From Stroke to Strike – Yes Wii CCan!! · PDF fileeller dele ffentliggøre ......

U UBaA

VeM DestVIeturogeg

Et kvali

darbejdet

darbejdet achelorgrunslag: 83.

ejleder: Betodevejle

enne opgaveuderende veIA Universityt led i et uddrettet og ukog er således gne synspun

Ergotera From S

tativt stud

foråret 20

af: uppe 2, E7.921

irthe Lodaeder: Con

e er udarbejded Ergoterapy College, i 7dannelsesforommenteret udtryk for dkter.

Bachelorpeutisk ud

Stroke t

die af ergo

010. Aflev

72

ahl Andersnie Geisler

det af peut-uddann7. semester,løb. Den fore fra skolens

de studerend

ropgave i dviklingsa

to Strik

oterapeuterehabilite

veret den

en r Rosenkil

elsen, som eligger side des

Ergoteraprbejde og

ke – Ye

ers oplevelering.

1 Juni 201

HeiMaVer

JuliMa

de

Denheramedtillaoph

i forskning

s Wii C

ser med N

10

ino Smed ria Damtora Søttrupie Brink Frrie Seerup

nne opgave, af, må kun od de studeredelse, jf. lovavsret.

Can!!

Nintendo W

Sørensen oft Kristensp Petersen rederiksenp

eller dele offentliggøreendes v om

Wii i

sen

n

es

Maria Damtoft Kristensen, Heino Smed Sørensen, Vera Søttrup Petersen, Julie Brink Frederiksen og Marie Seerup Hold E72, Ergoterapeutuddannelsen VIA University College Holstebro, juni 2010

Side 1 af 87

Abstract How do Occupational Therapists experience using the Nintendo Wii as a client

centered method in the rehabilitation of people affected by stroke.

- Which considerations underpin their choice of the Nintendo Wii as a

method?

- Which benefits and disadvantages do they see in using the Nintendo

Wii?

Objective: The purpose of our study is to receive a nuanced picture of the

qualities and disadvantages with the use of the Nintendo Wii. This to give

Occupational Therapists a foundation for assessment of the Nintendo Wii as a

useful occupational tool in the future.

Method: A qualitative study, where 3 Danish Occupational Therapists, 2 men

and 1 woman at the age of 23-29, and 4 American Occupational Therapists, 4

women at the age of 30-55, were interviewed through respectively a focus

group interview and individual interviews. From parts of the phenomenological

method and a descriptive approach, the informers were asked about their

experiences with the Nintendo Wii in the rehabilitation work with people

affected by stroke.

Conclusion: Our study shows that Occupational Therapists in general

experience the use of the Nintendo Wii in rehabilitation as positive and that the

Nintendo Wii in many ways can be used as a client centered method.

The Nintendo Wii is a fun and meaningful activity, which in many cases fulfill

what an occupational therapeutic activity requires.

But the Nintendo Wii as a method requires that the occupational therapist has

knowledge and is able to analyze and plan the intervention.

Word count: 83.921


Side 2 af 87

Resumé

Formål: Formålet med vores undersøgelse er, at få et nuanceret billede af

kvaliteterne samt ulemperne ved brugen af Nintendo Wii. Dette for at give

ergoterapeuter i praksis et grundlag for vurdering af Nintendo Wii som et

brugbart ergoterapeutisk træningsredskab i fremtiden.

Metode: Et kvalitativt studie, hvor 3 danske ergoterapeuter, 2 mænd og 1

kvinde i alderen 23-29, og 4 amerikanske ergoterapeuter, 4 kvinder i alderen

30-55, blev interviewet gennem henholdsvis fokusgruppeinterview og

individuelle interviews. Ud fra dele af den fænomenologiske videnskabsmetode

og med en deskriptiv tilgang, blev informanterne spurgt om deres oplevelser

og erfaringer med Nintendo Wii i rehabiliteringsarbejdet med mennesker ramt

af apopleksi.

Konklusion: Vores undersøgelse har vist at ergoterapeuters oplevelser

omkring brugen af Nintendo Wii i rehabilitering generelt er meget positive og

at Nintendo Wii i mange sammenhænge kan bruges som klientcentreret

metode. Nintendo Wii er en sjov og meningsfuld aktivitet, som i mange tilfælde

opfylder kravene til, hvad en ergoterapeutisk aktivitet bør indeholde.

Dog stiller Nintendo Wii som metode krav til ergoterapeutens erfaring, analyse

og planlægning.

Antal anslag: 83.921

Hvordan oplever ergoterapeuter at bruge Nintendo Wii som klientcentreret

metode i rehabiliteringen af mennesker ramt af apopleksi.

- Hvilke overvejelser ligger til grund for valget af Nintendo Wii som

metode?

- Hvilke fordele og ulemper ser de ved anvendelse af Nintendo Wii?

Fo

fo

fo

Maria Damto

orfatteran

Problemproble

Begre

Søg

Metod

Udvælgelse oinf

Valg af in

Dataindsamlog data

Teori om KKlientce

Akt

Innov

Præsen

Analyse og dinformanterne

fag

Analyse og drefleksioner o

Analyse og dordele ved bru

rehabilit

Analyse og dordele ved bru

rehabilit

V

Konklution

oft Kristensen, HHold E72, E

nsvar

mbaggrund ogmformulering

ebsafklaring

gestrategi

de og design

og præsentatiformanter

nterview meto

ing, interviewabearbejdning

Klientcentreringentret praksis

ivitetsteori

vationsteori

ntation af data

iskussion af tees overvejelseglig roller

iskussion af teomkring aktivit

i Wii

iskussion af teugen af Nintenteringsarbejde

iskussion af teugen af Nintenteringsarbejde

Validitet

n-perspektiver

Heino Smed SøreErgoterapeutudd

g

on af

de

wguideg

g og s

a

emaet er over

emaet teterne

emaet ndo Wii i e

emaet ndo Wii i e

ring

ensen, Vera Søtdannelsen VIA U

• Marie,H

• Maria

• Marie

• Maria

• Heino

• Julie

• Vera

• Vera og

• Marie o

• Heino

• Vera

• Maria

• Julie

• Marie

• Heino

• Vera

• Marie, H

ttrup Petersen, JUniversity Colleg

Heino,Vera

g Marie

og Julie

Heino, Ve

Julie Brink Fredee Holstebro, jun

a, Julie, M

era, Julie,

eriksen og Marieni 2010

Si

Maria

Maria

e Seerup

ide 3 af 87


Side 4 af 87

Tak til

Tak til vores vejleder Birthe L. Andersen, som i sandhed har forstået, at coache

os og give os troen på, at vi at på rette vej.

Vi vil også gerne sige tak til Professor Nathan Ben Herz, ergoterapeut Dora

Celinder og Professor Patrice L. Weiss for at inspirere og udtrykke deres

interesse for vores projekt.

Vi er ligeledes taknemlige for at vores informanter kunne finde tid i deres

travle arbejdsdag til at hjælpe os, dette projekt kunne ikke lade sig gøre uden

dem. De har været seriøse og vi har følt os venligt taget imod både på Skype

og Sygehuset.

Desuden skylder vi en tak til vores medstuderende Dorthe Bjerring for at

hjælpe os med engelsk oversættelser.

Vores allersidste tak skal sendes til vores familie og venner der har givet

energi og opbakning til dette projekt

Julie Brink Frederiksen Vera Søttrup Petersen

Marie Seerup Maria Damtoft Kristensen

Heino Smed Sørensen

God læselyst!!


Side 5 af 87

Indholdsfortegnelse 1 Problembaggrund ............................................................................. 8

1.1 Antagelser om Nintendo Wii i rehabilitering. .....................................11

1.2 Validitet i Wii som metode i rehabilitering .........................................11

1.3 Problemformulering ......................................................................13

1.4 Begrebsafklaring ...........................................................................13

2 Søgestrategi ....................................................................................... 14

3 Design .................................................................................................... 15

4 Metode ................................................................................................... 16

4.1 Udvælgelse af informanter .............................................................16

4.2 Præsentation af informanter ...........................................................18

4.3 Valg af interviewmetode ................................................................18

4.4 Dataindsamling og interviewguide. ..................................................19

4.5 Databearbejdning .........................................................................21

5 Fremstilling af teori ....................................................................... 23

5.1 Klientcentrering ............................................................................24

5.1.1 Klientcentret praksis ................................................................24 5.1.2 Den Canadiske Model for Klientcentret Muliggørelse (CMCE-modellen) ....................................................................................................24

5.2 Aktivitet ud fra et ergoterapeutisk paradigme ...................................25

5.2.1 Aktivitet som middel eller mål. ..................................................26 5.2.2 Aktivitetsanalyse .....................................................................27 5.2.3 Leg .......................................................................................27

5.3 Flow ...........................................................................................28


Side 6 af 87

5.4 Innovationsteori ...........................................................................28

5.4.1 Inkrementel innovation ............................................................29 5.4.2 Den brugerdrevne innovationsproces. ........................................29

6 Datapræsentation, analyse og diskussion ........................ 30

6.1 Informanternes overvejelser over faglige rolle. .................................30

6.1.1 Informanternes forventninger og tidlige erfaringer. ......................30 6.1.2 Informanternes fokus på patienten. ...........................................32 6.1.3 Teoretiske overvejelser. ...........................................................33 6.1.4 Terapeutens roller. ..................................................................34

6.2 Analyse og diskussion af temaet Informanternes overvejelser over

faglige rolle .......................................................................................35

6.2.1 Informanternes forventninger og tidlige erfaringer .......................35 6.2.2 Informanternes fokus på patienten. ...........................................36 6.2.3 Teoretiske overvejelser ............................................................36 6.2.4 Informanternes roller ...............................................................37 6.2.5 Opsummering af temaet Informanternes overvejelser over faglige roller .............................................................................................38

6.3 Refleksioner omkring aktiviteterne i Wii. ..........................................38

6.3.1 At bruge Wii kreativt ................................................................39 6.3.2 Overvejelser og gradueringer ....................................................40 6.3.3 Overførselsværdi .....................................................................42

6.4 Analyse og diskussion af temaet Refleksioner omkring aktiviteterne i Wii

.......................................................................................................44

6.4.1 At bruge Wii kreativt ................................................................44 6.4.2 Overvejelser og gradueringer ....................................................44 6.4.3 Overførelsesværdi ...................................................................46 6.4.4 Opsummering af temaet Refleksioner om Wii som aktivitet ...........47

6.5 Fordele ved brugen af Nintendo Wii i rehabiliteringarbejde. .................48

6.5.1 Psykologiske fordele ved Wii som aktivitet ..................................48 6.5.2 Mange muligheder med Wii. ......................................................50


Side 7 af 87

6.5.3 En motiverende og engagerende aktvitet for alle. ........................51 6.6 Analyse og diskussion af Fordele ved brugen af Nintendo Wii i

rehabiliteringarbejde ..........................................................................54

6.6.1 Psykologiske fordele ved Wii som aktivitet ..................................54 6.6.2 Mange muligheder med Wii. ......................................................55 6.6.3 En motiverende og engagerende aktivitet for alle. ........................55 6.6.4 Opsummering af Fordele ved at inddrage Wii i rehabilitering ..........57

6.7 Informanterne ser et innovativt perspektiv i at bruge Wii i rehabilitering

.......................................................................................................57

6.8 Analyse og diskussion af Informanterne ser et innovativt perspektiv i at

bruge Wii i rehabilitering .....................................................................59

6.8.1 Opsummering af temaet Informanterne ser et innovativt perspektiv i at bruge Wii i rehabilitering ...............................................................60

7 Validitet i opgaven .......................................................................... 61

7.1 Metode ........................................................................................61

7.2 Materiale og dataindsamling ...........................................................61

8 Konklusion ........................................................................................... 63

9 Perspektivering ................................................................................ 64

10 Referenceliste ................................................................................. 66

11 Bilagsfortegnelse .......................................................................... 73


Side 8 af 87

1 Problembaggrund I denne opgave vil vi arbejde med rehabilitering af patienter ramt af apopleksi

og potentialerne i at bruge Nintendo Wii som metode. I dette afsnit

præsenteres patientgruppen, rehabilitering, antagelser om at bruge Nintendo

Wii i rehabiliteringen, samt baggrundslitteratur.

I Danmark lever mellem 30.000 og 40.000 med følgerne efter en apopleksi.

Hvert år er der mellem 10.000 og 12.000 nye tilfælde. Sygdommen udgør den

tredjehyppigste dødsårsag i den vestlige verden og hos de der overlever, er

det ofte med en betydelig invaliditet til følge. Apopleksi er blevet en

folkesygdom, som allerede i starten af 90’erne var emne for et

referenceprogram, med henblik på at samle videnskabelige undersøgelser og

kliniske erfaringer.

Den samlede direkte apopleksiomkostning er anslået til i alt 2,7 mia. kr.

(hjernesagen.dk 2009). Derfor er det relevant at have fokus på effektive og

omkostningslave rehabiliteringsmetoder.

Rehabilitering er en længerevarende tværfaglig intervention som omfatter hele

personen, både fysisk, mentalt og socialt (marselisborgcentret.dk 2009).

Genoptræning kan være en del af rehabiliteringsindsatserne og her tages

udgangspunkt i patientens ressourcer, som en integreret del af den tværfaglige

indsats (vfhj.dk 2004).

Rehabilitering er altså kendetegnet ved at være en tværfaglig og tværsektoriel

disciplin, praktisk rehabiliteringskompetence og viden om rehabilitering er

derfor relevant for mange faggrupper. Definitionen af en rehabilitering ses som

en proces eller ramme, der har til formål at fremme og udvikle patientens

livskvalitet generelt.


Side 9 af 87

Fundamentet for en god rehabilitering, er de enkelte aktørers indsats og

funktioner. Disse aktører, herunder patienten og dennes pårørende, med deres

helt specifikke personlige og faglige viden er nødvendige for rehabiliteringen.

Faggrupperne skal sammen med patienten forholde sig til dennes hverdag og

livsverden, samt diskutere hvilke ønsker patienten har for fremtiden. Det kan

være nødvendigt for faggrupperne at eksperimentere med forskellige løsninger

(marselisborgcentret.dk 2009).

Den ergoterapeutiske indsats har i rehabiliteringen fokus på at fremme

deltagelse i familieliv, samfundsliv samt fritidsaktiviteter (Gammeltoft & Larsen

2007 kap. 17). Samtidig er den ergoterapeutiske intervention rettet mod

forebyggelse af funktionsnedsættelse, der begrænser mennesket i at

genoptage livsroller og meningsfulde aktiviteter (Gammeltoft og Larsen 2007

kap. 17). I rehabilitering anvendes hverdagsaktiviteter, kreative aktiviteter,

spil, sport og øvelsesprogrammer, som det giver mening for patienten at

udføre (Gammeltoft & Larsen 2007 kap. 17). Det er dokumenteret at

ergoterapi er en effektiv og vigtig del af den tværfaglige rehabiliteringsindsats

(Legg et al 2009). Samtidig påpeger referenceprogrammet at tidlig påbegyndt

ergoterapi er afgørende for indlæggelsestiden, samt et bedre funktionsniveau i

forhold til ADL aktiviteter (vfhj.dk 2004).

Sundhedssystemet kræver i stigende grad, at de forskellige fagområder

formulerer og demonstrerer værdien af deres ydelser (Hartvig et al. 2007 kap

22). Gary Kielhofner påpeger vigtigheden af, at ergoterapien koncentrerer sig

om at formulere teorier, udvikle metoder og demonstrer værdien i praksis

(Kielfhofner 2001 kap. 16). I professionsgrundlaget for ergoterapi står der:

”ergoterapeuten medvirker til individuelle rehabilitering - og behandlingsforløb,

der er præget af omtanke, fantasi og utraditionelle løsninger” (etf.dk

2009). Derfor er der behov for, at man også inden for


Side 10 af 87

det ergoterapeutiske paradigme tænker innovativt. Fokus på innovation skaber

mulighed for at nytænke på allerede eksisterende metoder og modeller

indenfor ergoterapien. Innovation er derfor ment som inkrementel innovation,

der netop ikke har til formål at afløse, men derimod suppelere eller ændre det

allerede eksisterende (Lybecker 2007 s. 26-27). Derudover skyldes den globale

og internationale udvikling i teknologien, at man inden for sundhedsvæsenet

kan meget mere end tidligere. Derfor er borgerens forventninger generelt øget

til sundhedsvæsenet og til rehabiliteringsforløbet (Borg et al. 2007 kap 2). Vi

mener derfor, at det er vigtig at fokusere på udvikling af den ergoterapeutiske

intervention og de aktiviteter der tilbydes patienterne.

Indlæggelsesperioderne for patienter ramt af apopleksi kan ofte vare op til

flere måneder (Pedersen et al.2007). Vi antager, at dette kan have indflydelse

på motivationen for træning og dermed også have en afgørende betydning for

træningsresultatet.

I det ergoterapeutiske paradigme identificeres mennesket som værende

grundlæggende aktivitetsorienteret. I Model of Human Occupation beskrives

det at være i aktivitet, som værende en del af menneskets livsvilkår

(Kielhofner 2008 Kap.8). I ergoterapi er motivation en central og nødvendig

komponent i helbredelsen og i at engagere patienten i terapeutisk aktivitet

(Kielhofner 2001 s.38). Motivation opnås bl.a. igennem kliententreret praksis,

hvor ergoterapeuten tager udgangspunkt i patientens værdier, vaner og

interesser i tilrettelæggelsen af interventionen (Kielhofner 2008 kap 2).

