XXXXXXXX XXXXXXNeceperio tessitatur, sa de cum faceptia et quosand eribus pa ducieni molectem cone pores reperora adit re et experovid quiam.

Læs side x

OverskriftUgiassunt es dolorem non /10

OverskriftUgiassunt es dolorem non /12

m e d l e m s b l a d f o r k r e d s Ø s t / e n f i n a n s k r e d s i f i n a n s f o r b u n d e t / ok tobe r 2 013

Den nye Dreng i klassen45 medarbejdere i Coop Bank knokler med masser af energi og pionerånd på at etablere det første nye pengeinstitut i nyere tid i Danmark

Læs side 2

VæLg en god anfører /6

retfærdighed er min driVkraft /8

fusion Vækker gLæde /16

2 arbejdspLadsen Af journalist Carsten Jørgensen 

”det er lidt hektisk lige nu, men her er rigtig meget pionerånd, og vi tror på, at det nok skal lykkes at skabe en økonomisk bæredygtig bank, som ska-ber værdi for medlemmerne”, siger Jakob steen Jensen, seniorrådgiver og nyvalgt tillidsmand for medarbejderne i Coop bank.

sammen med 44 kolleger har han i den lave kontorbygning mellem irma-skolen og Coop’s it-afdeling i Coops hovedsæde ved albertslund travlt med at servicere eksisterende Coop-medlem-mer, der vil ind i banken.

”Vi er overrasket over, hvor stor interessen for Coop bank er. når vi sender mails ud til Coop-kunder med et masterCard, med opfordring til at søge om et nyt masterCard, ligger svarprocenten væsentlig over det for-ventede. så vi har meget travlt med at få alle ansøgere serviceret. der er også en del, der opsøger banken selv, fordi de har læst eller hørt om os”, fortæller Jakob steen Jensen.

Han begyndte selv i banken den 1. juni, og har tidligere været ansat i blandt andre spar lolland, eik bank og skandiabanken.

”Jeg blev fyret i spar lolland efter Jyske banks overtagelse først på året og ventede på, at Coop bank skulle slå stillingsopslag op. Jeg forventede at have en god chance for at få job, fordi jeg har erfaring fra andre internet-banker”, siger Jakob steen Jensen.

flere af hans kolleger har en fortid i eik bank.

”Jeg søgte hertil fra finansnetban-ken, hvor jeg kom til efter eik bank. Jeg havde læst om Coop bank i pressen og var tiltrukket af den entreprenørånd, der er, når man skal starte noget nyt”, fortæller morten sørensen, der også er seniorrådgiver i Coop bank.

Han er overrasket over, hvor loyale Coop-medlemmerne er, og er overbe-vist om, at kundetilgangen ikke bliver noget problem.

”i forhold til andre pengeinstitut-ter kan vi nemt og billigt reklamere for banken via Coops butikker og medier”, siger morten sørensen.

Coop-kultur i blodet morten sørensen og Jakob steen Jensen er to af de erfarne bankfolk, der er blevet ansat. men bunken af ansøgninger fra bankfolk, der er  inte-resserede i at arbejde for den nye bank, er stor.

blandt de 45 medarbejdere er også flere studerende, som især skal hjælpe med at servicere på ydertidspunkterne i åbningstiden (kl. 8-21 fra mandag til fredag samt kl. 10-17 i weekenden), og der er også hentet flere medarbejdere med en fortid i den øvrige del af Coop-koncernen.

”Jeg har været ansat i Coop i næsten 20 år, først ude i butikkerne og derefter i koncern Økonomi. det er helt nyt for mig at skulle lære bankområdet at kende, men meget spændende. til gengæld ved jeg, hvordan Coop-kul-turen er, og hvor vigtigt det er for Coop

at skabe værdi for medlemmerne. så på den måde supplerer vi hinanden godt. Jeg synes, det er gået hurtigt med at vi er blevet rystet sammen”, fortæller mari-anne nørhave, der ligesom morten sørensen og Jakob steen Jensen arbej-der i Coop banks kundeservice.

kundeservicen klares fra et callcen-ter, hvor medlemmerne kan henvende sig via telefon eller mail. senere vil der være mulighed for fysiske transaktioner ude i Coops butikker, men de skal være så simple, at de skal kunne klares af medarbejderne ved kassen.

Bank i udkantsområderPå samme måde som de mange lokale dagli’brugsen’er og lokalbrugsen’er i udkantsområder er blevet det lille post-hus og det lille apotek for befolknin-gen, håber Coop bank at kunne blive den lille og enkle bank for de fleste i disse områder.

med 1,3 millioner Coop-medlemmer er kundepotentialet stort. indtil videre tilbyder banken et Coop mastercard, en lønkonto (nemkonto), højrentekonto, Visakort og en kassekredit. netbank er en naturlig del af det at være kunde i Coop bank, og inden længe bliver det også muligt at få mobilbank.

”Vi satser på, at 18 procent af vores nuværende 1,3 millioner Coop-med-lemmer vil have et bankprodukt i løbet af de kommende 10 år”, siger direktør Charlotte skovgaard, der tidligere har været i danske bank.

••

Den nye dreng i klassen

Interessen for at få job i Coop Bank er stor, og indtil videre knokler 45 medarbejdere med masser af energi og pionerånd på at etablere det første nye pengeinstitut i nyere tid i Danmark

3arbejdspLadsen

”Jeg var tiltrukket af den entreprenørånd, der er, når man skal starte noget nyt”, siger seniorrådgiver Morten Sørensen, der søgte til Coop Bank fra et job i Finansnetbanken.

”Vi er overrasket over, hvor stor interessen for Coop Bank er blandt eksisterende Coop-

medlemmer. Der er også en del, der opsøger banken selv, fordi de har læst eller hørt om os”,

fortæller tillidsmand Jakob Steen Jensen.

Medarbejderstaben er en blanding af uddannede bankrådgivere, medarbejdere med

en fortid i Coop og studerende.

Foto

: Stig

Sta

sig

4 arbejdspLadsen

før Coop bank var hun ansat i kPmG og en del af det konsulentteam, der var sat på opgaven med at lave en business case for Coop om en bank.

foreløbig koncentrerer Coop bank sig om de Coop-medlemmer, der skal have udskiftet deres eksisterende masterCard fra Coop. og man går langsomt frem for at undgå for lang ekspeditionstid og for at sikre, at der er tid til at give kunderne en god og grundig betjening på telefon og e-mail.

