GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1...

52
En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning, juni 2010. GTS-nettet i internationalt perspektiv

Transcript of GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1...

Page 1: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning, juni 2010.

GTS-nettet i internationalt perspektiv

Page 2: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

GTS-nettet i internationalt perspektiv - En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning, juni 2010

_________________________________________________________

Udgivet af GTS – Godkendt Teknologisk Service

Rapporten kan også hentes på hjemmesiden: www.teknologiportalen.dk

Kontakt

GTS – Godkendt Teknologisk Service

Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Telefon 4516 2626

[email protected]

www.teknologiportalen.dk

Page 3: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

1

Indhold

Kapitel 1. Indledning og resume ........................................................................................ 3

1.1 indledning ................................................................................................................ 3

1.2 Resume ................................................................................................................... 5

Kapitel 2. GTS-nettets internationalisering ........................................................................ 7

2.1 Globalisering af den kommercielle omsætning ......................................................... 7

2.2 Baggrunden for GTS-nettets internationale aktiviteter .............................................. 8

2.3 GTS i front med internationalisering ....................................................................... 10

Kapitel 3. GTS-nettets rolle som videnhjemtagningsaktør ............................................... 11

3.1 Forudsætning for GTS-nettets videnhjemtagning ................................................... 11

3.2 Bearbejdning, tilpasning og spredning af viden ...................................................... 12

3.3 Typer af projekter og ydelser ................................................................................. 12

Kapitel 4. Udvikling af teknologisk service gennem internationalisering ........................... 14

4.1 Matchmaking ......................................................................................................... 14

4.2 Etablering af nye teknologiske services ................................................................. 14

4.3 Opretholdelse af standarder ................................................................................... 15

4.4 Hjemtagning af viden og teknologi ......................................................................... 15

4.5 Virksomheder får hjælp til internationalisering ........................................................ 16

4.6 Tiltrækning af viden til Danmark ............................................................................. 16

Kapitel 5. GTS-nettets internationale aktiviteter ............................................................... 18

5.1 Internationale forsknings- og udviklingsaktiviteter .................................................. 18

5.2 Repræsentation i udlandet ..................................................................................... 23

5.3 Kommercielle aktiviteter i udlandet ......................................................................... 24

Kapitel 6. Cases .............................................................................................................. 30

Case 1: Adgang til international viden gennem matchmaking ......................................... 30

Case 2: Viden fra a-kraft overført til inspektion under vand ............................................ 32

Case 3: Samarbejde med tyrkisk virk-somhed skabte nye testmetoder .......................... 33

Case 4: DFMs målinger forbedres ved hjælp af internationalt netværk ........................... 34

Case 5: Myndigheder stiller krav til produkters sikkerhed ............................................... 35

Case 6: Internationalt samarbejde styr-ker produktudvikling i Danmark .......................... 36

Case 7: System skaber overblik over festivalgæster ...................................................... 38

Case 8: Viden om vand hentes hjem fra Singapore ........................................................ 40

Case 9: Simulator træner flådeofficerer i at bekæmpe pirater ......................................... 42

Case 10: Nye løsninger vil nedsætte energiforbruget i væksthuse ................................. 43

Case 11: Hvordan optages orale læge-midler i mavetarmsystemet? .............................. 45

Case 12: Robotteknologi kan med fordel anvendes i den offentlige sektor ..................... 46

Case 13: International softwareudvikling til gavn for dansk erhvervsliv ........................... 48

Page 4: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

2

Liste over figurer Figur 1 - Fordeling af GTS-nettets samlede omsætning på 3.225 mio. kr. (2009) .............. 7 Figur 2 - Rationale for GTS-nettets internationalisering ..................................................... 8 Figur 3 - Sammenligning af RTO systemer ( 2007 )......................................................... 10 Figur 4 - GTS-nettet proces for international videnhjemtagning ....................................... 11 Figur 5 - Videntilførsel via internationale GTS-aktiviteter ................................................. 13 Figur 6 - Internationale FoU-samarbejdsprojekter ........................................................... 18 Figur 7 - Udenlandsk finansieret FoU mio. kr. .................................................................. 20 Figur 8 - Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i udlandet ............................. 21 Figur 9 - Internationalt eksternt fagligt arbejde ................................................................. 22 Figur 10 - GTS repræsentationer ..................................................................................... 23 Figur 11 - FoU-indsats i udlandt, årsværk ........................................................................ 24 Figur 12 - Udenlandsk omsætning fordelt på type, 1.3 mia. kr. (2009) ............................. 26 Figur 13 - Udenlandsk omsætning geografisk fordelt, 1.3 mia. kr. (2009) ........................ 27 Figur 14 - Udviklingen i udenlandske kommerciel omsætning fra 2000 til 2009 ............... 28 Figur 15 - Udviklingen i GTS-nettets omsætning fra 2000 til 2009 ................................... 29

Page 5: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

3

Kapitel 1. Indledning og resume

1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den internationale

kommercielle omsætning. Det er sket i form af såvel udenlandske kunder i Danmark som

ved en udbygning af aktiviteter i udlandet med datterselskaber og repræsentationer. Den

internationale omsætning er blevet mere end tredoblet i perioden. Det har sikret en

grundlæggende positiv økonomisk udvikling i institutterne.

Den internationale omsætning har samtidig betydet, at ny viden er blevet ført tilbage til

Danmark og har styrket den danske teknologiske service. Den internationale FoU-aktivitet

har ikke haft en tilsvarende vækst i perioden, alligevel har udviklingen også her været

markant, blandt andet i kraft af etablering af egentlige forskningsenheder udenfor

Danmark. I denne rapport søger vi at kortlægge udviklingen, og skabe grundlaget for at

forstå de effekter, den har haft, og de muligheder den rummer.

