ENDELIG speciale - 106 sider · 5** Abstract!...

Vejledt af: Søren Lindhardt Kandidatuddannelsen i Kommunikation

10. semester Aalborg Universitet

Juni 2014

Specialet har et omfang af 191.530 anslag Fordelt ved 2.400 anslag pr. side udgør dette 79,8 sider. Dertil er der vedlagt 113 sider i bilagsmappen.

L i n k e d I n Fremtidens medarbejder

-‐ en strategisk selvpræsentation

Et empirisk studie af selvpræsentationen på LinkedIn Udarbejdet af

Sarah Camilla Spanggaard Andersen

3

Specialets opbygning Den viden jeg vil formidle i dette projekt, rodfæstes i en længer varig empirisk proces. Jo stør-‐re indsigt jeg har fået i specialets genstandsfelt LinkedIn, jo flere spørgsmål har jeg stillet. På den baggrund har jeg anvendt de seneste semesterprojekter til at bringe forståelse omkring mediet. En forforståelse dette speciale tager afsæt i. Jeg vil indlede mit forord med at forklare specialets opbygning. Det første kapitel fungerer som specialets indledning, her vil jeg kort skitserer tankerne om-‐kring dette speciale og specialets problemfelt. Det andet kapitel fungerer som en omfattende rammesætning for specialet. Dette speciale er empirisk funderet gennem en omfattende forundersøgelse, hvor jeg ud fra en etnografisk me-‐tode har foretaget observationer og deltagele heri. Herudfra har jeg fået en omfattende viden om den sociale netværksside LinkedIn. Jeg vil redegøre for mediets kompleksitet i specialets genstandsfeltet. Hvorefter jeg vil bringe en interaktions-‐ og kommunikationsforståelse for mediet. Jeg vil i kapitlet redegøre for de iagttagelser, jeg har gjort mig, og fortælle hvilket af-‐sæt, dette speciale udspringer af. Grundet jeg gennem min etnografiske metode fik indsigt i mediet LinkedIn, resulterede dette i en korrektion af specialets problemformulering og metode. I tredje kapitel vil jeg redegøre herfor og samtidig fremlægge specialets problemformulering yderligere. Efterfølgende vil jeg redegøre for specialets metode og måden hvorpå, jeg vil indsamle mine data. Kapitlet vil in-‐deholde de metodiske overvejelser -‐ her vil jeg redegøre for de til-‐og fravalg jeg har gjort un-‐dervejs i min empiriske indsamling. Den overordnede metode tillægger sig et kvalitativt stu-‐die, hvor fokusgruppeinterviews vil blive anvendt. Jeg vil her redegøre for metoden og hertil, hvordan jeg i praksis har indsamlet empirien. Ydermere vil jeg klargøre for måden det empiri-‐ske data vil blive behandlet; specialets analysestrategi. Den hermeneutiske proces, som speci-‐alet har været igennem, vil blive klarlagt, efterfulgt af særlige elementer i forhold til min for-‐ståelse for individet som social agerende, jf. en symbolsk interaktionistisk forståelse. Hvortil mit videnskabelige afsæt fremlægges indledningstvist i kapitel 3. I det fjerde kapitel vil jeg redegøre for det teoretiske afsæt til brug for analysen. Her vil mit overordnede fokus være på de sociale samhandlinger og måden brugerne interagere med hinanden på. På den baggrund beror det teoretiske afsæt i Goffman, dette grundet hans særli-‐ge fokus på det tilsyneladende og grundlæggende i menneskelig samvær, nogle grundelemen-‐ter, som kan karakteriseres som værende tidsløse -‐ hvortil hans forståelse af vores daglige samhandlinger med hinanden, ligeledes kan overføres til medierede handlinger i arbejdslivs-‐regi. Dette vil jeg komme nærmere ind på i min betragtning af Goffman, og måden jeg vil an-‐vende hans teoretiske rammesæt til brug for min videre analyse. Afslutningstvist vil problem-‐formuleringen præciseres til brug for analysen.

4

Specialets femte kapitel vil indeholde analysen. Først beskrives det afholdte fokusgruppein-‐terview overordnet set, for at give læseren indblik heri. Efterfølgende vil jeg se nærmere på hvilke elementer, der står til ’deling’ blandt brugerne. Disse fortolkningsdelige emner, vil ef-‐terfølgende analyseres ud fra en forestilling om, at der er nogle dilemmaer, der skal tages høj-‐de for. Analysen afsluttes med de emner, som brugerne når til enighed omkring – dette kan betragtes som værende forhandlingens resultat, som bliver fastlåst i subjektets positionering -‐ i specialets optik, de særlige praksisser, der sker i den sociale samhandling.

Det sjette kapitel vil opsummere de resultater, jeg gennem mine hermeneutiske proces er nået frem til. Jeg vil søge at give nogle analytiske resultater og redegøre for elementer som står mere uvisse hen. Elementer, som kan undersøges videre i fremtidig forskning. Der vil af-‐slutningsvist knyttes nogle slutlige kommentarer til specialet samt en perspektivering.

I kapitel syv vil appendiks være at finde. Her vil en detaljeret litteraturliste og øvrige bistå-‐ende oplysninger være at finde.

De anvendte citater, billeder m.m. er udtaget fra en stor mængde af empiri, som er at finde i bilagsmappen, hertil er der en bilagsoversigt over hvilket empirisk materiale der er vedlagt og hvilke der er vedlagt på cd. Som udtrykt i bilagsmappen, er der nogle af bilagene, der er for-‐trolige, idet navn m.m. ikke er fjernet, dette på trods for at opgaven ikke er fortrolig.

5

Abstract This master thesis focuses on the social media LinkedIn; a social network site which is in-‐creasingly popular. Today LinkedIn is recognized as the largest professional network. The purpose is to connect users worldwide. People use the media to network, knowledge sharing and future career opportunities – which is the main focus of LinkedIn. This thesis started with an assumption regarding how the site works as a professional meet-‐ing place, where social networking seems to be the main focus. Furthermore how the profiles are constructed, when strategic self-‐presentation is in focus. I began the study with an ethno-‐graphic method, where the ethnographic engagement included participatory observation within the field, qualitative survey and autoethnographic. This extensive amount of various empirical data resulted in an understanding about the LinkedIn; an understanding, that pro-‐vided this thesis with an interaction-‐ and communication model. This empirical data has be-‐come this thesis’ strength, and also the reason why the ethnographic method evolved to be-‐come the pre-‐investigation. Through my participatory observation I became aware of the im-‐pact of the social interaction. I became aware of a special kind of behavioral adjustment of conscious and unconscious nature. Often I run into a brick wall when I asked questions about the users’ strategic self-‐presentation. Either the users were not able to answer the question, or there seems to be a strategic aim, of so significant impact that the user didn’t wish to reveal it. Based on my new knowledge, I therefore adjusted the aim of this thesis statement and de-‐veloped a new research method. The main purpose of the thesis is to gain an understanding of which elements the users are debating, this regarding to the participant’s self-‐reflected strategies, furthermore what social actions determine their presentation. In order to investigate this, I held a focus group inter-‐view, where the main focus was to gain further understanding of the self-‐presentation and the social interaction on LinkedIn. This qualitative research method was grounded in the empiri-‐cal pre-‐investigation. The theoretical framework is rooted within the field of social theory. The analysis strategy is located within the critical discus psychology – which focuses on the understanding of social interaction. With a theoretical basis in Goffman’s dramaturgical perspective, my main focus will be on the social interaction and the way users present themself. The investigation shows that one of the main elements is regarding the users own presenta-‐tion on LinkedIn, which is strategically founded towards managing their own impression. This impression on LinkedIn is very important for the users, because the aim of the online profile is to gain a future success – in form of e.g. a job opportunity. Furthermore the analysis has shown that the behavior on LinkedIn, regarding self-‐presentation, is influenced by a specific social interaction code; this codex is intended to help each other. LinkedIn’s social codex con-‐tains therefore an interaction ritual described as a term of trade.

7

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning .......................................................................................................................................................... 11 2.0 Det empiriske felt -‐ LinkedIn ....................................................................................................................... 17 2.1 Et formålsbestemt medie .................................................................................................................................................... 17 2.2 Et informationstungt medie .............................................................................................................................................. 20 2.3 Interaktionsformen ............................................................................................................................................................... 22 2.3.1 Interaktionsmodel .................................................................................................................................................. 24

2.4 Kommunikationsforståelse ................................................................................................................................................ 27 2.4.1 Kommunikationsmodel ........................................................................................................................................ 28

3.0 Specialets metodiske afsæt .......................................................................................................................... 35 3.1 Problemfelt ............................................................................................................................................................................... 35 3.2 Undersøgelsesdesign ............................................................................................................................................................. 36 3.2.1 Videnskab ................................................................................................................................................................... 36 3.2.2 Fokusgruppeinterview ......................................................................................................................................... 38 3.2.2.1 Fokusgruppeinterviewet i praksis .............................................................................................................................. 41

3.3 Analysestrategi ....................................................................................................................................................................... 44 3.3.1 Analysens opbygning ............................................................................................................................................ 46 3.3.1.1 Interpretative repertories .............................................................................................................................................. 46 3.3.1.2 Ideological dilemmas ........................................................................................................................................................ 47 Subject positions ............................................................................................................................................................................... 47

3.4 Præcisering af problemfelt ................................................................................................................................................ 48 4.0 Den strategiske selvpræsentation ............................................................................................................. 53 4.1 Erving Goffman ....................................................................................................................................................................... 53 4.2 Social interaktion ................................................................................................................................................................... 55 4.2.1 Interaktionsritualer ............................................................................................................................................... 58

4.3 Endelige problemformulering .......................................................................................................................................... 60 5.0 Analyse ................................................................................................................................................................ 65 5.1 Resume af fokusgruppeinterviewene ............................................................................................................................ 65 5.2. Fastlæggelse af interpretative repertories ................................................................................................................ 67 5.2.1. Opsummering .......................................................................................................................................................... 73

5.3. Ideological dilemmas ........................................................................................................................................................... 74 5.3.1. At blive fundet ......................................................................................................................................................... 74 5.3.2. Kontrolaspektet ...................................................................................................................................................... 79 5.3.3. Opsummering .......................................................................................................................................................... 83

5.4 Subjektets positionering ...................................................................................................................................................... 84 5.5 Sammenfatning af analysen .............................................................................................................................................. 91

6.0 Konklusion ......................................................................................................................................................... 95 6.1 Et perspektiv på fremtidig forskning ........................................................................................................ 97 7.0 Litteraturliste ................................................................................................................................................. 101

9

Kapitel 1 -‐ Indledning

11

1.0 Indledning Den virtuelle identitet er blevet en del af hverdagen for mange danskere; dette værende på godt og ondt. Vi plejer og passer vores fremstilling for at sikre os, at vi altid lever op til de for-‐ventninger, der stilles i den social situation, vi agere i. Vi indgår som individer i en kompleks sammenslutning af elementer, der påvirker måden, vi agerer på; måden vi snakker med hin-‐anden, måden vi søger job og måden vi fremstiller os selv. En fremstilling, der i ligeså høj grad, finder sted online som offline. Den sociale påvirkelighed, skal ses i forhold til, at vi som sociale individer er afhængige af hin-‐anden; en gensidig påvirkelighed, som forefindes i enhver interaktion – selv den medierede. Denne gensidige påvirkelighed, individerne imellem, medfører, at vi som individer spejler os i andre (Bauman, 2001; Harste & Mortensen, 2013). Den enkelte er nødsaget til at pleje og vur-‐dere egne ’livspolitikker’ for derigennem at sikre, at denne passer ind i det sociale billede (Bauman, 2001). Spejling ses blandt andet på det professionelle netværksmedie LinkedIn,1 hvor brugerne fremstiller deres erhvervsmæssige karriere i et særligt fremadrettet fokus:

Specialet startede med en undren omkring brugernes strategiske selvpræsentation. Dette skyldes, at jeg indledningstvist havde en forståelse af LinkedIn som værende et medie, hvor enhver handling, bliver strategisk forankret og hvor intet blev overladet til tilfældighederne. Specialets startede på den baggrund med en egentlige undren ligger i, hvordan det sociale netværksmedie LinkedIn fungere, som et professionelt mødested. Samtidig med en undren om, hvordan den brugerne konstruerede deres profiler, for at sikre egen strategiske selvpræ-‐sentation. For at undersøge dette, indledede jeg specialet undersøgelse med afsæt i neksusanalysen2 som rammesætningen (Scollon, 2001b, s. 150). De etnografiske elementer dataindsamlingen 1 Jeg vil komme nærmere ind på mediets interaktions-‐ og kommunikationsforståelsen i specialets genstandsfelt, jeg vil dog allerede nu oplyse om, at der i bilagsmappen er fremvist en funktionsbeskrivelse over LinkedIn.

”… min profil har endast ett föremål och det är att skapa ett möte. Skriver jag för lite, har en dålig bild kommer jag att bli översedd. Skriver jag för mycket tror besökaren att de känner mig och behöver inte, att kontakta mig. Presentationen av mig skal vara anpassad till mig och det jag vill i framtiden. Problemet med att använda ett CV format och presen-‐tera ett bakåt perspektiv är att jag automatiskt kommer att konkurrera med alla andra -‐ Vilket jag självklart inte vill. Vi är tvungen att sälja framtiden samt vad kan jag skapa av värde i framtiden…”

Observation 1: Fra d. 13.03.14

12

er indsamlet efter, indeholder forskellige tilgange: Virtuel etnografiske, hvor observationer og deltagelse heri er præciseret i feltnoter og screenshots, et spørgeskema udarbejdet ud fra principperne bag den reflekterende autoetnografi, uformelle samtaler og en stor forforståelse og erfaring med anvendelsen af LinkedIn -‐ dokumenteret i form af egen autoetnografi. Hele udredningen omkring det metodiske afsæt, er præciseret i bilagsmappen. Nedenfor skitseres omfanget:

Jeg begyndte specialet, men en interesse i at undersøge mediet LinkedIn nærmere, og på den måde blev jeg en del af den proces, der foregik på mediet. Jeg havde en forestilling som læne-‐de sig op af Hine (1998) og Scollon & Scollon (2004, 2007) forståelse for, at man som forsker, skal indgå på lige fod med de øvrige deltagere på mediet, for på den måde at opnår en større forståelse, og indgå i en ’zone of identification’ (Scollon & Scollon, 2004, s.11). Jeg blev derved en del af mediet på lige fod med brugerne og drage egne oplevelser og erfa-‐ringer med anvendelsen af LinkedIn. Med tiden fik jeg en større forståelse for de elementer en evt. fremtidig succes afhang af. En succes, som jeg i dag vil karakteriserer, som værende afledt af den sociale samhandling. Gennem min dataindsamling, blev jeg bevidst om, at denne stra-‐tegiske selvpræsentation var svær at italesætte og der var andre elementer på spil. Fremstil-‐lingen på LinkedIn beror ikke kun i et strategiskøjemed, men funderes i ligeså høj grad i den sociale interaktion brugerne imellem – fremstillingen beror ligeledes i noget ubevist. Den etnografiske tilgange, er på den baggrund blevet specialets forundersøgelser. Det er gen-‐nem dette grundlag, at jeg blev bevidst om at fremstillingen på LinkedIn ikke blot er strategisk funderet, men i høj grad er påvirkelig i den sociale samhandling. For at kunne drage en forstå-‐else for specialets omfang og grundlaget for problemfeltet, vil jeg indlede med at klarlægge for det empiriske genstandsfelt specialet udspringer af. Igennem denne klarlægning af genstands-‐feltet vil jeg ydermere berette omkring kompleksiteten af det mediet, specialet tager ud-‐

2 Neksusanalysen ikke skal ses som en fastlagt teori, men nærmere som en ramme, der trækker på teoretiske og metodiske elementer fra diskursanalysen og en etnografisk metodisk tilgang.

Autoetnografi – udarbejdet ud fra perioden fra jan. 2012 – jan. 2014. Observationer – udarbejdet ud fra perioden fra jan. 2014 – maj 2014, omfang af 62 sider. Screenshots, som en del af mine observationer, omfang: 364 stk. Gemte profiler, som en del af mine observationer. Omfang: 60 stk. + 301 profiler sammenfattet i et overblik. Gruppediskussioner: Omgang: 58 stk. Nyhedsartikler: omfang: 26 stk. Resultatet af min spørgeskema resulterede i 28 svar.

Figur 1: Uddrag fra specialets forundersøgelse, forefindes i bilag

13

gangspunkt i; dette vil blive klarlagt i en konkret interaktions-‐ og kommunikationsforståelse for mediet LinkedIn, som beror på et længerevarende empirisk studie. Som tidligere nævnt er de metodiske overvejelser og redegørelse for specialets forundersøgelse vedlagt i bilagsmap-‐pen. -‐ God læselyst -‐

15

Kapitel 2 -‐ En omfattende rammesætning

16

Figur 2: Kortfattet overblik over LinkedIn profilen

17

2.0 Det empiriske felt -‐ LinkedIn For at forstå kompleksiteten for det felt, som specialet befinder sig i, vil følgende afsnit rede-‐gøre herfor. Jeg vil bl.a. se nærmere på interaktionen og kommunikationen på LinkedIn.3 Af-‐snittet er udarbejdet ud fra specialets empirisk forundersøgelser, indsamlet ved brug af bl.a. virtuel etnografi, autoetnografi og kvalitativ spørgeskema -‐ vedlagt i bilagsmappen. For at be-‐grebsliggøre interaktionen og kommunikationen på LinkedIn, tager jeg overordnet afsæt i John B. Thompsons4 (2001) forståelse af medieret interaktion. Hans afsæt i at beskrive kom-‐munikationsmediernes udvikling og hans fokus på symbolsk indhold,5 spiller en særlig rolle for måden, hvorpå jeg forstår LinkedIn.

2.1 Et formålsbestemt medie LinkedIn er et socialt netværksmedie6 (boyd & Ellison, 2008, s. 211), der har et særlig profes-‐sionelt fokus, hvor brugerne har mulighed for at interagere med hinanden, deltage i grupper, følge virksomheder og læse nyhedsindslag. Den enkeltes personlige profil er en side indehol-‐dende personlige oplysninger om den enkelte, dette set i en erhvervsorienteret kontekst, in-‐deholdende: Erhvervserfaring, uddannelse, kompetencer m.m. Jeg har kort skitseret den per-‐sonlige profil på forrige side. For en uddybende beskrivelse henviser jeg til bilag 1, hvor Lin-‐kedIn’s udvikling er skitseret, efterfulgt af en funktionsoversigt. Trods mediets multifunktionelle elementer, kan det at være på LinkedIn beskrives ud fra en tilsigtet hensigt.7 Dét, brugerne anvender mediet til, er blandt andet til brug for netværk, vi-‐densdeling og fremadrettede karrieremuligheder. Gennem mine observationer og deltagelse heri, blev der ofte berettiget om en formålsbestemt hensigt:

3 Der er taget afsæt i LinkedIn tilgået fra en browser og ikke tilgået via en app. 4 I bilag 2.1 er der redegjort nærmere specialets afsæt i John B. Thompson. 5 Thompson mener, at aktører har brug for forskellige magtformer til brug for eget formål. Han påpeger, at kommunikationsmedier indebærer nye former for social handling og interaktion – hertil at komm. medier tjener til at formidler information og symbolsk indhold. – senere anvender jeg bl.a. betegnelsen ’cues’, for en medieret handling som indeholder en symbolsk betydning, fx smilys, eller at endorse på LinkedIn. 6 I bilag 2.3 er der redegjort nærmere for LinkedIn som værende et socialt netværksside ud fra boyd & Ellison definition, ydermere diskuterer jeg kort om mediet kan anses som værende et ’community, hvor det kan argu-‐menteres for, at de lukkede grupperne på LinkedIn kan anses som værende en form for praksisfællesskaber jf. Scollon. 7 Med tilsigtet hensigt menes der, at handlingen indeholder noget formålsbestemt. Ikke at dette behøver at være et bevidst formål. En tilsigtet hensigt kan godt være tilstedeværende uden den enkelte er bevidst herom og hvil-‐ke elementer denne gør brug af – samtidig kan den tilsigtede hensigt være af bevidst karakter, hvor handlingerne er med et bestemt sigte for øje.

”… grupper og netværksmøder, hvor jeg både vidensdeler, lærer noget og får et godt og effektivt netværk. Derudover giver dig mig åbninger og karrieremuligheder fremadret-‐tet, ligesom jeg også bruger det i rekrutteringsøjemed.”


18

Mediet har derved et særlig professionelt fokus. De private elementer, så som delinger af hverdagsaktiviteter er ikke dét, der florerer mest af på LinkedIn. Faktisk er jeg gennem mine observationer kun stødt på få personlige opdateringer, som eksempel kan nævnes én, der var blevet far (Observationer, 12.02.14). Her skriver vedkommende også, at denne ved, at det er en atypisk opdatering, men at han gør det grundet stolthed; en handling, der søges lovliggjort, grundet stoltheden. For at drage en forståelse omkring LinkedIn, er skællet mellem det private og professionelle -‐ sågar private og offentlige – et aspekt, der er særlig vigtigt for brugerne. Konteksten, arbejds-‐livet, er af afgørende betydning for adfærden på mediet, dette ses flere steder, idet grupper som tidligere nævnt varetager faglige emner og jobopslag. Brugerne indikerer en form for uskrevet regel omhandlende hvilke opdateringer, der anses som værende passende på medi-‐et; det skal være fagligt relateret. En bruger beskriver fx forskelle ved at drage en parallel til Facebook:

Det empiriske data viser, at der forventes mere og tonen holdes professionelt. Risikoen kan være stor, hvis der ageres overilet, da fagligheden derved kompromitteres og fremvisningen i facadeområdet kan skades (Thompson, 2001). Ud fra interaktionerne med brugerne har de ’bagvedliggende’ aspekter ved deres adfærd og profiludformning været tavst: Enten grundet et strategisk aspekt, eller grundet manglende evne til at svare. Interaktionsformen på LinkedIn har så at sige beskyttet brugerne, da de be-‐finder sig i bagsiddeområdet (Thompson 2001, Goffman, 1959) -‐ mere herom i interaktions-‐modellen. Jeg har derved kun fået informationer så som førnævnte, hvor brugerne fortæller om deres forståelse af, hvad mediet LinkedIn anvendes til: Det formålsbestemte aspekt. Der forefindes forskellige måder at anvende LinkedIn på, alt efter hvilken situation den enkel-‐te befinder sig i. Som følgene citat er et eksempel herpå: ”Jeg bruger linkedin til inspiration -‐ nu er jeg så heller ikke jobsøgende, idet jeg ikke vil arbejde på fuld tid. Men jeg holder mig

”FB oplever jeg som mere "pjat og spas", og FB er fremragende til deling af ikke-‐faglige emner. Og det syn begrunder jeg i, at ofte når der er debat i forskellige grupper, så er der massere der udtaler sig, uden reel viden -‐ lidt en poleret version af Ekstra Bladet´s natio-‐nen. Man ved fagligheden og professionalismen er langt højere på LinkedIn, og det hol-‐der nok de "brøle-‐aber" lidt i ave, da de på et millisekund, vil blive uddebatteret her. Og ellers ja mad, ligegyldige videoer, spilinvitationer -‐ meget hyggelige ting, som gør at FB er det ikke-‐faglige hyggested for mig. Men vil jeg ha vitaminer til hjernen, og faglige input af folk med "hands on" -‐ så er det LinkedIn. :-‐)”


19

opdateret på mange ting og muligheder, som jeg ellers ikke ville have.” (Observationer, 13.03.14). Trods anvendelsens forskellighed, ønsker hovedparten af brugerne at holde sig opdateret og ikke gå glip af nogle karrieremæssige muligheder jf. profilens fremadrettede ud-‐formning tidligere nævnt; en form for strategi for opretholdelse af en vedholdende status på arbejdsmarked, hvilket jf. Baumans (2001, 2002, 2007) forståelse af arbejdslivet underkastet en forbrugermentalitet. LinkedIn rummer på den baggrund elementærer muligheder for måden, hvorpå forbindelsen til arbejdslivet kan opretholdes, og den enkelte kan sikre fodfæste indenfor egen branche. Mi-‐ne empiriske data peger i retningen af, at LinkedIn har stor betydning for den enkelte bruger, qua arbejdslivets kompleksitet, hvor udfordringer og konkurrence er basale elementer i hverdagslivet (Andersen, 2013b). Det altoverskyggende fokus på mediet, er en særlig interes-‐se i det karriereorienteret -‐ dette uanset om den enkelte er aktiv eller passiv jobsøgende. En søgning efter nye muligheder, som kan ses i relief til Baumans forståelse af, at vi som brugere lever med en konstant hungren og evig efterspørgsel efter nyt og bedre (Bauman, 2001, An-‐dersen, 2013b). Trods brugernes erhvervserfaringer er forskellige, er der ligheder og simulerende elementer, profilerne imellem. Nedenfor vises ligheder i profilernes overskrift, hvor flere fremstiller sig gennem virksomhedsnavn og stilling:

Den sociale interaktion kommer herved til syne idet brugerne på mange måder spejler sig i hinanden. Denne ’sociale tilegnelse’ af måden overskriften udformes (og mediet benyttes) sker i en social samhandling brugerne imellem (Harste & Mortensen, 2013). På trods af at mange profiler er sammenlignelige, kan deres hensigter være forskellige; hvilket er af betyd-‐ning for interaktionen og kommunikationen på mediet. Det er ikke altid synligt, hvilken hen-‐sigt den enkelte profil har. Nogle vælger at benytte profilens overskriften til at forklare profi-‐lens hensigt, som fx ”jobsøgende” eller ”søger nye udfordringer” (Observation). Selvom profi-‐lernes hensigt er forskellige, må det at oprette en profil på LinkedIn anses som et led i en for-‐målserklæring; en interaktion, der har en tilsigtet hensigt (Andersen, 2013b, Andersen, 2013a). Brugerens tilsigtede hensigt kan, som tidligere nævnt, være forskelligartet, men hyp-‐pige formål med LinkedIn tager afsæt i en motivation for: Job, vidensdeling, networking med videre, som tidligere nævnt. Fælles for alle er, at det sker i en samhandling brugerne imellem.

Figur 3: Eksempel på forskellige profil overskrifter, fra observation og screenshots

20

2.2 Et informationstungt medie Det særlige formål, brugerne anvender LinkedIn til, medfører en særlig informationsdeling. Dette i form af information fra: Nyhedssiden, grupper, virksomheder og den personlige profil, overblik over måden man er forbundet på m.m. Information, som er bruger-‐ og systemgene-‐reret. At tilgå informationerne kræver, at den enkelte bruger interagere på mediet eller får nyheds-‐mails fra LinkedIn. Et element, der kan karakteriseres som værende et massemedie, er den nye side ’Pulse’, som bringer ”de nyheder og den viden, der skal til” (LinkedIn3). Her kan bru-‐geren læse de nyheder, denne vælger at følge, få nyheder fra såkaldte ’meningsdannere’ og øvrige udgivere. LinkedIn har i den forstand, en større informationsmængde tilgængelig for et stort antal brugere; brugere, der har, såvel som ikke har, en profil på mediet. Dette til trods, så betyder det ikke, at modtagerne er passive tilskuere – processen er lang mere kompleks, da brugerens handlemulighed, over hvilke informationer og hvordan denne vælger at tilgå in-‐formationerne, er forskelligartet. LinkedIn kan derfor ses, som værende et informativt distri-‐butionsnet, hvor brugers interaktion har indflydelse på, hvilken information denne modtager. Forståelse af denne form for information, kan ydermere ses i forhold til Thompsons (2001, s. 36) forståelse af ’masse kommunikation’, hvor han bruger betegnelsen ”masse kommunikati-‐on til at henvise til den institutionaliserede frembringelse og generaliserede udbredelse af symbolske varer via fikseringer og overførsel af information eller symbolsk indhold”. En defi-‐nition, der kan benyttes særligt for LinkedIn nyhedsside ’Pulse’ og ’LinkedIn today’. Den en-‐kelte bruger har derved mulighed for at tilgå de informationer, de ønsker. Trods denne forstå-‐else for LinkedIn, som værende informationstungt, er mediet præget af en særlig interaktions-‐form. Idet brugerne, ud over at tilgå en større mænge af information, har mulighed for at in-‐teragere med hinanden og få information omkring hinanden. Brugerne kan interagere med hinanden via opslag og delinger på nyhedssiden med dertilhø-‐rende kommentar eller likes, dertil gennem opslag i grupper og private beskeder. Nyhedssi-‐den er som kendt fra andre sociale netværkssider, dog er det ikke muligt, at se opslag på de respektive personlige profiler,8 ligesom muligheden for at opslå beskeder på andres profiler ej heller foreligger. Interaktionen er derved indskærpet, idet profilen er af mere statisk og informerende karakter og bliver omtalt, som en form for ’valideringsmulighed’ af brugerens interaktion på mediet (Observationer). Samtidig betyder det, at symbolske indhold ikke fikse-‐res på samme måde og den enkelte bruger, skal holde sig mere opdateret omkring de hændel-‐ser, der sker på nyhedssiden.

8 LinkedIn har begrænset muligheden for at se andres ’aktivit-‐feed’, dette som led i mediets re-‐design (Linke-‐dIn2). Før var dette en del af den enkeltes profil, brugeren havde dog mulighed for at gøre dette usynligt for an-‐dre. Det betyder, at en udefrakommende bruger, der ser på en anden brugers profil, ikke kan se, hvor aktiv den-‐ne er på LinkedIn ej heller er det muligt at se ældre opslag.

