Gratis

Sneak Peek version

No. 1. Juni 2014

HJERTELIG VELKOMMENHjertelig velkommen til dit nye kulturmagasin.

Qulture Quarterly er et e-magasin, der udgives hvert kvartal, og som sætter fokus på kulturens mange facetter og udtryksformer.

Denne version er en sneak peek udgave, som giver dig en mundsmag af indholdet i magasinet. Hele magasinet kan du læse ved at bestille full version her

Formen i Qulture Quarterly vil være portrætter, artikler og indlæg med kulturelt tilsnit. Fokus vil være på den gode formidling af kultur – eksemplificeret ved interviews og betragtninger om, hvordan kulturaktører tilrettelægger deres formidling af deres talent.

Dit magasin – din indflydelseDa målet med magasinet, er at gøre det til dit kvartals-magasin om kultur, så vil der også være rig mulighed for, at du som læser, kan komme med input til, hvad du synes kunne være interessant og relevant at læse om. Du har altid mulighed for at kontakte redaktionen bag Qulture Quarterly, og komme med input.

Ligeledes, kan du som læser få indflydelse på, hvad der skrives om i magasinet, idet du er mere end velkommen til at sende pressemeddelelser om dine kulturaktiviteter – eller selv skrive en artikel om dit aktuelle kulturprojekt.

Besøg Qulture Quarterlys hjemmeside: www.qulturequarterly.dk hvor du kan finde kontaktoplysninger, eller find kontaktoplysninger herunder.

Hvem står bagBag Qulture Quarterly står virksomheden

DONE by DUNNE. DONE by DUNNE giver kulturaktører og foreninger professionel assistance til formidling, fundraising og projektstyring. Magasinet er DONE by DUNNEs tilbud til kulturaktører, der gerne vil profileres og være med til at fremme og dele de gode historier om formidling.

Ideen til magasinet er opstået ud fra et ønske om, at give let adgang til relevant kulturstof for netop dig.

God læselyst Jeg håber du taget vel imod dit nye kvartals-magasin om kultur.

Hilsen Rikke DunneRedaktør

Kontakt redaktionen www.qulturequarterly.dk qulturequarterly@donebydunne.dk

FØLG QULTURE QUARTERLY PÅ FACEBOOK

Qulture Quarterly er naturligvis at finde på de sociale medier. Følg med her: www.facebook.com/qulturequarterly

DER SKAL VÆRE NOGET PÅ SPILMød Peter mathiasen AKA son of CAesar.

Pladeaktuel poet med personlige bevæggrunde for at formidle sit talent(Tekst: Rikke Dunne)

>>Der skal være noget på spil<<. Ordene kommer fra pladeaktuelle Peter Mathiasen, der under kunstnernavnet Son of Caesar har udgivet albummet ”Winter came and went” på lp. Valget af pladens format, er ikke tilfældigt. I en tid, hvor cd'er og onlinetjenester gør det muligt, at plukke og forkaste musiknumre i en lind strøm, og dermed gøre musikken en flygtig, usammenhængende og ikke-fortællende oplevelse, vender Son of Caesar sig mod lp'en, der som han selv siger, er et truet format.

>>Jeg har villet producere et album, der fungerer som en fortælling, en guide om du vil, hvor valg af musiknumre,

Foto: Son of Caesar

rækkefølge og indhold på ingen måde er tilfældig. Det skal ses i et samlet hele. Jeg vil fortælle en historie, der forhåbentligt kan fastholde lytternes interesse, og give en forståelse af en række oplevelser. Det kan man ikke gøre på en flygtig måde<<, fortæller Peter Mathiasen, der denne dag har ladet de karakteristiske kendetegn, hatten og guitaren, blive hjemme, og i stedet sætter tænderne i en muffin og smiler.

>>For mig handler det i høj grad om at gøre det, jeg har lyst til<<, siger han mellem en bid. >>Der skal være noget på spil!<<

Når sorgen bliver drivkraft for musikken

Og for Peter, har der været meget på spil. Der ligger nemlig en meget personlig årsag til grund for Son of Caesars abum. De 11 sange er en særlig hyldest til Peters mor, der pga. kræft forlod familien alt for tidligt, og dermed gav grobund for de mest hjertegribende numre på albummet.

