Mineral-guide - ujarassiorit.gl · sten – store og små – ligger side om side i mange farver...

1Grønlands stenklub

Bjarne Ljungdahl

© Grønlands Stenklub 2005

PROSPEKTERING FOR AMATØRER

Mineral-guide

PROSPEKTERING FOR AMATØRER

Mineral-guide

- tilegnet min geologiske ven Hans Kristian Olsen

Bjarne Ljungdahl

Grønlands stenklub4 5

Grønlands stenklub

Mineral-guide

PROSPEKTERING FOR AMATØREREr fremstillet og udgivet af© GRØNLANDS STENKLUB 2005

Sponsoreret af: Grønlands Hjemmestyre, Råstofdirektoratet

ISBN: 87-990597-3-8

Grafisk produktion: Sisimiut OffsetTryk: Sisimiut OffsetFotos og illustrationer: Forfatteren, hvor intet andet er angivet.Oplag: 5.200

Kopiering og genfremstilling af hele eller dele af publikationen er ikke tilladt ifølge lo-ven om ophavsret.

Kortet på side 26 og side 68 er anvendt med tilladelse fra GEUS ( K. Secher.)

Forside øverst: Prospektering kan være hårdt arbejde når friske prøver skal hentes hjem fra fjeldet. (Upernavik)

Forside nederst midten: Druse med albit- krystaller, (Narsaq)

Forside nederst t.h.: Det radioaktive mineral allanit påvirker omgivel-serne og danner utallige småsprækker. (Sisimiut)

Forside nederst t.v.: Foldet jernholdig gnejs. (Maniitsoq)

Indhold:

Forord ..........� 6

Hvordan bruges mineral-guiden? .............................................................................................7 Om at prospektere.. ....................................................................................................................8 Mineraler - Bjergarter - Malme .................................................................................................11 Hvilken bjergart er det? ...........................................................................................................16

Mineralernes fysiske placering i det stoflige kredsløb .........................................................20

Prospekteringsplan ..................................................................................................................26

Prospekteringsværktøj (hjælpemidler) ..................................................................................28

Mineral-guide: Arsenopyrit (arsenmalm) ............................................................................................................32 Bornit (kobbermalm) ...................................................................................................................33 Cassiterit (tinmalm) .....................................................................................................................34 Chalcopyrit (kobbermalm) ..........................................................................................................35 Chromite (krommalm) .................................................................................................................36 Cobaltit (coboltmalm) .................................................................................................................37 Diamant .....� 38 Galena (blymalm) .......................................................................................................................39 Grafit (kulstof) .............................................................................................................................40 Guld ............� 41 Hæmatit (jernmalm) ....................................................................................................................42 Ilmenit (titanmalm) ......................................................................................................................43 Magnetit (jernmalm) ...................................................................................................................44 Molybdenit (molybdænmalm) .....................................................................................................45 Pentlandit (nikkelmalm) ..............................................................................................................46 Pyrit (jernmalm) ..........................................................................................................................47 Pyrrhotit (jernmalm) ....................................................................................................................48 Sphalerit (zinkmalm) ...................................................................................................................49

Andre råstoffer..........................................................................................................................50 (Limonit, azurit, malakit, baryt, apatit, monazit, olivin, granat, allannit, titanit) ...........................52 Sekundære mineralafsætninger .................................................................................................56 Om prospektering efter guld .......................................................................................................58 Om gange i grundfjeldet .............................................................................................................60 Om dannelsen af malmmineraler ...............................................................................................65 Kort over mineralske råstoffer i Grønland ...................................................................................68

Ordforklaring .............................................................................................................................69

Identifikationsskema (malmmineraler) ...................................................................................74

Forslag til yderligere og uddybende litteratur .......................................................................75


Grønlands stenklub

Forord Hvordan bruges mineral-guiden?Her i 10 – året for Hjemmestyrets afholdelse af prospektorkurserne i Grønland, er det en naturlig ting at se tilbage på de mange spæn-dende og lærerige kurser, som har bragt vi-den og interesse for fjeldene og deres råstof-fer ud til mange personer i de fleste byer og bygder.

Den oparbejdede erfaring er hermed ned-fældet i nogle systematiske temaer, så inte-ressen kan bredes ud til en endnu større ska-re.

Bogen er også ment som en hjælp til de sko-ler og gymnasier eller aftenskoler, som vil tage temaet: ”De mineralske råstoffer” op i undervisningssammenhænge, og det er mit håb at indholdet udover at bibringe viden også kan inspirere og igangsætte.

Bogen er kun en introduktion til de mange emner, men vil sikkert alligevel kunne gøre rimelig fyldest ved de spørgsmål, der mel-der sig. Yderligere og væsentlig mere dybt-gående fremstilling kan søges bl.a. i littera-turhenvisningerne.

Det er således målet, at det valgte materia-le gerne skulle hjælpe og inspirere amatøren inden for prospektering i en grad, som skøn-nes at være inden for rækkevidde for ”fri-tidsindsamleren”.

Der skal lyde en stor tak til seniorgeolog ved GEUS’ malmgeologiske afdeling Karsten Se-cher, for god og inspirerende ”sparring” un-der udformningen af indholdet. Ligeledes en tak til direktør, geolog Hans Kristian Ol-sen, Nuna Oil, for mange års fælles arbejde på ekspeditioner, prospekteringskurser og indsamlingsture.Idet jeg samtidig sender en hilsen til alle del-tagere på prospekteringskurserne gennem årene, vil jeg ønske held og lykke med den fortsatte indsamling til gavn for den samle-de viden om grønlands mineralske råstofpo-tentiale.

Til andre læsere af bogen vil jeg udtryk-ke håb om, at interessen for et spændende emne måske bliver vakt, og at bogen kan bli-ve til glæde og fornøjelse.

December 2005 Bjarne Ljungdahl

Bogen kan anvendes både som opslagsbog og som læsestof for den, som vil vide mere eller have sat system i sin viden.Der er afsnit med identifikationshjælp ved både bjergarter og mineraler, og et særligt afsnit med de mest forekommende malmmineraler, som er råstof for en lang række metaller og materialer, som anvendes i vores dagligdag.

Afsnittet om malmmineralerne og de afledte fænomener og kendetegn, er ment som iden-tifikationshjælp ved fund, således at en direk-te sammenligning af billedmateriale og fund understøttet af en forklarende tekst skulle give muligheder for at navngive fundet, eller i det mindste til en afgørelse af, om fundet er inte-ressant – set ud fra en råstofbetragtning.

Der er forsøgt opstillet en plan for prospekte-ring – en slags huskeseddel – hvor overvejelser og undersøgelser før, under og efter prospekte-ringen er sat i focus. Det er ikke sikkert, at alt falder i smag hos den enkelte, men det er altid godt at have en basis at arbejde ud fra, og man kan så selv med tiden skabe sine egne rutiner.

For nybegynderen er der afsnit om simpelt pro-spekteringsværktøj og hjælpemidler, ligesom de enkelte undersøgelsesformer ved identifi-kation af mineraler er præsenteret.

For øvede er der en præsentation af hovedfor-mer for malmgeologiske dannelser, og de ken-detegn man skal huske at se efter.Ligeledes er der et afsnit for de guldsøgende prospektorer.

Da bogen ikke er ment som en fuldstændig fremstilling, af de fundmuligheder vi har i Grønland, vil man sagtens kunne komme ud for at finde malmførende sten, som ikke synes at være præsenteret her. Dertil kan siges, at mi-neralindsamlingskonkurrencen ”Ujarassiorit” har sat sig som opgave at hjælpe alle med at få

identificeret de fund, som finderne føler er interessante.

Omvendt modtager Ujarassiorit en stor del sten, som er ganske almindelige og uden spor af malm, af den simple grund, at finderne ikke har fornemmelse af, hvad man skal søge. Brugen af denne bog kan råde bod på dette. Det er til alles glæde, hvis indsenderne generelt får en bedre ide om, hvornår en prøve er interessant. Denne betragtning har ikke til hensigt at standse indsamlingsiveren. Det sker ret tit – selv for professionelle – at man bliver overrasket over analyseresultaterne.

Af indholdsfortegnelsen fremgår det hvil-ke hovedafsnit, der er fremstillet i bogen, og til de som ønsker dybere forklaringer og mere komplette oversigter, er der en litteraturhenvisning.

Fakta-box

Pyrit

Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Kubisk Kemisk Formel: FeS2 Mohs hårdhed: 6 – 6,5 Massefylde: 5 Spaltelighed: Ingen Brud: Muslet, sprød Egenfarve: Messinggul Stregfarve: Grønsort.Glans: Metalglans Gennemskinnelighed: ingen Fluorescens: ingen Egenskaber: Danner villigt krystal-ler og krystalline klumper.

Fakta-box

Pentlandit

Mineralklasse: SulfiderKrystalsystem: KubiskKemisk formel: (Ni,Fe)9S8

Mohs hårdhed: 3,5 – 4Massefylde: 4,8Spaltelighed: GodBrud: MusletEgenfarve: BronzegulStregfarve: Lys brunGlans: MetalglansGennemskinnelighed: OpaktEgenskaber: Vigtigste Nikkelmalm


Grønlands stenklub

Prospektorernes arbejde går mange hundre-de år tilbage, og i nogle lande har det været et decideret fuldtidserhverv – ja, en levestil eller kultur – at udføre prospektering. Tænk bare på de mange guld- og smykkestense-ventyr, der gennem tiderne er blevet gen-nemlevet og senere beskrevet i ofte fantasi-fulde beretninger.Eventyret med den fuldskæggede ”gam-ling”, med pakæsel og hele hjemmet mobilt på ryggen af dette, har sat mange eventyr og spekulationer i gang. Man satsede og prøve-de lykken, og for de få blev det et eventyr, og for de fleste nogle meget magre år.

I dag er det først og fremmest store professio-nelle selskaber, der foretager prospektering, men alligevel må det fremhæves at mange betydende fund i første omgang er gjort af entusiatiske fritidsprospektorer, hvor det netop er guld og ædle stene, der har været målet for denne aktivitet. Nu prospekteres der efter alle former for værdifulde minera-ler til såvel industri som til de mere traditio-nelle berigelsesformål.

Om at prospektere..Mange lande har prospekteringsprogram-mer kørende med ikke-professionelle del-tagere – også Grønland. Da det er mægti-ge landområder, der skal undersøges, er det derfor en stor hjælp, at den almindelige be-folkning har interesse for hvad der findes i undergrunden.

Endelig er der en voksende gruppe personer, der finder det interessant af samle mineraler og bjergarter, og nogle af disse har selv etab-leret mere eller mindre systematiske samlin-ger af fundene. Der er i dag på verdensplan en hel industri og handelsvirksomhed for såvel råsten til smykker som samlerminera-ler, og mineralhandelen i mange lande er et givtigt tilskud til den lokale økonomi.

Udførelsen af prospekteringen.Selvfølgelig kan man med udbytte søge mi-neraler i fjeldet på må og få, men en vis plan-lægning og systematisering giver lang større udbytte. Dette ses alene af, at professionel-le geologers arbejde medfører nok så meget materiale og viden i forhold til familieud-flugten til samme område.

Man skal selvfølgelig have en ide om, hvad man går efter, og hvad man kan forvente at finde. Kommer man alligevel hjem uden særligt udbytte, er dette jo også en erfaring, som kan bruges senere. Et minimum af pro-spekteringsudstyr er også nødvendigt, men langt fra en forudsætning for fund.

Nogle råd

Alle prospekteringture starter med en lidt planlægning og forberedelse af områdevalg, prospekteringsmetode og dermed valg af udstyr. (Se side 28.)Husk at give besked til pårørende eller ven-ner om, hvor du vil hen, og om hvornår du forventer at komme tilbage. Af sikkerheds-mæssige årsager bør man aldrig tage alene af sted, og det er også hyggeligere at være flere om de fælles oplevelser.Arbejdet kan tilrettelægges, så man indsam-ler systematisk, og efterhånden får noteret hvilke områder der er undersøgt.Indsamlinger noteres på et kort og numme-reres, så senere forvekslinger undgås, og så man kan finde stedet igen.

I løse materialer, urer, skred, ved vandløb o.s.v. indsamles der med fordel mod de ge-ologiske materialers naturlige transportret-ning. På den måde kan man bedre finde op-rindelsesstedet, hvor materialet er dannet. Det vil sige mod vandløbsretningen, mod istransportbevægelsen og fra lavere liggen-de områder mod de højere liggende områ-der.Man kan notere diverse iagttagelser, som se-nere kan være til stor hjælp, udover at man bedre lærer at forstå områdets geologiske karakteristik og opbygning. Iagttagelserne kan være: Art af grundfjeld, bjergartsnavn eller bjergartsbeskrivelse, mægtighed af eventuelle løse overlejringer, sekundære mi-neralspor som rust og ir i forskellige farver. Bjergartsgrænser, bevæge- og knusningszo-ner eller pludseligt skift af bjergartens udse-ende.

For at få et rigtigt indtryk af bjergartens mi-neralogiske sammensætning, er det nødven-digt at betragte en frisk brudflade på prøve-stykket, d.v.s. at man deler prøven med en hammer, som må betragtes som uundværlig. Prøven bør være på størrelse med en knyttet

hånd. Er du i tvivl, så tag flere prøver.Tungtsandsprøver, som er sandprøver der fra naturens side er koncentreret med mørke mineraler ved kysten, kan yderligere opkon-centreres ved brug af vaskepande, og hjem-tages i en størrelse på mindst ¼ kg.

Indsamling af krystaller bør være sidden-de på moderbjergarten, hvis det er muligt. Der er meninger om, at man ikke skal hjem-tage mere end man har brug for til egen sam-ling, men dels bør eksponerede krystaller al-tid hjemtages, da de alligevel vil gå til i den generelle erosion i fjeldet, og man kan jo an-vende overskydende materiale til analyser, bytning med andre samlere m.v.

Der er med dette dog ikke opfordret til unø-dig rovdrift af en lokalitet. Man behøver ikke at være så grådig, at det ikke er muligt for andre at samle mineraler i området, hvis der er rigeligt af dem.Man skal i den forbindelse holde sig for øje, at såvel Grønlands Hjemmestyre via Råstof-direktoratet som kommunerne kan udstede lokale begrænsende regler for indsamling. Disse regler kan være forskellige for hjem-mehørende og besøgende.


Grønlands stenklub

Mineraler - Bjergarter - Malme

Om at samle sten…

Det begynder gerne på en tur ved kysten – ved stranden.Man går tur og kigger på de mange sten, hvor bølgerne slår op mod land. En masse sten – store og små – ligger side om side i mange farver med afrundede former, ru eller glatte. Især de våde sten kan fange interes-sen. Her kommer farverne tydeligere frem, med bånd og mønstre som et vidnesbyrd om tidligere tiders processer.

Spørgsmålene melder sig. Hvorfor er denne helt rød? Og denne helt sort? Og hvad er det for en stribe tværs over stenen? De mest far-verige, eller de som har en sjov ydre form bliver bragt med hjem og lagt på en hylde el-ler i en vindueskarm. Uden helt at vide det, er man måske på vej til at blive samler.

Grønland er et eldorado for stensamle-re. Næsten hele det isfri land er ekspone-ret med fast fjeld, blokke, sten, grus og sand. Kun nogle steder er den overdækket med et tyndt lag muld, ler eller sand med græsser, planter og lav’er i de lavere liggende områ-der. Men utallige vandløb, og tidevandszo-nen ved kysterne hjælper os alligevel til at kunne betragte stenene, som ligger frit frem-me overalt, sten som kan undersøges og må-ske tages med hjem.

Det er i Grønland en yndet fornøjelse at tage på bådtur om sommeren, og overalt hvor man går i land ligger stenene. Det er tyde-ligt, at de løse sten er transporteret af is og vand, for oftest er det en blanding af man-ge slags. Næsten alle er afrundede af årtu-sinders slid og sønderdeling. Vi er vidne til et enkelt skridt i det geologiske kredsløb – bjergarternes cyklus – der måske startede som et vulkanudbrud for længe, længe siden, som efterfulgtes af regnvandets og isens nedbrydende kræfter.

Store opbyggede fjeldpartier blev nedslidt, bragt til kysten som sedimenter af rivende elve eller mægtige gletschere, og nu ligger der her på stranden en sten, som hvis den får lov at ligge, yderligere vil blive nedbrudt til mindre enheder som grus, sand og silt. Disse smådele vil blive aflejret på bunden af en fjord eller sø, eller bringes ud på dybere vand, hvor det til sidst vil synke til bunds. Med tiden vil det bliver overlejret af yder-ligere fint og groft materiale, og en gang i fremtiden blive trykket sammen af den over-liggende vægt af materialer og udsat for var-me fra jordens indre.

Måske bliver det trykket så meget sammen at det vil blive en del af en ny bjergart, og måske synke helt ned i dybet i jordskorpen på grund af jordens stadige geologiske ak-tivitet, og til sidst blive en del af en helt ny smeltet stenmasse- magma – som bryder ud gennem en ny vulkan.Et kredsløb vil være afsluttet – og et nyt kan begynde.

Stenenes størrelse og form er altså et resultat af og et vidnesbyrd om hvor langt vi er kom-met i den geologiske cyklus.

Nogle sten er relativt bløde eller udpræget skifrige, og nedbrydes derfor hurtigere end Ved stejlfjelde kan man opsamle prøver, som er faldet ned og har dannet urer (skrå stenfaner)


Grønlands stenklub

kompakte hårde sten. Men til sidst vil alt – med tiden – blive nedbrudt eller opløst.

At samle sten er en dokumentation af et sta-de i den geologiske cyklus, som i tid er af ufattelige stor længde. I Nuuk-området har geologer fundet sten, som er angivet at være 3.800.000.000 år gamle. Dette hører til sjæl-denhederne, men de fleste sten i Grønland er over 1.000.000.000 år gamle. Vi taler her om alle de gamle kerneområder – grundfjel-det – som siden begyndelsen har haft mange tusinde meter overliggende materialer over sig, og som nu er bortslidt.

Man taler om bjergarternes eller fjeldenes rødder, d.v.s. den nederste del af jordskorpens hårde skal fra tidligere tider, der nu er eks-poneret i overfladen. Der tales også om om-råder, der tydeligt bærer præg af bjergarts-typer og strukturer i bjergarterne, som kan forklares som tidligere kontinenters sam-menstød.Således er der i Grønland påvist flere zoner, der må være sådanne sammenstød, så går vi tilstrækkelig tid tilbage i jordens historie, kan vi ikke genfinde omridset af det nuvæ-rende geografiske Grønland.

Stenene vi samler fortæller historie – den store historie – Nogle sten mere end andre, men alle fortæller en historie. Alle fortæller en historie om tilblivelse og efterfølgende større eller mindre forandring. Nogle endda med flere efterfølgende og yderligere foran-dringer.

Til forståelse af stenenes fødsel og død – el-ler rettere stenenes evige stofmæssige van-dring og forvandling, har geologerne opdelt stenene i hovedgrupper, og beskrevet de ho-vedprocesser, som stenene kan blive under-kastet. Vi kan se at der er flere muligheder for procesforløb. (Fig. s. 13.)

Magmatiske bjergarterMed udgangspunkt i en totalt opsmeltet bjergartsmasse – magma – vil vi få dannet magmatiske bjergarter ved afkøling og størk-ning af dette magma.Bjergarten vil blive forskellig i mineralsam-mensætning, kornstørrelse og umiddelbart udseende, alt efter om den størkner et sted i dybet i underjordiske hulrum, i revner og sprækker eller helt på overfladen, hvor den kommer i direkte størkningskontakt med at-mosfæren eller havvand.

Indholdet af gasser og vanddamp i den smeltede bjergart har også betydning for den størknede bjergarts sammensætning og udseende.Eksempler på magmatiske bjergarter er gra-nit, gabbro, rhyolit og basalt, men der findes mange andre i den magmatiske bjergartsfa-milie.

Hvis de størknede bjergarter når overfladen enten gennem direkte afsætning – vulkanske bjergarter - eller gennem en tilsynekomst ved overfladens konstante nedslidning - intrusi-ve bjergarter – vil bjergarten nu blive udsat for nedbrydning.

Både mekanisk ved frost-tø processer, ned-slidning på grund af gletschere og vandløb og kemisk ved opløsning af diverse let an-gribelige mineralforekomster.

Også den skiftende temperatur forårsager små sammentrækninger og udvidelser, så

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

BJERGARTERS CYKLUS

Mørk gnejs med forkastet kvartsåre.

Bjergarternes geologiske cyklus

Skemaet viser de 5 tilstande (cirkulære udsnit), som bjergarterne kan antage i den store bjergartscyk-lus: MAGMA, MAGMATISKE BJERGARTER, METAMORFE BJERGARTER, SEDIMENTER (LØSE), SEDIMENTÆRE BJERGARTER samt processerne (pile) imellem tilstandene, som får en tilstand til at ændres til en anden. Bemærk, at processerne naturligvis ikke kun følger med uret rundt, men kan springe tværs over skemaet efter pilene.

Mange bjergarter i Grønland har været gennem adskillige processer efter hinanden, hvorfor det under-tiden kan være vanskeligt at genkende oprindelsen.


Grønlands stenklub

mikrosprækker opstår. Endelig hjælper også jordskorpens egen indre spænding (tryk) som følge af de store landpladers langsom-me bevægelse.

Herved dannes sprækkemønstre – joint-sy-stemer – i bjergarterne i stor og lille skala. Alt sammen er det med til at nedbryde de store fjeldenheder til mindre stykker.

SedimenterHerved dannes sedimenter, som er løse ma-terialer i form af blokke, sten, grus, sand, silt og ler. (Se fig s. 19.) De mange vandløb og vandet i de kystnære områder sørger for en sortering af de fleste materialer, som føl-ge af bundfældning ved forskellig strømha-stighed, og vi får nu dannet forskellige se-dimenter.

Sedimenter dannes også som en kemisk ud-fældning af opløstre salte eller som bund-fældning af organisk liv – først og fremmest kalk.Eksempler på sedimenter er grus, sand, silt og ler.

Sedimentære bjergarterMed tiden vil de efterhånden mange tusinde meter tykke løse sedimentære lag blive tryk-ket så meget sammen på grund af den over-liggende masse, at der gennem en kompak-tionsproces evt. suppleret med cementering af kalk, kisel og jernoxider, vil dannes en ny fast bjergart med de løse sedimenter som ud-gangsmateriale. Sand bliver til sandsten, ler til lerskifer o.s.v.

Er de løse sedimenter hovedsageligt udfæl-det kalkslam dannes kalksten, og indehol-der leret en del biologiske døde planterester (bitumen), vil der blive dannet en bituminøs skifer, kullag eller olie. Eksempler på sedimentære bjergarter er: Konglomerat, Sandsten, Lerskifer og kalksten.

Metamorfe bjergarterGeologiske lag bestående af enten magmati-ske eller sedimentære bjergartsenheder kan ændre udseende og sammensætning alene p.g.a. tryk og varme dybt i jordskorpen.

Der finder en vis stofvandring sted, i det be-stemte mineraler kan ændre sammensæt-ning, som følge af det ændrede fysiske miljø i dybet, og nye mineraler, som er mere stabi-le i dette miljø vil blive dannet.

Hele processen forløber uden en egentlig opsmeltning af bjergartsmasserne. Denne proces betegnes metamorfose.

De nydannede metamorfe bjergarter kan ikke altid genkendes som værende specifikt oprindeligt magmatiske eller sedimentære. Men i de fleste tilfælde er det muligt.Eksempler på metamorfe bjergarter er: gnejs, glimmerskifer, skifer og marmor.

De tre hovedbjergartsgrupper kan alle på et tidspunkt komme til jordoverfladen, og bli-ve nedbrudt til løse sedimenter.

Dette fører til at et løst stenfund kan være af enhver gruppe, selvom landskaberne er-faringsmæssigt i stor skala har tendens til at gruppere sig som områder med hoved-sageligt enten sedimentære, magmatiske el-ler metamorfe bjergarter. Man taler her om f.eks. vulkanske eller sedimentære provin-ser.

Det er derfor yderst vigtigt altid at have sig for øje, om en aktuel stenprøve er en løsblok eller fra fast fjeld.

Eksempler på magmatiske bjergarter

Granit

Diorit

Gabbro

Syenit

Porfyrisk rhyolit

Eksempler på sedimentære bjergarter

Eksempler på metamorfe bjergarter

Lerskifer

Lys sandsten

Igaliko sandsten

Båndet gnejs

Glimmerskifer

Foldet gnejs


Grønlands stenklub

SYENIT

En simpel fremgangsmåde når man skal identificere bjergarter, er at stille spørgsmål, som kan give svar, der fører til en opdeling: feks.:

• hvilken farve har en frisk overflade af bjergarten? (sort, mørk, brun, grå, rød, grøn, lys, gul, hvid)

• hvilken struktur kan ses på bjergarten? (stribet, folieret, lagdelt, foldet, bølget, fossilt indhold, homogen)

• hvilke kendetegn kan ses i bjergarten? (kornstørrelse, kornform, hovedmineraler, tenacitet)

Ved at læse beskrivelserne i opslagslittera-turen, kan man så ofte henføre iagttagelser-ne til at passe på netop en bjergart eller en bjergartsgruppe, og så er man godt på vej til at fastslå bjergartens navn. Der kan dog være drilske eksempler, det har selv profes-sionelle oplevet fra tid til anden.Erfaringen kommer med øvelsen.

Generel karakteristik for:sedimentære bjergarter De er ofte relativt bløde, og lagdelte eller skifrige. Mineralkornene er runde og homo-gene i samme lag. De er næsten alle i lyse far-ver (grålige, gullige, hvide) undtaget hvis de indeholder jernforbindelser (rødlige) eller manganforbindelser eller organisk plante-materiale – bitumen (næsten sort). De fleste sedimentbjergarter deles let efter lagdelin-gen.

Generel karakteristik for:magmatiske bjergarterDe har enten skarpkantede mineralkorn som et tre-dimensionelt puslespil (intrusiver) el-ler en fin grundmasse evt. indeholdende større enkeltmineralkorn (vulkaniter). Enkel-te har blærede hulrum (vesicler) i en koks-agtig eller tæt struktur. Magmatiske bjergar-ter er meget sjældent folierede eller egentlig lagdelte, men kan have flydelinier og gravi-tationszoner. De fleste er mørke eller spæt-tede, men intrusiver kan dog indeholde en stor part af lyse mineraler (granit, diorit). De er generelt de vanskeligste at dele, og går i stykker efter et uregelmæssigt brud.

Generel karakteristik for:metamorfe bjergarterDe er næsten alle folierede (parallelle mine-ralkorn), og er noget hårdere end sediment-bjergarterne. De deler sig ved slag efter fo-liation eller skifrighed. De kan ikke kendes på farve, men mange er stribede eller folde-de med mørke og lyse lag af forskellige mi-neraler.

Hvilken bjergart er det?

?

Magmatiske bjergarter

PEGMATIT PEGMATIT

GABBRO

ANDESIT

ANORTHOSIT

OLIVIN BASALT

GRANIT

SYENITRHYOLIT

DIORIT

MONZONIT

BASALT

BASALT

TUFF

PERIDOTIT

DUNIT

PYROXENIT

HORNBLENDIT

APLIT

OBSIDIAN

DOLERIT

GROV KORNET (INTRUSIV)

FIN KORNET (EKSTRUSIV)

PORFYR (EKSTRUSIV)

GANGE (INTRUSIV)

GLASAGTIGE (FRAGMENTER)(EKSTRUSIV)

PORFYR

> 90% PLAGIOKLAS

> 90% OLIVIN

> 90% PYROXEN

> 90% HORNBLENDE

OLIVIN / PYROXEN

Prospektering i grovkornet gabbro

Tiltagende KVARTS (SiO2) Aftagende

VULKANSK BRECCIE

TRAKYT

KIMBERLIT

SUPER GROV KORNET

KARBONATIT

> 90% KARBONAT

PIMPSTEN SCORIA


Grønlands stenklub

Metamorfe bjergarter

Oprindelse bjergart lav temp. og tryk mellem temp. og tryk høj temp. og tryk

FOLI

ERED

E B

JER

GAR

TER

IKKE

FO

LIER

EDE

BJE

RG

ARTE

R

LER STEN

GRANIT

BL. SANDSTEN

BASALT

GABBRO

URENKALKSTEN

LER SKIFER

GLIMMER SKIFER

GRØN SKIFER AMFIBOLIT

GRANULIT

GNEJS

AMFIBOLIT

KVARTS SANDSTEN

PERIDOTIT

KUL

DOLOMIT

KALKSTEN

SERPENTINMARMOR

FEDTSTEN SERPENTIN

MARMOR

KVARTSIT

ANTRACIT

Sedimentære bjergarter

KLASTISKE KEMISKE ORGANISKE

KONGLOMERAT

SANDSTEN

SILTSTEN

LERSTEN

JERNHOLDIG SANDSTEN

BRECCIE

ARKOSE

KALKSTEN

DOLOMIT

TRAVERTIN

KALKHOLDIG TUFF

GIPS

SALT

FLINT

BITUMINØST KUL

LIGNIT KUL

ASFALT/OLIE

FOSSIL KALKSTEN

KILDEKALK

OLIESKIFER

Bjergarters navngivningSom det ses på fi guren med bjergarters cy-klus, indeholder denne 3 hovedgrupper af bjergarter, udover de løse sedimenter: Mag-matiske bjergarter, sedimentære bjergarter og metamorfe bjergarter.

Alle har deres karakteristiske udseende i stor og lille målestok: Forvitringsmønstre, mineralselskab og mineralfordeling, lagde-ling, foliation, kornform, kornorientering, og kornenes sammenvoksningsfl ader.

Alle disse forhold sammenholdt med andele af bjergartsdannende mineraler, samt under-ordnede (accessoriske) mineraler, er med til at opdele og navngive bjergarten.Endelig skal det nævnes, at der i nogle årti-er var tendens til at navngive meget karak-teristiske lokale bjergarter efter den geogra-fi ske type-lokalitet.

Eksempler er Trondhjemit, som er en lys gra-nodiorit eller Naujait, som er en sodalitrig nephelinsyenit.

SERPENTINMARMOR

SERPENTINMARMOR

KVARTSIT

SERPENTIN

GRAFIT

MARMOR MARMOR

Finkornet Mellemkornet Grovkornet

Finkornet Mellemkornet Grovkornet

(Eksempler)

Skemaet viser forskellige oprindelses bjergarters udvikling (folierede) ved den metamorfe proces.Længst mod højre ses den maksimale udvikling uden opsmeltning.

GNEJS

Skemaet viser forskellige oprindelses bjergarters udvikling (ikke folierede) ved den metamorfe proces.Længst mod højre ses den maksimale udvikling uden opsmeltning.

(Eksempler)


Grønlands stenklub

Grundstofferne er naturens grundlæggen-de byggesten.Kendskabet til grundstoffernes opbygning har afgørende betydning for tolkningen af alle stoffers dannelse eller omdannelse.Ganske få grundstoffer betragtes også som mineraler, da de findes isoleret som rent grundstof i naturen. F. eks. guld.Når vi er på jagt efter mineraler søger vi altså dele af bjergarter eller kemiske stabi-le forbindelser af et eller flere sammensatte grundstoffer.

Der kendes i dag ca. 4000 forskellige minera-ler (et par nye kommer til hvert år), men un-der 500 er nok et realistisk mål for en amatør-samler, da de øvrige godt 3500 er så sjældne i geografisk eller/og fysisk udbredelse, at det nærmest er som at vinde hovedgevinsten i lotto, hvis man støder på et af dem ved et til-fælde. Fra Grønland kendes næsten 600 for-skellige mineraler.

Af de resterende 500 realistiske er ca. 30 – 35 hørende til de bjergartsdannende hoved-mineraler og vidt udbredt og udgør måske 95 % af alle bjergarter og stenmaterialer vi omgiver os med.

En smule kendskab til mineralernes fysiske egenskaber, gør det noget lettere at identifi-cere og navngive de mange fund. De fysiske egenskaber er bl.a. de, som er nævnt i fak-ta-boksene under de enkelte malmminera-ler. Der findes i dag mange mere eller min-dre avancerede undersøgelsesmetoder. Vi vil her blot nævne de, som er umiddelbart an-vendelige dels under indsamlingen og dels ved den første identifikation når mineralet skal i samlingen eller sendes til analyse.

De fleste samler sten og ikke mineraler. Det kan være form, farve, glans eller en kombi-nation af disse ting som fanger øjet og inte-ressen. Ved de fleste sten menes der egentlig ”Bjergarter”, som udgør langt de hyppigste fjeldpartier, knolde, blokke, sten og grus.

Bjergarterne er et 3-dimensionelt sammen-sat puslespil af et eller flere mineraler. Mine-ralerne er altså byggesten for dannelsen af bjergarter.

Mineralerne er de faste stofopbygninger som naturen skaber ud fra kemiske og fy-siske love ved hjælp af et eller flere grund-stoffer. Grundstofferne er altså byggesten for dannelsen af mineraler.

Mineralernes fysiske placering i det stoflige kredsløbMineralidentifikation

Bjergartseksempel.Granit dannet af mineralerne: kvarts, feldspat, glimmer og amfibol.

Mineraler danner bjergarter i et 3-dimensionalt mønster. Da enkeltmineralerne ikke har plads til den optimale krystaludvikling vil der istedet blive dannet krystalaggregater.

KvartsFeldspat

GlimmerAmfibol

Granit

Ret hurtigt bliver det altså de 5 % resterende, som vi jagter. Hertil hører bl.a. ædelmetaller, og andre metalførende malme samt sjældne-re mineraler, med økonomisk og teknisk in-teressante grundstoffer.

Det skal også nævnes, at fordelingen af bjergartsdannende almindelige mineraler i forhold til andelen af sjældnere mineraler i Sydgrønland er meget forskudt til fordel for sidstnævnte, sammenlignet med jordens gen-nemsnit.

Mineralernes egenfarveFarven på mineralerne er nok det der først falder i øjnene, og det samlede farvespek-trum er næsten udnyttet i naturen. Nogle er ganske farveløse, andre har intens farve el-ler er lidt varieret. Mange mineraler kan næ-sten kendes på farven, da den stort set er den samme altid, mens andre forekommer med forskellig farve, trods samme mineral, fra det ene område til det andet.

Vores oplevelse af mineralernes farve skyl-des, at det hvide dagslys indeholder alle spektrets farver, men mineralerne absorbe-rer en del af disse farver og resten opleves som mineralets egenfarve.

At det samme mineral kan være i flere far-ver forklares ved tilstedeværelsen af fint for-delte mikroskopiske indeslutninger af andre fremmede grundstoffer eller f. eks. oxider af forskellige metaller (jern, chrom, titanium m.v.) Nogle er atypisk farvede som følge af radioaktiv bestråling under eller umiddel-bart efter dannelsen.

Det skal også nævnes at oprindelige farver kan ændre sig, bleges eller forsvinde ved se-nere opvarmning, ligesom sollys og vejret i almindelighed kan påvirke farven i over-fladen af mineralet. Det er derfor vigtigt, at iagttage et minerals egenfarve på en frisk brudflade.

Mineralernes stregfarveNår vi undersøger et minerals stregfarve, ved at ridse det på en uglaceret porcelæns-plade er det faktisk mineralets pulverfar-ve, vi ser på. Det er kun praktisk anvende-ligt ved undersøgelse af de såkaldte opake (ikke-transparente) mineraler, da de øvrige stort set altid giver hvid stregfarve.De opake mineraler er først og fremmest sul-fider og visse oxider m. v. som trods en ud-præget metallisk overflade kan give os et vigtigt fingerpeg om mineralets karakteri-stik og dermed navn.

Sulfidrigt grønstensbælte Paamiut

Mineralernes fysiske egenskaber


Grønlands stenklub

1. Talk2. Gips3. Calcit4. Fluorit5. Apatit6. Feldspat7. Kvarts8. Topas.9. Korund10. Diamant

Mohs hårdhedsskala:Metalglans - samme glans som ved me-taller.Diamantglans - kraftig refleksion med en indre ild.Glasglans - samme glans som rå glas.Fedtglans - en halvmat overflade med fed-tet udseende.Perlemorsglans - lettere mat, med et dy-bere genskin. Silkeglans - et genskin der løber over fla-den når mineralet drejes.

Transparent kvarts

Semitransparent labradorit

Opakt galena

Mineralernes massefyldeNår man opsamler et mineral er det - udover farveindtrykket - en umiddelbar oplevelse, hvorvidt man synes, at det er tungt eller let.

Denne erkendelse kommer fra, at vi har en forventning om hvad en sten ca. skal veje i forhold til størrelsen, og vi kan tit blive over-raskede.

Massefylden er målet for mineralets relati-ve vægt sammenlignet med vand af samme rumfang. Et mineral med massefylde 3 ve-jer 3 g. pr. cm3.

Så når et minerals massefylde er 3, betyder det at mineralet vejer 3 gange så meget som vand med samme rumfang.

Det er selvfølgelig et erfaringsspørgsmål at bedømme massefylden, men den umiddel-bare fornemmelse slår tit til, og sammen-holdt med andre iagttagelser, er det en god måde at sortere i mulighederne ved valg af navn.Malme – d.v.s. mineraler, som indeholder metaller vejer generelt mere end de andre mineraler, og har derfor større massefylde-tal.

Mohs hårdhedVed Mohs hårdhed forstår man mineralets ridsehårdhed – altså om det let lader sig skrabe i stykker ved overfladeslidtage af om-givelsernes fysiske påvirkninger.

Vi kan afprøve det ved at ridse et mineral med allerede kendt hårdhed, med det nye mineral vi skal undersøge. Derved får vi en relativ bedømmelse. For at kunne indplacere et givent mineral i en hårdhedsskala (Mohs

hårdhedsskala), har det været nødvendigt at opstille en række nøglemineraler med ved-tagne hårdheder, og udfra disse kan alle øv-rige relativt bedømmes.

Ved undersøgelsen skal man påse, at det er en ren mineralflade man ridser på, og man kan se hvilket mineral af de to man prøver, som er blevet ridset ved at puste, eller med fingeren tørre det afridsede pulver bort. Det mineral, som stadig har en ridsestreg, er det blødeste, og har derfor en ridsehårdhed min-dre en det andet mineral man ridsede med, og som ikke fik ridsestreg.

I stedet for at ridse mineralerne mod hinan-den kan man anvende en knivspids, der som regel har hårdhed 5,5-6 (jern-stål) eller en kobbermønt, der har hårdhed ca. 3 eller neg-len, som har en hårdhed på ca, 1,7. Et stykke glas har hårdhed lige under 5. Her vil erfa-ringerne også komme én til gode. Hvis man f. eks. prøver at ridse kryoliten med et styk-ke feldspat eller kvarts, så får man straks for-nemmelsen af relativ hårdhed.

Mineralers spaltelighedNår mineraler går i stykker ved slag eller delvis knusning, vil man se at nogle spalter efter bestemte planer andre efter et tilfældigt brud.Ved planer forstås plane flader (3-dimensi-onale retninger) i forhold til mineralets ori-entering, men det må gerne foregå i trap-pelignende spring. Ved at dreje mineralet i forhold til lyset, kan man iagttage om der er pludseligt generelt genskin i en bestemt ret-ning. Er det tilfældet, siger man at spaltelig-heden er kraftig eller udpræget.

Spalteflader kan følge krystalfladerne el-ler krydse disse. Spaltefladerne er et udtryk for den retning hvor den kemiske bindende sammenhængskraft er svagest, og kan være karakteristisk for det enkelte mineral. Hvis der ikke kan iagttages spaltefladefænome-ner, siges spalteligheden at være dårlig el-ler ingen.

Mineralers brudEn del mineraler har ikke de tidligere nævn-te spalteflader, og vil derfor gå i stykker på anden vis. Bruddet opstår altså når minera-let deles, uden at det følger spalteretninger. Man taler om ujævnt brud, jævnt brud, mus-let brud, glat brud, splintret brud, trådet brud, stænglet brud, skællet brud m.v. Altså et ud-tryk for, hvad man ser på brudfladen. Dette kan være karakteristisk for det enkelte mi-neral.

Mineralers glansUdover oplevelsen af mineralers farve vil man også opleve et vist genskin af lysinten-sitet – især fra glatte mineralflader.

Dette genskin skyldes refleksion af de af ly-sets stråler, som ikke absorberes. Intensite-ten af glansen skyldes også mineralets lys-brydning.

Man skelner mellem forskellige former for karakteristisk glans, som kan fornemmes let: metalglans, diamantglans, glasglans, fedt-glans, perlemorsglans og silkeglans.

Såfremt det er helt mat betegnes det sådan eller glansløst. Dette er f.eks. tilfældet ved mange krypto- eller mikrokrystalline aggre-gater.


Grønlands stenklub

Mineralers gennemskinnelighedDette er et udtryk for lysets evne til at passe-re gennem et givent mineral. Vi opdeler det i ugennemskinneligt opakt, gennemskinne-ligt transparent og derimellem halvt gennem-skinneligt semitransparent, translucent.

Mange mineraler findes både som trans-parente stykker, og mere semitransparente f.eks. ved mikrokrystallinsk udvikling i for-hold til egentlig grovkrystallinsk udvikling. Mange gennemskinnelige mineraler bruges som smykkesten, såfremt farve og hårdhed samtidig er attraktiv.

LabradorismeEt særligt genskin fra enkelte mineraler skyl-des tvillingelamellers eller afblandingsla-mellers interferens når lysstrålerne passerer. Resultatet er tilbagekastning af lys, i forskellige farver, som afviger fra mineralets egen-farve.Dette ses i visse feldspater: Månesten, la-bradorit og amazonit, men også i f. eks. den grønlandske smykkesten nuummit. Reflek-tionen kan også skyldes små indeslutninger af ”urenheder”.

FluorescensNogle mineraler udsender et andet lys end egenfarven, når det udsættes for UV-lys af forskellig bølgelængde. I Sydgrønland fin-der vi en del mineraler, som har denne egen-skab.Årsagen til fluorescens er, at de enkelte ato-mers elektroner bliver energipåvirket, og derfor skifter plads frem og tilbage ved på-virkning af UV-lys. Dette kan måles som en lille opvarmning, samtidig med at mineralet udsender lysenergi i det synlige spektrum.Da solen indeholder UV-stråler, kan denne også påvirke farveudstrålingen.

Mineralers krystalformerMineraler er pr. definition et krystallinsk stof - med ganske få undtagelser - men det er langt fra altid, at vi kan erkende krystalfor-men. Tit er det så små krystaller, at de ikke

Kubisk: Når spejlingsakserne står vin-kelret på hinanden og er lige lange.

Tetragonal: Når spejlingsakserne står vinkelret på hinanden, men hvor den ene akses længde afviger fra de to andre.

Hexagonal: Når en akse står vinkelret på tre andre, som er lige lange og forskudt i samme plan med 120 grader.

Trigonal: Når akserne står som for hexa-gonal, men de tre der er forskudt 120 gra-der ikke mødes i midten af disse akser.

Orthorombisk: Når spejlingsakserne står vinkelret på hinanden, men akserne er af forskellig længde.

Monoklin: Når spejlingsakserne har et par der er vinkelret på hinanden og den tredje er med skæv vinkel.

Triklin: Når spejlingsakserne alle står med skæve vinkler i forhold til hinanden og akserne har forskellig længde.

De 7 krystal-klasserkan ses (mikrokrystallinsk) eller ikke erken-des ved måling (kryptokrystallinsk). Ofte har vi dog også klumper, hvor de enkelte krystaller kan erkendes mere eller mindre med det blotte øje (makrokrystallinsk).

Man skelner mellem enkeltkrystaller og kry-stallinske samlinger (aggregater). Endelig kan den krystalline form være så dårlig, at vi betegner stenen massiv.

Naturen har skabt mange krystalformer, og man har kunnet opdele disse former efter vedtagne spejlingslove i syv hovedkrystal-systemer. (Se fig.)

Disse opdelinger og spejlingslove kan være svære at overskue og endda at forstå. Det hjælper som regel lidt, hvis man har nogle rumlige figurer til rådighed.

Det kan i mange tilfælde være svært at er-kende den rigtige krystalform, da denne sjældent er udviklet perfekt, på de mineraler vi samler. Her har vi altså årsagen til, at de mange mineraler tilsyneladende har så for-skelligt krystallinsk udseende.

Krystaller udvikler sig kun komplet, hvis de - har tilgang i form af nok materiale til væk-sten, - har plads i alle retninger uden forstyr-relse, og - har tid nok til at dannes. Alle dis-se ting er sjældent tilfældet, hvorfor vi får de mange krystallinske aggregater og mangel-fuldt udviklede krystalformer.

Inden for hvert krystalsystem er former-ne underopdelt i geometriske figurer såsom kube, oktaeder, tetraeder, rombe-dodekae-der, fire-sidede prismer o.s.v.

Ved at kombinere iagttagelserne af minera-lernes fysiske egenskaber med erfaring, kan man komme ret langt i endelig bestemmelse af de indsamlede mineraler.


Grønlands stenklub

Inden turen:Det er altid en god ide at forberede prospek-teringen.Du kan udvælge dig et område ud fra man-ge overvejelser:

• Studér et geologisk oversigtskort med farver over området, herunder

- Hvor er der interessante bjergartsgrænser mellem intrusioner og det generelle grundfjeld i området?- Er der pegmatiske signaturer (røde)? Ultramafiske signaturer (violette)? Kalkholdige bjergarter (blå)? Metasedimenter (brune og gule)? Grønskifre (grågrønne)? eller amfiboliter (grønne)?- Er der gangsværme af dolerit eller basiske gange (gråblå - sorte)? Er der granitintrusioner (lysrøde), syenitintrusioner (sortblå) eller karbonatitintrusioner (blå)? o.s.v.

• Er lokaliteterne til at komme til?- Er der vandløb du kan følge modstrøms?- Er fjeldvæggen stejl?- Er den nordvendt eller sydvendt ( betydning for vegetation og dermed blotningsgrad)?• Findes der tilgængelige geologiske rapporter fra området?• Har du mulighed for at snakke med en geologisk kendtmand fra området.

Alle disse overvejelser har betydning for din succes, og gøres også i udstrakt grad af pro-fessionelle.Vi kan sige, at man begynder sine undersø-gelser med et allerede opbygget erfarings- og videngrundlag.Så fra at søge ”nålen i høstakken” kan vi ind-lede med at indkredse, hvor i høstakken vi skal lede. På denne måde kan vi lede mere grundigt de rigtige steder, og med de bedste chancer for succes.

Under turenStudér kysten og fjeldet på afstand:

Generelt

• Er der farveskift langs fjeldet (lys – mørk) (lys – brun) (grå – hvid) (grå – sort) os.v.? Kan du finde grænser- ne, som er på det geologiske kort?• Studer fjeldgrænserne. Prøv at få sat navne på bjergarterne (Gnejs/Granit/Syenit/Dolerit/Amfibolit/Pegmatit o.s.v.)- Er der rustne zoner?- Er der forkastninger med løse skarpkante de sten og blokke?- Er der gennemgående farveafvigelser?- Er der farvede belægninger på stenene (gul – grøn – blå – brun)?

Ved stejlvægge:- Er der skrå stenfaner og blokke under stejlvæggen (nedfald)?

Ved vandløb:- Er der grusansamlinger og sandbanker?- Er stenene runde eller skarpkantede?

Ved kysten:- Er der strand med tungsand?

Ved kløfter:- Er det kvartære aflejringer eller klippevægge (fast fjeld) på siderne?

Ved gange:- Er der vulkanske gange?- Er der pegmatiske gange? Studer både grænserne og midten af gangene.- Er der synlige enkeltmineraler?- Er bjergarten særlig tung?- Er en frisk flade helt eller delvis metalskinnende?- Er der krystaller?

Tag prøver fra fast fjeld og slå frisk brud-flade af de bjergarter du finder interessan-te (hammer nødvendig). Prøven skal helst være i størrelsen som en knyttet hånd. Tag gerne to prøver af samme blok, så du selv kan beholde den ene til kontrol, når den an-den skal sendes til Ujarassiorit.

Noter findested med nr. på kortet eller med GPS-koordinater, giv prøven samme nr. Læg prøven i plastpose eller pak den i avispapir, så den ikke skrammer mod andre prøver under transport. Noter dig hvad bjergarten i området er på det geologiske kort.

Ved indsamling af løse skarpkantede sten og blokke. Kan du finde ud af hvor de kommer fra ved at gå modstrøms ved vandløbet eller opad på fjeldskråningen? Noter altid at det er en løsblok, hvis du hjemtager en sådan. OBS. Afrundede sten og blokke er pr. defi-nition løsblokke. Løsblokke deles også i to halvdele, så du får en frisk brudflade. Tit bli-ver man overrasket, når stene slås i stykker.

Prospekteringsplan Hvis du har tid, så prøv at identificere og navngive fundet ved hjælp af simple mi-neral- og bjergartsidentifikationsmetoder. (Hårdhed, egenfarve, stregfarve, kornstør-relse, strukturer, relativ vægt, magnetisme, syreprøve, lup o.s.v.) – ellers kan du gøre det hjemme suppleret med opslagsbøger.Beskriv hvorfor du finder den interessant.

Der er selvfølgeligt ikke lagt op til, at man skal skrive en hel roman om alle overve-jelserne. Det meste foregår i hovedet, men skriv stikord, som du evt. senere kan søge tilbage til, hvis du får brug for det.

Endeligt giver det den bedste træning, så du til sidst automatisk lader mulighederne pas-sere revue, og sorterer i dine erfaringer og din viden til svaret kommer.

Måske er det også en ide, at lave et person-ligt lille skema hjemmefra vedrørende de mange spørgsmål, hvor man så bare kan ud-fylde og krydse af. Dette vil have den fordel, at man husker at få det hele med.

Efter turen:• Repeter dine fund med sammenligning på kortet, så du kan huske findestedet.• Indsend de prøver du tror der kan være interessante til Ujarassiorit via posthuset. (Kasser udleveres, og det er gratis at sen-de.) Er det interessante: metalskin? – særlig høj vægt? – afvigende farve? – rust eller ir på over-fladen?, magnetisk egenskab?, afvigende fra de øvrige sten i området? o.s.v. – skriv det med koordinater eller kortskitse og afmærkning.• Afvent svar fra Ujarassiorit – alle får svar, og du bliver dygtigere og klogere hver gang.

For de meget interesserede er der tilbud om prospekteringskursus hvert år arrangeret af Grønlands Stenklub i samarbejde med Rå-stofdirektoratet.Udsnit af geologisk kort 1:100.000 visende en del af de farver,

der er omtalt i teksten.


Grønlands stenklub

Prospektorernes værktøj og hjælpemidler

3 typer geologhamrer

Plast syreflaske Folde lup

Folde lup Ultra violet lyspen

Magnet pen m/ hårdhedsspids

Magnet pen

Lille lommekniv

Uglaseret porcelænsplade

Der skal mere end en hammer til, for at man kan prospektere på ordentlig vis. Det er dog ganske få og ikke særligt kostbare anskaffel-ser.I starten går man ud i fjeldene og indsamler sten hist og her, hvis man finder farve eller form tillokkende for senere at lægge dem i vindueskarmen eller de store ved indgangs-døren. Forskellen på dette og prospektorens arbejde er, at denne indsamler mere syste-matisk, gør notater på lokaliteten (fundste-det) ud fra en vis grundviden om området, som kan erhverves fra læsning af de geologi-ske oversigtskort, der er udgivet. Ved yderli-gere interesse kan man prøve at læse lidt i de rapporter, der er udgivet om området.Dette kan være meget tung læsning for ama-tøren. Der findes i dag i en del lande – også p.t. i Grønland – kurser der henvender sig til en prospktorinteresserede. For at kunne ar-bejde systematisk og sikkert, gør prospekto-ren brug af en del værktøjer og hjælpemid-ler.

