Smarter Care - transforming the healthcare sector with IT (Danish Language)

Shared CareStørre medansvar, højere patient-sikkerhed og en bedre økonomi.Side 14

IBM WatsonSupercomputer sat ind i kampen mod kræft. Side 6

Det digitale hospitalHvordan ser det ud? Og hvordan favner det bedst den fremtidige kompleksitet?Side 10

Mobilityletter hverdagen for patienter og personale. Side 13

Sporbarhedog asset managementøger sikkerhed og effektivitet.Side 12

hjælper lægerne.Side 9

Big Data

Telemedicin skal hjælpe hjertepatienter. Side 16

Talegenkendelse fjerner flaskehalse. Side 13

Smarter Care

Transformation af sundhedssektorenDet danske sundhedsvæsen står over for massive udfordringer. Vi bliver flere ældre, får i stigende grad livsstilssygdomme, og vores udgifter til sundhed vokser. Hvordan sikrer vi i fremtiden en sundhedssektor, hvor borgerne får den bedste og mest effektive behandling? IT spiller en afgørende rolle. Side 3

18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 1 30/09/2013 21:28

flere artikler illustreres, hvor-dan IBM arbejder med at støtte forskere og klinikeres arbejde gennem analytiske værktøjer, så fremtidens patient kan få en skræd-dersyet, individuel og mere effektiv behandling.

En anden vigtig faktor i til-gangen til Smarter Care er Shared Care tanken, som lægger vægt på samar-bejde på tværs af sund-hedsvæsenets aktører. IT leverer fundamentet og sørger for en mere holi-stisk tilgang til den enkeltes behandling og pleje.

Fremtiden rummer store muligheder, når vi tænker i Smarter Care. Med de rette værktøjer og løsninger kan vi også gribe dem.

Smarter Care

2

Det danske sundhedsvæ-sen står over for udfordrin-ger i form af flere ældre, flere kronikere og voksende udgifter. Samtidig sker der konstant store landvindin-ger i vores muligheder for at tilbyde behandling og ind-rette vores sundhedsvæ-sen, så både patienter og sundhedsfagligt personale tilgodeses. I disse år plan-lægges store investeringer i sundhed og hospitaler, som sætter rammen om vores sundhedssystem i mange år fremover. Det er derfor af største betydning, at inve-steringerne foretages med en langsigtet vision for øje.

I IBM arbejder vi tæt sam-men med sundhedsvæse-net i en lang række lande og oplever derfor, at værktøjer til avanceret analyse, koor-dinering og samarbejde i fremtiden vil få stor betyd-ning. Med denne avis vil vi vise, hvordan det kan lade sig gøre. Vi har samlet en række eksempler, hvor IT understøtter den positive udvikling og løfter de udfor-dringer, vores samfund står over for på sundhedsområ-det. Vi kalder det Smarter Care.

Læs for eksempel om IBM’s

løsninger, hvor den enkelte patient får redskaber til at undgå indlæggelse og kan styre sin behandling hjem-mefra. Få flere informa-tioner om, hvordan fremti-dens hospital kan optimere arbejdsgange via forskellige IT-løsninger, som vil give større fleksibilitet, højere kvalitet og lavere omkost-ninger. Sundhedsperso-nalet skal nemt og effek-tivt kunne give den bedste behandling, og her kan nye løsninger lette hverdagens opgaver og frigive tid til patienten.

Der er store krav til fremti-dens behandlinger, og en stor udfordring for læger

og sygeplejersker er det at udnytte de enorme data-mængder, som hele tiden genereres – hvad enten det eksempelvis drejer sig om data fra patienterne eller ny forskningsbaseret viden. I

IBM’s Smarter Care koncept

Indhold Side

IBM’s Smarter Care koncept 2

Transformation af sundhedsektoren 3

Fra sygeleje til helbredspleje 4

Telemedicin 4

Viden skræddersyer fremtidens behandlinger 5

Nyt analyseredskab mod arvelige sygdomme 5

IBM Watson sat ind i kampen mod kræft 6

Vi dør af tørst i en sø af information 8

Big Data hjælper lægerne 9

Det digitale hospital 10

Fremtidens indlæggelser 11

Sporbarhed og asset management giver overblik 12

Mobility hjælper patienter og personale 13

Talegenkendelse fjerner flaskehalse 13

Shared Care styrker den moderne patient 14

Bedre behandlingsbeslutninger med Shared Care 15

Shared Care platform testes 15

HIT er et hit hos hjertepatienter 16

Forskning baner vej for Smarter Care 17

Til kamp mod HIV-patienters medicinintolerance 17

Et vigtigt skridt for sklerosepatienter 18

Hjælp til algoritmerne giver bedre medicinering 18

Nano-ninja bekæmper bakterier 18

Færre genindlæggelser 19

Monitorering af for tidligt fødte 19

Data forudser epidemier 19

KontaktpersonerHenrik Wieland mobil: 4120 3443 · [email protected] Digitale Hospitaler og Smarter Care

Peter Langemobil: 4120 3352 · [email protected] Cities

Anders Quitzaumobil: 2880 4705 · [email protected] og Innovation

Marie-Louise Arnfastmobil: 4056 3436 · [email protected] Planet

Ansvarlig udgiver IBM Danmark, Nymøllevej 91, 2800 Kgs. LyngbyE-mail: [email protected].: +45 4523 3000

Læs mere om Smarter Care på ibm.com/smarterplanet/dk

Værktøjer til avanceret analyse, koordinering og samarbejde vil få stor betydning i fremtiden.


Smarter Care

3

Danskerne bliver sundere. Vi spiser sundere end for halvtreds år siden, vi bliver ældre og er mere fysisk aktive. Alligevel oplever den danske sundheds-sektor store udfordringer. I kraft af at vi lever længere, får vi flere sygdomme med alderen, og tal viser, at de store folkesygdomme som diabetes, allergi og hjerte-kar-sygdomme er i hastig fremmarch trods oplys-ningskampagner og gode intentioner.

Ifølge Danske Regioner er ni ud af ti danskere hvert år i kontakt med sund-hedsvæsenet enten via sygehus, egen læge eller speciallæger, og 2,6 mio. danskere behandles hvert år

er udgifterne steget med 30 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 43 pct. Der skal tænkes nyt, hvis vi skal bevare et sundhedssystem,

som fortsat leverer høj kvali-tet til alle danskere.

Danske Regioner præsen-terede i januar 2013 deres

oplæg til en ny sundheds-politik. Her lægges vægt på, at der skal være et stærkt fokus på kvalitets-forbedringer, patientsik-kerhed og videndeling. Områder, hvor den nye tek-nologi i løbet af de seneste år er kommet til at spille en afgørende rolle. For hvis der er noget IT kan og skal, er det at smidiggøre og lette hverdagen for patienter,

pårørende og sundheds-personale. IT er i dag

et fundament under sundhedssektoren fra den elektroniske patientjournal og ned til små elek-troniske enheder, som støtter patien-ten hjemme i stuen med at holde styr på sit blodsukker.

IT er blevet en inte-greret del af hverdagen i

den danske sundhedssek-tor, og hvis vi fortsat skal kunne levere et sundheds-system i topklasse, er det afgørende, at sektoren for-står at tage imod de mulig-heder, som teknologien til-byder. Det kan dreje sig om avancerede analyseværktø-jer, som hjælper lægen med at udlede vigtige data til at skræddersy en bestemt behandling, eller det kan dreje sig om løsninger, som effektiviserer og smidig-gør hospitalernes arbejds-gange. Vi kan hele tiden blive bedre, og der er sta-dig mange områder, hvor vi kan optimere arbejdsgange og rutiner og kontinuerligt forbedre kvaliteten af den behandling, patienterne modtager.

Transformation af sund hedssektoren: IT er afgørendeDet danske sundhedsvæsen står over for massive udfordringer. Vi bliver flere ældre, får i stigende grad livsstilssygdomme, og vores udgifter til sundhed vokser. Hvordan sikrer vi i fremtiden en sundhedssektor, hvor borgerne får den bedste og mest effektive behandling? Her spiller teknologien en afgørende rolle.

Der skal tænkes nyt, hvis vi skal be-vare et sundhedssystem, som fortsat leverer høj kvalitet til alle danskere.

På tolv år er udgifterne steget med 30 mia. kr.

IBM har mange års erfaring med udvikling af løsninger inden for sundhedssekto-

ren. Vi investerer massivt i forskning og innovation, teknologier og virksomhe-der. IBM’s leverancer dæk-ker hele viften fra software, hardware til services. Det giver mulighed for at tænke på tværs af vidt forskellige områder og i helheder, så én løsning passer sammen med en anden.

