Sharing is everythingJacqueline McGlade, EEA S. 8

Kystdirektoratet – når kysterne

skal beskyttes S. 4

Danmarks Arealinformation – med brugeren i centrum S. 15

Når byen bevæger børn S. 20

2. kvartal 2012

Ansvarshavende redaktørKlaus Gerlich

RedaktionRedaktørRune Homann

TemaansvarligeSofie Hermansen

Rune Homann

Redaktionen kan kontaktes på

redaktionen@informi.dk

eller tel. 3996 5900.

Grafisk Design

Dix:Laumann:grafik

TrykKLS Grafisk Hus A/S

PapirSvanemærket.150 g dobbeltbestrøget

mat træfrit SILK papir, med vandlak på

alle sider.

Klima-neutral TryksagDenne tryksag er 100 pct. CO

2-neutral.

CO2-udledningen på råvareforbruget til

tryksagen er kompenseret ved opkøb

af EU- og FN godkendte klimakvoter.

Næste nummer af GIS i Aktion

udkommer i 3. kvartal, 2012.

Oplag

1600.

Copyright © 2012 Informi GIS A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Hel eller delvis gengivelse samt kopiering og videregivelse må kun finde sted med Informi GIS A/S’ forudgående skriftlige tilladelse.

Indhold Leder

Digitalisering & effektivisering.En digital løsning, der skal effektivisere en organisation, skal som udgangspunkt bidrage

til at reducere arbejdsgange, give adgang til nemmere indberetning eller oplysning for

borgere / virksomheder og mindske kompleksiteten, så den giver en bedre bruger-

oplevelse.

De krav var i høj grad opfyldt, da Miljøministeriet sikrede sig Digitaliseringsprisen på

konferencen DigitalisérDanmark 2012. Ministeriets medarbejdere er blevet fuldt ud

mobile, så de nu kan foretage analyser, målinger og miljøforvaltning ude i felten med

en håndholdt PC. Der er etableret fuld digital integration mellem de mobile enheder og

Danmarks Miljøportal, der viser de indsamlede informationer og medarbejderne kan

arbejde på forskellige platforme med forskellige brugerflader og det er muligt at arbejde

med samme datasæt samtidigt - både på kontoret og i felten. Løsningen, der allerede

har bevirket et kvalitetsløft og en ressourcebesparelse på 25%, er skabt i et samarbejde

mellem Miljøministeriet, Dafolo og Informi GIS og bygger blandt andet på standardsoft-

ware fra ArcGIS til Server – en løsning som også Kystdirektoratet og Danmarks Arealin-

formation står for at skulle have implementeret og som du kan læse mere om i dette

magasin.

Valget mellem prisbillig standard og omkostningstung skræddersyet løsning, afhænger

i høj grad af, hvad man som organisation ønsker sig: Foretrækker du et skræddersyet

system? Eller vil du have et standardsystem?

Danmarks Arealinformation var ikke i tvivl – de ville have en standardløsning. Et

andet krav var at sikre sig leverandøruafhængighed, når løsningen var leveret. Derfor

faldt valget på et velafprøvet standardsystem med standarder for udveksling af data, der

også understøtter åbne standarder – det ligger i direkte forlængelse af kravene i Digitali-

seringsstrategien 2011-2015. Og som projektleder Ane Klok siger: ”For os var det vigtigt

med en leverandør, der kunne forstå vores vision og oversætte den til et system, der kan

leve op til vores krav og behov.” Og det er også en meget vigtig pointe, når der i første

omgang skal vælges leverandør og system.

Midt mellem standard og skræddersyet finder du ’det konfigurérbare system’. Geo-

cortex er en web-løsning, som blandt andet Kystdirektoratet skal bruge i deres nye IT-

system. Geocortex er et standardprodukt, der giver økonomiske fordele – men som kan

skræddersyes på en enkel måde: Det kan konfigureres i en grafisk brugergrænseflade og

dermed tilpasses til den enkelte arbejdsgang uden brug af kodning. Men med respekt for

den forskellighed, der altid er imellem de enkelte organisationer og de mennesker, der

dagligt skal bruge IT optimalt og effektivt, så medfølger der et Software Developer Kit,

så man kan kode, hvis der er organisatoriske – eller menneskelige – behov, der skal

understøttes.

Jeg håber du vil synes om dette nummer af GIS i Aktion. God læsning!

runeh@informi.dk

Forsidebillede: En af Kystdirektoratets opgaver er at beskytte den jyske vestkyst mod erosion og oversvømmelse fra havet. I den forbindelse foretager de opmålinger langs Vestkysten.Opmålingerne viser udviklingen i kystprofil, og hvor kysten er truet (Foto fra Kystdirektoratet).

Kolofon og Leder2

Indhold

GIS er en integreret del af hverdagen - side 24

Med brugeren i centrum - side 15

Når byen bevæger børn - side 20

Når kysterne skal beskyttes - side 4

Kystdirektoratet – når kysterne skal beskyttes

Sharing is everything - Jacqueline McGlade, EEA

Standardiseret web-løsning for fremtiden

Mobil digital forvaltning i naturen

Danmarks Arealinformation – med brugeren i centrum

En kortlægning af Danmarks Kyststrækning

Når byen bevæger børn

GIS er en integreret del af hverdagen

Kursuskalender

4

8

10

14

15

18

20

24

27

3GIS i Aktion 2. Kvartal 2012

Når kysterne skal beskyttes

Danmark fik i 2011 en ny kystbeskyttelses-

strategi, der skal sikre en koordineret, lang-

sigtet og overordnet tilgang til forvaltning

af de danske kyster. Prognoser peger på, at

højere vandstande og kraftigere storme i

fremtiden vil øge havets nedbrydende virk-

ning og sætte de menneskelige aktiviteter

langs kysterne under pres. Samtidig er de

samfundsmæssige interesser for kystområder-

ne stigende: Den øgede mængde skibstrans-

port kræver fortsatte investeringer i udvidelse

og nyanlæg af havne ligesom erhvervslivet har

behov for kystnære placeringer til tekniske

anlæg som vindmølleparker og energianlæg.

Bebyggelse til boligformål og erhverv tæt på

vandet er ligeledes attraktivt og turisterhver-

vet har behov for sommerhuse, camping-

pladser, lystbådehavne, strandparker og især

infrastruktur, som gør kysterne tilgængelige.

Derfor er der et stigende behov for at kunne

standse bølgernes nedbrydning af kysten og

dæmme op for vandet, så værdier i de kyst-

nære områder ikke bliver ødelagt eller går

helt tabt.

”Det er Kystdirektoratets opgave at kom-

me med teknisk input til, hvordan man bedst

sikrer de danske kyster. Gode løsninger

vil ofte afhænge af, at der er samarbejde

kommuner imellem, grundejere imellem og

naboer imellem for at opnå den bedste hel-

hedsløsning,” forklarer Per Sørensen, Kyst-

teknisk chef i Kystdirektoratet og uddannet

civilingeniør med speciale i vandbygning.

Den nye kystbeskyttelsesstrategi bygger på

tankerne i kystbeskyttelsesloven om,

at beslutninger om kystbeskyttelse skal

tages under ’afvejning af både økonomiske,

rekreative og naturmæssige hensyn’, som

det hedder. Det betyder i praksis, at kyst-

beskyttelse kun udføres, hvor der er risiko

for menneskeliv eller beskadigelse af byg-

ninger og infrastruktur eller hvor andre væ-

sentlige interesser er i fare. Redskaberne til

gennemførelse af strategien vil først og frem-

mest bestå af en øget indsats med målrettet

formidling, rådgivning samt øget samarbejde

med alle relevante interessenter som kom-

muner, regioner, Skov- og Naturstyrelsen og

andre, der vil blive berørt af kystbeskyttelses-

initiativer.

”Danmark har 7.300 kilometer kyststræk-

ning, hvoraf det meste er blødt materiale.

Det betyder, at en del af kysten eroderer

væk, når vind og vejr raser. Der sker det, at

bølgerne ved storm og højvande eroderer

stranden, klitten eller kystskrænten og træk-

ker det nedbrudte materiale væk. Noget af

materialet, der kan bestå af jord og sand,

trækkes ud på dybt vand og tabes – men en

stor del føres med strømmen og lander et an-

det sted på kyststrækningen. Det efterlader

kyststrækninger mere sårbare, hvis ikke der

rettes op på dem.”

Per Sørensen

Vind, vejr og vand slider på Danmarks 7.300 kilometer lange kyststrækning. Derfor ligger der en stor opgave for Kystdirektoratet i at overvåge kysternes udvikling, yde teknisk rådgivning og stille værktøjer og data til rådighed for samarbejdspartnere og interessenter som kommuner, borgere og andre offentlige myndigheder. Kystdirektoratet skal netop nu implementere et nyt GIS, der skal hjælpe med at løfte opgaven.

Når kysterne skal beskyttes

Hellebæk – et eksempel på massivt udnyttet bykyst med mange boliger tæt på vandet.

4

Hovedparten af kystbeskyttelsen i

Danmark udføres i dag på initiativ af indi-

viduelle grundejere, der ønsker at beskytte

egen bebyggelse. Erfaringsmæssigt betyder

dette ofte store forskelle i metoder, dimen-

sioner og materialevalg, ligesom ukoordineret

kystbeskyttelse kan få negative konsekvenser

for nabogrunde. Derfor er det, ifølge Per Sø-

rensen, en god ting at der i den nye strategi

er kommet øget fokus på netop dét punkt.

”Vores rådgivning skal gerne sikre, at

man får etableret den bedste og mest sikre

beskyttelse i forhold til de udfordringer man

har – og at den enkelte løsning bliver tænkt

ind i en samlet helhed,” siger han.

At arbejde med naturenDet er ikke et nyt fænomen, at vandet i

perioder står højt rundt omkring på de

danske kyster, i fjorde og havne: Den meget

høje vandstand vi så i 2006/2007 er kun den

fjerde højeste vandstand i de sidste 100 år.

Så ifølge Per Sørensen, er der intet nyt under

solen i den forstand. Men fordi spændings-

feltet mellem land og vand er blevet mindre

fordi vi bygger tættere på vandet, stiller det

øgede krav til kystsikring.

”Folk vil gerne ud til og opholde sig ved

kysten. Vi kalder det coastal squeeze, når

spændingsfeltet mellem land og vand bliver

mindre. Der har altid været oversvømmelser,

men vi oplever øgede krav til hvad vi ønsker

at beskytte på og ved kysterne. Og samtidig

er det også et spørgsmål om ressourcer.

Sammenligner vi os med vores nabolande,

har vi ikke så høj en sikkerhed, fordi vi har

gode muligheder for at evakuere folk i tide

ved vandstandsstigninger.”

Han peger på at eksempelvis Holland har

store byområder meget tæt på havet, der

risikerer at blive oversvømmet. Derfor ofrer

de mange flere ressourcer på forebyggelse

og bygning af diger, da en eventuel over-

svømmelse dér meget hurtigt vil komme til at

berøre mange hundredetusinde mennesker,

som ikke kan evakueres med kort varsel.

”Vi lægger vægt på en helhedstænkning

i vores måde at lave kystbeskyttelse. Vi vil

gerne arbejde med naturen og ikke mod

naturen. Eksempelvis synes vi ikke det er en

god ide at bygge helt tæt på havet. Hellere

bygge lidt længere inde i landet og lade

arealerne imellem hav og bebyggelse blive

oversvømmet med mellemrum. Det skaber

nye naturtyper og giver et mere varieret

fugleliv – og det er jo også en gevinst.

Per Sørensen om bedre arbejdsprocesser

”Vi vil i fremtiden øge vores mobilitet, så vi kan tage data med ud i marken. Når der har væ-

ret en storm skal vi ud og besigtige forskellige områder og der kan man have sin bærbare med og

tilgå data. Det giver mulighed for at se i sit fotoarkiv, hvordan kyststrækningen så ud for to år siden og

også tage data frem omkring hvad vi har haft af tiltag – vi har måske fodret stranden med sand i 2007.