Ergoterapien erkender, at aktivitet er en bred sammensætning af adfærd der

består af tre områder: Leg/fritidsaktiviteter, daglige gøremål og arbejde

(Kielhofner 2008 s.20). En kvantitativ undersøgelse viser, at den type

aktiviteter der bruges mest tid på i den ergoterapeutiske intervention, er ADL

aktiviteter (Latham et al. 2006). Leg er ligeså vigtig for sundhed og trivsel på

lige fod med arbejde og daglige gøremål (Kielhofner 2001 s. 60). Derfor er det

vigtigt også at have fokus på leg og fritidsaktiviteter, for at opnå dynamisk


Side 11 af 87

balance mellem aktivitetsformer. Spil og leg er givtige aktiviteter i forhold til at

sikre motivation og det giver plads til at træning skal være underholdende

(Kielhofner 2001 s. 60-61). Lege - og spilleelementet gør det let at blive

opslugt af aktiviteten sådan, at man glemmer tid og sted (Johansen 2007 s.

502).

1.1 Antagelser om Nintendo Wii i rehabilitering. Nintendo Wii indeholder elementer af leg og flere undersøgelser peger på, at

Nintendo Wii skaber motivation og øget engagement for træning (Herz 2009;

Brosnan 2009). Dette giver os en antagelse om, at spillet kan bruges som et

motiverende supplement i den ergoterapeutiske rehabiliteringsindsats med

patienter ramt af apopleksi.

Ifølge en tysk undersøgelse er det muligt at overføre aktiviteterne i Nintendo

Wii-spillene til den samme aktivitet udført i virkeligheden (Dörrfuss et al.

2008). Gennem leg kan man således træne dagligdagsaktiviteter og derfor

antager vi, at Nintendo Wii kan bruges som et ergoterapeutisk

træningsredskab i rehabilitering i forhold til patientens aktivitetsproblemer.

1.2 Validitet i Wii som metode i rehabilitering Interessen for at bruge Nintendo Wii i rehabiliteringsarbejde er stigende. På

forskellige blogs og YouTube ses denne interesse gennem erfaringsudveksling

og debatter. Indenfor de seneste år er der kommet undersøgelser indenfor

emnet.

Doktor Nathan B. Herz, der er forsker i ergoterapi, har i en undersøgelse med

parkinson patienter brugt Nintendo Wii som træningsredskab. Konklusionen på

denne undersøgelse viser forbedret finmotorik og bevægelse, mere energi hos

de deltagende samt forbedret livskvalitet.


Side 12 af 87

Et case studie fra 2007 argumenterer for at bruge 3-dimensionelt virtuel

træning til patienter ramt af apopleksi da dette fremmer aktivitet, deltagelse

og indlæring i forhold til ADL aktiviteter (Broeren et al 2007). Dette bliver

bakket op i en case report fra 2008, hvor de billige og kommercielle

computerkonsoller i rehabiliteringen af patienter ramt af apopleksi for første

gang bliver undersøgt. Konklusionen viser, at der er træningseffekt ved at

bruge Nintendo Wii i genoptræningen og at de deltagende havde forbedret

deres funktionsniveau. Men igen understreger forfatterne, at der er behov for

yderligere undersøgelser for at påvise evidens (Deutsch et al 2008).

I 2010 bliver den første randomized parallel controlled trial sat i gang

(Saposnik et al.2010). Tidspunktet taget i betragtning kan vi ikke bruge

undersøgelsen som argumentation for at bruge Nintendo Wii i rehabiliteringen.

Men at man forsker på det niveau giver os dog et billede af, at Nintendo Wii

brugt i rehabilitering er mere anerkendt end først antaget.

I Danmark findes ganske få, mindre studier, der har beskæftiget sig med

emnet. På Neuroklinikken i Åbyhøj har man over en periode afprøvet Nintendo

Wii i fysioterapien. Her mener man ikke at Nintendo Wii er relevant at bruge,

da uhensigtsmæssige bevægelser er vanskelige at undgå (vfhj.dk 2004)

På Glostrup Hospital har en ergoterapeut igangsat et projekt i februar 2010. I

projektet interesserer hun sig for hvilke oplevelser, erfaringer og holdninger til

Wii-træning patienter med apopleksi indlagt på et dansk hospital har. Hun har

fokus på om der efter Wii-træning spores ændringer i hospitalsindlagte

patienters selvstændighed, anstrengelse, effektivitet eller sikkerhed under

udførelse af ADL.

På trods af argumenter for ikke at bruge Nintendo Wii og begrænset evidens

for træningseffekten, har vi erfaret at flere ergoterapeuter verden over

benytter det i deres arbejde. Vi mener derfor, det er interessant at undersøge

hvordan ergoterapeuter oplever at bruge Nintendo Wii i rehabilitering.


Side 13 af 87

Formålet med denne undersøgelse er, at få et nuanceret billede af kvaliteterne

samt ulemperne ved brugen af Nintendo Wii. Dette for at give ergoterapeuter i

praksis et grundlag for vurdering af Nintendo Wii som et brugbart

ergoterapeutisk træningsredskab i fremtiden.

1.3 Problemformulering Hvordan oplever ergoterapeuter at bruge Nintendo Wii som klientcentreret

metode i rehabiliteringen af mennesker ramt af apopleksi.

- Hvilke overvejelser ligger til grund for valget af Nintendo Wii som

metode?

- Hvilke fordele og ulemper ser de ved anvendelse af Nintendo Wii?

1.4 Begrebsafklaring I dette afsnit defineres begreberne som indgår i problemformuleringen.

Ergoterapeuter – Sundhedspersonale med eksamen i ergoterapi, der arbejder

med rehabilitering af mennesker ramt af apopleksi og har erfaring med

anvendelse af Nintendo Wii i træningen.

Nintendo Wii (omtales i opgaven som Wii) – Er en kommerciel spillekonsol som

Nintendo satte på markedet i 2006. Spillekonsollen er fremstillet med det

formål at give spilleren mulighed for at interagere i et computersimuleret miljø.

Konsollen tilsluttes TV’et og en sensor placeres ovenpå skærmen. Spilleren

bruger en trådløs controller, en Wii Remote, til at styre den animerede person

på skærmen som repræsenterer brugeren i spillet, denne person kaldes en

”Mii”. Sensoren registrerer de bevægelser spilleren laver med Wii Remoten,

som giver taktil og auditiv feedback via rystelser og lyde som passer til den

aktivitet, man er i gang med på skærmen. Der er mulighed for at tilslutte en

motion sensor til Wii-remoten, som gør at knapperne ikke skal benyttes.


Side 14 af 87

Der findes en lang række spil til spillekonsollen, som repræsenterer aktiviteter

fra det virkelige liv. Her kan nævnes forskellige sportsaktiviteter som bowling,

tennis og boksning. Derudover findes der også spil, hvor man kan lave mad.

Desuden findes der ekstra tilbehør til konsollen bl.a. et ”Wii board”, hvor man

styrer spillet ved at stå på ”brættet” og bruge vægtoverføring. (nintendo.dk

2010).

Klientcentreret metode – En samarbejdsorienteret arbejdsmetode, som har til

formål at fremme klienters aktivitet. I en klientcentreret praksis udviser

ergoterapeuten respekt for klienten, involverer denne i beslutningsprocessen

og anerkender dennes behov, erfaringer og viden (Townsend et al. 2002 s.

186). Den metode klienten og terapeuten i samarbejde beslutter sig for at

bruge, er et redskab til træning af prioriterede aktivitetsproblematikker (Dahl

et al. 2007 kap. 5).

Rehabilitering – En målrettet tværfaglig indsats mellem borger, pårørende og

fagfolk. Formålet med rehabilitering er, at den sygdomsramte genvinder så højt

funktionsniveau så muligt, og opnår et meningsfuldt liv

(marselisborgcentret.dk 2009).

Mennesker ramt af apopleksi – Mennesker med betydelige tab af færdigheder

og aktivitetsproblematikker, bestående af fysiske, kognitive og sociale

problematikker som følge efter blodprop eller blødning i hjernen (Borg et al.

2007 s. 562)

2 Søgestrategi I dette afsnit vil vi beskrive hvilke strategier vi har anvendt til at finde relevant

litteratur om emnet.


Side 15 af 87

Da emnet er nyt, innovativt og da vi havde en forventning om, at der ikke

fandtes meget forskning på området, valgte vi i starten af søgeprocessen at

søge meget bredt. Tidligt i processen tog vi på en innovationsmesse, hvor der

var fokus på brug af teknologi indenfor rehabilitering, for at få et indtryk af

hvordan fremtidens teknologiske rehabilitering ser ud og for at skabe

eventuelle kontakter. Derudover har vi brugt forskellige socialmedier så som

Google og YouTube. Søgningerne har givet en ide om emnets aktualitet og

interessefelt og har givet os navne på relevante forskere, der beskæftiger sig

med Wii og virtuelle spillesystemer i rehabilitering. Samtidig stødte vi ved disse

brede søgninger på begreber som ”Wiihab” og ”Virtual Rehabilitation”, som vi

kunne anvende senere i vores søgestrategi. Denne brede indledende søgning

har derfor været af stor værdi for den videre søgeproces. Yderligere har vi

anvendt kædesøgning og systematisk søgning, som vil blive nærmere

beskrevet og vurderet i bilag (se bilag 1).

3 Design Som beskrevet i problembaggrunden og problemformuleringen, er vores formål

at få et nuanceret billede af hvordan ergoterapeuter oplever at bruge Wii i

forbindelse med rehabilitering af mennesker med apopleksi.

I dette afsnit vil vi redegøre for opgavens design og vores videnskabsteoretiske

grundlag.

For at få empiri med subjektive oplevelser og unikke beskrivelser har vi valgt

at designe vores opgave ud fra et konstruktivistisk paradigme. Metoder der

anvendes inden for dette paradigme er bl.a. fænomenologien (Lambertsen &

Maunsbach 1999 s.5-15). I kvalitativ forskning er fænomenologi et begreb, der

har til hensigt at forstå menneskets subjektive antagelse omkring et fænomen.

Verden anskues ud fra aktørens egne perspektiver og beskriver verden som

den opleves af informanten (Kvale & Brinkmann 2009 kap 2). I

fænomenologiens oprindelige forstand, beskrives verden som den opfattes og


Side 16 af 87

opleves, men ifølge Kvale kan perspektivet også sigte mod at give nuancerede

beskrivelser af forskellige aspekter (Kvale & Brinkmann 2009 kap 2). Da vi

netop ønsker at få nuancerede beskrivelser og ergoterapeuters subjektive

erfaringer med Wii, vil vi designe vores interviewundersøgelse ud fra dele af

den fænomenologiske tilgang. Vi har valgt at bruge en overvejende deskriptiv

metode, da dette kan give os forskellige detaljerede beskrivelser af konkrete

situationer omhandlende vores emne. Grunden til dette valg er, at vi anser

vores informanter som eksperter på emnet.

4 Metode Herunder vil vi redegøre for anvendt metode, valg af informanter,

dataindsamling, opbygning af interviewguide samt databearbejdning. I

afsnittet vil der desuden være en præsentation af informanter.

For at lægge op til en induktiv analyse har vi valgt først at inddrage teori i

vores dataanalyse (Lambertsen & Maunsbach 1999 s. 45-53). Dette med

henblik på at være så åbne så muligt i vores dataindsamling og for at

på forhånd ikke at være præget af teorier. Steinar Kvale beskriver, at den

fænomenologiske metode kræver en reduktion af forhåndsviden og antagelser,

for at være tro mod de undersøgte fænomener (Kvale & Brinkmann 2009 kap

2).

4.1 Udvælgelse af informanter For at være tro mod den fænomenologiske tilgang og udfordre vores

forforståelse, har vi i vores udvælgelse af informanter bestræbt os på at

opnå maksimal variation i vores informanter. Med maksimal variation tilstræber

man at få så forskelligartet data så muligt. Dette er som udgangspunkt den

mest ideelle og grundige form, når man udvælger informanter (Maunsbach &

Lunde 2003 142-153).


Side 17 af 87

I vores søgen efter informanter opdagede vi, at det var vanskeligt at finde de

terapeuter, der havde negative oplevelser med at bruge Wii i rehabilitering. De

terapeuter der har dårlige erfaringer med Wii har ikke i samme grad delt deres

erfaringer. For alligevel at få så nuancerede beskrivelser af kvaliteterne i at

bruge Wii, har vi bestræbt os på at finde informanter der både har meget

erfaring med at bruge Wii og informanter der stadig er i opstartsfasen i forhold

til at skulle bruge Wii som metode.

I forbindelse med vores søgning kom vi i kontakt med et dansk hospital, som

benytter Wii i rehabilitering af apopleksiramte. Ligeledes fandt vi amerikanske

ergoterapeuter der benytter Wii i deres daglige rehabiliteringsarbejde. Grunden

til valget af både danske og amerikanske ergoterapeuter er, at der generelt i

Danmark kun er begrænset erfaring med brugen af Wii. Derfor søgte vi efter

terapeuter med mere grundlæggende erfaringer i udlandet.

Inklusionskriterierne for informanter var, at de skulle være uddannet

ergoterapeuter og have erfaring med at benytte Wii i rehabilitering af

mennesker ramt af apopleksi. I USA udvalgte vi informanter, der arbejdede

inden for forskellige områder. Igen i håb om at få forskelligartet beskrivelser.

Vi tog kontakt til informanterne pr. mail og fik derigennem nogle aftaler på

plads. Grundet etiske overvejelser sendte vi informationsbrev og

samtykkeerklæring til informanterne inden interviewet. Dette for at sikre at

vores informanter var oplyst om undersøgelsens formål og vores håndtering af

data. Informationsbrev og samtykkeerklæring er vedlagt som bilag (se bilag

2).

I forhold til at vælge informanter fra en anden kultur, har det været vigtig for

os at gøre nogle overvejelser i forhold til dette. I forbindelse med

tværkulturelle interviews er der faktorer at tage højde for, bl.a. sproglige

barrierer i forbindelse med oversættelse og forståelse. Ligeledes kan der være


Side 18 af 87

verbale og nonverbale faktorer, der spiller ind på resultatet f.eks. ord opfattes

anderledes i informanternes kultur (Kvale & Brinkmann 2009 s. 164).

4.2 Præsentation af informanter Vi valgte i alt 3 danske og 4 amerikanske informanter, der alle opfyldte

kriterierne for deltagelse i interviewundersøgelsen og som ønskede at deltage.

Informanterne fordeler sig således:

Kaldenavn Køn Alder Hvor længe uddannet Hvor længe brugt Wii

A (DK) Mand Start 20’erne 4 mdr. 5 gange

B (DK) Kvinde Midt 20’erne 1 år og 4 mdr. 1 år

C (DK) Mand Slut 20’erne 3 år 1 år

D (USA) Kvinde Start 30’erne 9 år 3 år

E (USA) Kvinde Start 30’erne 6 år 3 år

F (USA) Kvinde Midt 30’erne 13 år 2 1/2 år

G (USA) Kvinde Midt 50’erne 30 år 3 år

4.3 Valg af interviewmetode Til vores dataindsamling har vi valgt at bruge to forskellige interviewtyper. De

danske informanter, har alle kun sparsom erfaring inden for området, derfor

har vi valgt at samle dem til et fokusgruppeinterview. At vi vælger denne

forskningsmetode er også med til, at vi ikke kan være gennemført

fænomenologiske, da der i denne interviewmetode er behov for en moderator

(Bojlén 2003 s. 169-181). Fokusgruppeinterview er en forskningsmetode, hvor

data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne som forskeren har

bestemt (Halkier 2006 kap 1). En af styrkerne ved denne interviewtype består

i dens evne til at producere koncentrerede data om et bestemt fænomen

(Halkier 2006 kap 1). Vi håbede at gruppeinteraktionen kunne bidrage positivt


Side 19 af 87

til dataproduktionen og give os detaljerede beskrivelser om erfaringerne.

Derudover er metoden velegnet til eksplorative undersøgelser af et nyt område

(Kvale & Brinkmann 2009 kap. 8).

Med informanterne fra USA, der i højere grad har erfaringer inden for området,

har vi valgt at lave individuelle semistrukturede interviews. Da disse

interviews, af geografiske årsager, skulle foregå som telefoninterview på

internettet via Skype.com, har dette også påvirket vores valg om at lave

individuelle interviews. Dog antager vi, at ved at bruge forskellige

interviewmetoder, kan vi i højere grad opnå mere nuancerede og forskellige

beskrivelser.

Fokusgruppeinterviewet foregik på informanternes arbejdsplads, for at ulejlige

dem så lidt som muligt. Interviewet blev foretaget af en projektdeltager med

deltagelse af en co-interviewer. Interviewerens opgave var at styre interviewet

ud fra interviewguiden og stille uddybende spørgsmål. Co-intervieweren var

ansvarlig for teknik og kontrol af tid, samt at bidrage til opsamling af løse

ender undervejs i interviewet for at højne kvaliteten.

De individuelle interviews med de udenlandske informanter blev foretaget

telefonisk via Skype og af hensyn til informanterne blev det fortaget om natten

vores tid. De indivuelle interviews blev foretaget af forskellige

projektdeltagere, hvor resten af gruppen lyttede med i baggrunden. Gruppen

havde et ansvar på samme måde som co-intervieweren og at sikre udredning

af evt. sprogbarrierer og misforståelser. Vi vurderede at dette ikke ville være til

gene for informanterne, da vi under interviewene ikke sad overfor hinanden.

