Februar 2012

Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur og deres pårørende En manual

2

Indholdsfortegnelse

INTRODUKTION ................................................................................................................................................................... 3

FORMÅL MED PSYKOEDUKATION ........................................................................................................................................ 5

MÅLGRUPPEN FOR PSYKOEDUKATION ................................................................................................................................ 5

UNDERVISNINGENS FORM ................................................................................................................................................... 8

OPBYGNING AF ET UNDERVISNINGSFORLØB ..................................................................................................................... 11

DOKUMENTATION MV....................................................................................................................................................... 14

TEMA 1: INTRODUKTION SAMT STRESS OG SÅRBARHED ................................................................................................... 17

TEMA 2: HVAD ER EMOTIONELT USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR? ............................................................................. 19

TEMA 3: ANGST OG DEPRESSION ....................................................................................................................................... 21

TEMA 4: REGULERING AF FØLELSER ................................................................................................................................... 22

TEMA 5: RELATIONER OG KOMMUNIKATION .................................................................................................................... 24

TEMA 6: HVAD KAN JEG GØRE, NÅR JEG HAR DET DÅRLIGT? ............................................................................................. 26

TEMA 7: BEHANDLING ....................................................................................................................................................... 28

TEMA 8: VALGFRIT TEMA OG EVALUERING AF FORLØBET .................................................................................................. 29

FORSLAG TIL SÆRLIGT FORLØB FOR PÅRØRENDE .............................................................................................................. 30

DELTAGERE I ARBEJDSGRUPPEN ........................................................................................................................................ 31

OVERSIGT OVER BILAG ...................................................................................................................................................... 32

3

Introduktion

Alle patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur skal tilbydes psykoedukation1. Også

pårørende til disse patienter skal tilbydes psykoedukation. Denne manual beskriver, hvordan

psykoedukation for denne patientgruppe og deres pårørende tilrettelægges. Beskrivelsen er

målrettet underviserne på forløbet.

Manualen skal anvendes til forskellige grupper af voksne patienter: Til patienter, som har haft

sygdommen i kortere eller længere tid - og til patienter i ambulant behandling såvel som patienter,

der er indlagt. Manualen skal derfor kunne bruges fleksibelt, så den enkelte patients eller

pårørendes behov imødekommes.

Manualen skal bruges både til psykoedukation i gruppeforløb og til individuelle forløb, eller en

kombination af de to. Der er 8 temaer i manualen, samt et forslag til et særligt forløb målrettet de

pårørende.

Når et forløb tilrettelægges, kan et tema spredes over flere sessioner, eller flere temaer kan slås

sammen. Fokus skal være på, hvilke sessioner og emner, der er relevante i forhold til den enkelte

person eller gruppe.

Psykoedukation skal baseres på værdierne i Brugerstyret psykiatri. Den grundlæggende tanke er

her, at både behandlernes faglige ekspertise og patientens ekspertise i egne oplevelser og

præferencer er afgørende. Også de pårørendes erfaring og ressourcer er værdifulde. Samarbejdet

mellem fagpersoner, patienter og pårørende skal være baseret på respekt, anerkendelse og håb.

Psykoedukation tilrettelægges i dialog med deltagerne og ud fra et læringsperspektiv, der lægger

vægt på involvering og giver mulighed for at udveksle tanker og erfaringer.

Psykiatriens vision i forhold til psykoedukation er at:

Have fokus på at give redskaber og forebygge sygdom

Skabe fleksibilitet i forhold til den enkelte patient

Inddrage familien i en åben og ærlig dialog

Give personalet en fælles systematik i arbejdsgange og holdninger

Stille forskningsbaseret viden til rådighed

Definition af psykoedukation

Psykoedukation er i Region Sjælland defineret sådan:

Psykoedukation er defineret som systematisk og struktureret undervisningsaktivitet i

psykiatriske sygdomme og deres behandling. Disse aktiviteter skal øge patientens

muligheder for at skabe et selvstændigt og meningsfyldt liv. Psykoedukation er en del af

behandlingen for patienten og et tilbud til de pårørende i Psykiatrien Region Sjælland.

1. Nærmere krav til hvornår psykoedukation skal tilbydes patienter og pårørende beskrives retningslinjen Manualiseret psykoedukation (dok. Nr. 354060).

4

Sammenhæng mellem psykoedukation og rehabilitering

Hele behandlingen i Psykiatrien har overordnet til formål, at patienten rehabiliteres, dvs. bliver rask

eller i stand til at leve med sin sygdom. Psykoedukation er en del af rehabiliteringsprocessen.

Rehabilitering omfatter mange andre indsatser, både i Psykiatrien, i kommunerne og hos den

praktiserende læge.

Sammenhæng til pakkeforløb

I Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser er det beskrevet, at patienter med

personlighedsforstyrrelser – herunder med emotionelt ustabil personlighedsstruktur – skal tilbydes

såvel psykoedukation som psykoterapi. Denne manual beskriver den del af det samlede tilbud, der

består af psykoedukation.

Det samlede tilbud tilrettelægges lokalt. Man kan fx starte med det psykoedukative forløb og

herefter gå videre til det terapeutiske forløb. Eller de kan overlappe hinanden.

Evidens 2

Der er evidens for effekten af forskellige typer af strukturerede behandlingsprogrammer for

patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline typen. Disse

behandlingsprogrammer indeholder alle psykoedukative elementer, men det er uvist i hvilket

omfang psykoedukationen har betydning for de samlede behandlingsresultater.

Der findes enkelte randomiserede undersøgelser, hvor man har fundet positiv effekt af relativt korte

forløb, hvor patienter undervises i fx den nyeste viden om lidelsen. Sådanne interventioner synes at

have nogen virkning på de mere adfærdsmæssige symptomer, som fx impulsivitet og stormfulde

relationer. Herudover findes en langt række naturalistiske studier, der indikerer at psykoedukation

kan bidrage til at forbedre behandlingsalliancen, mindske ’borderline-adfærd’ og i øvrigt vurderes

meget positivt af patienter.

Undersøgelserne på området varierer meget med hensyn til indhold. Nogle programmer betoner

hovedsagelig formidling af viden, mens andre betoner færdighedstræning, og andre igen betoner

personlig refleksion med udgangspunkt i bestemte temaer. Herved bliver det igen vanskeligt at

bestemme de virksomme processer (viden, færdigheder eller non-specifikke gruppeprocesser).

2 Referencer: Blum N, St John D, Pfohl B, Stuart S, McCormick B, Allen J, Arndt S, Black DW: Systems Training for Emotional Predictability and Problem Solving (STEPPS) for outpatients with borderline personality disorder: a randomized controlled trial and 1-year follow-up. Am J Psychiatry. 2008 Apr;165(4):468-78.

Huband N, McMurran M, Evans C, Duggan C: Social problem-solving plus psychoeducation for adults with personality disorder: pragmatic randomised controlled trial. Br J Psychiatry. 2007 Apr;190:307-13.

Karterud, S: Manual for mentaliseringsbasert psykoedukativ gruppeterapi. Gyldendal Akademisk, 2011.

Linehan, M:Manual til dialektisk adfærdsterapi - færdighedstræning. Dansk psykologisk Forlag, 2004

Simonsen, S. Psykoedukation. I: Personlighedsforstyrrelser. red. Erik Simonsen. 1. udgave. København: Psykiatrifonden, 2008. s. 353-371.

Zanarini MC, Frankenburg FR. A preliminary, randomized trial of psychoeducation for women with borderline personality disorder. J Pers Disord. 2008 Jun; 22(3):284

5

Programmerne varierer også med hensyn til inddragelse af pårørende og med hensyn til hvornår de

tilbydes (før, begyndelse eller undervejs i behandlingen).

