BABABABABA

BABABABABABABABABABABABA-

BABABAB

ABABABABABABAB

ABABABABABABABABABAB

ABABABABABABABABABABABABA

BABABABABABABABABABABABABABAB

ABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABABAB

BABA

BABABABABABA

BABABABA

BABABABABABABABA

BABABABABABABA

BABABABABABABABABABABAB

www.rustonline.dk

Februar 2015

Hvordan sparker man døren ind til arbejdsmarkedet?

bachelor- med sin bachelorgrad

Myten om den jobløse

INDENFOR

NR. 1 – 2015

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende...

Odense C • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403Aarhus C • Sønder Allé 5 • tlf.: 86 132 636

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Har du “lommesmerter”?

2

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN

præsenterer

13/2 RASMUS WALTER13/3 SKAMBANKT | 27/3 DE DØDELIGE

10/4 VINNIE WHO24/4 THE WHITE ALBUM | 25/4 PEDE B. & DJ NOIZE

30/4 TURBOWEEKEND8/5 JONAS BREUM | 9/5 RANGLEKLODS

Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com

RUST februar 2015 - DLM.indd 1 22-01-2015 10:56:29

INDENFOR

NR. 1 – 2015

3

INDENFOR

4 LEDERNy redaktion - ny leder

5 HorisontNyheder fra SDU og udland

6 VOXPOP - kandidat Job på arbejdsmarkedet efter bachelor?

9 Side 9 - Kend din ansat

10 Myten om den jobløse bachelor Er det muligt at komme i job efter bachelor?

13 Kontakter, kontakter, kontakter Hvordan Thea Rasmussens erfaringer har hjulpet hende.

16 Fra vejleder til udebliver Knas med din bachelorvejleder?

UDENFOR

20 Stars- Studiejob er langt mere end fast arbejde

21 True North-Gratis træning

24 Lektiecafé-Studerende er vilde med at være frivillige lektiehjælpere

26 Rotaract -En verden af muligheder

27 Mor på SU

SJOV

30 Fun facts Hvor meget toiletpapir bruger SDU?

32 Mad Martin Opskrifter på SU-venligt budget

34 Redaktionen besøger: Viggo's Drik dato

38 Kalender

39 DEBAT: SDU's internationale profil

INDHOLDFebruar 2015

INDENFOR

NR. 1 – 2015

4

Julie WürtzAnsv. chefredaktør

Glem alt, hvad du troede, du vidste om SDU’s studenter-magasin.

Med en ny redaktion følger en ny dagsorden. Vi har sagt far-vel til de lange, tunge tekster og goddag til nyt, friskt ind-hold. Vi har bragt magasinet ned i øjenhøjde ved at gøre indholdet overskueligt og let at have med på studiefarten. Vi har et ønske om at bringe historier, der giver et indblik i livet omkring dig som studerende. Vi ønsker at udvide og styrke fællesskabet på tværs af fakulteter, studieretninger og bygrænser.

Forside: Martin Haupt Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt rust@sdu.dk

Web www.rustonline.dk

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Charlotte Brøndum Madsen

Ansv. chefredaktørMartin Haupt

LayoutAndré Kjerrumgaard

RedaktørSara Rossen

Redaktør

LederI stedet for at kigge udad har vi åbnet dørene ind til Cam-pustorvet og er dykket ned i de studerendes historier – din historie! Og vi er ikke blege for at lægge en kritisk vinkel.

I dette nummer er vi dykket ned i en bekymring, som optager mange studerende. Hvordan tackler man det at skulle forlade universitetet? Hvordan ved man, om det er det rigtige at læse videre? Vi har kastet os over emnet for at aflive fordommen om, at en bachelor er ubrugelig uden en kandidat.

Velkommen til det nye RUST – bladet af de studerende, for de studerende!

Hilsen den nye redaktion

INDENFOR

NR. 1 – 2015

5

HorisontHorisontDu kan godt få drøm-mejobbet uden høje ka-rakterer

Studerende får ikke læst deres opgaver af underviserne

Tag andre veje end kandidaten

Bardrenge-ne overhaler 12-talspigerne

Studerende skal ud på arbejdsmarkedet med deres bachelor

At ligge højt i karakterræset garanterer dig ikke drømmejobbet

Det er kun halvdelen af de studerendes skriftlige opgaver, som bliver læst af deres undervisere på pædagoguddannelsen i Odense. De Studerendes Forbund mener, at det er et problem over hele landet.

Folk skal ikke læse hele deres uddannelse på én gang, mener uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

Selvom de studerende i stigende grad kaster sig over 12-taller, betyder karaktererne sjældent noget for virksomhederne

Der skal ske ændringer i de videregående uddannelser, anbefaler regeringens kvalitetsudvalg

Der er også andre kvaliteter, virksomhederne kigger efter, når de skal vurdere, om det netop er dig, der skal være en del af medarbejderstaben, skiver Jyllands-Posten på Finans.dk, som har talt med Kim Staack Nielsen, CEO i Dansk HR. ”Hvis du søger et job hos Danmarks Statistik, er det selvfølgelig ikke så godt, hvis du har fået 02 i statistik. Karakteren har en indflydel-se, men man skal ikke tro, at man ikke kan få et job, hvis man ikke har de højeste karakterer, for de personlige kvalifikationer betyder rigtig meget. Virksomheden vil gerne finde en person-lighed, som passer ind i kulturen på den pågæl-dende arbejdsplads” fortæller Kim Staack Niel-sen til Finans.dk. Desuden mener Kim Staack Nielsen, at frivilligt arbejde og et højskoleophold på cvet viser tegn på lederskab og samarbejde, når man skal søge drømmejobbet.

Det er langt fra et nyt fænomen, at undervise-re ikke læser de studerendes opgaver. Nina Vie-land Christensen fortæller til Fyens.dk, at hun som pædagogstuderende for to år siden ople-vede, at en række studiekammerater aflevere-de nøjagtig samme opgavebesvarelse, uden det blev opdaget. Fyens.dk har også talt med Stig Brostrøm, pro-fessor i pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet, som kalder problematikken for "yderst kritisabel".”Uden feedback fra underviserne aner man jo ikke, hvor man er fagligt" siger Stig Brostrøm til hjemmesiden.

Der er så mange, der tager en lang universitets-uddannelse, at samfundet er ved at blive over-svømmet af kandidater, som der ikke er behov for. Sådan lød en af konklusionerne, da rege-ringens kvalitetsudvalg sidste år satte luppen på det videregående uddannelsessystem, skri-ver Politiken.dk. Derfor skal det ikke være alle i fremtiden, som skal fortsætte på kandidaten, mener uddannel-ses- og forskningsminister Sofie Carsten Niel-sen (R).”Hvor vi i dag uddanner os i nogle år og så ar-bejder mange år bagefter, så skal vi i fremtiden blande det meget mere, så vi først læser, så ar-bejder, så gør os dygtigere på skolebænken igen, og så arbejder mere. Skellet mellem uddannel-se og arbejde skal være meget mindre”, fortæl-ler hun til Politiken.dk.

Ulrik Romme er chefkonsulent i Akademiker-nes a-kasse, hvor han hjælper de studerende med deres karriereovervejelser, mens han sam-tidig har en tæt kontakt til virksomhederne. Iføl-ge ham er karakterer noget, som de studerende går rigtig meget op i, forklarer han til Finans.dk.”Men generelt er det lige omvendt hos virksom-hederne. Når jeg snakker med HR-afdelingerne i moderne virksomheder, er det sjældent noget, der er i fokus. Jeg har stort set aldrig hørt en ar-bejdsgiver sige, at de går efter et eller andet gen-nemsnit. De er nuancerede i, hvad de går efter. De vil have medarbejdere, der er motiverede, har den rigtige personlige profil og nogle fær-digheder” siger han til websitet.Han fortæller, at han synes, det er synd, når stu-derende bruger alt for meget tid på at tænke på karaktererne. ”Noget af det, der ærgrer mig mest er, når jeg sidder med de søde 12-talspiger, der bliver over-halet indenom af de drenge, der gik på bar og fik skabt et netværk,« fortæller han til Finans.dk.

Studerende skal ud på arbejdsmarkedet, så snart de har fået deres bachelor.Det anbefaler kvalitetsudvalget for videregåen-de uddannelser, der er nedsat af regeringen, i en rapport, skriver Politiken.dk. Kvalitetsudvalget skriver i rapporten, at de stu-derende skal have mulighed for at forme deres bachelor, sådan de kan komme ud på arbejds-markedet allerede efter en afsluttet bachelor. Det mener kvalitetsudvalget, at man kan gøre ved at dele bacheloren i to typer uddannelser, hvor

den ene stræber efter en videregående kandi-datuddannelse, mens den anden bachelortype bevæger sig i en direkte retning mod arbejds-markedet.

INDENFOR

NR. 1 – 2015

6

VOXPOPVil du springe kandidaten over?

Julie Würtz

Anne Lysemose

Du har sikkert hørt om dem. De studerende, som nærmest har kastet underskriften på arbejdskontrakten, inden bacheloropgaven er landet på Blackbord. Kandidaten er droppet, og det første skridt ud på arbejdsmarkedet er taget. Men er du villig til at tage springet? RUST har spurgt nogle studerende, hvad de vil gøre

Kunne du finde på at tage et job ude på arbejdsmarkedet efter endt bachelor?

”Jeg starter ikke på en kandidat efter min bachelor, da jeg skal på barsel til sommer. Jeg har ikke taget fuldstændig stilling til det endnu, men planen er at finde et arbej-de. Det bedste er at tage en kandidat, og jeg er heller ikke stolt over, at jeg tvivler.”

”Jeg vil ikke springe kandidaten over, for-di jeg mener, at jeg kan få et væsentligt bedre arbejde, hvis jeg tager en kandidat.”

