Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud

of 30/30
Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown ([email protected]) Center for Ungdomsforskning (CeFU), DPU /AU
  • date post

    02-Jan-2016
  • Category

    Documents

  • view

    39
  • download

    6

Embed Size (px)

description

Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb. DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown ( [email protected] ) Center for Ungdomsforskning ( CeFU ), DPU / AU. Kort om projektet. - PowerPoint PPT Presentation

Transcript of Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud

Putting Numbers and Words on the Problems Young People with Hearing Loss Face in Their Everyday Life

Status p projektet:

Ind i undervisningsrummet p eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres mde med erhvervsuddannelsernes grundforlbDPU, 25. november 2010Videnskabelig assistent, Rikke Brown ([email protected]) Center for Ungdomsforskning (CeFU), DPU /AU1Fokus rettet mod eleverne p EUD og deres mde med pdagogikken, lrerne og det sociale lringsmilj p EUDs grundforlb

Hovedsigtet er at skabe strre klarhed over, hvilke former for pdagogik, der kendetegner EUDs grundforlb og pege p, hvad der fungerer godt og hvilke udfordringer der er.Blandt andet bidrage med viden om forskellige elevprofiler med henblik p at kvalificere skolernes arbejde med en meget heterogen elevgruppe.

Der benyttes bde kvalitative og kvantitative metoder

Undersgelserne foretages p fire udvalgte grundforlb: Bygge og anlg, Mad til mennesker, Medieproduktion og Merkantil.

Projektet gennemfres af Center for Ungdomsforskning (Cefu), DPU / AU i samarbejde med Danske Erhvervsskoler Lederne ved projektkoordinator Ulla Eriksen og er stttet af en rkke tekniske og merkantile erhvervsskoler og Undervisningsministeriet.

Kort om projektetUndersgelsens empiriske grundlagOver 7.000 elever har besvaret sprgeskemaetPopulationAntal respondenterSvarprocentBygge og Anlg4.1331.06026%Merkantil10.5254.60244%Medieproduktion1.14440335%Mad til mennesker2.5251.07443%I alt18.3267.13939%Projektets kvantitative materiale- omkring to femtedele af eleverne p de fire grundforlb.

De fire indgange hver belyst p to forskellige erhvervsskoler gennem:Projektets kvalitative materialeInterview med 51 elever, 26 lrere og 8 ledereObservation af undervisning

Workshops med eleverne

Undersgelsens empiriske grundlagFrste konklusioner prsenteret februar 2010Det er faget der trkker, nr unge vlger en teknisk erhvervsuddannelseLangt til skole en udfordring for bde elever og skolerElevernes fagidentitet handler ikke kun om hndelag

Praktikplads har betydning for hvordan man oplever erhvervsuddannelsernes grundforlb

I februar 2010 prsenterede vi de frste resultater fra den landsdkkende sprgeskemaundersgelse i et notat. De overordnede konklusioner var:25. november 2010:Midtvejsseminar prsentation af forelbige resultater Frst i 2011:Frste publikation

Efterr 2011:Anden publikation og afsluttende konference

Mileple for resterende projektperiode

Temaoplg 1: Jeg har ikke fet nogen l en eneste fredag herude - om fllesskaber og forskelligheder i erhvervsuddannelsernes grundforlbDPU, 25. november 2010Videnskabelig assistent, Rikke Brown ([email protected]) Center for Ungdomsforskning (CeFU), DPU /AUFra forskningsprojektet:Ind i undervisningsrummet p eud- et forskningsprojekt om eleverne og deres mde med erhvervsuddannelsernes grundforlb7Arbejdspapirets fokusDet sociale i euds grundforlb set i elevernes optikHvordan oplever eleverne skolens indsats i forhold til det sociale milj?Hvad fortller de om, hvordan det sociale fungerer p deres forlb og om, hvordan de selv indgr? Hvad er eud-elevernes nsker i forhold til det sociale i undervisningen? Forskelligheder i elevgruppenDet sociale og elevgruppens aldersmssige spredningDet sociale og forskellene i elevernes engagementDet sociale og indgangenes forskellige kulturer

Arbejdspapirets udgangspunktOver en fjerdedel af eleverne (29 %) savner hjlp til at lre de andre elever bedre at kendeMen det sociale bliver langt fra altid af sig selv til mere end det lige at sprge sidemanden60 % fortller, at de ofte/altid bruger hinanden, hvis de synes noget i undervisningen er svrt.Rig mulighed for at snakke sammen i de forskellige vrksteder, i kkkenet, ved computerne o.s.v.Enestende god plads til det sociale i den praksisrelaterede undervisningIndledende pointerDet sociale og elevgruppens aldersmssige spredningJonas, 17 r (mp)Jeg mener, at man fr et meget mere afslappet liv, nr du kommer over... cirka de 30. Lige imellem uddannelsestiden og op til de der 30, s sidder du i dilemmaer til halsen. Stress og alt muligt andet s fr vi projekter og opgaver, og man vil ogs gerne vre lidt sammen med venner og tnke p noget andet, kreste eller noget i den stil Der kommer hele tiden en hel masse p.Bo, 38 r (mp): Jeg vil sige med min alder og familie og alt sdan noget, alts det er jo en investering ogs. Det m jo bare ikke g galt. Alts, s kan jeg lige s godt spille p aktier eller sdan et eller andet.

