Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

EnviNa Naturårsmøde 2014AARHUS UNIVERSITETDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen,

Preben Clausen, Thomas Bregnballe,

Karsten Laursen & Jonas Teilmann

dce.au.dk


Baggrund

• Naturstyrelsen skal som myndighed følge op på NATURA 2000-planerne i form

af reservatbekendtgørelser, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre fugle- og

pattedyrarter på udpegningsgrundlaget mod forstyrrelser fra fx færdsel og jagt

• DCE har vurderet eventuelle forstyrrelsestrusler og behov for justeringer af

vildtreservaternes geografiske afgrænsning og adgangsforhold

• Håndhævelse af eksisterende adgangsbegrænsninger ikke omfattet

• Fokus på arter med ugunstig bevaringsprognose og arter med gunstig

bevaringsprognose, hvor denne på sigt kan trues af forstyrrelser


Prioritering af arter

• Fugle og pattedyr på udpegningsgrundlagene (Habitat- og

Fuglebeskyttelsesdirektivet)

• En reservatbekendtgørelse er ikke altid et egnet forvaltningsværktøj

• Arten har en yngleadfærd, der betyder, at det kan være vanskeligt at forudsige

ynglestedet

• Fx engsnarre, havørn, stor hornugle

• Arten udnytter store arealer udenfor yngleperioden

• Fx kongeørn, blå kærhøg

• Levestedernes karakter og udstrækning

• Odder, flagermus, marsvin

• Arten er forsvundet fra Danmark

• Urfugl, høgesanger

• I alt 20 og 47 arter af hhv. yngle- og trækfugle omfattet af vurderingen

• Gråsæl og spættet sæl omfattet af vurderingen


Data- og videngrundlag

• Vurderingen er i videst muligt omfang baseret på DCE’s eksisterende viden

• Overvågningsdata, fx NOVANA (sæl-, fældefugle- og midvintertællinger,

reservatovervågning)

• DMU- og DCE-projekter, fx vedr. kolonirugende kystfugle

• Henvendelse til NST’s enheder

• Konkrete henvendelser til fx opsynsmænd, lokale ornitologer, NST-

medarbejdere

• Viden/formodning om konkrete forstyrrelsestrusler

• Generel viden om betydningen af forstyrrelser for fugle og sæler


Forstyrrelseseffekter

• Effekter af forstyrrelse kan være vanskelige at kvantificere

• Kan forhindre ressourceudnyttelse

• Føde, redepladser, fældepladser, rastepladser, reduceret bærekapacitet

• Kan påvirke overlevelse og bestande

• Højere energiforbrug, lavere energiindtag, øget prædation

• Mange faktorer påvirker betydningen af forstyrrelser (art, timing, habitat,

tilvænning)


Forstyrrelseseffekter

Steven et al., 2012


Om forstyrrelsestyper – eksempel med vandfugle

• Stor variation ml. typer af

forstyrrelse

• Forudsigelighed

• Tilvænning

• Variation ml. arter, flokstr.

Data sammenstillet af Durwyn Liley


Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-

områderne• Viden om rumligt/tidsmæssigt forstyrrelsesniveau i området?

• Viden om forekomst af relevante arter?

• Generel viden om effekt af forstyrrelse i forhold til den konkrete art?

• Sammenhæng mellem forstyrrelser og udvikling i antal/udnyttelse af

området?

-> Samlet vurdering af konkrete beskyttelsesbehov ift. art og område


Eksempel: Strandenge på Læsø og havet syd herfor


Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor



• Ynglefugle

› Trane har opnået gunstig bevaringsprognose under nuværende forhold – næppe forstyrrelser af betydning, men viden mangler

› Begrænset viden om tinksmed og alm. ryle, men ugunstig bevaringsprognose skyldes næppe forstyrrelser (generel viden)

› Betydelige forekomster af klyde og terner udenfor ynglefuglereservater› Færdsel i disse områder, fx Stokken, Als Dyb Holme og Als Dyb Revler (iflg.

lokal ornitolog)

› Uvist, hvorvidt denne påvirker ynglefuglene negativt

› Omfordeling af ynglende terner -> flere fugle i områder uden adgangsbegrænsning

-> Reservatoprettelse bør overvejes af hensyn til klyde og terner



• Trækfugle

› Iflg. Natura 2000-planen er færdsel en trussel mod alm. ryle› Næppe reel, da arten har kort flugtafstand (ca. 70 m)

› Ingen indikationer på tilbagegang iflg. reservatovervågning

› Overvågningsdata indikerer ikke, at klyde og lille kobbersneppe skulle være udsat for forstyrrelser

› Mørkbuget knortegås har ugunstig bevaringsprognose› Generelt faldende bestand i NV-Europa

› Reservatet tilgodeser behov (ålegræs)

› Ingen indikationer på, at status for havdykænder påvirkes af forstyrrelse

-> Intet behov for ændringer i reservatafgrænsning af hensyn til trækfugle



• Spættet sæl og gråsæl

› Ingen forstyrrelsestrusler nævnes i NATURA 2000-planen

› Kajaksejlrute nær Søndre Rønner/Knotterne

› Søndre Rønner uden adgangsbegrænsning er en vigtigt lokalitet for begge sælarter – gråsæl yngler herudover kun et sted i DK

› Det bør overvejes at etablere reservat på Søndre Rønner

› Knotterne med begrænset adgang (15/4 - 15/7) er vigtig for spættet sæl› Det bør overvejes at udvide adgangsbegrænsningen på Knotterne

› Fra 1/4 -> 30/9 (yngle-/fældeperiode)

› Fra 50 m -> 500 m


Sammenfatning

• 119 NATURA 2000-områder behandlet

• I 24 områder bør en reservatbekendtgørelse overvejes:

• Sejlads (19)

• Færdsel på land (18)

• Jagt (4)


Sammenfatning

• Geografisk fordeling af

områder, hvor

reservatbekendtgørelserne vil

blive taget op til revision


Sammenfatning

Områder og arter

• 7 arter af ynglefugle

• 9 arter af trækfugle

• Spættet sæl og gråsæl


Konklusioner og erfaringer

• Stor variation i vidensniveau om de enkelte arter og områder

• Ringe viden om forstyrrelsestrusler- og niveauer – forstyrrelser overvåges ikke

• Generelt er jagten i Danmark velreguleret, men der kan være behov for

justeringer lokalt

• Nye rekreative aktiviteter udgør i stigende omfang en mulig

forstyrrelsestrussel

• Ofte vanskeligt at vurdere i hvilket omfang forstyrrelser sammenholdt med

andre faktorer måtte true gunstig bevaringsprognose/være skyld i ugunstig

bevaringsprognose

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Documents

Transcript of Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne