Louise Smith SRP 13-02-2015

0

Louise Smith

Roskilde Handelsskole

13-02-2015

Hvorledes anvender The Body Shop CSR?

SRP

Louise Smith SRP 13-02-2015

Abstract

CSR (Cooperate Social Responsibility) is a way of measuring a company’s social responsibility.

The purpose of this report is to give a picture of how the company “The Body Shop” uses CSR and

why. The first part will give a thorough description of how CSR originated and how it is used in an

international perspective. The second part will consist of an analysis of how the Body Shop uses

CSR, with the use of Ashridges model. The model will give a clear picture on how The Body Shop

uses CSR in relation to the company’s management, vision and values, employee activities,

partnership relations, community activities, environment activities, supplier activities and customer

activities. The third part of the report will consist of an analysis of Danish and American culture,

and examples will be given of how the two cultures differentiate in the use of CSR. To examine

this, Geert Hoftstede’s 5 culture dimensions have been used. The main difference between Danish

and American culture is that Denmark is a feminine country and the US is a masculine country.

This impacts the way they use CSR, because the main values behind being a part of a feminine

culture is that one believes in welfare and solidarity, as opposed to being a part of a masculine

culture, where one believes in materialism and competition. In addition, there will be an analysis of

how The Body Shop uses CSR in America contra how it is used in Denmark. This is where the

culture differences will present themselves and show how they impact the use of CSR. The last part

will consist of a discussion on the causes behind The Body Shops use of CSR. Relevant questions

will be asked in relation as to whether The Body Shop uses CSR because of ethical reasons, or

because they want a better image for themselves and in this way attract customers.

Louise Smith SRP 13-02-2015

Indholdsfortegnelse

1. Indledning: ................................................................................................................................................... 1

2. Redegørelse: Begrebet CSR ........................................................................................................................ 1

2.1 Den historiske udvikling og definition ........................................................................................................ 1

2.2 CSR pyramide ............................................................................................................................................. 2

2.3 Hvorfor arbejde med CSR? ......................................................................................................................... 3

2.4 FN’s Global Compact .................................................................................................................................. 4

2.5 Afrunding .................................................................................................................................................... 5

3. Analyse: Kulturforskellens indflydelse på anvendelsen af CSR i USA og Danmark ............................ 5

3.1 Informationer om The Body Shop ............................................................................................................... 5

3.2 CSR analyse................................................................................................................................................. 5

3.3 Hvordan The Body Shop anvender CSR ..................................................................................................... 6

3.4 Kulturanalyse ............................................................................................................................................... 9

3.5 USA: Demokratere kontra republikaner ...................................................................................................... 9

3.6 Kulturen i USA .......................................................................................................................................... 11

3.7 Kulturen i Danmark ................................................................................................................................... 12

3.8 Kulturforskelle og forskellen på hvordan The Body Shop anvender CSR i USA og Danmark ................ 13

4. Diskussion: Årsager, der kan være til The Body Shops CSR-politik ................................................... 15

4.1 Kulturforskelle ........................................................................................................................................... 15

4.2 Ledelsesstruktur ......................................................................................................................................... 16

4.3 Image eller etiske årsager? ........................................................................................................................ 16

4.4 The Body Shops koncept ........................................................................................................................... 17

5. Konklusion: ................................................................................................................................................ 18

Litteraturliste: .................................................................................................................................................. 19

Bilag 1: ............................................................................................................................................................ 22

Bilag 2: ............................................................................................................................................................ 23

Bilag 3: ............................................................................................................................................................ 24

Bilag 4: ............................................................................................................................................................ 25

Bilag 5: ............................................................................................................................................................ 26

Louise Smith SRP 13-02-2015

1

1. Indledning:

CSR har været et stigende, globalt og aktuelt emne indenfor de seneste år. CSR beskriver den

relation, der er mellem virksomheder og samfundet. Virksomheders interessenter er begyndt at

stille krav til virksomheder med hensyn til bedre omdømme, etiske handlinger og samfundsansvar.

Kunder går nu mere op i at handle hos virksomheder, som har et godt omdømme og handler etisk

korrekt. Virksomheder kan derfor ikke længere ”gemme” sig for deres samfundsansvar, da FN’s

Global Compact er blevet indført og fordi de enkelte lande har hver deres holdning og lovgivning i

forhold til CSR.. Før i tiden blev virksomheder kun bedømt på deres økonomiske forhold, hvor de

nu bliver nødt til at stå til regnskab for deres samfundsansvar.

Kulturen i de forskellige lande har stor indflydelse på hvordan og i hvor høj en grad

virksomheder anvender CSR. Der er forskellige kulturelle aspekter, der går ind og påvirker

grundene til at virksomheder arbejder med CSR.

The Body Shop er en af de globalt ledende virksomheder indenfor CSR. Deres CSR

rapporter er blevet anerkendt som værende banebrydende af FN’s miljø-og bæredygtighedsprogram

og de er derudover også blevet anset som værende en af de bedste i udarbejdelsen af deres

redegørelse over internationale virksomheders miljørapporter.1 The Body Shop er derfor en helt

central virksomhed at tage udgangspunkt i, når man kigger på arbejdet med CSR.

I følgende rapport vil der først blive redegjort for begrebet CSR. Herefter vil der være

en analyse af den danske og amerikanske kultur og en analyse af hvordan The Body Shop anvender

CSR i de to udvalgte lande. Til sidst vil der være en diskussion over hvilke årsager, der kan være til

The Body Shops CSR-politik.

2. Redegørelse: Begrebet CSR

2.1 Den historiske udvikling og definition

I 1983 besluttede FN, at der skulle laves en verdenskommission for miljø og udvikling. Gro Harlem

Brundtland blev formand for kommissionen. Han lavede en rapport i 1987, som han afleverede til

FN’s generalforsamling. Den havde titlen ”Our Common Future”. Selve rapporten blev kendt som

”Bundtlandrapporten”. Rapporten definerede bæredygtig udvikling på følgende måde: ”En

1 Hjemmeside: http://www.thebodyshop.dk/services/template1.aspx?topcode=AboutusHistory

Louise Smith SRP 13-02-2015

2

bæredygtig udvikling er en udvikling, der opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige

generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”2. Dette var starten på verdens interesse

for miljø, økonomi og socialansvar som en enhed. Der blev indført 22 nye principper for

lovgivningen, der skulle danne fundamentet for at skabe bæredygtig udvikling hos virksomheder.

Bundtlandrapporten var starten på det, vi i dag kender som CSR (Cooperate Social Resposibility).3

CSR omfatter en virksomheds ansvar overfor sine interessenter, samfundsansvar,

virksomhedens etiske og sociale forhold, arbejdsmiljø, det eksterne miljø så som råstoffer og

forbrug af energi og udslip af forurenende stoffer.4 I Danmark har det haft sin betydning i kraft af,

at der er kommet større krav til miljøgodkendelse til miljøtunge virksomheder og der er blevet

indført en række grønne afgifter. Virksomheder har altså ikke kun til formål at skabe et økonomisk

overskud, men de har også til formål at opretholde bedre miljømæssige og sociale forhold. Dette er

repræsenteret ved den tredobbelte bundlinje som består af: ”people (socialt), planet (miljø) og profit

(økonomi). Den tredobbelte bundlinje giver en måling af virksomhedens succes indenfor de 3

områder. Tidligere blev en virksomheds succes primært målt på hvor meget virksomheden solgte.

Nu bliver en virksomheds succes også målt på hvor godt de opfylder den tredobbelte bundlinje og

CSR generelt, der også skal skrives ind i deres regnskab.5

EU definerer CSR på følgende måde: ”CSR defineres som virksomhedernes frivillige

arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i

interaktionen med deres interessenter.”6 Virksomhedernes frivillige arbejde, bliver dog influeret af

de krav og henvisninger til CSR-rapportering som bliver angivet af EU og FN til større

virksomheder. Denne definition på CSR sætter fokus på virksomhedernes frivillige arbejde for at

kunne integrere sociale og miljømæssige hensyn og interaktion med interessenterne.7

2.2 CSR pyramide

Archie B. Carroll er professor med speciale i forretningsetik fra Terry College of Business. Han er

en af de helt essentielle forskere indenfor CSR. Han har udarbejdet en pyramide, hvor han viser

2 Bog: CSR med succes. Fra teori til praksis. Side 14, linje 7. Citat fra Bundtlandrapporten. 3 Bog: CSR med succes. Fra teori til praksis. Side 14-15. 4 Bog: Systime, Virksomhedsøkonomi A1, Kapitel 13.3. 5 Bog: CSR med succes. Fra teori til praksis. Side 16-17. 6 Hjemmeside:

https://www.merkur.dk/Portals/0/Eksterne%20Dokumenter/Nyheder/steen_vallentin_corporate_social_responsibility.pd

f, side 8. 7 Bog: CSR med succes. Fra teori til praksis. Side 18, afsnit 1.

Louise Smith SRP 13-02-2015

3

CSR-kravene til en virksomhed. Pyramiden blev offentliggjort i 1999.8 Pyramiden giver et billede

af hvor vigtigt hver punkt er for virksomheden. Det øverste punkt som er ”filantropisk” betyder at

virksomheden skal være ansvarlig. Det næst øverste punkt, som er ”etisk” betyder at virksomheden

skal handle etisk korrekt. Det tredje øverste punkt er ”lovlig”, som betyder at virksomheden skal

overholde loven. Det nederste punkt er ”økonomisk”, hvilket indikerer hvorvidt virksomheden

skaber profit. (Se bilag 1).

Det øverste punkt er ønskværdigt for en virksomhed, det næst øverste punkt er

forventet og de to sidste punkter er påkrævet. Dette illustreres i pyramiden ved at de vigtigste

punkter, altså dem der er påkrævet er bredest, hvorefter den snævrer sig ind efter hvert punkt.

Selvom at det, at en virksomhed skal handle ansvarligt er ønskværdigt, er det dog også på vej imod

at blive et lovkrav. I december 2008 vedtog Folketinget at de 1.100 største virksomheder i Danmark

skal redegøre for deres arbejde med CSR i ledelsesberetningen i årsrapporten.9 Der er derfor stor

sandsynlighed for at de 2 øverste punkter i pyramiden bliver omdannet til lovkrav i den nærmeste

fremtid. Det følgende citat af Archie B. Caroll, er et af de mest anerkendte citater indenfor CSR:

”The social responsibility of business encompasses the economic, legal, ethical, and discretionary

(philanthropic) expectations that society has of organizations at a given point in time”10. Dette citat

giver, ligesom pyramiden, et billede af omverdenens forventninger til virksomheders arbejde med

CSR.

2.3 Hvorfor arbejde med CSR?

Der er mange grunde til at virksomheder begynder at arbejde med CSR. Virksomhedens størrelse

har stor betydning, i forhold til hvor meget virksomheden vælger at arbejde med CSR. Dette

skyldes dels at de skal oplyse deres CSR arbejde i deres årsrapport, men også pga. af de store

virksomheder er dem, der kan få den største gevinst ved arbejde med CSR. Men det er også dem der

kan lide det største tab ved ikke at arbejde med CSR. Hvis de har stor fokus på at arbejde med CSR,

får virksomheden et bedre omdømme og der er derfor flere kunder, der vil handle med dem. Hvis

virksomheden ikke arbejder med CSR, kan de risikere at kunderne vælger dem fra, pga. manglende

8 Bog: CSR med succes. Fra teori til praksis. Side 18, linje 17-20. 9 Hjemmeside: https://www.danskerhverv.dk/Politik/Verden/CSR/Sider/Lovgivning.aspx , afsnit 3. 10 Hjemmeside:

http://f2.washington.edu/fm/sites/default/files/Business%20Case%20for%20CSR%20Review%20of%20Concepts,%20

Research%20and%20Practice.pdf

Louise Smith SRP 13-02-2015

4

samfundsansvar. Derudover har de store virksomheder også flere ressourcer til at kunne dække

omkostninger der kommer, når man arbejder med CSR, så som nyt miljøvenligt teknologi.11

Endnu en grund til at virksomheder vælger at arbejde med CSR er interessenternes

opmærksomhed. Hvis virksomhedernes interessenter, som fx deres kunder, går meget op i CSR, så

bliver virksomheden tvunget til at arbejde med CSR. Ellers vil kunderne vælge en anden

virksomhed, som netop arbejder med CSR fremfor den.12

Der er mange virksomheder som vælger at arbejde med CSR, hvis de har fået dårlig

omtale i medierne i forhold til deres CSR arbejde. Her taler man om virksomheder, der er blevet

taget i at bruge børnearbejde eller dyreforsøg m.m. Endnu en motiverende grund til at en

virksomhed begynder at arbejde med CSR kunne være, hvis virksomhederne er meget afhængige af

deres brand i forhold til deres salg. For at kunne sikre at deres brand kan blive ved med at sælge, er

det en god ide at arbejde med CSR, da mange kunder ser dette som essentielt, når de vælger hvem

de vil købe fra.13

2.4 FN’s Global Compact

FN introducerede i 1999 et nyt initiativ for virksomhederes samfundsmæssige ansvar, kaldet ”FN’s

Global Compact”. Grunden til initiativet, var den stigende globalisering og fordi mange

virksomheder udnyttede deres medarbejdere og ikke gav dem retfærdige arbejdsvilkår. Derudover

var der også en stor belastning på miljøet, hvilket man prøvede at minimere. Målet med pagten er,

at virksomheder kan være med til at komme med løsningsforslag på de voksende miljøproblemer.

Omkring 4200 virksomheder fra hele verdenen er i dag en del af FN’s Global Compact. 237

virksomheder fra Danmark er en del af pagten.14 FN’s Global Compact er baseret på ti principper

over fire hovedområder, som er menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og

antikorruption. (Se bilag 2). Hvert år skal virksomhederne rapportere om, hvordan de har brugt de ti

principper i forhold til deres virksomhed. Målet med pagten er, at få virksomheder til at arbejde på

anstændigvis i forhold til samfundsansvar. Virksomhedens code of conduct går hånd i hånd med

pagten, da code of conduct er virksomhedens retningslinjer vedrørende sociale, etiske og

miljømæssige forhold, i forhold til virksomhedens leverandører og medarbejdere. Ved at blive en

11 Bog: Systime, Virksomhedsøkonomi A1, Kapitel 13.3 12 Bog: Systime, Virksomhedsøkonomi A1, Kapitel 13.3. 13 Bog: Systime, Virksomhedsøkonomi A1, Kapitel 13.3. 14 Hjemmeside: http://samfundsansvar.dk/fn_global_compact

Louise Smith SRP 13-02-2015

5

del af pagten, holder man sig også indenfor Danmarks lovgivning om at skulle rapportere om CSR15

og man får et globalt netværk af CSR-virksomheder.16

2.5 Afrunding

CSR har haft stigende betydning igennem de sidste mange år. Globaliseringen har sat gang i, at

virksomheder er begyndt at skulle tænke over deres samfundsansvar. Virksomheder kan ikke

længere ”gemme” sig fra deres samfundsansvar, da FN’s Global Compact er blevet indført og fordi

de enkelte lande har hver deres holdning og lovgivning i forhold til CSR. I Danmark er der kommet

lovkrav om, at de største virksomheder skal rapportere om deres CSR arbejde. Virksomheder

vælger også af fri vilje at arbejde med CSR, da de vil have et bedre omdømme og på den måde kan

skabe vækst i virksomheden.

3. Analyse: Kulturforskellens indflydelse på anvendelsen af CSR i USA og

Danmark

3.1 Informationer om The Body Shop

The Body Shop blev grundlagt i 1976 af Anita Roddick i Brighton, England. Den første franchise

butik åbnede i 1978 i Bruxelles, Belgien. I 1982 begyndte det at gå rigtig godt og der åbnede

omkring 2 nye butikker hver måned. Nu er The Body Shop en verdensomspændende franchisekæde

med 2900 butikker spredt ud på 63 markeder. De 5 grundlæggende værdier, der har gjort

virksomheden til hvad den er til den dag i dag er: ”Activate Self Esteem”, ”Against Animal Testing”,

Defend Human Rights”, ”Protect our Planet” og ”Support Community Fair Trade”.17

3.2 CSR analyse

For at give et mere overskueligt billede af hvordan The Body Shop anvender CSR, er der i følgende

analyse sat fokus på Ashridges model, der består af følgende 7 hovedgrupper: Ledelse, vision og

værdier, kundeaktiviteter, medarbejderaktiviteter, leverandøraktiviteter, interessentrelationer,

15 Hjemmeside: http://csr.dk/q-global-compact 16 Afsnit skrevet ud fra: Bøger: ”Systime, Virksomhedsøkonomi A1”, Kapitel 13.4 og ”CSR med succes, fra teori til

praksis”, side 19-21. 17 Hjemmeside: http://www.thebodyshop.dk/services/template1.aspx?topcode=AboutusHistory og CSR rapporten:

http://www.thebodyshop.com.hk/tc/image/values-campaigns/VALUES_REPORT_2014_INVALLC020.pdf

Louise Smith SRP 13-02-2015

6

samfundsaktiviteter og miljøaktiviteter.18 Ud fra disse hovedgrupper, er der foretaget en analyse

over hvorledes The Body Shop anvender CSR for hver enkelte hovedgruppe. (Se bilag 3)

3.3 Hvordan The Body Shop anvender CSR

Ledelse, vision og værdier: Som nævnt tidligere, er The Body Shop bygget op på 5 værdier som er:

”Activate Self Esteem”, ”Against Animal Testing”, Defend Human Rights”, ”Protect our Planet” og

”Support Community Fair Trade”. Disse værdier er blevet indarbejdet i virksomhedens CSR under

formål, værdier og visioner.

The Body Shop har integreret en lang række krav til deres leverandører, som bliver

præsenteret i deres code of conduct. B.la. skal man kun arbejde af fri vilje, arbejdsforholdene skal

være gode og renlige, der skal betales minimumsløn og ingen diskrimination er tilladt m.m.(Se

bilag 4).

Kundeaktiviteter: The Body Shop er en meget samfundsansvarlig virksomhed, og vil også have sig

selv til at fremstå sådan. Virksomheden er meget imod at teste på dyr og en af deres primære

målgrupper, er folk som er imod dyreforsøg. Det er derfor vigtigt at de markedsfører sig selv og gør

noget for at være imod dyreforsøg. Her gør deres værdi om ”Against Animal Testing” sig

gældende. I 1998 oprettede de en kampagne imod kosmetiske dyreforsøg. De indsamlede 4

millioner underskrifter, som senere var med til at bandlyse kosmetiske dyreforsøg i hele Europa.

I 2007 oprettede de endnu en kampagne i samarbejde med MTV, for at sætte fokus på

HIV og AIDS hos unge. Der blev skabt en ny parfume som gjorde, at dem der købte den donerede

et beløb til kampagnen. På denne måde skabte virksomheden også værdi hos kunden, da kunden

også bidrog til at være samfundsansvarlig ved at købe produktet.

I 2001 oprettede The Body Shop en kundeklub, som de kaldte ”Love Your Body”, der

havde til formål at sætte et positivt fokus på kvindekroppen uanset alder og størrelse. Kunderne som

valgte at blive medlemmer af klubben fik 10 % rabat på alle deres køb, samt gratis gaver. Denne

kampagne understøtter deres værdi om ”Activate Self Esteem” hos kunden, da hele konceptet bag

produktet er, at kunderne skal føle sig godt tilpas i deres krop.

The Body Shop erkender selv, at de ”udnytter” deres ry om at være en miljøvenlig og

samfundsansvarlig virksomhed, for at få kunder. De gør meget ud af at opretholde deres ry, vha.

b.la. forskellige kampagner og de markedsfører dermed deres brand herved. Dog er deres arbejde

18 Bog: Systime, Virksomhedsøkonomi A1, Kapitel 13.30

Louise Smith SRP 13-02-2015

7

med CSR ikke baseret på udelukkende at skabe profit, men også for at være en samfundsansvarlig

virksomhed, der reelt vil gøre sit for at kunne gøre verdenen til et bedre sted.

Medarbejderaktiviteter: Som det fremgår af virksomhedens code of conduct, forlanger

virksomheden ikke kun at deres leverandører overholder de retningslinjer de har sat op, men også at

deres egne virksomheder respekterer de retningslinjer. Det omfatter bl.a. et godt socialt

arbejdsmiljø, bekæmpelse af diskrimination og betaling af minimumsløn. Derudover har

virksomheden også haft 130 af deres medarbejdere igennem et program, der handler om etisk

handel. Målet er, at så mange ansatte som muligt skal igennem det samme eller et lignende

program, så de får mere erfaring indenfor det samfundsansvarlige område.19

For at undersøge om deres medarbejderaktiviteter lever op til hvad de selv siger, kan

man gå ind og læse om folks erfaringer med at arbejde for virksomheden20. Alle bedømmelserne af

virksomheden som arbejdsplads er gode, så det kan derfor vurderes, at The Body Shop gør deres

bedste for at fremme medarbejderaktiviteterne.

Leverandøraktiviteter: I 1986, begyndte The Body Shop at handle med leverandører, som kunne

tilbyde Fair Trade produkter. Altså produkter, som er købt og aftalt igennem bæredygtig handel.

Handlen startede i det sydlige Indien. Det har udviklet sig til at være en af The Body Shops

kerneleverandører indenfor Fair Trade, og er stadig placeret i Indien.

Som nævnt tidligere, er virksomhedens krav til leverandørerne stillet op i deres code

of conduct. Der er stillet sociale, samfundsansvarlige og miljømæssige betingelser op, som

leverandørerne skal overholde. Bl.a. er virksomheden meget imod børnearbejde.

Interessentrelationer: The Body Shop prioriterer i høj grad sine interessenter. De går meget op i at

tilgodese ikke mindst deres kunder, men også deres medarbejdere. Dette kommer frem i code of

conduct, hvor de gør alt hvad de kan for at sikre pålidelige medarbejder, der kan tilgodese kunderne

på bedst mulig vis. Derudover vælger de også deres leverandører med omhu og sikrer sig, at de

overholder nogle bestemte retningslinjer. Det kan derfor konkluderes at The Body Shop vægter

stakeholder value meget højt, da de netop prøver at opnå et positivt samspil imellem virksomhedens

19 Hjemmeside: http://www.thebodyshop.com/content/pdf/Ethical-Trade.pdf 20 Hjemmeside: http://www.indeed.com/cmp/The-Body-Shop/reviews

Louise Smith SRP 13-02-2015

8

interessenter, som har til formål at resultere i værdiskabelse for både virksomheden og dens

interessenter.21

The Body Shop udviklede i 2003 og frem imod 2006 en kampagne imod vold i

hjemmet. I 2006 indgik de et partnerskab med UNICEF og FN’s generalsekretærs globale

undersøgelse af vold mod børn og vold i hjemmet.

The Body Shop blev i 2004 medlem af ”Board of the Roundtable for Sustainable Palm

Oil”, hvor de samarbejder med lokale plantageejere for at beskytte arbejdernes og de indfødtes

menneskerettigheder og de tropiske regnskove. Her kommer deres værdi ”Support Human Fair

Trade” frem, da de prøver at beskytte bæredygtig og fair handel ved at hjælpe lokale

virksomhedsejere.

Samfundsaktiviteter: I 1985 oprettede The Body Shop et partnerskab med Greenpeace, som er en

velgørende organisation, hvor de sponsorerede plakater for dem. Senere oprettede de deres første

store kampagne for dem, som hed ”Save the Whale”.

I 1990 blev ”The Body Shop Foundation” oprettet, der er en godgørende fond, som

støtter græsrodsbevægelser, der arbejder med miljøbeskyttelse og menneskerettigheder.

Igennem årene har The Body Shop udviklet mange kampagner, for at understøtte

deres produkter, som alle går ind for deres 5 værdier. I 1998 oprettede de en kampagne sammen

med Amnesty International for at fremme menneskerettigheder. I 2002 oprettede de endnu en

kampagne i samarbejde med Greenpeace, for at fremme bæredygtig energi. I 2003 lancerede de en

kampagne imod vold i hjemmet.

En af The Body Shops mest anerkendte kampagner blev lanceret fra 2009-2012 og

hed ”Stop sex trafficking of children and young people”. Kampagnen havde til formål at nå ud til

regeringen, for at de skulle passe på og hjælpe dem, som havde været udsat for seksuelle overgreb. I

den forbindelse oprettede de et samarbejde med den velgørende organisation ”End Child

Prostitution and Trafficking (ECPAT)”. Resultatet var 7.044.278 underskrifter, som The Body Shop

brugte til at lægge pres på politikerne med. Det førte til at fjorten lande ændrede deres politik og lov

omkring emnet. Her afspejler deres værdi ”Defend Human Rights” sig, da det netop er det primære

formål med kampagnen, at beskytte menneskerettigheder.

21 Bog: Systime, Virksomhedsøkonomi A1, kapitel 2.3

Louise Smith SRP 13-02-2015

9

Miljøaktiviteter: For at forbedre virksomhedens grønne energi, transformerede de hovedkontoret i

Watersmead til kun at bruge grøn energi i 2001. Det betyder at The Body Shop kun modtager deres

energi fra bæredygtige leverandører. Mange af The Body Shops nuværende butikker bruger også

primært kun grøn energi.

”The Body Shop Foundation”, blev oprettet i 1989 og har siden da donereret over £21

millioner til projekter rundt i hele verdenen. Formålet med fonden er at fremme positive

miljøændringer i verdenen. Dette går også ind under samfundsaktiviteter, da The Body Shop netop

støtter velgørende projekter og organisationer. Her gør deres værdi ”Protect Our Planet” sig

gældende, da de netop gør alt for at fremme miljøbevidsthed og de prøver at redde planeten på

denne måde.22

3.4 Kulturanalyse

Geert Hofstede som er kulturanalytiker, har udarbejdet en kulturteori, der består af 5 forskellige

kulturdimensioner som er: Individualisme/kollektivisme, maskulinitet/femininitet,

struktureringsbehov, magtdistance og langsigtet/kortsigtet orientering23. I følgende punkter er der

lavet en grundig analyse af disse kulturdimensioner, for at finde forskellen på den amerikanske og

danske kultur. Derudover er der også lavet en analyse af det amerikanske politiske system. På Geert

Hofstedes officielle hjemmeside kan man sammenligne to forskellige kulturer i et diagram, i forhold

til hvor meget kulturerne hver især lægger vægt på hver af de 5 kulturdimensioner. Her er der valgt

USA og Danmark. (Se bilag 5). Analysen er udarbejdet ud fra den score de enkelte

kulturdimensioner har fået ud af 100 point i diagrammet.

3.5 USA: Demokratere kontra republikaner

Der er to hovedpartier i USA, demokraterne og republikanerne. Demokraterne er liberale i deres

politiske tankegang. De vil gerne have at de personer som tjener meget, skal betale mere i skat.

Deres ideologier er baseret på samfunds- og socialansvar. De tænker meget på gruppen og vil have

de svageste i samfundet løftet op, så de også har en chance for succes i livet. De vil gerne have at

der bliver brugt færre penge på det amerikanske militær og flere penge på at hjælpe de svage i

22 Hele 3.3 er skrevet med udgangspunkt i:

http://www.thebodyshop.dk/services/template1.aspx?topcode=AboutusHistory og

http://www.thebodyshop.com.hk/tc/image/values-campaigns/VALUES_REPORT_2014_INVALLC020.pdf og bog:

Systime, Virksomhedsøkonomi A1, kapitel 13.3 23 Hjemmeside: http://geert-hofstede.com/

Louise Smith SRP 13-02-2015

10

samfundet. Derudover vil mange af demokraterne gerne have at homoseksuelle ægteskaber skal

gøres lovlige i alle stater og de er imod at aborter skal gøres ulovlige. Endnu en vigtig faktor i deres

politik er, at de er meget imod dødsdom og prøver at gøre det ulovligt i alle stater.

Omvendt demokraterne, så er republikanerne meget konservative i deres politiske

tankegang. De mener ikke, at hvor meget man betaler i skat skal afhænge af hvor stor ens indkomst

er. Deres ideologier er baseret på det individuelle menneskes rettigheder og retfærdighed i

samfundet. De ønsker at der skal betales flere penge til det amerikanske militær, da det er militæret

som gør, at USA er en af verdens supermagter og uden militæret har landet ikke den samme værdi.

Mange republikanere er imod homoseksuelle ægteskaber og fri abort. De mener at dødsdom skal

gøres lovligt i alle stater, da det er den eneste retfærdige straf ifølge dem, ”an eye for an eye”.24

Republikanerne har en meget religiøs tankegang og promovere sig selv herved.

Det kan derfor konkluderes at demokraternes tankegang, er den omvendte tankegang

af hvad republikanerne har. Deres tankegang er beskrevet meget sort på hvidt, men der er mange

amerikanere der har en blandet holdning til tingene og ikke tror på alle ideologierne i enten den

demokratiske tankegang eller den republikanske tankegang. Republikanerne består primært af

”gamle amerikanere”. Her menes amerikanere, som har traditionelle holdninger til alt og er vokset

op med en traditionel tankegang. Specielt amerikanere fra de sydlige stater stemmer republikansk,

da de er meget religiøse. De er fx imod abort, da de kun mener at det er Gud der skal bestemme

hvem der skal dø og hvem der skal leve. Dette kan man sige er lidt dobbeltmoralsk i forhold til

deres holdning til dødsdom, idet det ikke er Gud, men en menneskelig dom, som afgør om personen

skal leve eller dø. Personer som er rige eller har private virksomheder stemmer også typisk

republikansk, da de ønsker at staten skal blande sig så minimalt som muligt.25

Mange afroamerikanere flygtede til de nordlige stater i 1863, fordi de blev ulovligt at

have slaver der. Det blev først ulovligt at have slaver i de sydlige stater i 1865.26 Demokraterne

består typisk af folk fra de nordlige stater med liberale tankegange. De er for det meste ikke ligeså

religiøse som republikanerne og de tænker mere på gruppen frem for individet. Mange

afroamerikanere stemmer også demokratisk, da de netop flygtede til de nordlige stater og påtog sig

de nordlige staters tankegang. Dog er der stadig mange afroamerikanerne som stemmer

republikansk, da de er meget religiøse27.

