Forfatter Daniel S. Laursen & Kristian B....

Kandidatafhandling Institut for økonomi, Cand.merc.aud

Forfatter Daniel S. Laursen & Kristian B. Ulriksen

Vejleder Frank Thinggaard

School of Business and Social Sciences, Aarhus University September, 2015

2| S i d e

Abstract

Financial statements are prepared and presented for financial users all over the world. Revenue is a

significant item to users of the financial statements in accessing companies´ performance and

financial position. Current international revenue standards, however, have different principles for

recognition and are sometimes difficult to understand and apply to complex transactions for

companies causing inconsistency across industries. Current regulation may confuse and lack useful

information to users of the financial statement, which ultimately affects their economic decisions.

Few years ago, IASB and FASB initiated a joint project to improve the financial reporting of

revenue under IFRS and US GAAP. The purpose of this master thesis is to explore and compare the

current and coming regulation of revenue specifically for the construction industry and use this

theoretical knowledge acquired in practical revenue recognition of various construction contracts.

Finally, the master thesis is to explore whether the new revenue recognition standard will provide

useful information to the users of financial statements.

Current regulation is difficult to apply because of difficulty to interpret whether an asset is a sale of

goods, service or construction contract. Criteria for recognition are different. Current IFRS

standards require revenue from the sale of goods to be recognized when the entity transfers

ownership of the goods to the customer. For service and constructions contracts revenue is

recognized, as the service is performed also called the percentage-of-completion accounting. IFRS

15, however, focus on recognizing revenue that depicts the transfer of control. This new principle

might be similar to current percentage-of-completion accounting. However, it might result in

changes for entities having difficulties to conclude that the activities are services or construction

contracts. For construction entities, the transferring of performance obligations over time will

broadly be the same. However, the recognition criteria over time seems less restrictive. IFRS 15

introduces a new term ´highly probable´ for variable considerations, which may result in a later

recognition of variable amounts. On basis of the analysis of useful information, it is concluded that

IFRS 15 will improve the comparability and faithful representation of revenue and hereby provide

financial information about the reporting entity that is useful to the primary users.

The thesis focus on IFRS regulation. The focus of thesis, however, could have included Danish

regulation (ÅRL) and US GAAP in order to identify differences with IFRS 15. Furthermore, an

analysis in depth of disclosures and a focus on implementing the IFRS 15 regulation would have

been interesting and useful for a broader perspective in discussing the usefulness for users of

financial statement.

3| S i d e

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................................................... 6

1.1 Problemformulering ............................................................................................................... 7

1.2 Afgrænsning .......................................................................................................................... 7

1.3 Metode .................................................................................................................................. 9

1.4 Struktur ................................................................................................................................ 10

1.5 Kildekritik ........................................................................................................................... 11

1.6 Begrebsforklaring ................................................................................................................ 12

2. Den nuværende regnskabsregulering ......................................................................................... 13

2.1 Introduktion og formål ......................................................................................................... 13

2.2 Indregning efter nuværende regnskabsregulering ................................................................. 14

2.3 IFRIC 15 .............................................................................................................................. 15

2.4 IAS 11 Entreprisekontrakter ................................................................................................. 17

2.4.1 Formål og definition ...................................................................................................... 17

2.4.2 Sammenlægning og opsplitning af kontrakter ................................................................ 18

2.4.3 Indregning af entreprisekontrakt .................................................................................... 19

2.4.4 Måling ........................................................................................................................... 20

2.5 IAS 18 Omsætning............................................................................................................... 21

2.5.1 Formål og definition ...................................................................................................... 21

2.5.2 Sammenlægning eller opsplitning .................................................................................. 21

2.5.3 Indregningskriterier i IAS 18 ......................................................................................... 22

2.5.4 Måling ........................................................................................................................... 23

3. IFRS 15 ..................................................................................................................................... 24


3.2 Anvendelsesområde og definition ........................................................................................ 24

3.3 Indregning efter IFRS 15 ..................................................................................................... 25

3.3.1 Trin 1 - Identificér kontrakten med kunden .................................................................... 26

3.3.2 Trin 2 - Identificér leveringsforpligtelser i kontrakten .................................................... 30

3.3.3 Trin 3 - Fastlæg transaktionsværdien ............................................................................. 32

4| S i d e

3.3.4 Trin 4 – Allokér transaktionsværdien ............................................................................. 34

3.3.5 Trin 5 – Indregn indtægten når leveringsforpligtelsen opfyldes ...................................... 34

4. Væsentlige forskelle imellem den nuværende regnskabsregulering og IFRS 15 ......................... 38


4.2 Forskelle .............................................................................................................................. 38

4.2.1 Definition af omsætning ................................................................................................ 38

4.2.2 Opsplitning og sammenlægning af kontrakter ................................................................ 39

4.2.3 Allokering af transaktionsværdien ................................................................................. 41

4.2.4 Indregningskriterium ..................................................................................................... 42

4.2.5 Indregning over tid ........................................................................................................ 44

4.2.6 Variable vederlag........................................................................................................... 45

4.2.7 Garanti .......................................................................................................................... 46

5. Praktisk analyse ........................................................................................................................ 49

5.1 Introduktion af cases ............................................................................................................ 49

5.2 Formål ................................................................................................................................. 49

5.3 Case 1: Entreprenør A/S....................................................................................................... 49

5.3.1 Introduktion af casevirksomheden ................................................................................. 49

5.3.2 Entreprisekontrakt med KBH Havn A/S ........................................................................ 50

5.3.3 Analyse af Case 1 .......................................................................................................... 51

5.3.4 Indregning efter IFRS 15 ............................................................................................... 56

5.3.5 Sammenfatning .............................................................................................................. 63

5.4 Case 2 Ejendomsudvikler A/S .............................................................................................. 64

5.4.1 Introduktion af casevirksomheden ................................................................................. 64

5.4.2 Kontrakt med DK Pension ............................................................................................. 65

5.4.3 Analyse af Case 2 .......................................................................................................... 67

5.4.4 Sammenfatning .............................................................................................................. 76

5.5 Case 3 Typehus A/S ............................................................................................................. 76

5.5.1 Kontrakt om anlæggelse af et typehus ............................................................................ 76

5.5.2 Analyse af case 3 ........................................................................................................... 77

5| S i d e

5.5.3 Sammenfatning .............................................................................................................. 82

5.6 Delkonklusion ...................................................................................................................... 83

6 Regnskabsbrugerens informationsværdi ..................................................................................... 84

6.1 Begrebsrammen ................................................................................................................... 84

6.1.1 Niveau 1 – Brugernes informationsbehov ...................................................................... 86

6.1.2 Niveau 2 – Kvalitative egenskaber ................................................................................. 86

6.2 Oplysninger ......................................................................................................................... 91

6.3 Vurdering af informationsværdien ....................................................................................... 92

6.3.1 Sammenfatning .............................................................................................................. 97

6.4 Delkonklusion ...................................................................................................................... 99

7. Konklusion .............................................................................................................................. 100

8. Perspektivering ....................................................................................................................... 103

9. Litteraturliste ........................................................................................................................... 104

Bilag ............................................................................................................................................ 106

6| S i d e

1. Indledning

For regnskabsbrugerne udgør omsætningen en afgørende information i den finansielle rapportering.

Omsætningen har væsentlig indflydelse på virksomhedens resultat, så regnskabsbrugerne kan

analysere virksomhedens finansielle position og præstation, når de skal foretage økonomiske

beslutninger.1 Virksomhedernes regnskabsmæssige behandling af omsætning bliver stadig mere

kompleks, idet virksomhedens ydelser og salgsaftaler bliver mere komplicerede. Korrekt indregning

er vigtig såvel som klare, konkrete og entydige oplysninger til regnskabsbrugeren i årsregnskabet.2

Fagorganisationerne IASB og FASB har iværksat et konvergensprojekt til harmonisering af de

internationale regler for regnskabsaflæggelse. Samarbejdet mellem de to fagorganisationer er

igangsat for at skabe ensartet indregning af omsætning, som kan anvendes på tværs af landegrænser

og brancher. Herved ønsker de at højne kvaliteten af information ved at indføre den nye

internationale regnskabsstandard for omsætning, IFRS 15.3

IASB er ansvarlige for IFRS, og FASB er ansvarlige for de amerikanske regnskabsprincipper, US

GAAP. IFRS 15 har fokus på indregning af omsætning fra kundekontrakter og erstatter IASB’s

nuværende internationale regnskabsstandarder IAS 11 og IAS 18. Den nuværende regulering

vanskeliggøres ved, at området omfatter flere standarder. Standarderne har forskellige

indregningsprincipper og metoder, så den regnskabsmæssige behandling af omsætning derfor er

forskellig på sammenlignelige transaktioner. Derudover yder reguleringen begrænset vejledning på

visse områder, hvilket gør dem besværlige at forstå og anvende.

Næsten alle virksomheder vil i et eller andet omfang blive påvirket af IFRS 15. I anlægsbranchen

kan virksomhederne ikke længere lægge sig op af deres egen regnskabsstandard, IAS 11

Entrepriseprisekontrakter. I stedet bliver de omfattet af en fælles standard med nye principper for

indregning af omsætning. IFRS 15 vil for anlægsvirksomhederne kræve væsentlige overvejelser, og

virksomhederne kan med fordel allerede nu overveje/undersøge konsekvenser heraf, da

implementeringen sker d. 1/1 2017.4

1 http://www.iasplus.com/en/projects/completed/revenue/revenue-recognition 2 EY, ”Indsigt i årsregnskabsloven, EYs praktiske guide til forståelse af loven 1. udgave 2014/2015”, s. 389 3 http://www.iasplus.com/en/projects/completed/revenue/revenue-recognition 4 http://www.iasplus.com/en/standards/ifrs/ifrs15

7| S i d e

1.1 Problemformulering

Omsætningen er en vigtig regnskabspost i den finansielle rapportering i anlægsbranchen. Ofte løber

projekter i anlægsbranchen over flere år. Her er det afgørende, at såvel almindelige

entreprisekontrakter som mere komplekse transaktioner viser en retvisende indregning af

omsætningen, når regnskabsbrugerne skal foretage beslutninger på grundlag af den finansielle

rapporterings informationer. Af den grund vil det være afgørende at vurdere, hvilke konsekvenser

IFRS 15 for omsætning vil medføre konkret for anlægsbranchen og i den sammenhæng vurdere, om

informationsværdien påvirkes for regnskabsbrugeren.

Afhandlingen søger derfor at besvare følgende overordnede hovedproblemstilling:

Hvilke regnskabsmæssige konsekvenser har implementeringen af IFRS 15 i anlægsbranchen, og

hvordan påvirkes regnskabsbrugernes informationsværdi af den finansielle rapportering?

Den overordnede hovedproblemstilling søges besvaret ved hjælp af følgende underspørgsmål:

1. Hvordan behandles indregning af omsætning i anlægsbranchen efter de nuværende regler i

IAS 11 og IAS 18?

2. Hvordan behandles indregning af omsætning i anlægsbranchen efter den nye

regnskabsstandard, IFRS 15?

3. Hvilke væsentlige forskelle kan anlægsbranchen forvente mellem den nuværende

regnskabsregulering og IFRS 15?

4. Hvordan vil IFRS 15 påvirke indregningen af omsætning i praksis for anlægsbranchen?

5. Hvordan vil ændringerne give nytteværdi for regnskabsbrugerne?

1.2 Afgrænsning

Afgrænsningen skal præcisere, hvad læseren kan forvente, der bliver set bort fra i afhandlingen.

Afhandlingen begrænses naturligt af sit kvantitative omfang. Fra- og tilvalgene er foretaget for at

skabe en råd tråd. For at kunne komme tilstrækkeligt i dybden med essentielle områder for

indregning af omsætning i anlægsbranchen, er der derfor foretaget nedenstående afgrænsning.

Afhandlingen gennemgår både den nuværende regnskabsregulering og IFRS 15. Gennemgangen

omfatte salg af varer, levering af tjenesteydelser og entreprisekontrakter. Regnskabsreguleringen

omfatter derudover mange andre transaktioner eksempelvis renter, royalties, udbytter og leasing,

8| S i d e

som ikke bliver behandlet i opgaven. Den målrettet fokus i afhandlingen medfører også at visse

nuværende fortolkningsbidrag5 til omsætning ikke behandles.

Alle tabsgivende kontrakter er udeholdt af opgaven. KMPG nævner, at IFRS´s behandling af

tabsgivende kontrakter kan have en påvirkning på, hvornår tabsgivende kontrakter indregnes, og

hvordan de måles.6 Af hensyn til opgavens kvantitative omfang, er det dog vurderet, at fokus vil

være andetsteds end tabsgivende kontrakter.

Afhandlingen omfatter også et casestudie af udvalgte virksomheder i anlægsbranchen. Udvalget

omfatter tre områder nemlig typehuse, udviklingsselskaber og almindelige entreprisevirksomheder.

Casestudiet inddrages for at illustrere og analysere indregningen af omsætningen i anlægsbranchen.

De 3 områder er selvsagt ikke repræsentativ for hele branchen, men illustrerer behandlingen

kontrakt for kontrakt. Virksomhederne aflægger alle regnskab efter IFRS. Af den grund er fokus

også på indregning efter IFRS. Reglerne efter US GAAP og ÅRL vil som følge heraf ikke blive

gennemgået.

Casematerialet fra virksomhederne har været af forskellig karakter, indhold og omfang.

Kontrakterne bygger på samtaler, deciderede kontrakter og andet udleveret materiale fra

virksomhederne. Materialet er en smule begrænset pga. deres protektionisme overfor følsomme

oplysninger i virksomheden. Afhandlingen har ikke vedlagt en transskriberinger af

kommunikationen med virksomhederne efter aftale med vejleder.

Afhandlingen koncentrerer sig om reglerne for indregning og måling af omsætning. Reglerne for

præsentation og oplysning vil derfor ikke fremgå i gennemgangen af regnskabsreguleringerne. I

forbindelse med gennemgangen af informationsværdien, vil overordnede ændringer for

præsentation og oplysninger dog inddrages, hvor det anses for væsentlig i vurderingen af

informationsværdien.

I forbindelse med gennemgangen af informationsværdien, vil der blive tages udgangspunkt i den

eksisterende begrebsramme fra IASB. Historikken bag begrebsrammen, og dens udvikling gennem

årene vil ikke blive inddraget. Der tages udgangspunkt i den eksisterende begrebsramme fra IASC

under formodning af, at læser har en vis kendskab til begrebsrammen. Af den grund og som følge af

afhandlingens begrænsede kvantitative omfang, vil den redegørende gennemgang af

5 Afhandlingen behandler ikke IFRIC 13, IFRIC 18 og SIC 31, IFRS 15.IN3 6 KMPG, s. 1

9| S i d e

informationsværdien begrænses så vidt muligt, uden det vil være til hinder for forståelsen og

vurderingen af informationsværdien.

Endvidere afgrænser afhandlingen sig fra vurderingen af, om der kan foreligge et væsentlig

finansieringselement.

Derudover vil der i afhandlingen løbende blive foretaget afgrænsninger, når det findes naturligt og

giver bedst mening for læseren.

1.3 Metode

Nærværende speciale tager afsæt i IASB’s ændring i regnskabsreguleringen for indregning af

omsætning, hvorfor problemstillingen skal ses i et regnskabsmæssigt perspektiv. I den forbindelse

bliver både juridisk såvel som økonomisk metode anvendt. For at skabe det fornødne overblik på

området, er det nødvendigt at fortolke, analyse og systematisere gældende ret med udgangspunkt i

retsdogmatisk metode.7

Derudover bliver der anvendt en deduktiv metode til løbende at løse de pågældende

problemstillinger ud fra den præsenterede teori. Resultaterne vil efterfølgende blive sammenlignet i

en komparative analyse. Derved er det muligt at få et billede af, hvilke konsekvenser

regelændringerne vil medføre.

Redegørelsen af IFRS 15 vil blive gennemgået mere detaljeret i forhold til redegørelsen af den

nuværende regnskabsregulering. Her vil der løbende blive indarbejdet eksempler fra

anlægsbranchen. Der kan potentielt inddrages mange eksempler, men i redegørelsen er der primært

fokus på områder, som ikke bliver gennemgået i den praktiske analyse. De valgte områder vil med

korte og relevante eksempler fra anlægsbranchen søge at relatere sig til teorien i konkrete

situationer. På den måde forsøger afhandlingen at dække regnskabsreguleringen best muligt med

hensyn til det begrænsede kvantitative omfang.

I forskelsafsnittet er der fokus på væsentlige områder for anlægsbranchen. Her vil der forekomme

enkelte nye områder, der var fravalgt i den redegørende del, da de vurderes at tage fokus fra den

overordnede gennemgang af regnskabsreguleringen. Dette gælder eksempelvis for garantier.

7 Nielsen, Ruth et al, retskilder og retsteorier, 2008, s. 28

10| S i d e

For at få en praktisk vinkling på emneområdet, er der udarbejdet et casestudie, hvor den

præsenterede teori kan blive efterprøvet i praksis. Dette sker ligeledes på baggrund af komparativ

metode, eftersom de enkelte eksempler bliver behandlet både ud fra nuværende regnskabsstandarder

og IFRS 15. Gennemgangen af casene vil også være mere dybdegående for IFRS 15 end efter den

nuværende regulering. Som hjælp til caseudarbejdelsen er der etableret kontakt til henholdsvis en

entreprenørvirksomhed og et ejendomsudviklingsselskab, der begge er børsnoterede og aflægger

regnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Derudover har en udleveret kundekontrakt

været med til at danne forudsætninger for selve opbygningen af casene. Virksomhederne har begge

ønsket anonymitet samt, at diverse informationer forbliver fortrolige. Derfor er tallene fiktive

samtidig med, at informationerne i casematerialet er redigeret. Derudover er der fundet yderligere

materiale som inspiration i virksomhedernes årsrapport og på deres hjemmesider.

Alle tabeller og figurer fremgår af oversigten.8 Tabellerne i casene vil være udarbejdet i tusinder,

hvilket også fremgår løbende i tabellerne.

Begrebsrammen anvendes til at vurdere informationsværdien for regnskabsbrugeren. Vurderingen

inddrager tillært viden fra de foregående afsnit og tager afsæt i de væsentlige forskelle fra

forskelsafsnittet, hvor der vurderes at være identificeret et potentielt økonomisk fænomen.

For at skabe en naturlig kobling mellem de enkelte afsnit i afhandlingen vil der blive benyttet

metatekster for at opretholde læsevenligheden og forståelsen.

1.4 Struktur

Strukturelt er afhandlingen opbygget efter forskellige taksonomiske niveauer, der indledningsvis

redegør for henholdsvis den nuværende regnskabsregulering og IFRS 15. Herefter vil de

identificerede forskelle herimellem blive identificeres efterfulgt af tre cases, der analytisk behandler

praktiske problemstillinger inden for det pågældende område. Slutteligt vil informationsværdien for

regnskabsbrugerne vurderes på baggrund af de opnåede resultater.

Afhandlingen er opbygget efter den nedenstående model:

8 Bilag 1 - Figur og tabeloversigt

11| S i d e

Figur 1.1 – Struktur opbygning, Egen tilvirkning

1.5 Kildekritik

De primære retskilder er de nuværende regnskabstander og IFRS 15, begrebsrammen og diverse

vejledninger udstedt af IASB, bl.a. Basis for Conclusion, Illustrative Examples og IFRIC 15. Disse

kilder betragtes som væsentlige og objektive, da de udstedes af lovgivende myndighederne indenfor

regnskab.

Som sekundære retskilder anvendes hovedsagligt publikationer, hjemmesider, regnskabsmanualer

mv. fra revisionshusene, der er fortolkning og eksemplificering af gældende ret.9 Selvom der kan

forekomme subjektive holdninger vurderes disse alligevel som værende pålidelige. Andre

9 Nielsen, Ruth et al, retskilder og retsteorier, 2008, s. 28

12| S i d e

hjemmesider eller kilder anvendes med større selektiv tilgang, da informationer kan være mindre

valide.

1.6 Begrebsforklaring

IASB: International Accounting Standard Board

FASB US: Financial Accounting Standard Board

IFRS: International Financial Reporting Standards

US GAAP: US General Applied Accouting Priciples

ÅRL: Årsregnskabsloven

FSR Danske revisorer: FSR er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk

Begrebsrammen: IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010

Anlægsbranchen: Begrebet anlægsbranchen omfavner bredt. I afhandlingen anvendes

begrebet for de aktiviteter, der indgår i processen med at skabe eller

opføre aktiver i entrepriseaftaler. Det adskiller sig fra almindelig

produktion, som ofte er masseproduktion, hvorimod entrepriseaftaler er

større aktiver, der opføres på grunde.

Anlægsvirksomheder: Knytter sig til ovenstående begreb og beskriver virksomhederne i

anlægsbranchen.

A´contofakturering: Fakturaer udstedt af entreprenør for udført arbejde

Forudbetalinger: Beløb modtaget af entreprenør før tilknyttet arbejde er udført

Totalentreprise:

Change orders: Kontraktændringer

Unpriced change order: Ikke-prisfastsat ændringsarbejder

Performance obligations: Leveringsforpligtigelser10

10 PWC håndbog 2015, s. 36

13| S i d e

Enforceable rights and obligation:

IFRS 15 beskriver enforceable rights and obligation således:

”Enforceability of the rights and obligations in a contract is a matter of

law.”11

Færdiggørelsesgraden: Afhandlingen anvender begrebet både ved den nuværende

regnskabsregulering og IFRS 15. Begrebet stammer fra den nuværende

regnskabsregulering, hvor den beskriver stadiet for færdiggørelsen af

entreprisearbejdet. Efter IFRS 15 måler færdiggørelsesgraden fremgang

mod fuldstændig opfylde af en leveringsforpligtelse.

Levering Anvender ofte begrebet levering ved opfyldelse af en kontrakt

Økonomisk fænomen:12 En finansielle rapportering der giver information omkring den

regnskabsaflæggende virksomheds økonomiske ressourcer, krav mod virksomheden og effekterne

af transaktioner og andre begivenheder, der ændrer de ressourcer og krav.

2. Den nuværende regnskabsregulering

2.1 Introduktion og formål

Den nuværende regnskabsregulering for indregning af omsætning for anlægsvirksomheder er

reguleret i regnskabsstandarderne IAS 11 og IAS 18. Omsætningsaktiviteten er afgørende for,

hvorvidt indregninger sker i overensstemmelse med IAS 11 eller IAS 18. Udgangspunktet for

regulering af omsætning findes i IAS 18, som omfatter indregning af salg af varer og

tjenesteydelser. Omsætning hidrørende fra entreprisekontrakter behandles dog i IAS 11. IASB har

udarbejdet et fortolkningsbidrag i IFRIC 15, der skal yde vejledning til at fastlægge, hvilken

standard omsætningen skal behandles efter.13

Nærværende kapitel har til formål at klarlægge den nuværende regnskabsregulering for indregning

af omsætning med fokus på anlægsvirksomheder. I den forbindelse vil den relevante teori på

området blive præsenteret og forklaret. Viden fra dette kapitel vil danne grundlag for en senere

11 IFRS 15.10 12 IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, QC 17 13 http://www.iasplus.com/en/standards/ifric/ifric15

14| S i d e

sammenholdelse af den nuværende regnskabsregulering og IFRS 15, til en praktisk analyse af

casestudier og slutteligt som grundlag for vurdering af informationsværdien.

2.2 Indregning efter nuværende regnskabsregulering

Kontrakter i anlægsbranchen kan omfatte mange forskellige transaktioner. Kriterierne for

indregning af omsætning reguleres vidt forskellige afhængig af omsætningsaktiviteten. Aftalens

transaktioner bør derfor identificeres først. I en aftale kan anlægsvirksomheden både have påtaget

sig opførelse af fast ejendom samt levering af andre varer eller tjenesteydelser, eksempelvis salg af

grund og udførelse af ejendomsadministration.14 Indregningen af omsætning skal følge substansen

frem for formalia, så det kan være nødvendigt at splitte en aftale op i delelementer eller anse flere

transaktioner som en samlet leverance.15 For hovedparten af kontrakter i anlægsbranchen indregnes

omsætning efter branchens egen standard IAS 11, entreprisekontrakter. Den resterende part

indregner omsætning efter IAS 18.

Virksomheder kan med fordel følge den nedenstående model for at opnå en mere struktureret

indregning af omsætning. Denne fremgangsmåde vil blive anvendt i en analyse af afhandlingens

casestudier i kapitel 5.

Figur 2.1 - Indregning efter nuværende regulering, egen tilvirkning 16

14 IFRIC 15.8 15 IAS 18.13 16 Inspiration fra Indsigt i årsregnskabsloven, EYs praktiske guide til forståelse af loven 1. udgave 2014/2015, s. 4

15| S i d e

2.3 IFRIC 15

IFRIC 15 er et fortolkningsbidrag udarbejdet af IASB og har stor betydning for anlægsbranchen.

IFRIC 15 udgør nogle regler, som finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af

omsætning samt de dertilhørende omkostninger i forbindelse med opførelse af fast ejendom.17 Selv

om fortolkningsbidraget kun omhandler opførelse af fast ejendom, har reglerne alligevel relevans

ved fastlæggelse af regnskabspraksis inden for andre områder, hvor opførelsen strækker sig over

flere regnskabsår.18

Fortolkningsbidrag anvendes til at vurdere de to følgende problemstillinger:19

1. Er aftalen omfattet af IAS 11 eller IAS 18

2. Hvornår kan der ske indregning af omsætning fra opførelse af fast ejendom

Om indregningen foretages efter IAS 11 eller IAS 18 kan være fundamental for indregningen af

omsætningen, da indregningsmetoderne er forskellige.

Fortolkningsbidraget specificerer kravet individuelt forhandlet entreprisekontrakt i IAS 11 således,

at kunden skal have mulighed for at fastlægge væsentlige konstruktionsmæssige beføjelser i forhold

til design eller lignende enten før igangsætning eller under opførelsen.20 Har køber i stedet

begrænset mulighed for at præge designet, vil der derimod være tale om en kontrakt efter IAS 18.21

I eksempel 1 og 2 vil betydningen af IFRIC 15 med fokus på, hvornår en kontrakt er individuelt

forhandlet.22

EKSEMPEL 1 - Kontrakt med enfamilieshus er ikke individuelt forhandlet, IAS 18

En kunde, der skal have et enfamilieshus, kan vælge mellem formen af huset: Længdehus,

Vinkelhus, Knækhus eller H-hus, hvor der også kan vælges forskellige mulige tagbelægninger.

Der er tale om væsentlige strukturmæssige ændringer. Men da der er tale om valgmuligheder

specificeret af sælger, er der blot tale om variationer over et standardprodukt. Derved er aktivet

ikke individuelt forhandlet.

