Kristi himmelfartsspil i VisbyHaastrup, UllaFornvännen 37-48http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/1973_037Ingår i: samla.raa.se

Kristi himmelfartsspil i Visby

Av Ulla Haastrup

Efter at man for snart 100 år siden be-gyndtc at interessere sig for i billedkunsten at finde spor af påvirkninger fra det reli­giöse middelalderdrama er mange förbin­delser påvist. Émile Måle1 er i denne forsk­ning det store navn. Han påviste dels «gen-givelser» af spil, dels »rekvisitter» til mys-teriespillenes opforelse. Som ekscmpler på sådanne rekvisitter kan naevnes Kristus på aeslet, som blev brugt Palmesondag i pro­cession trukket af sted på hjul, samt Kristi grav. I hele Europa findes sådanne kister med figurer af den döde Kristus. En meget velbevaret Kristi grav findes på National­museet i Köbenhavn (fig. i). Den stämmer fra Kerteminde kirke pä Fyen og er mulig­vis et tysk importarbejde fra o. 1500.2

Mens man tide i Europa har bevaret

I Émile Måle, V Art religieux du XI I ' siécle en France; dens., L'Art religieux du XII I ' siécle en France; dens., V Art religieux de la fin du moyen age en France. - The National Museum of Denmark, Kbh. 1957, p. 106 f., C. A. Jensen, Katolsk Kirkeinventars Skabne efter Reformationen, p. 167-204, Kristi grav p. 185-191. Årböger for nordisk Oldkyndighed og Historie, Kbh. 1921. — I Sverige finns några sådana »päskkistor» bevarade trän medeltidens slut trän kyrkor i Uppsala ärkestift. Se t. ex. Kristi grav frän Väsierlövsta kyrka i Statens historiska museum, 'Medieval Wooden Sculpture in Sweden* Vol. V, The Museum Collection, Pl. 296, — Jfr artikeln Kristi grav i Kulturhistoriskt Lexikon för Nordisk Medellid. (Anm. tillfogad av Aron Andenson.) 3 De latinske lekster cr naesten alle udgivne i Karl Young, The Drama of the Medieval Church, vol. I-II, Oxford 1933. 4 Toni Schmid, Das Osterspiel in Sweden. Kyrko­historisk Årsskrift 1952, Stockholm, p. 1-15. Se også samme fortattcr, «Mysteriespel» i Kulturhistorisk Leksikon for nordisk micldelalder bd. XII, 1967. II Ludus de Sancto Canuto duce, DKB. Thott 1409, 40 afskrift fra 1574. Originalen n;rppc eldre end 1500. (Helge Toldberg) i Kulturhist. leksikon bd. X, 1965.

mange mysteriespilstekster bäde på latin og på folkesprogene3, kender man i Norden kun fä og sporadiske lekster. Toni Schmid har i ig52 publiceret nogle päskespil, som har tilknytning til Linköping domkirke4

og i Danmark har man bevaret et helgen­spil om Knud Lavard.-"1

Hvis man — ud över at håbe på at flere manuski ipter fra nordisk omräde vil dukke op — vil prove at samle viden om spil i

Fig. 1. Kristi grav fra Kerteminde kirke, Fyn. Nu i Nationalmuseet Köbenhavn. O. 1500. — Das Grab Christi aus der Kirche in Kerteminde, Fyn, um 1500. Jetzt im Nationalmuseum, Kopenhagen.

Fornvännen. Arg. 68, 37-48, 1973

38 Ulla Haastrup

Norden, mä man gå andre veje. Da de skrililige kilder naennest er tavse, må man eftersoge spor af spillene i billcder og ar­kitektur. Det folgende er et forsog pä at sammenstille nogle- Iii nordiske enkclihcder med det ovrige europeiske materiale — be­slående bäde af tekster og billeder.

1 et breviar skrevet af Johannes fra Berg-hausen (dod 13. atigust 1363) i Moosburg

(findes nu i statsbiblioteket i Miinchen (dm. g-jög)) har man folgende tekst til et Kristi himmelfartsspil:*

0 Udgivct at Neil C. Brooks, Eine lilurgisch-dra-inatische Himmelfahrlsfeier, Zeitschrift fiir deutsches Allertum und deutsche Litteratur I.XII, Band. Berlin 1925, p. 91 f. Den latinske tcksi 11 oversat til elansk af prof. dr. phil. Niels Haag trup.