4.4 Dataindsamling og interviewguide. De første minutter i et interview er afgørende for et godt resultat. (Kvale &

Brinkmann 2009 s. 148) Vi har derfor gjort os nogle overvejelser omkring


Side 20 af 87

måden at opstarte et inteview på og skabe en god kontakt til vores

informanter. Vi udformede derfor nogle retningslinier i form af en briefing og

debriefing. Briefingen indeholder en præsentation af formålet med interviewet

og har til formål at gøre informanten tryg ved at vide, hvad der skal ske. Vi

valgte i briefingen også at medtage en præsentation af informanterne, for at

lette det efterfølgende analysearbejde. Interviewene blev afsluttet med en

debriefing, for at skabe en god afslutning, sådan at informanterne ikke stod

tilbage med en følelse af tomhed, over at have delt ud af deres erfaringer og

oplevelser (Kvale & Brinkmann 2009 s. 149).

Selve interviewguiden har vi bygget op i 6 hovedspørgsmål som har sit

udspring i problembaggrunden, formålet med projektet samt

problemformuleringen. Dette for at sikre at vi fik spørgsmål, der kunne give

svar på vores problemformulering. Under hvert hovedspørgsmål har vi

yderligere lavet uddybende spørgsmål for at sikre, at vi fik deskriptive og

detaljerede svar af vores respondenter. Interviewguiden findes som bilag (se

bilag 3).

Hvert hovesspørgsmål i interviewguiden, med tilhørende underspørgsmål,

referer tilbage til et tema som udspringer af problemformuleringen og

problembaggrunden (Kvale & Brinkmann 2009 s. 151-152).

Følgende vil hvert af temaerne blive beskrevet, indeholdende en oversigt over

hvilke spørgsmål der tilhører temaerne.

Første tema omhandler de overvejelser og forventninger informanterne havde

inden de begyndte at bruge Wii som metode, samt grunden for valget af

metoden. Under dette tema tilhører spørgsmål 1 og 2, som fører direkte

tilbage til problemformuleringen og skal dermed give svar på, hvilke oplevelser

informanterne har med Wii og hvilke overvejelser der ligger til grund for

valget. Andet tema omhandler konkrete positive og negative oplevelser med

Wii i rehabiliteringen. Herunder hvad der evt. havde indflydelse på at det gik

godt eller dårligt. Via disse detaljerede beskrivelser af forskellige patientforløb


Side 21 af 87

havde vi en forhåbning om i højere grad at kunne give et detaljeret billede af,

hvordan ergoterapeuter oplever at bruge Wii som metode i rehabiliteringen.

Spørgsmål 3 og 4 i interviewguiden tilhører dette tema og skal give svar på

problemformuleringens spørgsmål omkring fordele og ulemper ved brugen af

Wii, og ligeledes underbygge opgavens formål, nemlig at give et billede af

kvaliteterne og ulemperne til brug for ergoteraputer i praksis.

Tredje og sidste tema handler i høj grad om ergoterapeutens faglige opgave før

og under en intervention. Både i forhold til deres teoretiske fundament,

redskaber eller overvejelser under interventionen og på hvilken måde de

inddrager patienten, når de vælger Wii som metode. Under dette tema har

spørgsmål 4 og 6 i interviewguiden til formål at understøtte undersøgelsens

formål i forhold til at videregive information, der kan være gavnligt for

ergoterapeuter i praksis, der overvejer at anvende Wii som metode. Ligeledes

for at give svar på problemformuringens spørgsmål omkring overvejelser og

oplevelser med Wii som klientcentreret metode.

Selv om vi som udgangspunkt gerne vil forholde os åbne og til en vis grad

have en fænomenologisk tilgang til emnet, er det vigtigt for os at

informanternes svar har fokus på netop det vi gerne vil undersøge. Derfor har

vi lavet en interviewguide med åbne spørgsmål, inden for de temaer vi

vurderer relevante for vores undersøgelse.

4.5 Databearbejdning For at forblive tro mod den valgte induktive tilgang med udgangspunkt i dele af

fænomenologien og for at få alle nuancer med i informanternes udsagn, har vi

i vores databearbejdning valgt at være datastyrede.

Det optagede interviewmateriale blev efterfølgende transkriberet, så vores

data egnede sig bedre til en nærmere analyse. Vi fordelte interviewene mellem

os og fastsatte nogle regler for transkriberingen for at disse blev ens. Vi valgte


Side 22 af 87

ikke at transkribere ”Øhh” og pauser i talestrømmen og ligeledes valgte vi ikke

at medtage betoninger og emotionelle reaktioner som f.eks. latter, medmindre

dette havde relevans for betydningen af det sagte (Kvale & Brinkmann 2009

s.202-208). Transkribtionerne blev efterfølgende rettet igennem af en anden i

gruppen for at sikre, at der ikke var fejl og mangler i materialet og for dermed

at højne reliabiliteten. Alle medlemmer har efterfølgende læst alle de

transkriberede interviews for at sætte sig godt ind i vores data. Samlet består

det transkriberede interviewmateriale af 51 sider med 1,5 linieafstand.

Efterfølgende er alle data blevet kodet i form af kategorisering, hvor meningen

i lange interviewudsagn reduceres til kategorier. Kategorisering kan give

overblik over store mængder af udskrifter og gøre det lettere at sammenligne

og analysere på (Kvale & Brinkmann 2009 s. 225). Da vi i vores

databearbejdning har valgt at være datastyrede er kategorierne hentet ud fra

interviewpersonernes egne udsagn. Ved gennemlæsning af de transkriberede

interviews stødte vi på forskellige temaer eller kategorier som informanterne

udtalte sig om og vi fik på den måde fastlagt temaer, som vi blev enige om var

gældende. Vi endte ud med 4 overordordnede temaer, som hver er indelt i

nogle underkategorier;

Tema 1: Informanternes overvejelser over faglige rolle

Informanternes forventninger og tidlige erfaringer

Informanternes fokus på patienten

Teoretiske overvejelser

Informanternes roller

Tema 2: Reflektioner omkring aktiviteterne i Wii

At bruge Wii kreativt

Overvejelser og gradueringer

Overførselsværdi

Tema 3: Fordele ved brugen af Nintendo Wii i rehabiliteringsarbejde


Side 23 af 87

Psykologiske fordele ved Wii som aktivitet

Mange muligheder med Wii

Motiverende og engagerende aktivitet for alle

Tema 4: Informanterne ser et innovativt perskektiv i at bruge Wii i

rehabilitering.

Hvert hovedtema fik tildelt en farve og alle data blev efterfølgende farvelagt

med det temas farve de enkelte udsagn tilhørte. På den måde fik vi kodet og

struktureret alle data.

Efter kodningen foretog vi meningskondesering af de opstillede temaer.

Meningskondensering er ligesom kodning en tekstreduktionsteknik, som er

med til at skabe struktur og overblik over data og indebærer, at meninger som

informanterne udtrykker gives en kortere formulering. Hovedbetydningen i det

sagte omformuleres med få ord og kan bagefter gøres til genstand for mere

omfattende fortolkninger og teoretiske analyser (Kvale & Brinkmann 2009 s.

227-230). Hvert tema blev fordelt ud og meningskondenseret så de centrale

betydninger trådte tydelig frem.

I forbindelse med vores databearbejdning har vi arbejdet tværgående i vores

analyse af dataerne. Vi har på den måde fundet frem til de omtalte temaer,

som har været centrale på tværs af interviewmaterialet.

5 Fremstilling af teori Som beskrevet under metode har vi i undersøgelsen forholdt os induktivt til

vores data, og har derfor ikke brugt teori til databearbejdningen. For

læsevenligheden har vi dog valgt at fremstille vores data sammenhængende

med analysen og placerer derfor teorien før datamaterialet. Dette afsnit vil

derfor indeholde en beskrivelse af de teorier, vi har valgt at belyse vores data

ud fra. Ud fra de temaer vi fandt frem til i databearbejdningen, mener vi

følgende teorier vil være relevante og vil nuancere vores data. Teorierne er


Side 24 af 87

klientcentrering, aktivitet ud fra et ergoterapeutisk paradigme og

innovationsteori.

5.1 Klientcentrering Generelt oplever vi klientcentrering som et gennemgående tema i vores data.

Derfor har vi i dette afsnit valgt at beskrive klientcentrering, klientcentreret

muliggørelse og muliggørende færdigheder. Dette for at kunne opnå en

bredere forståelse af hvordan informanterne bruger begreberne i praksis. Da

klientcentreret praksis er et grundlæggende begreb vil vi tage udgangspunkt

i Fremme af menneskelig aktivitet fra 2002. I 2008 kobles begreberne

Klientcentret muliggørelse og Muliggørende færdigheder på i Menneskelig

aktivitet 2. Disse nye begreber går yderligere i dybden med ergoterapeutens

kernekompetencer og det centrale i fundamentet for muliggørelse.

5.1.1 Klientcentret praksis I referencerammen for canadisk ergoterapi er begrebet klientcentreret praksis

et helt centralt emne (Townsend et al. 2002). Klientcentret praksis drejer sig

om en samarbejdsorienteret procedure som har til formål at fremme aktivitet

hos den enkelte patient. Ergoterapeuten udviser respekt for patienten og

involverer denne i beslutninger. Desuden har ergoterapeuten en vigtig rolle i at

være fortaler for patientens behov og anerkender på denne måde patientens

erfaring og ekspertise på eget liv (Townsend et al. 2002 s. 52-54). I 2008

udgaven påpeges det fortsat at, i en klientcentret praksis er klienten ekspert i

egne betydningsfulde aktiviteter (Townsend 2008 s. 35).

5.1.2 Den Canadiske Model for Klientcentret Muliggørelse (CMCE-modellen) CMCE (Canadian Model of Client-Centred Enablement) er en visualisering af

klientcentret muliggørelse, der beskriver hvad ergoterapeuten foretager sig i


Side 25 af 87

en klientcentret intervention. Den består af 10 nøglefærdigheder som er

kernekompetencer der gennem terapeuten skaber fundament for muliggørelse

(Townsend 2008 s 169- 177). Modellen illustrerer det samspil der foregår

mellem terapeuten og patienten og de forskellige roller ergoterapeuten påtager

sig (Townsend 2008 s. 169- 171).

De ti nøglefærdigheder indbefatter: Coache/træne, Designe/bygge, Engagere,

Advokatere/forfægte, Koordinere, Konsultere, Samarbejde, Specialisere,

Tilpasse og Undervise (Townsend 2008 s. 173- 177).

De forskellige roller ergoterapeuten påtager sig kan fordre til målrettet

samarbejde og delagtiggøres af patienten når terapeuten bruger disse

færdigheder bevidst (Townsend 2008 s 169- 180). Terapeuten gør brug af flere

af disse færdigheder på en gang og på forskellige tidspunkter.

5.2 Aktivitet ud fra et ergoterapeutisk paradigme Herunder redegør vi for den ergoterapeutiske opfattelse af aktivitet. Derudover

har vi valgt at inddrage teori om leg og flow da begreberne omtales af vores

informanter.

Udgangspunktet for ergoterapi er den betydning som menneskets aktivitet og

deltagelse har for sundhed og livskvalitet (Borg et al. 2007 kap 1).

For at opnå en bredere forståelse for de forskellige elementer informanterne

taler om, finder vi det relevant at inddrage grundlæggende ergoterapeutisk

teori om den betydning, som aktivitet har for det enkelte menneske.

Grundlæggende i det ergoterapeutiske paradigme om aktivitet har alle

mennesker uanset alder, køn, race, kultur, tid og sted behov for at udføre

aktiviteter der er meningsfulde, vigtige eller nødvendige for at kunne deltage i

hverdagslivet (Borg et al. 2007 kap 1).

Det overordnede formål med ergoterapi er altid at muliggøre aktivitet, der

giver mening for det enkelte menneske (Borg et al. 2007 kap. 1). Ofte bliver


Side 26 af 87

man først bevidst om disse meningsfulde aktiviteter, når man oplever en

funktionsnedsættelse som medfører aktivitetsproblematikker.

5.2.1 Aktivitet som middel eller mål. I en ergoterapeutisk interventionsproces er aktivitet og deltagelse både et

middel og et mål, når man træner aktivitetsproblematikker (Borg et al. 2007

kap 1). Den amerikanske ergoterapeut Anne Fisher taler om vigtigheden af at

have fokus på at de aktiviteter der inddrages i det ergoterapeutiske arbejde

både er formålsrettet og er betydningsfulde for klienten. Desuden gør hun

opmærksom på, at ergoterapeuter skal være bevidste om at fastholde

fagligheden ved at vælge metoder inden for brugen af aktivitet i

interventionen. Anne Fisher nævner to måder ergoterapeuter bruger aktivitet

på: til at genoprette underliggende kapacitet (aktivitet som middel) og til at

udvikle betydningsfulde aktiviteter (aktivitet som mål). Hun siger dog, at de

interventionsmetoder der bliver brugt i praksis ikke altid lever op til dette

(Fisher 2005 s.7).

Fisher deler interventionsmetoderne op i grupper. Der er dem hun kalder

øvelser, hvor det mest fremtrædende træk er, at aktiviteten består af

mekaniske gentagelser, hvor målet typisk er bestemt af terapeuten og

aktiviteten har mindre betydning for klienten. Derudover omtaler hun nogle

som simulerede aktiviteter som på samme måde er øvelser, men hvor

terapeuten så har valgt at tilføje redskaber til aktiviteten. Dette for at den

”forestiller” en virkelig aktivitet, som så er med til at generere den bevægelse

der genoptræner dysfunktionen. Den valgte aktivitet har ikke nødvendigvis

betydning for klienten. De to grupper som Fisher mener at ergoterapeuter skal

lægge vægten på er terapeutisk aktivitet og adaptiv/kompensatorisk aktivitet.

I terapeutisk aktivitet er fokus også genoptræning af dysfunktion, men her

oplever klienten aktiviteten som både målrettet og betydningsfuld. Aktiviteten

forgår i en så naturlig sammenhæng som muligt. Inden for denne type


Side 27 af 87

aktivitet er der også tale om graduering. Ved adaptiv/kompensatorisk aktivitet

oplever klienten igen aktiviteten som målrettet og betydningsfuld. Men

forskellen fra terapeutisk aktivitet, hvor der genoptrænes dysfunktioner

(aktivitet som middel), er der her fokus på at øge aktivitetsudførelsen ved

hjælp af kompensationsstrategier og alternative løsninger (aktivitet som mål).

Anne Fisher taler om fire kontinua, der kan bruges til at vurdere en aktivitet.

Et af de kontinua er overføringsværdi, hvor det vurderes om en aktivitet

primært er simuleret øvelse eller naturlig aktivitet (Fisher 2005 s 7).

5.2.2 Aktivitetsanalyse At forholde sig analyserende til aktivitet fungerer som en integreret del af den

ergoterapeutiske arbejdsproces. Aktivitetsanalysen er en metode til at skaffe

sig forståelse af aktiviteten. Denne forståelse indgår i ergoterapeutens

ræsonnering i praksis og indebære at ergoterapeuten medtænker aktivitetens

komponenter og betydning. Ifølge Crepeau er aktivitetsanalysens formål, at

forstå det samspil der er mellem personen, personens aktivitetsproblematikker

og alle de forhold der indgår i og bestemmer personens hverdagsliv (Hartvig et

al 2007 kap 10). Aktivitetsanalysen kan i praksis være en analyse af en

konkret persons daglige aktiviteter. Men derudover kan aktivitetsanalysen også

foregå på baggrund af erfaringsbaseret kundskab. Her anvender man en

bestemt teori eller referenceramme og et bestemt undersøgelsesredskab om

menneskers aktivitet og deltagelse i hverdagslivet (Hartvig et al. 2007 kap 10).

5.2.3 Leg Leg er udviklingsmæssigt den tidligste form for aktivititsadfærd og den

fortsætter hele livet igennem. Udforskning, fantasi, forestillingsevne, spil, sport

og kreative aktiviteter er alle en del af leg. Leg ses som en form for adfærd,

der er fri for bekymringer, seriøse belastninger og krav fra omverdenen.

Voksenleg som ofte omtales som fritidsinteresser tjener det formål at bekræfte


Side 28 af 87

betydninger og værdier og voksne kan blive intensiv involveret i følelsen og

betydningen af spil. Deltagelse i organisatoriske festligheder, højtideligheder og

kulturelle begivenheder, som også er en del af den voksne leg, forbinder

deltagerne med en bredere sammenhæng af sociale og kulturelle betydninger.

Engagement i en livsstil bliver styrket gennem disse former for leg og netop

derfor er legen betydningsfuld for menneskets livskvalitet (Kielhofner 2001 s.

60).

5.3 Flow For at beskrive hvad begejstring gennem aktivitet er, ser vi på

Csikszentmihalyi’s grundlæggende antagelser om det han kalder at være i

flow. Flow er en tilstand hvor sindsro og klarhed opstår, når motivation,

aktivitet, opmærksomhed og følelser er i samklang med hinanden. Der er en

lang række flowfremmende elementer. Csikszentmihalyi nævner bl.a. feedback,

opslugthed, fuld koncentration og opmærksomhed, høj grad af indre

motivation, selvforglemmelse og legeagtige følelser og stemninger (Andersen

2006 kap 4).

5.4 Innovationsteori Da informanterne fra USA beskriver deres tilgang til Wii som innovativ, vil vi

gerne se på innovation som begreb.

Innovation er et ret ubeskrevet blad i ergoterapiteorien, men man er dog

begyndt at beskrive den nuværende innovationsteori fra erhvervslivet og

overføre det til det ergoterapeutiske paradigme. I Ergoterapeuten nummer ti

fra 2009 beskriver Jacob Madsen, hvordan innovation kan inddrages i

ergoterapi (Madsen 2009 s. 14-18). I artiklen påpeger han, at når samfundet

gennemgår en naturlig udvikling skaber det nye værdifulde muligheder. Disse

muligheder skal inden for ergoterapifaget gribes, for at sikre fagets fremtid.

Denne artikel øgede vores interesse for at tænke innovation ind i ergoterapi.