17 IFRIC 15.4 18 PWC, ”Regnskabshåndbogen 2015”, s. 328 19 IFRIC 15.6 20 IFRIC 15.11 21 IFRIC 15.12 22 Revifora, 2011, ”Inspi – Tidskrift for revision, økonomi og ledelse,” 41. årgang, nr. 1, s. 28

16| S i d e

EKSEMPEL 2 - Kontrakt med enfamilieshus er individuelt forhandlet, IAS 11

En kunde kontakter en entreprenør for at få bygget et enfamilieshus i 200 m2 stort hus. Køber har

valgt ”fri arkitektur,” hvor en arkitekt har designet huset ud fra købers ønsker. Entreprenøren skal

derfor bygge huset i henhold til købers tegninger og specifikationer. Som følge af at køber har

specificeret designet af huset, skal sælgeren behandle salgsaftalen som en entreprisekontrakt.

Figur 2.2 - IFRIC 15, Egen tilvirkning

Hvis en anlægsvirksomhed ikke leverer byggematerialer, men udelukkende udfører en opførelse af

fast ejendom, så vil der være tale om en levering af tjenesteydelse. Her vil indregningen ske efter

produktionsmetoden. Såfremt virksomheden både leverer tjenesteydelsen og byggematerialer, vil

der være tale om salg af varer.23 Omvendt vil indregning her ske efter faktureringsmetoden. IFRIC

15 åbner dog også op for muligheden for anvendelse af produktionsmetoden ved salg af varer. Det

vil ske i tilfælde, hvor virksomheden i takt med udførelsen af arbejdet overfører kontrollen samt de

væsentlige risici og afkast knyttet til ejendomsretten til det igangværende arbejde.24

Sammenhængen i indregningsprincipperne er illustreret i nedenstående figur.

Figur 2.3 - Indregningsprincip, Egen tilvirkning25

I forlængelse af eksempel 1 med indregning efter IAS 18 vil det altså være muligt at indregne efter

produktionsmetoden i tilfælde, hvor anlæggelsen af huset sker på kundens grund og for kundens

regning.

23 IFRIC 15.15-16 24 IFRIC 15.17 25 Inspiration fra Revifora, 2011, ”Inspi – Tidskrift for revision, økonomi og ledelse,” 41. årgang, nr. 1

17| S i d e

2.4 IAS 11 Entreprisekontrakter

2.4.1 Formål og definition

IAS 11 har til formål at regulere reglerne for den regnskabsmæssige behandling af omsætning i

entreprisekontrakter, hvis aktivitet sædvanligvis strækker sig over flere regnskabsår. I den

forbindelse beskriver standarden, hvordan entrepriseomsætning og -omkostninger allokeres til den

regnskabsperiode, hvor arbejdet udføres, samt hvornår omsætningen kan indregnes i regnskabet.26

For overhovedet at anvende IAS 11 skal kontrakten opfylde definitionen på en entreprisekontrakt,

som defineres som: ”… en individuelt forhandlet kontrakt om anlæg, opførelse eller bygning af et

aktiv eller flere aktiver, som er nært forbundne eller indbyrdes afhængige med hensyn til deres

design, teknologi og funktion eller deres endelige formål eller anvendelse”.27

Endvidere omfatter entreprisekontrakter ligeledes tjenesteydelser, der er direkte forbundet med

opførelsen af et sådant aktiv og nedtagninger.28 En individuelt forhandlet kontrakt betyder, at

kunden har haft konstruktionsmæssige beføjelser vedrørende udformningen af kontrakten.29

Standardvarer kan derfor ikke behandles efter reglerne i IAS 11. I anlægsbranchen vil typehuse

derfor eksempelvis ikke være omfattet af IAS 11. Det er derfor ikke tilstrækkeligt til at blive

kategoriseret som en entreprisekontrakt, at kunden kun har begrænset mulighed for at påvirke

konstruktionen.30

Entreprisekontrakter kan være udformet på mange måder, men alle skal klassificeres som

fastpriskontrakter eller kostpris-plus-kontrakter. Nogle kontrakter vil indeholde elementer fra begge

måder.

Ved en fastpriskontrakt har entreprenøren enten aftalt en fast kontraktpris eller en fast sats pr.

produceret enhed. Kendetegnet ved en kostpris-plus-kontrakt er derimod, at entreprenøren modtager

betaling for medgående omkostninger, der svarer til kostprisen, med tillæg af enten en procentvis

avance eller et fast honorar. 31

26 IAS 11 - formål 27 IAS 11.3 28 IAS 11.5 a) og b) 29 IFRIC 15 – Se eksempel 1 og 2 i figur 2.5 om hvornår en salgsaftale er individuelt forhandlet. 30 PWC, ”Regnskabshåndbogen 2015”, s. 328-329 31 IAS 11.3 og 11.6

18| S i d e

2.4.2 Sammenlægning og opsplitning af kontrakter

Indgår en anlægsvirksomhed flere aftaler med en kunde, vil det være nødvendigt at foretage en

vurdering på, om entreprisekontrakterne skal behandles som separate kontrakter eller som en samlet

kontrakt, idet det vil have stor betydning for indregningen.

Vurderingen af, om der er tale om en gruppe af entreprisekontrakter, foretages ud fra følgende

model:

Figur 2.4 – Sammenlægning af kontrakter32

Som en tilføjelse i bedømmelsen af, om der kan ske sammenlægning af kontrakter, kan der

derudover opstå situationer i anlægsbranchen, hvor kunden har mulighed for at få opført et

yderligere aktiv. Denne type ændring skal behandles som en separat entreprisekontrakt, såfremt

aktivets design, teknologi eller funktion adskiller sig væsentligt fra leverancerne i den oprindelige

kontrakt, eller hvis prisen for det tilføjede aktiv er forhandlet uden at tage højde for den oprindelige

kontraktsum.33

Herefter skal der foretages en vurdering af, om den enkelte entreprisekontrakt skal opsplittes i

delelementer. En entreprisekontrakt kan nemlig bestå af flere elementer, hvorfor

anlægsvirksomhederne skal vurdere, om disse skal behandles separat eller samlet.

32 IAS 11.9, PWC, ”Regnskabshåndbogen 2015”, s. 330 33 IAS 11.10

19| S i d e

Vurderingen af, om der skal ske opsplitning af de pågældende entreprisekontrakter, kan illustreres

som fælgende:

Figur 2.5 – Opsplitning af kontrakter34

Ovenstående vurdering har stor betydning i forhold til indregningstidspunktet.

2.4.3 Indregning af entreprisekontrakt

Der skal ske indregning af en entreprisekontrakt, når udfaldet kan opgøres pålideligt. Indregningen

sker med udgangspunkt i færdiggørelsesgraden på balancedagen35, hvilket betegnes

produktionsmetoden. Afhængig af om det er en fastpriskontrakt eller en kostpris-plus-kontrakt, er

der forskellige kriterier for, hvornår udfaldet kan måles pålideligt.36 I praksis foreligger der

pålidelighed, når følgende forhold er opfyldt: 37

Parternes rettigheder i forhold til aktivet skal være fastlagt

Den samlede indtægt fra entreprisen samt færdiggørelsesgraden skal kunne opgøres

pålideligt

34 IAS 11.8, PWC, ”Regnskabshåndbogen 2015”, s. 330 35 IAS 11.22 36 IAS 11.23-24 37 PWC, ”Regnskabshåndbog 2015”, s. 331.

20| S i d e

Betalingsmetode og - betingelser skal være oplyst parterne imellem

Når virksomheden vurderer, at entreprisekontrakten kan skønnes pålideligt, kan omsætning

indregnes efter IAS 11.

2.4.3.1 Produktionsmetoden

Entreprisekontrakter indregner omsætning og omkostning med udgangspunkt i en

entreprisekontrakts færdiggørelsesgrad, der sædvanligvis benævnes produktionsmetoden.

Færdiggørelsesgraden anvendes, hvor entreprisearbejdet endnu ikke er afsluttet ved statusdagen. I

så fald indregner virksomheden omsætning og omkostning som en andel af det udførte arbejde.38

Virksomheden skal anvende den metode, som pålideligt måler det udførte arbejde. Aconto-

faktureringer og forskud afspejler oftest ikke det udførte arbejde. De mulige metoder omfatter:39

- Forholdet mellem afholdte entrepriseomkostninger til dato og de samlede skønnede

entrepriseomkostninger

- Undersøgelse af stadiet af udførte arbejder

- Den fysisk færdiggjorte del af entreprisen

Såfremt udfaldet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes pålideligt, skal virksomheden kun

indregne omsætning svarende til de omkostninger, de forventer at kunne genvinde.40

2.4.4 Måling

Entrepriseomsætningen måles til dagsværdien af det modtagne eller tilgodehavende vederlag.

Målingen af entrepriseomsætning vil være påvirket af usikkerhed ved fremtidige begivenheder. Af

den grund vil det være nødvendigt at ændre virksomhedens skøn i takt med projektet udførelse.

38 IAS 11.25 39 IAS 11.30 40 IAS 11.32

21| S i d e

2.5 IAS 18 Omsætning

2.5.1 Formål og definition

IAS 18 er den generelle regnskabsstandard for indregning og måling af omsætning. Standarden

omfatter indregning af al omsætning ved salg af varer og levering af tjenesteydelser, 41 men er

underlagt Lex Speciales princippet, hvor speciallovgivning går forud for den overordnet

lovgivning.42 Af den grund har standarden kun betydning for anlægsbranchen i situationer, hvor

IAS 11 ikke konkret regulerer området.

Omsætning bliver i standarden beskrevet som: ”… bruttotilgangen af økonomiske fordele i

regnskabsåret, der opstår som led i en virksomheds ordinære drift, når disse tilgange resulterer i

vækst i egenkapitalen, bortset fra forøgelser som fælge af indbetalinger fra ejere”.43

Der må herved udledes, at omstætning udelukkende opstår i forbindelse med virksomhedens

ordinære drift. Beløb, der opkræves på vegne af en tredjepart, f.eks. moms og afgifter, vil heller

ikke indgå i omsætningen, idet de økonomiske fordele ikke tilgår virksomheden.44

2.5.2 Sammenlægning eller opsplitning

Når anlægsvirksomheden indgår en aftale med en kunde, kan denne aftale omfatte flere

transaktioner. Virksomheden skal identificere disse og som udgangspunkt anvende

indregningskriterierne på hver enkelt transaktion. Dog kan det ligesom efter IAS 11, jf. afsnit 2.4.2.

være nødvendigt at splitte transaktionen op i separate identificerbare elementer eller se flere samlet,

hvis det giver et mere retvisende billede af indholdet af transaktionerne.45

Opsplitning kræver, at ydelserne er separat identificerbare og derved kan forhandles enkeltvis.

Derudover skal salgsværdien og omkostningerne kunne opgøres pålideligt og særskilt.46 Indenfor en

enkelt aftale kan anlægsvirksomheden foruden opførelsen af fast ejendom have påtaget sig at levere

varer eller tjenesteydelser. Eksempelvis i situationer, hvor virksomheden også foretager salg af en

grund. Her kan det være nødvendigt at opdele aftalen i separat identificerbare elementer. Salget af

41 IAS 18.1 – Renter, Royalties og Udbytter afgrænses der for i opgaven. 42 Nielsen, Ruth et al, retskilder og retsteorier, 2008, s. 228 43 IAS 18.7 44 IAS 18.8 45 IAS 18.13 46 PWC, ”Regnskabshåndbog 2015”, s. 303

22| S i d e

grunden er salg af en vare efter IAS 18, imens opførelsen af en ejendom skal vurderes efter IFRIC

15 for at se, om elementet skal behandles efter IAS 18 eller IAS 11.47

Endvidere kan det være nødvendigt at behandle to eller flere transaktioner samlet, såfremt

transaktionerne er forbundet på en sådan måde, at den økonomiske virkning ikke kan vurderes uden

at tage højde for helheden.48

2.5.3 Indregningskriterier i IAS 18

IAS 18 opstiller forskellige indregningskriterier afhængig af, om der foreligger salg af varer eller

levering af tjenesteydelser. I forhold til specialets relevans og problemstilling foretages der en

gennemgang af indregningen for begge områder.

2.5.3.1 Salg af varer

Der kan ske indregning af omsætning fra varesalg, når alle nedenstående betingelser vurderes at

være opfyldt49:

- Virksomheden har overført væsentlige risici og afkast tilknyttet ejendomsretten til varerne

til køber

- Virksomheden bibeholder hverken sit fortsatte ledelsesmæssige engagement, i det omfang

der normalt er forbundet med ejendomsret, eller kontrollen over de solgte varer

- Omsætningen kan måles pålideligt

- Det er sandsynligt, at de økonomiske fordele forbundet med transaktionen vil tilgå

virksomheden, og

- Omkostninger, som er afholdt eller vil blive afholdt i forbindelse med transaktionen, kan

måles pålideligt.

Den afgørende bedømmelse ligger ofte i vurderingen omkring den juridiske risikoovergang, der

som udgangspunkt er sammenfaldende med den fysiske levering. Alligevel kan der forekomme

situationer, hvor væsentlige risici og afkast ikke er overført ved levering. Eksempelvis hvis

virksomheden har en forpligtelse til at sikre en vis kvalitet, der ligger udover den sædvanlige

47 IFRIC 15.8 48 IAS 18.13 49 IAS 18.14

23| S i d e

garanti, eller i tilfælde hvor en aftale indebærer en efterfølgende installation, der udgør en væsentlig

uopfyldt del af kontrakten.50

Er der derimod blot tale om uvæsentlige risici, der er knyttet til ejendomsretten, kan der alligevel

ske indregning på det tidspunkt, hvor de væsentlige risici overgår til køber.51

Foruden risikoovergangen er det også vigtigt, at omsætningen og omkostningerne kan måles

pålideligt samtidig med, at det er sandsynligt, at de økonomiske fordele vil tilgå virksomhed.

2.5.3.2 Levering af tjenesteydelser

Tjenesteydelser handler typisk om, at virksomheden udfører en aftalt opgave over en eller flere

regnskabsperioder.52 Før, der kan ske indregning af omsætning vedrørende levering af

tjenesteydelser, skal udfaldet af en transaktion kunne opgøres pålideligt.53 Ligesom ved salg af

varer skal omsætningen og omkostninger kunne måles pålideligt samtidig med, at det skal være

sandsynligt, at de økonomiske fordele vil tilgå virksomhederne. Derudover skal transaktionens

færdiggørelsesgrad ligeledes kunne måles pålideligt.

Når ovenstående betingelser er opfyldt skal omsætningen indregnes med udgangspunkt i

færdiggørelsesgraden. Opgørelse af færdiggørelsesgraden er tilsvarende metoden i IAS 11, men dog

tilpasset tjenesteydelser. 54

2.5.4 Måling

Målingen af omsætning sker til dagsværdi.55 Forhandler og mængderabatter ydet af virksomheden

fragår i omsætningen. Tilsvarende skal moms, afgifter mv. fragå opgørelsen.

50 IAS 18.16 og PWC, Regnskabshåndbogen 2015, s. 302 51 IAS 18.17 52 IAS 18.4 53 IAS 18.20 54 IAS 18.21 og 18.24 55 IAS 18.9

24| S i d e

3. IFRS 15


Den nye regnskabsstandard IFRS 15 vil erstatte alle de eksisterende standarder og vejledninger, der

har været gældende for indregning og måling af omsætning.56 For anlægsbranchen indebærer det

bl.a., at almindelige entreprisekontrakter, der tidligere var omfattet af IAS 11, skal behandles ud fra

den fælles regnskabsstandard for omsætning, IFRS 15. Overgangen til en fælles standard for

indregning af omsætning skyldes blandt andet internationale forskelligheder i indregning af

omsætning mellem IFRS og US GAAP, og ønsket om forbedring, større klarhed og konsistens på

området.57

Formålet for udarbejdelsen af IFRS 15 har været at: 58

Skabe større ensartethed og forbedre eksisterende standarder/reguleringer

Sikre et bedre regelsæt for behandling af problemstillinger vedrørende omsætning.

Skabe mere brugbar information til regnskabsbrugeren gennem yderligere krav til

oplysninger

Forenkle udarbejdelsen af årsregnskabet ved implementering af en samlet regnskabsstandard

for omsætning

Forbedre sammenligneligheden for omsætning på tværs af virksomheder, industrier,

retskredse og kapitalmarkederne

IFRS 15 ønsker ind den forbindelse at fastlægge de principper, som en virksomhed skal anvende for

give nyttige informationer til regnskabsbrugeren om arten, beløbet, timingen og usikkerheden ved

omsætning fra kontrakter med virksomhedens kunder.59

3.2 Anvendelsesområde og definition

Omsætning defineres i standarden som stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form

af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald I forpligtelser som led i virksomhedens ordinære

aktiviteter, der resulterer i en stigning i egenkapitalen bortset fra transaktioner med ejerne.60

56 IFRS 15.IN3 57 IFRS 15.IN4 58 IFRS 15.IN5 59 IFRS 15.1 60 IFRS Appendix A – Income og Revenue

25| S i d e

IFRS 15 omfatter alle virksomhedens kundekontrakter om levering af varer og serviceydelser

foruden de følgende områder:

Leasingkontrakter omfattet af IAS 17

Forsikringskontrakter omfattet af IFRS 4

Finansielle instrumenter og andre kontraktlige rettigheder og forpligtelser omfattet af IFRS

9, IFRS 10, IFRS 11, IAS 27 og IAS 28

Ikke-monetære udvekslinger imellem virksomheder i den samme branche

Såfremt en kundekontrakt er delvist inden for anvendelsesområdet i IFRS 15 og en anden af de

ovenstående standarder, så vil disse standarder gælde forud for IFRS 15.61

Anvendelsesområdet omfatter udelukkende kundekontrakter. En kunde defineres som:

“En part, der har indgået aftale med en virksomhed om at få leveret varer eller tjenesteydelser, som

er et output af virksomhedens ordinære drift i bytte for vederlag.”62

3.3 Indregning efter IFRS 15

For at imødegå målsætningen i IFRS 15, har IFRS fastlagt følgende hovedprincip ved indregning af

omsætning:63

”an entity recognizes revenue to depict the transfer of promised goods or services to customers in

an amount that reflects the consideration to which the entity expects to be entitled in exchange for

those goods or services.”

En virksomhed i anlægsbranchen skal anvende nedenstående 5-trinsmodel for at indregne

omsætning efter ovenstående hovedprincip i IFRS 15.

Figur 3.1 – 5 trinsmodellen, Egen tilvirkning 64

61 IFRS 15.5 og 15.7 62 IFRS 15, Appendix A 63 IFRS17.IN7 64 IFRS 15.IN7

26| S i d e

I de efterfølgende afsnit gennemgås modellen trin for trin.

3.3.1 Trin 1 - Identificér kontrakten med kunden

En kontrakt er defineret i IFRS 15 som en aftale mellem to eller flere parter med retsgyldige

rettigheder og forpligtelser.65

IFRS 15 gælder kun for kundekontrakter, hvor alle de følgende kriterier er opfyldt: 66

a) Parterne i kontrakten har godkendt aftalen, og de er forpligtet til at levere deres forpligtelser

Aftalen kan enten indgås skriftligt, mundtligt eller ved stiltiende accept, hvis det er

virksomhedens kutyme

b) Virksomheden kan identificere hver parts krav vedrørende den vare, som skal leveres

c) Virksomheden kan identificere betingelserne for betalingen i kontrakten

d) Kontrakten skal have forretningsmæssig substans

e) Det er sandsynligt, at virksomheden vil indsamle vederlag, som det vil være berettiget til, i

bytte for de varer eller tjenesteydelser, der vil blive overført til kunden. Ved vurderingen af

muligheden for at modtage betaling, skal virksomheden kun vurdere kundens evne og vilje

til betaling ved forfaldsdato.

Fokus i behandlingen af en kontrakt er altså ikke, hvordan virksomheden strukturer kontrakterne,

men i stedet afhængig af virksomhedens rettigheder og forpligtelser i kontrakten.67 I overvejelser

om virksomhedens rettigheder og forpligtelser, kan der herved forekomme sammenlægning af flere

anlægskontrakter. For så vidt angår opsplitning af kontrakter henvises til modellens trin 2.

3.3.1.1 Sammenlægning af entreprisekontrakter

Udgangspunktet i IFRS 15 er, at hver entreprisekontrakt behandles særskilt. Dog skal en

virksomhed sammenlægge flere kontrakter med en kunde og behandle dem som én samlet kontrakt,

såfremt kontrakterne er indgået på omtrentlig samme tid, og mindst en af følgende krav er opfyldt:68

a) Kontrakterne er forhandlet som en samlet pakke med ét og samme erhvervsmæssige mål

65 IFRS 15, Appendix A. ”Enforceable rights and obligation” oversættes til retsgyldige rettigheder og forpligtelser. Se

begrebsforklaring. 66 IFRS 15.9 67 Basis for conclusion, BC68 68 IFRS 15.17 og PWC, juni 2014 , “Engineering and construction supplement, s. 2-3

27| S i d e

b) Vederlaget, som betales i en kontrakt, afhænger af prisen eller performance af de andre

kontrakter

c) Varerne eller tjenesteydelserne, der er aftalt i kontrakterne, udgør en enkelt

leveringsforpligtigelse

Under nuværende regler er der også mulighed for sammenlægning af kontrakter som beskrevet i

afsnit 2.4.2. For anlægsbranchen forventes der ikke en signifikant forskel i praksis på, hvordan

virksomheden skal sammenlægge kontrakter.69

3.1.1.2 Kontraktændringer

I situationer hvor der sker ændringer i kontrakten, skal virksomheden vurdere om, der er tale om en

kontraktændring efter IFRS 15. Få projekter i anlægsbranchen går fra start til slut uden nogen form

for ændringer i arbejdet, løbetiden og prisen.

En kontraktændring foreligger, når det enten skaber nye eller ændrer gældende rettigheder og

forpligtelser for parterne i kontrakten. En kontraktændring er en ændring i scopet, prisen eller

begge. Som hovedregel skal en kontraktændring godkendes af parterne i kontrakten. Er det ikke

muligt at opnå en sådan godkendelse, er det fortsat den gamle kontrakt, der er gældende.70

Kontraktændringen kan godkendes enten mundtlig, skriftligt eller som følge af kutyme i branchen. I

situationer, hvor den ene part ikke har godkendt en ændring, kan der dog alligevel foreligge en

kontraktændring. Det kan eksempelvis være tilfældet ved et fremsat krav, hvor parterne strides om

scopet, prisen eller begge. Det kan også være tilfældet, hvis der er sket godkendelse af scopet, men

den korresponderende pris for ændringen endnu ikke er fastlagt.71

Når der foreligger en kontraktændring, så skal virksomheden vurdere om den konkrete

kontraktsændring kan behandles separat.72

For at der kan være tale om en separat kontrakt, skal følgende betingelser overholdes:73

- Ændringen medfører særskilte varer eller serviceydelser, som resulterer i en separat

leveringsforpligtelse jf. reglerne i trin 2

69 PWC, juni 2014 , “Engineering and construction supplement, s. 2-3 70 IFRS 15.18 71 IFRS 15.1 72 Særskilt er et krav under både IFRS 20 og IFRS 21 a) 73 IFRS 15.20

28| S i d e

- Virksomheden har en ret til vederlag, der afspejler stand-alone prisen på de ovenfornævnte

supplerende varer og serviceydelser

Typisk vil krav og ændringer i en traditionel anlægskontrakt ikke blive behandlet som en separat

kontrakt. Årsagen hertil skal findes i, at sådanne krav og ændringer ikke tilføjer særskilte varer eller

serviceydelser til kontrakten, da disse varer og serviceydelser vil blive anset som værende nært

forbundne med den originale kontrakt.74

Hvis kontrakten ikke er separat, skal virksomheden vurdere, om de tilbageværende varer og ydelser

er særskilte fra de varer og ydelser, der allerede er leveret på eller før datoen for

kontraktændringen.75

- Er de tilbageværende varer og ydelser særskilte, så skal kontraktændringen behandles på en

prospective basis. Her ses ændringen som en opsigelse af den originale kontrakt, og en

indgåelse af en ny kontrakt.

- Er de tilbageværende varer og ydelser ikke særskilte, men en del af én leveringsforpligtelse,

så skal kontraktændringen behandles på en cumulative basis. Her ses ændringen som en del

af den originale kontrakt.

Ved den cumulative basis skal virksomheden opdatere transaktionsprisen og målingen af fremskridt

imod opfyldelse af leveringsforpligtelsen(færdiggørelsesgraden) på datoen for kontraktændringen. 76

Kontraktændringer er hyppigt forekommende i anlægsbranchen. I eksempel 3 og 4 skitseres to

typiske situationer for kontraktændringer i anlægsbranchen, henholdsvis en ikke-prisfastsat

ændringsarbejde og et fremsat krav.

Eksempel 3: Ikke-prisfastsat ændringsarbejder77

En entreprenørvirksomhed har en leveringsforpligtelse om at bygge en universitetsbygning i

Esbjerg. Bygherren og entreprenøren har aftalt en ændring i scopet for kontrakten, men der er

ikke aftalt en korresponderende vederlagspris til ændringen.

Virksomhed forventer, at prisen på ændringsarbejdet vil blive godkendt ud fra tidligere

erfaringer. I så fald vil virksomheden behandle det ikke-prissatte ændringsarbejde som et

74 KMPG: “Impacts on the construction industry with the new revenue standard,” s. 9. og modellens trin 2 75 IFRS 15.21 76 IFRS 15.21 b) 77 Illustrative Examples, Example 8: Modification resulting in a cumulative catch-up adjustment to revenue

29| S i d e

variabelt vederlag.78 Virksomheden vil estimere transaktionsprisen baseret på en

sandsynlighedsvægtet eller most-likely tilgang (ud fra hvilken én, der forudsiger bedst) givet det

er højst sandsynligt, at der ikke sker en væsentlig tilbageførsel i den indregnede omsætning, når

prisen på ændringsarbejdet er godkendt jf. afsnit 3.3.3.1 om variable vederlag.

Ændringsarbejdet er tæt forbundet med varerne og tjenesteydelserne i den originale kontrakt.

Endvidere er ændringsarbejdet en del af virksomhedens ydelse med at integrere varer og

tjenesteydelser til en samlet vare til kunden. Desuden forventes ændringsarbejdet ikke

nødvendigvis at udgøre stand-alone prisen, da entreprenørvirksomheden har for vane at forhandle

flere ændringsarbejder i en pulje for sig senere i projektet. Ændringsarbejdet vurderes derfor ikke

at udgøre en separat kontrakt. De tilbageværende varer og tjenesteydelser vurderes heller ikke at

være særskilte, hvorfor effekten på omsætningen indregnes på en cumulative catch up basis på

dagen for kontraktændringen.79 Her skal transaktionsprisen og færdiggørelsesgraden, der er

opgjort ved input cost-to-cost metoden, opdateres.

Eksempel 4 – Fremsat krav: Ikke godkendt ændring i scope og prisen80

En entreprenørvirksomhed har en leveringsforpligtelse om opførelsen af et universitet i Esbjerg.

