PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES · PDF fileSpirometri Ronchi, krepitation...

PROGR AM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING,

SAMT PROGR AM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBUL ANT BEHANDLING

DEL 2 : KLINISKE RETNINGSLINJER,

CHECKLISTER OG VEJLEDNINGER

KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006

BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL

SIDE �

Kliniske retningslinjer, Checklister og vejledninger

Nr. 1: Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse

og behandling af patienter med akut forværring af KOL .............................. 4

Nr. 2: Akut sygepleje til patienter indlagt med forværring af KOL ........................ 11

Nr. 3: Kontrol af og oplæring i korrekt inhalationsteknik for KOL-patienter ...... 13

Nr. 4: Sygepleje til patienter med KOL i stabil fase ...................................................... 17

Nr. 5: Administration af inhalationsmedicin .................................................................. 23

Nr. 6: Klinisk retningslinje for forberedelse af

udskrivning af KOL-patienten.................................................................................. 25

Nr. 7: Klinisk retningslinje for Oxygenbehandling i eget hjem ............................... 28

Nr. 8: Undervisning, vejledning og information til KOL patienten ........................ 31

Nr. 9: Checklister for sygepleje til patienter med KOL

på Visitationsafsnit ....................................................................................................... 33

Nr. 10: Checklister for sygepleje til patienter med KOL på sengeafsnit ................. 34

Nr. 11: Checkliste for det tværfaglige team

- kriterier for udskrivelse af patienter med KOL ................................................ 35

Nr. 12: Kliniske retningslinjer for fysioterapi til

patienter med akut forværring af KOL ................................................................. 37

Nr. 13: Checkliste til fysioterapeutisk undersøgelse af KOL-patienter .................... 44

Nr. 14: Checkliste for fysioterapeutisk vejledning og behandling

af KOL-patienter på Visitationsafsnit ..................................................................... 45

Nr. 15: Checkliste til lungefysioterapi, fysisk træning

og vejledning til patienter med KOL på sengeafsnit ....................................... 46

Nr. 16: Kliniske retningslinjer for ergoterapi

for patienter med akut forværring af KOL ........................................................... 47

Nr. 17: Vejledning til oxygen behandling i eget hjem .................................................. 52

Nr. 18: Vejledning for sygehusbaserede Lungeskoler/KOL-skoler ........................... 56

Nr. 19: Vejledning for henvisning til Livsstilscentret,

Horsens og Brædstrup Sygehus.............................................................................. 61

Nr. 20: Vejledning til en kontaktsygeplejerskes

og forløbsansvarlig læges opgaver ....................................................................... 62

Nr. 21: Case Managere på sygehuset .................................................................................. 63

Nr. 22: Patientens egen handleplan .................................................................................... 65

Nr. 23: Lungebogen .................................................................................................................. 73

Referenceliste ...................................................................................................... 78

Medlemmer af Programledelsen KOL pr. november 2006 ............................... 79

Indholdsfortegnelse:

SIDE �

Målgruppe:

Tværfaglig.

Formål:

At sikre hensigtsmæssig lægelig modtagelse og behandling af patienter med akut

forværring af KOL i overensstemmelse med nationale og internationale anbefalin-

ger.

Patientgruppe:

Patienter med akut forværring af KOL.

Patientforløbsbeskrivelse:

Se venligst Internettet: KOL-Programledelse, Vejle Amt.

Program for indlæggelse på sygehus af patienter med akut forværring af KOL

FREMGANGSMÅDE

Kliniske fund:

Patienten observeres i forhold til følgende områder:

Nr. 1: Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL

Respiration St.p.

Frekvens

Dyspnø

Hoste

Respirationstype

Saturation

Spirometri

Ronchi, krepitation

Oftest takypnø

Funktions-, tale-, eller hvile-

dyspnø

Produktiv eller tør hoste

Distanceronchi, stridor

LFU, obstruktivt nedsat

Hjerte-kredsløb St. c.

BT

Puls Ofte takykardi /AFLI med puls

> 100

Farver Vurdering af farver Cyanose af læber, negle

eller øre

Bevidsthed Bevidsthedsniveau Vågen, klar, sløv, sovende

Expektorat Mængde

Farve

Konsistens

Tiltagende

Purulent, blodtilblandet

Sejt, skummende

Temperatur

Ernæringstilstand Vægt

højde

BMI

Under-, normal-, overernæret

SIDE �

Anamnese:

Først optages hurtig sygehistorie for at adskille KOL fra astma. Ved gennemgang

eller når patientens tilstand tillader det, foretages udvidet anamnese.

• Mulig årsag til den aktuelle forværring: Øvre luftvejsinfektion, pneumoni, hjerte

insufficiens, emboli, pneumothorax, sovemedicin m.m.

• Aktuel medikamentel behandling

• Tidligere indlæggelser, herunder evt. respiratorbehandling

• Øvrige sygdomme (f. ex. hjerte, lever, nyre bevægeapparat eller reumatologiske

lidelser)

• Patientens funktionsniveau (f. ex. i forhold til personlig hygiejne, gangfunktion,

udefunktion. MRC-skala anvendes)

• Ryger/ex ryger. Oplysning om hvor længe og hvor meget patienten har røget;

hvilket år pt. ophørte med rygning noteres. Beregn antal pakkeår.

• Stillingtagen til eventuel respiratorbehandling

Undersøgelser:

• Saturationsmåling: Ved værdi < 90 %, skal der overvejes O2 tilskud.

• Arteriepunktur er den vigtigste undersøgelse til vurdering af sygdommens svær-

hedsgrad, samt til vurdering af iltbehov og eventuel anæstesiassistance.

• Blodprøver (Hgb, leucocytter, differentialtælling, erytrocytvolumenfraktion, CRP,

væsketal)

• Ekg

• Observationer som anført under kliniske fund

• Rtg. af thorax, ekspektorat D/R og bloddyrkning.

På dårlige KOL patienter bør konfereres med bagvagt, ligesom der bør tages stil-

ling til, om patienten er respiratorkandidat. Behandlingen monitoreres løbende

efter saturationsmålinger, a-punktur, diverse blodprøver, samt patientens kliniske

tilstand. Behandlingen kan ses som en trinvis proces, men alle tiltag kan iværksæt-

tes umiddelbart ved behov.

• O2 tilskud:

Giv 1-2 l/min, det terapeutiske mål er >55 mm Hg (7,3 kPa) eller saturation på 90-

95%. Ved værdier som nedenstående, sammenholdt med de øvrige kliniske fund,

skal der overvejes O2, Lomholtbehandling, NIV (Non Invasiv Ventilation – BI-PAP

behandling) eller respiratorbehandling. Sammenlign med evt. tidligere A-punktur.

SIDE 6

Mål: Iltdosis justeres til PaO2 > 60 mmHg (8kPa), saturation > 90% og normal pH.

* FørNIVskalsteroidbehandlingværeforsøgt.Beslutningomintensivbehandling

tagesisamarbejdemedvagthavendeanæstesiolog.Samtidigafgøresomderer

indikationforinvasivventilationhvisNIVsvigter.

• Inhalation:

Duovent (Fenoterol/Ipratropium) 4 ml x 4-6 + pn på forstøvermaske

(flow på 6 l atm. luft).

• Kortikosteroider:

Tbl. Prednisolon® 37,5 mg eller initialt 80 mg Solumedrol iv og herefter 80 mg iv x

1 /døgn, indtil patienten atter kan tage Tbl. Prednisolon®. Seponeres efter 10 dages

samlet behandling uden aftrapning, hvis patientens fysiske tilstand tillader det,

ellers laves der individuel aftrapningsplan. Hvis patienten får steroid inhalation,

forsættes denne på trods af per oral indgift.

Hvis patienten ikke responderer umiddelbart på ovennævnte, kan overvejes:

• Bricanyl®:

5 mg Bricanyl® blandes i 500 ml isotonisk Glukose eller NaCl, indløbshastighed

30-60 ml/time. Kan seponeres uden aftrapning. Hyppig bivirkning er takykardi og

tremor (se iv instruks på sygehusets intranet).

Hvis patienten forsat ikke responderer, kan overvejes (altid efter konference med

bagvagt, idet der er mange interaktioner):

O2

Lomholt NIV

Saturation ≤ 90% ≤ 90% trods O2

tilskud

≤ 90% trods

O2/Lomholt, eller

>90% og fald i pH

pO2

< 60 mmHg

(8 kPa)

< 60 mmHg (8

kPa) trods O2

tilskud

< 45 mmHg

(6 kPa)

pCO2

< 45 mmHg

(6 kPa)

> 45 mmHg (6

kPa) trods O2

tilskud

> 60 mmHg

(8 kPa eller > 45

mmHg (6kPa) og

samtidig

pH < 7.05

pH Normal < 7.35 < 7.35

Handling Nasal O2 1-2 l 3+12 Overflyt til

Intensiv*

Kontrol

A-punktur

Efter 1-2 timer ½ time efter hver

ændring

Løbende via

A-kanyle

SIDE 7

• Teofyllamin:

Teofyllamin bolus 220 mg i 100 ml isotonisk NaCl eller Glukose givet over 30 min

(se iv instruks på sygehusets intranet). Hvis patienten er i per oral teofyllaminbe-

handling gives ikke bolus. Herefter Teofyllamindrop: 440 mg Teofyllamin blandes

i 500 ml isotonisk Glukose eller NaCl. Indløbshastighed 30 ml/time. Stillingtagen

til måling af s-teofyllamin, hvis behandlingen strækker sig udover 1 døgn. Der skal

pauseres med eventuel per oral teofyllamin.

• Antibiotika:

KOLexacerbationudeninfiltrat:

Ordineres ved øget dyspnø, øget ekspektorat og purulens og/eller feber samt

forhøjede infektionstal.

• Inj. Zinacef 750 mg x 3 iv eller tbl. Spektramox 500/125 mg x 3. Antibiotika æn-

dres iht mikrobiologi.

• Ved klinisk bedring efter 2 døgns iv-behandling, skiftes til tbl. Spektramox

500/125 mg x 3. Ved penicillinallergi tbl. Surlid 150 mg x 2. Behandlingsvarighed

7-10 dage.

• Evt. anvendes tbl. Zitromax 500 mg. x1 i 3 dage (Streptokokker, H. Influenzae) og

ved penicillinallergi.

• Evt. tbl. Avelox 400 mg. x 1 i 7-10 dage, hvis der er givet gentagne antibiotika

kure.

• Hos patienter indlagt på intensiv kan Zinacef suppleres med inj. Ciproxin 400

mg x 2 iv eller tbl. Ciproxin 500 mg x 2. Iv-behandlingen revurderes dagligt og

ændres iht mikrobiologi.

KOLexacerbationmedinfiltrat:

• Inj. Penicillin 2 MIE x 3 iv. Ved påvirket patient suppleres evt. med tbl. Ciproxin

500 mg x 2 (kun iv ved sepsis og/eller opkastning).

• Ved penicillinallergi gives inj. Zinacef 750 mg x 3 iv. Der kan suppleres med cipro-

xin som ovenfor anført.

• Ved klinisk bedring efter 2 døgns iv-behandling, skiftes til tbl. Pancillin 2 MIE x 3.

Ved penicillinallergi tbl. Surlid 150 mg x 2. Behandlings-varighed 7-10 dage.

• Ved manglende bedring fortsættes iv-behandlingen, og behandlingen revurde-

res dagligt mhp antibiotikaskift

Pneumonierhvervetunderindlæggelse:

• Inj. Zinacef 750 mg x 3 og tbl. Ciproxin 500 mg x 2

• Antibiotika ændres iht mikrobiologi

• Ved manglende respons revurderes efter ialt 3 døgns behandling efter samråd

med mikrobiolog/infektionsmediciner.

• Diuretica:

Ved behov gives eksempelvis 20-40 mg Furosemid iv (Diural eller Furix).

SIDE 8

• Profylaktisk AK-behandling:

• Lavdosis LMW heparinbehandling (Fragmin 5000 IE x 1 sc; Klexane 40 mg x 1 sc)

ved patienter med risiko for venøs tromboemboli,

• ex. immobile patienter, mb. Cordis (NYHA 3-4,) alder >75 år, tidl. DVT eller varicer,

cancer.

• Eventuel ordination af Nikotinsubstitution.

• Fysioterapi:

Se kliniske retningslinjer for fysioterapi. Der iværksættes bl.a. PEP/CPAP behand-

ling så hurtigt som muligt.

Opfølgende behandling:

Den forsatte behandling, når det akutte stadie er overstået:

• O2 tilskud. Hvis patienten skal udskrives uden ilt, skal denne seponeres 12 -24

timer før udskrivelse.

• Inhalation Duovent (Fenoterol/Ipratropium – Bricanyl/Ventoline) gange 4-6, samt

pn. Senest døgnet før udskrivelse overgås til den inhalationsterapi patienten skal

udskrives med.

• Evt. inhalation Spiriva 18 µg x 1. Hvis der gives Spiriva skal Duovent erstattes

med Bricanyl/Ventoline.

• Den medicinske behandling i forhold til Antibiotika, Kortikosteroider mv. som

beskrevet under den akutte behandling forsættes.

• Ved behov for beroligende medicin kan anvendes Tbl. Phenergan 25 mg max

3/døgn, eller tbl Nozinan 5 mg max x 3/døgn. Undtagelsesvis kan overvejes Ben-

zodiazepiner i lav dosering.

• Ordination af rygestopinstruktør.

• Ordination af rehabilitering.

• Ordination af steroidinhalation efter følgende skema:

Opdeling af sygdommens sværhedsgrader (GOLD 2005), samt behandlingsforslag

Trin Karakteristika

0: Risiko Normal spirometri

Kroniske symptomer (hoste, opspyt)

1: Mild FEV1/ FVC < 70%; FEV1 ≥ 80% af forventet

+/- kroniske symptomer

2: Moderat FEV1/FVC < 70%; 50 %≤ FEV1 < 80% af forventet


�: Svær FEV1/FVC < 70%; 30% ≤ FEV1 < 50% af forventet


�: Meget svær FEV1/FVC < 70 %; FEV1 < 30% af forventet eller FEV1 < 50% af forventet +

respiratorisk insufficiens

SIDE 9

Rehabilitering:

• Tal med pt. om vigtigheden af daglig motion og sufficient ernæring.

• Tilbud om KOL skole når MRC ≥ 3.

Opfølgning:

• Evt. ambulant opfølgning.

• Ordination af lungefunktionsundersøgelse x 1 årligt m.m. patienten er på trin1

eller 2, og 2 gange årligt for pt. på trin 3 og 4.

• Øvrig opfølgning som beskrevet under ”Checkliste for det tværfaglige team

- kriterier for udskrivelse af patienter med KOL fra sengeafsnit” 22).

MRC-skala:

1. Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget

2. Jeg får kun åndenød, når jeg skynder mig eller går op ad en lille bakke

3. Jeg går langsommere end andre på min alder, eller er nødt til at stoppe for at få

vejret, når jeg går frem og tilbage.

4. Jeg stopper for at få vejret efter ca. 100 m, eller efter få minutters gang på stedet.

5. Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem, eller jeg får åndenød, når jeg

tager mit tøj af eller på.

Trin 0

Risiko

Trin 1

Mild

Trin 2

Moderat

Trin 3

Svær

Trin 4

Meget svær

Kroniske symp-

tomer

Risikofaktorer

Normal spiro-

metri

FEV1/FVC <70%

FEV1 ≥ 80%

+/- symptomer

FEV1/FVC < 70%

50% ≤ FEV1 <

80%

+ /- symptomer

FEV1/FVC <70%

30% ≤ FEV1 <

50%

+ / - symptomer

FEV1/ FVC < 70%

FEV1 < 30% eller

FEV1 < 50% +

Kronisk respira-

torisk insufficiens

Undgå risikofak-

torer (Rygestop)

Influenza-vac-

cination

Det samme Det samme Det samme Det samme

Korttidsvirkende

bronkodilatato-

rer ved behov

Det samme Det samme Det samme

+ Fast behandl.

med 1 eller flere

langtidsvirkende

bronkodilata-

torer

+ Rehabilitering

Det samme Det samme

+ Inhaleret stero-

id hvis gentagne

exacerbationer

Det samme

+Ilttilskud hvis

kronisk

respiratorisk

insufficiens

Overvej kirurgi

SIDE 10

VURDERING/E VALUERING

Indikatorer:

Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut

forværring af KOL.

Søgeord:

KOL, GOLD, COPD.

Gennemgang ved AGREE:

Retningslinjen er ikke Agree vurderet, retningslinjen er fagligt godkendt i januar

2006 af Overlæge og Speciallæge i lungemedicin Torben Riis Rasmussen, Århus

Sygehus.

Referencer, litteratur og links:

Gold Summary 2003: http://www.goldcopd.com,

Kliniske retningslinjer for behandling af KOL, fra amtssygehuset i Herlev 2003 og fra

Horsens Sygehus 2005.

Se også KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med

akut forværring af KOL samt program for forebyggelse af indlæggelse, og ambulant

behandling. www.kol-programledelse.dk

ANSVARLIG

Udarbejdet af:

KOL-Programledelsen, herunder

Overlæge, speciallæge i intern medicin og nefrologi Gudrun Kjær Steffensen,

Overlæge, speciallæge i lungemedicin og intern medicin Tina Brandt Sørensen,

1. Reservelæge, speciallæge i intern medicin, ph.d. Elisabeth Bendstrup,

november 2006

SIDE 11

Målgruppe:

Plejepersonale

Formål:

At sikre optimal sygepleje til patienter med akut forværring i KOL fra akut mod-

tagelse til stabil fase

Patientgruppe:

Patienter med akut forværring i KOL


Programledelsen for KOL

FREMGANGSMÅDE

Fremgangsmåde:

Når patienten meldes:

1. Klargøring af stue og seng.

2. Klargøring af remedier til O2 behandling.

3. Klargøring af Inhalationsudstyr inklusiv inhalationsvæske

(Se retningslinje for administration af inhalationsterapi).

