i

Paulina A. Frederiksen

Specialeafhandling

Institut for Kommunikation, Virksomhed & Informationsteknologier

Roskilde Universitet 2010

En afhandling om identitet og social praksis

belyst gennem det litterære værk Twilight sagaen

Kvinden, Klasse &Kærlighed

i

Abstract

This thesis explores the connection between reading romantic literature and female identity,

through a qualitative method study of both well-educated metropolitan women and uneducated

women from the rural areas of Zealand, Denmark. More precisely it evolves around how the

women receive, consume and apply the Twilight saga phenomenon to their lives and identity. It

explores what the women’s worship of the saga might be a reflection of, in comparison to

tendencies in society.

It takes its point of departure in Pierre Bourdieu’s social theory and work on

masculine domination, distinction of taste and class, and John B. Thompson’s theory of the

connection between media and identity. In addition to this, the notion of the parasocial relation from

Donald Horton and R. Richard Wohl. Bourdieus theory is supplemented by Beverly Skegg’s notion

of respectability and Sarah Holst Kjær’s notion of the heteronomy in society and media. Rosalind

Gill’s notion of female gender articulation in postfeminist media culture, will in addition to

tendencies in society, give a perspective on women’s construction of identity. Moreover, Gitte

Balling’s strategy for the practical approach to the reading experience will help verbalize the

difficulties in articulating the reading experiences.

The analysis shows that the women like to read about romance and love as a

stimulus and compensation for a sometimes unsatisfactory daily life. Dissatisfaction with a current

relationship, or with oneself for instance. Moreover, their pleasure in reading the saga is the result

of society's glorification of the heterosexual relationship. They use the saga in cultivation of this

prestige, both literally and figuratively as a practical manual for a relationship. The influence that

the saga has on the women across class is similar, because the main love theme reflects a doxa

about romance, relationships and the ideal man, which they are subordinated, in circumstances of

symbolic dominance. However this does not mean that they apply the saga in quite the same way

to their life and identity, because their social circumstances and habitus are different.

Because the romantic literature and hence the saga, is not considered decent

reading of a respectable adult woman, they attempt to distance themselves from liking the genre

and feel looked down upon by their peers. For the majority of the women, the parasocial relation to

the saga or characters has become a part of their identity and everyday life, and the gratification

they get from reading the saga, is expanded to other media like internet or soundtracks from the

screen versions of the saga. Furthermore, the textual and visual shape of the saga is important in

connection with the strong attachment to the story and the influence on the women.

ii

Forord

Jeg vil starte med, at sige tusind tak til de 11 kvinder, som afsatte tid til at fortælle om deres

enestående oplevelse med Twilight-sagaen, og på den måde gjorde specialeafhandlingen mulig.

Hvis I får læst specialet, håber jeg, at I vil synes om det og måske endda blive overrasket. Jeg

håber, I kan godtage fortolkningen.

Administrationen af Huset i Magstræde skal have en meget stor tak for at være så

venlige at stille op med et lokale, og hvad der hører sig til, når man skal interviewe. Vejleder Claus

Munch skal også have tak for sin vejledning, tålmodighed samt engagement.

Jeg vil her til sidst, vie et lille afsnit til at redegøre for projektets proces. Som den opmærksomme

læser vil bemærke, vil der i visse kapitler og formuleringer undervejs blive refereret til ’vi’ og ikke

kun ’jeg’. Det skyldes, at genereringen af empirien er sket i samarbejde med Kathrine Pihl

Williams.

Af den årsag vil der kunne være sammenfald af pointer i analysen og i teoretiske og

metodiske overvejelser. Konkret vil det sige, at pointer og nogle formuleringer vil kunne reflektere

samarbejdet. Samtidigt vil jeg gerne pointere, at specialeafhandlingen hovedsageligt er skrevet

uafhængigt af tidligere fælles skrevne arbejdspapirer. Den skriftlige produktion af specialet, er

således ikke skrevet i et samarbejde.

Specialet indeholder 193,355 anslag, hvilket svarer til 80,5 normalsider á 2400 anslag. Dette er i

henhold til specialereglerne eksklusiv indholdsfortegnelse og fodnoter.

iii

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1: Indledning…………………………………………………………….....s.1 Tilgangen til undersøgelsesområdet……………………………………………………………………..s.2

Problemformulering……………………………………………………………………………………......s.3

Specialets teoretiske udgangspunkt……………………………………………………………………..s.4

Specialets afgrænsninger…………………………………………………………………………………s.5

Appendix forklaring………………………………………………………………………………………...s.6

Kapitel 2: Metode……………………………………………………………………s.7 Videnskabsteoretisk ståsted………….…………………………………………………………s.7

Den metodisk refleksive tilgang………………………………………….......……………..….s.7

Abduktion………………………………………………………………………………………….s.8

Udvælgelse af respondenter……………………………………………………………………s.8 Sammensætningen af interviewpersoner…….………………………………………………..s.9

Kvalitativ forskningsmetode……………………………………………………………………s.10 Kvalitative interviews………………………………………………………………………………….s.10

Opdeling i grupper…………………………………………………………………………………….s.11

Gruppeinterviews og individuelle interviews………………………………………………………..s.12

Interviewguidens form………………………………………………………………………….s.12

Empiribearbejdning……………………………………………………………………………..s.13 Analysemetoden………………………………………………………………………………..s.13

Kapitel 3: Teori…………………………………………………………………….s.15 Grand theory………………….………………………………………………………………..s.15

Pierre Bourdieus teori om social handlen….………………………………………………..s.15 Klasser…..……………………...........………………………………………………………………..s.15

Middelklassen og Arbejderklassen…….…….……………………………………………………...s.16

Socialt rum, kapital og symbolsk vold............……………………………………………………...s.16

Habitus, dispositioner, praktisk sans og distinktion……….……………………………………….s.18

Kvindefelt, doxa og illusio…….………………………………………………………………………s.19

Maskulin dominans og amor fati…….………………………………………...…………………….s.19

Familiekonstruktionen og heteronormerne.………………………………………………………...s.20

Kærligheden…………………………………………………………………………………………...s.20

iv

De symbolske goders økonomi og uegennyttig gaveudveksling…….…………………………...s.21

Beverly Skeggs Respektabilitet begreb………….………………………………………………….s.21

Medier, identitet og Parasocial relation…………..……………………………………………s.22 Symbolsk distanceringsproces, ekspertise og ideologi…….……………………………………...s.23

Tilegnelse af mediet………….………………………………………………………………………..s.23

Symbolske cues, fiksering og kvasi medieret interaktion….………………………………………s.24

Parasociale relationer…………………………………………………………………………………s.24

Den parasociale relations fordele og ulemper……….……………………………………………..s.25

Fans……………….…………………………………………………………………………………….s.25

Middle range theory…………………………………………………………………………..s.26 Den receptionsteoretiske undersøgelsesstrategi…………….………………………………s.26

Undersøgelsesstrategien……………………………………………………………………………..s.27

Postfeminisme……………………………………………………………………………………s.28

Kvinder og litteratur……….……………………………………………………………………..s.28 Kærlighedslitteraturens historie……………………………………………………………………...s.29

Romancebøgers tiltrækning………………………………………………………………………….s.29

Kapitel 4: Litteratur og identitet……………………………………………..….s.31 Dårlig smag: Twilight sagaen……………………………………………………………….s.31

Den gode smag…………………….……………………………………………………………………….s.32

Omgangskredsens afstandstagen………………………………………………………………………..s.33

Markedsføringens skyld……………………..……………………………………………………………..s.33

Distinktionen til teenagepiger og –fans……...……………..………………………………………….…s.34

Teenagefans....................................................................................................................................s.35

Ensomhed og fællesskab……………...………………….…………………………………………….…s.36

Opsamling…………………………………………….………………………………….s.37

Kapitel 5: Forholdet til kærligheden…………………………………………...s.39 Presset over ikke at have en partner………………………………………………………s.39

Den uønskede singletilværelse…………………...….…………………………………………………...s.40

Medierne og den symbolske vold.............................……………………………………………………s.41

Det forløsende fiktive parforhold…………..….…………………………………………………………..s.42

Opsamling………………….…..………………………………………………………………42

Twilight som håndbog………………………………………………………………………..s.43 Opsamling……………………………………………………………………………………s.45

v

Det ideelle parforhold……...…………………………………………………………………s.45

Middelklassen…………………………………………………………………………………….s.45 Soulmate…………………………………………………………………………………………………s.46

Kærlighedens skrøbelighed……………………………………………………………………………s.47

Arbejderklassen…………….…………………………………………………………………….s.48 Den utopiske kærlighed..................................................................................…………………...s.48

Flere eneste enere.........................................................................................……………………s.49

Opsamling…………………………………………………………………………………….s.50

Den ideelle mand……………………………………………………………………………...s.50 Middelklassen…………………….………………………………………………………………s.51

Edward som prototypen................................................................................................………...s.51

Kæresten og Edward.........................................................................................…………………s.52

Arbejderklassen...............……………………………………………………………………….s.53 Mindre idealiseret....................................................................................................…………….s.53

De faktiske mænd..........................................................................……………………………….s.54

Opsamling.....................................................................…………………………………s.55

Tiltrækningen til virkelighedens ideelle mand…………………………………………..s.55 Den parasociale relation..................................………………………………………………………….s.56

Det prestigefyldte bekendtskab.............................................………………………………………….s.58

Opsamling...................................................................................................................s.58

Kapitel 6: Den medierede læseoplevelse……………………………………..s.60 Twilight fix……………………………………………………………………………………...s.60

Den unikke læsning....................................................................................…………………………..s.61

Den tilfredsstillende zappe tendens….…….…………………………………………..………………...s.62

Fiksering, tryghed og tilstrækkelighed........................................................................………………s.63

Den følelsesmæssige påvirkning...................................................................................……………s.64

Ubehag ved 2.bind (New Moon).......................................................................................………….s.65

Læseoplevelsen udvides til andre medier............................................................................……….s.65

Opsamling.................................................................................................……………s.66

Betydningen af Twilight sagaens formmæssige udtryk……….………………………s.67 Relationen til Bella og symbolske cues……..…………………………………………………………….s.68

Opsamling…………………………………….………………….………………...…………s.69

vi

Kapitel 7: Konklusion…………………………………………………………….s.70 Romantisk litteratur og ensomhed.................................................................................................s.70

Singler og kvinder i parforhold…………………………………………………………………………..s.71

Det statusgivende parforhold……….…………………..……………………………………………….s.71

Den statusgivende mand…………….………….……………………………………………………….s.72

Læseoplevelse og den stærke relation…….…………………………………………………………..s.73

Litteraturliste……………………………………………………………………….s.74 Artikel………………………………………………………………………………..s.79

Kærlighed i pilleform.............................……………………………………………………….s.79 Refleksionsrapport………………………………………………………………..s.81

i

Kapitel 1: Indledning

Stephanie Meyers litterære kærlighedshistorie, Twilight sagaen, er ifølge lektor og ph.d.-forsker

Helle Kannik Haastrup ved Roskilde Universitet et populærkulturelt tværmedialt fænomen ligestillet

Ringenes Herre og Harry Potter. Det begrænses ikke længere til bøgerne eller filmatiseringerne,

men lever videre på Internettet i form af websites som facebook, twitter og officielle sider som

”World of Twilight”1. Twilight sagaen er et vigtigt kulturprodukt at belyse på baggrund af de mange

millioner af menneskers fanatiske indlevelse i fænomenet og har på den måde en

samfundsrelevans. Det er en usædvanlig kærlighedshistorie med vampyrer, varulve, karakterer

med overnaturlige evner og indianerlegender, alt sammen pakket ind i en helt almindelig

hverdagslignende livsstil. En tilsyneladende opskrift på megasucces med foreløbigt 85 millioner

eksemplarer solgt af bogformen verden over i 2010. De to første filmatiseringer af bind 1 og 2,

Twilight (2008) og The Twilight saga: New Moon (2009) har på verdensplan solgt 376 millioner

biografbilletter2. Jeg har derfor ikke kunne undgå at gøre mit bekendtskab med fænomenet - og

blev forundret.

For jeg fandt ud af, at det ikke kun er teenagepiger på 13 år, der dyrker fænomenet

intenst. Det er også mødre i middelklassen i USA, kaldet Twilight moms, hvis identitet og livsstil

orienterer sig omkring fænomenet, hjulpet på vej af deres klubmæssige interessefællesskab.

Sågar danske kvinder på min egen alder og mødre langt over de tredive. Udtalelserne, jeg har

fundet på nettet, er interessevækkende, fordi de handler om at dagdrømme om den fiktive karakter

Edward. Det slående er, at udsagnene kommer fra jævnaldrende kvinder eller mødre:

1 Se internetartiklen af Helle Kannik Haastrup: http://www.videnskab.dk/composite-4438.htm 2 Kilde: Weekendavisen, 20 november 2009

2

Ovenstående var et eksempel på en tråd inde på en af de danske forums, babyklar.dk. Denne

afhandlingsmanifestering blev derfor i sin tid affødt af en forundring over, hvorfor kvinder på min

egen alder, med og uden børn, kan blive så vild med en kærlighedsroman og investere så meget

af dem selv og deres tid i at dyrke fænomenet. Som produkt af den sociale verden og med en

opslået Pierre Bourdieus Distinktionen (1995) foran mig, kan jeg undre mig. Jeg undrer mig over,

at en kærlighedsroman, som klassificeres som dårlig smag på grund af dens indbydelse til

sanselige nydelsesorienterede oplevelser (Bourdieu, 1999:262), dyrkes af kapitalstærke urbane

kvinder på lige fod med kapitalsvage kvinder fra provinserne og Sydsjælland. De må få noget ud af

den - men hvad, og hvorfor? Hvad er deres dyrkelse et udtryk for? Og er der en forskel i forbruget

mellem de to sociale grupper af kvinder eller en uset anden forskel i forbruget? I tråd med Kim

Schrøders tese fra hans receptionsstudium af Dollars-serien, om at forskellige klasser godt kan

forbruge det samme produkt forskelligt (Kim Schrøder, 1986:14), er det derfor oplagt for mig at

undersøge deres forbrug på tværs af klasse og civilstatus.

Tilgangen til undersøgelsesområdet For at finde ud af hvad deres dyrkelse er et udtryk for, spørger jeg, hvad det er for tendenser i

samfundet og hos kvinderne, der gør, at de bliver så optaget af en romantisk bogserie? Dette satte

gang i en omfattende research om kvinders læsevaner i relation til kærlighedsromaner. Hvilket har

gjort, at min tilgang til forskningen derfor har været inspireret af den forhåndsviden, jeg har hvervet

mig gennem research om kvinder og kærlighedslitteratur. Som pioneren i feltet for kvindelig

litteraturforskning, Janice Radway, konkluderer i sin forskning i klassiske romantiske værker, er en

af hovedpointerne, at kvindelige læsere efterlader deres rolle som omsorgstager via mor/kone

rollen for at fordybe sig i kærlighedsromanen. Gennem læsestoffet fjerner de fokus fra deres

forpligtelser og bekymringer i virkeligheden (Radway 1984:204), hvilket også forskeren Christine A.

Jarvis (2003) indenfor kvindelig litteratur mener. Det antydes derfor, at det, at ville leve op til

3

kvindeidealer, har en sammenhæng med kvindernes læsevaner af f.eks. Twilight sagaen. Hendes

resultater viser desuden, at kvinders læsning er nydelsesorienteret, frem for, som hos mændene,

at være af dannelsesmæssig karakter (Jarvis, 2003:271).

I min indskrivelse i Pierre Bourdieus strukturalistiske konstruktivisme ser jeg, at

kvinder som mænd påvirkes af objektive strukturer, som strukturerer vores opfattelse af os selv og

andre. Det fungerer gennem symbolske tegn i et symbolsk dominansforhold, der førbevidst

påvirker os (Bourdieu, 1997:26,125). Denne objektive struktur yder ligeledes indflydelse på

kvindernes litteraturvalg og –oplevelse, og på hvordan de skaber identitet ud fra læsningen.

I lyset af den hermeneutiske tradition, med inspiration fra John B. Thompson (2001),

mener jeg på samme gang, at den moderne samfunds udvikling af medierne udvider

mulighederne, der er tilgængelige for den socialt betingede identitet til at rekonstruere egen

identitetsforståelse (Thompson, 2001:228). Pionererne Donald Horton & Richard Wohl bag

Parasocial Interaktion (1956) har lagt gødningen for Thompsons videreudvikling af teorien. Fra

Horton & Wohls idé om at medierne tilbyder parasociale relationer som sidestillet ens normale

sociale liv, har Thompson tillagt, at medierne også definerer nye muligheder for

identitetskonstruktioner (2001). Dette ser jeg derfor som et vigtigt led til forståelsen af vores

muligheder for identitetskonstruktioner og kvindernes læseoplevelse. Udviklingen i det moderne

samfund har medført mere refleksivitet i forhold til identitetsforståelsen og byder hele tiden på nye

muligheder. Dette kan sættes i sammenhæng med Rosalind Gills konstruktivistisk inspirerede

medierede postfeminisme, der kigger på, hvordan konstruktionen af kvindekønnet artikuleres i

medierne (2007). Jeg ser, at disse ting bl.a. har en indflydelse på de behov, der tilfredsstilles under

læsningen ud fra de givne sociale betingelser.

Samtidigt stiller ligestillingen mellem kønnene herhjemme flere succeskrav til kvinder

via adgang til arbejdsmarked og uddannelse (Faber, 2009:9). Det har gjort de betingelser, der er

for det socialt konstruerede anerkendte heteroseksuelle parforhold, såsom timing og stabilitet

(Holst Kjær, 2009:12), sværere at opnå. Det skaber et lille udbud og en stor efterspørgsel. Det er

med til at sætte en prestige i kærligheden og parforholdet, som et symbolsk udbytte af at være

anerkendt (Bourdieu, 1997:138). Kærligheden idealiseres med tilhørende høj symbolsk værdi og

høje krav, der gør konstruktionen skrøbelig og flygtig (Bourdieu, 1999:140). Jeg mener derfor, at

kravene til kærligheden bl.a. sætter en standard for succes som kvinde, som influerer på deres

dyrkelse af bogen som en romantisk fortælling.

For at få stillet min nysgerrighed har jeg derfor lavet en kvalitativ receptionsteoretisk

inspireret undersøgelse af kapitalstærke og kapitalsvage kvinders forbrug af det litterære værk

Twilight sagaen. Det er for at få et indblik i kvindeidealer, i forhold til klasse og kærlighed, samt

hvilke sociale behov der tilfredsstilles ved læseoplevelsen.

4

Problemformuleringen Med udgangspunkt i ovenstående teoretiske indgangsvinkel er min problemformulering følgende:

Hvordan danner middelklasse (kapitalstærke) og arbejderklasse (kapitalsvage) kvinder i alderen 21-35 år, single og i parforhold, betydning af Twilight sagaen?

Til en afklaring af problemformuleringen stiller jeg følgende arbejdsspørgsmål:

- Hvordan danner de betydning af sagaen i forhold til konstruktioner, de gør sig om egen

praksis og livsstil som kvinde i Danmark? Herunder; er der forskel i forbrug af sagaen alt

efter klasse eller/og civilstatus?

- Hvilket formål tjener læsningen? Også set i forhold til identitetskonstruktion?

- Hvilke positioneringer gør kvinderne i forhold til hinandens respektive klasser, og til andre

der dyrker det populærkulturelle mediefænomen Twilight sagaen? Og hvilken betydning af

kærlighedsgenren kommer til udtryk hos dem selv og hos kvindernes sociale netværk?

- Hvilke sociokulturelle tendenser kan deres læseoplevelse være et udtryk for?

- Ud fra Twilight sagaen; Hvordan forstår kvinderne det heteroseksuelle parforhold?

Herunder; Hvilke konstruktioner gør de af kærlighed, parforhold, den ideelle mand i de

respektive klasser?

- Twilight sagaen som skriftmedie; Hvilken effekt har det formmæssige/visuelle udtryk på

kvinderne?

Objektivering Som en del min objektivering i forhold til forskningen, er mine forforståelser og hypoteser fra

forskningslitteraturen og undersøgelsesområdet følgende:

Jeg har en antagelse om;

At kvinder bruger kærlighedslitteratur som en slags eskapisme.

At kærlighedsromaner er af lav symbolsk værdi.

At der findes et maskulint dominansforhold imellem kønnene i samfundet, hvor det kvindelige køn

begærer den maskuline dominans, en erotiseret anerkendelse af dominansen (Bourdieu 1999:32).

5

At det heteroseksuelle parforhold nyder en særlig prestige i vores samfund, og at der derfor er

forskel i kvinders position i Kvindefeltet alt efter civilstatus.

Specialets teoretiske udgangspunkt Mit teoretiske udgangspunkt er at bidrage med en mulig forklaring på, hvorfor kvinderne, på tværs

af klasse i en voksen alder, læser bogen og bliver så vilde med den. Det vil sige at give en

forklaring på, hvordan de modtager Twilight sagaen, og hvordan de bruger den.

Til dette er en af mine to grand theories social handlen formidlet gennem den franske

sociolog Pierre Bourdieus teoriapparat. Hans arbejde med smag og distinktion skal bidrage med

en mulig forklaring på forholdet mellem læsningen og deres identitet, og med hvilket formål de

læser sagaen. For at kunne forklare hvordan kvinder skaber klasse via kvindeidealer, benytter jeg

mig af Beverly Skeggs begreb respectability, fra hendes studie af hvordan kvinder forhandler

anerkendelse og respekt. Respectability begrebet skal være med til at forklare, hvordan de

konstruerer den respektable, korrekte kvinde. Dette er ment som en nuancering til Bourdieus teori,

fordi Skeggs har et specifikt fokus på forbindelsen mellem kvinders identitetskonstruktioner i

forhold til at skabe klasse. Jeg vil i den forbindelse også være inspireret af Stine Thidemann

Fabers afhandling om kvinder og klasse i Danmark (2009).

Samtidigt vil jeg, i forhold til deres konstruktion af kærlighed og den heraf symbolske

værdi og betydning i forhold til læsningen, trække på Bourdieus tese om den symbolske dominans,

herunder den maskuline dominans og kærligheden (1999). Tillagt hans doxa baserede forståelse

af parforholdet, kombineret med Sarah Holst Kjærs heteronormer (2009) fra hendes etnologiske

kulturstudie afhandling af forståelsen af parforhold hos par (2009).

Da Bourdieus teori fungerer på et mere teoretisk overordnet niveau og ikke er

praktisk anvendelig i forhold til lige præcis et studie af læsningen hos kvinder, supplerer jeg med

Thompsons teori om mediernes indvirkning, for at give et teoretisk indblik i hvilke behov der

tilfredsstilles ved læsningen. Som den anden halvdel af mine to grand theories, er Thompsons

teori, om hvordan medierne er med til at påvirke og udvide mulighederne for, hvordan vi kan

sammensætte en identitet, derfor vigtige nuanceringer til at forstå relationen mellem læsning og

identitet. Jeg konkretiserer yderligere med en praktisk anvendelig analysestrategi, som Gitte

Balling har udarbejdet med hendes ph.d.-afhandling om læseoplevelser i det hermeneutiske møde

imellem kvinderne (læser) og Twilight sagaen (teksten) (2009). De to teorier skal hjælpe med at

give et bud på læseoplevelsens indvirkning på deres identitetskonstruktion. Samtidigt vil både

Rosalind Gills postfeministiske medierede syn på kvindeidealer (2007) samt et afsnit dedikeret

studiet af kvinders læsevaner indgå som en nuancering af hhv. kvinders respektable praksis og

kvinders læsning af kærlighedslitteratur.

6

Specialets afgrænsninger Det er de voksne kvinders enorme interesse for Twilight sagaen, som jeg gerne vil udforske, derfor

har bøgernes teenage-appel ikke en relevans i mit speciale. Med det menes ikke, at jeg ikke vil

undersøge kvindernes ligheder, med hvad man normalt forbinder med teenageres praksis, men jeg

ønsker at pointere, at jeg har afgrænset mig fra at beskæftige mig med Forlaget Carlsens

markedsføringsmæssige primære teenage-målgruppe. Jeg har yderligere valgt at afgrænse mig fra

at analysere videre på Forlaget Carlsens markedsføringsstrategi af produktet Twilight, da dette

ville nærme sig for meget en produktafprøvningsrapport, hvilket ikke har været mit ønske med at

benytte Twilight sagaen som case.

Selvom jeg krydser feltet feminisme via mit studie af kvindelig læsepraksis og teori om

postfeminisme, er min hensigt med specialet ikke at kaste mig ud i en dybere og længerevarende

diskussion om de kønsmæssige ligestillingsforhold herhjemme. Jeg er hovedsageligt interesseret i

at belyse forholdet mellem kvinderne i Kvindefeltet, hvori jeg undersøger de sociale forhold for

kvinder med klassemæssige forskellige habitus.

Jeg har også af interesse- og tidsårsager fravalgt at kigge ud fra mændenes

perspektiv i undersøgelsen af kvindens forhold til kærlighed, herunder parforhold og samfundet. Ej

heller har jeg ønsket at undersøge forholdet imellem andre fantasy produkter, som f.eks. Harry

Potter eller Ringenes Herre i forhold til Twilight sagaen og/eller forholdet til Rollespil, da en

undersøgelse med det for øje ville centrere sig omkring fantasy genren og dets forhold til social

praksis i stedet for til forholdet mellem kvinden, klasse og kærligheden.

Appendix forklaring Forskningsprocessens mange stadier og til sidst tilpasninger gør, at man ikke altid kan tage alt det

med, som man synes er interessant. Jeg har derfor valgt at have et appendix med, hvori der gives

en bredere indføling i kvindernes sociale kontekst og identitet som kvinde i Danmark. Dette

appendix har i visse dele ikke en direkte kommunikationsfaglig diskussion, men forklarer, hvordan

kvindernes sociale sammenhæng ser ud, for at give bud på den indvirkning som læsningen har

(Balling, 2009:162f).

7

Kapitel 2: Metoden

Jeg vil i dette kapitel beskrive refleksionerne om den empiriske produktion, der har været i

forbindelse med udarbejdelse og bearbejdelse af empirien. Som nævnt indledningsvist af

specialet, har min forhenværende specialemakker og jeg, sent i processen, valgt at gå hvert til sit.

Dette vil være synligt i kapitlet på den måde, at jeg både referer til ’jeg’ og ’vi’.

Videnskabsteoretiske ståsted Jeg ønsker at rekonstruere kvindernes bevæggrunde for læsningen af Twilight-sagaen, ud fra

hvordan de identitetskonstruerer og formulerer sig omkring det personlige og det sociale. Af den

grund har jeg valgt at benytte mig af Pierre Bourdieus strukturalistiske-konstruktivistiske forståelse

af samfundet. Jeg tilkendegiver derfor, at der eksisterer objektive strukturer, som påvirker individer

uafhængigt af deres bevidsthed eller vilje, kombineret med en konstruktivistisk forståelse af, at

individer kognitivt er med til at konstruere disse sociale strukturer, således at det bliver et cirkulært

forhold (Bourdieu, 1999:55). Kvindernes handlinger er derfor, ud fra den strukturalistiske tanke i

hans teori, affødt af overordnede strukturer, samtidigt med at kvinderne tillægges en kognitiv

selvstændighed, hvor de selv grundlægger deres virkelighed, som ligger op af den

konstruktivistiske tanke i teorien. Til syvende og sidst ser jeg, som Bourdieu, at der er en tydeligere

vægt på strukturernes påvirkning på individets selvstændighed, og at identitetsforhandlinger derfor

baseres ud fra de givne socialt betingede muligheder og begrænsninger. Kombinationen af

strukturalisme og konstruktivisme giver teorien en dobbelthed (objektivisme og subjektivisme), som

jeg også er produkt af og har mig for øje i forhold til at være refleksiv i den metodiske

forskningsproces, som Bourdieu kalder refleksiv sociologi (Bourdieu & Wacquant, 1996).

Den metodiske refleksive tilgang Måden, jeg har afgrænset og opstillet mit undersøgelsesområde på, er et konstruktionsprodukt, der

er sket løbende i en slags dialog med undersøgelsesområdet, mens jeg har famlet mig frem. Det,

som Bourdieu har kaldt forskningsprocessen (Bourdieu & Wacquant, 1996:212). Ligesom den

sociale verden er socialt og historisk konstrueret, er min kognitive struktur også socialt konstrueret

qua det førnævnte cirkulære forhold. Som middelklassekvinde på en lang videregående

uddannelse, i samme aldersgruppe som de interviewede kvinder, har jeg dermed selv nogle socialt

konstruerede forforståelser om det, jeg ser i empirien. Dette gælder f.eks. i forhold til kvinders

praksis og livsstil samt den symbolske betydning af deres læsning af Twilight-sagaen. Eller

forholdet mellem mand og kvinde som et institutionaliseret fænomen (Bourdieu, 1997:136f). På

8

grund af det bliver jeg nødt til at spørge meget uddybende til ting, hvor jeg måske ville fange mig

selv i tænke, at jeg kendte årsagssammenhængen til det fortalte. Det er at objektivere den sociale

verden, jeg ser gennem empirien, som ikke altid vil være en flatterende afdækning, som Prieur

påpeger (Prieur, 2003:216). Jeg må også indrømme, at jeg i processen har været i tvivl, om visse

afdækkede områder skulle udelades i analysen af hensyn til respondenternes påvirkning af det

skrevne. Jeg håber derfor, at mine respondenter efter denne forklaring vil have en anden tilgang til

analysens konklusioner, hvis de eventuelt skulle finde noget, der støder dem.