21

Interaktionen er på den måde lidt to-‐delt: fra ’én til en ukendt’ mængde modtagere eller fra ’én til én bestemt’ modtager. Jeg definerer mængden som værende ukendt, da det kan variere fra bruger til bruger, hvor mange forbindelse, denne har i sit netværk og hvorvidt denne form for ’masse’-‐kommunikation bliver modtaget; fx om opslaget eller profilen ses. Når jeg skriver ubestemt mængde, skyldes det, at fx den offentlig profil på LinkedIn er synlig for alle. Denne interaktion kan til lignes en monolog karakter (Thompson, 2001), idet kommunikations-‐strømningerne er envejs og til tider er præget af en form informationsoverførelse, som tidli-‐gere nævnt. Den monolog prægede interaktion, når en ukendt bruger ser på en andens profil, kan gøres til dialog; dette hvis der indledes en samtale. Ydermere sker der en form for tovejs-‐interaktion, idet systemet opfanger denne adfærd, og giver besked herom:

Trods der ikke er dialog to parter imellem, bliver der en form for ’human-‐computer-‐interaktion’, eller retter en ’human-‐computer -‐ computer-‐human interaction’: En interaktion, hvor en bruger interagere med mediet, som mediet opfanger, og derved interagere mediet med en ny bruger, hvilket på nogle punkter, kan karakteriseres som værende en form for ’computer-‐mediated-‐communikation’ -‐ dog hvor interaktionen er forårsaget af mediet (Jen-‐sen, 1997). Det skal pointeres, at systemet er sådan indrettet, at man får besked fra LinkedIn, når en anden bruger kigger på ens profil. En besked, som ikke bliver registreret, hvis det er den offentlige profil der tilgås. Ydermere er de systemmæssige indstillinger udformet således, at den enkelte bruger, selv kan vælge, om dennes adfærd skal være synlig eller usynlig: Kon-‐sekvensen ved at gøre sin adfærd usynlig er, at brugeren ikke selv kan se, hvem der har set på ens profil.

Figur 4: Uddrag fra 'who's viewed your profile'

22

Påvirkningen fra LinkedIn’s side er stor, idet alt interaktion bliver opsamlet og synliggjort i højre side – både på hovedsiden og ved visninger af egen og andres profiler, eksempler er fremvist nedenfor:

Nævnte eksempler er blot få ud af et utal af ‘påvirkninger’ LinkedIn udsender til den enkelte bruger. Interaktionen kan derved, som nævnt tidligere, underbygges men en særlig human-‐computer-‐interaction, dette værende en interaktion på baggrund af brugeres adfærd. Den systemmæssige måde at opsamle begivenhedernes gang, og på sin vis influere de sociale handlinger og kontrollere hvilke elementer, der fx vises i ’personer som’, kan ses som en form for ’symbolsk magt’ (Thompson, 2001), idet LinkedIn styrer påvirkninger af betydning for den enkeltes adfærd. Magtformen kommer endvidere til syne, idet at LinkedIn overvåger bruger-‐nes handlinger. Jeg blev fx fortalt af en LinkedIn ekspert (Observation, 14.03.14), at der er særlige restrektioner, brugerne skal overholde – telefonnummeret må fx ikke stå i overskrif-‐ten, grundet særlige algoritmer på mediet. Han havde bl.a. til ansvar at kontakte de danske brugere og bede dem om at fjerne telefonnummeret. Så trods brugernes mulighed for at ud-‐forme egen profil, er dette kun indenfor særlige retningslinjer.

2.3 Interaktionsformen LinkedIn kan karakteriseres som et medie, præget af flere brugere, og hvor interaktionen ikke blot er to-‐vejs, men præges af en interaktion mellem to eller flere parter. Den tilsigtede hen-‐sigt, den enkelte bruger har med sin profil, er ikke altid synlig, hvorved misforståelser kan forekomme. Ligesom der ved alle former for kommunikation er risiko for fejlfortolkning, kan den enkeltes profil også fejlfortolkes og henvende sig til flere modtagere; modtagere som er ukendt for brugeren, da den tilsigtede hensigt ikke er synlig. Denne udveksling af information og symbolske indhold i en medieret kontekst er ofte suppleret af en ansigt til ansigt interakti-‐on; dette værende forud eller efter den medierede interaktion. På den baggrund, kan LinkedIn beskrives som et medie, hvor interaktionen er præget af en medieret interaktion, der oftest

Figur 5: Systemmæssige påvirkninger

23

fæstnes og/eller tager afsæt i en ansigt til ansigt interaktion.9 På trods af at den medierede interaktionen er genkendelige fra ansigt til ansigt interaktionen (Hjarvard, 1997) er der nogle forhold, som er særlige ved interaktionen på mediet LinkedIn. Thompson (2010, s. 95) opererer med to medierede interaktionsformer, foruden ansigt til ansigt interaktionen: Medieret interaktion og medieret kvasi interaktion. Væsentligste forskel er muligheden for refleksion, tid-‐ og rumforskydning samt brugen af symbolske cues. Den medierede interaktion er præget af en indsnævring af symbolske cues, som er medvirkende til at danne rammen og formidle meddelelser brugerne imellem (Thompson, 2001, s. 96). Sym-‐bolske cues, på LinkedIn, kan blandt andet tage form, som de systemmæssige elementer så som visningen af antal forbindelser, den enkelte har i sit netværk. Hertil kan nævnes funkti-‐onsknapper som ’inmail’, ’connect’ og ’endorsements’ m.v. Ud over de systemmæssige cues, er der ligeledes skriftsproglige cues, som den enkelte gør brug af gennem sin formidling, for der-‐ved at etablere en form for parasocial interaktion (Horton & Whol, 1997); dette værende på den personlige profil og i kommunikationen i grupperne. Et eksempel herpå kan nævnes en bruger, der skriver: ”Jeg håber ikke jeg har stødt nogen -‐ jeg er lidt direkte, sådan er jeg bare. Det er ment godt...” (Observation, gruppediskussion 17.02.14). Citatet kan anses som værende cues for at mindske tvetydigheden i kommunikationen og på den måde forfine kommunikati-‐onen og bringe parterne tætter. Dog er fortolkningsdeligheden af de skriftsproglige cues stør-‐re end ansigt til ansigt cues, hvor parterne i mellem har mulighed for at korrigere hinanden i samme tid-‐ og rumaspekt. Thompson (2001, s. 33) beskriver denne fortolkning, som en sym-‐bolsk udvekslingsproces, hvor tidligere forforståelser bliver bragt i spil, for at afkode medde-‐lelsen. Dette værende forforståelser af forskellig karakter: Viden om mediet, færdigheder, fag-‐lige og kulturelle kompetencer etc. Modsat ansigt til ansigt kommunikation, hvor kommunikationsparterne agere i en samtidig-‐hed og konstant er ’på’, har brugerne på LinkedIn en større refleksionstid. Det symbolske ind-‐hold bliver først fikseret, når det er offentliggjort i en besked eller på brugerens profil – men kun til et sådan punkt, at profilen stadig kan redigeres.10 Dette forhold har betydning, for de bagvedliggende kontekster, de enkelte brugere befinder sig i, da denne er modparten uviden-‐de; men kan anses som værende en kontekst af betydning, idet kommunikationsgab kan op-‐stå. Jeg vil senere omtale kontekstforståelsen nærmer. Ydermere har brugerne mulighed for at trække sig tilbage i bagsideområdet (Thompson, 2001; Goffman, 1959) og reflektere over sin fremstilling fx ved at gennemlæse sit opslag eller svar. Responsen bliver derved konstrue-‐ret i en ukendt tidszone og kan derved ikke opfattes som ’umildbare’. De umiddelbare elemen-‐ter ved ansigt til ansigt interaktion, så som mimik og gestik, tager symbolsk form på LinkedIn, og derved kan kommunikationen besværliggøres, mere herom senere.

9 Dette forhold uddybes i bilag 2.2 10 Det kan diskuteres, hvorvidt ‘råderetten’ af kompetencer er brugerens, da andre LinkedIn brugere, har mulig-‐hed for at ‘tillægge’ hinanden en form for anerkendelse af kompetencer.

24

Tid-‐ og rumforskydningen på mediet gør (Thompson, 2001, s. 95), at den enkelte bruger selv vælger, hvornår denne ønsker at svare – eller i givet fald om der responderes. På LinkedIn er det muligt ikke at svare, interaktionen er på nogle punkter mindre forpligtende, idet den per-‐sonlige kontakt ansigt til ansigt ikke er tilsted. Dette oplevede jeg, da jeg udarbejdede min vir-‐tuelle etnografi (Bilag, Specialets forundersøgelse), idet nogle brugere valgte ikke at respon-‐dere på mine henvendelser. Ydermere ses det ofte, at et diskussionsemne, opslået i en gruppe, ikke får nogle former for respons – men blot bliver en form for formidling, frem for en opfor-‐dring til dialog (Observationer). Hertil kan samtaleformen mellem brugerne bliver mere lang-‐strakt end ved fx ansigt til ansigt interaktion. Trods muligheden for længere eftertænksomhed og svarproces, har jeg oplevet, at jeg over-‐trådte en uskreven regel; en regel, jeg endnu ikke har defineret. Jeg fik på et tidspunkt et spørgsmål i en gruppe (observation, 18.03.2014). Efterfølgende dag bliver jeg kontaktet af en anden person, i en privat besked, hvor han skriver ”du må nok hellere svare” (observation, 18.03.2014). En adfærd, som kan indikerer, at der er, en form for accepteret tidsfrist på medi-‐et, eller at den anden part ligeledes ønskede at tage del i svaret. Interaktionen på LinkedIn bærer derved præg af en frembringelsesform, hvor den sociale interagere brugerne imellem giver mulighed for at revurderer måden den enkelte forholder sig til sig selv og andre, dette værende i en interaktion, hvor tid-‐ og rumforholdet er forskudt jf. Thompson medieret inter-‐aktionsforståelse (Thompson, 2001, s. 95).

2.3.1 Interaktionsmodel Jeg har i nedenstående model visualiserer interaktionen på LinkedIn. Modellen er udarbejdet med afsæt i Thompsons (2001, s. 98-‐115) medieret interaktion og medieret kvasi interaktion, hertil tilføjet særlige aspekter ved den interaktion, der forefindes på mediet LinkedIn; dette set i forhold til interaktionen brugerne imellem. Hver enkelt handling på LinkedIn har sin egen ramme, indeholdende en frembringelse og modtagelses felt, der igen indeholder et facade-‐ og bagsideområde. Som tidligere omtalt, blev jeg gennem min dataindsamling mødt med manglende svar, når jeg spørge ind til de overve-‐jelser, der foregår i bagsideområdet. Tankerne og overvejelserne bag en profil, sker i bagside-‐området, men idet teksten bliver offentliggjort, bliver den en del af facadeområdet. Et område, der leder videre til andre brugere, der ligeledes har egen bagside-‐og facadeområde. Dette sker ved interaktion i grupper, ved hjælp af søgninger eller de systemmæssige indstillinger så som ’personen ligner’ m.v., som tidligere omtalt. Kassen på venstre side af tallene symboliserer den enkeltes bagsideområde, hvor de to kasser på højre side repræsenterer modtagerens interaktionelle rammen, indeholdende det primære og perifere modtagelsesområde. Herudfra er det igen muligt at træde endnu længere ud i de

25

respektive forbindelsesled af første, andet og tredje grad.11 Hvert led i interaktionen er der-‐ved formet ved, at den enkelte bliver mødt med et bagside-‐ og facadeområder, hertil de bru-‐gerdrevne og systemmæssige indstillinger ved LinkedIn, som symboliseres ved de orange kasser, der omslutter facadeområderne.

Figur 6: Interaktionsforståelse (Andersen 2013a)

Enhver interaktion, der finder sted på LinkedIn, sker inden for nogle bestemte interaktionelle rammer; rammer, som jeg tidligere har beskrevet. Her kan nævners de systemmæssige for-‐hold, profilernes elementer og LinkedIn’s påvirkning. Enhver handling, der finder sted på me-‐diet, bliver på den baggrund sat i forhold til de interaktionelle rammer. En adfærd, som kan beskrives, som en form for projicering, hvor den enkelte sikre, at denne afpasser adfærden efter den givne ramme, og det udtryk der ønskes fremvist. Handlingsrammen befinder sig i facadeområdet; Goffmans forståelse af front region (Thompson, 2001, s. 101; Goffman, 1959). Modellens bagsideområde indeholder de mere uønskede elementer. Elementer den enkelte ikke ønsker at bringe frem i facade-‐ og modtagelsesområdet, da dette kan skade den enkeltes 11 LinkedIn er opbygget således, at de personer man er connectet med er forbindelser af første led. Forbindelse i andet led, er forbindelser, hvor der er et led mellem mig og den anden bruger. Forbindelser i trejde led, er for-‐bindelser, hvor jeg ikke deler netværk.

26

fremvisning. Bagsideområdet er ydermere det sted, den enkelte kan trække sig tilbage og re-‐flektere over profilens indhold, og hvad denne fx skal svare i en mail. Som følge af kontekst-‐forskydningen parterne imellem, medfører det, at de bagvedliggende årsager, for den enkeltes profil/besked, er ukendte for modtageren. Interaktionen på LinkedIn er særlig kompleks, idet alle elementer indeholder et bagsideområde og et facadeområde. Enhver handling, hvorvidt det er den personlige profil, en interaktion i en gruppe, mail etc. har en interaktionelle ramme, indeholdende facade-‐ og bagsideområde. De mange bagsideområder, kan være problematisk for den enkelte bruger, hvis denne ikke ’spiller’ rollen til perfektion (Goffman, 1959). Risikoen for, at der opstår gab mellem brugerens fremstilling, er derved en faktor den enkelte skal have for øje. Gab’et kan fx ses, hvis der forefindes uoverensstemmelser, mellem det personen giver udtryk for i gruppediskussioner og dét, der forefindes på profilen. Hertil kan der opstå gab mellem dét, brugeren giver udtryk for at have af kompetencer, og dét personen fremviser off-‐line. Indtryksstyringen er på den bagrund vigtigt, for at opretholde egen selvpræsentation (Goffman, 1959). De profiler, der benytter en begrænset adgang, hvor de systemmæssigt har valgt fx at være anonyme for offentligheden og kun kan ses af relationer af første led, har en anden form for facadeområde. Idet deres facadeområde er begrænset til en bestemt mængde modtagere, som brugeren har kontrol over. Herved kan begrebet ’middle region’ (Meyrowitz, 1985, s. 46) an-‐vendes, idet adfærden kan karakteriseres som værende en blanding af en privat og offentlig karakter, da den enkelte person har kontrollen over hvilke personer, der kan se den frem-‐bragte profil. En bruger, der har valgt at begrænse sin adfærd, vil stadig agere i facadeområ-‐det, hvis denne deltager i gruppediskussioner m.v. Kontrollen gives kun i forhold til den en-‐keltes fremstilling på den personlige profil. De systemmæssige indstillinger og brugernes valgmuligheder samt muligheden for at tilgå den offentlige profil, uden at have en bruger på LinkedIn, er, som tidligere nævnt, af særlig betydning for den interaktionelle ramme. Interaktionen kan ses, som en form for informati-‐onsstrømning, ud fra den enkeltes brugers adfærd. Ser en bruger på en anden brugers profil, vil denne information blive opsamlet, men det kan ikke forventes, at modparten reagere her-‐på. Informationerne bliver derved systemmæssigt videregivet, hvorved forholdet mellem modtager og afsender på sin vis bliver udvekslet. Denne flersidighed påvirker interaktionen, idet den enkelte handling; profil eller gruppeinteraktion, kan resultere i en ukendt mængde af modtagere. Modtagerforholdet kan derved variere mellem de primære, sekundere og tertiære -‐ ligesom profilens forbindelser af første led ikke altid kan ses, som den direkte modtager, idet interaktionen ligeledes påvirker andet og tredje led.12 Det er derfor ubevidst, hvilken påvirk-‐ning egen interaktion har, hertil hvilken modtager egen frembringelse resulterer i.

12 Mit netværk var i maj 2013 på 275 forbindelser som linkede mig op på 3.418.973 profiler. I marts 2014 var det på 374 forbindelser som linker mig op på 5.172.553 profiler. I dag maj 2014 er det på 387 forbindelser linker mig op på 5.464.364. Så på blot 4 nye forbindelser er jeg blevet linket til 291.811 flere brugere.

27

I nedenstående model gives der et overblik over hvilke ellementer ved LinkedIn, der kan ka-‐rakteriseres som værende medieret interaktion og som værende medieret kvasi interaktion jf. Thompson (2001).

2.4 Kommunikationsforståelse Inden jeg gennemgår de grundlæggende elementer i kommunikationsmodellen, vil jeg kort klarlægge baggrunden for at tage afsæt i Roman Jakobsen (Togeby, 2009) og Thompson reak-‐tionshandlingsmodel (Thompson, 2001, s. 125). For at starte med Thompson, beror dette af-‐sæt i, at reaktionshandlingen kan ses i samspil med interaktionen. Forstået således, at det er ud fra en given handling, en interaktion, at en reaktion oftest forekommer. Der kan argumen-‐ters for, at en reaktion, så som at oprette en profil på LinkedIn, ikke sker i en interaktion på mediet, men beror i et andet aspekt. Når det er sagt, vil denne reaktion, på et senere tidspunkt få betydning for kommunikationen på mediet, hvortil modellen har sin berettigelse. Ydermere kan de systemmæssige elementer, der er af betydning for interaktionen på LinkedIn, ses som

Interaktionens karakter

Medieret interaktion Medieret kvasi interaktion

Rum/tids-‐struktur Udvidet tilgængelighed i tid og rum. Interaktionsparterne er adskilte af mediet.

Rådighed over symbolske cues

Indsnævring af omfanget af symbolske cues. Muligt at benytte skriftsprog for at mod-‐virke den manglende mulighed for cues som kendt fra ansigt til ansigt interaktion.

Handlingens orientering

Henvendt til bestemte individer, idet kommunikationen kan foregå mellem to parter i private dialoger. Hver gruppe/profil henvender sig alt andet lige til en særlig målgruppe in-‐denfor særlige fagområder – derved bliver grupperne særlig opdelte inden-‐for erhvervsmæssige felter. Deltagelse i grupper indledes med en handling, hvorefter informationer udsendes pr. mail (dette kan fravælges). Her er mængden bestemt, dog vides det ikke om budskabet modtages/læses.

Henvendt til ubestemte mængde potentielle modtagere – alle har mulighed for at se nærmere på den enkeltes profil, såfremt denne tillader det. Informationer i form af nyheder fra LinkedIn udsendes til et ube-‐stemt antal brugere, som kræver aktiv handling fra modtagerens side. Grupperne kan også ses som værende ube-‐stemt, i form af at alle kan søge om optagel-‐se i gruppen, nogle grupper er ligeledes åbne, herved ubestemt potentielle modta-‐gere.

Karakter af dialog eller monolog

Dialogen finder sted gennem private beskeder og i de respektive forums.

Monolog finder sted når der udsendes ny-‐heder fra fx LinkedIn, grupper og virksom-‐heder m.m. Ydermere er der en form for monolog tilstede, hvis en modtager ser en offentlig profil og ikke starter en form for interaktion. Monolog karakteriserer den enkeltes profil, idet informationsmængden her højnes frem for dialogen, der er ikke mulighed for hurtig dialog som fx status på profilen, chat m.m. men kommunikationen skal ske via en connection som skal accepte-‐res eller hvis personen tillader inmails.

Figur 7: Overblik over interaktionen på LinkedIn med inspiration fra Thompson (2001, s. 98)

28

et afsæt til en reaktion, hvorved jeg tillægger mig Thompsons (2001, s. 125) reaktionshand-‐lingsmodel. Set i forhold til Roman Jakobsen, en ofte omtalt herre, kan den kloge læser studse over anven-‐delsen af et perspektiv, der beror i en lineærkommunikationsforståelse. Baggrunden herfor skyldes, at jeg som klarlagt under interaktionsforståelsen, ser nogle af handlingerne på Linke-‐dIn som værende en form for overførelser, det er først når en integrator vælger at reagere, at kommunikation-‐ og interaktionsprocessen bliver tovejs. Dog kan enhver kommunikativ hand-‐ling på LinkedIn ses som proces, hvor afsender sender en meddelelse til en modtager (Toge-‐by, 2009, s. 169). Rollerne kan gennem kommunikationshandlingen ændre sig, hvoraf begre-‐bet ’integrator’ anvendes, senere herom. Overordnet set, tillægger jeg mig Roman Jakobsens afsæt i en lineærkommunikationsproces, men idet handlingerne på LinkedIn kan ændre form til en blanding mellem lineær-‐ og fler-‐vejskommunikation jf. interaktionsforståelsen, er det ikke tilstrækkeligt at tage afsæt i trans-‐missionsparadigmet, som Roman Jakobsen tillægger sig (Togeby, 2009; Andersen, 2013a). Nedenstående kommunikationsmodel er udarbejdet med afsæt i interaktionsparadigmet, idet muligheden for flervejskommunikation foreligger. Andre kommunikationsteoretikere kunne med fordel have været anvendt, her kan nævnes Thorlacius (2005) forståelse for visuel kommunikation, men grundet hendes særlige fokus på de visuelle og systemmæssige elementer, har jeg valgt at tage afsæt de grundlæggende ele-‐menter Jakobsen omtaler: afsender, meddelelse, modtager, kontekst, kontakt og kode (Toge-‐by, 2009). Dog har jeg taget elementer fra Thorlacius fokus på human-‐computer-‐interaction til mig. Baggrunden for at jeg kan gøre dette skyldes, at hun ligesom jeg, tager afsæt i Roman Jakobsen. Endvidere kan dette fokus forklares i Jakobsens særlige fokus på konteksten, som i forhold til LinkedIn er særligt vigtigt. Idet Jakobsens model tager afsæt i tekstlig materiale og LinkedIn er tekst-‐præget, kan dette analyseres efter den lineærkommunikationsforståelse. Først idet der sker en interaktion, har jeg modificeret kommunikationsmodellen, så den er anvendelige i forhold til mediet LinkedIn (Andersen, 2013a; Togeby, 2009, s. 169; Wille, 2007:80-‐85).

2.4.1 Kommunikationsmodel Interaktionen muliggør en ubestemt mængde potentielle modtagere, der er i en form for me-‐ningsudveksling, hvor brugerne interagere med hinanden, for at drage forståelse. Den til tider statiske profil, og de mere dynamiske beskeder i mail/grupper, indgår i en proces, hvor par-‐terne er i en meningsudveksling; dette værende med og uden respons, som omtalt i interakti-‐onsforståelsen. Kommunikationen, dette værende en profils budskab til modtageren, kan der-‐for til tider karakteriseres som værende envejskommunikation, men med mulighed for at

29

igangsætte en tovejskommunikation parterne imellem. Dog vil interaktionen og hertil bud-‐skabets proces, indgå i de systemmæssige opsamlinger, som LinkedIn viser ved fx ’personer har også set på’, derved vil menneske-‐computer interaktionen kunne overtages af en interak-‐tion parterne imellem, som tidligere omtalt. Kommunikationen i grupper kan ses ud fra et andet perspektiv. Indledningsvist kan et indlæg i en gruppe ses som værende envejs, indtil der modtages respons, men idet der er mulighed for at reagere på beskeden, bliver den tovejs. På den baggrund, kan den ’informationsdistri-‐buerende medierede interaktion’ parterne imellem, anses som værende en kommunikations-‐form forstået, som en interaktion mellem to eller flere parter. Kommunikationen bliver der-‐ved en form for kontinuerlig interaktionsproces, præget af medierede såvel som brugerdrev-‐ne aspekter, hvor flere partere løbende kan involveres. De involverende parter i kommunika-‐tionsprocessen på LinkedIn, vil jeg karakteriseres som ’integratorer’. På den måde, indgår de ikke som en afsender og modtager, men som en integrerende part, der både kan fungere som værende afsender og modtager af kommunikationsbudskaber. Det klassiske afsender og modtager forhold bliver i specialets kommunikationsforståelse af LinkedIn sammenbragt. Definitionen ’integrator’ skal ses i forhold til, en forståelse for, at bru-‐gerne har mulighed for at samle dele til helheder jf. en hermeneutisk proces. En helhed, som kan beskrives som den enkeltes bruges formål med at anvende LinkedIn, som tidligere omtalt. Ydermere en proces, hvor forståelsen af mediet bliver dannet i interaktionen brugerne imel-‐lem, idet fortolkningen af adfærden, som tidligere nævnt, er en symbolsk udvekslingsproces (Thompson, 2001, s. 33), hvor brugerne i interaktionen med hinanden, ser det symbolske indhold og agere derefter: En forståelse som kan beskrives ud fra en symbolsk interaktioni-‐stisk forståelse (Harste & Mortensen, 2013). Det betyder, at integratotne igennem kommuni-‐kationsprocessen relaterer sig til andre og derigennem samler input og kommunikerende elementer til grobund for egen kommunikation: Brugerens selv-‐dannelsesproces (Thompson, 2001, s. 17) eller som omtalt i den symbolsk interaktionistiske tilgang -‐ evne til at selv-‐observere, senere herom (Harste & Mortensen, 2013, s. 218). Kommunikationsprocessen på LinkedIn, bliver derved en proces, hvor de enkelte brugere præges af hinandens kommunikationsbudskaber. På den baggrund vil jeg ikke karakteriseres brugerne som værende afsender og modtagere i begrebernes forstand, men tillægge mig en forståelse for at brugerne er integratorer, der indgår i en konstant afgivende-‐og modtagende proces. En proces, som kan resultere i reaktioner parterne imellem, idet en aktivitet, hvor en bruger ser på en anden profil eller opretter en besked i en gruppe, kan aktivere den øvrige part; en form for ’snowballing’ metode, hvor en aktivitet bevæger sig videre (Larsen, 2012; Hein, 2000, s. 62). Dette symboliseres ved pilene i nedenstående modellen. De stiplede pile symboliser en kontinuerlig proces.

30

Modellen viser en kontinuerlig proces, hvor den skriftsproglige kommunikation værende den tekstprægede profil og tekstlige opslag i grupper m.v., kan analyseres med afsæt i Jacobsens grundelementer: kontekst, meddelelse, kontakt og kode (Togeby, 2009). Men idet der sker en form for interaktion fra intergrators side, bliver de øvrige brugere og systemet påvirket; dette indenfor den interaktionelle ramme, som omtalt i interaktionsforståelsen. Illustreret med pi-‐lene i modellen. Derved bliver der en kommunikativhandlen mellem de integrerende parter. Hvis den tilsigtede hensigt modtages, vil interaktionen ske mellem integrator og primære in-‐tegrator. I nogle tilfælde bliver budskabet ikke fremsendt efter tilsigtet hensigt, og modtages af sekundær, tertiær integrator eller øvrige lede. Dette skyldes, at den enkelte ikke altid kon-‐trollere egen påvirkning, både i form af interaktionelle handlinger og tekstmateriale frem-‐bragt i faceomådet, fx profilteksten, idet det bliver suppleret af LinkedIn’s systemmæssige opsamling. I nedenstående model, har jeg udarbejdet en kontinuerlig kommunikationsproces med afsæt i Roman Jacobsens grundelementer og Thompsons reaktionshandlingsmodel, for at illustrere kommunikationsprocessen på LinkedIn.

Meningsudvekslingen i den kommunikerendeagt, kan være forskelligt alt efter hvilke integra-‐tore, der interagere i processen. Dette skyldes, at ’kontekst’ er af betydning for, hvordan kommunikationen på mediet forstås og anvendes. De bagvedliggende forfortåelser den enkel-‐te integrator bringer med ind i processen, er af betydning for meningsdannelsen. Dette kan påvirke kommunikationens forståelse, hvorved særlige barriere brugerne imellem kan opstå. Ydermere skal konteksten ses i forhold til integrators bagsideområde og hvilken kontekst profilen anvendes ud fra, idet støj fra de bagvedliggende faktorer kan påvirke. De orange

Figur 8: Kommunikationsforståelse for LinkedIn (Andersen, 2013a)

31

cirkler i modellem symboliserer støjen. På den baggrund kan der defineres to former for kon-‐tekster; ’teksten kontekst’ og brugerens ’situationskontekst’, dette værende i medierede og ikke medierede henseende. Hertil har tid-‐og rum aspektet betydning, for kommunikationen på LinkedIn, idet den ikke sker i en samtidighed. En handling fx et opslag på nyhedssiden kan ikke forventes at blive set af alle relationer i eget netværk, dette ej heller samtidig, da alle i netværket formentlig ikke er online på samme tidspunkt. Konteksten den kommunikerende handling sker i, har derfor betydning for den eventuelle respons og forståelse af ’meddelelsen’, hvilket kan resultere i forskellige former for kommu-‐nikationsfunktioner (Jensen, 1997; Thorlacius, 2005, s. 84). En meddelelse, som kan skabe kontakt mellem integratorne. Denne ’kontakt’, sker gennem den fysiske kanal, det multimoda-‐le medie LinkedIn, hvor brugergrænsefladens systemmæssige funktioner opstiller nogle mu-‐ligheder og/eller begrænsninger for integratorne. Idet meddelelsen bliver transmitteret via en brugergrænseflade, bærer kommunikationen på LinkedIn præg af en medieret kontakt-‐form jf. interaktionsforståelsen. Herved er der andre former for sociale interaktion, der er af betydning for kontakten parterne imellem end ved ansigt til ansigt interaktion, som tidligere omtalt. Kommunikationen bliver derved fremvist i et frembringelsesrum, hvor integrators bagsideområde er af betydning for meddelelsens udformning. Kontakten er derved prægede af systemmæssige koder så som ’cues’ og symbolske handlinger. Endvidere kræver en kontakt ikke en ny tekstproduktion, da den mere statiske profil, kan af-‐sende et budskab til en ubestemt mængde af integratore, vis de systemmæssige påvirkninger som LinkedIn udsender i form af de før omtalte ’personer du måske keder, ’personen ligner’ osv. Følgende er en særlig faktor ved kommunikationen på LinkedIn, og et element, der hæn-‐ger nøje sammen med interaktionsforståelsen som tidligere omtalt. Meddelelsen som afsen-‐des med en tilsigtet hensigt til en potentiel modtager, integrator, er udefinerbar, da en medde-‐lelse på LinkedIn kan forekomme forskellige, alt afhængig den enkelte brugers formål. Medde-‐lelsen bliver derfor bestemt af den enkelte integrator. Eksempler herpå kan nævnes en med-‐delelse som jobsøgning eller ønsket om kontakt. Endvidere kan meddelelsen være at sende et budskab om særlige kompetencer, denne gerne vil opnå status eller anerkendelse for. Medde-‐lelserne kan på den baggrund udformes forskelligt, både i form af profilen og synlighed gen-‐nem debatter m.v. Konteksten meddelelsen afsendes fra, har derfor betydning for forståelsen; en proces, der besværliggøres grundet den medierede interaktion på LinkedIn og at tid-‐ og rumforholdet er forskudt. Forståelsesprocessen bliver derfor kontrolleret i form af forskellige ’koder’, hertil også de tidligere omtalt ’cues’. Koden kommer til udtryk i forhold til måden, hvorpå meddelelsen og mediet skal ’tolkes’, hvorved brugen af systemmæssige og tegnsprog-‐lige tegn, får betydning for forståelsen. Det forudsætter at tegnene kan forstås af integratorne. Koder på LinkedIn, kan også forekomme i form af metakommunikation af skrevne budskaber, for herved at sikres forståelsen.