GTS-nettet har en vigtig rolle i at støtte de danske virksomheders adgang til viden uden

for Danmark. Især de små og mellemstore virksomheder er udfordrede, når det kommer til

at identificere og etablere strategisk vidensamarbejde med udenlandske aktører. Små og

mellemstore virksomheder har ofte ikke den modtagekapacitet og de resurser, der skal til

for at samarbejde med udenlandske videnaktører.

Netop betydningen af denne rolle og mulighederne i nettets udvikling var det

internationale panel inde på i evalueringen af GTS-nettet, som blev udført i 20091. De

fremhævede, at det høje niveau af internationalisering er et godt afsæt for at øge niveauet

af international videnhjemtagning til gavn for det danske erhvervsliv. I evalueringen blev

det fremhævet, at GTS-nettet i modsætning til lignende systemer i udlandet har tilpasset

sig globaliseringens nye spilleregler. Det blev samtidigt anbefalet, at GTS-nettet skulle

fortsætte sin internationale udvikling dog med et større fokus på internationale FoU-

aktiviteter.

Rådet for Teknologi og Innovation har taget anbefalingerne fra evalueringen til sig og har

implementeret dem gennem RTI’s 2010-2015 strategi for GTS-nettet2. Essensen er, at

GTS-nettet i højere grad skal understøtte dansk erhvervslivs internationale

videnhjemtagning, og der sættes en række mål for indsatsen:

Mere samarbejde med udenlandske universiteter og videninstitutioner med internationale spidskompetencer

Øget deltagelse i internationale forskningsprogrammer

Støtte danske virksomheders deltagelse i internationale forskningsprogrammer.

Desuden efterlyser RTI en formulering af en fælles strategi fra GTS-institutterne med en

beskrivelse af, hvordan den internationale videnhjemtagning i endnu højere grad kan

understøttes. 1 A Step Beyond: International Evaluation of the GTS Institute System in Denmark, Forsknings- og

Innovationsstyrelse, Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling (2009) 2 Rådet for Teknologi og Innovation – Strategi for GTS-nettet 2010-2015, Forsknings- og

Innovationsstyrelsen, Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling

Page 6: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

4

Denne analyse er det første led i udarbejdelsen af denne strategi. Intentionen er her, at

kortlægge og skabe viden om GTS-nettets nuværende rolle som international

videnhjemtagningsaktør. Rapporten, og de muligheder udviklingen rummer, vil blive

drøftet med nettets interessenter på et seminar i juni 2010. På den baggrund vil GTS

bestyrelsen udarbejde en fælles strategi for området.

Læsevejledning

Rapporten er opbygget i 6 kapitler.

I det første kapitel finder du en indledning og et resume.

Kapitel 2 giver et kort overblik over GTS-nettet nuværende internationalisering og

udvikling, herunder det overordnede rationale for GTS-nettets internationalisering.

Desuden gives en sammenligning med andre europæiske institutters internationalisering.

I kapitel 3 præsenteres en model for GTS-nettets rolle som videnhjemtagningsaktør, og

hvilke elementer der indgår i processen. Desuden bliver forskellige typer af internationale

projekter og ydelser gennemgået.

Kapitel 4 giver en række eksempler og cases på, hvordan internationaliseringen konkret

spiller tilbage på den teknologiske service i Danmark.

Kapitel 5 giver en mere detaljeret gennemgang og kortlægning af GTS-nettet nuværende

internationale aktiviteter, herunder:

Direkte videnhjemtagningsaktiviteter, som fx internationale FoU-projekter, samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner, deltagelse i internationalt fagligt arbejde og FoU-finansiering i udlandet.

International repræsentation i udlandet.

Udenlandsk kommerciel omsætning.

Endelig er der i kapitel 6 en samling af 13 cases, der er udvalgt som eksempler på,

hvordan GTS-nettets nuværende internationale aktiviteter bidrager til international

videnhjemtagning. Disse cases er desuden brugt som eksempler gennem hele rapporten.

Tal og data stammer fra GTS-nettets Performanceregnskab for 2009, der offentliggøres i

august 2010.

Læs mere om GTS-nettets rolle og øvrige aktiviteter, samt de enkelte institutter og deres

profil på www.teknologiportalen.dk og de respektive institutters hjemmesider.

Page 7: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

5

1.2 Resume Denne rapport indeholder en analyse af GTS-nettets internationale aktiviteter. Det

fremgår, at nettet igennem de sidste 10 år har været igennem en iøjenfaldende

internationalisering, der har været mere markant for det danske GTS-system, end for

lignende systemer i andre europæiske lande. På hvilken måde er internationaliseringen

slået igennem, og hvilken betydning har det for det danske GTS-system? Det er de to

centrale spørgsmål, som vi søger svar på igennem analysen.

Internationaliseringen er især slået igennem i forhold til salg af kommercielle ydelser til

udenlandske kunder. Udviklingen har været så gennemgribende, at den udenlandske

kommercielle omsætning i dag er på 39 % af den samlede omsætning. Det svarer

nogenlunde til den omsætning, som de danske kunder står for. Det er især nærmarkeder i

Norden og Europa, som benytter GTS-nettets ydelser, men også fjernmarkeder i Asien og

Amerika er interessante for GTS-nettet. Væksten er i vidt omfang sket via køb og

etablering af datterselskaber eller repræsentationer. I samme periode har der ikke været

tale om samme stigning i antallet af projekter og internationale forsknings- og

udviklingsmidler. Der er en tendens i retning mod flere formaliserede og strategiske

samarbejdsrelationer med udenlandske partnere.

Der er flere årsager til stigningen i nettets internationale aktiviteter. I Danmark er

udfordringen for institutterne, at der er begrænsede muligheder for at hente FoU-funding.

Samtidig er det danske hjemmemarked begrænset. Herudover er det kun en meget lille

del af verdens viden, der bliver udviklet i Danmark. Analysen viser, at

internationaliseringen har formået at modvirke disse begrænsninger. Der er skabt adgang

til globale videnresurser, international FoU-funding samt specialiseret viden og teknologi.

