folder strækn Tversted Sæby...

Niels Bohrs Vej 30 - 9220 Aalborg Øst - Tlf. 9635 1000 - www.nja.dk

Vandring i kystens kulturhistorie

Fors

idef

oto:

Jan

Win

ther

, Vis

it D

enm

ark

North Sea Trail - international vandreruteNordsøstien er en del afNorth SeaTrail og NAVE Nortrail-projektet, hvor målet er at etablere vandreruter på gamle historiske spor rundt om hele Nordsøen. 26 regio-ner fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Hol-land, England og Skot-land medvirker i projek-tet, hvor redningsveje,

kirkestier, kongeveje, drivveje og sejlruter er kædet sammen med natur- og kulturhistoriske seværdigheder.

North Sea Trail er mere end en vandrerute. Man kan lade sig inspirere til at lave egne ture ved hjælp af hjemmesiden www.northseatrail.org. Her kan man også fi nde beskrivelser af myter og historier eller den kultur, vi har til fælles omkring Nordsøen.

Vandrere, turister og lokale får nu mulig-hed for at opleve de unikke kystlandska-ber, og hvordan livet har formet sig rundt om Nordsøen.

North Sea Trail har en samlet længde på 5.000 km og er overalt skiltet med et svun-get ”N” med form som en bølge. Stien følger fortrinsvis eksisterende mark- og skov-veje, stier og biveje i det åbne land. Nogle

steder er der trampestier, der følger terræn, skel eller læhegn. Der føjes hele tiden nye strækninger til, og mere detaljeret information om de enkelte dele af ruten kan fi ndes på www.northseatrail.org

I Danmark er vandreruten på ca. 1.500 km. Fra Tyskland gennem Sønderjylland og Vestjylland følger den de gamle drivveje. Ved Agger og frem til Skagen går den langs Vestkysten, derefter ned langs Kattegats ”milde kyst” og ud på Djursland. Herfra er der færgeforbindelse til Sjællands Odde, hvor ruten fortsætter gennem det vestlige og sydlige Sjælland til Møn. I det nordlige Jylland er der udgivet fol-dere for de enkelte delstrækninger af Nordsøstien. Denne folder er en del af den samlede serie og dækker stræknin-gen fra Skiveren til Ålbæk, som er 70 km lang.

Samarbejde og fi nansieringI Vendsyssel, Himmerland og Thy er det amterne, de lokale statsskovdistrikter og Midt-Nord Turisme, som har stået for etableringen af Nordsøstien i et tæt samarbejde med kommunerne, museerne, de lokale arkiver og de organisa-tioner, der repræsenterer landbrug, natur, friluftsliv, turisme samt ikke mindst de lokale lodsejere. Projektet er delvist fi nansieret af EU gennem Interreg-IIIB programmet for Nordsøen, der har som mål at fremme en bæredygtig ud-vikling og forvaltning af miljø, naturressourcer og kulturarv.

www.northseatrail.org

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

England

Skotland

IrlandNordsøen

HollandTyskland

Danmark

SverigeNorge

Shetlandsøerne

Orkneyøerne

Hebriderne

Færøerne

Strækningen Skiveren - Ålbæk

NordsøstienNorth Sea Trail

The North Sea Trail/NAVE Nortrail project is partly funded by EU through theInterreg IIIB North Sea Programme


Landskab og historieSkagens Odde strækker sig som en løftet pegefi n-ger fra området nord for den oprindelige kystlinie, der hæver sig i en linie fra Frederikshavn i øst til Hirtshals i vest. Hvad der er nord for denne linie er i geologisk forstand “ungt land”, idet oddens skabelse tog sin begyndelse for blot 6-8.000 år siden. Oddens vækst fortsætter, og den yderste spids “Grenen” vokser med ca. 7-8 meter om året. Odden er verdens største af sin art. Væksten skyldes, at havstrømmen langs Jyllands vestkyst hvert år bringer 800.000 m3 sandmateriale op til oddens spids, hvor det afl ejrer sig på Skagens Rev, der strækker sig 4 km ud i nord-østlig retning.