F i n i t a N o n a , Ascens io D o m i n i n o b i s c u m

antiquo more sie peragitur. Preparetur ten-toriinn sev domnncula de lignis, pannis pulchris circumdatis, et locetur in ipso me-dio monasierio infra ad pauimentum sub foramine alti tabulati | pro representaci-one montis Synay. Et in hac domnncula primo ponatur ymago Saluatoris, induta vestibus competentibus: videlicet, hume-rali, sarrocio precincto, vel alba, cum stola et cappa, sev alijs consimilibus secundum quod videtur competere, ferens vexillum in manu. Funiculus epiocjue subtilis des-tenclat per foramen tabulati et sie innixus vertici ipsius ymaginis Saluatoris, vt eo me-diante possit gursum eleuari. Sint eciam duo circuli, floribus inserti, in duobus alijs funicnlis pendentes, ac in vno circulo sit ymago Columbe, in alio vero circulo ymago Angeli. Circulus quoque tercius, pannis se-riceis circumduetus, sit, qui pendeat inmo-biliter in ore foraminis tabulati, per quem predicti funiculi transeant descendendo, et ymago Saluatoris quasi in celum transeat ascendendo. Hijs ita dispositis, sint xij de scola pro xij Apostolis, et vnus pro pcrsona Beate Marie, et duo pro Angelis deputa-ti, competenti apparatu vestium exornati: videlicet, Angeli sint induti togis, sev tuni-cis virgineis, ålas habentes in lateribus, et serta sev crinalia de floribus in capitibus. Sed persona Marie vestibus sanete et ho-norabilis viduitatis induatur. Ajiostoli vero debent esse nndi pedes et superpelliciati casulis, sev cappis precineli, a sinistro hu-mero in dextrum lattis, sicut dyaconi solent se precingere, et habeant in suis capitibus scuta victorie, que nos dyademata appclla-

«Efter mon» opfyires »Herrens Himmel-fari» efter gammel skik således hos os. Der skal Iremslilles et telt eller et lille hus af bredder, bedakket med smukke taepper, og det skal placeres lige midt i kirken (kloste-ret) nede på gulvet under hullet i det hoje hvaelv. Det forestiller Synais bjerg. I dette lille hus skal först anbringes en afbiltlning af Frelseren, ifört passende klaeder, dvs. hu-merale, opkiltet sarrocium eller alba, med stola og kappe eller andre tilsvarende klaed-ningsstykker, som lindes passende. Han skal baere cn fåne i handen.

Der skal gå et tyndt reb ned gennem hullet i hvaelvet og ramme toppen af frcl-serafbildningen, sä den kan hejses i vejret ved hjaelp af det. Der skal også vaere to blonisterkranse, som haenger i to andre snöre. I den ene krans skal der vaere en af-bildning af en cl ne, i den anden af en engel. Der skal også vaere en tredie krans, omvun-det med silkestykker. Den skal haenge stille i hvaelvhullets äbning. Gennem den skal de ovennaevnie reb passere, når de saenkes ned, og frelserafbildningen, når den hejses op, ligesom til himmelen.

Når det er ordnet således, skal der komme 12 udvalgte fra skolen til at spille de 12 apostle, og en der skal have Marias rolle, og to der skal vaere engle. De skal vaere klaedt ud med passende kostumer. Dvs. at englenc skal vaere ifört togaer eller pigelunikaer, de skal have vinger på si-derne og på hovederne kranse eller här-pynt af blomster. Men den, der har Marias rolle, skal ifores den heilige og aervaerdige enkestands dragt. Apostlene skal vaere bar-fodede, skindbekkcclle med casuler eller

Fornvännen 68

Kristi himmelfartsspil i Visby 39

mus, propriis suis nominibus inscripta. Et si non omnes, quidam tamen ex eis propria signa teneant in manibus: videlicet, Petrus clauem, Johannes librum, Andreas crucem, Bartholomeus cnltrum, et Thomas lan-ceam, et sie de alijs. Et bij omnes de sac­ristia procedant, primo Angeli, cleincle Ma­ria inter manus duorum primorum Apos­tolorum, ceteris Apostolis binis et binis se-quentibus, omnibusque insimul cantanti-bus responsorium;

Post passionem suam (per dies quadra-ginta apparens eis, loquens de regno Dei alleluia, et videntibus lllis elevatus est, alleluia, et nubes suscepit eum ab oculis eorum, alleluia).

Et cum pervencrint ad predictam domun-culam, stacionem faciunt ab ipsa quantum ad tres passus, inter se et altare Sanete Cru­cis domuncnlam habentes, Mariaquc po­sita in medio Apostolorum; Angeli stant in aliquo eminenti loco in latere domun-cule, et cantant versum:

Et conuescens (prcecepit eis ab Hiero-solirnis ne discederent, sed expectarent promissionern Patris. Et videntibus).

Quo finiio, Apostoli cantant repeticionem, ei Angeli cantant:

Silete, silete.

Deinde in domuncnla sit vna persona pro persona Saluatoris, cantans antiphonam:

Paler, manifestaui (nomen tuum homi-nibus quos tlrtlisli milii: nunc autem pro eis rogo, non pro mundo, quia ad te vado, alleluia).

Et Apostoli Alleluia cantant eciam in om­nibus antyphonis, siue ponatur in medio sev in line. Deinde Angeli:

Silete.

Saluator primo antiphonam:

Ascendo ad Patrem {meum et Patrem vestrum, Deum meum et Deum vestrum, alleluia).

omgjordet med kapper, fra venstre skulder lil hojre side, sådan som diakonerne plejer at baere dem. De skal have sejrsskjolde pä hovederne, dem vi kälder glorier, med de­res navne pä. Dog ikke dem alle, idet no­gen al dem skal have deres personlige ken-cletegn i haenderne, dvs. Petrus noglen, Jo­hannes bogen, Andreas korset, Bartholo-inaeus kniven og Thomas lansen og så fremdeles med de ovrige.

Alle disse skal skride frem fra sakristiet, först englenc, dernaest Maria med hver af de to forreste apostle i handen, de ovrige apostle skal folge to og to, idet de skal synge responsoriet *Post passionem stumt» i kor.