Samtidig har omsætningen givet en indtjening, der sikrer rentabilitet og dermed mulighed

for vedligeholdelse og udvikling af GTS-nettets teknologiske serviceydelser.

Det er ikke nyt, at GTS-nettet har internationale aktiviteter. Hvis nettet skal leve op til sin

rolle som indsamler, udvikler og udbyder af den nyeste teknologiske viden, er det

nødvendigt med international videnhjemtagning. For GTS er der først tale om

videnhjemtagning, når ny viden kommer ud og virker i de danske virksomheder.

Evnen til videnhjemtagning har sit fundament i de kompetencer, som nettet har opbygget i

Danmark og i de internationale aktiviteter. Hvis udenlandske partnere skal være

interesseret i et samarbejde med et dansk institut, kræver det, at instituttet bliver opfattet

som attraktivt. En position, det er muligt at opnå via et højt fagligt videnniveau,

spidskompetencer inden for specifikke områder samt unikt udstyr og faciliteter. Det er

lykkes for institutterne at opnå bred international anerkendelse, og det har banet vejen for

deltagelse i en række internationale FoU-samarbejdsprojekter. Gennem de kommercielle

aktiviteter får institutterne viden om de nyeste udviklingstendenser inden for

teknologiområdet. Når det sættes i relation til de behov som danske virksomheder har, er

det muligt at hjemtage viden målrettet dansk erhvervsliv.

I forhold til samspillet med de udenlandske aktører er der udover salg af kommercielle

ydelser en række forskellige typer af samarbejde og aktiviteter. Der er fx deltagelse i EU-

projekter eller andre typer af international FoU-samarbejde. Der bliver hjemtaget ny

teknologi og teknologiske platforme. Der er deltagelse i internationale

standardiseringsudvalg. Der er matchmaking mellem danske virksomheder og

udenlandske videnpartnere m.m. Intensiteten af viden i de forskellige aktiviteter varierer,

Page 8: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

6

men samlet set bidrager alle typer af aktiviteter til, at det danske GTS-net kan udfylde

rollen som international videnhjemtager til gavn for danske erhvervsliv.

Analysens hovedpointe er, at de internationale aktiviteter bidrager positivt ved dels at

bringe international viden hjem til Danmark, og dels ved at styrke det danske GTS-net –

og dermed nettets muligheder for på bedste vis at udfylde sin rolle i det danske

innovationssystem. International viden overført og tilpasset behovene hos små og

mellemstore virksomheder er en forudsætning for, at Danmark kan forblive et af verdens

mest innovative lande.

Page 9: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

7

Kapitel 2. GTS-nettets internationalisering Igennem de sidste 10 år har GTS-nettet været igennem en iøjnefaldende

internationalisering. Udviklingen er sket i takt med den stigende globalisering og de

udfordringer og muligheder, den har affødt. Internationaliseringen har været mere markant

for det danske GTS-net, end den har været for lignende systemer i andre lande.

Internationaliseringen skyldes især en væsentlig stigning i salg af kommercielle ydelser til

udenlandske kunder. Ydelserne sælges fra Danmark eller fra udenlandske

datterselskaber, der er blevet købt eller etableret i perioden.

2.1 Globalisering af den kommercielle omsætning Det er ikke nyt for GTS-nettet at arbejde internationalt. Lige siden det nuværende system

blev etableret i 1970’erne, har international videnhjemtagning været indskrevet som en

væsentlig del af det grundlæggende virke. Samtidig har internationalt udsyn og samspil

med førende forskningsmiljøer- og partnere altid været en integreret del af institutternes

strategier. Det nye er, at den kommercielle omsætning i løbet af de sidste 10 år er blevet

international: Den udenlandske kommercielle omsætning er vokset fra cirka 350 mio.kr. i

år 2000 til 1,3 mia.kr. i 2009. Det svarer til, at den på ni år har udviklet sig fra at udgøre 16

% af den samlede omsætning til i dag at udgøre 39 %. Det betyder, at den danske

kommercielle omsætning og den internationale kommercielle omsætning i dag er

tilnærmelsesvis lige store.

Figur 1 - Fordeling af GTS-nettets samlede omsætning på 3.225 mio. kr. (2009)

Salget af ydelser til internationale kunder er først og fremmest sket i forhold til

nærmarkederne i Norden og Europa, men også til fjernmarkeder som Asien og Amerika.

Fordelingen på typer af aktiviteter er nogenlunde ligelig fordelt mellem rådgivning og

konsulentydelse, varesalg samt test og prøvning. Herudover er en lille del

uddannelsesaktiviteter og kommerciel FoU. For en nærmere analyse af den kommercielle

omsætning se afsnit 5.3.

Den internationale vækst er i vidt omfang sket via køb og etablering af datterselskaber

eller repræsentationer. Særligt DHI og FORCE har ført an i denne udvikling, men TI og

Delta er også aktive. Fra at der ved årtusindskiftet alene var tale om en håndfuld, er der i

dag et stort antal helt eller delvist ejede datterselskaber og repræsentationskontorer

fordelt på knap 30 lande (se verdenskortet i afsnit 5.2). Den seneste udvikling er, at der

ikke alene er tale om selskaber, der sælger og formidler standardydelser, kurser og

Page 10: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

8

software, men at der i stigende grad opbygges forsknings- og udviklingskompetencer i

indgreb med relevante lokale videnmiljøer. Det betyder, at der nu er knap 100 FoU-

årsværk i udlandet af de i alt 637 FoU-årsværk i hele nettet.

I forhold til udviklingen i antallet af projekter og internationale forsknings- og

udviklingsmidler, ser det helt anderledes ud. I 2009 var der ca. 74 mio.kr. i udenlandsk

finansieret FoU, det er noget under niveauet i år 2000, hvor beløbet var på mere end 100

mio. kr.

