Videndeling i netværksgrupper -...

Videndeling i netværksgrupper

- hvilken viden er på spil i mødregrupper?

Forfatter: Ann Cathrine Lebech Hoe Vejleder: Knud Erik Jørgensen

ITKO - It, kommunikation og organisation Handelshøjskolen, Aarhus universitet 1.februar – 1.juni 2010

”åben hylde”

Videndeling i netværksgrupper 2010

side 1 af 92

Forord

Dette speciale er afslutningen på min kandidatuddannelse cand.it (ITKO) på Handelshøjskolen i Århus,

Aarhus Universitet. Min bacheloropgave i Spansk og Europæiske studier havde titlen ”EU på vej mod en ny

socialpolitisk familiekurs – flere kvinder på arbejdsmarkedet” Denne gang er titlen ”Videndeling i

netværksgrupper – hvilken viden er på spil i mødregrupper?”

Titlerne er med til at illustrere, at jeg påskønner at lave undersøgelser og opgaver, der på den ene eller

anden måde omhandler kvinder. Det udspringer sig bl.a. af, at jeg på lykkeligste vis fik min datter Andrea i

sommeren 2007. Det at blive mor under et studie har bevirket, at jeg har fået mere fokus på kvindernes

situation i samfundet. Det er ikke altid lige let at være karrieremindet mor og studerende på én gang, og

derfor er det fantastisk, at kunne få lov at kombinere studiets teoretiske fundament med egne interesser,

som har en betydning for familielivet – hvilket giver god ”Study life balance”.

På den måde er det lykkedes mig, at skabe nogle gode rammer for specialet, så det både har min store

personlige interesse, men samtidig er understøttet af det teoretiske og faglige omdrejningspunkt som

udannelsen bygger på. Hermed får jeg afsluttet min uddannelse med et speciale, der har en atypisk, men

spændende kombination.

Jeg vil gerne sige tak til dem der har bidraget med inspiration, kritik, sparring og korrektur igennem min

specialeproces. Ikke mindst tak for støtten og motivationen, da jeg midt i specialeperioden desværre måtte

opleve at abortere. En kæmpe stor tak til min vejleder Knud Erik Jørgensen, for hans motivationsgivende

vejledning, som har været en god inspirationskilde undervejs.

En stor tak skal der også lyde til mødregruppen fra Horsens med pigerne Lisbeth, Michelle, Louise, Stine og

Lisa, samt mødregruppen fra Århus med pigerne Joan, Linda, Mette, Mathilde og Karina. Tak for jeres tid

både til interviews, observation og fokusgruppeinterview. Ligeledes tak til Jordemoder Lene Yding for det

gode interview der har bidraget til en god forståelse af vigtigheden af oplysning og videndeling indenfor

feltet amning. Tak til Jordemoder Vibeke Visti og Sundhedsplejerske Marianne Rasmussen for at jeg måtte

deltage i kurset omkring amning. Uden alle de nævnte implicerede havde processen ikke kunne lade sig

gøre, da de har været det empiriske grundlag for specialet.


side 2 af 92

Abstract

This thesis is a result of 4 months of intensive work with the subject knowledge sharing in network groups,

as the completion of my Master’s degree in IT, communication and organization at Aarhus School of

Business, Aarhus University.

Focus will be to uncover the concept of knowledge, especially knowledge sharing in groups and networks,

as a basis to discuss how knowledge sharing can be supported by the possibilities offered by using

Information technology. The thesis will be primarily theoretically founded, but to bring the theory into

perspective, two groups of women (mothers' group) are analyzed as the empirical and practical focus of

this thesis. The analysis is based on eleven interviews and some observations which underline that

knowledge and knowledge sharing have an important and positive effect on the groups. It will also visualize

how knowledge sharing in the groups may reduce the risk of postnatal depression.

As a foundation for the thesis I have looked into the different theories on knowledge, primarily Nonaka’s

SECI model, which comprise both tacit and explicit knowledge and Blacker’s five types of knowledge. After

having established an understanding of the complex and dualistic concept of knowledge, my research

moves onto the field of Knowledge sharing. The main theories I employ in this part are the “Ba” concept of

Nonaka and Christensen’s theories. The latter theory (Christensen) deals with sense of community and the

motivation of knowledge sharing.

These theories all indicate that knowledge and knowledge sharing is not about ICT-systems, but about

people and communication. ICT-systems are just seen as one of the tools to manage knowledge, which

would be presented by Marwick’s theory which is presented in the text “Knowledge management

technology”.

Knowledge is tied to the individual and its relation to other people and therefore it is not only necessary to

focus on knowledge within an organizational perspective. It is my contention that knowledge sharing also

happens in a more private context in different kinds of networks outside an organization.

A point in this thesis is that the knowledge concept must be perceived as action- and context specific and closely

related to the individual, for knowledge sharing to have the best conditions. Knowledge sharing must be viewed upon

as being a dynamic process created by the interaction between people. A process where knowledge is shared and new

knowledge is created.

In this thesis I will also discuss the role of the technology related to knowledge sharing. The discussion will

deal with knowledge sharing in groups and also how the individual uses the powers of technology. It is

considered that technology only is a tool and not the solution itself within knowledge sharing. The thesis


side 3 af 92

also describes the role of the mother’s group, in proportion to how knowledge sharing in the groups may

reduce the risk of postnatal depression.

Indholdsfortegnelse

Del I - Indledende sektion .............................................................................................. 5

1 Indledning .............................................................................................................................................. 5

1.1 Problemformulering ...................................................................................................................... 7

1.2 Afgrænsning ................................................................................................................................... 8

1.3 Struktur .......................................................................................................................................... 9

2 Videnskabsteori ................................................................................................................................... 11

2.1 Valg af epistemologier ................................................................................................................. 12

3 Metode ................................................................................................................................................ 15

3.1 Dataindsamling ............................................................................................................................ 15

3.2 Interviewerens rolle .................................................................................................................... 22

3.3 Empiriske undersøgelser ............................................................................................................. 23

3.4 Bilagsoversigt ............................................................................................................................... 24

3.5 Vurdering ..................................................................................................................................... 25

4 Opsamling del I .................................................................................................................................... 29

Del II - Centrale sektion: Teori .................................................................................. 30

5 Teori ..................................................................................................................................................... 30

5.1 Data, information og viden .......................................................................................................... 30

5.2 Nonakas videnssyn ...................................................................................................................... 35

5.3 Blacklers fem videnstyper ........................................................................................................... 42

5.4 Videndeling som bytteforhold ..................................................................................................... 45

5.5 IT som facilitator for videndeling ................................................................................................. 51

6 Opsamling teori ................................................................................................................................... 56

6.1 Kommentarer til teori .................................................................................................................. 56

Del II - Centrale sektion: Analyse.............................................................................. 58

7 Analyse ................................................................................................................................................ 58

7.1 Mødregrupperne ......................................................................................................................... 58

7.2 Eksperter ...................................................................................................................................... 59

7.3 Data/informationsudveksling vs. videndeling ............................................................................. 59


side 4 af 92

7.4 Nonaka - Tavs, eksplicit eller tyst viden? ..................................................................................... 60

7.5 Bytteforhold – et praksisfællesskab ............................................................................................ 64

7.6 Blacklers videnstyper ................................................................................................................... 69

7.7 Teknologi understøtter videndeling i mødregruppen ................................................................. 75

7.8 Mødregrupper forebygger fødselsdepression ............................................................................ 80

8 Opsamling analysen ............................................................................................................................. 81

Del III - Opsamlende del .............................................................................................. 83

9 Opsamlende vurdering ........................................................................................................................ 83

10 Konklusion ....................................................................................................................................... 84

11 Perspektivering ................................................................................................................................ 86

12 Litteratur .......................................................................................................................................... 88

12.1 Trykt litteratur ............................................................................................................................. 88

12.2 Internet referencer ...................................................................................................................... 89

13 Lydfiler på cd-rom ............................................................................................................................ 90

14 Bilag på cd-rom ................................................................................................................................ 91

Læsevejledning

For at følge ASBs strategi om bæredygtighed bedst muligt, er det valgt at vedlægge to stk. cd-rom til

specialet. På cd-rom 1 ligger samtlige lydfiler placeret. Hvis man ønsker at læse specialet elektronisk ligger

samtlige bilag + specialet i pdf fomat placeret på cd-rom 2. Bilagsoversigt findes i afsnit 3.4

For at kunne afspille lydfilerne kræver det at man har iTunes installeret på sin computer. Det kan gøres

gratis og nemt på http://www.apple.com/dk/itunes/

Hvad ang. kildehenvisning så anvendes efternavn + årstal stående i parentes i selve teksten, når det drejer

sig om trykt litteratur. Når der refereres til kilder fra forskellige websider er linket + dato sat ind som

fodnote.

http://www.apple.com/dk/itunes/


side 5 af 92

Del I - Indledende sektion

1 Indledning

”Internettet og dets muligheder for deling af information og kommunikation har revolutioneret vores tid på

samme måde som den industrielle revolution. Der er unægteligt skræmmende elementer i internettets

potentiale, men der er på den anden side ikke grund til andet end at omfavne og udnytte det teknologiske

kvantesprings muligheder. Blot bør man som altid, når der gøres nye landvindinger og store fremskidt,

forvalte mulighederne med omhu og omtanke. Og ja, med sund fornuft”(Lederen Jyllandsposten, 11. april

2010). Sådan var de afsluttende ord på en leder i Jyllandsposten, som fangede min opmærksomhed med

overskriften ”Facebook”. For det man troede bare var et socialt medie, til brug i private anliggender,

anvendes nu mere og mere i politiske samt organisatoriske gøremål og ikke mindst til statistiske

undersøgelser som grundlag for landsdækkende nyheder. Som det står skrevet, kan det være lidt

skræmmende for nogen, men på den anden siden gælder det måske bare om at følge med tiden og gribe

mulighederne.

Vidensbegreberne er mange – videnskab, videnarbejdere, videnledelse, videnskabelse, videnstyper,

videnstung, videndeling, og jeg kunne blive ved. De fleste organisationer med respekt for sig selv, har

vidensaspektet med i alle kroge og hjørner, i troen på at det er viden der genererer vækst og bedre tider i

organisationen. Kort sagt, alle begreber med viden, især sidstnævnte – videndeling er meget omdiskuteret,

men forsat primært er begrænset til at omhandle organisationer. Derfor anses det for interessant at se på

videndeling i private sammenhænge.

Videndeling er det jeg hovedsageligt vil koncentrere mig om i specialet. Videndeling er efter min opfattelse

ikke kun et begreb eller en aktivitet som hører organisationerne til. Ordbogen.com definerer videndeling til

at være; ” viden, der er oparbejdet i en organisation og deles mellem forskellige medarbejdere eller med

andre organisationer”1. Jeg vil dog her antage at viden også kan oparbejdes uden for organisatorisk

kontekst, ligesom viden kan deles mellem mennesker på flere niveauer. Derfor fastsættes det fra start, at

videndeling skal ses som et bredere begreb, som både er knyttet til organisationer, men også til

privatsfæren - dagligdagen uden for organisationerne. Hvordan viden og videndeling fungerer i

1 http://www.ordbogen.com.www.baser.dk/opslag.php?dict=ddno&word=videndeling#ddno

http://www.ordbogen.com.www.baser.dk/opslag.php?dict=ddno&word=videndeling#ddno


side 6 af 92

mødregrupper2 betragtes som specialets genstandsfelt. Det betyder, at jeg har taget et sats og hoppet

uden for den almene tænkning hvad angår videndeling.

De eksisterende teorier for videndeling er primært tilegnet organisationer. Det er en af årsagernes til at jeg

netop synes det er et spændende område, idet jeg ser nogle mangler på det teoretiske område, hvad angår

videndeling i privatsfæren. Derfor finder jeg det interessant, at se på hvorvidt det er muligt at anvende

organisationsteorier på privatsfæren.

At valget faldt på mødregrupper som netværkscase skyldes, at jeg har en personlig interesse indenfor

feltet, men samtidig, at der ikke er lavet nogen lignende undersøgelse tidligere. Det viser sig at videndeling i

mødregrupper har en positiv effekt, idet det kan hindre fødselsdepressioner. Videndeling i denne type

gruppe er dermed ikke kun for hyggens skyld, men det kan betyde en nedgang i antallet af

fødselsdepressioner – og dermed en samfundsmæssig gevinst, for nu at sætte det lidt på spidsen.

Endvidere kan de online sociale medier i højere grad anvendes til formålet, så videndeling i mødregruppen

ikke kun sker ved det fysiske møde.

Hvad angår mødregrupper og fødselsdepressioner, er det primært studerende på de

sundhedsvidenskabelige uddannelser, som bevæger sig inden for dette felt, men ofte med helt andre

sundhedsfaglige teoretiske tilgange.

Jeg vurderer at undersøgelsen kan være interessant for undervisere og andre med tilknytning til de

sundhedsvidenskabelige uddannelser. Især fordi jeg opfordrer dem til at have mere fokus på sociale medier

i deres undervisning. Ligeledes kan undersøgelsen og mangel på teori på området, være en øjenåbner for

forskere indenfor samfundsvidenskaben. Det mener jeg, ud fra den påstand, at videndeling i

netværksgruppen, både i organisationen, men ikke mindst i privatsfæren bliver et område som får større og

større betydning, da de to områder bliver flettet mere og mere sammen. Formålet for andre forskere kunne

være at udbygge teorien, idet den anses som mangelfuld. Eksempelvis gennem øget fokus på sociale

medier som midlet til mere videndeling i privatsfæren.

2 Mødregruppe: En gruppe af 5-7 kvinder, som på baggrund af deres terminsdato(beregnet dato for fødsel) samt geografiske bopæl sættes sammen til en mødregruppe(Bilag 2). Mødregruppen mødes normalvis en gang om ugen på skift hos deltagerne i gruppen. Mere generelt kan en mødregruppe kategoriseres som en netværksgruppe. Endvidere gøres der opmærksom på, at der i specialet anvendes varierende betegnelser for de ti kvinder, som er del af de to mødregrupper. Alt efter sammenhæng benævnes de; deltagere, medlemmer, mødre, kvinder eller informanter. I selve analysen hvor der citeres fra diverse interviews, henvises til navn og bilag.


side 7 af 92

1.1 Problemformulering

Med udgangspunkt i ovenstående antagelse om, at videndeling foregår alle steder, ønskes med dette

speciale:

At foretage en undersøgelse af hvordan videndeling foregår i mødregrupper. Hvilke typer viden er det

der deles, og er der forskel på videnstyperne alt efter i hvilken kontekst videndelingen udspiller sig?

Til at besvare overstående tages udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål:

Hvornår er der tale om henholdsvis data, information og viden?

Hvilke videnstyper eksisterer?

Hvordan ser forskellige teoretikere på videndeling?

Hvilke bytteforhold og barrierer er at finde indenfor videndeling?

Er der teknologier(it) som gavner og understøtter videndeling?

De fem undersøgelsesspørgsmål er meget generelle og kan betragtes som brugbare i analyser af alle typer

af netværksgrupper. Disse vil hovedsageligt blive besvaret i teoriafsnittet.

I henhold til, at det i indeværende speciale er to mødregrupper der optræder som

netværkscases(genstandsfelt), kan der yderligere laves andre interessante spørgsmål og betragtninger,

hvormed der mere specifikt tages stilling til hvordan videndelingen reelt er i mødregrupperne. Idet det er

dokumenteret at ca. hver tiende kvinde som har født får en fødselsdepression3, hvoraf de fleste ofte opstår

pga. dårlige oplevelser med amning(Breinholt Larsen et al 2009 s. 15 ), ønskes det ligeledes at se på;

Hvordan foregår videndeling i mødregrupper?

Understøtter it videndeling i mødregrupper?

Om videndelingen til og blandt kvinderne i mødregrupper kan medvirke til at mindske risikoen for

fødselsdepression?

Disse sidste mere emnespecifikke undersøgelsesspørgsmål, vil primært blive belyst i specialets analyse.

3 Fødselsdepression: Fødselsdepression er en depression, der forekommer hos kvinder i ugerne eller månederne efter en fødsel. Fødselsdepression adskiller sig fra de kortvarige humørsvingninger (de såkaldte ”tudeture”), som et flertal af kvinder oplever i dagene efter fødslen, og de alvorligere, men meget sjældnere fødselspsykoser, hvor der ud over depression forekommer vrangforestillinger, hallucinationer, forfølgelsesforestillinger mv. (Breinholt Larsen et al 2009 s. 5 ).


side 8 af 92

1.2 Afgrænsning

Specialet er afgrænset på henholdsvis det teoretiske og det empiriske plan. Teoretisk betyder det at

specialet tager afsæt i en omfattende teoretisk gennemgang af forskellige teorier for viden og videndeling.

Alternativt havde netværksteori være interessant at inddrage i henhold til genstandsfeltet. Men for at

bevare en forholdsvis struktureret og veldefineret afgrænset ramme, blev valget at gå i dybden med

videndeling, frem for at det blev en overfladisk gennemgang af både videndelings- og netværksteori.

Teorien understøttes af en empiriindsamling, hvorudfra der analyseres i relation til de valgte teorier, for på

den måde at sætte virkeligheden i teoretisk perspektiv. Empirien er indsamlet ved at inddrage to

mødregrupper med fem deltagere i hver. Det er valgt at nøjes med to grupper, da det antages, at de

synspunkter og udtalelser der er kommet til udtryk, er generelt gældende for hovedparten af mødre på

barsel. Derfor vurderes grænsenytten ved at inddrage flere mødregrupper til at være minimal. En anden

mulighed for at understøtte de kvalitative undersøgelser, ville være at inddrage en bredere kvantitativ

undersøgelse fx via et spørgeskema – formålet med det kunne være at opnå flere kvinders syn på

deltagelse og videndeling i en mødregruppe. Igennem en kvantitativ undersøgelse er det dog ikke muligt at

komme tæt på kvinderne, samt observere deres handlinger og gruppedynamik, hvilket har en væsentlig

betydning i henhold til at analysere bl.a. motivationen for videndelingen. Derfor valgtes det at fokusere på

de kvalitative undersøgelser og besvare problemstillingen på dette grundlag.


side 9 af 92

1.3 Struktur

Til at illustrere specialets røde tråd, er der opbygget en struktur som vises i figur 1. Del I - indledende

sektion med problemformulering, videnskabsteori og metode afspejles i del III - den opsamlende sektion

med en samlet vurdering, konklusion og perspektivering. Den centrale sektion med et stort teoriafsnit og

en efterfølgende analyse har en understøttende og primære funktion i at binde specialet sammen.

Figur 1: Oversigt specialet struktur

Del I

I denne første del vil selve grundlaget for specialet blive lagt. Indledningsvis med en præsentation af

genstandsfeltet, samt problemformuleringen som gør rede for hvilken problemstilling, der ønskes

behandlet. Yderligere redegøres for specialets afgrænsning samt specialets struktur, så man som læser har

et godt overblik. Hernæst bliver læseren introduceret for den videnskabsteoretiske tilgang, og hvorledes

Spejlende akse Del I - Indledende sektion

Indledning

Problemformulering

Videnskabsteori Metode Vurdering Opsamling del I

Del II Central sektion: Teori Analyse

Del IV Praktiske sektion: Litteraturliste, lydfiler og bilag på cd-rom

Teori: 5.2 Nonakas videnssyn

Analyse: 7.4 +7.6 Videnstyper:Nonaka og Blackler

Analyse: 7.5 Bytteforhold – et praksisfællesskab

Teori: 5.4 Videndeling som bytteforhold

Analyse: 7.7 It understøtter videndeling i mødregruppen

Teori: 5.1 Data, information, viden

Del III - Opsamlende sektion

Opsamlende vurdering

Konklusion

Perspektivering

Teori: 5.5 Marwick: It i videndeling

Analyse: 7.8 Mødregrupper forebygger fødselsdepression

Teori: 5.3 Blacklers fem videnstyper

Analyse: 7.3 Informationsudveksling vs. videndeling


side 10 af 92

specialet vil blive grebet an rent metodisk med en tilhørende vurdering af de anvendte metoder og en

vurdering af specialets syv faser.4

Del II

Som vises i figuren ovenfor, er den centrale sektion den mest omfattende som består af et teoriafsnit

efterfulgt af en analyse. Teorien er med til at give et helhedsbillede af viden og videndeling. Fra skelnen

mellem data, information og viden, til Nonaka og Blacklers forskellige forslag til videnstyper, som ledes

videre over i en redegørelse for bytteforhold og barrierer ved videndeling. Teorien er optakten til en

analyse af videndeling i mødregruppen, hvor den indsamlede empiri bliver anvendt i henhold til det

teoretiske fundament, som jeg har valgt i denne omgang.

Del III

I den opsamlende sektion vender jeg blikket mod den indledende sektion for at reflektere over

specialeprocessen og det undersøgte genstandsfelt, da denne sektion skal ses som en spejling af den

indledende sektion. Da der allerede i den indledende sektion blev givet en vurdering af metoden, vil det

ikke blive behandlet yderligere, men i stedet foretages en helhedsvurdering af det samlede resultat.

For at bevare den røde tråd, konkluderes der i forhold til den problemstilling, der blev fastlagt i den

indledende sektion. Hernæst følger en perspektivering på hvilke elementer der ligeledes kan være

spændende at undersøge som en naturlig følge af dette speciale. Allerede nu skal det fastslås at

konklusionen ikke skal ses som et facit på hvordan videndeling skal være i en mødregruppe. I stedet vil

konklusionen bestå af opsamlende refleksioner over hvordan videndelingen foregår i mødregrupper og

hvad videndelingen i mødregrupper samt den viden som kvinderne opnår andre steder fra kan bruges til.

4 De syv faser er tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering(Kvale 2006 s. 232)


side 11 af 92

2 Videnskabsteori

Videnskabsteori er undersøgelsens ontologi, som giver de grundlæggende antagelser om undersøgelsens

genstandsfelt, som jeg, der er undersøgelsens udøver har på forhånd. En videnskabsteoretisk

undersøgelses epistemologi er spørgsmålene om, hvorledes man kan opnå viden om fagets

genstandsfelt(Andersen 2003 s. 17 +18)

Begrebet viden er et flertalsord dvs. at undersøgelsens genstandsfelt er, hvorledes forskellige typer af viden

udvikles, deles og ”arkiveres” og hvorledes der kan tages ledelse af disse processer. Derfor bør

undersøgelsen betjene sig af flere ontologier og epistemologier(Venzin et al 1998 + Blackler 1995). Det

kræver at det til stadighed gøres klart hvilke ontologi(er) og epistemologi(er), der er på spil i en konkret

undersøgelse – dvs. hvilke vidensbriller forfatteren har på, når der diskuteres hvorvidt det er den ene eller

anden form for viden.

Venzin et al(1998) redegører for tre forskellige epistemologier, altså grundopfattelser af viden; Den

kognitive , den konnektivistiske og den autopoetiske epistemologi. De fremhæver væsentligheden i at

anerkende, at der eksisterer forskellige typer viden, der knyttes til forskellige epistemologier.”Three

different epistemologies are outlined that enable us to better understand the various contributions to

knowlegde. Based on these epistemological distinctions, we then proceed to explore various categories and

applications of knowledge“ (Venzin et al 1998 s. 26).

I det følgende gives en kort præsentation af de tre forskellige epistimologier (som beskriver hvordan viden

opfattes og formes), hvorefter der argumenteres for hvilke der gøres gældende for det vidensperspektiv

der hersker indenfor specialets genstandsfelt. Igennem specialet knyttes forskellige teoretikeres

vidensopfattelse, løbende sammen med de epistemologier der gør sig gældende jf. disse opfattelser.

Kognitivistisk: I denne epistemologi bliver viden opfattet som noget, der objektivt kan observeres og

kodificeres. Der skelnes ikke imellem data, information og viden. Viden opfattes som universel og er ikke

bundet til konteksten, viden er derfor konstant. Fokus er her specielt identificering og indsamlingen af ny

viden indenfor et pågældende fænomen. Viden anses ofte som en fastlagt og repræsentérbar størrelse

(data) lagret i computere, arkiver og manualer. Kognitivismen kan forklares ud fra devisen ”know that”

(Venzin et al. 1998 s. 39).


side 12 af 92

Konnektivistisk: I den konnektivistiske epistemologi forsøger man ifølge Venzin et al, at konstruere en

gengivelse af verden gennem relationer. Fokus for viden ligger derfor på de relationer, der eksisterer

imellem organisationens eller netværkets medlemmer og ikke mindst baseret på den kommunikation og de

kompetencer som er forbundet til dem. Ydermere opfattes viden, som værende eksisterende i

menneskelige relationer og afhænger af interesser i netværket. Derfor afgør gruppens interesser hvilken

viden, der opsamles og lagres. Viden understreges af den sociale kontekst. Det skal forstås således at hos

den konnektivistiske videnforståelse, er viden delvis bundet til konteksten, altså netværkets stand, kultur,

miljø, situation, opfattelser mv. (modsat kognitivistiske epistemologi) Her skelnes mellem information og

viden. Information kan udveksles, når to individer har en relation med indbyrdes forståelse af syntaks.

Viden kommer til udtryk, når der arbejdes sammen med andre og er dermed illustrativ, ofte igennem

handlinger(Venzin et al 1998 s. 39-42).

Autopoetisk: I den sidste af de tre epistemologier er konteksten altafgørende(Venzin et al. 1998). Viden er

afhængig af individets historie – det er et produkt af den enkeltes oplevelser og refleksioner. Viden er som

udgangspunkt ikke noget man har, men noget man tilegner sig. Det sker ved, at individets viden konstant

udvikles og genfortolkes ved at individet, på baggrund af den viden man i forvejen besidder, bearbejder de

data, der kommer fra omverdenen. Venzin et al. påpeger i den forbindelse, at grupper og individer på

samme tid er åbne for nye data, men lukkede overfor ny information og dermed videndeling, da dette ofte

bliver ”selv-konstrueret” og bevaret indenfor lukkede fora(Venzin et al 1998 s. 41-43). På baggrund af den

påstand, at der ikke er interesse for videndeling, vil der i denne sammenhæng ikke blive gjort mere ud af

denne epistemologi, da den ikke passer ind i henhold til den videnstilgang der ønskes. Den autopoetiske

epistemologi er da kort skitseret for at vise at jeg er bevidst om dens eksistens, men ligeledes for at vise et

modstykke til de to andre nævnte.

2.1 Valg af epistemologier

Venzin et al giver udtryk for vigtigheden i at erkende hvilke(n) epistemologier som lægger til grund for

undersøgelsen; “We claim that before researching into the concepts of knowledge itself, the process of

knowledge development has to be explored by revealing its epistemological roots. We argue that concepts

take different forms depending on the epistemology they are based on“(Venzin et al 1998 s. 28).

Der tages udgangspunkt i, at der ikke kun findes én form for viden og at viden ikke kun skal opfattes som

ental, men at der eksisterer flere forskellige slags viden, hvorfor de betragtes som flertal. Derfor ønskes det

også at betragte viden ud fra mere end blot én af de ovenstående epistemologier. Set i lyset af hvad der


side 13 af 92

undersøges samt begrundet i de metoder der anvendes, er det enten den kognitivistiske eller den

konnektivistiske tilgang som bringes i spil.

Jeg vil derfor uddybe de to epistemologier ved at inddrage Peter Holdt Christensens (2002) forståelse af de

to nævnte epistemologier. Han benævner henholdsvis den kognitivistiske og den konnektivistiske

epistemologi, som værende enten den erkendelsesbaserede eller erfaringsbaserede måde at opfatte viden

på.

Den erkendelsesbaserede epistemologi definerer viden som; velbegrundet, sand overbevisning. Dette

forudsætter, at sandheden eksisterer, og at viden er erkendelsen af denne sandhed. Viden eksisterer

dermed udenfor individet, og er objektiv data eller information, som behandles af individet. Men hvornår

kan man så definere at den viden, som individer besidder, er sand eller falsk? Christensen argumenterer at

begrundet overbevisning automatisk medfører sandheden, og at begrundet overbevisning således

automatisk opfylder kriterierne for at noget er viden(Christensen 2002 s.35). Det påpeges endvidere, at

begrundelsen eller overbevisningen, som ligger til grund for et vidensfelt ikke må være funderet på

tilfældigheder og subjektivitet, men skal være baseret på argumentation og bevisliggjort ud fra

forskningsundersøgelser, så man på den måde opnår den sande erkendelse. Ud fra Christensen(2002) bliver

den kognitivistiske epistemologi derfor beskrevet som en meget stram definition af viden, hvor en

endegyldig sandhed kræves(Christensen 2002 s. 37).

Den erfaringsbaserede epistemologi, som her sammenkobles med den konnektivistiske, kaldes af

Christensen(2002) også socialkonstruktivisme eller mere præcist pragmatisme.5 Ved den erfaringsbaserede

epistemologi er viden, ikke blot viden om noget, men viden defineres og manifesteres gennem handlinger

der bygger på erfaring, og udtrykkes i en interaktion mellem individet og omgivelserne.

Via den handlingsbaserede epistemologi er individet direkte deltager i processen med at skabe ny viden.