Og når de er nået frem til det omtalte lille hus, gor de holdt sä meget som tre skridt fra det. De har så det lille hus mel­lem sig og Det heilige Kors' aller. Maria står midt inellem apostlene, englene står på et eller andet hojere beliggende sted og synger verset: El convescens. Når den er faerdig, synger apostlene repetitionen og englene synger: Silete, silete.

Så skal der vaere en i det lille hus, som spiller Frelserens rolle og synger antifonen:

Pater, manifestaui (nomen tuum ho-minibus quos dedisti mihi; nunc autem pro eis rogo, non pro mundo, quia ad te vado, alleluia).

Og apostlene synger også alleluia i alle antifoner, hvad enten det placeres i midten eller i simningen.

Derpå synger englene: Silete Frelseren synger nu furste gäng antifo­

nen:

Ascendo ad Patrem (meum et Patrem vestrum, Deum meum et Deum vestrum. alleluia).

Fornvännen 68

40 Ulla Haaslrup

Et cum illa sie canitur, trahatur Ymago supra domunculam, quod ab omnibus pos-sit vicleri. Quo facto, descendat Columba in circulo super caput Ymaglnis, et Apos­toli cantent:

Ecce spiritus in specie.

Deinde descendat Ängelns cum suo circulo, et iterum Apostoli:

Reliquit eum temptalor, (et accesse-runt angeli et ministrabani ei.)

Saluator antiphonam:

Exiui a Patre (et veni in mundum, alleluia; iterum relinquo mundum et vado ad Patrem, alleluia, alleluia, alle­luia).

Phylippus:

Domine oslende nobis Patrem, et suffi-cit nobis, alleluia,

cum richmo. Saluator antiphonam:

Phylippe, \ qui videt (me, alleluia, videt et Patrem, alleluia, alleluia).

vel communionem:

Tanlo tempore (vobiscum sum, et non cognovistis me, Philippe? Qui videt me, videt et Patrem, alleluia; non credis quia ego in Patre el Pater in me est? Alleluia, alleluia).

Angeli:

Silete.

Og mens den synges således, skal afbild-ningen hejses op över det lille hus, så alle kan se det.

Når det er sket, skal duen i kransen komme ned över afbildningens hoved, og apostlene skal synge: Ecce spiritus in spe­cie.

Så skal englen komme ned med sin krans, og ätter synger apostlene:

Reliquit eum temptalor, (et accesse-rttnt angeli et ministrabani ei.)

Frelseren synger antifonen:

Exiiti a Patre (et veni in mundum, alleluia; iterum relinquo mundum el vado ad Patrem, alleluia, alleluia, alle­luia).

Philip:

Domine oslende nobis Patrem, ei suj-ficit nobis, alleluia, cum richmo. [Udgiveren tolker cum richmo som »ined

tysk sangtekst.»]

Frelseren synger antifonen:

Phylippe, | qui videt (me, alleluia, vi­det et Patrem, alleluia, alleluia).

eller communionem:

Tanlo tempore (vobiscum sum, et non cognovistis me, Philippe? Qui videt me, videt et Patrem, alleluia; non credis quia ego in Patre et Pater in me est? Alleluia, alleluia).

Englene synger: Silete

Saluator antiphonam:

Nisi eo abiero, (paracletus non ve­ntet; dum assumptus fuero, rnittam vo­bis, alleluia.)

Apostoli versum:

Presla hoc, genitor (optime, maxime Hoc tu, nate Dei et bone Spiritus, Regnans perpetuo fulgida Trinitas

Per cuncta pie secula).

Frelseren synger antifonen:

JVitl ego abiero, (paracletus non ve­ntet; dum assumptus fuero, rnittam vo­bis, alleluia.)

Apostlene synger verset:

Presla hoc, genitor (optime, maxime, Hoc tu, nate Dei et bone Spiritus, Regnans perpetuo fulgida Trinitas Per cuncta pie secula).

Fornvännen 68

Kristi himmelfarlsspil i Visby 41

Angeli: Silete.

Saluator secundo Ascendo ad, et tune Yma­go trahatur vltra medium. Deinde veniat Maria, erectis manibus, et deuotis oculis

Ymaginem intuens, cantet versum:

Jhesu, nostra redempcio,

cum richmo competenti. Apostoli antipho­nam:

O rex glorie, (Domine virltittim, qui triumphator hodie super omnes ccelos as-cendisti, ne derelinquas nos orphanos; sed mitte promissum Patris in nos, spiri-liini vcritatis, alleluia.)

Saluator antiphonam:

Non vos relinquam (orphanos, alleluia, vado ct veniam ad vos, alleluia, et gaude-bit cor vestrum, alleluia).

Angeli: Silete.

Saluator incipit responsorium: Ite in orbern (universum, pradicate di-

centes, alleluia: Qui crediderit et bapti-zalus fuerit, salvus erit, alleluia, alleluia, alleluia).

Apostoli prosecuntur cantantes, circueundo domunculam. Deinde stant ad locum pris-liniim, et Saluator cantat versum:

In nomine Patris (et Filii et Spiritus Sancti. Qui crediderit).

Apostoli repeticionem. Saluator tercio As­cendo, et illa hora ymago Saluatoris totali-ter trahitur inträ tabulatum. Et, Apostolis intuentibus in celum, Angeli cantent anti­phonam:

(Viri Galilcei, quid aspicitis in covliiiii: Hic Jesus qui assumptus est a vobis in co?lum, sie veniet, alleluia).

vel offertorium: Viri Galylei (quid admiramini aspici-

entes in ccelunt? Hic Jesus qui assumptus

Englene synger: Silete

Frelseren synger for ancien gäng «As-cendo ad», og så skal afbildningen hejses över halvvejs op.

Dernaest skal Maria komme med loftede arme, stirrende på afbildningen med hen-givne blikke, hun skal synge verse t: Ihesu nostra redempcio, med en passende richmo [jf. ovf.] Apostlene synger antifonen:

O rex glorie, (Domine virtutem, qui triumphator hodie super omnes ccelos as-cendi, ne derelinquas nos orphanos; sed mitte promissum Patris in nos, spiritum veritatis, alleluia.)

Frelseren synger antifonen:

Non vos relinquam (orphanos, alleluia, vado et veniam ad vos, alleluia, ct gau-debit cor vestrum, alleluia.)

Englene synger: Silete

Frelseren begynder på responsoriet: Ite in orbem (universum, pradicate di-

centes, alleluia: Qui crediderit et bap-tizatus fuerit, salvus erit, alleluia, alle­luia, alleluia.)

Apostelene videreforer sangen, imens de gär rundt om det lille hus.

Så står de på det tidligere sted, og Frel­seren synger verset:

In nomine Patris (et Filii et Spiritus Sancti. Qui crediderit).

Apostelene synger repetitionen. Frelse­ren synger nu for tredie gäng: Ascendo, og denne gäng hejses frelserens afbildning helt indenfor hvaelvet. Og mens apostlene stiner mod himlen, skal englene synge an­tifonen:

Viri Galilcei, quid aspicitis in ca-litni? Hic Jesus qui assumptus est a vobis in ccelum, sie veniet, alleluia).

eller offertorium: Viri Galylei, quid admiramini aspici-

entes in calum? Hic Jesus qui assumptus

Fornvännen 68

42 Ulla Haastrup

est a vobis in calutti, sie veniet quemad-modum vidistis eum ascendentem in c&-lutn, alleluia.)

Quibus finitis, Apostoli recedunt cum anti­phona:

Illi autem profecti (prcedicaverunl ubi' que, Deo cooperanle et sermonem con-firmanle, sequentibus signis, alleluia, al­leluia).

Et sie est finis. Et cauendum est ne strepi-tus et turpitudo ymaginis Dyaboli cum ab-honiinacionibus ignis sulphuris et picis sev aquarum coloribus permixtarum ceterlscpie irreuerencijs et parlamentis cuiuscumque condicionis per sanctam matrem ecclesiam prohibitis huic deuocioni admisceantur, ex quibus loca sancta diuino ctiltui consecrata ac domus Dei quam decet sancti tudo in longitudine dierum non solum prophanan-tur, verum eciam populi deuocio in last in-iam et ridiculum et aliquando in seditio-nem solet prouocari. Sed postquam ymago Saluatoris tabulatum intrauerit, tune mag-ne hostie, quemadmodum ad mandatum Domini in aliquibus ecdesijs solent distri-bni, si haberi poterunt, cum rosis, lilijs, et floribus diuersaruni specierum miltuntur deorsum. Et paruuli pueri venientes de scola, vestibus abiectis, secundum nostram consvvetudinem hostias cum floribus col-ligunt, manibus in celum plaudentes, et cantantes Sanctus, Sanctus, Sanctus, vel Veni, sande (spiritus). Per paruulos pue­ros, vestes abicientes, intelliguntur humi-les, terrena non querentes, de quibus Do-minns dicit: 'Nisi efficiamini sicut paruuli, non intrabitis in regnum celorum.' Illi col-ligunt flores diuersarum specierum, id est varia dona Spiritus Sancti. Per hostias in-telligitur presencia Corporis Christi', epioel nobiscum est sub specie panis vsque in con-sumacionem seculi.

est a vobis in ccelum, sie veniet quem­admodum vidistis eum ascendentem in ccelum, alleluia.)

Når det er overstäet, traekker apostelene sig tilbage med antifonen:

Illi autem profecti (prcedicaverunl ubi-que, Deo cooperanle et sermonem con-firmante, sequentibus signis, alleluia, al­leluia).

Og så er det slut.

Man skal passé på, at denne aiidagt ikke bliver infiltreret af larm, skaendselen med djaevlebilledet med afskyeligheder som ild, svovl, beg eller vand, der er farvet på for-skellig made, nhumskheder og visse usaede-lige aftaler, som er forbudt af den heilige moder, kirken. Af sädanne ting bliver de heilige steder, der er indviet til gudstje-neste, og Guds hus, som bor vaere fredhel-ligt, i laengden ikke blöt profaneret, men folks andaegtighed bliver forandret til les-sluppenhed, latterlighed og undertiden til opror. [provocari oversat som provoca-tur]. Men efter at frelserens afbildning er kommet indenfor oppe på löftet, så ned-kastes der sammen med roser, lillier og blomster af forskellige slags, store hostier, på den made som man plejer at dele dem ud i adskillige kirker, hvis de kan fås. Og nogle smädrenge fra skolen, der har kastet klaederne, samler efter vor skik hostierne sammen med blomsterne. De klapper i haenderne og synger: Sanctus, Sanctus, Sanctus, eller Veni sande.