Opførelsen er på kundens grund, hvor en anden entreprenør skal stå for nogle indledende

arbejder, førend virksomheden har adgang til byggepladsen d. 1/4 2016. Virksomheden fik dog

først adgang 2 måneder senere d. 1/6. I kontrakten fremgår det, at virksomheden er berettiget til

en kompensation svarende til de omkostninger, som virksomheden påfører sig som følge af en

forsinket adgang til byggepladsen. Af kontrakten fremgår en række enhedspriser til

gravmaskiner, kranbiler mv., der har stået uberørt. Af den grund fremsætter de et krav, der i

første omgang afvises af kunden. Efter nærmere juridisk eftersyn af sagen føler virksomheden sig

så sikre i sagen, at de vedholder kravet, da de mener, at de har et retmæssigt krav på betaling. Der

er ikke tale om, at virksomheden tilføjer særskilte varer og ydelser til leveringsforpligtelsen, men

blot en ændring i prisen og tidsperspektivet. De tilbageværende varer og ydelser er heller ikke

særskilte. Af den grund skal virksomheden anvende cumulative catch-up til at opdatere

færdiggørelsesgraden og transaktionsprisen med det variable vederlag.

Figur 3.2 – Kontraktændringer, Egen tilvirkning

7878 IFRS 15.19 79 Basis for Conclusion, BC80 80 Illustrative Examples, Example 9 – Unapproved change in scope and price

30| S i d e

3.3.2 Trin 2 - Identificér leveringsforpligtelser i kontrakten

Efter trin 1 er opfyldt, skal virksomheden identificere, om kontrakten indeholder én eller flere

leveringsforpligtelser. Vurderingen foretages ved kontraktindgåelsestidspunktet. Virksomheden

starter med at identificere hvilke varer og serviceydelser, der skal leveres som følge af aftalen og

fastsætte, hvilke af disse der udgør særskilte leveringsforpligtelser efter IFRS 15. IFRS 15 definerer

en leveringsforpligtelse som værende et løfte I kundekontrakten om enten at overføre: 81

a) En vare eller serviceydelse (eller bundter af varer og serviceydelser) der er særskilt

b) En række særskilte varer eller serviceydelser, som i det væsentlige er ens, og som har

samme overførselsmønster til kunden

I vurderingen af kriterie b) skal hver af de særskilte varer og serviceydelser opfylde kriterierne for

at være en leveringsforpligtelse, der kan indregnes over tid jf. trin 5. Derudover skal den samme

metode kunne anvendes til opgørelse af færdiggørelsesgraden for hver af de særskilte varer og

tjenesteydelser.

Flere leveringsforpligtelser skal muligvis indregnes på forskellig vis. Derfor er det af afgørende

betydning, at virksomheden identificerer leveringsforpligtelserne i henhold til ovenstående kriterier,

inden de påbegynder indregning af kontrakten.

3.3.2.1 Flere særskilte leveringsforpligtelser

Når virksomheden skal identificere varer og serviceydelser, skal der tages udgangspunkt i

kontraktens indhold. I mange tilfælde i anlægsbranchen vil indregningen ske på kontraktniveau,

hvorfor dette bør være en hovedregel for virksomheden.82 Undtagelsen hertil er, når virksomheden

kan identificere særskilte varer og serviceydelser. Særskilte varer og serviceydelser skal både være i

stand til at være særskilte og separat identificerbare fra andre leveringer i kontrakten:83

Varen eller ydelsen er i stand til at være særskilt, når kunden kan drage fordel af varen eller

serviceydelsen, enten alene eller sammen med andre ressourcer, som er umiddelbar

tilgængelig for kunden. Kunden kan drage fordel, hvis varen eller ydelsen kan anvendes,

forbruges eller sælges for et beløb, der er større end scrapværdien, eller anvendes på en

81 IFRS 15, Appendix A, defined terms 82 KPMG, september 2014, “Impacts on the construction industry of the new revenue standard”, s. 3 83 IFRS 15.27

31| S i d e

anden måde, som genererer økonomiske fordele.84 Det vil være en stærk indikator herpå,

hvis virksomheden regelmæssigt sælger en vare eller ydelse separat.

Varen eller ydelsen er separat identificerbar fra andre leveringer i kontrakten, når

virksomhedens forpligtelse om at overføre en vare eller serviceydelse til kunden kan

identificeres helt særskilt fra andre løfter i kontrakten. Dette kriterium er rettet mod

anlægsbranchen, da der overføres mange varer og ydelser, som i princippet kan være

særskilte, eksempelvis bygningsmaterialer, arbejdskraft og projektstyring. Det vil dog være

upraktisk, at der her skal ske indregning ved hver enkel leveringsforpligtelse, idet det ikke

troværdigt afspejler virksomhedens præstation.85 Følgende eksempler indikerer tilfælde,

hvor virksomhedens levering til kunden er separat identificerbart.86

o Virksomheden yder ikke en væsentlig service på at integrere varen eller ydelsen med

andre varer eller tjenesteydelser til bundter af vare og tjenesteydelser, som

repræsenterer den samlede output i kontrakten med kunden. Denne indikator vil være

meget relevant for anlægsbranchen.87 Et eksempel kan være ingeniørarbejde, der er

en væsentlig serviceydelse til at integrere materialer med andre enkelte materialer,

som til sidst repræsenterer et samlet output, nemlig en bygning.

o Varen eller serviceydelser er ikke meget afhængig eller nært forbundet med andre

varer og tjenesteydelser, der er aftalt i kontrakten. Her vil byggemateriale

eksempelvis være nært forbundet med arbejdskraften, der leverer bygningen.

Det er her væsentligt at påpege, at såfremt en vare eller serviceydelse i kontrakten ikke er særskilt

efter IFRS 15´s vurderingskriterier, skal virksomheden sammenlægge varer og serviceydelser, indtil

de udgør bundter af varer og serviceydelser, der er særskilte. I sådanne situationer vil virksomheden

behandle leveringerne som én samlet leveringsforpligtelse, dvs. på kontraktniveau.88 Opsplitningen

af kontrakter efter den nuværende regnskabsregulering sker altså under trin 2 i IFRS 15 i takt med

identificeringen af særskilte ydelser og varer foregår.

I eksempel 5 og 6 gennemgås to eksempler på identificering af leveringsforpligtelser, hvor der

identificeres henholdsvis én og to leveringsforpligtelser.

84 IFRS 15.28 85 Basis for Conclusion, BC102 86 IFRS 15.29 87 Basis for Conclusion, BC107 88 IFRS 15.30

32| S i d e

EKSEMPEL 5 - Én samlet leveringsforpligtelse

En entreprenørvirksomhed har indgået en aftale om at bygge en kontorbygning for Aarhus

Kommune. Virksomheden identificerer flere varer og ydelser, såsom ingeniørarbejde,

byggemodning, afsætningen af huset, fundamentet, rør og ledninger og installationer mv.

Virksomheden vil behandle kontrakten som én leveringsforpligtelse, da varer og ydelser er tæt

indbyrdes forbundet, og kontrakten indebærer en væsentlig service på at integrere varer og

ydelser til ét samlet output, kontorbygningen.

Eksempel 6 – To leveringsforpligtelser

Entreprenørvirksomheden har ligeledes indgået en aftale med Aarhus Kommune, der omfatter

anlæggelse af nye rør i jorden samt en efterfølgende serviceaftale om vedligeholdelse.

Virksomheden identificerer to særskilte leveringsforpligtelser, herunder en anlæggelse og

servicedel. Leveringsforpligtelserne vurderes at være separat identificerbare og i stand til at være

særskilte, da begge varer og ydelser normalt sælges særskilt i virksomheden.

Figur 3.3 – Identificering af leveringsforpligtelser, Egen tilvirkning

3.3.3 Trin 3 - Fastlæg transaktionsværdien

Fastlæggelsen af transaktionsværdien er et vigtigt trin, da transaktionsværdien skal allokeres ud til

de respektive leveringsforpligtelser i kontrakten og slutteligt indregnes som omsætning.

Virksomheden skal måle omsætningen på grundlag af en transaktionspristilgang.89

Transaktionspristilgangen omfatter de sidste 3 sidste trin i 5 trins-modellen, som virksomheden skal

følge for at kunne fastlægge den omsætning, der kan indregnes, når leveringsforpligtelserne er

opfyldt.

Transaktionsværdien er det vederlag, som virksomheden forventer som modydelse for at overholde

leveringsforpligtelserne til kunden. Vederlaget omfatter ikke beløb, som opkræves på vegne af

tredjemand, fx moms og afgifter m.v. Vederlaget kan være fast, variabelt eller begge dele og i visse

tilfælde i andet end penge. Fastlæggelsen af vederlaget er mere kompleks, når den indeholder

variable elementer.

89 Basis for conclusion, BC181

33| S i d e

3.3.3.1 Variable vederlag

Anlægskontrakten kan indeholde et variabelt vederlagselement, fx i form af rabatter, bonus, andre

incitamentsordninger samt disciplinærforhold, hvor virksomheden skal estimere det variable

vederlag. Første skridt for virksomheden er at identificere de variable vederlag. IFRS 15 opremser

typiske eksempler herpå, hvilket ikke vil blive identificeret nærmere.90 I praksis kan et variabelt

vederlag dog forekomme i alle tilfælde, hvor vederlaget i kontrakten kan variere.91 Ofte vil det

variable vederlag fremgå eksplicit af kontraktens udformning. Når virksomheden har identificeret et

variabelt vederlag, åbner IFRS 15 op for to metoder til estimeringen af det forventede variable

vederlag, som virksomheden er berettiget til. Virksomheden skal anvende den metode, som bedst

afspejler dens forventning til vederlaget. Metodevalget skal være konsistens for alle lignende typer

kontrakter i virksomheden.92 Metoderne til opgørelse af det variable vederlag er som følger:

1. Forventet værdi: Denne metode vil være oplagt, når der tidligere er indgået

anlægskontrakter med lignende karakteristika. Her skal gennemsnitsberegninger af de

variable vederlag anvendes til bestemmelse af den samlede transaktionsværdi.

2. Mest sandsynlige beløb: Denne metode er mest anvendelig, når vederlagets betaling

afhænger af binære valg, dvs. der er to udfald. Eks. om en bonus skal udbetales eller ej.

Ved hver regnskabsafslutning skal virksomheden foretage en revurdering af det estimerede

vederlag, så det på tidspunktet afspejler transaktionsværdien bedst muligt.93 Transaktionsværdien

kan efter kontraktindgåelse variere som følge af eksempelvis kontraktændringer jf. afsnit 3.1.1.2.94

IFRS 15 har dog begrænset indregningen af variabelt vederlag i transaktionsværdien. Det variable

vederlag kan kun indregnes, såfremt det er højst sandsynligt, at der ikke sker en tilbageførsel af det

variable beløb.95 Det er dermed ikke et fokusområde, om der bliver indregnet for lidt omsætning, så

længe der ikke bliver indregnet for meget.96

90 IFRS 15.51 91 Basis for Conclusion, BC190 92 IFRS 15.53 93 IFRS 15.59 94 IFRS 15.90 95 IFRS 15.56 96 Basis for Conclusion, BC206

34| S i d e

3.3.4 Trin 4 – Allokér transaktionsværdien

Efter virksomheden nu har fastlagt transaktionsprisen, skal den allokeres til de enkelte

leveringsforpligtelser, som virksomheden har pligt til at opfylde over for kunden. Det er væsentligt

at bemærke, at allokeringstrinnet kun er gældende, såfremt der er identificeret flere

leveringsforpligtelser.97

Allokeringen af vederlaget foretages på baggrund af stand-alone salgspriser, der fastsættes ved

kontraktindgåelsestidspunktet.98 Denne fordeling ændres ikke, selvom stand-alone salgspriser

eventuel vil ændre sig i kontraktens løbetid.99

Stand-alone salgsprisen er dén pris, som en virksomhed vil opnå ved et særskilt salg af varen eller

ydelsen til en kunde.100 Er en observerbar stand-alone pris ikke tilgængelig, skal virksomheden

foretage en estimering af prisen. Det fremgår ikke entydig af standarden, hvordan virksomheden

skal foretage denne estimering, når en stand-alone salgspris ikke er observerbar.101

3.3.5 Trin 5 – Indregn indtægten når leveringsforpligtelsen opfyldes

Omsætning bliver indregnet i regnskabet, når leveringsforpligtelserne opfyldes. Dette sker, når

kontrollen af de underliggende varer og serviceydelser overføres til kunden. Kontrollen kan

overføres enten på ét bestemt tidspunkt eller over en tidsperiode.

Femte trin i modellen er et afgørende trin for anlægsbranchen, da kontrakter i branchen ofte

indebærer varer og serviceydelser, der løber over flere regnskabsår. Såfremt leveringsforpligtelsen

ikke opfylder kriterierne for indregning over tid, så skal indregningen ske på ét bestemt tidspunkt,

som ofte først vil være tæt ved kontraktens udløb.102 Virksomheden skal hver gang ved

kontraktindgåelse vurdere, om den enkelte leveringsforpligtelse leveres på ét bestemt tidspunkt eller

over tid.103

Overførslen af en vare eller serviceydelse vurderes som sagt ved hjælp af kontrolbegrebet.

97 IFRS 15.75 98 IFRS 15.74 99 PWC, ”Regnskabshåndbog 2015”, s. 315 100 IFRS 15 - Appendix A 101 PWC, juni 2014 , “Engineering and construction supplement”, s. 10 og Basis for Conclusion, BC268 102 Basis for Conclusion, BC 122 103 IFRS 15.32

35| S i d e

Definitionen på kontrol går på evnen til at styre brugen af et aktiv samt opnå de resterende

potentielle pengestrømme fra aktivet.104 I forbindelse med vurdering af kontrolbegrebet, skal denne

hovedsalig foretages ud fra kundens perspektiv.105

3.3.5.1 Indregning over tid

Leveringsforpligtelsen kan opfyldes og derfor indregnes over tid, når den opfylder mindst én af de

følgende tre betingelser:

a) Kunden modtager og forbruger fordelene ved virksomhedens forpligtelse i takt med

virksomheden yder sin levering

b) Virksomhedens levering skaber eller forbedrer et kundekontrolleret aktiv

c) Virksomhedens levering skaber ikke et aktiv med en alternativ anvendelse for

virksomheden, og virksomheden har en ret til betaling for al leveret arbejde til dato

Fælles mål for alle betingelser er at vurdere, hvornår kontrollen overføres over tid. De præsenterer

hver især en uafhængig metode til at vurdere, om kontrollen reelt set er overført. Det skyldes, at de

enkelte betingelser er udarbejdet til at skulle anvendes i bestemte scenarier.106

Betingelse a) omfatter serviceydelser, hvor der ikke opføres et egentligt aktiv, eksempelvis

igangværende arbejder, fordi kunden forbruger serviceydelsen i takt med, at den leveres. På denne

måde opnår kunden kontrol, når virksomheden udfører leveringen.

En forudsætning for dette er en hypotetisk vurdering af, om en anden virksomhed kan overtage og

fortsætte den resterende del af en leveringsforpligtelse fra hvor den nuværende virksomhed slap sit

arbejde. 107 I denne vurdering skal virksomheden se bort fra enhver kontraktlig eller praktisk

begrænsning.

I eksempel 7 gennemgås betingelse a, der normalt er gældende for serviceydelser. Betingelsen vil i

visse situationer også være anvendelig for anlægsbranchen, når der udføres serviceydelser.

104 IFRS 15.33 105Basis for Conclusion, BC121 106 Basis for Conclusion, BC139 107 Basis for Conclusion, BC126

36| S i d e

EKSEMPEL 7 – Indregning overt tid, betingelse a)

Aarhus Kommune ønsker en ledningsfornyelse i store dele af kommunen. De indgår en kontrakt

med en entreprenør om en opgravningsfri ledningsfornyelse løbende fra oktober 2015 til maj

2016. Serviceydelsen resulterer ikke i et nyt aktiv i form af igangværende arbejde. Aarhus

Kommune vil forbruge ydelsen i takt med, at virksomheden leverer sin ydelse, og andre

entreprenører vurderes at kunne overtage restleveringen, såfremt kontrakten på en eller anden

måde opsiges. Af den grund kan indregningen ske over tid.

Figur 3.4 – Indregning over tid, betingelse a), Egen tilvirkning

Betingelse b) omfatter situationer, hvor virksomheden opfører et aktiv, som kunden kontrollerer

under opførelsen, dvs. et kundekontrolleret aktiv. Det kunne eksempelvis være opførelse af en fast

ejendom på en grund, som kunden ejer.108

Betingelse c) kan hjælpe med vurderingen af kontrol i situationer, hvor de to første betingelser kan

være udfordrende at anvende.109 Her skal virksomheden ved kontraktindgåelsen først afgøre,

hvorvidt et aktiv har en alternativ anvendelse. En revurdering af anvendelsen skal udelukkende

foretages, såfremt en godkendt kontraktændring signifikant ændrer leveringsforpligtelsen.110 En

alternativ anvendelse foreligger, når virksomheden kan disponere over aktivet, og kunden derfor

ikke har kontrol over aktivet under opførelsen.111

I vurderingen om aktivet har en alternativ anvendelse, skal virksomheden overveje, om der

foreligger kontraktlige restriktioner eller begrænsninger, der hindrer virksomheden i umiddelbart at

disponere over aktivet på anden vis. Den kontraktlige restriktion skal være væsentlig, hvilket vil

være tilfældet, når kunden kan håndhæve rettighederne til det pågældende aktiv over for

virksomheden. Omvendt vil restriktionen ikke være væsentlig, såfremt aktivet er substituerbart med

andre af virksomhedens aktiver, som virksomheden kan disponere over uden at bryde kontrakten

med kunden og pådrage sig væsentlige omkostninger. En praktisk begrænsning foreligger, når

virksomheden pådrager sig væsentlige tab ved at klargøre aktivet til en anden kunde, eller når

virksomheden kun er i stand til at sælge aktivet ved at reducere salgsprisen. 112 Når en virksomhed

108 Basis for Conclusion, BC129 109 Basis for Conclusion, BC132 110 IFRS 15.36 111 Basis for Conclusion, BC134 112 IFRS 15, Appendix B, B6-B8

37| S i d e

opfører et aktiv, der ikke har nogen alternativ anvendelse, så er dette et tegn på et kundekontrolleret

aktiv, hvor omsætningen kan indregnes over tid.

Foruden alternativ anvendelse skal virksomheden have sikret sig sin ret til betaling for det udførte

arbejde fra kunden. Kundens betalte depositum eller kompensationsbetaling for opsigelse af

kontrakten indgår ikke i vurderingen af virksomheden ret til betaling.113

Betingelse c) vil særligt kræve ledelsens skønsmæssige vurdering, idet vurderingen vil afhænge af

de faktiske omstændigheder og forhold i hver enkelt kontrakt.114

Såfremt virksomheden kommer frem til, at overførslen af kontrol sker over tid, skal den vurdere,

hvilken metode for opgørelse af færdiggørelsesgrad, der bedst afspejler den givne levering.

Virksomheden kan enten vælge input eller output metoden i den enkelte kontrakt115, men skal have i

mente, at den skal anvende en konsistens metode ved sammenlignelige kontrakter og kunder.116

- En outputmetode indregner omsætningen ud fra værdien af de leverede varer og ydelser på

dags dato sammenlignet med de resterende varer og ydelser i kontrakten. Et eksempel på

outputmetoden kan være milestones.

- En inputmetode indregner omsætning ud fra virksomhedens indsats eller input for at opfylde

leveringsforpligtelsen sammenlignet med det samlede forventede inputs til at opfylde

leveringsforpligtelsen. Det kan eksempelvis være indregnet omkostninger eller antal

arbejdstimer.

Færdiggørelsesgraden af leveringsforpligtelsen skal derudover kunne opgøres med rimelig

sikkerhed. Såfremt det ikke er muligt, kan virksomheden alene indregne en omsætning svarende til

de omkostninger, som den forventer vil blive dækket ved den fremtidige indtjening af

leveringsforpligtelsen.117

3.3.5.2 Indregning af leveringsforpligtelser på ét bestemt tidspunkt

Såfremt en leveringsbetingelse ikke er opfyldt overtid i tråd med ovenstående betingelser, vil

leveringsforpligtelserne blive opfyldt på ét bestemt tidspunkt i stedet. Fastlæggelsen af dette

tidspunkt afhænger af, hvornår kunden opnår kontrol over aktivet. Som sagt relaterer kontrol sig til

113 Basis for Conclusion, BC142-143 114 PWC, “Regnskabshåndbog 2015”, s. 317 115 IFRS 15 Appendix B, B14-19 116 Basis for Conclusion, BC159-160 117 IFRS 15.44-45

38| S i d e

muligheden for at opnå potentielle pengestrømme. Selve bedømmelsen af overførsel af kontrol

kræver en væsentlig vurdering, hvorfor IFRS 15 har oplistet nogle indikatorer på, når leveringen

sker på ét bestemt tidspunkt.118 Det er væsentlig at forstå, at der er tale om indikatorer, hvorfor det

også ligger op til en konkret vurdering ved hver levering, hvor disse indikatorer som minimum skal

overvejes.

4. Væsentlige forskelle imellem den nuværende regnskabsregulering og

IFRS 15


Ud fra redegørelsen om henholdsvis den nuværende regnskabsregulering og 15 vil nærværende

afsnit identificere og sammenholde de væsentlige forskelle herimellem og analysere effekten heraf.

Foruden at give en skarp skildring af reglerne holdt op mod hinanden har afsnittet til hensigt at

bidrage til vurderingen af informationsværdien for regnskabsbrugerne i kapitel 6.

4.2 Forskelle

De følgende identificerede forskelle vurderes at være relevante for regnskabsreguleringen i

anlægsbranchen. Forskellene indledes med en sammenholdning af definitionen på omsætningen,

hvorefter de valgte forskelle vil blive præsenteret i kronologisk rækkefølge i forhold til trinnene i 5

trins-modellen.

4.2.1 Definition af omsætning

Omsætning er en delmængde af indtægter, hvilket også betyder, at ikke alle indtægter skal

behandles efter reglerne for indregning af omsætning. Definitionerne på omsætning vil blive

sammenholdt med begrebsrammens definition, da begrebsrammen forsøger at danne retningslinjer

for den finansielle rapportering.119

Begrebet omsætning er ikke direkte defineret begrebsrammen. Begrebet skal derfor udledes af

definitionen for indtægter, der består af omsætning og gevinster: ”Indtægter er stigninger I

økonomiske fordele i løbet af regnskabsåret I form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald

118 IFRS 15.38 119 Begrebsrammen bliver nærmere beskrevet i kapitel 6 –Regnskabsbrugernes informationsværdi

39| S i d e

I forpligtelse, der medfører vækst I egenkapitalen, bortset fra stigninger, der relaterer sig til

indskud fra ejerene”120

Herved ses, at der er en balanceorienteret tilgang til indtægter i begrebsrammen. Begrebsrammen

beskriver kort, at omsætning opstår som et led af virksomhedens ordinære aktiviteter uden at give

uddybende vejledning herom.121 Normalt vil virksomhedens ordinære drift nok blive opfattet som

virksomhedens kernedriftsaktiviteter, dvs. altså de indtægter virksomheder er sat i verden for at

generere.

Sammenligning

Definitionen på omsætning i den nuværende regnskabsregulering findes i IAS 18 som beskrevet i

afsnit 2.5.1. Definitionen på omsætning i IFRS 15 fremgår af afsnit 3.2

Fælles for både den nuværende og kommende regnskabsregulering er, at omsætningen ligeledes

skal komme fra virksomhedens ordinære aktiviteter. Heller ikke her er der ikke nogen videre

uddybelse omkring begrebet ordinære aktiviteter, hvorfor det må være op til virksomheden selv at

definere dette. Definitionen i IFRS 15 er identisk med definitionen på omsætning i

begrebsrammen.122 Begge tager udgangspunkt i en balanceorienteret tilgang. Derimod tager den

nuværende regnskabsregulering udgangspunkt i en resultatorienteret tilgang. Ændringen vil

medføre større sammenhæng imellem begrebsrammen og IFRS 15. I praksis vurderes det dog ikke

at have den store betydning, idet omsætningen i alle definitioner følger de ordinære aktiviteter.

4.2.2 Opsplitning og sammenlægning af kontrakter

Nuværende regulering

For at der kan ske opsplitning af en entreprisekontrakt i delelementer, skal tre kriterier

overholdes. Foruden at være individuelt forhandlet skal der være afgivet enkeltstående tilbud for de

enkelte delelementer. Derudover skal omkostninger og omsætning kunne opgøres særskilt for hver

aktiv.123 Ofte behandles varer og ydelserne dog på kontraktniveau, da de er afhængige af hinanden.

120 IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, 4.25 121 Ibid., 4.29 122 Ibid., 4.25 og 4.29 123 Se figur 2.2 i afsnit 2.4.2 Sammenlægning eller opsplitning

40| S i d e

På samme vis er der ligeledes opstillet tre kriterier for, hvornår flere entreprisekontrakter skal

behandles samlet. De skal være forhandlet samlet, nært forbundne og udført på samme tid eller i

forlængelse af hinanden.124

Såfremt omsætningen ikke kan behandles efter reglerne i IAS 11, skal den behandles efter de

gældende regler i IAS 18. Her skal en kontrakt opsplittes i separate identificerbare elementer, når

det vil afspejle transaktionen bedre. Endvidere skal flere kontrakter samles, når de er så tæt

forbundne, at den økonomiske virkning ikke kan vurderes uden at tage hensyn til kontrakterne som

helhed.125

IFRS 15

Som følge af implementeringen af IFRS 15 vil kontrakter fremover blive opdelt i

leveringsforpligtelser. Først også fremmest skal anlægsvirksomheder altså vurdere, hvor mange

leveringsforpligtelser kontrakten består af. Hernæst skal det vurderes, om de kan anses som

særskilte ud fra de gældende kriterier herfor. Tungen på vægtskålen i vurderingen går på, om

leveringen er separat identificerbar. Begrebet leveringsforpligtelse bliver udførligt beskrevet i

standarden samtidig med, at der er detaljeret vejledning omkring, hvornår leveringsforpligtelser kan

vurderes særskilte.126

Derudover stiller den nye standard kriterier for, hvornår flere kontrakter skal behandles samlet.

Sammenligning

Under den nuværende regnskabsregulering kan det være nødvendigt med opsplitning af

transaktionerne for at give et retvisende billede. I IFRS 15 tages der udgangspunkt i identificering af

leveringsforpligtelser. Til denne bedømmelse yder IFRS 15 en omfattende vejledning som hjælp

hertil.

Ved sammenlægning efter nuværende regler er det afgørende om transaktionerne er afhængige af

hinanden og indbyrdes forbundne. IFRS 15 indeholder ligeledes kriterier for sammenlægning af

kontrakter. Her kan kontrakterne efterfølgende opdeles i én eller flere leveringsforpligtelser.