”Winter came and went” er nemlig langt hen af vejen en samling magiske sangtekster, der går lige i hjertet. Der er fokus på det at miste, at sørge, og komme ovenpå igen. Det er da heller ingen tilfældighed, at Son of Caesar udgav sin musik på datoen for moderens død samt releasede sit album på begravelsesdagen 8 år senere.

>>For mig har det været en del af sorgprocessen at skrive nogle af sangene. Det har været utroligt vigtigt for mig, at vise nænsom respekt for processen med albummet, og det, at det er tilegnet min mor<< fortæller Peter Mathiasen, og nikker til spørgsmålet om, hvorvidt sorgen var drivkraften for musikken på det nye album.

>>Jeg synes dog, det er vigtigt at understrege, at det ikke er sorg og ulykke det hele<<, tilføjer Peter. >>Det indikerer titlen jo også<<, siger han. >>Winter came and went – det er ikke vinter hele tiden, vel<< påpeger han smilende.

Og når Son of Caesar lader sine toner smyge sig ind i dine øregange, bidrager han da også med flere sprælske melodier, der rodfæster sig i bevidstheden, og gør dig glad i låget, fordi melodierne er så finurlige og nyn-med-venlige. Der er god mulighed for at synge med, og danse omkring, hvis du er til det.

Winter came and went med crowdfunding

På et helt andet sæt, har Peter Mathiasen også haft en økonomisk satsning på spil i arbejdet med albummet. Det er nemlig crowdfundet – en teknik, der handler om at aktivere andre til at give midler til sit projekt – i dette tilfælde til udgivelsen af et album.

>>Jeg havde ikke rigtig nogen penge, og derfor var det oplagt for mig, at prøve mig frem med crowdfunding<<, siger Peter om arbejdet med at finansiere sit album. Men Crowdfunding er ingen leg, og skal planlægges meget nøje. >>Der er ret mange penge på spil, og der, hvor jeg crowdfundede mit album, får man kun pengene udbetalt, hvis man når det beløb, som man har sat sig som mål fra starten af<<, beretter Peter Mathiasen.

>>Det som jeg gjorde – og som åbenbart virkede – var.........

ARKIV PLANLÆGGER FORMIDLINGEN AF DEN UNIKKE DANSKE

FRISKOLE-HISTORIEFRISKOLEARKIV STÅR BAG KOMMENDE

BOGUDGIVELSE(Tekst: Rikke Dunne)

For tiden er der travlt i Friskolearkiet i Ollerup, for her planlægges, skrives og søges der penge til et storstilet formidlingsprojekt.

Projektet skal munde ud i et bogprojekt om de Grundtvig-Koldske Friskoler.

Arkivet er fællesarkiv for Dansk Friskoleforening, Den Frie Lærerskole samt naturligvis friskolerne og de personer, institutioner og foreninger, der har tilknytning til friskolen. Udover bestyrelsen i Friskolearkivet, er også repræsentanter fra Den Frie Lærerskole og Den Danske Friskoleforening involveret i bogprojektet, der skal udgives som en antologi, hvor en række forfattere hver bidrager med deres syn på et særligt emne med rod i friskolebevægelsen.

Foto: Friskolearkivet

Ny friskolehistorie – antologien ser på

Barnet og Barndomstiden

Pædagogik, dannelse og værdigrundlag i de frie skolerFrihedskampen i 1800-talletLovgivning om frie skoler Friskoleforeningens historieFortællingens betydning for dannelsenSangens betydning for dannelsenLærerrollen i den frie skoleDe frie skoler i et globalt samfund

Qulture Quarterly har talt med formand for Friskolearkivet, Birte Fahnøe Lund, om det planlagte bogprojekt.

Historien skal skrives nu

>>Friheds- og dannelses-begreberne er helt afgørende for forståelsen af den danske friskoles historie<<, siger Birte Fahnøe Lund, >>og det, vil vi gerne fortælle om i en moderne antologi om den danske friskole. Især nu, hvor disse begreberer under pres fordi der sker store omvæltninger i skole-systemet – med skolereformen som eksempel<<. >>Derfor er det vigtig formidling som vi kaster os over<<, forsikrerarkivformanden.

