Architecture, Design and ConservationDanish Portal for Artistic and Scientific Research

Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy

Alginat

Botfeldt, Knud Bo; Ege Bartholdy, Mikkel; Dorthea Nim Riis, Andrea

Publication date:2020

Document VersionOgså kaldet Forlagets PDF

Link to publication

Citation for pulished version (APA):Botfeldt, K. B., Ege Bartholdy, M., & Dorthea Nim Riis, A. (2020). Alginat: Afstøbning af ikke formstabilt organiskmateriale . (2. udg.) Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.Kunstakademiets Konservatorskole.

General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ?

Take down policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediatelyand investigate your claim.

Download date: 06. Jun. 2021

https://adk.elsevierpure.com/da/publications/45b8d569-748a-4ab3-b65c-99ee9ec8f655

Alginat Afstøbning af ikke formstabilt organisk materiale

Andrea Dorthea Nim Riis, Mikkel Ege Bartholdy og Knud Bo Botfeldt

2020

© Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Konservatorskolen Andrea Dorthea Nim Riis, Mikkel Ege Bartholdy og Knud Bo Botfeldt

ISBN: 978-87-7830-941-9 Forfatter: Andrea Dorthea Nim Riis, Mikkel Ege Bartholdy og Knud Bo Botfeldt Udgiver: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

PDF udgivet elektronisk 2020

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Konservatorskolen

Forsidetegning Annika Normann

Layout Karen Borchersen

3

Abstract I dette kompendium er samlet en del af de erfaringer der er blevet gjort på Naturhistorisk Linje med alginat især med MakeMake Alginat ”Den hurtige”. Interessen har primært været om afforming / afstøbning af ikke formstabile organiske emner, som enten ikke kan afstøbes med siliconegummi eller som måske nok kan afstøbes, men som ikke ville holde til en afstøbning på grund af forrådnelse, udtørring eller svind.

4

Forord Dette kompendium er udført på naturhistorisk linje på det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Konservatorskolen, i 2018. Kompendiet omhan- dler afstøbning af formbart organisk materiale med Alginat. Formålet med kompendiet er at udforske fordele, ulemper og begrænsninger ved brugen af Alginat som afformningsmateriale. Kompendiet er skrevet på baggrund af undervisningserfaring fra Naturhistorisk Linje samt to projektopgaver fra N-8 - Riis 2017 og Bartholdy 2017.

Det anbefales at bruge dette kompendium i sammenhæng med Botfeldt (2020), som er et mere generelt afstøbningskompendium. Vi skylder stor tak til cand.scient.cons Annika Normann for forsidetegning, nyttige kommentarer til teksten samt lån af foto (fig.1) samt til Konservator Karen Borchersen for layout.

Kompendiet er først og fremmest tænkt som en supplerende lærebog til konservatorstuderen- de, på Naturhistorisk- og Kulturhistorisklinje som følger undervisningen på Konservatorskolen. Benyttes den af andre, anbefales det at supplere med almindelig basislitteratur om konservering. For konservatorstuderende anbefales det altid at anvende den primære litteratur når det skrives projekt-, bachelor- eller kandidatopgave. Kompendiet kan aldrig erstatte den primære litteratur når der skal skrives referencer.

.

5

Indhold Abstract 3

Forord 4

Indledning 6

Alginat 7 Alginat som afstøbningsmiddel 9 Eksempel på en alginat til afformning: MakeMake Alginat ”Den hurtige” 10 Anvendelse af alginat til afstøbning 10

Afstøbningsmaterialer 12 Nedbrydning af formbart organisk materiale under afstøbning 12 Materiale til blanding af alginat 12 Brugen af alginat til afstøbning af ikke formstabilt organisk materiale 12

Erfaringer med alginat fra Naturhistorisk Linje 13

Litteratur 14

Bilag 16

6

Indledning Dette kompendium omhandler afstøbning med Alginat. Alginat er en blanding mellem fyldstoffer, calciumsulfat og alginater, der er salte af alginsyre og udvundet fra brunalger (Nielsen & Pedersen, 2018; Robert, 2010).