Teknologien udvikler sig hele tiden, og vi udvikler os med den: Det er som at være på en rejse, hvor målet hele tiden flytter sig. En rejse, hvor der hele tiden opstår nye muligheder. I denne avis viser vi et udpluk af de mange muligheder, som teknologien er med til at åbne, når det gælder om at nå frem til Smarter Care.

på de danske sygehuse. Samtidig vokser udgifterne. Det danske sundhedsvæ-sen koster årligt 100 mia. kroner, og de sidste tolv år

I fremtiden skal der være et stærkt fokus på kvalitets-forbedringer, patientsikkerhed og videndeling.


Smarter Care

4

Engang forbandt vi patien-ter med syge personer, som passive lå i en hospi-talsseng. I dag er situa-tionen en anden. Den moderne patient er oplyst, videbegærlig og tager i stigende grad aktivt del i egen pleje. Ikke alene er det en positiv udvikling. Det er også en nødvendig udvik-ling, hvis der i fremtiden skal være råd til at tilbyde opti-male behandlingsformer og

livskvalitet til personer, som bliver ramt af sygdom.

En rapport fra Mandag Morgen viser, at ca. 80 pct. af de samlede udgifter i sundhedsvæsenet bru-ges til kroniske sygdomme. Rapporten vurderer, at antallet af kronikere vil stige med 400.000 personer de næste år, så Danmark i 2016 vil have 2,2 mio. kroni-kere. Det betyder voksende

udgifter til behandling, og det er derfor vigtigt, at til-gangen til kronikerområdet har fokus på de flader, hvor patienten er i berøring med sundhedsvæsenet.

Her kan teknologien bi drage, fordi den kan hjælpe i forhold til de basale udfor dringer, som indgår i et kronisk pleje- forløb. Det kan eksempel-vis være monitorering af hjerterytmer ved hjertesyg-

domme eller blodsukker-målinger hos diabetikere samt automatisering af behandlingen af data her-fra. IT giver patienten mulig-hed for at blive hjemme i vante rammer og fortsætte sin hverdag, mens lægen eller sygeplejersken udefra kan følge med i målingerne og vurdere, om behand-lingen skal justeres. Hvor sygdomme og behandling tidligere har været forbun-det med kliniske rammer, er fokus nu vendt til, at vi tænker på helbredspleje og forebyggelse på patientens præmisser.

Det stiller nye krav til patien-ten, sundhedspersonalet og ikke mindst IT, som skal være brugervenligt og lettil- gængeligt. Det skal under-støtte behandlingen og motivere patienten til at tage hånd om egen situation. Teknologien er altså ikke kun et informationsled mel-lem patient og sundheds-væsen, men et middel til at hjælpe os til at tænke i sundhed frem for sygdom.

Fra sygeleje til helbredsplejeFremtidens patient er ikke nødvendigvis indlagt på et sygehus, men kan ved hjælp af IT-løsninger og telemedicin deltage i sin behandling og pleje hjemmefra.

...bruges til kroniske sygdomme.

80 % af de samlede udgifter...

TelemedicinI et forsøg på at tænke ud af boksen om tele-medicinske løsninger stillede IBM Danmark en række studerende på DTU/CBS/DIKU en opgave: Design en ny telemedicinsk løsning, der er både innovativ, skalerbar og salgbar. De studerendes bud på, hvordan patienter motiveres, tog tråden op fra mange af de digi-tale trends, som vi vil komme til at se mere af de kommende år. En idé baserede sig eksempelvis på ”Bring Your Own Device”, hvor det offentlige giver til-skud til, at kronikere selv kan anskaffe sig tablets eller lignende udstyr, som kan bru-ges til at monitorere og opsamle data, der deles med sundhedsperso-nalet. En anden idé tog udgangspunkt i sociale netværk, der via analy-seværktøjer kan foreslå kronikere nye venner fra Facebook med samme symptomer. En tredje idé var Gamification, der kan tilføre et kon-kurrenceelement til for eksempel den daglige selvkontrol af blodsuk-ker og kost for diabeti-kere.

En af de studerendes ideer var at tilføre et konkurrenceelement (gamification via mobile enheder) til den daglige selvkontrol af blod-sukker og kost for diabetikere.


Smarter Care

Sundhedssektoren sigter mod skræddersyede behandlinger, der tager højde for det enkelte menneskes unikke biologi.

5

Gennem de sidste årtier har molekylær- og biologisk forskning gjort os klogere på, hvordan menneske-kroppen fungerer. Det har medført grundlag for helt nye videnskabelige forsk-

ningsresultater, og forskere kan se sammenhængen mellem specifikke gener og visse komplekse syg-domme. Det giver mulig-hed for at teste en patients gener og identificere, hvor

høj risikoen er for at udvikle en specifik sygdom. Ved Rizzoli Orthopaedic Insti-tute ønskede forskerne at finde et værktøj, der kunne hjælpe med at finde den genetiske baggrund for

sjældne arvelige knogle-sygdomme. IBM udviklede derfor en analyseplatform, som integrerer genomiske data, lægefaglige illustratio-ner og stamtavler. Løsnin-gen betyder, at forskerne i højere grad kan bestemme risikoen for udvikling af arvelige sygdomme. Her-udover er grundlaget for screeninger af patienterne

forbedret, så de undgår en masse unødvendige tests. En anden fordel er mulig-heden for en mere målrettet behandling af hver enkelt patient rettet specifikt mod de gener, der er forbundet med sygdommen.

Hvordan holder vi os opda-teret på de store mængder af informationer, som i dag vælter ind over sundheds-sektoren? Svaret er ganske simpelt – det kan vi ikke selv. Men med hjælp fra teknolo-gien kan vi fra det massive informationsflow uddrage den rigtige viden, som er optimeret til den aktuelle situation.

Forestil dig, at du er ude for

at købe en ny jakke. Du er inde i et gigantisk storma-gasin, hvor udvalget består af tusindvis af forskellige modeller. Du er ved at miste overblikket, men pludselig får du øje på et eksemplar, som har den rigtige farve, og den rette form samt mål, der passer perfekt til din krop. En jakke, der er som syet til dig. Med lidt god vilje kan billedet overføres til den situation, som opstår,

når en bestemt behandling skal identificeres. Der findes masser af forskellige model-ler, men hvordan finder man det rette eksemplar?

I dag er der fastsat fæl-les standarder for diagno-sticering og behandling baseret på større popula-tioner. Behandlingen af den enkelte patient foretages derfor ud fra gennemsnits-betragtninger tilsat den

enkelte læges personlige erfaringer samt den viden, som er til stede for eksem-pel blandt lægens kolleger. Det er den eneste praktiske mulighed med de værktøjer, som typisk er til rådighed. Men det kan gøres bedre ved at udnytte mulighe-derne i IT. I dag bevæger sundhedssektoren sig i højere grad mod skrædder-syede behandlinger, hvor der bliver taget højde for, at det enkelte menneskes biologi er unik. For at finde en målrettet behandling er vi imidlertid nødt til hurtigt at kunne behandle og over-

skue de enorme mængder af viden, som en optimal diagnosticering og valg af den rette behandling forud-sætter.

Informationen i sundheds-sektoren fordobles hvert femte år, men i stedet for at lade os overvælde og forgæves lede efter et over-blik, bør vi benytte os af de IT-løsninger, som kan skabe overblikket for os. Her-ved kan vi i fremtiden gøre turen gennem det gigan-tiske stormagasin en del kortere.

Viden skræddersyer fremtidens behandlinger

Nyt analyseredskab sætter ind mod arvelige sygdomme

Der sker store fremskridt inden for forskningen. Hver dag øges datamængden om sundhed, diagnosticering og behandling voldsomt.

IBM Research giver med sin nye analyseplatform det italienske hospital Rizzoli Orthopaedic Institute mulighed for at få indsigt i de genetiske årsager til arvelige sygdomme.


Smarter Care

6

Allerede for to år siden kunne IBM annoncere, at Watson havde tilegnet sig en medi-cinsk grundviden svarende til en andet-års medicinstu-derende. Siden har teknikere og medicinske eksperter i fællesskab arbejdet på at lære Watson at forstå og anvende langt mere indviklet og specialiseret medicinsk viden om onkologi ved at give den millioner af sider af lærebøger, patientjournaler, cases og forskningsmate-riale at læse.