I udviklingen af denne manual har vi i overensstemmelse med evidensen på området valgt at

strukturere psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur på den måde,

at der inddrages metoder og viden fra flere af de evidensbaserede behandlingsprogrammer - i

særdeleshed mentaliseringsbaseret terapi (MBT) og dialektisk adfærdsterapi (DAT). Samtidig er

manualen formuleret så åbent, at det skulle være muligt at vægte indhold og metoder, sådan at

man får mest muligt udbytte af de ressourcepersoner, som findes lokalt i de psykiatriske afdelinger

og klinikker.

Der foreligger ikke evidens for effekten af psykoedukation for pårørende til patienter med

emotionelt ustabil personlighedsstruktur, men det er generelt opfattelsen, at udbyttet af

behandlingen kan øges, når pårørende tilbydes psykoedukation.

Formål med psykoedukation

Formålet med psykoedukation er, at deltagerne opnår viden om sygdommen og får bedre mulighed

for at mestre sygdommen. Mere specifikt er det formålet at:

Styrke patientens forståelse af sin egen tilstand/egne tilstande

Styrke og understøtte patientens evne til at mestre hverdagen

Forbedre oplevelsen af livskvalitet

Øge effekten af behandlingen og mindske affektudbrud

Optimere samarbejdet med de pårørende/netværket i behandlingen

Mål for patienter

For patienter er målet med et psykoedukationsforløb at:

Opnå viden om personlighedsforstyrrelsen, dens symptomer og behandling

Få kendskab til sammenhængen mellem stress, sårbarhed og symptomer

Få indsigt i redskaber til at kunne mestre livet med lidelsen

Få mulighed for at udveksle erfaringer

Få viden om, hvor man kan søge mere information og rådgivning

Mål for pårørende

For pårørende er målet med et psykoedukationsforløb at:

Opnå viden om personlighedsforstyrrelsen, dens symptomer og behandling

Få kendskab til sammenhængen mellem stress, sårbarhed og symptomer

Få viden om, hvordan familie og netværk kan støtte i forløbet

Få mulighed for at udveksle erfaringer og danne netværk

Opnå indsigt i at sige ’til’ og ’fra’ i forhold til egen situation

Få viden om, hvor man kan søge mere information og rådgivning

Målgruppen for psykoedukation

Beskrivelse af målgruppen

Målgruppen for forløb beskrevet i denne manual, er voksne patienter fra og med 18 år med

diagnosen emotionelt ustabil personlighedsstruktur og deres pårørende.

6

Forudsætninger

For at sikre det størst mulige udbytte af psykoedukation til denne patientgruppe er det vigtigt at

være opmærksom på følgende:

Følelsesmæssige reaktioner

Patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur kan i undervisningen opleve en ophobning

af uudholdelige følelser, der kan føre til at de forlader lokalet. Ved at fortælle at dette kan ske, kan

man som underviser afdramatisere situationen og viser, at man er klar til at rumme denne type

handling. Underviseren kan fx sige, at det er i orden at forlade lokalet i et tidsrum, blot man ikke

forlader bygningen, og at man kommer tilbage når man er parat igen.

Det er vigtigt, at underviserne i deres forberedelse har forholdt sig til, hvordan de forholder sig til

det, når det sker. Hvis følelserne er meget intense, kan en af underviserne gå med patienten og

støtte denne.

Mennesker, der er i affekt, kan desuden have kognitive vanskeligheder, og derfor er det vigtigt at

tilstræbe en enkel formidling. Enkle metaforer og figurer og fx brug af illustrationer, tegninger og

tekst som supplement til den mundtlige formidling er en fordel. Undervisningen bør i høj grad

veksle mellem formidling og deltageraktivitet, herunder øvelser.

Sammenhæng til terapi

Patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur tilbydes ud over psykoedukation terapi,

enten individuelt og/eller i gruppe. I psykoedukationen kan patienterne blive introduceret til nogle

af de temaer, der arbejdes dybere med i terapien. En måde at sikre sammenhæng – og at vigtige

tanker og temaer ikke glemmes – er en personlig logbog, som patienterne kan have med i terapien

senere.

Gruppeeffekten

Nogle patienter profiterer af et individuelt, nøje tilpasset program, men mange har glæde af at dele

erfaringer i en gruppe. Enkelte patienter har måske ikke stort udbytte af selve indholdet af

programmet, men kan få meget ud af at være i en gruppe og udveksle erfaringer med ligesindede.

Netop for patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur er det dog ikke hensigten med

psykoedukation, at deltagerne danner netværk privat, mens forløbet varer. Dette fordi personlige

relationer mellem deltagerne erfaringsmæssigt kan påvirke deltagelsen i gruppen, hvis disse

relationer bliver komplicerede.

Inddragelse af pårørende og netværk

Pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur skal tilbydes psykoedukation.

Pårørende kan være familiemedlemmer, kæreste, venner, bedsteforældre eller andre nære

personer for patienten.

Pårørende tilbydes som udgangspunkt psykoedukation i gruppe. I denne manual er beskrevet, hvad

et kort forløb for pårørende kan indeholde. Det beskrevne forløb kan være et separat forløb for

pårørende. Et separat forløb sikrer, at pårørende kan tilbydes psykoedukation også i de tilfælde,

hvor der ikke er samtykke fra patienten.

Man kan lokalt vælge også at invitere pårørende med til en eller flere sessioner sammen med

patienterne. Her kan det beskrevne forløb for pårørende bruges som inspiration.

Man kan også vælge at invitere patienter med til pårørendeundervisningen.

7

Pårørende kan godt deltage i psykoedukation på hold for pårørende, selvom patienten ikke ønsker,

at de bliver involveret i behandlingen, da der ikke udveksles personlige oplysninger. Det er dog

vigtigt altid at fortælle patienten, at der er undervisning for pårørende.

Tavshedspligt

Nedenstående notat beskriver, hvordan tavshedspligten overholdes i forbindelse med

psykoedukation til pårørende:

Notat om tavshedspligt ifm. psykoedukation til pårørende

Deltagelse i gruppeforløb

Patient og behandler vurderer i samarbejde, om patienten vil have udbytte af at deltage i et

gruppeforløb.

Gruppeforløbet afvikles som en lukket gruppe, alene forbeholdt patienter. Man kan dog vælge at

invitere pårørende til at deltage i Tema 2 – Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur?

Deltagerantal på hold

Deltagerantal på hold fastsættes lokalt, så der tages højde for lokale forhold og muligheder samt

eventuelt forventet frafald.

Individuel psykoedukation

Hvis patient og behandler sammen vurderer, at patienten ikke er i stand til at deltage i et

gruppeforløb, skal patienten tilbydes systematisk og struktureret individuel psykoedukation.

Det individuelle psykoedukationsforløb planlægges i samarbejde med underviseren, og der afsættes

datoer og sted for undervisningen. Forløbet planlægges med udgangspunkt i manualens temaer.

Indholdet tilpasses patientens situation, ønsker og behov.

8

Undervisningens form

Region Sjælland har vedtaget en række principper for sundhedspædagogik på regionens

gruppebaserede patientuddannelser. Psykoedukation er i denne manual sidestillet med begrebet

patientuddannelser, og beskrivelserne nedenfor er i tråd med principperne.

Pædagogisk tilgang

Målet med psykoedukation er, at patienterne øger deres handlekompetence, så der skabes varige

sundhedsfremmende forandringer. Dette søges opnået ved en undervisning, der vægter:

Deltagelse og dialog

Opmærksomhed på at deltagerne er forskellige

Et bredt og positivt sundhedsbegreb med fokus på det, der giver værdi i deltagernes

hverdagsliv

Mulighed for udveksling af tanker og erfaringer

At inddrage patientens netværk

Fokus på læring frem for formidling

Repetition, struktur og genkendelighed

Kognitive vanskeligheder som nedsat koncentrationsevne eller nedsat hukommelse kan gøre det

sværere at tilegne sig information. Underviseren kan imødegå dette ved at bruge repetition, ved at

give mulighed for at vende tilbage til tidligere gennemgåede temaer, og ved at engagere deltagerne

i en dialog, hvor de selv formulerer meninger og tanker om stoffet. Det anbefales også, at der er en

klar, overskuelig og genkendelig struktur på sessionerne.

