Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
Abstract
Since the introduction of Web 2.0, and the emerge of the social media and hereby blogs, it has
been possible for consumers to interact with each other and with bloggers as the
improvement of the World Wide Web enables two-way communication. As a result , it is no
longer only the marketers who transmit a message to the consumers, as it was the case with
one-way communication. It is now also possible for the consumers to speak up their minds
according to different subjects.
Secondly, has the development of our communication society and the possibilities implied had
a great effect on the consumers and their relations to brands and products. Hence , the
consumers now feel a need to express their personalities through aforementioned brands and
products, and thus, make their purchase decisions based on the value propositions delivered
by the brand. Because of the need to be self-expressive, the phenomenon of tribes has arisen
where the tribe members share a common interest for, in this case, interior design.
With this consumer development and the markets’ need to differentiate them selves from
competing marketers, it has now become relevant to investigate whether blogs can be applied
as a branding tool in organizations with the main goal to create a positive brand-consumer
relation, and thus, increase the organizations’ revenue.
With this being said, the thesis is focusing on how interior companies can incorporate blogs as
a part of their branding strategy and creating a positive brand-consumer relation. In order to
answer the problem statement, the thesis is striving to create an overview of the investigated
area. This is achieved using the social constructivism and the hermeneutical approach, where
the data collected gives a clear image of the analyzed subject. In order to analyze partly the
development of the communication society, the consumers and the branding methods within
the organizations, relevant theories dealing with partly marketing development,
implementation of blogs in organizations, and the development of consumer needs in the two-
way communication society are applied. Furthermore, the application of empirical data is
relevant, as it supports the theories applied and provides the analysis with trustworthy and
reliable information.
Side 1 af 44
123
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
4
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
Through the analysis, it becomes clear that blogs are beneficial as a branding tool, as they are
creating a relationship between the consumers and the companies because of the possibility
to interact with one another. The conclusion of the thesis, and thus the answer to the problem
statement, is in order for companies to stay competitive and keep increasing revenue, the
development of partly the society and partly the consumers demands the incorporation of
blogs in branding strategies.
Number of characters exclusive of blanks: 2339
Side 2 af 44
567
31
32
33
34
35
36
37
38
39
8
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
Indholdsfortegnelse
1. Indledning............................................................................................................................................... 41.1 Problemformulering..................................................................................................................................... 5
2. Disposition.............................................................................................................................................. 6
3. Videnskabsteoretisk tilgang............................................................................................................. 63.1 Socialkonstruktivisme................................................................................................................................. 73.2 Hermeneutikken............................................................................................................................................ 9
4. Metodiske overvejelser.................................................................................................................... 104.1 Kvantitativ metode..................................................................................................................................... 11
4.1.1 Spørgeskema..............................................................................................................................................................114.1.2 Opbygning af spørgeskema..................................................................................................................................12
4.2 Kvalitativ metode........................................................................................................................................ 134.2.1 Interview......................................................................................................................................................................14
5. Afgrænsning......................................................................................................................................... 15
6. Blogs og blogsfæren.......................................................................................................................... 16
7. Det nye samfund................................................................................................................................. 167.1 Forbrugeren og tovejskommunikationen...........................................................................................177.2 Brandidentitet.............................................................................................................................................. 197.3 Den selv-ekspressive forbruger............................................................................................................. 207.4 Tribes.............................................................................................................................................................. 21
8. Delkonklusion..................................................................................................................................... 23
9. Web 2.0 og de sociale medier......................................................................................................... 249.1 Web 2.0........................................................................................................................................................... 249.2 Bloggen som markedsføringsværktøj..................................................................................................259.3 Blogs – en definition................................................................................................................................... 259.4 Bloggens anvendelse i virksomheder..................................................................................................26
10. De nye markedsføringsmetoder................................................................................................. 2710.1 ’The end of business as usual’...............................................................................................................27
11. Konklusion......................................................................................................................................... 29
12. Bibliografi.......................................................................................................................................... 31
13. Bilagsliste........................................................................................................................................... 3213.1 Interview med HOMESICK.nu............................................................................................................... 3313.2 Interview med CityGreen.dk................................................................................................................. 3613.3 Spørgeskema.............................................................................................................................................. 39
Side 3 af 44
91011
40
41
4243
44
454647
484950515253
54
55
5657585960
61
6263646566
6768
69
70
7172737475
12
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
1. Indledning
Igennem de senere år har de sociale medier fået mere og mere betydning i vores hverdag.
Dette kommer til udtryk idet, forbrugere anvender de sociale medier som informationskilde
når yderligere viden om et produkt, et brand eller en virksomhed ønskes (Ahrens et al., 2012).
De sociale mediers vigtighed bliver især tydeliggjort, da 49 % af de forbrugere der anvender
sociale medier som informationsindsamling, foretager køb ud fra den viden de opnår på
denne kanal (Ahrens et al., 2012).
Det er med denne forhåndsviden blevet fundet relevant at undersøge blogs, som er én af de
sociale medier, der er udsprunget fra Web 2.0s teknologi (Agerdal-Hjermind, 2010). Det er på
denne kanal muligt for både privatpersoner samt virksomheder at udtrykke personlige
holdninger til et bestemt emne, som kan læses af en stor mængde mennesker (Agerdal-
Hjermind, 2010). Endvidere tillader denne kanal tovejskommunikation og vidensdeling
bloggerne og læserne imellem (Scott, 2010). Undersøgelsesemnet for dette projekt er dermed
blogs og herunder, i dette tilfælde, hvorledes interiørblogs og interiørbloggere er med til at
forme og skabe forbrugernes holdninger til et bestemt produkt eller en bestemt virksomhed
ved hjælp af vidensudveksling.
Denne del af blogsfæren er blevet udvalgt, da det er interessant at undersøge, hvorledes den
’uøkonomiske forbruger’ erhverver sig produkter ud fra de selvekspressive værdier, de er
tillagt frem for det de funktionelle (Esmann Andersen, 2006). Det er endvidere blevet fundet
relevant at arbejde med interiøraspektet, da forbrugerne anvender interiørblogs som
inspiration i deres dagligdag (bilag 3, fig. 4), samt det faktum at virksomheder generelt er
blevet opmærksomme på udviklingen og imødekommer forbrugernes ønske om at få
inspiration på blogs. Dette klarlægges idet der fortsat oprettes blogs til formålet (Agerdal-
Hjermind, 2010).
Ovenfor omtalte udvikling har taget fart med Web 2.0’s massive ekspandering i det moderne
samfund, hvor man som forbruger forventer at modtage information og derefter også tage del
i videreudviklingen af selv samme. Denne tovejskommunikation der heraf opstår mellem
forbrugerne og virksomhederne, giver derved sidstnævnte sjælden viden om, hvad
forbrugerne mener om et bestemt brand og derudover også mulighed for, at respondere hvis
dette synes nødvendigt (Fournier, 2011).
Side 4 af 44
131415
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
16
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
Med ovenstående i tankerne vil projektets primære fokus omhandle, hvorledes
interiørvirksomheder kan anvende interiørblogs som del af en markedsføringsstrategi.
Herunder vil det blive uddybet, hvorledes forholdet mellem forbruger og virksomhed kan
etableres og om muligt forbedres i kraft af interiørblogs.
Udviklingen af kommunikationen, der som nævnt, har resulteret i et øget behov for
tovejskommunikation, er væsentlig for dette projekt, da det er i sammenspil med andre den
fysiske og sociale virkelighed konstrueres (Nygaard, 2013), hvilket især gør sig gældende i
forbindelse med blogs og bloggere.
1.1 Problemformulering
Ud fra ovenstående vil dette projekt besvare følgende problemformulering: Hvordan kan
interiørvirksomheder, ved hjælp af blogs, brande sig selv og danne et positivt forhold til
forbrugerne som en del af en markedsføringsstrategi?
For at besvare ovenstående problemformulering er det nødvendigt at tage udgangspunkt i
disse underspørgsmål:
1. Hvordan har Web 2.0’s indtræden i det moderne samfund haft indflydelse på
forbrugernes kommunikationsvaner samt behovet for selvrealisering?
2. Hvordan anvender forbrugerne blogs i deres dagligdag, og hvordan kommer dette
forbrug til udtryk?
3. Hvordan kan bloggere og blogs være medhjælpende til at skabe en forbedret relation
mellem interiørvirksomhederne og forbrugerne?
Ved at besvare ovenstående spørgsmål vil dette projekt analysere sig frem til, hvilke fordele
interiørvirksomheder kan opnå ved inkorporeringen af blogs og bloggere i en
markedsføringsstrategi. På baggrund af dette skabes der et overblik over de førnævnte
fordele der kan opnås ved brugen af blogs som markedsføringsværktøj til
interiørvirksomheder, der kunne have interesse i at markedsføre sig ved hjælp af
interiørblogs med det formål dels at øge relationen til forbrugerne og dels profitere af det
økonomisk.
Side 5 af 44
171819
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
20
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
Som det allerede er blevet fastlagt, fokuserer projektet på interiørblogs, der dækker over
platformen, hvorpå forskellige indretnings eller designrelevante indlæg skrives,
interiørbloggere der indbefatter de personer, som skriver indlæggene og til sidst
interiørvirksomhederne, der har interesse i ekstra markedsføring. For at gøre projektet mere
læsevenligt vil disse fremover blive benævnt som henholdsvis blogs, bloggere og
virksomheder.
2. Disposition
For at kunne besvare projektets problemstilling der ønsker at gøre rede for, hvordan
virksomheder kan inkorporere blogs som del af en markedsføringsstrategi og herved
forbedre relationen til forbrugerne, er projektet opdelt i tre dele. Igennem disse dele vil
relevante aspekter i henhold til problemstillingen blive analyseret. I det følgende vil en
redegørelse for de tre dele og deres betydning for projektet blive præsenteret.
Først vil redegørelsen af, hvorledes samfundet og herunder forbrugeren har undergået en
udvikling i henhold til kommunikationen finde sted. Disse afsnit vil præsentere forbrugernes
behov for at være selv-ekspressive samt indgå i tribes og herved afklare, hvilken betydning
dette har for virksomhederne og deres markedsføringsstrategier.
Herefter vil det blive afklaret, hvilken betydning Web 2.0, blogs og blogsfæren har for dels
forbrugerne og dels virksomhederne. Endvidere præsenteres anvendelsesmulighederne af
blogs i virksomheder også i denne del, da det er relevant at få indsigt i, hvorvidt virksomheder
rent faktisk kan drage fordel af blogs i deres markedsføring eller ej.
Til sidst vil afsnittene omhandlende de nye markedsføringsmetoder, som virksomhederne må
tage i brug, blive præsenteret. Den anvendte teori vil her danne grundlag for en analyse af,
hvilke resultater en virksomhed kan opnå ved inkorporeringen af blogs. Desuden vil
projektets empiri simultant tilføre analysen valide samt konkrete informationer, der
endvidere bidrager med en virkelighedsnær og relaterbar vinkel.
3. Videnskabsteoretisk tilgang
Det følgende afsnit vil præsentere de videnskabsteoretiske tilgange anvendt igennem
udarbejdelsen af projektet. Præsentationen af den socialkonstruktivistiske metode vil
beskrive, hvorledes arbejdsprocessen med dette projekt er baseret på dels udveksling af
Side 6 af 44
212223
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
24
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
viden med andre individer herunder interviewpersoner og dels indsamling af teori fra
teoretikere på arbejdsområdet. Ovenstående udveksling og indsamling af viden vil bidrage til
at jeg, som et led i arbejdsprocessen, opnår indsigt i andre individers anskuelse af dette
projekts arbejdsområde, og heraf konstruerer, via interaktion og forhandling med andre
individer, en fælles accepteret virkelighed (Agerdal-Hjermind, 2010).