Nuværende metoder anvendt i forbindelse med afstøbning, f.eks. silikonegummi, kræver en længerevarende arbejdsproces i forbindelse med udformning af forme (Botfeldt, 2020). Dette kan være en ulempe, når genstanden der afformes er af formbart organisk materiale pga. nedbrydning af disse. Derfor kan en alginat, der hærder inden for nogle minutter (MakeMake, uden år-a), være at foretrække. Derudover er omkostningerne ved brugen af Alginat ikke særlig stor (Imbery et al., 2010). Eksempel på en alginat afformning figur 1.

Figur 1. Eksempel på afformning med alginat og afstøbning med Jesmonite. Figuren viser fire ben fra en stor Galapagosskildpadde – højden på benene er ca. 40 cm. Læg mærke til detaljegraden på afformningen/afstøbningen (Arbejde og foto Annika Normann).

7

Alginat Alginat er en fællesbetegnelse for alle salte af alginsyre (C6H8O6)n og afstøbningsmidlet Alginat (Robert, 2010). Alginat er polysakkerider som findes i brunalger (Ochrophyta phaeophyceae, Kjellman 1891), som består af op til 40 % alginat (af tørvægten), herunder bl.a. calciumalginat, magnesiumalginat og natriumalginat (Draget, 2009; Sabra & Deckwer, 2005; Grosselin et al., 1984; Wegeberg & Felby 2010).

På figur 2a og figur 2b ses processen hvormed alginat udvindes fra brunalgerne. Der tilføres først saltsyre til brunalgerne, så alginaten bliver omdannet til alginsyre. Derefter bliver alginsyren filtreret og renset. Herefter tilføres der natriumhydroxid eller natriumcarbonat til den rensede alginsyre, hvilket danner natrium alginat, som herefter kan omdannes til f.eks. calciumalginat ved at tilføre calcium-ioner, og til slut tørres og derefter valses/ formales til pulver (Draget, 2009).

Fig. 2a viser processen hvormed natriumalginat udvindes fra brunalger. I figuren er natrium betegnet med det engelske sodium (efter Draget, 2009).

8

Præcis samme proces er beskrevet i figur 2b blot i en mere fabrikationsrelateret sammenhæng.

Fig 2b. viser fremstillingen af natriumalginatpulver (efter Sabra & Deckwer, 2005).

Alginater er opbygget af binære co-polymere kædeformede molekyler uden forgreninger, der består af blokke af α-L-guluronsyre (G) og β-D-mannuronsyre (M), (Draget, 2009; Sabra & Deckwer, 2005), herefter kaldet G og M. Strukturfomlerne for de to stoffer kan ses i figur 3. Der er tre forskellige slags blokke, som er, GG-blokke, MM-blokke, og GM-blokke (Draget, 2009; Sabra & Deckwer, 2005).

9

Fig 3. a viser opbygningen af α-L-guluronsyre (G) og β-D-mannuronsyre (M). Fig 3. b illustrerer den struktur hvormed M og G laver bindinger. Fig 3. c viser en potentiel opbygning af en alginat med MM, GG og MG blokke (efter Draget, 2009).

Der er forskellige egenskaber tilknyttet indholdet af G og M i alginat. Hvis der forekommer mange GG-blokke i en alginat, vil denne være en tæt masse. Hvis der forekommer mange MM- blokke, vil den være elastisk of blød. (Sabra & Deckwer, 2005; Wegeberg & Felby 2010).

Blokstrukturen er ikke ens i alle alginater, og der er ikke et bestemt system i de blokke, et Alginatmolekyle er opbygget af (Draget, 2009). Der kan forekomme molekyler, hvor alle tre blokke er repræsenteret, og ligeledes molekyler, hvor kun en eller to af de tre slags blokke er til stede (Sabra & Deckwer, 2005). Et eksempel på en sådan opbygning kan ses på figur 3.

Alginat som afstøbningsmiddel Alginat anvendes som afstøbningsmiddel indenfor flere forskellige brancher. Indenfor tandpleje anvendes alginat til at tage afstøbninger af tænder for derefter at støbe proteser ud fra formen (Rudd et al., 1969). Det er her et krav at alginaten laver en fuldstændig målfast kopi, eller så tæt på som muligt, hvorfor længden af den tid, der går mellem at formen bliver lavet og kopien støbes, har stor betydning (Imbery et al., 2010).