Samtidig er der dog også tegn på, at samarbejdsrelationerne får mere strategisk karakter.

Således er der i dag 229 formaliserede samarbejdsrelationer med udenlandske

forskningsinstitutioner mod knap 50 i 2005.

Samlet set er de mest markante udviklingstræk i de seneste 10 år:

39 % af den kommercielle omsætning er udenlandsk

Den udenlandske kommercielle omsætning er vokset med 366 % siden år 2000

Datterselskaber og repræsentationskontorer i knap 30 lande

Knap 100 FoU-årsværk i udlandet

229 formaliserede samarbejdsrelationer med udenlandske forskningsinstitutioner

I afsnit 5 bliver udviklingen i de internationale aktiviteter gennemgået nærmere.

2.2 Baggrunden for GTS-nettets internationale aktiviteter Grunden til den markante udvikling i GTS-nettet internationale aktiviteter skal findes i en

række forskellige aspekter - først og fremmest globaliseringen, men også de forhold GTS

opererer under i Danmark og dets rolle i det danske innovationssystem.

I den nedenstående figur er der en illustration af rationalet og de væsentligste

incitamenter for GTS-nettets internationalisering.

Figur 2 - Rationale for GTS-nettets internationalisering

I Danmark står GTS-institutterne over for:

Begrænsede muligheder for at indhente FoU-funding

En meget lille del af verdens viden skabes i Danmark

Et begrænset marked for teknologiske ydelser

Page 11: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

9

En øget internationalisering har været en måde at kompensere for disse problematikker

og styrke GTS-nettet og dermed de services, GTS-nettet leverer til dansk erhvervsliv.

Internationalisering bidrager med:

Adgang til viden fra globale videnresurser

Adgang til udenlandsk FoU-funding, der sikrer finansiering af videnudvikling, udveksling og opbygning

Globalt distribueret specialiseret viden

Kommerciel omsætning sikrer rentabilitet, vedligeholdelse og udvikling af teknologiske serviceydelser

I det følgende er der en uddybning af de forskellige elementer.

Adgang til viden fra globale videnresurser

For danske virksomheder, der skal konkurrere på det globale marked, er der behov for

adgang til international viden, der kan udvikle og innovere virksomhedens produkter. Ofte

vil viden findes indenfor rammerne af GTS-nettets tætte samarbejde med de danske

universiteter. Men eftersom kun en brøkdel af den globale viden bliver produceret i

Danmark, er det helt nødvendigt at være i indgreb med udenlandske videnresurser og

sikre virksomhederne adgang til en international videnbase.

Adgang til udenlandsk FoU-funding

Globaliseringen har ført til stigende muligheder for at søge international finansiering af

FoU- aktiviteter. Særligt er EU’s programmer for forskning og udvikling blevet øget

markant under 7. rammeprogram. Men også andre steder i verden er der muligheder for

at spille med fx i amerikanske eller asiatiske forskningssatsninger, hvis man har viden på

rette niveau og et netværk på rette sted. Disse muligheder er stadig mere attraktive, idet

danske midler – trods de senere års vækst – udgør en begrænset resurse.

Attraktionen skyldes ikke mindst den vigtige pointe, at FoU-finansiering fra udenlandske

kilder ofte er forbundet med deltagelse i internationalt FoU-samarbejde og dermed giver

adgang til viden fra attraktive internationale netværk.

Specialiseret viden

Samspillet med det globale marked er afgørende, hvis man satser på udvikling af viden og

teknologi indenfor specialiserede nicher. Det gælder fx i forhold til udvikling og

vedligeholdelse af avancerede IT simuleringssystemer. Disse systemer kan relativt let

distribueres over hele verden, og det er afgørende for at klare sig i konkurrencen, at den

bedst tilgængelige viden er indlejret heri.

Øget kommerciel omsætning

Den vigtigste rolle for institutterne er at levere teknologisk service til danske virksomheder

samt sprede den nyeste viden og teknologi til virksomhederne. Det er imidlertid ikke

muligt at drive nettets test- og prøvningsfaciliteter udelukkende med kunder fra dansk

erhvervsliv. Særligt ikke når den teknologiske kompleksitet og kravene i standarder og

normer er stigende. Dermed er de udenlandske kunder med til at sikre, at faciliteter kan

opretholdes i Danmark.

Samtidig oplevede institutterne en usikkerhed og stagnation omkring niveauet af GTS-

bevillingerne på finansloven i starten af årtiet. Det styrkede motivationen for at etablere

kommercielle aktiviteter i udlandet. Disse udenlandske kommercielle aktiviteter består

primært af teknologiske basisydelser, der sikrer rentabilitet af GTS-nettets ydelser samt

vedligeholdelse og udvikling heraf. Aktiviteterne genererer desuden et overskud som

Page 12: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

10

reinvesteres i forsknings- og udviklingsprojekter i Danmark. Løsning af kommercielle

kundeopgaver i udlandet bidrager ydermere til at opnå adgang til viden, opbygge ny viden

om internationale behov og udvikle nye service ydelser (læs mere i afsnit 5.3).

2.3 GTS i front med internationalisering

Det danske GTS-net er internationaliseret i langt højere grad end andre europæiske

”GTS-systemer”. Dette gælder især, når man ser på den kommercielle omsætning, hvor

lignende systemer i eksempelvis Holland, Finland og Tyskland har en langt mindre andel

af udenlandsk kommerciel omsætning.

Tyske Fraunhofer, som har en total omsætning, der er cirka fire gange større end GTS-

nettet, har fx kun omkring 9 % af deres omsætning i udlandet. Cirka 15 % af norske

SINTEF’s omsætning stammer fra udenlandske kunder, mens hollandske TNO har lidt

over 20 % af omsætningen i udlandet.