>>Vi vil gerne stille spørgsmål og undersøge hvad det var for et frihedssyn, der gjorde at folk blev myndige både i tro og uddannelse – og hvilken indflydelse det havde på såvel politik og dannelsen<<....

J.F. Willumsen, Gade i Alora. 1889. Davids Samling. Foto: Pernille Klemp.

VEJEN. ET MOTIV I KUNSTEN GENNEM 400 ÅRSærudstilling på Nivaagaards Malerisamling(Tekst: Nivaagaards Malerisamling)

Nivaagaards Malerisamling byder velkommen til en udstilling om Vejen. Et tema, som alle har et umiddelbart forhold til, selvom det også kan gemme på fortællinger, der rækker langt ud over det konkrete mod det mere eksistentielle eller symbolske.

Vejen er et yndet motiv i kunsten og har været det lige siden barokken, hvor det egentlige landskabsmaleri for alvor slog igennem.

Udstillingen, som præsenterer et halvt hundrede værker, sætter fokus på, hvor forskelligt kunstnerne fra 1600-tallets Holland til vor tids Street Artists har anvendt vejen i deres værker. Motivet har været brugt til alt fra undersøgelser af lysforhold og perspektiv til fortællinger af mere eksistentiel karakter med religiøst eller symbolsk budskab.

Vejen som motiv i dansk malerkunst blev for alvor synlig i guldalderen, hvor kunstnerne begyndte at drage ud i landskabet og male efter naturen. Siden har den været et konstant tilbagevendende motiv ikke mindst i det 20. århundrede med kunstnere som Theodor Philipsen, Thorvald Niss, L.A. Ring, Niels Larsen Stevns, Albert Gottschalk, Karl Bovin, J.F. Willumsen, Edvard Weie, men også hos senere moderne kunstnere som Poul Ekelund, Poul Anker Bech, Kurt Trampedach og samtidskunstnerne Maja Lisa Engelhardt og Allan Otte, alle repræsenteret på udstillingen....

Bodil Victoria Arnesen bryder dagligdagens monotoni med formidlingen af sin sang på offentlige steder. Foto: Bodil Victoria Arnesen

PÅ SPORET AF SANGENNorsk Operasanger tænker ud af boxen, og formidler opera på ny, opsigtsvækkende facon (Tekst: Peter Karstrøm Vagning)

Formidling kan være en vanskelig sag. Ét er finde sin målgruppe for ens formidling. Noget helt andet er at overvinde den støj, der kan være forbundet med denne formidling.

Sidstnævnte kan være lidt af en udfordring i dagens samfund, hvor vi på det nærmeste bliver tæppebombet med informationer.

Opskriften er derfor indlysende nok, at det kræver en anderledestilgang til formidlingen. Netop en sådan anderledes tilgang til formidlingen har den norske operasopran Bodil Victoria Arnesen.

Spontan sang

Stemmen, som kan antage mange former og stemninger, er det helt centrale omdrejningspunkt i hendes tilværelse. Stemmen er synonym med formidlingen af sangen.

Kombineret med en unik entusiasme for sangen og formidlingen af denne, bryder Bodil Victoria Arnesen gerne ud i sang. Også på offentlige steder som f.eks. banegårde og gågader.

Formålet med sangen er naturligvis at formidle førstnævnte, og ikke være passiv og vente på, at nogen efterspørger sang. For kunstneren handler det om at være proaktiv og vælge en

Bodil Victoria Arnesen, født 1967, er en norsk operasanger (soprano).

Hun har allerede i en ung alder vundet utallige priser for sin sang og i kraft af denne formidlet sangen til et bredt publikum på verdensplan, herunder også i Danmark.

Officiel sanger ved Vinter-OL i Lillehammer i 1994.

Desuden kendt som crossover-kunstner, der gerne mixer traditionel klassisk opera med moderne rock, pop og jazz

som bl.a. i ”Walking in the Air” m.fl.

Arrangerer desuden taknemmelighedskoncerter med gratis adgang for publikum.