Påklædning m.v.Der medbringes solidt og praktisk tøj til fjeldbrug efter årstiden, gerne i røde eller orange signalfarver, så forveksling med dyr ikke kan forekomme, og så man let kan loka-liseres hvis uheldet er ude. Fodtøjet er vig-tigt. Gode solide støvler med skridsikre pro-filsåler. Bomuldsundertøj, uldent mellemtøj og vindtæt ydertøj Regntøj bør altid med-bringes ved heldagsture, for vejret kan slå om, og kulde-vædeproblemer kan hurtigt blive en realitet.

Der medbringes sikkerhedsbriller, hvis du ikke bruger briller, så flyvende splinter ved hamren på sten ikke går direkte i øjet.Mange foretrækker arbejdshandsker, da stenarbejde er hårdt for hænderne. Med-bring altid plaster eller lidt forbindingsgrej.I tilfælde af længere tids arbejde ved stejle fjeldsider tilrådes sikkerhedshjelm.

Der medbringes en stor solid dagtursryg-sæk til alt det medbragte samt lidt mad eller forfriskning (slik), da det kan være noget af en opgave at bære det hele på en stejl fjeldsi-de, og hvor det er nødvendigt at have hæn-derne frie. Medbring også poser f.eks. kan-vas-typen, som er solide til at bære prøver i.

PlastposerPoser til de enkelte prøver, så de ikke unø-digt ridser mod hinanden under transport, og hvorpå man kan skrive lokalitet og nr. – så det huskes når du kommer hjem.

Hammer og mejselProspektorens hammer skal være af relativt blødt stål i hammerhovedet, for at undgå stålsplintafslag.

En almindelig tømrerhammer er ikke veleg-net, men man kan anskaffe en stenmukkert, som er beregnet til at arbejde i sten. Det bed-ste er dog en rigtig geologhammer, som er velegnet p.g.a. stålets blødhed. Endvidere er den støbt i ét med skaftet, så hovedet ikke på et tidspunkt falder af, og som kun vejer det allernødvendigste i forhold til slagkraft. Den skal jo bæres på hele turen.

Man kan male hammeren rød eller orange, så den let kan findes, hvis man har forlagt den. Eller man kan omvikle orange signal-tape på den øverste del af skaftet. Et langt skaft giver mulighed for større slagkraft, men den skal jo bæres, og helst være handy.

FladmejslerFladmejsler bruges til at banke prøvestykker fri af det faste fjeld, hvor der er småspræk-ker eller joints til start for delingen. Mejslen er også god ved en præcis deling af et prøve-stykke. Medbring altid to for der er tendens til at den første sætter sig fast. De bør dog ikke være for tunge.

MineralhårdhedsværktøjDer eksisterer specielværktøj (en æske med prøvestykker eller ridsestifter) til bedøm-melse af et minerals ridsehårdhed, men det må tilrådes at dette bliver hjemme til sene-re brug. I felten er det nok med en lomme-kniv, som har hårdhed 5-5,5 på Mohs ska-la. En kobbermønt har hårdhed ca. 3 og din negl har hårdhed ca 1,5. Endelig kan du sag-tens medbringe eller finde på stedet et lil-le stykke kvarts på hårdhed 7. Dette skulle være nok til turen.

StregprøverMalmprøver skal kunne undersøges for pul-verfarven. Hertil medbringes en lille stump uglaceret porcelænsplade. De kan fås i han-delen i specialbutikker eller du kan finde et stykke ituslået porcelæn, hvor en del er ugla-ceret (ru), eller bruge en gammel el-sikring.

Plastsyreflaske med saltsyreTil test for en bjergarts indhold af kalk (kar-bonater o.lign.) anvendes en lille pastflaske med dråbetæller og tætsluttende skruelåg. Saltsyren skal være ca 10% opløsning.

Kikkert/fotoapparatBegge dele er gode at have med. Den første til lokalisering og afsøgning af terræn læn-gere borte (rustområder, knusningszoner,

gange m.v.).Den anden til dokumentation af lokaliteterne, specielt de som ikke umiddel-bart kan hjembringes som prøver. Endvide-re er fotos af landskabets omgivelser en god støtte til erindringen om en lokalitet.

Kikkerten skal helst være lille (vægt) og gum-miarmeret, så den kan tåle at deltage i arbej-det. Fotoapparatet er i dag så lille og auto-matisk, at alle kan medbringe et sådan. Husk dog på at det skal beskyttes langt væk fra dine indsamlede sten (bæltetaske) eller kraf-tigt etui til kameraet er nødvendigt. Husk at oplade batteriet ordentligt inden turen.

LommemagnetAnvendes til konstatering af evt. magnetis-me i en malmrig sten (magnetit, pyrrhotit) og i tungsand. De fås billigt som pencilmag-neter og som kan konstatere selv små mag-netiske egenskaber, men en alm. legetøjs-magnet er også brugbar.

LommelupTil nærmere undersøgelse af mineralkorne-ne i en bjergart, for at kunne iagttage karak-teristiske spalteflader og krystalflader, er en lup absolut nødvendig. Lommelup eller fol-delup er en lille lup, hvor linserne beskyttes ved at blive drejet ind i et metaldække, når den ikke bruges. De forstørrer sædvanligvis

Grønlands stenklub30

8 – 10 X, hvilket er tilstrækkeligt. En meget dyr lup er næppe pengene værd til feltbrug, og man kan hurtigt komme til at lægge den fra sig. Lad luppen montere i snor om halsen eller i bæltet, så du ikke taber den.

PrøveposerDet en god ide at have en del små prøvepo-ser med til prøverne. Dels kan man adskil-le de forskellige fund i hver sin pose med nr. og lokalitet, så senere forvekslinger undgås, dels beskytter de mod stenenes skraben mod hinanden under transport, og endelig skal sandprøver eller småsten og krystaller tit i poser for ikke at forsvinde i mængden.

Poserne skal være af stof eller kraftig plast – helst med lukkeanordning. Skraldeposer dur ikke, da de er for tynde i plastmateria-let.

Dagbog til notaterDet er en meget god ide at medbringe en lil-le lommebog til nedskrivning af notater, for der er mange ting at skulle huske når man er ude at prospektere. Den bør være så lil-le, at man kan have den i jakkelommen, og med stift bind, så man ikke er afhængig af at skulle finde noget til skriveunderlag. Løse papirer er håbløse, da chancen for at de bli-ver væk eller forbyttet o.s.v. er for stor. Dag-bogens sider kan være linieret eller ternet for at give støtte til skrift og skitser. Dagbogen er et ”must”, for ingen kan efter flere ture i fjel-det huske hvad der blev set hvor eller sam-let hvor, så skriv ned. Det tager kun et par minutter.

For eksempel kan man nedskrive tidspunkt, bjergart, prøvenr., målinger, test på stedet, antal indsamlede prøver, andre iagttagelser, som ikke kan medbringes.

Professionelle dagbøger kan fås med vand-afvisende papir. Der noteres blot med blyant eller vandfast tusch.

Geologisk oversigtskortMan bør anskaffe et geologisk oversigtskort over det område man skal undersøge. Det er en stor støtte og hjælp. Hvis det altså findes, for ikke alle områder i Grønland er nedteg-net og dokumenteret i målestok 1:100.000. Der findes dog kort i 1:500.000 over hele Grønland, men de førstnævnte er p.g.a. de-taljerigdommen langt de bedste. En del ud-givne geologiske rapporter indeholder også oversigtskort.

Geologiske kort forhandles ved GEUS og Kort- og Matrikelstyrelsen i København.Du bør altid have enten et topografisk kort eller et geologisk kort med på turen, så sted-fornemmelsen ikke svigter.

Kompas/GPSI disse moderne tider, hvor der både er kort og GPS modtagere, har kompasser næsten overlevet sig selv. I forbindelse med meget tåget vejr, kan et kompas være rart at have til at angive den rigtige retning, men GPS kan give dig en position, til hver en tid, indenfor få meters nøjagtighed. Udstyret i en båd kan naturligvis bruges ved kystnær prospekte-ring, men oppe i fjeldet må man altid med-bringe kort og kompas eller GPS.

Husk at opbevare elektronisk isenkram (kik-kert, fotoudstyr, GPS og kompas) væk fra stenposerne, så skader undgås. Husk også ekstra batterier til GPS.

GeologkompasserGeologkompasser har dog indbyggede funk-tioner til opmåling af orienteringen af land-skabselementer, (libelle, clinometer og sigte-streger), som ikke kan løses med GPS.

Mineral-guidePROSPEKTERING FOR AMATØRER

Tungsand 10x fra Asummiut (Sisimiut)


Grønlands stenklub

Arsenopyrit Bornit

Fakta-box Fakta-box

Arsenopyrit (Arsenkis) findes mange steder i Grønland.

Det er et vigtigt indikatormineral for bl.a. guld, idet arseno-pyrit, som udover at være det vigtigste arsenførende mine-ral, tit dannes i selskab med guldforekomster i kvartspeg-matiske gange. Guldmængden kan oftest ikke ses med det blotte øje.

Arsenopyrit følger af og til i de almindelige hydrotermale gange med pyrit og magnetit.Arsenopyrit er konstateret i næsten alle kommuner i små spredte forekomster.

Det kendes fra de andre sulfider ved at være mindre hvid-ligt messingskinnende, ved krystaldannelse at have skæve lidt fortrukne krystaller eller aflange prismatiske tit tvillin-gedannede krystaller. Ved slag lugtes arsen (som hvidløg).

Bornit (broget kobbermalm) er i små mængder et af de mest udbredte kobbermineraler i Grønland. Det findes næsten al-tid sammen med et andet kobbermineral: Chalcosit (kob-berglans) og enkelte gange har de følgeskab af også Chalco-pyrit (kobberkis).Bornit kendes på den mørkviolette ”changerende” metalli-ske overfalde, der efterlader genskin i grønt, blåt, violet og mørkrødlige toner. Friske brudflader er bronzefarvede. Det forekommer mest i massive klumper og flager.Chalcosit er også mørkt metallisk, men irer ret hurtigt og ken-des da på en gråblå mat belægningsoverflade.Chalcopyrit (den mest udbredte kobbermalm) er mere sprødt og kraftigt metalgult på friske flader.Bornit giver let anledning til afsætning af sekundære kob-berkarbonater, , hvorfor kobbermineralerne tit opdages på grund af. belægninger med bl.a. grøn malakit. Dette er f.eks. tilfældes med en del svagt kobberbærende amfiboliter i vest-grønland. Bornit og Chalcosit var hovedmalmen i både Fr. d. VII’s mine og Josvaminen.

Bornit (Broget kobbermalm)

Mineralklasse: SulfiderKrystalsystem: Tetragonal/KubiskKemisk Formel: Cu5FeS4Mohs Hårdhed: 3Massefylde: 5,1Spaltelighed: IngenBrud: UjævntEgenfarve: MetalbrunStregfarve: GråsortGlans: MetalglansGennemsigtighed: OpakEgenskaber: Anløber letmed blålige, violette, rødlige toner

Arsenopyrit (Arsenkis)

Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Monoklin Kemisk Formel: FeAsS Mohs Hårdhed: 5,5-6 Massefylde: 6,1 Spaltelighed: Udpræget Brud: Ujævnt Egenfarve: Sølvhvid – lysgrå Stregfarve: Gråsort – sort Glans: Metalglans Gennemskinnelighed: Opakt (ingen) Fluorescens: Ingen Egenskaber: Vigtigste arsenmalm


Grønlands stenklub

Chalcopyrit Cassiterit

Fakta-boxFakta-box

Chalcopyrit

Mineralklasse: Sulfi derKrystalsystem: TetragonalKemisk Formel: CuFeS2Mohs hårdhed: 3,5-4Massefylde: 4,2Spaltelighed: Utydelig.Brud: UjævntEgenfarve: Varm messinggulKan anløbe i grøn-blåviolette farverStregfarve: Grønsort.Glans: MetalglansGennemskinnelighed: IngenFluorescens: IngenEgenskaber: Kobbermalm

Chalcopyrit (Kobberkis) er det mest udbredte kobbermine-ral, som tit er i følgeskab med pyrit, pyrrhotet samt chalcosit, men det kan sagtens forekomme alene. Chalcopyrit kendes fra pyrit på den mørkere og mere intense metalgule farve, pyrit er noget lysere og blegere i farven. Der er også stor for-skel på deres hårdhed.

Chalcopyrit danner sjældent krystaller,men optræder mest som kornede partier eller i massive klumper. Mineralet gi-ver let anledning til lidt sekundær kobberkarbonatdannelse på overfl aden, så omgivende sten kan se ud, som om de er malet blågrønne (ir). Chalcopyrit antager i kontakt med ilt en mørkere og tit mangefarvet broget overfl ade

Chalcopyrit kan forekomme i hydrotermale gange sammen med pyrit og magnetit. Mineralet fi ndes også i meget spredt men lille mængde (dissemineret) i mange magmatiske bjerg-arter sammen med andre sulfi der.

Cassiterit (Tinsten) er kun lokaliseret få steder i Grønland, bl.a. i randpegmatiten i Ivittuut Kryolitbrud.Det fi ndes som regel kun i små mængder, men er på ver-densplan den vigtigste tinmalm. Mange forekomster er på sekundært leje, d.v.s. i form af koncentrationer i sand og grus. Tungsand kan bl.a. indeholde en del cassiterit, hvis en åre fra en granitintrusion er nedslidt i nærheden. Cassiterit har gerne følgeskab af molybdenit, arsenopyrit samt evt. wol-fram-mineraler.

Cassiterit har glasglans, og ideelt diamantglans, er mørk brunsort med en rødlig oplevelse i små fl ager. Det krystalli-serer villigt, og i mange kortprismatiske former. Nogle kry-stallers terminationsfl ader viser en parallel stribning.

Specielt i Ivittuut kryolitbrud er den næsten sorte blanke cas-siterit nem at få øje på, da den for det meste er vokset med omgivende hvid kvarts eller lys olivengrøn phengit. I sjæld-ne større koncentrationer i gange, skal man ikke forvente mange krystaller, men mere kompakte sortbrune meget tun-ge klumper. Massefylden er en meget vigtig ledetråd.

Cassiterit

Mineralklasse: OxiderKrystalsystem: TetragonalKemisk Formel: SnO2Mohs hårdhed: 6-7Massefylde: 7Spaltelighed: IngenBrud: UjævntEgenfarve: Mørk brunStregfarve: Lys gul – hvidGlans: Glasglans – diamantglansGennemskinnelighed: Semitrans-parentFluorescens: IngenEgenskaber: Vigtigste tinmalm. Krystaller danner gerne tvillinger


Grønlands stenklub

CobaltitChromit

Fakta-box Fakta-boxChromit findes flere steder i Grønland. Dog først og frem-mest i Qeqertarsuatsiat i Nuuk kommune, hvor mineralet optræder i ultrabasiske linser og bånd i metamorft omdan-nede vulkanske bjergarter.Chromit ses af og til som afrundede kornede masser sam-men med serpentin og andre omdannede olivinrige bjergar-ter. På grund af sin forekomstmåde nedbrydes bjergarterne let i overfladen, og efterlader en del chromitkorn, som kan akkumuleres i tungsandsforekomster på sekundært leje.

Chromit danner næsten aldrig krystaller, men forekommer som isolerede, kornede masser blandt de øvrige minera-ler i de kvartsfrie og pyroxenrige basiske bjergarter. Korne-nes farve er metalliske mørkbrune til næsten sorte, med et ujævnt lidt splintret brud.

Chromit hører til spinelgruppen, hvorfor chromit og spinel gerne ses i selskab med hinanden.Chromit er den vigtigste chrommalm og har i dag stor anvendelse i både metalindu-stri, læderindustri og farveindustri.

Chromit

Mineralklasse: OxiderKrystalsystem: KubiskKemisk formel: FeCr2O4Mohs hårdhed: 5,5Massefylde: 4,6Spaltelighed: IngenBrud: UjævntEgenfarve: Sort, sortbrunStregfarve: BrunGlans: MetalglansGennemsigtighed: OpakEgenskaber: Vigtigste chrom-malm

Cobaltit er et sjældent mineral i Grønland, som forekommer i gange, hvor cobalt, nikkel og sølv er til stede.

En ting der røber tilstedeværelsen af cobaltit er den såkaldte ”cobaltblomst”, som er det lysrøde – lysviolette sekundært afsatte erythrin.

Cobaltit kan minde om pyrit, men har en anderledes mørk metallisk farve med et anstrøg af rødlig farve.Kobolt anvendes i stållegeringer og er efterspurgt af farvein-dustrien (kobolt-blå).

Sverige, Norge og Canada har dette mineral, så hvorfor ikke Grønland.

Colbatit

Mineralklasse: SulfiderKrystalsystem: OrthorombiskPseudokubiskKemisk formel: CoAsSMohs hårdhed: 5,5Massefylde: 6,3Spaltelighed:Brud: UjævntEgenfarve: Rødlig bronze- SølvhvidStregfarve: Mørk – gråsortGlans: MetalglansGennemskinnelighed: OpakEgenskaber: Vigtig koboltmalm


Grønlands stenklub

Diamant Galena

Fakta-boxFakta-box Diamant eftersøges i disse år meget intensivt. Det er et me-get kostbart mineral og det hårdeste stof man kender.Ved prospektering efter diamanter er der to hovedmetoder:

Man kan opsøge de karakteristiske vulkanske smågange, som består af den ultrabasiske bjergart kimberlit eller man kan opgrave grusede sedimenter i områder nær de erodere-de kimberlitforekomster, og sortere disse sedimenter i korn-størrelse og lede efter den lille buede diamantkrystal.