Underviseren skal således evne at skabe et trygt og forudsigeligt miljø med en passende balance

mellem struktur og fleksibilitet. For eksempel:

Fast ugedag, tidspunkt og lokale

To gennemgående undervisere til gruppeforløb

Navne på de undervisere, der står for gruppen

Navneskilte til deltagerne i gruppen de første par gange

God, klar struktur

Genkendelighed og overskuelighed

Repetition af pointer

Klart og enkelt materiale

Gerne kaffe og te til rådighed

Fleksibilitet

Fleksibilitet er et nøglebegreb i forhold til at inddrage deltagerne. Det er derfor vigtigt, at

underviserne udviser fleksibilitet, både i forhold til emner, metoder og læringsprocessen.

Hver session har en fast struktur, men inden for denne ramme er der mulighed for at vælge ud i det

materiale, der er til rådighed. Fx kan en gruppe være meget optaget af stress, kilder til stress, at

identificere og genkende stress hos sig selv. Man kan da forestille sig, at emnet stress og sårbarhed

behandles over to gange. Omvendt, hvis kun få i gruppen har oplevet depression, er det måske ikke

så vigtigt at bruge meget tid på dette emne.

Fleksibilitet er også vigtigt for at inddrage deltagerne i drøftelser af temaerne og give mulighed for,

at alle kommer til orde. Deltagerne har forskellige forudsætninger, og underviserne skal kunne

9

veksle mellem de metoder, de anvender, for at inddrage alle i snakken, såvel de mere stille som de

meget aktive.

Man kan også forestille sig, at man for de enkelte deltagere tilrettelægger ”hjemmeøvelser”, der er

konstrueret således, at den enkelte ud fra sine forudsætninger får bedst muligt udbytte af øvelsen.

Hjemmeopgaver

Det anbefales, at deltagerne får hjemmeopgaver mellem hver session, da det kan øge deres

udbytte af forløbet. Undervisningen kan nemlig kun introducere til en proces, som deltagerne selv

må arbejde videre med.

Når der gives hjemmeopgaver er det vigtigt, at underviserne forinden har gjort op med sig selv:

Hvordan der skal følges op på hjemmeopgaverne

Om det forventes, at deltagerne laver hjemmeopgaven, eller om det eventuelt er frivilligt

Hvordan man tackler, når deltagerne ikke laver hjemmearbejde mellem sessionerne

Opfølgning

Det er især vigtigt, at deltagerne fra starten ved, præcis hvordan der vil blive fulgt op på

hjemmeopgaverne, så man undgår uopfyldte forventninger.

Hjemmeopgaven kan formuleres som specifikke refleksioner, som deltagerne skriver svar til mellem

sessionerne. Fx i en logbog. Når der følges op, tager man en runde, hvor hver deltager deler en

enkelt tanke, oplevelse eller ny erkendelse med gruppen. Hvis hjemmeopgaven er en øvelse, kan

man ved runden nøjes med at spørge til, hvordan deltageren udførte øvelsen. Man kan også vælge

endnu mere overordnet (og kortfattet), at bede hver enkelt deltager redegøre for, hvor tilfredse de

er med deres løsning af ugens hjemmeopgave.

Hvis deltagere ikke har lavet hjemmeopgaven

Man kan, når man spørger til hjemmeopgaven, forudsætte, at de har lavet det. Og man kan

pointere, at det er vigtigt - og sørge for at følge op. Det kan kræve en indsats.

Ikke terapi

I psykoedukation er det vigtigt at holde balancen mellem undervisning og terapi. Opfølgning på

hjemmeopgaver kan let glide over i individuel terapi. Her kan det blive nødvendigt at afgrænse og

henvise den enkelte deltager til samtaler med deres individuelle kontaktpersoner

Læringsmiljø

Underviseren skal medvirke til at:

Skabe et trygt læringsmiljø for alle deltagere

Skabe sammenhæng mellem viden om sygdommen og den enkeltes hverdagsliv

Sikre at deltagerne har indflydelse på undervisningen

Facilitere deltagernes aktive deltagelse

En måde at skabe tryghed i rummet for læring er at være åben om, hvad der skal foregå, hvad

målet er med forløbet og at give deltagerne mulighed for at i talesætte forventninger. Tryghed

skabes også gennem fælles aftaler om:

At udvise fortrolighed

At vise respekt for hinandens grænser

At der tales i en respektfuld tone til hinanden

10

At der ikke findes dumme spørgsmål

At kreativ tankegang legaliseres osv.

Det kan være en god idé inden forløbets start at holde en kort forsamtale med hver enkelt deltager,

hvor der er mulighed for at drøfte mål, ønsker, rammer og forventninger.

Man kan eventuelt bruge en kontrakt som den enkelte deltager underskriver.

Gruppekontrakt

Metoder i undervisningen

Læring, der er oplevelsesorienteret, har en større tilbøjelighed til at blive husket og dermed

anvendt. Dette fremmes ved at bruge øvelser, spil, lege, filmklip, eller billeder i stedet for tekst.

Forskellige typer af øvelser understøtter forskellige læringsstile og forudsætninger hos deltagerne.

Udover de øvelsesorienterede metoder, kan der anvendes:

PowerPoints med begrænset tekst

Tegninger, billeder og enkle metaforer

Fortællinger

Forskellige materialer med et unikt udtryk

Kunst

Krav til underviserne

Fagspecifik viden indenfor undervisningsfeltet

Kompetencer indenfor de valgte pædagogiske tilgange og metoder

Kunne indtage forskellige roller afhængigt af situationen, fx være styrende, empatisk,

støttende og inspirerende

Kunne give plads og afgrænse

Reflekterende tilgang til egen praksis og viden om, hvordan man håndterer patienter med

emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Ved gruppeforløb tilknyttes to, eventuelt flere, gennemgående undervisere. Mindst én med

gruppeerfaring. Det er vigtigt, at det er de samme 2 undervisere, der er med hver gang.

Underviserne skal indbyrdes have afstemt, hvordan de håndterer affektudbrud og lignende,

Underviseren skal kunne vurdere, i hvilket omfang der i gruppen er tryghed til at drøfte personlige

refleksioner og erfaringer, eller om drøftelsen skal foregå på et mere generelt plan.

11

Opbygning af et undervisningsforløb

Undervisning for patienter skal tage udgangspunkt i nedenstående temaer. Temaerne beskrives

længere fremme i manualen.

Temaer for patienter

1. Introduktion til forløbet samt stress og sårbarhed

2. Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur?

3. Angst og depression

4. Regulering af følelser

5. Relationer og kommunikation

6. Hvad kan jeg gøre, når jeg har det dårligt?

7. Behandling

8. Valgfrit tema og evaluering af forløbet

Opbygning af et forløb for patienter

Psykoedukationsforløbet sammensættes og tilrettelægges lokalt. Et forløb for patienter bør som

udgangspunkt omfatte alle temaerne. Når forløbet tilrettelægges skal man forholde sig til alle

temaerne, men afhængig af relevans for deltagerne kan enkelte dele springes over i forløbet.

Det er op til underviserne sammen med deltagerne at planlægge tyngden af temaerne. Der tages

udgangspunkt i, hvad der er relevant for den enkelte patient eller for den enkelte gruppe.

Afhængigt af ønsker og behov kan temaerne således foldes ud eller ind som en harmonika: Et tema

kan være lig med en session. Men man kan også vælge at sprede et tema over flere gange eller slå

flere temaer sammen.

Under hvert tema (beskrevet længere fremme i manualen) er der nævnt en række forslag til

indhold i undervisningen. Man behøver ikke bruge alle forslag. Der kan sorteres i forslagene, og

man kan udvælge det indhold, der er relevant indenfor det enkelte tema. Der skal være mulighed

for at gruppen eller den enkelte er med til at bestemme indholdet i forløbet og i den enkelte

session.