Abduktion Jeg skrider således frem metodisk, at jeg tager afsæt i abduktionen. Gennem den forhåndsviden,

som jeg får via min anvendte teori og forskningslitteraturen i undersøgelsesområdet (ph.d.-

afhandlinger, rapporterede undersøgelser og artikler), har jeg forforståelser og hypoteser, som jeg

ønsker testet. Dette kan eventuelt lede til ny forståelse eller en bekræftelse af mine gæt. Af den

grund udelukker jeg ikke, at der samtidigt kan observeres nogle kategorier i empirien, som jeg ikke

på forhånd har viden om og slutter derfor også nogle kategorier fra observationerne i empirien. Jeg

lader mig således styre af både teori og empiri. Som jeg vil forklare længere nede, er min

abduktive tilgang også foranlediget af den kombination, jeg har valgt at gøre benytte af den

anvendte teori og forskningsmæssige forhåndsviden. Jeg kan i min research udlede, at disse ikke

er kombineret ret ofte, og derfor er jeg hypoteseafprøvende. Jeg kan fremkomme med ny viden

og/eller få bekræftet de hypoteser om videnssammensætning, som jeg gør mig. En komplikation

ved den abduktive tilgang kan være, at jeg på grund af al min forhåndsviden med de nye

antagelser, jeg gør mig, kan være farvet i min tilgang til empirien. Derfor har det været vigtigt for

mig at have den refleksive metode i baghovedet i bearbejdningen af empirien.

Udvælgelse af respondenter Vores udvælgelse har først og fremmest været styret af overvejelsen, om Twilight-sagaen udgør

casen som omdrejningspunkt, og derfor er det vigtigt, at respondenterne har læst sagaen og har

en forholdsvis stærk tilknytning til den. Vores nygerrighed for emnet har i høj grad været drevet af,

at danske internetforums viser, at jævnaldrende kvinder dyrker sagaen lige så intenst som meget

yngre piger. Udvælgelseskriteriet var derfor yderligere, at det skulle være kvinder i alderen 20-35

år. Aldersafgrænsningen var angivet, for at der ikke skulle være for stort et skel imellem

livssituation og erfaringer. Som Halkier pointerer, afhænger gruppeinterviews af den sociale

interaktion, og for heterogene grupper kan risikere at have svært ved at relatere til hinanden

(Halkier i Brinkmann & Tanggaard, 2010:124). For at finde frem til kvinderne har vi lavet

interviewopslag på internettet. Det har f.eks. været på forums som babyklar.dk, woman.dk,

9

sirene.dk og bl.a. Nordisk Films Twilight-saga facebook-side. I alt har vi interviewet 11 kvinder,

fordelt efter klasse og civilstatus ud fra på forhånd givne spørgeskemaer om kapitalmængde, der

kunne opdele dem i klasser. Det blev til en gruppe af urbane unge kvinder i middelklassen (Stine,

Marie, Nadia, Sonja og Tina), enten i parforhold eller singler, bosat i København eller forstæder

hertil. De har forholdsvis høj kulturel og økonomisk kapital med en lang videregående uddannelse

eller med snarlig påbegyndelse af dette. De er i alderen 21-32 år. Desuden en gruppe af kvinder i

arbejderklassen (Jane, Lisette, Mette, Lisa, Merete og Emma), enten i parforhold eller singler. De

har lav kulturel og økonomisk kapital, og de har ingen eller en kort uddannelse eller er faglærte. De

er i alderen 25-35 år og er primært bosat på Sydsjælland eller i forstæderne på Sjælland. For

yderligere information om respondenterne henviser jeg til bilag 2 af hensyn til deres anonymitet.

Som det vil blive forklaret i teorikapitlet, anser jeg ikke klasserne i objektiv forstand,

men som et skøn til at kategorisere dem via en tilbøjelighed til samme livsstil (Bourdieu, 1997:23). I

forbindelse med disse to klasser af kvinder har Kim Schrøder, som nævnt i indledningen,

konkluderet i et receptionsstudium, at seere fra forskellige klasser godt kan blive tiltrukket af det

samme medieprodukt, men anvender det forskelligt (Schrøder, 1986:14). Vi blev derfor i den

spæde begyndelse nysgerrige efter at finde ud af, hvordan disse to klasser af kvinder modtager og

bruger Twilight-sagaen, samt hvilken rolle det spiller i deres respektive hverdag og identitet. Da vi

samtidigt har haft både singler og kvinder i parforhold, har vi udvidet konceptet til også at

omhandle, om der er forskel i forbruget af sagaen alt efter civilstatus.

Vi har derfor foretaget i alt fire gruppeinterviews med hhv. middelklassekvinderne og

arbejderklassekvinderne, den ene gruppe med singler, den anden i parforhold. Derudover to

individuelle interviews med hhv. en middelklassekvinde og en arbejderklassekvinde. På grund af

opdelingerne i både klasse og civilstatus, har vi, i overensstemmelse med tid og ressourcer, valgt

ikke at interviewe flere. Jeg vil i afsnittet om kvalitative interviews forklare mere udførligt om disse

interviewformer samt afklare problematikken ved at interviewe så relativt få.

Sammensætningen af interviewpersoner Sammensætningen af gruppeinterviewene består på baggrund af rekvireringsrunden derfor af

kvinder, der ikke kender hinanden. Med undtagelse af et par fra arbejderklassen (Jane og Lisette),

som dog kun kort forinden via nettet har lært hinanden at kende. Derfor bar deres udtalelser ikke

præg af interne enigheder eller nogen form for social kontrol (Halkier i Brinkmann & Tanggaard,

2010:125).

Fordelene ved, at de ikke kender hinanden, er, at det kan give mulighed for flere

perspektiver, fordi deltagerne ikke er for tilpassede hinanden i svarene (Halkier i Brinkmann &

Tanggaard, 2010:125). Fordi de ikke kender hinanden, vil de samtidigt også indpasse sig

10

normerne nemmere for ikke at træde udenfor i gruppeinterviewsituationen. Det vil gøre, at

forforståelser og normer, som jeg i min undersøgelse er interesseret i, vil være tydeligere. De skal

samtidigt ikke stå til ansvar, for det de siger, og kan mere frit snakke om deres læseoplevelser i

forbindelse til deres identitet (Halkier i Brinkmann og Tanggaard, 2010:125). Grupper, hvor

interviewpersonerne ikke kender hinanden, kan dog også skabe en utryghed, som kan afholde

nogle fra at tale frit. Men interviewpersonerne har vidst på forhånd, at de andre personer i

interviewet også har været vilde med sagaen. Derfor har vi haft en formodning om, at denne viden

ville skabe en større tryghed og noget at være fælles om, som kunne skabe en nem interaktion. Da

læseoplevelser kan opfattes som privatanliggende af nogle, har vi derfor også reflekteret over at

gøre stemningen hyggelig og afslappet. Men i retroperspektiv har det vist sig at komme ud på et,

da forskellene i udtalelserne mere har vist sig at have med relationen mellem os som interviewere

og kvinderne at gøre. Nogle, uanset klasse, viste en usikkerhed og var derfor svære at få i tale,

mens andre støttede sig op ad den anden (med lignende udtalelser) og derfor følte sig tryg nok til

at tale mere frit.

Bourdieu peger på, at der indenfor interviewet er nogle ulemper. Et interview er ikke

en samtale mellem lige partnere, fordi moderatoren og observatøren bliver de styrende, der leverer

samtaleemnerne. På grund af denne skævvridning i samtalen kan vi risikere at fremstå som

arrogante og bedrevidende, som vi som følge deraf har forsøgt at undgå (Bourdieu & Wacquant,

1996:8). Interviewene blev derfor holdt i et lånt lokale i København, Huset i Magstræde, som jeg

håber gjorde det mindre højtideligt og især for arbejderklassekvindernes vedkommende, så de

kunne føle sig en smule mere trygge, end hvis det havde været på mit specialekontor på RUC.

Desuden har vores overvejelser om et interessant sted for afholdelsen af interviewene set ud til at

give afkast, da vi syntes at opleve en større interesse for at deltage end normalt oplevet i

rekvireringsrunder til interviews. Dette ser vi, fordi flere af kvinderne har udtrykt en nysgerrighed for

det musiske miljø, hvori interviewforløbet fandt sted.

Kvalitativ forskningsmetode Kvalitative interviews Jeg benytter mig af det kvalitative interview, hvor jeg dermed tager Bourdieus antagelse, om at ens

teoridannelse skal tage udgangspunkt i en konkret praksis, til efterretning. Gennem den kvalitative

interviewmetode kan jeg få viden om, hvordan kvinderne skaber og forhandler identitet og komme i

dybden med respondenternes meninger og holdninger. Samtidigt kan kvalitative interviews komme

med viden om de usagte holdninger eller anden slags performativ socialitet, som ikke opfanges

gennem kvantitative metoder (Halkier i Brinkmann og Tanggaard, 2010:122). En ulempe ved mit

udsnit af interviewpersoner og min kvalitative metode er, at det er en lille gruppe personer med

11

muligvis specielle synspunkter, hvilket derfor ikke virker så repræsentativt som f.eks. en

spørgeskemaundersøgelse. Med sidstnævnte kan jeg få et bredt udsnit med en statistisk bedre

generalisering. Jeg forsøger dog at imødekomme validiteten, fordi jeg, jf. afsnittet om min

abduktive tilgang, bringer andres forskning ind i min empiriske data. Jeg går fra at få skabt et

skævt billede ved kun at have interviewet ganske få mennesker til at få et mere repræsentativt

billede.

Foranlediget af min abduktive tilgang til empirien har jeg forhåndsviden fra

videnskabelige artikler, faglitteratur, ph.d.-afhandlinger samt rapporterede undersøgelser. Det

fungerer som forhåndsviden om undersøgelsesområdet, som udgør kvinders læsepraksis og

virkningerne heraf, samt studier om kvindelig identitet og parforhold. Min litterære forhåndsviden

består både af kvantitative og kvalitative empiri indsamling. På baggrund af denne forhåndsviden

var det nemmere for min forhenværende specialemakker og jeg at stille nogle spørgsmål på

baggrund af velfunderede forforståelser, som kunne afdække kvindernes identitet, livsstil og

praksis.

Fordelen ved det kvalitative interviews form, kombineret med min forhåndsviden, er,

at det hjælper med at tage skridtet videre fra, hvordan de modtager Twilight-sagaen, til hvordan de

bruger det. Det kan lade sig gøre via den informationsrigdom, som det kvalitative interview

muliggør, hvilket kvantitativ metode ikke kan tilvejebringe, uden at jeg på den måde skulle være

gået hypotetisk-deduktivt til værks (Bitsch Olsen & Pedersen, 2003:151).

Opdeling i grupper Jeg kombinerer individuelle interviews med små gruppeinterviews på 2-3 personer inddelt efter

civilstatus og klasse. De forholdsvis små grupper har kunnet imødekomme forcen ved kvalitative

interviews, nemlig dybden af den information man kan få. Der har på den måde været mere tid til

at spørge ind til den enkeltes udtalelser for at få alle nuancer med. På den anden side kan så små

grupper også give for lidt dynamik i interaktionen, hvilket dog ikke var et problem, vi oplevede. Jeg

har en forforståelse af, at kvinder i parforhold er positioneret højere i Kvindefeltet end singler.

Forforståelsen har jeg fra Bourdieus tese om maskulin dominans, som jeg ser påvirker kvinders

relation til mænd og parforhold (Bourdieu, 1999). For at arbejde hen imod så ærlige og åbne svar

som muligt uden ureflekteret tilslutning qua dominansforholdet, har vi sammensat dem efter

civilstatus, for at de skal føle sig så behageligt som muligt til mode (Bourdieu & Wacquant,

1996:151). I forhold til klasse er det for at undgå en for heterogen gruppesammensætning med for

mange konflikter og dårlige vilkår for at relatere til hinanden (Halkier i Brinkmann & Tanggaard,

2010:124).

12

Gruppeinterviews og individuelle interviews Jeg ser, jf. mit videnskabsteoretiske afsnit, gruppeinterviewene ud fra en strukturalistisk

konstruktivistisk vinkel og forstår derfor den viden, der produceres som afhængige af objektive

strukturer, men desuden som kontekstafhængig, relationel og foranderlig. (Halkier i Brinkmann og

Tanggaard, 2010:121). Min forhenværende makker og jeg er f.eks. med til at konstruere og skabe

empirien i interviewsituationen som følge af Bourdieus dobbelte brud (Baarts i Brinkmaan og

Tanggaard, 2010:154, Bourdieu, 1996:44). Til strukturen i interviewene har vi været inspireret af

Steinar Kvales teori om kvalitative interviews (Kvale, 1997) samt af grundbogen til kvalitative

metoder (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Vores fokus har været på indholdet af det sagte og ikke

primært på selve interaktionen, der udfolder sig, samt at få alles synspunkter med om muligt

(Brinkmann & Tanggaard, 2010:126). Derfor har det også være givtigt at være en moderator og

observatør til interviewene, så vi kom rundt om alle spørgsmålene, og som observatør kunne

sørge for, at alle blev hørt og notere nye spørgsmål ud fra kvindernes udtalelser.

Metodisk set forstår jeg, som Halkier også pointerer, begge disse typer data (gruppe-

og individuelle interviews) som forskellige kontekstmæssige sociale handlinger (Halkier i

Brinkmann og Tangaard, 2010:122). Vi har valgt at foretage gruppeinterviews, fordi der i

gruppesammenhænge foregår en konsensussøgning, som vil afdække nogle normer og idealer i

klasserne omkring kvindeidealer, parforhold og kærlighed, i relation til læsningen af Twilight-

sagaen. Hvilket stemmer overens med mine interesser for at komme dette til livs (Halkier i

Brinkmann & Tanggaard, 2010:123).

Gruppeinterviews afhænger dog af gruppesammensætningen og på grund af en

tidsramme, der skal overholdes, får den enkelte sagt mindre. Derfor har vi kombineret det med

individuelle interviews for eventuelt at spørge mere ind til forståelser i forhold til kvindeidealer og

den sociale konstruktion af parforhold og kærlighed. Det kan yderligere understøtte de normer, der

kommer til syne i gruppeinterviewene. (Halkier i Brinkmann & Tanggaard, 2010:123). På denne

måde har vi prøvet at komme validiteten af nogle idealtyper til livs, gennem de generaliseringer

man foretager til dette. For at have en overensstemmelse mellem interviewene, har vi derfor haft

en struktureret fremgangsmåde i interviewsituationen (Kvale, 1997:104). På samme gang er det til

dels en eksplorativ interviewform. Vi har ikke holdt os stringent til interviewguidens opstillede

struktur for at gøre plads til uddybende spørgsmål, der har kunnet hjælpe med ny vigtig viden

(Kvale, 1997:104).

Interviewguidens form Som nævnt i indledningen har vi fundet inspiration til at udarbejde interviewguidens form fra Gitte

Ballings hermeneutiske analysestrategi, i forhold til en receptionsanalyse af et litterært værk.

13

Ballings strategi er praktisk anvendelig, i forhold til receptionsstudiet af relationen mellem læsning

og identitet, på den måde, at strategien er udarbejdet til at kunne stille ind på de emner, der har

relevans i forhold til modtagelsen. Hendes fokuspunkter, Tekst, Læser og Kontekst, har derfor

fungeret som en slags pejlemærker i udarbejdelsen af interviewguidens form. Som det vil fremgå

af teorikapitlet, har hendes ph.d.-afhandling om læseoplevelser kunne supplere Thompsons teori

om, hvordan medierne er med til at påvirke og udvide mulighederne for, hvordan vi kan

sammensætte en identitet. Dette er muligt via Ballings hermeneutiske møde imellem kvinderne

(læser) og Twilight-sagaen (teksten) (2009). Tekst, Læser og Kontekst vil derfor blive uddybet da.

Som en del af refleksivitetens konstruering af objektet er spørgsmålene udformet på

baggrund af vores eksisterende viden. Det har afdækket prækonstruktionerne af f.eks.

kvindeidealer, eller hvordan parforhold eller kærlighed opfattes. Det vil med andre ord sige, at vi

har reflekteret over, at spørgsmålene skal være relativt åbne i deres udtryk (Prieur, 2006:221).

Der eksisterer ikke megen viden om kombinationen mellem f.eks. Parasocial

Interaktion med det litterære produkt Twilight-sagaen, eller en kombination af disse to ting med

Bourdieus teori. Derfor er det eksplorative element også medtænkt i interviewguidens

udarbejdelse. Interviewguiden tager højde for undersøgelsens videnskabelige bidrag i

ovenstående kombination. Via vores forhåndsviden om forskningslitteraturen har vi kunne stille

spørgsmål, som vil afdække nye områder af vidensinteressen samt be- eller afkræfte vores

forforståelser fra forskningslitteraturen og teori (Kvale, 1997:102).

Empiribearbejdning

Analysemetoden På grund af Bourdieus tese om den refleksive sociologi, at vi er et produkt af den sociale verden

med førbevidste konstruktioner i vurderingen af verdenen, har vi forsøgt at komme refleksiviteten til

livs ved at vælge en analysemetode, som så vidt muligt kunne bryde med førbevidstheden

(Bourdieu & Wacquant, 1996:44). På grund af vores abduktive tilgang med den litterære

forhåndsviden har jeg derfor, som nævnt tidligere, søgt at gå så åbent og fordomsfrit til værks i

analysen, så der også har været plads til nyopdagelser trods forforståelserne.

I forhold til transskriptionerne betyder det, at vi har brugt en enkel transskriptions-

strategi, hvor det vigtige har været at beholde meningsindholdet i det sagte og ikke gå ned i

detaljer. Vi har dog angivet kapitaler til højt toneleje og parentesangivelser af grin, fnis samt

forståelsesmæssige usagte ting, som eksempelvis hvis en respondent peger på sin isse i

forbindelse med en udtalelse. (Tanggaard & Brinkmann, 2010:43)

I relation til ovenfor nævnte refleksivitet har vi til kodningen været inspireret af den

fænomenologiske tilgang. Her forholder man sig netop åbent overfor empirien ved første

14

gennemlæsning og sætter i videst muligt omfang parentes om ens forforståelse. Først derefter

læses materialet igen, hvor vi begynder at danne begreber og kategorier. (Jacobsen, Tanggaard

og Brinkmann, 2010:196) Dermed ikke sagt, at jeg ikke forholder mig til, at der bagved den

verdensforståelse, jeg skitserer via empiribearbejdningen (tolkning, kodning), er nogle strukturer i

mig, der virker førbevidst (Bourdieu & Wacquant, 1996:65, Bourdieu, 1995:30).

I den praktiske anvendelse har vores tilgang til empirien betydet, at vi under anden

gennemlæsning samtidigt har skrevet alle elementer ind tilfældigt på et stort usystematisk kort. Det

visuelle har personligt hjulpet til at overskue den forholdsvis store mængde empiri, imedens at vi

nemmere har kunnet begynde at gisne om sammenhænge og kategorier. Dette er opstillet som

almindeligt dokument i bilag 4.b. Derefter er deres udtalelser blevet opdelt i seks kategorier:

Kvinden, Parforhold, Kulturelt fællesskab, Parasocial Interaktion, Læseoplevelse og Flermedialt

forbrug som 2. kodningsrunde (se mere i bilag 4.b). Disse kodninger og kategorier opstod ud fra

vidensinteresse, det vil sige deres læseoplevelse af Twilight-sagaen og herunder af nyopdagelser

som f.eks. kulturelt fællesskab.

15

Kapitel 3: Teori

I dette kapitel præsenterer jeg mit teoretiske perspektiv og de analytiske begreber. Disse teorier

skal hjælpe mig med afklaringen af, hvordan de interviewede kvinder på tværs af klasse, skaber

betydning om Twilight-sagaen i relation til egen praksis og livsstil. Min grand theory består af Pierre

Bourdieus teori om social handlen samt John B. Thompsons teori om samspillet mellem medier og

identitet, kombineret med pionererne indenfor parasocial interaktionsteori, Donald Horton og

Richard Wohl. Som beskrevet indledningsvist vil jeg inddrage Beverly Skeggs begreb

respectability. Desuden vil jeg også belyse Sarah Holst Kjærs heteronormer i forbindelse med

Bourdieu.

Dernæst følger middle range teorien, der består af Gitte Ballings receptionsteoretiske

analysestrategi, samt Rosalind Gills postfeministiske mediekultur teori. Til sidst i kapitlet

præsenterer jeg et kort afsnit med et udvalg af forskning i kvinder og litteratur, der har relevans til

undersøgelsesområdet. Det vil primært være studier fra Janice Radway og Christine A. Jarvis.

Grand theory

Pierre Bourdieus teori om social handlen Bourdieus teori har en fordel i studiet af køn og social praksis, fordi han går bag om de naturgivne

sociale relationer i hverdagen mellem kønnene og forklarer årsagerne til disse relationer. Selvom

hans teori har fokus på reproduktionen af dominansforhold, er hans teori nuanceret ved også at

forklare de relationer, hvor der ikke synes at eksistere magt eller dominans f.eks. i forhold til

kærligheden.

Klasser Jeg vil prøve at gøre rede for, at det giver mening at snakke om klasser i det danske samfund ud

fra den forståelse, som Bourdieu har af dette, på trods af at hans teori er skabt ud fra et fransk

samfund.

Grundlæggende er ens identitetsforståelse eller livsstil udtryk for ens

ressourcesammensætning, det vil sige den sociale baggrund. Ressourcer eller kapitaler, som

Bourdieu kalder det, afgør ens position i rummet. Da man derfor kan ligge tæt på hinandens

position i rummet, opstår grupper, der qua lignende kapitalsammensætning har tilbøjelighed til

samme distinktioner, altså livsstil. Dette er definitionen af klasser ifølge Bourdieu, uden dog at

16

være andet end et ord på papiret, som f.eks. lægger afstand til Marx politiske definition (Bourdieu,

1997:28f). Klasse handler om relationer, forhandlinger og praksis, og er implicit forstået, et vigtigt

tema i Bourdieus teori, da han anser relationerne for det grundlæggende (Bourdieu, 1997:11).

Vores livsstil, værdier og holdninger er udtryk for distinktion og klasse. Derfor handler det om mere

end bare økonomiske ressourcer (kapital), der gør, om man bor på Strandvejen eller i Ishøj, som

derudfra definerer klasse. I Danmark ser jeg i tråd med ovenstående, at der eksisterer klasser; Der

er forskelle, fordi distinktive træk skaber afstand til andre grupper, og hvilke symbolske tegn eller

værdier, man bruger til dette, kommer af ens verdensforståelse. Denne er grundlæggende

afhængig af ressourcesammensætningen. Derfor mener jeg, at der er klasser i Danmark, men

anderledes defineret end i Frankrig.

Middelklassen og Arbejderklassen Bourdieus korrespondanceanalyse er et billede over det sociale rum og opdelt vertikalt og

horisontalt i hhv. sammenlagt kapitalmængde og kapitalsammensætning (Prieur, 2006:128). Den

vertikale akse (kapitalmængde) anses af Bourdieu for den vigtigste af de to akser (Prieur,

2006:128). Forenklet set opdeler den rummet i en dominerende klasse (øvre del) og en domineret

klasse (nedre del). Når jeg bruger definitionen ”middelklassen” mener jeg den dominerende

socialgruppe, hvis inddeling af verden og heraf symbolske vurderingssystem fordeler anerkendelse

og prestige herhjemme. De demonstrerer deres dominans og ”gode smag” via økonomisk eller

kulturel/dannelsesmæssig karakter, f.eks. hhv. dyre designermøbler eller en intellektualitet

(Bourdieu, 1995:76). Med ”arbejderklassen” mener jeg den dominerede socialgruppe, der har

indordnet sig førbevidst efter dette symbolske vurderingssystem og inddelingen. I denne klasse

afhænger smag af at få mest ud af pengene, som resulterer i f.eks. prangende pyntegenstande

(Prieur, 2006:147). Her afspejler livsstil og smag de begrænsninger, der kommer af deres

kapitalmængde, hvorfor gratis glæder som fiskeri eller fodbold værdsættes (Bourdieu, 1995:186f).

Bourdieus iagttagelse er her, at der er en mere afslappet holdning til socialt samvær og egen

persons præsentation (Bourdieu, 1995:190).

Jeg er ikke gået dybere ind i klassefraktioner, da jeg følger Bourdieus advarsel om

ikke at være for ordret og udlede bestemte sociale positioner ud fra uforanderlige

smagspræferencer (Prieur, 2006:150). Som Bourdieu ifølge Prieur siger, bestemmes alt relationelt,

og derfor har jeg alene defineret deres klasseposition efter kapitalmængde.

Socialt rum, kapital og symbolsk vold

Det sociale rum er en slags definition af vores samfundsmæssige virkelighed. Det er et rum, der er

indrettet efter differentierende symbolske tegn (Bourdieu, 1997:21,52). Ud fra denne indretning

17

opstår dominans og klasse, udtrykt som social forskellighed og uligheder mellem mennesker

(Bourdieu, 1997:21). Selve strukturen bag indretningen er fordeling af ressourcer (kapitaler) og et

symbolsk vurderingssystem, der som sociale konstruktioner omgrænser menneskets forståelse af

verden og egne handlinger. Det er en førbevidst objektiv struktur, som influerer på vores kognitive

struktur og udgør vores person, vores smag og afsmag og vores opdeling af verden (Bourdieu,

1997:12). Både de dominerende og dominerede grupper i samfundet er underlagt strukturerne i

den sociale orden. Men det er de dominerendes vurdering og inddeling af verden, det vil sige

deres smagspræferencer, der påtvinges de dominerede i en social dominans. Bourdieu forklarer

forholdet af dette således:

”Det er denne før-refleksive overensstemmelse der er grunden til at de dominerendes dominans kan sætte sig igennem på en til syvende og sidst så overraskende uproblematisk måde”. (Bourdieu, 1997:127)

De ledende styrer derfor med ”meningen”, som middel, ikke mental eller fysisk styrke (Bourdieu,

1997:127). Funktionen af den sociale orden er, at de dominerendes synspunkt virker universelt for

alle, i form af normer, idealer og krav, det vil sige nogle normative selvfølgeligheder. Dette

synspunkt kommer i form af symbolske værdier (dispositioner) tilsammen til at repræsentere en

universel korrekt livsstil, som altså er de dominerendes livsstil (Bourdieu, 1997:170). Denne

korrekte livsstil fungerer via en symbolsk vold, det vil sige ved at fremhæve nogle symbolske

værdier frem for andre, som anerkendes af både dominerede og dominerende som legitim

vurdering. Det opfattes derfor ikke som vold eller underkastelse, fordi det, som Bourdieu siger, er

nogle ”socialt indprentede overbevisninger” (Bourdieu, 1997:188). Han forklarer tilslutningen

således:

”Denne tilslutning (…) kommer i stand når de mentale strukturer hos den påbudet er rettet mod, er i overensstemmelse med de strukturer der er en del af det påbud der rettes mod vedkommende” (Bourdieu, 1997:189).

For kort at vende tilbage til kapitaler definerer Bourdieu tre slags, hvis volumen og

sammensætning udgør positionen i samfundet (1997:21,29). Bourdieu hævder, at i vestlige

samfund afgøres positionen af den økonomiske og kulturelle kapital (Bourdieu, 1997:21).

Økonomisk kapital skal forstås som i økonomisk rigdom, af forskellig art. Kulturel kapital er viden,

dannelse og uddannelse. Social kapital dækker over sociale kompetencer, netværk samt

slægtskab. Disse kapitaler kan separat eller blandet fungere som symbolsk kapital, det vil sige

fungere som årsag til prestige og anerkendelse (Prieur, 2006:64). Alt kan fungere som en

symbolsk kapital, så længe dens symbolske værdi anerkendes (Prieur, 2006:66).

Det enkelte menneskes kapitalmængde er først og fremmest noget, der er med

hjemmefra, akkumuleret via familien og opdragelse (Bourdieu, 1997:141). I praksis kommer kapital

18

som førnævnt til udtryk som symbolske værdier, der klassificerer os selv og hinanden i rummet.

Fordi det primært er noget, vi har med fra opvæksten, skaber det fra fødslen ulige vilkår for

menneskets muligheder i det sociale rum (Esmark i Prieur, 2006:89).

Et punkt, hvor jeg mener, at Bourdieus teori halter, er i forhold til dominans-

forholdene. Det virker som om, at der er visse sociale grupper, der trods den symbolske dominans,

har en anden forståelse af høje og lave symbolske værdier end den dominerendes opfattelse.

Bourdieu forklarer også i relation til smag, at man skelner forskelligt (Bourdieu, 1997:24), men han

mangler at fyldestgøre det. F.eks. hvad årsagssammenhængen er til et dominansforhold, hvor

dominerede alligevel virker immune overfor den symbolske dominans. Det vil sige, de positionerer

sig via symbolske tegn, som i den symbolske dominans anses for lav værdi, men anser det selv for

høj værdi.

Habitus, dispositioner, praktisk sans og distinktion Habitus er en matrix af dispositioner (tilbøjeligheder) skabt i en dynamisk relation mellem individet

og det sociale (Bourdieu, 1997:20). Disse kropsliggjorte sociale indlejrede erfaringer, der har

præget habitus, kommer til udtryk som f.eks. følelser eller kvalme, og kaldes hexis (Prieur,

2006:41, Willig et al., 2009:23). Habitus formes i opvækstens sociale miljø, som er influeret af

kapitaler og danner menneskets virkelighedsforståelse. Habitus består derfor af disse kapitaler, der

omsat til symbolske tegn (handlinger, beklædning m.fl.) (Bourdieu, 1997:24), rangordner

mennesket i den sociale struktur, og hvis placering habitus er bundet af (Bourdieu, 1997:29f). På

denne måde er habitus også kropsliggørelsen af objektive strukturerer, der på samme tid

strukturerer via praksis (Bourdieu, 1997:44).

Denne matrix af dispositioner kaldes den praktiske sans og er en kognitiv struktur;

det er ens identitetskonstruktion, hvordan man forstår sig selv, sine handlinger og andre (Bourdieu,

1997:123). Man orienterer og opdeler den sociale virkelighed efter en førbevidst smagsholdning,

og det afføder en tilbøjelighed til en bestemt praksis eller livsstil (Bourdieu, 1997:24,44). Som

Bourdieu forklarer, er det blot distinktioner, der fungerer som positioneringer i det sociale rum

(Bourdieu, 1997:20,24). I Distinktionen (1984,1995) påpeger Bourdieu desuden, at der er en

forbindelse mellem kunstbrug og identitet, da f.eks. læsning af litterære værker skaber et rum for at

praktisere distinktion, så man igennem valg af læsestof konstruerer identitet (Bourdieu, 1984:2).

Et ofte fremført kritikpunkt er, at Bourdieu lægger for meget vægt på strukturerne i

relation til habitusbegrebet, som gør det trægt og derfor mangler forandringsmuligheder. Jeg ser

dog, at der her negligeres de lejligheder, der er, for sociale handlinger og forandringer, som han

forklarer ved felter. Her belyser han, at der er modsatrettede kræfter, som kæmper for forandring

eller bevaring af magt og dominans (Bourdieu, 1997:54). Dominerede individer har altså

19

muligheder for forandring af strukturer. Den fælles opfattelse (som har vundet kampen) kan

forandres igen, hvilket vil ændre værdi, orientering og struktur, og på den måde positioner i et felt.

Som jeg ser det, er strukturerne i relation til habitusbegrebet dermed ikke så trægt, fordi der er rum

til forandring. En understøttelse af dette er også Prieurs pointering af, at habitus hele tiden

forandres af nye erfaringer og på den måde ikke kan siges at være uforanderligt (Prieur, 2006:42).

Kvindefelt, doxa og illusio Felter er universer, hvor der kæmpes om position og dominans, og de eksisterer som en del af det

sociale rum. I min analyse opererer jeg f.eks. med Kvindefeltet, hvor der defineres og kæmpes om

at være den anerkendte kvinde (Bourdieu, 1997:55). Ligesom i alle andre felter har Kvindefeltet en

fælles konsensus om betydningen af forskellige symbolske værdier, der førbevidst og naturligt

accepteres af dominerende og dominerede. Denne objektive enighed om, hvordan kvinder ser på

sig selv og andre, kaldes doxa og er sat igennem efter trumf af andre anskuelser (Bourdieu,

1997:128). Om man som kvinde placeres højt eller lavt i Kvindefeltet afhænger af den samlede

symbolske kapital sat i forhold til de symbolske værdier, der er anerkendt i feltet (Bourdieu,

1997:163). Doxa, som symbolsk orden, opretholdes af, at menneskers kognitive strukturerer, er i

systematisk samklang med de objektive strukturer i den sociale verden (Bourdieu, 1997:127). Det

er på den måde en meningsfuld betydning f.eks. at præsentere sig som den anerkendte kvinde, og

man har en interesse heri (Bourdieu, 1997:151f). Det virker indlysende og rigtigt, selvom det er

falsk, kaldet illusio (Bourdieu, 1997:151).

Maskulin dominans og amor fati De symbolske værdier der i den sociale orden giver position og magt, har en tendens til at

tilgodese og bekræfte den maskuline dominans (Bourdieu, 1999:17). Legitimeringen af

dominansforholdet kommer af, at det er blevet indskrevet i en biologisk natur, det vil sige som de

fysiske, synlige forskelle mellem mand og kvinde, herunder højde, drøjde, men også sind

(Bourdieu, 1999:34). Det er på den måde naturaliseret og fungerer som en doxa, som præger

kvinders identitetsforståelse og position. Kønnenes konstruktion bliver qua det biologiske et

relationelt forhold; En differentiering i forhold til det modsatte køn, som tilgodeser det mandlige køn

(Bourdieu, 1999:35). Samtidigt bekræfter institutioner som staten, familien og skolen denne

symbolske vold ved at påpege og opdrage til en differentiering. Prieurs fine forklaring af Bourdieu

tese om dette er, at der i kvinder inkorporeres dispositioner, der gør, at de ikke selv mener, at de

har de samme følelser eller tankemønstre som mænd (Prieur, 2006:58, Bourdieu, 1999:30,54).

Bourdieu påpeger desuden en lignende tese med hensyn til mænd (Bourdieu, 1999:30f). Kvinder,

20

som de dominerede, tilslutter sig altså via symbolsk vold til dette dominansforhold, som ikke er

andet end doxa, men som virker naturlig og selvfølgelig.

Den usynlige maskuline dominans kommer bl.a. til syne i forhold til forelskelse og

parforhold. Kvinders ideelle mand skal bære ydre symbolske tegn, som udadtil markerer mandens

overlegenhed og kvindens dominerede position af hensyn til social værdighed (Bourdieu, 1999:50).

Bourdieu mener derfor, at kvinders forelskelse i en mand ofte er begær og kærlighed til den

dominerende og dennes dominans, kaldet amor fati (Bourdieu, 1999:52,104).

Familiekonstruktionen og heteronormerne Bourdieu skriver, at familien er en konstrueret social relation, som tillægges særlig værdi

(Bourdieu, 1997:135). Det fungerer som noget naturgivent, en nomos, hvor idealkonceptet for,

hvordan sociale relationer bør forme sig, f.eks. parforhold, og hvordan man vurderer disse, hentes

fra familiekonstruktionen (Bourdieu, 1997:136). Bourdieu forklarer, at konstruktionen opfattes som

naturgivent, fordi det er ”indprentet i os igennem en socialiseringsproces der er foregået i et

univers [familien] som selv var organiseret på samme måde” (Bourdieu, 1997:137). Af den årsag

skriver Bourdieu videre, at familiekonstruktionen er et grundlæggende element og aktivt princip for

habitus (Bourdieu, 1997:137,139). Dette grundlæggende, aktive princip tolker jeg til at have særlig

styrke hos kvinder, da kvinder ifølge Bourdieu har et ekstra arbejde i at dyrke og vedligeholde

konstruktionen af familien (Bourdieu, 1997:140). Som en slags underafdeling af familien er

parforhold, ligesom familien, et symbolsk privilegium, som giver social anerkendelse, fordi man

indordner sig i den sociale orden. Man er, som man bør være, hvilket desuden understøttes af

staten for at bevare den sociale orden, som familien, som strukturerende struktur, tilvejebringer.

(Bourdieu, 1997:138,144)

Sarah Holst Kjær (2009) benytter sig i denne forbindelse af begrebet

heteronormativitet eller heteronormerne. Det er en opfattelse af, at en heteroseksuel relation og

livsførelse, er en privilegeret forbindelse. Det bliver gjort dominant og mere alment accepteret end

en ikke-heteroseksuel forbindelse gennem gentagende eksponering i medier, politik og kunst.

(Holst Kjær, 2009:20). I hendes etnologiske ph.d.-afhandling om urbane pars forhold til kærlighed

og parforhold bekræfter hun desuden implicit Bourdieus tese om familiekonstruktionen som en

nomos. Hun fandt frem til, at der eksisterer en forestilling om det normative rigtige parforhold med

forskellige krav hertil bl.a. timing og tidslængde for parforholdet (Holst-Kjær, 2009:36ff).

Kærligheden Jeg vil her vie et afsnit til Bourdieus forklaring af kærligheden, som serveres i den ideelle form via

romantiske film, bøger, musik m.fl., og hvis konstruktion, habitus via bl.a. opdragelsen har

21

internaliseret. Bourdieu skriver derfor, at den rene kærlighed, hvis idé især findes hos kvinder, er

en institueret norm, som anses for værdigt at efterstræbe i samfundet (Bourdieu, 1999:141). Det er

en tilstand, hvor der gives afkald på at dominere, og i afkaldet på denne symbolske magt skaber

en gensidig anerkendelse (Bourdieu, 1999:141). Det er en tilstand, hvor man sammensmelter og

skaber et fællesskab, der kan forklares ved, at parterne fortaber sig i hinanden i en slags spejling.

Denne proces kalder Bourdieu for ”den mystiske aura”, som omgiver kærligheden. (Bourdieu,

1999:141) På denne måde bliver kærligheden en udveksling af eksistensberettigelse, tillid og en

tosomhed. Som Bourdieu skriver, er det derfor ”en sluttet social enhedscirkel, udelig og udstyret

med en stærk symbolsk selvtilstrækkelighed” (Bourdieu, 1999:142) Den findes kun sjældent i sin

mest fuldendte form og er skrøbelig, fordi forventningerne til, hvad det afføder, er forbundet med

overdimensionerede krav, som det er svært at leve op til. Bourdieu antyder derfor, at

kærlighedsægteskaber bygget på denne ide om kærlighed derfor er særligt udsat for skilsmisser

(Bourdieu, 1999:140).

De symbolske goders økonomi og uegennyttig gaveudveksling

Logikken bag de symbolske udvekslingers økonomi er at fortrænge, at der er en interesse eller

økonomi som traditionel forstand i de symbolske goder. Når vi derfor giver en gave af enhver art,

er vi disponeret fra en institueret overbevisning fra barndommen af, at det er en uegennyttig

handling. (Bourdieu, 1997:176ff) Vi oplæres til at mene, at der generelt ikke er en bagtanke bag,

hvilket bliver et slags blændværk. Udvekslinger af enhver art, f.eks. gaver, er uegennyttige og kan

ikke estimeres i pris. (Bourdieu, 1997:193) Dette kan også gælde i forhold til de kulturelle goders

økonomi, f.eks. det litterære felt. Bourdieus tese er, at man ved at fornægte økonomien skaber et

felt med en omvendt økonomisk verden, hvor det økonomiske markeds positive blåstemplinger har

en negativ værdi. ”Bestselleren anerkendes ikke automatisk som et legitimt værk og kommerciel

succes kan være årsag til fordømmelse” (Bourdieu, 1997:198).

Beverly Skeggs Respektabilitet begreb Beverly Skeggs kommer fra en feministisk kulturforskningstradition og finder inspiration fra

Bourdieus teori i forhold til studier af identitet og position. I hendes praktiske anvendelse af hans

teori benytter hun sig af begrebet respectability eller respektabilitet (Skeggs, 2008:8, Skeggs i

Faber, 2009:40). Det dækker over kulturelle værdier, som via det symbolske vurderingssystem

skaber afstand og klasse (Skeggs, 2005:969). Respektabilitet er en identitetsforståelse og en

distinktion, som middelklassekvinder benytter sig af (Skeggs, 2005:977, 2008:11, Skeggs i Faber,

2009:40). Det er en markering, der skaber afstand til arbejderklassekvinden. Det er på den måde

af central betydning for, hvordan klasse dannes, for sammenhængen mellem klasse, kvinde (køn)

22

og identitet (Skeggs, 2005:974f). Det er en slags moralsk bedømmelse af kvindelighed, der er

konstrueret af normative selvfølgeligheder om den respektable kvinde (Skeggs, 2005:974, Skeggs

i Faber, 2009:41).

Medier, identitet og Parasocial relation John B. Thompsons teori om mediers indvirkning på identitetskonstruktionen har sin styrke i, at det

kan belyse, hvad mediet Twilight-sagaen gør ved kvinderne, og hvordan de forstår det og bruger

det. Jeg vil samtidigt kombinere det med pionererne indenfor Parasocial interaktionsteori, Donald

Horton og Richard Wohl (1956), da der er visse komplimenterende sammenfald imellem teorierne.

Thompsons teori om medier og identitet tager det et spadestik dybere ned, hvor Horton & Wohls

teori, dengang redegjort fra studier af tv-mediet, kun ridser på overfladen så at sige. De nøjes med

at forholde det alene til berigelsen af en fiktiv relation til en kendt person.

Thompson mener som Bourdieu, at mennesket er betinget af strukturer, der definerer

de muligheder og begrænsninger, vi har. Han mener ligeledes, at relationerne, udtrykt gennem

symbolske værdier, er grundlæggende ved det sociale liv (Thompson, 2001:21). Der, hvor han til

gengæld afviger fra Bourdieu, er, at han samtidigt er inspireret af Hans-Georg Gadamer og den

hermeneutiske tradition, samt de symbolske interaktionisters arbejde (Thompson, 2001:231f).

Bourdieu har både bifaldet og kritiseret ideen bag den symbolske interaktionisme. På den ene

side, synes Bourdieu, at sensitiviteten over den konkrete virkelighed er glimrende. Men samtidigt

kritiserer han dem for ikke at tillægge de objektive strukturer nok værdi ved ikke at gå bag om den

pragmatiske verdensforståelse og se strukturforholdene, der gør den forståelse mulig (Bourdieu &

Wacquant, 1996:65). Thompson antyder dog, at individet er socialt betinget, hvilket stemmer

overens med Bourdieu, og som nævnt i starten af dette afsnit, så er Bourdieu og Thompson enige

om symbolske tegns betydning for relationerne. Derfor mener jeg, at det er forsvarligt at bruge

Thompson i samspil med Bourdieu.

Thompson ser, at identitetskonstruktionen efter udviklingen af den moderne verden

er mere refleksiv. Det har forandret, hvordan mennesker opfatter verden udenfor ens primære

omgivelser (Thompson, 2001:45). Mennesket får nem adgang til medierede kommunikations-

former, hvor det via denne række af udvidede symbolske ressourcer har mulighed for at bruge

disse til at konstruere identitet med. Dog stadig som betinget og i samspil med de

livsomstændigheder, det enkelte menneske påvirkes af (Thompson, 2001:231f). På grund af

forskellige muligheder og begrænsninger, mener han derfor som Schrøder, at den måde

mennesker forstår medier på, er forskellig (Thompson, 2001:49).

23

Symbolsk distanceringsproces, ekspertise og ideologi Gennem medier bliver vi præsenteret for fremstillinger af livsstile og identiteter af forskellig art.

Thompson mener, at medierne gennem bestemte fremstillinger kan være med til at bevare

undertrykkende forhold. Han kalder dette for ”en medieret indtrængen af ideologiske meddelelser i

hverdagslivets praksis” (Thompson, 2001:234). F.eks. en bestemt måde at opfatte familie,

kærlighed eller parforhold på. Dette minder meget om Sarah Holst Kjærs anvendte begreb om

heteronormerne, der reproducerer en bestemt forestilling om parforhold og kærlighed samt sætter

en prestige i det heteroseksuelle parforhold (2009). Thompson hævder, at disse ideologier kommer

til at virke førbevidst og bliver en del af identitetsforståelsen, hvilket derfor har associationer til

Bourdieus doxa begreb.

Mediernes mange symbolske ressourcer, som stilles til rådighed til

identitetskonstruktionen, kan hjælpe os til eksempelvis at overkomme krav, der stilles til os i

dagligdagen. Det kan virke som en ekspertise eller netop som ressource, vi kan trække på, og på

den måde være noget konstruktivt (Thompson, 2001:239). Thompson mener dog også, at det kan

have betænkelige konsekvenser, fordi det giver mulighed for at udforske alternative livsstile, både

fiktivt og i virkeligheden. Det kan også sætte ens egen identitetsforståelse eller ens

livsomstændigheder i ugunstigt lys, hvor man gør sig kritiske overvejelser. Dette kalder han for

symbolsk distanceringsproces, hvilket er et udgangspunkt, hvorudfra man sammenligner sit eget

liv med mediets (Thompson, 2001:233f).

Tilegnelsen af mediet Modtagelsen af et medie er ifølge Thompson en aktivitet og hermeneutisk proces, hvor mennesket

bearbejder de symbolske former (Thompson, 2001:49). Han lægger sig op ad den hermeneutiske

cirkel (Hans-Georg Gadamer, Wahrheit und Methode (1960)), og siger, at det er en aktiv, kreativ

proces, hvor mennesket benytter sig af forforståelser, som får indflydelse på, hvordan meddelelsen

forstås (Thompson, 2001:52). I fortolkningen af de symbolske former indarbejder mennesket dette i

deres identitetsforståelse og forståelsen af andre. Han benævner processen tilegnelse, der med

andre ord er en selvdannelsesproces. (Thompson, 2001:53). Mediernes symbolske former er

derfor aktivt involverede i at skabe den sociale verden, som mennesket opfatter det (Thompson,

2001:131). Modtagelsen af medier sker i en lokalitet, det vil sige i et menneskes velkendte

omgivelser, men kan formå at lægge en afstand til selvsamme dagligdagskontekst (Thompson,

2001:49f). Horton og Wohl siger i denne forbindelse, at tilegnelsen til mediet også afhænger af at

være prædisponeret med bestemte dispositioner og praksis, der falder i hak med f.eks. en karakter

i en historie. På den måde er det også nemmere at opbygge et fortroligt forhold til historien (Horton

& Wohl, 1997:32).

24

Symbolske cues, fiksering og kvasi medieret interaktion

Symbolske former formidles bl.a. gennem tekniske medier som f.eks. bøger, hvor egenskaben ved

de tekniske medier er fikseringen. På denne måde bliver den symbolske form, f.eks. normative

selvfølgeligheder bevaret (Thompson, 2001:28). Skriftmediet er en indskrænkning af de symbolske

cues, hvor der f.eks. i ansigt til ansigt interaktion er gestik og fagter som symbolske cues, der kan

hjælpe (Thompson, 2001:96). Symbolske cues er de tegn, der bruges til at vurdere f.eks. historien i

Twilight-sagaens kontekst, altså en del af tilegnelsen. Det kan være, om historien foregår i vores

tid, hvordan vi skal tolke det, der beskrives, medvidere. Thompson hævder, at f.eks. bøger er kvasi

medieret interaktion.

Udover indskrænkningen af symbolske cues har det, som Thompson siger: ”karakter

af monolog”. (Thompson, 2001:97). Det er derfor kun kvasi interaktion. I kvasi medieret interaktion

bestemmer man selv formen for og omfanget af deltagelse på grund af monologen. Man behøver

derfor ikke som i rigtig interaktion at reagere på det, der siges (Thompson, 2001:111). Horton &

Wohl mener desuden, at hvis der præsenteres en fortrolig, uformel tone igennem mediet, opstår

følelsen af en intimitet eller at være familiært involveret og ikke passivt iagttagende (Horton &

Wohl, 1997:28). De supplerer med, at hvis noget træder ud af dets normale format, føjer det også

til illusionen af nærhed (Horton & Wohl, 1997:33).

Parasociale relationer Den kvasi medierede interaktionsform tillader et specielt socialt forhold. Thompson beskriver det

på følgende måde: ”afsender er til stede for modtageren, men fraværende fra

modtagelseskonteksten” (Thompson, 2001:111). Dette specielle forhold har konnotationer til

Horton og Wohls parasociale interaktionsteori, nærmere bestemt på de parasociale relationer der

kan skabes (Horton & Wohl, 1997:27). Den kvasi medierede interaktion kan etablere en art

intimitet, der dog ikke er gensidig, og det er netop dette, der definerer en parasocial relation

(Horton & Wohl, 1997:27). Indledningsvist har jeg nævnt, at Horton og Wohl ikke nuancerer denne

parasociale relation, som Thompson formår. Han udvider konceptet via hans begreb om ikke-

gensidig intimitet ved at strække relationen mellem individ og f.eks. skuespiller til også at kunne

inkludere dyrkelsen af hele parallelle verdener. Når jeg derfor fremover refererer til begrebet

parasocial relation, indbefatter jeg derfor Thompons teoretiske udvidelse. Jeg vil fremover kalde

det en parasocial relation eller interaktion frem for det mere klodsede ikke-gensidig intimitet.

De karakterer eller personer, som man kan lære at kende gennem medier, som

bøger eller film, kaldes personaer, og det kendskab, man føler, man har til dem, er fiktivt skabt på

grund af den ikke gensidige intimitet (monologen) (Thompson, 2001:111, Horton & Wohl, 1997:28).

Horton & Wohl hævder, at man føler at man kender personaen, som man kender sine venner,

25

hvilket opstår af forskellige symboler, der skaber et fortroligt bånd (Horton & Wohl, 1997:28).

Personaen er en person, der kan beundres, men deres karaktertræk er svære at afvise, fordi det er

en ikke gensidig interaktion. At det ikke kan afvises skaber en aura omkring disse personaer, hvor

de kan sættes op på en piedestal uden modbeviser på deres idealiserede personlighed

(Thompson, 2001:111, Horton & Wohl, 1997:36).

Den parasociale relations fordele og ulemper En af fordelene ved en sådan parasocial interaktion er, at man kan nyde godt selskab uden

forpligtelser. Personaen er samtidigt en pålidelig fiktiv person, som underholder eller indirekte giver

råd. På den måde supplerer det ens normale sociale liv, som Horton og Wohl siger (Horton &

Wohl, 19997:33). De mener desuden, at tilbøjeligheden til at indlede en parasocial relation, til dels

kan findes i, at vi mennesker stiller en del krav til os selv, som der ikke altid er mulighed for at

opnå. Men vi kan via den parasociale relation opleve at kunne leve op til disse krav (Horton &

Wohl, 1997:33). Noget andet tiltalende ved den parasociale relation er, at det giver brede rammer

til selv at definere betingelserne for kendskabet og til selv at forme personaen, som man ønsker

(Thompson, 2001:241). Endnu en fordel er, at det er noget, der ikke eksisterer i ens dagligdag, og

det er netop dette der er så tillokkende, ifølge Thompson. Adskillelsen fra dagligdagen hæver

personaen op over ens egen dagligdagssfære og er samtidigt altid tilgængelig i en medieret form

(Thompson, 2001:243). Det kan tilføjes, at den parasociale relation også kan gælde et helt univers,

som f.eks. Star Wars universet, som man indleder en parasocial relation til.

Som Thompson ser det, er problemet er midlertidigt, at denne parasociale forbindelse

er noget mennesket kan blive stærkt knyttet til i sin identitetsforståelse. Han siger her, at selvet kan

blive opslugt i en form for kvasi-interaktion, som er blevet et mål i sig selv (Thompson, 2001:240).

Det vil sige symbolske konstruktioner, som mennesket begynder at organisere sit liv og sig selv

omkring, og som får en central plads i identitetskonstruktionen.

Fans

Som en del af den parasociale relation har identitetsforståelsen af at være fan relevans i forhold til

kvindernes læsning af Twilight-sagaen. Thompson mener, at en fordel ved at være fan er at blive

en del af et fællesskab, hvor andre har samme orientering som en selv (Thompson, 2001:245). At

finde et fællesskab kan være en lettelse, fordi det at være fan betragtes som en afvist aktivitet i

samfundet (Thompson, 2001:245). Samtidigt giver det ekstra liv til den parasociale relation, fordi

det bliver et fælles objekt, som Horton og Wohl tilføjer (Horton & Wohl, 1997:37). De mener

desuden, at fans ønsker at møde deres idol, bl.a. fordi de ønsker at få den parasociale relation

bekræftet og udvidet, da denne relation formodes at ville give social kapital (Horton & Wohl,

26

1997:36) Ifølge Thompson er fan-universer (fan-felter) komplekse og strukturerede med egne love

og præmisser for prestige og magt (Thompson, 2001:244). Noget af det, fans finder fornøjelse i, er

at være klar over adskillelsen mellem den parasociale interaktion og dagligdagen og at kunne

krydse denne uden problemer (Thompson, 2001:246). Det går hen og bliver en slags

tvangshandling, når adskillelsen af disse to verdener begynder at forsvinde. Det er en anden af de

negative konsekvenser af ”den refleksive tilegnelse af medieret symbolsk materiale” (Thompson,

2001:247).

Middle range theory

Den receptionsteoretiske undersøgelsesstrategi Der er ikke nogen forhindringer i Bourdieus teori for, at man ikke kan supplere den sociologiske

redegørelse med en detaljeret nærlæsning af et værk. Hvis min forhenværende makker og jeg

havde valgt at betragte kvindernes italesættelser om filmatiseringerne af sagaen som en interaktiv

hændelse, havde Kim Schrøders model været mere oplagt at bruge. Da Gitte Ballings

undersøgelsesstrategi (2009) er fremstillet til læseoplevelsen af et konkret litterært værk, er det

Ballings teori, vi har benyttet os af. Bourdieu kan forklare, hvilke sociale betingelser der ligger bag,

at kvinderne modtager Twilight-sagaen, som de gør. Ballings analysestrategi kan hjælpe med at

sige noget om, hvordan de modtager sagaen. Dette kan Thompson som tidligere nævnt også, men

han kan yderligere afklare, hvordan de herefter også bruger det.

Fordelen ved at inddrage Balling i forhold til Bourdieu og Thompson er hendes

undersøgelsesstrategi, der kan anvendes til forholdet mellem læsning og oplevelse via en konkret

anvendelig strategi. Via strategien er der mulighed for at få præciseret, hvilken funktion læsningen

har på kvinderne (Balling, 2009:157). Hendes hermeneutisk inspirerede teori kan på den måde

mere konkret supplere Thompsons teori om samspillet mellem medier og identitet. Balling

pointerer i tråd med Thompson, at selve læsningen bliver påvirket fra to sider. Dels trækker

kvinderne på deres egne livserfaringer og associationer (forforståelser), samt den historiske,

sociale og kollektive kontekst, som de indgår i (forståelseshorisont) (Balling, 2009:175). Samtidigt

indeholder teksten også forfatterens bevidsthed, i vores tilfælde Stephanie Meyers intention med

teksten og hendes relation til samfundet.

En fordel ved Ballings analysestrategi er desuden, at hun har taget højde for, at

læseoplevelsen er vanskeligt at verbalisere, fordi læsningen ofte udspiller sig på ubevidste

niveauer (Balling, 2009:153). Det har været givtigt i forhold til metodiske overvejelser ved

27

interviewguiden. Eksempelvis på forhånd at have kendskab til ”blinde pletter” ved italesættelsen af

læseoplevelsen, som er relevante at få viden om, til modtagelsen af mediet.

Undersøgelsesstrategien Når man skal bruge Ballings undersøgelsesstrategi til et litterært værk, skal man kombinere de tre

elementer: Læser, Tekst og Kontekst. Selvom Ballings model for analyseoverskuelighedens skyld

indeholder et skel imellem teksten og konteksten, skriver hun, at de to dimensioner lapper ind over

hinanden i praksis (Balling, 2009:157). Samtidigt antyder hun ligesom Thompson, at mennesker

modtager mediet under forskellige livsbetingelser, som påvirker læseoplevelsen (Balling, 2009:18).

Under hvert af elementerne hører nogle funktioner til, som er anvendeligt i forhold til at begribe

kvindernes læseoplevelse.

Elementet Læser indebærer det læsende moment, dvs. de følelser og tanker, der

sættes i gang under læsningen (Balling, 2009:157). Det kan f.eks. være den sproglige oplevelse,

underholdningsværdi, genkendelse og identifikation, erfaring/erkendelse, følelsesmæssig berøring,

afslapning og at glemme tid og sted.

Elementet Teksten er med til at forklare kvindernes fascination og glæde over bogen.

Det er kvindernes tekstforståelse og opfattelse dvs. sprogets og tekstens formmæssige udtryk,

som en vigtig del af læseoplevelsen. Funktionerne er her beskrivelser, tematikker, struktur, stil,

associationer, billeder og troværdighed. (Balling, 2009:160)

Elementet Konteksten er stort set til stede implicit i hele analysen, da det har at gøre

med de sociokulturelle faktorer og kvindernes habitus, der spiller ind på læseoplevelsen. Det

kontekstmæssige er en del af forklaringen af det, jeg finder frem til via analysen.