Maria A. Rasmussen, 28 år, studerende i dansk på 6. semester:

Mikkel Bagger, 23 år, HA-studerende på 6. semester:

INDENFOR

NR. 1 – 2015

7

”Jeg kunne godt overveje at tage ud at rejse for at lave noget frivilligt arbejde i forhold til jura. Jeg vil gøre det for at have en men-tal pause, hvis jeg kan få det økonomisk til at løbe rundt. Det ville være godt til CV’et. Dog er der næsten ikke nogen jobmulighe-der på jurauddannelsen, hvis man kun ta-ger en bachelor.”

”Nej, det vil jeg ikke. Man kan ikke bru-ge en bachelor i jura på arbejdsmarkedet. Man kan ikke rigtig bruge en bachelor til meget. Vi har ikke kompetencerne til det.”.

Alia Koleilat, 22 år, studerende i jura på 6. semester:

Hiba Chanchiri, 21 år, studerende i jura på 6. semester:

INDENFOR

NR. 1 – 2015

8

Side 9

INDENFOR

NR. 1 – 2015

9Side 9

Navn: Andreas Christensen

Alder: 22 år

Stilling: studentermedhjælper i Boghandlen

Civilstatus: single

Fritidsinteresser: Sport, fitness, kondition og styrke. studiet Yndlingskage: Chokoladekage

Mit yndlingssted på SDU: de arbejdssteder/spisesteder som er tilknyttet til den lille kantine

Tre ting på en øde ø: Vand, tændstikker og kniv

Beskriv dig selv med tre ord: Frisk, glad og arbejdsom

Kend din medarbejder

Julie Würtz

INDENFOR

NR. 1 – 2015

10

ÅBeN

JOB

?

BA

Charlotte Brøndum Madsen & André Kjerrumgaard

Myten om den jobløse

Mange studerende tvivler på, om en bachelorgrad alene er nok til at komme i arbejde, og de kæmper med at indfri forventninger om relevante studiejobs, udlandsophold og topkarakterer. RUST har undersøgt sagen og snakket med en karrierevejleder for at aflive myten om den jobløse BA’er

Akademisk ledighed, dimensionering og forvirrende arbejdsløshedsstatistikker. Det er virkeligheden, som en studerende skal forholde sig til i en ellers travl hverdag. Og med alle de skræmmende overskrifter føl-ger et enormt pres på de studerende. Men det pres er unødvendigt, og en færdigud-dannet bachelor behøver ikke være lig en arbejdsløs bachelor, fortæller Jørgen Told-sted, der er karrierevejleder hos SDU Er-hverv.

Brug din BA! For en uskyldig, snarligt færdiguddan-net BA’er kan bekymringen om fremtiden uden for universitetets trygge rammer fyl-de rigtig meget. Mange tvivler på, om det overhovedet er muligt at komme i job, så længe man kun har en bachelorgrad i ryg-sækken.

Det erfarer Jørgen Toldsted, der i sin hver-dag møder mange studerende med netop denne tvivl. Hans svar er ganske enkelt: ”Ja, du kan sagtens gå ud på arbejdsmar-kedet med din BA – og komme i arbejde”.

”Er der et arbejdsmarked for universi-tetsbachelorer?”, hedder en undersø-gelse af tænketanken DEA fra 2013. Den viser, at ledigheden blandt folk med en bachelorgrad som højeste uddannelse blot var på 5,5 % i 2010. Lidt

over en tredjedel af disse hav-de et arbejde, “der forudsætter

viden på højeste niveau”, hvilket un-derbygger

påstanden om, at en kandidatgrad ikke nødvendigvis er den eneste og rigtige måde at specialisere sig på. Undersøgel-sen kritiserer ligeledes universiteternes manglende fokus og ”markedsføring” af muligheden for at afslutte en bachelor med

”Ja, du kan sagtens gå ud på arbejdsmarkedet med din BA – og komme i arbejde”

bachelor

INDENFOR

NR. 1 – 2015

11

CANDhenblik på at søge ud på arbejdsmarkedet. Selvom undersøgelsen har et par år på ba-gen, mener Jørgen Toldsted, at den stadig er yderst repræsentativ. Spørgsmålet om, hvorvidt man skal læse videre eller ej, er ganske individuelt, og det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Det samme gælder de aktiviteter, som op-tager mange studerende i deres studietid. ”Jeg møder i mit job studerende, der tror, at hvis man overhovedet skal have et job, skal man have gennemført på minimal tid – gerne hurtigere. De tror, at man skal have topkarakterer, et relevant studiejob, lave frivilligt arbejde og på udlandsophold,” siger Jørgen Toldsted. Han slår fast, at alle aktiviteterne kan være relevante for en jobsø-gende, men at det ikke er realistisk for en studerende at

k u n -

ne leve op til disse forventninger

– forventninger, der endda ofte er sat af de studerende selv.

Vælg dine kampe med omhu!For ikke at drukne i forventninger må man som studerende være bevidst om sine pri-oriteter og tilrettelægge sit studie- og ar-bejdsliv efter dem. For nogle studerende er det ideelt at føre en livsstil med studiet i fokus. En hverdag med tid til fordybelse uden forstyrrende elementer som aften- el-ler weekendvagter i Netto.

Overbevis dig selv, før du overbeviser din arbejdsgiver ”Jobsøgning handler om at kommunike-re kompetencer og motivation,” siger Jør-gen Toldsted og uddyber, at man først og fremmest skal gøre det klart for sig selv, at det ikke er nødvendigt med en kandidat-grad for at kunne varetage diverse jobs. Først derefter kan man overbevise en po-tentiel arbejdsgiver om det samme. Det er i den sammenhæng vigtigt, at man ikke fø-ler sig mindre værdig til et job, blot fordi man ikke har en kandidatgrad. Ifølge Jør-gen Toldsted handler det altså om at kunne begrunde, hvorfor man er stoppet med at læse efter sin bachelorgrad, og at stå inde for det valg – både over for sig selv og en arbejdsgiver.

”Jeg møder i mit job studerende, der tror, at hvis man overhovedet skal have et job, skal man have gennemført på minimal tid – gerne hurtigere. De tror, at man skal have topkarakterer, et relevant studiejob, lave frivilligt arbejde og på udlandsophold”

Tværtom kan en kombination mellem stu-die og arbejde også være den rette løsning. Timerne på studiejobbet, som i øvrigt ikke behøver at være studierelevant, kan give den studerende et vigtigt mentalt og øko-nomisk pusterum fra studiet. Jørgen Toldsted forklarer, at det netop ikke handler om, hvor mange forskellige ting man har lavet i løbet af sin studietid, men derimod om hvilke kompetencer man har opnået, og som kan være relevante for en arbejdsgiver.

INDENFOR

NR. 1 – 2015

12

VOXPOP

Fra karakter til kompetenceHvis man udelukkende læser videre for at kunne skrive cand.merc. på sit CV, bør man genoverveje sit valg. Jørgen Toldsted ærgrer sig over, at karakterræset er blevet skævvridende for vores opfattelse af dét at tage en uddannelse. Ifølge ham handler det efterhånden i højere grad om, hvor mange 12-taller man kan tjekke af på eksamensbe-viset, og ikke om hvor meget viden man til-egner sig. At studere på universitetet hand-ler netop om at lære og om at optjene et sæt kompetencer. Derefter må man finde ud af, hvordan man sætter denne kompetence-profil i spil ude i det virkelige liv. At hjælpe studerende med at blive afklaret omkring karrierespørgsmål er netop Jør-gen Toldsteds spidskompetence, og sam-men med resten af holdet hos SDU Erhverv hjælper han studerende til de kompeten-cer og redskaber, der kan lede dem mod drømmejobbet – uanset om man afslutter med en BA eller en kandidat.

Jørgen dahl ToldstedErhverv: Karrierevejleder, SdU erhvervBaggrund: Civilingeniør, master i organisationspsykologiKontakt: jdto@sdu.dk

Hvad skal der til for, at du vil droppe din kandidat-uddannelse?

”Det har ikke noget med uddannelses-stedet men arbejdsmarkedet at gøre. Det er arbejdsmarkedets normer. Hvis normerne var sådan, at uddannelsen kun skulle tage to år, havde jeg også gjort det”.

”Der måtte gerne ske nogle studieæn-dringer som at indføre mere praktik. Det kunne give et indblik og mulighed for at se om arbejdsmarkedet har brug for en efter en bachelor.”

Emil Fink-Jensen, 22 år, studerende i HA-jura og erhvervsøkonomi på 6.

semester:

Martin Berg Klenow, 22 år, studeren-de i fysik med tilvalg i matematik på

6. semester:

INDENFOR

NR. 1 – 2015

13

KONTAKTERKONTAKTERKONTAKTER

Thea Julie Rasmussen kendte godt til forestillingen om, at en universitetsbachelor ikke kan bruges til noget. Alligevel begyndte hun i september 2014 på sin kandidatuddannelse efter fire år i forskellige jobs, baseret på sin bachelor

”Kom ud og mød nogle mennesker! Kom ud og skab nogle kontakter og få nogle småjobs, som gør, at I har noget at træk-ke på, når I skal ud og søge arbejde sene-re. Det vægter højere end karaktererne”. Sådan lød rådet til Thea Julie Rasmussen, da hun tilbage i 2007 begyndte på sin ba-chelor i idræt og sundhed på SDU i Oden-se. Rådet fulgte hun, og i dag er hendes CV fyldt med fire års erhvervserfaring.

27-årige Thea Julie Rasmussen valgte at læse idræt og sundhed på baggrund af mange års glæde ved gymnastik, hvorfra en drøm om at undervise i idræt spirede. Derefter skulle der ske noget andet. Gen-nem en bekendt hørte hun om et projekt for Slagelse Kommune, hvilket bragte liv i hendes underviserdrøm. Derfor modtog Slagelse Kommunes projekt ”Teen Move” i 2010 en ansøgning som idrætsmentor fra en nyudklækket bachelor med mod på en udfordring.

Sara Rossen

Learning by doing

”Jeg fik det ikke første gang, fordi jeg kun havde en bachelor og de andre en kandi-datgrad og mere erfaring,” fortæller Thea Julie Rasmussen.Men til alt held sagde en af de ansatte plud-selig fra.”Og så tog de mig ind alligevel. Så i for-hold til de andre ansøgere var jeg mindre kvalificeret.” I mellemtiden var Thea Julie Rasmussen blevet optaget på en kandidatuddannelse – men den fik lov at vente.