Lad det være sagt med det samme. Overlad prospekteringen efter diamanter til de professionelle, men søg gerne bjergar-ten kimberlit og indberet fund til Ujarassiorit med en prø-ve.

Den mest lovende kimberlit har udover olivinkorn (gulbru-ne, runde) også indikatormineralerne: Ilmenit (sort metal-korn), pyrop (rød granat) og chromdiopsid (græsgrøn pyrox-en). Diamantførende kimberlit er kendt fra Sisimiut og Maniitsoq kommuner.

Diamant

Mineralklasse: GrundstofferKrystalsystem: KubiskKemisk Formel: CMohs hårdhed: 10Massefylde: 3,5Spaltelighed: UdprægetBrud: Efter spaltelighedEgenfarve: Klar farveløs, grålig, brunlig, gulligStregfarve:Glans: DiamantglansGennemskinnelighed:Transparent, høj lysbrydningEgenskaber: Ædelsten ogteknisk anvendelse

Galena (blyglans) er et udbredt blymineral, og den vigtig-ste blymalm. Den dannes først og fremmest i hydroterma-le gange sammen med sphalerit (zinkblende) og pyrit (svovl-kis). Disse ganglegemer kan antage pæne dimensioner, hvor der er tale om udfyldelse af hulrum eller større sprækker. Af og til er der knyttet sølvforekomster til blymalmen.

Galena findes også som mindre andele i visse sedimentære forekomster, bl.a. i citronen-fjord området i Nordgrønland. Galena er indvidere set i en del pegmatitgange, og var såle-des en vigtig bestanddel af malmen i ”Sorte Engel” minen i Marmorilik, hvor der er partier med sulfidmineraliseringer.Galena er forholdsvis let at kende på sin store spaltelighed efter kubiske retninger, så det fremstår som et mineral be-stående af en masse trappelignende gråligt sølvskinnende overflader.

Det kan dog også spalte efter oktaederformen, eller i kombi-nation med kuben, men noget mere sjældent. Da det endvi-dere har høj massefylde, kan man næsten ikke tage fejl. Ga-lena har stor anvendelse, og er specielt efterspurgt, hvis det bærer sølvsulfider med sig. Galena betegnes også Galenit.

Galena

Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Kubisk Kemisk formel: PbS Mohs hårdhed: 2,5 Massefylde: 7,6 Spaltelighed: Udpræget Brud: Efter spalteflader Egenfarve: Skinnende blygrå Stregfarve: Blygrå Glans: Metalglans dog nogen mat belægning Gennemskinnelighed: Ingen Fluorescens: Ingen Egenskaber: Vigtigste blymalm, men brydes også med et højt sølv-indhold

Geu

s Fo

to


Grønlands stenklub

Grafit Guld

Fakta-box Fakta-boxGuld er som brydeværdig forekomst kun kendt fra Nalu-naq i Sydgrønland i nyere tid. For en del år siden ville de fle-ste have forsværget, at der fandtes guld i Grønland. Nu er det, ud over Nalunaq, imidlertid konstateret en del steder, i Nuuk-området og i Diskobugt-området.

Guld kan findes i en del geologiske miljøer: Hydrotermale forekomster i grønstensbælter, i forbindelse med visse intru-sionstyper og som placerforekomster, d.v.s. i vandløbsdan-nede grus- og sandaflejringer, samt som del af tungsands-forekomster langs kysterne. Man kan derfor søge guld både i sulfidrige kvartsårer og som vaskeguld i nævnte afsatte se-dimentære områder. Dette er dog ikke kendt fra Grønland.Guld er meget efterspurgt både til smykker og som bred an-vendelse i elektroteknisk industri.

Har man en gang set guld, er man ikke i tvivl ved fremti-dens søgning. Det er stærkt gult metalskinnende i små korn og flager, og der er meget blødt og formbart. Da det ikke an-gribes af luftens ilt ændrer det ikke udseende eller får belæg-ning. (Se særligt afsnit om guldsøgning).

Guld

Mineralklasse: GrundstofferKrystalsystem: KubiskKemisk formel: AuMohs hårdhed: 2,5Massefylde: 19,3Spaltelighed: IngenBrud: UjævntEgenfarve: Stærk gulStregfarve: Metallisk gulGlans: MetalglansGennemskinnelighed: OpaktEgenskaber: Yderst formbart.Blandbart med sølv og kobber

Grafit er almindeligt forekommende i gnejser, krystalline skifre og metamorfe kalksten, hvor det røbes p.g.a. udpræ-gede rustne zoner omkring forekomsterne, som ligger som lange linser eller bånd. Grafiten er mest udbredt som små krystalline korn, som en del af den lokale bjergart, men ses også som mere kompakte masser, hvor den optræder i lige-som båndede eller bladede former. Grafit har på grund af sin ringe hårdhed stor afsmittende evne, hvilket jo også benyt-tes i fremstilling af blyanter. Ellers anvendes det som smøre-middel på grund af højt smeltepunkt.Grafit kan forveksles med molydenit, der dog findes i mere enkeltudviklede individer, og er mere sølvskinnende med en blålig tone, og giver anledning til mere gul oxideringsfarve på omgivelserne, hvor grafiten giver mørkere oxideringsfar-ve: lys brun – brun. Der har historisk været flere mindre gra-fitminer i Upernavik, Sisimiut og Nanortalik-områderne.

Grafit

Mineralklasse: GrundstofferKrystalsystem: HexagonalKemisk formel: CMohs hårdhed: 1Massefylde: 2,2Egenfarve: Sort, sølvsortStregfarve: SortSpaltelighed: UdprægetBrud: Efter spaltefladerneGlans: MetalglansGennemsigtighed: OpaktEgenskaber: Spaltebladebøjelige, kemisk modstandsdygtig,højt smeltepunkt

Geu

s Fo

to


Grønlands stenklub

Hæmatit Ilmenit

Fakta-boxFakta-boxHæmatit (jernglans) er et meget udbredt jernholdigt mineral og regnes for den vigtigste jernmalm. Mineralet findes både i forbindelse med magmabjergarter og sedimentære bjergar-ter. Ligeledes er det konstateret som omdannelser eller kon-centrationer i kontaktmetamorfoserede områder.

I Grønland er der konstateret en del områder med hæmatit, en af de største er Isukasia forekomsten, som dog hovedsa-geligt er jernmalmen magnetit, men en del hæmatit er også til stede i området.Vi oplever mest hæmatit som større eller mindre kornede masser, men kan også træffe rosetter og svungne bladede af-sætninger. Egentlige krystaller er sjældne. Hæmatit er også udbredt i jordagtig form (rød okker). Desuden findes en del andre fysiske former: klumper med radierende krystalstruk-tur, samt tynde bladede former og stænglede former.Hæmatit ses af og til sammen med magnetit og kiselstenen rød jaspis. Mineralet har en overraskende stærktfarvet brun-rød stregfarve, og kaldes derfor også for blodsten og er ikke magnetisk, hvilket er de bedste kendetegn.

Hæmatit

Mineralklasse: Oxider Krystalsystem: Trigonal Kemisk formel: Fe2O3 Mohs hårdhed: 6 Massefylde: 5,3 Spaltelighed: Ingen Brud: Efter flager ellers ujævnt Egenfarve: Mørkgrå – sort evt.med blålig anløbsfarve Stregfarve: Kraftig Rødbrun Glans: Metalglans, mat.Gennemskinnelighed: Ingen Fluorescens: Ingen Egenskaber: Vigtig jernmalm. Smykkesten

Ilmenit er et titanium-holdigt jernmineral, og et meget ef-terspurgt råstof her i nyere tid. Det er dannet i en del mag-mabjergarter bl.a diorit og gabbro, men det er også set som mindre bestanddele i pegmatiter i forbindelse med intrusio-nerne af nævnte magmabjergarter.Først og fremmest finder vi dog ilmenit på sekundært leje som bestanddel af det såkaldte ”tungsand”, som er en nuti-dig koncentration i sand og grusaflejringer ved større søer og kyster med strandområder. Ilmenit danner sorte klumpe-de krystalaggregater, men ses mest som små korn.

Forveksling med hæmatit er ikke mulig p.g.a. stregfarven, og forveksling med magnetit afgøres ved at magnetit er ty-delig magnetisk, medens Ilmenit kun er yderst svagt mag-netisk. Massefylden for Ilmenit er også lidt lavere end disse to nævnte forvekslingsmuligheder.Titanium har stor anvendelse, hvor metallegeringens styrke skal være stor, men samtidig have lille massefylde.Metallet som oxid er det vigtigste pigment til hvid maling.

Ilmenit

Mineralklasse: OxiderKrystalsystem: TrigonalKemisk formel: FeTiO3Mohs hårdhed: 6Massefylde: 4,8Spaltelighed: IngenBrud: MusletEgenfarve: Sort, blåsortStregfarve: SortGlans: Svag metalliskGennemskinnelighed: OpaktEgenskaber: Vigtigste malmfor titanium og hvidt pigment.


Grønlands stenklub

Magnetit Molybdenit

Fakta-box Fakta-boxMagnetit (magnetjernsten) er et meget udbredt mineral – også i Grønland. Det findes spredt i næsten alle typer bjerg-arter: Magmabjergarter, metamorfe bjergarter, specielt de, der er omdannede vulkaniter, hvor det kan danne bånd og linser akkumuleret i grovkrystalline dele.Ligesom ilmenit findes den som betragtelig andel af tungt-sandsforekomsterne.Magnetit ses som klumper og krystalaggrgater, men dan-ner også villigt de karakteristiske oktaeder-krystaller. Ken-detegn er først og fremmest den magnetiske egenskab, som kan konstateres med en lille magnet på stedet. Magnetit er en vigtig jernmalm, og nogle af de højlødige jernminer i ver-den indeholder en del magnetit.

Isukasia-jernmalmen består hovedsagelig af båndet magne-tit. Der skal være både høje koncentrationer og stor udbre-delse af malmen, hvis den skal være interessant.Mange ultrabasiske linser i Grønlands grundfjeld indeholder en del magnetit, og er tit i følgeskab med en del andre sulfi-der, hvilket giver en generel tung oplevelse af stenen.

Magnetit

Mineralklasse: Oxider Krystalsystem: Kubisk Kemisk formel: Fe3O4 Mohs hårdhed: 6 Massefylde: 5,2 Spaltelighed: Ingen Brud: Muslet Egenfarve: Sort Stregfarve: Gråsort Glans: Metalglans Gennemskinnelighed: Ingen Fluorescens: Ingen Egenskaber: Magnetisk Vigtig jernmalm

Molybdenit (molybdænglans) ses af og til i pegmatiske gange i tilknytning til granitiske intrusiver, men kan også være samlet i kornede bånd i pneumatolytiske årer.Det er et blåligt sølvskinnende pladeformet mineral, der kan forveksles med grafit, men grafitten er mere massiv el-ler kornet, og noget mørkere i en oxideret overflade.

Der er også en tendens til at grafiten har rustzoner omkring sig, p.g.a. følgeskab af sulfider. Begge mineraler smitter let af, men grafit er mørkere i stregen, og molybdenit er mere sølvblå-sølvgrøn.

Et sikkert kendetegn er den hexagonalt opbyggede plade-krystalform og at det næsten altid omgiver sig med en gullig farve på sidesten (sekundært afsat). Molydenit er den vig-tigste molybdænmalm, og har anvendelse i metallurgisk og elektrisk industri.I Østgrønland findes en af verdens største forekomster af molybdenit ved ”malmbjerget”.

Molybdenit

Mineralklasse: Sulfider.Krystalsystem: Hexagonalt Kemisk formel: MoS2 Mohs hårdhed: 1-1,5 Massefylde: 4,7 Spaltelighed: Udpræget i én ret-ning. Bløde blade, uelastiske Brud: Efter spaltelighed Egenfarve: Sølvblågrå Stregfarve: Blåsort-grønsort Glans: Stærk metalglans Gennemskinnelighed: Ingen Fluorescens: Ingen Egenskaber: Vigtigste Molyb-dænmalm


Grønlands stenklub

Pentlandit Pyrit

Pentlandit er en nikkelmalm og forekommer af og til i for-bindelse med basiske magmabjergarter sammen med andre sulfider med nikkelindholdDet kan i udseende minde meget om pyrrhotit, med sin bron-zebrune farve, men er ikke magnetisk. Det er dog en sjælden mineralisering i Grønland, hvor den bl.a. er set i små mæng-der i Paamiut og Nanortalik-områderne sammen med an-dre sulfider.

Pentlandit er den vigtigste nikkelmalm og efterspurgt, da den bruges som tilsætning ved fremstilling af rustfrit stål.

Da Canada har en af verdens største nikkelforekomster, bur-de der være god mulighed for at finde nikkel også i Grøn-land i samme type magmatiske bjergarter. Pentlandit danner ikke krystaller, men kornede og massive masser tit blandet med pyrrhotit.

Fakta-box

Pentlandit

Mineralklasse: SulfiderKrystalsystem: KubiskKemisk formel: (Ni,Fe)9S8Mohs hårdhed: 3,5 – 4Massefylde: 4,8Spaltelighed: GodBrud: MusletEgenfarve: BronzegulStregfarve: Lys brunGlans: MetalglansGennemskinnelighed: OpaktEgenskaber: Vigtigste nikkelmalm

Pyrit (svovlkis) er langt det almindeligste sulfid og metal-skinnende mineral i det hele taget. Det findes overalt i næ-sten alle typer bjergarter, hvor der er lidt jern og svovl til ste-de.

Det kaldes også ”narreguld”, da mange lykkeriddere i ældre tid troede de havde gjort deres livs fund, når de hjembrag-te klumper af pyrit i overbevisning om at de havde fundet guld. Forskellen er dog meget stor. Pyrit er et sprødt mine-ral og ikke formbart. Det er væsentlig lysere i den metalgule farve end rigtig guld, og det danner villigt små kubiske kry-staller, hvad guld ikke gør. Men pyrit følges tit med guld i kvartsårer i f.eks, grønsten, som er en af guldets modersten.

Pyrit følges dog med stort set alle andre sulfider, og udgør tit hovedparten, men har ikke stor anvendelse andet end til fremstilling af svovlsyre. Jernet i mineralet er ikke attraktivt, da der findes langt bedre jernmineraler. Pyrit danner både krystalaggregater og massive forekomster. Men også korne-de spredte disseminerede forekomster er vidt udbredt, og gi-ver tit anledning til en rusten overflade på bjergarten gene-relt, da pyrit omdannes til rust ved forvitring.

Fakta-box

Pyrit

Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Kubisk Kemisk Formel: FeS2 Mohs hårdhed: 6 – 6,5 Massefylde: 5 Spaltelighed: Ingen Brud: Muslet, sprød Egenfarve: Messinggul Stregfarve: Grønsort.Glans: Metalglans Gennemskinnelighed: Ingen Fluorescens: Ingen Egenskaber: Danner villigt krystal-ler og krystalline klumper.


Grønlands stenklub

Pyrrhotit Sphalerit

Fakta-box Fakta-box

Pyrrhotit

Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Hexagonal Kemisk formel: Fe1-xS Mohs hårdhed: 4 Massefylde: 4,6 Spaltelighed: UtydeligBrud: Ujævnt, sprød Egenfarve: Bronzebrun, bronzegul Stregfarve: Gråsort Glans: Metalglans Gennemskinnelighed: Ingen Fluorescens: Ingen Egenskaber: Jernmalm især ved følgeskab af pentlandit (Ni)

Sphalerit

Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Kubisk Kemisk formel: ZnS Mohs hårdhed: 3,5 – 4 Massefylde: 4 Spaltelighed: UdprægetBrud: Ujævnt Egenfarve: Brun – sortbrun Sjældent gul, rødlig Stregfarve: Gulbrun Glans: Diamantglans Gennemskinnelighed: Gul transparent Brunsort: Semitransparent – ingen Egenskaber: Vigtigste zinkmalm

Pyrrhotit (Magnetkis) er ligesom pyrit et almindeligt sul-fid, som optræder af og til i forbindelse med basiske mag-mabjergarter. Det findes både som krystalvækst og som kompakte masser og små klumper. Det kan også optræde dissemineret d.v.s. som underordnet meget spredt mineral i små korn i alle magmatiske bjergartsområder.

Pyrrhotit kendes fra de fleste andre mere almindelige sulfi-der ved at have en mørkere bronzeskinnende farve ligesom pentlandit, men den kan afsløres ved at være lidt magnetisk. Vær dog opmærksom på, om der er små korn af magnetit i stenen også, for så kan det snyde lidt.

Pyrrhotit danner lidt villigere tavleformede eller kortpris-matiske krystaller end pentlandit.Pyrrhotit har i dag kun interesse hvis der er nikkelsulfider med i forekomsten, men den er en slags indikator på at chan-cerne for nikkel er større end hvis det kun drejede sig om f.eks. pyrit.