Ifølge Balling hører der en tidsfaktor til indvirkningen af læseoplevelsen på læseres

identitetskonstruktion. Fordi det tager længere tid at læse en bog end eksempelvis se en film, har

man en bog med sig i en længere tidsperiode. Her skiftes der i kvindernes bevidsthed mellem den

fiktive historie og hverdagens virkelighed, som gør læseoplevelsen til noget særligt og styrker

oplevelsen. Samtidigt påvirkes både hverdagens virkelighed og den fiktive historie via tidsfaktoren.

(Balling, 2009:156) En del af nydelsen ved læsningen er den sammenhængende historie, der får

dem til at glemme tid og sted (Balling, 2009:147). Dette kan minde om Thompons tese om, at et

medie kan hæve mennesker op over deres dagligdagskontekst. Balling nævner også, at læsere

har et bestemt læseforbrug, hvor forskellige bøger læses til forskellige lejligheder (Balling,

2009:160). Som en sidste ting, skriver Balling om et dobbeltblik ved læsningen som en anden

slags læseoplevelse. Det dækker over en distanceret indlevelse, hvor kvinden stadig kan realisere

sig selv, men glemmer ikke tid og sted, fordi de bevarer en bevidsthed om en vurdering af teksten

og egen part som læser. (Balling, 2009:162)

28

Postfeminisme I relation til at jeg bevæger mig indenfor konstruktionen af kvindekønnet, f.eks. hvilke symbolske

værdier, der giver anerkendelse i Kvindefeltet, er jeg blevet inspireret af Rosalind Gills

konstruktivistiske teori om den postfeministiske mediediskurs (2007). Indenfor feministisk kulturel

analyse, er postfeminismen blevet en af de vigtigste opdagelser (Gill, 2007:147). Men der er ikke

enighed om, hvad begrebet dækker over, og det bliver brugt i flæng. Gills definition er imidlertid, at

det er udtryk for en sensibilitet i kulturen, og hun forsøger at afgrænse begrebet, så det kan bruges

i bl.a. medieanalyser (Gill, 2007:148). Denne sensibilitet er på samme måde som Skeggs

respektabilitetsbegreb noget, der ikke eksplicit udtrykkes, men implicit fortælles via normer og

idealer hos kvinder i forhold til at skabe identitet.

Ifølge Gill handler denne sensibilitet om forskellig tæt relaterede tendenser indenfor

mediernes fremstilling af kvinder. Det er bl.a. en øget selvkontrol, selvdisciplinering i forhold til

egen krop og fremtoning udadtil i forhold til omverdenen, som tegn på succes (Gill, 2007:149,155).

Her referer Gill indirekte til Skeggs respektabilitetsbegreb, da hun siger, at det at tage sig godt ud,

altid har været et kriterium for kvinden i middelklassen (Gill, 2007:155). Men det nye er intensiteten

på overvågningen, samt at det har udbredt sig til også at indbefatte en psykologisk transformering

af sig selv. Eksempelvis det at være en god nok veninde, at kommunikere godt nok m.fl. (Gill,

2007:155). Tillagt at diskursen i bl.a. dameblade er, at kvinder holdes ansvarlige for det

emotionelle aspekt af parforholdet og plejen af forholdet (Gill, 2007:151). Derudover er et centralt

aspekt, som Gill ser det, at kvinder gennem medier fremstilles som handlekraftige, der

selvstændiggør sig selv for sig selv. Det portrætterer kvinder som nogle, der ikke længere er

bundet af uretfærdigheder eller magtmæssige ubalancer. (Gill, 2007:153)

Samtidigt er der kommet en øget fokusering på kroppen, hvor en anerkendt kvinde

nu defineres af hendes krops præsentation (Gill, 2007:149). Kroppen ses som nøglen til en

kvindes identitet og til det indre liv, og en velplejet, sexet krop er tegn på succes. Kroppens form

præsenteres desuden som en flygtig ting, der kræver konstant overvågning. Disse tegn på

kvindelighed kan ifølge Gill betragtes som symbolske værdier, der er attraktive i Kvindefeltet (Gill,

2007:151f).

Kvinder og litteratur Jeg vil i dette afsnit præsentere et udvalg af forskning indenfor kvinder og litteratur. Det skal virke

som en slags introduktion til kvindelig litteraturstudiers sammenhæng med mit undersøgelses-

område og identitetskonstruktion. Jeg placerer min undersøgelse i en slags udbygning til det

sparsomme forskningsfelt der eksisterer, hvor kvinders skønlitterære læsning tages under lup.

Sådanne studier er f.eks. foretaget af pioneren indenfor området, Janice Radway (1984) samt

29

Elisabeth Long og Christine A. Jarvis (2003). Jeg vil i min analyse kigge på kvindernes

læseoplevelse ud fra deres klasserelation og civilstatus. I gennemgangen af forskningslitteraturen

får jeg den antagelse, at det er noget samfundsrelateret, der ligger bag forbruget. Ligesom Radway

mener jeg, at en kærlighedsroman viser noget om vores psykologi og kultur, og på den måde er

samfundsrelevant (Radway, 1983:206).

Kærlighedslitteraturens historie Ifølge Hanne Schaumburg Sørensens værk om kærlighedshistoriens udvikling (2007) dukkede de

første kærlighedsromaner op gennem den demokratiske og liberale udvikling i 1700-tallet med bl.a.

Jane Austens Stolthed og Fordom i 1813. Det var et produkt af den nye ide om romantisk

kærlighed frem for den aristokratiske forrige opfattelse af ægteskabet som en symbolsk

kapitalforøgende instans (Sørensen, 2007:17). Austens romaner ændrede middelklassens måde at

se på giftermål og kærlighed. Det at gifte sig skulle være på grund af kærlighed. Middelklassen

fandt en morale som stemte bedre overens med deres egne vurderinger, og på den måde blev

litteraturen en socialiseringsinstans. Romaner blev en slags håndbøger om etikette og praksis om,

hvordan man skulle føle (Bjurman, 1998:45). Sidenhen har denne idealisering af kærligheden

mobiliseret sig bestandigt i vores kultur, ikke mindst gennem familiekonstruktionen og

heteronormerne.

Romance bøgers tiltrækning Twilight-sagaen, som har tryllebundet kvinder herhjemme og verden over, indskriver sig som

romantisk litterært værk i rækken af klassiske værker som f.eks. Shakespeares Romeo & Julie og

Emily Brontës Stormfulde Højder. I Jarvis kulturstudie af kvindelige studerendes læsepraksis

(2003), mener hun, at kvinders læsning er en proces, hvor de gør sig refleksioner over at være

medlem af det sociale rum og af familien. Det bliver derfor et spørgsmål om identitets-

konstruktioner (Jarvis, 2003:262).

Ifølge Radways studier af klassiske romantiske værkers indvirkning på kvinder (1983)

skal tiltrækningen ses som et udtryk for, at kvinder er utilfredse med eksempelvis hverdagens

pligter eller partnerens manglende opmærksomhed (Jarvis 2003:264, Modleski 1982, Radway

1983, 1986, Juhasz 1988, Treacher 1988). Hun mener, at læsningen fjerner fokus fra deres

forpligtelser og gør kvinder midlertidigt uafhængige af deres sociale roller (Radway 1983:204).

Kvinder kan igennem læsningen opleve at blive behandlet, som de selv ønsker at blive behandlet

(Radway 1983:205). Men kritikere som Dixon (1999) hævder modsat, at romance-bøger som

Harlequin-bøgerne (1979 i Norden) præsenterer det heteroseksuelle forhold som essentielt for

kvinders lykke (Jarvis, 2003:270).

30

Jarvis påpeger, at kvinder i sin læsepraksis har en tendens til at bruge litterære værker anderledes

end mænd. Hvor mænd bruger det til en slags dannelse, bruger kvinder det som tidsfordriv eller en

nydelsesbetonet emotionel fornøjelse, og dette anses for den mest berigende litteratur (Jarvis,

2003:271). Derfor viser Kulturvaneundersøgelsen (2004), at kvinder udgør den største andel af

dem, der køber skønlitterære bøger og kærlighedsromaner. Hun tilføjer, at mænd vil mene, at den

slags litteratur vil være for trivielt (Jarvis, 2003:267).

31

Kapitel 4: Litteratur og identitet

Jeg vil i dette første kapitel af analysen give et indblik i den kontekst, hvor læsningen foregår. Som

nævnt i specialets indledning findes desuden et appendix, der giver en bredere indføling i

kvindernes sociale kontekst og identitet som kvinde i Danmark. Men dette kapitel vil koncentrere

sig om forholdet mellem litteraturvalg, dyrkelsen af sagaen og selvforståelse. Det vil derfor handle

om deres kvindelige identitetsforståelse og skabelse i form af hverdagslivets komplekse sociale

positioneringer (Faber, 2009:26). Som Faber forklarer om Skeggs teori:

”(…) at køn og klasse ikke kun kan forstås som sociale positioner forankret i strukturelle organiseringer, men også som ’levede’ identitetsskabende kategorier. Identiteten skal konstant genskabes og vedligeholdes, og i denne proces bliver det muligt for individer at forhandle de subjektpositioner, som diskurserne tilbyder (…)subjektivitet konstrueres gennem indtagelse og forhandling af forskellige positioner og konceptualiserer i den forbindelse køn og klasse, som en aktiv og kreativ gøren” (Faber, 2009:26)

Dårlig smag: Twilight-sagaen På tværs af klasse italesætter kvinderne både eksplicit og implicit, at Twilight-sagaen,

vampyrgenren og romantisk litteratur generelt herhjemme betragtes som dårlig smag og derfor

ikke er velanset at læse. F.eks. siger middelklasse Marie:

”(…) Min lillebror han synes, jeg er syg i hovedet [Stine griner] og mærkelig og mobber mig (…)” (Marie, bilag T6:13)

At sagaen er dårlig smag, kommer til udtryk gennem kvindernes distanceringsforsøg ved vævende

eller modstridende svar. I besvarelsen af, hvad de kan lide ved bogen, afviger flere af kvinderne fra

i første omgang at nævne kærlighedshistorien og lægger i stedet vægt på intrigerne, krigsscenerne

m.fl. Arbejderklasse Merete italesætter sagaen som ”romantisk pladder” og bruger ordene ”tøset-

flæb-film” om filmatiseringen af bind 2 (New Moon). Hun fremhæver i stedet vampyrkrigene, da

hun svarer på, hvad der har fanget hende ved sagaen (Merete, bilag T1:4f). Merete og de andre

kvinder gør et forsøg på at distancere sig fra typen, der kan lide romantisk litteratur, ved i stedet at

fremhæve de normative korrekte holdninger. Det gør de for at blive portrætteret som respektable

og på den måde føle, at deres læsepraksis bliver anerkendt, trods deres umiddelbare dyrkelse af

et romantisk litterært mainstream-fænomen. Men ikke desto mindre tilkendegiver de alle i sidste

ende, at kærlighedshistorien er det vigtigste element for dem ved sagaen, og at læsningen giver

stor glæde (Merete, bilag T1:3, Emma bilag T5:13, Lisa bilag T5:14, Jane bilag T2:29, Mette bilag

T2:27,33, Lisette bilag T2:5, Stine og Marie bilag T6:1,24, Nadia bilag T3:5, Sonja bilag T4:35).

32

Et godt eksempel er, at middelklasse Sonja først indrømmer efter mange modsigelser, at ”måske

er det også kærlighedshistorien”, som hun godt kan lide ved bind 1 (Twilight) (bilag T4.32). Det er

en pudsig sætning, når det bærende element i bind 1 og hele historien utvetydigt er

kærlighedshistorien, hvilket tyder på selvcensurering. Hun fortsætter og siger, at hun bedst kan lide

bind 1 (Twilight), fordi det skal være virkelighedsnært, og hvis hun var startet med bind 4 (Breaking

Dawn), som er mindst virkelighedsnært, var hun aldrig kommet videre (bilag T4:32). At noget er

virkelighedsnært, ligger tæt op af litteratur som f.eks. selvbiografier eller Stieg Larssons triologi,

hvilket i samfundsmæssig bred forstand betragtes som hæderlig læsning. Kort tid efter siger hun

dog uoverensstemmende, at hun drages af det mystiske som f.eks. vampyrerne og varulvene i

historien (bilag T4:33). Som det fremgår af ordenes betydning, er der en modsætning mellem

’virkelighedsnært’ og ’det mystiske’. Hvor jeg, som skrevet tidligere, tror, at det ligesom med de

andre kvinder er en positionering og distancering, hun søger at foretage. Det ville heller ikke have

passet særligt godt overens med, at hun kun vil læse virkelighedsnært litteratur, når hun fortæller,

at hun har læst Harry Potter og elsker fantasy-bøger generelt (bilag T4:33f).

Den gode smag I sammenhæng med deres distancering fortæller middelklasse Nadia, at mænd definerer god

smag som at være biografier, krimier og alt med sport, som italesættes som en forskel til romantisk

litteratur. Ifølge Stig Hjarvad anses romantisk litteratur for at være en kvindegenre, hvilket Nadia

bekræfter, at Twilight sagaen er (Hjarvard 2008:200) (Nadia, bilag T3:10). Som det fremgår af

kapitlet Den medierede læseoplevelse, kan kvinderne godt lide den følelsesmæssige påvirkning,

sagaen har på dem, som er forskelligt fra, hvad der ifølge Bourdieu anses for at være god smag.

Han skriver i Distinktionen (1984,1995), at den kunst, der af højkulturen betragtes som god smag,

ikke skal indeholde sanselige, nydelsesorienterede elementer (Bourdieu, 1995:262). Den

dominerende opfattelse af respektabel litteratur sætter dermed lav værdi i den slags litteratur, som

kvinder læser. Her kan Jarvis studier (2003) af, at kvinders læsning er anset for at være

lystlæsning på grænsen til overbærende og trivielt, understøtte argumentationen. Hun fortsætter

og siger, at mænd bliver præsenteret som seriøse og lærde gennem deres læsepraksis (Jarvis

2003:271). Hvilket minder om Bourdieus tese om den gode smag inden for litteratur. Et litterært

værk som Twilight er et distinktionsværktøj, der hjælper med at afspejle en identitet, som i dette

tilfælde er en uheldig afspejling fordi det ikke er velanset at læse (Bourdieu, 1995:262f, 1984:2).

Det kan være en forklaring på, hvorfor kvinderne gør sig umage med at distancere sig fra at læse

romantisk litteratur. Fordi de søger at skabe en distinktion mellem ”dårlig smag” og den identitet,

som de ønsker at afspejle, bliver deres udsagn til tider selvmodsigende og selvcensurerende for at

positionere sig, hvor de ønsker at blive set i det sociale rum. (Bourdieu, 1997:20).

33

Omgangskredsens afstandstagen Generelt set accepterer kvindernes partnere deres dyrkelse af sagaen, selvom de ”ryster bare på

hovedet” af dem, og at de siger, det er en ”pigeting” (Nadia, bilag T3:10, Tina bilag T4:6, Merete

bilag T1:5, Lisa bilag T5:8). De fortæller, at de godt kan kommentere på det fra tid til anden, hvor

flere siger, at det, partneren især kommenterer, er dyrkelsens intensitet. Men generelt tegner der

sig et billede af, at de støtter op om deres interesse og f.eks. tager med til premiererne på

filmatiseringerne. De siger også, at nogle af partnerne er blevet inspireret af deres læsning, så de

selv har læst sagaen som ”tidsfordriv”, som i Sonjas (middelklasse) og Emmas (arbejderklasse)

tilfælde (Sonja, bilag T4:34, Emma bilag T5:8). Et andet eksempel er arbejderklasse Lisa, der kan

dele fascinationen for fantasy og vampyrer med sin kæreste, selvom han driller hende med, at det

er dårlig stil at læse Twilight, og at det er læsning for små piger (bilag T5:8f). Partnernes udtalelser

om, at det er litteratur til kvinder, og at kvinderne selv italesætter det sådan, er et udtryk for

dominansforholdet mellem kvinder og mænd i samfundet. Bourdieu beskriver det således:

”De dominerende bruger nogle kategorier som bliver konstrueret ud fra de dominerendes synspunkt på dominansforholdene, og får kategorierne til at virke naturlige (…) Disse redskaber er blot dominansforholdets inkorporerede form og lader dermed dette forhold fremtræde som værende naturligt” (Bourdieu, 1999:48f)

Som Bourdieu mener, medfører dette en systematisk selv-nedvurdering hos kvinderne, som f.eks.

demonstreres ved at koble ”dårlig smag” med noget kvindeligt (en pigeting), og dette er et udtryk

for den symbolske vold.

Selvom kvinderne oplever en accept fra deres partnere af deres læsning, forholder

det sig dog anderledes, når kvinderne fortæller om holdningen udenfor parforholdets intime sfære.

Fordi sagaen betragtes som ”dårlig smag”, oplever kvinderne, at deres omgangskreds tager

afstand fra at læse sagaen og fra kvinderne selv (Stine, bilag T6:1, Marie bilag T6:13, Lisette,

Mette og Jane bilag T2:11f), som et udtryk for urespektabel praksis:

”Der er ingen af mine andre veninder, som hverken gider læse det eller altså de har set filmen, og de sad bare sådan her: er det det, du ser så meget? Det var sådan helt, de kunne slet ikke forstå det. Overhovedet” (Nadia, Bilag T3:9).

Markedsføringens skyld Nogle af kvinderne sammenkæder den afstandstagen, de oplever, med markedsføringen

herhjemme (Mette, Jane og Lisette bilag T2:11, Stine og Marie bilag T6:14, Tina bilag T4:20,

Emma og Lisa bilag T5:6). Der udtrykkes en ærgrelse over, at markedsføringen af Twilight-sagaen

i deres øjne har slået fejl. De mener, at målgruppen primært har været set som teenagere, hvorfor

bogen eksempelvis har været placeret i ungdomsafdelingen i boghandelen og på biblioteket ifølge

34

kvinderne. Derfor mener de, at bogen klassificeres som en ungdomsbog og som dårlig smag i

samfundet (Tina, bilag T4:19f, Lisa og Emma, bilag T5:6f).

Middelklassekvinderne Nadia og Sonja sætter dog ikke spørgsmålstegn ved

markedsføringen af bogen til teenagere, muligvis fordi Nadia og Sonja via en selvfølgelighed

(illusio) slet ikke tvivler på, at en romantisk litterær bog er af symbolsk lav værdi og derfor ikke har

bidt mærke i, at det lige præcis kan skyldes markedsføringen. Til forskel fra de to andre udtrykker

middelklasse Tina det sådan her:

”Jeg tror det, at det er fordi, at dem der har skullet promovere det og skrive om det i bladene har gjort det til et teenagepige-fænomen. Og som jeg selv havde det, da jeg skulle ind og se filmen (…), så tror jeg, det var det der med: Nej, jeg gad altså ikke, det der teenagepige-halløj. Så jeg tror nok, det er den grænse, hvor folk lige skal se, at det er noget, det er blevet gjort til (…), du kan sagtens sidde og læse den som enogtyveårig uden at være totalfreak, eller synes at ungdomsbøger er det bedste i verden. (…)” (Tina, bilag T4:19f)

I forhold til dette sætter arbejderklasse Lisette markedsføringen i USA op som et eksempel på, at

de derovre har markedsført det anderledes, så det er acceptabelt for alle, inklusiv mødre, at være

Twilight-fans (bilag T4:25). Hun glemmer dog at tage højde for kulturforskelle de to lande imellem.

Men det, kvinderne derfor oplever, er, at den afstandstagen, der er fra omgangskredsen, kommer

af markedsføringen herhjemme, som de mener kun har koncentreret sig om teenagepiger. Ud fra

mailkorrespondance med en marketingskoordinator fra Lindhardt & Ringhof, ved jeg dog, at de

også har haft kvinder mellem 20-35 år i deres målgruppe. Det tyder derfor på, at det er den

symbolske dominans’ virkning, snarere end markedsføringen, der skal have hovedansvaret.

Distinktionen til teenagepiger og -fans

Af ovenstående grunde tolkes sagaen derfor af andre til at være et teenagepigefænomen, hvilket

har to problemer for de interviewede kvinder. For det første sammenkædes konstruktionen af

teenagepige i Twilight-fænomenets sammenhæng med teenagerfan, hvilket f.eks. Merete

(arbejderklasse) er bange for, at vi som interviewere skal mene om hende, og derfor er det vigtigt

for hende at påpege, at hun ikke er ”fanatisk” (Merete, bilag T1:9). For det andet ligger der i ordet

teenagerpige et aldersaspekt, som dermed gør, at det at læse Twilight-sagaen er noget, der hører

en teenager til (Lisa, bilag T5:9).

I interviewene kommer teenagepiger og teenagefans ud på et og bliver brugt som en

socialt konstrueret kategori, hvor der implicit ligger en prækonstrueret forklaring af negative

forforståelser om, hvad det vil sige at være en teenagepige eller fan. Derfor er der en fælles

indlysende forståelse, som gør, at ord som teenagepiger og teenagefans bliver brugt i flæng uden

tvivl om den symbolske forståelse af ordet som urespektabel praksis. Den sociale konstruktion af

35

teenagepiger bliver beskrevet ens på tværs af klasser, som nogle der ikke kender forskel på fiktion

og faktion på grund af en naivitet, en manglende evne til refleksion og en fokusering på

overfladiske elementer. Med andre ord manglende dybde og modenhed. I sammenhæng med

denne konstruktion sættes der et lighedstegn til en urespektabel praksis, hvor man følger med i

skuespillernes privatliv, fordi man dermed ikke evner refleksionen til at skille den fiktive karakter fra

skuespillerens person (Nadia, bilag T3:25, Jane bilag T2:26, Lisette bilag T2:76). I italesættelsens

udtryk er det en distinktion fra kvinderne selv som en urespektabel praksis for deres alderstrin

(Bourdieu, 1997:149ff). Ifølge Sarah Holst Kjær eksisterer der kulturelle normer i vores samfund,

som siger, at teenageårene er en uforpligtende og fri tid (Holst Kjær, 2009:41). Det er en livsstil,

som støder imod den livsstil og de omstændigheder, som kvinderne selv befinder sig i. De er p.t.

enten i gang med en uddannelse, i gang med en karriere eller er allerede i gang med at stifte

familie. Det er en tid med ansvar og modenhed. Det er derfor ikke en respektabel praksis for en

kvinde i deres alder, og i interviewsituationen virker det som om, at de skammer sig over deres

praksis (Sonja, bilag T4:43, Nadia bilag T3:21, Merete bilag T1:9,33f, Lisa bilag T5:26). Det lader til

at være en kamp, de ret ofte må tage, som f.eks. Mettes udtalelse vidner om:

(…) men jeg står ved, at jeg læser det, og jeg står ved, at jeg synes, at det er helt fantastisk (…) de vil faktisk næsten ikke stå ved, det fordi de synes, at de er for gamle til det her, fordi at det HANDLER om den første forelskelse (…) (Mette, bilag T2:11)

Det er en bekræftelse af, at romantisk litteratur ikke er lige så velanset at læse, som eksempelvis

Peter Høegs romaner, og det er en bekræftelse af, at der er en sammenhæng mellem alder og

læsestof, eftersom arbejderklasse Mette udtrykker, at hendes veninder mener, at man kan være

for gammel til at læse romantisk litteratur. Jeg tolker det som et udtryk for, at Twilight som

romantisk litteratur på den ene eller anden måde er et symbol, der vurderes til at være dårlig smag.

Oveni har det også lav symbolsk værdi, fordi det er romantisk litteratur, og kombinationen af de to

ting sammenkædes med urespektabel kvindelig praksis.

Teenagefans Som det forklares i kapitlet Den medierede læseoplevelse, stemmer deres handlinger meget godt

overens med, hvordan man alment klassificerer en fan. For mig at se, er der heller ikke nogen tvivl

om, at en stor del af deres identitet er investeret i at dyrke Twilight-sagaen, som fans dyrker deres

interesser (Thompson, 2001:246). Men fordi det at være (teenager) fan italesættes som uværdig,

urespektabel praksis, identitetsforhandler de for ikke at blive sat i bås som netop fans. De vil ikke

vedkende sig hvor stor en del, det er af dem.

Ingen af kvinderne ønsker derfor at blive identificeret som fans med middelklasse

Tina som undtagelse. Forklaringen kan findes i, at ordet er afledt af fanatiker fra det latinske ord

36

fanaticus, heraf muligvis den implicitte skam. Ifølge Wikipedia3 er fanatisme forbundet med vanvid

eller besættelse, og kvindernes italesættelse af, hvad en teenagefan er, kan ses i sammenhæng

med dette. F.eks. udtaler middelklasse Nadia, at teenagefans er sådan nogle, som er ”helt

fortumlet, der går rundt og tror, at han [Edward] er lige der rundt om hjørnet” (bilag T3:21). Fordi de

er klar over, at det ikke er velanset praksis, endnu mindre i deres alder, at være fan, at læse den

slags litteratur og at dyrke sagaen så intenst, italesætter de alle implicit og eksplicit, at de ikke

betragter sig selv som fan. Det er en identitetsforklaring fra det, de ikke ønsker at blive identificeret

med (Bourdieu, 1997:24). Det kommer til syne mellem linjerne i det de ikke siger, og det de

uoverensstemmende svarer fra tidligere udtalelser, jo længere hen interviewet kommer.

Som sagt identificerer middelklasse Tina sig dog som fan og fortæller, at hun deltager

i Twilight-saga relaterede Nordisk Film arrangementer og er aktiv inde på facebook-sider ved at

stable konkurrencer og debatter op på benene (bilag T4:5). Men ligesom de andre fremhæver hun

dog, at teenagefans og hun selv ikke har noget tilfælles. Hun forklarer, at det er, fordi de fokuserer

på de overfladiske ting ved fænomenet, som eksempelvis at Edward er lækker i stedet for at

fokusere på, at ”det er en helt fantastisk historie” (Tina, bilag T4:5). Som tidligere nævnt kan det

tolkes som et udtryk for en distancering fra teenagepigekonstruktionen, som fokuserer på, at f.eks.

Tina ønsker at blive identificeret med intelligens i form af modenhed og refleksioner over Twilight-

sagaen. Det er symbolske værdier, som hører en respektabel kvinde til, og som fungerer som en

positionering i Kvindefeltet (Bourdieu, 1997:24). Samtidigt er det dermed implicit fortalt, at det

modsatte hører teenagepigekonstruktionen til.

Det kan også have haft en indvirkning på deres udsagn, at vi skulle interviewe dem

som fremmede universitetsstuderende til en specialeafhandling, fordi kvinderne kan have følt det

ekstra vigtigt ikke at blive sammenlignet med uvidende, uværdige teenagefans. På trods af at de

stort set alle ikke vil vedkende sig at være fans, giver de alligevel udtryk for at søge andre med

samme interesser.

Ensomhed og Fællesskab Det at dyrke Twilight-sagaen er blevet en integreret del af deres liv, og hvem de er i en sådan grad,

at det i de fleste af kvindernes tilfælde er blevet det centrale ved deres livsstil, som de orienterer

megen praksis efter. Men som udtrykt ovenover oplever de en distancering fra deres sociale

netværk. Derfor tilkendegiver en del af kvinderne uudtalt at være ensomme ved at søge

fællesskaber via f.eks. nettet eller ved at låne bøgerne ud til venner og bekendte. De håber på den

måde, at andre også vil blive bidt af sagaen (Mette bilag T2:22, Lisette bilag T2:23f, Tina bilag

T4:5f, Emma bilag T5:8, Stine bilag T6:1). Middelklasse Tina siger til gengæld eksplicit, at hun

3 http://da.wikipedia.org/wiki/Fanatisme

37

søger nogen fra Danmark og udlandet på hendes egen alder til at dele Twilight-fascinationen med.

Af den grund er hun aktiv inde på forskellige facebook-sider med debatter, konkurrencer og events

(bilag T4:5). Ensomheden som implicit udtrykkes skyldes som førnævnt markedsføringen ifølge

kvinderne og stemplingen af Twilight-sagaen som dårlig smag. Det er en ensomhed, som af Tina

udtrykkes sådan her:

”(…) det var nok også ligesom det der sank ind i mig: tanken om åhh gud, hvis man nu bare selv ku’ finde sine egne shapeshifters eller vampyrer, som man selv kunne være normal med, som fx de ting som man selv synes var interessante fx Romeo & Julie historien og sådan nogle ting og det der ædle ridderlighed (…)” (Tina, bilag T4:15)

Selvom ”det indtil videre ikke har givet” hende ”så meget”, som hun ”havde håbet på til andre

mennesker”, så håber hun på at filmatiseringen af tredje bind (Eclipse) der har premiere i juni

2010, vil ændre på holdningen til sagaen. For som hun siger, er der mere action og flere vampyrer

med (Bilag T4:20). Som førnævnt prøver de fleste af de andre kvinder at få venner og bekendte

”med i faldet” (Emma, bilag T5:8) så de på den måde kan finde nogen at være fælles om sagaen

med. Arbejderklasse Lisette har eksempelvis investeret meget tid og kræfter i at introducere

sagaen for hendes naboer i hendes opgang og hendes ældre søskende (bilag T2:23f).

