1. november 12 J.nr. 42 1/39 Association of Danish Museums ... › sites › default › files ›...

1. november 12 J.nr. 42

1/39

Association of Danish Museums

Vartov, Farvergade 27D

1463 København K, Denmark

T + 45 4914 3966

F + 45 4914 3967

[email protected]

www.dkmuseer.dk

Kultur-, naturhistorisk- og kunstfagligt orienteringsmøde på

Hotel Comwell Kolding 8-10. november 2012

8. nov. 2012

10.00 - 10.30

Ankomst. (Bemærk: indkvartering først fra kl. 14.00)

10.30 - 10.45

10.45 - 11.00

11.00 - 11.45

11.45 - 12.00

12.00 – 12.15

Kort velkomst fra ODM. Praktiske forhold m.m.

Velkommen til museerne i Kolding v/museumsdirektør Karen Grøn, Trapholt og museumsdirektør

Poul Dedenroth, Koldinghus.

Ny museumslov undervejs. Folketinget har aktuelt 1. behandlet lovforslaget til ændring af

museumsloven - og loven ventes færdigbehandlet inden jul. ODM har selvklart deltaget i debatten og

det politiske arbejde. ODMs formand, Christine Buhl Andersen, redegør for en række af de vigtigste

forhold der er i spil. Mulighed for spørgsmål og debat.

Museumschef Lene Floris Nationalmuseet: Nationalmuseets forskningsrådgivning - status og

perspektiver. Nationalmuseet tilbyder landets museer administrativ forskningsrådgivning på en

række områder af betydning for gennemførelse af forskningen. Lene Floris fortæller om den aktuelle

praksis, perspektiver og fremtiden på området. Mulighed for spørgsmål og debat.

Chefkonsulent Henrik Jarl Hansen, Kulturstyrelsen: Ny museums it på vej. Der er igangsat et 3 årigt

arbejde - der skal munde ud i et nyt museumsregistreringssystem. Henrik Jarl Hansen fortæller om

det omfattende projekt, der vil få stor indflydelse på fremtidens registreringspraksis på museerne.

Mulighed for spørgsmål og debat.

12.30 - 13.15 Frokost

13.15 - 18.30 Orientering i de faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper

15.00 - 15.30 Eftermiddagskaffe

19.30 Middag. Herefter socialt samvær mv. i bar og på dansegulv. Natmad ved 01-tiden

2/39

9. nov. 2012

08.00 Morgenmad


10.30 - 11.00 Formiddagskaffe

10.00 - 16.00 MESSE/Marked i Foyer

12.00 - 13.30 Frokost


15.30 - 16.00 Eftermiddagskaffe

17.00 Mødet slutter

Tilvalg (separat tilmeldingsdel)

9. nov. 2012 Tilvalg:

18.00 3-retters netværksmiddag inkl. vin og snacks. Herefter åben bar – for egen regning! Deltagelse

her kræver at man tilmelder sig specifikt denne del på tilmeldingsformularen!

10. nov. 2012

08.00 - 10.00 Morgenmad, for dem der har bestilt værelse fra fredag til lørdag og herefter hjemrejse.

Overnatning kræver at man har bestilt dette på tilmeldingsformularen!

RET TIL ÆNDRINGER FORBEHOLDES

PROGRAM FOR:

Forhistorisk arkæologi……….. s. 3

Middelalder arkæologi…..…….s. 12

Nyere tid…………………………….s. 20

Konservatorerne………….…..….s. 24

Udstilling og design……………..s. 29

Naturhistorisk gruppe…….….…s. 33

Kunstfaglig gruppe……….………s. 35

3/39

Program for forhistorisk arkæologi Kære forhistorikere Programmet for årsmødet 2012 omfatter en temasession, der afholdes sammen med middelalder-, kunstfaglig gruppe og udstillings-/designgruppen og en faglig orientering med færre men lidt længere oplæg fra museer og universiteter. Koordinatorerne vil med glæde tage imod gode ideer, spørgsmål, mv. 8. nov. 2012

Fælles Session 13.15-15.00

Faglig orientering Fælles for forhistorisk arkæologi og middelalder arkæologi.

13.15-13.25 Kulturstyrelsens bevaringsprincipper Jørgen Westphal, Kulturstyrelsen Kulturstyrelsen har udarbejdet et sæt bevaringsprincipper, der skal være med til at sikre og bevare kulturarven. Bevaringsprincipperne skal hjælpe Kulturstyrelsens sagsbehandlere i deres daglige arbejde. Desuden kan bevaringsprincipperne hjælpe ejere og forvaltere af fortidsminder og bygninger til at forstå styrelsens afgørelser. Bevaringsprincipperne kan også hjælpe med til at forbedre ansøgninger og forespørgsler om brug og bevaring af fredede fortidsminder og fredede bygninger.

13.25-13.35 ”Digitale Tråde over Landskabet” – en kulturhistorisk smartphone applikation til Android og IPhone Lone Ritchie Andersen, Museum Midtjylland ”Digitale Tråde over Landskabet” er Museum Midtjyllands nye, mobile formidlingsplatform for forhistorie, middelalder og nyere tid. App’en bringer fund og lokaliteter i spil på de steder, hvor begivenhederne har fundet sted. Ved hjælp af telefonens GPS og Augmented Reality lægges et digitalt lag oven på virkeligheden for at synliggøre den nu usynlige kulturarv i landskabet og i byerne. Selvom det meste af app’ens indhold er tilgængeligt hjemmefra, er der dele, der først aktiveres, når man står på selve lokaliteten. App’ens funktionalitet præsenteres med udgangspunkt i konkrete, arkæologiske eksempler.

13.35-13.50 Forundersøgelse af Femern-forbindelsens danske landanlæg Lars Ewald Jensen, Museum Lolland-Falster Udfordringerne ved forundersøgelsen forud for etableringen af Femern Bælt er lidt flere og lidt større end normalt. Rent praktisk er 2/3 af de 286 ha. inddæmmet og vandlidende, planlægningen af opgaven er kompleks og har mange aktører, og regelsæt arkæologer normalt ikke er helt fortrolige med, bl.a. reglerne om udbud og bilag 4 arter. Det har både ført til implementeringen af nye metoder i felten, og til helt nye erfaringer bag skrivebordet.

13.50-14.00 Begravede landskabet i Østerild Klitplantage Anne-Louise Haack Olsen, Museet for Thy og Vester Hanherred Ved undersøgelser i det nyåbnede nationale testcenter for vindmøller i Østerild klitplantage i Thy er der afdækket begravede landskaber under mere end én meter flyvesand: En velbevaret hedeflade med tørvebyggede diger og kreaturspor fra senmiddelalder/renæssance, samt en mark med ardspor fra bronzealderens slutning. Gennem pollenanalyse, makrofossilundersøgelse og andre naturvidenskabelige undersøgelser vil landskabsudviklingen gennem 2000 år blive søgt belyst med specielt henblik på opdyrkningen af flyvesandsarealer på hævet havbund og spørgsmålet om gødskning af jorden.

14.00-14.05

Spørgsmål fra salen

4/39

14.05-14.15

De levende og de døde i Hårup Peter Bye Jensen, Silkeborg Kulturhistoriske Museum I forbindelse med udgravning af oldtidsbebyggelsen fra yngre romertid i Hårup ved Silkeborg, er der fremkommet en gravplads fra sen vikingetid. Gravpladsen er endnu under udgravning, og tæller nu over 30 grave af forskellige typer. F.eks. Brandgrave, jordfæstegrave og kammergrave. I jordfæstegravene er der forholdsvist velbevaret gravudstyr. Herunder kan nævnes en kampøkse, der antyder at den lokale hird eller måske stormænd også er begravet her. Fine sager som guldtråde, der kan have været vævet ind i tekstiler er blandt de øvrige genstande. Gravene er desuden primært orienteret øst/vest, som antyder en mulig kristen indflydelse.

14.15-14.25

Jetsmark – velbevarede gårde med toftehegn fra vingetid og middelalder Niels Haue, Nordjyllands Historiske Museum Nordjyllands Historiske Museum har i efteråret 2012 foretaget udgravninger i nærheden af Jetsmark Kirke i Vendsyssel. Foruden en større bebyggelse fra jernalder og vikingetid har museet afdækket store dele af et gårdsanlæg fra tidlig(?) middelalder med bevarede tofte- og forbindelseshegn samt økonomibygninger og firestolpeanlæg. Indlægget vil fokusere på den mulige bebyggelseskontinuitet fra jernalderen til middelalderen, samt en mulig bebyggelsesudvikling fra landsby mod enkeltgårde i området.

14.25-14.35

Viuf Vesterby – En landsby gennem 700 år Gunvor Christiansen, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev I Viuf Vesterby nord for Kolding er der gennem et lille års tid foretaget udgravninger på et 25.000 m2 stort område beliggende i umiddelbar sammenhæng med den nuværende Viuf landsby. Her fandtes bebyggelsesspor lige fra ældre bronzealder, yngre jernalder, middelalder og til renæssancen. Især fandtes spor fra middelalderen, og disse kan være med til at kaste lys over landsbyens udformning. Samtidig er perioden sen vikingetid ikke repræsenteret. Et bud på en forklaring på denne lakune vil blive fremlagt. Brug af 14C datering på en tæt bebygget plads som denne diskuteres.

14.35-14.50

Jelling Kirke – Nye undersøgelser 2012 Thomas Bertelsen, Nationalmuseet, Danmarks Kirker I Jelling Kirkes østgavl blev der 2011 fundet spor, som talte for, at det romanske frådstenskor oprindeligt har tjent som skib for en ældre og mindre kirke fra 1000-tallet. 2012 er den begrænsede undersøgelse fulgt op af en mere omfattende, hvorunder store dele af korgavlens murværk blev fremdraget. Hertil kommer en arkæologisk undersøgelse af arealet ud for kirkens østgavl. I dette oplæg præsenteres sommerens undersøgelser, der ikke mindst har rejst nye spørgsmål til murteknikken i ældre middelalders naturstensbyggeri.

14.50-15.00 Spørgsmål fra salen

15.00-15.30 Eftermiddagskaffe


Give me Five! De 5 museumssøjler – nu og i fremtiden

Fælles for forhistorie arkæologi, middelalder arkæologi, kunstfaglig gruppe og udstilling & design gruppen.

Danske museers arbejde er i stigende grad blevet projektorienteret med særlig fokus på det, som umiddelbart er synligt for hhv. beslutningstagere og brugere. Herved udfordres institutionens grundlæggende rammer, som er fastlagt af Museumslovens krav til indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling – også kaldet Museumslovens fem søjler.

Museernes samlinger udgør et fantastisk udgangspunkt for formidling til nuværende og kommende generationer. Den store udfordring er at gøre museernes viden relevant for det 21. århundredes meget differentierede brugergrupper. Noget er ved at forandre sig men hvad og hvordan? I en fælles debat vover vi at stille store åbnende spørgsmål som:

Repræsenterer museumssøjlerne en gammeldags og fragmenteret

5/39

opgavetilgang, som er ved at være forældet og klar til revurdering?

Presses de danske museers fundament i dag mere end tidligere af beslutningstagere, konjunkturer eller andet?

Og i hvor høj grad tilpasser museerne deres arbejde til påvirkninger udefra for at sikre sig midler til et stigende antal aktuelle tiltag som skiftende udstillinger, formidlingsprojekter og inklusionsprogrammer?

Vi ser i disse dage nye netværks- og samarbejdsformer opstå omkring mere eller mindre formaliserede partnerskaber som udstillingsfællesskaber og forskningsfællesskaber. Er disse samarbejdsformer en del af samme udvikling – og i så fald som med- eller modspil?

Med dugfriske eksempler fra projekter på danske museer landet over i erindring vil vi diskuterer hvem der påvirker hvem og i hvilken retning? Har vi som museumsfolk fat i tøjlerne og hvor vil vi i så fald hen? Fællestemaet indledes af tre oplæg. Efter hvert oplæg vil der være mulighed for at stille enkelte opklarende spørgsmål. Temaet afsluttes med en fællesdiskussion. Til at styre slagets gang har vi inviteret ODM’s formand Christine Buhl Andersen som ordstyrer.

15.30-15.45 Præsentation af temaet

15.45-16.15 Lennart S. Madsen, museumsleder, Arkæologi Haderslev, Museum Sønderjylland

16.15-16.45 Ulla Schaltz, museumsdirektør, Museum Lolland-Falster

16.45-17.15 Arno Victor Nielsen, filosof, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Århus Universitet

17.15-18.00 Fællesdiskussion og afrunding

18.00-18.30 Pause

18.30-19.00 Nyt fra arbejdsmarken

18.30-18.45

Forhistorisk uheld = arkæologisk lykketræf – Stort kornfund i nedbrændt senneolitisk hustomt Anja Vegebjerg Jensen, Skanderborg Museum og Peter Mose Jensen, Moesgård Museum I 2011 udgravede Skanderborg Museum to senneolitiske huse med forsænket gulv og muligt kornloft. I den ene forsænkning lå et særdeles velbevaret forkullet kornlag, som efter vejledning fra Moesgårds konserverings- og naturvidenskabelige afdeling blev taget op i et prøvesystem med 50 x 50 cm felter fordelt over hele forsænkningen. De arkæobotaniske analyser af materialet fra Hestehaven har givet nogle meget spændende resultater, som føjer nye aspekter til vores viden om det senneolitiske agerbrug.

18.45-19.00

Boplads-Gravplads-Samlingsplads! Yngre bronzealder/ældre jernalder ved Bastrup (Vamdrup sogn) Silke Eisenschmidt, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev I 2011 blev der undersøgt et 10 ha stort område ved Vamdrup, Kolding kommune, hvor der fandtes både en urnegravplads fra førromersk jernalder P I, en boplads med forskellige typer langhuse fra yngre bronzealder og en samtidig samlingsplads. Til samlingspladsen hører 77 store gruber med og uden ildskørnede sten, som lå systematisk i tre rækker. En 50 m lang række med kraftige stolper blev skåret af kogegruberne. Yngst er et usædvanligt to-skibet hus. Udgravningsresultaterne skal præsenteres og sættes i perspektiv med de andre kendte fund fra bronzealderen, som området ved Vamdrup er kendt for.

19.00-19.10 Høje forventninger og forventninger til en høj

6/39

Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museum Ca. 350 m syd for Lusehøj fandtes i 2010-11 en række spektakulære guld- og bronzefund fra yngre bronzealder per. V. Det drejer sig bl.a. om tre celte, otte stangknapper og en tandstikker af guld og en grebspidskniv med skibsornament. Genstandene lå på sydsiden af en overpløjet og meget stor høj og kunne antages at stamme fra udpløjede grave. En udgravning i 2012 viste, at alle spor af grave var bortpløjet. De usædvanlige overfladefund er således stadig uden kontekst. I højen fandtes en stenbygget kiste med en veludstyret brandgrav fra per. III.

19.10-19.25

Død over brandgraven – Om forskellen på ligbrænding og dens betydning i yngre bronzealder og ældre jernalder Lise Harvig, Antropologisk Laboratorium Glem ordet brandgrav og benyt termer der beskriver de arkæologiske levn, vi rent faktisk finder i jorden. Finder vi døde? Finder vi begravelser? Finder vi ligbålsrester? Finder vi ligbål? Der er tilsyneladende stor forskel på ligbrænding og begravelse som fænomen i yngre bronzealder og førromersk jernalder – både symbolsk og praktisk. Hvad sker der ved overgangen mellem perioderne? Hvad vidner skeletmaterialet om? Hvad vidner de jordfundne anlæg om? Noget tyder på, at fokus flytter fra den individuelle og meget personlige grav i yngre bronzealder til et fokus mod selve ligbålet som stedet hvor ”rejsen til det hinsides” fandt sted.

19.25-19.30


19.30 Middag

9. nov. 2012

08.00 Morgenmad

9.00-10.30

Nyt fra Arbejdsmarken

9.00-9.15

Elgene fra Lundby Mose - nye resultater Keld Møller Hansen, Museerne Vordingborg The preboreal of Southern Scandinavia can be characterized as a strange period (Brinch Petersen 2009). En række nye analyser af det ældst kendte fund fra perioden bekræfter til fulde dette faktum. Perioden er traditionelt opfattet som en lang overgangsperiode mellem Ahrensburg kultur og Maglemose kultur, men elgknogledeponeringerne i dødishullet ved Lundby Mose viser nu, at sandheden er en anden og langt mere kompliceret. Nye C-14 dateringer og nye oplysninger om de forskellige funds sammensætning og behandling af knogler viser samtidig at ikke alt er kultisk.