RTO Totalomsætning

mio. euro

FoU Basis midler % udenlandsk

omsætning3

GTS 325 17 % 10 % 43 %

Fraunhofer 1300 43 % 29 % 9 %

SINTEF 285 25 % 8 % 14 %

TNO 575 40 % 34 % 22 %

Figur 3 - Sammenligning af RTO4 systemer ( 2007 )

5

En af årsagerne til variationen i det internationale fokus skyldes formentlig størrelsen på

hjemmemarkedet, hvor GTS-nettets hjemmemarked er væsentligt mindre end tyske

Fraunhofers. Dette leder tilbage til rationalet om, at GTS-nettet har brug for udenlandske

kunder for at sikre rentabilitet af test - og prøvningsydelser.

Samtidigt modtager GTS-nettet et væsentligt lavere niveau af dedikerede offentligt midler

til udviklingsprojekter. Af TNO’s omsætning bestod 34 % i 2007 af basismidler efterfulgt af

Fraunhofer 29 %, kun 10 % af GTS-nettets omsætning kom fra resultatkontraktmidler.

Det fremgår, at Danmark har et kraftig internationaliseret GTS-net. Kombinationen af

hjemmemarkedets størrelse og niveauet af offentlig finansiering er de primære

forklaringer på GTS-nettets udenlandske omsætning.

Internationaliseringen har gjort institutterne mere finansielt stabile og medført, at nettet

kan tilbyde bedre teknologisk service til dansk erhvervsliv. Samtidig har institutterne

formået at bibeholde deres fokus på behovene hos små og mellemstore danske

virksomheder og videnbasen er stadig samlet i Danmark.

Som konsekvens af den stadigt stigende globalisering vil der også i fremtiden være behov

for adgang til viden fra internationale videnresurser, når de danske virksomheder skal

konkurrere på de globale markeder. Der er derfor god grund til også i fremtiden at være

opmærksom på, at udviklingsprojekter og aktiviteter rækker ud efter den bedste viden

samtidigt med, at de tager afsæt i behovene i dansk erhvervsliv.

3 I den udenlandske omsætning er udenlandske forskningsmidler inkluderet.

4 RTO er den internationale betegnelse for GTS lignende institutter (Research and Technology

Organisation) 5 International Comparison of Five Institute Systems, Forsknings- og Innovationsstyrelsen,

Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling (2009)

Page 13: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

11

Kapitel 3. GTS-nettets rolle som videnhjemtagningsaktør GTS-nettets rolle som hjemtager af global viden udspringer direkte af rollen i det danske

innovationsfremmesystem: At udvikle og levere teknologiske services, stille teknologisk

infrastruktur til rådighed og overføre ny viden til dansk erhvervsliv. Det betyder, at for GTS

er der først tale om videnhjemtagning, når viden er nået helt ud til de danske

virksomheder.

GTS-nettets rolle omfatter på den måde hele kæden af viden. Institutterne er i indgreb

med internationale videnpartnere, som de udveksler, opbygger og hjemtager viden med.

Institutterne bearbejder og tilpasser derefter viden på baggrund af behovene i dansk

erhvervsliv. Dernæst spredes og overføres viden. Videnkæden bliver fuldendt via GTS-

nettets indgreb med danske virksomheder, der sikrer en indsigt i virksomhedernes

nuværende og fremtidige behov for viden. Denne indsigt spiller tilbage til indgrebet med

internationale videnresurser og danner grundlag for udvælgelsen af nye

satsningsområder. Processen er sammenfattet i nedenstående model.

Figur 4 - GTS-nettet proces for international videnhjemtagning

3.1 Forudsætning for GTS-nettets videnhjemtagning Kapaciteten og evnen til at udføre international videnhjemtagning forudsætter en række

resurser og kompetencer, som nettet har opbygget via sin rolle i det danske

innovationsfremmesystem og nuværende internationalisering.

For at få adgang til internationale videnresurser og udveksle, opbygge og hjemtage viden

er det en forudsætning, at GTS’erne er attraktive videnpartnere for internationale aktører.

Det er blandt andet nødvendigt at kunne møde partnerne i øjenhøjde samt at institutterne

har relevant og avanceret viden, det er attraktivt at få adgang til. I de internationale

forskningssamarbejder er der først og fremmest tale om, at man bytter sig til viden frem

for at købe den.

Medarbejderstaben er den primære resurse, når internationale videnpartnere vurderer,

om der er kapacitet og forskningshøjde til, at det er relevant at samarbejde og udveksle

viden med GTS.

Page 14: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

12

Men nettets unikke udstyr og spidskompetencer inden for særlige felter, gør også GTS til

en attraktiv videnpartner. Dertil kommer den internationale anerkendelse, som GTS har

opbygget gennem tidligere internationalt FoU-samarbejde og leverancer af kommercielle

ydelser på højt niveau til udenlandske kunder.

3.2 Bearbejdning, tilpasning og spredning af viden GTS-nettet sikrer, at den hjemtagne viden ikke alene kommer som forskningsresultater i

form af rapporter og konferencepapers. Viden bliver tilpasset de danske behov og vilkår fx

i forhold til standarder eller arbejdsmiljøkrav. I kraft af nettets nærhed til brugerne er der

en omfattende erfaring med denne type aktiviteter.

Der er samtidig opbygget en videnspredningskapacitet, der gør, at det er muligt effektivt at

overføre og sprede viden til danske virksomheder. Hvert år er nettet i indgreb med over

20.000 danske virksomheder.

Overordnet har institutterne den styrke, at de på den ene side kan samarbejde med

forskere og udvikle ny viden - og på den anden side kan levere teknologisk service til små

og mellemstore danske virksomheder. Det er indgrebet i hele kæden af viden, der gør

GTS-nettet til en videnhjemtagningsaktør, der kan sikre hurtig overførsel af viden til dansk

erhvervsliv, hvilket spiller positivt ind på danske virksomheders konkurrenceevne.