Thompson forklarer, at en fordel ved at være fan er at blive en del af et fællesskab,

der har samme interesser som en selv. Den stigmatiserede praksis som fan kan forløses i mødet

med andre, der har samme interesser som en selv. På den måde kan kvinderne erfare, at deres

identitetskonstruktion og praksis som fan ikke er så slem endda, fordi der er andre med samme

slags konstruktion (Thompson, 2001:246). Manglen på at kunne spejle sig på den måde i deres

omgangskreds kan derfor være en af årsagerne til deres udtrykte ensomhed.

Opsamling Twilight-sagaen anses af andre og af flere af kvinderne selv på tværs af klasse for at være et

symbol på dårlig smag. Det er ikke velanset at læse, fordi det er romantisk litteratur. Min antagelse

om, at kærlighedsromaner er af lav værdi, holdt derfor stik. Eftersom de ønsker at blive opfattet

som respektable kvinder, distancerer de sig via vævende, modstridende svar i forhold til at kunne

lide genren. De tiltrækkes af den følelsesmæssige påvirkning læsningen har på dem, som

betragtes som dårlig kunst og smag, fordi det rummer nydelsesorienterede, sanselige oplevelser.

Hæderlig læsning udtrykkes i stedet til at være virkelighedsnære bøger som biografier eller krimier.

Deres partnere accepterer den intense dyrkelse af sagaen, dog er der en irritation. Som et udtryk

for det symbolske dominansforhold mener deres partnere og de selv, at romantisk litteratur er til

kvinder og små piger, hvilket er vurderinger, der gavner de dominerendes (mændene) position og

skaber nedvurdering af kvindernes smag. Omgangskredsen tager afstand fra selv at læse sagaen

38

og til dels, at de læser det. Kvinderne giver markedsføringen herhjemme skylden for den lave

symbolske værdi, som sagaen har herhjemme, fordi det på den måde, udover at være romantisk

litteratur, også er klassificeret som en teenagepigesaga. Kvinderne identitetsforhandler den

urespektable praksis, det er at være fan for ikke at blive sat i bås som det, fordi teenagepige-

konstruktionen i Twilight sammenhænge kobles til det at være teenagefan. Aldersaspektet i

teenagepigekonstruktionen er en anden årsag til, at de identitetsforhandler, fordi man kan være for

gammel til at læse romantisk litteratur som Twilight-sagaen. I manglen på at kunne spejle deres

entusiasme for sagaen og identitetskonstruktion i nogen i deres omgangskreds føler de sig

ensomme. De opsøger derfor fællesskab med andre Twilight-fans.

39

Kapitel 5: Forholdet til kærligheden

En vigtig del af den sociale og kognitive kontekst som læsningen foregår i er deres konstruktion af

kærlighed, herunder forholdet til kærligheden. Dette andet kapitel vil derfor omhandle en central

del af årsagen til forbruget af Twilight-sagaen.

Kærlighedshistorien er nemlig den tematik ved læseoplevelsen, der betyder mest for

alle kvinderne. Deres udtalelser indikerer, at deres intensive læsepraksis opretholdes af et

nydelsesbetonet formål og behov for at læse om kærlighed og forelskelse samt nogle erfaringer,

som de gør sig ved læsningen (Balling, 2009:147f, Thompson, 2001:253). Som Thompson

forklarer, afgøres tilegnelsen og indarbejdelsen af sagaen af deres livskontekster.

Sammenstemningen mellem de objektive og de kognitive strukturer har en indbygget maskulin

dominans, som gør kvinderne i stand til at nyde læsningen, hvilket, som Bourdieu skriver, er

begæret efter den maskuline symbolske dominans (Bourdieu, 1999:16). De relaterer sagaens

kærlighedsaspekt på forskellig vis til deres livskontekst (Balling, 2009:162f, Thompson, 2001:51),

som har både positive og negative udfald. Det gælder både i forhold til deres konstruktioner af

kærlighed og forståelsen af egen praksis på baggrund af den symbolske vold, som udøves, hvilket

strukturerer deres opfattelse af sig selv og andre (Bourdieu, 1997:26). Min empiri viser nemlig, at

den heteroseksuelle kærlighed har en stor symbolsk betydning i det danske samfund, som kan

give kvinderne en høj symbolsk værdi i Kvindefeltet.

Presset over ikke at have en partner At være single bliver udtrykt som en uønskelig tilværelse. Nedenstående citat fra 2.bind (New

Moon), hvor Edward har forladt Bella, er en illustration af denne væren:

”I shook my head to dislodge that train of thought, feeling panicky. I couldn’t afford to think about what I’d once dreamed of. It was depressing to realize that I wasn’t the heroine anymore, that my story was over” (New Moon, 2007:95)

Jeg vil i analysen benytte mig af den slags direkte henvisninger til sagaen, hvor det er muligt.

Kvinder er i princippet uafhængige af en mand og er uafhængige af en mands økonomiske tryghed

for at få børn, men parforholdet er et privilegium, som alligevel betyder meget for kvinderne. Det

skyldes den symbolske betydning, som kærlighed og parforhold har i Danmark, hvor det

heteroseksuelle parforhold nyder en særlig status, og hvor singler bør efterstræbe at være i

parforhold, såfremt de vil nyde denne særlige status (Bourdieu, 1997:138). Det er med til at

konstruere, hvordan singlerne forstår sig selv og kærlighed. Det er dermed en identitetsforståelse,

som går igen på tværs af klasserne, og derfor har jeg lagt dem sammen i dette afsnit.

40

Den uønskede single tilværelse

Singlerne har været alene i minimum et år og italesætter på forskellig vis et vist pres over, at de

ikke har en partner. Det er et af de mest presserende krav i deres hverdag (Stine, bilag T6:33,

Marie bilag T6:32, Lisette og Jane bilag T2:70f), som her beskrevet af Lisette fra arbejderklassen:

”(…) alle ser, jeg føler bare nogen gange at alle ser ned på mig fordi jeg ikke har en kæreste, jeg kan i hvert fald mærke på min far ”nu skal du altså også snart finde en ikke, helt ærligt jeg kan jo ikke gå og bekymre mig om dig” ikke altså det, og folk kan bare ikke forstå, jamen jeg har det godt med at være single (…) altså fordi ellers så ser folk mig ikke som et helt menneske” (Lisette, Bilag T2:70,71)

Bourdieu mener, at det især påhviler kvinder at pleje og videreføre familierelationer (Bourdieu

1997:140), hvilket f.eks. Lisette ikke formår. Det er et pres, som især singlerne føler via doxa. Det

handler om, at skulle finde den ideelle mand, opbygge et holdbart parforhold og bygge rede

indenfor en presserende tidsramme, der hedder, helst inden man fylder 35 år for at leve op til

”formålet med livet” (Marie og Stine, bilag T6:36). Som forklaret ligger det dermed mellem linjerne,

at single-tilværelsen ikke er lige så attraktiv som at være i parforhold. Hertil hører implicit til, at man

som single ikke har succes ifølge kvinderne, før man har fundet kærligheden og stiftet familie

(Merete, bilag T1:15f, Mette bilag T2:58, Stine og Marie bilag T6:32, Lisa bilag T5:40, Nadia bilag

T3:28, Lisette bilag T2:74). Hvilket eksempelvis Lisettes far naturligt nok ønsker for sin datter.

Dette er, hvad Bourdieu mener med, at en bestemt organisation af familien favoriseres (Bourdieu,

1997:144) og derfor italesætter kvinderne, at formålet med livet (livsformålet) er at skabe familie.

For middelklassens vedkommende er en respektabel kvindes ”endestation” i den

korrekte livsbane derfor moderskabet/familien, et mål med selve ens liv, og det handler derfor om

at finde ”the one and only” og skabe en familie sammen (Stine, bilag T6:32). I arbejderklassen er

moderskabet det højeste ideal, der overgår karriere, uddannelse og sågar manden, da det for

arbejderklassekvinderne er legitimt at få børn uden for ægteskab/partnerskab (Jane bilag T2:60,

Mette bilag T2:58). Det er en kropsliggjort kollektiv størrelse, som Bourdieu siger, som dermed er

en konstrueret normativ selvfølgelighed (Bourdieu, 1997:138).

Kvindernes sociale netværk udtrykker en medlidenhed med singlen, der naturligt må

lide i sin status som ”alene”. Middelklasse Marie udtrykker det samtykkende med middelklasse

Stine således:

”Og så er der jo også det der med at dem der så endelig har familie og er i kæresteforhold, at det er jo lidt det der ”nå det er lidt synd for dig at du er alene” ikke altså (…) du må kede dig (…)” (Marie, bilag T6:32)

Som det fremgår af kvindernes udtalelser om at se ned på en single, tildeles parforholdet en

symbolsk betydning, og jeg kan derfor se, at det heteroseksuelle parforhold nyder en særlig status

hos kvinderne. Medlidenheden er et udtryk for, at ”aleneheden” har en lav symbolsk værdi i

41

samfundet og feltet. Af den grund ser det ud til at være overordentligt vigtigt at finde en mand. Så

trods deres uddannelser, korte som lange, og selvforsørgende status er de qua den symbolske

kapital, der eksisterer ved at have en partner, fokuserede på at finde en mand.

Når middelklasse Nadia og arbejderklasse Lisa, begge i parforhold, nævner, at de

hhv. ikke ser ned på singler, og at de sympatiserer med singlerne, er det en bekræftelse af, at

deres position i Kvindefeltet er højere end singlens position. (Nadia, bilag T3:28, Lisa bilag T5:40)

Det gør altså noget ved kvindens identitet og andres opfattelse af en at have en mand ved armen.

Ifølge Bourdieu er det særlig stærkt i arbejdsklassekvindens habitus, hvilket bliver forklaret med, at

giftermål er det bedste middel til at opnå en højere social position (Bourdieu 1999:51).

Tilsyneladende gælder det ikke kun arbejderklassekvinden, men også middelklassekvinders

position i Kvindefeltet, hvor kvinden ikke får samme høje position i feltet uden en mand, ligegyldigt

den ellers samlede symbolske kapital.

Medierne og den symbolske vold Lisette er desuden f.eks. opmærksom på den symbolske vold, der udøves i samfundet via ritualer

og fejring af det heteroseksuelle parforhold. Hun føler, at medierne lægger et pres på singler med

reality tv-serier som fokuserer på eksempelvis parterapi og single-programmer i tv’et (Lisette, bilag

T2:72), hvis overordnede fokus på singler er, at det er noget kikset og uattraktivt. Ifølge Thompson

kan medier bevare de normative selvfølgeligheder som f.eks. prestigen, som det heteroseksuelle

parforhold nyder, hvilket han udtrykker gennem hans begreb ideologi (Thompson, 2001:234, Holst

Kjær, 2009:20).

Ifølge Bourdieu er parforholdet et ideal, som for kvinders vedkommende giver en af

de højeste sociale statusser. Det skyldes, at vi er underlagt en altomfattende symbolsk

reproduktionsmaskine, der ratificerer den maskuline dominans i samfundet (Bourdieu, 1999:17). Af

den grund får kvinder en høj social position, når de har en mandlig partner, hvis værdighed og

parforholdets værdighed tydeligt bekræfter den sociale position. Fra dette dominansforhold

stammer Holst Kjærs begreb heteronormerne, som desuden har funktionsmæssige lighedstegn

med Thompsons ideologibegreb (Thompson, 2001:234, Holst Kjær, 2009:20). Gennem medier og

diskurser i samfundet sætter det parforhold op på en piedestal, og det er derfor med til at give

individer i parforhold en høj symbolsk værdi i vores samfund (Holst Kjær 2009:20). Dette er, hvad

Holst Kjær mener med heteronormativiteten (heteronormerne) (Holst Kjær 2009:20). Via den

medierede indtrængen i deres hverdag bliver idealiseringen af parforhold en del af deres habitus’

dispositioner (Thompson, 2001:234). Den symbolske vold, der udøves, påvirker derfor uvilkårligt

singlernes selvforståelse, fordi de naturligt nok ikke vil anses som kiksede og uattraktive (Bourdieu,

42

1997:26). Og som det ser ud, bliver kvinderne i særdeleshed påvirket af romantisk litteratur som

Twilight.

Det forløsende fiktive parforhold Som beskrevet i næste afsnit, bruger en del af kvinderne i parforhold sagaen som en slags

håndbog til parforholdet. Singlerne til gengæld får gennem den kvasi medierede interaktion, en

nydelse og oplevelse gennem læsningen af sagaen (Balling, 2009:147). Det udfylder den

manglende intime relation til en mand, og de kan drømme sig væk i litteraturen (Thompson,

2001:228) til en kærlighedsmæssig tosomhed, der som ”et par”, fungerer som en social

selvtilstrækkelighed (Bourdieu, 1999:142):

”(…) i og med at jeg er single og jeg har været det længe, så tror jeg at jeg lidt måske (…) altså får man lidt sådan lige et lille touch af noget kærlighed og det er jo meget dejligt når man ikke har så meget af det i sit eget liv” (Stine, bilag T6:53).

Deres forforståelse af Twilight er en emotionel genkendelse og en identifikation af sider hos

kvinderne på grund af kærlighedstematikkens idealer. Med andre ord muliggør læsningen en fiktiv

oplevelse af det ideelle heteroseksuelle parforhold ved at fortabe sig i en parasocial relation.

(Balling, 2009:119, Thompson, 2001:49f). Spændingen på deres skuldre skyldes doxa, hvor single-

tilværelsens ses som en ufuldendt livsvej. Det får dem til at bruge sagaen til midlertidigt at

forsvinde hen i en parallel verden med et kærlighedsforhold gennem læsningen. Gennem

læsningen får singlekvinderne mulighed for at udleve at finde den perfekte mand og befinde sig i et

parforhold, som de på nuværende tidspunkt i deres liv ikke kan. Dette understøtter Radway og

Jarvis studier af kvindelig læsepraksis som en flugt fra hverdagen (Radway, 1983:204, Jarvis,

2003:264). Bourdieu kan i denne forbindelse have ret, når han påpeger: ”Når kvinderne har en særlig tilbøjelighed for den såkaldte romantiske eller sværmeriske kærlighed, er det utvivlsomt delvist, fordi de har en særlig interesse heri: ud over at den giver dem løfte om frigørelse fra den maskuline dominans, tilbyder den dem, såvel i dens mest almindelige form, med ægteskabet, (…) og ofte den eneste, for social opstigning.” (Bourdieu, 1999:87).

Som Bourdieu er inde på, signalerer singlelivet en bestemt livsform, som kvinderne ønsker at

distancere sig fra.

Opsamling Nydelsen, som kvinderne på tværs af klasse oplever ved læsningen af sagaen, er influeret af den

store symbolske betydning, som det heteroseksuelle parforhold har i Danmark. Den symbolske

værdi positionerer single-kvinderne og kvinderne i parforhold på tværs af klasse, i hhv. lav og høj

43

position i Kvindefeltet. Jeg har derfor haft ret i min antagelse om, at det heteroseksuelle parforhold

nyder en særlig prestige i samfundet, og at der alt efter civilstatus derfor er forskel i kvindernes

position i Kvindefeltet.

Singler føler et pres, fordi de ikke indordner sig i den sociale organisation, hvilket

påvirker singlernes identitetskonstruktioner, fordi der bliver set ned på singlen, f.eks. med

medlidenhed. Hertil kommer, at man først har succes som kvinde, når man har fundet kærligheden

og stiftet familie som det højeste mål (livsformålet). Presset føles også gennem medierne, der via

normative selvfølgeligheder udøver symbolsk vold ved at favorisere det heteroseksuelle

parforhold. Normerne bliver en del af habitus dispositioner og deres selvforståelse.

For middelklassesinglernes vedkommende er der en korrekt tidsramme for livsbanen

i relation til påbegyndelse af parforhold og til at blive gift og få børn, der max hedder 35 år for en

respektabel kvinde.

Singlerne får via læsningen udfyldt den manglende intime relation til en partner. De

kan drømme sig hen til et fiktivt forhold som Edward og Bellas og på den måde få presset over at

være single forløst midlertidigt. Radway og Jarvis har derfor ret i at læsning kan være en flugt, og

jeg har ret i min antagelse om, at kærlighedslitteratur bliver brugt som en slags eskapisme.

Samtidigt er den lave symbolske betydning af singletilværelsen noget, singlerne ønsker at

distancere sig fra.

Twilight som håndbog Kvinderne er fascineret af Bella og Edwards stabile og velfungerende kærlighedsforhold, og de

fremhæver disse aspekter af parforholdet som et ideal, hvori de kan spejle deres eget parforhold.

Det viser sig ud fra empirien med parforholdskvinderne, at arbejderklassekvindernes topprioritet og

bedste kort på hånden er familielivet og herunder parforholdet (Mette bilag T2:58, Merete bilag

T1:17, Emma bilag T5:37, Jane bilag T2:60). Middelklassen går desuden højt op i det korrekte

familieliv (Nadia bilag T3:31, Sonja bilag T4:22, Stine og Marie bilag T6:34). Det korrekte familieliv

afspejler en respektabel kvinde og har høj symbolsk værdi i Kvindefeltet. Det kan sidestilles med

Bourdieus tese om, at kvinder tillægges at pleje den fiktive sociale konstruktion af en familie

(Bourdieu, 1997:139f). Det har derfor også vist sig, at kvinderne i parforhold på tværs af klasserne

trækker på Twilight-sagaen, som en ressource i form af en slags praktisk ekspertise manual til

pleje af parforholdet. Derfor er klasserne lagt sammen i dette afsnit (Thompson, 2001:239). Der er mange krav til den respektable kvindes livsførelse for at få anerkendelse i

Kvindefeltet. Kvinderne giver udtryk for at skulle efterstræbe at være den korrekte mor og hustru.

Det skal kombineres med deres andre krav om huslige pligter, job og pleje af socialt netværk, som

en symbolsk positionering. Kravene, de oplever, kan sættes i sammenhæng med den

44

postfeministiske medie-diskurs. Kvinder bliver via en selvdisciplinering gjort ansvarlige for

transformering og pleje af sig selv, parforhold og hjem for at være en anerkendt kvinde i feltet (Gill,

2007:155). Den korrekte måde at agere mor på, som f.eks. børnepasning, tager især tid fra

parforholdet: ”Ja, der er nok ikke så meget tid til kærlighed. Så det er dejligt at læse om det” (Sonja

bilag T4:38) Der er derfor ikke plads til at pleje eller genoplive romancen, og derfor bruger

kvinderne sagaen som en håndbog (Emma bilag T5:15, Sonja bilag T4:35).

Gennem deres håndbogsbrug af sagaen viser de, at de sætter en værdi i at pleje

deres forhold til manden og italesætter det som en vigtig selvfølgelighed. Foruden at man plejer

forholdet, fordi at man holder af sin partner og ikke ønsker, at det skal slutte, kan en forklaring til

den symbolske værdi af parforhold i dag være af to grunde; Første grund er, at ægteskabet er

blevet en tvivlsom institution, hvor det er nemmere og mere legitimt at få en skilsmisse i dag og på

den måde nemmere at gå fra hinanden, hvis parforholdet ikke trives. Det eneste, der binder to

mennesker sammen i dag, er derfor, at de har lyst til at være sammen med andre ord, at de trives.

Den anden grund er, at en anstændig kvinde ifølge den respektable kvindes livsførelse ender med

det lykkelige ægteskab i kernefamilien, som dermed giver en kvinde en høj position i Kvindefeltet.

Det har det symbolske privilegium, at man er, som man ”bør” være, og det giver social status

(Bourdieu, 1997:141). Derfor bliver det særlig vigtigt for kvinderne at pleje deres forhold, som

eksempelvis at genoplive romancen:

”Det får jeg sådan, man kommer til at tænke over ens egen hverdag, ik’. Jamen, nu skal du også lige huske at lave en date med manden, hvis man kan kalde det det. Og få lidt romance ind der, man føler også, man mangler det her, når man læser om det. Og man egentligt har lyst til det, men så finder man hurtigt ud af at man ikke har det og kan komme lidt gang igen. En lille reminder” (Sonja, bilag T4:38f)

Twilight bliver altså brugt som et redskab til at forbedre deres kærlighedsforhold til manden. På sin

vis kan jeg derfor trække paralleller til 1800-tallets kvinders håndbogsbrug af litterære værker til

ægteskabet (Bjurmann, 1998:45). Samtidigt udtrykker kvinderne, at de kan genopleve forelskelsen

via læsningen og på den måde kompensere for det, der ikke er tid til i hverdagen. Det kan fiktivt

hengive kvinderne til den fortidige kærlighedens mystiske aura, som Bourdieu kalder det. Det er en

tilstand af sammensmeltning og gensidighed med afkaldet på at dominere (Bourdieu, 1999:141).

De synes at have erkendt, at der er en uoverensstemmelse imellem ideen om romancen og

virkelighedens romance (Emma bilag T5:15, Sonja bilag T4:35,41). Anvendelsen af sagaen som

håndbog kan her bruges som en praktisk lektion til at overkomme dette (Thompson, 2001:239).

Det er i tråd med Balling, som peger på, at kvinderne har en oplevelse af, at læsningen lærer dem

noget, hvorefter de gør sig nogle erkendelser i forhold til parforholdet (Balling, 1009:118, 146).

45

Opsamling Kvinderne i parforhold bruger læsningen som en ressource i form af håndbog til pleje af romancen

og parforholdet. Det korrekte familieliv afspejler en anerkendt kvinde og har høj symbolsk værdi i

Kvindefeltet, og derfor beskrives det som en vigtig selvfølgelighed. Det skal ses i tråd med kvinders

anstændige livsbane, der ender med det statusgivende lykkelige ægteskab. Ligeledes er ægteskab

blevet en tvivlsom institution, der skal plejes for ikke at smuldre, og de mange krav til den

anerkendte mor og hustru skaber mangel på tid til bl.a. romance i hverdagen. Min antagelse om, at

det heteroseksuelle parforhold nyder en særlig prestige, er derfor også gældende her på grund af

vigtigheden af at pleje forholdet for at bevare den anerkendelse, det giver kvinderne.

Anvendelsen af sagaen som praktisk håndbog kommer også af uoverensstemmelsen mellem

ideen om romancen og virkelighedens romance, hvor sagaen kan bruges som praktisk lektion i at

overkomme dette.

Det ideelle parforhold Nedenstående er en demonstration af, hvordan Bella og Edwards forhold iscenesættes, som det

ideelle parforhold.

”I heard the music before I was out of the car. Edward hadn’t touched his piano since the night (…) Now, as I shut the car door, I heard the song morph through a bridge and change into my lullaby. Edward was welcoming me home.” (Breaking Dawn, 2008:603)

Det har i empirien vist sig, at klasserne forholder sig forskelligt til parforholdsforståelser, og derfor

vil afsnittet her være opdelt efter klasser.

Middelklassen I empiribearbejdningen har det vist sig, at middelklassekvinderne har haft flere krav og idealer til

parforhold, hvorfor middelklassedelen fylder mere.

Den kærlighed, som afspejles mellem Bella og Edward, ser middelklassen som et

praktisk opnåeligt ideal, der i tråd med Bourdieu er en institueret norm (Bourdieu, 1999:141). Det

respektable parforhold forklares af middelklassekvinderne som et stabilt, nært forhold med den

rette familiemand. Desuden fremhæver kvinderne i parforhold tidslængden på forholdet som en

symbolsk indikation på, hvordan man måler, om et forhold er anerkendt. Holst Kjær konkluderer

noget lignende i hendes afhandling og siger, at den erfaring og den tid, to mennesker har tilbragt,

sammen er en markør, der udtrykker intim relation (Holst Kjær, 2009:41f). Så herigennem

bekræfter kvinderne blandt andet deres parforholds symbolske værdi.

Min empiri indikerer, at middelklassekvinderne som en del af det respektable forhold

vil grundlægge et stabilt parforhold med en mand, inden de sætter børn i verden (Stine og Marie

46

bilag T6:34, Sonja bilag T4:26f). På grund af Edwards kernefamilie idealer ligger det implicit i deres

udtalelser, at han er den ideelle familiemand. Stabilitet og forpligtelse er de usagte nøgleord til den

ideelle mand og far til deres børn. At de søger en partner, som de kan have et stabilt forhold med,

udspringer af et ideal om relationen manden og kvinden imellem gennem deres forestilling om en

tosomhed. Kvinderne italesætter, at det særlige ved Bella og Edwards forhold er deres tosomhed,

som de idealiserer, og det er det, som drager dem ved historien. Med disse krav skaber

middelklassekvinderne en identitet via en afstand til arbejderklassekvindernes løse facon at

konstruere familie på.

Tosomheden skal ikke forstås som en uselvstændighed eller forsørget rolle, som

eksempelvis Sonja distancerer sig fra. Ud fra empirien er der udtalelser fra kvinderne, som tyder

på, at en symbolsk kapital er at være en selvstændig kvinde (Sonja, bilag T4:22, Nadia bilag

T3:32, Stine og Marie bilag T6:56). På den måde har man en større symbolsk værdi udtrykt

gennem et travlt socialt liv og karriere (Gill, 2007:153, Sonja, bilag T4:22, Nadia bilag T3:32, Stine

og Marie bilag T6:56). Sonja henviser til, at mediernes omdrejningspunkt er, at kvinden ”ikke kan

noget uden manden” og sukker efter ham, hvilket i hendes øjne er et uselvstændigt træk (Sonja,

bilag T4:24f). Samtidigt kritiserer middelklassekvinderne derfor Bellas manglende interesse i at

pleje sit sociale netværk, fordi, siger Stine: ”jeg vil heller ikke KUN være defineret af at være en

eller andens kæreste, altså fordi hvad definerer Bella ikke?” (bilag T6:56)

Soulmate

Middelklassen benytter sig af begrebet tosomhed tæt beslægtet med soulmate i forbindelse med

det respektable parforhold. Denne definition finder Holst Kjær også i hendes studier af urbane pars

konstruktion af parforholdet (Holst Kjær, 2009:34). Når middelklassekvinderne, især singlerne

Stine og Marie, skal forklare Bella og Edwards ideelle parforhold og at finde den ideelle mand,

benytter de sig af begrebet ”soulmate” (Stine og Marie bilag T6:24f). De har en romantisk

forestilling om kærlighedsforhold og anser intime relationer mellem kvinde og mand som noget

personligt og enestående (Tina bilag T4:17, Nadia bilag T3:5, Stine og Marie bilag T6:24f, Sonja

bilag T4:41). Den betegnelse, de bruger, stemmer overens med Bourdieus beskrivelse af

kærligheden, der er en gensidig anerkendelse, eksistensberettigelse og tillid, som skaber en unik

tosomhed som en sammensmeltning af individer (Bourdieu, 1999:141). Tydeligvis eksisterer der

dermed en del krav til, hvordan denne mand skal være, og hvordan han skal passe sammen med

kvinden. Som antydet er selve valget af partner derfor ikke noget, der tages let på hos

middelklassekvinderne, fordi der er mange idealer forbundet med hhv. manden og parforholdet:

”(…) der skal også være noget fremtid i det ikke, altså man skal ville de samme ting, og man skal have de samme mål og ja (…) have nogle ambitioner og sådan noget” (Stine, bilag T6:37).

47

Holst Kjær konkluderer i sin ph.d.-afhandling, at kulturelle koder for ligheder og ligebyrdighed i

mand/kvinde-relationen handler om en fælles baggrund, tilsvarende opvækstforhold samt fælles

smag og værdier, der forstås som ideelle (Holst Kjær, 2009:42f).

Kærlighedens skrøbelighed Et tydeligt eksempel på middelklassekvindernes vigtighed af tosomheden kan forklares gennem

Nadias parforholdssituation. I Nadias sammenligning af hendes eget parforhold med Bella og

Edwards tilkendegiver hun en negativ opfattelse af sit forhold og kæresten, som er et udtryk for

Bourdieus skrøbelighed ved kærligheden (Bourdieu, 1999:140). Det negative udfald kan forklares

ud fra Bourdieus den rene kærlighed, hvis idé de fleste vestlige samfunds parforhold indgås ud fra.

Kærligheden er skrøbelig, fordi ideen bygger på overdimensionerede krav, som der investeres i

forholdet ud fra, hvilket, når illusionen braser sammen, gør den slags ægteskaber særligt udsat for

tvivl over parforholdets holdbarhed og heraf også for skilsmisse i ægteskab. (Bourdieu, 1999:141)

Som forklaret er det vigtigt at være sammen med den rette partner i et ”perfect

match” parforhold. Derfor har Nadia betænkeligheder ved sit forhold, fordi de har udviklet sig

forskelligt, og hun oplever dermed ikke følelsen af tosomhedsforbindelsen længere. Inspireret af

Cullen-familiens finkulturelle dannelse er Nadia nemlig begyndt at gå til diverse opera- og

teaterforestillinger og koncerter med klassisk musik, men hendes kæreste har ikke interesse for

den slags kulturelle begivenheder. Hvilket Edward til forskel fra kæresten har (Nadia, bilag T3:13).

