SMV teknologisk innovation til bioteknologist produktion - … · 2019-11-27 · september 2019...

SEPTEMBER 2019

REGION SJÆLLAND

SMV TEKNOLOGISK

INNOVATION TIL

BIOTEKNOLOGISK

PRODUKTION SLUTEVALUERING

SEPTEMBER 2019

REGION SJÆLLAND

SMV TEKNOLOGISK

INNOVATION TIL BIOTEKNOLOGISK

PRODUKTION SLUTEVALUERING

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. A072630

DOKUMENTNR. 032.S

VERSION 1.0

UDGIVELSESDATO 19.09.2019

UDARBEJDET KATK

KONTROLLERET MAWL

GODKENDT MOBR

SMV TEKNOLOGISK INNOVATION TIL BIOTEKNOLOGISK PRODUKTION

5

INDHOLD

1 Resumé: SMV teknologisk innovation til bioteknologisk produktion 1

2 Fakta om projektet 2

2.1 Projektets effektkæde 3

3 Overordnet status 3

4 Projektets implementering 4

5 Fremdrift og målopnåelse 7

5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle 7

5.2 Målopnåelse i forhold til output 8

6 Effektvurdering 10

6.1 Forudsætninger for effektskabelse 10

6.2 Forventninger til effekter 11

6.3 Indsatsens effektmål 12

7 Anbefalinger og læring 13


1

1 Resumé: SMV teknologisk innovation til bioteknologisk

produktion

Projektets implementering Gennemsnitlig score for

implementering (skala: 0-5) 3,5

Projektet har været professionelt ledet med inddragelse af

relevante smarbejdspartnere, hvilket efter vores vurdering

bidrager til en høj kvalitet i projektets aktiviteter.

Innovationssamarbejderne understøtter udviklingen af nye

teknologier og produkter, men større involvering af

teknologiaftagerne ville understøtte de teknologiske løsningers

aktualitet. Det er vores vurdering, at projektet har bidraget til

at accelerere en udviklingsproces i deltagervirksomhederne,

men løbende sparring fra de bioteknologiske produktionsvirk-

somheder ville være en fordel i forhold til at effektivisere ud-

viklingsprocessen og sikre afsætningspotentialet. Deltagervirk-

somhederne oplever overordnet, at samarbejdet bidrager til

udvikling og afsætning af konkrete nye produkter, og der er et

tydeligt fokus på at understøtte kommercialisering af produk-

terne. Løbende opfølgning har været en integreret del af pro-

jektet i hele projektperioden, imens ændringer i proceduren for

etablering af virksomhedsteams har givet projektholder bedre

mulighed for at evaluere potentielle deltageres engagement og

viden om teknologi og marked, før det endelig virksomheds-

team sættes.

Målopnåelse

Projektet har gennemført alle aktiviteter som planlagt og for

flere af målene er aktiviteterne gennemført i et større omfang

end forventet. Projektet har ligeledes opnået en tilfredsstil-

lende målopnåelse ift. de opstillede outputindikatorer, der

blandt andet omfatter, at 23 af de målsatte 20 virksomheder

på evalueringstidspunktet har modtaget støtte og samarbejder

med forskningsinstitutioner. Målopnåelsen ift. privat medfinan-

siering ligger lidt under det planlagte, hvilket bl.a. skyldes, at

aftalerne med deltagervirksomhederne har været længere un-

dervejs end forventet. Vi kan desuden konstatere budgetmæs-

sigt underforbrug, hvilket skal tilskrives, at universiteterne har

forbrugt mindre end ventet.

Effektvurdering

Estimat for deltagervirksomhedernes gennemsnit-lige udbytte af projektet

Stigning i årlig omsætning (mio. kr.)

2,3

Stigning i årlig eksport (mio. kr.)

1,3

Antal nyansatte 1

n=5

Projektet har medvirket til 10 nye innovative virksomheder,

hvilket er mere end målsat (i alt 8). På baggrund af vores

survey til deltagervirksomhederne vurderer vi det for usand-

synligt, at projektet lykkes med at nå målet om 100 nye jobs

i projektets start-ups. Et optimistisk bud baseret på data fra

surveyen er, at der i alt vil blive skabt 19 nye jobs.

Organiseringog samarbejde

Mål ift.aktiviteter

Kvalitet

Relevans

Forankring

Monitoreringog opfølgning

100%

98%

89%

100%

Fremdrift(aktiviteter)

Målopnåelse ift.output

Budgetforbrug

Tidsforbrug

2 SMV TEKNOLOGISK INNOVATION TIL BIOTEKNOLOGISK PRODUKTION

2 Fakta om projektet

Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund

samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekst-

boks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'effektkæde'.