24 Hjemmeside: http://www.diffen.com/difference/Democrat_vs_Republican 25 Bog: Contemporary American Society, side 71-82 26 Hjemmeside: http://www.history.com/topics/black-history/slavery 27 Bog: Contemporary American Society, side 71-82

Louise Smith SRP 13-02-2015

11

Lige nu er der et demokratisk styre i USA. Det betyder dog ikke at alle deres

ideologier gør sig gældende i USA. Der er ikke frit homoseksuelt ægteskab i alle stater, man betaler

stadig lidt i skat og der er dødsdom i nogle stater. Dette skyldes at senatet og kongressen er med til

at indføre love, hvor ca. halvdelen af dem som sidder i senatet og kongressen er republikanere.28

3.6 Kulturen i USA

USA er et land, hvor der er stor forskel på rige og fattige. Jo flere ting man har, og jo mere man

viser det overfor omverdenen, indikerer hvor stor en social status man har. Materialisme er en af de

helt centrale værdier hos amerikanerne, da det netop er et symbol på succes i livet. I den

amerikanske kultur forventes det altså, at folk viser deres rigdom og derved føler sig højere hævet,

end de lavere klasser i samfundet. Kulturen er bygget på at man skal komme så højt op i hierarkiet

som overhovedet muligt. Det er et land med tradition for at man skal kunne klare sig selv uden at

staten indblander sig og at man skal være ”sin egen lykkes smed”. USA er opbygget af immigranter

fra hele verdenen, som flygtede til USA for at få frihed. Frihed til at kunne udøve hvilken som helst

religion de ville og frihed til at staten skulle blande sig så lidt som overhovedet muligt.29 Dette kan

perspektiveres til USA’s politiske system, da de betaler lidt i skat, skal betale i dyre domme for at

kunne gå på universitetet og ikke har gratis adgang til at kunne blive behandlet hos lægen. Alt dette

indikerer at der er en høj magtdistance i landet. Magtdistancen ligger dog kun på 40 point, hvilket er

relativt lavt. Dette skyldes at i forhold til hvordan USA handler med omverdenen, er der en lav

magtdistance. USA giver lige rettigheder til alle i samfundet. Selvom der er et hierarki i forhold til

hvordan arbejdsfordeling er opbygget på arbejdspladser, er det kun skabt for at gøre arbejdspladser

mere overskuelig. Cheferne er meget afhængige af deres ansattes ekspertise og de ansatte skal altid

kunne snakke og komme til deres chef. Både chefer og ansatte skal blive sat ind i tingene og få den

samme viden. Kommunikationen imellem ansatte skal være uformel til en hvis grad.

USA er i høj grad påvirket af individualisme. Dette kan ses i deres politiske system,

idet man netop betaler en lav skat, da man mener at man er sin ”egen lykkes smed”. Det er en

forventning, at folk skal passe på sig selv og sørge for deres egen fremtid. Ifølge amerikansk

tradition er det vigtigt, at man får så lidt støtte fra staten som overhovedet muligt. Man bliver ansat

på baggrund af sine erfaringer og arbejdspladser går meget op i at man kun er afhængig af sig selv

28 Hjemmeside: http://www.altinget.dk/usa/artikel/magtens-tredeling-det-politiske-system-i-usa 29 Bog: Window on the United States, side 57-59

Louise Smith SRP 13-02-2015

12

for at kunne præstere et godt stykke arbejde. Dette er vist i diagrammet med en score på hele 91

point.

USA er et meget maskulint land og har en score på 62 point. Det er et land, som er

drevet af konkurrence, præsentationer, materialisme og succes. Dette går hånd i hånd med den høje

individualisme der er i landet, da maskuliniteten kommer frem i den enkelte person og deres måde

at være på. Man vil være den bedste version af sig selv på alle område og vil opnå succes i livet.

Her er succes kun vigtig, hvis man kan vise den frem overfor andre. Mange amerikanere lever for at

arbejde og for at kunne prale af deres store huse og flotte biler.

USA har et lavt struktureringsbehov med en score på 41 point. Det betyder at

amerikanerne ikke er bange for at springe ud i nye projekter og skifte job fra gang til gang. De er

villige til at prøve nye ting og de er åbne overfor at høre om nye ideer fra andre. De bekymrer sig

ikke så meget om fremtiden, men lever mere i nuet. De er mindre følelsesmæssigt udtryksfulde end

kulturer, som har en høj score.

USA har en meget kortsigtet orientering med en score på 26 point. De tænker altså

mere på fortiden og nutiden, fremfor fremtiden. De lægger stor vægt på traditioner og normer. Dette

kan også perspektiveres til amerikanernes værdier vedrørende religion, da det er en af landets

vigtigste værdier for samfundet. USA er det eneste ”hvide” land, hvor det at gå i kirke har været

stigende i det 20’ene århundrede. Derudover går amerikanerne også efter hurtige resultater på

arbejdspladsen, hvor de kigger på om man har skabt profit lige nu og her og tager udgangspunkt i

det.30

3.7 Kulturen i Danmark

Danmark har en meget lille magtdistance med en score på 18 point. I Danmark ønskes der ikke

ulighed i samfundet og det er en forventning, at alle borgere har lige rettigheder og skal stå på lige

fod med hinanden. På arbejdspladsen er hierarki og forskellen mellem chef og arbejdsgiver relativ

lav. I stedet for at en chef fortæller hvad arbejdstageren skal gøre, så guider de dem og træner dem

op til at kunne blive så gode som overhovedet muligt. En af de vigtigste ting i danskernes tankegang

er, at ens chef skal være så let tilgængelig som overhovedet muligt. Der er et uformelt sprog på

arbejdspladser og man kalder hinanden ens fornavn.

30 Hele 3.6 er skrevet med udgangspunkt i følgende kilder: http://geert-hofstede.com/united-states.html

og http://da.wikipedia.org/wiki/Geert_Hofstede

Louise Smith SRP 13-02-2015

13

Danmark er i høj grad påvirket af individualisme med en score på 74 point. Danskerne

tænker meget på deres egne ønsker og mål fremfor gruppens i forhold til handel. Staten i Danmark

spiller en stor rolle og mange danskere er totalt afhængige af den for at kunne overleve. Den danske

velfærdstat giver adgang til mange offentlige ydelser, så som gratis uddannelse, gratis adgang til

læge/sygehus, dagpenge, SU og folkepension m.m.31 Derudover betaler danskerne meget i skat,

hvilket er grunden til at det er muligt at give så høje sociale ydelser ud til folket. Endnu en ting som

karakteriserer danskerne, er at på arbejdspladser behøver man ikke at danne et socialt forhold til

hinanden, for at kunne arbejde effektivt sammen.

Danmark er et meget feminint land, med en score på 84 point. Det centrale i

danskernes kultur er, at man tager sig af andre og går meget op i livskvalitet. Hvor høj ens

livskvalitet er, definerer hvor meget succes man har i livet. Man skal altså kun gøre, hvad man har

lyst til, i modsætning til en maskulin kultur, hvor man gør det man kan for at være den bedste.

Velfærd og solidaritet er to helt centrale værdier i danske kultur.