Memorial Sloan-Kettering Cancer Center (MSK) i New York er en de ældste og største klinikker, som arbejder på at bekæmpe kræftsygdomme. Kræft-

eksperterne på MSK frem-hæver, at kun 20 pct. af den viden, en læge bruger til at vælge en behandling, er evi-densbaseret. Samtidig ville det tage en læge 160 timer om ugen bare at holde sig ajour med den nyeste pub-licerede forskning. Watson, derimod, kan klare det på et par sekunder. Kræft-eksperterne træner derfor Watson til at sammenligne en patients medicinske oplysninger med forskellige retningsliner for behand-

ling og publiceret forskning, så den kan give lægen en række anbefalinger, der ret-ter sig mod en individuel og evidensbaseret behandling. Anbefalingerne er alle fulgt op af dokumentation, så lægen får hjælp til sit valg af behandling. Kræfteksper-terne håber med træningen af Watson, at personer, som ikke har så lang erfaring med bestemte sygdomme, nu hele tiden kan have en klog rådgiver ved deres side. Dermed kan alle læger

få gavn af den store viden og ekspertise, som findes på feltet, når de skal træffe en beslutning.

Efter at have besejret de mest vindende stormestre nogensinde i en særudgave af det amerikanske quizprogram Jeopardy har IBM sat højere mål for supercomputeren Watson: Nu skal Watsons unikke evne til at læse, forstå og drage konklusioner fra millioner af siders tekst bruges til at forbedre behandlingen af kræftpatienter.

Supercomputeren Watson sat ind i kampen mod kræft

160 timers ugentlig ajourføring med den nyeste publicerede forskning klarer Watson på blot et par sekunder.


Smarter Care

7

Vores viden inden for læge-videnskaben fordobles hvert femte år. Det lægger selvfølgelig et stort pres på forskere og læger, som skal holde sig ajour i for-hold til at kunne diagnosti-cere og udskrive den rette behandling. Computere kan være en stor hjælp, men en

stor begrænsning har hidtil været, at computerne ikke kan forstå det menneske-lige sprog og udlede kon-klusioner af almindelig tekst på samme måde, som vi selv gør.

Watson er imidlertid ander-ledes, idet den kan tilegne sig det menneskelige sprog. Det vil sige, at vi ikke behø-ver ”oversætte” hverken almindelig tekster som lære-bøger, artikler og manualer eller noter og e-mails til den form for struktureret sprog,

som computere hidtil har været afhængige af som input.

Watson fungerer sådan, at en læge for eksempel stil-

ler et spørgsmål til compu-teren, hvor hun beskriver en patients symptomer og andre relevante faktorer. Watson begynder med at analysere lægens input, så den kan identificere de vig-tigste elementer i informa-

tionen. Herefter går Watson grundigt til værks med at trævle patientens data igen-nem for at finde relevante informationer om patien-tens arvelige historie, nuvæ-rende behandling og andre forhold. Den kombinerer alle disse informationer med de nyeste forskningsresultater og undersøger alle tilgæn-gelige datakilder, så den til sidst kan forme hypoteser og efterprøve dem.

Watson kan integrere en kæmpe mængde data, når den går i gang med sin analyse. Det gælder både retningslinjer for behand-ling, læger og sygeplejer-skes noter, forskning, klini-ske studier, videnskabelige artikler og patientjournaler. Når Watson er færdig, vil

den komme med en liste af potentielle diagnoser sam-men med et estimat, der viser hver enkelte hypote-ses validitet.

Det betyder, at Watson ikke kun giver lægen én løs-ning, men derimod lister en række muligheder op, hvor den har beregnet eviden-sen for hver enkelt. Heref-ter kan lægen orientere sig i de forskellige løsninger og finde den, der passer bedst til patienten. Hvis der er ændringer i patientens til-stand, kan lægen fx tilføje: ”min patient har blod i sit spyt”, og inden for et halvt minut vil Watson svare til-bage med et nyt forslag til behandling, som passer til patienten.

Supercomputeren Watson sat ind i kampen mod kræft

Sådan virker Watson

Watson forstår det menneskelige sprog og kan udlede konklusioner på samme måde, som vi selv gør.


Smarter Care

8

Watson-ekspert:

Vi dør af tørst i en sø af information”Målet med Smarter Care er at komme til at forstå patien-ten som et unikt individ, ikke en kategori, som for eksem-pel ’patient med højt blod-tryk’. Vi skal være i stand til at skabe bedre, mere præ-cise diagnoser og undgå behandling, som skader eller ingen effekt har.”

Så simpel, men samtidig så kompleks, er opgaven for Watson-teknologien i frem-tidens patientpleje, ifølge Dr. Marty Kohn. Den man-geårige læge og specialist i data besøgte Danmark i for-bindelse med Forskningens Døgn i maj 2013 og gav et oplæg om de mange mulig-heder, som bedre data-

analyse og klinisk beslut-ningsstøtte vil skabe i sund-hedssektoren inden for en kort årrække. Marty Kohn er den ledende medicin-ske forsker i IBM’s Watson- center og har blandt andet været rådgiver for World Economic Forums styre-gruppe for bæredygtige hospitalssystemer.

Han understregede, at han ikke ser teknologi som en løsning i sig selv, men som en understøttelse af klinikerens overblik, erfaring og indsigt, idet ingen læge har mulig-hed for at tilegne sig al den nye viden, der konstant bli-ver beskrevet om forskellige terapi-områder.

”Vi læger dør så at sige af tørst i en sø af information: 90 procent af den viden, vi baserer vores beslutninger på, er under to år gammel”, pointerer han.

Samtidig er læger menne-sker, og mennesker har tendens til at træffe beslut-ninger på en måde, som er farvet af vores hidtidige erfaringer samtidig med, at vi ofte søger bekræftelse på den teori, vi først har beslut-tet os for. Watson arbejder ikke ved at huske tidligere spørgsmål og begynder altid forfra ved hver diagnose eller valg af behandling. På den måde sikres det, at også mere sjældne diagnoser og

i første omgang oversete faktorer bliver taget med i det samlede patientbillede, som lægen skal forholde sig til i forbindelse med diag-nose og behandling.

For Marty Kohn er Watson ikke blot et værktøj, som skal gøre den evidensbaserede

beslutningsproces lettere og mere effektiv for sundheds-sektorens eksperter. Det er i høj grad et instrument til større indsigt og aktiv delta-gelse i behandlingsforløbet for den enkelte patient.

”Sundhed og behandling er et økosystem med mange aktører, hvoraf den vigtig-ste er patienten og dennes familie. Patienten bør have ret til at deltage i og forstå de behandlingsbeslutninger, der bliver taget om vedkom-mendes helbred”, sagde Marty Kohn.

Supercomputeren Watson er et instrument til større indsigt og aktiv deltagelse i behand-lingsforløbet for den enkelte patient.

Det sikrer, at også mere sjældne diagnoser tages med i det samlede patientbillede.

Watson starter hver eneste diagnose forfra


Smarter Care

9

Centerstone Research Institute (CRI), der er en uafhængig organisation inden for sundhedssek-toren i USA, arbejder hele tiden på at finde nye måder at forene forskning med klinisk praksis. Målet er at forbedre behandlingerne

og samtidig spare tid og penge ved at få ny viden og nye praksismodeller bragt ud af forskningslaborato-rierne og ind på hospita-lerne og klinikkerne. CRI er i gang med at etablere et nationalt data warehouse, som hjælper sundheds-

organisationer, læger og forskere over hele USA med at dele viden og nye teknikker. Indtil videre er 400.000 patientjournaler samlet i dette data ware-house, som kan rumme op til 20 mio. journaler. Med hjælp fra IBM’s analytiske

software har CRI’s forskere bygget en model, der på baggrund af udvalgte data kan understøtte lægens valg af behandling. Model-len tager samtidig højde for usikkerhedsparametre i patientens tilstand, forskel-lige stadier i sygdommen

og giver konstant adgang til de nyeste data og forsk-ningsresultater. Det er ikke forskernes intention, at modellen skal erstatte lægen, men derimod fun-gere som et vigtigt ana-lyseværktøj, når den rette behandling skal findes.

Medicinsk forskning er et af de mest innovative områder inden for moderne videnskab. Men hvordan sikrer sundhedssektoren, at patienterne rent faktisk drager nytte af de banebrydende resultater? Her spiller analyseværktøjer en stor rolle, når vi skal udnytte det fulde potentiale i Big Data på sundhedsområdet.

Optimal udnyttelse af Big Data gavner patienter

Med hjælp fra IBM’s analytiske software har CRI’s forskere bygget en model, der på baggrund af udvalgte data kan understøtte lægens valg af behandling.


