Jørn Larsen INTERSTITIEL - SDU

INT

ER

ST

ITIE

L Jørn Larsen

Jørn Larsen

INTERSTITIEL

INTERSTITIEL I Jørn Larsen

Syddansk Universitet November 2003

Redaktion: Informationskontoret, Syddansk Universitet Cubo Arkitekter A/S

Tekst: Bente Dalgaard Aase Lindahl Mogens N. Pedersen Henrik Tvarnø

Oplag: 3.000

Papir: Arctic the Extreme 150 g - Munken Lynx 400 g Design og produktion: Cubo Arkitekter A/S Clausen Offset ApS

ISBN 87-90923-38-3

Jørn Larsen

INTERSTITIEL

5 Jørn Larsen I INTERSTITIEL


Forord

Jørn Larsens søjle i blankpoleret sort granit byder på smukkeste vis studerende, ansatte og gæster velkom-

men til Syddansk Universitet i Odense.

Kunstneren har skabt et vartegn, der udstråler stringens, klarhed og dynamik. Et vartegn, der kan inspirere

os til altid at sætte høje mål inden for forskning, undervisning og vidensdeling.

Kunstværkets centrale placering ved hovedindgangen understreger Jørn Larsens betydning for Syddansk

Universitet. Som det fremgår af denne bog, rummer Campus i Odense en fornem samling af hans værker,

og vi er meget stolte over at præsentere det nyeste hovedværk ”Interstitiel”.

Jens Oddershede

rektor

6INTERSTITIEL I Jørn Larsen

Med kunstværket ”Interstitiel” har Syddansk

Universitet fået et fornemt symbol på tankens

kraft.

Dristigt skyder en søjle op fra vandet og strækker

sig mod himlen – i 19 meter blankpoleret sort gra-

nit koncentreres den stræben efter højere erken-

delse, som er forskningens inderste væsen.

Nu, hvor søjlen knejser på forpladsen, er slægt-

skabet mellem universitet og værk så åbenlyst, at

omgivelserne - forplads, fredskov og den nye ho-

vedindgang - indskriver sig smukt og selvfølgeligt

i søjlens tryllekreds.

Tanker i bevægelse…

Foto: Ole Haupt

8INTERSTITIEL I Jørn Larsen 9 Jørn Larsen I INTERSTITIEL

Men visionen om at rejse en søjle, et urgammelt

vartegn, foran en nybygning fra det 21. århund-

rede har krævet vidsyn og vovemod.

Billedkunstner Jørn Larsen begyndte for omkring

10 år siden at tumle med tankerne om at anvende

søjlen som skulptur. Alt imens han lavede udsmyk-

ninger til Københavns Lufthavn, Det Kgl. Teater,

Ny Carlsberg Glyptotek, Jelling Kirke og Syddansk

Universitet, drømte han om at lade de dynamiske

linjer, han er så kendt for, gøre sig fri af det flade

papir, så de kunne bevæge sig rundt, rundt og op.

Og da han på et tidspunkt så den kommende for-

plads til Campus i Odense, fandt hans dynamiske

drøm et hjem.

Også universitetet drømte om dynamik og

åbenhed. I 1997 vandt Cubo Arkitekter A/S en

arkitektkonkurrence om en stor udbygning med

en hovedindgang, som skulle komme gæster og

studerende i møde.

Med en ny bygning mod nord ønskede universite-

tet at folde sig ud og invitere omverdenen inden-

Foto: Ole Haupt

Jørn Larsen skitse


for. Et lyst, rummeligt torv i indgangsbygningen

skulle give den gamle universitetsbygning fra

1970’erne et samlingspunkt.

Cubo Arkitekter A/S allierede sig med Jørn Larsen,

som allerede havde sat sit kunstneriske præg på

Campus med skulptur og billeder. Han bidrog

med den store lyse gulvudsmykning i marmor

og den mørke loftsudsmykning i glas på det nye

Campustorv, hvorfra der i øvrigt er smuk panora-

maudsigt til forpladsen og fredskoven.

Det var i denne store byggeproces, at drømmene

begyndte at krydse hinanden, og universitetets

daværende rektor Henrik Tvarnø kunne straks se

visionen, da Jørn Larsen forelagde den for ham.

Da Jørn Larsen havde fået søjlen dimensioneret,

mistede han, ifølge eget udsagn, modet, for da gik

det op for ham, hvor omfattende og dyrt projek-

tet var. Det kræver mange tekniske overvejelser,

solid forankring - og ikke mindst en smidig jern-

konstruktion, der kan modstå hårde storme – at

sende en søjle på 60 tons så højt til vejrs.Foto: Ole Haupt


Men Henrik Tvarnø troede på søjlen. Og endnu

inden der var rejst én krone til kunstprojektet,

sørgede han og Cubo Arkitekter A/S for, at for-

pladsen blev anlagt, så den var klar til en søjle på

19 meter, et amfiteatralsk trappeanlæg med en

diameter på 19 meter samt det vandbassin, som

søjlen rejser sig fra.

Også Velux Fondens bestyrelse kunne se visionen,

da de fik den forelagt. I efteråret 2001 besluttede

fonden at bevilge 20 millioner kroner - en af de

største danske donationer til et enkelt kunstværk

- til projektet.

Dermed var vejen banet for kronen på værket i

universitetets store Jørn Larsen samling og for et

hovedværk i dansk kunst.

Værkets navn ”Interstitiel” er Jørn Larsen faldet

over ved lidt af en tilfældighed. Han bladrede i et

leksikon, stødte på ordet og opdagede, at betyd-

ningen ”som udfylder mellemrum, ligger i mel-

lemrum” passer perfekt til den måde, han arbejder

med rum og energi på. Mønstret på søjlen afspej-Foto: Ole Haupt


ler denne spænding mellem ydre og indre rum,

som er Jørn Larsens særkende. I dag kan univer-

sitetets gæster, studerende og ansatte slå sig ned

på trapperne, der kredser om søjlens sorte svenske

granit. Her kan de lade blikket følge de linjer, der

adlyder Jørn Larsens første bud: Bevægelse med

bevægelse med bevægelse.

Men også trappeanlægget er værd at studere på

nært hold. Ind i trinene af indisk granit er mejslet

vigtige udsagn og formler fra videnskabens ver-

den.

Forskernes tankegods – fra antikken til i dag

– danner på denne måde fundamentet for de nye

tanker og dristige erkendelser, som søjlen symbo-

liserer.

”Interstitiel” udtrykker således stærkt og visuelt

universiteternes fornemmeste opgave: At formidle

viden fra generation til generation og til stadig-

hed udvikle nye erkendelser. Det er i sandhed en

søjle, der kan sætte tanker i bevægelse med be-

vægelse med bevægelse. Foto: Bent Simonsen


I begyndelsen var der blot et lille cigarrør, en

håndtegning og drømmen om at skabe en søjle.

I dag står den der så – ren og enkel med et

mønster af linjer, der snor sig syv gange rundt

og skaber uafbrudt bevægelse.

Den 19 meter høje søjle ”Interstitiel” har fået sit

eget liv.

-Linjerne på en rund figur får en anden tyngde

og meget større hastigheder, så beskueren dra-

ges med ind, siger Jørn Larsen, der i mere end 50

år har udforsket principperne for rum og energi.

Min hjerne sidder i øjet

Foto: Marianne Grøndahl


Hans metode minder om en grundforskers. Igen

og igen søger billedkunstneren tilbage til ud-

gangspunktet, hvor intet er givet på forhånd.

- Man skal helt ned i urfeltet for at få det rigtige

udtryk, og jeg har den puristiske indstilling, at

man skal gøre det med færrest mulige midler.

