På kanten af demokra. og et polariseret oﬀentligt rumog... · 2 1.0 Indledning “Facebook is to...

Ontheedgeofpar.cipatorydemocracyandapolarizedpublicspace

-adigitalanthropologicalcasestudyofpoli4csonFacebook

Påkantenafdemokra.ogetpolariseretoffentligtrum

-etdigitaltantropologiskcasestudieafpoli3kpåFacebook

SyddanskUniversitet,EsbjergDetsamfundsvidenskabeligefaktuelt

Afl.Dato:24.maj2017

Projekteterudarbejdetaf:PernilleKnudsenSociologiogKulturanalyse,6.semesterHelleMariaMonkeSociologiogKulturanalyse,6.semesterNargesSadeghiSociologiogKulturanalyse,6.semester

Vejleder:PiaHeikeJohansenIns.tutforSociologi,Miljø-ogErhvervsøkonomiAnslag:141.579

Troogloveerklæring

Deterklæreshervedpåtrooglove,atundertegnedeegenhændigtogselvstændigtharudformetdennerapport.Allecitateritekstenermarkeretsomsådanne,ograpportenellervæsentligedeleafdenharikketidligereværetfremlagtiandenbedømmelses-sammenhæng.

NargesSadeghi

Resumé

This bachelor thesis is based on the political debate on Facebook from a democratic point of view. The

purposewith this study is tocharacterize thedemocracycreatedby thegroupofDanishFacebookusers

thatarepoliticallyactive.Theaimistoapplyaknowledgeonhowtherehasbeencreatedaprocesswithin

thepoliticalformation,whichcanaffectthedemocraticparticipationonFacebookinDenmark.

Thebackground for thisstudy isbasedupontherolesocialmediahasbeenascribed, thepast fewyears

inmajorforeignpoliticalevents,thisincludingBrexitandtheelectionofpresidentTrump.Furthermorethe

posts created on Facebook by danish and foreign politicians has had a lot of public attention. Previous

Danishresearchonthisfieldhassofarfocusedontherelationshipbetweenpoliticiansandvoters(Højholt

&Kosiara-Pedersen,2011),politician'sagendaandcommunicationduringelections (Schwartz,2015;Van

Dalen et al, 2015) and active participation in the political dialogue between politicians and citizens

(Sørensen,2016a).

ThisprojectisbasedonadigitalethnographicCaseStudyonthesocialmediasiteFacebook.Ourfieldwas

defined asDanish Facebook-users,whoengage in political activity on Facebookby commenting, posting

and reading political information. Initially we conducted a survey to further define our field, and get in

touchwithpotential informants.Ourfinaldatapersistsoffourteeninterviewsandobservatorystudiesof

ninedanishparliamentmembers.OuranalysisisbaseduponaninteractionistGroundedTheoryApproach

with startingpoint in theofflineandonline social contextofour field, and focuseson social interaction,

communicationandprocesses.

With our study we have been able to conclude that the elements which characterizes the democratic

participationonFacebookistheformationoftheprocesses;apoliticalidentityasapopulistambassador;a

processinwhichthereisanegotiationofalegitimatecommunicationformandthecreationofabasisfora

polarizedpublicspaceonFacebook.

ThefirstcharacteristicofthedemocracycreatedbythegroupofDanishpoliticallyactiveFacebookusersis

apoliticalidentityasapopulistambassador.Thepopulistambassadorsarecharacterizedbytheiraffiliation

of theirchoiceofkeysubjects,arising fromtheirpersonal life.Theirchoiceofpersonalpolitical subjects,

derives from a populist discourse and is composed of topics that have a symbolic value to them. The

political identity of the populist ambassadors is associatedwith strong emotions towards their personal

political subjects. The purpose and intention of a populist ambassador is tomake others aware of their

causeandconvincethemthattheirownmoralityisthehighestandothersshouldtherebyapplywiththe

sameaffiliationtotheirchosenpoliticalsubject.

The second featureof thisdemocracy is aprocess inwhich the legitimate communication form isunder

negotiation.Thenegotiationregardingthelegitimatecommunicationformincludeswhatisacceptableand

not acceptable , and conversation codes for example acceptable topics in the field, as well as the

application, tone and language that are acceptable. The final position on what is legitimate political

communicationonFacebookhasnotbeenreachedyet.

The third feature of this democracy is the creation of a polarized public space. Since the populist

ambassadorsactwithinthesubjectsoftheirofpoliticalidentity,withtheintentiontoinfluence,theyfindit

difficulttoattendandlistentopoliticalopinions,againsttheirown.TheirbehavioronFacebookcancreate

abasisforapolarizedpublicspace.Furthermorewiththefactthatthelegitimatecommunicationhasnot

yetbeennegotiated,aninclusionandexclusionofpeopleinthepoliticalconversationismadepossible.

PernilleKnudsen Sociologiogkulturanalyse 24.maj2017HelleMariaMonke BachelorprojektNargesSadeghi Påkantenafdemokratiogetpolariseretoffentligrum

1

IndholdsfortegnelseResumé

1.0Indledning.............................................................................................................................2

2.0Litteraturstudie.....................................................................................................................52.1.(Politisk)identitetpådesocialemedier.......................................................................................................................52.2.Politiskkommunikationogsamtalepåsocialemedier..........................................................................................72.2.1.Fragmenteretpopulistiskdiskurs.................................................................................................................................8

2.3.Demokratiogdetoffentligerum.......................................................................................................................................92.3.1.Tværgåendedebat?..........................................................................................................................................................11

3.0Metode...............................................................................................................................133.1.Videnskabsteoretiskeovervejelser...............................................................................................................................133.2.Casebeskrivelse.....................................................................................................................................................................153.3.Dataindsamling......................................................................................................................................................................153.3.1.Feltet.......................................................................................................................................................................................163.3.2.Spørgeskemaundersøgelse............................................................................................................................................173.3.3.Interviews.............................................................................................................................................................................183.3.4.Observationsstudier..........................................................................................................................................................19

3.4.Databehandling.....................................................................................................................................................................213.5.GroundedTheorysomdataanalysestrategi..............................................................................................................223.6.Undersøgelsensvaliditet...................................................................................................................................................24

4.0Analyse...............................................................................................................................254.1.Denpopulistiskeambassadør.........................................................................................................................................254.1.1.Politikerne–mærkesagersompopulistiskstrategi...........................................................................................274.1.2.PolitiskidentitetpåFacebook.....................................................................................................................................304.1.3.Denpopulistiskambassadør–”detbetydervirkeligmegetformig”.........................................................31

4.2.LegitimeringsprocesafkommunikationpåFacebook.........................................................................................334.2.1.Forhandlingomtonen-“Dumåikkesvineandretil...”...................................................................................354.2.2.“Mendererjoingen,derbliverfærdigmedatdiskuterepåFacebook…”...............................................38

4.3.Påkantenafdeltagendedemokratiogetpolariseretoffentligtrum.............................................................394.3.1.Inklusionogeksklusion...................................................................................................................................................414.3.2.Demokratiellerpolarisering........................................................................................................................................43

5.0Diskussion...........................................................................................................................455.1.Politiskidentitetpådesocialemedier........................................................................................................................455.2.“Tonen”-hvad,hvorforoghvordan….........................................................................................................................465.3.Tværgåendesamtaleellerekkokammer?..................................................................................................................47

6.0Konklusion..........................................................................................................................50

7.0Litteraturliste......................................................................................................................53Bilagsliste


2

1.0Indledning“Facebook is to blame! (…) it’s not just that Facebook makes politics worse, it’s that it changes

politicsentirely”(Beckett,2016).Servipånogleafdestørstepolitiskebegivenhederdesidsteparår,

somStorbritanniensvalgomattrædeudafEU,kendtsomBrexit,ogvalgetafDonaldTrumpiUSA,

er socialemedier, heri Facebook, et af demest omdiskuterede fænomener i forklaringen omden

politiske udvikling og begivenheder. Det er ikke alene i forhold til de større begivenheder, at

Facebookskaberpolitiskopmærksomhed.IDanmarkslogintegrationsministeren,IngerStøjberg,alle

rekorder i politisk deling, likes og kommentarer både på Facebook og Twitter, samt skabte

udenlandskopmærksomhedmedetopslag,hvorhunholderenkagemedtallet50,somfejringaf50

stramningerpåudlændingeområdet.

Denstigendeanvendelseogpopularitetafsocialemediersesnetopikkekuniudlandet,detsesogså

IDanmark.IfølgeSlots-ogKulturstyrelsenvarderi2016,cirka3,1millionerdanskere,someraktive

påFacebook(Slots-ogKulturstyrelsen,2016).IfølgesociologenManuelCastellserdedigitalemedier

blevet det fælles offentlige rum, hvori man også finder, at den politiske samtale og

socialiseringsproces finder sted (Howard, 2011).Modsatde traditionellemedier, hvordet tidligere

vardefå,derkunnedeltageidenoffentligedebat,hardenbrededelafbefolkningennuadgangtilat

udøve offentlig kritik og skabe opmærksomhed omkring et emne (ibid.). Denne udvikling og

betydning af socialemedier har i høj grad øget interessen hos politikere, som i de sidste fem år

markant har øget deres brug af sociale medier i deres politiske kommunikation (Bjørnstrup,

Matthiesen&Skov,2015).DeterisærFacebookogTwitter,sombliveranvendtsometværktøjtilat

kommunikeremed befolkningen; da de på disse platforme harmulighed for at ytre sig direkte til

deresvælgereogkan”(..)henvendesigdirektetilsinmålgruppeudenatpressenoptrædersomet

kritisk filter” (Bjørnstrup,Matthiesen& Skov, 2015: 98). Brugen af socialemedier, som et politisk

værktøj,erderforogså istigendegradi fokushossamfundsforskere,somsøgeratopnåendybere

forståelse af denne udvikling og betydningen heraf (Gainous & Wagner, 2013). Blandt

undersøgelserne sesder isærpåde strategier, derbliver anvendt i kommunikationenaf politik på

sociale medier, den demokratiske samtale og udviklingen af politisk meningsdannelse.

Undersøgelsernesøgerblandtandetsvarpå,hvordandesocialemedierbliverbrugt,oghvordande

harindflydelsepådenpolitiskeudvikling(Højholdt&Kosiara-Pedersen,2011;Heatherly,etal,2016).

ForErnestoLaclauogChantalMouffeerpolitikgrundlæggendeforsamfundetogallesocialeforhold,

da ”det er politiskehandlinger, der indstifter og forandrerde forskellige socialeordner” (Laclau&

Mouffe,2002:13).Politikerdermed ikkeetsubsystemelleretspecifiktområde; istedetharselve

samfundsopdelingen i subsystemer og subsystemernes indhold en politisk historie (ibid.). Ifølge


3

LaclauogMouffe(2002)defineresdetpolitiskeindhold,nårforskelligediskurserkæmperomatopnå

hegemoni indenfor for et område eller felt. I forhold til moderne politik handler kampen om

hegemoni om at skabe opbakning til ens forståelse eller udlægning af folkets interesser og om at

skabeetfolkeligtsubjekt;ifølgeLaclauogMouffe”haralpolitiketelementafpopulismeindbyggeti

sig” (Hansen, 2017: 346). Begrebet populisme er brugt af en lang række politiske partier og

bevægelser, selvom det ofte er i forbindelse med nationalistiske partier, ses det i højere grad i

dagenspolitiskedebatter(Müller,2016).Populismenfindersinlegitimitetvedatundersøgedet,der

er en befolkningsgruppesmening og dermed udtrykke dette ønske (ibid.). Udfordringenmed den

populistiskestrategier,atdenblotpåpegeretproblem,dentageroftekunhåndomenkeltsagerog

de problemer, de indebærer, uden at finde svar på disse; den er blot effektiv, da den er enkel at

kommunikere. Denne form for kommunikation fører til debatten om hvorvidt demokratiske

kerneværdier er i fare (ibid.). Hvem, der vinder opbakning til sin udlægning af indholdet i folkets

interesse, er ikkebestemtpå forhånd,menafhænger af konstruktionsprocessen i kampenmellem

forskelligehegemoniskeprojekter(Hansen,2017).Idennekonstruktionsprocesudviklessamfundet,

og nye politiske identiteter og kollektive viljer konstrueres (Laclau &Mouffe, 2002). Altså er der

mangemåderatpåvirkemeningerpå,ogidetmodernesamfunderendnuetmiddeltilføjetiformaf

desocialemedier,hvordetikkebloterpolitikereogmedier,derfortolkerbegivenheder;allebrugere

harmulighedenforatkommemedderesegnefortolkninger(Klastrup,2016).

Ser vi på det moderne samfund påpeger Habermas i Den borgerlig offentlighed (2009), at

offentlighedenerblevetrefeudaliseret,davi idetmodernesamfundpåvisseområder igenharen

repræsentativoffentlighed.Fordet førsterepræsenteresborgernessynspunkter idagafpartierog

interesseorganisationer,ogfordetandetskermeningsdannelsenihøjgradviamassemedierne,som

filtrerer og manipulerer med informationsstrømmen (Eriksen & Weigård, 2003). Dermed kan

offentlighedenfritdebattereemnerne.Påtrodsafdenneinddragelseafborgereogderesmulighed

for at debattere og ytre kritik, er den demokratiske samtale problematiseret på Facebook. Denne

problematiseringhængersammenmedindividernesadfærdpåsocialemedier,daviharentendens

tilataffærdigeellerignorereinformationer,somikkeerforeneligmedvorespolitiskeverdensbillede

(Yangetal,2016).Dernæstdadesocialemediergiverosmulighedforatkontrollereogskræddersy,

hvilken typeaf informationogmennesker viudsættes for, kanvi vælgehelt at fjernedepersoner

ellerinformationer,somafvigerfravoresegnepolitiskeholdningerogpræferencer.Mankanderfor

diskutereomsocialemedierhar skabtenplatform,hvorborgerne i interaktionmedhinandenhar

fåetenstærkerestemmeogdermedetmerelevendedemokrati?Ellererdemokratietunderprespå

grundafutalligemængderafinformation,somkanværevanskeligatagerei?


4

Med de igangværende undersøgelser og konstante forandringer er det interessant at undersøge,

hvilkendannelse,derskerpåFacebook,nårpolitikbliverinddraget.Vivilderformedudgangspunkti

Facebooksometpolitiskværktøj,undersøgebrugere,somerpolitiskaktive,påFacebooki formaf

kommentarerellerdelinger,samtlæserandreskommentarerogopslagpåFacebook,foratbesvare

følgendeproblemformulering:

Hvad kendetegner det demokrati, der skabes hos gruppen af danske politisk aktive Facebook-

brugere?


5

2.0Litteraturstudie

Vi vil i litteraturstudiet redegøre for relevant forskning inden for problemstillingen demokrati og

politikpåsocialemedier.Derertaleometlitteraturreview,hvorvigennemgårnyereforskning,der

har til formål at skabe en forståelse af 1) borgernes deltagelse og politiske identitet på sociale

medier, 2) den politiske kommunikation og samtale, der foregårmellem politikere og borgere på

socialemedier,og3)desocialemediersbetydning fordemokratiogdetoffentlige rum.Udoverat

litteraturen skal bidrage til en forståelse af problemstillingen, vil vi anvende den i diskussionen af

resultaternefravoresegenundersøgelse.Dasocialemediereretdynamiskkultureltfænomen,hvor

denpolitiskeanvendelseløbendeudviklersigitaktmedbrugenafdet,harvilagtvægtpåatudvælge

nyerelitteraturfraprimærtfraDanmark,EuropaogUSA.

2.1.(Politisk)identitetpådesocialemedier

Facebooker idagen indgroetdelafdeflestedanskereshverdag(Sørensen,2012);ogdeteroptil

den enkelte bruger at fremstille sig selv og sin identitet gennem de standardiserede formler, der

danner profilerne (Tække, 2010). Facebook giver den enkelte bruger mulighed for at efterlade

”personligeogmeningsfulde” spor, somAnneScott Sørensenudtrykkerdet i artiklen ”Facebook–

selvfremstilling, small-talk og social regulering” (2012). Disse spor er statusopdateringer, billeder,

kommentareroglignendepåFacebook;somfortællernogetomdenenkeltebrugersforståelseafsig

selv og den enkelte brugers livsverden (Sørensen, 2012). Anne Scott Sørensen trækker på

undersøgelserafJesperTække;blandtandetenundersøgelsesombeskriver”Socialkonstruktionaf

personlig identitet på Facebook” (2010). Undersøgelsen viser, hvordan brugerne på Facebook

fremstiller sig selv gennem statusopdateringer, delinger af billeder og lignende; og brugerne

bekræftesideresfremstillingafdemselvgennem”likes”fraderesFacebook-venner;denenkelteer

altså afhængig af den sociale omverden for at opnå bekræftelse (Tække, 2010). Den sociale

omverdenpå Facebook, som kategoriseres som venskaber, er op til den enkelte bruger at danne;

ifølge Jakob Linaa Jensen og Anne Scott Sørensen i undersøgelsen ””Nobody has 257 friends” –

Strategies of Friending, Disclosure and Privacy on Facebook” (2013), dækker begrebet ”ven” på

Facebookoverbådestærkeogsvagebånd,ogdeteroftestmereetnetværkafmenneskerendtætte

relationer, denenkeltebrugerhar på Facebook.Det er dog vigtigt for denenkeltebruger at have

dettenetværk forat indgå i sociale relationer,dadetendelige formålmedathaveenprofilpåde

socialemedierer”atværesocial”(Diehletal,2015).

Undersøgelsen“Politicalpersuasiononsocialmedia:Tracingdirectand indirecteffectsofnewsuse

andsocial interaction”beskriver,atdenenkeltebrugersjældenthardirektepolitiskemotivermed


6

brugen af de sociale medier, alligevel bliver disse et (ufrivilligt) rum for politik, hvor brugerne

eksponeres for politik på forskellig vis (Diehl et al, 2015).Dette sker, da depå socialemedier kan

udtrykke sig, få informationog indgå i forskellige relationer (Skoric et al, 2015); pådenmåde kan

brugerne udtrykke sig personligt og skabe deres (politiske) identitet gennem de opslag, som de

skriver og deler på de sociale medier (Skoric et al, 2015; Sørensen 2012). Undersøgelser peger

endviderepå, at denneeksponering forpolitik gennemde socialemedier, og dermedmødetmed

forskelligartede politiske meninger, medfører, at brugerne reflekterer over deres eget politiske

ståstedogholdning(Diehletal,2015).

Dererundersøgelser,derdesudenviser,atbrugere,derudsættesforpolitikogpolitiskinformation

på de sociale medier, i højere grad faktisk deltager i den politiske diskussion; denne deltagelse

forekommerpåforskelligemåderafhængigtafdenenkeltebruger(Skoricetal,2015).Denpolitiske

interaktionkommertiludtrykgennempolitiskekspressive,informativeogrelationellehandlingerpå

de socialemedier. Disse handlinger er endvidere personificeret og identitet-fokuserede på sociale

medier (ibid.); igennemopslagogdelingerpåFacebookudvælgerbrugerne,hvordandeønskerat

fremstillesigselv;derforudvælgesderoftestspecifikkeogenkelteting,som”passerind”ibrugernes

identitet (Sørensen, 2012). De forskellige muligheder, som de sociale medier giver for personlig

udtrykkanudvikleetbredererepertoirefordetpolitiskeselv,somkanudløseenproces,hvorman

går fra ikke at handle til at handle politisk (Diehl et al, 2015). Anne Scott Sørensen beskriver, at

påtrods af, at deltagelse på Facebook giver brugeremuligheden for at efterlade sig “personlige”

spor,erdennehandlingogsåforbundetmedenudsathedogrisikofordenenkeltebrugere.Iogmed,

atdedelerendelafdereshverdagogpersonligeinformationer,erdemedtilatudstillebådesigselv

og deres holdninger (Sørensen, 2012). Dette ses også i forhold til deltagelse i den politiske

kommunikation, da brugerne ofte udtrykker deres personlige holdning igennem deres opslag og

deres kommentarer (Edgerly et al, 2016). Ifølge “Facebook – selvfremstilling, small-talk og social

regulering” og “Social konstruktion af personlig identitet på Facebook” hersker der en

selvdisciplineringogsocialkontrolpådesocialemedier,dafællesskabernepådesocialemedierbåde

pådetprivate,offentligeogpolitiskeforumerdiffuse(Sørensen,2012;Tække2010).Detteførertil

enadfærdhvorbrugerneoftesersignødsagettilatbegrænseogtilpassederesegenadfærd,forat

kunnedeltageogdermedopnåanerkendelseogbekræftelse(ibid.).

En yderligere problemstilling med deltagelse I politiske diskussioner kommer til udtryk I

undersøgelsen;EchoChambers:“EmotionalContagionandGroupPolarizationonFacebook”.Denne

undersøgelsepegerpå,at jomeremanerdeltagende ipolitiskediskussioner,desstørrechanceer

der for, at man bliver udsat for polarisering, og at deltagelsen bliver associeret med negativ


7

involvering (Vicario et al, 2016). Udgangspunktet i undersøgelsen er at vise, hvordan brugere på

Facebookharentendenstilatudvælgeinformation,sompassertilderessystemafoverbevisninger;

detteermedtilatformepolariseredegrupperihenholdtilbegrebetekkokamre.Sådanentendens

dominerer informationskaskader og kan have indflydelse på den offentlige debat. Deres

undersøgelse fokusere på strukturelle netværk, og de kommer frem til, at fællesskabers

følelsesmæssige adfærd er påvirket af brugernes involvering inde i ekkokamrene. Jo højere en

involvering, jomerenegativ tilgang, ogmere aktive brugerehurtigere skifter til en negativ tilgang

endmindreaktivebrugere(ibid.).

2.2.Politiskkommunikationogsamtalepåsocialemedier

Hvor den politiske samtale traditionelt set er foregået ansigt-til-ansigt eller via massemedierne,

tilbyderdesocialemedier,somFacebookogTwitter,ennyformogmulighedforpolitiskinteraktion

og samtalemellemborgereogpolitikere (Schwartz, 2015; Sørensen, 2016a; Kalsnes et al, 2017). I

undersøgelsen ”Political conversations on Facebook – the participation of politicians and citizens”

undersøger Mads P. Sørensen (2016b) politikernes interaktion med borgerne på Facebook og

Twitter.ResultaterneviserenhøjgradafdeltagelsepåFacebook,somhankædersammenmed,at

danskerneharen langtraditionforatdeltage idenpolitiskesamtale;deltagelsenpåFacebookkan

vise en ny form for deltagelse i demokratiet. Hvor antallet af partimedlemmer er stødt faldende,

stiger antallet af politikernes følgere på Facebook. Den samme tendens fremgår af den norske

undersøgelse ”The social media logic of political interaction: Exploring citizens’ and politicians’

relationshiponFacebookandTwitter”(Kalsneretal,2017),hvordepegerpå,atdermangeflere,der

følgerpolitiskeaktørerpåsocialemedier,endderermedlemmerafetparti.Undersøgelsenviser,at

det er på Facebook, den ”almindelige” brede befolkning kommer i kontaktmed politikerne,mens

Twitterbrugesafenmindregruppeafbefolkning,derboribyerne,erhøjtuddannetogudviserstørre

politiskinteresse.Påtrodsafstigendepolitiskinteraktionpådesocialemediererrespondenternei

dennorskeundersøgelsedogikkebegejstretfordepolitiskeaktørerpåsocialemedier.Dettehænger

sandsynligvis sammen med, at brugerne udsættes for forskelligt politisk indhold, som de ikke er

interesseretiatfåideresnyhedsstrømpåplatformene(ibid.).

Politikernes interaktionmed borgerne på de sociale medier kan være enmåde for politikerne at

opnå en relation til borgerne, samt opbygge et netværkmed sympatisører og potentielle vælgere

(Schwartz,2015;Sørensen,2016a;Sørensen,2016b;Kalsnesetal,2017).I”MembersofParliament

on Facebook: Towards an understanding of the pros and cons of online political conversations”

undersøger Sørensen (2016b), med udgangspunkt i kvalitative interviews med fem


8

folketingsmedlemmer, fordele og ulemper ved at bruge Facebook til den politiske samtale med

borgerne. Politikernes oplevelse er, at kvaliteten til tider er højere end ved traditionelle

vælgermøder, da brugerne på Facebook ofte bidrager med nyttige links og informationer, og de

opleveratkommeikontaktmedenbrederegruppe.Dettemuliggørogsåoffentligt feedback,hvor

borgernekan,gennem”voice” i stedet for”exit”,ytrederesholdning tilpolitikerneshandlingerog

udsagn(Schwartz,2015).Dogfortællerpolitikerne,atbrugernepåFacebookikkelyttertilhinanden,

ogdeoplever,dererenhårdtonemedchikane,truslerogetvulgærtsprogbrug,sombådeerrettet

modpolitikerneogdem,derkommentererpåpolitikernesopslag(Sørensen,2016b).

IfølgeflereundersøgelseranvenderpolitikerneiperioderFacebookmeresometkampagneredskab

til atpositionerer sig selv, fremforenplatformtildialogmedborgerne (Schwartz,2015;Sørensen,

2016b).MedandreordforstårpolitikerneihøjeregradFacebookitermerafpolitiskkommunikation

enddemokratisksamtale,ogdetbliveretredskabtilatfådemvalgtellergenvalgt.Politikerneselv

beskriverdetsometeffektivtredskabtilatfåpolitiskebeskederud,dadetikkeerunderlagtfiltrefra

detraditionellemedier.MedudgangspunktiMachiavellisforståelseafpolitikogmagt,argumenterer

Sørensen(2016b)for,atdedanskepolitikereførsttænkerpåopnåelseogfastholdelseafmagtføralt

andet. De promoverer sig selv og deres eget personlige budskab på Facebook for, at de, som

individuelpolitiskkandidatogikkeparti-kandidat,fremstårsomenattraktivkandidatvednæstevalg.