Regionalfondsprojektet "SMV Teknologisk innovation til bioteknologisk produk-

tion" (BIOPRO 2) har til formål at udvikle nye produkter og forretningsmulighe-

der til bioteknologisk produktion. De udviklede produkter skal skabe øget bære-

dygtighed og konkurrenceevne og skabe grundlag for nye virksomheder og

vækst i eksisterende virksomheder. Dette skal foregå ved at overføre forsk-

ningsresultater fra samarbejdet mellem store regionale bioteknologiske produk-

tionsvirksomheder og forskningsinstitutioner til innovative SMV'er. Projektet ta-

ger afsæt i store produktionsvirksomheders behov for problemløsning, hvilket

skal sikre markedsorienterede løsninger.

Projektets output og resultater skal skabes i innovationssamarbejder mellem

forskere fra DTU, KU og SDU, store bioteknologiske producenter (Novo Nordisk,

Novozymes, Chr. Hansen, CP Kelco) og etablerede SMV teknologileverandører

eller start-ups. Spring Nordic (tidligere CAPNOVA A/S) er projektejere. Projektet

bygger videre på erfaringerne fra projektet "BIOPRO" (2012-2014), der bidrog til

at skabe viden om nye metoder til procesoptimering af bioteknologisk produk-

tion.

Projektet har fem hovedaktiviteter:

› Markedsidentifikation

› Identifikation af relevante SMV'er med teknologisk udviklings- og produkti-

onspotentiale

› Feasibilitystudie for teknologiafklaring og projektgennemførelse blandt

SMV'er

› Produktudvikling imellem SMV, universitet og bioteknologiske virksomheder

› Information og kommunikation, samt vidensdeling til relevante aktører

Figur 1 Kort info om indsatsen

FAKTA-BOKS

> Tilskudsmodtager: Spring Nordic

> Vækstforum: Region Sjælland

> Sagsbehandler: Lis Pedersen, ERST

> Finansieringskilde: Regionalfonden (ERDF)

> Indsatsområde: Innovationssamarbejder (ERDF-1)

> Samlet budget: DKK 40,7 mio.

> Bevillingsperiode: 01.01.2015 – 30.06.2019

Overordnet

projektbeskrivelse


3

2.1 Projektets effektkæde

I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevil-

gede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Effektkæden er ud-

arbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på bag-

grund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver

således et overblik over indsatsens primære aktiviteter, output af disse samt de

effekter, som indsatsen på længere sigt forventes at bidrage til.

Figur 2 Rationalet bag indsatsen illustreret via en effektkæde

➔

➔

› Identifikation af relevante udfor-dringer i store virksomheder

› Identifikation af SMV'er med udvik-lingspotentiale

› Feasibilitystudier

› Produktudviklingsforløb med delta-gelse af SMV, universitet og stor virksomhed

› Kommunikation, information, vi-dendeling (netværk, workshop)

› SMV'er identificeret

› Innovationsforløb gennemført

› Koncepter til nye produkter/løsnin-ger udviklet

› Produkter udviklet

› Nye produkter udviklet

› Øget konkurrenceevne og bæ-redygtighed i store virksomhe-der

› Nye virksomheder

› Nye innovative virksomheder

› Nye arbejdspladser i nye og ek-sisterende virksomheder

3 Overordnet status

Projektet har overordnet set nået de opstillede milepæle og der har ikke været

væsentlige barrierer for projektets gennemførelse. Projektet har resultatmæssigt

overpræsteret på flere af de opsatte mål. På evalueringstidspunktet er der etab-

leret 23 innovationssamarbejder og projektet har bidraget til at skabe 10 nye

virksomheder. To nye samarbejdspartnere, Kalundborg Symbiose og SDU, ind-

går i projektet for at bidrage til hhv. netværk og formidling og i forbindelse med

et nyt projekt.

Den oprindelige projektperiode var berammet til fire år, men projektet er blevet

forlænget med seks måneder. Dette skyldes et behov for at sikre medfinansie-

ring fra SMV'er, som har været længere undervejs end forventet.

Hovedaktiviteter Output Effekter


4 Projektets implementering

I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets implementering ud fra

seks faste evalueringsparametre. Figuren nedenfor giver et overblik over evalue-

ringens konklusioner i forhold til de seks parametre.

Projektet er professionelt ledet med inddragelse af relevante

samarbejdspartnere, hvilket bidrager til en høj kvalitet i

projektets aktiviteter. Som konstateret ved midtvejsevalueringen af projektet

er det vores vurdering, at projektets samarbejde med forskningsinstitutioner og

bioteknologiske produktionsvirksomheder er velfungerende og med en god, tæt

dialog. Systematisk inddragelse af de bioteknologiske produktionsvirksomheder

(Chr. Hansen, Novozymes, Novo Nordisk, CP Kelco) via projektets advisory

board bidrager til en efterspørgselsdrevet innovation. Det er i udgangspunktet

positivt, da det understøtter afsætningspotentialet for de endelige produkter og

teknologier. Ifølge de interviewede teknologileverandører (SMV'er/start-ups)