Desuden vil hermeneutikken og dennes anvendelsesmetoder blive præsenteret for at belyse,
hvordan denne tilgangsvinkel med fordel kan anvendes i sammenspil med
socialkonstruktivismen. Dennes relevans gør sig især gældende igennem
dataindsamlingsprocessen, hvor den erhvervede viden, der er nødvendig for at kunne skrive
dette projekt, har bidraget til øget indsigt i emnet og mulighed for, at metoderne bag
socialkonstruktivismen kunne tages i brug.
3.1 Socialkonstruktivisme
Ifølge en socialkonstruktivistisk antagelse er virkeligheden, og dermed den verden mennesket
indgår i, socialt konstrueret (Holm, 2011). Man ønsker herigennem at afklare antagelsen om,
hvorledes verden ser ud og derudover, hvordan viden skabes (Nygaard, 2013). De
socialkonstruktivistiske paradigmer klassificeres af Collin (2003) ud fra dels en
erkendelsesteoretisk konstruktivistisk tilgang, hvor man antager, at man konstruerer viden
om virkeligheden og dels en ontologisk konstruktivistisk tilgang, hvor virkeligheden i sig selv
er en konstruktion (Nyggard, 2013, s. 122, l. 15). Ydermere er en overvejelse omkring
hvorvidt begrebet virkelighed indbefatter den fysiske virkelighed eller den sociale virkelighed
nødvendig (Nygaard, 2013). Fælles for ovenstående kan man argumentere for, at der inden
for socialkonstruktivismen ikke kun findes ét verdensbillede, men at dette skabes i
samhørighed med andre (Nygaard, 2013).
Ud fra ovenstående har Collin (2003) defineret fire primære typer for socialkonstruktivistiske
paradigmer: 1) Et erkendelsesteoretisk konstruktivistisk paradigme om den fysiske
virkelighed, 2) Et erkendelsesteoretisk konstruktivistisk paradigme om den sociale
virkelighed, 3) Et ontologisk konstruktivistisk paradigme om den fysiske virkelighed og 4) Et
ontologisk konstruktivistisk paradigme om den sociale virkelighed (Nygaard, 2013, s. 122, l.
20-33, s. 123, l. 32).
Side 7 af 44
252627
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
28
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
I henhold til dette projekt vil der blive arbejdet ud fra at det undersøgte, som i dette tilfælde
består af interiørvirksomheders brug af blogs og mulighederne ved dette, hører under et
erkendelsesteoretisk konstruktivistisk paradigme om den sociale virkelighed . Dette sker på
baggrund af, at der ikke er nogen tvivl om, at interiørvirksomhederne eksisterer i den fysiske
virkelighed og dermed kan undersøges. Derimod opstår der en social konstruktion idet den
erhvervede viden opnås igennem interaktion med bloggere og virksomheder og
repræsenterer dermed ikke den fysiske virkelighed (Agerdal-Hjermind, 2010).
I henhold til Gergen (1999) der har formuleret følgende fire grundantagelser for
socialkonstruktivismen og dennes kommunikation, 1) Der er ingen nødvendig sammenhæng
mellem verden og vores begreber om verden, 2) Vores beskrivelser af virkeligheden
udspringer af de sociale relationer, vi står i, 3) Gennem vores forståelse af verden former vi
vores egen fremtid og 4) Refleksioner over vores forståelse af verden er afgørende for vores
fremtidige trivsel (Holm, 2011, s. 124, l. 1-12) forstår og beskriver vi, i henhold til den anden
grundantagelse, verden i fællesskab, med sproget som det naturlige bindeled mellem
individerne (Holm, 2011).
Der kan altså argumenteres for, at blogs i dette projekt anvendes til at skabe et fælles
verdensbillede i de sociale relationer, som de deltagende individer indgår i. Mere specifikt
tænkes der her på, at bloggerne ved hjælp af deres entusiasme omkring et bestemt produkt
kan påvirke deres læseres bestemmelse af den fælles accepterede virkelighed, der her
omhandler et brand eller et produkt, da der er opbygget en social relation imellem bloggere
og læsere, der bygger på troværdighed og fælles interesser (bilag 1, spg. 5). Denne antagelse
understøttes med det faktum, at sproget er af afgørende betydning indenfor den
socialkonstruktivistiske tankegang i henhold til konstruktionen af handling og dermed også
konstruktionen af en socialt erkendt virkelighed (Agerdal-Hjermind, 2010). Dette
forekommer ved udvekslingen af viden i form af blogindlæg fra bloggernes side og
kommentarerne fra læserne. Der er derfor tale om interaktion mellem individer, som
herigennem konstruerer viden der resulterer i en fælles virkelighed (Agerdal-Hjermind,
2010). Dette fænomen vil blive konkretiseret senere som en del af analysen.
For at kunne konstruere ovenfor omtalte virkelighed, er det i forbindelse med dette projekt
relevant at drage fordel af hermeneutikkens arbejdsmetode, hvor man ud fra sin
Side 8 af 44
293031
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
212
213
214
215
216
217
218
219
220
221
222
223
224
225
226
227
32
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
forhåndsviden opnår ny viden som senere kan anvendes til på ny at erhverve yderligere
viden. Desuden søger hermeneutikken at forstå et givet fænomen frem for at forklare det
(Holm, 2011). Dette er relevant i forhold til socialkonstruktivismen, og dennes ønske om at
konstruere en fælles virkelighed på baggrund af flere individers holdninger og meninger. I
det følgende afsnit vil fordelene ved at anvende hermeneutikken sammen med
socialkonstruktivismen i dette projekt blive forklaret yderligere.
3.2 Hermeneutikken
Indenfor naturvidenskaben handler det i høj grad om at forklare hvad der sker, når et
bestemt fænomen finder sted. Her er man ikke interesseret i at forstå hvorfor det sker, hvilket
er essentielt indenfor hermeneutikken (Holm, 2011).
Det er dette aspekt, der gør hermeneutikken relevant i blandt andet undersøgelsen af
menneskelige aktiviteter, da man ved hjælp af den hermeneutiske spiral bliver sat i stand til at
indsamle så stor en mængde viden, at man forstår mennesket bedre end det forstår sig selv
(Holm, 2011).
Denne form for indsamling af viden og fordelene herved er også relevante for dette projekt, da
det har været nødvendigt at indsamle viden fra flere forskellige kilder for at kunne forstå,
hvilken indflydelse blogs og bloggere har på forbrugernes holdningstagen til brands og
produkter og dermed på virksomhedernes salg.
Helt konkret kommer dette til udtryk idet der forud for arbejdet med dette projekt var nogle
grundlæggende antagelser om, hvorledes forbrugerne anvendte blogs i deres dagligdag. Det
blev ved indsamlingen af den første mængde viden gjort klart, at forbrugerne først og
fremmest lader sig inspirere af blogs, og derudover også bliver interesserede i en virksomhed
og dets brand, hvis en blog har skrevet et indlæg herom (bilag 3, fig. 4, 6).
Med ovenstående i tankerne anvendes hermeneutikken med fordel i sammenspil med
socialkonstruktivismen da den ovenfornævnte data, som er indsamlet i henhold til den
hermeneutiske spiral, bidrager til øget indsigt i hvorledes bloggerne, virksomhederne og
forbrugerne har konstrueret en fælles accepteret virkelighed. Det er, som det tidligere er
blevet nævnt, essentielt for socialkonstruktivismen at indsamle viden fra flere forskellige
individer for at kunne konstruere den sociale virkelighed (Nygaard, 2013), og
hermeneutikken viser sig her at være perfekt til formålet. Hermeneutikken tillader nemlig
Side 9 af 44
333435
228
229
230
231
232
233
234
235
236
237
238
239
240
241
242
243
244
245
246
247
248
249
250
251
252
253
254
255
256
257
258
36
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
indsamling af en stor mængde data baseret på tidligere erhvervet viden (Holm, 2011), og
denne viden danner herefter grundlag for socialkonstruktivismens videre analyse af et
bestemt fænomen.
Efter at have præsenteret socialkonstruktivismen samt hermeneutikken der sammen
repræsenterer de primære modeller for, hvorledes indsamlingen af data vil foregå og hvordan
dette bidrager til forståelsen af emnet for dette projekt, vil de næste afsnit søge at afklare,
hvilke kvaliteter de forskellige metoder kan tilføre analysen.
4. Metodiske overvejelser
I udarbejdelsen af en dybdegående analyse er det nødvendigt at anvende flere metoder
(Andersen, 2009), der sammen kan belyse respondenternes holdning til et givet emne og
dermed have afgørende betydning for projektets forskellige elementer (Andersen, 2009). På
baggrund af dette anvendes der i dette projekt dels kvantitative dels kvalitative metoder, som
vil blive beskrevet ved hjælp af Ib Andersens Den skinbarlige virkelighed (2009), der
præsenterer de to metoder samt anvendelsesmulighederne for disse i
dataindsamlingsøjemed. Endvidere vil der også blive taget stilling til, hvorvidt den
indsamlede data er valid, reliabel samt generaliserbar, da dette har betydning for den videre
analyse (Andersen, 2009).
Det er blevet fundet relevant at anvende den kvantitative metode i dette projekt trods det
faktum, at det ikke har været muligt for respondenterne at afgive personlige og nuancerede
svar i det spørgeskema, som senere vil blive præsenteret. Denne metode er derved ikke i
symbiose med den socialkonstruktivistiske tilgang, hvor man som tidligere nævnt anvender
de enkelte individers tanker og holdninger til et bestemt emne for derved at kunne
konstruere en fælles accepteret virkelighed (Agerdal-Hjermind, 2010).
Der kan dog argumenteres for, at den kvantitative metode med fordel kan anvendes da de
indsamlede data kan tilføre viden omkring mange individers holdning til blogs, som
spørgeskemaet omhandler. Desuden kan disse data udgøre udgangspunktet for den
hermeneutiske proces, der efterfølgende kan påbegyndes, hvor man derved anvender den
erhvervede viden fra spørgeskemaet til at opnå yderligere viden. Herefter kan man
argumentere for, at den socialkonstruktivistiske arbejdsproces kan udføres.
Side 10 af 44
373839
259
260
261
262
263
264
265
266
267
268
269
270
271
272
273
274
275
276
277
278
279
280
281
282
283
284
285
286
287
40
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
Desuden vil Hansen & Andersen (2000) med Et sociologisk værktøj. Introduktion til den
kvantitative metode bidrage med relevant teori i forhold til, hvorledes spørgsmålene til et
spørgeskema skal formuleres for at opnå det bedst mulige resultat.
4.1 Kvantitativ metode
Fordelen ved den kvantitative metode er, at den er medhjælpende til, at give undersøgeren
mulighed for at kategorisere de afgivne svar for derefter at kunne analysere disse (Andersen,
2009). Det faciliteter derved indsamlingen af en stor mængde data, og man kan derfor
argumentere for, at denne metode med fordel kan anvendes i et projekts opstartsfase, hvor
det er nødvendigt at indsamle megen information nemmest muligt.
I dette projekt er den kvantitative metode anvendt med henblik på indsamling af primærdata,
der som ifølge Andersen (2009) er indsamlet af undersøgeren selv. Undersøgeren ved her,
hvorvidt respondenterne har været udsat for stimuli, der kan afføde en bestemt reaktion hos
de adspurgte og derved påvirke deres svar (Andersen 2009). Til dette projekt er primærdata
udvundet ved hjælp af et spørgeskema (bilag 3), som er distribueret på nettet, hvis struktur
og form vil blive beskrevet i det følgende afsnit.