Denne form for valg positionering kan have negative konsekvenser for den politiske samtale på

Facebook,dafølgernevilmisteinteressen,hvispolitikernesignalerer,atdeerenressourcefordem.

Dettekanpolitikernesignaleretilfølgerneved,athvertopslagindeholderenopfordringtilat”dele”

eller”like”,ellerhvispolitikerneafstårfraatdeltageisamtalenpåegetopslag.

2.2.1.Fragmenteretpopulistiskdiskurs

I undersøgelsen “Populism and social media: how politicians spread a fragmented ideology”

(Engesseretal,2016)erfokuspå,hvordanpolitikerefrabeggefløjeifireeuropæiskelande,Østrig,

Schweiz, ItalienogStorbritannien,brugerFacebookogTwittermedetpopulistisk formål.De tager

udgangspunkt i fem elementer fra litteraturen om populisme: 1) at lægge vægt på folkets

suverænitet, 2) at tale på folkets vegne, 3) at angribe eliten, 4) ekskludering af andre og 5)

involvering af fædrelandet.De kommer frem til, at populismemanifesterer sig selv i fragmenteret

formpåFacebookogTwitter,detvilsige,atpolitikernesdiskursindeholderelementerafpopulisme,

men ikke hele “pakken”. De populistiske politiske udtalelser findes på tværs af lande, partier og

politikernesstatus.Deflestepolitikeretalerpåfolketsvegne;venstrefløjenangriberdenøkonomiske

elite,menshøjrefløjenangribermedieelitenogtalerekskluderendeomandre.Politikerneinddrager

endvideredemokratiteoriIderesargumentation,nårdekræversuverænitettilfolket-foreksempel


9

vedatbenævnefolket,somdenoriginaledemokratiskemagt,ogudnytterspændingenmellemdet

normativeogpragmatiskeaspektveddemokratiet.

Undersøgelsen peger på tre mulige forklaringer på, hvorfor politikerne vælger at sprede

fragmenteret populistisk ideologi. For det første prøver de at reducere kompleksiteten i deres

ideologivedatgøredetmereforståeligtforbrugerneafsocialemedier.Fordetandetkanpolitikerne

holde den populistiske ideologi tvetydig og formildende for at udnytte af inklusiviteten af en

"personlig handlingsramme". Derved kan den enkelte bruger af sociale medier sammensætte

forskelligeelementerafdenpopulistiskideologimedandreideologiskeelementermedhenblikpåat

skræddersydettilensegenpersonligepolitiskeholdninger(Engesseretal,2016).Fordettredjeer

det muligvis nemmere med enkelte populistiske elementer, hvis politikerne vil undgå kritiske

observatører eller politiske modstandere, da det fragmenterede fremstår mindre populistisk, og

dervedsværereatangribeendenfuldideologi.Dettekanbedreladesiggørepådesocialemedier,

hvor nyhedsmedierne ikke fungerer som “gatekeepers” eller filtre (ibid.). De sociale mediers

manglendekritiskefiltergiverpopulisternemerefrihedtilbrugafhårdtoneellerstærktsprogbrug,

nårdeangriberellerekskludererandre;degiverpopulistiskepolitiskeaktørerfrihedtilatformulere

ogspredederesholdningerudfradereskommunikativepræferencer.

2.3.Demokratiogdetoffentligerum

Megen forskning om politik på de sociale medier tager udgangspunkt i en deliberal

demokratiforståelse, hvor samtalen er i centrum, og der lægges vægt på folkets deltagelse og

medborgerskab (Skoric et al, 2015; Sørensen, 2016b). I meta-analysen ”Social media and citizen

engagement:Ameta-analyticreview”(2015),af22forskningsstudierfra2007til2013omforholdet

mellembrugenafsocialemedierogmedborgerskabsengagement,indikererresultatetatbrugenaf

socialemedierharenpositiveffektpåmedborgerskabet;herundersocialkapital, civilengagement

ogpolitiskdeltagelse(Skoricetal,2015).Iundersøgelsenargumentererdefor,atbrugenafsociale

medier bevirker, at folk udtrykker sig, får politisk information og indgår i politisk relationer og

diskussioner. De peger på, at den lettilgængelige adgang til forskellig politisk information kan øge

demokratiskdeltagelse,dadetforbedrerderespolitiskevidenogstimulererpolitiskdiskussion.

Undersøgelser,dermerespecifikundersøgerdendemokratiskesamtale,kommerdogfremtilmere

tvetydige resultater. Sørensen (2016a; 2016b) inddrager i sine to undersøgelser et demokratisk

perspektivud fraHalKochsbetragtningeromdetdeltagendedemokrati, hvordemokratiet ikkeer

bestemt ved at stemme,men ved samtale, forhandlinger, gensidig respekt og forståelse af fælles

interesser. På den ene side peger Sørensen på, at der er indlejret demokratiske funktioner på

Facebook, som platform, med fokus på tovejs-kommunikation. Resultaterne indikerer også, at


10

Facebookikkebareeretekkokammer,hvorfolkbekræfterhinandeniderespolitiskeholdning,men

atfolkudvekslerpolitiskemeninger.Pådenandenside leversamtalenpåFacebookikkeheltoptil

Kochs ideal, da politikerne oplever, der er mangel på gensidige respekt og forståelse. Samtidig

anvendesFacebook, ifølgeSørensen(2016b), iperiodermeretilatpositionerepolitikernefremfor

den demokratisk samtale. Med andre ord forstår politikerne Facebook i termer af politisk

kommunikation,ogikkesommegetsompolitisksamtaleistilmedHalKoch.Enlignendekonklusion

kommer Schwartz frem til i undersøgelsen “Campaigning and contestation: Comments on

politicians´Facebook pages during the 2011Danish general election campaign” fra 2015, hvor han

undersøger, hvordan brugerne af Facebook opfatter politikernes Facebook-side under

valgkampagnen 2011. Han peger på, at politikernes Facebook-side bidrager til den demokratiske

samtale ved at forbindepolitikeremed vælgere ogmuliggøre offentlig feedback (Schwartz, 2015).

Politikernesudnytterdogogsådesocialemediersmulighedformobiliseringafstøttere,hvilketkan

føre til stærkere loyalitet over for bestemte kandidater,men der kan også opstå en ”os og dem”

retorik. hvor ikke-ligesindede eller modstandere bliver opfattet og behandlet som illegitime og

uønskede,ogkritikere,derønskerentværgåendedebatfåratmærke,deerpåudebane(Schwartz,

2015;Engesseretal,2016).

Trolls er et andet synligt eksempelpåde vanskeligheder, der er forbundetmeddendemokratiske

deltagelse på sociale medier. I “The Architecture of Political Spaces: Trolls, Digital Media, and

DeweyanDemocracy” (2017), undersøger Jennifer Forestal de socialemedier, sometpolitisk rum,

medudgangspunktifænomenettrolls.TrollsdækkeroverenbestemtgruppeafFacebook-brugere,

somerkategoriseretvedderesdeltagelse,der fungerersomenbestemt formforaktivisme.Deer

modsat “rigtige” politiske aktivister ikke interesseret i at deltage i den demokratiske samtale, og

deresformålmeddeltagelseerudelukkendeatdominereogkontrolleresamtalen.Deresintentioner

at skabe forstyrrelser i dialogen ved at agere som modstander/kritiker; ofte med en hård tone

(Forestal,2017).Trollsfremtræderoftesomanonymebrugereellermedfalskeprofilerforatundgå

at blive identificeret. Dette problematiserer Forestal (2017) ud fra et Deweyansk perspektiv på

deltagende demokrati, der forudsætter et socialt rum, som er identificeret med handlinger og

interaktionopbyggetpågensidiganerkendelseogtillid.Udfradetperspektiverdenstørstekonflikti

dendemokratiskesamtalepåsocialemedierdenmanglendemulighedforatståansigttilansigt.Den

situationbliverafForestalsammenlignetmeddeninteraktion,derforegåridetlokalenabolageller

skole,hvorderertydeligegrænserogforståelseafroller(ibid.). I interaktionmednaboerkanman

gradvist tilpasse sin kommunikation, da man ofte deler en plads i et afgrænset rum, hvor man

regelmæssigtstøderindpåhinanden.Denneinteraktionførertilløbendeincitamentertilkompromis

ogsamarbejde,hvormanforhandlerdefællesetikkerognormerfordetfællesrum,mandeler.Har


11

man ikke denne interaktion og forhandling kombineretmed tillid til rummet, er det vanskeligt at

fremme interaktioner, og få enkeltpersoner til at føle sig investeret; dette vil føre til ekskludering

(ibid.). I forsøget på at skærme sig fra trolls risikere man at lukke de politiske aktivister ude, og

dervedskabermanlukkedefællesskaber.PåFacebookogTwittererdetnemtatblokereellerskjule

indholdellerandrebrugere,ogdettemuliggørogpåvirker, atder skabes rum i rummet,hvor folk

leversammenudenhinanden(ibid.).

2.3.1.Tværgåendedebat?

I “Filtering out the other side?Cross-cutting and like-mindeddiscussion, on social networking site”

(Heatherly et al, 2016), argumenterer de for forholdet mellem brugen af sociale medier og

involvering idiskussionermedfolk,manerpolitiskenigeoguenigemed,harenbetydningforden

demokratiske samtale. Med udgangspunkt i teorier om deliberativ demokrati og tværgående

samtale, cross-cutting, fremhæver de, at tidligere undersøgelser er kommet frem til forskellige

resultater i forhold til om sociale medier er fremmende eller hæmmende for den tværgående

demokratiskesamtale.Dererstudier,derpegerpåøgetpolarisering,davisamlerosmedligesindede

påde socialemedier,hvorimodandre studier argumenterer for, atbrugernepåde socialemedier

udsættes for flere meninger på grund af det sociale rum, der ikke er bundet af geografi (ibid.).

Heatherlyetal(2016)pegerpå,atbrugernepåsocialemedierikkekunharkontaktmeddestærke

relationer,menogsåmedsvagerelationer.Detteharifølgeundersøgelsenbetydningfor,atbrugerne

udsættesformerepolitiskforskellighedogudsættesforflere,deeruenigemed.Depegerdesuden

på,atpolitiskediskussionermedensnetværkpåsocialemedierermedtilatmediere involvering i

både tværgående og ligesindede diskussioner; hvor der er en lidt højere frekvens af ligesindede

samtaler. Undersøgelsen kommer dog også frem til tegn på polarisering, da resultaterne viser at

affektiv polarisering er negativt relateret til tværgående diskussioner. Med andre ord har ens

identifikationmedetpolitiskpartibetydningfor,hvordanmanbrugersocialemedier i tværgående

diskussioner; deres undersøgelse deltager republikanerne mere i tværgående samtaler end

demokraterne(ibid.).LIgeledesindikererderesresultater,atindividerneudviderderesmodstandaf

detmodsatte parti til ikke-partipolitiske venner inden for deres socialemedie netværk. I “Political

polarization on twitter: Implications for the use of social media in digital governments” (Hong &

Hyoung, 2016) kommer de også frem til, at der er en sammenhængmellem stærke værdisæt og

polarisering.Deargumenterfor,atpolitikeremedekstremeideologiskepositionerharfleretwitter-

følgere,ogadfærdenpådesocialemedierkanbidragetilatøgeniveauetforpolitiskekstremismeog

politiskpolarisering.

Overordnetvurdererde i“Filteringouttheotherside?Cross-cuttingand like-mindeddiscussion,on

social networking site” (Heatherly et al, 2016), at brugen af socialemedier fremmer udveksling af


12

ideermellem folk, som har forskellige politiske overbevisninger, hvilket er kernen i det deliberale

demokrati. Dogmener de ikke, at disse diskussioner på socialemedier vil føre til ændring i folks

opfattelse. Ligeledes peger de på, at udveksling på sociale medier har en tendens til at mangle

deliberalemeritter,dadeflesteindividerikkekommermedargumentationforderesoverbevisning

ellerovervejerandressynspunkter.Derermuligvisenpluralistiskstemmepådesocialemedier,men

dermanglerogsåtidtilatreflektereidenkonstantestrømafnyeinformationer.


13

3.0MetodeVi vil i dette kapitel redegøre for vores metodiske tilgang til projektet, der bygger på et digitalt

antropologisk feltarbejde på det sociale medie Facebook. Genstanden for vores undersøgelse er

danskeFacebook-brugere,dererpolitiskaktivepåplatformeniformafkommentarerellerdelinger,

samtlæserandreskommentarerogopslag.

Vi starter med at redegøre for vores videnskabsteoretiske overvejelser inden for den

fænomenologisk- hermeneutiske tradition og give en kort casebeskrivelse. Derefter vil vi beskrive

vores dataindsamling, der består af et spørgeskema på Facebook, fjorten interviewsmed danske

Facebook-brugere og digitalt observationsstudier af ni folketingspolitikeres Facebook- og Twitter-

profiler. Afslutningsvis vil vi beskrive vores databehandling og dataanalysestrategi ved Grounded

Theory,samtvurderevaliditetenafundersøgelsen.

3.1.Videnskabsteoretiskeovervejelser

Voresvidenskabsteoretiskeovervejelserstårirelationtilvoresdigitaleantropologisketilgang,hvorvi

kombinererofflineogonlinefeltarbejdemedhenblikpåatproducere”dentykkebeskrivelse”afdet

digitale fænomen (Postill & Pink, 2012; Varis, 2016). Antropologisk feltarbejde er en kvalitativ

metode ”til at få viden om, hvordan selvfølgeligheder opstår, vedligeholdes ellerændres inden for

rammerneafkonkretesocialefællesskaber”(Hastrup,2010:55),ogdermedtilatopnåforståelseaf

den menneskelige praksis i hverdagslivets kulturelle og sociale fællesskaber. Da Facebook, som

digital fænomen, i dag er indlejret som en selvfølgelighed imange danskeres hverdag (Birkbak &

Munk,2017),erdenantropologisketilgangvelegnettilatåbneopforenforståelseafogvidenom

fænomenet,dablikkethererrettetmodcommonsense(Hine,2017). I forlængelseherafharvien

induktivogforståelsesorienteretvidenskabsteoretiskogmetodisktilgang;enpositionvifinderinden

for den fænomenologisk-hermeneutiske tradition (Berg-Sørensen, 2012). Vi anlægger ligeledes et

interaktionistisk analytisk perspektiv, som vi vil komme nærmere ind på i afsnittet om

dataanalysestrategiiformafGroundedTheory.

Detfænomenologiskeperspektivkommertiludtryk ivores indledendetilgangtil fænomenet,davi

anser perspektivet for at være produktiv i forhold til at komme ind på fænomenet og lade det

udfolde sig. Inden for fænomenologien skelnes der ikkemellem ontologi og epistemologi, da den

verden, vi erkender, er virkeligheden, og den kan ikke forklares uafhængigt af de subjekter, der

erfarer den (Jacobsen et al., 2010; Berg-Sørensen, 2012). Ligeledes peger Edmund Husserl,

grundlæggerenafdenmoderne fænomenologi, på, atmennesket kunkender sig selv i kraft af sin

væren i verden, og der ikke eksisterer noget indre (Berg-Sørensen, 2012). I stedet ermenneskets


14

opmærksomhedaltidrettetmodenidé,genstandellerandet.Deterdissefænomener,deroptræder

for bevidstheden og de bevidsthedsstrukturer, der muliggør erfaringen af disse, forskeren bør

beskriveogopnåen forståelse af (Jacobsenet al, 2010;Berg-Sørensen, 2010). Formålet er ikkeat

finde årsag eller kausalsammenhænge, men at opnå en forståelse af fænomenet gennem

subjekternes livsverden. Denne subjektive oplevelse af fænomenets fremtræden får vi beskrevet

gennemvores interviews, hvor vi opnår en forståelse af informanternesoplevelse af denpolitiske

samtalepåFacebook.Informanternesbeskrivelseafderesoplevelsererensubjektiverfaringudfra,

hvordandeerkenderpolitisk samtalepåFacebookgennemderes livsverden,herunderhvordande

bruger Facebook, og hvordan mediets indhold fremtræder for dem. Det er dog ikke vores

informantersforskellighedisigselv,dererbetydningsfuldfortilskrivningafmeningtil fænomenet,

menderimoddenkonsensusdannelse,derermellemdem(Juul,2012).Daderesoplevelseafpolitik

på Facebook skal ses i relation til det, der møder dem på platformen, har vi både inddraget

fotodokumentation og deres Facebook-profiler under interviews, samt udvidet dataindsamlingen

med online observationsstudier. Det fænomenologiske perspektiv indebærer endvidere, at man

starter forfra med fænomenet for at opnå ny og valid erkendelse; det vil sige først betragter og

beskriver fænomenet, som det fremtræder for os, for derefter at analysere og udlægge det, der

findes i fænomenet, og derigennem opnå ny erkendelse (ibid.). Vi laver ikke en “ren”

fænomenologisk reduktion,menhar kobletdetteperspektivmedvores interaktionistiskGrounded

Theorytilgang,hvorvi løbendeharbetragtetogfortolketfænomenet,forderefteratudviklevores

metodiske tilgangogudvidedataindsamlingen.Detharværetenproces,hvorvierstartetmeden

spørgeskemaundersøgelse for at komme ind på fænomenet, hvilket har ledt os videre til vores

informanter,derhar ladetfænomenetudfoldesigviaderes livsverden,ogafslutningsvishardenne

erkendelsefralivsverdensperspektivetledtosvideretilobservationsstudierne.

Det hermeneutiske perspektiv kommer derved til udtryk i vores fortolkning af fænomenet. Vores

forforståelseeriforbindelsemeddataindsamlingenløbendeblevetudsatfornyfortolkning,somvi

har sat i spil for at komme rundt om fænomenet. Vi har uundgåeligt haft forforståelser om

fænomenet, informanterne og feltet, som kan være produktive for erkendelsen i

fortolkningsprocessen(Jacobsenetal,2010).IfølgeHans-GeorgGadamer(1900-2002),somerende

vigtigste tænkere indenforhermeneutikken,ervores forståelseknyttet til fordomme,ognårdisse

udfordres vil der dannes ny erkendelse (Berg-Sørensen, 2012). Han påpeger desuden, at disse

forforståelserkunertilhindringforopnåelseafsikkervidenomfænomenet,hvis;”(...)viikkeformår

at sætte vores fordomme i spil og udvise åbenhed og selvkritisk refleksion i fortolkningsprocessen,

men i stedet blot bekræfter vores refleksion.” (Berg-Sørensen, 2012: 222). Dette danner

udgangspunktforvoresfortolkningaffænomenet,hvorvisætterdenhermeneutiskecirkelispilog


15

tillægger det mening ud fra vores fordomme og teoretiske begreber. Den hermeneutiske cirkel

beskriver,hvordanmankunkanforstådeenkeltedelevedatforståhelheden,ogomvendtkunkan

forståhelhedenvedatforstådeenkeltedele(Berg-Sørensen,2012).Denhermeneutiskecirkeleret

udtryk for, hvordan den indsamlede empiri giver mening i relation til hinanden. Undersøgelsens

resultat skal desuden forstås som en helhed ud fra dens enkelte dele: empiri, begreberne og

litteratur.

3.2.Casebeskrivelse

Voresdigitaleantropologiske feltarbejdeeret casestudieaf,hvadderkendetegnerdetdemokrati,

derskabeshosgruppenafdanskepolitiskaktiveFacebook-brugere.Fordelenmedetcasestudieer,

atvikangå idybdenmedfænomenetog ikkeblotbeskrivesymptomerne (Flyvbjerg,2010).Casen

har vi valgtatbyggeopomkringdanskebrugerepåFacebook,daFacebookerdetmestanvendte

socialemedie iDanmark (Klastrup,2016).Brugergruppenerdefineret til at værepolitiskaktivepå

Facebook i form af at kommentere og/eller dele politiske opslag, samt læse andres politiske

kommentarer og/eller opslag på Facebook. Som beskrevet i indledningen udspringer vores

forskningsmæssige undren af den rolle de sociale medier tilskrives i større udenlandske politiske

begivenheder,ogdenopmærksomheddanskeogudenlandskepolitikeresopslagfårioffentligheden.

Konkret går vi til fænomenet ud fra et demokratiperspektiv, da de sociale medier, som politisk

platform,tilskrivesenrolleiforholdtilbådedetoffentligerumogdendemokratiskesamtale.Danske

undersøgelser på området har hidtil koncentreret sig om forholdet mellem politikere og vælgere

(Højholt & Kosiara-Pedersen, 2011), politikernes agenda og kommunikation under valg (Schwartz,

2015;VanDalenetal,2015)ogaktivdeltagelseidenpolitiskesamtalemellempolitikereogborgere

(Sørensen,2016a).Danskeundersøgelserafsocialemedierharofteetovervejendefokuspåonline

tilgængeligmateriale iformafopslagogkommentarer,somHøjholtogKosiara-Pedersen(2011)og

Sørensen (2016a). Vi inddrager også online tilgængelig materiale, men vores casestudie er også

koncentreret om den politiske samtale på sociale medier gennem vores informanters

livsverdensperspektiv.

3.3.Dataindsamling

ViharmedudgangspunktiGroundedTheoryhafteneksplorativtilgangtildataindsamlingen,hvorvi

ud fra egne praktiske erfaringer og ny viden løbende har revideret dataindsamlingen (Guvå &

Hylander, 2005). Dette er i overensstemmelsemed forskningsmetoder inden for digital etnografi,

hvormetodernevarierer, fordide skal være “responsive”over fordet specifikke forskningsprojekt

(Postill&Pink,2012).TilatstartemedobserveredevivoresegneFacebook-profilerforatfindeud

af, hvordan vi skulle undersøge emnet og dermed svare på problemformuleringen. På baggrund


16

heraf bevægede vi os mod en kvantitativ metode i form af en spørgeskemaundersøgelse på

Facebook.Den fungerede somen forundersøgelse for atpejleos indpå fænomenetog vores felt.

Derefterharvikombinerettokvalitativemetoderiformaf interviewsogobservationsstudier.Hvor

traditionelle antropologiske studier ofte starter med (deltagende) observation for derefter at

bevægesigover i interviews(Wadel,1991;Hastrup,2003),erder ikkesammekonsensusindenfor

de digitale feltstudier (Hine, 2017). Facebook kan ikke reduceres til noget statisk, da det er ikke

ensartet,hvadFacebookerforfolk.Deterenideologiskkonstruktionskabtafdenmåde,brugerne

anvender mediet (Varis, 2016). Kommunikationen vil derfor ikke være klar eller transparent, da

dennekompleksitetpotentielt former folks kommunikativepraksis, som ionline-miljøer inkluderer

brugernesnetværk fra forskellige sfærerafderes liv.Online-miljøerbørderfor ikke tages for givet

som en selvforklarende kontekst; det er nødvendigt at undersøge lokal specifikke meninger og

egenskaber (ibid.).Grundetdettehar vi valgt at starteden kvalitativedel af undersøgelsenoffline

medinterviews,dadenpolitiskesamtalepåFacebookeretdiffustogomfangsrigtfænomen.Påden

måde har vi afgrænset, hvilken del af den politiske samtale på socialemedier, der er relevant for

voresonlineobservationsstudier.

3.3.1.Feltet

Ifølge Hastrup (2003) skal feltet afgrænses og kvalificeres i forhold til sted, tid og handling for at

sætte en rammeomundersøgelsen. Selve stedet i digitalt feltarbejde kan ifølgeHine (2017) være

ekstra udfordrende at afgrænse på grund af det digitales flydende og dynamiske karakter; hvilket

ogsåerkendetegnetveddesocialemedier.Icasebeskrivelsenharvidefineretdetoverordnedefelt,

som danske Facebook-brugere, der anvender platformen til politisk aktivitet. Da brugen og

oplevelsen af Facebook ikke kanbegrænses til den virtuelle virkelighed, har vi et felt, derbådeer

offlineogonline(Postill&Pink,2012).Voresinterviewsudgørperspektivetfraoffline-verden,mens

voresobservationsstudiergiverosetindblikidenonline-verden,somdebyggerderesperceptionaf

fænomenetpå.

Offline-feltetbeståraffjorteninformanter,derbrugerFacebooktilpolitiskaktivitet.Deerudvalgtvia

spørgeskemaundersøgelsen,somerbesvaretaf437personer,hvoraf268brugerFacebookiformaf

politiskekommentarerog/ellerdelinger,samtlæserpolitiskindhold;udafdissehar86angivet,atvi

måttekontaktedemforuddybendespørgsmål.Viharsorteretgruppenefterkøn,bopælogpolitisk

ståsted for afdække vores felt bredt. Herefter har vi kontaktet tyve af respondenterne med det

formålatlaveinterviewaftaler.Detteharresulteretifjorteninterviewsfordeltpåseksmændogotte

kvinder fra flere regioner, samt frabåde rødogblåblok.Relevanteoplysningerom informanterne


17

fremgårafbilag1.Intervieweneergennemførtiløbetafmartsogstartenafapril.Dehandlinger,vi

haftfokuspå,erafgrænsettilinformanternesoplevelserafpolitikpåFacebook;bådedem,hvorde

agereraktivtiformafopslag,kommentareroglikes,samtdeinaktivehandlingersomatlæseogde

efterfølgenderefleksioner.