Sphalerit (zinkblende) er et udbredt mineral, som næsten altid følges med galena, og derfor findes i de samme geolo-giske dannelser hydrotermale gange, og i årer sammen med f.eks. sølv, men det er også set i selskab med feldspatoide pegmatiter f.eks. med analcim og albit.

I Ivittuut-pegmatiten er der udover meget jernkarbonat side-rit også en del næsten sort jernholdig sphalerit.Sphalerit har en meget stærk lysbrydningsevne, og har der-for på rene spalteflader diamantglans. I mindre enheder kan det være gult transparent (jernfrit).

Sphalerit er mest semitransparent translucent, og kan på denne måde adskilles fra de fleste sulfider, som er opakke.Citronen-fjord og ”Sorte Engel” er vigtige sphaleritforekom-ster i Grønland.


Grønlands stenklub

Andre råstofmineraler

Allanit fra Sisimiut

Værtsbjergarter for nogle malmforekomsterErfaringsmæssigt er bestemte bjergarter tit ”værtsbjergart” for bestemte malm-forekomster.

Det må dog kun tages som en vejledende rettesnor, idet dannelserne kan være me-get komplekse.

I porfyriske intrusioner kan man stø-de på molybdæn samt spor af guld og sølv-malm.

I skarnbjergarter (kontaktmetamorfose) kan man finde jern, kobber, bly og zinkmalm. Galena kan indeholde små mængder sølv.

I kalkbjergarter bly og zinkmalm.I skiferbjergarter bly, zink, baryt og sølv-malm.

I vulkanske bjergarter kobber, bly og zinkmalm.I ultramafiske strøg og gabbro kan man finde nikkel og platin og chromit.

I granitintrusioner tin og tungsten og uran.

I karbonatit kan man støde på fosfat og sjældne jordartsmetaller.I sandsten kan forekomme uran.

I kvartsrige pegmatiter kan man træf-fe guldbærende sulfider udover diverse smyk-kesten. Arsenopyrit forekomster kan være in-dikationer på guld.

Andre råstofmineralerDet kan i høj grad blive meget aktuelt, at Grønland med sine magmatiske fosfatfore-komster og forekomster af sjældne jordarts-metaller i bl.a. de alkaline intrusioner kom-mer i focus i fremtiden.

Man kan sige, at de mere almindelige metal-forekomster i den grad er kortlagt over hele verden, så det kræver overordentligt store forekomster eller høje koncentrationer af de traditionelle metaller for at de vil være øko-nomisk interessante globalt. Derimod skal der ikke være ret meget af de sjældne jordar-ter før det kan være interessant. Dels er der ikke p.t. fundet store mængder nogen ste-der, og dels er efterspørgslen meget stigende i vores nutidige elektronikbaserede verden.

Mange af disse forekomster spores på en mere sofistikeret og avanceret måde end ved simpel prospektering, som denne bog først og fremmest handler om. Men af og til vil den vågne og øvede prospektor alli-gevel kunne bidrage med supplerende fund og dermed viden for de professionelle sel-skaber.

Søgningen kan foregå traditionelt, men også ved hjælp af Geiger-tæller, der viser radio-aktivitet i bjergarterne f.eks. med indhold af allanit, uranbegblende, xenotim, bastnäsit samt monazit og steenstrupin, og ved hjælp af en UV-lampe, der viser fluorescens ved en del interessante mineraler bl.a. wolframmi-neralet sheelit. Andre fluorescerende mine-raler kan have stor værdi på det internatio-nale mineralske samlermarked.

AllanitMineralet træffes af og til i granitiske intru-sioner og deres pegmatiter. Det er et sort glasagtigt radioaktivt mineral, som først og fremmest genkendes på den miktamitise-ring den forårsager i det umidddelbart nær-liggende område. Feldspater er således tit yderst sprækkefyldte omkring allanit.

ApatitKan træffes som flotte krystaller i gult og grønligt til blåligt, men oftest er det ure-gelmæssige korn i fosfatrig og kalkrig in-trusion f.eks. karbonatit. Apatit anvendes i gødningsindustrien. Kan have et lidt fedtet udseende.

Apatit fra Maniitsoq

BarytKan forekomme i forbindelse med kalkrige bjergarter, og er et efterspurgt mineral til den medicinske industri og til olieindustrien på grund af sin store massefylde. Baryt er fun-det i Ivigtut men også i nordgrønlands store sedimentbjergarts områder.

Baryt fra IvittuutArsenopyrit

Geu

s Fo

to


Grønlands stenklub

Fedtsten (talk)Træffes i forbindelse med omdannede meta-morfe vulkanske bjergarter, og ligger gerne i store linser eller bånd i gnejsområder. Fedt-sten bruges først og fremmest til kunstgen-stande på grund af den ringe hårdhed, hvor-ved den let lader sig bearbejde.

GranatI forbindelse med tungsandsforekomster vil større mængder kunne anvendes som mid-del til sandblæsning. Transparente granater anvendes som smykkesten.

MonazitEr et radioaktivt mineral, som indeholder sjældne jordartsmetaller. Det kan træffes i in-trusive bjergarter, men findes først og frem-mest blandt mineralerne i tungsandsfore-komster. Det er gulligt i egenfarven.

LimonitEr forvitrede bjergartsfragmenter, som fin-des som belægninger og gulligt jordagtigt mineral (rust) i forbindelse med den kemi-ske nedbrydning af visse bjergarter med højt jernindhold. Anvendes stadig som farvepig-ment, men kan i store koncentrationer bru-ges som kilde til jernudvinding.

Fedtsten fra Nuuk

Monazit fra Narsaq

Limonit fra Upernavik

OlivinEr et gulgrønt mineral fra dybgrunden, og kan findes i forbindelse med olivinholdige vulkanske bjergarters nedbrydning. Olivin bruges som granat til sandblæsning, men bruges også i støbesand på grund af sit høje smeltepunkt.Olivin er meget udbredt i Grønland bl.a. i Maniitsoq kommune, hvor der findes en større foreskomst, som brydes kommercielt.

Geu

s Fo

to


Grønlands stenklub

SmykkestensmineralerBlandt andre mineraler, som søges er smykkestensmineralerne. Grønland er p.t. genstand for op-mærksomhed omkring ædelstenene diamant fra bjergarten kimberlit, men også rubin i forbindelse med chromit-forekomsterne ved Qeqertasuatsiaat.

Derudover findes der en lang række mindre kostbare smykkesten i Grøn-land: Tugtupit, Grønlandit, Nuum-mit, Lazurit, Agat, Amazonit, og so-dalit samt mange andre velegnede sten og mineraler. Der henvises her til den særlige udgivelse: Mineral-guide: Grønlandske smykkesten.

Smykkesten indsamles flittigt til brug for smykkefremstilling til salg til lo-kale og turister. Stenene udvælges på grund af farve, hårdhed og sjælden-hed.

Amazonit fra Nunarsuit

Tuttupit fra Narsaq

Sodalit fra Tunulliarfik

Agat fra Siorapaluk

Lazurit fra Maniitsoq

Smykkestensmineraler


Grønlands stenklub

Sekundære mineralafsætningerTit er nogle af de første tegn på en malmmi-neralisering, at farven på fjeldets overflade skifter, og at et afgrænset område kan vir-ke lidt mere forvitret og nedbrudt. De faste klippeblokke er faldet fra hinanden, der er gruber og huller, eller bjergarten fremstår i overfladen som flager og grusede banker.

Sådanne steder bør undersøges omhygge-ligt. Tag både prøver af løsmaterialerne med den intense fremmede farve, og af et styk-ke solidt bjergart, selvom det kan være svært at finde frisk brudflade, som det ellers an-befales.

Den mest udbredte farveændring er lys brunlig med mørkere lodrette årer i mellem. Denne farveoverflade skyldes opløste jern-forbindelser fra sulfider, hvor regnvandet transporterer de opløste forbindelser et kort stykke vej, og når vandet fordamper vil der blive efterladt jernilter (rust – se okker).

Farveændringen kan også være grønlig el-ler blålig – af og til i stærke markante far-ver. Disse farver tyder på samme proces men med kobbermineraliseringer som udgangs-punkt. Den grønne farve skyldes det sekun-dært afsatte mineral malakit og det blå azurit – begge kobberkarbonater.

I et sådan område tager man både et styk-ke med det sekundære mineral, men prøver også at lokalisere bjergarten med den pri-mære kobbermalm, som også medtages – også selvom det er små korn i bjergarten.Malakit ses af og til på basiske mørke gange i Vestgrønland.

Er forvitringsfarven og stenene belagt med en intens gullig farve, kan det være tegn på molybdenit eller jernforbindelser. I sjældne tilfælde uran-forbindelser.

Er farven derimod mørk til sort er der ger-ne tale om manganoxider og dermed tilstede-værelsen af manganforbindelser. Der kan i sjældne tilfælde også være tale om sølvfor-bindelser, specielt hvis det er i en kalkholdig moderbjergart. OBS. Visse kobbermalme kan dog godt give en næsten sort belægning.

Sjældne i Grønland er lysrøde eller lysvio-lette belægninger som tegn på cobaltforbin-delser. Skandinavien og Canada har mange af disse forekomster. Det lysrøde mineral er erythrin.

Man skal være meget omhyggelig med sine undersøgelser, for en del laverestående plan-ter som lichener og laver kan have en for-bavsende lighed med disse nævnte overfla-detegn på mineraliseringer i undergrundens bjergarter.

Sekundær afsætning af azurit.

Sekundær afsætning af crysocolla.

Sekundær afsætning af limonit.

Sekundær afsætning af malakit.Sekundær afsætning af erythrin.


Grønlands stenklub

Om prospektering efter guld

Guldprospektering har stået på i mange år-hundreder, ja – årtusinder, bekræftet af de mange kunstgenstande med guld fra tidlige-re tiders kulturer. Drømmen om at finde lyk-ken gennem guldgraveri er ikke ophørt selv i moderne tider.Nu er der fundet guld i Grønland – endda flere steder, og den første guldmine er i gang ved Nalunaq i Nanortalik Kommune.

Når man søger guld, kan det principielt sø-ges to steder: Primært leje - altså søgning ef-ter f.eks. de kvartsårer, hvori guld er afsat primært, eller på sekundært leje - på de ste-der, hvor eroderede og sorterede bjergarts-fragmenter aflejres indeholdende guldet. Da guld ikke kemisk kan opløses, som mange andre stoffer, overlever det derfor den gene-relle nedbrydning. (På engelsk: placer.)Man benævner disse sekundære lejer som alluviale faner eller elvsedimentære afsæt-ninger.

Primært lejeDa guld først og fremmest er koncentreret i sulfidrige kvartsårer (kvartsrige pegmati-ter) eller som part i de højtemporære hydro-termale gange, er det bjergartsområder med disse geologiske vidnesbyrd, der skal opsø-ges.

Sekundært leje (placer-forekomster)Ved guldvaskning med guldpande skal det foregå ved grusbanker og aflejringsområder i nærheden af disse primære dannelsesom-råder, for guld er så tungt (massefylde 19), at det ikke løber langt væk fra primærlejet ved normal vandløbsføring.

Guld er dannet som små og bittesmå uregel-mæssige korn ca. 1mm – 0,01 mm, og kun i sjældne tilfælde er de større (nuggets).

Disse små korn vil, når de er eroderet fri af moderbjergarten, blive bragt med vandløb, hvis strømhastigheden og –kraften er stor nok.

Når erosionsdelene er fintddelte til rene guldflager og korn, vil disse guldpartikler hurtigt finde hvilested på bunden af elven et sted, hvor strømhastigheden bare aftager en smule, eller hvor der er læ for den fremher-skende strømretning.

Det kan være bag sving ved elvens grusede banker, ved læsteder som er dannet af større strømribber, eller grusede læsteder bag sto-re sten. Disse fysisk ændrende strømforhold er gode eksempler på, hvor man skal søge. I lagdelte sedimentære skrænter (gamle flod-senge), vil guldet ligge sammen med de stør-re grove bundhorisonter.

For en ordens skyld skal det nævnes, at så-danne sekundære guldforekomster ikke er almindelige i Grønland.

Guld på primært leje i kvartsholdig bjergart.

Guldvaskning med pande

1

• Fyld kun ½ spade- eller skovlfuld i panden ved opgravning et egnet sted, og fjern alle store sten over 1 cm størrelse.

2• Fyld vand i panden og få opslemmet ler og mud er i vandet – hæl det ud langsomt, mens du rø- rer rundt i gruset for at få de tunge partikler til at søge mod bunden. Man kan banke på siden af panden, hvilket giver samme effekt som en ry- stesorterer.

3• Fyld lidt vand i panden igen og hold den skrå, så vandoverfladen lige når laveste kant. Foretag nu roterende bevægelser, så lidt vand med lysere lette mineraler forsvinder ud over kanten af panden. Blive ved til du kun har tunge mineraler (tungtsand, mørkt sand) tilbage i bunden.

4• Hæld vandet ud og spred det tilbageværende tungtsand ud og søg efter guldskinnende småfla- ger i bunden.

5• Gem dette tungtsand i plastpose med lynlås fra alle vaskningerne, skriv sted og prøvenr. på pose og kort, og undersøg det hjemme med lup eller stereolup.

6• Send eventuelt prøven til Ujarassiorit, hvis du mener der er noget interesssant. Har du fundet guld er det fundne guld dit – ifølge oplysninger fra Råstofdirektoratet – men ejerrettigheder til områ- det er en konscessionssag.

Dog er mange af de første indikationer på guldets tilstedeværelse konstateret netop ved ”vaskning” af elvsedimenter.


Grønlands stenklub

På turene ud i fjeldene kan man ikke und-gå af og til at støde på sekvenser i bjergarter-ne, som karakteriseres som gange. Gange og deres bjergarter og dermed mineralindhold, kan have stor interesse for den, som er ude for at prospektere.En gang er en bjergartssekvens, som er se-nere afsat end den bjergart der omgiver den. Oftest er gangens grænser skarpe, og man får fornemmelsen af at en revne er blevet ud-fyldt, hvilket da også er tilfældet. I størrelse kan de være fra hundrede meter til få cm. Alt efter hvilken type gang det drejer sig om. De store er mørke vulkanske fødegange fra tid-ligere vulkansk aktivitet, hvor den overlig-gende egentlige vulkan eller basaltområde er borteroderet af tidens tand.Mindre gange kan være lyse pegmatitgan-ge, herunder rene kvartsgange. Men også de førstnævnte almindelige vulkanske fø-degange kan blive små. Mange af disse vul-kanske gange er undergået forvandling p.g.a.deltagelse i en metamorfoseproces, hvorfor gangbjergarten har ændret karakter

og bærer nye og anderledes mineraler end den friske vulkanske udgangsbjergart.

Vulkanske gangeDe vulkanske gange er – som navnet an-tyder – bjergarter med vulkansk oprindel-se, og hvor den smeltede bjergartsmasse er størknet i en sprække – et ganglignende for-løb – med den ældre bjergart på hver side af gangen.

De optræder som store og små mørke bånd markant afvigende i udseende i forhold til de øvrige bjergarter i området. Båndene kan være i sværme nærmest parallelle med mere eller mindre slynget forløb, og de kan opstå og brede sig ud eller indsnævre sig og for-svinde.Nogle gangbjergarter er mere hårdere kom-petente end omgivelserne, og vil da stå frem som en ryg eller et forbjerg ved kysten, mens

andre er bløde inkompetente og vil kunne spores som små og større dalsystemer eller slugter ved kysten. Kompetencen er et udtryk for bjergartens modstandsdygtighed overfor nedslidning i forhold til omgivelserne.Normalt vil gange skære lagdelinger eller fo-liationsretninger i den omgivende bjergart. Disse betegnes dykes, mens en gang som føl-ger lagdelingen eller foliationen parallelt be-tegnes sill. Flere generationer af gange kan skære hinanden, og den gennemskårede gang er da ældst.I de fleste tilfælde kan man iagttage finkor-net bjergartsgrænse og grovkornet midte i den samme vulkanske gang. Dette skyldes varieret afkølingshastighed. Gangen kan også være mineralogisk zoneret, såfremt den flydende lava har ændret sammensætning i løbet af udbruddet.

De vulkanske gangbjergarter er brune til sorte med eller uden strøkorn af mineralkry-staller f.eks. plagioklas eller olivin. De kan også indeholde fragmenter af bjergarter ta-get med fra dybet: xenoliter.De gamle vulkanske gange har, over store områder i Grønland, deltaget i metamorfo-seprocesser og har ændret udseende skævt fortrukket, revet fra hinanden i klumper (boudinage) og ændret mineralindhold of-test til bjergarten amfibolit. Det er sjældent at vulkanske gange har betydeligt indhold af malm.En særlig olivin- og pyroprig gangbjerg-art med meget ru overflade kan være yngre gange af bjergarten Kimberlit.

Om gange i grundfjeldetStore vulkanske gange (brown dykes) i Maniitsoq Kommune

Udtynding af vulkansk gang i lys gnejs, Sisimiut kommune.

Vulkansk gang i grundfjeld. Afkølingsfrakturen er tydelig på tværs af gangens forløbsretning.

Flere generationer af vulkanske gange (metamorfoserede) i Kangerlussuaq.


Grønlands stenklub

PegmatitgangeI forbindelse med dannelsen af de intrusi-ve bjergarter i dybet, hvor et smeltet magma har fundet hvile i et underjordisk hulrum, vil den øverste lette del af smelten blandet med gassser søge væk og opad gennem sprækker og revner forårsaget af intrusionens pres og varme. En del af denne restsmelte og gasser vil afkøle når den kommer langt nok væk og afsætte sig som lyse pegmatitgange. En peg-matit er selvsagt altid yngre end den omgi-vende bjergart.