”Vi tager fat i de eksisterende Coop-medlemmer i puljer for ikke at blive løbet over ende. man vil ikke se os i store reklamekampagner i landsdæk-kende tV. til gengæld har vi en stor fordel i at kunne bruge Coops tilbuds-aviser og medlemsbladet samvirke til at nå ud til potentielle kunder. de første år er vi indstillet på underskud, men efter fire år skulle der gerne være over-skud”, siger Charlotte skovgaard.

inspiration fra udlandetCoop har leget med banktanken i mange år, men siden lasse bolander, Coops bestyrelsesformand i danmark, for et år siden sendte en prøveballon op i en artikel i børsen, er det gået stærkt.

Vigtige elementer i forarbejdet har været kundeundersøgelser, fokusgrup-per, erfaringer fra udlandet – og på sidelinjen har projektet været tæt fulgt af Coops demokratisk valgte 124 mand store forsamling, landsrådet.

den 20. april sagde landsrådet endeligt ”ja” til at gå fra skrivebord til

virkelighed. at licensen fra finanstil-synet kom kun fjorten dage efter, anty-der, at der har været arbejdet konkret og målrettet, men ”under cover”, gen-nem længere tid. også aftalen med beC om at drive hele bankens infra-struktur kom påfaldende hurtigt i hus.

”Vores overordnede mål i Coop er at skabe værdi for medlemmerne og kunderne. derfor har kundeun-dersøgelserne været helt centrale. de viste os, at efterspørgslen efter enkle, gennemskuelige bankprodukter var højt prioriterede. faktisk var det kun benzin med rabat, der kunne trumfe ydelser som indlånskonti, forbrugslån og en kassekredit”, siger Charlotte skovgaard.

men også erfaringerne fra udlandet har spillet en stor rolle. det engelske supermarked tesco har tilbudt bank-produkter siden 1997. i dag har ban-ken anslået 6,5 millioner kunder, og kæden sidder for eksempel nu på 7,2 procent af markedet for kreditkort. i finland har s-Pankki, der sidder på 42 procent af dagligvarehandlen, knap 2,5 millioner bankkunder.

ingen griske aktionærerlykkes målet om at få 18 procent af de nuværende 1,3 millioner Coop- medlemmer i 2023, vil det svare til 234.000 kunder. men i Coop banks for-retningsplan forventes det ikke, at man vil sidde på mere end fem procent af det danske bankmarked. for man har ingen intentioner om at udbyde de mange komplekse bankprodukter, som de større pengeinstitutter har.

”Vi kalkulerer ikke med at blive primær bank for en direktørfamilie fra Hellerup lige nu. men det kan være, familien vil have en madkonto hos os”, siger Charlotte skovgaard og tilføjer:

”det er centralt, at vi kan give med-lemmerne nogle gode renter, og vi har heldigvis ikke griske aktionærer, der puster os i nakken. men det skal hænge sammen økonomisk”.

en bagtanke med banken er selvføl-gelig også, at den skal generere en posi-tiv spiral, så de tilfredse kunder bliver motiveret til at lægge flere af deres ind-køb i superbrugsen, dagli’brugsen, fakta, kvickly eller irma.

”Vi har heldigvis ikke griske aktionærer, der puster os i nakken. Men det skal hænge sammen økonomisk”, siger Charlotte Skovgaard, direktør i Coop Bank.

Læs mere om Coop bank på coopbank.dk

Foto

: Nan

a re

imer

s

Stil op til tillidsmandsvalget, hvis du vil ha’indflydelse, uddannelse i ledelse, skub i karrieren, nye netværk og kollegernes tillid.Mere info på www.finansforbundet.dk/tillidsmandvalget

6 Af journalist Carsten JørgensentiLLidsmandsVaLg

Vælg en goDanførerTillidsmænd, der kan være med til at sætte en dagsorden og være medlemmernes talerør i en tid, hvor de er under enormt pres, er i høj kurs. Til november er der tillidsmandsvalg på de finansielle arbejdspladser

er du optaget af dine og dine kollegers vilkår og trivsel på arbejdspladsen? Har du lyst til at bygge bro mellem medar-bejdere og ledelse? Har du lyst til at udvikle dine personlige kompetencer?

Hvis du kan svare ja til de tre spørgsmål, skal du overveje at blive til-lidsmand. og du kan realisere det om kort tid, idet der i november gennem-føres tillidsmandsvalg på de finansielle arbejdspladser.

som tillidsmand vil du blive præsen-teret for en række spændende opgaver, der vil give dig nye kompetencer. du skal blandt andet: · Være dine kollegers bindeled til

ledelsen · støtte dine kolleger i samtaler med

ledelsen · samarbejde med ledelsen om perso-

naleforhold · fungere som sparringspartner for

ledelsen arbejdet som tillidsmand kan minde

lidt om et lederjob, men det er klart, at du først og fremmest er kollegernes mand eller kvinde, og at du arbejder som finansforbundets forpost. det er vigtigt, at du løbende taler med dine kolleger om, hvad der foregår. På den måde bevarer du troværdigheden.

Uddannelse og tid til hvervetder er især to ting, som er helt nød-vendige for, at du kan løse opgaverne: uddannelse og tid.

finansforbundet klæder dig på til at kunne klare opgaverne. det, du ikke

kan i forvejen, skal vi nok lære dig på finansforbundets tillidsmandsuddannelse.

i et modulforløb over i alt 17 dage lærer du om kommunika-tion, problembehandling, over-enskomstforståelse, funktionær-lov, arbejdsret, forhandling, samarbejde og meget mere.

det tager selvfølgelig også tid at varetage tillidsmandsopga-verne. det er der sørget for, at du kan få, i overenskomsten mellem finansforbundet og fa.

Medindflydelse og tæt på de store beslutninger tillidsmanden har rig mulighed for at få indflydelse i virksomheden. i over-enskomsten er medarbejderne sikret medindflydelse og medbestemmelse på en række områder. måske bliver du en af de tillidsmænd, der sidder med i virksomhedens samarbejdsudvalg. i samarbejdsudvalget kan tillidsmanden fremlægge sin viden og sine synspunk-ter, ligesom han/hun kan komme med forslag til mulige løsninger. medbe-stemmelse vil sige, at tillidsmanden er med til at vurdere konsekvenserne af de initiativer, ledelsen præsenterer, og er med til at træffe beslutninger og udarbejde handleplaner.

når du er tillidsmand, er du særligt beskyttet. det betyder, at arbejdsgi-veren ikke kan afskedige en tillids-mand, med mindre der er tvingende årsager til at gøre det.

