Oktober 2019 Landddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl/files/... · retsfølelse ved...

61. årgang

5

Land inspektøren

Oktober 2019

Klodens havbund er langt fra kortlagt

ekspropriation: Nye tiltag skal styrke borgernes retsfølelse

Fri adgang til færøske kortdata

Sådan kan fællesarealer forvaltes – uden styring

arbejdsliv: Skærm din tid og din søvn

From 10 to 14 May 2020 FIG and the Dutch local organisers

will welcome surveyors to Amsterdam. FIG Working Week is

an exciting week-long conference that brings the interna-

tional community of surveying and spatial professionals to-

gether to experience a mix of interesting technical sessions

and workshops, a trade exhibition and a variety of side events

and social functions.

FIG Working Week 2020 will facilitate the exchange of knowled-

ge and technical expertise in Integrated Land and Water Mana-

gement. It will do so to address the impacts of climate change,

mobility and rapid urban growth, unplanned development and

environmental degradation. The Netherlands has a long histo-

ry of dealing with the challenges of building and managing a

densely populated coastal country, with a land area nearly half

of which is below sea level.

The Working Week 2020 is an opportunity for the entire FIG

community to meet, discuss, learn and get inspired on over-

all emerging challenges currently faced by our world. As Sur-

veyors and related professions, we have not only the ability but

the responsibility to actively participate in the solutions of the-

se challenges. The technical programme will consist of around

500 presentations in the broad field of surveying including best

practices and new research on sensing technologies and spati-

al data processing.

WE INVITE YOU TO SUBMIT1 Nov 2019: Abstract Submission deadline

(full paper 7 February 2020)

SMART SURVEYORS FOR LAND & WATER MANAGEMENT

SAVE THE DATE

10-14 MAYAMSTERDAM

SUBMIT YOUR ABSTRACTDEADLINE 1 NOVEMBER 2019

5LANDINSPEKTØREN5 2019·

LANDINSPEKTØREN Nr. 5 / oktober · 201961. årgang30

34

INDHOLD

8 Over 80 procent af verdens havbund er stadig ikke kortlagt Projektet Seabed 2030 skal kortlægge hele klodens havbund inden 2030. Endnu er de kun oppe på 15 procent, men målet er opnåeligt med hjælp udefra.

12 Ekspropriationsprocesser under forandring På anbefaling af Ekspropriationsudvalget er der optræk til et lovforberedende arbejde, som skal munde ud i en forenkling og effektivisering af både kommunale og statslige ekspropriationer.

14 Borgernes retsfølelse skal forbedres Bedre formidling og kortere ventetider på afgørelser kan forbedre borgernes retsfølelse ved ekspropriation. Det er hovedbudskabet fra fire landinspektører, der til daglig arbejder inden for området.

18 Færøske kortdata frikøbt geodata: Et stort, offentligt digitaliseringsprojekt på Færøerne har betydet, at øgruppens kortdata nu er blevet frit tilgængelige, og interessen for at bruge færøske kortdata er stor.

26 Hvor afklaret skal et projekt være inden høring af offentligheden? miljøvurderinger: Energiklagenævnet har ophævet en tilladelse til at opstille kystnære havvindmøller ud for den jyske vestkyst. Kan det få konsekvenser for VVM-projekter på land?

30 Fællesarealer uden styring Er der et alternativ til ”the tragedy of the commons”? Et eksempel fra Kirgisistan viser, hvordan fællesarealer også kan forvaltes.

38 Skærm din tid og din søvn Konstante forstyrrelser kan være ”bagsiden af skærmen”. Få fem gode råd til, hvordan du kan skærme din tid i en digital tidsalder. Få også fem gode råd til, hvordan du kan skærme din nattesøvn, for din søvn påvirker dine valg, handlinger og humør, mens du er vågen.

Kort og godt

4 Leder: Landfornyelse – en historisk mulighed!?

5 Kort nyt

20 Dom om ikke-vejret

22 Vejalen – en tilsyneladende langtidsholdbar størrelse

24 Manglende hjemmel til at opkræve vejbidrag

34 Get your motor runnin’ – MC Surveyors på tur

44 FoFoDaLa Nyt

46 Bestyrelsen Plus

48 Nyt job: Emilie Sonne Uhlott

50 Efteruddannelse og medlemsnyt

51 Klumme: Krig er fred – Frihed er slaveri – Uvidenhed er styrke

6 LANDINSPEKTØREN 5 2019·

LEDER · TEKST: TORBEN JUULSAGER, FORMAND FOR DDL

LandinspektørenNr. 5 / oktober 201961. årgang

Artiklerne i ’Landinspektøren’ står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning.Gengivelse af artikler fra ’Landinspektøren’ er kun tilladt efter aftale med redaktøren.

Udgiver:Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge 31-331780 København VTlf. 3886 1070E-mail: [email protected] landinspektøren.dk

ISSN nr.:ISSN 1903-5454ISSN 2246-2732 (online)

Redaktør: Torben Lund Christensen

Layout: Jesper Lind Jans, 10 · Grafisk Design & Forlag

Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

Annoncer og stillingsannoncer: DG Media asTlf. [email protected]

Udgivelser:Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer: Uge 48, 2019

Deadline for artikler i 2019:Nr. 6-2019: Onsdag d. 30. oktober

Bestillingsfrist for annoncer:Nr. 6-2019: Tirsdag d. 5. november

Oplag: 1.700 stk. Medlem af Danske Medier.

Forsidefoto:Månens overflade er bedre kortlagt end Jordens havbund. Et storstilet internationalt projekt skal i 2030 sikre en globalt dækkende havbundskortlæg-ning i en kvalitet, der er brugbar til bl.a. forsknings-formål. Læs mere på side 8. Foto: gettyimages

Landfornyelse – en historisk mulighed!?

i en pressemeddelelse den 19. septem-ber 2019 oplyser Miljø- og Fødevaremini-steriet, at der ved en bred politisk aftale mellem regeringen og aftaleparterne bag tørkepakken er opnået enighed om en grøn jordfordelingsaftale. Til at løbe initiativet i gang er der afsat 150 mio. kr. til en multi-funktionel jordfordelingsfond, som forud-sættes anvendt i perioden 2019-2022.

Formålet med den politiske aftale er reduktion af landbru-gets klimaaftryk og en flersidig anvendelse af arealerne i det åbne land – en bæredygtig landfornyelse. Multifunktionel jord-fordeling bliver et centralt virkemiddel til at indfri de politiske målsætninger – sammentænkning af landbrugsproduktion med bl.a. biodiversitet, klimagasreduktion, klimatilpasning, kvæl-stofreduktion, friluftsliv og landdistriktsudvikling.

DEN POLITISKE AFTALE

Aftaleparterne har i et ”model-papir” beskrevet rammerne for multifunktionel jordfordeling og multifunktionelle projekter. Procesforløb. Et multifunktionelt projekt indeholder flere faser / elementer – en lokalforankret og udviklet projektplan, en finansieringsplan, en ejendomsmæssig forundersøgelse, en jordfordelingsproces, en anlægsproces og en berigtigelse. Roller og ansvar. Kommunerne får ansvaret for projektud-vikling, ansøgning om samtykke til multifunktionel jordforde-ling samt gennemførelse af projektforslag. Projektejerskabet kan overdrages til Naturstyrelsen. Initiativet til et projekt kan komme fra andre aktører, og kommunen kan engagere en uvil-dig facilitator til udvikling af projektforslag. Landbrugsstyrelsen får ansvaret for jordfordelingsprocessen, idet der skal opbygges erfaring med multifunktionel jordforde-ling forud for en eventuel skalering til en jordreform.

KOMPETENCE- OG KAPACITETSOPBYGNING

Modellen åbner en historisk mulighed for, at landinspektør-professionen igen kan komme til at sætte sit præg på et ”nyt

Danmarkskort”. Vi tænker ejendomsret, ejendomsændringer, sikring af rettigheder og ændret anvendelse, offentlig-retlige bindinger, helhedsorienterede løsninger. Professionen er pro-fessionelt forankret i både statslige og kommunale forvaltninger samt i flere typer private virksomheder ud over hele landet. Det er gode forudsætninger for, at landinspektøren kan indgå i pro-cessen på både de traditionelle områder (planlægning og berig-tigelse) og de nye områder (procesfacilitering, projekt- og finan-sieringsplaner, interessehåndtering m.v.). MEN for at føre professionen centralt ind i multifunktionelle jordfordelingsprojekter, må vi sikre os, at der vil være de nød-vendige kompetencer og tilstrækkelig kapacitet på jordforde-lingsområdet. DdL arbejder på en strategi for kompetence- og kapacitets-opbygning i forhold til multifunktionel jordfordeling. Hvilket kvalifikationsniveau har vi behov for i forhold til de forskellige processer i multifunktionel jordfordeling? Og hvordan tilrette-lægger vi et uddannelsesforløb i forhold til at opnå disse kvali-fikationer? Drøftelserne tager afsæt i Uddannelses- og Forskningsmini-steriets kvalifikationsramme for livslang læring, som bygger på tre niveauer – viden (viden og forståelse), færdigheder (udfø-relse) og kompetencer (anvendelse af viden og færdigheder).

UDVIKLING AF MODEL OG PROCES

Foreningen har ydermere en ambition om at bidrage til udvik-ling af multifunktionel jordfordeling. Vi er allerede en aktiv sam-arbejdspartner i Collective Impact – Det åbne land som dobbelt ressource, hvor det multifunktionelle jordfordelingsparadigme udvikles. Desuden vil DdL arbejde på at blive integreret i det nedsatte Rådgivnings Udvalg, som skal evaluere og udvikle modellen henover bevillingsperioden.


FAGLIGT MØDE

Fire bliver til treProgrammet for det kommende Fagligt Møde-arrangement i Nyborg bliver igen opdelt i parallelle faglige sessioner. Antallet af faglige spor indskrænkes dog fra fire til tre. Det skyldes, at de to pro-gramsøjler ”Opmåling og kortlægning” og ”Geoinformatik” slås sammen til ét

fagligt spor. Flere deltagere gav i forbindelse med årets udgave af Fagligt Møde udtryk for, at de var ærgerlige over at skulle vælge mellem de to spors sessioner – og dermed samtidig fra-vælge emner inden for beslægtede faglige områder. Den kritik imødekommes ved samlingen i ét spor. De to øvrige faglige spor – ”Ejendomsret” og ”Planlægning” – fastholdes. Fagligt Møde afholdes i øvrigt på en placering fredag-lørdag. Information om program, tilmelding m.v. følger i næste nummer af ’Land-inspektøren’, i nyhedsmails og på hjemmesiden.Fagligt Møde 2020 afholdes fredag den 31. januar og lørdag den 1. februar 2020 på Hotel Nyborg Strand.

Stort rykind af nye studerendeLandinspektører er en eftertragtet vare på arbejdsmarkedet, og ledigheden indenfor faget er som bekendt rekordlav. Alle aktører på området har længe efterspurgt flere studerende på uddannelsen, og en række tiltag har været sat i søen, herun-der brandingkampagner. Hvad årsagen end er, ser det ud til at lysne. Landinspektøruddannelsen har i september budt velkommen til 64 nye bachelorstuderende på 1. semester. Lidt færre end sidste års rekordoptag på 72 studerende, men stadig et pænt antal. Det er universitetets campus i Aalborg, som med 45 nye studerende trækker det største læs i år, mens 19 nye studerende er begyndt på campus i København.

KORT NYT · V/ TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

UDDANNELSEN

GENERALFORSAMLING

Større budget i 2020På Praktiserende Landinspektørers Forenings generalforsamling 2019, der fandt sted den 18. september på Kalvebod Brygge, vedtog forsamlingen et budget for 2020 på 4.335.000 kr., hvil-ket er en stigning på 235.000 kr. i forhold til i år. Det større budget for 2020 skyldes til dels en forhøjelse af kontingent-summen på 160.000 kr. Konsekvensen i forhold til kontingen-terne kan først beregnes i december efter firmaernes indbe-retninger af kontingentenhederne. 2018-årsregnskabet viste et minus på 123.000 kr., som udelukkende skyldes den ugunstige udvikling på kapitalmarkederne. Både 2018-regnskabet og kon-tingentsummen for 2020 blev vedtaget enstemmigt af forsam-lingens 14 deltagere, der repræsenterede 58,7 % af foreningens i alt 819 kontingentenhedsstemmer. I den mundtlige beretning fokuserede formanden bl.a. på firmaernes udfordringer med tinglysningssystemet, moderniseringen af matriklen, den nye ejerlejlighedsregistrering og udfordringerne med landinspek-tøruddannelsens nye studieordning. Dagens første del blev brugt til ”Den faglige dag”, hvor en række aktuelle emner blev gen-nemgået og drøftet til stor tilfredshed for deltagerne. På dags-ordenen var disse tre emner: Den fremtidige multifunktionelle jordfordeling, det nye ledningsejerregister LER og den kom-mende ejerlejlighedslov.

Danskerne er blevet dus med verdensmåleneNæsten to ud af tre danskere har nu hørt om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Det viser en ny måling foretaget af Epinion for Verdens Bedste Nyheder. Undersøgelsens tal vidner om en markant stigning i kendska-

bet til verdensmålene over en kort periode. Således siger 62 procent af danskerne i dag, at de har hørt om verdensmålene, mens det tilsvarende tal for to år siden lå nede på 35 procent. Det er en stigning på 77 procent. Samme undersøgelse viser også, at 92 procent af danskerne mener, at verdensmålene er vigtige, mens 81 procent mener, at Danmark bør gå forrest med at sikre, at verden når målene. Da mindst otte af de 17 verdensmål kan trække tråde til velfungerende ejendomsregi-streringssystemer, er opfyldelsen af målene som skræddersyet til landinspektørernes kompetencer.

Hold øje med nye lovforslagTraditionen tro blev det nye folketingsår skudt i gang den før-ste tirsdag i oktober. I samme forbindelse fremlagde regerin-gen sit nye lovkatalog for det kommende folketingsår med hele 170 nye love og lovændringer, som vil blive fremsat, inden Folketinget går på sommerferie i juni 2020. I blandt de mange lovforslag er der flere med særlig interesse for landinspektører. Folketinget skal blandt andet tage stilling til en modernisering af ejerlejlighedsloven, ændring af planloven, lov om midler-tidig regulering af boligforholdene, ændringer i naturbeskyt-

BÆREDYGTIG UDVIKLING

FOLKETINGET64


KORT NYT

telsesloven, ny lov om maritim fysisk planlægning, ændring af ejendomsvurderingsloven, ændring af lov om offentlige veje m.v., og love om anlæg af henholdsvis ny jernbane over Vestfyn og en Nordhavnstunnel i København. Med andre ord – der bliver nok at holde øje med på lovgivningsområdet for landinspektørprofessionen i den nye folketingssæson.

Ingen køllesving i årDer var ikke tilstrækkeligt med tilmeldinger til, at dette års golfmesterskab for landinspektører blev gennemført. Den Gyldne Kølle afholdes normalt i september, men var i år programlagt til august måned, hvor mange andre arrangementer typisk kæmper om pladsen i kalenderen i den korte danske sommer. Måske dette var årsagen til, at arrangementet i år måtte aflyses? I hvert fald planlægges Den Gyldne Kølle næste år flyttet til-bage til en dag i september.

Farvel til omprioriteringsbidragetDen årlige barbering af statens tilskud på uddannelsesområdet på 2 procent, også kendt som omprioriteringsbidraget, ser nu ud til forsvinde. Ordningen, der blev indført i 2016, har samlet set kostet de videregående uddannelser 1,3 mia. kr. i manglende tilskud (2015-niveau). Nu foreslår regeringen at skrotte disse årlige besparelser. Det fremgår af dens forslag til finanslov for 2020, hvor finansieringen til forslaget bl.a. findes ved at annullere den planlagte lempelse af skattefritagelse for fri arbejdstelefon.