3.3 Typer af projekter og ydelser Indgrebet med de internationale videnpartnere (universiteter og institutter) sker gennem

en række forskellige typer af samarbejder og aktiviteter. Afhængig af aktivitetens karakter

varierer graden af videntilførsel fra hhv. den udenlandske partner og fra GTS-instituttet.

Nedenfor er sammenfattet de væsentligste former for internationale

videnudvekslingsaktiviteter. Graden af intensiteten af viden i de forskellige aktiviteter vil

naturligvis variere. Der er tale om generaliserede eksempler.

Samarbejde med FoU-organisationer (universiteter og institutter). Gennem dette samarbejde bidrager både GTS og den udenlandske partner i høj grad med videntilførsel, da samarbejdet i de fleste tilfælde er opstået på baggrund af en fælles FoU-interesse.

Deltagelse i EU-projekter, eksempelvis projekter under EU’s 7 rammeprogram. Gennem især EU-projekter under rammeprogrammerne bidrager deltagerne i høj grad med videntilførsel og udveksling af viden til projekterne.

Teknologihjemtagning. GTS hjemtager teknologi og teknologiske platforme fra internationale forskningsinstitutioner og teknologileverandører. Det sker ofte gennem et tæt samarbejde med den udenlandske partner. Både den internationale partner og GTS bidrager i høj grad med tilførsel af viden.

Udenlandske deltagere i innovationskonsortier. De RTI finansierede innovationskonsortier giver mulighed for deltagelse fra internationale partnere, der i høj grad tilfører viden til konsortiet. Samtidigt tilfører institutterne i nogen grad også viden, ligesom de har ansvar for den efterfølgende spredning af viden.

Internationale kommercielle FoU-projekter. I sådanne projekter bidrager institutterne i høj grad med tilførsel af viden. Partneren, som i dette tilfælde er kunden, bidrager ikke nødvendigvis i så høj grad med viden.

Standardiseringsarbejde. GTS-institutternes arbejde med internationale standarder sker gennem internationale standardiseringsudvalg. Gennem dette arbejde enes partnerne om ”state of the art” viden indenfor feltet. Institutterne opbygger på denne baggrund test- og prøvningskapacitet til de nye standarder.

Strategiske kommercielle projekter. I forbindelse med levering af kommercielle ydelser i udlandet ny- eller videreudvikler institutterne ofte services for at kunne

Page 15: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

13

indfri de udenlandske kunders krav. Disse projekter bidrager til udviklingen af institutternes services også i Danmark - og institutternes tilførsel af viden er høj.

Matchmaking. Institutterne udfører matchmaking mellem danske virksomheder og udenlandske videnpartnere. I disse tilfælde er institutternes videntilførsel forholdsvis lav, da de primært står for matchningsprocessen. Omvendt er den udenlandske partners tilførsel af viden forholdsvis høj. Videntilførslen sker dog direkte til den danske virksomhed og ikke til GTS-instituttet.

Kommercielle standardydelser. De kommercielle standardydelser bidrager i begrænset omfang til tilførsel af viden fra den udenlandske kunde. Da der er tale om standardydelser bidrager GTS med kendt viden, der er indlejret i fx prøvningsfaciliteter.

Den følgende figur giver et overblik over, hvordan de forskellige aktiviteter bidrager med

tilførsel af viden fra henholdsvis GTS og udenlandske partnere. De forskellige aktiviteters

placering i figuren kan naturligvis variere, men figuren viser det generelle billede.

Figur 5 - Videntilførsel via internationale GTS-aktiviteter

I de følgende afsnit vil vi sætte tal, cases og eksempler på omfanget og udbyttet af de

forskellige typer af aktiviteter.

Page 16: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

14

Kapitel 4. Udvikling af teknologisk service gennem internationalisering De internationale aktiviteter bidrager til, at GTS-nettet kan levere teknologisk service i høj

kvalitet til dansk erhvervsliv. Aktiviteterne bidrager blandt andet med at opretholde

internationale standarder, hjemtage nye teknologisk platforme samt udvikle nye

teknologiske services. I de følgende afsnit er der en række eksempler på de forskellige

typer af roller, som de internationale aktiviteter giver GTS-nettet mulighed for at udfylde.

4.1 Matchmaking Gennem sin deltagelse i internationalt samarbejde, kommercielle opgaver for

udenlandske kunder og andre former for international tilstedeværelse er GTS’erne i

indgreb med mange udenlandske virksomheder og forskningsinstitutioner. Det sikrer et

indgående kendskab til udenlandske aktørers kompetencer. Denne indsigt bliver blandt

andet brugt i forbindelse med samarbejdsprojekter og kundeopgaver, hvor institutterne

hjælper danske virksomheder med at finde strategiske udenlandske partnere.

Teknologisk Instituts center for Teknologisk Partnerskab (TP) har udelukkende til formål at

finde videnpartnere til danske virksomheder. TP har et struktureret netværk med over

22.000 eksperter fordelt på 240 videninstitutioner i 42 lande. Der er bl.a. samarbejde med

universiteter i Kina, Australien og USA samt en række europæiske universiteter og

forskningsinstitutioner (se den fulde casebeskrivelse i case 1).

4.2 Etablering af nye teknologiske services Når institutterne sælger ydelser på det internationale marked, fører det ofte til

videreudvikling og tilpasning af eksisterende ydelser eller udvikling af helt nye ydelser.

Det sker bl.a., når der er et kommercielt potentiale i at udvikle en ny service til et

udenlandsk marked, som så senere kan tilbydes danske virksomheder. Eller når salg af

en ydelse passer ind i det enkelte instituts strategiske udviklingsproces, og instituttet

dermed har en egeninteresse i at udvikle en ny eller forbedret service på baggrund af den

udenlandske kundeopgave.