4. Klargøring af venflon og A-punkturbakke.

5. Klargøring til værdimåling: BT-apparat, saturationsmåler og termometer.

Når patienten kommer; vurder hurtig tilstand og kald læge akut ved dårlig patient

ellers følges punkt 1-7 inden lægen kaldes – optræd roligt og tryghedsskabende

1. Obs. respiration.

2. Obs. almen tilstand:

• Hudfarve og status (varm, tør, klamtsvedende).

• Bevidsthedsniveau (vågen, klar, sløv, sovende).

3. Obs. Værdier: BT, Temp., Puls.

4. Foretag saturationsmåling: hos rygere skal værdien være ≥88 %, hos ikke rygere

skal værdien ≥ 92%.

5. Giv inhalationsmedicin (Duovent, Bricanyl eller Ventoline) på maske

(Se retningslinje for administration af inhalationsmedicin).

6. Hjælp patienten til optimal lejring – siddende i seng ca. 90°med puder under

arme eller siddende med albuer på sengebord.

7. Vis med din tilstedeværelse at du har tid, hjælp patienten til rolig vejrtrækning

og vis omsorg i forhold til, at patienten kan opleve angst. Informer løbende om

hvad der skal ske.

8. Tilkald forvagt.

9. Foretag A-punktur.

10. Giv O2 tilskud/Lomholt efter ordination (se klinisk retningslinje for modtagelse

og behandling af patienter med akut forværring af KOL).

11. Anlæg venflon.

Nr. 2: Kliniske retningslinjer for akut sygepleje til patienter indlagt med forværring af KOL

SIDE 12

12. Hvis ekspectoration sendes ekspectoratet til D+R inden evt. opstart af

antibiotica.

13. Bestil ordinerede blodprøver.

14. Rekvirer fysioterapi med henblik på brug af PEP-fløjte, CPAP og respirations-

teknik (Se retningslinje for lungefysioterapi for patienter med akut forværring

af KOL).

15. Forsat behandling som ordineret (Se klinisk retningslinje for modtagelse og

behandling af patienter med akut forværring af KOL).

16. Vurder i samråd med læge patientens tilstand, plan og behandling og beslut i

fællesskab, hvornår patienten er klar til overflytning til sengeafdeling, intensiv

eller om patienten snarlig kan udskrives.

17. Dokumentation af tiltag i EPJ.


Indikatorer:


forværring af KOL.


Ikke scoret.


1. Brückmann, Mønsted Lund, Damgaard J, Johansen C, Vejle sygehus (2006)

Klinisk retningslinje for pleje til patienter med KOL exacerbation.

2. Horsens Sygehus (2004) Patienter med akut forværring af KOL- det

hensigtsmæssige patientforløb – BØR forløb (2004).

3. Lange, Peter, og Sorknæs, Anne Dichmann (2004) KOL – Vejledning til

behandlerteamet.

4. Pedersen, Jim Thuesen (2002) Lungesygdomme: 3. udgave Kbh. :

Munksgaard Danmark.

5. KOL-Programledelse, www. kol-programledelse. dk

ANSVARLIGE

Udarbejdet af:

KOL-Programledelsen november 2006, herunder

Oversygeplejerske Anne Sahl & sygeplejerske Jytte Damgaard Vejle og Give

Sygehuse, Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, iltsygeplejerske Karen Marie

Brøste Wells, Horsens og Brædstrup Sygehus, samt udviklingssygeplejerske Karen

Ersgard & sygeplejerske Mette Kristensen Horsens og Brædstrup Sygehus (de to

sidstnævnte er ikke medlemmer af KOL-Programledelsen)..

SIDE 1�

Målgruppe:

Plejepersonale.

Formål:

At sikre korrekt inhalationsteknik for patienter med KOL.

Patientgruppe:

Patienter indlagt med KOL.


Programledelsen for KOL.

FREMGANGSMÅDE

Fremgangsmåde:

Undersøgelser viser at der er dårlig compliance i forhold til indtagelse af inhala-

tionsmedicin(3). Det er derfor af stor betydning at patienten oplæres/kontrolleres i

forhold til teknik, men også at patienten motiveres til korrekt anvendelse.

Som hovedregel kan teknikken testes via Inhalationsfløjte:

Turbuhaler som skal give et højt fløjt ved korrekt teknik eller

Diskos som skal give et kontinuerligt fløjt ved korrekt teknik

Seksløber (Berodual):

- Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte(Turbuhaler), herefter testes

dette på patientens egen seksløber.

1. Patienten hjælpes til opretsiddende stilling.

2. Tromlen drejes til den første hele kapsel.

3. Kapslen perforeres ved et tryk på den hvide knap på siden af seksløberen og

slippes.

4. Patienten puster ud til siden.

5. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket

med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt til det kan høres at kapslen

”vibrerer”.

6. Patienten holder vejret 5-10 sekunder, mundstykket fjernes og der pustes lang-

somt ud.

7. Gentages for fuld inhalation af 1. dosis.

- Kontrol og resultat dokumenters i EPJ.

- Patienten adspørges om de kender til opfyldning og brug af seksløber, hvis ikke

gennemgås dette med patienten.

- Patienten informeres om afvaskning af seksløber, dette en gang om ugen og

når den i øvrigt er snavset. Kan gøres i varmt vand.

- OBS hvis kapsler sidder i mere en 3 dage skal de kasseres grundet risiko for at

de suger fugt.

Nr. �: Kliniske retningslinjer for kontrol af og oplæring i korrekt inhalationsteknik for KOL-patienter

SIDE 1�

Turbuhaler (Symbicort, Symbicort Forte, Spirocort/ Pulmicort, Oxis, Bricanyl,

Terbasamin)

- Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte(Turbuhaler), herefter testes

dette på patientens egen turbohaler.

1. Patienten hjælpes til opret siddende stilling.

2. Beskyttelseshætte skrues af.

3. Turbuhaler holdes lodret mens bundstykket drejes frem og tilbage, underord-

net til hvilken side først (siger ”klik”).



med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt.

6. Mundstykket fjernes og der pustes langsomt ud.

7. Ved ordination på 2 inhalationer gentages dette.

8. Beskyttelseshættes sættes på.

- Kontrol samt resultat dokumenteres i EPJ.

- Patienten informeres om, hvordan de ser turbohaleren snart er tom.

- Informeres om at børste tænder og skylle munden efter brug for at undgå

mundsvamp (gælder ikke Bricanyl).

- Informeres om at mundstykket rengøres med en tør klud 2-3 gange om ugen,

må ikke rengøres med vand.

- Virkning og bivirkning oplyses sammen med dosering samt administrations-

tidspunkter.

Diskos (Seretide, Flixotide,Serevent og Ventoline)

- Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte, herefter testes dette på pa-

tientens egen diskos.


2. Diskos åbnes ved at dreje beskyttelseshætten.

3. Dosisknappen trykkes i bund og bliver der.



med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt.

6. Patienten holder vejret nogle sekunder og mundstykket fjernes og patienten

puster ud.

7. For fuld inhalation af en dosis kan ovenstående gentages.

8. Beskyttelseshættes drejes tilbage.

- Kontrol og resultat dokumenteres i EPJ.

- Patienten informeres om, hvordan de ser diskos snart er tom.

- Informeres om at børste tænder og skylle munden efter brug for at undgå

mundsvamp (gælder ikke Ventoline).

- Informeres om at mundstykket rengøres med en tør klud 2-3 gange om ugen.


tidspunkter.

Handihaler (spiriva)

- Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte(Diskos), herefter testes dette

på patientens egen handihaler.

SIDE 1�

1. Patienten hjælpes til opretsiddende stilling.

2. Handihaler åbnes ved at åbne beskyttelseslåget.

3. Mundstykket åbnes og der kommes 1 kapsel i umiddelbart inden brug.

4. Mundstykket trykkes ned til der høres et klik.

5. Hold handihaleren med mundstykket opad, tryk den grønne knap på siden ind

1 gang og slip.



med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt til det kan høres kapslen

”vibrerer”.

8. Hold vejret i 5-10 sekunder, mundstykket fjernes og patienten puster langsomt

ud.

9. Ovenstående kan gentages flere gange for at tømme kapslen.

10. Kassér den tomme kapse.l

11. Beskyttelseslåget lukkes igen.


- Patienten adspørges om de kender til opfyldning og brug af handihaler, hvis

ikke gennemgås dette med patienten.

- Informeres om at handihaler rengøres 1 gang om måneden indvendigt med

vand uden sæbe, tørrer herefter i 24 timer. Mundstykket rengøres med fugtig

(ikke våd) klud ved behov.


tidspunkter.

Inhalation på spacer (Volumatic eller aerochamber – Seretide, Ventoline, Berodual,

Bricanyl, Spirocort, Flexotide og Serevent)

- Inhalation på spacer bruges ved svært nedsat lungefunktion, ved patienter,

der har svært ved at administrere andre inhalationsformer eller ved voldsom

mundsvamp eller hos patienter der ikke tåler pulver i munden. Inhalationstek-

nikken testes derfor ikke på testfløjte eller andet. Patientens brug af spacer kon-

trolleres ved brug af patientens egen spacer samt medicin eller på sygehusets

testmodel.


2. Aerosol’en rystes og presses fast i spaceren.

3. Patienten ånder ud til siden.

4. Patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette

eller tager masken helt tæt til ansigtet.

5. Tryk af 1-2 gange afhængigt af ordination.

6. Patienten trækker vejret langsomt 5-10 gange til spaceren er tom.

7. Ovenstående kan gentages afhængigt af ordination.


- Patienten informeres om beholderen rystes for at kontrollere om der er mere

medicin tilbage. Et andet tegn på at beholderen snart er tom er at kraften på

”puffet” aftager. Tidligere anvendt ”vandteknik” frarådes (2).

Patienten informeres om rengøring af spacer, der tåles opvaskemaskine eller

almindelig vask, dette gøres 1 gang i ugen og yderligere ved behov. Spaceren skal

lufttørre nogle timer før brug.

SIDE 16

Inhalationsapparat

- Inhalation på inhalationsapparat bruges ved svært nedsat lungefunktion, ved

høj cO2 følsomhed eller ved patienter, der har svært ved at administrere andre

inhalationsformer. Inhalationsteknikken testes derfor ikke på testfløjte eller

andet. Patientens brug af apparatet kontrolleres ved brug af patientens eget

apparat eller testmodel på sygehuset.


2. Apparatet tilsluttes strøm.

3. Masken påfyldes inhalationsvæske.

4. Patienten tager masken på, det kontrolleres at masken sidder tæt til ansigtet.

5. Der tændes for apparatet, patienten trækker vejret almindelig og roligt.

6. Der slukkes for apparatet når al væsken i masken er forstøvet.


Patienten informeres om rengøring og skift af maske ved behov.


Indikatorer:


forværring af KOL.


Ikke gennemgået.




2. Lægemiddelkataloget www.lmk.dk/inhalationssystemer.

3. Mabeck, Carl Erik(1999) Samtalen med patienten. Munksgaard Kbh.

4. Øster, Lone (2006) Lægemiddelkonsulent Glaxo.

5. KOL-Programledelsen: www.kol-programledelse.dk

ANSVARLIGE

Udarbejdet af:


Oversygeplejerske Anne Sahl & sygeplejerske Jytte Damgaard Vejle og Give Syge-

huse, Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, iltsygeplejerske Karen Marie Brøste

Wells, Horsens og Brædstrup Sygehus, samt udviklingssygeplejerske Karen Ersgard

& sygeplejerske Mette Kristensen Horsens og Brædstrup Sygehus (de to sidstnævn-

te er ikke medlemmer af KOL-Programledelsen).

SIDE 17

Målgruppe:

Plejepersonale.

Formål:

At sikre optimal sygepleje under indlæggelse frem til udskrivelsen.

Patientgruppe:

Patienter indlagt med forværring af KOL, der er ude af den helt akutte fase.



FREMGANGSMÅDE

Fremgangsmåde:

Sygeplejen frem mod udskrivelsen fokuseres om: respirationen, støtte og vejled-

ning i forhold til personlige hygiejne, mobilisering, ernæring, psykisk omsorg og

mestring, inhalationsteknik, udskillelse af affaldsstoffer, tilbud om rygestop vejled-

ning, planlægning af udskrivelse, planlægning af ambulant forløb samt rehabilite-

ringsforløb(7).

Der skal udpeges en kontaktperson, som sikrer planlægning og koordinering af

indlæggelsesforløbet (4).

Der bør afholdes tværfaglige konference med deltagelse af læge, plejepersonale,

fysioterapeut, ergoterapeut minimum 1 x ugentligt.

Alle nedenstående forhold dokumenteres i EPJ.

1. Sygepleje i relation til respiration og inhalationsteknik

KOL patientens overskyggende problem er naturligvis relateret til respirationen,

hvor der ses forlænget og besværet ekspiration, øget respirationsfrekvens, lufthun-

ger og angst (7,10,11). I alle aktiviteter tages hensyn til dette.

• Fortsæt observationer og sygepleje som beskrevet i klinisk retningslinje for Akut

sygepleje til patienter med forværring i KOL, herunder saturationsmålinger og

iltbehandling.

• Kontrol, vejledning og oplæring i forhold til inhalationsteknik (Se retningslinje

for kontrol af og oplæring i inhalationsteknik.)

• Sikre at patienten har det for ham optimale inhalationssystem og at han mestrer

anvendelse af dette.

• Sikre at patienten får den ordinerede medicin og at dette dokumenteres

• Opfordre til brug af PEP- fløjte, samt anvendelse af respirationsteknikker (se

retningslinjer for fysioterapi for KOL patienten).

• Udføre Spirometri efter ordination.

• Vurder i samråd med læge og patient om der skal overvejes hjemmeilt behand-

ling, anvende kliniske retningslinjer for oxygenbehandling i eget hjem.

Nr. �: Kliniske retningslinjer for sygepleje til patienter med KOL i stabil fase

SIDE 18

2. Sygepleje i relation til personlig hygiejne

KOL patienter bruger meget energi på respiration og har derfor brug for støtte til

at varetage egenomsorg. Undersøgelser viser, at KOL patienter oplever, at personlig

hygiejne er nødvendig for deres personlige integritet og velbefindende (8)

• Om morgenen planlægges med patienten, hvornår og i hvilket omfang der skal

udføres personlig hygiejne denne dag.

• Vurder sammen med patienten, hvilke ressourcer denne har og hvilke tiltag

vedkommende gerne vil udføre selv og hvilke der er brug for hjælp til.

• Under den personlige hygiejne skal fokus være på dette og ikke planer for

patienten eller andet.

• Før der udføres personlig hygiejne skal patienten opfordres til at bruge sin bron-

kiedilaterende medicin.

• Det tilstræbes at patienten mobiliseres til toilet på stuen eller et af badeværel-

serne, gerne med støtte eller ved brug af bækkenstol.

• Afhængigt af patientens respiratoriske tilstand bruges forlængerslange til ilt el-

ler iltflaske.

• Der skal tilbydes hjælp til at udføre de handlinger, den enkelte patient ikke mag-

ter omkring personlig hygiejne samt udøves støtte til at de kan varetage mest

muligt selvstændigt, evt indlægge pauser undervejs for at imødekomme dyspnø.

• Patienten hjælpes tilbage til seng eller stol samt opfordres til brug af bronkiedi-

laterende medicin.

• Før og efter udførelse af personlig hygiejne vurderer patienten sin oplevelse

af åndenød sammen med plejepersonalet udfra BORG skala, dette bruges til at

bevidstgøre patienten om handlingernes betydning for deres oplevelse af ånde-

nød. Vurderes kontinuerligt over nogle dage til patienten oplever sin vejrtræk-

ning nærme sig et habituelt niveau. Vurderingen bruges konstruktivt i forhold til

tilpasning af handlingerne på gode og dårlige dage.

• Bestille ergoterapi med henblik på ADL, vurdering af funktionsniveau samt be-

hov for hjælpemidler(se retningslinje for ergoterapi til KOL patienten).

3. Sygepleje i relation til mobilisering

Mobilisering er af største betydning for patienten, idet den negative spiral med

sygdom, nedsat funktion, inaktivitet, dårlig muskelkondition og yderligere nedsat

funktion, er vigtig at forsøge at bryde (10).

• Har patienten mulighed for at mobilisere til dagligstuen støttes de til dette.

• Vurdering af behov for bronkiedilaterende medicin før og efter alle handlinger.

• Hvis patienten er sengeliggende er korrekt lejring med trykaflastende madras,

samt puder til lejring i siddende stilling nødvendig.

• Sikre at fysioterapien fortsætter med henblik på lungefysioterapi og mobilise-

ring (se retningslinje for fysioterapi for KOL patienten).

• Dagligt læses fys-notater for planer omkring mobilisering af patienten, dette ind-

drages i plejen. I samarbejde udarbejdes mobiliseringsplejeplan med relevante

mål for patienten –dette er en tværfaglig opgave.

• Sikre at patienten er optimalt mobiliseret frem til udskrivelsen (se retningslinje

for forberedelse af udskrivelse).

• Før og efter mobilisering vurderer patienten sin åndenød sammen med pleje-

personalet ud fra BORG skala, dette bruges til at bevidstgøre patienten om

SIDE 19

mobiliseringens effekt på deres oplevelse af åndenød. Vurderes kontinuerligt

over nogle dage til patienten oplever sin vejrtrækning nærme sig et habituelt

eller stabilt niveau. Vurderingen bruges konstruktivt i forhold til tilpasning af

handlingerne på gode og dårlige dage.

4. Sygepleje i relation til ernæring

Ernæring er et indsatsområde, der altid skal have den største bevågenhed hos KOL

patienter. Op mod 40-50 % af alle KOL patienter er underernærede og det er påvist

at vægttab giver dårligere overlevelsesprognose (17). Desuden har underernæring

stor indflydelse på både det daglige velbefindende og livskvaliteten. Målrettet

ernæringsterapi giver forbedret muskelstyrke, forbedret immunforsvar og bedre

lungefunktion (10).

• Sikre at patienten ernæringsscreenes og at der følges op på denne (Se og følg

retningslinjerne fra Programledelsen for Ernæring).

• Følg anbefalingerne fra den motiverende samtale i forhold til støtte i forhold til

eventuelt uhensigtsmæssige kostvaner (9).

• Det tilstræbes at alle patienter sidder i en stol og indtager sine måltider, støttes

evt. med hjælp til lav forflytning.