I slutningen af 1500-tallet, hvor en klimaforværring satte ind, ramtes stedet af katastrofer - ikke blot sandfl ugten, der blev igangsat af kreaturernes græs-ning på klittaget, men også orkaner, fl odbølger og oversvømmelser ramte stedet.

En del af odden var dengang dækket af skov, hovedsagelig egeskov, som man endnu kan fi nde kratlignende rester af, men der var også moser og enge i et særegent mønster med baggrund i rimme-doppe landskabet. Alt i alt et frugtbart landskab med gode muligheder for kvægdrift. Da sandfl ugten havde hærget i ca. 200 år, lå resterne af bøndergårdene og markerne imidlertid under et fl ere meter tykt lag sand.

Grenen er under konstant forandring og er næppe ens to dage i træk.

HøjenHøjen var oprindeligt en fi skerby med kystfi skeri som speciale. Før bygningen af Skagen Havn foregik en stor del af fi skeriet med landdragningsvod ved Højen. Derudover har Højen også fungeret som fi xpunkt for de søfarende. Sømærket står der stadig - nu en kopi - som et eksempel på et båkesystem, man i 1800-tallet opsatte langs den jyske vestkyst for at vejlede de søfarende op til fyrtårnene og belysningen ved Skagen Oddes spids.

De ældste dele af Højen er for længst forsvundet i havet som følge af kysterosionen, hvor havet bortskyllede mange huse. Desuden har området været stærkt ramt af sandfl ugten. Den tilbageværende gamle bebyggelse er resterne af en typisk fi skerbebyggelse fra 1800-tallet – som i de fl este tilfælde er ”moderniseret”. Den ”gamle” byplan med veje og stier, der krydser hinanden er rimelig godt bevaret, selvom der er enkelte nyere bygninger mel-lem de gamle. I dag bor der meget få fastboende i Højen, og de fl este huse anvendes til sommerbeboelse.

Skagen byAllerede i 1413 fi k Skagen købstadsrettigheder, og byen var i 1500-tallet en større bosættelse set i forhold til sin beliggenhed langt mod nord med ca. 2.000 bønder og fi skere, der havde deres livsgrundlag her.

Skagen opfattedes i middelalderen som hele Skagen Odde, men efterhånden som den bymæssige bebyggelse blev etableret og udvidet, opstod Skagen og Højen/Gl. Skagen som byenheder. Ikke som traditionelle købstads-byer med torv og rimeligt ensartede bebyggelser i et mønster af smågader. Selve bebyggelsen er uplanlagt og

Udkig over HøjenHøjen før 1912


vidner om, hvordan man har lagt husene afhængigt af sandfl ugt, herskende vindretninger, oversvømmelser m.m. De to hovederhverv landbrug og fi skeri har sam-men med naturens råhed haft betydning for byens struktur. Bebyggelsen langs den sydøstvendte kyst har kunnet give en smule læ for den fremherskende vestenvind, lige så vel som ”arbejdspladsen” i form af havet var lige uden for døren.

Skagen Havn blev anlagt i 1907, og det havgå-ende fi skeri afl øste det kystnære fi skeri. I dag ses næsten alle typer af fi skeri repræsenteret lige fra de mindste småjoller i jollehavnen til de store ståltrawlere på fl ere hun-drede tons i erhvervshav-nen. I de senere år er der dog sket en meget kraftig nedgang i antallet af hjemmehørende fartøjer.

Skagen er også kendt for sine malere. Holger Drachmann, der både var digter og maler, kom til Skagen i 1872. Han fandt ikke blot det berømte Skagenslys, men også et barskt, socialt liv med nogle stærke typer, der var helt i overensstemmelse med den motivverden, som den unge malergeneration ville revolutionere malerkunsten med, den såkaldte ”doku-mentarisme”. Efter ham fulgte en række kunstnere, der har skildret livet blandt fi skerne, og afbildet de efter-hånden mange sommergæster, der kom til Skagen.