Hvem kan blive tillidsmand?For at blive tillidsmand skal du opfylde føl-gende formelle betingelser:• DuskalværemedlemafFinansforbundet• Duskalmindsthaveværetansatiseks

måneder på din arbejdsplads på valgtids-punktet

• Dumåikkeværelederafenafdeling• Dumåikkeværeienopsagtstilling• Dumåikkeværeelev

Stil op til tillidsmandsvalget, hvis du vil ha’ indflydelse, uddannelse i ledelse, skub i karrieren,

nye netværk og kollegernes tillid.

7tiLLidsmandsVaLg

som Hr-udviklingschef har lotte brønd-toft tæt kontakt til de fire tillidsmænd i beC. Hun holder faste møder med fællestillidsmand ann baldus-kunze, og er der nogle emner, der pludselig skal vendes, tager man det ad hoc.

”Generelt har vi et rigtig godt samar-bejde. Jeg er glad for ind i mellem at få informationer fra tillidsmændene om hvad der rører sig blandt medarbej-derne, fordi informationerne ikke er fil-treret på samme måde, som hvis de kom fra ledelsen”, siger lotte brøndtoft.

Hun betragter tillidsmanden som et godt og helt nødvendigt bindeled til medarbejderne, og hvis ikke der fandtes tillidsmænd eller su (samar-bejdsudvalg), ville man i beC have fundet på en anden konstruktion, der kunne fastholde den gode dialog, der er mellem ledelse og medarbejdere.

Fælles mål lotte brøndtoft sætter pris på, at en til-lidsmand er skarp på sit fundament og bevidst om sit standpunkt, fordi det gør dialogen bedre.

”for mig at se skal en god tillids-mand formå at tage vare på virksomhe-dens udvikling og have fokus på, hvor-dan arbejdspladsen fungerer bedst. når medarbejdere og ledelse har fælles mål, fungerer det bedst, og det føler jeg i høj grad, at vi har her i beC. så er konflikterne færre og mindre og nem-mere at løse”, siger Hr-udviklingsche-

fen og tilføjer, at tillidsmændene i beC er utroligt dygtige.

Tæt dialog i DiBa Banki diba bank er der blot én tillidsmand (michael frederiksen red.), men ifølge Hr-chef lone Wichmann fungerer samarbejdet og dialogen mellem tillids-mand og ledelse upåklageligt.

”det er en kæmpe fordel for mig, at det er den samme person, jeg er i dia-log med hele tiden. fysisk befinder vi os på samme arbejdssted og derfor er det nemt lige at gribe fat i hinanden, når den ene har noget, der skal drøftes med den anden og omvendt. tillids-manden har en formaliseret rolle på arbejdspladsen, som det er beskrevet i overenskomsten, men for mig er det ikke besværligt med tillidsmænd. fak-tisk tværtimod. for hvis ikke vi havde en tillidsmand, ville jeg skulle tale med mange flere forskellige personer i organisationen for at få de samme infor-mationer”, siger lone Wichmann.

Hun erkender, at ledere og medarbej-dere kan se forskelligt på tingene.

”nogle gange kan man få perspekti-veret sit syn på verden ved at tale med en kollega, som har en anden vinkel på tingene end en selv. i forhold til andre brancher har vi heldigvis ikke mange ulykker, og sektoren behandler generelt medarbejderne rigtig godt. derfor er uenighederne oftest ikke så vold-somme”, siger Hr-chefen fra diba bank.

et godt bindeledTillidsmænd er vigtige for både medarbejdere og ledelse, mener Lotte Brøndtoft, der er HR-udviklingschef i BEC og Lone Wichmann, der er HR-chef i DiBa Bank

Læsmereom tillidsmandsvalget på Finansforbundet.dk/

tillidsmandsvalg

”For mig at se skal en god tillidsmand formå at tage vare på virksomhedens udvikling og have fokus på, hvordan arbejdspladsen fungerer bedst”, siger Lotte Brøndtoft.

”Hvis ikke vi havde en tillidsmand, ville jeg skulle tale med mange flere forskellige personer i organisationen for at få de samme informationer”, siger Lone Wichmann.

8 kLumme Af Ann Baldus-Kunze, fællestillidsmand BEC

Ann Baldus-Kunze fra kredsbestyrelsen skriver her om, hvorfor hun nu på 14. år er tillidsvalgt

retfærdighed er min drivkraft

da vi havde redaktionsmøde omkring dette blad, virkede det oplagt, at der skulle være en artikel ’fra det virkelige liv’. den skulle give et billede af, hvad det vil sige at være tillidsmand (tm) og hvordan en hverdag kunne se ud.

tanken var, at det skulle få flere til at ønske at være tillids-mand. specielt de afdelinger eller hele virksomheder, der ikke har en tillidsmand i dag, ville jeg gerne appellere til med min artikel.

men det gik pludselig op for mig, at mange af grundene til, at jeg nu er tillidsvalgt på 14. år, er så fortrolige, så jeg faktisk ikke kan skrive om det, uden at jeg ville bryde den fortrolighed, jeg har lovet enten mine medlemmer eller min virksomhed.

Uddannelse og udviklingnå, men jeg kan da starte med et af de punkter, der ikke er berørt af fortro-lighedsproblematikken.

det er vist ikke en hemmelighed, at finansforbundet har et bredt udvalg i temadage, gå-hjem-møder, weekend-kurser m.m. for medlemmer. de er meget efterspurgte, fordi niveauet er højt, og vi som mennesker godt kan lide at udvikle os. det samme gælder til-lidsmændene. og udbuddet af uddan-nelse og andre udviklingsmuligheder er stort.

finansforbundet forstår at tilpasse udbuddet af uddannelse hele tiden. der er altid noget relevant, vi kan tilmelde os, når vi får et nyt behov for udvikling. overenskomsten sikrer os ret til frihed til at deltage op til et bestemt antal dage om året. antallet af dage varierer afhæn-gigt af tillidspost. det kan du læse mere om i overenskomsten.