Online-feltet er først endelig defineret efter gennemførelse af alle interviews for at kvalificere

observationsstudiet. Der var konsensus blandt informanterne om at forbinde politik på Facebook

med en uspecificeret gruppe af politikere, politikernes opslag på Facebook og overvejende

landsdækkende politik. Ud fra det afgrænsede vi online-feltet til folketingspolitikeremed en aktiv

profil påFacebook.Vi inddragedeendviderederesTwitter-konti,dapolitikerneeraktivepåbegge

medier, og Twitter tillægges væsentlig betydning for den politiske samtale i udlandet. Efter

indledende research, hvor vi vurderede politikerne efter aktivitet og antal følgere, udvalgte vi ni

fremtrædendefolketingspolitikere;enforhvertparti iFolketinget.Felteterendviderekvalificeret i

forhold til at sikre spredningpåpolitiskansvarogemneområder.Relevanteoplysningeromonline

feltet fremgårdesudenafbilag2.Online feltarbejdetergennemført iaprilogafsluttet i startenaf

maj, hvor de meningsfulde handlinger har været afgrænset til politikernes statusopdateringer og

Facebook-brugernes reaktionpådet i formaf likes,delingerog kommentarer. Fokushar væretpå

handlinger i marts 2017, da det primært er oplevelser fra denne periode vores informanter har

inkluderetundervoresinterviews.Eksempelviseretopslagfraintegrationsminister, IngerStøjberg,

hvorhunlæggeretbilledeopafenkageiforbindelsemedlovgivningpåudlændingeområdet,nævnt

fleregangeafinformanterne.

3.3.2.Spørgeskemaundersøgelse

Somnævnt er formåletmed spørgeskemaundersøgelsen at pejle os ind på feltet, og få adgang til

Facebook-brugere,derbrugerplatformentilpolitiskehandlinger.Spørgeskemaetsudformningtager

udgangspunkt idetekniskeogsocialehandlinger,somFacebookmuliggør.Spørgsmåleneerderfor

fokuseret på respondenternes adfærd og handlinger på Facebook, samt deres Facebook-netværk.

Blandtandetharvispurgt indtilrespondenternesbrugafFacebookiformafhyppighedogtypeaf

opslag og kommentarer, antal Facebook-venner og deres adfærd. Derudover har vi haft fokus på

politik,politikereognyheder,herunderhvordandefølgerogdeltageripolitikpåFacebook.Foratfå

viden om respondenternes forhold til politik både offline og online, har vi også spurgt ind til

respondenternespolitiske ståsted,omde stemteved sidste folketings-, kommune-og regionsvalg,

hvaddevillestemme,hvisdervarvalgimorgenogderestillidtilpolitikere.Detteforatmuliggøreat

kunneafdækkevoresfeltbredt.Spørgsmålenefremgårafbilag3.


18

Alle spørgsmål er udarbejdet i fællesskab for at sikre simple og letforståelige spørgsmål. Dette er

væsentligt, da respondenterne i spørgeskemaet ikke kan stille spørgsmål eller få uddybende

kommentarer,someninformantvedetinterviewvilkunne(Andersenetal,2010).Spørgsmåleneer

hovedsageligt lukkede, og respondenterne har kun haft mulighed for at vælge en af

svarmulighederne. Derudover har enkelte spørgsmål været halvlukkede, her har respondenterne

haftmulighedforatvælgefleresvar.Viharafsluttetspørgeskemaetmedatspørgerespondenterne,

omvikankontaktedemmeduddybendespørgsmål.SpørgeskemaeterudarbejdetiSurveyXact,og

deltviagruppensegneFacebook-profiler.Viharværetbevidsteom,atviikkevillehavekontrolover,

hvem der ville svare på spørgeskemaet, og at der ville kunne opstå bias. Dog har vi vurderet, at

sammensætningen af gruppens politiske interesser, demografiske baggrund, og en deling af

spørgeskemaet på vores samlede Facebook-netværk på 1.893 venner og yderligere delinger af 46

profilerharværettilstrækkeligtbredttilatudføreetcasestudie.

3.3.3.Interviews

Vores interviews er gennemført med en kombination af interviewguide, fotodokumentation og

samtaleudfrainformanternesFacebook-profiler.Deergennemførtansigt-til-ansigtunderforskellige

omstændigheder både hjemme hos informanter, i vores hjem, på offentlige biblioteker, på

informanternesarbejdspladserogpåcaféer.Vihariinterviewsituationenafsattidtilsmåsnakinden

ogefter interviewet,sørget forkaffe/te,ogdermedsøgtatgøresituationenafslappetogskabeen

fortroligognaturligatmosfære.Alleinterviewseroptageteftersamtykkeogvarergennemsnitligen

time.Danogle informanterønskedeat væreanonyme,har vi valgt at anonymiserealle interviews

medinitialer.

Da der kun har været et gruppemedlem til stede ved hvert interview, har vi udarbejdet en

interviewguideforatdanneetfællesgrundlagforalleinterviews.Dervedharvoresinterviewsværet

semistrukturerede,davisomudgangspunktharhaftsammespørgsmål(Kvale&Brinkmann,2015).

Interviewguiden fremgår af bilag 4. Ud fra vores problemformulering og dermed casebeskrivelse

tagerspørgsmåleneudgangspunkt iemnerneFacebook,deresnetværk,demokrati,politikogandre

medier. Interviewguiden er induktiv og eksplorativ opbygget, hvor vi startermed åbne spørgsmål,

somforeksempel”Hvadforstårduvedpolitik?”,ogiløbetafinterviewetmerekonkretespørgsmål,

somforeksempel”Hvordanopleverdudet,nårdinevennerdeler, likerogkommentererpåpolitisk

indhold på Facebook?”. Udformningen af vores spørgsmål har til formål at få informanten til at

reflektere over emnerne ud fra deres egen livsverden. I forlængelse af vores fænomenologiske

tilgang til informanternes livsverden har vi været opmærksom på ikke at pålægge dem vores


19

forforståelseafpolitik,ellerhvordanviopleverFacebook.Viharløbendesatspørgsmålstegnved,om

vi spørgerud fraegen forforståelseoverbrugenaf socialemedier,elleromvores informanterhar

styretemnetidenretning,deselvønskede.Viharanerkendtinformanternesomeksperterogstyrer

emnerneidenretning,deønskede,ogladetdemtaleudenformangeafbrydelser.Vedatstilleåbne

spørgsmålogfåinformanternetilgentagnegangeatuddybederessvar,hardetværetmedtilatgive

osetstørreindblikidereslivsverden(Kvale&Brinkmann,2015).

Vi havde på forhånd bedt informanterne om at tage billeder eller screenshots af politiske opslag,

kommentarer eller lignende på Facebook, som fangede deres opmærksomhed og/eller påvirkede

dem politisk i ugen op til vores interview. Da Facebook, som tidligere nævnt, er et diffust og

omfangsrigtrum,somindgår i informanternesdagligerytme,hardetværetmedtilatfådemtilat

fokusere og dermed afgrænse deres opmærksomhed. I interviewsituationen spurgte vi ind til,

hvorfordehavdetagetdetpågældendebillede,ogdermedfikvienforståelseaf,hvadinformanten

opfattersompolitik,oghvordandereagererpåpolitisk indholdpåFacebook.Dettemuliggørat få

informantentilatitalesættederestavseviden,daFacebookerennaturligdelafdereshverdag,ogat

detieninterviewsituationkanværevanskeligtatitalesættederesonline-oplevelser.

For at opnå et endnu dybere indblik i deres livsverden har vi sammen med informanterne

gennemgåetderesFacebook-profilerogspurgtindtildereshandlingeriforholdtildelingafpolitisk

indhold.Foratfåetindbliki,hvadvoresinformanteropfattersompolitik,badvidemgånedtildet

førstepolitiskeopslagpåderesprofil.Vedatitalesætte,hvaddeantogsomenpolitiskdelingogden

tilhørende politiske samtale, åbnede det op for refleksion og en dybere forståelse af den

bagvedliggendehandling.

3.3.4.Observationsstudier

Enklassiskmetode inden forantropologisk feltarbejdeerdeltagendeobservation forat forståden

lokale praksis og meningsskabelse. I den digitale verden sidder forskeren bag skærmen, og

deltagelsenerumiddelbartusynlig(Varis,2016).Manharhermulighedforatblivefluenpåvæggen,

der kiggermed uden, at andre ser det. I forhold til vores online felt på Facebook og Twitter har

politikerneåbneprofiler,hvormanblotskalhaveenprofilforatfølgemedisamtalen.Dettegavos

mulighed for at indsamle naturlige data uden at påvirke med vores tilstedeværelse. Dem, vi

observerede,tilpassedederforikkederesadfærdtil,atvivartilstede(ibid.).Detkanvirkesomen

ulempe,atvi ikkehardeltagetaktivt i feltetvedentenat indgåiopslageneellerkommetikontakt

med online-feltet, ved eksempelvis at spørge ind til deres erfaringer og oplevelser af

kommunikationen. Dog har vores intention med observationen netop været at observere


20

fænomenet, som det fremtræder for vores informanter. Selvom det på Facebook og Twitter er

muligt at slette opslag, har det været en styrke, at opslag på platformene er online tilgængelige

(Hine, 2017). Dermed har vi ikke været afhængige af at følge politikerne i det øjeblik, de lægger

opslagop,elleridetøjeblikbrugernekommenterer,daopslagogkommentarerikkeforsvinderuden

enaktivhandling.Derforharviogsåhaftmulighedenforatgåtilbagetilmartsmånedogobservere

denperiode,somvoresinformanterharrefererettiloghaftihukommelsenunderinterviewene.Vi

startede vores observationer med at gennemføre et pilot-observationsstudie med Simon Emil

Ammitzbøll(SEA)forperiodennovember2016tilmarts2017påFacebookogTwitter.Dettevarfor

atblivefortroligmedarbejdetifelteniforholdtilbådedentekniskeogsocialeside.Konkretharvi

brugtdettetilatkvalificereudformningaffeltnoter,denudvalgteperiodeoghvorvidtdenafspejler

dengenerelleadfærd,samthvadoghvormegetafdenneadfærd,viskulleinkludere.

Vores feltnoter er udformetmed inspiration fraMalinowskis (1984) tre klassiske anbefalinger for

etnografisk materiale; feltets struktur/organisering, data om hverdagslivet og karakteristiske

udtalelser/narrativer. Selvom vores online felt adskiller sig fra hans studier af primitive kulturer,

menervi,atdennetilgangogsåidendigitaleverdenbidragertilatfådetaljemættedebeskrivelseraf

feltet (Hastrup,2010).Fokusområderneforobservationerneharværetpolitikernesopslagogderes

kommunikation,reaktionerfrabrugere,hvordansamtalenunderopslageneudformersig,oghvilken

betydningen samtalen har på de opslag, der fremgår på deres profiler. I feltnoterne har vi derfor

nedskrevetenkombinationaf,hvordansamtalerneerstruktureret,antalreaktioner,sammendragaf,

hvordansamtalerneforløber,hvordantonener,samtkopieretrelevantekommentarerogtråde(en

kommentarmedetellerfleresvartil).Voresfeltnotergiverdervedetbeskrivendehelhedsindtrykaf,

hvordanviser, feltetfremtræderforbrugereafplatformene.Viharværetbevidsteomvoresegen

forforståelse af feltet, og selvom vi har bestræbt os på at lave objektive beskrivelser af

observationerne, bærer det præg af, hvad vi har fundet relevant og de karakteristiske opslag og

kommentarerersubjektiveudvælgelseaf,hvadviforstårsomvigtigeudsagn.

Vi har i forbindelsemed online feltarbejdet haft nogle etiske overvejelser om, hvordan vi bruger

dataeneiundersøgelsen,dadeobserveredeikkeerbevidsteom,debliverobserveretmedhenblik

på udarbejdelse af etnografisk materiale (Hine, 2017). Da alle data er offentlig tilgængelig, og vi

anonymisererudsagnfraikke-politikere,serviosikkeetiskbegrænsetiatbrugeselvehandlingerne

fraFacebookogTwitter.


21

3.4.Databehandling

Vi vil i det følgende redegøre for, hvordan vi har behandlet dataene fra henholdsvis

spørgeskemaundersøgelsen,interviewsogobservationsstudierne.

Vi har fået 437 gennemførte besvarelser på spørgeskemaet, og vi har behandlet resultaterne i

SurveyXact.Da kriteriet for at indgå i undersøgelsen er at bruge Facebookpolitisk aktivt i formaf

kommentarer og/eller delinger, samt læsning af politisk indhold, har vi sorteret besvarelserne

herefter. Det endelig datagrundlag består derfor af 268 respondenter. Vi har udarbejdet statistik

overantalbesvarelser,samtbesvarelseriprocent.Setiforholdtilrepræsentationafpolitiskeaktive

servibias,da30procentafvoresrespondenterermedlemafetpolitiskparti,mensdetliggerpå4-5

procent generelt forDanmarksbefolkning (Bille&Elklit, 2003).Dette skyldes sandsynligvis, atden

gruppe, som har besvaret vores spørgeskema, har en større interesse i emnet end ikke-politisk

aktive.IfølgeBirkbakogMunk(2017)erdetvanskeligtatlaveenrepræsentativsampleveddigitale

metoder på socialemedier. Dette ses ligeledes ved, at vi har flere, der ville stemme på rød blok,

fremforblåblokvedetkommendevalg.Spørgeskemaeterbesvaretafflerekvinder(61procent)end

mænd(39procent).DettekanunderstøttesafenundersøgelsefraKulturstyrelsen(2015),somviser,

atkvindergenereltermeretilstedepåsocialemedierendmænd.

Vihartransskriberetinterviewene,somergengivetsåvirkelighedsnærtsommuligt;vedatnedskrive

lyde, følelsesudbrud,pauserog lignende,dadet ikkebloterhvad,menogsåhvordan, informanter

italesætter deres oplevelser (Kvale & Brinkmann, 2015). Disse er blevet brugt for at få et

helhedsindtrykafderesoplevelserpåFacebook,mendeindgårikkeicitaterneianalysen.Hereftervi

harindførtdemiNvivosammenmedfeltnoterne.Daviharenmegetomfangsrigdatamængdepåi

alt732sider(oversigtfremgårafbilag5),kandetværeenfordelatbrugeetsoftwareprogram,som

Nvivo,tilatsamleoggiveoverblikoverdenindsamledeempiri(Kristiansen,2015).Vihargjortbrug

afNvivoskodefunktioner,dadethargivetosmulighedforatsystematiserekodningsprocessen.Det

har endvidere lettet den del af kodningen, hvor et tekststykke skulle under flere koder, samt ved

redefineringafkoderogændringafkodestruktur.

Formåletmedkodningenharværetatkvalificerevoresdatafraempiritilteori,ogiprocessenharvi

gennemgået faserne fra rå data til overkategorier, begrebsdannelse, kategorisering afmønstre og

teorigenerering (Guvå&Hylander,2003).Efterengennemlæsningafvoresdata,påbegyndtevien

åbenkodning,hvorvihar identificeretkategorierogbegreber,somfundamentforteorierne. I takt

med genlæsning og anden kodning af dataene, er vores koder blevet mere specifikke, og vi har

forbundetelementernetilsætafsandsynligesammenhængeafbegreber.Denendeligekodestruktur


22

fremgår af bilag 6; den består af tre overkodninger med dertil hørende underkodninger. De tre

overkodninger repræsenterer den teori, der er udsprunget af empirien, og som derefter gennem

fortolkningerblevetkobletpålignendeteoretiskeperspektiverogbegreber.Dettevilværeafspejlet

i analysen, hvor vi lader fænomenet træde fremgennem feltets beskrivelser ogbetragtninger, for

derefteratfortolkeogtilskrivedetmeningisamspilmedeksisterendeteoretiskebegreber.

3.5.GroundedTheorysomdataanalysestrategi

Vores dataanalysestrategi tager udgangspunkt i Grounded Theory (GT), som har præget

udformningen af dette projekt. GT kan særligt anvendes ved skildring af interaktionistiske

perspektiverogsocialeprocesser,nårmanundersøger individernesresponstil livsomstændigheder

(Lomborg&Kirkevold,2003;McCallin,2003).Metodenegnersigisærvedundersøgelser,hvorfokus

erpåhændelsesforløbfremfordetenkeltemenneske,dametodenbaserersinoverbevisningpå,at

individer i grupper definerer situationer ud fra sig selv og andre, heraf vil der opstå et

adfærdsmønstre,somvilværefællesforgruppen(Lomborg,2005;Boolsen,2010).

Vedatundersøgeudfraethelhedsperspektivkanmankommefremtil,hvordanprocesseropstår i

deresnaturligemiljø,hvilketerproduktivtforundersøgelserafendnuikkeudforskedeområdereller

tilatkommemedetnytperspektivpåeteksisterendeforskningsområde(Guvå&Hylander,2005).

Som forskningsmetode gørGTdet derformuligt at undersøgeogbegrebsliggøre skjulte sociale og

strukturellemønstre,somknyttersig tildet fænomen,manundersøger (Wadel,1991).Hvorandre

metoderfokusererpåatbeskriveudfaldet,hardennemetodefokuspå,hvadderskerrentpraktisk

på det givne tidspunkt (McCallin, 2003). Derudover er GT en metode til udvikling af teori ud fra

systematiskindsamletoganalyseretdata,hvorteorienudviklerogudfoldersigløbendeisamspillet

mellemdataindsamlingogfortolkning(Strauss&Corbin,1990).Detvilsige,deranlæggeseninduktiv

tilgang, hvor der skabes "begreber og teoretiskemodeller ud fra egne praktiske erfaringer, der så

omformuleresog revideres,efterhåndensomnyvidenvokser frem" (Guvå&Hylander,2005:9).Vi

harderforarbejdetmedenåbenog fordomsfriproblemformulering foratgiveplads til at ladeny

viden træde frem af empirien. Selve undersøgelses- og analysestrategien kan beskrives som en

konstant bevægelse mellem empirisk og teoretisk arbejde med henblik på at opdage, udvikle og

verificereudfradataene(Boolsen,2010).

VedanvendelsenafGTharvidesudentilkobletdenpragmatiskeogdensymbolskeinteraktionistiske

tilgang.Pragmatismen,somstammerfrafilosofien,bestårafdengennemgåendeholdning,at idéer

ogteorierikkeafventeratbliveopdaget,debestårafredskaber,somudviklesafmenneskermeddet


23

formålatanvendedisseidereslivsverden.Deterenmådeatbetragtesocialepraktiskeaktiviteterpå

endybereplan(Brinkmann,2006).Teorienhardengrundlæggendeerkendelse,atindividerhandleri

socialkontekst,fællesskabererdet,somiførsteomgangbestemmeraktivitetensstruktur(ibid.).Ud

fra dette perspektiv har vi i analysestrategien et særligt fokus på sprogets betydning for

selvbevidstheden,ogdennesbetydningforsocial interaktion,somhovedsageligtformidlesgennem

tegnogsprogligesymboler(Blumer,1998).Derudoverhardetbetydningfor,hvordanvitolkerfeltets

handlinger ud fra den mening, tingene har for dem, her Facebook og andre brugere, samt den

fortolkningsproces,hvori dennemening forhandles.Detteperspektiv er relevant i forhold til vores

forskningsspørgsmål,hvorviharfokuspådannelsesproces(ibid.).Vitagerianalysenudgangspunkti

densocialekontekst,ogdenfaktiskesocialevirkelighed,fremforgenerelleteorier.

Brugen af GT ses i vores projekt ved vores systematiske dataindsamlingsmetoder, hvor vi har

revideret empirien, vi har samlet og fortolket for derefter attilkoble teori. Først og fremmest

startedevivoresgroundedapproachvedat formulereenåbenog fordomsfriproblemformulering.

Indledningsvis observerede vi vores egne Facebook-profiler for at finde ud af, hvordan vi skulle

undersøgeemnetogdermedsvarepåproblemformuleringen.Vikomfremtildenerkendelse,athvis

vi udvalgte informanter ud fra vores egne observationer, det vil sige, folk, der kommenterer på

politiskindholdpåFacebook,villedissebliveudvalgtudfravoressubjektiveforståelseraf,hvadder

er vigtigt for den politiske samtale på Facebook. For at undgå dette valgte vi at udarbejde en

spørgeskemaundersøgelse;herspørgervibredtindtilflereforskellige,relevanteemner,foratpejle

os ind på vores endelige felt, som vi ikke har en forudfattet kendskab til. Vi reviderede det

indsamlededataudfradetkriterium,atdeerpolitiskaktivepåFacebookgennemkommentarereller

delinger,samtlæserandreskommentarerogopslag,ogudarbejdedeeninterviewguideforatkunne

bevægeos ind i vores informanters livsverden.Meden fortolkningog revideringafde indsamlede

interviewskomvifremtilenfællesnævnerfordisse,somførteosfremtilobservationafpolitikerepå

FacebookogTwitter,somvoresnæstedataindsamlingsmetode.Iløbetafbehandlingogfortolkning

afvoresempiri,vurderedevi,atTwitterikkevarafgørendeforbesvarelsenafproblemformuleringen,

derforblevdetteikkeinkluderet.Doghardetværetmedtilatgiveosetstørreindblikianvendelsen

afsocialemediertildenpolitiskesamtaleiDanmark.

Ved en grounded tilgang stopper man først den empiriske indsamling, når forskeren er mættet,

hvilketipraksisofteerrelaterettiltid(Boolsen,2010).Voresdataindsamlingsmetodererpådenene

sidemedtilatgiveenfyldestgørendebeskrivelseaffænomenet,mendetåbnerdesudenogsåopfor


24

idéertilyderligeredataindsamling,hvilketikkeharværetrealistiskindenfortidsrammerneafdette

projekt.

3.6.Undersøgelsensvaliditet

Validitet handler om “hvorvidt en metode undersøger det, den påstås at undersøge” (Kvale &

Brinkmann,2015:318).IfølgeBoolsenhar“teori,derudspringerfradata,størresandsynlighedforat

lignevirkeligheden” (Boolsen,2010:208),ogvedanvendelsenafenGTtilgangstyrkesvaliditeten i

voresprojekt,davi løbendeharfokuseretpåat ladevoresempiriværestyrendeforudformningen

ogdermedresultatafundersøgelsen (Guvå&Hylander,2003). IfølgeBenteHalkierkanman; "(...)

højne validiteten af undersøgelsens resultater, hvis kombinationen af flere metode kan producere

videnom fænomenets forskelligedimensionereller fortolkninger" (Halkier,2003:18).Vedat vihar

kombineret flere kvalitative metoder, heri interviewguide, fotodokumentation og inddragelse af

politikersFacebook-ogTwitter-profiler, samtenkvantitativ spørgeskemaundersøgelse,ogderefter

tilkoblet teori, kandet siges, at vi harhøjnetundersøgelsenshåndværksmæssige validitet (Dahler-

Larsen,2008).Medenfænomenologisk-hermeneutisktilgangerkvalitetskriterietforundersøgelsens

validitet en høj grad af eksplicitet og gennemsigtighed omkring metodiske teknikker (Juul, 2012).

BrugenafNvivogivermulighedforatsystematiserevoresindsamlededata,ogdermedmuliggørdet

at kunne gengive processen fra at behandle rådata til en analyse for dermed at kunne udvise

transparens og autencitet af vores dataindsamling (Kristiansen, 2010). Denne gennemsigtighed

kommerogsåtiludtrykgennemvoresanalysestrategi,hvorvikontinuerligtladerdataentalegennem

brug af citater og feltnoter. Den endelige meningstilskrivning af fænomenet, bliver bekræftet af

eksisterendeteoretiskebegreber.


25

4.0AnalyseIanalysenvilvimedudgangspunktivoresempiristiskeresultaterbesvarevoresproblemformulering:

Hvad kendetegner det demokrati, der skabes hos gruppen af danske politisk aktive Facebook-

brugere?Analysen er opbygget efter vores tre overordnede koder, som hver især og i relation til

hinanden, beskriver en igangværende dannelsesproces. Vi starter med fortællingen om, hvordan

manbliverenpartiløspolitiskaktør i formafenpopulistiskambassadør, forderefteratbevægeos

over i legitimeringsprocesafkommunikationpåFacebook,ogslutterafmeddannelsesfortællingen

påkantenafdeltagendedemokratiogpolariseretoffentligt rum.Vivil løbende inddrage relevante

begreber; i første del bruger vi begreberne politiske partier, flygtige moderne fællesskaber,

hverdagsmageren, populisme, social overvågning og digitale affordance. I anden del inddrager vi

søvngængere,imitation,felt/doxa/symbolskkapitalogdenherredømmefrisamtale,mensviitredje

og sidste del inddrager deltagelsesdemokrati, inklusion/eksklusion og antagonistisk/agonistisk

konflikt.

4.1.Denpopulistiskeambassadør

”(…)deterblevetenfodboldkamp,dethandlerbareomatværeMessi.Altsådethandlerikke

om,hvadditpartikan.Altsådetkanjegdahuskefraføritiden,derhandlededetom,”jeger

socialdemokrat” ikk’? Altså som en del af en gruppe. Nu handler det om, at jeg er Helle

Thorning-Schmidt,ellernuerJEGIngerStøjberg,ellernuerJEGZeniaStampenogetfannoget.

Altså,sådandetermærkeligtikke,deterblevetsådannogetpopkultur”(InterviewLP).

Forvoresinformantererpolitikikkelængere,hvaddenharværet.Deforbinderdenformforpolitik,

hvor det politiske rodfæste var partierne, og vælgerne identificerede sig med partiernes (fulde)

værdisæt,somhistorisk.Fraenfunktionalistiskebetragtningkanpartierdefineressomalliancer,der

artikulererogsamlerpolitiskekravellerløserfællesproblemeriforfølgelsenafpolitiskemål,ogde

har traditionelt haft en stabil vælgerskare (Kitschelt, 2012). Informanterne bekender sig ikke til et

parti,men forholder sig tildepolitiskeemner,derpasser tilderes interesser.Selvde informanter,

derangiveratværetrofastmodetparti,understregereksplicit,hvilkeemnerdeikkeidentificerersig

med.Somdaeninformantoplyser,atLiberalAllianceerhendesparti,menhunsamtidigforklarer,at

hunerbevidstom,atdetteikkepassersammenmedhendesgrønneogmiljøbevidsteside(interview

HC). Ligeledesudtalerde sig i interviewene ikkeompolitikerne i forhold til deresparti,mendisse

somindividermedegneinteresseområder.Flereinformantererenddaikkeklarover,hvilketpartide

pågældendepolitikereermedlemaf:


26

”(…)noglegangesåvedjegfaktiskikkeenganglige,hvilketpartideeri(…).Jegkangodtbare

se”yesdeterskidegodt”,mensåerdetEnhedslisten,ogdennæstedagjegfindernoget,såer

detetellerandetVenstreellerDanskFolkeparti(…)”(InterviewHC).