Sct. Laurentiivej ca. 1915

Niels Bohrs Vej 30 - 9220 Aalborg Øst - Tlf. 9635 1000 - www.nja.dk


Forsidefoto: Jan Winther, Visit D

enmark

North Sea Trail - international vandreruteNordsøstien er en del afNorth SeaTrail og NAVE Nortrail-projektet, hvor målet er at etablere vandreruter på gamle historiske spor rundt om hele Nordsøen. 26 regio-ner fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Hol-land, England og Skot-land medvirker i projek-tet, hvor redningsveje,

kirkestier, kongeveje, drivveje og sejlruter er kædet sammen med natur- og kulturhistoriske seværdigheder.

North Sea Trail er mere end en vandrerute. Man kan lade sig inspirere til at lave egne ture ved hjælp af hjemmesiden www.northseatrail.org. Her kan man også fi nde beskrivelser af myter og historier eller den kultur, vi har til fælles omkring Nordsøen.

Vandrere, turister og lokale får nu mulig-hed for at opleve de unikke kystlandska-ber, og hvordan livet har formet sig rundt om Nordsøen.

North Sea Trail har en samlet længde på 5.000 km og er overalt skiltet med et svun-get ”N” med form som en bølge. Stien følger fortrinsvis eksisterende mark- og skov-veje, stier og biveje i det åbne land. Nogle

steder er der trampestier, der følger terræn, skel eller læhegn. Der føjes hele tiden nye strækninger til, og mere detaljeret information om de enkelte dele af ruten kan fi ndes på www.northseatrail.org

I Danmark er vandreruten på ca. 1.500 km. Fra Tyskland gennem Sønderjylland og Vestjylland følger den de gamle drivveje. Ved Agger og frem til Skagen går den langs Vestkysten, derefter ned langs Kattegats ”milde kyst” og ud på Djursland. Herfra er der færgeforbindelse til Sjællands Odde, hvor ruten fortsætter gennem det vestlige og sydlige Sjælland til Møn. I det nordlige Jylland er der udgivet fol-dere for de enkelte delstrækninger af Nordsøstien. Denne folder er en del af den samlede serie og dækker stræknin-gen fra Skiveren til Ålbæk, som er 70 km lang.

Samarbejde og fi nansieringI Vendsyssel, Himmerland og Thy er det amterne, de lokale statsskovdistrikter og Midt-Nord Turisme, som har stået for etableringen af Nordsøstien i et tæt samarbejde med kommunerne, museerne, de lokale arkiver og de organisa-tioner, der repræsenterer landbrug, natur, friluftsliv, turisme samt ikke mindst de lokale lodsejere. Projektet er delvist fi nansieret af EU gennem Interreg-IIIB programmet for Nordsøen, der har som mål at fremme en bæredygtig ud-vikling og forvaltning af miljø, naturressourcer og kulturarv.

www.northseatrail.org

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

England

Skotland

IrlandNordsøen

HollandTyskland

Danmark

Sverige Norge

Shetlandsøerne

Orkneyøerne

Hebriderne

Færøerne

Strækningen Skiveren - Ålbæk

NordsøstienNorth Sea Trail

The North Sea Trail/NAVE Nortrail project is partly funded by EU through theInterreg IIIB North Sea Programme


Landskab og historieSkagens Odde strækker sig som en løftet pegefi n-ger fra området nord for den oprindelige kystlinie, der hæver sig i en linie fra Frederikshavn i øst til Hirtshals i vest. Hvad der er nord for denne linie er i geologisk forstand “ungt land”, idet oddens skabelse tog sin begyndelse for blot 6-8.000 år siden. Oddens vækst fortsætter, og den yderste spids “Grenen” vokser med ca. 7-8 meter om året. Odden er verdens største af sin art. Væksten skyldes, at havstrømmen langs Jyllands vestkyst hvert år bringer 800.000 m3 sandmateriale op til oddens spids, hvor det afl ejrer sig på Skagens Rev, der strækker sig 4 km ud i nord-østlig retning.

I slutningen af 1500-tallet, hvor en klimaforværring satte ind, ramtes stedet af katastrofer - ikke blot sandfl ugten, der blev igangsat af kreaturernes græs-ning på klittaget, men også orkaner, fl odbølger og oversvømmelser ramte stedet.