Pegmatiten kan være både grovkornet (egentlig pegmatit) og finkornet (aplit, med samme mineralselskab. Mineralerne vok-ser fra sidestenen mod midten og er derfor tit zonerede, med de mest sjældne minera-ler i midten. Pegmatit forekomster i hulrum (mandelformede eller nærmest runde) kal-des druser.

Almindelilge mineraler i pegmatiter er kvarts, kalifeldspat, plagioklas, biotit, mu-skovit og amfibol. Sjældnere er der i midten

desuden allanit, beryl, fluorit, lepidolit, mo-nazit og turmalin.

Pegmatiternes mineralselskab er som ho-vedintrusionens, mens de sjældnere minera-

ler kun findes i restsmelten. En granitisk in-trusion giver således granitiske pegmatiter, mens en syenitisk intrusion giver syenitiske pegmatiter.

Er pegmatitens mineraler helt anderledes end intrusionens kan forklaringen være, at der er en anden nærliggende intrusion med anden mineralsammensætning.

Denne intrusion behøver ikke at være nået overfladen, og kan derfor ikke umiddelbart erkendes.

Store pegmatiter er et af mineralsamlernes skatkamre. Undgå at ødelægge pæne kry-staller, hvis det er svært at figøre dem. Brug i stedet håndholdt bor og flækkekiler.

På billedet ses en stor zoneret pegmatit forekomst. Først er der i granitten afsat finkornet aplit, herefter egentligt grovkornet pegmatit. Man ka�Nunarsuit, Qaqortoq kommune.

Zoneret pegmatit i amfibolit. Først er der afsat lysrød kalifeldspat, derefter er de centrale dele udfyldt med kvarts. Ikertooq Sisimiut kommune.

Diskordant pegmatitgang i gnejs. Gangen er forkastet og med ”slæb”. ”Apofyser” fra pegmatiten viser delvis rotation. Nederst th. ses en ultramafisk linse. (Tegnet efter foto.) Målestok 1:100.

Ren kvartsgang i rød sandsten, Narsaq kommune. Billedhøjde 1 m.

Foldede gnejser og hydrotermale årer rige på jernmalm, Maniitsoq kommune


Grønlands stenklub

Hydrotermale gangeMineraliseringerne i de relativt små hydro-termale gange adskiller sig fra pegmatitgan-ge ved, at de mange opløste stoffer fra mag-maet her er opløst i vand, som ganske vist er meget varmt, men temperaturen er noget køligere end ved smeltede stenmasser ge-nerelt. Også her afsættes mineralerne i rev-ner og sprækker, hvor den yderligere afkø-ling vil finde sted i forskellig hastighed alt efter sprækkernes størrelse og afstanden fra magmaet. Nogle steder forgrener sprækker-ne sig på kryds og tværs kaldet stokværk. An-dre steder har de et mere lige smalt gangag-tigt forløb.Dannelserne i de hydrothermale gange er beskrevet opdelt i tre afkølingsniveauer med hver deres karakteristiske mineraldan-nelser:

Hypotermale (højtemperatur) gange afsæt-ter ved 500 – 300° C typisk mineralerne guld, magnetit, molybdenit, ilmenit sammen med kvarts glimmer og evt. granater. Der kan

Stor mineraliseret enhed i grundfjeldsgnejs, Maniitsoq kommune. (Billedbredde ca. 40 m.)

Det kan være ret svært, at sætte dannelseshi-storie på mange af de malmindikationer pro-spektoren kan støde på i fjeldene.Man kan dog slå fast, at jordens faste og fly-dende skorpe incl. havene indeholder en blanding af næsten alle de grundstoffer vi kender. Men nogle grundstoffer og deres ke-miske forbindelser er meget mere udbred-te end andre. Enkelte træder vi på i overmål hver eneste dag, andre ser vi blot et milli-gram af, trods livslang søgen. Der er altså virkelig tale om en meget ulige fordeling.

Der er først og fremmest tale om mineral-gruppen silikater, hvor kvarts- og feldspat-gruppen alene udgør alene ca. 71%.Malmmineralerne udgør under 1%, men man antager at dette tal er helt anderledes i jordklodens dybere lag, idet man her for-mentlig vil se en tydelig majoritet af tunge mineraler, bl.a. malme og helt specielt jern- og nikkelforbindelser. Dette ved man bl.a. fra de små forekomster af dybereliggende bjergarter, som af en eller anden grund er nået uændret op til overfladen.

Der er altså metalbærende stoffer spredt overalt i meget lav koncentration, og det er derfor interessant at følge de geologiske pro-cesser, som via sin fysiske og kemiske pro-cesser får opkoncentreret disse specielle stof-fer. Denne opkoncentrering, som skal være flere tusinde gange for at være interessant, vil så fra tid til anden give sig til kende gen-nem specielle geologiske lokaliteter, som er et vidnesbyrd om disse processer. Der er mange årsager til hertil. Vi vil her blot se på nogle af de almindeligste typer af forekom-ster og deres formodede dannelse:Magmatiske bundfældningsdannelser, pegmati-ter og hydrotermale opløsninger.

Magmatiske dannelser med bundfældning (segregation)Vi kan forstå denne dannelsesform som en bundfældning af tungere stoffer i en flyden-de stenmasse d.v.s. magma.Det er almindelig kendt, at tungere stoffer først synker til bunds i et flydende miljø, og dette er også tilfældet i den flydende mag-ma.

Når et underjordisk hulrum med diverse for-greninger, revner og sprækker fyldes med et magma, vil størkningen i princippet forløbe på en sådan måde, at tungere stoffer synker til bunds, lettere stoffer søger mod toppen, og de mineraler som har det højeste smel-

Om dannelsen af malmmineraler

Oversigt over de almindeligste mineraler i bjergarterne på jorden:

Feldspat-gruppen 59%Kvarts-gruppen 12%Amfiboler/pyroxener 15%Glimmer-gruppen 5%Karbonater 5%Tungere silikater, sulfider, oxider o.a. 4%

Krystaller af malmmineraler

Sphalerit Galena

Pyrrhotit Chalcopyrit

Magnetit

Hæmatit

forekomme en del andre sjældnere minera-ler.

Mesotermale (mellemtemperatur) gange af-sætter ved 300 – 150° C en del sulfider som pyrit, chalcopyrit, galena, bornit, sphalerit sammen med kvarts, siderit og calcit.

Epitermale (lavtemperatur) gange afsæt-ter ved 150 – 50° C markasit, stibnit og py-rit samt chalcedon, fluorit, feldspat (adular), baryt, calcit og rhodocrosit samt en del sjæld-nere sulfider, halogenider og karbonater.

I gange med lavere temperatur og tryk kan

desuden udfældes en ny vandholdig mine-ralgruppe: Zeoliter, som ellers træffes som sekundære afsætninger i basalter.

Erfaringsmæssigt kan bestemte sulfider føl-ges ad i forekomsterne: guld-arsenmalm, bly-kobber-zinkmalm, jern-kobbermalm, bly-sølvmalm.


Grønlands stenklub

tepunkt vil størkne først, og laveste smelte-punkt størkne sidst.

Udover dette vil størkningen af visse stoffer betyde en ændring af den oprindelige forde-ling af stofferne i det tilbageværende fl yden-de miljø, så muligheden for nye mineralers dannelse kan fi nde sted. Enkelte malmstof-fer indgår dårligt kemisk i størkningen af hovedsmelten. Dette kan også føre til en koncentrering af bestemte mineraldannel-ser, hvilket der er eksempler på.

Vi kan således få dannet malmmineraler i både dybet (segregationsdannelser) og i restsmelter sammen med de lettere fl ygti-ge stoffer (pegmatiter). Endelig kan tilstede-værelsen af vand i og omkring den varme magmatiske enhed bevirke at både omgivel-sernes lavt koncentrerede malmmineraler og visse malmmineraler i smelten opløses i vandet og bæres bort til køligere omgivelser i jordskorpen.

Vandet løber gennem revner og sprækker, hvor temperatur og trykfald efterhånden får de opløste stoffer til at udfælde sig båret frem af det varme vand (hydrotermale fore-komster).

De tre blokdiagrammer illustrerer eksem-pler på de nævnte dannelser. Tit er dannel-serne ikke et enten eller, men en kombinati-on af mange faktorer.

Det skal nævnes at malmdannelser også kan ske ved metamorfoseprocesser, hvor bl.a. ændringer i tryk- og varmepåvirkningerne i denne forbindelse kan få mobiliseret malm-koncentreringer.Der er også eksempler på afsætninger af f.eks. jern i havvandsområder, hvor der dog foregår diskussioner om oprindelse, da disse forekomster kan være betragtelige store. Teorier knytter sig både til vulkanske ”black smokers” samt tidligere tiders supervul-kansk aktivitet og meteorregn.

Diagrammet viser eksempel på magmatisk dannelse med bundfældning (segregation)

Diagrammet viser eksempel på dannelsen af pegmatit-forekomster.

Diagrammet viser eksempel på hydrotermale dannelser.

Pegmatitforekomster kan være både sto-re og små i meterstørrelse i bredden og op til fl ere hundrede meter i længden. De lig-ger som en slags bølget skive i grundfjeldet og har sædvanligvis skarp kontakt til omgi-velserne. Udover hovedsageligt lyse silikat-mineraler er der af og til sulfi der, oxider og sjældnere mineraler i begrænset mængde, men mange smykkestensmineraler er dan-net i pegmatiter.

Hydrotermale forekomster er mest i form af mindre gange uden særlig andel af lyse sili-katmineraler, men optræder som rustne zo-ner i cm - m størrelse og ikke så lange, men der kan være mange enten parallelle gange eller det kan være afsat i et netværk af tryk- og varmedannede sprækker (stokværk) i mo-derbjergarten.

Magmatiske bundfældninger (segregati-onsdannelser) giver sædvanligvis forekom-ster af større skala, og kan være meget for-skellig i lødighed, som er den %-andel af malmen som kan udnyttes i forhold til bjerg-arten som et hele. Bundfældningen kan fi n-de sted både i hovedintrusionens bund, så-vel som i større sidearme.De kan ofte være rytmisk afsat, d.v.s. ligge i zonerede striber i fjeldet, hvor hver zone-ring udgør en slags cyklus, som gentages et antal gange.Tegn på rytmisk afsætning er, at bunden in-deholder de tungeste mineraler, hvorefter mineralerne afsættes opad med faldende massefylde.

Intrusion

Intrusion

VARME / VAND

Intrusion

Små indikationer i overfl aden kan røbe større forekomster i dybet.

Hydrotermal gang.

Rytmisk afl ejring Stokværk.


Grønlands stenklub

Navarana FjordZink, Baryt

Citronen FjordZink, Baryt

Ordforklaring

Accessorisk mineral: Mineral der findes i så små mængder i bjergarten, at det ikke er kvantitativt

vigtigt for sammensætningen af bjergarten.

Aggregat: En samling af krystaller og korn af et eller flere mineraler.

Alkaline bjergarter: Bjergarter dannet i dybet med relativt højt indhold af alkaline stoffer (na-trium og kalium) og tilsvarende lavt indhold af sili-cium, som medfører dannelse af feldspatoide mi-neraler og særlig natriumrig amfibol og pyroxen. Disse bjergarter: Alkaligranit, lujavrit, foyait og soda-lit-syeniten Naujait er relativt sjældne bjergarter på verdensplan.

Alluvial: Forekomst af tungere mineralkorn opkon-centreret ved transport og aflejring i vand.

Amfibolit: Metamorf bjergart, som optræder som bånd og gange i lysere gnejser. Kan indeholde granat og feldspatkorn men også være næsten ren amfibol (hornblendit).

Basiske bjergarter: Denne betegnelse bruges generelt om bjergarter, der indeholder lidt eller

ingen kiselsyre, hvilket medfører at kvarts ikke fore-findes frit, og at feldspat til dels kan være erstattet af såkaldte feldspatoide mineraler, f. eks.: Syenit, basalt, trakyt, kvartsfri pegmatit m.v.

Bjergartsgrænse: Betegnelsen bruges om områder i fjeldet, hvor der sker et skift mellem to forskellige bjergarter, f. eks. grænsen mellem gnejs og basalt el-ler gnejs og granit.

Carbonatit (karbonatit): Intrusiv bjergart ken-detegnet ved kalkindhold, på op til 20%. Den er

brunlig eller mørk og kan indeholde værdifulde indu-strimineraler.

Dendritisk: Dette begreb knytter sig til de ”vækst-agtige” og forgrenede tegninger, der er i visse

bjergarter. (Dendritisk kalksten, dendritisk calcedon, dendritisk felsit o.s.v.). De små tegninger, som ligner

mos eller små biologiske vækster er dog rent minera-logiske. Det er mineralafsætninger af mangan- og/eller jernholdigt vand i mikroporer i bjergarten, hvor vandet er fordampet, og har efterladt metalopløsningerne.

Dissemineret: Jævnt svagt fordelte mineralafsætnin-ger i hele bjergartspartier, og tit over store områder. Man taler her først og fremmest om sulfider og oxider af metalgrundstoffer.

Druser: Senere afsatte mineral- og krystalfyldte hul-rum i intrusive bjergarter. Dannes som pegmatiske gange, men afsættes i mere runde eller ellipsoide hulrum.

Dyke (gang): Vulkansk gang med skarp grænse til bjergarten den er intruderet i.

Egenfarve: Herved forstås et minerals umiddelbare farve på frisk brudflade. En del mineraler kan op-

træde i flere farvevariationer.

Ekstrusiv: Vulkansk bjergart. Finkornet magmabjerg-art størknet på jordoverfladen – modsat intrusiv, størk-net i dybet.

Fastlandssokkel: Den kystnære del ved havet, hvor vandløbssedimenter aflejres, og dermed danner relativt grundt vand ud mod dybhavet.

Typisk 0 – 200 m. dybde.

Fast fjeld: Herved forstås at en prøvetagning er taget fra dannelsesstedet = hugget fri af den faste klippe, som udgør en del af det lokale fjeldområde, modsat løsblok.

Feldspatoider: Mineraler der i et kiselsyrefattigt miljø dannes i stedet for feldspat. F. eks: Sodalit, nephelin, analcim, leucit m.v. Også tugtupit og ussingit hører til denne gruppe.

Forekomst: Tilstedeværelsen af en mineralisering, som der er konstateret, kan benævnes forekomst = er til stede, findes. Eks.: malmforekomst, diamantfore-komst o.s.v.Kort over Grønlands råstoffer, med angivelse af minedrift og prøvebrydning (skjerp). Tilladelse: GEUS’ s bog: Det hvide guld og det ægte guld.


Grønlands stenklub

Ordforklaring

Fluorescens: Nogle mineraler har evnen til at tilba-gesende lysenergi i det synlige spektrum i form af en dominerende farve, når det udsættes for belysning fra en UV-kilde (Ultraviolet lys, ”sort lys”). F. eks. kan fluorit lyse blåt – blåviolet, sodalit lyse gult og tuttupit lyse lakserødt uanset mineralets egenfarve, som kan være en helt anden. Kun få mineraler har evnen til fluore-scens.

Frakturer: Herved forstås enhver lille revne eller svagt sammenhængende krystalovergang i en bjergart eller et mineralstykke, som kan have betydning for både sammenhængskraften under forarbejdningen og som skade for stenens færdige overflade idet selv mikro-revner ses, når en sten er poleret. Tilstedeværelsen af frakturer sænker værdien på en sten betragteligt.

Foliation: Begrebet knytter sig til den geologiske pro-ces, som ved tryk og temperaturstigning (metamorfo-se) får bjergarters mineralkorn til at ”parallellisere” kor-nene, hvorved bjergarten får et stribet, måske bølget udseende, f. eks. gnejs. Foliation er altså det stribede udseende, som intet har med sedimentær lagdeling eller varv at gøre.

Gange: Denne betegnelse dækker over geologiske enheder i landskabet, som tydeligvis er senere

større revne- eller sprækkeudfyldninger i det omgi-vende fjeld. Man taler om vulkanske gange (mørke bjergarter), pegmatitgange, kvartsgange o.s.v. (lyse bjergarter). Mindre udfyldninger kaldes ”årer”.

Glans: Ved et minerals glans prøver man at gruppere mineralers fysiske overflades karakteristik. Man taler om glasglans, fedtet glans, porcelænsglans, ingen glans, metalglans o.s.v.

Gnejs: Mellem- til højmetamorf grundfjeldsbjergart. Gerne stribet med mineralkoncentrationer p.g.a. fo-liation d.v.s. parallellisering af mineralerne. Samme mineralselskab som granit.

Granit: Krystallinsk bjergart af størknet magma i dy-bet indeholdende hovedmineralerne kvarts, feldspat, amfibol og glimmer.

Hydrotermal gang: Gang eller åre, som er dannet ved krystallisation fra mineralrige væsker, der er

presset ud af en restsmelte.

Igaliku-sandsten: Særlig karakteristisk rød sand-sten med runde blege reduktionspletter. Opkaldt

efter forekomsten ved Igaliku i Sydgrønland.