Detnye”normale”forderesegenpolitiskeidentitetogopfattelseafpolitikernekommertiludtryk,

sometmidlertidigfodfæsteogidentificeringgennembestemteemner.Dettelænersigopafdenne

proces,derforklarervælgernesskiftfrastabilvælgerskaretiludvælgelseafpartiereftermærkatmod

nuenløstilknytningtilpartier(Kitschelt,2012).Positionenhvorinformanterneerfrigjortfrapartier

kaldesfordealigment,hererdeerikkestabilevælgerepågrundafændringeritilhørsforhold,som

klassebevidsthed, og politik er blevet et individuelt valg. Dette er desuden en udvikling Zygmunt

Bauman (2006) beskriver i ”Flydende modernitet”, hvor han argumenterer for, at det moderne

samfund er kendetegnet ved at være under konstant forandring, og de traditionelle fællesskaber,

sompartierne,erunderopløsning.Idetmodernesamfunderfokusflyttetfrakollektivettilindividet,

ogidentitetblevetetindividualiseretprojekt,hvorindividetselvkanvælgetilogfra, istedetforat

finde sineværdierogmening i fællesskabet.Denmoralske stillingtagen, sompartierne traditionelt

harståetfor,erblevetindividualiseret,ogindividerne,bådepolitikereogborgere,erselvmedtilat

formedettevedatdefinereogvælgeegneinteressesager.

På de sociale medier kommer den individualiserende samfundsudvikling til udtryk gennem vores

informantersudtalelserom,hvordandeopsøgerpolitiskstillingtagenogviden.Deterikkepartiernes

opslagogsider,menprimærtpolitikernesegne(private)sideogopslag,somderefererertilunder

voresinterviews.

“…jegfølgerdemforatfådenbedstmuligevidenomkring,altsåhvaddeherpersonerstårfor,

hvadskalmansige?Altsåligepolitikere,deterjonemtnokatlaveetpolitiskprincipprogram,

altsåallekaniogforsiglaveetprincipprogram(…)hvordandeagereroverforbestemtesager,

oghvilkesager,somdevælgerattageop,ogsådannoget.Deterlangtmerevigtigtformig”

(InterviewMT).

DeopfatterFacebook,somenplatform,dermuliggør,atpolitikernekanudtrykkerderesindividuelle

budskaberogsamtidigkomme ikontaktmedderes følgereeffektivtbåde imængdeoghastighed.

SominformantJCudtrykkerdet:”(…)LarsLøkkeerutroligdygtigtilogmeldetingudder,oglænge

førhanorientereralleandre,derharhandetpåFacebook.Ogdetgørhanjo,fordihanved,hanhar

lynhurtigten30-40.000,derharsetdet”.DaFacebooksamtidigerdetmestanvendtesocialemediei


27

Danmark (Slots- & Kulturstyrelsen, 2016), opfatter de også Facebook, som politikernes foretrukne

medietilbådeatinformereogforstærkesinebudskabermed:

”Facebookihøjgraderetpolitiskmedie,ogdeterisæretpolitiskmedieiDanmark(…)deter

det altovervejendemedie, somdanskernebruger, også kontra Twitter somogså er etmeget

elitærtmedie,mensomiandrelandetrorjegermereudbredtendiDanmark,såderernogle

andredynamikker,meniDanmarkderskalduheltklartværepåFacebook,ellerssåtrorjegdu

taber”(InterviewJE).

Twitter fremhæves ofte imedierne i forbindelsemed politik,men det anvendes kun i begrænset

omfangafvores informanter.Deopfatterdetsombegrænsende i forholdtilatudtrykkesig,daen

kommentarelleropslagkunmåfylde140tegn,hvorimodFacebookikkeharsammebegrænsninger.

De angiver ligeledes ikke at have interesse i at bruge det eller oplyser, at demangler viden om,

hvordan de kommer i gang både teknisk og socialt. Det bliver derfor på Facebook, den brede

befolkningogpolitikernemødes.DennemådeatmødespålænersigopafBaumans(2006)begreb

om flygtigemoderne fællesskaber, der ikkeerbaseretpåkollektiv solidaritet,menpå individernes

homogenitetogfællesinteresseområder.Etansvarsfritfællesskab,hvorgrænsernefordeltagelseer

flydende,ogduselvkansigetilogfraudenandenbegrundelseenddinegeninteresse(ibid.).

4.1.1.Politikerne–mærkesagersompopulistiskstrategi

Informanternes oplevelse af politikerne på Facebook er, at de kommunikerer til følgerne gennem

bestemteemner.Deterikkeallevoresinformanter,derselvfølgerpolitikerepåFacebook,mende

dergør, siger, atdeovervejendehar valgtdemud fra interesseområdeog foratbliveklogerepå,

hvad politikernes holdninger er til lige netop dette. Vores observationsstudier af politikernes

Facebook-profilerviserogså,atpolitikernesopslagovervejendeerprægetafbestemteemner.For

eksempel handler de fleste afUffe Elbæks opslag ombæredygtighedogmiljø, Peter Skaarups om

udlændinge og grænsekontrol og Rasmus Jarlovs om forsvarsområdet. De bruger nyhedsartikler,

videoer eller billeder som ”anledning” til opslagene, og de skriver oftest en personlig tekst for at

understrege, hvordan deres position er indenfor denne sag. For eksempel deler Rasmus Jarlov en

artikelfranytkampfly.dkmedoverskriften”F-35udraderedefjenderneved”VMiluftkamp””,hvortil

hanskriver:

”Godtnytom fremtidenskampfly.Det seroverraskendenokud til, atalledanskeeksperter i

luftkamphavderetogatdefolk,derikkeharforstandpåluftkampogharkaldtF35fordetnye

IC4tagerfejl.F35vilblivedetbedsteflyifremtiden.Dervilværebørnesygdomme.Deterder

vedalnyteknologi.MenDanmarkskalhavefremtidensfly.”(FeltnoterRasmusJarlov)


28

HvorpolitikeresomRasmusJarlovogPeterSkaarupudtrykkersigspecifiktomhenholdsvisforsvaret

ogudlændingeområdet,harandrepolitikeremærkesager,somkommertiludtrykgennemforskellige

temaer.ForeksempelbrugerPiaOlsenDyhrforskelligepolitiskefagområdertilatvise,athunstårfor

bæredygtighedogsociallighed,ogSimonEmilAmmitzbøllbrugerbådeboligskatogkørselstjenesten

Uber til at tale om personlig frihed. En generel betragtning fra vores observationsstudier er, at

brugernepåFacebookkommermerepåbanen,nårpolitikernetalerindenfordissemærkesager.Når

politikerne bevæger sig for langt væk fra disse, bliver der mere stille på opslagene; graden af

brugernesaktivitetobserveresderfor tilathængesammenmeddeemnerpolitikerne identificeres

med. For eksempel har både Kristian Jensen og Pia Olsen Dyhr opslag om Nordsø-aftalen, hvor

brugerne på Kristian Jensens side kommer med korte og få kommentarer, er der mange og

engageredekommentarerpåPiaOlsenDyhrsopslag.Påbaggrundafvoresobservationsstudierharvi

indtrykketaf,atPiaOlsenDyhr,modsatKristianJensen,harklimaogmiljø,somenmærkesag.Med

deresFacebook-opslagkanpolitikerneogsåsigesattaletildetmodernepolitiskemenneskeiformaf

hverdagsmageren,derharfokuspådetpersonligeogikkedenstoreideologiskepolitiskedagsorden.

Begrebethverdagsmageren er en idealtypisk konstruktion, udviklet i 90’erne af Bang og Sørensen

(1997), som beskriver en politisk identitet i det moderne samfund, der ligesom perspektivet om

flydendemodernitetharvendt fokus frakollektivet tildet individuelle.Hverdagsmagerenspolitiske

engagementoginteresseudspringerafdetpersonligeoglokale,detvilsigedereslivsverden,ogde

deltagerikkeidenstørreideologiskkampomsamfundetsindretning,dadeopfatterinstitutionernei

samfundet som en selvfølgelighed (Ulrich, 2001). Hverdagsmageren er også et perspektiv på,

hvordanpolitikernekanforståvælgerneidagogfangederesopmærksomhedvedatinteresseresig

fordereslivsverden.Observationsstudierneoginformanternesudsagngiveretsamletindtrykaf,at

der er konsensus blandt politikerne, på tværs af partier og ideologier, om at tale direkte til

hverdagsmageren på de sociale medier. Ofte gøres dette ved samtidig at inddrage enkeltsager

og/ellerfortælle,atdetaleroglyttertilfolket,somifølgendeeksempel:

”ForethalvtårsidenmodtogjegdennehenvendelsefraenmoriBrøndbyStrand.Hunundrersigover,

athunmodregnesiboligstøtten,fordihendessønharetfritidsjob. Sidenharjegundersøgtsagen:

-idecemberblev2.300familiermodregnet.Detrammersærligtdefattigste.

-børnmedfritidsjobklarersigbedreiskolen,harmindrefraværogbegårmindrekriminalitet

-børnmedfritidsjobklarersigbedrenårdesenerekommerpåarbejdsmarkedetsomvoksne

Kortsagt:Viskalfjernealleforhindringerforatbørnfåretfritidsjob. DerforforeslårSocialdemokratiet

idag,atingenfamilierskalmodregnesiboligstøtten,nårbørnunder18årtjenerpenge.Detvilkoste

staten15mio.Mendepengeergodtgivetud. Imorgendiskutererjegsagenmedministeren.


29

HUSK: Vi politikere er valgt til at lytte til befolkningen. Så skriv til os, hvis noget er åbenlyst

uretfærdigt.”(FeltnoterMattiasTesfaye)

Når politikerne bruger enkeltsager til at vise Facebook-brugerne, at de lytter og taler på deres

(folkets) vegne, betragtes det som en populistisk strategi. Begrebet populisme er et omdiskuteret

begrebmedforskelligedefinitioner;fælleserdogfolketsomkernen.Denpolitiskesamfundsforsker

Cas Mudde definerer populisme som en tynd ideologi, ”der mener, samfundet i sidste ende skal

adskillesitohomogeneogantagonistiskegrupper”detrenefolk”versus"denkorrupteelite”,ogsom

hævder,atpolitikskalværeetudtrykforengenerelviljeforfolket"(Mudde&Kaltwasser,2004:543

(egenoversættelse)).Populismenfinderdermedsitstandpunktogholdningvedatlytteogagereud

fra en bestemt befolkningsgruppe, og fremlægge politik, som kan virke appellerende til denne

gruppe.MenifølgeLaclauogMouffe”haralpolitiketelementafpopulismeindbyggetisig”(Hansen,

2017:346),damodernepolitikhandleromatskabeopbakningtilensforståelseellerudlægningaf

folkets interesserogomatskabeetfolkeligtsubjekt.Viobservererdaogså,atdet ikkekunerden

ydre højre- eller venstrefløj, som forsøger at skabe opbakning til deres politik gennem symbolske

enkelt-ogmærkesager;deterdogikkeallederdirekteudtrykker,atdetalerpåfolketsvegne.Flere

opfordrerbrugernetildeltageogudvisestøttetilderesopslag.Foreksempel,daPeterSkaarupdeler

en artikel fra Ekstrabladetmed overskriften “EU; Lovligt at fyremuslimske kvinder for at gåmed

tørklæde”, da skriver han: “Det er en positiv og principiel dom fra EU-Domstolen, der tillader

arbejdsgivere at forbyde det muslimske tørklæde. Er du enig i, at arbejdsgivere må forbyde det

muslimskehovedtørklædeiarbejdstiden?Tryklikeogdel.”.Heropfordresbrugernetilattilkendegive

deres støtte, og han forsøger at samle folk omkring en af hans mærkesager inden for

udlændingeområdet.

Vores informantererbevidsteompolitikernes strategi:”(…)mendeter jo sådandeer,politikerne

kørerpopulisme,ellerhvaddeter(…).Manopstilleralttilsinegenfordelikk’?Ogsåerdetsådanlidt,

såerdetigenbarenogetcrap”(InterviewLA). Påtrodsafdennegativassociationtilpopulisme,kan

denpopulistiskestrategisigesatvirke;desymbolskeenkelt-ogmærkesagerharenværdi for folk,

hverdagsmagerne,dadetberørerderesidentitetoglivsverden.Påetindividfokuseretsocialtmedie,

som Facebook, muliggør politikernes fremføring af mærkesager, at informanterne skaber deres

politiske rodfæstepåenkeltepolitikområderog ikke i et værdifællesskab sometparti.Medandre

ord er det i kombinationen af 1) politikernes populistiske strategi på socialemedier, 2) brugernes

individorienteret brug af sociale medier, og 3) samfundsudviklingen fra fokus på kollektivet til

individet,somforstærkerindividernesfokuspåegnemærkesager,ogdenpolitiskeidentitetihøjere

gradlænersigopafdisseistedetforideologierne.


30

4.1.2.PolitiskidentitetpåFacebook

”Jeglæggerstorvægtpåflygtningepolitikkenogpåmiljø,detertotingdererutroligvigtigformig

ogdeterudfradetopunkterjegharmitpolitiskestandpunktisær”(InterviewKN).InformantenKN

sætter meget præcist ord på det, de fleste af vores informanter giver udtryk for; det er deres

foretruknepolitikområder,derliggertilgrundforderespolitiskeståsted,oghvordemuligvisvælger

atsættedereskryds.Foreksempelfortællerflereinformanter,atdeharklimaogmiljø,som”deres”

politiske mærkesag, og en informant oplyser at have skiftet politisk side fra blå blok til rød blok

udelukkende på grund af dette emne, da hun mener blå blok ikke fører en ”grøn” nok politik.

Informantertilvælgerdervedetpartiudfraénmærkesagogikkeudfradetfuldepartiprogram.

Ligesomhverdagsmagerengiverinformanterneudtrykfor,atinteressenfor”lille”politikstammerfra

detnære–dereslivsverden.”Deterfordi,deternoget,jegskalbrugeimindagligdag.Jegkommer

nok ikkesåmegetopat ringeovernoget, jeg ikkeskalbruge tilnogeteller som ikkeervigtig.Det

tænder mig ikke sådan af” (Interview HC). De politiske mærkesager og deres standpunkter har

rødderidereshverdag,oghvordandeidentificerersigselvudfradetdereserhverv,fritidsinteresser

og uddannelse: ”(…) på grund af den fagforeningsmand, som jeg jo er, ikk? Så, det er jo nok i

særdeleshed noget beskæftigelsespolitik og socialpolitik, som er begyndt at interesseremig rigtigt

meget” (InterviewMT). Deres politiske interesse imærkesager udmønter sig i større ellermindre

grad i handlinger i form af kommentarer, likes, opslag og delinger på Facebook, da de ligesom

hverdagsmagerenmener,atandrekanhavegavnafderesekspertiseellermeninger:

“(...) at være lægmand i det politiske implicerer, at man i kraft af denne rolle er bærer af

bestemteegenskaberogkvaliteter, somdetpolitiske feltkandragenytteaf. (...) lægmanden

bliverekspertikraftafsinrollesomnetoplægmand”(Ulrich,2001:29).

Deter individuelt,hvornår informanterneopleverde”deler”udafderesekspertisevedatpåvirke

andre. For nogle er det tilstrækkelig med ”likes”, da de er bevidste om, at det vil fremgå af

netværketsnyhedsfeed.Andredeltageriforskelligedebatterogbidragermedderesspecifikkeviden

om for eksempel skatteregler eller havbrug,mens andre igen deler artikler eller andres opslag på

deres Facebook-profil. For en af vores informanter er økologi en nærmærkesag, og hun kommer

gernemed”dagensopsang”foratpåvirkeandremodatblivemereøkologiskbevidste.Medandre

ord ved de, at andre følger med i deres handlinger, og dette giver dem mulighed for at handle

politisk ved at agere som ”ekspert i form af lægmand”, men det bliver også et spørgsmål om

”indtryksstyring”.Dettekommer isærtiludtryk i forholdtilopslagogdelingerpåderesprofil,hvor

flerenævner,atdetskalværenoget,somdeskalkunneståindefor.I”DigitalSociology”beskriver


31

Deborah Lupton (2015) dette som social overvågning, der er et begreb, der bygger videre på

Foucaults ”panoptikon”, hvilket er et begreb, der beskriver statslig overvågning af den passive

befolkning. Men hvor det er de få, der overvåger de mange i panoptikonet, handler social

overvågningomdengensidigeogdeltagendeformforovervågning,derforegårpådesocialemedier

(Lupton, 2015). Her tillader brugerne frivilligt, at andre kigger med, da de gerne vil ses og

anerkendes.Derforerdeogsåbevidsteomderesfremtoning:

“(…)jegharjoikkelysttilmedmitrenommé,ligepludseligoglikeMortenMesserschmidt,fordi

såkommerdertilatstå”KFsynesgodtomMortenMesserschmidt”…hanvilledasikkertvære

superinteressantatfølge,menjegskalikkehavenoglesteder,hvorderstår”KFsynesgodtom

MortenMesserschmidt”…detskaljegikke,fordidet…menhvorderstår”KFharvalgtatfølge

letteremodvilligtMorten…”,”harvalgtat interesseresigforhansholdninger,fordihungerne

vil udvide sinhorisont”-knappenmangler jeg.,mendet dermed, atman skal trykke like, det

bryderjegmigikkeom”(InterviewKF).

Vores informanter vil gerne anerkendes for at væremiljøbevidste eller være enmedmenneskelig

forkæmperforflygtningeogbrugerbevidstFacebook,sometvinduepåderespolitiskeselvbillede.

MensomcitatetafKFviser,identificererdesigikkealeneudfra,hvemdeer,menogsåudfrahvad

deikkevilforbindesmed.Dettefokuspåfremstillingafsigselvrentpolitiskerengradvisudvikling.

FlereafvoresinformanterbetegnerFacebook,sometsocialtsted,mendeteralligevelhenadvejen

blevet til et politisk rum. De har gennem egne og andres handlinger oplevet, at det er muligt at

udtrykke sig om politiske mærkesager. Lupton (2015) betegner Facebook-handlingerne likes,

kommentarer, delinger og opslag, som digitale affordances. Det er et begreb, der beskriver

relationen mellem et objekt og et subjekt, som tillader og muliggør en speciel handling eller

fremkalderenbestemt følelse.Desocialesmediersdigitaleaffordancesmuliggørogopfordrer ikke

kun til bestemte handlinger, men det er med til at konstruere vores kultur og identitet (Lupton,

2015). Set fra dette perspektiv sker der en digital socialiseringsproces, hvor interaktionenmellem

kroppen/selvetogdetdigitaleermedtilatdannevorespolitiskekulturogsociale identitet (ibid.).

For vores informanter er det løbende blevet forstærket ved at have et netværk, der lytter og

tilkendegiver deres meninger igennem Facebook-handlinger, og de udtrykker bevidsthed om,

hvordandetrornetværketopfatterdemrentpolitisk.

4.1.3.Denpopulistiskambassadør–”detbetydervirkeligmegetformig”

”(…) flygtningedebatten, det er noget værdimæssigt, det er noget som jeg også reagerer på

rentfølelsesmæssigt.Deter,determitgenerellemenneskesyn,somertilgrundfordet(…)det


32

erformigutroligvigtigt,atvigørnogetveddet,atvitageransvarfordenverden,vi lever i”

(InterviewKN).

Den politiske identitet er forbundet med følelser og værdier. Informanterne giver udtryk for, at

mærkesagervisernogetomdemsommennesker,ogderespolitiskehandlingerpåFacebookbliver

en tilkendegivelse af deres moral og værdier. Informanterne fortæller gennem brug af følelses

metaforer, at mærkesagerne betyder meget for dem, det ”går i maven” på dem eller som JE

udtrykkerdet:“(…)altsådererklartnogleemnerderfårfolkspisikog(…)ogsåerdetklart,såfarer

folktiltastaturet”.NårdeserandrespolitiskehandlingerpåFacebookvedrørendederesmærkesag,

somgårimodderesmoralogværdier,fortællerflereinformanter,hvordandereagerermedstærke

følelserog til tiderhandlinger. InformantCG fortælleromhendes reaktion, nårhunmøderopslag

medhendesmærkesagflygtninge:”(…)jegbliverprovokeret,nårfolkharnogleværdier,somjegikke

syneserhumanistiske foreksempel,ellerhvisder ikke–hvis folk ikkehartillid tilandremennesker

ellersådannoget.Nårdetstøderpåmitmenneskesyn”.Detblivervigtigtfordematvise,hvadderes

meninger,oghvaddestårforrentmoralskogværdimæssigt:

”(…)ja,såerdetjoogsåforatviseminFacebookbekendtedetherdeterMINmening,dether

erhvadjegstårfor,deterbarevigtigtformig,atdeveddet(…)såkanjeggodtfindepåatdele

noget,hvorjegprøveratstarte”Kandusehvorfuckedupduer,atdufaktisksynesatdether

erengodidé,atdustøtterdetherparti,altsåkanduselvsedet?””(InterviewLP).

Facebookerikkealeneetudstillingsvindueforderesholdninger;deresintentioneratpåvirkeandre

medderesegenmoralogværdisæt.Demærkesager,sombliverendelafderesFacebook-identitet,

ersager,hvordeangiverathavedenhøjeremoralogviden,ogdevilgernegøreandrebevidsteom

deres sag,men også overbevise andre om, at deresmoral er den højeste. ”(…) jeg delermiljø og

økologi for eksempel, hvis nu alle mine venner, de var sådan nogen ”selvgående øko-høns i

baghaven”,såvidstedejogodt,jegmentedet,såbehøvedejegjoikkeatfådemtildet”(Interview

HC). De bliver ambassadører for deres mærkesager – eller rettere sagt, deres version af

mærkesagerne.Fordethandler ikkekunomatgørefolkbevidsteomklimaforandringer,menogså

omatpåvirkeandretilathavesammeværdisætogmoralomkringdennesag,somdeselvhar.De

brugerdenpopulistiskediskurs–ikkesompolitikerne–menpåderesegenmåde,hvordegennem

symbolskemærkesagerpåvirkerandremedderesmoralogværdier, somerdenenesterigtige.De

bliverpopulistiskeambassadørerfordeemner,derudspringerafdereslivsverden,oghvorigennem

dekanvisederesmoralskestillingtagen;ogFacebookmuliggørdettefordem:


33

”AltsåhvismanikkehavdeFacebook,såvillemanværenødttilatstillesignedpågaden,og

tageetskiltpåogsigehej,hererjeg–dethermenerjegiøvrigtomdet.Detgørmanjoikke.

Ellerdetgørjegdaikke.”(InterviewHC)

Facebookbliverdet, som JürgenHabermasbeskrivermedbegrebetdetoffentlige rum, someren

samfundsregulerende sfære, hvor almene regler for samfundet diskuteres. Det er et rum for

borgernetilat reflektereogopnåenkollektiv forståelseafsigselvsomgruppe,samten individuel

forståelse af sig selv som borger i samfundet (Eriksen og Weigård, 2003). Grænsen mellem det

private og det offentlige er flyttet, og emner, der tidligere var forbeholdt det private, er blevet

politisk, og diskuteres af borgere og politikere i det offentlige rum (ibid.). Facebook som rum kan

siges at bidrage til at udviske disse grænser, da brugerneher blander private ting fra intimsfæren

medpolitiske emner, og grænserne for, hvornårnoget er politisk, er sløret.Detoffentlige rumpå

Facebookbærerifølgevoressamledeempirimereprægaf”lille”politikfremfor”stor”politikomde

almenereglerforsamfundet.Detoffentligerumbidragertildenpolitiskemeningsdannelsemedet

moralskperspektiv,ogdenstårikketilansvarellerskalforholdesigtildenpraktiskudførelse(ibid.).

Dettegiveroffentlighedenfrihedtilselvatvælgeogdebattereemnerne,ogdetteviloftevære

vedbrugafpersonligehistorier,derereffektivetilatsættefokuspå(politiske)problemstillinger

oggiveetmoralskperspektiv:”Deproblemer,derdrøftesidenpolitiskeoffentlighed,bliverførst

synlige, hvis de (…) spejles i personlige livserfaringer” (Eriksen og Weigård, 2003: 282). De

populistiskeambassadørermedderesmærkesager,derudspringerfradereslivsverdenstårikke

til ansvar for udførelsen,men bidrager blotmed hver deresmoralske perspektiv for gennem

denne”lille”politikatpåvirke,hvordansamfundetbørvære.

4.2.LegitimeringsprocesafkommunikationpåFacebook

”Altså, jeg synes politik og Facebook kanpå sin vis nok hænge sammen, hvis det er, atman

opfører sig ordentligt. Er professionel politiker. Jeg gider ikke de der kommentarer, der kan

kommefrapolitikereom,atjadetogdetpartihargjortsådanogsådan,ognumådetagesig

sammen.Ogharallemulige smileys ihverderes formogansigtsudtryk (...)Politiker formig

noget,hvordereratmanerseriøs.Ogsåsynesjeg,atmangårpåetbarnestadietit,nårman

posternogetpåFacebook”(InterviewPL).