Mere Bodil Victoria ArnesenBesøg hjemmesiden her:

www.bodilarnesen.com

Se Bodil Victoria Arnesen synge ”Walking in the Air”:

https://www.youtube.com/watch ? v=gSY3wf8KBCk

Desuden kan du finde både Bodil Victoria Arnesen og hendes datter Ida Therese Arnesen

på Spotify og Itunes.

form for kommunikation, som bryder med traditionelle kanaler for formidling og derved omgå den støj, som dagens massekommunikation truer mange budskaber med.

Oplevelserne ved den spontane sang på offentlige steder giver tilstedeværelse og skaber.......

.

Henrik Knudsen.

Foto: Lars Qvick

Kathrine-Sofie Groth Pedersen. Foto: Lars Qvick

Kim Sjøgren. Foto: Lars Qvick

UNGE TALENTER I REVY I TELTET DER ER PRÆMIERE PÅ REVY I TELTET DEN 31. JULI I SEDEN (Tekst: Lars Qvick)

Revy i teltet, slog sidste år deres egen publikumsrekord, med 1400 besøgende.Der er tradition for, at have et ”hovednavn” med i revyen, som måske ikke er kendt for at spille revy, men tør prøve kræfter med genren. I år er det den folkekære og meget respekterede violinist Kim Sjøgren, der er med.

Han kom allerede på konservatoriet som 12 årig. Og han blev som kun 22 årig, den yngste koncertmester, nogen sinde, for Det Kongelige Kapel. Af den mere sjove afdeling, har han været med i Tommy Kenters show.

Revyens instruktør, Lasse Lomborg Winkler, har for længst slået sit navn fast, som instruktør på en lang række teaterforestillinger, der har været spillet i Odense, de sidste par år. Ikke mindst for Elite Teaters store succesforestillinger.

Revydirektør Sune Krintel, sætter tempoet og styre slagets gang som kapelmester, og blandt revyens faste hold, er også Anja Torp Due Krintel, der har spillet revy i 15 år, samt Jan

Larsen, der har vundet flere flotte priser i Danmarksmesterskabet i Revy.

Og så har vi mødt de to yngste af revyholdet.

De unge revy-skuespillere

Yngste deltagere i dette års Revy i Teltet, er Henrik Knudsen og Kathrine-Sofie Groth Pedersen

Henrik Knudsen var med i Revy i teltet sidste år.>> Det var spændende og meget udfordrende, da det nu var første gang. Da jeg var barn kunne jeg godt lide revy, men da jeg blev lidt ældre, synes jeg humoren var lidt plat.

Det samlede revyhold. Foto: Lars Qvick

Og der var ikke ret mange af numrene der sagde mig noget. Så da Lasse Lomborg spurgte om jeg ville være med, skulle jeg lige tænke lidt over det <<.

>> Jeg sagde, at jeg gerne ville lave noget, der ikke var så meget ”lagkage-revy”, for jeg er mest til den lidt mere sorte humor og det lidt underlige. Og det fik vi lov at lave lidt af sidste år. Så det var en god oplevelse. Og det er derfor jeg også har sagt ”ja” igen i år<< siger den yngste mandlige revy-skuespiller, der har flere års skuespilerfaring med i bagagen.

<< Jeg startede med at spille teater for alvor, da jeg var 13 år, og så kom jeg på efterskole, hvor jeg også fik mulighed for at spille teater, og efter det, spillede jeg rigtig meget teater, hvor jeg var med i 3 – 4 forestillinger om året, i forskellige foreninger.Så det har jeg gjort nu i ca. 11 år << siger Henrik og tilføjer:

<< Det er godt at spille med erfarne revyskuespillere. Jan Larsen, har jo været med i mange år, og han er god til at hjælpe og komme med gode råd.

Sidste år var Amin Jensen med, som også kom med gode råd til, hvordan man levere en ”punchline” <<.

Når de griner ved man det er godt

Selv om man har mange års erfaring med at spille skuespil, så betyder der ikke, at der ikke er sommerfugle i maven før en forestilling. >> I starten er man jo lidt nervøs, når man skal vise sig frem og være sjov. Det har jeg kæmpet meget med. Når man øver,

står man jo bare med en tekst i hånden, og når man arbejder et stykke tid med teksten, er det svært at vide, om det virker. Det er først når man står på scenen foran publikum, at man ved om det virker og om det er sjovt <<.

Mit bedste råd er......