Ved de smä drenge, der kaster töjet, sym-boliseres de ydmyge der ikke s0ger de jor­diske ting, om hvem Herren siger: «nisi efficiamini sicut parvuli, non intrabitis in regnum celorum».

De samler blomster af forskellige slags, dvs. helligåndens forskellige gaver. Ved hos­tierne symboliseres Christi legemes naervae-relse, som er hos os i bröds skikkelse lige til verdens ende.»

Dette 1300-tals spil naevner i tekstens ind-ledning, at det opf0res «antiquo more». Hermed angives tydeligt, at der foreligger

en aeldre tradition for himmelfartsspil. Men iflg. Youngs afsnit om himmelfarts-spillene findes ikke aeldre spil end Moos-

Fornvännen 68

Kristi hitnmelfartsspil i Visby 43

burgspillet bevaret.7 Derimod naevner Young yngre spil fra Augsburg 1487, Bam­berg 1587 samt fra domkirken i Berlin lige-ledes fra 1500-tallet.

I efterreformatoriske smaededigte, som skildrer den katolske kirkes spil, naevnes ogsä Kristi himmelfai tsspil, således i Tho­mas Kirschmayers (1511-63) liexametcrdigt »Regnum Papisticum» 15538 og i den eng­elske oversaettelse heraf af Barnabe Googe, London 1570:9

Ascension day

T h e n comes the day when Christ asccndcd to his fathers seate,

Which day they also celebrate, with store of dr inke and meate.

T h e n euery man some birtle must eate, 1 know not to what ende,

And after d inner all to church they come. and there attende.

T h e blöcke that on the aultar still, till then was seene to stande,

Is drawne vp hie aboue lhe roofe, by ropes, and force of hände:

T h e Priestes about it rounde do stånd, and chaunt it to the skie,

For all these mens religion great, in singing most cloth lie.

T h e n out of hände the dreadfull shape of Sathan downc they throw,

Ofl times with fire burn ing brighi, and dasht a smider tho,

The boyes with greedie eyes do watdi , and on him straight they fall,

And beate h im sore with rods, and breake him into peeces small.

This done, they waters clowne doe east, and singing Cakcs the while,

Wi th Papers rounde amongst them put, the children to beguile.

With laughter great are all things done: and from the beames they let

Great streames of water clowne to fall, on whom they mcaiie to wet.

7 Young, op. cit. p. 483 f. vol. I. s Voung, op. cit. p. 531 vol. IL " Voung, op. cit. p. 537, vol. II. "' Voung, op. cit. p. 538, vol. 11.

.>>R.>>>L. 1 [ B - t ^ ^ B

• w mr

• J U ' w ' j f ^ ^ s H

I M S L I

siiHr J f •

t SJ

s^s iBÉsA^s i

a 4 H

^'^W ' åm

M

1 1

Fig. 2. llimmeliarlskristiis fra Alilersbaeh skäret al J. M. t.öl/ 1723. Efter C. Schiiler: Ikonographie. — llimiiiilfahitsehristiis von Alilersbaeh, von J. M. Cötz im Jahre 1723 geacfanitzt.

And thus this solemne holiday, and hye renowmed least. And all their whole deuotion here, is ended with a ieast.

Endelig findes en oversaettelse fra hol­ländsk til engelsk af en calvinistisk satlre fra 15(19 (oversat 1579), hvori folgende:'"

Likewise, upon Ascension day, they pull Christ vp 011 hie with ropes aboue the clouds, by a vice cleuised in the roofe of the church, and they hale him vp, as if they would pull him vp lo the gallowes: and there siande lhe poore Priests, and

Fornvännen 68

44 Ulla Haastrup

Fig. 3. Himmelfartskiistus fra Kleinwagen, Nu i Museuni fiir Völkcrkimde, Basel. Efter K. Young: The Drama of the Medieval Church. — Himmel falirise hi isi ns von Kleinwagen, Jetzt im Museum fiir Völkcrkimde'. Basel,

looke so pitifully after their God, as a dogge for his dinner.

In summe, a man doeth often spentle a pennie or two, to see a play of Robin hood, or a Morisse claunsc, which were a great deale better bestowed vppon these apishe toies of these good Priests, which counterfelte all these matters so handsom-lic-, that it will do a man as much good to see them, as in frostie weather to goe naked.

Men hermed var spillet ikke slut. I Schweiz opfortes endnu i 1700-tallet så­

danne spil.11 Man ved det, fordi de blev forbudt flere steder. Men stadig omkring 1950 brugte man enkelte steder den skik at hejse en Kristusfigur op i hvaelvet.12

Himmelfartsspillet fandt sted kl. 12 mid­dag. 1 skibet var et Kristusbillede med to bnendende lys anbragt. Omkring statuens lod var haengt små krause, som bornene havde bundet. Mens man i koret bad nonae, velsignede praesten, omgivet af en stor tjenerskare blomster og kranse. Så snart man i kapitlet sang: »Ascendo ad pat­rem meum .. .» blev Kristusbilledet under klokkeringning haevet op i hvaelvåbningen, mens alle born med forundring så det for-svindc. Man tog varsel af til hvilken side Kristus vendte hovedet; fra det verdens-hjorne ville uvejret komme det år. De små blomstei krause blev derefter tilbageleveret til giverne og bragt med hjem til beskyt­telse af huset.