4.1.1 Spørgeskema
Til dette projekt er indsamlingen af data opnået ved hjælp af et spørgeskema, som er blevet
forfattet og distribueret til de adspurgte. Denne form for dataindsamling anses for værende
kvantitativ, da denne giver mulighed for at nå ud til mange personer og få pålidelige svar på
forholdsvis korte og konkrete spørgsmål (Andersen, 2009). Endvidere er denne form for
indsamlingsmetode valgt på baggrund af dennes validitet i henhold til det indsamlede data.
Der tænkes her på, at spørgeskemaets form tillader generering af gyldig og relevant data, da
spørgsmålene til dette projekt er formuleret på en sådan vis (bilag 3), at svarene ville give
klarhed i forhold til problemformuleringen samt være i kohærens med den anvendte teori
(Andersen, 2009).
Desuden kan man argumentere for, i henhold til reliabiliteten af data, at det formulerede
spørgeskema danner rammen for forholdsvis præcis og sikker indsamling (Andersen, 2009).
Dette menes på baggrund af dels formuleringen af spørgsmålene og dels respondenternes
Side 11 af 44
414243
288
289
290
291
292
293
294
295
296
297
298
299
300
301
302
303
304
305
306
307
308
309
310
311
312
313
314
315
316
317
44
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
mulighed for at afgive svar, hvor der indenfor, dog nogenlunde faste rammer, kan afgives svar,
der afspejler det enkelte individs personlige holdning til det stillede spørgsmål (bilag 3).
Formålet med spørgeskemaet til dette projekt er udarbejdet med henblik på, at få indsigt i,
hvorvidt respondenterne læser blogs i det daglige, hvad de får ud af det og hvad deres
holdning er til det samarbejde, bloggere og virksomheder kan indgå i, og som senere bliver
præsenteret på blogs i form af sponsorerede indlæg. Svarene fra dette spørgeskema vil
således være en medhjælpende faktor til at besvare underspørgsmålene for dette projekts
arbejdsemne og herved implicit besvare dele af problemformuleringen.
Spørgeskemaet er dels distribueret via Facebook og dels via e-mail. Denne
distribueringsmetode blev fundet relevant i henhold til dette projekt, da det blev gjort klart
igennem et interview med HOMESICK.nu, der udgør en af landets førende interiørblogs1, at
deres målgruppe var meget bred. Læserne bestod af personer, der anvender de sociale medier
samt blogs, og derudover havde en fælles interesse for boligindretning (bilag 1, spg. 1).
Det har med denne indsamlingsmetode været muligt at indsamle 87 besvarelser, hvilket kun
kan give et vejledende billede af, hvorledes målgruppen for blogs forholder sig til de stillede
spørgsmål. Endvidere er det ikke muligt at generalisere ud fra de indsamlede svar, da
størstedelen af respondenterne består af kvinder i alderen 21-25 år (bilag 3, spg. 1 + 2).
4.1.2 Opbygning af spørgeskema
I henhold til udformningen af det anvendte spørgeskema er adskillige aspekter blevet
overvejet for at sikre at respondenterne fik den bedst mulige oplevelse under besvarelsen af
spørgeskemaet samt et ønske om at indsamle konkret data til projektet.
Spørgsmålene er dermed blevet formuleret på en sådan måde, at der ikke indgår dobbelt
negationer, brug af fagterminologi, ledende spørgsmål med mere (bilag 3). Dette er vigtigt at
overveje for at sikre, at respondenterne gennemfører spørgeskemaet og forstår spørgsmålene
til fulde (Andersen, 2009). Derudover er der kun anvendt lukkede spørgsmål, hvor
respondenterne kan vælge imellem nogle faste svarkategorier. Dog er det ved flere af
spørgsmålene gjort muligt at vælge flere svarmuligheder, for at respondenterne derved bedre
kan give deres præcise mening til kende (bilag 3). Dog er der ikke mulighed for frit at kunne
1 http://bloggersdelight.dk/premium-blogs/
Side 12 af 44
454647
318
319
320
321
322
323
324
325
326
327
328
329
330
331
332
333
334
335
336
337
338
339
340
341
342
343
344
345
346
48
49
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
kommentere ved de enkelte spørgsmål, da disse svar ikke kan kategoriseres i så høj grad som
de lukkede spørgsmål (Hansen & Andersen, 2000).
Ifølge Hansen & Andersen (2000) findes der fire forskellige spørgsmålstyper herunder
faktuelle spørgsmål, kognitive spørgsmål, holdningsspørgsmål samt evalueringsspørgsmål.
Tre af disse forskellige typer forefindes i det anvendte spørgeskema. For eksempel er de
første spørgsmål omhandlende køn og alder faktuelle spørgsmål (bilag 3, fig. 1, 2), da der
spørges ind til ydre egenskaber og kendetegn (Hansen & Andersen, 2000). Ydermere er
størstedelen af spørgsmålene formuleret som holdningsspørgsmål, hvilket ses ved, at
respondenterne for eksempel bliver spurgt, hvorfor de læser blogs, og hvad en blog skal
indeholde for at være interessant (bilag 3, fig. 4, 8). Respondenterne giver her udtryk for
deres mening om eller holdning til et emne (Hansen & Andersen, 2000). Som et sidste
eksempel kan der argumenteres for, at der anvendes et evalueringsspørgsmål i spørgsmål
seks, hvor der spørges ind til, hvordan respondenten bliver påvirket af sponsorerede indlæg
(bilag 3, fig. 6). Her skal respondenten svare på, hvilken effekt det kan have, at læse et
sponsoreret indlæg og dermed til en hvis udstrækning fortage en evaluering (Hansen &
Andersen, 2000).
4.2 Kvalitativ metode
I forbindelse med indsamling af detaljeret og nuanceret data til dette projekt er den
kvalitative metode anvendt. Dette kommer til udtryk igennem et interview med dels
interiørbloggerne bag HOMESICK.nu og dels firmaet CityGreen.dk, hvor de hver har mulighed
for at afgive personlige og dybdegående svar, der kan frembringe forståelse for specifikke
fænomener samt belyse den valgte problemstilling for dette projekt (Nygaard, 2013). Som det
kort er blevet nævnt tidligere, står HOMESICK.nu bag en af Danmarks førende interiørblogs 2
og har med cirka 133.000 besøg hver måned (bilag 1, spg. 2) mulighed for at videreføre deres
holdninger til mange læsere hver dag. Denne blog er dermed essentiel i forbindelse med den
socialkonstruktivistiske tilgang, da man ser en massiv udveksling af viden mellem bloggerne
og deres læsere (bilag 1, spg. 3, 4), som dermed resulterer i en fælles konstrueret virkelighed
(Holm, 2011). Endvidere er CityGreen.dk en virksomhed der handler med interiør, der har
2 http://bloggersdelight.dk/premium-blogs/
Side 13 af 44
505152
347
348
349
350
351
352
353
354
355
356
357
358
359
360
361
362
363
364
365
366
367
368
369
370
371
372
373
374
375
53
54
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
foretaget et samarbejde med HOMESICK.nu, og kan dermed bidrage med relevante samt
troværdige informationer.
4.2.1 Interview
På baggrund af ovenstående kan der dermed argumenteres for, at bloggerne bag
HOMESICK.nu kan, via et interview, give indsigt i, på hvilken måde deres læsere lader sig
påvirke af opslåede indlæg, og hvorledes dette kommer til udtryk. Desuden vil interviewet
med CityGreen.dk kunne belyse, hvordan man som virksomhed kan drage
markedsføringsmæssige fordele af et samarbejde med blogs.
Siden begge interviews blev udført via mail, da denne metode passede interviewpersonerne
bedst, er der tale om dels et standardiseret interview, hvor spørgsmålene bliver stillet i en
bestemt rækkefølge, som er fastlagt på forhånd og dels et delvist struktureret interview, hvor
man som interviewer på forhånd har en del viden om det undersøgte emne, men er åben
overfor nye oplysninger (Andersen, 2009).
HOMESICK.nu og CityGreen.dk kunne derfor frit svare så meget eller lidt de ønskede, og havde
derudover også mulighed for at tilføje mere, hvis de fandt det relevant (bilag med interviews).
Man kan argumentere for, at de indsamlede data, som denne form for interview har kunne
indsamle, kan anses for værende reliable under de givne omstændigheder. Dog kan det
menes, at reliabiliteten ville være højnet, hvis et personligt interview var blevet udført
(Andersen, 2009). Her ville det have været muligt at indgå i dialog, og herved som undersøger
have kontrol over, hvorvidt interviewpersonerne lod sig påvirke af tilfældigheder, som kunne
have betydning for deres afgivne svar (Andersen, 2009).
Endvidere må man som læser forholde sig kritisk overfor generaliserbarheden af
ovenstående, da de interviewede parter kun repræsenterer et udsnit af, henholdsvis de
interiørbloggere og interiørvirksomheder der findes. Dog vil ovenstående interviews blive
anvendt igennem dette projekts analyse til at give et vejledende billede af, hvordan de
adspurgte forholder sig til projektets arbejdsemne, men på grund af at man ikke kan sige
noget generelt ud fra disse besvarelser, vil empirien blive understøttet af relevant teori. Det
vil som følge heraf være muligt, at bekræfte at der er tale om valid data, hvor
definitionsvaliditeten imellem den anvendte teori samt den indsamlede data er evident
(Andersen, 2009).
Side 14 af 44
555657
376
377
378
379
380
381
382
383
384
385
386
387
388
389
390
391
392
393
394
395
396
397
398
399
400
401
402
403
404
405
406
58
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
Svarene fra disse interviews vil sammen med den indsamlede data fra spørgeskemaet danne
det empiriske grundlag for dette projekts analyse.
5. Afgrænsning
I forbindelse med dette projekt har der som følge af projektets omfang, vinkel samt
dataindsamlingsmetode været nogle afgrænsninger. Disse vil blive beskrevet herunder for at
give klarhed omkring de valg der er blevet truffet i forbindelse med dette projekt og
arbejdsprocessen bag.
Det har i forbindelse med dette projekt været nødvendigt at afgrænse undersøgelsesområdet
til kun at omhandle blogs frem for hele kategorien af sociale medier, som Web 2.0 dækker
over. Endvidere er det blevet valgt, at arbejdsemnet kun indbefatter interiørvirksomheders
brug af interiørblogs i en markedsføringssituation på trods af, at mange typer virksomheder
anvender blogs i forbindelse med branding (Scott, 2010). Ovenstående afgrænsninger er
foretaget med henblik på, at analysens resultater skulle stemme overens med dette projekts
problemformulering.
Man kan argumentere for, at man i henhold til projektets problemformulering kunne have
inkluderet corporate blogs som en del af analysen, men denne type blog er aktivt blevet valgt
fra på grund af afsenderen. Her tænkes der på, at en blog skrevet af objektive personer
fremstår mere troværdig end en blog skrevet af virksomheden selv (bilag 1, spg. 5). Dette kan
være en medvirkende faktor til skabelsen af en positiv relation til forbrugerne, som dette
projekts problemstilling søger at give et svar på, hvorledes kan opnås.
Desuden har dette projekt fokuseret på en enkelt interiørvirksomhed og en enkelt
interiørblog på baggrund af, at bloggen er en af Danmarks mest læste interiørblogs, og
virksomheden CityGreen.dk har indgået i et samarbejde med denne blog. Derfor blev denne
empiri anvendt til at understøtte den analyserede teori og dermed øge validiteten af
problemstillingens besvarelse.