For informanterne kan politik være kompatibel med Facebook. De accepterer præmissen, at

politikerendelafplatformen,ogdemenerikkeumiddelbart,atdererpolitikområder,derikke


34

kandebatterespåFacebook.Istedethardefokuspå,hvordanFacebookbliverbrugt;hvordan

vi taler og opfører os.Med andre ord er deres fokus på, hvordan der kommunikeres, og ikke

hvad der kommunikeres om. De forhandler ikke brugen af fænomenetpolitik på Facebook,men

derimoddetsociologenGabrielTardebetegnersomdeelementærehandlinger;sproget.Sprogeter

sammenmedtraditioner,idéerogfortolkningssystemer,endelafindividernesfællesfundament

forsamfundet;ogopbygningafdetteskergennemimitation(Tarde,2004).Isamfundetimiterer

mennesker hinanden, hvilket forklares med begrebet somnambulisme, som betyder

søvngænger.Detsocialemenneskeagerersomsøvngænger ienhypnotisktilstand;deter”(…)

ikkeandetendenformfordrøm,endrømombefalingogendrømomhandling”(Tarde,2004:

18). Her er individernes handlinger som regel under indflydelse af andre; på trods af

overbevisningen om en personlig originalitet og en illusion om, at deres ideer er spontane

(Tarde,2004).Atdetsocialeerbyggetoppåimitationkommertiludtrykved,atinformanterne

ertilstedepåFacebook,ogdeikkeforhandlerpræmissenfordette.Isøvngænger-perspektivet

imiterer brugerne hinanden, og evolutionen har ledet dem mod det store fænomen;

anvendelsenafFacebooksometlegitimtpolitiskværktøj.

Fænomenet,atinformanterneudtrykkerderesmoralogværdiergennempolitiskemærkesager,

kansigesatværeetudtrykforimitation,dadetror,atdissemærkesagerudspringerafegenfri

valg; dette kan siges at være en del af hypnosen. Den hypnotiske tilstand er et begreb for,

hvordandetsocialemenneskeubevidstoginstinktivtbådeadlyderogimiterer“hypnotisøren”;

detvilsigedepersoner,viimitererogsomimitereros.”Ladosforestilleosensøvngænger,der

driver imitationen af sitmedium så vidt, at han selv blivermedium og hypnotiserer en tredje

person, som imiterer ham osv.” (Tarde, 2004: 22). De populistiske ambassadørers version af

mærkesagerudspringerderforikkeafetindividueltvalg,menafdepopulistiskestrategierdeer

udsat for på Facebook, og som de udsætter andre for. Det er en cirkulær proces, hvor

informanterne og andre brugere på Facebook imiterer hinanden. Det er en proces eller en

evolution,hvorimitationenudviklerdenpolitiskebrugafFacebook.KortsagtbliverFacebooket

politiskog socialt rumgennem imitationenafhinanden.Men fordiFacebook ikkeeransigt-til-

ansigt kommunikation, og imitationen medieres af den digitale teknologi, bliver imitationen

sværere. Idenfysiske imitationervivant tildetkropsligeudtrykogbetoninger i sproget,som

går tabt eller ikke kommer til sit vante udtryk på Facebook. Fokus bliver derfor på

kommunikationogsproget-detelementæregrundlagfordetsociale;detvilsigehvordanogikke

hvad.


35

”Altsåhvisdumøderdemiensocialsammenkomst,såerdernoglesocialeregler,dererenmåde,du

skalrespektereetandetmenneskepå,ogdereglererfuldstændigudviskedepåetforum,synesjeg.Så

jegsavnerdender,altsådenormalereglerfordialog,somdumåskeharpåetarbejdeellerhartilen

sammenkomst,deerfuldkommenudviskedepåFacebookogfolkharikkedensamme(…),respektog

ha’endialogmedetandetmenneskepåFacebook”(interviewKN).

Informanterne vil gerne agere med respekt og forståelse på Facebook, og de vil gerne kunne

forventedetsammeafandre,mendeoplever ikke,atdealmeneregler forsocial interaktionertil

stedepåFacebook.Deprøveratoverføre socialenormerogværdier, somde imiterer i forskellige

andre sociale kontekster, men de oplever, at dette er svært. Når de sociale regler, der er

evolutionært udviklet gennem imitationsprocesser i samfundet, ikke kan overføres til Facebook,

bliverdenødttilatforhandlenyesocialeregler,dererkompatiblemedplatformensomsocialtrum.

Informanternebeskrivermedandreorden igangværendeproces for,hvilkesociale regler,derskal

være på Facebook med henblik på at opbygge et fælles sprogligt fundament for brugerne.

OpbygningenafdetteforegårforatskabeenighedblandtindividerneomdetsocialepåFacebook,og

dennementale lighedmellemmennesker dannes ”(...)hen ad vejen, skridt for skridt, alt sammen

igennemimitation”(Tarde,2004:9).

4.2.1.Forhandlingomtonen-“Dumåikkesvineandretil...”

“JegsergrundlæggendeFacebooksomenpolitiskarena,deterenpolitiskkampplads,ogdetvilsige,

atmankæmperomideerneogmeningerbrydes,ogdeterenplatform,hvormanheletidenvilsørge

for,atensegenbudskabkommerfrem”(InterviewJE).

SomJEudtrykkerdet,betragterinformanterneFacebooksomenkamppladstilpolitiskemærkesager.

Iprocessenmodatdannedenneplatformtiletsocialtrum,hvorvikanimiterehinanden,opsætter

individerne kriterier for, hvordan dette skal foregå. De forhandler om de sociale regler, herunder

tonen, der skal være til stede for, at de kan agere sompopulistiske ambassadører. Eller sagtmed

Bourdieusbegreber;deterenkampifeltetomdoxaforaccepteretkommunikation.Doxaerfeltets

viden,dertagesforgivet;dencommonsense,dereriforholdtil,hvaddererrigtigogforkert,og

kodeksforeksempelvisacceptablesamtaleemnerogformer(Bourdieu,2004).Doxaer ikkesat

endnu i feltet, og der kæmpesom, hvilkenbrugog formaf toneog sprog, der er acceptabel.

Informanterne nævner enstemmigt, at tonen er problematisk for kommunikationen på


36

platformen;deterbådederesperceptionaftonenidebatterne,oghvordandeselvharoplevet

tonen.Fornogleinformanterertonenafgørendefor,omdevildeltageipolitiskedebatter,ogde

undersøger først tonen, før de træffer et valg om at indgå i samtalen. Hvis tonen i en debat

opfattes som hård eller useriøs, overvejer flere, hvorvidt de vil være en del af samtalen, om

emnetervigtignokfordem,ogomdeoverhovedetvillæsedet,folkskriver.

“(…)jegvartætpåforledendag,ogdetvarfordi...altsådervarnoget,dergikmigpå,ogdeternetop

deteksempelmedat,detvarZeniaStampesomgikudogsnakkedepåvegneafsocialdemokratiet(…)

Sågik jegindoglæsteallekommentarerne,dervar ihendesfeed,ogigendetvarsådannogleOne-

Liners og også rigtigmegetmed, atmeget personligt omkring hende, og der kunne jeg bare se, at

debatten var på et så lavt niveau, at for mig det virkede forkert af mig og gå ind og skrive

kommentarerder(…)dendroppedejeg,fordijegkunneseallekommentarerne,ogjegkunnese,atdet

jovar ikkenogenreeldebatellernogetsomhelst,detvarjobaretilsvining(…)sådroppedejegdet”

(InterviewKN).

Informanterneerogsåbekymretfor,omtonenfårandretilatholdesigvækfraatdeltageiden

politiskesamtale,da“(…)manåbnerdebattenopfornogen,mendenkanogsåskræmmeandrevæk

somikkebrydersigomtoneneller,ogharoplevetatblivesvinettilellerblivetaltnedtilellerdirekte

truet (…) (InterviewJE).Deter ikkekundeltagelsen,derbekymrer informanterne;nårder tales

“grimt”opleverinformanterne,atdettagerfokusfradetpolitiskeindhold:

”(…) det jeg synes der er ved politik og Facebook, det er at det bliver tit og ofte sådan lidt nogle

svinere.Deterenellerandenpolitiker,dersvineretellerandetpartiistedetfor,atmanbareligesom

ermedindeiogtagenogetansvarogsnakkeordentlig”(InterviewPL).

Det fremgår også af vores observationsstudier, at sprogbrugen i trådene kan være hårdmed

negativ ladet sprog og skældsord, og det er noget brugerne kan finde på at reagere på.

Reaktionen kommerdog anpå kontekst.Hvis denhårde tonebruges i kommentarer indenfor

detemne, somopslaget læggerop til, ogdererengenerel konsensusblandtbrugerneomat

brugeenhårdtoneiopslaget,vildetoftestikkeblivebemærket.MendaKristianJensenvælger

atskiftesitprofilbilledepåFacebook,ognoglebrugerebrugerdetsomanledningtilatkritisere

hammedethårdtsprogbrug,reagererandrebrugeremedirettesættelse:


37

“BRUGER1: Jepz....enrynkerøvafproportioner.En landsforrædererduefterminmeningogduved

det.Menfintmeddet....dugårpåpension5årførviandre.....nasserøv

(...)

BRUGER2:Hvadmedatholdeengodtone.

BRUGER3: Skrækkelig sprogatbruge til ogomandremennesker. Sigdet samme,mensdu kigger i

spejlet!“(FeltnoterKristianJensen)

Det kan siges, at brugerne gennem opdragelse af hinanden kæmper om hvilken tone, der er

acceptabel ide forskelligesituationer.Kampenomdoxaogden legitimediskursskerdogogså

gennem klassificering af hinanden. De aktive brugere er med andre ord ved at definere den

symbolske kapital i feltet. Kapitalformer er et begreb, somBourdieu har udviklet; det dækker

over en værdi eller ressource, som agenter i feltet er i besiddelse af, og gennem disse

kapitalformerhar demulighed for at få indflydelseogdermedmagten (Bourdieu&Wacquant,

1996).Symbolkapitalerdetindividernetilskriverpositivværdi,ogsomanerkendessomlegitim

kapital i feltet,Facebook.Detkommer foreksempel tiludtrykgennem informanternesudsagn

om,hvornårdevælgeratdeltage iendebat;omdenvurderessomseriøsellerejpågrundaf

sprogbrug.Dekategorisererendvidereandreud fraderesegen forståelseaf, hvordan sproget

bør være, og når andre brugere ikke lever op til denne standard, bliver de tillagt en negativ

kategorisering,som“tosser”eller“mindreintelligente”:

“(…)nårmanfjernerdetderfilter,såbetyderdetjoogsåatallemuligetosserderskrivergrimmeting

og laverpersonangreboggårefter laveste fællesnævner,deogså fylder. Eller folkdermåske sviner

hinandentil”(InterviewJE).

Dennekategoriseringerendelafopbygningafdesocialereglerforinformanterne,dadebetragter

dem,der“råber”medenhårdtoneoggrimtsprogbrug,somillegitime,mensdemmedvidenogen

sobertoneaccepteressomlegitime.Detvilsige, tonenermedtilatsættedensymbolskekapital i

feltetpolitikpåFacebook,ogdetbliverdem,derikkekantaleordentligt(idenrettekontekst),som

folkikkelyttertil.


38

4.2.2.“Mendererjoingen,derbliverfærdigmedatdiskuterepåFacebook…”

”(…)deternoget,manskalforberedesigpå,ogdeternoget,manskalgøreklar,altsåmanskal,jeg

tror,manskalhaveenellerandenformforstrategifor,hvordanmanhåndterersådannogetderogså

værefuldkommenkonsekvent,hvordanmanhåndtererdem,fordihvisdetbliverpersonligt,såerdet

der,atdebattendenskrider,hvismantagertingenepersonligt,såjegtror,manskalhaveenheltklar

strategiom,hvordanmantagerimodkritikogimoddelidtmerepersonligekommentarerogangreb”

(InterviewKN).

Informanterneharikkekungjortsigovervejelserom,hvilkenformforkommunikation,deranses

for legitim i den politiske debat på Facebook. De har også overvejet, hvordan samtalen bør

forløbe,hvornårdet“gårgalt”,oghvordandekanhåndteredet;detvilsigeudviklingafdoxai

forholdtilkodeksforsamtaleogkonflikt.Deopsætterbådereglerfordemselvogandreforat

kunne komme frem til en ny måde at kommunikere. De gør sig nogle tanker om regler for,

hvordanmanskalforholdesig,oghvilkenvidendeskalhaveforatdeltage.Dediskuterermed

andre ord formen på den demokratiske samtale, som er et begreb, Habermas også beskriver

gennemidealetdenherredømmefrisamtale,somerforudsætningfor,atborgerneharfrihedtil

at sætte samfundets rammer. For at samtalen kan forløbe demokratisk, bør den ifølge den

herredømmefri samtale bestå af rationel argumentation, gensidig anerkendelse af argumenter

og forsøg på at opnå gensidig forståelse og enighed (Eriksen og Weigård, 2003). Når vores

informanter fortæller om deres deltagelse i kommunikationen, lægger de netop vægt på den

rationelleargumentationiformafderesforudsætningerfor,atdeselvkandeltage:

”Dethjælper ikkenoget,at jegkommermednogetsådanhalvtfærdigt.Detskalholdevand,det jeg

læggerud.Ogja,deterdetvigtigste.Ogsåskaldetjobredemineholdninger(...).Duskalværeskarp

heletiden,forduikkeerdet,såbliverduirettesatellerihvertfaldmodsagt”(InterviewJC).

Foruden at have opsat regler for rationel argumentation for deltagelsen, ser vi en yderligere

tendenshos informanterne.Deterenforudsætningforderesdeltagelse,atdeoplever,dehar

enindflydelsepådebatten,dadeltagelsekrævereninvesteringfraderesside;

”(…) jeg har et stort ønske omat deltagemere aktivt (...) jeg vil rigtig gerne blandemigmere i de

debatter,jegbrænderforsomforeksempelmiljøogflygtninge,mendetkræver,atjegføler,atjeger


39

satgodtnokinditingene,såjegkanstarteoghaendebat.Ogdeterjegikkeendnu,ogdetkræverat

jegmåske læser enmasse flere ting, bøger, artikler omkring det emne, jeg brænder for” (Interview

KN).

Investeringvilsige,atdeoverholderdenønskededoxa.Deinformanter,dervælgeratdeltage,

ogsomlæggerdeninvestering,derkræves,deagerersometmoralskkompasiforhandlingenaf

tonenidebattenogdermedfeltetsdoxa.Dettevisersigvednedenståendecitat:

”Jegermåskesådanlidtpolitimandsagtigt”sånuropåheriklassen,sådanogsådanerdet.NumåI

ligeforstå”.Determåskemere,fordijegtænker:”numåIlige…Nukommerjegligemedsådannogen

input,ogIskalogsåligetænkepådet,ogIskalogsåligetænkepådet”,mendetersåfordi,atdeter

noget,jegvednogetom”(InterviewHC).

Udfravoresinformantersudtalelser,ogvoresgenerellebilledefraobservationsstudieterønsketom

atdeltageogopsætteforhandlingsgrundlagfordenrationelleargumentationtydelig;dogvirkerdet

ikketil,atdengensidigeanerkendelseafargumenterogforsøgpåatopnågensidigforståelseer

tydelig:“Såjamenforfanden,sålæsdatrådenindendusvarer,ikk’?Ogsåkanjeggodtsommetider

tænke”nej,nugiderjegsguikkemere”ogsåslårjegdenfra”(InterviewEM).Dettekanfortolkes

som et udtryk for, at man i den igangværende proces ikke er kommet til det endelige

forhandlede standpunkt, som her vil være konsensus om, hvad der er legitim politisk

kommunikationpåFacebook.Informanternegiverudtrykfor,atdegernevilhavedengensidige

debat,menattonenellerpersonligeangrebkanværesåhæmmendefordeltagelse,atdeikke

alenefravælgeratdeltage,menydermerebådesletterogblokererfolk,somdeikkelængereføler,

dekanhaveindflydelsepå.

4.3.Påkantenafdeltagendedemokratiogetpolariseretoffentligtrum

”(…)jegprøverpåateliminerefolks”jamenhørnuhersådanogsådanaltså”,indendekommermed

etmodsvar,såprøverjegoglukkedenaf.Sådetbliverlidt langtnogengange. (...)Jeggiderjoikke

hørepåfolk,nårdeikkeharnogetsagligtatsige,sågiderjeghellerikkeselvsigenogetusagligt.Det

liggermigikkesådanligetilhøjrebenetatgøredet”(InterviewHC).

DepopulistiskeambassadørerviserenstorinteresseforatgørefolkpåFacebookbevidsteomderes

mærkesager,idenversion,demener,erdenenesterigtige.Dadererenigangværendeprocesforat

danne en legitim kommunikationsform, finder vores informanter det svært at deltage og lytte til


40

holdninger,der ikkeer i overensstemmelsemedderesegne.Når talen falderpådemokrati er alle

vores informanter enige om den normative betydning af begrebet. Det handler ikke kun om at

stemme,menogsåomdeltagelseidenpolitiskedebat,dethandleromytringsfrihed,ogallehar

rettilatværemed.

”(…)det,somjegsyneserrigtigtgodtvedFacebook;deterhvis,dersiddernoglemennesker,

somaldrignogensindeharfåetlovtilatsigenogetfør,somligepludseligkansigenoget.Atdet

sånoglegangeersådan,atviandremener,atdetburdedehaveladtværemed,deterjoså

hvaddeter,ikk’?Mendeterjoihvertfalddemokrati,ikk’?”(InterviewCG)

Deres umiddelbare forståelse af demokrati kan siges at udspringe af begrebet

deltagelsesdemokrati,der læggervægtpåfolketsdeltagelse. IfølgeHalKocherderuundgåelig

konflikter ietsamfund,damenneskererforskelligeogleverunderforskelligelivsvilkår,menvi

må træffe valg og fastlægge regler for, hvordan vi lever sammen. Her har vi to valg: enten

kæmper vi, og den stærkeste får sin vilje, eller også talerman sig til rette gennem samtalen

(Koch,1991/1945).”Detteerdemokrati.Detersamtalen(dialogen)ogdengensidigeforståelse

og respekt, somerdemokratietsvæsen.Hvordetteglipper,vilmanuvægerligt falde tilbage til

magtkampen”(Koch,1991/1945:16).Etfokusfordepopulistiskeambassadørererblandtandet

atopbyggeenbestemtkommunikationsform,derlegitimererdeltagelseisamtalen.Demokrati

for dem er kun tilgængelig, hvis kommunikationen er forhandlet på plads. Deltagelse i

demokratiske samtale er med det formål at blive hørt og påvirke andre med deres

verdensbilledeogpolitiskemærkesager:

”Jegsidder ikkeogprædiker,hvadhunskal stemmeellernoget somhelst (...) vi ligger ihver

voresende,menhunerikkesåekstrem,somhunmåskekunnehaveværet,hvisdetikkehavde

været for mig (...), hun har aldrig interesseret sig for politik, før jeg tvang hende til at

interesseresigfordet.Fordijegbareblevvedmedatsnakkeomdettilhende.Jajegkørernok

ogsånogetpropaganda”(InterviewLP).

Det der driver informanterne er at have indflydelse på sit netværkmed sinemærkesager i et

rum,hvorder samtidig forhandlesomregler for samtalen;detteermed til at legitimereegne

handlingersomfravælgelseafemnerogpersonerpåFacebook.


41

4.3.1.Inklusionogeksklusion

“(…)folk,derkendermig,vedgodt,atjegermegetpassioneretpolitisk,detvilsige,atjegerhellerikke

bleg for at sige, hvad jeg tænker og føler, og derfor tror jeg nogle gange, at folk de undlader at

kommenterepåmine ting, fordideerbange for,atde fåretellerandet lort tilbage,hvisde ikkeer

enigemedmig”(InterviewLP).

Nårvoresinformantertaleromdeltagelseidebatteromderesmærkesager,opsætterdekriterierfor

deltagelsen.Dissekriterierhængeroftesammenmed,hvad,informanternemener,er“denrigtige”

tilgang,holdningogtoneforatkunnetaleomdissemærkesager,oglaverenformforinkluderingog

eksludering af andre brugere på Facebook. Begreberne inklusion og eksklusion beskriver Niklas

Luhmann(2002)iforholdtiletsamfundsegnebetingelserfordeltagelse.Ietinklusionogeksklusion

perspektiv er logikken, at kommunikation, der anses som irrelevant, bliver ekskluderet og det

kun er relevant kommunikation, der bliver inkluderet; “Med inklusionens modi beskriver

samfundet det, som det sætter som deltagelsesbetingelse eller stiller i udsigt som

deltagelseschance.Heroverforereksklusiondet,sombliverumarkeret,nårdissebetingelsereller

chancerbliverformuleret.Eksklusionfremstårsåatsigesomensideeffektafenselvbeskrivende

operation” (Luhmann 2002: 135). Da vores informanter ikke kun definerer sig selv ud fra,

hvordan de opfatter sig selv,men også definerer sig selv ud fra, hvad de ikke er, opstår der

ubevidstehandlingerominkluderingogekskludering.

”Faktiskmegethvemderharkommenteretpådet,omdetersådanengangpladder,derstårderinde

ogdeternogle,derbarebliversureogikkeforstår,hvaddesnakkerom.Sågiderjegikke.Sågiderjeg

ikkeværemedtil.Såkanjeggodtfindepåbareatlikeogsåvidere”(InterviewHC)

Informanterne forholder sig ikke til det personlige menneske bag skærmen, men blot til

“personen” ikommunikativform.Forhandlingenomkommunikationenbliverdermedikkeblot

et spørgsmål om hvordan, men også hvem der er inkluderet og ekskluderet i den politiske

samtale. De begynder at definere deres egne inklusions- og eksklusionskriterier og opsætter

betingelser for disse (Luhmann, 2002). Betingelserne kommer til udtryk, når informanterne

fravælgeremnerogfolk,derikkeleveroptilderesegneinklusionskriterier.Detgørdevedatblokere

og slette venner, opslag og bestemte typer af indhold i deres nyhedsfeed. Eksklusion er også

relateret til,hvorvidtdetermuligtatudøve indflydelseoverandre,oghvisdeoplevermanglende


42

mulighedforindflydelse,bliverdenkommunikativeformbrugtsombetingelseforatekskluderedem

selv.

”Deterogsånoget,jegharholdningertil,menjeggiderikke–jegsigerdemikkeudoffentligt,forjeg

giderikke(...)forjegkangodtståvedminholdninger,detersletikkedet,menjeggiderikkebrugetid

pådet.Jegertrætaffolk,derkommermedmeningerogsigernogetdeikke–jegertrætaf

uintelligens,ellerhvadheddersådannoget.Kæftjeglydersomenegoist”(InterviewHC).

Denneadfærd,hvorinformanterneinkludererogekskluderesigselvogandre,bliverforstærket

afFacebook,someretuoverskueligtogdiffustrum,deriprincippeteråbenforalle,dervilvære

endelafdet. Inklusion-ogeksklusionsbegrebetbeskrivernetop,at;”Jomereåbnesystemerne

bliverpådetformelleplan,jofleresidervedmenneskenevildetenderetilatekskludere”(Larsen,

2000:18).Deterendviderenemtatekskluderepåbaggrundaftonenellersproget,dadenfysiske

distanceogfunktionernepådetsocialerum,Facebook,muliggørenenkelogletekskludering.

“folkdesåkanmærke,atdekommerimodvind, ikk... jamensåbliverdesureogbegynderatsmide

medaltmuligtskidtefterfolkogja...ogsåtilsidstsåentensletterdesigheltaftråden,ellerogsåså

forsvinderdebareog laderværemedatsvaremere.Ogdeteralt fornemt,nårmansiddersådan”

(InterviewEM).

Informanterne sætter kriterierne, men de sætter ikke betingelser; det fremstår som en ad hoc

inklusionogeksklusion,somkommeranpåmærkesagogkontekst.Medandreorderdetsværtfor

demat sættemarginalerne;”Inklusionsbegrebetsbinære formgørdet imidlertid for restriktivt tilat

indfange væsentlige empiriske fænomener. Man må kunne specificere ’zoner’ på begge sider af

grænselinien, der kan karakteriseres som marginale” (Mortensen, 2000: 126). Derfor bliver der

højereinklusionskriterier,ogdeekskluderemereogmere.

“Ogsåhavdehanogsåbarenogleåndsvagekommentarertilaltmuligtandet(...)jegtænkte:”nej,det

gider jegsimpelthenikke”.Altsåhvis jegeruenig,såerdetsjovtnokatfåendebatmednogen,der

menerdetmodsattenoglegange–detgøregentligikkenoget.Menmeddenmådehangjordedetpå,

tænktejeg,detgadjegegentligikke”(InterviewCG).


43

Inklusion og eksklusion foregår diffust og ikke bevidst (som søvngængeren), og det handler om

kommunikationen, og ikke i forhold til det “private” menneske bag kommunikationen. Deres

demokratiforståelsehenvisertil,atalleindividererinkluderet,mendetersamtidigoptildenenkelte

atsørge for,hvaddenne inklusion indebærer.Når informanterneekskludererhandlerdetsamtidig

omatinkluderesigselviforholdtilderesmærkesager,dadedefinerersigselvudfra,hvaddeikkeer

(Kneer&Nassehi,2004).Desammensætterderesidentitetgennemdesystemer,dedeltageri,men

ogsådemdeekskluderesfra(afsigselvogandre);”Detmoderneindividerpågrundaffraværetaf

almene, identitetssikrende tydningssystemer, traditionelle livsformer og sikre rolle- og

adfærdsstandarder henvist til at gøre sig selv til målestok for alle ting. Individualitet bliver ikke

længerebestemtgenneminklusion,mengennemeksklusion”(Kneer&Nassehi2004:168).

4.3.2.Demokratiellerpolarisering...

