Vi er skabt til bevægelse - Dansk Byplanlaboratorium · Vi er skabt til bevægelse Bente Klarlund...
123
Vi er skabt til bevægelse www.WALK-UP.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet, Københavns Universitet,
Transcript of Vi er skabt til bevægelse - Dansk Byplanlaboratorium · Vi er skabt til bevægelse Bente Klarlund...
Vi er skabt til bevægelsewww.WALK-UP.dk
Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)
www.inflammation-metabolism.dkRigshospitalet, Københavns Universitet,
Ifølge WHO vil livsstilsfaktorervære ansvarlige for
70% af alle sygdomme i år 2020 –kan vi knække kurven?
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1985
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1986
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1987
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1988
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1989
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1990
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1991
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1992
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1993
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1994
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1995
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1996
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1997
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1998
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1999
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2000
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2001
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2002
No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2003
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2004
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2005
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% 25%–29% ≥30%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2006
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% 25%–29% ≥30%
Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2007
(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)
No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% 25%–29% ≥30%
1998
Οβεσιτψ Τρενδσ∗ Αμονγ Υ.Σ. ΑδυλτσΒΡΦΣΣ, 1990, 1998, 2007
(∗ΒΜΙ ・30, ορ αβουτ 30 λβσ. οϖερωειγητ φορ 5 4 περσον)
2007
1990
No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% 25%–29% ≥30%
Det Amerikanske Paradoks: de spiser mindre og mindre, men bliver federe og federe
Lad os se hvad det betyder, hvis man har en positiv kaloriebalance på blot 20 kalorier om dagen.1998
Οβεσιτψ Τρενδσ∗ Αμονγ Υ.Σ. ΑδυλτσΒΡΦΣΣ, 1990, 1998, 2007
(∗ΒΜΙ ? 30, ορ αβουτ 30 λβσ. οϖερωειγητ φορ 5 4 περσον)
2007
1990
No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% 25%–29% ?30%
Det Amerikanske Paradoks: de spiser mindre og mindre, men bliver federe og federe
20 kcal svarer til, at man f.eks. begynder at spise et bolsje om dagen
- eller reducerer sin fysiskeaktivitet med i gennemsnit500 skridt per dag.
Selv ganske små forskydninger i energibalancen kan føre til overvægt.
20 ekstra kalorier om dagen7.000 kcal om året1 kg vægtøgning på et år10 kg vægtøgning på 10 år
Cuba i 90`rne: Færre døde af livsstilssygdomme!
Mens den vestlige verden oplever en fedme-epidemi med stigende forekomst af type 2 diabetes, har udviklingen været stikmodsat i Cuba.
Cuba i 90`rne: Færre døde af livsstilssygdomme!
Cubas økonomiske krise som følge af Sovjetunionens sammenbrud 1989-2000 resulterede i reduceret energi-indtag øget fysisk aktivitet.
Franco et al. Obesity reduction and its possible consequences: what can we learn from Cuba's Special Period?
CMAJ. 2008 Apr 8;178(8):1032-4
Krisen medførte et reduceret gennemsnitligt kalorieindtag fra 2,899 kalorier til 1,863 kalorier per dag.
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Før Under
Kalorier
Antallet af fysisk aktive blev øget fra 30% til 67%.
0
10
20
30
40
50
60
70
Før Under
% fysiskaktive
I gennemsnit havde den enkelte borger et vægttab på 5 kg.
Forekomsten af fedme faldt fra 14% to 7%
0
2
4
6
8
10
12
14
Før Under
% fede
Fald i dødsfald i løbet af 1997 – 2002- som følge af diabetes
0102030405060708090
100
Før Under
%
Fald i dødsfald i løbet af 1997 – 2002- som følge af hjertesygdom
.
0102030405060708090
100
Før Under
%
Fald i dødsfald i løbet af 1997 – 2002- som følge af død af alle årsager
0102030405060708090
100
Før Under
%
Erfaringerne fra Cuba indicerer, at strukturelle ændringer i et samfund, der understøtter mindre energiindtag og større fysisk aktivitet kan have markant effekt på sygdom og død.
Fysisk inaktivitet
Hvert år er 4.500 dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7-8% af alle dødsfald.
Fysisk inaktivitet
Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive.
Fysisk inaktivitet
Fysisk inaktive har 8 – 10 år mere med sygdom inden de dør
Fysisk inaktivitet
Hvert år er 100.000 hospitals-indlæggelser relateret til fysisk inaktivitet.
Fysisk inaktivitet
2,6 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge
3,1 mio.ekstra fraværsdage
1.200 tilfælde af førtidspension
Fysisk inaktivitet
Merforbrug i sundhedsvæsenet: 3.109 mio. kr. årligtBesparelse pga. tidlig død: 226 mio. kr.Netto: 2.883 mio. kr.