Smarter Care

10

Et sygehus er som en kom-pleks organisme: Der er et aktivt flow af patienter, læger og sygeplejersker og andet personale, når et behandlingsforløb gennem-føres. Udstyr flyttes rundt, materialer bruges, og lagre genopfyldes. Der serveres mad, ordineres medicin, og

sterile varer transporteres. Meget fungerer planlagt, men af gode grunde sker der også mange uforud-sete hændelser. Samtidig udføres der forskning og innovation og ofte i samar-bejde med eksterne parter. I denne verden skal organi-sationen fungere under et stigende effektivitetspres, stramme budgetter og voksende forventninger til kvalitet og kommunikation. Udfordringer, som teknolo-gien kan løfte. Men hvordan sikrer vi, at det store poten-tiale udnyttes? Henrik Wie-land fortæller i dette inter-view, hvordan en vellykket proces tager form.

”Først og fremmest nytter det ikke at have teknologien til rådighed, hvis vi ikke bru-ger den optimalt. Når vi for eksempel tager nye logistik-systemer i brug på sygehu-sene, skal vi gøre det struk-tureret. Vi skal sikre os, at personalet bruger det rig-tigt, så de digitale løsninger kan hjælpe med at effektivi-

sere rutiner og i højere grad sætte patienten i centrum”, forklarer Henrik Wieland.

Hvilke barrierer rummer integrationen af intelligente IT-løsninger?

”Det er som regel lange processer, som ligger bag, når en ny løsning skal tages i brug. I forbindelse med bygningen af de nye superhospitaler oplever jeg bekymring for, om teknolo-gien bliver forældet, inden projektet er færdigt. Her kan det være hensigtsmæssigt, at man udskyder beslutnin-gen om den konkrete tek-nologi. Opsæt i stedet fra begyndelsen en vision, en række målsætninger og en gennemtænkt arkitektur for den grundlæggende tekno-logi og data. Udarbejd en overordnet masterplan, så der altid er overblik over, om visionen bliver fulgt og mål-sætningerne nået. Herefter kan vi altid gå efter den rette IT-løsning. Det vigtigste er, at det hele hænger sammen.

De kliniske løsninger skal for eksempel hænge sammen med logistikløsningerne. Den intelligente software skal hænge sammen med de rigtige enheder. Alt skal tænkes sammen, og folk skal have adgang til data overalt”, fortæller Henrik Wieland.

Hvordan sikrer man, at personalet tager IT-løs-ningerne til sig?

”Det er vigtigt at få plan-lagt forandringsledelse og gevinstrealisering helt fra begyndelsen. Hvordan skal organisationen mobiliseres, hvilken form og indhold skal kommunikation have, og hvilke uddannelsesaktivite-ter skal gennemføres? En god ide er at sammenligne arbejdsprocesserne, før de nye systemer blev taget i brug og efter. Alt skal gen-nemgås for at se, om de ønskede resultater viser sig, og vi skal vide, hvorfor noget virker, og hvorfor noget ikke gør. Det kan være, at per-

Hvis vi skal udnytte de digitale hospitalers fulde potentiale, skal vi turde se kompleksiteten i øjnene og bruge teknologien til at komme den i møde. Det mener Henrik Wieland, Healthcare Industry Leader hos IBM, som her giver sit bud på, hvordan en succesfuld implementering af intelligente IT-løsninger i sundheds-sektoren kan se ud.

Det digitale hospital favner komplek-siteten for at få det fulde udbytte

Henrik Wieland

Det kan være hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen om den konkrete teknologi.

Man kan opnå ny indsigt og bedre behandlinger ved at analysere data fra forskellige kilder.


Smarter Care

11

sonalet skal efteruddannes eller løbende have kurser. Samtidig skal vi arbejde med en mentalitetsæn-dring, som skal få os til at åbne op for nye løsninger. Vi skal sikre, at de mange gode ideer, som findes der-ude på forskellige afdelin-ger, bliver delt med andre afdelinger og kan være med til at inspirere og motivere. Det må ikke bare være op til en række ildsjæle at få inte-greret de nye IT-løsninger. Det er et fælles ansvar”, siger Henrik Wieland.

Hvordan ser fremtidens digitale hospitaler ud?

”Vi vil opleve en langt større brug af intelligente løsnin-ger, som vil automatisere arbejdsgange og assistere klinikere og andet perso-nale i både kliniske og admi-nistrative processer. De enkelte systemer og løsnin-ger vil blive mindre relevante – det bliver i højere grad data, som er omdrejnings-punktet. Det interessante er, hvordan man kan opnå ny indsigt, bedre behandlinger

og smartere processer ved at analysere ofte store data-mængder fra forskelligar-tede kilder. I fremtidens digi-tale hospital bliver denne analyseevne en integreret del af arbejdsprocessen og stillet til rådighed i real-tid for den mobile bruger. Samtidig vil IT i højere grad understøtte effektivitet, logistik og patientflow på hospitalerne. Det betyder, at vi hurtigere kan danne os overblik over hospitalets kommandoveje. For eksem-pel hvilke patienter er på vej ind på akutafdelingen, hvilke behandlingsprocesser er i gang lige nu, hvad er næste trin, og hvem har ansvaret? IT kan give os det øjeblik-kelige svar, så vi ikke skal lede efter informationerne. Vi vil også opleve fremskridt inden for intelligente senso-rer, hvor vi kan få hjælp til at spore personer, udstyr og materiale og andet i relation til den aktuelle arbejdssi-tuation og afledt af hændel-ser. Trænger en patient til at skifte stilling for at forebygge liggesår? Hvor er den nær-meste narkoselæge? Hvil-

1. Hvad er formålet?

2. Hvilke målsætninger understøtter formålet?

3. Hvilke processer knytter sig til disse mål, og hvordan hænger de sammen?

4. Hvilke data er der brug for?

5. Hvordan understøtter IT-arkitekturen dette?

ket udstyr skal snart til tjek? Er blodproduktet opbevaret og transporteret korrekt? Fremtidens digitale hospital vil også række langt ud over hospitalets fysiske mure og understøtte behandling og pleje i eget hjem, og det digitale hospital vil indgå i et effektivt samspil med alle parter i sundhedsvæsenet og med patienten i cen-trum”, siger Henrik Wieland.

Hvordan kommer de digi-tale hospitaler godt i mål?

”Det digitale hospital er et netværk af relationer og integrerede komponenter, som hospitalet udbyder. Overalt oplever vi stigende kompleksitet. Der er pres på effektiviteten, vi er vidne til en data-eksplosion, og der er øgede forventninger til information af patienter og pårørende. Vi skal derfor blive bedre til at bruge tek-nologien til at komme kom-pleksiteten i møde. Den, som lykkes med det digitale hospital, er den, som kan finde hoved og hale i kom-pleksiteten”.

Det digitale hospital – fremtidens indlæggelserI de kommende år inve-sterer regionerne i de nye supersygehuse. Behandlinger, patient-forløb og sundheds-kompetencer skal løftes til et højere niveau, og en fjerde del af investe-ringerne skal gå til tek-nologi. En udvikling, som skaber fantastiske mulig-heder, men også rum mer store udfordringer.

Over 40 milliarder kro-ner skal i de næste ti år skydes ind i en række større hospitalsbygge-rier. Sygehuse over hele landet vil få del i de mas-sive investeringer, som er regionernes forsøg på at fremtidssikre de danske sygehuse, så behandling af høj kvalitet kan leveres effektivt. Samtidig er ini-tiativet den mest massive investering i sundheds-IT nogensinde i Dan-mark. 20-25 procent af hospitals bevillingerne skal afsættes til tekno-logi, og det betyder, at vi lige nu tager et stort skridt på vejen mod ind-førelsen af de digitale hospitaler.

Hovedtanken bag de digitale hospitaler er, at det teknologiske poten-tiale i højere grad skal udnyttes. IT skal lette arbejdsgange, kommu-nikation og samarbejde, så der kan frigives res-sourcer til behandling og pleje. Teknologien skal tænkes ind på alle niveauer i hospitalets hverdag. Det kan være lægen, som for eksem-pel via Smartphone eller Tablet konstant hol-

des opdateret på den enkelte patients udvik-ling og behov i form af medicin, operations-tider eller blodprøver. Eller et intelligent skab, hvor software hjælper sundhedsperson a let med at holde overblik over forskelligt udstyrs placering, om det er desinficeret eller snart skal flyttes til en bestemt operationsstue. Eller Dashboards med real-tidsoverblik over hospi-talets arbejdsproces-ser, som er i stand til at varsle ledelsen, hvis der er ved at opstå flaskehalse på kristiske områder.