En del af odden var dengang dækket af skov, hovedsagelig egeskov, som man endnu kan fi nde kratlignende rester af, men der var også moser og enge i et særegent mønster med baggrund i rimme-doppe landskabet. Alt i alt et frugtbart landskab med gode muligheder for kvægdrift. Da sandfl ugten havde hærget i ca. 200 år, lå resterne af bøndergårdene og markerne imidlertid under et fl ere meter tykt lag sand.

Grenen er under konstant forandring og er næppe ens to dage i træk.

HøjenHøjen var oprindeligt en fi skerby med kystfi skeri som speciale. Før bygningen af Skagen Havn foregik en stor del af fi skeriet med landdragningsvod ved Højen. Derudover har Højen også fungeret som fi xpunkt for de søfarende. Sømærket står der stadig - nu en kopi - som et eksempel på et båkesystem, man i 1800-tallet opsatte langs den jyske vestkyst for at vejlede de søfarende op til fyrtårnene og belysningen ved Skagen Oddes spids.

De ældste dele af Højen er for længst forsvundet i havet som følge af kysterosionen, hvor havet bortskyllede mange huse. Desuden har området været stærkt ramt af sandfl ugten. Den tilbageværende gamle bebyggelse er resterne af en typisk fi skerbebyggelse fra 1800-tallet – som i de fl este tilfælde er ”moderniseret”. Den ”gamle” byplan med veje og stier, der krydser hinanden er rimelig godt bevaret, selvom der er enkelte nyere bygninger mel-lem de gamle. I dag bor der meget få fastboende i Højen, og de fl este huse anvendes til sommerbeboelse.

Skagen byAllerede i 1413 fi k Skagen købstadsrettigheder, og byen var i 1500-tallet en større bosættelse set i forhold til sin beliggenhed langt mod nord med ca. 2.000 bønder og fi skere, der havde deres livsgrundlag her.

Skagen opfattedes i middelalderen som hele Skagen Odde, men efterhånden som den bymæssige bebyggelse blev etableret og udvidet, opstod Skagen og Højen/Gl. Skagen som byenheder. Ikke som traditionelle købstads-byer med torv og rimeligt ensartede bebyggelser i et mønster af smågader. Selve bebyggelsen er uplanlagt og



vidner om, hvordan man har lagt husene afhængigt af sandfl ugt, herskende vindretninger, oversvømmelser m.m. De to hovederhverv landbrug og fi skeri har sam-men med naturens råhed haft betydning for byens struktur. Bebyggelsen langs den sydøstvendte kyst har kunnet give en smule læ for den fremherskende vestenvind, lige så vel som ”arbejdspladsen” i form af havet var lige uden for døren.

Skagen Havn blev anlagt i 1907, og det havgå-ende fi skeri afl øste det kystnære fi skeri. I dag ses næsten alle typer af fi skeri repræsenteret lige fra de mindste småjoller i jollehavnen til de store ståltrawlere på fl ere hun-drede tons i erhvervshav-nen. I de senere år er der dog sket en meget kraftig nedgang i antallet af hjemmehørende fartøjer.

Skagen er også kendt for sine malere. Holger Drachmann, der både var digter og maler, kom til Skagen i 1872. Han fandt ikke blot det berømte Skagenslys, men også et barskt, socialt liv med nogle stærke typer, der var helt i overensstemmelse med den motivverden, som den unge malergeneration ville revolutionere malerkunsten med, den såkaldte ”doku-mentarisme”. Efter ham fulgte en række kunstnere, der har skildret livet blandt fi skerne, og afbildet de efter-hånden mange sommergæster, der kom til Skagen.