PLANLÆGNING

Grænsen for vindmøllers højde er fjernetFokus på udbygningen af energi fra vindmøller er i stigende grad på møller til havs. Men også energi fra vindmøller på land er et vigtigt led i den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning. Det er rationalet bag en ændring af be-kendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling vindmøller. Bekendtgørelsen ophæver den højdebegrænsning som der tidligere har været for almindelige produktionsmøl-ler på 150 meter. Kommunerne kan dermed planlægge for landvindmøller højere end 150 meter. Kommunerne skal i deres planlægning fortsat tage hensyn til bl.a. værdifuld natur, landskaber og naboer, hvortil der skal holdes en afstand på fire gange møllens totalhøjde. Læs mere på Retsinformation:Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 923 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, 6. september 2019

Forsinkede – men kommer inden årsskiftetSkatteministeriet stillede sidste år 80.000 boligejere i udsigt, at de ville få et tilbud om en testvurdering af deres ejendom inden udgangen af juli i år. Boligejerne måtte dog kigge for-gæves efter en sådan test af deres kommende ejendomsvurde-ring. Tilbuddene om vejledende vurderinger til de pågældende boligejere kommer i stedet inden udgangen af 2019, oplyser ministeriet til Altinget. Udskydelsen forklarer ministeriet dels

DEN GYLDNE KØLLE

FINANSLOV

EJENDOMSVURDERINGER


med en række tekniske årsager og dels med, at en stor del af de berørte boligejere er på ferie i sommermånederne. Målet med de vejledende vurderinger er ifølge ministeriet både at give boligejerne tryghed, og at give Vurderingsstyrelsen værdifuld viden frem mod udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger, som efter den nuværende plan finder sted fra midten af 2020. Forsinkelsen er blot den seneste i rækken af forsinkelser, der har ramt nye ejendomsvurderinger, som skal erstatte de gæld-ende ejendomsvurderinger, der stammer helt tilbage fra 2011.

Opdateret bog om ekspropriation12 år er der gået siden Ekspropriation i praksis udkom første gang. Siden er der sket en del på ekspropriationsområdet, bl.a. er der kommet en ny vejlov, plan-lovens § 47 er blevet ændret flere gange ligesom praksis på området i sagens na-tur har udviklet sig, og nu er en opdateret

udgave af bogen kommet på gaden. I 2. udgaven er der dels foretaget en ajourføring, dels er fremstillingen udvidet, bl.a. er nye emner som moms og erstatningsfastsættelse ved ekspro-priation af erhvervsejendomme blevet tilføjet. Bogen forholder sig især til de mange praktiske problemstillinger, som opstår i ekspropriationssager af såvel materiel som formel karakter. Relevante spørgsmål bliver besvaret ud fra den gældende lov-regulering og den righoldige praksis på området. Bogen er ind-delt i fire overordnede afsnit – ekspropriationsindgrebet, er-statningsfastsættelsen, ekspropriationsprocessen og taksations-processen – og bogens målgruppe er dels de eksproprierende myndigheder, dels virksomheder og borgere, som udsættes for ekspropriation, og dels de rådgivere – herunder landinspektø-rer – der involveres i processen.Ekspropriation i praksis af Hanne Mølbeck, Jens Flensborg og Søren Højgaard Mørup2. udgave, 2019, Djøf Forlag568 siderVejl. pris: 850,- kr.

Der hvor vi (næsten) alle kommer fraDe færreste danskere skal mange generationer tilbage, før deres for-fædre var bønder. Bogen Dengang vi var bønder handler om Danmarks historie som bondeland, og fortæller historien om vores forfædre – hvem var de, og hvordan levede og boede

de? Bogen beskriver og følger bondens liv med udgangspunkt i 1700-tallet, hen over de store landboreformer, ind i 1800-tal-let, hvor bonden efter enevældens afskaffelse i 1848 sættes ju-ridisk fri, og op til tiden omkring systemskiftet i 1901. Bogen, der er rigt illustreret, tager også læseren med på en rejse rundt

BOGNYHED I

BOGNYHED II

i hele landet, hvor der fortælles om bondegårdens mange forskellige former.Dengang vi var bønder af Peter Henningsen2019, Gads Forlag368 siderVejl. pris: 349,95 kr.

Goddag til EsbjergEn ekstra knappenål i Danmarkskortet. Det kan Geopartner Landinspektører nu sætte i, efter at landinspektørfirmaet den 16. september slog dørene op til et nyt kontor på adressen Tor-vegade 65 i Esbjerg. Med åbningen af kontoret i landets femte største by, har Geopartner taget endnu et skridt i sin strategi om at være landsdækkende med lokal forankring. Firmaet er nu oppe på at være repræsenteret på i alt 27 lokaliteter i landet. Ud over en beskikket landinspektør er der på det nye Esbjerg-kontor ansat en kort- og landmålingstekniker og en matrikeltekniker. Geopartner Landinspektører har på lands-plan samlet set godt 220 medarbejdere.

Landinspektør Jesper Falk Rasmussen (t.v.) og områdechef Kim Voss fremviser Geopartner Landinspektørers nye kontor i Esbjerg.

FIRMANYT


KORTLÆGNING · TEKST: CHRISTIAN NICOLAISEN, FAGJOURNALIST

ver de seneste årtier har verden oplevet naturkata-strofer, tsunamier, glet-chere der smelter ved ark-tis og mange andre for-

andringer i naturen i og omkring havet. Hvis forskerne skal forstå disse naturfæ-nomener, er det vigtigt at vide mere om tilstanden og formen på havbunden under verdenshavene. Viden om havbunden er nemlig kritisk for at forstå havcirkulati-

Projektet Seabed 2030 skal kortlægge hele klodens havbund inden 2030. Endnu er de kun oppe på 15 procent, men målet er opnåeligt med hjælp udefra.

Over 80 procent af verdens havbund er stadig ikke kortlagt


onsmønstre, der påvirker klima- og vejr-mønstre, tidevand, bølgeaktion, sedi-menttransport, tsunamibølgeforplantning og ressourceudforskning som olie, gas og mineraler. Derfor er det et problem, at over 80 procent af havbundens bathy-metri (havdybder, havbundens ”topo-grafi” – red.) ikke er kortlagt i dag ved hjælp af moderne højopløselig teknologi. Af samme årsag igangsatte organisa-tionen Nippon Foundation i samarbejde

med General Bathymetric Chart of the Oceans (GEBCO) projektet Seabed 2030 under FN’s Ocean Conference i 2017. Formålet med projektet er at indsamle tilstrækkelige højkvalitetsdata til at skabe et fuldstændigt og dækkende kort over

bathymetrien for alle verdens havbunds-arealer inden 2030. ”Havene er faktisk ikke kortlagt, så vi rigtig kan bruge det til noget. Hvis du tager verdenshavene og lægger en matrix over dem i den minimumsopløs-

Sådan er Seabed 2030-projektets aktuelle dækning af verdenshavenes havbund. De lyse havområder er dækket med bathymetriske data baseret på havbundsopmålinger og GEBCO_2019 Grid. De sorte havområder er uopmålte og data baserer sig indtil videre på interpolerede værdier. Kilde: GEBCO


ning, som Seabed 2030 skal bruge til at kortlægge hele jordens havbunde, så er kun 15 procent opmålt,” siger Martin Jakobsson, der er professor og forsker i marin geofysik og geologi ved Stock-holm University, og leder af den arktiske og nordatlantiske region for Seabed 2030-projektet. Det er naturligvis ikke første gang, at der er indhentet data om form og til-stand af verdenshavenes havbund. Til-bage i 1950’erne og 60’erne indsamlede forskerne Bruce Heezen og Marie Tarp bathymetriske data, der fik betydning for den moderne forståelse af pladetek-tonik. I dag kan man via moderne tekno-logi indhente langt mere detaljerede data om havbunden – og det kan få stor ind-flydelse på verdenssamfundenes forstå-else af livet under havet og ikke mindst handlemulighederne for at afværge ka-tastrofer. Målet er at give forskerne mu-lighed for at svare på mange ubesvarede spørgsmål på baggrund af tilstrækkelig eksakt viden om havbunden under havet i hele verden. ”Styrken ved Seabed 2030-projektet

KORTLÆGNING

Mareano-projektet i Norge har igangsat en indsam-ling af data fra skibe i transit til og fra måleområder for at kunne indsamle flere data til Seabed 2030. Når skibene indsamler data i transit, kommer der mere støj og lavere opløsning end i Mareano-pro-jektets standardopmålinger. Seabed 2030 kan også bruge data med lidt lavere opløsning end dem Mareano-projektet har sat som standard. Billedet viser den svenske isbryder Odden, som måler de øverste sedimenter af havbundsprofiler med multi-beam-teknologi. Illustration: Martin Jakobsson

Det norske Mareano-projekt har kortlagt havbunden i en høj opløsning i flere områder både inden og uden for den norske 200 sømils zone. Mareano-projektet leverer både data til Seabed 2030, IBCAO (International Bathymetric Chart of the Arctic Ocean) og det europæiske EMODnet (The European Marine Observation and Data Network). Kilde: Kartverket/Mareano


er, at der er så mange forskellige an-vendelsesmuligheder af et kort over havbundens bathymetri,” konstaterer Martin Jakobsson.

CROWDSOURCING ER VEJEN FREM

Hvis Seabed 2030-projektet med deres ene skib selv skulle indhente alle de høj-opløselige data, der skal til for at skabe et samlet kort over jordklodens havbund, ville det tage mindst 1000 år. Derfor er Seabed 2030-projektet meget afhængig af hjælp fra alle, der kan byde ind med opmålte data rundt om i verden. For at nå målet har Seabed 2030 delt organisationen op i fire regionale enhe-der, som skal indgå samarbejder med skibe, myndigheder og virksomheder om at udlevere data, der skal fungere som brikker i det puslespil det er at samle et globalt bathymetrisk kort. Alle data fra de enkelte regioner skal i sidste ende leveres til ét centralt datacenter i South-ampton i England, hvor de sammen-stykker data ud fra nogle højtudviklede datamodeller – algoritmiske beregninger – der skal samle data om havdybder og geopunkter til en stor matrix over hav-bundenes bathymetri. Kortlægningen af verdens havbundsarealer er således et samarbejde på tværs af mange forskel-lige aktører. ”Vi får donationer af data fra nationer, forskningsprojekter, fiskeindustrien og offshore-selskaber, og vi arbejder hele tiden på at udvide vores netværk, så vi

kan få flere donationer af data til Seabed 2030,” siger Martin Jakobsson.

MØNSTEREKSEMPEL PÅ DATAINDSAMLING

I det nordatlantiske og arktiske område af verden har nordmændene været i gang med at indsamle bathymetriske data siden 2005, hvor regeringen igang-satte et havbundskortlægningsprogram kaldet Mareano. Bathymetrien i de norske farvande er vigtig for Norges hoveder-hverv med råstoffer, fiskeri og havbrug. Det forklarer Hanne Hodnesdal, der er ansat ved Kartverket i Norge og leder Mareano-projektet. ”Norge har både haft ressourcerne og økonomien til at igangsætte en detalje-ret kortlægning af bathymetrien i og om-kring Norges kyster, og har generelt meget fokus på havforvaltning,” siger Hanne Hodnesdal. Det er også en af grundene til, at Seabed 2030 anser Mareano-projektet som en af deres vig-tigste samarbejdspartnere i den arktiske og nordatlantiske region for projektet. ”Samarbejdet med Mareano-projektet er et mønstereksempel på en god sam-arbejdspartner for Seabed 2030-projek-

tet,” siger Martin Jakobsson, og ifølge den svenske Seabed 2030-leder er nord-mændene ikke alene langt fremme i deres egen kortlægning, de har også været gode til at dele data med Seabed 2030-projektet. Hanne Hodnesdal forklarer, at de indsamler data med multistråleek-kolod fra overfladefartøjer. Det giver et godt billede af havbundens bathymetri, og det er også muligt at måle, om hav-bunden er hård eller blød. For Mareano-projektet er der tale om det første trin i kortlægningen af hav-bunden omkring Norge. Efter analyser af data sejler de derefter ud igen for også at kortlægge geografi, geologi og biologi med video. Første fase er imidlertid rige-ligt til at dække Seabed 2030-projektets behov, og derfor har Mareano-projektet kunnet dele mange af deres eksisterende data med Seabed 2030, selvom der stadig er områder, som ikke er kortlagt endnu. Mareano-projektet kortlægger hav-bundens bathymetri fra en opløsning på under en meter og op til 25 meter alt af-hængig af havdybden. Til sammenligning er Seabed 2030-projektets minimumsop-løsning 100 gange 100 meter.

SEA KIT er et ubemandet fartøj, som GEBCO og Nippon Foundation har udviklet til at måle og indsamle bathy-metriske data i høj opløsning. Folkene bag Seabed 2030-projektet håber på, at tilsvarende innovationer kan gøre det lettere at opnå målet om at have kortlagt og opmålt 100 procent af jordklodens havbund i 2030. Foto: SEA-KIT International Ltd


EJENDOMSJURA · TEKST: CHRISTIAN NICOLAISEN, FAGJOURNALIST

ilbage i juni 2018 kom Ekspropria-tionsudvalget med otte anbefa-linger til, hvordan borgernes rets-

sikkerhed i højere grad kunne varetages under ekspropriationer i Danmark. Eks-propriationsudvalgets kommissorium var at kigge nærmere på ekspropriation med hjemmel i planloven, og se på, om man kunne forbedre borgerens retssikkerhed ved bl.a. at ændre på nogle af de eksiste-rende procedurer for ekspropriation. En af udvalgets anbefalinger var at udvikle en ny model for ekspropriation, der skulle gøre fremtidige ekspropriati-onsprocesser mere ensrettede og enkle. Forslaget havde baggrund i, at der i dag eksisterer forskellige procesregler for eks-propriation alt afhængig af, hvilken lov, der danner grundlag for ekspropriatio-nen. Samtidig er der mange forskellige klagesystemer for ekspropriation og tak-sation, som bl.a. er afhængig af, hvilken lov ekspropriationen har hjemmel i, og om det er kommunen eller staten, der foretager ekspropriationen. Og så er det også forskelligt, om det administrative

klagesystem skal være udtømt, før man kan gå til domstolene. Udvalget syntes, at det gav mening at anbefale at kigge på tværs af love og anlægsmyndighed, fordi processerne er så forskellige – også selvom det lå på grænsen af det kommis-sorium, der var givet. Det forklarer Helle Tegner Anker, jurist og medlem af Eks-propriationsudvalget. ”I dag eksisterer der mange forskellige myndigheder og processer, hvilket kan gøre ekspropriationsprocessen svær at forstå for borgeren, og derfor mener jeg, at man må tænke på tværs af love og myn-digheder, hvis man skal sikre et system, der er mere tilgængeligt for borgeren,” siger Helle Tegner Anker.

EFFEKTIVT UDVALGSARBEJDE

Politikerne har i høj grad lyttet til Eks-propriationsudvalgets anbefalinger indtil nu. Fem ud af udvalgets otte anbefalinger er blevet til lov ganske hurtigt, og de sid-ste tre anbefalinger er på vej til at blive behandlet i et lovforberedende arbejde i Folketinget. Siden Ekspropriationsudval-

Ekspropriationsprocesser under forandring

gets anbefalinger blev offentliggjort har der været en høring om ekspropriation og erstatning i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 19. februar i år, hvor eksperter uden for Ekspropriationsud-valget fik taletid, og flere af eksperterne fra Ekspropriationsudvalget blev måne-den efter inviteret ind til samme udvalg for at fremlægge deres faglige betragt-ninger om samme emne. Formålet med de sidste lovforberedende arbejder er netop at se på, om lovene kan gøres lettere forståelige og dermed nem-mere at anvende, og om det er muligt at samle de mange forskellige ekspropria-tionsprocesser og klagegange i et samlet system, der gælder på tværs af love og anlægsmyndighed. Det er et forsøg på at forenkle og ensrette ekspropriationspro-cessen til gavn for de borgere, der bliver berørt af ekspropriation. ”Det er ikke så nemt at gøre processen helt enstrenget, og lovene er i sig selv komplekse, men forhåbentlig kan det lovforberedende arbejde føre til, at eks-propriationsprocessen bliver lettere at forstå for de berørte parter,” siger Helle Tegner Anker. Arbejdet med ændringerne af reglerne for den gældende kommunale ekspropri-ations- og taksationsproces skal udføres af en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Finans-ministeriet samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Transport-, Bygnings- og Boligministe-riet forventer at fremsætte lovforslag om processen for ekspropriation og taksation i Folketingssamlingen 2019/2020.

På baggrund af et par af Ekspropriationsudvalgets otte anbefalinger er der nu optræk til et lovforberedende arbejde, der skal munde ud i en forenkling og effektivisering af både kommunale og statslige ekspropriationer.

DE OTTE ANBEFALINGERFem ud af otte anbefalinger fra Ekspropriationskommissionen er blevet til virkelighed siden juni 2018. Nu forestår en proces med de sidste tre anbefalinger (herunder markeret med fed skrift).