Side 29 af 87

Der er endnu ikke udarbejdet specifikke ergoterapiteoretiske

innovationstilgange. Derfor vælger vi at se på innovation ud fra Søren

Lybecker’s bog Innovatismer. I bogen beskrives Økonomi og

Erhvervsministeriets analyseenhed: ”Center for Erhvervsøkonomisk forskning

(FORA)” og deres innovationstilgang. På trods af at tilgangen er udviklet i et

erhvervsøkonomisk perspektiv, vil vi under analyseafsnittet bruge den til at

teoretisere de innovationstanker vores informanter udtrykker.

Vi vurderer at selvom teorien er baseret på erhvervslivets innovation kan den

overføres til det ergoterapeutiske paradigme.

5.4.1 Inkrementel innovation Når man ser på innovation som begreb, må man først skelne mellem radikal

innovation og inkrementel innovation. Radikal innovation er en helt ny

opfindelse, hvorimod Inkrementel innovation kan defineres ved at være

teknologier, produkter eller modeller der allerede er opfundet, hvor man finder

andre anvendelsesmuligheder for. Brugerdreven innovation og inkrementel

innovation hænger oftest sammen, da der tit er fokus på at forbedre og

målrette noget allerede eksisterende (Lybecker 2007 kap 2).

5.4.2 Den brugerdrevne innovationsproces. Når man anvender brugerdreven innovation, ses det som essentielt for

virksomheden, at kunne analysere og vurdere i samarbejde med brugeren om

produktudviklingen. Det anses væsentligt at kunne identificere erkendte

kundebehov, da det kan virke som inspirator for nye innovationsmuligheder.

Det kan derimod være en udfordrende opgave at identificere ikke erkendte

kundebehov. Derfor er det vigtigt at kunne mestre relevante interview- og

analysekompetencer (Rosted 2005 s. 10).


Side 30 af 87

6 Datapræsentation, analyse og diskussion

Vi har som tidligere nævnt inddelt vores data i fire temaer og vi vil i dette

afsnit præsentere vores data. Vi har valgt at inddrage relevante citater fra

vores informanter for at tydeliggøre de væsentlige aspekter i hvert tema. Efter

hver datapræsentation vil vi inddrage de præsenterede teorier i en analyse og

diskussion.

6.1 Informanternes overvejelser over faglige rolle. Under dette tema vil vi fremstille de overvejelser informanterne havde inden

de begyndte at bruge Wii, men også hvilke overvejelser de gør sig hver gang

inden en session med Wii. Hvilke overvejelser ligger til grund for valget af Wii

og hvilke forbehold der skal tages. Derudover indeholder dette afsnit en

fremstilling af de faglige vurderinger og overvejelser om roller, som

terapeuterne må gøre sig i forhold til at bruge Wii som metode.

6.1.1 Informanternes forventninger og tidlige erfaringer. De overvejelser og forventninger informanterne havde inden de begyndte at

bruge Wii handlede gennemgående for terapeuterne om motivation og

engagement. Informant G der har arbejdet med Wii med patienter ramt af

apopleksi siden 2007 havde som udgangspunkt høje forventninger:

G - ”I expected the patients would like it a lot and want to do it and be

engaged in that activity, that was my expectation”.


Side 31 af 87

En af informanterne beskriver hvordan hendes forventninger både handlede

om at skabe engagement for patienten, men også om hvordan hun oplever, at

det kan bruges som metode.

D - ”(I hoped)... that I would have a tool that my patients would be engaged

in, and exited about therapy, and help them to increase more… help them

towards their goals of endurance, strength and coordination and innervision to

cognitions. Those were my expectations of it.”

De danske informanter som for ganske nylig har stået med forventninger inden

de gik i gang med at bruge Wii i rehabilitering havde på ingen måder lige så

store forventninger til Wii som de amerikanske informanter giver udtryk for.

B - ”… Jeg tænkte at patienterne måske ikke ville være så interesseret i det…

jeg tænkte at det måske ikke lige ville falde for deres aldersgruppe og sidde og

spille Wii. Jeg tænkte ikke, at det måske lige var noget, de ville synes var vildt

sjovt og gøre...”

Samtidig fortæller de, at efter de har fået lidt bredere kendskab til det, nu i

højere grad kan se potentialerne i det.

C - ”Altså efter man fandt ud hvad det var, det sådan egentlig indebar og

begyndte at få øjnene op for hvad det egentlig var det kunne rette sig hen

imod, hvordan man kunne gå hen og graduere i den enkelte Wii-træning, så

synes jeg man fik rimelig store forventninger”.

Informanternes første interventioner med Wii opleves som svære, der nævnes

især terapeutens kendskab til Wii som en begrænsning. Informanterne nævner

at remotens knapper og spillets opsætning var svære at forstå.

F - ”Again just the setup was difficult for me personally and that button was

frustrating…”.


Side 32 af 87

Derfor mener informanterne at det kræves, at man skaber sine egne

personlige erfaringer med Wii.

B - ”Så det kræver også lidt af terapeuten at man ved hvordan man bruger

det, så man skal have sat sig selv ordentlig ind i det og faktisk have stået og

leget lidt med det selv”.

6.1.2 Informanternes fokus på patienten. For at komme i gang med at bruge Wii som metode i rehabilitering er det

nødvendig at have et godt kendskab til ens patienter. Dette er informanterne

fra USA og Danmark langt hen af vejen enige om. Det at have indsigt og

kendskab til patienten handler både om at vide hvad patienten er motiveret for

og patientens generelle levevis og aktiviteter.

F - ” I have to look at the patient and just get to know them and just talk to

them” .

I planlægningen er terapeutens udgangspunkt bl.a. patientens tidligere

interesseområder f.eks. i forhold til sportsgrene som patienten har dyrket før

sygdommen.

G - ”I try to use the Wii if they have an interest in sports or they’re a more

active person.”

Men udover at imødekomme patientens ønsker, når man tænker Wii ind i en

intervention har ergoterapeuten også en anden vigtig rolle. I forhold til at

vælge spil og tilrettelægge omgivelserne er det vigtigt at have et godt

kendskab til patientens funktionsniveau. Det er alle informanterne enige om.


Side 33 af 87

G - ”I will have to look on the needs of that person and what my goal is and

then gather the equipment and set the clinic up properly for that person”.

En af informanterne fortæller om en intervention med Wii hvor patientens

funktionsniveau og kravene i aktiviteten ikke var tilpasset og hvor patienten i

frustration og vrede forlod træningslokalet.

B - ”Nej, det vil jeg bare ikke (sagde han) og så må man bare ligesom sige

okay, der ramte jeg på ingen måde hans udviklingszone…”

6.1.3 Teoretiske overvejelser. Informanterne giver alle udtryk for, at de har en vigtig opgave i at gøre sig

forskellige teoretiske overvejelser før og undervejs i aktiviteten. Halvdelen af

informanterne oplever, at aktivitetsanalysen og graduering er et af deres

vigtigste redskaber og opgaver, når man bruger Wii som metode.

C - ”Ja og teorier omkring graduering, noget aktivitetsanalyse – uden det

kunne det jo sådan set være hvem som helst”.

B - ”Lige præcist..og det er jo også derfor at vi syntes, at det skal være

terapeuter der træner eller laver det med patienterne… fordi vi mener, at der

er behov for en analyse af hvorfor de skal gøre det, og hvordan de skal gøre

det…”

Desuden beskriver flere af informanterne at klientcentreringen skal fungere

som en central del, når Wii implementeres som metode.

C - ”Og så klientcentrering, er også vigtig at få den med så meget som muligt,

at efterkomme deres behov – hvad de gerne vil…så den klientcentreret

formidling er også enorm vigtig… ”


Side 34 af 87

En anden informant fortæller, hvordan hun bruger en klientcentret tilgang, når

hun tænker Wii’en ind i træningen.

G - ” … I just explain why I am using the Wii, what performance components

they have deficits in, that I feel the Wii will help, and I introduce that activity, I

say let’s try this, and I explain what they need to do, and I ask them if they

would like to do that, because this is an OT client centered approach, so of

cause you would ask if they would like to do that”.

D - ”We are looking at what people want to do, and this is a tool that allows

them to do that. That is what I´m looking at – or base my treatment on”.

Desuden nævner et par af de amerikanske informanter, at de bruger den

biomekaniske model og deres viden om hjernens plasticitet som teoretisk

grundlag, når de vælger at bruge Wii som metode.

E - ”I mostly use the bio-mechanical and some of the neuro re-education. So

some strengthening and endurance stuff...”.

6.1.4 Terapeutens roller. Informanterne fortæller, at deres rolle og engagement er en meget vigtig

faktor for om træningen bliver succesfuld for patienten.

E - ”From what I have seen walking through rehab, I think it depends on how

the therapist presents it. If the therapists are really positive and excited about

something, the patient will get engaged and excited. But if someone is

covering and they are not too comfortable with it. It just shows that they are

awkward, the patient will kind of shy away from wanting to do it”.

Desuden fortæller informanterne, at de har fokus på deres egen rolle og

hvordan de bruger deres rolle som et redskab under selve interventionen.


Side 35 af 87

C - ”Så det første går bare meget med at forklare og lade dem prøve. Og man

står og er lidt hjælpeløs og ved ikke helt hvor man skal sætte sine hænder og

man ved ikke helt hvad det er for nogle fokusområder man skal have, men det

kommer hen af vejen. Første gang er det vel lidt mere en observation for at se

hvad de kan og forklaring, så enormt meget støtte, verbal støtte”.

C - ”… det vigtigt at kunne se vores opgave, hvor er det præcis man skal sætte

kræfterne ind og hvordan gør vi det bedst muligt så vi generer patienten

mindst muligt. F. eks når man går ind og guider under spillet. Så man ikke lige

står foran og guider, men at man tænker over sin placering og hvordan man

mindst muligt har kontakt til dem fysisk, hvor de stadig får en god oplevelse af

det hvor de har fri bevægelighed. Det er enormt svært”.

6.2 Analyse og diskussion af temaet Informanternes overvejelser over faglige rolle

I dette afsnit vil vi analysere og diskutere de udsagn vores informanter

beretter om i forhold til deres faglige og teoretiske overvejelser. Vi vil

analysere ud fra teorierne omkring klientcentreret muliggørelse.

6.2.1 Informanternes forventninger og tidlige erfaringer Som fremstillet i meningskondenseringen havde vores informanter

forventninger om at patienterne ville være motiveret for at bruge Wii.

Townsend påpeger i CMCE-modellen at terapeuten i samspillet med patienten

har en opgave i at coache og dermed udvide patientens valgmuligheder i

forbindelse med træning. Ved at opmuntre og motivere patienten kan der

opstå øget engagement for træning (Townsend 2007 179-180). Derfor mener

vi, at denne kompetence er vigtig at få i spil når man bruger Wii i rehabilitering

af patienter ramt af apopleksi.


Side 36 af 87

I vores empiri beskriver de amerikanske og de danske informanter deres

forventninger til Wii i rehabilitering meget forskelligt. Men generelt er

informanterne meget enige om, at de første erfaringer med Wii kan være

problematiske. Dette ses i forhold til at kunne håndtere de tekniske

komponenter og spillets opsætning. Derfor mener vi, at kendskab til Wii er en

forudsætning inden man begynder at bruge Wii i rehabilitering af patienter

ramt af apopleksi. Dette understreges af den muliggørende færdighed

Undervise, hvor terapeuten fungerer som en forandringsskabende

mellemmand. Her har terapeuten til opgave at instruere og demonstrere og

dermed skabe fundament for udviklende læring. Som omtalt i teoriafsnittet kan

vores undervisningsmæssige grundlag være erfaringsbaseret. Dette stemmer

overens med informanternes beskrivelse om, at med erfaringer bliver brugen

af Wii nemmere.

6.2.2 Informanternes fokus på patienten. Et andet vigtigt element i de overvejelser som informanterne gør sig handler

om at tage udgangspunkt i den enkelte patient. Indsigt og kendskab til

patienten fremgår i empirien som noget helt elementært, når man vælger Wii

som metode. I klientcentret praksis udviser ergoterapeuten respekt for

patienten og involverer denne i beslutninger (Townsend et al. 2002). Dette

demonstrerer informanterne bl.a. ved at tage udgangspunkt i patientens

tidligere interesseområder, motivation, deres generelle levevis og aktiviteter.

Ligeledes fortæller informanterne om situationer, hvor patienter kunne blive

frustrerede hvis de ikke kunne se nogen mening i aktiviteten. Vi vurderer

derfor at Wii kan og skal anvendes som klientcentreret metode.

6.2.3 Teoretiske overvejelser Informanterne er generelt meget bevidste om deres faglige opgaver i

forbindelse med Wii som metode i rehabiliteringen. Som fremstillet i


Side 37 af 87

datapræsentationen har informanterne dog forskellig teorifokus. Nogle af

informanterne har som nævnt ovenfor fokus på den klientcentrede tilgang og

de færdigheder som dermed påkræves. Andre bygger deres intervention på

argumenter vedr. fysiske komponenter. Generelt mener informanterne at et

vigtigt element i terapeuternes faglige overvejelser handler om at tilpasse

aktiviteterne. Townsend beskriver færdigheden Tilpasse hvor ergoterapeuten

har til opgave at analysere betydningsfulde aktiviteter og efterfølgende opdele

dem i bestanddele (Townsend s. 190 2008). Vi ser aktivitetsanalysen som et

helt afgørende element, når man vælger at bruge Wii i rehabiliteringen. Det er

med denne aktivitet, som med alle andre, vigtigt at kende bestanddelene for at

forstå hvad den kræver. Townsend (2008) kalder færdigheden Tilpasse som

grundlæggende i ergoterapi. Det er vi enige i og ser den analytiske tilgang som

fundamental, når man vælger Wii som metode i rehabilitering af patienter ramt

af apopleksi. På baggrund af informanternes udsagn omkring nødvendigheden

af aktivitetsanalyse og et teoretisk analytisk fundament, anser vi det som

væsentligt, at det er ergoterapeuter, der bruger Wii i rehabilitering.

6.2.4 Informanternes roller Et af de elementer som informanterne mener har indflydelse på interventionen

er terapeutens engagement. Er terapeuten ikke motiveret bliver patienten det

heller ikke. Motivation bliver ifølge Townsend bl.a. skabt i færdigheden

Samarbejde. Her består terapeutens rolle bl.a. i at opmuntre patienten og

udnytte dennes motivation (Townsend 2008 s. 176). Dette stemmer overens

med nogle af de erfaringer informanterne har gjort sig. Vi mener derfor, at en

afgørende forudsætning i interventionen er, at terapeuten selv er motiveret for

at bruge Wii som metode.

Informanterne fortæller også om andre roller de sætter i spil under

interventionen. Mange af de kompetencer vores informanter nævner, stemmer

overens med de mulliggørende færdigheder som sættes i spil i CMCE-


Side 38 af 87

modelen. Som nævnt under teoriafsnittet har terapeuten ofte flere kompetence

i spil på en gang. F.eks. vurderer vi, at når vores informanter bruger den

specialiserede færdighed (guiding) samtidig engagerer og underviser. Vi mener

derfor, at disse kompetencer er vigtige at få i spil og kan være et afgørende

element i interventionen.

6.2.5 Opsummering af temaet Informanternes overvejelser over faglige roller

Vi har under dette emne fremhævet overvejelser og de kompetencer

terapeuten må sætte i spil når Wii bruges som metode. En af de overvejelser,

der ligger til grund for valget af Wii som metode handler om motivation. Vi har

fremhævet, at terapeutens motivation for at bruge Wii er et meget vigtigt

element, men derudover er den motivation som Wii skaber hos patienten også

en del af de overvejelser som ergoterapeuterne har, når Wii vælges om

metode.

De første erfaringer med Wii som metode kan opleves som problematiske, men

vi vurderer, at det er nemmere at implementer i rehabiliteringen, hvis man har

et personligt kendskab til Wii. Desuden er det vores vurdering at udover

praksiserfaring kræver metoden faglige og teoretiske overvejelser i form af

grundlæggende analyse af patienten og den aktuelle aktivitet. Er dette en del

af ergoterapeutens teoretiske grundlag, er der potentiale for at bruge Wii som

klientcentreret metode

6.3 Refleksioner omkring aktiviteterne i Wii. Under dette tema har vi samlet de tanker informanterne gør sig i forhold til at

bruge Wii kreativt. Desuden fortæller de hvilke redskaber de bruger til at

tilpasse aktiviteterne til patienterne og hvordan de ser på muligheden for at

overføre aktiviteterne i Wii til virkelighedens aktiviteter.


Side 39 af 87

6.3.1 At bruge Wii kreativt Flere af informanterne nævner vigtigheden af at være kreativ i brugen af Wii i

forhold til at tilpasse aktiviteten til den enkelte patient og overvinde nogle af

de begrænsniger, der kan være i forhold til Wii som metode.

F - “I think, you have to be creative sometimes, but I can't think of a real

limitation. We have even used the Wii fit board. We put it on a bench… so that

they'll shift their weight sitting on it versus standing, so I think you just have

to be creative.”

De fortæller om forskellige konkrete oplevelser, hvor de har anvendt Wii

kreativt i forhold til at tilpasse aktiviteten til deres patienter og deres

individuelle behov. F.eks. har informant G været kreativ i brugen af Wii i

forhold til en patient med funktionsnedsættelse i underekstremiteterne.

Patienten havde begrænset standfunktion og havde problemer med at løfte

foden op i forbindelse med at tage strømper på. Informant G anvendte spillet

Basic run fra Wii Fit, og brugte det kreativt.

G - ” I put the remote onto his leg like a strap, and in the wheelchair he was

able to make the avatar run the course by lifting his leg.”