33

Kapitel 3 -‐ Specialets metode

35

3.0 Specialets metodiske afsæt

3.1 Problemfelt Gennem klarlægningen af specialets genstandsfelt, blev det synliggjort, at det ikke kun er de systemmæssige elementer på LinkedIn, der har indvirkning på måden, brugerne interagere og kommunikerer på. Det symbolske indhold har ligeledes en stor betydning. Mediet indeholder overordnet set en særlig informationsform præget af symbolsk indhold. Men for at kunne na-‐vigere i denne sociale situation, hvor individer er knyttet sammen i en symbolsk udvekslings-‐proces, er det vigtigt at kunne forstå den sociale samhandling. Jeg vil gennem specialet undersøge, hvad det er brugerne forhandler om, som er af betydning for selvpræsentationen. Dette afsæt skyldes, at jeg gennem mine observationer på mediet, blev bevidst om den sociale samhandling betydning på LinkedIn. På den baggrund vil jeg un-‐dersøge mediet nærmere for at skabe en forståelse for, hvordan den sociale samhandling ud-‐spiller sig i den sociale interaktion på LinkedIn, hertil hvad der står til forhandling. Specialet har til hensigt at undersøge den sociale interaktion på LinkedIn nærmere. Det at brugerne spejler sig i hinanden, for på den baggrund at udforme egen profil, har en stor be-‐tydning for selvpræsentationen på mediet. Forståelsen for, hvordan LinkedIn anvendes og hvorfor at profiloverskrift fx ligner hinanden, som tidligere nævnt, bliver defineret gennem en forhandling brugerne imellem. Denne form for ’sociale tilegnelse’ af måden mediet benyttes, sker i en sociale samhandling (Harste & Mortensen, 2013), hvor det symbolske indhold for-‐handles og defineres. Dette blev bl.a. synliggjort, når brugerne diskuterer deres forståelse af mediet og dets anvendelsesmuligheder som tidligere omtalt. Det videre speciale, har på den baggrund til formål at afdække følgende problemområde: Ud fra en forståelse for LinkedIn som værende et element i brugernes strategiske selvpræsenta-‐tion i arbejdslivsregi, vil specialet se nærmere på de forhandlinger, der sker blandt brugerne. Specialet søger at besvare, hvad brugerne forhandler om i forhold egen selvpræsentation på mediet. Ud fra de gældende forhandlinger, vil specialet søge at redegøre for hvilken social samhandlinger brugerne navigerer ud fra, når den strategiske selvpræsentation på LinkedIn etableres.

36

3.2 Undersøgelsesdesign

3.2.1 Videnskab For at undersøge specialets problemfelt, som er rettet mod et forståelsesorienteret sigte, om selvpræsentation på LinkedIn, danner hermeneutikken grobunden for specialets måde at danne viden på. På den baggrund kan hele specialets tilvejebringelse ses, som værende en hermeneutisk proces, hvor jeg igennem specialet tilvejebringelse drager nye forståelser. Indledningstvist berettigede jeg om min etnografiske metode; en metode, som kan anses som værende specialets forforståelse. Uden denne viden, generet gennem mine observationer og deltagelse heri, havde det ikke været muligt, at få en så stærk forståelse af mediet LinkedIn. Gennem mine observationer mødte jeg interessante udtalelser fra brugerne, men søgte jeg at få svar på særlige elementer af betydning for selvpræsentationen, var svaret mangelfuldt; brugerne evnede ikke altid at redegøre herfor. Det var denne forståelsesproces, som synlig-‐gjorde at fremstillingen ikke altid er af bevidst karakter, og at de sociale samhandlinger vur-‐deres af betydning for adfærden på LinkedIn. Da jeg er tro mod min videnskabelige tilgang, medførte denne proces, at jeg agerede ud fra det lærte. Det var denne forståelsesproces, som medførte at specialets fundament blev endnu stærkere: Specialets metode er på baggrund af den videnskabelige tilgang blevet valideret gennem et empirisk fundament. Det etnografiske metode blev på den baggrund specialets grobund og en del af forforståelsen for den kvalitative metode funderet i fokusgruppeinterviewet. Sagt med andre ord har den hermeneutiske proces betydet, at jeg gennem min dataindsamling blev be-‐vidst om, at den tiltænkte etnografiske metode fungerede som værende grundlaget for et em-‐pirisk studie af selvpræsentation på LinkedIn. Jeg valgte på den baggrund at udbygge min me-‐tode, og gøre den etnografiske tilgang til specialets forundersøgelse, som anvendt i de første kapitler. Den korrigerede metode og løbende præcisering af problemformulering kan på den baggrund ses, som resultatet af en forståelses og udlægningsproces (Føllsdal, 1997, s. 90). Læringsprocessen har på den baggrund taget afsæt i mine tidligere fordomme; forforståelse (Riis, 2006, s. 17). Som Gadamer mente, så er vi mennesker altid i færd med at forstå. Ifølge ham er den ubetingede forståelse ikke mulig, hvilket jeg kan bekræfte ham i. For jo større vi-‐den jeg har fået, gennem projektet tilvejebringelse, desto flere spørgsmål står ubesvaret hen. Specialets tilvejebringelse har derved været en læringsproces, hvor jeg har orienteret mig i det empiriske materiale og derud fra truffet valg for specialets videre proces (Riis, 2006, s. 17). Måden processen udfoldede sig tog afsæt i de enkelte elementer, jeg observerede. Gennem observationerne fremvises der brudstykker af adfærden på LinkedIn. Denne adfærd, som jeg observerede, har jeg nedfældet i egne feltnoter. Det er sket ved, at jeg har berettiget om de umiddelbare iagttagelser, jeg gjorde mig undervejs. Den umiddelbare forståelse blev sam-‐menholdt med de tidligere observationer. På den baggrund har jeg gennem mine observatio-‐

37

ner udfærdiget små antagelser i en cirkulær proces, hvor jeg har draget en forståelse af delene set i forhold til en helhed (Føllsdal, 1997, s. 96; Pahuus, 2003, s.153-‐154). Den hermeneutiske position har været gennemgående for hele specialets tilvejebringelse, idet jeg dagligt befinder mig i undersøgelsesfeltet. Som forsker, kan jeg ikke undlade at lægge den-‐ne forforståelse bag mig, hvilket er et af de hermeneutiske principper (Føllesdal, 1997, s. 88; Riis, 2006; Pahuus, 2003). Grundet det videnskabelige ståsted, drages der nytte af egen for-‐forståelse til udarbejdelse af grundlaget for fokusgruppeinterviewet. Den store viden, jeg er i besiddelse af, giver en særlig indfølingsevne omkring det brugerne beretter om, dog vil jeg have for øje, at dette ikke determinerer undersøgelsens resultat (Kvale, 2009, s. 59). Jeg vil understrege, at jeg er min videnskab værdig, da jeg igennem hele specialet søger at drage en forståelse for aspektet mellem det strategiske refleksive og det ubevidste. Jeg søger på ingen måde at manipulerer eller præge skildringen heraf, men undersøgelsen beror i et forståelses-‐orienteret sigte, hvor jeg konstant forholder det lærte mod tidligere lærte. Den eneste måde, hvorpå det kan sige, at jeg præger specialets udfald, er gennem de metodiske valg, jeg har ta-‐get undervejs i processen. En proces, som er funderet i en emergerende forståelsesproces, hvor egen forforståelse er i konstant korrektion. Hermeneutikken er gennemgående for hele specialets tilvejebringelse, men grundet specia-‐lets fokus på brugernes selvpræsentation på det sociale medie, vil jeg i specialet inddrage den symbolske interaktionistiske forståelse i min forståelsesproces. Det betyder, at den herme-‐neutiske proces vil være min forståelsesproces, hvor jeg inddrager den symbolske interaktio-‐nistiske forståelse, for at kunne redegøre for det LinkedIn brugerne forhandler om i den so-‐ciale interaktion. Baggrunden herfor skyldes specialet forståelse om individer i en social age-‐ren med hinanden. Jeg har en forståelse for brugerne som påvirkelige af hinanden. Gennem specialet har jeg set, hvordan brugernes profiler og måder at agere på, tager afsæt i en forstå-‐else, dannet ud fra den sociale samhandling. Specialets menneskesyn læner sig op af den sym-‐bolske interaktionistiske forståelse (Harste & Mortensen, 2013). Samhandlingsteorien får på den baggrund, en særlig betydning i specialet, da jeg har en antagelse om, at der er mange aspekter af brugen af LinkedIn, hertil latente overvejelser omkring egen fremstilling, som LinkedIn brugerne ikke er bevidste om og tager for givet. Specialet læner sig derved op at en forståelse for, at de sociale samhandlinger er af betydning for hvilke betydningsdannelser og sociale normer brugerne på LinkedIn har (Harste & Mortensen, 2013). I min empiriske skildring af LinkedIn, i kapitel 2, berettede jeg om, at brugerne til tider ikke kunne klargøre for de overvejelser, de havde gjort sig i forbindelse med udarbejdelsen af den personlige profil. Den enkeltes fremstilling er på den baggrund ikke altid funderet i en strate-‐gisk handling, men er i ligeså høj grad funderet i noget for brugerne ubevidst. Fremstillingens udfald er på den baggrund påvirket af interaktionen; en interaktion enten med andre brugere eller med os selv. Når vi interagerer med os selv, kan det have både bevidst og ubevidst karak-‐

38

ter. Den bevidste kan i forhold til selvpræsentation på LinkedIn anses som værende af strate-‐gisk refleksiv karakter. Den for brugerne ubevidste handling kan derved forstås som værende noget ureflekteret og funderet i den sociale samhandling. Ved at inddrage den symbolsk interaktionistiske forståelse i specialet, muliggør det at kunne italesætte emner af betydning i det sociale interaktion, mere herom senere. Forståelsen for, hvordan beslutninger traffes i den sociale interaktion er af vigtighed set i forhold til, at bru-‐gerne på LinkedIn både synes bevidste og ubevidste omkring egen fremstilling. Skellet mel-‐lem det refleksive og ubevidste, får herved betydningen for adfærden på LinkedIn. Ved at an-‐vende den symbolsk interaktionistiske tilgang, sættes der i specialet fokus på de symbolske elementer i den sociale interaktion; symbolske elementer som kan tage form på forskellig vis. En forståelse, der kan ses i lyset af samhandlingsteorierne, idet vi i vores betydningsdannelse er påvirket af flere faktorer af både eksplicitte og implicitte karakter. Specialets undrensspørgsmål beror derved i en forståelse for, at der foreligger nogle regler; normer og betydning, for måden hvorpå selvpræsentation på LinkedIn udspiller sig og findes acceptabel. Ved at analyserer de små elementer i den almindelige brug af LinkedIn; hverdags-‐livet, muliggøres det at skabe forståelse for den sociale samhandling brugerne imellem. Anta-‐gelsen er, at meget kan tolkes ud fra den daglige sociale interaktion, hvortil specialets forstå-‐elsesorienterede proces kan ses i forhold til specialets symbolsk interaktionistiske forståelse. Trods brugerne spejler sig i hinanden (Bauman, 2007) for at sikre egen fremadrettede udvik-‐ling i arbejdslivet, så sker dette med afsæt i et egocentristisk synspunkt. Den enkelte bruger på LinkedIn er et objekt for sig selv og indeholder både evne og vilje til at se og forholde sig selv imod andre, hvorved jeg gennem specialet vil se nærmer på LinkedIn brugerne, som indi-‐vider, der har en inkorporer evne for selv-‐observation (Harste & Mortensen, 2013, s. 218). Set i forhold til min hermeneutiske position, betyder dette blot, at vi som individer, gennemgår en forståelsesproces omkring os selv som individer; en proces vi gennemgår ved at observerer os selv og andre. Betydningen heraf er, at jeg vælger at se på brugerne i en meningsudveksling med hinanden, og at det er i denne sociale interaktion, at deres holdninger og handlinger ta-‐ger afsæt – dette igennem en ”konstant fortolkning af hinandens handlingsprojekter” (Harste & Mortensen, 2013, s. 219).

3.2.2 Fokusgruppeinterview For at besvare specialets problemformulering, har jeg taget afsæt i forskellige metoder. Den metodiske klarlægning, vil blive omtalt i de følgende afsnit. Jeg vil pointere, at min viden ikke kun stammer fra det afholdte fokusgruppeinterview, beskrevet i analysens indledende resu-‐mé.

39

Fokusgruppeinterviewet er det empiriske materiale, der danner hovedgrundlaget for analy-‐sen i kapitel 5. Fundamentet for fokusgruppeinterviewet er etableret gennem specialets etno-‐grafiske metode, som omtalt i genstandsfeltet og i bilagsmappen. Min forforståelse og viden erhvervet gennem mine observationer, har på den baggrund dannet grundlaget for inter-‐viewets udformning. Denne konstruktion af data, kan ses som et omfattende empirisk arbejde, som vil supplere hinanden. Metoden understøtter hinanden på den måde, at jeg ud fra min observationer, spørgeskema etc. havde mulighed for at afklare hvilke emner, der kunne være relevante at tage op i et fokusgruppeinterview. Metodens første element, kan herved anses som værende min forundersøgelse (Kristiansen & Krogstrup, 1999, s. 155; Kvale & Brink-‐mann, 2009). Uden min forudgående etnografiske tilgang, var jeg ikke kommet i besiddelse af denne særlige viden, om brugernes manglende evne til at berette om egen selvpræsentation gennem interaktionen og kommunikationen på mediet. Trods jeg teoretiske kunne klarlægge for den interaktionelle rammes betydning for interaktionen, var den empiriske indsamling ikke fyldestgørende nok til en analyse omkring samhandlingsordnen på mediet. Jeg valgte på den baggrund, at benytte forhenværende metode, som værende min empiriske baggrundsviden. På den måde har jeg funderet min metode i et empirisk grundlag, og jeg har fået en særlig viden omkring de processer og anvendelsesmuligheder LinkedIn byder sig. Ydermere de særlige forholdsregler, jeg skal tage mig, når jeg analysere LinkedIn nærmere. Her kan blandt andet nævnes den interaktionelle rammes bagsideområde og frygten for at ’lukke’ andre herind, uden forholdet er kontrolleret, som klarlagt i kapitel 2. For at søge en større forståelse herfor, valgte jeg at tage afsæt i et fokusgruppeinterview. Re-‐sultaterne er at finde i specialets bilag. Gennem valgte metode, har jeg ud fra mine observati-‐oner og deltagelse heri, fået et stort indblik i måden brugerne udtrykker sig på, dette værende på de individuelle profiller samt i de respektive grupper. For at understøtte denne viden, vil et fokusgruppeinterview søge at få indblik i tankerne for denne ageren. Ved at rette fokus på emnet selvpræsentation på LinkedIn, vil jeg gennem interviewet med gruppen danne forståel-‐se for, hvordan det sociale liv udspiller sig (Halkier, 2010, s. 121). Ved at benytte formen fokusgruppeinterview, vil jeg søge at kortlægge de sproglige handlin-‐ger, der fremtræder og derved redegøre for de fortolkningsdelige emner (Edley, 2001), der har betydning for brugernes selvpræsentation på LinkedIn. Gennem dette undersøgelsesde-‐sign, vil jeg derved gøre brug af en metode, hvorpå jeg sikre en mere fortrolig grobund for deltagerne og derigennem fremme en større åbenhed omkring dette personlige emne. Det kan tages op til diskussion, hvorvidt den sociale gruppering kan fremme fortroligheden i en sådan grad, at deltagernes holdninger kommer til syne. Hvortil de personlige interviews kunne være at foretrække, idet dybdeinterviews muliggør en særlig fortolkende position, hvor deltager og interviewer meningsudveksler og hvor muligheden for at stille uddybende

40

spørgsmål skaber en stor helhedsforståelse (Kvale, 2009). Men grundet den symbolsk inter-‐aktionistiske forståelse for individet i samspil med andre, vil jeg tillægge mig den forståelse, at der i den sociale samhandling; fokusgruppeinterviewet, vil opstå en særlig meningsudveks-‐ling deltagerne imellem. Ved at deltagerne taler om selvpræsentation på LinkedIn, gøres det ellers tavse og ureflekterede sproglig deleligt. Det er ikke sikkert, at denne meningsudveksling deltagerne imellem er af bevidst karakter, men brugerne vil i samtalen reflekterer over det selvpræsenterende forhold på LinkedIn. Her vil jeg gennem den sproglige udformning iagtta-‐ge, hvordan deltagerne omtaler selvpræsentationen på LinkedIn; dette værende af bevidst og ubevidst karakter. I fokusgruppeinterviewet har jeg ligeledes mulighed for at stille uddybende spørgsmål til det deltagerne udtrykker. De holdningsfremkaldelser der vil finde sted under interviewet, anser jeg som værende et værdifuld element for frembringelsen af en fælles forståelse deltagerne imellem. Interviewform muliggør derved et fokus på at ”producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer” (Halkier, 2010, s.123). Trods risikoen for, at nogle deltagerne vil side inde med oplysninger af personlig karakter, vil jeg mene, at jeg gennem samtales udvikling kan drage nogle forståelser for måden, hvorpå gruppen anser selvpræsentation på LinkedIn; gruppens normer og sociale samhandlinger kommer derved i spil. Det afgørende i denne proces er, at jeg som moderator i samtalen, skal søge at muliggøre den sociale interaktion i gruppen (Halkier, 2010, s. 127). At jeg, gennem interviewet, skal søge at få deltagerne til at samtale og håndtere de sociale gruppedynamikker deltagerne imellem, betyder ikke at jeg, som moderator, ikke må daltage i samtalen. Det er min opgave at indgå i samtalen og søge at forstå betydningsdannelserne skabt i den sociale interaktion, hertil spørge undersøgende ind til de elementer, der bliver bragt på banen. Dette for at sikre den rette forståelse samt for at hjælpe deltagerne med deres refleksivitet. Fokusgruppeinterviewet skal ses som værende en social interaktion, hvor deltagerne så vel som forsker bidrager til at forme betydningerne (Jørgensen & Phillips, 2011, s. 130). Det skal ikke forstås således, at det kvalitative fokusgruppeinterview er mere rigtigt end de øvrige me-‐toder, anvendt som grubund for specialets genstandsfelt. Men som udtrykkelige skrevet, vil fokusgruppeinterviewet være det element, der gør, at jeg gennem min analysestrategi, den kritiske diskurspsykologi, muliggør at tillægge sproget en større betydning, for måden bru-‐gerne forstår de sociale samhandlinger på. Specialets fokus på selvpræsentation på LinkedIn og forståelsen af sociale samhandlinger betyder, at jeg ved at benytte fokusgruppeinterviewet, kan se nærmere på samtalens udvikling deltagerne imellem. Herved agere sproget i en social kontekst, hvilket muliggør at begrebsliggøre den normative forståelse og social samhandling, der bliver dannet gennem gruppens adfærd (Jørgensen & Phillips, 2011, s.110-‐111). Hvilket jeg vil komme ind på senere. Først vil jeg i praksis beskrive, hvordan fokusgruppeinterviewet forløb.

41

3.2.2.1 Fokusgruppeinterviewet i praksis For at afholde fokusgruppeinterviewet, gjorde jeg indledningsvist nogle overvejelser omkring forløbet, indholdet og de respektive deltagere. Overvejelser omkring den arbejdsmæssige si-‐tuation, som fx om de var aktive eller passive jobsøgende. Overvejelserne herom skyldes, at jeg ud fra mine observationer har set stor forskellighed i den online ageren, alt afhængig af den arbejdsmæssige situation. Hvortil jeg måtte mene, at deres situation, på en eller flere må-‐der, kan have betydning for den gældende adfærd på mediet. Jeg valgte, at lade det være op til LinkedIn brugerne selv, hvordan gruppen skulle sammensættes. Dette skyldes, at jeg tidligere havde erfaret, at det kan være svært at få LinkedIn brugerne til at omtale egen selvpræsenta-‐tion. Dette kan evt. forklares ud fra følgende forståelse: ”...when people are encouraged or for-‐ced to see the contradictions in their own identity 'projects', they often feel defensive or em-‐barrassed.” (Edley, 2001, s. 195). Min udvælgelsesproces af interviewdeltagere blev på den baggrund brugernes villighed til at deltage i fokusgruppeinterviewet. Det kan diskuteres, hvorvidt dette var fordelagtig, og om jeg evt. skulle have haft to fokusgruppeinterviews – en med aktive jobsøgende og en med pas-‐sive jobsøgende. Men jeg måtte sande, at hjælpsomheden blandt LinkedIn brugerne ikke just var høj. Mine offentlige opfordringer på LinkedIn og øvrige sociale medier, medførte ikke det store held, hvorfor jeg måtte søge til hjælpende hænder, og selv kontakte nogle LinkedIn bru-‐gere aktivt. Her var villigheden blandt de jobsøgende højere end ved de passive jobsøgende. Jeg fik kort før fokusgruppeinterviewet bekræftelser fra 5 brugere, som gerne ville deltage. Det ville senere vise sig, at interviewet fandt sted med 4 deltagere, da én meldte afbud kort før interviewet fandt sted. Hvorfor gruppen blev strukturere som følgende:

Jeg vil ikke sige, at jeg måtte finde mig til takke med denne gruppering af deltagere. For deres evne, til at producere koncentrerede data omkring selvpræsentationen, er ligeså høj, som øv-‐rige brugeres evne. Jeg skal blot have forståelse for, at deres position afspejler egen adfærd;

Deltager 1: Kvinde, studerende og jobsøgende, 27 år. Hun har tidligere været på ar-‐bejdsmarkedet i en længere årrække, men er nu studerende igen for en kort stund.

Deltager 2: Mand, jobsøgende, 30 år. Han har været jobsøgende i ca. 5 måneder efter at have været ansat samme sted i godt 6 år.

Deltager 3: Kvinde, jobsøgende 28 år. Hun har været jobsøgende i snart tre år, af-‐brudt af en barsel.

Deltager 4: Kvinde, selvstændig og studerende, 28 år. Hun er i gang med at starte egen virksomhed, men er ligeledes også jobsøgende.

Figur 9: Overblik over interviewdeltager

42

en adfærd forbundet med deres situation som ledig. Dog har alle deltagerne en evne til at selv-‐observere og se sig selv i forhold til andre (Harste & Mortensen, 2013, s. 218). Hertil vil jeg understrege, at jeg gennem mine observationer og samtaler med brugerne på LinkedIn, ofte har mødt brugere, der kun benytter LinkedIn, når de er i en særlig ’søgende’ situation:

Hertil vil jeg argumentere for, at gruppens sammensætning, kan repræsenteret et fint udsnit af brugerne på LinkedIn, idet brugen af LinkedIn er forbundet med en ’søgende’ adfærd. Gruppens sammensætning medførte, at gruppen ikke blev for homogen, ej heller heterogen, hvorved samtale forblev på et meningsudvekslende niveau og ikke determineret af konflikter (Halkier, 2010, s. 124). Antallet anså som værende passende, ud fra en forventning om, at del-‐tagere ville konversere ud fra det oplæg, jeg havde med og desuden grundet en forståelse for, at emnet måtte være i deres interesse, grundet den frivillige deltagelse og arbejdsmæssige situation. Ydermere ville deres situation medføre, at deltagerne kunne erfaringsudveksle gen-‐nem interviewet og symmetrien medførte, at ingen synes at føle sig intimideret eller pinlig berørt over egen situation. Erfaringsudvekslingen blev ikke en hindring for min dataindsam-‐ling, idet deltagerne erfaringsudveksle omkring egne og andres fremtræden på mediet; den gældende fortolkning af de sociale interaktioner og normer. Et eksempel herpå, kan fx være, da en af deltagerne nævner, at hun har overvejet, hvorvidt hun skal anvende overskriften ’jobsøgende’, hvortil de øvrige deltager byder ind med deres erfaringer. Erfaringer funderet i en sociale samhandling. Deltager 2 og 4 var for mig ukendte (efterfølgende forkortet til D) hvor D1 og D3 er af mit be-‐kendtskab. To af deltagerne kendte hinanden, D1 og D4, de andre var for hinanden ukendt. De lidt krydsede bekendtskaber skabte ikke problemer i interviewet, og der opstod ingen form for indforståethed. Mit opfattelse var, at alle konverserede lige godt omkring emnet, og dialo-‐gen blev hurtigt blandet deltagerne imellem. Hvilket kan ses i forlængelse af, at jeg havde et stort fokus på at skabe nogle trykke rammer for deltagerne og søgte at spørge uddybende ind til alle, så ingen blev negligeret. Havde alle i gruppen kendt hinanden, kunne dette skabe en større fortrolighed, men samtidig ville jeg risikere en særlig indforståethed, og med risiko for, at den sproglige udvikling, af betydning for specialets analysemetode, ikke ville komme til syne. At gruppen ikke kendte hinanden, kan for nogle medføre en større åbenhed, da de ikke senere skal stå til regnskab (Halkier, 2010, s. 15). Dog har jeg erfaret, at der til tider kan være en form for utryghed indledningstvist i samtalen, når parterne er ukendte for hinanden. Men

”Nu er det snart et år siden jeg ændrede på nogle ting på min profil, så kan dårligt huske hvad jeg gjorde og efter som jeg kom i job ganske kort tid efter, så har jeg faktisk ikke brugt linkedin ret meget siden da. Jeg skal i gang med at bruge det igen, nu hvor jeg skal til at søge job i Danmark ”


43

grundet at deltagerne har en fællesnævner, LinkedIn og brugen heraf, har de en form for kon-‐sensus. Med en forforståelse for, at det til tider kan være svært at beskrive præcis hvorfor, man har udarbejdet sin profil, som den er, valgte jeg at udarbejdet et oplæg til gruppen, som de kunne tale ud fra. Her har jeg fundet forskellige eksempler fra LinkedIn, på måder hvorpå de person-‐lige profiler kan se ud: Dette alt fra overskrift, billeder, resumé til forklarende tekst tilknyttet uddannelse og erhvervserfaring m.m. Eksemplerne var både af generel karakter og af mere provokerende karakter. De fremviste billeder er vedlagt i bilag. Årsagen til, at jeg valgte at medbringe dette, skyndes tidligere erfaringer med fokusgruppeinterview. Tidligere har jeg erfaret, at deltagerne i et fokusgruppeinterview lige skal hjælpes lidt på vej indledningstvist. Min rolle var derfor afgørende for at få samtalen startet i et fortroligt rum deltagerne imellem. Jeg havde derfor en kort indledning omkring specialet og de etiske aspekter ved deres delta-‐gelse. Her berettede jeg om deres fortrolighed, og at jeg fx ikke vil benytte deres navne. Yder-‐mere fortrøstede jeg deltagerne om, at det ikke var dem som enkeltpersoner og deres profil alene mit speciale omhandlede. Men at fokus var rettet mod den i fællesskab konstruerede forståelse af måden, brugerne anvender og fremstiller sig selv på LinkedIn; en normativ for-‐ståelse. Jeg opfattede en lettelse blandt deltagerne, da jeg berettede herom. Ydermere da jeg fortalte, at jeg ikke tog afsæt i deres profiler, men at mit oplæg ville tage afsæt i tilfældige bru-‐geres profiler. I forlængelse heraf, søgte jeg at afklare deres behov for en indbyrdes aftale på gruppen omkring fortroligheden. På den måde gjorde jeg, hvad jeg kunne for fremme et intimt og fortroligt rum. De medbragte eksempler, jeg havde klargjort, var et led i egen forberedelse og et redskab til at gøre samtalen nemmere at forholde sig til. Det er oftere nemmere, at tale ud fra generelle ek-‐sempler, frem for at tale, om elementer af mere personlig karakter. Herved fik deltagerne mu-‐lighed for at blive trygge ved situationen, så de med tiden kunne bringer egne erfaringer på banen. Endvidere er det nemmere at snakke ud fra nogle konkret eksempler, som alle kender, frem for at skulle tale om LinkedIn i et mere abstrakt niveau. Jeg søgte derved en form for fæl-‐les udgangspunkt i samtalen, så alle deltagerne følte, at de kunne bidrage; en form for lige-‐værdig dialog (Jørgensen & Phillips, 2011, s. 130; Alrø & Kristiansen, 2006). At inddrage eksempler medførte, at deltagerne blev tvunget til at tage stilling til andres ad-‐færd på LinkedIn, hvortil egne holdninger gennem samtalen blev revideret og bragt på banen, såfremt der forekom uenigheder deltagerne imellem. De eksempler jeg havde udvalgt, funge-‐rede på sin vis, som min interviewguide, da jeg havde sikret mig, at jeg havde eksempler på alle de opstillede spørgsmål, udarbejdet i min interviewguid. Både de fremviste billeder og interviewguide er vedlagt i bilag. Samtalen, herunder diskussionerne undervejs, forløb smer-‐tefrit og som planlagt. Det var ikke alt materiale, jeg fik brug for, idet deltagerne selv bragte eksemplerne på banen. Samtalen blev derfor meget naturlig og min interviewguide så at sige

44

overflødig og fungerede afslutningstvist som en tjekliste. Der var en god fordeling i gruppen, og alle fik et ord indført. Samtalen blev optaget og havde en varighed af 2:33:09 timer. Til brug for analysen, er fokusgruppeinterviewet transskriberet og kan findes i bilag; både lydfil og transskription. Transskriptionen er udarbejdet ud fra en forståelse om, at interviewet som en social interaktion, hvorved transskriptionssystemet er udarbejdet herefter (Jørgensen & Phillips, 2011, s. 131). Systemet er udarbejdet ud fra en pragmatisk sprogbrugsforståelse, hvorved der er fokus på indholdet deltagerne imellem; sprog, sprogbrugeren og konteksten, frem for form og struktur, som ved konversationsanalysen (Nielsen & Nielsen, 2010). Det er den sproglige substans, som vurderes særlig vigtig for specialets analysemetode. Gennem denne konvertering, fra tale til skriftsprog, har jeg udledt en forståelse af det sagte; den sprog-‐lige substans og gjort den tilgængelig for analysen. Trods det sagte er nedfældet så eksakt, som muligt, har fokus været at skabe en forståelse af interviewets indhold og ikke måden del-‐tagerne formulerer sig på. Dog har jeg valgt at nedskrive det sagte så præcis som muligt, for at sikre størst mulig forståelse. Ydermere så jeg ikke får omformet det sagte forkert, grundet jeg kun hører en del af en større helhed. På den baggrund vil deltagernes åh-‐lyde og fejltale lige-‐ledes være fremvist. Gennem transskriberingsproces er der sket en konvention. Det skal for-‐stås således, at jeg ud fra hele fokusgruppeinterviewet fremlægger min forståelse af det sagte i specialets analyse. Konventionen ses ydermere i analysens indledende resumé, hvor hele interviewet er sammenfattet i korthed, her har jeg frembragt den substans, som jeg har vur-‐deret af størst betydning i forhold til specialets undersøgelsesfelt.