Morten, 18 r (HG): Der havde jeg fest dernede, jeg fyldte 18 r. Det var en fed tur jeg synes, det er federe, hvor det er hele skolen end bare klassen. S lrer man nogle flere mennesker at kende og ikke kun dem, man er i klasse med, alts, det er meget fedt, nr man lrer dem uden for klassen at kende.Morten: De der store skolefester er oppe i kantinen nogle gange. Sdan hvor alle kommer. I hvert fald de fleste. Dem der gider jo de frste skolefester kom der flere end de sidste par skolefester, der har vret.

De sociale aktiviteter p grundforlbet fungerer som arena for identitetsskabende ungdomsfllesskab, hvor Morten kan forme en livsstil og en identitet i samspil med andre unge.Andele som svarer de har brug for hjlp med at lre de andre elever at kende, fordelt p hvor ofte de glder sig til at komme i skole.Selvom de yngre generelt oplever bedre muligheder for sociale aktiviteter end de ldre, er det alts alligevel isr de yngre der eftersprger at lre hinanden bedre at kende.For en del af de ldre elever kan det sociale godt fylde for megetBente, 35 r (MTM): Den del af min klasse har jeg jo ligesom vret med til at fre op igennem efterret og vinteren og fik en rimelig god klasse ud af det, og nr de s bliver lukket sammen, s er det som at f to haner i samme grd. S brd det hele ls igen Man havde vret igennem alle de der stridigheder, som jo unge har. Alts de skal jo kre hinanden af, de der unge mennesker dr - og hvem er strst og hvem er strkest og alt det og det tror jeg s starter forfra, s skal de unge dr lige op en tur til og kre.Lena, 24 r (MP): Jeg synes, der er flere af de unge, som fylder en plads, og som egentlig ikke burde vre der. Som ikke tager det serist nok ved, at de er de der sytten, seksten, atten r ... de vil jo gerne sidde og pjatte og sdan noget. Og sdan `hi hi og fyre og sdan. Vi kan jo egentlig vre ligeglade, fordi bare man tnker p sig selv, men man synes jo ogs, det er irriterende, fordi at vi skal jo ogs lave gruppearbejde, og s gider man alts ikke og sidde med sdan nogen, der bare ikke tager det serist.

Opsamling p aldersmssige forskelleDe ldre gr sig ikke samme anstrengelser i forhold til det sociale udenfor timerneMen det glder ogs gruppearbejde som er centralt udgangspunkt for faglige fllesskaber

ProblemstillingerHvordan kan skolerne forholde sig til forskellene i aldersgruppernes forhold til det sociale?Hvilke former for sociale fllesskaber er det hensigtsmssigt at vrne om og arbejde i retning af ikke mindst med henblik p at imdekomme s mange af elevernes behov som muligt.Det sociale og forskelle i elevernes engagementTrine (MTM): Jeg har jo kmpet meget for det, vil jeg sige. Jeg har jo hele tiden get op i det. Jeg vil gerne det her. Og det er ogs derfor nogen gange, jeg bliver s irriteret over, hvis folk ikke kan lsse sig samme til at have en undervisning, fordi at det gr jo ud over mig. Alts, jeg vil jo gerne have noget ud af det. Fordi jeg gerne vil vre det her. Og jeg har alts en lreplads, jeg ligesom skal opfylde.

Forskellene i engagement fylder rigtig meget i hverdagen.Eleverne snakker en sondring mellem os, der er motiverede og dem, der ikke er motiverede frem.Tlmodigheden og tolerancen med dem, der ikke er motiverede er ikke stor.Den sociale interaktion eleverne imellem har betydning for mdet mellem den enkeltes engagement og det faglige p uddannelsen.Et ikke-fagligt fllesskabRasmus og Mohammed fortller, at de ikke tror deres uddannelse vil fre til et job og begge er p kanten af uddannelsen.Rasmus (HG): det er nok os bagi, vi har sdan lidt bedre sammenhold ... dem foran, det er sdan mere enspnderne eller dengser og sdan nogen der.

Det sociale p uddannelsen er vigtigt for dem.