Informant D fortæller om en træningssituation, hvor patienten havde

problemer med at holde om Wii remoten og trykke på knapperne pga.

begrænset funktion i håndled og fingre. Ved at informanten tænkte kreativt fik

patienten ved denne træning større styrke og havde det sjovt med træning.

D - “We were able to have her hold the controller and put a sock over her

hand, so that allowed her to do games like the air sports, and even skydiving,

that’s her favorite one right now…”


Side 40 af 87

6.3.2 Overvejelser og gradueringer I forhold til at kunne anvende Wii som træningsmetode, udtaler informanterne

at det handler om at kende spillene og kende sine patienter. Det handler om,

at terapeuten har lavet en grundig analyse af den Wii-aktivitet, der skal

benyttes for at kunne tilpasse den til den enkelte patient.

F - “I definitely look at what their problems are, and then I pick the game that

best fits them or that I think wouldn't be too overwhelming… So it's just

knowing the patient and knowing the games, and then you can get appropriate

games for them.”

D - “I try to select games depending on what the patient’s goal is, if it’s

cognitive activities. Can they follow just the simple steps of a certain game, as

they would, to be able to create a meal, or different body movements.”

Informanterne fortæller, at hvis terapeuterne ikke formår at lave en analyse af

sin patient og aktivitet, kan det give en dårlig intervention og endog medfører

yderlige funktionsnedsættelser.

C - ”...så det var rigtig svært og det gik rigtig dårligt for jeg formåede ikke

rigtigt at packe hende op, så hun endte med at få ondt i ryggen og kunne ikke

rigtig finde ud af spille heller og fordi hun sad dårligt… det var sådan set ikke

en succesoplevelse..”

Dog mener næsten alle informanter, at Wii er nemt at anvende fordi der er

gode gradueringsmuligheder.

G - “It is also easy to adapt or modify and grade, so I can make it more

difficult or I can by changing the person’s position or by changing or adding


Side 41 af 87

weights to their arms. So it gives a lot of versatility, you can change things

easily.”

Dog nævner nogle, at de synes der er en grænse for hvor langt man kan

nedgraduere Wii.

B - ”Det er svært at graduere rigtig langt ned så patienterne skal have et vist

niveau. Der er mange forskellige ting der skal være på et vist niveau før at

patienten kan træne”

D - “With some of the programming I see that some of it might be advanced or

fast for some of our lower functioning patients, it might be over

stimulating with some of the traditional games that are out there”

I forhold til at graduere og tilpasse Wii aktiviteterne beskriver informanterne

bl.a. hvordan spillene kan udføres stående, siddende eller sengeliggende. Til

patienter der har svært ved at trykke på knapperne kan spil fra Wii resort

anvendes, da disse fungerer via motion sensor. Patienterne kan inddrages på

flere forskellige planer, bla. i planlægningsarbejdet og opsætningen af Wii før

en træningssession. Og på lige fod med andre aktiviteter kan terapeuten

anvende guiding under træningen.

G - “It gives me a great tool. I carry it around in a little bag, so even if

someone is bed bound, I can take it in to their room in the nursing facility and

hook it up on to their TV, so I can get some engagement and some activity no

matter how weak the person is.”

C - ”I forhold til planlægning, der kan det også gøre enorm meget, hvis man

inkluderer det i Wii træningen, at du nu selv skal klargøre den der Wii maskine.

Du skal selv finde spillet, du skal selv proppe skiven i, du skal selv tænde, du

skal sætte det frem osv…”.


Side 42 af 87

Informanterne udtrykker vigtigheden af at gennemtænke en træningssituation

med en patient inden træningen og forklare, hvad der skal ske til patienten. De

bruger aktivitetsanalysen aktivt i forhold til Wii-træningen og mener, at dette

er væsentligt for et godt resultat.

A - ” Og så tænke situationen igennem inden, hvorfor gør vi egentlig det her

og hvordan skal det foregå. Så alle er klar over, hvorfor man gør det og

hvordan man gør det”.

Samtidig gør informanterne opmærksom på at tid kan være en begrænsende

faktor i forhold til at bruge Wii.

G - “It does take more time to set it up and that can be very limiting in

America because of the way the health care system is”.

C - ”Det kræver meget tid, det kræver en masse planlægning, analyse,

graduering og målsætning at sætte sig ind i patienten…Og så tænke hele

processen igennem, hvad skal vi nå på de 3 uger, så det kræver også meget

tid”.

6.3.3 Overførselsværdi Informanterne fortæller, at der er god overførselsværdi i Wii-træningen i

forhold almindelige dagligdagsaktiviteter. De fysiske, kognitive eller sociale

komponenter der trænes og styrkes med Wii kan overføres og bruges i forhold

til bl.a. påklædning, madlavning og personlig hygiejne.

D - “I think Wii affects everything they do and loose them up too, so I think,

depending on what game you are doing or what movement you are looking at,

it definitely would affect all those things that are needed for getting dressed

and brushing your teeth and feeding yourself, using the restroom and working

and all those things.”


Side 43 af 87

G - “The first that comes to mind is weight shifting, reaching out the base of

support, to carry on dressing or gathering your clothing or cooking, one needs

to be able to shift their weight, and to bear weight equally or unequally on

each extremity without losing their balance, so the Wii encourages the people

to do that. So I think that, that’s a very good use of the Wii for translating into

real world activities.”

C - “Det med at komme selvstændigt på toilettet, det kan man jo nemt træne

med Wii. Det er jo oplagt. Hvis de sidder i kørestol, så kan man arbejde med

forflytning ved at spille Wii…”

Informanterne nævner i samme forbindelse, at trods god overførselsværdi og

træningspotentiale kan Wii aktiviteterne føles mindre realistiske end hvis

patienterne udførte den faktiske aktivitet. For at kunne højne

overførselsværdien er det derfor vigtigt at terapeuten har erfaring i forhold til

at justere sensitivitet, distance og vægt i forbindelse med Wii aktiviteterne.

G - ”She did not feel that Wii Tennis was as realistic as it was with actual

tennis and so I didn’t know about adjusting sensitivity or distance, things that I

sort of think I have a better handle on now.”

C - ”Det kræver at du har en abstrakt tankegang, at du ikke kun er logisk

tænkende. Så måske formår du at lave overførelsesværdi, men det er ikke en

god overførelsesværdi, i forhold til hvor meget kraft, altså man kalibrerer hvor

meget man skal bruge.”


Side 44 af 87

6.4 Analyse og diskussion af temaet Refleksioner omkring aktiviteterne i Wii

I dette afsnit vil vi analysere på de refleksioner informanterne har gjort sig

omkring Wii som aktivitet, aktivitetsanalyse og overførselsværdi. Dette vil vi

gøre ud fra teorier om aktivitet og klientcentrering.

6.4.1 At bruge Wii kreativt Anne Fisher taler om at ergoterapeuter skal holde fast i måden at bruge

aktivitet på. Hun siger, at når man genoptræner en dysfunktion skal man gå

ud over blot at tænke i øvelser (Fisher 2005 s 9).

En af vores informanter taler om, hvordan hun bruger Wii kreativt ved at

tænke en meningsfuld aktivitet ind i genoptræningen af en patients ben. Hun

bruger et Wii-spil, som gør at patienten får en oplevelse af at han deltager i et

løb, frem for blot at lave gentagne mekaniske øvelser med benet. I forhold til

den brugerdrevne innovationsproces tales der om at skabe løsninger ud fra

patientens behov. Disse løsninger prøver man af og det er det der tales om,

når informanterne fortæller om deres kreative brugercentrerede løsninger.

Dette kan f.eks. være at spænde Wii-remoten fast på benet, eller at sætte

den i en strømpe på hånden.

Townsend (2002) taler desuden om det at erkende patientens prioriteringer,

og derefter anspore patienten til at bruge sine ressourcer. Vi mener, at ved at

skabe disse kreative løsninger erkender og muliggør ergoterapeuten

patientens behov for at være i forskellige aktiviteter, der skaber fundament

for at øge sundhed og livskvalitet. Derfor er det vigtigt, at man som

ergoterapeut har en kreativ tilgang, når man bruger Wii som klientcentreret

metode.

6.4.2 Overvejelser og gradueringer Som tidligere nævnt beretter informanterne om vigtigheden af at kunne lave

en grundig analyse af en Wii-aktivitet. Crepeau’s aktivitetsanalyse har til


Side 45 af 87

formål at forstå samspillet mellem patientens funktionsnedsættelse og

aktiviteten. Derfor fremhæver hun, at det er vigtig at have et grundigt

kendskab til patienten. Derudover har aktivitetsanalysen til formål at forstå

aktivitetens delelementer (Hartvig et al. 2007 kap. 10). Vores informanter

beskriver, at det kan føre til dysfunktioner, hvis man ikke får et godt

kendskab til patienten. For at forstå samspillet mellem aktivitet og patientens

funktionsnedsættelse og have indsigt i hvilke krav aktiviteten stiller, mener vi

at aktivitetsanalysen skal være grundlæggende i ergoterapeuters teoretiske

grundlag, når man vælger Wii som metode.

Som vi tidligere i modellen CMCE har beskrevet, er det vigtigt at

ergoterapeuten definerer sin rolle og færdigheder i forhold til både

interventionen og patienten. En af de ti nøglefærdigheder er det at kunne

tilpasse aktiviteten og det er vigtigt at have fokus på at kunne graduere

(Townsend 2007). Dog fortæller flere informanter, at det kan være svært at

graduere langt ned, når man laver en intervention med Wii. De amerikanske

informanter ser overordnet flere muligheder i at bruge Wii som metode. Hvis

de oplever, at det ikke er muligt at opfylde patientens behov, er man kreativ

og laver inkrementelle løsninger, der er baseret på patientens behov.

Grundlæggende er formålet med ergoterapi at kunne muliggøre meningsfuld

aktivitet (Borg et al. 2007 kap 1). Når vi ser det i perspektiv med hvad

informanterne giver udtryk for i forhold til at kunne graduere og tilpasse,

vurderer vi, at de informanter med størst erfaring med Wii har lettest ved at

graduere og tilpasse og dermed imødekomme patienternes behov for at være

i aktivitet.

I vores empiri beskriver informanterne vigtigheden i at planlægge

interventionen grundigt. Flere af informanterne beskriver tid som en

begrænsende faktor, når man bruger Wii som metode. Både selve

interventionen med Wii og den foregående analyse kan tage længere tid. En


Side 46 af 87

informant nævner, at det amerikanske sundhedsvæsen sætter begrænsninger

på, hvor meget tid man har til en patient. En anden fortæller, at det at

analysere en patient, for at finde ud af om Wii kan hjælpe en patient kan tage

ekstra tid. I CMCE- modellen er færdigheden at koordinere en kompetence,

der har fokus på at strukturere og planlægge (Townsend 2007 kap 4). Derfor

vurderer vi, at det er vigtigt for ergoterapeuten at have gode

koordineringskompetencer, hvis Wii skal være en hensigtsmæssig metode i

rehabiliteringen.

6.4.3 Overførelsesværdi Informanterne fortæller, at de ser en god overførelsesværdi ved at spille Wii,

når man bruger det som et middel i forhold til at genoptræne de funktioner,

patienter skal bruge til udførelsen af dagligdagsaktiviteter. Anne Fisher

påpeger vigtigheden af at ergoterapeuter er opmærksomme på, når de bruger

aktivitet som middel, at planlægge aktiviteten så den er formålsrettet og

meningsfuld. Her skelner hun mellem det hun kalder simuleret aktivitet og

terapeutisk aktivitet. Ud fra det vores informanter fortæller os, kan vi se at de

bruger Wii som et middel til aktivitet. De bruger Wii til at genoptræne

patienters dysfunktioner med det mål, at den øgede funktion skal gøre

patienten i stand til at udføre dagligdagsaktiviteter. Vi mener, at hvis man som

terapeut bruger Wii som en terapeutisk aktivitet frem for en simuleret aktivitet

eller øvelse, har man et redskab til genoptræning af dysfunktioner, hvor der er

rig mulighed for at gøre aktiviteten meningsfuld for den enkelte patient. Denne

diskussion om hvorvidt Wii kan bruges som metode i en ergoterapeutiske

intervention handler efter vores vurdering i høj grad om terapeutens teoretiske

grundlag. Hvis man i interventionen tilrettelægger aktiviteter med fysiologiske

argumenter og ikke har fokus på om de aktiviteter man anvender, er

formålsrettet, mister de deres værdi. Har det teoretiske grundlag derimod sit


Side 47 af 87

udspring i en ergoterapeutisk referenceramme, sikrer man at patientens

værdier og meningsfulde aktiviteter bliver udgangspunktet.

I forhold til den direkte overførselsværdi, dvs. selve Wii-aktiviteten kontra den

selv samme aktivitet udført i virkeligheden, taler informanterne om at

overførbarheden er vanskeligere. Dette skyldes det virtuelle miljø og at der

dermed er forskel på f.eks. oplevelsen af kalibreringen af kraft og dette

medfører en mindre virkelighedstro oplevelse. De amerikanske informanter

oplever dog efter længere tids erfaring, at dette ikke længere er en barriere,

da de nu formår at ændre indstillinger på Wii’en.

6.4.4 Opsummering af temaet Refleksioner om Wii som aktivitet

I en intervention med Wii skal der være fokus på kreativitet. Dette med

henblik på at gøre det ergoterapeutiske arbejde så klientcentreret som muligt

og give patienten størst mulighed for at være aktiv deltagende. For at kunne

tilrettelægge aktiviteten mest hensigtsmæssigt er aktivitetsanalysen en vigtig

del i at forstå samspillet mellem aktiviteten og patientens

funktionsnedsættelse. Analysen kan dermed bidrage til terapeutens

kompetencer i at tilpasse Wii-aktiviteten, så den imødekommer patientens

behov og ønsker.

I forhold til de begrænsninger terapeuter er underlagt tidsmæssigt er det

vigtigt at have gode koordineringskompetencer da Wii er tidskrævende i

forberedelsen. Erfaring med opsætning, kan dog minimere denne

begrænsning.

Informanterne ser god overførselsværdi i Wii brugt som middel til aktivitet,

men vi mener, at man som terapeut skal være opmærksom på at gøre

genoptræningen meningsfuld og formålsrettet. Det kan dog være vanskeligt at

overføre Wii-aktiviteterne til den virkelige aktivitet, som det virtuelle billede

forestiller.


Side 48 af 87

6.5 Fordele ved brugen af Nintendo Wii i rehabiliteringarbejde.

I dette afsnit vil vi præsentere de fordele informanterne nævner omkring det

at benytte Wii. De fortæller bl.a. om hvad de oplever Wii kan bidrage med i en

intervention frem for det de traditionelle aktivitetstilbud.

Vores informanter nævner alle en lang række fordele ved at inddrage Wii’en

som et ergoterapeutisk redskab i rehabilitering af patienter med apopleksi.

6.5.1 Psykologiske fordele ved Wii som aktivitet De udtrykker at der ved hjælp af Wii kan opnås træning på flere forskellige

niveauer. Bl.a. er der en række psykologiske faktorer som kommer til udtryk

under en ”Wii-session” og bliver en fordel i det terapeutiske arbejde.

G - “It was very exciting for him because it gave him hope that he would

eventually be able to walk again and of course he was in predistional PT, where

he got a lot of strengthening and exercises, but I felt that the psychological

component of the Wii or the Wii activity allowed him to gain confidence and

encouraged him to improve and now he walks with a rolling walker and it is

doing quite well back in his apartment”.

Desuden understreger en af informanterne, at brugen af Wii også kan være

med til at nedsætte den angst, der kan opstå under et sygdomsforløb.

G - “I feel like the Wii gives a lot more… it’s very motivating, it’s very engaging

and it also brings a lot of laughter into the clinic which reduces anxiety and I

think that older people or anyone who has an injury is very anxious…”.

E – “Overall it improves the quality of life when they are sitting in a hospital

and they are scared. It helps a lot and I like it”.


Side 49 af 87

I interviewet nævner flere af informanterne også, at de oplever at patienterne

får et afbræk i rehabiliteringen med den anderledes og legende metode og ofte

oplever at blive distraheret fra deres smerte.

G - “So as a therapist it gives me a great way to engage people in activity and

distract them from their pain or from their current situation, while increasing

their strength and endurance and all of their performance components that I’m

working on”

F - “…the benefits of the Wii games is taking their minds of their pain or

trauma and they just get excited to continue doing the Wii - helping them get

stronger and progressing and just their recovery”.

Desuden mener to af de amerikanske informanter at det øger patientens

udholdenhed at benytte Wii’en:

D - ” It gets them involved in their treatment, and actually distracts them

enough, so they can participate a little bit longer than they might with

traditional exercises”.

G - “…he got half way through the course before he needed to rest and he said

“wauw”, he didn’t realize that he was able to use that much effort… I’m trying

to say that he put more effort into that activity than he would just repetitive

lifting his leg up and down. So it was distracting and so he was able to gain

more endurance more easily”.


Side 50 af 87

6.5.2 Mange muligheder med Wii. Informanterne fortæller om, hvordan de ser at Wii kan bruges til at træne

andet end blot motoriske dysfunktioner, men at de ser andre fordele. Nogle af

de områder som er påvirket hos de patienter hvor informanterne kunne se en

forbedring ved brugen af Wii var f.eks. ved neglect, lav arrousal, behov for

struktur, problemer med at træffe valg og afasi. Derudover nævner de også:

G - “It improved her respiration because she was laughing, talking and moving

her upper extremities, so I found it exiting”.

C - ”…og så har det også en god effekt på folk med dysfagi, altså når de har

synkebesvær, de kommer ned og bruger faktisk deres krop mere end de lige

regnede med, fordi de bliver motiverede af det, der nu sker oppe på skærmen,

og så begynder man at få gang i overkroppen, og det giver noget i forhold til

muskulaturen og synkefunktioner og der er det jo også ideelt”.