3.3 Analysestrategi Efter at have redegjort for metoden, hvorpå det empiriske data indsamles, vil jeg i følgende afsnit redegøre for måden, hvorpå de indkommende resultater søges behandlet analysemæs-‐sigt. Specialets analysestrategi befinder sig i det diskursanalytiske felt. Diskursbegrebet er på mange måder bredt, og har forskellige betydninger, alt efter hvem man spørger.13 I et over-‐ordnet perspektiv, findes diskursbegrebet berettiget i forhold til projektet, grundet mulighe-‐den for at analyserer forskellige sociale mønstre nærmere (Jørgensen & Philips, 2011). Trods forskellige perspektiver og forståelser af diskursbegrebet, så dækker det overordnet set en forståelse om, at man ud fra vores sprogbrug kan strukturer forskellige mønstre i de sociale interaktioner, vi agerer i. Vores sprog er på den måde konstrueret ud fra nogle sociale prak-‐sisser, hvorfor det ud fra den diskursanalytiske tilgang menes, at disse mønstre kan undersø-‐ge vores sociale handlen. Hvortil tilgangen overordnet set er berettiget for specialets analyse-‐

13 Adspredelsen i diskursbegrebet opstår idet forskellige teoretikere bygger på forskellige perspektiver og ideo-‐logiske forestillinger (filosofiske præmisser) (Jørgensen & Phillips, 2011). Her kan nævnes Laclau & Mouffer diskursteori Fairclaughs kritisk diskursanalyse (Jørgensen & Philips, 2011) og diskurspsykologien som ægtepar-‐ret Schollen har baggrund fra (McIlvenny & Raudaskoski u.å), hertil den i specialet anvendte tilgang: Den kritiske diskurspsykologi (Edeley, 2001).

45

fokus og anses som værende en analysemetode, der er i overensstemmelse med specialets kvalitative afsæt; idet fokusgruppeinterviewet ”producerer data om sociale gruppers fortolk-‐ninger, interaktion og normer” (Halkier, 2010, s. 123). Diskursanalysen bygger på en antagelse om, at de diskursive praksisser repræsenterer et ud-‐snit af virkeligheden. Ikke en endegyldig virkelighed, men et udsnit, der er medvirkende til at skabe en virkelighed, om vores forståelse for vores identitet og sociale ageren. Et udsnit, som kommer til syne, ud fra fokusgruppens sociale interaktion og meningsdannelsen heri (Halkier, 2010; Kvale & Brinkmann, 2009; Edley, 2001). Specialets analyse er opbygget ud fra de glædende kriterier for Edleys (2001) kritiske dis-‐kurspsykologi, indeholdende følgende elementer: Interpretative repertories, Ideological di-‐lemmas og subject positions (Edley, 2001). Gennem mine observationer og deltagelse heri, er jeg blevet bekendt med, at brugerne ikke altid er bevidste omkring egen adfærd, hvortil jeg gennem den kritiske diskurspsykologis fokus på forhandling af normen i den sociale interak-‐tion, muliggøre at undersøge en form for fælles sociale forståelse, omkring selvpræsentation på LinkedIn (Edley, 2001, s. 198). Gennem samtalen agerer deltagerne, i en social interaktion deltagerne imellem. Det er i denne meningsudvekslende proces, at gruppen konstruerer deres forståelse for den sociale verden. Den kritiske diskurspsykologi ser individet som gennemført socialt, det betyder, at det er gennem de sociale praksisser, at individet danner egen selvforståelse. En selvforståelse, som gennem de sociale interaktioner er til forhandling og omformes til nye forståelser; ”flere flek-‐sible identiteten”( Jørgensen & Philips, 2011, s, 115). Igennem mine observationer og deltagelse heri, blev det synligt at brugerne på LinkedIn ikke altid evner at redegøre for deres konkrete adfærd på mediet. På den baggrund har den kriti-‐ske diskurspsykologi en særlig betydning for analysen. Dette begrundes ud fra det forhold, at jeg gennem analysemetoden kan klarlægge, hvordan deltagerne repræsenterer sig selv, og hvordan denne repræsentation kommer til udtryk i en spejling i forhold til de øvrige deltagere (Jørgensen & Phillips, 2011, s. 17; Harste & Mortensen, 2013). Igennem analysemetoden høj-‐nes forståelsen for at adfærden på LinkedIn både har bevidst og ubevidst karakter. De bevid-‐ste elementer kan ses i forhold til den strategiske selvpræsentation på LinkedIn, hvorimod den ubevidste adfærd er påvirkelig af de gældende normer etableret i den sociale samhand-‐ling. Præcis dette forhold mellem adfærden af bevidst og ubevidst karakter højnes gennem analysemodellen. Jeg vil i næste afsnit omtale, hvordan jeg ud fra analysestrategiens elemen-‐ter kan synliggøre dette forhold. Set i forhold til forståelse af mennesket som gennemført socialt, og en forståelse af individet som forhandlende, jf. symbolsk interaktionisme (Harste & Mortensen, 2013), læner specialet sig op af en forståelse om, at adfærd skal forstås som en proces. En proces hvor de sproglige

46

symbolske elementer sætter rammen for den forståelse, herunder forhandlinger, af måden hvorpå en acceptabel adfærd på LinkedIn, bliver etableret. Set i forhold til specialets interaktions-‐og kommunikationsforståelse, foregår denne proces i et handlingssamspil, hvor integratorerne afsender symbolsk indhold, som efterfølgende ska-‐ber en form for reaktionshandling; en reaktionshandling for individet så vel som i kommuni-‐kationssituationen. Hertil kan aktiviteterne på LinkedIn, anses som værende biprodukter af noget, der er mere fundamentalt gældende end aktiviteten i sig selv (Edley, 2001, s. 191). Når jeg i specialet skriver symbolsk indhold, læner det sig op af en forståelse om, at elementer af betydning bliver frembragt, ved at individerne trækker på en normativ forståelse. Dette for at kunne udfører en handling; en handling, som får betydning og konsekvenser for begivenhe-‐den i det sociale samspil. Det betyder, at den normative forståelse bliver etableret i en social samhandling individerne imellem. Den normative forståelse, kan ses i forhold til en given kul-‐turel forståelse, som Edley omtaler i den kritiske diskurspsykologi (Edley, 2001, s. 203).

3.3.1 Analysens opbygning De tre kriterier for den kritiske diskurspsykologi, som tidligere omtalt, vil danne strukturen, for analyseafsnittets opbygning. På den baggrund, vil der indledningstvist klarlægges for de fortolkningsdelige emner (interpretative repertories), efterfulgt af en diskussion af de dilem-‐maer, der opstår, hvortil der afslutningstvist drages en form for slutning; et nyt standpunkt. Jeg vil nedefor redegøre for de tre elementer i analyseafsnittet:

3.3.1.1 Interpretative repertories Når der skrives interpretative repertories menes der dybest set ”building blocks of conversa-‐tion’ (Edley, 2001, s. 198). For at undersøge, brugernes selvpræsentation, og forståelse heraf, vil jeg indlede analyseafsnittet med at se nærmere på de sammenhængende udtryk og meta-‐forer, deltagerne benytter. Gennem det empiriske materiale, vil jeg klarlægge de fortolknings-‐delige emner, som synes at være ’common sense’ for deltagernes måde at forstå LinkedIn og selvpræsentationen på. Ud fra denne tematisering af sprogbrugen i den sociale interaktion, vil der analysemæssigt findes sammenhængende elementer, klynger af udtryk, som danner grundlaget for den fælles sociale forståelse, der er i gruppen (Edleys, 2001, s. 198). Man kan sige, at det er den fortolkningsbevægelse, der gør sig gældende i samtalen og at elementerne refererer til en underlæggende forståelse af, hvad den normative forståelse er af LinkedIn og selvpræsentationen på mediet. Specialet indeholder på den måde en redegørelse af, hvordan deltagerne refererer til LinkedIn og selvpræsentationen på mediet og hvad, der anses som værende acceptabelt. Det er ikke specialets fokus, at undersøge hvorvidt de interpretative repertorire er sande eller falske, men formålet er at undersøge, hvordan brugerne drager en enighed og konstruerer en

47

forståelse af selvpræsentationen på LinkedIn. Anvendelsen af LinkedIn finder sted i en særlig kontekst af betydning. En kontekst som er præget af arbejdslivets hverdagsdiskurser, som tidligere omtalt. Analysen tager herved udgangspunkt i den generelle færden på LinkedIn og ikke set i forhold til særlige opsatte spil eller ekstraordinære situationer. Det kan diskuteres, hvorvidt situationen, som fx jobsøgende er hverdagsrettet eller en ekstraordinær situation: Jeg vil i specialet se denne situation, som en del af arbejdslivets spil, hvorved det at være i hhv. arbejde og uden arbejde er elementer i arbejdslivets hverdagsdiskurs.

3.3.1.2 Ideological dilemmas Efter at have redegjort for de fortolkningsdelige emner, vil næste element være at identificere de ideologiske dilemmaer (Edley, 2001, s. 202). Til trods for, at der gennem de fortolknings-‐delinge emner, kan ses en form for fællesnævner for, hvad der forefindes acceptabelt i relati-‐on til en professionel fremstilling på LinkedIn, vil der forekomme nogle uenigheder deltager-‐ne og sagen imellem; dilemmaer. Dét, der forstås ved ideologiske dilemmaer, er ”lived ideolo-‐gies” (Edley, 2001, s. 203). Når jeg i specialet skal undersøge de ideologiske dilemmaer, vil de være præget af de ’levede’ ideologier. Så at sige er det den givne kulturelle forståelse individet har, for måden hvorpå man ’bør og ikke bør’ fremstille sig selv på og agere på LinkedIn. Som tidligere nævnt benytter Edley begrebet ’kultur’, hvilket i specialet skal ses som værende den normative forståelse. For at italesætte denne forståelse, vil jeg søge at konkretiserer de rituelle elementer på baggrund af brugernes overbevisninger og værdier. Ved at stille spørgsmålstegn ved de kohærente sammenslutning i de fortolkningsdelige emner, vil det muliggøre, at der bliver frigivet forskel-‐lige holdninger og værdimæssige grundlager for agten. Et eksempel her på kan være, om der er andre regler for brugerens adfærd som aktiv og passiv jobsøgende. Dilemmaerne kan have implicit så vel som eksplicitte karakter, men kan beskrives som ’sund fornuft’ (Edley, 2001, s. 203) – og som det ofte er med sund fornuft, er den ikke altid lige nem at redegøre for.

Subject positions Grundet den kritiske diskurspsykologis ontologiske syn, er det ikke hensigten, at klarlægge hvad virkelig er, men at drage en normativ forståelse omkring brugen af LinkedIn (Edley, 2001, s. 191). Analysens afsluttende element vil, med en forståelse om individet som gennem-‐ført socialt (Jørgensen & Phillips, 2001, s. 114), søge at italesætte midlertidige lukninger af subjekt positionerne i forhold til selvet og samfundet (Jørgensen & Phillips, 2001, s. 116). Elementerne, der indledningstvist bliver identificeret og som diskuteres ud fra de dilemmaer, der fremføres i den sociale interaktion, fokusgruppeinterviewet, bliver afslutningstvist sam-‐menbragt til nye forståelser deltagerne imellem. Analysens afsluttende del vil derved under-‐søge, hvordan nye standpunkter etableres; subject positions. Ved at analysere samtalen som

48

værende et udtryk for én verden, deltagerne selv er med skabere af, kan jeg i specialets afslut-‐tende analysedel undersøge, hvordan sociale organisationer tilvejebringes (Jørgensen & Phil-‐lips, 2011, s. 122). Subjektiveringen (subjectification) er en dual forståelse, idet individet både producerer ideologier og er subjektet til ideologien (Edley, 2001, s. 207). Herved menes der, grundet individets påvirkelighed og kollektive identitet (Jørgensen & Philips, 2001, s. 116), at der gennem analysen vil redegøres for de omformninger, der sker i den sociale interaktion deltagerne imellem. Måden, hvorpå de nye standpunkter findes, sker ved, at individet bliver inddraget i særlige positioner og identiteter, hvortil de både påvirker og er påvirkelige over-‐for nye standpunkter (Edley, 2001, 209-‐201). For at drage en opsummering af analysestrategien, vil specialet trække på etnometodologi og samtaleanalyse. Dette for at undersøge de fleksible ressourcer der forefindes i interaktionen. Specialets analysedel vil fokusere på det empiriske afsæt, og deri analysere diskurserne i de-‐res sociale kontekst; hverdagsdiskurser. Specialet analyse bliver på den måde præget af en særlige almindelighed, forstået således, at det ikke er de ekstraordinære og abstrakte størrel-‐ser, analysens fokus er rettet mod. Men de elementer, der foregår i samtalen, når brugerne omtaler deres almindelige brug af LinkedIn og måden, hvorpå de vælger at fremstille sig selv på et mediet. Jeg vil derfor tage et særlig empirisk afsæt, og benytte de begreber brugerne anvender under interviewet.

3.4 Præcisering af problemfelt Efter at have redegjort for specialets metodiske afsæt, vil jeg præcisere specialets problemstil-‐ling yderligere. Gennem mine observationer, havde jeg svært ved at tydeliggøre, hvad brugerne på LinkedIn forhandlede omkring. Dette skylds at brugerne til tider ikke kunne klargøre for de overvejel-‐ser de havde gjort sig i forbindelse med selvpræsentationen på LinkedIn – hvortil jeg måtte gå nye veje. Ved at afholde fokusgruppeinterviewet muliggjorde det, at deltagerne kunne snakke omkring – og derved sprogliggøre – forståelsen af selvpræsentation ud fra nogle generelle eksempler jeg frembragte. Sproget spiller på den måde en central rolle for denne menings-‐dannelse i den sociale samhandling -‐ hvilket kan være årsagerne til, at jeg ikke kunne præci-‐serer de både eksplicitte og implicitte normer og betydninger gennem mediet. Ved at deltagerne talte om selvpræsentation på LinkedIn, blev det ellers tavse og ureflektere-‐de sprogligt deleligt. Det var den umiddelbare sprogliggørelse, som deltagerne anvendte for at give udtryk for deres synspunkter i den sociale situation, der fik afgørende betydning for me-‐ningsdannelsen. For at kunne redegøre for, hvad der er til forhandling i den sociale samhand-‐ling, spiller sprog derved en central rolle for meningsdannelsen. Som omtalt i metoden, kan aktiviteterne på LinkedIn, anses som værende biprodukter af noget, der er mere fundamentalt gældende end aktiviteten i sig selv (Edley, 2001, s. 191). Forståelsen herfor er vigtigt set i for-‐

49

hold til at kunne præcisere specialets problemformulering. Dette skyldes, at fokus rettes mod den sociale forhandling, idet det skaber et større fokus på selve forhandlingen brugerne imel-‐lem end aktiviteten i sig selv. På baggrund af specialets forståelsesproces, kan jeg nu præcisere specialets problemformule-‐ring til følgende:

For at kunne skabe et større forståelse for, hvad der forhandles om i den sociale samhandling, vil jeg i næste kapitel rette blikket med samhandlinsteorien.

Med fokus på gruppens meningsdannelse, vil specialet have til hensigt at undersøge hvilke aktiviteter, der anses som værende biprodukter af noget, der er mere fundamentalt gældende end selvpræsentationen i sig selv. Dette gøres i en social situation, hvor brugerne agerer i en social samhandling.

51

Kapitel 4 -‐ Det teoretiske afsæt

53

4.0 Den strategiske selvpræsentation Den strategiske fremstilling på LinkedIn kan i høj grad forbindes med det at iscenesætte sig selv, som et attraktivt arbejdsindivid. Dét, der skrives, skal gerne fange modtagerens interes-‐se. Hvortil modtagerne på LinkedIn kan sidestilles med Goffmans forståelse af ’publikums’ (Goffman, 1959). Set i forhold til de udtalelser, jeg gennem mine empiriske indsamlinger er kommet i besiddelse af, giver flere af brugerne udtryk for, at fremstillingen skal være oprigtig – men samtidig skal man, som bruger af LinkedIn, sælge sig selv på værdier og ydelser, man som arbejdstager fremadrette kan udrette i en potentiel virksomhed:

Der anvendes ikke begrebet ’selviscenesættelse’ i ovenstående citat, ej heller på LinkedIn i almindelighed. Men ovenstående citat rummer en forståelse af, hvad det vil sige, at fremstille sig selv på en sådan måde, at det er selvet, der præsenteres. For at stille sig selv i et bedre lys, for at blive valgt til, fremhæves de signaler, som profilen indeholder; de forskellige artefakter, der er medvirkende til at fremhæve egen profil og derved strukturere egen identitet. For at belyse den færden, der sker i den sociale samhandling brugerne imellem, og måden hvorpå brugerne fremstiller sig selv og vurderer, hvad der er acceptabelt, vil jeg tage afsæt i Erving Goffman (Goffman, 1959; Goffman, 1967). Dette grundet hans særlige fokus på at analysere de sociale møder, og hvordan vi som mennesker arbejder sammen, for at opretholde et fælles fokus; samhandlingsordnen, hvor selvet er i fokus (Kristiansen, 2014).

4.1 Erving Goffman Gennem skildringen af analysemetoden fortalte jeg, at specialets forståelse af individet tager afsæt i en kollektiv forståelse: At individet er i en kontinuerlig udviklende proces, hvor det påvirkes og formes gennem de sociale møder med andre mennesker. En forståelse af menne-‐sket, som tillægger sig specialets afsæt i den symbolske interaktionisme; en forståelse, som kan ses i Goffmans forfatterskab.14

14 Goffman afviste dog selv at tilhører den symbolske interaktionisme, da han ikke forstår selvet, som en form for spejling af sig selv i andre – hvilket er den forståelse han tillagde den symbolske interaktionisme. Men idet jeg i specialet, læner mig op af en forståelse af, at selvet er den præsentation, der opstår og forandres i samspil med andre og på den måde tillægger den sociale interaktion stor betydning for selverkendelsesprocessen, vil jeg ar-‐gumentere for at Goffmans forståelse af selvet læner sig op af den interaktionistiske forståelse, ligesom specialet gør. På samme vis, vil jeg i speciale se konteksten af betydning, hvilket er en af årsagerne til, at Goffman fjerner sig fra et rendyrket symbolsk interaktionistisk syn. Goffman lægger stor vægt på situationens krav, frem for kun

”Forestil dig, at din LinkedIn profil er dit virtuelle kontor. Signalerer dit profilfoto og din profiltekst professionalisme så besøgende har lyst til at træde ind på dit kontor og indle-‐de en dialog med dig, eller stopper de op i døren uden at træde inden for, fordi de ikke kan bruge det de ser til noget, hvorefter de vender om og går ind på nabokontoret?”


54

Baggrunden for at inddrage Goffman skyndes hans særlige fokus på det dramaturgiske, hvor han beskriver den sociale interaktion gennem den teaterprægede verden. Den dramaturgiske tilgang indeholder en særlig tillid i samtidighed med en kynisme; hvilket jeg ofte mødte, blandt brugerne på LinkedIn.

Goffmans fokus på de sociale samhandlinger i hverdagslivet, tager afsæt i ansigt til ansigt in-‐teraktionen. I specialet vil jeg gøre brug af hans begrebsapparat i relation til den online inter-‐aktion på LinkedIn. Hvortil anvendeligheden kan diskuteres. Dette gøres berettiget grundet min forståelse af, at der i samme grad som der i en ansigt til ansigt interaktion, interageres efter en samhandlingsorden, vil der på mediet LinkedIn ligeledes være en samhandlingsor-‐den, brugerne anvender i interaktionen. De sociale interaktioner brugerne indgår i på Linke-‐dIn, er anderledes end ansigt til ansigt interaktionen. Som beskrevet i specialets genstands-‐felt, forefindes der en form for relation mellem den online og offline verden. På den måde vil interaktionen online på LinkedIn blive valideret i et personligt møde ansigt til ansigt, eller omvendt. For eksempel hvis brugerne møder hinanden til et netværksmøde og efterfølgende connecter med hinanden online. Herved er mediet betinget af et evt. fysisk møde, hvor den enkelte skal stå til ansvar for den online færden. Goffmans forståelse af den sociale interaktion ansigt til ansigt, vil stadig være yderst relevant i en medieret sammenhænd, dog vil den fore-‐komme under andre præmisser, idet fx ansigtsarbejdet foregår gennem en skærm. Det er ikke synligt på samme måde, hvis en person eksempelvis føler sig krænket, da denne befinder sig bag en skærm og ikke i en samtidigtilstedeværelse, jf. interaktionsforståelsen. Netop denne forståelse: ’krogen der rækker ind bag ved’, er den måde fokusgruppen beskrev LinkedIn på. Hvilket jeg vil komme nærmere ind på i min analyse. På den baggrund ser jeg Goffmans teore-‐tiske grundlag, som stadig anvendelig i en medieret kontekst. Dette skyldes det forhold, at den sociale interaktion på LinkedIn stadig er forudsat af menneskelig interaktion. En interaktion som finder sted i en kontekst, hvor de sociale samhandlinger er af betydning, og hvor det so-‐ciale rum i stadighed er inddelt i regioner af betydning for interaktionen jf. interaktionsfor-‐ståelsen.

Der hvor, jeg anser, det nødvendigt, at inddrage en mere medieret forståelse for den sociale interaktion, vil jeg inddrage medieforskeren Meyrowitzs (1985) videreudvikling af Goffmans regionbegreb. Meyrowitz har revideret regionbegrebet ud fra en forståelse om, at det er den sociale information og mønstrene heri, der afgør interaktionens udfald. Det særlige ved denne forståelse er, at der er åbnet lidt op i forhold til den private-‐ og offentlige sfære. Middel region er på den måde en region, der sammenholder Goffmans front-‐ og back region. Hvorved der er en anden form for synlighed af det private i det offentlige rum. Dette gør sig særligt gældende på de sociale medier, hvor der til en hvis grad bliver åbnet op for offentligheden. På LinkedIn deler brugerne oplysninger af personlig karakter, i form af den erhvervsmæssige karriere. Betydningen herfor er, at de brugere der kender deres connections udenfor mediet, og mødes de symbolske former i kommunikationsprocessen (Kristiansen, 2014, s. 221). Hvilket forklare specialets inddra-‐gelse af ’konteksten’ i kommunikationsforståelsen.

55

i andres sociale konstellationer; familie og kollegaer får mulighed for at se ’selvet’ i to regio-‐ner. Både det præsenterede selv og det øvende selv i bagsideområdet.

4.2 Social interaktion Den sociale interaktion er en kompleksitet indeholdende mange aspekter. Når vi som indivi-‐der indgår i en gruppe, spiller vi en rolle, som tager afsæt i egen selvopfattelse. En selvopfat-‐telse, som bliver korrigeret ud fra den sociale interaktion. Goffman kalder denne gensidige iagttagelse af gruppens deltagere for ’linje’ (Goffman, 1967, s. 5). Det betyder, at vi ser de øv-‐rige deltagere an og undersøger de forventninger, der er til egen adfærd; de ritualiserede normer og den enkeltes forståelse heraf (Goffman, 1967). Når vi interagere med hinanden, fremstiller vi os selv på en bestemt måde. Denne forståelse af os selv, bliver dannet i interaktionen med andre. Dette skyldes kommunikationens to-‐deling: At vi både giver og afgiver information (Goffman, 1959 s. 14; Kristiansen, 2014, s. 203). På den måde bliver selvpræsentationen, ’presentation of self’ som Goffman beskriver det, en proces funderet i den sociale samhandling. Processen, for måden vi fremstiller os selv på, og måden vi som individer agerer i sociale foranstaltninger, er emner, som Goffman har nærstuderet i dybden. Et af hans forser er, at han formår at se de elementære elementer, som vi andre over-‐ser i den sociale interaktion. Han har så at sige blikket for dét at analyserer de tavse elementer i den sociale interaktion (Jacobsen & Kristiansen, 2000), der er inkorporeret i vores hverdag, og som vi ikke skænker en tanke. Først når det fraviger normaliteten, bliver det italesat; sam-‐handlingsritualer (Kristiansen, 2014, s. 215). Det jeg i specialet vil have for øje, er på den må-‐de spændet mellem den strategisk selvpræsentation og samhandlingsritualerne – det selvre-‐fleksive og det tavse. Måden, hvorpå Goffman (1959) undersøgte præsentationen af selvet og den sociale interakti-‐on, tog afsæt i en dramaturgisk tilgang til hverdagslivet. I hans kendte værk ’The presentation of self in everyday life’, berettiger han for, hvordan individet søger at præsentere sig selv på en bestemt måde, dette ved at spille en ’rolle’ (Goffman, 1959; Jacobsen & Kristiansen, 2000, s. 21). Denne rolle skal ikke forstås som værende påtaget. Men skal ses som en form for ad-‐færdsregulering i forhold til den gældende situation. Set i forhold til selvpræsentationen på LinkedIn, bliver ’rollen’ til tider strategisk forankret. Dette skyldes at brugerens livspolitikker (Bauman, 2001, 2002), har betydning for måden, hvorpå den enkelte ønsker at fremstille sig selv i arbejdslivet. ’Rollen’ bliver dog fremstillet ud fra nogle adfærdsreguleringer, som bliver defineret i den sociale samhandling. Det betyder, at LinkedIn brugernes selvpræsentation på mediet sker i en kompleksitet, hvor fremstillingen både præges af egen strategisk fremstilling og af de mere tavse og udefinerbare elementer etableret i den sociale samhandling.

56

Selvets evne til selv-‐observation, dvs. muligheden for at forholde sig selv i forhold til andre, gør, at brugerne på LinkedIn er relativ formbare. Som omtalt i specialets genstandsfelt, har brugernes karriereønsker betydning for den ønskede selvpræsentation – dette samtidig med, at selvpræsentation skal udformes ud fra en forståelse om, hvad acceptabel adfærd er (Goff-‐man, 1959, 1967). LinkedIn brugerne er derfor i en konstant udveksling mellem selvet og de øvrige deltagere, om at finde den passende adfærd for, hvad acceptabel adfærd er, for den gældende situation (Goffman, 1959, s. 110). På den måde kan fremstillingen på LinkedIn ka-‐rakteriseres, som en vekselvirkning mellem den enkeltes strategiske selvpræsentation -‐ hvor brugeren reflekterer og er bevidst omkring egen fremvisning -‐ og samhandslingsritualerne – det ubevidste, som påvirker adfærden. Forståelsen for at brugerne fremstiller sig ud fra nogle lovmæssigheder; hvad der anses som værende tilladt i den sociale interaktion og samtidig ud efter egne fremadrettede ønsker, er vigtig at have in mente. Dette skyldes, at meningen og den bagvedliggende motivation for ad-‐færden på LinkedIn (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 90-‐91) med tiden kan ændre sig, hvortil selv-‐observationen og evne til at reflektere over egen og andres præsentation er vigtige ele-‐menter i forståelsen af selvets, herunder profilens, udvikling. Ved at benytte Goffmans forståelse af selvpræsentationen, er hensigten ikke, at stabiliserer de interaktionelle handlinger brugerne imellem, for dette er en emergerende proces i konstant bevægelse, hvor fokus er retter mod den sociale samhandlingsorden (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 64). Hensigten er at forstå selvpræsentationen, ved at rette fokus på LinkedIn bru-‐gerne i en social samhandling (Goffman, 1959). Goffmans fokus på de tavse elementer i hver-‐dagslivet, forbundet med forvaltningen af egen selvpræsentation, er derfor særlig interessant for at forstå adfærden i det sociale situation på LinkedIn (Goffman, 1959, s. 245). På LinkedIn holdes præsentationen kørende, idet det er et socialt medie og den enkelte skal være konstant forberedt på at interagerer med de øvrige deltagere. På den måde forbliver brugerne på Lin-‐kedIn i spillet (Goffman, 1959; Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 66). For at kunne udfører denne præsentation til fulde, bliver rollen øvet, dette øvearbejde foregår i bagsideområdet, men fremvises i forsideområdet15 (Goffman, 1959; Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 100). Når det fremføres, skaber individet en forestilling hos de øvrige deltagere (pub-‐likum)(Goffman, 1959, s. 59). Brugerne på LinkedIn får derfor en særlig mulighed for at plan-‐lægge deres fremstilling, inden det bliver offentliggjort på LinkedIn; dette både i forhold til de æstetiske udtryk på profilen samt den øvrige adfærd på LinkedIn. Det muliggør, at brugerne kan fremstilles sig selv så ideelt som muligt, et begreb Goffman (1959, s. 45) kalder ’ideali-‐ 15 Bagsideområdet kaldes i goffmanske termer ligeledes for backstage og back region. Ligeledes som forsideom-‐rådet defineres som front-‐stage og front-‐region. Jeg vil som oftest i specialet benytte de danske begreber, hvilket er i overensstemmelse med interaktions-‐og kommunikationsforståelsen, som forklaret i kapitel 2. Anvendes den danske term ikke, vil jeg som oftest tillægge mig ’region’ begrebet, da det er den overordnede term.