Tidligere havde man efter ophejsningen af Kristusbilledet kastet nodder ned fra hvaelvet til bornene. I en recess fra Kon­stanz 1647 står: «Wir verbieten alle Miss-bräuche, als namentlich an Festtagen der Auffahrt und Pfingsten Feuer, Wasser und Niisse von oben der Kirche herabzuwer-fen.» Traditionen fra 1300-tallet er således endnu levende midt i 1600-tallet. Endnu i vore dage lever den i afbleget form i Al-dersbadi,1:l hvor et Kristusbillede (fig. 2) opstilles Långfredag og Päskedag fär en stor korsfane stukket i handen.

Som det vil vaere fremgået af ovenstående kan man tale om en läng middelalderlig spilletradition, som i afsides bjergegne har holdt sig til vore dage. Til iscenesaettelse af Kristi himmelfartsspillet, som har vaeret udbredt i det meste af Europa, har fol­gende to elementet vaeret strengt nodven-

11 Notkel Curti, Volksbrauch und Volksfrömmig-keil iin katholischen Kirchcnjahr. Basel 1947, p. 6j f. Stud. teol. Mads lljoi n J0rgenscn har ven-ligst henvist mig til denne bog. '- Curti, op. cit. note 9 p. 135 mevner, at dette föregår endnu i Marly le Granii. 13 Gertrud Schiiler, Ikonographie der Christlichen Kunst, Band III, Giitcrsloh 1971, Die plastische Einzelfigur des Auferslandenen, p. 87, tig. 261.

Fornvännen 68

Kristi himmelfartsspil i Visby 45

dige: 1) et bul i hvaelvet, helst föran laeg-mandsalteret (jfr teksten p. 38) dvs. i ski-beis 1. hvaelv eller i korsskaeringshvadvet. 2) en figur forestillcnde den opstandne Kris­tus med korsfane i handen. Denne figur skal vaere beregnet til at hejse ved hjaelp af reb. Mindre päkraevet har det vaeret at have en udskåret due, en engel og eventuell en djaevlefigur til at kaste ned efter Kristus-figurens forsvinden. Som det fremgik af smaededigtet p. 43 blev denne djaevle-skikkelse släet i stykker, som et led i kult-spillet. Det er derfor naeppe taenkeligt, at inan vil findc sådanne figurer bevaret.

Derimod har man i Schweiz bevaret flere Kristusfigurer. E. A. Stiickelberg naevner i sin lille vigtige artikel fra 1909 således bl. a. en senromansk fra Flums, samt en gol isk fra o. 1400 Ira kirken i Baar. Denne blev opbevaret i benhuset sammen med en Kristi grav og en figur af Kristus på aese-let, et säkalclt «Palmesel». Ogsä disse to genstande var götiske. I Baar havde man således ikke mindre end tre «rekvisitter» til kirkelige spil bevaret i een kirke.lB

Billedet fra Kleinwangen14 (fig. 3) har en udskåret mandorla, som sikkert erstat­ter spillets blomsterkrans, og har forneden to jernspigre til lys. Kristus fra Stans10 (lig. 4) har et tov bundet til hovedet. Begge figurer baerer los korsfane og begge er for­mcntlig fra simningen af 1600-tallct, begyn­deisen af 1700-tallet.

1 Gertrud Schillers store ikonografiske vaerk naevner him en serie plastiske frem­stillinger af den opstandne Kristus, her-iblandt figuren fra Aldcrsbach. Hendes

" Young, op. cit. fig. XI. vol. L. 15 E. A. Stiickelberg, Gebräuchc bei der Feier vem Christi Himmelfahrt, Schweizerisehes Archiv fiir Volkskunde, Bet. XIII, 1909, p. 150-51. 10 Curti, op. cit. fig. 21. 17 Arhus domkirhc, arkitektur, redigeiet af Kjclel de Fine Lidit, Kbh. 1971, p. 255, note 132-135. Hvielvene er fra 2. halvdel af 1400-tallct. Dackpla-ileiiii- bchandlcs under kalkmalcriatsnittet af re-dakl0r Vibekc Michelscn p. 459, se tig. 235. Kbh. 1972. — Jfr liknande iakttagelser av spår av ett sådant hiiiimelsiärelsfiraiidc i Estuna kyrka i Upp­land, I. Wilcke-Lindqvist, Medeltida himmelsfärds-firande i Estuna kyrka, Arv, 17, 1961.

Fig. 4. Himmelfartskiistus fra Stans, endnu med tovet lil ophejsning. Efter X. Curti: Volksbrauch 11111I Volkslrömmigkeit im katholischen Kirchcn-jahr, — Himmelfahrtschrislus von Stans, inmur noch mit dem l a n mm Hochwinelen.

aeldste eksempel på sådanne opstandelses-ligurer er figuren fra Mariekirkcn i Visby (se nedenfor p. 46 f.). Det naeste eksempel er en traefigur fra Muran, Graz fra 1310. Hverken den gotländske Kritus eller den Ira Minan har bevaret korsfanen, men det ses tydeligt af hullet i liginemes venstre händ, at de er skåret til at holde en sådan fåne. Maerkeligt nok saetter hun ikke denne type figurer i förbindelse med himmelfarts-spillene.

