Who Taught You To Hate Yourself?
-
Upload
simon-nielsen -
Category
Documents
-
view
230 -
download
0
description
Transcript of Who Taught You To Hate Yourself?
BOGSERIEN: Sådan bliver du uperfekt – og gladere!
WHO TAUGHT YOU TO HATE
YOURSELF?
N Y T Æ N K
WHO TAUGHT YOU TO HATE YOURSELF?
Den titel har jeg ikke selv fundet på. Det var det gennemgående tema for en tale afholdt 5. maj 1962 i Los Angeles. Taleren var Malcolm X. Han talte om, hvem det var, der havde lært alle de
sorte, at de skulle hade sig selv. At de faktisk var gode nok og ikke skulle skamme sig over at være den, de er. Det inspirerede mig til at arbejde videre med titlen.
D o g m e r e g l e r n e fo r d e n n e b o g
1. Den skal skrives lige fra hjertet
2. Der skal ikke tænkes over, hvad der skrives. Intuition er konge
3. Der må kun rettes grammatiske fejl. Ikke i indholdet
4. Bogen skal kunne læses på højst et kvarter
2
BOGSERIEN: Sådan bliver du uperfekt – og gladere!
Who taught you to hate yourself?
Egentlig er det også en forrygende titel
idag. Hvem har lært dig, at du skal hade dig
selv? Ingen, vil du sikkert sige. Der er ikke
nogen, der har fortalt mig, at jeg skal hade
mig selv. Nu har du to muligheder: Hold
fast ved det synspunkt - eller læs videre.
Bogen er for de uperfekte. Alle os, der ikke
er så fantastiske, at vi gør, siger alt det, vi
burde gøre og sige. Os, der er i tvivl. Os, der
har tendens til at glemme, hvem vi egenlig
er. Eller var.
Den bedste version af os selv
Jeg tror på, at den bedste version af os selv
finder vi, når vi er os selv. Så bliver det ikke
bedre! Det betyder ikke, at vi så ikke skal
udvikle os eller forbedre os eller tage ved
lære. For det skal vi. Det betyder, at vi har
glemt os selv. Og at vi har et projekt, der
handler om at finde tilbage til os selv. Til
det, vi egentlig står for. Til det, vi rent
faktisk betragter som værdier. Værdier er
et meget godt eksempel. Alle, der har været
på arbejdsmarkedet de seneste ti år har
garanteret fået at vide, at deres
arbejdsplads er funderet på nogle værdier.
Værdier er nyttige for en virksomhed, fordi
det kan være med til at give medarbejderne
autonomi og en retning. Når alle ved, hvad
der er værdifuldt, kan man bedre handle og
træffe beslutninger. Problemet er næsten
altid at virksomheders værdier ikke er
værdifulde. Og når de ikke er det, kan de
ikke bruges. Og svaret på, hvorfor det med
værdierne så ofte svigter er, at
virksomheder ikke kan have værdier. Det
er kun mennesker, der kan have værdier.
Hvordan er det så med vores værdier som
mennesker? Hvad er dine værdier? Har du
nogle? Tør du tage dem alvorligt? Og er de
værdifulde? Så værdifulde, at du
selvfølgelig handler efter dem? Eller
handler du efter andres værdier? Eller
samfundets værdier? Og er du bevidst om,
hvad du gør?
Balancen mellem dig og omverdenen
Vi er produkter af omverdenen. Det kan vi
lige så godt erkende. Vi kan ikke klare os
uden vores omverden. Og den påvirker os.
Ligesom vi påvirker den. Den store
udfordring ligger i, hvordan du finder
balancen mellem hvad omverdenen
bestemmer og hvad du bestemmer. Det er
min påstand, at vi stort set alle sammen er
i ubalance på netop det punkt! Og at den
ubalance automatisk medfører stress,
frustrationer og depressioner. Vi kan
simpelthen ikke blive lykkelige, når vi er i
ubalance med omverdenen.
Hvordan din omverden styrer dit liv
Jeg har været i reklamebranchen i mange
år. Og derfor ved jeg, hvor stor en effekt for
eksempel reklamer kan have på vores
opfattelse og på vores værdier. Men det er
så oplagt et eksempel. Der er uendelig
mange eksempler, så jeg vil bare nævne
nogle få.
