RASK Magasinet nr. 3 - 2011

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale ��

MAGASINETNr. 3 20116. årgang

Professor Per FinkHelbredsangst skaltages alvorligt

Alex Nyborg Madsen:Problemet med mad er,at pusheren er alle vegne

TEMASlidgigt

TEMAAllergi

GlucosaminDyrlægerne viste vejentil anerkendt lægemiddel

Dyrenes RigshospitalGavner dyrene ogogså mennesker

Professor Ronald DahlStadigt fl ere dør af syge lunger

®

Nu også på

APOTEKERNE

®

Medicinske patienter svigtes fortsatI begyndelsen af marts blev det igen dokumenteret, at der fortsat er massive problemer med overbelægning på landets medicinske afdelin-ger. TV2 kunne blandt andet berette om patienter, der fi k skiftet ble på gangene. Overbelægning er ikke alene uværdigt for patienterne, det øger også risikoen for fejl, og derfor er det selvsagt uacceptabelt.

Regeringen lovede ellers i 2007, at det skulle være slut med hospi-talsgange, der fl yder med patienter. Men realiteten er, at overbelægnin-gen er steget siden 2007.

Jeg mener, at det er på tide, at medicinske patienter får nogle ret-tigheder. Gennem de sidste år har fl ere og fl ere patienter fået eksplicitte rettigheder med det udvidede frie valg, pakkeforløb m.v. Det er positivt og godt – men de medicinske patienter er blevet klemt i udviklingen.

Hvilken gavn har medicinske patienter af ventetidsgarantier, når 80 procent indlægges akut? Og hvilken gavn har medicinske patienter af retten til at søge behandling på et privathospital, når det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for en måned, hvis der ikke er privathospi-

Kan man bare tage sig sammen?Der er ikke den ting, man ikke kan blive misbruger af. Næsten hvad som helst kan ’tricke’ hjernen, så den bliver afhængig. Det kan ske første gang, man udsættes for det, der bliver hjernens ’stof’ eller det kan ske gradvist.

Det er helt normalt at spise mad, spise kager og spise slik. Det er lige-ledes normalt at drikke et glas vin, en øl og en drink ved lejlighed, uden at det skaber problemer på noget tidspunkt. De fl este mennesker køber også en gang imellem en lottokupon eller et skrabelod uden at blive ludomaner. Det er heller ikke unormalt at ryge, at tage en smertestil-lende pille, når man har buldrende hovedpine eller en sovepille, når man er søvnløs. Alt sammen uden at der sker ret meget ved det, uden at man bliver ’hooked’, afhængig og misbruger. For de fl este af os har en hjerne, der kan håndtere belønning, rusmidler og medicin uden at miste kontrollen. Og det er selvfølgelig praktisk.

Men mange mennesker er så uheldige, at de uden på forhånd at vide det, risikerer at blive afhængige af alt fra sukker til heroin. Forskere ved, at forskellige receptorer i hjernen kan blive aktiveret af stoffer, så de efterfølgende kræver at blive ’fodret’. Det betyder fx, at det for mange rygere er alt andet end let at kvitte smøgerne. Selv den bedste vilje og en stærk motivation er ikke altid nok. Endnu værre er det for narkomaner på hårde stoffer som heroin, morfi n, crack m.fl . Det er så godt som umuligt at blive clean uden hjælp, hvilket de fl este mennesker har forståelse for.

De fl este har også forståelse for, at alkoholmisbrugere er ude over det stadie, hvor de bare kan tage sig sammen og holde op. Det kan de ikke. Alkoholikere holder heller ikke op med at drikke, selv om de får fysiske og psykiske problemer, der truer deres helbred, ja, deres liv. Der skal hjælp til.

Helt anderledes stiller det sig med holdningen til mennesker, som er madmisbrugere. Disse misbrugere kan ikke trods måske tilstødende alvor-lig sygdom magte at tabe sig og fl ere og fl ere ender med at vælge at blive

indstillet til en fedmeoperation. Disse operationer er ikke en let genvej til vægttab. Det er sidste udvej, for der er omkostninger, som varer resten af livet. Omvendt kan det være prisen, for at beholde livet. I det perspektiv er det både forståeligt og rigtigt at få en gastric bypass-operation.

Alex Nyborg Madsen, der er interviewet på de følgende sider, kom for et par år siden til den konklusion, at han var ved at æde sig ihjel. Han overvejede derfor en fedmeoperation, men valgte i 11. time en an-den vej. Alex Nyborg Madsen fortæller, at han livet igennem har haft et afhængighedsforhold til mad, som til sidst var ved at slå ham ihjel, uden at han af den grund kunne kontrollere sin afhængighed. Ja, han siger faktisk, at det er lettere at droppe narko, end det er at holde op med at misbruge mad. Og han ved, hvad han taler om, for han har selv været på kokain. Det droppede han dog uden problemer. Madmisbruget har han til gengæld ikke kunnet komme ud af uden hjælp.

Vi har i det danske samfund i det store og hele en forståelse for misbrugere, som skal have hjælp til at komme ud af deres misbrug, hvis de beder om det, og som selvfølgelig skal behandles, hvis de bliver syge. Det ser til gengæld ikke sådan ud, når talen falder på de overvægtige. Igen og igen høres der røster, der mener, at de overvægtige bare kan tage sig sammen og ’lukke ædespalten,’ så skal de nok tabe sig. Og bliver de syge, er det selvforskyldt, hvorfor de sagtes kan komme bagest i køen til en hvilken som helst behandling. Mener du også det? Så læs først lige interviewet med Alex Nyborg Madsen og fortæl mig så, at du stadigvæk mener det samme.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktø[email protected]

taler, som tilbyder behandlinger for medicinske patienter og patienter med komplicerede sygdomsforløb.

Når sundhedsvæsenet presses til det yderste, bliver de patientgrup-per, der har en eksplicit ret og krav på behandling og effektive forløb, prioriteret på bekostning af de patientgrupper, som har mere diffuse behandlingsbehov og derfor reelt ikke er omfattet af rettighederne. Rettigheder skal gælde for alle – også de medicinske patienter!

For at få kvalitet i de medicinske patienters forløb kræves der en særlig indsats. Medicinske patienter skal sikres rettigheder i form af ret til hurtig udredning, behandling og rehabilitering af højeste kvalitet gennem forpligtende kvalitetsstandarder, som afspejler kvaliteten af samlede forløb – ikke fragmenterede indsatser. Kvalitetsstandarderne skal dokumenteres både på de medicinske afdelinger, i kommunerne og i praksissektoren. Der skal fokus på udredning og behandling af pa-tienter med fl ere sygdomme, inddragelse og kommunikation, tværfag-ligt samarbejde og koordination mellem indsatserne.

Konkret foreslår Danske Patienter, at alle medicinske patienter får ret til en individuel forløbsplan. Formålet med en individuel forløbsplan er at sikre den medicinske patient en målrettet og rettidig indsats af højeste faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet, hvor pa-tient og eventuelt pårørende inddrages. Forløbsplanen skal være den samlende ramme, som forpligter til tværsektoriel og tværfaglig sam-menhæng og samarbejde mellem sygehus, almen praksis, kommune og patient. Forløbsplaner vil hermed blandt andet kunne medvirke til at reducere antallet af forebyggelige, akutte (gen)indlæggelser og mindske unødige liggetider for til gengæld at give de bedste vilkår for, at patienten kan opnå højest mulig funktionsevne.

Det medicinske område skal prioriteres og løftes markant. Alt andet er uværdigt for vores samfund! Gode intentioner er ikke længere nok, der må handling til, så medicinske patienter får en anstændig behand-ling i sundhedsvæsenet.

Af Lars EngbergFormand for paraplyorganisationen Danske Patienter, der repræsenterer 77 patientforeninger med tilsammen 830.000 medlemmer.

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 ”Problemet med mad er, at pusheren er alle vegne,” fortæller Alex Nyborg Madsen i dette åbenhjertige interview om kampen mod kiloene.

10 Hjælp – jeg har mistet mit arbejde på grund af en skade.

12 Allergi er blevet en folkesygdom. Tilfældene af allergi stiger og hver femte dansker døjer med lidelsen.

16 Forebyg allergi. Læge Charlotte Bech giver gode råd til, hvad allergikere kan gøre for at styrke immunforsvaret.

18 Rigshospital for dyr gavner også mennesker. Et af Euro-pas mest veludstyrede dyrehospitaler er netop blevet indviet i København.

20 Glucosamin – dyrlægerne viste vejen til et læge-middel, der kan lindre symptomerne og bremse udviklingen af slidgigt.

22 Slidgigt er en kronisk sygdom, som kan ramme alle.

26 Bevægende livsberetninger om livet med polio før og nu.

28 Patienter med funktionelle lidelser skal tages al-vorligt. Kognitiv adfærdsterapi har vist god effekt.

30 Nye retningslinjer for godkendelse af alkoholbehand-lingssteder.

32 Nyt fra forskningens verden.

34 Megabyernes forbandelse hviler tungt over den Tredje Verden. RASK Magasinet på reportage i Indien, Bangladesh og Indonesien.

37 Aldeles fremragende håndbog om allergi.

38 Nyt på disken.

40 Utilstrækkelig støtte til bulimikere og overspisere.

42 Stadig flere dør af syge lunger. Det går den gale vej for lungesygdommen Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, mener specialist.

44 Samlevende arver stadigvæk ikke hinanden.

46 Tre kvinder og en begravelse.

47 Nyt om helse.

48 Det betaler sig at investere i immigranternes sundhed. RASK Magasinet på reportage i De Forenede Arabiske Emirater.

51 Halløj på sindssygehospitalet. Eva Nystads klumme.

Indhold

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Lands foreningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

42 46

2820

4

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til lægehusene og de praktiserende læger, apo-tekerne, blodbankerne og tandlægerne foruden alle de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver:Carsten ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]ør:Charlotte Søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 [email protected]Århus redaktion:Lotte [email protected]:Mads ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]:Susanne BergstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected] i denne udgave:Anna KlitgaardCharlotte Søllner HernøEva NystadLars EngbergLotte FrandsenMikkel Ais AndersenTina VardeFotografer:Anders BeldringRune KellerForsidefoto:Christian Hjorth Øhlenschlæger

Abonnement:Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til [email protected]

Rask Media ApSFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 [email protected]

Layout og Tryk:Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Problemet med mad er, at pusheren er alle vegneFor Alex Nyborg Madsen har musik altid været omdrejningspunktet, hvilket har resulteret i en lang række succeser med forskellige bands eller konstellationer og en samtidig, forrygende radiokarriere i Danmarks Radio. Men han har også altid været glad for at hygge sig med mad og for at belønne sig selv med noget lækkert. Og det er ikke gået sporløst hen. Indimellem har han formået at kæmpe vægten ned, blot for at konstatere, at den langsomt er krøbet opad igen. For vanerne har aldrig været omlagt. Ikke før nu, hvor han er begyndt at arbejde mentalt med sit madmisbrug, som han selv kalder det.

• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Få danske musikere er så vidtfavnende som Alex Nyborg Madsen. Han er udøven-de musiker, sanger, bandleder, radiovært, kender Gud og hvermand, der er værd at kende i den danske musikbranche og han er så at sige på fornavn med landets kom-mende konge. Men Alex Nyborg Madsen er også et ualmindelig sødt og venligt menneske, der har et stort overskud og som sammen med sin kone har taget to

plejebørn til sig, hvoraf den ene nu er voksen og for nylig har gjort Alex Nyborg Madsen til en begejstret bedstefar.

Alex Nyborg Madsen bor i Frederiksværk, der er en charmerende nordsjællandsk købstad, som for et par år siden kom ind i familien Danmarks stuer hver søndag via DR-dramaet ’Sommer’. Genkendeligheden er da også stor, da jeg går gennem byen ad små pittoreske gader til et villakvarter helt

tæt på centrum. Havegangen er næsten helt spærret af en barnevogn med sovende tvillinger. Børnenes mor åbner smilende døren, byder velkommen og siger dernæst til Alex Nyborg Madsen, at han må huske, at han skal være babysitter en kort stund, mens hun skal et smut ud og handle. Det ser den store rock’n’roller nu ikke ud til at være ked af. Tværtimod stråler han af glæde.

Alex Nyborg Madsen turnerer for tiden rundt på landets spille-steder i en fantastisk konstella-tion, Sing Sing Sing, der udover Alex består af Ivan Pedersen, Sascha Dupont Conner, Nina Forsberg og Søren Jakobsen. Tjek ’My Back Pages – Sing Sing Sing’ på www.youtube.com og bandets FaceBook-side.

Foto

: Chr

istia

n H

jort

h Ø

hlen

schl

æge

r.

4

Den røde kat strækker sig pludselig i en æblekurv i køkkenet og gør opmærksom på sig selv, mens Alex demonstrerer et hemmeligt talent for at lave latte på en eksklusiv maskine i det store og lyse køk-ken med dobbelte glasdøre til en kæmpe træterrasse og en smukt kuperet have. Hjemmet oser af fed lykke, hygge og af en kvindes tilstedeværelse med sans for tableauer. Offi cielt kan Alex ikke lave latte; det er hans kones område. Han forbehol-der sig ret til at være en ’dum blondine’, som han siger. Vi kommer ud i en længere diskussion om mænd kan kaldes ’blon-diner’ med alle de under og overtoner, der ligger i begrebet. Diskussionen ender uafgjort. Det er nu OK, for det er heller ikke det, vi skal tale om. Vi har aftalt at tale om afhængighed af mad, om at være tyk og kæmpe med en vægt, der igennem årene fl ere gange har været alarmerende høj, men som nu støt og roligt er for nedadgående.

Har været to voksne mænd i enAlex Nyborg Madsen har stort set altid vejet for meget, selv om han indimel-lem har tabt sig. Men de sidste 10 år er vægten kun gået opad. For halvandet år siden blev han klar over, at der måtte ske noget radikalt. Selv en fedmeoperation var under overvejelse. ”Jeg har aldrig været så tyk som jeg var, da jeg startede denne her proces,” forklarer han, da vi har sat os til rette i køkkenet. ”Jeg har ry for at være en fl ink fyr og så ser folk mig som lidt min-dre end jeg er. Jeg har været oppe på en vægt, der svarer til dobbelt vægt. Jeg har i hvert fald været to voksne mænd i en,” siger han med sin karakteristiske stemme, der får en til at glemme alt om, at han er stor. Stemmen er uomtvisteligt forførende og går direkte i hjertekulen.

Har du været tyk helt fra du var barn?

”Ja, mere eller mindre. Det begyndte så småt at gå galt fra jeg var en 8 – 9 år. Jeg var en efternøler og et ønskebarn og har vel været den tids curlingbarn. Jeg blev fx kørt i skole. Jeg er også vokset op i en tid, hvor man ikke var så bevidst om mad, med gammeldags husmandskost og i en familie hvor mad og hygge hørte sammen. Hvis jeg skal kigge en lille smule psykolo-gisk på det, så har jeg måske også i hvert fald i teenage-tiden, haft et om ikke dår-ligt så en lille smule belastet forhold til min far, fordi jeg havde nogle andre interesser end ham. Min far var et håndens men-neske og jeg er et hoved menneske. Han kunne ikke rigtigt se, hvad det skulle blive til med mig, for jeg kunne ikke slå søm i et bræt og han havde svært ved at se, hvad min overdrevne interesse i musik skulle føre til. Vi var lidt på kant med hinanden. Men vi var gode til at spise sammen,” for-klarer Alex med et stort grin. ”Problemet var så bare, at der hvor vi var rigtigt gode

til at spise sammen, det var klokken ti om aftenen. To franskbrødsmadder og fars hjemmelavede fedt med fedtegrever og lidt god ost. Det var pissehyggeligt og det smager virkelig godt, ikke?”

Det hele har været destined til at gå galt”Noget andet er, at jeg også er genetisk disponeret for at blive tyk. Både min far og min mor var store, så det hele har været destined til at gå galt. Men jeg tabte jeg mig rent faktisk, da jeg var omkring 16. Vi gik på en fælles kur i familien ved hjælp af Helsingør-pillen. Og det virkede. Men jeg har aldrig haft en periode, hvor det har været rigtig godt. Jeg havde kun lige en kort periode, hvor piger kommer ind i billedet, hvor jeg lignede de andre drenge. Det har vel også været medvirkende til en forholdsvis god selvtillid. Og så har jeg været heldig i mit liv, at jeg har valgt en vej, der har gjort, at jeg aldrig har fået selvværdsproblemer som andre overvæg-tige får, fordi jeg har haft et arbejde og en karriere, hvor folk et langt stykke hen ad

vejen har klappet ad mig, når jeg kom på arbejde. Det gør et eller andet ved en.”

Alex Nyborg Madsen var ret hot på et tidspunkt. Alle ville have fat i ham. Og havde det ikke været, fordi han altid har været tyk, var han måske blevet tv-vært. Han fortæller i hvert fald, at Jens Gaardbo på et tidspunkt mere end antydede det. ”Havde jeg været normalvægtig, så kan det godt være, det var gået den vej,” forklarer Alex. ”For jeg har et grundlæg-gende talent for at være hyggelig med folk. Hvis jeg så oven i købet havde været en fl ot fyr, det kunne godt have gjort et eller andet. Det kan også være min mu-sikalske karriere var blevet større, hvis jeg havde været mere Thomas Helmig-agtig. Men jeg har nu ikke nogen problemer med det.”

Tilbage til teenage-årene. Du blev slank efter Helsingør-pillen og så kommer der mere på?

”Ja, jeg havde en periode midt i 20’erne, hvor jeg også tabte mig igen i forbindelse

Foto

: Chr

istia

n H

jort

h Ø

hlen

schl

æge

r.

Alex Nyborg Madsen har sit eget velassorterede studie i kælderen, hvor også katten holder af at opholde sig.

5

Kinnerup CareEn god oplevelse

Ønske om omsorg.Ønske om pasning af børn.Ønske om pleje.Ønske om ledsagelse.Ønske om oplevelser.Ønske om tilstedeværelse.

VALGET ER DITFra 4-24 timer i døgnet året rundt.

Kontakt: 45 76 90 45 · www.kinnerupcare.dk

OmsORG OG pLEjE EfTER EGET ønsKE

med, at jeg mødte min kone. Jeg var stor, da vi blev kærester, men jeg ville gerne tabe mig, da det hele var nyt. Det var på Helsingør-pillen igen, så jeg var slank, da vi blev gift. Men man laver ikke noget om. Man går på slankekur og når den er over-stået, så gør man, som man plejer.”

Har du har haft et liv med slankekure?

”Som så mange andre overvægtige, ja. Men jeg er ikke sådan en, der pisker mig med skorpioner, når jeg ikke har været på kur. Der er rigtigt mange overvæg-tige, som både har deres madmisbrug, er enormt hårde ved sig selv og har enormt dårlig samvittighed over det. Det har jeg ikke. De perioder, hvor jeg ikke har været på kur, har jeg ikke været sur på mig selv. Der er i hvert fald ikke slået nogen hjørner af mig. Jeg har haft et godt liv.”

Jeg dufter altid dejligt”Jeg kan huske jeg hørte ’Anden’ (Anders Matthesen, red.) en gang i noget stand up-noget, hvor han faktisk ramte mig, fordi han lavede en joke ud af, at tykke mennesker altid lugter godt. Jeg havde aldrig bemærket, at det skulle være sådan, men han har fuldkommen ret. Jeg dufter altid dejligt. Det er en af de ting, man kan kontrollere. Jeg har altid duftet af gode herredufte. Jeg kan ikke kontrollere det andet, men jeg kan i hvert fald sørge for, at jeg altid er delikat på alle mulige andre måder.”

Kunne du godt tænke dig at være normal-vægtig?

”Ja, for Søren. Hvis jeg selv kunne vælge ville jeg selvfølgelig vælge det, for det er meget nemmere og så kan man alt muligt. Jeg tror ikke på, at der er nogen afklarede tykke. Jeg tror ikke på, at der

er noget overvægtigt menneske i verden, hvis man går det på klingen, der ikke hellere vil være slank. For det er nemmere at være slank. Jeg har levet et liv, hvor der har været ting, som aldrig har været normale. Bare sådan noget som at købe tøj for eksempel. Jeg bruger aldrig tid på at stå og glo på et herreekviperingsvindue, for de har jo ikke noget, jeg kan passe al-ligevel. Der må man fi nde andre steder at handle. Og så er der alle de små nederlag, man oplever, når man er overvægtig. Fx at sidde i et fl y og så opdage, at sikkerheds-bæltet ikke er langt nok, så du skal have forlængerledning til sikkerhedsbæltet. Jeg havde til gengæld en sejr for nogen tid siden, da jeg havde tabt den første del i denne her proces. For det var ikke længere nødvendigt at bede om en forlængerled-ning. Det var super godt.”

Kunne ikke gå 100 meter uden at være ved at dø”Jeg har ikke noget ønske om at være normal på så mange andre områder, men lige på det område vil jeg gerne. Når du en sommerdag går et eller andet sted og har lyst til at få en kop kaffe på en café, så skal du lige tjekke, hvad det er for nogle stole de har, fordi det kan være de har nogle, du ikke kan få på eller sætte dig i.”

”Der kommer også nogle fysiske ska-vanker. Mit højre knæ er slidt og min ene akillessene er fucked up, men reelt set har jeg også levet hele mit liv med en voksen mand på skuldrene. Det er mine led ikke bygget til. Og nogle gange vil man gerne kunne noget mere, for eksempel når man har børn. Jeg har været frustreret over, at jeg har været så fysisk besværet. Jeg vil jo gerne kunne tumle på græsplænen med mine unger og kunne spille lidt bold eller gå en tur. Det endte til sidst med at være et problem. Jeg kunne jo fandeme ikke gå 100 meter uden at være ved at dø.”

Hvornår nåede du dertil?

”Det er kommet i tempi. For omkring 10 år siden, da jeg var kommet op på 160 kg, startede jeg på en kur, der blev dækket på tv og blev fulgt tæt af Ekstra Bladet. Jeg tænkte: ’Det er da genialt det her, så kan jeg da ikke falde af’. Men det endte med at blive en fucking pestilens. Jeg kunne ikke holde det ud. Hele mit liv kom til at handle om slankekur. Jeg blev træt af at være sådan en poster boy. Men folk har været utroligt søde, så det er ikke folk, der har gjort noget galt. Det var mig selv, der tog et forkert valg. For det blev belasten-de. Jeg endte med at droppe ud af det og så lod jeg stå til i 10 år.”

Jeg lignede en strandet hvalHvad skete der så?

”Jeg nåede til et punkt, hvor det var så grotesk, at det virkeligt plagede mig. Da

begyndte jeg at få selvværdsproblemer og det havde jeg aldrig haft før. Så meget, at jeg begyndte at føle mig ulækker. Det har jeg aldrig gjort. Jeg har altid haft det sådan: ’Ja, jeg er tyk, men jeg er fandeme ikke ulækker.’ Jeg insisterer på, at jeg er et almindeligt menneske. Jeg insisterer på den samme respekt som alle andre mennesker får. Jeg har også et job, som betyder, at ikke alene klapper folk af mig, der har også været kvinder, der har sagt til mig. ’Du er sexet, jeg vil ha’ din krop’. Et eller andet sted har jeg bare sagt til mig selv, at jeg er en heldig type mand, fordi jeg har et fuldkommen normalt liv og ikke er tykkere end andre. Men det var blevet så meget, at det var begyndt at plage mig. Jeg syntes selv, jeg lignede en strandet hval og jeg var efterhånden meget fysisk plaget af det. Det var også tydeligt for mig, at det blev værre og værre. Det var ikke rart at se billeder af mig selv. Den største ydmygelse af alle kom, da jeg ikke længere var i stand til at vaske mig selv i røven. Det var ydmygende. Jeg begyndte regulært at have et neonskilt oppe i hove-der, der sagde: ’Du æder dig selv ihjel. Du dør af det her’. ”

Afbud til vens bryllup på grund af dress code blev startenHvad gjorde du for at få hjælp til det?

”Der var en markant ting. En af mine gode venner skulle giftes. Vi blev inviteret til bryllup forrige år. De valgte så i deres bryllupsinvitation at køre med dress code med jakkesæt. Jeg hader at blive dikteret noget som helst. Min normale holdning er, at hvis jeg ikke må bestemme, hvad jeg skal have på, så kan jeg blive hjemme. Så-dan havde jeg det også i første omgang, da jeg så denne invitation. Jeg snakkede med nogle af mine andre rockvenner og de syntes, det var fedt nok. De havde tænkt sig at komme i jakkesæt. Men det ærlige problem for mig var, at for det før-ste havde jeg ikke noget jakkesæt og for det andet, så syntes jeg, at jeg lignede en idiot, for jakkesæt i den størrelse – det er jo et camoufl agetelt, altså. Det havde jeg simpelt hen ikke lyst til. Det var så slemt for mig, at jeg endte med at melde afbud. Ikke i protest, men fordi jeg simpelthen ikke kunne holde tanken ud om at skulle se mig selv i sådan noget tøj. Jeg gik til bekendelse og sagde, at det kunne jeg ikke, at jeg rent faktisk havde det for skidt med mig selv. Jeg har altid kunnet gemme mig lidt ved at have min egen stil. Hvis jeg pludselig står i en situation, hvor jeg som mand har den samme slags jakkesæt på som alle de andre, så kan man da for alvor se, at der er en forskel.”

”Den samme fyr her har så nogle andre problemer selv, som i virkeligheden kan være lidt lige meget.. Han var begyndt at gå hos en læge/psykolog og havde, mens han havde siddet og haft samtaler, sagt, at

6

Kvaliteten høj & Prisen lavpå tandbehandlingI Ungarns Smukke Hovedstad Budapest

Tandkroner, broer og implantater m.m. kan de fleste nu få råd til, hvis man tager en lille tandferie til Budapest. Hos Pasarét Dental klinik er personalets faglige dygtighed af højeste international standard.

Klinikkens chauffør henter og bringer dig til lufthavnen – gratis

Klinikken har dansk tolk – gratis

Den offentlige og ”danmark” giver tilskud, som i dk.

Læs mere på vores hjemmeside www.tandtur.dkog på klinikkens www.pasaretdental.hu

Eller ring til Tandtur og få svar på alle dine spørgsmål hos:

Reka Nielsen Tlf.: 62 26 17 21 Formidler af tandbehandling hos Pasaret Dental.

han ville ønske, at han havde det lidt som mig, fordi tingene ikke bider så meget på mig. Som for eksempel da jeg blev hjertesyg for 12 år siden og fi k ny hjerteklap. Selvfølgelig fyldte det meget lige der, men jeg lader mig ikke sådan slå ud. Jeg er meget afslap-pet. Han ville gerne have, at hans gang på jorden var lige så let som min. Til trods for at jeg har været hjertesyg og har de her problemer. De var altså kommet til at snakke om mig. Så havde lægen sagt, at han kunne fandeme godt tænke sig at få fi ngre i mig, for han kunne hjælpe mig. Det fortalte min kammerat mig og så tog det ene ord det andet. Jeg gik til et uforpligtende møde hos ham (Claus Hyldahl på Lægernes Testcenter i Skodsborg, red.) og jeg syntes, han sagde nogle fornuftige ting. Så det var i virkeligheden der, det startede. Det var det, der gav mig det sidste skub.”