Heldigvis har mange arbejdsgivere

også indset, at det er god uddannelse, finansforbundet giver. så det er ofte til at aftale deltagelse ud over de tilladte dage, når det blot er relevant for den pågældende tillidsmand.

Jeg har altid arbejdet for retfærdighed og et stort ønske om at hjælpe andre mennesker. også længe før jeg blev til-lidsmand. Jeg har erfaret, at mange andre i det faglige sy-stem har det lige som mig.

min retfærdighed er ledsaget af et helhedssyn. lysten til at skabe de rette aftaler for både ansatte og virksomhed. det hele skal gerne gå op i en højere enhed for at kunne fungere optimalt.

det er noget nemmere at påtale et problem eller en uhen-sigtsmæssighed overfor ledelsen, hvis vi har oparbejdet en god tillid og respekt for hinanden.

Personalesagerdet er heldigvis en minimal del af til-lidsmandsarbejdet, der er deciderede personalesager. men når der så er en sag, er det vigtigt at være 100 procent til stede. en kollega, der får en påtale, advarsel eller bliver afskediget, er sjæl-dent i en tilstand, hvor de hører alt, hvad der bliver sagt.

det er svært for den pågæl-dende at lytte, når tæppet er hevet væk under benene. ofte kommer det meget bag på den pågældende. så mit arbejde består i at lytte og efter-følgende oversætte, spørge til behov og vejlede.

Personalesagerne er for mit ved-kommende det tillidsmandsarbejde, der kræver mest energi. to sager er ald-rig ens. det gælder om at holde tungen lige i munden og søge hjælp fra finans-forbundet, når der er tvivl om noget.

Heldigvis har vi et rigtig godt bagland

En ting jeg har lært igennem årene som tillidsmand er, at uanset hvad jeg eller virk-somheden synes er bedst for en medarbejder, så er det i sidste ende medarbejde-rens ønsker jeg skal lytte til. Noget, der er meget oplagt for mig, er ikke nødvendig-vis det, som medarbejderen har behov for

9kLumme

i finansforbundet. det gør det lidt nemmere at starte som til-lidsmand. ingen forventer, at vi kan klare en sag fra første dag som tillidsmand. tm-ddannelsen hjælper os godt på vej. men da personalesager heldigvis sjældent bliver rutine, er det godt at have advokater og jurister at kunne trække på.

resultaterneen af de sværeste ting at beskrive, uden at bryde fortroligheds-problematikken, er selvfølgelig de resultater, vi som tillidsmænd opnår på vores virksomheder. det kan være ting som:

· at få mæglet i en konflikt, · at sikre fratrædelsesgodtgørelse eller andre vilkår til en

fratrådt medarbejder, · at få virksomheden til at trække en advarsel tilbage.

listen kunne være lang. det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser for, hvad vi opnår i vores arbejde som den konstruktive tillidsmand.

en ting, jeg har lært igennem årene som tillidsmand, er, at uanset hvad jeg eller virksomheden synes er bedst for en medarbejder, så er det i sidste ende medarbejderens ønsker, jeg skal lytte til. noget, der er meget oplagt for mig, er ikke nødvendigvis det, som medarbejderen har behov for.

det er derfor vigtigt at være nysgerrig og forsøge at forstå, hvilket behov vi forsøger at afdække. men alt det lærer vi som tillidsmand på den uddannelse, vi kommer igennem, når vi er valgt.

alt det praktiskeder følger selvfølgelig nogle praktiske ting med til det at være tillidsmand. medlemslister skal opdateres, der skal infor-meres om diverse ting til både medlemmer og ledelse, og man skal sørge for at holde styr på overenskomstens regler.

i bund og grund er det vigtigste at holde øjne og ører åbne. sørge for at holde sig godt orienteret. På den måde har man de bedste forudsætninger for at indgå aftaler til glæde for sine kollegaer. Hvis man som tillidsmand er på for-kant, kan det afhjælpe mange uheldige situationer for både medarbejder og ledelse.

Hvis du har et ønske om at lære mere om dig selv. Hvis du ønsker at udvikle dig. Hvis du ønsker at gøre noget for dig selv, dine kollegaer og din virksomhed. så tøv ikke med at stille op som tillidsmand til valget her i efteråret. du er altid velkommen til at kontakte én fra kreds Øst. Vi er meget vil-lige til at uddybe, hvad arbejdet som tillidsmand går ud på.

71procentaftillidsmændenefølersigkompe-tente eller meget kompetente til at varetage deresfunktionsomtillidsmænd,viserFinans-forbundetstillidsmandsundersøgelsefor2013,som716hardeltageti.Denudbredtefølelseafatværekompetentkanhængesammenmed,athele81procentaftillidsmændenehargen-nemførtgrunduddannelsenog44procenthardeltagetikurserpåspecialuddannelsen.Deterenmarkantstigningiforholdtil2010,hvordet

gjaldthenholdsvis65og37procent.”Deterenrigtigpositivudvikling,attillids-mændenetagerdereshvervsåalvorligt,atdebrugerressourcerpåatefteruddannesig.Mendeterogsånødvendigt,forudfordringernevokserkonstant”,sigerFinansforbundetsnæst-formand,SolveigØrteby.Påtrodsafenforanderligtidhartillidsmæn-deneetgodtforholdtilnærmesteleder.89pro-centaftillidsmændeneerheltellerdelvistenige

i,atdererkonstruktivdialogmednærmesteleder,og85procenterheltellerdelvistenigei,atnærmestelederbakkeropomtillidsmands-arbejdet.Selvomtillidsmændeneikkegenereltføler,atdeharfåetstørreindflydelsedesenereår,erindflydelsendogvoksetpånogleheltcentraleområdersomoverarbejde,arbejdsmiljø,afske-digelseafmedarbejdere,arbejdstider,advarslerogferie.

tillidsmændene er kompetente

10 tiLLidsmandsVaLg

TilliDsmænD jUBler oVer

UDDannelsen

Foto: Stig S

tasig

Af journalist Carsten Jørgensen

Rikke S. Almsgaard og Christer Peter Niesø Lyngbye er i gang med at tage Finansforbundets tillidsmandsuddannelse, og er begejstret

for indholdet og de netværk, de får til andre tillidsmænd

Rikke S. Almsgaard, nyvalgt tillidsmand i Sparekassen Sjælland, roser indholdet på den nye uddannelse.

