Post on 06-Feb-2018
PROGR AM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING,
SAMT PROGR AM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBUL ANT BEHANDLING
DEL 2 : KLINISKE RETNINGSLINJER,
CHECKLISTER OG VEJLEDNINGER
KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006
BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL
SIDE �
Kliniske retningslinjer, Checklister og vejledninger
Nr. 1: Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse
og behandling af patienter med akut forværring af KOL .............................. 4
Nr. 2: Akut sygepleje til patienter indlagt med forværring af KOL ........................ 11
Nr. 3: Kontrol af og oplæring i korrekt inhalationsteknik for KOL-patienter ...... 13
Nr. 4: Sygepleje til patienter med KOL i stabil fase ...................................................... 17
Nr. 5: Administration af inhalationsmedicin .................................................................. 23
Nr. 6: Klinisk retningslinje for forberedelse af
udskrivning af KOL-patienten.................................................................................. 25
Nr. 7: Klinisk retningslinje for Oxygenbehandling i eget hjem ............................... 28
Nr. 8: Undervisning, vejledning og information til KOL patienten ........................ 31
Nr. 9: Checklister for sygepleje til patienter med KOL
på Visitationsafsnit ....................................................................................................... 33
Nr. 10: Checklister for sygepleje til patienter med KOL på sengeafsnit ................. 34
Nr. 11: Checkliste for det tværfaglige team
- kriterier for udskrivelse af patienter med KOL ................................................ 35
Nr. 12: Kliniske retningslinjer for fysioterapi til
patienter med akut forværring af KOL ................................................................. 37
Nr. 13: Checkliste til fysioterapeutisk undersøgelse af KOL-patienter .................... 44
Nr. 14: Checkliste for fysioterapeutisk vejledning og behandling
af KOL-patienter på Visitationsafsnit ..................................................................... 45
Nr. 15: Checkliste til lungefysioterapi, fysisk træning
og vejledning til patienter med KOL på sengeafsnit ....................................... 46
Nr. 16: Kliniske retningslinjer for ergoterapi
for patienter med akut forværring af KOL ........................................................... 47
Nr. 17: Vejledning til oxygen behandling i eget hjem .................................................. 52
Nr. 18: Vejledning for sygehusbaserede Lungeskoler/KOL-skoler ........................... 56
Nr. 19: Vejledning for henvisning til Livsstilscentret,
Horsens og Brædstrup Sygehus.............................................................................. 61
Nr. 20: Vejledning til en kontaktsygeplejerskes
og forløbsansvarlig læges opgaver ....................................................................... 62
Nr. 21: Case Managere på sygehuset .................................................................................. 63
Nr. 22: Patientens egen handleplan .................................................................................... 65
Nr. 23: Lungebogen .................................................................................................................. 73
Referenceliste ...................................................................................................... 78
Medlemmer af Programledelsen KOL pr. november 2006 ............................... 79
Indholdsfortegnelse:
SIDE �
Målgruppe:
Tværfaglig.
Formål:
At sikre hensigtsmæssig lægelig modtagelse og behandling af patienter med akut
forværring af KOL i overensstemmelse med nationale og internationale anbefalin-
ger.
Patientgruppe:
Patienter med akut forværring af KOL.
Patientforløbsbeskrivelse:
Se venligst Internettet: KOL-Programledelse, Vejle Amt.
Program for indlæggelse på sygehus af patienter med akut forværring af KOL
FREMGANGSMÅDE
Kliniske fund:
Patienten observeres i forhold til følgende områder:
Nr. 1: Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL
Respiration St.p.
Frekvens
Dyspnø
Hoste
Respirationstype
Saturation
Spirometri
Ronchi, krepitation
Oftest takypnø
Funktions-, tale-, eller hvile-
dyspnø
Produktiv eller tør hoste
Distanceronchi, stridor
LFU, obstruktivt nedsat
Hjerte-kredsløb St. c.
BT
Puls Ofte takykardi /AFLI med puls
> 100
Farver Vurdering af farver Cyanose af læber, negle
eller øre
Bevidsthed Bevidsthedsniveau Vågen, klar, sløv, sovende
Expektorat Mængde
Farve
Konsistens
Tiltagende
Purulent, blodtilblandet
Sejt, skummende
Temperatur
Ernæringstilstand Vægt
højde
BMI
Under-, normal-, overernæret
SIDE �
Anamnese:
Først optages hurtig sygehistorie for at adskille KOL fra astma. Ved gennemgang
eller når patientens tilstand tillader det, foretages udvidet anamnese.
• Mulig årsag til den aktuelle forværring: Øvre luftvejsinfektion, pneumoni, hjerte
insufficiens, emboli, pneumothorax, sovemedicin m.m.
• Aktuel medikamentel behandling
• Tidligere indlæggelser, herunder evt. respiratorbehandling
• Øvrige sygdomme (f. ex. hjerte, lever, nyre bevægeapparat eller reumatologiske
lidelser)
• Patientens funktionsniveau (f. ex. i forhold til personlig hygiejne, gangfunktion,
udefunktion. MRC-skala anvendes)
• Ryger/ex ryger. Oplysning om hvor længe og hvor meget patienten har røget;
hvilket år pt. ophørte med rygning noteres. Beregn antal pakkeår.
• Stillingtagen til eventuel respiratorbehandling
Undersøgelser:
• Saturationsmåling: Ved værdi < 90 %, skal der overvejes O2 tilskud.
• Arteriepunktur er den vigtigste undersøgelse til vurdering af sygdommens svær-
hedsgrad, samt til vurdering af iltbehov og eventuel anæstesiassistance.
• Blodprøver (Hgb, leucocytter, differentialtælling, erytrocytvolumenfraktion, CRP,
væsketal)
• Ekg
• Observationer som anført under kliniske fund
• Rtg. af thorax, ekspektorat D/R og bloddyrkning.
På dårlige KOL patienter bør konfereres med bagvagt, ligesom der bør tages stil-
ling til, om patienten er respiratorkandidat. Behandlingen monitoreres løbende
efter saturationsmålinger, a-punktur, diverse blodprøver, samt patientens kliniske
tilstand. Behandlingen kan ses som en trinvis proces, men alle tiltag kan iværksæt-
tes umiddelbart ved behov.
• O2 tilskud:
Giv 1-2 l/min, det terapeutiske mål er >55 mm Hg (7,3 kPa) eller saturation på 90-
95%. Ved værdier som nedenstående, sammenholdt med de øvrige kliniske fund,
skal der overvejes O2, Lomholtbehandling, NIV (Non Invasiv Ventilation – BI-PAP
behandling) eller respiratorbehandling. Sammenlign med evt. tidligere A-punktur.
SIDE 6
Mål: Iltdosis justeres til PaO2 > 60 mmHg (8kPa), saturation > 90% og normal pH.
* FørNIVskalsteroidbehandlingværeforsøgt.Beslutningomintensivbehandling
tagesisamarbejdemedvagthavendeanæstesiolog.Samtidigafgøresomderer
indikationforinvasivventilationhvisNIVsvigter.
• Inhalation:
Duovent (Fenoterol/Ipratropium) 4 ml x 4-6 + pn på forstøvermaske
(flow på 6 l atm. luft).
• Kortikosteroider:
Tbl. Prednisolon® 37,5 mg eller initialt 80 mg Solumedrol iv og herefter 80 mg iv x
1 /døgn, indtil patienten atter kan tage Tbl. Prednisolon®. Seponeres efter 10 dages
samlet behandling uden aftrapning, hvis patientens fysiske tilstand tillader det,
ellers laves der individuel aftrapningsplan. Hvis patienten får steroid inhalation,
forsættes denne på trods af per oral indgift.
Hvis patienten ikke responderer umiddelbart på ovennævnte, kan overvejes:
• Bricanyl®:
5 mg Bricanyl® blandes i 500 ml isotonisk Glukose eller NaCl, indløbshastighed
30-60 ml/time. Kan seponeres uden aftrapning. Hyppig bivirkning er takykardi og
tremor (se iv instruks på sygehusets intranet).
Hvis patienten forsat ikke responderer, kan overvejes (altid efter konference med
bagvagt, idet der er mange interaktioner):
O2
Lomholt NIV
Saturation ≤ 90% ≤ 90% trods O2
tilskud
≤ 90% trods
O2/Lomholt, eller
>90% og fald i pH
pO2
< 60 mmHg
(8 kPa)
< 60 mmHg (8
kPa) trods O2
tilskud
< 45 mmHg
(6 kPa)
pCO2
< 45 mmHg
(6 kPa)
> 45 mmHg (6
kPa) trods O2
tilskud
> 60 mmHg
(8 kPa eller > 45
mmHg (6kPa) og
samtidig
pH < 7.05
pH Normal < 7.35 < 7.35
Handling Nasal O2 1-2 l 3+12 Overflyt til
Intensiv*
Kontrol
A-punktur
Efter 1-2 timer ½ time efter hver
ændring
Løbende via
A-kanyle
SIDE 7
• Teofyllamin:
Teofyllamin bolus 220 mg i 100 ml isotonisk NaCl eller Glukose givet over 30 min
(se iv instruks på sygehusets intranet). Hvis patienten er i per oral teofyllaminbe-
handling gives ikke bolus. Herefter Teofyllamindrop: 440 mg Teofyllamin blandes
i 500 ml isotonisk Glukose eller NaCl. Indløbshastighed 30 ml/time. Stillingtagen
til måling af s-teofyllamin, hvis behandlingen strækker sig udover 1 døgn. Der skal
pauseres med eventuel per oral teofyllamin.
• Antibiotika:
KOLexacerbationudeninfiltrat:
Ordineres ved øget dyspnø, øget ekspektorat og purulens og/eller feber samt
forhøjede infektionstal.
• Inj. Zinacef 750 mg x 3 iv eller tbl. Spektramox 500/125 mg x 3. Antibiotika æn-
dres iht mikrobiologi.
• Ved klinisk bedring efter 2 døgns iv-behandling, skiftes til tbl. Spektramox
500/125 mg x 3. Ved penicillinallergi tbl. Surlid 150 mg x 2. Behandlingsvarighed
7-10 dage.
• Evt. anvendes tbl. Zitromax 500 mg. x1 i 3 dage (Streptokokker, H. Influenzae) og
ved penicillinallergi.
• Evt. tbl. Avelox 400 mg. x 1 i 7-10 dage, hvis der er givet gentagne antibiotika
kure.
• Hos patienter indlagt på intensiv kan Zinacef suppleres med inj. Ciproxin 400
mg x 2 iv eller tbl. Ciproxin 500 mg x 2. Iv-behandlingen revurderes dagligt og
ændres iht mikrobiologi.
KOLexacerbationmedinfiltrat:
• Inj. Penicillin 2 MIE x 3 iv. Ved påvirket patient suppleres evt. med tbl. Ciproxin
500 mg x 2 (kun iv ved sepsis og/eller opkastning).
• Ved penicillinallergi gives inj. Zinacef 750 mg x 3 iv. Der kan suppleres med cipro-
xin som ovenfor anført.
• Ved klinisk bedring efter 2 døgns iv-behandling, skiftes til tbl. Pancillin 2 MIE x 3.
Ved penicillinallergi tbl. Surlid 150 mg x 2. Behandlings-varighed 7-10 dage.
• Ved manglende bedring fortsættes iv-behandlingen, og behandlingen revurde-
res dagligt mhp antibiotikaskift
Pneumonierhvervetunderindlæggelse:
• Inj. Zinacef 750 mg x 3 og tbl. Ciproxin 500 mg x 2
• Antibiotika ændres iht mikrobiologi
• Ved manglende respons revurderes efter ialt 3 døgns behandling efter samråd
med mikrobiolog/infektionsmediciner.
• Diuretica:
Ved behov gives eksempelvis 20-40 mg Furosemid iv (Diural eller Furix).
SIDE 8
• Profylaktisk AK-behandling:
• Lavdosis LMW heparinbehandling (Fragmin 5000 IE x 1 sc; Klexane 40 mg x 1 sc)
ved patienter med risiko for venøs tromboemboli,
• ex. immobile patienter, mb. Cordis (NYHA 3-4,) alder >75 år, tidl. DVT eller varicer,
cancer.
• Eventuel ordination af Nikotinsubstitution.
• Fysioterapi:
Se kliniske retningslinjer for fysioterapi. Der iværksættes bl.a. PEP/CPAP behand-
ling så hurtigt som muligt.
Opfølgende behandling:
Den forsatte behandling, når det akutte stadie er overstået:
• O2 tilskud. Hvis patienten skal udskrives uden ilt, skal denne seponeres 12 -24
timer før udskrivelse.
• Inhalation Duovent (Fenoterol/Ipratropium – Bricanyl/Ventoline) gange 4-6, samt
pn. Senest døgnet før udskrivelse overgås til den inhalationsterapi patienten skal
udskrives med.
• Evt. inhalation Spiriva 18 µg x 1. Hvis der gives Spiriva skal Duovent erstattes
med Bricanyl/Ventoline.
• Den medicinske behandling i forhold til Antibiotika, Kortikosteroider mv. som
beskrevet under den akutte behandling forsættes.
• Ved behov for beroligende medicin kan anvendes Tbl. Phenergan 25 mg max
3/døgn, eller tbl Nozinan 5 mg max x 3/døgn. Undtagelsesvis kan overvejes Ben-
zodiazepiner i lav dosering.
• Ordination af rygestopinstruktør.
• Ordination af rehabilitering.
• Ordination af steroidinhalation efter følgende skema:
Opdeling af sygdommens sværhedsgrader (GOLD 2005), samt behandlingsforslag
Trin Karakteristika
0: Risiko Normal spirometri
Kroniske symptomer (hoste, opspyt)
1: Mild FEV1/ FVC < 70%; FEV1 ≥ 80% af forventet
+/- kroniske symptomer
2: Moderat FEV1/FVC < 70%; 50 %≤ FEV1 < 80% af forventet
+/- kroniske symptomer
�: Svær FEV1/FVC < 70%; 30% ≤ FEV1 < 50% af forventet
+/- kroniske symptomer
�: Meget svær FEV1/FVC < 70 %; FEV1 < 30% af forventet eller FEV1 < 50% af forventet +
respiratorisk insufficiens
SIDE 9
Rehabilitering:
• Tal med pt. om vigtigheden af daglig motion og sufficient ernæring.
• Tilbud om KOL skole når MRC ≥ 3.
Opfølgning:
• Evt. ambulant opfølgning.
• Ordination af lungefunktionsundersøgelse x 1 årligt m.m. patienten er på trin1
eller 2, og 2 gange årligt for pt. på trin 3 og 4.
• Øvrig opfølgning som beskrevet under ”Checkliste for det tværfaglige team
- kriterier for udskrivelse af patienter med KOL fra sengeafsnit” 22).
MRC-skala:
1. Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget
2. Jeg får kun åndenød, når jeg skynder mig eller går op ad en lille bakke
3. Jeg går langsommere end andre på min alder, eller er nødt til at stoppe for at få
vejret, når jeg går frem og tilbage.
4. Jeg stopper for at få vejret efter ca. 100 m, eller efter få minutters gang på stedet.
5. Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem, eller jeg får åndenød, når jeg
tager mit tøj af eller på.
Trin 0
Risiko
Trin 1
Mild
Trin 2
Moderat
Trin 3
Svær
Trin 4
Meget svær
Kroniske symp-
tomer
Risikofaktorer
Normal spiro-
metri
FEV1/FVC <70%
FEV1 ≥ 80%
+/- symptomer
FEV1/FVC < 70%
50% ≤ FEV1 <
80%
+ /- symptomer
FEV1/FVC <70%
30% ≤ FEV1 <
50%
+ / - symptomer
FEV1/ FVC < 70%
FEV1 < 30% eller
FEV1 < 50% +
Kronisk respira-
torisk insufficiens
Undgå risikofak-
torer (Rygestop)
Influenza-vac-
cination
Det samme Det samme Det samme Det samme
Korttidsvirkende
bronkodilatato-
rer ved behov
Det samme Det samme Det samme
+ Fast behandl.
med 1 eller flere
langtidsvirkende
bronkodilata-
torer
+ Rehabilitering
Det samme Det samme
+ Inhaleret stero-
id hvis gentagne
exacerbationer
Det samme
+Ilttilskud hvis
kronisk
respiratorisk
insufficiens
Overvej kirurgi
SIDE 10
VURDERING/E VALUERING
Indikatorer:
Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut
forværring af KOL.
Søgeord:
KOL, GOLD, COPD.
Gennemgang ved AGREE:
Retningslinjen er ikke Agree vurderet, retningslinjen er fagligt godkendt i januar
2006 af Overlæge og Speciallæge i lungemedicin Torben Riis Rasmussen, Århus
Sygehus.
Referencer, litteratur og links:
Gold Summary 2003: http://www.goldcopd.com,
Kliniske retningslinjer for behandling af KOL, fra amtssygehuset i Herlev 2003 og fra
Horsens Sygehus 2005.
Se også KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med
akut forværring af KOL samt program for forebyggelse af indlæggelse, og ambulant
behandling. www.kol-programledelse.dk
ANSVARLIG
Udarbejdet af:
KOL-Programledelsen, herunder
Overlæge, speciallæge i intern medicin og nefrologi Gudrun Kjær Steffensen,
Overlæge, speciallæge i lungemedicin og intern medicin Tina Brandt Sørensen,
1. Reservelæge, speciallæge i intern medicin, ph.d. Elisabeth Bendstrup,
november 2006
SIDE 11
Målgruppe:
Plejepersonale
Formål:
At sikre optimal sygepleje til patienter med akut forværring i KOL fra akut mod-
tagelse til stabil fase
Patientgruppe:
Patienter med akut forværring i KOL
Patientforløbsbeskrivelse:
Programledelsen for KOL
FREMGANGSMÅDE
Fremgangsmåde:
Når patienten meldes:
1. Klargøring af stue og seng.
2. Klargøring af remedier til O2 behandling.
3. Klargøring af Inhalationsudstyr inklusiv inhalationsvæske
(Se retningslinje for administration af inhalationsterapi).
4. Klargøring af venflon og A-punkturbakke.
5. Klargøring til værdimåling: BT-apparat, saturationsmåler og termometer.
Når patienten kommer; vurder hurtig tilstand og kald læge akut ved dårlig patient
ellers følges punkt 1-7 inden lægen kaldes – optræd roligt og tryghedsskabende
1. Obs. respiration.
2. Obs. almen tilstand:
• Hudfarve og status (varm, tør, klamtsvedende).
• Bevidsthedsniveau (vågen, klar, sløv, sovende).
3. Obs. Værdier: BT, Temp., Puls.
4. Foretag saturationsmåling: hos rygere skal værdien være ≥88 %, hos ikke rygere
skal værdien ≥ 92%.
5. Giv inhalationsmedicin (Duovent, Bricanyl eller Ventoline) på maske
(Se retningslinje for administration af inhalationsmedicin).