Udseende: Who taught you to hate yourself? Du ser
ikke godt nok ud. Er du kvinde, skal du
være tynd som en fotomodel, om du så
ender med kroniske sygdomme. Du skal se
lækker og sexet ud. Så køb vores tøj, vores
makeup, vores sko og vores identitet. Så
bliver du et lykkeligere menneske. Det er
ikke iorden som det er nu. Er du mand skal
du køre i en Audi. Du er ikke iorden, hvis
du kører i en gammel spand. Du skal
udstråle selvtillid, check på tingene. Men
ikke for meget. Du kan også godt ligne en,
der lige er stået op, og som signalerer, at du
er ligeglad med trends og forventninger.
3
Men dem, der gør det, har ofte brugt en
halv time foran spejlet for at få deres hår til
at se morgenhårsagtigt ud på den helt
rigtige måde. Skal man være ligeglad, skal
man være det på den rigtige måde.
Holdninger: Du er ikke iorden, hvis du godt kan lide at
ryge. Så er du et menneske med svag
viljestyrke. Og hvis du skulle komme for
skade at sige, at arbejdsløse godt selv
kunne gøre mere for at komme i arbejde,
rejser der sig en bølge af afsky over din
intolerance. Hvis du egentlig ret godt kan
lide Dansktoppen, har du et problem, hvis
du er under 50. Så har du fortalt, hvilket
samfundslag, du i virkeligheden tilhører.
Når du motionener, bliver du en del af et
fællesskab. Et fællesskab af holdninger om
det sunde liv. Os, der tager ansvar for vores
liv og sundhed. Og så er det godt at
konkurrere. Fedt at yde mere. For vi skal jo
være ambitiøse og proaktive. Hvis vi ikke
skal kæmpe imod andre, skal vi ihvert fald
kæmpe imod os selv. For vi er ikke gode
nok som vi er.
Køb dig til den rette profil
Du er ikke god nok som du er. Heldigvis er
der hjælp på vej. Hele verden står på spring
for at hjælpe dig af med dig selv. Så du kan
blive til det menneske, alle vil anerkende
som succesrigt. Det koster selvfølgelig
noget. Men så bliver du også helt som du
skal være.
Og det er her at ubalancen dannes. For det
er svært at sælge forventninger om guld og
grønne skove til mennesker, der ikke hader
sig selv, men faktisk er glade for sig selv. I
hvert fald vil det kræve en noget anden
markedsføring!
Der er ingen grund til at hade dig selv
Du er god nok. Og jo mere, du er dig selv,
jo bedre. Når du har fundet en god balance
til omverdenen, bliver du ikke bedre. Den
bedste version af dig er, når du er i balance
med dig selv - og i balance med
omverdenen. Det kræver at du bliver
bevidst om, hvad der er værdifuldt for dig.
Her tænker jeg ikke på hvilke biler, der
koster mest eller hvilke damesko, der er
dyrest. Men hvad der betyder noget. Sådan
egentlig. Vi mennesker kan håndtere en
frygtelig masse information og saglige data.
Det er vores rationelle del af hjernen, der
arbejder. Den kan fortælle os meget godt
om, hvad den rigtige beslutning eller
holdning er. Og hvad vi burde gøre udfra
de 10 argumenter, der står på papiret. Men
det er ikke den løsning, jeg taler om. For så
finder du aldrig ind til, hvad du egentlig
står for. Her skal du bruge intuitionen!
Mavefornemmelsen! Du ved godt, hvad der
føles rigtigt. Og det skal du stole på. For
ellers kommer du til at hade dig selv! Hade
dig selv fordi du har den
mavefornemmelse, når nu det er åbenlyst
eller sagligt velfunderet, hvad du skal gøre
istedet. Nej! Stol på din intuition og
mavefornemmelse. Her er det dig, der
taler. Du kan formentlig ikke forklare,
hvorfor det føles rigtigt, for den del af
hjernen håndterer ikke sprog. Men det skal
du være ligeglad med. For du ved godt,
hvad der betyder noget. Hvis du vil tillade
det. Der er masser, der vil fortælle dig, at
du skal hade dig selv. Dig selv inklusive.
Men lyt til dig selv. Og tag dig selv alvorligt.
Det bliver du lykkelig af. Du er nemlig
rigtig god til at være netop dig.
4
Du kan skrive til mig her.
Bedste hilsener
Simon T. P. Nielsen
Anmeldelse
Check Answer
Fortæl gerne, hvad du synes om bogen.
A. Virkelig god
B. Okay
C. Kedelig
D. Dødsyg
5