Ved publiceringen af Arhus domkirke i Danmarks Kirker17 antog Kjeld de Fine Lidit, at de fire cirkulaere huller i tvaerskibs-hvadvene, hver med en diameter på ca. 60 cm, to i selve korsskaeringshvadvet, eet i henholdsvis söndre og nordre tvaerskibs-hvaelv, ikke havde tjent til ophejsning af

Fomuännen 68

46 Ulla Haaslrup

Fig. 5. Korsska-ringshc.i-lv i Arhus domkirke, 2. halvdel at 1400-tallet. Efter Danmarks Kirker, Ar­hus domkirke. — Vierungsgcwölbe im Dom von Arhus. Zweite Hälfte des 15. Jahrhunderts.

f. eks. byggematerialer. Hertil tjente lugen i korets ostgavl tilstraekkeligt. Han frem-satte den tanke, at hullerne var beregnede til f.eks., himmelfartsspil. I 177c) opsatte man nye placler for de fire huller. I tvaer-skibshvaelvene dekoreret med en nymåne og et Jehovategn, i korsskaeringshvaelvet (fig. 5) en sol og en fugl (due?). Måske kan man taenke sig, at duen afspejler en aeldre deko­ration, netop i dette hvaelv. Men desvaerre findes hverken i Ärhus domkirke eller andre steder i Danmark bevaret Kristus-figurer — endsige lekster lil himmelfarts­spil.

Da J. Roosval i 192518 publicerede trae-skulpturerne i Gotlands fornsal behantl-lede han også den legemstore, pragtfulde Krislusfigur i Mariekirken i Visby (lig. 6). Den er 188 cm hoj, 63 bred, og skåret af flere egestykker. Som det er saedvane, er den hulet i ryggen for at modvirke revner i traeet, men hullet er daekket af samtidige traestykker. Den er således tydeligt bereg-net til at kunne ses fra alle sider. Figuren er for stor til en altertavle og da den er bearbejdet på alle sider, kan den heller ikke vaere beregnet til at indgå i en tavle

Fig. 6. Himmelfartskiistus fra Mariekirken i Visby, o. 1250. — Himmelfahrtschrislus aus der Marien­kirche in Visby, um 1250.

med bagklaedning. 1 kirkelige processioner har man, mig bekendt, ikke brugt frem­stillinger af den opstandne Kristus. Roosval diskuterer, om det er den opstandne eller triumferende Kristus, men kommer ikke ind pä, hvad denne legemstore maerkelige figur kan have vaeret brugt til. Derimod saetter han den stilistisk ind i den fornemste tidliggotiske billedhuggerkreds på Gotland.

18 Johnny Roosval, Medellida Skulptur i Gotlands Fornsal, Stockholm 1925, p. 55, pl. XXXV.

Fornvännen 68

Kristi himmelfartsspil i Visby 47

Naer op ad Öjakrucifikset og han daterer figuren til mellem i26o-g5- Aron Ander­son tager i igöli111 denne tilskrivning til Öjamesteren op, dog med visse forbehold: «. . . the stately, monumental figure of the risen Christ from the church of St. Mary at Visby can hardly be a work of his hand (Öjamesteren) being more severe and more olcl-lasliioncd in character with echoes of late Romanesque German Byzantine style in the mantle drapery.» Hermed mä date­ringen lolgelig naerme sig midten af 1200-tallet.

Ved en sammenligning med de 0vrige op-standelses- eller reltere himmel farts! igurer indgår Visbykristus tydeligt i raekken. Men i Mariekirken findes ikke alene en Kristus-figur. 1 det ostligste midtskibshvaelv fra o. 1250, som af Hans Thummler er sat i naer förbindelse med westfalsk byggeri,-" findes et cirkulaert hul med en diameter på 100 cm. Da figurens bredde var 63 cm, passer hullet således fint til at hejse Kristus op igennem ved et himmelfartsspil. Tilsyne-ladende er rekvisiten og sceneindretningen således samtidige. Heller ikke i Visby har hullet formcntlig alene skullet anvendes til «praktiske» formål. Da Mariekirkens store •pakrum» blev lagt över midtskibshvael-vene o. 1350, lavede man i ostgavlen en hejseanordning til varetransporten, stort set svarende til forholdet i Arhus domkirke.

I Mariekirkens Kristusfigur og hvaelvhul har man således efter alt at domme et be­vis for, at himmelfartsspil har vaeret opfort i Norden. Store, murede hvaelvhuller, som findes i talrige kirker, synes at indicere op-tyrelsen af liturgiske spil. I domkirken i Bamberg har man således både bevaret et ordinarium fra 1587 med angivelse på him-melsfartsspil med ophejsning af en figur, samt et hvaelvhul i korsskaeringen föran vestkoret.

10 Aron Anderson, Medieval Wooden Sculpture in Sweden, vol. II, Stockholm 1966, p. 91. M Hans Thiimmler, Die Zistcmcnserkirche Marien-felel in Westfalen iinel ihr Einfluss aut die Marien­kirche in Visby und die Zisterzienscrkirche in Värn­hem, Nordisk medeltid. Konsthistoriska studier till­ägnade Armin Tuulse, Uppsala 1967, p. 80 ff.

Fig. 7. Midlskibshva?lvet med muret hul i Marie­kirken i Visby, midten at 1200-tallet. Foto Per Bergström, Stockholm. — Mittclschitfsgewölbe mit gcmaucrtem Loch aus der Marienkirche in Visby. Mitte des 13. Jahrhunderts.