Desuden nævner de også, at når de oplever at en patient har kognitive

problemer, så er Wii’en ideel til stimulering af hjernen på dette punkt.

G - “…your are providing stimulation not only for the psychical areas of the

brain, but also for cognitive areas of the brain. So you may be encouraging an

improvement in cognition”.

Flere informanter har fokus på at Wii giver dem mulighed for at træne sociale

færdigheder ved at patienterne spiller imod andre.

C - ”Og en anden ting der også ligesom kan hjælpe dem lidt - det ser jeg i

hvert fald nogle gange på afdelingerne, at der måske er to eller tre fra samme

afdeling der deltager i det. At de begynder at lave en konkurrence ud af det...


Side 51 af 87

så begynder de også pludselig at komme med de der sociale færdigheder, det

bliver de også bedre til og det virker helt klart på en masse områder”.

Informanterne mener der er gode muligheder i at bruge Wii I træningsøjemed,

og beskriver, at man med erfaring opdager nye muligheder i brugen af Wii og

kan se det ind i nye sammenhænge.

B - ” Det er jo vi som ergoterapeuter, der er uddannet til at se mulighederne

og jeg tror også at jo mere man får erfaring med at bruge det og man ser

hvordan patienterne reagerer på det, så tror jeg også, at man opdager nye

muligheder ved det og kan tænke det ind i nye sammenhænge… Men det er

sådan, at man skal i gang med at bruge det, for at se mulighederne vil jeg

sige.”

6.5.3 En motiverende og engagerende aktvitet for alle. Informanterne oplever alle Wii som en underholdende aktivitet, som

patienterne giver udtryk for de synes er sjov.

Dette citat understreger flere af de fælles meninger om Wii informanterne har

tilkendegivet:

E - “…the patients are opening up and talking about their experiences, when

they used to be able to bowl or play tennis and I just thought that it was more

engaging for the therapists and it was more engaging for the patient and it

was still giving exercise, moving their arm. And it was entertaining to, I mean,

we were laughing and having a great time, something you don’t see out in the

gym every day”.

Desuden fortæller en af informanterne, at hun oplever at patienterne ofte

nemmere kan se meningsfuldheden i træningen når de inddrager Wii.


Side 52 af 87

B - ”Men jeg tror også det er det at patienterne ikke altid lige kan se lige

meget mening i at vi skal træne i aktivitet eller smøre en rugbrødsmad. Det

syntes de ikke altid er lige logisk, men jeg tror de kan se træning i det her på

én eller anden måde, fordi man også ligesom ligger lidt i Wii’en: det er til

træning og til sjov og til at få sig rørt og det ved patienterne godt, når de

træner med det og det tror jeg giver dem en forståelse af at nu træner vi”.

En af informanterne omtaler Wii som en ”intergenerational” aktivitet, en

aktivitet alle aldre kan deltage i og som binder mennesker sammen på tværs af

generationer. En anden understreger det legende element i Wii.

A - ”Jeg tænker, at der kommer lidt legende ind i det, det der med at spille,

det barnlige kommer frem i det, selv om man er firs år kan der stadig komme

lidt barnligt frem i én, selv om du aldrig nogen siden har prøvet noget der

ligner en computer, så syntes jeg stadig, at der kan komme det barnlige frem i

én”.

De danske informanter vi interviewede synes at være enige om, at det er

lettere at få en patient til at opleve at være i flow i forhold til traditionelle

aktiviteter.

B - ”Det er flow på en anderledes måde, syntes jeg. Jeg syntes man ser lettere

flowét hos patienten end i så mange andre aktiviteter. Fordi man ligesom hører

nogle udbrud i forhold til at de reagerer oppe på skærmen. ”Ahjj og Yeesss og

SÅDAN, ahjj nu må jeg prøve lidt bedre” det ser man ikke på samme måde når

man måske laver en…”

C - ”…omplante en potteplante” (færdiggør sætning).


Side 53 af 87

Desuden påpeger en af informanterne at patienterne gennem Wii får hurtigt

feedback på den aktivitet de foretager sig.

C - ”Det er også nemt og gå ind og teste, og se målbare resultater. F.eks.

bowling – hvor mange point får man… På den måde får man hurtigt feedback,

og det er jo også det Wii´en gør, den giver rigtig hurtigt feedback”.

Motivation er en faktor alle informanterne er inde omkring og nævner som en

vigtig fordel ved at benytte Wii i rehabiliteringsarbejdet.

F - “I just thought it was great for the patient, a really great way to motivate

them and engage them”.

E - “The Wii, when looking at the patient’s face you see how excited and how

engaged they get. They get so motivated”.

D - “…it was something more motivating for that patient so it really played

into, you know really doing activities that was what the patient wanted to do”.

G - “It is sometimes very difficult to get them to continue to engage in

repetitive exercises, but because of the Wii’s magical and engaging property, it

was easy to get her to at least try, so that was good”.

B - ”…det der med, hvis de kan begynde at grine af det eller syntes det er

sjovt, altså det sender nogle endorfiner rundt i kroppen som også er rigtige

positive i forhold til resten af deres dag, og i forhold til hvordan de kan være

motiveret for træning senere hen eller træning med fysioterapeuten og ja

ligesom holde modet oppe – kan man sige. Fordi nogle gange har vi jo nogle


Side 54 af 87

rigtig lange træningsforløb, som kan føles lange og hårde for patienten. Så kan

det være godt som et afbræk”.

6.6 Analyse og diskussion af Fordele ved brugen af Nintendo Wii i rehabiliteringarbejde

I dette afsnit vil vi analysere vores empiri, der handler om fordelene ved

brugen af Wii i rehabiliteringsarbejdet. Emnet analyseres og diskuteres med

udgangspunkt i Flowteorien, teori om leg, klientcentrering og aktivitetsteori.

6.6.1 Psykologiske fordele ved Wii som aktivitet Under psykologiske fordele beskrev informanterne at Wii-aktiviteterne gav

mulighed for at højne patienternes selvtillid og øge engagementet hos

patienterne så de ydede mere. Som tidligere nævnt er det en fordel at

tilrettelægge aktiviteten som en terapeutisk aktivitet da dette har indflydelse

på patientens opfattelse af meningsfuldhed. Dette understeges af en af de

amerikanske informanter, da hun fortæller at hun oplevede at en patient fik

øget udholdenhed, fordi Wii ikke blot var en øvelse med mekaniske

bevægelser. Dette understreger også at Wii er en terapeutisk aktivitet.

Samtidig gjorde aktivitetens motiverende egenskaber, at fokus blev flyttet så

patienterne glemte deres angst og smerte, fordi de gennem aktiviteten blev

distraheret og koncentreret om selve det at være i aktivitet.

Csikszentmihalyi omtaler at hvis aktiviteten planlægges ud fra nogle

flowfremmende faktorer kan patienten nå denne tilstand af at gå i ét med

aktiviteten (Andersen 2006 kap 4).

En af de faktorer der skaber oplevelsen af Flow er når patienten er distraheret

og patientens fulde opmærksomhed er rettet mod aktiviteten og bekymringer

og angst er lukket ude af sindet (Andersen 2006 kap 4). Vi mener, at dette

underbygger brugen af Wii og en af de væsentlige kvaliteter ved metoden. I

vores problembaggrund påpeger vi, at mennesker ramt af apopleksi ofte har


Side 55 af 87

lange hospitalsindlæggelser og rehabiliteringsperioder. Derfor er det vigtigt at

de oplever et afbræk og har mulighed for at blive distraheret fra tanker og

smerter som ofte fylder meget.

6.6.2 Mange muligheder med Wii. Med udgangspunkt i de følgevirkninger der opstår, når man bliver ramt af en

apopleksi, fortæller vores informanter, hvor de ser Wii er relevant i

genoptræning. De påpeger at Wii kan bruges som terapeutisk aktivitet da der

er mulighed for at træne på forskellige niveauer: motorisk, kognitivt og socialt

(jf. s. 50). F.eks. i forhold til neglect, afasi, dysfagi og

respirationsproblematikker som ofte bliver trænet med øvelser eller simuleret

aktivitet, kan Wii træne dysfunktionerne i et mere terapeutisk aspekt.

Doktor Nathan B. Herz (2009), som vi tidligere har refereret til, nævner

ligeledes i sin artikel, at når man træner med Wii, påvirker man patientens

opmærksomhed, problemløsning, visuelle perception, auditive opmærksomhed

og den funktionelle bevægelighed der omfatter sensormotorisk, kognitive/

perceptuelle og psykologiske komponenter. Vi ser vores informanters udsagn i

overensstemmelse med det Nathan B. Herz fremhæver i sin artikel. Vi vurderer

derfor at Wii har mange anvendelsesmuligheder og imødekommer de behov vi

stiller til aktiviteter i ergoterapeutisk praksis.

6.6.3 En motiverende og engagerende aktivitet for alle. Både de danske og de amerikanske informanter understreger at Wii er en sjov

og underholdende aktivitet, som af patienterne ofte opfattes som meningsfuld.

Som grundlæggende ergoterapiteori siger, har alle mennesker behov for

aktiviteter som er meningsfulde for dem (Borg et al 2007 kap 1).

Inden for den klientcentrerede praksis handler det bl.a. om, at ergoterapeuten

inddrager brugeren i planlægning af aktiviteter, så disse bliver så meningsfulde

som muligt for patienten (Townsend 2002).


Side 56 af 87

Vi mener, at der i Wii er mange muligheder for at gøre aktiviteten meningsfuld,

da der findes mange forskellige spil-muligheder. F.eks. kan terapeuten

inddrage aktiviteter såsom bowling, tennis, golf osv. som de tidligere ikke har

haft mulighed for pga. begrænsninger ressourcemæssigt og i de omgivelser

der er til rådighed.

Som vi omtaler i vores problembaggrund, havde vi en formodning om, at der

ville være et legende element i Wii, som kunne påvirke motivationen hos

patienten. Dette underbygger vores informanter. De fortæller os, at legen er

med til at gøre Wii til en aktivitet for alle.

Kielhofner omtaler leg hos voksne som fritidsinteresser. Han siger, at disse

bekræfter betydninger og værdier (Kielhofner 2001 s. 60). Han understreger

vigtigheden af leg/fritid, for at skabe balance mellem de aktiviteter

dagligdagen består af. Desuden siger Kielhofner at leg er betydningsfuld i

forhold til at skabe motivation. Voksenlivets form for leg er betydningsfuld og

har indflydelse på menneskets livskvalitet.

Vi ser derfor det legende element i Wii som en af de vigtigste kvaliteter, når

det bruges i sammenhæng med rehabilitering. Da vi ud fra vores informanters

erfaringer og den viden vi har omkring leg, ser det som noget, der kan

fastholde patienters engagement i deres rehabiliteringsproces.

Der ses blandt informanterne en tydeligt sammenhæng i at lave Wii-aktiviteter

og muligheden for at komme i Flow. Informanterne påpeger at patienterne

gennem Wii konstant får feedback når de træner. Feedback er en af de

faktorer, der har betydning for om patienterne kommer i flow. Denne feedback

giver patienten øjeblikkelige oplysninger om kvaliteten af præstationen, hvilket

vi vurderer som et element der videre engagerer patienten i aktiviteten.

Desuden fortæller informanterne at en grundlæggende fordel i at bruge Wii

som metode er, at den skaber motivation hos patienterne. Flere af de

undersøgelser vi nævner i vores problembaggrund og som ligger til grund for


Side 57 af 87

denne undersøgelse har også i høj grad fokus på at motivation er et

altafgørende element, når man vælger at bruge Wii (Herz 2009, Brosnan

2009). Vi vurderer derfor at motivationselementerne og det engagement det

medfører, er et gennemgribende element og i høj grad et argument for at

vælge Wii som metode.

6.6.4 Opsummering af Fordele ved at inddrage Wii i rehabilitering

I dette tema fremhævede vi de fordele informanterne oplever når de anvender

Wii. Gennemgående er motivationselementerne et grundlæggende argument

for at vælge Wii som metode. Dette kommer både til udtryk i forbindelse med

klientcentring og i at planlægge meningsfulde aktiviteter. Vi påpegede i

problembaggrunden, at mennesker ramt af apopleksi ofte har lange

hospitalsindlæggelser. Med disse nye aktivitetsmuligheder som Wii-spillene

indeholder, kan ergoterapeutens genoptræningsrepetoir udvides og skabe

fundament for at patienterne oplever et afbræk. Det engagement vores

informanter beskriver kan i relation til Flowteorien give en forståelse af det

engagement som informanterne oplever hos deres patienter. Som beskrevet

bliver neglect, afasi, dysfagi og respirationsproblematikker fremhævet. Disse

funktionsproblematikker bliver i vidt omfang trænet med simulerede aktiviteter

eller øvelser. Vores undersøgelse viser derimod, at Wii giver mulighed for at

træne disse dysfunktioner med en terapeutiske aktivitet.

6.7 Informanterne ser et innovativt perspektiv i at bruge Wii i rehabilitering

Da de amerikanske informanter i flere omgange er inde og beskrive Wii i et

innovativt perspektiv, vil vi i dette afsnit fremhæve citater der siger noget om

emnet.


Side 58 af 87

Informanterne fortæller, at de altid forsøger at skabe innovative løsninger når

de planlægger interventionen sammen med patienten.

D - “I think, when we were doing treatment with our patients, we always try to

be innovative and looking for something that is engaging…”

Da Wii kom på markedet, så informanterne det som en sjov og en ny måde at

motivere deres patienter. Der bliver desuden fortalt at Wii var noget der

allerede var til stede i befolkningen og at man kunne se, at der var et

potentiale i at bruge det i rehabiliteringen

E - “I actually work in a hospital where I can be more creative...So I was just

hoping for a new way to recreate therapy and a more exciting way for the

patient”

F - “Well I just hoped it would motivate the patients.....and something that

could take their mind of the pain or maybe the trauma that they have been

through”

E - “I actually own a Nintendo Wii myself and I thought that it was a great

opportunity”

Desuden påpeger nogle af informanterne at de ser en lys fremtid inden for

brugen af virtuel rehabilitering.

E - “I think that because we are more of a modern age, because we are more

computer based, that it is going to be more and more prevalence in the future,

especially virtual reality. Virtual simulation rooms, where you are actually

sitting at a table making a meal while you have goggles on”


Side 59 af 87

G - “I think the Wii and other similar formats will have a great future in rehab.

Presently for the Nintendo, the games aren’t developed for rehabilitation in

mind… so I think the future is very bright for video and things like Nintendo Wii

feedback systems, and computer feedback systems for rehabilitation”.

6.8 Analyse og diskussion af Informanterne ser et innovativt perspektiv i at bruge Wii i rehabilitering

I dette afsnit vil vi analysere informanternes udsagn om innovation. De vil

blive analyseret på baggrund af den teoretiske tilgang til brugerdreven

innovation og inkrementel innovation.

Det er de amerikanske informanter der beskriver innovationsfænomenet,

derfor er det kun dem der vil blive refereret til når der nævnes ”informanter”.

Informanterne beskriver, at de altid forsøger at skabe innovative løsninger, når

de skal lave en intervention med en patient. I forhold til brugerdreven

innovation beskrives det som en fundamental betydning, at det er brugeren, i

dette tilfælde patientens behov og meninger, der er centraliseret i

innovationsprocessen. Vi mener derfor, at informanterne har set på patientens

behov og hvad der kan motivere patienten for at skabe en målrettet

intervention i rehabiliteringen. I den brugerdrevne innovationsproces anses det

også som væsentligt at terapeuten har kompetencer til at analysere og

vurdere patientens værdier og behov, men også at få de værdier og behov

frem som patienten ikke selv har bevidstgjort sig (Rosted 2005 s.10).

Informanterne har med en inkrementel innovationstilgang set Wii som en

metode, der på en ny måde kan udfylde et patientbehov, som ikke tidligere

har været muligt at imødekomme.

Informanterne vil gerne ud fra patienternes behov tilbyde en intervention der

kan motivere, være sjov og flytte fokus fra det traume patienten har været


Side 60 af 87

udsat for. Disse behov imødekommer informanterne ved at afprøve Wii som

metode i rehabiliteringen. De har vurderet metoden i forhold til det

ergoterapeutiske paradigme, på samme måde som virksomheden vurderer

værdigrundlag og markedspotentiale. Da Wii er en low-cost kommerciel

spillekonsol, vurderer vi at potentialet for at integrere Wii i rehabiliteringen er

stort, set ud fra et økonomisk perspektiv.

Informanterne fortæller, at Wii er noget der er tilgængeligt på markedet og

udbredt i befolkningen. Hvis man anskuer begrebet inkrementel innovation kan

det forklare, hvordan informanterne har taget Wii til sig. Informanterne

anvender Wii på en ny måde, end hvad den oprindeligt var tiltænkt. Som

beskrevet i vores problembaggrund påpeger ergoterapeuters

professionsgrundlag at der stilles krav til at ergoterapi er præget af fantasi og

utraditionelle løsninger (Etf.dk 2009). Vi vurderer derfor, at informanterne har

handlet efter dette ved at bruge inkrementelle løsninger for at imødekomme

patienternes behov. Dette er med til at kvalitetssikre ergoterapifaget.

6.8.1 Opsummering af temaet Informanterne ser et innovativt perspektiv i at bruge Wii i rehabilitering

I dette afsnit har vi fremstillet Wii i rehabilitering i et innovativt perspektiv.