Ekspropriationsudvalgets anbefalinger:1. Kodificere i planlovens § 47, at ekspropriation kun kan ske til fordel for almene samfundsinteresser.2. Generel redegørelse vedrørende ekspropriation i lokalplaner.3. Tidlig inddragelse af berørte borgere.4. Solnedgangsklausul på 5 år fra offentliggørelse af lokalplan til ekspropriationsbeslutning.5. “Enstrenget” klagesystem.6. Samle processuelle regler for kommunal hhv. statslig ekspropriation i én lov – lovforberedende arbejde.7. Skriftlig vejledning til kommunerne om ekspropriation efter planloven.8. Mulighed for passende godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i (kommunale) ekspropriationssager.


KOMMUNAL KONTRA STATSLIG EKSPROPRIATION

Grundlag for ekspropriation Afhænger af hjemmel (fx lokalplan)

Beslutning omekspropriation

Fastsættelse af erstatning

Administrativ prøvelse afbeslutning om lovlighed

Beslutning træffes af kommunen

Særskilt taksationsproces

Ja (fx Planklagenævnet)

KOMMUNAL EKSPROPRIATION

Typisk anlægslov

Beslutning træffes af Ekspropriationskommisionen

Ekspropriationskommisionen

Ingen mulighed

STATSLIG EKSPROPRIATION

Ekspropriationsudvalgets medlemmerFormand: Advokat Håkun Djurhuus

Øvrige medlemmer:· Landinspektør Hans Faarup (udpeget af erhvervsministeren)· Professor Helle Tegner Anker (udpeget efter indstilling fra universiteterne)· Chefjurist Charlotte Bigum Lynæs (udpeget efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer)· Advokat Ellen Skodborggaard (udpeget efter indstilling fra Advokatrådet)· Lektor Frederik Waage (udpeget efter indstilling fra Justitia)· Juridisk chef Pernille Christensen (udpeget efter indstilling fra Kommunernes Landsforening)· Advokat Rikke Søgaard Berth (udpeget efter fælles indstilling fra Dansk Industri og Dansk Erhverv)

Oversigt over den nuværende procesEkspropriationskommissionerne er ikke indblandet i kommunale ekspropriationer i dag, og taksation og ekspropriation er to adskilte processer.

Oversigt over en mere forenklet procesIfølge Ekspropriationsudvalgets forslag til en ny model for kommunal ekspropriation, skal ekspropriations-kommissionen træffe en bindende afgørelse om taksation efter kommunalbestyrelsens afgørelse om ekspro-priation, og den berørte part får en samlet afgørelse om ekspropriation og taksation fra ét klagenævn, der træffer afgørelse i alle sager.

FREMTIDIG MODEL FOR KOMMUNAL EKSPROPRIATION OG TAKSATION

Samlet afgørelse om ekspropriation og erstatning/taksation

4. instans: Landsret

3. instans: Byret

2. instans: Klagenævnet for ekspropriation og taksation

1. instans: Kommune 1. instans: Ekspropriationskommisionerne

Kommunerne har fri adgang til at indgå frivilligt forlig med borgerne forud for brug af model for ekspropriation

Kilde: Horten

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet


rivat ejendomsret er en grund-læggende frihedsret i Danmark, og derfor føles ekspropriation som meget indgribende for

dem, det rammer. Det vil de fleste opleve som noget voldsomt.” Sådan siger le-dende landinspektør ved statens ekspro-priationer på Øerne, Dorte Ellegaard, der er ansat i Landinspektørfirmaet LE34. Grundlæggende synes Dorte Ellegaard, at det nuværende statslige processystem, som hun har erfaringer med, fungerer godt. På den ene side står anlægsmyndig-heden og på den anden side lodsejeren, og i midten står ekspropriationskommis-sionen som en uvildig part, der mægler mellem de to parter. En forenkling af ekspropriationspro-cessen på tværs af love og myndigheder vil ifølge Dorte Ellegaard ikke nødven-digvis forbedre borgerens retsfølelse. En ensretning af ekspropriationsprocessen kan dog gøre det lettere anvendeligt for de myndigheder og rådgivere, der benyt-ter sig af ekspropriationsværktøjet, og

EJENDOMSJURA · TEKST: CHRISTIAN NICOLAISEN, FAGJOURNALIST

EKSPROPRIATION: Nye processer skal forbedre borgernes retsfølelse

det kan have en afsmittende effekt på myndighedens formidling af procedure og rettigheder over for de berørte bor-gere, forklarer Dorte Ellegaard. Samme oplevelse af, at systemet med ekspropriationskommissionen som uvil-dig part er velfungerende under de stats-lige ekspropriationer, har Inger Juhl Lar-sen, der er ledende landinspektør for banesager og ansat ved Mølbak Land-inspektører. Hun vurderer, at mange mindre kommuner, hvor ekspropriation sjældent optræder, også kunne få gavn af at inddrage en uvildig instans, der ar-bejder med ekspropriation professionelt. Samtidig mener hun, at det må forekom-me mærkeligt set med borgerens øjne, at ekspropriationen foregår efter forskel-lige regelsæt alt efter hvilken myndighed og hvilken lov, der er bestemmende for processen. Således kan hun godt se me-ningen med at ensrette ekspropriations-processen på tværs af love og hvilken anlægsmyndighed, der foretager ekspro-priationen. Hun pointerer dog vigtighe-

den af, at man ikke forenkler processen så meget, at man fjerner elementer i de nuværende processer, der fungerer godt. ”Det er stadig meget vigtigt med en dialog mellem parterne – borger og an-lægsmyndighed – selvom en uvildig part med forstand på processen kan sikre, at borgeren bliver vejledt grundigt i pro-cessen og ikke føler, de står alene,” siger Inger Juhl Larsen. Hun er således grund-læggende tilfreds med det nuværende system på det statslige område, men mener, at der er mulighed for at gøre systemet mere forståeligt for de berør-te borgere.

GOD VEJLEDNING ER VEJEN TIL SUCCES

I Silkeborg Kommune har man foretaget både statslige og kommunale ekspropri-ationer over de sidste år. Lars Emil Vind-feld Møller er landinspektør og ansat i kommunen, hvor han arbejder med eks-propriation, og han oplever generelt, at de eksisterende ekspropriationsproces-ser fungerer godt, og at borgerne bliver

Bedre formidling og kortere ventetider på afgørelser kan forbedre borgernes retsfølelse ved ekspropriation. Det er hovedbudskabet fra fire landinspektører, der til daglig arbejder med ekspropriation.


hørt i processen. Han er dog enig med Ekspropriationsudvalget i, at lovene på området er svære for borgerne at holde styr på, men at det kunne afhjælpes med en bedre vejledning. ”Der er udarbejdet en fin vejledning inden for planloven, og det samme kunne man gøre for vejloven,” siger Lars Emil

Vindfeld Møller. Det er hans oplevelse, at det i høj grad handler om at inddrage borgerne tidligt i processen, og sørge for, at de føler sig ordentlig vejledt og hørt. Derfor er han også enig i, at en velfungerende klageadgang vil forbedre borgernes oplevelse af ekspropriations-processen, men han tror ikke, en sam-

menskrivning af ekspropriationslovene vil gøre det mere enkelt for borgerne at forstå. Det synspunkt bliver bakket op af Preben Lyngsø fra LIFA Landinspektører. ”Jeg tror, at borgeren er ligeglad med, hvor mange love der er. Det er jo en hænd-else borgeren sjældent oplever mere end én gang, og for mig at se, er det vigtigere,

”Der er udarbejdet en fin vejledning inden for planloven, og det samme kunne man gøre for vejloven”

Lars Emil Vindfeld Møller, landinspektør i Silkeborg Kommune

Flere eksperter fremhæver åstedsforretningen som centralt for ekspropriationsprocessen, fordi man ofte ind-går forlig på det sted, hvor myndighed, fagpersoner og borger gennemgår sagen og tager bestik af områdets faktiske tilstand.


at borgeren har en fast kontaktperson, som kan vejlede og guide igennem hele processen,” siger Preben Lyngsø, der til daglig arbejder med at rådgive både borgere og myndigheder i ekspropriati-onsprocesser. Han mener, at man i langt højere grad bør fokusere på noget af det, der fungerer godt ved de nuværende fri-villige forhandlinger – nemlig den tætte dialog. I store strækningssager er ekspropria-tion den eneste realistiske vej igennem processen, og der gøres også store be-stræbelser i dag på at opnå en tæt bor-gerkontakt, forklarer Preben Lyngsø, der mener, at det også netop er her, at der skal bruges endnu flere ressourcer.

EJENDOMSJURA

”Det er den bedste metode, hvis man skal få borgeren til at føle sig, om ikke tilfreds, hvilket nok er umuligt, men så i det mindste godt behandlet og velin-formeret undervejs,” forklarer Preben Lyngsø og tilføjer: ”I revisionen af lovgivningen bør den direkte personlige borgerkontakt være specifikt nævnt.” I de mindre sager me-ner Preben Lyngsø, at man bør forsøge at indgå en frivillig aftale med den be-rørte borger forud for en evt. ekspro-priationsproces. Det er en proces, hvor den tilknyttede landinspektør ofte bistår både borger og myndighed med råd og vejledning, og Preben Lyngsø oplever i sit eget arbejde, at processen ofte resul-

terer i, at borgeren efterhånden vænner sig til tanken om at skulle afgive hele eller dele af sin ejendom. ”Parterne lykkes som regel med at være ”gode venner” i forbindelse med den frivillige proces, og hvis der opstår uenighed, så handler det ofte om erstat-ningens størrelse, og meget sjældent om ekspropriationens lovmæssighed,” siger Preben Lyngsø. Derfor ønsker han i ste-det, at man i højere grad inddrager den frivillige forhandling og gør det til en del af ekspropriationsværktøjet. ”Jeg ville gerne, at man kunne gå direkte fra den frivillige forhandling til taksationsprocessen. Det er ikke hen-sigtsmæssigt at starte en ekspropriati-onsproces op fra ny, når parterne ved, at det kun er erstatningens størrelse, man ikke kan nå til enighed om,” siger Preben Lyngsø. Det er hans opfattelse, at det er i selve forberedelsen af borge-ren, at man kan sikre sig et ordentligt og smidigt ekspropriationsforløb. Også Lars Emil Vindfeld Møller, Silke-borg Kommune, har erfaret, at uenighed parterne imellem ofte handler om erstat-ningens størrelse. Derfor mener han også, at man kunne forbedre ekspropria-tionsprocessen for både borger og myn-dighed, hvis vurderingen af erstatnin-gens størrelse kom tidligere i processen, end den gør i dag. Samtidig er han enig

”Sagsbehandlingstiden er den største udfordring for borgernes retsfølelse lige nu. Det er urimeligt, at lodsejere skal vente i to til tre år for at få deres klagesag afgjort”

Dorte Ellegaard, ledende landinspektør,

Landinspektørfirmaet LE34

Eksperter peger på, at en grundig forberedelse af borgeren om ekspropriationsprocessen er meget væsentlig for borgerens retsfølelse. Foto: Torben Lund Christensen


”Det vil lette mange ekspropriationsprocesser, hvis det bliver mere gennemskueligt, hvad et realistisk erstatningskrav kan være”

Landinspektør Preben Lyngsø, LIFA Landinspektører

– om lettere adgang til taksationsafgørelser

med Preben Lyngsø i, at det frivillige forlig i højere grad bør være udgangs-punktet for en endelig ekspropriation og fastlæggelse af erstatningen. ”Det er netop under åstedsforretnin-gen, at der ofte indgås forlig om erstat-ningen, så derfor er det en vigtig proces at holde fast i,” siger Lars Emil Vind-feld Møller.

KORT SAGSBEHANDLING

FREMMER RETSFØLELSEN

Alle fire landinspektører er enige i, at de lange sagsbehandlingstider i dag er den største udfordring i forhold til borgerens retsfølelse under en ekspropriation, og derfor mener de også, at der bør være et særligt fokus på at forbedre den del af processen, uanset om politikerne i sidste ende vælger at forenkle og ensrette ekspropriationsprocessen. ”Jeg kan være bekymret for, at en sam-let klageinstans, der skal tage stilling til både lovmæssighed og taksation kan for-længe sagsbehandlingen, hvis klagesag-erne trækker ud,” siger Lars Emil Vind-feld Møller, der pointerer, at det er vig-tigt, at borgerne får en hurtig afgørelse på erstatningen, fordi den som regel be-tyder allermest for dem. Også Dorte Ellegaard peger på tiden som den store knast. ”Sagsbehandlingstiden er den største udfordring for borgernes retsfølelse lige nu. Det er urimeligt, at lodsejere skal vente i to til tre år for at få deres klage-sag afgjort,” siger hun, og anbefaler der-for, at der bliver kigget på de økonomiske ressourcer, der følger med klageinstan-sen uanset om den skal være en- eller to-strenget. Og både Dorte Ellegaard og Lars Emil Vindfeld Møller så også gerne, at der blev fastsat grænser for, hvor længe en sagsbehandling må vare, før den

endelige kendelse om ekspropriation og erstatning skal falde.

KOMMUNALE EKSPROPRIATIONER FUNGERER

Ekspropriationsudvalgets anbefaling af en ensretning af ekspropriationsproces-sen på tværs af love og myndighed vil formentlig betyde, at de kommunale ekspropriationer kommer til at ligne de statslige, hvor en ekspropriationskom-mission skal ind over processen og med på åstedsforretningen. Men det vil ikke nødvendigvis forbedre de kommunale ekspropriationer. Eksempelvis er det Lars Emil Vindfeld Møllers erfaring, at det er meget vigtigt, at borgerne har en direkte adgang til politikerne, som de i dag har ved de kommunale åstedsfor-retninger. Det er også hans oplevelse, at de kommunale ekspropriationer har fungeret bedre i Silkeborg Kommune end de statslige, netop fordi det er en mere simpel forretning, hvor borgere og politikere mødes i øjenhøjde. En simpel ekspropriationsproces er mest hensigtsmæssig, og det er essen-tielt for en god proces, at borgeren er ordentlig forberedt, og ikke skal forhol-de sig til for mange instanser. Det mener Preben Lyngsø, LIFA Landinspektører: ”Forberedelse og information mangler. Det koster naturligvis, men hvad koster hele processen ikke samlet set,” siger Preben Lyngsø og tilføjer, at han mener, at borgeren med fordel kunne forbere-des på processen af en uvildig rådgiver. Det kunne være en jurist, en mediator eller en landinspektør, der er bemyndiget til at tage snakken med borgeren og for-berede pågældende ud fra en erfaring og en viden om processens enkelte dele. I den forbindelse mener han også, at det vigtigt, at der opnås lettere adgang til taksationsafgørelserne.

”Det vil lette mange ekspropriations-processer, hvis det bliver mere gennem-skueligt, hvad et realistisk erstatnings-krav kan være,” siger Preben Lyngsø. Lars Emil Vindfeld Møller er af samme opfattelse, og tilføjer, at et samlet klage-nævn også vil gøre det lettere at offentlig-gøre taksationskendelserne, så de bliver mere transparente og forståelige for alle parter i ekspropriationsprocessen.


igesom vi kender det fra Dan-mark, har også det færøske samfund nu kastet sig ud i en omfattende digitalisering.

Den færøske regering har sat midler af til et stort digitaliseringsprojekt kaldet Talgildu Føroyar (Digitale Færøerne), som blandt andet skal forbedre borgerbetjen-ingen ved hjælp af digital signatur, men også frikøb af geodata er blevet en del af det store færøske digitaliseringsprojekt, da geodata anses for at være et vigtigt led i digitaliseringen af Færøerne. ”Tankerne bag frikøbet af geodata på Færøerne ligner dem, som man også har gjort sig i Danmark, nemlig at når data sættes fri, vil det sætte en masse ting i gang, som ellers ikke ville ske. I praksis har det også vist sig, at alle mulige per-soner og virksomheder bruger de frie kortdata til forskellige spændende ting.” Det fortæller Stein Fossá, landinspektør og afdelingsleder i Umhvørvisstovan, som er en enhed under det færøske

Færøske kortdata frikøbt

Erhvervs- og Miljøministerium. Um-hvørvisstovan har en række forskellige myndighedsopgaver, herunder kortlæg-ning og geodata, ejendomsregistrering og tinglysning.