“(...)detærgrermigjolidtpådemokratietsvegne(...)jegskriveraldriggrimt,sådetersimpelthenpå

substansen,demåhakonstateret,atdeikkekansvareigen,ogsåsletterdemig”(InterviewJE).

Informanternevilgerneaccepteredennormativeforståelseafdemokrati,ogdeønskeratdeltagei

dendemokratiskesamtalebaseretpårationelargumentationoggensidigforståelse.Degiverudtryk

for,atuenighedisigselvikkeeretproblemblot,dererkonsensusomkommunikationsformer,somi

en agonistisk konflikt. En agonistisk konflikt er et begreb, der beskriver moderate

uoverensstemmelser, og kan siges at være en kamp eller konkurrence mellem politiske

positioneridetpolitiskerum,hvorvianerkenderhinandenogerenigeomspillereglerne(Laclau

&Mouffe, 2002).Men selvom informanterne fortæller, at de anerkender uenighedog andres

deltagelse, har de samtidig en ekskluderende adfærd, der besværliggør grundlaget for en

agonistiskkonflikt.

“Detvarfaktiskogsåenindvandrerdebatmeden,jegveddererrimeligracistisk.Jegkanfaktiskikke

huske,om jegbareblokeredeham,ellerom jeghar fjernethamsomven.Fordi jegvidstebare,han

havdedemeståndsvagekommentarer”(InterviewCG).

Deres inklusionsgrænse er høj og betingelserne for kommunikationen er diffuse, og dermed

bliverdetvanskeligtatanerkendehinandenogbliveenigeomspillereglerneforpolitiskdebat.

Der bliver i højere grad tale om en antagonisk konflikt, hvor der er tale om fjender eller

modsætninger, som ikke accepterer hinanden og ikke er enige om spillereglerne (Laclau og


44

Mouffe,2002;Hansen,2017).”Strengt tageterantagonismer ikke indre,menydre i forhold til

samfundet; eller rettere sagt, de konstituerer samfundets grænse, dets umulighed for

fuldstændigtatkonstituerersigselv(Laclau&Mouffe,2002:79).Nårinformanterneblokereog

sletterindholdogpersoner,bliverdetetudtrykformanglendeanerkendelseafmodstanderne;

debliveristedetfjender,dererudenforstående,ogdebliverderforheltfravalgt:

“Jegerjoblevetblokeretafsindssygmange,sindssygmangeDFpolitikereharjoblokeretmig,selvom

jeg har været saglig, selvom jeg har skrevet pænt, og det har simpelthen været, når jeg har stillet

kritiskespørgsmål(...)såjegoplever,atdeharblokeretmig,nårjeghartrykket,hvordetvirkelighar

gjortondt(...)”(InterviewJE).

De oplever polarisering, hvor diskurserne afgrænser sig fra hinanden ved, at de får deres egen

specifikkeform;deropståret”os” imodsætningtil”dem”(Hansen,2017).Viserentendenstil,at

grænsenfor,hvornårinformanterneanerkendermodstanderenellergørdemtilydrefjenderhænger

sammenmedderes følelsesmæssige involvering imærkesagen. Ivoressamledeempiri servi,at jo

mereværdiprægetogaffektivedeeromkringderesmærkesager,desmereeklskluderendeadfærd

udviser de. Grænsen mellem antagonistisk og agonistisk flytter sig. Vi ser, at for de mere

moderatehandlerdetihøjeregradomtonen,ogdeekskludererpåbaggrundaf,hvordanman

taler. Konsekvensen af informanternes ekskludering på disse vilkår, ses ved, at vores empiri i de

flestetilfældefortæller,dehovedsageligterenigemeddetindhold,deserpåderesegneprofilerogi

mindregradfølgerfolkdeeruenigemed.

“(...)jegharliketBertelHaarder,fordihanvarkulturminister,ogjegarbejdermedkultur,såvardeten

fraLiberalAlliance,derblevkulturminister…hendehar jeg ikke lyst tilat følge (...) jeg følger jo ikke

noglefraDeKonservativeellerDFellerLA…EllerNyBorgerlige…ellerKristendemokraterne.Altsådet,

detgørjegikke.Ogdetersnævrerjosåogsåminlivviddeind(...)”(InterviewKF).

Opsummerende kan det siges, at vores informanter ønsker at bibeholde demokratiet og dermed

ogsåanvendedemuligheder,dendemokratiskestyreformtilbyder.Meniogmedatdepopulistiske

ambassadøreragerersomsomdigitalehverdagsmagere,udspringerderespolitiskeengagementfra

deres livsverden. Hverdagsmageren deltager ikke i den større ideologisk kamp om samfundets

indretning,dadeopfatter institutionerneisamfundetsomenselvfølgelighed(Ulrich,2001).Denne

selvfølgelighedgør,atdeikketænkerikkeover,atderesadfærddanneretgrundlagforetpolariseret

offentligtrum.


45

5.0DiskussionVoresundersøgelseharvist,atdererenigangværendeprocespåFacebook,somvihardefineretved

en politisk identitet som populistisk ambassadør, en forhandlingsproces om en legitim

kommunikationsform på Facebook og et grundlag for et polariseret offentligt rum. Dette vil i det

følgendeblivesatopimodrelevantediskussionspunkterfravoreslitteraturstudie.

5.1.Politiskidentitetpådesocialemedier

Ifølgevoresundersøgelse forbinderog identificerervores informanter ikke længerederespolitiske

identitetmed politiske partier og deres (fulde) værdisæt; dette læner sig i stedet op af bestemte

emner, mærkesager og politikere. Facebook giver dem mulighed for at opsøge og forme deres

politiskeidentitetvedatdefinereogvælgeegneinteressesager.Iundersøgelsen“Politicalpersuasion

onsocialmedia:Tracingdirectandindirecteffectsofnewsuseandsocialinteraction”beskrivesdet,

hvordan en bruger på Facebook sjældent har direkte politiskemotiver, når de gør brug af sociale

medier,debliveristedetufrivilligteksponeretforpolitikpåFacebook(Diehletal,2015).Vikanse,at

politikerblevetendelafdenidentitet,brugerneivoresfeltviserpåFacebook,derforkandetsiges,

atpolitikfordennegruppeikkelængerekanbetragtessomenufrivilligehandlingpåplatformen.De

er ikke længere ubevidste om deres politiske aktivitet, da brugerne har adopteret politiske

mærkesager, som en del af deres Facebook-identitet. At vise sin politiske identitet på Facebook

bliver en del af, hvordan de gør brug af sociale medier. Det kommer til udtryk ved, at de aktivt

opsøger politisk indhold i overensstemmelse med deres mærkesager; det er blevet en indlejret

handling, de udfører for at holde dem opdateret.

Iundersøgelsen“Politicalpersuasiononsocialmedia:Tracingdirectandindirecteffectsofnewsuse

andsocial interaction”,peger forskerneendviderepå,atbrugere,somblivereksponeret forpolitik

ogforskelligepolitiskemeningerpåFacebookermeretilbøjeligetilatreflektereoverderespolitiske

ståsted og dermed holdninger (Diehl et al, 2015). Vores undersøgelse viser, at de populistiske

ambassadører reflektereroverderespolitiskeståsted ioverensstemmelsemedderesmærkesager.

De adskiller ikke politik og politisk identitet,men hvor dette tidligere hang sammenmed

politiskepartier,tagerdetfordennegruppenuudgangspunktibestemteværdielementeri

deres mærkesager. Politisk identitet udspringer af deres livsverden; det er en

sammensætning afmoralsk stillingtagen og værdisæt, som de blot får bekræftet gennem

deresmærkesager.Undersøgelsenbekræfteryderligere,atsocialemediergivermulighedenfor,at

brugerne udvikler et repertoire for det politiske selv, som derefter vil føre til handling i form af

deltagelse (Diehl et al, 2015). Det fremgår også af vores undersøgelse ved, at vores informanter

netopopsøgermærkesager for at kunnedanne en stærk politisk identitet, og dehandler gennem


46

deltagelse i politiske samtaler. Intentionen er dog ikke udelukkende at anvende Facebook som

udstillingsvindueforderesidentitetogpolitiskdeltagelse;deharogsåsomformålat influerederes

netværkmedderesmærkesager,ogdermedagererde somambassadører.Det kandiskuteresom

detteogsåhængersammenmed,atpolitikernehandlervedatpromoveresigselv.Sørensen(2016b)

pegernetoppå,atpolitikernepromoverersigselvogderesegetpersonligebudskabvedatfremstå

somindividuelpolitiskkandidatogikkeparti-kandidat.Hvorhanpegerpå,atdetkanskabenegative

konsekvenser for den politiske samtale, hvis vælgerne mister interessen, kan det ud fra vores

undersøgelseproblematiseresiforholdtilom,brugerneimitererpolitikerne.

Et andet perspektiv på politikernes indflydelse på brugerne kommer fra undersøgelsen “Populism

and social media: how politicians spread a fragmented ideology” (Engesser et al, 2016); hvor de

kommerfremtil,atpolitikerneifireeuropæiskelandevælgerenfragmenteretpopulistiskideologi,

nårdetalertilvælgernepådesocialemedier.Enafforklaringerneherpåer,atdeønskeratpåvirke

vælgerne ved at sammensætte forskellige elementer af den populistisk ideologi med andre

ideologiskeelementer.Dettemedhenblikpå,atbrugerne/vælgernekanskræddersydisseelementer

sammentilderesegenpolitiskeholdning(Engesseretal,2016).Udfradetperspektivkanbrugernes

identitet og adfærd, sompopulistiske ambassadører, siges at hænge sammenmed at væreblevet

udsat for en fragmenteret populistisk strategi på de sociale medier af de danske politikere. Den

europæiskeundersøgelse fortæller,atpopulistiske ideologierbyggerpå femoverordnede logikker;

blandtandetattalepåfolketsvegne,angribeelitenogekskluderingafandre(Engesseretal,2016).

Undersøgelsen viser, at denne retorik bliver brugt i fragmenteret form af politikerne på tværs af

partier;enstrategiviogsåkanse,politikerneivoresundersøgelsegørbrugaf.Enmådedetkommer

til udtryk på er, at de især har fokus på symbolske enkelt- og mærkesager. Hvor vi også ser en

nationalistisk “os og dem”-retorik, er det interessante i forhold til mærkesagerne, at vi ser en

nuanceret “os og dem”, som læner sig op af en værdimæssig adskillelsemellem dem selv og de

andre,derikkedelerderesmærkesager.Depopulistiskeambassadørerharovertagetdepopulistiske

grundelementer og skræddersyet disse til deres egne personlige værdier og dermed politiske

identitet.

5.2.“Tonen”-hvad,hvorforoghvordan…

Undersøgelsen “Populism and social media: how politicians spread a fragmented ideology”

(2016) beskriver,atdesocialemediersmanglendekritiskefilterhargivetpopulisternemerefrihed

til brug af hård tone eller stærkt sprogbrug; dette bliver især brugt, når de udtaler sig om deres

holdningerudfraderesmærkesager.Ivoresundersøgelselæggerinformanterneisærvægtpåtonen

i de politiske debatter, dette lægger politikerne ogsåmærke til i Sørensens undersøgelse (2016b),


47

hvorpolitikerne siger, atder i debatterneerenhård tone, chikaneaf andre, trusleroget vulgært

sprogbrug rettet mod politikere og andre brugere. Da vores informanter forbinder den politiske

identitetmedfølelserogværdier,kantonensessomennaturligdelafdenudvikling.Depopulistiske

ambassadører, i form af vores informanter, tilkendegiver, at deresmoral og værdier er en del af

derespolitiskeidentitet;deterderforgennemfølelsesmetaforer,atmærkesagernebliverbeskrevet.

Vedatpolitikernehargjortbrugafpopulistiskestrategier tilatpromoverederesmærkesager,kan

det diskuteres, om strategierne også har påvirket tonen, og om den nu er blevet indlejret hos

informanternesomendelafderesegenpromoveringafderesmærkesager.DesudenharFacebook,

sometsocialtoffentligtrum,bidragettilatudviske grænsernemellemdetprivateogpolitiske,og

det kan diskuteres, om dette er med til at legitimere udviklingen af “tonen”, da de populistiske

ambassadøreroftereagerermedstærkefølelserudfraderesmærkesag,derharrødderilivsverden.

I litteraturen om tonen på socialemedier er fokus på, hvordan “tonen” opstår på socialemedier,

hvordandettehænger sammenpopulistiske strategier,oghvordan tonener (Engesseretal,2016;

Sørensen, 2016b). Vores undersøgelse understøtter disse resultater i og med, at vi ser en

gennemgåendeenighedomdenhårdetoneogkanse,atdepopulistiskestrategierervidereførttil

vores informanter således, at de nu agerer som populistiske ambassadører. Der hvor vores

undersøgelse bidrager til eksisterende litteratur om kommunikationen på Facebook er, at vi kan

fortælle, hvorfor denne tone overhovedet er vigtig for brugerne. Deres fokus på tonen handler i

førsteomgangomatforhandledetelementærepåpladsiformafsprog.Fordevilgernedebatterer,

mendekanikkeumiddelbartoverføresammesocialespilleregler,somdekenderfraandresfærei

deresliv.Tonenerdermedogsåetudtrykforenproces,hvorvoresinformanterervedatforhandle

enlegitimmådeatkommunikerepolitikpåFacebookogdermedskabeetrum,hvordekanudfolde

sig som populistiske ambassadører. Fokus på tonen bliver dog også et grundlag for at ekskludere

andre og dermed forstærke de populistiske tendenser, der også ses litteraturen (Engesser et al,

2016).

5.3.Tværgåendesamtaleellerekkokammer?

Der er ikke konsensus i litteraturenomdenpolitiske samtale på de socialemedier er fremmende

ellerhæmmendefordetdeltagendedemokrati.Flereundersøgelserpegerpå,atdesocialemedier

teoretisk set burde være fremmende for det deltagende demokrati, da de i princippet muliggør

deltagelse af den brede befolkning (Heatherly et al, 2016; Sørensen 2016a). Men den måde,

platformene bliver anvendt af politikere og borgere, lever i praksis ikke op til teorien, da der

observeres adfærd, der potentielt skaber polarisering. Overordnet set kan vores undersøgelse


48

bidragetildettegenerellebillede,davipådenenesideharengruppeafaktivebrugere,dergernevil

deltageog iprincippetogsågerneser,atandredeltager i samtalenpåFacebook.Deresnormative

demokratiforståelse lægger sig op adHal Kochs ideal om folkets deltagelse, gensidig forståelse og

udvekslingafmeninger,menderesadfærdogudtalelserfortællerenhistorieom,atdetteersvært

påFacebook.Iundersøgelsen“Filteringouttheotherside?Cross-cuttingandlike-mindeddiscussion,

on social networking site” (Heatherly et al, 2016) peger de på, at meningsudveksling på sociale

medierharentendenstilikkeatleveoptilidealetomendemokratisksamtale,dadeflestebrugere

ikkeargumentererforderesoverbevisningellerinddragerandressynspunkterisamtalen.Selvomvi

genkender manglen på gensidig forståelse hos vores felt, adskiller gruppen af populistiske

ambassadører sig i forhold til deres resultater, da det for dem betyder noget at argumentere for

deressag,dadethandleromatoverbeviseandreom,atderesmoralerdenrigtige.Vikan,ligesomi

meta-analysen ”Social media and citizen engagement: A meta-analytic review”, se, at brugernes

aktivitetpåFacebooksmitterafpåderespolitiskedeltagelse(Skoricetal,2015).Detvilsige,atde

deltager i debatter, delerog likeropslag.De vil gernepåvirkeandremedderesmærkesager,men

problemetopstår,nårandrevilpåvirkedenandenvej;detvilsigeidentovejs-kommunikationsom

Facebook giver mulighed for. Samtalen lever ikke op til deres normative demokratiforståelse, da

grundlaget for samtalen ikkeer forhandlet påplads endnu, ogdebegynder i stedet at ekskludere

andre.Demanglendespillereglerbevirker,atvoresinformanterfinderdetsværtatdeltageoglytte

tilholdninger,derikkeerioverensstemmelsemedderesegne.

I undersøgelsen “Echo Chambers: “Emotional Contagion and Group Polarization on Facebook”

kommerdefremtil,athøjgradafdeltagelseipolitiskediskussionerpåFacebook,øgerchancenfor

atbliveudsatforpolarisering(Vicarioetal,2016).Dettemedførerenmerenegativtilgangoverfor

andre, der ikkedeler samme systemafoverbevisninger, ogdervedopstårde såkaldteekkokamre,

hvor polariserede grupper blot bekræfter hinandens synspunkter. Vi kan i vores undersøgelse se,

hvordan påvirkning af hård tone og populistiske strategier har indflydelse på, hvordan vores

informanterekskludererbrugeremedetandetværdisætendderes,hvilketbidragertilekkokammer

effekten. Ligeledes fravælger de debatter, som ikke er i overensstemmelse med deres værdisæt.

Dettehænger sammenmed,atdeer følsommeomkringderesmærkesager,ogdetkræverenhøj

gradafinvesteringfraderessideatinkludereandreendligesindedeidereslivsverdenpåFacebook.

Ligenetop investeringkan ifølge JenniferForestal (2017)væresværpåFacebook,daman ikkehar

samme tillid til det digitale rum, som i et “nabolag”, og det kan være vanskeligt at fremme

interaktionerogfåenkeltpersonertilinvesteresigselv.Foratbeskyttesigmodtrolls,skaberfolkrum

i rummet,og leveretafskærmetdigitalt liv.Voresundersøgelsepegerpå,atdet ikkekunertrolls,

brugerneivoresfeltafskærmersigfra,menogsåfolkmedandreværdisæt.Voresundersøgelsekan


49

dermedsigesatpegepåentendens,hvorgrænsernefor,hvornårdeterlegitimtatekskludereandre

rykkersig,ogdermedsænkergrænsernefor,hvornårekkokamreopstår.

I undersøgelsen “Filtering out the other side? Cross-cutting and like-minded discussion, on social

networking site” (Heatherly et al, 2016), kommer de frem til, at følelsesmæssig polarisering er

negativt relateret til tværgåendediskussioner,ogderes resultater indikerer, at individerneudvider

deresmodstand af detmodsatte parti til ikke-partipolitiske venner inden for deres socialemedie

netværk. De populistiske ambassadør fra vores undersøgelse er ikke affektive i forhold til et

traditioneltparti,mensomnævnt i forholdtilmærkesager,derudspringerafderes livsverden.Det

kan derfor diskuteres om denne begyndende ekskludering, de har andre med et andet moral og

værdisætindenformærkesager,kanføretil,atdeudviderderesekskludering.Sagtmedandreord,

hvisde følgerdet sammemønster, somaffektivepolariseredepartistøttere,vildesåkommetilat

ekskludere folk,der ikkeeraktive inden formærkesagen,menblotharenpassivuenighedmed? I

samme undersøgelse kommer forskerne også frem til, at selvom de polariserede i højere grad

filtrerer andre ud på grund af deres overbevisning, så opsøger de dog ikke i højere grad andre

ligesindede.Hvis vi igenoverførerdet resultat til voresundersøgelse, kandetdiskuteresomdisse

populistiske ambassadører risikerer at blive enlige øer på Facebook, da de ekskludere dem, de er

uenigemed,mensamtidigikkeopsøgerligesindede?Umiddelbartkanviikkesedentendens,dade

flokkeshosdepolitikereellerpolitiskesider,derpromovererderesmærkesag.Mensamtidigpeger

Sørensen (2016b) også på risikoen for, at vælgernemister interessen her, hvis politikerne ikke er

engageredenok,ogdetvikanogsåsehosvores informanter,dadeer irriteredepåpolitikerne,og

giverdemskyldenfordenpolariserededebat.Såhvisdevælgerexitogikkelængerevoicepådisse

sider,hvorskaldesågåhen?


50

6.0KonklusionMed udgangspunkt i problemformuleringen; Hvad kendetegner det demokrati, der skabes hos

gruppenafdanskepolitiskaktiveFacebook-brugere?Kanvikonkludere,atdet,derkendetegnerdet

demokrati, der skabes hos gruppen af danske politisk aktive Facebook-brugere er en dannelse af

politiskidentitetsompopulistiskambassadør;enproces,hvordenlegitimekommunikationsformer

underforhandling,ogatderdannesetgrundlagforetpolariseretoffentligtrum.

Det første kendetegn for det demokrati, der skabes af gruppen af danske politisk aktive

Facebook-brugere, er en politisk identitet som en populistisk ambassadør. De populistiske

ambassadører er kendetegnet ved deres mærkesager, der udspringer af deres livsverden.

Mærkesager,ellerretteresagtderesversionafmærkesager,kommerfraenpopulistiskediskursog

ersammensatafemner,derharensymbolskværdi.Disseeretudtrykforderesmoralogværdier,

somfordem,erdeneneste rigtige.Depopulistiskeambassadørerspolitiske identiteter forbundet

medværdisager;derforreagerermedstærkefølelser,nårdeserpolitiskehandlinger,dergår imod

deres moral og værdier. Facebook er ikke alene et udstillingsvindue for deres holdninger; deres

intention er at gøre andre bevidste om deres sag og overbevise dem om, at deresmoral er den

højeste.Debidragermedhverderesmoralskeperspektivgennemmærkesagerne,mendestår

ikketilansvarforudførelsenafpolitisketiltagindenformærkesagerne.Detteeretresultatafen

samfundsudvikling, hvor borgerne ofte ikke støtter partiers fulde værdisæt, men nærmere de

individuellepolitikereellerpolitiskeemner,derpassertilborgernesinteresser.Politikerne,påtværs

afpartierogideologier,brugerenpopulistiskestrategi,hvordetalerdirektetilbrugernepåsociale

medier gennem inddragelse af symbolske enkelt- og mærkesager. Dette virker, fordi brugerne

identificerersigmeddissesager,somberørerdereslivsverden.Facebookbliverderforetrum,hvor

brugerneharmulighedforatblandeprivatetingfra intimsfærenmedpolitiskeemner,hvilketøger

defølelsesmæssigepåvirkningeromkringemnerne.

Det andet kendetegn for dette demokrati er en dannelsesproces, hvor den legitime

kommunikationsform er under forhandling. Brugerne ønsker at deltage i den demokratiske

samtale, ogde forhandler grundlaget for at argumentere rationelt.Ud fradereshandlinger, virker

detdogikketil,atmanidenigangværendeproceserkommettildetendeligestandpunktom,hvad

derer legitimpolitiskkommunikationpåFacebook.Devil gernehavedengensidigedebat,men

tonen og/eller de personlige angreb kan være hæmmende for deres deltagelse. Brugerne

forhandlerikkepræmissenforatværetilstedepåFacebook,ellerforpolitikkenstilstedeværelse

på Facebook, men derimod er fokus på, hvordan der kommunikeres, og ikke hvad, der


51

kommunikeresom.Devilgerneageremedrespektogforståelse,ogdevilgernekunneforventedet

samme af andre, men de oplever, at de almene regler for social interaktion ikke er til stede på

Facebook. De prøver at overføre sociale normer og værdier fra forskellige sociale kontekster til

Facebook,mendadeoplever,atdetteikkekanoverføresdirekte,bliverdenødttilatforhandlenye

sociale regler,dererkompatiblemedplatformensomsocialt rum.Forhandlingen inkluderer,hvad

der er rigtig og forkert, og kodeks for eksempelvis acceptable samtaleemner i feltet, samt

hvilkenbrugog formaf toneog sprog,derer acceptabel. Intentionenmed forhandlingener, at

brugerne kan agere som populistiske ambassadører. Forhandlingerne er med til at bestemme

brugernesdeltagelse;degørsigikkealeneovervejelserom,hvilkenformforkommunikation,der

ansesforlegitim,menogsåhvordansamtalenbørforløbe.Degørsigbådetankerom,hvordan

og opsætter regler for sig selv og andre for at kunne komme frem til en ny måde at

kommunikere og dermed deltage i den politiske debat. Dog er det vigtigt for brugerne, at de

oplever,atdeharmulighedforatpåvirkedebatten.

Dettredjekendetegnfordettedemokratier,atderdannesgrundlagforetpolariseretoffentligtrum.

Brugerne ønsker at bibeholde demokratiet og dermed også anvende de muligheder, den

demokratiske styreform tilbyder. Men fordi de populistiske ambassadører agerer med deres

mærkesager,somudspringerafderespolitiskeengagementfradereslivsverden,kandenneadfærd

danneetgrundlagforetpolariseretoffentligtrum.Forbrugernehandlerdemokratiikkekunomat

stemme,menogsåomdeltagelseidenpolitiskedebat;dethandleromytringsfrihed,ogallehar

ret til at være med. Men fordi der er en igangværende proces for at danne en legitim

kommunikationsform, og at de har en politisk identitet, som populistiske ambassadører, med

intentionenomathaveindflydelse,finderdedetsværtatdeltageoglyttetilholdninger,derikkeeri

overensstemmelse med deres egen. Demokrati for brugerne er dermed kun tilgængelig, hvis

kommunikationenerforhandletpåplads.Dadetteikkeersket,erdetmedtilatlegitimerederes

handlinger, hvor de fravælger både emner og personer på Facebook. For at deltagelsen skal

kunneladesiggøre,opsætterbrugernekriterier,somoftehængersammenmed,hvad,demener,er

den rigtige tilgang, holdning og tone for at kunne tale om deresmærkesager. Forhandlingen om

kommunikationen bliver dermed ikke blot et spørgsmål om hvordan, men også hvem der er

inkluderetogekskluderet idenpolitiskesamtale.Dissekriterierer ikkefaste,menfremstårsom

en ad hoc inklusion og eksklusion, som kommer an påmærkesag og kontekst. Dette kommer til

udtryk,nårbrugernefravælgeremnerogfolk,derikkeleveroptilderesegneinklusionskriterier,og

nårdeblokererogslettervenner,opslagogbestemtetyperafindholdideresnyhedsfeed.Facebook


52

gørdennehandling tilenenkelog letekskludering,daplatformenvirkersometuoverskueligtog

diffust rum for brugerne.Når brugerne blokerer og sletter indhold og personer, bliver det et

udtrykformanglendeanerkendelseafmodstandereafderesmærkesager,ogdebliveraltsåhelt

fravalgt.Meddetteerdemedtilatdanneetrumforpolarisering,hvorderopstårmulighedforat

danneet”os”imodsætningtil”dem”;idettetilfælde,minmærkesagmoddin.Denfølelsesmæssige

involveringimærkesagen,afgørogsågradenafekskludering;jomereværdiprægetogaffektivedeer

omkringderesmærkesager,desmereekskluderendeadfærdudviserde.Detteermedtilatdanneet

grundlagforetpolariseretoffentligrum.