ville det dog have været en klar fordel, hvis de bioteknologiske produktionsvirk-

somheder var repræsenteret i de nedsatte projektgrupper i større omfang end

det har været tilfældet. Vi noterer os, at projektleder har haft en central rolle i

projektet. Foruden at have løbende dialog med projektets samarbejdspartnere,

er projektleder faciliterende i forhold til både igangsættelse af

innovationssamarbejder og organisering af start-ups i projektet. Samtidig har

projektleders brede netværk været et væsentligt bidrag i projektets

rekrutteringsindsats, og flere af de interviewede samarbejdspartnere og

deltagere beskriver projektleder som en drivkraft i projektet. Således har

projektleders erfaring og netværk bidraget positivt til projektets fremdrift, dog

er det samtidig vores vurdering, at den stærke personafhængighed har været en

væsentlig risikofaktor, der har bidraget til sårbarhed i projektet.

Innovationssamarbejderne understøtter udviklingen af nye

teknologier og produkter, men større involvering af

teknologiaftagerne ville styrke løsningernes aktualitet. Projektet bygger

på et rationale om, at man ved at tage afsæt i store bioteknologiske produkti-

onsvirksomheders behov for problemløsning, kan sikre udvikling af markedsori-

enterede løsninger i eksisterende SMV'er, foruden at skabe grundlag for nye

virksomheder. I forbindelse med denne evaluering har vi kunnet konstatere, at

Organiseringog samarbejde

Mål ift.aktiviteter

Kvalitet

Relevans

Forankring

Monitoreringog opfølgning

Organisering og

samarbejde

Sammenhæng

ml. aktiviteter og

mål


5

de bioteknologiske produktionsvirksomheder (dvs. potentielle teknologi-/pro-

duktaftagere) i varierende omfang har været involveret i produktudviklingen,

der i høj grad har karakter af et bilateralt udviklingssamarbejde mellem videns-

institution og SMV. Det er i udgangspunktet ikke et problem, såfremt de involve-

rede partere har fuldstændig klarhed om, hvilken teknologi der skal udvikles, og

præcist hvordan den skal finde anvendelse. På baggrund af interviews med virk-

somhedsdeltagere kan vi dog konstatere, at det sjældent forholder sig sådan.

Derfor ville en større involvering af teknologiaftagerne i de enkelte projektgrup-

per have været en klar fordel ift. at effektivisere udviklingsprocessen og under-

støtte løsningernes relevans og aktualitet. Det kommer blandt andet til udtryk i

SMV'ernes efterspørgsel efter yderligere sparring og forventningsafstemning

med teknologiaftagerne. Projektholder har oplevet en overordnet udfordring

med at sikre et tilstrækkeligt ejerskab for produktudviklingsprocessen blandt de

start-ups, hvor projektholder i høj grad har været involveret i at sætte teamet. I

et tilfælde har det betydet, at et forløb er stoppet og i to-tre tilfælde har be-

sværliggjort forløbenes fremdrift.

Projektet har bidraget til at accelerere en udviklingsproces, men

løbende sparring fra produktionsvirksomheder ville være en for-

del. De interviewede virksomhedsdeltagere oplever, at den opnår viden fra for-

skerne i samarbejdet er et væsentligt bidrag, der i mange tilfælde accelererer

deltagernes udviklingsproces. Samtidig hjælper projektet deltagerne med at

overkomme den barriere, det kan være at få adgang til praksisnær test af deres

løsninger både hos vidensinstitutioner og produktionsvirksomheder. I den forbin-

delse nævner de deltagende virksomheder også projektleder som havende en

vigtig rolle ift. at sikre de rette samarbejder og facilitere kontakten. Projektleder

har desuden været medvirkende til, at deltagerne har fået adgang til nye kunder

grundet hans netværk og engagement. Som nævnt tidligere oplever deltager-

virksomheder dog ikke at få tilstrækkelig grad af løbende sparring fra de biotek-

nologiske produktionsvirksomheder. Konkret efterspørger deltagerne en højere

grad af forventningsafstemning omkring opgave- og ansvarsfordeling og et hø-

jere niveau af engagement fra Advisory board'et, som virksomhederne oplever

som tilbageholdende ift. at give feedback. Deltagerne vurderer, at det vil løfte

kvaliteten i produktudviklingen, hvis de i højere grad bliver bekendte med pro-

duktionsvirksomhedernes faktiske behov og ønsker.

Deltagervirksomhederne oplever, at samarbejdet bidrager til ud-

vikling og afsætning af konkrete nye produkter. De interviewede

virksomheder omtaler projektaktiviteterne som forretningskritiske, hvilket bl.a.

understøttes af virksomhedernes villighed til at investere i produktudviklingen.