STORT UDVALG

De frikøbte kortdata blev gjort offentligt tilgængelige i april i år og kan ses og hentes på hjemmesiden Føroyakort. På siden har man fri adgang til en stor tag-selv-kort-menu, herunder kortdata som det officielle Færøerne producerer via Umhvørvisstovan. De færøske kortdata på Føroyakort omfatter blandt andet diverse basisdata, højdekurver, højdemodeller, points-of-interest, borehuller til jordvarme, topo-grafiske kort, ortofotos og også matri-kelkort. Hjemmesiden giver desuden adgang til en række specialkort (stakkort). Her finder man for eksempel fikspunkter med tilhørende oplysninger, ældre fly-

fotos og kommunekort med ændringer gennem tiden. Nogle kortdata kan man se direkte på hjemmesiden, mens andre skal down-loades til egne GIS-programmer m.v. for at kunne ses. Endelig er der på hjemme-siden også tjenester som sørger for, at man altid har adgang til de nyeste kort.De kortdata, der findes på hjemmesiden kan anvendes helt frit – uden begræns-ninger. ”Der er fri adgang til alt, også til at downloade data og derefter at bruge det til lige præcis, hvad man har lyst til. Det gælder også kommercielle formål, hvis man for eksempel gerne vil trykke kort for at udgive og sælge dem,” oply-ser Stein Fossá, der tilføjer, at den ene-ste betingelse er, at man skal kreditere Umhvørvisstovan, så det af materialet fremgår, hvem kilden er. De frit tilgængelige kortdata er blevet taget godt imod af færingerne. Da det ikke kræver et særligt login for at få ad-

GEODATA · TEKST: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Et stort, offentligt digitaliseringsprojekt på Færøerne har betydet, at øgruppens kortdata nu er blevet frit tilgængelige, og interessen for at bruge færøske kortdata har vist sig at være stor.


gang til webtjenesten, har myndigheder-ne ikke en sofistikeret statistik over bru-gen af den nye tjeneste, men en simpel optælling viser, at siden i gennemsnit har ca. 1.400 dagligt besøgende. Ikke mindst matrikelkortene bruger færingerne flittigt. Det skyldes ifølge Stein Fossá især, at der endnu ikke er offentlig adgang til digitale tinglysnings-data: ”På matrikelkortene kan man ved at trykke på kortet se, hvem der ejer den pågældende ejendom, og det er meget brugt.”

ØKONOMISK HÆNGEPARTI

Egentlig var det meningen, at projektet Talgildu Føroyar fuldt ud skulle finan-siere frikøbet af kortdata. Der er dog opstået det problem, at kommunerne, som skulle finansiere en del af Talgildu Føroyar, af (andre) politiske årsager hid-til ikke har villet være med. Talgildu Føroyar har derfor reduceret deres bidrag

til frikøbet med 60 procent, og det bety-der, at Umhvørvisstovan nu selv må for-søge at finde de manglende indtægter. ”Jeg havde håbet, at kommunerne ville være med til finansieringen, men det halter stadig. Da det trods alt ikke drejer sig om et meget stort beløb – prisen for frikøb af kortdata er omkring 1 mio. kr. om året – så finder vi nok en løsning,” siger en fortrøstningsfuld Stein Fossá. Efter frikøbet af kortdata arbejder man på Færøerne nu med at gøre andre be-

KORT OM FÆRØERNES FRIKØBTE KORTDATAAlle kortdata er frit tilgængelige på hjemmesiden Føroyakort (www.foroyakort.fo).Siden, der åbnede i april 2019, er henvendt til færøske brugere, og er derfor også kun på færøsk. I gennemsnit besøger 1.400 brugere om dagen hjemmesiden.

slægtede data frit tilgængelige. Det gælder blandt andet folkeregistret og tinglysnin-gen. Tilmed behøver en række geodata ikke at blive frikøbt, men finder ad frivil-lighedens vej ind i projektet. ”Det er attraktivt at få sine data udstil-let sammen med andre data, og der er nærmest rift blandt interessenter om at få lov til at lægge data ud på portalen. Kommunerne vil fx gerne lægge deres byplaner ud,” slutter Stein Fossá.

Hjemmesiden er inddelt i de fire punkter Kort, Stakkort (specialkort), Tak dátur niður (download) og Vevtænastur (webtjenester).

Ejendomsjura

tekst:

Lars Ramhøj

Lektor emeritus


edligeholdelsespligten for private fællesveje i byer og sommerhusområder påhvi-ler ifølge privatvejslovens §

44 ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen. Det gælder dog ikke, hvis det kan dokumenteres, at ejendommen ikke har vejret til vejen. I ’Landinspektøren’ nr. 4-2018, s. 40, omtalte jeg en situa-tion, hvor reglen kunne anvendes. Nu har vi fået en dom, som netop ved-rører en situation, hvor en ejendom græn-ser til to veje (Retten i Helsingør, sag nr. BS 3E-1339/2017, af 5. feb. 2019). Den giver en forestilling om, hvad der skal til for at dokumentere ikke-vejret og dermed blive fritaget for at skulle bidrage til en vejs istandsættelse.

KONFLIKTEN

Solgårdsvej var i meget dårlig stand. Der er ingen privatretlige regler om vejen, og bestræbelser på at oprette et vejlaug led skibbrud. Nogle vejberettigede bad derfor kommunen om at tage stilling til vejens istandsættelse (se sidebemærk-ningen i tekstboksen). Der blev afholdt vejsyn og kommunen

Dom om ikke-vejret

besluttede efterfølgende istandsættelse af vejen og hvordan udgifterne hertil skulle fordeles. Den lagde til grund, at ejerne af seks ejendomme (matr.nre. 27 cg, ch, ci, ck, cl og cm), der også grænser til Pa-radis Sideallé, ikke skulle betale til vej-ens istandsættelsen. De pågældende ejen-domme har vejadgang og betaler – via deres medlemskab af grundejerforenin-gen for ejendomme med stamnummer 27 – til udgifterne til denne vejs ved-ligeholdelse. Afgørelsen blev påklaget til Vejdirekto-ratet, der fandt, at kommunen ved vur-deringen af vejretsspørgsmålet havde iagttaget det forvaltningsretlige under-søgelsesprincip, og at dens afgørelse var lovlig. Bemærk, at Vejdirektoratet ikke tog stilling til selve vejretsspørgsmålet!

UDREDNING AF VEJRETTEN

Solgårdsvej forløb oprindelig tværs over landbrugsejendommen, tæt forbi byg-ningerne, men vejen blev omlagt i 1948 til den nuværende beliggenhed i forbin-delse med udstykningen af grundene med stamnummer 60 (se hovedkortet og situationsplanen). I den forbindelse blev

Det er ikke så ligetil at dokumentere noget, som ikke findes. Ny dom peger på, hvad der skal til for at dokumentere, at man ikke har vejret – og dermed slippe for at betale til vejens vedligeholdelse.

Man skal være opmærksom på, at kommunen kun kan fordele udgifterne til en privat fællesvejs istandsættelse/vedligeholdelse, hvis kommunen har besluttet arbejderne udført som et samlet arbejde.

Situationsplan


der lyst en deklaration om vejret for de udstykkede parceller, og vejens beliggen-hed blev registreret matrikulært. I 1963 blev den store udstykning af matr.nr. 27a gennemført, herunder de seks grunde, der fik bagskel op til Sol-gårdsvej. Spørgsmålet er så, om disse parceller har vejret til Solgårdsvej? For parceller, der udstykkes fra en ejendom, må da have vejret til Solgårdvej, der jo ligger på den udstykkende ejendom? Eller? I udstykningssagen var – den tidligere brugte – standardvejerklæring overkryd-set, selv om der i sagen burde have været en erklæring fra ejeren om parcellernes vejadgang (udlæg af ny vej som adgangs-vej for de udstykkede parceller eller om vejret til en bestående vej). Udstyknin-gerne blev godkendt alene på grundlag af ejerens accept af, at der optages ny vej som vist på hovedkortet. Ejeren afgav heller ikke erklæring om de seks parcel-lers vejret til Solgårdsvej. Indeholder sagen ikke noget om vej-retten, må den udledes implicit. Ud fra hovedkortet er jeg er ikke i tvivl om, at de seks parceller (sammen med de øv-rige) udstykkes med vejadgang (og vej-ret) til Paradis Sidealle. Hvilket også svarer til de faktiske adgangsforhold. Men vejretten til udstykningsveje omfatter kun de veje, der tjener som adgangsvej for den pågældende parcel (ejendom). Det forhold, at de grænser til en eksi-sterende privat fællesvej er ikke i sig selv udtryk for, at ejendommen har vejret. Heller ikke selv om vejen ligger på den udstykkende ejendom. Indeholder sagen erklæringer om de udstykkede parcellers vejadgang, er det selvfølgelig en væsentlig oplysning, men det udelukker ikke sekundære vejrettig-heder – fx hævdvundne. Det kan være en større opgave at ud-rede, om der foreligger en vejret. Efter min mening er kommunen ikke forplig-tet til at foretage undersøgelser – som jeg har gjort her – for at få rede på vej-retten. Faktisk mener jeg, at kommunen alene kan vurdere spørgsmålet på grund-lag af de umiddelbart tilgængelige oplys-ninger, herunder det, der forelægges af den, der mener sig fritaget. Under sagen fremkom der oplysning

om, at der var en låge fra en af ejendom-mene ud til Solgårdsvej, og at vejen blev benyttet til opsamling og bortkørsel af hækaffald. En sådan benyttelse af en til-grænsende vej afspejler ikke en vejret.

IKKE BEVISE, MEN SANDSYNLIGGØRE

Det er ikke så ligetil at dokumentere no-get, som ikke findes. Så vil man påberå-be sig fritagelsesreglen i privatvejslovens § 44, må man nøjes med mindre. Sagen er et eksempel på en sådan situation og på, hvad der skal til; en redegørelse for ejendommens vejadgangsforhold, her-under oplysninger om de faktiske ad-

gangsforhold. For derigennem at sand-synliggøre, at ejendommen ikke har vejret. Jeg synes, det er uhensigtsmæssigt, at man har en regel som hviler på et krite-rium (vejretten), kommunen ikke kan afgøre. Det hele ville være meget enk-lere, mere operationelt, forståeligt og rimeligt, hvis det afgørende ikke var, om ejendommen ikke har vejret, men om vejen ikke bruges som adgangsvej. Det kan man nemlig umiddelbart afgøre i marken. Hvis den pågældende ejer mener ikke at skulle betale på trods af, at vejen faktisk benyttes, må det være op til ejeren at begrunde det.

Vejomlægningen på hovedkortet i 1948.

Hovedkortet fra udstykningen af matr,nr. 27a i 1963, hvor den nye adgangsvej vises med gul farve.


EJENDOMSJURA · TEKST OG FOTO: FINN KJÆR CHRISTENSEN, LANDINSPEKTØR

ejalen, hvad var det helt præ-cist? Jo, en vejalen var de første 0,63 m (afrundet) mod tilstø-

dende grundejer målt fra overkant af grøft langs en vej – altså en bræmme mellem grøft og mark, som er en del af vejarealet. Vejalen blev indført som begreb i § 9, stk. 2, i vejforordningen af 1793, og var en del af en bestemmelse om udformning af landevejes grøfter m.v. ved nyanlæg. Det indebærer også, at bestemmelsen ikke berørte veje anlagt før 1793 og kun hovedlandeveje og landeveje anlagt efter 1793 (Abitz, 1950, s. 333). Forordningen opdelte vejene i hoved-landeveje, landeveje og biveje (§ 1). Så vejalen-reglen var en bestemmelse om vejens afgrænsning, der gjaldt for nyan-læg af nogle veje, nemlig landevejene. Vejforordningen gennemgik gennem-gribende ændringer i 1841, og blev for en stor dels vedkommende, herunder store dele af kapitlet med § 9, ophævet med vejloven af 1867. Uden her at for-tabe sig i præcist hvornår § 9 udgik, så kan det tilføjes, at man for en sikkerheds skyld ophævede hele vejforordningen med vedtagelsen af vejbestyrelsesloven af 1957 (Topsøe-Jensen, 1993, s. 11). Med andre ord – reglen om vejalen har i hvert fald ikke fandtes siden 1957.

KAN MAN BRUGE VEJALEN I DAG?

Når nu vejalen ikke ”findes” mere, kan man så bruge den alligevel? For at kom-me omkring dette er det nødvendigt at skelne mellem to situationer; ”udskillel-se af eksisterende offentlig vej” og ”fast-læggelse af skel ved nyanlæg af vej”. For veje, der er udskilt, er vejalen ikke rigtig en interessant situation – her er grænsen fastlagt og eventuelle diskus-sioner om vejalen er taget ved fastlæg-gelsen af skellet.

UDSKILLELSE AF EKSISTERENDE OFFENTLIG VEJ

Udskillelse af eksisterende offentlige veje vil alt andet lige ske efter ejendomsbe-rigtigelsesreglerne, altså når vejen har været optaget i vejfortegnelsen i mindst

Vejalen – en tilsyneladende langtidsholdbar størrelse

Begrebet ”vejalen” findes (formelt set) ikke længere, og har ikke gjort det i rigtig mange år – men det til trods så møder vi stadig dette begreb blandt såvel grundejere, lægmænd og fagfolk. Det er heller ikke kun i daglig tale, at det findes, det kan såmænd også findes på tværsnitstegninger til nye veje. Hvor kommer denne langtidsholdbare størrelse egentlig fra? Og kan man faktisk stadig bruge vejalen, hvis man gerne vil, og i så fald til hvad?

Eksempel på vej med græsbræmme mellem grøft og mark.


20 år. Heri ligger også udgangspunktet, at grænsen er de faktiske grænser, som de har bestået de sidste 20 år. Et prak-tisk udgangspunkt for dette er de fak-tiske grænser, som de er i dag – her under-forstået, at kommunen ikke kan få mere areal ved netop i udskillelsesåret at slå en bredere rabat. Vejforordningens regler om vejalen havde for det første ikke en hævdsbe-skyttelse af vejalen, og for det andet kan der siden 1957 (reglens ophævelse) sagtens være vundet hævd. Så vejalen har ikke nogen betydning ved udskillelse af eksisterende vej. Hvis vejen er anlagt med en vejalen, der stadig findes, vil det komme til ud-tryk i vejens fysiske udstrækning og allerede på det grundlag være en del

af vejen. Se i overensstemmelser her-med også Skr. af 17. okt. 1980. At det er vejens fysiske udstrækning, der har betydning, ses også i VD 17/08726, hvor Vejdirektoratet udtaler sig om hvil-ket areal ved en ikke udskilt offentlig vej, der kan administreres som vej. Her aner-kendes, at kommunen kan administrere en græsrabat mellem kørebane og pløje-mark som vejareal. Set i sammenhæng med lignende sager om afgrænsning langs private fællesveje, må det også tillægges vægt, at der i sagen har været en skarp afgrænsning af rabat og mark.

FASTLÆGGELSE AF SKEL VED NYANLÆG AF VEJ

I denne situation er svaret på sin vis ”både og” i forhold til, om man kan bruge vejalen. Det åbenlyse svar er nej, for man kan ikke håndhæve en regel, der ikke findes mere. Omvendt kan det jo være sagligt – og vil vel ofte være sag-ligt – at have et smalt areal yderst mod den tilstødende grundejer til at sikre grøft, vejkasse mv. I vejregel-håndbogen ”Tværprofiler i åbent land” afsnit 4.14 omtales dette som ”skelrabat”, samt at en sådan typisk er 0,5-1 m. Størrelsen vil afhænge af behovet – altså hvad der i den konkrete situation vil være sagligt at kræve. Men det faktum at der engang for mange år siden har været en regel om 0,63 m er nok ikke et sagligt grundlag for at netop 0,63 m i sig selv er en rele-vant afstand. Så man kan have et areal med samme funktion som vejalen havde, men at køre fast videre med en vejalen er måske nok at stramme den.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Skal man gætte på, hvorfor begrebet al-ligevel har overlevet, så kan det skyldes, at det areal den dækker over, var og er en relevant størrelse. Det er vel nærmest kun landmænd, der vedholdende mener, at det er en god ide at dyrke hvede i sta-

bilgrus. Hertil kommer, at mange dis-kussioner er løst ved at holde fast i vej-alen, for der skal ikke vælges mellem en halv eller en hel meter skelrabat, for bred-den er da prædefineret til en alen.

Litteratur• ”Vejens Retsforhold” af E. A. Abitz, 1950, Gads forlag.• ”De danske veje før vejforordningen af 1793” af T. Topsøe-Jensen, Dansk Vejtidsskrift.• ”Tværprofiler i åbent land - Anlæg og planlægning”, Vejdirektoratet, Hånd- bog, 2018.• Skrivelse af 17. oktober 1980, Ministe- riet for offentlige arbejder.• Vejdirektoratets afgørelse 17/08726.