Handler det om, hvad der sker oppe i hjernen?

”Jeg plejer at sige, at det eneste jeg ikke havde prøvet endnu, det var at arbejde med hovedet. Alt andet i mit liv kan jeg få til at fungere og alle andre mål jeg sætter mig, når jeg. Men det her kunne jeg ikke. Jeg havde været indstillet til operation, til en gastric bypass, og jeg var begyndt at gå til forundersøgelser. Men undervejs blev jeg mere og mere overbevist om, at det ikke var noget for mig. Jeg synes, operationen er for voldsom.”

Ingen vej tilbageDu stod ved en korsvej?

”Ja, det gjorde jeg. For nu var der ligesom ikke nogen vej tilbage. Jeg var nødt til at gøre et eller andet. Og hvis ikke jeg selv kunne, så måtte jeg overgive mig til den der operation. Jeg manglede bare at arbejde med hovedet. Det var så det valg, jeg tog. Og det har indtil videre vist sig at være et godt valg. Tingene går ikke lige så hurtigt, som hvis jeg havde fået en gastric bypass. Til gengæld er jeg ikke på kur. Denne gang har jeg reelt ændret mit liv. Men

jeg synes faktisk ikke, at forskellen er så stor. Afsavnene er ikke så store og det er måske det, der er forskellen fra før til nu.”

Har du fået en anden bevidsthed om mad?

”Det er ikke fordi Claus har udvirket mirakler, men det er noget med at trykke på de rigtige knapper på det rigtige tidspunkt og hvor jeg har været motiveret. Og så i et sprog og i en tone, så jeg kan bruge det til noget. For der er meget, vi taler om, som jeg ud fra et logisk fornufts synspunkt godt ved i forvejen. En af de ting, som virkelig har betydet noget for mig, er en åndssvag lille ting. Han sagde på et tidspunkt til mig, at den måde hjernen fungerer på er, at hver gang du står i en udfordring eller gør et eller andet på en anden måde end du plejer, så skabes der nye hjerneforbin-delser. Næste gang du står i et lignende problem, så har hjernen en løsningsmodel mere at trække på. Vi talte om det i forbindelse med, hvor det er svært.”

Anders Nyborg Madsen er vært på sit eget program, ”Madsen”, der sendes på P4 og har mere end 600.000 lyttere.

Foto

: Chr

istia

n H

jort

h Ø

hlen

schl

æge

r.

7

Powerhoop™

Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne? Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen og benene.

Hvad er det der gør Powerhoops anderledes end de gammeldags hulahopringe?

De nye hulahopringe er store, tunge og polstrede med en lækker farverig

gummibelægning.Vægten og bølgerne på indersiden af ringen, hjælper med at trimme musklerne omkring maven, ryggen, hoften, benene og ikke mindst i taljen. En gammeldags plastic hulahopring, som vi kender den fra da vi var børn, er vanskelig at holde i bevægelse. Den store diameter på Powerhoop Hulahopringe gør dem nemmere at bruge, selv for dem der har haft svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring.

Hvilke typer ringe findes til voksne?Ringe til voksne findes i tre størrelser og vægte:

3B (1,5 kg, 104 cm diameter) 4B (1,7 kg, 102 cm diameter) 5B (2,2 kg, 105 cm diameter)

Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle retningslinjer:

4B-ringen er vores mest populære hulahopring og passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis musklerne i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for

viderekommende og personer som er i rigtig god form.

*OBS: Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere end taljen),kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller 5B-ringe være en fordel for nybegyndere.

Til børn: Sjov træning for børn,

som ofte får for lidt motion

Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00

2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg.Vejl. pris kr. 250,00

Powerhoop™















Powerhoop™















Powerhoop™















Powerhoop™















Industrivej 6 • 7430 Ikast • Tlf. 87 242 111 • Email: [email protected]

Powerhoop™















Tro. Håb. Og ædruelighed.Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu.

Døgntelefon 70 20 24 88.Anonymt. Uforpligtende.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 [email protected] · www.aa-dalen.dk

Aadalens BehandlingscenterGl. Kolding Landevej 20 · 7100 [email protected] · www.aa-dalen.dk

1/2 års støtte (2xmdl.)

2spx75mm-annonce_Aadalen.indd 1 15/11/10 0:08:33

Problemet med mad er, at pusheren er alle vegne”Det minder fuldkommen om mit kokainmisbrug. Men det er lettere at slippe kokainen, for du kan bare lade være med at gå til pusheren. Hvis ikke du opsøger pushere, så har du ikke noget kokain. Problemet med mad er, at pusheren er alle vegne. Pusheren står i dit eget køleskab, pusheren står på tanken og i Kvickly, pusheren er over det fucking hele. Claus sagde til mig, at i de situationer hvor det er svært, prøv så at stå imod alligevel. Og prøv, når du har gjort det, at lægge mærke til, om ikke det er blevet lettere næste gang. Hjernen har dermed fået en ny erfaring og så har den en ny mulighed, næste gang du står i en lignende udfordring. Rent logisk så vidste jeg det jo godt i forvejen, men han havde ret. Det lyder som en åndssvag lille ting, men det har virkelig gjort en forskel.”

”Jeg er blevet meget mere opmærksom på, hvad det er jeg spiser. At de ting jeg spiser er et bevidst valg. Der er ikke noget, der går urefl ekteret ind i kæften. Men eftersom det ikke er en kur, så er den også fl eksibel på den måde, at der er dage, hvor jeg giver mig selv fri. Jeg opererer fx med en ugentlig fridag. Vi kan da godt hygge os lidt.”

Det er ikke vigtigt for mig bare at kyle i kloakkenDu forbinder stadigvæk hygge med at spise noget godt?

”Ja, men mere med at slappe af og ikke hele tiden skulle være enormt meget ovenpå med, hvad man spiser. Men hyggedagene er anderledes. Der er sket en ændring. Det er ikke vigtigt for mig bare at kyle i kloaken. Det er fedt at have en dag, hvor jeg ikke er super opmærksom, men jeg går ikke amok.”

Er indholdet i køleskabet anderledes nu?

”Ja, det er klart. Men jeg kan også godt modstå fristelserne nu. For jeg kommer jo stadigvæk ind til pusheren på tanken og fylder benzin på. Pusheren har stadigvæk det samme udbud, som han havde, inden jeg startede. Der dufter stadigvæk af nybagt brød, der står stadigvæk kager og sager. Noget af det første jeg gjorde, da jeg startede, var at udrydde alle præmierne i mit liv. Jeg var rigtig god til at give mig selv præmier, fordi jeg syntes, jeg havde det så hårdt. Jeg synes, det er en pestilens at købe ind. Så det er klart, at når jeg havde været nede og købe ind, så skulle jeg da have et eller andet.”

”Langt hen ad vejen har jeg sagt, at jeg ikke har lyst til at tale om det her endnu. Jeg ville gerne have ventet, til jeg var færdig, men det er faktisk Claus, der har overtalt mig til det nu, for han har sagt, at jeg har et rigtigt OK budskab at komme ud med, et alternativ til operation, som Claus ikke er den store fan af. Derfor

har jeg overgivet mig. Men jeg har stadigvæk ikke lyst til at være poster boy for landets overvægtige. Jeg synes, der er rigtig lang vej igen og jeg har en gang prøvet at komme til at stå som garant for, at eller andet virker. Det er jo super ufedt, hvis man ender med at falde af selv. Jeg har så rigeligt at gøre med at slås med mine egne ting.”

Det bliver aldrig som det var før”Det her er en langt mere farbar vej. Det er også det, der er den helt store forskel. Når det her er overstået, så bliver det aldrig, som det var før. Og hvis det bliver som det var før, så bliver resul-tatet også som det var før. Der er ikke nogen vej tilbage.”

”For nylig havde min kone Lone bagt en sandkage en søndag aften. Sådan en varm sandkage, det er fandeme dejligt. Det sma-ger rigtig godt. Så vi hyggede os den aften og fi k et par stykker sandkage hver og da der ikke var nogen, der skulle have mere, så smed vi resten ud. Det er en af de store nye ting. Og en anden ny ting er – og det er også noget af det, der har været allervigtigst – det er evnen til at stige på hesten igen. Jeg falder ikke af. Jeg står af. Når vi har haft en hyggedag, så er jeg tilbage på sporet dagen efter. Der er jo den der gamle joke med, hvorvidt man spiser for at leve eller man lever for at spise. Jeg er meget bevidst om, at vende det om, så jeg spiser for at leve. Og der er jeg ikke helt, for jeg elsker stadigvæk mad. Men jeg er bevidst om, at det er der, jeg gerne vil hen.”

Det går den rigtige vejHvor meget har du tabt dig?

”I dag har jeg tabt 38 kg på godt et års tid. Jeg kunne godt

Foto

: Chr

istia

n H

jort

h Ø

hlen

schl

æge

r.

”Jeg tror ikke på, at der er nogen afklarede tykke,” siger Alex Nyborg Madsen.

88

Powerhoop™















Powerhoop™















Powerhoop™















Powerhoop™















Powerhoop™















Industrivej 6 • 7430 Ikast • Tlf. 87 242 111 • Email: [email protected]

Powerhoop™















tænke mig, at det gik lidt hurtigere, men det er ikke en kur det her. Jeg kunne måske tage nogle perioder med tre dage på Nupo. Det er bare ikke særlig sundt for kroppen. Men stadigvæk så er det godt nok det her, så længe det går fremad. Jeg synes ikke, jeg lider de store afsavn. Faktisk lever jeg forholdsvist normalt og spiser nogenlunde normal mad sammen med min familie.”

”Jeg kommer ikke uden om en operation, når jeg engang er færdig. For der er alt for meget hud. Men det er ikke det, der tæl-ler. Det tæller, at det går den rigtige vej, at jeg kan være i det. Og i denne periode hvor jeg er på tur, har det været super vigtigt at processen fortsætter, selv om jeg er på tur. På en tank kan jeg nu få det sådan, at jeg ikke kan få mig selv til at spise noget af det, de har. Det er bare for slammet. En af de små præmier før i tiden var et af de små pølsehorn. Men for det første er det helt vildt skidt for dig. Det er virkelig, virkelig dårlig mad og så har det ofte ligget og snurret i 6 timer, så det smager ikke engang godt. Den der tanke med at du får puttet et eller andet i hovedet, som er helt vildt dårligt for dig. Den store forskel er, at det ikke går amok for mig længere.”

Mener du selv, at du har misbrugt mad?

”Ja, det er jeg da ikke i tvivl om. Når du gør noget mere eller mindre bevidst, som er så skidt for dig, så er det jo et misbrug. Da jeg tog kokain, vidste jeg godt, at det ikke var smart for min krop. Men jeg slap det, for det gav ikke nogen mening til sidst. Jeg fi k så også et naturligt afbræk, da jeg fi k den der hjerteting. Og så droppede jeg det bare. Det kunne jeg godt,” afslutter Alex Nyborg Madsen, idet han bunder sin latte.

Alex Nyborg MadsenAlex Nyborg Madsen er født den 1. august 1960 i Frederiks-værk, hvortil han også er vendt tilbage.

I 1984 debuterede han med heavy metal-bandet Witch Cross. Siden er andre bands fulgt efter som fx Harlot, Sa-vage Affair, Led Zeppelin Jam, Alex Nyborg Madsen Trio og nu også hygge-projektet Sing Sing Sing.

Siden 1984 har Alex Nyborg Madsen slået sine folder på DR’s P3 og P4. Han har været genial pladevender med sans for rock, tråd og underholdning af enhver art, men han har også en tid været overordnet musikansvarlig på såvel P3 som P4 og fi k i en periode mange danskere til at slukke for tv’et, da han var vært på det sene og drivende frække af-tenprogram ’Erotica’. Siden januar har han været eftermid-dagsvært på sit eget program, ”Madsen”, der sendes på P4 og har over 600.000 lyttere ugens første fi re hverdage.

Alex Nyborg Madsen har endvidere medvirket i tre danske fi lm: ’Hannibal og Jerry’, ’Italiensk for begyndere’ og ’Der var engang en dreng’ og er endvidere ridder af Dannebrog.

Privat er Alex Nyborg Madsen Privat gift med Lone, der har butikken Madam Madsen i Frederiksværks gågade. De har været gift siden 1983 og Alex er papfar til en voksen søn og plejefar til en voksen datter samt en teenage pige og er nu også bedstefar til et par yndige tvillinger, som den voksne datter nedkom med for et halvt års tid siden.

99

Hjælp– jeg har mistet mit arbejde på grund af en skadePå foranledning af Arbejdsmarkedsstyrelsen har rådgivningsfi rmaet Discus lavet en undersøgelse og vurdering af arbejdsevnemetoden, som er den metode kommunernes sagsbehandlere anvender, når det skal vurderes, om en person skal tilbydes omskoling, fl eksjob eller førtidspension.


Arbejdsevnemetoden blev indført sammen med de nye regler om førtidspension fra den 1. januar 2003. Ideen var, at man gennem blandt andet udarbejdelse af en såkaldt ressourceprofi l skulle fi nde frem til de stærke sider hos en sygemeldt person og derved hjælpe den syge tilbage til arbejdsmarkedet. Der skulle tænkes i muligheder frem for begrænsninger.

Discus har gennemgået 108 ressourceprofi ler fra 11 forskellige kommuner og har undersøgt, om man med arbejdsevnemeto-den rent faktisk har formået at støtte sygemeldte personer i at vende tilbage til arbejdsmarkedet, herunder at hjælpe dem med at se mulighederne. Et andet væsentligt formål med metoden er, at man som borger skal føle sig som medspiller og ikke som modspiller i forhold til kommunen. Også dette har været en del af evalueringen.

I undersøgelsen stilles der spørgsmålstegn ved, om man i virke-ligheden fokuserer for meget på begrænsninger og barrierer frem for ressourcer hos den enkelte. Man konkluderer i undersøgelsen, at det er tilfældet.

Typisk fylder beskrivelsen af begrænsninger og barrierer i res-sourceprofi lerne 75-90 % , mens beskrivelse af den sygemeldtes ressourcer kun fylder få sider. Dertil kommer, at beskrivelsen af ressourcerne kun er anført meget sparsomt og i mange tilfælde er der slet ikke svaret på fx uddannelse og på hvilke jobfunktioner borgeren kan varetage på den baggrund.

Skaber enorm usikkerhed, når man ikke ved, om man er købt eller solgt

”Det er tankevækkende, men måske også meget menneskeligt, når man tænker på, at den

samme arbejdsevnevurdering skal anvendes både til at hjælpe borgere tilbage til arbejdsmarkedet og sam-tidigt skal bruges som grundlag for

at vurdere om en person skal indstilles til fl eksjob eller førtidspension. Med den ene

hånd skal sagsbehandleren vurdere, hvor meget den sygemeldte kan klare og

med den anden hånd, om vedkommende er dårlig nok til at få fl eksjob eller førtids-pension. Som borger må det også give en enorm usik-kerhed, når man ikke ved, om man købt eller solgt. Meningen er, at der skal

være et konstruktivt samarbejde mellem

borgeren og den kommunale

sagsbehand-ler, men

det er

I undersøgelsen stilles der spørgsmålstegn ved, om man i virke-ligheden fokuserer for meget på begrænsninger og barrierer frem for ressourcer hos den enkelte. Man konkluderer i undersøgelsen, at det er tilfældet.

Typisk fylder beskrivelsen af begrænsninger og barrierer i res-sourceprofi lerne 75-90 % , mens beskrivelse af den sygemeldtes ressourcer kun fylder få sider. Dertil kommer, at beskrivelsen af ressourcerne kun er anført meget sparsomt og i mange tilfælde er der slet ikke svaret på fx uddannelse og på hvilke jobfunktioner borgeren kan varetage på den baggrund.

Skaber enorm usikkerhed, når man ikke ved, om man er købt eller solgt

”Det er tankevækkende, men måske også meget menneskeligt, når man tænker på, at den

samme arbejdsevnevurdering skal anvendes både til at hjælpe borgere tilbage til arbejdsmarkedet og sam-tidigt skal bruges som grundlag for

at vurdere om en person skal indstilles til fl eksjob eller førtidspension. Med den ene

hånd skal sagsbehandleren vurdere, hvor meget den sygemeldte kan klare og

med den anden hånd, om vedkommende er dårlig nok til at få fl eksjob eller førtids-pension. Som borger må det også give en enorm usik-kerhed, når man ikke ved, om man købt eller solgt. Meningen er, at der skal

være et konstruktivt samarbejde mellem

borgeren og den kommunale

sagsbehand-ler, men

det er

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

”Du har krav på tabt arbejdsfortjeneste, hvis du på grund af fx en trafi kulykke, hvor der er en modpart impliceret, ikke får din normale løn. Læs mere om erstatningskrav ved personskade på www.erstatningsgruppen.dk

desværre ofte ikke den oplevelse vi har af forholdet mellem borger og kommune. Det er rigtig trist, og mange er usikre på, om de kan forvente hjælp eller en kold skulder, når situationen spidser til,” siger advokat Berit Møller Lenschow fra Erstatningsgruppen..

”Det er ofte forbundet med stor frustration for de kunder, vi taler med, at skulle til møde med kommunens sagsbehandler. Det er ydmygende og mange forbinder det ikke med noget konstruktivt, men som et nødvendigt onde,” fortsætter Berit Møller Lenschow.

”Vi kommer typisk ind i borgerens sag, fordi den pågældende har været udsat for en ulykke fx en trafi kulykke. Det er i sig selv forbundet med stor frustration. Der er ofte tale om borgere, der er vant til at klare sig selv og som føler det som ydmygende at skulle trækkes igennem det kommunale system. Som eksempel kan næv-nes en selvstændig kørelærer, Launy Rudebeck Lassen, der var så uheldig at blive påkørt bagfra. Selvom han fortsat har mange gener efter trafi kulykken og måske får varigt mén, følte han det meget ydmygende at skulle vurderes på baggrund af det, han ikke kan klare. Han ville bare gerne hjælpes hurtigt tilbage til arbejdsmarke-det, men her blev systemet lidt tungt. Som han siger: ’Jeg er vant til at tingene fungerer effektivt og fl eksibelt. Jeg var interesseret i at opretholde mit arbejde som kørelærer og min virksomhed. Men det er ikke den oplevelse jeg fi k. I stedet fi k jeg en oplevelse af, at man var meget fokuseret på, hvilke sygdomme eller begrænsninger, jeg har. Der var også planlagt mange møder med sagsbehandleren, som gjorde det svært at fi nde tilbage til en almindelig hverdag,’ siger Launy Rudebeck Lassen. ’Der er jo lavet en speciallægeerklæ-ring, som beskriver mine gener, så skal kommunen vel hjælpe mig i gang igen. Nu har jeg valgt at betale de penge tilbage, som jeg har fået, selvom jeg ikke ved, hvordan jeg skal klare at gå på arbejde som før,’ fortæller Launy Rudebeck Lassen.”

Fokus ikke fl yttet til ressourcer og mulighederAdvokat Berit Møller Lenschow fra Erstatningsgruppen anbefaler, at man tager en lægefaglig person eller eventuelt en fysioterapeut med til mødet med kommunen, for at få et mere ligeværdigt og konstruktivt møde, hvor der netop vil kunne opnås større fokus på ressourcerne hos den enkelte frem for begrænsningerne.

Discus’ undersøgelse viser, at langt de fl este borgere tilkendes fl eksjob eller førtidspension og det er konklusionen fra Discus, at det ikke er lykkedes at få fl yttet fokus fra barriere og begrænsninger til ressourcer og muligheder. Årsagen skyldes ikke manglende vilje hos sagsbehandlerne, men derimod, som det også påpeges af advokat Berit Møller Lenschow, den dobbeltfunktion, som arbejdsevnemeto-den har. Discus konkluderer også, at sagsbehandlerne bliver bedre og bedre til at vurdere, om en person har nedsat arbejdsevne, men desværre ses ikke en forbedring af den tilsvarende evne til at fi nde borgernes ressourcer og få dem tilbage til arbejdsmarkedet.

10

Tag post polio alvorligt!

I dag lever ca. 12.000 danskere med følger efter polio - det er flere , end der på landsplan lider af parkin-son og sclerose. Mange po-liopatienter henvender sig nu i behandlingssystemet, fordi de udvikler post polio syn-drom. Bliv klædt på, når PTU afholder en europæisk kon-ference om post polio syn-dromet.

Tid og sted: København, 31. august til 2. sep-tember 2011

Målgrupper: Læger, fysio-/ergoterapeuter, psykologer,socialrådgivere, bandagister og po-liopatienter.

Indhold: På konferencen vil førende forskere og klinikere opdatere viden og forskning indenfor mange aspekter af sygdommen i adskilte pa-rallelsessioner for fagfolk og patienter.

Læs mere og tilmeld dig på: www.polioconference.com.

Europæisk konference om post polio syndromet

Hvem er PTU?PTU - Livet efter ulykken er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligevær-dige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.

Unavngivet 1.indd 1 16-03-2011 14:19:50

Et sundt indeklima giver et godt velvære Kontakt os for råd og vejledning

Erhvervsafdeling Ring: 70 702 744 Private boliger Ring: 70 702 742

www.clevertec.dk – [email protected]

Kontakt os for råd

Allergi er blevet en folkesygdomTilfældene af allergi stiger og hver femte dansker døjer med lidelsen. Men det er vanskeligt at sige, hvordan man helt forebygger allergi, da sygdommen er et stort medicinsk mysterium, som er i bekymrende stor vækst, siger Allan Linneberg, der er overlæge ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Der er dog mange måder at behandle allergi på fx med øjendråber, binyrebarkhormon, antihistaminer eller med allergivaccinationen, der i nogle tilfælde helt kan kurere allergi.

• Af Mikkel Ais Andersen [email protected]

Næsen løber, øjnene svier, og man nyser konstant. Allergi kom-mer til udtryk på mange måder og spænder vidt i styrke. Nogle føler lidt irritation over græspollen, mens andre knap nok kan gå udenfor en dør, når de bliver ramt af diverse overfølsomheder.

Man skal ikke tage let på allergi, der er blevet så udbredt, at man kan tale om en egentlig folkesygdom. Allergi, astma og eksem er et stort problem for rigtig mange danskere – og det er stadigt stigende.

Allan Linneberg er overlæge ved Forskningscenter for Forebyg-gelse og Sundhed og forsker i allergi. Han fortæller, hvordan tilfældene af allergi er tredoblet indenfor de sidste 40 år. Og inden for de sidste 16 år er det gået rigtig stærkt. I 1994 led 9,9 procent af danskerne af type-1 allergi, mens tallet var helt oppe på 21 procent i 2005. Og prognoserne fra Statens Institut for Folkesundhed forudsiger, at 1,7 mio. danskere vil lide af allergi og 400.000 af astma i 2020.

Tallene gør allergi til en af de hurtigst voksende sygdomme herhjemme, og der forskes derfor i allergi som aldrig før.

Immunsystemet er ude af driftAllergi er en sygdom i immunsystemet,” forklarer Lise Nørgaard fra Astma-Allergi Danmark.

”Man kan kalde allergi for en overfølsomhedssygdom, fordi kroppen eksempelvis reagerer ekstremt overfølsomt på udefra-kommende påvirkninger, og det kommer til udtryk i allergiske reaktioner. Immunsystemet er designet til at bekæmpe bakterier, der kommer ind i kroppen, men hvis man har allergi, reage-rer immunsystemet på ufarlige påvirkninger som eksempelvis græspollen, husstøvmider eller hunde. Det er simpelthen en fejl i immunsystemet.”

Der fi ndes et hav af forskellige typer allergier, der defi neres i klasserne fra type 1-allergi til type-4 allergi. Type 2 og 3 er yderst sjældne og forekommer næsten aldrig. De typer, man derimod forbinder med almindelig allergi er type 1 og 4.

Type-1 dækker over straks-reaktioner – det vil sige, hvor man påvirkes af symptomerne indenfor få minutter i form af for ek-sempel høfeber, nældefeber, kløe eller astma.

Type 4-allergi er ligesom type 1 ganske hyppig, men her er der

tale om sen-reaktioner, hvor det ikke er kroppens egne antistoffer. Derimod er det de hvide blodlegemer, der udløser en reaktion i form af stress, og det kommer oftest til udtryk i eksem og udslæt. Type-4 allergi opstår ved hudkontakt, og den kan man altså elimi-nere ved at undgå de stoffer, man er allergisk overfor. Stoffer der typisk udløser en type-4 allergi er nikkel, parfumestoffer, konserve-ringsmidler, limstoffer, gummikemikalier, planter og farvestoffer.

Det er vanskeligere at forebygge og behandle type-1 allergi, da den er luftbåren og derfor ikke kan begrænses. Stoffer der typisk udløser en type-1 allergi er støvmider, græspollen og kæledyr.

Hvis immunsystemet reagerer overfølsomt overfor bestemte påvirkninger, er der en stor risiko for, at man også hurtigt kan komme til at lide af andre typer allergi, fordi immunsystemet allerede er ude af drift. Og det kan være farligt, når de forskellige allergityper kolliderer.

”De forskellige typer allergi er tæt forbundne, så hvis man lider af astma, har man stor risiko for at udvikle eksem. Og har man eksem, får man også lettere allergi og astma. Det er derfor vigtigt, at man går til lægen, lige så snart man mistænker, at man er overfølsom overfor bestemte ting,” understreger Allan Linneberg.

eksem, får man også lettere allergi og astma. Det er derfor vigtigt, at man går til lægen, lige så snart man mistænker, at man er overfølsom overfor bestemte ting,” understreger Allan Linneberg.

Allergi er en sygdom i im-munsystemet,” forklarer Lise Nørgaard fra Astma-Allergi Danmark. ”Man kan kalde allergi for en overfølsomhedssygdom, fordi kroppen eksempelvis reagerer ekstremt overføl-somt på udefrakommende påvirkninger, og det kommer til udtryk i allergiske reak-tioner.”

12

Slip af med din

ALLERGI NU!

Effektiv behandling af alle former for allergi. HELT UDEN BRUG AF MEDICIN.

Allergi er en uhensigtsmæssig refl eks i underbevidstheden, vi identifi cerer

og korrigerer refl eksen og reaktionen forsvinder.

Også effektiv behandling af alle former for fobi.Fx. fl yskræk, eksamensskræk, tandlægeskræk

m.m. behandles efter samme princip som allergi.

Allergibehandler DK v/ Michael LouaGodthåbsvej 11C, st. tv. · 2000 Frederiksberg

Tlf.: 5183 7730 · [email protected] · www.allergibehandler.dk

Et mysteriumDet er ifølge Allan Linneberg et stort mysterium, hvordan allergi opstår, men man har fundet ud af, at det i høj grad er arveligt betinget. Man er dog ikke sikker på, at lide af allergi, fordi ens forældre gør det, men risikoen er stor – især hvis det er begge forældre, der er ramt.

Det vanskeligste er at fastslå, hvorfor nogle menneskers im-munforsvar simpelthen overreagerer på uskadelige påvirkninger. Han forklarer, at man dog er overbevist om, at sygdommen ikke kun er arvelig, men i høj grad også miljøbestemt, og selvom ingen af forældrene lider af allergi er der 5-10 procent risiko for at barnet udvikler allergi.