Det skyldes at viden opstår igennem de handlinger der udføres. Individet opnår ny erfaring og erkendelsen

hos individets opstår igennem handlingen, som betragtes som sandhed om viden. Den handlingsbaserede

videnstilgang er dermed ikke fasttømret forudbestemte filosofiske forestillinger om verden, mennesket og

sandheden. Man er i stedet optaget af det, der aktuelt giver mening, har konsekvens, virker i praksis og

dermed får betydning individuelt, socialt og samfundsmæssigt. Det er af stor betydning, at individet

forholder sig refleksivt til den handling der foretages, da det er gennem denne refleksion, at individet får

nye ideer, og måske opnår nye erfaringer og ny viden, som grundlaget for at løse problemer. Det at opnå

viden i en erfaringsbaseret forståelse beskrives blandt andet således;

5 Som det belyses kan der knyttes mange forskellige betegnelser til at beskrive det samme fænomen. Jeg vil dog hovedsageligt anvende de betegnelser som præsenteres hos Venzin el al. Grunden til at jeg perspektiverer til Christensens(2002) betegnelser, er at erkendelse og erfaring er to meget kendetegnende begreber for netop den kognitivistiske og konnektivistiske epistemologi.


side 14 af 92

”som en proces der starter med tvivl (eller problemer) og ender med løsningen af denne tvivl, og herved

bliver viden i den pragmatiske[konnektivistiske] epistemologi en interaktiv proces, modsat den

klassiske[kognitivistiske] epistemologi der forudsætter en erkendelse af en sandhed der allerede eksisterer

(viden er altså lukket om den allerede eksisterende sandhed)” (Christensen 2002 s. 44).

Viden er dog ikke udelukkende erfaringsbaseret eller erkendelsesbaseret. Det anses derfor nødvendigt at se

på vidensbegrebet ud fra et bredt pluralistisk perspektiv. Så vidensbegrebet både indeholder den viden der

vides noget om, samt det der gøres med viden. I praksis behøver det dog ikke være således, at der

nødvendigvis først skal være viden om noget førend der kan gøres noget på baggrund af det der vides

(Christensen 2002 s. 44).

For at opsummere hvad der karakteriserer henholdsvis den kognitivistiske og konnektivistiske epistemologi,

samt skabe et overblik over de to, skitseres igennem en række stikord deres karakteristika og dermed

forskellene mellem dem.

Kognitivistiske epistemologi Konnektivistiske epistemologi

Erkendelsesbaseret Erfaringsbaseret

Hvad har jeg fundet ud af? Hvordan fandt jeg ud af det?

”know that” ”Know how”

Teoretisk viden Praksis viden

Viden er objektiv Viden er hverken objektiv eller subjektiv

Viden er uafhængig af kontekst Viden er afhængig af kontekst

Viden via overbevisning (objektiv behandlet information)

Viden via handling(enten objektiv eller subjektiv igennem praksis udførelse)

Lagring af viden Skabelse af viden Tabel 1: Overblik: kognitivistiske epistemologi og konnektivistiske epistemologi (egen tilvirkning)

Der er altså tale om to forskellige forståelser af viden - kognitivismen bidrager med en meget statisk og

erkendende forståelse af viden, hvorimod konnektivismen bidrager med en mere dynamisk og

relationsbaseret forståelse af viden. Igen fastslås det, at viden ikke udelukkende er det ene eller det andet,

og derfor er begge vidensforståelser relevante. Epistemologierne komplementerer hinanden, så

vidensbegrebet udvides til at være det, der vides noget om og det der gøres med viden. Dermed opnås en

mere nuanceret forståelse af videnbegrebet(Christensen 2002 s. 44).

I metoden, teorien samt analysen, vil de to epistemologier blive trukket frem igen, hvorpå der redegøres

for hvornår og hvorfor det enten er den ene eller anden epistemologi der er i betragtning.


side 15 af 92

3 Metode

Der vil igennem præsentationen af metoden, blive argumenteret for de antagelser og overvejelser der

ligger til grund for valget af de anvendte metoder til undersøgelsen. Undersøgelsesdesignet er afgørende

for validiteten. Det betyder, at den metodiske ramme for undersøgelsen, herunder at opstille en dækkende

spørgeguide er af væsentlig betydning. For desto mere brugbar metoden er, desto mere valid er den

indsamlede empiri og det efterfølgende resultat i analysen.

Målet er at identificere den ramme som egner sig bedst til den valgte videnskabsteori. Derfor tillægges den

empiriske undersøgelse en hermeneutisk tilgang, som tillader at den viden som tilegnes i processen,

løbende er med til at tilpasse den metodiske ramme.

Der lægges stor vægt på gennemgangen af de anvendte metoder og de overvejelser, der ligger til grund for

metodens specifikke trin, procedurer og beslutninger. Argumentet herfor deles med Kvale og Brinkmann,

som postulerer ” Alt *metode+ er potentielt vigtigt for vores forståelse af den proces hvorigennem der

produceres viden – og kan potentielt inddrages i den endelige rapport” (Kvale og Brinkmann 2009 s. 297). I

præsentationen af de anvendte metoder argumenteres for valget af dataindsamlingsteknikker samt

kombinationen og rækkefølgen disse.

3.1 Dataindsamling

Med baggrund i Andersen (2003 s. 194 - 204) konstateres det, at der er fire hovedgrupper af

dataindsamlingsteknikker, som er karakteriseret efter om de er henholdsvis kvalitative/kvantitative og

primære/sekundære. Yderligere deles de primære data op i stimulidata/ikke-stimulidata, som både kan

være kvalitative og kvantitative. De fire teknikker nævnes med følgende betegnelser, hvoraf de tre

førstnævnte anvendes:

1)Stimulusteknikker, betegnes kun som primære data og kan både være kvalitative og kvantitative. I denne

sammenhæng fokuseres kun på de primære kvalitative data i form af interviews.

2) Teknikker i forbindelse med sekundære data er dokument- og litteraturstudier, som falder ind under

sekundære kvantitative data.

3)Observationsteknikkerne, som er kategoriseret som værende primære ikke stimulidata, som indsamles

ved observation.

4)Indirekte teknikker som også er primære ikke stimulidata. Disse teknikker betegnes bl.a. som værende

kontaktfri. Eftersom fysisk kontakt til informanterne netop er vigtig for undersøgelsen, kan de indirekte

teknikker ikke anvendes, hvilket betyder de ikke berøres yderligere(Andersen 2003 s. 204).


side 16 af 92

Der findes både fordele og ulemper ved de forskellige dataindsamlingsteknikker. Tidligere har mange

forskere enten være kvalitative eller kvantitative metodeorienterede, hvorimod det i dag er blevet mere

almindeligt at kombinere metoderne(Andersen 2003 s. 44). Derfor anvendes en kombination af de tre

førstnævnte teknikker for derigennem at gøre undersøgelsen så metodisk bredt funderet som mulig. De

udvalgte teknikker er valgt, ud fra den betragtning at de vil supplere hinanden godt, jævnfør

undersøgelsens genstandsfelt og problemformulering sammenholdt med det videnskabsteoretiske ståsted.

Som følge af disse valg og fravalg, vil de udvalgte dataindsamlingsteknikker nu blive introduceret mere

dybdegående.

3.1.1 Sekundære data: Dokument og litteraturstudier

Litteratursøgningen har både været drevet af en systematisk såvel som en eksplorativ tilgang. Det betyder

at det er en meget åben og nysgerrig tilgang, hvor den løbende litteratursøgning, gør at den fundne

litteratur er blevet evalueret og anvendt i takt med undersøgelsens fremgang. Metaforisk kan det siges at

man ” lægger skinnerne mens toget kører”. Kritikken af denne tilgang kan være at søgningen og dermed

resultaterne afhænger meget af adfærd og kan afgrænses igennem personens holdning til det søgte.

Litteraturstudierne har i høj grad bidraget til forståelsen af videndeling, som er væsentlig i henhold til at

udføre de efterfølgende interviews samt observationer.

Den anvendte litteratur indbefatter både bøger, artikler samt diverse internetsider indeholdende blogs og

andre debatsider. Det skyldes at der er et utal af internetsider som har fokus på netop det behandlede

genstandsfelt i problemstillingen. Der er derfor lavet en del forarbejdende research omkring amning,

mødregrupper mv. på internettet. Den information og viden som denne research har medført, vil ikke

fremgå eksplicit i specialet, men vurderes alligevel som vigtig baggrundsviden forud for de gennemførte

interviews.

3.1.2 Primære data - Kvalitativ metode

Indsamlingen af primære data er baseret på tre teknikker som tilhører den kvalitative metode.

Semistrukturerede enkeltpersonsinterviews, fokusgruppeinterviews og observation. Til gennemførsel af

samtlige interviews er det valgt at følge den semikonstruerede interviewform der per definition; ”har til

formål at indhente beskrivelser af de interviewedes livsverden med henblik på at fortolke de beskrevne

fænomener(Kvale 2006 s.19). I kontekst til dette speciale, skal informanternes livsverden anskues, som de

konstruktioner de har opbygget omkring det at deltage i en mødregruppe og at videndele med de

mennesker som er en del af denne gruppe. Den semistrukturerede form er valgt, da den vurderes til at


side 17 af 92

være optimal til at afdække kvindernes holdninger og tanker omkring det at deltage i en mødregruppe.

Interviewformen tillader at jeg som interviewer, holder en struktureret linje gennem interviewet, men gør

også plads til uddybende spørgsmål. Det stemmer godt overens med de interviews der er foretaget, da

informanten fik frihed til selv at uddybe holdninger, samtidigt med at jeg som interviewer havde mulighed

for at styre interviewforløbet og komme med uddybende spørgsmål.

Et andet argument, for netop at anvende den semistrukturerede interviewform skyldes at Esterberg

påpeger:”A number of feminist scholars have argued that these interviews are a particularly good way to

study women and other marginalized groups (De Vault 1999; Reinharz 1992). Because women historically

have been silenced, they have not always had the opportunity to tell their own stories. In-depth interviews

allow them to do so” (Esterberg 2002 s. 87). Det forventes at kvinderne som deltager i undersøgelsen er

meget interesserede i at deltage og at de med høj grad af troværdighed og indlevelse svarer på de

pågældende spørgsmål.

Af fordele ved at anvende interview som metode, kan blandt andet nævnes; at der er mulighed for at opnå

dybdegående kendskab til det der undersøges, samt man igennem interviewet får en fornemmelse af

informanten og derigennem kan mærke om det informanten svarer er oprigtigt. Ydermere er det en fordel

ved interviews at det er målrettet, idet der kan fokuseres på præcis de emner, som undersøgelsen

vedrører. Det gør sig specielt gældende for semistrukturerede interviews, som ikke er fastsat på forhånd,

og derfor kan der opstå overraskende ændringer og opstå nye tillægsspørgsmål, således at intervieweren

opdager fænomener, der ikke var forventet på forhånd (Esterberg 2002 s. 87).

Ulemperne til gengæld, er at der kan opstå fejl som følge af upræcise formulerede spørgsmål, fx i henhold

til at spørgsmålene ikke er formuleret som åbne spørgsmål og dermed får man kun meget korte og ikke

brugbare svar. Ligeledes at der ikke er tilstrækkeligt med spørgsmål, så det ønskede resultat ikke opnås. En

tilsvarende ulempe er, at der kan være bias i informanternes svar. Endelig kan der være en ulempe i form af

refleksivitet, som bevirker, at informanterne svarer i overensstemmelse med hvad de tror, intervieweren

gerne vil høre (Yin 2009 s. 102). Hvordan jeg forebygger eventuelle bias uddybes i afsnit 3.2 –

interviewerens rolle.

En mere dybdegående præsentation af samtlige anvendte kvalitative metoder, herunder beskrivelse af

informanterne, fremgangsmåden samt rækkefølgen på interviews beskrives i det følgende.

3.1.3 Informanter

De semistrukturerede enkeltpersonsinterviews og fokusgruppeinterviews beløber sig på interviews af

kvinder, der ammer eller kvinder der pga. deres profession har tilknytning til denne gruppe kvinder.

Yderligere bistås diverse interviews af to observationer, hvor der fokuseres på den interne interaktion


side 18 af 92

mellem kvinderne i mødregrupperne, samt en observation af et foredrag for kommende mødre omkring

amning.

Der vil være to typer af informanter. De primære informanter er de deltagere, som indgår i de to

mødregrupper. Grunden til at de er primære, skyldes at de netop er målgruppen for undersøgelsen og det

er blandt disse kvinder det ønskes at undersøge hvordan videndeling foregår.

Den ene gruppe er fra Horsens og består af fem medlemmer mellem 26 og 29 år. De har meget varierende

uddannelsesbaggrunde, af både kort og mellemlang karakter. To af medlemmerne i denne gruppe er

andengangsmødre. Den vil fremover blive betegnet som mødregruppe 1.

Den anden gruppe er fra Århus og består ligeledes af fem medlemmer mellem 26 og 36 år. Medlemmerne i

denne gruppe har alle en mellemlang eller længerevarende uddannelse. Denne betegnes som

mødregruppe 2.

Ens for samtlige kvinder i mødregrupperne er, at de har født deres barn inden for det seneste ½ år. Begge

grupper er blevet tilfældigt sammensat af en sundhedsplejerske, hovedsageligt på baggrund af deres

terminsdato og til vis grad ud fra deres bopæl. Ingen af medlemmerne kendte derfor hinanden i forvejen,

og tilmed skal det oplyses at det er frivilligt at deltage i mødregruppen.

Begge mødregrupper med de respektive kvinder er skitseret i figur 2 herunder.

Figur 2: De to mødregrupper (Egen tilvirkning)

Mødregruppe 1 - Horsens Mødregruppe 2 - Århus

Stine

Lisee

Louise

Lisee

Lise

Lisee

Lisbeth

Lisee Michelle

Lisee

Mette

Lisee

Linda

Lisee

Joan

Lisee

Karina

Lisee Mathilde


side 19 af 92

Når der citeres eller henvises til en udtalelse fra de foretagne interview, vil informantens fornavn blive

anvendt. Alle informanter har tilkendegivet at deres navne gerne må fremgå i undersøgelsen. Kontakten til

disse er skabt igennem netværk, men er dog andenrække kontakt. Dette medfører at jeg på forhånd ikke

havde direkte kendskab til medlemmerne, hvilket er et bevidst valg. Derfor er de også tilfældigt valgt og der

er ikke taget hensyn til forskellighed i baggrund, alder og uddannelse.

Den anden type informanter er valgt på baggrund af deres profession som jordemødre og

sundhedsplejersker og antages derfor at have en bred faglig viden indenfor feltet omkring amning og det at

blive mor. Det indbefatter to jordemødre og en sundhedsplejerske(med stor ekspertise indenfor amning)

som alle tre er tilknyttet Horsens Sygehus. Den empiri, som indsamles henholdsvis igennem interview med

Jordemoder Lene Yding og via deltagelse og observation ved foredraget med jordemoder Vibeke Visti og

sundhedsplejerske Marianne Rasmussen, vil ikke være den primære empiri for analysen. Det anses dog

som væsentligt at vide, hvilke informationer og form for viden eksperterne giver til de kommende mødre,

samt hvordan de hjælper mødrene når de har født. Specielt ekspertinterviewet med Lene Yding skal

bidrage til at få et større indblik i hvad der anses for at være begrundet og forskerbaseret viden indenfor

feltet. Den viden som jordemødre og sundhedsplejersker besidder anses for at tilhøre den kognitivistiske

epistemologi, da denne type viden ofte er begrundet og fastlagt ud fra undersøgelser og derfor opstår

erkendelsen af at denne viden er sandheden. For at kunne drage sammenligninger omkring den viden der

ligger hos eksperter, mod de typer af viden der opstår inden for den undersøgte målgruppe, er det

væsentligt at foretage ekspertinterviews, for at undersøge hvilken viden de besidder.

Observation af foredraget hvor kommende mødre informeres om amning, giver ligeledes et indblik i hvilken

viden eksperterne på området besidder, og hvilke informationer der reelt formidles til målgruppen.

Derudover giver foredraget en fornemmelse af, hvor stor interessen er fra de kommende forældres side til

at tilegne sig viden på området.

Det er ikke præcist disse eksperter, som alle de implicerede mødre i denne undersøgelse er eller har været i

kontakt med. Alligevel antages det, at den information undersøgelsens jordemødre og sundhedsplejerske

videregiver, stemmer overens med den information og viden som andre jordemødre besidder og er den

information, som alle kommende mødre får i forbindelse med at få et barn.

3.1.4 Interview

For at få interviewsituationen til at foregå så optimalt som muligt samt få mest mulig brugbar viden med

derfra, er det ifølge Kvale og Brinkmann (2009 s. 91 +149) en god ide at indlede med en briefing samt

afslutte med en debriefing. Det gøres for at informanten skal føle sig fortrolig med at give information til


side 20 af 92

intervieweren og efterfølgende tryk ved at den indsamlede data anvendes i videre forskning. Derfor er

samtlige af de foretagende interviews blevet indledt med at fortælle om formålet med specialet samt

hensigten med de pågældende interviews og hvordan de indsamlede oplysninger anvendes. Yderligere er

der lagt vægt på at lægge blødt ud, med at spørge ind til informantens personlige oplysninger og ligeledes

forklare muligheden for at være anonym i undersøgelsen, hvis det var et ønske. Efter interviewet har

informanterne fået lov til at høre interviewet igennem, samt haft muligheden for at korrigere og komme

med tilføjelser, hvis de anså et behov for det.

3.1.5 Enkeltpersonsinterview

Der foretages først enkeltpersonsinterview af samtlige informanter i mødregrupperne. Som udgangspunkt

er standardiseringsgraden den samme for alle informanter, som var udgangspunktet i den udarbejdede

spørgeguide (Andersen 2003 s. 197). Interviewprocessen er dog tillagt et hermeneutisk perspektiv, som

tillader at den viden som opsamles i løbet af de første interviews bruges i de følgende(Andersen 2003 s.

253). Det har medført at spørgeguiden er ændret en smule i henhold til indhold og form i løbet af

processen. Hermeneutikken spiller derfor en rolle i form af den subjektivistiske udvikling intervieweren

gennemgår, da der løbende opsamles mere viden, som dernæst påvirker den empiriske dataindsamling.

Den hermeneutiske tilgang stemmer fint overens med formålet om en eksplorativ undersøgelse, som

denne, hvor det hele tiden tilstræbes, at jeg som interviewer, konstant får ny viden og på den måde er i

stand til at afdække nye dimensioner af genstandsfeltet(Kvale og Brinkmann 2009 s. 132)

Derfor antages disse erkendelser og ændringer i selve undersøgelsesprocessen, som værende positive og

som en kvalitet undersøgelsens validitet6. Af denne årsag er der lavet to spørgeguider til

enkeltpersonsinterviews, der betegnes som version 1 og version 2. Efter første interviewrunde med

mødregruppe 1, blev spørgeguide - version 2 udarbejdet. De ændringer, der blev foretaget i version 2,

bygger derfor på de erfaringer omkring uddybende og opsamlende spørgsmål i de første interviews. Det

drejer sig om at der er taget få spørgsmål ud af spørgeguiden mens andre er blevet omformuleret en

smule, samt der er tilføjet nye spørgsmål som gerne skulle medføre bedre svarmuligheder fra

informanterne. Det er altså sket i erkendelse af, at spørgeguide version 1, ikke var tilstrækkelig og måske en

anelse for snæver med for få spørgsmål, i henhold til hvad hensigten var med mine interviews.

Argumentet for at enkeltpersonsinterviews er foretaget førend fokusgruppeinterview, er at få kendskab til

informanternes personlighed, uafhængig af den sociale relation, som de befinder sig i når de er samlet i

6 I afsnit 3.5 gives en vurdering af undersøgelsens validitet, reliabilitet og generaliserbarhed.


side 21 af 92

gruppen. Det individuelle interview skal også give mulighed for at den enkelte åbner sig mere op, og ikke

holder oplysninger tilbage, som kan være tilfældet når de efterfølgende bliver interviewet i fællesskab ved

et fokusgruppeinterview. Enkeltpersonsinterviewene skal også lægge op til at undersøge deres individuelle

syn på samhørighed og fællesskabsfølelse i forhold til gruppen. Ydermere er det i forhåbning om at

informanterne giver så ærlige svar som mulig. En anden grund er også, at jeg som interviewer på den måde

kan skabe bedre overblik og struktur over deltagerne. Det sætter mig i stand til bedre at kunne gennemføre

fokusgruppeinterview, som ofte kan have et noget kaotisk præg pga. de mange deltagere(Kvale og

Brinkmann 2009 s. 170). På den måde kan jeg fokusere på netop samspillet, dynamikken og videndelingen i

gruppen, frem for at holde styr på hvem der er hvem.

3.1.6 Fokusgruppeinterview

Der kan både være fordele og ulemper ved at anvende enkeltpersonsinterviews. En kritik ifølge Kvale og

Brinkmann beror på at der primært fokuseres på individet og ses bort fra hvordan den enkelte person er

indlejret i sociale samspil(Kvale og Brinkmann 2009 s. 320). Bl.a. for at komme den kritik til livs, men også

for at komme ind til kernen af specialets genstandsfelt, lægges der også vægt på at udføre

fokusgruppeinterviews, med netop de personer som i første omgang blev interviewet hver for sig.

Interview af fokusgruppen kan dernæst være med til at fremkalde den interpersonelle dynamik og vise det

sociale samspil der sker mellem medlemmerne i gruppen(Kvale og Brinkmann 2009 s. 321). Netop

dynamikken, samspillet og den videndeling der opstår på baggrund af interaktionen, er væsentligt at få

belyst, hvilket derfor er det primære fokus, ved fokusgruppeinterviewene. Udover interview af

fokusgruppen, vil der også blive foretaget observation, som også anvendes i henhold til at vurdere

gruppedynamikken. Observation som indsamlingsteknik uddybes i afsnit 3.1.7.

Ligesom ved enkeltmandsinterviewene gøres der brug af en spørgeguide, som skal bære strukturen for

gennemførelsen af fokusgruppeinterviewene. Spørgeguiden vil dog her bestå af meget færre spørgsmål og i

stedet ridse nogle emner op, som det ønskes at fokusgruppen skal debattere. Derfor vil

fokusgruppeinterviewet have karakter af en mere eksplorativ interviewform. Spørgeguiden er vigtig for at

interviewet ikke drejes væk fra det tiltænkte fokus, men samtidig skal der i fokusgruppeinterviews også

gives plads til en mere fri samtale og kollektiv ordveksling mellem samtlige implicerede, for derigennem at

opnå flere forskellige perspektiver samt spontane og emotionelle synspunkter end ved de individuelle

interviews(Kvale og Brinkmann 2009 s. 170).


side 22 af 92

Både hvad angår enkeltpersonsinterview og fokusgruppeinterview, foretages disse hjemme hos

informanterne, i deres vanlige omgivelser under de præmisser som informanten ønsker at stille til

rådighed. Formålet med dette valg, beror sig på to aspekter. For det første, det indlysende aspekt, fordi det

på den måde er lettere at få informanterne til at deltage i undersøgelsen. Dernæst for at gøre den

indsamlede viden så valid som mulig, på baggrund af Kvale og Brinkmanns argument med at ”Samtaler, der

er integreret i interviewpersonens naturlige aktiviteter i dagligverden, giver et mere dækkende billede af

deres baggrundssituation”(Kvale og Brinkmann 2009 s. 322). På den måde, er det muligt at skaffe sig et

bredere helhedsindtryk af informanterne og deres baggrund.

3.1.7 Observation

Fordelen ved at foretage en observation er, at det er lettere at få en fornemmelse af et fænomen ved selv

at observere det frem for at spørge andre om det (Esterberg 2002 s. 59). Ved at observere medlemmerne i

mødregrupperne, er det muligt at fornemme både den faglige videndeling, kommunikationsniveauet og

kommunikationsformen samt kulturen, adfærden og stemningen, der fungerer som ramme for

kommunikation og videndeling. Der vil især blive observeret med fokus på hvordan gruppedynamikken er

og hvordan medlemmerne med deres forskellige socio-demografiske baggrunde påvirker hinanden med

deres viden af forskellig art.

Ifølge Esterberg kan en ulempe ved observation være, at mennesker ændrer adfærd, når de bliver

observeret, især hvis det er meget bevidst og direkte observation, foretaget af en autoritet. De færreste af

os bryder os om, at udenforstående ser os gøre noget socialt uacceptabelt, så derfor opfører vi os bedre,

hvis der er andre, der iagttager os (Esterberg 2002 s. 71). Jeg vil dog ikke selv betragte mig som en autoritet

i forhold til informanterne, fordi jeg netop selv kan ligge inden for dette segment(pga. samme alder, samme

situation, samme udgangspunkt). Jeg anser mig selv som ligeværdig, hvilket skal ses som positivt i forhold

til hvordan interview og observationssituation opleves af informanterne, så der ikke opstår kunstig og

anderledes opførsel, som kunne påvirke resultaterne.

3.2 Interviewerens rolle

I forbindelse med metodologien vil jeg dog påpege, at mine antagelser, interviews og observation i nogen

grad naturligvis kan være påvirket af, at jeg selv passer ind i den målgruppe som undersøgelsen kredser

omkring. Qua jeg har en datter på to år, har jeg selv været aktivt medlem i en mødregruppe og derfor stået

i samme situation som de primære informanter til undersøgelsen. På visse områder kan jeg derfor have

påvirket eller være blevet påvirket ubevidst. Derudover kan jeg være forudindtaget, hvilket kan farve min


side 23 af 92

undersøgelse. Det forhold, at jeg er bevidst om denne risiko, er dog allerede et skridt på vejen til at

forbygge en uheldig påvirkning. For at undgå påvirkning har jeg derfor forsøgt at forholde mig så objektiv

som muligt, især da jeg indsamlede empiri, men også i analysen. Andersen (2003 s. 203) foreslår at man

træder ind i en rolle som observatør/interviewer, for at undgå at blive for subjektiv. ”Insider rollen” kan til

vis grad dog også en fordel, da jeg på den måde har stort kendskab til området, ligesom at jeg taler med

informanterne i deres sprog og på samme niveau.

3.3 Empiriske undersøgelser

For at skabe et overblik over samtlige empiriske undersøgelser, gives her en oversigt over hvad der er

gennemført. Spørgeguide, observationsguide og beskrivelse af fremgangsmåde for de enkelte interviews

samt referater er placeret på en cd-rom (cd 2), som er vedlagt bagerst i specialet.

Der er ikke transskriberet direkte men i stedet foretaget en meningskondensering af hvert interview. Derfor

nedfældes essensen af informanternes udtalelser i de ti interviews, samt essensen af de to

fokusgruppeinterviews. De vigtigste hovedaspekter skrives ned i hele citater – dette gøres for at det er

nemmere at sammenfatte informanternes udtalelser i analysen(Kvale 2006 s.190). Meningskondensering er

benyttet som fremgangsmåde, fordi der er forholdsvis mange interviews, hvor det væsentlige er at finde

frem til nogle hovedtemaer, som er gennemgående for de forskellige interviews. Det skaber et overblik i

henhold til at referere til de forskellige interviews i analysen.

Da der ikke er lavet direkte transskribering, er der ligeledes vedlagt en cd-rom(cd 1) med lydfiler af de

forskellige interviews, også ligeledes er vedlagt bagest i specialet. Bilag 1 - Referat af foredrag om amning,

er dog mere fyldestgørende, da lydoptagelsen af foredraget blev for svag pga. for megen baggrundsstøj

under foredraget, hvilket gør at lydfilen ikke kunne anvendes.


side 24 af 92

3.4 Bilagsoversigt

Samtlige lydfiler ligger på cd 1 i den anviste rækkefølge, men ssamtlige bilag som er referater af lydfilerne

ligger på cd 2, i samme nævnte rækkefølge.

Bilag 1: Referat af foredrag om amning(ingen lydfil)

Bilag 2: Referat af interview med jordemoder Lene Yding (nummer 1 - 22 min. 5 sek.)

Bilag 3: Mødregruppe 1 – Horsens

Spørgeguide semistrukturerede enkeltpersonsinterviews - Version 1

Referater af enkeltpersonsinterview med medlemmerne i mødregruppe 1- Horsens

Bilag 3.1: Referat af interview med Lise (nummer 2 - 10 min. 32 sek.)

Bilag 3.2: Referat af interview med Lisbeth (nummer 3 - 11 min. 13 sek.)

Bilag 3.3: Referat af interview med Michelle (nummer 4 -13 min. 54 sek.)

Bilag 3.4: Referat af interview med Stine (nummer 5 - 9 min. 55 sek.)

Bilag 3.5: Referat af interview med Louise (nummer 6 -8 min. 33 sek.)

Bilag 3.6: Referat af fokusgruppe mødregruppe 1- Horsens (nummer 7 - 15 min. 20 sek.)

Bilag 3.7: Observationsguide og referat af observation mødregruppe 1 - Horsens (ingen lydfil)

Bilag 4: Mødregruppe 2 - Århus

Spørgeguide semistrukturerede enkeltpersonsinterviews - Version 2

Referater af enkeltpersonsinterview med medlemmerne i mødregruppe 2 - Århus

Bilag 4.1: Referat af interview med Mette (nummer 8 - 9 min. 47 sek.)