Forløbet afsluttes med en session med valgfrit indhold, hvor der er mulighed for at samle op på

ønsker og spørgsmål. Dette giver også mulighed for at evaluere det samlede forløb.

Ved planlægning af såvel individuelle forløb som gruppeforløb skal følgende skema anvendes

sammen med patienten:

Skema til planlægning af forløb for patient

Antal sessioner

Et forløb for patienter kan opbygges som et forløb med 8 sessioner, men det kan også være færre

eller flere. Varigheden af en session kan variere afhængig af den enkelte patients ressourcer eller

hvilken fase patienten eller gruppen er i. Varigheden for en gruppe er almindeligvis 1½ time.

12

For at kunne fastholde deltagernes motivation til at deltage i hele forløbet, er det vigtigt at forløbet

afvikles med en forudsigelig og fast kadence, hvilket indebærer, at aflysning er en absolut

undtagelse.

Folder, invitation og samlemappe

Til gruppeforløb skal der sendes/udleveres en invitation til deltagerne. Der skal udarbejdes en folder

til hvert forløb, som præsenterer forløbet og giver praktiske oplysninger. Denne folder sendes ud

eller udleveres sammen med invitationen til deltagerne.

Invitation

Kursusfolder til patienter – eksempel

Vejledning til udarbejdelse af lokal folder i x-media

Ved første session udleveres en samlemappe til patienterne, som materiale udleveret efter hver

session kan sættes ind i.

Særligt tilrettelagt forløb for pårørende

I denne manual er beskrevet et særligt forløb for pårørende. Indholdet i forløbet overlapper

indholdet i temaerne for patienter, men er kondenseret og har særligt fokus på de pårørendes rolle

og situation. Forløbet kan gennemføres over 2-3 aftener.

Til det særlige forløb for pårørende udarbejdes lokalt en folder, som præsenterer forløbet og giver

praktiske oplysninger:

Kursusfolder til pårørende – eksempel

Vejledning til udarbejdelse af lokal folder i x-media

Patienterne kan eventuelt inviteres til også at deltage i pårørendeforløbet, således at patienter og

pårørende modtager den samme information.

Pårørende kan også – fx som supplement til gruppeforløbet - inviteres til at deltage i

patientforløbets Tema 2: Emotionelt ustabil personlighedsstruktur – hvad er det?

Herudover kan der lokalt etableres andre grupper for pårørende. Fx samtalegrupper med fokus på

erfaringsudveksling pårørende til pårørende.

Tilpasning af metoder og materiale

Under beskrivelsen af de enkelte temaer i denne manual findes forslag til metoder og materiale, der

kan anvendes i undervisningen. Også her er der stor mulighed for fleksibilitet.

Det er muligt at tilpasse materialet i manualen og fx redigere i PowerPoints, så indholdet passer til

gruppen og til den planlagte session.

I behandlingen af borderline personlighedsforstyrrelse anvendes i Psykiatrien forskellige

terapiretninger, fx dialektisk adfærdsterapi (DAT) og mentaliseringsbaseret terapi (MBT).

PowerPoints og øvrigt materiale i manualen er søgt tilpasset, så indholdet er på et overordnet

niveau, der kan anvendes uanset terapiretning. Underviserne kan vælge at supplere materialet med

fx egne slides og øvelser tilpasset den terapiretning, der anvendes lokalt. Der er til hvert tema

udarbejdet en supplerende ”værktøjskasse” med slides.

13

Alt materialet findes på Psykiatriens intranet under Psykoedukation. Herfra kan man gemme det på

eget drev/PC og derefter tilrette, så det passer til den planlagte undervisning.

Evaluering af et forløb

Psykoedukationen skal evalueres sammen med deltagerne efter hver session og når et forløb

afsluttes. Formålet er at sikre, at deltagernes behov opfyldes i videst mulige omfang, og at mål og

forventninger indfries for den enkelte.

Efter hver session

Ved evalueringen taler gruppen – eller den enkelte - sammen med underviseren om, hvad der

næste gang skal samles op på, og hvilke temaer, der er vigtige at fokusere mere på. Derved får

deltagerne indflydelse på forløbet, og samtidig får underviseren mulighed for eventuelt at justere

form og indhold.

Efter et samlet forløb

Det samlede forløb skal evalueres, så det bliver klart hvad den enkelte deltager har fået ud af

undervisningen, og hvad der eventuelt skal arbejdes videre med. Dette kan enten ske på den sidste

session eller ved en eftersamtale med hver enkelt deltager. Evalueringen kan være mundtlig, men

man kan også anvende et enkelt spørgeskema som deltagerne kan udfylde.

Enkelt spørgeskema til slutevaluering

Forslag til skriftlig evalueringsmetode

For nogle deltagere kan det være uvant at sige noget i en gruppe. Derfor er det vigtigt, at

evalueringsmetoden er enkel men alligevel kan vise noget. En måde, man kan gøre det, er at

anvende enkle skemaer. Metoden er følgende:

På den første session udfylder alle deltagere et forventningsskema. Der udfyldes et

evalueringsskema efter hver session. Alle skemaer gemmes og bruges i den afsluttende

evaluering/feedback.

Efter hver endt undervisningssession og udfyldt evalueringsskema er der dialog om, hvor vidt

forventningerne er indfriet, og om resultatet af evalueringen. Disse skemaer kan bruges:

Forventningsskema

Evalueringsskema

Beskrivelse af evalueringsmetoden

Underviser-logbog

Det kan være en god ide, at underviserne efter hver session noterer stikord i en logbog. Fx hvis et

emne har givet anledning til kraftige reaktioner, hvis en deltager har været forstyrrende, eller at

tiden var for knap. Det kan også være forslag til tilpasninger. Disse input er meget brugbare ved

tilrettelæggelsen af den kommende session og giver kolleger mulighed for at orientere sig om

forløbet.

14

De enkelte sessioners struktur

En undervisningssession kan opbygges sådan:

Velkomstdel

Kan fx indeholde:

Velkomst og præsentation

Introduktion til dagens program

Siden sidst

Spørgsmål og kommentarer fra sidst?

Opfølgning på hjemmeopgave

Hvilke forventninger har du/I til i dag?

Indholdsdel

Vil være en blanding af fremlæggelse og deltagernes forholden sig til dagens emne gennem fx

øvelser, dialog og udveksling af tanker og erfaringer.

Under de enkelte temaer findes forslag til metoder og materiale, som man kan bruge eller lade

sig inspirere af.

Pauser kan indlægges efter behov.

Afslutningsdel

Kan fx indeholde:

Introduktion til hjemmeopgave

Evaluering af sessionen:

Var der noget der var nyt/overraskende?

Hvad var særligt brugbart?

Hvad var mindre brugbart?

Hvornår mødes vi næste gang?

Hvad skal der ske næste gang?

Dokumentation mv.

Dokumentation

Følgende skal dokumenteres i patientens journal:

1. Hvilket tilbud, der sammen med patienten vurderes at være relevant

2. Planlægning af psykoedukation

3. Gennemførsel af psykoedukation

Ad 1:

I forbindelse med at patientens første behandlingsplan udarbejdes, aftales det med patienten,

hvilket tilbud, der er relevant - også til de pårørende. Hvis dette ikke er muligt på grund af

patientens sygdomstilstand, skal det dokumenteres, og aftalen indgås (og beskrives i

behandlingsplanen) så snart det er muligt. Vurdering og tilbud om psykoedukation dokumenteres i

behandlingsplanen under overskriften Genoptrænings- og rehabiliteringsplan. Det skal

15

dokumenteres, hvis patienten/de pårørende ikke ønsker at modtage psykoedukation. Eventuel

begrundelse for et nej medtages. Der anvendes følgende standardtekst i journalen:

Tekst til dokumentation af tilbud om psykoedukation i behandlingsplan

Som supplement og støtte i vurderingen kan følgende skema udfyldes sammen med patienten.

Skemaet kan scannes ind i journalen som supplement til det, der beskrives i behandlingsplanen.

