EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen,
Preben Clausen, Thomas Bregnballe,
Karsten Laursen & Jonas Teilmann
dce.au.dk
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Baggrund
• Naturstyrelsen skal som myndighed følge op på NATURA 2000-planerne i form
af reservatbekendtgørelser, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre fugle- og
pattedyrarter på udpegningsgrundlaget mod forstyrrelser fra fx færdsel og jagt
• DCE har vurderet eventuelle forstyrrelsestrusler og behov for justeringer af
vildtreservaternes geografiske afgrænsning og adgangsforhold
• Håndhævelse af eksisterende adgangsbegrænsninger ikke omfattet
• Fokus på arter med ugunstig bevaringsprognose og arter med gunstig
bevaringsprognose, hvor denne på sigt kan trues af forstyrrelser
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Prioritering af arter
• Fugle og pattedyr på udpegningsgrundlagene (Habitat- og
Fuglebeskyttelsesdirektivet)
• En reservatbekendtgørelse er ikke altid et egnet forvaltningsværktøj
• Arten har en yngleadfærd, der betyder, at det kan være vanskeligt at forudsige
ynglestedet
• Fx engsnarre, havørn, stor hornugle
• Arten udnytter store arealer udenfor yngleperioden
• Fx kongeørn, blå kærhøg
• Levestedernes karakter og udstrækning
• Odder, flagermus, marsvin
• Arten er forsvundet fra Danmark
• Urfugl, høgesanger
• I alt 20 og 47 arter af hhv. yngle- og trækfugle omfattet af vurderingen
• Gråsæl og spættet sæl omfattet af vurderingen
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Data- og videngrundlag
• Vurderingen er i videst muligt omfang baseret på DCE’s eksisterende viden
• Overvågningsdata, fx NOVANA (sæl-, fældefugle- og midvintertællinger,
reservatovervågning)
• DMU- og DCE-projekter, fx vedr. kolonirugende kystfugle
• Henvendelse til NST’s enheder
• Konkrete henvendelser til fx opsynsmænd, lokale ornitologer, NST-
medarbejdere
• Viden/formodning om konkrete forstyrrelsestrusler
• Generel viden om betydningen af forstyrrelser for fugle og sæler
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Forstyrrelseseffekter
• Effekter af forstyrrelse kan være vanskelige at kvantificere
• Kan forhindre ressourceudnyttelse
• Føde, redepladser, fældepladser, rastepladser, reduceret bærekapacitet
• Kan påvirke overlevelse og bestande
• Højere energiforbrug, lavere energiindtag, øget prædation
• Mange faktorer påvirker betydningen af forstyrrelser (art, timing, habitat,
tilvænning)
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Forstyrrelseseffekter
Steven et al., 2012
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Om forstyrrelsestyper – eksempel med vandfugle
• Stor variation ml. typer af
forstyrrelse
• Forudsigelighed
• Tilvænning
• Variation ml. arter, flokstr.
Data sammenstillet af Durwyn Liley
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-
områderne• Viden om rumligt/tidsmæssigt forstyrrelsesniveau i området?
• Viden om forekomst af relevante arter?
• Generel viden om effekt af forstyrrelse i forhold til den konkrete art?
• Sammenhæng mellem forstyrrelser og udvikling i antal/udnyttelse af
området?
-> Samlet vurdering af konkrete beskyttelsesbehov ift. art og område
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Eksempel: Strandenge på Læsø og havet syd herfor
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor
• Ynglefugle
› Trane har opnået gunstig bevaringsprognose under nuværende forhold – næppe forstyrrelser af betydning, men viden mangler
› Begrænset viden om tinksmed og alm. ryle, men ugunstig bevaringsprognose skyldes næppe forstyrrelser (generel viden)
› Betydelige forekomster af klyde og terner udenfor ynglefuglereservater› Færdsel i disse områder, fx Stokken, Als Dyb Holme og Als Dyb Revler (iflg.
lokal ornitolog)
› Uvist, hvorvidt denne påvirker ynglefuglene negativt
› Omfordeling af ynglende terner -> flere fugle i områder uden adgangsbegrænsning
-> Reservatoprettelse bør overvejes af hensyn til klyde og terner
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor
• Trækfugle
› Iflg. Natura 2000-planen er færdsel en trussel mod alm. ryle› Næppe reel, da arten har kort flugtafstand (ca. 70 m)
› Ingen indikationer på tilbagegang iflg. reservatovervågning
› Overvågningsdata indikerer ikke, at klyde og lille kobbersneppe skulle være udsat for forstyrrelser
› Mørkbuget knortegås har ugunstig bevaringsprognose› Generelt faldende bestand i NV-Europa
› Reservatet tilgodeser behov (ålegræs)
› Ingen indikationer på, at status for havdykænder påvirkes af forstyrrelse
-> Intet behov for ændringer i reservatafgrænsning af hensyn til trækfugle
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor
• Spættet sæl og gråsæl
› Ingen forstyrrelsestrusler nævnes i NATURA 2000-planen
› Kajaksejlrute nær Søndre Rønner/Knotterne
› Søndre Rønner uden adgangsbegrænsning er en vigtigt lokalitet for begge sælarter – gråsæl yngler herudover kun et sted i DK
› Det bør overvejes at etablere reservat på Søndre Rønner
› Knotterne med begrænset adgang (15/4 - 15/7) er vigtig for spættet sæl› Det bør overvejes at udvide adgangsbegrænsningen på Knotterne
› Fra 1/4 -> 30/9 (yngle-/fældeperiode)
› Fra 50 m -> 500 m
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Sammenfatning
• 119 NATURA 2000-områder behandlet
• I 24 områder bør en reservatbekendtgørelse overvejes:
• Sejlads (19)
• Færdsel på land (18)
• Jagt (4)
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Sammenfatning
• Geografisk fordeling af
områder, hvor
reservatbekendtgørelserne vil
blive taget op til revision
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Sammenfatning
Områder og arter
• 7 arter af ynglefugle
• 9 arter af trækfugle
• Spættet sæl og gråsæl
EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Konklusioner og erfaringer
• Stor variation i vidensniveau om de enkelte arter og områder
• Ringe viden om forstyrrelsestrusler- og niveauer – forstyrrelser overvåges ikke
• Generelt er jagten i Danmark velreguleret, men der kan være behov for
justeringer lokalt
• Nye rekreative aktiviteter udgør i stigende omfang en mulig
forstyrrelsestrussel
• Ofte vanskeligt at vurdere i hvilket omfang forstyrrelser sammenholdt med
andre faktorer måtte true gunstig bevaringsprognose/være skyld i ugunstig
bevaringsprognose
Top Related