Viden inden for avancerede prøvningsmetoder på boreplatforme er i høj grad opnået

gennem udviklingsprojekter og service udført af FORCE Technology for de svenske

atomkraftværker. I forhold til den traditionelle industri giver de høje sikkerhedskrav inden

for den nukleare sektor et betydeligt større økonomisk råderum for udvikling af nye og

avancerede prøvningsmetoder. Den viden, som FORCE Technolgy har tilegnet sig via

deres arbejde med atomkraftværkerne, har de overført til deres ydelser indenfor

inspektion af kritiske komponenter under vand på offshore olieinstallationer. Det betyder,

at FORCE Technology i dag er blandt verdens førende inden for denne krævende

disciplin (se den fulde casebeskrivelse i case 2).

Et eksempel på en kundeopgave, der har ført til udvikling af eksisterende serviceydelser,

er en opgave som DELTA løste for en tyrkisk leverandør af udstyr til militærhelikoptere.

Virksomheden havde behov for at få testet sine komponenter efter hårde militære

standarder. DELTA kunne levere de fleste af disse tests via deres eksisterende test- og

prøvningsfaciliteter. Det var dog ikke alle tests, instituttet kunne udføre. Men da opgaven

Page 17: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

15

lå i forlængelse af instituttets strategi på området, valgte DELTA at udvikle test- og

prøvningsfaciliteterne til blandt andet test af udstyrets holdbarhed, når det udsættes for

varierende acceleration og kombinerede højde- og temperaturforskelle. Det har ført til, at

DELTA i dag har et bedre udgangspunkt for at rådgive danske leverandører af militært

udstyr. Dertil kommer at militære standarder ofte ligger til grund for fremtidige standarder

for forbrugsprodukter (se den fulde casebeskrivelse i case 3).

4.3 Opretholdelse af standarder GTS-nettet spiller en vigtig rolle i forhold til at kunne teste, certificere og informere danske

virksomheder om de nyeste standarder, herunder internationale standarder og især EU-

standarder. Det er ofte nødvendigt for danske eksportvirksomheder at få certificeret og

godkendt deres produkter efter internationale standarder, hvis virksomhederne skal kunne

sælge deres produkter på udenlandske markeder. For at kunne udfylde den rolle deltager

GTS-institutterne blandt andet i en række internationale standardiseringsudvalg og

internationalt samarbejde på metrologiområdet. Samtidig bidrager løsning af test-,

prøvnings- og certificeringsopgaver for udenlandske kunder også til at opretholde disse

ydelser.

Dansk Fundamental Metrologi (DFM) deltager i en række internationale samarbejder på

metrologiområdet (måling og måleteknik), herunder det store EU-samarbejde EURAMET,

som har til formål at koordinere forskning og udvikling på metrologiområdet samt at styrke

en fælles europæisk forståelse for måling og standardisering (se den fulde

casebeskrivelse i case 4).

Et andet eksempel er DBI’s arbejde med at sikre, at danske produkter indenfor

byggevareindustrien kan certificeres og testes efter europæiske standarder for brand- og

sikringsteknik. DBI har arbejdet med EU’s byggedirektiv, der nødvendiggjorde udvikling af

nye test- og prøvningsmetoder efter nye EU-standarder. DBI har blandt andet opbygget

sin viden gennem involvering i standardiseringsudvalg i EU samt gennem arbejde med

udenlandske kunder. Resultatet var, at DBI, som en af de første i Europa, kunne teste og

prøve produkter efter den nye omfattende standard (se den fulde case beskrivelse i case

5).

4.4 Hjemtagning af viden og teknologi GTS-nettet har i kraft af sit store indgreb med dansk erhvervsliv stor indsigt i danske

virksomheders nuværende og fremtidige behov for viden. Via de internationale aktiviteter

opnår institutterne adgang til viden og teknologi, der bliver overført og tilpasset danske

virksomheders behov. Viden og teknologi hjemtages ofte i forbindelse med for eksempel

EU-projekter og samarbejde med internationale vindepartnere. Udenlandske

kommercielle ydelser medfører også, at institutterne identificerer ny viden og teknologi.

Teknologisk Institut identificerede i 2005 nano-coatning udstyr i USA, som kunne

tilpasses, så det kunne bruges til at forbedre høreapparater og head sets, så fugt, sved

m.m. ikke trængte ind i apparaterne. Teknologisk Institut investerede derfor i udstyret, og

tog det med hjem til Danmark. Gennem resultatkontraktmidler og innovationskonsortier

blev teknologien udviklet yderligere og procesmulighederne blev overført til en række

danske virksomheder, herunder blandt andet WIDEX, som er en dansk producent af

høreapparater. Teknologisk Institut er nu kommet videre i innovationsprocessen og ser

på, hvordan teknologien kan bruges til at forbedre andre produkter som fx stegepander og

sølvtøj.

Page 18: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

16

Samarbejdet med internationale eksperter er også et eksempel på, hvordan viden bliver

overført til danske virksomheder. DELTA’s Axiom afdeling har gennem flere år været

meget aktive inden for forskning i modenhedsmodeller for virksomheders produkt- og

softwareudvikling. Gennem publicering af videnskabelige artikler og deltagelse i

videnskabelige konferencer og netværk er der opbygget tætte relationer til nogle af

verdens førende eksperter på området. Det har resulteret i et tæt samarbejde, som gør,

at der kan udbydes kurser for danske virksomheder med internationale eksperter som

undervisere. Dermed får danske virksomheder adgang til den nyeste viden på området

(se den fulde casebeskrivelse i case 6).