9.15-9.30 En ny jagtstation fra tidlig Maglemosekulturen Anne Garhøj Rosenberg, Øhavsmuseet Udgravning af en højlandsjagtstation fra Maglemosekulturen. Lokaliten ligger i et område nord for Svendborg, hvorfra der tidligere er erkendt jagtstationer ud fra overfladeopsamlinger. Udgravningen bød på flere problematikker omkring udgravningsmetodik, idet lokaliteten primært er bevaret i rodvælter, da området har været plantage inden udgravningen gik i gang. Hvad kan vi få ud af en mesolitisk udgravning, når man både muldafrømmer og hovedparten af materialet er bevaret i rodvælter?

9.30-9.40

Gammeltoft Odde – Et velbevaret Sarup anlæg Stina Troldtoft Andresen, Museet for Varde By og Omegn I forbindelse med et kursus for arkæologer i 2011 observerede den erfarne, engelske instruktør Pete Horne et grøftsystem, som han mente kunne være en causewayed enclosure – et befæstet anlæg fra neolitikum. Den nøjagtige position viste sig at være midt i Filsø, som i dag er udtørret. Derfor mente man, at der nok snarere var tale om strandvolde. En prøvegravning i sommeren 2012 viste imidlertid, at grøfterne på luftfotografiet ganske rigtigt var systemgrave i

7/39

et befæstet anlæg. Gammeltoft Odde er dermed det første af sin art i Sydvestjylland.

9.40-9.50

Åkilde – En 850 m lang stolperække. Funktion og datering? Lotte Reedtz Sparrevohn, Kroppedal Museum Kroppedal Museum er ved at udgrave en meget markant stolperække med spor af knap 1200 stolpehuller. Udgravningen har afdækket 650 meter af stolperækken, der har været forbundet med en tilsvarende udgravet i 1991 nord for det aktuelle område. Anlægget er indtil videre udateret. Det kan rumligt knyttes til et stort bebyggelsesområde fra senneolitikum, yngre bronzealder og ældre og yngre jernalder. Markante anlæg ved stolperækken er bl.a. kulturlag med tragtbægerkeramik og en grube med spor af jernudvinding. Stolperækken, der er næsten ret, passerer et formodet kildevæld og enkelte små vandhuller før den forsvinder i et vådområde. Anlægget består af en enkelt række af enkeltgravede forholdsvis tætstillede stolper.

9.50-9.55


9.55-10.05

Knivstenen – En tidlig dyssetomt ved Skejby nord for Aarhus Henrik Skousen, Moesgård Museum De store fladeudgravninger af bebyggelse fra den ældre jernalder forud for byggeriet af det Nye Universitetshospital ved Skejby, har som sidegevinst givet flere gode og overraskende anlæg og fund fra bondestenalderen. I juni 2012 fremkom sporene efter en dyssetomt fra den tidlige tragtbægerkulturs Fuchsbergfase. Til trods for at anlægget er kraftigt destrueret, rummer det endnu mange informationer om de tidlige dysser, deres anvendelse og det landskab, de har stået i og anlægget føjer sig smukt ind i en sammenhæng med andre samtidige fund fra området. Indlægget vil være en foreløbig orientering om de igangværende undersøgelser.

10.05-10.15

Helgolandflint i Danmark Klaus Hirsch, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev Helgoland er det eneste sted hvor der er forekomster af en meget sjælden type rød flint. For tredive år siden fandt arkæologer fra Holland ud af at, artefakter lavet fra denne specielle type flint, kunne ikke kun findes i Holland, men også i Niedersachsen og Slesvig-Holsten. Inden for de senere år er der fremkommet flere flintartefakter, lavet ud af rødt Helgolandflint, i flere danske samlinger. Nyere fund af Helgolandflint i Sønderjylland beviser, at den røde flint fra Helgoland, allerede blev anvendt i Danmark så tidligt som i overgangen mellem tidlig- og mellemneolitikum.

10.15-10.25

Kongehøj III – Langhuse og stenfyldte forsænkninger fra senneolitikum og ældre bronzealder Martin Egelund Poulsen, Museet på Sønderskov I lokalområdet syd for Vejen i Sydjylland er der siden 2005 foretaget en række udgravninger ifm. kommunale boligudstykninger, der har leveret mange velbevarede husfund fra især senneolitikum og ældre bronzealder. Kongehøj III er den seneste udstykningsetape; her fremkom 8 forsænkede hustomter med stenansamlinger og ardspor, et midtsulehus på 30 x 6 m og et par treskibshuse af klassisk ÆBA-type. Lokaliteten er et vigtigt supplement til resultaterne fra de tidligere undersøgelser i området, som blev fremlagt på Danske Museers orienteringsmøde i 2005 og 2008.

10.25-10-.30 Spørgsmål fra salen

10.30-11.00 Formiddagskaffe



11.00-11.10

En højst usædvanlig møntskat fra vikingetiden Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museum Ved detektorafsøgning i udkanten af et meget omfattende kompleks af

8/39

værkstedspladser fra yngre jernalder og vikingetid fandtes 14 sølvmønter spredt over et ca. 100x30 m stort område. To af mønterne er romerske antoninianere fra 3. årh., mens resten er fordelt på arabo-sassanidiske drachmer fra 7. årh. og dirhems fra 8. årh. Flere af mønterne har fungeret som hængesmykker. Hvis alle mønter stammer fra én samlet nedlæggelse, har denne haft en helt usædvanlig sammensætning. En efterfølgende udgravning på stedet har påvist kulturlag fra værkstedspladsen, men ikke yderligere mønter. Dette afspejler utvivlsomt, at de moderne detektorer har meget stor dybdegang.

11.10-11.20

Stormandsgården fundet? Et brudsølvsdepot på vikingetidsbebyggelsen ved Sønder Tranders kirke Torben Trier Christiansen, Nordjyllands Historiske Museum I forbindelse med en igangværende arkæologisk udgravning på marken lige sydøst for Sønder Tranders kirke i Aalborg Ø blev der i pløjelaget over vikingetidsbopladsen på stedet fundet resterne af et brudsølvdepot. Sølvet omfatter mere end 300 genstande, men er meget fragmenteret og består overvejende af bitte små møntfragmenter. Sølvstumperne lå koncentreret over få kvadratmeter, og umiddelbart under fandtes sporene af den bygning, som formentlig har rummet depotet.

11.20-11.30

Præsentation af Nationalmuseets nye struktur for behandling af danefæ Christian Hede, Nationalmuseet

11.30-11.40

Danefæ 2012 – Møntsamlingen Michael Märcher, Nationalmuseet

11.40-11.50

Årets fund af runer og danefæ fra middelalder og renæssance Lisbeth Imer, Nationalmuseet

11.50-12.00 Danefæ fra Danmarks Oldtid Peter Vang Petersen, Nationalmuseet

12.00-13.30 Frokost

13.30-15.30

Nyt fra Arbejdsmarken

13.30-13.45 Nyt fra den ofrede hær i Alken Enge Ejvind Hertz, Skanderborg Museum og Mads Holst, Aarhus Universitet I 2012 blev de arkæologiske undersøgelser i Alken Enge genoptaget. I løbet af en to måneder lang udgravningskampagne blev der fremdraget i alt 425 humane knogler fra de ofrede krigere. Med årets fund og iagttagelser er det yderligere underbygget at undersøgelser foregår på en primær del af ofringsområdet. Der rapporteres fra Alken Enge med det seneste nyt omkring den slagne og ofrede hær fra tiden omkring Kr. fødsel. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Skanderborg Museum, Moesgård Museum og Aarhus Universitet med projekt titel: Hær og efterkrigsritual i jernalder - de dræbte krigere i offermosen Alken Enge i Illerup Ådal.

13.45-13.55

Pragtvognen fra Giver Bjarne Henning Nielsen, Vesthimmerlands Museum

I efteråret 2012 kunne endelig påbegyndes undersøgelserne på en lokalitet i Giver sogn, der igennem et par år har givet fund af vogndele fra en pragtvogn af Dejbjergtype. Stedet ligger nær fundstederne for både Gundestrupkarret og Mosbækkedlen, og det nye fund kan placeres i en sammenhæng med disse. Vognen viser sig at være fundet på en boplads fra ældre jernalder. Antagelig en stormandsgård. Denne forsøges sat i forbindelse med anden samtidig bosættelse i nærområdet. Undersøgelserne fortsætter i 2013.

13.55-14.05 Præsentation af de foreløbige resultater af Museum Lolland-

9/39

Falsters og Nationalmuseets undersøgelse Susanne Klingenberg, Nationalmuseet, Danmarks Oldtid

Årets undersøgelse har bidraget med væsentlig viden om bopladsstrukturen. Desuden er der undersøgt aktivitets- og møddingsområde, herunder en større nedgravning samt en brønd. De foreløbige undersøgelser tyder på, at nedgravningen skal ses i relation til bebyggelsen og dermed har man i gytjelaget mulighed for at finde genstande, makrofossiler og pollen, der er aflejret i bebyggelsesperioden. De gode bevaringsforhold på lokaliteten har også kunne bidrage med væsentlige detaljer omkring blandt andet vægkonstruktion. Indlægget afsluttes med en kort præsentation af det fremtidige arbejde og de videre perspektiver ved undersøgelserne i Hoby.

14.05-14.15

Toftesøgård, landsby og gravplads fra ældre romersk jernalder Julie Lolk og Thomas Guntzelnick Poulsen, Museum Østjylland Museum Østjylland undersøgte i 2011/2012, i forbindelsen med etableringen af en ny motortrafikvej øst for Randers, en landsby med tilhørende gravplads fra ældre romersk jernalder. Der blev undersøgt 5 gårde og 29 forskellige grave alle sammen med ensartede datering. Både landsbyen og gravpladsen var overordentlig velbevaret, i forhold til hvad man typisk ser i denne del af landet. Det er museets formodning, at gravpladsen samt hovedparten af landsbyen er stort set total undersøgt.

14.15-14.20


14.20-14.30

Langholtgård I Katrine Moberg Riis, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev På udgravningen Langholtgård I, ved Kolding, (udgravet i 2012) fandtes en massiv bosættelsesaktivitet fra yngre førromersk til yngre romersk jernalder: 69 huskonstruktioner bestående af hoved- og økonomibygninger af forskellige typer, hegn, gruber, vådområder og enkelte brønde. På baggrund af indgangsstolper til hegn og antal af formodede hovedhuse er der indtil nu erkendt 32 gårdsenheder. På prøvegravningen Langholtgård IV (ca. 850 m sydvest for Langholtgård I) fandtes minimum 25 huse og 7 hegn, som sandsynligvis har samme datering som Langholtgård I, og derudover kan minimum ét hus dateres til midten af yngre romersk jernalder. Således er det muligt at følge hustyperne og bebyggelsens udvikling gennem den ældre og op i den yngre del af romersk jernalder, hvilket gør stedet særdeles specielt. Der er optimale muligheder for gode resultater gennem C14-dateringer. Med de typologiske forskelle på husene vil C14-dateringer kunne bidrage med vigtige oplysninger om såvel bebyggelses- som befolkningskontinuitet.

14.30-14.40

Tunegård David Brink, Køge Museum I løbet af 2011 og 2012 har Køge museum forestået en større udgravning af lokaliteten Tunegård. Lokaliteten endnu ikke gennembearbejdet, men potentialet er dog betydeligt. Fund og observationer omfatter blandt andet en rig gravlæggelse fra yngre romersk jernalder, huse af Ragnesmindetypen, samt spor efter håndværksaktiviteter i form af en materialegrube med store mængder rav, samt påvisning af metalforarbejdning i form af en funden smeltedigel.

14.40-14.55

Tre gårde fra ældre germansk jernalder udgravet lige nord for Kongeåen ved Vamdrup Mads Leen Jensen, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev Tre gårde fra ældre germansk jernalder udgravet lige nord for Kongeåen ved Vamdrup. Gode bevaringsforhold gjorde det muligt at iagttage bl.a det ene hovedhus´ vægkonstruktion. Det makrofossile materiale fra stolpehullerne havde et forholdsmæssigt højt indhold af trækul fra skovfyr, hvilket leder tankerne hen på den store Farris skov, der efter sigende skulle have dækket et større område mellem Kolding og Ribe.

14.55-15.05 Danmarks længste jernalderhus?

10/39

Karen Rysgaard, Silkeborg Kulturhistoriske Museum På et bakkedrag syd for Linå er der det sidste års tid fremkommet store dele af en germanertidsbebyggelse, hvor et par gårdsanlæg har haft ekstremt lange hovedhuse. Selvom arealet blev afsøgt systematisk med detektor, fremkom der blot en enkel næbfibula fra muldlaget.

15.05-15.15

De levende og de døde i Hårup Kirsten Nellemann Nielsen, Silkeborg Kulturhistoriske Museum I foråret 2012 påbegyndte Silkeborg Kulturhistoriske Museum udgravningen af en større boplads fra jernalderen. Jernalderlandsbyen dækker et areal på ca. 5 hektar. I udgravningen er der indtil nu registreret over 17.000 arkæologiske anlæg, der udgør mere end 30 langhuse, flere økonomibygninger samt hegn. I alt er der mere end 15 tofter, der i tid spænder fra omkring yngre romertid til germanertid. Et enkelt bronzealderhus, og en mulig middelalderlig ladebygning, er registreret samt agerrener og skelgrøfter/diger. Ydermere er fundet en vikingetids gravplads, jernudvindingsovne, som kan tilknyttes oldtidsbopladsen, samt et særligt fund af en ”jernmager-hytte”, som muligvis skal dateres til tidlig middelalder.

15.15-15.25

Ny hal-fase ved Tissø Josefine Bigan, Nationalmuseet, Danmarks Oldtid Nationalmuseet har under projektet Førkristne Kultpladser gennemført udgravninger ved Tissø i 2011 og 2012. I 2011 afdækkedes et rituelt område ved Fugledegård. I 2012 afdækkedes det resterende område inden for indhegningen omkring elitekomplekset ved Bulbrogård. Til vores store glæde og overraskelse fremkom der endnu en hal-fase på området. Anlæggets nye hal kan muligvis fylde det "arkitektoniske hul", som der hidtil har været i forbindelse med overgangen i det 7. årh. fra storgården på Bulbrogård til efterfølgeren på Fugledegård.





16.00-16.10

Ny vognfaddingsgrav fra Hobro-området Lars Egholm Nielsen, Nordjyllands Historiske Museum En rig kvindegrav fra vikingetiden blev i løbet af sommeren 2012 udgravet på en lille vikingetidsgravplads ved Hørby Skoleby. Der er nu 4 vognfaddingsgrave i området omkring Fyrkat.

16.10-16.30

Udgravninger i Sct. Nicolajs Gade – Nyt om Ribes markedsplads i det 9. og 10. Århundrede Michael Alrø Jensen, Sydvestjyske Museer Ved renoveringen af Sct. Nicolaj Gade i 2011 blev et større område af Ribes markedsplads afdækket umiddelbart under eksisterende gadeniveau. Det var ved undersøgelserne muligt at påvise en høj grad af stabilitet i markedspladsens organisering. Undersøgelsens vigtigste resultat var imidlertid kulstof-14 dateringen af den yngste stratigrafi, hvorved der kunne påvises en kontinuerlig urban aktivitet på stedet frem til o. år 1000. Ribe Domkirkeplads – Status for udgravninger omkring Ribe Domkirke. Ribe får ny Domkirkeplads, og Sydvestjyske Museer har siden november 2011 fulgt anlægsarbejdet tæt. Udgravningerne har givet et enestående indblik i områdets udnyttelse fra vikingetid til nyere tid. Foruden 200 begravelser fordelt over hele perioden, er der gjort fund af bebyggelse tæt omkring domkirken. Denne omfatter flere større middelalderlige stenhuse, domkapitlets syv middelalderlige stenboder, rester af processionsgangen, kirkegårdsmuren samt flere renæssancekældere og bindingsværkshuse. Alt vidner om et tæt bebygget domkirkekompleks med kulmination i senmiddelalderen og renæssancen.