Thea Julie Rasmussen blev ansat som idrætsmentor i et toårigt projekt, hvor ar-bejdet b.la. bestod i at undervise i idræt på fuldtid på forskellige folkeskoler. Samtidig uddannede hun flere lærere i forbindelse med projektet.”Det var meget udfordrende”, griner hun

og fortæller, at jobbet ikke alene udfordre-de hende på hendes uddannelsesmæssige kunnen, men også menneskeligt og socialt i arbejdet med teenagerne. Hun oplevede situationer, hvor hun gerne ville have haft mere erfaring.

”Kom ud og mød nogle mennesker! Kom ud og skab nogle kontakter og få nogle småjobs, som gør, at I har noget at trække på, når I skal ud og søge arbejde senere. Det vægter højere end karaktererne,” lød det

”Jeg var jo kun 23 på det tidspunkt og syntes ikke altid, det var lige fedt at skul-le håndtere børnene og deres forældre.” Den idrætsmæssige del af jobbet voldte ikke de store problemer, for her følte hun sig rustet på via sin bacheloruddannelse. ”Jeg følte mig virkelig klædt på til at lave en spændende undervisning og arbejdede med nogle andre ting end lige boldspil for eksempel.” Blandt andet opførte eleverne en gymnastikopvisning.

Christian Læssø

Fortsættes på næste side

INDENFOR

NR. 1 – 2015

14

voksede med opgaven. Og så var det lea-rning by doing,” siger hun.

Drøm om udlandet

I 2010, da Thea Julie Rasmussen var be-gyndt på idrætsprojektet, tog hun sin før-ste uddannelse inden for fitnessverdenen.”Jeg besluttede mig for, at jeg nu bare vil-le køre på og tage en masse kurser, så jeg kunne undervise i fitness. Og så ville jeg gerne til udlandet og undervise, når jeg var færdig i Slagelse.” I foråret 2012 var hun færdig med det sid-ste fitnesskursus, og et par måneder efter var projektet i Slagelse afsluttet. Hun blev derefter ansat i en stilling som aerobicin-struktør på Playitas Sports Resort på Fuer-teventura i Spanien, hvor hun arbejdede i fem måneder. ”Egentlig var det meningen, jeg skul-le være der et helt år, men jeg følte, at jeg stod lidt i stampe. Jeg tror, drømmen om

”Tænk lidt ud af boksen. Det havde jeg lært på studiet gennem alle de ting, jeg selv var blevet kastet ud i,” siger hun og smiler mellem ordene.

Thea Julie Rasmussen følte, at hun havde en masse at bidrage med i det team, som hun indgik i. Samtidig kunne hun nyde godt af den sparring, hun fik med kolle-gaer der havde pædagogiske baggrunde - specielt i forhold til planlægning og læ-replaner. ”Jobbet i Slagelse krævede måske, at jeg var lidt mere voksen, end jeg var, men jeg

at komme afsted var større, end hvad det egentlig var at være der. Det var jo bare et arbejde. Jeg havde håbet, det var mere socialt.”

Thea Julie Rasmussen oplevede, at hver-dagen blev ensformig, og hun følte ikke, at der var nogen udvikling. ”Selvfølgelig gav det mig noget, og det var en kæmpe oplevelse og meget udviklende at rejse ud og væk fra familie og venner, men det vig-tigste var erfaringen og de kontakter, det gav,” siger hun. Kunsten er, ifølge Thea Julie Rasmussen, at gribe chancen og udnytte det potentia-le, der måtte være.

Tilbage i stolen på SDU

Når Thea Julie Rasmussen kigger tilbage på årene, der er gået siden den afslutte-de bacheloruddannelse, har hun prøvet de grene af uddannelsen af, hun gerne vil be-væge sig inden for.”Nu ved jeg, hvad det vil sige at være læ-rer i folkeskolen for eksempel. Det er rart at få de erfaringer, så jeg ved, hvad jeg vil og ikke vil.”

”Jeg besluttede mig for, at jeg nu bare ville køre på og få en masse kurser, så jeg kunne undervise i fitness. Og så ville jeg gerne til udlandet og undervise, når jeg var færdig i Slagelse.”

INDENFOR

NR. 1 – 2015

15

”Jeg havde hele tiden vidst, at jeg gerne ville læse igen. Jeg tror, det var lidt en forventning hjemmefra, hvor det hed sig, at en bachelor ikke er god nok uden en kandidat. Og det er jeg glad for, at jeg fik vist, at det er. Jeg kunne også sagtens fortsætte i arbejde uden en kandidat.”

Hun besluttede sig for at læse igen. Hun fik mulighed for at skære sit nuværende arbejde i et fitnesscenter ned til 10 timer. Thea Julie Rasmussen begyndte sin kan-didatuddannelse i 2014. ”Jeg havde hele tiden vidst, at jeg gerne ville læse igen. Jeg tror, det var lidt en for-ventning hjemmefra, hvor det hed sig, at en bachelor ikke er god nok uden en kan-didat. Og det er jeg glad for, at jeg fik vist, at det er. Jeg kunne også sagtens fortsætte i arbejde uden en kandidat.” Men Thea Julie Rasmussen har et højere ambitionsniveau og savnede at studere. Kandidaten vil også åbne op for blandt andet koordinationsarbejde og projektle-delse.”Lige nu vil jeg bare gerne ud og under-vise, men senere er det rart at have andre muligheder, og det åbner kandidaten op for. Hvor jeg før sad som idrætsmentor,

vil jeg kunne komme til at være leder for projektet.”

Hvordan har du mødt fordommen om, at man ikke kan bruge sin bachelor til noget?”Jeg tror, jeg møder den mest i, at folk ikke forstår, at jeg har været ude og have så mange spændende jobs kun med min ba-chelor. Man er nødt til at tænke ud af bok-sen. Du bliver ikke førstevalg, når du står med en bachelor, men så må man tænke: ’Jamen, hvad er det så, jeg kan’,” forklarer hun og fortæller, at det var den strategi, hun brugte, da hun tog sine kurser i fitness. ”Man skal ikke lade sig begrænse af, hvad der står i stillingsopslagene,” siger hun og uddyber:”Så må du jo lære det, som du ikke kan. Hvis du ellers har nogle menneskelige kva-liteter eller andet relevant at bidrage med.”Hun glæder sig til specialet, tid til fordy-

belse og studielivet, som hendes tid på ar-bejdsmarkedet har fået hende til at savne. På den anden side af kandidaten glæder hun sig til at kunne finde arbejde inden for projectmanagement og være med i le-delsen af spændende projekter. Rådet om kontakter er det, der gør, at RUST i dag ta-ger afsked med en Thea, som ser frem til snart at skulle tilbage på Playitas og arbej-de i nogle uger.

”Det er mine kontakter på Playitas, der gør, at jeg kan vende tilbage et par gange om året og have nogle fede jobs. Nu skal jeg afsted og undervise i fitness på en ”Fitness and fun week,” siger Thea Julie Rasmus-sen og fortæller, at hun har fået det bedste ud af sin studiepause og samtidig er glad for at kunne slå sig ned og læse kandidaten som en afslutning på uddannelsen.

Råd fra Thea Julie Rasmussen

”Kunsten er at gribe chancen” ”Tænk lidt ud af boksen”

”Man skal ikke lade sig begrænse af, hvad der står i stillingsopslagene”

”Kom ud og mød nogle mennesker! Kom ud og skab nogle kontakter og få nogle småjobs, som gør, at I har noget at trække på, når I senere skal ud og søge arbejde. Det vægter højere end karaktererne”

INDENFOR

NR. 1 – 2015

16

Fra vejleder til udebliver

Charlotte Brøndum Madsen

Når vejledningen fejler i forbindelse med bacheloropgaven, der i sig selv kan være en skræmmende oplevelse, kan det let blive en uoverskuelig og frustrerende proces. Det oplevede Pernille Kuntz Davidsen, da hun skrev sin BA med en vejleder, der sjældent lod høre fra sig. Alligevel valgte hun ikke at klage – til fortrydelse i dag. Læs hendes historie herunder

En bacheloropgave er den første ”rigti-ge” store opgave, man møder i sin tid som universitetsstuderende. Det er en akade-misk svendeprøve, hvor den studerende skal demonstrere og stå til regnskab for den viden, som vedkommende har tileg-net sig gennem de tre foregående år. Der-for sætter mange studerende deres lid til den vejleder, de får tildelt. En vejleder ud-gør en akademisk støttepæl, der ved hjælp af konstruktiv kritik og kritiske spørgsmål kan lede én sikkert igennem den – måske – mørke bachelor-tunnel. Så hvad sker der, når man kommer skævt fra start, og vej-ledningen ikke lever op til forventninger-ne? Hvordan påvirker såkaldt ”dårlig” vej-ledning en skriveproces, og kan man vir-kelig tillade sig at klage over en højtud-dannet underviser? De spørgsmål tumle-de Pernille Kuntz Davidsen med, da hun tilbage i 2012 skrev og afleverede sin ba-cheloropgave og dermed afsluttede sin BA i negot engelsk.