Sct. Laurentiivej ca. 1915

75

59

23

29

3863

51

40

2424

11

18

214

18

16

16

11

198

19

11

18

22

27

53

86

2927

21

17

16

7

11

59

62

73

30

29

18

26

24

2012

21

20

16

17

14

1818

13

20

13

26

26

23

22

2119

19

12

23

29

28

41

38

31

22

31

28

26

24

27

21

4

13

31

29

24

26

12

29

16

4

1

2

13

197

13

16

13

4

11

13

12

8

2

7

8

1110

29

5662

38

7914

54

78

17

9

10

2

1

5

21

22

8

9

9

8

13

24

17

22

26

18

624

13

24

22

Norså

TG

UB

SINNAT

SøerJerup Å

Hede

grøft

ÅLBÆK BUGTUggerby Å

Uggerby Å

Trynå

Tversted Å

Kraggskov Å

Knasborg Å

Tversted Å

Moseåen

Gøggård Bæk

B jørnbæk

Uggerby Å

Vien Bæk

Rugholm Å

Museum

Fængsel

Hoteller

Hoteller

Hotel

Kro

Feriekoloni Højskole

PumpestationHotel

Kro

Feriekoloni

Skole

Fængsel

Museum

Skole

Vippefyr

MuseumRestaurant

SygehusVandrerhjem

Hoteller

HotelRedningsstation

9í

9í

Engelskmilen

Pælens Mile

Øster Engklit

Hvideklit

Diget

Bunken

MileLodskovvad

Troldkær

Råbjerg Kirke

PlantageRåbjerg

Mølklitten

Lynget

Plantage

GårdbogårdHorsnab

plantageKommune-Tversted

PlantageElkær

Sørig Kirke

MoseNapstjært

Øster Jennet

Åen

Ledet

Musbakke

Klodbro

Sønder Stokholm

Kristiansminde

Lilholt

SkovEskær

Bjørnager

Mosbjerg Kirke

Bindslev HedeSønder

Trynmose

VågholtBangsager

Fælledgård

Bindslev Elværk

Bindslev Kirke

Tyvholm

Rimmen

Mygdal Kirke

Tagsighedegård

Sovkrog

GrenenDrachmanns Grav

KlitgårdenDen tilsandede Kirke

Spirbakke Mile

Tversted Klitplantage

Ålbæk Klitplantage

Råbjerg Mile

Skagen Klitplantage

R i m m e r n e

Øster Bindslev Hede

Tranestederne

Karred

Bunken

SkiverenRåbjerg

Kyllesbæk

Klitlund

Heden

Nørre Sørig

Gøgsig Mark

Sørig Enge

Gårdbo Sø

Østerskov

Vesterklit

Østenkær

Øster Knasborg

Sønder SørigKragskov Rev

Kragskov

BrattenVindbæk

Tolshave Mose

Kragskov HedeTolshave

Råsig

Vester Holmen Rendborg

NørtvedGræsholmTågholtSindal Hede

Borrisholt

Klodske

SandagerNørskov

Hundbjerg

KobbersholtUslev

Uslev MarkStenderup

Blæsbjerg

Bollehede

RavhedeMåstrup Hede

Trynbakker

Måstrup Mose

Terpet Hede

ØstenåenTolstrup

Dalsgård

Skarndal

Kabbeltved

TronsmarkÅgård Hede

Odden Mark

Hede

Starholm

Lodskovvad

Hvidemose

Sørig

Skram

Altona

Holt

Ejås

Søndenåen

Mogensbæk

Ågårde

Stabæk

Grøntved

Skovsmose

Retholt

Diget

Lyngsig

Bækken

Højtved

Kildeklitten

Skagens Rev

Gårdbogård

ElkærNørre

Baggesvogn

Eskær

Stensbæk

Odden

Hulsig

MoseRåbjerg

HedeJerup

Jerup

Mosbjerg

TverstedVester

Tversted

Uggerby

Højen

ÅLBÆK

STRANDBY

BINDSLEV

SKAGEN

Jennet

9í

9í9í

9§

Skagen Klitplantage

9í

Skelstens MileBeskøjtbakken

Vesterhvarre Rimmer

Studeli Klit

Råbjerg Stene

KlitHussted

Hvarrebakke

Jennet Klit

Sønderenge

StrandJerup

Strandby RevSkov

Baggesvogn

BavnehøjBruhns Bakke

JørgenshøjSankt

Vagthøj

Tornbakkerimmen

Uggerby Strand

Nordstrand

Butterbakke

Fyrbakken

KlitDamsted

KirkeklitFlagbakken

Rødstens Klit

Vindhvarre Mile

Ravstens Mile

�

�

� �

�

�

�

9í

Råbjerg Mile9í

9í

9í

9í

9í

��

�

�

�

��

�

�

�

9í

9í

9í

9í

9í

9í

Klitplantage

Bunken

Plantage

Tversted

Ålbæk Klitplantage

Sørig MoseNapstjært

Eskær Hede

StrandBratten

Måstrup

BindslevSønder

Tannisby

Uggerby Klitplantage

Terpet

Åsen

NielstrupVogn

Tuen

Mygdal

Nordby

Østerby

Vesterby