Mulighederne er næsten ubegrænsede, når tek-nologien skal understøtte et effektivt behandlings-forløb, men den fører også nye udfordringer med sig. Patienters data skal deles med relevant sundhedspersona le, hvilket vil kræve ekstra stor beskyttelse af føl-somme oplysninger. Ud over sikkerhed skal der også tænkes i hensigts-mæssig arkitektur, så bygningerne er rustet til at kunne opsamle og distribuere store data-mængder, når et hospi-tal skal integrere flere IT-løsninger. Regionerne påpeger, at de bygger til en fremtid, vi endnu ikke kender. En fremtid, hvor en indlæggelse forhå-bentlig vil blive kortere og behandlingen mere foku-seret. Det er derfor vigtigt at turde gribe de udfor-dringer, som opstår, når det danske hospitals-væsen bliver digitalt.

Bevar overblikket og udnyt det teknologiske potentiale optimalt. Spørg løbende:

Guide til implementering


Smarter Care

12

Hvad betyder sporbarhed og asset management, og hvilken rolle spiller kon-cepterne på det moderne hospital? Forestil dig føl-gende behandlingsforløb: En patient ankommer til skadestuen og bliver med det samme registreret. Patienten får sat en sensor på sig, som trådløst kommu-nikerer med patientens digi-tale journal. En læge tilser patienten, ordner indlæg-gelsen, og samtidig mod-tager sygeplejersken på akutmodtagelsen en elek-tronisk meddelelse, som hurtigt identificerer det udstyr, som skal bruges til patienten. Meddelelsen for-tæller også, hvor sygeple-jersken kan finde udstyret.

andre medicintyper, patien-ten tager. Samtidig går der besked til medicinlagret, som med det samme udle-verer medicinen og får fyldt medicinlageret op, så det er klar til næste levering.

Forløbet viser, hvordan et veltilrettelagt patientforløb er afhængigt af, at alle elemen-ter spiller sammen og altid kan findes. Dét er essen-sen i sporbarhed og asset

management, som har stor betydning i sundhedssek-toren, fordi det sikrer den struktur, forudsigelighed og kontrol, der er afgørende for et effektivt behandlings-forløb med høj patientsik-kerhed. IBM har i mange år arbejdet med forskellige løsninger, som kan under-støtte et behandlingsforløb lige fra at danne overblik over udstyr og medicinering til teknologiske værktøjer

og faciliteter. Sporbarhed og asset management på de moderne hospitaler kan være med til at højne kvalitet og patientsikkerhed, effek-tivisere arbejdsgange og nedbringe omkostninger. De intelligente IT-løsninger kan hjælpe med at spore, moni-torere og holde styr på alt fra personer til materiale i form af udstyr til akutbehandling, apparater til hjertemonitore-ring, kørestole eller IT-udstyr i form af computere, tablets eller personlige digitale assi-stenter (PDA’er), som kan bruges til at skabe overblik og lagre vigtig patientinfo. Det betyder, at der altid er overblik, og at udstyret er til rådighed, når der er brug for det.

Sporbarhed og asset management skaffer overblik til sikker og effektiv behandling

Idet sygeplejersken finder udstyret frem, bliver en af hjertepumperne markeret som ”uren”, og sygeplejer-sken lægger den til rensning og vælger i stedet én, som markeres som ”ren”. Imens beslutter lægen, hvilken medicin patienten skal have. Medicinen bliver øjeblikke-ligt holdt op mod patientens data for at sikre, at patien-ten kan tåle medicinen, og at den kan fungere med de

En vigtig målsætning med de nye super hospitaler er at få mere tid til den enkelte patient. Her kan sporbarhed og asset management være med til at sikre, at behand-lingsforløbet er sikkert, hurtigt og ukompliceret.

Essensen af sporbarhed er, at alle elementer spiller sammen og altid kan findes.


Smarter Care

13

I løbet af de seneste ti år har vi været vidne til en revolution inden for mobi-lity-området. Vi har via smartphones og andre elektroniske enheder kon-stant adgang til forskellige data, og vi har altid mulig-hed for at søge informa-tioner eller tjekke bestemte oplysninger, uanset hvor vi befinder os. Via for eksem-pel vores smartphones kan vi altid få hjælp til at finde vej, søge den nærmeste cafe eller tjekke vejrudsig-ten for de næste timer. Uan-

set vores placering har vi en masse data til rådighed, og vi har hurtigt vænnet os til, at vores informationsbe-hov skal opfyldes hurtigt og uden besvær. Samme behov gør sig gældende i sundhedssektoren, hvor teknologien er med til at effektivisere arbejdsgange og optimere patientsikker-hed og kvalitet af behand-linger.

I fremtiden vil der være en endnu større udnyttelse af normal forbrugerteknologi, som gør ting mere tilgæn-gelige. Det kan for eksempel være lægen, som modtager et prøveresultat hjemme på sin tablet og bestiller ny undersøgelse direkte, eller patienten, som derhjemme via sin smartphone måler hjerterytmer og over telefo-nen sender oplysningerne til sin elektroniske journal.

Fremtidens IT-sundheds-platforme skal styrke kom-munikationen mellem det sundhedsfaglige personale. Kommunikation er grundla-get for det samarbejde, der skal til for at give den bedste behandling. Det sker ikke ved skrivebordet, men ude ved patienterne og ude på stuerne, så fremtidens klinik er den mobile klinik, siger Peter Lange, Executive IT-Architect for Smarter Care.

Samtidig giver den øgede mobility en række udfor-dringer i form af datasik-kerhed. Når vi har data til rådighed på håndholdte enheder, er det vigtigt, at personlige oplysninger er beskyttede, så det kun er det relevante fagpersonale, der har adgang til oplysnin-gerne.

Mobility letter hverdagen for patienter og personale

Peter Lange

Talegenkendelse fjerner flaskehalse

I en travl hospitalshver-dag er det afgørende, at sundhedspersonalet har nem adgang til de infor-mationer, som deres kol-leger opsamler i løbet af dagen. Dokumentationen skal være på plads med det samme, så overgan-gen mellem klinikere sker smidigt og forhindrer flaskehalse. På Sygehus Lillebælt har talegenken-

delse været et effektivt redskab. Sygehusets ledelse, som i forvejen har indført elektroniske patientjournaler og flere andre IT-hjælpemidler, valgte strategisk at ind-føre talegenkendelse for at sikre rettidig doku-mentation og reducere antallet af personer, der håndterer dokumenta-tionsarbejdet.Undersø-gelser viser, at vi taler syv gange hurtigere, end vi

skriver, så der skal ikke mange udregninger til at klarlægge, at tale-genkendelse er tidsbe-sparende. Derudover minimerer talegenken-delsen risiko en for at lave fejl senere i forløbet, da lægen med det samme kontrollerer det dikte-rede. En ekstra gevinst er, at investeringen var tjent hjem på under 3 år.

Udover i sundhedsvæs-net har talegenkendelse et stort potentiale de steder, hvor der bruges mere end én time om dagen på dokumenta-tion. Det kan for eksem-pel være i de danske kommuner, hvor sagsbe-handlere med talegen-kendelsen har mulighed for at give borgeren en udskrift af dialogen med hjem.

På Sygehus Lillebælt er man langt i processen med at bruge talegenkendelse. Indtil videre har det sikret en effektiv videndeling og en mere smidig kommuni-kationen.


Smarter Care

14

Shared Care styrker den moderne patient

Fremtidens udfordringer i form af presset økonomi, en voksende ældre befolk-ning og flere kroniske syge kræver, at vi tænker i nye muligheder, når det gælder behandling. Shared Care betyder, at et behandlings-

forløb bliver understøttet på tværs af sundhedssektoren, og fænomenet får stadigt mere fodfæste herhjemme. Den bærende filosofi bag Shared Care er, at patienten i stedet for passivt at mod-tage en behandling tager

et større medansvar for sin egen pleje og aktivt arbej-der sammen med relevante fagfolk.

Patienten er ikke kun til-knyttet én bestemt behand-lingsenhed, men er centrum

for samarbejdet mellem forskellige instanser. Det kan for eksempel være den praktiserende læge, et ambulatorium på et syge-hus, hjemmeplejen og en diætist. Størstedelen af aktiviteterne i behandlingen klarer patienten selv hjem-mefra for eksempel under-støttet af kontrolmålinger af blodsukker eller monitore-ring af hjerterytmer, og de tilknyttede fagpersoner bli-ver løbende holdt opdateret om målingerne.