Til sidst skal det nævnes, at på grund af projektets dataindsamlingsmetode er det i
spørgeskemaundersøgelsen kun et udsnit af befolkningen, der er repræsenteret, og analysen
Side 15 af 44
596061
407
408
409
410
411
412
413
414
415
416
417
418
419
420
421
422
423
424
425
426
427
428
429
430
431
432
433
434
435
436
62
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
er dermed delvis baseret på data, der som følge heraf ikke er repræsentative for hele
blogsfærens målgruppe.
6. Blogs og blogsfæren
Dette afsnit vil indeholde en kort introducerende beskrivelse af begreberne ’blogs’ samt
’blogsfæren’ og herigennem skildre de mest generelle informationer herom. Dette er relevant
at præsentere inden en videre undersøgelse af, hvorledes samfundet har ændret sig i henhold
til kommunikationen og herunder, hvilke resultater dette har medført for dels forbrugerne og
dels virksomhederne. Dette argumenteres der for, da det giver læseren en generel forståelse
af blogs og blogsfæren, der kan være fordelagtig i henhold til forståelsen af den videre
analyse.
Ordet ’blog’ er en forkortelse af ’weblog’ som dels kommer fra ’World Wide Web’ og dels fra
’log’, som er nedarvet fra logbøger hvori begivenheder, informationer og tanker nedskrives
(Neal, 2005). Disse blogs repræsenterer ifølge Bødker & Christensen (2007) en kanal, hvorpå
almindelige mennesker har mulighed for at transmittere deres personlige tanker til en stor
mængde mennesker uden om de traditionelle etablerede kanaler. Det er endvidere et medie,
hvorpå man finder flere forskellige typer information, og hvor der er mulighed for, at
bloggerne kan linke til hinandens indlæg. Dette er medvirkende til, at brugerne af blogs ikke
fremstilles som modtagere af information, men derimod kan tage del heri og være medskaber
af indholdet (Agerdal-Hjermind, 2010). Bloggerne som står bag ovenfornævnte blogs indgår i
det der kaldes blogsfæren, som er det sociale netværk på internettet, hvor bloglæserne og
bloggerne indgår i et socialt fællesskab (Agerdal-Hjermind, 2010).
Som det tidligere er blevet gjort klart, omhandler dette projekts arbejdsområde personlige
blogs, der er skrevet af uafhængige bloggere med fokus på interiør og indretning. Det er disse
blogs, som virksomhederne indgår i et samarbejde med, som et led i deres
markedsføringsstrategi og som følge heraf denne type blogs, som den efterfølgende analyse
her vil tage udgangspunkt i.
7. Det nye samfund
Måden man kommunikerer på har været, og er fortsat under drastisk forandring, da
forbrugernes kommunikationsbehov ændrer sig (Fournier, 2011). Indenfor kommunikation
Side 16 af 44
636465
437
438
439
440
441
442
443
444
445
446
447
448
449
450
451
452
453
454
455
456
457
458
459
460
461
462
463
464
465
66
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
findes der flere forskellige kommunikationsmodeller, som alle bidrager med noget forskelligt
(Helder, 2009). For at kunne forstå de nye kommunikationsbehov der er opstået over de
sidste mange år, er det derfor relevant at få indsigt i, hvorledes kommunikationssamfundet
har udviklet sig fra envejs- til tovejskommunikation, og hvilke ændringer dette har ført med
sig. Dette er relevant, da projektet søger at besvare, hvordan man som virksomhed i et
kommunikationssamfund kan markedsføre sig bedst muligt, og herunder på bedst mulig vis
nå ud til forbrugerne. Derfor vil de følgende afsnit søge at give et overblik over, hvordan den
moderne forbruger bliver interesseret i et produkt samt foretager købsbeslutninger.
7.1 Forbrugeren og tovejskommunikationen
Den simpleste kommunikationsmodel findes ved injektionsnålsmodellen eller stimulus-
respons-modellen, som den også kaldes (Helder, 2009). Denne kommunikationsform
anvendes, når man som afsender ønsker at kommunikere et bestemt budskab ud til en stor
mængde mennesker men uden behov for dialog. Endvidere kan man med denne model
kontrollere, hvorledes budskabet opfattes af modtageren både igennem det der bogstavelig
talt er blevet sagt men også i kraft af kropssprog, mimik og så videre. (Helder, 2009).
Denne model undergik en udvikling, da man fandt den for enkel og mangelfuld i henhold til
forståelsen af det sagte. Denne udvikling resulterede i, at der nu var taget højde for, at
modtagerne ikke havde samme udgangspunkt for at forstå det afsendte efter hensigten
(Helder, 2009).
Efter en konstant udvikling af kommunikationen (Helder, 2009) er der i dag en overbevisning
om, at modtagerne spiller en central rolle i forhold til, hvorledes det afsendte budskab
opfattes, da modtageren i høj grad tager del i udviklingen samt afsendelsen af budskabet
(Bjerre et al., 2002). Dette tilhørsforhold modtagerne får til den afsendte kommunikation og
heraf implicit de virksomheder, der afsender budskaberne har resulteret i, at modtagerne
eller forbrugerne, som de jo er, opnår en øget relation til virksomheden og deres brand
(Bjerre et al., 2002). Denne relation der opstår sker på baggrund af det billede, som
forbrugerne skaber af virksomhederne. Et billede der er baseret på flere komponenter
herunder meddelelser, erfaringer, omdømme og så videre (Bjerre et al., 2002) og er altså
medstemmende i forhold til, hvad forbrugerne mener om et brand og dermed også, hvorvidt
de ønsker at købe produkter herfra.
Side 17 af 44
676869
466
467
468
469
470
471
472
473
474
475
476
477
478
479
480
481
482
483
484
485
486
487
488
489
490
491
492
493
494
495
496
70
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
Det er som følge af ovenstående vigtigt for virksomhederne at gå i dialog med deres
forbrugere for at opnå på forhånd bestemte formål og forudsætninger (Bjerre et al., 2002).
Dette understøtter Grunig og Hunt (1992), når de fremsætter relevansen af ”dialog frem for
monolog” igennem en tovejs-symmetrisk kommunikationsmodel som ”(…) uses research to
facilitate understanding and communication rather than to identify messages most likely to
motivate or persuade publics.” (citeret fra Bjerre et al., 2002, s. 295, l. 18-20). Grunig og Hunt
(1992) mener dermed, at man som virksomhed skal udnytte muligheden for
tovejskommunikation for at forstå forbrugerne og deres ønsker for derved at kunne
imødekomme disse ønsker frem for at tage overtalelsesmetoder i brug (Bjerre et al., 2002).
Ovenstående er relevant i henhold til dette projekt, da virksomhederne følgelig ønsker at
opbygge en øget relation til forbrugerne med henblik på dels øget kundenetværk og dels øget
omsætning (Aaker, 2010). Denne relation kan de dermed opnå igennem anvendelsen af blogs,
hvor der vil være mulighed for tovejskommunikation og herunder idéudvikling
virksomhederne og forbrugerne imellem, som vil forbedre det billede, forbrugerne skaber af
virksomheden (Bjerre et al., 2002).
Ovenstående gør sig også gældende i forhold til det indsamlede empiri til dette projekt, hvor
virksomheden CityGreen.dk giver udtryk for, at samarbejdet med HOMESICK.nu gav et
positivt resultat: ”Det gav rigtig mange salg, og var jo dejlig målbart, da vi kunne se hvor ofte
koden ’homesick’ blev brugt” (bilag 2, spg. 3, l. 15-16). Denne udtalelse understøtter dermed
antagelsen om, at forbrugerne ønsker at indgå i en tættere relation med virksomhederne
(Scott, 2010), hvilket muliggøres ved for eksempel det samarbejde HOMESICK.nu indgik i med
CityGreen.dk. Her er det dermed en pålidelig og troværdig kilde (bilag 1, spg. 5), der fortæller
om en virksomhed og dennes værdier igennem et blogindlæg, hvilket i henhold til
spørgeskemabesvarelserne resulterer i, at 46 % af de adspurgtes interesse i en virksomhed
der indgår i et samarbejde med en blog stiger (bilag 3, fig. 9).
Et andet element der er vigtigt at have for øje i forbindelse med kommunikationens udvikling,
er forbrugernes behov for selvrealisering igennem brands og produkter. Dette har Aaker
(2010) fokus på igennem hans redegørelse af The Brand Identity Planning Model, hvor han
beskriver de såkaldte value propositions, som gør det klart, hvorledes kommunikationen har
bevæget sig så meget væk fra envejskommunikation, at man nu som forbruger føler en
personlig relation til brands, og som følge heraf udtrykker sig selv og sin personlighed
herigennem (Aaker, 2010).
Side 18 af 44
717273
497
498
499
500
501
502
503
504
505
506
507
508
509
510
511
512
513
514
515
516
517
518
519
520
521
522
523
524
525
526
527
528
74
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
Det vil i de følgende afsnit bliver konkretiseret, hvorledes dette har relevans i henhold til
dette projekts arbejdsområde.
7.2 Brandidentitet
Ifølge Aaker (2010) er det en nødvendighed, at et brands identitet tilfører en value
proposition til forbrugerne. Disse value propositions defineres således: ”A brand’s value
proposition is a statement of the functional, emotional and self-expressive benefits delivered by
the brand that provide value to the customer” (Aaker, 2010, s. 95, l. 9-11). Det bliver hermed
tydeliggjort, at man som virksomhed må skabe en brandidentitet, som forbrugerne kan
relatere til med henblik på, at overføre noget af virksomhedens værdi til forbrugeren. For at
virksomheden kan måle effektiviteten af ovenstående value proposition, burde en brand-
kunde relation opstå og føre til en købsbeslutning fra forbrugerens side (Aaker, 2010).
Man kan argumentere for, at ovenstående også gør sig gældende i henhold til de
virksomheder, der anvender blogs som en del af deres markedsføring. Virksomhederne
møder her forbrugerne, hvor de søger inspiration og i samarbejde med bloggerne,
transmitterer virksomheden herigennem deres brandidentitet, som forbrugerne forhåbentlig
kan identificere sig med, og dette vil eventuelt føre til et køb efterfølgende. Dette bekræfter
den indsamlede empiri fra HOMESICK.nu samt CityGreen.dk der henholdsvis forklarer, at
bloglæserne udtrykker deres interesse for et produkt eller en virksomhed efter at have læst et
sponsoreret indlæg (bilag 1, spg. 4) og at salget steg under et samarbejde med en blog (bilag 2,
spg. 3). Endvidere bliver det også tydeliggjort ud fra resultaterne fra spørgeskemaet, at 53 %
af de adspurgtes interesse for et produkt steg, når en blog havde lavet en anbefaling og 32 %
blev overbevist om, at de skulle købe produktet (bilag 3, fig. 6). Desuden blev det tydeliggjort,
at interessen for en virksomhed og dens produkter steg hos næsten halvdelen af
respondenterne, når en virksomhed indgik i et samarbejde med en blog (bilag 3, fig. 9), som
bloggerne bag HOMESICK.nu også hævdede. Man kan argumentere for, at virksomhedens
brandidentitet kommer til kende igennem de indlæg, der bliver skrevet efter et af de ovenfor
omtalte samarbejder og overført til forbrugerne.
Det vil dermed ud fra ovenstående sige, at Aakers (2010) definition af value propositions og
det de kan medføre, hvis anvendt effektivt, holder stik i henhold til dette projekts indsamlede
Side 19 af 44
757677
529
530
531
532
533
534
535
536
537
538
539
540
541
542
543
544
545
546
547
548
549
550
551
552
553
554
555
556
557
558
78
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
data, der som beskrevet ovenfor beviser, at forbrugernes interesse for et brand og dets
produkter stiger, og i næsten halvdelen af tilfældene fører til et køb (bilag 3, fig. 6, 9).