Rannerød

KlarupKandestederne

Nørre Horsnab

Lyngshede

Vester Knasborg

Vintergårde

Barkholt

Tåghøj

Gøggård

Skeen

Fredborg

Birket

Hvims

Nyeng

9í

9í

9í

9í

9í9í 9í

Tversted

HøjenPælebakke Klit

��

9í

Signaturforklaring:

Område med særskilt vandretursfolder Nordsøstien

Fremtidig linieføring National eller regional cykelrute

Turistinformation

Vandrerhjem

Campingplads

Primitiv lejrplads

Kro/hotel med overnatning

Spisested

Parkerings-/rasteplads

Fugle-/udsigtstårn

Dagligvarebutik

Kiosk

Få mere at vide om denne lokalitet på www.northseatrail.org

Kirke

Målestok: 1:

© Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1029

9í

9¢

9§

� ��

70.000

Skagens Gren.Jyllands yderste spids og stedet, hvor de to have, Vesterhavet og Kattegat, mødes. Skagens Gren ændrer sig til stadighed som følge af strømforhold, vejr og vind og skifter form og udseende fra dag til dag. Traktorbussen ”Sand-ormen” kører i turistsæ-sonen i fast rutefart ud på Grenen. Spidsen af Jylland er et af landets populære udflugtsmål med over 1 mio. gæster årligt.

Fuglereservat ved Nordstrand. 40 forskellige fuglearter yngler i reservatet. Under fugletrækket, især om foråret, raster her en lang række fuglearter. Det er sangere, drosler og finker, men også andefugle, rovfugle og fiskehejrer. Sjældne arter som Steppehøge, Hedehøge og Havørne og mange andre sjældne fugle kan nogle år observeres. Derfor besøges området hvert år af mange ornitologer fra det meste af Europa.

Skagen Odde Naturcenter. Bygningen er tegnet af arki-tekten Jørn Utzon. En 4 m høj mur omkranser det godt 4.000 m2 store oplevelsescenter. Udstillingen er bygget op over temaerne vand, sand, vind og lys.

Skagen. I dag et internationalt turistmål med besøgende fra hele verden. Folk kommer for at se de to have mødes og for at opleve kunsten, lyset og den helt specielle stemning. Det var Skagensmalerne, der gjorde stedet berømt og forvandlede det til et mekka for kunstnere og bohemer. Skagen Visefestival løber af stabelen hver sommer, ligesom havnen i turistsæsonen myldrer af mennesker. Gå ikke glip af et besøg på Skagen Museum, der blev stiftet i Brøndums spisesal på Skagen den 20. oktober 1908. Formålet var at samle og bevare nogle af Skagensma-lernes værker i de omgivelser, hvor de blev skabt, og gøre dem tilgængelige for et større publikum. Besøg også Skagen By- og Egnsmuseum, hvor man kan opleve, hvordan livet har formet sig i Skagen før og nu.

Klitgården. Opført i 1914 af den daværende Kong Christian X som privat feriebolig for den kongelige familie. Efter kongens død i 1947 blev Klitgården ofte benyttet af Dronning Alexandrine. Ved hendes død overtog Arveprins Knud Klitgården. Klitgården forblev i familiens eje indtil sommeren 1997, hvor ar-vingerne efter Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline Mathilde solgte ejendommen til Klitgården Fonden, der driver stedet som refugium for forskere og kunstnere.

Den tilsandede Kirke. Kirken, hvis navn er Sct. Laurentii Kirke, menes opført i sidste halvdel af 1300-tallet og var dengang en af de største kirker i Vendsyssel. Sandflugten, som begyndte i det 16. århundrede, nåede kirken i slutningen af 1700-tallet. Menigheden måtte grave sig ind, når der var gudstjeneste. Denne kamp varede til 1795, hvor kirken efter kongelig ordre blev nedlagt. Kun tårnet, som nu er fredet, blev bevaret som sømærke.