• Iltbrugere opfordres til at anvende ilt under måltidet.

5. Sygepleje i relation til psykisk tilstand og mestring

Mange KOL patienter oplever angst, depression og social isolation som følge af

den kroniske sygdom(7,10) Derfor skal der tages hensyn til det i kontakten med

patienten.

• Anerkend og tal om, at respirationsproblemer ofte kan virke meget angst-

provokende.

• Tag udgangspunkt i det der optager patienten mest aktuelt og respekter, at

patientens syn på sin situation/liv kan være anderledes end din som behandler,

forsøg at fremme samarbejdet frem for forsøge at overbevise patienten om din

”merviden” (5,9).

• Drag omsorg for de pårørende og inddrag dem i det omfang patienten ønsker

det.

I forhold til mestring er det vigtigt at vejledningen, undervisningen og informa-

tionen er patientcentreret, dvs. man går ud fra patientens aktuelle situation (1).

Viden alene ændrer ikke adfærd, det er derfor af største betydning at skabe en

samarbejdsrelation, der gør at patienten føler sig respekteret og hørt på hans egne

præmisser (5,9). Viden skal så at sige være ønsket for alvor at være meningsfuld

for patienten. Det betyder, at man som fagperson skal have en anerkendende og

værdsættende tilgang (6). Afpas altid information og vejledning i forhold til både

fysisk og psykisk tilstand.

Der arrangeres samtale med patienten og evt. pårørende for at afdække, hvilken

viden de har om KOL, dette så vidt muligt i samtalerum. Læge og kontaktsygeple-

jerske deltager.

SIDE 20

Samtalens formål er at sikre, at patienten har et grundlæggende kendskab til KOL

og dets betydning for hverdagen. Samtalen skal tage udgangspunkt i patientens

aktuelle viden og behov for uddybning. Kan indeholde information om:

- Lungernes opbygning og funktion.

- Hvad er KOL.

- Hvad er årsagen til KOL.

- De psykologiske aspekter ved sygdommen, ex angst ved og for dyspnø.

- Behandling, herunder gennemgang af patientens medicin.

- Hvad kan patienten selv gøre for at mestre sin KOL og dermed have et godt liv

med sygdommen (ernæring, motion, sociale aktiviteter, sygdommens betydning

i hverdagen osv. se klinisk retningslinje for sygepleje til KOL patienter i stabil

fase).

- Patientvejledning ”Kronisk obstruktiv lungelidelse” udleveres, desuden udleveres

LUNGEBOG udarbejdet af Programledelsen.

- Der skal altid under denne samtale opfordres til deltagelse i LUNGESKOLE, hvis

patienten ikke har deltaget før og iøvrigt opfylder adgangskriterierne til LUNGE-

SKOLEN

Forsøg at samle de ”redskaber” patienten løbende får fra alle faggrupper i forhold

til mestring (vejrtrækningsteknik, BORG skala, hvile/aktivitet, ernæring osv.) Støt

således patienten i at udarbejde sin egen handleplan (Patientens egen Handleplan

(6))

Ved eventuel genindlæggelse følges der op på ovenstående samtale ved stuegang,

hvor patienten får mulighed for at beskrive sin hverdag, oplevelse af begræns-

ninger og de erfaringer, der er gjort i hjemmet efter udskrivelse. Der udspørges til

oplevelsen op til indlæggelsen, symptom forværring og hvordan disse evt. kunne

have været erkendt og behandlet således akut indlæggelse kunne have været

undgået.

Ovenstående samtale/information, samt udlevering af materiale dokumenteres i

EPJ.

6. Sygepleje i relation til udskillelse af affaldsstoffer

Problemer i relation til udskillelser ses hyppigt både i akut fase samt i den mere

stabile fase. Viser sig både i form af retention, obstipation eller inkontinens grun-

det immobilisering samt nedsat ernæring - og væskeindtag, samt angst for at den

fysiske anstrengelse kan fremprovokere et dyspnøanfald.

• Sikre at patienten tilbydes hjælp til toiletbesøg.

• Vejled i forhold til vigtigheden af at reagere på vandladnings/afføringstrang.

• Ved patienter, der bliver suppleret med væske eller er i optimering af vand-

drivende behandling kan overvejes anlæggelse af KAD, såfremt toiletbesøg

kræver for stor en del af patientens energi i forhold til respiration.

• Hjælpe patienten til at holde sit vanlige afføringsmønster eksempelvis ved fiber-

rig kost og rigelig væske.

• Ved behov tilstræbes der ved hjælp af laksantia at bibeholde patienternes van-

lige afføringsmønster, dette vurderes dagligt.

SIDE 21

7. Sygepleje i relation til rygestop

Op mod 80 % af alle KOL patienter er rygere eller ex. rygere (10,14). Det er derfor

altid påkrævet at optage rygeanamnese.

• Hvis patienten er ryger tilbydes/opfordres til henvisning til rygestopinstruktør.

• Hvis patienten ønsker vejledning hos rygestopinstruktør rekvireres denne og der

følges op vha. metoderne fra ”Den motiverende samtale” (9).

• Hvis patienten ønsker rygeophør skal der ordineres nikotinsubstitution, så frem

patienten ønsker det.

8. Planlægning af udskrivelse

Allerede ved indlæggelsen skal planlægningen af udskrivelsen påbegyndes. Mange

KOL patienter har flere indlæggelser pr. år, og samlet set udgør KOL patienterne 20

% af det samlede antal akutte indlæggelser på medicinsk afdeling pr. år(10).

Så snart den akutte fase er overstået påbegyndes samtalen om forventninger/mål-

sætning for indlæggelsen. Jo længere tid indlæggelsen varer jo større komplikation

sfrekvens(Tina Brandt kommer med reference ).

• Angående kriterier for udskrivelse se klinisk retningslinje for udskrivelse af KOL

patienten.

9. Planlægning af ambulant forløb og rehabilitering

Der er evidens for, at rehabilitering indeholdende rygeafvænning, undervisning i

KOL og copingsstrategier, ernæringsterapi, medicinsk behandling, fysisk træning,

lungefysioterapi, ergoterapeutisk vejledning samt psykosocial støtte har positiv

betydning for patienten set i forhold til antal af indlæggelser, indlæggelsestid, fysisk

formåen, daglige gøremål, livskvalitet og ernæringstilstand (10,13,14,16).

• Sikre at patienten henvises til dels ambulant opfølgning dels rehabilitering.

• Følg kliniske retningslinjer for kriterier for udskrivelse.


Indikatorer:


forværring af KOL.


Ikke gennemgået.

SIDE 22


1. Arborelius, Elisabet(1995) Hvorfor gør de ikke som vi si’r Ringkjøbing Amt.



3. Horsens Sygehus (2004) Patienter med akut forværring af KOL- det hensigts-

mæssige patientforløb – BØR forløb (2004).

4. Horsens - Brædstrup Sygehus (2004)Kontaktperson og forløbsansvarlige læger.

5. Knudsen, Vibeke Zoffmann (1997) Det relationelle forhold mellem patient og

professionel fra Kommunikation og forståelse – kvalitative studier af formidling

og fortolkning i sundhedsvæsenet.

6. Knudsen, Vibeke Zoffmann (2005) Guidet egenbeslutning, PHD-afhandling.

7. Lange, Peter, og Sorknæs, Anne Dichmann (2004) KOL – Vejledning til behand-

lerteamet.

8. Lomborg, K et al (2005), Bodycare experienced by people hospitalized with se-

vere respiratory disease., Journal of advanced nursing, 50 (3); 262 -71, may 2005.

9. Mabeck, Carl Erik (2005) Den motiverende samtale.

10. Netværk af forebyggende sygehuse (2004)Rehabilitering af patienter med

kronisk obstruktiv lungelidelse.

11. Pedersen, Jim Thuesen (2002) Lungesygdomme: 3. udgave Kbh. : Munksgaard

Danmark.

12. Rasmussen, Finn, Vejlø, KOL er en forebyggelig og behandlelig tilstand www.

laegemagasinet.dk

13. Sorknæs, Anne Dichmann(1998) Hjemmesygepleje til patienter i iltbehandling

Sygeplejersken nr 21, 1998.

14. Sundhedsstyrelsen (2005) Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning og

rehabilitering af KOL – udkast www.sst.dk

15. Sundhedsstyrelsen (2005) Kronisk sygdom – patient, sundhedsvæsen og sam-

fund, forudsætninger for det gode forløb www.sst.dk

16. Vinter, Karna (2005)sygeplejeintervention for KOL- patienter og pårørende.

Sygeplejersken 13/2005.

17. Øbus. Am J (1999) Body mass index, Respir Crit Care Med 1999;180:1856-61

18. KOL-Programledelse: www.kol-programledelse.dk

ANSVARLIGE

Udarbejdet af:


Oversygeplejerske Anne Sahl & sygeplejerske Jytte Damgaard Vejle og Give

Sygehuse, Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, Iltsygeplejerske Karen Marie

Brøste Wells, Horsens og Brædstrup Sygehus, samt Udviklingssygeplejerske Karen

Ersgard, Horsens og Brædstrup Sygehus (ej medlem af KOL-Programledelsen)..

SIDE 2�

Målgruppe:

Plejepersonale.

Formål:

At sikre at patienten får maksimal udnyttelse af bronkiedilaterende medicin givet

på maske.

Patientgruppe:

Patienter indlagt med forværring i KOL.



FREMGANGSMÅDE

Fremgangsmåde:

1. Maske tilsluttes atmosfærisk luft /ilt aggregat.

2. Inhalationsvæsken (eksempelvis Duovent/Berodual) fyldes i masken.


4. Patienten hjælpes masken på og det sikres, at den slutter tæt omkring ansigtet.

5. Masken gives på atmosfærisk luft eller ilt alt efter ordination 6-8 liter, til al medi-

cinen er forstøvet (ca. 6 minutter), patienten trækker vejret langsomt og dybt.

6. Der lukkes for atmosfærisk luft/ilt.

7. Masken tages af og placeres på aggregat.

8. Patientens kliniske tilstand observeres for yderligere tiltag – se klinisk retnings-

linje for akut sygepleje til KOL-patienten.

9. Såfremt patienten får ilt tilsluttes ilt kateter og ilten skrues op på det ordine-

rede antal liter.

10. Patientens kliniske tilstand observeres

11. Masken tørres af en gang i døgnet, dette gøres i forbindelse med, at patienten

”nattes” og masken skiftes ved behov.

12. Indgift af inhalation og effekt af denne dokumenteres i EPJ.


Indikatorer:


forværring af KOL.


Ikke gennemgået.

Nr. �: Administration af inhalationsmedicin

SIDE 2�




2. www.lmk.dk/inhalationssystemer

KOL-Programledelse: www.kol-programledelse.dk

ANSVARLIGE

Udarbejdet af:







SIDE 2�

Målgruppe:

Læger, Plejepersonale, Terapeuter.

Formål:

At sikre en veltilrettelagt udskrivelse.

Patientgruppe:

Patienter indlagt med akut forværring i KOL.



FREMGANGSMÅDE

Fremgangsmåde:

Det er et tværfaglig og tværsektorielt anliggende at forberede udskrivelsen sam-

men med patienten. Kontaktsygeplejersken er den koordinerende person i forhold

til nedenstående.

Planlægningen starter allerede, når den mest akutte fase er overstået. Modtager pa-

tienten hjælp fra primær sektor kontaktes de umiddelbart efter indlæggelsen. Ved

komplicerede udskrivelser skal kommunen altid inddrages. Der er en lang række

forhold der skal afklares og en række kriterier, der skal være opfyldt for, at patienten

er udskrivningsklar. I det nedenstående fokuseres på om en række hovedområder:

respiration, personlig hygiejne, mobilisering, ernæring, psykisk omsorg og hjælp til

mestring, ambulant forløb og rehabilitering.

Det er vigtigt at tage hånd om disse ting for at sikre en velplanlagt udskrivelse, som

patienten er tryg ved og som er med til at forhindre genindlæggelser(3,4).

Kriterier for udskrivelse

Respiration

1. At Pt. føler at respirationen nærmer sig et habituelt niveau og vurderer sig selv

til dette på Borgskalaen.

2. At Pt.´s A-punktur er stabil gennem 12-24 timer og evt. iltbehandling er afslut-

tet (gælder ikke hjemmeiltbrugere).

3. At Pt. kan sove og spise uden voldsom dyspnø.

4. At Pt. har afsluttet inhalation på maske.

5. At Pt. ikke har behov for beta 2- agonister hyppigere end hver 4. time.

6. At Pt. har en korrekt inhalationsteknik og er tilfreds med den valgte administra-

tionsform.

7. At Pt. har gennemført Spirometri – afklares lægeligt ved mødet.

8. At Pt. er velinstrueret i brugen af PEP-fløjten og evt. C-PAP (Se fysioterapeutiske

retningslinjer for KOL patienter).

9. At Pt. hvis ryger eller ex-ryger i < 6 måneder tilbydes rygestopvejledning.

10. At Pt. er informeret om det hensigtsmæssige i influenza-vaccination x 1 årligt.

11. At Pt. der er eller skal være iltbrugere får genetableret/etableret kontakt til iltsy-

geplejerske/hjemmepleje (Se retningslinjer for oxygenbehandling i eget hjem).

Nr. 6: Klinisk retningslinje for forberedelse af udskrivning af KOL-patienten

SIDE 26

Personlig hygiejne

1. At Pt.’s funktionsniveau i forhold til ADL er vurderet af ergoterapeut (Se kliniske

retningslinje for ergoterapi for KOL patienter).

2. At Pt’s behov for hjælpemidler er vurderet af ergoterapeut (Se kliniske retnings-

linje for ergoterapi for KOL patienter).

3. At der er bestilt hjemmepleje til personlig pleje hvis dette er påkrævet.

4. At der har været hjemmebesøg hvis påkrævet (Se kliniske retningslinje for

ergoterapi for KOL patienter).

Mobilisering

1. At Pt. kan klare forflytninger ud/ind af seng evt. med hjælp.

2. At Pt. skal, hvis han før indlæggelsen var mobil, kunne gå på tværs af lokalet.

3. At Pt. færdes sikkert med eller uden gangredskaber og/eller kørestol (Se Klinisk

retningslinje for fysioterapi for KOL patienter).

4. At Pt. er velinstrueret i brug af hjælpemidler, anskaffelse af disse mv.(Se Klinisk

retningslinje for fysioterapi for KOL patienter).

5. At Pt. har fået udleveret træningsplan hvis dette er påkrævet (Se kliniske

retningslinjer for fysioterapi for KOL patienter - Se kliniske retningslinjer for

ergoterapi for KOL patienter).

Ernæring

1. At Pt. er ernæringsscreenet.

2. At Pt. er instrueret i sufficient ernæring.

3. At Pt. spiser og drikker tilnærmelsesvis sufficient.

4. At Pt. har modtaget ernæringspjecer.

5. At Pt. medgives recept på Proteindrik, hvis påkrævet/ønsket.

6. At Pt. tilbydes kontakt til ernæringssygeplejerske/diætist.

Psykisk omsorg og hjælp til mestring

1. At Pt. og pårørende er velinformeret om sygdomsforløb, behandlingsplan og

medicin.

2. At Pt. er instrueret i og medgivet LUNGEBOG og Patientvejledning: ” Kronisk

obstruktiv lungelidelse”.

3. At Pt. er klar over hvad han skal gøre hvis forværring i tilstand.

4. At Pt. har medicinliste, recept og medicin til efter udskrivelsen.

5. At hjemmepleje er bestilt hvis påkrævet og der er medgivet rapport.

Ambulant forløb og rehabilitering

1. At Pt. er informeret om, hvem der skal kontaktes ved akut forværring.

2. At Pt. ses i Lungeambulatoriet: Stabil fase: x 2 årligt Ustabil: efter behov Lunge-

funktionsundersøgelse ved hver kontrol (Se Kliniske retningslinjer for modta-

gelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL).

3. At patienter der er iltbrugere tilses i ambulatoriet eller af iltsygeplejerske hver

3. måned (Se retningslinjer for Oxygenbehandling i eget hjem).

4. At Pt. er tilbudt LUNGESKOLE hvis han opfylder kriterier herfor (Se Kliniske

retningslinjer for modtagelse og behandling af patienter med akut forværring

af KOL) og ikke har modtaget tilbudet før.

SIDE 27

5. Det aftales, i hvilket regi patienten skal følges i forhold til rehabilitering og

kontrol, herunder hvem der støtter patienten i opfølgning på Patientens egen

Handleplan.


Indikatorer:


forværring af KOL.


Ikke gennemgået.







lerteamet.

4. Netværk af forebyggende sygehuse (2004)Rehabilitering af patienter med

kronisk obstruktiv lungelidelse.

5. KOL-Programledelse, www.kol-programledelse.dk

ANSVARLIGE

Udarbejdet af:







SIDE 28

Målgruppe:

Læger og plejepersonale.

Formål:

At sikre at de rigtige patienter tilbydes iltbehandling i eget hjem.

Patientgruppe:

Akut indlagte patienter, for hvem vi under indlæggelsen finder, der kunne være

indikation for kontinuerlig ilt-behandling i hjemmet. Eller indkaldte og ambulante

patienter, der er henvist af egen læge eller anden afdelingen til vurdering. Sygdom-

me der kan medføre behov for hjemmeiltbehandling kunne være:

1) Kronisk obstruktiv lungesygdom.

2) Andre kroniske lungesygdomme, f.eks. fibrose, sarkoidose etc.

3) Kronisk tidsbegrænset lungesygdom, f.eks. lungekræft i terminalfasen.


Bør- forløb og handleplan for patienter indlagt med akut forværring af KOL.

FREMGANGSMÅDE

Fremgangsmåde:

A. Udredning:

• Hæmoglobin, hæmatokrit, CRP.

• Ryger, ikke-ryger, eks-ryger.

• Lungefunktionsundersøgelse med reversibilitet (hvis ikke udført før).

Undersøgelsen udføres bedst i stabil fase, hvis muligt.

• Røntgen af thorax.

• Gastal i stabil fase med og uden ilttilførsel.

• Funktionsniveau MRC.