Leveringsforpligtelserne kan behandles samlet, såfremt at varer og serviceydelser er nært forbundne

124 Se figur 2.3 i afsnit 2.4.2 Sammenlægning eller opsplitning 125 Afsnit 2.5.2 - Sammenlægning eller opsplitning 126 Afsnit 3.3.2 - Trin 2 – Identificér leveringsforpligtelser

41| S i d e

eller der ydes en væsentlig intregrationsservice for at kunne behandle varer og serviceydelserne

under én leveringsforpligtelse.9

Efter de nuværende standarder bliver mange kontrakter behandlet på kontraktniveau. Ved IFRS 15

forventes virksomhederne i anlægsbranchen at skulle foretage væsentlige vurderinger for, om der

vil være tale om én eller flere leveringsforpligtelser. I langt de fleste tilfælde, vil løfterne i

kontrakten dog skulle anses som én leveringsforpligtelse, hvorfor praksis for virksomhederne ikke

forventes at ændre sig betydeligt.127

4.2.3 Allokering af transaktionsværdien

Nuværende regnskabsregulering

Den nuværende regnskabsregulering yder ikke meget vejledning om, hvordan allokeringen af

vederlag skal ske ud på de enkelte delelementer. Vejledningen til dette findes i IFRIC 15.8, der

foreskriver, at allokeringen skal ske til dagsværdien af det totale vederlag fordelt på

delelementerne svarende til den relative dagsværdimetode. Allokeringen kan derudover også ske

efter residualmetoden.128

IFRS 15

IFRS 15 giver langt mere detaljeret vejeledning omkring allokering af vederlag. Indeholder en

kontrakt flere leveringsforpligtelser, skal transaktionsprisen fordeles ud på disse. Dette sker på

baggrund af stand-alone salgsprisen. Her skal anlægsvirksomheden forsøge at finde den pris, varen

eller ydelsen kunne have indbragt ved et separat salg. Er dette ikke muligt, sker vurderingen på

baggrund af en estimeret pris.129 I forhold til variable vederlag skal disse allokeres ud på

den enkelte leveringsforpligtelse, såfremt det er muligt. Er det ikke tilfældet, skal det

variable fordeles på samtlige leveringsforpligtelser.130

Det er dog stadig muligt at benytte sig af residualmetoden i tilfælde, hvor vederlaget er meget

variabel, eller hvis virksomheden endnu ikke har fastlagt en pris på varen eller ydelsen, og det ikke

tidligere er blevet solgt på stand-alone basis.131

127 PWC, juni 2014 , “Engineering and construction supplement”, s. 7-8 128 Revifora, 2011, ”Inspi – Tidskrift for revision, økonomi og ledelse,” 41. årgang, nr. 1, s. 26 129 Afsnit 3.3.4 – Allokér transaktionsværdien 130 Deloitte, juni 2014, ”Notat – IFRS 15, Revenue from Contracts with Customers”, s. 6 131 IFRS 15.79c

42| S i d e

Sammenligning

Allokeringen af transaktionsværdien ved stand-alone salgsprismetoden er stort set tilsvarende den

relative dagsværdimetoden, imens residualmetoden fastholdes. Residualmetoden kan dog kun i

IFRS 15 anvendes, såfremt det bedst afspejler det vederlag, som virksomheden kan forvente at

få.132 Dog vurderes vejledningen at have være så begrænset efter nuværende regnskabsregulering, at

det har været meget op til den enkelte virksomhed, hvordan de vil foretage allokeringen. IFRS 15

yder derimod detaljeret vejledning for allokeringsprocessen, som hjælp til virksomhederne.

Anlægsvirksomhederne bliver dog lidt mere låst i deres valg af allokeringsmetode, hvilket kan

medføre ændringer i praksis.133

4.2.4 Indregningskriterium

Nuværende regnskabsregulering

Indregningskriterierne i den nuværende regulering er vidt forskellige afhængigt af, om kontrakten er

reguleret af IAS 18 eller IAS 11. Ved indregning efter IAS 11 sker indregning af omsætning efter

produktionsmetoden. Det betyder, at indregningen sker i takt med, at aktiviteterne i entreprisen

udføres, uden hensyntagen til, om der sker overgang af kontrol eller risici og fordele. Fokus er altså

her på, om kontrakten opfylder definitionen på en entreprisekontrakt, og om omsætning kan måles

pålideligt.

Indregningskriteriet afhænger af aktiviteten i IAS 18. En indregning ved levering af tjenesteydelse

vil også ske efter produktionsmetoden, når omsætningen kan måles pålideligt. Ved salg af varer er

risikoovergangen det mest fremtrædende indregningskriterium efter IAS 18. Her kan indregningen

som udgangspunkt ske, når risikoovergangen overføres til kunden. Vurderingen af IAS 18 foretages

ved en væsentlighedsvurdering, hvor der kun foretages indregning, når virksomheden har ingen

eller uvæsentlig risici. Om der er tale om væsentlige risici afhænger af en konkret vurdering.

Udgangspunktet for indregning ved salg af varer er efter faktureringsmetoden. For, at der ved salg

af varer kan ske indregning efter produktionsmetoden i IAS 18, er det en betingelse at kunne

benytte sig af reglerne i IFRIC 15. Her kan indregningen dog først ske i takt med at de øvrige

indregningskriterier i IAS 18 opfyldes.134

132 IFRS 15.73 133 Basis for Conclusion, BC273 134 IFRIC 15, 17-18

43| S i d e

IFRS 15

Indregningskriterierne i IFRS 15 relaterer sig til overførslen af kontrol. Virksomheden skal kun

indregne omsætning, når den overfører en lovet vare eller serviceydelse til kunden, så den opfylder

en leveringsforpligtelse i kontrakten.135 Leveringsforpligtelsen opfyldes, når kontrollen af varen og

serviceydelsen overføres.136

Definitionen på kontrol fremgår af afsnit 3.3.5 Trin 5 og bygger på evnen til at styre brugen af et

aktiv. Kunden styrer aktivet, når han enten har retten til at anvende aktivet i dets aktiviteter eller

retten til at tillade og begrænse en anden at anvende aktivet.137 Derudover vurderes kunden at have

kontrol, når han opnår de resterende potentielle pengestrømme fra aktivet.

Kontrollen kan overføres på ét bestemt tidspunkt eller over tid. Som hjælp har udsteder tilføjet

risikoovergangen som en indikator på, hvornår kontrollen vil være overført, hvis den overføres på et

bestemt tidspunkt.138 Årsagen til at udsteder har valgt kontrolbegrebet er: 139

- For at skabe overensstemmelse med begrebsrammen, eksempelvis anvender begrebsrammen

også kontrol ved indregning af et aktiv.

- Kontrolbegrebet vil medføre en mere konsistens indregning af omsætning.

- En risikotilgang kan i tilfælde konflikte med at identificere leveringsforpligtelser.

Sammenligning

I IAS 11 kan indregningen ske i takt med arbejdets udførsel, så længe det kan opgøres pålideligt.

IAS 18 afhænger nærmere af aktiviteten Levering af tjenesteydelser er meget sammenfaldende med

IAS 11. Ved salg af varer er det særligt risikoovergangen. Kontrolbegrebet i IFRS 15 vurderes i

henhold til ovenstående ved overførslen af en vare eller serviceydelse. Dette nye

indregningskriterium om overgang af kontrol er i overensstemmelse med begrebsrammen, der

ligeledes definerer et aktivet som værende en ressource, der er kontrolleret af virksomheden.140

Kontrolbegrebet vil for mange kontrakter i anlægsbranchen ikke medføre den store forskel.

135 Basis for Conclusion, BC20 136 Basis for Conclusion, BC117 137 Basis for Conclusion, BC120 b) 138 IFRS 15.38 d) 139 Basis for Conclusion, BC118 140 IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, 4.4

44| S i d e

Alligevel er kontrolbegrebet ikke altid sammenfaldende med risikoovergangen under den

nuværende regnskabsregulering.

4.2.5 Indregning over tid

I tråd med indregningskriteriet, vil det ligeledes være relevant at undersøge ændringer for, hvordan

selve indregningen af omsætningen skal foregå. Anlægsbranchen har nemlig ofte projekter, der

strækker sig over flere regnskabsår. Regnskabsmæssigt kan der være stor forskel på om

omsætningen indregnes løbende eller i året, hvor projektet afsluttes.


Den nuværende regulering skelner mellem typen af levering, når virksomheden vurderer, hvordan

indregningen skal foretages. Som nævnt indregnes alle entreprisekontrakter i IAS 11 efter

produktionsmetoden og derfor automatisk over tid løbende med udførslen af entreprisen. Derimod

er udgangspunktet for kontrakter, der behandles efter IAS 18 faktureringsmetoden, hvor

indregningen sker ved levering. Der er dog åbnet op for, at der alligevel kan ske indregning over tid,

såfremt virksomheden opfylder kriterierne for at kunne benytte sig af reglerne i IFRIC 15.

IFRS 15

Efter IFRS 15 skal omsætningen indregnes, når leveringsforpligtelsen er opfyldt. For at

anlægsvirksomheden kan indregne omsætning over tid, skal virksomheden nøje vurdere, om den

opfylder én af de tre kriterier, som er beskrevet nærmere i afsnit 3.3.5 Trin 5.

Det første kriterie omfatter ofte rutine eller gentagende serviceydelser. Det andet kriterie er

klassiske entreprisearbejder, hvor der f.eks. skal opføres en ejendom på kundens grund. Det sidste

kriterie er en opsamling, der har fokus på, om aktivet har alternativ anvendelse for virksomheden,

og om der er ret til betaling for det udførte arbejde.

Såfremt virksomheden ikke kan opfylde et af de pågældende kriterier, kan der først ske indregning,

når den overfører kontrol af en vare eller serviceydelse til kunden på ét bestemt tidspunkt.

Sammenligning

I den nuværende regulering skal virksomhederne først og fremmest have fokus på

omsætningsaktiviteten, som bestemmer indregningsmetoden. IFRS 15 sammenfatter bedømmelsen

af indregning over tid i én samlet standard, hvor vurderingen går på overførslen af kontrol.

45| S i d e

Anlægsvirksomhederne kan ikke forvente, at alle entreprisekontrakter, der i dag behandles under

IAS 11, automatisk indregnes over tid. Derfor bør anlægsvirksomhederne altid gennemgå strukturen

af deres kontrakter for at vurdere, om de opfylder en af de tre kriterier, så de kan indregne over

tid.141 Alligevel indeholder IFRS 15 et kriterie, som er meget tilsvarende færdiggørelsesgraden i

IAS 11, hvilket vil være behjælpelig i implementeringsprocessen. 142

Med indførelsen af fortolkningsbidraget IFRIC 15 er kundetilpasningen blevet afgørende for, om

indregningen ved opførelse af fast ejendom skal behandles efter IAS 18 eller 11. IFRS 15 har

ligeledes et kriterie, hvor kundetilpasningen kan indgå i vurderingen for, om der kan ske indregning

over tid. Kundetilpasning er dog kun en nyttig indikator, men ikke afgørende for, om aktivet har en

alternativ anvendelse for virksomheden. Selvom en virksomhed i anlægsbranchen opfører et

standardiseret bygning, hvor kundetilpasningen er minimal, er virksomheden måske alligevel

forpligtet til at levere aktivet til kunden. Derved har virksomheden ikke en alternativ anvendelse. I

stedet kontroller kunden aktivet i takt med opførelsen, og indregningen af omsætning kan alligevel

ske over tid.143 IFRS 15 vil i praksis medføre en mindre restriktive tilgang i bedømmelsen af, om

der løbende kan ske indregning.

4.2.6 Variable vederlag

Typiske variable vederlag i anlægsbranchen er bonus, andre incitamentordninger og krav. Disse

vederlag er med til at gøre fastlæggelsen af transaktionsprisen mere kompleks.

Nuværende

Variable vederlag skal indgå i omsætningen, når det er sandsynlig, at den udbetales, og den kan

måles pålideligt.144 Regnskabsreguleringen yder begrænset vejledning til anvendelsen af dette.

IFRS 15

Variable vederlag efter IFRS 15 skal måles til den forventet værdi eller det mest sandsynlige beløb.

Beløbet må her kun indregnes i omsætningen, hvis det er højst sandsynligt, at en indregnet vederlag

ikke bliver modregnet i omsætningen igen i fremtiden.145

141 KPMG, september 2014, “Impacts on the construction industry of the new revenue standard”, s. 5. 142 Basis for Conclusion, BC130-131 143 Basis for Conclusion, BC137 144 IAS 18.18 og IAS 11.11 145 Afsnit 3.3.3.1 Variable vederlag

46| S i d e

Sammenligning

Vurderingsterminologien højst sandsynlig er ny i anlægsbranchen. IAS 11 anvender blot

terminologien sandsynlig, der som hovedregel er over 50%, more likely than not.146 Højst

sandsynlig indikerer, at det kræver en større sikkerhed for udfaldet af det variable vederlag, før det

kan tilgå transaktionsværdien. IFRS 15 opremser i den forbindelse nogle indikatorer på højst

sandsynlig.147 Selvom disse indikatorer afspejler en kvantitativ vurdering, kan virksomhederne i

praksis anvende kvalitative data til vurderingen.148

4.2.7 Garanti

Garantier er hyppigt forekommende i entrepriseaftaler. De fleste garantier bliver specifikt aftalt

imellem bygherren og virksomheden eller følger af lovgivningen, men kan også følge af

virksomhedens sædvanlige forretningspraksis.


Først og fremmest vil det være væsentligt at vurdere, om der foreligger en udvidet garanti i

kontrakten. Er der tale om en udvidet garanti, skal denne del udskilles som et separat delelement og

indregne omsætning i den periode, som den udvidede garanti dækker.149

Er der derimod tale om en almindelig ikke væsentlig garanti, der kan skønnes pålideligt, skal hele

salgssummen indregnes og samtidig indregne en hensat forpligtelse og en omkostninger, som er

svarende til de forventede garantiomkostninger.150 Hensatte forpligtelser reguleres i IAS 37. Som

det fremgår heraf, kan der ske indregning af en hensat forpligtelse, når det er sandsynligt, at den vil

medføre et træk på virksomhedens ressourcer, og den kan opgøres pålideligt.151 En forpligtelse er

sandsynlig, såfremt der er større end 50% risiko for, at forpligtelsen vil medføre træk på

146 IFRS 5, Appendix A, definied terms – Probable. 147 IFRS 15.57 148 Basis for Conclusion, B212 149 IAS 18.13 – Garantien bliver leveret som en levering af en tjenesteydelse efter IAS 18 150 IAS 18.19 151 IAS 37.14

47| S i d e

virksomhedens ressourcer.152 Er sandsynligheden mindre end 50%, er der tale om en

eventualforpligtelse, som ikke skal indregnes, men oplyses i noterne.

Det fremgår endvidere i IAS 18, at hvis virksomheden bibeholder de væsentlige risici tilknyttet

ejendomsretten, udgør transaktionen ikke et salg, hvorfor omsætningen ikke skal indregnes. Dette

vil eksempelvis være tilfældet, hvis virksomheden har en forpligtelse for utilfredsstillende

opfyldelse, der ikke er dækket af den almindelige garantibestemmelse.153 Såfremt der er tale om

uvæsentlige risici knyttet til ejendomsretten, har risikoovergangen allerede fundet sted, og hele

salgssummen skal indregnes.

De fleste garantier fremgår af entreprisekontrakten med kunden, så der vil være tale om retlige

forpligtelser, hvor tungen på vægtskålen ofte er vurderingen af sandsynligheden for, at afviklingen

vil medføre træk på virksomhedens økonomiske ressourcer. Her kan virksomheden bl.a. skelne til

dens historik vedrørende garantier. I de fleste tilfælde i anlægsbranchen vil garantier nok behandles

som hensatte forpligtelser.

IFRS 15

IFRS 15 skelner mellem 2 typer af garantier, henholdsvis forsikringsgarantier og

servicegarantier.154 Den afgørende sondring imellem disse er, om kunden har mulighed for at købe

garantien særskilt. Eksempelvis når garantien er prisfastsat eller forhandlet individuelt med kunden.

Der er tale om en særskilt servicegaranti, i tilfælde hvor kunden har mulighed for at købe en garanti

særskilt. I disse tilfælde skal virksomheden behandle garantien i medfør af trin 2, og efterfølgende

allokere en del af transaktionsprisen til leveringsforpligtelsen i sammenhæng med trin 4. I andre

tilfælde, hvor kunden ikke har mulighed for at købe garantien særskilt, skal den behandles som en

forsikringsgaranti efter IAS 37.155

For bygge og anlægsvirksomheder, dvs. regulære entrepriseaftaler, er der lovreguleret

bestemmelser, hvor entreprenøren har en ret og pligt til at afhjælpe disse mangler i op til 5 år efter

afleveringen, såfremt kunden kan påvise, at der foreligger en mangel. Den lovreguleret mangel

foreligger, når arbejdet ikke er udført i overensstemmelse med entrepriseaftalen, fagmæssigt korrekt

152 IAS 37 anvendes betegnelsen ”more likely than not” 153 IAS 18.16 a) 154 IFRS 15, Appendix B, B28 155 IFRS 15, Appendix B, B29

48| S i d e

eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger.156 Som hjælp til at identificere

manglerne, skal der være en 1 og 5 års eftersyn af byggeriet fra entreprenøren. Der er her tale om en

forsikringsgaranti, der sikrer kunden, at entreprisen bliver leveret som aftalt imellem parterne.

Virksomheden bør overveje følgende faktorer, når den skal vurdere, om forsikringsgarantien

indeholder en servicegaranti ved siden af:

- Om garantien er et lovmæssigt krav. Er det et lovmæssigt krav, så vil der ikke være tale om

en særskilt performance obligation.

- Længden på garantiperioden. Sandsynligheden for at virksomheden yder en særskilt service

er større, jo længere tid garantien dækker.

- Indholdet i arbejdet som virksomheden leverer. Selv om virksomheden udfører specifikke

arbejder, så vil der ikke være tale om en særskilt service, hvis disse arbejder leveres i

overensstemmelse med den normale garanti, der sikrer kunden, at entreprisen bliver leveret

som aftalt imellem parterne.

I eksempel 8 gennemgås en situation, hvor behandlingen af en garanti er nødvendig. Herved

inddrages behandlingen og sondringer om forsikrings- og servicegarantier.

EKSEMPEL 8 – Garanti

En energivirksomhed har indgået aftale med en kunde om levering af en solcellepark. Solcellerne

skal monteres på taget og bliver tilsluttet til elnetværket Energimidt. Virksomheden har

ekstraordinært ydet kunden en produktgaranti på 25 år på solcellerne, der omfatter udbedring af

fejl eller i sidste ende udlevering af nye solceller. Solcelleparken er særskilt, da kunden kan

profitere af den alene. Garantien er ligeledes særskilt, da kunden kan drage fordele ved

serviceydelsen sammen med den allerede leverede solcellepark. Ligeledes fremstår den særskilt i

konteksten af entreprisekontrakten. Den 25 års lange garanti er ikke et lovmæssigt krav. Udover

dette peger længden af garantiperioden i retningen af, at der er tale om en servicegaranti, der

udgør en særskilt leveringsforpligtelse. De to leveringsforpligtelser skal allokeres ud på både

leveringen af solceller og servicegarantien.

Figur 4.1 – Garanti, Egen tilvirkning

Sammenligning

156 AB 92: “Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed“, H. 1- og 5 års eftersyn

49| S i d e

IFRS 15 indeholder en dybdegående vejledning til behandling af garantier. Standarden deler blandt

andet garantier op i forsikringsgarantier og servicegarantier. Forsikringsgarantier behandles efter

IAS 37 på samme måde som under den nuværende regulering. Ved udvidet garantier efter

nuværende regulering og servicegarantier efter IFRS 15 indregnes omsætningen over

garantiperiodens dækning. Behandlingen af garantier vil overordnet set ikke ændre sig betydeligt,

men kan muligvis ændre sig på specifikke områder.157

5. Praktisk analyse

5.1 Introduktion af cases

I det følgende kapitel vil tre forskellige kundekontrakter blive præsenteret, der hver især

repræsenterer et område i anlægsbranchen og danner grundlag for en praktisk analyse. De enkelte

cases vil blive analyseret på baggrund af den teoretiske gennemgang samt forskelsanalysen, der

tidligere er blevet præsenteret. Casene vil illustrere typiske arbejdsopgaver på tværs af

anlægsbranchen. De pågældende cases omhandler henholdsvis en almindelig entreprisekontrakt, der

efter de nuværende standarder behandles efter IAS 11, et større ejendomsudviklingsprojekt samt en

kontrakt om anlægning af et typehus.

5.2 Formål

Formålet med den praktiske analyse er at undersøge, hvilke konsekvenser den ændrede

regnskabsregulering vil medføre inden for indregning af omsætning i praksis. Samtidig har de tre

forskellige anlægsområder til formål at give et billede af konsekvenserne på tværs af branchen.

Analysen bruges ligeledes til en senere diskussion om, hvilken indvirkning dette vil have på

regnskabsbrugernes informationsværdi.

5.3 Case 1: Entreprenør A/S

5.3.1 Introduktion af casevirksomheden

Entreprenør A/S er en stor international entreprenørvirksomhed, hvis aktiviteter spreder sig over en

bred vifte af entreprenørarbejde. Arbejdsopgaverne dækker såvel mindre aktiviteter som større

projekter, der strækker sig over flere regnskabsår. Virksomheden har særlige kompetencer og

primære driftsaktiviteter inden for bl.a. havne- og vandbygning samt opførsel af råhuse og levering

157 PWC, juni 2014 , “Engineering and construction supplement”, s 16

50| S i d e

af komplette løsninger inden for erhvervs- og institutionsbyggerier. Eftersom Entreprenør A/S er en

stor international koncern, aflægger de regnskab efter internationale standarder, hvorfor det vil være

væsentligt for dem at overveje konsekvenserne af IFRS 15. Langt størstedelen af virksomhedens

kundekontrakter har tidligere været behandlet som entreprisekontrakter efter IAS 11, hvilket

afspejler sig i, at næsten 98 % af omsætningen stammer fra indtægt fra entreprisekontrakter.

5.3.2 Entreprisekontrakt med KBH Havn A/S

Case 1 vil tage udgangspunkt i en kundekontrakt, som Entreprenør A/S har indgået med KBH Havn

A/S pr. 1. april 2015. Kontrakten omfatter udførelse af nye havnekonstruktioner ved Københavns

havn. Projektet skal stå færdigt den 31. januar. 2019. Kontraktsummen er delt op i en fast og en

variabel del og udgør i alt 1,04 mia. DKK Fastpriskontrakten udgør 1 mia. DKK, mens den variable

del udgør 40 mio. DKK. Virksomheden har vundet kontrakten i en licitation. To gange

efterfølgende har de mødt kunden til drøftelse om tilbuddet. Her har kunden og virksomheden haft

mulighed for at stille spørgsmål til entreprisenaftalen, som de ønsker at få afklaret. Der bliver i de

efterfølgende forhandlinger mellem de to parter tilføjet kontrakten, at Entreprenør A/S ligeledes

skal foretage renovering af det omkringliggende havneområde, som følge af en tidligere aftale

imellem parterne. Renoveringen er forhandlet særskilt og påbegyndes umiddelbart efter

havneudvidelsen er færdiggjort. Herved vil den berøre regnskabsårene 2019 og 2020, således

renoveringen skal være færdigudført 1. Juni 2020. Både havneudvidelse og –renoveringen bliver

efterfølgende udfærdiget i en samlet kontrakt, hvor den nye kontraktsum beløber sig i 1,14 mia.

DKK, mens de samlede omkostninger for projektet forventes at stige til 990 mio. DKK

Projektet for havneudvidelsen vil overordnet set omfatte anlæggelse af et nyt brodæk, der skal

bygges op omkring en pælefundering, som Entreprenør A/S selv producerer på forhånd i beton.

Mere specifikt deler kontrakten projektet op i følgende tre hovedkomponenter:

1. Hovedkomponent - Færgeleje 1 nordlige kaj (togfærgelejet)

2. Hovedkomponent - Færgeleje 2 østlige kaj og færgeleje 3 sydlig kaj

3. Hovedkomponent - Færgeleje 4 nordlige bassinkaj og 5 sydlige bassinkaj

Når hovedkomponenterne er leveret, har Entreprenør A/S opfyldt sin del af kontrakten.

I forbindelse med udformningen af kontrakten har Entreprenør A/S udarbejdet en betalingsplan for

projektet. Betalingsplanen angiver, hvornår KBH Havn A/S bliver faktureret for det udførte arbejde,

hvilket sker i takt med udførelsen. Alle talinformationer i de tre cases er opgjort i (x1000).

51| S i d e

Tabel 5.1.1 – Betalingsoversigt case 1, Egen tilvirkning (x 1000)

Den pågældende kundekontrakt vil i de følgende afsnit blive behandlet efter henholdsvis den

nuværende regnskabsregulering og IFRS 15.

5.3.3 Analyse af Case 1

5.3.3.1 Indregning efter nuværende regnskabsregulering

Som hjælp til, hvordan omsætningen skal indregnes efter den nuværende regnskabsreguleringen,

anvendes de tre trin, der er præsenteret i figur 2.1.

Trin 1 - Identificér transaktionerne

Det vurderes, at der foreligger en individuelt forhandlet kontrakt om opførsel af flere aktiver, der er

nært forbundne. Dermed opfyldes definitionen på én entreprisekontrakt, og reglerne i IAS 11 kan

benyttes til indregning af omsætningen.158 Entreprenør A/S skal på baggrund af de gældende

kriterier herfor vurdere, om kontrakten skal opsplittes i flere delelementer.159 Havnerenoveringen er

forhandlet særskilt, men er tilføjet den samlede kontrakt som et kontrakttillæg. I

kontraktudarbejdelsen har de to delelementer derfor hele tiden været opdelt, og KBH Havn A/S har

haft mulighed for at acceptere de enkeltstående tilbud på de enkelte delelementer. Derudover kan

158 Afsnit 2.4.1 – definition på entreprisekontrakt 159 Figur 2.3 – Opsplitning af entreprisekontrakter

52| S i d e

omsætning og omkostninger identificeres separat for begge dele af kontrakten. Det vurderes, at

entreprisekontrakten kan splittes op i to delelementer – en havneudvidelse og en havnerenovering.

På trods af, at kontrakten deler anlægsarbejdet af havneudvidelsen op i tre hovedkomponenter,

vurderes det, at der ikke skal ske yderligere opsplitning af kontrakten. De primære årsager til dette

er, at der er afgivet et samlet kontrakttilbud på havneudvidelsen. Samtidig har KBH Havn ikke haft

mulighed for at acceptere eller forkaste hovedkomponenterne enkeltvis, da de opføres som en

samlet og afhængig løsning. Det kan derfor konkluderes, at kontrakten med KBH Havn omfatter to

delementer.

Trin 2 – Allokering af vederlag

Eftersom der er to delelementer i entreprisekontrakten, skal kontraktsummen på 1,14 mia. DKK

allokeres ud på disse to. Kontraktsummen er delt op i et fast vederlag på 1,1 mia. DKK og et

variabelt vederlag på 40 mio. DKK. Entreprenør A/S vurderer, at det er sandsynligt, at den variable

sum tilgår virksomheden. Derudover kan den opgøres pålideligt160. Det variable vederlag

medregnes sammen med det faste vederlag til opgørelse den samlede entrepriseomsætning, hvorved

den tilsammen udgør 1,14 mia. DKK.