7.3 Den selv-ekspressive forbruger
De funktionelle, emotionelle og selv-ekspressive fordele, som Aaker (2010) nævner i
ovenstående citat, har stor betydning for forbrugeren og dennes lyst til og behov for at
erhverve sig et bestemt produkt (Aaker, 2010). De funktionelle fordele giver, som det også
fremgår af ordet, forbrugeren nogle fordele ved produktet, der gør det mere funktionsdygtigt
og let at anvende. Disse fordele kan dog let kopieres af andre brands, og det er derfor
ønskværdigt at tilføje nogle emotionelle og selv-ekspressive fordele til produktet (Aaker,
2010). Disse fordele er med til at tilføre brandet ekstra kvalitet samt merværdi, og giver
herved forbrugeren en positiv følelse idet at eje og anvende produktet (Aaker, 2010).
Ifølge bloggerne fra HOMESICK.nu er det tydeligt, at deres læsere deler en passion om en
fælles livsstil indeholdende de samme interesser (bilag 1, spg. 1). Denne fælles konstruerede
idé om hvorledes man skal indrette sig, og hvilke signaler det sender gør, at læserne derved
har lettere ved at visualisere konkrete forbrug i deres eget univers, når bloggerne for
eksempel har skrevet et sponsoreret indlæg (bilag 1, spg. 5). Dette nævnes, for at tydeliggøre
referencen mellem de selv-ekspressive fordele forbrugerne kan opnå ved at erhverve sig et
produkt, og det univers læserne i fællesskab har skabt, hvor man er en bestemt type, eller
ønsker at være det, for at kunne passe ind. Dette understøttes af Fourniers (2011) teori der
klarlægger, at introduktionen af Web 2.0 har resulteret i dannelsen af sociale netværk, der
binder ligesindede personer sammen i grupper, hvor medlemmerne på grund af deres fælles
interesser, let kan falde til. Endvidere fokuserer hun på, at de features som de sociale medier
tilbyder, herunder statusopdateringer, kommentarer med mere, giver gruppemedlemmerne
en følelse af at være i kontakt med hinanden (Fournier, 2011). Om dette uddyber hun
yderligere: ”With the click of a ’Share This’ button, people are brought together in mutual
camaraderie (…)” (Fournier, 2011, s. 195, l. 40-42) og forklarer endvidere, at virksomheder og
brands kan fungere som et bindeled forbrugerne imellem, da disse repræsenterer
forbrugernes fællesnævner (Fournier, 2011). Sidstnævnte teori stemmer således overens
med udtalelsen fra HOMESICK.nu, hvori de hævder, at deres læsere deler en fælles livsstil
(bilag 1, spg. 1), og man kan dermed argumentere for, at virksomheder med fordel kan
Side 20 af 44
798081
559
560
561
562
563
564
565
566
567
568
569
570
571
572
573
574
575
576
577
578
579
580
581
582
583
584
585
586
587
588
589
82
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
udnytte disse grupperinger og herved øge opmærksomhedsskabelsen til det givne brand med
henblik på øget omsætning.
Forbrugernes behov for at få de emotionelle og selv-ekspressive fordele igennem de
produkter de erhverver sig, tydeliggøres i en undersøgelse af TV reklamer, hvor de mest
effektive af reklamerne var dem, der både havde en funktionel fordel samt en emotionel
(Aaker, 2010). Endvidere har produkterne fået så stor betydning for forbrugerne, at de
erhverver produkter, som enten afspejler hvem de er som individer, eller hvem de ønsker at
være (Aaker, 2010). Dette kommer også til udtryk igennem følgende citat af Russel Belk:
”That we are what we have is perhaps the most basic and powerful fact of consumer behavior”
(citeret i Aaker, 2010, s. 99, l. 14-15). Han beskriver desuden at de brands og produkter, som
mennesket omgiver sig med, er symbol for dets selvopfattelse. Det giver dermed
virksomhederne mulighed for at give forbrugeren en selv-ekspressiv fordel igennem
produktet ved at kommunikere hans eller hendes selvbillede herigennem (Aaker, 2010).
Denne tilføjelse af selv-ekspressive værdier vil i de fleste tilfælde højne forholdet mellem
brandet og forbrugeren (Aaker, 2010), hvilket i sagens natur er et ønskeligt resultat at opnå
for virksomheden, da dette kan føre til et salg (Scott, 2010).
Overføres ovenstående viden til arbejdsemnet for dette projekt, kan der argumenteres for, at
virksomhederne gør klogt i at markedsføre sig selv ved hjælp af blogs, da det er i disse
fællesskaber eller tribes, som Esmann Andersen (2006) beskriver det, forbrugerne opbygger
en fælles identitet omkring deres fælles interesse, som i dette tilfælde omhandler indretning
og interiør. Denne tribalisering af samfundet samt dets betydning for nutidens forbrugere vil
blive gennemgået i det følgende afsnit, da det fortsat er relevant for dette projekt, at forstå
forbrugerne og den udvikling de har undergået.
7.4 Tribes
Igennem Esmann Andersens (2006) beskrivelse af de fire perspektiver på brands bliver vi
indenfor det kulturelle perspektiv introduceret for stammekulturen eller tribes, som det også
kaldes. Dette fænomen er interessant i henhold til dette projekt, da man indenfor det
kulturelle perspektiv og herunder tribes, anser brands for værende levende organismer eller
personer, som er i besiddelse af en identitet (Esmann Andersen, 2006). Dette identitetsbegreb
Side 21 af 44
838485
590
591
592
593
594
595
596
597
598
599
600
601
602
603
604
605
606
607
608
609
610
611
612
613
614
615
616
617
618
619
620
86
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
menes at være ”flydende, flertydig, dynamisk og diskursivt konstitueret” (Esmann Andersen,
2006, s. 25, l. 11-12) med en flertydig betydning der fortsat vil være til forhandling, og hvor
der imellem brandet og forbrugeren opstår en relation (Esmann Andersen, 2006).
Det er denne relation bloggerne bag HOMESICK.nu mener opstår hos deres læsere (bilag 1,
spg. 5), efter de har læst et indlæg der tiltaler dem, og som repræsenterer den livsstil læserne
har eller ønsker at føre. Grunden til herefter at erhverve sig et givet produkt opstår på
baggrund af, at dette produkt repræsenterer deres personlighed, og en relation mellem
brandet og forbrugeren opstår (Aaker, 2010).
I henhold til ovenstående livsstil, som læserne har eller ønsker at føre, præsenterer
Østergaard & Jantzen os for the tribe member, der konsiderere det sociale aspekt i en
forbrugssituation, men forholder sig ikke til de psykologiske eller narcissistiske behov der
måtte være (Esmann Andersen, 2006). Forbruget er derimod baseret på de værdisystemer en
given tribe fører, og forbruget får dermed en æstetisk dimension tillagt, da det for tribe
medlemmet handler om at opnå genkendelse og anerkendelse igennem forbruget. Desuden
angiver forbruget hvilke klassetilhørsforhold et medlem har (Esmann Andersen, 2006).
Østergaard & Jantzen (2000) har beskrevet ovenstående således i et citat: ”(…) the tribe
members […] are searching for the ’right’ symbols so that they can be recognised by the other
members of the same tribe. […] the reason for choosing a product is not based on deep
psychological motives, but instead guided by the awareness of the symbolic surface.” (citeret fra
Esmann Andersen, 2006, s. 28, l. 26-29). Det bliver med dette citat gjort klart, at de tribes som
forbrugerne indgår i, påvirker de enkelte medlemmers forbrug og sammen, danner de en
fælles livsstil, der skal følges, for at man som medlem bliver socialt accepteret (Esmann
Andersen, 2006).
Ydermere støder vi også på dette fænomen igennem blogs, hvor der som tidligere nævnt
skabes en fælles ide om den ideelle livsstil, som læserne søger at følge. Dette kommer blandt
andet til udtryk idet læserne af HOMESICK.nu, anvender Instagram til at vise bloggerne og alle
andre Instagram brugere deres nyeste køb som passer ind i ovenstående univers (bilag 1, spg.
4). Man kan dermed argumentere for, at ovenstående tribes i fællesskab kreerer et behov om
en bestemt livsstil, som kan opfyldes i kraft af bestemte produkter, brands eller
virksomheder. Disse behov kan virksomhederne bestræbe sig efter at stille og som følge heraf
skabe en fordel for dem selv.
Side 22 af 44
878889
621
622
623
624
625
626
627
628
629
630
631
632
633
634
635
636
637
638
639
640
641
642
643
644
645
646
647
648
649
650
651
90
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
8. Delkonklusion
Igennem ovenstående afsnit er det blevet gennemgået, hvorledes man i forbindelse med dette
projekt kan gøre brug af den socialkonstruktivistiske tilgang som middel til at opnå øget
indsigt i dels skriveprocessen af projektet og dels indsamlingen af relevant viden i forhold til
arbejdsemnet. Dette kom til udtryk idet man igennem socialkonstruktivismen, konstruerer en
fælles accepteret virkelighed med andre individer baseret på disse individers viden og
holdning til givne fænomener (Nygaard, 2013).
Sammenspillet mellem socialkonstruktivismen og hermeneutikken er hernæst blevet belyst,
hvor det blev klarlagt at man ved hjælp af hermeneutikkens fremgangsmåder, kan danne et
solidt grundlag for den viden, som er nødvendig i udformningen af dette projekt. Endvidere
viste det sig, at hermeneutikken var med til at skabe dybere indsigt i arbejdsemnet, da man
her opnår ny viden baseret på tidligere erhvervet viden, hvilket resulterer i, at man som
undersøger vil komme til at forstå, i dette tilfælde, bloggerne og bloglæserne bedre end de
forstår sig selv (Nygaard, 2013).
Endvidere er de kvantitative og kvalitative metoder samt deres anvendelse i dette projekt
blevet gennemgået. Der blev her argumenteret for, at den kvantitative metode var fordelagtig
at anvende som dataindsamlingsmetode på trods af, at den ikke følger den
socialkonstruktivistiske tankegang, og dermed kun giver et generelt og unuanceret billede af,
hvad respondenterne af spørgeskemaet reelt tænker og mener. Dog kunne disse
informationer anvendes som grundlag for en videre indsamling af data og give et foreløbigt
øjebliksbillede af, hvad respondenterne mener om blogs, og de samarbejder de kan indgå i
med virksomheder.
Efter præsentationen af de anvendte metoder er udviklingen af forbrugernes behov, samt
hvordan kommunikationen er fulgt med denne udvikling blevet klarlagt. Denne udvikling er
kommet til udtryk igennem den relation, der nu opstår mellem forbrugeren og brandet, da
forbrugeren nu i høj grad udnytter de selv-ekspressive fordele, der kan opnås herigennem til
at transmittere sin personlighed udadtil (Aaker, 2010).
Den gennemgåede teori om tribes blev overført til dette projekts arbejdsemne, og man kan
dermed se, at blogsfæren er fyldt med tribes, hvor bloglæserne har skabt et
stammefællesskab, hvor bestemte produkter og brands er accepterede i forhold til den valgte
livsstil (bilag 1, spg. 5).
Side 23 af 44
919293
652
653
654
655
656
657
658
659
660
661
662
663
664
665
666
667
668
669
670
671
672
673
674
675
676
677
678
679
680
681
682
94
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
9. Web 2.0 og de sociale medier
I de følgende afsnit vil en redegørelse for fænomenet Web 2.0 finde sted med det formål at
klargøre, hvorledes dette fænomen er udsprunget fra det tidligere Web 1.0, og hvad dette har
haft af betydning for det kommunikationssamfund vi befinder os i nu. Endvidere vil
slægtskabet mellem Web 2.0 og blogs blive præsenteret med særlig fokus på bloggens
oprindelse, anvendelse samt fordelene ved at implementere blogs i virksomheder som del af
en markedsføringsstrategi.