Man skal være minimalistisk.

- Hvis man kikker godt efter, vil man kunne se, at

linjerne på søjlen er en lang ubrudt streg. Nogle vil

måske kalde det pedanteri, men for mig repræsen-

terer stregen en drøm om kontinuitet, siger Jørn

Larsen.

- Og så har det moret mig at lave stregen, for

det kræver en kyndighed, som smitter af på

intellektet, tilføjer billedkunstneren, der opstiller

sine helt egne strenge regler for billeder, rum og

skulpturer.

Allerede i begyndelsen af 1950’erne tog Jørn

Larsen afsked med naturalismen til fordel for det

nonfigurative.

Model i cirka en trediedel størrelse opbygget i den gamle

”turbolade“ på Wilders Plads i København, som Jørn

Larsen fik stillet til disposition af Statens Værksteder for

Kunst og Håndværk. Foto: Bent Ryberg


Få år efter forkastede han farverne og har siden

kun brugt to farver – en til linjen og en til fladen.

Oftest er det sort og hvidt – farvernes konge og

dronning, som han kalder dem.

Det var også tilbage i 50’erne, at han læste en doktor-

disputats, som han selv betegner som en stor inspira-

tionskilde. Professor Edgar Rubins ”Synsoplevede

Figurer – en psykologisk analyse” fra 1915 leverer den

gestaltteoretiske erkendelse, at man altid ser ting i

større sammenhæng. Hans teorier om formers og linjers

bevægelse på en flade, øvede stor indflydelse på mange

af de danske billedkunstnere, som eksperimenterede

med konkret kunst, hvor linjer og geometriske former

skaber deres helt egen virkelighed i et nøgent billedrum.

- Jeg har ofte Rubin i tankerne, når jeg sidder alene og

arbejder. Verden og et billede består af mange sym-

bioser, der beriger hinanden og ophæver hinanden.

Jeg kan blive chokeret over, hvor meget en ganske lille

ændring betyder for hele billedet.

- Det er lidt ligesom den sommerfugle-effekt, som

de teoretiske fysikere, der arbejder med kaosteorier,

Foto: Planet Foto

Jørn Larsen skitse


har formuleret. Nemlig at en sommerfugl, som ba-

sker med vingerne, kan starte en række bevægelser,

der i sidste ende udløser et jordskælv.

- Jeg begynder altid mit arbejde i kaos, hvor alle

døre står åbne. For jeg har det med at tænke i

mange bundter samtidig, og hvordan de skal ko-

des, ved jeg ikke, før jeg er i gang. Jeg har lange

samtaler med billedet, for der opstår ting i pro-

cessen, som man ikke forstår. Sommetider bliver

jeg så overrasket over, hvad et billede vil, at jeg

må rejse mig og gå, så det ikke tager magten, si-

ger Jørn Larsen.

Hans arbejdstegninger viser en flig af de samtaler, som

Jørn Larsen fører med sig selv og billedet. For rundt

om de linjer og rum, som det hele drejer sig om, står

kunstnerens tætskrevne notater, og de udtrykker for-

skellige stadier af en kompliceret og intens arbejdspro-

ces, som på forunderlig vis munder ud i den afklarede

dynamik, der er Jørn Larsens særkende.

For i notaterne udtrykker Jørn Larsen sine tvivl. Han

formaner – og ansporer – sig selv med sætninger som “Interstitiel” på arbejdsbordet. Foto: Bent Ryberg


”Du vil for meget!”, ”Billedet løber af med mig!!” ”En

stor skønhed må ofres” og ”Tam-Tam –trommerne er

begyndt”.

Arbejdstegningerne viser også det fintmaskede net

af blyantstreger, som Jørn Larsen tager afsæt i, når

han skal i gang med et billede. Der er tale om et nøje

konstrueret system, som er med til at bestemme de

indbyrdes afstande mellem de linjer, der skyder frem

og bliver til billeder, hvor de indre og de ydre rum hele

tiden veksler.

- Konstruktionsnettet giver mig en følelse af at

have fast grund under fødderne. Og det er jo lidt af

et paradoks, når jeg slet ikke ved, hvad der vil ske

i billedet. Men jeg starter faktisk med en slags cel-

leopbygning, som jo er grundlaget for alt liv, siger

Jørn Larsen. Med nettet som baggrund fastlægges

de linjer og former, som skal danne ”bevægelse med

bevægelse med bevægelse” – et udtryk, Jørn Larsen

altid bruger, når han skal fortælle om sine kunst-

neriske principper. I hans værker møder den optiske

logik matematikken og fastlægger de linjer, der kan

forvandle et mellemrum til et spændingsfelt.Jørn Larsen i sit atelier på Wilders Plads. Foto: Bent Ryberg


- Jeg arbejder med det interstitielle, det vil sige

det, der ligger mellem rum. For energien opstår

mellem de tomme rum. Det er det, som er der

uden at være til stede, og det, som er til stede,

uden at det kan ses, der interesserer mig, siger

Jørn Larsen.

- Jeg ved intet om matematik, men der er en

symbiose mellem kunst og videnskab. De bedste

videnskabsmænd har en kunstnerisk sjæl, og de

kan formulere de ting, som jeg kan se visuelt. For

vi arbejder allesammen med kodninger og på at

finde det, der ligger mellem det, vi allerede ved,

siger han. Selv om der ligger komplicerede udreg-

ninger – ofte med primtal – bag Jørn Larsens bil-

leder, så har han sin egen forståelse af matematik

og geometri. Tag for eksempel kvadratet, der lig-

ger som en solid klods i den del af vor viden, der

ikke kan rokkes ved. Med fire lige lange linjer kan

vi afgrænse og skabe orden.

- Men min hjerne sidder i øjet, så for mig er det

rigtige kvadrat, det vi kan se – eller rettere sagt

det, vi tror, vi kan se. I over 20 år arbejdede jeg

Foto: Bent Ryberg


derfor kun med kvadrater, hvor forholdet mellem

siderne var 9:10 i stedet for det matematiske 1:1,

siger billedkunstneren, der heller ikke arbejder med

tommestokke, når han udsmykker rum. Også her

er det øjet, der bestemmer helheden.

- Metoder er individuelle og ikke kollektive, mener

billedkunstneren, der er kommet til kunsten gen-

nem seje selvstudier og respekt for håndværket.

Jørn Larsen blev faktisk uddannet håndværksma-

ler, inden han i slutningen af 1940’erne begyndte

at gå til tegneundervisning på Teknisk Selskabs

Skole i København. Han nåede også at blive opta-

get på Kunstakademiet i København.

Men efter kun et semester sprang han fra og

tog til Italien. Ligesom naverne, de skandinaviske

håndværkssvende, der engang drog på valsen for

at arbejde og lære nyt inden for deres fag, rejste

han i nogle år rundt i Europa, hvor han på egen

hånd studerede og kopierede gamle mestre som

Rembrandt, Delacroix, Ingres, Cimabue, Mantegna

og Holbein. Også den græske kunst er blevet gran-

sket nøje, især de tidlige værker fra arkaisk tid.

Foto: Cubo Arkitekter A/S


- For mig er arkaisk tid lig med åbenhed, uskyld

og trang til frihed. Arvesynden er endnu ikke inde

i billedet, og vi er tilbage ved urfeltet, siger Jørn

Larsen, der erklærer sig som arkæer. Og det er

kendetegnende, at uanset hvilket emne han be-

skæftiger sig med, så vil han helt ind til benet.