6. Hjælp patienten til optimal lejring – siddende i seng ca. 90°med puder under
arme eller siddende med albuer på sengebord.
7. Vis med din tilstedeværelse at du har tid, hjælp patienten til rolig vejrtrækning
og vis omsorg i forhold til, at patienten kan opleve angst. Informer løbende om
hvad der skal ske.
8. Tilkald forvagt.
9. Foretag A-punktur.
10. Giv O2 tilskud/Lomholt efter ordination (se klinisk retningslinje for modtagelse
og behandling af patienter med akut forværring af KOL).
11. Anlæg venflon.
Nr. 2: Kliniske retningslinjer for akut sygepleje til patienter indlagt med forværring af KOL
SIDE 12
12. Hvis ekspectoration sendes ekspectoratet til D+R inden evt. opstart af
antibiotica.
13. Bestil ordinerede blodprøver.
14. Rekvirer fysioterapi med henblik på brug af PEP-fløjte, CPAP og respirations-
teknik (Se retningslinje for lungefysioterapi for patienter med akut forværring
af KOL).
15. Forsat behandling som ordineret (Se klinisk retningslinje for modtagelse og
behandling af patienter med akut forværring af KOL).
16. Vurder i samråd med læge patientens tilstand, plan og behandling og beslut i
fællesskab, hvornår patienten er klar til overflytning til sengeafdeling, intensiv
eller om patienten snarlig kan udskrives.
17. Dokumentation af tiltag i EPJ.
VURDERING/E VALUERING
Indikatorer:
Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut
forværring af KOL.
Gennemgang ved AGREE:
Ikke scoret.
Referencer, litteratur og links:
1. Brückmann, Mønsted Lund, Damgaard J, Johansen C, Vejle sygehus (2006)
Klinisk retningslinje for pleje til patienter med KOL exacerbation.
2. Horsens Sygehus (2004) Patienter med akut forværring af KOL- det
hensigtsmæssige patientforløb – BØR forløb (2004).
3. Lange, Peter, og Sorknæs, Anne Dichmann (2004) KOL – Vejledning til
behandlerteamet.
4. Pedersen, Jim Thuesen (2002) Lungesygdomme: 3. udgave Kbh. :
Munksgaard Danmark.
5. KOL-Programledelse, www. kol-programledelse. dk
ANSVARLIGE
Udarbejdet af:
KOL-Programledelsen november 2006, herunder
Oversygeplejerske Anne Sahl & sygeplejerske Jytte Damgaard Vejle og Give
Sygehuse, Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, iltsygeplejerske Karen Marie
Brøste Wells, Horsens og Brædstrup Sygehus, samt udviklingssygeplejerske Karen
Ersgard & sygeplejerske Mette Kristensen Horsens og Brædstrup Sygehus (de to
sidstnævnte er ikke medlemmer af KOL-Programledelsen)..
SIDE 1�
Målgruppe:
Plejepersonale.
Formål:
At sikre korrekt inhalationsteknik for patienter med KOL.
Patientgruppe:
Patienter indlagt med KOL.
Patientforløbsbeskrivelse:
Programledelsen for KOL.
FREMGANGSMÅDE
Fremgangsmåde:
Undersøgelser viser at der er dårlig compliance i forhold til indtagelse af inhala-
tionsmedicin(3). Det er derfor af stor betydning at patienten oplæres/kontrolleres i
forhold til teknik, men også at patienten motiveres til korrekt anvendelse.
Som hovedregel kan teknikken testes via Inhalationsfløjte:
Turbuhaler som skal give et højt fløjt ved korrekt teknik eller
Diskos som skal give et kontinuerligt fløjt ved korrekt teknik
Seksløber (Berodual):
- Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte(Turbuhaler), herefter testes
dette på patientens egen seksløber.
1. Patienten hjælpes til opretsiddende stilling.
2. Tromlen drejes til den første hele kapsel.
3. Kapslen perforeres ved et tryk på den hvide knap på siden af seksløberen og
slippes.
4. Patienten puster ud til siden.
5. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket
med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt til det kan høres at kapslen
”vibrerer”.
6. Patienten holder vejret 5-10 sekunder, mundstykket fjernes og der pustes lang-
somt ud.
7. Gentages for fuld inhalation af 1. dosis.
- Kontrol og resultat dokumenters i EPJ.
- Patienten adspørges om de kender til opfyldning og brug af seksløber, hvis ikke
gennemgås dette med patienten.
- Patienten informeres om afvaskning af seksløber, dette en gang om ugen og
når den i øvrigt er snavset. Kan gøres i varmt vand.
- OBS hvis kapsler sidder i mere en 3 dage skal de kasseres grundet risiko for at
de suger fugt.
Nr. �: Kliniske retningslinjer for kontrol af og oplæring i korrekt inhalationsteknik for KOL-patienter
SIDE 1�
Turbuhaler (Symbicort, Symbicort Forte, Spirocort/ Pulmicort, Oxis, Bricanyl,
Terbasamin)
- Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte(Turbuhaler), herefter testes
dette på patientens egen turbohaler.
1. Patienten hjælpes til opret siddende stilling.
2. Beskyttelseshætte skrues af.
3. Turbuhaler holdes lodret mens bundstykket drejes frem og tilbage, underord-
net til hvilken side først (siger ”klik”).
4. Patienten puster ud til siden.
5. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket
med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt.
6. Mundstykket fjernes og der pustes langsomt ud.
7. Ved ordination på 2 inhalationer gentages dette.
8. Beskyttelseshættes sættes på.
- Kontrol samt resultat dokumenteres i EPJ.
- Patienten informeres om, hvordan de ser turbohaleren snart er tom.
- Informeres om at børste tænder og skylle munden efter brug for at undgå
mundsvamp (gælder ikke Bricanyl).
- Informeres om at mundstykket rengøres med en tør klud 2-3 gange om ugen,
må ikke rengøres med vand.
- Virkning og bivirkning oplyses sammen med dosering samt administrations-
tidspunkter.
Diskos (Seretide, Flixotide,Serevent og Ventoline)
- Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte, herefter testes dette på pa-
tientens egen diskos.
1. Patienten hjælpes til opret siddende stilling.
2. Diskos åbnes ved at dreje beskyttelseshætten.
3. Dosisknappen trykkes i bund og bliver der.
4. Patienten puster ud til siden.
5. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket
med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt.
6. Patienten holder vejret nogle sekunder og mundstykket fjernes og patienten
puster ud.
7. For fuld inhalation af en dosis kan ovenstående gentages.
8. Beskyttelseshættes drejes tilbage.
- Kontrol og resultat dokumenteres i EPJ.
- Patienten informeres om, hvordan de ser diskos snart er tom.
- Informeres om at børste tænder og skylle munden efter brug for at undgå
mundsvamp (gælder ikke Ventoline).
- Informeres om at mundstykket rengøres med en tør klud 2-3 gange om ugen.
- Virkning og bivirkning oplyses sammen med dosering samt administrations-
tidspunkter.
Handihaler (spiriva)
- Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte(Diskos), herefter testes dette
på patientens egen handihaler.
SIDE 1�
1. Patienten hjælpes til opretsiddende stilling.
2. Handihaler åbnes ved at åbne beskyttelseslåget.
3. Mundstykket åbnes og der kommes 1 kapsel i umiddelbart inden brug.
4. Mundstykket trykkes ned til der høres et klik.
5. Hold handihaleren med mundstykket opad, tryk den grønne knap på siden ind
1 gang og slip.
6. Patienten puster ud til siden.
7. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket
med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt til det kan høres kapslen
”vibrerer”.
8. Hold vejret i 5-10 sekunder, mundstykket fjernes og patienten puster langsomt
ud.
9. Ovenstående kan gentages flere gange for at tømme kapslen.
10. Kassér den tomme kapse.l
11. Beskyttelseslåget lukkes igen.
- Kontrol og resultat dokumenteres i EPJ.
- Patienten adspørges om de kender til opfyldning og brug af handihaler, hvis
ikke gennemgås dette med patienten.
- Informeres om at handihaler rengøres 1 gang om måneden indvendigt med
vand uden sæbe, tørrer herefter i 24 timer. Mundstykket rengøres med fugtig
(ikke våd) klud ved behov.
- Virkning og bivirkning oplyses sammen med dosering samt administrations-
tidspunkter.
Inhalation på spacer (Volumatic eller aerochamber – Seretide, Ventoline, Berodual,
Bricanyl, Spirocort, Flexotide og Serevent)
- Inhalation på spacer bruges ved svært nedsat lungefunktion, ved patienter,
der har svært ved at administrere andre inhalationsformer eller ved voldsom
mundsvamp eller hos patienter der ikke tåler pulver i munden. Inhalationstek-
nikken testes derfor ikke på testfløjte eller andet. Patientens brug af spacer kon-
trolleres ved brug af patientens egen spacer samt medicin eller på sygehusets
testmodel.
1. Patienten hjælpes til opret siddende stilling.
2. Aerosol’en rystes og presses fast i spaceren.
3. Patienten ånder ud til siden.
4. Patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette
eller tager masken helt tæt til ansigtet.
5. Tryk af 1-2 gange afhængigt af ordination.
6. Patienten trækker vejret langsomt 5-10 gange til spaceren er tom.
7. Ovenstående kan gentages afhængigt af ordination.
- Kontrol og resultat dokumenteres i EPJ.
- Patienten informeres om beholderen rystes for at kontrollere om der er mere
medicin tilbage. Et andet tegn på at beholderen snart er tom er at kraften på
”puffet” aftager. Tidligere anvendt ”vandteknik” frarådes (2).
Patienten informeres om rengøring af spacer, der tåles opvaskemaskine eller
almindelig vask, dette gøres 1 gang i ugen og yderligere ved behov. Spaceren skal
lufttørre nogle timer før brug.
SIDE 16
Inhalationsapparat
- Inhalation på inhalationsapparat bruges ved svært nedsat lungefunktion, ved
høj cO2 følsomhed eller ved patienter, der har svært ved at administrere andre
inhalationsformer. Inhalationsteknikken testes derfor ikke på testfløjte eller
andet. Patientens brug af apparatet kontrolleres ved brug af patientens eget
apparat eller testmodel på sygehuset.
1. Patienten hjælpes til opret siddende stilling.
2. Apparatet tilsluttes strøm.
3. Masken påfyldes inhalationsvæske.
4. Patienten tager masken på, det kontrolleres at masken sidder tæt til ansigtet.
5. Der tændes for apparatet, patienten trækker vejret almindelig og roligt.
6. Der slukkes for apparatet når al væsken i masken er forstøvet.
- Kontrol og resultat dokumenteres i EPJ.
Patienten informeres om rengøring og skift af maske ved behov.
VURDERING/E VALUERING
Indikatorer:
Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut
forværring af KOL.
Gennemgang ved AGREE:
Ikke gennemgået.
Referencer, litteratur og links:
1. Brückmann, Mønsted Lund, Damgaard J, Johansen C, Vejle sygehus (2006)
Klinisk retningslinje for pleje til patienter med KOL exacerbation.
2. Lægemiddelkataloget www.lmk.dk/inhalationssystemer.
3. Mabeck, Carl Erik(1999) Samtalen med patienten. Munksgaard Kbh.
4. Øster, Lone (2006) Lægemiddelkonsulent Glaxo.
5. KOL-Programledelsen: www.kol-programledelse.dk
ANSVARLIGE
Udarbejdet af:
KOL-Programledelsen november 2006, herunder
Oversygeplejerske Anne Sahl & sygeplejerske Jytte Damgaard Vejle og Give Syge-
huse, Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, iltsygeplejerske Karen Marie Brøste
Wells, Horsens og Brædstrup Sygehus, samt udviklingssygeplejerske Karen Ersgard
& sygeplejerske Mette Kristensen Horsens og Brædstrup Sygehus (de to sidstnævn-
te er ikke medlemmer af KOL-Programledelsen).
SIDE 17
Målgruppe:
Plejepersonale.
Formål:
At sikre optimal sygepleje under indlæggelse frem til udskrivelsen.
Patientgruppe:
Patienter indlagt med forværring af KOL, der er ude af den helt akutte fase.
Patientforløbsbeskrivelse:
Programledelsen for KOL.
FREMGANGSMÅDE
Fremgangsmåde:
Sygeplejen frem mod udskrivelsen fokuseres om: respirationen, støtte og vejled-
ning i forhold til personlige hygiejne, mobilisering, ernæring, psykisk omsorg og
mestring, inhalationsteknik, udskillelse af affaldsstoffer, tilbud om rygestop vejled-
ning, planlægning af udskrivelse, planlægning af ambulant forløb samt rehabilite-
ringsforløb(7).
Der skal udpeges en kontaktperson, som sikrer planlægning og koordinering af
indlæggelsesforløbet (4).
Der bør afholdes tværfaglige konference med deltagelse af læge, plejepersonale,
fysioterapeut, ergoterapeut minimum 1 x ugentligt.
Alle nedenstående forhold dokumenteres i EPJ.
1. Sygepleje i relation til respiration og inhalationsteknik
KOL patientens overskyggende problem er naturligvis relateret til respirationen,
hvor der ses forlænget og besværet ekspiration, øget respirationsfrekvens, lufthun-
ger og angst (7,10,11). I alle aktiviteter tages hensyn til dette.
• Fortsæt observationer og sygepleje som beskrevet i klinisk retningslinje for Akut
sygepleje til patienter med forværring i KOL, herunder saturationsmålinger og
iltbehandling.
• Kontrol, vejledning og oplæring i forhold til inhalationsteknik (Se retningslinje
for kontrol af og oplæring i inhalationsteknik.)
• Sikre at patienten har det for ham optimale inhalationssystem og at han mestrer
anvendelse af dette.
• Sikre at patienten får den ordinerede medicin og at dette dokumenteres
• Opfordre til brug af PEP- fløjte, samt anvendelse af respirationsteknikker (se
retningslinjer for fysioterapi for KOL patienten).
• Udføre Spirometri efter ordination.
• Vurder i samråd med læge og patient om der skal overvejes hjemmeilt behand-
ling, anvende kliniske retningslinjer for oxygenbehandling i eget hjem.
Nr. �: Kliniske retningslinjer for sygepleje til patienter med KOL i stabil fase
SIDE 18
2. Sygepleje i relation til personlig hygiejne
KOL patienter bruger meget energi på respiration og har derfor brug for støtte til
at varetage egenomsorg. Undersøgelser viser, at KOL patienter oplever, at personlig
hygiejne er nødvendig for deres personlige integritet og velbefindende (8)
• Om morgenen planlægges med patienten, hvornår og i hvilket omfang der skal
udføres personlig hygiejne denne dag.
• Vurder sammen med patienten, hvilke ressourcer denne har og hvilke tiltag
vedkommende gerne vil udføre selv og hvilke der er brug for hjælp til.
• Under den personlige hygiejne skal fokus være på dette og ikke planer for
patienten eller andet.
• Før der udføres personlig hygiejne skal patienten opfordres til at bruge sin bron-
kiedilaterende medicin.
• Det tilstræbes at patienten mobiliseres til toilet på stuen eller et af badeværel-
serne, gerne med støtte eller ved brug af bækkenstol.
• Afhængigt af patientens respiratoriske tilstand bruges forlængerslange til ilt el-
ler iltflaske.
• Der skal tilbydes hjælp til at udføre de handlinger, den enkelte patient ikke mag-
ter omkring personlig hygiejne samt udøves støtte til at de kan varetage mest
muligt selvstændigt, evt indlægge pauser undervejs for at imødekomme dyspnø.
• Patienten hjælpes tilbage til seng eller stol samt opfordres til brug af bronkiedi-
laterende medicin.
• Før og efter udførelse af personlig hygiejne vurderer patienten sin oplevelse
af åndenød sammen med plejepersonalet udfra BORG skala, dette bruges til at
bevidstgøre patienten om handlingernes betydning for deres oplevelse af ånde-
nød. Vurderes kontinuerligt over nogle dage til patienten oplever sin vejrtræk-
ning nærme sig et habituelt niveau. Vurderingen bruges konstruktivt i forhold til
tilpasning af handlingerne på gode og dårlige dage.
• Bestille ergoterapi med henblik på ADL, vurdering af funktionsniveau samt be-
hov for hjælpemidler(se retningslinje for ergoterapi til KOL patienten).
3. Sygepleje i relation til mobilisering
Mobilisering er af største betydning for patienten, idet den negative spiral med
sygdom, nedsat funktion, inaktivitet, dårlig muskelkondition og yderligere nedsat
funktion, er vigtig at forsøge at bryde (10).
• Har patienten mulighed for at mobilisere til dagligstuen støttes de til dette.
• Vurdering af behov for bronkiedilaterende medicin før og efter alle handlinger.
• Hvis patienten er sengeliggende er korrekt lejring med trykaflastende madras,
samt puder til lejring i siddende stilling nødvendig.
• Sikre at fysioterapien fortsætter med henblik på lungefysioterapi og mobilise-
ring (se retningslinje for fysioterapi for KOL patienten).
• Dagligt læses fys-notater for planer omkring mobilisering af patienten, dette ind-
drages i plejen. I samarbejde udarbejdes mobiliseringsplejeplan med relevante
mål for patienten –dette er en tværfaglig opgave.
• Sikre at patienten er optimalt mobiliseret frem til udskrivelsen (se retningslinje
for forberedelse af udskrivelse).
• Før og efter mobilisering vurderer patienten sin åndenød sammen med pleje-
personalet ud fra BORG skala, dette bruges til at bevidstgøre patienten om
SIDE 19
mobiliseringens effekt på deres oplevelse af åndenød. Vurderes kontinuerligt
over nogle dage til patienten oplever sin vejrtrækning nærme sig et habituelt
eller stabilt niveau. Vurderingen bruges konstruktivt i forhold til tilpasning af
handlingerne på gode og dårlige dage.
4. Sygepleje i relation til ernæring
Ernæring er et indsatsområde, der altid skal have den største bevågenhed hos KOL
patienter. Op mod 40-50 % af alle KOL patienter er underernærede og det er påvist
at vægttab giver dårligere overlevelsesprognose (17). Desuden har underernæring
stor indflydelse på både det daglige velbefindende og livskvaliteten. Målrettet
ernæringsterapi giver forbedret muskelstyrke, forbedret immunforsvar og bedre
lungefunktion (10).
• Sikre at patienten ernæringsscreenes og at der følges op på denne (Se og følg
retningslinjerne fra Programledelsen for Ernæring).
• Følg anbefalingerne fra den motiverende samtale i forhold til støtte i forhold til
eventuelt uhensigtsmæssige kostvaner (9).
• Det tilstræbes at alle patienter sidder i en stol og indtager sine måltider, støttes
evt. med hjælp til lav forflytning.
• Iltbrugere opfordres til at anvende ilt under måltidet.