16.30-16.40 Ribes hedenske gravplads - nye undersøgelser

11/39

Sara Skytte Quistgaard, Sydvestjyske Museer Gravene fra SJM 129 Seminarievej hører til de tidligere erkendte gravpladser i Ribes østlige del, hvor gravene ligger i en stor bræmme rundt om markedspladsen og vejene, der førte hen til den. 33 af gravene er dateret til det 8.-9. århundrede, og det er formentlig her, at gravene fra SJM 129 også hører til. Disse grave er fundne som de nordligste i bræmmen af grave og i umiddelbar nærhed af de fleste af de andre grave netop fra 8.-9.århundrede.

16.40-16.55

Lindegaarden – Resultater fra udgravningen syd for Ribe Domkirke Troels Bo Jensen, Sydvestjyske Museer En præsentation af de foreløbige resultater fra udgravningen syd for Ribe Domkirke, som blev afsluttet i september 2012. Under udgravningerne blev der bl.a. undersøgt 82 kristne vikingetidsbegravelser, som peget på tidlig kirkegrundlæggelse i Ribe. Udgravningens resultater bidrager med ny viden om tidlig kristendom i Danmark, såvel som med ny viden omkring udviklingen af vikingetidsbyen Ribe.

16.55-17.00


Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2012 – forhistorisk arkæologisk gruppe: Lea Meistrup-Larsen, KUS, Bevaringssektionen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Tlf.: 3374 5242. Mail: [email protected] Anne-Christine Larsen, Vikingeborgen Trelleborg, Sydvestsjællands Museum, Trelleborg Allé 4, Hejninge, 4200 Slagelse. Tlf.: 5854 9506. Mobil: 2910 2610. Mail: [email protected] Per Ethelberg, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Tlf.: 7452 7566. Fax: 7453 4014. Mail: [email protected] Felix Riede, Inst. For Kultur og Samfund - For Forhistorisk Arkæologi, Moesgård Allé 20, bygning 4211, lokale 123, 8270 Højbjerg. Tlf.: 87162083. Mobil: 6018 7382. Mail: [email protected] Tovholder Kasper Høhling Søsted, Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. Tlf.: 5484 4400. Direkte: 5121 2950. Mail: [email protected]

mailto:[email protected]





12/39

Program for middelalder arkæologi Kære middelalderarkæologer Programmet for årsmødet 2012 omfatter en temasession, der afholdes sammen med forhistorie arkæologi, kunstfaglig gruppe og udstillings- & designgruppen, og en faglig orientering både sammen med forhistorie og i vores egen gruppe. Koordinatorerne vil med glæde tage imod gode ideer, spørgsmål, mv. 8. nov. 2012



13.15-13.25 Kulturstyrelsens bevaringsprincipper Jørgen Westphal, Kulturstyrelsen Kulturstyrelsen har udarbejdet et sæt bevaringsprincipper, der skal være med til at sikre og bevare kulturarven. Bevaringsprincipperne skal hjælpe Kulturstyrelsens sagsbehandlere i deres daglige arbejde. Desuden kan bevaringsprincipperne hjælpe ejere og forvaltere af fortidsminder og bygninger til at forstå styrelsens afgørelser. Bevaringsprincipperne kan også hjælpe med til at forbedre ansøgninger og forespørgsler om brug og bevaring af fredede fortidsminder og fredede bygninger.

13.25-13.35 ”Digitale Tråde over Landskabet” – en kulturhistorisk smartphone applikation til Android og IPhone Lone Ritchie Andersen, Museum Midtjylland ”Digitale Tråde over Landskabet” er Museum Midtjyllands nye, mobile formidlingsplatform for forhistorie, middelalder og nyere tid. App’en bringer fund og lokaliteter i spil på de steder, hvor begivenhederne har fundet sted. Ved hjælp af telefonens GPS og Augmented Reality lægges et digitalt lag oven på virkeligheden for at synliggøre den nu usynlige kulturarv i landskabet og i byerne. Selvom det meste af app’ens indhold er tilgængeligt hjemmefra, er der dele, der først aktiveres, når man står på selve lokaliteten. App’ens funktionalitet præsenteres med udgangspunkt i konkrete, arkæologiske eksempler.

13.35-13.50 Forundersøgelse af Femern-forbindelsens danske landanlæg Lars Ewald Jensen, Museum Lolland-Falster Udfordringerne ved forundersøgelsen forud for etableringen af Femern Bælt er lidt flere og lidt større end normalt. Rent praktisk er 2/3 af de 286 ha. inddæmmet og vandlidende, planlægningen af opgaven er kompleks og har mange aktører, og regelsæt arkæologer normalt ikke er helt fortrolige med, bl.a. reglerne om udbud og bilag 4 arter. Det har både ført til implementeringen af nye metoder i felten, og til helt nye erfaringer bag skrivebordet.

13.50-14.00 Begravede landskabet i Østerild Klitplantage Anne-Louise Haack Olsen, Museet for Thy og Vester Hanherred Ved undersøgelser i det nyåbnede nationale testcenter for vindmøller i Østerild klitplantage i Thy er der afdækket begravede landskaber under mere end én meter flyvesand: En velbevaret hedeflade med tørvebyggede diger og kreaturspor fra senmiddelalder/renæssance, samt en mark med ardspor fra bronzealderens slutning. Gennem pollenanalyse, makrofossilundersøgelse og andre naturvidenskabelige undersøgelser vil landskabsudviklingen gennem 2000 år blive søgt belyst med specielt henblik på opdyrkningen af flyvesandsarealer på hævet havbund og spørgsmålet om gødskning af jorden.


13/39

14.05-14.15

De levende og de døde i Hårup Peter Bye Jensen, Silkeborg Kulturhistoriske Museum I forbindelse med udgravning af oldtidsbebyggelsen fra yngre romertid i Hårup ved Silkeborg, er der fremkommet en gravplads fra sen vikingetid. Gravpladsen er endnu under udgravning, og tæller nu over 30 grave af forskellige typer. F.eks. Brandgrave, jordfæstegrave og kammergrave. I jordfæstegravene er der forholdsvist velbevaret gravudstyr. Herunder kan nævnes en kampøkse, der antyder at den lokale hird eller måske stormænd også er begravet her. Fine sager som guldtråde, der kan have været vævet ind i tekstiler er blandt de øvrige genstande. Gravene er desuden primært orienteret øst/vest, som antyder en mulig kristen indflydelse.

14.15-14.25

Jetsmark – velbevarede gårde med toftehegn fra vingetid og middelalder Niels Haue, Nordjyllands Historiske Museum Nordjyllands Historiske Museum har i efteråret 2012 foretaget udgravninger i nærheden af Jetsmark Kirke i Vendsyssel. Foruden en større bebyggelse fra jernalder og vikingetid har museet afdækket store dele af et gårdsanlæg fra tidlig(?) middelalder med bevarede tofte- og forbindelseshegn samt økonomibygninger og firestolpeanlæg. Indlægget vil fokusere på den mulige bebyggelseskontinuitet fra jernalderen til middelalderen, samt en mulig bebyggelsesudvikling fra landsby mod enkeltgårde i området.

14.25-14.35

Viuf Vesterby – En landsby gennem 700 år Gunvor Christiansen, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev I Viuf Vesterby nord for Kolding er der gennem et lille års tid foretaget udgravninger på et 25.000 m2 stort område beliggende i umiddelbar sammenhæng med den nuværende Viuf landsby. Her fandtes bebyggelsesspor lige fra ældre bronzealder, yngre jernalder, middelalder og til renæssancen. Især fandtes spor fra middelalderen, og disse kan være med til at kaste lys over landsbyens udformning. Samtidig er perioden sen vikingetid ikke repræsenteret. Et bud på en forklaring på denne lakune vil blive fremlagt. Brug af 14C datering på en tæt bebygget plads som denne diskuteres.

14.35-14.50

Jelling Kirke – Nye undersøgelser 2012 Thomas Bertelsen, Nationalmuseet, Danmarks Kirker I Jelling Kirkes østgavl blev der 2011 fundet spor, som talte for, at det romanske frådstenskor oprindeligt har tjent som skib for en ældre og mindre kirke fra 1000-tallet. 2012 er den begrænsede undersøgelse fulgt op af en mere omfattende, hvorunder store dele af korgavlens murværk blev fremdraget. Hertil kommer en arkæologisk undersøgelse af arealet ud for kirkens østgavl. I dette oplæg præsenteres sommerens undersøgelser, der ikke mindst har rejst nye spørgsmål til murteknikken i ældre middelalders naturstensbyggeri.




Give me Five! De 5 museumssøjler – nu og i fremtiden

Fælles for Forhistorie, Middelalder, Kunstmuseerne og Udstilling & design gruppen.



14/39

Repræsenterer museumssøjlerne en gammeldags og fragmenteret opgavetilgang, som er ved at være forældet og klar til revurdering?

Presses de danske museers fundament i dag mere end tidligere af beslutningstagere, konjunkturer eller andet?

Og i hvor høj grad tilpasser museerne deres arbejde til påvirkninger udefra for at sikre sig midler til et stigende antal aktuelle tiltag som skiftende udstillinger, formidlingsprojekter og inklusionsprogrammer?

Vi ser i disse dage nye netværks- og samarbejdsformer opstå omkring mere eller mindre formaliserede partnerskaber som udstillingsfællesskaber og forskningsfællesskaber. Er disse samarbejdsformer en del af samme udvikling – og i så fald som med- eller modspil?

Med dugfriske eksempler fra projekter på danske museer landet over i erindring vil vi diskuterer hvem der påvirker hvem og i hvilken retning? Har vi som museumsfolk fat i tøjlerne og hvor vil vi i så fald hen? Fællestemaet indledes af tre oplæg. Efter hvert oplæg vil der være mulighed for at stille enkelte opklarende spørgsmål. Temaet afsluttes med en fællesdiskussion. Til at styre slagets gang har vi inviteret ODM’s formand Christine Buhl Andersen som ordstyrer


15.45-16.15 Lennart S. Madsen (Museumsleder – Arkæologi Haderslev, Museum Sønderjylland)

16.15-16.45 Ulla Schaltz (Museumsdirektør, Museum Lolland-Falster)

16.45-17.15 Arno Victor Nielsen (filosof) (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Århus Universitet)

17.15-18.00

Fællesdiskussion og afrunding

18.00-18.30

Pause

18.30-19.30

Nyt fra Arbejdsmarken Særskilt for middelalderarkæologi

18.30-18.40

Årets kirkearkæologiske undersøgelser Henriette Rensbo, Nationalmuseet, Middelalder & Renæssance Nationalmuseet kirkearkæologiske undersøgelser er et fast punkt på programmet. Det er en præsentation af årets typiske, største og/eller mest interessante arkæologiske og bygningsarkæologiske undersøgelser i kirker og på kirkegårde.

18.40-18.50

Årets kalkmalerier 2012. Orientering om nyfundne kalkmalerier Bigitte Faurhøj Olsen, Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen Ved større istandsættelser af kirkerum sker det ofte, at der i forbindelse med afrensning af løse kalklag på hvælv og vægge fremkommer fragmenter af kalkmalede dekorationer. I hvert tilfælde skal Nationalmuseet kontaktes for nærmere undersøgelse. Som udgangspunkt anbefaler museet, af hensyn til maleriernes fremtidige bevaringstilstand, at fragmenter dækkes til efter endt registrering og fotografering. Men tillader fragmentets tilstand det, og er der vægtige grunde til at istandsætte maleriet, kan museet anbefale en egentlig restaurering. Nationalmuseet har det seneste år behandlet nyfund i bl.a. Nørre Snede, Gylling og Mørke. I alle tre kirker er der foretaget tildækning af nogle fragmenter, mens andre er sat i stand.

15/39

18.50-19.05

Danmarks Kirker 2012 Thomas Bertelsen, Nationalmuseet, Danmarks Kirker Også i år kan Redaktionen af Danmarks Kirker præsentere udgivelser fra alle fire igangværende amter: Svendborg, Vejle, Ringkøbing samt Odense Amt, hvor Fyns næst længste middelalderkirke, Assens Vor Frue, er blevet undersøgt. I den forbindelse er der blevet afdækket tydelige bånd mellem den store købstadskirke, som var under tag o. 1490, og nederlandsk bygningskultur, der kun sjældent påpeges som udgangspunkt for senmiddelalderens hjemlige teglstenskunst. 2011 iværksattes en digitalisering af værkets tidligere udgivelser, som nu er tilgængelige på Kirkeværkets hjemmeside. I det kommende år vil dette arbejde blive fuldført.

19.05-19.20

Flere begravelser ved Karmeliterklostret i Aarhus Karin Poulsen, Moesgård Museum I august 2012 afsluttede Moesgård Museum en udgravning sydvest for byens middelalderlige og nu forsvundne karmeliterkloster. På området fremkom mere end 90 begravelser af såvel børn som voksne, og det antoges som udgangspunkt, at her var tale om begravelser tilhørende klostret. Partier af klosterbygningerne og dele af kirkegården er igennem tiden blevet arkæologisk påvist, men matriklens udstrækning og tidligere anvendelse kendes ikke præcist. Der er rejst en teori om en ældre sognekirke på grunden, og det overvejes, om de seneste begravelser evt. skal ses i lyset af denne teori.

1920-19.30

Velbevaret tohåndssværd fundet i Karup Å Niels Terkildsen, Holstebro Museum og Katja Niere, Konserveringscenter Vest I 2009 fik fiskere et velbevaret tohåndssværd i nettet ved fiskeri i Karup Å. Nationalmuseet kunne i første omgang alene bestemme det til at være et tohåndssværd fra starten af 1500-tallet. Efterfølgende har konserveringen af sværdet fremdraget væsentlige detaljer om sværdets udformning og udsmykning, idet der fremkom et antal taucheringer på begge sider af sværdet, som bl.a. kan være med til at bestemme dets produktionssted. Vi vil gerne præsentere det fine fund og starte en diskussion om betydningen af middelalderens vandfundne sværd.

19.30 Middag

9. nov. 2012 08.00 Morgenmad

9.00-10.30 Arbejdsmarken rundt

Særskilt for middelalderarkæologi

9.00-9.15

Femern Bælt – Danmarks bedst bevarede vrag Jørgen Dencker, Vikingeskibsmuseet, Roskilde 13. oktober 1644 udkæmpedes et søslag mellem en svensk/hollandsk og den danske flåde. Slaget hører ikke til et da mest kendte søslag i Danmarkshistorien, men er den danske flådes største nederlag. Chr. IV mistede 14 ud af 17 skibe. Ved de marinarkæologiske undersøgelser forud for den faste forbindelse over Femern Bælt blev der fundet to store trævrag, der blev undersøgt i 2012. Det ene er det hollandske vrag Swarte Arent, beliggende i dansk farvand. Det andet er det danske orlogsskib Lindormen beliggende i tysk farvand. Vraget i dansk område er det bedst bevarede trævrag fra nyere tid med rester af kanondæk, agterkastel samt alt inventar bevaret.

9.15-9.30 Sose Bugt, Bornholm. En katastrofal sørejse i 1678 – et løsfund i historiske rammer Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Sidst i skånske krig, efter den svenske feltmarskal Otto Wilhelm Königsmarck havde overgivet den svensk-pommerske fæstning i Stralsund til Kurfyrsten af Brandenborg, blev fæstningens besætning, inventar og artilleri, den fjerde december 1678, udskibet mod Karlshamn i Sverige. I løbet af natten løb størstedelen af konvojen på grund ved Sose Odde på Bornholm i det der skulle

16/39

vise sig at være en af de største skibskatastrofer i Danmarkshistorien. 15 skibe blev slået til vrag og mindst 1500 mennesker mistede livet. Genstande fra skibsforliset dukker fra tid til anden op i den lavvandede bugt; senest i maj 2009, hvor en sølvskat bjergedes af en lokal dykker.

9.30-9.45

Bagenkop - Marinarkæologisk undersøgelse af 25 m langt trævrag Christian Thomsen, Øhavsmuseet I juli/august 2012 foretog Øhavsmuseet og SDU Maritime Archaeology Programme en undervandsudgravning af et 25m langt træskibsvrag. Under en kraftig sydvest storm var skibet blæst ind på kysten og smadret i brændingen lige nord for fiskerbyen Bagenkop på Sydlangeland. De indledende undersøgelser skabte nogen forvirring omkring vragets karakter, og det blev kun bedre, da det viste sig, at vi havde fundet en ombygget hybrid. Dendrodateringen til post 1846 var både opklarende, men også opsigtvækkende. Hvorfor en så bagudskuende teknologi i så ungt et skib?

