Strækningen Tornby - Tversted Plantage

NordsøstienNorth Sea Trail

The North Sea Trail/NAVE Nortrail project is partly funded by EU through theInterreg IIIB North Sea Programme

Vandring i kystens kulturhistorie

Om Nordsøstien (North Sea Trail)Denne folder folder beskriver en vandrestrækning på 30 km fra Tornby til Tversted Plantage. Ruten går gennem klit- og skovplantager langs Tannis Bugt. I Nordjylland er der udgivet foldere for alle delstrækninger af Nordsøstien. Disse kan fås på turistbureauer i regionen.

Strækningen er en del af den internationale Nordsøstien – North Sea Trail, som i Danmark er på ca. 1.500 km. Fra Tyskland gennem Sønderjylland og Vestjylland følger ruten de gamle drivveje. Ved Agger og frem til Skagen går den langs Vestkysten, derefter langs Kattegats ”milde kyst” og ud på Djursland. Herfra er der færgeforbindelse til Sjælland, hvor ruten fortsætter gennem det vestlige og sydlige Sjælland til Møn.

Samarbejde om NordsøstienI Nordjylland samarbejder kommunerne med Region Nordjylland og Naturstyrelsen om at udgive foldere om Nordsøstien. Kommunerne og Naturstyrelsen sørger for, at ruten er skiltet og vedligeholdt, og at stien er farbar. Du kan se det samlede ruteforløb og finde beskrivelser på www.nordjylland.friluftsguiden.dk.

For spørgsmål til denne rutestrækning, kontakt Hjørring Kommune på tlf. 7233 3333.

Hjørring

Skagen

Frederikshavn

Brønderslev

HalsAalborg

Sæby

Hadsund

Støvring

Hobro

Aars

LøgstørFjerritslev

Thisted

Grenå

Hanstholm

Agger

BulbjergTranum

Løkken

HirtshalsTversted

Melholt

Ålbæk

Lille Vildmose

Læsø

Etape på denne folderNordsøstien

Velkommen på Nordsøstien (North Sea Trail)Følg Nordsøstien og oplev kulturhistoriske spor, storslå-ede landskaber og smukke naturområder. Nordsøstien er markeret med et blåt skilt med en hvidt ’N’, der har form som en bølge og flere steder også en ’gåmand’ med teksten ’Nordsøstien’. Så det er nemt at finde vej.

Stien følger fortrinsvis mark- og skovveje, trampede spor og stier langs kysten eller i skel og læhegn. Nogle steder følger stien også asfalterede veje og cykelstier. Terrænet er varieret og underlaget veksler mellem fast belægning, grus og græs.

Vær opmærksom og vis hensynNordsøstien går gennem offentlige og private arealer, der anvendes til land- og skovbrugformål. Her gælder naturbeskyttelseslovens almindelige regler for færdsel og ophold i naturen. Nogle steder går ruten gennem områder med græssende dyr. Hold afstand, så de har ro og fred til at pleje naturen. Ønsker du at overnatte undervejs, kan du finde primitive overnatningspladser på www.friluftsguiden.dk eller www.udinaturen.dk. Du kan også kontakte det lokale turistbureau via www.visitnordjylland.dk for andre overnatningsmuligheder.

International og kulturhistorisk vandrerutePå Nordsøstien – North Sea Trail – er det muligt at vandre 5.000 km langs store dele af kysten rundt om Nordsøen. Foruden Danmark er der etableret rutestræk-ninger i Sverige, Norge, Skotland, England, Holland og Tyskland.

England

Skotland

IrlandNordsøen

HollandTyskland

Danmark

SverigeNorge

Shetlandsøerne

Orkneyøerne

Hebriderne

Færøerne

ØsterklitØst for Tversted Søerne, der blev anlagt i årene 1948-52 ved opdæmning af det lille bækløb ”Hvarrebæk”, lig-ger Danmarks sidste fungerende stokmølle – Østerklit.

I middelalderen ejede herregården Asdal hele om-rådet i den nordøstlige del af Tversted sogn. For at holde opsyn med strandinger langs kysten byggede Asdal i 1677 et hus, kaldet Strandhuset, i området ved Østerklit. I Strandhuset, som med tiden skiftede navn til Østerklit, blev Jakob Knudsen, født i 1621, ansat til at bo og holde opsyn med stranden. Dette var nødvendigt, da der skete hundredevis af strandinger om året. Og til trods for, at det strandede gods retteligt tilhørte dem, der havde strandretten, stjal folk fra egnen ivrigt fra strandingerne, hvilket førte til mange bøder og ophold i tugthuset.