Fra 10.000 til 1.500 skridt per dag i 14 dage
Fitness
24,925
25,125,225,325,425,525,625,725,8
Vo2max
BeforeAfter
7%
Body Weight
68,668,8
6969,269,469,669,8
7070,270,4
Body Weight
BeforeAfter
1.2 kg
Total Muscle Mass
5353,253,453,653,8
5454,254,454,654,8
55
Total Muscle Mass
BeforeAfter
1.2 kg
Total Fat Mass
6
7
8
9
10
11
12
13
Total Fat mass
BeforeAfter
Total Fat Mass
500
550
600
650
700
750
Abdominal fat
BeforeAfter
7%
Abdominal fat
Oral Fat Tolerance Test
OFTT - p-TAG
0,00
500,00
1000,00
1500,00
2000,00
2500,00
0 2 4 6 8 10
time [hours]
Konc
. [m
icro
mol
/L]
PreinactivityPostinactivity
Plasma Insulin
0,00
100,00
200,00
300,00
400,00
500,00
600,00
-20 30 80 130 180
Tim e (m in)
pmol
/L OGTT before
OGTT af ter
OGTT
Euglycemic Insulin clamp (GIR)
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
0 50 100 150 200 250 300
min
mg/kg/min
Before
After
Tab af muskelmasseTab af fitnessTab af insulinfølsomhed
73.743 raske kvinderHvad betyder det at gå? – risiko for hjertesygdom?
Manson et al, N Engl J Med. 2002 Sep 5;347(10):716-25
00,10,20,30,40,50,60,70,80,9
1
0-2,5-5-10>10 h/wk
68.497 raske kvinderHvad betyder det at se fjernsyn? -
Risiko for diabetes?Hu et al
JAMA. 2003;289:1785-1791
0,4
0,6
0,8
1
1,2
1,4
1,6
1,8
2
0-1 2-5 6-20 21-40 >40 h/week
Reduceret risiko for død af alle årsager ved at bruge cyklen som transportmiddel i forhold til ikke at bruge
cyklen
00,10,20,30,40,50,60,70,80,9
1
Cykler ikke til arbejdeCykler til arbejde
Medarbejdere droppede elevatoren på arbejdspladsen i 3 mdr
VægtTaljemålKolesterolBlodtryk
Graviditet og Motion
Sørensen TK et al Hypertension 2003
Risiko for svangerskabs-diabetes
00,10,20,30,40,50,60,70,80,9
1
1 year before During Before andDuring
ControlPhysical Activity
Dempsey et al Am J Epidemiol 2004
Risiko for svangerskabsforgiftning
00,10,20,30,40,50,60,70,80,9
1
Before During Before + During
Control
Exercise
Sørensen TK et al Hypertension 2003
Risiko for svangerskabsforgiftning – relation til intensitet af fysisk aktivitet
00,10,20,30,40,50,60,70,80,9
1Notactive
-
-
Sørensen TK et al Hypertension 2003
Risiko for svangerskabsforgiftning – relation til mængde af fysisk aktivitet
00,10,20,30,40,50,60,70,80,9
1Notactive-
-
-
Mostactive
Sørensen TK et al Hypertension 2003
Risiko for svangerskabsforgiftning – relation til antal etager
00,10,20,30,40,50,60,70,80,9
1
Flights of stairs
01 to 45 to 9>10
Fysisk Aktivitet i fritiden – mindst 2 gange om ugen
Lancet Neurology Oktober 2005Vaskulærs Demens
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1
InaktivAktiv Alzheimer
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1
InaktivAktiv
Demens p.g.a. åreforkalkning
Alzheimer
Let fysisk aktivitet
00,10,20,30,40,50,60,70,80,9
1
Ingen Let
Andel R et al 1: J Gerontol A Biol Sci Med Sci. 2008 Jan;63(1):62-6
Regelmæssig fysisk aktivitet
00,10,20,30,40,50,60,70,80,9
1
Ingen Regelmæssig
Andel R et al 1: J Gerontol A Biol Sci Med Sci. 2008 Jan;63(1):62-6
Antal skridt om dagen
Samlebåndsarbejder960 Telefonpasser 2.400Frisør 3.280 Maler 7.120 Arbejdsmand 10.560 Postbud 13.280 Tjener på restaurant
16.150
…… har du ikke tid til motion nu, skal du
afsætte tid til sygdom senere…
Edward Stanley 1826-1893
Hvadvirker?
Hvadvirkerikke?
Historiske Succeser
KoleraTuberkuloseHuller i tænderneTrafikdødsfald
Vi kom fra Skidengade til Krystalgade
ved at erstatte tømning af latriner i gaderne med kloakering
Tuberkulosen blev ikke bekæmpet med dette skilt alene
.. men som et resultat af bedre hygiejne.
I trafikken er antallet af døde reduceret fra ca 1200 per år i 70`rne til 306 i 2006.
Man kunne vælge at tage skridtet fuldt ud og lave en lov om sundheds-konsekvenser.
En sådan lov skulle sikre at både national- og lokalpolitiske beslutninger ikke blot tænkte på kønnenes ligestilling, etniske forhold og konsekvenser for miljøet, men også tænkte på konsekvenser for menneskers sundhed.
Det ville være en lov, der handlede om ”sundhed ind på alle hylder”.
Hvorfor kan man ikke gå eller cykle mellem Sjælland og Fyn og fra Danmark til Sverige?
Hvorfor cykler mine børn ikke til skole ?
PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel af det eksterne billede for at beskytte dine personlige oplysninger. Klik på Indstillinger på meddelelseslinjen for at overføre og vise billedet, og klik derefter på Aktiver eksternt indhold.
Non-Exercise-Activity Thermogenesis = NEAT
Jim Lewine in his treadmill office
Det sunde kan gøres mere tilgængeligt!
www.WALK-UP.dk
www.WALK-UP.dk
www.WALK-UP.dk
www.WALK-UP.dk
Søren Kierkegaard holdt af at gå. Det kommer til udtryk i et brev fra 1847 til hans svigerinde Henriette:
”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.”