Foto: Lisbeth Holten

et fyrtårn på arbejdspladsen. medarbej-dernes talsmand. den enkelte kollegas coach. bindeleddet mellem ledelsen og medarbejderne. finansforbundets lokale repræsentant.

tillidsmandens rolle i virksomheden er uhyre vigtig, og der kan være nok at se til. derfor har finansforbundet fokus på at give alle valgte tillidsmænd den bedst mulige uddannelse, så de er klar til at gøre en forskel for deres kol-leger. den 28. januar 2013 skød man en ny grunduddannelse for tillidsmænd i gang, som bygger videre på den hidti-dige, meget roste uddannelse og der-til har udviklet formen og indholdet, så tillidsmandens kompetencer frem-tidssikres. blandt andet fokuseres der nu mere på ledelse. således indeholder den et modul ”ledelse i praksis”, som svarer til et obligatorisk modul i aka-demiuddannelsen i ledelse. når man går til eksamen – hvilket ikke er obliga-torisk - får man bevis for sine kom-petencer og de 10 eCts-point, som modulet udløser.

rikke s. almsgaard, tillidsmand i sparekassen sjælland, har gennemført fem af de syv moduler på tillidsmands-uddannelsen og er meget tilfreds med kvaliteten og indholdet.

”den er god og relevant og burde i virkeligheden tilbydes alle. Jeg synes,

det er rigtig godt, at der er så meget om ledelse på uddannelsen, så man som til-lidsmand får et indblik i ledelsesstil og ledelsesmetoder. det er meget brug-bart, når man skal sidde over for en leder i forbindelse med eksempelvis en advarsel eller en afskedigelsessag”, siger rikke, der for knap et år siden blev valgt til tillidsmand og til daglig er privatrådgiver i sparekassen sjællands afdeling i ringsted.

netværk med andre tillidsmændPå tillidsmandsuddannelsen er del-tagerne delt op i netværksgrupper med 4-6 deltagere i hver, så de konkret trænes i at skabe gode samarbejdsrela-tioner og indflydelse.

”man lærer de andre i netværks-gruppen rigtig godt at kende, fordi vi mødes fem-seks gange i løbet af et år, plus at vi løbende har kontakt til hinanden via mails eller telefon, hvor vi kan udveksle erfaringer om de udfor-dringer, vi støder på som tillidsmænd på arbejdspladsen. det er meget værdi-fuldt”, fastslår hun.

rikke har selv haft konkret brug for den viden om ansættelsesret, hun er blevet undervist i, i forbindelse med tillidsmandshvervet på hendes arbejds-plads. men hun ved også, at hun kan trække på støtte fra sin fællestillids-

anerkendt lederuddannelseDennyegrunduddannelsefortillidsmændinde-holderetmodul”Ledelseipraksis”,somsvarertil et obligatorisk modul i Akademiuddannelsen i ledelse.Nårmangårtileksamen,fårmanbevisforsinekompetencerogde10ECTS-point,sommoduletudløser.Deterfrivilligt,omdeltagernevilgåtileksamen,menFinansforbundetopfordrerdeltagernetilatgøredet.

11tiLLidsmandsVaLg

mand, fra kreds Øst og fra finansfor-bundets jurister, hvis der er brug for det.

”uddannelsen har givet mig mod på at fortsætte som tillidsmand, og jeg håber, at kollegerne vil have mig til at fortsætte på posten”, siger rikke s. almsgaard med henvisning til det fore-stående tillidsmandsvalg.

meget innovativ uddannelsefor Christer Peter niesø lyngbye, der siden december 2012 har været tillids-mand i fiH erhvervsbank, er tillids-mandsuddannelsen en øjenåbner.

”Jeg er utrolig positivt overrasket. Jeg havde frygtet, at den var gam-meldags og bogligt kedelig, men den er tværtimod meget innovativ og utro-lig bred. det er en virkelig god uddan-nelse, og jeg overvejer stærkt at bruge leder-modulet til at tage resten af aka-demiuddannelsen i ledelse”, siger han, der tidligere har taget akademiuddan-nelsen i finansiel rådgivning.

Christer er ligesom rikke blevet eks-tra tændt på at være tillidsmand, og han håber, at han kan fortsætte med hvervet efter tillidsmandsvalget.

”Jeg kan lide at have med men-nesker at gøre, og da nogle af mine kolleger opfordrede mig til at stille op, slog jeg til”, siger Christer, der i forbin-

delse med afskedigelser i banken alle-rede har haft brug for, hvordan han som tillidsmand skal agere.

Han er også begejstret for de net-værk, som deltagerne på uddannelsen er delt op i.

”det er meget givtigt at kunne sparre med andre tillidsmænd om de sager, man støder på i hverdagen. og vi er fra start kommet tæt på hinanden i kraft af de rollespil og opgaver, vi har skullet lave sammen på undervisnings-

dagene”, fortæller Christer.tillidsmandsuddannelsen rummer i

alt 17 dages undervisning fordelt på syv moduler. kursisterne følges ad gennem hele uddannelsen frem til den afslut-tende eksamen til december. under-viserne er også de samme under hele forløbet.

både rikke s. almsgaard og Christer Peter niesø lyngbye har fået tilknyttet ann baldus-kunze fra kreds Østs bestyrelse som mentor.

Foto: Stig S

tasig

Christer Peter Niesø Lyngbye, nyvalgt tillidsmand i FIH Erhvervsbank, er overrasket over, hvor innovativ uddannelsen er.

Foto: Lisbeth Holten

12

Nyt fra grøNlaNd

Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

Vedfremsættelseaffinanslovenfor2014harInatsi-sartutløftetsløretfordetanker,dererpåpensions-områdetiGrønland.

MedlemmerneiGrønlandkanforventeenrækkevilkårsændringerafderespension,hvisInatsisartutsudspilblivertilvirkelighed.

Kildelandsbeskatning:Forslaget går på, at pensionsudbetalinger skalbeskattes idet land,hvorpensioneneroptjent.Ogikkesomidag,hvorderopnåsetfradragvedopspa-ring i Grønland og hvisman så flytter til Danmarksompensionist,vilDanmarkfåskatten,nårpensio-nen kommer til udbetaling. Her ønskerman en nymodel,såskatvedudbetalingkommertilGrønland. Beskatning af kapitalgevinst / pensionsafkast:Indtilnuerderikkebetaltskatafafkastetpåvorespension. I Danmark har man i mange år betalt enskat–PALafgift–afdenrente,somkommerpåpen-sionen,cirka15procent.