Der er blevet udført studier af forskellige mærker af alginat, i forhold til svind og kvældning af alginat efter støbning, herunder Imbery et al. (2010). De afprøver alginat ved at lave en række af forme, og støbe i disse en gang om dagen i fem dage, for derefter at måle dimensionerne af dem, og efterfølgende at sammenligne resultaterne. Der er lavet flere variationer af denne slags forsøg, og i Nassar et al. (2011) er der foretaget en sammenligning af 18 af disse forsøg. Der har været uenighed om, hvordan alginatforme skal opbevares indtil der bliver støbt i dem. Ifølge Imbery et al. (2010) bliver tandlægestuderende formanet om at opbevare alginate under våde klude for at undgå udtørring før afstøbning.

Harris (1969) har udført forsøg vedrørende temperaturens indvirkning på hærdetiden for tre mærker af alginat. Det blev lavet med målinger af hærdning ved 3°C, 10°C, 20°C og 30°C.

10

Forsøget viste, at der var en direkte sammenhæng i de tre alginaters hærdetid og temperaturen af det opblandede vand.

Tilsvarende betragtninger over relationen mellem vandtemperatur og alginatens hærdetid findes hos Indrani et al. (2013).

Indenfor arkæologien bliver alginat brugt til in situ afstøbning af arkæologisk keramik (Berman & Hutcheson, 2000). Her har Berman & Hutcheson (2000) observeret at alginat ikke efterlader en olieret overflade på de afstøbte genstande, heri har alginat en stor fordel frem for siliconegummi. Der er dog risiko for, at dele af overfladen af genstanden der skal afstøbes sidder fast på alginaten efter afstøbning (Hutcheson, 2008). Hutcheson (2008) har derudover opbevaret alginat succesfyldt i omkring 10 år, således at formen stadigvæk var brugbar.

Indenfor konservering bliver alginat brugt af bl.a. gruppen Lifecasters, til at afstøbe hele døde dyr (Parvin, 2003). Parvin (2003) anvender på denne måde alginat til at afstøbe en fisk. Her anvender han en alginat til at skabe en tosidet form. Han skriver også, at det ikke er alle mærker af alginat, hvor det er muligt at få en succesfuld tosidet form ud af. Ifølge Thurston (1989) hæfter alginat ikke på sig selv.

Alginat bruges i industrien til fremstilling af alt fra tykningsmidler i is og andre madvarer, til indfarvning af tekstiler i tøjindustrien (Draget 2009; Wegeberg & Felby 2010).

Eksempel på en alginat til afformning: MakeMake Alginat ”Den hurtige” Ifølge producenten af MakeMake Alginat ”Den hurtige”, har denne alginat en brugstid på sammenlagt 2,5 min. Heraf bruges 45 sek. på blanding af denne, 60 sek. på at arbejde med den, og 45 sek. hærdetid, hvor alginaten hærder færdig uden forstyrrelser. Alginatpulveret indeholder en farveindikator (stoffet er oplyst i brugsanvisningen). Under denne proces skifter MakeMake Alginaten farve fra hvid til kraftig lyserød, hvorefter den falmer, indtil den igen er hvid.

Blandetid 45 sek. – farve: kraftig lyserød Arbejdstid 60 sek. – farve: lyserød Tørretid 45 sek. – farve: hvid.

Blandingsforholdet for Makemake Alginaten er 3:1 (w/w), vand og alginatpulver, hvor vandets temperatur er 23°C (MakeMake, uden år a).

Alginaten indeholder fire komponenter: natriumalginat, kaliumalginat, diatomer jord og calciumsulfat, hvilket fremgår af MakeMake sikkerhedsdatablad (bilag 1). Diatomer jorden er tilsat for at nedsætte svind (Nallamuthu, 2012). Calcium hemihydrat danner gips ved kontakt med vand.

Anvendelse af alginat til afstøbning Ved anvendelse af alginat laves der først en plan for, hvordan genstanden eller modellen skal placeres i alginaten, og hvilken beholder der skal bruges (MakeMake, uden år-b; Thurston, 1989). Da Alginat har en lav viskositet, er det at foretrække at anvende en ydre form eller beholder (MakeMake, uden år-b; Thurston, 1989). Beholderen skal være stor nok til, at der kommer et lag af alginat rundt om hele genstanden, men dette lag behøver ikke være tykkere end et par cm (MakeMake; Thurston, 1989).