”Når man kan se, at allergi har spredt sig til så stor en del af befolkningen, at hver femte dansker i dag døjer med allergi, må det skyldes faktorer i vores livsstil og miljø. Og det bekræftes yder-

ligere af det faktum, at i lande, hvor man adopterer den vestlige verdens livsstil, stiger tilfældene af allergi drastisk. Der er derfor forskellige teorier om, hvordan allergi opstår.”

Årsag måske forurening, overdreven hygiejne eller forarbejdet madAllan Linneberg nævner blandt forskellige teorier, at det kan skyldes vores madvarer, som bliver mere og mere forarbejdet, og derudover kan allergi også skyldes forurening, befolkningstæthed

Forebyggelse af allergi hos børn.Forebyggelse af allergi hos børn, hvor forældrene har allergi:• Undgå at barnet udsættes for tobaksrøg.Der er ikke dokumentation for effekt af diæt til den gra-

vide eller den ammende mor.• For at forebygge/udsætte fødevareallergi, børneeksem

og astma bør barnet ammes de første 4 måneder. Er dette ikke muligt eller tilstrækkeligt, skal barnet have højt hydrolyseret modermælkserstatning i de første 4 måneder. Efter 4 måneder kan anvendes almindelig modermælkserstatning.

• Overgangskost kan introduceres tidligst, når barnet er 4 måneder, såfremt barnets udvikling og parathed taler for det. Mange børn trives på modermælk/mo-dermælkserstatning frem til 6 måneders alderen. Når overgangskosten introduceres, er der ikke dokumenta-tion for effekt af at undlade visse fødevarer(som mælk, æg, fi sk, citrusfrugter m.m.).

• For at forebygge cøliaki bør glutenholdige fødevarer undgås frem til 6 måneders alderen. Brug i stedet majs, ris og hirse.

• Hidtil har man anbefalet, at børn skulle undgå daglig kontakt med pelsdyr det første leveår for at forebygge allergi over for pelsdyr. Men vi forventer at disse anbefa-linger bliver ændret, fordi nyere forskning ikke entydigt underbygger dem.

• Hidtil har man også anbefalet, at for at forebygge husstøvmideallergi skulle barnet have en ny madras samt ren, vaskbar dyne og pude. Men nyere forskning underbygger heller ikke entydigt disse anbefalinger og de forventes ligeledes ændret.

Forebyggelse af allergi hos børn, hvor forældrene ikke har allergi:• Undgå at barnet udsættes for tobaksrøg.• Barnet bør ammes de første 6 måneder og gerne læn-

gere. Hvis moderen ikke kan amme, gives der alminde-lig modermælkserstatning.

• Overgangskost kan introduceres tidligst når barnet er 4 måneder, såfremt barnets udvikling og parathed taler for det. Mange børn trives på modermælk/moder-mælkserstatning frem til 6 måneders alderen.

• For at forebygge cøliaki bør glutenholdige fødevarer undgås frem til 6 måneders alderen. Brug i stedet majs, ris og hirse.

Kilde: Astma-Allergi Danmark.

Immunsystemet er designet til at bekæmpe bakterier, der kommer ind i kroppen, men hvis man har allergi, reagerer immunsystemet på ufarlige påvirkninger som eksempelvis græspollen, husstøvmi-der eller hunde.

Foto

: Cha

rlott

e Sø

llner

Her

nø.

13

Blivernæringsterapeut!

!

Kankostbrugessom

behandling?

Hvadsigerforskningen?

3‐åriguddannelse

–læsmere:

www.cetcenter.dk

CenterforErnæringogTerapi

‐undervisning

‐behandling

og fedme. Han forklarer, at der i hvert fald er en klar sammen-hæng mellem fedme og astma. Derudover kan man konkludere, at samfund der ikke har taget den vestlige livsstil til sig ikke kæm-per med de samme allergiproblemer.

En anden teori, der arbejdes meget med, er hygiejneteorien. Man mener, at jo renligere og mere hygiejniske vi bliver, des dårli-gere bliver vores immunsystem til at skelne mellem og bekæmpe de bakterier, der påvirker kroppen. Man kan sige, at immunsyste-met bliver sat i en form for dvale, fordi vi lever for renligt, og at det derfor ikke har nok at arbejde med. Immunsystemet kommer populært sagt ud af form, og så overreagerer det. Kroppen dan-ner antistoffer til at nedkæmpe uskadelige påvirkninger, og på den måde opstår de allergiske reaktioner.

Folk har en tendens til at ignorere tegn på allergi og slå det hen som en forkølelse, forklarer Allan Linneberg.

”Man skal gå til lægen, når der er mistanke om allergi, eksem eller astma, for der er mange muligheder for at behandle. Det kan være en stor forringelse af livskvalitet at lide af for eksempel høfeber, men der er fl ere medicinske behandlingsmuligheder, der kan dæmpe symptomerne effektivt, og med en vaccinationsbe-handling er der endda muligheder for at blive kureret.”

Man skal ikke tage let på allergi, men gå til lægenEn rapport udarbejdet af Karin Dam Pedersen fra Institut for Folke-sundhed ved Århus universitet fortæller, at en dansker med høfeber i gennemsnit koster samfundet 7.600 kroner om året i tabt arbejds-fortjeneste, og en stor del af patienterne lider så voldsomt under allergi, at de ikke kan forlade hjemmet. Bare det at være i rum med en kat kan udløse reaktioner, og Lise Nørgaard fra Astma-Allergi Danmark understreger ligesom Allan Linneberg vigtigheden af at blive diagnosticeret, så man kan gå i gang med en behandling.

”Der er mange måder at behandle allergi på med blandt andet øjendråber, binyrebarkhormon, antihistaminer, og ikke mindst

allergivaccinationen, der i nogle tilfælde helt kan kurere allergi. Man skal ikke tage let på allergi, men gå til lægen, for der er stor sandsynlighed for at optimere livskvaliteten.”

Risikoen for allergiske reaktioner er størst i barneårene, og mange vokser da også fra deres allergi. Undersøgelser viser, at 7 procent af de danske børn lider af en form for fødevareallergi, mens tallet falder til 2 procent hos voksne, og man skal derfor være opmærksom på, om ens børn reagerer allergisk overfor bestemte påvirkninger, så man enten kan behandle eller undgå de allergifremkaldende stoffer.

Det er dog vanskeligt at sige, hvordan man helt forebygger allergi, da sygdommen er et stort medicinsk mysterium, som er i bekymrende stor vækst, konkluderer Allan Linneberg.

Allergivaccination er en behandlingsmulighed, der kan komme i betragtning afhængig af symptomer og af hvilken form for allergi man har.

Man kan få tilbudt en allergivaccination, hvis du har høfeber, astma eller livstruende insektallergi. Det er en læge med erfaring i allergiske sygdomme, der skal vurdere om allergivaccination som injektioner en mulighed. Man skal derfor være allergitestet, før man kan blive vaccineret.

Allergivaccination er en tidskrævende tre til femårig be-handling, hvor jævnlig indsprøjtning med helt små mæng-der af allergen gradvist vænner kroppen til at kunne tåle mere af det, man har allergi overfor.

En del bliver helbredt for deres høfeber, nogle oplever ingen effekt, mens andre får færre symptomer efter allergi-vaccinationsbehandling.

Kilde: www.astma-allergi.dk

”De forskellige typer allergi er tæt forbundne, så hvis man lider af astma, har man stor risiko for at udvikle eksem. Og har man eksem, får man også lettere allergi og astma,” forklarer Allan Linneberg, der er overlæge ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

1414

levevis er en serie af udvalgte varer til din hverdag. Alle levevisprodukter til rengøring og personlig pleje bærer enten miljømærket

Blomsten eller Svanen. Det er din garanti for, at de belaster miljøet mindst muligt. Produkterne er ligeledes mærket med Den Blå Krans fra Astma-Allergi Danmark. Du finder levevis inden for mange forskellige varekategorier i føtex, Bilka og Netto, og der kommer hele tiden nye varer til.

En skånsom serie til dig og miljøet

Forebyg allergiLægen Charlotte Bech, som har specialiseret sig i Østens medicin, har gode råd til, hvad allergikere kan gøre for at styrke immunforsvaret, undgå allergifremkaldende stoffer og lindre symptomer.

• Af Tina Varde · [email protected]

Charlotte Bechs helsetip for at lindre allergier:• Brug natur-næsedråber en gang om ugen: 1-2 dråber

sesamolie eller klaret smør afsættes i hvert næsebor, herpå sniffer man ind.

• Brug evt. mentholatum.• Undgå rygning, også passiv rygning.• Drik ingefærte med citron eller sirup.

Der er rigtig meget, man kan være allergisk overfor: Mad, støv, pollen, nikkel, medicin, skimmelsvamp osv. Heldigvis er der mange, der slipper af med deres allergi. Indtil da er det godt at fokusere på, hvad man selv kan gøre for at forebygge og lindre.

”Man får allergi, fordi kroppens immunforsvar overreagerer på et bestemt stof. Så begynder øjne og næse for eksempel at løbe i vand. Nogle nyser, får sværere ved at trække vejret eller får udslæt og kløe,” siger Charlotte Bech, der udover at være dansk læge også er uddannet i Østens medicin som vedisk og ayurve-disk læge.

”I følge de klassiske ayurvediske tekster skyldes allergi en op-hobning af restprodukter i celler og væv. Restprodukterne irriterer kroppen, og når der så kommer et bestemt stof udefra, overrea-gerer immunforsvaret. Man ved endnu ikke helt hvorfor,” siger Charlotte Bech.

Døjer man med allergi, gælder det derfor om at styrke og hjælpe immumforsvaret. Det kan man bl.a. gøre via kosten, rengøring, motion og ved at være bevidst om, hvad der er godt for en.

”Det er særligt vigtigt at lindre allergier, hvis man gerne vil være gravid, for under graviditeten belastes lever og stofskifte, og der kan derfor komme en større ophobning af restprodukter i celler og væv,” siger hun.

Spis frisklavet økologisk mad”Hvis man har allergi vil jeg anbefale, at man undgår at spise levninger – altså restemad fra dagen før, dåsemad og færdigretter – for det er fødevarer, der lettere fører til urenheder i fordøjelses-kanalen. Spis i stedet varm frisklavet økologisk mad, der er fri for kemikalier og ikke belaster leveren eller får urenheder til at hobe sig op,” siger hun.

Der er også ting fra den sunde liste Charlotte Bech fraråder i perioder med kraftig allergi eller som man i hvert fald skal være opmærksom på at begrænse:

”Kød, fjerkræ, fi sk, bananer, auberginer, peberfrugter og toma-ter kan stoppe kroppens kanalsystemer til og kan derfor blokere for fjernelse af affaldsstoffer og for at næringsstoffer kan nå ud til cellerne. Undgå også yoghurt, da det er tungt fordøjeligt. I stedet kan man for eksempel drikke lassi, der virker fordøjelses-fremmende. Det er en indisk yoghurt drik, som kan laves med 1 dl yoghurt, 3 dl vand, 1 tsk. kardemomme, 1 tsk. uforarbejdet palmesukker (jaggary) eller agavesirup, ½ dl rosenvand og ½ tsk. ingefærpulver,” siger Charlotte Bech.

Derudover anbefaler hun allergikere og alle andre, der gerne vil

styrke deres helbred gennem kosten at bruge mange krydderier og krydderurter i madlavningen.

”Både frisk og stødt koriander har en god virkning på allergike-re. Hvis man har fødevareintolerance eller glutenallergi, kan man med fordel bruge gurkemeje til alle former for hvede, og kanel til alle former for spelt for eksempel i brød,” fortæller hun.

En god og billig kur, hun anbefaler, er at drikke masser af varmt eller stuetempereret vand for at hjælpe kroppen med at fjerne urenheder.

Søvn og indeklima har betydning for kroppens selvhelbredende kræfterSøvn er altid vigtig, men især når kroppen er på overarbejde på grund af allergi. Kroppens selvhelbredende kræfter fungerer bedst, når vi ikke stresser og overbelaster os selv.

”Gå i seng før kl. 22, for på det tidspunkt har kroppens fordø-jelsesprocesser brug for at slappe af og hvile, så de kan rense af-faldsstoffer og toksiner ud af systemet. Fjern hjemmets gulvtæp-per - specielt væg-til-væg tæpper og måtter, for trægulve samler ikke lige så meget støv som tæpper,” pointerer hun.

Rengøring er også altafgørende. Lider man af alvorlig allergi, er det værd at undersøge, om der kan skaffes budget til at an-sætte en rengøringshjælp, så man ikke belaster helbredet under rengøringen. Der skal helst gøres rent jævnligt med skånsomme rengøringsmidler, opfordrer lægen.

Pollenallergikere skal sørge for at holde vinduerne lukket i pol-lensæsonen og jævnligt skifte tøj. ”Hvis man har været udendørs i længere tid, bør man skifte tøj, når man kommer hjem. Og man skal ikke være den, der slår græsset. Sørg for at lufte godt ud i hele hjemmet, når pollentallene er faldet, så du kan reducere fugten og forebygge skimmelsvamp. Åbn også vinduerne og luft grundigt ud, hver gang du laver mad og når du har taget bad. Især for mennesker, der er allergiske over for skimmelsvamp, er det særligt vigtigt at gøre grundigt rent i badeværelser og andre områder, hvor der let kommer skimmelsvamp. Man skal sørge for at holde disse områder tørre,” understreger Charlotte Bech.

Charlotte Bech uddannet læge fra Københavns Universitet og ar-bejder holistisk, dvs. både med det mentale, det legemlige og det følelsesmæssige. Hun har siden 2007 været leder af Privatkonsul-tationen Havstedbæk i Gentofte. Læs eventuelt mere om hende på www.charlottebech.dk

16

Find din nærmeste forhandler påwww.telekaeden.dk • www.tkmobil.dk

Lydløs tast

Volumenregulering

Tastaturlås

899kr.Emporia Elegance

Nem betjeningSamtale og SMS

FarveskærmSkriftstørrelsen kan indstilles

Ædelt kabinetUdsmykning i rustfrit stål

med

Telia Talk - StartpakkeMin. pris for 6 mdr.: 899 kr.

elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegance elegancei nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farveri nye farver

Nu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farverNu i 3 ‘eksklusive’ farver

Telia Startpakke med kr. 100,- taletid.Kan bruges i udlandet, og så ringer du billigt til udlandet.

Menutaster på siden af

telefonen

Lommelygte

Op - SMS knapNed - Menu

Alarm til/fra

Tastaturlås

Alarm til/fra

Op - SMS knapNed - Menu

Der

tage

s fo

rbeh

old

for t

rykf

ejl,

udso

lgte

var

er s

amt p

risæ

ndrin

ger.

Alle

pris

er e

r ink

l. m

oms.

Tilb

ud g

æld

er t

il og

med

den

31-

04-2

011.

Pris

er g

æld

er k

un v

ed o

pret

tels

e af

et n

yt a

bonn

emen

t.

Guldbronze Hvid

Sort

Silkedyne-import.dk

P r o b l e m e r m e d a l l e r g i , g i g t e l l e r d å r l i g n a t t e s ø v n

Silkedynen ånder meget bedre end andre dyner. Man sveder ardrig i en silkedyne, da silkefyldet absorberer og borttransporterer fugt, og dermed sikrer et helt tørt sovemiljø, hvor hus-støvmider ikke trives. Silkedynen er derfor særlig velegnet til folk med astma eller allergi.

Silkedynen smyger sig om kroppen på en helt vidunderlig måde, som ikke kendes fra andre dyner. Der er ingen kolde områder, men en speciel varme, der hjælper folk med gigt og muskel-smerter.

Silkefyldet har en utrolig god isole-rende evne og er temperaturregule-rende. Kølig om sommeren og lun om vinteren.

At sove med en silkedyne giver en helt ekstraordinær oplevelse af KOM-FORT, LUKSUS og VELVÆRE.

Silkedyne Import er den førende specialist indenfor import af luksus dyner, puder, senge linned, lagner og rullemadrasser i 100% økologisk langfibret morbærsilke. Silkeproduk-terne er Øko-Tex certificeret.

På en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for den dårligste og 5 for den bedste nattesøvn, lå jeg for et halvt år siden på en etter, men efter jeg er begyndt at sove med en silkedyne med silkevår, er min allergi for-svundet, og jeg nærmer mig en klar femmer i god nattesøvn.Bo Arleth, allergiker, København.

www.silkedyne-import.dk • e-mail: si [email protected] • tlf. : 29 25 92 70

SilkedynerSilkedynerSilkedyner

SilkesengetøjSilkesengetøjSilkesengetøj

Kontakt Silkedyne-Import for yderligere information.

Rigshospital for dyr gavner også menneskerEt af Europas mest veludstyrede dyrehospitaler, Universitetshospital for Familiedyr, er netop blevet indviet på LIFE, som er det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Udover at virke som almindelig dyreklinik og henvisningshospital for landets dyrlæger består hospitalet af en række forskningsenheder, hvor forskere undersøger sygdomme hos familiedyr. Ved at undersøge og behandle dyr på nye måder skabes mere viden om sygdommes udvikling og bekæmpelse til gavn for både dyr og mennesker. Det er der mange eksempler på, som fx de nye behandlinger af slidgigt.

Universitetshospital for Familiedyr er placeret på LIFE, Det Biovi-denskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, hvor Landbo-højskolens dyrehospital tidligere lå før fusionen med Københavns Universitet i 2007. Hospitalet kommer til at varetage alle behand-lingsformer fra almindelige sundhedstjek til komplicerede indgreb, ligesom det vil danne ramme om forskning i dyresundhed og vil være det primære undervisningssted for landets dyrlægestude-rende. Universitetshospitalet bliver således et nationalt henvis-ningshospital og kommer til at styrke behandlingsmulighederne for både hunde og katte, men også for mere eksotiske familiedyr.

Bedst mulige diagnosticerings- og behandlingsmulighederÅbningen af hospitalet giver danske familiedyr endnu bedre diag-nosticerings – og behandlingsmuligheder:

”Med det nye hospital har vi bestræbt os på at opbygge specialafsnit, operationsstuer, genoptræningsområder og andre klinikfaciliteter, der kan give dyr den bedst mulige behandling. Uanset om man blot ønsker at få sin hund vaccineret eller om der


Få mere information om Universitetshospital for Fami-liedyr på www.dyrehospitalet.ku.dk. Der kan bestilles tid fra mandag til fredag mellem kl. 8.30 og kl. 15.30. Skadestuen har døgnvagt.

er brug for en mere omfattende behandling som en hjerteope-ration, kræftbehandling med kemoterapi eller et skræddersyet genoptræningsprogram,” siger klinikchef Geoff Houser.

Forskning til gavn for menneskers og dyrs sundhedUdover at virke som almindelig dyreklinik og henvisningshospital for landets dyrlæger består hospitalet af en række forskningsen-heder, hvor forskere undersøger sygdomme hos familiedyr:

18

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er godkendt af Sundhedsstyrelsen som Registrerede Akupunktører (RAB). Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer. Desuden er forsikringsforhold m.m. i orden.

Nærmeste registrerede akupunktør kan fi ndes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dkTelefon 70 25 25 09 eller e-mail: [email protected]

Registrerede Akupunktørerwww.aku-net.dk

Akupunktur fjernede allergihos 15-årige Kia

Fire forskellige slags medicin uden virk-ning var den barske virkelighed for 15-årige Kia Kjærsgård. Gennem seks år havde hun lidt af en græsallergi, der havde udviklet sig så voldsomt, at hun til sidst måtte opholde sig inden døre � ere dage i træk, når pollentallene steg. Øjnene sved, løb i vand og hævede voldsomt, og slim i halsen gav vejrtrækningsbesvær. Hele for-året og forsommeren.

Så valgte Kia´s forældre at sende hende til en akupunktør. E� er få behandlinger kun-ne hun igen fungere normalt, som enhver anden pige på elleve år, og hun har siden været helt uden allergi-symptomer.

Allergi skyldes en overreaktion fra immun-forsvaret med forhøjet produktion af hi-

stamin i slimhinderne. Allergi behandles derfor lægeligt med antihistamin, kortison i tabletform, indsprøjtninger eller næses-pray. Denne medicin dæmper blot symp-tomerne, og har uheldige bivirkninger som træthed, sløvhed, svimmelhed, mundtør-hed og dannelse af ødemer.

Hjælper den lægelige behandling ikke, kan akupunktur være et godt alternativ. Ved hjælp af nåle kan akupunktøren nogle gange sætte allergien i ro, andre gange dæmpe symptomerne, men også give en tilstand af generelt velvære – fordi aku-punktur ikke bare behandler et symptom, men hele kroppen.

Få behandlinger hos Praktiserende Akupunk-tør Jette Damholt fra Lind Helseklinik i Hern-ing � ernede en græsallergi hos Kia, som hun havde døjet med i seks år.

”Familiedyr lever under de samme forhold, som vi gør, og de udvikler derfor mange af de samme sygdomme som os. Når en hund eller kat for eksempel udvikler kræft, diabetes eller fedme kan man ved at undersøge og behandle dyret på nye måder skabe mere viden om syg-dommens udvikling og bekæmpelse – til gavn for både dyr og mennesker,” siger institutleder for Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme på LIFE, Asger Lundorff.

Bedre undervisningsfaciliteter for landets dyrlægestuderendeHospitalet giver desuden dyrlægestuderen-de større og bedre undervisningsforhold med nye laboratorier, undervisningslokaler og faciliteter til praktiske øvelser. For nylig er den danske dyrlægeuddannelse ud af hundredvis af europæiske dyrlægeud-dannelser blevet akkrediteret som en af Europas tre bedste:

”Med det nye dyrehospital får vi ikke alene ’state of the art’ inden for behand-ling af familiedyr. Vi får også undervis-ningsfaciliteter, som kan tiltrække endnu fl ere danske og internationale studerende og undervisere og støtte op om Danmarks førerposition i Europa inden for veterinær-videnskab, siger rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen.

Prinsesse Marie indviede Universitetshospital for Familiedyr på Københavns Universitet den 17. marts.

Foto

: Kel

d N

avnt

oft,

Sca

npix

.

19

UM

WE

LT

Husk at yellowe mod slidgigt!At yellowe er at købe god medicin til en god pris. Glucosamin fra danske Orifarm er god medicin, der lindrer symptomerne ved let til moderat slidgigt, så du fortsat kan leve et aktivt liv. Spørg efter De Gule på apoteket. Læs mere om slidgigt og lindring på www.orifarm.dk

Produktinformation Glucosamin Copyfarm 400 mg fi lmovertrukne tabletter. Læs informationen i pakningen inden brug. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du har spørgsmål. Indikationer: Kan forbedre bevægeligheden og lindre smerterne fra leddene. Du kan bruge Glucosamin Copyfarm til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Dosering: 1 tablet 3 gange dagligt. Alternativt kan den daglige dosis gives på én gang. Den kliniske virkning ses sædvanligvis indenfor 4 uger efter behandlingens start. Den mindste effektive dosis bør anvendes. Børn: Bør ikke anvendes. Ved nedsat nyre- og/eller leverfunktion: Følg lægens anvisning. Må ikke anvendes: Må ikke anvendes ved skaldyrsallergi eller ved overfølsomhed for glucosamin eller et eller fl ere af hjælpestofferne. Forsigtighedsregler: Ledsygdomme, hvor en evt. anden behandling kan komme i betragtning, bør udelukkes. Forsigtighed tilrådes hos patienter med sukkersyge. Hyppigere kontrol af blodsukkeret tilrådes i starten af behandlingen. Forhøjet kolesterol i blodet er set hos få patienter, der er i behandling med glucosamin. Indeholder 87,3 mg kalium pr tablet. Dette bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller, som er på kontrolleret kaliumdiæt. Interaktion med anden medicin: Der er ikke udført interaktionsstudier, forsigtighed bør udvises. Der er dog rapporteret om ændringer i blodets størkningsevne ved samtidig behandling med coumarin antikoagulanter. Graviditet og Amning: Må ikke anvendes. Bivirkninger: Almindelige: Mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse, kvalme, hovedpine, døsighed. Ikke almindelige: Udslæt, kløe og rødme af huden. Meget sjældne: opkastning, hævelse på grund af væske i kroppen. Bivirkninger med ukendt frekvens: forhøjet kolesterol i blodet. Pakningsstørrelser: 90, 270 og 4 x 250 Glucosamin Copyfarm 400 mg fi lmovertrukne tabletter. Registreringsindehaver: Copyfarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S. Tlf.: 63952700. Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Copyfarm A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk

76038_180x135_glucosamin_ok.indd 1 18/03/11 14.06

Glucosamin – dyrlægerne viste vejenGlucosamin blev først anvendt af dyrlægerne til heste og hunde med slidgigt, hvorfor mange mennesker også begyndte at gå til dyrlæge for selv at få lægemidlet. En periode var glucosamin omstridt og blev faktisk også forbudt. I dag er glucosamin et godkendt og anerkendt lægemiddel til behandling af slidgigt. Det naturlige stof er ingen mirakelkur, men videnskabelige studier tyder på, at glucosamin i modsætning til anden gigtmedicin ikke blot kan lindre symptomerne, men også bremse udviklingen af sygdommen.


Slidgigt er en af de sygdomme, der rammer allerfl est mennesker. Forskellige faktorer som vægt, arvelige forhold og køn påvirker risikoen, men før eller senere vil så godt som alle, uanset ud-dannelse, erhverv og aktivitetsniveau, få slidgigt. Det er blot et spørgsmål om hvornår.

Derfor er der stor interesse for at fi nde behandlingsmuligheder, der kan lindre symptomerne, og måske endda bremse sygdom-men, især hos den knap kvarte million danskere, der allerede er i behandling for slidgigt. Det er derfor også forståeligt, at det naturlige stof glucosamin har været genstand for en intens op-mærksomhed og debat i løbet af årene.

Fra hestepiller til håndkøbsmedicinGlucosamins effekt på slidgigt har været undersøgt i mange for-skellige videnskabelige studier siden 1969. Alligevel var det først i 2003, at et glucosaminpræparat blev godkendt som lægemiddel mod slidgigt i Danmark.

Indtil da havde danske gigtpatienter været henvist til at skaffe

glucosamin af forskellige mere eller mindre kreative kanaler, for eksempel hos dyrehandlere. Før 2003 var glucosamin nemlig lovligt til behandling af dyr, men ikke mennesker. Dyrlæger og foderstofforretninger m.fl . oplevede en stadig stigende skare af mennesker, der købte glucosamin til deres angiveligt gigtplagede heste. Fornemmelsen var til sidst, at hver gang man i branchen solgte glucosamin til to heste, solgte man til 98 mennesker. Godkendelsen af glucosamin som lægemiddel betød imidlertid, at tusindvis af slidgigtpatienter nu havde et reelt alternativ til den smertestillende gigtmedicin, der normalt blev brugt som symp-tombehandling. Meget af denne medicin, især af typen NSAID, er forbundet med forskellige bivirkninger, blandt andet øget risiko for mavesår.

Bremser nedbrydningen af ledbruskDen glucosamin, der bruges til lægemidler, udvindes af skaldyr, men stoffet er en af bestanddelene i ledbrusk. Forsøg har vist, at glucosamin lindrer symptomer på let til moderat slidgigt lige så

20

.com

Re5 ApS · Niels Ebbesensvej 31 · 1911 Frederiksberg C · Tel. 52 600 500 · Mail. [email protected]

Er du en af de mange danskere, der plages af gigt og begrænses i daglige aktiviteter? Så kan du få gavnaf Re5 – en helt ny behandlingsform, som er udviklet af danske forskere på baggrund af videnskabeligdokumentation. Re5 behandlingsforløb tilbydes hos certifi cerede fysioterapeuter og kiropraktorer.