Finn Kjær Christensen er landinspektør, ph.d., og ansat ved Institut for Planlæg-ning på Aalborg Universitet som forsker og underviser på landinspektøruddan-nelsen. Har tidligere været ansat som vejlovsmedarbejder i Viborg Kommune.

VEJFORORDNINGEN AF 1793, § 9, STK. 2:”Den side af grøvten, som vender til vejen, bør have noget mere skraaning, end den anden; derimod maae, paa den anden side, fra grøvtranden, i det mindste en brede af 1alen tilhøre landevejen, og ikke af den tilstødende grunds eier benyttes.”

Eksempel på tydelig brugsgrænse mod mark.

ejdirektoratet har 12. septem-ber 2019 afgjort en klagesag om vejbidrag i forbindelse med

en kommunes anlæg af en ny vejstræk-ning. Vejdirektoratet ophævede kom-munens afgørelse om, at klager skulle betale vejbidrag. Afgørelsen er interessant, fordi den handler om kravene til præcision og klar-hed i kommunens planlægning, hvis pla-nerne skal danne grundlag for at opkræve vejbidrag fra grundejerne. Der er tale om en bebyrdende afgørelse, når en vejmyn-dighed pålægger en grundejer et vejbi-drag – i dette tilfælde et beløb på over 700.000 kr. Derfor må der ifølge Vej-direktoratet stilles krav til kvalificering af hjemmelsgrundlaget, i dette tilfælde kommunens præcise planer om grund-ejerens fremtidige adgang til den kom-mende vej.

REGLERNE I VEJLOVEN

Det følger af vejlovens § 33, stk. 1, at der ikke kan opkræves vejbidrag fra ejeren af en ejendom, hvor der ikke er adgang til vejen fra ejendommen, og hvor der ikke planlægges etableret adgang til vejen. Det centrale spørgsmål i sagen var, om kommunen med den tilstrækkelige præ-cision havde planlagt, at klagers ejendom i fremtiden skulle have vejadgang til den nye vejstrækning. Reglen i vejlovens § 33, stk. 1, er ny i forhold til den tidligere vejbidragslov. Det fremgår bl.a. af de almindelige bemærk-ninger til forslaget om lov om offentlige veje (LFS 20 2014/1): ”Dette vurderes at være en væsentlig begrænsning i forhold til den nuværende bestemmelse i vejbidragslovens § 6, stk. 1, hvis nærmere anvendelse gennem alle årene har givet store problemer. For-

slaget gør reglen enkel og forudseelig, hvilket vil være en fordel for både grund-ejerne og administration. Konsekvensen heraf er dog, at vejmyndighedens mulig-heder for at opkræve vejbidrag reduceres.” I lovforslagets specielle bemærkninger er yderligere anført: ”For en borger, der evt. skal betale vej-bidrag, må det forhold, at vedkommende ikke har eller ifølge vejmyndighedens planer ikke skal have adgang til vejen, være tilstrækkelig begrundelse for ikke at kunne blive pålagt vejbidrag.”

SAGSFORLØBET

Sagen handlede om en ejendom nær by-midten i et område, hvor kommunen planlagde byudvikling. Kommunens pla-ner indbefattede blandt andet omlæg-ning og nedlægning af nogle eksisteren-de veje samt anlæg af en ny fordelings-vej. Klagers ejendom havde to eksiste-rende vejadgange ud til en offentlig vej, der ikke skulle omlægges. Kommunen udarbejdede en projekt-plan, der blandt andet beskrev de frem-tidige vejforhold. I tilknytning til pro-jektplanen lavede kommunen et udkast til vejbidragsfordeling, som sammen med projektplanen blev sendt i høring. Klager blev ikke hørt, da klagers ejendom ikke fremgik af materialet som vejbidrags-pligtig. På det efterfølgende møde i kommu-nens tekniske udvalg blev projektplanen endeligt vedtaget. Samtidig traf udvalget en påtænkt beslutning om, at der også skulle opkræves vejbidrag for et yder-ligere vejstykke, som ikke havde været omfattet af projektplanen og den forud-gående høring. Denne påtænkte beslut-ning, som ville medføre opkrævning af vejbidrag fra klager, blev sendt i parts-

Ejendomsjura

tekst:

Tue Trier Bing ogAnne Sophie K. Vilsbøll

Horten Advokatpartnerselskab

Manglende hjemmel til at opkræve vejbidrag



høring hos klager. Da klager ikke i øvrigt havde hørt om, at klagers ejendom skulle have vejadgang til det nye vejstykke, af-viste klager at være vejbidragspligtig. Forholdet var nærmere det, at klager skulle afstå en del af sin ejendom, jf. en ekspropriationsbeslutning herom, til brug for anlæg af det nye vejstykke. Vejanlæg-get ville medføre, at den ene af klagers eksisterende vejadgange blev nedlagt. Kommunen var derfor forpligtet til at tage nærmere stilling til de fremtidige adgangsforhold for klagers ejendom, herunder om der skulle etableres ny vejadgang til ejendommen, og hvor sådan ny vejadgang i givet fald skulle placeres. Kommunen mente selv, at den i til-strækkeligt omfang havde taget stilling

hertil og orienteret klager ved partshø-ringsbrevet om påtænkt beslutning om vejbidrag, idet det af et medfølgende oversigtskort med signaturer fremgik, at klagers ejendom var påtænkt pålagt vej-bidrag, og at ejendommen skulle have vejadgang ad den nye vej. Vejdirektoratet fandt imidlertid ikke, at kommunen herved havde dokumen-teret, at der på tidspunktet for pålæg af vejbidrag til klager var truffet beslutning om, hvor den planlagte nye vejadgang til erstatning for den hidtidige lovlige ad-gang fremtidigt skulle etableres. Vejdi-rektoratet lagde herved til grund, at den nye vejadgang hverken var beskrevet i den på afgørelsestidspunktet gældende lokalplan eller i det senere ekspropria-tionsgrundlag. Reelt blev placeringen

af den nye vejadgang først besluttet i forbindelse med anlægget af den nye vejstrækning. Vejdirektoratet vurderede på det grund-lag ikke, at der var den fornødne præci-sion og klarhed over kommunens planer om ejendommens vejadgangsforhold, herunder vejadgang til den nye vejstræk-ning. Kommunen havde derfor ikke haft hjemmel i vejlovens § 33, stk. 1, til at opkræve vejbidrag. Vejdirektoratet ophævede derfor kommunens afgørelse om pålæg af vejbidrag.


nergiklagenævnet har den 20. december 2018 ophævet Energi-styrelsens tilladelse til, at Vätten-

fall kan etablere kystnære havvindmøller i de to områder Vesterhav Nord og Syd. Umiddelbart er det en konkret sag, som omhandler vindmøller på havet. Energistyrelsen er myndighed for vind-møller på havet, og praksis for søterrito-riet afviger fra praksis for VVM-projekter på land, men nærlæser man afgørelsen, rejser der sig alligevel nogle spørgsmål af mere principiel karakter. Lad os først tage et kig på den kon-krete sag.

OM IGEN

Folketinget har indgået et politisk forlig om etablering af kystnære havvindmøl-ler, og på den baggrund er der gennem-ført miljøvurderinger i form af VVM for seks områder. VVM-redegørelserne er udarbejdet af Energinet, og vurderingerne er baseret på generelle typeprojekter inden de en-kelte områder blev udbudt. Der er i af-snittet om visualiseringer anvendt en net-

MILJØVURDERINGER · TEKST OG FOTO: OLE GREGOR, LANDINSPEKTØR

principiel afgørelse om vvm:

Hvor afklaret skal et projekt være inden høring af offentligheden?

værks/grid-opstilling og det bemærkes, at den visuelle påvirkning kan være an-derledes ved et andet opstillingsmønster. To af områderne, Vesterhav Nord og Syd, er udbudt og Vättenfall vandt retten til opstilling af vindmøller i områderne. Energistyrelsen har givet en principtilla-delse på baggrund af VVM-redegørelsen, og den er fulgt op af en etableringstil-ladelse baseret på et detailprojekt fra Vättenfall. I den forbindelse ændres op-stillingsmønsteret til en linje. Afgørelsen bliver påklaget til Energi-klagenævnet af en række sommerhus-ejere. Klagenævnet vurderer, at sommerhus-ejerne er klageberettigede og at tilladel-sen skal vurderes ud fra det, der i EU-retten benævnes en “VVM i flere led”. Her er det efter klagenævnets opfattelse et krav, at samtlige miljøpåvirkninger skal være belyst fuldt ud i miljøvurderin-gen (VVM-redegørelsen) inden der gives en VVM-tilladelse og det er ikke tilfældet i de konkrete sager, der derfor hjemvises. Der skal derfor udarbejdes en supple-rende VVM for det konkrete projekt som

Efter at Energiklagenævnet har ophævet tilladelsen til at opstille kystnære havvindmøller ud for den jyske vestkyst, er det interes-sant at se på, om afgørelsen også kan få konsekvenser for VVM-projekter på land.


Vättenfall ønsker at realisere, inden der kan gives en etableringstilladelse. Afgørelsen er meget klar og en mar-kant omgørelse af Energistyrelsens prak-sis. Der er derfor ingen tvivl om, at de andre statslige myndigheder på søterri-toriet skal have overvejet, om de har til-svarende udfordringer med deres praksis.

VURDERING I FORHOLD TIL ANDRE SAGER

Selv om afgørelsen er truffet af Energi-klagenævnet, er der grund til at lægge vægt på den også inden for andre områ-der. Dels er det samme team, som for-bereder sagerne om miljøvurdering til alle klagenævnene i Nævnenes Hus, og dels var en af de sagkyndige Birgitte

Egelund Olsen, der er formand for Miljø- og Fødevareklagenævnet. VVM var oprindelig en del af planlo-ven, og i forhold til planloven har det i mange år været klart, at der kun kan gi-ves tilladelse til projekter, som svarer til det materiale, der har været i offentlig høring, ligesom man ikke kan udskyde

Det er strandstemninger som denne, sommerhusejere ved den jyske vestkyst frygter at miste, hvis der cirka 4½ km ud for kysten kommer rækker af store vindmøller, som er belyst om aftenen og natten.


VVM-REGLERNE OM ÆNDRING AF PROJEKTEROm ændringer i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)Bilag 1, pkt. 29. Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag.Bilag 2, nr. 13 a. Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 1 eller nærværen-de bilag, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 1).

detaljering af byggeprojekter til en efter-følgende godkendelse i kommunen. Der har derfor ikke været praksis for, at VVM-projekter på land efterfølgende skulle detailgodkendes ved myndigheden. Der er måske en enkelt projektkategori på land, hvor afgørelsen kan give udfor-dringer, nemlig for tilladelser til indvin-ding af grundvand. Ved etablering af nye kildepladser bliver der først givet en tilladelse til prøvepumpning, og den kan vare flere år. Derefter bliver der foretaget en vurdering af påvirknin-gerne og på baggrund af den bliver der givet en endelig indvindingstilladelse. Hvis alle sandsynlige påvirkninger er vurderet i forbindelse med miljøvurde-ringen (VVM) og resultatet af prøve-pumpningen svarer til vurderingerne i miljøvurderingen, så bør man kunne nøjes med en screening af den endelige indvindingstilladelse, hvis den ikke i sig selv overstiger tærskelværdien i bilag 1, men det er et emne, som der nok bør ar-bejdes mere med. Det andet afgørelsen lægger vægt på er, at det projekt som miljøvurderes, skal være dækkende for det, der gives tilladelse til. Der er en del miljøvurderinger, hvor projektbeskrivelse, detaljering og vurde-ringerne set i lyset af den nye afgørelse nok har været på kanten af at være dæk-kende, og her er jeg ikke i tvivl om, at der er behov for at øge kvaliteten af pro-jektbeskrivelserne og vurderingerne så de helt klart dækker det projekt, der gives VVM-tilladelse til.

PROJEKTÆNDRINGER

EFTER EN VVM-TILLADELSE

Hvad stiller man så op med ændringer af et projekt efter at der er givet en VVM-tilladelse? Miljøvurderingen af konkrete projekter udarbejdes på baggrund af et skitseprojekt, og i praksis viser der sig ofte behov for justeringer af det pro-jekt, der ligger til grund for miljøvurde-ringen. Der er to situationer. Den ene omfatter ændringer inden der er givet en VVM-til-ladelse, og den anden gælder ændringer efter at der er givet en VVM-tilladelse. Afgørelsen fra Energiklagenævnet sender et signal om, at hvis der allerede inden der gives VVM-tilladelse er behov for ændringer, så er projektet som miljø-vurderingen er baseret på ikke tilstræk-keligt beskrevet, hvilket afledt peger på, at der bør udarbejdes en supplerende VVM-redegørelse. Det andet tilfælde, hvor der foreligger en VVM-tilladelse og bygherren på grund af detailprojektering eller udbud får be-hov for at ændre projektet, er direkte håndteret i VVM-bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 29, og bilag 2, pkt. 13 a. Hvis ændringer overskrider en tærskel-værdi, er der ingen vej uden om en VVM, men langt de fleste ændringer jeg har set, omhandler ændringer som ”kun” er omfattet af bilag 2, pkt. 13 a. Her er der i loven og direktivet en direkte bonus for at have gennemført en miljøvurdering (VVM), da ændringer af projektet kun skal screenes, hvis man ikke kan ude-lukke en væsentlig miljøpåvirkning.

MILJØVURDERINGER

Det ændrer afgørelsen ikke på, men som nævnt oven for løfter den en pege-finger om, at projektbeskrivelserne i det oprindelige projekt skal være sobre og dækkende i forhold til det der miljøvur-deres og præsenteres for offentligheden. Så med det forbehold ser det ud til, at vi også for landbaserede anlæg godt kan fortsætte praksis med mindre ændringer efter at der er givet VVM-tilladelse.

Referencer: Energiklagenævnets afgørelser 18/00219, 18/00222 og 18/00225.

Ole Gregor er landinspektør og ansat i Aarhus Kommune som VVM-medarbejder. Han har i mere end 30 år beskæftiget sig med mange sider af landinspektørfaget inden for områderne areal- og miljøregu-lering, fysisk planlægning og kortlægning.


Vil du vandre i Nordby Bakker eller nyde Marielysts sandstrande?

Så lej et af ALF’s sommerhuse på Samsø eller Falster.

Tjek landinspektøren.dk under Fordele

Annoncering i

Kontakt for yderligere oplysninger og tilbud:

DG Media asTlf. [email protected]

EJENDOMSRET · TEKST OG FOTO: OLE GREGOR, LANDINSPEKTØR

Selv om ulve, losser og bjørne er forholdsvis sjældne i området, passer hyrderne godt på deres dyr. Bemærk de hvide blomster som står overalt på skrænten – det er edelweiss og det ser ud som om, at der inden for et par kvadratkilometer er flere end i hele Østrig, hvor det er nationalblomsten.



min artikel ”Fællesarealer og fæl-les ressourcer – fordele og udfor-dringer” i ’Landinspektøren’ nr. 6-2016 var en af pointerne, at opfattelsen af at fællesarealer

medfører dårlig udnyttelse og derfor bør afvikles, er kulturelt betinget. Teorien med overudnyttelse af fælles-arealer er det, der på engelsk kaldes ”the tragedy of the commons”. Den teori blev sat på en alvorlig prøve, da jeg i somme-ren 2019 besøgte Kirgisistan i Centralasi-en. Først lidt om dette ret ukendte land.