I forbindelse med projektet bliver der ligeledes udarbejdet et kontraktbudget over omkostningerne

for henholdsvis havneudvidelse og –renoveringen. Omkostningerne for havneudvidelsen forventes

at udgøre 915 mio, mens de for havnerenoveringen forventes at beløbe sig i 75 mio. kr. Disse

omkostninger består af løn, gager, materialer, intern og indlejet materiel, risiko osv.161

Entreprenør A/S benytter sig generelt af den relative dagsværdimetode til at lave forholdsmæssig

allokeringer af vederlag. Derfor skal denne metode også bruges i det pågældende eksempel for at

opretholde konsistensen i regnskabet.162 Allokeringen efter den relative dagsværdimetode ser ud

som følger:

160 Afsnit 4.2.6 – Variable vederlag 161 Kontraktbudgettet for omkostningerne vil være forekomme som de påløbne omkostninger i tabel 5.4. 162 Afsnit 4.2.3 – Allokering af transaktionsværdien

53| S i d e

Tabel 5.1.2 – Allokering efter dagsværdimetoden, Egen tilvirkning (x 1000)

Dagsværdien af havneudvidelsen udgør 89,99 % af den samlede dagsværdi af delelementerne, mens

havnerenoveringen udgør de resterende 10,34 %.

Ud fra disse oplysninger kan der ske en forholdsmæssig allokering af vederlaget. De dertilhørende

omkostninger skal allokeres på samme vis, hvilket er illustreret i nedenstående tabel:

Tabel 5.1.3 – Allokering af omsætning nuværende, Egen tilvirkning (x 1000)

De allokerede vederlag for hver af delelementerne skal anvendes i den efterfølgende indregning af

omsætningen.

Trin 3 – Indregning af omsætning

Indregningen af omsætningen skal ske efter produktionsmetoden, idet aftalen overholder kriterierne

for at udgøre en entreprisekontrakt efter IAS 11. Derved skal færdiggørelsesgraden opgøres for at

kunne indregne omsætningen i takt med arbejdets udførelse. Udfaldet af fastpriskontrakten skønnes

at kunne måles pålideligt, hvorfor det er muligt at indregne entreprisekontrakten.

Entreprenør A/S benytter cost-to-cost inputmetoden til opgørelse af færdiggørelsesgraden på

baggrund af de påløbende omkostninger i forhold til de totale budgetterede omkostninger. Det er

umiddelbart ikke muligt at opgøre færdiggørelsesgraden som et pålideligt målestok ud fra

outputbaserede metoder. Det skyldes, at havneprojektet er meget omfangsrigt, og Entreprenør A/S

derfor vil have meget vanskeligt ved at opgøre færdiggørelsesgraden som en fysisk andel ud af det

samlede aktiv163. Færdiggørelsesgraden er opgjort i følgende tabel:

163 Afsnit 2.4.3.1

54| S i d e

Tabel 5.1.4 – Delelement 1 og 2, Egen tilvirkning. (x 1000)

Ovenstående tabel viser, hvordan færdiggørelsesgraden fordeler sig ud fra den omkostningsbaseret

inputmetode ved hver af de to delelementer. På baggrund af dette kan omsætningen fordeles på de

enkelte regnskabsår. De påløbne omkostningerne antages at stemme overens med de budgetterede.

Derudover stemmer de årlige acontofaktureringerne overens betalingsplanen.164

Med hjælp fra de opgjorte færdiggørelsesgrader er det muligt at indregne omsætningen for de

pågældende regnskabsår.

164 Tabel 5.1 - Betalingsoversigt

55| S i d e

Tabel 5.1.5 – Indregning af omsætning ved nuværende Case 1, Egen tilvirkning (x 1000)

Ovenstående tabel viser, hvordan omsætningen fordeler sig i resultatopgørelsen på baggrund af den

opgjorte færdiggørelsesgrad. Dækningsgraden er ens de fire første regnskabsår, hvilket altid vil

være tilfældet med cost-to-cost inputmetoden. Grunden til, at de to sidste regnskabsår fraviger dette,

er, at havnerenoveringen er medregnet disse år. Som tallene afslører er der her en større

dækningsgrad. I balancen fortæller kontoen for igangværende arbejde, at Entreprenør A/S på

tidspunktet for regnskabsaflæggelsen i 2015 har 2.606.000 DKK til gode hos KBH Havn A/S. Det

skyldes, at der er indtægtsført mere, end der er blevet faktureret for. Der aktiveres igangværende

arbejde samtlige regnskabsår frem mod projektets afslutning. Derudover bliver der i samtlige

regnskabsår indbetalt mere end de påløbende omkostninger, hvorfor den likvide beholdning er

stigende fra år til år. Egenkapitalen bliver løbende forbedret i henhold til resultatet i de respektive

regnskabsår.

56| S i d e

5.3.4 Indregning efter IFRS 15

Nedenstående afstående afsnit vil behandle kundekontrakten mellem Entreprenør A/S og KBH

Havn A/S efter IFSR 15 ved hjælp af 5-trinsmodellen, jf. afsnit 3.3.

Trin 1 Identificer kontrakten med kunden

Kontrakten mellem Entreprenør A/S og KBH Havn skal overholde kriterierne i afsnit 3.3.1 for at

kunne anvende IFRS 15 til indregning og målsætning af omsætningen.

Først og fremmest er der indgået en skriftlig aftale mellem de to parter. Kontrakten har finansiel

substans og specificerer den enkelte parts rettigheder og forpligtelser. Entreprenør A/S har rettighed

til betaling for det pågældende arbejde på alt i alt 1,14 mia., hvorimod KBH Havn omvendt har ret

til at få udført entreprisen som aftalt. I forhold til betalingen for anlæggelse af de nye færgelejre og

renoveringen er der aftalt nærmere betalingsbetingelser. I den forbindelse er udfærdiget en

månedlig betalingsplan for projektperioden165. Betalingerne følger af tidsplanen de enkelte

hovedkomponenter166, således Entreprenør A/S vil blive honoreret i takt med det udførte arbejde.

Der findes ikke grund til anmærkninger i forbindelse med KBH Havns likviditet, og virksomheden

ser ud til at drive en sund forretning. Entreprenør A/S forsøger derved at sikre, at de modtager det

berettigede vederlag gennem projektforløbet.

Ud fra ovenstående antages det, at kundekontrakten overholder de gældende kriterier for at anvende

IFRS 15.

Trin 2 Identificer separate leveringsforpligtelser

Entreprenør A/S skal efter kontraktindgåelsen identificere kontraktens leveringsforpligtelser. Her

skal det diskuteres, om der foreligger flere særskilte leveringsforpligtelser.167

Først og fremmest skal det vurderes, om havnerenoveringen er i stand til at udgøre en særskilt

leveringsforpligtelse, eller om den skal indgå som en del af én samlet leveringsforpligtelse sammen

med havneudvidelsen. Der er i den forbindelse flere faktorer, der taler for, at renoveringen udgør en

særskilt leveringsforpligtelse. Renoveringsarbejdet forgår uafhængigt af havneudvidelsen.

Derudover påbegyndes arbejdet først, når anlæggelsen af de nye færgelejre er færdiggjort og ligger

165 Betalingsplanen fremgår ikke af bilag, da den findes irrelevant i sammenhængen. I stedet er de månedlige betalinger

akkumuleret som årlige acontofaktureringer som vist i tabel 5.4. 166 I casematerialet er der ikke udarbejdet en tidsplan, da det ikke findes relevant for forståelsen af casen 167 Afsnit 3.3.2.1 – Flere særskilte leveringsforpligtelser

57| S i d e

rent placeringsmæssigt ikke lige op ad hinanden. Bedømmelsen vil i bund og grund være en

afvejning af, om renoveringen adskiller sig tilstrækkeligt fra det øvrige arbejde. I

kontraktudarbejdelsen har Entreprenør A/S og KBH Havn arbejdet med forskellige

sammensætninger af kontrakten. Renoveringsarbejdet har hele tiden være planlagt, hvor

havneudvidelsen er kommet senere. Entreprisearbejdet vurderes derfor ikke være afhængige af

hinanden eller nært forbundne. Entreprenør A/S har i den sammenhæng afgivet enkeltstående

tilbud på de pågældende entrepriser arbejder, men har altså i sidste ende udarbejdet en samlet

kontrakt. Havneudvidelsen kan derved vurderes at være separat identificerbar. I den forbindelse vil

det være muligt at drage nytte af det enkelte projekt. Havneudvidelsen og –renoveringen kan

dermed udgøre to særskilte leveringsforpligtelser.

Havneudvidelsen bliver i kontraktmaterialet opdelt i tre hovedkomponenter, der hver især består af

flere varer og tjenesteydelser, og som hver især skal stå færdige på forskellige tidspunkter.

1. Færgeleje 1 nordlige kaj (togfærgelejet)

Består b.la. af projektering, pælefundamentering, montering af div. specialudstyr,

midlertidige konstruktioner, anlæg af siderampe og flytbar rampe til tog

1. Færgeleje 2 østlige kaj og Færgeleje 3 sydlig kaj

Består bl.a. af projektering, pælefundamentering, fundament til landgangsbroer,

montering af div. specialudstyr, nedrivning af gammelt anlæg

2. Færgeleje 4 nordlige bassinkaj og Færgeleje 5 sydlige bassinkaj

Består bl.a. af projektering, fundamentering, kølevandstunnel, regnvandsledninger,

nedrivning af gammelt anlæg, midlertidige konstruktioner

Ud fra ovenstående er det nærliggende at undersøge, om de enkelte hovedkomponenter ligeledes

kan udgøre særskilte leveringsforpligtelser. I den forbindelse vil det være særlig relevant at fokusere

på selve indholdet af kontrakten.

De enkelte hovedkomponenter bedømmes dog stærkt indbyrdes forbundne ud fra konteksten af

kontrakten. På trods af der muligvis kan argumenteres for, at de enkelte færgelejer er separat

identificerbare, vil det ikke give mening for konteksten at indregne dem særskilt. Kontrakten går på

at levere en havneudvidelse bestående af de tre hovedkomponenter. Entreprenør A/S anlægger en

pælefundering, der dækker størstedelen af havneområdet, hvorved der er en vis sammenhæng

mellem de enkelte hovedkomponenter. Konstruktionerne hænger ligeledes sammen således, at det

ikke vil være muligt blot at levere hovedkomponent 1 og så derefter lade en anden entreprenør

58| S i d e

overtage det videre arbejde. Alt dette taler altså for, at de tre hovedkomponenter udgør en samlet

leveringsforpligtelse.

Kontrakten mellem Entreprenør A/S og KBH Havn består altså af to leveringsforpligtelser. Næste

step i behandlingen af kundekontrakten er at opgøre transaktionsværdien.

Trin 3 Fastlæg transaktionsværdien

Fastlæggelsen af transaktionsværdien er et væsentligt trin, da det i sidste ende er dette beløb, der

skal allokeres ud til leveringsforpligtelserne og indregnes som omsætning i regnskabet, når

leveringsforpligtelserne er opfyldt. Kontraktsummen er ifølge entrepriseaftalen på 1,14 mia. DKK.

Prisen er eksklusiv moms. Ifølge kontrakten fordeler beløbet sig med et fast ikke regulerbart beløb

på 1 mia. DKK og et regulerbart beløb på 40.000 DKK, der baserer sig på en række listepriser.

Betalingen af den faste pris dækker betalinger for entreprisearbejdet af de to leveringsforpligtelser.

Den sidste del af kontraktsummen på de 40.000 DKK forpligter kunden sig ligeledes til at betale,

men prisen er dog regulerbar. Denne del deles op i et såkaldt nedrivningsarbejde og

havbundssarbejde.

Havbundsarbejdet består blandt andet af udgravninger i havnearealerne, så der sikres den rette

dybde til færgerne. Det opgravede sediment og generelt havnens sediment er underlagt

myndighedernes krav, så sedimentet ikke er forurenet. Derfor skal der foretages analyse af

masserne, og såfremt de ikke overholder myndighedernes lovgivning, skal virksomheden

transportere dem væk til en af kunden udvalgt deponi, da masserne anses for at være forurenet.

KBH Havn har ansvaret for prøvetagninger og alle underretninger til myndighederne. Transport af

masserne inden for 50 km´s radius af byggeområdet betaler entreprenøren, men kunden betaler dog

deponeringsgebyrer. Entreprenør A/S skal derudover sikre, at havbunden er stabiliseret og klar til

den omfattende pælefundering.

Nedrivningsarbejdet omfatter, at en del af den nuværende betonoverflade skal fjernes og jord og

grusmasser skal udgraves ned til en dybde på 2,2 meter. Igen skal myndighederne foretage

miljøprøver på kundens anmodning, og eventuelle deponeringer i 50 km’s radius skal ske på

virksomhedens regning.

Udgangspunktet er, at kontrakten med kunden ikke indebærer typiske eksempler på variable

vederlag, som IFRS 15 har opremset. Dog kan der identificeres et variabelt vederlag i tilfælde, når

59| S i d e

vederlaget i kontrakten vil variere.168 Fastprisvederlaget varierer tydeligvis ikke. Det resterende

vederlag kan derimod komme til at variere. Arbejdet på havbunden kan påvirkes af mange faktorer,

som virksomheden og kunden på forhånd ikke kan forudse. Virksomheden skal eksempelvis være

med til at sikre, at havnebassinet i KBH overholder de miljølovgivningens krav til sedimentet, så

det ikke er forurenet. Prisen for fjernelse af havbundssediment er 1200 DKK pr ton, hvor

virksomheden og kunden på baggrund af tidligere erfaringer har estimeret, at der skal fjernes

sammenlagt 3000 ton sediment for hovedkomponent 1 og 2. Enhedsprisen på 1200 DKK er fast for

alle ton forurenet sediment, som virksomheden skal fjerne. Alt efter om havbundssedimentet er

mere eller mindre forurenet, vil omsætningen henholdsvis stige eller falde i takt hermed. Efter

fjernelse af forurenet havbundssediment, skal havbundssedimentet igen stabiliseres. Det må

antages, at der er en skarp sammenhæng imellem disse to variable. Såfremt der eksempelvis bliver

fjernet mere forurenet havbundssediment, skal der anvendes flere m3 til stabiliseringen af

havbundssedimentet. Igen er der tale om et variabelt vederlag. Samlet set forventes

havbundsarbejdet at beløbe sig til 36 mio. DKK.

Det resterende beløb er nedrivningsarbejde og udgravning på den nuværende kaj. Generelt skal hele

fundamentet, beton, asfalt og nogle kabler og ledninger nedrives. Her kan der igen være forurenet

jord under asfalten, som skal deponeres. Desuden skal der foretages noget lednings- og

kabelarbejde, når der bliver gravet op. Virksomheden kender umiddelbart til hvor meget beton, sand

og grus, der ligger i dybden på de 2,2 m, så arbejdet burde være nemmere end havbunden. Omvendt

er der en grund til, at denne pris også er gjort regulerbar i kontrakten. Jordarbejde medfører som

regel bare visse usikkerheder, hvorfor disse arbejder ofte ikke er fastprisreguleret.

Nedrivningsarbejdet forventes at beløbe sig i 4 mio. DKK.

De identificerede variable vederlag skal måles efter en af de to angivne metoder i IFRS 15.

Begrænsningen for indregning af omsætning bygger på, at det skal være højst sandsynligt, at der

ikke sker en tilbageførsel af det variable beløb. Højst sandsynlig er som tidligere nævnt en

væsentlig højere tærskel end sandsynlig, der antages at være over 50%. Virksomheden har stor

erfaring og ekspertise indenfor entreprisearbejde med fundering og havnebassiner. Desuden har de

udført prøveudtagninger af havbunden og jorden, som har været med i fastsættelsen af det variable

vederlag. Aftalerne er ligeledes accepteret af kunden. Det må derfor antages, at det er højst

sandsynligt, at der ikke sker tilbageførsel af allerede indregnet omsætning.

168 Afsnit 3.3.3.1 – Variable vederlag

60| S i d e

Metodevalget skal danne baggrund for lignende kontrakter i virksomheden fremover, så der sikres

en konsistens i informationen til regnskabsbrugeren. Den mest sandsynlige metode anvendes ofte

med fordel ved binære valg. Det variable vederlag i kontrakten afhænger ikke af et binært valg,

eksempelvis om arbejdet skal udføres eller ej. Derfor vurderes den forventede værdi-metode at være

bedst egnet til at afspejle virksomhedens forventede vederlag. På baggrund af entreprenørens

ekspertise og foregående undersøgelser kan det variable vederlag, der skal medtages i indregningen,

opgøres til 40 mio. DKK.

På baggrund af ovenstående analyse kommer vi frem til, at transaktionsværdien på entreprisen er

1,14 mio. DKK.

Trin 4 Allokér transaktionsværdien

Efter fastlæggelsen af transaktionsværdi skal der ske en allokering af denne ud på de enkelte

leveringsforpligtelser. Allokeringen sker på baggrund af den relative stand-alone salgspris169, som

altså er prisen, hvis der foreligger et separat salg. I den forbindelse skal stand-alone salgsprisen for

de to leveringsforpligtelser opgøres, som vist i nedenstående tabel.

Tabel 5.1.6 – Opgørelsen af stand-alone salgspris, Egen tilvirkning (x 1000)

Som det fremgår af tabellen er den samlede stand-alone salgspris højere end kontraktsummen.

Beregningerne viser, at havneudvidelsen udgør 89,66 % af den samlede stand-alone pris, mens

havnerenoveringen udgør den resterende del.

Når transaktionsværdien skal fordeles, sker det på baggrund af den andel den enkelte

leveringsforpligtelse udgør af den samlede stand-alone salgspris.

169 Afsnit 3.3.4 – Trin 4

61| S i d e

Tabel 5.1.7 – Allokering af omsætning IFRS 15, Egen tilvirkning (x 1000)

Ovenstående tabel viser, hvordan transaktionsværdien er allokeret ud på de separate

leveringsforpligtelser efter den relative stand-alone salgspris metode.170 Allokeringen er tilsvarende

med resultaterne i tabel 5.3 efter den nuværende regnskabsregulering, hvor den relative

dagsværdimetode er anvendt. Derfor vil indregningstidspunktet være afgørende, hvis der skal

foreligge forskelle i indregningen imellem den nuværende regnskabsregulering og IFRS 15.

Trin 5 Indregn omsætningen når leveringsforpligtelsen opfyldes

I og med der er tale om en kontrakt med flere særskilte leveringsforpligtelser, skal det individuelt

vurderes, om den enkelte leveringsforpligtelse skal indregnes overtid eller på ét bestemt tidspunkt.

Entreprenør A/S kan først indregne omsætningen, når kontrollen af aktiverne og serviceydelserne i

leveringsforpligtelsen overføres til kunden. Kontrollen kan overføres over tid eller, såfremt dette

ikke er muligt, på ét bestemt tidspunkt. IFRS 15 opstiller 3 kriterier for indregning af omsætning

over tid. Her skal minimum én af disse bare være opfyldt.171

KBH Havn er først og fremmest ejer af arealet, hvorpå anlæggelsen finder sted. Det er en stærk

indikator på, at aktivet er kundekontrolleret. Kunden har derudover stor mulighed for at sætte sit

præg på anlæggelsen. Ejendomsretten vil tilfalde KBH Havn i takt med anlæggelsen. Derved opnår

de fordelene af aktivernes pengestrømme ved alle de igangværende arbejder. På baggrund af dette

vil leveringsforpligtelserne blive opfyldt over tid.

På samme vis skal det vurderes, om havnerenoveringen kan indregnes over tid. I tråd med

ovenstående ejer KBH Havn arealet, hvorpå renoveringen bliver foretaget. Dette er som tidligere

antaget en indikator på kundekontrol, hvorfor omsætningen fra havnerenoveringen kan indregnes

over tid. Endvidere er der mulighed for løbende af drage nytte af renoveringen.

170Illustrative Examples, IE268 171 Afsnit 3.3.5.1 – Indregning over tid

62| S i d e

Ud fra ovenstående kan det altså konkluderes, at Entreprenør A/S kan indregne omsætningen fra

begge de særskilte leveringsforpligtelser over tid. I den forbindelse anvendes cost-to-cost

inputmetoden med udgangspunkt i de budgetteret omkostninger sammenholdt med de samlede

omkostninger til opgørelse af færdiggørelsesgraden. Valget af metoden er truffet ud fra, at den vil

være meget omkostningsbesparende ved komplekse situationer. Følgende tabel viser, den opgjorte

færdiggørelsesgrad samt de påløbende omkostninger på baggrund af et kontraktbudget. De årlige

acontofaktureringer fremgår ligeledes på baggrund af betalingsplanen.

Tabel 5.1.8 –Delelement 1 og 2 IFRS 15, Egen tilvirkning

Efter at have opgjort færdiggørelsesgraden kan omsætningen blive fordelt og indregnet i

resultatopgørelsen. Indregningen er foretaget i den følgende tabel, hvor kontraktens effekt på

balancen ligeledes vil blive illustreret.

63| S i d e

Tabel 5.1.9 – Indregning af omsætning IFRS 15, Egen tilvirkning

Ovenstående tabel viser, hvordan omsætningen fordeler sig i resultatopgørelsen og balancen på

baggrund af den opgjorte færdiggørelsesgrad. Det vil ikke være relevant at foretage en mere

dybdegående gennemgang i resultaterne, da de stemmer overens med indregning efter den

nuværende regnskabsregulering.

5.3.5 Sammenfatning

Som det fremgår af eksemplerne, er der ikke forskel i indregningen af omsætningen efter

henholdsvis IAS 11 og IFRS 15. På trods af at reglerne for opsplitning af entreprisekontrakter er

ændret, sker der i det pågældende tilfælde ikke nogen nævneværdige konsekvenser heraf. Mens den

nuværende regnskabsregulering opsplitter kontrakten i delelementer, sker opdelingen efter IFRS 15

ved at identificere særskilte leveringsforpligtelser. Selv om kriterierne herfor ikke er ens, vil de altså

alligevel medføre samme indregning.

64| S i d e

Det variable vederlag i transaktionsværdien er efter IFRS 15 underlagt den nye

sandsynlighedsvurdering, højest sandsynligt. Dette har dog i den pågældende case ikke nogen

indvirkning i forhold til den nuværende regnskabsregulering. Det kan endvidere ses, at der heller

ikke kommer forskelle i allokeringen af transaktionsværdien. Allokeringen skal efter IFRS 15 ske

ud fra relative stand-alone salgspris. Selv om navnet på metoden er anderledes, fortages

allokeringen på samme vis som efter den relative dagsværdimetode.

Gældende for både de to delelementer og de to særskilte leveringsforpligtelser er, at omsætningen

kan indregnes løbende i takt med arbejdets udførelse med udgangspunkt i færdiggørelsesgraderne.

IAS 11 indregner efter produktionsmetoden, såfremt kontrakten overholder definitionen for at være

en entreprisekontrakt, og når udfaldet af kontrakten kan skønnes pålideligt. Bedømmelsen er lidt

mere anderledes efter IFRS 15. Her skal kontrakten opfylde ét af kriterierne for at kunne indregne

over tid. Bedømmelsen kræver flere overvejelser, men resultatet er det samme.

Generelt kan det siges, at IFRS 15 giver mere vejledning i fremgangsmåden for indregning af

omsætning. Derved opstår der knap så mange usikkerheder i bedømmelsen. Resultatet ser dog i

sidste ende ud til at blive det samme.

5.4 Case 2 Ejendomsudvikler A/S

5.4.1 Introduktion af casevirksomheden

Udviklingsselskabets primære forretningsområde er udvikling af fast ejendom – benævnt

Development. Strategien bag Development er udvikling af projekter, der går fra en idéfase til et

færdigopført projekt. I visse tilfælde har udviklingsselskabet eksempelvis sikret sig en investor

tidligt i udviklingsprojektet. Andre gange udvikler virksomheden på egen hånd og med større risiko,

hvor en investor typisk vil komme på banen senere i forløbet. Selskabets projekter kan altså være af

vidt forskellig karakter, men særligt inden for udvikling af retailprojekter er selskabet et af de

førende på markedet

Selskabet er altså ikke en entreprenørvirksomhed, men en vidensbaseret udviklings- og

servicevirksomhed, der skal agere som et kreativt bindeled mellem flere parter i processen omkring

projektudviklingen – primært mellem lejere og investor og sekundært arkitekter, entreprenører

m.fl.172 Derved kan selskabet altså sælge en totalløsning til investorerne, der sikrer dem fremtidige

172 Se bilag 2 – Proces omkring projektudvikling

65| S i d e

pengestrømme fra lejeindtægterne. Ejendomsudviklingsselskabet vil typisk udlicitere byggearbejdet

til en entreprenør, hvorefter de kan have fokus på deres forretningsområde, Development.

5.4.2 Kontrakt med DK Pension

Case 2 vil tage udgangspunkt i en kontrakt om opførelse af et butikscenter, som udviklingsselskabet

har indgået med investoren, DK Pension. Udviklingsselskabet har på forhånd ejet grunden, hvorpå

der kan opføres et retailprojekt. Butikscenteret skal udlejes til flere lejere og sælges til en investor.

Det planlagte projekt sælges dog forinden byggestart til investoren. Køber betaler for og overtager

grunden til projektet inden byggestart og betaler herudover for projektet løbende over

byggeperioden i takt med, at projektet opføres.

Projektet ligger nogenlunde fast på tidspunktet for aftalens indgåelse, og der er indgået

lejekontrakter med flere lejere.

Kontrakten omfatter to aftaler:

Et skøde, hvor grunden overdrages og

En udviklings- og udlejningsaftale, hvor de nærmere forhold omkring projektet aftales

Skøde med salg af grund

Jorden til brug for projektet ejes af udviklingsselskabet og overdrages ved dette skøde til køber.

Jorden overdrages til investor umiddelbart inden byggestart. Prisen for jorden svarer til

markedsprisen.

Udviklingsselskabet oppebærer alle omkostninger og indtægter forbundet med jorden, indtil

projektet er afleveret til investor. Herefter tilfalder alle omkostninger og indtægter investor.

Ligeledes har sælger frem til afleveringsdagen de ledelsesmæssige beføjelser over jorden, der er

nødvendige for at kunne gennemføre det aftalte byggeri. For dette betaler sælger en forrentning af

købesummen frem til afleveringsdagen. Man kan sige, at den rente, sælger betaler til køber vedr.

grundkøbesummen, kan betragtes som omkostningen ved at leje jorden tilbage til brug for

projektudviklingen.

Udviklings- og udlejningsaftale

I forhold til investor skal sælger stå for udviklingen og gennemførelse af det samlede projekt.

Sælger indgår en totalentreprisekontrakt med en entreprenør.