En kedelig affærePernille Kuntz Davidsen oplevede, hvad hun vil kalde ”dårlig vejledning”, og be-skriver hele forløbet som ”meget frustre-rende” og ”et helvede”. Efter ugevis uden svar fra sin vejleder mi-stede hun grebet om sin opgave. Vejlednin-gen foregik hovedsagligt over mail med to fysiske møder. På negot-studierne er der på nuværende tidspunkt ikke fastsat et be-stemt antal vejledningstimer, som den stu-derende kan gøre brug af. Der er mulighed for en vis portion vejledning, der inklu-derer både vejleders forberedelse og gen-nemgang af tilsendt materiale – ikke kun feedback til den studerende. Det er altså svært at vurdere, hvorvidt Pernille Kuntz Davidsen modtog en retfærdig mængde vejledning. Fra start havde Pernille Kuntz Davidsen svært ved at få sin vision for opgaven gen-nemført. Det resulterede i, at hun følte sig usikker på opgavens mål, hvilket dannede grundlag for et anspændt forhold til vejle-deren. Hun oplevede, at svarene kom sent, hvilket medførte, at hun blev usikker på processen og også kom sent i gang med selve opgaven. Hun er klar over, at hun kunne have været tidligere på banen – ikke

”Jeg har altid været en god studerende. Det ligger slet ikke til min natur, ikke at være deltagende. Men jeg følte mig alene og jeg kunne ikke overskue min opgave”

mindst for at give vejleder mulighed for det samme.”Jeg har altid været en god studerende. Det ligger slet ikke til min natur ikke at være deltagende. Men jeg følte mig ale-ne, og jeg kunne ikke overskue min opga-ve,” siger hun. Pernille Kuntz Davidsen savnede kon-struktiv vejledning, hvilket ikke blot bragte frustrationer omkring selve opgaven, men også medførte en tvivl om, hvorvidt hun overhovedet var egnet som studerende.”Det var hårdt at sidde med så mange spørgsmål uden at kunne få dem besva-ret,” husker hun.Pernille Kuntz Davidsen oplevede det des-uden som enormt grænseoverskridende at skulle forholde sig kritisk til en autoritet.

”Det er selvfølgelig uacceptabelt at en vejleder ikke lader høre fra sig”

INDENFOR

NR. 1 – 2015

17

Der skal to til tango”Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, alene af den grund, at jeg ikke kender begge parters version af den. Det er selv-følgelig generelt uacceptabelt, at en vej-leder ikke lader høre fra sig,” siger Mette Lund Kristensen, der er studieleder ved cand. negot.Hun fortæller, at ligesom de studerende er ekstremt forskellige, i forhold til hvad de har behov for, kan vejledere være ligeså forskellige. Samtidig slår hun fast, at situ-ationer, som den Pernille Kuntz Davidsen beskriver, absolut ikke er normen, og at en vejledningsproces i langt de fleste tilfælde forløber helt uden problemer.

”Den studerende er forpligtet til at være så opsøgende som muligt. I total mangel på svar bør den studerende henvende sig til en koordinator eller sit studienævn.”

Dette ansvar for selv at lede an i samarbej-det var Pernille Kuntz Davidsen fra start bevidst om, men grundet adskillige ube-svarede mails følte hun sig hverken hørt el-ler prioriteret, hvilket resulterede i, at hun både mistede motivationen og interessen for sin opgave.

”Måske havde det været bedre at lægge pres på. Men det var svært at bryde magtfordelingen – ikke at se sig selv som den mindre”

En klage er ikke dårlig karmaPernille Davidsen fik 4 for sit BA-projekt og var langt fra tilfreds. Alligevel valgte hun ikke at klage over sin karakter eller vejleder.”Måske havde det været bedre at lægge pres på. Men det var svært at bryde magt-fordelingen – ikke at se sig selv som den mindre.”Pernille Kuntz Davidsen forklarer vide-re, at hun var bange for, at hendes vejle-der ikke ville kunne se bort fra klagen i bedømmelsessituationen, og hun havde hverken lyst eller overskud til at gøre det efterfølgende.

Sendt: 8. februar 2012 23:50Emne: Bachelor

Hej Niels.Mit navn er Pernille og jeg er den heldige vinder af dig som min Bachelor vejleder.

Jeg vil høre om du har mulighed for at mødes engang i næste uge og snakke on min

opgave? Jeg ser frem til at høre fra dig.

MvhPernille

Fortsættes

INDENFOR

NR. 1 – 2015

18

Carmina BuranaSønderborg Teaterwww.sonderborgbilletten.dk

SuSpektSønderborghuswww.billetten.dk

16. FEB

kl. 19.30

26. MARkl. 21.00

L.i.G.a.Sønderborghus

www.billetnet.dk

21. MARkl. 21.00

De eneSte toSønderborghuswww.billetnet.dk

26. FEB

kl. 21.00

SCarLet pLeaSureSønderborghuswww.billetnet.dk

WafanDeSønderborghuswww.billetnet.dk

StanDup: toBiaS DyBvaDSønderborghuswww.billetnet.dk

2. MAJ

kl. 21.30

kiG inDenfor i SønDerBorG unGDomSCafewww.facebook.com/ sdb.ungdomscafe

14. AUG

kl. 20.00

6. MARkl.21.00

16. APR

kl. 21.00

roCk i møLLeparken: meDina & ChriStopherMølleparkenwww.kulturisyd.dk

Sendt: 24. april 2012 10:05Emne: SV: Bachelor

Hej Pernille,Undskyld det sene svar! Jeg vil meget gerne læse dit kapitel!Mange hilsener,Niels

Sendt: 4. maj 2012 21:14Emne: SV: Bachelor

Hej Pernille,Jeg skal lige have overstået en stor konfirmation imorgen, så vender

jeg tilbage til din opgave på mandag. Er det ok?Mange hilsener,Niels

Dato: 8. maj 2012 20.35.00 CESTEmne: SV: Bachelor

Hej NielsJeg vil bare lige sikre mig at du ikke har glemt mig.

Venligst Pernille

Flemming Smedegaard er studieleder for international virksomhedskommunikati-on, hvor han har stor erfaring med vejled-ning og de forskellige situationer, der kan opstå mellem en studerende og en vejleder. Han kender ikke til den konkrete sag, da han ikke hører til negot-uddannelserne, men han oplever jævnligt studerende, der ikke tør klage, netop fordi de bliver kon-fronteret med vedkommende i en bedøm-melsessituation.”Der er ingen, der får mulighed for at hæv-ne sig på studerende, der har klaget. Det er en skrøne,” forklarer Flemming Smede-gaard og forsikrer, at hvis der har været et konfliktfyldt forhold, vil den pågælden-de vejleder bestræbe sig på at være ekstra professionel i bedømmelsessituationen for netop at undgå en klagesituation.Ifølge Flemming Smedegaard får langt de fleste studerende desuden medhold i de-res klager, hvorfor han vil opfordre til at klage, hvis man har en reel sag.

Pernille Kuntz Davidsen vil ligeledes op-fodre alle til at klage, hvis de føler sig uret-færdigt behandlet, og fortryder selv, at hun ikke bed i det sure æble og i det mindste fik svar på de spørgsmål, hun havde om-kring sin karakter og opgave.

At finde et fælles fodslagOg hvordan sikrer man sig så et godt og konstruktivt vejledningsforløb? Både Per-nille Kuntz Davidsen og Flemming Sme-degaard er enige om, at man bør indlede med en snak om, hvordan den kommen-de vejledning bør forløbe.Flemming Smedegaard råder den stude-rende til at lægge en plan i samarbejde med vejlederen og opstille et sæt spilleregler. På den måde får vejlederen en mulighed for at gøre det klart, hvornår han er uden for rækkevidde, og den studerende har noget konkret at forholde sig til.

På nuværende tidspunkt er der ikke fælles regler for vejledning på Det Humanistiske Fakultet, men det arbejder man på, fortæl-ler prodekan Lars Binderup:”Netop nu arbejder vi på at få opstillet fæl-les regler på tværs af fakultetet for omfan-get af den vejledning, som de studerende har krav på at modtage i forbindelse med BA-projekter og specialer.” Han understre-ger desuden, at der ikke er tale om et gene-relt problem - hverken på det pågældende studium eller på SDU – men noget der be-klageligvis hænder af og til.

Historien om Pernille Kuntz Rasmussen ender lykkeligt. Snart afleverer hun sit spe-ciale i cand. negot – global marketing og management – og har i den forbindelse ikke noget at klage over i forhold til vej-ledning.

Det har ikke været muligt, at få en kom-mentar fra den pågældende vejleder.

Der findes ingen officielle regler for BA-vejledning på tværs af SDU. Antallet af tilbudte vejledningstimer kan variere over fakulteter, studieretninger og fra vejleder til vejleder.

Alligevel kan du af din BA-vejleder gene-relt forvente:- En sparringspartner i forhold til vurdering af dybde og relevans i bestemte afsnit- En guide i forhold til strukturen i opgaven- En konstruktiv kritiker, der kan vurdere, hvor-vidt indholdet er fyldestgørende

- Det forventes, at den studerende tager initiativ – helt fra start- Den studerende skal selv finde relevant litteratur- Gør opmærksom på eventuelle konflikter, så snart de opstår. De fleste situationer kan løses, inden de udvikler sig til en formel klage.

HUSK

INDENFOR

NR. 1 – 2015

19

Carmina BuranaSønderborg Teaterwww.sonderborgbilletten.dk

SuSpektSønderborghuswww.billetten.dk

16. FEB

kl. 19.30

26. MARkl. 21.00

L.i.G.a.Sønderborghus

www.billetnet.dk

21. MARkl. 21.00

De eneSte toSønderborghuswww.billetnet.dk

26. FEB

kl. 21.00

SCarLet pLeaSureSønderborghuswww.billetnet.dk

WafanDeSønderborghuswww.billetnet.dk

StanDup: toBiaS DyBvaDSønderborghuswww.billetnet.dk

2. MAJ

kl. 21.30

kiG inDenfor i SønDerBorG unGDomSCafewww.facebook.com/ sdb.ungdomscafe

14. AUG

kl. 20.00

6. MARkl.21.00

16. APR

kl. 21.00

roCk i møLLeparken: meDina & ChriStopherMølleparkenwww.kulturisyd.dk

UDENFOR

NR. 1 – 2015

20

Studiejob er langt mere end fast arbejde

Der er mange fordomme om studiejob. En af dem er, at man slækker på uddannelsen, når man har et job ved siden af. Erfaringer fra virkeligheden viser det modsatte, fortæller projektleder Helle Voss Marker, SDU Erhverv

Martin Longhi (SDU Erhverv)

STARS – Studiejob Til Alle i Region Syd-danmark – sådan hedder projektet, der skaber studiejob til regionens studerende på videregående uddannelser. Foreløbig er mere end 300 job slået op på blandt an-det SDU’s jobportal. Men hvorfor overho-vedet tage et studiejob?”Et studiejob giver den studerende mulig-hed for at sætte sine egne kompetencer i spil ude i virkeligheden og høste erfaring i at være ude på arbejdsmarkedet. Den slags er ubetaleligt, når man skal finde sit første job,” fastslår Helle Voss Marker.Hun bakkes op af chefkonsulent Peter Bor-resgaard fra Odense Kommune.”Et studiejob er ofte en god vej ind til en fast stilling. I løbet af studiejobbet får den studerende vigtig erhvervserfaring, der næsten uanset hvad, ser godt ud på CV’et. Samtidig giver et studiejob et indblik i den virkelige arbejdsverden. Her kan du teste din teoretiske baggrund i praksis og ska-be dig et stort netværk på kort tid,” siger Peter Borresgaard.