57

zation’; dette gøres i håbet om, at udbyttet af profilen bliver størst muligt, og selvet derved kan indgå i det forbrugerorienterede samfund (Bauman, 2002). Når vi interagerer med hinanden i en social interaktion, indgår vi i en ’optræden’, hvor vi age-‐re indenfor de ’rammer’, som er opstillet. I denne optræden indgår vi i nogle ’settings’, hvor vi har mulighed for at medbringe rekvisitter; dette for at udføre vores rolle til fulde (Goffman 1959, s. 32, s. 110). Man kan derfor sige, at vi som mennesker spiller med i et spil, hvor vi i den sociale situation, i mødet med andre mennesker, spiller den indøvede rolle. I forhold til specialets fokus på LinkedIn, betyder det i overført betydning, at præsentationen skal spilles efter de gældende regler; men som i ethvert spil, er der særlige strategiske træk brugerne kan gøre brug af, for at komme foran i spillet og derved vinde. Der vil i dette spil være nogle, der er mere fokuserede end andre, hvilket betyder, at man på LinkedIn lidt kan skelne mellem til-‐skuere og deltagere (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 69). Ydermere om man er aktiv af lyst eller nød, hvortil den enkeltes situation er af betydning. På den baggrund inddrager Goffman et særligt hensynstagende for den situationelle kontekst. Selvom jeg tidligere benævnede spil-‐let som en konkurrence om at ’vinde’, så ser Goffman ikke denne selvpræsentation som væ-‐rende noget negativt, men nærmere som en moralsk forpligtende proces, hvor brugerne gen-‐nem ’spillet’ hjælper hinanden (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 70; Kristiansen, 2000, s. 127-‐128). I forhold til LinkedIn kan brugerne ligeledes også hjælpe hinanden med selvpræsentati-‐onen, men grundet at der samtidig foreligger nogle strategiske elementer, så som ansættel-‐sesmuligheder, er der i den sociale interaktion nogle konkurrencemæssige faktorer, som jeg samtidig vil have for øje igennem specialet. I den forbindelse er forståelse for strategisk inter-‐aktion vigtig at højne, idet særlige aktiviteter brugerne foretager sig, i den sociale interaktion på LinkedIn, kan have underliggende hensigtserklæringer; så som søgen efter anerkendelse eller job. Set i forhold til, at LinkedIn benyttes til at gøre sig synlig for en potentiel arbejdsgi-‐ver, kan Goffmans forståels af karakterkampe optræde: ”a special kind of moral game” (Goff-‐man, 1967, s. 140) hvor aktiviteterne er etableret til egen vindings skyld (Goffman, 1967, s. 139). I ansigt til ansigt interaktionen, kan det være svært at bevare denne ’maske’ spillet igennem, hvilket er årsagen til, at der er indbygget små pauser mellem akterne. På LinkedIn ser akterne anderledes ud, og vi står ikke ansigt til ansigt med vores medspiller; eller modspillere, hvis de andre brugere opfattes som konkurrenter. Mediet muliggør, at vi grundet tid-‐og rumforskyd-‐ningen kan trække os tilbage og lade op i bagsideområdet og der indøve den præsentation, vi ønsker fremført. Dog er der elementer, vi som individer ikke kan løbe fra, ’personal front’, hvilket er de særlige karakteristika ved personen, som følger med, ved enhver optræden (Goffman, 1959, s. 34). Personal front ses både i forhold til særlige personlige karakteristika, så som køn, alder, udseende. Men samtidig fortæller det noget om den række af stimuli, der definerer den optrædendes sociale status (appearance), hvilket til tider afspejler den måden, hvorpå selvet optræder og hvad man som publikum kan forvente af den optrædende. Goffman

58

betegner dette ’manner’, hvor han beskriver det som værende de stimuli, der giver publikum en idé om den forventede optræden (Goffman, 1959, s. 35). Set i forhold til de medierede handlinger på LinkedIn, er der nogle andre former for ’personal front’. Ikke at brugerne ikke har særlige individuelle karakteristika, som forventes at følge med til enhver optræde -‐ så som køn og udseende fremvist på profilbilledet. Det er blot lette-‐re, at påvirke denne ’personal front’, da fx billedredigering er en mulighed. Dette vil dog komme til syne ved et ansigt til ansigt fremmødes, hvortil Goffmans forståelse af ’communica-‐tion out of character’ kan forklare denne præsentation (Goffman, 1959, s. 168; Jacobsen & Kristiansen, 2000, s. 24). Idet man ikke længere fuldfører rollen til fulde. Tidligere har jeg været inde på, at der på LinkedIn er nogle uskrevne regler -‐ et kodeks for måden vi interagere på. Brugerne diskuterer bl.a., hvorvidt man skal ’connecte’ med alle, eller kun dem man kender udenfor mediet (Observation, gruppedisk. 03.02.14). Baggrunden for, hvad der anses, som værende tilladt, skyldes en forventningsadfærd mellem gruppens delta-‐ger. Dog vil brugerne hurtigt mærke, hvis de træder udenfor denne forventning; en form for adfærdsregulering, hvor deltagerne formentlig vil træde udenfor egen rolle (Goffman, 1959, s. 165-‐168) og risikere at tabe ansigt (Goffman, 1967, s. 28; Goffman, 2004, s. 60) – medmindre en form for reparationsarbejde påbegyndes (Goffman, 2004, s. 51; Goffman, 1967, s. 19) og andre hjælper med at genoprette ansigtet (Goffman, 1967). I denne proces er der utallige ad-‐færdsregulerende elementer funderet i gruppens ritualer. Disse ritualer, skal ikke ses, som værende af højtidelig karakter, men mere som en form for normregulerende faktor, som gruppen navigere efter, for at undgå af skulle påbegynde reparationsarbejde af forskellig ka-‐rakter. Goffman påpeger, at vi ikke ville turde at interagere med hinanden, foruden disse reg-‐ler og ritualer. Hvorved den rituelle forståelse kan ses, som en måde at beskytte individet mod krænkelser. Trods ordet ’selvpræsentation’ synes negativt, indeholder det hos Goffman et mo-‐ralsk aspekt, idet vores egen fremstilling ikke er subjektiv, men hviler i en sociale forankring, i den interaktion vi agerer i; vi præsenterer os og har dertil en forventning om, at blive behand-‐let i konsensus heraf: Gruppens norm (Kristiansen, 2000, s. 127-‐128). For at komme forståel-‐sen af disse adfærdskoder nærmere, vil jeg i næste afsnit, klarlægge specialets forståelse her-‐af, og hvordan disse anses i forhold til specialets fokus på mediet LinkedIn.

4.2.1 Interaktionsritualer Interaktionen på LinkedIn og måden brugerne vælger at fremstille sig selv, er ikke overladt til tilfældighederne. Trods flere af brugernes udsagn om, at de ikke altid er bevidste herom, så er brugerne underlagt den sociale handlen på en sådan måde, at det, der forekommer på mediet, hverken er tilfældigt eller værdifrit. Der er på den måde nogle spilleregler for, hvad der anses, som værende acceptabelt på mediet og ud fra hvilke overordnede retningslinjer, men som bruger bør agere. Retningslinjerne, også kaldt regler, inkluderende ritualer, normer og værdi-‐er. Goffman anvender begrebet ’ritualer’, idet han ser det, som værende symbolske handlin-‐

59

ger: ”I use the term ritual because I am dealing with acts through whose symbolic component the actor shows how worthy he is of respector how worthy he feels other are of it”(Goffman, 1967, s. 19). I forlængelse heraf forklarer Goffman, at ritualer og personens ansigt er uadskil-‐lelige. Han beskriver ansigtet, som værende helligt og tillægger den ekspressive orden stor betydning for opretholdelsen heraf (Goffman, 1967, s. 19). Forståelsen af samhandlingsritua-‐lerne ses herved, som værende det kodeks vi interagerer ud fra; reglerne (Goffman, 1967, s. 48). Når vi indgår i sociale interaktioner, brugerne imellem, er der særlige regler for, hvordan vi bør og forventes at agere. Reglerne er ofte af implicit karakter, hvilket betyder, at de er af underliggende karakter. Goffman (1967) anvender betegnelsen ’interaktionsritualer’, hvilket repræsenterer de underliggende elementer, vi benytter, for at sikre vores egen adfærd ikke mister fodfæste og negligerer eget eller andres ansigt (Goffman, 1967). På den måde genere-‐res den sociale verden gennem de sociale ritualer og regler. Når en bruger på LinkedIn, skal fange modtagerens interesse, kan det gøres på mange måder, dog kræver det, at individet har en forståelse for de på tidspunktet gældende normer, hvis andre brugere ikke skal krænkes (Goffman, 1967; Goffman, 2004). Det er muligt at korrigerer sin fremtræden, så andre ikke krænkes og hertil taber ansigt, men grundet tidsaspektet ved den medierede interaktion, er det ikke sikkert, at en korrektionsprocessen kan rette skaden (Goffman, 2004, s. 51). Sagt på en anden måde, har de sociale kompetencer betydning. For det handler om, at brugerne i interaktionen – ved ritualernes hjælp – formår at bevarer eget og andres ansigt. Goffman omtaler interaktionsritualer som værende en form for adfærdskode for den daglige ageren. Et kodeks, som er bekræftende i forhold til både os selv og den sociale realitet. Frembringer jeg eksemplet fra tidligere, omkring det at connect, er det nødvendigt at have kendskab til, hvad tilladt er. Det kan være svært at definerer, som enkeltstående individ, hvil-‐ken norm, der gør sig gældende. Hvortil den enkelte LinkedIn bruger ikke kun agerer udeluk-‐kende ud fra et privat og subjektivt anliggende. Nogle ritualer er forbudsritualer og andre på-‐budsritualer (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 75), men dette opfattes ud fra det ansigtsarbej-‐de, der sker i interaktionen (Goffman, 1967). Som tidligere nævnt giver-‐ og afgiver (Goffman, 1959 s. 14) vi på den måde informationer, som funderes på baggrund af den normforståelse, der er etableret i den sociale samhandling. Selvet, som jeg tidligere beskrev som en kollektivt selv, bliver ud fra Goffmans ritualmetafor resultatet af interaktionsritualerne, idet selvet i samspil med andre præsenterer sig selv, ud fra en forståelse om, hvad normen er for selvpræsentation. Ritualmetaforen får herved en særlig betydning i specialet, idet hovedformålet med brugernes LinkedIn profil er at præsen-‐terer sig selv -‐ hvilket sker med grundlag i de rituelle forestillinger. Dette for at fremstillingen og adfærden bliver kontrolleret i en sådan forstand, at det ikke krænker hverken eget eller

60

andres ansigt. Aktiviteterne på LinkedIn, kan dog indgår under en speciel norm, hvor indivi-‐det har en egeninteresse, der kommer først; hvilket til tider er tilfældet ved LinkedIn. Trods tilstedeværelsen på LinkedIn ikke som sådan er en konkurrence, er de strategiske ele-‐menter alligevel tilstedeværende, hvortil overvejelser omkring modparten tages til efterret-‐ning (Goffman, 1967). Når jeg skriver, at overvejelser omkring modparten tages til efterret-‐ning, tænker jeg ikke blot i forhold til et vinder-‐ og taberforhold, men en forståelse for, at bru-‐gerne på LinkedIn indgår i en social interaktion. Her planlægger brugerne egen præsentation og handling ved at spejle sig i de øvrige deltageres præsentation. Herved er det strategiske trak det, at brugerne søger at orientere sig i den gældende måde, at præsentere sig selv på. I denne proces, udpeger LinkedIn brugerne, de foranstaltninger, der anvendes for at sikres, at handlingerne gøres i overensstemmelse med personens ansigt. Dette gøres for at mindske risikoen for hændelser, der truer ansigtet (Goffman, 1967, s. 12).

4.3 Endelige problemformulering Efter at have klarlagt specialets teoretiske fundament, muliggør det, at jeg kan præciserer problemformuleringen yderligere. Problemformulering er empirisk forankret i specialets rammesætning, det metodiske og teoretiske grundlag. Specialet hensigt er at forstå selvpræsentationen, ved at rette fokus på LinkedIn brugerne i en social samhandling. Der søges forståelse for brugernes selvpræsentation, ved at rette fokus på de rituelle handlinger som er af betydning for opretholdelse af den sociale samhandling. Ana-‐lysen har på den baggrund til formål at undersøge hvilke forhandlinger, der danner grundla-‐get for brugernes selvpræsentation på LinkedIn. Sammenfattet i følgende problemformulering:

Hvad forhandler brugerne om, i den sociale samhandling, når den strategiske selvpræsentation på LinkedIn etableres.

63

Kapitel 5 -‐ Analyse

65

5.0 Analyse

5.1 Resume af fokusgruppeinterviewene Inden den egentlige analyse påbegyndes, vil jeg kort inddrage læseren i fokusgruppeinter-‐viewets forløb. Trods der i metoden er angivet de metodiske overvejsler, er der ikke skabt et overblik over indholdet og strukturen af fokusgruppeinterviewet. Jeg vil her bringe et kort resumé. Indledningstvist introducerede jeg kort deltagerne for dagens program, efterfulgt med en kort præsentation af specialet undersøgelsesfelt og fokusgruppeinterviewets forløb. Her blev del-‐tagerne informeret om, at jeg havde et oplæg med, som vi kunne tale ud fra. Samtidig gav jeg udtryk for, at deltagerne meget gerne måtte byde ind med deres egne tanker og erfaringer. Jeg gav gentagende gange udtryk for, at de eksempler jeg bragte, blot skulle ses som forskellige måder at anvende LinkedIn på. Eksemplerne skulle ikke ses som min vurdering af, hvad jeg anser som værende en rigtig eller forkert fremstillingsmåde på LinkedIn – men blot som væ-‐rende eksempler. Ydermere fik jeg indledningstvist præsenteret de formelle foranstaltninger. Her fortalte jeg om deltagernes anonymitet; en vigtig oplysning, for at søge at skabe et så ær-‐ligt rum som muligt. Efter de mere formelle elementer, lagde jeg op til, at deltagerne kort præ-‐senterede sig selv. Dette var der stor interesse for, hvorefter de kort fortalte lidt oplysninger, så som navn, alder og beskæftigelse. For at få en forståelse af, brugernes anvendelse af LinkedIn, startede interviewet ud med at hører, hvordan deltagerne anvendte LinkedIn. Endvidere hvad deres forestilling af LinkedIn var. Jeg bad dem fortælle deres umiddelbare tanker og hvilke begreber, de ville knytte til for-‐ståelsen af mediet LinkedIn. Samtalen begyndte så småt at glide og allerede i det indledende, kom vi omkring de følelser, der er forbundet med, at andre skal accepterer, hvorvidt man må deltage i en gruppe og endvidere det private og offentlige aspekt ved LinkedIn. Første oplag fra min side var af generel karakter. Fokusgruppeinterviewet var planlagt såle-‐des, at jeg indledningstvist introducerede gruppen for nogle eksempler på adfærd fra nyheds-‐siden og den mere generelle brug af LinkedIn. Alle billeder er vedlagt i bilag. Hvorefter jeg havde planlagt, at snakke ud fra den personlige profil, for på den måde at kom alle elementer igennem. Kategorierne i interviewet blev så fremdeles: Nyhedssiden, headline, resumé, er-‐hvervserfaring, anbefaling herunder skills og endorsments, uddannelse, grupper og followe-‐ring’s, øvrige elementer så som personlige info og afslutningstvist LinkedIn som system. Ef-‐terhånden som interviewet udviklede sig, var det ikke i alle kategorier, at der var behov for, at jeg frembragte eksempler. De første eksempler, som blev vist for gruppen, var billeder, jeg havde fundet på min egen nyhedsside. Her snakkede gruppen om forskellige elementer. Et af emnerne var de billeder og opdateringer, som de ikke fandt acceptable på LinkedIn, da det ansås af privat karakter: én, der var blevet far og et billede af en cancerramt dreng. Billedet af

66

den cancerramte dreng er ligeledes blevet delt på Facebook og øvrige sociale medier. Yderme-‐re var der opdateringer, hvor folk har opnået noget særlig eller hvor brugerne fremstiller sig på en særlig måde. Eksempler herpå kan fx være nyt job, en god karakter eller en annonce om sig selv, som nedenfor vist:

Efter at have snakket om, hvad der var acceptabelt på LinkedIn, fremviste jeg nogle eksempler på forskellige resuméer, dette efterfulgt af erhvervserfaringer. Her diskuterede gruppen frem og tilbage, hvad en god profil og adfærd var. Efter erhvervserfaringerne var blevet diskuteret, tog interviewet fokus omkring de skills og endorsements, der er at finde på profilen. Det var en spændende diskussion, og brugerne virkede yderst engagerede i lige netop dette emne, da der var nogle meget forskellige førstehåndsindtryk hertil. Indtryk som undervejs ændrede sig radikalt, mere herom senere. Her snakkede vi om konceptet endorsements, og hvilken betyd-‐ning funktionen havde for deltagerne. Spørgsmålet om profilens troværdighed blev endvidere bragt på banen. For hvis en bruger ikke selv har nævnt i sin profiltekst, at denne er god til fx entrepreneurship, men andre endorser vedkommende for det – hvad siger det så om profilen? Gennem samtalen, endte vi med at inddrage funktionen ’anbefalinger’, da nogle af deltagerne foretrak denne funktion frem for endorsement. Igennem hele samtalen, var der elementer, som gentagende gange blev frembragt så som ’konteksten’. Det kom særligt til udtryk, da jeg viste nogle lidt atypiske eksempler på, hvordan folk præsenterer deres uddannelser. Her bragte jeg bl.a. et billede, hvor en bruger har valgt at medbringe en mensa-‐test på sin profil. Et andet eksempel var en bruger, der havde valgt at fremvise eksamensbeviser og udtalelser tilbage fra folkeskoletiden. Spørgsmålet var her, om

Figur 10: Uddrag af billedeksempler fra interview

67

dette var acceptabel, eller om fremvisningen var for selvpromoverende? For hvilket kodeks forefindes der på mediet for, hvad acceptabelt er? Efter at have snakket om, hvilke signaler det sender, når en bruger vælger at medbringe fx mensa-‐testen eller karakterer på profilen, blev samtalen ledt videre til et spørgsmål om ’in-‐formation overload’. Den grænse, der synes at være, mellem dét man bør skrive og dét man først skal medbringe ved et evt. personligt møde; jobsamtalen. Her diskuterede gruppen, hvil-‐ke informationer, der var af relevant karakter, og hvilke informationer som blot var ’pral’. ’Pral’ på en sådan måde, at profilen blev utroværdig. Nærmest som en naturlig ting, blev jante-‐loven inddraget i forbindelse med fremstilling af sig selv, da deltagerne mente, at der var store geografiske forskelle på, hvordan man fremstiller sig selv; en fremstilling som gælder online og offline. Interviewet afsluttedes med en snak om ’kontroltab’, da flere af brugerne havde oplevet at føle sig yderst krænket af systemets opbygning. Det skyldes, at de havde fået sendt anmod-‐ninger om at netværke til hele deres adressearkiv. Hele diskussionen om at ’connecte’, blev også taget op til diskussion, da der var forskellige holdninger til det signal, det sender. Hertil forskellige forståelser for, hvornår det er hhv. nemt eller svært at sende en anmodning; en spændende grænse. For det at anmode en kollega, man ser på jobbet, men som man ikke som sådan snakker med, synes mere grænseoverskridende, end hvis man møder en helt ukendt person på et kursus eller netværksmøde; her anmoder vi gerne om at etablerer kontakt. Følelsen af at være blottet og at ’krogen’ kom ind bagved, var dér samtalen afsluttede. Her blev spørgsmålet omkring synlighed af personlige oplysninger bragt på banen, hvor deltager-‐ne synes at have en skildring af, at telefonnummer og mailadresse var af mere personlige ka-‐rakter end den personlig profil.

5.2. Fastlæggelse af interpretative repertories For at komme nærmere en forståelse af, hvad der står til forhandling vedr. selvpræsentationen på LinkedIn, vil jeg nu analyserer det empiriske data ud fra den præsenterede analysestrategi. Et emne, som gennem det empiriske materiale anses som værende ’common sense’ (Edleys, 2001, s. 198), for deltagernes måde at forstå LinkedIn, er, at LinkedIn er et professionelt mø-‐dested og et sted, hvor brugerne kan holde sig opdateret i et fremadrettet perspektiv. Denne fælles sociale forståelse rettes mod et særligt fokus på profilen som værende egen fremstilling udadtil: ’Profilen skal afspejle dét, du som personen stå for og fremadrettede ønsker, dette med baggrund i tidligere erfaringer’ (Interview linje (efterfølgende IL) 2541). Set i forhold til Goffmans (1959) forståelse af selvpræsentation, stemmer dette overens med LinkedIn, som værende den scenen, hvor brugerne bevidst skaber en forestilling om sig selv hos andre. Den-‐ne tematisering af sprogbrugen ses bl.a. ved, at brugerne omtaler profilen, som et ”online vi-‐sitkort”, som følgende citat udtrykker:

68

Gennem samtalen tager brugerne omdrejningspunkt i profilen, som værende grundlaget for det at blive ’fundet’. Brugernes fortolkning heraf omtales til tider metaforisk: ”… det er lige før at LinkedIn er sådan en boligannonce for mennesker …. det er sådan lidt, det beskriver interi-‐øret og hvordan du lige har indrettet dig, hvad får jeg, hvis jeg går forbi” (IL. 954-‐959). Den fælles sociale forståelse tager afsæt i profilen som værende præsentationen udadtil, og grund-‐laget for at blive ’fundet’. Dét, at blive ’fundet’, er et emne, deltagerne omtaler, når de diskuterer, hvordan profilen bør udarbejdes: Et er, hvad der lyder godt, noget andet er, hvad man bliver ’fundet’ for (IL. 564-‐615). Meddelelsen får herved betydning for brugerne, når profilen udformes og det tydeliggø-‐res, at budskabet rettes mod en potentiel integrator jf. kommunikationsforståelsen:

Fortolkningselementet tager derved afsæt i, hvad den enkelte ønskes at ’findes’ for. De ele-‐menter, brugerne omtaler, referere til en underlæggende forståelse af, hvad der er den nor-‐mative forståelse på mediet. Dette skyldes, at der er enighed om profilens formål:

”… hvor jeg også holder LinkedIn som en, altså et professionelt visitkort eller et eller andet meget åh begrænset facade udadtil, hvor jeg stort set ku er ligeglad med, hvem jeg connecter til, fordi jeg, hvad skal man sige, ikke afslører mig selv, men kun, jeg føler hvert fald det lidt som at have et visitkort liggende derhjemme, dem glem-‐mer jeg, eller dem smider jeg ud [G: uhum, ja] eller mister eller et eller andet åhhh (.) og hvis jeg har nogle databaser, så kan jeg søge i den (..) og det er nemmere for mig åhh men jeg bruger det relativt passivt åhh …. strictly professionelt på LinkedIn vil jeg sige åh (…) og så syntes jeg, det er en fordel, at LinkedIn kan være meget pas-‐siv, jeg behøver ikke at rører min LinkedIn profil i to år, den er der bare og så har jeg en forbindelse … ” Citat 1: IL. 37-‐50

”…hvad er det lige præcis jeg vil findes for, eller hvad skal man sige eller hvem er det jeg gerne vil have til at kigge på min profil, fordi det er jo noget af det man sådan skal over-‐veje når man laver den…”

Citat 2: IL. 565-‐567

”For mig har profilen det formål, at den skal sørge for, at jeg ikke skal være til et eller andet netværksmøde for at gøre opmærksom på, hvad jeg er for en størrelse … så skal det være ... min passive mediator i forhold til det at fortælle, at jeg eksisterer her i ver-‐den” Citat 3: IL. 914-‐920

69

Profilens formål er at ’fortælle at brugeren eksistere’. Uden en profil på LinkedIn, har bruger-‐ne ikke mulighed for at ’iscenesætte’ sig selv, og derved ’gøre opmærksom på sig selv’ (IL. 260, 884). En ’opmærksomhed’ der beror i flere forhold: D2 havde klare forventninger om, at bli-‐ver headhuntet til en stilling og udtaler følgende: ”… jo længere man et eller andet sted kom-‐mer i erhvervslivet, jo mere tror jeg på, at man åhh bliver headhuntet til tingene...” (IL. 938-‐940). Dog er meddelelsen ikke kun rettet mod et ansættende publikum/integrator. D1 gav ud-‐tryk for, at profilen i ligeså høj grad blev brugt til at ”snage” (Interview, linke 23). Brugeren ønsker at søge information, om andres udvikling og karriereliv, dette for at skaffe information og inspiration til egen udvikling.16 Set i forhold til brugen af indtryksstyring, betyder det, at brugerne spejler sig i de øvrige optrædende, for derved at afkode spillets regelsæt. På den må-‐de kan brugerne sikre, at de indtryk de giver er i overensstemmelse med de til tider gældende normer på mediet. Denne kontrol med de signaler, man afgiver, er netop, hvad begrebet ind-‐tryksstyring dækker over. Brugerne er på den måde forpligtede til at kontrollere de indtryk, de giver, for at der ikke opstår forestillingssammenbrud (Goffman, 1959, s. 13, s. 59, s. 203) og brugerne derved ikke kan blive ’fundet’ for det ønskede. Det at bliver ’fundet’, er på den baggrund ikke kun rettet mod et ansættende publikum, men tager i ligeså høj grad afsæt i dét af blive ’fundet’ af ligestillede brugere på LinkedIn. Neden-‐stående citat indikerer, at brugernes optræden beror i ’stolthed’. Hvilket kom til syne, da jeg spurgte brugerne omkring baggrunden for at dele oplysninger omkring egne kundskaber:

Set i forhold til rollebegrebet, kan fremstillingen af egne færdigheder grundet ’stolthed’, indi-‐kere at brugerne ønsker bekræftelse af egen rolle. Selvpræsentationen bliver til tider be-‐ og afkræftet af andre brugere gennem funktioner som fx endorsements og rekommandationer. Det at blive ’fundet’ af ligestillede brugere på LinkedIn og derigennem få et ’skulder klap’, som der foreligger i en sådan handling, kan anses som en form for anerkendelse af brugerens rolle. (IL. 1287). Ud fra den symbolsk interaktionistiske forståelse, er denne bekræftelse af rollen ikke blot anerkendelse, men nærmere anerkendelse af social status rolletagerene imellem (Harste & Mortensen, 2013). Brugernes optræden kan derved forstås, som en strategisk selv-‐

16 Dette kan ses i forhold til Bauman (2002) forståelse af forbrugersamfundet, idet brugerne spejler sig i hinan-‐den for ikke at falde udenfor.

”Fordi man er stolt af det man gør [C: okay] og man har lyst til, og det er jo igen også det der iscenesættelse og vise at man er professionel, det er ikke nødvendigvis fordi, men det kan være at, jeg ved jo ikke hvad bevæggrunden er [C: nej nej] for at de gør det, men det kan ligeså vel være at de tænker, at om 10, 20 år, 15 år eller hvad nu, så vil jeg gerne have mulighed for at skifte stilling, så har folk set mig så meget derinde, at de ved hvem jeg er…”

Citat 4: IL. 1086-‐1092

70

præsentation, hvor brugerne styrer de indtryk de giver (Goffman, 1959 s. 59), for herved at blive ’fundet’ og opnår social status på LinkedIn. Profilen er på den baggrund en ’iscenesættelse’ (IL. 883) og forudsætningen for at blive ’fun-‐det’. Brugernes ordvalg ’iscenesættelse’, kan ses i forhold til den goffmanske betegnelse selv-‐præsentation (Goffman, 1959), da brugerne bevidst ønsker at skabe en forestilling om sig selv hos andre gennem profilen. Brugerne diskuterer gennem interviewet ’signalværdien’ i profi-‐lens udformning og det at dele ’(for)meget’ (IL. 847, 1061-‐1070). Den strategisk indtrykssty-‐ring bliver derved diskuteret, idet brugerne gerne vil kontrollere egen optræden på en sådan måde, at de bliver ’fundet’, for det de gerne vil kendes for (IL. 2564). Dét, der står til diskussi-‐on, tager herved afsæt i brugernes indtryksstyring (Goffman, 1959, s. 59). Et fortolkningsdeligt emne, der tager afsæt i profilens udformning. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at deltagerne væver i sondringen mellem accepteret og ikke accepteret adfærd. Det dramaturgiske17 på Lin-‐kedIn handler derved om varetagelse af egen selvpræsentation, på en sådan måde, at det er i overensstemmelse med de gældende samhandlingsritualer, og brugeren derved bliver ’fun-‐det’. Deltagerne brugte ofte fraser såsom: ”det kommer an på konteksten” (IL. 1263), for at vurde-‐rer relevant information på profilen. Ordet ’kontekst’ kan forstås på mange måder, men det er ofte meget bredt, når brugerne benytter det. Dette kan skyldes brugernes blandede evner, til at forholde sig til rekvisitterne og de roller de forsøger at fuldfører – hvorved forståelsen af scenens muligheder, de systemmæssige elementer, medfører, at evnen til at fuldføre fremstil-‐lingen er forskellige. Frasen ’det kommer an på’18 inkluderer derved mange forhold. Uklarhe-‐den skyldes, at brugerne søger at definerer mediets working consensus (Goffman, 1959, s. 12) for det at blive ’fundet’. At søge for meget fokus omkring egen tilstedeværelse for at blive ’fundet’, får gennem inter-‐viewet anmærkninger som værende ”sneaky” (IL. 198), ”Attention whore” (IL. 230) og ”Det er lidt søgt” (IL. 240). ’Praler’ en bruger for meget ved fx at skrive, at denne har fået 12 til en ek-‐samen, er brugernes holdning ligeledes negativ -‐ det anses ikke acceptabel på LinkedIn: ”Be-‐høver vi at prale på LinkedIn at man har fået 12, kan det ikke bare holdes på Facebook” (IL. 355-‐356). Til spørgsmålet om, hvorvidt profilen ikke blot skal anses som værende ”ren pral” (IL. 879), blev der svaret hhv. ”det er jo en iscenesættelse” (IL. 883) og ”kan det ikke også væ-‐re ren oplysning ”(IL. 884). Grænsen for, hvornår det kaldes ’iscenesættelse’, ’pral’ eller blot ’information’, er på den baggrund udefinerbar.