9.1 Web 2.0
Ifølge Finnemann (2009) betegnes Web 2.0 som et fænomen, hvor muligheden for nye former
for social kommunikation er mulig samt et, i forhold til Web 1.0, mere brugervenligt system
der bygger på mere sofistikerede softwareformater (Agerdal-Hjermind, 2010). Endvidere er
Web 2.0 ifølge Madden & Fox (2006) et begreb, der dækker et bredt spektre af de sociale
medier, der kan findes online i dag. Dette udtrykker de igennem følgende citat: ”it [Web 2.0]
provided a useful, if imperfect, conceptual umbrella under which analysts […] could huddle the
new generation of internet applications and businesses that were emerging to form the
’participatory Web’ as we know it today (…)” (citeret fra Agerdal-Hjermind, 2010, s. 14, l. 19-
22). Med dette citat beskriver Madden & Fox (2006), hvordan Web 2.0 er et fænomen, der
dækker over de sociale medier, vi kender og bruger i dag herunder blogs, Facebook,
Instagram, Twitter med mere. Muligheden for at anvende omtalte sociale medier faciliteterer
dermed individers indbyrdes interaktion, og øger som resultat heraf det personlige netværk
(Agerdal-Hjermind, 2010).
Ovenstående udnyttelse af World Wide Web var også manden bag internettet, Tim Berners-
Lees oprindelige tanke, hvor alle kan oprette websider, udvikle viden sammen og komme
tættere på hinanden igennem internettet. Det var imidlertid ikke muligt med det centralt
styrede Web 1.0, men det netværksstyrede Web 2.0 har åbnet op for ovenstående anvendelse
af internettet (Agerdal-Hjermind, 2010). Der er dermed nu fokus på at udnytte de oprindelige
strukturer, som internettet står for, og vidensdeling, interaktion og networking er nu en
naturlig del af internettets funktioner (Agerdal-Hjermind, 2010).
Det gøres ydermere klart, at med Web 2.0’s opståen kan forbrugerne nu i langt højere grad
være selektive i forhold til, hvilke informationer de ønsker at modtage. Dette præciserer
Side 24 af 44
959697
683
684
685
686
687
688
689
690
691
692
693
694
695
696
697
698
699
700
701
702
703
704
705
706
707
708
709
710
711
712
713
98
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
Munk (2007) igennem dette citat.: ”Kvantitet er derfor på en måde den nye kvalitet. More is…
more” (citeret fra Agerdal-Hjermind, 2010, s. 18, l. 12). Han siger derved, at med Web 2.0’s
muligheder for at modtage store mængder information, kan man som forbruger frit vælge
hvilke informationer, der er mest relevante og tilfører størst kvalitet til den enkelte.
Med udgangspunkt i ovenstående og den erhvervede viden omkring Web 2.0 og dennes
anvendelsesmuligheder, vil der i de følgende afsnit være fokus på, hvorledes blogs og
blogsfæren stemmer overens med Web 2.0’s værdier, og hvordan disse ses i praksis.
9.2 Bloggen som markedsføringsværktøj
Som nævnt i det foregående afsnit danner Web 2.0 grundlag for de sociale medier herunder
blogs (Agerdal-Hjermind, 2010). Derfor vil de følgende afsnit besvare, hvad en blog helt reelt
er, og hvordan den kan bruges. Dette gøres med henblik på at besvare, hvordan blogs kan
anvendes af virksomheder som et element i en markedsføringsstrategi, som dette projekt
søger at besvare.
9.3 Blogs – en definition
En af karakteristikaene ved blogs og blogsfæren generelt er, at det er et let anvendeligt medie,
der kan bruges af både privatpersoner og virksomheder til at transmittere holdninger om et
bestemt emne til en stor mængde mennesker (Scott, 2010). Den personlige blog er mest
udbredt og skrives oftest af en enkelt person eller af en gruppe, der deler samme blog (Scott,
2010). Derudover ser man også en stigning i antallet af virksomhedsblogs (Agerdal-Hjermind,
2010), selvom denne type endnu ikke er lige så udbredt som den personlige blog (Scott,
2010).
En blogs indhold eller indlæg, som det kaldes, er som oftest opstillet i en omvendt kronologisk
rækkefølge, hvor det det nyeste indlæg vises først, herefter det forrige og så fremdeles (Scott,
2010). Endvidere kategoriseres de opslåede indlæg for at give bloglæserne overblik samt
mulighed for let at kunne finde frem til et bestemt indlæg ved anden lejlighed (Scott, 2010).
En blogs indlæg kan omhandle ethvert emne, som interesserer bloggeren, og som falder
indenfor den kategori bloggen hører under. Det er som oftest muligt for læserne at
Side 25 af 44
99100101
714
715
716
717
718
719
720
721
722
723
724
725
726
727
728
729
730
731
732
733
734
735
736
737
738
739
740
741
742
102
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
kommentere på de opslåede indlæg og herved give sin mening til kende om et bestemt emne
og endvidere indgå i debat med andre læsere (Gunter et al., 2009).
Fælles for alle blogs er, at det er et medie i konstant bevægelse (Agerdal-Hjermind, 2010),
hvor der er mulighed for udvikling af både bloggens format, indhold samt et tydeligt
potentiale for skabelsen af et bredt netværk dels for bloggerne og dels for bloglæserne.
9.4 Bloggens anvendelse i virksomheder
Som det er blevet klarlagt tidligere, er formålet med dette projekt at gøre rede for, hvordan
man som virksomhed kan drage fordel af blogs i forbindelse med en markedsføringsstrategi.
Derfor er det blevet fundet relevant, at give et indblik i, hvordan bloggen kan anvendes i
virksomheder, og herunder hvilke resultater dette kan føre med sig. Dette afsnit søger dermed
at give svar på netop dette.
Ifølge Dalsgaard & Sørensen (2008) som Agerdal-Hjermind (2010) refererer til, er formålene
med bloggens anvendelse i virksomheder følgende: ”dialogskabelse, netværksskabelse og
opmærksomhedsskabelse, produktion af indhold og deling af indhold” (citeret fra Agerdal-
Hjermind, 2010, s. 35, l. 15-16).
I henhold til dialogskabelse kan der argumenteres for, at i anvendelsen af blogs i
virksomheder, bliver det muligt at komme i dialog med forbrugerne hvilket ifølge Fournier
(2011) resulterer i, at virksomhederne får øget indsigt i forbrugernes ønsker og behov.
Endvidere kan netværksskabelsen og opmærksomhedsskabelsen være særligt profiterende for
virksomhederne da der her opstår et møde med nye potentielle kunder, der kan have
interesse i et givet brand og dets produkter. Bloggen er dermed i dette tilfælde bindeled
mellem virksomhederne og nye forbrugere, da bloggen formulerer et budskab på vegne af
virksomheden til bloglæserne. Og da blogs er et troværdigt medie (bilag 1, spg. 5) vil
bloglæserne dermed finde virksomheden interessant, og opmærksomhedsskabelsen er derved
i gang.
I forhold til produktion af indhold og deling af indhold indgår virksomheden i en form for
samarbejde med forbrugerne, da forbrugerne som tidligere nævnt, er aktivt deltagende i
produktionen af det indhold, som blogs indeholder (Fournier, 2011). Man kan dermed
argumentere for, at virksomheden opnår øget indsigt i forbrugernes interesser, og kan derved
efterkomme disse i form af produktion af segmenterings relevante produkter. Dette vil
Side 26 af 44
103104105
743
744
745
746
747
748
749
750
751
752
753
754
755
756
757
758
759
760
761
762
763
764
765
766
767
768
769
770
771
772
773
106
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
herefter kunne resultere i, at omsætningen vil stige. Denne antagelse understøttes af Scott
(2010) der fremstiller vigtigheden af, at virksomheder får indsigt i, hvad der bliver sagt om
deres brand samt produkter i blogsfæren. Denne vigtighed uddybes yderligere af Glenn
Fannick i følgende citat: ”Seeing the blogosphere as a source of market intelligence is now vital
for companies” (Scott, 2010, s. 65, l. 9-10). Som opfølgning hertil beskriver Fannick endvidere,
at man som virksomhed må betragte hvorledes forbrugerne opfatter produkterne og herudfra
foretage fremtidige beslutninger for brandet (Scott, 2010).
Det er i henhold til ovenstående udlægning af, hvordan virksomhederne nødvendigvis må
holde sig orienterede i forhold til blogs fundet relevant at analysere, hvorledes
brandingstrategierne i det nye samfund har ændret sig. Som følge heraf vil det følgende afsnit
præsentere de nye metoder, hvorpå virksomheder kan brande sig selv.
10. De nye markedsføringsmetoder
Det følgende afsnit vil afklare, hvorledes virksomhederne i dag har ændret deres
markedsføringsmetoder for bedst muligt at nå ud til forbrugerne. Dette skridt videre anses
som en naturlig videreudvikling i henhold til analysen. Dette menes på baggrund af, at de
ovenstående afsnit har præsenteret aspekterne ved Web 2.0 dels som fænomen og dels som
en udslagsgivende faktor i henhold til udviklingen af de sociale medier, vi kender og bruger i
dag. Det er med den erhvervede viden fra ovenstående afsnit, at virksomhedernes tilpasning
til de nye markedsføringsmetoder, Web 2.0 har ført med sig, analyseres.
10.1 ’The end of business as usual’
Med udviklingen af Web 2.0 og de sociale medier, der som følge heraf er fulgt med, er der som
det tidligere er blevet nævnt opstået et langt større behov for tovejskommunikation hos
forbrugerne (Scott, 2010). Dette betyder, at virksomhederne ikke kan fortsætte med at
anvende push-kommunikation der ifølge Dinesen (2008) karakteriseres som et fænomen, der
anvendes i de medier, hvor afsenderen har en høj grad af kontrol over det afsendte, og hvor
det ikke er muligt for modtageren at indgå i en dialog med afsenderen. Det er derfor blevet en
nødvendighed for virksomheder, at forholde sig til vigtigheden af at brande sig selv ved hjælp
af sociale medier (Agerdal-Hjermind, 2010). Dette understøttes af interviewet med
CityGreen.dk der udtaler følgende: ”Bloggere sidder bare utrolig meget på magten når det
Side 27 af 44
107108109
774
775
776
777
778
779
780
781
782
783
784
785
786
787
788
789
790
791
792
793
794
795
796
797
798
799
800
801
802
803
110
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
kommer til markedsføring. (…) Man skal ikke undervurdere hvad en blogger kan gøre for en
virksomhed (…)” (bilag 2, spg. 6, l. 35-37). Man kan dermed argumentere for, at man som
virksomhed kan anvende de sociale medier i en markedsføringsstrategi og opnå gode
resultater.
Det er disse fordele ved anvendelsen af sociale medier, som virksomhederne skal overveje,
når beslutningen om hvorvidt man vil ofre de nødvendige ressourcer på at blive en del af de
sociale mediers univers, skal tages (Agerdal-Hjermind, 2010). Denne beslutning menes dog at
være forholdsvis let at tage, hvis man som virksomhed vil overleve samt følge med den
udvikling, som de amerikanske virksomheder ligger for dagen. Her anvendes blogs nemlig
fem gange så meget i markedsføringsprocesserne som herhjemme (Agerdal-Hjermind, 2010).