For mange patienter vil Shared Care føles som en fordel, fordi meget tid på hospitalet spares og den enkelte får en aktiv rolle i egen behandling. Men der-udover rummer Shared Care økonomiske perspek-tiver, fordi samarbejdsmo-dellen kan forhindre dyre indlæggelser. For at Shared Care kan praktiseres, kræ-ver det at de digitale plat-forme er rustet til at håndtere den nye samarbejdsform. Det kan være platformen, hvor patientens data deles med andre, eller hvor lægen kan holde sig opdateret

på ny viden om forskel-lige sygdomsområder. Ofte har kronikere flere lidelser, som skal kunne vurderes i sammenhæng, når lægen kontrollerer data og juste-rer behandlingen. Samtidig skal kontrolmålingerne og data være lettilgængelige i sundhedspersonalets og patientens hverdag, så det bliver en naturlig del af de daglige rutiner.

IBM opfatter Shared Care som en vigtig indgangsvin-kel til fremtidens sundheds-væsen, hvor samarbejde og koordinering er i fokus. Udviklingen på området viser en stigende erken-delse af, at vi skal være bedre til at samarbejde og koordinere på tværs af sundhedvæsenet, og den nye teknologi på området kan understøtte dette, så der opstår nye og mere effektive arbejdsgange. Shared Care hjælper med at give et vigtigt overblik og højne patientsikkerheden til gavn for livskvaliteten og økonomien.

Større medansvar, højere patientsikkerhed og en bedre økonomi. Shared Care har mange fordele, og er i stigende grad i fokus i den danske sundhedssektor til glæde for patienter og sundhedsfagligt personale.

• Shared Care styrker kommuni-kation og informationsdeling på tværs af sundhedssektoren.

• Shared Care hjælper sundheds-personalet med hurtigt at opnå den nødvendige viden om patienterne, så de får et bedre grundlag for at træffe beslutnin-ger om behandlingen.

• Ved hjælp af integration af data fra praktiserende læger, hosp italer, laboratorier og dataindsamling fra patienternes

hjem kan sundhedspersonalet hurtigt orientere sig om patien-ternes udvikling og tilstand.

• Patienterne får samme adgang til data og dermed bedre mulig hed for at blive aktive deltagere i deres eget syg-domsforløb.

• Shared Care er en åben og fleksibel platform, som under-støtter generiske forløbspro-grammer, der let kan tilpasses forskellige sygehusområder.

Kort om... Shared Care

De fleste behand-lingsaktiviteter klarer patienten hjemme-fra, og fagperso nale bliver holdt løbende opdateret.


Smarter Care

15

Venteværelsernes tid er forbi. I hvert fald når det gælder venteværelser, som henvender sig til kroni-ske patienter, der selv er i stand til at løfte en stor del af deres behandling. I ste-det kan patienten i ro og mag udføre de nødvendige pleje- og behandlingstiltag derhjemme og herefter fort-sætte de daglige gøremål. Det sparer tid og ressour-cer, men kræver også de rette digitale løsninger, som kan understøtte patientens og det tilknyttede sund-hedsteams behov.

For at optimere behandlin-gen kan det være nødven-digt at udstyre patienten

med måleudstyr, som kan samle data om for eksem-pel blodtryk, vægt, gluko-seniveau, temperatur og andre vigtige parametre, der viser kroppens tilstand. Målingerne registreres hjemme hos patienten i en personlig sundhedsportal, så patienten selv kan følge med i eventuelle udsving. Måledata og andre rele-vante informationer som for eksempel aftaler og aktivi-teter i patientens behand-lingsprogram bliver delt med det tilknyttede sund-hedsteam, som kan holde øje med patientens status og tilstand. Dataene ana-lyseres og monitoreres af sundhedsteamet og kan for

eksempel automatisk opta-ges i patientens elektroni-ske journal på sygehuset, så det kobles sammen med den øvrige information om patienten og sygdomsfor-løbet. Sundhedspersonalet får på den måde et samlet overblik over patientens til-stand, så de kan træffe de rette beslutninger om den optimale pleje. Hvis patien-

Bedre behandlingsbeslutninger med Shared CareUd over at styrke patientens evne til selvpleje er Shared Care med til at klæde sundhedspersonalet på, når de skal træffe beslutninger om et behandlings forløb. Samtidig er der store besparelser at hente.

ten pludselig taber sig, hvis blodtrykket stiger, eller andre faresignaler optræ-der, bliver sundhedsteamet øjeblikkeligt advaret og kan reagere hurtigt. Patienten

og sundhedsteamet kan kommunikere direkte via den personlige sundhedsportal.

De teknologiske muligheder åbner endvidere op for, at andre borgere end kronisk syge kan få glæde af det store potentiale. For eksem-pel kan IBM levere systemer, der registrerer, hvis ældre personer falder i hjem-

met eller glemmer at tage deres medicin. Det betyder, at ældre har mulighed for at blive længere i hjemmet, så længe de følges af et sundhedsteam. Herudover

er løsningerne velegnede til at understøtte borgerens personlige aktiviteter som for eksempel et motionspro-gram. Puls og intensitet kan monitoreres under træning, og resultaterne kan gemmes, så de senere kan bruges til at justere motionspro-grammet.

Region Syddanmark udvikler perspektiverne i Shared Care sammen med IBM

Danmark har en plan for kroniske patienter, der skal sikre selvpleje, patientstøtte og registrering af tidlige sygdomstegn. Men en af udfordringerne er, at patien-terne ofte møder mange forskellige fagfolk, som del-tager i behandlingsforløbet, og det kan være svært at bevare overblikket for de

involverede behandlere og for patienterne, som under-støttes i deres sygdomsfor-løb af behandlerne på både sygehuse, i kommuner og i lægepraksis.

Nu vil Region Syddanmark sikre, at patienter og fag-folk får hjælp til at navigere i den samlede information

om den enkelte patient, så de sammen kan sikre et optimalt forløb og en fæl-les behandlingsplan for patienten. Målet er gen-nem en fælles platform at standardisere arbejds-gange på tværs af sund-heds- og socialsektoren, så alle instanser, der omgiver patienten, nemt og effektivt kan kommunikere med hin-anden og med patienten.

Region Syddanmarks plan vil omfatte alle kroniske lidelser, men i øjeblikket fokuseres på hjerteområ-det. Løsningen, som testes

på Odense Universitetsho-spital, Svendborg Sygehus, har dataintegration til de praktiserende lægers jour-nalsystemer via Sentinel Datafangst og til EPJ-syste-met i Region Syddanmark, Cosmic. Integrationen sker via en standardiseret snit-flade, således at det også er muligt at skabe datainte-gration med de kommunale journalsystemer.

Shared Care platformen er generisk og kan let konfi-gureres til specifikke tvær-sektorielle forløb. Model-len har et forbillede i IBM’s

kronikerløsning Dialog, som blev taget i brug i Region Syddanmark i 2003. Dia-Log er en webbaseret dia-betesløsning, som både behandlere og patienter har adgang til, og som i dag benyttes af cirka 18.000 diabetespatienter på Fyn og i Fredericia-området.

Shared Care platformen bygger på erfaringerne fra DiaLog, som viser en reduktion i antallet af følge-sygdomme samt en årlig samfundsmæssig bespa-relse på diabetesbehand-lingen på 75 mio kroner.

Region Syddanmark og IBM har sammen udvik-let en Shared Care-platform, som i øjeblikket testes. Platformen er udviklet i forbindelse med Sundhedsstyrelsens strategi for at forbedre behandlingens og plejens kvalitet og omfang for patienter med kroniske lidelser.


Smarter Care

16

HIT er hit hos hjertepatienter

IBM deltager sammen med Herlev Hospital og en række andre hospitaler i demonstrationsprojektet HIT, der er en forkortelse af Hjerte Insufficiens Tele-medicin. Projektets formål er at understøtte kroniske hjertepatienters behand-ling med telemedicin, så de opnår et hurtigere og mere effektivt forløb. Hjer-tepatienterne bliver udsty-ret med en computer og et webcam, og bliver grundigt uddannet i at måle deres puls, blodtryk og vægt. Data sendes via måleap-paraterne til ambulatoriet,

og hver fjortende dag er der telekonsultation, hvor sygeplejersken eller lægen har mulighed for at spørge ind til patienten.

I gennemsnit modtager en hjertesvigtpatient to til fire forskellige slags medicin, hvilket kræver løbende justeringer i dosis i sam-råd med sygeplejerske eller læge. Det er derfor vigtigt, at hjertepatienter ofte kontrolleres. Med tele-medicinen kan kontrollerne gennemføres hjemme hos patienten, og projektet skal blandt andet fokusere på,

om patienterne hurtigere kommer frem til den rette dosis medicin. Allerede nu er der positive reaktioner på HIT.