• Plejepersonalets observation af patienten i ro og aktivitet med og uden ilt.

B. Ilt-tensionen – Pa 02 - i stabil fase skal være: < 55 mmHg ved mere end 2

målinger.

Kultveiltetensionen - PaC02 - vil ofte være forhøjet, men er ikke noget krav for

behandling. Ilt-tensionen skal under iltbehandling stige markant, der er ikke

nogen øvre grænse, dog gerne over 60 mmHg. Samtidig må der ikke være nogen

betydende ændring af C02 tensionen.

C. Udstyr til levering af ilt:

• 1) koncentrator.

• 2) flydende ilt og,

• 3) iltflasker.

Læge eller iltsygeplejersken vurderer hvilket udstyr, der skal udleveres.

Nr. 7: Klinisk retningslinje for Oxygenbehandling i eget hjem

SIDE 29

D. Gennemførelse.

• Alle overvejelser angående behandling med ilt i eget hjem drøftes mellem

patient, pårørende, læge og sygeplejerske.

• Den medicinske behandling skal altid være optimal og ajourført.

• Mindst en ressourceperson (eksempelvis familiemedlem og/eller

repræsentant fra hjemmeplejen)må kende apparaturet og være i stand til at

hjælpe patienten. Personen oplæres i hjemmet af iltsygeplejerske og/eller

iltinstruktør fra iltleverandør.

• Patienten skal være eksryger ved opstart.

E. Bestillingsprocedure.

• Apparaturet bestilles hos og leveres af iltleverandøren -(se rekvisitionsseddel i

instruksmappen for iltterapi).

• Rekvisitionssedlen skal underskrives af overlæge. Kopi til journal.

• Sendes til iltleverandøren.

• Iltleverandøren leverer apparaturet i hjemmet.

F. Opfølgning:

• Opfølgning i hjemmet af iltsygeplejerske eller ved læge i ambulatoriet 1-2

uger efter udskrivelsen.

• Alle iltbrugere tilses af iltsygeplejerske eller ved læge i ambulatoriet hver 3.

måned, ellers efter behov.

G. Iltsygeplejerskens opgaver i hjemmet:

• Kontrollerer iltsaturation +/- 02.

• Observerer gener fra iltbrugeren ved ører/næse.

• Checker inhalationsteknik og compliance.

• Observerer ernæringstilstand.

• Opfordrer til tiltag der bryder den sociale isolation og inaktivitet.

• Evt. etablerer/opfordrer til fysioterapi/træning i og udenfor hjemmet.

• Arrangerer med diverse hjælpemidler.

• Vurderer behovet for eventuelle andet og ekstra iltudstyr.

• Ved opstart med ny medicin eller ordinationsændringer konfereres med

relevant læge.

• Etablerer kontakt til primær sektor mhb. på at tilgodese behov for hjælp og

støtte.

• Er behjælpelig med ilt-bestilling ved rejseaktivitet.


Indikatorer:


forværring af KOL.


Ej scoret.

SIDE �0


• Iltbehandling i hjemmet- Dansk lungemedicinsk selskabs rekommandationer

(2005) Dansk selskab for lungemedicin www.lungemedicin.dk

• Retningslinjer for behandling med Non- invasiv Ventilation ved akut

exacerbation i KOL

• GOLD Summary 2005, http://www.goldcopd.dk, http://www.goldcopd.com

• KOL-Programledelse, www. kol-programledelse.dk

ANSVARLIGE

Udarbejdet af:

Iltsygeplejerske Karen Marie Brøste Wells.Konst. Overlæge Anders Bank,

Horsens Sygehus 2002.

Revideret af:







SIDE �1

Målgruppe:

Læger, plejepersonale og terapeuter

Formål:

At sikre KOL patienten opnår viden om og forståelse for sin sygdom og sine symp-

tomer på denne for herved at kunne mestre sin sygdom.

Patientgruppe:

Patienter indlagt med forværring i KOL.



FREMGANGSMÅDE

Fremgangsmåde:

Vejledning, undervisning og information skal være patientcentreret, dvs. man går

ud fra patientens aktuelle situation (1). Viden alene ændrer ikke adfærd, det er der-

for af største betydning at skabe en samarbejdsrelation, der gør at patienten føler

sig respekteret og hørt på sine egne præmisser (5, 6). Viden skal så at sige være

ønsket for alvor, for at være meningsfuld for patienten.

Der arrangeres samtale med patienten og evt. pårørende for at afdække, hvilken

viden de har om KOL, dette så vidt muligt i samtalerum. Læge og kontaktsygeple-

jerske deltager.

Samtalens formål er at sikre, at patienten har et grundlæggende kendskab til KOL

og dets betydning for hverdagen. Samtalen skal tage udgangspunkt i patientens

aktuelle viden og behov for uddybning. Kan indeholde information om:

- Lungerne opbygning og funktion.

- Hvad er KOL.

- Hvad er årsagen til KOL.

- De psykologiske aspekter ved sygdommen, ex angst ved og for dyspnø.

- Behandling, herunder gennemgang af patientens medicin.

- Hvad kan patienten selv gøre for at mestre sin KOL og dermed have et godt liv

med sygdommen (ernæring, motion, sociale aktiviteter, sygdommens betydning

i hverdagen osv. se klinisk retningslinje for sygepleje til KOL patienter i stabil

fase).

- Patientvejledning ”Kronisk obstruktiv lungelidelse” udleveres, desuden udleveres

LUNGEBOG udarbejdet af Programledelsen.

- Der skal altid under denne samtale opfordres til deltagelse i LUNGESKOLE, hvis

patienten ikke har deltaget før.

Ved genindlæggelse følges der op på ovenstående samtale ved stuegang, hvor

patienten får mulighed for at beskrive sin hverdag, oplevelse af begrænsninger og

de erfaringer der er gjort i hjemmet efter udskrivelse. Der udspørges til oplevelsen

Nr. 8: Undervisning, vejledning og information til KOL patienten

SIDE �2

op til indlæggelsen, symptom forværring og hvordan disse evt. kunne have været

erkendt og behandlet, således akut indlæggelse kunne have været undgået.

Ovenstående samtale/information, samt udlevering af materiale, dokumenteres i

EPJ.


Indikatorer:


forværring af KOL.


Ikke gennemgået.


1. Arborelius, Elisabet(1995) Hvorfor gør de ikke som vi si’r Ringkjøbing Amt.





4. Horsens - Brædstrup Sygehus (2004)Kontaktperson og forløbsansvarlige læger.

5. Knudsen, Vibeke Zoffmann (1997) Det relationelle forhold mellem patient og

professionel fra Kommunikation og forståelse – kvalitative studier af formidling

og fortolkning i sundhedsvæsenet.

6. Mabeck, Carl Erik (1999) Samtalen med patienten Munksgaard, Kbh.


lerteamet.

KOL-Programledelse: www.kol-programledelse.dk

ANSVARLIGE

Udarbejdet af:







SIDE ��

CHECKLISTE FOR SYGEPLEJE TIL PATIENTER MED KOL PÅ VISITATIONSAFSNITTET – patientens ankomst til sygehuset

Dato Sygeplejehandlinger Initialer

Før pt. ankommer til Visitationsafsnittet:

1. O2, atm. luft klargøres

2. Inhalation Duovent + maske + O2 kateter

3. Venflonbakke, a-punktursæt, BT apparat, SAT-måler, termometer

4. Anskaffelse af journal

5. Trykaflastende madras

Ved ankomsten til Visitationsafsnittet:

6. Modtages af kontaktsygeplejerske

7. Identifikationsarmbånd sættes på

8. Patientsamtykke til behandling indhentes

9. Bedøm tilstanden; observation: Hudfarve (cyanose), varm, tør, klamt

svedende, bevidsthedsniveau (vågen, klar, sløv, sovende

10. Obs. Patientens tilstand i øvrigt

11. Obs. Respiration

12. Ankomsts-tidspunkt noteres

13. Værdier (BT, puls, temperatur, saturation, urinstiks)

14. Duovent inhalation efter ordination

15. A-punktur, helst uden 02, hvis pt. ikke er hjemmeiltbruger

16. Evt. O2 tilskud/Lomholt efter ordination

17. Venflon

18. Obs. ekspektorat/evt. ekspektorat til D+R, og bloddyrkning

19. Vagthavende læge tilkaldes – stillingtagen til behandling efter

ordination, blodprøver (kliniske retningslinjer følges)

Efter den akutte modtagelse på Visitationsafsnittet:

20. Indlæggelsessamtale iflg. retningslinjer, fokus på anamnese

21. Udarbejdelse af plejeplan

22. Konferere med fys/ergo

23. Kontrol SAT, evt. a-pkt, mhp. Fortsat O2-tilskud

24. Rygeanamnese – evt. kontakt til rygestopinstruktør

25. Nikotinsubstitution

26. Vægt/højde

27. Ernæringsscreening

28. Lejring

29. Obs. angst/psykisk omsorg

30. Evt. kontakt til hjemmesygepleje og praktiserende læge

Udskrivelse fra Visitationsafsnittet:

Følg checkliste for det tværfaglige team, kriterier for udskrivelse af patienter

med KOL

Nr. 9: Checklister for sygepleje til patienter med KOL på Visitationsafsnit

Bemærk venligst at KOL-Programledelsen er ved at udarbejde kliniske retningslin-

jer for sygeplejen. De sendes til høring i efteråret 2006.

SIDE ��

ANBEFALET CHECKLISTE FOR SYGEPLEJE TIL PATIENTER MED KOL PÅ SENGEAFSNIT

Dato Sygeplejehandlinger Initialer

Før ankomsten til Sengeafsnittet:

1. O2, atm. luft klargøres

2. Inhalation Duovent

Ved ankomst til sengeafsnit

3. Kontaktsygeplejerske modtager pt., udleverer visitkort, informerer

om forløb m.m.

4. Kontaktsygeplejerske observerer pt. tilstand

5. Kontaktsygeplejerske er koordinator for forløbet og det tværfaglige

team

6. Ankomsttidspunkt noteres

7. Opfølgning og iværksættelse af handlinger på baggrund af anamnese/

indlæggelsessamtale på visitationsafsnit

8. Udarbejdelse af plejeplan

9. Kontakt til hjemmepleje vedr. planlægning af udskrivning

Under indlæggelse på sengeafsnit

10. Obs. respiration (frekvens, forlænget eksspir, apnø)

11. Bedøm tilstanden; observation: hudfarve (cyanose), varm, tør, klamt-

svedende, bevidsthedsniveau (vågen, klar, sløv, sovende), funktionsevne

12. Værdier (BT, puls, temperatur, saturation)

13. Obs. ekspektorat/evt. ekspektorat til D+R

14. Evt. FEV1

15. Undervisning i mestring og egenomsorg

16. Inhalationsteknik - anvendes inhalationsmedicin korrekt

17. Rygestop, evt. henvisning til rygestopinstruktør

18. Opfølgning på visitationsafsnittets ernæringsscreening

19. Mobilisering, herunder vurdering af funktionsevne

Ved udskrivelse fra sengeafsnit:

Følg checkliste for det tværfaglige team, kriterier for udskrivelse af patienter

med KOL

Nr. 10: Checklister for sygepleje til patienter med KOL på sengeafsnit

SIDE ��

Nr. 11: Checkliste for det tværfaglige team - kriterier for udskrivelse af patienter med KOL

Dato Initialer

Planlægning af udskrivelse & sikring af pt´s hjemlige forhold

Hvis kompliceret udskrivelse da udskrivningskonference,

Dato for udskrivningskonference: (skriv dato:_____) tid (skriv tid______)

Praktiserende læge inviteres med til udskrivningskonference, hvis relevant.

Information om udskrivningskonference til læge, ergo /fys/pårørende,

hjemmepleje m.m.

Har informeret pårørende om udskrivelse

Kontaktet hjemmeplejen angående udskrivelsen

Skal patienten have case manager på sygehuset?

Skriv ____Ja ____Nej

Pt.’s arteriepunktur har været stabil gennem 12-24 timer og evt.

iltbehandling er afsluttet

Pt. har ikke behov for β2-agonist hyppigere end hver 4. time

Pt. har afsluttet inhalation på maske

Pt.´s almen tilstand vurderet som OK til udskrivelse

Pt. kan spise og sove uden voldsom dyspnø

Pt.’s inhalationsteknik er kontrolleret

Pt. har fået tilbud om rygestopintervention /Ikke aktuelt/

Tjek at pt. er informeret om det hensigtsmæssige i influenzavaccination

Pt. er ernæringsscreenet (inklusiv vægt)

Pt. er instrueret i sufficient ernæring og har fået ernæringsplan

Pt. er vejet ved udskrivelsen

Funktionsevne, behov for hjælpemidler:

Pt.’s funktionsevne er vurderet

Pt. skal kunne klare forflytninger ud/ind i seng, evt. med hjælp

Pt. skal, hvis han før indlæggelsen var mobil, kunne gå tværs igennem

lokalet

Pt.s behov for hjælpemidler ud over ganghjælpemidler er vurderet. Ved

midlertidigt behov udlånes disse fra sygehus. Ved varigt behov er disse

aftalt leveret fra kommunen.

Pt. skal være udstyret med relevante ganghjælpemidler eller disse skal være

aftalt leveret af kommunen (obs. iltrollator eller transportkørestol)

Pt. skal være velinstrueret i og have forståelse for anvendelse af sekretløs-

nende hjælpemidler såsom PEP-fløjte, -maske eller CPAP

Pt. er instrueret i brugen af de relevante hjælpemidler

Pt. er opfordret til hensigtsmæssige måltidsstillinger

Kontaktsygeplejerske afholder udskrivningssamtale med pt./pårørende

Checklistenforsættespånæsteside

SIDE �6

Information og planlægning af opfølgende tiltag efter udskrivelse

Kontaktsp. har sikret at Pt. og evt. pårørende er informeret om sygdomsfor-

løb og behandlingsplan, herunder medicingennemgang

Pt. har fået udleveret træningsplan og det er aftalt, hvordan opfølgning skal

foregå

Medgivet epikrise

Medgivet recept

Medgivet medicinliste

Medgivet tværfaglig rapport og plan for videre rehabilitering

Opstart af Lungebog ( pt.s egen dagbog med noter om tilstand m.m.)

Udlevering af patientvejledning om KOL

Information om Lungefunktionsundersøgelse

Relevante ernæringspjecer er udleveret

Tilbud om Lungeskole

Tid for ambulant konsultation hos praktiserende læge

Tid for ambulant opfølgning hos speciallæge

Tid for DEXA-scanning på sygehus

Evt. tid for ambulant konsultation hos KOL sygeplejerske

Evt. henvisning til ophold på Livsstilscenter i Brædstrup

Evt. tid for kontakt til iltsygeplejerske

Evt.: Bestille ilt/ aftale tid for installering af ilt med pt. og pårørende

dato (skriv dato_______) tid (skriv tid________)

Udlevere pjecer om ilt, samt rygeforbud i hjemmet

SIDE �7

Nr. 12: Kliniske retningslinjer for fysioterapi til patienter med akut forværring af KOL

Målgruppe:

Fysioterapeuter og andet sundhedsfagligt personale som er tilknyttet det indlagte

forløb hos patienter med KOL.

Formål:

Retningslinjen skal bidrage til at den fysioterapeutiske behandling er i overens-

stemmelse med evidensbaseret viden og best practise på området.

Ovennævnte skal ses i forhold til:

• Lindring i lungesymptomer som følge af KOL.

• At patienten opnår fremgang i funktionsevne gennem vejledning og aktiv træ-

ning under indlæggelsen.

• At sikre en god koordinering med lungeteamet i KOL-skolen og kommunens

terapeuter, hvis patienten ønsker videre genoptræning.

• At sikre en god koordinering omkring udskrivelsen.

Patientgruppe:

Patienter med akut forværring af KOL, indlagt i visitationsafsnit (VA) og på medi-

cinsk afdeling.


Se venligst Internettet: KOL-Programledelse, Vejle Amt,

Program for indlæggelse på sygehus til patienter med akut forværring af KOL.

FREMGANGSMÅDE

Fysioterapeuten screener dagligt alle nyindlagte patienter med KOL i forhold til

lungefunktion og funktionsevne i samarbejde med plejepersonale og ergotera-

peut. Ud fra en lægefaglig rammehenvisning iværksættes fysioterapeutisk under-

søgelse og behandling allerede mens patienten er i visitationsafsnittet.

Det skal fremgå af lægejournal i EPJ, at der er ordineret fysioterapi. Plejepersonalet

er ansvarlig for, at rekvisitionen sendes via Grønt system (GS) til Terapiafdelingen.

Før patientkontakt:

Der indhentes journaloplysninger fra læge- og plejejournal i EPJ:

• Almen tilstand – aktuel og habituel – f.eks. funktionsevne under arbejde og fritid,

hjælpemidler, kontakt til primærsektor, bolig og socialt netværk.

• Værdier som temperatur, puls, blodtryk, saturation etc.

• Røntgenbeskrivelser, stetoskopifund og gastal.

• Påbegyndt medicinsk behandling.

• Lungefunktionsundersøgelser

• Tidligere indlæggelser.

• Anden alvorlig sygdom eller handicap.

Kontaktsygeplejersken kontaktes for yderligere relevante oplysninger.

SIDE �8

Fysioterapeutisk undersøgelse:

Formål:

• At opnå overblik over patientens lungestatus, ressourcer og begrænsninger i

funktionsevne på kropsniveau, aktivitets- og deltagelsesniveau

(ICF-klassifikation)

• Udgangspunkt for tidlig iværksættelse af lungefysioterapi og træning.

• Udredning af patientens behov for hjælpemidler og eventuelle behov for

hjemmebesøg.

Anamneseoptagelse (såfremt dette ikke kan ses af journalen:

• Patientens problemer/sygdom og ressourcer.

• Sygdomsforløb og kendskab til KOL.

• Livssituation og mestring af kronisk sygdom.

• Forventninger til behandling.

Generelle indtryk:

• Kropsudtryk/holdning.

• Respirationsproblemer.