Overordnet er det vores vurdering, at projektet bidrager til at udvikle nye bio-

teknologiske produktionsløsninger med både dansk og udenlandsk afsætnings-

potentiale. Således har flere af virksomhederne ved tidspunktet for slutevalue-

ringen gennemført salg af de produkter, der er udviklet i regi af projektet, imens

flere virksomheder har fået positive tilbagemeldinger fra potentielle aftagere. De

bioteknologiske produktionsvirksomheder, vi har interviewet, er overordnet posi-

tive overfor deres udbytte af projektet, der primært har bidraget til udvikling af

processer på områder, hvor virksomheden ikke selv har den nødvendige viden

inhouse.

Kvalitet,

målgruppens

oplevelse

Relevans,

målgruppens

oplevelse


Der er et tydeligt fokus på at understøtte kommercialisering af

produkterne, men den organisatoriske forankring hos de biotek-

nologiske produktionsvirksomheder skaber en vis usikkerhed. I midtvejs-

evalueringen konstaterede vi, at projektets effektskabelse er behæftet med væ-

sentlige risici, da deltagerne slippes, når prototypen er udviklet, men endnu ikke

er markedsparat. Dette likviditetshul skaber usikkerhed, da der ofte vil være be-

hov for yderligere test og validering. Siden midtvejsevalueringen har projekthol-

der øget fokus på at klæde deltagervirksomhederne på til at håndtere denne ud-

fordring. Det er konkret gjort ved at oplyse deltagerne om fundingmuligheder,

der kan hjælpe virksomhederne fra prototype til produkt samt at giver delta-

gerne sparring ifm. deres pitch af produktet. Fra vores interviews kan vi konsta-

tere, at flere af deltagerne har opnået finansiering fra eksempelvis InnoBooster,

Copenhagen Food, Vækstfonden og MUDP, hvilket vi tolker som et udtryk for

virksomhedernes evne til at markedsføre og synliggøre produkternes kommerci-

elle værdi efter produktudviklingen. Blandt de interviewede bioteknologiske pro-

duktionsvirksomheder kan vi konstatere en overordnet tilfredshed med udbyttet

af projektet og et ønske om deltagelse i lignende innovationssamarbejder. Vi

kan dog i flere tilfælde konstatere, at aftagervirksomhedernes deltagelse ikke

har været forankret på tilstrækkeligt højt ledelsesniveau i organisationerne til at

garantere videre prioritering af lignende samarbejder. Således beskriver de stør-

ste virksomheder deres engagement i projektet som resultatet af en græsrods-

indsats i produktionen frem for resultatet af strategiske overvejelser på direkti-

onsniveau.

Løbende opfølgning og er en integreret del af projektet, der har

indført, imens ændringer i etablering af virksomhedsteams un-

derstøtter, at de rette teams bliver sat. Ved midtvejsevalueringen konstate-

rede vi, at opfølgning i projektet dels foregik ved projektgruppernes månedlige

statusrapporter til projektholder, dels via projektleders deltagelse i projektgrup-

pemøder med vidensinstitutioner og virksomhedsdeltagere, hvor projektholder

blev underrettet om fremdrift og tilbød sparring. Samtidig noterede vi os, at der

ikke på overordnet projektniveau blev gennemført en systematisk monitorering

med aktiv stilling til risici som eksempelvis frafald af virksomheder. Set i lyset

heraf er det efter vores vurdering et positivt tiltag, at man i projektet har æn-

dret proceduren for etablering af teams, hvor man er gået fra at opstarte start-

ups med nye CEOs til at antage potentielle kandidater i en kortere periode mhp.

at gennemføre feasibility studie. På den måde får de nye potentielle ledere af

start-ups viden om teknologi og marked, og samtidig får projektholder mulighed

for at evaluere kandidaternes engagement. Det har ifølge projektholder resulte-

ret i, at nogle er stoppet i processen, og dem som er gået videre i en start-up

har været væsentligt bedre motiveret og kvalificeret.

Forankring af

output

Monitorering og

opfølgning


7

5 Fremdrift og målopnåelse

Afsnittet indeholder en kort fremstilling af status for projektets fremdrift i for-

hold til henholdsvis aktiviteter/milepæle og outputmål på evalueringstidspunk-

tet. Nedenstående figur præsenterer den overordnede status på projektets frem-

drift via fire overordnede indikatorer: fremdrift ift. aktiviteter, tid og budgetfor-

brug (afsnit 5.1) samt målopnåelse ift. outputmål (afsnit 5.2).

5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle

Afsnittet beskriver kort projektets overordnede fremdrift i forhold til de aktivite-

ter og/eller milepæle, som er opsat for projektet.

Status på evalueringstidspunktet er, at 100 % af de opstillede aktivi-

tetsmål er nået, beregnet som et simpelt gennemsnit. Status på opnåelsen

af aktivitetsmålene fremgår af tabellen nedenfor.