Det vil være en stor hjælp at have adgang til data på stedet. Skal vi have de data med ud i dag, er det

noget med en masse papirer og man skal forberede en hel masse og printe det og holde styr på det ude

ved kysten – og når man kommer hjem, skal man organisere det i mapper osv. På det punkt

bliver det meget nemmere fremover.”

Den jyske vestkyst er hårdt udsat for erosion. Kystdirektoratet bygger høfder og flytter store mængder sand fra havet og ind på kysten, for at opretholde kystlinien og undgå at huse og infrastruktur bliver beskadiget.

Med oversvømmelsesdirektivet er

EU-medlemslandene blevet enige

om at vurdere og styre risikoen for

ekstreme oversvømmelser enten

i nationalt regi eller, i tilfælde

af grænseoverskridende ekstreme

oversvømmelser, ved at samarbejde

på tværs af landegrænser.

Når hvert EU-medlemsland fore-

tager en vurdering af risikoen

for sådanne ekstreme oversvøm-

melser, giver det mulighed for

at reducere risikoen for negative

følger for menneskers sundhed,

miljø, kulturarv og økonomisk

aktivitet.

5GIS i Aktion 2. Kvartal 2012

Det er vigtigt at tilgodese den naturlige

udvikling langs kysterne. I den nye strategi

tænker vi også i mere bløde løsninger. Det kan

være, at man fylder sand på stranden for at

kompensere for, at havet æder sig ind i lan-

det. Eller i andre tilfælde, at man er endnu tid-

ligere ude og planlægger sig helt ud af beho-

vet for fremtidig kystbeskyttelse ved slet ikke

at benytte visse arealer, fordi man allerede nu

kan se, at de vil være i farezonen.”

Netop det at fodre kyster med sand er en

af Kystdirektoratets store opgaver. Efter store

oversvømmelser i 1981 på den jyske vestkyst

har Kystdirektoratet indgået en aftale med

fem vestjyske kystkommuner om at sikre en

godt 100 kilometer lang strækning fra Nymin-

degab i syd til Lodbjerg i nord. Regningen for

arbejdet deles mellem staten og de involvere-

de kommuner.

”På det stykke er det meget smalle landtan-

ger, der skal beskytte meget store bagvedlig-

gende områder, og der skal en stor indsats

til. Vi bruger 70-80 mio. kroner om året på at

fodre stranden med sand. Det sker ved, at vi

pumper sand fra havbunden op på stranden

for at kompensere for det sand, havet trækker

væk fra kysten.”

For at følge udviklingen måler Kystdirektora-

tet hele vestkysten fra grænsen og til Skagen.

På det centrale stykke med kystbeskyttelsesaf-

talen bliver kystens profil målt for hver kilome-

ter – dog med højere frekvens på særligt ud-

satte steder. De målinger giver en meget stor

mængde data og det kræver god software at

kunne håndtere og analysere de store data-

mængder.

”Vores tidligere IT-system har haft svært

ved at håndtere de store datamængder – og

de laserscanninger vi laver af kysten er meget

ressourcekrævende. Så det er en af grundene

til, at vi nu skifter system,” fortæller Per

Sørensen.

Bedre samarbejde mellem faggrupperDen oprindelige tanke var at få skabt et

skræddersyet system, men de måtte hurtigt

erkende, at det ville blive alt for dyrt. Derfor

besluttede Kystdirektoratet sig for et stan-

dardprodukt, som det er nemt selv at arbejde

videre med, så det også kan tilrettes mere

specialiserede formål.

”Det er altid en vanskelig balancegang om

man skal have noget, der er skræddersyet

til en selv eller have et mere standardiseret

produkt, som kan rettes til. Jeg tror meget på

det sidste. Nu kan vi selv sidde og udvikle på

platformen – det kunne vi ikke i vores gamle

system. Det er også en fordel, at der sidder

udviklere rundt omkring i hele verden og

arbejder med ArcGIS platformen, dermed er

man mange om at drive udviklingen.”

Kystdirektoratets nye GIS platform kommer

blandt andet til at bestå af ArcGIS produkter

og webGIS-værktøjet Geocortex, der samlet

set skal gøre det let at arbejde med og ud-

stille data både internt i Kystdirektoratet og

eksternt overfor borgere, kommuner og an-

dre samarbejdspartnere.

”Fremover kan vores sagsbehandlere tilgå

data via web-delen – og dér overvejer jeg

om vi ikke på sigt skal vende de samme data

ud til borgerne. Det er nemt at sætte op og

håndtere og det vil give en væsentlig bedre

service. Det bliver fremover også lettere for

vores fagfolk at lave en tilpasset analyse,

Per Sørensen om brugervenlighed

”Vi får rigtig mange systemer indenfor døren, både økonomisystemer, rejsesystemer, ESDH

osv. Der bliver altså stadig flere systemer, som du skal forholde dig til – så denne gang

prøvede vi at sige: Er der ikke noget her, hvor vi kan integrere tingene? Med ArcGIS kan vi

tage ud og måle op på kysten, opmåleren tager data hjem, hvad enten det er på compute-

ren eller deres GPS enhed, så laver de en kvalitetssikring, smider det ned i en database, får

det behandlet og lægger det over i fagsystemet. I hele den proces plejede der at være 3-5

systemer involveret – nu kan det hele klares med ArcGIS. Det gør, at vi kan spare en del tid og

en del vedligehold, så vi kan få folk ud og måle i stedet for at bruge tid på at behandle data

og bruge ressourcer på vores IT-systemer.”

Når spændingsfeltet mellem land og vand bliver mindre, taler man om coastal squeeze.

Opmåling af havbunden er en af de

ældste former for havundersøgelse,

der findes.

I Danmark begyndte den organise-

rede opmåling tilbage i 1784, hvor

man med reb, lodder og stokke

begyndte at kortlægge vanddybder

og kystlinjer.

I dag foregår Kystdirektoratets

opmåling med tre specialfartø-

jer, som ved hjælp af bl.a. GPS og

flerstråleekkolod bestemmer hav-

dybden, tidspunkt og position.

Flerstråleekkoloddet scanner hav-

bunden 4.000 gange i sekundet med

en vinkel på 150° – 210°.

Det giver data med en bredde på

fire gange vanddybden, og ekkolod-

det kan måle fra overfladen og ned

til en dybde på 100 m med en nøjag-

tighed på ca. fem cm.

Opmålingerne foretages kun ved

rolig sø og planlægningen af opmå-

lingsopgaverne foregår derfor ofte

fra dag til dag på basis af dagens

vejrmelding.

Når kysterne skal beskyttes6

fordi det bygger på modelbuilder-konceptet,

hvor du i en grafisk brugergrænseflade

visuelt kan sætte elementer sammen og

skabe en beregning. Du skal ikke skrive kode

eller være en GIS-haj, men kan som alminde-

lig bruger finde det rette værktøj og parre

det med data. Så kan man som fagperson

uden GIS-kendskab selv sætte arbejdsgange

op og lave analyser, der kan anskue tingene

fra forskellige vinkler. Det giver forskellige

faggrupper bedre mulighed for at arbejde

sammen, fordi det tekniske ikke kommer til

at stå vejen,” forklarer han.

De har i Kystdirektoratet en række

standard-analyser, som de ofte benytter sig

af. Dertil kommer en række mere specialise-

rede analyser, som skal kunne sættes op

meget nemt, når de har nye opmålingsdata

de ønsker at analysere på forskellig vis og som

let skal kunne sættes op af de enkelte fag-

personer.

”Beslutningen om at skifte system har

været meget brugerdrevet. Vi kunne se, at

der var ting vi ikke kunne, som andre kunne.

Med det nye system får vi en bedre opgave-

løsning og vi sparer tid, som vi kan bruge på

vores egentlige kernefunktion i stedet for, at

der er spildtid foran skærmen.”

Feltet af interesser og interessenter repræsenteret i kystzonen er meget stort, så der er mange behov, der skal tilgodeses.

Mission

Kystdirektoratet varetager de samfundsmæssige interesser på kystbe-

skyttelsesområdet og de statslige interesser på havneområdet gennem

analyser, projektering, anlæg, drift og varsling. De rådgiver transport-

ministeren og varetager myndighedsopgaver indenfor kystbeskyttelse,

havne og statens højhedsret over søterritoriet.

Kystdirektoratet er en virksomhed under Transportministeriet og er statens kyst- og

havneenhed i Danmark. De:

• Erstatensmyndighed,nårdetoffentligeellerprivateborgerevilanlæggeellerændre

kystbeskyttelse og byggerier ved havneanlæg.

• Erogsåstatensmyndighed,nårderskalbyggesdæmninger,læggesstærkstrømskabler

eller opføres vindmølleparker på det danske søterritorium.

• AnalysererkysteriheleDanmarkogsikrerdenfagligevidenomkysternesdynamiktil

brug ved kystbeskyttelse eller andre anlæg.

• ProjektererogudførerkystbeskyttelselangsdenjyskevestkystfraLodbjerginordtil

Nymindegab i syd, og de kystbeskytter ved Lønstrup by, områder ved Skagen og ved

Blåvand.

• UdførerpræciseopmålingerafvanddybderneienrækkeafDanmarkssejlrender,

havneindsejlinger og havne.

• Sørgerfortilstrækkeligtdybtvandvedatpumpesandogandetbund-materialeopfra

flere sejlrender og havne i Danmark.

• RegulerersaltbalanceniRingkøbingFjordveddriftenafHvideSandeSluseogdriver

slusen og Danmarks eneste statshavn i Thorsminde samt har tilsyn med færgehavnene

Bøjden og Fynshav.

• HarencentralrolleistormflodsberedskabetlangsdenjyskevestkystfraThyborøntil

Nymindegab og i Sønderjylland fra syd for Esbjerg til den dansk/-tyske grænse.

• Rådgivertransportministerenogermedtilatudformebekendtgørelserogdenøvrige

lovgivning omkring kysterne.

7GIS i Aktion 2. Kvartal 2012

Sharing is everything

Professor Jacqueline McGlade, Executive Director of the European Environment Agency

8

At the European Environment Agency (EEA), a leading environmental

network and information partner, we are also interested in sharing

information on a huge scale. On 12 December during the Eye on

Earth Summit in Abu Dhabi, we showcased the Eye on Earth

global public information service focusing on the environment. It is

a web-based service allowing anyone with an internet connection to

access and analyse vast quantities of environmental information.

Powerful new technology allows users to combine maps and data to

create new kinds of information – for example, overlaying map layers

showing environmental issues – so anyone can pinpoint emerging

environmental issues in a powerful, visual format.

Globally, there is a huge amount of environmental data and

information. It covers a wide range of topics from many different

sources and people. But much of it has been stored in separate places

and organisations. We believe this information should be shared as

widely as possible. Why is this?

Firstly, because we need to look at the whole picture, not just its

parts, to properly respond to environmental challenges. And we need

better access to what is happening everywhere, not just the main-

stream. This means we need to be more vigilant in detecting early war-

ning signals in our busiest cities, and in remote places like the Arctic.

Global environmental issues are increasingly complex and inter-

connected. For example, the challenge of feeding the global

population means we need to consider many different areas –

agriculture, biodiversity, climate change, water, chemicals, technolo-

gy, floods, disaster relief… Failing to consider these interlinked issues

may lead to sustained hunger, poverty and environmental degradation

around the world.

Secondly, we need to share information better. At the moment,

information is often shared in response to local needs and demands.

But at larger scales, sharing tends to decline. Some networks for

sharing environmental information already exist, but they need to

talk to each other more.

Some engineering would help. That’s where Eye on Earth, the

new global public information service, comes in. Developed by the

European Environment Agency, GIS developer Esri and Microsoft,

Eye on Earth has sharing at its core, with the capacity to integrate an

enormous diversity of information providers, users and technologies

to create new insights and support decision-making.

