21-04-23Dias 1

Dagens program

Kl. 14.30-14.40: VelkommenTrine P. Larsen, FAOS

Kl. 14.40-15.00: Den danske model og dens insidere og outsidereTrine P. Larsen, FAOS

Kl. 15.00-15.20: Frivillige og ufrivillige outsidere i den danske model – atypiske ansatte, uorganiserede og gule lønmodtagereSteen E. Navrbjerg, FAOS

Kl. 15.20-15.40: Polakker en ny outsidergruppe på arbejdsmarkedet?Nana W. Hansen, FAOS

Kl. 15.40-15.55: Spørgsmål fra salen

Kl. 15.55-16.15: Pause

Kl. 16.15-16.40: Paneldebat: Arbejdsmarkedets parters syn på insider/outsider-problematikken og dens udfordringerSimon Tøgern, Formand for HK privat og Gunde Odgaard, Sekretariatsleder for BAT- kartellet.

Kl. 16.40-16.55: Spørgsmål fra salen

Kl. 16.55-17.00: Tak for i dag

21-04-23Dias 2

FAOS seminar den 30. august 2012

Insidere og outsidere – den danske models rækkevidde

En ny antologi

Trine P. LarsenFAOS, Sociologisk Instituttet, Københavns Universitet, Danmark.

21-04-23Dias 3

Hvorfor er insider/outsider problematikken interessant?

Faldende medlemstal hos den traditionelle fagbevægelse:

1995: 73% 2012:67%

• Især LO-forbundene har mistet medlemmer – fremgang hos FTF, AC, LH og alternative fagforeninger

• Hver 3. lønmodtager er ikke medlem af en faglig organisation

• Eksl. alternative fagforeninger gælder det ca. 41% af arbejdsstyrken

21-04-23Dias 4

Hvorfor er insider/outsider problematikken interessant?

Svagt faldende overenskomstdækning:

• Samlede arbejdsmarked:

1997: 84% 2007: 80%

• Private sektor:

1997: 75% 2007: 71%

• Færre virksomheder på det uorganiserede arbejdsmarked indgår tiltrædelsesoverenskomst

• Mere end hver fjerde lønmodtager på det private arbejdsmarked står udenfor

21-04-23Dias 5

Hvorfor er insider/outsider problematikken interessant?

Større mangfoldighed blandt lønmodtagere frem til 2008:

• Stigning i andel af lønmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk frem til 2008:

Ikke vestlige indvandrere i beskæftigelse:2006: 49% 2008: 56% 2011:

48%

Ikke vestlige efterkommere i beskæftigelse:

2006: 61% 2008: 66% 2011: 54%

• Deltidsansatte, tidsbegrænset ansatte, bureauvikarer og freelancere - en stadig større gruppe på arbejdsmarkedet

• Stigning i andel af polske lønmodtagere

21-04-23Dias 6

Hvorfor er insider/outsider problematikken interessant?

Insider/outsider problematikken - større opmærksomhed fra EU og dansk side

Emnerne i debatten: • Udnyttelse og underbetaling af arbejdsmigranter fra nye EU

lande

• Mindre gunstige arbejdsvilkår og høj jobusikkerhed for fx bureauvikarer

• Fleksibel arbejdskraft vis a vis sociale rettigheder

• Faldende medlemstal og overenskomstdækning

Fokus sjældent på: den danske models betydning for insider/outsiderproblematikken

21-04-23Dias 7

Bogens formål

Formål: At undersøge i hvilken udstrækning den danske aftalemodel presses af og/eller tilpasses de udfordringer, der følger i kølvandet på, at nye lønmodtagergrupper udgør en stadig større del af det danske arbejdsmarked.

Forskningsspørgsmål:

1. Hvad er overenskomstdækningen og organisationsprocenten for bestemte lønmodtagergrupper?

2. I hvilken udstrækning har fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning betydning for den enkeltes ansættelsesforhold, adgang til sociale goder, løn, arbejdsfunktion og jobkvalitet?

21-04-23Dias 8

Hvad er en insider/outsider?

Væld af definitioner af insidere og outsidere: - forskellige måder at være insider eller outsider

Insidere og outsidere ift. den danske model - en definition: To kriterier: Overenskomstdækning og organisationsprocent

• En insider - en lønmodtager dækket af en overenskomst og medlem af den etablerede fagbevægelse

• En outsider - en lønmodtager som ikke er dækket af en overenskomst eller medlem af den etablerede fagbevægelse:

• Ufrivillige outsidere – fagforeningsmedlemmer på det ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked

• Frivillige outsidere: • A) lønmodtagere som frivilligt fravælger fagforeningen og er ansat

på ikke-overenskomstdækkede arbejdspladser• B) free-ridere: ikke-fagforeningsmedlemmer men ansat på en

overenskomstdækket arbejdsplads

21-04-23Dias 9

Hvad er en insider/outsider?