• Vurdering af funktionsevne (ICF)

Test/vurdering af patientens fysiske formåen:

Under hensyntagen til KOL patientens almen tilstand tilbydes patienten en test af

fysisk formåen kort efter indlæggelsen og ved udskrivelsen. Testresultaterne følger

patienten ved evt. videre træning i primærsektoren.

Eksempler på objektive og målbare testmetoder:

• Senior Fitness test (ref.13). Testen er et enkelt og valideret redskab til at måle

ældres fysiske formåen. Det er muligt i testen at udvælge enkelte funktions- må-

linger ud af de 7 items.

Testen er ikke målrettet gruppen af KOL patienter, men den giver mulighed for

at score den fysiske formåen hos både meget dårlige og meget velfungerende

patienter.

• Shuttle-walk test (ref.14). En standardiseret metode til at vurdere den maksimale

arbejdskapacitet og iltoptagelse hos patienter med KOL.

Konklusion – der vurderes behov for:

• Fysioterapeutisk behandling, træning og rådgivning.

• Information til plejepersonale.

• Information til pårørende.

Den fysioterapeutiske behandling og træning indeholder anbefalinger baseret på

den bedst tilgængelige evidens og konsensus blandt erfarne fysioterapeuter.

Hovedreferencerne er et omfattende review foretaget af forsknings-fysioterapeuter

tilknyttet Frederiksberg hospital (ref.1), danske og internationale grundbøger (ref.3

og 4), videnskabelige studier inden for lungefysioterapi samt træningshåndbogen

(ref. 2).

SIDE �9

Positiv Expiratory Pressure (PEP-maske og PEP-fløjtebehandling:)

Formål: fremme abdominal respiration, holde de små luftveje åbne pga. det øgede

ekspiratoriske tryk og hjælp til sekretløsning.

Anbefales til patienter med mild og moderat KOL, efterfulgt af stødeteknik og host.

Det kan ikke udelukkes, at PEP-behandling kan hjælpe til mere økonomisk og

afslappende respiration hos patienter med svær KOL (ref. 1, 3, 4).

Dosis: Patienterne instrueres i at bruge PEP-behandlingen hver 2.-3 time i akutfor-

løbet. De instrueres i at puste roligt ud gennem PEP-fløjten op til 3 x 10 gange. Efter

hver omgang arbejder pt. med stødeteknik og kontrolleret hoste (ref.1).

Bivirkninger og risici: Der er ikke bivirkninger eller risici forbundet med PEP-be-

handling, men patienter med udtalt dyspnøisk respiration og udtrætning anbefales

ikke behandling med PEP-behandling i starten.

Evidens: Generelt er der ikke tilstrækkeligt antal studier der kan dokumentere, hvor-

vidt PEP-behandling har en gavnlig effekt hos KOL-patienter, anbefalingen bygger

på konsensus blandt erfarne fysioterapeuter.

Pursed Lip Breathing (PLB) og abdominal respiration:

Formål: Medvirke til en rolig og aktiv ekspiration og mulighed for efterfølgende dyb

inspiration. Der forekommer tillige en reduktion i dyspnøe og angst hos patienten,

hvis patienten mestrer PLB-teknikken (ref. 1, 3, 4.)

Dosis: Patienten anbefales at benytte PLB i hvile og i forbindelse med aktivitet.

Bivirkninger og risici: Der er ikke risici og bivirkninger forbundet med behandlin-

gen.

Evidens: Der foreligger god evidens for effekt for anvendelse af PLB både i hvile og

under funktionel aktivitet, kombineret med abdominal respiration (ref. 1.)

Stødeteknik - Forceret Expiratorisk Technique (FET:)

Formål: Hjælp til sekretløsning. Stødeteknik kan forebygge ukontrollable og ud-

trættende hosteanfald. Kan også bruges forebyggende for at kontrollere om der er

sekretstagnation (ref.1, 3, 4).

Dosis: Patienten anbefales at bruge stødning i forbindelse med sekretproblemer,

instrueres i at støde 3 gange efterfulgt af et host eller blot rømme sig.

Bivirkninger og risici: Der er ikke fundet dokumentation for risici og bivirkninger

forbundet med behandlingen.

Evidens: Da brug af stødeteknik ofte bruges som sekretløsnende behandling sam-

men med andre interventioner, har det været svært at finde forskning, der præcist

dokumenterer effekten. Ovennævnte anbefalinger bygger på fysioterapeuters

mangeårige positive erfaring med FET.

Continuous Expiratory Airway Pressure (C-PAP:)

Formål: At lette sekretløsning og respirationsarbejdet hos udtrættede KOL-patien-

ter (ref. 1, 3, 4).

Anvendelse: Det anbefales ikke, at C-PAP behandling benyttes rutinemæssigt, men

ud fra en lægelig og fysioterapeutisk vurdering til udtrættede KOL-patienter i akut-

forløbet

(ref. 1). Patienter i C-PAP behandling modtager behandlingen ca. 4-6 gange dagligt.

SIDE �0



Evidens: Det har ikke været muligt at finde større studier som dokumenterer effek-

ten af C-PAP behandling til KOL-patienter. Anbefalingen bygger på konsensus og

gode erfaringer blandt fysioterapeuter og lungemedicinske læger.

Lejring, hvilestillinger og afspænding:

Formål: For at hjælpe KOL-patienten til bedre mestring af åndenød og ventilation af

de forskellige dele af lungerne, anbefales instruktion i hensigtsmæssige lejringer og

hvilestillinger.

Det anbefales at vejlede KOL-patienten i afspændingsteknikker som en hjælp til

abdominal respiration og forebyggelse/fremprovokation af angst i hverdagen.



Evidens: Disse anbefalinger følger konsensus blandt fysioterapeuter.

Fysisk træning:

Formål: Fysisk træning har til hensigt at bryde KOL-patientens uhensigtsmæssige

inaktivitetspiral. En bedre fysisk kondition betyder, at patienten kan være mere

fysisk aktiv i sin hverdag med mindre iltforbrug og dermed mindre åndenød. En

fremgang i muskelstyrke betyder også, at patienten kan opnå en bedre funktions-

evne. Fysisk træning kan dermed hjælpe patienten til at kompensere for en kronisk

nedsat lungefunktion.

Dosis: Fysisk træning kan foregå på mange niveauer fra blot at komme på sen-

gekanten, over at sidde i en hvilestol, gå en tur, til mere systematisk træning af

muskelstyrke, kondition og udholdenhed i den stabile fase.

Det anbefales at patienten så hurtigt som muligt under indlæggelsen mobiliseres

og starter fysisk træning med hjælp fra fysioterapeuten og plejepersonalet.


forbundet med fysisk træning, men der skal tages højde for store individuelle hen-

syn.

Evidens: Der er stærk evidens for at fysisk træning har en positiv indvirkning på

KOL-patienters funktionsevne. (ref.1, 2). De fleste RCT studier er foretaget på ambu-

lante KOL-skoleforløb, men tidlig mobilisering, aktive thorax mobiliserende øvelser,

styrke- og konditionstræning er vigtige elementer også under indlæggelsen.

Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde:

• Samarbejde med resten af lungeteamet.

• Daglig tværfaglig orientering og formidling i EPJ.

• Kort konference dagligt i visitationsafsnit.

• Tværfaglig konference 1 gang om ugen på sengeafsnit.

• Efter behov deltager fysioterapeuten ved udskrivelseskonferencer.

• Samarbejde med primærsektor.

Udskrivelse/afslutning:

• Lungefysioterapi afsluttes ved udskrivelse, eller når patienten selv er parat til at

gennemføre behandlingen og holde sig fysisk aktiv uden fysioterapeutisk hjælp.

SIDE �1

• I god tid inden udskrivelsen vurderes behovet for hjemmebesøg. Indikation for

hjemmebesøg fremgår af eksempel på klinisk retningslinje (ref.15)

• Der tilbydes og udarbejdes genoptræningsplan til patienter, som har behov for

videre træning i primærsektoren. (Jvf. Lov om genoptræningsplaner).

• Det vurderes om patienten skal tilbydes videre ambulant forløb på sygehusets

KOL-skole. Visitation hertil følger inklusions og eksklusionskriterier (ref.16):

Dokumentation:

• Den fysioterapeutiske vurdering dokumenteres i EPJ samme dag som den er

foretaget.

• Udviklingen i træningsforløbet dokumenteres kontinuerligt i EPJ.

• Tværsektorielle eller tværfaglige aftaler dokumenteres i EPJ.

• Ved hjemmebesøg udarbejdes en konklusion på hjemmebesøget, denne

udleveres til patienten og sendes til kommunal terapeut.

• Fysioterapeuterne fører behandlingskort med tidstro registrering og kortfattede

notater.

• Det videre træningsforløb beskrives i patientens genoptræningsplan i EPJ,

denne udleveres til patienten.

• Patientforløbet afsluttes med en kort status.

• Der føres tidstro registrering i GS. Hyppigst anvendte SKS - Koder: Lungefysio-

terapi (BGFC1), mobilisering (BLNR0), screeningskode ZZ5049F), hjælpemiddel-

kode (BTNB01), træningsplan (ZZ0175), hjemmebesøg (AAF6).

Samarbejde med patient og pårørende under indlæggelse:

Patientperspektivet vægtes højt i det fysioterapeutiske forløb ved tæt dialog og

medinddragelse af patient/pårørende.

Træningen tilrettelægges med udgangspunkt i patientens egne mål, ressourcer og

den fysioterapeutiske vurdering.

Patienten har som hovedregel samme fysioterapeut under indlæggelsesforløbet.

Kompetenceniveau:

Fysioterapeuterne skal have kompetence sv.t. til niveau 2, hvis fysioterapeutens

kompetencer er svarene til niveau 1, skal undersøgelse/ behandling foretages i

samråd / sparring med fysioterapeut på niveau 2. Udvikling og implementering af

ny viden samt nye kliniske metoder kræver, at der ligeledes er tilknyttet en fysiote-

rapeut med kompetenceniveau 3 til Terapiafdelingen (ref.12)

Kompetenceniveau 1.

Den nyansatte medarbejder der evt. også er nyuddannet, eller er ny i forhold til

arbejdsområdet.

Kompetenceniveau 2.

Den rutinerede / kompetente medarbejder, der har erhvervet erfaring inden for

arbejdsområdet. Man kan være på dette niveau resten af arbejdslivet.

Kompetenceniveau 3.

Den faglige ressourceperson / den specialeansvarlige, der gennem videreuddan-

nelse, projekter, kvalitetsudvikling o.a. har opnået særlige kompetencer inden for et

fagligt speciale.

SIDE �2


Indikatorer:

90 % af indlagte patienter med akut forværring af KOL funktionsscreenes af

Fysio-/ergoterapeut. Funktionskategori 1, 2 og 3 (ref. 9)

90 % af indlagte patienter med forværring af KOL får tilbudt/udarbejdet en genop-

træningsplan, hvis de har behov for videre behandling/træning i primærsektoren

efter udskrivelsen.

Implementering af denne kliniske retningslinjes anbefalinger samt grad af målop-

fyldelse i forhold til indikatorer, monitoreres ved intern audit på 5 patientforløb ud

fra fysioterapeuters dokumentation i EPJ.

Der afholdes audit én gang om året. Audit patienter vælges ud fra først indlagte

patient med akut forværring i KOL i jan, februar, marts, april og maj måned.

Søgeord:

KOL, COLD, COPD, lungefysioterapi, PEP, (physiotherapy and COPD), asthma,

pneumoni, respiration, AGREE-collaboration.


Den kliniske retningslinje har opnået AGREE-godkendelse, september 2006:

Marianne Lindahl Åse Skytte

Fysioterapeut MPH Fysioterapeut MPH

CVU-syd Næstved Holstebro sygehus

Afprøvet på målgruppen:

Den kliniske retningslinje er ikke systematisk afprøvet på målgruppen, men anbefa-

lingerne følger i hovedtræk gældende praksis på Horsens/Brædstrup sygehuse og

Fredericia/Kolding sygehuse.

Retningslinjen er efter AGREE-godkendelsen gennemlæst og kommenteret af 2

patienter med diagnosen KOL under indlæggelse i lungemedicinsk afdeling (M4

vest) på Fredericia sygehus.

SIDE ��


Litteratursøgning er foretaget i: Bibliotek.dk, Artikeldatabasen, www.fysio.dk, Pub-

Med, Cochrane, SweMed, Pedro, http://goldcopd.com.

1. Fysioterapiafsnit, Frederiksberg hospital: Kliniske retningslinjer for fysioterapi

til patienter med Kronisk Obstruktiv lungelidelse (2003) review på eviden-

styngde i forhold til 250 studier, heraf 70 artikler svarende til metaanalyser,

randomiserede klinisk kontrollerede studier og reviews.

2. Klarlund Bente 2003: Træningshåndbogen.

3. Ingwersen Ulla, Andersen Jens B: Lungefysioterapi, Munksgaard (1992)

4. Hough Alexandra, Chapman & Hall (2001): Physiotherapy in respiratory Care,

Third Edition.

5. Globalt initiativ for kronisk obstruktiv lungesygdom: www.goldcopd.dk

6. Amtsrådsforeningen m.fl. (2003): Patientens møde med sundhedsvæsenet.

7. Vejle Amt (2001): Samarbejdsaftaler vedr. træning og træningsplaner (ICF).

8. ICF-klassifikation, Sundhedsstyrelse - dansk oversættelse.

9. Vejle Amt (2004): Retningslinjer for screening af nyindlagte medicinske patien-

ter.

10. Vejle amt (2005): Kliniske retningslinjer på sygehusene i Vejle Amt.

11. AGREE-collaboration (2001): Vurdering af kliniske retningslinjer. www.agreecol-

laboration.com.

12. Danske Fysioterapeuter (2003): Kompetence- og kompetenceudvikling i fysio-

terapi på sygehuse.

13. Rikli RE, Jones CJ, dansk bearbejdning Nina Beyer (2004): Senior Fitness Test.

FADL’s Forlag.

14. Singh SJ, Morgan MD mf. (1992): Shuttle Walking Test

15. Terapiafdelingen Fredericia/Kolding sygehus (2006): Eksempel på klinisk ret-

ningslinje for hjemmebesøg.

16. Programledelse for KOL: KOL-skole.

Se også KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med

akut forværring af KOL samt program for forebyggelse af indlæggelse, og ambulant

behandling. www.kol-programledelse.dk

ANSVARLIGE

Udarbejdet af:

KOL-Programledelsen, herunder

Afdelingsfysioterapeut Anne Mette Dalgaard, Fredericia og Kolding Sygehuse,

november 2006.

SIDE ��

Nr. 1�: Checkliste til fysioterapeutisk undersøgelse af KOL-patienter

Patienten undersøges i forskellige udgangsstillinger.

Dato Kliniske områder Vurderes /resultater Initialer

Respiration:

Frekvens: Oftest takypnø

Dyspnø: Funktions -, tale eller hviledyspnø

Hoste: Produktiv eller uproduktiv

Hørlig, mærkbar sekretraslen

Type: Højcostal, abdominal, lateral basal,

paradoks, forceret ekspiration

Udbredelse: Ingen bevægelse af abdomen,

nederste costae bevæges ikke

opad/udad.

Øverste del af thorax hæves, skuldre

løftes

Rytme Noget længere exp, end insp, evt.

forceret

Dybde/kraft: Kan pt. Pursed lip breathing og

stødeteknik?

Holdning: Kyfoserende, eleverede skuldre

Vurdering af farver: Cyanose på læber, negle eller ører

Expectorat:

Mængde farve, konsistens Purulent, skummende, blodtilblan-

det

Bevidsthedsniveau: Vågen, klar, sløv, sovende

Grad af selvhjulpethed:

Habituel- og aktuel funktionsevne Ex. helt selvhjulpen i forbindelse

med ADL - afhængig af person-

hjælp/ hjælpemidler

Gangfunktion

Mental tilstand:

Sindstilstand: Ex. angst, nervøsitet

Forståelse: Ex. Konfusion

SIDE ��

Nr. 1�: Checkliste for fysioterapeutisk vejledning og behandling af KOL-patienter på Visitationsafsnit

Dato Handlinger Initialer

PLB afprøves – PLB benyttes ved dyspnø

Afprøvning af dyb og rolig respiration

Afprøvning af hvilestillinger

Afprøvning af PEP-behandling ved brug af maske, fløjte (10cm. H20 tilstræ-

bes)

Afprøvning af stødning og hosteteknik

Afprøvning af mobilisering – evt. med SAT-måler. Ved værdi under 92%

anvendes ilttilskud ( men det forekommer meget sjældent)

Instruktion i thoraxmobiliserende og indirekte respirationsøvelser

Inden udskrivelse udleveres og gennemgås KOL-træningsplan

Inden udskrivelse vurderes tværfagligt og i samarbejde med patienten, om

der er indikation for KOL-skole.

SIDE �6

Nr. 1�: Checkliste til lungefysioterapi, fysisk træning og vejledning til patienter med KOL på sengeafsnit

Dato Handlinger Initialer

PLB benyttes ved dyspnø

Hjælp til PEP-behandling, evt. vejledning til plejepersonale i opfølgende

PEP-behandling

Hjælp til sekretløsning ved støde- hosteteknik

Sikre gode lejringer og hvilestillinger i forskellige udgangsstillinger

Mobilisering af pt. og evt. vejledning til plejepersonale

Når patienten er klinisk stabil og i optimal medicinsk behandling, samt moti-

veret for det, iværksættes tiltagende fysisk træning, primært som udholden-

hedstræning, f.eks. gangdistancetræning, cykeltræning, trappetræning (Borg

16 -17)

Instruktion i øvelser, som patienten anbefales at selvtræne videre med

under indlæggelsen og efter udskrivelsen

Eventuel instruktion i afspænding som hjælp ved håndtering af angst

Inden udskrivelse vurderes tværfagligt og i samarbejde med pt. og evt.

pårørende. om der er behov for hjemmebesøg

Inden udskrivelse vurderes tværfagligt og i samarbejde med pt. og evt.

pårørende, om der er indikation for KOL-skole.