Mængden af Alginat der skal bruges afhænger af beholderens størrelse. Der udregnes eller måles derfor, hvor meget vand der kan være i beholderen, hvorefter alginaten afvejes ud fra den givne alginats blandingforhold (MakeMake, uden år-b). Det er vigtigt, at vandet ikke er for varmt, da

11

temperaturen af vandet påvirker arbejdstiden af alginaten, og varmt vand får alginaten til at hærde hurtigere (Parvin, 2003; Thurston, 1989).

Alginaten blandes i en anden beholder end den, der skal afstøbes i (MakeMake, uden år-b; Thurston, 1989). Alginat pulveret hældes i vandet og blandes. Det er vigtigt at pulveret hældes i væsken og ikke omvendt, da der ellers kommer klumper (Parvin, 2003). Alginaten hældes herefter over i beholderen, hvor der skal afstøbes. Afstøbes der en kropsdel (f.eks. en hånd) fra en levende person, kan personen have hånden klar i beholderen, men denne kan også placere hånden i beholderen umiddelbart efter, at alginaten er hældt op (MakeMake, uden år- b; Thurston, 1989). Hvis der laves en tosidet form, blandes de to sider af formen separat. Her blandes først en portion, der hældes i beholderen, hvorefter genstanden placeres i alginaten, med eventuelle paskanaler. Når den første del af formen er hærdet, blandes den næste portion, der derefter hældes ned over genstanden og den første del af formen (Parvin, 2003). Dette kan gøres, da alginat ikke hæfter på andet alginat (Parvin, 2003; Thurston, 1989).

Når formen er hærdet fjernes genstanden fra den. Dette gøres i en ensidet form, ved at genstanden forsigtigt vrikkes og trækkes løs (MakeMake, uden år-b; Thurston, 1989). I en tosidet form fjernes den øverste del af formen, og genstanden tages ud (Parvin, 2003).

Herefter støbes der i formen. I en ensidet form hældes den valgte støbemasse ned i formen, og når den er hærdet, tages formen ud af beholderen og alginaten pilles af kopien (MakeMake,uden år-b; Thurston, 1989). I en tosidet form laves der et hul i den øverste del af formen, hvor den valgte støbemasse kan hældes ned i formen. Når kopien er hærdet, tages den øverste del af formen af, og kopien tages ud (Parvin, 2003).

12

Afstøbningsmaterialer De afstøbningsmaterialer der kan anvendes til at støbe i en alginatform skal ha en hærdetid/ tørretid, der modsvarer alginatformens korte levetid. Det vil sige at materialer som gips og Jesmonite (acrylforstærket gips) er velegnede, mens materialer som epoxy og polyester har så lang en hærdetid at alginaten når at tørre ud før afstøbningen kan fjernes, med mindre formen holdes fugtig (se afsnittet Erfaringer fra Naturhistorisk Linje).

Nedbrydning af formbart organisk materiale under afstøbning Under afstøbningen af formbart organisk materiale skal der tages højde for, at disse vil blive nedbrudt, hvorfor afstøbning skal gå så hurtigt som muligt (Botfeldt, 2020). Denne nedbrydning kan komme til udtryk i form af svind, afgasning af CO2 og dannelse af H2O.

Botanisk materiale kan under afstøbningen udskille kuldioxid, hvilket kan komme til udtryk i en lukket form, der er lavet over en længere periode, i form af bobler på overfladen af afstøbningen (Botfeldt, 2020). Dette gælder især frisk frugt og grønsager, men ikke indtørrede emner.

Afformning af formalinfikserede emner, f.eks. fra vådpræparater, har i de fleste tilfælde vist sig at være så stabile at afformningen uden problemer kunne foretages med siliconegummi.

Materiale til blanding af alginat

• Engangskrus i pap, til små portioner, til store portioner anbefales skåle. • Tungespatler. • Målebægre. • Kander til vand.

Anbefalinger: Alginaten skal være helt fugtfri og pulveret skal være fri for klumper – gerne sigtes før brug Forholdet mellem Alginat og vand skal måles nøjagtig op før blanding, man kan ikke slumpe ! Det er vigtigere at være hurtig end at få alle klumper rørt helt ud, man kan med fordel være flere personer om opgaven.