5. Sygepleje i relation til psykisk tilstand og mestring
Mange KOL patienter oplever angst, depression og social isolation som følge af
den kroniske sygdom(7,10) Derfor skal der tages hensyn til det i kontakten med
patienten.
• Anerkend og tal om, at respirationsproblemer ofte kan virke meget angst-
provokende.
• Tag udgangspunkt i det der optager patienten mest aktuelt og respekter, at
patientens syn på sin situation/liv kan være anderledes end din som behandler,
forsøg at fremme samarbejdet frem for forsøge at overbevise patienten om din
”merviden” (5,9).
• Drag omsorg for de pårørende og inddrag dem i det omfang patienten ønsker
det.
I forhold til mestring er det vigtigt at vejledningen, undervisningen og informa-
tionen er patientcentreret, dvs. man går ud fra patientens aktuelle situation (1).
Viden alene ændrer ikke adfærd, det er derfor af største betydning at skabe en
samarbejdsrelation, der gør at patienten føler sig respekteret og hørt på hans egne
præmisser (5,9). Viden skal så at sige være ønsket for alvor at være meningsfuld
for patienten. Det betyder, at man som fagperson skal have en anerkendende og
værdsættende tilgang (6). Afpas altid information og vejledning i forhold til både
fysisk og psykisk tilstand.
Der arrangeres samtale med patienten og evt. pårørende for at afdække, hvilken
viden de har om KOL, dette så vidt muligt i samtalerum. Læge og kontaktsygeple-
jerske deltager.
SIDE 20
Samtalens formål er at sikre, at patienten har et grundlæggende kendskab til KOL
og dets betydning for hverdagen. Samtalen skal tage udgangspunkt i patientens
aktuelle viden og behov for uddybning. Kan indeholde information om:
- Lungernes opbygning og funktion.
- Hvad er KOL.
- Hvad er årsagen til KOL.
- De psykologiske aspekter ved sygdommen, ex angst ved og for dyspnø.
- Behandling, herunder gennemgang af patientens medicin.
- Hvad kan patienten selv gøre for at mestre sin KOL og dermed have et godt liv
med sygdommen (ernæring, motion, sociale aktiviteter, sygdommens betydning
i hverdagen osv. se klinisk retningslinje for sygepleje til KOL patienter i stabil
fase).
- Patientvejledning ”Kronisk obstruktiv lungelidelse” udleveres, desuden udleveres
LUNGEBOG udarbejdet af Programledelsen.
- Der skal altid under denne samtale opfordres til deltagelse i LUNGESKOLE, hvis
patienten ikke har deltaget før og iøvrigt opfylder adgangskriterierne til LUNGE-
SKOLEN
Forsøg at samle de ”redskaber” patienten løbende får fra alle faggrupper i forhold
til mestring (vejrtrækningsteknik, BORG skala, hvile/aktivitet, ernæring osv.) Støt
således patienten i at udarbejde sin egen handleplan (Patientens egen Handleplan
(6))
Ved eventuel genindlæggelse følges der op på ovenstående samtale ved stuegang,
hvor patienten får mulighed for at beskrive sin hverdag, oplevelse af begræns-
ninger og de erfaringer, der er gjort i hjemmet efter udskrivelse. Der udspørges til
oplevelsen op til indlæggelsen, symptom forværring og hvordan disse evt. kunne
have været erkendt og behandlet således akut indlæggelse kunne have været
undgået.
Ovenstående samtale/information, samt udlevering af materiale dokumenteres i
EPJ.
6. Sygepleje i relation til udskillelse af affaldsstoffer
Problemer i relation til udskillelser ses hyppigt både i akut fase samt i den mere
stabile fase. Viser sig både i form af retention, obstipation eller inkontinens grun-
det immobilisering samt nedsat ernæring - og væskeindtag, samt angst for at den
fysiske anstrengelse kan fremprovokere et dyspnøanfald.
• Sikre at patienten tilbydes hjælp til toiletbesøg.
• Vejled i forhold til vigtigheden af at reagere på vandladnings/afføringstrang.
• Ved patienter, der bliver suppleret med væske eller er i optimering af vand-
drivende behandling kan overvejes anlæggelse af KAD, såfremt toiletbesøg
kræver for stor en del af patientens energi i forhold til respiration.
• Hjælpe patienten til at holde sit vanlige afføringsmønster eksempelvis ved fiber-
rig kost og rigelig væske.
• Ved behov tilstræbes der ved hjælp af laksantia at bibeholde patienternes van-
lige afføringsmønster, dette vurderes dagligt.
SIDE 21
7. Sygepleje i relation til rygestop
Op mod 80 % af alle KOL patienter er rygere eller ex. rygere (10,14). Det er derfor
altid påkrævet at optage rygeanamnese.
• Hvis patienten er ryger tilbydes/opfordres til henvisning til rygestopinstruktør.
• Hvis patienten ønsker vejledning hos rygestopinstruktør rekvireres denne og der
følges op vha. metoderne fra ”Den motiverende samtale” (9).
• Hvis patienten ønsker rygeophør skal der ordineres nikotinsubstitution, så frem
patienten ønsker det.
8. Planlægning af udskrivelse
Allerede ved indlæggelsen skal planlægningen af udskrivelsen påbegyndes. Mange
KOL patienter har flere indlæggelser pr. år, og samlet set udgør KOL patienterne 20
% af det samlede antal akutte indlæggelser på medicinsk afdeling pr. år(10).
Så snart den akutte fase er overstået påbegyndes samtalen om forventninger/mål-
sætning for indlæggelsen. Jo længere tid indlæggelsen varer jo større komplikation
sfrekvens(Tina Brandt kommer med reference ).
• Angående kriterier for udskrivelse se klinisk retningslinje for udskrivelse af KOL
patienten.
9. Planlægning af ambulant forløb og rehabilitering
Der er evidens for, at rehabilitering indeholdende rygeafvænning, undervisning i
KOL og copingsstrategier, ernæringsterapi, medicinsk behandling, fysisk træning,
lungefysioterapi, ergoterapeutisk vejledning samt psykosocial støtte har positiv
betydning for patienten set i forhold til antal af indlæggelser, indlæggelsestid, fysisk
formåen, daglige gøremål, livskvalitet og ernæringstilstand (10,13,14,16).
• Sikre at patienten henvises til dels ambulant opfølgning dels rehabilitering.
• Følg kliniske retningslinjer for kriterier for udskrivelse.
VURDERING/E VALUERING
Indikatorer:
Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut
forværring af KOL.
Gennemgang ved AGREE:
Ikke gennemgået.
SIDE 22
Referencer, litteratur og links:
1. Arborelius, Elisabet(1995) Hvorfor gør de ikke som vi si’r Ringkjøbing Amt.
2. Brückmann, Mønsted Lund, Damgaard J, Johansen C, Vejle sygehus (2006)
Klinisk retningslinje for pleje til patienter med KOL exacerbation.
3. Horsens Sygehus (2004) Patienter med akut forværring af KOL- det hensigts-
mæssige patientforløb – BØR forløb (2004).
4. Horsens - Brædstrup Sygehus (2004)Kontaktperson og forløbsansvarlige læger.
5. Knudsen, Vibeke Zoffmann (1997) Det relationelle forhold mellem patient og
professionel fra Kommunikation og forståelse – kvalitative studier af formidling
og fortolkning i sundhedsvæsenet.
6. Knudsen, Vibeke Zoffmann (2005) Guidet egenbeslutning, PHD-afhandling.
7. Lange, Peter, og Sorknæs, Anne Dichmann (2004) KOL – Vejledning til behand-
lerteamet.
8. Lomborg, K et al (2005), Bodycare experienced by people hospitalized with se-
vere respiratory disease., Journal of advanced nursing, 50 (3); 262 -71, may 2005.
9. Mabeck, Carl Erik (2005) Den motiverende samtale.
10. Netværk af forebyggende sygehuse (2004)Rehabilitering af patienter med
kronisk obstruktiv lungelidelse.
11. Pedersen, Jim Thuesen (2002) Lungesygdomme: 3. udgave Kbh. : Munksgaard
Danmark.
12. Rasmussen, Finn, Vejlø, KOL er en forebyggelig og behandlelig tilstand www.
laegemagasinet.dk
13. Sorknæs, Anne Dichmann(1998) Hjemmesygepleje til patienter i iltbehandling
Sygeplejersken nr 21, 1998.
14. Sundhedsstyrelsen (2005) Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning og
rehabilitering af KOL – udkast www.sst.dk
15. Sundhedsstyrelsen (2005) Kronisk sygdom – patient, sundhedsvæsen og sam-
fund, forudsætninger for det gode forløb www.sst.dk
16. Vinter, Karna (2005)sygeplejeintervention for KOL- patienter og pårørende.
Sygeplejersken 13/2005.
17. Øbus. Am J (1999) Body mass index, Respir Crit Care Med 1999;180:1856-61
18. KOL-Programledelse: www.kol-programledelse.dk
ANSVARLIGE
Udarbejdet af:
KOL-Programledelsen november 2006, herunder
Oversygeplejerske Anne Sahl & sygeplejerske Jytte Damgaard Vejle og Give
Sygehuse, Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, Iltsygeplejerske Karen Marie
Brøste Wells, Horsens og Brædstrup Sygehus, samt Udviklingssygeplejerske Karen
Ersgard, Horsens og Brædstrup Sygehus (ej medlem af KOL-Programledelsen)..
SIDE 2�
Målgruppe:
Plejepersonale.
Formål:
At sikre at patienten får maksimal udnyttelse af bronkiedilaterende medicin givet
på maske.
Patientgruppe:
Patienter indlagt med forværring i KOL.
Patientforløbsbeskrivelse:
Programledelsen for KOL.
FREMGANGSMÅDE
Fremgangsmåde:
1. Maske tilsluttes atmosfærisk luft /ilt aggregat.
2. Inhalationsvæsken (eksempelvis Duovent/Berodual) fyldes i masken.
3. Patienten hjælpes til opret siddende stilling.
4. Patienten hjælpes masken på og det sikres, at den slutter tæt omkring ansigtet.
5. Masken gives på atmosfærisk luft eller ilt alt efter ordination 6-8 liter, til al medi-
cinen er forstøvet (ca. 6 minutter), patienten trækker vejret langsomt og dybt.
6. Der lukkes for atmosfærisk luft/ilt.
7. Masken tages af og placeres på aggregat.
8. Patientens kliniske tilstand observeres for yderligere tiltag – se klinisk retnings-
linje for akut sygepleje til KOL-patienten.
9. Såfremt patienten får ilt tilsluttes ilt kateter og ilten skrues op på det ordine-
rede antal liter.
10. Patientens kliniske tilstand observeres
11. Masken tørres af en gang i døgnet, dette gøres i forbindelse med, at patienten
”nattes” og masken skiftes ved behov.
12. Indgift af inhalation og effekt af denne dokumenteres i EPJ.
VURDERING/E VALUERING
Indikatorer:
Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut
forværring af KOL.
Gennemgang ved AGREE:
Ikke gennemgået.
Nr. �: Administration af inhalationsmedicin
SIDE 2�
Referencer, litteratur og links:
1. Brückmann, Mønsted Lund, Damgaard J, Johansen C, Vejle sygehus (2006)
Klinisk retningslinje for pleje til patienter med KOL exacerbation.
2. www.lmk.dk/inhalationssystemer
KOL-Programledelse: www.kol-programledelse.dk
ANSVARLIGE
Udarbejdet af:
KOL-Programledelsen november 2006, herunder
Oversygeplejerske Anne Sahl & sygeplejerske Jytte Damgaard Vejle og Give Syge-
huse, Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, iltsygeplejerske Karen Marie Brøste
Wells, Horsens og Brædstrup Sygehus, samt udviklingssygeplejerske Karen Ersgard
& sygeplejerske Mette Kristensen Horsens og Brædstrup Sygehus (de to sidstnævn-
te er ikke medlemmer af KOL-Programledelsen).
SIDE 2�
Målgruppe:
Læger, Plejepersonale, Terapeuter.
Formål:
At sikre en veltilrettelagt udskrivelse.
Patientgruppe:
Patienter indlagt med akut forværring i KOL.
Patientforløbsbeskrivelse:
Programledelsen for KOL.
FREMGANGSMÅDE
Fremgangsmåde:
Det er et tværfaglig og tværsektorielt anliggende at forberede udskrivelsen sam-
men med patienten. Kontaktsygeplejersken er den koordinerende person i forhold
til nedenstående.
Planlægningen starter allerede, når den mest akutte fase er overstået. Modtager pa-
tienten hjælp fra primær sektor kontaktes de umiddelbart efter indlæggelsen. Ved
komplicerede udskrivelser skal kommunen altid inddrages. Der er en lang række
forhold der skal afklares og en række kriterier, der skal være opfyldt for, at patienten
er udskrivningsklar. I det nedenstående fokuseres på om en række hovedområder:
respiration, personlig hygiejne, mobilisering, ernæring, psykisk omsorg og hjælp til
mestring, ambulant forløb og rehabilitering.
Det er vigtigt at tage hånd om disse ting for at sikre en velplanlagt udskrivelse, som
patienten er tryg ved og som er med til at forhindre genindlæggelser(3,4).
Kriterier for udskrivelse
Respiration
1. At Pt. føler at respirationen nærmer sig et habituelt niveau og vurderer sig selv
til dette på Borgskalaen.
2. At Pt.´s A-punktur er stabil gennem 12-24 timer og evt. iltbehandling er afslut-
tet (gælder ikke hjemmeiltbrugere).
3. At Pt. kan sove og spise uden voldsom dyspnø.
4. At Pt. har afsluttet inhalation på maske.
5. At Pt. ikke har behov for beta 2- agonister hyppigere end hver 4. time.
6. At Pt. har en korrekt inhalationsteknik og er tilfreds med den valgte administra-
tionsform.
7. At Pt. har gennemført Spirometri – afklares lægeligt ved mødet.
8. At Pt. er velinstrueret i brugen af PEP-fløjten og evt. C-PAP (Se fysioterapeutiske
retningslinjer for KOL patienter).
9. At Pt. hvis ryger eller ex-ryger i < 6 måneder tilbydes rygestopvejledning.
10. At Pt. er informeret om det hensigtsmæssige i influenza-vaccination x 1 årligt.
11. At Pt. der er eller skal være iltbrugere får genetableret/etableret kontakt til iltsy-
geplejerske/hjemmepleje (Se retningslinjer for oxygenbehandling i eget hjem).
Nr. 6: Klinisk retningslinje for forberedelse af udskrivning af KOL-patienten
SIDE 26
Personlig hygiejne
1. At Pt.’s funktionsniveau i forhold til ADL er vurderet af ergoterapeut (Se kliniske
retningslinje for ergoterapi for KOL patienter).
2. At Pt’s behov for hjælpemidler er vurderet af ergoterapeut (Se kliniske retnings-
linje for ergoterapi for KOL patienter).
3. At der er bestilt hjemmepleje til personlig pleje hvis dette er påkrævet.
4. At der har været hjemmebesøg hvis påkrævet (Se kliniske retningslinje for
ergoterapi for KOL patienter).
Mobilisering
1. At Pt. kan klare forflytninger ud/ind af seng evt. med hjælp.
2. At Pt. skal, hvis han før indlæggelsen var mobil, kunne gå på tværs af lokalet.
3. At Pt. færdes sikkert med eller uden gangredskaber og/eller kørestol (Se Klinisk
retningslinje for fysioterapi for KOL patienter).
4. At Pt. er velinstrueret i brug af hjælpemidler, anskaffelse af disse mv.(Se Klinisk
retningslinje for fysioterapi for KOL patienter).
5. At Pt. har fået udleveret træningsplan hvis dette er påkrævet (Se kliniske
retningslinjer for fysioterapi for KOL patienter - Se kliniske retningslinjer for
ergoterapi for KOL patienter).
Ernæring
1. At Pt. er ernæringsscreenet.
2. At Pt. er instrueret i sufficient ernæring.
3. At Pt. spiser og drikker tilnærmelsesvis sufficient.
4. At Pt. har modtaget ernæringspjecer.
5. At Pt. medgives recept på Proteindrik, hvis påkrævet/ønsket.
6. At Pt. tilbydes kontakt til ernæringssygeplejerske/diætist.
Psykisk omsorg og hjælp til mestring
1. At Pt. og pårørende er velinformeret om sygdomsforløb, behandlingsplan og
medicin.
2. At Pt. er instrueret i og medgivet LUNGEBOG og Patientvejledning: ” Kronisk
obstruktiv lungelidelse”.
3. At Pt. er klar over hvad han skal gøre hvis forværring i tilstand.
4. At Pt. har medicinliste, recept og medicin til efter udskrivelsen.
5. At hjemmepleje er bestilt hvis påkrævet og der er medgivet rapport.
Ambulant forløb og rehabilitering
1. At Pt. er informeret om, hvem der skal kontaktes ved akut forværring.
2. At Pt. ses i Lungeambulatoriet: Stabil fase: x 2 årligt Ustabil: efter behov Lunge-
funktionsundersøgelse ved hver kontrol (Se Kliniske retningslinjer for modta-
gelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL).
3. At patienter der er iltbrugere tilses i ambulatoriet eller af iltsygeplejerske hver
3. måned (Se retningslinjer for Oxygenbehandling i eget hjem).
4. At Pt. er tilbudt LUNGESKOLE hvis han opfylder kriterier herfor (Se Kliniske
retningslinjer for modtagelse og behandling af patienter med akut forværring
af KOL) og ikke har modtaget tilbudet før.
SIDE 27
5. Det aftales, i hvilket regi patienten skal følges i forhold til rehabilitering og
kontrol, herunder hvem der støtter patienten i opfølgning på Patientens egen
Handleplan.
VURDERING/E VALUERING
Indikatorer:
Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut
forværring af KOL.
Gennemgang ved AGREE:
Ikke gennemgået.
Referencer, litteratur og links:
1. Brückmann, Mønsted Lund, Damgaard J, Johansen C, Vejle sygehus (2006)
Klinisk retningslinje for pleje til patienter med KOL exacerbation.
2. Horsens Sygehus (2004) Patienter med akut forværring af KOL- det hensigts-
mæssige patientforløb – BØR forløb (2004).
3. Lange, Peter, og Sorknæs, Anne Dichmann (2004) KOL – Vejledning til behand-
lerteamet.
4. Netværk af forebyggende sygehuse (2004)Rehabilitering af patienter med
kronisk obstruktiv lungelidelse.
5. KOL-Programledelse, www.kol-programledelse.dk
ANSVARLIGE
Udarbejdet af:
KOL-Programledelsen november 2006, herunder
Oversygeplejerske Anne Sahl & sygeplejerske Jytte Damgaard Vejle og Give Syge-
huse, Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, iltsygeplejerske Karen Marie Brøste
Wells, Horsens og Brædstrup Sygehus, samt udviklingssygeplejerske Karen Ersgard
& sygeplejerske Mette Kristensen Horsens og Brædstrup Sygehus (de to sidstnævn-
te er ikke medlemmer af KOL-Programledelsen).