Inden udskrivelse udleveres og gennemgås KOL-træningsplan

Inden udskrivelse vurderes tværfagligt og i samarbejde med pt. og evt. på-

rørende, om der skal henvises til videre træning i kommunalt regi. Det skal i

så fald fremgå af træningsplanen

Testresultater: Patientens fysiske formåen:

Valg af test:

Ved indlæggelse:

Ved udskrivelse:

SIDE �7

Nr. 16: Kliniske retningslinjer for ergoterapi for patienter med akut forværring af KOL

Målgruppe:

Ergoterapeuter og andet sundhedsfagligt personale.

Formål:

• at afdækkede fremmende og hæmmende faktorer i forhold til pt.s aktuelle og

habituelle funktionsevne og funktionsevnenedsættelse på kropsniveau, aktivi-

tetsniveau og deltagelsesniveau (ICF-klacifikation)

• iværksættelse af ergoterapeutisk træning, med fokus på kropsniveau således at

patienten så vidt muligt kan genoptage sædvanlige aktiviteter og deltagelse

efter udskrivelse, Jvf. Samarbejdsaftale om opgavefordeling mellem sygehuse og

kommuner i Vejle Amt

• at patienten genoptager flest mulige ADL-aktiviteter i sin hverdag

• at styrke patientens egenomsorg i ADL-aktiviteter

• at lette udskrivelsen til eget hjem, ved vurdering af behov for hjælpemidler, boli-

gændringer eller assistance til praktiske gøremål

• Udgangspunkt for vurdering af behov for hjemmebesøg

Patientgruppe:

Patienter indlagt med forværring i KOL på Medicinsk Afdeling.


Den kliniske retningslinje indgår Vejle Amts KOL-Programledelsen Program af pa-

tienter indlagt med akut forværring af KOL.

FREMGANGSMÅDE

Fremgangsmåde:

Ergo-/fysioterapeut foretager screening af alle nyindlagte patienter på medicinsk

afdeling med henblik på at vurdere patientens behov for terapeutisk intervention

under indlæggelse. Vurdering af behov for ergo-/fysioterapi dokumenteres ved

lægehenvisning i pt. journal, jf. intervention ifølge KOL-program.

Ergoterapeutisk undersøgelse

Den ergoterapeutiske undersøgelse og første træning kan være sammenfaldende.

ADL-undersøgelse og samtale med patienten danner grundlag for en ADL-vurde-

ring.

Der indhentes journaloplysninger EPJ, sundhedsbog og konference med det tvær-

faglige team:

• Almen tilstand.

• Objektive kliniske fund, herunder temperatur, blodtryk, saturation, røntgenbe-

skrivelser, lungefunktionsundersøgelser.

• Påbegyndt medicinsk behandling.

• Tidligere indlæggelser herunder anden alvorlig sygdom eller funktionsevnened-

sættelse.

• ADL- oplysninger, aktuel og habituel, herunder kontakt til primærsektor.

SIDE �8

Undersøgelsen i forbindelse med ADL-vurderingen indeholder:

• ADL-observationer, herunder pt.’s evne til at håndtere åndenød i pressede

situationer og anvende lærte vejrtrækningsteknikker, pauser og planlægning af

aktiviteten.

• Aktivitetsanalyse, herunder graduering af aktivitet i for hold til pt. s nuværende

funktionsevne.

• Objektive kliniske fund - der kan benyttes saturations måler og/eller scoring på

MRC-scala, under aktivitet.

• Iltbehandling under aktivitet vurderes i samråd med læge, der anvendes satura-

tionsmåler.

• Pt. egne oplevelser af aktivitetsudførelse.

• Pt. egen oplevelse af nuværende livssituation og mestring af hverdagen med

kronisk sygdom.

• Socialt netværk, kontakt til primærsektor.

• Brug af hjælpemidler.

• Boligforhold.

Det anbefales at anvende evidensbaserede undersøgelsesredskaber hvilket om-

fatter:

På Horsens Brædstrup anvendes Ergoterapijournalen på basis af OPPM som do-

kumentation for undersøgelse og målsætning(2). Øvrige sygehuse anvendes best

practice i forhold til dokumentation af undersøgelse

ADL- Taxonomi , COPM, AMPS ( 2,3,4,6)

ADL-Taxonomien anbefales som redskab for indsamling af ADL-oplysninger med

henblik på vurdering behov for hjælpeforanstaltninger

COPM anbefales anvendt til de patienter der vurderes at have et særligt behov for

at få systematiseret de problemområder de finder væsentlige i hverdagen og som

ikke under øvrig ADL undersøgelse kan afdækkes.

AMPS anvendes hvis der er specielt behov for at pt. skal vurderes i forhold til aktivi-

tets-udførelsens tempo og energi, samt vurdering af vægtning af fysisk og psykisk

energi.

Ergoterapeutisk behandling og genoptræning

Den ergoterapeutiske træning i akutforløbet tager sigte på at styrke patientens

funktionsevne på kropsniveau, hvor målsætningen for træningen altid vil være re-

lateret til aktivitetsniveau eller deltagelsesniveau. Eks. At patienten i løbet af 3 dage

vil have bedret sin respiration, således at han kan klare øvre hygiejne.

Som udgangspunkt for den ergoterapeutiske intervention fastlægges i samarbejde

med patienten kortsigtede og langsigtede mål for træningen. Træningen tilrette-

lægges som en blanding af ADL-træning og afprøvning af hjælpemidler. Alle typer

af aktiviteter kan vælges, men hyppigt vil det være indenfor områderne af:

• Personlig hygiejne

• Påklædning

• Forflytninger

SIDE �9

ADL-træning:

ADL-træningen foregår primært som en del af arbejdet på afdelingen og vil ofte

være i forbindelse med bad/påklædning, som er et af de problematiske områder for

denne patientgruppe.

ADL-træningen tager sigte på at styrke pt. i aktivitetsudførelsen udfra følgende

principper:

• Planlægning og prioritering af aktivitet og aktivitetsudførelse.

• Hensigtsmæssige stillinger under aktivitet.

• Placering af hjælperedskaber under aktivitet.

• Håndtering af åndenød, herunder pauser.

• Anvendelse af vejrtrækningsteknikker.

• Anvendelse af kompenserende tiltag, eks. Hjælpemidler.

• Indarbejde aktiviteter i hverdagen på en for pt. hensigtsmæssig måde.

Tværfaglig/tværsektorielt samarbejde

• Løbende tværfagligt samarbejde med læge, plejepersonale og fysioterapeut.

• Deltagelse i tværfaglige team konferencer.

• Formidling af patientens mål og prioritering heraf.

• Deltagelse i fremtidsmøder.

• Vurdering af behov for hjemmebesøg, jf. procedure for hjemmebesøg.

• Vurdering af behov for genoptræningsplan jf. lov om genoptræningsplaner.

• Vurdering af behov for kontakt til primærsektor, for opfølgning i primærsektor

og sikring af kontinuitet mellem sektorer.

Dokumentation

Ergoterapeutiske undersøgelsesresultater og træning dokumenteres i EPJ

Dokumentation jvf. Checkliste for det tværfaglige team – kriterier for udskrivelse af

patienter med KOL

• Pt.’s funktionsevne vurderet.

• Behov for hjælpemidler vurderet.

• Pt. instrueret i relevante hjælpemidler.

• Mestring af åndenød i forbindelse med aktivitet – ny kolonne vi gerne skal have

med.

• Pt. har fået udleveret træningsplan og der er aftalt hvordan opfølgning skal

foregå.

SIDE �0


Indikatorer:

Dokumentation af patientforløb sker i form af checkliste for KOL-patienten jvf.

Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut forværring. Terapeutiske

ydelser dokumenteres ved SKS koder.

Dokumentation af målsætning i samarbejde med patienten: 80%

Pt. skal have vurderet behov for træningsplan: 80%

Pt. skal have genoptræningsplan: 80 % af de pt. der har behov have udarbejdet

genoptræningsplan.

Søgeord:

COPD, COPM, goal-setting, occupational Therapy, ADL, KOL, rehabilitation.

Evidenssøgning på baggrund af følgende databaser:

Pubmed., Google, OT-seeker,

Der er fundet materiale i følgende Journals:

Chest Journal, USA, British Journal of occupational Therapy, Canadian Journal of

Occupational Therapy, Scandinavian Journal of Occupational Therapy

Denne kliniske retningslinje er udarbejdet i aktuelle organisation, da der ikke fore-

ligger nationale retningslinjer for ergoterapi og kol-patienten.

Udarbejdelsen er sket som del af arbejdet i Programledelsen Vejle Amt, Behandling

og Rehabilitering af patienter med KOL.

Den kliniske retningslinje har indgået på Medicinsk afdeling Horsens Sygehus i år

2006.

Denne kliniske retningslinje bygger på evidensbaserede undersøgelsesredskaber i

forhold til kroniske patienter og best practice i forhold til Kol-patienten.

Kriterier for udvælgelse af evidens er foretaget udfra størst mulig evidens , ex COPM

evidensgrad B1, men grundet overvejelser for tidsperspektiv i et akutforløb er dette

undersøgelsesredskab tidskrævende. Derfor er der valgt evidensbaserede undersø-

gelsesredskaber som tilgodeser best practice.

Sundhedsmæssige bivirkninger: Fald i saturation under aktivitet, pt. monitoreres

derfor med saturationsmåler under aktivitet

Sundhedsmæssige fordele: Pt. oplever i praksis at få styrket sin mestrings evne i

forhold til håndtering af sygdommen i aktivitets situationer knyttet til hverdagen

Denne kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte.


Anbefalet med forbehold/ændringer.

Disse ændringer er i videst mulig omfang indarbejdet i denne reviderede udgave.

SIDE �1


1. Globalt initiativ for kronisk obstruktiv lungesygdom. www.goldcopd.dk

2. ”Fremme af menneskelig aktivitet. Ergoterapi i et canadisk perspektiv” Towns-

end et al. Dansk oversættelse 2002.

3. Sewell L, et al. “Can individualized rehabilitation improve functional indepen-

dence in elderly patients with COPD? 2005. ChestJournal. Org.

4. Sewell L, Singh SJ, “The Canadian Occupational Performance Measure; is it

reliable measure in clients with chronic obstructive pulmonary disease? British

Journal of Occupational Therapy 2001; 64(6); 305-310.

5. ”Kronisk sygdom Patient, sundhedsvæsen og samfund, forudsætninger for det

gode forløb” Sundhedsstyrelsen 2005. www.sst.dk

6. ”Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. Fakta, defini-

tioner og anbefalinger”. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. 2004.

7. ”Patienter med akut forværring af KOL. Det hensigtsmæssige patientforløb”

Horsens og Brædstrup sygehuse 2004.

8. ICF- klassifikation Sundhedsstyrelse, dansk oversættelse

ANSVARLIGE

Udarbejdet af:

Udarbejdelse er forestået af Ergoterapeut Ellen Hausted Laugesen

Gennemlæst under udarbejdelsen af Maggie Høegh OTR/L

Gennemgået og fagligt godkendt af:

Lungemediciner Tina Brandt Sørensen

Gennemlæst af Overlæge Torben Riis

Agree scoring foretaget af 2 eksterne ergoterapeuter

Gennemlæst i forbindelse med høringsrunde

Revideret af:

Ergoterapeut Ellen Hausted Laugesen

Ansvarlig for revidering:

Formand for kvalitetsteam i Terapiafdelingen

Horsens- Brædstrup sygehus

Godkendt af afdelingsledelsen:

Lene Bastrup Lange

Dato for revidering:

1.11.2007

Afdeling:

Terapiafdelingen Horsens - Brædstrup Sygehus

SIDE �2

Hvilke patienter kan tilbydes kontinuerlig iltbehandling?

• Patienter med kroniske lungesygdomme.

• Patienter med tidsbegrænsede lungesygdomme f.eks. lungecancer eller neuro-

logiske sygdomme f.eks. amyotrofisk lateralsklerose.

• Patienter med Hortons hovedpine.

Formål:

• at bedre langtidsoverlevelsen og livskvaliteten, og ikke, som patienter nogle

gange tror, til lejlighedsvis brug ved åndenød.

Forventet effekt af iltbehandling:

• Øget overlevelse.

• Forlænget levetid (næsten fordobling i forhold til ingen iltbehandling.)

• Lille fald i pulmonaltrykket.

• Fald i Hgb og hæmatokrit.

• Forbedringer i psykomotoriske færdigheder.

• Bedre søvn, mindre træthed og øget livskvalitet.

• Øgning i O2 partialtryk på mindst 5 mm Hg. Værdier over 70 mm Hg giver ikke

større effekt.

• Færre indlæggelser.

Hvilke patienter skal udredes?

• Akut indlagte patienter med lungesygdomme, for hvem der kan være indikation

for kontinuerlig ilt-behandling i hjemmet.

• Patienter med kronisk lungesygdom henvist af praktiserende læge, af andre eller

egen afdeling.

Udredning:

• Hæmoglobin, hæmatokrit, CRP, leukocytter, Na, K, creatinin.

• EKG.

• Ryger, ikke-ryger, eks-ryger.

• Spirometri: kun med reversibilitet 1. gang.

• Røntgen af thorax.

• Gastal i stabil fase med og uden ilttilførsel inklusiv måling af kulmonoxid.

• Funktionsniveau.

• MRC.

Kriterier:

• PaO2 < 55 mmHg i stabil fase ved gentagne måling.

• PaO2 < 60 mmHg i stabil fase ved gentagen måling og samtidig cor pulmonale,

hjerteinsufficiens eller EVF > 0,55.

• Ilttensionen skal under iltbehandling stige mindst 5 mm Hg, men der er ingen

evidens for større effekt ved værdier højere end 70.

• Der må ikke være betydende stigning i PaCO2 tensionen.

• Patientens medicinske behandling skal være optimal og ajourført.

• Patienten bør være røgfri ved behandlingens start.

• Behandlingen bør gives mindst 15 timer i døgnet, gerne 24.

Nr. 17: Vejledning til oxygen behandling i eget hjem

SIDE ��

• Patienten bør tidligst vurderes 6 uger efter akut exacerbation, helst med 2

målinger af PaO2/PaCO

2.

Udstyr til levering af ilt:

Der findes forskelligt udstyr til levering af ilt

• Koncentrator

Koncentratorer koncentrerer atmosfærisk luft til 90-98% ilt. Der findes forskellige

koncentratorer med forskelligt støjniveau og maximalt flow. Koncentratorer kræver

strømtilslutning, amtet betaler elregningen. En koncentrator er en kasse på hjul, og

derfor kan den flyttes indenfor eller rundt i eget hjem og med lidt besvær medta-

ges andet steds. Patienten udstyres med en slange, der ikke må være længere end

15 meter. Der findes også bærbare koncentratorer, der kan tilsluttes enhver strøm-

kilde, men som kun kører 50 min. på batteri.

• Flydende ilt

Flydende ilt er 100% frossent (-183oC) ilt, som fylder meget mindre end luftformig

ilt, og derfor tillader en meget stor grad af bevægelsesfrihed, afhængig af iltdosis.

Flydende ilt er støjfri, og kræver ingen strømtilslutning. Freelox er en relativ stor

beholder med 32 l flydende ilt (vægt 3,3 kg), hvorfra der er mulighed for selv at

påfylde en mindre bærbar enhed. Helios er en mindre beholder med 0,3 l flydende

ilt (vægt 1,5 kg)

• Iltflasker

Letvægtsflasker leveres i flere størrelser (2 og 5 liter), oftest udskrives 2 liters flasker.

De rækker kun få timer, afhængig af iltdosis. Hvis man har koncentrator kan man

uden ekstra beregning låne flasker til 4 døgn/måned samt til en uges ferie om året.

• Iltsparer

Iltsparere er envejsventiler, som sparer ilt under expirationen. Der findes 2 forskel-

lige typer, som kan bruges til både luftformig og flydende ilt. Optimox spareventil

giver et metallisk klik ved inspiration. Iltsparere kan ikke bruges under søvn.

Iltsygeplejerske eller læge vurderer hvilket udstyr der skal udleveres.

Gennemførelse:

• Alle overvejelser om behandling med ilt i eget hjem drøftes med patient, pårø-

rende, læge og sygeplejerske.

• Mindst en ressourceperson (f.eks. familiemedlem og/eller repræsentant fra hjem-

meplejen) bør kende apparaturet og være i stand til at hjælpe patienten. Perso-

nen oplæres i hjemmet af iltsygeplejerske og/eller iltinstruktør fra iltleverandør.

Bestillingsprocedure

• Apparaturet bestilles hos og leveres af iltleverandøren.

• Rekvisitionssedlen skal underskrives af overlæge. Kopi lægges i journal

• Rekvisitionssedlen sendes til iltleverandøren.

SIDE ��

Opfølgning

• Opfølgning i hjemmet af iltsygeplejerske evt. allerede 1-2 uger efter

udskrivelsen.

• Iltbehandlingen bør kontrolleres hver 3 - 6. måned, eller efter behov enten i

lungemedicinsk ambulatorium eller af iltsygeplejerske.

Iltsygeplejerskens opgaver i hjemmet

• Kontrollere iltsaturation med og uden ilt.

• Observere gener hos iltbrugeren fra ører og næse.

• Kontrollere inhalationsteknik.

• Observere ernæringstilstand.

• Opfordre til tiltag, der bryder den sociale isolation og inaktivitet.

• Opfordre og/eller etablere fysioterapi/træning i og udenfor hjemmet.

• Arrangere anskaffelse af diverse hjælpemidler.

• Vurdere behovet for andet og ekstra iltudstyr.

• Ved opstart af ny medicin eller ordinationsændringer konfererer iltsygeplejer-

sken med læge.

• Etablere kontakt til primær sektor mhp at tilgodese behov for hjælp og støtte.

• Være behjælpelig med bestilling af ilt ved rejseaktivitet.

Bilkørsel:

• Når der er indikation for iltbehandling i hjemmet (dvs pO2 < 55 mmHg), skal

patienten anvende transportabel ilt ved bilkørsel.

• Der gives mundtlig og skriftlig information om dette.

• Forsvarlig bilkørsel forudsætter at pO2 stiger til > 55 mmHg.

• Patienten informeres om ikke at køre bil og at kontakte Motorkontoret,

hvis pO2 ikke kan bringes til at stige > 55 mmHg.