Official information providers such as national environmental

institutions can upload information from their vast networks of

monitoring stations. In Europe we have started this process with data

on air and water quality. Eye on Earth can also integrate terabytes

of new data coming in from new European observation satellites.

Who will use it? National and international institutions can use it

to track issues, compare progress and improve reporting on the

environment. Scientific and academic communities can use it for

research to help shed new light on problems. Eye on Earth is also for

civil society, from NGOs to citizen communities to individuals helping

guide their decisions, which may for example help reduce health

impacts. Furthermore, from our work with ‘citizen scientists’, we

can see that citizens want to be involved, and their observations are

needed to fill crucial gaps. So we’re opening the platform to crowd

sourcing, bringing together all kinds of citizen science, indigenous

understanding and lay knowledge.

It integrates the latest technology, including cloud computing, web

services and applications, mapping tools and mobile apps. New

knowledge can be created without advanced technical expertise or

personal software.

The world-wide environment knows no borders. Neither does the

world-wide-web. So it is natural the full power of the web should be

used for environmental benefit. With the internet and social media,

once new information is entered into one place, the potential is

almost limitless for it to cascade to new audiences, actions, results,

information, knowledge and networks.

Eye on Earth will now harness that potential for environmental

information sharing at a global level – in one shared environment,

for one shared environment. This approach should be taken forward

from Abu Dhabi to Rio de Janeiro next year, the location of Rio+20, a

sustainable development summit held on the 20th anniversary of the

first historic Earth Summit.

I believe that sharing information is such a powerful idea that it

will not go away – in fact it is self-reinforcing, and will become an

ever-more practical way of doing things. The most effective way

of protecting our fragile environment is using the best possible

knowledge, from as many sources as possible.

Sharing is everythingSometimes a progressive idea emerges, and it changes the way our society works. One of the most powerful ideas in the last decade is information sharing. In a very short space of time, Facebook, Wikipedia, Twitter and YouTube have all become a part of modern life, while people are sharing everything on personal websites, from cake recipes to book reviews.

9GIS i Aktion 2. Kvartal 2012

Standardiseret web-løsning for fremtiden

Man taler meget om at brede GIS ud i organisationen. Hvad er forskellen på at have et sammenhængende GIS – og så at man i forskellige afdelinger bare bruger den kortviewer, den enkelte medarbejder lige umiddelbart har adgang til?

Det er et godt spørgsmål. Men det er også min

klare overbevisning, at i samme øjeblik man

virkelig har forstået værdien af et sammenhæn-

gende GIS – Enterprise GIS, som nogen kalder

det – så er det spørgsmål overhovedet ikke aktuelt længere. Et sam-

menhængende GIS har tre store fordele, som du ikke kan få ad andre

veje: Analyser, data og applikationsinfrastruktur – og det giver en løs-

revet kortviewer ikke mulighed for.

Analyse: En løsrevet kortviewer kan være et glimrende værktøj til at

vise en prik på et kort. Brugerne kan få et overblik over et område og

finde forskellige points of interest. Geocortex, der er en tilføjelse til

ArcGIS til Server, kan også vise ting på et kort, men giver også mulig-

hed for en række analyser. Når du har mulighed for at analysere, kan

du opnå en meget bedre forståelse af data og dermed træffe bedre

beslutninger. Det er helt klart en fordel at kunne måle i kortet, vælge

forskellige features til og fra, afrapportere direkte via kortet, analy-

sere bufferzoner og at kunne foretage mere avancerede former for

afmærkninger. Det er alt sammen med til at øge mulighederne for at

analysere direkte ved hjælp af kortet, det giver et bedre beslutnings-

grundlag og det giver mere sammenhængende sagsgange.

Data: Et af de helt store problemer med en løsrevet kortviewer er at

du ikke kan arbejde effektivt med organisationens data. Meget ofte

har man masser af data liggende i formater, der kan integreres med

GIS teknologi og skabe merværdi.

Applikationsinfrastruktur: Normalt når organisationer overvejer

at implementere spatiale applikationer på strategisk niveau – altså i

et langsigtet perspektiv – så skal man også gøre sig overvejelser om

hvordan og af hvem de forskellige applikationer skal hostes, orga-

niseres og vedligeholdes eller om GIS eller IT–afdelingen skal stå for

det. Det kan give mange forskellige leverandører, der hver leverer en

lille del – og så får man et meget broget IT–setup. Ved at integrere

webløsningen Geocortex med ArcGIS til Server åbner man op for helt

andre perspektiver og giver en helt anden tilgang implementerings-

mæssigt. Vi har et approach der hedder spatial applikations infra-

struktur, der giver flere fuldstændig standardiserede web applika-

tioner, der let kan målrettes til den enkelte arbejdsproces/medarbej-

der og som stadig kan videreudvikles af forskellige leverandører.

Standardiseret web-løsning for fremtiden

Geocortex Essentials er en udvidelse til ArcGIS Server, der gør det nemmere at gøre mere med ArcGIS Server. En af funktionerne i Geocortex Essentials er Workflows. Workflows hjælper dig med at skræddersy løsninger, der passer til jeres GIS relaterede arbejdsgange, herunder anvendelse af geoprocesserings- modeller. Workflows er således et stærkt værktøj til at understøtte opbyggelsen af intuitive brugergrænse-flader til slutbrugeren, der bruger GIS i det daglige, men som ikke er GIS-ekspert.

Jeg tror den rette løsning for de fleste er at få det

bedste fra begge verdener: Et godt standardprodukt med

de økonomiske og vedligeholdelsesmæssige fordele dét

giver – men som på en enkel måde kan skræddersyes,

så det bliver tilpasset den specifikke brug.

Drew Millen, Geocortex Product Manager.

10

Kan du sige noget om forretningsfordelene med standardiserede hyldevarer, der ret let kan tilpasses den enkelte?Der er forskellige fordele og ulemper ved henholdsvis at skrædder-

sy det hele og at købe et standardprodukt.

At udvikle noget særskilt til den enkelte arbejdsgang eller orga-

nisation giver en løsning, der kan opfylde en række meget præcise

specifikationer og det kan være rigtig godt. Ulempen er, i hvert fald

indenfor GIS og WebGIS, at for at få det gjort helt rigtigt, kræver

det ret store løbende investeringer – her tænker jeg på de løbende

opdateringer af både applikationer og platform.

Et godt standardprodukt, der nemt kan tilrettes, åbner op for, at

du får de rette features og standardiserede snitflader, mens udvik-

lingsomkostningerne kan spredes ud over mange, da løsningen er

anvendelig i mange organisationer.

Dermed betaler du væsentlig mindre.

Jeg tror den rette løsning for de fle-

ste er at få det bedste fra begge ver-

dener: Et godt standardprodukt med

de økonomiske og vedlige-holdelses-

mæssige fordele dét giver – men som

på en enkel måde kan skræddersyes,

så det bliver tilpasset den specifikke

brug. Det giver størst værdi for brugeren, der får en tilpasset løsning

og for organisationen, der får et standardiseret produkt.

Jeg har hørt udtrykket ‘The Geocortex approach’. Kan du beskrive hvad det er?Når vi skal finde de rette distributører, er vi interesseret i nogen, der

har det samme DNA som os. Vores DNA er: Vi vil hjælpe organisatio-

ner med at tage bedre beslutninger ved hjælp af GIS. Vi arbejder på

at tale til to forskellige publikummer på én gang, der begge er me-

get vigtige for os: Udviklere der arbejder med applikationsudvikling

og brugere, der ender med at skulle bruge applikationerne.

Vi vil hjælpe udviklerne med at få skabt gode applikationer, der på

en effektiv måde løser et problem. Det er vores mission at gøre det

nemt at bygge applikationer, der kan håndtere interne arbejdsproces-

ser og også rettes ud mod borgerne. Vi fokuserer i den proces på at

skabe effektive arbejdsgange.

Men det er også vigtigt at tænke meget på brugerne af applikatio-

nerne, de skal have en god brugeroplevelse. Hvis en applikation skal

være succesfuld, så skal brugeren have en positiv oplevelse samtidig

med at han/hun føler arbejdsgangen er blevet bedre. Derfor arbejder

vi konstant på at gøre vores produkter mere brugervenlige. Vi vil

minimere den tid man skal bruge på træning og øvelser og på at

lære om konceptet GIS. Vores produkter skal være så lette og intui-

tive at bruge, at ikke GIS–kyndige kan bruge dem med det samme

og øge effektiviteten.

Hvad er relationen mellem Latitude Geographics, der har udviklet Geocortex, og Esri?Med Geocortex hjælper vi brugere af Esri teknologi til at få mest

ud af deres ArcGIS til Server. Latitude Geographics og Esri arbejder

tæt sammen og i Esris Partner Program er vi blandt den ene procent

af de mere end 2.200 partnere, der klarer sig bedst. Vi samarbejder

også tæt med en række af deres distributører over hele verden,

deriblandt Informi GIS i Danmark, der også hjælper organisationer

med at tage bedre beslutninger ved hjælp af GIS.

Hvilke fordele ligger der i at have et godt samarbejde med Esri for Latitude Geographics?Vi har igennem årene set, hvilken enorm betydning det har for alle

organisationer, at deres udvikling af GIS platformen foregår i nøje

overensstemmelse med Esris udviklingsstrategier. Det gør livet nem-

mere og organisationen mere effektiv. Det har specielt en betydning,

når der sker større teknologiske fremskridt, der pludselig åbner op

for helt nye muligheder. På den måde sikrer vi vores brugere en hur-

tigere og mere vedvarende return on investment, fordi vi sikrer os,

at de med vores løsninger undgår at skulle nyudvikle eller selv gen-

opfinde hjulet.

Fokusområdet hos os i Latitude Geographics er

at hjælpe organisationer til bedst at udnytte og

få værdi af Esris produkter – og andre teknologi-

ske fremskridt i de pågældende industrier, samti-

dig med at man altid får klaret den daglige drift.

Vi ser sommetider, og det er altid noget rigtig

skidt, organisationer, der står stille rent teknolo-

gisk, fordi de på et tidspunkt tog en række for-

kerte beslutninger i forhold til deres teknologiske

udviklingsvej. Det trækker store omkostninger med sig – både for

organisationen og de interessenter, der omgiver den. Organisationen

vil miste sin konkurrencekraft til konkurrenterne. Og hvis det er en

organisation uden egentlige konkurrenter, så vil kunderne/borgerne

betale en overpris for organisationens ydelser, fordi den er ineffektiv.

Du siger, at Geocortex Essentials skal give organisationer mest mulig fleksibilitet ved at implementere en ’spatial applikations infrastruktur’ (SAI) til webGIS og brug af kort. Denne spatiale applikationsinfrastruktur kan, ifølge dig, øge udbyttet af GIS og IT og samtidig reducere omkostningerne – kan du forklare det nærmere?En spatial applikationsinfrastruktur (SAI) betyder, at du har én fælles

platform, som ligger under mange forskellige applikationer. På den

måde kan du spare tid og penge, fordi de enkelte applikationer kan

dele en masse funktionalitet med hinanden – og hver enkelt applika-

tion bliver vedligeholdt fra ét sted ud fra en standardiseret tilgang.

Med en spatial applikationsinfrastruktur kan du selv bestemme om

du vil bruge Flex, Silverlight eller HTML5 – du vælger bare den tek-

nologi, der bedst egner sig til den pågældende applikation. Uanset

hvad du vælger af teknologi er din applikation fremtidssikret, fordi

konfigurering og tilpasning til et bestemt workflow sker indenfor

rammerne af den overordnede spatiale applikationsinfrastruktur.

For eksempel kan du implementere en GIS applikation i dag med

en masse features og bruge Silverlight. Det er et fint valg, fordi det

er en moden teknologi – men i fremtiden kan du have et ønske om

at flytte applikationen over på HTML5 og i det tilfælde behøver du

ikke at starte helt forfra. Du kan flytte applikationen over til alle nye

teknologier efter eget valg i fremtiden, når du én gang har valgt en

spatial applikationsinfrastruktur.