- Jeg bliver ved med at undersøge tingene, indtil

jeg kan forstå dem, der arbejder professionelt

med de samme ting. Først da giver jeg slip, og

det tager mig som regel 10-15 år at nå dertil. Jeg

samlede på biller i 12 år, og lige nu er det kaktus.

Jeg undersøger fænomener, som tilsyneladende

ikke har noget med hinanden at gøre. Hvis man

for eksempel skal finde ud af, hvordan en kaktus

trives, skal man måske have styr på, hvordan jord-

sammensætningen, solen og tørken er i den del af

Sydamerika, hvor den stammer fra.

- Når man ser på naturen opdager man, hvordan

banaliteter kan blive til enestående ting. En kaktus

består af de forskellige tilskikkelser, der er sket,

og det holder mig fanget – ligesom når jeg tegner

– at undersøge disse ting. Måske er der tale om Foto: Bent Ryberg


en slags mentalhygiejne, så jeg ikke hele tiden

tænker på at tegne, for når jeg er i gang, lever jeg

i det hele tiden, siger Jørn Larsen. Og så er vi igen

tilbage ved energien - den evige bevægelse efter

nye erkendelser - som præger hans kunst.

- Også søjlen kom til mig over flere år. Jeg havde

tumlet med ideen siden 1997, og da jeg så pladsen,

voksede søjlen langsomt frem, siger Jørn Larsen,

der glæder sig over, at søjlen kranses af trappean-

lægget med inskriptioner fra videnskabens verden.

- Jeg håber, at man vil betragte inskriptionerne

med formler og citater som en dialog mellem forti-

dens forskere og nutidens studerende, altså en slags

samtale mellem læremestre og deres elever, siger

Jørn Larsen og citerer selv den franske forfatter

Albert Camus: ”Samtalen kan få en til at formulere

ting, som man ikke før har kunnet gøre klart”.

Jørn Larsens lange søgende samtaler med værket

”Interstitiel” har materialiseret sig i ét overvæl-

dende udsagn – et himmelstræbende kunstværk,

som er klar til at gå i dialog med universitetet.


Arbejdstegningen “Interstitiel” 1997. Foto: Planet Foto


Når man gennem mange år har haft sin daglige

gang på universitetets “hovedgade”, Gydehutten,

sker det let, at man glemmer at se på den kunst,

der hænger på væggen, dér hvor tusindvis af

mennesker passerer forbi hver dag. Sådan har jeg

haft det. Dag efter dag er man hastet forbi Jørn

Larsens strengt geometriske og meget højglanspo-

lerede granit-kvadrater, ni i alt, som hænger lige

midt i det hele på Gydehutten. I begyndelsen så

man det nok mest som dekoration, flot lavet, men

hvad ellers? Senere glemte man at kigge. Og man

tænkte i hvert fald ikke tanker i den forbindelse.

Jeg er næppe den eneste, der er begyndt med

denne lidt flade oplevelse af Jørn Larsen.

Veje og bagveje til Jørn Larsenaf professor Mogens N. Pedersen

Foto: Lone Mengel


Nu bagefter må man så med megen ruelse spe-

kulere over, hvordan man dog kunne forholde

sig så tåbeligt til Jørn Larsen i så mange år. Den

dårlige undskyldning, og den er virkelig dårlig,

består i at henvise til, at selveste Ny Carlsberg

Fondet først begyndte at interessere sig for Jørn

Larsen, da han var fyldt de tres. Så er vi andre

også undskyldt, ikke? En bedre undskyldning

viser hen til den uheldige placering på Campus.

De ni objekter hænger faktisk på et meget mørkt

sted, i den mest dystre og lavloftede del af den

snart gamle bygning. Dér bliver de nok også

hængende. Nu har de en gang fået deres plads,

og den er såmænd heller ikke så ringe endda, når

man først begynder at kigge med nye øjne på

den sorte granit. Det handler de følgende linjer

om.

Når man for fremtiden ankommer udefra til

vores universitet, vil man ikke et sekund være

i tvivl om, at dette er et sted, hvor Jørn Larsen

har sat sit præg; hvor han hører hjemme som

kunstner, og hvor hans arbejde værdsættes. De

fleste vil nok begynde ude på forpladsen, hvor

Gulvmosaik i hvid marmor på Campustorvet, 2001.

Foto: Kirstine Mengel


Ni objekter i højpoleret svensk granit

på Gydehutten, 1976-1979. Foto: Ole HauptLysmosaik i loftet på Campustorvet, 2001. Foto: Ole Haupt


Jørn Larsen er meget synlig, ja, sætter den totale

dagsorden. Når man har besteget trappen og er

kommet op på det akademiske niveau, undskyld

udtrykket, så møder man igen Larsen, denne

gang i form af den suveræne udsmykning af

gulvet. Somme tider går man uden om cirklen af

bare ærefrygt eller æstetisk hensyntagen.

Andre gange tænker man, at nu skal han alligevel ikke

få lov til at spærre vejen for én, ham dér, Jørn Larsen.

Og så fortryder man straks. Gulvet lever! Man bør

også stille sig hen under lysmosaikken i loftet. Den

fungerer også i det store og flotte rum. Endvidere kan

man på bagvæggen se skitsen til stelen, men den bør

man gemme til nærmere betragtning senere.

Derefter kan man så fortsætte de mange hun-

drede meter ned gennem Gydehutten, og hele

vejen vil man møde Jørn Larsen. Først de ni gra-

nitplader, som er blevet bagtalt ovenfor. Der er

også Kubus ude i en vandfyldt atriumgård, og

der er det meget store Zyra, længst ude mod syd.

I alle tilfælde geometriske, tilsyneladende simple,

arbejder; de fleste skabt i 1970’erne.

“Kubus” i atriumgård ved Gydehutten, 1974-1976.

Foto: Lone Mengel


“Connection 311 G” 1992.

Foto: Ole Haupt

“Zyra”.

Foto: Lone Mengel

“2x20 knæk” 1989.

Foto: Lone Mengel

“Labyrint IV 1992 - Diffundering”.

Foto: Lone Mengel


Når man er nået så langt på sin vandring, til en-

den af den lange – og sine steder noget dunkle,

hovedgade, så bør man vende om og gå den mod-

satte vej. Men allerførst skal man gå ned i bunden

af opgang F. Det er ved at komme helt derned,

at man opdager Jørn Larsens kvaliteter og hans

styrke som kunstner.

Jørn Larsen er nemlig en rumkunstner. Hans ar-

bejder skal kunne fungere i rummet, ikke bare

hænge på en væg. De kræver også lys. Han har

her måttet vente på en medspiller. Universitetets

første arkitekt var nok ikke den bedste partner for

Larsen. Meget bedre fungerer hans kunst i de ny-

ere og lysere tilbygninger mod syd og mod nord.

De fleste vil fremover begynde med Jørn Larsen,

når de passerer den høje stele og er steget op ad

trappen. Men en anden og nok så rigtig måde at

nærme sig ham på er altså ved, at man begynder i

den stik modsatte ende af den kolossale bygning.

Det er ved indgang F, en rigtig bagdør til univer-

sitetet, at man lærer Jørn Larsens billedsprog at

“Anguilla III 1988”. Foto: Lone Mengel

“Symbiotisk II 1989”. Foto: Lone Mengel


kende. Her kan man studere den skønne Xar-xa III,

en tegning fra 1989. Den er den bedste indgang til

at forstå helheden. Forstå den besværlige vej fra

det komplicerede til det enkle.

Trapperummet handler om Jørn Larsen omkring

1988 og de følgende år, og det er bare skønt med

alle de knækkede forløb og forbavsende vinkler!

Syv store tavler er der at finde, fra kælder til øver-

ste etage.