Behandlingen er enkel, uden bivirkninger, helt smertefri, og virker via elektriske impulser. Re5 styrker kroppensegne, naturlige helingsprocesser – ikke bare i overfl aden, men dybt inde i muskler, sener og led.

Begrænses du af gigt eller smerter i muskler og led?

Re5 Regeneration kan være med til at forbedre din hverdag med:• Øget bevægelighed og velvære• Mindre stivhed• Færre smerter

Kontakt os:• Få svar på dine konkrete spørgsmål• Tilmeld dig informationsmøder i dit lokalområde• Tilmeld dig Re5 nyhedsservice

Læs mere på Re5.com og se hvor og hvordan du kan komme i behandling med Re5

Glucosamin fi ndes i fl ere formerGlucosamin-præparater fi ndes i fl ere forskellige former, der kan variere med hensyn til hvilken kemisk form, der er anvendt. Den mest almindelige form i Danmark er glucosamin-sulfat, men herudover fi ndes der også præ-parater, der anvender formen glucosamin-hydroklorid. Størsteparten af de videnskabelige undersøgelser der er udført med glucosamin-sulfat viser god terapeutisk effekt med en dosis på 1.500 mg/dag. Derimod har undersøgelser, der anvender glucosamin-hydroklorid, overrasket ved ikke at fi nde nogen signifi kant klinisk ef-fekt. Meget tyder altså på, at sulfat-forbindelsen har af-gørende betydning for virkningen af glucosamin. Sulfat er en kemisk form for svovl, der er en vigtig bestanddel af brusk og andet bindevæv.

Glucosamin blev først anvendt af dyrlægerne til heste og hunde med slidgigt.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

godt som almindelige doser af smertestillende NSAID medicin. Herudover har glucosamin færre bivirkninger. Glucosamin skal dog normalt tages i op til fi re uger, før virkningen indtræffer.

Hvad der måske er endnu vigtigere er, at fl ere videnskabelige studier har vist, at glucosamin kan bremse nedbrydningen af ledbrusk. Slidgigtpatienter, der tog glucosamin over en længere periode, havde ved forsøgenes afslutning bevaret deres ledbrusk, mens kontrolgrupperne, der fi k uvirksom medicin (placebo), havde fået en mindre mængde brusk.

Tidlig behandling er vigtigMeget tyder altså på, at glucosamin er i stand til at hæmme ned-brydningen af ledbrusk og måske endda hjælpe

til med at genopbygge skadet brusk. Forskere har også obser-veret, at patienter med slidgigt i knæet, som tager glucosamin i mindst et år, har over 50 % større chance for at slippe for total

udskiftning af deres knæled.Det er dog ikke alle slidgigtpatienter, der kan få glæde af glucosamin. Hos patienter med svære symptomer

på slidgigt har glucosamin ikke vist nogen signifi kant effekt. Derfor er det vigtigt at komme i gang med behandlingen så hurtigt som muligt. Lægen kan hjælpe med at få stillet en korrekt diagnose tidligt i forløbet, og rådgive om glucosamin og andre be-handlingsformer i forhold til den enkelte patients symptomer.

21

Slut med ømme fødder

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: [email protected]

se mere på www.arcopedico.dk

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

?

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Kender du

Slut med ømme fødder

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: [email protected]

se mere på www.arcopedico.dk

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

?

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Kender du

Industrivej 29 · 6240 Løgumkloster · www. humanitasshop.dkTlf: 70 20 55 22 / 21 62 34 13 · Email: [email protected]

Merino Gelockt StandardMadras af Merinould med 504 isyede magneter. Størrelse 90 x 200 cm.Førpris kr. 2.300,-

Kashmir SuperwashMadras af Kashmir/Merinould med udtageligt magnettæppe med fyld af uld. Uldbetrækket kan maskinvaskes.Størrelse 90 x 200 cm.Førpris kr. 4.114,-

Sov dig rask med varmt

Humanitas magnet-sengetøj

Alle priser er incl. 25% moms, ekskl. levering og tilbud gælder så længe lager haves.

Nu kun 3.500,-

Nu kun 1.895,-

Forhandlere søges!

Slidgigt er en kronisk sygdom, som kan ramme alleSlidgigt afstedkommes, som navnet angiver, at slid. Folk i visse erhverv som landmænd og balletdansere får da også oftere konstateret slidgigt end andre. Men principielt kan alle mennesker med alderen få slidgigt. Sygdommen starter med, at brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn. Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes ledkapslen og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. Slidgigt kan ende med at være meget smertefuldt og decideret invaliderende.

Slidgigt konstateres ofte først, når man har passeret de 50 år, men også betydeligt yngre mennesker kan få slidgigt i hofter, knæ, fi ngre, skuldre og ryg afhængigt af erhverv, genetisk dispo-sition og vægt. I de tidligste faser af slidgigt er der ofte kun lette gener med smerter, men efterhånden som forandringerne tager til, øges smerterne. Det er typisk værst, når man skal i gang. Når man først er kommet lidt i gang og leddene er varmet op, går det som regel bedre. Mænd og kvinder får lige hyppigt slidgigt. Der er dog en lille smule forskel på, hvilken form for slidgigt de ram-mes af. Fx får mænd hyppigere end kvinder slidgigt i hofterne. Til gengæld har kvinder oftere slidgigt i knæene og fi ngrene.

Når knoglernes ledbrusk bliver slidt eller beskadigetEt normalt led er en bevægelig overgang mellem to knogler, som fx knæ- eller hofteleddet. Knoglernes ender er belagt med brusk, der sikrer en god og ubesværet bevægelighed og leddet er omgivet af en kapsel af sejt bindevæv, som holder sammen på leddet. På indersiden af denne ledkapsel er en ledhinde, som danner den ledvæske, der smører leddet. Ved slidgigt er knogler-

nes ledbrusk slidt eller beskadiget. Den er ikke længere glat og smidig, men ru og revnet. Med tiden kan der dannes knogleud-vækster på ydersiden af leddene, så knogleenderne i leddet bliver tykkere og fl adere. I nogle tilfælde kan der komme infl ammation

Forskellen på slidgigt og leddegigtLeddegigt er i modsætning til slidgigt en sygdom i im-munforsvaret. Kroppens immunforsvar overreagerer og bekæmper ved en fejl kroppens egne celler i led-dene. Ved leddegigt er der tale om kronisk infl amma-tion, dvs. betændelse, som altid er til stede i leddene. Der er karakteristisk, at der ved leddegigt i høj grad er tale om symmetri i sygdommen, sådan at højre og venstre side af kroppen angribes indenfor få måneder.


22

Smertelindring til en aktiv fritid NexcareTM - det naturlige valg

Omslaget, som medfølger, består

blandt andet af Thinsulate™-

materiale. Omslaget sikrer, at

produktet opretholder den rigtige

temperatur over længere tid.

Reducerer muskelspændinger og lindrer smerte på ømme områder (varm).

Reducerer hævelse og betændelse (kold).

Kan bruges når som helst og hvor som helst. One size.

Kulde-/varmeomslaget kan købes på udvalgte apoteker.

3M a/s • Fabriksparken 15 • 2600 Glostrup 43 48 01 00 • www.nexcare.dk

Gelekompresset opvarmes i mikro bølgeovn eller varmt vand. Afkøles i fryser.

Omslaget, som medfølger, består

blandt andet af Thinsulate™-

materiale. Omslaget sikrer, at

produktet opretholder den rigtige

temperatur over længere tid.

i leddet. Det betyder, at leddet bliver ømt, rødt, varmt og hævet, hvilket giver nedsat bevægelighed i leddet. Infl ammation ses ofte i forbindelse med overbelastning af leddet.

Diagnosticering og behandling af slidgigtEn røntgenundersøgelse vil kunne afsløre slidgigt. Ofte er der dog ingen sammenhæng mellem, hvor ondt man har, og hvor slem slidgigten ser ud på røntgenbilledet. Afgørende for den anbefa-lede behandling er derfor både lægens vurdering og den enkeltes oplevelse af smerter og problemer med bevægelse i leddene.

Behandling kan i lettere tilfælde være almindelig smertestil-lende medicin, som indeholder paracetamol, idet dette præparat ikke giver samme gener fra mavesækken som anden smertestil-lende håndkøbsmedicin. Men også glucosamin tabletter kan for-søges, idet glucosamin er en byggesten i ledbrusken (læs artiklen om glucosamin på side 20-21, red.). Hvis smerterne ikke kan dæmpes tilstrækkeligt med de nævnte midler, er der mulighed for receptpligtig, stærkere medicin i form af fx et NSAID-præparat (NSAID er en forkortelse for NonSteroidal Anti-Infl ammatory Drug) eller tramadol. NSAID virker smertestillende og hæmmer samtidigt infl ammation, mens tramadol efterligner virkningen af

Gentagne, monotone bevægelser kan afstedkomme slidgigt.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

SmerteparadoksNogle personer med slidgigt bliver mere følsomme over for smerter. Derfor kan det ske, at man har mere ondt, end man egentlig burde have. Andre har derimod mindre ondt end forventet, uden at det kan forklares hvorfor.

Lider du af gigt- muskel-smerter, allergi, hedeture om natten, eller har du blot lyst til at opleve den optimale følelse af luksus, når du kommer i seng?

Så er en silkedyne lige noget for dig!

Priseksempel:150 x 200 cm ... 1500 gr. ........... kr. 2600.-Ved køb af 2 dyner gives der kr. 300.- i rabat Se priser og størrelser på: www.dynerafsilke.dk eller ring på 5188 3697.

Dynen er fremstillet af den fineste kinesiske silke, og den føles utrolig let. Den smyger sig om dig som flødeskum, og den glider ikke af om natten. Silken er temperaturregulerende, så du behøver kun én dyne til hele året. Man sveder ikke i en silkedyne, da silken optager 33% af sin egen vægt i fugt, og afgiver den til omgivelserne øjeblikkelig. Derfor vil du heller ikke opleve en fugtig og ulækker dyne.SLAP AF I hænderne

når du LæSer!Læsepuden The Book Seat™ er designet, så du stort set kan læse over alt. Puden former sig efter underlaget, støtter din bog og befrier dig fra at skulle holde og løfte tunge bøger.

Med The Book Seat™ slipper du for at belaste arme og skuldre.The Book Seat™ er designet til lækker læsning.

Nyt i Danmark!

Find den på: www.bookseat.dk eller hos din lokale boghandler.udsalgspris: kr.: 299,- ... en oplagt gaveidé!

de smertehæmmende stoffer, endorfi ner, som kroppen selv producerer, hvorved smerten nedsættes.

Udskiftning af hofte- og andre ledI udtalte tilfælde kan det blive nødvendigt med operativ behandling fx af hofteleddet, hvor enten dele af leddet eller hele leddet ud-skiftes. Denne form for kirurgi er i dag den mest succesfulde og pålidelige form for ortopædki-rurgi, som afhjælper smertefuld slidgigt hos stort set alle, der bliver opererede. De første forsøg på udskiftning af hofteled skete i Tyskland, hvor man indopererede proteser af elfenben. En burmesisk ortopædkirurg anvendte ligeledes elfenben til

mere end 300 succesfulde hofteledsoperatio-ner fra 1960’erne til midt i 80’erne. Moderne hofteled er imidlertid fremstillet af stål og plastickomponenter, hvilket er fi nt for patien-terne - og endnu bedre for elefanterne – og det er fantastisk, at stærkt plagede patienter har denne mulighed for at slippe for at blive helt invaliderede af smerter.

Bedst er det selvfølgelig ikke at skulle have udskiftet nogle af sine led, for hvordan man end vender og drejer det, så er der en risiko - om end lille - for komplikationer. Fx skal efter-følgende infektionssygdomme tages alvorligt, da bakterier i blodbanen kan sætte sig på eller omkring en kunstig hofte eller et kunstigt knæled og man bør altid søge læge ved sår og febersyg-domme eller hvis man får betændelse i en tand. Man skal også huske at en ny hofte er kunstig og ikke skal overbelastes, ligesom man skal sørge for at holde vægten på et passende niveau. Der er ingen garanti for, hvor længe fx en kunstig hofte kan holde, men sædvanligvis kan den dog fungere i op til 15 år eller mere.

Behandling af slidgigt med kroppens egne helingsmekanismerDer er gennem årene forsket meget i de biolo-giske årsager til slidgigt og resultatet af denne forskning viser, at proteinet interleukin-1 (IL-1)

de smertehæmmende stoffer, endorfi ner, som kroppen selv producerer, hvorved

Udskiftning af hofte- og andre ledI udtalte tilfælde kan det blive nødvendigt med operativ behandling fx af hofteleddet, hvor enten dele af leddet eller hele leddet ud-skiftes. Denne form for kirurgi er i dag den mest succesfulde og pålidelige form for ortopædki-rurgi, som afhjælper smertefuld slidgigt hos stort set alle, der bliver opererede. De første forsøg på udskiftning af hofteled skete i Tyskland, hvor man indopererede proteser af elfenben. En burmesisk ortopædkirurg anvendte ligeledes elfenben til

mere end 300 succesfulde hofteledsoperatio-ner fra 1960’erne til midt i 80’erne. Moderne hofteled er imidlertid fremstillet af stål og plastickomponenter, hvilket er fi nt for patien-terne - og endnu bedre for elefanterne – og det er fantastisk, at stærkt plagede patienter har denne mulighed for at slippe for at blive helt invaliderede af smerter.

Bedst er det selvfølgelig ikke at skulle have udskiftet nogle af sine led, for hvordan man end vender og drejer det, så er der en risiko - om end lille - for komplikationer. Fx skal efter-følgende infektionssygdomme tages alvorligt, da bakterier i blodbanen kan sætte sig på eller omkring en kunstig hofte eller et kunstigt knæled og man bør altid søge læge ved sår og febersyg-domme eller hvis man får betændelse i en tand. Man skal også huske at en ny hofte er kunstig og ikke skal overbelastes, ligesom man skal sørge for at holde vægten på et passende niveau. Der er ingen garanti for, hvor længe fx en kunstig hofte kan holde, men sædvanligvis kan den dog fungere i op til 15 år eller mere.

Behandling af slidgigt med kroppens egne helingsmekanismerDer er gennem årene forsket meget i de biolo-giske årsager til slidgigt og resultatet af denne forskning viser, at proteinet interleukin-1 (IL-1)

Kvinder får oftere end mænd slidgigt i knæene.

Symptomer på slidgigt:• Smerter.• Ømhed.• Stive led.• Knasen og skurren i leddet.• Hævede og ømme led, hvis der

indtræder infl ammation i leddet.• Ved slidgigt gennem fl ere år kan

man opleve smerter, selv når leddet er i hvile, hvilket kan forårsage dårlig nattesøvn.

Kilde: www.apoteket.dk

24

Telefon: 97 93 46 00 · Webshop: www.reamed.dk

D-VITAMINNøglen til kroppens forsvar

Kan bestilles på www.reamed.dk

D3-vitaminD-vitamin er vigtigt for kroppen, da den: • Stimulerer dit immunforsvar• Hjælper mod smerter i muskler og knogler• Hjælper til indlejring af calcium i knoglerne

Denne D3-vitamin er det eneste D-vitamin tilskud med en viden-skabelig dokumentation foreffekt og sikkerhed.

En tablet indeholder: 25 µg (1000IE)

Pris incl. moms kr. 79,- for 180 tabletter.

Nøglen til kroppens forsvar


D-vitamin er vigtigt for kroppen,

Stimulerer dit immunforsvarHjælper mod smerter i muskler

Hjælper til indlejring af calcium

Denne D3-vitamin er det eneste D-vitamin tilskud med en viden

Pris incl. moms kr. 79,-

Nøglen til kroppens forsvar


D-vitamin er vigtigt for kroppen,

Stimulerer dit immunforsvarHjælper mod smerter i muskler

Hjælper til indlejring af calcium

Denne D3-vitamin er det eneste D-vitamin tilskud med en viden-

Pris incl. moms kr. 79,-

Op ad trappen,tryk på knappen

Ingen bryder sig omat skulle forlade sithjem, fordi trappener blevet et problem.Løsningen er en stolelift fra Stannah,som passer til alle trapper, uanset hvorlange eller snoede de er.

Ring 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud.Eller se mere på www.opadtrappen.dk

10 % introrabat inden d. 28/4-2011

spiller en afgørende rolle for udviklingen af slidgigt og nedbryd-ning af ledbrusken. Patienter med høje værdier af IL-1 bliver tidligere udsat for en mere alvorlig form for slidgigt end andre. I vores blod fi ndes der imidlertid et naturligt beskyttelsesprotein IL-1ra (interleukin-1 receptor antagonist). IL-1ra fortrænger IL-1 og virker betændelseshæmmende, smertelindrende og skåner ledbrusken. I den naturlige behandling af slidgigt er det derfor oplagt at udnytte den beskyttende effekt af IL-1ra, hvilket nu kan ske ved en banebrydende behandling.

Behandlingen, som stammer fra veterinærernes verden, hedder Orthokine (IRAP i forbindelse med dyr) og er en biologisk serum-behandling af ledbetændelse og slidgigt. Behandlingen sker helt uden fremmedstoffer, idet den er baseret på patientens eget blod. En mindre blodportion tappes fra patienten og blodet opbevares dernæst ved 37 grader i 24 timer. Herefter aktiveres de hvide

blodceller mekanisk ved at blodcellerne bredes ud over et stort areal i en speciel sprøjte med glaskugler. Blodet producerer ved denne proces selv antistoffer samt væksthormoner i meget stort omfang. Nu kan et serum udtrækkes, som efterfølgende injiceres tilbage i patientens infl ammerede led. Orthokine-behandlingen har vist sig virkningsfuld ved både akut og kronisk ledbetændelse.

Det banebrydende ved denne biologiske behandlingsmetode er dels, at patienten heles ved hjælp af vækstfaktorer i sit eget blod og dels at behandlingen er helt uden bivirkninger og derfor kan gentages, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Forebyggelse af slidgigtBåde slidgigt i mild og svær grad har godt af motion. Motion styrker musklerne omkring de led, der er ramt. Samtidig viser mange undersøgelser, at fysisk aktivitet øger leddenes funktion og mindsker smerterne. Motionen må naturligvis ikke belaste leddene, ligesom man også skal undgå vrid af leddene. Man får størst udbytte ved at følge et program, som eksempelvis en fysio-terapeut har tilrettelagt, men også cykling og svømning er godt. Overvægt belaster i øvrigt også leddene. Derfor vil det for mange med slidgigt være en fordel at tabe sig i vægt, selv om det er let-tere sagt end gjort. Men selv et mindre vægttab vil have effekt på især slidgigt i knæene.

Alvorlig slidgigt kan ende med at gøre det nødvendigt med kun-stige hofteled, som det ses på dette Røntgenbillede.

Orthokine (IRAP) behandlingLæs mere om biologisk serumbehandling på www.irap.de, www.orthokin.de eller www.a2privathospital.dk

25

Egebjergvej 1 DK-8700 Horsens Tlf. +45 76 25 72 00 www.hotelopushorsens.dk [email protected]

Formålet med arrangementet er at skabe både psykisk og fysisk velvære, og at øge dit fokus på dig selv og dine omgivelser. Du vil gå herfra med en følelse af energi, overskud og indre ro.

OphOldet inkluderer• 7 ½ timers kursus i mindfulness fordelt på lørdag og søndag• Stor frokostbuffet både lørdag og søndag• Kaffe/the og frugt• Velkomstdrink og 5 retters sæsonmenu i restauranten, ekskl. drikkevarer• Overnatning og stor morgenbuffet• Fri afbenyttelse af vores Relax og Fitness område

Pris pr. person i delt dobbeltværelse kun kr. 1.995,-

Vi tilbyder ikke enkeltværelser og vi har plads til max. 50 deltagere.Se mere om arrangementet på www.hotelopushorsens.dk.

BOOking på[email protected]+45 76 25 72 00

lørdag den 9. april kl. 1

0.00

- søndag den 10. april

kl. 14.00

– en weekend i absolut balance mellem krop og sjæl

Opus Mindfulness

Har du behov for smertebehandling?Hos os er der ingen ventetid.

Afdelinger i Kolding og Århus

Henvisning via udvidet frit sygehusvalg eller din sundhedsforsikring.

Eksempler på hvad vi behandler:• Rygsmerter• Piskesmæld• Fibromyalgi• Led og muskel smerter• Nervesmerter • Smerter efter operationer

Se mere på www.allevia.dk eller kontakt os på 8880 2500 og hør nærmere

Bevægende livsberetningerPTU har netop udsendt en bog med beretninger skrevet af polioramte, smittet fra 1920’erne og frem til 1960’erne. Fælles for alle beretninger er på den ene side de enkeltes ukuelige gå-på-mod og på den anden side de hårrejsende vilkår, som samfundet har budt dem.

Polio er en smitsom virussygdom i hjerne og rygmarv, der kan medføre total lammelse i løbet af få timer. Danmark har ligesom andre lande med mellemrum oplevet egentlige epidemier, indtil det blev muligt at vaccinere. I 1952-53 blev 7.000 smittet, hvoraf godt 3.000 fi k lammelser og ca. 350 døde inden for kort tid. Men også andre tiår havde sine ofre. I bogen ’Mit Liv Med Polio’, for-tæller en kvinde, der fi k polio i 1918, at hun, da hun efterhånden var blevet i stand til at kunne bevæge sig med krykker og skulle i skole, blev nægtet undervisning: ”Som skik var, skulle man op at stå, når nogen fra læserstaben eller andre kom ind i klasseværel-set, og skolen kunne ikke leve med, at jeg ikke var i stand dertil.”

Langvarige indlæggelser væk fra hjem og forældrePolioepidemierne betød mange og årelange indlæggelser. For mange børn betød det store afsavn, for de blev revet ud af deres vante liv og væk fra deres fortvivlede forældre, som ikke havde mulighed for at besøge deres børn ret ofte. Efter hospitalsind-læggelse og efterbehandling kom børnene og de unge hjem til skolegang eller uddannelse, som langtfra var problemfri med benskinner, krykker eller kørestol.

Til en hvis grad hjælper genoptræning af de lamme muskler og de allerfl este beretninger viser, at det i høj grad er forældre og fa-milie, der må sørge for at støtte og motivere de polioramte. Som en kvinde, der blev smittet i 1952, fortæller: ”Hele min barndom genlød af ”op igen”, ”op igen”, ”op igen”.

PTU har to gange, i 1995 og i 2009, opfordret sine polioramte medlem-mer til at skrive deres livsberetning og sende den til PTU. Det er et udvalg af disse beretninger, der er medtaget i bogen. Udover at fortælle om livet med polio, er det også fortællinger om danske handicapforhold de sene-ste knap 100 år.

Stærkt og rystende dokumentMålet med bogen har været, at den i sin helhed skulle fortælle, hvordan det har været at leve og overleve med en større eller mindre synlig funktionsnedsættelse i Danmark og hvordan de polioramte er ble-vet behandlet lægeligt, socialt og menneskeligt. Det er lykkedes over al forventning ved at lade beretningerne trykke, som de er fortalt. Bogen ’Mit Liv Med Polio’ er et stykke Danmarks-historie, som griber læseren om hjertet. Men det er også et stærkt og rystende dokument, der fortæller om en særdeles ringe forståelse for de polioramtes situation og deres behov for at blive regnet for ligeværdige mennesker med de samme ønsker og drømme til livet som alle andre. Beretningerne giver stemme til alle med funkti-onsnedsættelse og bør være grundlæggende pensum for enhver, der fagligt har berøring med denne gruppe.

’Mit liv med polio. En antologi af livsberet-ninger’, er udgivet af PTU. Bogen kan købes via www.ptu.dk og koster 250 kr.


26

Egebjergvej 1 DK-8700 Horsens Tlf. +45 76 25 72 00 www.hotelopushorsens.dk [email protected]

Formålet med arrangementet er at skabe både psykisk og fysisk velvære, og at øge dit fokus på dig selv og dine omgivelser. Du vil gå herfra med en følelse af energi, overskud og indre ro.

OphOldet inkluderer• 7 ½ timers kursus i mindfulness fordelt på lørdag og søndag• Stor frokostbuffet både lørdag og søndag• Kaffe/the og frugt• Velkomstdrink og 5 retters sæsonmenu i restauranten, ekskl. drikkevarer• Overnatning og stor morgenbuffet• Fri afbenyttelse af vores Relax og Fitness område

Pris pr. person i delt dobbeltværelse kun kr. 1.995,-

Vi tilbyder ikke enkeltværelser og vi har plads til max. 50 deltagere.Se mere om arrangementet på www.hotelopushorsens.dk.

BOOking på[email protected]+45 76 25 72 00

lørdag den 9. april kl. 1

0.00

- søndag den 10. april

kl. 14.00

– en weekend i absolut balance mellem krop og sjæl

Opus Mindfulness

”Activ HandiService er sat i verden for at gøre dit liv bedre – en opgave

vi tager meget alvorligt”

Hos Activ HandiService er det altid dig og dine behov der er i centrum. Du har total frihed under medbestemmelse. Activ HandiService tilbyder fuld gennemsigtighed, ved at du selv godkender alle hjælpetimer via vores nyudvik-lede onlinesystem. Kontakt os nu på 70 22 33 03 eller www.a-ctiv.dk for at høre hvordan vi kan hjælpe dig.

Vi hjælper bl.a. med:

• Formidlingafkontaktenmellemdig og hjælperen• Rådgivningogpleje• Planlægningafvagtskema• Opsigelseafdinehjælperei samarbejde med dig• Kontaktmedkommunen•Administrativeopgaver(eks. ansættelseskontrakter, løn- og forsikringsforhold)•BPAordninger

Patienter med funktionelle lidelser skal tages alvorligt

Patienter, der lider af langvarige problemer med helbredet, uden at lægerne kan fi nde en tilfredsstillende forklaring på deres problemer, føler sig ofte misforstået. Tilstanden kaldes en funktionel lidelse og er en reel sygdom. De fl este af patienterne kan hjælpes til øget livskvalitet.

• Af Lotte Frandsen · [email protected]

Kronisk træthedssyndrom, fi bromyalgi, irritabel tyktarm, kronisk piskesmæld, kro-niske rygsmerter og udbrændthed. Mange patienter med en funktionel lidelse har fået stillet et hav af forskellige diagnoser og været igennem talrige undersøgelser, uden at lægerne har fundet en god forklaring på deres gener.

”Desværre oplever fl ere undervejs, at de bliver misforstået og mistænkeliggjort. Nogle får direkte at vide, at de ikke er rig-tigt syge eller, at deres symptomer er ind-bildte, eller at de har psykiske problemer. Det er meget opslidende for patienterne og en helt forkert opfattelse. En funktio-nel lidelse er en selvstændig sygdom, der kan give symptomer fra mange forskellige organer. Vi kan diagnosticere sygdommen helt præcist,” siger professor og overlæge på Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser Per Fink.