Hvis dette også indføres iGrønland, vil den netto-rente,manfårpåsinpensionsordning,blivemindre–ogdenudbetaling,manfårsompensionist,vilblivemindreendhvisderikkevarskatpåafkastet. Pensionsalder:Pensionsalderen idager65år,mendadetknibermed økonomi i samfundet, og omkostningerne tilældrebliverstørre,overvejesdetompensionsalde-renskalsættesop.

For medlemmerne betyder det, at de skalarbejde længere,men det betyder også,at der kommer en større opsparing til pension.Hvismanf.eks.skalarbejdetil70år,såvildetgive5årsekstra ind-betalinger.

I løbet af efteråret vil derkommeendialogmellemInatsis-artut ogPFASoraarneq /SISAomkringfremtidenspensioner.

arbejdsskade-sagenArbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring udsætter endnu engang.

Arbejdsskadestyrelsen harendnu en gang udsat sagen omkring opfølgende undersøgel-ser af arbejdsskader i Grønlands-BANKENmed6måneder,idetdererlignendesageriDanmark,somførstskalundersøges.

Rapporterne skulle gerne fore-liggeultimoåret,såderkanudbe-tales de erstatninger, de skade-lidteerberettigettil.

Tiden nærmer sig for ny okForberedelserne til en ny overenskomst mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundetfra1.april2014erigang.

På repræsentantskabsmødet i Finansforbundet den 25. september varder givet fuldmagt til formandsskabet i Finansforbundet til at opsige

og genforhandle en ny overenskomst mellem GrønlandsArbejdsgiverforeningogFinansforbundet.Pt.foretagesetudvalgsarbejdeomindførelseafnyløn

idenkommendeoverenskomst,somskalskabeenklaroggennemskuelig lønstruktur, hvor der er sammenhængmel-

lemdenenkeltesløn,ansvar,kompetenceogjobindhold.UdvalgsarbejdetiDanmarkomnylønistandardoverenskom-

sten er brudt sammen, og spørgsmålet er, om der også bliversammenbrudiGrønland.InflationeniGrønlandharværetstørreendiDanmark,ogdaløn-

nen er mindre endiDanmark,hardetaltandetligeværetennegativreallønsudvik-lingformedlemmernehøjtmodnord.

Timebankm.v.erheller ikkegennemført iGrønland, sådereremnernok tildenkommendeforhandlingomennyOK2014.

Udsigt til ændring af pensionen

13Af Niels Anton Nielsen, kredsbestyrelsen

PillUariTFinanselevernehargennemførtentoåriguddannelsepåNiuer-nermikIlinniarfik,somerhandelsskoleniNuukoggennemførtpraktikkeniBankNordikogGrønlandsBANKEN.

BestyrelsenforKredsØstønskertillykketil:Pipaluk N. Hammeken, BankNordik, Nuuk Pilunnguaq Kristensen, BankNordik, Nuuk Malene Christensen, GrønlandsBanken, Sisimiut

Mânguak´ Mathiassen, GrønlandsBanken, Nuuk Paneeraq Olsen, GrønlandsBanken, Nuuk Helle Møller, GrønlandsBanken, Maniitsoq Ulla Kristiansen, GrønlandsBanken, Nuuk Margrethe Kruse, Bank Nordik, Nuuk Niels Anthon Petersen, GrønlandsBanken, Nuuk Anja L. Nielsen, GrønlandsBanken, Qaqortoq

nu kommer funktionærlovenEftermangeårsarbejdemedat laveen funktionærlov iGrønland ser det nu ud til at lykkes. Inatsisartut (lands-styret)har3.behandlingafenny funktionærlovden23.oktober2013,såmonikkedetlykkesdennegang.

Den grønlandske funktionærlov er udarbejdet medudgangspunktidendanskefunktionærlov,medenkeltetilrettelsertillokaleforhold.

14 Af Ann Baldus-Kunze, kredsbestyrelsen ok-2014

argumenter er afgørende

Traditionen tro havde Kreds Øst inviteret alle tillidsmænd til miniaftalekonference for at drøfte kredsens krav til den kommende overenskomstforhandling

alle medlemmer har i løbet af foråret haft mulighed for at svare på medlems-undersøgelsen, hvor finansforbundet har indhentet holdninger til fokusom-råder i den kommende overenskomst-forhandling med fa (finanssektorens arbejdsgiverforening). onsdag den 12. juni var det tillidsmændenes tur til at drøfte de indkomne svar samt prioritere og formulere krav og argumenter for ændringer i overenskomsten.

dagen startede med oplæg fra finansforbundets formand, kent Petersen samt chefforhandler steven Vallik fra Politisk afdeling i finans-forbundet. Vi fik en grundig informa-tion om retorikken op til forhand-lingerne fra arbejdsgiverforeningen samt forhandlingsresultater fra andre organisationer og lande rundt om os.

kent Petersen lagde ikke skjul på, at risikoen for en konflikt er større end den har været på noget tidspunkt. Vi blev direkte opfordret til at sende det signal til vores kollegaer, så alle er for-beredte, hvis det skulle ske.

i grupper af fire personer skulle vi drøfte de vigtigste krav inden for områderne: løn, pension, kompe-tence og andet. der var tre grupper i hvert område, der efter drøftelserne og prioriteringerne fremlagde for resten af deltagerne. der tegnede sig et tydeligt billede af, hvilke ting der er mest vigtige at fokusere på.

alle argumenter blev grundigt noteret. når vi indsamler krav til over-enskomsten, er det vigtigt at kende argumentet for, hvorfor der skal ændres. det kan være, at et krav kan

gennemføres på en anden måde end først tiltænkt. det sker blandt andet, når der tages afsæt i et problem, der skal løses og et argument herfor, frem for blot at kræve en tekst i overenskom-sten ændret.

kreds Øst har efterfølgende gen-nemgået alle indkomne krav, sorteret dobbeltgængere fra, prioriteret og sendt ind til finansforbundet. kravene samles med alle kravene fra de øvrige kredse i finansforbundet. det hele bliver behandlet på finansforbundets aftalekonference i slutningen af sep-tember (efter deadline på artikler til dette blad). Her bliver finansforbun-dets repræsentantskab enige om, hvilke krav vi går videre med til arbejdsgiverne samt vigtigheden af at få gennemført de enkelte krav.