Så går man igen ud på Gydehutten, og dér finder

man, fra samme periode, det allerede nævnte

kæmpebillede, Zyra. Mange af universitetets gæ-

ster har stået her, lige ud for indgangen til det

store auditorium, men hvor mange har virkelig set

det enkleste og samtidig måske mest gennem-

tænkte billede på den ganske Campus?

Nået så langt kan man returnere mod hovedind-

gangen. Man passerer forbi de ni polerede plader,

der nu kan få en ny mening. De er ikke længere

dekoration men meddelelser, der måske kan for-

tælle noget, om man blot giver sig tid. Ja, selv en

En række Jørn Larsen værker fra 80’erne og 90’erne ud-

smykker trapperummet på den sydligste del af Campus.

Foto: Lone Mengel

“Striber i rum”, 1988. Foto: Ole Haupt


af mine gamle aversioner fra dengang, da Odense

Universitet var nyt og tumultarisk, har fået ny

mening.

Kubus, der har stået i det fri siden 1970’erne, er

ikke længere så firkantet og kapitallogisk, som den

var dengang. Nu har den fået patina, dens brutali-

tet dæmpes af noget formildende grønt.

Jørn Larsen har været med fra begyndelsen. Ikke

altid så værdsat som i dag. Hans kunst er mere og

mere blevet en del af universitetets historie.

Det enkle og strenge billedsprog er med til at

fylde oplevelser på vores hverdag. Sådan vil det

fortsætte. Jeg tror fuldt og fast på, at vi vil blive

gladere og gladere for vores Jørn Larsen. Så gå nu

med det samme ned til indgang F! Begynd dér, og

oplev så!

“Xar-xa III 1989”. Foto: Lone Mengel

Foto: Bent Simonsen


Tilblivelsen

Foto: Bent Ryberg


SøjleDiameter 2,1 meter

Højde 19 meter

Stentype Sort Svensk diabas, type BOALT, poleret

Råmateriale 16 råblokke - samlet vægt 160 tons

Vægtfylde 3 tons/m3

20 søjlesektioner Samlet vægt 60 tons

Samlede overflade 120 m2

Længde på udsmykning 370 meter

Amfiteatralsk trappeanlægDiameter 19 meter

Dybde 2,4 meter

Stentype Indisk granit, type INDIAN BLACK, stokhugget

Råmateriale 3 blokke - samlet vægt 120 tons

Vægtfylde 3 tons/m3

Samlet trinlængde 500 meter

Fuger 1.900 meter

Sentenser 3.346 tegn


Kunstværkets grundelementer. Foto: Bent Ryberg

Foto: Ole Haupt

Jørn Larsen skitse


Jørn Larsen 1926 Født 15. december i Næstved

1941-46 I lære som håndværksmaler

1948-50 Tegneundervisning på Teknisk Selskabs Skole

i København

1951 Et semester på Kunstakademiet i København

1952-54 Mange rejser i Europa, især Frankrig,

Spanien, Grækenland og Tyrkiet

1955 Debut på Kunstnernes Efterårsudstilling,

København

1959 Ophold i Tyrkiet

1959-60 Ophold i Østgrønland.

1962 Separatudstilling. Gallerie Gl. Strand,

København

1965 Separatudstilling. Arkivmuseet, Lund

1966 Separatudstilling. Galleri Hybler, København

1966 Mindesten. Viborg/Horsens


1967 Tildelt Oluf Hartmanns Legat

1968-74 Legater fra Statens Kunstfond

1970 Medlem af kunstnersammenslutningen

Grønningen

1974-76 Kubus. Odense Universitet

1977 Tildelt Mention speciále du Jury ved IXe

Festival International, Cagnes-sur-Mer,

Frankrig

1978 Tildelt Eckersberg Medaillen fra Akademi-

raadet

Tildelt Statens Kunstfonds treårige stipen-

dium

1979 Ni objekter i sort granit. Odense Universitet

1983 Den sorte kube. Den katolske plads,

Svendborg

1985 Udsmykning sammen med Gun Gordillo.

Restaurant Maison, Hotel Eremitage, Lyngby.

På finansloven med Statens Kunstfonds livs-

varige ydelse

1986 Separatudstilling. Ny Carlsberg Glyptotek

1987 Repræsenteret på Statens Museum for

Kunst

1988 Udsmykning af elevatortårn. Roskilde Amts

Sygehus

1989 Thorvaldsen Medaillen, Akademiraadets

højeste udmærkelse

1989 To polystyren-billeder. Dansk Televæsen,

Høje Tåstrup

1992 Tre gulvfelter. Det Kongelige Teater

Farvekonsulent for ”Den Danske Pavillon” på

Verdensudstillingen i Sevilla

1993 Danmarks repræsentant på Biennalen i

Venedig

Glasmosaik. Udlejre Kirke

Udstilling sammen med Alev Siesbye.

Sophienholm, Lyngby

1994 Gavl. Vesterbrogade, København

Gulv. Danmarks Apotekerforening,

København

Udsmykning af udbygning. Odense

Universitet

1995 Diplom fra København Kulturfond

1996 Altertavle. Udlejre Kirke

Glasmosaik. Ny Carlsberg Glyptotek

1997 Udvendig mur. Biblioteket i Ikast

1998 Gulv. Københavns Lufthavn

2000 Glasmosaik og gulv. Jelling Kirke

2001 Gulv og lysmosaik. Syddansk Universitet,

Odense

2002 Spejlbassin. Thorvaldsens Plads, København

2003 Søjlen ”Interstitiel”. Syddansk Universitet,

Odense


Allerede tidligt i planlægningsforløbet fik Jørn

Larsen den idé, at stentrinene omkring søjlen og

bassinet burde udsmykkes med indskrifter, som

refererede til universitetets fælles tankegods.

Jørn Larsen foreslog derfor, at universitetet, når

tiden var inde, blandt sine professorer og øvrige

lærere indsamlede forslag til velegnede indskrifter,

der kunne indhugges på nogle af trinene. Han for-

beholdt sig retten til at være med til den endelige

udvælgelse, men bad derudover om at universi-

tetet selv foretog en prioritering af de indkomne

forslag. For Jørn Larsen var det vigtigt, at indskrif-

terne kom til at afspejle mangfoldigheden i den

Ordknappe formler og litterære citater


verden, som universitetet udgør. Der skulle derfor

både være ordknappe formler og litterære citater

– når blot de udtrykte en væsentlig indsigt og

var en del af fagenes selvbevidsthed. Ud fra sine

egne interesser forventede Jørn Larsen citater fra

naturvidenskaben, ikke mindst matematikken, men

også fra antikken, som søjlen så klart refererer til.

Da tiden var inde, blev udvælgelsesprocessen gen-

nemført endnu mere åbent. Alle med tilknytning til

universitetet kunne bringe citater, formler og andet

i forslag. Der kom en meget bred vifte af forslag,

hovedparten dog fra naturvidenskab og humaniora.

Forslagene dækkede mange sprog, men de kon-

centrerede sig mest om Danmark, om den vestlige

verdens videnskabshistorie (det var flertallet) og i

mindre mål videnskab eller litteratur uden for den

vestlige kulturkreds. Denne spredning afspejles

også i det endelige udvalg. Nogle citater blev bragt

i forslag af flere, uden at det virkede koordineret.

Mange forslag var omhyggeligt begrundet og kom-

menteret, hvilket gjorde læsningen af forslagene

ganske interessant. Der er som regel valgt original-

sprog.