53

7.0Litteraturliste

Bang,HenrikogEvaSørensen(1997):Fragræsrøddertilhverdagsmagere:etstudieipolitiskidentitet

påIndreNørrebro.AalborgUniversitet.

Bauman,Zygmunt(2006):Flydendemodernitet.(1.Udgave)København:HansReitzelsForlag.

Beckett,Charlie(2016):WhatdoestheTrumptriumphmeanforjournalism,politicsandsocial

media?http://blogs.lse.ac.uk/europpblog/2016/11/21/what-does-the-trump-triumph-mean-for-

media/Adgangsdato:20.maj2017.

Berg-Sørensen,Anders(2012):HermeneutikogFænomenologi.S.215-244.In:Videnskabsteorii

statskundskab,sociologiogforvaltning.Jacobsen,MichaelHviid,KasperLippert-RasmussenogPeter

Nedergaard.HansReitzelsForlag.

Bille,LarsogJørgenElklit(2003):PartiernesMedlemmer.Magtudredningen.Aarhus

Universitetsforlag.

Birkbak,AndreasogAndersKristianMunk(2017):DigitaleMetoder.HansReitzelsForlag.

Bjørnstrup,Victor,TobiasMatthiesenogOliverBoserup(2015):Netværkssamfundet.2udgave

ForlagetColumbus.

Blumer,H.(1998):SymbolicInteractionism-PerspectiveandMethod.LosAngeles:Universityog

CaliforniaPress.

Boolsen,MereteWatt(2010):GroundedTheory.S.207-238.In:KvalitativeMetoder–engrundbog.

Brinkmann,SvendogLeneTanggaard.HansReitzelsForlag.

Bourdieu,Pierre(2004):Afpraktiskegrunde.Omkringteorienommenneskelighandlen.København:

HansReitzelsForlag.

Bourdieu,PierreogWacquant,LoïcJ.D.(1996):"Refleksivsociologi",HansReitzelsForlag,

København.

Brinkmann,S.(2006):JohnDewey-Enintroduktion.København:HansReitzelsForlag.

BronislawMalinowski.(1922/1984):Introduction.TheSubject,MethodScopeofthisInquiry.In:

ArgonautsoftheWesternPacific.WawelandPress.


54

Christiansen,PeterMunkogAsbjørnSonneNørgaard(2012):Demokrati,magtogpolitikiDanmark.

2.Udgave.Gyldendal.København.

Corbin,JulietogAnselmStrauss(1990):GroundedTheoryResearch:Procedures,Canons,and

EvaluativeCriteria.HumanSciencesPress,lnc.

Dahler-Larsen,P.(2008):Atfremstillekvalitativedata.Kapitel3,SyddanskUniversitetsforlag.

Diehl,Trevor,BrianE.Weeks,HomeroGildeZúñiga(2015):Politicalpersuasiononsocialmedia:

Tracingdirectandindirecteffectsofnewsuseandsocialinteraction.Sage.

Edgerly,StephanieKjerstinThorson,LeilaBighash,andMarkHannah(2016):Postingaboutpolitics:

MediaasresourcesforpoliticalexpressiononFacebook.In:InformationTechnology&Politics,13:2,

108-125.Routledge.

Engesser,Sven,NicoleErnst,FrankEsser&FlorinBüchel(2015):Populismandsocialmedia:how

politiciansspreadafragmentedideology.Pages1109-1126.Publishedonline:08Jul2016.Routledge.

Eriksen,ErikOrddvarogWeigård,Jarle(2003):Kommunikativtdemokrati,JürgenHabermas´teoriom

politikogsamfund.1.Udgave.HansReitzelsForlag.

Flyvbjerg,Bent(2010):Femmisforståelseromcasestudier.S.463-488.In:KvalitativeMetoder–en

grundbog.Brinkmann,SvendogLeneTanggaard.HansReitzelsForlag.

Forestal,Jennifer(2017):TheArchitectureofPoliticalSpaces:Trolls,DigitalMedia,andDeweyan

Democracy.TheAmericanPoliticalScience.

Gainous,JansonogKevinM.Wagner(2013):SocialMedia–TheNewDinnerTable?In:Tweetingto

Power:TheSocialMediaRevolutioninAmericanPolitics.UniversityPressScholarshipOnline

Gainous,Jason&KevinM.Wagner(2013):TweetingtoPower:TheSocialMediaRevolutionin

AmericanPolitics.PublishedtoOxfordScholarshipOnline:January2014.OxfordScholarshipOnline.

Guvå,GunillaogHylander,Ingrid(2005):Groundedtheory-etteorigenererende

forskningsperspektiv,HansReitzelsForlag.

Habermas,Jürgen(2009):Borgerligoffentlighed.1.Udgave.InformationsForlag.

Halkier,B.(2003):Fokusgrupper.2.oplag.Frederiksberg:ForlagetSamfundslitteraturogRoskilde

UniversitetsForlag.


55

Hansen,AllanDreyer(2017):LaclauogMouffesdiskursteori.In:KvalitativAnalyse–SyvTraditioner.

MargarethaJärvinenogNannaMik-Meyer(red.).HansReitzelsForlag.

Hastrup,Kirsten(2003):Indiverden.Engrundbogiantropologiskmetode.HansReitzelsForlag.

Hastrup,Kirsten(2010):Feltarbejde.S.55-80.In:KvalitativeMetoder–engrundbog.Brinkmann,

SvendogLeneTanggaard.HansReitzelsForlag.

Heatherly,KyleA.,YanqinLuogJaeKookLee(2016):Filteringouttheotherside?Cross-cuttingand

like-mindeddiscussionsonsocialnetworkingsites.IndianaUniversity,USA.Sage.

Hine,Christine(2017):EthnographiesofOnlineCommunitiesandSocialMedia:Modes,Varieties,

Affordances.In:TheSAGEHandbookofOnlineResearchMethods.Sage.

Hong,SounmanogSunHyoungKim(2016):Politicalpolarizationontwitter:Implicationsfortheuse

ofsocialmediaindigitalgovernments.I:GovernmentInformationQuarterly.Elsevier.

Howard,PhilipN.(2011):CastellsandtheMedia.PolityPresshttp://www-tandfonline-com.proxy1-

bib.sdu.dk:2048/doi/pdf/10.1080/1600910X.2004.9672887?needAccess=true

Højholdt,LarsDuvanderogKarinaKosiara-Pedersen(2011):ForandrerFacebookpartiernesforholdtil

vælgerne?In:TidsskriftetPolitik.Nummer3.Årgang14.Tema:Skandale!Jurist-og

ØkonomforbundetsForlag.

Jacobsen,Bo,LeneTanggardogSvendBrinkmann(2010):Fænomenologi.S.185-206.In:Kvalitative

Metoder–engrundbog.Brinkmann,SvendogLeneTanggaard.HansReitzelsForlag.

Jensen,JakobLinaa,ogAnneScottSørensen(2013):”Nobodyhas257friends”–Strategiesof

Friending,DisclosureandPrivacyonFacebook.NordicomReview34.

Juul,Søren(2012):Fænomenologi.I:Juul,SørenogPedersen,KirstenBransholm:

Samfundvidenskabernesvidenskabsteori–enindføring.HansReitzelsForlag.

Kalsnes,Bente,AndersOlofLarssonogGunnEnli(2017):Thesocialmedialogicofpolitical

interaction:Exploringcitizens’andpoliticians’relationshiponFacebookandTwitter.FirstMonday.

Kaplan,AndreasM.OgMichaelHaenlein(2010):Usersoftheworld,unite!Thechallengesand

opportunitiesofSocialMedia.KelleySchoolofBusiness,IndianaUniversity.


56

Kitschelt,Robert(2012):PartiesandInterestIntermediation.In:TheWiley-BlackwellCompanionto

PoliticalSociology(BlackwellCompanionstoSociology).Scott,Alan,EdwinAmenta&KateNash.

Wiley-Blackwell.

Klastrup,Lisbeth(2016):SocialeNetværksmedier.1.Udgave.Samfundslitteratur.

Kneer,GogNassehi,A.(2004):NiklasLuhmann:introduktiontilteorienomsocialesystemer.

København:HansReitzelsForlag.

Koch,Hal(1991/1945):Hvaderdemokrati?5.Udgave.2.Oplag.Gyldendal.Haslev.

Kristiansen,Søren(2010):Kvalitativeanalyseredskaber.S.447-462.In:Brinkmann,SvendogLene

Tanggaard:Kvalitativemetoder-Engrundbog.HansReitzelsForlag.

Kulturstyrelsen(2015):SocialeMedier.Brug,interesseområderogdebatlyst.Mediernesudviklingi

Danmark2015.Kulturstyrelsen.København.

Kvale,SteinarogSvendBrinkmann(2015):Interview.HansReitzelsForlag.

Laclau,ErnestoogChanatalMouffe(2002):Detradikaledemokrati.Diskutrsteorienspolitiske

perspektiv.Redigeretaf:CarstenJensenogAllanDreyerHansen.RoskildeUniversitetsforlag.

LaCour,A(2002):Frivillighedenspris:enundersøgelseafNiklasLuhmannsteoriomsocialesystemer

ogdensanvendelsepåområdetforfrivilligtsocialtarbejde.Ph.D.-afhandling.København:Sociologisk

Institut,KøbenhavnsUniversitet.

Larsen,JørgenElm,m.fl.(red.)(2000):Kontinuitetogforandring.Nyedifferentierings-og

integrationsformerisamfundet?Frederiksberg:Samfundslitteratur.

Lomborg,K.(2005):Omgroundedtheory-hvaddeterogikkeer.KliniskSygepleje,19(2),4-11.

Lomborg,K.,&Kirkevold,M.(2003):Truthandvalidityingroundedtheory–areconsideredrealist

interpretationofthecriteria:fit,work,relevanceandmodifiability.NursingPhilosophy,4,189-200.

Luhmann,Niklas(2002):Inklusionogeksklusion.I:Distinktion(2002),nr.4.

Lupton,Deborah(2015):DigitalSociology.Routledge.

Machiavelli,Niccolò(1998/2006):Fyrsten.1.Udgave,1.Og2.Oplag1998.2.Revideredeudgave,2.

Oplagjanuar2006.Helikon.Hasselager.


57

McCallin,A.M.(2003):Designingagroundedtheorystudy:somepracticalities.NursinginCritical

Care,8(5),203-207.

Mortensen,N.(2000):Differentieringerogintegrationer–eksklusioneroginklusioner.I:Larsenm.fl.

(red.):Kontinuitetogforandring.Nyedifferentierings-ogintegrationsformerisamfundet?

Frederiksberg:Samfundslitteratur,s.99-141

Mudde,CasogCristóbalRoviraKaltwasser(2004):Populism.In:TheOxfordHandbookofPolitical

Ideologies.Redigeretaf:MichaelFreeden,LymanTowerSargent,MarcStears.OxfordUniversity

Press.

Müller,Jan-Werner(2016):Hvaderpopulisme?.InformationsForlag.

Postill,JohnogSarahPink(2012):Socialmediaethnography:thedigitalresearcherinamessyweb.

In:MediaInternationalAustralia.Sage.

Schwartz,SanderAndreas(2015):”Campaigningandcontestation:Commentsonpoliticians’

Facebookpagesduringthe2011Danishgeneralelectioncampaign”SocialMedia+SocietyJuly-

December2015:1–11.Sage.

Skoric,MarkoM.,QinfengZhuDebbieGoh,NataliePang(2015):Socialmediaandcitizen

engagement:Ameta-analyticreview.Sage.

Slots-ogKulturstyrelsen(2016):MediernesudviklingiDanmark2016.

http://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2016/Kort_Nyt/Bru

g_af_sociale_medier_2016/Kort_Nyt_-_Mediernes_udvikling_i_Danmark_-

_Sociale_medier_2016.pdfAdgangsdato:19.Maj2017.

Sørensen,AnneScott(2012):Facebook–selvfremstilling,small-talkogsocialregulering.In:

MedieKultur2012.SocietyofMediaresearchersInDenmark.

Sørensen,MadsP.(2016a):MembersofParliamentonFacebook:Towardsanunderstandingofthe

prosandconsofonlinepoliticalconversations.In:TheDemocraticPublicSphere.CurrentChallenges

andProspects,editedbyNielsenetal.,pp.197-226.Aarhus,Denmark:Aarhus.UniversityPress,

2016.

Sørensen,MadsP.(2016b):PoliticalconversationsonFacebook–theparticipationofpoliticiansand

citizens.Media,Culture&Society2016,Vol.38(5)664–685


58

Tarde,Gabriel(2004):Hvaderetsamfund?Distinktion:JournalofSocial.Routledge.

Thisted,J.(2010):DenkvalitativeforskningsmetodeII.IJ.Thisted,Forskningsmetodeipraksis-

Projektorienteretvidenskabsteoriogforskningsmetodik(s.194-202).København:Munksgaard

Danmark.

Tække,Jesper(2010):SocialkonstruktionafpersonligidentitetpåFacebook.

http://nordicom.statsbiblioteket.dk/ncom/files/30115881/SMID_2010_Jesper_T_kke.pdf.Workin

progresPapertilSMIDskonference2-3.december2010.

Ulrich,Jens(2001):Politiskidentitetogdemokrati–etkritiskblikpåhverdagsmageren.S.27-43.

TidsskriftetGRUS,22(63).GRUS.

VanDalen,Arjen,ZoltánFazekas,RobertKlemmensenogKasperM.Hansen(2015):Policy

ConsiderationsonFacebook:Agendas,Coherence,andCommunitcationPatternsinthe2011Danish

ParliamentaryElections.In:JournalofInformationTechnology&Politics.Routledge.

Varis,Piia(2016):DigitalEthnography.In:TheRoutledgeHandbookofLanguageandDigital

Communication.Redigeretaf:AlexandraGeorgakopoulou,TerezaSpilioti.

Vicario,MichelaDel,GiannaVivaldo,AlessandroBessi,FabianaZollo,AntonioScala,GuidoCaldarelli

&WalterQuattrociocchi(2016):EchoChambers:EmotionsContagionandGroupPolarizationon

Facebook.ScientificReports.

Wadel,Cato(1991):Feltarbiediegenkultur.Flekkefjord.

Yang, JungHwan,MatthewBarnidgeogHernandoRojas (2016):Thepolitics of “Unfriending”:User

filtration in response to political disagreement on socialmedia. In: Computers in Human Behavior

(2017).Elsevier.

Forsidebillede:

DJØF(2016):SocialeMedierPolarisererdanskerne.

http://www.djoefbladet.dk/blad/2016/09/sociale-medier-polariserer-danskerne.aspxAdgangsdato:

22.Maj2017.


Bilagsliste

Indholdsfortegnelse

Bilag1–Informationominformanter 2Bilag2–Informationompolitikere 5Bilag3–Spørgeskema 7Bilag4–Interviewguide 15Bilag5–Oversigtoverindsamletempiri 19Bilag6–Kodestruktur 21Bilag7–Egenevalueringer 227.1.Gruppeelvaluering 227.2.PernilleKnudsen 237.3.HelleMariaMonke 237.4.NargesSadeghi 24


2

Bilag1–InformationominformanterNR Informant Kønog

alderBy Andenvidenom

informantenMærkesager

1 MT Mand,34 Aabenraa InformantenertillidsrepræsentantpåenstørrevirksomhediHaderslevogermedlemafSocialdemokratiet.

IndenrigspolitikBeskæftigelsespolitikSocialpolitik

2 IM Kvinde,23 OverJerstal Informantenerunderuddannelse,hunborsammenmedsineforældreogkommergenereltikkemegetudenforSønderjylland.Hunerikkemedlemafetparti.

LokalpolitikSocialpolitik

3 KF Kvinde,25 Odense InformanteneroprindeligtfraÆrø.HunlæserkulturstudierpåSDU.Hunerikkepolitiskaktivietparti,menarbejderfrivilligtforenNGO.

LigestillingspolitikMiljø-ogklimapolitik

4 EM Kvinde,58 Haderslev Informantenarbejderpåenstørrevirksomhedilokalområdet.Hunerfagligtaktiv,menikkepolitiskaktiv.

FagpolitikÆldrepolitikBørne-ogungepolitik

5 KN Mand,36 Jyderup InformantenarbejderhosenstørredanskNGO.Hanerikkemedlemafetparti.

FlygtningepolitikMiljø-ogklimapolitik


3

6 LP Kvinde,36 Vallensvæk InformantenhartobørnogarbejdermedITinfrastruktur.Hunerikkemedlemafetparti.

IntegrationspolitikLigestillingspolitikArbejdsmarkedspolitik

7 JE Mand,23 København Informantenharværetaktivindenforpolitiksidenhanvar13årgammel.HanermedlemafSocialdemokratiet.HanlæserretorikpåKøbenhavnsUniversitet.

ArbejdsmarkedspolitikMiljø-ogklimapolitikIntegrationspolitik

8 LA Mand,32 Roskilde Informantenarbejdersomforretningskonsulent.Hanerikkemedlemafetparti.

Miljø-ogklimapolitik

9 MO Mand,36 København Informantenharenkandidatiøkonomistyringogarbejderienfinansfunktionienindustrivirksomhed.Hanerikkemedlemafetparti.

FinanspolitikIntegrationspolitikForsvarspolitik

10 TR Kvinde,37 Haderslev Informantenerernæringsvejleder.Hunerikkemedlemafetparti.

Miljø-ogklimapolitikSocialpolitik

11 JC Mand,70 Hoptrup Informantenertidligereskolelederoglærer,menernupensionist.Hanerikkemedlemafetparti.

SkolepolitikSocialpolitik

12 PL Kvinde,35 Haderslev Informanteneroprindeligtfra

Miljø-ogklimapolitikBørnepolitik


4

Vejen-området.Huneruddannetbankrådgiver,ogarbejdersomøkonomimedarbejderimandensfirma.

13 CG Kvinde,41 Vejle Informanteneroprindeligtuddannetpædagog,derudoverharhunværetunderviser,menhunernustuderende.Informantenerikkemedlemafetparti,menhartidligerestilletopforSF.

IntegrationspolitikFlygtningepolitik

14 HC Kvinde,35 Simmersted Informanteneruddannetrevisor.Hunerikkemedlemafetparti,menhunstøtterLiberalAlliance.

SkattepolitikMiljø-ogklimapolitikBørnepolitik


5

Bilag2–InformationompolitikerePolitiker,partiogordførerskaber

AntalfølgerepåFacebookogTwitter

HovedemnerpåFacebookogTwitter

SimonEmilAmmitzbøll-LiberalAlliance-Økonomi-ogindenrigsminister

Facebooklikes:24.909Twitterfølgere:17,8tusinde

Facebook:Velfærdssamfundet,Udlændinge,ValgreglerTwitter:Velfærdssamfundet,Politikerlede,BNP-vækst,Uber,Valgregler

PernilleSkipper-Enhedslisten-Politiskordfører-Ligestillings-ordfører-Socialordfører


Facebook:KvindersInternationaleKampdag,Barsel,Ligestillingogfrihed,Feminisme,Mærsk/Nordsøaftalen,Uddannelse,Frihandelsaftale/CETA,PolitikerpensionTwitter:Mærsk/Nordsøaftalen,Feminisme,Frihandelsaftaler,HumanRights,Velfærd,Bandepakker,Pension,Pizzaanmelding/sortarbejde

MattiasTesfaye-Socialdemokratiet-Erhvervsuddannelses-ordfører-Socialdumping-ordfører


Facebook:Socialdumping,Pensionsalder,Uddannelse,Boligstøtte,IllegaltarbejdeTwitter:Uddannelse,Udenrigspolitik,Håndværkervs.Akademiker,JobsiDK,Uber,Ligestilling,Indvandring,Illegaltarbejde

RasmusJarlov-DetKonservativeFolkeparti-Beskæftigelses-ordfører-EU-ordfører-Færøerne-ordfører-Finansordfører-Forsvarsordfører-Grønlandsordfører-Reformordfører-Transportordfører

Facebooklikes:7556Twitterfølgere:5.650

Facebook:Forsvar(kampfly,forsvarsbudget,værnepligt,nytartilleri),NATO,UberTwitter:Forsvar(hyldestafsoldater,forsvarsbudget,ammunition),Pensionsalder,Indvandring/Integration,Kontanthjælp,Uber

UffeElbæk-Alternativet

Facebooklikes:55.011

Facebook:Ungdomskriminalitet,Homoseksualitet,Kultur,


6

-Politiskordfører

Twitterfølgere:32tusinde

Miljøoggenbrug,Ligestillingogmangfoldighed,UdlændingeogintegrationTwitter:Derretweetesendelfraandresopslag–ikkeombestemteemner.Dogermiljøetemne,derbrugesofte.

ZeniaStampe-RadikaleVenstre-EU-ordfører-Idrætsordfører-Kulturordfører-Medieordfører-Retsordfører-Værdiordfører


Facebook:Udlændingeogintegration,Danskhed,EU,VuggestuerogpædagogerTwitter:Udlændingeogintegration,Danskhed,EU,Radikalisering

PeterSkaarup-DanskFolkeparti-Gruppeformand

Facebooklikes:58.719Twitterfølgere:4.727

Facebook:EU,Velfærd,Kriminelle,Asylansøgere/Indvandrer/udlændinge/immigranterTwitter:Bander,Kriminalitet,Grænsekontrol,Radikalisering,Asylansøgere,Politi,Udlændingepolitik,Velfærd

PiaOlsenDyhr-SF-Politiskordfører-Energiordfører-Klimaordfører


Facebook:Sundhedsvæsen,Barsel,Klima,miljøogenergi,Integrationogudlændinge,Uddannelsesområdet/uddannelsesloftet,Arbejdsmarked,Børneområdet,Politikerpension,Twitter:Sygehuse/sundhedsvæsen,Finansskat,Klimaogmiljø,Barsel,Pensionogpolitikerpension,Afbureaukratisering,Kontanthjælpsloft,Fattigdom

KristianJensen-Venstre-Finansminister


Facebook:Boligskat,Arbejdskraftog-pladser,Nordsø-aftalen,Bandepakke,ØkonomiTwitter:Boligskat,Industri,Folkeskolen,Trump,EU,Miljø,Bandepakker,Økonomi


7

Bilag3–SpørgeskemaHej!VierengruppestuderendefraSyddanskUniversitet,derlaverbachelorprojektompolitikogFacebook.Viergladefor,atdutagerdigtidtilatbesvarevoresspørgeskema.Dettager5-10minutteratbesvare.Påforhåndmangetakforhjælpen!MedvenlighilsenHelena,HelleogPernilleKøn(1) q Kvinde

(2) q Mand

Alder (1) q Under 18 år

(2) q 18-29 år

(3) q 30-39 år

(4) q 40-49 år

(5) q 50-59 år

(6) q 60+


8

Beskæftigelse (1) q Elev/Lærling

(2) q Studerende

(3) q Lønmodtager

(4) q Leder

(5) q Selvstændig

(6) q Pensioneret

(7) q Ikke på arbejdsmarkedet

(8) q Andet

Bopæl (1) q Region Nordjylland

(2) q Region Midtjylland

(3) q Region Syddanmark

(4) q Region Sjælland

(5) q Region Hovedstaden

Hvor mange venner har du på Facebook? (1) q Under 200

(2) q 200-500

(3) q 501-800

(4) q Over 800

Hvor ofte er du på Facebook? (1) q Flere gange dagligt

(2) q En gang dagligt

(3) q Ugentligt

(4) q Sjældnere

Jeg får mine nyheder fra.. .

Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig

TV (0) q (1) q (2) q (3) q

Facebook (0) q (1) q (2) q (3) q

Andre sociale medier (0) q (1) q (2) q (3) q

Fysiske aviser (0) q (1) q (2) q (3) q

Netaviser (0) q (1) q (2) q (3) q


9


Radio (0) q (1) q (2) q (3) q

Andet (Fx familie og venner) (0) q (1) q (2) q (3) q

Jeg bruger Facebook t i l . . .