Med udgangspunkt i patienternes behov har informanterne vurderet, at der har

været brug for at tænke innovativt. Ved at anskue begrebet inkrementel

innovation har vi forklaret hvorfor informanterne har taget Wii til sig, mens

brugerdreven innovation har været argumentet. Som nævnt i analyseafsnittet

er det kun de amerikanske informanter der har fokus på den innovative tilgang

til aktivitetsvalg i praksis. Selv om fantasi og utraditionelle løsninger er

indskrevet som en del af vores professionsgrundlag, kan man sætte

spørgsmåltegn ved om dette kommer tydelig frem i dansk praksis.


Side 61 af 87

7 Validitet i opgaven Herunder vil vi forholde os kritisk til vores metode og materiale og vurdere

reliabiliteten af indsamlede data og databearbejdning.

7.1 Metode Vores kvalitative forskningsmetode gav os brugbare data til at belyse vores

problemformulering og understøtte problembaggrunden. Den induktive tilgang

gjorde at det var informanternes udsagn der eksplicit var styrende for

projektets databearbejdning og teoretiske tilgang. Metodens pålidelighed har vi

sikret på forskellig vis. Bl.a. har vi i dataindsamlingen brugt analytiker

triangulering ved at bruge forskellige interviewere (Holstein 2003 s. 334).

Denne metode har vi ligeledes brugt under analysen, hvor flere har

samarbejdet. Dette med henblik på at styrke troværdigheden.

7.2 Materiale og dataindsamling Da Wii som rehabiliteringsmetode er et nyt område i ergoterapeutisk praksis,

var det i starten af projektfasen en udfordring at finde relevant litteratur og

forskningsartikler. Løbende har vi haft mailkorrespondance med Dr. Nathan B.

Herz, Patrice L. Weiss og Dr. Emily Keshner der alle har forsket i Wii i

rehabiliteringen. Denne kommunikation har givet os en bred viden om emnets

aktualitet og status, men samtidig præget vores forforståelse af Wii som

metode. Denne bliver af Kvale også beskrevet som selvforståelse (Kvale &

Brinkmann 2009 s. 237). Denne selvforståelse kan i interviewsituationerne

have præget den måde vi har stillet uddybende spørgsmål på.

Interviewene af de amerikanske informanter foregik som omtalt over Skype.

Lydforbindelsen var i flere tilfælde dårligt og kan have givet misforståelse i den

senere transskription. Derudover forgik interviewet på engelsk hvilket også kan

have resulteret i sproglige misforståelser. For at sikre så høj kvalitet som


Side 62 af 87

muligt var alle projektdeltagere tilstede under selve interviewet. Derudover

gennemgik vi transskriptionerne på kryds, og når vi var uenige om fortolkning

eller kodning blev materialet gennemlæst eller gennemlyttet og efterfølgende

diskuteret. Denne analytiker triangulering har styrket undersøgelsens validitet

(Holstein 2003 s. 334). I den efterfølgende analyse har vi været præget af

vores Commonsense forståelse (Kvale & Brinkmann 2009 s. 237). Dette kan

have haft indflydelse på hvordan vi har fortolket vores data.

I vores indsamlede data er der blandt informanter generelt stor enighed og en

positiv holdning til Wii. Set i lyset af vores problemformulering kunne vi have

ønsket flere modsigende data, for at få et så nuanceret billede så muligt. Som

tidligere omtalt forsøgte vi som udgangspunkt at opnå maksimal variation i

vores informantgruppe, så vi også fik beskrivelser fra ergoterapeuter der

primært havde negative erfaringer med at bruge Wii. Der kan argumenteres

for, at det ville have højnet validiteten, hvis vi havde fundet disse informanter.

Dette ville formodentlig have nuanceret vores resultat.

Størstedelen af vores informanter er i aldersgruppen start tyverne til midt

trediverne. Vi er opmærksomme på at informanternes unge alder kan have

haft indflydelse på det billede, der blev dannet af Wii som metode i vores

undersøgelse, da vi har vi har en antagelse om at denne aldersgruppe kan

have nemmere ved at anvende ny teknologi.

En af de teorier vi har anvendt, er skabt ud fra et erhvervsøkonomisk

paradigme (brugerdrevet og inkrementel innovation). Selv om vi vurderede, at

det ville være interessant at se vores data om innovation i forhold til en

innovationsteori, kan dette have givet et kvantificeret forhold til

kvalitetsudvikling inden for ergoterapi, selv om projektet bygger på en

kvalitativ metode.

Desuden har vi kun interviewet 7 ergoterapeuter om emnet og resultaterne

kan derfor ikke umiddelbart overføres til dansk praksis


Side 63 af 87

8 Konklusion Projektets formål var at give et billede af hvordan ergoterapeuter oplever Wii

som klientcentreret metode i rehabilitering af mennesker ramt af apopleksi.

Vores undersøgelse har vist at ergoterapeuters oplevelser generelt er meget

positive og at Wii i mange sammenhænge kan bruges som klientcentreret

metode.

Informanternes overvejelser om at vælge Wii som metode, handler i høj grad

om at motivere deres patienter. En anden vigtig overvejelse der ligger til grund

for valget af metoden handlede om at der med Wii spillene i højere grad er

mulighed for at træne visse funktionsnedsættelser med meningsfulde

aktiviteter.

Informanterne oplever hvordan deres patienter bliver motiveret og kan komme

i flow når de spiller. Men for at implementere Wii som metode er motivation fra

terapeutens side også en vigtig forudsætning. Derudover afhænger

implementeringen af Wii som metode af terapeutens kreativitet. Både i forhold

til gradueringen og i planlægningen.

Som nævnt kan de første erfaringer med Wii være problematiske og vi

vurderer at et personligt kendskab er en forudsætning inden man begynder at

bruge Wii som metode. Derudover oplever nogle af informanterne, at

aktiviteterne kan være vanskelige at graduere og tilpasse. Vi ser dog en

sammenhæng mellem dette og den mængden af erfaring som de enkelte

terapeuter har og at det i høj grad handler om at tænke kreativ. Desuden

kræver interventionen med Wii at ergoterapeuten gør brug af relevante

analyseredskaber og et velfunderet fagligt fundament. Har ergoterapeuter

aktivitetsanalysen og den klientcentrerede tilgang som fundament, synes

metoden at være oplagt som ergoterapeutisk redskab.

Ud fra vores undersøgelse ser vi, at der er en lang række fordele ved at

benytte Wii i rehabiliteringsarbejdet. Bl.a. kan patienter få et afbræk i


Side 64 af 87

rehabiliteringsprocessen igennem en legende og sjov aktivitet, som flytter

fokus fra deres situation.

Udover fordele som motivation og overførselsværdi viser vores undersøgelse,

at ergoterapeuter også oplever ulemper ved at bruge Wii. Bl.a. tager en

intervention med Wii længere tid, både i planlægningen og opsætning. Selv om

ergoterapeuterne primært har positive oplevelser med denne metode og har

udvidet deres træningsrepetoir skal vores undersøgelse vurderes i lyset af en

meget lille informantgruppe, og at vores informanter som udgangspunkt var

meget positive for at implementere Wii som metode. Trods begrænset validitet

mener vi, at dette innovative projekt er kærkommen i dansk praksis.

9 Perspektivering Gennem vores projektforløb har vi oplevet en stor interesse for vores projekt.

Den interesse har været stor fra både Danmark og USA, da der endnu ikke

findes nogle studier om Wii der bygger på ergoterapeuters erfaringer fra

praksis i rehabilitering af patienter med apopleksi.

Vi har gennem vores kontakter i USA oplevet hvordan man inden for

dette Wiihab område bruger flere internetnetværk som fx

linkedin.com og games4rehab.com. På disse netværk debatter de forskellige

faggrupper om praksiserfaring af Wiihab og lignende rehabiliteringsmetoder.

Men også på andre blogs, som wiihabtherapy.blogspot.com og

groups.google.dk/group/wiihab-therapy-research kan der findes en

stor mængede praksisviden og dataindsamlinger. Vores erfaringer gennem

dette projektforløb har vist, at det er en effektiv måde at dele sin faglige

viden til ergoterapeuter og andre faggrupper.

Andre spillekonsoller nævnes også i forbindelse med rehabilitering f.eks.

Playstations Eyetoy, som vi mødte i vores internetsøgninger. Denne sommer

kommer Xboxs projekt Natal, som skal konkurrere med Eyetoy og Wii. Det er


Side 65 af 87

som de andre konsoller på markedet fremstillet til at det er personens

bevægelser der styrer spillet. Dette kan give endnu flere muligheder for at

anvende spillekonsoller indenfor rehabilitering i fremtiden.

I vores søgninger på internettet og besøg på innovationsmessen har vi set

flere forskellige computerbaserede spil, der er produceret direkte til

rehabilitering. Deres fordele har været at de kan registrere meget små

bevægelser, men grafikken har været kedelig og langt bagud i forhold til de

kommercielle konsoller. Derudover kostede disse koncepter væsentlige mere i

forhold til de kommercielle konsoller.

Der har gennem de sidste 10 år været et større fokus på kvalitetssikring i det

danske sundhedsvæsen. En kvalitetssikring der tager udgangspunkt i

borgerens behov og oplevelse af en rehabilitering. Derfor mener vi, at det er

væsentligt at inddrage det brugerdrevne innovationsperspektiv, da man her

netop taler om at drage borgerens oplevelser og behov ind i den proces der

foregår, når man udvikler nye rehabiliteringsmetoder. Et eksempel på dette

kan være vores informanters implementering af Wii som metode. Vi mener, at

det er relevant for ergoterapeuter at bruge Wii og andre former for virtuelle

miljøer i rehabilitering. Det kan vi sige på baggrund at vores konklusion på

projektet. Som ergoterapeuter er vi også forpligtet til at se på den kvalitet vi

yder til vores patienter, for at opretholde vores fagidentitet i fremtidig

rehabilitering. Vi antager, at den fremtidige generation vil stille nye og

anderledes krav til aktiviteter i rehabiliteringen. I den forbindelse vurderer vi,

at Wii og andre spillekonsoller kan være med til at opfylde disse krav.

Vi håber at ergoterapeuter i fremtiden vil gribe de muligheder der er

tilgængelige og derved være med til at sikre fremgang.


Side 66 af 87

10 Referenceliste Andersen, Frans Ørsted (2006): Flow og fordybelse – Virkelysten og det

gode livs psykologi. 1. udgave, 1. oplag).

Hans Reitzels forlag.

Bojlén, Sybille (2003): Det fokuserede interview.

I: Lunde, Inga Marie; Ramhøj, Pia: Humanistisk forskning indenfor

sundhedsvidenskab. Akademisk Forlag.

Borg, Tove et al. (2007) kap 1: Introduktion til ergoterapi. I: Borg et al:

Basisbog i ergoterapi. (2. udgave, 1. oplag). Munksgaard, Danmark,

København.

Borg, Tove et al. (2007) kap 2: Et sundhedsvæsen under forandring. I:

Borg et al: Basisbog i ergoterapi. (2. udgave, 1. oplag). Munksgaard,

Danmark, København.

Broeren, Jurgen et al. (2007): Assessment and Training in a 3-

Dimensional Virtual Environment With Haptics: A Report on 5 Cases of

Motor Rehabilitation in the Cronic Stage After Stroke. (Neurorehabil

Neural Repair, 21;180). Sage Publications.

Brosnan, Sinead (2009): The potential of Wii-rehabilitation for persons

recovering from acute stroke. I: Psysical Disabilities Special Interest

Section Quartely/American Occupational Therapy Association, marts

2009 32(1).

Celinder, Dora (2009): Apopleksi og Wii – En kombineret kvalitativ og

kvantitativ undersøgelse af apopleksipatienters oplevelser og


Side 67 af 87

træningseffekt ved Wii-træning under rehabilitering og

hospitalsindlæggelse.

August 2009 – USCF 1-årigt postgraduate kursus i forskningsmetodik.

Csikszentmihalyi, Mihaly (1993): Activity and happiness: Towards A

Science of Occupation.

Occupational Science Australia, April 1993, Vol 1, No. 1.

Dahl, Tóra H et al. (2007): Det ergoterapeutiske ansvarsområde – at

muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. I: Borg et al: Basisbog

i ergoterapi. (2. udgave, 1. oplag). Munksgaard, Danmark, København.

Debbie, Rand et al. (2008): The Sony Playstation II EyeToy: Low-Cost

Virtual Reality for use in Rehabilitation.

JNPT, Volume 32, December 2008.

Dehlholm-Lambertsen et al. (1999): Kvalitative metoder i emperisk

sundhedsforskning: 5 artikler fra Nordisk Medicin 1997. (Side 5-53).

Forskningsenheden for Almen Medicin.

Deutsch, Judith E et al. (2008): Use of a Low-Cost, Commercially

Available Gaming Console (Wii) for Rehabilitation of an Adolescent With

Cerebral Palsy.

Psysical Therapy, Volume 88, number 10.

Dörrfuss, Kathrin et al. (2007): Video Games can Improve Performance

in Sports – An Empiridicial Study with Wii Sports Bowling. (Students of

the Seminar Human Computer interaction).


Side 68 af 87

Faculty of Information Systems and Applied Computer Science, Otto-

Friedrich University Bamberg, Germany.

Fisher, Anne G (2005): At forene praksis og teori i en aktivitetsramme.

Ergoterapeuten nr. 7 2005.

Fredslund, Hanne et al. (2007): Klinisk Forskningsmetode. En

grundbog. (2. udgave, side 63-82). Munksgaard, København.

Gammeltoft og Larsen (2007) kap 17: At muliggøre aktivitet hos voksne

– somatisk behandling og rehabilitering. I: Borg et al: Basisbog i

ergoterapi. (2. udgave, 1. oplag). Munksgaard, Danmark, København.

Halkier, Bente (2006): Fokusgrupper. (1. udgave, 4. oplag).

Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag.

Hartvig, Bente et al.(2007) kap 10: Aktivitetsanalyse i ergoterapi. I:

Borg et al: Basisbog i ergoterapi. (2. udgave, 1. oplag). Munksgaard,

Danmark, København. Gammeltoft og Larsen (2007).

Hartvig, Bente et al.(2007) kap 22: Kvalitetsudvikling i relation til

hverdagslivet. I: Borg et al: Basisbog i ergoterapi. (2. udgave, 1. oplag).

Munksgaard, Danmark, København.

Hall, Elisabeth (2003): Relationen mellem interviewer og informant i det

kvalitative forskningsinterview. (Side 182-200).

I: Lunde, Inga Marie; Ramhøj, Pia: Humanistisk forskning indenfor

sundhedsvidenskab. Akademisk Forlag.


Side 69 af 87

Herz, Nathan B. (2009): The Wii and Occupational Therapy.

OT Practice, april 2009.

Jensen, Torben K; Johnsen, Tommy J. (2000): Sundhedsfremme i teori

og praksis. (2. udgave, 1. oplag). Forlaget Philosophia.

Johansen, Kim et al. (2007) kap 16: At muliggøre aktivitet hos voksne –

hospitals- og socialpsykiatri. I: Borg et al: Basisbog i ergoterapi. (2.

udgave, 1. oplag). Munksgaard, Danmark, København.

Holstein, Bjørn (2003) Triangulering – metoderedskab og validitets

instrument s. 329- 338 (Fra Inge Marie Lunde & Pia Ramhøj(red)

Humanistisk Forskning inden for sundhedsforskning, Akademisk Forlag).

Kielhofner, Gary (2001): Ergoterapi i praksis – det begrebsmæssige

grundlag. (2. udgave, 3. oplag. Oversat fra engelsk af Torben Hanson).

FADL’s Forlag, København.

Kielhofner, Gary (2010): Ergoterapi i praksis – det begrebsmæssige

grundlag. (3. udgave, 1. oplag. Oversat fra engelsk af Torben Hanson).

Munksgaard Danmark, København.

Kielhofner, Gary (2008): MOHO – Modellen for menneskelig aktivitet,

Ergoterapi til uddannelse og praksis. (2. udgave).

Munksgaard Danmark, København.

Kjærgaard, Johan et al. (2008): Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet –

en lærebog. (1. udgave, 4. oplag). Munksgaard Danmark, København.


Side 70 af 87

Kruuse, Emil (2007): Kvalitative forskningsmetoder – i psykologi og

beslægtede fag. (6. udgave). Dansk Psykologisk Forlag.

Kvale, Steinar et al. (2009): Interview – Introduktion til et håndværk.

(2. Udgave, 1. oplag). Hans Reitzels Forlag, København.

Lambertsen, Birgitte Dehlholm; Maunsbach, Margareta (1999):

Kvalitative metoder i empirisk sundhedsforskning. Forskningsenheden

for almen medicin.

Latham, Nancy K. et al. (2006): Occupational Therapy Activities and

Intervention Techniques for Clients With Stroke in Six Rehabilitation

Hospitals.

The American Journal of Occupational Therapy, 60, 369-378.

Legg, L.A. et al. (2009): Occupational therapy for patients with

problems in activities of daily living after stroke. (Intervention Review).

Cochrane Database of Systematic Reviews, issue 1.

Lybecker, Søren (2007): Innovatismer. Håndbog for innovationsagenter

og forandringsledere. (1. udgave). Forlaget Samfundslitteratur.

Madsen, Jacob (2009): Ergoterapeutisk innovation – et modefænomen,

en naturlig udvikling eller et must? I: Ergoterapeuten nr. 10, side 14-18.

Maunsbach, Margareta; Lunde, Ingemarie (2003): udvælgelse i

kvalitativ forskning. Akademisk Forlag.


Side 71 af 87

Pedersen, Palle Møller et al. (2007): Rehabilitering af patienter med

apopleksi. Ugeskrift For Læger, 1. oktober 2007.

Rienecker, Lotte et al. (2005): Den gode opgave – håndbog i

opgaveskrivning på videregående uddannelser. (3.udgave).

Forlaget Samfundslitteratur.