Danmark har et meget lille struktureringsbehov med en score på 23 point. Det betyder

at danskerne ikke har noget imod, ikke at have så meget struktur i ens arbejdsliv og man har ikke

noget imod at ens fremtid ikke er forudsigelig. Derudover har man heller ikke et behov for et fast

arbejde, men fungerer bedre med nyt og skiftende arbejde.

Danmark har en meget kortsigtet orientering med en score på 35 point. Det betyder at

den danske kultur er normativ, altså at man opretholder traditioner og viser meget respekt for ens

omgivelser. Derudover har danskerne mere fokus på fortiden og nutiden, frem for fremtiden. Der

sættes mest fokus på hurtige resultater.32

3.8 Kulturforskelle og forskellen på hvordan The Body Shop anvender CSR i USA og

Danmark

Selvom USA og Danmark ikke har scoret det samme i alle kulturdimensioner, så ligger de ret tæt

opad hinanden. Den eneste kulturdimension, som skiller sig markant ud er ”maskulin” og

”feminin”. Som nævnt tidligere er USA et maskulint land og Danmark er et feminint land. Det er

den helt store forskel på de to kulturer. I USA prioriteres værdier så som karriere og materiel succes

højst, hvorimod i Danmark prioriteres værdier så som solidaritet og velfærd højst.33 (Se bilag 4).

31 Bog: International Økonomi, del 1, side 160-161 32 Hele 3.7 er skrevet med udgangspunkt i følgende kilder: http://geert-hofstede.com/denmark.html

og http://da.wikipedia.org/wiki/Geert_Hofstede 33 Hjemmeside: http://da.wikipedia.org/wiki/Geert_Hofstede

Louise Smith SRP 13-02-2015

14

Dette afspejler sig i hvordan de to lande bruger CSR. I Danmark er det en

forudsætning for forbrugerne, at virksomheder handler samfundsansvarligt. De virksomheder som

vælger at arbejde med CSR i USA, ønsker et bedre omdømme og på denne måde skabe flere

kunder. Forskellen er, at i Danmark er det en forventning at virksomheder benytter sig af CSR,

hvorimod det ikke er en forventning hos amerikanerne. Dette vil blive diskuteret yderligt senere i

rapporten.

I 1999 udviklede The Body Shop 4 nye forretningsområder og delte dem op i: Europa,

Asien, England og Amerika. Hver region blev her ansvarlig for den operationelle og

ledelsesstrukturen i de forskellige forretninger indenfor hver region.34 The Body Shops værdier og

anvendelse af CSR, gør sig dog stadig gældende i alle deres butikker og de skal alle følge nogle

bestemte regler, da det netop er en franchisekæde som består af et bestemt koncept.35 Dog påvirker

de to kulturer, hvordan virksomheden markedsfører sig selv i de to lande. Hvis man går ind på The

Body Shops amerikanske36 og danske37 hjemmeside og går ind på virksomhedens ”værdier” og

”Job hos The Body Shop”, så er det meget tydeligt, at der er blevet gjort en del mere ud af den

amerikanske hjemmeside. Der er en del flere billeder og det kommer tydeligt frem, at de gerne vil

reklamere for deres arbejde med CSR. På siden, hvor de vil tiltrække folk til at blive ansat hos dem,

er der oprettet en hel hjemmeside, bare for at få potentielle dygtige medarbejdere interesseret i

samfundsansvar og på baggrund af det, vælge at arbejde hos dem.

På den danske hjemmeside er der ikke så mange billeder og den er meget kedelig at se

på i forhold til den amerikanske. På siden, hvor de vil tiltrække folk til at blive ansat hos dem, er der

i modsætning til den amerikanske side, ikke oprettet en hel hjemmeside bare til det, men derimod et

afsnit, som befinder sig på den samme side. Der er altså ikke gjort det store ud af det. Dette

bekræfter analysen om, at det er en forventning i den danske kultur, at danske virksomheder

arbejder med CSR og derfor behøver de ikke reklamere med det i ligeså høj grad som de

amerikanske virksomheder. De amerikanske virksomheder der arbejder med CSR bliver nemlig

nødt til at reklamere om deres arbejde med CSR, da kunderne vælger dem på baggrund af at de er

en samfundsansvarlig virksomhed. Det er på denne måde de får kunder og dermed får skabt profit.

34 Hjemmeside: http://www.thebodyshop.dk/services/template1.aspx?topcode=AboutusHistory 35 Værdirapport: http://www.thebodyshop.com.hk/tc/image/values-

campaigns/VALUES_REPORT_2014_INVALLC020.pdf 36 Hjemmeside: http://www.thebodyshop-usa.com/our-values/index.aspx 37 Hjemmeside: http://www.thebodyshop.dk/v%C3%A6rdier/index.aspx

Louise Smith SRP 13-02-2015

15

4. Diskussion: Årsager, der kan være til The Body Shops CSR-politik

4.1 Kulturforskelle Det er bemærkelsesværdigt at diskutere, hvorfor The Body Shop har præcis den samme CSR-politik

fra land til land. En ting er, som det tydligt fremgår af deres værdirapport, at de gør meget ud af at

alle deres forretninger, skal opfylde nogle bestemte kriterier. En anden ting er som nævnt tidligere,

at hver af de 4 regioner selv har kontrol over den operationelle del og ledelsesstrukturen. Som det

fremgår af analyseren tidligere, fremgår det at Danmark og USA markedsfører deres CSR på to

forskellige måder, pga. deres kultur. Årsagerne til dette skyldes, at den generelle motivation, for

arbejde med CSR differentierer sig fra de to kulturer. Danmark er præget af samfundsansvarlige og

bæredygtige værdier. Idet at Danmark er et feminint land, indikerer det at forretningsdrivende

vælger at arbejde med CSR af følelsesladede grunde. De vælger altså ikke at arbejde med CSR bare

for at få et højere afkast, men også fordi de mener at det er vigtigt at passe på miljøet og fremme

CSR. Dette er et typisk kendetegn for lande, som befinder sig i den feminine kultur, da de netop

ønsker at gøre verdenen til et bedre sted og ikke tænker i ligeså høj grad på profit.38

USA er præget af konkurrence og materialistiske værdier. Dette er et typisk kendetegn

for lande, som befinder sig i den maskuline kultur, da deres arbejde med CSR udelukkende er

baseret på at skabe profit. USA er et maskulint land, hvilket indikerer at de tænker på profit fremfor

egentlige samfundsansvarlige handlinger. De amerikanere som vælger at handle hos virksomheder,

som benytter sig af CSR, gør det fordi de gerne vil handle hos samfundsansvarlige virksomheder.

Det er derfor meget vigtigt at de virksomheder i USA, som benytter sig af CSR, markedsfører sig

selv, som værende en samfundsansvarlig og bæredygtig virksomhed.

Endnu en ting, der understøtter dette argument er at USA ikke vil være med til at

indgå en global bindende klimaaftale med FN, da de netop udleder så meget CO2 i deres industri, at

det ville svække landets produktion, såfremt de skulle skære ned på det. Når produktionen bliver

formindsket, bliver der solgt mindre og USA ville derfor få en dårligere konkurrenceevne.39

Overstående kan altså relateres til hvordan de to regioner, henholdsvis Europa og

Amerika, selv kontrollerer den operationelle del i virksomheden i forhold til hvordan de

markedsfører sig selv i hver region.

38 Bog: Coporate Social Reponsibility, en praksis guide - side 59-63 39 Hjemmeside: http://www.information.dk/264958

Louise Smith SRP 13-02-2015

16

4.2 Ledelsesstruktur I et interview blev Anita Roddick (grundlæggeren af The Body Shop) udspurgt omkring Body

Shops virksomhedsstruktur. I virksomhedens tidlige år, var organisationen i virksomheden et

kæmpe problem, da der ikke var en ordentlig struktur. Det blev der dog rettet op år efter, da de satte

det som deres hovedfokus. En af de grundlæggende værdier, som var vigtig for virksomheden, var

at der ikke skulle være stor hierarkisk forskel i ledelsesstrukturen.