SIDE 28
Målgruppe:
Læger og plejepersonale.
Formål:
At sikre at de rigtige patienter tilbydes iltbehandling i eget hjem.
Patientgruppe:
Akut indlagte patienter, for hvem vi under indlæggelsen finder, der kunne være
indikation for kontinuerlig ilt-behandling i hjemmet. Eller indkaldte og ambulante
patienter, der er henvist af egen læge eller anden afdelingen til vurdering. Sygdom-
me der kan medføre behov for hjemmeiltbehandling kunne være:
1) Kronisk obstruktiv lungesygdom.
2) Andre kroniske lungesygdomme, f.eks. fibrose, sarkoidose etc.
3) Kronisk tidsbegrænset lungesygdom, f.eks. lungekræft i terminalfasen.
Patientforløbsbeskrivelse:
Bør- forløb og handleplan for patienter indlagt med akut forværring af KOL.
FREMGANGSMÅDE
Fremgangsmåde:
A. Udredning:
• Hæmoglobin, hæmatokrit, CRP.
• Ryger, ikke-ryger, eks-ryger.
• Lungefunktionsundersøgelse med reversibilitet (hvis ikke udført før).
Undersøgelsen udføres bedst i stabil fase, hvis muligt.
• Røntgen af thorax.
• Gastal i stabil fase med og uden ilttilførsel.
• Funktionsniveau MRC.
• Plejepersonalets observation af patienten i ro og aktivitet med og uden ilt.
B. Ilt-tensionen – Pa 02 - i stabil fase skal være: < 55 mmHg ved mere end 2
målinger.
Kultveiltetensionen - PaC02 - vil ofte være forhøjet, men er ikke noget krav for
behandling. Ilt-tensionen skal under iltbehandling stige markant, der er ikke
nogen øvre grænse, dog gerne over 60 mmHg. Samtidig må der ikke være nogen
betydende ændring af C02 tensionen.
C. Udstyr til levering af ilt:
• 1) koncentrator.
• 2) flydende ilt og,
• 3) iltflasker.
Læge eller iltsygeplejersken vurderer hvilket udstyr, der skal udleveres.
Nr. 7: Klinisk retningslinje for Oxygenbehandling i eget hjem
SIDE 29
D. Gennemførelse.
• Alle overvejelser angående behandling med ilt i eget hjem drøftes mellem
patient, pårørende, læge og sygeplejerske.
• Den medicinske behandling skal altid være optimal og ajourført.
• Mindst en ressourceperson (eksempelvis familiemedlem og/eller
repræsentant fra hjemmeplejen)må kende apparaturet og være i stand til at
hjælpe patienten. Personen oplæres i hjemmet af iltsygeplejerske og/eller
iltinstruktør fra iltleverandør.
• Patienten skal være eksryger ved opstart.
E. Bestillingsprocedure.
• Apparaturet bestilles hos og leveres af iltleverandøren -(se rekvisitionsseddel i
instruksmappen for iltterapi).
• Rekvisitionssedlen skal underskrives af overlæge. Kopi til journal.
• Sendes til iltleverandøren.
• Iltleverandøren leverer apparaturet i hjemmet.
F. Opfølgning:
• Opfølgning i hjemmet af iltsygeplejerske eller ved læge i ambulatoriet 1-2
uger efter udskrivelsen.
• Alle iltbrugere tilses af iltsygeplejerske eller ved læge i ambulatoriet hver 3.
måned, ellers efter behov.
G. Iltsygeplejerskens opgaver i hjemmet:
• Kontrollerer iltsaturation +/- 02.
• Observerer gener fra iltbrugeren ved ører/næse.
• Checker inhalationsteknik og compliance.
• Observerer ernæringstilstand.
• Opfordrer til tiltag der bryder den sociale isolation og inaktivitet.
• Evt. etablerer/opfordrer til fysioterapi/træning i og udenfor hjemmet.
• Arrangerer med diverse hjælpemidler.
• Vurderer behovet for eventuelle andet og ekstra iltudstyr.
• Ved opstart med ny medicin eller ordinationsændringer konfereres med
relevant læge.
• Etablerer kontakt til primær sektor mhb. på at tilgodese behov for hjælp og
støtte.
• Er behjælpelig med ilt-bestilling ved rejseaktivitet.
VURDERING/E VALUERING
Indikatorer:
Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut
forværring af KOL.
Gennemgang ved AGREE:
Ej scoret.
SIDE �0
Referencer, litteratur og links:
• Iltbehandling i hjemmet- Dansk lungemedicinsk selskabs rekommandationer
(2005) Dansk selskab for lungemedicin www.lungemedicin.dk
• Retningslinjer for behandling med Non- invasiv Ventilation ved akut
exacerbation i KOL
• GOLD Summary 2005, http://www.goldcopd.dk, http://www.goldcopd.com
• KOL-Programledelse, www. kol-programledelse.dk
ANSVARLIGE
Udarbejdet af:
Iltsygeplejerske Karen Marie Brøste Wells.Konst. Overlæge Anders Bank,
Horsens Sygehus 2002.
Revideret af:
KOL-Programledelsen november 2006, herunder
Oversygeplejerske Anne Sahl & sygeplejerske Jytte Damgaard Vejle og Give Syge-
huse, Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, iltsygeplejerske Karen Marie Brøste
Wells, Horsens og Brædstrup Sygehus, samt udviklingssygeplejerske Karen Ersgard
& sygeplejerske Mette Kristensen Horsens og Brædstrup Sygehus (de to sidstnævn-
te er ikke medlemmer af KOL-Programledelsen).
SIDE �1
Målgruppe:
Læger, plejepersonale og terapeuter
Formål:
At sikre KOL patienten opnår viden om og forståelse for sin sygdom og sine symp-
tomer på denne for herved at kunne mestre sin sygdom.
Patientgruppe:
Patienter indlagt med forværring i KOL.
Patientforløbsbeskrivelse:
Programledelsen for KOL.
FREMGANGSMÅDE
Fremgangsmåde:
Vejledning, undervisning og information skal være patientcentreret, dvs. man går
ud fra patientens aktuelle situation (1). Viden alene ændrer ikke adfærd, det er der-
for af største betydning at skabe en samarbejdsrelation, der gør at patienten føler
sig respekteret og hørt på sine egne præmisser (5, 6). Viden skal så at sige være
ønsket for alvor, for at være meningsfuld for patienten.
Der arrangeres samtale med patienten og evt. pårørende for at afdække, hvilken
viden de har om KOL, dette så vidt muligt i samtalerum. Læge og kontaktsygeple-
jerske deltager.
Samtalens formål er at sikre, at patienten har et grundlæggende kendskab til KOL
og dets betydning for hverdagen. Samtalen skal tage udgangspunkt i patientens
aktuelle viden og behov for uddybning. Kan indeholde information om:
- Lungerne opbygning og funktion.
- Hvad er KOL.
- Hvad er årsagen til KOL.
- De psykologiske aspekter ved sygdommen, ex angst ved og for dyspnø.
- Behandling, herunder gennemgang af patientens medicin.
- Hvad kan patienten selv gøre for at mestre sin KOL og dermed have et godt liv
med sygdommen (ernæring, motion, sociale aktiviteter, sygdommens betydning
i hverdagen osv. se klinisk retningslinje for sygepleje til KOL patienter i stabil
fase).
- Patientvejledning ”Kronisk obstruktiv lungelidelse” udleveres, desuden udleveres
LUNGEBOG udarbejdet af Programledelsen.
- Der skal altid under denne samtale opfordres til deltagelse i LUNGESKOLE, hvis
patienten ikke har deltaget før.
Ved genindlæggelse følges der op på ovenstående samtale ved stuegang, hvor
patienten får mulighed for at beskrive sin hverdag, oplevelse af begrænsninger og
de erfaringer der er gjort i hjemmet efter udskrivelse. Der udspørges til oplevelsen
Nr. 8: Undervisning, vejledning og information til KOL patienten
SIDE �2
op til indlæggelsen, symptom forværring og hvordan disse evt. kunne have været
erkendt og behandlet, således akut indlæggelse kunne have været undgået.
Ovenstående samtale/information, samt udlevering af materiale, dokumenteres i
EPJ.
VURDERING/E VALUERING
Indikatorer:
Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut
forværring af KOL.
Gennemgang ved AGREE:
Ikke gennemgået.
Referencer, litteratur og links:
1. Arborelius, Elisabet(1995) Hvorfor gør de ikke som vi si’r Ringkjøbing Amt.
2. Brückmann, Mønsted Lund, Damgaard J, Johansen C, Vejle sygehus (2006)
Klinisk retningslinje for pleje til patienter med KOL exacerbation.
3. Horsens Sygehus (2004) Patienter med akut forværring af KOL- det hensigts-
mæssige patientforløb – BØR forløb (2004).
4. Horsens - Brædstrup Sygehus (2004)Kontaktperson og forløbsansvarlige læger.
5. Knudsen, Vibeke Zoffmann (1997) Det relationelle forhold mellem patient og
professionel fra Kommunikation og forståelse – kvalitative studier af formidling
og fortolkning i sundhedsvæsenet.
6. Mabeck, Carl Erik (1999) Samtalen med patienten Munksgaard, Kbh.
7. Lange, Peter, og Sorknæs, Anne Dichmann (2004) KOL – Vejledning til behand-
lerteamet.
KOL-Programledelse: www.kol-programledelse.dk
ANSVARLIGE
Udarbejdet af:
KOL-Programledelsen november 2006, herunder
Oversygeplejerske Anne Sahl & sygeplejerske Jytte Damgaard Vejle og Give Syge-
huse, Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, iltsygeplejerske Karen Marie Brøste
Wells, Horsens og Brædstrup Sygehus, samt udviklingssygeplejerske Karen Ersgard
& sygeplejerske Mette Kristensen Horsens og Brædstrup Sygehus (de to sidstnævn-
te er ikke medlemmer af KOL-Programledelsen).
SIDE ��
CHECKLISTE FOR SYGEPLEJE TIL PATIENTER MED KOL PÅ VISITATIONSAFSNITTET – patientens ankomst til sygehuset
Dato Sygeplejehandlinger Initialer
Før pt. ankommer til Visitationsafsnittet:
1. O2, atm. luft klargøres
2. Inhalation Duovent + maske + O2 kateter
3. Venflonbakke, a-punktursæt, BT apparat, SAT-måler, termometer
4. Anskaffelse af journal
5. Trykaflastende madras
Ved ankomsten til Visitationsafsnittet:
6. Modtages af kontaktsygeplejerske
7. Identifikationsarmbånd sættes på
8. Patientsamtykke til behandling indhentes
9. Bedøm tilstanden; observation: Hudfarve (cyanose), varm, tør, klamt
svedende, bevidsthedsniveau (vågen, klar, sløv, sovende
10. Obs. Patientens tilstand i øvrigt
11. Obs. Respiration
12. Ankomsts-tidspunkt noteres
13. Værdier (BT, puls, temperatur, saturation, urinstiks)
14. Duovent inhalation efter ordination
15. A-punktur, helst uden 02, hvis pt. ikke er hjemmeiltbruger
16. Evt. O2 tilskud/Lomholt efter ordination
17. Venflon
18. Obs. ekspektorat/evt. ekspektorat til D+R, og bloddyrkning
19. Vagthavende læge tilkaldes – stillingtagen til behandling efter
ordination, blodprøver (kliniske retningslinjer følges)
Efter den akutte modtagelse på Visitationsafsnittet:
20. Indlæggelsessamtale iflg. retningslinjer, fokus på anamnese
21. Udarbejdelse af plejeplan
22. Konferere med fys/ergo
23. Kontrol SAT, evt. a-pkt, mhp. Fortsat O2-tilskud
24. Rygeanamnese – evt. kontakt til rygestopinstruktør
25. Nikotinsubstitution
26. Vægt/højde
27. Ernæringsscreening
28. Lejring
29. Obs. angst/psykisk omsorg
30. Evt. kontakt til hjemmesygepleje og praktiserende læge
Udskrivelse fra Visitationsafsnittet:
Følg checkliste for det tværfaglige team, kriterier for udskrivelse af patienter
med KOL
Nr. 9: Checklister for sygepleje til patienter med KOL på Visitationsafsnit
Bemærk venligst at KOL-Programledelsen er ved at udarbejde kliniske retningslin-
jer for sygeplejen. De sendes til høring i efteråret 2006.
SIDE ��
ANBEFALET CHECKLISTE FOR SYGEPLEJE TIL PATIENTER MED KOL PÅ SENGEAFSNIT
Dato Sygeplejehandlinger Initialer
Før ankomsten til Sengeafsnittet:
1. O2, atm. luft klargøres
2. Inhalation Duovent
Ved ankomst til sengeafsnit
3. Kontaktsygeplejerske modtager pt., udleverer visitkort, informerer
om forløb m.m.
4. Kontaktsygeplejerske observerer pt. tilstand
5. Kontaktsygeplejerske er koordinator for forløbet og det tværfaglige
team
6. Ankomsttidspunkt noteres
7. Opfølgning og iværksættelse af handlinger på baggrund af anamnese/
indlæggelsessamtale på visitationsafsnit
8. Udarbejdelse af plejeplan
9. Kontakt til hjemmepleje vedr. planlægning af udskrivning
Under indlæggelse på sengeafsnit
10. Obs. respiration (frekvens, forlænget eksspir, apnø)
11. Bedøm tilstanden; observation: hudfarve (cyanose), varm, tør, klamt-
svedende, bevidsthedsniveau (vågen, klar, sløv, sovende), funktionsevne
12. Værdier (BT, puls, temperatur, saturation)
13. Obs. ekspektorat/evt. ekspektorat til D+R
14. Evt. FEV1
15. Undervisning i mestring og egenomsorg
16. Inhalationsteknik - anvendes inhalationsmedicin korrekt
17. Rygestop, evt. henvisning til rygestopinstruktør
18. Opfølgning på visitationsafsnittets ernæringsscreening
19. Mobilisering, herunder vurdering af funktionsevne
Ved udskrivelse fra sengeafsnit:
Følg checkliste for det tværfaglige team, kriterier for udskrivelse af patienter
med KOL
Nr. 10: Checklister for sygepleje til patienter med KOL på sengeafsnit
SIDE ��
Nr. 11: Checkliste for det tværfaglige team - kriterier for udskrivelse af patienter med KOL
Dato Initialer
Planlægning af udskrivelse & sikring af pt´s hjemlige forhold
Hvis kompliceret udskrivelse da udskrivningskonference,
Dato for udskrivningskonference: (skriv dato:_____) tid (skriv tid______)
Praktiserende læge inviteres med til udskrivningskonference, hvis relevant.
Information om udskrivningskonference til læge, ergo /fys/pårørende,
hjemmepleje m.m.
Har informeret pårørende om udskrivelse
Kontaktet hjemmeplejen angående udskrivelsen
Skal patienten have case manager på sygehuset?
Skriv ____Ja ____Nej
Pt.’s arteriepunktur har været stabil gennem 12-24 timer og evt.
iltbehandling er afsluttet
Pt. har ikke behov for β2-agonist hyppigere end hver 4. time
Pt. har afsluttet inhalation på maske
Pt.´s almen tilstand vurderet som OK til udskrivelse
Pt. kan spise og sove uden voldsom dyspnø
Pt.’s inhalationsteknik er kontrolleret
Pt. har fået tilbud om rygestopintervention /Ikke aktuelt/
Tjek at pt. er informeret om det hensigtsmæssige i influenzavaccination
Pt. er ernæringsscreenet (inklusiv vægt)
Pt. er instrueret i sufficient ernæring og har fået ernæringsplan
Pt. er vejet ved udskrivelsen
Funktionsevne, behov for hjælpemidler:
Pt.’s funktionsevne er vurderet
Pt. skal kunne klare forflytninger ud/ind i seng, evt. med hjælp
Pt. skal, hvis han før indlæggelsen var mobil, kunne gå tværs igennem
lokalet
Pt.s behov for hjælpemidler ud over ganghjælpemidler er vurderet. Ved
midlertidigt behov udlånes disse fra sygehus. Ved varigt behov er disse
aftalt leveret fra kommunen.
Pt. skal være udstyret med relevante ganghjælpemidler eller disse skal være
aftalt leveret af kommunen (obs. iltrollator eller transportkørestol)
Pt. skal være velinstrueret i og have forståelse for anvendelse af sekretløs-
nende hjælpemidler såsom PEP-fløjte, -maske eller CPAP
Pt. er instrueret i brugen af de relevante hjælpemidler
Pt. er opfordret til hensigtsmæssige måltidsstillinger
Kontaktsygeplejerske afholder udskrivningssamtale med pt./pårørende
Checklistenforsættespånæsteside
SIDE �6
Information og planlægning af opfølgende tiltag efter udskrivelse
Kontaktsp. har sikret at Pt. og evt. pårørende er informeret om sygdomsfor-
løb og behandlingsplan, herunder medicingennemgang
Pt. har fået udleveret træningsplan og det er aftalt, hvordan opfølgning skal
foregå
Medgivet epikrise
Medgivet recept
Medgivet medicinliste
Medgivet tværfaglig rapport og plan for videre rehabilitering
Opstart af Lungebog ( pt.s egen dagbog med noter om tilstand m.m.)
Udlevering af patientvejledning om KOL
Information om Lungefunktionsundersøgelse
Relevante ernæringspjecer er udleveret
Tilbud om Lungeskole
Tid for ambulant konsultation hos praktiserende læge
Tid for ambulant opfølgning hos speciallæge
Tid for DEXA-scanning på sygehus
Evt. tid for ambulant konsultation hos KOL sygeplejerske
Evt. henvisning til ophold på Livsstilscenter i Brædstrup
Evt. tid for kontakt til iltsygeplejerske
Evt.: Bestille ilt/ aftale tid for installering af ilt med pt. og pårørende
dato (skriv dato_______) tid (skriv tid________)
Udlevere pjecer om ilt, samt rygeforbud i hjemmet
SIDE �7
Nr. 12: Kliniske retningslinjer for fysioterapi til patienter med akut forværring af KOL
Målgruppe:
Fysioterapeuter og andet sundhedsfagligt personale som er tilknyttet det indlagte
forløb hos patienter med KOL.
Formål:
Retningslinjen skal bidrage til at den fysioterapeutiske behandling er i overens-
stemmelse med evidensbaseret viden og best practise på området.
Ovennævnte skal ses i forhold til:
• Lindring i lungesymptomer som følge af KOL.
• At patienten opnår fremgang i funktionsevne gennem vejledning og aktiv træ-
ning under indlæggelsen.
• At sikre en god koordinering med lungeteamet i KOL-skolen og kommunens
terapeuter, hvis patienten ønsker videre genoptræning.