9.45-10.00

Sløjenforbindelsen mellem Aggersborg og Jammerbugt Christian Graabach-Klinge, Nordjyllands Historiske Museum Museet har i sommeren gravet i området omkring Sløjenkanalen. Hvor der i vikingetid og tidlig middelalder kan have været en sejlbar forbindelse mellem Limfjorden og Jammerbugten. De islandske sagaer fortæller, at Harald Hårderåde i 1061 flygtede fra Svend Estridsen ind i Limfjorden, og i ly af mørket trak skibene over land og ud i det åbne hav. Det bedste bud for, hvor denne hændelse fandt sted er ved Sløjenkanalen, hvor man kan forestille sig, at kongemagten i forbindelse med anlæggelsen af Aggersborg, også fik gravet eller uddybet en allerede eksisterende kanal eller sejlrende.

10.00-10.15

Hedvigslund – En kongelig ladegårds storhed og fald Jakob Bonde, Odense Bys Museer På en større fladegravning nord for Odense udgravede Odense bys Museer i foråret 2012 flere bygninger fra middelalder-renæssance. En del af bygningerne formodes at repræsentere en højmiddelalderlig landsby, som i 1300-tallet blev nedlagt til fordel for anlæggelsen af ladegården til Næsbyhoved slot, hvis bygninger i form af store sulebygninger identificeredes nord her for. Dertil kommer et ca 30 meter langt hus med tilhørende brønd. Fundene fra brønden knytter stedet til en tidligere undersøgt teglbygning, som identificeres med en bygning "villa curia regalis" på Braunius' prospekt. Begivenhedsforløbet kan hypotetisk sammenfattes til, at en mindre landsby i 1300-tallet må vige pladsen for det nyoprettede Næsbyhoveds ladegård. Efter reformationen sammenlægges ladegården med Skt. Hans klosters ladegård under navnet Odensegård og lokaliteten overtages af et lysthus med økonomifløj antagelig opført i forbindelse med klosterets ombygning under Frederik II.

10.15-10.30

Kragelund – En landsbysmedje fra højmiddelalderen Anders Hartvig, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev Umiddelbart øst for Jels blev der i forbindelse med udbygning af naturgasnettet undersøgt en smedje fra 12-1300 – tallet. Smedjen var beliggende i en mindre bygning, og var sandsynligvis placeret i den østlige udkant af landsbyen Ørsted. Undersøgelsen vist, at rensning af jern den dominerende funktion i smedjen. Hvorfor rensning af jern og ikke smedning har været den dominerede opgave kan er uvist. Fra Danmark kendes der ikke andre rensningssmedjer.




11.00-11.10

En højst usædvanlig møntskat fra vikingetiden Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museum Ved detektorafsøgning i udkanten af et meget omfattende kompleks af værkstedspladser fra yngre jernalder og vikingetid fandtes 14 sølvmønter spredt over et ca. 100x30 m stort område. To af mønterne er romerske antoninianere fra 3. årh., mens resten er fordelt på arabo-sassanidiske

17/39

drachmer fra 7. årh. og dirhems fra 8. årh. Flere af mønterne har fungeret som hængesmykker. Hvis alle mønter stammer fra én samlet nedlæggelse, har denne haft en helt usædvanlig sammensætning. En efterfølgende udgravning på stedet har påvist kulturlag fra værkstedspladsen, men ikke yderligere mønter. Dette afspejler utvivlsomt, at de moderne detektorer har meget stor dybdegang.

11.10-11.20

Stormandsgården fundet? Et brudsølvsdepot på vikingetidsbebyggelsen ved Sønder Tranders kirke Torben Trier Christiansen, Nordjyllands Historiske Museum I forbindelse med en igangværende arkæologisk udgravning på marken lige sydøst for Sønder Tranders kirke i Aalborg Ø blev der i pløjelaget over vikingetidsbopladsen på stedet fundet resterne af et brudsølvdepot. Sølvet omfatter mere end 300 genstande, men er meget fragmenteret og består overvejende af bitte små møntfragmenter. Sølvstumperne lå koncentreret over få kvadratmeter, og umiddelbart under fandtes sporene af den bygning, som formentlig har rummet depotet.

11.20-11.30

Præsentation af Nationalmuseets nye struktur for behandling af danefæ Christian Hede, Nationalmuseet

11.30-11.40

Danefæ 2012 – Møntsamlingen Michael Märcher, Nationalmuseet

11.40-11.50

Årets fund af runer og danefæ fra middelalder og renæssance Lisbeth Imer, Nationalmuseet

11.50-12.00 Danefæ fra Danmarks Oldtid Peter Vang Petersen, Nationalmuseet

12.00-13.30 Frokost

13.30-15.30

Arbejdsmarken rundt Særskilt for middelalderarkæologi

13.30-13.50

Hvad sker der i Vordingborg? – Arkæologiske undersøgelser i forbindelse med den fysiske etablering af Danmarks Borgcenter Dorte Wille-Jørgensen, Lars Meldgaard Sass Jensen og Mass Hoydal, Museerne Vordingborg Danmarks Borgcenter er ved at tage form i denne tid. En ny museumsbygning skal erstatte den gamle, og der skal vand i voldgravene. Anlægsarbejdet skal foretages under størst hensyntagen til det fredede fortidsminde, og i de berørte arealer skal der foretages arkæologiske undersøgelser med særlig høj grad af dokumentation. Disse undersøgelser pågår i skrivende stund og har allerede resulteret i spændende og overraskende indblik, der rokker ved gamle dogmer og åbner nye perspektiver i borgarkæologien

13.50-14.05

Voldstedet Blaffenholm, Samsø – 1800-tals fiktion eller middelalderligt borganlæg? Nils Engberg, Nationalmuseet, Middelalder & Renæssance I 2008 fik Nationalmuseet i samarbejde med Moesgård Museum og Økomuseum Samsø hos Kulturstyrelsens tilladelse til at foretage begrænsede udgravninger i de fem fredede borganlæg på Samsø. Gennem forskningsprojektet ”Borgene på Samsø” ønsker de tre institutioner at gøre op med den traditionelle borgforskning, som har været hængt op på historikernes tilgang til stoffet med de arkæologiske undersøgelser som et supplement. Dette opgør er med stor succes foretaget for de sydfynske øers vedkomne. Det er nødvendigt at fortsætte med undersøgelser i andre dele af landet, og her er Samsø oplagt med sin forholdsvis beskedne størrelse og et overskueligt antal voldsteder. Ved at få hold på datering, funktionsperiode, ejerskab og borgens primære funktion ud over forsvar kan der tegnes et samlet billede af borgene som en del af infrastrukturen på øen såvel som en del af den nationale magtstruktur.

18/39

14.05-14.20

Detektorprojekt Søborg – lyde fra den glemte købstad Kjartan Langsted, Gilleleje Museum Gilleleje Museum har i de senere år haft et omfattende detektorprojekt i området omkring middelalder-købstaden Søborg, som i dag er en landsby. Projektet har givet mange nye oplysninger om middelalderbyens udbredelse, aktiviteter og forhistoriske rødder. Museet har endvidere ved udgravninger 2012 for første gang påvist byens middelalderlige voldgrav.

14.20-14.35

Rådhuspladsen - Resultater og perspektiver Camilla Haarby Hansen, Københavns Museum Rådhuspladsen i København er gennem halvandet år fra januar 2011 til august 2012 blevet undersøgt, og de arkæologiske resultater er omfattende: Et stort tidlig- og højmiddelalderligt aktivitetsområde, begravelser fra samme periode, byens vestlige afgrænsning set gennem århundreder, voldgrav, bro og vejforløb. Hertil levn af et vandmøllekompleks fra 1600-tallet samt et rigt materiale af hverdagsgenstande relateret til sløjfningen af voldgraven i 1660’erne, forud for anlæggelsen af den store, bastionære befæstning. Der gives kort et overblik over fundne anlæg og strukturer, og perspektiverne for efterbearbejdningen berøres.

14.35-14.50

Thomas B. Thriges Gade – Resultater af forundersøgelserne 2012 Maria Elisabeth Rasmussen, Odense Bys Museer Byomdannelsesprojektet af Odense midtby omfatter ca. 5 tønder land, hvoraf størstedelen ligger inden for rammerne af den middelalderlige by. Selv med fradrag for P-kældre og andre forstyrrelser bliver det den største undersøgelse i en middelalderlig by kerne herhjemme. Som led i forberedelserne er der udarbejdet en screening af området, suppleret med en række forundersøgelser. Tilsammen danner udgangspunktet for selve undersøgelserne, som begynder i 2013, og strategien for disse.

14.50-15.05

To lange snit gennem middelalderbyen Nyborg Maria Elisabeth Rasmussen, Odense Bys Museer Kendskabet Nyborg Slot er med den seneste undersøgelser mangedoblet, men rejser også en række spørgsmål om forbindelsen by – slot herunder alderen på den nuværende bykerne som traditionelt dateres til senmiddelalder og ud fra eksistensen af en gammelby omkring en ældre men ikke påvist kirke nord for byen. Undersøgelser i forbindelse med ledningsarbejder i Mellem- og Korsgade har givet oplysninger om byens ældste topografi.

15.05-15.20

3D-fotodokumentation Peter Jensen, Arkæologisk IT, Aarhus Universitet I løbet af de sidste 10 år har Arkæologisk IT ved Aarhus Universitet gennem deltagelse i flere arkæologiske forskningsprojekter udviklet nye metoder omkring bl.a. arkæologisk feltregistrering og -dokumentation. Med udgangspunkt i årets udgravninger i Alken Enge præsenteres vores ”begivenhedsbaserede dokumentationsprincipper” med fokus på 3D-fotodokumentation. Metoderne for 3D-dokumentation er i takt med ny software blevet et effektivt og præcis værktøj til digital dokumentation af komplicerede arkæologiske objekter. Vi taler ikke længere blot om perspektiv-oprettede, georefererede fotos, men om rumlige objekter og punktskyer, der fuldt ud kan måle sig med egentlige laserscanninger og som kan genereres uden andet udstyr end et kamera.

15.20-15.30 Evaluering




16.00-16.10

Ny vognfaddingsgrav fra Hobro-området Lars Egholm Nielsen, Nordjyllands Historiske Museum

19/39

En rig kvindegrav fra vikingetiden blev i løbet af sommeren 2012 udgravet på en lille vikingetidsgravplads ved Hørby Skoleby. Der er nu 4 vognfaddingsgrave i området omkring Fyrkat.

16.10-16.30

Udgravninger i Sct. Nicolajs Gade – Nyt om Ribes markedsplads i det 9. og 10. Århundrede Michael Alrø Jensen, Sydvestjyske Museer Ved renoveringen af Sct. Nicolaj Gade i 2011 blev et større område af Ribes markedsplads afdækket umiddelbart under eksisterende gadeniveau. Det var ved undersøgelserne muligt at påvise en høj grad af stabilitet i markedspladsens organisering. Undersøgelsens vigtigste resultat var imidlertid kulstof-14 dateringen af den yngste stratigrafi, hvorved der kunne påvises en kontinuerlig urban aktivitet på stedet frem til o. år 1000. Ribe Domkirkeplads – Status for udgravninger omkring Ribe Domkirke. Ribe får ny Domkirkeplads, og Sydvestjyske Museer har siden november 2011 fulgt anlægsarbejdet tæt. Udgravningerne har givet et enestående indblik i områdets udnyttelse fra vikingetid til nyere tid. Foruden 200 begravelser fordelt over hele perioden, er der gjort fund af bebyggelse tæt omkring domkirken. Denne omfatter flere større middelalderlige stenhuse, domkapitlets syv middelalderlige stenboder, rester af processionsgangen, kirkegårdsmuren samt flere renæssancekældere og bindingsværkshuse. Alt vidner om et tæt bebygget domkirkekompleks med kulmination i senmiddelalderen og renæssancen.

16.30-16.40

Ribes hedenske gravplads - nye undersøgelser Sara Skytte Quistgaard, Sydvestjyske Museer Gravene fra SJM 129 Seminarievej hører til de tidligere erkendte gravpladser i Ribes østlige del, hvor gravene ligger i en stor bræmme rundt om markedspladsen og vejene, der førte hen til den. 33 af gravene er dateret til det 8.-9. århundrede, og det er formentlig her, at gravene fra SJM 129 også hører til. Disse grave er fundne som de nordligste i bræmmen af grave og i umiddelbar nærhed af de fleste af de andre grave netop fra 8.-9.århundrede.

16.40-16.55

Lindegaarden – Resultater fra udgravningen syd for Ribe Domkirke Troels Bo Jensen, Sydvestjyske Museer En præsentation af de foreløbige resultater fra udgravningen syd for Ribe Domkirke, som blev afsluttet i september 2012. Under udgravningerne blev der bl.a. undersøgt 82 kristne vikingetidsbegravelser, som peget på tidlig kirkegrundlæggelse i Ribe. Udgravningens resultater bidrager med ny viden om tidlig kristendom i Danmark, såvel som med ny viden omkring udviklingen af vikingetidsbyen Ribe.

16.55-17.00


Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2012 – middelalderarkæologisk gruppe: Jakob T. Christensen, Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C. Tlf.: 6551 4649. Fax: 6590 8600. Mail: [email protected] Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer Tangevej 6, 6760 Ribe. Tlf.: 76163971. Mail: [email protected] Mette Svart Kristiansen, Aarhus Universitet, Middelalder- og Renæssancearkæologi, Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg. Tlf.: 87162084. Mail: [email protected]


20/39

Program for nyere tid 8. nov. 2012

Tema Session 13.15-15.00

Vilkår for nyere tids forskning på danske museer

13.15 – 13.30

Kulturstyrelsens seminar om museernes forskning Kulturstyrelsen afholdte i september 2012 en konference med titlen: Når museer forsker; samarbejde, kvalitet, udsyn. Sophie Bruun, specialkonsulent, Center for Kulturinstitutioner og Driftsstøtte, Kulturstyrelsen, opsummerer dialogen fra konferencen med udgangspunkt i følgende emner: Hvordan kan der etableres forskningspartnerskab mellem museer og universiteter? Hvordan prioriteres forskning som indsatsområde i museets organisation? Hvordan løftes forskningshøjden på museerne, så museerne i højere grad får del i fondsbaserede forskningsmidler?

13.30 – 13.55 Hvorfor skal museerne forske? Er det en opgave for Universiteterne? Julie Sommerlund, prodekan, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Skal museerne forske? Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt om forskere på landets universiteter varetog opgaven med at fordybe sig i museernes emner og samlinger? Fx kunne museer og universiteter indgå i en arbejdsfordeling, hvor universiteterne forskede og museerne formidlede forskningen via udstillinger. Derved kunne der spares på ressourcer og opstå en god synergieffekt. Eller skal museerne selv stå for forskningen? Eller skal museerne undlade at beskæftige sig med grundforskning men udarbejde nye forskningsmetoder, der tager udgangspunkt i samlingerne og lade universiteterne rette fokus på områder og emner?

13.55 – 14.20 Kommunernes syn på museernes forskning Kim Christoffersen Dawartz, Kultur- og Fritidschef, Næstved Kommune Når den nye museumslov træder i kraft, vil der for mange museer være nye vilkår/forpligtigelser ang. forskning. Kommunerne er ofte de store bidragsydere til museerne og hvordan forholder de sig til at museerne skal forske for kommunes midler? Er det en kommunal opgave at museerne skal forske, og er museernes forskningsresultater velegnede i en given udstilling med krav til aktualitet, børnevenlighed og som generel publikumssucces? Hvilken værdi har det for kommunerne, at museerne skal forske og skal kommunerne have indflydelse på emnerne for forskningen?

14.20 – 14.45 Museernes syn på museernes forskning Karsten Skjold Petersen, museumsinspektør, Statens Forsvarshistoriske Museum Forskning er i dag en af museumslovens fem søjler, og det bør den vedblive at være. Forudsætningen for at kunne foretage en fornuftig indsamling, bevaring og registrering er således forskning, ligesom formidling også kræver at der skabes ny viden, hvis det ikke blot er de samme gamle fortærskede historier der skal fortælles til gæsterne. Museerne er sat i verden til at forvalte den fysisk materielle kulturarv og desværre nyder forskningen i denne ikke stor bevågenhed i universitetsforskningen. Hvis museerne derfor ikke selv løfter denne opgave, bliver den ikke løftet.