Det menes dog at være muligt, at argumentere imod at en virksomhed for alt i verden skal
indgå i de sociale mediers univers da virksomhederne, ifølge Fournier (2011), ikke var
velkomne i Web 2.0’s verden, da de sociale medier først blev introduceret. Dette hævder hun
på baggrund af, at: ”the Web was created not to sell branded products, but to link people
together in collective conversational webs” (Fournier, 2011, s. 193, l. 25-27). Det bliver dermed
gjort klart, at de tribes som forbrugerne skaber på de sociale medier, er konstrueret med det
formål, at medlemmerne kan vidensdele med hinanden. Dette giver hermed, ifølge Fournier
(2011), ikke plads til virksomhedernes branding af produkter. Imidlertid gøres det dog klart
igennem dels Fourniers (2011) teori dels adskillelige andre teorier (Scott, 2010, Agerdal-
Hjermind, 2010) at virksomheder efterhånden har vundet indpas på de sociale medier. Her
fungerer de nu som en forstærkende faktor i forhold til tribe medlemmernes passion for
eksempelvis en bestemt livsstil og knytter herved medlemmerne tættere sammen (Fournier,
2011).
Ifølge Scott (2010) er det tydeligt at se, hvordan de virksomheder der tilpasser deres
kommunikation til en bestemt målgruppe, og bruger tid og ressourcer på netop at forstå
denne målgruppes behov, også opnår gode resultater. Dette ses idet virksomhederne opnår en
relation til forbrugerne, der er baseret på troværdighed samt loyalitet, hvilket giver grobund
for øget interesse fra forbrugernes side (Scott, 2010). Dette understøttes endvidere af
resultaterne fra spørgeskemaet, der viser, at bloglæsernes interesse i en virksomhed og dets
produkter stiger, når et samarbejde med blogs er indgået (bilag 3, fig. 9).
For at argumentere yderligere for inkorporeringen af blogs i virksomheders
markedsføringsstrategier tydeliggør Christensen (2009) at hvis en virksomhed ikke
Side 28 af 44
111112113
804
805
806
807
808
809
810
811
812
813
814
815
816
817
818
819
820
821
822
823
824
825
826
827
828
829
830
831
832
833
834
835
114
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
investerer i de muligheder, Web 2.0 tilbyder, vil den tabe på mange andre måder. Dette gør sig
gældende da mange virksomheder har truffet dårlige beslutninger i forbindelse med intern og
ekstern kommunikation samt anvendte it-systemer. Denne fastlåsning i dårlige vaner mener
Christensen (2009) nemt kan undgås i anvendelsen af de sociale medier, da der ikke findes en
bestemt forretningsmodel der skal følges. Derimod er der plads til innovation samt tilpasning
af nichen til en given målgruppe og mulighed for dialogskabelse (Agerdal-Hjermind, 2010).
11. Konklusion
Ud fra den gennemgåede analyse af blogs og deres anvendelsesmetoder i virksomheders
markedsføringsstrategier, må man kunne konkludere, at blogs fungerer som et fordelagtigt
markedsføringsværktøj. Dette konkluderes på baggrund af den indflydelse Web 2.0’s
inkorporering i det moderne samfund har haft med det resultat, at der er sket et skift fra
envejskommunikation til tovejskommunikation. Denne udvikling er opstået som følge af
forbrugernes øgede behov for dels medudviklingen af kommunikation på de sociale medier,
dels søgen efter tribes hvori muligheden for at indgå i et fællesskab opstår og dels
selvrealisering igennem bestemte livsstile og produkter.
Web 2.0’s udvikling har dermed givet forbrugerne mulighed for netop at tilfredsstille
ovenstående behov, da det i forbindelse med blogs er blevet muligt for forbrugerne at indgå i
sociale fællesskaber, hvor passionen for, i dette tilfælde, interiør og indretning kan dyrkes
med andre tribemedlemmer, og hvor de forskellige individer der indgår i disse tribes sammen
konstruerer en fælles accepteret virkelighed. Dette kommer til udtryk idet personlige
holdninger fra både bloggerne og fra læserne vedrørende blandt andet nye
indretningstendenser, virksomheder og produkter, transmitteres på denne kanal. Der skabes
her en fælles ide om, for eksempel hvilke produkter der med fordel kan investeres i, for at
afspejle den livsstil man ønsker at føre, og dermed hvilken selvopfattelse man har. Med
udgangspunkt i ovenstående har virksomhederne været nødsaget til at ændre deres
markedsføringsmetoder. Dette er blandt andet nødvendigt for at kunne komme i besiddelse af
de ovenstående vigtige informationer vedrørende forbrugernes holdninger til brands og
produkter, som blogs ligger inde med. Virksomhederne er dermed blevet opmærksomme på
Side 29 af 44
115116117
836
837
838
839
840
841
842
843
844
845
846
847
848
849
850
851
852
853
854
855
856
857
858
859
860
861
862
863
864
118
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
den magt bloggere og blogs er i besiddelse af i kraft af deres åbne forum, som bloggen er
blevet, hvor meningsdannelse er mulig.
Ovenstående er relevant for virksomhederne og deres brandingstrategier, da blogs
repræsenterer et troværdigt medie, som forbrugerne anvender i deres dagligdag som
inspirationskilde. Endvidere tydeliggør dette projekts indsamlede data, at halvdelen af
forbrugerne baserer deres købsbeslutninger ud fra det de læser på blogs og desuden bliver
størstedelen af forbrugerne interesserede i en virksomhed, efter denne har indgået i et
samarbejde med en blog. Det er altså tydeligvis fordelagtigt for virksomhederne at gøre brug
af blogs for blandt andet opmærksomhedsskabelsens skyld samt det faktum, at virksomheden
herigennem kan skabe en relation til nuværende og kommende forbrugere.
Der kan dermed argumenteres for, at ved virksomheders anvendelse af blogs i forbindelse
med en markedsføringsstrategi medfører det positive resultater, hvor virksomheden kommer
til at fremstå som mere troværdig, på niveau med forbrugerne samt innovative. Dette er alle
resultater der tiltaler den moderne forbruger, som har behov for tovejskommunikation og
fornemmelsen af at indgå i direkte dialog med virksomhederne, for herved at kunne udtrykke
ønsker og behov, hvilket kan opnås igennem blogs.
Fremtiden dikterer dermed, at virksomhederne er opmærksomme på den udvikling, vores
kommunikationssamfund har undergået for fremover at kunne drage fordel af netop denne
udvikling og fortsat være en del af de konkurrence virksomheder, der kæmper om
forbrugernes gunst.
Side 30 af 44
119120121
865
866
867
868
869
870
871
872
873
874
875
876
877
878
879
880
881
882
883
884
122
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
12. BibliografiAaker, David A. (2010), Building Strong Brands, Pocket Books, London, Simon & Schuster
Agerdal-Hjermind, Annette (2010), Corporate blogging: En eksplorativ kontekstuel analyse af
en gruppe interne blogaktørers anvendelse af en organisations weblog som ekstern
kommunikationsplatform, Forskergruppen for Videnskommunikation, Aarhus, Institut for
Sprog og Erhvervskommunikation, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Ahrens, Jan; Coyle, James R.; Strahilevitz, Michal Ann (2013), The effects of incentives on e-
referrals by senders and receivers i Electronic word of mouth, European Journal of Marketing,
Bind 47, Hæfte 7, s. 1034-151, California, Emerald Group Publishing Limited
Andersen, Ib (2009), Den skinbarlige virkelighed – Om vidensproduktion inden for
samfundsvidenskaberne, 4. udgave, Frederiksberg, Samfundslitteratur
Bjerre, Mogens & Tollin, Karin (2002), Markedskommunikation i Helder, Jørn & Pjetursson,
Leif: Modtageren som medproducent, 2. udgave, Frederiksberg, Samfundslitteratur
Dinesen, Kirsten (2008), Kap. 11: Graden af kontrol i Forbrugeren i førersædet, København,
Gyldendal Business
Esmann Andersen, Sophie (2006), A brand new world – A new brand world: fire perspektiver på
brands og braning, Aarhus, Center for Virksomhedskommunikation, Handelshøjskolen i Århus
Fournier, Susan & Avery, Jill (2011), The uninvited brand i Business Horizons, Vol. 54, Boston
University School of Management, Boston, ScienceDirect
Gunter, Barrie et al. (2009), Blogs, news and credibility, Aslib Proceedings
Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjorth (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til
den kvantitative metode, København, Hans Reitzels forlag.
Side 31 af 44
123124125
885886
887
888
889
890
891
892
893
894
895
896
897
898
899
900
901
902
903
904
905
906
907
908
909
910
911
912
913
914
915
126
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
Helder, Jørn et al. (2009), Kommunikationsteori – en grundbog, 1. udgave, 1. oplag, København,
Hans Reitzels Forlag
Holm, Andreas Beck (2011), Videnskab i virkeligheden – En grundbog i videnskabsteori, 1.
udgave, Frederiksberg, Samfundslitteratur
Neal, Scott (2005), What About Those Blogs?, Public Management, ProQuest
Nygaard, Claus (2013), Samfundsvidenskabelige analysemetoder, 2. Udgave, Frederiksberg,
Samfundslitteratur
Scott, David Meerman (2010), The new rules of marketing & PR – How to Use Social Media,
Blogs, News Releases, Online Video, & Viral Marketing to Reach Buyers Directly, 2. Edition, New
Jersey, John Wiley & Sons, Inc.
13. Bilagsliste
Bilag 1: Interview med HOMESICK.nu, side 1
Bilag 2: Interview med CityGreen.dk, side 4
Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, side 7
Side 32 af 44
127128129
916
917
918
919
920
921
922
923
924
925
926
927
928
929
930
931
932933
934
935
936
937
938
130
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
13.1 Interview med HOMESICK.nu1. Hvem er jeres blog primært skrevet til, og hvem læser den rent faktisk?
Vi henvender os i princippet til en meget bred målgruppe – og så alligevel ikke… Vores
blog er fokuseret omkring interiør og boligindretning – ikke andet og har heller ikke nogen
større personlig vinkel – derfor er det formentlig også kun folk, der har en stor interesse
for netop boligindretning og deromkring, som læser vores blog. Til gengæld henvender vi
os til alle aldre og begge køn, og derfor er målgruppen i princippet ret bred. Vi er selv
studerende og det præger selvfølgelig vores blog i form af indlæg om billige alternativer og
gode fund, hvilket falder i god jord hos mange af vores læsere. Men vi har både mange
teenagere og voksne, som er i arbejde, der læser med. Vi tror derfor, at det er en god
blanding af alle aldre og begge køn, som er på de sociale medier og kender til blogs, men
det der samler vores læsere, er deres interesse for boligindretning.
2. Hvor mange læser jeres blog i løbet af en dag – både faste og enkelte besøgende?
Vores blog er i forsat vækst så tallene forandrer sig hurtigt. Lige nu har vi i gennemsnit ca.
280.000 sidevisninger fordelt på 133.000 besøg hver måned, hvoraf lidt over 47.000 er
unikke besøgende. 25 % af vores besøgende er nye og de resterende 75 % er
tilbagevendende.
3. Får I kommentarer fra jeres læsere om, hvilke indlæg de helst vil læse, og hvilke er
mest efterspurgt?
Vi får dagligt kommentarer, og indimellem kommer der også ønsker til bestemte type
indlæg.
4. Kan I fornemme, om jeres læseres interesse for et produkt stiger, efter I har skrevet
om det, sker det ofte og hvordan kommer det til udtryk?