66| S i d e

Det vil fremgå af udviklings- og udlejningsaftalen mellem sælger og investor, at investor ikke uden

sælgers accept kan indgå væsentlige tillægsaftaler med entreprenøren. Af aftalen vil det endvidere

fremgå, at parterne skal samarbejde om ændringer til projektet. Ændringerne projekteres af sælger.

Der vil ikke kunne gennemføres så væsentlige ændringer til projektet, at lejere er berettiget til at

ophæve gældende lejekontrakter.

Såfremt sælger ikke er i stand til at gennemføre projektet, er køber berettiget til at indtræde i

totalentreprisekontrakten.

Køber vil kunne ophæve aftalen i tilfælde af væsentlige brud på aftalen, f.eks. hvis sælger bygger

noget andet end det aftalte.

Som led i den løbende betaling fra investor til sælger, modtager sælger et project management fee

på en procentdel af entreprisesummen og et udlejningshonorar på en procentdel af første års leje.

På afleveringsdagen opgøres den samlede salgssum på baggrund af den opnåede nettoleje

kapitaliseret med yield på 6 %. Den endelige betaling opgøres med fradrag af alle de løbende

betalinger og med fradrag af alle betalte honorarer.

Overtagelsesdagen er, når byggeriet er færdigopført, og en række betingelser i henhold til aftalen er

opfyldt. Overdragelsen til investor sker umiddelbart efter, at byggeriet er færdigopført.

Fakta om retailprojektet

Shoppingcentret forventes at bestå af 80 butikker fordelt på 30.000 m2. Butikkerne udgør samlet et

areal på 25.000 m2. TK Development har fin opbakning fra lejerne og har ved aftalens indgåelse

sikret forhåndsudlejning på 30% af arealet.

Tabel 5.2.1 - Kontaktinformationer, Egen tilvirkning (x 1000)

67| S i d e

Tabel 5.2.2 - Betalingsoversigt, Egen tilvirkning (x 1000)

5.4.3 Analyse af Case 2

5.4.3.1 Indregning efter nuværende regulering

Anvendelse af IAS 11

Udviklingsselskabet har selv udtalt, at de ikke er en entreprenørvirksomhed. Opførelsen af

bygninger foretages også af en entreprenør, som en totalentreprise. Selskabet profiterer af at sikre

lejere og være bindeleddet imellem lejere, investoren og mange andre interessenter. Investor køber

en pakkeløsning, hvor selskabet er sikret en fast indtjening. Investor har derfor ikke været med i

byggeriets udformning og anvendelse i en tilstrækkelig grad, så der kan være tale om en individuelt

forhandlet kontrakt. Af den grund kan indregningen ikke ske efter IAS 11.

Anvendelse af IAS 18

I forhold til IAS 18 skal det vurderes, om virksomheden leverer:

- En vare

- En tjenesteydelse, eller

- En sammensat leverance

Overordnet set er der tale om en varelevering af ejendommen og levering af tjenesteydelser, hvor

der skal indgås lejekontrakter og projektstyring. Der vil være tale om en sammensat levering, hvor

68| S i d e

leveringerne må anses for at være økonomisk afhængige af hinanden.173 Først og fremmest er det

illusorisk at indgå lejekontrakter, såfremt der ikke sker en samtidig levering af ejendommen. Når

der ikke sker levering af ejendommen, vil det ifølge lejeaftalerne medføre, at kontrakten forfalder,

da lejerne derved ikke får sine lokaler. Kontrakten indeholder nøje beskrevet projektmateriale, som

udviklingsselskabet er forpligtet til at overholde, så lejekontrakterne ikke misligholdes. Investor er

tidligt inde i projektet, hvor han er sikret en forhåndsudlejning på 30%. Risikoen for, om de

resterende 70% af lokalerne udlejes, er dog uafhængig fra ejendommens opførelse, da ejendommen

under alle omstændigheder bliver opført. Alligevel må det vurderes på det foranliggende

projektforløb, at selskabet ved sin leverance foretager en sammensat leverance. Leverancen skal i

midlertidig behandles som enten en vareleverance eller tjenesteydelse. Leveringen er her

hovedsaligt en vare omfattet af IAS 18, hvorfor indregningskriterierne herfor skal anvendes.

Udgangspunktet for salg af varer efter IAS 18 er, at indregningen sker efter faktureringsprincippet.

Det skal dog vurderes, om det ud fra de gældende regler i IFRIC 15 er muligt at indregne efter

produktionsmetoden. Det vurderes dog ikke, at risici knyttet til ejendomsretten løbende overgår til

investor, idet Ejendomsudvikler A/S bibeholder risikoen, såfremt investor springer fra som følgende

af, at entreprenøren ikke leverer ejendommen i den forskrevne stand og udformning.174 I stedet vil

kontrollen med de væsentlige risici og fordele overgå på én gang, hvorfor det ikke er muligt at

indregne projektet efter produktionsmetoden.175

Tidspunkt for indregning af omsætning

Indregning af omsætning hidrørende fra salget sker, når virksomheden har opfyldt de 5 betingelser

for indregning af omsætning af varer.176 Indregningen af omsætning vil ud fra de givne

forudsætninger være, når det færdige byggeri overdrages til investoren, da risikoovergangen først

finder sted her. Udviklingsselskabet skal derfor anvende faktureringsmetoden ved salg af varer efter

IAS 18.

173 IAS 18.13 og Finanstilsynet, 24 april 2006, ”Indregning af omsætning ved projektudvikling” 174 Finanstilsynet, 24 april 2006, ”Indregning af omsætning ved projektudvikling”, afsnit 3, s. 4 175 IFRIC 15, 17-19 176 Afsnit 2.5.3.1 Indregningskriterier for salg af varer I IAS 18

69| S i d e

Tabel 5.2.3 - Forudsætninger, Egen tilvirkning (x 1000)

Ud fra de givne forudsætninger indregnes omsætning for de kommende regnskabsår på følgende

måde:

Tabel 5.2.4 – Indregning efter IAS 18, Egen tilvirkning (x 1000)

Efter faktureringsmetoden i IAS 18 sker indregningen af omsætningen først, når der er sket

levering, og dermed når risici og fordele er overgået til kunden. Leveringen vurderes først at ske

70| S i d e

ved afslutningen af projektet, hvorfor den samlede omsætning på 748.000.000 DKK indregnes det

sidste år, i år 2018. Omkostninger skal omvendt indregnes påløbende. De påløbende omkostninger

er lig med de budgetterede omkostninger. I og med der først sker levering ved afslutning af

projektet, vil der ikke løbende blive opgjort nogen igangværende arbejder eller

færdiggørelsesgrader. Investor forudbetaler et beløb I år 2015, der er større end de påløbne

omkostninger. Forudbetalingen resulterer i en likvid beholdning. Kassekreditten anvendes i de

resterende år, hvor de påløbne omkostninger overstiger forudbetalingerne. Dækningsgraden er

selvsagt 0 i årene 2015-2017, hvor der ikke indregnes omsætning. Modsat er den på hele 89.30% i

år 2018. Indregningen har også en væsentlig effekt på virksomhedens egenkapital, som er negativ

og yderligere faldende frem til det år, hvor indtægten kan indregnes.

5.4.3.2 Indregning efter IFRS 15

Trin 1 Identificer kontrakten med kunden

Der henvises til afsnit 3.3.1 Trin 1 samt afsnit 5.3.2.2 i case 1, hvor kravene til at identificere en

kontrakt er gennemgået nærmere. Der foreligger en underskrevet skriftlig kontrakt, der opfylder

kravene for en kontrakt. Der foreligger én kontrakt mellem investor og udviklingsselskabet, hvorfor

der skal ikke foretages vurdering af, hvorvidt der er flere kontrakter, der skal behandles samlet. For

så vidt om der sker opsplitning håndteres dette i trin 2. Kontrakten antages at overholde de

gældende kriterier for anvendelse af IFRS 15.

Trin 2 Identificer separate leveringsforpligtelser i kontrakten

Virksomheden skal identificere de varer og serviceydelser, som den vil levere i kontrakten. Ved sin

aktivitet leverer udviklingsselskabet først og fremmest et entreprisearbejde, en vare. Inden

entreprisearbejdets begyndelse sælger virksomheden ved skøde en grund til investor. Herudover

leverer virksomheden en eller flere tjenesteydelser ved indgåelse af lejeaftaler og projektstyring.

Der skal i dette trin foretages en vurdering af, om kontrakten kun har én leveringsforpligtelse, eller

om nogen af de ovennævnte vare- og tjenesteydelser kan udgøre særskilte leveringsforpligtelser

efter IFRS 15.

Som retsgrundlaget i afsnit 3.3.2.1 beskriver, er udgangspunktet, at indregning af omsætning sker

på kontraktniveau, dvs. kontrakten ses som én levering. Her er hovedaktiviteten selve

vareleverancen af entreprisen. For at kunne identificere særskilte leveringsforpligtelser herfra skal

71| S i d e

virksomheden vurdere, om de enkelte vare- og serviceydelser er i stand til at være særskilte og

separat identificerbare.

Grundsalget overholder egentligt kerneprincippet i IFRS 15 om at overføre en vare til kunden for at

være særskilt.177 Grunde sælges regelmæssigt separat, så den er helt klart i stand til at sælges

separat178, og den er er også separat identificerbar. Grunden er dog nøje udvalgt af

udviklingsselskabet til opførelsen af shoppingcenteret, og investor køber skødet til grunden med

henblik på investeringen i shoppingcenteret. Grunden er forhandlet i kontrakten som en

pakkeløsning med investor og må naturligvis anses for at være nært forbundet med

entreprisearbejdet, hvorfor den ikke kan udgøre en særskilt leveringsforpligtelse.179

Projektstyring er en undtagelse til en særskilt leveringsforpligtigelse, da det ikke vil give mening

eller afspejle overførslen korrekt, hvis omsætningen indregnes særskilt for denne tjenesteydelse.

Først og fremmest overfører aktiviteten ikke en vare eller service til kunden, som hovedprincippet

foreskriver. Ligeledes vil projektstyringen være nært forbundet eller afhængig af entreprisearbejdet,

hvorfor den skal indregnes sammen med hovedaktiviteten. Projektstyringen består af både reel

byggestyring og mere overordnet ledelse af projektet. Byggestyring er ledelse af byggepladsen,

hvor den ansvarlige bl.a. skal være sørge for, at håndværkere mv. kan komme til på byggepladsen,

når de skal ifølge arbejdsplaner, men det omhandler også ansvaret for, at myndighedernes

sikkerheds-, arbejds- og miljøkrav opretholdes.

Udlejningshonoraret betales af investor til udviklingsselskabet i en erkendelse af, at han ikke selv

har kendskab til branchen eller netværk til mulige lejere. Udlejningshonoraret anses ikke for at være

en særskilt leveringsforpligtelse. Egentlig er tjenesteydelsen i stand til at være særskilt, idet investor

får økonomisk profit ud af, at udviklingsselskabet sikrer yderligere huslejeindtægter.

Udlejningshonoraret er dog nært forbundet med entreprisearbejdet, hvorfor ydelsen ikke er separat

identificerbar fra hovedaktiviteten. Entreprisearbejdet bliver ikke leveret, hvis der ikke samtidig er

sikkerhed for en vis forhåndsudlejning. Det vil også være illusorisk at indgå lejekontrakter uden en

ejendom. Udviklingsselskabet indgår kun lejekontrakter, hvor lejer er sikret, at shoppingcentret rent

faktisk står klar til brug. Derfor må risikoen ved leveringerne være uadskillelige, og der er tale om

én samlet leveringsforpligtigelse for både projektstyring, byggegrund og udlejningshonorar.

177 Basis for Conclusion, BC93 178 Basis for Conclusion, BC99 179 Basis for Conclusion, BC102

72| S i d e


Der er tale om et fast vederlag for entreprisearbejdet, der lyder på 700 mio. DKK. For Project

management modtager udviklingsselskabet af denne pris et honorar, der udgør 6% af

entreprisesummen. Denne er fast og udgør 42 mio. DKK.

Herudover modtager udviklingsselskabet et udlejningshonorar, som udgør 6,25% af første års

samlede husleje. På tidspunktet for kontraktindgåelse har udviklingsselskabet sikret

forhåndsudlejning på 30% af shoppingcentrets areal, hvilket sikrer et honorar på 2,25 mio. DKK.

Forhåndsudlejningen er et fast vederlag, da udlejere er bundet af deres underskrevne kontrakter,

medmindre investor påvirker projektet, så udlejer bliver berettiget til at ophæve lejekontrakten. Det

resterende udlejningshonorar fra 30%-100% er fuldt ud afhængig af udlejningsselskabet succes med

udlejning af butikslokaler, hvorfor der foreligger et variabelt vederlag, der er præstationsafhængig.

Der er som nævnt i afsnit 5.4 to metoder, som udviklingsselskabet kan anvende til at opgøre det

variable vederlag. Der er dog ikke tale om et fuldstændigt frit valg, da udlejningsselskabet skal

anvende den metode, som bedst afspejler dens forventning til vederlaget. Desuden skal

metodevalget være konsistens for alle lignende typer kontrakter i virksomheden. Denne type

honoraraftaler er ofte set i selskabets kontrakter, så en forventet værdi metode vil være mest nyttig i

denne situation. Her kan tidligere gennemsnitsberegninger af de variable vederlag anvendes til

vurdering af den gældende kontrakts vederlag. Selskabet har stor erfaring og et stærkt netværk, hvor

deres erfaringer med udlejning i danske butikscentre i gennemsnit sikrer en udlejning svarende til

80% af butikscentrets kapacitet. Kvadratmeterpriser er i gennemsnit 4800 DKK. Af den grund kan

udviklingsselskabet forvente en transaktionsværdi på:

73| S i d e

Tabel 5.2.5 - Transaktionsværdi, Egen tilvirkning (x 1000)


Efter fastlæggelsen af transaktionsprisen skal denne allokeres ud på leveringsforpligtelserne i

kontrakten. I og med at der kun blev identificeret én enkelt leveringsforpligtelse, så skal hele

transaktionsværdien allokeres hen på denne leveringsforpligtelse.

Trin 5 Indregn omsætning når leveringsforpligtelsen er opfyldt

Omsætningen kan kun indregnes over tid, såfremt en af de tre kriterier beskrevet i afsnit 3.3.5.1

bliver opfyldt. Såfremt de ikke kan opfyldes, skal indregningen ske på ét bestemt tidspunkt. Ud fra

karakteren af kontraktens leverancer, vurderes det, at hovedaktiviteten er butikscenteret, der

bestemmer tidspunktet for indregning af omsætning.

Udviklingsselskabet bør først vurdere, om den skaber eller forbedrer et kundekontrolleret aktiv.180

Kriteriet er i grove træk identisk med IAS 11, men der kan ikke sættes et lighedstegn imellem IAS

11 og IFRS 15. I bedømmelsen fokuseres der på hovedaktiviteten, som er selve butikscenteret.

Investor køber et færdigudviklet projekt med 30% forhåndsudlejning og en lille mulighed for at

påvirke projektets retning. Udviklingsselskabet har i udviklingsfasen været i dialog med lejere,

arkitekter, ingeniører og andre interessenter. Investor har tilkendegivet, at han ikke har indsigt i

branchen og kun ønsker et ejendomsprojekt af investeringsmæssige årsager. Investor indtræder i

180 Basis for conclusion, BC129

74| S i d e

projektet, da han forventer, at investeringen bliver profitabel. Udviklingsselskabet udfører ikke

entreprisearbejde. Investor har dog skødet på byggegrunden inden byggestart. Af den grund

formodes investor at kontrollere igangværende arbejder. Investor betaler herudover for projektet i

takt med, at projektet opføres. Grundsalget virker dog som en proformaaftale, da

udviklingsselskabet oppebærer alle omkostninger og indtægter med jorden, indtil projektet er solgt.

Derfor kan der stilles spørgsmål ved, om der efter det pågældende kriterie foreligger en opførelse af

et kundekontrolleret aktiv.

I tilfælde hvor det bliver svært at vurdere, om kontrollen er overført, er der i IFRS 15 indført en

anden mulighed for indregning over tid.

Her har udlejningsselskabet mulighed for indregning over tid, hvis selskabets levering ikke skaber

et aktiv med en alternativ anvendelse for virksomheden, og virksomheden har en ret til betaling for

al leveret arbejde til dato. Kontrakten indebærer en væsentlig restriktion, der gør, at aktivet ikke har

nogen alternativ anvendelse. Virksomheden er i kontrakten forpligtet til at levere entreprisen til

kunden, hvilket er en væsentlig restriktion og indikerer, at aktivet ikke har nogen alternativ brug for

virksomheden.181 Endvidere er investor økonomisk forpligtet i kontrakten til at betale virksomheden

for dens leverance. Af den grund kan indregningen ske over tid.

Til indregning af omsætningen i regnskabet beregnes færdiggørelsesgraden ud fra cost-to-cost input

metoden. De øvrige forudsætninger for indregning af omsætning fremgår af nedenstående skema:

Tabel 5.2.6 – Forudsætninger IFRS 15, Egen tilvirkning (x 1000)

Ud fra de angivne forudsætninger vil kontrakten have følgende effekt i de fire regnskabsår:

181 Basis for Conclusion, BC137

75| S i d e

Tabel 5.2.7 – Indregning efter IFRS 15, egen tilvirkning (x 1000)

Omsætningen for år 2015-2018 er beregnet ud fra de opgjorte færdiggørelsesgrader. De

budgetterede omkostninger antages at være ens med de indregnede omkostninger og fordeles ud fra

færdiggørelsesgraden. Dækningsgraden er ens igennem perioden på trods af, at der foreligger

forskellige resultater år for år. Det vil være tilfældet, når cost-to-cost input metoden anvendes. De

igangværende arbejder specificeres i note 1. Her udgør acontofaktureringerne investors

akkumulerede betalinger til udviklingsselskabet. I år 2015 er der ingen igangværende arbejder.

Istedet indregnes ekstrabetalingen som en likvid beholdning. På passiv siden registreres en

forudbetaling samt en stigning i egenkapitalen. I år 2016 og 2017 vender billedet, hvor de påløbne

omkostninger overstiger investors indbetalinger. Derfor aktiveres et igangværende arbejde. I 2018

afsluttes projektet, og indregningen af igangværende arbejder eller forudbetalinger slutter. I stedet

kan vi se, at egenkapitalen i 2018 udgør avancen på projektet.

76| S i d e

5.4.4 Sammenfatning

I case 2 er der markant forskel på indregningen af omsætning. Den nuværende regulering giver ikke

mulighed for at indregne omsætningen løbende efter produktionsmetoden. Leverancen behandles

som en salg af vare med indregning efter faktureringsmetoden, hvorefter indregningen af hele

omsætningen foretages i projektets afsluttende år. IFRS 15 indregner modsat omsætningen løbende

over tid på baggrund af færdiggørelsesgraden. Konsekvensen heraf er, at regnskabsårenes

omsætning i resultatopgørelsen for den nuværende regnskabsregulering og IFRS 15 afviger

væsentligt fra hinanden. Derfor vil IFRS 15 umiddelbart have stor betydning for

udviklingsselskabernes indregning af omsætning.

Under den nuværende regulering har det været særligt svært at vurdere, om kontrakten opfylder

kriterierne for at blive indregnet som en entreprisekontrakt eller være en serviceydelse, hvor

aktiviteterne automatisk kan indregnes over tid. Vejledningen på området er begrænset. Casestudiet

kan give en indikation om en mindre restriktiv tilgang for løbende indregning af omsætning i

kontrakter. Det er måske specielt kontrakter, der tidligere ikke har opfyldt kriterierne for at indregne

løbende, som bør være særligt opmærksomme på deres muligheder for løbende indregning. Med

IFRS 15 fokus på overførsel af kontrol for både varer og ydelser, når det skal vurderes, om

indregningen kan ske over tid, virker særligt opsamlingskriteriet til at være medvirkende til den

mindre restriktive tilgang. Under opsamlingskriteriet i IFRS 15 må aktivet ikke have alternativ

anvendelse for virksomheden, og virksomheden skal have ret til betaling.

5.5 Case 3 Typehus A/S

5.5.1 Kontrakt om anlæggelse af et typehus

Anders Andersen(AA) har købt en attraktiv byggegrund, hvorpå han ønsker at få opført et parcelhus

til privatbolig. I den forbindelse henvender han sig til Typehus A/S for at få dem til at udføre

totalentreprisen. AA får i samråd med en rådgiver fundet frem til sammensætning af de forskellige

løsningsforslag og materialer, som typehusvirksomheden udbyder til deres typehuse.

Alt i alt beløber anlæggelsen af 220 kvm. store 2-plans typehus sig i 3 mio. DKK. Grundet høj

solidaritet hos Typehus A/S, skal betalingen først ske, når huset er klar til indflytning. Dette dog

mod et depositum på 50.000 DKK. Anlæggelsen bliver påbegyndt ultimo september 2015 og

forventer at stå klar til indflytning primo juni 2016.

77| S i d e

Planen for anlæggelsen af typehuset er delt op i følgende anlægsarbejder:

– 1. Udgravning og støbning af sokkel

– 2. Etablering af facade inkl. Mur, vinduer og tag.

– 3. Færdiggørelse af indvendig design

– 4. Anlæggelse af carport og terrasse samt den sidste ydre finish

De løbende omkostninger for Typehus A/S forventes at beløbe sig alt i alt på 2,2 mio. DKK. De

faktiske omkostninger svarer i regneeksemplerne til de budgetterede omkostninger.

5.5.2 Analyse af case 3

Eftersom Case 1 udførligt behandler indregning af omsætning efter den nuværende

regnskabsregulering og IFRS 15, vil nærværende afsnit primært fokusere på, hvad der er specifikt

for den pågældende case.

5.5.2.1 Indregning efter nuværende regnskabsregulering

Som hjælp til at foretage en mere struktureret indregning af omsætning efter den nuværende

regnskabsreguleringen, anvendes nok engang de tre trin, der er præsenteret i figur 2.1.182

Trin 1 – Identificer transaktionerne

Når Typehus A/S skal identificere transaktion i kundekontrakten, er det først og fremmest

væsentligt at vurdere, om transaktionen skal behandles efter IAS 11 eller IAS 18. Som hjælp til

denne bedømmelse fremgår det af fortolkningsbidraget IFRIC 15, at såfremt køberen af fast

ejendom kun har begrænset mulighed for indflydelse på ejendommens design, vil der være indgået

en aftale om salg af varer omfattet af IAS 18183. Generelt er der stor valgfrihed for AA i forbindelse

med valg af design og af diverse materialer. Alligevel er han meget begrænset i sit råderum, idet

valgene skal træffes på baggrund af nogle skabeloner, der er udarbejdet af virksomheden. Ligeledes

har AA heller ikke konstruktionsmæssige beføjelser i forbindelse med anlæggelsen, da de ikke har

mulighed for løbende at ændre i det udførte arbejde. Det er derfor minimalt, hvad AA kan ændre i

forløbet, når sammensætning for projektet er lagt fast. Transaktionen vurderes derfor at skulle

behandles som salg af varer efter IAS 18.

182 Afsnit 2.2 – Indregning efter nuværende regnskabsregulering 183 Afsnit 2.3.1 – IFRIC 15

78| S i d e

Herefter er det væsentlig at foretage en vurdering af, om der skal ske en opsplitning af kontrakten.

Umiddelbart vil det være muligt at kategorisere eksempelvis carporten og terrassen som individuelt

identificerbare og kan forhandles enkeltvis. Det vil dog give et mere retvisende billede af

transaktionen at se typehuset og den økonomiske virkning heraf som en helhed. Derfor vurderes det,

at transaktionen ikke skal splittes op i flere separate identificerbare delelementer.184

Som udgangspunkt skal Typehus A/S indregne omsætningen på leveringstidspunktet i henhold til

faktureringsprincippet i IAS 18. IFRIC 15 åbner dog op for, af indregningen kan ske efter

produktionsmetoden. Det vil være tilfældet, hvis virksomheden løbende overfører kontrol samt de

væsentlige risici og afkast i forbindelse med ejendomsretten.185 Det kan diskuteres, om de

væsentlige risici overføres i forbindelse med opførelsen, idet AA først skal betale ved levering.

Slutbetalingen kan anses som en form for kredit fra sælgers side, der i bund og grund udlægges som

en ekstra fordel ved at vælge Typehus A/S. Endvidere er AA ejer af grunden og vil stadig være

kontraktlige bundet af aftalen, hvorfor de gældende kriterier for anvendelse af produktionsmetoden

under IAS 18 antages at være overholdt, idet risikoen løbende bliver overført.

Trin 2 – Allokering af vederlag

Eftersom der er tale om en samlet transaktion, er vederlaget på de 3 mio. kr. knyttet til denne.

Derfor skal vederlaget ikke allokeres ud på andre delelementer.

Trin 3 – Indregning af omsætning

Som det fremgår af trin 1, kan indregningen ske efter produktionsmetoden. I den forbindelse

anvendes cost-to-cost inputmetoden til opgørelse af færdiggørelsesgraden, eftersom det i den

konkrete casevirksomhed antages at være den mest pålidelige måde at opgøre færdiggørelsesgraden

på.

Ud fra de givne forudsætninger kan færdiggørelsesgraden beregnes, som vist i nedenstående tabel:

184 Afsnit 2.5.2 – Sammenlægning eller opsplitning 185 Afsnit 2.3 – IFRIC 15

79| S i d e

Tabel 5.3.1 – Opgørelse af færdiggørelsesgrad, egen tilvirkning (x 1000)

Færdiggørelsesgraden beregnes på baggrund af de budgetterede påløbende omkostninger i henhold

til de samlede omkostninger. Med hjælp fra færdiggørelsesgraden er det muligt at fordele

omsætningen til de pågældende regnskabsår, som illustreret i følgende tabel.

80| S i d e

Tabel 5.3.2 – Indregning for typehus, egen tilvirkning (x 1000)

Ovenstående tabel viser, hvordan omsætningen fordeler sig i resultatopgørelsen på baggrund af den

opgjorte færdiggørelsesgrad. Omkostningerne svarer til de budgetterede og hjælper til at estimere

det årlige resultat. Som nævnt i case 1 er dækningsgraden ens i samtlige regnskabsår, når cost-to-

cost inputmetoden benyttes. Det igangværende arbejde udgør en stor post i balancen, eftersom

Typehus A/S har indtægtsført mere i år 2015, end AA er blevet faktureret for. Dette udligner sig

dog året efter, hvor AA bliver faktureret for den resterende del af projektet. De påløbende

omkostninger bliver nødvendigvis dækket af kassekreditten.

5.5.2.1 Indregning efter IFRS 15

I tråd med de tidligere cases er kontrakten mellem Typehus A/S og AA ligeledes behandlet efter

IFRS 15 ved hjælp af 5-trinsmodellen.

81| S i d e

Trin 1 Identificer kontrakten

I henhold til aftalen mellem AA og Typehus A/S er der tale om én kontrakt, der overholder de

gældende kriterier for at kunne benytte sig af reglerne i IFRS 15 til behandling af

kundekontrakter.186

Trin 2 Identificer separate leveringsforpligtelser i kontrakten

Det kræver som tidligere anført en særskilt vurdering at finde frem til, hvordan den pågældende

kontrakten skal opdeles i separate leveringsforpligtelser.