Patienterne opnår større indsigt i deres sygdom og behandling og kan bedre

få en hverdag til at hænge sammen, hvor det er muligt at arbejde og have et aktivt liv, idet patienterne nu ikke skal bruge tid på transport og ventetid i forbindelse med kontrollen af deres kroniske sygdom.

Hos sundhedspersonalet vender tommelfingeren også opad. Her lægges der vægt på, at telemedi-cinen giver en større frihed og dermed højere livskvali-tet til patienterne, en bedre udnyttelse af hospitalets ressourcer og en mere effektiv behandling. Især de patienter, som ellers ville have svært ved at komme forbi til hyppige kontrol-målinger på hospitalernes ambulatorier har gavn af modellen.

Projektet viser, at det tager femten minutter at læse

data fra patienten og føre en dialog over webcam. Det betyder, at sundheds-personalet kan tale med fire patienter i timen. Ved en fysisk kontrol kan der højst gennemføres to samtaler. Telemedicin kræver ikke, at patienterne er eksperter i IT, men de skal være fortro-lige med NemID og hånd-teringen af en compu ter. Hospitalet sørger for en grundig instruktion i det brugervenlige udstyr, inden det bringes hjem til patien-ten. Målingerne er ikke kun relevante for hjertepa-tienter, men bruges også som standard i behandlin-gen af andre sygdomme. Det betyder, at telemedicin rummer et stort potentiale for andre sygdomsom-råder.

Et aktivt medansvar, mere effektiv kontrol og større livskvalitet. Hjertepatienter og sundhedspersonale er ikke i tvivl, når de skal evaluere demonstrationsprojektet HIT, som går ud på at give hjertepatienter en hurtigere og bedre behandling ved hjælp af IT.

Med telemedicin kan kontrollerne gennemføres hjemme hos hjertepatienten.

HIT er en forkortelse af Hjerte Insufficiens Telemedicin.


EuResist til kamp mod HIV patienters medicinintolerance

Medicin er altafgørende i behandlingen af HIV, og det er vigtigt, at patienter opnår den rette behand-ling og balance i deres medicinering, så de ikke udvikler intolerance over for lægemidlerne. Tidligere har en stor del af behandlingen været baseret på lægens person lige erfaringer og begrænsede analyse-værktøjer. Men EuRe-sist har i Etiopien arbej-det på at introducere en bedre løsning, som i højere grad kunne være gavnlig for den enkelte patient.

EuResist har udviklet et system, hvor data fra en ny patient bliver holdt sammen med data fra andre patienter, som har opnået en særlig effek-tiv behandling, således at man kan opnå den

behandling, der passer bedst. EuResist projek-tet trækker data fra syv store databaser til en IBM DB2 platform, hvor informationerne bliver analyseret. Databaserne rummer informationer fra 41.000 patienter, og forbedrer forudsigelsen af patientens reaktion på behandlingen med 76 procent, hvilket udkon-kurrerer andre værktøjer på området. Samtidig har projektet været med til at reducere forekom-sten af bivirkninger af medicinen, fordi analy-sen af data rammer en mere præcis behand-ling. Teknologien og metoden bag EuResist rummer så stort et potentiale, at man nu ser på, hvorvidt projektet skal forsøges på astma-behandling i Europa.

EuResist Network GEIE er en nonprofit interesseorganisation, som arbejder for at forhindre, at HIV-patienter udvikler resistens over for deres livsvigtige medicin. Her er IT blevet et uundværligt redskab.

Alle patienter har mulighed for individuel, skræddersyet behandling, hvor de oplever et større medansvar og frem for alt en højere livskvalitet. Anders Quitzau, Innovation Executive hos IBM, giver sit bud på, hvordan nutidens forskning kan sætte standarder for Smarter Care i fremtiden.

Forskning baner vej for Smarter Care

Hvilken rolle spiller forskning for fremtidens sundhed?

Forskningen er det funda-ment, der sørger for, at vi i fremtiden kan tilbyde en målrettet og skrædder-syet indsats over for alle patienter. Ikke alene når det gælder medicinering men også generelle tilbud som genoptræning og vel-færdsprogrammer. Tag for eksempel den forskning, som beskæftiger sig med menneskets biologi og segmentering. Hvis vi kan udnytte informationerne om segmentering af patienter i form af deres karakteristika,

demografi og socioøkono-miske forhold, kan vi bedre målrette behandlingen.

Har forskningen specielle fokusområder?

Et vigtigt område er vareta-gelsen af data. I sundheds-væsenet har vi en masse oplysninger til rådighed, og hvis vi har de rette red-skaber til at håndtere dem, rummer de uvurderlig viden. De kan afdække vigtige mønstre, sammenhænge og tendenser, som er afgø-rende for en skræddersyet behandling.

Har du et eksempel på, hvordan analyse af data kan hjælpe patienter?

I IBM er vi lige nu i gang med et projekt inden for kræftbehandling, hvor vores supercomputer Watson får adgang til patientens syge-historie, familiens sygehisto-rie og massiv faglitteratur på området. Når de mange faktorer kombineres, vil en

behandling rumme en langt større hensyntagen til den enkelte patients særlige karakteristika. Udregninger kan nemlig vise, hvor store patientens bivirkninger vil være i forhold til medici-nens effekt. Potentialet er så stort, at næste skridt sandsynligvis bliver diagno-sticering og behandling af hjertepatienter.

Hvordan ser fremtidens forskning ud?

Fremtiden er fyldt med mu lig heder. Hvert år publi-ceres flere hundrede tusin - de videnskabelige artik-ler på verdensplan. En fag person har jo ikke en chance for at komme igen nem materialet, men Watson kan læse det på få sekunder. Herudover kan Watson læse ustruktureret materiale som patientjour-naler, hvilket også rummer nye muligheder. Kan vi stille den viden til rådighed på sundhedsområdet, er der et stort potentiale.

Hvordan ser sundheds-væsenet ud om ti år?

Vi har fået en behandling, som er tilpasset individet, og vi ser en langt højere effektivitet. Herudover vil telemedicin være med til at give os en højere livskvali-tet, uden at omkostninger og ressourcer eksploderer. Men at vi får en højere livs-kvalitet, er det vigtigste – så er vi godt på vej.

Smarter Care

17

Anders Quitzau


Smarter Care

18

Hjælp til algoritmerne giver bedre medicinering

Et større kendskab til medicinbi-virkninger betyder større sikker-hed for patienterne. På Brigham and Women’s Hospital ved Harvard Medical School i Boston har forskere i lang tid eftersøgt en løsning, som kan hjælpe med at håndtere den voksende mængde af komplekse data og give større viden om lægemidlers forskellige effekt.

Hospitalet implementerede en særlig Big Data løsning, som let håndterer massive datamængder og leverer analyser hurtigt og effektivt. Forskerholdet oplevede, at de øjeblikkeligt kunne få fuldt udbytte af deres store datamængder. Herudover bidrager løsningen til, at forskerne kan udtænke, teste og tilføje helt nye algoritmer, der hjælper med at identificere bivirkninger ved medicin, og som hurtigt kan advare, hvis der optræder alvorlige komplikatio-ner. Hospitalets intention er nu at bruge løsningen til at automatisere en proces for en løbende monitorering af medicinsik-kerhed. Samtidig arbejdes der på at inte-grere løsningen i et større system. Formålet er, at man ved hjælp af tidligere resultater skal optimere evnen til at ramme med en større præcision i forhold til beregninger og forskning.

Løsningen fremskynder evnen til at udtænke, teste og udgive nye bereg-ningsteknisk tunge algoritmer, der kan anvendes sammen med store sundheds-databaser. Håbet er, at det bliver den gyldne standard for forskere over hele verden.

Et vigtigt skridt for sklerosepatienter

Ved The State University of New York i Buffalo har forskere for første gang mulig-hed for at nærstudere de mere end 2.000 genetiske og miljømæssige faktorer, som kan føre til udviklingen af multiple sklerose. IBM står for de IT-baserede analyseværk-tøjer, som hjælper forskerne med at navi-gere rundt i de store datamængder. Disse data rummer oplysninger om sklerosepa-tienters køn, geografi, etnicitet, kost, fysi-ske aktivitet, soleksponering samt leve- og arbejdsvilkår.

Datamængderne omfatter også medi-cinske journaler, laboratorieprøver, scan-ninger og patientstudier, og det har hidtil taget forskerne flere dage at organisere de relevante oplysninger, de skal bruge i deres forskning.

Med IBM’s analyseværktøjer kan forskerne nu på få minutter finde de informationer, som de skal bruge, og de kan i stedet bruge tiden på at analysere og forske i data i stedet for at skulle organisere dem. Forskningens resultater vil blive delt med andre forskere, så det med tiden kan føre til mere skræddersyede behandlinger og løse gåden om, hvorfor nogle får sklerose.