Patienter med funktionelle lidelser har mange svære gener i det daglige. Typisk døjer de med hovedpine, smerter i muskler og led, voldsom træthed og koncentra-tionsbesvær. For nogle er generne så voldsomme, at de ikke kan gå på arbejde. Selv almindelige daglige gøremål som at købe ind, vaske op eller støvsuge kan være uoverkommelige.

”Det er virkelig triste historier, vi hører ind imellem. Et ungt menneske på 25 år, der ikke kan gennemføre en uddan-nelse og må have hjemmehjælp, eller en familiefar, der ikke kan have en indkomst, og er tvunget til at sælge huset. Samtidig er mange af patienterne under et voldsomt pres fra socialforvaltningerne. Hvis man ikke lige kan måle og veje et eller andet, skal folk straks i arbejde, men det er en absurd tanke, at disse mennesker ikke skulle være syge.”

Svært ved at sætte grænserEn funktionel lidelse kan komme på alle tidspunkter i livet. Per Fink har mødt pa-tienter, der har haft symptomer, så længe de kan huske.

”En patient fortalte, at hendes mor havde taget hende med til lægen, fordi hun havde ondt i knæene. Vi har patienter, der har haft sygdommen hele livet, og den er også udbredt blandt børn.”

Lægerne kender ikke den præcise årsag til, at nogle udvikler funktionelle lidelser, men det er typisk for de fl este patienter, at de har svært ved at sætte grænser for sig selv.

”De fortsætter langt ud over deres egne fysiske grænser. Selvfølgelig skal man ud over komfortzonen og udfordre sig selv

af og til. Men mange af vores patienter overgør tingene. En

af mine patienter tog ud på rulleskøjter en hel dag, og

så var hun fuldstændig ødelagt de næste par dage. ”

For at lære patien-terne at stoppe i tide så de ikke bliver over-anstrengte, opfordrer Per Fink dem nogle gange til at holde

pause hver 20. minut.”Helt konkret kan vi

fi nde på at bede patien-

terne om at stille et æggeur på 20 minut-ter. Når det ringer, skal de holde en pause på fem minutter. Hvis de ikke selv kan fi nde ud af at lytte efter deres krop, må vi gøre det på den måde.”

Ud over besværet med at sætte grænser for sig selv er det også karakteristisk for mange af patienterne, at de tidligere har levet et meget aktivt liv og nu overkommer betydeligt mindre, end før de blev syge.

”Rigtig mange af vores patienter har haft gang i mange ting. De har klaret job, familie og været aktive i fritiden. De har kunnet gøre det hele perfekt, har ofte fungeret som hjælper for alle andre og har i årevis overskredet grænserne for, hvad de kunne magte. Efter en periode med langvarig stress og belastning bliver de syge, men det er meget svært for mange at være nødt til at gå ned i tempo. De lever ofte i en enten-eller-verden, enten er de meget aktive, eller også er de syge. Der er ikke nogen mellemvej.”

Per Fink mener, at det er meget bela-stende at leve på den måde.

”Helt konkret kan vi fi nde på at bede patienterne om at stille et æggeur på 20 minutter. Når det ringer, skal de holde en pause på fem minutter. Hvis de ikke selv kan fi nde ud af at lytte efter deres krop, må vi gøre det på den måde,” forklarer Per Fink.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Per Fink er professor og overlæge på Forsk-ningsenheden for Funktionelle Lidelser i Århus.

28

”Activ HandiService er sat i verden for at gøre dit liv bedre – en opgave

vi tager meget alvorligt”

Hos Activ HandiService er det altid dig og dine behov der er i centrum. Du har total frihed under medbestemmelse. Activ HandiService tilbyder fuld gennemsigtighed, ved at du selv godkender alle hjælpetimer via vores nyudvik-lede onlinesystem. Kontakt os nu på 70 22 33 03 eller www.a-ctiv.dk for at høre hvordan vi kan hjælpe dig.

Vi hjælper bl.a. med:

• Formidlingafkontaktenmellemdig og hjælperen• Rådgivningogpleje• Planlægningafvagtskema• Opsigelseafdinehjælperei samarbejde med dig• Kontaktmedkommunen•Administrativeopgaver(eks. ansættelseskontrakter, løn- og forsikringsforhold)•BPAordninger

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjem-mebrug der giver øget livskvalitet og bedre vel-være.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blod-karrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og afl aster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medi-cin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk opfi ndelse og produceres i Danmark.

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medar-bejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Køben-havns Kommunehospital har afprøvet Elmedi-strål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at appara-tet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer• Smerter og kramper• Hævede ben og fødder• Muskelspændinger• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene• Forstuvninger• Tennisarm• Hovedpine• Hvilesmerter• Blodsamlinger• Skinnebenssår der ikke vil heles

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blod-karrene og har derved effekt på kredsløbspro-blemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fl este af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading

Tlf. 28 92 84 04

www.elmedistraal.com

[email protected]

”Det giver mange problemer, men hvis man har ondt, er det svært at være nuanceret, så fylder smerterne det hele.”

Både øget og nedsat følsomhedSelv om der er lang vej igen, før man forstår sygdommen til bunds, peger forskningen på, at kropslige signaler håndteres på en anden måde i hjernen hos patienter med en funktionel lidelse sammenlignet med andre. Det viser sig ved dels en manglende opmærksomhed på kroppens signaler og egne grænser og dels en øget følsomhed overfor symptomer.

”Det er lidt kompliceret. På den ene side har patienterne en øget opmærksomhed overfor hvad, der foregår i kroppen. De har en slags øget sårbarhed i hjernen. På den anden side er deres smertetærskel ændret i forhold til raske, og de er mindre følsomme overfor andre signaler. Patienterne kan for eksempel ligge stille i fl ere timer, når vi scanner dem. Det kan vores raske kontrolpersoner ikke. De skal røre sig en gang imellem for ikke at få ømme og stive muskler. Det lægger vores patienter ikke mærke til. De bliver først opmærksomme, når signalerne larmer så me-get, at det gør ondt, og så er der ikke langt fra, at det gør ondt, til at det bliver uudholdeligt for dem.”

Kognitiv adfærdsterapi, hvor man arbejder med patienternes tanker og forestilling omkring sygdom, har vist god effekt. Tera-pien lærer patienterne at blive bedre til at tackle deres sygdom og problemer. De får undervisning i strategier til at håndtere stress og belastning. Samtidig kan visse former for medicin gøre sympto-merne mindre generende.

”Vi tilpasser behandlingen individuelt og arbejder med patien-ternes egne forestillinger om deres sygdom. Vi hjælper dem til en mere hensigtsmæssig måde at gøre tingene på, og vi opnår rigtig gode resultater.”

Trods de gode resultater savner Per Fink fl ere ressourcer og fl ere tilbud rundt omkring i landet til at hjælpe patienter med funktio-nelle lidelser.

”En stor gruppe bliver sendt ud til pension, fordi vi ikke har kapacitet til at behandle dem. Jeg forstår ikke, at man prioriterer på den måde. Nogle bliver syge som helt unge og har pension som eneste mulighed. Det medfører ikke bare enorme menneske-lige lidelser, men betyder også et stort tab for samfundet med alle de arbejdsår, der går tabt. Det er mig fuldstændig uforståeligt, at man ikke vil sætte mere ind over for den gruppe patienter.”

Mange patienter, der lider af funktionelle lidelser, oplever at de bliver misforstået og mistænkeliggjort. Nogle får direkte at vide, at de ikke er rigtigt syge, at deres symptomer er indbildte eller at de har psykiske problemer.

Forskningsenheden for Funktionelle LidelserForskningsenheden for Funktionelle Lidelser (FFL) er en afdeling på Århus Sygehus, som er end del af Århus Universitetshospital. Mål-gruppen for arbejdet på FFL er patienter, der lider under medicinsk uforklarede funktionelle symptomer, i daglig tale kaldet funktio-nelle lidelser. Klinikkens mål er at forbedre de berørte patienters behandlingsmuligheder, så de kan opnå større livskvalitet.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

29

Nye retningslinjer for godkendelse af alkoholbehandlingsstederSundhedsstyrelsen har for nylig udarbejdet retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder. Formålet er at bidrage til det faglige fundament for godkendelse af private alkoholbehandlingsinstitutioner og til udvikling af egne kommunale alkoholbehandlingsinstitutioner. Initiativet hilses velkommen af bl.a. Behandlingscenter Tjele, som er et professionelt tilbud til alkoholbehandling og behandling af medicinafhængige.


På Behandlingscenter Tjele foregår behandlingen efter 12-trins-modellen kendt som Minnesota-behandling. Et af Behandlings-center Tjeles behandlingssteder er Søgården, som er en lille enhed i en nyrenoveret 3-længet gård i naturskønne omgivelser ved Hærup Sø med plads til 10 personer. Læs mere på www.tjele.com

Ifølge Sundhedsloven er ansvaret for forebyggelse, behandling og opfølgende behandling på alkoholområdet kommunalt. Det betyder, at det er kommunernes pligt at stille et gratis tilbud om alkoholbehandling til rådighed for kommunens borgere senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommu-nen.

Alkoholambulatorium eller døgnbehandlingDer er til dels frit valg med hensyn til alkoholbehandling, for man kan frit vælge et kommunalt ejet eller privat alkoholambulato-rium. Det betyder i praksis, at enhver kan bede om at komme i behandling for alkoholmisbrug et bestemt sted, også selv om behandlingsstedet ligger uden for bopælskommunen. Bopæls-kommunen er forpligtet til at betale for behandlingen, selvfølgelig under forudsætning af, at det valgte ambulatorium er en del af det kommunale behandlingstilbud. Men ifølge Sundhedsloven er der ikke lagt op til frit valg på alle hylder for borgerne med hensyn til alkoholbehandling. Der er som nævnt alene frit valg i forhold til alkoholambulatorier. Det omvendte gør sig nemlig gældende for døgnbehandlingspladser, hvor de fl este er private alkoholbehandlingssteder. Der kræves visitation fra kommunen for gratis at kunne modtage behandling disse steder.

Behandlingssteder skal opfylde krav til bl.a. faglighedNår man ønsker at komme i alkoholbehandling, skal man have sikkerhed for, at godkendelsen af behandlingsstederne sker på grundlag af fornuftige retningslinjer, dvs. at der er den fornødne kvalitet i behandlingen. Sundhedsstyrelsen har derfor opstillet syv kriterier for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder. Kriterierne omhandler krav for behandlingssteder, som ønsker at ansøge om godkendelse. Kravene er bl.a., at ansøgningen skal indeholde beskrivelse af medarbejdere og deres faglige kom-petencer, beskrivelse af behandlingsmetoder, målgruppen for behandling, tilrettelæggelse af behandlingsindsatsen, behand-lingens varighed, intensitet, organisering og takster, beskrivelse af opfølgning på behandling samt dokumentation og kvalitets-udvikling. Det sidste betyder, at der skal ske indberetning til Det nationale alkoholbehandlingsregister (NAB).

Godt og fornuftigt redskab ifølge Behandlingscenter TjelePå behandlingscenter Tjele hilser man Sundhedsstyrelsens tiltag velkommen. ”At sikre kvalitet og udvikling omkring alkoholbe-handling har altid været et af Behandlingscenter Tjeles fornemste mål,” siger centerleder Jan Meincke. ”Vi ser de nye retningslinjer for godkendelse af alkoholbehandlingssteder fra Sundhedsstyrel-sen som et redskab til at hæve kvaliteten i behandlingstilbuddene på alkoholområdet. Man kunne måske have ønsket sig nogle mere obligatoriske krav til behandlingens kvalitet, men det her er en god og fornuftig start – også til en generel debat om kvalite-ten af alkoholbehandling i Danmark.”

”Jeg har ikke mindst hæftet mig ved og glædet mig over kravene til faglighed i de nye retningslinjer. Da Behandlingscenter Tjele startede for 20 år siden, var et af ønskerne netop at drive et behandlingscenter med en høj grad af faglighed. Vi har gennem alle årene arbejdet for, at medarbejderne er fagligt kompetente

TilbudsportalenTilbudsportalen er en hjemmeside der indeholder sam-menlignelige tilbud til sammenlignelige priser. Det er dermed muligt at fi nde fx det fagligt og økonomisk mest optimale alkoholbehandlingstilbud til en borger. Læs mere på www.tilbudsportalen.dk

mennesker med en uddannelse – og efteruddannelse – der svarer til det arbejde, der skal udføres. Det er en bydende nødvendig-hed med faglighed på alle fronter, hvis man vil drive professionel og moderne alkoholbehandling, og på Behandlingscenter Tjele ansætter vi ingen medarbejdere, der ikke lever op til de faglige krav,” udtaler Jan Meincke videre.

Enhver kan fremover være sikker på, at behandlingstilbud er godkendte”Når der samarbejdes med en kommune, har denne selvfølgelig krav på at vide, hvad og hvordan pengene bliver brugt. Doku-mentation og opfølgning på behandling er af betydning over for kommunerne, over for den enkelte patient og internt på behand-lingsstedet. Behandlingscenter Tjele har indberettet til Det Natio-nale Alkoholbehandlingsregister siden dettes start i 2006, ligesom der er helt faste procedurer for journalskrivning, statusrapporter og statusmøder.”

”Der er desuden god fornuft i, at kun godkendte behandlings-tilbud bliver registreret i Tilbudsportalen. Enhver, det være sig kommune eller borger, kan fremover være sikre på, at de behand-lingstilbud, der fi ndes på Tilbudsportalen er godkendte behand-lingstilbud, der lever op til visse standarder,” afslutter centerleder Jan Meincke

30


Nyt fra forskningens verden

32

Ny rapport om kemikalier og sundhedSundhedspersonale står ofte overfor svære udfordringer, når de skal vurdere sammenhængen mellem sygdom og kemikalieekspo-nering. På en workshop i november 2010 blev udfordringerne og sundhedspersonalets behov for viden om kemikalier og helbreds-effekter drøftet. I en ny rapport sammenfatter Sundhedsstyrelsen oplæggene og drøftelserne.

Sundhedspersonale kan bruge rapporten som en oversigt over området kemikalier og sundhed og gennem en række links fi nde ak-tuel viden om kemikalier og helbredseffekter.

I workshoppen deltog repræsentanter for relevante grupper af sundhedspersonale for-uden patientforeninger, repræsentanter for kommuner og regioner samt Miljøstyrelsen og en række andre interessenter.

Noget af det, der blev fremhævet i workshoppens indlæg var den store variation i, hvor klar sammenhængen er mellem kemikalier og helbredseffekter. Ved akutte forgiftninger og ved nogle kontakteksemer kan sammenhængen være meget klar, mens det i andre situationer kan være meget kom-plekst at vurdere sammenhængen.

Blandt de workshopindlæg, der er refereret i rapporten er indlæg om særlige forhold ved effekter af svært nedbrydelige kemiske stoffer, indsatser over for forgiftninger med kemikalier, kontakteksemer og luftvejslidelser som følge af udsættelse for kemikalier og en status for viden om duft- og kemikalieoverføl-somhed.

Kilde: www.sst.dk

Tilskud til psykolog for unge med angstForhandlingerne om tilskud til behandling af angst og tvangstan-ker er faldet på plads mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner, så 18 - 28-årige fra den 1. april med henvisning fra lægen kan få tilskud til at gå til psykolog.

”Det er et stort gennembrud, at folk nu kan få behandlet angst. Selvfølgelig så vi helst, at det var et tilbud til alle, der lider af angst, uanset alder. Men det har Folketinget desværre ikke afsat penge til,” siger Dansk Psykolog Forenings formand Roal Ulrichsen.

Tilskuddet er nu kommet på plads som et led i den overens-komst, som Dansk Psykolog Forening netop har fornyet med Danske Regioner på vegne af de godt 800 praktiserende psykolo-ger, som har en aftale med regionerne.

”Netop terapi er den bedst dokumenterede behandling af angst. Det er relativt ukompliceret at kurere

de almindeligste fobier og angstlidelser. Mellem 60 og 80 % af de patienter, der

er i terapi, får deres angst væsentligt reduceret,” siger Roal Ulrichsen.I forvejen kan en række udsatte grup-per få tilskud til psykologhjælp. Des-uden kan 18-37-årige få tilskud til

behandling mod depressioner.Kilde:www.dp.dk

Danskernes tilfredshed med apotekerne er i top91 % af danskerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres apotek, som de kender det i dag. Det viser en ME-GAFON-måling foretaget for Danmarks Apotekerforening i januar 2011. I det hele taget støtter danskerne op om deres apoteker i stor stil, viser målingen. 96 % af danskerne har tillid til, at det er sikkert og trygt at få medicin udleveret på apoteket, mens 86 % af danskerne mener, at apotekerne som en del af sundhedssektoren sørger for en neutral og uvildig rådgivning om medicin samt sikker udlevering af medicin. Desuden er 84 % af danskerne tilfredse eller meget tilfredse med den rådgivning og vejledning, som apotekspersonalet giver.

”Borgernes tilfredshed er et stort skulderklap til apoteker-ne. Som sektor kan vi kun være glade for, at danskerne i så høj grad er tilfredse med vores indsats. Fagligheden er i top. Det er virkelig fl ot og en anerkendelse for det gode arbejde, der foregår ude på apotekerne. Samtidig skal vi ikke hvile på laurbærrene, men hele tiden søge at blive bedre,” siger Niels Kristensen, som er formand for Apotekerforeningen.

MEGAFON-målingen viser også, at danskerne generelt er meget tilfredse med åbningstiderne og tilgængeligheden til apoteket. I dag har hver dansker i gen-nemsnit 3,8 km til nærmeste apotek, viser den seneste afstandsanalyse. Med hensyn til ventetid er den også tæt på at være tilfredsstillende.

Kilde: www.apotekerforeningen.dk

Flere og fl ere bliver stressede viser ny stor undersøgelseEn ny stor undersøgelse fra Statens Institut for Folkesund-hed viser, at der nu er over 12 %, som er alvorligt stressede.

På spørgsmålet om ”hvor ofte har du følt dig nervøs eller stresset den seneste måned?” svarede 12,8 %, at det har de ofte eller meget ofte. Undersøgelsen viser også, at kvinder føler sig væsentligt mere stressede end mænd. Faktisk svarer 15,3 % af alle kvinder, at de ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede, mod kun 9,8 % blandt mænd. Tallene kommer fra en undersøges med 173.512 personer over 15 år.

Dette er en forværring i for-hold til tidligere. Statens Institut for folkesundhed har nemlig cirka hvert femte år igennem de seneste godt 20 år stillet spørgs-målet ”hvor ofte føler du dig stresset?”, og det har udviklet sig således, at i 1987 var det 5,8 %, i 1994 6,7 %, i 2000 8,0 % og i 2005 8,7 %, der svarede ofte eller meget ofte.

Stressekspert og forfatter Bjarne Toftegård siger til tallene: ”Dette er en meget uheldig udvikling, som der bør sættes ind overfor såvel samfundsmæssigt, i virksomheder og på individuelt plan. Man bør sætte ind allerede i skolen, hvor man bør lære børnene at være opmærksomme på stress og lære dem at håndtere og forebygge både egen og andres stress.”

Kilde: www.sundhedsprofi l2010.dk og www.forebygstress.dk

Foto

af

Nie

ls K

riste

nsen

: Apo

teke

rfor

enin

gen.

angst. Det er relativt ukompliceret at kurere de almindeligste fobier og angstlidelser.

Mellem 60 og 80 % af de patienter, der er i terapi, får deres angst væsentligt reduceret,” siger Roal Ulrichsen.I forvejen kan en række udsatte grup-per få tilskud til psykologhjælp. Des-uden kan 18-37-årige få tilskud til

behandling mod depressioner.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to a

f Bj

arne

Tof

tega

ard:

Priv

atfo

to.

Niels Kristensen, som er formand for Apotekerforeningen.

danskerne generelt er meget tilfredse med

nemsnit 3,8 km til nærmeste apotek, viser den seneste afstandsanalyse. Med hensyn

Kilde: www.apotekerforeningen.dk

Foto

af

rapp

orte

n fo

rsid

e: S

undh

edss

tyre

lsen

.��

��

33

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og afl astning i eget hjem til ...

Handicappede

Sygdomsforløb

Afl astning af pårørende

Nyudskrevne fra hospital

Døende i eget hjem

Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00www.VIPprivatomsorg.dk

Cøliaki øger risiko for cancer og hjertesygdomDen svenske forsker og børnelæge Jonas Ludvigsson har sammen med forskerkolleger gennem længere tid studeret patienter med cøliaki. Studierne har vist, at der er en sammenhæng mellem cø-liaki og øget forekomst af andre sygdomme. ”Koblingen er vigtig at kende til, da det kan føre til en bedre diagnosticering,” siger Jonas Ludvigsson.

Forskerne har kørt store patientregistre ind i en database og har hermed kunnet se, at netop cøliakere har en øget risiko for at få astma, en del hjertesygdomme og visse typer af cancer. Jonas Ludvigsson anser koblingen mellem cøliaki og cancer og hjerte-sygdom for at være vigtig. Lægevidenskaben har længe haft en mistanke om en sammenhæng mellem cøliaki og lymfom, men nu synes mistanken at være blevet bekræftet. Hvorfor der er en sammenhæng, ved man imidlertid endnu ikke.

Eva Bengtssson, som er generalsekretær i Svenska Celiakiför-bundet, anser de nye fund som vigtige: ”Vi er nødt til at få fat på det store mørketal af udiagnosticerede cøliakere. I dag kan så mange som 3-4 % af Sveriges befolkning have cøliaki og de skal hurtigst muligt have passende behandling. Vi skal fortsætte vores

arbejde med at forsøge at fi nde alle dem som måske går rundt med lettere depressive

symptomer og træthed uden at vide hvad det skyldes.”

Cøliaki rammer folk i alle aldre, men de fl este får diagnosen i voksenalderen. I Danmark er betydeligt færre diagnosti-

cerede bl.a. på grund af manglende kendskab til sygdommen, så der er formentligt tale om endnu større mørketal end i Sverige.

Kilde: www.celiaki.se

Roskilde indleder samarbejde med Mongoliet om hudsygdomme og telemedicinTo speciallæger fra Roskilde Sygehus er netop rejst til Mongoliet for at indlede et nyt samarbejde med Mongoliets nationale Center for hudsygdomme.

Baggrunden for projektet er fl ere års erfaring med tele-medicin. Det vil sige, at lægerne via computer kan behandle patienter over lange afstande.

Formålet med samarbejdet er, at lægerne i Mongoliet får mulighed for at diskutere diagnoser og behandlinger, mens lægerne i Danmark blandt andet bliver bedre til at genken-de sygdomme i mørk hud. Samarbejdet skulle gerne lede til en elektronisk lærebog i behandling af hudsygdomme for lægerne i Mongoliet.

Professor, ledende overlæge, dr. med. Gregor Jemec kalder projektet for et læringssamarbejde og en ny model for udviklingshjælp: ”Det er et jævnbyrdigt samarbejde. Tankegangen er at løse problemer med en anden værktøjskasse, end vi er vant til. Vi er bundet af deres muligheder, og det er en sund øvelse at løse problemerne ved at være konstruk-tiv og bruge fantasien,” siger Gregor Jemec, der rejser til Mongoliet sammen med overlæge Michael Heidenheim.

Projektet skal forløbe over tre år og støttes af European Academy of Dermatology and Venereology, International League of Dermatological Societies, Dansk Dermatologisk Selskab og Dansk Telemedicin A/S.

Dermatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus er den stør-ste udbyder af teledermatologisk behandling og har siden 2003 stået for al dermatologisk behandling på Færøerne.

Kilde: www.regionsjaelland.dk

Celle-studier kan revolutionere migrænebehandlingDen 36-årige lektor Parisa Gazerani fra Det Sundhedsvidenska-belige Fakultet på Aalborg Universitet, har i januar modtaget en af Det Frie Forskningsråds særlige Sapere Aude (”Vov at vide”) bevillinger til unge eliteforskere. Støttebeløbet på godt 3,5 mil-lioner kroner skal bruges til at kortlægge de såkaldte gliacellers betydning for migræne.

”Årsagen til migræne er endnu ikke fuldt belyst, og derfor er metoderne til at behandle og forebygge hovedpine-anfaldene kun effek-tive hos nogle patienter. Mit projekt vil karakterisere gliacellernes rolle ved mi-græne og der-med pege på nye tilgange til behandling og forebyggelse,” fortæller Parisa Gazerani.

Gliacellerne mistænkes for at understøtte en særlig type nerveceller, som spiller en afgørende rolle ved migræneanfald. Gliacellerne kan mulig-vis også kommunikere med nabo-nervecellerne ved at frigive bestemte stoffer, som dermed udløser migræne.

”Forhåbentlig vil projektet bare bane vej for en bedre forståelse af migrænens mekanismer og et revolutionerende skifte i desig-net af stoffer mod migræne til glæde for de patienter, der lider af sygdommen,” forklarer Parisa Gazerani.

Projektet gennemføres i samarbejde med forskere fra Univer-sity of British Columbia i Vancouver i Canada. Parisa Gazerani er oprindelig uddannet farmaceut fra Shaheed Beheshti University of Medical Sciences i Iran, men hun har taget sin ph.d.-grad ved Center for Sansemotorisk Interaktion ved Aalborg Universitet. I 2008 blev hendes indsats for smerteforskningen belønnet med Spar Nord Fondens forskningspris på 250.000 kroner.

Kilde: www.aau.dk

Foto

af

Eva

Beng

tsso

n: S

vens

ka C

elia

kifö

rbun

det.

Foto

: Bo

Nym

ann.

Foto

af

Paris

a G

azer

ani:

Aal

borg

Uni

vers

itet.

hurtigst muligt have passende behandling. Vi skal fortsætte vores arbejde med at forsøge at fi nde alle dem som

måske går rundt med lettere depressive symptomer og træthed uden at vide hvad det skyldes.”

de fl este får diagnosen i voksenalderen. I Danmark er betydeligt færre diagnosti-

BenzoRådgivningenInformation og rådgivning om afhængighed af sove- og nervemedicin

for brugere, pårørende og sundhedspersonale.Henvisning til anonym personlig rådgivning og støttegrupper.

Telefonrådgivning mandag - torsdag kl. 18.00 - 20.00samt onsdag kl. 9.00 - 11.00

Telefon 70 26 25 [email protected] www.benzo.dk

Megabyernes forbandelse hviler tungt over den Tredje VerdenEksplosivt voksende storbyer er blevet et vartegn i den Tredje Verden. Fra Mumbai i Indien, Dhaka i Bangladesh og Jakarta i Indonesien klumper fattige sig sammen på mindre og mindre plads og prisen er ofte deres helbred. Hverken infrastruktur eller vandforsyningen kan nemlig følge med.

• Tekst og foto: Anna Klitgaard · [email protected]

RASK Magasinet, Indien: Mumbais slum blev med fi lmen ’Slumdog Millionaire’ verdensberømt. Desværre er livet i de år, der er gået siden premieren på den prisvindende fi lm ikke blevet me-get bedre for indbyggerne. I områder som Dharavi bor hundrede-tusinder af mennesker tæt sammen, og ofte løber åbne kloakker med sort plumret vand lige uden for de simpelt samlede huse af mursten, træ og plastik. Her og der ligger dynger af ildelug-tende affald, hvorfra lugten løfter sig og spreder sig ud over hele kvarteret.