Logoet for det dansk-kinesiske kultursamarbejde, som skydes i gang fra september 2014. Logo leveret af Kulturstyrelsen.

Besøg www.kulturstyrelsen.dk

for mere information.

DANSK KULTURFREMSTØD I KINA NYT STORT KULTURSAMARBEJDE SÆTTER FOKUS På FORMIDLINGEN AF DANSK KULTURHISTORIE I KINA

(Tekst: Rikke Dunne)

Kulturministeriet sætter i samarbejde med en række danske museer sejl, og begiver sig ud på en kulturel rejse, der skal formidle den danske kulturhistorie til det kinesiske publikum. Det sker, når Danmark og Kina i efteråret 2014 tager hul på en kultursatsning, der inddrager kulturaktører fra de to lande. Det oplyser Kulturstyrelsen på deres hjemmeside.

I løbet af de 10 måneder, som den dansk-kinesiske kultursatsning varer, skal der præsenteres arrangementer indenfor musik, film, litteratur og teater, mens også kunsthåndværk, design og arkitektur får sit eget fokus.

Der deltager en række danske kulturinstitutioner i den store kultursatsning, og disse repræsenterer tilsammen en bred palette af danske kulturhistorie og kunst set fra forskellige vinkler. Hele herligheden vises frem på nogle af Kinas mest benyttede museer og gallerier.

>> Jeg er glad for, at en så imponerende vifte af danske museer satser på at fortælle historien om Danmark i Kina. Museerne præsenterer en vidtfavnende kunst- og kulturhistorisk fortælling, som spænder bredt over H. C. Andersen til moderne videokunst<< udtaler Kulturminister Marianne Jelved på Kulturstyrelsens hjemmeside.

PORTRÆT AF EN KULTURREGION

Kulturregion Bornholm satser på

sundhedsfremmende kulturaktiviteter

(Tekst: Rikke Dunne)

Der sker noget ganske særligt på Bornholm denne sommer. Det handler ikke om Folkemøde eller truende slagterilukninger.

Derimod handler det om kultur, når Kulturregion Bornholm påbegynder realiseringen af en spritny aftale indgået med Kulturministeriet. Kulturaftalen er den første af sin slags nogensinde på Bornholm, og den var ventet med spænding.

>> Det er en helt særlig aftale, og den første vi har indgået med ministeriet. Vi er rigtig glade for aftalen, og ser frem til, at den medvirker til, at løfte gode ideer og underbygger de kulturelle indsatser på Bornholm << fortæller Louise Krogsriis, der er kulturkonsulent i Bornholms Regionskommune, og ansvarlig for Kulturregion Bornholm.

>> Vi ser frem til, hvordan den nye

kulturaftale kommer til at udarte sig, for vores kulturaftale adskiller sig fra andre kulturregioners aftaler ved, at vi jo kun er én kommune her på Bornholm, mens andre kulturregioner typisk dækker flere kommuner. På den måde, er der meget kort afstand mellem de forskellige interessenter, og vi forventer da også, at aftalen er med til at styrke samarbejdet mellem øens forskellige kulturinstitutioner << siger Louise Krogsriis.

Skoletjeneste, ja tak

Kulturregion Bornholm har med kulturaftalen defineret to særligt vigtige områder, der skal satses på, når det gælder om, at rulle den nye aftale ud på solskinsøen.

For det første har en skoletjeneste topprioritet.

>> Børn og unge skal sikres mødet med den særegne bornholmske natur, kultur og kunst i rammer, der understøtter deres sociale, kreative og faglige kompetencer<< som der står i Kulturaftalen.

Det betyder i praksis at Kulturregion Bornholm vil arbejde målrettet på at få øens kulturinstitutioner til at indgå i en skoletjeneste, der skal levere

undervisningstilbud til skoler og lejrskoler via en pædagogisk og målrettet koordinering.

Det gode, sunde og aktive liv skal fremmes gennem kultur

Det andet, store indsatsområde på Bornholm, er at inddrage kulturen i sundhedsfremmede aktiviteter. Det sker på baggrund af en politisk vedtaget vision om, at det gode, sunde og aktive liv skal fremmes i kommunen, og til det skal kulturen drages ind.