I 1810 blev stuehuset til Østerklit ombygget, og i 1872 blev der bygget en separat lade med stald over for stuehuset. Indtil laden blev bygget, havde der været stald i den ene ende af stuehuset, hvilket var meget almindeligt på gårdene på denne tid. Laden blev bygget af flere forskellige materialer bl.a. tørv skåret som mursten, soltørrede lersten og mursten støbt af cement eller ral hentet på stranden. Man brugte det materiale, som var tilgængeligt i nærområdet. På ladens tag blev der i 1912 opsat en stokmølle.

I 1891 blev der bygget en tværfløj til laden, for at give plads til flere dyr. Fløjen blev dog revet ned igen, da staten i 1938 købte gården. Stuehuset nedbrændte pga. en pyromanbrand i 1981.

Laden er åbent døgnet rundt og huser en udstilling om Stokmøllen. Om sommeren holder et møllelaug møllen i gang hver onsdag eftermiddag.

Tversted-TannisbyByens placering hænger sandsynligvis sammen med, at vejen fra Hjørring til Skagen helt op til 1920’erne her gik inde fra land og ned på stranden, som man fulgte videre nordpå. Det kunne dog være vanskeligt at komme ned til stranden, da vejen ofte føg til med sand. Området var ofte plaget af sandflugten.

Vesterhavsbadet Tannishus blev i 1896 bygget af Hildur Bang, der var datter fra herregården Nr. Eskær i baglan-det,. Dengang var Tannisby et næsten øde område med kun tre huse, men i løbet af 1920’erne voksede der en lille by op omkring hotellet. Mange af husene blev opført med sommerpensionat for øje. Det var det velhavende bor-gerskab, der kom på Tannishus, og flere af dem blev så begejstrede for stedet, at de byggede egne sommervillaer.

Under 2. Verdenskrig blev hele Tannisby rømmet, og i 1943 overtog den tyske militære kommando Tannishus. I et års tid efter krigen var der indrettet flygtningelejr på hotellet.

I 1946 blev Tversted Borger- og Turistforening dannet for at afveje inte-resserne i byen mellem tu-rister og fastboende. I dag er Tannisby og Tversted groet sammen. Byen er i dag en attraktiv helårsby med den mere stille turis-me og fine badestrande.

HirtshalsFor 6-8000 år siden var Hirtshals Danmarks nordlig-ste punkt, men siden er landet vokset nord for linjen Frederikshavn - Hirtshals. Fra gammel tid har pynten her været et vanskeligt sted at passere med skibe.

Klinten, hvor fyret i dag står, kaldte søfarerne for Harzhals eller Hirschhals. Fyret blev taget i brug i 1863.

Hirtshals er en ung by, hvis byplan blev tegnet af arkitekt Steen Eiler Rasmussen i begyndelsen af 1920’erne. Oprindeligt var der en enkelt gård på ste-det, Lilleheden, der var fæstegård under hovedgården Asdal. Byen fik i begyndelsen navn efter gården, men da havnen endelig stod færdig i 1930, blev den efter en afstemning kaldt for Hirtshals Havn, og herefter smittede navnet Hirtshals af på byen. Med havnen kom den egentlige byudvikling, da en del fiskere fra resten af kysten valgte at bosætte sig her. Hirtshals er i dag en travl fiskeri- og færgehavn.

Udsigt over Hirtshals Havn.