Monsunen gør livet sværereBilledet lige nu er endog bedre end om blot få måneder. Når monsunen for alvor rammer Indiens fi nansielle hovedstad i juli, løber kloakkerne over og affaldet begynder at fl yde rundt. Mel-lem det fortsætter livet for familierne her. Overlevelse og mad er, hvad de fl este tænker på fra solen står op om morgenen, til den sænker sig igen om aftenen, for fattigdom er, hvad der bragte dem hertil fra resten af Indien. I Bollywoods skygge lever deres glamourøse drømme ikke op til fi lmbyens virkelighed, for i de smalle gyder er fattigdommen fra landet fl yttet med – blot i en mere tæt pakket og intens version end tidligere, forklarer Dr. Ganapati, der i 35 år har arbejdet i slummen for Bombay Leprosy Project (BLP).

”Man bliver nødt til at have opholdt sig i slummen for at vide, hvordan det er. Det er ikke muligt at forestille sig det. Så mange mennesker på så lidt plads. I Dharavi – Asiens største slumkvar-ter – lever over 600.000 mennesker på 1,72 km2. Det er klart at sygdomme fl orerer her, men slumbeboerne har ofte ikke mulig-hed for at gøre deres tilværelse bedre. De må bare overleve på bedste vis.”

Myg og Mycobacterium lepraeHvordan ved hver enkelt familie, der bor her. Midt mellem affaldet og det sorte vand fl orerer nemlig ikke bare livet, men også i stadig stigende grad sygdomme som dengue-feber, malaria og spedalsk-

Indiens befolkning vokserIndien har i dag 1,2 milliarder indbyggere, men i 2050 vil landet overtage førstepladsen fra Kina, som den nation i verden med fl est indbyggere.

I slumkvarteret Rasulpur i Dhaka lever 92.000 mennesker. Ingen af husene har rindende vand, bad, toilet eller afl øb, og underer-næring er udbredt. Familien Akhter består af syv mennesker. For-ældrene sover på sengen om natten, mens børnene sover neden under. Om dagen er pladsen under optaget af køkkenredskaber, men med en samlet indkomst på under 10 kroner om dagen, er det ikke hver dag, at familien får hverken to eller tre måltider.

Verdens megabyerAsien er det sted på kloden med fl est megabyer. Tokyo og områderne deromkring menes at udgøre verdens største by, men også Dhaka, Jakarta og de indiske byer Mumbai, Delhi og Kolkata (Calcutta) har i dag over ti millioner ind-byggere. I Europa er Paris og London de største byer med hver mellem fem og otte millioner indbyggere. I Nordame-rika vil USA og Mexico i 2015 vil have tre byer med over 10 millioner indbyggere, nemlig Los Angeles, New York og Mexico City.

34

hed. Myg og Mycobacterium leprae-bakterien lever nemlig bedst i fattige, overbefolkede områder, hvor sanitet er en mangelvare.

”Hvis man bor fem til seks familiemedlemmer på meget lidt plads uden adgang til rent vand, så vil sygdomme opstå. Især når kloakkerne ikke kan optage monsunens regn, og affaldet fl yder. Det er faktisk et under, at nogen kan overleve her, men mange – og stadig fl ere – bliver også syge.”

Dharavi er blot ét eksempel på slummen i Mumbai, men der bli-ver stadig fl ere sådanne områder, siger den danske ingeniør Lars Kjeldsen, der fl yttede hertil i 2001. Oprindeligt kom han herud for entreprenørfi rmaet Per Aarsleff for at forny Mumbais kloakker, men i dag driver han konsulentvirksomheden Advance IE og råd-giver om bæredygtige vandløsninger. For vand – rent som beskidt – er et problem her, siger han.

Mangel på kloakkerDa Lars Kjeldsen først kom hertil for ti år siden var der kun 450 km kloakker til byens daværende 12 millioner mennesker. Hans første job i millionbyen var at reparere otte kilometer, men mens andre fi rmaer fi k kontrakter på andre småprojekter, så er der ikke siden sket markante udbygninger af nettet. I mellemtiden er de gamle kloakker fra briternes tid forfaldet yderligere, ligesom byens indbyggertal er gået op til omkring 21 millioner mennesker, og det bringer i dag indbyggernes liv i fare, siger han.

”Det er som om, at det, man ikke kan se, det gør man ikke noget ved. Kloakkerne ligger under vejen, men politikernes fokus er på at bygge infrastruktur over vejen som f.eks. fl yovers og nye

veje. Imens falder de eksisterende kloakker fra hinanden og stop-per til. Resultatet er, at det beskidte vand presses ud af rørene, og dermed kan blande sig med både grundvandet og med drikke-vandsledningerne, hvis de ligger sammen. Og det gør de mange steder.”

Så sent som i 2010 blev 65 mennesker syge og én døde i by-delen Worli, fordi vandet i deres haner pludseligt var forurenet og ildelugtende. Dog kom der ikke en sag ud af det, da dommeren bare beordrede en undersøgelse og dermed i realiteten undlod at pålægge nogen et ansvar.

Masser af vandPå trods af hændelser som denne, mener danskeren ikke, at Mumbai mangler vand. Byen er omgivet af det og med den årlige monsun, er der gode muligheder for vandreservoirerne, der ligger tæt langs vejen til byen Pune, for at blive fyldt op. Dog forsvinder der offi cielt 20-25 procent af vandet, inden det når millionbyen, men det tal kan ganges med to, da utætheder og mafi aen tapper ledningerne, siger Lars Kjeldsen.

”Vandledningerne ejes af kommunen, men mafi aen kører tankvognene til slumkvartererne. 10.000 liter vand koster ikke mere end 120 kroner, så de må få det billigt et eller andet sted fra. Men ingen ved præcis, hvor vandet stammer fra, eller hvor rent det er.”

Millionbyer spreder sig i verdenFremover er det dog usikkert, hvor længe megabyer som Mumbai har råd til ikke at varetage deres indbyggeres sundhed. For en ting er, hvis man bliver syg, noget andet er, hvis der ikke er tilstrække-lige sundhedstilbud eller de er utilgængelige.

I byer som Jakarta i Indonesien og Dhaka i Bangladesh er trafi k-propper allerede så udbredt et problem, at ambulancer ikke kan komme frem, og i Jakarta forudser eksperter, at trafi kken i 2014 vil komme til at stå helt stille. Der vil simpelthen være for mange biler på vejene til, de kan komme frem, siger Mohammad Kabir, der er leder af vandprojektet HYWASA i Dhaka.

”Allerede nu bruger vi timer på at komme frem og tilbage til møder – hver vej. Det koster enorme ressourcer for fi rmaerne, og det får mange til at tænke på at fl ytte fra byen. Men det er samti-dig her de uddannede er, og de vil ikke fl ytte på landet, så derfor klumper fl ere og fl ere sig sammen i byerne, men det er et enormt problem for alle. Og det er et, der ikke stopper med at vokse.”

Megabyernes vokseværkI Indien bor 28 procent af befolkningen nu i byerne, men det tal ventes at stige til 41 i 2030 ifølge FN. Livet på landet er blevet surt for mange, og drømmen om storbyen trækker derfor. Fra reklamerne ved de fattige nemlig, hvor den rige del af Indien lever, og det får 100.000 håbefulde mennesker fra de fattigere landområder til at søge mod Mumbai hver måned. Men for mange ender drømmen på gaden eller i kvarterer som Dharavi, siger Dr. Ganapati.

”De fattige, der kommer hertil, kommer ofte uden ressourcer, så de må overleve af daglejerarbejde eller som tiggere. På den løn er der ikke meget overskud til investering i basale goder som

Megabyernes vokseværkMegabyer defi neres som byer med over fem millioner mennesker. Eksperter regner med, at der i 2015 vil være omkring 60 sådanne byer i verden - tilsammen med over 600 millioner indbyggere. I 2030 regner demografer med, at 60 % af verdens befolkning lever i urbane områder.

Hvis man bor fem til seks familiemedlemmer på meget lidt plads uden adgang til rent vand, så vil sygdomme opstå. Især når kloak-kerne ikke kan optage monsunens regn, og affaldet fl yder.

35

Vidste du, at ambulant alkoholbehandling giver samme – eller bedre – resultater end døgnbehandling. Det slår sundhedsstyrelsen fast i en undersøgelse fra 2006. (Undtaget fra dette er de allermest socialt belastede alkoholikere).

I den ambulante behandling bestemmer du endvidere selv, hvem der skal vide, at du deltager i alkoholbehandling.

Ring og få en snak med en af vores dygtige alkoholkonsulenter på 70 10 03 03 - vi svarer alle dage. Eller læs mere på: www.DanskMisbrugsBehandling.dk

Er du pårørende til en der drikker for meget, så kontakt os for råd og vejledning.

Professionel hjælp i en svær situation

Alkoholbehandling i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.

Ring alle ugens dage 70 10 03 03eller læs mere på www.DanskMisbrugsBehandling.dk

• I behandling mens du bor hjemme og passer dit job.

• Behandling i morgentimerne – eller uden for normal arbejdstid.

• Ingen ventelister - du kan starte med det samme.

Problemer med alkohol?

Misbrug 210 x137.indd 1 15-02-2011 10:51:57

13.999,-kr

Vi er helt elektriske ! Danmarks største udvalg af EL-CyklerDu har altid “medvind” når du cykler.Motoren tager det seje træk oggiver lyst til længere cykelture.

7.999,-kr

EL-Knallerter Miljø rigtig transport der er helt lydløs. Leveres både som 30Km/t og 45Km/t modeller.

www.FantomBike.dk Hornsyld samt Viby Sjælland Tlf. 7682 2000

EL-ScootereGiver frihed til at tage ud i samfundet når DU vil. Ingen krav om kørekort. Særdeles konkurrence dygtige priser.

8.999,-kr

Kom &

Prøv

Mobility

Dhaka ligger som Mumbai og Jakarta tæt på vand, og hvert år under monsunen oversvømmes store dele af byen. Det er især de fattige kvarterer, det går ud over, for de skyder op, hvor ingen an-dre vil bo – tæt på de ildelugtende fl oder, havområder og indsøer.

Dharavi er Asiens største slumkvarter med 600.000 mennesker. Området blev kendt med fi lmen Slumdog Millionaire, men på trods af fi lmens succes, så er forholdene for beboerne ikke blevet meget bedre siden fi lmen havde premiere i 2008.

sanitet. Derfor er det op til kommunen at give dem dette, men det vil de ikke, da slummen næsten altid er opført på land, hvor de ikke har lov til at bo.”

Da politikerne i kommunen ofte ikke har midlerne eller viljen til at forbedre leveforholdene for de fattigste, så kommer det til at vare længe, før nogen forandring fi nder sted, mener Lars Kjeldsen. De fattige er nemlig gode nok at bruge, når der er valg, men derefter bliver de glemt.

”Det er uuddannede mennesker, og de tror på politikerne. Men mange af politikerne her er kriminelle, der bare hytter deres eget skind og ikke har nogen visioner. Det, de går op i, er penge, og derfor ender de fl este store projekter med ikke at blive til noget. Mumbai burde have et kloaknet på nuværende tidspunkt, de fi k penge af Verdensbanken til det, men i dag er der ikke mange

fl ere kilometer kloak, end da jeg kom hertil. Jeg ved ikke, om det nogensinde bliver bedre, for byen bare vokser og vokser – og med det problemernes størrelse.”

Monsterslum for masserneI Dharavis gyder ses glemslen tydeligt, for selv om små butikker skyder op, så lever indbyggerne her i fattigdom. Blandt dem trives sygdommene, og mens man dagligt undres over den menneske-lige overlevelsesevne, så bukker mange børn da også under for diarre og underernæring. Dog overlever så mange, at halvdelen af Indiens befolkning snart vil være under 30 år gamle. Og måske denne nye generation vil tage kampen op mod korruption, dårlige levevilkår og fattigdommen. Det håber Lars Kjeldsen, for andre muligheder kan han ikke se for byens millioner af slumdogs.

36

Vidste du, at ambulant alkoholbehandling giver samme – eller bedre – resultater end døgnbehandling. Det slår sundhedsstyrelsen fast i en undersøgelse fra 2006. (Undtaget fra dette er de allermest socialt belastede alkoholikere).

I den ambulante behandling bestemmer du endvidere selv, hvem der skal vide, at du deltager i alkoholbehandling.

Ring og få en snak med en af vores dygtige alkoholkonsulenter på 70 10 03 03 - vi svarer alle dage. Eller læs mere på: www.DanskMisbrugsBehandling.dk

Er du pårørende til en der drikker for meget, så kontakt os for råd og vejledning.

Professionel hjælp i en svær situation

Alkoholbehandling i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.

Ring alle ugens dage 70 10 03 03eller læs mere på www.DanskMisbrugsBehandling.dk

• I behandling mens du bor hjemme og passer dit job.

• Behandling i morgentimerne – eller uden for normal arbejdstid.

• Ingen ventelister - du kan starte med det samme.

Problemer med alkohol?

Misbrug 210 x137.indd 1 15-02-2011 10:51:57

Aldeles fremragende håndbog om allergiDer bliver ikke uddannet fl ere allergispecialister, selv om antallet af allergikere fortsætter med at stige. ’Bogen om allergi’, som netop er udkommet, erstatter ikke disse specialister, men er en væsentligst hjælp til de mange, der i det daglige lever med allergi, høfeber og astma.

’Bogen om Allergi’ indeholder alt om at forebygge allergi og allergisymptomer hos

dig og din familie. Bogen er relevant for både allergikere og fagfolk i daglig kontakt med

allergikere. Bogen er udkommet på Forlaget TekstXpressen og koster 298 kr.

Læs mere på www.forlaget-tekstxpressen.dk

I dag er der mindst 1 million danskere med allergi, men ifølge Statens Institut for Folkesundhed vil det tal stige til 1,7 millioner voksne danskere i 2020, hvilket er tæt på en fordobling på under 10 år. Dertil skal lægges børn med allergi. Vi taler altså om et pro-blem, der har så stort et omfang, at det er ved at være et alvorligt nationalt problem. Alligevel vil antallet af allergispecialister i samme periode falde til en håndfuld, idet allergi som lægespeciale blev nedlagt i 2002. Det kan meget vel udvikle sig til en katastrofe.

Fremragende opslags- og brugsbogDanskerne må derfor i endnu højere grad tage ansvar for egen sygdom. Med mere viden kan man komme langt i sine bestræ-belser på at få en diagnose, så behandling og ændret adfærd i nødvendigt omfang kan sættes i gang. ’Bogen om allergi’ er skrevet af journalist Joan Grønning, der tidligere har været redaktør på AstmaAllergi Bladet. Joan Grønning har formået at skrive en særdeles kompetent, gennemresearchet bog om alt, hvad der er værd at vide og alt hvad man har brug for at vide om allergi. ’Bogen om allergi’ er gennemtænkt ned i mindste detalje og har en genial opbygning, der gør det overskueligt at fi nde netop de symp-tomer eller den viden, man i en konkret kontekst kan have brug for. Bogen er derudover overordentlig smukt udstyret og en nydelse rent grafi sk. Bogen er i ordets bredeste forstand en brugsbog, som bør stå i hvert andet hjem og hos alle praktiserende læger, der som de første møder patienterne med allergisymptomer. Joan Grønning


har formået at samle al tilgængelig viden i én bog, som samtidigt er let tilgængelig og meget pædagogisk og selv om det er en opslags- og brugsbog, så er den så interessant, at man bliver grebet af stoffet - også uden på nogen måde at være i målgruppen. Det er ganske enkelt fremragende fl ot og dybt professionelt.

Fagpanel af 10 danske allergieksperterBogens fagpanel, som består af 10 førende danske allergieks-perter, giver bogen autoritet og tidligere formand for de danske allergilæger, overlæge og klinikchef Hans-Jørgen Malling fra Aller-giklinikken på Gentofte Hospital, har i forordet af bogen skrevet:

”Allergi er en folkesygdom, som alle har en mening om og holdning til. I takt med at den egentlige ekspertise på området forsvinder, bliver der tilsvarende plads for amatører og platten-slagere. Derfor blev jeg glad, da forfatteren besluttede sig for i fællesskab med danske allergilæger at skrive en bog om allergiske sygdomme for almindelige mennesker.”

37

Nyt på disken• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

38

EDTA-PatientforeningenTlf. 86 52 19 19 ell.Tlf. 55 72 01 [email protected]

En skånsom medicinsk behandling

af åreforkalkningsom har været anvendt med succes i Danmark

de sidste 20 år på private lægeklinikker.Vil du høre nærmere så kontakt

Silkedyner sikrer et tørt sovemiljø, hvorfor de er velegnede til allergikereDet danske fi rma Silkedyne Import DK har specialiseret sig i import af silkedyner, hovedpuder og sengetøj af den fi neste silke. Normalt forbinder man silke med den ypperste luksus, hvilket det også er.

Men Silke har også nogle helt unikke egenskaber, som når det bliver anvendt som fyld i dyner og hovedpuder, sikrer at husstøv-mider og skimmelsvamp ikke trives, fordi silken er antibakteriel og giver bedre ventilation og dermed også et tørt sovemiljø. Derudover føles silke sval om sommeren og varm om vinteren, ligesom silken transporterer eventuel fugt bort, så husstøvmider ikke trives. Silkedyner er derfor velegnede til folk med astma eller allergi.

Silkedyner er også velegnede til folk, der har behov for optimal temperaturregulering, som fx kvinder i overgangsalderen, folk med dårligt blodomløb og kolde fødder samt folk, der har særligt behov for varme som fx gigtpatienter, hvor silken holder på var-men og giver velvære ved led- og muskelsmerter. Fine dundyner er dejlige, men silke overtrumfer på stor set alle områder.

Silkedynerne og hovedpuderne kommer fra Kina, som er berømt over hele verden for sin silke og silkens høje kvalitet. Silkeprodukter fra Silkedyne Import DK fremstilles udelukkende af 100 % økologisk Mulberry-silke og selve fremstillingsproces-sen foregår uden brug af kemikalier. Det sikrer, at silkedyner og silkesengetøj er af absolut højeste kvalitet.

Læs mere på www.silkedyne-import.dk

Vitamin nyhed til 50+Som noget helt nyt har Livol nu lanceret en multivita-minpille, Multi Vital 50+, specielt udviklet til den modne generations ændrede behov. Vitaminpillerne indeholder mere folsyre, mere Vitamin D, B1, B6 og mere Ribofl amin (B2) samt Niacin. Og mindre af de mineraler, som kroppen ikke i lige så høj grad har brug for længere.

Livol har vitaminer til alle og har derudover også en vi-taminpille med urter til voksne. Livol Multi Vital indeholder mere hvidtjørn, mere paprika og masser af silica samt fl ere andre urter fx rosmarin. Vitaminpillen giver det absolut største indhold af urter og leverer samtidig fuld dagsdosis af vitaminer og mineraler. Vitamin B, C og D styrker fx immunforsvaret, calcium og vitamin D medvirker til at bevare stærke knogler og mangan og jern understøtter den daglige energiomsætning. Livol Multi Vital indeholder 7 urter, 12 vitaminer og 9 mineraler. Dagsdosis er tre tablet-ter og prisen er omkring 100 kr. for 250 tabletter. Livol fås i dagligvare-handlen og Matas.

Læs mere på www.livol.dk

Ny tandpasta der beskytter tænderne mod syreskaderHver dansker spiser ca. 137 kg frugt og grønt om året, ligesom en gennemsnitlig dansker hvert år drikker 100 liter sodavand og 34 liter vin. Men syre i den daglige kost fra bl.a. frugt, sodavand og vin nedbryder tandemaljen på grund af deres lave pH-værdi. Noget de færreste danskere er opmærksomme på.

Derfor lancerer Sensodyne nu tandpastaen Pro-Emalj, som er specielt udviklet til at beskytte tænderne mod syreskader ved at styrke blødgjort emalje.

”Syreskader gør tænderne tyndere, gule og mere følsomme over for kulde og varme. Tandemalje, der er slidt væk, kommer ikke tilbage. Hvis tænderne først har taget alvorlig skade, kan det derfor i værste fald blive nødvendigt med omfattende og kostbar behandling, hvor tandlægen fx laver nye, kunstige tandkroner,” forklarer tandlæge Peter Lindkær.

Sodavand er en af de ting, der indeholder allermest syre. Det gælder også light varianter, juice og vin. For at få den friske smag tilsættes nemlig fosforsyre eller citronsyre. På grund af det tilsatte sukker eller sødemiddel kan man ikke smage syren, men den er der alligevel. Allerværst er sodavand, navnlig light-sodavand (pH 2,4), som danskerne drikker i store mængder.

”Mange danskere, især unge, drikker soda-vand af fl asker med skruelåg, som gør, at man ofte tager mange små slurke. Samtidig spiser vi også mange fl ere gange i løbet af dagen. På den måde kommer tænderne langt oftere kommer i kontakt med syre,” siger Peter Lindkær.

Sensodyne Pro-Emalj kan købes hos Matas og i supermarkeder. Vejledende udsalgspris ligger på ca. 26 kr.

Læs mere på www.proemalj.dk

Foto

: PR-

Foto

, Axe

llus.

silkesengetøj er af absolut højeste kvalitet.Læs mere på www.silkedyne-import.dk

Foto: PR-Foto, Silkedyne Import DK.

gælder også light varianter, juice og vin. For at få den friske smag tilsættes nemlig fosforsyre eller

navnlig light-sodavand (pH 2,4), som danskerne

ofte tager mange små slurke. Samtidig spiser vi også mange fl ere gange i løbet af dagen. På den måde kommer tænderne langt oftere kommer i

Sensodyne Pro-Emalj kan købes hos Matas og i supermarkeder. Vejledende udsalgspris ligger på

Foto: PR-Foto, GlaxoSmithKline.

39

Endnu mere sikker solbeskyttelse på apoteketApotekets Solserie, der er kendetegnet ved at være et supersikkert valg, idet den er Svanemærket, Astma-Allergi deklareret, vandfast og uden parfume og parabener, kommer nu i et par nye varianter.

Sol Lotion Faktor 30, som er det oplagte valg til børn og til voksne med lys hud i starten af solsæsonen, fås fremover i både den velkendte 200 ml tube og i en 300 ml størrelse. Et godt valg, når hele familien skal beskyttes med den rigtige dosering, som er 40 ml til voksne og 20 ml til børn. Derudover fi ndes Apotekets Sol Lotion med lav beskyttelse, SPF10, og mellem beskyttelse, SPF20, i 200 ml tuber.

Til hud, der reagerer på grund af for meget sol, er blevet særlig varm eller solskoldet, er der godt nyt på vej. Apotekets Aftersun Lotion er kommet i en ny kølende variant, der virker beroligende på rød og varm hud. Den fremmer cellefornyelsen og virker genopbyggende på solskadet hud og tilfører fugt, så huden bevarer sin smidighed.

Apotekets enkle og effektive solprodukter er base-ret på kvalitetsråvarer, der tager hensyn til både sundhed og miljø og samtidig er lette og behagelige at anvende.

Læs mere på www.apotekernes.dk

• Horsens • Kolding• Århus• Frederiksberg www.visage-klinik.dk

Bente Jensen · Tlf. 2016 8627 Aut. Kosmetolog / Make-up artist / Linergist®

Permanent make-upØnsker du smukke læber, perfekt formede bryn og udtryksfulde øjne? • Bente Jensen og Nina Lammers Jensen er landets mest erfarne Linergist® team indenfor permanent make-up. • Professionelt håndværk hvor vi tager udgangspunkt i dine egne træk, og fremhæver din naturlige skønhed.• Rekonstruktion af brystvorter og læbe/gane spalte.• Vi bruger kun EU-godkendte naturlige farver.• Ring for yderligere information tlf. 2016 8627.

Ny viden kan give et mere håbefuldt syn på multipel sclerose’Slørede Signaler – en bog om multipel sclerose, kronisk træt-hed og signalstoffer’, som netop er udkommet, er en sjældent opløftende og brugbar bog for patienter og pårørende, men også sundhedsfagligt personale vil kunne have stor nytte af at læse med, ja, faktisk bør de læse bogen.

Forfatteren Birgitta Brunes, som har skrevet bogen sammen med sin mand, er en svensk læge, som med held har holdt sig selv symptomfri for sclerose (MS) igen-nem en længere årrække. Hendes særlige forståelse af sygdommen og hendes behandlingsmodel vinder større og større anerkendelse.

Behandlingsmodellen tager udgangs-punkt i hvordan psyke, nervesystem og immunforsvar samarbejder. Det er nu et internationalt anerkendt tværvidenskabe-ligt medicinsk speciale kaldet PNI (psyko-neuro-immunologi).

’Slørede Signaler’ gennemgår sclerosens forskellige symptombil-leder og giver forslag til, hvad den enkelte patient selv kan stille op. Forfatterne forklarer den mulige sammenhæng med stress og andre følelsesmæssige problemer. Signalstofferne gennemgås detaljeret med referencer til den nyeste forskning. Det samme gælder også immunologien – hvad er det, der får immunforsvaret til at angribe egne celler? Endelig gennemgås også betydningen af kostens indhold af frie radikaler og antioxidanter, som af fl ere forskere anses for særligt vigtige for MS-patienter.

Læs mere på www.borgen.dk, hvorfra bogen også kan købes direkte til 269 kr.

Sov med sølv og blive husstøvmider kvitSilver Protect lagnet er en helt ny løsning til at tilintetgøre husstøvmiderne, så man undgår gener som fx allergi, der er forbundet med store koncentrationer af støvmider i sengemiljøet.

Sølv har gennem tiden været kendt for sin positive virk-ning og evne til at bekæmpe bakterier. Nu er der udviklet en helt unik sølvtråd af ægte 99,9 % rent sølv. Denne sølv-tråd er vævet ind i stoffet på Silver Protect lagnet. Sølvtrå-den er coatet så den ikke oxyderer og bliver sort ved brug. Sølvlagnet har desuden fået indarbejdet en blanding af olier fra citrus, eukalyptus og lavendel. Derved dræbes ikke alene bakterier, men også støvmider, væggelus, møl og myg.

De fl este husstøvmider og andre 8-benede parasitter, herunder også væggelus, i spinder-familien dør efter-hånden, som de kommer ind i sølvtrådenes elektro-statiske udladninger og virk-ningen af de indarbejdede naturlige olier i lagenstoffet. Fnatmider, blodmider, bakte-

rier og svampe dræbes ligeledes kort tid efter at sølvlagnet er lagt på sengen. 79 % af miderne er døde efter 8 dage. I de efterfølgende dage og uger dræbes resten. Sølvlagenet har i øvrigt også antibakteriel virkning, som forhindrer lugt, antiastmatisk virkning, antitranspirerende virkning og er så hudvenligt, at det forhindrer kløe.

Sølvlagenet vaskes i vaskemaskinen på 60 % og kan tør-retumbles.

Læs mere på www.wellness4u.dk, hvorfra sølvlagenet også kan købes.

voksne med lys hud i starten af solsæsonen, fås fremover i både den velkendte 200 ml tube og i en 300 ml størrelse. Et godt valg, når hele familien skal beskyttes med

Til hud, der reagerer på grund af for meget sol,

rød og varm hud. Den fremmer cellefornyelsen og virker genopbyggende på solskadet hud og tilfører

Apotekets enkle og effektive solprodukter er base-

Foto

: PR-

Foto

, Axe

llus.