Vi ser sommetider, og det er altid noget

rigtig skidt, organisationer, der står stille

rent teknologisk, fordi de på et tidspunkt

tog en række forkerte beslutninger i forhold

til deres teknologiske udviklingsvej.

Fortsættes side 13

11GIS i Aktion 2. Kvartal 2012

Standardiseret web-løsning for fremtiden

Waukesha County i det sydøstlige hjørne af Wisconsin er en

af de organisationer, der har fået stort udbytte af at bruge

Geocortex Essentials i forbindelse med deres ArcGIS til Server.

Det startede med, at GIS-afdelingen og ledelsen i IT-afdelingen

satte sig for at undersøge, hvordan man bedst muligt kunne

understøtte sagsbehandlerens arbejdsopgaver med de værktø-

jer der allerede var i organisationen.

Det viste, at ved at øge brugen af de muligheder som Work-

flows i Geocortex Essentials åbner op for, var det muligt at

lette en række arbejdsgange betydeligt. Med Workflows kan

du modellere og automatisere de trin i en arbejdsgang, der

er nødvendige for en sagsbehandler for at fuldføre opgaven

fra start til slut. Ved først at identificere rækkefølgen af de

enkelte trin og definere hvert enkelt trins input og output,

kan Workflow derefter navigere brugeren igennem de enkelte

trin indtil hele arbejdsgangen er fuldført. Det er en stor hjælp,

når man har arbejdsgange, der ikke benyttes så ofte og hvor

sagsgangen ikke sidder på rygraden eller hvor sagsgangen ofte

bliver udført af nye medarbejdere.

Det er også en hjælp ved tidskrævende arbejdsgange med

mange trin, der med fordel kan automatiseres. Personer fra

GIS- afdelingen, IT-afdelingen og sagsbehandlerne gik syste-

matisk igennem en række af de arbejdsgange, hvor de mente,

GIS funktionalitet bredt ud i organisationen CASE

Mobile (iPad, iPhone, Android)Web (Flex, Silverlight, HTML5)

Kan du sige noget om forskellen på at konfigurere og at kode?Vi gør meget ud af at skelne mellem ’konfiguration’ og ’skræddersyning’

/ 'kodning'. Når du konfigurerer, ændrer du applikationen uden at hver-

ken kode eller manuelt ændre i noget som helst tekst. Når vi siger at et

produkt er konfigurerbart, så betyder det at administratoren kan ændre

i produktet via en simpel grafisk brugergrænseflade – og det er muligt

med Geocortex.

At skræddersy noget indebærer, at du ændrer applikationen ved for

eksempel kodning. Med Geocortex software kan udviklere også kode

deres egne moduler, skabe nye værktøjer eller integrere med andre

IT–systemer, som det passer dem. Begge dele kan lade sig gøre.

Hvad er formålet med et Software Developer Kit?Vi anerkender, at organisationer er meget forskellige og hver enkelt

organisation har specielle krav og ønsker. Det sker ofte at udviklere vil

lægge ny funktionalitet i softwaren, fx andre værktøjer. Vi ønsker at gøre

det nemt for udviklere at gøre det ved at tilbyde et Software Developer

Kit (SDK). Vores SDK består blandt andet af en række API’er og eksem-

pler, der viser hvordan man laver en række af de mest brugte og almin-

delige løsninger. Vi har fået en fantastisk positiv feedback fra vores udvik-

ler community. Med et SDK kan udviklere spare masser af tid; det meste

af arbejdet bliver udført af Geocortex, så de kan fokusere på at løse de

kritiske forretningsmæssige udfordringer, som det er deres opgave at

løse. Udover vores SDK er der nu også adgang til et Geocortex Code

Gallery. Her kan alle i vores udvikler community dele og downloade kode

fra andre – og ofte er der fuldt ud funktionsdygtige komponenter tilgæn-

gelige, som bliver lagt ud af udviklere i Latitude Geographics, vores part-

nere og medlemmerne af Geocortex udvikler community.

der ville være flest ressourcer at spare ved at automatisere

processerne. De satte det efterfølgende op i en simpel bruger-

grænseflade, hvor alle irrelevante knapper og funktionalitet

blev fjernet. Det gjorde, at man stedet for at have en broget

brugergrænseflade med masser af funktionalitet fik en simpel

brugergrænseflade med et mere intuitivt workflow, hvor man

blev guidet igennem arbejdsgangen.

”Workflow i Geocortex Essentials gør arbejdsgange mere

simple og dermed meget lettere at gå til for sagsbehandlerne,

så man meget hurtigt kan gennemføre opgaverne – også

selvom man er helt ny. Det gør det også betydeligt nemmere for

mig at skifte funktionalitet i applikationen, når sagsgangen æn-

drer sig,” fortæller Jim Landwehr, GIS koordinator i Waukesha

County.

Den simple måde at sætte de enkelte arbejdsgange op på,

har gjort, at de nu satser på at målrette endnu flere applikatio-

ner. ”Vores brugere har fået en meget hurtigere og mere over-

skuelig brugergrænseflade, så deres daglige arbejde er blevet

nemmere. Samtidig flytter teknologien sig meget hurtigt og jeg

ved, at den dag vi vil bruge en alternativ viewer – fx flytte fra

Silverlight over på HTML5, så kan vi det uden det store besvær.

Det er også let at sætte arbejdsgangene op til både smartpho-

nes og tablets.”

Fordelen ved Geocortex som web-løsning med ArcGIS til Server er at du får én teknologi, der ligger under mange forskellige applikationer og understøtter alle platforme og som kan dele funktionalitet. Det betyder også, at hver enkelt applikation bliver vedligeholdt fra ét sted ud fra en standardiseret tilgang – og at du meget let kan skifte fra Silverlight til Flex og til HTML5 som det passer dig. Lettere vedligehold, fremtids-sikret og mere for pengene.

13

Mobil digital forvaltning i naturen

Mobil digital forvaltning i naturen En mobil digital løsning udviklet for By-

og Landsskabsstyrelsen gør det muligt at

registrere, indtaste og uploade data til den

fællesoffentlige naturdatabase. Resultaterne

efter første år tyder på en effektivisering/-

ressourcebesparelse på 25 % svarende til

10 årsværk.

Projektet har etableret mobile klienter og

en IT-infrastruktur på en række områder. Et

af områderne er registrering af særlig be-

skyttet natur (§ 3 natur). Hertil er der udar-

bejdet en mobil feltapplikation til registre-

ring af information, der består af mobilGIS

udviklet i samarbejde med Informi GIS og

en digital blanket udviklet i samarbejde med

Dafolo. Desuden er der udviklet en webGIS i

samarbejde med Informi GIS, som anvendes

til tolkning af luftfoto på kontorerne. Værk-

tøjerne har i feltsæsonen for 2011 været brugt

til at tolke luftfoto for mere end 17.000

lokaliteter og indsamle data for mere end

2.500 feltbesigtigelser. Alene på dette fag-

En mobil digital løsning blev dette års vinder af effekstiviseringsprisen på DigitaliserDanmark 2012. Prisen er et initiativ fra Finansministeriet, Danske Regioner, KL, KMD, HP, CEDI og Rambøll Management Consulting. Prisen uddeles i to kategorier; Effektiviseringsprisen og Velfærdsprisen. I et samlet felt bestående af 45 projekter blev det Mobil Digital Forvaltning fra Miljøministeriet, der vandt Effektiviseringsprisen.

By- og Landskabsstyrelsen overvåger hvert år en lang række naturområder. Indtil nu har medarbejderne simpelthen skrevet oplysning-erne ned på et stykke papir, som de bagefter skulle hjem og taste ind i fagsy-stemet. Nu er der udviklet en mobil løsning, som betyder at feltmedarbejderne kan re-gistrere oplysningerne på en håndboldt PC ude i felten, sådan at data kan overføres til den fællesoffentlige database umiddelbart efter registrering. (modelfoto).

område skal der foretages 38.000 besig-

tigelser over en 3-års periode. En væsentlig

nyskabelse er, at medarbejdere, der arbejder

på forskellige platforme og med forskel-

lige brugerflader, samtidigt kan arbejde med

samme datasæt – dvs. både på kontorerne

og i felten.

I forbindelse med et projekt er der endvid-

ere etableret fuld digital integration mellem

de mobile enheder og Danmarks Miljøportal,

der viser de indsamlede informationer.

I et andet delprojekt med fokus på

administration af statsskovene er en række

manuelle arbejdsgange gjort fuld digitale

med mulighed for opdatering af miljømini-

steriets databaser direkte fra medarbejderne

i skovene.

Begge delprojekter har medført en

betydelig effektivisering, øget aktualitet

af data, begrænsning af fejlkilder/fejlmulig-

heder, og – særligt for skoven – forøget

indtjeningsmulighed.

Effektiviseringsprisen

Prisen gives til en offentlig

institution eller myndighed,

som har implementeret og

lanceret en digital løsning/-

service, der har givet en i forhold

til det konkrete projekt markant

effektiviseringsgevinst for organi-

sationen eller sektoren dokumen-

teret via opstilling af business

case.

Tildelingskriterier

1.Ressourcebesparelseidet

off. og private

2. Systemunderstøttelse af

samlet værdikæde

3.Reduktionisystemkompleksitet

4. Udbredelsespotentiale i det

off. og private

5. Integration til andre systemer

6. Bringer off. data i spil

(registerdata)

7. Grad af implementering

(i drift og organisatorisk

forankring)

Kriterierne vægtes i den listede

rækkefølge.

14

Med brugeren i centrum

Danmarks Arealinformation

er ét ud af 14 systemer

i Danmarks Miljøportal,

som indgår i infrastruktu-

ren til deling og udveksling

af stedbestemte miljødata

blandt miljømyndigheder

samt til visning af sted-

bestemte miljødata over for offentligheden.

Systemet blev etableret i 2007 samtidig med

lanceringen af Danmarks Miljøportal med det

formål at samle og vise stedbestemte miljøda-

ta fra forskellige databaser på et digitalt kort.

Ane Klok er projektleder på implemente-

ringen af den nye infrastruktur – og hun ser

meget frem til, at ”Det nye DAI” går i luften.

”Danmarks Arealinformation (DAI) har en me-

get central placering, fordi systemet fungerer

som visningskomponent for andre systemer i

Danmarks Miljøportal og dermed er Miljøpor-

talens ansigt udadtil. Derfor er det meget vig-

tigt, at vi fremover følger med tiden og uden

de store udviklingsomkostninger kan leve op

til stadig øgede brugerkrav,” siger hun.

Med brugeren i centrumDanmarks Arealinformation står for at skulle implementere en helt ny infrastruktur med Informi GIS som rådgiver og leverandør. Den nye infrastruktur ligger i direkte forlængelse af kravene i Digitaliseringsstrategien 2011-2015. Dele af projektet bliver gennemført som agilt projektforløb.

Enkel brugergrænseflade og god performanceEt af de krav, der er lagt meget vægt på er

en enkelt og intuitiv brugergrænseflade,

med en kortvisningskomponent og en kom-

ponent til visning af fagdata, som er let at

forstå og bruge for borgere, virksomheder

og forvaltninger.

”Først og fremmest fokuserer vi på én

brugergrænseflade og den skal designes

med brugernes behov i centrum og med fo-

kus på, at vi med tiden kan vise en lang ræk-

ke andre datasamlinger udover hvad vi gør

lige nu. Jeg forventer, at vi i fremtiden skal

integrere mange andre former for fagdata i

Danmarks Arealinformation og lægger derfor

vægt på allerede nu at skabe en portal, der

kan udvides med mange flere datasæt.”