Drø

ftetru

get

Nor

dsøe

n

Sle

tting

en

Kærsg

ård

nilleV Kru

stru

p H

ede

Ræ

vskæ

r

Nør

hede

Grårup

Bæk

Eskæ

r

Skø

rbæ

kshe

deP

lant

age

Norså

Mås

trup

Eng

e

Vogn

Eng

e

Tvæ

rkæ

r

Bjø

rnsb

ølle

kæBjøhsg

Nør

skov

Sko

vmos

eVangen Bæk

Vangen Bæk

Bjørnbæk

Hvi

rrek

ær

Hol

lend

skæ

r

Ransbæk

Ran

sbæ

k

Hesselbæk

Søttr

upØ

rnbø

l

Gamm

eljor

d

Vand

kær

Gøggård Bæk

Nørre

Elkæ

r

Sten

sbæ

kAs

dal

Fælle

smos

e

Trynå

Ste

nbje

rg

Raj

en

Bovb

æk

Søn

der K

jul

Nor

så

Flodbæk

Flodbæk

Lille

Tue

n

Landkanalen

Moserende

Bre

dnin

gen

Kju

l

Drif

tbak

ker

Vagt

bakk

er

Skr

am

Vibe

slet

te

Rav

klit

Kærsgård Stra

nd

Krage Strand

Ska

lleru

p K

lit

Skalle

rup Stra

nd

Varb

ro Å

Varb

ro Å

Varb

ro Å

Skæ

rpin

g

Vang

en

Søn

der B

inds

lev

Hed

e

Tryn

mos

e

Mås

trup

Vest

ergå

rde

Esk

ær S

kov

Ste

nder

up

Skø

rbæ

kshe

de

Søn

dere

nge

Vogn

Sin

dal

Gam

mel

Vins

trup

Lang

holm Vids

trup

Hed

eH

vim

s

Grim

mes

have

Dal

sgår

de

Hel

ledi

Kob

bers

holt

San

dage

r

Bor

risho

lt

Tofte

Hed

e

Dal

sgår

dS

nevr

e S

ønde

rhed

e

Tags

ighe

de

Nør

mar

k

Sko

ven

Sønd

er B

indsle

v

Sko

vsgå

rd

Snev

reS

karn

dal

Tågh

øj

Fælle

dgår

d

Nyen

g

Grø

ntve

d

Ræ

dkæ

r

Gøgg

ård

Tver

sted

Å

Retho

ltHø

jrup

Mel

lem

rimm

er

Øst

enåe

n

Skee

n

Ågå

rd H

ede

Rav

nsig

Nej

st P

lant

age

Terp

et

Elk

ær P

lant

age

Elk

ær M

ark

Tuen

Hor

snab

Sør

ig

Nør

re K

jul

Klit

ten

Sim

on S

kriv

ers

Klit

Møl

lerim

me

Øst

erkl

it

Slåb

akke

gård

Hor

sebæ

k

Yks

enbæ

k

Høj

rup

Bæk

Kjul Å

Uggerby Å

Bagg

esvo

gn

Uggerb

y Å

Ugge

rby

Å

Uggerby Å

Liver Å

Live

r Å

Grø

nne

Stra

ndkl

it

Ska

lleru

p In

dlan

dskl

itter

Nør

lev

Stra

nd

Køb

sted

Nør

lev

Tryn

bakk

er

Rav

hede

Mås

trup

Hed

e

Hed

e

Øst

erB

inds

lev

Søn

der S

ørig

Spa

rrev

ogn

Går

estru

p

Sak

stru

pS

inda

l Hed

e

Åse

n

rM

ael

vk

Hun

dbje

rg

Men

holt

Mar

k

Tågh

olt

Varb

ro

sLyng

sig

U

Søn

derh

ede

Bag

gesv

ogn

Sko

vTo

fteVi

dstru

p

Usl

ev

Klo

dske

Hol

t

Mog

ensb

æk

Ejå

s

Odd

en M

ark

Mygd

al

Nør

hede

Kab

beltv

ed

Torn

by B

jerg

Torn

by S

trand

Nør

re T

ornb

y

Kra

ge

Eng

bjer

g

Ågå

rde

Tron

smar

k

Hed

e

Nør

reB

inds

lev

Søn

denå

en

edS

ee

ekn

HB

ækk

en

Høj

tved

Ska

nsen

Tols

trup

Hed

e

Allin

gdam

Kom

ose

Terp

et H

ede

Tols

trup

Dig

et

Tver

sted

Kom

mun

epla

ntag

e

Øster

Tver

sted

Tols

trup

Klit

Alto

ne

Vest

erkl

it

Gøg

sig

Mar

k

Råb

jerg

TA

NN

IS

B

UG

T

SK

ALL

ER

UP

KLI

T

LILL

EH

ED

EN

KLI

TPLA

NTA

GE

TOR

NB

Y K

LITP

LAN

TAG

E

MÅ

STR

UP

MO

SE

ES

KÆ

R H

ED

E

BLÆ

SB

JER

G

HE

DE

N

STA

BÆ

KTE

RP

ET

RIM

ME

RN

ES

ØR

IG E

NG

E

ØS

TER

SK

OV

ØS

TEN

KÆ

R

VE

STE

R T

VE

RS

TED

Ski

vere

n

Nejst

Mosb

jerg

Tolne

Veste

rmar

k

Ulvk

ær

Ugge

rby

Nørre

Tve

rsted

Gamm

elHø

jene

Bjer

gby

Torn

by

BIND

SLEV

Horn

e

Åbye

nS

ØR

IGM

OS

E

EMME

RSBÆ

K

Tver

sted

UG

GE

RB

Y K

LITP

LAN

TAG

E

TVE

RS

TED

PLA

NTA

GE

Tann

isby

HIRT

SHAL

S

Sig

natu

rfork

larin

g:

N

ords

østie

n

Nat

iona

l elle

r reg

iona

l cyk

elru

te

Hæ

rvej

s va

ndre

rute

Turis

tinfo

rmat

ion

Vand

rerh

jem

Cam

ping

plad

s

Kro

/hot

el m

ed o

vern

atni

ng

Spi

sest

ed

Par

kerin

gs-/r

aste

plad

s

Kio

sk

Dag

ligva

rebu

tik

Fugl

e-/u

dsig

tstå

rn

She

lterp

lads

Prim

itiv

lejrp

lads

Kirk

e

Måles

tok: 1

: ca.

60.00

0

010

020

030

040

050

0 m

eter

020

040

060

080

010

00 m

eter

00,5

11,5

2 km

01

23

45 k

m

02

46

810

km

mål

forh

old

1 : 5

0.00

0

B

unke

rmus

eet H

irtsh

als.

Et af

de be

dst b

evar

ede t

yske

forsv

arsa

nlæg i

Da

nmar

k fra

2. V

erde

nskri

g. Om

råde

t dæ

kker

et

area

l på 4

50 x

750 m

og fu

nger

er so

m fril

ands

mu-

seum

.

H

irtsh

als F

yr.

Fy

ret b

lev by

gget

i 18

62 og

tænd

t først

e ga

ng i j

anua

r 186

3. Ge

nnem

mer

e end

100

år ha

r det

vejle

dt de

se

jlend

e. Fy

ret e

r 35 m

hø

jt og h

ar en

foku

shøj-

de på

57 m

.o.h.

Fyre

t er

stad

ig i d

rift.

H

irtsh

als. D

riftig

fiske

ri- og

hand

elsby

med

en

af D

anma

rks st

ørste

erhv

ervs

havn

e. De

r er

færg

eforb

indels

er til

Larvi

k, Kr

istian

sand

, Lan

ge-

sund

, Ber

gen-

Stav

ange

r i No

rge s

amt F

ærø

erne

og

Islan

d. De

fine b

ades

trand

e, ha

vnem

iljøet

og

”Tra

ppen

” er e

t bes

øg væ

rd. H

irtsha

ls Mu

seum

er

indre

ttet i

et fis

kerh

jem by

gget

af ka

mpes

ten

i 188

0. Mu

seet

viser,

hvor

dan e

n fisk

erfam

ilie

leved

e på d

en tid

. To a

f de æ

ldste

bådty

per

med fi

sker

edsk

aber,

der b

lev br

ugt a

f loka

le fis

kere

, er u

dstill

et. M

usee

t rum

mer o

gså e

n fin

udsti

lling o

m bje

sk og

bjes

kplan

ter.

N

ords

øen

Ocea

nariu

m. H

er ka

n man

få

et sp

ænd

ende

indb

lik i fi

sken

es liv

i Nor

d-sø

en. D

er er

mas

ser a

f akv

arier

med

de

forsk

ellige

fiske

arter

, der

er at

finde

i Nor

d-sø

en. U

denfo

r er d

er et

stor

t sæ

larium

med

un

derva

ndstu

nnel.

Oce

anar

iet, e

t kæ

mpe

akva

rium,

er m

ed 4.

5 mio

liter h

avva

nd, e

t af

Euro

pas s

tørst

e akv

arier

. Tus

indvis

af fis

k da

nner

eleg

ante

stime

r i ev

ig be

væge

lse. V

ær

med,

når d

ykke

re hå

ndfod

rer fi

sken

e.

U

gger

by Å

. Åen

har s

it udlø

b i et

af

Danm

arks

inter

natio

nale

natur

besk

yttels

es-

områ

der –

Natu

ra 20

00. N

atura

2000

områ

det

stræ

kker

sig h

elt fr

a Kjul

Stra

nd til

Tve

rsted

Å

og ru

mmer

stor

e natu

rværd

ier. D

er er

stor

e kli

tområ

der i

fri dy

nami

k, so

m do

g ikk

e ska

l for

veks

les m

ed tid

liger

e tide

rs frie

dyna

mik i

for

m af

sand

flugt.