Job gir faglig udviklingDer er altså ikke grund til at være misunde-lige på de studiekammerater, der får øko-nomisk tilskud hjemmefra, og dermed mis-ser en genvej til fast arbejde. Og faktisk er der mere at glæde sig over. Et studiejob be-tyder i mange tilfælde også et trin eller to op på karakterskalaen.”Mit første studiejob hos Odense Kom-mune var med til at afklare mig i forhold til, hvad jeg ville efter studiet. Og faktisk smittede den afklaring af. For efter jeg fik studiejob, steg mine karakterer,” fortæller Sander Ehmsen, der via et studiejob hos Odense Kommune scorede drømmejob-bet som analysekonsulent i borgmester-afdelingen.

STARS – Studiejob Til Alle i Region

Syddanmark

STARS er et projekt for alle studerende på videregående

uddannelser i hele Region Syddanmark.

STARS skaber en platform, hvor studerende og virksom-heder kan finde hinanden. På den måde ender den rigtige studerende i det rigtige stu-

diejob.STARS har særlig fokus på udkantsområderne i Region

Syddanmark.

Læs mere på www.studiejob-tilalle.dk

STARS er støttet af Vækstforum Syddan-mark og EU`s Struktur- og Socialfond

STARS arrangerer blandt andet møder mellem stude-rende og virksomheder. Her er chefkonsulent hos Oden-se Kommune Peter Borresgaard ved at forklare, hvorfor et studiejob er vigtigt.

UDENFOR

NR. 1 – 2015

21

Gratis træningIdrætsstuderende Rasmus Friislund har gennem de sidste tre år taget fem ferier ud af kalenderen for at arbejde for True North og give unge mellem 13 og 19 år en oplevelse for livet. Arbejdet har

samtidig givet ham gratis træning i at arbejde med unge

Sara Rossen

”Man ved, man går på et spændende studie, når man både har våddragt, jakkesæt og fod-boldstøvler i skoletasken.”

En sådan udmelding er at finde på Ras-mus Friislunds facebookprofil og må si-ges at være et umiskendeligt tegn på en studerende, der nyder sit studieliv. Ras-mus Friislund læser nu på andet år idræt og sundhed på Syddansk Universitet. I en hverdag sprængfyldt med studiet har han i cirka tre år genopladet sine energidepo-ter som teamleder på True Norths camps for unge i alderen 13-19.

”Når jeg kommer hjem fra en camp, er jeg godt nok blevet fysisk træt, men jeg har også fået mere energi af det,” fortæller han, der gerne deler ud af sin erfaring med sup-plerende arbejde under sin uddannelse.Rasmus Friislund ved, hvad han vil bruge sin uddannelse til, og han har allerede via True North kastet sig over interessefeltet med unge og idræt. ”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med at motivere unge til at dyrke mere idræt, og det synes jeg, at jeg kan mærke, at jeg gør her, når jeg står for aktiviteter. Alene det at skulle formidle øvelserne, lærer jeg meget af.”

I anledning af interviewet til RUST – og i artikelfotoets tjeneste – har Rasmus Friis-lund taget sine navneskilte fra de forskel-lige camps om halsen. I årenes løb har han deltaget i fem camps, og fem skilte hæn-ger på en krog i hans lejlighed, når han ikke som nu sidder med dem om halsen for at genskabe stemningen fra campsene. Som teamleder arbejder han med at hjælpe og motivere unge mennesker gennem pro-grammet, som er designet til at vare en uge inden for personlig og social udvikling.

”Det er en win-win-situation. Jeg får masser ud af det personligt, det rykker nogle grænser, og der er ikke to camps, der er ens. Og så får jeg noget ar-bejdserfaring og kan se, det gør en forskel for de unge.”En camp løber over en ferieuge, og job-bet er derfor en prioritering af fritid. Ras-mus Friislund har ikke svært ved at sæt-te ord på sit udbytte. På bordet foran ham ligger en bog, som han har noteret i under en camp. Bogen er – på samme måde som skiltene – en ud af fem

Arbejdet med de unge trækkerRasmus Friislund tog på sin første camp med True North, inden han begyndte sit studie, og valgte jobbet som teamleder, for-di det lød spændende. Og han blev ikke skuffet. Hvorvidt jobbet skubbede ham ud i beslutningen om at studere idræt og sundhed, ved han ikke, men arbejdet med de unge var en drøm, som spirede og stadig hænger ved og gør, at han gang på gang vender tilbage til arbejdet som teamleder. Jobbet som teamleder består i

at skabe gode re-lationer og sør-ge for, at de unge har en god ople-velse. Han skal være rollemodel, lyttende og op-muntrende. ”Jeg har fået ud-

forsket den del, og det har bekræftet mig i, at jeg synes, det er interessant at arbej-de med unge, og så vil det være oplagt at gøre i forbindelse med sport og bevægel-se. Jeg ved så ikke, om det bliver i samar-bejde med True North eller andre projek-ter, men det er arbejdet med de unge, der trækker,” siger Rasmus Friislund.

Den personlige læring og indsigt, der op-står i forbindelse med at arbejde med op-timisme, vedholdenhed og integritet, har ligeledes stor betydning for, at han ven-der tilbage. ”Jeg gør det også for min egen skyld. Jeg kan mærke, jeg bliver mere positiv af det, og det rykker mig personligt. Jeg bliver ud-fordret på nye måder hver gang, for det er nye unge, der kommer på hver camp, og jeg lærer altid noget nyt og bliver bedre.” Public speaking er en af de udfordringer, de unge møder på en camp, og det er et ek-

Fakta om True North-Et tilbud om social og personlig udvikling for unge. True North indgår samarbejde med førende aktører inden for undervisning og forretningsområder

-Programmet udbydes på camps i årets ferieuger -De deltagende unge bliver guidet og undervist i følgende færdig-heder, som skal gøre dem kompetente til at foretage beslutninger gennem livet: optimisme, vedholdenhed, ejerskab og integritet

Anne Lysemose

Fortsættes på næste side

UDENFOR

NR. 1 – 2015

22

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_210x148_2013.indd 1 8/20/13 11:05 AM

sempel på et område, hvor Rasmus Friis-lund personligt høster erfaring og selv bli-ver bedre. De unge kastes ud i at skulle hol-de oplæg og fortælle om sig selv og emner, de finder interessante. Her oplever Ras-mus Friislund også at rykke sine grænser og blive bedre til at formidle og fremlægge.

Kobling mellem studie og ar-bejdeHan forklarer, at der er mange elementer på True North, der overlapper med det, han lærer på idrætsstudiet og omvendt.”Vi arbejder utroligt meget med coaching på studiet, hvilket jeg kan bruge i arbejdet hos True North. Det er også en af grunde-ne til, jeg bliver ved, for jeg kan mærke, jeg bliver bedre, jo længere jeg kommer i min uddannelse.” Rasmus Friislund kan også mærke, at det gavner hans uddannelse, at han får lov at prøve sig selv og sin faglige viden af. ”Jeg vil også gerne være bedre til at for-stå de unge, og når nu jeg gerne vil arbej-de med unge og fysisk aktivitet, giver det mening at blive ved.”Han har også fået et bedre fundament for at kunne stå for de fysiske aktiviteter på

campen, og det kommer som følge af hans studie. ”Bare det at skulle planlægge og stå for en basket-træning arbejder vi rigtigt me-get med på studiet. Og selvom målet med aktiviteterne på campen primært er, at de skal røre sig og have det sjovt, synes jeg, det er noget, jeg kan bruge rigtig meget. Jeg er blevet mere komfortabel i at stå for forskellige aktiviteter.”

Blive klogere på at forstå menneskerAt skulle motivere de unge handler for Rasmus Friislund om at se på, hvad der kan engagere den enkelte. Det handler også om, hvordan man skaber tillid og gode relationer – både i forbindelse med sporten og i ugens løb, hvor en teamleders opgave også er at være katalysator for de unges forløb. Det er vigtigt at kunne målrette en aktivi-tet, så alle er med og har det sjovt, og at fin-de på aktiviteter, der ikke involverer bolde eller omklædning. ”Det er fint nok at kunne sætte en basket-træning op, men hvis ingen tænder på det, handler det om at have andre idéer på hån-

den. Det er True North god til, og det er godt at kunne i arbejdet med unge.”Rasmus Friislund har fået en praktikplads på et gymnasium, hvor han bl.a. skal un-dervise i dans og boldspil. Her glæder han sig over at kunne bringe sit repertoire af fællesaktiviteter til opvarmning i spil. Han fortæller, at rollen som teamleder øver ham i rollen som underviser og formidler.

”Jeg føler, at jeg får rigtig me-get med, som jeg kan bruge både i praktikken og fremover,” - Rasmus Friislund.

UDENFOR

NR. 1 – 2015

23

OPRÅBBrænder du inde med en god historie?Har du lyst til at se dit navn trykt i SDUs studentermagasin? Så vil vi gerne høre fra dig!Store eller små, nye eller gamle, positive el-ler negative… Alle historier har to sider, og vi vil gerne høre din. Derfor søger vi løbende skribenter, der kan bidrage til bladet og der-med gøre RUST til de studerendes stemme.