Bilag 4.2: Referat af interview med Linda (nummer 9 - 18 min. 55 sek.)

Bilag 4.3: Referat af interview med Karina (nummer 10 - 10 min. 14 sek.)

Bilag 4.4: Referat af interview med Mathilde (nummer 11 - 16 min. 30 sek.)

Bilag 4.5: Referat af interview med Joan (nummer 12 - 17 min.52 sek.)

Bilag 4.6: Referat af fokusgruppe mødregruppe 2 (nummer 13 - 21 min. 43 sek.)

Bilag 4.7: Observationsguide og referat af observation mødregruppe 2 - Århus (ingen lydfil)


side 25 af 92

3.5 Vurdering

På sin vis burde en vurdering strukturmæssigt placeres sidst i specialet, ved at evaluere og reflektere over

den empiriske undersøgelse og hele specialet generelt. Idet indholdet i vurderingsafsnittet vil være præget

af evaluering af de foretagne interviews, vælges det at lægge redegørelsen for undersøgelsens validitet og

reliabilitet ind her. Det skal dog også nævnes at specialets validitet er blevet kontrolleret og kommenteret

gennem hele skriveprocessen. I del III – den opsamlende del, vil der dog stadig forelægge en mindre

vurdering af specialet generelt.

For specialets troværdighed og gyldighed er det vigtigt at empirien behandles i overensstemmelse med de

videnskabsteoretiske tilgange, som blev introduceret tidligere. Der kan argumenteres for, at styrken og

troværdigheden i undersøgelsen bl.a. bygger på de anvendte undersøgelsesteknikker. Brugen af forskellige

teknikker til at indsamle empiri, giver derfor anledning til at træde et skidt tilbage og kigge sig selv efter i

sømmene. Da der er anvendt tre teknikker under den kvalitative metode, gives en vurdering på den

opnåede viden i relation til begreberne validitet, reliabilitet og generaliserbarhed(med vægt på

førstnævnte), da det er relevant i henhold til interviewforskning (Kvale 2006 s.227). På baggrund af denne

gennemgang kan det dernæst vurderes hvorvidt undersøgelsen samt resultaterne er gyldige.

3.5.1 Validitet

Ifølge Kvale (2006) drejer validitet sig om styrken og gyldigheden i et udsagn. Med andre ord handler det

om, at den viden, der et opnået i virkeligheden kan betegnes som værende gyldig viden. Man kan stille sig

selv spørgsmålene; hvordan kan jeg sikre mig at det er viden, når der er foretaget observationer og

interviews? Hvor valid er resultatet af specialets undersøgelser?(Kvale 2006 s.233).

For at finde frem til svaret for validiteten lægger jeg mig op af Kvale og Brinkmanns argumentation med;

”at validering ikke bør begrænses til en bestemt fase i interviewundersøgelsen, men derimod præge alle

faser fra den første tematisering til den endelige rapportering”(Kvale og Brinkmann 2009 s. 267). De syv

faser er tematisering, design, interview, transskribering, analyse, validering og rapportering(Kvale 2006 s.

232). I det følgende forholder jeg mig til hvorvidt samtlige syv faser kan betragtes som valide, hvilket jeg vil

gøre ved at kontrollere de forskellige faser, ud fra en så objektiv betragtning som mulig(Kvale 2006 s.237).

1: Tematisering. Undersøgelsens teoretiske forudsætninger er ikke tiltænkt videndeling i privatsfæren,

hvilket betyder at den anvendte teori som udgangspunkt ikke er beregnet til denne type undersøgelse.

Det skyldes at de anvendte teorier om viden og videndeling hovedsageligt er udarbejdet i henhold til en

organisatorisk kontekst. Argumentet for, at anvende disse teorier alligevel er, at store organisationer, ofte


side 26 af 92

indeholder mange små grupperinger af netværk som videndeler, både internt, men også på kryds og tværs

udenfor organisationen. Derfor anses det for holdbart at trække disse teorier ind i en anden form for

organisatorisk setting, som her netværk i privatsfæren. Løbende igennem specialet er der argumenteret og

redegjort for brugbarheden af de valgte teorier.

2. Design: I henhold til undersøgelsens genstandsfelt og problemstilling vurderes det, at de anvendte

kvalitative metoder er yderst hensigtsmæssige. Dette udledes, eftersom at det både via interviews og ikke

mindst observation var muligt at komme helt tæt på kvinderne, deres handlinger og gruppedynamik. En

nærhed, som på ingen måde er mulig at opnå igennem en kvantitativ teknik.

3. Interview: Her gælder det om at skabe troværdighed hos informanterne og sikre kvaliteten af

interviewet, hvilket blandt andet er sket ved at interviewprocessen har været meget åben(Kvale 2006

s.152) Det er sikret ved at jeg som interviewer har fortalt om min egen baggrund samt beskrevet afsæt og

formål med undersøgelsen ved en briefing og debriefing inden jeg har foretaget interviews. Det er

væsentligt at disse ting står helt klart for informanterne, så de føler sig mere trygge og derved er åbne

igennem interviewet. Da der netop er taget hensyn til disse ting, formodes det, at kvindernes udtalelser er

sandfærdige og dermed betragtes disse som valide. En anden måde at sikre validitet på er at lade

interviewet foregå som en imødekommende dialog(Kvale 2006 s.152) hvor informanten har mulighed for at

svare og kommentere i sit eget tempo og evt. korrigere i samtalen uden at blive afbrudt. I bred udstrækning

foregik samtlige interviews som en dialog, hvor især det sidste spørgsmål til samtlige informanter, var

meget åbent og gav dem mulighed for at komme med yderligere eller andre kommentarer til de fastlagte

spørgsmål.

4. Transskribering: I henhold til transskribering, er der som nævnt i foregående afsnit ikke transskriberet

direkte, men foretaget en meningskondensering. Informanterne fik efterfølgende mulighed for at læse

referatet af deres interview igennem, og havde derefter igen mulighed for at komme med tilføjelser eller

lave ændringer. Det har jeg valgt at gøre for at sikre, at de indsamlede data er så korrekte som muligt og

derfor kan betragtes som troværdige og dermed valide.

5. Analyse: Undersøgelsens validitet påvirkes også i erkendelsen af, at de fem enkeltpersonsinterviews, der

er gennemført med mødregruppe 1, ikke blev så anvendelige som forventet. Det skyldes at de spørgsmål

som lå i første spørgeguide(bilag 3 - version 1) ikke var tilstrækkeligt åbne og gennemarbejdede. Derfor

blev informanternes svar ikke så omfangsrige og brugbare, hvilket betyder at den empiri ikke er blevet


side 27 af 92

anvendt i så stort omfang i analysen som håbet. Derfor er der i analysen anvendt flere citater fra

mødregruppe 2, hvilket vurderes til ikke at være optimalt. Det skyldes, at jeg som interviewer ikke havde

indsamlet tilstrækkelig med viden til at stille de rigtige spørgsmål til mødregruppe 1(spørgeuide version 1). I

erkendelsen af, at spørgeguiden ikke var tilstrækkelig, valgtes at udvide med en version 2, som blev

spørgeguide for enkeltpersonsinterview i mødregruppe 2. Dette viste sig at give et mere brugbart

materiale, hvilket var genstand for de kvalitative fortolkninger i analysen. Det er prioriteret at understøtte

analysen med mange citater. Disse citater i samspil med den anvendte teori og fortolkning derpå, vurderes

til at være et godt grundlag for at gøre analysen så valid som mulig, hvorfor fortolkningens logik anses som

at være fornuftig.

6. Verificering: Reliabiliteten og validiteten er blevet kontrolleret løbende igennem hele specialeprocessen,

hvilket betyder, at jeg har forsøgt at være opmærksom på evt. ”bias” i alle syv faser.

7. Rapportering: Lige fra begyndelsen af undersøgelsen har jeg haft den endelige rapport(specialet som

helhed) for øje. Det har været vigtigt for mig at have strukturen og det overordnede billede af rapporten på

plads. Samtidig har der været mulighed for ændringer, ikke mindst hvad angår undersøgelsens resultater,

alt efter hvilket udfald de gennemgåede syv faser ville få i undersøgelsen, da validiteten af hver af de syv

faser har en effekt på specialets resultat.

3.5.2 Reliabilitet

Ifølge en definition i Kvale og Brinkmann(2009), handler reliabilitet om konsistens og pålidelighed. Det kan

vises ud fra en intersubjektiv reliabilitet, ved at se på om det opnåede resultat kan gentages med samme

konklusion af andre forskere og på andre tidspunkter. Hvis dette er tilfældet kan man tale om at have en

høj grad af reliabilitet(Kvale 2006 s. 180). I dette speciale er det dog ikke muligt at måle reliabiliteten på

grundlag af sammenligninger med andre forskere indenfor samme område, da jeg ikke kender til andre

undersøgelser der udforsker det samme problemfelt.

Det er selvfølgelig ønskeligt at have en så god reliabilitet som mulig, for at vise at interviewprocessen og

resultaterne deraf, har en høj grad af troværdighed og ikke er præget af vilkårlig subjektivitet fra

interviewerens side. Det er bl.a. forsøgt undgået med fastlagte spørgeguides, som gør at jeg som

interviewer har tilstræbt en ensformig og objektiv måde at gribe de enkelte interviews an på. Ligesom jeg

efterfølgende har refereret de forskellige interviews, så tæt op ad informantens eget talte ord, som muligt.

Der kunne godt argumenteres for at en fuldstændig transskription af hvert interview er at foretrække i


side 28 af 92

henhold til reliabiliteten, men i stedet har jeg benyttet mig af den moderne teknik, i form af diktafon og

dermed vedlagt interviews som lydfil, hvor det er muligt at høre den eksakte interviewsamtale.

For megen vægt på reliabilitet, i selve interviewet, kan dog også modvirke at der improviseres og følges op

på interessante og anderledes svar i interviewsituationen(Kvale og Brinkmann 2009 s.272). Derfor har jeg

ikke helt fastlåst mig til spørgeguiden, men forsøgt at balancere, så der både var kontinuitet i alle

interviews, men alligevel også mulighed for variabilitet i opsamlende og uddybende spørgsmål.

3.5.3 Generaliserbarhed

Undersøgelsen fokuserer hovedsagligt kun på én minoritet af kvinder i samfundet - kvinder som er

barslende. Derved skal den betragtes som en stikprøve på en selvvalgt gruppe af kvinder.

Resultaterne kan derfor imidlertid ikke generaliseres til den kvindelige befolkning som helhed. Dog antages

undersøgelsen at være repræsentativ og generaliserbar for kvinder som er gravide eller barslende da det

formodes at de involverede kvinder i den kvalitative undersøgelse kan sidestilles med kvinder i samme

situation og derved have de samme holdninger og problemstillinger.


side 29 af 92

4 Opsamling del I

Kort opsummeret er videndeling i mødregrupper specialets overordnede genstandsfelt, hvor

problemstillingen bl.a. går på at undersøge hvordan videndeling foregår i mødregrupper, herunder hvilke

typer viden er det der deles. Endvidere om der er forskel på videnstyperne alt efter i hvilken kontekst

videndelingen udspiller sig?

Indtil nu er det videnskabsteoretiske og metodiske område blevet behandlet. Som sagt omhandler

videnskabsteori en undersøgelses ontologiske og epistemologiske ståsted, mens metoden understreger

hvilken form for undersøgelse, der gennemføres samt hvilke former for dataindsamlingsteknikker, der

anvendes. Det er blevet belyst, at der anvendes en dualistisk tilgang, så alt efter hvad der undersøges og alt

efter hvilken metodologi der anvendes, kigges der enten med de kognitivistiske eller med de

konnektivistiske briller på.

Der lægges vægt på, at det er en eksplorativ undersøgelse, som primært bygger på forskellige

indsamlingsteknikker fra den kvalitative metode. De primære data, som jeg valgte at fokusere på, kom

hovedsageligt fra den kvalitative metode som omfatter interviews, fokusgruppe og observation af kvinder.

Jævnfør specialets genstandsfelt og problemformulering, har der været flere fordele ved disse metoder.

Herunder det dybdegående kendskab, der opnås hos informanterne igennem interviews, men ikke mindst

observationen af samspillet og videndelingen mellem kvinderne. Med vurderingen af specialets validitet,

reliabilitet og generaliserbarhed, afsluttes den første indledende del, som udgør fundamentet for specialet.

Næste del - del II indeholder først specialets teoretiske behandling af problemstillingen, efterfulgt af

analysen, som sammenkobler empiri og teori.


side 30 af 92

Del II - Centrale sektion: Teori

5 Teori

Specialet er overvejende teoretisk funderet, hvilket betyder at det teoretiske afsnit udgør en stor og vigtig

del. Det teoretiske afsnit er fundamentet for den efterfølgende analyse af, hvordan videndeling foregår

mellem kvinderne i de to mødregrupper. Hvilke typer viden er det der deles, og er der forskel på

videnstyperne alt efter hvilken kontekst videndelingen udspiller sig i. Derfor er det vigtigt, at der foreligger

et ordentligt teoretisk grundlag for at besvarelsen af problemformuleringen kan bestå. I teoriafsnittet vil

vægten især ligge på at få besvaret de fem første undersøgelsesspørgsmål i problemformuleringen. Bl.a.

hvordan udvalgte teoretikere har forskellige opfattelser af data, information, viden og ikke mindst

videnstyper, samt hvordan der ses på videndeling som bytteforhold og hvilke barriere der kan være i

henhold til videndeling. Desuden redegøres for hvordan teknologien, herunder forskellige former for Web

2.0 kan være med til at understøtte videndeling. De forskellige teoretikere ser videndeling ud fra forskellige

perspektiver, hvilket er positivt, da det giver mulighed for at belyse flere opfattelser på videndeling.

5.1 Data, information og viden

Til at kick-starte teoriafsnittet, indledes med en kort skildring af forskellige opfattelser af begreberne data,

information og viden. De fleste er enige om, at de tre begreber hænger uløseligt sammen, men helt præcist

hvordan, afhænger meget af hvilken epistemologisk tilgang man tillægger videnskabelsesprocessen.”As a

useful starting point it is important to consider the distinctions that can be made between information and

knowledge”(Newell 2003 s. 3).

I Venzin et al(1998), argumenterer Herbert Simon ud fra sin kognitivistiske tankegang. Det betyder at der

sættes stor lighed mellem begreberne data, information og viden. I denne tankegang er data, information

og viden neutrale begreber uden tilknytning til konteksten, organisationen eller individet(Venzin et al 1998

s. 39). Simons betragtning kan siges at være lidt statisk og snæversynet, da der i den forstand kun kan være

én sandhed og én form for viden, hvilket betyder at information eller viden ikke holdes op imod

konteksten. Derfor er der ikke mange, som bakker op om Simons kognitivistiske tilgang, da hans opfattelse

af begreberne ofte er utilstrækkelig i henhold til mange af de problemstillinger som organisationer står

overfor. Ligeledes gælder det genstandsfeltet og problemstillingen i indeværende opgave. Her er den

kognitivistiske tilgang heller ikke tilstrækkelig, hvilket er en af grundene til, at både den kognitivistiske og

konnektivistiske epistemologi inddrages her. Nonaka derimod sætter ikke li


side 31 af 92

ghedstegn mellem begreberne, men fortolker det i stedet som et samspil mellem information og viden: “In

short, information is a flow of messages, while knowledge is created and organized by the very flow of

information, anchored on the commitment and beliefs of its holder. This understanding emphasizes an

essential aspect of knowledge that relates to human action”(Nonaka 1994 s. 15). Modsat Simon er

konteksten og individet væsentlig i forhold til fortolkningen af informationen og dermed hvilken viden, der

skabes på denne baggrund. Dertil fastslår Nonaka også at interaktionen mellem individer er essentiel og

han taler derfor om vigtigheden af communities of interaction. ”That is to say, “communities of interaction”

contribute to the amplification and development of new knowledge”(Nonaka 1994 s. 16). Det samspil som

opstår mellem mennesker i en gruppe har efter Nonakas optik derfor stor betydning for videnskabelsen.

Nonakas opfattelse af viden udspringer fra definitionen om at viden er ”begrundet sand overbevisning”,

som er med til at forklare anvendelsen af information og viden, samt hvorfor skildringen af information og

viden bliver vigtig(Nonaka 1994 s.15). Nonaka påpeger dog at denne definition tillægges en meget

kognitivistiske tilgang, hvor ’sandhedsaspektet’ tillægges stor vægt i anvendelsen af viden, hvorimod

Nonaka selv finder det vigtigere at se på ”overbevisningen hos individet”. Det skyldes, at viden ifølge ham

skal ses som en dynamisk menneskelig proces, ved at søge ”sandheden” igennem personlige

overbevisninger(Nonaka 1994, s. 16). Dermed er Nonaka mere konnektivistisk i sin tilgang til viden.

Ligesom Nonaka, lægger Davenport og Prusak sig også op ad den konnektivistiske tilgang, hvor der skelnes

mere skarpt mellem data, information og viden. Ud fra deres opfattelse er viden hverken data eller

information, men begreberne er relateret til hinanden. ”Knowledge is neither data nor information, though

it is related to both, and the differences between these terms are often a matter of degree”(Davenport og

Prusak 1998 s. 1). I det følgende ses på forskellighederne af de tre begreber, ud fra hvilke karakteristika

Davenport og Prusak tillægger dem.

Data er objektive fakta. I en virksomhed kan det fx være data omkring de ansatte; deres navn, hvor mange

ansatte der er, hvilken afdeling de hører til mv. Det kan også være forskellige data om virksomhedens

kunder. Man siger ofte at virksomhedens data er indlagt i en database. Data bærer ikke nogen betydning

eller mening i sig selv og derved kan data ikke være grundlag for fortolkning. Data er ikke desto mindre

uundværlig, da det udgør råmaterialet for information og dernæst viden (Davenport og Prusak 1998 s. 2).

Information beskrives ofte som en meddelelse, hvorved der logisk er en afsender og en modtager. Det kan

være en meddelelse som fx indeholder data om, hvor meget en organisation har omsat for. I modsætning

til data, tillægges information en betydning og har et indhold som kan videregives. Information beskrives i


side 32 af 92

Davenport og Prusak som ”data that makes a difference”. Formålet med meddelelsen er at påvirke

modtageren. Det er dog modtageren, der afgør om meddelelsen indeholder relevant information.

Information er således data, der tilføres mening, og som opstår på baggrund af den kontekst, den modtages

i, samt den viden modtageren i forvejen besidder (Davenport og Prusak 1998 s. 3).

Viden er både bredere og dybere end information og data, og dermed er det også sværere at udtrykke i ord

og forstå logisk. Davenport og Prusaks definition på viden:”Knowledge is a fluid mix of framed experience,

values, contextual information, and expert insight that provides a framework for evaluating an

incorporating new experiences and information. It originates and is applied in the minds of knowers. In

organizations, it often becomes embedded not only in documents or repositories but also in organizational

routines, processes, practices, and norms.” (Davenport og Prusak 1998 s. 5). Deres definition understreger

netop, at viden ikke er et simpelt begreb, men er afhængig af konteksten. Lige så vel som viden udspringer

fra data og information, ligeledes er individets viden nøglen til at optage og fortolke ny information, som

igennem handling gøres til ny viden.

Opsamlingen på Davenport og Prusaks opfattelse af viden, lyder kort sagt således: ”Knowledge derives from

information as information derives from data. If information is to become knowledge, humans must do

virtually all the work” (1998 s. 6).

Både information og viden opfattes dermed som kontekstspecifikke begreber, da de begge foregår i

relationen mellem mennesker, og det kan være svært at skelne mellem dem. Men en skelnen er vigtig, da

information har til sinde at påvirke sin modtager, mens viden først opstår, når modtageren handler og

anvender den modtagne information. Hvis information ikke anvendes til at skabe handling, har den ingen

værdi, og dermed er der ikke tale om viden.

De forskellige opfattelser af data, information og viden er her medtaget, da de har relevans jævnfør

specialets vidensskabsteoretiske tilgange, hvor både kognitivistiske og konnektivistiske tilgang har

betydning.

5.1.1 Andre perspektiver på data, information og viden

Newell laver ligeledes en skildring af data, information og viden ud fra flere forskellige teoretikere7. Selvom

det ikke er præcis de samme teoretikere der anvendes til at belyse ligheder og forskelle ved de tre

begreber, så anvendes Newells tabel til at opsamle hvad der ifølge ham karakteriserer data, information og

7 Bl.a. Drucker 1980, Nonaka 1994, Gergen 1999, Weick 1995 (Newell 2003 s. 104)


side 33 af 92

viden(tabel 2). Her illustreres ligeledes, at de tre begreber tillægges meget forskellige karakteristika, og

derved sætter Newell absolut heller ikke lighedstegn mellem dem.

Data Information Viden

Explicit Interpreted Tacit/embedded

Exploit Explore Create

Use Build/construct Rebuild/reconstruct

Accept Comfirm Disconfirm

Follow old recipes Amend old recipes Develop new recipes

No learning Single-loop learning Double-loop learning

Direction Communication Sense-making

Prescriptive Adaptive Seminal

Efficiency Effectiveness Innovation/redundancy

Predetermined Constrained Flexible

Technical system/network Socio-technical system/network Social network

Context-free Outer context Inner context Tabel 2: Karakteristikas for data, information og viden (Inspireret af Newell 2003 s. 104)

Forholdet mellem data, information og viden bliver ofte illustreret som en pyramide(Tuomi 1999 s.2), med

data i bunden, information i midten og viden i toppen, som skal illustrere bevægelse fra data, mod

information og til sidst mod viden(figur 3). Illustrationen gør sig både gældende i henhold til den

kognitivistiske og konnektivistiske tilgang og kan derfor både belyses som uafhængig og afhængig af

konteksten.

Figur 3: Hierarkisk forhold mellem data, information og viden

Figur 3 skal indikere at data udgør grundlaget, som med tiden konverteres til information og endelig til

viden. Denne opsætning kan dog også indikere at der er et hierarki, hvor viden mængdemæssigt er mindst,

men betydningsmæssigt er størst og data modsat mængdemæssigt er størst, men er af mindre betydning,

da data er placeret i bunden af pyramiden. En sådan betragtning er dog misvisende, da hverken mængden

eller betydningen er målbar i denne sammenhæng. For hvis data er grundlaget for viden, er data mindst

ligeså betydelig som viden og derfor burde de være på samme niveau(Tuomi 1999 s. 2+3).

Viden

Information

Data


side 34 af 92

Derfor anses det for værende nødvendigt at belyse de tre begreber anderledes. Samspillet mellem de tre

begreber anskues på en anden måde, ved at bringe Snowden og Kurtz´ begreb om ”sensemaking8” på

banen (Snowdon og Kurtz 2003).

Viden bliver hermed til i en ”sensemaking” proces, hvor videns-outputtet hos forskellige individer er

afhængig af handling og anden viden hos individet(Newell 2003 s 103).

Figur 4: Samspil mellem data, information og viden via sensemaking-proces (egen tilvirkning)

Figur 4 skal forstås på den måde, at data igennem en meddelelse eller ved anden overførsel, tillægges en

mening og bliver til information, som dannes på baggrund af den viden, de enkelte individer besidder.

Herefter behandles informationen i en sense-making proces, hvorefter det enkelte individ udleder den

mening, som passer ind i den kontekst samt opfattelse af verden, som individet befinder sig i. Denne

samme information kan altså blive til forskellig viden hos forskellige mennesker. Det afhænger nemlig af,

hvilken viden mennesket besidder i forvejen – dvs. at information er afhængig af, den kontekst mennesket

befinder sig i og anvender i sin modtagelse og forståelse af informationen. Viden skal ses som

kontekstafhængig behandlet information, som bliver til i en sense-making proces hos det enkelte individ.

Dette betyder at konteksten, værdigrundlaget, holdninger og kultur er afgørende for den viden, man drager

ud af en given information. Det er sådan set den opfattelse som Davenport og Prusak har af viden, men den

er her tillagt en sense-makring proces, som gør at den afbilledes anderledes og dermed bliver data,

information og viden ikke sat i hierarki. Sense-making tankegangen understreger ligeledes, at der tages

8 Sensemaking er evnen til at forstå verden ud fra den situation man selv står i, og dermed træffe beslutninger ud fra den viden der

optages igennem ens egen livsanskuelse, dermed bliver den viden der produceres forskellig(http://en.wikipedia.org/wiki/Sensemaking).

KONTEKST VERDENSOPFATTELSE

Data Information

Viden hos

individ 3

Viden hos

individ 2

Viden hos

individ 1

http://en.wikipedia.org/wiki/Sensemaking


side 35 af 92

udgangspunkt i, at der eksisterer flere forskellige typer viden, som tidligere beskrevet(jf. afsnit 2.1 ), hvilket

uddybes i det følgende.

5.2 Nonakas videnssyn

Michael Polanyi har med sin bog The Tacit Dimension(1966) været med til at danne grundlaget for teorien

omkring tavs viden og forskellen mellem tavs og eksplicit viden. Polanyi postulerede at den viden som

mennesket besidder, tager udgangspunkt i den kendsgerning at 'we can know more than we can tell', og

deraf kom grundlaget for at distancere mellem de to videnstyper, tavs (tacit knowledge) og eksplicit

(explicit knowledge) (Polanyi 1966 s. 4). Polanyi udtrykker ligeledes at; “Knowledge that can be expressed in

words and numbers only represents the tip of the iceberg of the entire body of possible knowledge”(Nonaka

1994 s. 16). Herved tolkes netop vigtigheden af tavs viden og at der eksisterer mere viden end den som er

umiddelbar og ligefor. Det er netop fra Polanyi, at Nonaka viderefører teorien om tavs og eksplicit viden.

Nonaka er organisationsforsker og en af de mest anvendte teoretikere indenfor viden og organisationer.

Nonaka beskæftiger sig overordnet med hvordan der skabes viden i en organisation. Endvidere

understreger han, at videndeling og videnskabelse skal foregå for at skabe værdi for organisationen og ikke

kun for videnskabelsens skyld(Nonaka 1994). Nonaka skelner mellem to former for viden, tavs og eksplicit,

som tilsammen udgør den viden som eksisterer hos individet. Det centrale element er, at viden bliver skabt

gennem en vedvarende dialogudveksling netop mellem tavs og eksplicit viden. Skildringen af de to

vidensformer bliver af Nonaka betegnet som de to epistemologiske dimensioner af videnskabelse(Nonaka

1994 s. 15). Distinktionen mellem de to dimensioner er vigtig og skitseres derfor nedenfor.

5.2.1 Tavs viden

Denne form for viden er ofte dybt forankret hos individet og i individets handlinger, og betegnes derfor

også som underbevidst viden. Det siges også, at være en ikke kodificerbar viden, da denne viden kan være

svær at sætte ord på og forklare. Tavs viden er knyttet meget til hver enkelt person og afhænger derfor i

høj grad af personlighed og handligsmæssig kontekst(Nonaka 1994 s.16). Ofte bruges det populære

cykeleksempel til at illustrere hvad tavs viden er, da det er svært at forklare, hvordan man cykler, da den

viden som bruges ligger i individets handlinger. På samme måde kan man betegne viden om amning, som

en tavs viden. En kommende mor kan godt have eksplicit viden om hvordan man ammer, men hun vil først

opnå tavs viden om amning, idet hun erfarer det, da tavs viden opstår igennem handlingen.


side 36 af 92

5.2.2 Eksplicit viden

Eksplicit viden er den vidensform, som kan kodificeres. Det betyder, at det er viden som ofte kan forklares,

artikuleres og udtrykkes af individerne, som besidder den eksplicitte viden. Det er viden, der kan udtrykkes i

ord og tal og derfor er mere tilgængelig for andre at optage. Det kan fx være viden som er nedfældet i

bøger eller mere konkret i organisationens databaser(Nonaka 1994 s 17). I forhold til amning, kan

jordemødre fx godt informere de kommende mødre om; hvor mange kvinder der ammer, hvor længe de

anbefaler kvinderne at amme og hvorfor amning er en god ide. Det er meget konkrete oplysninger og

informationer, som kan nedfældes i en manual om amning og betragtes derfor som eksplicit viden.

5.2.3 Tyst - 3. dimension af viden

Inspireret af Snowdons(2002) opfattelse af at der eksisterer en viden liggende mellem den tavse og den

eksplicitte, vil jeg præsentere og argumentere for en ny dimension af viden, som jeg kalder tyst viden.