Som udgangspunkt består det pågældende typehusprojekt af en lang række varer og serviceydelser.

I den forbindelse skal det vurderes, om der kan identificeres særskilte leveringsforpligtelser.

AA kan drage nytte af enkelte varer eller ydelser særskilt. Dog er de enkelte varer og serviceydelser

så nært forbundne, at det ikke vil være muligt at erhverve dem individuelt, uden det vil have effekt

på den resterende del af kontrakten. 187 Det kan derfor konkluderes, at der ud fra de givne

forudsætninger er tale om én leveringforpligtelse i forbindelse med anlæggelsen af typehuset.


Kontrakten mellem AA og Typehus A/S er en fastpriskontrakt, hvor kontraktsummen udgør 3 mio.

kr. I kontrakten foreligger der ikke variable forhold, der kan give ekstra udfordringer i forbindelse

med fastlæggelse af transaktionsprisen ved projektets begyndelse. Derfor kan transaktionsværdien

fastslås til at udgøre 3 mio. kr.


Efter transaktionsværdien er blevet fastlagt, skal denne allokeres ud på de enkelte

leveringsforpligtelse. Eftersom det i trin 2 er bestemt, at der er tale om én leveringsforpligtelse,

vedrører hele transaktionsværdien på 3 mio. kr. denne.

186 Se trin 1 i Case 1 for en mere dybdegående vurdering af, hvornår IFRS 15 kan benyttes til behandlingen af en

kundekontrakt. 187 Afsnit 3.3.2 – Trin 2

82| S i d e

Trin 5 Indregn indtægten når leveringsforpligtelsen opfyldes

Før, der kan ske indregning af leveringsforpligtelsen, skal det vurderes, om indregningen skal ske

over tid eller på et bestemt tidspunkt.

Der kan ske indregning over tid, såfremt leveringsforpligtelsen overholder ét af kriterierne herfor,

som fremgår i afsnit 3.3.5. Eftersom anlæggelsen af typehuset sker på kundens grund, er det typisk

en indikator for et kundekontrolleret aktiv, der kan indregnes over tid. Som følge heraf overgår

kontrollen til AA i takt med udførelsen. I den pågældende situation vurderes det, at der ikke kan

være tvivl omkring overgangen af kontrol.188

I det pågældende eksempel vil det færdiggørelsesgraden blive opgjort ud fra cost-to-cost

inputmetoden.

Tabel 5.3.3 – Opgørelse af færdiggørelsesgrad IFRS 15, egen tilvirkning (x 1000)

Som det fremgår af ovenstående tabel, stemmer færdiggørelsesgraden overens med beregningerne

efter den nuværende regnskabsregulering. Derfor vil det ikke have relevans at foretage

indregningen, da den vil være identisk med tidligere.

5.5.3 Sammenfatning

Gennemgangen af case 3 giver et billede af, at der i den pågældende situation ikke vil forekomme

de helt store ændringer i forbindelse med implementeringen af IFRS 15 inden for

typehusvirksomheder. Dog er fremgangsmåden for indregningen blevet noget mere håndgribelig.


83| S i d e

Det skyldes, at regnskabsreguleringen for området nu er samlet i én standard. Herved undgår

typehusvirksomheder at jonglere mellem IAS 11, IAS 18 og IFRIC 15 for at finde frem til, hvordan

omsætningen skal indregnes og måles. De eneste punktker, der kræver mere nøje overvejelse efter

IFRS 15, er vurderingen af, om der foreligger særskilte leveringsforpligtelse og, om det er muligt at

indregne over tid.

Alt i alt kan det altså konkluderes, at fremgangsmetoden for indregning og måling af

typehuskontrakter er forbedret væsentligt. Det vil dog formentlig ikke medføre ændringer i de

finansielle rapportering for typehusvirksomheder, der dog er sikret en noget mere detaljeret

vejledning på området.

5.6 Delkonklusion

Ud fra de ovenstående tre praktiske cases kan det konkluderes, at indregningen af omsætning i IFRS

15 for entreprisekontrakter og typehuse i det væsentligste ikke adskiller sig fra den nuværende

regnskabsregulering. Begreber, metoder og vurderinger er forskellige, men den endelige indregning

er ens. Både for så vidt angår typehuse og entreprisekontrakter, er der mulighed for en løbende

indregning af omsætning med udgangspunkt i en færdiggørelsesgrad efter input cost-to-cost

metoden.

For så vidt angår ejendomsudviklingsselskaber er situationen anderledes. Under den nuværende

regnskabsregulering foretages indregningen af projektet efter IAS 18 som en salg af vare. Risici og

fordele overgår på ét tidspunkt, så indregningen kan først ske nær projektets afslutning efter

faktureringsprincippet. IFRS 15 har ikke fokus på aktiviteten, der skal indregnes. Her bedømmes

alle varer og ydelser i en fælles regnskabsstandard. Indregningen over tid kræver opfyldelse af

mindst ét af kriterierne i IFRS 15. Særligt betingelsen med, at aktivet ikke må have alternativ

anvendelse for virksomheden, og virksomheden samtidig har ret til betaling, medfører en

umiddelbar mindre restriktiv tilgang til den løbende indregning. I hvert fald åbner betingelsen i den

givne casesituation op for indregning over tid, da aktivet ikke vurderes at have en alternativ

anvendelse for udviklingsselskabet.

84| S i d e

6 Regnskabsbrugerens informationsværdi

Den finansielle rapportering er virksomhedens rapportering til eksterne regnskabsbrugere.

Informationerne i rapporteringen bør være nyttige, så regnskabsbrugerne kan foretage beslutninger

herefter. Dette kapitel ønsker at undersøge, om informationsværdien i den finansielle rapportering

vil ændre sig for regnskabsbrugeren som følge af implementeringen af IFRS 15.

Gennemgangen af kapitlet bygger på IASB’s Conceptual Framework publiceret i 2010.

Vurderingen af informationsværdien foretages ud fra begrebsrammen, da målsætningen for denne

netop er at give generelle retningslinjer for, hvordan den finansielle rapportering bør udføres af

virksomheder for at opnå størst mulig beslutningsnytte for regnskabsbrugerne.189 Nedenstående har

derfor til hensigt at vurdere, om disse kriterier efterleves ved implementeringen af IFRS 15.

6.1 Begrebsrammen

Formålet med begrebsrammen er at harmonisere reglerne for, hvordan virksomhederne bør

udarbejde den finansielle rapportering, så den frembringer størst nytte for regnskabsbrugerne. Den

er derudover både til hjælp for udsteder, regnskabsaflægger, revisor og andre med interesse i

regnskabsaflæggelsen efter IASB’s regnskabsstandarder. 190

Begrebsrammen giver udelukkende generelle retningslinier til den finansielle rapportering. Såfremt

der er uklarhed imellem begrebsrammen og regnskabsstandarder, gælder standarderne forud for

begrebsrammen.191

Begrebsrammens struktur kan udtrykkes og sammensættes af 5 niveauer, der skal ses som et

deduktivt system med udgangspunkt i brugerens informationsbehov.192

189 Finansiel rapportering 3. Udgave, s. 197 190 IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, Purpose and Status 191 IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, Purpose and Status 192 Finansiel rapportering, s 197 (ny kilde)

85| S i d e

Figur 6.1 – Begrebsrammens fem niveauer, Egen tilvirkning193

Niveau 1 og 2 danner målsætningen for virksomhedernes udarbejdelse af regnskab og uddyber

dermed indholdet af generalklausulen et retvisende billede.194 Afhandlingens fokus vil primært være

på de kvalitative egenskaber og sekundært brugernes informationsbehov. Disse niveauer anses for

at være væsentlige ved vurderingen af informationsværdien af IFRS 15. Derfor vil de øvrige

niveauer ikke blive gennemgået.

193 Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 197 194 Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 198

86| S i d e

6.1.1 Niveau 1 – Brugernes informationsbehov

Brugerne af virksomhedens finansielle rapportering har forskellige informationsbehov. Det skyldes

både, at brugerne har forskellig ekspertise og, at de ønsker forskellige informationer. En analytiker

vil formentlig kræve detaljerede oplysninger til sine vurderinger, imens en mindre regnskabskyndig

måske nærmere har fokus på overbliksbilledet.

IASB har ved begrebsrammen antaget, at hovedparten af informationsbehovene blandt brugerne af

regnskabet er forholdsvis ens.195 Regnskabet bør dog udarbejdes af hensyn til de primære

regnskabsbrugere, som er nuværende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer, som

indskyder kapital i virksomheden herunder deres rådgiver.196 Baggrunden for at rette fokus på de

primære regnskabsbrugere er, at risikoen for at sigte for bredt vil gøre begrebsrammen svag og

abstrakt. Udgangspunktet for de primære regnskabsbrugere er at foretage ressourceallokerings-

beslutninger vedrørende investering og kreditering ud fra en forventning til fremtidige

pengestrømme. Det vil sige, at de ganske enkelt foretager beslutninger, ud fra hvor forrentningen af

deres økonomiske ressourcer bedst udnyttes.197 Derfor bør den finansielle rapportering indeholde

oplysninger, der støtter de primære brugere i at træffe det bedste valg. Det kan eksempelvis være

oplysninger om beløbsstørrelse og tidsmæssige fordeling af pengestrømme samt usikkerhed.

Balancen repræsenterer virksomhedens formueforhold og er selvfølgelig af afgørende betydning.

Tilsvarende vil den løbende rapportering i resultatopgørelsen, herunder omsætningen, afspejle

virksomhedens præstation.198

6.1.2 Niveau 2 – Kvalitative egenskaber

Den finansielle rapportering skal besidde en række kvalitative egenskaber, så den kan være til nytte

for de primære regnskabsbrugeres ressourceallokerings-beslutninger. En information er nyttig, når

den er relevant og troværdig repræsenteret.199 Følgende model opsummerer egenskaber, som skaber

større informationsværdi for primære brugere i den finansielle rapportering.200

195 Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 199 196 IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, OB5 197 Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 200 198 Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 201 199 IASB Conceptual Framework 2010, QC4 200 Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 204

87| S i d e

Figur 6.2 – Informationsværdi, Egen tilvirkning201

6.1.2.1 Fundamentale kvalitative egenskaber

Først og fremmest skal de fundamentale kvalitative karakteristika relevans og troværdig

repræsentation overholdes.202 Nytteværdien er et trade-off imellem disse to karakteristika. Relevant

information, der ikke er troværdig information, har ingen informationsværdi. Irrelevant information

med høj troværdighed har ligeledes ingen informationsværdi for brugeren. Derfor fås den bedste

informationsværdi ved den rette afvejning af relevans og troværdig repræsentation.203

Relevans

Relevant information er information, der er i stand til at gøre en forskel for regnskabsbrugerens

beslutninger ved ressourceallokeringer. Relevansvurderingen er uafhængig af, om

regnskabsbrugeren i de konkrete beslutninger anvender denne mulige information.204 Relevant

201 Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 204 202 IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, QC5 203 Ibid., Q17 204 Pecker, Ruth et al, 2013, ”Applying International Finansial Reporting Standards”, 3. Edition, s. 8

88| S i d e

information foreligger, når informationen enten har prognoseværdi eller bekræftelsesværdi eller

begge dele.

Prognoseværdi vil kort sagt sige, at informationen har værdi som input til metoder, hvor en bruger

vil beregne forventelige udfald herunder pengestrømme. Det er altså brugerens egne

forudsigelser.205 Informationens bekræftelsesværdi gør det muligt at bekræfte eller ændre tidligere

forventninger på baggrund af den nye information, der er til rådighed. Kendetegnet er altså, at

informationen påvirker tidligere forventninger.206 Eksempelvis kan årets omsætning anvendes til at

forudsige de kommende års omsætninger (prognoseværdi), men kan også sammenlignes med

tidligere omsætningsforventninger til årets aktuelle omsætning (bekræftelsesværdi).

Omsætningen udgør en særdeles væsentlig regnskabspost, da den vil fungere som en

præstationsindikator i udarbejdelse af nøgletal for anlægsvirksomheder på tværs af brancher.

Regnskabsbrugerne kan på baggrund af nøgletallene analysere virksomheden og vurdere de

fremtidige pengestrømme, der vil tilgå virksomhed, for derefter at sammenligne tallene med andre

virksomheder. Ud fra en generel antagelse vil ændringer i omsætningen derved være relevant, da

den både har værdi i prognoseprocessen samt en bekræftelsesværdi. Omsætningen vil herved have

betydning for regnskabsbrugerne økonomiske beslutningsproces.

Troværdig repræsentation

Informationen er kun en troværdig repræsentation af et økonomisk fænomen207, såfremt den

afbilder den økonomiske substans af den underliggende transaktion eller begivenhed. En helt

perfekt troværdig repræsentation af et økonomiske fænomen er fuldstændig, neutral og fejlfri. Disse

begreber er dog relative, men bør maksimeres mest muligt.208

Det økonomiske fænomen er skildret fuldstændigt, når skildringen indeholder alle nødvendige

oplysninger for at en bruger forstår fænomenet, herunder alle nødvendige beskrivelser og

forklaringer. En årsrapport er selvsagt kun et retvisende billede, så den kan ikke omfatte alt.

Fuldstændigheden er derfor et relativ begreb.209

205 IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, QC8 206 Ibid., QC9 207 Se begrebsforklaringen for beskrivelse af defintionen 208 Ibid., QC12 209 Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 204

89| S i d e

Regnskabsinformationen er neutral, såfremt den ikke forsøger at forbedre eller forværre resultatet.

Det kan f.eks. være ledelsens incitament til at offentliggøre optimistiske forventninger til

omsætningen. Neutralitet er et vigtigt kriterie, da troværdigheden falder ved biased information.210

Fejlfri relaterer sig til beskrivelsen af det økonomiske fænomen, og den proces eller procedure som

virksomheden anvender til at frembringe den finansielle information. Det betyder ikke, at

informationen er perfekt nøjagtig. Men informationen kan være troværdig, hvis processen og

beskrivelsen af eksempelvis et estimat er fejlfri.211

6.1.2.2 Forstærkende kvalitative egenskaber

De fundamentale kvalitative egenskaber understøttes af de forstærkende kvalitative egenskaber,

som herved forbedrer informationsværdien af den finansielle rapportering. Dette opnås ved at

adskille nyttig information fra mindre nyttig information gennem bedre sammenlignelighed,

verificerbarhed, aktualitet og forståelighed.

Sammenlignelighed bygger på muligheden for at sammenligne virksomheder med hjælp fra den

finansielle information. Nytteværdien for regnskabsbrugeren vil ligeledes være større, såfremt

informationen kan sammenlignes over flere regnskabsperioder. I anlægsbranchen vil

sammenligneligheden kunne briste, såfremt to virksomheder indregner identiske længerevarende

projekter på forskellige tidspunkter. En anlægsvirksomhed indregner måske på et bestemt tidspunkt,

hvorimod den anden indregner løbende. Derfor er det nødvendigt for at fremme

sammenligneligheden, at denne forskel i regnskabspraksis begrænses. Til vurderingen er konsistens

en væsentlig faktor til at opnå bedre sammenlignelighed. Konsistens relaterer sig til, at der i

virksomheden skal anvendes de samme regnskabsmetoder fra periode til.212 Et eksempel herpå er

anlægsvirksomhedernes valg af metode til opgørelse af færdiggørelsesgraden. Her er det

fundamentalt, at virksomheden ikke løbende skifter i valget af metode for at undgå inkonsistens.

Verificerbarhed skal sikre troværdigheden. Verificerbarheden opnås, hvis uafhængige og kyndige

observatører kan nå til enighed og bekræfte informationerne i den finansielle rapportering. Der kan

være tale om både direkte og indirekte verificering. Direkte er eksempelvis, hvis virksomheden

fysisk optæller penge fra kassen til omsætning. Indirekte er når virksomheden verificerer

210 Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 207 211 IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, QC15 212 Ibid., QC22

90| S i d e

omsætningen ved eksempelvis at gennemgå metoderne til udarbejdelsen af færdiggørelsesgraden og

eventuelt genberegne den. 213

Aktualitet henviser til, at informationer skal være tilgængelige for regnskabsbrugerne, når de skal

foretage beslutninger. Generelt bliver ældre informationer mindre og mindre aktuelle med tiden.

Aktualitet kan være meget vigtig op til regnskabsaflæggelsen. Omsætningen indgår i flere

nøgletalsberegninger, som både analytikere, långivere mfl. anvender. Derfor er det vigtigt, at den

repræsenterer det sande billede. Hvis der er en forsinkelse i offentliggørelsen af informationen, kan

det være med til at reducere både virksomhedens evne til at forudsige fremtiden og dens troværdige

repræsentation.214 Eksempelvis hvis projektleder lægger inde med godkendelser af

ændringsarbejder, der ikke er nået til bogholderiet i virksomheden rettidigt til regnskabsaflæggelse i

indeværende regnskabsår.

Forståelighed er en kvalitet af informationen, der sætter brugerne i stand til at forstå indholdet.

Forståelighed er selvsagt meget afhængig af den enkelte regnskabsbrugers forudsætninger. Dog

antages brugerne at have kendskab til finansiel rapportering og økonomi, så de med rimelighed kan

forstå indholdet af finansielle rapporteringer. Nogle økonomiske fænomener kan være komplekse

og svære at forstå. Virksomheden må dog ikke udelade komplekse informationer for at lette

forståeligheden, da det i stedet kan føre til manglende informationer og mulig misvejledning af

brugerne.

6.1.2.3 Tærskelværdier

Foruden de kvalitative egenskaber så skal tærskelværdierne væsentlighed og cost-benefit være

opfyldt. En tærskelværdi er nærmere en grænse, som informationen som minimum skal overholde

for, at informationen kan komme i betragtningen til den finansielle rapportering.

Information er væsentlig, når den har indflydelse på brugerens beslutning. Opfyldes kravet om

væsentlighed ikke, vil informationerne ikke gøre en forskel for regnskabsbrugeren. Dermed er der

risiko for information overload, hvorved brugeren kan miste overblikket og træffe dårlige

213 Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 208 214 William R Scott, “Financial Accounting Theory”, Sixth Edition, s. 95

91| S i d e

beslutninger. Væsentlighedsniveauet afhænger af den konkrete virksomhed.215 Der opnås cost-

benefit,216 når nytten af regnskabsinformationerne overstiger omkostningerne.

6.2 Oplysninger

Et af formålene med IFRS 15 er et udpræget ønske om at forbedre informationsværdien for

regnskabsbrugerne gennem yderligere krav til oplysningerne.217 Fokusområdet i afhandling har

primært været på indregning og måling af omsætning. I og med oplysningerne kan have indvirkning

på informationsværdien, vil dette overordnet blive inddraget i nærværende afsnit, når det har

relevans.

Oplysningskravene i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten har efter de nuværende regler i

mange tilfælde ikke været tilstrækkelig til at give regnskabsbrugerne en forståelse af

virksomhedernes omsætning. 218 For at give regnskabsbrugerne en bedre forståelse for omsætningen

og de pengestrømme, der bliver udledt heraf, fremgår der i IFRS 15 en række kvantitative og

kvalitative informationskrav. Disse krav skal give en bedre indsigt i de overvejelsesprocesser,

virksomheden går igennem i forbindelse med indregning af omsætning fra kundekontrakter. I den

forbindelse skal de synliggøre indvirkningerne i regnskabet samt udarbejde en beskrivelse af,

hvordan virksomheden har fastlagt omkostningerne til at opnå eller opfylde en kontrakt.219

En risiko ved de omfangsrige oplysningskrav er risikoen for en generalisering af specifikationer220,

som kan medføre information overload eller irrelevante informationer i den finansielle rapportering.

De udvidede oplysningskrav vil give mange anlægsvirksomheder yderligere overvejelser. Det sker

på baggrund af ekstra krav til virksomhedens systemer og interne kontroller samt de nødvendige

procedurer, der skal til for at opsamle de korrekte informationer. Derfor er disse overvejelser nødt

til at gå forud for selve implementeringen af IFRS 15.221

215 IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, QC11 216 Basis for Conclusion, BC327 217 Afsnit 2.1 – Introduktion og formål 218 IFRS 15 Project Summary and Feedback Statement, maj 2014, s. 3 219 IFRS 15.110 220 Basis for Conclusion, BC331 221 EY – A closer look at the new revenue recognition standard, s. 146

92| S i d e

6.3 Vurdering af informationsværdien

Som hjælp til at vurdere, hvilken effekt IFRS 15 har på regnskabsbrugerens informationsværdi,

anvendes de kvalitative egenskaber i begrebsrammen på baggrund af væsentligste forskelle

identificeret i kapitel 4. I den forbindelse er der identificeret potentielle økonomiske fænomener, der

kan vise sig at være nyttige for regnskabsbrugeren. I forskelsafsnittet er følgende potentielle

økonomiske fænomener identificeret: prisallokering, indregningskriteriet, tidspunktet for

indregningen og variable vederlag. Det medfører derved et fravalg af den nye omsætningsdefinition,

reglerne omkring opdeling i særskilte leveringsforpligtelser og garantier. Disse kunne givetvis også

være potentielle økonomiske fænomener, der dog er fravalgt i afsnittet på grund af afhandlingens

kvantitative omfang og deres væsentlighed. Caseresultaterne indgår desuden naturligt til at

understøtte de pågældende vurderinger.

Slutteligt foretages en sammenfatning af indvirkningen på de kvalitative egenskaber. Dette skal

være med til at give en samlet vurdering af, om der er sket en forbedring af regnskabsbrugernes

informationsværdi ved indførslen af IFRS 15.

Effekten fra de identificerede økonomiske fænomener vil løbende blive gennemgået i nedenstående.

Prisallokeirng

IFRS 15 præsenterer en ny metode til allokering af vederlag ved hjælp af stand-alone salgspriser.

Herved bliver der sat rammer for, hvordan allokeringen skal foretages. Som udgangspunkt er det

med til at forbedre sammenligneligheden både inden og udenfor branchen. Der kan dog stilles

spørgsmål ved, om det ligeledes vil øge troværdigheden.222 Anlægsvirksomhederne får generelt

mindre råderum i valget af allokeringsmetode, hvilket hindrer risikoen for, at der kan ske en

tilpasning af regnskabet. Dette vil som udgangspunkt skabe bedre neutralitet og konsistens.

Allokering efter stand-alone salgspriser er dog ikke nødvendigvis den bedste løsning i en given

situation. Der kan altså opstå situationer, hvor allokeringsmetoden ikke måler, hvad de skal måle.

Den nye allokeringsmetode ikke automatisk medfører fejlfri allokering, hvilket har negativ

indvirkning på den troværdige repræsentation.223

Transaktionsværdien bestemmer målingen af omsætning, der genererer pengestrømme. Finansielle

informationer vurderes at have relevans, når de kan påvirke regnskabsbrugernes beslutningstagen.

222 Basis for Conclusion, BC280 223 Basis for Conclusion, BC273

93| S i d e

Prisallokeringen bestemmer hvor stor en del af transaktionsværdien, der kan fordeles på de enkelte

leveringsforpligtelser. Omsætning bliver dermed påvirket heraf, hvorfor det vil have relevans for

regnskabsbrugeren.

Når virksomhederne skal aflægge regnskab, skal det fremgå af oplysningerne en beskrivelse på,

hvordan den pågældende allokering er foretaget. Dette er med til at øge forståeligheden for

regnskabsbrugerne.

Introduktionen af allokering efter stand-alone salgspriser medfører altså ændringer på specifikke

områder, der som udgangspunkt kan forbedre de kvalitative egenskaber for den finansielle

rapportering.

Kontrolbegrebet / indregningskriterium

Som afhandlingen beskriver i afsnit 4.2.4, sker der væsentlige ændringer i forhold til

indregningskriteriet. Indregningskriteriet efter IFRS 15 går på overførsel af kontrol, hvorimod det

skelsættende for salg af varer efter IAS 18 er risikoovergangen, mens det entreprisearbejder efter

IAS 11 og serviceydelser er overførslen i takt med arbejdets fremførsel i henhold til

færdiggørelsesgraden. Overførslen af kontrol være underlagt en konkret bedømmelse, hvilket

ligeledes er tilfældet i bedømmelsen af, hvornår der er sket risikoovergang. IFRS 15 har, som

målsætningen antyder224, stor fokus på generelt at forbedre vejledningen i behandlingen af

kundekontrakter. Virksomhederne har derved lettere ved at foretage deres skøn, hvilket sikrer en

forbedring af neutraliteten. Risikoovergangen ligger i den forbindelse implicit i kontrolbegrebet.

Dette vil dog ikke skabe tvivl på sammen måde som ved den nuværende regulering, idet

vejledningen vil afhjælpe dette. Af sammen grund mindskes risikoen for at lave fejl, der er med

tilsammen er med til at skabe troværdig repræsentation i den finansielle rapportering.

Definition af kontrol bygger bl.a. på, at kunden opnår kontrol, når han opnår de resterende

potentielle pengestrømme fra aktivet. Derved vil indregningskriteriet påvirke relevansen, idet

vejledningen forsøger at fjerne usikkerheden omkring, hvornår der er sket en overførsel til en

kunde. Kontrolbegrebet er derudover i overensstemmelse med begrebsrammen, der ligeledes

definerer et aktivet som værende en ressource, der er kontrolleret af virksomheden.225

224 Afsnit 3.1 225 Conceptual framework for financial reporting 2010 – 4.4 a)

94| S i d e

Begrebsrammen forsøger at harmonisere reglerne i den finansielle rapportering, og

sammenligneligheden vil derfor blive betragteligt.

I visse tilfælde kan det være uhensigtsmæssigt at vurdere væsentlighedsgraden af en

risikoovergang, når anlægsvirksomheden bibeholder en del af risikoen.226 Her anses kontrolbegrebet

for at være mere sigende for selve overførslen af et aktiv. Det skyldes, at IFRS 15 har modsat fokus

på, hvad der reelt set er overført til kunden. Det vil skabe en større aktualitet over de informationer,

der kommer til regnskabsbrugerne.

I praksis forventes det at have stor betydning på specifikke områder i anlægsbranchen, at

indregningskriteriet skal vurderes på baggrund af overførslen af kontrol. Det skal dog ses i

forbindelse med til tidspunktet for indregningen, da kontrolbegrebet her bliver nemlig anvendt, som

et kriterium for at kunne indregne over tid. Derfor vil praktiskkonsekvenser blive uddybet nærmere

i det følgende.

Umiddelbart kan det altså vurderes, at de kvalitative egenskaber er forbedret.