Ikke mere sure opstød med fi skesmagPikasol har netop lanceret en fi skeolie kapsel, der ikke ef-terfølgende giver opstød. Baggrunden er, at omkring1/3 af alle danskere har oplevet af få opstød med fi skesmag, efter at de har taget kapsler med fi skeolie og det er bestemt ikke behageligt. Faktisk er oplevelsen så slem, at hele 71 % af danskerne mener, at det vigtigste ved en fi skeolie er, at det ikke giver opstød.

Olien er den samme kendte kvalitet, men selve kapslen er behandlet med en særlig coatning som betyder, at den først opløses i tarmen, og dermed forhindres de ubehagelige opstød. Metoden er veldokumenteret og kendt fra lægemidler, så Pikasol Anti-Opstød garanterer 100 % fri for opstød.

Fiskeolie med de sunde omega-3 fedtsyrer er et af de allermest populære kosttilskud, som især er kendt for at vedligeholde et sundt kredsløb, og har en lang række andre gavnlige effekter.

Fiskeolie kan være et godt tilskud til den almindelige danskers kost, for det er indholdet af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA man skal fokusere på. Glem alt om omega-6 og omega-9. Det får vi i forvejen rigeligt af.

Pikasol Anti-Opstød giver 1530 mg Omega-3 per dagsdo-sis og kan især anbefales, hvis man ikke spiser fi sk.

Læs mere på www.axellus.dk

ikke behageligt. Faktisk er oplevelsen så slem, at hele

veldokumenteret og kendt fra lægemidler, så Pikasol

Fiskeolie med de sunde omega-3 fedtsyrer er et af

Foto

: PR-

Foto

, A

pote

rnes

A.m

.b.a

.

Foto

: PR-

Foto

, Wel

lnes

s4u.

Foto

: PR-

Foto

, Bor

gens

For

lag.

Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, dennyeste viden og det mest moderne udstyr.

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.:• Udskiftning af hjerteklapper• Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK)• Bypass-operationer• Ballonudvidelser• Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer.Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Får dit hjerte den bedste

behandling?

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med,som du tør le og grine med!

MALMÖ IMPLANTATGRUPPFriisgatan 31 · 21421 Malmö

Tlf. 0046 4097 5757 · Fax 0046 4030 [email protected] · www.malmoimplantatgrupp.se

TANDIMPLANTAT

Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet.

Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsæt-ninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra.

Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik.

Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv!

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

Stefan Ohlsson

Utilstrækkelig støtte til bulimikere og overspisereKildehøj er det første og eneste danske privathospital, der har specialiseret sig i at behandle spiseforstyrrelser, og som udover anoreksi har speciale i at behandle madmisbrugs-relaterede spiseforstyrrelser som bulimi og overspisning. Da Kildehøj startede for 6 år siden, var der ingen, der syntes, det var en god idé, bortset fra patienterne og deres pårørende. Mange mente, at det var for tidligt. ”Selv synes jeg, vi var 10-15 år for sent på den,” siger Rachel Santini, der er Kildehøjs hospitalsdirektør.


Da Kildehøj blev etableret som specialhospital for spiseforstyrrede, rystede mange fagfolk på hovedet, for der var ikke nævnevær-dige ventelister og derfor heller ingen behov for ventelistegaranti, som fx inden for somatikken. ”Men kort tid efter vores start havde vi lange ventelister. Familier og pårørende kæmpede for at få det offentlige til at hjælpe med at redde deres børn og unge. Børn som var fysisk og psykisk medtaget af deres spiseforstyrrelse og som enten forgæves havde afprøvet offentlige behandlings-tilbud eller – som det viste sig - stod og ventede i halve eller hele år på offentlig behandling. Problemet med denne patientgruppe er dog, i modsætning til en del andre psykiatriske patienter, at hvis de ikke modtager rettidig behandling, så kan de dø af de fysiske konsekvenser, som alvorlig under- og overvægt resulterer i. I den forbindelse indså man, at lange offentlige ventelister kunne risikere at fungere som dødslister,” forklarer Rachel Santini.

Utilstrækkelig støtte til bulimikere og overspisereEfter års kampe er ventelistegarantien for psykisk syge blevet en

kendsgerning. Man behøver ikke længere at være rig for at få hjælp til rettidig behandling til spiseforstyrrelser. I hvert fald hvad angår anoreksi, men kun delvist hvad angår bulimi.

”Hvad angår behandling af spiseforstyrrelser, kan det både økonomisk og menneskeligt betale sig, at vi alle er på et A-hold. Det kan ske ved, at det private får lov til at eksistere og gøre det, de er gode til i fredelig sameksistens og eventuelt samarbejde, når det er relevant, med det offentlige. Det er nødvendigt, hvis vi skal op-timere mulighederne for faglig udvikling og patienthelbredelse og hvis vi skal undgå, at vi får en meget stor gruppe unge på livsvarige overførselsindkomster,” mener Rachel Santini og fortsætter:

”Det offentlige har indgået aftale om behandlingspakker til patienter med anoreksi og kun delvist til patienter med bulimi. Anoreksi patienter kan få offentlig støtte til ambulant-, dag- og døgnbehandling. Hvad angår bulimi, så ønsker det offentlige ikke at støtte patienter med alvorlig bulimi med andet end et ambu-lant gruppeforløb, da de angivelig ikke selv kan eller vil tilbyde andet. De har ikke gode erfaringer med deres egne behandlinger,

40

Familie-og arveret

Ønsker du rådgivning vedrørende:• Oprettelse af ægtepagt og testamente• Hvordan skal det fælles hjem deles?• Hvor skal børnene bo?• Hvad med forældremyndigheden?

Så kontakt advokat Charlotte Gransøe

Dit indledende telefonmøde med os,er gratis og uforpligtende.

Telefon 33 12 30 45www.advokatkontoret.dk

www.blaakors.dk

Det du ikke tør sige til nogen, kan du tale med os om...

Få anonym rådgivning om alkohol.Vi lytter og giver gode råd om misbrug, når lægen og kommunen holder lukket.

Ring alle dage kl. 18-23 på

70 100 130

Antal spiseforstyrrede i DanmarkDer skønnes at være ca. 6.000 anoreksi-patienter i Danmark, ca. 25.000 bulimi-patienter og langt fl ere BED-patienter. En overvejende del af anoreksi-patien-terne er piger og kvinder, mens der er en betydelig andel mandlige bulimiker- og BED-patienter. Der er dog ingen præcise tal.

når det gælder dag- og døgnregi. Den aktuelle praksis for bulimi patienter, der er alvorligt syge, er således at indlægge patienterne, men først når de er døden nær, det vil sige akutte.”

Det må være en brugerret, at det ikke kun er de riges børn, der reddes”Hvad angår Binge Eating Disorders (BED), som i daglig tale kaldes overspisere, har man trods ventelister overhovedet ikke ønsket at indgå aftaler om behandling. Angiveligt fordi behand-lingen er under udvikling i det offentlige, og altså ikke fi ndes som standardtilbud indenfor det offentlige,” siger Rachel Santini med indignation i stemmen.

”Det er en katastrofe, at vi behandler skatteborgere på den måde. Kildehøj har dog ikke desto mindre 6 års gode erfaringer med at behandle og helbrede alvorligt syge bulimi- og BED-pa-tienter i døgn- og dagregi, og det vil vi naturligvis blive ved med at tilbyde til de patienter, der ønsker det og selv kan betale. På sigt håber vi naturligvis, at Folketinget vil være med til at redu-

cere uligheden og urimelighederne og redde patienternes liv. Jeg synes, det må være en brugerret, at det ikke kun er de riges børn, der reddes.”

Rachel Santini er hospitalsdirektør på Kildehøj Privathospital.

41

Stadig fl ere dør af syge lungerSlim på lungerne og åndenød koster et stigende antal rygere og eksrygere livet. Mens dødeligheden falder for hjerte- og kredsløbslidelser, går det den gale vej for lungesygdommen Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Samtidig overses sygdommen til stor skade for patienterne, mener specialist.

• Af Lotte Frandsen · [email protected]

Hvert år dør over 3.000 mennesker af KOL herhjemme. Det svarer til cirka ti dødsfald om dagen og næsten dobbelt så mange, som dør i trafi kken. Forskerne skønner at over 400.000 danskere lider af KOL, og at en stor del af dem har den alvorlige lunge-sygdom uden at vide det. Ifølge professor og overlæge i lungemedicinske sygdomme på Aarhus Sygehus, Ronald Dahl, skyldes den manglende sygdomserkendelse, at sygdommen kommer snigende, og at mange patienter negligerer deres symp-tomer.

”Mange vænner sig til, at de ikke kan så meget. De sidder meget stille, undgår trapper og undgår i det hele taget at presse sig selv. Når de får åndenød, skyder de skylden på en dårlig kondition og reg-ner med, at det er en naturlig konsekvens af, at de ryger.”

Patienterne søger først læge, når de skal bruge mange kræfter på at trække vejret og bliver forpustede af bare at tage tøjet af og på.

”De patienter, vi ser, er rigtig dårlige. De kommer først, når de har tabt halvdelen af deres lungefunktion. Men det er afgøren-de, at sygdommen opdages tidligt, for vi kan forbedre KOL-patienternes liv markant med den rette behandling. Så hvis man er ryger eller har røget, er over 35 år og har symptomer fra lungerne, bør man få lavet en lungefunktionstest. Det er nemt at stille diagnosen KOL, og testen er hurtig og billig.”

KOL er forbundet med skyldSygdommen er ofte ledsaget af megen skyld og omgivelsernes opfattelse af, at patienterne selv har været ude om, at de er blevet syge, fordi de har røget.

”Mange af patienterne skammer sig og er bange for at få en moralprædiken endnu en gang, hvis de henvender sig til deres læge. Det kan afholde nogle fra at søge hjælp. Men patienterne har jo ret til samme behandling som alle andre, og vi har en pligt til aktivt at hjælpe syge men-nesker.”

Ronald Dahl mener, at lægerne skal blive bedre til at kommunikere med patienterne.

”Vi er jo ikke fra naturens hånd de bedste til det her. Vi burde gøre mere brug

af professionelle rådgivere. Det er svært at formidle budskabet til patienterne, men det handler om, at hvis de ikke kommer i behandling, ender de i en kørestol bundet til et iltapparat efter få år.”

Ronald Dahl føler, at hvis han ikke vejer sine ord på en guldvægt, risikerer han at skræmme patienterne væk og hindre, at de kommer i behandling. De er på vagt over for at få at vide, at de bare kan holde op med at ryge.

”Men hvis man har KOL eller sympto-mer fra lungerne og alligevel fortsætter med at ryge, er det jo udtryk for en svær, svær afhængighed. Patienterne kan ikke bare holde op. Så havde de jo gjort det for længst. Man har efterhånden aner-kendt, at afhængigheden af nikotin er en sygdom og ikke bare en dårlig vane eller en last.”

God effekt af behandlingenNår det lykkes for Ronald Dahl at få etableret en kontakt til de hårdest ramte patienter, oplever han en langt bedre ef-fekt af behandlingen, end han ser hos de patienter, der ikke er så afhængige.

”Der er så meget at hente. Den gruppe er virkelig værd at investere i. De mindre afhængige klarer sig nok. De er velopdrag-ne og følger lægens anvisninger.”

Der fi ndes fl ere typer medicinsk behand-ling, som gives som inhalation. Medicinen virker ved at udvide de forsnævrede luft-veje og kommer direkte ned i lungerne, hvor den skal gøre gavn. Den virker hurtigt og har få bivirkninger.

”Medicinen hjælper rigtig godt. Den har effekt på alle de faktorer, man måler på. Den øger overlevelsen, reducerer antallet af indlæggelser og infektioner, giver større

Mange danskere har KOL uden at vide det. Ifølge professor og overlæge i lungemedicinske sygdomme på Aarhus Sygehus, Ronald Dahl, skyldes den mang-lende sygdomserkendelse, at sygdommen kommer snigende, og at mange patienter negligerer deres symptomer.

Foto

: Lot

te F

rand

sen.

”Det er svært at formidle budskabet til patienterne, men det handler om, at hvis de ikke kommer i behandling, ender de i en kørestol bundet til et iltapparat efter få år,” siger Ronald Dahl.

42

livskvalitet og lungefunktionen bliver bedre. Mange af patienterne har oplevet en skræmmende, voldsom åndenød og troet, at de skulle dø. Medicinen gør det lettere for dem at trække vejret. Det er en kæmpe gevinst.”

Ud over medicinen består behandlingen også af fysisk træning, kostvejledning og almindelige gode råd til at leve et sundere liv.

”Patienterne har undgået at bevæge sig, så de har en dårlig kondition. Vi prøver at bringe fysisk aktivitet ind i deres hverdag. De kan have en kondicykel hjemme i stuen, tage trappen eller gå ned at købe ind. Nogle oplever, at de før kunne gå 100 meter, og at de efter at være kommet i behandling kan klare 200 meter. Det kan betyde en væsentlig forbedring i deres livskvalitet.”

Tobak er synderenÅrsagen til KOL er i langt de fl este tilfælde tobaksrygning. I de resterende tilfælde kan KOL skyldes astma, hvor medicinen ikke længere hjælper og i sjældne tilfælde kemiske stoffer, røg eller støv. Men det er meget sjældent, at ikke-rygere får KOL. Risikoen for at udvikle sygdommen er større jo fl ere cigaretter, man ryger, og jo tidligere i livet man begynder, og man kan se en fuldstæn-dig parallel stigning mellem antallet af KOL tilfælde og forbruget af tobak. Selv om der i dag er færre rygere i Danmark end for 30 år siden, stiger antallet af storrygere.

”Vi har nået et niveau med cirka 30 procent rygere. Der er færre mennesker, der ryger, men de, der ryger, pulser mere løs på cigaretterne. Den sidste gruppe er meget vanskelig at nå.”

Røgen fra en cigaret indeholder tusindvis af partikler, der er kræftfremkaldende, og som medfører kroniske forandringer i væ-vet. Både lungevæv og muskelvæv går til grunde, og det normale bindevæv bliver erstattet af uelastisk væv, det gør det svært for lungerne at udvide sig og trække sig sammen igen.

Forebyggelse er det vigtigsteDen vigtigste faktor til at bremse stigningen i antallet af patienter med KOL er forebyggelse.

”Det er for ringe, når politikerne siger, at det er folks eget ansvar, om de vil ryge eller ej, og at de må lære at leve med deres symptomer. Man bliver jo påvirket af det miljø, man færdes i og har forskellige vilkår.”

Ligesom andre kroniske sygdomme er KOL især udbredt blandt dem med en lav uddannelse. Ronald Dahl synes ikke, at vi gør nok for hverken at forebygge eller for at hjælpe rygerne.

”Man skal forebygge ved at regulere hele tobakspolitikken, men her er vi oppe mod enorme økonomiske interesser. Og vi mangler en aktiv indsats over for rygerne. I mange andre lande

Er du træt af at være ryger?Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ:

Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig?Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg: 40 60 20 10

Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde.De er ikke omfattet af rygeloven

Ring 40602010Er du træt af at være ryger?

Vores Delux NyCigaret er den mest populære damp-cigaret på internettet. Læs hvad 100 kunder udtaler på nettet om vores kvalitet

og kunde-service klik www.Trustpilot.dk/review/nycigaret.dk Vil du smage før du køber? Ring 40602010.

NyCigaret.dk · Bistrupvej 135 · Birkerød 3460 · Tel.: 40 60 20 10 · E-mail: [email protected]

Ligesom andre kroniske sygdomme er KOL især udbredt blandt dem med en lav uddannelse. Ronald Dahl synes ikke, at vi gør nok for hverken at forebygge eller for at hjælpe rygerne.

Fakta om KOL• KOL blev tidligere kaldt rygerlunger• KOL er en samlebetegnelse for en gruppe kroniske

lungesygdomme• De fl este patienter med KOL er over 60 år• KOL opdeles i mild, moderat, svær og meget svær

afhængigt af, hvor meget lungefunktion, man har tilbage

• Danske kvinder har verdens højeste dødelighed som følge af KOL

• Rygestop er den vigtigste behandling. Det medfører, at sygdommen ikke udvikler sig yderligere

Du kan læse mere på www.kol.dkKilde: www.kol.dk

giver man tilskud til tobaksafvænning og til nikotinpræparater, men det gør vi ikke i Danmark.”

Ifølge Ronald Dahl ville de penge ellers være givet godt ud.”Samtlige sygehusspecialer er påvirket af rygning. Det gælder

hjerte-karsygdomme, lungesygdomme, mange former for cancer, knogleskørhed og gigtsygdomme. Vi kunne spare halvdelen af udgifterne til vores sygehuse ved at forebygge og give tilskud til nikotinafvænning. Ud over at være en gevinst for patienterne, vil det også være en gevinst for samfundet.”

43

Lær at helbrede dig selv,og skab et lykkeligt liv!Et ophold på Væksthøjskolen giver dig metoder til at virkeliggøre konkrete mål indenfor alle om-råder af livet. Der gives teknikker til at ændre de ubevidste mønstre, der er med til at skabe sygdomme, problematikker m.v.

Du kan tage et kort kursus og selv arbejde videre med teknikkerne hjemme eller tage et længere ophold og få en hel række forskellige redskaber til at tage hånd om din egen situation og ændre den, mens du er i et støttende miljø.

Priser: Fx 1 uges kursus kr. 3300,- på dobbeltværelse, 6 uger 1600,- kr./uge på dobbeltværelse, 12 uger 1200,- kr/uge inkl. lille eneværelse. Priserne er inkl. undervis-ning, kost og logi. Mulighed for fl ere ka-tegorier eneværelse mod tillæg.

Læs mere påwww.vaeksthojskolen.dk

Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ tlf. 8791 8000

Samlevende arver stadigvæk ikke hinandenMed den nye arvelov, der trådte i kraft den 1. januar 2008, har vi fået større mulighed for at bestemme, hvem der skal arve os. Men hvis samlevende skal arve hinanden, skal der stadigvæk oprettes testamente.


Forud for lovændringen arvede ens børn 2/3 og ægtefællen 1/3, hvis man ikke havde lavet testamente. Ved oprettelse af testa-mente kunne man dog frit disponere over halvdelen af arven. Med den nye arvelov skal børn og ægtefælle dele, så hver får halvdelen og ved et testamente kan man nu frit disponere over ¾ af arven.

”Den nye arvelov ændrer imidlertid ikke på samlevendes arve-ret, idet samlevende fortsat ikke automatisk arver hinanden. Lever man papirløst, har man således ikke nogen arveret efter hinan-den, uanset om man har boet sammen det meste af livet. Hvis man ikke er gift, kan man kun arve hinanden, hvis man opretter et testamente,” siger advokat Charlotte Gransøe hos Advokatfi r-maet Bjørst.

Og der er ikke grund til at betænke sig, for testamentet kan på et hvilket som helst tidspunkt tilbagekaldes eller ændres, hvis ens forhold ændrer sig. Hvis den ene af parterne i et papirløst forhold dør, uden at der er oprettet testamente, risikerer den anden part at få store økonomiske problemer, idet de værdier, den førstaf-døde efterlader sig, falder i arv til dennes arvinger efter loven, og altså ikke til den efterladte samlever.

”Arvingerne efter loven er børn, børnebørn, oldebørn m.v.,” forklarer Charlotte Gransøe. ”Efterlader vedkommende sig ingen børn eller børnebørn, bliver det hans forældre, der arver ham.

Hvis den ene forælder er død, går forælderens halvdel videre til hans søskende eller niecer og nevøer. Er der ingen arvinger efter loven, går arven til statskassen.”

Har man ingen børn kan man frit disponere”Det er derfor meget vigtigt, at man som samlevende sikrer sig ved oprettelse af testamente. Hvis man ikke har nogen børn, kan man bestemme, at ens samlever arver alt. Den nye arvelov giver også ugifte samlevende mulighed for i testamente at bestemme, at de samlevende skal have indbyrdes arveret, som om de var ægtefæller. Dette kaldes et udvidet samlevertestamente. Herved kan den efterlevende opnå 7/8 af, hvad den førstafdøde måtte efterlade sig, selv om der er livsarvinger,” siger Charlotte Gransøe.

S v a n e k l i n i k- diskret og omsorgsfuld kompetence

Kræftpatient?

Brystopereret?

Lymfødem?

Mistet håret?

S v a n e k l i n i kLyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. LyngbyTlf: 45 87 01 10 E-mail: [email protected]Åbent mandag - fredag 10 - 16P-kælder og elevator - bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

Brystproteser ♥ lingeriparykker ♥ tørklæderplejemidler ♥ tilbehør

lymfødembehandling- vi har det hele!

Læs mere om arveloven, lov nr. 515 af 06/06/2007, på www.retsinformation.dk. Læs mere om Advokatfi rmaet Bjørst på www.advokatkontoret.dk, hvor der også fore-fi ndes kontaktoplysninger.

44

Saml familie og venner til en spændende og sjov dag, hvor der fokuseres på førstehjælp

Godkendt instruktør kommer hjem til dig - eller der hvor du vælger kurset skal afholdesDer betales for deltagere over 14 år Børn deltager gratis

6 timer + pauser = 7 timerHjerte-Lunge-Redning Førstehjælp ved tilskadekomstkr. 350,00 pr. deltager gælder i 2011minimum 12 betalende deltagere

Ring og få mere info om kursetKontakt HELPANtlf.: 57 60 01 11mail: [email protected]: www.helpan.dkKontortid: man.-tors. 08.00-17.00 fredag til 12.00

Brug få timer af dit liv- til at lære at redde

andres

Rikke kan førstehjælp- Kan du?

HELPAN_RASK_marts2011.indd 1 17-03-2011 14:47:47

Man kan oprette et udvidet samle-vertestamente på et hvilket som helst tidspunkt. For at det udvidede samlever-testamente skal være gyldigt, kræves det dog, at man har boet sammen i to år, når den ene part dør eller at man har fælles barn/børn eller eventuelt venter sig. Betin-gelserne om fællesbarn eller to års samliv behøver dog ikke at være opfyldt på oprettelsestidspunktet. Det er heller ikke nogen hindring for oprettelse eller gyldig-hed, at man har særbørn. Det udvidede samlevertestamente kan altså oprettes på et hvilket som helst tidspunkt og også lige efter man er fl yttet sammen.

Betingelser for at udvidet samlevertestamente gælderDer er dog visse betingelser, som skal være opfyldt, for at et udvidet samlever-testamente skal være i kraft. Charlotte Gransøe forklarer: ”Hvis man har opret-tet et udvidet samlevertestamente, men betingelserne herfor ikke er til stede, når den ene dør, vil den efterlevende samlever arve ¾ af, hvad man måtte efterlade sig. Den sidste fjerdedel skal ens livsarvinger have som tvangsarv. Hvis der ikke er no-gen livsarvinger, arver den længstlevende det hele. Hvis betingelserne for et udvidet samlevertestamente er til stede, arver man

hinanden som ægtefæller med fuldstæn-digt særeje. Det betyder, at den længstle-vendes retsstilling bliver forbedret på fl ere punkter. (Mht. konkrete forbedringer se henvisning i faktaboks, red.).

Det er dog vigtigt at bemærke, at den længstlevende skal betale boafgift på 15 % af boets nettobeholdning ud over kr. 264.100,00, mens man ikke skal betale boafgift, hvis man har været gift. Det er desuden vigtigt at bemærke, at den længstlevende ikke har mulighed for at

Advokat Charlotte Gransøe fra advokatfi r-maet Bjørst mener, det er vigtigt, at man som samlevende sikrer sig ved oprettelse af testamente.

sidde i uskiftet bo, ligesom det ikke er muligt at oprette et udvidet samlevertesta-mente, hvis man sidder i uskiftet bo, efter at ens ægtefælle er afgået ved døden.”

”Hvis man ikke har et fællesbarn, og den ene dør inden for de første to år af samlivet, skal den længstlevende udover de 15 % betale tillægsboafgift på 25 %, således at den samlede boafgift bliver på 36,25 %. Det gælder også, selvom man har haft et forhold i mange år, men ikke har et fællesbarn eller har boet sammen de sidste to år inden dødsfaldet,” supple-rer Charlotte Gransøe.

Som det fremgår, er det meget vigtigt, at man som ugifte samlevende får oprettet et testamente. Man ved aldrig, hvornår livet ender. Hvis det forfærdelige skulle ske, at den ene i et forhold pludseligt dør fx ved en ulykke, kan den, der er tilbage, risikere – udover at skulle bearbejde en stor sorg – at skulle håndtere alvorlige økonomi-ske problemer, hvis der ikke er oprettet et testamente. Den efterlevende kan risikere at skulle fl ytte fra den fælles bolig og også at stå uden midler til at genetablere et nyt hjem. Men det skal også nævnes, at man ved pludselig opstået alvorlig sygdom har mulighed for at blive gift – evt. på hospi-talet – idet det giver juridisk sikkerhed fra samme øjeblik ægteskab indgås.

45

HealingsmassageGrundkursus

21. - 25. april (påsken) eller 18. - 22. maj (pinsen)

Du lærer den grundlæggende healingsmassage, så du efter kurset kan give en god

afspændende massage til familie og venner.Og får en større viden om og erfaring med, hvordan

krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelseHar du lyst til at arbejde professionelt med

healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse.

På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og

samtalen som terapeutisk redskab. Du lærer en lang række gode teknikker til

at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udvik lings proces.

Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i

Healingsmassage efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Ring efter brochure: 36 46 08 46

eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

Basic Choice briks

Med deluxe hovedstøtte, armstøtte og transporttaske.5 års garanti på stel. Kun 1025,- inkl. moms*

Basic Choice Flex - Choice briksen med vipbar rygstøtte til f.eks. zoneterapi. Kun 1275 kr.

* Afh. gebyr på briks: 100,-

Tre kvinder og en begravelse’Det sidste kapitel – en bog om begravelser’ er trods emnets karakter en meget livsbekræftende bog, som indgyder håb om, at den tid, hvor døden blev tiet ihjel, er ved at være en saga blot.


’Det sidste kapitel – en bog om begravelser’ er udkommet på Kri-steligt Dagblads Forlag og koster 299 kr. Læs mere på www.forlag.kristeligt-dagblad.dk

’Det sidste kapitel’ er skrevet af tre yngre kvinder, Karin Bonnesen, Dorthe Thersholt og Trille Skjelborg, der i 2009 alle på den ene eller den anden måde havde fået nok. Nok af upersonlige begra-velser, nok af mellemfornøjede pårørende, nok af alt det, man ikke ved om det sidste farvel. Resultatet er blevet en smuk og værdig brugsbog om begravelser, sorg og praktiske ting. Mange moderne mennesker står famlende over for døden. Med ’Det sidste kapitel’ i hånden navigerer man lettere gennem det kaos et dødsfald og en begravelse er. For som de tre forfattere meget rigtigt har fat i, så er det forstemmende at deltage i en begravelse, som er tarvelig, ligegyldig og blottet for værdighed. Det har alt for længe været normen, at vi ikke taler om døden, vores egen eller mere generelt, som om vi nægter at se i øjnene, at vi alle skal den vej.