Eksemplet ovenfor om amning, som både udgør tavs og eksplicit viden, giver nemlig anledning til at se på,

om der kan bidrages med en 3. dimension af viden. For at vende tilbage til cykeleksemplet, som altid kun er

blevet belyst som værende tavs viden, så vil jeg påstå, at der skal tænkes i mere nuancerede baner, da der

er viden omkring cykling, som kan gøres eksplicit. Fx kan der måles på hvor mange omdrejninger der skal

foretages inden for en bestemt hastighed på en bestemt strækning, ligesom det kan forklares hvordan

rytteren skal sidde på cyklen. Ligeledes vil jeg påstå, at der kan nedfældes megen eksplicit viden om amning

i manualer, men amning vil stadigvæk være tavs viden i den forstand, at kvinder først opnår den sande

viden om amning, når de selv prøver at amme. På dette grundlag kan der argumenteres for, at mænd kun

kan opnå al kognitiv og dermed den eksplicitte viden om amning, men aldrig tilegne sig den tavse viden om

amning. Den 3. dimension af viden bestemmes til at være den viden, som ligger mellem den tavse og

eksplicitte, som jeg her kalder tyst viden.

Tyst viden defineres til at være en eksemplificerende vidensform, som er afhængig af, at der kan gives

tænkte og nuancerede eksempler på det der forklares. Desto mere abstrakt og nuanceret tankevirksomhed

individet er i besiddelse af, desto nemmere er det for individet at tilegne sig mere viden, da den tyste viden

er bindeleddet mellem den tavse og eksplicitte viden. Tyst viden opstår der, hvor tavs viden ikke er helt

tavs, men heller ikke er helt eksplicit. I henhold til eksemplet med amning, vil det betyde at kvinder har

mulighed for at opnå både eksplicit, tyst og tavs viden om amning. Modsat vil mænd kun kunne opnå

eksplicit viden og til en vis grad tyst viden igennem nuancerede og tankeigangsættende forklaringer om,

hvordan amning gribes an i praksis.

Ideen med den tyste viden, kan også ses til en mindre kritik af Nonakas lidt snævre tilgang, som kun

forholder sig til to vidensformer, som er meget skarpt adskilt.


side 37 af 92

5.2.4 SECI Modellen - Modes of knowledge creation

Nonaka er af den overbevisning, at den individuelle erkendelse spiller en vigtig rolle i videnskabelsen og

indikerer derved, at videnskabelsen kan opstå på det individuelle niveau hos individet selv uden nogen

form for interaktion(Newell 2003 s. 5). Stadigvæk spiller interaktionen mellem individer og derved

organisationer en stor rolle, idet individet inspireres til ny information og viden gennem interaktion med

andre. Det kan både være interaktion internt og eksternt i henhold til en organisation, men det kan også

være dagligdagsinteraktion mellem mennesker i private sammenhæng. Denne tilgang betragtes som den

ontologiske dimension af videnskabelse(Nonaka 1994 s. 15).

Nonaka har arbejdet videre med de to førnævnte vidensformer, hvoraf han udleder fire forskellige

videnskabelsesprocesser, for hvordan viden bliver til og hvordan viden skifter form(modes of knowledge

creation9). De fire processer er en løbende og dynamisk forvandling mellem tavs og eksplicit viden, som er

med til at give en forståelse for, at der er flere måder at skabe og forstå viden på. I det følgende forklares

de fire transformationsprocesser(Nonaka 1994 s 19).

Socialization - tavs/tavs

Det er processen, hvor tavs viden bliver skabt gennem læring, erfaring og interaktion mellem mennesker.

Man videregiver den tavse viden til andre, gennem observationer, imitation og praksis. Det er her at der

opbygges et team, et interaktionsfelt eller et rum for videnskabelsen. Der er ingen barriere mellem

individerne, hvor processen finder sted. Nonaka selv, beskriver vigtigheden af erfaring således: “The key to

acquiring tacit knowledge is experience. Without some form of shared experience, it is extremely difficult for

people to share each others’ thinking processes…... This process of creating tacit knowledge through shared

experience will be called - “socialization” (Nonaka 1994 s. 19). Da tavs viden, i så høj grad er baseret på

erfaring, så er tavs viden ikke noget som individet hurtigt tilegner sig, men kan være en

videnskabelsesproces som foregår igennem en længere periode.

9 Det vælges at anvende de engelske betegnelser, da oversættelser til dansk ikke vil give helt samme betydning.

TIL../FRA.. Tavs Eksplicit

Tavs Socialization Externalization

Eksplicit Internalization Combination

Figur 5: SECI modellen(Nonaka 1994 s. 19)


side 38 af 92

Externalization - tavs/eksplicit

Den næste proces for videnskabelse, hvor tavs viden transformeres til eksplicit viden, kaldes

eksternalization, hvor brugen af metaforer spiller en central rolle, således at den tavse viden bliver mulig at

kommunikere. Anvendelsen af metaforer, analogier og hypoteser er praktisk i henhold til at artikulere eller

nedfælde den tavse viden, så det bliver til eksplicit viden(Nonaka 1994 s. 20). Det er dog en svær

transformationsproces, og det er sjældent, at en enkelt metafor kan få et andet individ til at forstå en

abstrakt tanke, og det kan derfor være nødvendigt at belyse tanken fra forskellige vinkler vha. forskellige

sproglige virkemidler. Denne proces bygger derfor i høj grad også på interaktion mellem mennesker og ikke

mindst dialogen mellem disse(Newell 2003 s. 49).

Combination - eksplicit/eksplicit

Denne transformationsproces omhandler videnskabelse, som opstår ud fra eksisterende eksplicit viden, og

skaber ny eksplicit viden. Der er ligeledes tale om videnskabelse, som kan være en social proces og

interaktion mellem individer, hvor viden udveksles og kombineres gennem forskellige

kommunikationskanaler, som telefonsamtaler, møder eller via e-mails. Men det kan også være eksplicit

viden, der bliver samlet, sorteret og artikuleret i computersystemer, så den nye viden er til rådighed for

alle. Den sociale dialog kombineres dermed med teknologi (Nonaka 1994 s 19).

Internalization - eksplicit/tavs

Dette er processen, hvor den eksplicitte viden bliver transformeret til tavs viden igen. Her adopterer

individet den eksplicitte viden, som gennem handling og refleksion bliver indarbejdet i de daglige

procedurer og arbejdsgange, hvorved den kommer ”ind på rygraden”, og igen bliver tavs. The other is the

conversion of explicit knowledge into tacit knowledge, which bears some similarity to the traditional notion

of “learning” and will be referred to here as internalization (Nonaka 1994 s. 19).

Det er ifølge Nonaka afgørende, at få skabt en bro mellem den tavse og den eksplicitte viden, og det kan

netop gøres ved at have fokus på samtlige videnskabelsenprocesser(Nonaka 1994 s 19). Som illustreret i

figur 6 nedenfor, så fungerer de fire processer sammen i et kredsløb hvor viden socialiseres,

eksternaliseres, kombineres og endelig internaliseres, for derefter at kunne starte forfra. For at få den

optimale videnskabelse i spil, har jeg indsat tyst viden som den dimension, der skal skabe bro mellem den

tavse og eksplicitte viden, og dermed forbinde de fire processer endnu bedre og måske hurtigere.

Eksemplificering og nuancering af den viden der gennemløbes, er også med til at skabe en uddybende

fælles forståelse i den organisation eller gruppe hvor videnskabelsen sker. Den tyste viden kan dermed


side 39 af 92

være årsag til, at der hurtigere erkendes en fælles viden som skal ses som en positiv oplevelse for de

implicerede.

5.2.5 Nonakas vidensspiral

De fire transformationsprocesser kan skabe viden uafhængigt af hinanden, men det centrale med de fire

processer er, at de i en dynamisk interaktion giver det bedste fundament for videnskabelsen i

organisationen(eller i netværket). For at illustrere det har Nonaka udviklet en vidensspiral(figur 7), hvor de

fire transformationsprocesser kører i en uafbrudt dynamisk cyklus med afsæt i den konstante

vekselvirkning mellem den tavse og eksplicitte viden. Her er det væsentlige, hvordan den epistemologiske

og ontologiske dimension spiller sammen i en dynamisk proces, hvor svingningerne tager til i styrke og

hastighed jo flere individer der bliver en del af processen(Nonaka 1994 s. 16).

Figur 7: Vidensspiral med tyst viden(egen modificering fra Nonaka 1994 s. 20)

Tyst viden

Figur 6: SECI Kredsløb med tyst viden (Nonaka 1994, med egen modificering)


side 40 af 92

Nonakas vidensspiral er opdelt i to niveauer, det ontologiske og det epistemologiske, som begge er

væsentlige for videnskabelsen. Den individuelle viden, der befinder sig på det ontologiske niveau, bevæger

sig på den vandrette akse i takt med, at den deles mellem andre individer og grupper i

organisationen(Nonaka 1994 s.17). Som tidligere fastlagt, er det interaktionen mellem individerne som

skaber den nye viden. Den lodrette akse er det epistemologiske niveau, hvor de to videnstyper

kontinuerligt er i dialog(Nonaka 1994 s. 15). Ligeledes her kan den tyste viden inkorporeres og placeres

mellem den tavse og eksplicitte viden, idet den tyste viden ligger som et statisk punkt som berøres hver

gang en af transformationsprocesserne er i spil.

5.2.6 Nonakas Ba koncept

Som en opfølgning til vidensspiralen, introducerer Nonaka sammen med Konno et nyt koncept ved navn

”Ba”. Ba er et japansk ord, som Nonaka har lånt fra den japanske filosof Kitaro Nishida10

, så Nonaka kunne

udbygge sin SECI-model med Ba konceptet, som det nye fundament for videnskabelsen(Nonaka og Konno

1998 s. 40). Ba kan omtrent oversættes med det engelske ord ”place” som dermed kommer til at ligge tæt

op af det danske ord ”sted” eller ”rum”. Det skal nødvendigvis ikke betragtes som et håndgribeligt sted

eller rum, men anskues som et fælles rum, der fungerer som fundament for skabelsen af viden(Nonaka og

Konno 1998 s. 40). Ba kan dog både være et fysisk rum(kontor eller hjemmet), virtuelt rum(e-mails,

facebook), mentalt rum(fælles værdier og oplevelser) eller en kombination af samtlige rum. Ba defineres

derfor som et rum, hvor det ligeledes er væsentligt at se på hvilke relationer og grad af tillid, der er mellem

de personer, som er en del af videnskabelsesprocessen og befinder sig i samme rum.

Der kan skildres fire karakteristika for Ba, som korresponderer med de fire transformationsprocesser i SECI-

modellen. Dermed relaterer Ba sig til vidensspiralen(figur 7) da der for hver transformationsproces, der

gennemløbes i spiralen hører et tilsvarende Ba. Formålet med Ba er bl.a. at optimere og gøre

videnskabelsesprocessen hurtigere (Nonaka og Konno 1998 s. 46).

De fire karakteristika for Ba beskrives nedenfor og illustreres ligeledes i figur 8 nedenfor.

Originating Ba er rummet for socialization processen. Fysisk tilstedeværelse, samt face-to-face oplevelsen

er nøglen til transformation og overførslen af tavs viden. Her gælder det, at individerne deler følelser og

oplevelser i direkte kontakt.

10 http://en.wikipedia.org/wiki/Kitaro_Nishida


side 41 af 92

Interaction Ba er det rum hvor externalization processen gennemføres. Denne Ba danner rammen for

dialog, ofte vha. metaforer mellem to eller flere individer. Brugen af metaforer er med til at standardisere

termer og begreber, så dialogen og den viden der føres med er lettere at optage. (peer- to- peer).

Cyber Ba hører til combination processen, hvor eksplicit viden genererer endnu mere eksplicit viden især

igennem teknologier, og primært fra gruppe til gruppe. Cyber Ba er det virtuelle rum, hvor især brugen af

on-line communities, group-ware og databaseudveksling finder sted. (group-to-group).

Excersising Ba støtter internalization processen, og understøtter transformationen fra eksplicit til tavs

viden. Rummet danner grundlaget for aktivitet og handling på stedet, for at den eksplicitte viden blive

indarbejdet som faste mønstre og derfor kan blive til en del af individets tavse viden (Nonaka og Konno

1998 s. 47).

Figur 8 - De fire karakteristika for ba (Nonaka og Konno 1998 s. 46)

Grunden til, at det er væsentligt at have fokus på de forskellige karakteristika for Ba er, at det kan være

med til at optimere og facilitere videnskabelsesprocessen. Nonaka påpeger endvidere, at viden er

indlejret(embedded) i Ba, og hvis viden separeres fra Ba, bliver det information. Hvor information er en

håndgribelig størrelse for Nonaka, er viden og dermed også Ba mere uhåndgribelige størrelser. Det betyder

dermed, at hvis viden deles uden for Ba, betragtes det af Nonaka som information og ikke som viden. Det

kan dog være lidt svært at afgøre hvad Ba ikke er, og hvornår viden deles uden for Ba, når det samtidig kan

konstateres, at Ba både kan være fysisk, virtuelt og mentalt. Denne sondring er dog igen med til at fastslå,

at der er forskel på information og viden.

5.2.7 Kritik og opsamling af Nonaka

I gennemgangen af Nonakas teori, har jeg allerede kommenteret på, hvor jeg synes at teorien ikke er helt

fyldestgørende og samtidig givet forslag til, hvordan den kan udvikles til at indeholde en 3. dimension som


side 42 af 92

er tyst viden. Uden at gå i dybden med Snowdon, så er han ligeledes uenig med Nonaka i den skarpe

dualistiske opdeling mellem tavs og eksplicit viden. Ifølge Snowdon bør forholdet mellem tavs og eksplicit

viden snarere anskues som dialektisk; han er af den opfattelse, at der ikke kun findes helt tavs viden og helt

eksplicit viden, men at viden fordeler sig på en skala rækkende fra helt tavs i den ene ende til helt eksplicit i

den anden ende. Imellem de to modpoler eksisterer derfor viden, som hverken er helt tavs eller helt

eksplicit (Snowdon 2002 s. 101). Snowdon navngiver dog ikke den viden, som hverken er tavs eller eksplicit,

men konstaterer bare at der må være noget i mellem disse.

Som en opsamling på Nonakas teori, vil jeg sammenfatte teorien med de to epistemologier, som er

gældende for specialets vidensopfattelse. Den tavse viden knytter sig til de erfaringsbaserede tilgange og

passer dermed til den konnektivistiske epistemologi, hvor individet konstruerer sin egen viden baseret på

den kontekst man bevæger sig i, samt interaktionen med andre individer. Den eksplicitte viden derimod

udspringer af den kognitivistiske epistemologi, hvor viden bliver opfattet som noget, der objektivt kan

observeres og kodificeres.

Nonaka anvender de to videnstyper i fire forskellige transformationsprocesser; socialization,

externalixation, combination og internalization, som endvidere korresponderer og understøttes af fire

karakteritiska af Ba – et rum som kan være både fysisk, virtuelt eller mentalt, som tilsammen er med til at

fremme videndelingen og skabelsen.

En anden organisationsforsker, Frank Blackler(1995) anser Nonakas tilgang for værende for traditionel og

abstrakt, hvilket giver anledning til at se nærmere på Blacklers vidensopfattelse.

5.3 Blacklers fem videnstyper

Blackler har identificeret fem forståelser af viden, der eksisterer på et individuelt eller kollektivt plan i en

organisation. At der er fem videnstyper, illustrerer ifølge Blackler den kompleksitet, som en organisation

må have for øje, når den diskuterer viden. De enkelte videnstyper kan således ikke betragtes isoleret, men

har derimod et indbyrdes forhold(Blackler 1995 s. 1032).

Kort sagt drejer det sig om videntyperne;

encultured knowledge(dialog), indarbejdet hos individet, i gruppen eller organisationen som

normer og værdier, der igennem dialog søger at opnå fælles forståelse.

embodied knowledge(kroppen), viden som en del af kroppen, handlingsorienteret og baseret på

erfaring(”viden hvordan”)

embedded knowledge(indlejret rutiner), viden residerer i systematiske rutiner og formelle

procedurer.


side 43 af 92

embrained knowledge(hjernen), viden som en del af mennesket, som kognitive kapaciteter (”viden

om”)

encoded knowledge(symboler), viden af den eksplicitte dimension, som tegn, symboler, elektronisk

lagret. (Blackler 1995 s. 1023 -1025)

Nedenfor uddybes de fem videnstyper. Videnstyperne præsenteres ikke i en helt tilfældig rækkefølge, men

i en kronologi så de bevæger sig fra at være videnstyper, der knytter sig til den konnektivistiske

epistemologi til at blive mere kognitivistiske forbundet. Det er valgt, da det har en forbindelse til hvordan

Blacklers fem videnstyper efterfølgende anvendes i analysen(jf. afsnit 7.6 figur 12 )

Encultured knowledge “refers to the process of achieving shared understandings” (Blackler 1995 s. 1024).

Denne videnstype refererer til de processer i organisationen, hvorigennem der skabes en fælles forståelse

og dermed en fælles kultur via dialog. Videnstypen er bestemmende for, hvordan man opfører sig i

organisationen, og bliver primært videregivet gennem vores sprog og handling – og er derfor af stor

betydning, da den sætter os i stand til at samarbejde.

Embodied knowledge er viden, der defineres som værende ”action oriented and is likely to be only partly

explicit” (Blackler 1995 s. 1024). Denne type viden er praktisk orienteret, hvorfor Blackler beskriver denne

viden som afhængig af menneskets fysiske tilstedeværelse, sanserne og af face-to-face kommunikation.

Desuden kan denne videnstype opfattes, som et fysiologisk filter og sensomotoriske rutiner, hvorigennem

individet opretholder fysisk interaktion med verden. Ergo er det her kroppen, som er i spil og denne

videnstype er endvidere knyttet til konteksten (Blackler 1995 s. 1024).

Embedded knowledge “is knowledge which resides in systematic routines…….Embedded knowledge is

analyzable in systems terms, in the relationship between, for example, technologies, roles, formal

procedures and emergent routines” (Blackler 1995 s.1024). Denne type viden henfører til rutiner og

interaktioner, som er indlejret i organisationen, dvs. rutiner og interaktioner, som foregår i det daglige

arbejde, uden at man er bevidst om dem. Det enkelte individ vil ikke kunne tage denne videnstype med sig

fra organisationen, da han kun besidder dele af den indlejrede viden(Blackler 1995 s.1024).

Embrained knowledge “is knowledge that is dependent on conceptual skills and cognitive abilities” (Blackler

1995 s. 1023). Det er den viden, der gør os i stand til at forstå komplekse situationer og sammenhænge, og

giver os evnen til at udvikle komplekse regler. Denne videnstype kan også kaldes abstrakt viden, og er

stedfæstet i hjernen(Blackler 1995 s. 1023).


side 44 af 92

Encoded knowledge ”is information conveyed by signs and symbols” (Blackler 1995 s. 1025). Denne viden

findes bl.a. i bøger, manualer og dokumenter. Blackler argumenterer dog for, at encoded knowledge ikke er

viden, men information, som først bliver viden i det, informationen sættes ind i en kontekst. Dette

forklarer, hvorfor den samme information kan give forskellige ”udfald” af viden – fordi viden er udledt i

relation til konteksten, som igen er udledt af unikke individer. Encoded knowledge er derfor meningsløs,

uden at den sættes i relation til kontekst, og dermed i forbindelse med de fire andre videnstyper(Blackler

1995 s. 1025).

Det som Blackler især ønsker at fremhæve med de fem forskellige videnstyper, er netop forskelligheden og

kompleksiteten af viden. De forskellige videnstyper indikerer derfor ”that all individuals and all

organizations, not just so-called ’knowledge workers’ or ’knowledge organizations’, are

knowledgeable”(Blackler 1995 s. 1026). Det drejer sig derfor om, at finde frem til den videnstype eller

kombinationen af flere videnstyper som passer ind i den kontekst som man som individ, gruppe eller

organisation befinder sig i.

Endvidere fremhæver Blackler vigtigheden i, at man betragter de forskellige videnstyper som supplerende

for hinanden, snarere end uafhængige. Han påpeger, at Encoded knowledge spiller en stor rolle for,

hvordan de andre videnstyper udvikler sig. Det kan blandt andet perspektiveres til hvordan Davenport og

Prusak tillægger data og information en vigtig betydning for, hvordan viden udvikles. De er dermed enige

om at konteksten skal tillægges en stor betydning. Følgende citat skildrer og sammenfatter på en og

samme tid forholdet mellem de forskellige videnstyper, samt understreger, at viden findes i mange

forskellige afskygninger, som det ligeledes blev skitseret i de foregående afsnit. ”The close relationship

between encoded knowledge and the other images of knowledge... illustrate the point that it is a mistake to

assume that embodied, embedded, embrained, encultured and encoded knowledge can sensibly be

conceived as separate one from the other. Knowledge is multi-faceted and complex, being both situated and

abstract, implicit and explicit, distributed and individual, physical and mental, developing and static, verbal

and encoded” (Blackler 1995 s. 1032).

5.3.1 Opsamling Blackler

Blackler har inddelt viden i de fem videntyper encultured, embodied, embedded, embrained og encoded

knowledge. Blackler anvendes for at skabe forståelse for hvilke typer viden, der eksisterer set ud fra hans

typologi, modsat Nonaka, som opstiller to andre typer af viden. Der kan dog trækkes nogle ligheder mellem

Nonaka og Blackler, hvor tavs viden i nogen udstrækning kan gå under encultured, embodied og embedded


side 45 af 92

knowledge, mens eksplicit viden holdes sammen med embrained og encoded knowlegde. Derudover

bringes Blackler i spil for at understrege behovet for fokus på kontekst, frem for indhold i forbindelse med

videndeling.

Der tages højde for, at Blacklers teori ligesom Nonakas som udgangspunkt er fremstillet jævnfør

videndelingen i organisationer og ikke decideret til netværksgrupper. Teoriens anvendelse uddybes i afsnit

6.1 – Kommentarer til teori. I analysen vises dog hvordan Blacklers typologi med de fem videnstyper kan

overføres til videndeling i netværk sammenholdt med specialets problemstilling og genstandsfelt.

Videndeling som bytteforhold

5.4 Videndeling som bytteforhold

Når viden deles, vil det ofte være således, at nogen giver noget mens andre modtager. Samtidig vil der

være en forventning fra viden-giveren om at modtage noget retur (fx anden viden, anerkendelse,

økonomiske belønning), hvorved videndeling kan betegnes som et bytteforhold(Christensen 2004 s. 37).

Set ud fra et teoretisk perspektiv gives der flest eksempler på bytteforhold mellem kollegaer i

organisationer, eller at medarbejderne igennem deres ansættelse er forpligtet til at uddele af deres viden

ud fra økonomiske eller legitimerede incitamenter. Der kan argumenteres for, at et bytteforhold også helt

basalt kan opstå mellem gode venner, naboer, internt i familien eller mellem medlemmerne i diverse

netværk. Et helt banalt eksempel er, at naboerne over hækken udveksler erfaringer omkring havearbejdet.

Mere indviklet behøver videndeling ikke være. Årsagen til at dette meget banale eksempel gives her er, at

den kontekst videndeling drejer sig om i indeværende speciale, jo netop ligger udenfor det organisatoriske

ståsted, og i stedet er videndeling i et hverdags- eller netværksperspektiv. Til trods for dette, præsenteres

alligevel Christensens bud på hvilke tre bytteforhold, der kan lægge til grund for at dele viden i et

organisatorisk perspektiv. Argumentet er, at videndeling inden for det organisatorisk- og hverdagsmæssige

perspektiv tager udgangspunkt i de samme spilleregler. Det viser sig, at specielt ét af bytteforholdene er at

foretrække hvad ang. videndeling i privatsfæren, grupper og netværk. Konkret er der tre typer af

bytteforhold(Christensen 2004 s.41+45 + 93 -98).

Det økonomiske bytteforhold. Der gives økonomiske gevinster, i form af bonus eller andre gaver for

at dele viden. Man kan tale om, at der handles viden(Christensen 2004 s. 94).

Det organisatoriske bytteforhold. Fungerer på baggrund af de regler og normer, som er i

organisationen. Det forventes, at der videndeles og indfries disse forventninger, kompenseres med

formel anerkendelse(Christensen 2004 s. 96).


side 46 af 92

Det sociale bytteforhold. Kan godt opstå blandt kollegaer, men behøver nødvendigvis ikke relateres

til organisationen. Et bytteforhold inden for videndeling er mest præget af tillid og gensidige fælles

relationer og forpligtigelser, som belønnes med mere uformel anerkendelse og respekt(Christensen

2004 s. 97).

De tre nævnte bytteforhold foregår inden for organisationer i større eller mindre grad. Det økonomiske

bytteforhold er dog mest tilstede, når der er tale om ansættelse af nye medarbejdere, eller når en

medarbejder får nye arbejdsopgaver, som kræver mere af den pågældende. Det organisatoriske

bytteforhold vil altid være tilstede, mens det sociale byttehold ofte er det mest oversete i organisationen.

Det er dog det sociale bytteforhold, der kan bidrage til at optimere videndelingen, hvis det håndteres

korrekt(Christensen 2004 s. 98+99).

Da det er det sociale bytteforhold, der rækker mest ud over det organisatoriske setup, uddybes det

nærmere her, i forhåbning om at det kan være brugbart i henhold til videndeling i netværksgrupper.

5.4.1 Det sociale bytteforhold afhænger af samhørighedsforholdet

Nedenfor nævnes de tre sociale bytteforhold(det forhandlende, gensidige og generelle), som kan udledes

fra den sociale relation, hvorpå disse kobles sammen med tre samhørighedsforhold.(figur 9) Christensen

sammenholder bl.a. videndeling med bytteforhold således; ”Videndeling betragtes som et bytteforhold,

hvor individer forventer at få et eller andet igen for at dele ud af deres viden, men hvad det præcist er de

forventer at få igen er netop betinget af den – eller dem - de deler viden med, og dermed det

samhørighedsforhold, som præger denne sociale relation”(2004 s. 3).

Det antages, at det sociale bytteforhold spiller den vigtigste rolle i henhold til videndeling inden for en

netværksgruppe, som mødregrupperne, jeg her beskæftiger mig med. Det er årsagen til at der

hovedsageligt fokuseres på de forskellige grader inden for det sociale aspekt som illustreres i figur 9. I det

efterfølgende drejer det sig derfor kun om det sociale bytteforhold og dets forskellige forgreninger.

Økonomiske bytteforhold

Organisatoriske bytteforhold

Sociale bytteforhold

Forhandlende bytteforhold

Egocenterede samhørighedsforhold

GensidigeGensdige

samhørighedsforhold

Generelle Kollektive

samhørrighedsforhold

Figur 9: Sociale bytteforhold og samhørighedsforhold(Egen tilvirkning)


side 47 af 92

Hvilke faktorer der motiverer individet til at dele af sin viden, kan skyldes forskellige bytteforhold og

samhørighedsforhold. Hvis man som person kun tænker på at opnå personlige fordele ved at dele viden, så

bygger denne videndeling hovedsageligt på det egocentrerede samhørighedsforhold igennem en

forhandling, derfor også kaldet det forhandlende bytteforhold. Den egocentrerede forhandler afgiver

nemlig kun sin viden, hvis denne får noget retur som tilgodeser egne interesser(Christensen 20071 s. 8+10).

Mere altruistisk er det gensidige bytteforhold, hvor de involverede personer videndeler, idet de er pålagt

en form for sociale normer, som bygger på tilliden mellem personerne. Her gælder det, at man som giver

har en forventning om at modtage, ligesom man som modtager, har pligt til at give igen. Det gensidige

bytteforhold opstår derfor mest mellem de personer, som føler at der skal være gensidig samhørighed

mellem dem(Christensen 20071 s. 8 + 10).

Langt fra egoistisk er det generelle bytteforhold. Det bygger ligeledes på gensidighed, men kan i

modsætning til det gensidige bytteforhold, være imellem flere personer på én gang, fx videndeling i en

gruppe. Her er det principielle, at videndelingen sker til fordel for gruppens interesser, idet

samhørighedsforholdet er kollektivt og bygger på sympati, tillid og fællesskab(Christensen 20071 s 10).

Christensen(20071) argumenterer for, at den bedste motivation til at videndele i høj grad er reguleret af de

to sidstnævnte samhørighedsforhold/bytteforhold. Det skyldes, at vi som individer oplever det gode ved,

samt vigtigheden af de sociale relationer til de mennesker vi omgiver os med, og derfor ønsker at dele

viden med dem. Der opstår dermed en social og kollektiv gevinst igennem videndeling, hvilket er en af de

motivationsgivende faktorer (Christensen 20071 s. 11). Det betyder derfor, at videndeling set i et

organisatorisk perspektiv ikke altid kan styres og reguleres på baggrund af regler, som dikteres fra ledelsen,

men at videndeling - også i organisationen opstår i henhold til de menneskelige og dermed især sociale

relationer.

Hvilken rolle samt kontekst man befinder sig i, er også gældende for hvad formålet og motivationen er til at

videndele. Christensen(20071 s.9) knytter henholdsvis rollerne købmand, kollega og kammerat på de tre

omtalte bytteforhold. Ydermere for at konkretisere hvor videndelingen udspiller sig for de forskellige

bytteforhold, har jeg valgt at sætte rollen ind i en kontekst, som betegner det sted rollen primært befinder

sig. Det har jeg valgt at gøre, da konteksten anses for at være væsentlig for hvordan videndeling foregår i

gruppen.