I New York kan forskere for første gang få hjælp til at håndtere de mange data, der er vigtige bygge-sten i arbejdet med at løse gåden om sklerose.

Nano-ninja bekæmper dødelige bakterier

De sniger sig ind, slår målrettet ihjel og forsvinder hurtigt igen.

Nano-ninjaen, som IBM-forskere kalder deres nye opfindelse, kan vise sig at være et uvurderligt våben i kampen mod far-lige multiresistente bakterier som stafylo-kokker.

Nano-ninjaen så dagens lys, da en række forskere fra IBM identificerede nogle sær-lige plastpartikler, polymerer, som kan ned-bryde membraner i celler, der er unormale.

Partiklerne opsøger microber i de infice-rede celler i kroppen, ødelægger skadelige og nedbrydes herefter biologisk uden at ødelægge de omgivende organer og raske celler.

Metoden er stadig på forskningsstadiet, og det undersøges, om partiklerne kan gøre gavn andre steder som for eksempel i ren-gøringsartikler eller hospitalsudstyr.


Smarter Care

19

Monitorering af for tidligt fødte

På University of Ontario Institute of Technology i Canada opsamles data fra for tidligt fødte børn ved hjælp af IBM software.

Monitorering af for tidligt fødte børn er især vigtigt, fordi de små har større risiko for at blive ramt af infektioner.

Børnene får blandt andet målt hjerteryt-mer, blodtryk og respiration, og det giver et væld af data, som sundhedspersona-let kan vurdere med henblik på at kunne sætte hurtigere ind med behandling i til-fælde af uregelmæssigheder. Men målin-gerne er ikke kun et øjebliksbillede på barnets tilstand. De er vigtige pejlemærker, der kan vise, hvis der er ved at opstå kom-plikationer. Analytisk software kan bruges til at behandle barnets mange data og registrere selv de mindste udsving og ikke mindst kombinationen heraf, som dermed kan varsle en infektion. IT kan altså identi-ficere de afgørende mønstre, som er tegn på komplikationer og hjælpe sundheds-personalet til at handle langt tidligere – helt op til 24 timer - så de kan sætte ind med langt blidere behandling.

Processen kendes også fra banksektoren, hvor den såkaldte stream computing over-våger uregelmæssigheder og udsving, som kan være tegn på misbrug og snyd.

Metoden og teknologien er anvendelig på mange former for intensiv overvågning og testes allerede nu på overvågning af hjer-neskadede, da den analytiske software kan hjælpe med at varsle, om der er risiko for opsvulmning eller andre kritiske kompli-kationer.

Færre gen-indlæggelser med analyse-programmer

Hvad sker der, hvis mange års dyrebar og kompleks viden kobles sammen med avancerede og lynhurtige analysepro-grammer? Seton Healthcare har sammen med IBM identificeret en metode, som via intelligent IT kan identificere hjertepatien-ter, der er i risikozonen for at blive genind-lagt efter udskrivning. Løsningen gør det muligt at analysere strukturerede data som for eksempel laboratoriesvar og ustruktu-rerede data som notater og udskrivnings-papirer. Sundhedspersonalet kan finde tendenser og mønstre i behandlingerne, hvilket giver en langt mere nuanceret og detaljeret indsigt, som tidligere ville være druknet i stakken af gamle journaler. Lægerne kan blive orienteret, hvis patien-ten har beskrevet sig selv som ikke-ryger, og det senere viser sig, at patienten blot har intention om at holde op med at ryge. Det meddeles, hvis patienten ind i mellem ophører med at tage sin medicin, eller hvis der opstår andre usikkerheds parametre og livsstilsfaktorer, der kan påvirke patientens udbytte af behandlingen. På den måde kan sundhedspersonalet bedre skræd-dersy og individualisere behandlingen af den enkelte patient, og i sidste instans reducere antallet af genindlæggelser.

Genindlæggelser er ubehagelige for patienterne og koster tid og kræfter på hospitalerne. Sammen med IBM har Seton Healthcare i USA imidlertid fundet en løsning, som har reduceret antallet af hjertepatienters genindlæggelse og samtidig har løftet kvaliteten af diagnosticering og behandling.

Data forudser dødelige vira og epidemier

Det er en kompleks opgave at forudse, hvordan en potentielt farlig virus agerer. Vi lever i en global tid med stor mobilitet og et vælg af transportmuligheder, og det er komplekst at identificere mulige smitteveje.

IBM har derfor udviklet IT-modellen STEM (The Spatiotemporal Epidemiological Modeler), som kan hjælpe forskere og sundhedsmyndigheder med at undersøge, hvordan smitsomme sygdomme spredes. Via avancerede IT-modeller kan forskere og sundhedsmyndigheder nu undersøge, hvordan smitsomme sygdomme spredes. Modellerne kan med forskellige input i form af data om population og interaktion mel-lem sygdomme give en bedre forståelse af, hvordan vira spredes. De mange data kan forudsige, hvordan og hvornår forskellige populationer rejser.

Andre modeller, som bearbejdes på en supercomputer, kan vurdere, hvordan for-skellige vira vil mutere, idet de kan simulere de virus-kombinationer, som har størst risiko for at udvikle sig til dødelige vira. Hvor det plejer forskere at tage flere år, kan en supercomputer på et par dage identifi-cere flere hundrede vira, som potentielt kan smitte og udvikle sig til globale epidemier. På den måde kan sundhedsmyndigheder i tide nå at producere og distribuere vac-ciner, fordi forskerne kender de potentielt skadelige viras sammensætning.


Supercomputeren WatsonVed hjælp af cognitive computing hjælper IBM’s supercomputer Watson lægernes med at diagnosti-cere og behandle patienter bedre.

Sundhedsvæsenet flytter hjem til dig Intelligente platforme som understøtter nye samar-bejdsformer, effektiv kommunikation og patientinvol-vering på tværs af sundhedssektoren og giver øget livskvalitet for kroniske patienter.

Det digitale hospitalKlinisk logistik, arbejdsgange, sensorer og elektroni-ske patientjournaler skaber smidigere patientforløb og optimal udnyttelse af personale såvel som udstyr.

Den intelligente patientstueIBM SmartRoom er en ny digital løsning til hospitaler, som støtter personalet i de daglige rutiner og stiller information til rådighed helt inde ved patientsengen.

Smarter BuildingsPå hospitaler skal alting virke – altid. IBM’s intelligente vedligeholdelsessystemer bidrager til større patient-sikkerhed og og lavere omkostninger.

Smarter Care administrationIBM Talegenkendelse minimerer tiden til journalskriv-ning og administration i sundhedssektoren og giver personalet mere tid til den enkelte patient.

Digital øjenstyringVirksomheden The Eye Tribe understøtter IBM’s vision om Smarter Care for alle, idet styring af mobile enheder med øjnene hjælper både patienter, ældre og kirurger på operationsstuen med vigtig informati-onssøgning.

VirusbekæmpelseIBM´s modellerings- og analyseværktøjer medvirker til at forudsige resistens og til at bekæmpe pandemier, som fx fugleinfluenza.

DatababyerLivstruende infektioner hos for tidligt fødte børn kan opdages op til 24 timer tidligere end før ved hjælp af avancerede analyse- og visualiseringsværktøjer.

NanomedicinMed IBM’s biologisk nedbrydelige nanopartikel kan modstandsdygtige bakterier nedbrydes – uden at raske celler beskadiges.

Kom forbi – få en visuel oplevelse, inspiration og viden om løsningerne bag Smarter CareRing til din personlige kontakt hos IBM

eller kontakt

Rikke Grynderup Leder af IBM Client Center Copenhagen [email protected], tlf. 2880 8686

IBM Client Center Copenhagen inviterer dig til at opleve, hvordan IBM’s intelligente og integrerede løsninger kan gøre sundhedssektoren mere effektiv.

Besøg IBM’s udstilling om Smarter Care

IBM, the IBM logo, ibm.com, Smarter Planet and the planet icon are trademarks of International Business Machines Corp., registered in many jurisdictions worldwide. Other product and service names might be trademarks of IBM or other companies. A current list of IBM trademarks is available on the Web at www.ibm.com/legal/copytrade.shtml. © International Business Machines Corporation 2013.

IBM Danmark Nymøllevej 91 2800 Kgs. Lyngby


Smarter Care - transforming the healthcare sector with IT (Danish Language)

Health & Medicine

Transcript of Smarter Care - transforming the healthcare sector with IT (Danish Language)