Figur 3 Status ift. de opstillede aktivitetsmål på evalueringstidspunktet

Aktivitetsmål Mål i

projekt-perio-den

Status Målopnåelse

i procent

A1: Identifikation af problemstillinger og potentialer hos store virksomheder

20 22 +100 %

A2: Identifikation af SMVere med udviklings- og produktionspotentiale

30 32 +100 %

A3: Feasibilitystudie 20 24 +100 %

A4: Produktudvikling 15 15 100 %

A5: Information, kommunikation, videndeling

31 31 100 %

Projektet har gennemført alle aktiviteter som planlagt, og for flere af målene er

aktiviteterne gennemført i et større omfang end forventet. Det gælder blandt

andet antallet af markedsidentifikationer (A1), identifikationer af relevante

SMV'er (A2) og feasibilitystudier (A3). Projektet har indfriet de opsatte måltal for

for produktudviklinger (A4) og informations- og videndelingsaktiviteter (A5),

hvilket er foregået bl.a. messer, konferencer og seminar. Vi noterer os, at der

har været en opskrivning af måltallene for A1 og A5 fra hhv. 15 til 20 og 24 til

31.

100%

98%

89%

100%

Fremdrift (aktiviteter)

Målopnåelse ift. output

Budgetforbrug

Tidsforbrug


Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunk-

tet.

Figur 4 Budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet

Total budget Forbrug d.d. Procentvist

forbrug

Budgetforbrug (mio. DKK) 40,7 36,4 89 %

Tidsforbrug (måneder) 54 54 100 %

Som det fremgår af ovenstående tabel, har projektet aktuelt et underforbrug af

midler. Ifølge projektleder hænger det sammen med, at universiteterne ikke har

forbrugt som ventet. Trods det er det projektholders vurdering, at aktivitetsni-

veauet på universiteterne i forhold til samarbejdet med virksomhedsdeltagerne

er sket i et tilfredsstillende omfang, hvilket vores interviews med virksomhe-

derne bekræfter.

5.2 Målopnåelse i forhold til output

Afsnittet beskriver kort status i forhold til de outputmål, som er opsat for projek-

tet.

På evalueringstidspunktet er 98 % af de opstillede outputmål nået, be-

regnet som et simpelt gennemsnit. Status for de enkelte målsætninger er

gengivet i tabellen nedenfor.

Figur 5 Status ift. de opstillede outputmål på evalueringstidspunktet

Målsætning

Status på

evaluerings-

tidspunktet

Procentvis

målopnåelse

B1: Antal virksomheder som modtager

støtte 20 23 +100 %

B2: Antal virksomheder, der samarbejder

med forskningsinstitutioner 20 23 +100 %

B3: Private investeringer (medfinansiering i

mio. kr.) 10,3 8,9 87 %

B4: Antal virksomheder, der har modtaget

støtte mhp. at introducere produkter, der

er nye på markedet

12 16 +100 %

B5: Antal virksomheder, der har modtaget

støtte mhp. at introducere produkter, der

er nye for virksomheden

12 16 +100 %

B6: Antal virksomheder der udvikler

koncepter til nye produkter eller løsninger 12 12 100 %

Budget- og

tidsforbrug


9

Projektet har opnået en tilfredsstillende målopnåelse ift. de opstillede outputindi-

katorer, der blandt andet omfatter, at 23 virksomheder på evalueringstidspunk-

tet modtager støtte og samarbejder med forskningsinstitutioner (B1).

Den private medfinansiering fra SMV'er ligger under det planlagte niveau, hvilket

ifølge projektholder skal tilskrives, at projektet på evalueringstidspunktet endnu

ikke har modtaget timesedler fra en del af partnerne. Projektholder har identifi-

ceret de konkrete SMV'er og forventer derfor, at den samlede medfinansiering

på 10,3 mio. kr. vil blive nået.

Med 16 virksomheder, der har modtaget støtte med henblik på markedsintro-

duktion af nye produkter, har projektet indfriet dets måltal på 12 virksomheder.


6 Effektvurdering

I dette afsnit præsenterer vi evaluators samlede vurdering af mulighederne for,

at indsatsen vil skabe de ønskede effekter eller for at nå specifikke effektmål.

Det primære grundlag for evaluators vurdering er spørgeskemadata, men i den

samlede vurdering indgår også evaluators vurdering af bevillingsmodtagers ar-

bejde med – i forbindelse med implementering af indsatsen – at sikre den størst

mulige realisering af indsatsens effektpotentiale.

I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et elektronisk spørgeskema til

deltagerne (SMV'er og start-ups) i indsatsen (via e-mail-liste fra projektholder).

Besvarelserne af spørgeskemaet giver et indblik i såvel de forventede som alle-

rede opnåede effekter blandt deltagerne, og er udformet, så det på bedst mulig

vis adresserer de indmeldte målsætninger om output og effekter fra ansøgnings-

fasen.

Undersøgelsen er sendt ud til 22 deltagere, hvoraf 8 respondenter har besvaret

spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 36 %. Således udgør data fra

spørgeskemaundersøgelsen ikke en præcis beskrivelse af indsatsens effektska-

belse, men giver en indikation af den forventede effektskabelse.