Vi holder åbent redaktionsmøde tirsdag d. 10.marts kl. 15.00 på Campustorvet, SDU Odense. Her ser vi frem til at høre jeres forslag og tanker til RUST.

Vi glæder os til at se jer! RUST – af de studerende, for de studerendeDu kan også altid kontakte os via RUST@sdu.dk

UDENFOR

NR. 1 – 2015

24

Studerende er vilde med at være frivillige lektiehjælpere

I lokalerne ved Centralbiblioteket i Odense hjælper studerende fra Syddansk Universitet gymnasieelever fra hele Fyn med at lave deres lektier.

Jonas M. Hoeck, litteratur studerende 6. Semester.

Studielivet i dag er fyldt med muligheder for deltagelse i fæl-lesskaber, der udvider dine sociale forbindelser eller studiejobs, der optimerer dit CV. Jeg har ligesom mange andre studerende her på Syddansk Universitet været med i forskellige tiltag. I som-mers var jeg med til at starte et projekt op her i Odense, som jeg ønsker at udbrede til mine medstuderende.

Lektier Online Gym har haft stor succes i Odense og ikke mindst på Syddansk Universitet, hvor de studerende har været meget begejstret omkring muligheden for at gøre en forskel som frivil-lig lektiehjælper.En af mine opgaver som ”flyver” på projektet var at finde stude-rende fra SDU, som havde lyst til at være lektiehjælpere. Cong Anh Pham og Rikke Godtfredsen er frivillige på projektet, og der er flere årsager til, hvorfor de frivilligt vælger at hjælpe gymna-sieeleverne.

”Jeg begyndte for at få noget på mit CV, men også for at holde mit faglige niveau oppe. Jeg har fået meget ud af at snakke med både elever og andre lektiehjælpere. Vi er gode til at støtte hin-anden fagligt.”, fortæller 22-årige Cong Anh Pham, som til hver-dag studerer farmaci på Syddansk Universitet.

Også den 21-årige engelskstuderende, Rikke Godtfredsen, kan finde gode grunde til at være med i projektet.

”Jeg begyndte for at hjælpe andre, da jeg ikke selv havde mulig-heden for at få hjælp i gymnasiet. Og så synes jeg det er en god anonym måde at få hjælp på. Det er nemmere at få hjælp af en ung studerende end af ens lærer tror jeg. Og så gjorde jeg det for at få brugt mit eget studie praktisk." fortæller hun om lektiehjælpen. Idéen bag projektet stammer fra Århus, men efter projektet i 2012 vandt digitaliseringsprisen, har både København og Odense også fået etableret et call-center. I Odense sidder de frivillige lektie-hjælpere i toppen af Centralbiblioteket, hvorfra de har kontakt til gymnasieelever fra 16 gymnasier.

”Jeg begyndte for at hjælpe andre, da jeg ikke selv havde muligheden for at få hjælp i gymnasiet” – Rikke Godtfredsen

UDENFOR

NR. 1 – 2015

25

”Det har været en god og hyggelig oplevelse. Også selv om jeg var nervøs i starten.”fortæller Rikke Godtfredsen. For, at de studerende kan blive klædt godt på til at hjælpe gym-nasieelverne, gennemgår alle nye lektiehjælpere et kursus inden første vagt, og der bliver løbende holdt kompetencekurser i bl.a. større skriftlige opgaver i gymnasiet. Rikke Godtfredsen studerer engelsk på 4. semester, og er derfor lektiehjælper i engelsk. Dog kan man sagtens være lektiehjælper, selvom man ikke studerer ”et gymnasiefag”. Cong Anh Pham, som studerer farmaci på 2. semester, er lektiehjælper i fysik, kemi, matematik og biologi, når det er nødvendigt. De studerende bli-ver lektiehjælpere af mange grunde, nogle gør det, fordi de øn-

Vil du Vide mere?

Hvis du ønsker at vide mere om projektet og tilmelding,

kan du læse mere på: www.odensebib.dk/side/

lektier-online-gym.dk. du kan også følge projektets

facebookside: lektier Online Gym Odense

sker at få noget studierelevant på CV’et og andre, fordi de føler, det gør dem bedre til at håndtere deres eget studie. ”I går havde jeg mine egne lektier om organisk kemi med, hvor jeg havde brug for hjælp fra andre hjælpere, så fik jeg også lært det.” fortæller Cong Anh Pham. På den måde virker lektiehjæl-pen begge veje. I Odense startede projektet d. 20. oktober 2014. Der er ca. 40 frivil-lige og fire ansvarlige flyvere lige nu, men projektet vokser hele tiden, derfor er der altid plads til flere friske studerende fra SDU.

”Vi er gode til at støtte hinanden fagligt” - Cong Anh Pham

UDENFOR

NR. 1 – 2015

26

En verden af muligheder

rotaract er juniororganisationen til det verdensomspændende ledernetværk rotary, der har over én million medlemmer på verdensplan. odense har på nu 36. år sin egen klub. Her er der mulighed for at få jord under neglene og et netværk, der rækker langt ud over landets grænser

Theis Rasmussen

Hvad har en sygeplejerske, tre inge-niørstuderende, en lille håndfuld cand.merc’ere, godt 20 andre studerende og er-hvervsaktive fra Odense og omegn til fæl-les?

Jo, de mødes hver anden tirsdag aften i re-krutteringsvirksomheden PeopleLinks lo-kaler ved siden af Bazar Fyn. De er nem-lig – i lighed med godt 20 andre unge lo-kale odenseanere – medlemmer af Rota-ract Odense, som er en lokalafdeling af en af verdens største frivillige foreninger, Ro-taract.

Du kender måske ikke Rotaract, men sand-synligvis har du hørt om Rotary. Det er et af klodens største ledernetværk med 1,2 millioner medlemmer, som sender tu-sindvis af unge mennesker på udveksling hvert år, og som har været meget engage-ret i kampen for at udrydde polio.

Fra Afrika til RoskildeDet er grundlæggende også det, Rotaract går ud på. Der er bare lidt flere hår på med-lemmernes hoveder og lidt flere fester, men kerneværdierne er de samme.

I Rotaract Odenses tilfælde mødes klubben hver anden tirsdag, enten i egne lokaler i Odense C eller ude hos en lokal virksom-hed. Ved de fleste møder er der oplæg fra en lokal virksomhedsejer eller kulturper-sonlighed, men visse møder er dedikeret til det humanitære arbejde i klubben. Ef-terfølgende går man som regel ud, og får sig en kop kaffe eller en øl.

Foruden tirsdagsmøderne er der mulighed for at engagere sig i forskellige humanitæ-re projekter, såvel lokalt som internationalt. Det kan være alt fra etablering af landsby-skoler i Afrika over media camps for ud-satte unge i samarbejde med Roskilde Fe-stivalen til planlægning af diverse velgø-rende arrangementer.

Desuden afholdes der i regi af Rotaract et væld af internationale konferencer og lan-derundrejser, man som medlem kan del-tage i. Senest har Odense-klubben sendt medlemmer til så forskellige destinationer som Nice, Stockholm og Istanbul.

En legepladsDerfor betegner nogle Rotaract som en le-geplads. Her kan man prøve ideer af, få spændende oplevelser og tilegne sig nog-le kompetencer, man måske ikke ellers vil-le få via ens studie eller job. Rotaract er en indgang til bestyrelsesarbejde, udvalgsar-bejde og projektarbejde, og fordi organisa-tionen er så alsidig, er der mulighed for at arbejde med stort set lige dét, man vil. Og i øvrigt møde andre unge mennesker med alle mulige baggrunde.

Rotaract Odense består pt. af cirka 30 med-lemmer, og der optages løbende nye med-lemmer. Så længe man er mellem 18 og 30, er der ingen særlige adgangskrav ud over engagement og en grundlæggende lyst til at lære andre mennesker at kende.

Der er over 34.000 klubber og 1,2 millioner medlemmer på verdensplan. Rotaract blev grundlagt i 1968 som en juniororganisati-on til Rotary.Kendte rotarianere inkluderer blandt an-dre Winston Churchill, Thomas Edison, John F. Kennedy, Neil Armstrong og Marga-ret Thatcher.

I Danmark er der pt. ca. 220 rotaractere for-delt på 10 klubber. På verdensplan er tallet ca. 200.000 medlemmer.

Læs mere på www.rotaractodense.dk eller www.rotaract.dk

De fleste tirsdagsmøder i Rotaract Odense sluttes af med en øl, en kop kaffe eller det, der ligner på en café. Møderne starter kl. 19 og varer typisk en time til halvan-den, ofte med oplæg fra virksomheder og andre loka-le aktører.

Humanitært arbejde er en vigtig gren af Rotary-famili-en, også i Rotaract. Rotaract i Danmark har blandt andet arbejdet med Shelterbox, som sender overlevelseskas-ser til katastroferamte områder i forbindelse med jord-skælv og lignende

UDENFOR

NR. 1 – 2015

27

PÅ SUSofie Munk Gauger

Først færdig med studierne – og så børn derefter. Sådan lyder en velkendt opskrift på, hvornår henholdsvis bøger og børn bør komme ind i ens liv. Men

nogle vælger at gøre tingene i en anden rækkefølge. Studier og børn kan også kombineres

”Så vil jeg hellere, at hun får et godt liv, og jeg får en dårligere karakter”

Det er et menneskeligt vækkeur, der hver morgen mellem fem og seks vækker journaliststuderende Anna Sofie Lundberg. Væk-keuret er hendes etårige datter, Nor. De fleste andre studerende vågner af en mobilalarm, trykker ”snooze” og lukker lige øjne-ne et kvarter længere. Nor har ingen snooze-knap. Så Anna Sofie Lundberg, der både er studerende og mor, bestemmer ikke selv, hvor længe hun vil nyde varmen under dynen.

Den 28-årige studiemor er lige startet på andet semester af jour-naliststudiet på Syddansk Universitet. For bare 14 måneder si-den fødte hun Nor. For et halvt år siden begyndte hun univer-sitetslivet. Og for fire måneder siden flyttede hun og sin mand i hus lidt uden for Svendborg. Med villa, volvo og vuggestuebarn lever Anna Sofie Lundberg langt fra det uforpligtende liv, som mange andre studerende gør.