Det blev hurtigt afgjort, at det af praktiske grunde

ikke kunne lade sig gøre at indhugge et diagram eller

en model, f.eks. for DNA-strengen. Enkelte forslag var

for lange til at kunne indhugges på én sten og egnede

sig heller ikke til at forkortes. Nulevende personer blev

i de fleste tilfælde undgået - en undtagelse er kunst-

neren selv. Egne forskere ligeså – med undtagelse

af universitetets tidligere rektor Mogens Brøndsteds

bon mot fra universitetets start. Andre citater blev

automatisk fravalgt, fordi de lå for tæt på et allerede

udvalgt citat. Enkelte citater spillede direkte op mod

hinanden, men ellers var det fra starten idéen, at der

ikke skulle være et system i udvælgelsen.

Det samme gjaldt placeringen. Stenene rundt om

søjlen er af forskellig længde, og det har spillet

en rolle ved den endelige placering af citaterne,

som Cubo Arkitekter A/S i øvrigt har ansvar for

sammen med kunstneren. Jørn Larsen legede først

med tanken om en helt spredt - men ikke tilfæl-

dig – placering, men endte med at starte nedefra,

så de to første sæderækker alle har en indskrift.

Derudover er der placeret nogle indskrifter ved

trappen, der fører op fra bassinets bund.


Jørn Larsen valgte selv typografien: Der er brugt

AvantGarde Medium Bold-bogstaver, som er

rundet forneden. Hvor let de læses, afhænger

af synsvinklen, af sollyset, og af om det netop

har regnet: Så står bogstaverne fyldt med vand.

Kontrollen og bearbejdelsen af indskrifterne er

udført af universitetsbiblioteket under ledelse af

overbibliotekar Aase Lindahl i samarbejde med

universitetets tidligere rektor, Henrik Tvarnø. Det

er den samme gruppe, der står bag denne del af

bogen.

For Jørn Larsen betyder bevægelsen meget.

Derfor er der også kun i første omgang placeret

et mindre antal indskrifter. Vor viden står ikke

stille, og der skal være plads til nye indsigter, som

kan udtrykkes prægnant. Ligesom der skal være

mulighed for at komme med supplerende forslag,

nu hvor søjlen står der. Derfor bliver der allerede i

2003-04 en ny forslagsrunde. Jørn Larsen vil selv

være med til at bestemme placeringen af yder-

ligere en halv snes indskrifter, der bliver hugget

ind forskellige steder på de øverste rækker sten-

sæder. Denne oversigt vil derfor kun kortvarigt Foto: Ole Haupt


være fuldstændig, men universitetsbiblioteket vil

løbende præsentere og kommentere indskrifterne

på universitetets web-side.

Universitetsbibliotekets arbejde med citaterne har

været verifikationen. I første omgang var redska-

berne de store citatværker – herunder det mest

kendte og mest benyttede citatværk på dansk –

T. Vogel Jørgensen: “Bevingede Ord”, men det viste

sig hurtigt, at forslagene strakte sig ud over de

gængse sentenser.

I flere tilfælde viste det sig, at citatværkerne ikke

altid stemte overens, hvad angik citatets ordlyd,

og derfor valgte bibliotekets medarbejdere i vi-

dest muligt omfang at skaffe dokumentation for

citaterne, dvs. ved at fremskaffe den trykte tekst

og finde citatet hos ophavsmændene selv. Den

proces åbnede i visse tilfælde for nye problemer,

idet nogle citater – også som de findes citeret i

store citatværker – ikke stemmer overens med

originalteksten, f.eks. udelades i den gængse form

af citatet fra Augustin to ord: de illa. I de fleste

tilfælde af uoverensstemmelse er den kendte ver-Foto: Bent Simonsen


sion af citatet valgt som indskrift ved søjlen. En

undtagelse er Kierkegaard-citatet “livet maa for-

staas baglænds, men det maa leves forlænds”, som

citeres omvendt i “Bevingede ord” og andre steder.

I forbindelse med dette citat er det også tydeligt,

at citaternes betydning kan ændres ved at blive

fjernet fra sin tekstuelle sammenhæng; læses hele

citatet – som Kierkegaard aldrig har skrevet på

den citerede måde – i sin sammenhæng, fremgår

det, at Kierkegaard mente, at livet ikke kan forstås

ret, fordi man aldrig kan indtage stillingen bag-

læns.

Citatværkerne har været centrale værktøjer til

verifikation af citaterne, men Internettet har også

vist sig som et godt redskab til identifikation af ci-

tater. På hjemmesider for ophavsmændene har der

været nyttige henvisninger og faktuelle oplysnin-

ger om citater, således eksempelvis en beskrivelse

af Warren McCulloch’s forelæsninger.

I det følgende kommenteres de første 56 ind-

skrifter ganske kort. Der angives ophavsmand og

årstal, hvorfra der citeres, eventuel oversættelse,

samt enkelte realkommentarer, hvor det synes

nødvendigt. Målet er alene at give beskueren mu-

lighed for at forholde sig lidt mere præcist til cita-

tet, end det er muligt, når man bevæger sig rundt

om søjlen, søger ro eller samtale på den cirkelrun-

de trappe, og dér undres eller lader sig inspirere af

de udvalgte tekster og formler.


Livet maa forstaas baglænds, men det maa leves forlændsSøren Kierkegaard (1813-1855), 1843

Sentensen er et ekstrakt fra filosoffen Søren

Kierkegaards Papirer, trykt i journalen JJ:167. I sin

fulde ordlyd lyder citatet: Det er ganske sandt,

hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes

baglænds. Men derover glemmer man den an-

den Sætning, at det maa leves forlænds. Hvilken

Sætning, jo meer den gjennemtænkes, netop

ender med, at Livet i Timeligheden aldrig bliver

ret forstaaeligt, netop fordi jeg intet Øieblik kan

faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: bag-

lænds.

Sentenser


I alle vore sandser er en guddommelig gjennemstrømning i vort hele væsen, en stræben efter det harmoniskeH.C. Andersen (1805-1875), 1851

Sætningen stammer fra digteren H.C. Andersens

rejsebog I Sverrig, 1851; den findes i kapitlet Tro

og Videnskab.

a2 + b2 = c2

Pythagoras (ca. 580-ca. 500 f.Kr.)

Pythagoras’ sætning, som siger, at i en retvink-

let trekant er summen af kateternes kvadrater

lig med hypotenusens kvadrat, har været kendt i

Babylonien fra ca. 1800 f.Kr., men er muligvis bevist

af den græske filosof og matematiker Pythagoras.

De ældste kendte beviser for sætningen og dens

anvendelse findes i Euklids Elementer, ca. 300 f.Kr.

Where there is much desire to learn, there of necessity will be much arguing, much writing, many opinions; for opinion in good men is but knowledge in the making(Hvor der er stærkt Begær efter at lære, maa der nød-

vendigvis ogsaa være megen Argumenteren, mange

forskellige Skrifter, mange Meninger, thi Meninger er

hos gode Mænd ikke andet end Kundskaber, der er i

Begreb med at fødes) (Oversætter A.C. Krebs, 1936)

John Milton (1608-1674), 1644

Den engelske forfatter John Milton skrev sætnin-

gen i talen til det engelske Parlament om trykke-

frihed Areopagitica, 1644.


Die Philosophen haben die Welt nur verschieden interpretiert, es kommen drauf an, sie zu verändern(Filosofferne har blot givet forskellige forklaringer på

verden, hvad det drejer sig om er at forandre den)

Karl Marx (1818-1883), 1845

Sentensen stammer fra Karl Marx’ Excerpte und

Notizen Sommer 1844 bis Anfang 1847 og indgår

som These 11 i Thesen über Feuerbach uden hen-

blik på offentliggørelse. Blev først publiceret af Fr.

Engels i hans skrift om Feuerbach 1884.