Skema til registrering af tilbud om psykoedukation

Behovet for psykoedukation skal vurderes, hver gang behandlingsplanen revideres.

Ad 2

Det skal fremgå af behandlingsplanen, hvilket tilbud om psykoedukation, der er planlagt for

patienten. Som et redskab i planlægningen skal nedenstående skema anvendes (også omtalt

nederst s. 9). Skemaet skal ligge i papirform i patientens bilagsjournal. Når forløbet er slut, kan

skemaet scannes ind i journalen. Skemaet kan udleveres til patienten.

Skema til planlægning af forløb for patient

Ad 3

Dokumentation af den gennemførte psykoedukation sker i journalen. Der skal anvendes

standardtekster svarende til hvert tema. Teksten indsættes i notatformen 2N. Eventuelt i

forlængelse af det øvrige notat, hvis der fx ved et ambulant besøg er foregået andet end

psykoedukation. Der anvendes følgende standardtekst:

Tekst til dokumentation af modtaget psykoedukation i notat

Som en hjælp til registrering af deltagelse på hold kan underviserne benytte følgende skema:

Afkrydsningsskema for undervisere på hold

Krav til hvornår psykoedukation skal tilbydes til patienter og pårørende er beskrevet i denne

retningslinje:

Manualiseret psykoedukation, dok. Nr. 354060

Kvalitetssikring

Manualen og det tilhørende materiale revideres som minimum i forbindelse med revision af

retningslinjen. Alle, der anvender manualen, er velkomne til løbende at give feedback via feedback-

funktionen til retningslinjen i D4.

I de årlige tilfredshedsundersøgelser spørges patienterne, om de har modtaget undervisning i deres

sygdom og behandling, og om de synes, det har givet dem bedre muligheder for at håndtere livet

med sygdommen. Også i tilfredshedsundersøgelserne for pårørende, der gennemføres hvert 3. år,

spørges til psykoedukation.

16

At imødegå udfordringer i forhold til at gennemføre forløb

Kortlægningen af psykoedukation i 2011 viste, at forskellige forhold kan skabe vanskelige vilkår for

psykoedukation. Det er vigtigt at imødegå disse vanskeligheder, som er nævnt nedenfor.

Forhold i organisationen:

Tid: At implementere manualiseret psykoedukation kræver ordentlig og gentagen

information over tid. Det kan være svært blandt mange presserende opgaver. Vær bevidst

om, at der skal afsættes tid til implementeringen.

Forberedelse og opfølgning: Det tager ofte lige så lang tid at forberede undervisning, som

at afvikle den. Det er derfor vigtigt, at der gives tid til forberedelse og opfølgning af

undervisningen, også når psykoedukation er implementeret.

Ansvar: Det skal være tydeligt, hvor ansvaret for psykoedukation er placeret. Der bør i

hver enhed være en nøgleperson, der er ansvarlig for implementering og udvikling af

psykoedukation lokalt.

Kontakt: Ved psykoedukation på hold er det vigtigt, at der er kontakt mellem underviserne

og primærbehandlerne. Dette vil sikre sammenhængende forløb, hvor psykoedukation og

den øvrige behandling støtter op om hinanden.

Dokumentation: Manglende registrering kan gøre indsatsen mindre synlig og vanskelig at

følge op på. Derfor er det vigtigt at registrere al form for psykoedukation til både patienter

og pårørende. Det er også vigtigt, at dokumentationen i journalen fyldestgørende viser,

hvilken form for psykoedukation, patienten har fået, således at der kan bygges videre på

det, der er givet.

Forhold ved selve psykoedukationen:

Indhold: Hvis indholdet ikke er afstemt efter gruppedeltagerne eller den enkelte, risikerer

man, at det ikke opleves relevant, at læringsudbyttet minimeres, og at psykoedukation

fravælges. Det er derfor vigtigt med et inspirerende og nutidigt program.

Uddannelse: Underviserne skal have mulighed for at øge sine kompetencer om såvel

indhold, metoder og læring.

Transport:

Lang og besværlig transport kan gøre det svært for deltagerne at møde frem. Nogle har

ikke selv bil, og transportmulighederne er i visse dele af regionen begrænsede. For

patienter på kontanthjælp kan være umuligt jævnligt at bruge op mod 100 kr. pr. gang på

transport til deltagelse i et gruppeforløb.

Muligheder: Det har vist sig, at når patienterne eksempelvis afhentes på stationen, er der

en højere deltagelsesgrad. Visse steder har behandleren samlet få: 2-3 patienter i en lille

gruppe tæt på deres hjem. Dette fungerede fint. I visse tilfælde vil der være mulighed for

at kørselsgodtgørelse – læs mere her.

17

Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed

Temaets formål

I første session lægges der især vægt på introduktion af forløbet, herunder præsentation af

deltagere og undervisere. Det er nemlig en forudsætning for læring, at deltagerne fremadrettet

føler sig trygge i rummet. Det er desuden målet fra starten at give deltagerne en fælles ramme ud

fra hvilken, man kan tale om psykiske vanskeligheder.

Målet er at deltagerne:

Føler sig trygge i gruppen fremadrettet

Får afstemt deres forventninger

Får overblik over det samlede forløb

Introduceres til strukturen i de enkelte sessioner

Får en grundlæggende viden om en nutidig forståelse af psyken

Muligt indhold

Introduktion

Beskrivelse af forløbet og temaerne

Rammer for undervisningen. Herunder gruppe/individuelt, struktur for afvikling af hvert

tema mm.

Spilleregler i gruppen, fx fortrolighed og accept af hinandens grænser

Viden

Stress-sårbarhedsmodellen: Sammenhæng mellem stress, sårbarhed og psykisk sygdom

Stressfaktorer og beskyttende faktorer

Refleksion

Arv eller miljø – har det nogen praktisk betydning?

Hvordan finder man en balance mellem ressourcer og krav fra selv og andre?

Hvornår er man henholdsvis syg og rask?

Hvad tænker I er egne stress- sårbarhedsfaktorer? Beskyttende faktorer? (hvis der er

tryghed i gruppen)

Var der noget i denne gennemgang som var nyt/overraskende for dig?

Mestring

Øget opmærksomhed på sig selv

Accept af det vi ikke kan ændre

Mod til at forandre hvor vi kan

Forslag til metoder og materialer

PowerPoints til tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed

Værktøjskasse med supplerende PowerPoints til tema 1

Lav gerne handouts af PowerPoints, som deltagerne kan få med hjem.

Samlemappe udleveres til patienterne. Materiale fra sessionerne kan sættes ind, enten fra

start eller efter udleveret efter hver session

Navneskilte

Gruppekontrakt

18

Praktiske øvelser kan være grænseoverskridende første gang, men man kan netop overveje

nogle gode spørgsmål til fælles refleksion.

Forslag til hjemmeopgave:

Start en personlig logbog, som deltagerne kan have med i terapien senere. Dette kan skabe en

naturlig sammenhæng mellem forløbene. Heri kan den enkelte deltager tage noter. Efter 1. session

kan deltagerne fx arbejde med:

Forsøg at kortlægge egne sårbarheder

Hvad øger i sær mit stressniveau?

Hvordan kan jeg optimere mine ressourcer?

Hvad kan jeg med fordel lære at acceptere?

Hvad kan jeg realistisk set ændre på?

Hvad vil det kræve af mig at etablere en god døgnrytme?

Man kan eventuelt udvælge nogle af spørgsmålene. Nogle af emnerne arbejdes der videre med i

Tema 6: Hvad kan jeg gøre, når jeg har det dårligt?

19

Tema 2: Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur?

Temaets formål

Formålet med Tema 2: Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur? er, at give deltagerne en

grundlæggende indsigt i, hvordan man praktisk og teoretisk forstår personlighedsforstyrrelser

generelt og herunder den emotionelt ustabile personlighedsstruktur.