• At sikre en god koordinering omkring udskrivelsen.
Patientgruppe:
Patienter med akut forværring af KOL, indlagt i visitationsafsnit (VA) og på medi-
cinsk afdeling.
Patientforløbsbeskrivelse:
Se venligst Internettet: KOL-Programledelse, Vejle Amt,
Program for indlæggelse på sygehus til patienter med akut forværring af KOL.
FREMGANGSMÅDE
Fysioterapeuten screener dagligt alle nyindlagte patienter med KOL i forhold til
lungefunktion og funktionsevne i samarbejde med plejepersonale og ergotera-
peut. Ud fra en lægefaglig rammehenvisning iværksættes fysioterapeutisk under-
søgelse og behandling allerede mens patienten er i visitationsafsnittet.
Det skal fremgå af lægejournal i EPJ, at der er ordineret fysioterapi. Plejepersonalet
er ansvarlig for, at rekvisitionen sendes via Grønt system (GS) til Terapiafdelingen.
Før patientkontakt:
Der indhentes journaloplysninger fra læge- og plejejournal i EPJ:
• Almen tilstand – aktuel og habituel – f.eks. funktionsevne under arbejde og fritid,
hjælpemidler, kontakt til primærsektor, bolig og socialt netværk.
• Værdier som temperatur, puls, blodtryk, saturation etc.
• Røntgenbeskrivelser, stetoskopifund og gastal.
• Påbegyndt medicinsk behandling.
• Lungefunktionsundersøgelser
• Tidligere indlæggelser.
• Anden alvorlig sygdom eller handicap.
Kontaktsygeplejersken kontaktes for yderligere relevante oplysninger.
SIDE �8
Fysioterapeutisk undersøgelse:
Formål:
• At opnå overblik over patientens lungestatus, ressourcer og begrænsninger i
funktionsevne på kropsniveau, aktivitets- og deltagelsesniveau
(ICF-klassifikation)
• Udgangspunkt for tidlig iværksættelse af lungefysioterapi og træning.
• Udredning af patientens behov for hjælpemidler og eventuelle behov for
hjemmebesøg.
Anamneseoptagelse (såfremt dette ikke kan ses af journalen:
• Patientens problemer/sygdom og ressourcer.
• Sygdomsforløb og kendskab til KOL.
• Livssituation og mestring af kronisk sygdom.
• Forventninger til behandling.
Generelle indtryk:
• Kropsudtryk/holdning.
• Respirationsproblemer.
• Vurdering af funktionsevne (ICF)
Test/vurdering af patientens fysiske formåen:
Under hensyntagen til KOL patientens almen tilstand tilbydes patienten en test af
fysisk formåen kort efter indlæggelsen og ved udskrivelsen. Testresultaterne følger
patienten ved evt. videre træning i primærsektoren.
Eksempler på objektive og målbare testmetoder:
• Senior Fitness test (ref.13). Testen er et enkelt og valideret redskab til at måle
ældres fysiske formåen. Det er muligt i testen at udvælge enkelte funktions- må-
linger ud af de 7 items.
Testen er ikke målrettet gruppen af KOL patienter, men den giver mulighed for
at score den fysiske formåen hos både meget dårlige og meget velfungerende
patienter.
• Shuttle-walk test (ref.14). En standardiseret metode til at vurdere den maksimale
arbejdskapacitet og iltoptagelse hos patienter med KOL.
Konklusion – der vurderes behov for:
• Fysioterapeutisk behandling, træning og rådgivning.
• Information til plejepersonale.
• Information til pårørende.
Den fysioterapeutiske behandling og træning indeholder anbefalinger baseret på
den bedst tilgængelige evidens og konsensus blandt erfarne fysioterapeuter.
Hovedreferencerne er et omfattende review foretaget af forsknings-fysioterapeuter
tilknyttet Frederiksberg hospital (ref.1), danske og internationale grundbøger (ref.3
og 4), videnskabelige studier inden for lungefysioterapi samt træningshåndbogen
(ref. 2).
SIDE �9
Positiv Expiratory Pressure (PEP-maske og PEP-fløjtebehandling:)
Formål: fremme abdominal respiration, holde de små luftveje åbne pga. det øgede
ekspiratoriske tryk og hjælp til sekretløsning.
Anbefales til patienter med mild og moderat KOL, efterfulgt af stødeteknik og host.
Det kan ikke udelukkes, at PEP-behandling kan hjælpe til mere økonomisk og
afslappende respiration hos patienter med svær KOL (ref. 1, 3, 4).
Dosis: Patienterne instrueres i at bruge PEP-behandlingen hver 2.-3 time i akutfor-
løbet. De instrueres i at puste roligt ud gennem PEP-fløjten op til 3 x 10 gange. Efter
hver omgang arbejder pt. med stødeteknik og kontrolleret hoste (ref.1).
Bivirkninger og risici: Der er ikke bivirkninger eller risici forbundet med PEP-be-
handling, men patienter med udtalt dyspnøisk respiration og udtrætning anbefales
ikke behandling med PEP-behandling i starten.
Evidens: Generelt er der ikke tilstrækkeligt antal studier der kan dokumentere, hvor-
vidt PEP-behandling har en gavnlig effekt hos KOL-patienter, anbefalingen bygger
på konsensus blandt erfarne fysioterapeuter.
Pursed Lip Breathing (PLB) og abdominal respiration:
Formål: Medvirke til en rolig og aktiv ekspiration og mulighed for efterfølgende dyb
inspiration. Der forekommer tillige en reduktion i dyspnøe og angst hos patienten,
hvis patienten mestrer PLB-teknikken (ref. 1, 3, 4.)
Dosis: Patienten anbefales at benytte PLB i hvile og i forbindelse med aktivitet.
Bivirkninger og risici: Der er ikke risici og bivirkninger forbundet med behandlin-
gen.
Evidens: Der foreligger god evidens for effekt for anvendelse af PLB både i hvile og
under funktionel aktivitet, kombineret med abdominal respiration (ref. 1.)
Stødeteknik - Forceret Expiratorisk Technique (FET:)
Formål: Hjælp til sekretløsning. Stødeteknik kan forebygge ukontrollable og ud-
trættende hosteanfald. Kan også bruges forebyggende for at kontrollere om der er
sekretstagnation (ref.1, 3, 4).
Dosis: Patienten anbefales at bruge stødning i forbindelse med sekretproblemer,
instrueres i at støde 3 gange efterfulgt af et host eller blot rømme sig.
Bivirkninger og risici: Der er ikke fundet dokumentation for risici og bivirkninger
forbundet med behandlingen.
Evidens: Da brug af stødeteknik ofte bruges som sekretløsnende behandling sam-
men med andre interventioner, har det været svært at finde forskning, der præcist
dokumenterer effekten. Ovennævnte anbefalinger bygger på fysioterapeuters
mangeårige positive erfaring med FET.
Continuous Expiratory Airway Pressure (C-PAP:)
Formål: At lette sekretløsning og respirationsarbejdet hos udtrættede KOL-patien-
ter (ref. 1, 3, 4).
Anvendelse: Det anbefales ikke, at C-PAP behandling benyttes rutinemæssigt, men
ud fra en lægelig og fysioterapeutisk vurdering til udtrættede KOL-patienter i akut-
forløbet
(ref. 1). Patienter i C-PAP behandling modtager behandlingen ca. 4-6 gange dagligt.
SIDE �0
Bivirkninger og risici: Der er ikke fundet dokumentation for risici og bivirkninger
forbundet med behandlingen.
Evidens: Det har ikke været muligt at finde større studier som dokumenterer effek-
ten af C-PAP behandling til KOL-patienter. Anbefalingen bygger på konsensus og
gode erfaringer blandt fysioterapeuter og lungemedicinske læger.
Lejring, hvilestillinger og afspænding:
Formål: For at hjælpe KOL-patienten til bedre mestring af åndenød og ventilation af
de forskellige dele af lungerne, anbefales instruktion i hensigtsmæssige lejringer og
hvilestillinger.
Det anbefales at vejlede KOL-patienten i afspændingsteknikker som en hjælp til
abdominal respiration og forebyggelse/fremprovokation af angst i hverdagen.
Bivirkninger og risici: Der er ikke fundet dokumentation for risici og bivirkninger
forbundet med behandlingen.
Evidens: Disse anbefalinger følger konsensus blandt fysioterapeuter.
Fysisk træning:
Formål: Fysisk træning har til hensigt at bryde KOL-patientens uhensigtsmæssige
inaktivitetspiral. En bedre fysisk kondition betyder, at patienten kan være mere
fysisk aktiv i sin hverdag med mindre iltforbrug og dermed mindre åndenød. En
fremgang i muskelstyrke betyder også, at patienten kan opnå en bedre funktions-
evne. Fysisk træning kan dermed hjælpe patienten til at kompensere for en kronisk
nedsat lungefunktion.
Dosis: Fysisk træning kan foregå på mange niveauer fra blot at komme på sen-
gekanten, over at sidde i en hvilestol, gå en tur, til mere systematisk træning af
muskelstyrke, kondition og udholdenhed i den stabile fase.
Det anbefales at patienten så hurtigt som muligt under indlæggelsen mobiliseres
og starter fysisk træning med hjælp fra fysioterapeuten og plejepersonalet.
Bivirkninger og risici: Der er ikke fundet dokumentation for risici og bivirkninger
forbundet med fysisk træning, men der skal tages højde for store individuelle hen-
syn.
Evidens: Der er stærk evidens for at fysisk træning har en positiv indvirkning på
KOL-patienters funktionsevne. (ref.1, 2). De fleste RCT studier er foretaget på ambu-
lante KOL-skoleforløb, men tidlig mobilisering, aktive thorax mobiliserende øvelser,
styrke- og konditionstræning er vigtige elementer også under indlæggelsen.
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde:
• Samarbejde med resten af lungeteamet.
• Daglig tværfaglig orientering og formidling i EPJ.
• Kort konference dagligt i visitationsafsnit.
• Tværfaglig konference 1 gang om ugen på sengeafsnit.
• Efter behov deltager fysioterapeuten ved udskrivelseskonferencer.
• Samarbejde med primærsektor.
Udskrivelse/afslutning:
• Lungefysioterapi afsluttes ved udskrivelse, eller når patienten selv er parat til at
gennemføre behandlingen og holde sig fysisk aktiv uden fysioterapeutisk hjælp.
SIDE �1
• I god tid inden udskrivelsen vurderes behovet for hjemmebesøg. Indikation for
hjemmebesøg fremgår af eksempel på klinisk retningslinje (ref.15)
• Der tilbydes og udarbejdes genoptræningsplan til patienter, som har behov for
videre træning i primærsektoren. (Jvf. Lov om genoptræningsplaner).
• Det vurderes om patienten skal tilbydes videre ambulant forløb på sygehusets
KOL-skole. Visitation hertil følger inklusions og eksklusionskriterier (ref.16):
Dokumentation:
• Den fysioterapeutiske vurdering dokumenteres i EPJ samme dag som den er
foretaget.
• Udviklingen i træningsforløbet dokumenteres kontinuerligt i EPJ.
• Tværsektorielle eller tværfaglige aftaler dokumenteres i EPJ.
• Ved hjemmebesøg udarbejdes en konklusion på hjemmebesøget, denne
udleveres til patienten og sendes til kommunal terapeut.
• Fysioterapeuterne fører behandlingskort med tidstro registrering og kortfattede
notater.
• Det videre træningsforløb beskrives i patientens genoptræningsplan i EPJ,
denne udleveres til patienten.
• Patientforløbet afsluttes med en kort status.
• Der føres tidstro registrering i GS. Hyppigst anvendte SKS - Koder: Lungefysio-
terapi (BGFC1), mobilisering (BLNR0), screeningskode ZZ5049F), hjælpemiddel-
kode (BTNB01), træningsplan (ZZ0175), hjemmebesøg (AAF6).
Samarbejde med patient og pårørende under indlæggelse:
Patientperspektivet vægtes højt i det fysioterapeutiske forløb ved tæt dialog og
medinddragelse af patient/pårørende.
Træningen tilrettelægges med udgangspunkt i patientens egne mål, ressourcer og
den fysioterapeutiske vurdering.
Patienten har som hovedregel samme fysioterapeut under indlæggelsesforløbet.
Kompetenceniveau:
Fysioterapeuterne skal have kompetence sv.t. til niveau 2, hvis fysioterapeutens
kompetencer er svarene til niveau 1, skal undersøgelse/ behandling foretages i
samråd / sparring med fysioterapeut på niveau 2. Udvikling og implementering af
ny viden samt nye kliniske metoder kræver, at der ligeledes er tilknyttet en fysiote-
rapeut med kompetenceniveau 3 til Terapiafdelingen (ref.12)
Kompetenceniveau 1.
Den nyansatte medarbejder der evt. også er nyuddannet, eller er ny i forhold til
arbejdsområdet.
Kompetenceniveau 2.
Den rutinerede / kompetente medarbejder, der har erhvervet erfaring inden for
arbejdsområdet. Man kan være på dette niveau resten af arbejdslivet.
Kompetenceniveau 3.
Den faglige ressourceperson / den specialeansvarlige, der gennem videreuddan-
nelse, projekter, kvalitetsudvikling o.a. har opnået særlige kompetencer inden for et
fagligt speciale.
SIDE �2
VURDERING/E VALUERING
Indikatorer:
90 % af indlagte patienter med akut forværring af KOL funktionsscreenes af
Fysio-/ergoterapeut. Funktionskategori 1, 2 og 3 (ref. 9)
90 % af indlagte patienter med forværring af KOL får tilbudt/udarbejdet en genop-
træningsplan, hvis de har behov for videre behandling/træning i primærsektoren
efter udskrivelsen.
Implementering af denne kliniske retningslinjes anbefalinger samt grad af målop-
fyldelse i forhold til indikatorer, monitoreres ved intern audit på 5 patientforløb ud
fra fysioterapeuters dokumentation i EPJ.
Der afholdes audit én gang om året. Audit patienter vælges ud fra først indlagte
patient med akut forværring i KOL i jan, februar, marts, april og maj måned.
Søgeord:
KOL, COLD, COPD, lungefysioterapi, PEP, (physiotherapy and COPD), asthma,
pneumoni, respiration, AGREE-collaboration.
Gennemgang ved AGREE:
Den kliniske retningslinje har opnået AGREE-godkendelse, september 2006:
Marianne Lindahl Åse Skytte
Fysioterapeut MPH Fysioterapeut MPH
CVU-syd Næstved Holstebro sygehus
Afprøvet på målgruppen:
Den kliniske retningslinje er ikke systematisk afprøvet på målgruppen, men anbefa-
lingerne følger i hovedtræk gældende praksis på Horsens/Brædstrup sygehuse og
Fredericia/Kolding sygehuse.
Retningslinjen er efter AGREE-godkendelsen gennemlæst og kommenteret af 2
patienter med diagnosen KOL under indlæggelse i lungemedicinsk afdeling (M4
vest) på Fredericia sygehus.
SIDE ��
Referencer, litteratur og links:
Litteratursøgning er foretaget i: Bibliotek.dk, Artikeldatabasen, www.fysio.dk, Pub-
Med, Cochrane, SweMed, Pedro, http://goldcopd.com.
1. Fysioterapiafsnit, Frederiksberg hospital: Kliniske retningslinjer for fysioterapi
til patienter med Kronisk Obstruktiv lungelidelse (2003) review på eviden-
styngde i forhold til 250 studier, heraf 70 artikler svarende til metaanalyser,
randomiserede klinisk kontrollerede studier og reviews.
2. Klarlund Bente 2003: Træningshåndbogen.
3. Ingwersen Ulla, Andersen Jens B: Lungefysioterapi, Munksgaard (1992)
4. Hough Alexandra, Chapman & Hall (2001): Physiotherapy in respiratory Care,
Third Edition.
5. Globalt initiativ for kronisk obstruktiv lungesygdom: www.goldcopd.dk
6. Amtsrådsforeningen m.fl. (2003): Patientens møde med sundhedsvæsenet.
7. Vejle Amt (2001): Samarbejdsaftaler vedr. træning og træningsplaner (ICF).
8. ICF-klassifikation, Sundhedsstyrelse - dansk oversættelse.
9. Vejle Amt (2004): Retningslinjer for screening af nyindlagte medicinske patien-
ter.
10. Vejle amt (2005): Kliniske retningslinjer på sygehusene i Vejle Amt.
11. AGREE-collaboration (2001): Vurdering af kliniske retningslinjer. www.agreecol-
laboration.com.
12. Danske Fysioterapeuter (2003): Kompetence- og kompetenceudvikling i fysio-
terapi på sygehuse.
13. Rikli RE, Jones CJ, dansk bearbejdning Nina Beyer (2004): Senior Fitness Test.
FADL’s Forlag.
14. Singh SJ, Morgan MD mf. (1992): Shuttle Walking Test
15. Terapiafdelingen Fredericia/Kolding sygehus (2006): Eksempel på klinisk ret-
ningslinje for hjemmebesøg.
16. Programledelse for KOL: KOL-skole.
Se også KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med
akut forværring af KOL samt program for forebyggelse af indlæggelse, og ambulant
behandling. www.kol-programledelse.dk
ANSVARLIGE
Udarbejdet af:
KOL-Programledelsen, herunder
Afdelingsfysioterapeut Anne Mette Dalgaard, Fredericia og Kolding Sygehuse,
november 2006.
SIDE ��
Nr. 1�: Checkliste til fysioterapeutisk undersøgelse af KOL-patienter
Patienten undersøges i forskellige udgangsstillinger.
Dato Kliniske områder Vurderes /resultater Initialer
Respiration:
Frekvens: Oftest takypnø
Dyspnø: Funktions -, tale eller hviledyspnø
Hoste: Produktiv eller uproduktiv
Hørlig, mærkbar sekretraslen
Type: Højcostal, abdominal, lateral basal,
paradoks, forceret ekspiration
Udbredelse: Ingen bevægelse af abdomen,
nederste costae bevæges ikke
opad/udad.
Øverste del af thorax hæves, skuldre
løftes
Rytme Noget længere exp, end insp, evt.
forceret
Dybde/kraft: Kan pt. Pursed lip breathing og
stødeteknik?