Sondrer mellem yderligere tre overordnede kriterier:

• Adgang til sociale rettigheder og løntillæg: • principielt versus de facto dækning• OK dækker kun dele af arbejdsmarkedet - bedre rettigheder end

loven foreskriver • Anciennitetsbestemmelser

• Ansættelseskontrakt: Faste fuldtidsstillinger kontra atypiske ansættelser

• Lav vis a vis høj jobsikkerhed• (U)frivilligt valg af atypisk ansættelseskontrakt

• Arbejdsfunktion, jobkvalitet og uddannelse• Muligheder for kompetenceudvikling og karriereudvikling• Større andel af lønmodtagere indenfor sektorer med lav OK-

dækning

21-04-23Dias 10

Hvad er en insider/outsider?

Antagelser:

• Kan være insider på nogle parametre, men outsider på andre

• Frivillig/ufrivillig dimension

• Lidt af en spiral frem for enten eller dikotomi (selvforstærkende effekt)

21-04-23Dias 11

Bogens hypoteser:

To teser:

Regelfleksibilitet: Øget decentralisering og dermed større frihed til fortolkning og håndtering af overenskomstbestemte regler ude på danske arbejdspladser åbner op for en øget diversitet og dermed implicit ulighed og segmentering.

Overenskomsternes dækningsgrad: OK-dækningen og særordninger i overenskomsterne, der sikrer såvel uorganiserede som lønmodtagere med atypiske ansættelsesforhold samme rettigheder som fastansatte, medvirker til at mindske forskelsbehandling ude på virksomhederne.

21-04-23Dias 12

Oversigt- bogens kapitler

Kapitel 1: Indledning: Den danske model og dens insidere og outsidere (Trine P. Larsen)

Kapitel 2- 8: • Fra dobbeltmedlemskab til dobbelt fravalgt? (Christian Lyhne Ibsen,

Jørgen Steen Madsen og Jesper Due)• De uorganiserede og de ’gule’ – outsidere med stadig større betydning

(Steen E. Navrbjerg og Trine P. Larsen)• Nye arbejdsmigranter på det danske arbejdsmarked ( Jens Arnholtz

Hansen og Nana Wesley Hansen)• De ikke-vestlige indvandre/efterkommere – mod inklusion eller kun på

arbejdsmarkedet (Mikkel Mailand)• Vikarer indenfor og udenfor modellen (Søren Kaj Andersen og Rasmus

Karkov)• Deltids- og tidsbegrænsede ansatte – outsidere med rettigheder (Trine

P. Larsen og Steen E. Navrbjerg)• At være eller ikke være - kunstneres placering på det danske

arbejdsmarked (Carsten Jørgensen og Maria da Paz Campos Lima)

Kapitel 9:Konkluderende kapitel: Den danske model set som outsider (Trine P. Larsen)

21-04-23Dias 13

Opsamling på tværs af de enkelte kapitler

Nye tendenser på det danske arbejdsmarked – en bevægelse mod øget segmentering• Faldende medlemstal hos den etablerede fagbevægelse• Nye lønmodtagergrupper• Atypiske ansættelsesformer bliver stadig mere udbredt

Den danske models rækkevidde:• Organisering og overenskomstdækning:

• Den danske model relativt godt tag i traditionelle outsidergrupper (freelancere, deltids- og tidsbegrænset ansatte, ikke-vestlige indvandrere)

• Sværere at få fat i andre lønmodtagergrupper som fx nye migrantgrupper, efterkommere, unge og lavtlønsgrupperne osv.

• Løn og arbejdsvilkår: Halter ofte bagefter ifht. fastansatte – gælder næsten alle de her undersøgte lønmodtagergrupper– selv dem som i princippet er insidere

21-04-23Dias 14

Opsamling på tværs af de enkelte kapitler

Den danske model såvel integrerer som bidrager til øget segmentering mellem medarbejdergrupperne

Modellen modvirker øget differentiering: • Sikrer lønmodtagere uanset ansættelsesforhold og faglige

tilhørsforhold nogle minimumsrettigheder

• Markant færre atypiske ansatte end vores nordiske naboer og andre europæiske lande (fleksible hyre/fyre regler)

Modellen bidrager til øget differentiering:• Overenskomsterne dækker kun dele af arbejdsmarkedet

nogle grupper får ikke del i overenskomstgoderne

• Særordninger og anciennitetsbestemmelserne at selv blandt insiderne kommer nogle til at stå udenfor

• Det fintmaskede sikkerhedssystem omfatter ikke altid de mest fleksible lønmodtagere

21-04-23Dias 15

Perspektiver

Er det stigende antal outsidere et problem og for hvem er det et problem?

På hvilke måder stilles særlige grupper dårligere, hvis de står udenfor modellen?

Hvilke udfordringer skaber insider-outsider problematikken for arbejdsmarkedets parter?