Venner og familie (1) q (2) q (3) q (4) q

Skole/Studie/Arbejde (1) q (2) q (3) q (4) q

Nyheder (1) q (2) q (3) q (4) q

Underholdning (1) q (2) q (3) q (4) q

Deltager i debatter (1) q (2) q (3) q (4) q

Fællesskaber/grupper (1) q (2) q (3) q (4) q

Hvor ofte lægger du noget på Facebook? (1) q Dagligt

(2) q Ugentligt

(3) q Sjældnere

(4) q Aldrig

HvadlæggerdupåFacebook?(Markeretellerfleresvar)(1) q Billeder og/eller historier fra min hverdag

(2) q Nyheder fra danske medier (Fx TV2 og Information)

(3) q Nyheder fra udenlandske medier (Fx CNN og BBC)

(4) q Andre artikler (Fx om mode eller sundhed)

(5) q Videoer (Fx Youtube og AJ+)

(6) q Begivenheder (Fx foredrag, koncerter og demonstrationer)

(7) q Andet

Har du t i l l id t i l indholdet på Facebook?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

Jeg har tillid til det mine

venner og familie deler (1) q (2) q (3) q (4) q

Jeg har tillid til nyheder fra de (1) q (2) q (3) q (4) q


10

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

danske medier

Jeg har tillid til nyheder fra de

udenlandske medier (1) q (2) q (3) q (4) q

Jeg har tillid til videoer fra de

danske medier (1) q (2) q (3) q (4) q

Jeg har tillid til videoer fra de udenlandske medier

(1) q (2) q (3) q (4) q

Jeg har tillid til det indhold

danske politikere deler (1) q (2) q (3) q (4) q

Jeg har tillid til det indhold

udenlandske politikere deler (1) q (2) q (3) q (4) q

Stemte du ved det sidste folketingsvalg? (1) q Ja

(2) q Nej

Stemte du ved det sidste kommunal- og regionsvalg? (1) q Ja

(2) q Nej

Hvis der var folketingsvalg i morgen, hvi lket part i v i l le du stemme på? (1) q Socialdemokratiet

(2) q SF

(3) q Enhedslisten

(4) q Alternativet

(5) q Radikale Venstre

(6) q Venstre

(7) q Dansk Folkeparti

(8) q Liberal Alliance

(9) q Det Konservative Folkeparti

(10) q Andet/Ved ikke

Er du medlem af et pol i t isk part i? (1) q Ja


11

(2) q Nej

Hvi lket part i er du medlem af? (1) q Socialdemokratiet

(2) q SF

(3) q Enhedslisten

(4) q Alternativet


(6) q Venstre




(10) q Andet

Er du aktiv i part iet? (1) q Ja

(2) q Nej

Er du aktiv på anden vis? (Marker et el ler f lere svar) (1) q Fagpolitisk

(2) q Miljøpolitisk

(3) q Humanitære organisationer

(4) q Aktiv i organisationer med politiske holdninger

(5) q Ikke aktiv

Jeg taler pol i t ik ansigt t i l ansigt med... (Marker et el ler f lere svar) (1) q Venner

(2) q Familie

(3) q Kollegaer

(4) q Politikere

(6) q Bekendte fra foreninger eller lignende

(5) q Personer jeg ikke kender i forvejen

(7) q Ingen

Jeg taler pol i t ik på Facebook med... (Marker et el ler f lere svar) (1) q Venner

(2) q Familie

(3) q Kollegaer


12

(4) q Politikere

(5) q Bekendte fra foreninger eller lignende

(6) q Personer jeg ikke kender i forvejen

(7) q Ingen

På Facebook følger jeg... (1) q Politiske debattører

(2) q Politikere

(4) q Begge dele

(3) q Ingen af ovenstående

Hvi lke part ier t i lhører pol i t ikerne du følger? (Marker et el ler f lere svar) (1) q Socialdemokratiet

(2) q SF

(3) q Enhedslisten

(4) q Alternativet


(6) q Venstre




(10) q Andet/Ved ikke

Hvorfor følger du disse debattører og/el ler pol i t ikere? (Marker et el ler f lere svar) (1) q For at følge deres holdninger

(2) q For at få nyheder

(3) q For at føle en personlig kontakt til dem

(4) q Jeg opfatter deres informationer som pålidelige

(5) q Jeg følger og/eller deltager i debatter på deres profil

Følger du en el ler f lere debattører og/el ler pol i t ikere, som du er pol i t isk uenig med

på Facebook? (1) q Ja

(2) q Nej

Er du medlem af en gruppe på Facebook for at støtte en pol i t isk holdning? (1) q Ja

(2) q Nej


13

Har du selv startet el ler været med t i l at starte en gruppe på Facebook for at opnå

støtte t i l en pol i t isk holdning? (1) q Ja

(2) q Nej

Skriver du dine personlige, pol i t iske holdninger på Facebook? (1) q Ofte

(2) q Nogle gange

(3) q Sjældent

(4) q Aldrig

Skriver dine venner deres personlige, pol i t iske holdninger på Facebook? (1) q Ja, mange af mine venner

(2) q Ja, en del af mine venner

(3) q Kun få af mine venner (4) q Ingen

Kommenterer du på pol i t isk indhold, der bl iver delt på Facebook? (Fx pol i t ikere,

lovgivning og pol i t iske holdninger) (1) q Ofte

(2) q Nogle gange

(3) q Sjældent

(4) q Aldrig

Læser du andres kommentarer på Facebook, hvis der er en pol i t isk debat? (1) q Ofte

(2) q Nogle gange

(3) q Sjældent

(4) q Aldrig

Deler du opslag med pol i t isk indhold på Facebook? (1) q Ofte

(2) q Nogle gange

(3) q Sjældent

(4) q Aldrig

Hvorfor deler du de opslag? (Marker et el ler f lere svar) (1) q Fordi jeg deler holdningen, som opslaget giver udtryk for

(2) q Fordi jeg er uenig med holdningen, som opslaget giver udtryk for

(3) q Fordi jeg mener, budskabet i opslaget er vigtigt


14

(4) q Andet

Har du slettet en ven på Facebook, som ikke delte de samme poli t iske holdninger som dig? (1) q Ja

(2) q Nej

Har du blokeret/afvist tags/kommentarer fra ven på Facebook, som du er uenig

med? (1) q Ja

(2) q Nej

Må vi kontakte dig ved yderl igere spørgsmål? (1) q Ja (udfyld e-mail) _____

(2) q Nej

Allebesvarelsereranonyme.Hvisduharangivetdine-mail,vildenblivebehandletmeddiskretion.Takforhjælpen!


15

Bilag4–InterviewguideInterviewguidenerudarbejdetifællesskabigruppen.Denerbrugtsomskabelonforvoresinterviews.

Emne Formål Spørgsmål

Politikogpolitikpå

Facebook

Atfåinformantens

forståelseafpolitik

ogpolitiskeemner,

ogtankeromdette

påFacebook

Hvadforstårduvedpolitik?

Hvadervigtigepolitiskeemnerfordig?

HvadmenerduompolitikpåFacebook?

• Iforholdtilandrestedervisnakkerpolitik?

• Erderpolitiskeemnerdumenerikkehørertilpå

Facebook?

HvordanopleverduFacebook,somplatform,bliverbrugt

politisk?

• Hvordanforholderdudigtiludenlandskpolitikpå

Facebook?Fx.Trump,Brexit,ogandrenyhederfra

udlandet

Demokratiogden

demokratiskedialog

påFacebook

Atfåinformantens

forståelseaf

demokratiogden

demokratiskedialog

Hvadforstårduveddemokrati?

Efterdinmening,hvordanpåvirkerFacebook,som

platform,dendemokratiskedialog?

Facebookog

handlingerpå

Facebook

Atfåinformantens

overvejelseromkring

handlingerpå

Facebook.

Herunderkiggervi

sammenmed

informantenpåderes

profilogspørgerind

Hvilkeovervejelsergørdudigindenduliker,delereller

kommentererpolitiskindholdpåFacebook?

• Opleverdu,atdureagerermestpådet,somduer

enigelleruenigmed?

Erdetiorden,atvigårindpådinprofilogkiggerpå,hvad

duhardelt?

• Hvornårharduselvsidstdeltnoget,dererpolitisk


16

tilinformantens

delingerog

holdningertildet

delte.

(destopperselvpåderesprofil,nårdemenerdet

politisk)

• Hvorhardusetdethenne?

• Hvadvardinetankermedatdeledette?

• Hvadvardineforventningertildindeling?

• Levededetoptildineforventninger?(Tilpassesalt

eftersvarpåovenstående)

Erderforskelpådineforventningeraltefterhvaddu

deler?(hertænkerviikkekunpolitisk)

• Hvad,hvorfor,hvordan?

Deltagelseidet

politiskepå

Facebook

Atfåindsigti

informantens

deltagelseide

politiskeaktiviteter

påFacebook.

Erderbestemtepolitiskedebatter,opdatering,delinger,

somdudeltageri?

• Hvorfor?

• Opfølgendespørgsmålaltefter,hvaddersvares

Erderbestemtepolitiskedebatter,opdateringer,delinger

somduikkedeltageri?

• Hvorfor?

• Opfølgendespørgsmålaltefter,hvaddersvares

• OBSpådetnegative-følgop

Erdumedlemafgruppermedpolitiskindholdpå

Facebook?Hvilke?

• Hvordanerdukommetmedidissegrupper?

• Harduselvoprettetgrupper?

• Hvorforerdumedidissegrupper?

• Hvordanfølgerdumedigrupperne?

• Deltagerduaktivtigrupperne?Hvordan?

• Hvilkedebatterigrupperneerinteressantefor

dig/hvadskaldertilforatdudeltager?

• Hvordanopleverdudialogen?


17

Følgerdupolitikere,politiskedebattørerog/ellerpartier

påFacebook?

• Hvorforfølgerdudisse?

• Erdetnogle,somduerenigelleruenigmed?

• Hvordanfølgerdudissepersoner/sider?

• Deltagerduaktivtidebattermeddisse?

• Hvilkedebattererinteressantefordig/hvadskal

dertilforatdudeltager?

• Hvordanopleverdudialogen?

Hvordanopleverdudet,nårfolkerpolitiskuenigepå

Facebook?

Politikudenfor

Facebook

Atfåindsigti

informantensforhold

tildetpolitiskeuden

forFacebook.

TalerduompolitiskindholdfraFacebookmedandre

ansigttilansigt?

PåvirkerdetpolitiskeindholdpåFacebookdig,nårdu

skærmenerslukket?

Harduændretopfattelseafetpolitiskemnepågrundaf

noget,duharset/læstpåFacebook?

• Hvemhavdedeltdet?Hvorforpåvirkededetdig?

Vennersdeltagelsei

politikpåFacebook

Atfåvidenom

informantensforhold

tilsinevenners

opslagompolitikpå

Facebook

Hvordanopleverdudet,nårdinevennerdeler,likerog

kommentererpåpolitiskindholdpåFacebook?

• Opleverdu,atduermestenigelleruenigmeddet

politiskeindhold,somdinevennerdelerpå

Facebook?

Hvilkepolitiskeemneropleverdudinevennerharstørst

fokuspå,påFacebook?

Hvordanopleverdudet,nårduerpolitiskuenigmeddet,

somdinevennerdelerpåFacebook?Kandukommemed


18

nogleeksempler?

• Hardesammemenneskerdeltnoget,somduvar

enigmed?Eksempler.

• Hardunogensindeslettetog/ellerblokeretfor

vennerpågrundafpolitiskuenighed?

Twitter Atfåvidenomkring

informantensforhold

ogbrugafTwitter

(hvisinformantenhar

dette)–derstilles

uddybende

spørgsmål(med

inspirationfra

spørgsmålenetil

Facebook).

Hardutwitter?

Hvordanbrugerdutwitteriforholdtilpolitik?

Hvadskriverdu,retweeterosv.


19

Bilag5–Oversigtoverindsamletempiri

Efterrådgivningfravejleder23.maj2017erherenoversigtovervoressamlededata.Den

samlededataelleruddragkaneftersendes,hvisdetteønskes.

1. Spørgeskemaresultat(s.2til9)

Spørgeskemaethardannetgrundlagforvoresadgangtilfeltet.Viharderfor

igennemdettefåetadgangtilinformanter,somviharinterviewet.

2. Interviews(s.10til288)Alleinterviewserudførtmedudgangspunktiinterviewguiden,derervedlagt

sombilagtilopgaven.

Interview Titelpåinterview Siderfra/tilogmed

2.1. Interview1–MT Side10til29

2.2. Interview2–IM Side30til41

2.3. Interview 3 – KF Side42til56

2.4. Interview4–EM Side57til71

2.5. Interview 5 – KN Side72til87

2.6. Interview 6 – LP Side88til106

2.7. Interview 7 – JE Side107til130

2.8. Interview 8 – LA Side131til144

2.9. Interview 9 – MO Side145til157

2.10. Interview 10 – TR Side158til179

2.11. Interview 11 – JC Side180til209

2.12. Interview 12 – PL Side210til233

2.13. Interview 13 – CG Side234til260

2.14. Interview 14 – HC Side261til288

3. DigitaltfeltarbejdefrabådeFacebookogTwitter(s.289til741)


20

Feltarbejdeterforetagetovermartsmåned2017.Viharigruppenhverhafttre

politikere,somviharlavetfeltarbejdepå.FeltarbejdetpåSimonEmilAmmitzbøll

fraLiberalAllianceharværetenpilotundersøgelse,somerudførtforperioden

november2016tilogmedmarts2017.Herefterharviindskænketostilmarts

måned2017.

Feltarbejde Politiker Sidefra/tilogmed

3.1. SimonEmilAmmitzbøll Side289til327

3.2. PernilleSkipper Side328til367

3.3. MattiasTesfaye Side368til386

3.4. RasmusJarlov Side387til440

3.5. UffeElbæk Side441til507

3.6. ZeniaStampe Side508til550

3.7. PeterSkaarup Side551til627

3.8. PiaOlsenDyhr Side628til710

3.9. KristianJensen Side711-741


21

Bilag6–Kodestruktur

Denpopulis+skeambassadør

• Falskenyheder• Forståelseafpoli+k• Mitpersonligeforhold+lpoli+k• Par+er• Poli+kere• Poli+skeemner• Propaganda• Socialebevægelser• Udenlandskpoli+k• Valg• Viden• AndreSocialeMedier• Begrænsninger• Facebookogandremedier• Følelser• HandlingerpåFacebook• HandlingerpåTwiHer• Iden+tet• Indflydelse• Inten+onogforventninger• Muligheder• Opslagfranyhedsmedier• OpslagopreHetpåFacebook• OpslagopreHetpåTwiHer• Percep+on• Poli+kudenforFacebook• Poli+skbevidsthedpga.Facebook• Rum

Legi+mkommunika+onpåFacebook

• FornuOogfølelse• Ytringer• Personligtangreb• Ytringerpersonligtpoli+sk• Ytringersagligtpoli+sk• Følelser• Rum

Polariseretoffentligtrum

• Debatogkommunika+on• TonenpåFacebook• TonenpåTwiHer• Demokra+• Polarisering• Personligtangreb• Ytringerpersonligtpoli+sk• Begræsninger• Følelser• Netværk• OpfaHelseafandre• Opdragelseogsocialespilleregler• Socialkontrol• Tidogforventninger

Egetarbejde.


22

Bilag7–Egenevalueringer

7.1.GruppeelvalueringGruppenharfungeretgodt;detteskyldesformentligt,atvitidligereharsamarbejdet,ogderforkendtevi

påforhåndhinanden.Detbetyderogså,atvipåforhåndkendtetilhinandenslivogvidste,hvilketing,der

kunne opstå undervejs. Gruppearbejdet har derfor bygget på gensidig respekt og tillid for hinanden og

voresforskellighederogudfordringer.Arbejdetharværetambitiøst,ogviharderforogsåbrugtmegettid

påat”siddepåskødetafhinanden”iudarbejdelsenafprojektet,daviløbendeharhaftbrugforhinanden

til formuleringer og lignende. Vi har altså undervejs suppleret hinanden i vores arbejde og snakket hele

opgavenigennemfleregange.Viharderigennemformåetat løftehinandenfagligtoggjortvoresarbejde

stærkere.Viharoverordnetudarbejdetprojektetifællesskabvedatgennemgåafsnitteneogifællesskab

beslutte, hvad de enkelte afsnit skulle indeholde og derefter fordelt afsnittene imellemos, så vi kunne

sammenskrivedem.Herefterharviigensiddetsammenoggennemgåetafsnittene,såvipådenmådealle

harværetmediudarbejdelsenafdenendeligetekst.

Udgangspunktforprojektetharværetsocialemedierogpolitik;detteharviundervejsindskrænkettildet

endeligeprojekt.Dethardogogsåbetydet,atviergået retåbent tilværks,ogderforharvihaftmange

boldeiluftenundervejs.

Vi startede ud med en overordnet tidsplan, som vi undervejs har revurderet, da nogle ting har taget

længeretidendforventet.Vihararbejdetstruktureretogmålrettetmodbestemtedeadlines,dogharvi,

somnævnt,undervejsmåtteændrenogleafdem.Foreksempeltogvoresdataindsamlinglængeretidend

forventet,ogderformåtteviændrevoresplanerogopsættenyedeadlines.Vihar fået indsamletmeget

data, fordi vi har arbejdetmed forskelligemetoder, og vi er derfor endt udmed over 700 siders data,

hvilketibehandlingsprocessenblevensmuleuoverskueligt.Derformåttevistolepåhinandenskendskabtil

detdata,somdenenkelteharudarbejdetibehandlingen.

Vores vejledning har udfordret os alle. Den har gjort os skarpe på vores projekt og fået os til at

argumentereforvoresvalgiprojektetiforholdtil,hvordanvibrugerdemetodisketilgangeogbegreberne,

somvibringerispil. Derudoverhardenværetmedtilatmålrettevoresfokusiopgaven,daviundervejs

oplevede,atdervarmangevejeatgåindeforvoresfeltogmedvoresempiri.


23

7.2.PernilleKnudsenForløbetomkringdetteprojektharværetudfordrendeformig,fordiprocessenharværetlangogrodet.Vi

harværettrepersonerigruppenmedvidtforskelligeliv,hvilketiperioderharværetsværtatkombinere.

Dethardoghjulpetpåvoresarbejde,atvitidligerehararbejdetsammen,ogderforkenderhinanden.Det

hardogogså været enudfordring, at vi tidligerehar arbejdet sammen,da vi derforhar kørtmeget i de

samme”vanteroller”,somtidligere.Jegfølerderforikke,atjegharudvikletmigvildtmegetidetteprojekt,

davihurtigt fordelteopgaver imellemos i forhold til,hvadvivargode til.Dettehardogogsåværeten

styrke,fordiviharkunneudarbejdeheleprojektetifællesskab.

Jeg har i forløbet lagtmærke til, at jeg i perioder lukkede af, hvis jeg ikke følte, at jeg blev inddraget i

processen. Jeg har derfor måske også accepteret nogle ting og gået på kompromis med mine egne

holdningermere endnormalt. Personligt har jeg forsøgt at efterspørgemere struktur og planlægning af

voresarbejde,dajegudenforstudietharhaftmangeting,derskullegåopmedprojektet;jeghardogikke

altidfølt,atdetteerblevet imødekommet. Iprocessenomkringudarbejdelsenafprojektethar jegsiddet

medmange af ”de kedelige” opgaver, som at lave litteraturliste, sætte bilag op, samle vores empiri og

lignende.Detteharikkeudfordretmigfagligt,mendetharværetopgaver,somjegharkunneudføreuden

at”slacke”.Nårjegharskrevettingtilprojektet,harjegoplevet,atdetblev”slagtet”medordene”nej,det

erikkedet,derskalstå”,hvilket,jegharkunnemærke,gjorde,atjeglukkedeafogvalgteikkeatgåindi

diskussionenomkringdet, så vi kunneblive færdigmedopgaven. Jeg vil derfor i fremtiden i forbindelse

medudarbejdelsenafstørreopgaversikremig,atjegermereobspåminegenindblandingiopgaven.Men

også,atdeenkeltestykkerertaltordentligtigennem,såjegikkefårdesammeoplevelser,dergør,atjeg

lukkerafogbegynderatværeligeglad.

Jeghar i løbetafprojektet fåetstor indsigt i,hvordandigitalt feltarbejdeskal laves,oghvordanmankan

undgåatlavedobbeltarbejdeiprocessen.Derudoverharjegbrugtmegettidpåatlæseogskriveting,der

hardannetbaggrundformegetafdenviden,somliggerbagvoresprojekt,mensomikkeerblevetendelaf

projektet. Jeghardog fåetenmassevidenmedmig, somhargjortmigklogerepåde socialemedierog

politikherpå.

I slutningenafprocessenomkringprojektet,har jeg fået tilopgaveat retteopgavenog tjekke foralt for

langesætninger,kommaeroglignende.

7.3.HelleMariaMonke

Dette bachelorprojekt har i bund og grund vist mig, at jeg har valgt den helt rigtige uddannelse.

Udarbejdelsenafbachelorprojektetharudentvivlværetdenmest lærerigeogudfordrendeprocesunder

uddannelsen. På det faglige plan har det været spændende at arbejde med en grounded tilgang på et


24

digitalt og politisk sociologisk projekt, hvor jeg og gruppen er blevet udfordret i forhold til

dataindsamlingensmetoder. Jeg har lært, det faldermig naturligt at arbejde og analysere ud fra data i

stedet for teori, hvilket er en tilgang jeg vil fortsætte med fremover. Dette er mit tredje projekt om

Facebook, og jeghar tidligere arbejdetmeddokumentanalyseog spørgeskemaundersøgelse i forhold til,

hvordan Facebook sommedie påvirker brugerne.Med detteprojekt har jeg lært, hvordan interviews er

produktiv for forståelseaf samspilletmellemdetdigitaleogmennesker, samthvordankombinationenaf

forskelligemetoderhøjnerforståelsenafdedigitalefænomener.Jegfølerderforjegmeddetteprojekthar

udvidetmin forståelse af, hvordanman kan lave undersøgelser omdet digitale, hvilket jeg vil tagemed

fremover.

Minrolleigruppenharværetatholdedenrødetråd,ogstillerallede”dumme”omhvorforgørvinudet

osv. Jeg føler jeg har været inde over hele opgaven sammenmed de andre, både i forhold til læsning,

dataindsamling,analyseogskriveprocessen,ogkanderforikkepegepåspecifikkeopgaver,somjegalene

harståetfor.Deterandengangviarbejdersammensomgruppe,ogjegoplever,viharforsøgtatudnytte

hinandens styrkerundervejs.Vihardet rigtiggodt sammen,og jegnyderatarbejdesammenmedde to

andre. Selv når det har været hårdt, har vi været gode til at grine sammen. Vi er tremeget forskellige

personer,interessemæssigtogpersonligt,ogdetteharudentvivlværetenstyrke,menogsåenudfordring

undervejs.Dajegboralenemedtobørn,hardetpersonligtværetkrævendeformig,atviertremennesker

medhvertvoresliv,somskullepassesammen.Jegtrorderfor,at jegfremovervilvælgeatarbejdealene

elleritomands-grupper,sålængebørneneersmå.

7.4.NargesSadeghi

At skrive mit bachelorprojekt inden for emnet politisk sociologi, har været mit formål fra starten af

uddannelsen,dadetvilunderstøttemitvidereforløbmedkandidat.Derforharjeghaftenstorinteressei

bådeemnetogtilhørendearbejdsområder,somharafspejletmitambitionsniveauunderheleprocessen.

Denførstebeslutningvaratdannedenrettegruppe,dajegharerfaretatgruppearbejdesomerbaseretpå

fællesambitionsniveau,arbejdsindsatsogfællesinteresseområderermedtilatsættedengrundlæggende

basisforprojektetsucceskriterie.

Samarbejdetigruppenharfungeretsombådeønsketogforventet,dajegtidligerehararbejdetmeddenne

gruppeogdermedharopbyggetentillidogsamarbejdederkunkunneforstærkes.Viharigruppenhaftet

fantastisk samarbejdeog ikkealeneværetgode til at fordelearbejdsbyrden,menogsåværetgode til at

bruge hinandens styrker og diskutere emnet grundet. Det har betydet at vi hele tiden har følt at vi har

udfordrethinandenogvoresendeligeprojekt.Derharunderhele forløbet været stor tillid til hinandens


25

arbejde, respekt,god tonemedmasserafanerkendelse.Detteprojekthar forosalle føltesbådesomet

mereomfangsrigtogmerekompleksopgave,derforharsamarbejdetværetdetvigtigstesucceskriteriefor

udarbejdelsen og det endelige resultat. Gruppen har arbejdet hårdt og motiveret for at overholde

deadlinesogforatbidragemedhvervoresstyrker.Detharkrævetendeltålmodighedogatvihverisær

har struktureret en arbejdsplanbåde individuelt og i gruppen, dettehar resulteret i at heleprojektet er

udarbejdetifælleskab.

Selveprojektetharværetenstorudfordring iogmedatgruppensambitionsniveauvirkeligharsatnogle

højekrav.Påtrodsafatvivirkelighararbejdethårdtogdisciplineret,harvikunnemærkehvorkompliceret

opgaven har været.Med et utroligt stort data indsamling, har det krævetmeget tid og forberedelse at

udarbejdeprojektet,detteharhelevejenudfordretosalle.

Jegerblevetbevidstomhvorminesvaghederliggerogderiogsåstyrker.Jegharværetutroligopmærksom

påhvormegetjegfaktiskharrykketmig,iforholdtilhvadjegerindrerframitførstesemesterprojekt.Dette

harværetetelementsomvirkelighargivetmigselvtillidoggjortmigmeremotiveret,foratpressemigselv

yderligereogdermedtesteminevne. Jeghar isærnydtvoreskomplekseemne,demangediskussioner i

gruppen, interessante videnskabelige artikler, teoretiske begreber og bare at beskæftigemigmed dette

felt. Tilmin store overraskelse har selv den lange proces, hvor vores indsamlede data skulle bearbejdes

fleregange,væretmedtilatmotiveremig.Selvomdetteprojekterdetstørstejeghararbejdetmedogen

utrolighårdproces,er jegutroligstoltafdetendeligeprodukt.Jeghar lærtutroligtmeget ikkealeneom

voresegetemne,menhelevoressociologiskeverden.Deterisærdeteoretiskebegrebersomvirkelighar

udfordretmigoggivetmigenpåmindelseom,atjegharvalgtdenheltretteuddannelse.Jegvilikkevære

desidste3årogdettebachelorprojektforuden.

På kanten af demokra. og et polariseret oﬀentligt rumog... · 2 1.0 Indledning “Facebook is to...

Documents

Transcript of På kanten af demokra. og et polariseret oﬀentligt rumog... · 2 1.0 Indledning “Facebook is to...