Til at skabe overblik over hvad der karakteriserer de tre byttehold, er der med Christensen(20071 s. 12) som

inspirationskilde, lavet en tabel 3 som opsummerer sammenhængen mellem bytteforhold,

samhørighedsforhold, hvilken rolle samt kontekst man befinder sig i og ikke mindst til hvilket formål der

deles viden.


side 48 af 92

Bytteforhold Samhørighedsforhold Rolle Kontekst Formål

Forhandlende Egocentrerede Forhandler/købmand Markedet Viden for egen interesse

Gensidige Gensidige Kollega På arbejdspladsen

Viden i begges interesse

Kollektive Generelle Kammerat(familie) I gruppen Viden i fællesskabets interesse

Tabel 3: Karakteristik for de tre bytteforhold under det sociale bytteforhold(Egen tilvirkning)

I hele ovenstående afsnit omkring videndelingen som bytteforhold, er der ikke skildret mellem forskellige

videnstyper og vidensformer, men set på viden i bred forstand. Der er selvfølgelig forskel på om det er den

ene eller anden viden, der skal byttes/deles. Kort sagt, er der umiddelbart ikke nogen hindringer for at dele

eksplicit viden i nogen af de fornævnte byttehold. Anderledes er det, når det gælder tavs viden. Tavs viden

vil, i de fleste tilfælde bedre blive delt mellem individer, hvor bytteforholdet er grundet kollektiv

samhørighed, hvor individerne i forvejen har et fælles vidensgrundlag, samt andre fælles interesser. Dertil

gælder det også at videndelingen af tavs viden, fungerer bedre mellem individer som er på nogenlunde

samme niveau, hvad gælder uddannelse og erfaring(Christensen 2004 s. 32).

5.4.2 Praksisfællesskaber

Da det primært vil blive det kollektive bytteforhold, der forventes at komme i betragtning, ønskes det for

en kort bemærkning at komme ind på Communities of Practice(CoP) eller praksisfællesskaber, som de

benævnes på dansk. Det skyldes at praksisfællesskaber ikke oplever nær så store problemer med at

videndele som andre mere formelle grupper, fx styrede projektgrupper i organisationen.

Praksisfællesskaber er uformelle grupper af personer, som har fundet sammen igennem en fælles praksis

og fordi der eksisterer en fælles interesse, hvorfor der opstår et fælles sprog, samt en grad af fælles kultur

og identitet. I et praksisfællesskab skabes viden gennem aktiv deltagelse i en praksis(Christensen 2007 s.

90). Det fælles omdrejningspunkt for medlemmerne i et praksisfællesskab, er ofte nøglen til at det er

lettere at dele den tavse viden(Christensen 2004 s. 32). Praksisfællesskaber er som udgangspunkt ikke en

del af organisationsstrukturen og de forretningsprocesser som er i organisationen, - men kan være det. Der

er ingen chef, alle er lige og deltager frivilligt i gruppen, fordi de enten har noget at lære eller tilbyde

fællesskabet (Brown og Duguid 1991).


side 49 af 92

Taget de tre forskellige bytteforhold i betragtning, ud fra deres forskellige karakteristika, antages det

kollektive bytteforhold at kunne gå under betegnelsen et praksisfællesskab, hvilket skitseres i tabel 4.

Tabel 4: Praksisfællesskab – betegnelse for gruppen med det kollektive bytteforhold (Egen tilvirkning)

Newell (2003 s. 121+122) henviser ligeledes til at løsere netværksgrupper, som praksisfællesskaber

formidler viden bedre end almindelige formelle ”tætte” teams og grupper i organisationer, fordi at formelle

grupper ofte sidder på deres viden og information frem for at dele den.

Praksisfællesskabet og de rammer som er gældende der, var blot et eksempel på hvordan videndelingen og

især den tavse viden med fordel kan deles. Til trods for at der ofte er meget fokus på den tavse viden, er

det dog ikke et spørgsmål om at videndeling enten fokuserer på tavs eller eksplicit viden, men at begge

vidensformer er væsentlige i henhold til at opnå optimal videndeling.

Det kan derfor kort udledes, at praksisfællesskabets rammer og muligheder kan være en givende

motivationsfaktor for at videndele især den tavse viden, som ellers kan være svær at videreformidle, har

gode betingelser under det kollektive bytteforhold. På baggrund af dette harmonerer et praksisfællesskab

godt med, hvad der karakteriserer det kollektive bytteforhold. Der ses nu nærmere på hvilke andre

faktorer, der enten kan være motiverende eller optræde som barrierer for videndeling.

5.4.3 Barrierer for videndeling

Ligesom individets adfærd er et afgørende incitament til videndeling, viser det sig også at adfærden og

individernes forskellighed kan være barrierer for at videndelingen finder sted(Bendix 2004 s. 195).

“Moreover, not only are there problems in actually codifying som tacit knowledge, but also it must be

recognized that people may be reluctant to ’brain dump’ what they know on to the database because

knowledge is also a key source of personal power within organizations”(Newell 2003, s. 106). Individet kan

af denne årsag tilbageholde sin viden for egen vindings skyld, for at opnå personlige fordele, frem for at det

bliver til organisationens bedste. Især når det gælder den organisatoriske kontekst antages dette at være

tilfældet i nogle sammenhænge, da den viden individet besidder, kan være til fordel for egen

karrierefremgang eller lignende. Det formodes at situationen er anderledes, når det drejer sig om

videndeling i privatsfæren, som de mødregrupper specialet tager udgangspunkt i.

Praksisfællesskab

Bytteforhold Samhørighedsforhold Rolle Kontekst Formål

Kollektive Generelle Kammerat(familie) I gruppen

Viden i fællesskabets interesse


side 50 af 92

Inden for viden, kan tavs viden i nogle tilfælde være en barriere for videndeling. Det skyldes, som tidligere

nævnt, at viden som er tavs eller erfaringsbaseret ofte er svær at videreformidle, netop fordi tavs viden er

usynlig og primært udtrykkes igennem handling. Tavs viden, som også kan betegnes encultured, embodied

eller embedded kan være svær at identificere, netop fordi den er indlejret i kroppen eller i kulturen hos

individet eller i organisationen. Dertil er denne viden ligeledes meget ressourcekrævende, da det kræver

mere tid, menneskelig aktivitet og ikke mindst vilje hos vidensgiveren, hvilke også kan være en

barriere(Christensen 2002 s. 68-71). Modsat gælder det eksplicit viden, hvor der ikke er de store barrierer,

da denne viden er lettere tilgængelig da den er kodificerbar og kan nedskrives i manualer.

Struktur og styring af videndeling kan også være en barriere. For megen struktur og styret organisering af

hvordan videndeling skal foregå, kan bremse videndelingen, da det ofte vil føre til egocentrerede og

gensidige samhørighedsforhold og dermed mindske motivationen til at videndele for fællesskabets fordel. I

de strukturelle barrierer indgår ligeledes de problemer rammebetingelserne for videndeling

rummer(Christensen 20071 s. 5). Det omgivende miljø, samt tid og sted kan sammenlignes med Nonakas Ba

koncept, som understreger at viden skal have de rigtige rammer for at kunne være viden og dernæst for at

videndelingen kan finde sted. Praksisfællesskabet var netop modstykket til megen styring, hvilket er endnu

et argument for at et praksisfællesskab har optimale rammer for videndeling.

Motivation eller manglen på samme til at videndele kan også være en barriere. Er der et personligt

incitament til at dele sin viden med andre, eller har man ikke lyst til at afsløre sin uvidenhed, når man

opsøger ny viden fra andre? Manglende vilje og motivation til at dele viden kan blandt andet være

forårsaget af ønsket om at beskytte sig selv, hvilket ofte vil være i en situation, hvor individet på baggrund

af sin viden skal sammenlignes med andre (Christensen 2007 s. 45 ff).

Motivation er det altafgørende for om videndelingen kommer til at fungere, da motivation påvirker de

andre faktorer som enten er barrierer for videndeling eller understøttende for videndeling. Individet skal

være motiveret til at indgå i bytteforholdet samt i den kontekst den pågældende videndeling foregår.

Motivation skaber handling, både fysisk og mentalt. Forskellige former for motivation kan også sidestilles

med de forskellige slags bytteforhold som tidligere er beskrevet.

Som opsummering kan nævnes de faktorer, som kan have indflydelse på videndeling; bytteforholdet,

videnstypen, samhørighedsforholdet, herunder relation og interaktion, konteksten(ba), rollen, strukturen

og slutteligt er det også relevant hvorvidt videndelingen understøttes af teknologi. Sidstnævnte faktor,


side 51 af 92

nemlig teknologiens indflydelse på videndeling er endnu ikke blevet berørt, hvilket bliver det næste og

sidste afsnit i specialets samlede teoretiske fundament.

5.5 IT som facilitator for videndeling

Førhen foregik formidling af viden og informationer, samt videndeling hovedsageligt i en direkte fysisk

kontakt mellem mennesker. Man kan fx forstille sig en undervisningssituation, hvor forelæseren videregiver

viden til de studerende. Her er der fortrinsvis tale om envejskommunikation, kun afbrudt af muligheden for

at kunne stille spørgsmål. Anderledes bliver situationen når teknologien og dermed især internettet

inddrages som redskab i forbindelse med formidling og deling af viden. Allerede nu inddrages teknologiens

mange muligheder i anderledes undervisningsformer. Fx kan forelæsninger downloades, så modtageren

selv kan bestemme, hvornår det ønskes at tilegne sig viden via den elektroniske forelæsning. I det følgende

vil der blive præsenteret nogle teoretiske argumenter for hvordan teknologi kan være facilitator for

videndeling og videnskabelse.

Det er en stor misforståelse at teknologi er nøglen til videndeling. For som netop anført ud fra både

Nonaka, Blackler og Christensens teorier så findes viden først og fremmest hos det enkelte individ og det er

gennem den menneskelige interaktion at videndelingen og videnskabelsen opstår. Når det så er slået fast,

så kan man diskutere forskellige måder, hvorpå videndelingen kan optimeres, hvilket blandt andet kan

være gennem forskellige former for teknologi, der understøtter og faciliterer videndelingen og

videnskabelsen(Marwick 2001). Sagt med andre ord er videndeling et spørgsmål om gode sociale

interaktioner og relationer, mere end et spørgsmål om hvor god teknologi man er i besiddelse af. Marwick

nævner ligeledes samme forbehold, at teknologi alene ikke kan løse problemerne med videndeling.

Derimod gælder det først og fremmest om at få ændret menneskers adfærd, så den bliver positivt indstillet

overfor teknologiens muligheder. Derfor mener han, at den største hindring for videndeling er

kultur(Marwick 2001 s. 816), hvilket jeg vurderer at være den kulturelle opførsel i forhold til at anvende

teknologi til videndeling.

Marwick tager udgangspunkt i Nonakas fire transformationsprocesser, som tidligere er beskrevet. Han ser

på, hvordan hver af de enkelte processer kan understøttes teknologisk i transformationen mellem den

tavse og eksplicitte viden. Derfor tages udgangspunkt i de fire processer, for at se på hvilke processer som

kan optimeres ved brug af teknologi og hvilken type teknologi der kunne være at foretrække.

Gældende for alle fire processer, handler det i dag endnu mere om at videndele via teknologien og dermed

udnytte internettets muligheder. Det skyldes bl.a. teknologiens hastige udvikling, som er gået fra Web 1.0,

som primært bestod af envejs-kommunikation ”read web”, til Web 2.0 ”read and write web” hvor alle nu

har mulighed for at bidrage, generere og distribuere indhold på internettet. Web 2.0 teknologier betegnes


side 52 af 92

ofte som en lang række af forskellige sociale medier. Hvad der karakteriserer disse, samt hvordan sociale

medier kan understøtte videndelingen, redegøres for i forlængelse af de transformationsprocesser.

Socializationsprocessen, hvor der skabes tavs viden fra tavs viden, foregår ofte bedst ved direkte face-to-

face kommunikation, hvor der deles erfaringer. Det er derfor teknologi hidtil har spillet en mindre rolle. Dog

medfører teknologiens hastige udvikling, at der er mulighed for i højere grad at udveksle tavs

erfaringsbaseret viden via elektroniske applikationer. Marwick forslår Groupware som den understøttende

applikation, der fordrer skabelse og deling af tavs viden. Brug af chatprogrammer kan øge delingen af tavs

viden, men de største forventninger er til videokonferencer, som kan mindske fysisk tilstedeværelse. Dog

kræver det, at der en vis grad af tillid mellem deltagerne, samt troen på at teknologien fungerer(Marwick

2001 s. 815).

Eksternalizationsprocessen er nok den mest komplicerede at understøtte teknologisk. Det skyldes, ifølge

Nonaka at transformeringen fra tavs til eksplicit viden kræver et fælles mentalt omdrejningspunkt, som

fungerer bedst igennem direkte dialog, hvor der er mulighed for at tale i metaforer, hvilket understøttes

bedst i real-time interaktion (Marwick 2001 s. 819). Ligeledes ved denne proces mener Marwick, at

groupware delvist kan anvendes og understøtte processen fra tavs til eksplicit viden. Nyhedsgrupper er

også en mulighed, hvor individet har mulighed for at dele ud af sin erfaringsbaserede tavse viden, hvorefter

der gives feedback i form af kommentarer, spørgsmål samt andres oplevelser og erfaringer (Marwick 2001

s. 819).

Modsat socializationsprocessen, så er deltagerne typisk ukendte for hinanden, men det er ofte således, at

de har samme interesser, siden de er motiverede til at kommentere og give råd i det virtuelle rum. En af de

store fordele ved nyhedsgrupper eller andre lignende fora er, at det ligeledes fungerer som et lager for

viden, idet al viden som deles, bliver lagret og er frit tilgængeligt for andre.

Combinationsprocessen fra eksplicit til eksplicit viden er uden tvivl den transformationsproces, der bedst

understøttes af teknologi. Det skyldes at den eksplicitte viden, jo netop bliver eksplicit så snart den

nedfældes, hvilket jo helt automatisk sker når der skrives en e-mail, et tekstdokument eller på anden måde

artikuleres viden via et teknologisk værktøj(Marwick 2001 s. 820). Videnskabelsen, samt det at gøre viden

tilgængelig, er dermed det mindste problem. Sværere bliver det at få mennesker til at indhente den nye

viden, som er lagret og tilgængelig, med mindre de rigtige motiver er klar. Teknologien højner om muligt

motivationen, da de mange tekniske søgemuligheder ofte gør det lettere at overkomme de barrierer, der

kan være i forbindelse med at finde de korrekte elektroniske dokumenter, som netop indeholder den


side 53 af 92

information og viden som man ønskede at indhente. En ulempe er dog, at der ved tilfældige søgninger

kommer uanede mængder af viden, hvilket kræver øget fokus på søgeoptimering og selektering.

Internalizationsprocessen drejer sig om at finde nogle teknologier, der kan understøtte processen til at

skabe tavs viden ud fra de store mængder af eksisterende eksplicit viden. Dette er dog ikke en helt nem

proces, hvorved Marwicks bud er, at den eksplicitte viden gøres tavs ved at visualisere den eksplicitte

information. Da tavs viden oftest skabes igennem læring og egen erfaring, kunne et eksempel være, at man

individuelt følger on-line kurser og præsentationer, som både er tekst og videobaseret, og dermed optager

og erfarer ny viden efter egne behov og i det tempo det ønskes. I forsøget på at finde relevante kurser og

præsentationer, kræver det igen optimale søgeværktøjer, så der ikke opleves ”informations overload”

(Marwick 2001 s. 825). I figur 10 opsamles Marwick’s bud på, hvordan de fire transformationsprocesser kan

understøttes teknologisk.

5.5.1 Web 2.0

Med Marwick´s teori blev der gjort opmærksom på, at teknologien kan understøtte videndeling på

forskellig vis alt efter hvilken transformationsproces, der refereres til. Siden Marwicks artikel i 2001, er der

blevet udviklet endnu flere applikationer og teknologier til at understøtte videndelingen, ligesom han selv i

artiklen opfordrer til(Marwick 2001 s. 820). Kort sagt, er den teknologiske udvikling på vej mod en social og

vidensmæssig revolution, der er med til at skabe relationer mellem mennesker. Web 2.0 er en

fællesbetegnelse for en række nye teknologier, som gør det muligt for alle at bidrage og bruge internettet

som basis for at skabe og dele viden, samt skabe relationer mellem mennesker nationalt som globalt.11

11 www.videndanmark.dk/30-5-2007-Web-2-0.259.0.html (07/05-2010)

TIL../FRA.. Tavs Eksplicit

Tavs Socialization Teknologi: Groupware

Externalization Teknologi: Nyhedsgrupper Åbne forums chat

Eksplicit Internalization Teknologi: On-line visualisering af kurser og præsentationer

Combination Teknologi: Emails, Dokumentdeling Databaser Weblog

Figur 10: SECI modellen med teknologisk perspektiv (inspireret af Marwick 2001 s. 815)

http://www.videndanmark.dk/30-5-2007-Web-2-0.259.0.html


side 54 af 92

Web 2.0 består bl.a. af en række sociale medier, hvor relationerne mellem mennesker og ikke nødvendigvis

indholdet er i centrum. Hovedtrækkene ved Web 2.0 er, at fokus tager en mere humanistisk drejning og at

Web 2.0 fremstår smidigt og samtalepræget. Weblog, messaging, wiki’er og facebook er bl.a. nogle af de

sociale medier der anvendes på kryds og tværs. I privat sammenhæng er det helt legalt at anvende sociale

medier, ligesom det i mange organisationer er det mere normalt at anvende forskellige sociale medier,

både internt for at styrke videndelingen og eksternt især i forbindelse med markedsføring. Dermed har de

sociale medier været med til at skabe en ny og mere nedtonet kommunikationsform. Helle Frederiksen

skriver: ”Her er der ikke en professionel formidler i afsenderollen. Kommunikationen er en dialog mellem

ligeværdige deltagere, hvor deltagerne nok har et forskelligt niveau af faglig viden, men hvor rollerne som

afsender og modtager skifter dynamisk, hvorved en mere symmetrisk kommunikationssituation

opstår”(Heilesen 2004 s. 76).

For en god ordens skyld, gives en kort gennemgang af nogle af de mest omtalte former for sociale medier,

som antages at facilitere videndeling og som har relevans jævnfør specialets genstandsfelt.

Groupware er en meget bred betegnelse for software eller et socialt medie, som også går under navnet

collaborative software, som understøtter samarbejde mellem mennesker. Groupware tilbyder et virtuelt

rum, hvor mennesker bringes sammen i grupper og teams for at deltage i fælles kommunikative aktiviteter,

såsom møder, præsentationer, debatter, deling af dokumenter mm. På den måde er det muligt for

deltagerne at mødes real-time og have synkron deltagelse virtuelt, ligesom ved et almindeligt møde, hvor

deltagere er fysisk tilstede(Marwick 2001 s. 817).

Groupware som medie er primært tiltænkt organisationer og i arbejdsøjemed, mens sociale medier som

blogs, wikies, twitter og facebook som udgangspunkt ligger uden for det arbejdsrelaterede område12

. Der

kommer dog hele tiden flere og nye sociale medier på markedet, ligesom de arbejds- og privaterelaterede

medier smelter mere og mere sammen.

Webblogs er en enkel, direkte uformel kommunikation med omverdenen. Ordret weblog som er en

sammentrækning af web og log forkortes ofte til en blog. En log er en logbog eller en dagbog, og en

weblog og er ofte en personlig side, der som regel vedligeholdes af en enkelt person - en blogger13.

Weblogs kan anvendes til videndeling både i privatsfæren og i organisationen, internt som eksternt og på

kryds og tværs. webblogs defineres ofte som værende længere og mere uddybende meddelelser, som kan

deles igennem nettet. Corporate Blogging et fænomen, som vinder større og større indpas til brug i

12 www.wikipedia.org/wiki/Groupware (07.05.2010) 13 http://asb.dk/article.aspx?pid=24316(10.05.2010)

http://www.wikipedia.org/wiki/Groupware


side 55 af 92

organisationer. På den måde får organisationen mulighed for at kommunikere med omverdenen på en

meget uformel og sågar mindre omkostningsfuld måde(Scoble 2005 s. 5).

Messaging giver mulighed for hurtig og direkte kommunikation mellem mennesker. Det kan både være

mellem venner, familie, kollegaer og samarbejdspartnere, på tværs af kloden. Det kræver bare, at de

involverede parter er tilkoblet et netværk. På den måde kan de sparre og videndele, umiddelbart når

behovet opstår. De mest kendte og anvendte applikationer til messaging er sandsynligvis Windows Live

Messenger og skype.14

Modsat webblogs er denne teknologi bedre til at dele korte beskeder.

Wikis er en samling websider skrevet i hypertekst, der kan besøges og redigeres af alle og derfor giver

mulighed for kollaborativ videnudvikling, indenfor mange forskellige områder. Wikis er særligt gode til

brainstorm, dokumentudvikling, fælles referencer, opslagsværk og manualer. Den største og mest

velkendte wiki er Wikipedia.

Facebook er et socialt website der giver mulighed for at skabe sociale relationer. “Facebook's mission is to

give people the power to share and make the world more open and connected”15 Facebook fungerer

således som et socialt netværk. Man kan på mange måder sammenligne Facebook med det vi i Danmark

kender som en ”blå bog”, hvor man kan finde oplysninger om forskellige personer. Udover at finde

oplysninger kan man også kommunikere og ikke mindst videndeling med dem, der er oprettet som brugere

af Facebook.16

Der findes et utal af sociale medier, og hver uge dukker nye op. Udover ovenstående, kan af andre

populære nævnes LinkedIn og Twitter. Nogle sociale medier bliver dog mere udbredte og succesrige end

andre. Fælles for dem er, at det er brugerne, der genererer det meste indhold, og det oftest er på

brugenes helt egne præmisser. De er ofte dialogbaserede, og omdrejningspunkterne er deltagelse, samtale,

fællesskab, forbundenthed og åbenhed.17

Ud af de forskellige former for sociale medier, som her er nævnt, henviser Marwick kun til groupware, som

en brugbar understøttende teknologi. Groupware kan til en hvis grad ses som et overbegreb for de andre

sociale medier, der ligeledes kan understøtte digitalt samarbejde. Der gøres opmærksom på at Marwicks

tekst er fra 2001 og i henhold til teknologiens hastige udvikling, kommer der løbende nye medier på

14 da.wikipedia.org/wiki/Instant_messaging (07.05.2010) 15 da-dk.facebook.com/facebook?ref=pf#!/facebook?v=info&ref=pf (07.05.2010) 16 Peter Svarre: Brug Facebook som intranet – lydfil fra P1(11.05.2010) 17 http://www.socialmedia.dk/hvad_er_sociale_medier(07.05.2010)

http://www.dr.dk/drnetradio/index.dr?evt=ext&path=%2FForms%2FPublished%2FPlaylistGen.aspx%3Fqid%3D894946&tab=fs


side 56 af 92

markedet. Så det at Marwick kun nævner groupware, skal anses for at teksten er en smule forældet i denne

sammenhæng, men at Marwicks overordnede pointer stadig er gældende.

6 Opsamling teori

Idet der ikke eksisterer én universel anerkendt definition på, hvad viden er, hvordan viden skabes og deles,

har det, i tråd med specialets overordnede videnskabsteoretiske tilgang, været nødvendigt vha. forskellige

teorier at belyse viden ud fra forskellige vinkler, hvilket nu er blevet gjort.

Der er blevet præsenteret forskellige opfattelser af data, information og viden, hvor blandt andet, Simon,

Nonaka, Davenport & Prusak var i spil. Det blev gjort for at sikre, at det ikke blev en ensidig udlægning af

viden, og for at anskueliggøre at viden er afhængig af konteksten, som bl.a. blev fremhævet af Davenport

og Prusak, samt understøttet med Snowdons vinkel på sensemaking.

Ud fra Venzin et al’s epistemologiske opdeling samt de forskellige teorier om viden, kan man på et

overordnet abstraktionsniveau konstatere, at der på samme tid kan eksistere forskellige typer viden. Først

blev Nonakas to videnstyper, tavs og eksplicit viden præsenteret, samt et nyt input, bestående af den tyste

viden. Herefter blev Blacklers fem videnstyper anskueliggjort, for at kunne sammenholde disse videnstyper

med Nonakas.

Den kodificerbare og eksplicitte viden, som især knytter sig til den kognitive epistemologi, er repræsenteret

hos både Nonaka og Blackler – fx i forbindelse med henholdsvis combination i Nonakas SECI model og

embrained og encoded viden hos Blackler. Nonakas tavse viden knytter sig mere til den konnektivistiske

epistemologi, som hos Blackler anskueliggøres i henholdsvis encultured, embodied og embedded viden.

Til at understrege videndeling som et bytteforhold, blev Christensen anvendt, mens Newell undervejs blev

bragt på banen til at understøtte, kritisere og lave variationer af teorierne. Sidst, men ikke mindst blev

Marwick, med hans teori om hvordan teknologi kan understøtte Nonakas transformationsprocesser

introduceret, samt introduceres forskellige former for social medier, som kan anvendes til at understøtte

videndeling.

6.1 Kommentarer til teori

Generelt kan det siges, at de teorier jeg har præsenteret, i høj grad beskæftiger sig med viden og

videndeling, som oprindeligt blev tænkt ind i en organisatorisk sammenhæng. Derfor vil teorierne i de

fleste tilfælde egne sig bedre som forklarende og dokumenterende indenfor virksomhedens organisatoriske

kontekst.


side 57 af 92

I tilknytning til at arbejde med videndeling inden for netværksgrupper (i denne kontekst mødregrupper) og

analysere disse, kan det umiddelbart virke lidt problematisk at anvende teorierne i en sammenhæng, som

de umiddelbart ikke er tiltænkt. Argumentet for, at det gøres alligevel er, at store organisationer, ofte

indeholder mange små grupperinger af netværk som videndeler, både internt men også på kryds og tværs.

Derfor anses det for holdbart at trække disse teorier ind i en anden form for organisatorisk setting, som her

netværk i privatsfæren.

Nonaka, hvis teori oprindeligt er organisatorisk tiltænkt og primært afprøvet på japanske virksomheder,

nævner dog selv følgende om sin teori: “The theory explains how knowledge held by individuals,

organizations, and societies can be simultaneously enlarged and enriched through the spiral, interactive

amplification of tacit and explicit knowledge held by individuals, organizations, and societies “(Nonaka 1994

s. 34).

Så det faktum at jeg beskæftiger mig med grupper uden for organisatorisk kontekst, burde ikke have den

store betydning, da det antages at teorier for viden og videndeling er den samme, hvorfor de præsenterede

teorier betragtes som anvendelige til min analyse. Hvorvidt det er en netværksgruppe, der er en del af en

virksomhed eller som slet ikke tilhører en organisation, men i stedet er en gruppe, som opstår gennem

privatsfæren antages som underordnet. Jeg vil påstå,

at de teoretiske principper er de samme, dog er jeg samtidig meget opmærksom på, kun at trække det ud

af teorierne, der passer ind i netop denne kontekst.


side 58 af 92

Del II - Centrale sektion: Analyse

7 Analyse

Indledningsvis til analysen gives en kort beskrivelse af de to mødregrupper og kvinderne, som udgør

grupperne, ligesom der meget kort redegøres for, hvad der er de centrale punkter i henholdsvis interviews

og foredrag med eksperterne. Dette prioriteres, da det anses at være nødvendigt at fortælle lidt om

kvindernes baggrund og identitet for at kunne lave en analyse, der forholder sig til hvilke mennesker der er

blevet interviewet, samt hvad deres bevæggrunde er for de forskellige udtalelser.

I analysen vil der især være fokus på at besvare problemformuleringen - Hvilke typer viden er det der deles,

og er der forskel på videnstyperne alt efter hvilken kontekst videndelingen udspiller sig? Ydermere besvares

de tre sidste undersøgelsesspørgsmål; Hvordan foregår videndeling i mødregrupper? Kan it understøtte

videndeling i mødregrupper? Slutteligt hvorvidt videndelingen til og blandt kvinderne i mødregrupperne

kan medvirke til at mindske risikoen for fødselsdepression? Endelig vil der være en opsummering af

analysen.

7.1 Mødregrupperne

Som nævnt i metoden er de to mødregrupper mere eller mindre tilfældigt valgt, hvilket gjorde at der på

forhånd ikke var kendskab til hvilke type kvinder, der ville ligge til grund for interviews og observation. Det

eneste som var kendt på forhånd, var at samtlige mødre havde mindst et barn mellem to og fem måneder

på undersøgelsestidspunktet. Dermed var det først da samtlige enkeltpersonsinterviews var foretaget, at

der dannede sig et billede af hvordan grupperne var sammensat, altså hvilke type kvinder som var i

henholdsvis mødregruppe 1 - Horsens og mødregruppe 2 - Århus.

Mødregruppe 1 - Horsens består af fem kvinder mellem 26 og 29 år, som alle er bosat i en lejelejlighed

centralt i Horsens midtby. Alle i gruppen har en uddannelse, som er af kort eller mellemlang karakter, (to

kontorassistenter, kosmetolog, butiksansat og lærer). Det samme gælder for deres samlevere, børnenes

fædre, som også har en kort eller mellemlang uddannelse (Bilag 3.1 – 3.5).