Brugen af alginat til afstøbning af ikke formstabilt organisk materiale Alginatformene levede ikke op til kravene i forbindelse med fuldstændig målfaste kopier. Dette betyder dog ikke, at formene ikke ville kunne bruges i konserveringsarbejde. Alginatformene vil f.eks. kunne bruges i forbindelse med afstøbninger til udstilling, hvis disse blot skulle ligne et eksemplar af den udvalgte art. Alginat kan også være brugbart i forbindelse med udgravninger, hvor den tid der er til afstøbninger er meget begrænset. I forbindelse med udgravninger er der også den fordel ved alginat, at denne er let at blande, og at der kun behøves selve alginatpulveret og vand for at lave en afstøbning. At alginaten hærdede ved forskellige temperaturer (mellem 0ºC og 25ºC) betyder at det kan bruges ved en lav temperatur hvis dette er nødvendigt. F.eks. i situationer hvor genstanden der skal afstøbes ikke tåler varme. Der kan på samme måde også bruges varmere vand til at blande med, hvis afstøbningen skal gå meget hurtigt. Alginat kan altså bruges i situationer, hvor tid eller antal kopier der skal fremstilles er vigtige faktorer.

13

Erfaringer med alginat fra Naturhistorisk Linje Alginaten MakeMake Alginat ”Den hurtige” er blevet undersøgt gennem flere forsøg, der hver har bidraget til kortlægningen af fordele og ulemper ved brugen af denne i forbindelse med afstøbning af ikke formstabilt organisk materiale og konserveringsarbejde (Riis 2017; Bartholdy 2017).

En fordel ved MakeMake Alginaten er den tid, hvormed den hærder. Da den hærder hurtigt, er der mulighed for at afstøbe mange genstande på kort tid. Alginaten kan bruges til at lave kopier, der kan være repræsentative for formbart organisk materiale til brug i situationer, hvor disse ikke behøver være fuldstændig målfaste i forhold til en original. Erfaringer fra Naturhistorisk Linje antyder at arbejdstiden er en smule længere end opgivet af producenten. Således er blande- arbejdstid fundet til at være ca. 800 sek. ved 0°C og ca. 200 sek. ved 25°C (Riis 2017; Bartholdy 2017).

Det har vist sig, at afstøbninger i tosidede forme er muligt ved brug af MakeMake Alginaten. Der skal dog tages højde for yderform, og at noget af overfladen af genstanden kan sidde fast i formen. En begrænsning ved dette er dog, at det er svært at lave en tosidet form af en kompleks genstand, f.eks. hvis ben/ tæer eller andre detaljer skal holdes helt fast under afstøbningen. Dette kan dog muligvis afhjælpes ved at fiksere disse lemmer til resten af genstanden (Riis 2017).

Det er en fordel, at alginaten har vist tegn på at kunne opbevares i længere tid, hvis den bliver opbevaret f.eks. i en lukket pose i køleskab. Dog skal der, i tilfælde af at dette gøres, laves overvejelser om dannelse af mikroklima i posen. En ulempe ved alginaten er, at den har vist sig ikke at lave fuldstændig målfaste kopier. Alginat der får lov at lufttørre har et svind på ca. 23 % det første døgn. Opbevares alginaten i en lukket plasticpose i køleskab ved 6°C kan svindet nedsættes til under 2%. (Riis 2017).

Forsøg viser at opbevares formen fugtigt og koldt kan den i en del tilfælde genanvendes, især hvis emnet ikke er for geometrisk kompliceret (Bartholdy 2017).

Detaljegraden for kopierne lavet i Alginat levede ikke op til kopierne lavet i silikonegummi.

Dog er det en fordel at MakeMake Alginaten afstøber emnerne så hurtigt, at der ikke var tegn på

svind på selve emnet, hvilket ofte sker ved afstøbning med siliconegummi (Riis 2017).

Forsøg med brug af silikonegummi og epoxy til at støbe i en Makemakee Alginatform viser, at

det er muligt, hvis formen holdes fugtig mens emnet hærder. MEN to forhold spiller dog ind. 1. Den fugtige alginatform vil påvirke den afstøbte overflade, således vil man ofte afstøbe dråber

eller en blank fugtig overflade. 2. Fugten fra alginaten vil gå i forbindelse med silikonen og epoxyen. Dette er især synligt på

epoxykopierne, som får et grynet og uigennemsigtigt udseende (Bartholdy 2017).