De vil gerne lave noget socialt i stedet for det faglige

Mohammed: jeg synes, der burde vre nogle flere ting man kunne lave, f.eks. tage i skjtehal og sdan noget. Sdan man blev lidt glad for at g her. Hvis vi nu laver noget rigtig rigtig godt, s burde lrerne jo selv sige, ok, I har arbejdet godt, lad os tage ud og spille rundbold eller sdan noget bare ud.

Rasmus og Mohammed deltager ikke i sociale aktiviteter p skolen som fester og fredagscafer som jo ikke erstatter det faglige.Mohammed: jeg ved det er sdan noget kedeligt noget der vil man hellere se sine gamle venner.

Fllesskabet p de bagerste rkker handler om at distancere sig fra det faglige og positionere sig som nogen der har det sjovere og et bedre sammenhold.

Men det faglige skal vre der!Rasmus: det er ikke sdan, hvor vi fr lektier for og lrer, hvordan det er at g p skolen rigtigt, det er bare sdan noget lal derinde man kom derhen og s lavede man ikke en skid, og s fik man fri igen kl. 11.

En udfordring at f koblet det faglige og det sociale nr drengene i deres fllesskab distancerer sig fra det.Et fagligt fllesskabMads og Thomas har ikke altid villet dette fag og har tidligere bevget sig andre veje i uddannelsessystemetDe tog selv initiativ til en udflugt i forbindelse med en opgave, hvor drengene fik noget fagligt flles.Mads og Thomas savner bedre muligheder for rent sociale aktiviteter p skolen.Thomas: nr det er pause, s enten gr man i kantinen og fr noget at spise, og hvis man har madpakke med, s sidder man foran sin egen computer, og s sidder man og nulrer rundtMads: jeg har ikke fet nogen l en eneste fredag herude ... der er ikke noget socialt fra skolens side. Hvis man vil snakke med folk, skal man selv tage initiativ til det. Men vi sidder s heldigvis i nogle arbejdsgrupper, s det er rimelig nemt.

Det sociale opstr i hj grad omkring det faglige arbejde ved computerne.I Mads og Thomas fllesskab giver det at vre dygtig til det faglige helt tydeligt anerkendelse.Det faglige er klart det primre!Mads: jeg synes ikke, det er ndvendigt. Vi sidder her jo max en time om dagen i ren undervisning. S kan vi lige s godt vre serise. Vi er her for at lre noget, ikke for at have det sjovt.

Thomas: jeg krer jo mest p Mads, fordi han ligesom er p samme niveau som lrerne stort set. S jeg sprger aldrig lrerne. Det er kun, hvis det gr galt, men det er ikke sket endnu.

Sammenholdet i de ikke-faglige fllesskaber er ikke kun selvvalgt

Opsamling forskelle i elevernes engagementBde fllesskaber der udspringer af det fagligeOg fllesskaber der distancerer sig fra det fagligeEksklusion af de mindre engagerede elever

ProblemstillingerHvordan kan man introducere det faglige for elevfllesskaber der i hj grad definerer sig p at distancere sig fra det?Kan man overhovedet skabe s rummelige faglige fllesskaber, at ogs de mindst engagerede bliver inkluderet?Det sociale og indgangenes forskellige kulturerUdfordringerne med at skabe elevfllesskaber i grundforlbet er ikke de samme p de forskellige indgange.HG et lngere forlbDen praksisrelaterede undervisning fylder meget i de tekniske forlbElevernes ungdomskultur flyder mere sammen med deres uddannelse p HGDe tekniske forlb i hjere grad prget af arbejdspladskultur(er)Susanne (HG): Vi skulle blande alle handelsskolerne man kunne leje en stand-up'er, hvor man bare stod og s det og hyggede sig, og s lavede vi en kmpe fest bagefter.

Tue (BA): Vi kommer jo for at lre noget, ikke for at f det sociale. I realiteten kan man selv srge for det.Om forskellene ml. merkantil / tekniske indgangeDet har betydning for hvilke sociale aktiviteter eleverne eftersprger.Medieproduktion bruger hinanden meget til det fagligeFagligheden handler meget om kreativitet og smag hvilket harmonerer godt med uformel sparringIkke alle elever har lige nemt ved at deltage i den uformelle ad hoc sparringOpsamling p medieproduktionOpsamlingMange elever savner mere socialt i deres grundforlb men har svrt ved at pege p i hvilken form:Lis (MTM): Jeg ved godt, det ikke er et gymnasium men alligevel. Sdan for eksempel nr man ser, at de har sdan nogen fester for hele gymnasietTine: Ligesom i fredags, hvor de skulle holde galla. Der havde de store rde lbere og sdan noget, og s fler man sig sdan lidt ... Det er lidt fladt.Eleverne er forskellige i forhold til bl.a. alder, engagement og indgangenes kulturer. Hvilke former for fllesskab er det meningsfuldt at vrne om og arbejde i retning af p erhvervsuddannelsernes grundforlb?