På baggrund af en erkendelse af, at kulturelle oplevelser har indflydelse på menneskers velbefindende i form af bedre helbred, trivsel og i visse tilælde også hurtigere rehabilitering, er de sundhedsfremmede kulturaktiviteter altså særdeles vigtige på en ø med et stigende antal ældre.

<< Vi har søgt inspiration mange steder i forbindelse med kulturens potentiale til sundhedsfremme<< fortæller Louise Krogsriis, og nævner som eksempel et svensk pilotprojekt ”Kultur på Recept”, der har fundet sted i Helsingborg Kommune. << ”Kultur på Recept” ser kultur i et langt større perspektiv end vanligt, og har især fokus på forebyggende, sundhedsfremmede aktiviteter. Det har de haft gode resultater ud af, og har

bidraget til forskningen indenfor kulturens effekt i forbindelse med sundhedsfremme. De resultater har vi set på, og tilpasset til en bornholms kontekst, og vi har store forventninger til, hvordan det udfolder sig her >> siger kulturkonsulenten.

Teaterbesøg kan være sundhedsfremmende

Det er også en spændt teaterdirektør, der ser frem til at finde ud af, hvordan eksempelvis teateroplevelser kan være medvirkende til et godt og sundt liv.

Jens Svane Boutrup er chef for Bornholms Teater, og projektleder på et af to sundhedsfremmende projekter, der skal udvikles på Bornholm som en del af kulturaftalen.

>> Vores tilgang er naturligvis kunstnerisk med udgangspunkt i teateret, og hvordan kulturelle oplevelser kan mindske ensomhed og isolation blandt borgerne her på Bornholm>> siger Jens Svane Boutrup.

Kulturvenner – et kulturelt fællesskab Jens Svane Boutrup står i spidsen for projektet ”Kulturvenner”, der skal afprøve kulturens potentiale til at skabe mental sundhed.

>> ”Kulturvenner” handler om, at etablere et netværk af frivillige, der arrangerer kulturoplevelser og tilbyder ledsagelse til aktiviteterne for de borgere, der ikke typisk benytter øens kulturtilbud << beretter Teaterchefen.

>> Der er mange borgere, der sidder ensomme og alene, og som faktisk gerne vil en tur i teatret eller på museum, men som er tilbageholden med det, fordi de ikke ønsker at gå alene. Her kan ”Kulturvenner” hjælpe. Med en kulturven får borgerne flere at følges med, og kultur er jo også mest interessant, når den deles med andre >>.

Tanken er, at projektet, efter opstartsfasen på Bornholms Teater, skal udbredes til de kulturhistoriske museer, og dernæst til de øvrige kulturinstitutioner på øen.

Som Kulturven får man gratis adgang til de kulturelle oplevelser, man er med til at arrangere besøg til. Derudover står projektet også klar med uddannelse og træning i det at arbejde frivilligt og i at benytte publikumsudviklende værktøjer, som de frivillige kan gøre brug af i jobbet som kulturel ven.

Jens Svane Boutrup siger: >> Vi ser et stort potentiale for publikumsudvikling i projektet, fordi vi via

”Kulturvenner” forventer at komme i kontakt med en stor gruppe af befolkningen, der ellers ikke går i teatret.

Ved at engagere denne gruppe, kan vi få værdifuld viden på to områder. Dels, kan deres input være med til at give os hints om, hvorledes vores forestillinger opfattes, hvad vi kan forbedre eller gøre mere af. Dels kan vi få viden om, hvordan borgere med helbredsmæssige udfordringer reagere på, at blive aktive deltagere i kulturlivet. Derfor er satsningen på den sundhedsmæssige vinkel af kulturen vigtig >>.

Forankring af projektet er et håb

Indtil videre er projektet om ”Kulturvenner” finansieret til udgangen af 2017. Det sikrer den nye kulturaftale. Det er dog Teaterchefens håb, at projektet også efter 2017 vil leve videre til gavn for borgere og den bornholmske kultur.

>> Jeg anser det som en stor fordel, hvis ”Kulturvenner” i projektperioden kan blive et fast indslag i kulturlivet, og at de erfaringer vi drager i projektet kan udfoldes yderligere og leve videre også efter det officielle projekt udløber >> siger Jens Svane Boutrup.