Ved afstøbning med epoxy vil alginatens farveindikator reagere kraftigt med epoxyen – og danner en rødviolet farve. Denne bleges dog meget indenfor de første 24 timer (Bartholdy 2017).

14

Litteratur Bartholdy, M. E. (2017) Afstøbningsforsøg med Alginat. Ikke publiceret projektopgave. Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering, KADK.

Berman, M. J. & Hutcheson, C. D. (2000) Impressions of a lost technology: a study of Lucayan- Taino basketry. Journal of Field Archaeology, 27, 417-435.

Botfeldt, K. (2020) Afstøbning og kopiering af museumsgenstande. Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering, KADK.

Correia-Sousa, J., Tabaio, A. M., Silva, A., Pereira, T., Sampaio-Maia, B. & Vasconcelos, M. (2013) The effect of water and sodium hypochlorite disinfection on alginate impressions. Revista Portuguesa de Estomatologia, Medicina Dentaria E Cirurgia Maxilofacial, 54, 8-12.

Draget, K. I. (2009) Alginates. In: G. O. Phillips & P. A. Williams (Eds.), Handbook of hydrocolloids. Woodhead Publishing, Oxford, pp. 379-396.

Grosselin, R. E., Smith, R. P. & Hodge, H. C. (1984) Clinical toxicology of commercial products. Journal of Pharmaceutical Sciences, 74, no. 10 p.1139.

Harris, W. T. (1969) Water temperature and accuracy of alginate impressions. The Journal of Prosthetic Dentistry, 21, 613-617.

Hutcheson, C. D. (2008) A new material to view the past: Dental alginate molds of fragile artifacts. Crossing the borders: New methods and techniques in the study of archaeological materials from the Caribbean, edited by University of Alabama Press, Tuscaloosa, 69-77.

Imbery, T. A., Nehring, J., Janus, C. & Moon, P. C. (2010) Accuracy and dimensional stability of extended-pour and conventional alginate impression materials. Tandlægebladet, 114, 695-702.

Indrani, D. J. & Matram, N. (2013) Changes in setting time of alginate impression material with different water temperature. Dental Journal (Majalah Kedokteran Gigi) 46, 5-8.

MakeMake (uden år-a) Alginat ”Den hurtige” 2½ minut, www.makemake.dk

MakeMake (uden år-b) MakeMake - Kreative materialer til kreative hænder. www.makemake.dk

Nallamuthu, N. A., Branden, M. & Patel, M. P. (2012) Some aspects of the formation of alginate dental impression materials- setting characteristics and mechanical properties. Dental Materials, 28, 756-762.

Nassar, U., Aziz, T. & Flores-Mir, C. (2011) Dimensional stability of irreversible hydrocolloid impression materials as a function of pouring time: a systematic review. The Journal of Prosthetic Dentistry, 106, 126-133.

Nielsen, J. & Pedersen, P. M. (2018) Alginater. I: Den store Danske, Gyldendal. http:// denstoredanske.dk/index.php?sideId=35798

Parvin, D. E. (2003) Making a mold, using alginate. Taxidermy Today, 25:2, 96-103.

Riis, A. D. N. (2017) Undersøgelse af MakeMake Alginat ” Den hurtige” – I forbindelse med afstøbning af ikke formstabile organiske materialer. Ikke publiceret projektopgave. Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering, KADK.

15

Robert, I. (2010) Alginate. Oxford University Press, www.oxfordreference.com

Rudd, K. D., Morrow, R. M. & Strunk, R. R. (1969) Accurate alginate impressions. The Journal of Prosthetic Dentistry, 22, 294-300.

Sabra, W. & Deckwer, W. D. (2005) Alginate-a polysaccharide of industrial interest and diverse biological functions. Polysaccharides. Structural diversity and functional versatility, 2, 515-533.

Thurston, J. (1989) The Prop Builder’s Molding and Casting Handbook: Betterway Publications.

Wegeberg, S. & Felby, C. (2010) Introduktion til alger. DONG Energy, 7-10.

16

Bilag Bilag 1: Sikkerhedsdatablad for MakeMake Alginat ”Den hurtige”.