NOMADERNES LAND

Kirgisistan består overvejende af bjerge og har begrænsede naturressourcer ud over vand. Landet har udpræget fastlands-klima med kolde vintre og varme somre. I den sydlige og østlige del grænser landet op til Kina ved Tian Shan-bjerg-kæden, hvor der er flere toppe på over 7000 meter. Befolkningen har historisk været no-mader, som var kendt for deres evner på hesteryg samt deres runde filttelte, som i det område kaldes yurter. Kirgisistan kom under russisk domi-nans i 1860’erne, og det medførte ind-vandring af bønder, som pressede nomad-erne ud af de brede, frugtbare dale. Efter en barsk periode omkring første verdens-krig blev området en del af Sovjetunio-nen, og Kirgisistan blev udpeget som en såkaldt autonom republik. Der blev ind-

Fællesarealer uden styring

ført tvangskollektivisering, hvilket var et hårdt slag for nomadekulturen. En af de varer som området kunne levere var kød, og i den sidste del af sovjetperioden var der udfordringer med overgræsning. Efter opløsningen af Sovjetunionen blev Kirgisistan et selvstændigt land og økonomien kollapsede. I dag er der kom-met lidt mere gang i økonomien, men landet er stadigvæk meget fattigt og den gennemsnitlige bruttoindkomst ligger på under 1000 US$ om året. En afledt konsekvens af selvstændig-

heden har været afvikling af landbrugs-kollektiverne, og at der igen er kommet nomader med egne dyr. Nomaderne har bygninger til dyrene i dalene, hvor dyre-ne opholder sig om vinteren og udnyt-ter højtliggende græsningsenge, kaldet jailoo’er, til græsning om sommeren. Denne måde at holde husdyr på er strengt taget det, der hedder ”transhu-

Er der et alternativ til ”the tragedy of the commons”? Et eksempel fra Kirgisistan viser, hvordan fællesarealer også kan forvaltes.

Et staldsystem til opstaldning af dyr om vinteren i nabodalen til Song Kul-søen.


EJENDOMSRET

mance”, det vil sige husdyrbrug med vandrende hjorde, hvor vandringerne sker ad bestemte ruter og med ophold i forudbestemte områder. Det er en drifts-form som muliggør udnyttelse af svagt-producerende arealer, der ligger langt fra hinanden eller i forskellig højde. Da nomadekulturen er vigtig for kirgiserne, er det det dog nomade-begrebet, de an-vender. Kirgisernes nomadekultur indeholder i øvrigt også fænomener som jagt med ørne, brydning til hest, rugby til hest med en hovedløs ged samt kumnis, der er gæret hoppemælk. Men det er en anden snak.

INGEN OVERGRÆSNING

Det er landsbysamfundene i dalene, som har ret til at anvende græsningsenge. Dalene ligger i 1500-2000 meters højde, og de fleste af græsningsengene ligger i 2500-3000 meters højde. En stor del af vejene er elendige og mange steder bliver dyrene stadigvæk drevet til sommergræsningen i slutnin-gen af maj og kommer retur til dalene i slutningen af september. Det foregår flere steder over pas i 3200-4000 meters højde. Nogle steder er de dog begyndt at anvende lastbiler, og der er også spredte biler på græsningsengene. Den enkelte nomade ejer bygningerne til dyrene i dalen samt typisk enge, hvor der kan slås hø. De ejer også et areal på ca. 5 ha oppe på græsningsengene. Area-let på græsningsengene bliver brugt til sommerboligen, der for en typisk familie er et par yurter (de runde filttelte), måske et lille telt til opbevaring og et lo-kumstelt ca. 60 meter fra de andre telte. Resten af arealerne bruges til brugshest-ene, lidt høns m.m. og hestene er helt centrale for driften. Familien modtager gæster og sover i den ene yurt (det er ikke alle, som har en brændeovn og der kan let være frost om natten) og i den anden yurt tilbere-des maden ved brug af flaskegas eller nogen steder stadigvæk tørret kolort i

En større flok dyr som græsser på engene (jailoo’er) omkring Song Kul-søen.

En af de mindre sommerbeboelser ved Song Kul-søen i 3000 meters højde. Bemærk, at støvlerne står uden for den venstre yurt og samovarerne til højre – samovarerne opvarmes med kul og på grund af røgen, er det en fordel af have dem udenfor.


et lille komfur. Der anvendes en del kød og mælk i kosten, fx i form af tørrede kugler af friskmælksost eller gæret hop-pemælk, og derudover byttes der varer med landbrugerne i dalene, som leverer korn og grøntsager. De små nomadefamilier har 15 heste, måske 60 køer, nogle får, nogle høns, som lever af madrester, og måske nogle yak-okser. De rige familier har langt, langt flere dyr og i dag også ansatte hyrder. Geder betragtes som ”haram” på linje med svin og dem ses der derfor ikke mange af i bjergene. Dyrene græsser frit og der er ingen be-grænsninger for antallet af dyr på græs-ningsengene eller på, hvor mange dyr den enkelte nomadefamilie må have. Det kan potentielt medføre udfordringer med overgræsning. Jeg spurgte derfor ind til, om det gav problemer. Svaret var nej, da det er op-

staldning om vinteren, som sætter be-grænsning for antallet af dyr, den en-kelte nomade kan have. Det passer godt med det billede man får, hvis man tager et nærmere kig på vegetationen. Der er fx store områder med edelweiss og an-dre sjældne planter, hvilket indikerer, at der ikke finder overgræsning sted. Juridisk set er det en anderledes løs-ning, end det vi kender fra Vesteuropa. De kirgisiske nomaders brug af græs-ningsenge giver stof til eftertanke og er et eksempel på, at fællesarealer godt kan fungere uden central styring. På sigt kan man være en anelse be-kymret på vegne af naturen i Kirgisistan, da den øgede velstand i nabolandet Kina betyder en afledt efterspørgsel efter kød. Naturen i Kirgisistan er dog så barsk, at det nok er andre og mere oplagte områ-der, som kommer til at lægge jord til ki-nesernes øgede appetit på kød.

Ole Gregor er landinspektør og ansat i Aarhus Kommune som VVM-medarbejder. Han har i mere end 30 år beskæftiget sig med mange sider af landinspektørfaget inden for områderne areal- og miljøregu-lering, fysisk planlægning og kortlægning.

KORT OM KIRGISISTANBjergrigt land i Centralasien. Indtil 1991 del af Sovjetunionen, herefter selvstæn-dig nation. Grænser op til Kina, Tadsjikistan, Usbekistan og Kasakhstan. Omtrent samme antal indbyggere som i Danmark, men med et mere end fire gange så stort areal (198.500 km2). Landbrug er hovederhvervet, og to ud af tre kirgisere bor på landet. Middellevetiden (2007) for mænd er 64 år, for kvinder 72 år. Bruttoind-komsten er på under 1000 US$ om året pr. indbygger.

Kongeørne bruges til jagt i Kirgisistan. Her ses en ung på knap tre år og en vægt på ca. 8 kg.

DEN SKÆVE VINKEL · TEKST: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR · FOTO: BRIAN RASMUSSEN OG TORBEN KNUDSEN


’GET YOUR MOTOR RUNNIN’ ...Er landinspektører simpelthen bare Born to be wild ? Ja, er svaret, hvis du spørger bikerne i MC Surveyors, som i flere år har kom-bineret glæden for de to-hjulede med socialt samvær med fagfæller.

C Surveyors handler dybest set om at køre på motorcykel og hygge sig med gode kol-leger. Og så får vi også noget

godt at spise.” Så enkelt forklarer klub-bens Sergeant at arms, Jens Henrik Søren-sen, tankerne bag motorcykelklubben. Den uformelle motorcykelklub opstod i det nordjyske for 10-12 år siden, hvor en flok landinspektører fra universitetet og COWI blev enige om, at de da skulle ud at køre motorcykel – sammen. ”Vi udnævnte Henrik Ussing Lynge til President. Han er valgt mod sin vilje. Og på livstid,” fortæller Mr Sergeant at arms.

Sådan er det, og onde tunger påstår, at han faktisk nyder det. De øvrige med-lemmer – de er cirka 15 i alt, både mænd og kvinder – har ingen titler i klubregi. Men de er alle landinspektører, for sam-men med kærligheden til bikerlivet er det den eneste betingelse for at være med i MC Surveyors. ”Det er ligegyldigt, hvad du beskæf-tiger dig med, bare du er landinspektør – eller afkom heraf i lige linje. Formålet er at hygge sig på tværs af arbejdsplad-ser, faggrænser og geografi. Og vi vil meget gerne have nye medlemmer. Det kunne da være skønt med en fynsk eller

DEN SKÆVE VINKEL

sjællandsk fraktion,” siger Jens Henrik Sørensen. Nye medlemmer må være indstillet på at gennemgå et dåbsritual. Af hensyn til dåbshemmeligheden vil Jens Henrik Sørensen ikke gå i detaljer med ritualet, men han kan dog godt afsløre så meget, at det er en slags videreførelse af land-inspektørdåben, hvor der er nogle ting, man skal gå igennem for at blive fuld-gyldigt medlem af MC Surveyors – men uden at gå på kompromis med det egent-lige formål med klubben: At hygge sig og have det sjovt sammen med andre land-inspektører med hang til bikerlivet.


Ni bikere deltog i MC Surveyors efterårstur. Ind imellem

turene kommunikerer klubbens medlemmer via en lukket

gruppe på Facebook.

“GET YOUR MOTOR RUNNIN’HEAD OUT ON THE HIGHWAYLOOKING FOR ADVENTURE

IN WHATEVER COMES OUR WAY”

BORN TO BE WILD – STEPPENWOLF


Tidligere arrangerede klubben ture med overnatning. Nu er det mest endagsture; en om foråret og en om efteråret – typisk i Midt- eller Nordjylland, hvor hovedparten af ”brødrene” holder til.

Medlemmerne skiftes til at arrangere turene. Detaljerne for de øvrige bikere holdes hemmelig. Der tænkes typisk noget landinspektørrelevant ind i forbindelse med ruten.

Turen dette efterår blev kørt lørdag den 28. september på Djursland, hvorfra alle fotos i denne artikel stammer. Klubbens nye rookies, Rasmus Hjort Andersen og Alf Thomsen, stod for planlægningen af ruten, som bl.a. bød på et pilgrimsvisit ved Agri Bavnehøj.

Vil du optages i MC Surveyors, kan du via Facebook kontakte klubbens livstidspraesident Henrik Ussing Lynge.

ARBEJDSLIV · TEKST: V/ THEIS COLBJØRNSEN BRANGSTRUP, DANICA PENSION · ILLUSTRATIONER: JØRGEN STAMP

Skærm søvnen– og få et godt udgangspunkt til næste dagDin søvn påvirker dine valg, handlinger og humør, mens du er vågen. Få her fem gode råd til, hvordan du kan skærme din nattesøvn.



æste dags overskud star-ter, når du går i seng! For din søvn påvirker dine valg, handlinger og humør, mens du er

vågen. Men hvad betyder det egentlig? For lidt eller afbrudt nattesøvn har en negativ påvirkning på både dit humør, din reaktions-, koncentrations- og yde-evne, din hukommelse og din evne til at træffe beslutninger. Dine sult- og mæt-hedshormoner bliver også negativt på-virket, når du har tilbragt for lidt tid under dynen, og du vil derfor ofte spise mere samt indtage flere søde og usunde fødevarer. Derfor kan man sige, at grund-laget for en god, produktiv og afbalance-ret hverdag starter, når du rammer ho-vedpuden og dine øjne lukkes.

SKÆRMENE PÅVIRKER DIN HJERNE

Nyere forskning påviser, at over 40 pro-cent af danskerne lider af søvnproblemer i større eller mindre grad. Det har både sundhedsmæssige og samfundsøkono-miske konsekvenser. De fleste af os kan falde i søvn inden for få minutter, men en af grundene til, at det ikke sker for os alle, er blandt andet, at mange af os bruger soveværelset til alt muligt andet, end vi burde. Tommelfingerreglen er, at soveværel-set bør benyttes til søvn og intimitet. So-veværelset bør ikke benyttes som tv-stue, kontor eller lignende. I dag har vi næsten allesammen mo-biltelefoner, som vi har med os overalt – ofte også i sengen, så moderne tekno-logi i form af computer-, tablet- og mo-bilskærme spiller en stigende rolle i den dårlige nattesøvn. Forstyrrelserne i vores søvn kommer dels fra lyde fra notifika-tioner og dels fra det blå LED-lys fra skærmene. Skærmlyset reducerer frigivelsen af hormonet melatonin, der påvirker vores indre ur og træthedsfornemmelse. Me-latonin frigives naturligt i hjernen om aftenen, når det bliver mørkt, men hvis vi stirrer ind i en skærm, når det er mørkt, tror hjernen fejlagtigt, at det stadig er dag. Det betyder, at frigivelsen af mela-tonin reduceres, og at vores døgnrytme forstyrres, hvilket kan have store sund-hedsmæssige konsekvenser.

FÅR DU SØVN NOK?De fleste voksne har brug for 7-8 timers søvn dagligt for at fungere optimalt. Små børn har som udgangspunkt brug for mellem 14 og 17 timer dagligt, mens tallet er lidt mindre for skolebørn og unge.

procent af deltagerne i SmartSleep-eksperimentet* angiver at have tjekket mobilen hver nat, næsten hver nat eller et par gange om ugen inden for de

sidste tre måneder. Derudover bruger 55 procent mobilen eller tabletten umiddel-bart inden, de sover.

*SmartSleep er et forskningsprojekt ved Københavns Universitet, der undersøger, hvor-dan vores mobiler påvirker og forstyrrer vores nattesøvn. Desuden forskes i, hvordan vores helbred på længere sigt bliver påvirket af mobilbrug om natten.

MULIGE KONSEKVENSER AF LANGVARIGE SØVNPROBLEMER

Nedsat hjernefunktionSøvn virker som en vaskemaskine – uden regelmæssig søvn, ophober affaldsstof-ferne sig i din hjerne og nedbryder dine hjerneceller.

HumørDu bliver mere følelsesladet, har kortere lunte og får sværere ved at bevare overblikket.

Fejl og uheldSøvnmangel går ud over din evne til at fokusere, din balance og koordinerings-evne. Derfor er sandsynligheden for ulykker og fejl større ved søvnmangel.

DepressionLangtidseffekten af søvnmangel kan være angst og depression.

ImmunforsvarNår du sover, styrker du dit immunforsvar som for eksempel bekæmper bakterier og virus.

VægtforøgelseFor lidt søvn forøger din appetit, idet produktionen af hormonet kortisol forøges. Samtidigt nedsættes produktionen af hormonet leptin, der fortæller din hjerne, hvornår du er mæt.

Øget risiko for type-2 diabetesSøvnmangel får din krop til at udskille højere niveauer af insulin, som fremmer ophobning og lagring af fedt. Det forøger risikoen for, at du får diabetes type-2.

StressHvad kommer først – stress eller søvnmangel? Det er der tvivl om, men stress og søvnmangel hænger uløseligt sammen. Dit nervesystem fungerer ikke optimalt, og mængden af stresshormon stiger.

SmerterEksisterende smerter forværres. Søvn genopbygger kroppen og det slid, du har påført kroppen – og det indbefatter både dine muskler og din hjerne.


nattesøvn gavner dit helbred, dit udse-ende og din intelligens. Der kan være mange årsager til, at man kan opleve søvnproblemer, og de digitale redskaber behøver ikke nødvendigvis være den eneste årsag. Småbørnsforældre oplever sikkert at blive forstyrret i deres søvn, hvilket naturligvis er en hård ople-velse – men altså helt naturligt. Nogle få kan have så alvorlige søvn-problemer, at det kræver behandling med for eksempel sovemedicin eller psy-kologisk søvnbehandling. Sovemedicin er dog ikke en langtidsholdbar løsning, idet de såkaldte benzodiazepiner, der er den type sovemedicin, der har været længst tid på markedet, skaber afhæn-gighed, og danske forskere har for nylig påvist en sammenhæng mellem brugen af sovemedicin og overdødelighed.

ER DET NORMALT AT VÅGNE I LØBET AF NATTEN?

De fleste af os vågner mange gange i løbet af natten uden at registrere det. Når det kommer til registrerede opvåg-ninger, sker det for de fleste mellem to og tre gange pr. nat, men størstedelen vender hurtigt tilbage til drømmeland. Hvis du over en længere periode ople-ver ikke at kunne falde i søvn inden for 30 minutter, bør du kontakte din læge. Vedvarende søvnproblemer kan nemlig skyldes sygdom.

HVORDAN SKÆRMER DU DIN SØVN?

Den bedste strategi til at forbedre søvnen i det digitale samfund, er at skabe nogle søvnritualer og at ændre simple ting i dit sovemiljø. Selv små ændringer kan have forbavsende stor effekt på kvaliteten af søvnen. Husk, at den gode og prioriterede

Psykologisk søvnbehandling har vist sig at være mindst lige så effektivt som sove-medicin. Psykologisk behandling består som regel af kombinationer af forskellige søvnbehandlinger og livsstilsråd.

Du kan kontakte Danica Healthcare på 70 25 02 03 for at høre nærmere om dine muligheder for at blive henvist til relevant behandling.

Kilder:Vidensråd for forebyggelse, søvn og sund-hed, 2017.Why we sleep, Matthew Walker, 2017.https://www.sleep.org/SmartSleep-eksperimentet, professor Naja Hulvej Rod, 2019.