17 Dramaturgien er et redskab til at forstå, hvordan mennesker handler og hvorfor de gør det. 18 Frasen ’det kommer an på’ byttes en del gange af deltagerne, bl.a. i interviewets linje 432, 588, 650, 850, 909, 922, 924 med flere.

71

Den udefinerbare ’grænse’ om hvad, der er for ’iscenesættende’ og hvilke oplysninger, der opfattes som ’information’ står til diskussion. Dog står det ikke til skue, at den enkelte har be-‐stemmelsesretten over profilens indhold. Følgende citat indikerer, at front management er en del af brugernes selvpræsentation på LinkedIn (Goffman, 1959):

Citatet bliver senere bekræftet af D1, der giver udtryk for, at selvpræsentationen bliver kon-‐trolleret så vidt muligt: ”… hvis nu jeg har et job jeg ikke er særlig stolt af, så er det jo nok ikke det jeg lægger ind …” (IL. 1008-‐1009). Det indtryk, den enkelte giver i front region, er på den baggrund strategisk forankret og brugerne giver udtryk for, at der bliver ’sorteret’ i dét, der fremvises på profilen: jf. indtryksstyring (Goffman, 1959, s. 59). Dét, vi er stolte af fremvises i front region, og dét der kan skade egen præsentation tilbageholdes i back region. Brugerne har således en strategi for egen optræden, hvor præsentationen nøje planlægges, og hvor den en-‐kelte forsøger at styre de indtryk, der gives, for herved at fremvise sig selv så ideelt som mu-‐ligt; jf. Idealization (Goffman, 1959, s. 44). Som tidligere omtalt, er det brugernes strategiske selvpræsentation og hvordan brugerne an-‐vender indtryksstyring, der står til forhandling. Forstået således, at dét, brugerne diskuterer, er, hvordan den strategiske selvpræsentation formidles på en acceptabel måde, fx om der udvi-‐ses omtanke ved at fremvise særlige egenskaber -‐ ’attributes’ som Goffman kalder det -‐ for at sikre egen optræden og undgå uønskede hændelser i det sociale spil (Goffman, 1959, s. 206-‐207). Det handler på den baggrund om dramaturgiske disciplin og omtanke (Goffman, 1959, s. 207-‐214). Førnævnte betegnelser indikerer, at det, der står til diskussion, er, om det at fx ma-‐nipulere med forestillingen er acceptabelt i den sociale samhandling. Et emne, der står til for-‐handling, er derved måden brugerne præsenterer sig selv og herved anvender rekvisitter til brug for egen fremstillingen, for at blive ’fundet’ af publikum. Det strategiske aspekt af selvpræsentationen og det at blive ’fundet’, kan ses i forhold til det fortolkningsdeligt emne omhandlende ’kontrol’. Dette på baggrund af, at kontrolaspektet får en særlige betydning for brugernes adfærd og mulighed for at kontrollere egen præsentation. Brugeren har i nogen grad kontrollen over profilens indhold, dette bl.a. grundet de system-‐mæssige elementer og mediets adskillelse af tid og rum, hvorved brugerne får mulighed for at trække sig tilbage i bagsideområdet og forberede det indtryk, de ønsker at give, jf. interakti-‐onsmodellen. Kontrolaspektet skal ikke kun ses i forhold til profilen, da det ligeledes kommer til syne, når brugerne refererer til en underlæggende følelse af at manglende kontrol over

”Jamen det er jo også fordi der er noget iscenesættelse [D1: ja præcis] man vælger sim-‐pelthen hvad, eller hvilket indtryk, eller man kan jo ikke implementere et indtryk i an-‐dres hoveder men [C: nej nej] men ligesom sorterer åh i det man ligger ud, og kan få det til at lyde enormt flot [D3: uhum] det kan bare være en titel.”

Citat 5: IL. 994-‐998

72

egen adfærd. Som omtalt i teoriafsnittet, skelner Goffman mellem at give og afgive indtryk – hvilket kan ses i forhold til kontrolfølelsen, idet førstnævnte er selvkontrolleret og sidstnævn-‐te ikke er kontrolleret af brugeren selv, men overladt til de øvrige optrædende (Goffman, 1959, s. 14). Grundet de systemmæssige indstillinger ved LinkedIn, havde flere af brugerne prøvet at føle sig krænket på mediet – dette grundet manglende kontrol. Krænkelseselementet kommer til udtryk, når brugerne mistede kontrollen over egen adfærd; herved kontrollen over egen selv-‐præsentation og muligheden for at blive ’fundet’, som tidligere omtalt. Et eksempel herpå er, at to af brugerne fejlagtigt havde fået sendt en anmodning om at netværke til hele deres ad-‐ressekartotek, idet forståelsen for at anvende scenens rekvisitter var mangelfuld. D4 udtrykker hendes reaktion på følgende måde, da hun opdager, at anmodningen er fremsendt til alle i adressekartoteket:

D2 giver udtryk for samme frustration, men i hans fortælling synliggøres bevidstheden om egen selvpræsentation: ”… jeg lavede den samme, og så tænkte jeg også godt du arbejder med it, prøv at skyd dig selv (der grines) det var, det var ikke særlig fedt” (IL. 2221-‐2223). Kontrolaspektet har herved betydning for brugernes optræden på LinkedIn. Den forestilling, brugeren bevidst forsøge at skaber, om sig selv hos andre, blev grundet manglende kontrol over scenen og rekvisitter en risikabel færden. Den goffmanske forståelse af selvpræsentation, hvor selvet både giver og afgiver udtryk, kommer herved til syne (Goffman, 1959, s. 14). Bru-‐gerne har i denne situation ikke den fulde kontrol, hvilket resulterer i at fremstillingen bliver kompromitteret, og kan karakteriseres som en middel region adfærd (Meyrowitz, 1985, s. 47). Handlingen resulterede i, at han følte sig krænket; han taber ansigt, da det for ham var ”virke-‐lig ubehageligt, fordi den, du føler at du overtræder en eller anden form for grænse” (IL. 2279-‐2280). Samtidig signalerede det, at han ikke havde styr på IT – hans fagområde. Facaden blev senere repareret (Goffman, 2004, s. 51; Goffman, 1967, s. 19) da brugeren fik en positiv ople-‐velse, idet mange vælger at accepterer anmodningen (IL. 226-‐2274). Denne situation, kan ydermere indikerer, at holdet samarbejder om at opretholde det sociale spil. Der kan argu-‐menteres for, om der udvises en form for dramaturgiske pli, idet holdets forståelse af det at ’connecte’ forbliver hemmeligt og at der udvises taktfuldhed – idet rollen retableres trods bru-‐geren ikke har udvist selv-‐kontrol, jf. forsvars-‐ og beskyttelsesmekanismerne (Goffman, 1959, s. 207-‐227).

”… så er det så fordi, den har taget alle dem, som jeg har været i kontakt med, og har sendt en invitation, om vi skal være venner [G: uhum] jeg blev sådan helt [D1: Ja] [D2: Ja] fuldstændig svedt (holder hænderne op til kinderne) og tænke hvor mange, ej, og det var bare alle, altså [D3: Uhum]”

Citat 6: IL. 2207-‐2211)

73

Som omtalt i specialets teoriafsnit, agerer brugerne ud fra et gældende kodeks, omhandlende hvordan de bør og forventes at agerer. Ovenstående eksempel indikerer, at brugeren på en eller flere måde har overtrådt denne ’grænse’. Samhandlingsritualer er ofte af implicit karak-‐ter, og det kan tyde på, at brugeren bliver bevidst om denne ’grænse’ idet han overtråder ’grænsen’ (Goffman, 1967). Dog viser der nogle sociale kompetencer af en sådan størrelse, at facaden opretholdes – holdet agerede på en sådan måde, at den sociale situation kunne fort-‐sætte – jf. forsvarsmekanismerne19 (Goffman, 1959, s. 212). Trods ovenfornævnte episode blev korrigeret, og brugerens ansigt blev opretholdt, er brugerne særlige agtsomme, når det gælder egen færden, hertil hvilket indtryk de (af)giver. Dog er der variation i denne følelse, alt afhængig hvilken rolle brugerne spiller i forhold til hinanden (Goffman, 1959). D2 udtrykker følgende: ”…og den grænse bryder du [D4: Ja lige præcis] på det tidspunkt [D1: man kommer til at sende til 200 mennesker på en gang] [D4: yes]” (IL. 2260-‐2261). Måden brugerne refererer til emnet selvpræsentation, indeholder herved en fortolkningsbe-‐vægelse omhandlende kontrollen, eller mangel på samme. Et aspekt, som i høj grad, kan ses i forhold til det tidligere fortolkningsdelige emne; det at blive ’fundet’. Idet kontrolaspektet dybest set står til diskussion, idet brugerne forhandler om måder at opretholde præsentatio-‐nen på en sådan måde, at den enkelte bliver ’fundet’ for det ønskede. Har rolletager ikke den fulde råderet over rekvisitterne eller scenen, risikere denne at kommunikere udenfor rolle eller tabe ansigt. Indtryksstyring vanskeliggøres og brugernes mulighed for at fremstille sig selv ud fra idealen besværliggøres (Goffman, 1959, 1967).

5.2.1. Opsummering LinkedIn indeholder mange fasetter i forhold til det karriereorienterede liv. Deltagerne disku-‐terede flere gange selvpræsentationen i forhold til det at blive ’fundet’. Det dramaturgiske på LinkedIn handler derved om varetagelse af egen selvpræsentation, i den sociale samhandling, så den enkelte bliver ’fundet’. Det at blive ’fundet’ af et ansættende publikum, var der forskel-‐lige holdninger til, men det var ikke dét, der synes at havde førsteprioriteten – hvilket giver god mening set i forhold til, hvor mange brugere, der er på LinkedIn, som ikke beskæftiger sig med rekruttering. Det at blive ’fundet’ af andre LinkedIn brugere, og derved blive bekræftet for egen rolle, er essentielt for tilstedeværelsen på LinkedIn. ’Grænsen’ for, hvad der anses som værende for ’iscenesættende’ og hvilken adfærd, der forefindes acceptabel, tager afsæt i en diskussion om anvendelsen af indtryksstyring til brug for egen selvpræsentation. Endvidere fremlagde jeg emnet omhandlende ’kontrol’. Brugerne indikerer, at de er opmærk-‐somme omkring kontrollen over egen adfærd. Set i forhold til, at brugerne spiller en roller, hvor der er forventninger til den scene og de rekvisitter, de anvender, søger brugerne at beva-‐

19 Modtagere der ikke er på LinkedIn, udviste en form for beskyttelsesmekaniske, idet publikum udøvede takt-‐fuld uopmærksomhed (1959, s. 225).

74

re kontrollen over dette rollespil, for derved at blive ’fundet’. Jeg finder kontrolaspektet særlig interessant, set i forhold til brugernes selvpræsentation, idet brugerne ønsker at bevare kon-‐trollen, over de indtryk de giver. Ud fra analysen definerer jeg følgende emner som gruppens interpretative repertoire:

-‐ Det at blive fundet -‐ Kontrolaspektet

De to emner supplerer hinanden, idet jeg gennem analysen vil skabe større forståelse for må-‐den hvorpå brugerne kontrollerer egen optræden – for derved at blive ’fundet’. Ved at under-‐søge disse to fortolkningsdelige emner, kan jeg gennem analysens næste faser, skabe større forståelse for, hvad brugerne forhandler om, hertil hvilke sociale samhandlinger, der er med-‐bestemmende, når selvpræsentationen på LinkedIn etableres – dette værende af bevidst og ubevidst karakter.

5.3. Ideological dilemmas

5.3.1. At blive fundet Tidligere klarlagde jeg nogle fællesnævnere omkring dét at blive ’fundet’ og ’kontrolaspektet’, her forekommer der gennem interviewet uenigheder deltagerne og sagen imellem. Dette skyldes, at brugerne kommer i et dilemma vedr. profilens udformning. Brugerne er uenige om forvaltningen af egen selvpræsentation (Goffman, 1959). For ét er, at profilen er eget ’eksi-‐stensgrundlag’, noget andet er, hvordan brugerne anvende indtryksstyring for at blive ’fundet’ (Interview, 507, 601). Brugerne diskuterer på den måde den dramaturgiske disciplin og om-‐tanke diskuteres , som tidligere omtalt. Det at være på LinkedIn, kan derfor forstås som et rollespil om at blive ’fundet’, hvor der er forskellige rolleforvaltninger og forventninger til de optrædende. At føre en optræden på me-‐diet uden andre integratorer, er for deltagerne uden mening. Brugerne kommer på den bag-‐grund i et dilemma, idet de er afhængige af de andre brugere for at kunne forvalte egen præ-‐sentation. Dette skyldes, at brugerne er afhængige af reaktionshandlinger fra de øvrige delta-‐gere, for at blive bekræftet i egen rolle. Selvpræsentationen bliver derved en gensidig proces. For at skabe en forestilling om sig selv hos andre, og derved blive ’fundet’, har den normative forståelse af måden at fremstille sig selv på, betydning for brugerne. I nedenstående citat fremvises et uddrag af en diskussion omkring udformningen af profilens overskrift, da denne vurderes af stor betydning for det at blive ’fundet’:

75

Dét at blive ’fundet’ for det ønskede, er derved særlig vigtigt for brugerne – og samtidig er det svært at præcisere, hvad man vil ’findes’ for. Citatet underbygger det faktum, at det at være på LinkedIn omhandler social status, og ikke blot anerkendelse for en særlig kompetence. Hvilket er årsagen til, at brugerne til tider har svært ved at præciserer, hvad de konkret vil findes for. Brugerne forsøger at finde ud af, hvilken rolle de ønsker at udfylde. Denne rolle bliver sat i forhold til de øvrige rolletagere på LinkedIn. Sætningen; ’man skal ikke bare skrive lalalala’, indikerer, at brugerne søger at kontrollere, det indtryk der gives, hvilket kræver færdigheder i indtryksstyring og derved forståelse for mediet muligheder og anvendelse (Goffman, 1959, s. 59). Selvpræsentationen synes svær at udføre, da der er usikkerhed omkring, hvem der delta-‐ger i dette spil: Set i forhold til både kommunikationsprocessen og det dramaturgiske, hersker der en usikkerhed om hvem, deltagerne er – hertil hvilken integrator, man skal rette sin frem-‐stilling mod, for at der skabes en form for reaktionshandling jf. kommunikationsmodellen. Dette underbygges af følgende:

Profilens overskrift får derved strategisk betydning og planlægges i bagsideområdet, for der-‐ved at blive fremført i forsideområdet, hvor LinkedIn brugerne strategisk plejer egen fremto-‐ning, ved hjælp af meddelelser, kontakt og koder jf. interaktions-‐ og kommunikationsforståel-‐sen. Trods diskussionen overordnet set går på, hvordan brugerne opnår en reaktionshandling og bliver ’fundet’, vil jeg karakteriserer et dilemma som værende en diskussion omhandlende hvilken præsentation, der er individets egen og hvilken præsentation, der afspejler holdet. Goffman påpeger, at enhver fremstilling kræver samarbejde deltagerne imellem (Goffman, 1959, s. 83-‐85, s. 222). Brugerne diskuterer her det kodeks, holdet vurderer passende for må-‐den at handle på i forhold til den sociale situationen på LinkedIn. Adspredelsen i måden bru-‐gerne udformer overskriften på, får betydning for de øvrige deltagers præsentation, idet bru-‐

”Åhm, jeg syntes helt klart at man skal gøre noget ud af det, men jeg syntes også det er en af dem der er rigtig svære, sådan helt personligt [C: ja] at skulle skrive [D3: ja] fordi åhh hvad er det lige præcis jeg vil findes for, eller hvad skal man sige eller hvem er det jeg gerne vil have til at kigge på min profil, fordi det er jo noget af det man sådan skal over-‐veje når man laver den åhm så man skal ikke bare skrive lalalalal åh (der grines) åh men”

Citat 7: IL. 563-‐568

”så vidt jeg husker så er den her overskrift, underoverskrift eller hvad vi nu skal kalde den mest afgørende når et rekrutteringspersonale [C: ja] søger efter folk. Så tænker at hende her xxx [billede 11] ’passionate about making a difference for brands’ åhh ja, jeg tænker, hun kan kun blive fundet på ’brands’ ”

Citat 8: IL. 557-‐581

76

gerne spejler sig i hinanden og igennem den sociale samhandling søger enighed vedr. over-‐skriften. Brugerne søger derved at nå til enighed om overskriften, set i forhold til det at blive ’fundet’. Brugerne har ikke en klar definitioner af hvem, der er med på holdet og hvilke roller, de øvrige deltagere varetager – ej heller en skildring af, hvem publikum er. På den måde, får brugerne svært ved at rette egen optræden mod en potentiel integrator -‐ for ’hvad skal man skrive’ for at starte en reaktionshandling, jf. tidligere citat. Gennem interviewet diskuterede brugerne, hvad acceptabel selvpræsentation er. Et eksempel herpå er bl.a. hvorvidt en mensa-‐test er acceptabel at bringe på LinkedIn. At fremvise en men-‐sa-‐test er, for én af brugerne, at være karriereorienteret: ”… mensa-‐ testen den er jo interes-‐sant (der grines) fordi, hvis man lægger den på, så tænker jeg okay, interessant åhh eventuel en person, som er karriereorienteret …” (IL.1625-‐1628). Til trods for det er at være ’karriere-‐orienteret’, afslutter brugeren med at udtrykke sin utryghed ved en evt. ansættelse af ved-‐kommende. Brugeren begrundede dette ved at klargøre for de indtryk, det afgiver, idet ved-‐kommendes resultat af mensa-‐testen ligger i top 2 %. Han fortsætter som følgende:

Brugerne er derved enige om, at det at præsenterer sig selv, som værende i top 2 % af mensa, indeholder forskelligrettede budskaber: ”Jeg syntes da (.) det er en interessant information [D4: helt vild] men det er også en information, som sætter vedkommende pistolen for pan-‐den” (IL. 1672-‐1673). Dilemmaet opstå, idet fremvisningen af egne færdigheder og kompe-‐tencer kan diskuteres i forhold til, hvad der er ”relevant” og hvilken ’signalværdi’ det har (IL. 1529). Brugerne diskussion af ’relevansgraden’, skal ses i forhold til, hvad der accepteres i forhold til brugernes selvpræsentation på LinkedIn og anvendelsen af indtryksstyring. Brugerne diskute-‐rer den dramaturgiske disciplin og omtanke – idet brugerne diskuterer, om det at fremvise en ’mensa-‐test’ er forsvarer præsentation eller om ødelægger en ellers vellykket optræden. I dette tilfælde vedr. diskussionen en ’mensa-‐test’, men gennem interviewet, forekom der andre at-‐tributter, fx karakter og øvrige kompetencer. Dét, diskussionen skal ses i forhold til, er, at bru-‐gerne gerne vil ’findes’ for noget positivt og diskuterer derfor hvilke egenskaber, der skal

”…men jeg vil være meget utryg ved at ansætte vedkommende, hvis det var til en projekt åh stilling [D4: ja] hvor man siger det vigtigste er, at du kan arbejde samme med andre mennesker [D3: uhum, D4: ja] fordi her signalerer vi [slår ned i bordet] jeg var bedre end andre, det er fair nok, det kan du godt være [D4: det må man gerne] du kan godt være en fantastisk samarbejdspartner stadigvæk [D1: ja da, og dygtigt] og så er du jo guld værd åhhh [D4: sagtens, men den starter langt fra godt] men den sender et meget specifik signal om, at man siger, dut, jeg har det her som andre ikke har, og derfor ligger jeg lige et lag over [D1: hvor er det vildt] (..) og det er rigtig godt til nogle stillinger, men jeg vil være meget utryg i forhold til åh samarbejdsvanskeligheder.”

Citat 9: IL. 1628-‐1638

77

fremvises – og i givet fald hvordan -‐ for at sikre en vellykket optræden. Der hersker derved en usikkerhed om, hvilke egenskaber den enkelte skal fremvise på LinkedIn. Brugerne er særlig opmærksomme på signalværdien af egenskaberne – brugerne undlader fx job, som de ikke er stolte af (IL, 2539). Denne kontrol med de signaler, man (af)giver, er netop hvad brugerne forhandler om -‐ dilemmaet kan ses i forhold til anvendelsen af indtryksstyring, for derved at blive ’fundet’ for det ønskede.

I relation til rollebegrebet kan dette dilemma ses i forhold til, at brugerne udfører en rolle. Gennem denne udførelse antages det, at der er nogle forventninger, der følger med, for at præsentationen og rollen er forenelige. Af denne årsag, kan det at sætte ’pistolen for panden’ indikerer, at en brugeren ikke spiller rolle tilfredsstillende – og derved ikke sikre den sociale situation mod forestillingssammenbrud (Goffman, 1959, s. 207). Årsagen til, at mensa-‐testen bliver diskuteret af brugerne, skyldes det faktum, at brugerne vil komme til at træde udenfor normen, hvis det fx forventes at man på LinkedIn fremvise sådanne attributter såsom menas-‐testen (Goffman, 1959, s. 216). Hvortil brugerne diskuterer, hvordan de bedst mulig undgår forestillingssammenbrud og derved sikre opretholdelse af facaden. Brugeren med mens-‐testen har givet mange informationer om sig selv, men det diskuteres, hvorvidt de gives efter hensigten og derved fremmer hans muligheder for at blive ’fundet’ for noget positivt – eller som deltagerne siger ’sætter pistolen for panden’. Dette kommer til ud-‐tryk, idet brugerne diskuterer, om denne optræden er overbevisende, eller om det blot er ”mangle på at skrive noget” (IL, 1599), hvorved attributten opfattet negativt. Havde LinkedIn brugeren redegjort for mensa-‐testens betydning for præsentationen, kunne informationen, efter deltagernes vurdering, have været ’relevant’. Den dramaturgiske disciplin og omtanke får herved betydning for brugernes overvejelser i forhold til selvpræsentationen på LinkedIn, idet brugerne er i et dilemma om, hvordan LinkedIn profilen bedst ’iscenesættes’ for at opretholde facaden. Ovenstående dilemma om, hvad der forsvarer brugernes optræden, kan underbygges med dilemmaet omkring fremvisningen af karakterblad, hvor diskussionen går på, om det er ”in-‐formations overload” (IL. 1619) eller om det, at vise karakter har ’relevans’. Hertil der argu-‐menteres for, at det på den ene side synes ”overdrevet, det er sådan lidt for stræber agtigt…” (IL. 1586-‐1589). Set i forhold til et konkret job, som oversætter, kunne D2 på sin vis godt ac-‐ceptere karakterfremvisningen, da man måtte forvente, at én, der gerne vil oversætte spansk, må forventes at være god til spansk -‐ hvortil det legitimisternes at fremvise karakter herfor. Følgende citat synliggøre dette forhold:

78

Forståelsen brugerne har, for måden hvorpå man ’bør og ikke bør’ fremstille sig selv og agere på LinkedIn, står til forhandling. Er informationen omkring sprog-‐kompetencer væsentlig for den enkeltes selvpræsentation, vurderes oplysninger på nogle punkter relevant. Brugerne øn-‐sker at blive ’fundet’ for noget godt, og derved gøre sig bemærkelsesværdig for egen rolle – hvorved karakterbladet kunne have været udskiftet med andet. Men stilles der spørgsmål ved denne forståelse, kommer brugerne i dilemma, hvorved forskellige holdninger for agten bliver synliggjort. Det dilemmaet der opstår skyldes, ligesom ved mensa-‐testen, at adfærden på samme tid kan opfattes som værende ’stræberagtigt’ og ’useriøs’. Det at fremvise attributter så som karakter eller test på LinkedIn er ”på mange måder intetsigende” (IL. 1560). Trods brugerne vurderer det, som værende ’intetsigende’, anses det samtidig som værende et red-‐skab brugeren anvender i sin optræden for at formidle et budskab – og derved blive ’fundet’. Den ’stræberagtige’ adfærd kan ses i forhold til det goffmanske idealisering (Goffman, 1959). Brugerne giver på den måde udtryk for, at det at adskille sig for meget og gøre egen fremstil-‐ling bedre, anses som værende negativt. Samtidig italesættes det som en måde, hvorpå bru-‐gerne kan adskille sig fra hinanden: ”Man kan sige, at det er en måde at skille sig ud på” (IL. 1650). Ved at ’skille sig ud’ risikerer brugerne, at overtræde en uskreven ’grænse’ defineret i den sociale samhandling og derved blive ’fundet’ for noget negativ. ’Grænsen’ for, hvad brugerne anser som værende acceptabel selvpræsentation, er bestemt af mange implicitte og eksplicitte regler; samhandlingsritualerne. For trods brugerne accepterer adfærden på LinkedIn som værende ’iscenesættende’, er der grænser for hvor ’pralende’ den-‐ne ’iscenesættelse’ må være. Den ’iscenesættende’ adfærd, kan i sidste ende få en negativ be-‐tydning -‐ det at fremvise attributter af formel karakter ’kan vidne om, at brugerne ikke har andet at fremvise’ (IL. 1533). Dilemmaet går på, hvordan håndteringen af indtryksstyring bør finde sted på en acceptabel måde, så man bliver fundet for noget positivt, som kan styrke egen fremstilling. Brugerne me-‐ningsudveksler gennem interviewet for herved at definerer, hvordan man skal agere, for at forsvare facaden, frem for at overgøre optræden på en sådan måde, at der ikke udvises selv-‐kontrol, jf. forsvarsmekanismerne (Goffman, 1959, s. 207-‐211). Ved at ’prale’, vil den optræ-‐dende ikke forsvare præsentationen, men nærmere sættes i et negativ lys, og derved blive ’fundet’ for noget negativt. Selvpræsentationen på LinkedIn indeholder på den måde flere di-‐lemmaer, idet brugerne på den ene side fremviser disse attributter, som karakteren 12 og

”Ved specialist stillinger, så er det klart, fint nok [D4: ja] er det et eller andet der siger jamen matematik sådan og sådan [D4: ja ja] [G: uhum] eller hvad det nu måtte være (.) skal du [D1: der er de der] lave engelsk oversættelse eller spansk oversættelse, så giver det jo mening at forholde sig til den del [D4: ja det er helt fair] men ellers så (.) helt enig, det er det store billede”

Citat 10: IL. 1582-‐1586

79

mensa-‐testen, for at opnå positiv social status gennem et ’skulderklap’. Men på den anden side, kan det virke ’pralende’ og ’useriøst’. Det ideologiske dilemma handler ud fra ovenståen-‐de analyse om, at finde den balance, som gør sig gældende, så det face, som brugerne investe-‐rer i situationen bliver opretholdt. Diskussionen omkring adfærden på LinkedIn, og hvor ’grænsen’ går, for, hvad der anses som værende acceptabel, er præget af flere forhold. Jeg har i ovenstående blot fremført enkelte eksempler, hvortil jeg kunne have inddraget flere – så som dilemmaet omkring hvilke infor-‐mationer, der bør fremvises på LinkedIn og hvilke informationer, der ’bør gemmes’ til cv’et eller en evt. jobsamtale (IL. 1656-‐1657) – Diskussioner, hvor brugerne meningsudveksler omkring deres holdninger til den sociale situation, for herved at drage en enighed om, hvor-‐dan de bedst mulig forsvarer facaden og opretholder det sociale spil. Så at sige diskuterer bru-‐gerne den sociale samhandlingsorden ( Goffman, 1959) for derved at sikre en vedvarende fæl-‐les koordination af det sociale spil (Kristensen, 2001, s. 353).