Finansforbundets formand Kent Petersen og chefforhandler Steven Vallik fra Politisk Afdeling i forbundet holdt oplæg om de kommende overenskomstforhandlinger.

15kredsbestyreLsenAf Kirsten L. Madsen, næstformand

Få besøg af kredsbestyrelsen

Kreds Østs bestyrelse vil meget gerne komme ud på besøg hos de virksomheder, hvor der en faglig personaleforening, en gruppe tillidsmænd eller en enkelt tillidsmand

i kreds Østs bestyrelse besluttede vi for nogle år siden, at vi ville ud og besøge ”vores” virksomheder.

det skulle foregå ved, at vi bliver invi-teret af den faglige personaleforening eller tillidsmanden, som er vært for besøget.

ude på virksomheden holder vi et bestyrelsesmøde, hvis det er et sted, hvor vi har et kredsbestyrelsesmedlem fra. til frokost mødes vi med personaleforenin-

gens bestyrelse og øvrige tillidsmænd. Hvis det er muligt at få en lille rundvis-ning på virksomheden, hvor vi under-vejs kan veksle nogle få ord med vores medlemmer, vil det være ekstra godt. så er der en personaleforening, der synes de gerne vil være vært ved et sådan besøg, hører vi meget gerne fra jer.

i kan kontakte en person i kredsens formandskab, så taler vi om det prak-tiske.

Foto

: Fra

nk O

lsen

Når tillidsmænd og kredsbestyrelsen mødes, er der ofte hygge forbundet med det – som her i det fri på Bornholm.

16 Af journalist Mille Skjold Madsennyhed

medarbejdere glæder sig over fusionDet kom som en overraskelse for medarbejderne i Lollands Bank, da fusionen med Vordingborg Bank tikkede ind onsdag eftermiddag den 14. august. Medarbejderne er ikke bekymrede for fyringer, men fusionsbankens fremtidige navn skaber nogle gnidninger

Foto

: Vor

ding

borg

Ban

k

Vordingborg bank har gennem længere tid skrantet økonomisk, men med med-delelsen om, at banken fusionerer med lollands bank, ser det ud nu til at klare op. fusionen er endnu ikke gennem-ført, da man blandt andet mangler en tilsynsrapport fra Vordingborg bank, men alligevel bruger medarbejderne ventetiden på at fordøje nyhederne.

”flere medarbejdere blev over-raskede, da fusionsmeddelelsen blev offentliggjort, men det er blevet mod-taget meget positivt af alle”, fortæller tillidsmanden i lollands bank, michael Pedersen, til nyhedsbrevet finans.

i Vordingborg bank har de dog længe set efter en løsning på det mang-lede kapitalgrundlag, og derfor var en snarlig fusion forventet.

”i Vordingborg bank havde vi en plan a, hvor vi ville få tilført kapital fra 2 store finansielle institutter, og så skulle vi også sælge aktier. det var denne kapi-talplan, vi så frem til at gennemføre. da vi så fik forelagt planen om fusion, var det en overraskelse, men vi kunne straks se det fornuftige i den nye plan, og derfor er vi glade for denne løs-ning”, siger ulla Valentin nielsen, der er tillidsmand i Vordingborg bank.

ingen fyringerden øverste ledelse i begge banker har allerede annonceret, at fusionen ikke kommer til at betyde fyringer, og medar-bejderne er heller ikke bekymrede for at stå uden arbejde efter fusionen.

”i første omgang vil der være brug for alle hænder, da der er meget som skal koordineres. desuden dækker bankerne hvert deres område geo-grafisk, så der er umiddelbart ingen filialer, der kommer til at falde sam-men. selvfølgelig er vi godt klar over, at der på et tidspunkt vil komme nogle synergieffekter, og det kan betyde en

nedgang i medarbejderstaben”, siger ulla Valentin nielsen, og fortæller sam-tidig, at hun håber på, at en eventuel reducering kan klares med naturlig afgang, da der er flere ældre medarbej-dere i de to banker.

Hos lollands bank er de heller ikke nervøse for fremtidige fyringer. Her går snakken nærmere på, hvordan struk-turen kommer til at være fremadrettet.

”medarbejderne er spændte på, om der vil komme fysiske flytninger, så de kommer til at arbejde et andet sted i fremtiden”, siger michael Pedersen.

tillidsmanden fra Vordingborg bank mener også, at medarbejderne skal være forberedte, hvis det bliver aktuelt at skifte arbejdsplads i frem-tiden.

Tvist om navnetHos medarbejderne i lollands bank har der også været tid til at reflektere over det mulige navn til fusionsbanken. Planen er, at den fremtidige bank skal hedde Vor bank, hvilket tilfældigvis også er navnet på Vordingborg banks hjemmeside.

”der er nogle, som er triste over, at det stærke varemærke, som er forbun-det med vores nuværende navn, vil forsvinde. Vi er en lokalbank, og det er vores værdier bygget op omkring. derfor er der mange medarbejdere, som har stærke følelser for deres ar-bejdsplads, og derfor også for navnet”, fortæller michael Pedersen.

Fakta om bankerne LollandsBankharfemfilialermedhovedsæ-deiNakskov,ogdetprimæremarkedsområdeerLollandogFalster.Bankenbeskæftiger61medarbejdere.VordingborgBankharfemfilialermedhovedsædeiVordingborg,ogderesprimæremarkedsområdeerSydsjællandogNord-falster.VordingborgBankbeskæftiger48medarbejdere.

New York

Sæt turbo på din kollegas karriere og vind en tur til

Finansforbundet udlodder 8 pladser på en studietur til New York i april 2014 med alt betalt. Vinderne kom-mer blandt andet helt tæt på perso-nerne og institutionerne i hjertet af Financial District.

For at få et lod i konkurrencen skal du overbevise din kollega om, at det er en god idé at melde sig ind.