ARBEJDSLIV

FEM RÅD TIL AT SKÆRME DIN NATTESØVN

Få mobilen ud af soveværelset og anskaf et vækkeur. Et vækkeur gør, at du ikke bliver unødigt forstyrret i løbet af natten eller får trang til at tjekke din telefon, hvis du skulle vågne.

1

Prøv at gå i seng på samme tidspunkt hver dag. Sørg for at stå op og gå i seng på faste tidspunkter – også i weekenden. Det fremmer en god døgnrytme og vænner vores krop til at føle sig træt på samme tidspunkt hver dag.

2Vær fysisk aktiv i løbet af dagenNår vi holder os fysisk aktive, er det med til at fremme kvaliteten af vores søvn. Hård fysisk aktivitet lige før sengetid er dog ikke godt for søvnen.

4

Undgå ikke-søvnrelaterede aktiviteter i soveværelsetDet er en dårlig ide at arbejde eller svare på mails i sengen. Aktiveringen af hjernen kombineret med det unaturlige lys fra skærmene kan medvirke til at holde os vågne. Sengen skal helst kun bruges til at sove i – sex er naturligvis undtagelsen.

3

Sørg for, at soveværelset er mørkt og ikke for varmtDet er en rigtig god ide at investere i mørklægningsgardiner og sikre et køligt miljø. Jo mørkere vores omgivelser er, når vi skal sove, jo bedre og dybere sover vi.

5Hvis ingen af rådene virker over en periode på 3-4 uger,

bør du søge læge.


obilen og de digitale redska-ber har givet os uendeligt mange fordele. Med skærme-

ne ved hånden eller i tasken har vi fået tilgængelighed, fleksibilitet og effektivi-serede arbejdsgange. De digitale redska-ber er så lettilgængelige og smarte, at det er svært at forestille sig, hvad vi skulle gøre uden. Men selvsamme tilgængelig-hed, fleksibilitet og effektiviserede ar-bejdsgange har også en bagside. Mange af os oplever dagligt at blive for-styrret af notifikationer, beskeder, møde-indkaldelser, opkald og en masse andre distraktioner i en sådan grad, at det for-styrrer vores koncentrationsevne, påvir-ker vores produktivitet og slutteligt kan ødelægge vores mentale trivsel. Vores hjerner er ikke skabt til at bearbejde in-formation fra en skærm konstant. Der er behov for at skærme vores tid, så hjernen får mulighed for at restituere og kan skabe mentalt overskud. Sker restitutio-nen ikke, kan et overdrevent skærmfor-brug lede til stress. Når vi taler om at skabe mentalt over-skud, handler det ikke om at slukke for skærmen – men om at skærme din tid og finde den rette balance i en digital verden. Balancen kan du blandt andet finde med de fem råd på næste side.

Skærm tiden – og få mentalt overskud i en digital verden

83

5

ARBEJDSLIV · TEKST: V/ THEIS COLBJØRNSEN BRANGSTRUP, DANICA PENSION · ILLUSTRATIONER: JØRGEN STAMP

Konstante forstyrrelser kan være ”bagsiden af skærmen”. Få her fem gode råd til, hvordan du kan skærme din tid i en digital tidsalder.


ARBEJDSLIV

3. TILPAS DIN STARTSKÆRM

Tilpas startskærmen på din mobil og tab-let, så de kun indeholder de apps, du har brug for. På den måde er de tidsslugende apps ikke det første, du ser, når du åbner din mobil eller tablet. Med apps fra sociale medier, feeds og lignende er det muligt at scrolle i en evindelighed uden at komme til bunds i appen, hvilket gør dem til rene tidsrøvere. Lægger du de tidsrøvende apps på side 2 på din mobil og tablet, har du mulig-hed for at tænke over, om du egentligt har brug for dem, inden du finder dem. Det kan gøre mobilen mindre attraktiv.Når du fjerner de små forstyrrelser, vil du sandsynligvis forbedre kvaliteten af dit arbejde. På den måde vil du opleve, at dit mentale overskud forbedres.

2. SLÅ NOTIFIKATIONER FRA PÅ

DIN MOBIL, TABLET OG COMPUTER

Små vinduer, der popper frem på skær-men, suger hurtigt dit fokus – og det samme gør den tæller på ikonerne for e mails og apps, der viser antallet af ulæste beskeder. Kvaliteten af vores arbejde forringes, når vi forstyrres og ikke kan fordybe os. En dag fuld af forstyrrelser kan lede til stress, da konstante forstyrrelser udsæt-ter koncentrationskrævende opgaver, og du kan få oplevelsen af at have arbejdet i ugevis på en opgave uden at være nået nogen vegne. Derfor kan du med fordel slå notifika-tioner og lyde fra, så du selv bestemmer hvornår på dagen, du vil tjekke din e mail eller apps. På mobilen kan du vælge at tillade be-skeder fra en udvalgt gruppe af menne-sker, som altid skal kunne komme i kon-takt med dig.

1. FÅ OVERBLIK OVER DIN SKÆRMTID

Du kan få overblik over din skærmtid på din mobil eller tablet ved at bruge neden-stående app. Det er første skridt til at få (eller fastholde) balancen.

Moment (iOS/Android):Med denne app kan du få et overblik over din skærmtid. Den kører i baggrunden og registrerer hvor længe, du har skær-men tændt. Hvis du har behov for at sætte en be-grænsning på skærmtiden, kan du slå en notifikationsalarm til, som giver dig besked, når du har overskredet en given tidsgrænse. Den er som udgangspunkt gratis at bruge, men man kan købe sig til ekstra features.

GØR DIN MOBIL ELLER TABLET GRÅDet kan være svært at slippe sin mobil eller tablet, når man først er i gang. Det er fordi, hjernen kan udløse små skud af signalstoffet dopamin, når du for eksempel spiller spil eller får notifikationer. Det kan sammenlignes med de processer, der sker i hjernen, hvis man indtager nikotin eller kokain, og er en af grundene til, at vi kan blive afhængige af vores mobil. Hvis du vil mindske skærmens appel, kan du overveje at gøre din skærm grå. På den måde er det mindre sjovt og belønnende at kigge på den.

”Faktisk bruger en femtedel af os også

mobilen om natten.”

KILDE: SmartSleep-eksperimentet,

Københavns Universitet/Naja Hulvej Rod, 2018

”Mange danskere føler sig afhængige af deres

mobil og af dem, der er mest mobilafhængige, føler

29 procent sig stressede.”

KILDE: Smartsleep-eksperimentet,

Københavns Universitet/Naja Hulvej Rod, 2018


4. LAV EN AFTALE OM TILGÆNGELIGHED

Aftal med din leder, hvornår du forven-tes at være tilgængelig uden for normal arbejdstid. I en digital verden, hvor mange kan være tilgængelige 24/7, kan du med for-del lave aftaler med din leder omkring, hvornår vedkommende og dine kolle-gaer kan forvente, at du er til rådighed uden for normal arbejdstid. På den måde kan I undgå misforståelser og miskom-munikation. I takt med at teknologien har gjort det muligt at arbejde på alle tidspunkter af døgnet overalt, er grænsen mellem ar-bejde og fritid blevet flydende og uklar for mange. Både fysisk og mentalt kan det være usundt for os, hvis leder og medarbejder ikke får forventningsaf-stemt, hvornår man kan forventes at være tilgængelig. Selvom mange af os ikke har et krav om at være til rådighed uden for den almindelige arbejdstid, kan mange alligevel føle det som en forvent-ning. Modtager man for eksempel en e-mail fra chefen lørdag eftermiddag, fremgår det formentlig ikke tydeligt, hvornår der skal svares, og dermed kan der opstå tvivl og usikkerhed.

5. SKÆRM TIDEN

Undersøg, om du kan skærme din tid bedre omkring opgaver, der kræver særlig koncentration. Det kunne for ek-sempel være ved at fjerne unødvendige forstyrrelser, så du kan arbejde koncen-treret i et afgrænset tidsrum. For eksempel ved at lukke din mail og sætte telefonen på lydløs i en begræn-set periode, mens du fordyber dig i en opgave. Dette skal naturligvis ske efter aftale med din leder og/eller kollegaer.På den måde kan du gå hjem med ople-velsen af at have udrettet meget på kort tid. Det reducerer oplevelsen af udefra-kommende stress.

Disclaimer: Vær opmærksom på, at brugen af de nævnte hjælpemidler er betinget af din mobil, tablet, computer og deres styresystemer.

En YouGov-undersøgelse Danica Pension foretog i januar 2019 viser, at 37 procent af de adspurgte dagligt tjekker deres arbejdsmail uden for normal arbejdstid. I samme undersøgelse siger 54 procent, at de ikke har aftalt med deres leder, hvor-vidt der er forventninger til, at de besvarer mails udenfor normal arbejdstid.

”Hver fjerde af os oplever, at vores

mobil gør det svært at sætte grænser

mellem arbejdsliv og privatliv.”

KILDE: YouGov-undersøgelse lavet for Danica Pension, januar 2019.

”Det tager op til 20 minutter

at komme tilbage til din arbejdsrytme, hvis du bliver forstyrret i en

koncentrations-krævende opgave.”

KILDE: Undersøgelse lavet af Microsoft

i USA i samarbejde med University of Illinois.


Fofodala

Nyt!

FOFODALA NYT» De landinspektørstuderendes egen side i bladet, hvor de fortæller om stort og småt fra uddannelsen, set fra de studerendes perspektiv. Det giver alle læsere, også dem der ikke længere har føling med uddannelsen, mulighed for at få et indblik i, hvad der rører sig på studiet. Siden skrives skiftevis af studerende fra Aalborg og København.

Godt fra start

Et nyt studieår er begyndt, og det betyder nye studerende til landinspektøruddannelsen. I år er der i København startet 19 nye studerende. En af de nye stud.geom.ere – Stefan Munk – fortæller her om sin første tid på studiet.

Indrømmet – det har været noget af en mundfuld at starte på min nye uddannelse. Jeg har nu været i gang i to uger, hvor jeg har skullet lære at tilpasse mig et liv som studerende, som kommer til at være mit liv de næste fem år. Trods alle ændringerne i min hverdag, har de to første uger været en fantastisk start på min studietid. Jeg har virkelig følt, at folk har taget godt imod alle os nye studerende, hvilket allerede kunne mærkes inden studiestart, hvor der var arrangeret et socialt arrangement i Kongens Have, så vi havde mulighed for at møde vores tutorer og hinanden, inden vi startede for alvor. På universitetet lagde vi ud med et møde den første dag, hvor vores tutorer og under-visere fortalte os en masse ting om studiet. Vi hørte fx om FoFoDaLa og Den danske Landinspektørforening og fandt ud af, at vi allerede to dage senere skulle til Aalborg for at møde en masse landinspektører. Da jeg personligt valgte det her studie, syntes jeg det lød vildt spændende, men jeg følte ikke, jeg vidste præcis, hvad man laver som landinspektør i forhold til andre mere popu-lære professioner. Da jeg skulle til Aalborg med min årgang, var jeg derfor meget spændt på at møde de forskellige landin-spektører, og nu har jeg fundet ud af, de faktisk beskæftiger sig med mere, end hvad jeg troede i starten, hvilket kun har givet mig endnu mere motivation og lyst til at uddanne mig til landinspektør. Som ny ung studerende på Aalborg Universitet har lærings-formen overrasket mig meget. Jeg har tidligere i folkeskolen og gymnasiet været vant til at være en elev, som har gået i skole og lært ting, som min lærer har stået ved tavlen og for-talt om. Nu betragtes jeg som en studerende, og har i langt højere grad indflydelse på min egen læring. Til gengæld er jeg som landinspektørstuderende også meget mere interesseret i, hvad jeg lærer i forhold til folkeskolen og gymnasiet, hvor jeg havde fag, der ikke rigtigt havde den store mening for mig i forhold til mine fremtidige planer. Som nævnt havde vi mulighed for at møde hinanden før

studiestart. Udover det arrangement har der allerede været ind-til flere arrangementer, som har været med til at skabe et godt socialt miljø på studiet. Da vi var i Aalborg, var der blevet lavet et arrangement om aftenen for at ryste os nye studerende sam-men og udover det, har der også om fredagen de sidste to uger været arrangementer, som størstedelen af os nye studerende har deltaget i. Mange af os er også blevet meldt ind i FoFo-DaLa, hvor vi har mødt flere af de ældre studerende, som har været meget glade og imødekommende og har været med til at give en følelse af tryghed som ny studerende på det her studie. Generelt har de første to uger af min studietid budt på en stor forvandling i min hverdag fyldt med mange sociale og hyggelige stunder samt en stor faglig interesse.

Stefan Munk

FOFODALA NYT · V/FOFODALA KØBENHAVN


Fire friske FoFoDaLa-folk i Kongens Have i København ved ryste-sammen-arran-

gement for nye studerende. Fra venstre mod højre ses Andreas Balling, Dahlia

Dahan, Sarah Kjær og Fie Kliving. Privatfoto

KONFERENCE OM EKSPROPRIATION

Horten, COWI og LIFA inviterer til konference om ekspropriation. Konferencen holdes i Hellerup 1. november kl. 8.30 - 14.00.

Hvilke lovændringer er der sket på ekspropriationsområdet, og kommer der flere? Hvilke udfordringer kan sager om ekspropriation medføre? Hvordan fastsættes erstatningen ved ekspropriation?

Få svarene på konferencen, hvor en række af feltets førende eksperter deler ud af deres viden.

Tilmeld dig konferencen på horten.dk/arrangementer

DdL’s bestyrelse ønsker åbenhed om emner, der behandles på bestyrelsesmøderne. ’Bestyrelsen

Plus’-siden her i foreningens fagblad er et udtryk for denne åbenhed. Siden skrives på skift af bestyrelsens medlemmer.

STØRRE SYNLIGHEDBestyrelsen har igangsat en række arbej-der, som skal resultere i mere synlighed, både overfor medlemmerne og vores omverden. Kort fortalt arbejdes der på et tydeligere aftryk på flere fronter, her-under faglighed og politik. Initiativerne omfatter bl.a. en konference i 2020 og opstart af arbejdet omkring en ny brandingkampagne. Mere information følger i takt med, at initiativerne bli-ver konkrete.

REVISION AF STUDIEORDNINGForeningen fortsætter arbej-det med at få indflydelse på den kommende studieord-ning i Landinspektørviden-

skab (BSc, cand.geom. og cand.tech.). Bestyrelsen forholder sig stadig kritisk i forhold til kravet om, at mindst 50 pro-cent af det samlede antal ECTS-point i projekter og kurser på kandidatuddan-nelsen skal være på engelsk.

Beskikkelsen – første input afleveretGeodatastyrelsen har, som tidligere informeret om her på bestyrelsens side, igangsat et analysearbejde, der skal belyse, om kravene for at opnå og bibeholde beskikkelsen som landinspektør skal moderniseres. Bestyrelsen er gået ind i processen med fuld opmærksomhed og arbejdet prioriteres højt, da beskikkelsen er en central del af branchens dna og samtidig er et punkt, hvor vi adskiller os fra andre faggrupper. De første input er afleveret til Geodatastyrelsen, og arbejdsgruppen i bestyrelsen vil sammen med Praktiserende Landinspektørers Forening deltage i kommende work-shop og i det videre arbejde.

INTERN WORKSHOP OM MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELINGDet er næppe undgået nogen landinspektørers opmærksomhed, at multifunktionel jordfordeling for alvor er kommet på den politiske dagsorden. Med store opgaver i horisonten indenfor jordfordelingsområdet lurer samtidig faren for flaskehalse i form af kompetence- og kapacitetsmangel. Landinspektører har alle muligheder for at spille en nøglerolle i forbindelse med multifunktionelle jordfordelinger, og bestyrelsen finder det helt essentielt, at vi som stand følger området tæt og agerer på dette højaktuelle emne. Vi har derfor besluttet at afholde en workshop i DdL-regi med centrale aktører på området. Målet med workshoppen er at finde specifikke løs-ninger på kompetence- og kapacitetsmanglen indenfor jordfordelingsområdet. Kon-kret vil foreningen gerne have input til udvikling af en strategi for kompetence- og kapacitetsopbygning i forhold til multifunktionel jordfordeling – herunder konkrete løsningsforslag og handlingsplaner.