Indregning over tid

Når anlægsvirksomhederne skal indregne omsætning efter den nuværende regnskabsregulering,

afhænger bedømmelsen af omsætningsaktiviteten. Denne bedømmelse er efter IFRS 15 blevet mere

simpel, idet behandlingen af omsætning fra kundekontrakter er blevet samlet i én standard. Dette er

med til at højne konsistens på tværs af branchen, da det i visse tilfælde vil være vanskeligt at

vurdere, om der reelt set er tale om et salg af en vare eller levering en ydelse, og hvordan denne skal

indregnes. Som det fremgår af case 1, vil dette ikke have den store betydning for

entreprisevirksomheder, der indregner entreprisekontraker efter IAS 11. Indregningen sker

udelukkende på baggrund af den pågældende standard. Det vurderes dog at have en hel anden

betydning for ejendomsudviklingsselskaber og typehusvirksomheder, hvilket er illustreret i Case 2

og 3. Her kan det være svært at vurdere, om virksomheden skal anvende IAS 11 eller IAS 18, eller

om der foreligger et salg af varer eller levering af en tjenesteydelse. Derudover skal det vurderes om

anvende produktionsmetoden gennem fortolkningsbidraget i IFRIC 15. Som konsekvens af, at

denne bedømmelse er fjernet, øges fejlfriheden og forbedrer som sagt konsistensen.

226 Basis for Conclusion, BC 118 b)

95| S i d e

I sammenhæng med indregningskriteriet præsenterer IFRS 15 begreberne for indregning - over tid

eller på et bestemt tidspunkt. Her gælder tre kriterier for, hvornår der kan ske indregning over tid.

Særligt relevant for anlægsbranchen er, om der er tale et kundekontrolleret aktiv, om aktivet har en

alternativ anvendelse. Særligt vurderingen om alternative brug vil medføre, at reglerne for løbende

indregning bliver mindre restriktive i IFRS 15. Et eksempel på dette fremgår af case 2. I det

pågældende eksempel sker indregningen efter faktureringsmetoden ved levering efter den

nuværende regnskabsregulering. Derimod giver IFRS 15 mulighed for, at der kan ske løbende

indregning. Dette påvirker indregningen af omsætning betydeligt, og den løbende indregning kan

derved være med til at forbedre regnskabsbrugernes beslutningsnytte og derfor har stor relevans.

Generelt anses bedømmelsen at være mere troværdig, idet kontrolbegrebet i henhold til foregående

afsnit bliver anset som en mere sigende metode til at beskrive overførslen af et aktiv. Det skal dog i

mente, at det pågældende tilfælde er vurderet på baggrund af en enkeltstående og kompleks

situation i anlægsbranchen. Som det fremgår af resultaterne i case 1 og 3, vil ændringen i

indregningskriteriet og i metoden til bestemmelse af indregningstidspunktet ikke have nogen direkte

konsekvenser i regnskabet. Anlægsbranchen har i forarbejderne til IFRS 15 været med til at sætte

stor præg på udformningen, således det fortsat vil være muligt for dem at foretage indregning over

tid.227 Derfor vil den typiske entreprisevirksomhed modsat ikke blive sønderligt påvirket af den nye

regnskabsregulering. Dette står i skarp kontrast til eksemplet med ejendomsudviklingsselskaber,

hvor konsekvenserne er meget væsentlige, hvilket vil have særlig relevans ved vurderingen af

informationsværdien på tværs af branchen. De kvalitative egenskaber vurderes i den forbindelse

stærkt forbedret.

Variable vederlag

Som det fremgår af afsnit 4.2.3. er der ligeledes identificeret ændringer for, hvornår variable

vederlag skal medtages i transaktionsværdien. Den nuværende regnskabsregulering fokuserer på,

om det er sandsynligt, at det variable vederlag udbetales. Derimod fokuserer IFRS 15 på, at det skal

være højest sandsynligt, at der ikke kan ske en tilbageførsel af vederlaget. IFRS 15 forsøger derved

at sikre, at der ikke bliver indregnet for meget omsætning. Dette sker som følge af, at

regnskabsbrugerne har givet udtryk for, at det vil være yderst relevant for målingen af omsætning,

at der ikke sker en tilbageførsel.228 På den måde sikres den finansielle rapportering for fejl.

227 Basis for Conclusion, BC122 228 Basis for Conclusion, BC206

96| S i d e

Sandsynlighedsvurderingen vil overordnet set resultere i en senere indregningen af variable beløb.

Den afledte effekt heraf er, at indregningen af omsætningen ligeledes bliver udskudt, hvilket vil

have relevans for regnskabsbrugerne.229 Informationerne i den finansielle rapportering vil komme

mere rettidigt, hvilket påvirker aktualiteten.

Begrebet højest sandsynlig bliver dog ikke defineret nærmere i IFRS 15. Derved bliver

usikkerheden omkring, hvornår variable vederlag skal tilgå transaktionsværdien, ikke elimineret.

Virksomhederne vil fortsat være overlagt en vis grad af skøn, hvilket ikke ligefrem har positiv

indvirkning på neutraliteten. Det skal derudover med i betragtningen, at virksomhederne skal

ligeledes skal forholde sig til en ny terminologi på området.

IFRS 15 fremsætter to metoder til opgørelse af det variable vederlag, hvilket ikke har været tilfældet

tidligere. Det skyldes et ønske om at skabe ensartethed i vurderingen.230 Virksomheden skal

anvende den metode, som bedst afspejler dens forventning til vederlaget. Metodevalget skal være

konsistens for alle lignende typer kontrakter i virksomheden, hvorved der vil blive skabt bedre

sammenlignelighed. Metoderne vurderes dog stadig at kunne give en smule forskellighed i

beregningerne, men det vil formentlig være disse metoderne, der frembringer den mindste grad af

diversitet.231 Virksomheden er altså fortsat underlagt skøn, når størrelsen af det variable vederlag

skal opgøres. Dermed kan det være vanskeligt, at oprethold en forbedret neutralitet, når den

forventet værdi eksempelvis skal opgøres ud fra tidligere erfaringer.232

Anlægsvirksomheder skal berette om den valgte fremgangsmetode til beregning af det variable

vederlag samt andre generelle antagelser, der er anvendt i vurderingen omkring det variable

vederlag.233 Dette skal fremgå i oplysningerne ved den finansielle rapportering og er herved med til

at skabe stor forståelighed for regnskabsbrugerne. Til sammenligning skal oplysningerne om det

variable vederlag efter den nuværende regnskabsregulering blot angive den valgte metode til

opgørelsen uden nærmere begrundelse.234

Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, hvor stor betydning dette reelt set vil have i praksis.

Variable vederlag bliver overordnet behandlet i Case 1 og 2, hvor ændringen i behandlingen af ikke

229 KPMG, september 2014, “Impacts on the construction industry of the new revenue standard”, s. 8 230 Basis for conclusion, BC198 231 Basis for Conclusion, BC210 232 KPMG, september 2014, “Impacts on the construction industry of the new revenue standard”, s. 8 233 IFRS 15.126 b) 234 IAS 11.39 b)

97| S i d e

medfører nogen direkte konsekvenser i de pågældende situationer. Det bunder i, at

sandsynlighedsvurderingen fortsat kan være besværligt at udføre i praksis. Det må dog alligevel

være en generelt antagelse, at indregningen sker på et senere tidspunkt.

Det kan derfor være svært at vurdere, om der er sket en forbedring af de fundamentale kvalitative

egenskaber. Dog forventes det at have en lille indvirkning herpå.

6.3.1 Sammenfatning

Nærværende afsnit vil forsøge at samle og skalere resultaterne fra ovenstående økonomiske

fænomener for at komme med en vurdering af de enkelte kvalitative egenskaber. Slutteligt vil

tærskelværdierne om cost-benefit og væsentlighed inddrages for at give en endelig vurdering af

informationsværdien for regnskabsbrugeren.

Alle de potentielle økonomiske fænomener vurderes i mere eller mindre grad at påvirke

omsætningen, som er en præstationsindikator, der er særlig vigtig for regnskabsbrugeren. Af den

årsag vil informationerne medføre relevante informationer. For så vidt angår de kvalitative og

kvantitative oplysningskrav, vurderes de at kunne medføre relevant information ved at hjælpe

regnskabsbrugerne med at forstå de væsentlige overvejelser omkring omsætningsposten, men

forhåbentlig også sammenhængen imellem omsætningen og andre aktiver i balancen. IFRS 15 har

fremsat langt flere krav til oplysninger på opfordring af regnskabsbrugeren. I og med

regnskabsbrugeren har efterspurgt flere informationer og konkret mange af kravene i IFRS 15,

vurderes kravene overordnet set at være relevante. Risikoen er dog til stede for, at nogle af kravene

vil resultere i information overload, når standarden er én samlet omsætningsstandard, der samtidig

gerne vil opsætte mange specifikke krav. Samlet set vurderes der at foreligge relevant information.

Grundlæggende viser vurderingen af ovenstående økonomiske fænomener ligeledes at have positiv

indvirkning på neutraliteten og fejlfriheden, hvilket betyder en forbedring af troværdigheden.

Virksomhederne får nogle retningslinjer for bl.a., hvornår indregningstidspunkter finder sted,

hvordan variable vederlag skal håndteres, og hvordan der skal foretages allokering med stand-alone

salgspriser, hvilket øger fejlfriheden. Derudover er der ikke samme mulighed for at farve

regnskabsinformationerne, når beslutningsprocesserne er underlagt modeller og bestemte

vejledninger, hvorved neutraliteten opretholdes. Alligevel kan den nye terminologi muligvis

forværre neutraliteten, da udsteder forsøger at opnå et forudbestemt resultat på opfordring fra

regnskabsbrugerens ønske om ikke at indregne omsætning, der højst sandsynlig bliver tilbageført.

98| S i d e

For så vidt angår de forstærkende kvalitative egenskaber, vurderes særligt sammenligneligheden at

være forbedret. Det skyldes primært en øget konsistens, hvor IFRS 15 yder massivt ekstra

vejledning og overvejelser for IFRS 15, end hvad den nuværende regulering gør. Helt konkret har

de udarbejdet en Basis for Conclusion, der netop redegør for deres rationaler, og samtidig en række

Illustrative Examples til forståelse af metoder og begreber.

Aktualiteten vurderes at være forbedret for komplekse transaktioner, der har svært ved at blive

klassificeret som en serviceydelse eller entreprisekontrakt under den nuværende regulering og

herved indregne omsætning løbende. Det betyder i de pågældende situatinoner, at informationerne

om omsætningen er tilgængelig for regnskabsbrugeren på et tidligere tidspunkt.

Endvidere vurderes de udvidede krav til oplysningerne i den finansielle rapportering at medføre en

bedre forståelighed for regnskabsbrugerne, eftersom bl.a. metodevalg og redegørelser for de trufne

valg skal medtages.

Tærskelsværdier

Herudover skal fordelene ved de skærpende krav til oplysningerne og implementeringen generelt

gerne være større end ulemperne herved. En såkaldt cost-benefit overvejelse.235 Ændringen til IFRS

15 vil givetvis medføre ekstra krav til virksomhedens systemer og interne kontroller samt de

nødvendige procedurer, der skal til for at opsamle de korrekte informationer osv., hvilket medfører

ekstra omkostninger for virksomheden. For visse virksomheder er der identificeret problemområder

i den nuværende regnskabsregulering, som vil ændre sig markant med IFRS 15. Derudover yder

IFRS 15 et logisk rationale bag mange beslutninger og valg, som forventes ikke kun at hjælpe

virksomhederne med en mere konsistens indregning, men også i sidste ende give ekstra relevant

information til regnskabsbrugere i deres økonomiske beslutningstagen. Omkostninger er

engangsbetaling og måske mindre byrdefuld for virksomheder i store dele af anlægsbranchen, hvor

praksis ikke ændrer sig markant for indregningen. Af den grund vurderes fordelene at overgå

ulemperne.

Informationer er væsentlige, hvis deres udeladelse eller fejlbedømmelse kan påvirke

regnskabsbrugerens beslutningstagen. Væsentligheden er en virksomhedsspecifik vurdering, men

omsætningen er oftest en væsentlig post i den finansielle rapportering. Effekten af de økonomiske

fænomener kan dog variere fra virksomhed til virksomhed og fra situation til situation. Effekten ved


99| S i d e

stand-alone prisen vil ofte være så detaljerede og med mindre effekt, at den måske selvstændigt ikke

vurderes at være væsentlig i alle tilfælde. Omvendt vil indregningen over tid være særlig væsentlig

for virksomheder i andre situationer. Eftersom der søges en samlet sondring på væsentligheden, så

vurderes det, at tærskelværdierne vil overstige den relative minimumsgrænse for, hvad der er

acceptabelt, hvorfor informationerne vurderes nyttige.

6.4 Delkonklusion

Det må ud fra ovenstående vurderinger kunne konkluderes, at regnskabsbrugerens

informationsværdi af den finansielle rapportering overordnet set vil blive forbedret. Allerede på det

punkt, at de fundamentale egenskaber relevans og troværdighed som helhed forbedres, vil der

foreligge nyttig information, som regnskabsbrugeren kan anvende i deres beslutningstagen.

Tillige vil de fundamentale kvalitative egenskaber understøttes af de forstærkende kvalitative

egenskaber sammenlignelighed, forståelighed og aktualitet. Særligt konsistensen medvirker til en

øget sammenlignelighed, og oplysningskravene forventes at have en særlig indvirkning på

forståeligheden, hvilket vil være med til at forbedre informationsværdien af den finansielle

rapportering.

Implementeringen af IFRS 15 forventes at pådrage virksomhederne en række omkostninger.

Alligevel vurderes nytten at overstige disse omkostninger. Omsætningen er en væsentlig post i den

finansielle rapportering, og informationerne vurderes overordnet set for væsentlige.

Informationsværdien vil herved være forbedret på en række områder. Alligevel vil der ikke være

tale om en markant forbedring, da mange ændringer findes i detaljerne i den nye IFRS 15. Derfor

vil virksomheder, der løbende indregner omsætning under nuværende regulering, ikke blive

synderligt påvirket. Dog vil der være tale om nyttige informationer i de henseender, hvor

virksomhederne får mulighed for at indregne omsætningen over tid. Samtidig vil de ekstra

oplysningskrav medføre en større forståelse for virksomhedens finansielle rapportering og samlet

set medvirke til en øget nytteværdi for regnskabsbrugeren.

100| S i d e

7. Konklusion

Følgende kapitel sammendrager resultaterne fra de forrige kapitler, der har søgt svar på

afhandlingens hovedproblemstilling: Hvilke regnskabsmæssige konsekvenser har implementeringen

af IFRS 15 i anlægsbranchen, og hvordan påvirkes regnskabsbrugernes informationsværdi af den

finansielle rapportering?

Indledningsvis redegøres der for indregningen af omsætning efter den nuværende

regnskabsregulering. Her er klassificeringen af omsætningsaktiviteten særlig væsentlig, da

indregningsprincipperne for de enkelte aktiviteter, herunder salg af varer og levering af

tjenesteydelser efter IAS 18 samt entreprisekontrakter efter IAS 11, er forskellige. Selvom

anlægsbranchen har en branchespecifik regnskabsstandard, er det langt fra givet, at virksomhederne

altid kan anvende denne standard. Det vil udelukkende være tilfældet i situationer, hvor

omsætningen hidrører fra entreprisekontrakter. Fortolkningsbidraget inden for fast ejendom, IFRIC

15, er med til at specificere de overordnede retningslinjer for, hvordan anlægsvirksomhederne bedre

kan navigere rundt mellem de pågældende standarder. Typisk løber kontrakter i anlægsbranchen

over flere år. I den forbindelse er udgangspunktet ved salg af varer, at indregningen skal ske efter

faktureringsprincippet, når der er sket levering. Levering af tjenesteydelser og entreprisekontrakter

efter IAS 11 indregnes efter produktionsmetoden, der sikrer løbende indregning af omsætningen.

Herefter bliver reglerne for indregningen af omsætning i anlægsbranchen efter IFRS 15

gennemgået. Fremadrettet vil indregningen af omsætning fra kundekontrakter blive behandlet i en

fælles regnskabsstandard. Fokus er herved ikke længere på klassifikationen af

omsætningsaktiviteten. IFRS 15 beskæftiger sig i stedet med en grundlæggende vurdering af, om

der er sket overførsel af kontrol til kunden. Standarden opstiller en 5-trinsmodel, der skal

anskueliggøre indregningen af omsætning for virksomhederne. Herunder ligger en identificering af

særskilte leveringsforpligtelser. I den sammenhæng skal det efterfølgende vurderes, om disse kan

indregnes over tid eller på ét bestemt tidspunkt. I bedømmelsen vil kundekontrol være særlig

relevant i forhold til anlægsbranchen, da begrebet er konsistent med IAS 11. IFRS 15 yder

derudover generelt større vejledning til virksomhederne, hvilket kan være med til at imødekomme

eventuelle tvivlspørgsmål.

I sammenhæng med redegørelsen af den nuværende regnskabsregulering og IFRS 15 identificeres

en række væsentlige forskelle herimellem. Mange af ændringerne i IFRS 15 skyldes nye

101| S i d e

formuleringer og navne på begreberne. Generelt er flere områder tilpasset begrebsrammens

definitioner som ved omsætning og kontrolbegrebet under indregningskriteriet. Opsplitning af

kontrakter vil fremover foregå ved identificeringen af leveringsforpligtelser. IFRS 15 yder generelt

meget vejledning ved flere områder såsom garantier, identificering af leveringsforpligtelser og

allokering af transaktionsværdien. Garantier vil fremover blive kategoriseret i service- og

forsikringsgarantier, og allokeringen af transaktionsværdien vil som udgangspunkt ske ud fra den

relative stand-alone salgsprismetode frem for den relative dagsværdimetode. Endvidere vil variable

vederlag fremover blive vurderet ud fra en ny terminologi. Under nuværende regnskabsregulering

indregnes variable vederlag, når det er sandsynlig, at omsætningen tilgår virksomheden. Derimod

fokuserer IFRS 15 på, at det skal være højst sandsynligt, at det variable vederlag ikke bliver

tilbageført.

Efterfølgende er der udarbejdet tre cases, der skal repræsentere et bredt snit af anlægsbranchen.

Herved skal effekten af IFRS 15 analyseres med en praktisk tilgang. De tre cases forsøger at

afspejle typiske kontrakter og situationer i anlægsbranchen. Følgende anlægsvirksomheder

repræsenterer hver sin casesituation:

- Entreprenørvirksomhed, der behandler entreprisekontrakter efter IAS 11

- Ejendomsudviklingsselskab, der behandler transaktionerne som salg af varer efter

faktureringsprincippet i IAS 18

- Typehusvirksomhed, der behandler transaktionerne som salg af varer efter IAS 18, men kan

alligevel indregne efter produktionsmetoden

Resultaterne i de enkelte cases viser, at IFRS 15 ikke har den store effekt for entreprenør- og

typehusvirksomheder, der tidligere har indregnet efter produktionsmetoden. Kontrakterne vil i vidt

omfang fortsat blive indregnet over tid. Derudover er der nogle begrebsændringer, virksomhederne

skal tage stilling til, hvilket ud fra de pågældende situationer ligeledes ikke forventes at have

nævneværdig effekt. Alligevel kan IFRS 15 i visse situationer have stor indvirkning på

indregningstidspunktet, hvilket er illustreret ved ejendomsudviklingsselskabet. Her åbner reglerne

op for, at der kan ske indregning over tid i situationer, hvor det tidligere har været vanskeligt at

indregne omsætningen løbende. Derfor har IFRS 15 en mindre restriktiv tilgang til løbende

indregning.

Afslutningsvist vurderes regnskabsbrugernes informationsværdi af den finansielle rapportering. De

fundamentale kvalitative egenskaber, relevans og troværdighed, forbedres, hvormed

102| S i d e

informationerne som helhed vil være nyttige for regnskabsbrugeren på tværs af anlægsbranchen.

Denne sondring understøttes af de forstærkende kvalitative egenskaber sammenlignelighed,

forståelighed og aktualitet, hvor særligt konsistensen medvirker til en øget informationsværdi.

Derudover vil anlægsvirksomhederne generelt blive underlagt flere oplysningskrav, hvilket

ligeledes er med til at forbedre informationsværdien af den finansielle rapportering for

regnskabsbrugeren. Implementeringen af IFRS 15 forventes at pådrage virksomhederne en række

omkostninger, men nytten vurderes alligevel at overstige disse omkostninger. Samtidig vurderes

informationerne at være væsentlige, hvorved tærskelværdierne overholdes, og informationsværdien

fortsat anses for nyttig. Flere af ændringerne ligger dog i detaljerne og overordnet set, vil mange

virksomheder, der indregner omsætning løbende, ikke opleve væsentlig forskel i indregningen.

Den endelig konklusion er, at IFRS 15 vil have regnskabsmæssige konsekvenser for specifikke

virksomheder i anlægsbranchen. Mange anlægsvirksomheder vil dog stadig være forholdsvis

uberørte af ændringerne. I den sammenhæng vurderes regnskabsbrugernes informationsværdi ved

den finansielle rapportering at blive forbedret.

103| S i d e

8. Perspektivering

Specialet kunne have inddraget indregning med Årsregnskabsloven(ÅRL) og US GAAP for at

sammenholde reglerne herfor og foretage en praktisk analyse heraf. ÅRL anvender på nuværende

tidspunkt de internationale regnskabsstandarder for omsætning og entreprisekontrakter som

fortolkningsbidrag. Det kunne derfor være interessant med en perspektivering af reglerne og ÅRL.

Præsentations og oplysningskravene er inddraget overordnet, men kunne også være inddraget som

dybdegående analyse ved forskelsanalysen og yderligere gennemgået ved informationsværdien.

IFRS 15 indeholder også et implementeringsafsnit, som afhandlingen kunne have haft fokus på.

Desuden kunne stikprøven af casevirksomhederne være særdeles større, så den herved blev mere

repræsentativ.

104| S i d e

9. Litteraturliste

Regnskabsregulering

IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010

Nuværende:

IAS 11 Construction Contracts, april 2001

IAS 18 Revenue, april 2001

IFRIC 15 Agreements for the Construction of Real Estate, juli 2008

IFRS 15

IFRS 15 Revenue from Contracts with Customers, maj 2014

IASB, Basis for Conclusion International Financial Reporting Standard (IFRS 15), maj 2014

IASB, Illustrative Examples: IFRS 15 Revenue from Contracts with Customers, maj 2014

IFRS 15 Project Summary and Feedback Statement, maj 2014

Anlægsbranchen

AB 92, “Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed”

Publikationer/notat

PWC, Regnskabshåndbog 2015

PWC, juni 2014 , “Engineering and construction supplement”

PWC, maj 2010 ”Construction Accounting”

KPMG, september 2014, “Impacts on the construction industru of the new revenue standard”

EY, ”Indsigt i årsregnskabsloven, EYs praktiske guide til forståelse af loven 1. udgave 2014/2015”

Deloitte, juni 2014, “Notat – IFRS 15, Revenue from Contracts with Customers”

Bøger/ Tidsskrift

Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, Gjellerup,

København

105| S i d e

Nielsen, Ruth et al, retskilder og retsteorier, 2008, kompendium

Pecker, Ruth et al, 2013, ”Applying International Finansial Reporting Standards”, 3. Edition,

William R Scott, “Financial Accounting Theory”, Sixth Edition

Revifora, 2011, ”Inspi – Tidskrift for revision, økonomi og ledelse,” 41. årgang, nr. 1

<http://www.fsr.dk/~/media/Files/Vaerktoejer/Faglige%20magasiner/INSPI%202011/INSPI%201

%20-%202011.ashx

Internetsider

www.IASB.com www.IFRS.com www.deloitte.com www.ey.com

www.kpmg.com www.pwc.com

Webcast

PWC webcast on variable consideration, link:

<https://inform.pwc.com/inform2/show?action=informContent&id=1452304906133561#ic_145230

4906133561>

PwC webcast on step two of the revenue recognition model under IFRS 15, link:


4206155675>

PwC webcast on IFRS 15, 'Revenue from contracts with customers':


1706128120>

Afgørelser fra Finanstilsynet

Finanstilsynet, 24 april 2006, ”Indregning af omsætning ved projektudvikling”

Finanstilsynet, 30. oktober 2006, ”Regnskabsmæssig behandling af ejendomsprojekter til videre

salg”

http://www.fsr.dk/~/media/Files/Vaerktoejer/Faglige%20magasiner/INSPI%202011/INSPI%201%20-%202011.ashx

http://www.fsr.dk/~/media/Files/Vaerktoejer/Faglige%20magasiner/INSPI%202011/INSPI%201%20-%202011.ashx

http://www.iasb.com/

http://www.ifrs.com/

http://www.deloitte.com/

http://www.ey.com/

http://www.kpmg.com/

http://www.pwc.com/

https://inform.pwc.com/inform2/show?action=informContent&id=1452304906133561#ic_1452304906133561






106| S i d e

Bilag Bilag 1 - Figur og tabeloversigt

1. Figur 1 – Struktur opbygning

2. Figur 2.1 – Indregning efter nuværende regulering

3. Figur 2.2 – IFRIC 15

4. Figur 2.3 – Indregningsprincip

5. Figur 2.4 – Sammenlægning af kontrakter

6. Figur 2.5 – Opsplitning af kontrakter

7. Figur 3.1 – 5 trinsmodellen

8. Figur 3.2 – Kontraktændringer

9. Figur 3.3 – Identificering af leveringsforpligtelser

10. Figur 3.4 – Indregning over tid, betingelse a)

11. Figur 4.1 – Garanti

12. Figur 6.1 – Begrebsrammens fem niveauer, Egen tilvirkning

13. Figur 6.2 – Informationsværdi, Egen tilvirkning

14. Tabel 5.1.1 – Betalingsoversigt case 1

15. Tabel 5.1.2 – Allokering efter dagsværdimetoden

16. Tabel 5.1.3 – Allokering af omsætning nuværende

17. Tabel 5.1.4 – Delelement 1 og 2

18. Tabel 5.1.5. – Indregning af omsætning ved nuværende Case 1

19. Tabel 5.1.7 – Allokering af omsætning IFRS 15

20. Tabel 5.1.8 –Delelement 1 og 2

21. Tabel 5.1.9 – Indregning af omsætning IFRS 15

22. Tabel 5.2.1 – Kontaktinformationer

23. Tabel 5.2.2 - Betalingsoversigt

24. Tabel 5.2.3 – Forudsætninger

25. Tabel 5.2.4 – Indregning efter IAS 18

26. Tabel 5.2.5 – Transaktionsværdi

27. Tabel 5.2.6 – Forudsætninger IFRS 15

28. Tabel 5.2.7 – Indregning efter IFRS 15

29. Tabel 5.3.1 – Opgørelse af færdiggørelsesgraden

30. Tabel 5.3.2 – Indregning for typehus

31. Tabel 5.3.3 – Opgørelse af færdiggørelsesgraden IFRS 15

107| S i d e

Bilag 2 – Proces omkring projektudvikling

Udviklingsselskabet har tætte samarbejdsrelationer, der er oparbejdet gennem en årrække. Selskabet

er tovholder og det resultatskabende led imellem de ovenstående interessenter. Her organiserer og

netværker virksomheden for at opnå et tilfredsstillende færdigt projekt til kunden.

Forfatter Daniel S. Laursen & Kristian B....

Documents

Transcript of Forfatter Daniel S. Laursen & Kristian B....