Holdning: Kyfoserende, eleverede skuldre
Vurdering af farver: Cyanose på læber, negle eller ører
Expectorat:
Mængde farve, konsistens Purulent, skummende, blodtilblan-
det
Bevidsthedsniveau: Vågen, klar, sløv, sovende
Grad af selvhjulpethed:
Habituel- og aktuel funktionsevne Ex. helt selvhjulpen i forbindelse
med ADL - afhængig af person-
hjælp/ hjælpemidler
Gangfunktion
Mental tilstand:
Sindstilstand: Ex. angst, nervøsitet
Forståelse: Ex. Konfusion
SIDE ��
Nr. 1�: Checkliste for fysioterapeutisk vejledning og behandling af KOL-patienter på Visitationsafsnit
Dato Handlinger Initialer
PLB afprøves – PLB benyttes ved dyspnø
Afprøvning af dyb og rolig respiration
Afprøvning af hvilestillinger
Afprøvning af PEP-behandling ved brug af maske, fløjte (10cm. H20 tilstræ-
bes)
Afprøvning af stødning og hosteteknik
Afprøvning af mobilisering – evt. med SAT-måler. Ved værdi under 92%
anvendes ilttilskud ( men det forekommer meget sjældent)
Instruktion i thoraxmobiliserende og indirekte respirationsøvelser
Inden udskrivelse udleveres og gennemgås KOL-træningsplan
Inden udskrivelse vurderes tværfagligt og i samarbejde med patienten, om
der er indikation for KOL-skole.
SIDE �6
Nr. 1�: Checkliste til lungefysioterapi, fysisk træning og vejledning til patienter med KOL på sengeafsnit
Dato Handlinger Initialer
PLB benyttes ved dyspnø
Hjælp til PEP-behandling, evt. vejledning til plejepersonale i opfølgende
PEP-behandling
Hjælp til sekretløsning ved støde- hosteteknik
Sikre gode lejringer og hvilestillinger i forskellige udgangsstillinger
Mobilisering af pt. og evt. vejledning til plejepersonale
Når patienten er klinisk stabil og i optimal medicinsk behandling, samt moti-
veret for det, iværksættes tiltagende fysisk træning, primært som udholden-
hedstræning, f.eks. gangdistancetræning, cykeltræning, trappetræning (Borg
16 -17)
Instruktion i øvelser, som patienten anbefales at selvtræne videre med
under indlæggelsen og efter udskrivelsen
Eventuel instruktion i afspænding som hjælp ved håndtering af angst
Inden udskrivelse vurderes tværfagligt og i samarbejde med pt. og evt.
pårørende. om der er behov for hjemmebesøg
Inden udskrivelse vurderes tværfagligt og i samarbejde med pt. og evt.
pårørende, om der er indikation for KOL-skole.
Inden udskrivelse udleveres og gennemgås KOL-træningsplan
Inden udskrivelse vurderes tværfagligt og i samarbejde med pt. og evt. på-
rørende, om der skal henvises til videre træning i kommunalt regi. Det skal i
så fald fremgå af træningsplanen
Testresultater: Patientens fysiske formåen:
Valg af test:
Ved indlæggelse:
Ved udskrivelse:
SIDE �7
Nr. 16: Kliniske retningslinjer for ergoterapi for patienter med akut forværring af KOL
Målgruppe:
Ergoterapeuter og andet sundhedsfagligt personale.
Formål:
• at afdækkede fremmende og hæmmende faktorer i forhold til pt.s aktuelle og
habituelle funktionsevne og funktionsevnenedsættelse på kropsniveau, aktivi-
tetsniveau og deltagelsesniveau (ICF-klacifikation)
• iværksættelse af ergoterapeutisk træning, med fokus på kropsniveau således at
patienten så vidt muligt kan genoptage sædvanlige aktiviteter og deltagelse
efter udskrivelse, Jvf. Samarbejdsaftale om opgavefordeling mellem sygehuse og
kommuner i Vejle Amt
• at patienten genoptager flest mulige ADL-aktiviteter i sin hverdag
• at styrke patientens egenomsorg i ADL-aktiviteter
• at lette udskrivelsen til eget hjem, ved vurdering af behov for hjælpemidler, boli-
gændringer eller assistance til praktiske gøremål
• Udgangspunkt for vurdering af behov for hjemmebesøg
Patientgruppe:
Patienter indlagt med forværring i KOL på Medicinsk Afdeling.
Patientforløbsbeskrivelse:
Den kliniske retningslinje indgår Vejle Amts KOL-Programledelsen Program af pa-
tienter indlagt med akut forværring af KOL.
FREMGANGSMÅDE
Fremgangsmåde:
Ergo-/fysioterapeut foretager screening af alle nyindlagte patienter på medicinsk
afdeling med henblik på at vurdere patientens behov for terapeutisk intervention
under indlæggelse. Vurdering af behov for ergo-/fysioterapi dokumenteres ved
lægehenvisning i pt. journal, jf. intervention ifølge KOL-program.
Ergoterapeutisk undersøgelse
Den ergoterapeutiske undersøgelse og første træning kan være sammenfaldende.
ADL-undersøgelse og samtale med patienten danner grundlag for en ADL-vurde-
ring.
Der indhentes journaloplysninger EPJ, sundhedsbog og konference med det tvær-
faglige team:
• Almen tilstand.
• Objektive kliniske fund, herunder temperatur, blodtryk, saturation, røntgenbe-
skrivelser, lungefunktionsundersøgelser.
• Påbegyndt medicinsk behandling.
• Tidligere indlæggelser herunder anden alvorlig sygdom eller funktionsevnened-
sættelse.
• ADL- oplysninger, aktuel og habituel, herunder kontakt til primærsektor.
SIDE �8
Undersøgelsen i forbindelse med ADL-vurderingen indeholder:
• ADL-observationer, herunder pt.’s evne til at håndtere åndenød i pressede
situationer og anvende lærte vejrtrækningsteknikker, pauser og planlægning af
aktiviteten.
• Aktivitetsanalyse, herunder graduering af aktivitet i for hold til pt. s nuværende
funktionsevne.
• Objektive kliniske fund - der kan benyttes saturations måler og/eller scoring på
MRC-scala, under aktivitet.
• Iltbehandling under aktivitet vurderes i samråd med læge, der anvendes satura-
tionsmåler.
• Pt. egne oplevelser af aktivitetsudførelse.
• Pt. egen oplevelse af nuværende livssituation og mestring af hverdagen med
kronisk sygdom.
• Socialt netværk, kontakt til primærsektor.
• Brug af hjælpemidler.
• Boligforhold.
Det anbefales at anvende evidensbaserede undersøgelsesredskaber hvilket om-
fatter:
På Horsens Brædstrup anvendes Ergoterapijournalen på basis af OPPM som do-
kumentation for undersøgelse og målsætning(2). Øvrige sygehuse anvendes best
practice i forhold til dokumentation af undersøgelse
ADL- Taxonomi , COPM, AMPS ( 2,3,4,6)
ADL-Taxonomien anbefales som redskab for indsamling af ADL-oplysninger med
henblik på vurdering behov for hjælpeforanstaltninger
COPM anbefales anvendt til de patienter der vurderes at have et særligt behov for
at få systematiseret de problemområder de finder væsentlige i hverdagen og som
ikke under øvrig ADL undersøgelse kan afdækkes.
AMPS anvendes hvis der er specielt behov for at pt. skal vurderes i forhold til aktivi-
tets-udførelsens tempo og energi, samt vurdering af vægtning af fysisk og psykisk
energi.
Ergoterapeutisk behandling og genoptræning
Den ergoterapeutiske træning i akutforløbet tager sigte på at styrke patientens
funktionsevne på kropsniveau, hvor målsætningen for træningen altid vil være re-
lateret til aktivitetsniveau eller deltagelsesniveau. Eks. At patienten i løbet af 3 dage
vil have bedret sin respiration, således at han kan klare øvre hygiejne.
Som udgangspunkt for den ergoterapeutiske intervention fastlægges i samarbejde
med patienten kortsigtede og langsigtede mål for træningen. Træningen tilrette-
lægges som en blanding af ADL-træning og afprøvning af hjælpemidler. Alle typer
af aktiviteter kan vælges, men hyppigt vil det være indenfor områderne af:
• Personlig hygiejne
• Påklædning
• Forflytninger
SIDE �9
ADL-træning:
ADL-træningen foregår primært som en del af arbejdet på afdelingen og vil ofte
være i forbindelse med bad/påklædning, som er et af de problematiske områder for
denne patientgruppe.
ADL-træningen tager sigte på at styrke pt. i aktivitetsudførelsen udfra følgende
principper:
• Planlægning og prioritering af aktivitet og aktivitetsudførelse.
• Hensigtsmæssige stillinger under aktivitet.
• Placering af hjælperedskaber under aktivitet.
• Håndtering af åndenød, herunder pauser.
• Anvendelse af vejrtrækningsteknikker.
• Anvendelse af kompenserende tiltag, eks. Hjælpemidler.
• Indarbejde aktiviteter i hverdagen på en for pt. hensigtsmæssig måde.
Tværfaglig/tværsektorielt samarbejde
• Løbende tværfagligt samarbejde med læge, plejepersonale og fysioterapeut.
• Deltagelse i tværfaglige team konferencer.
• Formidling af patientens mål og prioritering heraf.
• Deltagelse i fremtidsmøder.
• Vurdering af behov for hjemmebesøg, jf. procedure for hjemmebesøg.
• Vurdering af behov for genoptræningsplan jf. lov om genoptræningsplaner.
• Vurdering af behov for kontakt til primærsektor, for opfølgning i primærsektor
og sikring af kontinuitet mellem sektorer.
Dokumentation
Ergoterapeutiske undersøgelsesresultater og træning dokumenteres i EPJ
Dokumentation jvf. Checkliste for det tværfaglige team – kriterier for udskrivelse af
patienter med KOL
• Pt.’s funktionsevne vurderet.
• Behov for hjælpemidler vurderet.
• Pt. instrueret i relevante hjælpemidler.
• Mestring af åndenød i forbindelse med aktivitet – ny kolonne vi gerne skal have
med.
• Pt. har fået udleveret træningsplan og der er aftalt hvordan opfølgning skal
foregå.
SIDE �0
VURDERING/E VALUERING
Indikatorer:
Dokumentation af patientforløb sker i form af checkliste for KOL-patienten jvf.
Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut forværring. Terapeutiske
ydelser dokumenteres ved SKS koder.
Dokumentation af målsætning i samarbejde med patienten: 80%
Pt. skal have vurderet behov for træningsplan: 80%
Pt. skal have genoptræningsplan: 80 % af de pt. der har behov have udarbejdet
genoptræningsplan.
Søgeord:
COPD, COPM, goal-setting, occupational Therapy, ADL, KOL, rehabilitation.
Evidenssøgning på baggrund af følgende databaser:
Pubmed., Google, OT-seeker,
Der er fundet materiale i følgende Journals:
Chest Journal, USA, British Journal of occupational Therapy, Canadian Journal of
Occupational Therapy, Scandinavian Journal of Occupational Therapy
Denne kliniske retningslinje er udarbejdet i aktuelle organisation, da der ikke fore-
ligger nationale retningslinjer for ergoterapi og kol-patienten.
Udarbejdelsen er sket som del af arbejdet i Programledelsen Vejle Amt, Behandling
og Rehabilitering af patienter med KOL.
Den kliniske retningslinje har indgået på Medicinsk afdeling Horsens Sygehus i år
2006.
Denne kliniske retningslinje bygger på evidensbaserede undersøgelsesredskaber i
forhold til kroniske patienter og best practice i forhold til Kol-patienten.
Kriterier for udvælgelse af evidens er foretaget udfra størst mulig evidens , ex COPM
evidensgrad B1, men grundet overvejelser for tidsperspektiv i et akutforløb er dette
undersøgelsesredskab tidskrævende. Derfor er der valgt evidensbaserede undersø-
gelsesredskaber som tilgodeser best practice.
Sundhedsmæssige bivirkninger: Fald i saturation under aktivitet, pt. monitoreres
derfor med saturationsmåler under aktivitet
Sundhedsmæssige fordele: Pt. oplever i praksis at få styrket sin mestrings evne i
forhold til håndtering af sygdommen i aktivitets situationer knyttet til hverdagen
Denne kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte.
Gennemgang ved AGREE:
Anbefalet med forbehold/ændringer.
Disse ændringer er i videst mulig omfang indarbejdet i denne reviderede udgave.
SIDE �1
Referencer, litteratur og links:
1. Globalt initiativ for kronisk obstruktiv lungesygdom. www.goldcopd.dk
2. ”Fremme af menneskelig aktivitet. Ergoterapi i et canadisk perspektiv” Towns-
end et al. Dansk oversættelse 2002.
3. Sewell L, et al. “Can individualized rehabilitation improve functional indepen-
dence in elderly patients with COPD? 2005. ChestJournal. Org.
4. Sewell L, Singh SJ, “The Canadian Occupational Performance Measure; is it
reliable measure in clients with chronic obstructive pulmonary disease? British
Journal of Occupational Therapy 2001; 64(6); 305-310.
5. ”Kronisk sygdom Patient, sundhedsvæsen og samfund, forudsætninger for det
gode forløb” Sundhedsstyrelsen 2005. www.sst.dk
6. ”Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. Fakta, defini-
tioner og anbefalinger”. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. 2004.
7. ”Patienter med akut forværring af KOL. Det hensigtsmæssige patientforløb”
Horsens og Brædstrup sygehuse 2004.
8. ICF- klassifikation Sundhedsstyrelse, dansk oversættelse
ANSVARLIGE
Udarbejdet af:
Udarbejdelse er forestået af Ergoterapeut Ellen Hausted Laugesen
Gennemlæst under udarbejdelsen af Maggie Høegh OTR/L
Gennemgået og fagligt godkendt af:
Lungemediciner Tina Brandt Sørensen
Gennemlæst af Overlæge Torben Riis
Agree scoring foretaget af 2 eksterne ergoterapeuter
Gennemlæst i forbindelse med høringsrunde
Revideret af:
Ergoterapeut Ellen Hausted Laugesen
Ansvarlig for revidering:
Formand for kvalitetsteam i Terapiafdelingen
Horsens- Brædstrup sygehus
Godkendt af afdelingsledelsen:
Lene Bastrup Lange
Dato for revidering:
1.11.2007
Afdeling:
Terapiafdelingen Horsens - Brædstrup Sygehus
SIDE �2
Hvilke patienter kan tilbydes kontinuerlig iltbehandling?
• Patienter med kroniske lungesygdomme.
• Patienter med tidsbegrænsede lungesygdomme f.eks. lungecancer eller neuro-
logiske sygdomme f.eks. amyotrofisk lateralsklerose.
• Patienter med Hortons hovedpine.
Formål:
• at bedre langtidsoverlevelsen og livskvaliteten, og ikke, som patienter nogle
gange tror, til lejlighedsvis brug ved åndenød.
Forventet effekt af iltbehandling:
• Øget overlevelse.
• Forlænget levetid (næsten fordobling i forhold til ingen iltbehandling.)
• Lille fald i pulmonaltrykket.
• Fald i Hgb og hæmatokrit.
• Forbedringer i psykomotoriske færdigheder.
• Bedre søvn, mindre træthed og øget livskvalitet.
• Øgning i O2 partialtryk på mindst 5 mm Hg. Værdier over 70 mm Hg giver ikke
større effekt.
• Færre indlæggelser.
Hvilke patienter skal udredes?
• Akut indlagte patienter med lungesygdomme, for hvem der kan være indikation
for kontinuerlig ilt-behandling i hjemmet.
• Patienter med kronisk lungesygdom henvist af praktiserende læge, af andre eller
egen afdeling.
Udredning:
• Hæmoglobin, hæmatokrit, CRP, leukocytter, Na, K, creatinin.
• EKG.
• Ryger, ikke-ryger, eks-ryger.
• Spirometri: kun med reversibilitet 1. gang.
• Røntgen af thorax.
• Gastal i stabil fase med og uden ilttilførsel inklusiv måling af kulmonoxid.
• Funktionsniveau.
• MRC.
Kriterier:
• PaO2 < 55 mmHg i stabil fase ved gentagne måling.
• PaO2 < 60 mmHg i stabil fase ved gentagen måling og samtidig cor pulmonale,
hjerteinsufficiens eller EVF > 0,55.
• Ilttensionen skal under iltbehandling stige mindst 5 mm Hg, men der er ingen
evidens for større effekt ved værdier højere end 70.
• Der må ikke være betydende stigning i PaCO2 tensionen.
• Patientens medicinske behandling skal være optimal og ajourført.
• Patienten bør være røgfri ved behandlingens start.
• Behandlingen bør gives mindst 15 timer i døgnet, gerne 24.
Nr. 17: Vejledning til oxygen behandling i eget hjem
SIDE ��
• Patienten bør tidligst vurderes 6 uger efter akut exacerbation, helst med 2
målinger af PaO2/PaCO
2.
Udstyr til levering af ilt:
Der findes forskelligt udstyr til levering af ilt
• Koncentrator
Koncentratorer koncentrerer atmosfærisk luft til 90-98% ilt. Der findes forskellige
koncentratorer med forskelligt støjniveau og maximalt flow. Koncentratorer kræver
strømtilslutning, amtet betaler elregningen. En koncentrator er en kasse på hjul, og
derfor kan den flyttes indenfor eller rundt i eget hjem og med lidt besvær medta-
ges andet steds. Patienten udstyres med en slange, der ikke må være længere end
15 meter. Der findes også bærbare koncentratorer, der kan tilsluttes enhver strøm-
kilde, men som kun kører 50 min. på batteri.
• Flydende ilt
Flydende ilt er 100% frossent (-183oC) ilt, som fylder meget mindre end luftformig
ilt, og derfor tillader en meget stor grad af bevægelsesfrihed, afhængig af iltdosis.
Flydende ilt er støjfri, og kræver ingen strømtilslutning. Freelox er en relativ stor
beholder med 32 l flydende ilt (vægt 3,3 kg), hvorfra der er mulighed for selv at
påfylde en mindre bærbar enhed. Helios er en mindre beholder med 0,3 l flydende
ilt (vægt 1,5 kg)
• Iltflasker
Letvægtsflasker leveres i flere størrelser (2 og 5 liter), oftest udskrives 2 liters flasker.
De rækker kun få timer, afhængig af iltdosis. Hvis man har koncentrator kan man
uden ekstra beregning låne flasker til 4 døgn/måned samt til en uges ferie om året.
• Iltsparer
Iltsparere er envejsventiler, som sparer ilt under expirationen. Der findes 2 forskel-
lige typer, som kan bruges til både luftformig og flydende ilt. Optimox spareventil
giver et metallisk klik ved inspiration. Iltsparere kan ikke bruges under søvn.
Iltsygeplejerske eller læge vurderer hvilket udstyr der skal udleveres.
Gennemførelse:
• Alle overvejelser om behandling med ilt i eget hjem drøftes med patient, pårø-
rende, læge og sygeplejerske.
• Mindst en ressourceperson (f.eks. familiemedlem og/eller repræsentant fra hjem-
meplejen) bør kende apparaturet og være i stand til at hjælpe patienten. Perso-
nen oplæres i hjemmet af iltsygeplejerske og/eller iltinstruktør fra iltleverandør.
Bestillingsprocedure
• Apparaturet bestilles hos og leveres af iltleverandøren.