Hulsig Hede. Fredet område, som efter omfattende naturpleje, er blevet genskabt til det åbne og øde klit- og hedelandskab, det var engang. Tilgroningen skyldtes bjergfyr, der blev plantet i Skagen Plantage for at dæmpe sandflugten for over 100 år siden. De spredte sig ud på klit- og hedearealerne og blev en trussel for området, og med tab af uerstattelige naturværdier til følge. Nordjyllands Amt og Skov- og Naturstyrelsen startede derfor med støtte fra EU-Lifemidler i 1996 et fireårigt rydnings-projekt, hvor alle de indvandrede bjergfyr skulle fældes.

1

2

4

3

5

6

7

Råbjerg Mile. Milen er Danmarks største vandreklit, og rummer omkring 4 millioner m3 sand. Den imponerende, 35-40 meter høje sanddynge danner en ”miniørken” på næsten 1 km2. Med en gennemsnitshastighed på 15 meter om året bevæger klitten sig med den fremherskende vind mod nordøst. Alt tyder på, at milen vil fortsætte sin vandring mod Kattegat, og sker der ikke ændringer i dens bevægelseshastighed, vil den nå hovedvejen i 2200 og Kattegat i 2230. Milesøerne. Ligger umiddelbart syd for Råbjerg Mile og består af to lavvandede søer med et særpræget planteliv. Søerne hører til de klarvandede, næringsfattige søer, der er Danmarks mest sjældne søtype. Typen kaldes også ”Lobelie-søer” efter blomsterplanten Tvepibet Lobelie. Råbjerg Stene. Navnet skyldes det dække af strandsten, der er blæst fri for flyvesand og nu ligger en snes meter over havet, fordi Skagen Odde har hævet sig. Ørnereservatet. Her kan man opleve ørne blive fodret og udfolde sig frit over toppen af Danmark. Også den lynhurtige vandrefalk viser sin flyvekunst. Hør om falkejagten, en jagtform, hvor man er tæt pånaturen, og se træningen af rovfuglene. Åbent mod entré i forbindelse med opvisninger.

9

10

Signaturforklaring:



Turistinformation

Vandrerhjem

Campingplads

Primitiv lejrplads


Spisested


Fugle-/udsigtstårn

Dagligvarebutik

Kiosk


Kirke

Målestok: 1:


9í

9¢

9§

� ��

Signaturforklaring:



Turistinformation

Vandrerhjem

Campingplads

Primitiv lejrplads


Spisested


Fugle-/udsigtstårn

Dagligvarebutik

Kiosk


Kirke

Målestok: 1:


9í

9¢

9§

� ��

Signaturforklaring:



Turistinformation

Vandrerhjem

Campingplads

Primitiv lejrplads


Spisested


Fugle-/udsigtstårn

Dagligvarebutik

Kiosk


Kirke

Målestok: 1:


9í

9¢

9§

� ��

Publikums færdselHunde skal føres i snor. Nogle få steder er hunde ikke tilladt, jf. skiltning. På enkelte dage kan strækninger være lukket på grund af jagt, skiltning herom skal respekteres og alternative ruter findes. Ligeledes skal kørsel i forbindelse med mark- og skovarbejde respekteres.

Telte må kun opstilles på særligt indrettede primitive lejrpladser eller i de statsskove, hvor fri teltning er tilladt, se www.sns.dk. Båltænding er kun tilladt på særligt indrettede bålpladser. Rygning på natur-arealer er ikke tilladt i perioden 1/3-31/10.

Hvis man vælger at forlade vandrestien, gælder naturbeskyttelseslovens almindelige regler for færdsel og ophold.

Tag hensyn til de mennesker, der ejer og lever af naturen. - Affald må naturligvis ikke smides

i naturen.

Al færdsel sker på eget ansvar!

fortsætter på folderen Tornby Strand

fortsætter på folderen Ålbæk - Sæby

8

11

0 m 1 2 3 4 km

folder strækn Tversted Sæby...

Documents

Transcript of folder strækn Tversted Sæby...