6.1 Forudsætninger for effektskabelse

Det er ikke muligt på evalueringstidspunktet præcist at opgøre de effekter, som

indsatsen vil skabe efter bevillingsperioden. For alligevel at give et billede af ind-

satsens potentiale for effektskabelse, som er mere retvisende og præcist end

output-indikatorerne alene kan vise, præsenterer vi i dette afsnit, hvordan ind-

satsen konkret har bidraget for at styrke deltagernes forudsætninger for at om-

sætte deres udbytte af indsatsen til de ønskede effekter.

Nedenstående tabel viser, i hvilket omfang deltagerne har fået styrket deres for-

udsætninger for at skabe øget omsætning.

Figur 6 Indsatsens bidrag til at skabe styrkede forudsætninger for de ønskede ef-

fekter

Hvordan og i hvilket omfang har indsatsen skabt et udbytte for deltagerne, der styrker deres forudsætninger for at skabe effekter? Andel af virksomhederne, der angiver at…

I høj eller meget høj

grad

I hverken høj eller lav

grad

I lav grad eller slet

ikke

virksomheden har en højere vækstambition end før deltalgelse

0 % 75 % 25 %

virksomheden har dokumenteret dansk eller in-ternational efterspørgsel efter det produkt/kon-cept der er under udvikling/udviklet

63 % 25 % 12 %

(n=8)

Størstedelen af de deltagervirksomheder, der har besvaret surveyens effektfor-

udsætningsspørgsmål, angiver, at projektet i hverken høj eller lav grad har

Om spørgeskemaet

Indsatsens potenti-

ale for effekter


11

skabt en højere vækstambition i virksomhederne. I vores virksomhedsinterviews

har vi kunnet konstatere, at virksomhederne er gået ind i projektet med høje

vækstforventninger, som i et eller andet omfang er indfriet, men som ikke nød-

vendigvis er øget undervejs.

6.2 Forventninger til effekter

Svarene på spørgeskemaet viser, at 38 % af respondenterne forventer, at ind-

satsen vil føre til et forbedret potentiale for vækst, mens 25 % vurderer, at ind-

satsen allerede har ført dette med sig.

Figur 7 Deltagernes overordnede positive forventninger til effekter

Andel af virksomheder med forventninger til positive effekter i virk-somheden som følge af deres deltagelse

Virksomheder med positiv forventning

Årlig omsætning 80 %

Årlig eksport 60 %

Antal ansatte 60 %

(n=5)

Som det fremgår af figur 9 er det en relativ stor andel af de adspurgte virksom-

heder, der har forventninger til positive effekter i virksomheden som følge af de-

res deltagelse i projektet. Dette underbygger deltagervirksomhedernes beskri-

velser af, at de har fået det forventede udbytte af projektet, herunder udviklet

det produkt de havde planlagt samt startet salg af produktet.

Af figur 10 fremgår det, at virksomhedsdeltagerne i gennemsnit forventer en

stigning i årlig omsætning og eksport på hhv. 2,3 og 1,3 mio. kr. Derudover for-

venter virksomhederne i gennemsnit at ansætte 1 ny medarbejder.

Figur 8 Deltagernes gennemsnitlige effektforventninger (kvantitativt)

Deltagernes gennemsnitlige forventninger til effekter af indsatsen Gennemsnitlig

forventning

Stigning i årlig omsætning (mio. kr.) 2,3

Stigning i årlig eksport (mio. kr.) 1,3

Antal nyansatte 1

(n=5)

Af de forventede fremtidige effekter, der er nævnt ovenfor, er nogle allerede op-

nået, mens andre først vil indtræffe senere. Figuren herunder giver et overblik

over det forventede tidspunkt for virksomhedernes samlede udbytte af delta-

gelse.

Forventning til

effekter

Samlede effekter


Figur 9 Survey-baseret estimat for indsatsens samlede effektskabelse

Estimeret interval for indsatsens samlede ef-fektskabelse for alle deltagere

Opnået d.d. Forventet

fremadrettet I ALT

Årlig omsætningsstigning

Maksimum1 3,6 39,9 43,5

Minimum2 2,3 25,2 27,5

Antal nyansatte

Maksimum1 0,0 19,0 19,0

Minimum2 0,0 12,0 12,0

Årlig eksportstigning

Maksimum1 0,0 24,7 24,7

Minimum2 0,0 15,6 15,6

Note: Estimaterne i ovenstående tabel er baseret på de gennemsnitlige forventninger hos survey-respondenterne opjusteret til hele den kendte/forventede population af deltagere. 1) Maks-estimatet antager, at ikke-respondenterne har samme gennemsnitlige forventnin-ger som respondenterne, mens 2) Min.estimatet antager, at ikke-respondenternes forvent-ninger svarer til 50 % af gennemsnittet for de rapporterede svar.(n=5)

6.3 Indsatsens effektmål

Tabellen nedenfor viser fremdriften mod effektmålene for indsatsen.