Den storslåede himmellariskristus i Vis­by kan ogsä i en större teaterhistorisk sam-menhaeng fortaelle noget. Som naevnt er det aeldste bevarcdc himmelfartsspil fra midten af 1300-tallet. Figuren fra Muran er fra 1310, men den gotländske Kristusfigur bringer os helt tilbage til midten af 1200-tallet. Moosburg-tekstcns omtale af en gam­mel tradition kan således ved hjaelp af Ma­riekirkens figur og hvaelvhul påvises 100 år tidligere — öven i kobet på nordisk om­råde.

I det ovenstående har jeg forsogt at sammenstille tekster og rekvisitter til him­melfartsspil. Men den anden side af for-

Fornvännen 68

48 Ulla Haastrup

höidet middelalderteater—billedkunst, nem­lig påvirkningen fra teater til billedlige fremstillinger af Kristi himmelfart har jeg helt latlet ligge. Uden tvivl findes også her

en förbindelse, men denne ikonograliske undersogelse er endnu ikke faerdigbehand-let.

Christi Himmelfahrtsspiel in Visby

1111 Norden sind nur sehr wenige drama-tische Texte aus dem Mittelalter erhållen geblieben, so einige Osterspieltexte vom Dom in Linköping und in Dänemark eine Abschrift des Knud Lavard Spieles, von 1574. Dieser Aufsatz ist ein Veisiteh, nicht durch Nachweis eines Textes, sondern durch Requisiten und Ausstattung eines Christi Himmclfahrtsspicles die Auffiih­rung eines solchen Spieles in der Mitte des 13. Jh. im Dom zu Visby anschaulich zu maehen.

Der älteste erhaltene europäische Text mit Regieanweisungen zu einem Himmel-fahrtsspiel stammt aus Moosburg. Der Schreiber Johannes von Berghansen starb 1362. Die Tradition soldier Spiele känn heute noch in reduzierter Form in der Schweiz angetroffen werden. Hier sind auch einige Holzfiguren erhållen geblie­ben, die den auferstandenen Christus dar­stellen, der in diesen Spielcn vor dem Lai-enhaltar in das Gewölbe hodigezogen wurde (Abb. 2, 3 und 4). Eine dieser Fi­guren hat immer noch einen Stiick zu dem Kopf gebunden. In der Kirche in Baar gab es um die Jahrhundertwende einen ent-sprechenden Himmelfahrtschristus ans der Zeit um 1400. Er wurde im Beinhaus zu­sammen mit zwei anderen Requisiten fiir das religiöse Drama, einem Grab Christi und einem Palmesel, aulbewahrt. Im Nor­den sind Palmesel, die bei der Palmsonn-tagprozession verwandt wurden, nicht er­hållen, dahingegen sind mehrere Gräber Christi aus dem Mittelalter bekannt (Abb.

In G. Sdhllers Ikonographie, Band III, gibt es einen Abschnitt tiber ,,Die plas­tische Einzelfigur des Auferstandenen" und hierin wird auch die mässig grosse Christusfigur vom Dom in Visby (Abb. 6),

sowie einige der Schweizer Himmellaln isli-guren erwähnt, jetlodi ohne auf deren Zu­sammenhang mit kirchlichen Spielen ein-zugehen. Die Christusfigur von Visby ge-hon stilisiisdi in die Nähe der gotlän­dischen Holzsdinitzcrwerkstatt, die beson­ders mit dem hervorragenden Öjakrnzifix verkniipft wird. Die Figur känn in die Zeit um 1250 datiert werden. Im Dom zu Visbv wurden um 1250 im Mittelschiff einige stark westfälisch inspirierte Gewölbe ein-gebaut. Im östlichsten Teil gibt es ein rund-gemauertes Loch (Abb. 7). Dieses Loch wurde wahrscheinlich liir die Auffiihrung eines Christi Himmelfahrtsspicles benutzt; man känn sich clenken, dass die zeiigcnös-sischc Holzfigur von Christus mit jetzt vc-r-loi engegangener Siegesfahne hier durchge-zogen wurde, so wie es das Moosburger Spiel erklärt. Auch in dem Viei imgsge-wölbe des Arhuser Domes vom Ende des 15. ]h. gibt es Lcicher, die sich am besten liir den Gebrauch liturgischer Spiele erklären lassen.

Sowohl in Ärhus als auch besonders in Visby hatte man in den Giebeln Luken /um Aufziehen der Warentransporte ge­habt. Fine nähere Untersuchung solcher Gewölbelöchcr, die an vielen Steilen im Norden und im iibrigen Europa vorkom­men, steht immer noch aus.

Die Christusfigur in Visby aus der Mitte des 13. Jh. ist, soweit mir bekannt, ilas ähe-sie erhalten gebliebcne Beispiel des wichtigsten Rcepiisiles fiir das Himmel­laln isspiel und das einzige nordische Exemplar einer solchen Figur, dariiber hinaus in einer Kirche mit Gewölbeloch bewahrt. Die Figur ist ca. 100 Jahre älter als der Moosburgtext, der doch gerade damit eingelcitet wird, class das Spiel „an-ticpio more" aulzufiihren sei.

Fornvännen 68