For at højne serviceniveauet overfor bru-

gerne og give dem en positiv oplevelse, bli-

ver der lagt vægt på at der skal være gode

og forudsigelige svartider. Det betyder, at

man i perioder med mange forespørgsler

meget hurtigt skal kunne skalere systemet

Ane Klok

op, så brugerne ikke kommer til at opleve

ventetid. Det stiller store krav til de integra-

tioner, der skal laves, da data både kan være

lagret i Danmarks Arealinformation og blive

distribueret via eksterne systemer. Derfor bli-

ver et godt informationsniveau også priori-

teret højt, så brugerne altid er fuldt vidende

om den aktuelle performance i de relevante

systemer.

Tidstro dataSom noget helt nyt kommer data i Dan-

marks Arealinformation til at være tidstro,

defineret som at der fra en arbejdsgang er

afsluttet til visning i portalen må gå mellem

20 sekunder og fem minutter.

”I vores gamle portal opdaterede vi data

om natten, men det har været vigtigt for

parterne – KL, Danske Regioner og Miljø-

ministeriet – at registreringer slår igennem

meget hurtigt. Opdaterede data skal være

tilgængelige for myndigheder og andre, der

skal disponerer i forhold til de restriktioner

der er for fx arealanvendelse.”

15

Med brugeren i centrum

Med en tidstro opdatering af data vurderer

man i Danmarks Miljøportal: ”At data fra

Danmarks Arealinformation på sigt anven-

des af myndighederne som administrations-

grundlag. Realiseringen af tidstro data stiller

imidlertid krav til administrative procedurer

og deres systemunderstøttelse, som ligger

uden for Projektet. Det er dog væsentligt,

at infrastrukturen opbygges således, at

Danmarks Arealinformation kan understøtte

målsætningen om tidstro data,” som det

hedder i de formulerede brugerbehov.

Samtidig med at det nye DAI kommer i luf-

ten, bliver der også implementeret en ny

datamodel, der skal sikre standardisering og

være med til at øge kvaliteten af data. Den

nye datamodel er koordineret med datamo-

dellen for PlansystemDK og FKG (Fælleskom-

munalt geodatasamarbejde).

Den nye løsning hos Danmarks Arealinformation skal gøre det muligt at koble geodata med fagdata fra andre systemer, det

kan være fx naturdata, vandløbsdata, plandata, energidata, klimadata med mere.

16

Skal kunne rumme flere datamodellerDet er tanken på sigt at sikre stordriftsfordele

ved at kunne udnytte den nye infrastruktur

til at håndtere andre geodata, der svarer til

de behov de forskellige aktører på geodata-

området efterspørger. Derfor skal Danmarks

Arealinformation forberedes til at kunne ud-

vides med flere datamodeller og services – og

brugergrænsefladen skal designes, så den

kan understøtte brug og visning af geodata

fra andre datasamlinger.

”Jeg ser et stort potentiale i at gøre det

mere enkelt at tilgå data, så det bliver let-

tere at øge sin viden. Det er også vigtigt, at

man har et autoritativt system for data. Det

vil potentielt give os alle sammen den samme

viden om miljøet og det er vigtigt. Så der lig-

ger også en vision om at samle viden og gøre

den tilgængelig – og åbne op for, at bruger-

ne kan lave de analyser, de har behov for. For

mig handler det også i høj grad om at skabe

en portal, hvor man kan genbruge data, så

man ikke behøver have den samme viden i

flere forskellige systemer. Det ligger også i di-

rekte forlængelse af digitaliseringsstrategien,

der sigter efter at have data ét sted og have

én indgang til data.”

Ane Klok lægger i den forbindelse vægt

på, at løsningen understøtter EU-direktivet

INSPIRE (INfrastructure for SPatial InfoRma-

tion in Europe), der skal sikre etableringen

af en fælles digital infrastruktur for geodata

i Europa. Målet med en fælles digital infra-

struktur er, at geodata kan anvendes på både

lokalt, nationalt og europæisk niveau og på

tværs af sektorer (miljø, transport, landbrug,

sundhed, m.fl.). Infrastrukturen for geodata

omfatter data og services, som samfundet er

fælles om at bruge og genbruge i forskel-

lige sektorer. Derfor er INSPIRE baseret på

rationalet om, at det for alle parter er bedre

og billigere at være fælles om at indsamle og

vedligeholde data koordineret og sammen-

hængende.

Stedet som nøgle og IT-arkitekturDet er målsætningen, at Danmarks Arealin-

formation skal udstille webservices, der kan

anvendes af myndighedernes forvaltningssy-

stemer i overensstemmelse med retningslin-

jerne i dokumentet udarbejdet af Servicefæl-

lesskabet for Geodata: ”Referencearkitektur

for anvendelse af stedbestemt information”.

Referencearkitekturen understøtter et fæl-

lesoffentligt administrationsgrundlag, hvor

det er nemt løbende at ajourføre og anvende

stedbestemt information på tværs af myndig-

heder. Referencearkitekturens hovedanbefa-

ling er, at systemer i fremtiden skal deles om

stedbestemmelse af information – eksempel-

vis en byggesag som refererer til fælles sted-

bestemte objekter som fx et adressepunkt

eller et polygon, der beskriver et matrikel-

nummer eller en bygning.

”Data i Danmarks Arealinformation skal

gøre det muligt at koble geodata med fag-

data fra andre systemer, det kan være fx na-

turdata, vandløbsdata, plandata, energidata,

klimadata...i det hele taget integrere data fra

andre datakilder, som vi ikke har liggende

hos os, men som vi kan trække ind. Med

den kobling kan man bruge data fra

Danmarks Arealinformation i forskellige

myndigheders forvaltningsprocesser. Vi skal

også meget let kunne udstille komponenter

eller genbruge komponenter fra andre fæl-

lesoffentlige systemer,” fortæller Ane Klok.

Derfor understreger hun også vigtigheden af,

at portalen bliver opbygges efter principper-

ne om service orienteret IT-arkitektur og at

webservices skal opbygges efter de gængse

principper for services i den offentlige sektor

i Danmark.

Velafprøvede standarder og leverandøruafhængighedDanmarks Miljøportal har en målsætning om

at være leverandøruafhængig når systemet

er i drift. Det skal være muligt til enhver tid

at skifte leverandør eller tilføje nye leveran-

cer fra andre leverandører til en omkost-

ningseffektiv pris. Derfor har det hele vejen

igennem været vigtigt at basere sig på et

standardsystem med velafprøvede standarder

for udveksling af data og at det nye system

også understøtter åbne standarder. Stan-

dardplatformen ArcGIS lever op til alle de

skitserede krav.

”For os var det også vigtigt med en le-

verandør, der kunne forstå vores vision og

oversætte den til et system, der kunne leve

op til vores krav og behov. Jeg ser meget

frem til det samarbejde vi nu skal i gang

med,” siger Ane Klok.

Projektet er delt op i tre delprojekter, hvor

delprojekt to og tre kommer til at køre som

agilt projektforløb.

Strategi for Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal skal:

• Opsamlemiljødataframyndighederneogandrerelevanteparterefterbehovog

udstille disse for myndigheder og offentlighed.

• Lettemiljømyndighedernesopgaveløsninggennemfællesdigitaleløsninger,der

tager udgangspunkt i de fælles miljødata.

• Bidrageaktivttilgennemførelseafdenoffentligedigitaliseringsstrategi.

• Effektivbrugergrænseflade

• Tidstrodata

• Rummefleredatamodeller

• Stedetsomnøgle

• Leverandøruafhængighed

• Velafprøvedestandarder

• It-arkitektur

• Skaleringafkapacitet

17GIS i Aktion 2. Kvartal 2012

En kortlægning af Danmarks Kyststrækning

Danmarks har en meget

lang kyststrækning, lige

over 7300 kilometer,

hvad der gør den

længere end Italiens

kystlinie. Alligevel har der

ikke været en egentlig

erosionskortlægning af den

danske kyst, når man ser bort fra de dele af

Jyllands vestkyst, som Kystdirektoratet holder

skarpt øje med.

”Jeg kommer oprindelig fra Holland og

dér har man været meget hurtig til at finde

ud af, hvor man har et problem i forhold til

havspejlsstigninger – måske af nødvendighed.

Men her i Danmark fandtes ikke på samme

måde en systematisk kortlægning af hele

kyststrækningen, så det er noget af det vi

arbejder på at få gjort,” forklarer Aart Kroon.

I COADAPT, som et af projekterne hedder,

arbejder de på at skabe en detaljeret

beskrivelse af kysternes tilstand i dag. Det

inkluderer blandt andet en udarbejdelse af

et klassifikationssystem for kysterne og en

beskrivelse af de processer, der foregår på de

enkelte kyststrækninger. De er også i gang

med at bestemme erosion og aflejring gennem

de seneste 100 år, hvor de ved hjælp af nye

og ældre kortblade samt satellit- og flybilleder

beregner kystudbygnings- eller erosionsraten

pr. år for alle Danmarks kyster.

”En sådan kortlægning hjælper os til at

forstå kysternes opførsel og de naturlige og

også menneskeskabte ændringer, der foregår.

Det vil også hjælpe os til at se, hvordan

de kystbeskyttende tiltag vi laver påvirker

kysterne.”

Helt konkret er det foregået ved, at de

gamle kort er digitaliseret i ArcGIS. Kystlinien

er altid indtegnet på et kort – og ved at

definere kystlinien som kote 0, der er den

højde havets overflade ligger i, har man kunne

Der er meget snak om at fremtiden vil byde på havspejlsstigninger og forandrede kystområder. Men hvordan har Danmarks kyststrækning forandret sig historisk set? Og hvad vil fremtiden byde på? Det arbejder Lektor Aart Kroon på at undersøge i en række forskellige forskningsprojekter.

Institut for Geografi og Geologi

blev dannet d. 1. februar 2007 ved

en fusionering af Geologisk Institut

og Institut for Geografi, Københavns

Universitet. Instituttet er en del af

Det Naturvidenskabelige Fakultet

ligesom det også er en del af

Geocenter Danmark. Geocenter

Danmark består yderligere af Geo-

logisk Museum ved Københavns

Universitet, Geologisk Institut ved

Århus Universitet samt De Natio-

nale Geologiske Undersøgelser for

Danmark og Grønland (GEUS).

En kortlægning af Danmarks Kyststrækning

få en præcis linie, som så kan sammenlignes

med nyere kort, der bliver lagt på som lag,

så man til sidst har fået opbygget et meget

detaljeret kort med kystlinien fra forskellige

perioder.

Lokale påvirkninger gør en forskelBølger, tidevand og en generelt øget vand-

stand er de komponenter, der har indflydelse

på kysternes forandring. Den mest intense

aktivitet skyldes storme, der flytter sediment

(i form af fx sand) enten ud på dybere vand

eller i bølge-retningen.

”Danmark har et varieret kystmiljø og det

afspejlet sig i den måde kysterne forandrer

sig på. Den jyske vestkyst er meget udsat,

fordi store storme nedbryder kysten.

Vadehavet ved Jyllands sydvestlige del har

tidevandet som den formdannende faktor,

men kan også være særligt udsat ved storm

– det giver en anden form for risikoprofil og

kræver en anden form for kystsikring. De

indre kyster ligger mere i læ og er derfor

beskyttede mod både bølger og strømme

og forandringer virker meget lokalt.”

Aart Kroon

Hvis man sammenligner målinger fra år 1900 og frem til i dag, vil man se en stigning i vandstanden i Esbjerg og en faldende vandstand i Hirtshals. Den faldende vandstand skyldes, at Nordjylland stadig hæver sig efter den sidste istid, hvor hele landet blev trykket ned af store ismængder.

18

I de indre farvande oplever man ofte et højt

vandspejl, men ofte også fralandsvind – og

ved meget vand men uden bølger, kan man

risikere oversvømmelser, der dog ikke er så

ødelæggende, som hvis der samtidig havde

været storm.