14.45-15.00 Diskussion



Museernes forskningssamarbejder - hvordan og for hvem? Forskning på de danske museer er i disse år under heftig debat: hvordan forsker vi, hvad er forskning, er vi gode nok? Samtidig er der et voksende krav om, at vi bruger vores omverden og indgår i gode forskningssamarbejder. Sådanne samarbejder, kan naturligvis både have fordele og ulemper: hvordan fungerer det fx., på et mindre

21/39

museum, og hvilke forventninger har vores samarbejdspartnere til os? I denne session ser vi på, hvad vi som museer rent praktisk kan få ud af disse samarbejder, og vi hører fra nogle af vore forskningssamarbejdspartnere, og får deres syn på museernes forskning og de mulige resultater.

15.30-16.00 Samarbejder mellem museer og universiteter, synergi og udfordringer Vitus Vestergaard, forskningsadjunk ved SDU Med museernes forskningsforpligtelse er det oplagt at etablere samarbejder med universiteterne. Men er der forskelle på, hvordan institutionerne tænker og arbejder, og hvilke produkter kan der komme ud af samarbejdet? Forskningsrapporter, formidling eller noget helt andet? Med udgangspunkt i sine egne erfaringer med meget praktisk samarbejde med museer vil Vitus Vestergaard sætte fokus på synergier, udfordringer og muligheder.

16.00-16.30 Forskningssamarbejde mellem museum og universitet Mette Guldberg, museumsinspektør, Fiskeri- og Søfartsmuseet Fiskeri- og Søfartsmuseet driver i samarbejde med Syddansk Universitet forskningscentret Center for Maritime og Regional Studier, hvis formål bl.a. er at styrke kontakten mellem universitet og museum. Centret oprettedes i 1994, og for museet indebar samarbejdet et øget fokus på museets forskning, herunder et krav om, at museets inspektører skal have en ph.d.-grad. I oplægget fortælles om samarbejdets opbygning og indhold, og hvad samarbejdet har betydet for museet i praksis.

16.30-17.00 Internationalt samarbejde Peter Assman, Vice-Chairperson of NEMO and director of the Upper Austrian State Museums Den europæiske museumsorganisation NEMO http://www.ne-mo.org/ har til formål at sætte museerne på den europæiske dagsorden samt understøtte museernes mulighed for samarbejde og netværk på tværs af landegrænser. Organisationen består at de respektive museumsorganisationer. Gennem NEMO er det bl.a. muligt at finde partnere til projekter fra andre europæiske lande. Fra NEMO hører vi om mulighederne.

17.00-17.30 Hvad får det enkelte museum ud af at satse på forskning – gode og dårlige erfaringer Kristoffer Jensen, museumsinspektør, ph.d., Danmarks Industrimuseum På Industrimuseet, som på andre museer, har man de senere år valgt at satse på forskning i samarbejde med universiteterne. Det har skabt gode resultater, men også interne spændinger på museet mellem kravet om at agere på universiteternes præmisser og ønsket om at bevare den lokale opbakning og det folkelige præg. Professionaliseringen af forskningen udfordrer samtidig forestillingen om den klassiske museumsmedarbejder, som er i stand til lige kvalificeret at dække alle museumsarbejdets fem søjler.

17.30-18.00 Kvinder og jagt – to års frugtbart samarbejde Jette Baagøe, museumsdirektør, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum I 2008 indledte Kvindemuseet i Danmark og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum et meget frugtbart undersøgelses- og udstillingssamarbejde om kvinder og jagt, og man ønskede at udforske baggrunden for den udvikling. Kulturarvsstyrelsen og Danmarks Jægerforbund ydede støtte til en spørgeskemaundersøgelse, og i 2011 gav 15. juni Fonden tilskud til særudstillingen Dianas døtre – kvindelige jægere før og nu. Det var Bodil Olesen og undertegnede, der samarbejdede om projektet og undervejs blev der opnået en lang række synergieffekter, både på det faglige - det personlige - og det museale område, og vi fik også publiceret en faglig artikel og et udstillingskatalog med resultaterne.


19.30 Middag

http://www.ne-mo.org/

22/39



Museernes samling betegnes som vores ”DNA”. De fortæller, hvem vi er og hvad vi har ønsket at bevare for eftertiden. På samme tid er de et stedbarn, som (måske) glemmes i forskningen og formidlingen. Dagen vil perspektivere samlingernes betydning og relevans for nutidens museer.

9.00-9.30 Fra kongernes skatkammer til politiets kampuniformer fra COP15. Lene Floris, museumschef og Sune Chr. Pedersen, overinspektør, Nationalmuseet Gennem tiderne har fokus for hvilken type genstande museerne indsamlede skiftet, og dermed også genstandenes betydning for museernes virke. I oplægget skitseres skiftende paradigmer i indsamlingspolitik og det grundliggende spørgsmål om hvorfor museerne har samlinger stilles - hvilken værdi har genstande for os som museumsfolk og institutioner og for samfundet som helhed?

9.30-10.00 At starte en samling Martin Rovang, museumsinspektør, Danmarks Rockmuseum/Roskilde Museum. Det kommende Danmarks Rockmuseum har forventet åbning ved udgangen af 2014. Modsat mange andre museer udspringer Danmarks Rockmuseum ikke af en ”arvet”, allerede eksisterende samling. Derfor har museets sekretariat siden 2008 aktivt indsamlet kultur- og samtidshistoriske genstande i relation til dansk rock- og popmusiks historie. Oplægget omhandler overvejelser om indsamlingskriterier og -strategi, om at tænke museets primære målgruppe ind i indsamlingen, om at manøvrere i samlerkredse og musikbranchen og ikke mindst om, hvordan man som et nyt museum i det hele taget gør opmærksom på sig selv og behovet for at folk henvender sig, hvis de ligger inde med interessante genstande.

10.00-10.30 Kniplingshandelens og kniplingsproduktionens historie i Danmark fra o. 1600 til slutningen af 1800-tallet Inger Lauridsen, museumsinspektør, Museum Sønderjylland. At anvende et museums kernesamlinger direkte i sin historiske forskning er et drømmescenarium for ethvert museumsmenneske med stor kærlighed til netop samlingerne, men måske et drømmescenarium, som er utopisk. I min forskning omkring kniplingshandelens og -produktionens historie har det været Museum Sønderjylland Tønders store samling af Tønderkniplinger fra 1700- og 1800-tallet, der har iscenesat mit ønske om at finde svar på, hvorledes produktions- og handelsvilkårene har været for de mange tusinde kvinder, der forestod produktionen af museets mange bevarede kniplinger, eller det helt enkle, hvorledes levede disse producenter, som var i stand til at frembringe den eneste luksusartikel, der reelt har været produceret i Danmark? Og hvorledes blev handelen med kniplinger organiseret og af hvem? I jagten på svaret på disse spørgsmål må det dog erkendes, at man har måttet bevæge sig stadig længere bort fra de samlinger, der var indledningen til forskningen.


11.00-11.30 Forskning i museernes samlinger Jens Åge Søndergaard, museumsinspektør, Gl. Estrup, Herregårdsmuseet De danske museer har en enorm kapital liggende på deres magasiner, men den kommer ikke altid i spil. Derfor kommer meget akkumuleret viden ikke i spil eller blive måske glemt, når vi i en meget travl og omstillingsparat hverdag skal leve op til forventninger om mange gæster eller hvad det nu er for succeskriterier, der opstilles for det enkelte museum. Det blev engang sagt af en forsker fra et af vores universiteter, at musernes store fordel var at de havde de fysiske genstande, - så hvorfor ikke udnytte denne fordel?


12.00-13.30 Frokost


Er samlingen vores kernekompetence? Museerne Samlinger indeholder mere end 570.000 genstande på indeværende tidspunkt! Er samlingerne en væsentlig og uadskillelig del af museernes

23/39

formidlingsvirksomhed? Hvilken betydning har autenticiteten? og hvordan kan replika kommunikere? Sessionen præsenterer forskellige tilgangsvikler til brug af samlingerne i formidlingen.

13.30-14.00 Den autentiske oplevelse Martin Djupdræt, formidlingschef, Den Gamle By Den autentiske genstand har traditionelt en særlig status i museumsformidlingen, men flere museer arbejder med at skabe oplevelser og stemninger, hvor genstanden ikke længere er den vigtigste props. Hvornår kan de autentiske genstande give et særlig element i formidlingen og hvornår kan de stå i vejen for gæsternes oplevelse af fortiden? Martin Brandt Djupdræt er overinspektør i Den Gamle By, der har store specialsamlinger, som museet de sidste år har indrettet særlige lokaler til. Museet har i en årrække også arbejdet med aktører, der dramatiser fortiden og som har som mål at få de besøgende personligt og emotionelt involveret i museets historier.

14.00-14.30 ”Det er meget nemmere med kopier og private samlinger! Et nødråb fra særudstillingskontoret Aksel Johnsen, museumsinspektør, Koldinghus For de museer, der prioriterer arbejdet med særudstillinger højt, er der en tydelig tendens: Alting skal være større, flottere, vildere - ellers gider pressen ikke skrive om det. De kulturhistoriske udstillinger – og ikke mindst dem om Nyere Tid - har her en ganske særlig udfordring: Kravene til genstandenes antal og ”spektakularitet” er skyhøje. Der skal være meget, og det skal være flot! En nærliggende løsning på denne udfordring er omfattende indlån fra andre museer. Man kan også bruge kopier eller private samlinger. Det er meget nemmere – men er det sagen?

14.30-15.00 Lad genstanden tale. Erfaringer og overvejelser fra Nationalmuseets Europaudstilling Esben Kjeldbæk, overinspektør, Nationalmuseet Nationalmuseets Egmont-udstilling 2012 bar titlen ”Europa møder Verden” og var opbygget kronologisk som en serie rum, hvor genstande fra Europa var stillet over for genstande fra omverdenen, fra ”ikke-Europa”. I hvert rum var der udvalgt to særligt betydningsbærende kernegenstande som udgangspunkt for fremstillingen. Hvilken særlig udsagnskraft har de autentiske genstande i forhold til tekst, projektioner eller replika? Er genstanden med sin materialitet efter 25 år med ”den sproglige vending” igen ved at indtage den centrale plads på museerne?



16.00-17.00 Evaluering og valg

Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2012 – nyere tids gruppe: Mie Ellekilde, Museum Sdr. Jylland, Oldemorstoft – Sønderjysk Landbrug, Bovvej 2, 6330 Padborg. Tlf.: 7467 5150. mobil: 5127 2921. Mail: [email protected] Iben Bækkelund Jagd, Roskilde Museum, Munkebro 2, 4000 Roskilde. Tlf.: 4631 6507. Mobil: 2298 1240. Mail [email protected] Maibritt Bager, Helsingør Kommunes Museer, Karmeliterhuset, Hestemøllestræde 1, 3000 Helsingør. Tlf.: 4928 1810. Mail: [email protected] Johan P.V. Laustsen, Det Historiske Museum, Godthåbsvej 270, 2720 Vanløse. Tlf.: 5056 6940. Mail: [email protected]





24/39

Program for konserveringsfaglig gruppe 8. nov. 2012


Metroprojektet

13.15-13.35 What to keep – and how Stuart Whatley, Københavns Museum The 20 month long excavation at Rådhuspladsen has uncovered a staggering amount of well-preserved archaeological deposits, structures and finds. This has added a lot of brand new information on the history of Copenhagen, especially in the period from the early medieval to late renaissance. The aim of this talk is to provide a summary of the large archaeological features uncovered such as various city gates (high medieval and renaissance), wooden mill structures, wooden and brick bridges, medieval well structures and renaissance water channels. Problems associated with excavating the structures and then, what to preserve and how to preserve and store them will be discussed. The thousands of organic and composite objects from the high medieval and 5m deep renaissance moats will also be highlighted and discussed.

13.35-13.55 The Metro Project: Coordination and Time Management of Conservation Processes Natasa Pokupcic, Nationalmuseets Bevaringsafdeling This presentation focuses on the coordination of the Metro Project in relation to the object conservation of large and small finds from Rådhuspladsen, Kongens Nytorv and Gammel Strand. In addition to the introduction of the range of finds from the Metro excavations and the general administration of the project, the main focus will be on the optimization of the conservation processes by improving the time management and strictly defining the diverse roles of conservators in different stages of the conservation processes and possible problems that come with it. When there is an archaeology and conservation project with a continuity of several years, time and budget limitations, new technological advancements and hundreds of individual finds from different localities that require specialized conservators, there is a need to establish a procedure to optimize the conservation processes, but also make the project run efficiently and timely. This presentation will introduce the specific procedure the conservation department has developed for this project and discuss the reasons behind it.

5 min Samlet diskussion


Konserveringsfaget

14.00-14.20 Markedsføring af Konservatorskolen – samarbejdet med Kompas Karen Borchersen, Konservatorskolen Konservatorskolen besluttede i 2010 på grund af stadigt vigende ansøgertal at iværksætte en markedsføringsstrategi for at øge kendskabet til konservatorfaget generelt og til Konservatorskolen specifikt. Efter en udbudsrunde valgte man at indgå i et samarbejde med kommunikationsbureauet KOMPAS. Strategien har bestået af 2 kampagner, dels en kampagne rettet mod faget, for at få hjælp til markedsføringen dels en kampagne rettet om omverdenen. Den ”interne” kampagne har bl.a. medført at mange kolleger og værksteder rundt i landet har åbnet deres døre for nysgerrige gæster. Den ”eksterne” kampagne er en masse tiltag for at synliggøre faget herunder de ovennævnte åbne værksteder, samt pressetiltag, filmklip på YouTube m.v. Endelig har Kompas iværksat en kampagnedel, hvor tilmeldte får e-mails med nyheder fra konserveringsverdenen, hvad enten det er en nyhed i avisen, åbent hus eller andet.

25/39

14.20-14.30 Kommunikation og formidling – en ny emnegruppe i NKF-dk Anne Krestina Trollehave, Fælleskonserveringen afd. Vest Kommunikation er en uundværlig del af konservatorers arbejde. Som konservatorer indgår vi i et netværk af relationer, dels med fagfæller, dels med folk fra andre fag, hvor vi som eksperter bidrager til den samlede viden om kultur- og naturarv. Vi har derfor en opgave med at gøre vores undersøgelser, behandlinger og viden tilgængelig og forståelig, såvel indenfor som på tværs af vores faggrænser. Vi har derudover en kommunikationsopgave i at formidle vores viden i en anden, bredere kontekst: til besøgende eller brugere af de institutioner, vi arbejder for, eller til lægfolk i andre sammenhænge. I emnegruppen vil vi arbejde teoretisk med formidling og kommunikation med henblik på at omsætte teorien til praksis. Vi vil endvidere se på og evaluere allerede realiserede formidlingstiltag med henblik på at samle en erfaringsbank, der skal være tilgængelig for andre konservatorer og dermed inspirere til og danne basis for at kvalificere fremtidige formidlingstiltag. Emnegruppen holder et første indledende møde efteråret 2012.

14.30-14.50 ODM’s lederuddannelse i Leisure Management Michael Højlund Rasmussen, Konserveringscenter afd. Vest I en tid med øgede krav til ledere i den offentlige sektor er det en væsentlig fordel, at der findes skræddersyede tilbud til museumsansatte. Med udgangspunkt i mine erfaringer fra hold 2 gennemgås kort indholdet af uddannelsesforløbet. Uddannelsen er modulopdelt og hvert modul afsluttes med en skriftlig opgave, som danner udgangspunkt for en eksamination. Desuden diskuteres udbyttet af de enkelte moduler og mine erfaringer med at anvende den viden, vi erhvervede i hverdagen. Det overordnede spørgsmål er, om denne uddannelse er relevant - og hvem den er beregnet for.