• Såfremt lægen erfarer, at der er forhold vedrørende patientens hy-poxi og

bilkørsel, som må anses for at være ufor-svarlige, er lægen forpligtiget til at rette

henvendelse til Embedslægen ifølge Lægelovens paragraf 12.

Forhold ved rejser:

Det er muligt at få iltbehandling i alle lande i EU uden at betale ekstra for det.

Sygehuset, eller pt. selv skal aftale behandlingen på rejsemålet med det lokale

lands sygehus. I enkelte tilfælde kan landet pga. kapacitetsproblemer ikke tilbyde

behandlingen, og så må patienten selv købe ilt via iltleverandøren. Patienten kan

normalt ikke medbringe egen ilt i flyveren, og skal oftest betale flyselskabet for

iltbehandling i flyet.

Udenfor EU må patienten selv betale for iltbehandling på rejsemålet.

SIDE ��

Gode råd til patienten:

• Planlæg rejsen i god tid, mindst 1 år før.

• Tal med dit sygehus om proceduren.

• I tvivlstilfælde kontakt Inge Stoltz i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. På hjem-

mesiden www.im.dk står beskrevet hvilke rettigheder, der er i de forskellige

lande.

• Tal med flyselskabet om iltbehandling under rejsen og undersøg, om andre

flyselskaber til destinationen tilbyder gratis ilt.

• Hvis der er brug for ilt på rejsemålet, så tal med iltleverandøren, om de leverer i

det område, patienten skal på ferie i.

• Patienten bør ikke lave købsaftale med iltleverandøren, før der er talt med syge-

hus/ Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

• Kontakt sygesikringen/Europæi-ske Rejseforsikring i god tid inden rejsen

• Under flyvning, skal der gives 1-2 l/min mere ilt end i hjemmet.

Udarbejdet af KOL-Programledelsen

herunder 1. Reservelæge, speciallæge i intern medicin, ph.d. Elisabeth Bendstrup,

lungesygeplejerskerne Bente Grøn, Karen Marie Brøste og Overlæge, speciallæge i

lungemedicin og intern medicin Tina Brandt Sørensen.

Referencer:

Iltbehandling i hjemmet, Dansk lungemedicinsk Selskabs kliniske retningslinjer.

SIDE �6

Nr. 18: Vejledning for sygehusbaserede Lungeskoler/KOL-skoler

Definition:

Lungerehabilitering/KOL skoler er en vigtig del af behandlingen af KOL. Rehabilite-

ring defineres af American Thoracic Society som ”et multidisciplinært program for

patienter med kroniske respirationsproblemer”. Der er evidens for, at rehabilitering

har positiv effekt på patienternes fysiske formåen, fornemmelse af åndenød, livs-

kvalitet og mestring af sygdommen. Formålet er at deltagerne opnår så høj en grad

af funktion og livskvalitet som muligt.

Lungeskoler i sygehusregi tilbydes som hovedregel kun til patienter med svær og

meget svær KOL, og oftest kun en gang til hver patient. I enkelte tilfælde kan pa-

tienten genhenvises, f.eks. ved nyt funktionstab i forbindelse med ny exacerbation.

Patienter med let og moderat KOL kan tilbydes rehabilitering i primærsektoren.

Lungeskole tilbydes til patienter med KOL, som i stabil fase har åndenød, der hæm-

mer deres daglige aktiviteter (MRC ≥3). Patienternes medicinske behandling skal så

vidt mulig være optimal på henvisningstidspunktet, og de skal være motiverede og

indstillede på at komme hver gang.

Et rehabiliteringsforløb foregår over minimum 7 uger. Patienterne skal komme

to-tre gange om ugen til superviseret træning, undervisning og individuelle tiltag.

Derudover er det vigtigt at patienterne træner dagligt hjemme, og at den fysiske

træning fortsættes efter kursets afslutning.

Inklusionskriterier:

For at kunne deltage i lungeskolen skal følgende in- og eksklusionskriterier være

opfyldt:

• Kronisk lungesygdom med betydende åndenød (MRC-score ≥ 3.)

• Motiveret patient.

• Patienten skal kunne komme på gaden.

Eksklusionskriterier:

• Manglende motivation.

• Ustabil angina pectoris eller hæmodynamisk betydende aortastenose.

• Motorisk eller sensorisk sygdom som umuliggør træning.

• Svær demens.

• Dissemineret cancer.

Undersøgelser:

Det anbefales at vurdere patientens tilstand før og efter lungeskoleforløbet med

henblik på kvalitetssikring.

Patienterne kan vurderes med følgende undersøgelser:

• MRC-score.

• Lungefunktionstest.

• Samtale med rehabiliteringspersonalet for at klarlægge motivationsgraden for

tilbudet.

• Shuttle walk.

• Vurdering af livskvalitet, f.eks. med Sct. George Respiratory Questionnaire.

SIDE �7

• Borgskala for åndenød.

• Evt. vurdering af ”Activity of Daily Life”, ADL-score.

• Evt. vurdering af in - og ekspirationsmusklernes styrke samt underekstremiteter-

nes styrke.

• BMI. Patienter under 65 år, som har et BMI på 20 eller derunder og patienter over

65 år, som har et BMI på 24 eller derunder bør have ernæringsvejledning- og

tilskud allerede på henvisnings-tidspunktet.

Lungeskolens indhold:

Rehabilitering af lungesyge består af fysisk træning, undervisning, ernæringsvejled-

ning, ergoterapi m.m. Det er vigtigt at patienterne tilbydes et tværfagligt program,

hvor såvel fysioterapeuter, som sygeplejersker, læger, diætister/ernæringssygeple-

jersker og evt. ergoterapeuter deltager.

Lungerehabilitering omfatter:

• Fysisk træning.

• Lungefysioterapi.

• Undervisning i KOL.

• Undervisning i copingstrategier.

• Ernæringsvejledning.

• Psykosocial støtte.

• Medicinsk behandling.

• Ergoterapeutisk vejledning.

• Rygeafvænning.

Fysioterapeuten:

Den fysiske træning er den væsentligste del af rehabiliteringsprogrammet. For at

opnå en træningseffekt skal lungeskolen mindst strække sig over 7 uger, og der

skal være superviseret træning mindst to gange ugentligt. Det er vigtigt, at delta-

gerne også træner dagligt hjemme. Til det formål udstyres patienterne med stopur

og dagbog, hvor de registrerer den daglige hjemmetræning.

Intensiteten af den fysiske belastning skal vurderes individuelt i forhold til patien-

tens aktuelle kondition og i forhold til, om der er andre fysiske handicaps. Man an-

befaler oftest en træningsintensitet på 85 % af det individuelle maksimale kondital,

som beregnes ud fra Shuttle Walk testen. Træningen består af både siddende og

stående træning, kondicykling og trappegang, og er tilpasset den enkelte deltagers

formåen, Der undervises også i åndedræts- og hosteteknikker.

En træningssession vil typisk vare en til to timer hver gang, når alle forberedelser og

foranstaltninger tages i betragtning.

Lægen:

En optimal medicinsk behandling af patienter med KOL er en forudsætning for den

individuelle tilrettelæggelse af et rehabiliteringstilbud. Medikamentel behandling

er et vigtigt led i hele lungerehabiliteringsprogrammet. Behandlingen iværksættes

og kontrolleres enten af patientens praktiserende læge, eller af den behandlende

speciallæge.

SIDE �8

Undervisningen i KOL omfatter: Sygdomsforståelse og behandling, og kan vareta-

ges af både læge og sygeplejerske. Patientens pårørende bør tilbydes at deltage i

undervisningen.

Undervisningen omfatter:

• Anatomi og fysiologi.

• Årsager til KOL.

• Symptomer.

• Konsekvenser/komplikationer.

• Medicinsk behandling, virkning og bivirkning af medicinen.

• Non-farmakologisk behandling, bl.a. iltbehandling.

• Akutte exacerbationer/indlæggelser inkl. NIV/respiratorbehandling.

Sygeplejersken:

Sygeplejersken deltager i undervisningen, og kommer ind på:

• At leve med en kronisk sygdom.

• Ideer til at lette hverdagen.

• Pårørende.

• Korrekt anvendelse af medicinen, især inhalationsteknik- og evne.

• Hjælpemidler, rengøring, vedligeholdelse og opbevaring.

• Evt. kan en tidligere patient fortælle om sine erfaringer.

I undervisningen bruges videofilm, overheads, lungedagbog, pjecer og individuel

rådgivning. Derudover kan man udlevere en personlig mappe med pjecer og lit-

teratur samt papir til evt. optegnelser under kurset.

Diætisten/ernæringssygeplejersken:

Undervisningen kan holdes som gruppeundervisning og som individuel rådgiv-

ning. Alle lungeskoledeltagere får bestemt BMI.

Undervisningen bygger på viden om, at mange med kronisk lungesygdom enten er

undervægtige eller overvægtige. Underernæringen er oftest mest udtalt, når man

er svært lungesyg. Underernæringen er forbundet med tab af lungefunktion og en

øget risiko for livstruende komplikationer.

Overvægt giver flere symptomer fra lungesygdommen, alvorlige påvirkninger af

hjerte og kredsløb, led og stofskifte, obstruktiv søvnapnø, og gør det vanskeligt at

dyrke motion.

Undervisningen bør indeholde viden om:

• Ernæring.

• Problemer med spisning i forbindelse med manglende iltoptag under

måltiderne.

• Kost- og måltidstilrettelæggelse.

• Hvordan man tager på eller taber sig på den gode måde.

• Tilstrækkelig energitilførsel, når man har en lungelidelse.

Der bør være særlig opmærksomhed på patienter med KOL, der deltager i lunge-

skolen, så disse sikres et tilstrækkeligt kalorie- og proteinindtagelse under træ-

ningsforløbet.

SIDE �9

Ergoterapeuten;

Patienter med KOL har ofte massive problemer i forhold til at få hverdagen til at

fungere, dette kendetegnes ved at de gradvis indskrænkes i deres aktivitetsud-

foldelse i hverdagen. Med udgangspunkt i mestring af de daglige aktiviteter vil

ergoterapeutens undervisning omfatte:

• Planlægning af hverdagen

• Prioritering af aktiviteter

• Fokusering på enkelt aktiviteter, der kan skabe tilfredsstillelse for patienten

• Hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

• Anvendelse af vejrtrækningsteknikker under aktivitet.

• Indarbejdelse af pauser, herunder energibesparende metoder.

• Anvendelse af kompenserende tiltag.

• Hjælpemidler.

• Behov for hjælp og støtte i hverdagen.

• Indarbejde aktiviteter i dagligdagen.

Til brug ved undervisning inddrages patienternes egne oplevelser i hverdagen. Der

fokuseres på døgnrytme, gennemgang af enkelte hverdagsaktiviteter og betydnin-

gen i forhold til personlig integritet, bevidste prioriteringer af hverdagsaktiviteter

og den betydningsfulde aktivitet. Der forevises enkelte hjælpemidler.

Rygestopinstruktøren:

Ophør med rygning er den enkeltfaktor, som har størst betydning for en bedre

prognose af KOL. KOL patienter, som er rygere, bør derfor motiveres til at ophøre

med rygning. Selve støtten til rygeophør kan gennemføres inden for de etablerede

rygeafvænningstilbud med de medarbejdere, der er uddannede som rygestop-

instruktører. Undervisningen kan foregå dels som gruppeundervisning, dels som

individuel vejledning. Rygestopinstruktion kan både være en del af lungeskolen, og

et selvstændigt tilbud.

Psykosocial støtte:

Angst og depression er kendte følgetilstande ved kronisk, livstruende sygdom. Kro-

nisk nedsat lungefunktion med åndenød kan give angst for symptomerne og des-

uden en ubestemmelig, kronisk angst. Et lungerehabiliteringsprogram bør derfor

indeholde mulighed for at henvise til afklaring og behandling af psykiske lidelser.

Den svært nedsatte lungefunktion, kronisk træthed og åndenød kan medføre social

isolation. Patienterne har svært ved at bevæge sig uden for hjemmet, mens familie

og venner kan have svært ved at acceptere og tackle den syge.

Målet er at tilrette de psykosociale forhold til det bedst mulige opnåelige i det

enkelte tilfælde og give en lindrende/helbredende behandling for angst og depres-

sive tilstande.

SIDE 60

Referencer:

1. Praktisk vejledning i fysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lugesyg-

dom (KOL). P. Lange, E. Brøndum. K. Phanareth, T. Ringbæk. Dansk Lungemedicinsk

Selskab.

2. ”Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom, fakta, defini-

tioner og anbefalinger” Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark

Udarbejdet af KOL-Programledelsen, herunder:

Lungemedicinsk sygeplejerske Bente Grøn; 1. reservelæge, speciallæge i intern

medicin, ph.d. Elisabeth Bendstrup og overlæge, speciallæge i intern medicin og

nefrologi Gudrun Kjær Steffensen.

SIDE 61

Nr. 19: Vejledning for henvisning til Livsstilscentret, Horsens og Brædstrup Sygehus

På Brædstrup Sygehus, Livsstilscentret, tilbydes forløb med internat for KOL-patien-

ter og deres pårørende. Der er tale om en indlæggelse.

Behandlingen består af undervisning og praktisk træning.

Undervisningen foregår i hold .

Patienter kan henvises til ophold på Livsstilscentret fra sygehus, praktiserende

speciallæge eller egen læge.

Henvisningskriterier:

Livsstilscentret modtager patienter med komplekse problemstillinger i forhold til

håndtering af livsstilsrelaterede helbredsproblemer.

Patientens problemstilling er kompleks, når

• patientens handlekompetence og evne til at mestre sygdommen er

utilstrækkelig

• patientens sociale forhold er komplicerede

• konsekvensen af ovenstående kan give helbredsmæssige komplikationer i form

af forværring af sygdommen eller tilstødende sygdomme.

Patienterne skal inden indlæggelse på Livsstilscentret være lægeligt udredte og

traditionelt behandlede.

Patienternes grad af handlekompetence er lav

Det er graden af kompleksitet og patientens handlekompetence og mestringsevne,

der er udgangspunktet for den sundhedsfaglige vurdering af, hvornår patienten

kan have gavn af ophold på Livsstilscentret frem for behandling hos egen læge, i

kommunen eller ved egen hjælp.

Det skal understreges, at der ikke tages udgangspunkt i sygdommens sværheds-

grad. Der kan altså være tale om at sygdomsgraden er såvel let, moderat som svær,

mens patientens handlekompetence bør være lav.

Livsstilscentret kan således være et relevant tilbud til de patienter, der har udtømt

mulighederne for at få gavn af de tilbud, den praktiserende læge i øvrigt kan hen-

vise til.

SIDE 62

Kontaktsygeplejerske:

Kontaktsygeplejersken udleverer sit visitkort til patienten og sikrer sig, at patienten

ved, hvad dette indebærer.

Kontaktsygeplejerskeren har det overordnede ansvar for, at plejeforløbet er så hen-

sigtsmæssigt som muligt under indlæggelsen.

Han/hun sikrer koordinationen til andre faggrupper, medlemmer af teamet og

til hjemmeplejen. Patienten møder andre medlemmer af plejepersonalet under

indlæggelsen.

Patient og pårørende kan henvende sig til kontaktsygeplejersken.

Kontaktsygeplejerskeren deltager altid i indlæggelses- og udskrivelsessamtalen

Det sikres ved udskrivelse, at patienten får visitkortet med sig.

På kortet står det telefonnummer patient eller pårørende kan bruge, hvis de har

behov for at tale med kontaktsygeplejersken efter udskrivelsen. Patienten kan

kontakte kontaktsygeplejersken vedrørende spørgsmål, der omhandler det forløb

patienten netop har gennemgået.

Øvrige spørgsmål skal rettes til patientens praktiserende læge.

Forløbsansvarlig læge/ kontaktlæge:

Den forløbsansvarlige læge har det overordnede ansvar for at patientens undersø-

gelses- og behandlingsforløb er så hensigtsmæssig som muligt, både før, under og

efter en indlæggelse eller igennem et ambulant forløb.

Det er ikke nødvendigvis den eneste læge, der involveres i patientens forløb, men

det er den læge, der skal sikre at koordinationen til hver en tid er i orden mellem

flere instanser - f.eks. til andre afdelinger og sygehuse.

Den forløbsansvarlige læge er den, der informerer patienten og de pårørende om

væsentlige forhold vedrørende behandlingen og varetager den ambulante opfølg-

ning.

Ved udskrivelsen får patienten den forløbsansvarlige læges visitkort med hjem.

På kortet står det telefonnummer patient eller pårørende kan bruge, hvis de har

behov for at tale med den forløbsansvarlige læge efter udskrivelsen.

Patienten kan kontakte den forløbsansvarlige læge vedrørende spørgsmål, der

omhandler det forløb patienten netop har gennemgået.

Øvrige spørgsmål skal rettes til patientens praktiserende læge.

Nr.20: Vejledning til en kontaktsygeplejerskes og forløbsansvarlig læges opgaver

SIDE 6�

Hvornår er det hensigtsmæssigt at tilknytte en case manager?

Det anbefales, at nogle patienter med svær og meget svær KOL efter en individuel

vurdering kan tilknyttes en case manager og at patienten følges ambulant i hospi-

talsregi.

Kriterier for tilknytning af case manager:

• Sygdommens kompleksitet gør det vanskeligt for den praktiserende læge at

varetage behandlingen

• Patientens grad af mestringsevne er lav

• Patientens funktionsniveau er lavt

• Patientens grad af socialt netværk og patientens psykosociale forhold i øvrigt

indikerer behov for en mere intensiv, tværfaglig sygehusbaseret støtte.

• Patienten vil ofte være over 65 år

• Patienten har udover KOL også andre kroniske eller tilstødende lidelser.

• Patienten vil typisk have haft flere akutte indlæggelsesforløb inden for de sidste

2 år.

Hovedopgaven er, i samarbejde med patienten og ud fra patientens behov at koor-

dinere tværfaglig og tværsektoriel behandling og rehabilitering, samt sikre opfølg-

ning og justering af initiativerne.

En case managers funktion:

Case manageren skal sammen med det tværfaglige lungeteam og øvrigt sund-

hedspersonale understøtte patientens mulighed for selv at mestre livet med en

kronisk sygdom derhjemme.