”Helt specifikt spiller ’den baltiske kompo-

nent’ ind: Under storme bliver vandet presset

ned i Østersøen og over mod Baltikum – og når

stormen har lagt sig er der rigtig meget vand,

der skal tilbage og dermed løfter vandspejlet

sig. Ved at kigge på vandstandsmålinger fra

tidligere, kan vi danne os et billede af, hvor

ofte den slags sker. Disse vandstandsstigninger

rammer meget forskelligt lokalt og kræver

derfor også tilpassede løsninger. Nu bliver

der heldigvis systematisk indsamlet data om

vandstanden på mange forskellige lokaliteter

og det hjælper os til at vurdere, hvordan en

kyststrækning højst sandsynlig vil forandre sig

i fremtiden – og det hjælper os til at vurdere,

hvordan vi skal sikre kysten.”

En anden vigtig faktor, som også spiller

ind på kysternes fremtidige sårbarhed, er

ændringer i den globale havvandsvolumen.

Ændringer i vandmængden kan skyldes optag

eller frigivelse af is i gletschere, primært i

Grønland og på Sydpolen.

Samtidig bevæger landområder sig vertikalt

– i Danmark foregår der eksempelvis stadig

en tilpasning af landets niveau efter den

sidste istid. Her blev landet trykket ned som

følge af isens vægt, og nu hæver landet

sig for at tilpasse sig forholdene efter isens

afsmeltning. I Nordjylland hæver landet

sig hurtigere end havspejlet, derfor er det

relative havspejl faldende. I det meste af det

øvrige land er det relative havspejlsniveau

stigende.

Teknologiens rolleNår det overhovedet er muligt at skabe en

præcis forståelse af ændringer i kystlinien,

skyldes det blandt andet den udvikling

teknologien har gennemløbet i de senere

år. Teknologien gør målinger meget mere

præcise og sikkerheden for, at man måler det

man faktisk ønsker at måle, er blevet større.

”Når man måler en forandring i en sandrevle

på 10 centimeter, så skal man være sikker på,

at den forandring kommer fra naturens side

– og ikke bare er en forandring, der skyldes

manglende præcision i måleredskaberne. En

anden ting jeg vil fremhæve er, at man ikke

længere behøver at være teknologisk ekspert,

fordi brugergrænsefladerne er blevet så meget

bedre. Det betyder, at man nu mere kan

koncentrere sig om sit fag og sit fagområde.

Alt det kortarbejde vi laver i ArcGIS, det kunne

man ikke for ti-tyve år siden. Dengang ville

det have været helt umuligt at digitalisere en

sådan kyststrækning, det ville have taget alt for

lang tid. Men i fremtiden vil det blive nemmere

og nemmere at skabe og vedligeholde den

slags viden. Fremtiden tegner på den måde

meget lys, fordi teknologien bliver bedre og

bedre, målinger stadig mere præcise og vi kan

koncentrere os om vores faglighed.”

Billedet til venstre viser havoverfladens afstand fra basislinien, som er den linie, hvor den første sammenhængende landvegetation begynder. Som det ses er havet kommer nærmere og nærmere, indtil man (ved det grønne punkt), iværksatte en egentlig kystbeskyttelse omkring Liseleje Vest. Billedet til højre viser kystlinien gennem tiden på et kort startende med den yderste røde til den inderste grønne. Den blå linie er den nyeste og viser kystlinien efter kystbeskyttelsestiltag.

Aart Kroon er Lektor i Naturgeografi ved institut for Geografi og Geologi på

Københavns Universitet. Han er uddannet ved universitetet i Utrecht og kom

til Københavns Universitet for syv år siden, hvor han har specialiseret sig i

kystmorfologi – altså hvordan kysten forandrer sig.

19GIS i Aktion 2. Kvartal 2012

Det har vist sig, at man i sine tidlige teenageår

grundlægger det aktivitetsniveau man vil have

resten af livet. Derfor er det, set ud fra et sam-

funds- og sundhedsmæssigt perspektiv, meget

vigtigt at sørge for omgivelser, der understøt-

ter fysisk aktivitet. Samtidig ved man, at der fra

10-11 årsalderen og til man bliver 14-15 år sker

et skift i aktivitetsniveau – enten bliver man ved

med at være aktiv, eller også holder man næsten helt op med at være

aktiv. Derfor er der meget fokus på at undersøge, hvordan omgivelser-

ne påvirker børn og unges bevægelsesmønstre.

”Rent samfundsmæssigt er det meget dyrt at ændre folks vaner

senere hen, at gøre de inaktive mere aktive. Derfor giver det god me-

ning at se på hvad der understøtter børns aktivitetsniveau i en positiv

retning, så vi kan skabe gode omgivelser for børn i skolen og i deres

nærmiljø. Det skulle gerne ende med, at så mange som muligt opret-

holder et højt aktivitetsniveau,” fortæller Jasper Schipperijn som bag-

grund for de forskningsprojekter han deltager i.

Formålet med et af projekterne er at belyse effekten af et område-

løft på 11-15-årige børns fysiske aktivitetsniveau og bevægelsesmøn-

stre i og omkring Haraldsgadekvarteret i København.

”Vi har i projektet Når Byen Bevæger Børn bedt næsten 700 skole-

elever om at gå med et accelerometer fra de står op om morgenen til

de går i seng om aftenen. Accelerometeret kan måle aktivitetsniveauet

og GPS’en er sat til at måle fire gange i minuttet, 24 timer i døgnet

i syv dage. Så det giver omkring 25.000.000 målepunkter, som

skal kunne håndteres og analyseres i GIS,” forklarer Jasper Schipperijn.

Når byen bevæger børn

Projektet skal i første omgang kvalificere danske kommuner og

skoler i forhold til at blive bedre til at indrette aktivitetsfremmende

lokalmiljøer for gruppen af unge teenagere.

Det er undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen, der peger i retning af,

at aktive børn er mere sunde og ikke så ofte bliver overvægtige, får

forhøjet blodtryk og mangelfuld knogletæthed, som børn, der er fy-

sisk inaktive. Og det er i det lys interessen for at kunne påvirke den

fysiske aktivitet i en positiv retning skal ses.

Nærmiljøet skal fungereDe elever, der har deltaget i undersøgelsen kommer fra fire skoler på

Nørrebro i København. Med målinger af aktivitetsniveau og præcise

stedfæstelser kan man se, hvor børnene er aktive og hvor de er in-

aktive. Man kan også få et præcist billede af, hvor længe de opholder

Per Sørensen

Jasper Schipperijn arbejder i Center for Interventions-

forskning, bl.a. på projektet "Når byen bevæger børn".

Det er et forskningsprojekt der undersøger hvilke fysiske

omgivelser og områder, der understøtter fysisk aktivi-

tet og bevægelse blandt 11-15-årige børn i deres fritid.

Formålet med projektet er derudover at være med til at

belyse børns bevægelsesmønstre, når de er udenfor, ved

hjælp af GPS, accelerometer og GIS.

Jasper Schipperijn er ansat ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Ved hjælp af accelerometer, GPS og GIS undersøger han hvilke omgivelser og områder, der understøtter fysisk aktivitet og bevægelse blandt 11-15-årige børn.

Når byen bevæger børn20

sig forskellige steder og om de er aktive i længere eller kortere perio-

der ad gangen. Alt sammen skal det gerne give svar på, hvordan man

indretter de mest optimale omgivelser.

”En ting der har overrasket mig meget er, at de børn vi har målt på i

denne undersøgelse ikke kommer længere væk hjemmefra end de gør.

Mange af dem bor omkring Haraldsgade og Mjølnerparken og har Fæl-

ledparken som det nærmeste store, grønne område, men de kommer

der ikke. De kommer ikke mere end en kilometer væk hjemmefra i løbet

af sådan en uge. Det gør det så meget vigtigere, at sørge for at deres

nærmiljø fungerer godt, for det er dér, de opholder sig i al deres fritid.”

En anden ting, der har overrasket ved projektet er, at selvom mange

af børnene ikke er medlemmer af idrætsklubber, så er de fysisk aktive i

mindst 60 minutter om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

”Vi kan fx se, at Mjølnerparken er et sted, hvor de unge er meget

aktive. De opholder sig udendørs meget af fritiden og har et højt

aktivitetsniveau. Andre undersøgelser med samme måleudstyr viser, at

børn og unge, der bor i parcelhuskvarterer deltager mere i organiseret

idræt og bevæger sig dér, men når de ikke er til idræt, så er de min-

dre aktive. Så når man ser på det samlede billede, så er forskellen på

fysisk aktivitet ikke så stor, når man sammenligner børn i boligblokke

som Mjølnerparken og børn i parcelhuskvarterer,” fortæller han.

Københavns Kommune er i gang med et storskala byfornyelses-

projekt i området omkring Haraldsgade og Mjølnerparken, så der sker

mange ændringer i bymiljøet for tiden. Når byfornyelsesprojektet er

afsluttet, skal Jasper Schipperijn og hans kollegaer igen ud og måle på

børnene, så man helt konkret kan se, hvilken effekt det har haft på

aktivitetsniveauet.

”Vi kan allerede nu se, hvor vigtigt det er for børnene at have et

godt nærmiljø, for de opholder sig omkring 50 % af deres tid i det

nærmiljø. Hvis vi kan spotte dem, der ikke er aktive og finde ud af

hvordan vi kan øge deres aktivitetsniveau, så vil det samfundsøkono-

misk have en enorm betydning. Også fordi de personer, der bor i store

boligkvarterer som Mjølnerparken ofte har en lavere uddannelse og

dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet – det gør det vanskeligere at

nå dem senere hen og det bliver dermed meget svært at påvirke

deres adfærd.”

Pigers og drenges aktivitetsniveau i frikvarteret 9.30-9.45 Mørkere farve angiver højere aktivitetsniveau

21GIS i Aktion 2. Kvartal 2012

Når byen bevæger børn

Her ses aktivitetsvieauet for de enkelte elever målt med accelerometer.

Analysemuligheder med data i et GIS

Cirka 25 million GPS punkter med aktivitetsniveau

tilknyttet kan deles op:

• Pr.skole,klassetrin,kønmm.

• Pr.‘domæne’;transport,idræt,frikvarter,skole,

hjemme, fritid, weekend mm.

• Pr.sted;skolegård,park,boligområdemm.

• Påaktivitetsniveau,ellerlængereperioderaf

aktivitet;

fx aktivitets-hotspots

• Kombinationerafoverstående

• Kananimeresovertid

Før og efter målingerInden for sundhedsvidenskab er det vigtigt at kunne vise kausale

sammenhænge. Derfor er al Jasper Schipperijns forskning interven-

tionsforskning, hvor man måler før en given intervention (indgriben,

red.) og efter. Dermed får man et præcist billede af interventionens

betydning.

”Det er fint, at man kan vise sammenhænge og tværsnitsstudier,

der siger, at hvis omgivelserne er sådan og sådan, så vil børnene have

dette aktivitetsniveau. Men det er ikke nok. I sundhedsvidenskab vil

vi se kausale sammenhænge. Vi vil kunne se, at hvis vi skaber en æn-

dring i fx omgivelserne, så vil det have denne indflydelse på fx aktivi-

tetsniveauet.”

Derfor er mange af de projekter, han er involveret i, kendetegnet

ved at være interventionsstudier, i at have et forholdsvis langt sigte og

i at de søger at forstå omgivelsernes betydning for mennesker

adfærd.

Det gør sig også gældende i projektet "Drøn På Skolegården", hvor

han med brug af de samme teknologier er ved at kortlægge, hvordan

skolegårdens konkrete udformning påvirker børnenes aktivitetsniveau.

”Vi har lavet en pilotundersøgelse med 650 børn, der har gjort os

klogere på, hvordan vi bedst foretager undersøgelser af denne art.