Det virker, som om hun befinder sig ved en skillevej. Efter sin kandidatgrad i jura er distancen

mellem hende og hendes kæreste blevet større på grund af en forskel i kulturel kapital (bilag

T3:34). Som Bourdieu forklarer med hans begreb amor fati, vurderes kvindernes bedre position,

når de er i parforhold, af, at kæresten udadtil er den med den bedste symbolske kapital. Men fordi

Nadia udadtil giver indtrykket af, at hun dominerer, situerer det hende paradoksalt nok dårligere i

feltet. Det er et udtryk for den usynlige maskuline dominans (Bourdieu, 1999:51f). Derfor forsøger

Nadia at legitimere kærestens lavere kulturelle kapital ved at henvise til den sociale kapital, som

han i stedet besidder meget af med fraser som ”en rigtig menneskekender” (bilag T3:3). Som det

fremgår af citatet, skaber hun derfor også et modsætningsforhold mellem kæresten og en, der er

uintelligent:

”Men jeg har aldrig været sådan én, der kunne være sammen med sådan en...jeg kunne aldrig være sammen med en håndværker, fordi...og det er ikke for at generalisere, det gør man jo lidt, ik’. Men...og min kæreste, han er ikke sådan en der har læst på universitet ligesom mig, men jeg har bare aldrig kunnet være sammen med sådan en fyr, hvor den [hjernen] ikke kører stærkt. Og det er ikke fordi jeg er speciel intelligent overhovedet, men jeg kan bare ikke de der...kom nu [vær hurtigtænkende] kom nu med lidt (…) Han [kæresten] er sådan midt i

48

mellem [en håndværkertype og Edward], han er...ikke sælgertypen, fordi det er han ikke” (bilag T3:2f).

Hvis hun insinuerer en nedgørelse af forholdet eller at gå fra ham, mister hun det symbolske

privilegium, det er at være i et forhold.

Som antydet i afsnittet Twilight som håndbog har sammenligningen mellem Bella og

Edwards ideelle parforhold og kvindernes eget ikke ubetinget positive udfald. De synes nogle

gange at glemme, at Bella og Edwards forhold afspejler en idealistisk konstruktion af kærlighed.

Spejlingen af det ideelle parforhold fra sagaen viser nemlig også alle revner og huller i deres egne

forhold, hvor arbejderklasse Emma har følt, at sagaen præsenterer en alternativ fortælling om

kærlighed, som har fået hende til at spørge ”hvad vil jeg?” (bilag T5:17). På den måde giver det

anledning til en slags symbolsk overbelastning, hvor hun bliver konfronteret med en anden

fortælling om selvdannelse, der gør hende i stand til at tænke kritisk over sit eget liv, herunder sit

parforhold (Thompson 2001:237). Dette kan også være en anden forklaring til Nadias implicitte

utilfredshed med hendes nuværende forhold.

Arbejderklassen Den utopiske kærlighed Kvinderne i arbejderklassen italesætter også Bella og Edwards unikke kærlighed og uddrager som

tidligere nævnt de positive træk om parforholdet i sagaen, som de kan bruge som en slags manual

til at pleje forholdet. Men til forskel fra middelklassekvinderne synes arbejderklassekvinderne, at

kærligheden mellem Bella og Edward er en næsten utopisk tanke, og som singlerne Lisette og

Jane pointerer, så har de en mindre idealistisk tilgang til parforholdets indfrielser end

middelklassen:

”(…) sådan har vi det vel egentligt selv et eller andet sted, det der med at møde en kæreste og man er forelsket og så går han fra en (…)” (Jane, bilag T2:45).

De bruger hverdagens trivialitet som begrundelse herfor. Eksempelvis fremhæver Lisa hendes

eget parforholds hverdagsagtige forpligtelser såsom relation til svigerforældre og stillingstagen til

boligforhold, foruden indkøb og anden rutinepræget praksis. Kvinderne udtrykker implicit en

skuffelse eller utilfredshed over virkelighedens parforhold, men arbejder dog videre på

parforholdet, som forklaret under afsnittet Twilight som håndbog. Samtidigt er deres konstruktion af

parforholdet forbundet med en usikkerhed og ustabilitet:

”Men der kan også komme nogle andre dumpende ind i dit liv som på det tidspunkt, måske begynder at lave et forhold sammen med eller noget, altså det kan man bare ikke vide” (Lisa, bilag T5:50).

49

Kvinderne har altså en laissez-faire indstilling til parforholdet, hvor middelklassen har mange krav

og idealer til det korrekte parforhold.

Til forskel fra middelklassens korrekte rækkefølge for familiestiftelse, erkender

arbejderklassekvinderne blot, at det er relevant at tage en (kort) uddannelse inden moderskab, så

de kan forsørge sig selv og barnet (Merete, bilag T1:3). Men derudover findes der ikke en konkret

rækkefølge på, hvordan deres livsbane skal forløbe med henblik på ægteskab, karriere, hus og

børn.

Flere eneste enere Arbejderklassekvindernes habitus har ikke internaliseret middelklassekvindens respektabilitet, så

de efterlever ikke de idealistiske krav i forhold til den korrekte mand for at få anerkendelse i feltet.

Derfor bruger de heller ikke betegnelsen ”soulmate” men ”flere eneste enere” ud fra refleksioner

over, hvilket ord der passer bedst til det, de ønsker at give til kende i interviewet (Jane, Mette,

Lisette bilag T2:12f). Singlerne især, giver udtryk for en mere laisser faire-holdning til en partners

personlighedstræk og forholdet, fordi ”der er for mange lækre mænd” (Jane, bilag T2:12). Det

handler ikke om at finde det perfekte match, der kan holde hele livet, men det bedste match på

nuværende tidspunkt (Lisa og Emma bilag T5:50):

”(…) har man det ikke altid sådan når man får en kæreste han er den eneste ene, altså så der er (…) der er mange eneste ene’ere derude og det er nok rigtigt nok fordi hver gang man møder ham der åh ham skal jeg bruge resten af mit liv, nå det skal du så ikke 5 år efter vel men altså, så møder man en ny (…)” (Jane, bilag T2:13)

Den forskel, der kommer til syne mellem middelklassekvindernes og arbejderklassekvindernes

idealer om at finde en mand, kan hænge sammen med deres forskellige negative erfarede

oplevelser, udtrykt som den kropslige hexis (Prieur, 2006:41). Jeg vender tilbage til dette i afsnittet

om den ideelle mand. Foruden en forskel i deres kærlighedsmæssige erfaringer (Lisette bilag

T2:48, Jane bilag T2:62) er der også en forskel i mængden af parforhold, som singlerne i

arbejderklassen har været igennem i forhold til middelklassens singler. Med andre ord har

singlerne i arbejderklassen muligvis et mere realistisk billede af at kunne finde en sådan mand.

Derfor tyer de måske til betegnelsen ” flere eneste enere” frem for den mere idealistiske ”soulmate”

betegnelse.

Samtidigt sætter de ikke samme interesse i at leve op til de normative

selvfølgeligheder, som middelklassekvinderne gør, fordi deres orientering er mod familielivet og

ikke en jonglering mellem familieliv og karriere ved siden af (Nadia bilag T3:28f, Sonja bilag T4:28,

Marie bilag T6:34). Derfor behøver de ikke finde et ”perfekt match”, der kan imødekomme og

50

opretholde en hektisk hverdag i jongleringen mellem karriere og familieliv og har derfor lidt løsere

krav til manden.

Opsamling Middelklassen ser Bella og Edwards forhold som et praktisk opnåeligt ideal til forskel fra

arbejderklassen, der har mindre idealistiske ideer om parforholdets indfrielser. Middelklassen ser

det opnåelige parforhold som et stabilt, nært forhold med den rette familiemand, som Edward

repræsenterer. Indbegrebet af et sådan forhold betegnes som en tosomhed, og det idealiseres ved

Bella og Edwards forhold. Til gengæld er arbejderklassens syn på forhold i højere grad præget af

en utilfredshed og skuffelse. Deres konstruktion af parforholdet er desuden forbundet med en

ustabilitet, hvor længden på parforholdet i middelklassen er en markør for anerkendelse og

respekt, tæt forbundet med tosomheden.

Middelklassen har desuden en bestemt rækkefølge for at forholdet er respektabelt,

hvor en kort uddannelse hos arbejderklassen er eneste kriterium. Hvilket tilsammen er en

identitetskonstruktion, som middelklassen har, der tager afstand til arbejderklassens løse facon at

skabe parforhold og familie på.

Relationen mellem mand og kvinde betegnes af middelklassen som ”soulmates”, der

gør relationen enestående og personlig. Arbejderklassen udtrykker til gengæld en mere laisser

faire-indstilling og søger bedste partner match for nu og ikke for hele livet. Middelklassens krav til

den ideelle partner gør det svært at finde denne, og konstruktionen gør kærlighed udsat, hvilket

giver nogle af kvinderne betænkeligheder ved deres eget forhold efter at have stiftet bekendtskab

med Bella og Edwards forhold. At sammenligne sit eget parforhold med Bella og Edwards forhold

viser også virkelighedens glansløse forhold, hvilket får kvinderne til at tvivle på parforholdet. Det er

en symbolsk overbelastning, hvor de konfronteres med en anden identitetsforståelse og sætter

hverdag og parforhold i kritisk lys.

Arbejderklassens mindre krav til at finde partneren for livet kan også hænge sammen

med, at de ikke efterstræber at jonglere med karriere og familieliv på samme tid. Derfor er det ikke

så vigtigt at finde en partner, der kan imødekomme og opretholde en hektisk hverdag på lige fod

med kvinden, hvilket skaber færre krav til partneren.

Den ideelle mand Edward: “It makes me…anxious…to be away from you.” His eyes were gentle but intense, and they seemed to be making my bones turn soft. (…) There was no way this godlike creature could be meant for me” (Twilight, 2007:164,224)

51

Som pointeret tidligere, er litteratur om kærlighedsforhold, foruden at de er med til at danne

konstruktionen af den ideelle kærlighed, også med til at danne kvindernes konstruktioner af den

ideelle mand, og kvinderne bliver eksponeret for middelklassens socialt konstruerede kategori af

idealmanden gennem Twilight.

Middelklassen Edward som prototypen Alle middelklassekvinderne er enige om, at Edward er prototypen på den ideelle mand, og de er

alle fascineret af ham (Nadia bilag T3:1, Tina bilag T4:14, Sonja bilag T4:43, Stine bilag T6:5,

Marie bilag T6:6). Kvinderne i middelklassen definerer god smag og de rigtige idealer gennem

respektabilitetsbegrebet. Symbolske tegn som Edwards gammeldags respekt for kvinder og hans

intellekt, modenhed, hans betænksomme og galante, samt finkulturelle orientering, fremhæves

derfor som tiltrækkende egenskaber ved den ideelle mand (Sonja, bilag T4:41, Nadia, bilag T3:1,

Stine og Marie bilag T6:5f, Tina bilag T4:17f): ”(…) han er meget gentlemanagtig, og det ser man bare ikke særlig meget mere, jeg tror bare der er rigtig mange piger der tænker, at det vil jeg egentligt gerne have” (Stine, bilag T6:5).

Kvinderne giver også udtryk for, at Edward er både beskyttende og viser omsorg for sine

nærmeste. Han er en personificeret opfyldelse af den rigtige slags mand, og kravene og idealerne,

som middelklassekvinderne har, skaber en ekstra faktor til idealiseringen af ham, og et pres i

efterlevelsen i det virkelige liv. Ikke mindst fordi der er en uophørlig ustabilitet forbundet med

parforhold i dag på grund af de førnævnte overdimensionerede krav til kærligheden, som gør det

endnu mere vigtigt, at det er den rigtige mand (Bourdieu, 1999:141). På baggrund af spejlingen i

Twilight-sagaen, bekræfter de samtidigt, at det er svært at finde sådan en mand i dag (Stine og

Marie, bilag T6:5, Tina bilag T4:13f, Nadia bilag T3:2).

I forhold til den besættelsesagtige beskæftigelse der er ved kvindekroppen gennem

den medierede postfeministiske tendens (Gill, 2007:149), er det ganske interessant at forholdene

ved Bella og Edward er nærmest modsat. I sagaen er Edwards mandekrop genstanden for

iagttagelse og begær (F.eks. Twilight, 2007:224). Denne overeksponering af symbolske højt

værdisatte maskuline tegn i sagaen (hans højde, ansigt, håret, brystkasse m.m.) kan derfor ses

som et bidrag til kvindernes idealisering af Edward som den ideelle mand (Bourdieu, 1999:49f).

Samtidigt er hans skønhed et begær efter den symbolske maskuline dominans (Bourdieu,

1999:52), indskrevet i det biologiske (Bourdieu, 1997:34). Edward bærer alle de ydre tegn på

dominans, som vil give kvinderne anerkendelse og værdighed ved at have en mand som ham

(Bourdieu, 1999:50).

52

For middelklassekvinderne er det som førnævnt realistisk at finde en mand som Edward, hvilket

dog implicit antydes, at det kræver en respektabel kvindes livsstil at tiltrække en sådan mand.

F.eks. en kulturel dannelse, som de påpeger, at Bella har qua hendes kvaliteter og livsstil, fordi

hun læser mange bøger og er intelligent. Det er en praksis, som de mener godt kan relateres til

dem selv (Stine og Marie, bilag T6:2,7). Med andre ord får de skabt en positionering som de

dominerende, i og med at en ideel mand som Edward, der giver høj symbolsk værdi i feltet, kun

kan hverves af en respektabel kvindes livsstil. Det fungerer som en afstandstagen fra de ikke-

respektable arbejderklassekvinders livsstil (Skeggs i Faber, 2009:45).

De skaber i denne forbindelse et modsætningsforhold mellem de to mænd i Bellas liv,

Edward og Jacob. De sætter en lav symbolsk værdi i de egenskaber, som Jacob repræsenterer i

sagaen, som en distancering fra den ikke-ideelle mand. De fremhæver her Jacobs umodenhed og

impulsivitet, som de kalder for ”drengerøvsagtig”, som en modsætning til Edwards modenhed og

stabilitet (Stine og Marie bilag T6:22f, Nadia bilag T3:2). Som førnævnt i afsnittet om Det ideelle

parforhold leder middelklassekvinderne ofte efter en partner, som minder meget om dem selv, og

som har samme ideer og holdninger til livet. Det kommer af deres krav om tosomhed/soulmate,

som forklares som den ideelle slags partnerskab. Ifølge Bourdieu vælger kvinder mænd, der bl.a.

kan tilføje dem høj symbolsk værdi for at få den bedst mulige position i Kvindefeltet (Bourdieu,

1999:50). Hvilket kan være en forklaring på middelklassekvindernes lave symbolsætning af

eksempelvis håndværkere a la Bellas gode ven Jacob, som de siger ikke er deres

smagspræference. De begrunder det med, at der er for langt imellem dem livsstilsmæssigt. Men

som forklaret før, handler det om, at en mand som Edward med højere symbolsk kapital end dem

selv udadtil kan være den dominerende, som vil give kvinderne status. Det er derfor et udtryk for

den maskuline dominans usynlige magt (Bourdieu, 1999:49f)

Kæresten og Edward Det er vigtigt for kvinderne, f.eks. Tina, at komplementere sin kærestes mange gode egenskaber

og ligheder med Edward. De trækker derfor en del paralleller mellem deres egen kæreste og

Edward, hvor Tina beskriver f.eks. sin kæreste som en slags Edward i hans praksis:

” (…) jeg har jo fundet min Edward i mit liv (…)Udover at min kæreste ikke er en vampyr, så er det faktisk egentligt meget ens (…) han er også meget gammeldags, og tænker over en masse ting, og er ikke over hovedkulds i det (…)” (Tina, bilag T4: 13,19)

Noget, jeg bider mærke i under interviewene, er, at der er en selvcensurering hos

parforholdskvinderne i forhold til deres partner og forholdet (Nadia bilag T3:22, Sonja bilag T4:38f,

Tina bilag T4:15,18). Eksempelvis citatet ovenfor fra Tina, der er en modsigelse i forhold til,

hvordan hun lidt tidligere i interviewet iscenesætter forholdet til sin kæreste mere negativt (Tina,

53

bilag T4:15). For mig tydeliggør selvmodsigelserne og selvcensureringen, det heteroseksuelle

parforholds særlige status i det sociale rum og Kvindefeltet, som en vigtig symbolsk værdi for især

kvinder. Selvcensuren, der er overvejende mest markant hos middelklassekvinderne, er også et

forsøg på at understrege og kontrollere den sociale dominerende position. Der er en selvcensur

forbundet med det, fordi de i sammenligningen vil miste anseelse, hvis ikke deres kæreste ligner

idealmanden. Edward afspejler den idealistisk konstruerede mand, som kvinderne er klar over, er

netop det. Så i en sammenligning vil deres kæreste miste en smule af hans pragt, og dermed vil de

tabe symbolsk værdi og anseelse som par. Det kan være en årsag til, at de lægger bånd på sig

selv i forhold til, hvad og hvordan de udtaler sig om deres partner.

Arbejderklassen Mindre idealiseret Som i middelklassen fremhæver kvinderne i arbejderklassen også Edward som den perfekte

galante mand, som f.eks. er omsorgsfuld og beskyttende (Merete bilag T1:11f, Emma og Lisa bilag

T5:2, Jane og Mette bilag T2:47, Lisette bilag T2:15). Merete fremhæver desuden Edwards

positive egenskaber som ansvarsfuld, humoristisk og mystisk, hvilke hun finder tiltrækkende ved

en mand.

”Altså, fordi han [Edward] er, det kan godt være, han er lidt det der som mange kvinder drømmer om, at han er sådan lidt, lidt farlig” (Merete, bilag T1:12).

Men samtidigt giver arbejderklassekvinderne udtryk for, at de nævnte egenskaber er noget, de har

sværere ved at kapere ved en mand (Jane og Mette bilag T2:47, Lisette bilag T2:63f, Lisa bilag

T5:21), hvor det nævnes, at hvis manden er for galant og opmærksom ”så får jeg det dårligt” (bilag

T2:63). Dette er udtryk for den førnævnte kropslige hexis, hvor erfaringer indskrives og kommer til

udtryk som f.eks. at få det dårligt (Prieur, 2006:41). De italesætter, at det ligger langt fra deres

forståelse af faktiske romantiske relationer mellem en mand og en kvinde og deres konstruktion af

kærlighed viser, at de ville have svært ved denne anderledes kærlighedskultur, hvilket Lisette

italesætter således:

”Jeg tror også bare på en eller anden måde, at den måde hun beskriver Edward på, at han er den ideelle mand, han er bare den perfekte (…) og så den dag de møder en eller anden fyr, og han bare er den største skiderik ikke så får de nogle større, hvad kalder man det, oplever at verden ikke er det samme ikke, så det kan også være med til at opbygge en masse urealistiske forventninger” (Lisette, bilag T2:15).

Arbejderklassekvinderne siger desuden, at de har svært ved at acceptere, at han vil have en

indflydelse på Bellas livsstil og praksis, og fremhæver den mere virkelighedstro Jacob, der kommer

fra en arbejderklassefamilie (Lisa og Emma bilag T5:15,20, Jane bilag T2:39). De tilkendegiver, at

54

Jacob er lige så god en partner for Bella, som Edward er, hvilket middelklassen slet ikke

italesætter. Både Lisa og Emma hæfter sig ved, at Jacob giver Bella en form for modspil, og at

Edward nogle gange er for eftergivende (bilag T5:21). Jane supplerer med, at Edward ikke har ”det

hele”, hvor Jacob måske kunne være et bedre valg (bilag T2:39). At Jacob er umoden og impulsiv

bliver set som et gode.

Det er svært at forklare, hvorfor det forholder sig sådan. For i andre henseender giver

arbejderklassekvinderne i lige så høj grad udtryk for en idolisering af Edward. De giver derfor også

udtryk for at være underlagt de samme normative forestillinger om den korrekte mand. Et bud er,

at det hænger sammen med, at arbejderklassekvinderne ikke stiller samme høje krav til manden

og derfor ikke på samme måde idealiserer Edward. De kan i stedet se fordele ved den mindre

idealiserede Jacob.

De faktiske mænd De favoriserer også kærlighedsforholdet i Twilight, men især singlerne har svært ved at relatere

det til deres faktiske liv, selvom Jane eksempelvis godt kan gå og sukke efter at blive båret på

hænder og fødder, som hun forklarer, at Edward gør med Bella (Jane, bilag T2:47). De

tilkendegiver et udpræget negativt billede af mænd, og det virker som om, at de tilnærmelsesvist

helt har opgivet tanken om at finde en mand i deres liv, som er som Edward (Lisa og Emma bilag

T5:17f, Jane bilag T2:60, Lisette bilag T2:71, Mette bilag T2:58). De har oven i købet nemmere ved

at sætte ord på Edwards negative sider, som måske kan forklares ved deres tidligere dårlige

oplevelser i parforhold. I empirien får jeg et tydeligt billede af, at deres tidligere kærester har haft

en negativ indflydelse på deres liv. Lisette fortæller om, at hendes kæreste tyranniserede hende

psykisk (bilag T2:48), mens Janes anoreksi hang sammen med sit selvbillede i forhold til sin

ekskæreste (bilag T2:62). Af denne grund udtrykker de en distancering til troen på kærligheden og

på Edwards urealistiske egenskaber, hvor Lisette og Mette udtrykker størst afstand til mænds

beskyttende adfærd i relation til Edwards praksis:

”(…) men det er nok fordi at det [kærlighedsforholdet] ligger så langt fra min egen verden at det er et af de punkter, hvor jeg bare er sådan, helt ærligt (…)” (Lisette, bilag T2:48). ”(…) altså jeg er sådan en, hvis bare en fyr han prøver på at løfte mig, så får han bare besked, mig sætter du bare ned og det er lige nu” (Mette, bilag T2:47).

Deres læsning af den romantiske historie i Twilight bliver derfor, foruden et åndehul fra alle

pligterne som hustru, mor og kvinde, en slags abstraktion især for singlerne fra dårlige erindringer

om forliste forhold og en afstandstagen fra de negative forestillinger om mænd.

55

Opsamling Middelklassekvinderne får via læsningen bekræftet deres konstruktion af den ideelle mand

gennem Edwards karakter. Edwards krop og udseende som genstand for iagttagelse og begær er

et begær efter den symbolske maskuline dominans indskrevet i det biologiske maskuline. Min

antagelse om et maskulint dominansforhold, hvor det kvindelige køn begærer den maskuline

dominans, viser sig at holde stik her. Det skaber en idealisering og et tilføjet pres på at finde

manden i virkeligheden. Arbejderklassen fremhæver også Edward som idealmanden, men har

sværere ved at forholde sig til en sådan mand i virkeligheden. Den betænksomhed og

opmærksomhed, som Edward har, lader til at være en anden konstruktion af romance og

kærlighed, end de er vant til og kommer til udtryk som en kropslig hexis.

Middelklassens positive sammenligninger mellem kæresten og Edward er forbundet

med det heteroseksuelle parforholds symbolske værdi, der giver dem status i Kvindefeltet.

Der er dog en selvcensur koblet til det, fordi de i sammenligningen vil miste anseelse,

hvis ikke deres kærester ligner idealmanden.

Middelklassen understreger deres dominerende position ved at hævde, at en mand som Edward,

der giver høj symbolsk status i Kvindefeltet, kun kan hverves af en respektabel dannet kvinde.

Hvilket i forbindelse til deres egen identitetskonstruktion er en distinktion til

arbejderklassekvinderne.

Valg af partner kan have sammenhæng med den høje symbolske værdi man kan få i

Kvindefeltet ved at have en partner, der har mere symbolsk kapital end dem selv. Af den grund

distanceres der i middelklassen fra håndværkertyper a la Bellas gode ven Jacob, der har lavere

symbolsk kapital end middelklassekvinderne. Arbejderklassekvinderne ser til gengæld Jacob som

en lige så god partner til f.eks. Bella, og hans impulsivitet og unge sind ses som et gode. Det er

svært at finde årsagerne til, at de på den ene side udtrykker ovenstående samtidigt med, at de er

underlagt de normative forestillinger om den korrekte mand ved at idealisere Edward i andre

sammenhænge. Det kunne derfor have været hensigtsmæssigt at have spurgt dybere ind til, hvilke

forståelser de havde for at afklare det.

Arbejderklassen har et opgivende og mere udpræget negativt syn på mænd samt

distancering til troen på den normative konstruktion af kærlighed. Arbejderklassesinglerne bruger

derfor også læsning bl.a. som en slags abstraktion fra dårlige erindringer om mænd og parforhold,

hvor jeg derfor til dels har ret i min antagelse om, at de bruger læsningen som en slags eskapisme.

Tiltrækningen til virkelighedens ideelle mand Som beskrevet i kapitlet Den medierede læseoplevelse er dyrkelsen af sagaen blevet en stor del af

deres praksis og identitet. Hos en del af kvinderne på tværs af klasse har det affødt en dyrkelse af

56

skuespilleren bag legemliggørelsen af Edward, Robert Pattinson, som en parasocial relation. Fordi

dyrkelsen er på tværs af klasse, er de derfor lagt sammen i dette afsnit.

I læseoplevelsen udforsker kvinderne alternative muligheder såsom f.eks. en intim

relation til en mand eller til en mulig ny partner via den hermeneutiske proces, hvor der indarbejdes

og relateres til dem selv. Dette er f.eks. gældende for Nadia (middelklasse) og Lisas

(arbejderklasse) vedkommende. Alle kvinderne tilkendegiver, at de har svært ved at skelne

imellem den ideelle mand Edward, som de i læseoplevelsen udforsker muligheder med, og så

skuespilleren Robert Pattinson fra virkeligheden. Eksempelvis siger middelklasse Stine

samstemmende med middelklasse Marie, at hun må indrømme, at det er svært at adskille

skuespilleren fra Edward karakteren ”fordi han er, hvad skal man sige, fysisk repræsentation af

ham” (Stine, bilag T6:46). Det skyldes blandt andet, at de to personer har en del fællestræk med

hinanden, eksempelvis begge personers kulturelle og musiske side (Stine, bilag T6:46). Det er ikke

respektabel praksis at være fan jf. distinktionen til teenagefans, og det er derfor heller ikke velanset

f.eks. ikke at kunne kende forskel på de to personer. Derfor pointerer de alle sammen, at de to

karakterer er ”HELT HELT anderledes”, som de har kunnet se i interviews og reportager (Marie,

bilag T6:46, Lisette og Jane bilag T2:75, Tina bilag T4:19, Nadia bilag T3:26, Lisa bilag T5:52).

Min empiri indeholder dog alligevel flere eksplicitte og implicitte indrømmelser af at have svært ved

at skille dem ad (Nadia bilag T3:26, Lisa bilag T5:52, Lisette bilag T2:28, Stine og Marie bilag

T6:47, Jane bilag T2:76). Årsagen kan findes i, at Twilight-verdenen og deres egen

dagligdagskontekst via fandyrkelsen er blevet uadskillelige, og det gør det endnu sværere at

adskille de to karakterer. Derfor tilkendegiver kvinderne på tværs af klasse, at de brændende

ønsker at lære skuespilleren bedre at kende (Stine og Marie bilag T6:55, Lisette og Jane bilag

T2:75f) (Thompson, 2001:242).

Den parasociale relation Deres praksis med regelmæssigt at tjekke på nettet efter informationer og opdateringer angående

skuespilleren er blevet en slags tvangspræget handling, som nu hører til en del af deres ”Twilight

fix” (Thompson, 2001:246). F.eks. fortæller Lisa, hvordan hendes ”fetich” (bilag T5:11) for

skuespilleren har ført til mange timer på nettet: ”Men det har nok ikke været ekstremt, det er bare fordi jeg synes at, åhhh, nej, jamen jeg har nok ikke gjort noget, jeg har bare siddet og surfet flere timer om dagen, og jeg plejer aldrig altså at være på nettet. Og så fundet alle mulige ting (…) har fundet alle mulige billeder og har fået dem sat, jamen bare siddet og læst, jamen, jeg har bare set alle clips fra alle mulige shows (…) Letterman og alle de der amerikanske show (…)” (Lisa, bilag T5:28)

57

Som Thompson siger, har medierne frembragt en ny form for intimitet. Via medieret kvasi

interaktion har kvinderne virkeliggjort en parasocial relation til skuespilleren via deres

internetforbrug, hvor de ser youtube-videoer af ham fra talkshows, konventioner og interviews

(Nadia bilag T3:12f, Lisa bilag T5:11,28, Stine og Marie bilag T6:50f, Lisette og Jane bilag T2:75f)

(Thompson, 2001:228). Denne ikke-gensidige intimitet, som udgør den parasociale relation strakt

over tid og rum, er det grundlæggende bag forholdet mellem dem som fans og Robert Pattinson

som stjerne. Det er attraktivt, fordi kvinderne har kunnet forme skuespillerens personae til, hvordan

de forestiller sig den ideelle mand, fordi deres forestilling af, hvem han er, ikke begrænses af

ansigt til ansigt interaktion (Thompson, 2001:241). Hvilket f.eks. ses i og med at de sammensætter,

hvem han er ud fra en sammenblanding af Edward-karakteren og den karakter, de ser via

eksempelvis youtube-videoer, fordi der som førnævnt er nogle sammenfald i hobbyer.