• Rekvisitionssedlen skal underskrives af overlæge. Kopi lægges i journal
• Rekvisitionssedlen sendes til iltleverandøren.
SIDE ��
Opfølgning
• Opfølgning i hjemmet af iltsygeplejerske evt. allerede 1-2 uger efter
udskrivelsen.
• Iltbehandlingen bør kontrolleres hver 3 - 6. måned, eller efter behov enten i
lungemedicinsk ambulatorium eller af iltsygeplejerske.
Iltsygeplejerskens opgaver i hjemmet
• Kontrollere iltsaturation med og uden ilt.
• Observere gener hos iltbrugeren fra ører og næse.
• Kontrollere inhalationsteknik.
• Observere ernæringstilstand.
• Opfordre til tiltag, der bryder den sociale isolation og inaktivitet.
• Opfordre og/eller etablere fysioterapi/træning i og udenfor hjemmet.
• Arrangere anskaffelse af diverse hjælpemidler.
• Vurdere behovet for andet og ekstra iltudstyr.
• Ved opstart af ny medicin eller ordinationsændringer konfererer iltsygeplejer-
sken med læge.
• Etablere kontakt til primær sektor mhp at tilgodese behov for hjælp og støtte.
• Være behjælpelig med bestilling af ilt ved rejseaktivitet.
Bilkørsel:
• Når der er indikation for iltbehandling i hjemmet (dvs pO2 < 55 mmHg), skal
patienten anvende transportabel ilt ved bilkørsel.
• Der gives mundtlig og skriftlig information om dette.
• Forsvarlig bilkørsel forudsætter at pO2 stiger til > 55 mmHg.
• Patienten informeres om ikke at køre bil og at kontakte Motorkontoret,
hvis pO2 ikke kan bringes til at stige > 55 mmHg.
• Såfremt lægen erfarer, at der er forhold vedrørende patientens hy-poxi og
bilkørsel, som må anses for at være ufor-svarlige, er lægen forpligtiget til at rette
henvendelse til Embedslægen ifølge Lægelovens paragraf 12.
Forhold ved rejser:
Det er muligt at få iltbehandling i alle lande i EU uden at betale ekstra for det.
Sygehuset, eller pt. selv skal aftale behandlingen på rejsemålet med det lokale
lands sygehus. I enkelte tilfælde kan landet pga. kapacitetsproblemer ikke tilbyde
behandlingen, og så må patienten selv købe ilt via iltleverandøren. Patienten kan
normalt ikke medbringe egen ilt i flyveren, og skal oftest betale flyselskabet for
iltbehandling i flyet.
Udenfor EU må patienten selv betale for iltbehandling på rejsemålet.
SIDE ��
Gode råd til patienten:
• Planlæg rejsen i god tid, mindst 1 år før.
• Tal med dit sygehus om proceduren.
• I tvivlstilfælde kontakt Inge Stoltz i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. På hjem-
mesiden www.im.dk står beskrevet hvilke rettigheder, der er i de forskellige
lande.
• Tal med flyselskabet om iltbehandling under rejsen og undersøg, om andre
flyselskaber til destinationen tilbyder gratis ilt.
• Hvis der er brug for ilt på rejsemålet, så tal med iltleverandøren, om de leverer i
det område, patienten skal på ferie i.
• Patienten bør ikke lave købsaftale med iltleverandøren, før der er talt med syge-
hus/ Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
• Kontakt sygesikringen/Europæi-ske Rejseforsikring i god tid inden rejsen
• Under flyvning, skal der gives 1-2 l/min mere ilt end i hjemmet.
Udarbejdet af KOL-Programledelsen
herunder 1. Reservelæge, speciallæge i intern medicin, ph.d. Elisabeth Bendstrup,
lungesygeplejerskerne Bente Grøn, Karen Marie Brøste og Overlæge, speciallæge i
lungemedicin og intern medicin Tina Brandt Sørensen.
Referencer:
Iltbehandling i hjemmet, Dansk lungemedicinsk Selskabs kliniske retningslinjer.
SIDE �6
Nr. 18: Vejledning for sygehusbaserede Lungeskoler/KOL-skoler
Definition:
Lungerehabilitering/KOL skoler er en vigtig del af behandlingen af KOL. Rehabilite-
ring defineres af American Thoracic Society som ”et multidisciplinært program for
patienter med kroniske respirationsproblemer”. Der er evidens for, at rehabilitering
har positiv effekt på patienternes fysiske formåen, fornemmelse af åndenød, livs-
kvalitet og mestring af sygdommen. Formålet er at deltagerne opnår så høj en grad
af funktion og livskvalitet som muligt.
Lungeskoler i sygehusregi tilbydes som hovedregel kun til patienter med svær og
meget svær KOL, og oftest kun en gang til hver patient. I enkelte tilfælde kan pa-
tienten genhenvises, f.eks. ved nyt funktionstab i forbindelse med ny exacerbation.
Patienter med let og moderat KOL kan tilbydes rehabilitering i primærsektoren.
Lungeskole tilbydes til patienter med KOL, som i stabil fase har åndenød, der hæm-
mer deres daglige aktiviteter (MRC ≥3). Patienternes medicinske behandling skal så
vidt mulig være optimal på henvisningstidspunktet, og de skal være motiverede og
indstillede på at komme hver gang.
Et rehabiliteringsforløb foregår over minimum 7 uger. Patienterne skal komme
to-tre gange om ugen til superviseret træning, undervisning og individuelle tiltag.
Derudover er det vigtigt at patienterne træner dagligt hjemme, og at den fysiske
træning fortsættes efter kursets afslutning.
Inklusionskriterier:
For at kunne deltage i lungeskolen skal følgende in- og eksklusionskriterier være
opfyldt:
• Kronisk lungesygdom med betydende åndenød (MRC-score ≥ 3.)
• Motiveret patient.
• Patienten skal kunne komme på gaden.
Eksklusionskriterier:
• Manglende motivation.
• Ustabil angina pectoris eller hæmodynamisk betydende aortastenose.
• Motorisk eller sensorisk sygdom som umuliggør træning.
• Svær demens.
• Dissemineret cancer.
Undersøgelser:
Det anbefales at vurdere patientens tilstand før og efter lungeskoleforløbet med
henblik på kvalitetssikring.
Patienterne kan vurderes med følgende undersøgelser:
• MRC-score.
• Lungefunktionstest.
• Samtale med rehabiliteringspersonalet for at klarlægge motivationsgraden for
tilbudet.
• Shuttle walk.
• Vurdering af livskvalitet, f.eks. med Sct. George Respiratory Questionnaire.
SIDE �7
• Borgskala for åndenød.
• Evt. vurdering af ”Activity of Daily Life”, ADL-score.
• Evt. vurdering af in - og ekspirationsmusklernes styrke samt underekstremiteter-
nes styrke.
• BMI. Patienter under 65 år, som har et BMI på 20 eller derunder og patienter over
65 år, som har et BMI på 24 eller derunder bør have ernæringsvejledning- og
tilskud allerede på henvisnings-tidspunktet.
Lungeskolens indhold:
Rehabilitering af lungesyge består af fysisk træning, undervisning, ernæringsvejled-
ning, ergoterapi m.m. Det er vigtigt at patienterne tilbydes et tværfagligt program,
hvor såvel fysioterapeuter, som sygeplejersker, læger, diætister/ernæringssygeple-
jersker og evt. ergoterapeuter deltager.
Lungerehabilitering omfatter:
• Fysisk træning.
• Lungefysioterapi.
• Undervisning i KOL.
• Undervisning i copingstrategier.
• Ernæringsvejledning.
• Psykosocial støtte.
• Medicinsk behandling.
• Ergoterapeutisk vejledning.
• Rygeafvænning.
Fysioterapeuten:
Den fysiske træning er den væsentligste del af rehabiliteringsprogrammet. For at
opnå en træningseffekt skal lungeskolen mindst strække sig over 7 uger, og der
skal være superviseret træning mindst to gange ugentligt. Det er vigtigt, at delta-
gerne også træner dagligt hjemme. Til det formål udstyres patienterne med stopur
og dagbog, hvor de registrerer den daglige hjemmetræning.
Intensiteten af den fysiske belastning skal vurderes individuelt i forhold til patien-
tens aktuelle kondition og i forhold til, om der er andre fysiske handicaps. Man an-
befaler oftest en træningsintensitet på 85 % af det individuelle maksimale kondital,
som beregnes ud fra Shuttle Walk testen. Træningen består af både siddende og
stående træning, kondicykling og trappegang, og er tilpasset den enkelte deltagers
formåen, Der undervises også i åndedræts- og hosteteknikker.
En træningssession vil typisk vare en til to timer hver gang, når alle forberedelser og
foranstaltninger tages i betragtning.
Lægen:
En optimal medicinsk behandling af patienter med KOL er en forudsætning for den
individuelle tilrettelæggelse af et rehabiliteringstilbud. Medikamentel behandling
er et vigtigt led i hele lungerehabiliteringsprogrammet. Behandlingen iværksættes
og kontrolleres enten af patientens praktiserende læge, eller af den behandlende
speciallæge.
SIDE �8
Undervisningen i KOL omfatter: Sygdomsforståelse og behandling, og kan vareta-
ges af både læge og sygeplejerske. Patientens pårørende bør tilbydes at deltage i
undervisningen.
Undervisningen omfatter:
• Anatomi og fysiologi.
• Årsager til KOL.
• Symptomer.
• Konsekvenser/komplikationer.
• Medicinsk behandling, virkning og bivirkning af medicinen.
• Non-farmakologisk behandling, bl.a. iltbehandling.
• Akutte exacerbationer/indlæggelser inkl. NIV/respiratorbehandling.
Sygeplejersken:
Sygeplejersken deltager i undervisningen, og kommer ind på:
• At leve med en kronisk sygdom.
• Ideer til at lette hverdagen.
• Pårørende.
• Korrekt anvendelse af medicinen, især inhalationsteknik- og evne.
• Hjælpemidler, rengøring, vedligeholdelse og opbevaring.
• Evt. kan en tidligere patient fortælle om sine erfaringer.
I undervisningen bruges videofilm, overheads, lungedagbog, pjecer og individuel
rådgivning. Derudover kan man udlevere en personlig mappe med pjecer og lit-
teratur samt papir til evt. optegnelser under kurset.
Diætisten/ernæringssygeplejersken:
Undervisningen kan holdes som gruppeundervisning og som individuel rådgiv-
ning. Alle lungeskoledeltagere får bestemt BMI.
Undervisningen bygger på viden om, at mange med kronisk lungesygdom enten er
undervægtige eller overvægtige. Underernæringen er oftest mest udtalt, når man
er svært lungesyg. Underernæringen er forbundet med tab af lungefunktion og en
øget risiko for livstruende komplikationer.
Overvægt giver flere symptomer fra lungesygdommen, alvorlige påvirkninger af
hjerte og kredsløb, led og stofskifte, obstruktiv søvnapnø, og gør det vanskeligt at
dyrke motion.
Undervisningen bør indeholde viden om:
• Ernæring.
• Problemer med spisning i forbindelse med manglende iltoptag under
måltiderne.
• Kost- og måltidstilrettelæggelse.
• Hvordan man tager på eller taber sig på den gode måde.
• Tilstrækkelig energitilførsel, når man har en lungelidelse.
Der bør være særlig opmærksomhed på patienter med KOL, der deltager i lunge-
skolen, så disse sikres et tilstrækkeligt kalorie- og proteinindtagelse under træ-
ningsforløbet.
SIDE �9
Ergoterapeuten;
Patienter med KOL har ofte massive problemer i forhold til at få hverdagen til at
fungere, dette kendetegnes ved at de gradvis indskrænkes i deres aktivitetsud-
foldelse i hverdagen. Med udgangspunkt i mestring af de daglige aktiviteter vil
ergoterapeutens undervisning omfatte:
• Planlægning af hverdagen
• Prioritering af aktiviteter
• Fokusering på enkelt aktiviteter, der kan skabe tilfredsstillelse for patienten
• Hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
• Anvendelse af vejrtrækningsteknikker under aktivitet.
• Indarbejdelse af pauser, herunder energibesparende metoder.
• Anvendelse af kompenserende tiltag.
• Hjælpemidler.
• Behov for hjælp og støtte i hverdagen.
• Indarbejde aktiviteter i dagligdagen.
Til brug ved undervisning inddrages patienternes egne oplevelser i hverdagen. Der
fokuseres på døgnrytme, gennemgang af enkelte hverdagsaktiviteter og betydnin-
gen i forhold til personlig integritet, bevidste prioriteringer af hverdagsaktiviteter
og den betydningsfulde aktivitet. Der forevises enkelte hjælpemidler.
Rygestopinstruktøren:
Ophør med rygning er den enkeltfaktor, som har størst betydning for en bedre
prognose af KOL. KOL patienter, som er rygere, bør derfor motiveres til at ophøre
med rygning. Selve støtten til rygeophør kan gennemføres inden for de etablerede
rygeafvænningstilbud med de medarbejdere, der er uddannede som rygestop-
instruktører. Undervisningen kan foregå dels som gruppeundervisning, dels som
individuel vejledning. Rygestopinstruktion kan både være en del af lungeskolen, og
et selvstændigt tilbud.
Psykosocial støtte:
Angst og depression er kendte følgetilstande ved kronisk, livstruende sygdom. Kro-
nisk nedsat lungefunktion med åndenød kan give angst for symptomerne og des-
uden en ubestemmelig, kronisk angst. Et lungerehabiliteringsprogram bør derfor
indeholde mulighed for at henvise til afklaring og behandling af psykiske lidelser.
Den svært nedsatte lungefunktion, kronisk træthed og åndenød kan medføre social
isolation. Patienterne har svært ved at bevæge sig uden for hjemmet, mens familie
og venner kan have svært ved at acceptere og tackle den syge.
Målet er at tilrette de psykosociale forhold til det bedst mulige opnåelige i det
enkelte tilfælde og give en lindrende/helbredende behandling for angst og depres-
sive tilstande.
SIDE 60
Referencer:
1. Praktisk vejledning i fysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lugesyg-
dom (KOL). P. Lange, E. Brøndum. K. Phanareth, T. Ringbæk. Dansk Lungemedicinsk
Selskab.
2. ”Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom, fakta, defini-
tioner og anbefalinger” Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark
Udarbejdet af KOL-Programledelsen, herunder:
Lungemedicinsk sygeplejerske Bente Grøn; 1. reservelæge, speciallæge i intern
medicin, ph.d. Elisabeth Bendstrup og overlæge, speciallæge i intern medicin og
nefrologi Gudrun Kjær Steffensen.
SIDE 61
Nr. 19: Vejledning for henvisning til Livsstilscentret, Horsens og Brædstrup Sygehus
På Brædstrup Sygehus, Livsstilscentret, tilbydes forløb med internat for KOL-patien-
ter og deres pårørende. Der er tale om en indlæggelse.
Behandlingen består af undervisning og praktisk træning.
Undervisningen foregår i hold .
Patienter kan henvises til ophold på Livsstilscentret fra sygehus, praktiserende
speciallæge eller egen læge.
Henvisningskriterier:
Livsstilscentret modtager patienter med komplekse problemstillinger i forhold til
håndtering af livsstilsrelaterede helbredsproblemer.
Patientens problemstilling er kompleks, når
• patientens handlekompetence og evne til at mestre sygdommen er
utilstrækkelig
• patientens sociale forhold er komplicerede
• konsekvensen af ovenstående kan give helbredsmæssige komplikationer i form
af forværring af sygdommen eller tilstødende sygdomme.
Patienterne skal inden indlæggelse på Livsstilscentret være lægeligt udredte og
traditionelt behandlede.
Patienternes grad af handlekompetence er lav
Det er graden af kompleksitet og patientens handlekompetence og mestringsevne,
der er udgangspunktet for den sundhedsfaglige vurdering af, hvornår patienten
kan have gavn af ophold på Livsstilscentret frem for behandling hos egen læge, i
kommunen eller ved egen hjælp.
Det skal understreges, at der ikke tages udgangspunkt i sygdommens sværheds-
grad. Der kan altså være tale om at sygdomsgraden er såvel let, moderat som svær,
mens patientens handlekompetence bør være lav.
Livsstilscentret kan således være et relevant tilbud til de patienter, der har udtømt
mulighederne for at få gavn af de tilbud, den praktiserende læge i øvrigt kan hen-
vise til.
SIDE 62
Kontaktsygeplejerske:
Kontaktsygeplejersken udleverer sit visitkort til patienten og sikrer sig, at patienten
ved, hvad dette indebærer.
Kontaktsygeplejerskeren har det overordnede ansvar for, at plejeforløbet er så hen-
sigtsmæssigt som muligt under indlæggelsen.
Han/hun sikrer koordinationen til andre faggrupper, medlemmer af teamet og
til hjemmeplejen. Patienten møder andre medlemmer af plejepersonalet under
indlæggelsen.
Patient og pårørende kan henvende sig til kontaktsygeplejersken.
Kontaktsygeplejerskeren deltager altid i indlæggelses- og udskrivelsessamtalen
Det sikres ved udskrivelse, at patienten får visitkortet med sig.
På kortet står det telefonnummer patient eller pårørende kan bruge, hvis de har
behov for at tale med kontaktsygeplejersken efter udskrivelsen. Patienten kan
kontakte kontaktsygeplejersken vedrørende spørgsmål, der omhandler det forløb
patienten netop har gennemgået.
Øvrige spørgsmål skal rettes til patientens praktiserende læge.
Forløbsansvarlig læge/ kontaktlæge:
Den forløbsansvarlige læge har det overordnede ansvar for at patientens undersø-
gelses- og behandlingsforløb er så hensigtsmæssig som muligt, både før, under og
efter en indlæggelse eller igennem et ambulant forløb.
Det er ikke nødvendigvis den eneste læge, der involveres i patientens forløb, men
det er den læge, der skal sikre at koordinationen til hver en tid er i orden mellem
flere instanser - f.eks. til andre afdelinger og sygehuse.
Den forløbsansvarlige læge er den, der informerer patienten og de pårørende om
væsentlige forhold vedrørende behandlingen og varetager den ambulante opfølg-
ning.
Ved udskrivelsen får patienten den forløbsansvarlige læges visitkort med hjem.
På kortet står det telefonnummer patient eller pårørende kan bruge, hvis de har
behov for at tale med den forløbsansvarlige læge efter udskrivelsen.
Patienten kan kontakte den forløbsansvarlige læge vedrørende spørgsmål, der
omhandler det forløb patienten netop har gennemgået.
Øvrige spørgsmål skal rettes til patientens praktiserende læge.
Nr.20: Vejledning til en kontaktsygeplejerskes og forløbsansvarlig læges opgaver
SIDE 6�
Hvornår er det hensigtsmæssigt at tilknytte en case manager?