I løbet af 2013 skal vi ud på 12-16 skoler og måle børnenes aktivi-

tetsniveau. Halvdelen af de skoler får renoveret skolegården og efter

renoveringen skal vi endnu engang måle på aktivitetsniveauet. På

den måde får vi en evidensbaseret undersøgelse, der giver os de

nødvendige før og eftermålinger, som vi kan forholde os til,”

fortæller han.

Hvor opholder eleverne i 5.-8. klassetrin sig på et givent tidspunkt i det store frikvarter?

22

Jasper Schipperijn er uddannet i Holland, og har det der

svarer til en dansk forstkandidatgrad (cand. silv.).

Han flyttede til Danmark for at arbejde med en række

internationale forsknings- og udviklingsprojekter indenfor

forvaltning af byens grønne områder. I hans efterfølgende

ph.d.-projekt har han fokuseret på brug af byens grønne

områder, og de sundhedsmæssige fordele dette brug kan

have. Nu arbejder han mere generelt med vores fysiske

omgivelser og hvordan de stimulerer til fysisk aktivitet.

Han bruger hovedsagelig kvantitative metoder, både

surveys og objektive målinger, blandt andet ved hjælp af

GIS og GPS.

Dette viser aktivitetsnivauet på skolens forskellige domæner og kan klarlægge, hvilke områder der typisk indbyder til meget aktivitet.

Jasper har været ude med en højpræcisions GPS-måler og kort-

lægge de enkelte skolegårde, så han ved hvor der er klatrestativer,

legepladser, boldbaner, bænke og hvad der ellers findes af områder

og elementer i en skolegård. Når han efterfølgende kombinerer

målinger fra børnene med den kortlagte skolegård, kan han se, hvor

børnene i forskellige aldersgrupper opholder sig, hvor mange børn

der er i eller på de forskellige elementer og hvor højt deres aktivitets-

niveau er. Når undersøgelserne er helt færdige skulle der gerne tegne

sig et mere nuanceret billede af, hvilke ændringer man skal ofre

ressourcer på, hvis man ønsker at hæve – eller opretholde – børns

aktivitetsniveau.

Active LivingSundhed fylder mere og mere i vores bevidsthed. Aldrig har så

mange mennesker slidt løbestierne, deltaget i en Ironman eller løbet

maraton og aldrig har der været så meget snak om vægt, fedme og

motion. Også kosten får en voldsom opmærksomhed i medier og

omkring frokostbordet. Sundhed og opfattelsen af sundhed handler

meget om, hvordan samfundsforhold, trends og politik forholder sig

til sundhed.

”Der findes et begreb, der hedder ’Active Living’. Teorien bag det

begreb er, at vores aktivitetsniveau hænger sammen med - selvfølge-

lig hvem vi er og hvad vi vil – men også meget med vores omgivelser,

altså de strukturelle omgivelser,” forklarer Jasper Schipperijn.

Active Living er et begreb, der for tiden fylder meget hos arkitekter,

byplanlæggere, ingeniører, politikere og eksperter i folkesundhed, der

er optaget af at skabe omgivelser, der øger lysten og muligheden for

at bevæge sig.

”Vi prøver at finde du af, meget overordnet, hvad det er for ting i

omgivelserne, der fx gør, at en person ikke cykler på arbejde, selvom

han er motiveret for det og har muligheden. I trafikforskning er det

tanken, at man vælger den rute, der er billigst, det kan være i tid

eller penge. Men man har fundet ud af, at de færreste vælger den

billigste rute. Mange andre ting påvirker den rute du tager. Fx hvor

mange lyskryds der er, hvor lang tid du skal vente ved lyskrydsene,

om du cykler klods op ad biler eller om du har fritliggende cykelsti,

om asfalten på cykelstien er god eller dårlig, om omgivelserne er

flotte. Hvis vi bedre forstår hvorfor folk vælger som de gør ved at

iagttage og kortlægge deres adfærd, så kan vi bedre skabe om-

givelser, der understøtter ’Active Living’. Og det vil man gerne af

sundhedsmæssige årsager. I yderste konsekvens: Kan vi ændre på

de omgivelser, så personen vælger at tage cyklen? Det er det store

billede rent samfundsmæssigt.” At lave store strukturelle ændringer

i den virkelige verden er ofte større projekter med et langt tidsper-

spektiv. At ændre en én gang indarbejdet adfærd hos en voksen kan

ligeledes tage meget lang tid og koste mange ressourcer, da man er

afhængig af den enkeltes personlige motivation. Derfor er der i disse

år meget fokus på at hjælpe børn og unge til at få skabt sunde vaner

fra en tidlig alder.

23GIS i Aktion 2. Kvartal 2012

GIS er en integreret del af hverdagen

Du ved det måske. Du er

måske endda en af dem,

der er med til at udbrede

GIS. Men de fleste men-

nesker ved ikke, at GIS

er med til at gøre deres

rejse fra Charlottenlund

st. til Nørrebrogade mere

effektiv. Går måske slet ikke op i, at grunden

til, vi altid kan fortælle vores venner præcis

hvor vi er og hvor vi ”tjekker ind” er på grund

af GIS teknologi, ligesom de heller aldrig ville

tænke over den rolle GIS spiller i reduceringen

af Danmarks CO2-udledning ved at hjælpe

når eksperter skal finde den bedste placering

til og layout af vindmøller.

Og det er okay. Du behøver ikke tænke

over det. Faktisk, er det bedre, hvis teknolo-

gien bare kører så problemfrit og intuitivt, at

du, din kone, dine venner, børn og bedstemor

– bare ikke tænker over det.

Hvordan har GIS udviklet sig til dette punkt? SJ: “Hvis du ser på udviklingen af ArcGIS er

det ikke indlysende, at den første kortbase-

rede analyse ville resultere i GIS visualiseringer

og funktioner på enhver smartphone, laptop

og tablet. Faktisk var den første analyse ret

langhåret og gammeldags: Man brugte to-

pografiske kort fra U.S. Geological Survey

(USGS) som et base layer og placerede oven-

på det der hed Mylar ark. Mylar er en tynd

polyester film. På Mylar arkene tegnede man

netværk med en række celler og arket blev,

sammen med de topografiske kort, lagt på

et lysbord. Hver celle i netværket fik så tildelt

en værdi og de forskellige ark repræsentere-

de separate geografiske lag, som fx geologi,

jordtyper og topografi. Værdierne fra hver

celle blev så tastet ind via hulkort, der blev

kørt på en mainframe computer på det lokale

universitet. Det endelige kort fik man printet

med den tids plotter – en penplotter. Pen-

plotteren blev anvendt når man skulle trykke

vektorgrafik og virker ved at bevæge en pen

på tværs af papiroverfladen.

Så det var den første analyse og kort. Det

var før Esri begyndte at arbejde med PIOS –

et polygon information overlay system – og

før ARC/INFO blev introduceret i 1980’erne.

ARC/INFO var det første egentlige GIS pro-

dukt, men brugerne talte stadigt kun få eks-

perter. Et årti senere, i 1990’erne, lancerede

Esri den første desktopløsning, ArcView, og

for første gang blev GIS tilgængelig for andre

end eksperter. På samme tid blev ARC/INFO

re-designet til en modulær og skalerbar plat-

form kaldet ArcGIS. Den fungerede på både

desktop computere og på tværs af organi-

GIS er en integreret del af hverdagen

sationen og kort efter blev ArcGIS til Server

frigivet."

Men hvordan planlægger man en teknologisk udvikling, der er så omfattende, at den næsten kunne kaldes en revolution?SJ: “Vi har ikke planlagt en revolution. Jeg

tror, vi har bidraget til den generelle tekno-

logiske udvikling, hvor meget er blevet mere

brugervenligt og intuitivt. Inden for GIS-om-

rådet har mennesker som Jack Dangermond,

præsident for Esri, og Scott Morehouse,

direktør for softwareudvikling i Esri, afgjort

været blandt de drivende kræfter. Det, vi har

gjort i Esri, er, at vi kontinuerligt fokuserer

på at udvikle og levere det GIS software, der

understøtter vores brugeres behov. Strategien

for software udvikling hos Esri er både for-

mel og en smule uformel på samme tid. Jack

Dangermond har en vision og den bidrager

hans direktører og mange af vores ansatte til.

Mange af os på ledelsesniveau har arbejdet

sammen i over 20 år, så vi kender hinanden

ekstremt godt og arbejder godt sammen. For

at føre Jacks visioner ud i livet kigger vi på en

række forskellige ting. For det første: Hvad

har vores kunder behov for? Hvad vil de have

i form af ny funktionalitet, ny arkitektur og

så videre? For det andet arbejder nogle af

SJ Camarata

GIS bliver i stigende grad en mere og mere integreret del af vores hverdag. Og de fleste er ikke engang klar over det. GIS i Aktion har spurgt SJ Camarata, direktør for virksomhedsstrategier i Esri, om hvordan han ser på udviklingen.

24

de senere år er vi blevet mere organiserede

omkring brugerinput. Nogle af de ting vi

bruger, er ideas portal (ArcGIS ideas er en

portal, hvor brugere kan komme med input

til nye produkter, services, strategi mv. Den

kan ses på: http://ideas.arcgis.com/ red.) og

den undersøgelse vi laver i forbindelse med

vores internationale

brugerkonference

i San Diego. Den

sendes til titusindvis

af brugere og Jack

gennemgår person-

ligt alle spørgsmål.

De svar der kommer

ind på undersøgel-

sen er med til at hjælpe os med at prioritere

nye softwareudviklinger; hvis der fx er 500

mennesker, der siger, de gerne vil have os til

at lave en ny iPhone-baseret funktionalitet

til ArcGIS, har det større indflydelse end hvis

fem mennesker siger det.“

Teknologi Trends 3D – hvad kan vi forvente? SJ: “Esri købte for nylig et 3D firma, der hed-

der Procedural. Deres teknologi er noget af

det mest spændende og innovative. Lige nu

er deres regelbaserede arkitektur til at lave

3D bygninger, facader og miljøer en udvidel-

se til ArcGIS, men fremover vil det blive byg-

get direkte ind i ArcGIS. Det vil gøre ArcGIS

til et kraftfuldt 3D system, der kan levere mo-

dellering, gengivelse og analyse på en række

platforme fra browser til mobil. Procedural

er førende indenfor den her teknologi, der

bruges af mange virksomheder, også udenfor

kortlægnings- og GIS-verdenen. For eksempel

var det Procedurals software, der blev brugt

til at udvikle mange af scenerne og gengivel-

serne i filmen Cars 2, der er lavet af Pixar.“

Cloud computing – hvad kan vi forvente? SJ: “Brugerne har allerede en række Cloud-

muligheder – lige fra hostede løsninger til

Saas (Software as a Service) som fx Business

Analyst Online, Community Analyst og Arc-

GIS Online. Vi understøtter både offentlige

og private ’skyer’ via infrastruktur fra Ama-

zon, Microsoft (Azure) med flere. På langt

sigt vil alle ArcGIS redskaber og funktioner

blive tilgængelige i skyen. Vi ser skyen som

en fundamental og i stigende grad integreret

del af den infrastruktur for at binde mobil,

desktop, server og enterprise implementerin-

ger sammen. Vi mener brugerne fremover vil

arbejde med ArcGIS i skyen som et supple-

ment til det arbejde de laver på desktoppen

eller på kontorets egne servere. Det er den

tekniske side af det.

de bedste softwareudviklere og arkitekter i

Esri, så vi kigger også på, hvad de laver og

har fundet på. For det tredje ser vi på trends

og tendenser i de brancher, vi servicerer og

i IT-verdenen. Lige nu er det fx 3D, cloud,

pervasive computing (pervasive computing

begrebet dækker over, at teknologien er al-

lestedsnærværen-

de. Det vil sige at

fx GIS kan tilgås

på alle platforme

– desktop, cloud,

smartphones mv.

og på den måde

er med alle

steder, red.),

mobil, sociale netværk og sociale virksom-

heder… Det er ting som Facebook, Twitter

og crowdsourcing, store datamængder og så

videre. Vi ser på alle disse ting og hvordan vi

kan kombinere dem til at understøtte vores

produkter og brugere.”