Figur 10 Status ift. de opstillede effektmål på evalueringstidspunktet

Målsætning…

Status

Procentvis

mål-opnå-

else

i projekt-peri-

oden

efter projekt-

perioden

C1: Antal nye innovative virksomheder 8 0 10 +100 %

C2: Antal nye virksomheder skabt som følge af

innovationssamarbejder 8 0 10 +100 %

C3: Antal skabte jobs i nystartede virksomheder 0 Min. 100 20 20 %

På evalueringstidspunktet har projektet indfriet et større antal nye innovative

virksomheder end de 8 målsatte (C1 og C2). Skal projektet lykkes med at nå

målet om min. 100 jobs (C3) i de i alt 10 nye virksomheder, er det en forudsæt-

ning, at virksomhederne formår at tage skridtet fra prototype til produkt og ikke

mindst får foretaget en succesfuld kommercialisering og skalering. Set i lyset

heraf er det positivt, at projektholder siden midtvejsevalueringen i 2017 har

øget sin indsats for at hjælpe virksomhederne til økonomisk forankring.

Projektholder estimerer, at de start-ups, som er etableret pba. projektet, på

tidspunktet for evalueringen har ca. 20 ansatte. Besvarelserne af det udsendte

survey peger dog på, at projektet ikke vil nå i mål med at skabe min. 100 job.

Således viser et konservativt estimat, at projektet vil generere i alt 12 nye jobs,

imens et optimistisk estimat viser 19 nye jobs, jf. figur 9. På den baggrund vur-

derer vi, at det er usandsynligt at projektet vil være i stand til at indfri ambitio-

nen om at skabe min. 100 jobs.


13

7 Anbefalinger og læring

Her præsenterer vi de vigtigste læringspunkter, som evaluator vil pege på med

baggrund i evalueringen. Punkterne er ikke i prioriteret rækkefølge.

Dedikér tid og ressourcer til at sammensætte det rette team bag start-

ups. En gennemgående udfordring i projektet har været at sikre det rette pro-

jektteam med de rette kompetencer – både kommercielle og tekniske – i star-

tup-virksomhederne. Ifølge projektholder har det i enkelte tilfælde betydet, at

innovationssamarbejderne er stoppet før tid, eller at fremdriften er blevet væ-

sentligt forsinket. Vi har noteret os, at projektleders professionelle netværk i høj

grad har været udgangspunkt for rekruttering til projektteams, og at projektets

rekrutteringssucces i høj grad skal tilskrives projektleders brede netværk. Det er

vores erfaring, at en sådan rekrutteringsstrategi er sårbar på særligt to punkter:

man risikerer dels at stå med en væsentlig rekrutteringsudfordring, såfremt der

sker udskiftninger i projektledelsen, dels at det ikke nødvendigvis er de bedst

kvalificeret teams, der sættes. Det havde derfor været en fordel, hvis projekt-

holder fra projektets start havde foretaget en mere systematisk rekrutterings-

indsats med fokus på personsammensætningen i de nye start-ups. Vi noterer os,

at projektholder undervejs i projektperioden har foretaget ændringer i processen

omkring etablering af teams, for netop at imødekomme udfordringen. Det har

ifølge projektholder konkret ført til, at nogle deltagere er stoppet i processen, og

dem som er gået videre i en start-up har været væsentligt bedre motiveret og

kvalificeret (se afsnit 4, 'Monitorering og opfølgning'). Det er vores anbefaling,

at man i lignende fremtidige projekter bør have sig dette for øje, da det vil være

et væsentligt bidrag til at styrke virksomhedernes levedygtighed – og hvis de i

øvrigt opfylder øvrige succeskriterier, som kvalitet i produktet og efterspørgsel i

markeder.

Indledningsvis forventningsafstemning og rolle- og ansvarsdeling i de

enkelte innovationssamarbejder. En gennemgående tilbagemelding fra del-

tagervirksomhederne er, at de oplever mindre engagement i projektgrupperne

fra de bioteknologiske produktionsvirksomheder end indledningsvist forventet.

Blandt andet efterlyser deltagerne adgang til løbende sparring med de potenti-

elle aftagervirksomheder, da det er netop dem der kan komme med værdifuld

input i produktudviklingen i forhold til deres konkrete behov. Det er derfor vig-

tigt, at man fra projektholders side indledningsvist får afklaret og italesat, i hvor

stort et omfang de deltagende aftagervirksomheder ønsker og er i stand til at

indgå i samarbejderne. Med andre ord skal der foretages en eksplicit forvent-

ningsafstemning om rolle- og ansvarsdeling i de enkelte innovationssamarbej-

der. Det kan eksempelvis ske på et opstartsmøde/-workshop, hvor det enkelte

innovationssamarbejdes partere kan diskutere deres behov og idéer med pro-

jektgruppen.