Det anbefales, at nogle patienter med svær og meget svær KOL efter en individuel
vurdering kan tilknyttes en case manager og at patienten følges ambulant i hospi-
talsregi.
Kriterier for tilknytning af case manager:
• Sygdommens kompleksitet gør det vanskeligt for den praktiserende læge at
varetage behandlingen
• Patientens grad af mestringsevne er lav
• Patientens funktionsniveau er lavt
• Patientens grad af socialt netværk og patientens psykosociale forhold i øvrigt
indikerer behov for en mere intensiv, tværfaglig sygehusbaseret støtte.
• Patienten vil ofte være over 65 år
• Patienten har udover KOL også andre kroniske eller tilstødende lidelser.
• Patienten vil typisk have haft flere akutte indlæggelsesforløb inden for de sidste
2 år.
Hovedopgaven er, i samarbejde med patienten og ud fra patientens behov at koor-
dinere tværfaglig og tværsektoriel behandling og rehabilitering, samt sikre opfølg-
ning og justering af initiativerne.
En case managers funktion:
Case manageren skal sammen med det tværfaglige lungeteam og øvrigt sund-
hedspersonale understøtte patientens mulighed for selv at mestre livet med en
kronisk sygdom derhjemme.
Funktionen varetages typisk af en sygeplejerske. På flere sygehuse varetager lunge-
sygeplejerskeren i dag nogle af case managerens funktioner. Det bør derfor afklares
lokalt, hvordan funktionen varetages og af hvem.
Case manageren er en del af sygehusets tværfaglige lungeteam.
Speciallægen i teamet har det behandlingsmæssige ansvar for patienten.
Opgaver:
Case managerens opgaver kan kun løses i tæt samarbejde med resten af medlem-
merne i det tværfaglige lungeteam og patienten selv.
Case manageren skal sikre:
• At patienten kommer til ambulant behandling hos de rette fagpersoner i det
tværfaglige lungeteam på rette tidspunkt.
• At der koordineres med andre teams/fagpersoner på sygehuset, hvis patienten
har flere kroniske sygdomme.
• At ambulant behandling er behovsbestemt, så unødvendige besøg undgås.
• At der gennemføres hjemmebesøg, hvis der er behov for det.
• At eventuelle pårørende inddrages i rehabiliteringsindsatsen, såfremt patienten
ønsker det.
• At den praktiserende læge er ajour om patientens tilstand. Det kan f.eks. være via
epikriser, telefonisk kontakt eller e-mail kontakt.
Nr.21: Case Managers på sygehuset
SIDE 6�
SK ABELON OG VEJLEDNING TIL UDARBEJDELSE AF PATIENTENS EGEN HANDLEPL AN
• At kommunen er ajour om patientens tilstand, såfremt patienten har tilladt det
og modtager støtte fra kommunen, eller har behov for at få det fremover. Ajour-
føring kan ske via patientens bog, telefonisk kontakt, e-mail kontakt, elektronisk
advis m.m.
• At der henvises til de rette foranstaltninger vurderet ud fra patientens behov
(Livsstilscenter, selvhjælpsgrupper m.m.)
For at kunne drage omsorg for sig selv og sit liv med en kronisk sygdom kan pa-
tienten have behov for at arbejde med egne reaktioner og forbedre sine evner til
at kunne løse problemer og udfordringer i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at den
sundhedsprofessionelle guider patienten, som så selv arbejder med løsninger på
de områder, som det har størst betydning for patienten at få gjort noget ved.
En metode som Case manageren kan anvende i denne sammenhæng er at hjælpe
patienten med udarbejdelse af ”Patientens egen handleplan”og sammen med pa-
tienten følge op på den. ”Patientens egen handleplan” indeholder opstilling af egne
mål og en plan for at nå dem. Den supplerer Lungebogen, hvori behandlingstiltag
og medicinering er beskrevet.
Case manageren kan endvidere henvise til/ eller selv etablere selvhjælpsgrupper
f.eks. efter afslutning af den Sygehusbaserede KOL-skole, ligesom struktureret un-
dervisning fra patient til patient efter Standfordmodellen kan være hensigtsmæs-
sigt at arrangere.
Gruppekonsultationer med speciallægen kan også være en passende foranstaltning.
Hvilke forudsætninger skal en Case manager have.?
En Case manager skal have specialviden om KOL og om indsats til kronisk syge og
skal kunne føre en dialog med patienterne ud fra en anerkendende og værdsæt-
tende tilgang. Han/hun skal kunne anvende metoden ”Patientens egen handleplan”
i praksis. Endvidere skal han/hun kunne kommunikere og koordinere effektivt med
samarbejdspartnere på tværs af sektorerne.
Hvem kan henvise til en Case manager?
• Praktiserende læger
• Sygehusets speciallæger
Kommunen kan overfor patientens praktiserende læge påpege et behov for en
case manager.
Hvornår afsluttes et forløb med en Case manager?
Det vurderes sammen med det tværfaglige team, hvornår patientens behov for
støtte fra en Case manager ophører.
Hvis sygdommen har været stabil i en længere periode og patienten mestrer hånd-
tering af sygdommen kan det eksempelvis være hensigtsmæssigt at ophøre med
ordningen. Patienten henvises i så fald til praktiserende læge og den kommunale
kontaktperson (care manager.)
SK ABELON OG VEJLEDNING TIL UDARBEJDELSE AF PATIENTENS EGEN HANDLEPL AN
KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006
Nr.22: Patientens egen handleplan
SIDE 66
Navn:
Hvad fylder mest lige nu for mig i forhold til at mestre situationen og håndtere
sygdommen?
Her er et par eksempler til inspiration:
Hvilket indsatsområde vil jeg gerne selv arbejde videre med, til vi mødes
næste gang?
Skriv det her:
Motivationslineal:
Hvor motiveret er jeg for at tage fat på indsatsområdet?
Min egen Handleplan
Læreminfamilie,
hvordandekan
støttemig
Tagepåivægt
PEPfløjte
teknik
Meremotion
Ikke
motiveret
Meget
motiveret
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
SIDE 67
Hvad er mit mål indenfor indsatsområdet?:
Hvordan vil jeg opnå mit mål:
Fra ______ (dato) til ______ (dato) vil jeg gøre følgende:
Hvad vil jeg gøre:
Hvor meget vil jeg gøre:
Hvornår vil jeg gøre det:
Hvor mange gange vil jeg
gøre det:
Andet:
Hvor motiveret er jeg for at
gøre det på en skala fra
0 -10? :
Hvordan vil jeg belønne mig
selv, når jeg har gennemført
mine mål?
Min checkliste:
Gennemførsel
(ja, nej, næsten)
Kommentarer
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
VEJLEDNING TIL UDARBEJDELSE AF PATIENTENS EGEN HANDLEPL AN
KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006
SIDE 70
Mål:
At patienten med støtte fra case/care manager identificerer de indsatsområder,
som han/hun selv mener, kunne være betydningsfulde at arbejde med for at me-
stre situationen og håndtere sygdommen.
Der er evidens for, at jo bedre man som sundhedsprofessionel er til at tage ud-
gangspunkt i det patienten er motiveret for og bygger på patientens/borgerens
egne kompetencer og engagement – des bedre mestrer patienten sin sygdom.
Jo større kapacitet patienten udvikler til at kunne tage ansvar for eget liv, des bedre
forebygges forværringer og livskvalitet kan bibeholdes.
Brug af handleplanen bør indgå som en del af det samlede arbejde med ”Guidet
Egen-Beslutning”.
Metode:
Med udgangspunkt i en anerkendende og værdsættende tilgang gennemfører den
sundhedsprofessionelle en samtale med patienten og patienten arbejder med sin
plan.
Det er patienten, der definerer indholdet af planen. Det betyder, at den sundheds-
professionelle skal påtage sig rollen som coach, skal spørge, spørge og spørge, og
komme med så få råd som muligt.
Motivation kan ikke fremtvinges, men man kan som sundhedsprofessionel coache
patienten/borgeren ved bl.a. at stille spørgsmål og på denne måde hjælpe patien-
ten/borgeren til at handle.
Proces:
Patienten præsenteres for det at arbejde med en handleplan. Han/hun taler med
den sundhedsprofessionelle om, hvad der fylder mest lige nu i forhold til at mestre
situationen og håndtere sygdommen.
Det kan f.eks. være at han/hun er ulykkelig over ikke længere at kunne gå en tur i
byen på grund af åndenød, eller at familien ikke kan lide den kost patienten gerne
vil spise for at kunne tabe sig.
Ved samtale afdækkes derpå følgende punkter:
1. Identifikation af ønsker og mål
2. Konkretisering af indsatsområde (eksempel: ønske om vægttab, rygestop, kunne
gå på trapper m.m.)
3. Afdækning af hvor vigtigt indsatsområdet er. Patienten/borgeren skal sætte grad
af vigtighed på fra en skala fra 0 -10 ved at bruge motivationslinealen. Spørg ind
til i hvilken grad patienten/borgeren er motiveret for at handle. Erfaringer fra
USA viser, at hvis graden af motivation er under 7, skal det afdækkes, hvorvidt der
er mulighed for at øge motivationen. Hvis patienten/borgeren når frem til, at det
er der ikke, skal et andet indsatsområde identificeres.
Patientens egen handleplan
SIDE 71
4. Præcisering af handleplan, opsætning af mål. Målet skal være målbart og med-
føre adfærdsændringer. Det kan f.eks. være: ”Jeg vil fra trin 3 på MRC-skala for ån-
denød op til trin 2”. Handleplanen skal give mening for borgeren og han/hun skal
selv kunne gennemføre det. Det kan f.eks. være: ”Gangtræning hver dag – dag 1
-3 gås fra stuen til havelågen 2 gange dagligt, dag 4- 7 gås fra stuen til naboens
hus osv.
5. Afdæk eventuelle hindringer for at nå målet. Det kan f.eks. være at patienten ikke
har noget ordentlig fodtøj.
6. Afdæk hvordan hindringerne overkommes, hvem der kan støtte patienten/bor-
ger i det m.v.
7. Patienten opsummerer planen.
8. Aftal hvornår der skal følges op på planen.
Det anbefales at ”Patientens egen handleplan” lægges ind i EPJ/dokumenteres i
journalen.
Patientens grad af opnåelse af mål for indsatsområdet kan eventuelt visualiseres i
en graf. Det kan for nogle være med til at styrke motivationen
Anvendelse
Handleplanen kan bruges på sygehuset som en del af rehabiliteringsindsatsen. Den
kan supplere Lungebogen og aftaler om selvadministration af medicin.
Handleplanen kan bruges af praktiserende læge som supplement til aftaler om
selvadministration af medicin og øvrig behandling.
Handleplanen kan bruges i kommunerne som en del af rehabiliteringsindsatsen.
UdarbejdetafKOL-Programledelsen,november2006 medinspirationfraKaiserPerma-
nente.Ph.d.afhandlingafVibekeZoffmann2005:GuidetEgen-Beslutning
SIDE 7�
Hvad er en Lungebog?
Lungebogen er ment som en helbredsbog til dig, der lider af en Kronisk Obstruktiv
Lungesygdom (KOL)
Den er ment som et arbejdsredskab for dig og de behandlere, der varetager be-
handlingen af din sygdom.
Du bør derfor medbringe Lungebogen til samtlige kontroller for din lungesygdom,
både på sygehuset og hos din praktiserende læge.
Herved vil både sygehuset, din egen læge, samt andre behandlere kunne følge din
sygdom.
Bed derfor om at Lungebogen bliver udfyldt, når du er til disse kontroller. Det vil
være tilstrækkeligt, at bogen opdateres én til to gange årligt, eller når der sket
væsentlige ændringer
Denne bog tilhører:
Navn:
CPR.NR.:
Adresse:
Postnr.:
By:
Tlf.nr.:
Pårørende:
Allergi (CAVE):
Egen læge:
Kontaktperson på sygehuset:
Telefonnr. på kontaktperson:
SIDE 7�
Undersøgelser
Spirometri:
Dato/år
FEV1
FEV1 i %
FVC
FVC i %
Ratio
KOL-grad
Dato/år
Saturation
pO2
pCO2
pH
+/- ilt
Dato/år
Vægt
Højde
BMI
Åndenød ved
MRC
6 min. gangtest
Rehab. gennem-
ført
Iltoptagelse:
Demografi:
Udvidet lungefunktion
Dato/år
TLC i %
RV i %
DLCO i %
TLC:Totallungekapacitet,RV:Residualvolumen(mængdelufttilbageeftermaximaludånding
DLCO:Diffusionskapacitet,korrigeret.Evnetililtoptagelsenilungerne
SIDE 76
MRC-skala:
1. Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget
2. Jeg får kun åndenød, når jeg skynder mig eller går op ad en lille bakke
3. Jeg går langsommere end andre på min alder, eller er nødt til at stoppe for at få
vejret, når jeg går frem og tilbage
4. Jeg stopper for at få vejret efter ca. 100 m, eller efter få minutters gang på stedet
5. Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem, eller jeg får åndenød når jeg
tager mit tøj af eller på
Behandlingsplan:
Din faste medicin tager du sådan:
Ændring pr. dato år
Din behovsmedicin/akutmedicin tager du sådan:
Ændring pr. dato år
Tegn på forværring kan være:
• Øget åndenød.
• Øget mængde opspyt fra lungerne.
• Opspyttet bliver mere betændelsesagtigt.
• Behov for akut medicin øges og den varer kortere tid.
• Forkølelse under udvikling eller der kommer feber.
Vaccinationer:
Dato/år Dato/år Dato/år Dato/år Dato/år Dato/år
Influenza
Lunge-
betændelse
SIDE 77
Dato/år Dato/år Dato/år Dato/år Dato/å Dato/å
Dexa-
scanning
+/- osteopo-
rose
EKKO
HR-CT-
scanning
Egne notater:
Notater fra egen læge:
Notater fra hjemmeplejen:
Din næste kontrol er hos:
Mødekort til ambulatorium og egen læge:
Dato/år: Tid: Sted: Hos:
Udarbejdet af KOL-Programledelsen, november 2006, herunder
Lungesygeplejerske Karen Marie Brøste Wells, overlæge, speciallæge i lungemedi-
cin Tina Brandt Sørensen, samt lungesygeplejersker Anna Dorte Skallebæk Horsens
og Brædstrup Sygehus (ej medlem af Programledelsen)
SIDE 78
Referenceliste
• Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv Lungesygdom, Netværk af
forebyggende sygehuse i Danmark, 2004, www.forebyggendesygehuse.dk
• NIV Retningslinjer for behandling med Non-invasiv Ventilation ved akut exacer-
bation i Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, Dansk Selskab for Anæstesiologi og
Intensiv Medicin, Dansk Lungemedicinsk Selskab, marts 2005
( link på www.kol-programledelse.dk)
• Omkostninger ved behandling af patienter med kronisk obstruktiv lunge-
sygdom (KOL), Lone Bilde, Anders Rud Svenning, DSI – institut for Sundheds-
væsen juni 2004
• Kronisk sygdom, patient, sundhedsvæsen og samfund, redaktion Svend Juul
Jørgensen, Sundhedsstyrelsen, december 2005. www.sst.dk
• GOLD guidelines and recommendations. GOLD=The Global Initiative for Chronic
Obstructive Lung Disease. www.goldcopd.com
• Patientuddannelse – at leve med en kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsen 2005,
www.sst.dk, eller www.sundhedsoplysning.dk
• Rygeophør på sygehus. Fakta, metoder og Anbefalinger. Netværk af fore-
byggende Sygehuse i Danmark og Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. 2001
• ”Medicinske Sygdomme”, O. Andreé Larsen og Vibeke Andreé Larsen.
• ”Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling”, Sundhedsstyrelsen
• ”Lungefysioterapi”, Ulla Ingwersen og Jens B. Andersen
• ”Lev med kronisk bronkitis”, Peter Lange, Ebbe Taudorf og Birthe Hellquist.
• Ph.d., afhandling, august 2005: Guidet Egen-Beslutning af Vibeke Zoffmann
Hjemmesider:
• GOLD Summary 2003, http://www.goldcopd.dk, http://www.goldcopd.com
• Netværk af forebyggende Sygehuse: http://www.forebyggendesygehuse.dk
• Om ED Wagner, udvikler af Kronikermodellen:
http://www.centerforhealthstudies.org/ctrstaff/wagner.html
På www. kol-programledelse.dk findes samtlige materialer udgivet af
KOL-Programledelsen
Se endvidere litteraturreferencerne ved de enkelte kliniske retningslinjer
SIDE 79
Medlemmer af Programledelsen KOL pr. nov. 2006
Programchef
• Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, Horsens og Brædstrup Sygehus,
abs@hs.vejleamt.dk
Sekretariat og redaktion
• Organisationskonsulent Marit Nielsen-Man, Horsens og Brædstrup Sygehus,
man@hs.vejleamt.dk
Medlemmer
• 1. Reservelæge, speciallæge i intern medicin, ph.d. Elisabeth Bendstrup,
Vejle og Give Sygehus
• Afdelingsfysioterapeut Anne Mette Dalgaard, Fredericia og Kolding Sygehus
• Afdelingsfysioterapeut Aase Bahn, Vejle og Give Sygehus, udtrådt pr. 31.12.05)
• Afdelingsfysioterapeut Hanne Dyrmose, Vejle og Give Sygehus
• Diætist Inge Gram, Fredericia og Kolding Sygehus
• Fysioterapeut Christian Troelsen, Sundhedsforvaltningen, Vejle Amt
(udtrådt pr. 31.12.-05)
• Fysioterapeut Mikael Elsborg, Horsens og Brædstrup Sygehus
(udtrådt pr. 1.11-05 )
• Lungemedicinsk sygeplejerske Karen Marie Brøste Wells,
Horsens og Brædstrup Sygehus
• Ergoterapeut Ellen Laugesen, Horsens og Brædstrup Sygehus
• Kontorchef Anette Bækgaard Jacobsen, Sundhedsforvaltningen, Vejle Amt
• Kontorchef Frank Ingemann Jensen, Sundhedsforvaltningen, Vejle Amt.
(udtrådt pr.1.1. -2006)
• Ledende terapeut Dorte Lykke Jensen, Kolding Kommune
• Leder Jette Larsson, Fredericia Kommune
• Overlæge, speciallæge i intern medicin og nefrologi Gudrun Kjær Steffensen,
Fredericia og Kolding Sygehus
• Overlæge, speciallæge i lungemedicin og intern medicin Tina Brandt Sørensen,
Horsens og Brædstrup Sygehus
• Oversygeplejerske Anne Sahl, Vejle og Give Sygehus
• Praktiserende læge Ebbe Wendel Eriksen, Vejle Amt
• Lungemedicinsk sygeplejerske Bente Grøn, Fredericia og Kolding Sygehus
• Sygeplejerske Jytte Damgaard, Vejle og Give Sygehus
• Ældrechef Gitte Vandall, Tørring Uldum Kommune