At kunne forme en personae, som man vil, uden at det bliver modbevist, skaber en

uforpligtende, tilfredsstillende nærværende parasocial relation, som samtidigt er pålidelig og tryg at

vende tilbage til, hvilket er, som Thompson siger, ”at nyde selskab uden forpligtelser” (Thompson,

2001:241). Middelklasse Nadia og arbejderklasse Lisa er begge i parforhold, men de dyrker

alligevel en parasocial relation til Robert Pattinson. Det kan forklares ved, at de begge udtrykker en

grad af utilfredshed og pessimisme ved, at der er gået hverdag i parforholdet, og de samtidigt

idealiserer Edward som den ideelle mand (Nadia bilag T3:1, Lisa bilag T5:18) (Thompson,

2001:241). Gennem denne tilfredsstillende og pålidelige parasociale relation kan de få

kompenseret for utilfredsheden. Som Thompson siger, er det selve afstanden til hverdagen, der er

årsagen til tiltrækningen, hvor personaen (skuespilleren) sættes op på en piedestal, der er adskilt

fra ”den grå hverdag” og altid er tilgængelig for dem via youtube-videoer eller filmatiseringerne af

sagaen m.m. (Thompson, 2001:243).

Noget lignende gør sig gældende for middelklassesinglerne Stine og Marie og

arbejderklassesingler Jane og Lisette, som også dyrker en parasocial relation til skuespilleren. Ved

at følge med i hans liv via internettet giver de udtryk for at kende ham, som man kender en

gammel ven eller familiemedlem (bilag Lisette, T2:76, Nadia bilag T3:26, Stine og Marie T6:47).

Lisette giver f.eks. implicit udtryk for dette ved at fortælle Jane, hvordan han ville have reageret,

hvis Jane havde spurgt ham om dette eller hint: ”Han bliver SÅ SUR over det der” (bilag T2:76).

Denne følelse af at kende ham, beskriver Horton og Wohl som, at man kender personaen, ”som

man kender sine udvalgte venner” og at relationen er et supplement til kvindernes ”normale sociale

liv” (Horton & Wohl, 1997:28).

58

Det prestigefyldte bekendtskab Sammenblandingen af Twilight-verdenen og deres egen hverdag kommer af, at adgangen til

kommunikationsformerne har gjort kvinderne i stand til at trække på en udvidet række ressourcer til

at konstruere dem selv med. Ud fra dette er dyrkelsen af sagaen og af skuespilleren nu blevet en

integreret del af, hvem de er, og hvad de gør i dagligdagen (Thompson, 2001:233). Den

parasociale relation, som et ikke gensidigt forhold, har skabt en personae, som de har et stærkt

tilknytningsforhold til. De idealistiske personlighedstræk kan ikke bestrides, og det skaber den

”aura”, som stjerner har, og som gør, at de idealiserer skuespilleren som et slags over-menneske

(Thompson, 2001:111). Kvindernes eksplicitte ønske om at møde skuespilleren en dag hænger

sammen med den ”aura”, han har, og som de gerne vil trække på i forhold til deres egen

identitetskonstruktion. Som Stine og Marie udtrykker det, kan de godt dagdrømme om at møde

Robert Pattinson, hvis de f.eks. er et offentligt sted, hvor der er en reel chance for at se ham,

eksempelvis i en lufthavn eller by i USA (Stine og Marie bilag T6:45, Lisette og Jane bilag T2:75f).

De kan ikke helt forklare hvorfor, men Marie nævner f.eks. ”bare at snakke med ham”, fordi hans

liv virker interessant, og Stine tilføjer, at han virker ”rigtig rigtig sød og nede på jorden” (bilag

T6:47).

Prestigen ved dette bekendtskab kan give anerkendelse og en god position i

Kvindefeltet, både fordi han italesættes som den ideelle mand og det heteroseksuelle parforhold i

sig selv nyder en prestige i samfundet, og for singlernes vedkommende, fordi at det kan lette

presset over at være single (Horton & Wohl, 1997:36). Fordi den intime relation er blevet en del af

deres liv, hvori en stor del af identiteten er investeret, er det derfor et brændende ønske om at

møde ham, der kommer til syne (Thompson, 2001:242).

Opsamling Dyrkelsen af sagaen som en stor del af deres identitet har for en del af kvindernes vedkommende

affødt en parasocial relation til skuespilleren bag legemliggørelsen af Edward, Robert Pattinson.

Fandyrkelsen har gjort Twilight verdenen og deres dagligdagskontekst uadskilleligt, hvorfor de

tilkendegiver trods modsigelser at have svært ved at kende forskel på Edward og personaen

Robert.

Den ikke gensidige relation gør, at de har kunnet skabe en tilfredsstillende

uforpligtende fiktiv relation, der er uforanderlig. Samtidigt skaber afstanden til hverdagen

tiltrækningen, hvor personaen kan sættes op på en piedestal. Den ikke gensidige relation skaber

en aura om personaen, som skaber en prestige i mødet mellem ham og dem, hvorfor de gerne vil

møde ham. Da de sammenblander de to, er Robert personificeringen af Edward, det vil sige den

59

ideelle mand. Prestigen ved bekendtskabet kan derfor på grund af ham som personae og af at

repræsentere idealmanden give anerkendelse og en god position i Kvindefeltet.

60

Kapitel 6: Den medierede læseoplevelse

Efter at have givet et indblik i den sociale kontekst hvorunder læsningen foregår, vil jeg i dette

tredje kapitel af analysen forklare, hvordan læseoplevelsen yder indflydelse på kvinderne i den

aktive cirkulære hermeneutiske proces. Det skaber f.eks. et afhængighedsforhold til den

hverdagslignende parallelle verden og kærlighedshistorie, som opstilles i Twilight-sagaen.

Ud fra det der udtrykkes og fortælles i min empiri, er læseoplevelsen ens for

kvinderne, for så vidt det handler om mediets indflydelse på kvinderne, hvilket ikke skal misforstås,

som at kvinderne er passive modtagere. Klasserne har forskellige dispositioner og praktiske

sanser, og man burde derfor tro, at mediets indvirkning på dem ville være forskellig i

kommunikations-processen. Men svaret findes i de budskaber, som Twilight formidler, hvor

hovedelementet drejer sig om det heteroseksuelle kærlighedsforhold, som er en ideologi eller i

Bourdieuske ord doxa, formidlet gennem mediets budskaber (Thompson, 2001:234). Den

universelle konstruktion af f.eks. kærlighed (heteronormerne) formidles i Twilight, og det opfattes

ens af de dominerende (middelklassen) og de dominerede (arbejderklassen) på grund af det

symbolske dominansforhold (Bourdieu, 1997:26). Den indflydelse, som mediet har på dem og

deres liv, er derfor ens. Det er vigtigt for mig at pointere, at det ikke er det samme som, at de

bruger mediet helt på samme måde. Dette kan relateres til Schrøders konklusioner af, at

forskellige klasser kan se det samme program, men bruge det forskelligt (Schrøder, 1986:14). For,

som det har vist sig i de andre kapitler, er der nogle forskelle, fordi deres sociale omstændigheder

og habitus er forskellige i de respektive klasser (Bourdieu, 1997:20f, Thompson, 2001:253).

Der er dog en forskel imellem det intensive læseforbrug mellem kvinderne med børn,

og kvinderne uden børn. Jeg tolker det som, at kvinden i parforhold med børn har færre timer i

døgnet, hvor der er tid til at dyrke Twilight. Derfor er mødrenes læseforbrug mindre intenst. Ud fra

udsagn i empirien lader det også til, at kvinderne uden børn har det højeste medieforbrug (Nadia

bilag T3:19, Stine og Marie, bilag T6:9f, Jane, bilag T2:7, Lisette, bilag T2:5, Emma bilag T5:1,

Tina bilag T4:6). Fordi der således kun er forskel mellem kvinder med og uden børn på tværs af

klasse, er klasserne lagt sammen.

Twilight fix Twilight-sagaen fylder rigtig meget i kvindernes liv, fordi påvirkningen af læsningen så at sige, har

skabt deres sociale verden. Den parasociale relation er således en naturlig del af deres liv.

Thompson forklarer det således: ”medierne er (…) aktivt involverede i at skabe den sociale

verden”. (Thompson, 2001:131). Det er desuden en del af deres identifikation, da Bourdieu siger,

61

at de igennem læsningen praktiserer distinktion, som skaber identitet (Bourdieu, 1984:2). Selvom

de befinder sig i hverdagen med praksis og krav, oplever de at bevæge sig ind i den Twilight-

medierede verden. På grund af deres høje prioritet af sagaen fastholder det dem i en parasocial

relation, som gør det svært at lægge bogen fra sig. (Thomspon, 2001:254, Horton & Wohl, 1997).

Middelklasse Nadia beskriver det sådan her:

”(…) jeg føler mig fuldstændig som en eller anden junkie, der bare skal have…Altså, fordi det er så, det er så…Tiltrækningen er bare så massiv og sådan helt magnetagtig” (Nadia, bilag T3:18).

Afhængigheden er et ”Twilight fix” og ser ud til at være et bånd, der strukturerer deres

dagligdagspraksis (Thompson, 2001:246). Afhængigheden af fixet beskrives som at ”mangle”

noget og en følelse af, at det er ”trist” og ”deprimerende”, når sagaen er læst færdig (Tina, bilag

T4:14, Stine og Marie bilag T6:9, Nadia bilag T3:18ff, Mette, Lisette og Jane bilag T2:43f). Som

Merete udtrykker det:

”det har været forfærdeligt, jeg var faktisk, tror jeg, halvanden måned om at læse sidste kapitel, fordi den ikke måtte stoppe. Jeg havde den i rigtig lang tid liggende, hvor det var at jeg ikke ville læse i den, fordi så var det jo bare det” (bilag T1:5).

Følelsen af at ønske, at det ikke skal ende, kan måske findes i, at den stærke parasociale relation,

som en integreret del af deres liv og identitet, har viklet verdenerne sammen, så

identitetsforståelsen har fået integreret denne manglende adskillelse (Thompson, 2001:247).

Ifølge Thompson trækker kvinderne selektivt på den medierede oplevelse og

kombinerer den med oplevelser i deres eget konkrete liv. På den måde får Twilight den betydning

og har den indvirkning i deres liv, som den har; det bliver en del af deres liv ikke mindst på grund af

tidsfaktoren, hvor de har bogen med sig i længere tid end f.eks. en film (Thompson, 2001:252,

Balling, 2009:156). Han forklarer yderligere, at fornøjelsen er at kende grænsen mellem den

parasociale interaktion og virkeligheden og at kunne passere grænsen efter behov. Hvilket er

blevet en ukontrolleret praksis i kvindernes tilfælde (Thompson, 2001:246).

Den unikke læsning De udtrykker, at de har en unik længerevarende læseoplevelse med Twilight-sagaen siden medio

2008, primo 2009. Læsningen italesættes som unik, fordi ingen af kvinderne har prøvet den slags

forbrug af et medie før. Nydelsen af læsningen virker som en magnetisk kraft på dem, der suger

dem ind, og bøgerne bliver læst både dag og nat ved første læsning, mens alt andet bliver sat til

side og tid og sted glemt (Sonja, bilag T4:38) (Balling, 2009:147). De beskriver, at især første

læseoplevelse med sagaen, fik dem til at glemme sult, søvn og forpligtelser, hvor de nu disponerer

62

mellem forpligtelser og læsningen af sagaen. Eller som i Lisettes tilfælde multitasker læsningen af

alle bind på en gang:

”(…) en ned i tasken en inde i soveværelset, jeg kunne faktisk læse, jeg kan læse alle fire på en gang hvis det skal være, en i hvert rum eller en i tasken (…)” (Lisette, bilag T2:5)

De betegner læseoplevelsen som usammenlignelig med anden læsning før og sidenhen (Nadia,

bilag T3:1), og enkelte af kvinderne kan eller vil ikke læse anden litteratur længere, fordi det ikke

kan tilfredsstille samme behov som sagaen:

”og jeg læste læste læste læste læste, og jeg læser dem stadig. Jeg har Eclipse med i min taske, jeg sidder og læser den i toget om morgenen. Jeg gider slet ikke læse noget andet, jeg sidder bare og læser den igen igen og igen igen igen. Og jeg sidder og griner af de samme åndssvage kapitler igen og igen og igen” (Nadia, bilag T3:1).

Deres intensive læsning virker til især at blusse op omkring filmpremiererne, som understøtter og

skaber en fiktiv nærhed for langt hovedparten af kvinderne. Deres oplevelse af en parasocial

relation til sagaen kan forbindes og blive understøttet af faktiske begivenheder i virkeligheden op til

premiererne (Horton & Wohl, 1997:33).

Den tilfredsstillende zappe-tendens For hovedparten af kvinderne er der en gentagende læsning, som fungerer som en zappe-tendens

af deres yndlingsafsnit (Stine og Marie, bilag T6:9f, Jane, bilag T2:7, Lisette, bilag T2:5, Nadia

bilag T3:19, Emma bilag T5:1, Tina bilag T4:6). Hvilket empirien viser, er de afsnit, som har med

kærlighedstematikken at gøre. Fantasy og vampyr/varulve-temaet er sekundært (Emma og Lisa

bilag T5:13f, Merete bilag T1:19f, Sonja bilag T4:33, Tina bilag T4:2, Stine og Marie bilag T6:5,

Nadia bilag T3:5, Jane og Lisette bilag T2:8). Ifølge Balling skyldes det, at man læser differentieret

efter behov (Balling, 2009:160) De ”hopper” rundt i bøgernes afsnit alt efter, hvilket dagligt behov

de har, hvorefter de søger efter klimaks, der kan tilfredsstille dette behov (Stine og Marie, bilag

T6:9f, Jane, bilag T2:7, Lisette, bilag T2:5).

Behovet italesættes som førnævnt som et ”Twilight fix”, der f.eks. virker som en

lykkepille, der giver glæde og ro (Jane, bilag T2:30), eller hvis Marie eller Lisette f.eks. er lidt nede,

kan de bruge læsningen til at få det godt igen efter en dårlig dag. Dermed kan den kompensere for

deres behov, og da behov forandrer sig fra dag til dag, bliver det en zappe-tendens i læsningen.

Behovet overskygger f.eks. også fornuften, da de alle på nær en har læst den ulovligt lækkede

Midnight Sun på internettet (Stephanie Meyers engang påbegyndte 5. bind) (Nadia, bilag T3:18,

Jane og Lisette bilag T2:20, Stine og Marie bilag T6:29, Sonja bilag T4:40, Lisa og Emma bilag

T5:25).

63

Behovet, som tilfredsstilles, har at gøre med læsningens karakter. Det italesættes som enestående

på grund af dens dragende flugt fra hverdagen, en nydelse, der via læsningen skaber en vis

afstand til deres dagligdagskontekst for at fortabe sig et øjeblik i en anden verden (Emma og Lisa

bilag T5:22f, Merete bilag T1:2, Nadia bilag T3:15, Tina bilag T4:11, Sonja bilag T4:33, Stine og

Marie bilag T6:17f, Mette bilag T2:18, Jane bilag T2:30, Lisette bilag T2:5) (Thompson, 2001:49f,

Balling, 2009:147). Twilight fixet hænger dermed sammen med at kunne komme væk et øjeblik.

Fiksering, Tryghed og Tilstrækkelighed Som et teknisk medie har Twilight den egenskab, at den fikserer symbolske værdier, der hører til

doxa og den sociale orden. Kvinderne er underlagt denne symbolske dominans, der gælder f.eks.

det heteroseksuelle parforhold eller den ideelle mand, og de finder derfor nydelse i de

repræsenterede symboler i historiens forløb. Nadia forklarer f.eks., at det fremkalder ”rare”,

”dejlige” følelser (bilag T3:18) (Balling 2009:147, Thompson, 2001:28, Jarvis 2003:267, Bourdieu,

1999:49f). Denne fiksering skaber en uforanderlig relation, som er loyal og tryg at vende tilbage til,

hvilket jeg ser, som en anden årsag til, at de kontinuerligt læser sagaen og får behovet

tilfredsstillet.

Den parasociale relation består i en flugt til den parallelle Twilight-verden og kan ses

som et rart alternativ til hverdagens krav som kvinde i Danmark. Ud fra tolkningen af empirien, kan

det overordnet anskues som tegn på manglende overskud til at tage sig af de krav og problemer,

der er i hverdagen, og det skaber lysten til at komme væk (Merete, bilag T1:3, Emma bilag T5:13,

Lisa bilag T5:14, Jane bilag T2:29, Mette bilag T2:27,33, Lisette bilag T2:5, Stine og Marie bilag

T6:1,24, Nadia bilag T3:5, Sonja bilag T4:35). De mange roller og krav i kvindernes hverdag

lægger et pres på deres præsentation i det sociale netværk, hvorfor det er rart for kvinderne, at

søge tilflugt i den kvasi-medierede interaktion, som læsningen af sagaen grundlæggende er. Det

gør, at de selv styrer omfanget af deres kvasi-deltagelse på grund af monologen som sagaens jeg-

form udbyder, og derfor kan de til forskel fra ”virkelig” ansigt til ansigt-interaktion slappe mere af,

fordi det er en fiktiv interaktion (Thompson, 2001:110f). Jane beskriver det således:

”Når jeg læser de der bøger så giver det mig et eller andet (…) kan slappe mere af og så træde ind i den her verden (…) det giver mig så et eller andet (…) ro eller (…) altså jeg har det GODT derinde og der er ikke nogen andre ting omkring mig, sidder bare i den her boble (…) det kan jeg godt lide” (Jane, bilag T2:30).

Som Horton og Wohl siger, er et andet aspekt, at den parasociale interaktion fiktivt kan virkeliggøre

de ting, man ellers ikke kan eller har mulighed for i det sociale rum (Horton & Wohl, 1997:32f). At

være en respektabel kvinde i Danmark betyder en hverdag med selvdisciplin og selvovervågning i

forhold til at give det rigtige indtryk via de rigtige symbolske værdier (Gill, 2007:155). Som

64

Thompson udtrykker det, er denne symbolske aktivitet et fundamentalt træk ved det sociale liv,

hvor vi hele tiden udtrykker os og fortolker andre (Thompson, 2001:25). Horton og Wohl forklarer,

at den parasociale relation fungerer som en virkelighed ved siden af ens normale sociale liv. De

kan gennem denne parasociale relation kompensere for følelsen af utilstrækkelighed i forhold til

eksempelvis at være en respektabel kvinde (Horton & Wohl, 1997:28).

Den følelsesmæssige påvirkning En tilføjet forklaring til kvindernes oplevelse af at mangle noget og at være deprimeret efter endt

læsning kan findes i selve den store følelsesmæssige påvirkning, som de tilkendegiver, at sagaen

har på dem (Balling, 2009:146) (Stine og Marie bilag T6:17f, Nadia bilag T3:18f, Tina bilag T4:2,

Sonja bilag T4:40, Mette bilag T2:4,18, Lisette bilag T2:4, Jane bilag T2:29, Merete bilag T1:6, Lisa

og Emma bilag T5:14). Som Jarvis siger, så foretrækker mænd saglige, faktuelle eller på anden

måde mindre følelsesinvolverende læsning (Jarvis, 2003:271). Dette lægger sig op ad Bourdieus

tese om den anstændige læsepraksis (Bourdieu, 1995:262).

For at bruge Ballings begreb foretrækker mænd at bevare dobbeltblikket, hvor

kvinder til gengæld foretrækker det modsatte, hvilket i min empiri klart er tilfældet (Balling,

2009:162) (Emma og Lisa bilag T5:13f, Tina bilag T4:10, Sonja bilag T4:33, Nadia bilag T3:18,

Jane bilag T2:30, Mette bilag T2:4,18, Stine, bilag T6:17,20). Kvinderne mener, at den

følelsesmæssige påvirkning netop er det, der gør læsningen usammenlignelig, fordi Twilight

”drager” dem ind, som Emma siger (Emma og Lisa bilag T5:13f, Tina bilag T4:10, Sonja bilag

T4:33, Nadia bilag T3:18, Jane bilag T2:30, Mette bilag T2:4,18). De taber det distancerede forhold

til læsningen, som dobbeltblikket forårsager. Det kan sammenstilles med Thompsons argument

om, at det, der er hovedårsagen til tiltrækningen, er den afstand, der skabes til hverdagen

(Thompson, 2001:243).

Den følelsesmæssige påvirkning udtrykkes som at være ”en zombie”, som gør at

familie og bekendte i nogle tilfælde har udtrykt en bekymring over deres læseforbrug (bilag T2:18).

Mette forklarer familiens bekymring af følgende årsager:

” altså jeg var hele følelsesregisteret igennem, min mor hun troede at jeg var tosset da vi var på ferie (…) ja men lige pludseligt kunne hun tage mig i at sidde og grine højlydt og lige pludseligt så sad jeg med tårerne trillende ned af kinderne og jeg gik rundt i min egen verden når jeg læste bogen, altså jeg var, min mor hun kunne nærmest ikke komme i kontakt med mig, det var sådan at de blev helt…altså nærmest bekymret for mig (…) og på et tidspunkt gik jeg rundt med følelsen af at være forelsket. Ikke bare sådan når man har sommerfugle i maven men hvor man sådan kan mærke det helt ud til fingerspidserne (…)” (Bilag T2:4)

65

Ifølge Thompson hæver læsningen kvinderne ud af deres hverdagskontekst kun for et øjeblik, men

jeg vil hævde, at det også kan være så stærk en oplevelse, at det kan fortsætte i flere dage eller

lange perioder, som er tilfældet med kvinderne. Mette fortæller, at det har været så ekstraordinær

en oplevelse for hende, at hun er ”bange for at kaste [sig] over dem [bøgerne] igen”, fordi hun er

sikker på, at hun ”bliver suget 100 procent ind i universet” igen. Hun vil i flere dage bagefter gå

rundt ”som en zombie”, og det skræmmer hende (Mette, bilag T2:18f). Hun er derfor den eneste,

som kun har læst sagaen en gang.

Ubehag ved 2.bind (New Moon) Fordi det har så stor en følelsesmæssig indvirkning på dem, giver en overvejende stor del af

kvinderne udtryk for, at den del de mindst kan lide af sagaen, er i bind 2 (New Moon), hvor Edward

forlader Bella (Stine og Marie, bilag T6:72, Lisette, bilag T2:4, Jane, bilag T2:7). Det skyldes, at

”den er meget mørk” og ”dyster”, og det er ”skrækkeligt” at læse. Derfor undgår de at læse denne

sektion af sagaen for ikke at blive påvirket af det emotionelt. (Stine og Marie, bilag T6:12, Lisette,

bilag T2:4, Jane, bilag T2:7). Lisette udtrykker det sådan her:

”(…) det er simpelthen på grund af de følelser den fremkalder, den er simpelthen så stærk fordi den, man går virkelig ind i det sorteste hul man kan falde i (…) jeg kan bare ikke lige håndtere de følelser den fremkalder” (Bilag T2:4).

Deres behov for at opleve noget behageligt og rart, eksempelvis en lykkelig forelskelse eller være

attraktiv for to mænd (Edward og Jacob) på samme tid, bliver ikke opfyldt i bind 2. Som førnævnt

”zapper” de dermed videre i teksten (Balling 2009:127). Horton og Wohl argumenterer for, at hvis

noget træder ud af dets gængse format, så skaber det en yderligere illusion om nærhed (Horton &

Wohl, 1997:33). 2.bind (New Moon) træder ud af den gænge litterære format og bruger f.eks. et

meget visuelt udtryk til at forklare den smerte og tomhed, som Bella er i, efter Edward har forladt

hende. Det gøres ved at have fire tomme sider efter hinanden, hvorpå der kun står månedens

navn (New Moon, 2007:75ff). På den måde kan man drage associationer som tomhed og at være

tilintetgjort. Det er et udtryk for den hermeneutiske proces modtagelsen af Twilight-sagaen foregår

under (Thompson, 2001:51). At det føles så intenst for dem kan derfor også skyldes den visuelle

teknik, som jeg vender tilbage til senere.

Læseoplevelsen udvides til andre medier Kvinderne har stort set alle en tvangspræget parasocial relation til sagaen eller til karaktererne

derfra (Thompson, 2001:246). De er gennem den medierede kvasi interaktion faret vild qua den

stærke tilknytning (Thompson, 2001:239). Fordi det er blevet en naturlig del af deres liv, er de

begyndt at indrette sig selv og indarbejde Twilight i dem selv (Thompson, 2001:240f). At dyrkelsen

66

er blevet en del af deres identitetskonstruktion kan f.eks. ses ved, at mange af kvindernes

facebook-profiler har et photoshoppet billede af sig selv med en af karaktererne fra sagaen. F.eks.

Janes profil med Edward eller Lisettes med Edwards søster Alice (Jane bilag T2:25). Thompson

skriver følgende om dette forhold:

”At selvet bliver opslugt i medieret kvasi-interaktion er (…) ikke et fænomen der er kvalitativt forskelligt fra den refleksive organisering af selvet: Der er tale om en udgave af den, udvidet til det punkt hvor medieret symbolsk materiale ikke alene er en resurse for selvet, men det selvet først og fremmest er optaget af” (Thompson, 2001:240).

Denne optagelse gør det derfor utilstrækkeligt alene at læse eller se filmatiseringen, fordi det

skaber den førnævnte deprimerende følelse, og de udvider derfor den parallelle relation til andre

medier. Her dyrker de fanrelaterede sociale aktiviteter som f.eks. nyheder om Twilight-fænomenet,

filmatiseringerne, soundtracks fra filmatiseringerne eller fanfiction, som er med til at understøtte

den parasociale relation (Stine og Marie bilag T6:13,16,51, Jane og Lisette bilag T2:27,76, Tina

bilag T4:5f, Nadia bilag T3:12, Lisa og Emma bilag T5:11f). Dette medieforbrug er med til at

opretholde den parasociale relation, hvor deres bevidsthed skifter mellem det fiktive Twilight-

univers og den virkelige hverdag (Balling, 2009:156, Thompson, 2001:252).

Opsamling Deres ”Twilight fix” kommer af en afhængighed, som udløser en depression, når læsningen slutter.

Twilight fixet har en forbindelse til en uadskillelse mellem Twilight-verdenen og deres dagligdag i

deres identitetsforståelse. Det er en del af deres selvforståelse, som har skabt en stærk parasocial

relation. Dette skyldes bl.a. også tidsfaktoren, hvor man har en bog med sig i længere tid end

f.eks. en film.

Den parasociale relation holdes i live af gentagende læsning, der giver dem deres

”Twilight fix”. Det fungerer bl.a. som en zappetendens af kærlighedsrelaterede afsnit, der kan

tilfredsstille dagens behov. På den måde er det kompenserende. Nydelsen ved læsningen

udtrykkes som enestående og kommer af, at det skaber en dragende flugt fra hverdagen med de

krav, der eksisterer for kvinderne. Følelserne, som læsningen fremkalder, kan være en stærk

oplevelse, som f.eks. gør, at de undgår 2. bind (New Moon), der fremkalder negative følelser.

Behovstilfredsstillelsen udspringer derfor af de ”gode” følelser som romantik eller at være begæret.

Min antagelse om, at kvinder bruger kærlighedslitteratur som en slags eskapisme, bekræftes

derfor også her. Nydelsen kommer desuden af fire årsager:

Første årsag er, at Twilight sagaen som teknisk medie fikserer doxa, som udtrykkes

via genkendelige symbolske værdier der anses for attraktive på grund af den symbolske vold.

Hvilket er en af årsagerne til nydelsen og behovene, der tilfredsstilles. På grund af fikseringen er

67

det dermed også en nydelse som er trygt, genkendeligt og genbrugeligt. Det bekræfter min

antagelse om det heteroseksuelle parforholds symbolværdi samt indirekte begæret efter den

maskuline dominans. Anden årsag er, at monologen i kvasi medieret interaktion gør, at de selv

styrer omfanget af interaktionen. De kan dermed slappe mere af end i virkelig interaktion, og

presset over korrekt præsentation frafalder. Tredje årsag er, at kvinderne fiktivt kan få

kompenseret for følelsen af utilstrækkelighed i relation til at være en respektabel kvinde. Dette

lader sig gøre via den parasociale interaktions egenskab til at skabe en virkelighed ved siden af

ens normale sociale liv. Fjerde årsag er, at den følelsesmæssige påvirkning skaber den positive

dragende effekt og er usammenlignelig med anden læst litteratur. Hvilket i Jarvis studier er en

modsætning til mændenes foretrukne saglige, følelsesfrie læsning.