Varmedisinfektion

15.30-16.00 Erfaringer ved bruk av varmekammer ved insektsannering Margunn Veseth, Kulturhistorisk museum, Universitetet i Oslo KHM fikk i 1997 installert Thermo Lignums varmekammer i forbindelse med etableringen av et nytt magasin. Dette er en fast installasjon. Dvs. at vi har 4-5 års erfaring med bruk av denne metoden for insektsanering. Vi har også et frysekammer der vi sanerer gjenstander vi ikke ønsker å utsette for varme. Frem til i dag har vi sanert ca. 30.000 gjenstander hovedsakelig fra den etnografiske samlingen ved museet. En slik samling består av et utall ulike materialer og tilstanden til disse kan variere. KHM valgte å kjøpe varmekammer fra Thermo Lignum, England/Tyskland. Det er brukt en til to ganger pr. måned siden vi kjøpte det for ca. 5 år siden. Jeg vil snakke litt om valgene våre for bruk av varme eller frost for insektsanering samt de erfaringene vi har ved bruk av varme.

16.00-16.30 Nyt hjemmebygget varmedesinfektionsanlæg Per Thorling Hadsund, Nordjyllands Historiske Museum Indlægget præsenterer et anlæg til varmedesinfektion, som er indrettet i det nye Samlingshus og Fællesmagasin nord for Aalborg i samarbejde med en lokal entreprenør. Kammeret er opbygget af kølerumselementer. Relativ luftfugtighed og temperatur kontrolleres ved at cirkulerer luften gennem et klimaanlæg placeret uden for kammeret. Processen styres via bygningens centrale tekniske system og kan fjernstyres over internettet. Den relative luftfugtighed, behandlingstemperatur og flere andre parametre kan indstilles på forhånd og justeres under vejs. Efter en lang indkøringsperiode med mange justeringer af både maskinel og styringsprogram, opfylder anlægget nu de ønskede specifikationer og er taget i brug. Opbygning af kammer, klimaanlæg og styring bliver gennemgået sammen med erfaringerne fra testkørslerne og den første brugsperiode. Energiforbrug, og mulige forbedringer af anlægget vil også blive diskuteret.


26/39

16.45-17.15 Sikkerhed for konservatoren Ane Bach Treppendahl og Camilla Bastholm, Bevaringscenter Øst I forbindelse med vores arbejde med museumsgenstande, kan vi ikke altid vide, hvad vi går ind til, når vi blot passer vores arbejde. Vi kan ikke vide hvilken sikkerhedsrisiko, vi udsætter os selv for, da vi meget sjældent kender en genstands fulde historie. Vi kan derfor uforvarende udsætte os selv for fare, når vi fx. håndterer museumsgenstande, når vi arbejder på magasiner eller arbejder in situ på en større konserveringsopgave. Hvordan kan vi med simple virkemidler beskytte os selv bedst muligt? Hvilke forholdsregler skal vi tage og hvad skal vi blive bedre til i vores hverdag? Med andre ord: Hvad kan hjælpe os til at bevare et godt helbred gennem et langt konservatorliv?

17.15-17.45 LYSKORT - Et redskab til udstillingsplanlægning i biblioteket m. h. p. forebyggelse af farveforandring på grafiske emner udsat for dagslys Henriette Berg og Birgit Vinther Hansen, Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling Bevaringsafdelingen på Det Kongelige Bibliotek er involveret i opsætning af alle større udstillinger i ”eget hus” og det har indtil for nylig udelukkende været ensbetydende med udstilling i de dertil indrettede sale i Den Sorte Diamant. Som et nyt tiltag indenfor formidling er også bibliotekets offentlige arealer og publikumsområder kommet i spil som udstillingsområde. De ny udstillingsområder er oplyst af dagslys af varierende intensitet og de udstillede emner kan karakteriseres ved forskellig lysfølsomhed og risiko for synlige farveændringer. For at imødekomme denne udfordring har vi foretaget en række faktuelle lysmålinger på mulige udstillingssteder i biblioteksbygningen. Ved at kombinere luxniveauet med antal lystimer pr. dag afhængigt af årstid og lysfølsomheden af forskellige materialer, har det kunnet lade sig gøre at sammenstille en lystabel over mulige udstillingstimer samt grafisk at gengive dette i et såkaldt LYSKORT. Dette lyskort giver kuratorer og udstillingsarkitekter et nyt redskab til en kvalificeret vurdering af hvilke emner, der kan udstilles hvor og hvor længe.

17.45-18.15 Nissetapetet i Vedersø Præstegård: Om tapetundersøgelser i Kaj Munks mindestuer i Vedersø Præstegård Michael Højlund Rasmussen, Konserveringscenter afd. Vest I forbindelse med åbningen af Vedersø Præstegård er der blevet foretaget tapetundersøgelser med henblik på at udstyre rummene med de tapeter, som må have været der i Munks levetid. Dels fremlægges nogle af resultaterne, og dels diskuteres, hvordan undersøgelser og rekonstruktion af tapeterne (og teknikken bag) kan medvirke til at understøtte autenticiteten. Der vil blive præsenteret forskellige rekonstruktionseksempler, deres fordele og ulemper – teknologisk og økonomisk.

19.30 Middag



Fælles for Kunstfaglig gruppe og konserveringsfaglig gruppe.

09.00-09.30 Om restaurering og formidling af skulpturer i det offentlige rum med

afsæt i erfaringer gjort i forbindelse med Heerup Museums erhvervelse af en seks meter høj totempæl af Henry Heerup Tobias Sørensen, Fælleskonserveringen afd. Øst og Anni Lave Nielsen, Heerup Museum Sammen fortæller konservator og kunsthistoriker ud fra hver sin faglighed om forløbet fra skulpturen blev hentet i en baggård i Nyhavn 11 til den blev indviet som nyt vartegn for Heerup Museum. Undervejs var der mange overvejelser: Hvor meget man kan genskabe og samtidigt bevare det ”originale” kunstværk? Skal man bevare folks erindring af værket (som slidt og blegnet) eller genopmale sådan som farveprøver mm viser det må have set ud da den blev skabt? Skal man så vidt muligt genopsætte en skulptur lavet til at stå udenfor i et uderum? Hvad gør man når kommunen pludselig alligevel ikke har lyst til at få den erhvervede kunst op i byrummet? Konserveringen gav nogle oplagte formidlingsmæssige muligheder som diskuteres.

27/39

09.30-10.00 Samarbejde mellem museum og konserveringsværksted om formidlingen

af det vigtige konserveringsarbejde Dorthe Rosenfeldt Sieben, mag. art., Skagens Museum og Elizabeth Baadsgaard, konservator, Fælleskonserveringen afd. Vest Med afsæt i Skagens Museums udstilling ”Skagen GULD” (20. maj-30. okt. 2011, med i alt ca. 90.000 besøgende), fortæller henholdsvis udstillingsansvarlige museumsinspektør kunsthistorikeren Dorthe Rosenfeldt Sieben og malerikonservator, leder af Fælleskonserveringen afdeling Vest Elizabeth Baadsgaard via to oplæg, om det samarbejde konservatorværkstedet og museet havde under udstillingsforløbet, hvor elementet ”åbent konserverings-værksted” indgik som et af udstillings-arrangementerne. Ergo 2 oplæg om samarbejdet mellem museum og konservatorværkstederne om formidlingen af det vigtige konserveringsarbejde – arbejdet bag kulissen på et museum, og hvordan konservatorernes arbejde kan være gavnligt fagligt for kunsthistorikere og andre museumsfaglige.

10.00-10.30 Blomsterbogen Gottorfer Codex i CATS’ens kløer Niels Borring, Statens Museum for Kunst Florilegiet/Blomsterbogen Gottofer Codex har været igennem 4½ års konservering på SMK. Bogen består af 1189 malerier af blomster og planter fra Gottorp Slot i Slesvig By. Malerierne er udført af blomstermaleren Johannes Simon Holtzbecker i gouache på pergament på i alt 364 pergamentblade: Bladene er samlet i 4 bogbind. Konserveringen af florilegiet er kommet på så heldigt et tidspunkt, at den både har kunnet foregribe og få glæde af arbejdet i CATS (Centre for Art technological Studies and Conservation), som er et samarbejde mellem Konservatorskolen, Bevarings-afdelingen på Nationalmuseet og Bevaringsafdelingen på Statens Museum for Kunst. Det har gjort det muligt bedre at definere og kvalificere konserverings-behov og har derfor også været med til at udforme konserveringsforløbet. Samarbejdet med CATS har også gjort det muligt at få foretaget undersøgelser af mere teknisk kunsthistorisk art: som hvordan han bruger undertegningen i sine malerier, præpareringen af pergamenterne og dens indflydelse på valg af pigmenter og bindemidler, klarlægning af kunstnerens palette og sammenligning med andre samtidige kunstneres paletter, Hans-Simon Holtzbecker valg af motiver, beskæring af motiverne og forbilleder/skabeloner. Ud over det teknisk kunsthistoriske er der indgået et samarbejde med Botanisk Institut for at identificere planterne, og for at sætte dem ind i en historisk og videnskabelig kontekst, bl.a. vurdere om planterne rent faktisk har/kan have groet i de Gottorpske haver eller om bogen er et ”ønskekatalog”.


11.00-11.30 Koordinering af konserverings- og restaureringsæstetik og -etik ved store (bygge)opgaver. Berit Møller, DKKS, Rosenborg/Amalienborg Museer Kunstkonservering og -restaurering eller byggesag Hvordan kan man sikre at store restaureringsopgaver får et samlet velfungerende udtryk, når mange konservatorer skal arbejde på samme projekt eller når en byggeopgave kræver koordinering af mange forskellige håndværksgrupper? Ofte er der en arkitekt til stede, som styrer slagets gang, men kunne der være en anden mulighed, hvor alle arbejdsgrupper er med i beslutningsprocessen og hvor ideer går på tværs af arbejdsgrupperne? Indlægget tager udgangspunkt i to store opgaver, hvor undertegnede var med, nemlig istandsættelsen af Frederik 8's Palæ på Amalienborg og Marmorgemakket på Rosenborg. Det ene hus er en privat, moderne bolig i et historisk hus, mens det andet er et museum. De to forskellige huses parametre diskuteres og man ser på hvad de betyder for valg af metoder og materialer.

11.30-12.00 Samlet diskussion af oplæg og mulige samarbejdsformer samt hvorledes samarbejdet mellem forskellige fagligheder giver nye muligheder og desuden kan øge synliggørelse af de museale opgaver, som ellers ikke er særlig synlige.

12.00-13.30 Frokost


Nye undersøgelsesmetoder

13.30-14.00 Laserskanning af fortidsminder Søren Aage Nørmølle, Landmålergården I/S

28/39

Med en ny generation af frekvensbaserede laserskannere er det blevet realistisk at dokumentere udgravninger og fortidsminder med laserskanning. En laserscanning giver en geometrisk meget præcis og detaljeret model af objektet samt en god farvegengivelse af overfladerne. Med de rette værktøjer, kan sådanne modeller danne grundlag for omfattende analyser af de scannede objekter. Der gives demo af laserscanning og der gennemgås eksempler fra Sct. Bendts Kirke i Ringsted og udgravningen ved Vordingborg Borgcenter.

14.00-14.30 MEMORI – development of an early warning dosimeter Anne Sommer-Larsen, Kulturhistorisk Museum, Universitetet i Oslo Through the EU-financed MEMORY project a new early-warning dosimeter for the evaluation of the indoor environment will be developed. This innovative measurement technology will be sensitive to indoor climate and light and to the photo-oxidizing and acidic air pollutants which are commonly present in indoor locations. An important aim is to make this dosimeter technology commercially available and identify possible commercial exploitation measures. The developmental work will be performed in close cooperation with the end-users and their needs, being discussed in marketing and end-user seminars.

14.30-15.00 EU standarder for transport og pakning af kunst og kulturhistoriske genstande Elisabeth Gram Christensen, Danish Art Transport by DHL Global Forwarding Information og diskussion om det igangværende arbejde indenfor standardisering af pakning og transport af kunst- og kulturhistoriske genstande i det europæiske standardiseringsudvalg. Endvidere kort gennemgang af logistikken og samarbejdet bag en ekstern transport af kunst- og kulturhistoriske genstande; involverede aktører, transportformer, krav til transporten, pakning og det kunstfaglige personale.

15.00-15.30 Info/Nyvalg/Evaluering


Tips & Tricks 16.00-17.00

Erfaringer med det kombinerede vaske-, varme- og vacuumbord Anne Rostgaard Nielsen, Museum Østjylland Prototype af vaskebord til tekstilkonservering Camilla Bastholm, Bevaringscenter Øst Profilaftræk Jesper Frederiksen, Moesgaard Museum Kasser i specialstørrelser af Museumstjenestens plano-ark Lars Brock Andersen, Museernes Bevaringscenter i Skive

Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2012 – konserveringsfaglig gruppe: Winnie Odder, Lundtofteparken 4, 2.tv., 2800 Kgs. Lyngby. Mobil: 2736 6095. Mail: [email protected]. Mette Midtgård, Odins Tværgade 2, 2.th, 2200 København N. Mobil: 2229 5068. Mail: [email protected] Jesper Frederiksen, Moesgård Museum, Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg. Tlf.: 8942 4533. Mail: [email protected] Birgit Wilster Hansen, Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. Tlf. 5484 4400. Mobil: 2537 9610. Mail: [email protected]



29/39

Program for udstilling og design Puljer, planer og perspektiver. Vi sætter fokus på de senere års udvikling indenfor formidlingsområdet og stiller skarpt på en række tendenser. Hvad har f.eks. puljemidler, satsområder og digitalisering betydet for formidlingen på museerne? Hvem er det, der har fået del i puljemidlerne, og hvordan har projekterne udviklet sig? Vi har inviteret folkene bag nogle af de projekter, der er blevet realiseret via Kulturstyrelsens puljer i de seneste 3 år, til at holde oplæg om deres erfaringer. Desuden lægger vi op til debat om udfordringerne ved at udvikle nye udstillingsformer og går torsdag eftermiddag sammen med Kunsthistorikerne og Arkæologerne om en fælles diskussion af udviklingen og den nye museumslov. Fredag tilbyder vi sweatshop/workshop i stedet for den traditionelle udflugtsdag. Der sker meget på museerne i disse år, og det er altid spændende og lærerigt at udvikle nye udstillinger og formidlingstiltag. Ind imellem er det også lidt af en udfordring, når præmisserne ændrer sig undervejs, fusionen pludselig bliver gennemført eller drømmen om de store fondsmidler blegner. Deltag i workshoppen og bliv bedre til at tackle benspænd og smalhals. Vi byder på udfordringer, projektværktøjer og netværksmuligheder i en intensiv workshop om den gode udstilling. Til at inspirere og rådgive grupperne undervejs har vi indbudt en dygtig udviklingsrådgiver, kommunikator og markedsføringsekspert. 8. nov. 2012

Temasession 13.15-17.05

Puljer, planer og perspektiver

13.15-13.20 Introduktion ved koordinatorerne

13.20-13.45 Formidlingsplanen Ida Brændholt Lundgaard, Kulturstyrelsen Ida Brændholt Lundgård går i sit indlæg bag om arbejdet med Kulturstyrelsens puljer og fortæller bl.a. om de strategiske overvejelser, der ligger bag indsatsen og prioriteringerne.

13.50-14.10 Efter nyhedens interesse Signe Lykke Littrup, Brede Værk Brede værk er en ny udstilling om industrikultur under Nationalmuseet, der åbnede i 2009. Brede Værk var et af de første museer, der forsøgte at indarbejde digital, multimedie og interaktiv formidling. Udstillingen er rettet mod tre oplevelsesformer: En tekstlig, en visuelt-sanse-mæssig og en kropslig oplevelse. De fysiske udstillinger danner tilsammen en helhed, der imødekommer forskellige intelligenser og målgrupper, men kan samtidig opleves som en helhed, blandt andet pga. Aktivbilletten. Aktivbilletten blev i 2009 udviklet som brugernes personlige kort til et digitalt, interaktivt og multimedielt lag i formidlingen. Med billetten logger den besøgende ind på stedet og kan vælge sin egen oplevelse gennem produktionshal og ved samlebåndet, samt åbne multimediestandere og give sin viden og holdning til kende om industrikultur temaer, se filmbidder mm. Formålet med og forventningerne til denne digitale, multimediale og interaktive formidling har blandt andet været at engagere brugerne personligt, socialt og fysisk og danne grundlaget for brug af formidlingen før, under og efter et besøg. Dette er bestemt lykkedes og har sikret Brede Værk en respekt og interesse blandt unge brugere. Samtidigt befinder vi os i en formidlingsgenre med hastig banaliserings- og forældelseshastighed. Der er kun 3 år senere oplæg til opgradering og udvidelse af både den sociale og den interaktive dimension af den digitale formidling.