Intrusion: Krystallinsk bjergartsforekomst som følge af størknet magma over et større område. Oprindeligt størknet i dybet i et kæmpehulrum, men fremkommet til overfladen p.g.a. den stadige nedslidende kraft over mange millioner af år. De mest almindelige er graniti-ske og syenitiske intrusioner . En særlig sjælden er de alkaline intrusioner i Sydgrønland.

Indikator: Særlige mineraler eller bjergarter, der erfaringsmæssigt knyttes til bestemte forekomster, geologiske miljøer, m.v. Eks.: mineralerne pyrop og chrom-diopsid er indikator-mineraler for diamantfø-rende bjergarter.

Joints: Sprækkesystemer, der ikke har medført flyt-ning af bjergartsenhederne, undtagen en åbning

på stedet.

Kimberlit: Vulkansk bjergart som dannes i gange eller pipes (rør) og hvor magmaet kommer fra stor

dybde og i eksplosiv stor hast til overfladen. Derved er mineraldannelsen fra dybet bestået uden ændring. Den er kendetegnet ved overvejende indhold af mørke følgemineraler f.eks. ilmenit, chromdiopsid og pyrop. Bjergarten er interessant, da den er moderbjergart for diamanter.

Klastisk: Sedimentære bjergarter bestående af små-stykker af andre bjergarter.

Krystallinsk bjergart: Bjergart med mineralkornstør-relse, hvor hvert enkelt korn er synligt for det blotte øje (mm – cm kornstørrelse).

Koncessionsrettigheder: Særlige regler udfærdiget af Råstofdirektoratet, og som sikrer indehaveren rettig-heder i form af eneret på undersøgelser og udnyttelse

Ordforklaring

af lokaliserede råstoffer. I praksis kan dette medføre, at særlige områder ikke må udses som mål for indsam-ling af mineraler af menigmand. Der udgives hvert år offentlig oversigt over koncessionstildelinger.

Krystalsystem: Alle mineraler tilhører et af syv ved-tagne krystalsystemer, som er defineret efter bestemte regler for krystalopbygning, med spejlingsakser og –planer. Krystalsystemerne er atter underopdelt i grup-per med bestemte geometriske figurer (krystalfigurer).

Leje; Ordet anvendes ved konstatering af oprindel-se: Primært leje (dannelsessted), sekundært leje

(akkumuleret efter transport af vand vind, is).

Løsblok, Løs blok: Større sten i meterstørrelse, som tydeligvis er transporteret fra sit dannelsessted, og lig-ger løst. Blokmark = område med mange større løse sten.

Mafisk bjergart: Magma bjergarter hovedsageligt bestående af mørke mineraler f. eks. pyroxen,

amfibol og glimmer.

Magmatisk bjergart: Bjergarter der er dannet ud fra smeltet magma i jordskorpens dyb. Alt efter størknings-sted (dyb – overflade) og den kemiske sammensæt-ning, fås en lang række karakteristiske finkornede eller grovkornede bjergarter. F. eks.: granit, syenit, basalt, gabbro, rhyolit m.v.

Malm: Herved forstås mineralafsætninger og forekom-ster, som indeholder tilstrækkeligt meget metal eller grundstof, og som man af økonomisk/tekniske grunde kan være interesseret i at udvinde. Malme udgør så-ledes en væsentlig del af meneskenes ikke-levende råstoffer og ressourcer. F.eks. jernmalm, kobbermalm, zinkmalm o.s.v.

Massefylde: Alle naturens grundstoffer har tilhørende fast massefylde (vægtfylde) tal, så vægten relativt kan sammenlignes, og beskrives som lette eller tunge stof-fer. Da mineralerne er opbygget af bestemte kemiske forbindelser af grundstofferne, vil mineralerne også have et specifikt massefyldetal (vægt pr. rumfangsen-

hed. Vand har massefyldetallet 1 - d.v.s. at 1 cm3 vejer 1 gram. På samme måde vejes 1 cm3 kvarts og har massefyldetalet 2,65 – da det vejer 2,65 gram.

Meta-: Forstavelse som angiver at bjergarten har væ-ret udsat for metamorfose f.eks. meta-dolerit, meta-gabbro o.s.v.

Metamikt: Mineraler som delvis eller helt nedbrydes til næsten pulveragtig substans eller kraftig spaltning p.g.a. radioaktivitet i mineralet siges at være meta-mikt.

Metamorf bjergart: Bjergarter der er omdannet ved tryk- og temperaturpåvirkninger af oprindelige sedi-mentære eller magmatiske bjergarter. Kendetegnes på skifrighed eller foliation. F.eks.: amfibolit, gnejs, grønskifer, granulit m.v.

Mineralklasse: Alle mineraler er opdelt i mineralklas-ser efter kemisk indhold. Disse klasser (familier) er så igen opdelt i undergrupper. Mineralklasser er f.eks. carbonater, oxider, silikater, sulfider o.s.v. Undergrup-per kan f.eks. hedde: nesosilikater, inosilikater, phyllo-silikater o.s.v.

Mohs hårdhedsskala: Til brug for sammenligning af mineralernes relative ridsehårdhed, er der opstillet en standardskala (1 – 10) med eksempel på hvert tal. Herved kan man bedømme ridsehårdheden på alle mineraler sat i forhold til disse eksempler. Talk = 1, gips = 2, calcit = 3, fluorit = 4, apatit = 5, feldspat = 6, kvarts = 7, topas = 8, korund = 9, diamant = 10.Bemærk at skalaen ikke er ækvidistant, d.v.s. at der er ulige spring i hårdheden mellem de enkelte tal, så skalaen kan kun bruges til en relativ bedømmelse og ikke en absolut bedømmelse.

Opakt: Et mineral som ingen gennemskinnelighed har overhovedet, siges at være opakt. Man kan

således kun se farven på overfladen. Typisk f.eks. de fleste malmmineraler.

Oxidering: Betegnelse for kemisk nedbrydning ”rust-dannelse” eller ”ir-dannelse” i stenene. Kan også være


Grønlands stenklub

Ordforklaring

andre former for kemisk ændring, som følge af tilste-deværelsen af ilt (oxygen).

Pegmatit: Senere afsat krystallinsk (meget grov-krystallinsk) gangudfyldning. Ses oftest som lyse

bånd p.g.a. af høj andel af kvarts og kalifeldspat. Kan være mineralogisk zonerede, og kan indeholde spred-te forekomster af smykkestensmineraler.

Porfyrisk: Bjergart med større krystaller størknet i en finkornet grundmasse.

Primært leje: Bjergarter eller mineraler som findes på dannelsesstedet – modsat sekundært leje.

Prospektering: Anvendes om enhver form for efter-søgning af værdifulde mineraler og bjergarter i natu-ren. Det kan være både økonomisk såvel som samler-mæssigt interessante forekomster.

Rhyolit: Vulkansk bjergart indeholdende samme mineralselskab som granit, men som på grund af

dannelsesstedet i overfladen – og dermed hurtig afkø-ling – er finkornet evt. med porfyrisk sammensætning.

Sedimentær bjergart: Bjergarter dannet ud fra kompaktion (sammentrykning) af løse aflejringer,

mest i vandigt miljø. Kornstørrelse samt udfældning af opløste salte og biologiske rester m.v. afgør hvilken sedimentær bjergart der opstår. F.eks.: sandsten, ler-skifer, kalksten, konglomerat m.v.

Sekundære krystalvækster: Senere udfyldninger i sprækker og hulrum fra varme gasopløsninger eller vandige opløsninger under lav temperatur. Eks.: limo-nit, malakit, zeolit m.v.

Semitransparent eller translucent: Mellemting mel-lem transparent og helt uklar eller tæt (opakt). Man kan altså se lidt ind i et materiale (det har dybde) som er semitransparent, men man kan ikke se igennem det.

Sill: En vulkansk eller pegmatisk gang, som går paral-lelt med lagserierne eller foliationsretningen – modsat almindelig gang (dyke), der skærer disse.

Opleves oftets som en vandret orienteret gang.

Spaltelighed: De fleste mineraler har bestemte ret-ninger (planer), hvorefter mineralet letttere spaltes end i andre retninger. Spaltefladers vinkler er en vigtig faktor når mineralets navn skal bestemmes. Årsagen til spalteligheden skyldes retninger med svagest mo-lekylær binding.

Stregfarve: En del mineraler, især sulfider og oxi-der er kendetegnet ved en bestemt pulverfarve, som frembringes ved at ridse mineralet over en uglaceret porcelænsplade. Denne prøve kan hjælpe ved iden-tificering af mineralet. Mange mineraler, især silikater har næsten alle en hvid stregfarve, og kan derfor kun identificeres ad anden vej.

Struktur: Generel betegnelse for store fjeldområders særlige skulpturelle karakteristik som følge af fjeldets indre mineralogiske opbygning. F.eks. stribet, båndet, foldet, lagdelt, homogen, men også om tilstande som: nedslidt, opløst, sprækket, skifret.

Suprakrustal bjergart: En underart af de metamorfe bjergarter, hvor det kan påvises, at udgangsmaterialet var overfladedannede sedimenter og vulkanske bjerg-arter, som er blevet trukket ned i dybet. F.eks.: glim-merskifer, marmorbånd, meta-diorit m.v.

Sure bjergarter: Denne betegnelse bruges generelt om bjergarter, der indeholder så meget kiselsyre, at der er udfældet ren kvarts som en del af bjergarten. Generelt er sure bjergarter lyse i hvide, gule og rød-lige nuancer. Eks.: granit, rhyolit, kvartsholdig pegmatit m.v.

Spreustein: Gammel betegnelse for en alkalin bjerg-art, hvor hovedmineralerne er sodalit, natrolit omdan-net fra f.eks. sodalit, nephelin, feldspat og natriumrig amfibol og pyroxen. Satellitsten er handelsnavnet på et mangefarvet medlem af typen ”Spreustein”, der som hovedfarve må karakteriseres som orange-lys-brun.

Ordforklaring

Syenit: Betegnelsen dækker over en grov- til mel-lemkornet bjergart, der har underskud af kiselsyre, og derfor ikke indeholder kvarts, men ellers kan minde om granit. Hvis den dannes som vulkansk overflade-bjergart betegnes den trakyt, og er mere finkornet. En særlig gruppe syeniter har så lidt kiselsyre, at der delvis dannes feldspatoide mineraler i bjergarten. F.eks. den kendte sodalitbærende syenit: Naujait fra Sydgrønland.

Tenacitet: Ordet dækker over en bjergarts sejghed d.v.s. evne til at optage slag og fysisk påvirkning

uden at gå i stykker eller slå revner. Høj eller stor te-nacitet er altså stor sejghed modsat sprødhed, hvor bjergarten ulige let går i stykker ved slag. Tenacitet har intet med ridsehårdhed at gøre, men er vigtig ved slibning af bjergarter som smykkesten. F.eks. jade har meget høj tenacitet, og kan derfor anvendes til delikat udskårne smykkefigurer.

Transparens: Et mineral er transparent, når det er gennemsigtigt med eller uden farve, d.v.s. at man kan kigge igennem det, som klart eller farvet glas.

Ultrabasiske bjergarter: Bjergarter som har min-dre end 45% kisel (siliciumdioxyd), hvorfor der

ikke er fri kvarts.

Ultramafiske bjergarter: Bjergarter som er rige på mafiske mineraler d.v.s. dunit, peridotit m.v.

Ur: Skrå fane af løse materialer frasprængt stejle klip-pesider ved nedbrydende processer. (Talus). Uren er gerne med friske skarpkantede stenfragmenter, og de største enheder i bunden og de mindste i toppen. Bevoksede urer siges at være døde, de førstnævnte siges at være aktive.

Zoneret: Udtrykket bruges om et mineral som er koncentrisk opbygget fra midten mod krystalfla-

derne, og ses som zoner af farver. Bruges også om gange som er zoneret fra midten mod siderne.

Ædelsten: Betegnelse for særligt kostbare og sjældne hårde mineraler der kan slibes til smyk-

kesten: diamant, rubin, safir, smaragd, topas, opal. Øvrige betegnes: Smykkesten.

Årer: (se gange).


Grønlands stenklub

Magnetisk ....................................................Magnetit Hårdhed = 6 svagt magnetisk ................Ilmenit Sort Stregfarve sort Hårdhed = 1 – 2 .........................................Grafit Stregfarve rød ......................................................................Hæmatit Stregfarve gul ......................................................................Limonit

Metallisk, kornet eller massiv stregfarve gråsort ..............Pyrrhotitt Rødbrun Metallisk, dendritisk, stregfarve kobberrød ......................Kobber Brun Jordagtig ......................................................................Hæmatit Glasagtig udpræget spaltelighed stregfarve gulbrun .......Sphalerit

Metallisk stregfarve gråsort ..................................................Pyrit Metallisk stregfarve grønsort ...............................................Chalcopyrit Gul Jordagtig stregfarve gul ........................................................Limonit Glasagtig svag metallisk udpræget spaltelighed ..............Sphalerit

Stregfarve sort hårdhed 6 ....................................................Arsenopyrit Sølv- Stregfarve blygrå hårdhed = 2 – 3 ......................................Galena Skinnende Stregfarve grønsort hårdhed 1 – 2 ......................................Molybdenit Stregfarve gråsort hårdhed 1 ................................................Grafit

{

{{{

Identifikation af de mest almindelige metalskinnende mineraler (Malme):

{

Forslag til yderligere og uddybende litteratur:

• Grønlands Hjemmestyre, Råstofdirek- toratet: Ansøgningsprocedurer og standard vilkår for efterforsknings- og for undesø- gelsestilladelser for mineraler i Grønland. Nov. 1998, 48 s. A5.

• Grønlands Hjemmestyre, Råstofdirek- toratet: Regler for feltarbejde og rap- portering vedr. mineralske råstoffer (excl. Kulbrinter) i Grønland. Nov. 2000, 76 s. Incl. bilag A5.

• Jack Black: Gold Prospectors Handbook. 1980 c: Roberth F. Ames.1987. Gem Guides Book Company , California. 176 s. ISBN: 935182-32-2

• Karsten Secher: (Mineralske Råstoffer) & Bo Elberling: (Miljø i Grønland) Geoviden (Geologi og geografi nr. 1/2005. Hft. 20 s. Geocenter København.

• E.L. Faulkner: Introduction to prospecting. Ministry of Energy, mines and Petroleum Resources. Paper 1986-4, 1992, 128 s. British Columbia ISBN: 0-7718-8542-3

• Henning Sørensen: Råstoffer. Geografforlaget 1989, 136 s. ISBN: 87-7702-034-0

• Ole Johnsen: Mineralernes Verden Gads Forlag, 2000, 440 s. ISBN: 87- 12- 03646-3

• Erik Schou Jensen: Sten i farver Politikens Forlag 2005, 224 s. ISBN: 87-567-6512-6

• Grønlands Hjemmestyre, Råstofdirektoratet: Årsrapporter om aktivitet og nyheder. (Kan rekvereres ved direktoratet). • Bjarne Ljungdahl: Mineral Guide, Ivittuut kryolitbrud, Grønlands Stenklub 2004, 48 s. ISBN: 87-990597-0-3

• Bjarne Ljungdahl: Mineral Guide, Grønlandske smykkesten Grønlands Stenklub 2005, 84 s. ISBN: 87-990597-1-1

• Karsten Secher: Det hvide guld og det ægte guld. GEUS 2005, 64 s. ISBN: 87-7871-125-8

• Karsten Secher: Nalunaq - guldminedrift i Grønland. Geografisk Orientering 2005/4 (Side 162-169.)

• Niels Henriksen: Grønlands geologiske udvikling Landets geologiske udvikling fra urtid til nutid. 275 s. 2005. ISBN: 87-7871-163-0Identifikation af malmmineraler

Skemaet er ment som en starthjælp ved iden-tifikation af fund med tydelig metalskinnen-de overflade. Det anvendes fra venstre mod højre. Hvilken farve har mineralet på en frisk brudflade ? Derefter undersøges stregfarve ved at ridse på en uglaceret porcelænsplade eller på undersiden af en kop eller en porce-lænssikring. Endelig bestemmes hårdheden ved at ridse i mineralets overflade med et lil-le søm eller lign. (Se i øvrigt afsnittet om mine-ralers fysiske egenskaber side 21 – 25).

Met

alfa

rve

MineralguidePROSPEKTERING FOR AMATØRER

Indhold:• Gennemgang af 30 malmmineraler• Billedmateriale i farver• Fakta-boxe• Malmmineral identifikation• Bjergarts identifikation• Prospekteringsplan• Indsamlingsråd• Prospekteringsværktøj og hjælpemidler• Forklaring af faglige udtryk

ForfatterenBjarne Ljungdahl, f. 1945, geologi-studier ved Århus Universitet, 1972-77Deltaget i 6 geologiske sommerekspeditioner i 1973 – 81med bl.a. GGUsamt mindre prospekteringsopgaver for flere grønlandske kommuner. Underviser og inspektør for Mine- og entreprenørarbejderudd.i Grønland 1990-2001 Formand for Grønlands Stenklub siden 2000, og initiativtagertil oprettelsen af Ivittuut Mine- og mineralmuseum i 2003Redaktør af tidsskriftet UJARAKInstruktør på Prospektorkurserne i Grønland siden 1995.

ISBN: 87-990597-3-8

Mineral-guide - ujarassiorit.gl · sten – store og små – ligger side om side i mange farver...

Documents

Transcript of Mineral-guide - ujarassiorit.gl · sten – store og små – ligger side om side i mange farver...