Ja det kan vi. Det er især, hvis vi har tippet om et godt og billigt tip eller tilbud, som er let
tilgængeligt, fx sofabordene fra Søstrene Grene eller kobberlamperne fra Netto. Vi mærker
det ved, at folk flittigt tagger os, når de viser deres køb på instagram, men også at folk
tagger deres egne venner/veninder inde på vores billede.
Side 33 af 44
131132133
939940
941
942
943
944
945
946
947
948
949
950
951
952
953
954
955
956
957
958
959
960
961
962
963
964
965
966
967
968
969
134
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
5. Hvilken indvirkning mener I, blogs kan have på forbrugerne?
Vi tror personligt, at det virker meget mere troværdigt, når en blog skriver om nogle
bestemte ting end et magasin eller bare almindelige reklamer. Især, hvis det ikke er et
sponsoreret indlæg, men simpelthen er udvalgt, fordi bloggeren bare er fan. Derudover er
det bare et godt medie at bruge, til at komme ud til forbrugerne – det går rent ind, fordi
det virker mere troværdigt, personligt og der foregår en dialog mellem bloggeren og
forbrugeren. En blog afspejler typisk en helt bestemt livsstil eller bare stil og hvis man kan
se idéen med hele konceptet, bliver man nemt inspireret og visualiserer måske konkrete
forbrug i sit eget univers. Hvis man kan lide konceptet eller personen bag, er der stor
sandsynlighed for at man er enig i de ting bloggeren skriver, gør, forbruger, spiser. Det er i
hvert fald sådan vi tænker at blogs kan have af indflydelse på folk
6. Får I mange henvendelser fra virksomheder, der ønsker at få skrevet et indlæg om
deres produkter? Hvordan vælger I hvilke I vil skrive om? Og hvad får I og de ud af
det?
Vi får rigtig mange henvendelser fra virksomheder, der ønsker at få skrevet indlæg om
deres website eller om deres produkter. Formidlingen i virksomhedens mail er
førstehåndsindtrykket og betyder derfor meget. Vi har flere gange oplevet, at
virksomhederne har skrevet forkerte navne, eller at de produkter, som de vil have os til at
skrive om, slet ikke passer ind i bloggens kontekst – og det er bare et no-go. Den
personlige relation betyder derfor meget for os, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at dem
vi laver samarbejder med, har sat sig ind i vores blogindhold og ved, hvad vi står for. Der
skal være et match. Hvis der er et match, så foregår der selvfølgelig en forhandling mellem
os og virksomheden. Flere virksomheder prøver at udnytte bloggere og vil have gratis
reklame. Det er selvfølgelig fristende i starten, hvis man er ny i blogland, men det dur bare
ikke i længden, for blogs når ofte ud til mange flere forbrugere end almindelige reklamer
gør. Vi laver derfor ikke indlæg for enhver pris, men skal selvfølgelig have noget for det
arbejde, som vi udføre for dem. Hvis vi når til enighed her, så bliver der lavet en aftale! –
det vil sige, at vi får en form for honorar for arbejdet, og de får forhåbentlig kliks, øget
omsætning og lignende, ved den opmærksomhed, som vi har givet dem via bloggen.
Side 34 af 44
135136137
970
971
972
973
974
975
976
977
978
979
980
981
982
983
984
985
986
987
988
989
990
991
992
993
994
995
996
997
998
999
1000
138
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
7. Er der i forbindelse med sponsorerede indlæg nogle retningslinjer fra
virksomhedens side, som de ønsker, I skal følge, når I skriver indlægget?
Det er meget forskelligt alt afhængigt af, hvad det sponsorerede indlæg handler om. Det er
klart, at hvis man skriver om en konkurrence, så skal man selvfølgelig fortælle noget om,
hvordan den konkurrence fungerer. Men hvis vi bliver ”hyret” til at skrive om et produkt
eller lignende, så bestemmer vi selv. Vi ville aldrig skrive noget, som vi ikke selv kan stå
inde for. Så siger vi hellere nej, til at lave indlægget for dem. Udover det forventes det at
posten ligger øverst på bloggen det meste af dagen.
8. Når I skriver sponsorerede indlæg, ser I da jer selv som formidlere mellem
virksomhederne og forbrugerne, med et mål om at opnå gode kunderelationer? Og
hvordan håndterer I opgaven i praksis?
Både og.. vi har fået nogle ret gode relationer og kontakter med nogle virksomheder, som
så vender tilbage igen og igen. Men vi skriver ikke sponsorerede indlæg udelukkende på
baggrund af at opnå gode kunderelationer. Vi mødes ofte (os alle 3) og styler eller
formulerer indlægget sammen. vi gør os altid meget umage, da vi jo har en interesse i at
både virksomheden og vores læsere får det bedste ud af det.
9. Vil I skrive lidt om jeres samarbejde med Sadolin, de aftaler der blev lavet forud for
samarbejdet, resultaterne af jeres arbejde ift. forbrugernes øgede kendskab til
Sadolin og evt. salg af deres maling, læsernes mening om samarbejdet osv.
Vi blev kontaktet af deres kommunikationsbureau, men der var meget kort varsel og
skulle derfor tage en beslutning hurtigt. Vi blev heldigvis hurtig enig om en pris og så gik
det hele ellers bare, som det skulle. Mht. om Sadolin har fået øget kendskab, osv. ved vi
ikke noget om, men vi har i hvert fald fået god respons for vores arbejde!
10.Hvornår mener I, et samarbejde mellem bloggers og virksomheder er succesfulde?
Når både bloggerens og virksomhedens forventninger bliver opfyldt. Og selvfølgelig også
når læserne også finder det interessant og kan bruge indlægget til noget. Indlægget bør
altid indeholde bloggens personlighed. De der standardiserede sponsorerede indlæg er for
os et no-go.
Side 35 af 44
139140141
1001
1002
1003
1004
1005
1006
1007
1008
1009
1010
1011
1012
1013
1014
1015
1016
1017
1018
1019
1020
1021
1022
1023
1024
1025
1026
1027
1028
1029
1030
142
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
13.2 Interview med CityGreen.dk1. Hvordan vælger I hvilke bloggere I vil samarbejde med og hvilke overvejelser ligger
bag?
Vi har et program installeret, der fortæller os om en given hjemmesides popularitet på Google.
På den måde kan vi se hvordan Google ’favoriserer’ nogle sider frem for andre alt efter hvor
meget trafik de har eller hvor mange links der er til deres hjemmeside/blog.
2. Hvilket udbytte håber I at opnå ved at bloggere skriver om jer?
Vi ønsker både en umiddelbar reaktion i form af salg, men også bare positiv omtale, og at
vores navn på sigt vil give genklang og blive genkendt/husket.
3. Hvad får I rent faktisk ud af, at f.eks. HOMESICK.nu skriver om jer og jeres
produkter? (flere besøg på hjemmesiden, øget salg, øget omtale osv.)
a. Er der en målbar effekt?
b. Hvis ja, hvordan?
Med HOMESICK fik vi et samarbejde med en meget populær blog, med rigtig mange læsere. Vi
kørte en periode, hvor deres læsere via en rabatkode kunne købe varer i vores webshop med
20%. Det gav rigtig mange salg, og var jo dejlig målbart, da vi kunne se hvor ofte koden
’homesick’ blev brugt.
Desuden havde vi en generel stigning i besøgende på vores hjemmeside, og bare den første
dag der blev udgivet blogindlæg kom vi op omkring 1000 besøgende mod vores ellers
beskedne 30 besøgende om dagen.
4. Forsøger I at opbygge et forhold til læserne af bloggen via det sponsorerede indlæg?
a. Hvis ja, hvordan?
Jeg ved ikke om vi aktivt har tænkt over at opbygge et forhold, men vi er selvfølgelig selektive
i de blogs vi kontakter, da vi også ønsker at bloggen skal afspejle en stil og genre som vi selv
repræsenterer.
5. Har I overvejet at lave en blog, som I selv skulle administrere?
a. Hvis ja, hvilke fordele mener I denne blog vil kunne føre med sig?
b. Hvis nej, hvorfor ikke? Og hvilke ulemper kan der være?
Side 36 af 44
143144145
10311032
1033
1034
1035
1036
1037
1038
1039
1040
1041
1042
1043
1044
1045
1046
1047
1048
1049
1050
1051
1052
1053
1054
1055
1056
1057
1058
146
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
Vi havde faktisk en blog i noget tid der hed thehabitat.dk, men vi droppede det igen, da det var
for tidskrævende at pleje bloggen. Firmaet består af min kæreste og mig selv, og da vi begge to
har fuldtidsjobs ved siden af CityGreen, må vi gøre det så godt vi kan med den tid vi har. Men
jeg tror bestemt det vil være en styrke at have en velfungerende blog med daglige indlæg om
både stil og have.
6. Hvorfor mener I, det er relevant for virksomheder, at markedsføre sig selv vha.
blogs?
Bloggere sidder bare utrolig meget på magten når det kommer til markedsføring. Det er helt
utroligt så mange blogs der findes og lige sådan hvor mange der følger dem. Man skal ikke
undervurdere hvad en blogger kan gøre for en virksomhed og på den anden side også
hvordan bloggere kan ende med at leve af virksomheder der sponsorerer det ene og det
andet.
7. Har I oplevet at der er kommet noget negativt ud af samarbejdet med bloggers?
a. Hvis ja hvilke?
b. Hvis nej hvad kunne være negativt efter jeres mening?
Nej heldigvis ikke.
Det ville jo være uheldigt hvis man fik en blogger til at skrive om ens produkter, og de så
kom frem til at det var et dårligt produkt af den ene eller anden grund, men så tror jeg nu
nok at de ville kommunikere det tilbage, og så undlade at skrive indlægget. Der er jo nogle
bloggere der modtager gaver uden at være blevet kontaktet først, og der kan der være en
risiko for at de er hudløst ærlige omkring produktet, men hvis man først har lavet en aftale
om et samarbejde ville jeg forvente en mere professionel tilgang til vurderingen af varer og
ydelser.
8. Hvordan mener I fremtiden ser ud for samarbejdet mellem virksomheder og blogs?
Jeg tror kun det bliver mere og mere udbredt, og bloggere kommer til at leve livet sødt, når
alle virksomheder først kommer ind i kampen om at få de bedste bloggere til at anbefale deres
produkter.
Jeg tror også at de dårlige bloggere vil blive sorteret fra. Dem som formulerer sig dårligt eller
staver sjusket, og desuden dem som åbenlyst anmelder et produkt de har fået, men ikke
skriver det lige ud. Altså dem som prøver at få det til at lyde som om de tilfældigvis har købt
Side 37 af 44
147148149
1059
1060
1061
1062
1063
1064
1065
1066
1067
1068
1069
1070
1071
1072
1073
1074
1075
1076
1077
1078
1079
1080
1081
1082
1083
1084
1085
1086
1087
1088
150
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
noget som bare er helt fantastisk. Det er både uprofessionelt som blogger og også dybt
utroværdigt over for læserne.
Side 38 af 44
151152153
1089
1090
154
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
13.3 Spørgeskema
1.
2.
Side 39 af 44
155156157
10911092
1093
1094
1095
1096
1097
1098
158
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
3.
4.
Side 40 af 44
159160161
1099
1100
1101
1102
1103
1104
1105
162
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
5.
6.
Side 41 af 44
163164165
1106
1107
1108
1109
1110
1111
166
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
7.
8.
Side 42 af 44
167168169
1113
1114
1115
1116
1117
1118
1119
1120
1121
170
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
9.
10.
Side 43 af 44
171172173
1122
1123
1124
1125
1126
1127
1128
174
Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation
11.
Side 44 af 44
175176177
1129
1130
1131
1132
1133
1134
178
Top Related