Målet er at deltagerne:

Får adskilt myter og fakta om personlighedsforstyrrelsen

Får en forståelse af, hvordan emotionelt ustabil personlighedsstruktur defineres

Får en teoretisk forståelse af baggrunds- og vedligeholdelsesfaktorer

Får ord, de kan bruge efter behov til at forklare andre om deres vanskeligheder

Får viden om personlighedsstrukturers kompleksitet

Muligt indhold

Viden

Begrebet personlighed

Personlighedsforstyrrelser generelt, herunder de forskellige typer

Den emotionelt ustabile personlighedsstruktur

Specifikt om borderline type og impulsiv type

Diagnostisk definition

Hvad ved vi om årsag?

Hvad ved vi om hyppighed?

Hvad ved vi om at blive rask?

Tilknytningsteori

Refleksion

Hvilke myter og fordomme har I mødt?

Kunne I genkende jer selv i træk fra andre personlighedsstrukturer?

Hvornår er et personlighedstræk sundt/usundt?

Hvad definerer hvem vi er? Det vi gør? Det vi tænker? Det vi føler?

Var der noget i denne gennemgang som var nyt/overraskende for dig?

Mestring

Blive opmærksom på hvordan og hvornår egne symptomer kommer til udtryk i dagligdagen

Forslag til metoder og materialer

PowerPoints til tema 2: Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur?

Bemærk, at der er mange slides til dette tema, og at det derfor kan være nødvendigt for

underviseren at sortere i, hvilke der vises.

Værktøjskasse med supplerende PowerPoints til tema 2

Brug modeller til forståelse og behandling af emotionelt ustabil personlighedsstruktur. Der

findes udmærkede modeller indenfor både DAT og MBT. Det er vigtigt at anvende en

model, som giver god mening for underviseren selv, da formidlingen vil blive styrket af

dette.

20

Undervisers egne spontane tegninger på tavle

Illustrative historier/cases kan desuden anvendes.

Kendetegn ved de forskellige personlighedsstrukturer kan eksempelvis uddeles som

handouts.

Forslag til hjemmeopgave:

Sigtet er at blive opmærksom på hvordan og hvornår egne symptomer kommer til udtryk i

dagligdagen:

Registrér situationer, hvor symptomerne er på spil?

Hvilke følelser, kropslige fornemmelser og tanker lå forud for din adfærd?

Hvilke konsekvenser er der af din adfærd - på kort og på lang sigt?

Mulige gæster

Deltagernes pårørende kan eventuelt inviteres med til denne session

21

Tema 3: Angst og depression

Temaets formål

Formålet med temaet Angst og depression er at give deltagerne viden om disse diagnoser, som

hyppigt forekommer samtidigt med emotionelt ustabil personlighedsstruktur, og at deltagerne får

mulighed for at dele erfaringer og eventuelt oplevelser med mestring.

Målet er at deltagerne:

Får en forståelse af forholdet mellem emotionelt ustabil personlighedsstruktur og andre

diagnoser

Får viden om diagnoserne angst og depression og hvordan de behandles

Får en forståelse af forholdet mellem diagnoser som angst og depression og grundlæggende

følelser som frygt, separationsangst og tristhed

Opnår bedre forståelse af, hvordan de selv kan bidrage til behandling og bedring

Muligt indhold

Viden

Angst, herunder forskellige angstlidelser

Depression

Viden om behandling af disse tilstande

Forholdet (forskelle og ligheder) mellem diagnoserne angst og depression og

grundlæggende følelser som frygt, separationsangst og tristhed

Refleksion

Hvordan håndterer man angst og frygt (undgår, søger støtte, eksponering mm.)?

Hvordan kan andre hjælpe, når man er bange eller ked af det?

Hvad kan have udløst mine depressioner?

Hvad kendetegner depressiv tænkning?

Mestring

Øget bevidsthed om egne angst- og depressionssymptomer og hvordan de kan håndteres

Forslag til metoder og materialer

PowerPoints til Tema 3: Angst og depression

Værktøjskasse med supplerende PowerPoints til Tema 3

Deltagernes erfaringer med de forskellige diagnoser, noter aktuelle eller tidligere

depressive tanker, erfaringer med det at gå til en anden med frygt og bekymring

Forslag til hjemmeopgave:

Hjemmeopgavens tema er håndtering af angst og/eller depression.

Notér om du i løbet af den sidste uge har formået at gå til en anden (terapeut, gruppe,

familie, venner) med noget som gjorde dig urolig eller bange. Notér om det hjalp eller evt.

om du har nogle tanker om hvorfor det ikke hjalp.

Notér om du i løbet af den sidste uge har haft nogle depressive tanker, hvordan de

påvirkede dig og evt. om du formåede at rejse tvivl om deres rimelighed.

22

Tema 4: Regulering af følelser

Temaets formål

Formålet med temaet Regulering af følelser er at give deltagerne viden om og indsigt i, i hvor stor

grad følelserne styrer adfærden. Dette skal give viden om, at man med indsigt og behandling kan

blive mere herre over egne følelser, hvilket kan bidrage til at skabe et mindre konfliktfyldt liv.

Temaet skal øge deltagernes forudsætninger for at få mest muligt ud af det samlede

behandlingsforløb.

Målet er at deltagerne:

Får viden om følelser og de vanskeligheder, der for mennesker med emotionelt ustabil

personlighedsstruktur er forbundet med reguleringen af følelser

Får viden om, hvordan flertallet af mennesker (for det meste) håndterer følelser, med vægt

på hvordan vi gør det forskelligt

Bliver interesseret i at arbejde med egen følelsesregulering

Får et håb om at kunne få det bedre og få mere indflydelse på eget liv

Muligt indhold

Viden

Grundfølelser

Hvordan mærker og regulerer vi følelser, og hvorfor giver det større vanskeligheder for

mennesker med emotionelt ustabil personlighedsstruktur?

Forsvarsmekanismer

Følelsesregulering

Refleksion

Hvorfor har vi følelser og hvad skal vi bruge dem til?

Er følelser/oplevelser sandheden om en situation?

Hvilke følelser mærker du oftest, og har de nuancer?

Hvad har du selv gjort for at styre dine følelser?

Hvordan vil du fremover arbejde med dine følelser?

Mestring

Blive bevidst om egne følelsesfaldgruber og finde vej til mulig forandring gennem øvelser

Blive opmærksom på egne og andres mentale tilstande

Få indsigt i misforståelser ved at øve samtale med venner eller familie

Se sig selv mere udefra og andre mere indefra.

Forslag til metoder og materialer

PowerPoints til tema 4: Regulering af følelser

Værktøjskasse med supplerende PowerPoints til tema 4

Gruppeaktivitet: Debat og refleksion omkring følelser. Noter det, der bliver sagt på tavlen,

så kan man til slut se på, om dagens emne er blevet belyst, set i relation til det deltagerne

har sagt

23

Mulige gæster

Et menneske, der har diagnosen og et indgående kendskab til lidelsen og håndteringen af

denne. En som er godt på vej i livet. PsykInfo kan hjælpe med formidling af en kontakt på

tlf. 70 25 02 60

Forslag til hjemmeopgave:

Hjemmeopgaven skal støtte deltagerne i en øget bevidsthed om deres følelser.

Hvad kan fra dagens gennemgang hjælpe dig til at mærke og håndtere dine følelser bedre?

Hvordan kan du øve dig i det? Øv dig gerne.

Opmærksomhedsøvelsen om 5 følelser (findes i værktøjskassen)

Der er i værktøjskassen forslag til yderligere øvelser, deltagerne kan lave hjemme, og som

involverer venner og familie:

Tal med en ven eller familiemedlem om, hvordan de havde det i går eftermiddags

Vælg en situation, du har oplevet med en af dine nærmeste, og gå tilbage til

vedkommende og spørg igen om, hvilke tanker og følelser den anden fik i situationen.