14.15-14.40 Din Danmarkshistorie - når en pulje skærper kreativiteten Brian Wiborg, Danmarks Industrimuseum

30/39

”Din Danmarkshistorie” er et projekt, hvis originalitet består i, at to kendte formidlingsmetoder kombineres: Hands on og 2-D stregkoder. På et podie møder gæsten 100 genstande, som alle er fra perioden 1965 til 2000. Gæsten skal vælge de 15 genstande, som denne mener, har haft størst betydning for Danmarks udvikling i perioden. Ved at scanne genstandene ind, modtager gæsten efterfølgende en vurdering af valget på en skærm samt bl.a. muligheden for at dele valget til sociale medier eller hjem til klasserummet. Projektets tilblivelse er et direkte resultat af Formidlingspuljen anno 2012. Men hvordan skaber man et projekt, som både flugter museets formidlingsstrategi, men også passer ind i de fordringer, der gives for at opnå støtte fra Formidlingspuljen?

14.45-15.10 Formidling med lyd - ”Lydspor i Greve” Kamilla Hjortkjær, Greve Museum Hvordan lød det i en vuggestue i 1965? Har den lokale dialekt ændret sig? Kan lyden af kridt på tavlen få dig til at mindes din egen skoletid? Og sang fuglene skønnere i gamle dage? Nogle af disse spørgsmål vil vi forsøge enten at besvare eller udfordre på Greve Museum. Med støtte fra formidlingspuljen vil museet integrere lyd i en kommende permanent udstilling om det 20. århundrede i Greve. Som et supplement udvikles også en app, hvor man med en smartphone i hånden og høretelefoner i ørerne kan man gå på lyd- og billedopdagelse på udvalgte steder i lokalområdet. Projektet gennemføres i samarbejde med flere konsulenter hvilket til tider kræver en del arbejdstid i forhold til planlægning og til at få kommunikeret præcis, hvad vi som museum gerne vil have – særligt har det også krævet at vi som museum bliver mere skarpe på, hvad udstillingens fokus er på et meget tidligt stadie.


15.30-15.50 ”Fortidens ansigter - projiceret levende formidling” Mette Bjerrum Jensen og Christian Ringskou Varde Museum og Ringkøbing Skjern Museet for Varde By og Omegn og Ringkøbing-Skjern Museum fortæller om deres projekt: I samarbejde med virksomheden Future Light og Teatret OM installeres en udstillingsplatform, hvor filmprojektioner på dukkeansigter sammen med speak lader gæsten møde en interaktiv fortæller - en digital museumsvært, specifikt tilpasset flere udstillingssteder. Et formidlingsprojekt på tværs af 2 museer som et led i et strategisk samarbejde i en strategisk Museums verden.

15.55-16.15 Orientering om udviklingen i DK og den nye museumslov Berit Anne Larsen, bestyrelsesmedlem i ODM, formidlingschef på SMK Det danske museumslandskab har siden formidlingsplanen 2006 haft mulighed for at eksperimentere og afprøve nye metoder indenfor udstillingsdesign og publikumsudvikling. Disse eksperimenter har haft betydning for, at der er kommet opmærksomhed omkring det faktum, at museumsarbejdet har to objekter som mål for forskning og formidling: samlingerne og brugerne. Der er nu et stort behov for at udvikle og styrke bæredygtige strategier og forskning om dette på området. Det er ingen sag at lave et lille spektakulært projekt – men hvordan sikrer vi en grundlæggende og bæredygtig udvikling af museernes habitus generelt? Og hvor er det arbejde placeret i den ny museumslov?

16.20-16.35 Den Norske Model – De 4 ”F’er”, reformer og videnscentre Tron Wigeland Nilsen, Norges Museumsforening I Norge har man de sidste år gennemført en museumsreform, hvor museerne er blevet slået sammen i større enheder og til gengæld har fået tilført ca 400 mill kr. i støtte. Der er fokus på skoleformidlingen med økonomiske tilskud, der årligt tilgodeser omkring 400.000 skoleelevers kulturelle tilgang på tværs af arv og miljø. Videnscentrene har i Norge en tættere tilknytning til museerne end i nabolandene, og har bragt et frisk pust ind i formidlingen. Disse tiltag har blandt andet bidraget til, at norske museer har vundet flere europæiske museumspriser de sidste år.

16.35-? Opsamlende diskussion. Vi runder diskussionen af, så vi når at komme omkring relevante diskussioner i forhold til vores emne, men vi har samtidig som mål at nå at deltage mest muligt i den fælles session ”Give me five”.

31/39

Fælles Session ?-18.00

Give me Five! De 5 museumssøjler – nu og i fremtiden Fælles for Forhistorie arkæologi, middelalder arkæologi, kunstfaglig gruppe og udstilling & design gruppen.

Debatvært Christine Buhl Andersen Fællesdiskussion og afrunding af tema session.

19.30 Middag 9. nov. 2012

Nyt fra museerne, samt Sweatshop/Workshop Fredag tilbyder vi sweatshop/workshop i stedet for den traditionelle udflugtsdag. Der sker meget på museerne i disse år og det er altid spændende og lærerigt at udvikle nye udstillinger og formidlingstiltag. Ind imellem er det også lidt af en udfordring, når præmisserne ændrer sig undervejs, fusionen pludselig bliver gennemført eller drømmen om de store fondsmidler blegner. Deltag i workshoppen og bliv bedre til at tackle benspænd og smalhals. Vi byder på udfordringer, projektværktøjer og netværksmuligheder i en intensiv workshop om den gode udstilling. Til at inspirere og rådgive grupperne undervejs har vi indbudt en dygtig udviklingsrådgiver, kommunikator og markedsføringsekspert.

08.00 Morgenmad


Nyt fra museerne Selvstændige indlæg fra medlemsmuseer.

09.00-09.25 Unge, nøgenhed og blufærdighed i udstillingsrummet - udstillingen Kære krop, svære krop Morten A. Skydsgaard, Steno Museet Unge menneskers identitet er tæt forbundet med deres krop. Det er en udfordrende proces at gå fra barndom til voksenliv, fordi kroppen ændrer sig dramatisk. Unges problemer med kroppen bliver ikke mindre, når skønhedsidealerne bliver ekstreme, og når ”perfekte” kroppe, manipuleret i Photoshop, bliver allestedsnærværende i det offentlige rum. Med basisudstillingen Kære krop, svære krop ønsker vi at skabe refleksion blandt unge om deres opfattelse af deres egen krop, deres syn på nøgenhed og fællesbadning samt skønhedsidealerne i Vesten. Det er en udfordring at facilitere refleksion hos unge om følsomme emner, hvilket har krævet udvikling af nye former for udstillingsdesign, herunder ”Omklædningsrummet”, installationen ”Hånden på hjertet” og bruger inddragende ”Dit-valg film”. I foredraget vil jeg inddrage respons fra fire folkeskoleklasser og deres tanker om udstillingen, dens design og emnevalg. Udstillingen er udviklet i samarbejde med kunstner Rosan Bosch. Budget: 3 mill. kr.

09.30-9.55 Jeg er arkæolog – et strategispil om arkæologi fra bar mark til museumsmontre Merete Essenbæk m.fl., Museum Sønderjylland ”Jeg er arkæolog” er et computerbaseret strategispil om arkæologi som flervidenskabeligt fag og arbejdsområde. I spillet arbejdes og formidles der med hvorfor og hvordan museerne arbejder med den ældste del af den danske historie. Den arkæologiske virkelighed simuleres og brugeren får mulighed for at spille sig gennem 6 forskellige arkæologiske udgravninger fra bar mark til museumsmontre. De seks udgravninger er ”ægte” dvs. det er udgravninger som har fundet sted og hvis genstande kan beskues på et af de to museer som står bag spillet. Formålet med spillet er at sætte fokus på arkæologi som en ressource, der bidrager med ny og vigtig viden om samfundet, øge viden om arkæologi som en arbejdsmetode, at vise at der bag museets mange genstande ligger en lang og spændende proces. Spillet er produceret til web og ipad og skal desuden kunne integreres og spilles på museet som en introduktion til dets udstillinger. Spillet forventes klart fra foråret 2013.


Sweatshop / workshop

32/39

10.00-10.30 Introduktion og inddeling i grupper På mødets 2. dag har vi ofte lagt vejen forbi andre museer for at se og evaluere deres aktuelle udstillinger. I år har vi valgt at give os selv en udfordring: Vi vil i fællesskab udvikle forslag til en udstilling med alle de udfordringer, man risikerer at møde i udviklingsforløbet: Skiftende udefra kommende krav, nedskæringer i budgettet etc. Det bliver med andre ord nogle arbejdsomme timer, der præsenterer os for redskaber og arbejdsmodeller, der kan gøre os bedre til at tackle benspænd og smalhals i samarbejde med gode kolleger og en inspirerende rådgiver udefra. Efter en introduktion til workshoppen inddeles holdet i grupper, som i løbet af eftermiddagen skal fokusere på muligheder frem for problemer og levere hver deres udstillingsoplæg under tidspres. Med på sidelinjen som med- og modspiller er Christian Bjerring, der er vant til at styre udviklings- og kommunikationsprojekter i såvel offentlige som private virksomheder. Special Guest Christian Bjerring: Christian Bjerring er oprindeligt uddannet cand. phil. i nordisk filologi fra Københavns Universitet, men har siden arbejdet med produktudvikling, kommunikation og branding. Som direktør i DSB stod Christian Bjerring bag en række af de markante tiltag, som stadig trækker kunder til toget; DSB Orange, DSB WildCard, dsb.dk og mange flere. Han er også manden bag en af Danmarks mest succesfulde og populære reklamekampagner - Harry og Bahnsen. Efter sin tid i DSB var Christian Bjerring direktør i Tryg, hvor han bl.a. stod bag Trygs nye kommunikationsplatform, som blev introduceret i 2010. I dag er Christian Bjerring partner i firmaet The Consulting Firm, der rådgiver en række af Danmarks største virksomheder indenfor ledelse, strategi, forandring og kommunikation. Desuden er Christian Bjerring ekstern lektor i "corporate communication" på Københavns Universitet og CBS.


10.45-12.00 Sweatshop/workshop Præsentation af opgave og udlevering af udstillingsmodeller. Grupperne kaster sig over udfordringerne.

12.00-13.30 Frokost

13.30-15.45 Workshop i gang Grupperne arbejder og planlægger selv deres arbejde i forhold til frokostpause. Nye udfordringer udleveres løbende.


15.45-16.45 Præsentation af gruppernes løsningsforslag, kåring af ”Vinderen”

16.45-17.15 Afsluttende diskussion og evaluering

Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2012 – udstilling og design gruppe: Christin Bjergbakke, CB Design Mobil: 2548 8718. Mail: [email protected] Ginna Sørensen, Museum Amager, Nordre Kinkelgade 18A, St. Magleby, 2791 Dragør. Tlf.: 3253 9307. Mobil: 5120 4254. Mail: [email protected] Susanne Bangert, Næstved Museum, Ringstedgade 4, 4700 Næstved. Tlf.: 5577 0811. Mail: [email protected]



33/39

Program for naturhistorisk gruppe 8. nov. 2012


Puljer, planer og perspektiver Vi bruger dagen på at lytte med på en del af programmet for gruppen Udstilling & Design, som stiller skarpt på temaer med stor relevans for formidlingen på museerne. Det drejer sig bl.a. om hvilken betydning forskellige puljemidler og satsområder har for den valgte formidling og ikke mindst hvad væksten i digitaliseringen har for museumsformidling.

13.15-13.25 Introduktion ved koordinatorerne

13.25-13.50 Kulturstyrelsens puljer Ida Brændholt Lundgaard, Kulturstyrelsen Ida Brændholt Lundgård går i sit indlæg bag om arbejdet med Kulturstyrelsens puljer og fortæller bl.a. om de strategiske overvejelser, der ligger bag indsatsen og prioriteringerne.

13.50-14.10 Tiden efter nyhedens interesse Signe Lykke Littrup, Brede Værk Brede værk er en ny udstilling om industrikultur under Nationalmuseet, der åbnede i 2009. Brede Værk var et af de første museer, der forsøgte at indarbejde digital, multimedie og interaktiv formidling. Udstillingen er rettet mod tre oplevelsesformer: En tekstlig, en visuelt-sansemæssig og en kropslig oplevelse. De fysiske udstillinger danner tilsammen en helhed, der imødekommer forskellige intelligenser og målgrupper, men kan samtidig opleves som en helhed, blandt andet pga. Aktivbilletten. Aktivbilletten blev i 2009 udviklet som brugernes personlige kort til et digitalt, interaktivt og multimedielt lag i formidlingen. Med billetten logger den besøgende ind på stedet og kan vælge sin egen oplevelse gennem produktionshal og ved samlebåndet, samt åbne multimediestandere og give sin viden og holdning til kende om industrikultur temaer, se filmbidder mm. Formålet med og forventningerne til denne digitale, multimediale og interaktive formidling har blandt andet været at engagere brugerne personligt, socialt og fysisk og danne grundlaget for brug af formidlingen før, under og efter et besøg. Dette er bestemt lykkedes og har sikret Brede Værk en respekt og interesse blandt unge brugere. Samtidigt befinder vi os i en formidlingsgenre med hastig banaliserings- og forældelseshastighed. Der er kun 3 år senere oplæg til opgradering og udvidelse af både den sociale og den interaktive dimension af den digitale formidling.

14.20-14.50 Ledig



Orientering om udviklingen i DK og den nye museumslov Berit Anne Larsen, bestyrelsesmedlem i ODM, formidlingschef på SMK

16.15-16.30 Fusion eller partnerskab – mulighedernes kunst Naturama

16.30-17.45 Hvad gør en god ansøgning? Axel Michelsen, Syddansk Universitet

19.30 Middag

34/39

9. nov. 2012

08.00 Morgenmad

09.00-10.15 Kampen om gæsterne Christian Have, Have Kommunikation Hvor langt kan og skal museerne gå i kampen om gæsterne og hvad er konsekvenserne for fagligheden? Hvordan skal museerne ruste sig i kampen med andre store oplevelsescentre?


11.00-12.00 Udbygningen af Statens Naturhistoriske Museum Morten Meldgaard, direktør, Statens Naturhistoriske Museum

12.00-13.30 Frokost

13.30-15.00 Bordet rundt De enkelte museer fortæller om nye udstillinger, tiltag og forskningsprojekter.


16.00-17.00 Afsluttende diskussion og evaluering af årets program

Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2012 – naturhistoriskgruppe:

Lasse Fast Jensen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Tarphagevej 2-6, 6710 Esbjerg V. Tlf.: 7612 200. Mail: [email protected]

Thomas Bjørneboe Berg, Naturama, Dronningemaen 30, 5700 Svendborg. Tlf.: 6221 0650. Mail: [email protected]

35/39

Program for kunstfaglig gruppe Kære museer

Overskriften for dette års program er Kunst+ Vi har alle mere end nogensinde brug for at forbinde os med hinanden og andre i samarbejder, netværk, partnerskaber, udvekslinger, fællesskaber, dialoger, - eller hvad vi end kalder det. Deltagelse på dette Orienteringsmøde 2012 er netop udtryk for en forståelse af, at vi ikke bare kan men bør bruge hinanden i en faglig udveksling af erfaringer, sådan som det har været en tradition indenfor museumsverdenen i rigtig mange år. Programmet er tilrettelagt, så det både giver indsigt i aktuelle projekter, samt lægger op til mere overordnede diskussioner. Oplæggene er primært valgt ud fra, om de kan give os ny viden med hjem. Kunst+ skal tages helt bogstaveligt idet programmet i flere sessioner er tilrettelagt i fællesskab med fx arkæologer og konservatorer. En session er desuden sat af til Kunst+biografier, hvilket både henvender sig til udstillinger med biografiske fortællinger og egentlige personmuseer. Kunst+ partnerskaber, samarbejder og formaliserede fællesskaber. Vi lægger ud torsdag eftermiddag med tre aktuelle eksempler. Ud over at høste erfaringer fra disse projekter vil vi diskutere selve strukturen i netværkene, partnerskab mm. Hvordan blev det skabt? Hvilke udfordringer og muligheder har det givet. Bliver der i dag dannet flere og mere forpligtigende fællesskaber - og hvad er det evt. udtryk for? Kunst+ 5 søjler – eller ”give me five!” Således opdateret på aktuelle samarbejdsformer går vi sidst på eftermiddagen torsdag sammen med arkæologerne og udstillingsgruppe om at stille skarpt på museets fem grundlæggende søjler set i et fremtids-perspektiv. Er de fem søjler er en forældet tilgang til museumsarbejdet? Er ligevægt mellem de fem opgaver afgørende? Kunst+ konservering er på programmet fredag formiddag, med en række spændende aktuelle projekter hentet fra spændingsfeltet mellem kunsthistorikere og konservatorer. Oplæggene giver praktiske eksempler på, hvordan der sker meget spændende mellem søjlerne. Kunst + biografier runder Orienteringsmødet af med en række oplæg fra biografiske udstillinger og personmuseer inkl. besøg fra den svenske sammenslutning af personmuseer. Hvilke fordele giver faglige netværk? Er der interesse for et netværk mellem personmuseer i Danmark? 8. nov. 2012

13.15-13.30 Kunst+ partnerskaber, samarbejder og formaliserede fællesskaber. Kort introduktion af emnet ved koordinatorerne.