Lys over landet, - det er det vi vilJ.P. Jacobsen (1847-1885), 1884

Forfatteren J.P. Jacobsen skrev digtet 1884 på en vifte,

hvor en række kunstnere havde skrevet og malet på

hver sit blad. Digtet blev første gang offentliggjort i

Juleroser, 1885, og i bogform i Digte og Udkast, 1886.

I begyndelsen var ordetJohannesevangeliet 1, 1

Ordene indleder det fjerde af Det Nye Testamentes

fire evangelieskrifter.

Sapere aude!(Hav mod til at bruge Din forstand)

Immanuel Kant (1724-1804), 1784

Citatet stammer fra Quintus Horatius Flaccus

Epistulæ 1,2 40 (omkr. 20 f.Kr.), men er gjort be-

rømt af den tyske filosof Immanuel Kant i Was ist

Aufklärung (Hvad er oplysning).

Kants definition af oplysning lyder i sin helhed:

Oplysning er menneskets udtræden af dets selvfor-

skyldte umyndighed. Umyndighed er manglende evne

til at bruge sin egen forstand uden andres ledelse.

Denne uduelighed er selvforskyldt hvis årsagen er en

mangel ikke ved forstanden, men ved beslutsomhed og

mod til at bruge forstanden på egen hånd. Derfor er

oplysningens valgsprog: Hav mod til at bruge Din for-

stand! (Lars Aagaard-Mogensens oversættelse, 1976).

Foto: Ole Haupt


Si difficilis captu est methodus, multo difficilior investigatu res est sine methodo(Hvis metoden synes svær at forstå, ville problemet

uden metode være meget vanskeligere at udforske)

Johannes Kepler (1571-1630), 1609.

Citatet er fra den tyske astronom og matematiker

Johannes Kepler, Astronomia Nova, 1609. Kepler

brugte udtrykket i sin model Hypothesis vicaria

(den stedfortrædende hypotese).

Life, liberty and the pursuit of happiness(Liv, frihed og stræben efter lykke)

Thomas Jefferson (1743-1826), 1776.

Sentensen indgår i den amerikanske uafhængig-

hedserklæring 4. juli 1776, skrevet af politikeren

og USA’s tredje præsident, Thomas Jefferson.

In the long run, we are all dead(I det lange løb er vi alle døde)

John M. Keynes (1883-1946), 1923

Citatet stammer fra kapitel 3 i den britiske natio-

naløkonom John M. Keynes’ A Tract on Monetary

Reform, 1923.

Don’t bite my finger – look where I am pointing(Lad være med at bide mig i fingeren – se hvor den

peger hen)

Warren McCulloch (1898-1972)

Warren McCulloch, en af grundlæggerne af forsk-

ningen inden for kunstig intelligens, brugte ofte

sætningen for at rive sine tilhørere ud af eventuelt

forudfattede meninger, beretter S. Papert i indled-

ningen til McCullochs værk Embodiments of Mind,

1965.

Evigt ejes kun det tabteHenrik Ibsen (1828-1906), 1866

Sentensen stammer fra 4. akts slutscene i den nor-

ske forfatter Henrik Ibsens skuespil Brand, 1866.

Foto: Ole Haupt


Rara anima, quaecumque loquitur scit quod loquitur(Den sjæl er sjælden som, når den siger noget, ved

hvad den taler om)

Augustin (354-430), 397

Sentensen stammer fra kirkefaderen Augustin,

Confessiones, liber tertius decimus, ca. 397. I ori-

ginalen står Rara anima, quaecumque de illa lo-

quitur scit quod loquitur (Den sjæl er sjælden som,

når den siger noget om det [emne, som netop har

været omtalt], ved hvad den taler om) – men cite-

res ofte som ovenstående.

On ne naît pas femme; on le devient(Man fødes ikke som kvinde, man bliver det)

Simone de Beauvoir (1908-1986), 1949

Sentensen er den indledende sætning i første

kapitel, enfance, i den franske forfatter og mo-

ralfilosof Simone de Beauvoir’s Le deuxième sexe,

1949.

They are ill discoverers that think there is no land, when they can see nothing but sea(De er dårlige opdagere som tror at der intet land

findes, når de kun ser hav)

Francis Bacon (1561-1626), 1605

Stammer fra den engelske filosof og politiker

Francis Bacon, The Advancement of Learning,

book 2, 1605.

Liberté, egalité, fraternité(Frihed, lighed, broderskab)

Den franske revolution 1789-1799

Udtrykket kan spores tilbage til filosoffen C.L. de

Montesquieu, der i 1729 skrev ... liberté, egalité

... . I 1793 tog en kreds af yderliggående franske

revolutionære, les Cordeliers, de to ord til sig i de-

res slagord liberté, egalité, fraternité ou la mort ;

i 1795 blev de sidste 3 ord fjernet og liberté, ega-

lité, fraternité blev den franske revolutions motto.


Der Abscheu, der ihn zur Rache drängen sollte; erzetzt sich so bei ihm durch selbstvorwürfe, durch Gewissenskrupel(Den afsky, der skulle drive ham til hævn, erstattes

derfor hos ham af selvbebrejdelse, af samvittigheds-

skrupler …)

Sigmund Freud (1856-1939), 1900

Sentensen stammer fra den østrigske nerve-

læge, psykoanalysens fader Sigmund Freud Die

Traumdeutung, 1900.

Frihed for Loke saavel som for ThorN.F.S. Grundtvig (1783-1872), 1832

Citatet er af den danske digter, præst og politiker

N.F.S. Grundtvig. Det stammer fra: Rim-Brev, der

indgår i Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog

historisk-poetisk udviklet og oplyst af N.F.S.

Grundtvig, 1832.

Es irrt der Mensch solang er strebt(Mennesket må fejle, mens det stræber)

J.W. Goethe (1749-1832), 1808

Sentensen stammer fra den tyske forfatter Johan

Wolfgang Goethe Faust, i den indledende Prolog

im Himmel, 1808.

Natural selection: The survival of the fittest(Naturligt udvalg: De bedst udrustedes overleven)

Charles Darwin (1809-1882), 1859

Sentensen er overskrift til kapitel 4 i den briti-

ske naturforsker Charles Darwins The Origin of

Species. By Means of natural Selection, or the

Preservation of Favoured Races in the Struggle

for Life, 1882. Udtrykket tillægges sædvanligvis

Darwin, men det var alene princippet, Darwin

anerkendte i The Origin of Species ; Darwin gør

opmærksom på at udtrykket skal tilskrives Herbert

Spencer (1820-1903).


When you have eliminated the impossible, whatever remains, however improbable, must be the truth(Når De har bortelimineret samtlige rent umulige

forklaringer, må den ene, der bliver til rest, være den

rigtige, hvor usandsynlig den end ellers forekommer)

(Oversætter Verner Steemann, 1963)

Sir Arthur Conan Doyle (1859-1930), 1890

Udtrykket stammer fra kapitel 6 i den britiske for-

fatter og læge Sir Arthur Conan Doyle, The Sign of

Four, 1890.

Cogito, ergo sum(Jeg tænker, altså er jeg til)

René Descartes (1596-1650), 1644

Den franske matematiker og filosof René

Descartes anvender udtrykket første gang på

fransk i 1637: ie pense, donc ie fuis. Den latinske

form findes i lidt længere udgave i Meditationes,

1641 og i kort form i Principia Philosophiæ, 1644.

Nothing in biology makes sense except in the light of evolution(I biologien giver intet mening med mindre man

tager evolutionen i betragtning)

Theodosius Dobzhansky (1900-1975), 1973

Sentensen er titlen på den russisk-amerikanske

genetiker og evolutionsforsker Theodosius

Dobzhansky’s artikel i The American Biology

Teacher, 1973.