Funktionen varetages typisk af en sygeplejerske. På flere sygehuse varetager lunge-

sygeplejerskeren i dag nogle af case managerens funktioner. Det bør derfor afklares

lokalt, hvordan funktionen varetages og af hvem.

Case manageren er en del af sygehusets tværfaglige lungeteam.

Speciallægen i teamet har det behandlingsmæssige ansvar for patienten.

Opgaver:

Case managerens opgaver kan kun løses i tæt samarbejde med resten af medlem-

merne i det tværfaglige lungeteam og patienten selv.

Case manageren skal sikre:

• At patienten kommer til ambulant behandling hos de rette fagpersoner i det

tværfaglige lungeteam på rette tidspunkt.

• At der koordineres med andre teams/fagpersoner på sygehuset, hvis patienten

har flere kroniske sygdomme.

• At ambulant behandling er behovsbestemt, så unødvendige besøg undgås.

• At der gennemføres hjemmebesøg, hvis der er behov for det.

• At eventuelle pårørende inddrages i rehabiliteringsindsatsen, såfremt patienten

ønsker det.

• At den praktiserende læge er ajour om patientens tilstand. Det kan f.eks. være via

epikriser, telefonisk kontakt eller e-mail kontakt.

Nr.21: Case Managers på sygehuset

SIDE 6�

SK ABELON OG VEJLEDNING TIL UDARBEJDELSE AF PATIENTENS EGEN HANDLEPL AN

• At kommunen er ajour om patientens tilstand, såfremt patienten har tilladt det

og modtager støtte fra kommunen, eller har behov for at få det fremover. Ajour-

føring kan ske via patientens bog, telefonisk kontakt, e-mail kontakt, elektronisk

advis m.m.

• At der henvises til de rette foranstaltninger vurderet ud fra patientens behov

(Livsstilscenter, selvhjælpsgrupper m.m.)

For at kunne drage omsorg for sig selv og sit liv med en kronisk sygdom kan pa-

tienten have behov for at arbejde med egne reaktioner og forbedre sine evner til

at kunne løse problemer og udfordringer i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at den

sundhedsprofessionelle guider patienten, som så selv arbejder med løsninger på

de områder, som det har størst betydning for patienten at få gjort noget ved.

En metode som Case manageren kan anvende i denne sammenhæng er at hjælpe

patienten med udarbejdelse af ”Patientens egen handleplan”og sammen med pa-

tienten følge op på den. ”Patientens egen handleplan” indeholder opstilling af egne

mål og en plan for at nå dem. Den supplerer Lungebogen, hvori behandlingstiltag

og medicinering er beskrevet.

Case manageren kan endvidere henvise til/ eller selv etablere selvhjælpsgrupper

f.eks. efter afslutning af den Sygehusbaserede KOL-skole, ligesom struktureret un-

dervisning fra patient til patient efter Standfordmodellen kan være hensigtsmæs-

sigt at arrangere.

Gruppekonsultationer med speciallægen kan også være en passende foranstaltning.

Hvilke forudsætninger skal en Case manager have.?

En Case manager skal have specialviden om KOL og om indsats til kronisk syge og

skal kunne føre en dialog med patienterne ud fra en anerkendende og værdsæt-

tende tilgang. Han/hun skal kunne anvende metoden ”Patientens egen handleplan”

i praksis. Endvidere skal han/hun kunne kommunikere og koordinere effektivt med

samarbejdspartnere på tværs af sektorerne.

Hvem kan henvise til en Case manager?

• Praktiserende læger

• Sygehusets speciallæger

Kommunen kan overfor patientens praktiserende læge påpege et behov for en

case manager.

Hvornår afsluttes et forløb med en Case manager?

Det vurderes sammen med det tværfaglige team, hvornår patientens behov for

støtte fra en Case manager ophører.

Hvis sygdommen har været stabil i en længere periode og patienten mestrer hånd-

tering af sygdommen kan det eksempelvis være hensigtsmæssigt at ophøre med

ordningen. Patienten henvises i så fald til praktiserende læge og den kommunale

kontaktperson (care manager.)

SK ABELON OG VEJLEDNING TIL UDARBEJDELSE AF PATIENTENS EGEN HANDLEPL AN


Nr.22: Patientens egen handleplan

SIDE 66

Navn:

Hvad fylder mest lige nu for mig i forhold til at mestre situationen og håndtere

sygdommen?

Her er et par eksempler til inspiration:

Hvilket indsatsområde vil jeg gerne selv arbejde videre med, til vi mødes

næste gang?

Skriv det her:

Motivationslineal:

Hvor motiveret er jeg for at tage fat på indsatsområdet?

Min egen Handleplan

Læreminfamilie,

hvordandekan

støttemig

Tagepåivægt

PEPfløjte

teknik

Meremotion

Ikke

motiveret

Meget

motiveret

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

SIDE 67

Hvad er mit mål indenfor indsatsområdet?:

Hvordan vil jeg opnå mit mål:

Fra ______ (dato) til ______ (dato) vil jeg gøre følgende:

Hvad vil jeg gøre:

Hvor meget vil jeg gøre:

Hvornår vil jeg gøre det:

Hvor mange gange vil jeg

gøre det:

Andet:

Hvor motiveret er jeg for at

gøre det på en skala fra

0 -10? :

Hvordan vil jeg belønne mig

selv, når jeg har gennemført

mine mål?

Min checkliste:

Gennemførsel

(ja, nej, næsten)

Kommentarer

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

VEJLEDNING TIL UDARBEJDELSE AF PATIENTENS EGEN HANDLEPL AN

SIDE 70

Mål:

At patienten med støtte fra case/care manager identificerer de indsatsområder,

som han/hun selv mener, kunne være betydningsfulde at arbejde med for at me-

stre situationen og håndtere sygdommen.

Der er evidens for, at jo bedre man som sundhedsprofessionel er til at tage ud-

gangspunkt i det patienten er motiveret for og bygger på patientens/borgerens

egne kompetencer og engagement – des bedre mestrer patienten sin sygdom.

Jo større kapacitet patienten udvikler til at kunne tage ansvar for eget liv, des bedre

forebygges forværringer og livskvalitet kan bibeholdes.

Brug af handleplanen bør indgå som en del af det samlede arbejde med ”Guidet

Egen-Beslutning”.

Metode:

Med udgangspunkt i en anerkendende og værdsættende tilgang gennemfører den

sundhedsprofessionelle en samtale med patienten og patienten arbejder med sin

plan.

Det er patienten, der definerer indholdet af planen. Det betyder, at den sundheds-

professionelle skal påtage sig rollen som coach, skal spørge, spørge og spørge, og

komme med så få råd som muligt.

Motivation kan ikke fremtvinges, men man kan som sundhedsprofessionel coache

patienten/borgeren ved bl.a. at stille spørgsmål og på denne måde hjælpe patien-

ten/borgeren til at handle.

Proces:

Patienten præsenteres for det at arbejde med en handleplan. Han/hun taler med

den sundhedsprofessionelle om, hvad der fylder mest lige nu i forhold til at mestre

situationen og håndtere sygdommen.

Det kan f.eks. være at han/hun er ulykkelig over ikke længere at kunne gå en tur i

byen på grund af åndenød, eller at familien ikke kan lide den kost patienten gerne

vil spise for at kunne tabe sig.

Ved samtale afdækkes derpå følgende punkter:

1. Identifikation af ønsker og mål

2. Konkretisering af indsatsområde (eksempel: ønske om vægttab, rygestop, kunne

gå på trapper m.m.)

3. Afdækning af hvor vigtigt indsatsområdet er. Patienten/borgeren skal sætte grad

af vigtighed på fra en skala fra 0 -10 ved at bruge motivationslinealen. Spørg ind

til i hvilken grad patienten/borgeren er motiveret for at handle. Erfaringer fra

USA viser, at hvis graden af motivation er under 7, skal det afdækkes, hvorvidt der

er mulighed for at øge motivationen. Hvis patienten/borgeren når frem til, at det

er der ikke, skal et andet indsatsområde identificeres.

Patientens egen handleplan

SIDE 71

4. Præcisering af handleplan, opsætning af mål. Målet skal være målbart og med-

føre adfærdsændringer. Det kan f.eks. være: ”Jeg vil fra trin 3 på MRC-skala for ån-

denød op til trin 2”. Handleplanen skal give mening for borgeren og han/hun skal

selv kunne gennemføre det. Det kan f.eks. være: ”Gangtræning hver dag – dag 1

-3 gås fra stuen til havelågen 2 gange dagligt, dag 4- 7 gås fra stuen til naboens

hus osv.

5. Afdæk eventuelle hindringer for at nå målet. Det kan f.eks. være at patienten ikke

har noget ordentlig fodtøj.

6. Afdæk hvordan hindringerne overkommes, hvem der kan støtte patienten/bor-

ger i det m.v.

7. Patienten opsummerer planen.

8. Aftal hvornår der skal følges op på planen.

Det anbefales at ”Patientens egen handleplan” lægges ind i EPJ/dokumenteres i

journalen.

Patientens grad af opnåelse af mål for indsatsområdet kan eventuelt visualiseres i

en graf. Det kan for nogle være med til at styrke motivationen

Anvendelse

Handleplanen kan bruges på sygehuset som en del af rehabiliteringsindsatsen. Den

kan supplere Lungebogen og aftaler om selvadministration af medicin.

Handleplanen kan bruges af praktiserende læge som supplement til aftaler om

selvadministration af medicin og øvrig behandling.

Handleplanen kan bruges i kommunerne som en del af rehabiliteringsindsatsen.

UdarbejdetafKOL-Programledelsen,november2006 medinspirationfraKaiserPerma-

nente.Ph.d.afhandlingafVibekeZoffmann2005:GuidetEgen-Beslutning

LUNGEBOGEN

LUNGEBOGEN


Nr.2�: Eksempel på en Lungebog

SIDE 7�

Hvad er en Lungebog?

Lungebogen er ment som en helbredsbog til dig, der lider af en Kronisk Obstruktiv

Lungesygdom (KOL)

Den er ment som et arbejdsredskab for dig og de behandlere, der varetager be-

handlingen af din sygdom.

Du bør derfor medbringe Lungebogen til samtlige kontroller for din lungesygdom,

både på sygehuset og hos din praktiserende læge.

Herved vil både sygehuset, din egen læge, samt andre behandlere kunne følge din

sygdom.

Bed derfor om at Lungebogen bliver udfyldt, når du er til disse kontroller. Det vil

være tilstrækkeligt, at bogen opdateres én til to gange årligt, eller når der sket

væsentlige ændringer

Denne bog tilhører:

Navn:

CPR.NR.:

Adresse:

Postnr.:

By:

Tlf.nr.:

Pårørende:

Allergi (CAVE):

Egen læge:

Kontaktperson på sygehuset:

Telefonnr. på kontaktperson:

SIDE 7�

Undersøgelser

Spirometri:

Dato/år

FEV1

FEV1 i %

FVC

FVC i %

Ratio

KOL-grad

Dato/år

Saturation

pO2

pCO2

pH

+/- ilt

Dato/år

Vægt

Højde

BMI

Åndenød ved

MRC

6 min. gangtest

Rehab. gennem-

ført

Iltoptagelse:

Demografi:

Udvidet lungefunktion

Dato/år

TLC i %

RV i %

DLCO i %

TLC:Totallungekapacitet,RV:Residualvolumen(mængdelufttilbageeftermaximaludånding

DLCO:Diffusionskapacitet,korrigeret.Evnetililtoptagelsenilungerne

SIDE 76

MRC-skala:

1. Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget

2. Jeg får kun åndenød, når jeg skynder mig eller går op ad en lille bakke

3. Jeg går langsommere end andre på min alder, eller er nødt til at stoppe for at få

vejret, når jeg går frem og tilbage

4. Jeg stopper for at få vejret efter ca. 100 m, eller efter få minutters gang på stedet

5. Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem, eller jeg får åndenød når jeg

tager mit tøj af eller på

Behandlingsplan:

Din faste medicin tager du sådan:

Ændring pr. dato år

Din behovsmedicin/akutmedicin tager du sådan:

Ændring pr. dato år

Tegn på forværring kan være:

• Øget åndenød.

• Øget mængde opspyt fra lungerne.

• Opspyttet bliver mere betændelsesagtigt.

• Behov for akut medicin øges og den varer kortere tid.

• Forkølelse under udvikling eller der kommer feber.

Vaccinationer:

Dato/år Dato/år Dato/år Dato/år Dato/år Dato/år

Influenza

Lunge-

betændelse

SIDE 77

Dato/år Dato/år Dato/år Dato/år Dato/å Dato/å

Dexa-

scanning

+/- osteopo-

rose

EKKO

HR-CT-

scanning

Egne notater:

Notater fra egen læge:

Notater fra hjemmeplejen:

Din næste kontrol er hos:

Mødekort til ambulatorium og egen læge:

Dato/år: Tid: Sted: Hos:

Udarbejdet af KOL-Programledelsen, november 2006, herunder

Lungesygeplejerske Karen Marie Brøste Wells, overlæge, speciallæge i lungemedi-

cin Tina Brandt Sørensen, samt lungesygeplejersker Anna Dorte Skallebæk Horsens

og Brædstrup Sygehus (ej medlem af Programledelsen)

SIDE 78

Referenceliste

• Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv Lungesygdom, Netværk af

forebyggende sygehuse i Danmark, 2004, www.forebyggendesygehuse.dk

• NIV Retningslinjer for behandling med Non-invasiv Ventilation ved akut exacer-

bation i Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, Dansk Selskab for Anæstesiologi og

Intensiv Medicin, Dansk Lungemedicinsk Selskab, marts 2005

( link på www.kol-programledelse.dk)

• Omkostninger ved behandling af patienter med kronisk obstruktiv lunge-

sygdom (KOL), Lone Bilde, Anders Rud Svenning, DSI – institut for Sundheds-

væsen juni 2004

• Kronisk sygdom, patient, sundhedsvæsen og samfund, redaktion Svend Juul

Jørgensen, Sundhedsstyrelsen, december 2005. www.sst.dk

• GOLD guidelines and recommendations. GOLD=The Global Initiative for Chronic

Obstructive Lung Disease. www.goldcopd.com

• Patientuddannelse – at leve med en kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsen 2005,

www.sst.dk, eller www.sundhedsoplysning.dk

• Rygeophør på sygehus. Fakta, metoder og Anbefalinger. Netværk af fore-

byggende Sygehuse i Danmark og Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. 2001

• ”Medicinske Sygdomme”, O. Andreé Larsen og Vibeke Andreé Larsen.

• ”Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling”, Sundhedsstyrelsen

• ”Lungefysioterapi”, Ulla Ingwersen og Jens B. Andersen

• ”Lev med kronisk bronkitis”, Peter Lange, Ebbe Taudorf og Birthe Hellquist.

• Ph.d., afhandling, august 2005: Guidet Egen-Beslutning af Vibeke Zoffmann

Hjemmesider:

• GOLD Summary 2003, http://www.goldcopd.dk, http://www.goldcopd.com

• Netværk af forebyggende Sygehuse: http://www.forebyggendesygehuse.dk

• Om ED Wagner, udvikler af Kronikermodellen:

http://www.centerforhealthstudies.org/ctrstaff/wagner.html

På www. kol-programledelse.dk findes samtlige materialer udgivet af

KOL-Programledelsen

Se endvidere litteraturreferencerne ved de enkelte kliniske retningslinjer

SIDE 79

Medlemmer af Programledelsen KOL pr. nov. 2006

Programchef

• Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, Horsens og Brædstrup Sygehus,

[email protected]

Sekretariat og redaktion

• Organisationskonsulent Marit Nielsen-Man, Horsens og Brædstrup Sygehus,

[email protected]

Medlemmer

• 1. Reservelæge, speciallæge i intern medicin, ph.d. Elisabeth Bendstrup,

Vejle og Give Sygehus

• Afdelingsfysioterapeut Anne Mette Dalgaard, Fredericia og Kolding Sygehus

• Afdelingsfysioterapeut Aase Bahn, Vejle og Give Sygehus, udtrådt pr. 31.12.05)

• Afdelingsfysioterapeut Hanne Dyrmose, Vejle og Give Sygehus

• Diætist Inge Gram, Fredericia og Kolding Sygehus

• Fysioterapeut Christian Troelsen, Sundhedsforvaltningen, Vejle Amt

(udtrådt pr. 31.12.-05)

• Fysioterapeut Mikael Elsborg, Horsens og Brædstrup Sygehus

(udtrådt pr. 1.11-05 )

• Lungemedicinsk sygeplejerske Karen Marie Brøste Wells,

Horsens og Brædstrup Sygehus

• Ergoterapeut Ellen Laugesen, Horsens og Brædstrup Sygehus

• Kontorchef Anette Bækgaard Jacobsen, Sundhedsforvaltningen, Vejle Amt

• Kontorchef Frank Ingemann Jensen, Sundhedsforvaltningen, Vejle Amt.

(udtrådt pr.1.1. -2006)

• Ledende terapeut Dorte Lykke Jensen, Kolding Kommune

• Leder Jette Larsson, Fredericia Kommune

• Overlæge, speciallæge i intern medicin og nefrologi Gudrun Kjær Steffensen,

Fredericia og Kolding Sygehus

• Overlæge, speciallæge i lungemedicin og intern medicin Tina Brandt Sørensen,

Horsens og Brædstrup Sygehus

• Oversygeplejerske Anne Sahl, Vejle og Give Sygehus

• Praktiserende læge Ebbe Wendel Eriksen, Vejle Amt

• Lungemedicinsk sygeplejerske Bente Grøn, Fredericia og Kolding Sygehus

• Sygeplejerske Jytte Damgaard, Vejle og Give Sygehus

• Ældrechef Gitte Vandall, Tørring Uldum Kommune

14840 - Mediasyd, Vejle Am

t

UDGIVET AF VEJLE AMT, KOL -PROGR AMLEDELSENKONTAKT: PROGR AMCHEF ANNA BIRTE [email protected]

FLERE OPLYSNINGER: www.kol-pro gramledelse,dk

PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES · PDF fileSpirometri Ronchi, krepitation...

Documents

Transcript of PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES · PDF fileSpirometri Ronchi, krepitation...