Af samme grund bliver Kulturvennerne

også i første omgang rekrutteret blandt de mange, der allerede arbejder frivilligt. Bornholm har en udbredt frivillighedskultur, og mange af de kulturelle aktører på øen har frivillige medarbejdere tilknyttet aktiviteter og praktiske opgaver. Håbet er da også, at Kulturvenner på sigt kan udvikle sig til en selvkørende forening, der på sigt kan bidrage til det frivillige arbejde.

>> Vores fokus er ikke kun at skabe grobund for frivilligt kulturarbejde, men i høj grad også via ”Kulturvenner” at gøre borgere, som deltager i kulturtilbud via denne ordning, opmærksomme på, at deltagelse i en forening er en mulighed for at skabe netværk og bekendtskaber, der igen kan have positiv indflydelse på et sundt og godt, aktivt liv med bedre trivsel

<< fortæller Jens Svane Boutrup.

Dette fokus er i tråd med den bornholmske kulturaftale. Blækket er knapt tørt, men både kulturaktører og kommunen arbejder allerede målrettet på at opfylde aftalens mål om, at borgere i en svær livssituation skal have mulighed for at deltage i kulturtilbud, oplevelser og kreative processer.

Når kulturen bidrager til social inklusion

På den baggrund, er kulturaftalens andet projekt også baseret. Hvor ”Kulturvenner” retter sig mod en meget bred målgruppe, er ”Bevægelse gennem kultur” målrettet

psykisk sårbare borgerer.

>> Et godt og aktivt liv, som er et politisk indsatsområde, skal gælde for alle borgere på Bornholm, også dem med de største udfordringer i hverdagen >> fortæller kulturkonsulent Louise Krogsriis.

>> Derfor inkluderer kulturaftalen også et projekt, hvor....

LIVE TWEET OM JØDEAKTIONEN 1943billund Museum genskabte

jødeaktionen via tweets(Tekst: John Rendboe

Museumschef, Billund Museum)

Museer er karakteriseret ved deres genstande. Genstande, der repræsenterer en historie. Museer fortæller derfor som regel historier på sanselig vis, eller med en sanselig dimension. Det er museernes styrke, at de kan give en direkte repræsentation af historien, i modsætning til fx tekst.

Nogle fortællinger begynder med ren tekst og ender så med

Foto: Billund Museum

selve genstanden, som et clou, der levendegøres til sidst. Historier og genstande fra 2. verdenskrig har særlig stærk udsagnskraft, fordi historien ofte er så dramatisk.

Ønske om yngre publikum

I de senere år har der været et stort ønske om, at få et publikum i alderen 15-25 år til at interessere sig for museer. Det er den sværeste udfordring for mange museer. Skolebørn kommer ofte med skolerne, derefter er der en lang pause i museumsbesøget, typisk indtil publikum selv er blevet forældre.

Læser man de typiske analyser af den typiske museumsgæst, får man endda ofte at vide, at det overvejende er kvinder, veluddannede, og som regel fyldt 50, for ikke at sige 60. Altså et relativt modent publikum. Men der er klare undtagelser.

For naturligvis kommer det an på typen, altså typen af museer. Kunstmuseer synes at tiltrække flere af de klassiske museumsbesøgene, mens fx tekniske museer tiltrækker flest mænd. Men ingen af dem har nemt ved at tiltrække de unge mellem 15 og 25.

Museerne skal formidle, så det taler til målgruppen

Derfor er det relevant at overveje selve formidlingsformen. Når bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget. Museerne må søge at formidle på en måde, der taler til målgruppen.

På Billund Museum valgte vi Twitter som platform. I disse år er der en lang række relevante jubilæer fra 2.verdenskrig.

Billund Museum er i besiddelse af landets næststørste samling af genstande fra tiden, og arbejder hårdt på at bygge et nyt museum op omkring disse genstande. Forhåbentlig med en rammefortælling, der udfordrer de eksisterende.

I den forbindelse er kronologi en vigtig faktor. Når vi taler om hændelser, stemninger, mv. fra Besættelsestiden har vi det med at fryse tiden fast. Men hverdag, modstand, rationering og meget andet udviklede sig over tid. Besættelsen i foråret 1940 var en ganske anden end i foråret 1944.