Foto: Bent Simonsen


E = mc2

Albert Einstein (1879-1955), 1905

I 1905 offentliggjorde den tysk-schweizisk-ame-

rikanske fysiker Albert Einstein fire banebrydende

afhandlinger; den fjerde var en videreudvikling af

den specielle relativitetsteori hvori relationen

E = mc2 udledes (E udtrykker energi, m masse og

c lysets hastighed).

Gott würfelt nicht(Gud spiller ikke terning)

Albert Einstein (1879-1955), 1926

Sentensen stammer formentlig fra et brev dateret

4.12.1926 fra den tysk-schweizisk-amerikanske

fysiker Albert Einstein til den tysk-engelske fysiker

Max Born. Udtrykket indgår i diskussion om fortolk-

ning af kvantemekanikken og genfindes i sentensen

af Stephen Hawking.

Fructus increscit opera novo in agro(Frugten vokser frem ved arbejdet på den nye ager)

Mogens Brøndsted (f. 1918), 1966

Odense Universitets motto præsenteret ved uni-

versitetets indvielse 1966 af universitetets rektor,

professor i nordisk litteratur, Mogens Brøndsted,

der selv havde hovedansvaret for udformningen

af mottoet; forbogstaverne i den latinske sentens

danner ordet FIONIA, det latinske navn for Fyn.

Foto: Bent Simonsen


S = k log WLudwig Boltzmann (1844-1906), 1877

Den østrigske fysiker Ludwig Boltzmann, grund-

læggeren af den kinetiske gasteori og den stati-

stiske mekanik, knyttede med S = k log W den ter-

modynamiske entropi (S) til logaritmen af det antal

måder, hvorpå systemets makroskopiske tilstand

kan fremkomme (W); k er Boltzmanns konstant, en

fundamental størrelse i statistisk fysik.

Sit fædrene land skylder man alt hvad man kan udretteRasmus Kristian Rask (1787-1832), 1825

Sentensen står på sprogforskeren Rasmus Rasks

gravsten på Assistens Kirkegård i København.

Udtrykket anvender Rasmus Rask i et brev fra

1825 som begrundelse for afslag af et tilbud fra

Edinburgh om en stilling som bibliotekar, selv

om tilbuddet materielt var bedre end det tilbud,

Rask modtog fra Danmark om ansættelse ved

Københavns Universitet. Selve brevet til Edinburgh

er gået tabt, men citatet kan ses i anden udform-

ning i et brev fra 1825 fra Rasmus Rask til kongen.

Skønne er de ting, vi ser, skønnere er de vi forstår, men langt de skønneste er tilvisse de, som vi ikke fatterNiels Steensen (Nicolaus Steno) (1638-1686), 1673

Sentensen stammer fra den danske anatom, geolog

og teolog Niels Steensens indledningstale ved Det

Anatomiske Instituts genåbning 28.1.1673; forelæs-

ningen var på latin og blev første gang trykt på latin

i Acta Medica et Philosophica Hafniensia, 1673. På

latin var ordene ”Pulchra quæ videntur, pulchriora

quæ sciuntur, longe pulcherrima quæ ignorantur”.

Thou didst well, for wisdom cries out in the streets, and no man regards it(Det gjorde du vel i; thi “Visdommen råber på gader-

ne, og ingen agter derpå”) (Oversætter Edv. Lembcke,

1861-73)

William Shakespeare (1564-1616), 1598

Sentensen stammer fra den engelske digter og skue-

spilforfatter William Shakespeares skuespil First Part

of King Henry IV, 1. akt, scene 2. Skuespillet blev

indtegnet i the Stationers’ Register 1598 og trykt

anonymt som The History of Henry the Fourth.


ΕΓΩ ΔΕ ΩΣΠΕΡ ΟΥΝ ΟΥΚ ΟΙΔΑ ΟΥΔΕ

ΟΙΟΜΑΙ

(Èt ved jeg, at jeg intet ved)

Sokrates (469-399 f.Kr.)

Citatet stammer fra den græske filosof Platon, der

i Apologien (Sokrates’ forsvarstale) tillægger den

samtidige græske filosof Sokrates dette udsagn i

399 f.Kr., hvor Sokrates blev dømt til døden.

Dort wo man Bücher verbrennt, verbrennt man auch am Ende Menschen(Der, hvor man brænder bøger, ender man også med

at brænde mennesker)

Heinrich Heine (1797-1856), 1821

Sentensen stammer fra den tyske forfatter Heinrich

Heine Almansor. Eine Tragödie vers 243-244; værket

blev skrevet 1820-1822 med et første tryk i 1821.

Slid men vidTing tager tidPiet Hein (1905-1996)

Under pseudonymet Kumbel udkom i starten den

danske forfatter, designer og opfinder Piet Heins

Gruk (ordet er sammensat af grin og suk), lyrisk-

aforistiske rimede strofer.

Honi soit qui mal y pense(Skam få den, der tænker ilde derom)

Hosebåndsordenens indskrift, 1348

Hosebåndsordenen, the Most Noble Order of the

Garter, er Englands højeste orden, indstiftet af

Edward 3. ca. 1343-44. Ordensbåndet er et blåt

hosebånd med Honi soit qui mal y pense broderet

i guld. Indskriften skyldes ifølge overleveringen en

episode, hvor kongen samlede et hosebånd op, der

var tabt af en dame, og bandt det om sit eget ben

med ordene Honi soit qui mal y pense.

Foto: Ole Haupt


God not only plays dice, he also sometimes throws the dice where they cannot be seen(Ikke blot spiller Gud terning. Han kaster somme tider

terningerne, hvor de ikke kan ses)

Stephen Hawking (f. 1942), 1975

Sentensen er refereret i Nature 1975:257:362, hvor

M. MacCallum citerer fra et af de to preprints, som

den britiske fysiker Stephen Hawking præsenterede

ved en workshop i september 1975. Udtrykket Gud

spiller ikke terning (Albert Einstein) indgår i diskus-

sion om fortolkning af kvantemekanikken og træf-

fes også hos Niels Bohr: Hold op med at fortælle

Gud, hvad han skal gøre.

At sige dem, hvad de forlangede at vide, og forklare for dem, hvad de ikke kunne forstaaeLudvig Holberg (1684-1754), 1744

Sentensen stammer fra en sætning i den dansk-

norske forfatter Ludvig Holbergs Moralske Tanker.

Libr. III Epigramm. 68 med titlen Professorer skal

ikke docere, men besvare spørgsmål. I sin helhed

lyder sætningen: Herudover holder jeg for, at det

kunde være nyttigere, hvis Lectores bleve for-

vandlede til Responsores, saaledes, at de paa visse

Tider og Steder lode sig indfinde for at svare til de

Spørgsmaal, som af den studerende Ungdom bleve

dem foresatte; at sige dem, hvad de forlangede at

vide, og forklare dem, hvad de ikke kunne forstaae,

udi i de Bøger og Skrifter, hvis Læsning de tilforn

havde recommenderet dem.

Foto: Ole Haupt


Life is wowen out of air by light(Livet væves af luften ved lysets hjælp)

efter J. Moleschott (1822-1893)

Sentensen tillægges den hollandsk-tyske fysio-

log og filosof Jacobus Moleschott i en artikel af

Alexander Haddow et al. i Perspectives in Biology

and Medicine 1971/72 og må betragtes som en

hyldest til Moleschott som fotosyntesens ”fader”. I

sin tiltrædelsestale ved Züricher Hochschule Licht

und Leben, 1856, skriver Moleschott selv ”Blumen,

Blätter, Früchte sind also aus Luft gewebte Kinder

des Lichts“.