BESTYRELSEN PLUS · V/ JENS HENRIK SØRENSEN

SÆT X I KALENDEREN:

FREDAG DEN 31. JANUAR - LØRDAG DEN 1. FEBRUAR 2020

Glæd dig til et stærkt fagligt program.Mød kolleger fra hele landet, på tværs af brancher.

Alt sammen i de kendte rammer på Hotel Nyborg Strand.

Tre parallelle faglige spor:Ejendomsret Planlægning

Opmåling - Kortlægning - GeoinformatikDerudover spændende keynote-foredrag, udstilling, medlemsmøder,

generalforsamling, festlig middag og meget mere.

Flere oplysninger om Fagligt Mødes program kommer i næste udgave

af ’Landinspektøren’, i nyhedsmail og på hjemmesiden.

Tilmeldingsfristen er den 15. december 2019.

Nyhedsmail udsendes, når tilmeldingen åbner.

Fagligt Møde 2020


Du dimitterede fra landinspektørstudiet i sommer, og er dermed helt nyuddan-net. Hvordan gik det til, at du havnede hos virksomheden Urland? I løbet af studietiden har jeg hele tiden været overbevist om, at jeg skulle ud at arbejde med matrikulært arbejde i en landinspektørpraksis, så da jeg søgte praktikplads på 9. semester tænkte jeg, at det egentlig også kunne være sjovt lige at prøve noget andet. I en under-

”Tværfagligt samarbejde kan være magisk”

Som nyuddannet er Emilie Sonne Uhlott gået mod strømmen, og er blevet ansat i et lille plankonsulentfirma.

visningssituation fik jeg så øjnene op for nogle virkelig interessante kort om boligpriser og om områders potentialer – og de var udarbejdet af Urland. Jeg blev så fascineret af deres kort, at jeg kontaktede dem og spurgte, om jeg kun-ne komme i praktik, hvilket jeg kom. Mens jeg skrev speciale, arbejdede jeg hos dem som studentermedhjælper, og da jeg blev færdiguddannet, spurgte de, om jeg havde lyst til at blive fastansat.

Kort fortalt, hvad er Urland for en størrelse? Urland er et kreativt team bestående af fem arkitekter og så mig. I fællesskab løser vi planlægningsmæssige udfordrin-ger i det åbne land og bysamfundene uden for de største byer. Urland er ikke en tegnestue med klassiske arkitektopga-ver. Vi tilbyder bygherrerådgivning i de indledende faser og arbejder især med strategisk planlægning med alt hvad

BLÅ BOGEmilie Sonne Uhlott, 25 år. Bor i København sammen med sin kæreste Tobias, der er cand.merc.jur. og arbejder som seniorkonsulent hos Deloitte. Sin fritid bruger hun bl.a. på små håndarbejdsprojekter og på sit engagement i Ungdommens Røde Kors som frivillig spilleder i projektet Unge På Flugt, hvor hun rejser rundt i Dan-mark og spiller læringsrollespil med udskolingselever.

Job og uddannelse:Fra 1. september 2019: Landskabsstrateg og projektleder, Urland ApS, København.Januar - juni 2019: Studentermedhjælper, Urland ApS, København.2016 - 2018: Studentermedhjælper, Vejmyndighed og Matrikelteam, Københavns Kommune.2014 - 2019: Landinspektørvidenskab, Aalborg Universitet København – cand.geom. med specialisering i Land Management. Praktik på 9. semester hos Urland ApS. Speciale om multifunktionel jordfordeling.

NYT JOB · TEKST: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR


det indebærer af geografiske analyser, borgerinddragelse og formulering af planer, men vi laver også miljøkonse-kvensvurderinger. De typiske kunder er kommuner, fonde og energiselskaber.

Hvad er det, du særligt kan bidrage med i virksomheden?Hos Urland har vi det til fælles, at vi har interesse i nytænkning og udvikling af holdbare løsninger på de planlægnings-mæssige udfordringer i landdistrikter.Mine kollegaer er dygtige til det plan-juridiske og her kan jeg supplere med den viden, jeg har med mig fra uddan-nelsen. Derudover er jeg, med min land-inspektørviden om ejendomsjura, ejen-domsdata og GIS, Urlands ekspert inden-for ejendomsforhold. En ekspertise jeg særligt bruger til grundlæggende geo-

grafiske analyser af de områder, vi ar-bejder med.

Hvad arbejder du konkret med i dit nye job?Her i starten har jeg mest bidraget med analyser til mine kollegers projekter, fx om strategisk landsbyplanlægning og kortlægning af ejendomsforhold i en gå-gade med henblik på at skabe nye ejen-domsstrukturer og samarbejder. Planen er, at jeg også selv kommer til at køre projektledelse. Det kunne oplagt være i forbindelse med jordfordelingsprojekter, som jeg skrev speciale om.

Hvad er det ved dine nye opgaver, som du godt kan lide?Det er spændende at opleve den magi, der kan opstå, når man arbejder på tværs

af fagligheder. Det oplevede jeg allerede under uddannelsen, hvor vi på tredje semester arbejdede sammen med stude-rende fra By-, energi- og miljøplanlæg-ning. Når man har forskellige perspek-tiver på virkeligheden, kommer man typisk også frem til et bedre resultat, når man sammen skal løse en opgave.

Hvad ser du særligt frem til i dit nye job?Jeg glæder mig til at blive endnu bedre til visuel formidling, som ikke fyldte så meget på uddannelsen, og så glæder mig til at arbejde med strategisk plan-lægning i praksis. Jeg kan mærke, at jeg virkelig har lyst til de opgaver, jeg arbejder med i Urland, og derfor har det helt klart været det rigtige valg for mig.

DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENING

KALVEBOD BRYGGE 31

1780 KØBENHAVN V

TELEFON: 38 86 10 70 · MAIL: [email protected] · HJEMMESIDE: LANDINSPEKTØREN.DK · CVR-NR. 15 26 89 13

Sekretariat:Sekretariatschef Kim Ingemann Christensen: [email protected]ær Vibeke Bo: [email protected]ør Torben Lund Christensen: [email protected]

Rådgivning om løn- og ansættelse, karriere, arbejdsmiljø mv.:Telefon: 3318 4848Hjemmeside: ida.dk/kontakt(Rådgivningen udføres af IDA’s konsulenter på vegne af DdL)

Akademikernes A-Kasse:Telefon: 3395 0395Mail: [email protected]: aka.dk

Danica Pension:Telefon: 7011 2525DdL har egen portal hos Danica Pension. Se linket på DdL’s hjemmeside under Fordele.

Facebook: Den danske Landinspektørforening


(7.800 kr. + moms for øvrige deltagere)Frist for tilmelding: 3. januar 2020Arrangementsnummer: 331691

Tilmelding til kurser skal ske på DdL’s hjemmeside http://landinspektøren.dk eller tlf. 3318 4818.Læs mere om kurserne på hjemmesiden under ’Fagligt’ og ’Efteruddannelse’.

kasper martens jakobsen wind er pr. 1. januar 2019 ansat i Rebild Kommune.jesper bakman andersen er pr. 1. juli 2019 ansat hos Landinspektørfirmaet LE34 A/S.eva nørretranders er pr. 1. august 2019 ansat hos Mølbak Landinspektører A/S.christoffer kriegbaum madsen er pr. 5. august 2019 ansat hos Landinspektørfirmaet LE34 A/S.rune lilliedal madsen er pr. 15. august 2019 ansat hos Landinspektørfirmaet LE34 A/S.jesper olesen faarkrog er pr. 15. august 2019 ansat hos Geopartner Landinspektører A/S.esben kudsk skoffer er pr. 1. september 2019 ansat hos Geopartner Landinspektører A/S.emilie sonne uhlott er pr. 1. september 2019 ansat hos Urland ApS.thomas hammer er pr. 1. september 2019 ansat hos CK Land A/S.finn nielsen er pr. 1. oktober 2019 ansat hos Landinspektørfirmaet LE34 A/S.allan thomsen er pr. 1. oktober 2019 ansat i Kystdirektoratet.

75 år:Otto Krull Jepsen, Fakse, 24. november

Den 23. august 2019 døde landinspektør Mikael Jarvad, Holbæk.

EFTERUDDANNELSE OG MEDLEMSNYT

EFTERUDDANNELSESKURSER

Forvaltningsret for landinspektørerTorsdag den 31. oktober 2019Vejle Center HotelPris: 3.400 kr. + moms, for medlemmer af DdL og IDA(3.700 kr. + moms for øvrige deltagere)Frist for tilmelding: 2. oktober 2019Arrangementsnummer: 330194

LandinspektørvirksomhedMandag den 4. november - tirsdag den 5. november 2019Trinity Hotel og Konferencecenter, FredericiaPris: 7.300 kr. + moms, for medlemmer af DdL og IDA(7.800 kr. + moms for øvrige deltagere)Frist for tilmelding: 4. oktober 2019 Obs: Ingen ledige pladser – venteliste!Arrangementsnummer: 332406

Ledningsret og gæsteprincippetTorsdag den 7. november 2019Vejle Center HotelPris: 3.400 kr. + moms, for medlemmer af DdL og IDA(3.700 kr. + moms for øvrige deltagere)Frist for tilmelding: 8. oktober 2019Arrangementsnummer: 332197

MarkarbejdetMandag 18. og tirsdag 19. november 2019Huset – MiddelfartPris: 7.300 kr. + moms, for medlemmer af DdL og IDA(7.800 kr. + moms for øvrige deltagere)Frist for tilmelding: 21. oktober 2019Arrangementsnummer: 333615

Tinglysning og ejerlejlighederMandag den 2. december - tirsdag den 3. december 2019Trinity Hotel og Konferencecenter, FredericiaPris: 7.300 kr. + moms, for medlemmer af DdL og IDA(7.800 kr. + moms for øvrige deltagere)Frist for tilmelding: 1. november 2019Arrangementsnummer: 332407

Fagligt Møde 2020Fredag 31. januar - lørdag 1. februar 2020Hotel Nyborg StrandInfo om program og praktiske oplysninger følger i næste udgave af ’Landinspektøren’, i nyhedsmail og på hjemmesiden

Lokalplanlægning – teori og praksisMandag den 3. februar - tirsdag den 4. februar 2020Vejle Center HotelPris: 7.300 kr. + moms, for medlemmer af DdL og IDA

NYT JOB

RUNDE FØDSELSDAGE

DØDSFALD


Kim Ingemann Christensen

KLUMME

Klummen skrives på skift af tre landinspektører; Line Hvingel, Anne Kristine Munk Mouritsen og Kim Ingemann Christensen, der har fået frie hænder til at ytre sig om emner, som på den ene eller anden måde kan relateres til faggruppen.

• KRIG ER FRED• FRIHED ER SLAVERI• UVIDENHED ER STYRKE

Partiets tre slagord, der rummer al sandhed. Slagordene har en indbygget indre modsætning. Verden er i konstant krig, og det giver fred på de indre linjer. Borgerne har ikke frihed til at tæn-ke – hvis de havde, ville de være slaver af den frie tænkning. Borgernes uvidenhed om samfundets indretning er Partiets styrke. Gentaget i en uendelighed mister slagordene deres indre mod-sætninger og bliver indholdstomme – i oprindelig betydning betydningsløse. Sproget mister indhold og værdi, når løgnen gentages så tilstrækkeligt mange gange, at man til sidst ikke hører betydningen. Vi bliver tonedøve, ligesom vi kan blive skærmblinde og ikke ser bannerreklamerne. I vores verden er konsekvensen, at der skrues op for blikfang og virkemidler. I landet Oceanien skrues op for propagandaen, og borgerne råber frustrationerne ud i de daglige ’To minutters had’. Jeg skriver om ’1984’ – George Orwells dystopiske fremtids-vision. En verden skabt med overvågning og kontrol og det mærkelige sprog Newspeak (Nysprog), som ikke har mulighe-der for at udtrykke negative tanker om samfundet og partiet. Med fjernsynsskærme, som altid er tændte, men dog kan skrues så meget ned, at man ’næsten’ ikke kan høre den daglige pro-paganda. Tovejs-skærme, så borgerne ikke kan skjule sig, men konstant overvåges – også i det private. Selv når man står med ryggen til, kan man se, hvad folk tænker. Og borgerne tænker ikke, eller allerhøjst tænker de, som Par-tiet, og det selvbedrag, der får det til at fungere kaldes ’dobbelt-tænkning’. Historien rettes konstant i Ministeriet for Sandhed, som er Partiets propagandaafdeling, hvor historien – helt ned på artikelniveau – skrives om, så den passer med Partiets pro-paganda. Ligesom da Trotskij faldt i Stalins unåde, og fysisk blev fjernet fra tidligere fotos, helt tilbage i 1920. Trotskij blev billedligt talt udraderet fra arkiverne og aviserne. ’Oceaniens’ opbygning og ideologi er bygget over Sovjetunionen i 1930’erne. Kærlighed – oprigtig kærlighed for kærlighedens egen skyld – er forbudt. Kærlighed er kun tilladt som reproduktion i Par-tiets interesse. Kærlighed er Forplantning. Opdages den for-budte kærlighed – hvad den selvfølgelig gør mellem hovedper-sonerne Winston Smidt og Julia – tager Partiet en partisamtale i Ministeriet for Kærlighed, hvor de i Rum 101 udsættes for deres værste mareridt, indtil de på ny elsker Big Brother. I Winstons tilfælde er det rotter. ”For the love of Big Brother”.

Det er jubilæumsår. Bogen ’1984’ har 70-års udgivelsesjubilæ-um i år. Skrevet i 1948 – derfor hedder bogen ’1984’, som var langt ude i fremtiden – og udgivet i 1949. En dystopisk samfundskri-tisk bog om det totalitære samfund, uden lyspunkter, uden håb. Bogen er en af de få bøger, der for alvor har sat sig spor i sprog, tankeverden og kultur. ’Big Brother’ som udtryk for over-vågningssamfundet, den totale meningskontrol, den umulige kærlighed. Men heldigvis er vi jo langt fra 1984-overvågningssamfundet. Tech-giganterne vil os det godt. Den politiske korrekthed er kun til vores fordel. Ved at fjerne køns-uneutrale ord ophæver vi forskellene mellem kvinde og mand. Microsoft vil ændre Words autokorrektion, så vi bedre kan skrive inkluderende ord. Det er bare som forslag – i din egen interesse. Du slipper for at tænke.

”Kære passagerer. De af jer, der rejser uden billet, opfører sig upassende eller ryger i fællesrummene, vil blive straffet efter reg-lerne, og forseelsen vil blive registreret i det personlige troværdig-heds-informationssystem. For at undgå, at din personlige trovær-dighed får en negativ anmærkning, så følg venligst reglerne og hjælp med at få andre til at følge dem i toget og på stationen.”

Højttalerstemmens mekaniske engelsk, optaget af journalisten O’Malley i 2018, gengivet i en artikel i magasinet The Specta-tor. ”Troværdigheds-informationssystemet” er led i den kinesi-ske regerings kolossale teknologiske satsning, hvor alle kine-sere – 1,3 milliarder mennesker – skal overvåges og tildeles plusser og minusser.

• KRIG ER FRED• FRIHED ER SLAVERI• UVIDENHED ER STYRKE

Bogen er ren undergang, og alligevel med et stort håb om en anderledes verden. I bogens tillæg om ”Hovedreglerne for Nysprog” tændes håbet med et enkelt ord: ”Nysprog var Oceaniens officielle sprog”.

- OK, vi erklar med

opdateringer!

- Så er de førsteopmålinger fra

byggepladsen på vej!

- BIM giver mig nemt adgang til data samlet i ét!

FREMTIDENS DIGITALE VIRKELIGHEDFORBIND DIN DIGITALE VERDEN MED VIRKELIGHEDENS VERDEN.

Vores digitale løsninger skaber værdi til hele byggeprocessen ved hjælp af moderne teknologi.

Uanset om du skal udføre anlægsarbejde, kvalitetssikring, eller behøver punktskydata til analyse, har vi løsningen til alle faser i dit projekt.

Lad os være din partner, når du skal skabe fremtidens byggeri!

Hvor digital er du?Scan QR-koden og lær mere om, hvordan vi kan hjælpe i dit byggeprojekt.

Leica Geosystems A/STlf. 70 23 00 32 www.leica-geosystems.dk

Tran

sport

&Fo

rsyn

ing

Bygge- & anlægs

arbe

jde

Opmåling & Projektering

Mag

asin

post

MM

PID

nr.

4630

8

Oktober 2019 Landddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl/files/... · retsfølelse ved...

Documents

Transcript of Oktober 2019 Landddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl/files/... · retsfølelse ved...