Ammede til optagelsesprøvenMen hvorfor begynder man pludselig på et studie i en alder af 28 år og som nybagt mor? Anna Sofie Lundberg har tidligere uddannet sig og arbejdet som socialpædagog. Det interessante for hende var: Hvad foregår der i familier med problemer? Hvordan løser man det? Det var ikke pædagogdelen, som fangede hende, men ”detektivarbejdet”. Den indre detektiv og glæden ved at fortælle historier fik hende på sporet af journalistuddannelsen. Tanken bed sig for alvor fast i hende, da hun lige var blevet mor. Med tanken fulgte overvejel-serne om, hvorvidt studerende og småbarnsforælder nogensinde kunne blive en succesfuld kombination. Både hendes mand og re-sten af hendes omgangskreds bakkede hende dog op, og blot tre måneder efter hun havde født Nor, gik hun til den optagelsesprø-ve, der ligger forud for uddannelsen.

MO R

Fortsættes på næste side

UDENFOR

NR. 1 – 2015

28

At hun ville bestå optagelsesprøven, havde hun aldrig troet. På dagen havde hun medbragt både mand og barn, så lille Nor kun-ne blive ammet i pausen. ”Min mand kom med hende, og så tog jeg hende op, ammede hende og så ned igen. Det var lige lidt bøvlet, men det gik egent-lig fint,” fortæller Anna Sofie Lundberg. Så fint at hun blev optaget.

”Jamen, hvad så med Nor?” ”Jeg synes, det har været benhårdt for at sige det ligeud,” fal-der kommentaren ærligt fra Anna Sofie Lundberg, da hun bliver spurgt om, hvordan det første halve år af studiet så er forløbet. Hun tror, det til dels har noget med studievalget at gøre. De jour-nalistiske opgaver kræver for eksempel, at hun er afhængig af at få fat på kilder eller dukke op til begivenheder på bestemte tids-punkter af dagen.Det oplevede hun for eksempel, da de fik stillet opgaven at skri-ve en reportage. Deres underviser slyngede som det naturligste i verden ud, at de kunne bruge ti timer på reportagestedet. ”Så tænkte jeg: Oh shit! Jamen, hvad så med Nor?” husker Anna Sofie Lundberg.

”Svært at vise, hvem man er”De nysgerrige blå babyøjne følger med under interviewet. Og ti hurtige fingre, der i et uopmærksomt øjeblik griber ud efter en kaffekop, en bog eller interviewerens kuglepen. Indtil om aftenen, når Nor er lagt i seng, må Anna Sofie Lundberg hele tiden have et vågent øje på sin lille datter. ”Jeg føler lidt, at Nor er en del af mig. Jeg kunne godt have tænkt mig, at alle (på studiet, red.) kunne se Nor og se, at det er Anna, og hun har et barn. Det er lidt svært at vise, hvem man er,” forklarer hun.

Børn er ikke noget, der bliver snakket om blandt de andre stude-rende, som ikke selv er forældre. Det forstår hun godt, og hun ta-ler selv sjældent om Nor. Men spørger nogen ind til hende, sva-rer hun gerne.

Hun har ikke deltaget i mange af de sociale arrangementer uden for skoletid, og det kan godt ærgre hende. Det er dog ikke fordi, hun ikke kan deltage, men hun har valgt at prioritere sin dat-ter. Tilvalg kræver fravalg. ”Man skal bare gøre det”

At Nor kommer i første række betyder også, at Anna Sofie Lund-berg ikke har ambitioner om 12-taller. ”Så vil jeg hellere, at hun får et godt liv, og jeg får en dårligere karakter,” pointerer hun. Der lyder et råb fra Nor, som ville hun understrege pointen.

”Det er lidt svært at vise, hvem man er”

UDENFOR

NR. 1 – 2015

29

Selvom man ikke er nogen stræber, kræver forælderrollen allige-vel, at Anna Sofie Lundberg er struktureret og tænker praktisk – selvom det egentlig er ”imod hendes væsen”. De samme erfaringer har de i Studenterservice på Syddansk Uni-versitet, der vejleder de studerende.

”Vi oplever, at de studerende, vi har kontakt med, der også har børn, er utroligt strukturerede og gode til at planlægge deres tid. For dem er det helt nødvendigt at prioritere deres tid, og deres tilgang til studiet bliver ofte meget målrettet og meget effektiv,” fortæller vejleder Kirstine Juhl Kjems.Anna Sofie Lundberg har ikke benyttet sig af vejledningen. Men der har været perioder, hvor hun har tænkt, om hun virkelig kun-ne klare både studie, hus og barn.

Hun vil dog på ingen måde fraråde forældre at blive studerende. Det handler i virkeligheden mere om, hvem man er, mener hun. ”Jeg er bare meget ustruktureret. Så jeg tror, at hvis ikke jeg hav-de haft et barn, så havde jeg haft nogle andre grunde til at udsky-de tingene,” forklarer hun og uddyber: ”Man er jo, den man er. Hvis man havde svært ved tage sig sammen før, så vil man også have det, når man får et barn. Men hvis man er meget strukture-ret, så vil man også være det, når man får et barn. Vil man have børn, så skal man bare gøre det.” Hun kigger kærligt ned på sit lille menneskelige vækkeur.

Studerende forældre

Hvor mange?

De nyeste tal er fra 2011. Her havde 28.000 SU-modtagere på videregående uddannelser børn - svarende til 12,8 %. Det er ikke muligt at få oplyst specifikke tal for Syddansk Uni-

versitet

Hvilke muligheder for støtte?

Studenterservice tilbyder personlig støt-te gennem individuelle vejledningssamtaler.

Man henvender sig på spoc.sdu.dk. Der er mulighed for økonomisk støtte til for-ældre i form af et supplerende SU-lån. Der-udover kan man få et tillæg til sin SU, hvis

begge forældre er SU-modtagere, eller hvis man er enlig forsøger.

”Så tænkte jeg: Oh shit! Jamen, hvad med Nor?”

UDENFOR

NR. 1 – 2015

30

FUNFACTsHar du tænkt over, hvad der skal til for at drive Syddansk univeristet.

RUST har svaret!

HVOR MEGET TOILETPAPIR BRUGER SDU OM ÅRET?

UDENFOR

NR. 1 – 2015

31

BELØB BRUGT PÅ TOILETPAPIR ÅRLIGT

330.000 kr.

UDENFOR

NR. 1 – 2015

32

Mad Martin- Mad på SU

Ingredienser:

1-2 blomkål afhængig af størrelsen3 æg2 spsk rapsolie2 dl. revet ost (jeg blandede parmesanost og mozzarella)1/2-1 spsk. oreganoSalt og peber

Fremgangsmåde:

Riv blomkål på rivejern eller i foodprocessor. Pres så meget væde ud af blomkålet som muligt. Du kan gøre et viskestykke vådt, vride det for vand og komme blomkålet i og vrid derved væden ud. Pisk æg, olie, salt, peber, ore-gano og osten sammen og ælt det ind i blomkålen. Pres det ud i cirka 1/2 cm tykkelse på en bageplade der er belagt med smurt bagepapir.

Bag i ovn på 240 grader i cirka 15 minutter eller til bunden er flot gylden.

Kom herefter ønsket fyld på og bag igen ved 180 grader i cirka otte minutter.

Blomkålspizza med cherrytomater

UDENFOR

NR. 1 – 2015

33

Ingredienser:

5 dl. mandler, valnødder eller hasselnødder 5 dl. figner eller stenfri dadler6-8 spsk. kakaopulver (uden top)1 dl. kokosmel4 spsk. honningEvt. vand

Fremgangsmåde:

Kom nødderne i blenderen og blend fint. Kom figner eller dadler i og blend igen. Herefter tilsættes de sidste ingredienser (kakaopulver, kokosmel og honning) blend det hele til det bliver en tyk masse. Hvis det bliver for hårdt kan der tilsættes lidt vand. Kom massen i en form beklædt med bagepapir ( jeg bruger som regel en rugbrødsform), kom bagepapir ovenpå og lig pres på kagen og sæt den i køleskabet. Lad den sætte sig i mindst et par timer (det mest optimale er at lade den stå natten over) Når den har sat sig tages den ud af formen og skæres i passende stykker.

Raw glutenfri chokolade brownie

Fif: Hvis du har lavet den, så den stadig er en smule klæbrig, kan den med

fordel vendes i kokosmel. Kan også pyntes med ristede mandler, syltede tyt-

tebær og serveres med rabarberkompot

Lidt om kokken Martin: Jeg er 21 år, blev udlært som kok sidste sommer og har arbejdet som sådan siden. Jeg er lige ble-vet ansat som køkkenleder på Sano Centeret i Middelfart. Jeg har facebookssiden "Udeboen-de - mad på SU", hvor jeg laver nemme og bil-lige madretter. Jeg har også en instagramprofil, hvor jeg lægger madrelaterede billeder op "mar-tin_ingildsen".

Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrif-ter hver dag. Jeg elsker mad og at glæde andre med det.

34

Nr. 1 – 2015

SJOV

REDAKTIONEN BESØGERVIGGOS

Dato: Drik 10 fadøl eller cider og få et glas med graveret navn hængt i loftet på Viggos.

Pris: Øl: 26 kr., cider: 39 kr.

10 dato bud

Fakta

1) Der skal drikkes 10 stk. halvliters fadøl eller cider, inden vi lukker den pågældende dag.2) Første gang man skal oprettes, SKAL man medbringe gyldig billed-legitimation.3) Armbånd skal sidde om håndled eller hank på krus, indtil dato er fær-dig.4) Kruset/glasset må ikke forlade ba-ren eller tages med på toilettet.5) Du må IKKE kaste op.6) Du må IKKE falde i søvn.7) Det er DIT ansvar at melde, at du skal scannes til bartenderen hver gang.8) Du må gerne gå ud at spise, dog højest to timer, og det skal meldes til bartenderen inden.9) Der skal drikkes minimum én dato om året, ellers mister du dit krus.10) INGEN provokerende eller stø-dende opførsel.Det er suverænt bartenderens be-slutning, om du får din dato. Brud på ovenstående regler, medfører dis-kvalificering og kan i værste tilfælde medføre bortvisning!Rigtig god fornøjelse...