Læs hvordan du deltager og find flere gode argumenter på www.finansforbundet.dk/newyork

New York

Sæt turbo på din kollegas karriere og vind en tur til

Finansforbundet udlodder 8 pladser på en studietur til New York i april 2014 med alt betalt. Vinderne kom-mer blandt andet helt tæt på perso-nerne og institutionerne i hjertet af Financial District.

For at få et lod i konkurrencen skal du overbevise din kollega om, at det er en god idé at melde sig ind.

Læs hvordan du deltager og find flere gode argumenter på www.finansforbundet.dk/newyork

18

Kort Nyt

Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

skriv til os

Læserbrevemodtagesgerne.Skrivtilkredsoest@finansforbundet.dkellerringpåtlf.32964600.

Udgiver:KredsØstApplebysPlads51411KøbenhavnKTelefon32964600Telefax32961225E-mail:kredsoest@finansforbundet.dkHjemmeside:www.kredsoest.dk(ISSNnr.1902-0015)

Redaktion:KirstenL.Madsen(ansv.)TorbenV.AndersenNielsA.NielsenAnnBaldus-KunzeKommunikation,Finansforbundet

sæt X i kalenderen…

ja til Faaborg-sjælland-fusion

nye bankospil i 2014KredsØstfortsættertraditionenmedatholdebankospilformedlemmernei2014.Den5. februarerderbankoiKøbenhavnog den 26. februariNæstved.Sætalleredenukryds i kalenderen.Til-melding vil være mulig fra oktober påKredsoest.dk.

Det er ikke skadende for konkurrencen, atde to pengeinstitutter Sparekassen Faaborgog Sparekassen Sjælland slår sig sammen.Det har Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sen meddelt Sparekassen Faaborg, somhar offentliggjort godkendelsen i en fonds-børsmeddelelse. Finanstilsynet og aktio-nærerne i Sparekassen Faaborg har efter-følgende også givet grønt lys til fusionen. Sparekassen Sjælland ville have mindst90 procent af aktiekapitalen i ryggenfor at være sikker på, at opbakningen tilprojektet var til stede, og det lykkedes. Lige nu er der en række formalia forude forde to pengeinstitutter. Blandt andet skal

der afregnes med aktionærerne, og Spare-kassen Faaborg skal senere afnoteres fra fondsbørsen. Forventningen er, at fusionenvil være endeligt på plads i det sene efteråreller allersenest i starten af det nye år. ”Viharrealiseretenheltnymodelforsparekas-ser,hvorviskaldrivetopengeinstitutter.Vitrorpå,atdelokalepengeinstitutterharenstorfrem-tid”,sigeradministrerendedirektøriSparekas-senSjælland,LarsPetersson,tilFinansWatch. Derkommer ikke tilatståSparekassenSjæl-landpådefynskefilialer,ogdeterstadigSpa-rekassenFaaborgsledelse,derskalståfordendagligedrift.

ud for fredag den 4. april 2014.HerholderKredsØstsinnæstegeneralforsamling.DetforegårpåRadissonBluScandinaviaHotel

på Amager Boulevard i København. Mereinformation følger i kommende blade og på Kredsoest.dk

Mere information på kredsoest.dk

19

sudoku

LET SUDOKO Svær SUDOKO

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Manudfylderfelterne,såhverrækkevandretoglodret,samthverboksmed3X3felter,indehol-dertallenefra1-9.Ogkuntallene1-9.DetertallenediagionaltfraVenstretopognedtilHøjrehjørne,dererløsningenibådedenletteogdensvære.

Løsdeneneellerbegge.Derer200kr.påhøjkantforhver.

Send løsningen senest den 12. november 2013 til: kredsoest@finansforbundet.dkeller KredsØst,Finansforbundet,ApplebysPlads5Postboks1960,1411KøbenhavnK

Design:KatrineKruckow,Finansforbundet

Tryk:BuwiGrafiskApS

Forsidefoto:StigStasig

Oplag: 8.000

Vinderne fra juni bladet blev:LisMunkholm,VPSecuritiesA/SSusannaLuiroLarsen,BRFkredit

Hjerteligtillykketilvinderne.Præmierneerfremsendt.

6 7

7 9 5

9 3 8 4

4 2 8

1 6 7 2

3 8 9

2 8 5 7

3 5

7 4 8 6 1

5 3

4 1 2

5 9 3

8 7 6 3 2

1 8 4

6 1 8

1 9

9 8 4 6 5

20

Laila BustedKredsformand

Det er vigtigt, at den tillids-mand/kvinde, som I vælger, er en kompetent og aner-kendt medarbejder, der tør udfordre ledelsen, når det er nødvendigt, på en konstruktiv måde

i står foran et vigtigt valg

så nærmer tiden sig for et nyt tillidsmandsvalg i finansfor-bundet.

i november starter valgene rundt omkring på arbejdsplad-serne i sektoren, og de nyvalgte og genvalgte tillidsmænd/kvinder starter med virkning fra 1. januar 2014.

det er et vigtigt valg, i skal træffe.i skal vælge jeres talerør, jeres forlængede arm til ledelsen.derfor er det vigtigt, at den tillidsmand/kvinde, som i

vælger, er en kompetent og anerkendt medarbejder, der tør udfordre ledelsen, når det er nødvendigt, på en konstruktiv måde.

en i har tillid til - og som i ved, altid vil stå foran jer, når det gælder. finansforbundets tillidsmænd/kvinder er finansforbundets dna.

måske har du selv en drøm om at gøre en forskel for dine kollegaer?

så skal du ikke holde dig tilbage. finansforbundet sørger for at klæde dig ordentlig på til rollen, med en god solid til-lidsmandsuddannelse!

efterfølgende skal du gennemgå en sagsbehandleruddannelse, og herefter er du klædt på til at kunne forhandle med ledelsen på dine kollegaers vegne.

og rigtig mange af vores til-lidsmænd/kvinder starter i ledelsesstil-linger, når de stopper med at fungere som tillidsmænd/kvinder.

så det kan også være et godt kar-rierespor at vælge – og et spændende alternativ til din virksomheds uddan-nelser.

Hvis du har brug for at vide mere, så er du velkommen til at kontakte en fra kredsbestyrelsen for at høre nærmere om opgaverne som tillidsmand/kvinde.

Vi er spændte på at følge valgene, og vi håber i kredsbestyrelsen, at dette valg resulterer i flere til-lidsmænd/kvinder, end vi har i dag.

for sammen er du stærkere.Held og lykke med valgene.