5.3.2. Kontrolaspektet Gennem ovenstående analyse, af dilemmaerne i forhold til det at blive ’fundet’, blev kontrol-‐aspektet omtalt flere gange. For at drage større forståelse for emnet ’kontrol’, stillede jeg gen-‐nem interviewet spørgsmål vedr. denne ’kontrolfølelse’, for at undersøge, hvad der lå til grund herfor. Et af dilemmaerne viste sig når brugerne anbefaler hinanden. Forståelsen af endorse-‐ments blev korrigeret undervejs i samtalen: Jeg vil argumenter for, at der gennem den sociale interaktion, deltagerne imellem, skete en form for omformning af brugernes forståelse. Jeg vil i analysens sidste fase komme nærmere ind på dette nye standpunkter. Baggrunden for at inddrage eksemplet skyldes, at der, set i forhold til forståelsen og brugen af bl.a. endorse-‐ments, fremføres forskellige positioner, som værende af betydning for meningsdannelsen brugerne imellem. D1 havde indledningstvist et positiv syn af funktionen endorsements:

D1 anser brugen af denne type rekvisitter, som en form for anerkendelse og bliver så at sige bekræftet i egen rolle. Dog blev det positive syn omkring brugen af endorsment diskuteret, da holdningen omkring funktionen som værende et ’bytteforhold’, og at brugerne anbefaler folk, de ikke kender, bliver italesat. D3 udtrykker det som følgende:

”…det er fed med de her, altså det der med at man kan se, at der er andre, der ligesom [D4: ja] bakker op om det, det er ikke bare noget jeg sidder og siger, det er ikke bare mig der sidder og siger jeg er virkelig god til det [C: nej] det giver noget åhm åh validitet”

Citat 11: IL. 1232-‐1235

80

En oplevelse D4 genkender:

Kontrollen af endorsements er ikke tilstedeværende: Et er, at det ser godt ud på profilen, no-‐get andet er, at brugerne giver hinanden ’credit points’ for kompetencer, hvortil de ikke ken-‐der personen. På den baggrund mister funktionen ’troværdighed’ (IL. 1276). Det, at brugerne vælger at beholde de tildelte endorsement, tyder på, at brugerne påtager sig en rolle i optræ-‐den. Brugeren tager således facaden i brug, dvs. evne til at kommunikere ekspressivt (Goffman, 1959, s. 45), og anvender de systemiske funktioner, som en hjælperedskab til at formidle eget budskab -‐ det at blive ’fundet’ som tidligere omtalt. Hvorvidt de anbefalede handlinger tager afsæt i en bevidst eller ubevidst handling kan diskuteres. Men brugerne forsøger at skabe et positivt billede af dem selv, dette i håbet om at publikum vil accepterer fremstillingen. Dog kan emnet ses i forhold til, at der i den sociale situation forefindes særlige traditioner, som kræver anvendelse af endorsement i en eller flere henseende(Goffman, 1959, s. 17-‐18): Ét er, af det er et systemiske element, noget andet er, at funktionen anses nødvendig for at blive ’fundet’ og derved opnå ’skulderklap, jf. nedenstående citat. Brugerne diskuterer på den baggrund, hvor-‐dan egen facade opretholdes, og hvorvidt det at anvende endorsment har betydning for op-‐retholdelsen af præsentationen. Som tidligere omtalt, står diskussionen på, hvorvidt fremvis-‐ningen af attributter, ved brug af systemets rekvisitter, er en måde, hvorpå brugerne forsvarer facaden og opretholder det sociale spil. Hvorvidt handling tager afsæt i en form for adfærdsre-‐gulering – at brugerne på mediet, har indført denne rekvisit, som en del af optræden, og at der hersker en forståelse for, at man så at sige hjælper med at understøtte hinandens optræden (Goffman, 1959, s. 92), står endnu ikke klar, men brugerne diskuterer de tavse elementer, der er forbundet med at kunne udfører rollen til fulde – hvad der forsvarer egen selvpræsentation jf. forsvarsmekanismerne. Dilemaet opstår, idet dét at blive endorset for en kompetence også kan ses som et ’skulder-‐klap’, dette til trods for, at funktionen tidligere blev beskrevet som ’utroværdig’:

”Jeg får faktisk mails om at der er folk, der har godkendt at jeg er god til det og det [C: ja] og så tænker jeg, så få den, så tænker jeg, det ved du da overhovedet ikke noget om”

Citat 12: IL. 1246-‐1247

”… så begyndte de og give mig de her credits [D3: uhum] og jeg tænke what i kender mig ikke, i aner ikke hvem jeg er [G: nej] og så, ej det er mærkeligt, det havde jeg det sådan lidt underligt med”

Citat 13: IL. 1294-‐1296

81

Ud for ovenstående citat kan der argumenteres for, at ’relationen’ brugerne imellem er af be-‐tydning, for brugerens opfattelse af sig selv. I citatet bliver det tydeliggjort, at rollen og hvilke hold, der ageres på (Goffman, 1959), er af stor betydning for brugernes optrædende – hertil forståelse af sig selv, idet selvpræsentationen kan virke selvforstærkende når andre bekræfter optræden. Meyrowitzs (1985, s. 47) begreb middle region, kan anvendes til forklaring herfor: Årsagen til, at endorsement fra en ven bliver vurderet af større betydning end fra en ukendt bruger, kan skyldes, at man i middle region kan se brugerne bevæge sig mellem front og back region – en mulighed ukendte bruger ikke har. Trods dette forhold mellem de optrædende vurderes af betydning, fremhæves dét forhold, at informationen omkring brugernes indbyr-‐des ’relation’ er publikum ukendt: ”Men det ved jo folk der kigger på din profil jo ikke hvem er” (IL. 1291). Diskussionen omkring dramaturgisk omtanke synliggøres herved, idet bruge-‐ren håndhæver den manglende kontrol af funktionen. Med andre ord, diskuterer brugerne, hvilken betydning funktionen har for at opretholde præsentationen . I forlængelse af ovenstående dilemma, kan emnet omkring rekommandations frembringes. Jeg vurderer funktionen rekommandationen af samme karakter, som endorsements, da for-‐holdet, der bliver frembragt, ligeledes tager afsæt i kontrol og tab heraf. På den ene side vur-‐deres funktionen af større ’mening’, da ”det er afsendere, der selv aktivt …. giver et skulder-‐klap” (IL. 1312-‐1313). Efterhånden som samtalen udvikler sig, bliver det femhævet, at man som LinkedIn bruger selv kan bede andre om en anbefaling – hvortil brugerne kommer i et dilemma omkring forståelsen af funktionen – her synliggøres det igen, at det ikke blot er de sociale kompetencer, men i ligeså høj grad brugerens tekniske kompetencer der er af betyd-‐ning for den sociale samhandling. Dilemmaet kan sammenlignes med tidligere dilemma vedr. endorsments. Dog bliver ’risikoen’ særligt italesat, ved dét at give en rekommandation, da der er risiko for, at modtager, ikke le-‐ver op til forventningen. En risiko, som falder tilbage på egen optræden:

”jeg syntes det er et fantastisk skulderklap man kan få nogle gange, altså hvor de kan finde en eller anden skills ved en som man måske ikke selv har tænkt over, hvis nu det er en af ens rigtig gode venner der gør det, det er noget andet hvis det er nogle der er lidt perifere, altså de (.) jah”

Citat 14: IL. 1287-‐1290

”Men det der med, så bliver man jo afsender på det [D2: præcis] hvis man altså ikke helt kan stå inden for det, så kom, så er det jo mit ansigt [C: ja] der står på det, hvis du så kommer ud og fejler totalt i et job [D3: uhum] så kommer den jo også tilbage på mig, så-‐dan lidt du sagde jo hun var god til det [D3: uhum] men hun kan jo ikke engang finde ud af det [D2:ja] og det har jeg jo ikke lyst til”

Citat 15: IL. 1380-‐1384

82

Brugerne står herved til regnskab for den handling, de foretager sig på mediet, hvilket de er bevidste om. Af den årsag ville D2 sige nej til at give en rekommandation: ”ja, men jeg tror at jeg ville si neeeej [C: ja] hvis jeg ikke følte jeg kunne stå indenfor det” (IL. 1391-‐1392). D2 vil sige nej, formentlige af den årsag at den efterfølgende handling; at leve op til anbefalingen, er ude af brugernes hænder – ved ikke at give en rekommandation, mindsker brugerne deres risiko og fremmer opretholdelse af egen facade. Den manglende kontrol, får derved en betyd-‐ning for brugernes adfærd på mediet. Hvor engagement i eget og andres ansigt, bliver af stra-‐tegisk karakter – ved at undlade at give en rekommandation, påtages der ingen risiko (Goff-‐man, 1967). Ansigtsarbejdet bliver ydermere fremhævet, idet en af brugerne giver udtryk for, at hun har modtaget en anbefaling af én, hun ikke har arbejdet sammen med. Herved synliggøres dilem-‐maet, idet forståelsen af rekommandationer ikke blot er forbehold optrædende på samme hold eller hvor, der er en rolleforpligtigelse af betydning, som tidligere omtalt:

Trods brugeren fremhæver, at de optrædende har studeret sammen, tolkes udsagnet således, at brugeren ikke vurderede sig som værende på samme hold – idet der ikke hersker en enig-‐hed om måden, anbefalinger bør gives (Goffman, 1959, s. 58). Havde brugeren korrigeret denne handling, ville der være risiko for at afsløre holdets måde at give anbefalinger på, hvil-‐ket ikke ville udvise dramaturgisk loyalitet (Goffman, 1959, s. 92 + 207). Dog gav brugeren udtryk for, at hun ikke var bevidst om, hvorfor hun ikke havde fjernet den -‐ hvilket jeg tolker, som værende en ubevidst adfærd styret af samhandlingsritualer. I forhold til Goffmans forstå-‐else af ansigtet som et selvbillede, kan ovenstående citat ligeledes tolkes som en krænkelse. Brugeren føler, at rekommandationen er ’utroværdig’ og føler sig krænket ved situationen, da det tildelte ansigt ikke lever op til egne forventninger – her tænker jeg ikke på, at personen ikke vurderer sig selv som værende ’god’, men det forhold, at denne optræden, fra givers side, krænker personens ansigt således, at brugerens kompetencer gøres ’utroværdig’. Brugeren afslutter dog med at sige: ”men jeg håber selvfølgelig, at andre de bare tænker, hold da op, hun er godt nok god til det hele” (IL. 1443-‐144).

I denne skildring er der nogle uoverensstemmelser mellem brugernes holdning og handlinger. Det dilemma der kommer til udtryk, tager på den måde afsæt i kontrolaspektet af de handlin-‐ger, der udføres i forhold til opretholdelse af eget og andres ansigt. Igennem den sociale sam-‐handling præsenter brugerne dét ansigt, de føler passende til situationen på LinkedIn – et an-‐sigt de øvrige deltagere har mulighed for at krænke eller opretholde. Giver jeg som bruger en

”… jeg fået en for et (.) på et projekt eller sådan et eller andet jeg havde skrevet, af en jeg har studeret sammen med, vi skrev ikke projektet sammen, men så har hun skrevet så-‐dan helt vild langt omkring, hvor god jeg er til altmuligt [G: ej] det er sådan lidt, det er meget sødt, men det virker utroværdigt når man læser det …”

Citat 16: IL. 1419-‐1423

83

rekommandation, vil eget ansigt krænkes, hvis modtageren heraf ’fejler’. De optrædende på LinkedIn, er afhængig af de andre brugeres deltagelse, dette for at opretholde egen præsenta-‐tion. Dog er risikoen for at miste kontrollen heraf, idet andre pludselig interagere på ens profil og frembringer rosende ord; ord, som modtageren nærmest ”får ondt i maven over” (IL. 1434). Det er lidt for meget ros, så meget at ”det kommer til at virke ironisk” (IL. 1437) og ”oversolgt” (IL. 1438). Trods denne ’kontrol’ af egen profil kan forekomme begrænset, når andre brugere trænger ind i profil-‐sfæren, så har brugeren ikke fjernet denne anbefaling. Det-‐te til trods for muligheden heraf, hvilket kan bunde i det ’iscenesættende’ aspekt og håbet om, at andre ikke ’opdager oprigtigheden’ heraf – en form for aggressiv brug af ansigtsarbejdet (Goffman, 2004).

Kontrolaspektets dilemma kommer til udtryk, idet brugerne er bevidste om egen fremstilling, og som tidligere omtalt, sorteres der i det fremviste: Brugerne vælger ligeledes at bibeholde anbefalinger og rekommandationer, trods det ’virker utroværdigt’ og brugeren ’får ondt i ma-‐ven’ herover – Brugerne forsøger så at sige at påtage sig en maske, som de forsøger at opret-‐holde ved brug af forsvarsmekanismer, diskussionen går derfor på, hvordan denne facade for-‐svares bedst muligt i den sociale situation. Adfærd kan forstås som værende middle region (Meyrowitz, 1985). Brugeren påtage sig den rolle, hun bliver tildelt, idet det forventes af de øvrige deltagere – for herved ikke at tabe an-‐sigt. Der er dog en risiko forbundet herved, hvorfor LinkedIn brugerne der sidder på den an-‐den side af skærmen og forsøger at bevare kontrollen over det, der offentliggøres. Risiko-‐aspektet som Meyrowitz inddrager, kommer til udtryk ved, at kontrollen over dét, der fremvi-‐ses, ikke altid er brugernes egne – herved gøres præsentationen risikofyldt, og muligheden for at fremstille sig selv ud fra idealen besværliggøres grundet den sociale interaktion og af-‐hængighed af de øvrige brugere på LinkedIn, for at blive anerkendt for det ønskede.

5.3.3. Opsummering Igennem analysen af de ideologiske dilemmaer, blev der synliggjort nogle uoverensstemmel-‐ser brugerne og sagen imellem. Jeg vil kort opsummere nogle vigtige pointer, som jeg vil drage med videre til næste analyseelement: Subjektiveringen. For at drage en sammenfatning omkring ovenstående dilemmaer, udspringer de af det for-‐hold, at brugerne på LinkedIn gerne vil ’findes’. Brugerne anvender betegnelser så som ’bolig-‐annonce’, ’visitkort’ og LinkedIn som værende eget ’eksistensgrundlag’. Men gennem samta-‐len, bliver det fremhævet, at der er en grænse for, hvor ’iscenesættende’ profilen må fremstå, hvis brugeren ønsker at blive ’fundet’ for noget positivt. Der opstår på LinkedIn en form for social synergi brugerne imellem, hvor de ud fra de andres færden, vurdere egen adfærd – det-‐te vil jeg tolke som en proces, der i høj grad sker bevidst, som ubevidst. Det bevidste aspekt kan karakteriseres som den strategiske selvpræsentation, hvor brugerne ved hjælp af indtryks-‐

84

styring forsvare optræden og derved opretholder ansigtet. Årsagen til jeg vurdere nogle af brugernes handlinger som værende ubevidst, tager afsæt i, at brugerne ofte ikke kan præcise-‐rer deres adfærd. Jeg vil i analysens sidste del, undersøge disse dilemmaer nærmere, for at kunne nærme mig en klare forståelse af, hvilke elementer der er adfærdsregulerende på Lin-‐kedIn set i forhold til brugernes selvpræsentation. Endnu en uoverensstemmelse, der forefindes brugerne og sagen imellem, tager afsæt i de sy-‐stemmæssige rekvisitter; rekommandationer og endorsements. Alt afhængig af den sociale situation vurderes disse forskelligt; både af ’anerkendende’ og ’utroværdig’ karakter. Bruger-‐ne agere både ud fra egen strategi, hvor indtryksstyring udgør et vigtigt aspekt for at pleje egen fremvisning. Men når det er sagt, blev der igennem analysen påpeget, at brugerne i ligeså høj grad agerer ubevidst. D3 kunne for eksempel ikke redegøre for, hvorfor at den givne re-‐kommandation var bibehold – hvilket tyder på, at brugerne i ligeså høj grad agerer ud fra den sociale samhandlingsorden. Ved at give og modtage en anbefaling, er der en risiko forbundet herved. En risiko, som kan ses i forhold til den enkeltes facade. Dilemmaet blev tydeligt, idet brugerne havde forskellige forståelser af disse funktioner – hertil tekniske kompetencer. Trods det blev fremhævet, at rollerne var af betydning, er der flere elementer som står uvis hen. Elementer, som jeg vil undersøge nærmere i næste analyse.

5.4 Subjektets positionering Gennem analysen er det blevet belyst, at de fortolkningsdelige emner omhandlende selvpræ-‐sentation på LinkedIn indeholder dilemmaer. Dét, der stod til diskussion, var ofte relateret til måden, hvorpå brugerne bedst muligt sikrer opretholdelse af egen facede i den sociale sam-‐handling – en diskussion omhandlende forsvarsmekanismerne (Goffman, 1959). ’Kontrol-‐aspektet’ fik derved betydning for det at blive ’fundet’, idet brugerne ønsker at kontrollerer de indtryk de (af)giver, for at sikre egen optræden. Igennem interviewet blev det synliggjort, at brugerne agerer ud fra den sociale samhandlings-‐orden. Et eksempel, der underbygger dette, er, hvor D2 fortæller om en engelsk rekrutterings-‐konsulent. Konsulenten havde efterhånden været i kontakt med hele kontoret, da han ringede til ham, mens han var på arbejde. En situation han følte var meget ’intimiderende’, idet samta-‐len, med den engelsk rekrutteringskonsulent, var meget afslørende. Brugeren følte, at konsu-‐lenten overtrådte en ’grænse’ og trængte ind i ’privatsfære’. Idet LinkedIn profilen kan karak-‐teriseres som værende middle region, kan denne ’grænse’ ses i forhold til, at konsulenten får et sidestage (Meyrowitz, 1985, s. 49) indblik i både front og back region (Goffman, 1959), hvil-‐ket kan være ’grænseoverskridende’, som brugeren udtrykker det. Efter telefonsamtalen væl-‐ger konsulenten at anmode om at connecte på LinkedIn, hvortil D2 fortæller, at han valgte at acceptere denne anmodning, grundet andres adfærd:

85

Citatet indikerer, at den sociale situation, brugerne på LinkedIn agerer i, er en konstant for-‐tolkning af de øvrige brugeres handlinger, jf. den symbolske interaktionisme. Brugeren valgte at acceptere anmodningen, dette til trods for, at han vurderede situationen som værende ’in-‐timiderende’ og ’grænseoverskridende’. Den sociale samhandling er derved af stor betydning for interaktionen på LinkedIn. Episode er kendetegnende for megen adfærd på mediet, idet handlingen begrundes ud fra en ’spejling’ i andres adfærd – hvorved mediets ’working con-‐sensus’ bliver defineret, mere herom senere. Konsulenten behandler så at sige ansigtsarbejdet på en sådan måde, at han forventer at andre opretholder det for ham. Det er kun en fordelag-‐tig position for ham – brugeren kan vælge at accepterer anmodningen eller afvise den. Afvises anmodningen, vil han som sådan ikke tabe, da han blot kan forsøge sig hos næste bruger på mediet; en form for aggressiv ansigtsarbejde (Goffman, 2004). Gennem skildringen af dilemmaerne, blev brugernes optræden ofte vurderet i forhold til en tilsigtet hensigt jf. kommunikationsforståelsen; profiles ’præmis’ eller ’baggrund’, som bru-‐gerne benævner det. Den optrædende har på den baggrund fokus på, at blive ’fundet’ for det rigtige – som et attraktiv arbejdsindivid: ”… men jeg har selvfølgelig fokus på de elementer, som er det, jeg gerne vil arbejde indenfor” (IL. 2543-‐2544). Trods brugerne selv giver udtryk for, at det fremadrettede perspektiv er af betydning for profilens udformning, drages der gen-‐nem interviewet et nyt standpunkt:

På trods af at det at være på LinkedIn omhandler at bliver ’fundet’, bliver der fremført en for-‐ståelse for, at det er en ’balance’; hvilket kan anses som værende gruppens normative forstå-‐else. Der etableres gennem interviewet et nyt standpunkt for, hvad der anses som værende acceptabel. De tidligere diskussioner omkring fremvisningen af attributter, såsom karakter og mensa-‐testen, drages der enighed om: Brugerne accepterer enhver optræden, der gives ’vel-‐overvejet’ og ’reflekteret’ (IL. 854-‐859). Et begreb som senere sammenfattes i ’oprigtighed’.

”… og så får man hurtigt en LinkedIn connection og der spejlede jeg mig at kunne se, at okay, der er en del af mine kollegaer, der også har connectet med vedkommende … men det er nok den jeg har tænkt mest over tror jeg [D4: ja] for det var meget grænseover-‐skridende”

Citat 17: IL. 2648-‐2654

”D1: Jo, men jeg syntes det er en balance, men det syntes jeg men det, altammen er [D2: uhum] for det er jo en personlig vurdering man har gjort sig [D4: Ja] men jeg syntes hurtigt at der kan blive for mange informationer, det er også dejligt at det (.) at man [D4: Ja] ikke smider det hele på bordet [D3: uhum] første gang, at der ligesom også er noget sådan.

D4: Save the sugar

Citat 18: IL. 1779-‐1784

86

Brugerne har gennem de tidligere diskussioner forhandlet om måden, hvorpå indtryksstyring bør håndteres. Dette på en sådan måde at brugerne bliver ’fundet’ for noget positivt – og der-‐ved styrker egen fremstilling på LinkedIn. Brugerne meningsudveksler gennem interviewet, om måden hvorpå brugerne bør agerer i den sociale situation for derved at kunne forsvarer facaden (Goffman, 1959, s. 207-‐211, 1967; Kristiansen, 2014). For at sikre den sociale situati-‐on på LinkedIn, har brugerne udarbejdet en normativ forståelse, af det at præsenterer sig selv. At anvende indtryksstyring, og på den måde handle strategisk, er accepteret såfremt, det udfø-‐res ’balanceret’ og der udvises ’oprigtighed’. Dette kan sammenfattes i en forsvarsmekaniske for mediet LinkedIn; ’en dramaturgisk oprigtighed’. Der drages herved en slutning gennem fokusgruppens meningsdannelse omhandlende brugen af attributter, de særlige egenskaber, brugerne fremviser på LinkedIn: Brugerne acceptere, brugen af indtryksstyring, hvis dette gøres på en sådan måde, at det forsvarer facaden -‐ dette gøres ved at udvise ’oprigtighed’. Ud-‐vises der ikke ’dramaturgisk oprigtighed’, vil der efter brugernes mening, være risikoen for forestillingssammenbrud. Den strategiske selvpræsentation er på LinkedIn accepteret, dog ikke i en sådan grad at det tiltrække for meget opmærksomhed: ”det er et rygklap [D1: ja] det er okay, men det er støj [D1: ja (..) let’s moove on] (IL. 1411-‐1412). Hvilket ej heller udviser ’oprigtighed’. På den bag-‐grund viser brugerne en negativitet omkring den ekstreme optræden, der kan forefindes i for-‐front region (Meyrowitz, 1985, s. 49), hvor den optrædende bliver for ’iscenesættende’ og ’pra-‐lende’. Publikums -‐ og de øvrige integratorers -‐ forventninger bliver på den måde afgørende for, om rolletager fuldføre sin optrædende succesfuldt. Dét, der skrives, skal fange integrator på en sådan måde, at det overholder de normer, der værdsættes i den sociale situation på Lin-‐kedIn -‐ for ellers vil brugerne ikke bliver ’fundet’ for dét, der er væsentligt jf. tidligere citat. Dét, at være for ’pralende’, er efter brugernes mening ikke at udviske dramaturgisk omtanke eller disciplin – eller som brugerne definerer det: dramaturgisk oprigtighed. Gennem skildringen af ovenstående, sker der en subjektivering jf. analysestrategien. Det be-‐tyder, at der i den sociale interaktion brugerne imellem sker en omformning – informationer der vurderes ’pralende’, er ikke accepteret på LinkedIn. Brugerne ønsker at være tilstedevæ-‐rende på LinkedIn, for at opnå de muligheder, der forefindes på mediet og derigennem opnå social status -‐ men mediet skal ikke anvendes til ’rygklapperi’ – hvilket kan anses som en normativ forståelse blandt brugerne. At ’iscenesætte’ sig selv på en sådan måde, at det evt. afføder en potentiel jobmulighed eller anden form for positiv anerkendelse er accepteret. Men gøres det for at søge ’rygklapperi’, er det ikke accepteret. For at være på LinkedIn, og tage del i de muligheder mediet byder sig, skal brugerne derved indordne sig de til tider gældende reg-‐ler. Set i forhold til LinkedIn, som værende en markedsplads (Bauman 2002) for social status, kan samhandlingsritualerne på LinkedIn defineres som markeds-‐ritualerne: Et regelsæt, der er gældende for det arbejdslivsrelaterede medie, hvor brugerne søger bekræftelse af egen rolle som arbejdsindivid.

87

Det symbolske indhold tager på LinkedIn form i bl.a. koder, hvortil den fælles sociale forståelse på mediet er af betydning for, om det indtryk der gives forstås på tiltænkt måde. Meningsdan-‐nelsen integrator imellem bliver derved påvirket af ’støj’, hvis en optræden er for ’pralende’, det betyder, at det symbolske indhold bliver af en sådan karakter, at integratorne blot vil over-‐se betydningen heraf og bevæge sig videre til næste interaktionelle ramme jf. kommunikati-‐ons-‐ og interaktionsforståelsen. I kommunikationsmodellen tidligere omtalt, havde jeg fokus på symbolsk indhold som værende bl.a. cues, hvilket kan forstås som anvendelsen af attribut-‐ter, da det symbolske indhold på LinkedIn kan forstås som enhver form for handling, som er fortolkningsdelig. Det betyder, at enhver handling på LinkedIn gennemgår denne fortolk-‐ningsproces brugerne imellem. Reaktionshandlingsmodellen kan på den måde forstås, som en kontinuerlig fortolkningsproces, hvor brugerne gennem interaktionen orienterer sig mod hinanden for derved at definerer samhandlingsordnen på mediet. Afslutningstvist i interviewet drages en særlig slutning, omkring forståelsen af LinkedIn profi-‐len. Trods profilens vigtighed i forhold til at blive bekræftet i egen rolle -‐ vurderes den person-‐lige profil på LinkedIn, ikke af personlig karakter: ”det er jo ikke sådan min dagbog” (IL. 801). Endvidere betragtede brugerne deres kontaktoplysninger, så som telefonnummer og mail, mere personlige end den personlige profil. Dette begrundet ud fra følgende: ”… det er jo en af de første spørgsmål man spørger, når man snakker med folk man ikke kender [D3: uum] nå men hvad laver du” (IL. 2514-‐2516). Det socialt forventede i en ansigt til ansigt interaktion, bliver herved overført til mediet. Ømheden omkring kontaktoplysninger, kan ses i forhold til, at profilen bliver kontrollerbar, hvis kontaktoplysningerne er offentlig tilgængelige. Det betyder, at andre får mulighed for at komme ’ind bagved’ og kontrollere, hvorvidt oplysningerne er korrekt (IL. 2565-‐2568). I goffmanske termer giver kontaktoplysninger adgang til back region. Årsagen til at jeg benæv-‐ner det back region skyldes, at disse informationer ønskes hemmeligholdt. Der kan argumen-‐teres for, at adfærden tilnærmer sig middel region (Meyrowitz, 1985, s. 46) idet kontaktoplys-‐ningerne giver adgang til det spændingsfelt, der foreligger mellem det goffmanske front regi-‐on og back region. Ved at holde kontaktoplysningerne kontrolleret, sikre brugerne en form for kontrol over egen optræde og den anlagte linje (Goffman, 1959, 2004). Men ved at opgive kon-‐taktoplysningerne kan ansigtet trues (Goffman, 2004). Brugerne finder det særlig ’ubehage-‐ligt’, hvis muligheden for at trænge ind i back region foreligger. Dette kommer til udtryk idet brugerne omtaler LinkedIn profilen, som den ’konstruerede facade udadtil’, hvor brugerne kan fremvise det, de ønsker at kendes for og hertil rette ”fokus på de elementer, som er det jeg gerne vil arbejde indenfor” (IL. 2544). Denne forståelse kan ses i forhold til, at brugerne under deres optræden benytter sig af indtryksstyring for at sikre at publikum får den rette opfattelse af ’hvad brugeren gerne vil kendes for’. Ydermere kan forholdet ses i forhold til, at brugerne mindsker risikoen for at tabe ansigt, og herved kan forsøge at opretholde en idealiserede op-‐

88

træden (Goffman, 1959, s.45). Brugerne ’konstruere facade’ bevidst og forsøger at fremstille sig i forefront region. Men da brugerne på LinkedIn ikke er isoleret, og øvrige integratorer har medindflydelse for optræden, bliver denne færden mere risikofyldt – hvoraf det anses som værende middle region adfærd. Årsagen til, at denne region vurderes risikofyldt, skyldes, at de øvrige integratorer har mulighed for at kontrollere den ’konstruerede facaden’ ved at komme ’bage facaden’, som brugerne udtrykker det:

Der afslutter lidt usikkert, men denne fremstilling accepteres af de øvrige brugere, inden D4 fortsætter og siger: ”ja, ja det er lidt for, det bliver et overgreb” (IL. 2572). Forståelsen af, at have en profil, som værende nødvendig for at opnår social status, er nu ble-‐vet en forståelse, som ligeledes bliver associeret som værende et ’overgreb’, dette hvis kon-‐taktoplysninger foreligger. Forståelsen herfor synes at ændre karakter, da jeg som interview-‐tager spørger uddybende ind til forholdet omkring kontaktoplysninger. Jeg spørger brugerne, om dette skal forstås som værende et ’overgreb’, grundet muligheden for at kontrollere, hvor-‐vidt oplysningerne er ’oprigtige’. Forståelse af ’kontrollen’, bliver ikke accepteret fuld ud. Dét, der gør sig gældende, er ikke, hvorvidt oplysningerne er kontrollerbare i sig selv, men tager afsæt i at der foreligger en ’kontakt’; alle har mulighed for at få fat på én, hvilket følgende citat viser: ”Ja, jamen at de kan få fat på en” (IL. 2575). Trods kontaktelementet er en elementær del af mediets interaktions-‐ og kommunikationsforståelse, og dét at blive ’fundet’ -‐ så er det ikke den ’kontakt’ brugerne hentyder til. Dét, der synes ’ubehageligt’, er, at ”det bliver så per-‐sonligt, at man lige pludselig har kontakt med personen” (IL. 2577-‐2578). Ved at undlade kon-‐taktoplysninger, forsøger brugerne at bevare kontrollen over de indtryk der gives og forsøger derved at sikres den sociale situation på LinkedIn. Set i forhold til tidligere omtalte, er kon-‐taktoplysningerne et risikoelement, som kan medfører at facaden ødelægges. At undlade kon-‐taktoplysninger, er en form for ansigtsarbejde, for at forsvarer facaden. Kontaktmulighederne, vil som tidligere nævnt, medfører en middel region adfærd, idet integrator/publikum får et sidestage indblik (Meyrowitz, 1985, s. 47). Idet risikoen er større i middel region, medfører det, at der stilles større krav til anvendelsen af forsvarsmekanismerne såfremt kontaktoplys-‐ningerne er synlige. Hvilket får betydning for brugernes selvpræsentation og forståelse af den sociale situation på LinkedIn. Brugerne diskuterer fremvisningen af kontaktoplysninger, af den årsag, at de bliver nød til at indordne sig det, der forventes på LinkedIn. Som Goffman betegner det, så bliver den performer, der er dramaturgisk forsigtig, nød til at agere ud fra det der forventes på scenen for at opretholde facaden (Goffman, 1959, s. 216).