På den ene side falder dette argument godt ind under den generelle holdning til CSR,

der er i virksomheden, da virksomheden har meget fokus på menneskerettigheder og at alle skal

dømmes på lige vilkår. På den anden side så har det, at regionerne selv står for ledelsesstrukturen

vist sig at være en klar ulempe i forhold til hierarkiforskellen i de forskellige forretninger. Roddick

udtaler i interviewet, at de enkelte butikker ikke respekterer, at der skal være en så lille hierarki

forskel som muligt og virksomheden som en helhed gør hvad de kan for at fikse dette problem.40

Der kan derfor i en højere grad opstå en forundring over hvorfor The Body Shop ikke har gjort mere

for at fikse dette problem, og på den måde få forbedret deres CSR i form af medarbejderaktiviteter.

Dette kan relateres til kulturforskellene i de enkelte lande. I USA er der, som nævnt

tidligere en tydelig hierarki forskel i forhold til hvordan arbejdsfordelingen er opbygget på

arbejdspladser. I Danmark er magtdistancen lavere, hvilket også afspejler sig på arbejdspladser i

form af, at hierarkiforskellen mellem chef og arbejdsgiver er relativ lav. Det viser altså at

ledelsesstrukturen i de to regioner, i høj grad er præget af den enkelte kultur.

4.3 Image eller etiske årsager? Når en virksomhed vælger at arbejde med CSR, opstår der en masse omkostninger, i forbindelse

med indarbejdelse af CSR i virksomhedens ledelse, vision og værdier, medarbejderaktiviteter,

kundeaktiviteter, leverandøraktiviteter, interessentrelationer, samfundsaktiviteter og

miljøaktiviteter. Disse omkostninger forventes typisk af virksomheden, at blive dækket i form af et

stigende antal kunder, der er kommet da virksomheden har fået skabt et bedre omdømme for dem

selv. Dog kan det diskuteres om virksomheder får en højere fortjeneste i forhold til deres

omkostninger ved CSR arbejde.

Som analyseret tidligere, arbejder amerikanske virksomheder generelt med CSR, for

at skabe et bedre image for dem selv. På den ene side kan dette opfattes forkert, specielt af folk fra

feminine kulturer, som netop opfatter CSR som en selvfølge af kulturen. På den anden side, så er

40 Hjemmeside: http://cws.cengage.co.uk/colekelly7/students/Video%20Cases/Chapter%204%20-%20Video%20Case%20Study%2058.pdf

Louise Smith SRP 13-02-2015

17

det jo også forståeligt i forhold til den generelle amerikanske kultur. Den amerikanske kultur kigger

udelukkende profitmæssigt og mange amerikanske virksomheder vælger ikke at arbejde med CSR,

da de mener, at der ville opstå flere omkostninger i forhold til hvad de ville tjene på det. De mener

altså at det er den mest profitskabende og effektive måde for deres virksomhed.

Amerikanerne ønsker, som analyseret i 3.5 så minimal statsindblanding som muligt og

lave skatter. Deres velfærdsmodel, bekræfter altså deres brug af CSR. De ønsker ikke at staten skal

gå ind og lave love for deres CSR arbejde. Det kan derfor i en højere grad konkluderes, at hvis USA

fik fastsat CSR i deres lovgivning, så ville der være håb for at de ville indgå i en klimaaftale med

FN og rent faktisk gøre sit for at passe på verden.

Som analyseret tidligere, arbejder danske virksomheder med CSR af etiske årsager. På

den ene side, hvis man kigger rent profitmæssigt, kan det godt være en ulempe for virksomhederne.

Hvis deres omkostninger, som er opstået pga. indarbejdelsen af CSR, ikke bliver dækket i form af et

stigende antal kunder, så er det jo en klar ulempe. På den anden side har Danmark en feminin

kultur, hvilket gør at det er en selvfølge at virksomheder handler samfundsansvarligt. Hvis alle

danske virksomheder arbejder med CSR, så bliver den enkelte virksomhed ikke valgt af kunden på

baggrund af deres CSR arbejde. Der kan derfor i en højere grad konkluderes, at danske

virksomheder simpelthen bliver nødt til at arbejde med CSR, da et dårligt omdømme for dem ville

være katastrofalt. Her handler det altså ikke i en ligeså høj grad om at få et godt omdømme, men

mere om ikke at få et dårligt omdømme.

4.4 The Body Shops koncept

The Body Shop er grundlagt på CSR værdier. Hele konceptet med virksomheden, er altså at de

respekterer menneskerettigheder og at de er samfundsansvarlige. Den 12. juli 2006, solgte Anita

Roddick sin virksomhed til L’Oreal. L’Oreal tester på dyr, hvilket resulterede i at mange boykottede

The Body Shop, da de mente at det gik imod virksomhedens værdier, at lade sig opkøbe af dem.

Det gik økonomisk godt for virksomheden i 200541, så det var ikke årsagen til at de lod sig sælge.

Det kan derfor diskuteres, om The Body Shop rent faktisk kun handlede med CSR i så høj en grad

for at skabe et bedre image og dermed profit. Hvis virksomheden oprigtigt var en

samfundsansvarlig virksomhed af etiske årsager, hvorfor lod de sig så opkøbe af en virksomhed der

går imod en af deres 5 grundlæggende værdier: ”Against Animal Testing”.? Anita Roddick var i

perioden, hvor hun valgte at sælge sin virksomhed dødeligt syg. Hun havde hepatitis C og døde den

41 Hjemmeside: http://www.clicksgroup.co.za/IRDownloads/AnnualReport2005/commentary/body_shop.htm

Louise Smith SRP 13-02-2015

18

30. August 2007.42 Inden sin død udtalte hun, at grunden til at hun valgte at sælge sin virksomhed

til L’Oreal, var fordi hun ikke ville dø rig, hvilket kommer frem i følgende citat: "I think it's an

obscenity dying rich and I don't want to be defined by business; after all, we're only remembered

for what we do in civil society." - Anita Roddick. Hun donerede inden sin død, sin formue til

velgørende formål.

Hun mente at det var en ære for virksomheden at lade sig opkøbe af L’Oreal, da de er

en stor virksomhed, som har formået at klare sig fantastisk godt indenfor kosmetik. Det går igen

imod The Body Shops grundlæggende værdier, da hun ikke nævner deres CSR arbejde og ikke

vælger dem på baggrund af deres samfundsansvar. Dog gør Anita Roddick meget ud af at selvom

L’Oreal har opkøbt The Body Shop, så står virksomheden stadig for de samme værdier. 43

5. Konklusion:

CSR har i de seneste år haft stor betydning i mange virksomheder. Virksomheder bliver ikke

længere kun bedømt på deres økonomiske forhold, men også på deres samfundsansvarlige

handlinger. The Body Shop er en af de mest anerkendte virksomheder for deres CSR arbejde. Hele

deres koncept bygger på samfundsansvarlige handlinger og deres målgruppe af kunder er folk, som

ønsker produkter fra en virksomhed, der handler etisk korrekt. Virksomheden gør meget for at

tilgodese deres interessenter. Der bliver bl.a. sat stor fokus på deres code of conduct, for at sætte

nogle etisk korrekte retningslinjer i forhold til deres leverandører og medarbejdere.