Mødregruppe 2 – Århus, består ligeledes af fem kvinder, stort set i samme aldersgruppe(26-36), dog med

en enkelt der skiller sig ud med en alder på 36 år. De er alle bosat i eget hus eller rækkehus lidt uden for

Århus. På samme måde gør det sig gældende, at alle har eller er i færd med at tage en uddannelse.

Forskellen uddannelsesmæssigt mellem de to grupper, er at deltagerne i mødregruppe 2 -Århus, alle har en

længere videregående uddannelse, med undtagelse af én hvis uddannelse er mellemlang. (socialrådgiver,


side 59 af 92

ph.d i molekylær biologi, kandidatstuderende, ernæringsassistent, journalist). Ligeledes her følger

samleveren trop, med en mellemlang eller længere videregående uddannelse (bilag 4.1- 4.5).

7.2 Eksperter

Igennem henholdsvis interview med Jordemoder Lene Yding(bilag 2), samt foredrag af jordemoder Vibeke

Visti og sundhedsplejerske Marianne Rasmussen(bilag 1) stod det meget klart, at der fra systemets side og

dermed eksperterne, bidrages med store mængder informationer og viden om hvordan det er at blive mor.

Ikke mindst informeres i høj grad om vigtigheden af amning. I indeværende speciale ser jeg blandt andet

nærmere på hvilke slags informationer og viden kvinderne får, for derved at få klarlagt, hvilken videnstype

eksperterne bidrager med. Yderligere anvendes empirien til at se på, hvorvidt der er eventuelle ”gaps”

mellem hvad eksperterne mener kan anvendes som brugbar viden, og hvad mødrene i mødregrupperne

mener er brugbar viden og ikke mindst hvor denne viden indhentes.

7.3 Data/informationsudveksling vs. videndeling

Qua den indledende diskussion i teoriafsnittet, omkring data, information og viden, samt forskellen på disse

begreber, kan det ligeledes diskuteres, om det der foregår i mødregrupperne, blot er udveksling af data og

informationer, eller om det reelt er videndeling. Simon argumenterer blandt andet med, at der kun er en

sandhed hvor data, information og viden er ligeværdige neutrale begreber, som er uafhængige af kontekst

og relation(Venzin et al, 1998). Helt banalt er Simons opfattelse af begreberne utilstrækkelig i henhold til

mange af de problemstillinger der udveksles i mødregrupperne. Det skyldes at videndelingen er afhængig af

konteksten, samt at relationen mellem deltagerne har en enorm betydning. Dermed kan det fastslås, at det

ikke er Simons kognitivistiske opfattelse, som er den primære og afgørende for hvilken udveksling der

finder sted. Davenport og Prusak lægger sig, ligesom Nonaka, mere op ad den konnektivistiske tilgang, hvor

der skelnes mellem data, information og viden.

Ud fra Davenport og Prusaks lidt skarpere opdeling samt definitioner af begreberne data, information og

viden, kan det antages, at der både foregår udveksling af data, information og ikke mindst videndeling i

mødregrupperne. Ud fra Davenport og Prusaks perspektiv ligger den objektive data implicit i

informationen, som udveksles og deles i gruppen for at afhjælpe og påvirke hinanden. Dertil kan der ud fra

deres opfattelse argumenteres for at det i høj grad også er viden der deles. Det bunder i at hvis

informationen, som deles i gruppen anvendes til at påvirke og skabe handling hos modtageren, bidrager

informationen med merværdi, og betegnes dermed som viden(Davenport og Prusak 1998 s. 6).

Yderligere kan der argumenteres for, at den viden, som skabes hos kvinderne, i høj grad indbefatter en

sensemaking proces, da kvinderne som individer kommer med hver deres forhåndsviden, som er afgjort ud


side 60 af 92

fra den kultur, de holdninger og den kontekst de lever i. Det betyder, at selv om kvinderne tilegner sig den

samme information eller viden fra hinanden eller fra eksperterne, kan den nye viden, som produceres være

forskellig fra kvinde til kvinde, da den er kontekstafhængig. Igen et eksempel på at der er flere forskellige

videner.

7.4 Nonaka - Tavs, eksplicit eller tyst viden?

I henhold til Nonaka er det relevant at se på, hvilken type viden der deles mellem deltagerne i

mødregruppen, samt se på hvilken type viden eksperterne videregiver til de kommende og barslende

mødre.18

Som nævnt tidligere skelner Nonaka mellem eksplicit og tavs viden og der er ingen tvivl om at

begge videnstyper er i spil. I mødregruppen, hvor interaktionen og delingen primært sker face-to-face, er

det dog hovedsageligt tavs viden som deles. Det skyldes at tavs viden, efter Nonakas optik, er den kropslige

ekspertise som individet besidder, der udtrykkes igennem handlinger og er høstet fra erfaring. Mødrene i

grupperne videregiver især tavs viden til hinanden, gennem observationer, imitation og handling. Min

vurdering er, at mødrene umiddelbart ikke er bevidste om, at de igennem deres ugentlige møde i gruppen

udveksler tavs viden. Videndelingen foregår bare som en naturlig del af deres samspil. Min vurdering

bygger bl.a. på udtalelser fra enkeltpersonsinterviews, hvor jeg har fundet frem til at den viden, som de

deler, hovedsagligt er baseret på erfaring og den direkte interaktion der sker når de er samlet i gruppen.

Det kan både være erfaring, som bygger på mødrenes egne opfattelser og værdier som ligger uden for

gruppen, men ligeledes bygger på de handlinger og den interaktion der sker i gruppen. Ang. spørgsmålet

om, hvad der ligger til grund for de informationer og den viden som de deler med hinanden (version 2),

kom det blandt andet til udtryk at viden bygger på: ”…. mine egne erfaringer, det er de ting jeg gør, som jeg

synes fungerer, jeg fortæller til de andre…. I mødregruppen får man gode ideer og inspirerer hinanden. For

mig handler det om at blive bekræftet i det man gør”(Joan bilag 4.5) eller ”Helt klart mine egne erfaringer

eller hvad jeg har læst”(Mette bilag 4.1). Mathilde(bilag 4.4) fortæller at hun, på opfordring fra en af de

andre i mødregruppen, har flyttet sit barn ind på et andet værelse om natten, da barnet havde en meget

urolig søvn ved siden af hende i soveværelset, hvilket ellers er stik imod det, som sundhedsplejersken siger

og de generelle anbefalinger. ”Mødregruppens viden og ideer har betydet en stor forskel. Der har jeg i hvert

fald lært, at det er fint at høre hvad andre har af erfaringer, selvom det går lidt i en anden retning af end

hvad jeg selv har læst mig frem til som er det rigtige, så kan det vise sig at der er noget andet der skal

til”(Mathilde bilag 4.4). Ergo et eksempel på, hvordan videndeling af tavs viden i mødregruppen, har

medført en positiv forskel for Mathilde og hendes barn.

18 I afsnit 7.6 inddrages også Blacklers fem videnstyper, hvor forskellene på videnstyper uddybes.


side 61 af 92

Der gives dog også udtryk for, at den viden, som deles, er indsamlet ved at læse i bøger eller på diverse

forskellige hjemmesider på nettet. ”Bygger både på mine egne erfaringer, men det bygger også på

informationer, som jeg har hørt fra andre eller læst på nettet”(Linda bilag 4.2), eller ”Jeg har læst meget og

derfor har jeg en større faktuel viden, fordi jeg har sat sig meget ind i tingene ved at læse”(Mathilde bilag

4.4). Men som eksemplet fra før antydede, så er den eksplicitte og håndgribelige viden, som kan læses i en

bog ikke altid brugbar alene, og derfor er kombinationen mellem den eksplicitte og tavse viden

anbefalelsesværdig.

Da det er en kombination, kan videndelingen i mødregruppen ses som en vekselvirkning mellem tavs og

eksplicit viden. Derfor er det logisk er inddrage tyst viden, som jeg vil betegne som bindeleddet mellem tavs

og eksplicit viden. For ét er at optage eksplicit viden igennem det læste, noget andet er at anvende denne

viden i handling, så den indlejres og bliver tavs. Der kræves derfor en tyst viden, som består i en mere

abstrakt og nuanceret tankevirksomhed hos individet, som kan give eksempler uden det nødvendigvis sker

igennem handling, som ved tavs viden. Tyst viden kan siges at være en eksemplificerende videnstype, som

er afhængig af, at der kan gives tænkte og nuancerede eksempler på det, der forklares.

Konklusionen må derfor lyde at viden eksisterer og at der i høj grad deles tavs viden i mødregrupperne,

mens videndelingen understøttes både af tyst og eksplicit viden.

7.4.1 Transformationsprocesserne

Den eksplicitte viden i mødregrupperne kommer primært til udtryk og deles igennem en internalization

proces, som efter Nonakas teori, er transformationsprocessen fra eksplicit til tavs viden (Nonaka 1994 s.

19). Den eksplicitte viden, som fx optages via læsning eller fra eksperterne, bliver hos mødrene igennem

handling og refleksion til tavs viden, idet denne viden sættes fast på rygraden og på den måde indlejres i de

daglige rutiner som foretages. Den eksplicitte viden er også karakteriseret ved at være kodificerbar, hvilket

betyder, at den forholdsvis nemt kan udtrykkes igennem ord og dermed er tilgængelig at optage. Det kan

eksempelvis være den faglige viden, som eksperterne(jordemødre og sundhedsplejersker)besidder, der kan

betegnes som eksplicit viden. Det skyldes, at det i høj grad er informationer og viden, som er baseret på

deres faglighed, som ofte består af facts og gode råd til hvordan det er at blive mor. Det kan være nogle

basale retningslinjer og anbefalinger til, hvordan man skal passe sit barn, fx hvor mange gange i døgnet

man skal amme barnet, hvor mange timers søvn barnet skal have osv. Faktuelle informationer, som

eksperterne kan forklare mødrene, eller som mødrene selv kan tilegne sig igennem fx at læse en bog om

emnet. Den eksplicitte viden, som mødrene tager med videre til deres mødregruppe, kan fx være opstået

forud igennem combinationsprocessen, hvor eksplicit viden fra en ekspert er blevet til eksplicit viden hos


side 62 af 92

en af mødrene. Men det kan også være eksplicit viden, som er tilegnet igennem læsning på nettet eller i en

bog.

Som fastslået ovenfor er det hovedsagligt tavs viden, der deles i mødregrupperne, hvilket betyder at det i

høj grad også er socializationsprocessen, der er på spil. Det er transformationsprocessen fra tavs til tavs

viden, hvor der især ved face-to-face interaktion er et interaktionsfelt eller et rum for

videnskabelsen(Nonaka 1994 s. 19), hvilket i høj grad kendertegner interaktionen i mødregrupperne.

Nonaka påpeger, at der ikke må være nogen barrierer mellem individerne for at socializationsprocessen

kan finde sted (Nonaka 1994 s. 19). Hvorvidt, der er barrierer eller ej for at videndele i mødregrupperne,

analyseres derfor i det følgende.

7.4.2 Barriere for videndeling i mødregruppen

For at undersøge om der er barrierer mellem deltagerne i mødregrupperne, blev de ved

enkeltpersonsinterviewet spurgt om, hvorvidt der er nogen ting, som de ikke har lyst til at dele med

mødregruppen. Svaret hos stort set alle deltagerne, var meget kort og kontant – ”nej”. Altså, kan det ud fra

deres svar anspores, at der umiddelbart ikke er noget, som de ikke kan tale med de andre om. Det kan

blandt andet tolkes som, at der er stor åbenhed og på nuværende tidspunkt ingen barrierer mellem

deltagerne for at videndele. Som nævnt i teoriafsnit 5.4.3 påpeger Newell blandt andet at barrierer ofte

opstår fordi individet vil tilbageholde viden, til egen vinding skyld. Christensen (2007) peger ligeledes på, at

en barriere for videndeling kan være manglende vilje med det formål for at beskytte sig selv, hvilket ofte vil

være i en situation, hvor individet på baggrund af sin viden skal sammenlignes med andre. Det virker dog

ikke til at være tilfældet i mødregrupperne, da de ikke har noget at tabe ved at videndele, men tværtimod

kan de opbygge en tættere relation ved at hjælpe hinanden. Deres kommentar var blandt andre: ”Der er

umiddelbart ikke nogen ting, som jeg ikke vil drøfte i min mødregruppe på nuværende tidspunkt”(Lisbeth

bilag 3.2). ”Umiddelbart ikke, jeg er ikke en særlig privat anlagt person”(Michelle bilag 3.3). ”Umiddelbart er

det ikke noget. Lige nu taler de ikke så meget om meget private ting, men måske det kommer. Så ikke

rigtigt nogen barrierer”(Louise bilag 3.5). Dertil nedbrydes barrierer også, hvis der er en gensidig respekt for

hinanden, som kommer til udtryk ved denne udtalelse; ”Umiddelbart ikke noget, som jeg ikke vil dele med

min mødregruppe, der er ikke rigtig noget tabu. Men det handler for mig om at skabe plads og

rummelighed mellem hinanden og det synes jeg vi er gode til i gruppen”(Mathilde bilag 4.4). En barriere kan

også være, at man er bange for at afsløre sin uvidenhed, ved at spørge andre til råds og på den måde

minimeres videndelingen, hvis man ikke kommer denne barriere til livs. Det virker dog heller ikke til at det

er et problem i mødregrupperne, som udviser stor spørgelyst. Mødrene er gode til at besvare og bekræfte

hinanden, hvilket især kom til udtryk, da jeg observerede mødregruppe 2(bilag 4.7). Ved begge


side 63 af 92

observationer af mødregrupperne, stod det meget klart, at specielt den første tid(jf. bilag 3.7 og bilag 4.7)

hvor mødregrupperne samles, går med at få afklaret forskellige spørgsmål. Det kom blandt andet også til

udtryk ved singleinterview med Karina, som blandt andet fortalte: ”Hvis jeg fortæller eller spørger om noget

i gruppen er det fordi jeg enten selv er i tvivl om noget, eller kan mærke at der er nogen af de andre der er i

tvivl, og så deler jeg den tvivl med de andre” (Karina bilag 4.3). Deltagerne i begge mødregrupper, spørger

ofte hinanden til råds, hvis der opstår tvivl om noget eller råd til at løse en bestemt problemstilling. Det var

meget tydeligt, at der er en høj grad af villighed blandt mødrene til at dele ud af viden og være

hjælpsomme, samt der er stor åbenhed blandt deltagerne(bilag 3.7 0g bilag 4.7).

Tidsperspektivet, dvs. hvor længe de har kendt hinanden i gruppen har bestemt også en betydning for,

hvorvidt der er barrierer eller ej for videndelingen.

”Nej ikke umiddelbart. Måske mest i begyndelsen, hvor man var bange for at sige, hvad man gør med sit

barn, hvis det ikke lige var den mest almindelige og anerkendte måde man gjorde tingene på” (Karina bilag

4.3) Desto flere gange mødrene har været sammen, desto mere åbner de sig op over for hinanden og der

opstår mere tillid mellem dem. Det leder mig videre til at kigge nærmere på forskellen mellem de to

mødregrupper og de rammer, hvorunder videndelingen foregår.

7.4.3 Forskellige Ba

Det er ifølge Nonaka meget vigtigt, at der er de rigtige forudsætninger tilstede for at videndelingen

fungerer optimalt. Ba er efter Nonakas optik fundamentet for videndeling og kan både være et fysisk

rum(kontor eller hjemmet), virtuelt rum(e-mails, facebook) eller mentalt rum(fælles værdier og oplevelser)

eller en kombination af samtlige rum. Ba defineres derfor som et rum, og væsentligt er det at se på hvilke

relationer og grad af tillid, der er mellem de personer, som er en del af videnskabelsesprocessen og

befinder sig i samme rum. (Nonaka og Konno 1998 s. 40).

Min vurdering ud fra mine iagttagelser og interviews, er at der er forskellige Ba for de to mødregrupper.

Mødregruppe 1 havde, da jeg observerede dem, kun mødt hinanden tre gange tidligere, hvorimod

mødregruppe 2 havde været sammen seks gange. Det var tydeligt at mødregruppe 1 brugte forholdsvis

lang tid på at ”se hinanden an” da de mødtes. I det første kvarters tid var stemningen i gruppen meget

afventende og præget af meget tilbageholdenhed samt tavshed, som om de var generte eller bange for at

tage ordet. Det var nærmest en lidt pinlig stemning, næsten lydløs, hvor der kun var mindre grad af

smalltalk til at løsne og starte samtalen i gruppen. Der var ikke en decideret indsparker i gruppen som ville

tage ordet (Observation bilag 3.7). Det fysiske rum for videndelingen var til stede, men det mentale rum var

ikke optimalt. Det var tydeligt, at der i denne gruppe, på observationstidspunktet, ikke var opbygget så

tætte relationer mellem mødrene. I lyset af hvor få gange deltagerne i mødregruppe 1 har mødt hinanden,


side 64 af 92

er der en logisk forklaring på, at de har følehornene fremme og derfor er en anelse tilbageholdende.

Omvendt som det blev analyseret tidligere, så udtalte mødrene, at de ikke følte der var de store barrierer

mellem dem, hvilket kan være vejen til at samtalen i mødregruppe 1 vil blive mindre præget af

tilbageholdenhed til deres fremtidige møder.

Anderledes var situationen hos mødregruppe 2. Det var tydeligt at se, at denne gruppe havde været

sammen nogen flere gange, hvorfor de har opbygget et tættere internt bånd end mødregruppe 1 har

formået. Alle mødre følte sig hjemme og tilpas med situationen, hvilket kom til udtryk ved at der var en

god afslappende stemning, med en masse smalltalk på kryds og tværs i de første 5-10 min. Her var både det

fysiske og mentale rum skabt. Det virkede til at mødrene var meget åbne og tillidsfulde overfor hinanden,

da de meget hurtigt kunne tale om mange forskellige emner uden at samtalen blev akavet eller gik i

stå(Observation bilag 4.7). Kendskabet, som ofte er afhængig af hvor mange gange man har mødt

hinanden, har altså en betydning for gruppens Ba og dermed videndelingen.

Kulturen samt miljøet i gruppen har ligeledes en stor betydning for graden af videndeling. Det gælder om at

skabe de rigtige rammer eller Ba som Nonaka henviser til. For mennesker består det ofte i, at der er trygt

omkring dem og de har tillid til de mennesker, som de skal dele deres viden med. Som det ser ud vurderes

det, at der i de to grupper eksisterer forskellige Ba, forstået på den måde at mødregruppe 2 på

undersøgelsestidspunktet(bilag 4.7 observation d. 23 marts)har opbygget et tættere tillidsforhold til

hinanden, hvilket gør, at der er udviklet flere Ba end i mødregruppe 1, som om muligt kun har skabt én Ba

for deres videndeling.

I begge mødregrupper vil der især være tale om Originating Ba, især fordi det er rammerne som støtter

socializationsprocessen, hvor den fysiske tilstedeværelse, samt face-to-face oplevelsen er nøglen til

transformation og overførsel af tavs viden. Her gælder det at individerne deler følelser og oplevelser i

direkte kontakt. Som jeg ser det, er den eneste forskel på nuværende tidspunkt at den ene gruppe,

mødregruppe 2, har mødt hinanden flere gange og på den måde haft tiden til at udvikle flere Ba end

mødregruppe 1. Positivt set, baseret på observationen af mødregruppe 1 vurderes det, at også denne

gruppe, ved nærmere kendskab til hinanden, har alle forudsætninger for at udvikle mere tillid og dermed

skabe rum for at der er flere grader af Ba tilstede.

7.5 Bytteforhold – et praksisfællesskab

En af grundene til at videndelingen, især i mødregruppe 2 er så ligefrem og åbenlys, uden mange barrierer,

kan skyldes, at der internt i gruppen er et godt samhørighedsforhold. For begge grupper er det gældende,

at alle mødrene står i samme situation, hvor udgangspunktet er, at de alle har født et barn. De kan på den

måde spejle sig i hinanden. Derfor opstår der en fælles identitetsfølelse som gavner lysten til at dele viden


side 65 af 92

med hinanden. De fællesskabsdannede faktorer er altså tilstede. Det betyder, at mulighederne for

videndeling ligger ligefor, hvilket også er gældende i mødregruppe 1, men som beskrevet ovenfor har de

ikke opnået samme tillidsbånd og samhørighed endnu, som mødregruppe 2.

I teoriafsnittet blev der skildret tre forskellige bytteforhold; det økonomiske, det organisatoriske og det

sociale bytteforhold. Allerede der blev det afsløret, hvilket bytteforhold deltagerne i mødregrupperne

karakteriseres at tilhøre. Netop fordi specialets genstandsfelt ligger inden for privatsfæren, kunne det

hurtigt konstateres, at det grundlæggende er det sociale byttehold(frem for det økonomiske og det

organisatoriske), der ligger til grund for videndeling i mødregrupperne. Grunden til at de økonomiske og

organisatoriske byttehold udelukkes i denne sammenhæng er, at disse ofte er baseret på individets egen

vinding, såsom en økonomisk gevinst eller fordi individet er presset til at videndele grundet normer og

regler nedsat af den organisation, som individet er ansat hos (Christensen 2004 s. 94). Når det så er sagt, så

er det ikke helt ligegyldigt hvilken gren af det sociale bytteforhold, mødregrupperne bevæger sig på. På

baggrund af de tre sociale bytteforholds karakteristika, som er forklaret i teoriafsnittet, anses det generelle

byttehold, der bygger på det kollektive samhørighedsforhold at være det, som passer ind i

mødregruppernes kontekst. Dette bytteforhold bygger på gensidighed imellem flere personer på én gang,

fx videndeling i en gruppe. Her er det principielle at videndelingen sker til fordel for gruppens interesser

som et fællesskab. ”Jo mere knyttet vi er til andre personer, jo mere tænker vi på videndeling som en proces

der gavner fællesskabet, frem for en proces der udelukkende gavner mig som enkeltperson”(Christensen

20071 s. 3)

For at undersøge, hvorvidt mødrene selv synes de har et fællesskab, der optimerer videndelingen mellem

dem, samt om det er de samme ting, som opfattes som det fællesskabsbærende, blev de alle til det

individuelle interview spurgt om, hvad de har tilfælles med de andre i gruppen. Ydermere, for at undersøge

incitamentet for at deltage i en mødregruppe, blev de spurgt om, hvad der motiverer dem til at gå i

mødregruppe. Her lød svaret fra de fleste bl.a., at det var godt at komme ud blandt andre i samme

situation som dem selv. Yderligere kom mødrene med mange forskellige kommentarer, som jeg ønsker at

citere da det giver en god fornemmelse for, hvorfor mødregruppen er så vigtig for mødrene, samt hvilken

stor betydning det ugentlige møde har for mødrene og deres fællesskab.

”Det er godt at komme i et forum, hvor man er sammen med andre som er i fuldstændig samme situation.

Der er ikke risiko for at kede folk eller risiko for at man kun taler om sit barn – men at det er helt okay, fordi

man har barnet tilfælles. Så at man har en fast ting at gå til en gang om ugen, det er godt at have noget at

komme af sted til, så man ikke gror fast derhjemme. Nogen i mødregruppen har man andet end barnet

tilfælles med og andre ikke så meget andet tilfælles til. Men alle har en fælles forståelse for hinanden” (Joan

bilag 4.5).


side 66 af 92

”Det er rart at man ikke føler at man er den eneste i verden der står med nogle problemer. Jeg føler ikke, jeg

har de store behov for at få viden fra de andre, men alligevel er det rart at høre hvad de andre har at

fortælle”(Louise bilag 3.5).

”Der er mange ting, som er gode ved at have en mødregruppe. Dels det at komme ud at møde andre

mennesker og barnet møder andre børn. Og dertil er det rigtig godt at have et sted, hvor man kan tale

meget om barnet og det er okay, uden de andre man er sammen med ikke siger: ” nu gider vi ikke høre mere

om barnet”. Desto mere vi mødes desto mere får vi også andre ting til fælles, end ”kun” vores

børn”(Mathilde 4.4).

”Tiden kan være lang på barsel, når man går hjemme med en baby, og derfor er det godt at komme ud

blandt andre. Dertil er det godt at kunne udveksle erfaringer, idet vi har børn på nogenlunde samme alder.

Lidt efter lidt, jo mere vi lærer hinanden at kende, får vi mere tilfælles”(Linda bilag 4.2).

”Jeg kan godt lide at gå i mødregruppe, da vi kan udveksle viden og erfaringen, samt høre om de andres

erfaringer”(Mette bilag 4.1).

”Det som er det bedste ved mødregruppen er, at hvis der er nogle ting man er i tvivl om, så kan man vende

det med de andre i gruppen. Derfor er det rart at gå i mødregruppe for at kunne vende nogle ting. I

mødregruppen får man ikke direkte dikteret hvordan tingene SKAL være, men man kan vende og diskutere

tingene”(Karina bilag 4.3).

Citaterne taler nærmest for sig selv. Der gives i høj grad udtryk for at mødregruppen er et vigtigt

omdrejningspunkt for mødrene. Ikke nok med at de kommer ud blandt andre i samme situation som dem

selv, så oplever mødrene, at de kan bruge hinanden til at udveksle viden og erfaringer. I så fald at nogen af

dem skulle have et problem kan de dele problemstillinger, hvorved de støtter og bekræfter hinanden.

Sociale bytteforhold

Forhandlende Egocenterede


GensidigeGensidige


Generelle Kollektive


Figur 11: Det sociale bytteforhold og dets forgreninger (Egen tilvirkning)


side 67 af 92

Baseret på de mange forskellige kommentarer, samt observationerne af mødregrupperne er min vurdering,

at mødrene har et generelt bytteforhold, hvor der er et kollektivt samhørighedsforhold mellem dem(figur

11). Argumentationen ligger i, at der eksisterer nogle forholdsvis tætte relationer mellem deltagerne i

gruppen, som især er baseret på, at de har deres børn som det primære fælles omdrejningspunkt. Det gør

sig gældende for begge mødregrupper, til trods for at de har forskellige grader af Ba. Som der også gives

udtryk for, så får de flere andre ting tilfælles, desto flere gange de mødes, hvorved der således opbygges en

større grad af tillid, som også er karakteristika for det kollektive samhørighedsforhold. Motivationen for at

gå i mødregruppe, skyldes især også at mødrene kommer ud blandt andre og ikke mindst, at de kan trække

på hinandens erfaringer og viden. Der gives ikke udtryk for, at mødrene kun kommer i mødregruppen for at

tilegne sig ny viden, men mere for at udveksle og vende tingene med de andre, for at få flere forskellige

perspektiver, hvilket er i alle interesse. Det betyder, at den videndeling der sker, er i fællesskabets

interesse og ikke kun til fordel for individets selv. Dog kan der være situationer hvor en af mødrene har

problemer, som hun ønsker at få hjælp til at løse igennem mødregruppen. Men løsningen på problemet

gavner ikke kun den enkelte, men er til gavn for alle i gruppen, da problemerne ofte løses i fællesskab.

At det er det generelle byttehold, som ligger til grund for videndelingen i mødregrupperne, stemmer fint

overens med, at det hovedsagligt er tavs viden, der deles i begge grupper. Det skyldes at tavs viden deles

bedre mellem individer eller i grupper, hvor forholdet mellem deltagerne har en høj grad af

fællesskabsfølelse og samhørighed. Dertil gælder det også at videndelingen af tavs viden, fungerer bedre

mellem individer som er på nogenlunde samme niveau, hvad gælder uddannelse og erfaring(Christensen

2004 s. 32), hvilket også stemmer fint overens med deltagernes socio-demografiske sammensætning i de to

mødregrupper. Til trods for at de er sammensat tilfældigt, ud fra hvornår de havde deres fødselstermin, så

er mødrene internt i henholdsvis mødregruppe 1 og mødregruppe 2 på nogenlunde samme niveau, hvad

angår uddannelse, erfaring og alder.

7.5.1 Praksisfællesskaber

Christensen kommer med sin teori om bytteforhold meget bredt omkring, ligesom han i sin teori forholder

sig til praksisfællesskaber i henhold til en organisation. Jeg vil våge at tage skridtet videre, hvorfor jeg

tillader mig at sætte en overskrift på den type af gruppe og fællesskab som mødregrupperne bevæger sig

under, ved netop at betegne denne type af gruppe som et praksisfællesskab.