San

det tæ

mmes

i høj

grad

af

den r

ige pl

antev

egeta

tion,

der e

r til s

tede.

Klitte

rne i

områ

det h

user

en af

Dan

marks

stø

rste b

estan

de af

Blod

rød S

torke

næb.

Somm

erfug

len S

ortbr

un B

låfug

l er k

nytte

t til

de st

ore b

estan

de af

Blod

rød S

torke

næb o

g fin

des l

igeled

es i k

litter

ne. I

Danm

ark fi

ndes

So

rtbru

n Blåf

ugl k

un i H

jørrin

g Kom

mune

. Ma

n kan

være

heldi

g at s

e Odd

er i å

en, s

tøde

på

Mar

kfirb

en i k

litter

ne og

om na

tten m

øde

Stra

ndtud

sen p

å stra

nden

. Åen

er et

popu

lært

mål fo

r kan

osejl

ads o

g lys

tfiske

ri.

Tve

rste

d. Li

lle hy

ggeli

g lan

dsby

med

kun

500 f

aste

indby

gger

e, so

m do

g man

gedo

bles i

tur

istsæ

sone

n. By

en ha

r bev

aret

sit op

rinde

-lig

e lan

dsby

miljø

. Tve

rsted

ligge

r helt

ud til

Ve

sterh

avet

og er

nabo

til st

ore n

aturo

mrå-

der. T

verst

ed K

irke e

r en r

oman

sk ki

rke fr

a 11

00-ta

llet, a

lterta

vlen e

r fra

1600

-talle

t.

T

vers

ted

Søer

ne.

Søer

ne er

blev

et til

i åre

ne

1948

-52 v

ed op

dæmn

ing

af de

t lille

bæklø

b ‘Hv

ar-

rebæ

k’. T

verst

ed S

øern

e er

året

rund

t et v

elbes

øgt

udflu

gtsmå

l og e

t ynd

et tilh

oldss

ted fo

r grå

ænd

er,

blish

øns o

g rør

høns

.

Ø

ster

klit S

tokm

ølle.

Det

er la

den t

il en

para

llelgå

rd fr

a 187

2, hv

or st

uehu

set (

rållin

gen)

ne

dbræ

ndte

i 198

1, de

r hus

er m

øllen

. En s

tokmø

lle

er en

lille

vindm

øllety

pe, d

er pl

acer

es på

tage

t. Of

test p

å en l

ade,

hvor

en ko

mbine

ret s

tål- o

g træ

kons

trukti

on ud

gør m

øllen

. Ving

erne

træ

kker

via

en ’s

tok’ n

ed ge

nnem

tage

t en k

værn

eller

andr

e re

dska

ber. S

e bes

krive

lse på

den a

nden

side

.

Tve

rste

d K

litpl

anta

ge. P

lantag

en er

en

af de

ælds

te af

klitpl

antag

er i N

ordjy

lland

. Tilp

lant-

ninge

n blev

påbe

gynd

t i 18

58 og

dækk

er nu

775 h

a. Pl

antag

en ha

r en f

orho

ldsvis

besk

yttet

belig

genh

ed

i bun

den a

f Tan

nis B

ugt

fortsætter på folderen Tversted Plantage - Ålbækfortsætter på folderen Løkken - Tornby

Vær e

n go

d gæ

stHu

sk at

færd

es på

natur

ens p

ræmi

sser

og m

ed he

nsyn

sfuld

opfø

rsel. N

yd de

græ

ssen

de dy

r på a

fstan

d, så

de ha

r ro t

il at

pleje

natur

en. F

ind al

terna

tive r

uter, h

vis et

områ

de er

skilte

t me

d jag

t. Din h

und e

r altid

velko

mmen

, hvis

den e

r i sn

or. Ta

g ge

rne m

adpa

kken

med

ud, m

en af

falde

t med

hjem

.

Du m

å ops

tille t

elte p

å sæ

rligt in

drett

ede p

rimitiv

e lejr

plads

er

og tæ

nde b

ål, hv

is de

r er in

drett

et en

bålpl

ads.

Vær i

øvrig

t op

mærks

om på

natur

besk

yttels

eslov

ens r

egler

for f

ærd

sel o

g op

hold

i natu

ren.