Da dørene åbner kl. 12, indtager den nye RUST-redaktion værtshuset Viggos i forsøget på at drikke en dato. Den røgfyldte, men hyggelige atmosfære på Viggos sætter stemningen og gamet i gang. I loftet hænger vidnesbyrd om hundredevis af branderter og succeshistorier i form af graverede ølkrus. ”Mit navn kan blive det næste.” fristes man til at tænke, og så går vi i gang. Vi bliver hver især udstyret med et stregkodearmbånd, som bliver scannet for hver øl eller cider vi drikker

35

Nr. 1 – 2015

SJOV

36

Nr. 1 – 2015

SJOV

Resultat: To datoer blev drukket hjem af André og Martin. Charlotte drak sig med stil op på nr. otte, og i mindre god stil indtog Sara nr. seks. Julie blev båret hjem efter at være gået under bordet kl. 17.58, hvilket vi lader stå for sig selv.

Viggos fårDrikke dato

RUST rådspørger den erfar-ne datodrikker Rasmus Ve-sterbo Larsen, 34 datoer:

Hvorfor drikker du så mange da-toer?

Hvorfor går man i byen? Nogle bruger penge på flasker og shots, jeg bruger mine penge på øl. Og så er der nok også et vist konkur-renceaspekt i datoprincippet. Jeg har flere venner, der ligeledes har drukket en del da-toer, hvor vi så, selvfølgelig for morskabens skyld, udfordrer hinanden.

Hvad er det fede ved det, frem for at drikke 10 øl andre steder?

det er nok heller ikke selve dato-drikningen, der gør det fedt. For mig handler det måske mere om stemningen på Viggos (og ølhun-den). Jeg er ikke alt for vild med nyt musik og sådan. På Viggos er der plads til alle, li-gegyldigt social og/eller kulturel baggrund. Personligt er jeg mere til Lars Lilholt, Bam-se og Kim Larsen frem for Kanye West, Chri-stopher og Calvin Harris.

1 gratis øl på Viggos - Odense eller Ingen Dikkedar-bar i Århus, ved fremvisning af det afrevne hjørne.

Byt dette hjørne til

en gratis øl

på en af vores barer

Pris

Atmosfære

Service

37

Nr. 1 – 2015

SJOV

14. mar

26. mar

10. apr

20. feb

15. maj 9. apr

27. mar

7. mar

20. mar

19. mar

18. apr

MARIE KEY

TOPGUNN

DÚNÉ

THE WOMBATS (UK)

PATRICK DORGAN

ØSTKYST HUSTLERS BOTTLED IN ENGLAND + SEKUOIA

JOKEREN

UKENDT KUNSTNER & S!VAS

JOEY MOE

SCARLET PLEASURE

SLAUGHTER BEACH + WALDO & MARSHA

21. mar

MAGGIE BJORKLUND MIREL WAGNER (FIN)

ESBEN JUST SOLO

HEIMATTDAVID GRISSOM (US)

KLEZMOFOBIAJEFF BALLARD FAIRGROUNDS (US)

THE CABIN PROJECTMARIE FISKER & KIRA SKOV

21. apr 19. mar 14. mar8. maj

4. mar 27. feb 21. feb28. feb

Se meget mere på www.dexter.dk og www.postenlive.dk

Tilbud til alle studerende! Bliv medlem af Club Dexter/Posten for kun 100 kr. om året.

Club Dexter/Posten er Dexter og Postens publikumsklub. Klubben støtter jazz og rytmisk musik på Dexter og Posten, og er måske en af de største musikklubber i Danmark.• Rabat på op til 50%• Køb medlemsbilletter online• Gode tilbud og overraskelser• Gratis adgang til Posten Spotlights

CLUB

38

Nr. 1 – 2015

SJOV

odense:26. februar – ClemensPosten – kl. 20:00 Priser fra 170kr.

12. marts – Stine Bramsen Magasinet – kl. 20:00 Pris 280kr.

1. tirsdag i hver måned – Den internationale latterklub Farvergården – kl. 19:00Pris 30kr.

slAgel-se:19. februar – A Picasso i Sla-gelse Slagelse Teater – kl. 19:30 Unge under 25 – priser fra 120kr.

21. februar – Thomas Hart-mann BETAMIXMusikhuset – kl. 20:00Pris 195kr. + gebyr

27. februar – Bo EversBadeanstalten – 21:00Pris 75kr. + gebyr

kol-ding:19. februar – Yayha Hassans digte Mungopark – kl. 19:30 Pris 195kr. + gebyr

20. februar – Velvet, Volume + Taras Pitstop – kl. 22:00 Pris 60kr

7. marts – Christian Helms Pitstop – kl. 22:00 Pris 60kr

es-Bjerg:18. februar – Comedy Zoo on Tour Musikhuset – 19:30Pris 130kr. inkl. gebyr

1. marts – Lord of the DanceMusikhuset – kl. 16:00Priser fra 395kr. + gebyr

27.marts – TV2 Musikhuset – kl. 20:00Priser fra 295kr.

sønder-Borg:28. februar – Andreas Bo: Original Sønderborghus – kl. 20:00 Priser fra 340kr.

5. marts – De tre Musketerer Alsion – kl. 20:00 Priser fra 345kr.

16. marts – Wafande Sønderborghus – kl. 21:00 Priser fra 180kr.

KAleNDer FeBrUAr

INDENFOR

NR. 1 – 2015

39

Nedlæggelsen af verdens største, fjerdestørste og femtestør-ste sprog kan ikke være andet end en kortsigtet økonomisk plan, for med kun engelsk og tysk, som tales som moders-mål af små 6 % af verdens befolkning, kan vi i Danmark ikke gøre os store forhåbninger om i fremtiden at stifte seri-øse forretningsforbindelser med spansk-, arabisk- og kine-sisktalende lande.

Jeg hæfter mig ved et tysk ordsprog, jeg engang lærte af en underviser: ”Mit English kommt man an, aber mit Deutsch kommt man weiter.”Dette ordsprog siger meget om den mentalitet, vi som mino-ritetssprog bør have: Hvis vi vil ind på markedet i et hvilket som helst land, er det ikke nok blot at kunne kommunikere på engelsk. Gode forretningsforbindelser stiftes, hvis man behersker deres sprog, og hvis man tilmed også har kend-skab til deres kulturskikke.

De spansk-, arabisk- og kinesisktalende lande har længe væ-ret vigtige samarbejdspartnere for Danmark og danske virk-somheder, og der er simpelthen behov for kvalificerede fær-diguddannede, som behersker netop disse sprog, til at vare-tage forretningsforbindelserne professionelt.Vi må ikke gå glip af disse vigtige forretningsforbindelser på baggrund af en meget kortsigtet plan.Norge og Sverige, vores naboer, tilbyder universitetsstude-rende ni forskellige fremmedsprog.Skal vi i Danmark virkelig stå bagerst i køen i forhold til at udvikle og pleje vores forretningsforbindelser, blot fordi det tilsyneladende ikke er en god idé at beholde disse sprog?

Derudover er det meget iøjnefaldende, at kinesisk slet ikke var udtaget til dimensioneringen, så er dette SDU´s ledel-ses måde at signalere, at de er hårdere til dimensioneringen end ministeren selv?

Jeg synes, det er ret paradoksalt, at SDU's strategi 2020 hed-der et internationalt universitet med de studerende i centrum. Dimensioneringen har i hvert fald ikke bidraget til nogle af de strategiplaner for 2020, tværtimod.Hvis vi i fremtiden på SDU kun tilbyder tysk og engelsk, kan vi i hvert fald ikke kalde os et særligt internationalt ret-

tet universitet, og når der ikke lyttes til de studerendes klager over, at disse sprogfag nedlægges, kan man heller ikke profi-lere sig som et universitet, hvor de studerende er i centrum.

Uddannelsesministeren Sofie Carsten Nielsen har udtalt, at det er beklageligt, at SDU's ledelse har valgt at udføre di-mensioneringen på denne måde, og omvendt har SDU's le-delse udtalt, at de ikke så noget valg i forhold til den plan, ministeren har fremlagt.Dette kalder jeg at fralægge sig ansvaret fra begge sider, men det ændrer ikke på, at det er os som studerende, der kom-mer i klemme.

Jeg spørger mig selv, hvilke bevismaterialer der foreligger som dokumentation for, at uddannelserne og sprogene skal nedlægges?Netop arbejdsløshed er det store omdrejningspunkt i dimen-sioneringen, og jeg kan da sagtens se, at det er en god idé at skære i optaget, hvis man kan bevise, at uddannelserne ud-danner til arbejdsløshed. Problemet er blot, at det kan man ikke med sikkerhed.Når det nu netop er disse sprogfærdigheder, som specielt fynske erhvervsledere har udtalt, at de i særlig grad søger, kan man da ikke give arbejdsløsheden skylden.Efter min vurdering er det et rent og skært økonomisk per-spektiv, der er på spil, og dette klædes flot og elegant på af flosklen om arbejdsløshed.Det er uhyre svært at stille noget modargument op, som vel at mærke vægter hos beslutningstagerne, når modstanderen kun er interesseret i bundlinjen.

Jeg mener dog, at der i ovennævnte findes masser af frem-tidsorienterede modargumenter, som ministeren og SDU's le-delse skal tage med i overvejelserne, før disse sprogfag ned-lægges som en del af en kortsigtet økonomisk plan.

Derfor:BEVAR SDU'S INTERNATIONALE PROFIL!!!

DEBAT!

Rasmus Groth, studerende på cand.mag. i international virksomhedskommunikation

Bevar SDU's internationale profil

40

Nr. 1 – 2015

SJOV

Køb dine billetter på www.odenseteater.dk

ELEFANTMANDEN

STORE SCENE 13. FEBRUAR - 14. MARTS