Praksisfællesskab Bytteforhold Samhørighedsforhold Rolle Kontekst Formål

Kollektive Generelle Kammerat/ sparringpartner

Gruppen - mødregruppen

Viden i fællesskabets interesse

Tabel 5: Praksisfællesskab – betegnelse for gruppen med det kollektive bytteforhold


side 68 af 92

Godt nok ligger det uden for organisationens kontekst, men til trods for dette, er min vurdering, at

mødregruppen godt kan ligge inden for rammerne af, hvordan et praksisfællesskab defineres:

Praksisfællesskaber er uformelle grupper af personer som har fundet sammen igennem en fælles praksis og

fordi der eksisterer en fælles interesse. Derfor opstår der et fælles sprog, samt en grad af fælles kultur og

identitet. I et praksisfællesskab skabes viden gennem aktiv deltagelse i praksis(Christensen 2007 s. 90). Der

er ingen decideret leder i et praksisfællesskab, hvilket betyder at alle er lige og deltager frivilligt, fordi de

enten har noget at lære eller tilbyde fællesskabet (Brown og Duguid 1991). Den fælles praksis som

beskrives, vil ofte henvise til en fælles aktivitet, som har et arbejdsrelateret sigte og i sidste ende er til

fordel for en organisation. Jævnfør mødregruppens fælles praksis handler det stort set om det samme. Her

drejer det sig i stedet om den praksis, som udleves i privatsfæren med det formål at hjælpe individet eller

den samlede gruppe igennem forskellige problemstillinger, man støder på i forbindelse med at blive mor og

skulle varetage sit barn.

Under ”rolle” i tabel 5 har jeg ud over ”kammerat” tilføjet ”sparringspartner”. Det skyldes at mødregruppe

2 i fokusgruppeinterviewet gav udtryk for at de så sig selv som en form for sparringspartnere i en mindre

vuggestue(bilag 4.6). Sparringspartnere tolkes her metaforisk, som et udtryk for at kvinderne ønsker at

være på samme hold og anser hinanden som medspillere, der gensidigt støtter og hjælper hinanden til at

komme igennem ”kampen” – det at være mor. Formålet er at skabe viden i fællesskabets interesse, hvilket

også kan være formålet i et praksisfællesskab. I overført betydning kan den videndeling, som foregår

mellem kvinderne have formålet at alle kvinderne vinder kampen19 ved at være sparringspartnere for

hinanden.

I organisatorisk sammenhæng antages praksisfællesskaberne at være usynlige, da de er uformelle og ikke

indgår i den egentlige organisationsstruktur. Mødregrupperne derimod er ikke usynlige i den forstand, da

de er planlagte og bestemt ud fra nogle regler der er nedsat af sundhedsstyrelsen(bilag 1). Alligevel vil jeg

betegne mødregruppen som en uformel gruppe, da det er frivilligt at deltage, ligesom det er et tilbud og

ikke en pligt at mødrene deltager i den mødregruppe, som er til rådighed for dem(Lene bilag 2). Fra

systemets side vurderes det, at stort set alle mødre tager imod tilbuddet om at deltage i en mødregruppe,

især som førstegangsfødende. Dette understreger kvindernes vilje og behov for at mødes med andre

kvinder. Både for at dele ud af deres erfaring og viden, men også for at få gode råd og støtte fra andre

kvinder i samme situation(bilag 1 og bilag 2 eksperternes vurdering).

19 ”Vinder kampen” i den betydning at kvinderne har en positiv oplevelse med det at blive og være mor, og de på den måde undgår en fødselsdepression. Mere om dette i afsnit 7.8


side 69 af 92

7.5.2 Foreløbig opsummering på analysen

Nu er det på baggrund af især Nonakas teori blevet fastlagt, at kvinderne i de to mødregrupper deler viden

og at det især er tavs viden som deles. Ydermere kan det konkluderes, at der eksisterer et godt grundlag for

videndeling i mødregrupperne, da der ikke er de store barrierer mellem kvinderne. Det skyldes til dels, at

kvinderne har et fælles omdrejningspunkt at tage udgangspunkt i, men også at de internt har et socialt

bytteforhold, som er baseret på deres kollektive samhørighed, hvilket betyder at videndelingen sker i

fællesskabets interesse.

I det følgende analyseres endnu mere i dybden, hvad angår forskellige videnstyper. Her tages

udgangspunkt i Blacklers teori om de fem forskellige videnstyper. Derfor vil det også komme til at dreje sig

om den viden, som ligger uden for mødregruppernes interne videndeling, som der primært er blevet

analyseret på i det foregående. Afsnittet afrundes med en model, som sammenfletter Nonaka og Blacklers

videnstyper og sætter disse i perspektiv i henhold til netop undersøgelsens genstandsfelt.

7.6 Blacklers videnstyper

Blacklers fem videnstyper, encultured, embodied, embedded, embrained og encoded knowledge skal ses

som forskellige måder for hvordan viden kan opstå, deles og lagres hos det enkelte menneske.

Alt efter hvilken kontekst individet befinder sig i, tilegnes viden igennem en af de fem videnstyper. De

forskellige videnstyper komplimenterer hinanden, hvilket betyder at individets vidensspektrum udvides i

det omfang, det er muligt at optage viden igennem flere forskellige videnstyper.

Generelt skal det igen påpeges, at også Blacklers teori er tiltænkt en organisatorisk kontekst. Min vurdering

er dog, at Blacklers fem videnstyper også kan bruges i henhold til videndeling uden for organisationen.

Nogle af videnstyperne bringes dog mere i spil end andre. Alligevel prioriteres det at have alle fem typer

med for at vise forskellene i henhold til specialets genstandsfelt.

Først kobles empirien på hver enkelt videnstype, hvorefter analysen sammenfattes i figur 12. Der tages

udgangspunkt i individet, som i dette tilfælde er et medlem i mødregruppen som forbindes til henholdsvis

mødregruppen, eksperten eller teknologien. Det gøres for at analysere, hvor og hvordan viden genereres,

deles og ikke mindst for at se, hvilke videnstyper der anvendes.

Encultured knowledge er meget afhængig af den kultur og det miljø man kommer fra. Det er både den

individuelle kultur, men især også den fælles kultur, der er i organisationen – eller rettere i mødregruppen,

som er central for denne videnstype. Det er især den fælles forståelse i mødregruppen, der opnås igennem

fortællinger og egne oplevelser, som har deltagernes interesse og derfor skabes et fælles


side 70 af 92

omdrejningspunkt. Interessefeltet i mødregruppen er som udgangspunkt barnet, samt det at blive mor,

hvilket mødrene selv giver eksempler på:

”Det er godt at komme i et forum, hvor man er sammen med andre som er i fuldstændig samme situation,

der er ikke risiko for at kede folk eller risiko for at man kun taler om sit barn – men at det er helt okay fordi

man har barnet tilfælles”.(Joan bilag 4.5)

”Der er mange ting, som er gode ved at have en mødregruppe. Dels det at komme ud og møde andre

menneskers og barnet møder andre børn. Og dertil er det rigtig godt at have et sted hvor man kan tale

meget om barnet og det er okay, uden de andre man er sammen med siger: ” nu gider vi ikke høre mere om

barnet”. Desto mere vi mødes desto mere får vi også andre ting til fælles, end kun vores børn”(Mathilde

bilag 4.4)

Ydermere viser det sig at socio-demografiske faktorer som uddannelse, alder og bopæl har en betydning.

Derfor kan der være mange forskellige slags viden, som kan betegnes som encultured knowledge, hvilket

varierer fra individ til individ.

Undersøgelsens primære deltagere(alle ti kvinder i de to mødregrupper), har som udgangspunkt mange

fællesnævnere og er en forholdsvis homogen gruppe. De er alle mødre mellem 26 og 36 år, bor i Østjylland,

har mand og en uddannelse. Men til trods for denne lighed er der alligevel stor forskel på deres encultured

knowledge.

Eksempelvis har to af deltagerne inden for undersøgelsesgruppen forskellig baggrund, hvorfor man kan

argumentere for, at de hver især besidder forskellige informationer og forståelser, afhængig af den

kontekst de bevæger sig i.

Lise på 26 år, bor i Horsens, uddannet kontorassistent, kæreste som er uddannet guide-arbejdsløs

Mathilde på 28 år, bor i Århus, uddannet journalist, mand som er ingeniør.

Der er i princippet ikke noget nyt i denne sondring, men på baggrund af forskellighederne i især deres

uddannelse, samlevers uddannelse samt alder og bopæl, så er der åbenlyse forskelle i hvilken encultured

knowledge de besidder. Det er måske en meget subjektivistisk skildring, men ud fra mine iagttagelser

igennem henholdsvis interviews og observation, kan det konkluderes, at der er en forskel i kvindernes

encultured knowlegde. Set i et bredt perspektiv, understreger det vigtigheden af, at mødre ikke betragtes

og behandles som en homogen gruppe, idet deres vidensspektra og vidensforståelse er meget forskellige

og afhængige af deres individuelle socio-kulturelle og socio-demografiske tilværelse. Derfor bør det

erkendes, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte kvinde, når hun skal have informationer og viden fra

omverdenen.


side 71 af 92

For at opsummere, så opstår og generes encultured knowledge ud fra den kulturelle og demografiske

kontekst som kvinden besidder, hvormed encultured knowledge skabes mellem individet og

mødregruppen, samt internt i mødregruppen.

Det samme gør sig gældende ved embodied knowlegde, som skabes gennem praktisk erfaring og

tilstedeværelse. Derfor afhænger det også meget af individet, da denne type viden er meget praktisk

orienteret. Derfor er den fysiske tilstedeværelse af individet afgørende for måden at have og tilegne sig

viden på. Det er især kroppens sanser og ikke mindst handlinger, som ligger til grund for embodied

knowledge. Viden om amning er nærmest det perfekte eksempel her, da det meget konkret er kroppens

sanser og handlinger, som er årsagen til optagelsen af denne viden. Som kommende mor kan man tilegne

sig megen information omkring amning, fordele som ulemper, teknikker og andre meget faktuelle

informationer, som hører mere til encoded knowledge. Men det er først når man selv prøver at amme, at

viden om amning er embodied hos individet. Mette udtalte blandt andet, at hun havde tilegnet sig

informationen om amning igennem en brochure fra apoteket, men det var først da hun selv prøvede at

amme, at hun lærte det og erfarede, at det var meget sværere end hun troede (Mette bilag 4.1). Dermed

blev den information, som Mette havde læst om amning, først til viden igennem hendes egen erfaring.

Når det drejer sig om embodied knowledge som videndelingskanal, så kan embodied knowledge være

meget situationsbestemt. Derfor er den viden, som deles afhængig af hvilke individer, der er til stede og

hvilken relation der er mellem disse. Den gode relation er ofte grundlaget for en bedre videndeling.

Relationen mellem medlemmerne i mødregruppen, skabes ofte gennem et godt fællesskab, som bygger på

en tillid og forståelse for hinanden. Her er der altså tale om at der er et godt opbygget Ba tilstede, som

enten er Originating Ba eller Interaction Ba (Nonaka og Konno 1998 s. 47).

Den fysiske tilstedeværelse, som fremhæves, efterleves i høj grad i mødregruppen. Mødrene mødes face-

to-face og har derfor mulighed for at bringe sanser og handlinger i spil, hvilket muliggør videndelingen af

den tavse og embodied knowledge.

Komparativt kan kort opsummeres, at encultured og embodied knowledge efter Nonakas optik betegnet

som tavs viden.

Embedded knowledge skabes ofte igennem faste procedurer og handlingsmønstre, som lidt efter lidt bliver

taget for givet, idet de med tiden er blevet indlejret som en del af den daglige

rutine. Sagt med andre ord opstår denne type viden på baggrund af handlinger, som bliver faste

procedurer. Ud over de enkelte individers mentale og fysiske egenskaber, inddrager denne videnstype

også individernes interpersonelle relationer samt teknologiske og strukturelle faktorer(Blackler 1995


side 72 af 92

s.1024). Embedded knowledge er den videnstype, som i denne sammenhæng anses for værende sværest at

overføre til privatsfærens netværkstankegang. Måske går jeg for vidt, men jeg våger at sammenkoble tyst

viden(jf. teoriafsnit 5.2.3)med embedded knowledge. Argumentet lyder som følgende: Tavs viden er

indlejret hos individet, men embedded knowledge er ikke kun tavs, da den viden som opstår og deles, også

er viden, som ligger i faste rutiner og procedurer. Disse rutiner og procedurer er mulige at nedskrive,

hvormed det bliver til eksplicit viden. Ergo er Blacklers syn på embedded knowledge en sammenkobling

eller et samarbejde, mellem Nonakas tavse og eksplicitte viden – hvilken jeg mener, kan kaldes den tyste

viden. Det kan tolkes som om, at tyst viden er det samme som Nonakas transformationsproces fra tavs til

ekplicit viden – altså eksternalization. Det er dog ikke tanken, da eksternalization netop er en dynamisk

proces mellem to videnstyper, mens tyst viden nærmere skal anskues som en statisk videnstype.

I stedet kan det argumenteres, at alle transformationsprocesser på et tidspunkt i transformeringen rammer

det tyste videnspunkt.

Da ny viden logisk nok er ukendt for mødrene, kan der gå længere tid før den kan betragtes som embedded

knowledge, da der især i begyndelsen, ikke er nogle faste procedurer og rutiner i ”arbejdet” som mor.

Uden at have direkte belæg for det, kan man påstå, at den viden en anden- eller tredjegangsfødende

besidder, i nogen grad kan kaldes embedded knowledge. Det begrundes med, at disse mødre har været

igennem proceduren med at varetage en baby før. Derfor besidder de en viden som kan betragtes som

viden baseret på rutiner - derfor embedded knowledge. Stine som er andengangsmor siger blandt andet:

”Jeg har ikke nogle specielle behov for viden, men synes bare det er sjovt at høre, hvad de andre fortæller,

når vi udveksler måder at gøre tingene på. Jeg bruger på ingen måde nettet eller andre steder at opsamle

informationer” (Stine bilag 3.4) Stines tilgang kan blandt andet skyldes, at hun trækker mere på sin egen

erfaring og procedurer for, hvordan hun greb tingene an ved sit første barn. Louise som også har to børn,

udtrykker mere direkte at hun trækker på sin erfaring for tidligere, uden at det dog kan sammenlignes med

at være en rutine for hende: ”Fordi jeg er mor for anden gang, kan jeg godt mærke at de andre spørger

mere ind til mig og Stine, som også er andengangsmor. Men ellers synes jeg, vi er meget på lige fod i

mødregruppen. De andre i gruppen læser mere om tingene, hvor jeg i stedet alligevel kan bruge min

erfaring fra tidligere”(Louise bilag 3.5).

Embrained knowledge fokuserer på de mentale – eller kognitive – evner, det enkelte individ kan tage i

brug. Disse er tæt knyttet til de konkrete nervebaner i individets hjerne og derfor meget individuelle og

personlige. Denne type viden er abstrakt af natur og kan nærmest beskrives som et værktøj, der gør os i

stand til at udvikle, forstå og eksplicitere nye erkendelser omkring komplekse sammenhænge og

regler(Blackler 1995 s. 1023). Med embrained knowledge bliver man i stand til at analysere sig frem til ny


side 73 af 92

konkret viden, på baggrund af den viden man besidder i forvejen. Da der her ikke er tale om en virksomhed

og heller ikke fokuseres specifikt på individets kognitive evner eller konceptuelle færdigheder, er det ikke

embrained knowledge som udleves mest i mødregrupperne. Når det så er sagt, så er embrained knowledge

alligevel vigtig i den forstand at denne videnstype, ligesom encultured knowledge, er afhængig af vores

omgivende miljø samt helt banalt, hvem vi som personer er et produkt af. Hvilken type viden individet

tilegner sig, afhænger derfor af hvilken viden man besidder i forvejen(embrained). Her kan man sortere og

selektere den viden som tilegnes. Det gælder både de informationer, som kommer fra mødregruppen, men

især også de informationer, som kvinderne tilegner sig på nettet og fra eksperterne (Afsnit 7.7.1 uddybes

brugen af internettet).

Encoded knowledge skabes ofte ved at blive nedfældet i bøger, på hjemmesider eller i databaser i form af

information. Denne videnstype er derfor den mest håndgribelige, men for at modtagerens ”afkodning” af

denne viden skal give mening, er det vigtigt, at individet har de fornødne forudsætninger for at kunne

optage ny viden(embrained knowledge). Denne type viden eksisterer mest hos eksperterne, enten fordi det

er eksperterne, der kodificerer denne viden og tilmed fordi eksperterne ofte bruger tid på at tilegne sig ny

viden ud fra det der allerede er nedfældet. Kvinderne i mødregrupperne tilegner sig ligeledes også viden

ved at læse eller være lyttende. De har dog ikke den samme brede encoded knowledge som eksperterne.

Modsat den viden som deles mellem mødrene i mødregruppen, som ofte er tavs viden, er den viden som

eksperterne videregiver til mødrene mere eksplicit.

Blandt mødrene i mødregruppen er der en tendens til at tro at encoded knowledge, som hovedsageligt

kommer fra eksperterne er mere lig med sandheden og bedre kan betragtes som viden, frem for

encultured og embodied knowledge som er mere erfaringsbaseret.

”Jeg bruger stadig internettet til at tilegne mig informationer. Det er blandt andet siden min-mave.dk. Jeg

er dog opmærksom på, at det er andre mødre, der skriver på denne side og ikke eksperter som fx

jordemødre, sundhedsplejersker mv.”(Karina bilag 4.3).

”Jeg lytter nok mest til sundhedsplejersken og jordemoderen, da jeg går ud fra at det er dem der har mest

ekspertise, men lytter også en del på mødregruppen, da de jo også får beskeder fra

sundhedsplejersken”(Mette bilag 4.1).

Der er dog ikke noget mærkeligt i, at encoded knowledge, altså de informationer, som kommer fra

henholdsvis jordemødre og sundhedsplejersker, har en vigtig plads hos mødrene. Blackler fremhæver

nemlig at de forskellige videnstyper skal supplere hinanden. Han påpeger specielt at encoded knowledge

spiller en stor rolle for, hvordan de andre videnstyper udvikler sig (Blackler 1995 s. 1032).


side 74 af 92

Det skyldes bl.a. at encoded knowledge kan betragtes som den basale og eksplicitte viden som er

grundlaget for at den tavse viden opstår og kan deles.

I figur 12 illustreres hvordan Blacklers fem forskellige videnstyper kan anses for videndelingskanaler,

hvorved det vises at videnstypen som bruges er afhængig af hvilken kontekst videndelingen sker i, samt er

påvirket af, mellem hvilke personer videndelingen foregår.

Figur 12: Videndeling via forskellige videnstyper afhængig af kontekst(egen tilvirkning)

I venstre side af figuren skildres det enkelte individ, her et medlem af mødregruppen, en mor som ønsker at

optage viden og afgive viden.

I midten vises Blacklers fem videnstyper, samt Nonakas to videnstyper; tavs og eksplicit med den 3.

dimension - tyst viden placeret i mellem dem. Samtlige videnstyper er medtaget, for at illustrere at selvom

der er tale om otte forskellige videnstyper, kan der drages nogle væsentlige sammenligninger mellem dem,

hvorved de grupperes. Videnstyper skal her opfatters som forskellige kanaler for videndeling, alt efter


side 75 af 92

hvilken interaktion og relation, der er mellem deltagerne, som dernæst er grundlaget for hvilke(n)

videnstyper der er i spil.

I højre side illustreres tre forskellige rammer for hvor videndelingen foregår, hvem der indgår i disse

rammer, hvor der kan indhentes og afgives viden.

Pilene illustrerer hvor og mellem hvem, der er videndeling, samt hvilken videnstype, der primært ligger til

grund for videndelingen mellem disse. De fire øverste pile er dobbeltpilet, hvilket betyder at der er tale om

at videndelingen går begge veje. Mens den nederste pil kun peger i den ene retning, idet der her

hovedsageligt er tale om formidling og overførsel af viden fra eksperterne til individet.

Det betyder ikke, at den enkelte mor ikke er i besiddelse af eksplicit viden, da det netop er væsentlig at

have den eksplicitte viden, som grundlag for den tyste og tavse viden. Det som figuren illustrerer er, at den

viden som videregives og deles til mødregruppen i denne sammenhæng, som tidligere beskrevet,

hovedsagelig er tavs viden og den viden, der genereres fra eksperterne til individet fortrinsvis er eksplicit

viden.

Hvad angår det videnskabsteoretiske ståsted, så knytter de tre videnstyper, encultured, embodied og

embedded sig primært til den konnektivistiske epistemologi, mens de to nederste videnstyper, embrained

og encoded, tager udgangspunkt i den kognitivistiske epistemologi. Altså skildres de forskellige videner ud

fra om de er erfaringsbaseret og erkendelsesbaseret. Hvis viden overføres via erfaring og igennem

handlinger er den ofte tavs eller tyst, hvilket vises i figuren. Modsat er den viden, som er baseret på

erkendelser og som kan nedfældes i manualer, ofte den eksplicitte viden. Encoded viden vil altid betragtes

som værende eksplicit, mens embrained knowledge ikke er eksplicit, men kan gøres eksplicit.

Det kan altså konkluderes, at der er forskellige videnstyper i spil, alt efter hvilken kontekst videndelingen

udspiller sig i. Dernæst er det også relevant at tage højde for hvilke personer, der indgår i rammen for hvor

videndelingen foregår.

7.7 Teknologi understøtter videndeling i mødregruppen

De teknologier, som understøtter videndeling, bygger på mange forskellige applikationer, hvor imellem der

er stor grad af udveksling(messaging, wikis, facebook, diverse chatsides, blogs). Applikationerne eller

sociale medier, som de kaldes i dagligdags sprogbrug, aktiveres og opretholdes igennem brugerdreven

konstruktion og aktivitet. Uden brugernes aktivitet ville de sociale medier ikke være interessante og ikke

eksistere. Der er ikke tale om, at teknologien med de mange forskellige tilbud skaber videndelingen, men at

teknologien er med til at understøtte og udbrede det store informationsflow som er mellem mennesker.


side 76 af 92

Jeg vil i det følgende antage, at en netværksgruppe som udgangspunkt er lukket og består af de mennesker

som er ”inviteret” med i gruppen. Ligesom en mødregruppe, som netop er blevet tolket til at være en form

for praksisfællesskab(jf. afsnit 7.5.1). Herfra vil jeg se på, hvad der sker med de lukkede netværk, når

teknologien indtræffer.

Ud fra den betragtning at mødregrupper kan anses som værende lukkede fysiske netværk, sker videndeling

i høj grad via direkte kontakt og interaktion. Men pga. teknologiens udvikling ændres netværksstrukturen

og understøttes mere og mere af de mere flydende netværk, som eksisterer på kryds og tværs af gruppen.

Det flydende netværk er med til at give et større informationsflow og videndelingen mellem individer. Det

opstår netop fordi teknologien med især internettet understøtter de mere flydende netværksprocesser.

Figur 13: Fra lukkede netværk til flydende videndeling (egen tilvirkning)

Figur 13 illustrerer at der er sket en forandring og udvikling hvad angår måden, hvorpå det er muligt at dele

informationer og viden med andre. De mere flydende netværk betyder også ændringer i strukturen, som

bliver mere åben og dermed ændres og evt. skaber flere sociale relationer end man har været vant til hidtil.

Cirklerne illustrerer forskellige mødregrupper, mens rektanglerne illustrerer eksperterne som kvinderne

også har kontakt til. Ved at bruge teknologien med de forskellige typer af sociale medier kan videndelingen

mellem kvinderne blive mere flydende og endda opstå mellem flere kvinder.

Nogle vil se denne udvikling(illustreret i figur 13) som en positiv fremgang og en optimering for

videndelingsprocessen. Især hvis det gælder videndeling i et organisatorisk perspektiv, vil det højst

sandsynligt blive opfattet som en fordel at medarbejderne i højere grad videndeler, på kryds og tværs af

arbejdsområder og ikke mindst vha. teknologiens muligheder. Videndelingen i organisationen er forholdsvis

L

e

n

e

L

i

s

e

e

V

i

b

e

k

e

M

a

r

i

a

n

n

e

L

i

s

e

e

L

e

n

e

L

i

s

e

e

V

i

b

e

k

e

M

a

r

i

a

n

n

e

L

i

s

e

e

L

e

n

e

L

i

s

e

e

V

i

b

e

k

e

M

a

r

i

a

n

n

e

L

i

s

e

e

L

e

n

e

L

i

s

e

e

V

i

b

e

k

e

M

a

r

i

a

n

n

e

L

i

s

e

e


side 77 af 92

let tilgængelig, da den viden der florerer i en organisation, ofte er den eksplicitte viden, som er mulig at

kodificere og dermed gøres den flydende proces med videndeling nemmere.

Anderledes er det med videndelingen i mødregruppen da meget af den viden, som skabes, sker igennem

transformationsprocessen socialization, som er baseret på erfaringer i direkte interaktion. Denne

videndeling understøttes ikke nær så let teknologisk, jævnfør Marwicks teori. Dog er flere af mødrene inde

på, at de anvender hjemmesiden min-mave.dk, som netop er en hjemmeside hvor det kun er andre mødre i

samme situation, som fortæller og deler ud af deres egne erfaringer. Joan(bilag 4.5) fortæller: ”Jeg kender

ikke så mange forskellige netsider, men jeg kan godt lide min-mave.dk, hvor det er almindelige kvinder, som

deler ud af erfaringer. Så der får man tingene oppe fra og ned, det er folk i helt samme situation, og der

bliver ikke lagt fingre imellem, så det synes jeg er meget oprigtigt, fordi det er folk i samme situation som én

selv, som uddeler viden”. Mathilde(bilag 4.4) fortæller også om hvilke netsider hun bruger: ”Jeg har brugt

netbaby.dk, min.mave.dk, jubiidebat.dk. Især hvad angår praktiske erfaringer har jeg været inde på en del

debatsider, hvor det er andre mødre, der fortæller om deres erfaringer”.

Den generelle tilgang hos hovedparten(8 ud af 10)af mødrene er, at de ofte bruger nettet, hvis de er i tvivl

om noget. Der gives bl.a. udtryk for at det altid er tilgængeligt at ”google”20

en problematik og se hvad der

findes af informationer. Samtidig ytres det, at det ikke er den foretrukne løsning til at finde viden, men en

mulighed, som er til stede for at underbygge den viden de får af henholdsvis sundhedsplejersken,

jordemoderen eller mødregruppen. Men det faktum, at mødrene bruger internettet og dermed andre

videnskanaler udover mødregruppen er en indikator for, at netværksmuligheden er mere flydende.

Mødrene løftede under de enkelte interviews sløret for, at de uden at tøve anvender internettet og de

enorme mængder af information, som er tilgængelige der. Derefter tager de informationen med sig, når de

mødes face-to-face i mødregruppen. Helt anderledes ser det ud, når det kommer til hvorvidt de anvender

teknologi i forhold til at kommunikere internt (i deres lukkede netværk). Her viste det sig nemlig, at

teknologien ikke blev anvendt i særlig stor udstrækning. I mødregruppe 2 havde de dog brugt Facebook,

men kun i meget lille grad, mens de i mødregruppe 1 overvejede at begynde at kommunikere mere

igennem Facebook. Der blev givet udtryk for at Facebook på ingen måde kan anvendes eller erstatte det

personlige møde med de spørgsmål og problemstillinger, som de taler om når de mødes(bilag 3.6 og bilag

4.6). Så i henhold til den interne kommunikation og videndeling i grupperne virkede det ikke til at

20 Betyder at kvinderne anvender søgemaskinen Google. Det er ofte på den måde, at de automatisk bliver henvist til de forskellige hjemmesider som bruges. At stort set alle mødrene i undersøgelsen anvender eller kender til hjemmesiden min-mave.dk kan skyldes min-mave.dk har sponserede links eller benytter sig af google adward, hvilket betyder at linket til min-mave.dk ofte vil ligge øverst i de hits der kommer frem. Det betyder derfor ikke nødvendigvis at denne side er den bedste, selvom den er en af de mest anvendte. Dette er derfor et eksempel på hvor vigtigt det er at forholde sig kritisk til den søgte information på internettet.


side 78 af 92

teknologien med dets forskellige muligheder for elektronisk videndeling vil erstatte mødregruppernes

fysiske møde.

Der er altså tale om at teknologien understøtter den fysiske videndeling. Den information som mødrene får

igennem jordemødre og sundhedsplejersker(encoded knowledge) samt den viden, der indsamles på diverse

netsider, bliver en del af den samlede mængde viden individet besidder, hvilket ligger til grund for delingen

af tavs viden i mødregruppen. Dette peger i den grad i retning af, at teknologien ikke er helt uden

betydning.

Til begge fokusgruppeinterviews(bilag 3.6 og bilag 4.6) opstillede jeg det scenarie, at mødrene skulle

forestille sig, hvordan det ville være, hvis de ikke havde haft mulighed for at bruge internettet i forhold til

det at blive mor. I mødregruppe 2 var der ingen tvivl om at sundhedsplejersken i sådan et tilfælde ville have

spillet en meget vigtigere rolle. I mødregruppe 1 var de egentlig af samme opfattelse, men synes dog det er

mere besværligt at bruge sundhedsplejersken pga. begrænset telefontid. Derfor ville situationen for dem

nok være, at de ville bruge hinanden noget mere i gruppen.

7.7.1 Kritik af internettet

I og med at der er mulighed for at anvende internettet, diskuterede de i Mødregruppe 2 endvidere

vigtigheden af at kunne selektere i de mange informationer, som de ”surfer” rundt i. Der blev blandt andet

givet udtryk for bagsiden af medaljen ved brugen af internettet, idet det kan være med til at skabe mere

forvirring, da der er så mange forskellige informationer og forslag til, hvordan man kan håndtere en given

problemstilling(bilag 4.6).