Saposnik, Gustavo et al. (2010): Effectiveness of virtual Reality using

Wii Gaming Technology in Stroke Rehabilitation (EVREST): Results From

A Randomized Clinical Trial.

World stroke organization International Journal of Stroke vol.5, feb.

2010, 47-51.

Townsend, Elisabeth A. et al. (2008): Menneskelig aktivitet II (1.

udgave, 2. oplag). Munksgaard Danmark, København.

Townsend, Elisabeth A. et al. (2002): Fremme af menneskelig aktivitet

(1. udgave, 2. oplag). Munksgaard Danmark, København.

Weiss, Patrice L. et al: Video capture virtual reality: A decade of

rehabilitation assessment and intervention. (Psysical Therapy Reviews

2009). W.S. Maney & Sons Ltd.

Weiss, Patrice L. et al: Video capture virtual reality as a flexible and

effective rehabilitation tool. (20. December 2004).

Journal of NeuroEngineering and Rehabilitation.


Side 72 af 87

Referencer på world wide web

Ebst.dk, Rosted, Jørgen (2005) Brugerdreven innovation - Resultater og

anbefalinger

Lokaliseret den 28.05.2010.

http://www.ebst.dk/file/5884/brugerdreven_innovation_resultater_og_a

nbefalinger.pd

Etf.dk (2009, 23/03), Professionsgrundlag for ergoterapi - En

dokumentsamling om. Lokaliseret den 28.05.2010.

http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNI

NG/Professionen/Prof.grundlag_08_08_web.pdf

Hjernesagen.dk, Høyer, Ann (2009, 14/09) Fakta om apopleksi og

forebyggelse heraf. Lokaliseret den 28.05.2010.

http://hjernesagen.dk/baggrundsviden/om-apopleksi/fakta-om-

apopleksi-og-forebyggelse-heraf/

Marselisborgcentret.dk, Johansen et al. (2004) Hvidbog om

rehabiliteringsbegrebet. Lokaliseret den 28.05.2010.

http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/hvidbog/hvidbog.pdf

Nintendo.dk (2010) Wii hardware. Lokaliseret den 28.05.2010.

http://www.nintendo.dk/Wii/Wii

Vfhj.dk, Arbejdsgruppe nedsat af Dansk selskab for apopleksi, Petersen

et al. (2009, 01/10) Referenceprogram for behandling af patienter med

apopleksi. Lokaliseret den 28.05.2010.

http://www.vfhj.dk/admin/write/files/Fil1926_Referenceprogram%20%2

0for%20behandling%20af%20patienter%20med%20apopleksi.pdf


Side 73 af 87

11 Bilagsfortegnelse

Bilag 1 Søgestrategi

Vi har anvendt metoderne kædesøgning samt systematisk søgning til

indsamling af litteratur til opgaven.

Vi kom i starten af projektet i kontakt med nogle udenlandske ergoterapeuter

og forskere indenfor området, som var behjælpelige med forskningsartikler og

kvantitative undersøgelser foretaget på området. Vi foretog dernæst en

kædesøgning, hvor vi brugte disse relevante kilders litteraturhenvisninger til at

finde yderligere relevant viden på området. Vi har dog været opmærksom på,

at svagheden ved disse kilder er, at de ikke er fundet via databaser og vi har

derfor skulle vurdere dem ekstra kritisk. Kædesøgningen har dog givet os gode

resultater i forhold til at finde den nyeste og mest aktuelle litteratur.

Svagheden ved brugen af kædesøgning er, at man kan komme til at savne

referencer og relevant viden på området, som muligvis har andre forståelser

og er uenige i forhold til den viden man startede kæden ved (Rienecker og

Jørgensen, 2006). Så for at sikre, at vi fandt al relevant viden, har vi foretaget

opfølgende søgninger, i form af systematiske søgninger på relevante

databaser.

Som udgangspunkt har vi ikke fravalgt nogle databaser, da vi ikke har villet

indskrænke os, fordi formodningerne om at finde relevant litteratur og

forskning var lave. Vi har derfor søgt systematisk på databaserne Cinahl,

PubMed, Cochrane, Amed, Eric, PsykInfo, SveMed, Google Scholar samt OT-

seeker.

Databaserne Cinahl og PubMed har dog vist sig at være de mest givtige.

Vores søgeprofil og eksempler på søgehistorier er vedlagt som bilag

Til den systematiske søgning er følgende emneord anvendt. Emneordene er

opdelt i katagorier.


Side 74 af 87

Vi har i vores søgninger valgt at ord som Virtual, Wii og andre i samme

kategori skulle indgå hver gang. Inklusionskriteriet i søgningerne har været, at

vi kun ønskede viden, der omhandler mennesker med et rehabiliteringsbehov.

Danske emneord Engelske emneord

Wii Wii

Nintendo Wii Nintendo Wii

Videospil Videogames

EyeToy Eyetoy

Virtual Reality Virtual Reality

Fritidsaktivitet Leisure activity

Ergoterapi Occupational Therapy

Intervention Intervention

Rehabilitering Rehabilitation

Virtual Rehabilitering Virtual Rehabilitation/Virtual Rehab

Wiihab Wiihab

Apopleksi Stroke

Hjerneskade Brain Injury

Meningsfuldhed Meaningfulness

Motivation Motivation

“Lysten til at lege” Playfulness


Side 75 af 87

Søgeordene er foretaget i MeSH –termer og er kombineret på følgende måder:

(MeSH) Occupational Therapy AND (MeSH) Wii OR (MeSH) Video Games OR

(MeSH) EyeToy

(MeSH) Occupational Therapy AND (MeSH) Virtual Reality

(MeSH) Occupational Therapy And Stroke AND Wii

(MeSH) Occupational Therapy AND (MeSH) Virtual Reality AND (MeSH) Stroke

(MeSH) Occupational Therapy AND (MeSH) Rehabilitation AND (MeSH) Wii OR

(MeSH) Virtual Reality

(MeSH) Occupational Therapy AND (MeSH) Leisure Activity AND (MeSH)

Motivation

(MeSH) Wiihab AND (MeSH) Stroke

(MeSH) Virtual Rehabilitation AND (MeSH) Stroke OR/AND Occupational

Therapy

(MeSH) Rehabilitation AND (MeSH) Wii OR (MeSH) Virtual Reality OR (MeSH)

EyeToy OR (MeSH) Video Games

(MeSH) Rehabilitation AND (MeSH) Stroke OR (MeSH) Brain Injury AND

(MeSH) Wii

(MeSH) Wii AND (MeSH) Motivation OR (MeSH) Meaningfulness OR (MeSH)

Playfulness

(MeSH) Wii OR (MeSH) Virtual Reality AND (MeSH) Stroke AND (MeSH)

Motivation

Da emnet er forholdsvis nyt og der endnu kun forefindes en begrænset

mængde forskning på området, har det ikke været nødvendig at indskrænke

søgningerne og opstille kriterier, da resultaterne og hitsene fundet ved de

enkelte søgninger har været overskuelige.


Side 76 af 87

Søgehistorie fra Cinahl Cinahl er en stor international database, der dækker en stor del af sundhedsområdet. Vi har derfor søgt på denne fordi vi havde en forventning om at finde relevant viden og froskning på området.

Tirsdag, April 08, 2010 5:44:26 AM

# Query Limiters/Expanders Last Run Via Results

S34 S8 and S10 and S18 Search modes - Phrase

Interface - EBSCOhost Search Screen - Advanced Search Database - CINAHL Plus with Full Text

1

S33 S2 and S18 Search modes - Phrase


0



0

S31 (MH "Brain Injuries+") Search modes - Phrase


10492



1


Interface - EBSCOhost Search Screen - Advanced Search Database - CINAHL Plus

47


Side 77 af 87

with Full Text



5



147



15



0



1



3

S22 "virtual rehabilitation" Search modes - Phrase


14


Interface - EBSCOhost Search Screen - Advanced

0


Side 78 af 87

Search Database - CINAHL Plus with Full Text

S20 "Wiihab" Search modes - Phrase


2



8

S18 (MH "Motivation+") Search modes - Phrase


30854



302

S16 (MH "Leisure Activities+")

Search modes - Phrase


23266



18



2


Side 79 af 87

S13 (MH "Rehabilitation+") Search modes - Phrase


115946



0



1

S10 (MM "Stroke") Search modes - Phrase


17196



18

S8 (MM "Virtual Reality") Search modes - Phrase


661



1

S6 "eyetoy" Search modes - Phrase

Interface - EBSCOhost Search Screen - Advanced Search Database - CINAHL Plus

7


Side 80 af 87

with Full Text



5

S4 (MM "Video Games") Search modes - Phrase


398



2

S2 "Wii" Search modes - Phrase


58

S1 (MH "Occupational Therapy+")

Search modes - Phrase


11273

Søgehistorie fra PubMed

PubMed er en naturvidenskabelig database. Vi havde i starten af

søgeprocessen en forventning om at finde flest kvalititative undersøgelser og

har søgt på denne base i håb om ligeledes at finde nogle kvantatitive studier

på området.

Tirsdag, April 08, 2010 13.51.24 AM


Side 81 af 87

#50 Search ((#13) AND #16) AND #26 07:47:31 8

#49 Search ((#4) AND #16) AND #26 07:46:45 0

#48 Search (#4) AND #46 07:45:53 0

#47 Search (#4) AND #44 07:45:32 0

#46 Search playfulness 07:45:01 80

#44 Search meaningfulness 07:44:29 716

#42 Search (#4) AND #26 07:43:22 1

#41 Search ((#4) AND #39) AND #20 07:40:30 0

#40 Search ((#4) AND #16) AND #20 07:39:48 1

#39 Search Brain injury 07:38:50 76870

#37 Search (#7) AND #20 07:37:50 92

#36 Search (#10) AND #20 07:37:09 5

#35 Search (#13) AND #20 07:36:29 375

#34 Search (#4) AND #20 07:35:34 5

#33 Search ((#2) AND #16) AND #31 07:34:44 14

#32 Search (#16) AND #31 07:34:13 151

#31 Search virtual rehabilitation 07:33:33 678

#29 Search Wiihab 07:32:22 0

#27 Search ((#2) AND #24) AND #26 07:31:39 44

#26 Search motivation 07:31:00 118372

#24 Search leisure activity 07:30:10 115471

#22 Search ((#2) AND #13) AND #20 07:29:01 38

#21 Search ((#2) AND #4) AND #20 07:28:18 0


Side 82 af 87

#20 Search rehabilitation 07:27:42 277389

#18 Search ((#2) AND #13) AND #16 07:26:34 13

#17 Search ((#2) AND #4) AND #16 07:25:24 0

#16 Search stroke 07:24:25 152992

#14 Search (#2) AND #13 07:23:26 51

#13 Search virtual reality 07:22:56 2969

#11 Search (#2) AND #10 07:21:22 3

#10 Search eyetoy 07:20:47 8

#8 Search (#2) AND #7 07:19:50 11

#7 Search video games 07:19:16 1201

#5 Search (#2) AND #4 07:18:04 1

#4 Search Wii 07:16:52 103

#2 Search occupational therapy 07:14:50 25361


Side 83 af 87

Bilag 2 Deltagerinformation og samtykkeerklæring

Engelsk version:

Participant Information – regarding taking part in a Qualitative Study in connection

with a Bachelor Project in Occupational Therapy at VIA University College Holstebro

Denmark.

This information is an inquiry on participation in an interview, which is performed by 5

occupational therapy students from VIA University College in Holstebro, Denmark, in connection

with the final bachelor project.

The purpose of the interview is to collect information from occupational therapists regarding

their experiences with the Nintendo Wii in rehabilitation of patients who have experienced a

stroke.

The interview is expected to take 1/2 an hour and will be recorded on tape. The interview will

take place over a voice call on the internet (Skype) by one of the students.

The information we get from the interview will be treated confidentially and will be deleted at the

end of the project.

If you decide to participate in the study, we would like you to sign a consent form, which

confirms you taking part in this interview and that you have received this letter of information.

It is voluntary to take part in the study and you can at any time withdraw your consent.

If you have any questions regarding the study or this letter, you are welcome to contact us on

the e-mail address below:

[email protected]

Best regards

Heino Smed Sørensen, Maria Damtoft Kristensen, Vera Søttrup Petersen, Julie Brink Frederiksen

and Marie Seerup.

Occupational Therapy students, VIA University College, 7500 Holstebro, Denmark.


Side 84 af 87

Informed consent - to participate in a Qualitative Study in connection with a Bachelor

Project in Occupational Therapy at VIA University College Holstebro Denmark.

Name: hereby accept to participate in the study.

I have received written information regarding taking part in this interview.

I know that it is voluntary to participate in the study and I at any time can withdraw from the

interview.

I accept to participate in an interview in connection with a Bachelor Project in Occupational

Therapy at VIA University College Holstebro Denmark.

I have received a copy of the consent form and the written participant information regarding the

project.

Date: Signature:

Dansk version

Deltagerinformation - om deltagelse i et kvalitativt studie i forbindelse med

bachelorprojekt på ergoterapeutuddannelsen VIA university College Holstebro.

Denne information er en forespørgsel om deltagelse i et interview, der udføres af 5

ergoterapeutstuderende fra professionsskolen i Holstebro i forbindelse med den afsluttende

bacheloropgave.

Formålet med interviewet er, at få informationer omkring ergoterapeuters oplevelser med

brugen af Nintendo Wii i rehabiliteringen af mennesker ramt af apopleksi.

Interviewet forventes at vare ca. 1½ time og vil blive optaget på bånd. Interviewet vil foregå på

Glostrup Hospital og foretages af to studerende.

Informationerne vi modtager gennem interviewet, vil blive behandlet anonymt og vil efter

projektets afslutning blive slettet.

Ved beslutning om deltagelse i undersøgelsen, vil vi bede dig underskrive en samtykkeerklæring,

som bekræftelse på din deltagelse, samt at du har modtaget denne skriftlige information.

Det er firvilligt at deltage i undersøgelsen og du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

Ved yderligere spørgsmål kan vi kontaktes på mail.

[email protected]

Med venlig hilsen


Side 85 af 87

Heino Smed Sørensen, Maria Damtoft Kristensen, Vera Søttrup Petersen, Julie Brink Frederiksen

og Marie Seerup.

Ergoterapeutuddannelsen VIA University College Holstebro.

Informeret samtykke – til deltagelse i kvalitativt studie i forbindelse med

bachelorprojekt på ergoterapeutuddannelsen VIA University College Holstebro.

Erklæring fra deltager, Navn:___________________________

Jeg har fået skriftlig information om deltagelsen.

Jeg ved at det er frivilligt at deltage i undersøgelsen og at jeg til enhver tid kan trække mit

samtykke tilbage.

Jeg giver samtykke til, at deltage i et interview i forbindelse med bachelorprojekt på

ergoterapeutuddannelsen VIA University College Holstebro. Jeg har modtaget en kopi af dette

samtykkeark, samt den skriftlige deltagerinformation om projektet til eget brug.

Dato:___________ Underskrift:__________________________________


Side 86 af 87

Bilag 3 Interviewguide

Interviewguide:

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

1: Hvad er grunden til at i begyndte at benytte Wii?

Hvad var jeres forventninger? Hvad håbede i på?

2: Vil i fortælle om de første oplevelser med Wii i ergoterapien

Hvad var svært? Hvad var let? Hvordan oplevede i det? Frustrerende? Underholdende?

3. Fortæl om nogle konkrete positive oplevelser hvor i har brugt Wii i rehabiliteringsarbejdet? Fortæl om nogle konkrevet negative oplevelser?

Hvad oplevede i der havde indflydelse på at det gik godt/dårligt?

4. Hvad er jeres faglige opgave som ergoterapeut når i benytter Nintendo Wii?

Hvilke roller og tanker har i før, under og efter interventionen med Wii? Hvilke overvejelser gør i jer inden sessionen med Wii? Hvilket teoretisk grundlag baserer i jeres Wii session på? (fællesfaglig/monofaglig) Hvordan finder i ud af om en patient skal trænes med Wii?

5. Hvad giver Nintendo Wii i forhold til traditionelle aktivitetstilbud?

- patient. - terapeut, fagligt og personligt. - tværfaglighed. Hvilke muligheder og begrænsninger er der i forhold til traditionelle aktivitetstilbud? Hvilke tanker har i gjort jer omkring hvordan aktiviteterne i Wii kan overføres til dagligdagsaktiviteter?

6: På hvilken måde inddrager i patienten og sikrer medbestemmelse i forhold til at vælge at bruge Wii som metode?


Side 87 af 87

Interviewguide:

Main questions Subquestions

1: Why did you start to use the Nintendo Wii and what was the reason for it?

What were your expectations? What did you hope for?

2: Could you tell us about some of the first experiences you had with the Wii in occupational therapy?

What was difficult? What was easy? How was the experience? Frustrating? Entertaining?

3: Could you tell us about some specific positive experiences where you've used the Wii in rehabilitation work? Could you tell about some specific contradictory experiences?

What do you think influenced the positive and contradicting factors?

4: What is your professional task as an Occupational Therapist when using the Nintendo Wii?

Which roles and thoughts do you have before, during and after an intervention with Wii? Which considerations do you have before a Wii session? Which theoretical foundation do you base your Wii session on? (co-professional/mono professional) How do you decide whether or not a patient should use the Wii for training?

5: What does the Nintendo Wii give compared to traditional activities?

- patient. - therapist, professional and personal. - interdisciplinary. Which opportunities and limitations does the Nintendo Wii have compared to traditional activities? What thoughts do you have on how the activities in the Nintendo Wii games can be transferred to daily activities?

From Stroke to Strike – Yes Wii CCan!! · PDF fileeller dele ffentliggøre ......

Documents

Transcript of From Stroke to Strike – Yes Wii CCan!! · PDF fileeller dele ffentliggøre ......