24

Tema 5: Relationer og kommunikation

Temaets formål

Formålet med temaet Relationer og kommunikation er, at deltagerne opnår forståelse for

netværkets og relationernes betydning for trivsel og livskvalitet samt betydningen af at få støtte til

at udvikle og forbedre sin tilstand. Deltagerne får viden om kommunikation i forhold til sit netværk,

herunder hvordan de kan drage omsorg for sig selv i kommunikation og relationer.

Målet er at deltagerne

Får viden om, hvordan deres lidelse kan indvirke på nære og distante relationer

Får viden om nære og distante relationers betydning for lidelsens forløb

Får viden om gode kommunikationsmåder

Får redskaber til at arbejde med kommunikation

Bliver bedre til at drage omsorg for sig selv

Muligt indhold

Viden

Kommunikation: Verbal og kropssprog

Tryg og utryg tilknytning

Tilknytningens betydning for relationsmønstre senere i livet

Sammenhæng mellem relationer og trivsel

Refleksionscirkelen: Hvordan kan man bruge refleksion?

Refleksion

Erfaringsdeling om netværkets og relationers betydning

Erfaringsdeling: Hvad kan være vanskeligt i kommunikation?

Hvad er god og hvad er mindre god kommunikation

Hvad kan jeg gøre for at skabe, bevare eller styrke mit netværk?

Mestring

Blive bevidst om netværket og familiens betydning for trivsel og bedring

Opmærksomhed på hhv. faldgruber og god kommunikation

Refleksion - at lære af situationer

Forslag til metoder og materialer

PowerPoints til tema 5: Relationer og kommunikation

Værktøjskasse med supplerende PowerPoints til tema 5

Netværksskema med vejledning

Supplerende slides om børn som pårørende

Arbejde med en case

Brainstorm om forslag til hvordan vi kan danne netværk.

To og to taler sammen om egne og andres grænser

Film om girafsprog: ”Words are windows – or they are walls” En præsentation af

girafsproget med Marshall Rosenberg. Skal købes som DVD. Link

Forslag til hjemmeopgave:

Hjemmeopgaven skal støtte deltagerne i en øget bevidsthed om deres netværk

Udfyld netværksskema

25

Overvej, hvem der kan være en hjælp for dig, når du har det svært. (Dette spørgsmål

knytter sig til muligt kommende arbejde med sikkerhedsplanen i Tema 6)

Brug eventuelt refleksionscirklen på en konkret situation

Mulige gæster

Evt. en gæst med diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse og erfaring, der berører

håndtering og udvikling af kommunikation og relationer.

26

Tema 6: Hvad kan jeg gøre, når jeg har det dårligt?

Temaets formål

Formålet med temaet Hvad kan jeg gøre, når jeg har det dårligt? er at deltagerne får viden om,

hvad de selv kan gøre, når de har det dårligt, og at de således lærer at bryde affekten tidligere.

Deltagerne får redskaber til at udholde, dæmpe og søge hjælp, inden de skader sig selv, eller inden

selvmordstankerne bliver for stærke.

Målet er at deltagerne:

Bliver opmærksom på, hvad der kan få dem til at ”gå i affekt”

Bliver opmærksom på egne og andres reaktioner i forskellige situationer

Præsenteres for redskaber, som kan tages i brug med det samme ved få gentagelser

Dermed får mulighed for at øge deres daglige råderum og dermed flytte tærsklen for

affektgennembrud

Får viden om betydningen af at forebygge ved at være opmærksomme på søvn, livsstil og

at følge behandlingen

Bliver opmærksomme på at de selv kan tage del i deres behandling, og at det nytter med

små tiltag

Muligt indhold

Viden

Stress-sårbarhedsfaktorer

Opmærksomhedsøvelser, som kan bruges når man føler sig stresset eller presset

Holde ud-færdigheder - præsentation af forskellige metoder

Sikkerhedsplaner kan præsenteres og udformes af hver enkelt patient

Refleksion

Hvad har I gode erfaringer med (skriv ned på tavle)?

Hvad, der sker, hvis man ikke har sovet? Tag fx udgangspunkt i ugeplan

Hvorfor er man nogen gange i stand til at have de gode vaner og andre gange ikke? (Hvad

får mig til at snuble, selvforstærkende virkninger)

Mestring

Opmærksomhedsøvelser og holde ud-færdigheder kan bruges i alle sammenhænge alle

steder og gøres uden at det kan ses af andre

Øve vejrtrækningsøvelse

Skemalægge de ting som er gode for hver enkelt deltager, og som skal bruges når de er

ved at gå i affekt

Lave sikkerhedsplaner - gerne med gode ideer fra andre gruppemedlemmer

Ugeplan hvor man registrerer spidsbelastninger og affektreaktioner. Dette skal bruges af

patienten selv til at blive opmærksom på, hvad der er udløsende for nogle af

affektgennembruddene

Forslag til metoder og materialer

PowerPoints til tema 6: Hvad kan jeg gøre, når jeg har det dårligt?

Værktøjskasse med supplerende PowerPoints til tema 6

27

Lysreguleringsøvelse: Formål: At deltagerne bliver opmærksomme på, et muligt belastende

miljø, der stresser dem til at gå i affekt. Fremgangsmåde: Deltagerne kan forstille sig en

lysregulering (grøn gul og rød), hvor de skal lære at opdage når de går fra det grønne til

det gule. Her skal de lære at være opmærksomme på, at noget ændres. Deltagerne skal

lære at registrere de forskellige tilstande, blive opmærksom på at reagere i det gule felt før

de når det røde felt hvor man ikke kan handle med fornuften men handler i følelserne,

hvilket er uhensigtsmæssigt

Holde ud-færdigheder – uddelingskopier

Sikkerhedsplan

Opmærksomhedsøvelser. Man kan finde mange i manual for DAT af Marsha Linehan

Forslag til hjemmeopgave:

Prøv vejrtrækningsøvelsen hjemme

Arbejd med din sikkerhedsplan

En anden mulig hjemmeopgave kan være at udarbejde en ugeplan, hvor man registrerer

spidsbelastninger og affektreaktioner.

Mulige gæster

Evt. en gæst med diagnosen emotionelt ustabil personlighedsstruktur og erfaring med håndtering af

affekt

28

Tema 7: Behandling

Temaets formål

Formålet med temaet Behandling er, at deltagerne får viden om den behandling, de modtager og

hvad der forventes af henholdsvis patienter og behandlere, for at patienten kan få det bedre.

Formålet er på den måde, at deltagerne bliver bedre i stand til at bruge behandlingen og får et håb

om, at det kan hjælpe.

Målet er at deltagerne:

Får viden om de forskellige behandlingselementer og deres rationaler

Får mulighed for at dele erfaringer om typiske behandlingssituationer og hvordan de

mestres bedst.

Får fokus på, at det er vigtigt at følge behandlingen

Muligt indhold

Viden

Hvad arbejder man med i de forskellige terapityper, evt. forskelle mellem individuel terapi

og gruppebehandling

Hvad man kan gøre for at få mest mulig ud af behandlingen

Regler og rammer for behandlingen

Eventuelt skærmning, tvang og patientrettigheder

Refleksion

Hvad tænker du kan blive vanskeligt for dig ved at gå i terapi?

Hvad hvis jeg ikke har kemi med min terapeut?

Hvordan kan man forstå det, hvis man ikke har prøvet det?

Hvordan kan det hjælpe mig at høre om andres problemer?

Mestring

At blive bevidste om, hvordan man bruger behandlingen

Forslag til metoder og materialer

PowerPoints til tema 7: Behandling

Inddrag materialer fra den metode der arbejdes med lokalt

Gruppeaktivitet: Noter hvad du tænker kan blive vanskeligt for dig ved at gå i terapi

Slut af med at I taler om, hvad der er brug for at arbejde videre med i sidste session

Forslag til hjemmeopgave:

Hvis du har været i terapi, kender du så til, at det har været vanskeligt at tale om

relevante situationer fra dit liv?

29

Tema 8: Valgfrit tema og evaluering af forløbet

Temaets formål

Formålet med Valgfrit tema og evaluering af forløbet er, at deltagerne får mulighed for at tage

emner fra tidligere temaer op, som de gerne vil arbejde mere med, eller at nye temaer tages op.