Hvorfor spiller brugerne så stor en rolle i software udvikling og -strategi for Esri? SJ: “Esri har altid været en brugerfokuse-

ret virksomhed. Fordi vi er privatejet plejer

Jack at referere til vores brugere som sine

aktionærer. De har investeret i os og der-

for er vi ansvarlige for at give dem værdi. I

"Når du Når du bruger GIS til at analysere

meget store mængder af forretningsdata kan du

se mønstre, lave scenarier og forudsige hvad der

sker og med hvilken indflydelse."

25GIS i Aktion 2. Kvartal 2012

Der er også en forretningsside af det og

her arbejder vi hele tiden på at udvikle for-

retningsmodeller, der giver værdi for vores

brugere. Vi tror, at skyen også vil få en stor

indflydelse på indhold. Lige nu arbejder vi

på flere og bedre muligheder for at distri-

buere data; både vores egne, vores brugeres

og partneres. Vi arbejder også sammen med

vores brugere for at publicere deres data

til resten af verden. Det inkluderer bl.a. en

række standarder, templates, datamodeller

og arbejdsgange, der understøtter de mest

gængse mønstre, som de fleste GIS brugere

anvender. Vi tror, vi vil se et stort skifte i de

kommende år. Vores brugere vil i stigen-

de grad supplere det arbejde de laver på

desktoppen og egne systemer og server med

stigende brug af cloud arkitektur og med de

nye muligheder på indholdssiden. Det bli-

ver også drevet af de flere hundredmillioner

smartphones og tablets, som fx iPad, ude i

verden. Det er enheder, vi har med overalt

og som kan forbinde sig med skyen og lave

visualiseringer og noget analytisk arbejde.

De vil i stigende grad også blive sensorer og

kilder til dataindsamling. De kan indsamle

information, der automatisk er georefereret;

uanset om det er et billede eller information

om hvad der sker lige nu. Denne information

vil også komme i skyen og vil blive brugt på

mange forskellige måder. Der er nogen, der

kalder det volunteered geographic informa-

tion (VGI) eller crowdsourcing og det er end-

nu en form for brug af sociale medier. Vi

tror, at crowdsourcing vil vokse i betydning,

hvilket vil gøre GIS professionelle og viden-

arbejdere endnu vigtigere fremover. Det er

dem, der leverer de datasæt og den infra-

struktur, der faktisk kan strukturere infor-

mationen og gøre den brugbar. Esri er ikke

forbrugerorienteret, men vores business part-

nere og vores brugere vil servicere flere og

flere forbrugere. Det er via dem vi vil se, at

flere og flere mennesker begynder at bruge

GIS. Så uanset om du er en GIS professio-

nel eller ej, vil du have kortfunktioner i din

lomme (via smartphones og mobile enheder)

uanset hvor du er og hvornår. GIS vil blive

brugt langt mere og til langt flere ting, nogle

gange til simple ting og andre gange til

meget avancerede ting. En af vores vigtigste

opgaver er at gøre GIS nemt og intuitivt at

bruge.”

Så, hvis skyen og vores øgede brug af mere og mere sofistikeret brug af smartphones betyder, at der kommer flere data, hvordan vil det så påvirke virksomheder og organisationer? SJ: “Overordnet giver det virksomhederne nye

forretningsmuligheder. For vores brugere bety-

der det, at de, hvis de håndterer og implemen-

terer deres data klogt og effektivt, vil komme til

at levere endnu mere og større værdi til deres

kunder og til markedet i det hele taget.

Esri har fx en partner, der hedder CitySour-

ced. De har udviklet en app til iPhone/IOS og

Android, der udnytter værdien af borgernes

crowdsourcede data. Ved at bruge app’en på

deres smartphone kan borgerne dokumentere

en række observationer; fx huller i vejen, graf-

fiti eller de kan dokumentere hvis der er ved at

ske en forbrydelse. Det eneste, de skal gøre,

er at indtaste nogle informationer og tage et

billede. Billedet er automatisk georefereret.

Når deres by har en CitySourced baseret server

(baseret på ArcGIS til Server) kan informationen

gå fra telefon til server, som så distribuerer eller

tildeler informationer til den relevante forvalt-

ning i kommunen hvor den kan prioriteres og

uddeles til den relevante medarbejder.

Vi arbejder også sammen med business part-

nere, der bruger information fra sociale net-

værk som Facebook, LinkedIn og

Twitter. Eftersom alle disse feeds og input kan

georefereres, kan de bruges til fx

avanceret geomarketing, der kan være mere

målrettet og effektiv placering af reklamer.

Jeg tror, vi kommer til at se mere af den type

innovativ forretning der forstår at udnytte de

her muligheder. Nogen gange vil det være for

sjov, men oftest vil det blive brugt

til at lave nyttige mobile funktioner og

redskaber som GIS brugere og andre kan bruge

i marken; fx medarbejdere fra forsyninger,

hospitaler, militæret og så videre. Esri vil blive

ved med at bygge horisontale og generiske

redskaber og vores partnere vil så bygge de

mere branchespecifikke. Ved at kombinere de-

res indsigt og domænekendskab til en bestemt

industri med data og skræddersyede apps kan

vi mindske afstanden mellem GIS professionelle

og ikke-GIS brugere så endnu flere mennesker

kan få glæde af teknologien."

Intelligente webkort"Den stigende mængde data online skaber

også et behov for flere analytiske funktioner i

kort, det kan der komme ved at man bruger

eller laver det vi kalder intelligente webkort.

Intelligente webkort udnytter de større og

større databaser med geodata – og med al den

information, der kan georefereres, faktisk. I

USA har vi en ny udvikling indenfor BI (Business

Intelligence) og analyseverdenen, der kaldes

’Big Data’ eller ’Predictive Analytics’. Det går ud

på at anvende fx et GIS til at analysere steddata

til at lave Business Intelligence og forudsigende

analyser. Når du bruger GIS til at analysere me-

get store mængder af forretningsdata kan du

se mønstre, lave scenarier og forudsige hvad

der sker og med hvilken indflydelse. For eksem-

pel arbejder Esri og IBM Netezza sammen om

nogle nye funktioner, der vil give kunderne mu-

lighed for at lave geografiske analyser på peta-

bytes af data på minutter i stedet for dage. Vi

arbejder også tæt sammen med Microsoft og

deres Business Intelligence platform og andre

markedsledere. Når analysearbejdet forenkles

og vi kan udnytte de enorme datamængder, vil

det få betydning for både offentlige institutio-

ner, kommuner og virksomheder og for den

måde de driver deres organisationer og træffer

beslutninger på. Vi vil bl.a. se mere samarbej-

de på tværs af afdelinger, hvilket vil resultere i

større virksomhedssystemer og mere integra-

tion. Partnere og brugere vil også kunne levere

meget brugervenlige, og meget værdifulde

apps og løsninger til deres kunder. Så der kom-

mer langt mere integration, bedre brug af og

arbejde med data, flere analyser og flere kort i

de forskellige organisationer.“

Har du nogen gode råd til hvordan man som organisation kommer derhen?SJ: “Et af Esris mål er at understøtte vores

brugere i endnu bedre og smartere måder at

anvende teknologien på. Vi laver fx templates,

der bl.a. indeholder avancerede datamodel-

ler og bestemte arbejdsgange. Brugerne kan

så at sige ”smide deres data ned i en tragt”

hvorefter en række geoprocesseringsteknikker

finder sted. De strukturerer data, opsætter da-

taordbøger, arkitektur og meget mere. På den

måde sikrer vi, at det, der publiceres i skyen

har en god og pålidelig kvalitet. Vores mål er,

at alle vores brugere skal arbejde med de her

teknikker og åbne datastrukturer, der gør data

nemme at dele, publicere og anvende. Det gi-

ver i samme ombæring os en række input til,

hvordan teknologien kan bruges bredere i or-

ganisationerne fremadrettet.”

GIS er en integreret del af hverdagen26

Følg med i de seneste opdateringer omkring kurser på www.informi.dk

Der er to væsentlige nyheder i forårets kurser:

•Esrihargennemdetsidsteårstidopbyggetenrækkecertificeringer,dusomerfarenEsri-brugereller-udviklerkantage

for at få papir på, at du er godt inde i Esris teknologi og forskellige produkter. I den forbindelse udbyder vi nu kurset

"Esri Technical Certification: Skills Review for ArcGIS Desktop Associate". På kurset gennemgås de væsentligste emne-

områder for denne certificering. Vi fokuserer på de områder, hvor du har behov for at blive bedre, så du er klædt bedst

muligt på for at kunne gå til certificeringsprøven.

•VierblevetforhandlerafprodukterfraGeocortexsomerbusinesspartnertilEsri.GeocortexEssentialserenudvidelse

til ArcGIS til Server, som gør det nemt og hurtigt at komme i gang med web-services. Vi udbyder derfor et to-dages kur-

sus "Creating Viewers and Sites with Geocortex REST Technologies" samt en-dags workshop i "Geocortex Workflows".

Du kan læse mere om de nye kurser på vores hjemmeside www.informi.dk

April 17. - 18. april ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse (ArcGIS 10), Charlottenlund

19. april ArcGIS ModelBuilder-workshop (ArcGIS 10), Desktop, Charlottenlund

24. - 26. april Kartografi: Creating and Publishing Maps with ArcGIS, Desktop, Charlottenlund

Maj 1. - 3. maj ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10), Kolding

2. maj ArcGIS ModelBuilder-workshop (ArcGIS 10), Charlottenlund

15. - 16. maj ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse (ArcGIS 10), Kolding

15. - 16. Maj Introduktion til ArcGIS Server (ArcGIS 10), Charlottenlund

22. - 24. Maj Introduction to Geoprocessing Scripts using Python (ArcGIS 10), Kolding

Juni 6. - 7. juni ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS - (ArcGIS 10), Charlottenlund

6. - 8. juni Data Management in the Multiuser Geodatabase, Kolding

12. - 13. juni Web-GIS: Creating Effective Web Applications Using ArcGIS Server, Kolding

12. - 14. juni ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10), Charlottenlund

14. juni Opret geoprocesseringstjenester til ArcGIS Server, Kolding

19. - 20.juni Working with 3D GIS using ArcGIS, Charlottenlund

Juli 22. - 28. juli Esri Internationale brugerkonference, San Diego, Californien

August 21. - 22. august ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS - (ArcGIS 10), Charlottenlund

28. - 30. august ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10), Kolding

28. - 30. august ArcGIS Server Web Administration using Microsoft. NET Framework, Charlottenlund

September 4. - 6. september Building geodatabases (ArcGIS 10), Charlottenlund

11. - 13. september ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10), Charlottenlund

18. - 20. september GIS-analyse: "Performing analysis with ArcGIS Desktop" (ArcGIS 10), Kolding

25. - 26. september ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS - (ArcGIS 10), Kolding

25. - 27. september Managing Editing Workflows in the Multiuser Geodatabase, Charlottenlund

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev, GIS til Tiden, fra Informi GIS og bliv opdateret om kurser, events, seminarer og nye cases. Du kan tilmelde dig via www.informi.dk

Kal

end

er

Kursus

Følg med på Informi GIS' blog, og hold dig opdateret omkring tendenser og muligheder indenfor Strategi, Innovation og Software. Bloggen er åben for dine kommentarer. Find den på http://blog.informi.dk/ eller via www.informi.dk.

27GIS i Aktion 2. Kvartal 2012

INFORMI GIS A/S

Jægersborg Allé 4

DK-2920 Charlottenlund

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

informi@informi.dk

www.informi.dk

INFORMI GIS A/S

Lindholm Brygge 31, 1.

DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

informi@informi.dk

www.informi.dk

INFORMI GIS A/S

Gråbrødregade 9, 2.

DK-6000 Kolding

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

informi@informi.dk

www.informi.dk