If I have seen further it is by standing on ye sholders of giantsIsaac Newton (1642-1727), 1675

(Hvis jeg har skuet videre, er det ved at stå på

kæmpers skuldre)

Den engelske matematiker og naturvidenskabs-

mand Isaac Newton skriver sætningen i et brev

5.2.1675 til sin ven Robert Hooke; Newton aner-

kender og vedkender sig i brevet sin skyldighed

til Descartes og Hooke selv for sine resultater.

Newtons formulering hviler på et udsagn, der op-

rindelig skyldes Bernhard af Chartres.

He who knows one, knows none(Den der kun kan ét, kender ikke noget)

F. Max Müller (1823-1900), 1873

Sentensen stammer fra den tysk-engelske indolog

og religionsforsker F. Max Müller’s forelæsning

19.2.1870 ved The Royal Institution, London, ud-

givet i Introduction to the Science of Religion.

Four Lectures delivered at the Royal Institution,

with two Essays on false analogies, and the phi-

losophy of mythology, 1873. Max Müller relaterer

i forelæsningen Goethes tilsyneladende paradox

He who knows one language, knows none til reli-

gion og omtaler forskellen mellem tysk können og

kennen og tabet af verbet to can i engelsk til at

kunne udtrykke en tilsvarende distinktion.


„Alle Wahrheit ist einfach“ – ist das nicht zweifach eine Lüge?(”Al sandhed er simpel” – er det ikke en dobbelt løgn?)

Friedrich Nietzsche (1844-1900), 1888

Sentensen stammer fra den tyske filosof

Friedrich Nietzsches skrift Götzen-Dämmerung

(Afgudernes ragnarok) fra 30.9.1888

Π = a/r2 = o/2rArchimedes (ca. 287-212 f.Kr.)

Den græske matematiker, fysiker og tekniker

Archimedes behandlede i en række afhandlinger

hidtil uløste problemer vedrørende arealer og

omkredse af krumlinede figurer eller overflader. I

skriftet Cirkelmåling påviser Archimedes som den

første, at det konstante forhold mellem cirklens areal

og kvadratet på radius og mellem cirklens omkreds

og diameter er det samme. Archimedes beregnede,

at denne konstant, der i 1700-talles første gang fik

betegnelsen π, har en værdi mellem 3 10 /71 og 3 1/7

Foto: Ole Haupt


To live for a time close to great minds is the best kind of education(Den bedste form for uddannelse er at leve tæt på

store ånder en tid)

Sir John Buchan (Baron Tweedsmuir of Elsfield)

(1875-1940), 1940

Sentensen findes i kapitel 2 i den skotske forfatter og

politiker Sir John Buchan’s bog Memory Hold-the-

Door, 1940.

J’y suivais un serpent qui venait de me mordre(Jeg fulgte efter en slange som lige har bidt mig)

Paul Valéry (1871-1945), 1917

Citatet stammer fra den franske forfatter Paul

Valérys digt La jeune Parque, udgivet i Nouvelle

Revue Française, 1917.

Le hasard ne favorise que les esprits préparés(Tilfældet begunstiger kun den, som har forberedt sig)

Louis Pasteur (1822-1895), 1854

Sentensen er en del af et citat fra den franske

kemiker og mikrobiolog Louis Pasteur Dans les

champs de l’observation le hasard ne favorise que

les esprits préparés og stammer fra hans tiltræ-

delsesforelæsning i Lille 7.12.1854.

L’homme n’est qu’une invention récente, une figure qui n’a pas deux siècles(Mennesket er et nyligt gjort påfund, en form som

kun er 200 år gammel)

Michel Foucault (1926-1984), 1966

Sætningen findes i forordet i den franske idehi-

storiker og filosof Michel Foucaults Les mots et les

choses. Une archéologie des sciences humaines,

1966.


Vivre autrement l’inégalité(Leve i ulighed på anden vis)

Alain Finkelkraut (f. 1949), 1996

Udtrykket stammer fra den fransk-jødiske forfat-

ter og samfundsdebattør Alain Finkelkraut. Ofte

anvendes navneformen Alain Finkielkraut.

Festina lente(Skynd dig langsomt)

Gajus Suetonius Tranquillus (ca. 70-130), ca. 120

Den romerske forfatter Sueton tillægger kejser

Augustus udsagnet i De Vita Caesarum Lib. II,

25, men lader kejser Augustus sige det på græsk

Σπεu~δε βραδε’ωy.

Bidrag til en søEn dråbe til den

slettes i ringe

den ikke var før

Per Højholt (f. 1928), 1995

Digtet af Per Højholt er indeholdt i Praksis, 11:

Lynskud, 1995

Minimis momentis maximae inclinationes temporum fiunt(Selv de allermindste ting kan udløse drastiske

forandringer)

Marcus Tullius Cicero (106-43 f.Kr.), 44 f.Kr.

Sentensen stammer fra den romerske politiker

Ciceros filippiske taler mod Antonius, Oratio

Philippica V.


Hvor bliver kunst ved videnskab ei stærk! Hvad fabel drømte, staar som indsigts værkHans Christian Ørsted (1777-1851), 1836

Sentensen stammer fra den danske fysiker og ke-

miker H.C. Ørsteds naturepos Luftskibet, der blev

trykt første gang i 1836.

Bevægelse med bevægelse med bevægelseJørn Larsen (f. 1926)

Citatet er af kunstneren Jørn Larsen, der i inter-

view fra 2001 udtaler ”Jeg arbejder intuitivt i det

samme sprog som matematikere. Jeg ved, at det

kan lyde helt religiøst, men omdrejningspunktet i

alt, hvad jeg laver, er bevægelse med bevægelse

med bevægelse.”

Foto: Ole Haupt


Felix qui potuit rerum cognoscere causas(Lykkelig den, der har kunnet lære tingenes årsag at kende)

Publius Vergilius Maro (70-19 f.Kr.), ca. 30 f.Kr.

Sentensen findes i 2. bog i den romerske digter

Vergils digt Georgica (Om landbrug).

ΤΗΣΑΛΙΚΑPΝΑΣΣΟYΤΙΤΟΤΙΜΙΟΝ

(Hvad har Halikarnassos egentlig at være stolt af?)

(Oversætter Signe Isager)

2. århundrede f.Kr.

Sætningen er indhugget i en af bygningsstenene i

en mur, der blev rejst, formentlig i 2. århundrede

f.Kr., ved indsejlingen til havnen i det, som den-

gang hed Halikarnassos, i dag Bodrum på Tyrkiets

vestkyst. Sætningen er tredje linje af et næsten

fuldt bevaret oldgræsk digt på 60 linjer.

Less is more(Det maksimale skal opnås gennem det minimale)

Ludwig Mies van der Rohe (1886-1969), 1959

Det minimalistiske arkitektoniske udsagn stam-

mer fra den tysk-amerikanske arkitekt Ludwig

Mies van der Rohe og er citeret i New York Herald

Tribune i 1959.

At drive forretning er dybest set ikke andet end omgang med menneskerVillum Kann Rasmussen (1909-1993), 1985

Sentensen stammer fra civilingeniør og erhvervs-

mand Villum Kann Rasmussen og kan genkendes i

et interview i Børsen 25.10.1985: Hvis De kan De

Ti Bud, vil De se at det passer. De handler jo stort

set om omgang med mennesker og målsætninger.

Jørn Larsen INTERSTITIEL - SDU

Documents

Transcript of Jørn Larsen INTERSTITIEL - SDU