Forløbet afsluttes og evalueres.

Målet er, at deltagerne:

Får direkte indflydelse på, hvad de vil beskæftige sig med

Får mulighed for at repetere indhold fra tidligere temaer eller at arbejde med et tema, de

er optagede af

Reflekterer over udbyttet af forløbet og hvad de evt. selv kan opsøge mere viden om

Giver input og erfaringer videre til gavn for kommende forløb

Muligt indhold

Viden

Valgfrit

Refleksion

Hvordan har forløbet været?

Hvad har du/I fået ud af det?

Forslag til ændringer og justeringer?

Mestring

Opsøge mere viden om emner, man ønsker at vide mere om

Forslag til materiale og metode

Enkelt skema til evaluering af forløbet - kan udfyldes under sessionen

Oversigt over supplerende litteratur og materiale

Kursusbevis med oversigt over emner, der er gennemgået – her kan Skema til planlægning

af forløb for patient eventuelt anvendes

30

Forslag til særligt forløb for pårørende

Særligt for pårørende

Dette tema er særligt målrettet pårørende. Temaet beskriver, hvad et forløb særligt målrettet

pårørende kan indeholde. Nogle af emnerne overlapper de øvrige temaer i manualen, der primært

er målrettet patienter.

Patienterne kan eventuelt deltage i sessionerne. Dele af temaet kan evt. også indgå som inspiration

til en session i patienternes psykoedukationsforløb, hvor de pårørende inviteres med.

Formål

Formålet med det særlige forløb for pårørende er, at pårørende får kendskab til diagnosen

emotionelt ustabil personlighedsstruktur og behandling og dermed bliver bedre i stand til at støtte

patienten under forløbet og samtidig tage vare på sig selv og resten af familien/netværket.

Målet er at deltagerne:

Opnår viden om personlighedsforstyrrelsen emotionelt ustabil personlighedsstruktur, dens

symptomer og behandling

Får kendskab til sammenhængen mellem stress, sårbarhed og psykisk sygdom

Får viden om, hvordan familie og netværk kan støtte i forløbet

Får kendskab til værktøjer til at håndtere konflikter og grænsesætning

Får mulighed for at udveksle erfaringer og danne netværk

Forløbet:

Forløbet kan gennemføres over 2-3 aftener og gentages hvert halve eller hele år. Der samles en

gruppe af pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur. Undervisningen kan

lægges om aftenen, eksempelvis fra kl.17-20 for at komme pårørende med arbejde i møde. Der er

en pause med lidt at spise undervejs.

De to aftener kan primært fokusere på formidling af viden, mens der den sidste aften er fokus på

erfaringsdeling og dialog, evt. med udgangspunkt i et oplæg fra en patient og/eller pårørende, som

fortæller om deres liv med personlighedsforstyrrelsen.

Muligt indhold

Der er et todelt fokus på:

Viden om personlighedsforstyrrelsen og behandlingsmuligheder

Netværkets håndtering af at leve med sygdommen

Viden

Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur: Symptomer og stress-

sårbarhedsmodellen

Behandling af personlighedsforstyrrelsen

De pårørendes betydning for patientens behandling

Følelser og reaktioner i familien/netværket

Hvor kan man få hjælp: patient- og pårørendeforeninger, hjemmesider, PsykInfo mv.

31

Refleksion

Hvordan kan man sørge for at passe på sig selv (og familien) og samtidig støtte op om

patienten?

Hvordan kan man sætte grænser på en god og konstruktiv måde?

Hvordan kan man selv få støtte?

Diskuter rollen som pårørende ud fra oplæggene

Mestring

At søge støtte og hjælp til sig selv

Mestingsmuligheder i relationen med patienten hvilke?

Mulighed for at deltage i grupper (i eller udenfor psykiatrisk regi)?

Forslag til metoder og materialer

PowerPoints til særligt forløb for pårørende - 1

PowerPoints til særligt forløb for pårørende - 2

Værktøjskasse med supplerende PowerPoints til særligt forløb for pårørende

Supplerende slides om børn som pårørende

Veksle mellem oplæg og dialogskabende/erfaringsdelende metoder. For at skabe plads til

dialogen bør oplæggene alene ikke overskride 50% af tiden

Oversigt over supplerende litteratur og materiale

Film, fx Kærlighedens smerte, Nils Malmros, 1992

Film om girafsprog: ”Words are windows – or they are walls” En præsentation af

girafsproget med Marshall Rosenberg. Skal købes som DVD. Link

Mulige gæster

Patient og/eller pårørende med brugererfaring. Gerne kombinerede oplæg med begge.

Fokus på at leve med en personlighedsforstyrrelse – set fra såvel patienten som den

pårørendes vinkel

Deltagere i arbejdsgruppen

Hanne Larsen, afdelingssygeplejerske, Psykiatrisk klinik, Slagelse

Henriette Kinnerup, psykolog, Psykiatrisk Klinik, Næstved

Karin Mardahl, udviklingskonsulent, Psykiatrihuset (projektleder)

Karina Aga Sachse, konsulent, Enhed for Brugerstyret Psykiatri

Lotte Risak Asp, udviklingskonsulent, Psykiatrihuset

Sebastian Simonsen, psykolog ph.d., Psykiatrisk klinik, Roskilde

Viveca Møller, sygeplejerske, PAM, Vordingborg

Ulla Winther Fischer, sundhedsfaglig rådgiver, PsykInfo

32

Oversigt over bilag

Alle bilag findes på Region Sjællands hjemmeside under Sundhed Psykiatrien For fagpersoner

Psykoedukation. Klik her for at komme direkte ind på siden.

Kursusfoldere og invitation

Invitation

Folder om psykoedukation til patienter - eksempel

Folder om psykoedukation til pårørende - eksempel

Vejledning til udarbejdelse af lokal folder i x-media

Bilag vedrørende evaluering

Forventningsskema

Evalueringsskema

Beskrivelse af evalueringsmetoden

Enkelt spørgeskema til slutevaluering

Bilag vedrørende dokumentation

Skema til planlægning af forløb for patient

Skema til registrering af tilbud om psykoedukation

Afkrydsningsskema for underviser på hold

Tekst til dokumentation af modtaget psykoedukation – i notat

Tekst til dokumentation af tilbud om psykoedukation – i behandlingsplan

Materiale og metoder til temaerne

Tema 1: Introduktion til forløbet samt stress og sårbarhed

PowerPoints til temaet Introduktion samt stress og sårbarhed

Værktøjskasse til Tema 1

Gruppekontrakt

Tema 2: Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur?

PowerPoints til temaet Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur?

Værktøjskasse til Tema 2

Tema 3: Angst og depression

PowerPoints til temaet Angst og depression

Værktøjskasse til Tema 3

Tema 4: Regulering af følelser

PowerPoints til temaet Regulering af følelser

Værktøjskasse til Tema 4

Tema 5: Relationer og kommunikation

PowerPoints til temaet Kommunikation og relationer

Værktøjskasse til Tema 5

Netværksskema med vejledning

Supplerende slides om børn som pårørende

33

Tema 6: Hvad kan jeg gøre, når jeg har det dårligt?

PowerPoints til temaet Hvad kan jeg gøre, når jeg har det dårligt?

Værktøjskasse til Tema 6

Holde ud-færdigheder – uddelingskopier

Sikkerhedsplan

Tema 7: Behandling

PowerPoints til temaet Behandling

Særligt forløb for familie og netværk

PowerPoints til særligt forløb for pårørende - 1

PowerPoints til særligt forløb for pårørende - 2

Værktøjskasse til særligt forløb for pårørende

Supplerende slides om børn som pårørende

Oversigt over supplerende litteratur og materiale

Øvrige bilag

Notat om tavshedspligt ifm. psykoedukation til pårørende

Region Sjællands Principper for Sundhedspædagogik

Oversigt over supplerende litteratur og materiale