Fordi sagaen ikke længere kun er en ressource, de trækker på, men også er blevet

en del af dem selv, er det utilstrækkeligt alene at læse sagaen. De udvider derfor til andre medier

f.eks. internettet, soundtracks eller fanfiction. Det kan samtidigt ses som en udvidelse af midlerne

til behovstilfredsstillelse. Medieforbruget opretholder den parasociale relation i en vekselvirkning

mellem Twilight-universet og hverdagen.

Betydningen af Twilight-sagaens formmæssige udtryk Den dragende effekt ved læsningen har sammenhæng med det formmæssige udtryk i Stephanie

Meyers skrivestil, herunder hendes jeg-fortæller form. Her er et eksempel på Meyer’s

formmæssige udtryk:

“I tried to take some comfort in the fact that she wasn’t really staring at me, just the car. My car. Sigh. Body armor. Four thousand pounds of body armor. And missile-proof glass? Nice. What had happened to good old-fashioned bulletproof?” (Breaking Dawn, 2008:5f)

Når kvinderne forklarer, at det unikke er, at de bliver trukket ind på grund af ”den måde hun skriver

det på”, er det et udtryk for Ballings påstand om, at sproget og tekstens formmæssige udtryk, er af

stor betydning for læseoplevelsen (Balling, 2009:160f) (Stine og Marie bilag T6:17f, Merete bilag

T1:1, Nadia bilag T3:4, Mette bilag T2:4, Tina bilag T4:7). Fortællerteknikken er meget visuel og

anvendes ikke i traditionelle gamle romaner. Det kommer til udtryk i form af mange kunstneriske

pauser, som understreger meningen med det, der skal føles, når man læser (F.eks. Breaking

Dawn, 2008:6,108,291, New Moon 2007:75f, Twilight 2007:242). Det hjælpes på vej af de visuelle

virkemidler som linjeskift, sideskift, tom plads imellem linjerne, grammatisk ukorrekte punktummer,

tekst skrevet i kursiv eller med helt anden skrifttype. Der er således rum til at skabe associationer

og videredigte handlingen. I sammenspil med de formmæssige visuelle virkemidler skyldes den

68

stærke relation kvinderne får til sagaen, bl.a. også den specielle jeg-fortæller form, der har fokus

på Bellas kognitive strukturer.

Relationen til Bella og symbolske cues Emma illustrerer den nemme relatering til Bella sådan her: ”jeg bliver trukket ind i en sådan ind i

hendes hoved, kan man sige, ikke” (Emma bilag T5:20). Udover de visuelle virkemidler skyldes det

jeg-fortæller formen (se eks. ved afsnittets start), som de føler, skaber nærvær og dermed får dem

tættere på handlingen. Samtidigt gør det, det nemt for dem at identificere sig med og relatere til,

Bellas praksis og værdier som kvinde (Stine og Marie bilag T6:21, Merete bilag T1:10, Sonja bilag

T4:32f, Emma bilag T5:15, Tina bilag T4:15). Bellas kognitive strukturer som en respektabel

moden (ung) kvinde illustreres gennem den umiddelbare intuitive tankestrøm, som bruges i jeg-

fortællingen (Merete bilag T1:14, Stine og Marie bilag T6: 26, Nadia bilag T3: 22, Tina bilag T4:4,

Lisa bilag T5:6, Sonja bilag T4:23f). Sekundært fortælles hendes beskrivelser af ydre

repræsentationer (udseende, kropssprog, gestik), eller begivenheder.

Skrivestilen benytter sig af symbolske cues, der gør det nemt for kvinderne at

identificere sig med og relatere til Bellas praksis. Som Thompson argumenterer for, er skriftmediet

en indskrænkning af symbolske cues, f.eks. af de cues som bruges i ansigt til ansigt-interaktion

(gestik, fagter m.fl.) (Thompson, 2001:96f). Twilight-sagaen som skriftligt medie giver kvinderne

færre symbolske mekanismer at reducere ambiguiteten med. Derfor må de være mere aktivt

involverede i fortolkningen via habitus (erfaringer/forforståelser) end f.eks. i tilstedeværende

interaktion (Thompson, 2001:97). Sagaens symbolske cues som eksempelvis den relaterbare

verden, der skildres med en almindelig amerikansk by og piges liv, anvendes ved hjælp af

kvindernes egne livserfaringer til at bearbejde det, der fortælles (Thompson, 2001:107f). Denne

involvering kræver med andre ord mere identitetsinvolvering og skaber på den måde den stærke

parasociale relation (Stine og Marie bilag T6:21, Merete bilag T1:10, Sonja bilag T4:32f, Emma

bilag T5:15, Tina bilag X:15). Kvinderne udtrykker, at de sammenligner deres egen identitet og

livserfaring i forhold til kærlighed, veninder og familieforhold samt praksis med Bellas. Her f.eks.

Merete:

”(…) det er fordi at man er sådan næsten jævnaldrende eller om hun er menneske og man er menneske og så hele vejen igennem og hun bliver gift og jeg er lige blevet gift selv. Og hun får barn og jeg har lige fået barn (…) Altså at man sådan, altså samme køn og alle de ting” (Bilag T1:10)

I tilegnelsen af Twilight hjælper det kvinderne med at danne opfattelsen af sig selv og andre og

forme færdigheder som eksempelvis følelser, samtidigt med at det udvider med erfaringer og

erkendelse (Thompson, 2001:53, Balling, 2009:146).

69

Opsamling En anden årsag til den stærke relation kan findes i, at Twilight-sagaen som skriftligt medie giver

færre symbolske mekanismer at reducere ambiguiteten med, derfor kræver det mere

identitetsinvolvering i den aktive hermeneutiske proces. De integrerer dele af deres livserfaring ind

i handlingen og skaber den stærke identifikation. Tilegnelsen af sagaen hjælper til at danne

opfattelsen af dem selv og andre. De veksler mellem spejling af sig selv i historien og spejling af

Bellas liv og kærligheden i deres eget liv, hvor de genkender værdier samt erfaringer. Det

formmæssige udtryk, som markeres som unikt af kvinderne, gør, at nogle af kvinderne ikke vil

læse anden skønlitteratur længere.

Der er en nem relatering til historien og Bella-karakteren, hvilket kommer af flere

årsager; Af den virkelighedsnære skildring af Bellas liv, der gør identifikationen nem, herunder

også den italesatte specielle jeg-fortæller form, som skaber særligt nærvær. Denne form kommer

ikke mindst af de visuelle virkemidler, der skaber rum til associationer og videredigtning og skaber

den stærke følelsesmæssige påvirkning.

70

Kapitel 7: Konklusion

Jeg har i analysen vist, hvordan de interviewede kvinder danner betydning af Twilight-sagaen i

forhold til egen praksis og livsstil. Den vigtigste årsag er, at kvinderne kan lide at læse om romance

og kærlighed som en stimulus og kompensation i en ikke altid tilfredsstillende hverdag. Deres lyst

til at læse sagaen skyldes den anerkendelse og prestige, der eksisterer i samfundet og i

Kvindefeltet, om det heteroseksuelle parforhold. De kan bruge sagaen til at dyrke denne prestige

fiktivt og faktisk som i praktiske instruktioner i parforhold.

Den indflydelse som mediet har på dem og deres liv er ens, fordi sagaens primære

kærlighedstematik afspejler en doxa om romance, parforhold og den ideelle mand, som kvinderne

på tværs af klasse er underlagt i det symbolske dominansforhold. Derfor er en del af afhandlingens

afsnit på tværs af klasse slået sammen. Det er dog ikke det samme, som at de ubetinget bruger

mediet på helt samme måde, for som det har vist sig, er der nogle forskelle, fordi deres sociale

omstændigheder og habitus er forskellige i de respektive klasser.

Derfor viser mit studie, at Schrøder har ret i, at forskellige klasser godt kan bruge det

samme produkt forskelligt. Men tydeligere er det dog, at der er forskel i forbruget alt efter om

kvinden har børn eller ikke børn, hvor dyrkelsen er mere intens hos kvinderne uden børn. Hvilket

skyldes, at kvinderne med børn har flere forpligtelser i hverdagen og krav at leve op til som mor,

hustru og den gode veninde, hvilket reducerer i tiden til dyrkelsen. Jeg vil i det følgende

opsummere analysens hovedpointer og på den måde besvare min problemformulering,

arbejdsspørgsmål samt antagelser.

Romantisk litteratur og ensomhed Som udtryk for det symbolske dominansforhold vurderes romantisk litteratur som Twilight-sagaen

til at være for kvinder og piger. Dermed skaber det en nedvurdering af kvinders smag, som

kvinderne selv udtrykker. Twilight-sagaen anses nemlig af andre og kvinderne selv på tværs af

klasse som dårlig smag. Antagelsen om, at kærlighedsromaner er af lav værdi, holdt derfor stik.

Den lave symbolske værdi gør, at det ikke er hæderlig læsning, som en respektabel kvinde læser,

hvorfor de forsøger at lægge afstand til at kunne lide genren.

Omgangskredsen tager selv afstand fra at læse sagaen, og der bliver kigget skævt

på kvinderne, fordi de læser den. Kvinderne udtrykker, at opfattelsen herhjemme er, at det er

læsestof for teenagepiger, der kobles til teenagefan i Twilight-sammenhængen. Det giver

yderligere sagaen en lav symbolsk værdi. Der kommer en sammenhæng til syne mellem alder og

71

læsestof, hvor kvindernes læsepraksis er urespektabelt, og de identitetsforhandler for at undgå at

blive sat i bås med prækonstruktionen af teenagepige og fan.

Den afstandstagen, de oplever fra omgangskredsen, gør dem ensomme, da de ikke

kan spejle deres identitetskonstruktion eller entusiasme med nogen umiddelbart. Derfor opsøger

de fællesskaber andre steder som på internettet, gennem Twilight-saga event m.fl.

Singler og kvinder i parforhold Prestigen af det heteroseksuelle parforhold, lægger et pres på singlernes skuldre, hvor de via

læsningen af Twilight-sagaen midlertidigt kan få lettet dette pres. Samtidigt kan de via læsningen

få udfyldt den manglende intime relation til en mand ved via læsningen at drømme sig hen i et

fiktivt forhold som Bella og Edwards. Radway og Jarvis har derfor ret i, at læsning kan være en

flugt, og jeg har ret i min antagelse om, at kærlighedslitteratur bliver brugt som en slags

eskapisme.

Den symbolske betydning af parforhold positionerer singlekvinderne og kvinderne i

parforhold på tværs af klasse i hhv. lav og høj position i Kvindefeltet. Min antagelse om det

heteroseksuelle parforholds prestige, og at der på baggrund af dette er forskel i position mellem

kvinderne uden og med parforhold, er derfor korrekt.

Kvinderne udtrykker, at det højeste mål som kvinde er at skabe familie, hvilket for

middelklassens vedkommende er efter uddannelse og karriere. Det er en social organisation af

samfundet, som singlerne ikke indordner sig under, hvorfor de føler sig presset af bl.a. familien.

Dertil kommer presset fra medier, der via normative selvfølgeligheder udøver symbolsk vold ved at

favorisere det heteroseksuelle parforhold. Det påvirker singlernes identitetsforståelse og

konstruktion, fordi den lave symbolske betydning af singletilværelsen er noget singlerne ønsker at

distancere sig fra.

Det statusgivende parforhold Det heteroseksuelle parforholds prestige gør, at kvinderne i parforhold sætter en vigtig

selvfølgelighed i at pleje deres parforhold, hvilket de finder inspiration til i sagaen. På grund af

ægteskabet som tvivlsom institution skal parforhold plejes for at trives, hvilket skal koordineres

med en travl hverdag, hvor kvinderne skal leve op til kravene om den anerkendte kvinde og mor.

Det skaber trange kår for kvalitetstid med partneren. Uoverensstemmelsen mellem ideen om

romancen og virkelighedens romance sætter dog i sammenligningen mellem deres eget og Bella

og Edwards forhold et kritisk blik på hverdag og forhold, som en symbolsk overbelastning.

Trods idealisering på tværs af klasse af Bella og Edwards parforhold er der en forskel

imellem middelklassekvindernes, og arbejderklassekvindernes måde at forstå og relatere til Bella

72

og Edwards ideelle forhold. Middelklassen italesætter flere krav og idealer til det ideelle parforhold,

hvor arbejderklassen har en mere laisser faire-indstilling til rækkefølge og partner i relation til

virkelighedens forhold. Bella og Edwards forhold afspejler det ideelle korrekte parforhold, som

middelklassen efterstræber, og arbejderklassen synes, er utopisk. Samtidigt formidles det af

middelklassekvinderne, som et udtryk for dominans via afstandstagen fra

arbejderklassekvindernes løse facon at skabe parforhold og familie på. Middelklassen konstruerer

det ideelle parforhold ud fra idealer som tosomhed, et stabilt nært forhold med den rette

familiemand, som f.eks. Edward, foruden den førnævnte bestemte rækkefølge for at forholdet kan

kaldes respektabelt. Disse egenskaber er symbolske værdier, der giver parforholdet status. Denne

idealisering gør konstruktionen af kærlighed udsat, hvilket er vand på møllen i idealiseringen af

sagaens kærlighedsforhold og idealiseringen af parforholdet generelt.

Den statusgivende mand Parforholdets anerkendelse afhænger i høj grad af den korrekte mand, hvilket afspejles gennem

Edward-karakteren. Det skaber en idealisering af Edward, som desuden via dyrkelsen afføder en

parasocial relation til skuespilleren bag legemliggørelsen af Edward, Robert Pattinson. Samtidigt er

idealiseringen, hvis fokus i sagaen er centreret omkring Edwards krop og udseende et begær efter

den symbolske maskuline dominans indskrevet i det biologiske. Min antagelse om et maskulint

dominansforhold, hvor kvinder begærer den maskuline dominans, viser sig derfor at være rigtigt.

Middelklassekvinderne understreger deres dominerende position ved at hævde, at en

mand som Edward kun kan hverves af en respektabel, dannet kvinde. Hvilket i forbindelsen til

deres egen identitetskonstruktion bliver en distinktion til arbejderklassekvinden.

Som i forhold til parforhold er der også her forskel, da arbejderklassekvindernes

mening om Edwards karakter til dels udtrykker en anden konstruktion og smag for mand og

romance. De har sværere ved at forholde sig til en sådan mand i virkeligheden, hvor middelklassen

ser Edward som prototypen, der er værd at finde på grund af den symbolske værdi, det vil give

med en sådan mand ved armen. Det er svært at finde årsagen via Bourdieus teoriapparat til, at

arbejderklassekvinderne på den ene side udtrykker dette, samtidigt med at de er underlagt de

samme normative forestillinger om den korrekte mand som middelklassen. Hvilket ses ved, at de

idealiserer Edward i andre sammenhænge.

På grund af den symbolske værdi af parforhold er der en selvcensur til stede, da

middelklassekvinderne sammenligner kæresten med Edward. Det skyldes, at deres forhold vil

miste anseelse, hvis deres kæreste ikke ligner den korrekte ideelle mand.

73

Læseoplevelse og den stærke relation Der er for hovedparten af kvinderne, skabt et afhængighedsforhold til læsningen af sagaen, fordi

den parasociale relation, de oplever til sagaen, er blevet en del af deres identitetsforståelse og af

deres hverdag. Der er dog en forskel i kvindernes intensive læseforbrug, alt efter om de har børn

eller ikke har børn, hvor kvinderne med børn har mindre alene-tid til dyrkelsen. I læsningens

tilegnelse rekonstruerer de egen identitet og forholdet til andre i en veksling mellem spejling af sig

selv i historien og spejling af historien i eget liv.

Den gentagende læsning, som fremføres som en zappe-tendens i yndlingsafsnit, er

forbundet med kompensation for daglige behov. Den gentagende læsning skyldes også andre ting.

Bl.a. en midlertidig befrielse fra den socialt betingede hverdag med krav om korrekt præsentation

via monologen i kvasi medieret interaktion. Ligeledes følelsen af utilstrækkelighed i relation til at

være en respektabel kvinde, der fiktivt kan kompenseres for, via den parasociale relation. Og sidst;

En unik positiv, følelsesmæssig påvirkning, som skaber den dragende effekt, sagaen har på dem,

og beskrives som usammenlignelig med anden litteratur, de har læst før og sidenhen. Dækningen

af de daglige behov er udover læsningen blevet udvidet til andre medier som internettet,

soundtracks fra filmatiseringerne m.fl.

Kvinderne nyder de positive følelser, læsningen frembringer, eksempelvis om

romancen og trekantsdramaet mellem Bella, Edward og Jacob. Det kommer af, at Twilight-sagaen

som teknisk medie fikserer genkendelige symbolske værdier, der tilhører den symbolske

dominans. Som en fiksering, er det uforanderligt og trygt. Nydelsen af den følelsesmæssige

påvirkning hjælpes på vej af det formmæssige udtryk som bl.a. den unikke jeg-fortæller form. Det

skaber en nem relatering til Bella og historien bl.a. på grund af de visuelle virkemidler, der skaber

rum til associationer og videredigtning.

74

Litteraturliste

Bøger Bjurman, Eva (1998). Catrines intressanta blekhet. Symposion, Sthm.

Bourdieu, Pierre (1984). Distinction. A social critique of the judgement of taste. Routledge Kegan

Paul Ltd., London

Bourdieu, Pierre (1995). Distinktionen. En sosiologisk kritik af dømmekraften. Pax Forlag A/S,

Oslo.

Bourdieu, Pierre. (1999). Den Maskuline Dominans. Tiderne Skifter.

Bourdieu, Pierre. (1997). Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig handlen. Hans

Reitzels Forlag A/S, København.

Bourdieu, Pierre (2007). Den praktiske sans. Hans Reitzels Forlag, København.

Bourdieu, Pierre & Wacquant, Loïc J. D. (1996). Refleksiv sociologi – mål og midler. Hans Reitzels

Forlag A/S, København.

Brinkmann, Svend & Tanggaard Lene (2010). Kvalitative metoder: en grundbog. 1. udgave,

1.oplag, Forfatterne & Hans Reitzels Forlag 2010.

Clarke, Adel E. (2005) Situational Analysis. Grounded Theory After the Postmodern Turn.

Sage Publications, Inc, London.

Dahl, Henrik (2005). Hvis din nabo var en bil. 2. udgave. Akademisk Forlag, København.

Fibiger, Johannes, Lütken, Gerd & Mølgaard, Niels (2001). Litteraturens tilgange – metodiske

angrebsvinkler, Gads Forlag.

Dixon, J. (1999). The Romantic fiction of Mills and Boon. London:UCL Press.

Fuglsang, Lars & Bitsch Olsen, Poul (2004). Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs

af fagkulturer og paradigmer. 2. udgave 2004, 2.oplag 2005. Roskilde Universitetsforlag, Frb.C.

Hjarvard, Stig (2008). En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg.

Forlaget Samfundslitteratur.

Holst Kjær, Sarah (2009) Sådan er det at elske. En kulturanalyse af parforhold. Museum

Tusculanums Forlag, Københavns Universitet.

Kvale, Steinar (1997). En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave, 13. oplag.

Hans Reitzels Forlag, København.

McRobbie, Angela (2004) Notes on ’What Not To Wear’ and post-feminst symbolic

violence i Feminism after Bourdieu ed. Lisa Adkins, Blackwell Publishing Ltd, Oxford.

Meyer, Stephenie (2007) Twilight, Atom Books, London.

Meyer, Stephenie (2007) New Moon, Atom Books, London.

75

Meyer, Stephenie (2008) Eclipse, Atom Books, London.

Meyer, Stephenie (2008) Breaking Dawn, Atom Books, London.

Modleski, T. (1982). Loving with a vengeance. London: Routledge Kegan Paul.

Nielsen, Erik A. & Skriver, Svend (2000) Dansk Litterær Analyse, Akademisk Forlag. DR

Multimedie.

Olsen Bitsch, Poul & Pedersen, Kaare (2006). Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog.

3. udgave, 3.oplag, Roskilde Universitetsforlag, Frb.C.

Prieur, Annick og Sestoft, Carsten (2006) Pierre Bourdieu - En introduktion, Hans Reitzels

Forlag, København.

Probyn, Elspeth. (1997) ‘New traditionalism and post-feminism: TV does the home’, in Feminist

Television Criticism: A Reader, eds Charlotte Brunsdon, Julie D’Acci & Lynn Spigel, Oxford

University Press, Oxford.

Rose, Gitte & Christiansen, H.C. (2006). Analyse af billedmedier – en introduction, Forlaget

Samfundslitteratur

Skeggs, Beverley (1997): Formations of Class and Gender. Becoming Respectable.

London: Sage Publications.

Schutz, Alfred (2005). Hverdagslivets sociologi. Oversat fra engelsk af Malene Sejer Larsen. Hans

Reitzels Forlag, København.

Staunæs, Dorte (2004). Køn, etnicitet og skoleliv. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg.

Sørensen, Hanne Schaumburg (2007). Kærlighed – kærlighedens kulturhistorie gennem 500 år.

Kulturhistorisk Museum Randers, Udstillingskatalog nr. 5.

Wilken, Lisanne (2006), Pierre Bourdieu – en introduction, Samfundslitteratur.

Willig, Ida, Hansen, Jens Arnholtz og Hammerslev, Ole (red.) (2009). Refleksiv Sociologi i Praksis.

Empiriske undersøgelser inspireret af Pierre Bourdieu, Hans Reitzels Forlag.

Specialer, rapporter og ph.d.-afhandlinger

Balling, Gitte (2009). Litterær æstetisk oplevelse Læsning, læseoplevelser og læseundersøgelser: en diskussion af teoretiske og metodiske tilgange. Ph.d.-afhandling. Forskningsprogrammet Videnskultur og vidensmedier på Danmarks Biblioteksskole.

DR Medieforskning 2006-7, Undersøgelsesrapport om medieudvikling, DR.

Faber, Stine Thidemann (2008). På jagt efter klasse. Ph.d.- afhandling. Forskeruddannelsesprogrammet 'Social Integration og Differentiering i Hverdagsliv, Arbejde og Uddannelse, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation. Aalborg Universitet. Pedersen, Nanna Kristine Dahl & Meisingset, Marie Balslev, (2009). Det har været en øjenåbner for et samfund, jeg ikke kender til. Speciale, Kommunikation, Institut for Kommunikation, Virksomhedsstudier og Informationsteknologier, Roskilde Universitet.

76

Reynolds, Emily (2009). Screams, Vampires, Werewolves and Autographs:

An Exploration of the Twilight Phenomenon. Speciale, Department of Mass Communications Brigham Young University, USA. Videnskabelige artikler fra fagspecifikke tidskrifter Adams, Matthew (2006). Hybridizing Habitus and Reflexivity: Towards an Understanding of Contemporary Identity? Sociology; 40; 511. Alberts, J.K. (1986). The Role of Couples' Conversations in Relational Development: A Content Analysis of Courtship Talk in Harlequin Romance Novels, Communication Quarterly Vol. 34, No. 2, Pages 127-142. Allington, Daniel & Swann, Joan (2009). Researching literary reading as social practice, Language and Literature; 18; 219. Burnett, Ann & Beto, Rhea Reinhardt (2000). Reading Romance Novels: An Application of Parasocial Relationship Theory. North Dakota Journal of Speech & Theatre; Volume 13, 2000. Cohen, Jonathan (2004). Parasocial break-up from favorite television characters: The role of attachment styles and relationship intensity, Journal of Social and Personal Relationships, Vol. 21, No. 2: 187–202. Crane, Lynda L. (1994). Romance novel readers: In search of feminist change? Women’s Studies, 23:159-173. Dahl, Henrik (1996). Nogle erfaringer med at operationalisere Bourdieu. Mediekultur 24. Sammenslutningen af medieforskere i Danmark (SMID). García-Álvarez, Ercilia & López-Sintas, Jordi (september 2006). Patterns of Audio-Visual Consumption: The Reflection of Objective Divisions in Class Structure, European Sociological Review, Vol. 22, No. 4:397–411 Gill, Rosalind (2007), Postfeminist Media Culture, Elements of a sensibility, European Journal of Cultural Studies, Vol. 10 (2):147-166. Gill, Rosalind & Arthurs, Jane (2006). Editors’ introduction, New Femininities?, Feminist Media Studies, Vol. 6, No. 4. Gill, Rosalind & Herdieckerhoff, Elena (2006). Rewriting The Romance, New Femininities in Chick Lit? Feminist Media Studies, Vol. 6, No. 4. Green, M. C., & Brock, T. C. (2000). The role of transportation in the persuasiveness of public narratives. Journal of Personality and Social Psychology, 79, 701-721. Greenwood, Dara N. & Long, Christopher R. (21. juli 2009). Psychological Predictors of Media Involvement: Solitude Experiences and the Need to Belong, Communication Research 2009; 36; 637. Hjarvard, Stig (2002). Seernes reality, i Mediekultur 34. Sammenslutningen af medieforskere i Danmark (SMID).

77

Hjarvard, Stig (1997). Simulerede samtaler – om forholdet mellem interpersonal kommunikation og medieformidlet kommunikation, i Mediekultur 26. Sammenslutningen af medieforskere i Danmark (SMID). Horton, Donald & Wohl, Richard R. (original 1956, her oversat af Gundhild Wernblad 1997), Massekommunikation og Parasocial interaction: Et indlæg om intimitet på afstand, i Mediekultur 26. Sammenslutningen af medieforskere i Danmark (SMID). Hubbard, Rita C. (forår 1985). Relationship Styles in Popular Romance Novels, 1950 to 1983, Communication Quarterly Vol. 33, No, 2, Pages 113-125. Jarvis, Christine A. (2003). Desirable Reading: The Relationship between Women Students' Lives and their Reading Practices, Adult Education Quarterly; 53; 261. Juhasz, S. (1988). Texts to grow on: Reading women’s romance fiction. Tulsa Studies in Women’s Literature, 17, 239-259. Lewis, M. (May 23-May 29, 2007). The creation of character attachment in role playing games. International Communication Association 2007 Annual Meeting, 1. Long, Elizabeth (1986). Women, Reading, and Cultural Authority: Some Implications of the Audience Perspective in Cultural Studies, American Quarterly, Vol. 38, No. 4, pp. 591-612. McRobbie, Angela (2004). Post-feminism and popular culture, Feminist Media Studies VoL 4, No. 3. Moi, Toril (1991). Appropriating Bourdieu: Feminist Theory and Pierre Bourdieu's Sociology of Culture, New Literary History, Vol. 22, No. 4, Papers from the Commonwealth Center for Literary and Cultural Change, pp. 1017-1049. Modleski, Tania (forår 1980). The Disappearing Act: A Study of Harlequin Romances, Signs, Vol. 5, No. 3, pp. 435-448. Pitout, Magriet (1998). Reception analysis: a qualitative investigation of the parasocial and social dimensions of soap opera viewing, Communicatio,24:2, 65-82. Radway, A. Janice (1981). The Utopian Impulse in Popular Literature: Gothic Romances and "Feminist" Protest, American Quarterly, Vol. 33, No. 2, pp. 140-162. Radway, A. Janice (1983, Genoptrykt fra Feminist Studies) Women read the romance – The interaction of Text and Context. Feminist Studies, vol.9; no.1. Schrøder, Kim (2003). Generelle aspekter ved mediereception? – et bud på en multidimensional model for analyse af kvalitative receptionsinterviews, i Mediekultur nr. 35. Sammenslutningen af medieforskere i Danmark (SMID). Schrøder, Kim (2000). Making sense of audience discourses. Towards multidimensional model of mass media reception. European Journal of Cultural Studies, Vol. 3 (2); 233-258. Schrøder, Kim (1986). The Pleasure of Dynasty: The Weekly Reconstruction of Selfconfidence. Paper presented to the International Television Studies Conference.

78

Shi, Chyun-Fung (2001). Mapping Out Gender Power: A Bourdieuian Approach, Feminist Media Studies, Vol. 1, No. 1. Skeggs, Beverly (2005). Making of Class and Gender through Visualizing Moral Subject Formation. Sociology; 39;965. Skeggs, Beverly, Wood, Helen & Thumim, Nancy (2008). Oh goodness, I am watching reality TV: How methods make class in audience research. European Journal of Cultural Studies, Vol. 11(1); 5-24. Treacher, A. (1988). What is life without my love? i S. Radstone (Ed.), Sweet dreams: Sexuality, gender and popular fiction (pp. 73-90). London: Lawrence & Wishart. Toyne, J. & Usherwood, B. (2001). Checking the books. The Value and Impact of Public Library Book Reading. Report of research founded by the Arts and Humanities Research Board, Sheffield: UK: Centre for the Public Library and Information in Society. Department of Information Studies, The University of Sheffield. Tukachinsky, Riva H. (2008). Feminist and postfeminist readings of romantic narratives, Heterosexual romantic experiences versus Sex and the City, Feminist Media Studies, Vol. 8, No. 2. Artikler generelt Jespersen, Per Michael & Bohmann, Nanna (2009). Fri mig for elitefeministerne. Interview med Leny Malacinski, Politiken Debatsektion 3.9 2009. Relster, Andreas (2009). Så går vi rundt om en…elitefeminist. Dagbladet Information. 25.9 2009.

79