I de tilfælde, hvor det viser sig, at aftagervirksomhederne ikke kan stille sig til

rådighed for løbende sparring og/eller i begrænset omfang produkttests, er det

vores anbefaling, at andre muligheder afsøges, således deltagervirksomhederne

ikke oplever, at den begrænsede involvering fra de potentielle aftagervirksom-

heders side kommer til at fungere som en hæmsko i produktudviklingsproces-

sen. I forlængelse heraf bemærker vi, at deres engagement i BioPro-projektet er

forankret på et niveau i aftagervirksomhedernes organisation, der får enkelte af

Læringspunkt 1

Læringspunkt 2


aftagervirksomhederne til at beskrive samarbejdet som en lokal græsrodsind-

sats. Det er derfor vores vurdering, at såfremt man ønsker en dedikeret samar-

bejdspartner i aftagervirksomhederne, bør projektet forsøge at understøtte, at

aftagervirksomhedernes deltagelse forankres på et tilpas højt ledelsesniveau –

og ideelt set på direktionsniveau, således innovationssamarbejder bliver en

åbenlys prioritet for virksomheden.

Prioritér videndeling på tværs af innovationssamarbejderne. De projekt-

deltagere, som vi har interviewet i forbindelse med slutevalueringen, oplever, at

der eksisterer mange faglige overlap mellem deres projekter. På den baggrund

efterspørger de højere grad af videndeling på tværs af projektgrupperne. En

større videndeling vil blandt andet have den fordel, at virksomhederne lærer af

hinandens indsigter i projektet, skaber løsninger for hinanden og kan introdu-

cere hinanden for relevante kunder – hvilket der ifølge deltagervirksomhederne

er tilfælde af. Et centralt læringspunkt er derfor, at der bør gøres tiltag til syste-

matisk videndelingen på tværs af innovationssamarbejderne for de parter, der

kunne have interesse herfor.

Læringspunkt 3


15

Bilag A Sådan scorer vi O

VER

OR

DN

ET Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsam-

lede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og deltagere samt evt. spørgeskemadata og statusrapporter m.v. I tilfælde med større usikkerhed i datagrundla-get foretager vi typisk et konservativt skøn.

1. I

mp

lem

en

teri

ng

(afs

nit

4)

Projektets implementering vurderes på seks vurderingsparametre med en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i et 'spi-

derweb' i rapportens afsnit 4.1. Den samlede implementeringsscore er baseret på gennemsnittet af de individuelle scorer for

de seks parametre.

Tildeling af scorer for hvert af de seks vurderingsparametre Samlet

implementeringsscore

Score Betydning Gennemsnit Trafiklys

5 Implementeringen er nyskabende og en inspiration for andre. 3,5 - 5,0 [GRØN]

4 Implementeringen er meget tilfredsstillende. Få forbedringspotentialer.

3 Implementeringen er tilfredsstillende. Visse forbedringspotentialer. 2,6 - 3,4 [GUL]

2 Implementeringen er utilfredsstillende. Store forbedringspotentialer. 1,0 - 2,5 [RØD]

1 Implementeringen er meget kritisabel.

2. M

ålo

pn

åels

e

(afs

nit

5)

Vurderingen af projektets målopnåelse er primært baseret på fremdrift ift. outputmål og sekundært fremdrift ift. aktivitets-

mål. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets målopnåelse, men med udgangspunkt i projektets kvan-

titative målopnåelse på evalueringstidspunktet. Nedenstående tabel over sammenhæng mellem målopnåelse og trafiklysscore

er vejledende.

Trafiklys Betydning Slutevaluering Midtvejseva-

luering

[GRØN] Målopnåelsen er som ønsket eller bedre. 95 % + 45 % +

[GRØN] Målopnåelsen er lidt under det ønskede niveau. 81 – 90 % 35 - 44 %

[GUL] Målopnåelsen er noget under det ønskede niveau. 65 – 80 % 25 - 34 %

[RØD] Målopnåelsen er meget under det ønskede niveau. 20 – 64 % 15 - 24 %

[RØD] Målopnåelsen er ikkeeksisterende eller tæt på. 0 – 19 % 0 – 14 %

3. E

ffe

ktvu

rde

rin

g

(afs

nit

6)

På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af muligheden for at

realisere det forventede effektpotentiale.

Trafiklys Betydning

[GRØN] Det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet vil kunne realisere de forventede effekter.

[GUL] Det er ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at projektet når sine effektmål. Evaluator vurderer dog, at projektet vil realisere mindst halvdelen af de forventede effekter.

[RØD] Projektet vurderes ikke at realisere en tilfredsstillende andel af de forventede effekter.

SMV teknologisk innovation til bioteknologist produktion - … · 2019-11-27 · september 2019...

Documents

Transcript of SMV teknologisk innovation til bioteknologist produktion - … · 2019-11-27 · september 2019...