Kultur har en stor påvirkning i forhold til hvordan virksomheder anvender CSR. For at

finde ud af hvorfor en virksomheder arbejder med CSR på en bestemt måde, er det vigtigt at gå ind

og analysere landets kultur, da det netop har meget at sige. Eksempler på dette er at USA anvender

CSR, for at skabe et bedre image for dem selv og dermed skabe profit. Dette afspejler sig i deres

kultur, da USA er et maskulint land. Danmark anvender CSR af etiske årsager, og fordi den danske

kultur er feminin, og tænker derfor på solidaritet og velfærd, fremfor profit.

Arbejder The Body Shop med CSR af etiske eller profitmæssige årsager? Dette er et

meget omdiskuteret emne, da virksomheden altid har givet udtryk for at de handler

samfundsansvarligt af etiske grunde. I 2006 lod virksomheden sig opkøbe af L’Oreal, som benytter

sig af dyreforsøg, hvilket går imod virksomhedens grundlæggende værdier.

42 Hjemmeside: http://en.wikipedia.org/wiki/Anita_Roddick 43 Hjemmeside: http://www.cosmeticsdesign-europe.com/Business-Financial/Body-Shop-owner-defends-selling-to-L-Oreal

Louise Smith SRP 13-02-2015

19

Litteraturliste:

Hjemmesider:

Copenhagen Business School: Om CSR. Udgivet af Steen Vallentin. Internetadresse:

https://www.merkur.dk/Portals/0/Eksterne%20Dokumenter/Nyheder/steen_vallentin_corporate_soc

ial_responsibility.pdf

Dansk Erhverv: Lovgivning. Udgivet af Danish Chamber of Commerce. Internetadresse:

https://www.danskerhverv.dk/Politik/Verden/CSR/Sider/Lovgivning.aspx

International journal of management reviews: Business Case for CSR. Udgivet af British Academy

of Management. Internetadresse:

http://f2.washington.edu/fm/sites/default/files/Business%20Case%20for%20CSR%20Review%20o

f%20Concepts,%20Research%20and%20Practice.pdf

Samfundsansvar: FN's Global Compact. Udgivet af Erhvervsstyrelsen. Internetadresse:

http://samfundsansvar.dk/fn_global_compact

The Body Shop: Vores historie. Udgivet af The Body Shop. Internetadresse:

http://www.thebodyshop.dk/services/template1.aspx?topcode=AboutusHistory

The Body Shop: Value report. Udgivet af The Body Shop. Internetadresse:

http://www.thebodyshop.com.hk/tc/image/values-

campaigns/VALUES_REPORT_2014_INVALLC020.pdf

The Body Shop: Code of Conduct - Ethical Trade. Udgivet af The Body Shop. Internetadresse:

http://www.thebodyshop.com/content/pdf/Ethical-Trade.pdf

The Body Shop Employer Reviews. Udgivet af Indeed.com. Internetadresse:

http://www.indeed.com/cmp/The-Body-Shop/reviews

The Hofstede Centre: Strategy, Culture, Change. Udgivet af Geert Hofstede:

http://geert-hofstede.com

Louise Smith SRP 13-02-2015

20

Diffen: Democrat vs. Republican. Udgivet af Diffen.com. Internetadresse:

http://www.diffen.com/difference/Democrat_vs_Republican

History: Slavery in America. Udgivet af A+E Networks Corp. Internetadresse:

http://www.history.com/topics/black-history/slavery

The Hofstede Centre: What about the United States? Udgivet af Geert Hofstede. Internetadresse:

http://geert-hofstede.com/united-states.html

Geert Hofstede. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:

http://da.wikipedia.org/wiki/Geert_Hofstede

The Hofstede Centre: What about Denmark? Udgivet af Geert Hofstede. Internetadresse:

http://geert-hofstede.com/denmark.html

The Body Shop: Our values. Udgivet af The Body Shop. Internetadresse:

http://www.thebodyshop-usa.com/our-values/index.aspx

The Body Shop: Vores værdier. Udgivet af The Body Shop. Internetadresse:

http://www.thebodyshop.dk/v%C3%A6rdier/index.aspx

Organization structure changes at Body Shop. Udgivet af Dr. Phil Kelly. Internetadresse

http://cws.cengage.co.uk/colekelly7/students/Video%20Cases/Chapter%204%20-

%20Video%20Case%20Study%2058.pdf

Annual Report. Udgivet af The Body Shop . Internetadresse:

http://www.clicksgroup.co.za/IRDownloads/AnnualReport2005/commentary/body_shop.htm

Anita Roddick. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:

http://en.wikipedia.org/wiki/Anita_Roddick

Louise Smith SRP 13-02-2015

21

Artikler:

Erhvervsmagasinet CSR: Q & A- Global Compact. Udgivet af Horisont Gruppen. Internetadresse:

http://csr.dk/q-global-compact

Altinget USA: Magtens tredeling. Udgivet af Simon Nørregaard Jensen. Internetadresse:

http://www.altinget.dk/usa/artikel/magtens-tredeling-det-politiske-system-i-usa

USA: Global klima-aftale kan ikke realiseres. Udgivet af Information. Internetadresse

http://www.information.dk/264958

Body Shop owner defends selling to L'Oreal. Udgivet af Cosmetics. Internetadresse:

http://www.cosmeticsdesign-europe.com/Business-Financial/Body-Shop-owner-defends-selling-to-

L-Oreal

Bøger:

Aagaard, Annabeth: CSR med succes. Fra teori til praksis. 1. udgave. Gyldendal Business,

2012. (Bog)

Bang, Knud Erik - Frølich, Henrik - Hassing, Jeanette - Poulsen, Marianne og Størup, Gitte:

Systime, Virksomhedsøkonomi A1. 1. udgave. Systime A/S, 2010. (Bog)

Nye, David: Contemporary American Society. 7. udgave. Akademisk Forlag, 2009. (Bog)

MacQueen, Donald: Window on the United States. 3. udgave. Studentlitteratur, 2002. (Bog)

Kureer, Henrik: International Økonomi A-niveau, del 1. 2. udgave. Systime A/S, 2010.

(Bog)

Djursø, Helene og Drejer, Anders: Frugtbare partnerskaber, samarbejde mellem privat og

offentlig. 1. udgave. Gyldendal Business, 2011. (Bog)

Mogensen, Birgitte - Christiansen, Anne Mette - Pedersen, Martin og Holbech, Anders:

Coporate Social Reponsibility, en praksis guide. 1. udgave. Thomas Reuters A/S, 2011.

(Bog)

Louise Smith SRP 13-02-2015

22

Bilag 1:

CSR pyramide udarbejdet af Archie B. Carroll i 1999.

Kilde: Hjemmeside: http://research-methodology.net/carrols-csr-pyramid-and-its-relation-to-

modern-environment/

Louise Smith SRP 13-02-2015

23

Bilag 2:

FN’s Global Compact - 10 principper:

Kilde: Bog: Systime, virksomhedsøkonomi A1, kapitel 13.4.

Louise Smith SRP 13-02-2015

24

Bilag 3:

Ashridges model CSR Hovedgrupper og praktiske aktiviteter:

Kilde: Bog: Systime, virksomhedsøkonomi A1, kapitel 13.3.

Louise Smith SRP 13-02-2015

25

Bilag 4:

The Body Shops code of conduct:

Kilde: Hjemmeside: http://www.thebodyshop.com/content/pdf/Ethical-Trade.pdf

Louise Smith SRP 13-02-2015

26

Bilag 5:

Sammenligning af Geert Hofstedes 5 kulturdimensioner af den danske og amerikanske kultur, ud

fra hans officielle hjemmeside:

Kilde: Hjemmeside: http://geert-hofstede.com/denmark.html