13.30-14.00 Netværk og partnerskabsaftaler: Grundtanker bag partnerskabsaftalen - erfaringer fra de naturhistoriske museer. Morten Meldgaard, direktør, Statens Naturhistoriske Museum Morten Meldgaard præsenterer tankerne bag den partnerskabsaftale, der er indgået mellem de naturhistoriske museer. Er her principielle overvejelser til inspiration for kunstmuseerne? Oplægget kan give afsæt for en dialog om netværk. Hvad er netværk for den enkelte? Hvilke netværk betyder noget særligt for den enkelte? Er der et netværk der ikke eksisterer, men som kunne give noget nyt til museumsverdenen?

14.00 – 14.30 Forskningsstrategisk samarbejde Anne Højer Petersen, Fuglsang Kunstmuseum I 2012 indgik Ribe Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum et forskningsstrategisk samarbejde på baggrund af paralleliteter i museumshistorik, samlinger, størrelse og ejerskab. På mødet vil AHP fortælle om baggrunden for samarbejdet og om dets fordele og udfordringer. Aftalens mål er at løfte større kunstfaglige forskningsopgaver i fællesskab, evt. med andre deltagere, og herigennem præsentere et kunstfagligt relevant og ”muskuløst” alternativ til de lokale fusioner, som giver mindre mening i den nationale kontekst, som hovedparten af de ældre danske kunstmuseer indgår i.

36/39

14.30 – 15.00 iGuide - Digitalt forstærkede kulturarvsoplevelser Lars Ulrich Tarp Hansen, KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg Fire nordjyske museer (KUNSTEN, Skagens Museum, Vendsyssel Kulturhistorie, Nordjyllands Kyst) går sammen med Danmarks Radio og P4 om at skabe digitalt forstærkede kulturarvsoplevelser for publikum. Dette unikke samarbejde giver publikum en enestående mulighed for at få informationer om kulturarven gennem en fælles, tværfaglig formidling. Formidlingen vil foregå på smartphones på det fysiske museum og i det åbne landskab, samt på touchskærme. Modtog af Kulturstyrelsens 2011-formidlingspulje 500.000 kr.



Kunst+ de 5 museumssøjler - Give me Five! De 5 museumssøjler – nu og i fremtiden

Fælles for forhistorie arkæologi, middelalder arkæologi, kunstfaglige gruppe og udstilling & design gruppen.



Repræsenterer museumssøjlerne en gammeldags og fragmenteret opgavetilgang, som er ved at være forældet og klar til revurdering? Presses de danske museers fundament i dag mere end tidligere af beslutningstagere, konjunkturer eller andet? Og i hvor høj grad tilpasser museerne deres arbejde til påvirkninger udefra for at sikre sig midler til et stigende antal aktuelle tiltag som skiftende udstillinger, formidlingsprojekter og inklusionsprogrammer?

Vi ser i disse dage nye netværks- og samarbejdsformer opstå omkring mere eller mindre formaliserede partnerskaber som udstillingsfællesskaber og forskningsfællesskaber. Er disse samarbejdsformer en del af samme udvikling – og i så fald som med eller modspil?

Med dugfriske eksempler fra projekter på danske museer landet over i frisk erindring vil vi diskuterer hvem der påvirker hvem og i hvilken retning? Har vi som museumsfolk fat i tøjlerne og hvor vil vi i så fald hen? Fællestemaet indledes af tre oplæg. Efter hvert oplæg vil der være mulighed for at stille enkelte opklarende spørgsmål. Temaet afsluttes med en fællesdiskussion. Til at styre slagets gang har vi inviteret ODM’s formand Christine Buhl Andersen som ordstyrer.


15.45-16.15 Lennart S. Madsen, Museumsleder, Arkæologi Haderslev, Museum Sønderjylland

16.15-16.45 Ulla Schaltz, Museumsdirektør, Museum Lolland-Falster

16.45-17.15 Arno Victor Nielsen (filosof)

17.15-18.00 Fællesdiskussion og afrunding

19.30 Middag

37/39

9. nov. 2012

08.00 Morgenmad


Fælles for Kunstfaglig gruppe og konserveringsfaglig gruppe.

I krydsfeltet mellem kunsthistorikerens og konservatorens faglighed finder vi unikke løsninger på bevaring af værker og genstande. Hvordan sikrer vi en videre udvikling af formidling og bevaring i fællesskab?

09.00-09.30 Om restaurering og formidling af skulpturer i det offentlige rum med afsæt i erfaringer gjort i forbindelse med Heerup Museums erhvervelse af en seks meter høj totempæl af Henry Heerup Tobias Sørensen, Fælleskonserveringen afd. Øst og Anni Lave Nielsen, Heerup Museum Sammen fortæller konservator og kunsthistoriker ud fra hver sin faglighed om forløbet fra skulpturen blev hentet i en baggård i Nyhavn 11 til den blev indviet som nyt vartegn for Heerup Museum. Undervejs var der mange overvejelser: Hvor meget man kan genskabe og samtidigt bevare det ”originale” kunstværk? Skal man bevare folks erindring af værket (som slidt og blegnet) eller genopmale sådan som farveprøver mm viser det må have set ud da den blev skabt? Skal man så vidt muligt genopsætte en skulptur lavet til at stå udenfor i et uderum? Hvad gør man når kommunen pludselig alligevel ikke har lyst til at få den erhvervede kunst op i byrummet? Konserveringen gav nogle oplagte formidlingsmæssige muligheder som diskuteres.

09.30-10.00 Samarbejde mellem museum og konserveringsværksted om formidlingen af det vigtige konserveringsarbejde Dorthe Rosenfeldt Sieben, mag.art., Skagens Museum og Elizabeth Baadsgaard, konservator, Fælleskonserveringen afd. Vest Med afsæt i Skagens Museums udstilling ”Skagen GULD” (20. maj-30. okt. 2011, med i alt ca. 90.000 besøgende), fortæller henholdsvis udstillingsansvarlige museumsinspektør kunsthistorikeren Dorthe Rosenfeldt Sieben og malerikonservator, leder af Fælleskonserveringen afdeling Vest Elizabeth Baadsgaard via to oplæg, om det samarbejde konservatorværkstedet og museet havde under udstillingsforløbet, hvor elementet ”åbent konserverings-værksted” indgik som et af udstillings-arrangementerne. Ergo 2 oplæg om samarbejdet mellem museum og konservatorværkstederne om formidlingen af det vigtige konserveringsarbejde – arbejdet bag kulissen på et museum, og hvordan konservatorernes arbejde kan være gavnligt fagligt for kunsthistorikere og andre museumsfaglige.

10.00-10.30 Blomsterbogen Gottorfer Codex i CATS’ens kløer Niels Borring, Statens Museum for Kunst Florilegiet / Blomsterbogen Gottofer Codex har været igennem 4½ års konservering på SMK. Bogen består af 1189 malerier af blomster og planter fra Gottorp Slot i Slesvig By. Malerierne er udført af blomstermaleren Johannes Simon Holtzbecker i gouache på pergament på i alt 364 pergamentblade: Bladene er samlet i 4 bogbind. Konserveringen af florilegiet er kommet på så heldigt et tidspunkt, at den både har kunnet foregribe og få glæde af arbejdet i CATS (Centre for Art technological Studies and Conservation), som er et samarbejde mellem Konservatorskolen, Bevaringsafdelingen på Nationalmuseet og Bevaringsafdelingen på Statens Museum for Kunst. Det har gjort det muligt bedre at definere og kvalificere konserverings-behov og har derfor også været med til at udforme konserveringsforløbet. Samarbejdet med CATS har også gjort det muligt at få foretaget undersøgelser af mere teknisk kunsthistorisk art: som hvordan han bruger undertegningen i sine malerier, præpareringen af pergamenterne og dens indflydelse på valg af pigmenter og bindemidler, klarlægning af kunstnerens palette og sammenligning med andre samtidige kunstneres paletter, Hans-Simon Holtzbecker valg af motiver, beskæring af motiverne og forbilleder/skabeloner. Ud over det teknisk kunsthistoriske er der indgået et samarbejde med Botanisk Institut for at identificere planterne, og for at sætte dem ind i en historisk og videnskabelig kontekst, bl.a. vurdere om planterne rent faktisk har/kan have groet i de Gottorpske haver eller om bogen er et ”ønskekatalog”.


38/39

11.00-11.30 Koordinering af konserverings- og restaureringsæstetik og -etik ved store (bygge)opgaver. Berit Møller, DKKS, Rosenborg/Amalienborg Museer Kunstkonservering og -restaurering eller byggesag? Hvordan kan man sikre at store restaureringsopgaver får et samlet velfungerende udtryk, når mange konservatorer skal arbejde på samme projekt eller når en byggeopgave kræver koordinering af mange forskellige håndværksgrupper? Ofte er der en arkitekt til stede, som styrer slagets gang, men kunne der være en anden mulighed, hvor alle arbejdsgrupper er med i beslutningsprocessen og hvor ideer går på tværs af arbejdsgrupperne? Indlægget tager udgangspunkt i to store opgaver, hvor undertegnede var med, nemlig istandsættelsen af Frederik 8's Palæ på Amalienborg og Marmorgemakket på Rosenborg. Det ene hus er en privat, moderne bolig i et historisk hus, mens det andet er et museum. De to forskellige huses parametre diskuteres og man ser på hvad de betyder for valg af metoder og materialer.

11.30-12.00 Samlet diskussion af oplæg og mulige samarbejdsformer samt hvorledes samarbejdet mellem forskellige fagligheder giver nye muligheder og desuden kan øge synliggørelse af de museale opgaver, som ellers ikke er særlig synlige.

12.00-13.30 Frokost


Kunst+ monografiske/biografiske udstillinger og museer

13.30 -14.00

Introduktion til eftermiddagens tema Anni Lave Nielsen, museumsleder, Heerup Museum. Opmærksomheden omkring biografien på kunstmuseer er aktualiseret af de senest års fokus på den identitetsskabende museumsoplevelse. Der er noget ved den individualiserede oplevelse, hvor blikket i stigende grad rettes mod det personlige og sanselige, som synes at stemme overens med kunstnermuseets fortælling om kunstnerens personlighed. Men hvad er den biografiske fortælling overhovedet for en størrelse? Er biografi primært at forstå som årstal for kunstnerens fødsel og død eller er stemninger, livsværdier og følelser også en legal del af fortællingen? Hvilke særlige muligheder og udfordringer giver den biografiske fokus det strategiske arbejder på museerne? Eftermiddagens emne belyses fra forskellige vinkler. Koordinatorerne vil lægge op til at der evt. dannes en forening/netværk af personmuseer og andre med interesse for biografien.

14.00 -14.45

”Kunsten at skrive en biografi” Birgitte Possing, professor, dr.phil. ved Rigsarkivet Et oplæg om den historiske biografi - en nem kunst eller et stykke sæbe, der smutter ud mellem fingrene? Ud fra sin store erfaring med historiske portrætter om bl.a. Natalie Zahle, Bodil Koch, Henrik Ibsen, Karen Blixen og Niels Bohr peger Birgitte Possing på, at det er vigtigt både metodisk og kildemæssigt at tage højde for, hvilket portræt man er i færd med at lave. Først og fremmest bør man i biografien tage den biograferede alvorligt og forholde sig sagligt til litteratur og kilder om hovedpersonen, også breve, dagbøger, andres opfattelser mm. Dernæst må biografen afklare sin egen position i forhold til hovedpersonen: Hvilken biografi ønsker man at fortælle? Om livsværk eller personkarakter? Er man ven eller fjende? Er målet kanonisering, kritik eller et nøgternt portræt?

14.45- 15.15 Den monografiske udstilling – indsamling og formidling af viden via internettet Teresa Nielsen, museumsleder, Vejen Kunstmuseum I arbejdet med enkeltkunstnere står værkerne centralt, og skal de lokaliseres i passende mængde til at kunne karakterisere produktionen, er det vigtigt at nå ud til andet end museumssamlinger. Efterlysninger kan bringe en del på banen, men vil man for alvor i interaktiv dialog med de mange private samlere, efterkommere mm, er internettet en oplagt arbejdsplads. Etablering af databaser og tilknyttede hjemmesideafsnit med uddybende tekster kan føre til seriøse kontakter, der kan

39/39

være afgørende for kortlægningen af en kunstners liv og virke. Mange fine arkiver ligger velbevaret, men ret utilgængelige i privateje – med mindre bånd knyttes, og de fx kan inddrages i udstillingsforberedelser.

15.15-15.30 Opsamling og spørgsmål


15.45-16.15 100 års biografisk fortælling Ejnar Stig Askgaard, overinspektør ved Odense Bys Museer/ H.C. Andersen Museum og Carl Nielsen Museum. H.C. Andersens Hus åbnede dørene for publikum i 1908. Det er en imponerende høj alder personmuseet kan bryste sig af, hvilket også inden for et så langt tidsrum gør det muligt at kunne aflæse tendenser i selve fremstillingen og formidlingen af kulturpersonen H.C. Andersen. For de mange nordiske personmuseer gælder det, at de gerne er udsprunget af den virksomhed, der udfolder sig i en lille kreds eller et læseselskab, hvor nydelsen af kunsten også har modnet interessen for at bevare mindet om kunstneren, men sådan forholder det sig ikke i tilfældet H.C. Andersens Hus. Tilblivelseshistorien er ganske anderledes. Tilblivelsen af museet samt hvorledes den biografiske fortælling i H.C. Andersens Hus har ændret sig igennem det 20. århundrede vil blive omdrejningspunktet for foredraget.

16.15-16.45 Personmuseer i Sverige Kjell Åke Hansson, verkställande direktör for Astrid Lindgren Näs Hur kan ett lands historia speglas genom dess personligheter? Med utgångspunkt från kulturcentrum Astrid Lindgrens Näs i Vimmerby berättar museidirektör Kjell Åke Hansson om arbetet med att skapa ett personmuseum kring den världsberömda författaren Astrid Lindgren. Hur arbetar man med ett kulturarv som ”alla” har hemma i bokhyllan - vad är museets roll i framtiden och vilken betydelse har den geografiska platsen för upplevelsen av ett konstnärsskap? Föredraget handlar också om vad de internationella besökarna förväntar sig. Är ett personmuseum också en turistattraktion? Och hur kan man jobba med internet och sociala medier? Vi får också höra om hur de flesta personmuseer i Sverige nu går samman i en gemensam organisation för att förbättra kvalitet, marknadsföring och hitta nya samarbeten.

16.45 – 17.00 Afslutningsvis vil koordinatorerne høre, om der er interesse for at etablere en dansk forening for personmuseer med mulighed for forbindelse til internationale netværk for personmuseer.

Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2012 – Kunstfaglig gruppe: Teresa Nielsen, Vejen kunstmuseum, Østergade 4, 6600 Vejen. Tlf.: 7536 0482. Mail: [email protected] Anni Lave Nielsen, Heerup Museum, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre. Tlf.: 3637 8700. Mail: [email protected] og [email protected].

1. november 12 J.nr. 42 1/39 Association of Danish Museums ... › sites › default › files ›...

Documents

Transcript of 1. november 12 J.nr. 42 1/39 Association of Danish Museums ... › sites › default › files ›...