En del af sorgprocessen kan være at arrangere begravelsenEt dødsfald er en voldsom begi-venhed og sorgen vil derefter altid have en plads i ens hjerte, lille eller stor, den vil være der. Man kommer sjældent over at have mi-stet en nær slægtning, ægtefælle eller sit barn, men man kan lære at leve med tabet. En del af sorg-processen kan være at arrangere begravelsen. Men hvad skal man gøre, hvor tager man fat, hvad vil være rigtigt i forhold til den afdøde, hvad må man og hvordan giver det bedst mening for en selv, familien og øvrige berørte? Mange af spørgsmålene kan både præst og bedemand hjælpe med, men det kan være svært at tage stilling til mange ting, hvorfor man måske helt undlader det.

Ved læsning af bogen får man klarhed over det meste, ja, faktisk det hele og på forunderlig vis tager man selv løbende stilling til, hvad der føles vigtigt og forekommer rigtigt. De mange samtaler med pårørende, der har mistet, er opløftende læsning, selv om dødsfaldene i fl ere tilfælde er sket alt for tidligt, er hjer-teskærende uretfærdige og dybt bevægende. Det går også igen, at elskede afdøde ikke bliver glemt eller ikke omtales. En kvinde beretter således, at hun har holdt sin fars 100 års fødselsdag for søskende, børn og børnebørn, 20 år efter faderens død. Det var en fi n fest og alle var glade. Fantastisk og dybt inspirerende. For de døde holder jo ikke op med at være en del af vores liv, selv om de er døde. Ved netop at beskæftige sig med døden og dens ritualer, bliver døden dels mindre skræmmende og dels på forun-derlig vis mere livsbekræftende.

’Det sidste kapitel’ er konkret og god hjælp til en af livets svæ-reste stunder. Eller en hjælp til at planlægge sin egen begravelse i tide. Det sidste kapitel giver svar på alle vigtige spørgsmål om-kring både kirkelige og borgerlige begravelser og er samtidig en bog, der hjælper til at forlige sig med tabet af et kært menneske.

Karin Bonnesen, Trille C.B. Skjelborg & Dorthe Thersholt

Det sidstekapitel– en bog om begravelser

46

Nyt om helse• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Advarsel mod kosttilskud med Huperzin AFødevarestyrelsen advarer mod at købe kosttilskuddene Super-Pump 250, Vault Citrus Punch og MET-RX Thermal Infusion, der på en række hjemmesider markedsføres som præstations- og muskelfremmende midler og som slankemidler.

De nævnte kosttilskud indeholder stoffet Huperzin A, som selv i små doser påvirker centralnervesystemet og kan give akutte mu-skelrystelser og inkontinens, ligesom det kan få øjnene til at løbe i vand. Stoffet fi ndes i planter som Huperzia serrata og Huperzia

selago L, der også går under navne som toothed clubmoss, toge-shiba, fi r clubmoss eller northern fi r-moss.

Markedsføringen af SuperPump 250, Vault Citrus Punch og MET-RX Thermal Infusion er rettet mod danske forbrugere, men sker fra udenlandske hjemmesider. Fødevarestyrelsen vil orientere de pågældende landes myndigheder om markedsføringen.

Hvis du har købt kosttilskud, som indeholder stoffet Huperzin A, bør du smide dem ud eller hvis muligt sende dem tilbage til den virksomhed, hvor du har købt dem.

Fødevarestyrelsen råder generelt forbrugerne til at søge grun-dige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles på internettet og ikke sælges i almindelige butikker.

Man kan på hjemmesiden www.altomkost.dk tjekke, hvilke kosttilskud, der er anmeldt til markedsføring i Danmark.

Stoffet Huperzin A påvirker selv i små doser centralnervesy-stemet. Hos mennesker er der set forgiftningssymptomer som opkastning, diarré, svimmelhed og kramper efter indtagelse af en plante, som indeholdt stoffet. I undersøgelser med huperzin A på mennesker er der set påvirkning af hjerterytme, forhøjet blodtryk og mundtørhed

Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Uacceptabel droge i kosttilskudFødevarestyrelsen advarer ligeledes mod kosttilskudsproduktet Huperzine Complex, som indeholder planteingrediensen Huper-zia serrata Thunb. Denne planteingrediens indeholder stoffet Huperzin A, som er vurderet sundhedsmæssigt betænkeligt i kosttilskud.

Huperzin A vides at kunne forårsage f.eks. muskelrystelser, øget tårefl åd og inkontinens.

Produktet er blevet solgt som et tra-ditionelt naturmiddel, som har været anvendt i Kina igennem århundreder og som et spændende middel, der kan gavne ældre menneske og give dem en bedre livskvalitet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man kasserer produktet eller leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Produktet er blevet solgt i Matas- og helsekostbutikker over hele landet.

Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Rosendahl Handicapservice

Faste hjælpere og vikarer

Månedlige møder med ledelsen

Administration af din BPA

Kurser og esteruddannelse

af hjælperne

Overenskomst med FOA

[email protected]

Handicapservice fra A-Å

Ring på2095 8994

kosttilskud.Huperzin A vides at kunne forårsage

f.eks. muskelrystelser, øget tårefl åd og inkontinens.

ditionelt naturmiddel, som har været anvendt i Kina igennem århundreder og som et spændende middel, der kan gavne ældre menneske og give dem en bedre livskvalitet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man kasserer produktet eller leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Produktet er blevet solgt i Matas- og helsekostbutikker over hele landet.

EU fastholder reglerne for brugen af kunstige sødestoffer EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har vurderet to nye videnskabelige undersøgelser af kunstige sødemidler i artiklen ’EFSA reviews two publications on the safety of artifi cial sweeteners’. De to undersøgelser får ikke EU til at ændre på de regler, der gælder for brug af sødestoffer i EU.

I den ene undersøgelse analyserer forskerne, om aspar-tam har kræftfremkaldende effekter hos mus, hvis de i længere tid udsættes for aspartam gennem foder. EFSA’s eksperter konkluderer, at data ikke er relevante for at vurdere, om menneskers indtag af aspartam har effekt på risikoen for at udvikle kræft.

I den anden undersøgelse antyder forskerne bag un-dersøgelsen, at dagligt indtag af sodavand med kunstige sødestoffer kan øge risikoen for at føde for tidligt. EFSA’s eksperter vurderer, at der er brug for fl ere undersøgelser for at af- eller bekræfte sammenhængen.

Kilde: www.efsa.europa.eu

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

47

Det betaler sig at investere i immigranternes sundhedKarsten Gammelgaard åbnede i 2005 fi rmaet Danisco General Maintenance LLC i Dubai. Som alle andre i byggebranchen her har han sydøstasiatiske arbejdere ansat på kontrakt, men hvor andre fi rmaer i den nuværende økonomiske krise skærer ned på deres leveforhold og adgang til sundhed, så går danskeren den modsatte vej. Det betaler sig nemlig at investere i immigranternes helbred, mener han.

• Tekst og foto: Anna Klitgaard · [email protected]

RASK Magasinet, De Forenede Arabiske Emirater: Bydelen Jebel Ali rejser sig fra ørkenens sand. Nye bygninger skyder i vejret, for det er her mellem millionbyerne Dubai og Abu Dhabi, at byggefi rmaerne i stadig højere grad genhuser deres arbejdere fra Sydøstasien. Fra seksmandsstuerne kan man skimte skyskra-bernes glasfacader i Dubais udkant og Burj Khalifa – verdens højeste bygning. Ingen af disse arkitektoniske vidundere ville dog stå og glimte i middagssolen, hvis det ikke var for de mænd, der hver aften kommer tilbage til værelserne i Jebel Ali. Kun på grund af deres arbejdskraft har Dubai rejst sig ud af ørkensandet og har kunnet vokse med ekspresfart i de sidste mange år.

Storhed hviler på fattigdomLangt de fl este arbejderne i Jebel Ali kommer fra Filippinerne, Indien og Bangladesh. I alt regner myndighederne med, at en million immigranter lever alene i Dubai, og af dem er 53 procent indere. De kommer her for at tjene penge til familien hjemme, og langt de fl este ender i byggebranchen, som de, der arbejder for ålborgenseren Karsten Gammelgaard. Han har siden 2002 boet i Dubai og siden 2005 haft fi rmaet Danisco General Maintenance LLC, der laver murer- og malerarbejde på villaer og mindre byg-ninger.

Op til 2008 var den branche en givtig forretning. Pengene strømmede til Dubai, og der var ikke grænser for hvilke byggerier, der blev sat i gang. Som alle andre steder i verden bristede boblen dog, og lige siden har Karsten kunnet mærke krisen kradse. Firmaer betaler ikke til tiden - hvis overhovedet - og hvor ordrebø-gerne før var fyldt år ud i fremtiden, så er der nu blanke sider ind

imellem. Alligevel har danskeren valgt ikke at gøre som mange andre i byggebranchen i Dubai. For i stedet for at skære ned på logi og sundhedstiltag til arbejderne, så har han valgt at investere i dem.

”For mig handler det om at behandle folk ordentligt, men også at sikre stabil arbejdskraft. Hvis mine arbejdere hele tiden er syge pga. dårlige forhold, så kan jeg ikke garantere arbejdet bliver gjort over for kunden. Derfor bruger jeg f.eks. ikke de offentlige hospitaler, men de private til arbejderne, hvis de bliver syge”, siger han fra villaen i bydelen Jumeirah.

Efter et par års meget negativ medieomtale er der da også kommet langt mere strikse krav til fi rmaerne om, hvordan de skal behandle deres arbejdere. Men der er stor forskel på reglerne i Dubai og f. eks. naboemiratet Sharjah, hvor mange andre har valgt at fl ytte deres arbejdere til.

Ikke Hotel HiltonOgså Karstens arbejdere boede på et tidspunkt i Sharjah. Her var det billigere end i Dubai, og en lejr viste sig at være perfekt til at huse de dengang 160 mænd. I hvert fald på papiret. For knapt var de fl yttet ind, før septiktanken løb over og affaldet hobede sig op, fordi ingen hentede det.

”Forholdene var så uhygiejniske derude. Og efter at have skre-vet under på kontrakten, kunne jeg ikke komme ud af den igen. Men efter en måned gav jeg op og lejede noget andet, for ingen burde bo sådan et sted.”

I dag er de nuværende 140 mand fra hovedsageligt Indien, Bangladesh og Filippinerne derfor igen tilbage i Dubai. I et splin-

Karsten Gammelgaard fl yttede i 2002 til Dubai og startede i 2005 fi rmaet Danisco General Maintenance LLC. I dag har han 140 mænd fra hovedsageligt Bangladesh, Indien og Filippinerne til at arbejde for sig, men i stedet for som mange andre at skære ned på penge til deres sundhed, så har han i den nuværende økono-miske krise valgt at investere. Det betaler sig nemlig, siger han.

Det er forbudt for arbejderne at opbevare madvarer på værelser-ne, men i de store køkkener er det ofte ikke sikkert at opbevare det. Selv med gedigne kæder og låse rundt om køkkenskabene kan maden forsvinde og da det er en af de største udgifter for arbejderne, så kan det give gnidninger mellem mændene. Derfor ligger aftensmaden under sengen i langt de fl este værelser.

48

Burj Khalifa er verdens højeste bygning på 828 meter eller 160 etager. I emiraterne er det blevet symbolet på Dubais fi nansielle vanskeligheder, da det i stedet for Burj Dubai kom til at blive opkaldt efter emiren i naboemiratet Abu Dhabi. Sheikh Khalifa måtte nemlig hjælpe Dubai økonomisk i starten af 2009, og prisen var skyskraberens navn, der som alle Dubais andre arkitek-toniske vidundere ikke ville være blevet bygget uden hundredetu-sinder af immigranters slid.

ternyt etagebyggeri med bad og toilet på seksmandsstuer og med god plads mellem køjesengene. Det er ikke Hotel Hilton, men her er rent og pænt og for mange af arbejderne er dette bedre end boligforholdene hjemme.

Det er en investeringFor langt de fl este er opholdet i Dubai nemlig kun muligt, hvis hele familien sparer sammen, eller de kan låne pengene. Turen er en investering, og derfor arbejder hver mand i gennemsnit 16 år i Golfen, før han vender hjem. I den tid vil han kun se familien hvert andet år, når to års ferie kan bruges på to måneders orlov, og visummet og sundhedsattesten skal fornys.

”I forbindelse med fornyelsen af arbejdsvisummet, skal arbej-derne igennem et tjek hos lægen. Det sker, når de ankommer og efter at have været hjemme på ferie. Hvis de for eksempel er HIV-positive eller har tuberkulose, så kommer de ikke ind her. Visummet afhænger af lægetjekket, så vi ved, at vores arbejdere er raske.”

Alligevel er der ind imellem brug for lægelig bistand i arbejder-lejren, for arbejdsulykker hænder, som også sygdomme spreder sig nemmere i de tætbefolkede bygninger. Hvordan, viste det sig for et par år siden, da diarre gjorde 80 arbejdere syge.

Kosten er for dårligEn af de store udfordringer for Karsten er at holde beboelsen ren og få arbejderne til at spise mere næringsrig mad. Sjældent er det nemlig grøntsager eller gode stykker kød, der bobler i gryderne i det store køkken, men der skal noget til, når man arbejder op til 11 timer om dagen, seks dage om ugen. Dilemmaet for Karsten er dog, at arbejderne selv skal købe maden, og da de er i Golfen for at sende penge hjem, så er det et sted, de kan spare.

”Hvis man kommer derud om aftenen, så er det ofte ris og linser, der står og bobler i gryderne. Men det er ikke nok til det fysiske arbejde, som de udfører.”

Helt galt kan det gå under den muslimske fastemåned, som i disse år falder om sommeren. I Dubai er det ensbetydende med temperaturer over 50 grader midt på dagen, så uden mad eller vand er det livsfarligt at knokle ude i så mange timer som normalt.

”Under Ramadanen arbejder de kun seks timer om dagen. Alt andet er uansvarligt. Jeg opfordrer dem til ikke at faste, fordi det ikke går hånd i hånd med at arbejde så mange timer. Sidste år så jeg dog for første gang i mine snart 35 år forskellige steder i Golfen en artikel på forsiden af en avis, som opfordrede til, at arbejdere ikke skulle faste. Så det er noget, man er begyndt at snakke om her.”

Hen over året er det dog diarre og forkølelse, der volder de største problemer og de fl este tabte arbejdsdage, men også tandpine, som f.eks. holder supervisoren Rao fra Indien hjemme i dag, kan drille.

Hårde betingelserBåde for Karsten som for arbejderne er det problematisk med sygedage. Derfor sender han også hurtigt arbejderne til et privat hospital eller læge, hvis de virkelig er syge, ellers koster det to arbejdsdage at holde sig hjemme, siger han.

”Der er meget pjæk blandt dem. Så det er med at fi nde ud af, om sygdommen er alvorlig eller ej. Er den det, så kommer de på hospitalet og bliver det ikke bedre, så sender vi dem hjem til hjemlandet på afl astning ved familien. Er det blot fordi, de ikke gider arbejde den dag, så trækker vi løn for to dage, for jeg taber en masse penge på, at de ikke dukker op.”

To dages løn ud af en månedsløn på 800 dirhams (1.160 kroner) for bangladesherne, 1.000 (1.450 kroner) for inderne og

De Forenede Arabiske Emirater (UAE)UAE består af: Sharjah, Dubai, Abu Dhabi, Ajman, Fu-jairah, Ras al-Khaimah og Umm al-Quwain. Der er stor forskel på indkomstfordelingen mellem dem, men gen-nemsnitsindkomsten er 221.000 kroner. Emiraterne fi k deres selvstændighed fra briterne i 1971. Hvert emirat ledes af en emir, mens Abu Dhabis Sheikh Khalifa bin Zayed Al Nahyan er præsident for UAE.

49

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en

behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel

behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer

eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045se behandlerliste på: www.sabnyt.dk

Vi tager hånd om din sag fra start til slut

I Erstatningsgruppen er vi specialister i erstatnings- sager og hjælper dig blandt andet med:

• Kontaktmedforsikringsselskaber• Valgafspeciallæge• Opgørelseaferstatningskrav• Detkommunaleforløb

Er du kommEt til skadE?

litten Posselt [email protected]

anita aa. [email protected]

Berit møller [email protected]

ADVODAN Brørup Tlf.: 7538 1577 • www.erstatningsgruppen.dk

Kontakt Erstatningsgruppen, så tager vi en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag.

1.300 (1.900 kroner) for fi lippinerne er mange penge, og derfor er der også tomt i lejren ud over Rao i dag. Selv om det er lørdag, så er alle nemlig ude og arbejde på byggepladserne rundt om-kring i byen. Her er de fra syv morgen til enten fi re eller halv seks om eftermiddagen, for de fl este tager gerne overarbejde. Dog er der om aftenen så meget mindre tid til madlavning, afslapning, vask, rengøring og søvn, og det har nu fået Karsten til at ansætte end mand til at tage sig af rengøringen af værelser og fællesarea-ler i lejren.

”Med op til 350 mænd per gang, så kan badeværelser og køkkener let blive uhumske. Alle er her på kontrakter for to år ad gangen, så de passer ikke på tingene, og derfor er der altid noget, der ikke virker. Men her har de trods alt et badeværelse per seksmandsstue og ikke per 16 mand, som loven kræver det.”

Krise kræver ofreIkke alle er så heldige som mændene her i Jebel Ali. For med lavvande i pengekassen, så er det de sydøstasiatiske arbejdere, der ofte mærker besparelserne først i Dubai. Karsten ved dette og har ondt af dem, der ender i de værste lejre her eller i Sharjah, for ingen fortjener at blive behandlet umenneskeligt, siger han. Derfor har han også valgt ikke at skære ned i en krisetid, men poster fl ere penge i bedre boligforhold og sundhed til arbejderne end loven byder, for det er en god investering, siger han.

”Det kan betale sig for mig, for hvis jeg behandler dem godt, så er de også villige til at arbejde mere for mig. Vi bliver hurti-gere og mere tilfredsstillende færdige med projekterne, hvis der er færre sygedage, så det er godt for forretningen,” slutter han inden han holder fyraften. Ude i mørket er arbejderne trætte på vej hjem i busser fra byggepladsen til lejren på kanten af ørkenen – hjem til seksmandstuerne og udsigten til Dubais verdenskendte skyskrabere, som kun står på grund af deres hårde slid.

Logi, transport til arbejde, pension og sygesikring er inkluderet i arbejdernes løn, men ofte rækker forsikringen kun til de offentlige hospitaler. Karsten Gammelgaard, der i snart 35 år har arbejdet i Golfen, mener dog ikke, at det er godt for forretningen. Derfor har han valgt at betale for adgang til private hospitaler og læger for sine arbejdere. Også på boligsiden har han valgt at opgradere, for det betaler sig at have tilfredse arbejdere, siger han, for så går det lidt hurtigere med at få jobbene færdige. Her er det den nye lejr i Jebel Ali, som de 140 immigranter fra Filippinerne, Indien og Bangladesh fl yttede ind i i starten af februar.

50

Halløj på sindssygehospitaletIndenfor murene: På Helbredelsesanstalten for sindssyge (Risskov), Jydske Asyl, 1847 – 1925. Omdannet til underholdende og gyselig sammenlignelig lekture for patienter, pårørende og andet godtfolk anno 2011. Plukket fra hospitalets arkiver, opdelt i emnegrupper, nogle genkendelige i dagens sygehusverden.

K L U M M E N

• Af Eva Nystad · [email protected]

Bortset fra at ’Patient-behandling’ gælder betalingsspørgsmål - man havde ophold på 3 klasser. Og bortset fra underagendaer, som desværre ikke handlede

om behandling, omsorg eller oplevelse for patienterne. Fx landbrug. Uh, så mange spørgsmål om hestehold, kvæghold, svinehold og om at sætte egne kreaturer på græs på hospitalsjorderne. Tænk hvis man havde ladet patienter, der havde lyst, indgå i dagligliv med dyrene, jorden og planterne. Dét havde været helsegivende. Man kunne ønske det for de store sindssygehospitaler og deres beboere i dag. Fx Sct. Hans, med masser af jord omkring. Hvem ved, måske et par ponyer hist og pist, får og høns kunne op-tage besværede sind, så ligefrem færre gik ud og hang sig i skovens træer omkring Boserup ...

Hvem var sindssyge?Der har været et værre rend – folk og familie ville ha’ pårørende ind. Leveran-dører ville sælge smør, margarine, fi sk, kød, sukker. Apothekere bød sig til: de legale dealere ville tjene kassen. Samtidig ordinerede en overlæge merian - en mild krydder- og lægeurt. Der var tvivl om de ansatte var tossede. Patienter gjorde hinanden gravide. Og der var mord i badekarret. Vi har ikke engang medtaget fi kserings- og tvangsbehandlinger. Var det mere spændende at ligge på psykiatrisk, dengang?

Fra arkivet – betalingsspørgsmålDato: 1911-03-21

Emnegruppe: PatientbehandlingBetaling: Ved ændring i reglerne for be-

taling kommer to patienter frk. Haustedt og frk. Steen i klemme, de har været på anstalten fra 1869 og 1884. Man ønsker at beholde frk. Haustedt på 1. klasse, hvor hun har omgang med fi ne patienter og kan leve og bo som hun plejer. Bl.a. skal hun så tit på wc, at det vil være vanske-ligt at have hende på fællesstue, derfor ønsker man hende undtaget fra takstfor-højelsen.

Som et scenarie fra ’Matador’. Frk. Haustedt omgikkedes fi ne patienter. Var de andre grove? Havde hun ubehandlet blærebetændelse og hvorfor kunne hun ikke trisse ud og tisse fra ’fællesstue’? Ville det ikke være ligeså svært fra enestue – medmindre de lå og sad i lag på fællesstu-en, så man ikke kunne forcere masserne og nå udgangen i tide? Hvad med Frk. Steen? Ser ud til, at kun Frøken Haustedt fi k fokus.

Dato: 1898-02-24Emnegruppe: PatientbehandlingPatientbetaling: ”Undertegnede Niels

Jensens Hustru, Ane Kirstine Margrete f. Hansen, tillader mig herved allerærbødigst at ansøge den høje direktion om, at min sindssyge mand, skovfoged Niels Jensen af Klakring, må have ophold for halv betaling på 3. afdeling i sindssygeanstalten i Århus, hvor han blev indlagt den 18. febr. d.å.” Begrundelsen er at hustruen er nødsaget til at holde både pige og karl på grund af svagelighed.

Troede ikke skovfogeder blev sindssyge, med så sunde job, mentalhygiejnisk-fysisk. Nå, men fruen vil ha’ ham afsat, til halv betaling. Fordi hun både skal ha’ pige og karl. Fordi HUN er svagelig. Havde hun det sjovere med karlen og pigen – fri for manden, der MÅSKE var blevet skovæble i hovedet?

Fra arkivet – smålighed og soja i sovsenDato: 1853-11-18

Emnegruppe: SpisereglementDa der har været utilfredshed med

fordelingen af de forskellige brødsorter i 1. og 2. klasse, laves der en nyfordeling, hvor brødet er udmålt efter vægt. Desuden skal ændringer af den fremtidige spiseplan gå gennem overlægen eller reservelægen.

Dato: 1863-10-26Emnegruppe: Spisereglement Direktionen giver sit samtykke til, at der

afvekslende med peberrodssovs gives sovs med soja, når det ikke er muligt at skaffe tilstrækkeligt med peberrod. Opskriften på sovsen fi ndes i skrivelsen, der er stilet til anstaltens kontor

At udmåle brød efter vægt får mig til at rejse børster. Hvorfor havde man ikke

bare en masse skønt brød – og NOK? At udmåle brød efter vægt er at gå i små sko. Hvad sojasovs har med peberrod at gøre fatter jeg ikke.

Fra arkivet – patientmishandlingDato: 1922-08-17

Emnegruppe: PatientmishandlingLangbad, drukning. Der anmeldes to

dødsfald, hvoraf det ene er foregået ved drukning, det andet i et langbad. I anled-ning af det i hr. overlægens redegørelse i skrivelse af 18. maj omhandlende dødsfald under langbad skal Sundhedsstyrelsen her-ved bemærke, at badet burde have været tilberedt med mere omhu, og den går ud fra, at temperaturen af det permanente bade anvendte vand fremtidig måles nøj-agtig, før patienten anbringes i badet, og under badet overvåges omhyggeligt, lige såvel som patientens tilstand, så længe badet varer. Sundhedsstyrelsen skal tilføje, at selv om der sker særlig indberetning til den om slige hændelser, hvad den sætter pris på, ville den fi nde det rigtigt, at de også nærmere omtales i den til offentlig-gørelse bestemte årsberetning.

Langbade KAN vare for længe ...

Dato: 1924-10-26 Forfatter: Wiggers-Hansen Nørgård, D,

sygeplejerskeEmnegruppe: Patientmishandling Sygeplejerske. Under stuegang har

en patient, der var irriteret på en anden patient slået denne. Wiggers-Hansen og en sygeplejerske D. Nørgård Sørensen bebrejder den pågældende patient hans gerning, hvorefter han forsøger at slå efter Wiggers-Hansen, der dog undviger. I stedet angriber han sygeplejersken, der får et kæbestød så hun falder om, og derefter bliver hun slået, mens hun er bevidstløs, indtil hjælp bliver tilkaldt og når frem. Sy-geplejerske får en fraktur på underkæben og tre fortænder slået løse.

Boksning på stuen er ikke sjov at lægge kæbe til.

51

AKTIVE DAGE I SKÆLSKØR er et komprimeret træ-ningsophold. Vi giver dig professionel vejledning, når du træner, og du får viden om smertehåndtering, så du selv kan styre din træning og fastholde de gode resultater – også når du kommer hjem.

Du kan deltage, uanset om du har problemer med ryg, led eller muskler – eller blot ønsker at forebygge.

Opholdets indhold og varighed aftales individuelt, så det passer til netop

dine behov.

Ring til Center for Sundhed og Træning i Skælskør og hør mere om AKTIVE DAGE med intelligent motion.

aktive dageintelligent motion, der styrker både krop og sjæl

århus: Egernvej 5 · 87 36 19 66 middelfart: Adlerhusvej 28 · 63 40 16 40 skælskør: Slagelsevej 32 · 58 19 42 53

På Gigtforeningens Center for Sundhed og Træning i Århus, Middelfart og Skælskør tilbyder vi intensive og målrettede genoptræningsophold til alle med led-, ryg- eller muskelsygdomme.

Måske er du nyopereret eller har en sportsskade? Må-ske er de offentlige tilbud til dig ikke tilstrækkelige?

Hos os er du i gode, professionelle hænder. Du bliver vejledt af din egen fysioterapeut, som sammensætter et personligt træningsprogram, så du igen får styrke til at leve et godt og aktivt liv.

Gigtforeningens centre er alle indrettet med profes-sionelle faciliteter og ligger i naturskønne omgivelser. Ring til os og hør, hvad vi kan gøre for dig.

genoptræningtil dig med behov for en intensiv fysioterapeutisk indsats

www.gigtforeningen.dk/cst

tilbud

Kom 2 – betal for 1 på AKTIVE DAGE

1. halvår 2011

CST Skaelskoer annonce til LedSager_210x297-NY2.indd 1 17-03-2011 16:15:21

RASK Magasinet nr. 3 - 2011

Documents

Transcript of RASK Magasinet nr. 3 - 2011