Twitter som formidlingsplatform

Twitter er på mange måder ideelt til at formidle forløb. Og et sådant forløb er en af kernefortællingerne fra Besættelsen, jødeaktionen, hvor de fleste danske jøder blev reddet fra den tyske besættelsesmagt i efteråret 1943.

Der skal to fagligheder til at udarbejde et sådant forløb; en historie-faglig og en teknisk.

I 2013 var der blandt museets personale ikke tvivl om.....

Martinus Rørbye: En siddende nubier. Rom, 1839. Nivaagaards Malerisamling

MARTINUS RØRBYE – UNDER FJERNE HIMMELSTRØGSærudstilling på Nivaagaards Malerisamling

(Tekst: Nivaagaards Malerisamling)

Den mest rejsende af guldalderens kunstnere var Martinus Rørbye. De fleste guldaldermalere rejste ned gennem Tyskland til Frankrig og Italien. Få kom så langs som til Grækenland, men kun Rørbye nåede helt til Tyrkiet.

Rørbye var allerbedst under fjerne himmelstrøg, og netop hans mange skitser og færdige værker fra eksotiske egne udgør fokus på udstillingen på Nivaagaards Malerisasmling.

For alle guldaldermalerne var Italien med den rige renæssancekunst målet for deres store udlandsrejser. Rørbye havde imidlertid på sin vej sydpå, i Paris, fået smag for orientalsk kultur. Så han var absolut parat, da han i Italien fik mulighed for at rejse østover til Grækenland og Tyrkiet.

Rørbye udførte et væld af skitser og tegninger, som senere indgik i hans malerier. Han registrerede interiører, klædedragter, mennesker og arkitektur med en etnografs interesse – et ejendommeligt materiale, som han efter hjemkomsten til Danmark anvendte i senere arbejder.

Det er denne interessante dokumentation fra Rørbyes rejseliv under fjerne himmelstrøg, som …...

Foto: Den Lalleglade Brigade

UFORUDSIGELIGHEDEN ER SMUKDanmarks eneste kvindelige

impro comedy gruppe formidler gak og løjer til

et begejstret publikum (Tekst: Rikke Dunne)

Når landets eneste kvindelige impro comedy gruppe går på scenen, er der lagt op til en aften med grin. Garanteret!Og det går stærk, når Den Lalleglade Brigade jonglerer med publikums input og leverer et show, der giver ømme lattermuskler efterfølgende.

Det lå vel egentligt heller ikke i kortene, at Anna Louise Petersen Amargós, Sisse Gram De Fries og Sofie Jo Kaufmanas, der udgør Den Lalleglade Brigade, skulle blive professionelle komikere og leve af deres talent dengang de i studietiden begyndte at optræde i kollegiekældre og i festligt lag for venner og studiekammerater.

Fart på karrieren

Deres optrædener blev dog så populære, at pigerne i 2012 besluttede at stille op til Impro Fight Night – en impro comedy konkurrence – og vandt. Impro comedy-faderen Søren Hauch Fausbøll var dommer, og på Den Lalleglade Brigades hjemmeside, giver han gruppen sine varmeste anbefalinger.

>> Det gav os virkelig blod på tanden, at vinde Impro Fight Night << fortæller Den Lalleglade Brigade. >> Det var jo helt vildt, at vi så også vandt DM i Comedy 2013, og det har betydet virkelig meget for os >>.

Det er ikke nogen selvfølge, at Den Lalleglade Brigade på under 3 år er gået fra at optræde på kollegier til nu at stå på scener rundt om i landet og underholde et begejstret publikum. Senest har Brigaden optrådt på Det Kongelig Teater, som den første Impro Comedy gruppe nogen sinde.

>> Vi har arbejdet hårdt på at nå, hvor vi er i dag. For at opnå et professionelt plan indenfor comedy, skal der øves – og øves rigtig meget. Det kommer ikke af sig selv, og timing er det helt afgørende for at det blive sjovt >> fortæller Den Lalleglade Brigade.

En vigtig ingrediens i et vellykket show, er …..

Du er hjertelig velkommen til at dele denne gratis sneak peek version af

Qulture Quarterly.