Ifølge jordemoder Lene Yding er internettet både godt og skidt. ”Jeg synes det er fint, fordi det til en hvis

grad kan være netværksdannende, men det kan til tider også være dybt problematisk….. jeg oplever ind i

mellem at de stoler enormt meget på internettet og derfor sidder man som fagperson i en situation, hvor

man skal forsøge at omvende dem til en anden viden. Så jeg oplever nogen gange, at de rent faktisk læser

sig selv til uvidenhed på internettet”(Lene bilag 2)

Idet der er så mange forskellige sider på internettet, som henvender sig til mødre, er det som kommende

mor meget svært at vide, hvilke sider, der er de mest valide. Lene Yding påpeger, at man fra jordemødrenes

side af anbefaler, at man anvender de netsider, hvor der er tilknyttet fagpersoner som læger eller

jordemødre(fx netdoctor.dk, netbaby.dk) Til foredraget påpeger Vibeke Visti og Marianne Rasmussen(bilag

1) at de retter sig efter de anbefalinger og informationer, som sundhedsstyrelsen udskriver, hvorfor de

opfordrer mødrene til at anvende sundhedsstyrelsens hjemmeside. Dette gør de især for at undgå at


side 79 af 92

mødrene fyldes med en masse forkerte informationer, samtidig med at de forsøger at give dem så meget af

deres egen faglige viden som muligt til diverse jordemoderkonsultationer.21

En anden væsentlig sondring, som også blev vendt tidligere, er vigtigheden af at være selektiv i søgningen

på nettet. Det opleves at mødregruppe 2 i højere grad er selektive i deres søgning på nettet end

mødregruppe 1 gav udtryk for. Igen her kan der være tale om den socio-demografiske forskel på kvinderne

i de to mødregrupper, hvor mødregruppe 2, som primært består af højtuddannede kvinder, er bedre til at

sortere og forholde sig kritisk til den information, som de finder på nettet(bilag 4.6).

Ét er hvad eksperterne mener, der er de mest valide hjemmesider, noget andet er, hvilke sider mødrene

synes er mest brugbare og anvendelige i forhold til de informationer som de søger. Én bestemt hjemmeside

som alle ti deltagende mødre har kendskab til er hjemmesiden min-mave.dk. Her er et eksempel på en

udtalelse fra en af mødrene som udtrykker sin begejstring for min-mave.dk, men samtidig er hun bevidst

om at forholde sig kritisk til den information der tilegnes der; ”… det er jo personer som os selv, og de giver

jo et svar, som passer på deres barn og det er jo super godt med sådan nogle erfaringer, men det er ikke

sikkert det passer på én selv, og man skal i hvert fald huske at filtrere det” (Joan bilag 4.5)

Nogle af mødrene nævnte også andre hjemmesider, men det kan konstateres ud fra de afholdte interviews,

at det stort set altid var hjemmesiden min-mave.dk der blev nævnt først, hvilket derfor antages for at være

den mest kendte og anvendte. For at opsummere kan det udledes, at der er et ”gap” mellem de ønsker og

anbefalinger til hjemmesider, som eksperterne kommer med, og den reelle brug af de hjemmesider som

hovedparten af mødrene anvender. Ud fra en kognitivistisk tilgang(eksperternes syn) kan det tænkes, at

hjemmesiden min-mave.dk og andre brugerbaserede sider, som skabes ud fra kvinders egen erfaring, ikke

kan betragtes som valide og indholdsmæssige vidensstærke. Set ud fra en mere konnektivistisk vinkel, især

begrundet i mødrenes opfattelse, kan den viden, som genereres på disse sider, i lige så høj grad betragtes

som anvendelig viden på lige fod med den viden, de opnår i mødregruppen. Så til spørgsmålet om hvorvidt

der er tale om viden eller ej, afhænger det i høj grad af med hvilket videnskabsmæssigt perspektiv man ser

på viden. Eksempelvis kan det, der er sund logik og opfattes som viden i mødregruppen, muligvis være helt

uforståeligt, når andre udenforstående hører om det

.

21 Som førstegangsfødende får man tilbudt fire jordemoderkonsultationer under graviditeten, samt besøg af sundhedsplejersken 3-4 gange efter fødslen eller efter behov. For meget unge mødre er det oftere. (bilag 2Lene Yding).


side 80 af 92

7.8 Mødregrupper forebygger fødselsdepression

Nu er det blevet belyst hvilke typer viden, der eksisterer og hvordan videndelingen foregår, samt hvilke

byttehold og teknologiske overvejelser, der er omkring videndelingen i de to undersøgte mødregrupper.

Afslutningsvis i analysen ønskes det at besvare det sidste og mere emnespecifikke spørgsmål, som blev

opstillet i problemformuleringen. For at opsummere drejer det sig om, hvorvidt videndelingen til og blandt

kvinderne i mødregrupper kan medvirke til at mindske risikoen for fødselsdepression. Grunden til at det

findes interessant at kigge nærmere på dette, skyldes at det er dokumenteret at ca. hver tiende kvinde som

har født får en fødselsdepression, hvoraf de fleste ofte opstår pga. dårlige oplevelser med amning(Breinholt

Larsen et al 2009 s. 15). I samtlige enkeltpersons interviews med kvinderne blev de derfor spurgt ind til

deres ammeforløb; herunder hvorvidt de havde haft problemer med at amme og om de har eller har haft

en fødselsdepression. Da især sidstnævnte er et meget personligt og svært spørgsmål at besvare, især hvis

en fødselsdepression er tilfældet, er jeg opmærksom på risikoen ved at kvinderne på det givne spørgsmål

ikke nødvendigvis svarer oprigtigt eller undlader at svare.

Det er dog min vurdering at samtlige kvinder var meget ærlige, idet flere af dem fortæller om mange af de

svære problemer de har stået overfor bl.a. i forbindelsen med amning. Til trods for at fire ud af fem kvinder

i hver gruppe har haft problemer i større eller mindre grad i forbindelse med deres amning, så har de

formået at holde gejsten oppe og blive ved med at amme, som det anbefales af eksperterne(bilag 1 og 2).

Det vurderes blandt andet på baggrund af mødrenes udtalelser, idet der i de to mødregrupper ikke har

været mødre med en decideret fødselsdepression, men at én enkel af dem har haft mindre symptomer,

som i værste fald kunne udløse en fødselsdepression(bilag 4.7). En af grundene til at mødrene heldigvis ikke

er blevet ramt af en depression, kan blandt andet skyldes at de netop har hinanden og bruger hinanden i

gruppen til at videndele, herunder især bekræfter og støtter hinanden i deres handlinger. Denne vurdering

understøttes bl.a. af Breinholt Larsen et al(2009), som blandt andet har kigget på hvilke behandlinger der

kan være gavnlige for kvinder, der er ved at få eller har en fødselsdepression. ”Idet alle kvinderne kæmper

med den samme livsopgave; at udfylde rollen som mor, tyder meget på, at de kan drage nytte af hinandens

erfaringer direkte gennem gruppeforløb. Igennem mødregruppen kan de støtte hinanden, enten som

forebyggende eller når fødselsdepressionen er indtruffet og dermed hjælpe med at komme ud af den igen”

(Breinholt Larsen et al 2009 s.13). Der argumenteres meget klart for vigtigheden af, tidligt at etablere

mødregrupper og gerne hurtigt efter fødslen. På den måde kan kvinderne hurtigere opbygge et

tilhørsforhold, med andre kvinder i samme situation. Slutteligt kan det konstateres at samtlige kvinder i de

to mødregrupper udtrykker deres glæde ved at have en mødregruppe, blandt andet som noget hyggeligt og

trygt. Det siger dog ikke eksplicit at deres deltagelse i mødregruppen er med til at forebygge


side 81 af 92

fødselsdepression, men de giver i høj grad udtryk for, at det er rart at blive bekræftet og støttet igennem

udviklingen som mor.

8 Opsamling analysen

Set ud fra den konnektivistiske betragtning fastslås det som indledning til analysen, at der er tale om

videndeling i mødregruppen og ikke kun data- eller informationsudveksling. Endvidere kan det

opsummeres, på baggrund af Nonakas teori, at den viden som videregives og deles mellem kvindernes i

mødregrupperne hovedsageligt er tavs viden og den viden, der genereres fra eksperterne til kvinderne

fortrinsvis er eksplicit viden. Det skyldes primært at videndelingen i mødregrupperne er baseret på

handlinger, som høstes fra deres egne erfaringer. Videndelingen af tavs viden understøttes dog både af tyst

og eksplicit viden.

Ydermere betragtes det, at der er et godt grundlag for videndeling i begge mødregrupper. Der er dog en

forskel i Ba, som er et fundament for videndelingen. Mødregruppe 2 har udviklet én eller flere Ba mere end

mødregruppe 1, hvilket bl.a. skyldes at mødregruppe 2 har haft flere netværksmøder. Dermed har

mødregruppe 2 opnået et bedre kendskab til hinanden i gruppen, hvilket kommer til udtryk ved at de er

mere åbne overfor hinanden og viser en høj grad af tillid til hinanden. Til trods for forskel i Ba mellem

grupperne, giver samtlige mødre udtryk for, at der ikke er de store barrierer mellem dem internt i

grupperne. Dette skyldes til dels, at de har et fælles omdrejningspunkt at tage udgangspunkt i. Det viser sig,

at mødregrupperne internt har et socialt bytteforhold, som er baseret på deres kollektive samhørighed,

hvilket betyder, at videndelingen sker i fællesskabets interesse.

I henhold til Blacklers teori, så blev det analyseret at de tre videntyper, encultured, embodied og

embedded lægger sig op ad den konnektivistiske epistemologi, mens de to andre videnstyper, embrained

og encoded, tager udgangspunkt i den kognitivistiske epistemologi. Altså skildres de forskellige videner ud

fra om de er erfaringsbaseret og erkendelsesbaseret. Hvis viden overføres via erfaring, betragtes det som

tavs viden. Modsat kan den viden som er baseret på erkendte sandheder, og som nedfældes i manualer,

betragtes som eksplicit viden. Dette kan bl.a. sammenlignes med encoded knowledge, som altid vil være

eksplicit, mens embrained knowledge ikke er eksplicit, men kan gøres eksplicit. På grænsen mellem tavs

og eksplicit ligger tyst viden, som er den eksemplificerende og mere statiske viden, som strejfes via de fire

forskellige transformationsprocesser.

Det er hovedsageligt socializationsprocessen, som opererer i mødregrupperne. Som opsamling på Blacklers

videnstyper kan det konkluderes, at der er forskellige videnstyper i spil, alt efter hvilken kontekst


side 82 af 92

videndelingen udspiller sig i. Dernæst er det også relevant at tage højde for hvilke personer, der indgår i

rammen for hvor videndelingen foregår.

Hvad angår teknologiens rolle for videndelingen i mødregruppen, så gælder det på det individuelle plan, at

hovedparten af kvinderne i begge mødregrupper benytter internettet til at finde informationer og viden.

Det sker primært ved at anvende Google, hvortil den mest kendte og anvendte hjemmeside hos kvinderne

er min-mave.dk. Hvad angår teknologien til at understøtte videndelingen internt i mødregrupperne, så er

teknologien til stede i kvindernes bevidsthed, og de ville ikke kunne forestille sig at leve uden. Omvendt er

teknologien, med de mange forskellige muligheder for at bruge sociale medier til videndeling, på ingen

måde den bærende faktor for mødrenes videndeling. Her foretrækker de at mødes face-to-face for at

udveksle deres viden og erfaringer. For kvinderne sker videndeling bedst i real life, mens de informationer

og den viden, som de indsamler via nettet og igennem jordemødre og sundhedsplejersker er med til at

understøtte videndelingen i mødregruppen.

Internettet med de mange brugerbaserede hjemmesider får en del kritik af eksperterne, da der findes

megen usorteret information. Derfor bliver udfordringen for jordemødre og sundhedsplejersker i fremtiden

også at informere mødrene omkring den risiko, der er ved at anvende internettet samt vigtigheden i at

internettet anvendes med omhu og sund fornuft.

Til sidst fandtes det relevant at se på, hvilken betydning videndelingen i mødregrupperne har for at undgå

fødselsdepression. Her blev det fastslået at ingen af kvinderne i de undersøgte mødregrupper har eller har

haft en depression, hvilket formodentligt kan skyldes, at det, at være en del af en mødregruppe, kan have

en forebyggende effekt.


side 83 af 92

Del III - Opsamlende del

9 Opsamlende vurdering

Som beskrevet i afsnit 3.5 er det ud fra Kvales(2006) betragtning vigtigt at sikre validiteten igennem

undersøgelsens syv faser, hvilket der eksplicit blev redegjort for i afsnit 3.5, men også løbende igennem

specialet. Afslutningsvis gives dog en kort opsamlende vurdering på det samlede resultat.

Som det indledningsvis blev præsenteret, så er de anvendte teorier tiltænkt som redskaber til analyser af

organisationer, og ikke som her, til analyse af videndeling i netværksgrupper i privatsfæren. Alligevel

vurderes det, at det er lykkedes at fremme den teoretiske validitet ved løbende at argumentere for,

hvorledes teorierne kan anvendes i denne sammenhæng. Hermed kan det med rimelighed konkluderes, at

det er lykkedes at besvare problemformuleringen samt de opstillede undersøgelsesspørgsmål.

Det har været mit sigte at synliggøre den deskriptive validitet og fortolkningsmæssige validitet gennem

brug af mange citater fra informanterne. På den måde kan der i højere grad stoles på, at der ikke er

foretaget forkerte fortolkninger af informanternes udtalelser. Dermed regnes fortolkningen af

videndelingen hos mødregrupperne for at være sand. Der skal dog stadig tages højde for, at

argumentationen bag fortolkningerne er sket ud fra mit synspunkt, og det er ikke usandsynligt, at læseren

kan komme frem til andre fortolkninger og konklusioner.

I forhold til generaliserbarhed skal der konkluderes med en vis forsigtighed, da resultaterne imidlertid ikke

kan generaliseres til den kvindelige befolkning som helhed idet de to mødregrupper nødvendigvis ikke kan

anses som repræsentative i bred forstand. Modsat kan de to mødregrupper antages at være

repræsentative og generaliserende for kvinder som er gravide eller barslende. Det vurderes derfor, at

konklusionerne nedenfor viser, at der kan anspores nogle klare tendenser om videndelingen hos

mødregrupper.


side 84 af 92

10 Konklusion

Intensionen med specialet har været at foretage en undersøgelse af hvordan videndeling foregår i

netværksgrupper, hvilket er sket igennem en teoretisk belysning af viden og videndeling samt en praktisk

undersøgelse af to mødregrupper, som har været grundlaget for analysen. Ydermere er der inddraget tre

fageksperter til at afdække hvilken viden mødre får fra systemet.

Fra start var det min antagelse at videndeling ikke kun er et fænomen som eksisterer i organisatorisk

kontekst, men også i privatsfæren. Dette betyder at videndeling ligeledes kan foregå mellem mennesker

udenfor organisationen. Denne antagelse er kun yderligere blevet bekræftet igennem arbejdet med

videndeling i mødregrupper.

Videndeling i mødregrupper var specialets overordnede genstandsfelt, hvor problemstillingen gik på:

At foretage en undersøgelse af hvordan videndeling foregår i mødregrupper. Hvilke typer viden er det

der deles, og er der forskel på videnstyperne alt efter i hvilken kontekst videndelingen udspiller sig?

Hvad angår det videnskabsteoretiske område, er problemstillingen blevet behandlet ud fra en dualistisk

tilgang, hvor både den kognitivistiske og konnektivistiske epistemologi har været bragt i spil. Det skyldes at

der er taget afsæt i det standpunkt at der eksisterer flere typer viden. Teoretisk er det bl.a. konstateret ud

fra Nonakas to videnstyper, tavs og eksplicit, hvorved tyst viden også blev introduceret. Endvidere ved

Blacklers fem videnstyper, encultured, embodied, embedded, embrained og encoded som ligeledes er med

til at understrege at der eksisterer forskellige typer viden. Videre kan det konkluderes at konteksten samt

videnstypen er afgørende faktorer for videndeling og for hvordan videndeling udspiller sig mellem

forskellige mennesker.

Med Christensens teori om bytteforhold blev det fastlagt at videndeling skal ses som et bytteforhold.

Hvilket slags bytteforhold afhænger igen af hvilken kontekst videndelingen udspiller sig i, samt hvad

formålet er med videndeling.

I analysen er de tre meget emnespecifikke spørgsmål blevet besvaret;

Hvordan foregår videndeling i mødregrupper?

Understøtter it videndeling i mødregrupper?

Om videndelingen til og blandt kvinderne i mødregrupper kan medvirke til at mindske risikoen for

fødselsdepression?

Hvad angår de tre spørgsmål kan jeg med rimelighed konkludere nogle hovedtræk omkring videndeling i

mødregrupper. Videndelingen sker hovedsageligt face-to-face. Det betyder at den viden som videregives og


side 85 af 92

deles mellem kvinderne i mødregrupperne hovedsageligt er tavs viden. Det skyldes primært at

videndelingen i mødregrupperne er baseret på handlinger som høstes fra deres egne erfaringer. Modsat er

den viden der genereres fra eksperterne til kvinderne fortrinsvis eksplicit, idet denne viden er baseret på

eksperternes faglighed og ekspertise. Det betyder at der er forskel på videnstyperne alt efter i hvilken

kontekst videndelingen udspiler sig. Yderligere kan det konkluderes at videndeling i mødregrupper bygger

på et kollektivt bytteforhold, hvorved mødregrupper kan betegnes som værende et praksisfællesskab.

Hvad angår specialets to mødregrupper har teknologien ikke haft den store indflydelse og betydning for

den interne videndeling, hvilket betyder at der ikke bliver anvendt nogen former for sociale medier med

det formål at videndele. Dog bruges internettet, herunder især siden min-mave.dk som en stor

inspirationskilde for kvinderne på det individuelle plan. Den information og viden som tilegnes på

internettet, betragtes dog kun som en understøttende funktion i henhold til den fysiske videndeling i

mødregrupperne.

Mødregrupperne og den samhørighed der opstår mellem kvinderne bidrager til at minimere risikoen for at

fødselsdepressioner indtræffer. Derfor kan en anbefaling være at mødregruppen etableres så hurtig som

muligt efter fødslen, da det især er på dette tidspunkt at kvinderne har brug for hinandens støtte og

videndelingen mellem dem.


side 86 af 92

11 Perspektivering

Med perspektiveringen ønsker jeg at give nogle forslag til hvad resultaterne af specialet kan bruges til i

andre sammenhænge, ved at belyse andre synsvinkler der kan give anledning til nye undersøgelser.

En mulighed kunne være at gribe samme genstandsfelt an, ved at tage udgangspunkt i forskellige

netværksteorier. Fx at belyse videndeling ud fra hvilken type af netværksgruppe det drejer sig om. Det

kunne fx være at foretage en komparativ analyse af videndeling i forskellige typer netværksgrupper. Man

kan blandt andet lade sig inspirere af ph.d studerende Annette Agerdal-Hjermind, som på sin blog22

sammenligner det at deltage i en ph.d gruppe med deltagelse i en mødregruppe.

Ydermere kunne man fx se på om teknologien spiller en større rolle i nogen netværk frem for andre

netværksgrupper. I henhold til indeværende speciale, med mødregrupper som netværkscase, er det

forståeligt at teknologien ikke kan erstatte det fysiske møde, idet den tavse viden er en så stor del af

videndelingen. Derfor kan det i andre netværksgrupper godt vise sig at teknologien spiller en noget større

rolle, især i de netværk hvor videndelingen i højere grad er baseret på eksplicit viden.

Igennem specialearbejdet er jeg stødt på en undersøgelse, som viser at der opstår flere og flere online

mødregrupper, som kun mødes på internettet23. Idet jeg har valgt at specialet hovedsagligt tager

udgangspunkt i den videndeling som sker i de undersøgte mødregrupper, er det et bevidst valg ikke at

inddrage de andre undersøgelser til en evt. komparativ analyse. Det kunne dog være interessant at

undersøge hvorvidt størstedelen af mødregrupper afholdes ved fysisk eller online tilstedeværelse, samt se

på hvad det gør ved delingen af den tavse og eksplicitte viden.

Specialet berører Web 2.0, herunder brugen af de sociale medier. Det vil være interessant at gå i

dybden med, hvordan sociale medier helt konkret kan anvendes bedre, for at give et højere niveau for

videndeling. På den måde kunne man sikre at den viden som deles er brugbar og afhjælper flere

problemstillinger frem for at skræmme og gøre kvinderne mere angste for at være gravide, føde og

barslende. Især da det er et faktum at flere og flere anvender de sociale medier og fordi denne målgruppe

ønsker at få så megen information og viden som overhovedet muligt.

22 http://agerdal.weblogs.asb.dk/2007/11/05/kursus-hvornar-er-det-relevant-og-nyttigt/#comments 23 http://www.mama.dk/Baby/Mor/Modregrupper.aspx

http://www.mama.dk/Baby/Mor/Modregrupper.aspx


side 87 af 92

Resultaterne af undersøgelsen kan også ses som en opfordring til eksperter og de uddannelsesinstitutioner

der uddanner jordemødre og sundhedsplejersker. Det er ikke nok at man som jordemoder eller

sundhedsplejerske har den faglige ekspertise. Derimod skal de have mere fokus på teknologien og hvad de

sociale medier har af betydning for kommende og barslende mødre. Teknologien har betydet nye

udfordringer for eksperterne. Det betyder bl.a. at ”patienten” er blevet mere vidende eller uvidende. Der

opstår måske nye og andre spørgsmål fra patienten i kraft af at det er muligt at tilegne sig et hav af

informationer, som skal af – eller bekræftes af eksperterne.

Måske drejer det sig om at eksperterne skal blive bedre til at inddrage de sociale medier og informere om

anvendeligheden, samt fordele og ulemper ved dem.

Endelig skal fastslås at det ikke er min hensigt at specialet skal komme med den endegyldige løsning på

operationalisering af videndeling i mødregrupper. Tanken er derimod at indsamle teoretiske og praktiske

erfaringer som via fortolkning kan inspirere læseren til selv at udvikle en begrebsforståelse omkring

genstandsfeltet, så der måske opstår nye tankegange og forståelser til viden.


side 88 af 92

12 Litteratur

12.1 Trykt litteratur

Andersen, Ib Den skinbarlige virkelighed – vidensproduktion inden for samfundvidenskaberne, Samfundlitteratur (2003)

Bendix, Henrik W el al: Videnledelse i praksis – en brugsbog. Jurist og Økonomforbundets Forlag, (2004)

Blackler, Frank: Knowledge, Knowledge Work and Organizations: An Overview and Interpretation - Organization Studies 16(6), New York - pp. 1021 - 1046. (1995)

Breinholt Larsen, Finn et al: Tidlig indsats mod fødselsdepression – erfaringer fra et projekt i Århus Kommune.

2009 Center for Folkesund, Region Midtjylland Brown, JS og Duguid, P: Organizational Learning and Communities–of–Practice: Toward a Unified View of

Working, Learning, and Innovation – Organization. Science Vol. 2 No. 1 40–57. (1991) Christensen, Peter Holdt: Om vidensledelse – perspektiver til refleksion

Samfundslitteratur(2002 – ebog 2006)

Christensen, Peter Holdt: Videndeling – perspektiver, problemer og praksis. Handelshøjskolens forlag (2004)

Christensen, Peter Holdt: Arbejde – om at arbejde i virksomheder, Jurist og Økonomforbundets Forlag (2007)

Christensen, Peter Holdt: Videndeling og den personlige dimension. Forskningsbaseret paper s. 1-17 (20071)

Davenport og Prusak: Working Knowledge: How organizations manage what they know” - Harvard Business School Press, Watertown(1998)

Esterberg, G Kristin: Qualitative Methods in Social Research; 1st ed. Lowell, Massachusetts: McGraw-Hill Higher Education. (2002)

Kvale, Steinar: Interview, en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, (2006)

Kvale, S og Brinkmann, S: Interview, Introduktion til et håndværk. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag, (2009)

Marwick, A.D: Knowledge management technology, IBM Systems Journal (2001)

Nonaka, Ikujiro: A Dynamic Theory of Organizational Knowledge Creation. Organization Science. Vol 5 (1) pp 14-37. (1994)

Polanyi, Michael: The Tacit Dimension, Gloucester, Mass. (1966, genoptrykt 1983)

Scoble, Robert: Naked Conversations. Hoboken John Wiley & Sons, Inc., Ebooks Corporation (2005)

Snowdon, Dave: Complex acts of knowing: paradox and descriptive self-awareness. Journal of Know-ledge Management. Vol 6 (2) pp 100-111. (2002)

Snowden, Dave, Kurtz, C.F.: The new dynamics of strategy: Sense-making in a complex and complicated world. IBM Systems Journal, Volume 42, No. 3, (2003)

Tuomi, Ilkka: Data is More Than Knowledge: Implications of the Reversed Knowledge Hierarchy for

Knowledge. Journal of Management Information Systems / Fall 1999, Vol. 16, No. 3.,


side 89 af 92

(http://www.meaningprocessing.com/personalPages/tuomi/articles/DataIsMore.pdf) Yin, R. K. Case Study Research. Design and Methods. 4th ed. London: Sage Publications,(2009)

Venzin et al: Future research into knowledge management, kap. 2 (pp 26-66) i: Venzin von Krogh, G; Roos, J; Kleine, D (eds): Knowing in firms: Understanding, managing and measuring knowledge. Sage Publications(1998)

12.2 Internet referencer

ASB Blogs: Annettes Ph.d blog: http://agerdal.weblogs.asb.dk/2007/11/05/kursus-hvornar-er-det-relevant-og-nyttigt/#comments ASB Media: www.asb.dk - http://asb.dk/article.aspx?pid=24316 Convergens: Videndeling - Hvorfor og hvordan: http://www.convergens.dk/website/Viden/Artikler/Videndeling%20-%20Hvorfor%20og%20hvordan!opendocument DR P1,Harddisken lydfil: Intranet som sociale netværk: http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2009/01/21142106.htm Facebook: http://da-dk.facebook.com/facebook?v=info&ref=pf Jyllandsposten: Lederen d. 11. april. Facebook: http://jp.dk/opinion/leder/article2034727.ece Langemark Social Media: http://www.socialmedia.dk/hvad_er_sociale_medier Mødrehjælpen: Ny metode kan hjælpe kvinder med oversete fødselsdepressioner: https://www.moedrehjaelpen.dk/default.aspx?func=article.view&id=5513 Tidlig indsats mod fødselsdepression - erfaringer fra et projekt i Århus Kommune. Region Midtjylland, 2009: https://www.moedrehjaelpen.dk/download.aspx?docId=5512

Web 2.0 - nye muligheder for samarbejde og videndeling: www.videndanmark.dk/30-5-2007-Web-2-0.259.0.html www.mama.dk

www.min-mave.dk

www.netbaby.dk

www.ordbogen.com

www.sundhedsstyrelsen.dk

www.wikipedia.org

http://www.meaningprocessing.com/personalPages/tuomi/articles/DataIsMore.pdf

http://agerdal.weblogs.asb.dk/2007/11/05/kursus-hvornar-er-det-relevant-og-nyttigt/#comments

http://asb.dk/article.aspx?pid=24316

http://www.convergens.dk/website/Viden/Artikler/Videndeling%20-%20Hvorfor%20og%20hvordan!opendocument

http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2009/01/21142106.htm

http://da-dk.facebook.com/facebook?v=info&ref=pf

http://jp.dk/opinion/leder/article2034727.ece

http://www.socialmedia.dk/hvad_er_sociale_medier

https://www.moedrehjaelpen.dk/default.aspx?func=article.view&id=5513

https://www.moedrehjaelpen.dk/download.aspx?docId=5512

http://www.videndanmark.dk/30-5-2007-Web-2-0.259.0.html

http://www.mama.dk/

http://www.min-mave.dk/

http://www.netbaby.dk/

http://www.sundhedsstyrelsen.dk/

http://www.wikipedia.org/


side 90 af 92

13 Lydfiler på cd-rom

For at kunne afspille lydfilerne kræver det at man har iTunes installeret på sin computer. Det kan gøres

gratis og nemt på http://www.apple.com/dk/itunes/

Der er i alt 13 lydfiler, som tilsammen udgør ca. 3 timers interviews

Figur 14: Skærmbillede som viser hvad cd 1 indeholder

http://www.apple.com/dk/itunes/


side 91 af 92

14 Bilag på cd-rom

På vedlagte cd-rom 2, findes i alt 18 bilag til specialet. Afsnit 3.4 indeholder en bilagsoversigt.

Dertil ligger selve specialet i pdf format på cd 2, hvis man ønsker at læse specialet elektronisk.

Figur 15 Skærmbillede som viser hvad cd 2 indeholder

Videndeling i netværksgrupper -...

Documents

Transcript of Videndeling i netværksgrupper -...