”… altså det er lidt en facade man sætter op, konstrueret facade, hvor ligeså snart nogle har ens email eller ens telefon nr. så rækker det om bag facaden, så kan du få direkte fat (..) i vedkommende som har masken på [D2: Ja] altså [D1: ja] sådan et eller anden”

Citat 19: IL. 2565-‐2568

89

På LinkedIn forefindes der nogle regler af implicit karakter, dette kommer bl.a. til udtryk ved, at brugerne ofte agerer således, at de ikke konfronterer hinanden. På den måde sikre bruger-‐ne at spillet kan fortsætte, hvorved brugerne så at sige samarbejder om at sikre muligheden for at opnå social status (Goffman, 1967, 2004). Hvilket kan ses i forbindelse med diskussio-‐nen omhandlende forsvarsmekanismerne, idet brugerne opretholder facaden og undgår fore-‐stillingssammenbrud. Som eksempel herpå kan nævnes dilemmaet, hvor én af brugerne har fået en rekommandation fra en tidligere studiekammerat. Brugeren kunne have valgt at fjerne denne, men vælger at bibeholde den. Handling grunder i noget ubevidst, idet brugeren ej hel-‐ler kunne redegøre herfor – hvorved handlingen kan forstås som værende en samhandling indeholder symbolsk indhold, der medvirker, at begge parters ansigt opretholdes og den socia-‐le situation kan fortsætte (Kristiansen, 2014). Et element, som herved gør sig gældende for brugernes adfærd på LinkedIn, tage afsæt i, at brugerne til en vis grad accepterer andres ad-‐færd: En form for midlertidig accept af andres linje (Goffman, 2004, s. 44). For derved at sikre at egen optræden kan færdiggøres. Integratorne agerer på den måde taktfulde overfor hinan-‐den, for at opretholde rollespillet, omhandlende ’social status’. Tidligere eksempel, med rekrutteringskonsulent, kan ses i lyset heraf. Vi foregiver en form for enighed, for herved at kunne indgå på markedspladsens præmisser.20 En færden som kan være yderst risikabel, idet nogle af brugerne har en aggressiv måde at sikre egen social status på, som til tider betyder at andre accepterer en form for krænkelse, som tidligere eksempel. Det at agerer på LinkedIn er derved præget af et særligt samarbejde, for at sikre social status for alle partere – et samar-‐bejde, hvor stiltiende accept til tider er en nødvendighed. Ydermere bliver grænsen’ for, hvad der fremvises, defineret ud fra, om ’krogen rækker igennem facaden’: ”Ja, det er den krog der rækker igennem facaden [D1: uhum] det syntes jeg er det er en meget god metafor i forhold til åh [C: Ja]” (IL. 2595-‐2596). En metafor, jeg søger bekræftet ved at stille et kontrolspørgsmål: ”C: Så det er simpelthen der, grænsen går mellem hvad profilen skal indeholde og hvad det ikke skal indeholde, det er, om krogen går ind bagved” (IL. 2598-‐2599). Forståelse accepteres af brugerne, og der drages herved et nyt standpunkt for adfærd på LinkedIn. Brugerne har en forståelse af, at adfærden på LinkedIn i en vis grad er ’kontrolleret’ i en sådan forstand, at brugerne hjælper hinanden, som tidligere omtalt. Men idet kontaktoplysningerne foreligger, opstår der en risiko – en risiko, idet at den sociale situation ændre karakter. ’Kro-‐gen kan række igennem facaden’-‐ og herved opstår der en risiko: En risiko både i forhold til opretholdelse af eget ansigt, men ligeledes en risiko forbundet den sociale situation. Den soci-‐ale situation er ikke længere fastholdt af adfærdsreguleringen på LinkedIn – men åbner op for en måske ukendt social situation, hvor samhandlingsritualer vil ændre karakter. Herved tyde-‐liggøres vigtigheden af kontrol over egen optræden. Brugerne ønsker kun, at være på mediet under kontrollerede forhold, hvor de kan se hinanden an:

20 Jeg anvender begrebet markedsplads efter Bauman, idet LinkedIn kan forstås som brugerens ’markedsplads’ (Bauman, 2002, 2007, Andersen, 2013b).

90

Der hersker på den baggrund en usikkerhed på mediet, som brugerne søger at kontrollerer ved at se hinanden an. Ved at folk er anonyme, foreligger der ingen mulighed for at ’se hinan-‐den an’ og kommunikationsprocessen videreføres uden en reaktion. Ved at være på LinkedIn, uden kontaktoplysninger, har den enkelte kontrollen, og har mulighed for at undersøge an-‐dres optræden, og derigennem vurdere om ’det er noget man har lyst til’ at være en del af – brugerne undersøger så at sige konsekvenserne ved at have kontakten. Kommunikationsprocessen bliver derved en proces, hvor de enkelte brugere relaterer sig til andre og derigennem samler information om den sociale situation. Ved at andre brugere er fx er anonyme, forsvinder dette forhold. Som bruger på LinkedIn, vil vi gerne have råderetten over egen proces – de indtryk vi giver og afgiver. Dette begrundes i det forhold, at det findes ’ubehageligt’, hertil ’irriterende’, når andre brugere er anonyme. Kommunikationsprocessen vil herved bliver asymmetrisk, idet der afgives mere end der modtages jf. kommunikations-‐forståelsen. Ved at integrator er anonym, modtager brugerne ikke en besked om, at der er en bruger, der har set på deres profil, som omtalt i interaktionsforståelsen. Hvilket kan ses som en form for anerkendelse. På den baggrund er det ifølge brugerne ikke at udvise dramaturgisk disciplin eller omtanke at være anonym, idet selvpræsentationen på LinkedIn handler om at opnå social status. Ydermere kan brugerne ikke ændre eller rette deres profil til, og derved forsvarer egen præsentation, i tilfældet af brugerne er anonyme. Set i forhold til den goffman-‐ske forståelse, kan dette forhold ses i overført betydning. Goffmans forståelse at selvpræsenta-‐tion tager afsæt i en sociale interaktion; en forståelse der ligeledes kommer til udtryk på Lin-‐kedIn idet brugerne ’spejling sig i hinanden’ (IL,2424, 2649). Men det moralske aspekt af selv-‐præsentationen – at selvets fremstilling ikke er subjektiv, men hviler i en social forankring – bliver fjernet fra brugerne, idet ’ansigtet’ fjernes. Ved ikke at vide hvem publikum er, kan Lin-‐kedIn brugerne ikke tilpasse egen fremstilling og risikerer at overtræde normen – og tabe an-‐sigt. Den linje der forefindes blandt gruppen på LinkedIn, bliver asymmetrisk og forvent-‐ningsafstemningen brugerne imellem kan derfor ses, som værende udsat. Dette begrundes i, at adfærdskoderne brugerne etablerer i den sociale interaktion på mediet ikke etableres ud fra en gensidige iagttagelse, men etableret på et asymmetrisk forhold, hvor nogle brugere så at sige overvåger andre.

”D4: Det bliver sådan lidt et filter [D1: ja] [D3: ja] som man, det er lidt et lille vindue [G: ja] man har i den der, i facaden, så man lige [D2: Ja]

D1: Hvor man har mulighed for at se andre an os, igen den der med, hvis man, hvis det er folk med en anonym profil så har man ikke mulighed for at se [D4: nej] dem an og vurderer dem heller [D4: nej] altså man har også brug for os at kunne vurderer hinanden, er det nogle man har lyst til at (..) og tage kontakt til eller”

Citat 20: IL. 2612-‐2618

91

5.5 Sammenfatning af analysen Gennem ovenstående analyse af subjekt positionen, blev det tydeligt, at der er mange rituelle elementer, af betydning for at opretholde den sociale samhandling på LinkedIn. Hvilket er af betydning for brugernes selvpræsentation. Indledningstvist konkluderede jeg, at den sociale samhandlingsorden bliver defineret gennem en ’spejling’ af sig selv i andre. Adfærden på me-‐diet bliver derved vurderet i forhold til de andre brugere. Så at sige en kontinuerlig kommuni-‐kationsproces, hvor LinkedIn brugerne præges af hinandens adfærd. Igennem analysen omtalte jeg brugernes definition af det at forsvare egen facade på en sådan måde, at det opretholdte det sociale spil på LinkedIn, hvilket brugerne sammenfattede til dramaturgisk oprigtighed. Det betyder at selvpræsentationen på LinkedIn bedst muligt forsva-‐res ved at udvise ’oprigtighed’. Den dramaturgiske oprigtighed kan ses i forlængelse af kon-‐trolaspektet, hvor jeg gennem analysen synliggjorde et nyt standpunkt brugerne imellem. Kontrolaspektet handler om at bevare kontrollen over det indtryk den enkelte giver. Ved at oplyse publikum om kontaktoplysninger medfører det en større risiko og derved forsvarer det ikke facaden. Brugerne vurderer oplysningerne der skal fremvises på LinkedIn, til brug for egen selvpræsentation, op i mod, om der er en ’krog’, der når ind bag ved. Det betyder, at op-‐lysninger af for personlige karakter vil krænke facaden og er derved for risikable at fremvise.

93

Kapitel 6 -‐ Specialets konklusion og afsluttende bemærkning

95

6.0 Konklusion I følgende afsnit vil jeg samle op på de væsentligste pointer, som jeg er kommet frem til gen-‐nem analysen og dermed svare på specialets problemformulering, som er præciseret afslut-‐ningstvist i kapitel 4. Igennem analysen blev det påpeget at de fortolkningsdelige emner, omhandlende det at blive fundet og kontrolaspektet, indeholdte forskellige meninger brugerne imellem. Gennem inter-‐viewet stod det til forhandling hvilken adfærd, der bedst muligt forsvarede brugernes facade og derved opretholde selvpræsentationen intakt på LinkedIn. Ved at diskutere anvendelsen af bl.a. attributter og rekvisitter, skete der gennem fokusgruppens meningsdannelse en subjekt-‐iveringen. Brugerne forhandler om måden, hvorpå deres fremstilling skulle udformes så det forsvarede facaden frem for at virke ødelæggende. Gennem analysen blev det synliggjort, det at være på LinkedIn, tager afsæt i en tilsigtet hen-‐sigt; en ’dagsorden’ som brugerne omtalte det. Overordnet set kan det karakteriseres som værende det at blive ’fundet’ for noget positivt; et attraktivt arbejdsindivid. Brugerne kon-‐struerer på den måde egne facade, ved at søge kontrol over de indtryk der gives. Den ’kon-‐struerede facade’ er brugernes grundlag for at opnå social status – en konstrueret status så at sige. Brugerne søger på den måde at forvalte egen præsentation for derved at blive bekræftet på LinkedIn – hvorved selvpræsentationen bliver en konstrueret og gensidig proces brugerne imellem. For at sikre den sociale situation på LinkedIn, agere brugerne ud fra en normativ forståelse af måden, hvorpå den enkelte bør præsenterer sig selv. Indtryksstyringen var et overskyggende emne gennem interviewet, idet brugerne er yderst agtsomme, for at sikre præsentationen. Brugernes optræden er præget af symbolske cues, så som attributter, hvor den normative for-‐ståelse, brugerne imellem, har betydning for brugernes anvendelse af de systemmæssige re-‐kvisitter. På LinkedIn er det accepteret at anvende indtryksstyring, og på den måde strategisk at udforme LinkedIn profilen – dette såfremt det sker ’velovervejet’ og ’reflekteret’. Et begreb der sammenfattes i ’dramaturgisk oprigtighed’. Udvises der ikke ’dramaturgisk oprigtighed’, vil der efter brugernes mening, være risikoen for forestillingssammenbrud.

Selvpræsentationen på LinkedIn kan anses som et ansigtsarbejde, hvor brugerne vurderer op-‐lysningernes i forhold til, om det kan true ansigtet. ’Grænsen’ for, hvad en profil på LinkedIn bør indeholde for at forsvarer egen facade, jf. forsvarsmekanismerne, er på den baggrund be-‐stemt af oplysningernes ’personlige karakter’. Grundet brugerne på LinkedIn har forskellige kompetencer; dette værende sociale såvel som tekniske kompetencer. Betyder det, at der opstår en form for asymmetrisk i kommunikations-‐processen integratorne imellem. Denne asymmetri, medfører, at brugerne ikke kan vide sig

96

selv sikre, og derfor søger at kontrollere egen facade bedst muligt og derved ser hinanden an. Det sociale spil på LinkedIn handler på den baggrund om at sikre egen optræden og undgå uønskede hændelser – denne form for forsvarsmekanisme kræver en gensidighed brugerne imellem, for at sikre den social situation. Et samarbejde, hvor stiltiende accept til tider er en nødvendighed. Dette skyldes, at selvpræsentationen på LinkedIn foregår i middle region, hvil-‐ket kan være risikabelt, idet øvrige integratorer får mulighed for at få et sidestage indblik. Denne risiko medfører et ønske om størst mulig kontrol over de indtryk der gives, for herved at sikre facaden. Dette kan brugeren ikke gøre alene, hvilket betyder, at adfærden på LinkedIn er præget af et særligt samarbejde, for at sikre den social situation – et samarbejde, hvor bru-‐gerne til tider må være overbærende med andre brugeres mere aggressive facadearbejde. For at sikre den sociale situation på LinkedIn forefindes der nogle regler af implicit karakter, dette kom bl.a. til udtryk ved, at brugerne ikke konfronterer hinanden. Samhandlingsordnen på LinkedIn er derved af betydning for måden brugeren agerer på, idet brugere implicit ac-‐cepterer de øvrige brugeres handlinger, for derved at sikre begge parter. Set i forhold til dis-‐kussionen omhandlende forsvarsmekanismerne, er denne diskussion af vigtighed for bruger-‐ne, idet forsvarsmekanismerne ikke blot er tiltænk den enkelte bruger, men tiltænkt hele hol-‐det. På den måde sikre brugerne at spillet kan fortsætte, hvorved brugerne så at sige samar-‐bejder om at sikre muligheden for at opnå social status. Det der forhandles om på LinkedIn er at opnå social status, hvorved brugerne diskuterer bru-‐gen af indtryksstyring og anvendelsen af forsvarsmekanismerne for herved at sikre facaden og den sociale situation. Trods indtryksstyring er af vigtighed for brugerne, er samarbejde om at opnå social status mindst ligeså vigtig. Uden de øvrige integratorer, vil brugerne på LinkedIn ikke kunne opnå ’skulder klap’. Trods risikoen på LinkedIn synes stor, og de sociale og tekniske kompetencer er forskellig brugerne imellem, så vælger brugerne at påtage sig denne risiko – for derved at kunne opnå social status. På den baggrund tager selvpræsentation på LinkedIn afsæt i hvorvidt ’krogen når ind bagved’, som brugerne benævner det. Profilen på LinkedIn er som brugerne benævner det en konstrueret facade udadtil. På den måde handler det for brugerne om, at sikre denne kon-‐struerede facade – for så snart at krogen rækker ind bagved, vil der være risiko for at facaden falder sammen, og holdets hemmelighed afsløres.

97

6.1 Et perspektiv på fremtidig forskning Trods sidste punktum er sat, er udredningen omhandlende selvpræsentationen på LinkedIn kun startet. Gennem dette speciale, har jeg kun fremvist et lille udsnit af de forhold, der står til diskussion i forhold til brugernes selvpræsentation på LinkedIn. De mange analysenedslag skyldes, at LinkedIn er en mangfoldig størrelse, hvortil brugernes anvendelse ligeledes er mangesidet. Denne mangesidighed kommer til udtryk i den sociale situation, idet brugerne forhandler om formålsbestemtheden for profilen og hvordan de kan anvende indtryksstyring for at rette fokus herpå. Gennem specialet har mit fokus været på de dramaturgiske og mere ceremonielle forpligtel-‐ser brugerne imellem. Dog ligger der implicit i det dramaturgiske en spilmetafor, som åbner op for en videre analyse af LinkedIn. Noget af det centrale i denne analyse, indeholder den sociale samhandlings informationsaspekt (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 106). Set i forhold til brugen af LinkedIn i rekrutteringsøjemed, kan spilmetaforen drage en særlig forståelse hos den ”organzationally committed observer who needs information from another person” (Kri-‐stiansen, 2000, s. 108). Der opstår i rekrutteringsøjemed et forhold parterne imellem, hvor rekrutteringskonsulenten er afhængig af den information denne kan få fra brugerne – en in-‐formation, som brugerne søger at kontrollere, som set i analysen. Gennem mine empiriske indsamling og praktiske erfaringer, har jeg erfaret, at dette spil mel-‐lem rekrutteringsinstans og bruger har mange fasetter. Et forhold, der kan karakteriseres som værende et slags dobbeltspil, hvor parterne gensidigt forsøger at afkode hinanden. Jeg har mødt mange diskussioner, på LinkedIn og på LinkedIn-‐kursus, hvor brugerne diskuterer, hvilke informationer de skal fremlægge, for at rette opmærksomheden mod rekrutterings-‐konsulent – på den anden side, har jeg selv siddet i rekrutteringsstolen og fundet brugerne. En position, hvor informationerne til tider var sparsommelige og hvor jeg selv har hold informa-‐tioner tilbage – dette for at sikre at kun brugere med en oprigtig interesse i jobskifte svarede på mine henvendelser. Set i forhold til specialets analyse, hvor brugerne ikke kun ønsker at blive ’fundet’ at rekrutteringsansvarlige, kan der opstå nogle særlige dilemmaer set i forhold til det sociale samhandlings informationsaspekt. Jeg kunne fortsætte med flere perspektiver og inddrage Bauman (2002), for derved at søge forståelse for den forbrugende-‐bruger på LinkedIn, eller rette et blik mod Goffmans ramme-‐begreb og derved sætte et nyt perspektiv på specialets kommunikations og interaktionsfor-‐ståelse. Ligegyldigt hvilket perspektiv jeg sætter for en fremtidig forskning, vil den sociale samhandlingsorden være overskyggende, idet LinkedIn er et medie, hvor spillet holdes kø-‐rende af brugerne i den sociale interaktion.

99

Kapitel 7 -‐ Referencer

101

7.0 Litteraturliste Mørkeblå er litteratur i specialet. Lyseblå er litteratur som der kun henvises til i bilagsmappen. Alrø, H. & Kristiansen, M. (2006). Supervision som dialogisk læreproces. Aalborg: Aalborg Uni-‐

versitetsforlag. Andersen, C. S. (2013a). Findes markedets bedste -‐ på LinkedIn? Aalborg: Kommunikationsud-‐

dannelsen, Aalborg Universitet, 8. semesterprojekt. Andersen, C. S. (2013b). Det forbrugende menneske på LinkedIn. Aalborg: Kommunikationsud-‐

dannelsen, Aalborg Universitet, 9. semesterprojekt. Baarts, C. (2010). Autoetnografi. I: Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.) (2010). Kvalitative

metoder: en grundbog (s. 153-‐164). København: Hans Reitzels Forlag. Bauman, Z. (2001). Consuming Life. Journal of Consumer Culture, vol. 1, (1), 9-‐29. Bauman, Z. (2002). Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige. (S. Arends, & T. Havemann, Ovs.). København: Hans Reitzels Forlag.

Bauman, Z. (2007). Consuming Life. London: Polity Press. boyd, d. m. & Ellison, N. B. (2008). Social Network Sites: Definition, History, and Scholarship. Journal of Computer-‐Mediated Communication, 13 (1) 210-‐230.

Dortner, K. (1993). Medieetnografiske problemstillinger – en oversigt. MedieKultur, vol. 9, no. 21, 5-‐22.

Dortner, K. (1994). Medieetnografi: om grænser i kvalitativ medieforskning. I: Højbjerg, L. (red.). Reception af levende billeder (2. udg., s. 147-‐173). Århus: Akademisk Forlag.

Edley, N. (2001). Analysing Masculinity: Interpretative Repertories, Ideological Dilemmas and Subject Positions. I: Wetherell, M., Taylor, S. & Yates, S. J. (red.) (2001). Discourse as Data: A Guide for Analysis (s. 189-‐228). London: Saga Publications Ltd.

102

Ellis, C.; Adams, T. E. & Bochner, A. P. (2010). Autoethnography: An Overview. I: Mey, G. & Mruck, K. (red.). Handbuch Qualitative Forschnung in der Psychologie (s. 345-‐357). Wiesbaden: VS Verlag/Springer.

Finnemann, N. O. (2005). Internettet i mediehistorisk perspektiv. København: Samfundslittera-‐tur.

Føllesdal D. (1997). Politikens bog om moderne videnskabsteori. København: Politikens For-‐lag.

Goffman, E. (2004). Om ansigtsarbejde, En analyse af samhandlingens rituelle elementer. I: Jacobsen, M. H. & Kristiansen, S. (red.) (2004). Social samhandling og mikrosociologi, en tekstsamling (s. 39-‐75). København: Hans Reitzels Forlag.

Goffman, E. (1967). Interaction Ritual. Englang: Penguin Books. Goffman, E. (1959). The presentation og self in everyday life. England: Penguin Books. Halkier, B. (2010). Fokusgrupper. I: Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.) (2010). Kvalitative metoder, en grundbog (s. 121-‐136). København: Hans Reitzels Forlag.

Hammersley, M. & Atkinson, P. (2007). Ethnography, pinciples in practice. (3. edition). Padstow: Routledge, London and New York. Taylor & Francis Group.

Harste, G. & Mortensen, N. (2013). Sociale samhandlingsteorier. I: Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (red.) (2013). Klassisk og moderne samfundsteori (s. 217-‐249). København: Hans Reit-‐zels Forlag.

Hine, C. (1994). Virtual Ethnography. Centre for Research intro Innovation, Culture and tekno-‐logy Brunel University, Uxbridge, Middlesex, UB8 3PH, UK. I: When Science Becomes Cul-‐ture, proceedings of a conference, University of Ottawa Press. Lokaliseret d. 14. januar 2014 på: http://www.cirst.uqam.ca/pcst3/pdf/Communications/hine.pdf og den fulde konfe-‐rence: http://www.cirst.uqam.ca/pcst3/PDF/actes/When%20science%20becomes%20culture.pdf

Hine, C. (1998). Virtual Ethnography. In IRISS '98: Conference Papers. Lokaliseret d. 14. Jan. 2014 på: http://www.intute.ac.uk/socialsciences/archive/iriss/papers/paper16.htm

Hine, C. (2000). Virtual Ethnography. London: Sage Publications.

103

Hine, C. (2008). Virtual Ethnography. I: Given, L. M. (red.)(2008). The SAGE Encyclopedia og Qualitative Research Methodes, Volumes 1&2 (s. 921-‐924). Saga Publications, Inc.

Hjarvard, S. (1997). Stimulerende samtaler. MedieKultur, vol. 13, no. 26, 40-‐55. Horton, D. & Wohl, R. R. (1997). Massekommunikation og parasocial interaktion: et indlæg om intimitet på afstand. MedieKultur, vol. 13, no. 26, 26-‐39.

Jacobsen, M. H. & Kristiansen, S. (2000). Goffman og den metaforiske genialitet – en kort præ-‐sentation af centrale begreber og perspektiver i Erving Goffmans sociologi. Aalborg: Forsk-‐ningsgruppen Arbejds-‐ og Levemiljøer, Aalborg Universitet, årgang 5, no. 5, s. 1-‐ 83.

Jacobsen, M. H. & Kristiansen, S. (2002). Kapitel 3 og 4: Samfundslivet i en hverdagsoptik og Tilværelsen som et Teater – Samfundet som en scene. I: Jacobsen, M. H. & Kristiansen, S. (2002) Erving Goffman, Sociologien om det elementære livs sociale former (s. 62-‐116). Kø-‐benhavn: Hans Reitzels Forlag.

Jensen, J. F. (1997). ’Interaktivitet’ – på sporet af et nyt begreb i medie-‐ og kommunikationsvi-‐denskaberne. MedieKultur, vol. 13, no. 26, 40-‐55.

Jurgenson, N. (2011, 24. feb.). Digital Dualism versus Argumented Reality. The Society Pages,

CyborgLogy. Lokaliseret d. 10. februar 2014 på: http://thesocietypages.org/cyborgology/2011/02/24/digital-‐dualism-‐versus-‐augmented-‐reality/

Jurgenson, N. (2012, 28. juni). The IRL Fetish. The New Inguiry. Lokaliseret d. 07. februar 2014

på: http://thenewinquiry.com/essays/the-‐irl-‐fetish/ Jurgenson, N. (2013, 13. nov.). The Disconnectionists. The New Inquiry. Lokaliseret d. 07. fe-‐

bruar 2014 på: http://thenewinguiry.com/essays/the-‐disconnectionist/ Jørgensen, M. W. & Philipsen, L. (1999) Diskursanalyse. Frederiksberg C.: Roskilde Universi-‐

tetsforlag. Kozinets, R. V (2006). Click to Connect: Netnography and Tribal Advertising. Journal of adver-‐

tising research. Cambridge University Press, September 2006, 279-‐288

104

Kozinets, R. V. & Kedzior, R. (2009). I, Avatar, Auto-‐Netnographic Research in Virtual Worlds. I: Wood, N. T. & Solomon, M. R. (Red.). (2009). Virtual Social identity and consumer Beha-‐vior (s. 4-‐ 19). USA: Society for Consumer Psychology.

Kristiansen, S. (2000). Kreativ Sociologi, På sporet af Erving Goffmans sociologiske metode. (s.

102-‐128) Aalborg: Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet. Ph.D.-‐afhandling.

Kristiansen, S. (2001). Erving Goffman, Om sociologisk mikriskopi og social orden mellem til-‐

lid og kynisme (s. 351-‐365). I: Jacobsen, M. H., Kristiansen, S. & Carleheden, M. (2001). Tradition og fornyelse. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Kristiansen, S. (2014). Erving Goffman – Hverdagslivets rollespil. I: Jacobsen, M. H. & Kristian-‐

sen, S. (red.) (2014). Hverdagslivet. Sociologier om det upåagtede (2. udg., s. 199-‐225). Kø-‐benhavn: Hans Reitzels Forlag.

Kristiansen, S. & Krogstrup, H. K. (1999). Deltagende observation. København: Hans Reitzels

Forlag. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk (2. udg.). København:

Hans Reitzels Forlag. Larsen, M. C. (2012). Når dataindsamling går online – udfordringer for den kvalitative inter-‐

netforsker. I: Jacobsen, M. H., Jensen, S. Q., Bloksgaard, L., Andersen, P. T., Olesen, S. P., Agustin, L. R., et al. (2012). Kvalitative udfordringer – nye vinkler på sociologisk metode. (red. Sune Qvortrup Jensen og Michale Hviid Jacobsen). København: Hans Reitzels Forlag.

Larsen, M. C. & Guld, L. N. (2013). Nye medier, nye metoder, nye etiske udfordringer. Metode &

Forskningsdesign, vol. 1, nr. 1, 67-‐94. LinkedIn 1 (u.å). A brief history of LinkedIn. Lokaliseret d. 21. feb. 2014 på:

http://ourstory.linkedin.com LinkedIn 2 (2013, 16. dec.). Activity Feed on Profile Page -‐ No Longer Supported Activity Feed

on Profile Page -‐ No Longer Supported. Lokaliseret d. 24. feb. 2014 på: http://help.linkedin.com/app/answers/detail/a_id/1602/kw/activity

LinkedIn 3 (u.å.) Pulse. Lokaliseret d. 28. feb. 2014 på:

http://www.linkedin.com/today/?trk=nav_responsive_sub_nav_pulse

105

Meyrowitz, J. (1985). No sense of place, The impact of electronic media on social behavior. New York: Oxford University Press

Meyrowitz, J. (1997). Tre paradigmer i medieforskning. MedieKultur, vol. 13, no. 26, 56 -‐ 69. Nielsen, M. F. & Nielsen, S. B. (2010). Samtaleanalyse. Frederiksberg C.: Samfundslitteratur. Pahuus, M. (2003). Hermeneutik. I: Collin, F. & Køppe, S. (Red.). Humanistisk Videnskabsteori.

(s. 139-‐169). København: DR Multimedie. Rasmussen, T. A. (1993). Medieetnografi og kvalitativ metode. MedieKultur, vol. 9, no. 21, 23-‐

33. Riis, A. H. (2006). Hans-‐Georg Gadamer – filosofisk hermeneutik og kulturmøde. I: Riis, A. H.

(2006). Kulturmødets hermeneutik, en filosofisk analyse af kulturmødets forudsætninger (s. 15-‐ 37). Forlaget Univers.

Scollon, R. (2001a). Mediated Discourse [The nexux of practice]. Great Britain: Routledge, Lon-‐

don and New York. Scollon, R. (2001b). Action and Text. Toward a integrated understanding of the place of text in

social (inter)action. I: Wodak, R. & Meyer, M. (Red.) (2001). Methods in Critical Discourse Analysis. London: Saga Publications.

Scollon, R. & Scollon, S. W. (2004). Nexus Analysis. A practical fieldguide for mediated dis-‐

course analysis. I: Scollon, R. & Scollon, S. W. (2004). Nexus Analysis. Discourse and the emerging Internet. Taylor & Francis e-‐library: Routledge.

Scollon, R. & Scollon, S. (2007). Nexus analysis: refocusing ethnography on action. Journal of

Sociolinguistics, 11/15, 2007: 608-‐625. Journal compilation © Blackwell Publishing. Thompson, J. B. (2001). Medierne og moderniteten. En samfundsteori om medierne. (S. W. Jør-‐

gensen, Ovs.). Gylling: Hans Reitzels Forlag. Thorlacius, L. (2005). Visuel kommunikation på websites. Gylling: Roskilde Universitetsforlag. Togeby, O. (2009). Kommunikation og sprog. I: Helder, J., Bredenlöw, T. & Nørgaard, J. L. (red.)

Kommunikation – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag.

106

Turkle, S. (2012). Alone togheter: Why We Expect More from Technology and Less from Each Other. New York: Basic Books.

Wille, N. (2007). Fra tegn til tekst, en indføring i teorier om sproglig kommunikation. Gylling: Samfundslitteratur.

ENDELIG speciale - 106 sider · 5** Abstract!...

Documents

Transcript of ENDELIG speciale - 106 sider · 5** Abstract!...