Alexandra Instituttets videnhjemtagning gennem deltagelse i EU-projekt under det 6.

rammeprogram er endnu et eksempel. Projektet omhandlede temaet ”it-i-alting”- om

brugen af it inden for nye virkeområder, herunder styring af store events via avancerede

IT overblikssystemer. På baggrund af viden fra projektet og Alexandra Instituttets egen

viden på området, blev der opstartet et dansk projekt, som skulle videreudvikle

teknologien og gøre den parat til kommercialisering. Teknologien er blevet testet og

videreudviklet i forbindelse med Tall Ships Race og Skanderborg Festival (se den fulde

casebeskrivelse i case 7).

4.5 Virksomheder får hjælp til internationalisering De internationale aktiviteter betyder, at det ofte er muligt at hjælpe danske virksomheder

med at få adgang til viden, FoU-finansiering eller kunder i udlandet. På baggrund af

nettets deltagelse i EU-projekter er der opbygget kompetencer indenfor ansøgning,

partnersøgning, deltagelse og administration af EU-projekter. Institutterne har derfor

kompetencer til at tage danske virksomheder med i EU FoU-projekter. Et andet eksempel

er institutternes store kontaktflade til udenlandske virksomheder og videnpartnere, der

giver mulighed for at hjælpe danske virksomheder med at finde kunder og strategiske

partnere.

DHI har i mange år internationaliseret dele af deres forskning og udvikling, og instituttet

har blandt andet startet et centersamarbejde med Nanyang Technological University i

Singapore samt deltaget i adskillige EU–projekter. DHI’s store internationale netværk på

vandområdet har gjort, at instituttet kunne hjælpe den forskningsbaserede

iværksættervirksomhed Aquaporin med deltagelse i et stort europæisk FoU-projekt samt

et FoU-projekt i Singapore (se den fulde casebeskrivelse i case 8).

Et andet eksempel er, når GTS-nettet tager danske leverandører med ud for at løse større

kommercielle projekter for udenlandske kunder. FORCE Technology vandt sammen med

en international leverandør et større udbud omkring etablering af en stor skibssimulator i

Singapore. I forbindelse med projektet tog FORCE en række danske underleverandører

med til Singapore for på den måde at kunne løfte opgaven (se den fulde casebeskrivelse i

case 9).

4.6 Tiltrækning af viden til Danmark GTS-nettet har en rolle i forhold til at tiltrække udenlandske videnresurser og

højteknologiske virksomheder til Danmark. Det sker blandt andet ved at etablere

danskbaserede initiativer med internationale partnere. De RTI finansierede

innovationskonsortier er et godt eksempel på, hvordan nettet får udenlandske

virksomheder med i close-to-market FoU-projekter og dermed sikrer overførsel af

teknologi og viden til danske virksomheder.

Page 19: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

17

Innovationskonsortiet ”Væksthus koncept 2017”, som ledes af Agrotech, beskæftiger sig

med udvikling af fremtidens teknologier til væksthusbranchen og skal sikre, at branchen er

på forkant med udviklingen. I konsortiet deltager en række virksomheder og

forskningsinstitutioner, herunder forskere, teknologileverandører og slutbrugere i form af

væksthusbranchen. Hollandske Philips Lightning deltager i konsortiet. Virksomheden er

en af verdens ledende producenter indenfor lys og især aktive inden for LED området.

Philips valgte at deltage i innovationskonsortiet, fordi det gav adgang til AgroTechs unikke

test- og prøvningsfaciliteter og mulighed for at komme i direkte indgreb med slutbrugeren,

nemlig gartnerierne. Resultatet er, at den nyeste teknologi nu bliver afprøvet i den danske

væksthusbranche (se hele casebeskrivelsen i case 10).

Innovationskonsortier bruges også til at etablere tætte samarbejder med udenlandske

forskningsinstitutioner. Bioneer deltager i innovationskonsortiet ”Predictive Drug

Absorption Consortium” (PDA), der ønsker at udvikle metoder til forudsigelse af, hvordan

lægemidler indtaget gennem munden opføre sig i mavetarmsystemet. Som et led i PDA

har Bioneers afdeling på Københavns Universitet Bioneer:FARMA etableret et tæt

samarbejde med tyske og engelske forskningsinstitutioner. Samarbejdet omfatter blandt

andet forskerudvekslingssamarbejde. Viden udviklet i PDA kommer en række danske

virksomheder inden for medicinalbranchen til gode, fordi det giver dem adgang til viden

om, hvordan deres lægemidler skal doseres og pakkes ind, når de indtages gennem

munden (se den fulde casebeskrivelse i case).

Et andet eksempel er Teknologisk Instituts robotcenters fokus på overførsel af teknologi til

den offentlige sektor. Robotcentret er en af de drivende kræfter i RoboCluster, der er et

innovationsnetværk beliggende i Odense, der har som formål at samle kompetencer inden

for robotteknologi. Robotcentret har blandt andet startet en række projekter med

internationale partnere omkring brug af robotteknologi i plejehjemssektoren. Robotcentret

har en vigtig rolle i at profilere Danmark som testbase for robotteknologier og på den

måde tiltrække ledende internationale aktører. Det har bl.a. ført til, at japanske Cyberdyne

har valgt at etablere sig i RoboCluster (se den fulde casebeskrivelse i 12).

Page 20: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

18

Kapitel 5. GTS-nettets internationale aktiviteter I dette kapitel er der en præsentation af de væsentlige performanceindikatorer for GTS-

nettets internationale aktiviteter samt en analyse af indikatorernes udvikling. Kapitlet

omfatter analyse af:

- FoU-aktiviteter - Repræsentationer i udlandet

- Udenlandsk kommerciel omsætning samt udviklingen i denne

5.1 Internationale forsknings- og udviklingsaktiviteter Formålet med de internationale FoU- aktiviteter er at få adgang til den nyeste viden

gennem samarbejde og indgreb med internationale videnresurser. Aktiviteterne spænder

bredt fra deltagelse i internationale standardiseringsudvalg, der bidrager til at opretholde

og udvikle internationale standarder til etablering af FoU-centre i udlandet og deltagelse i

forskningstunge EU-projekter under EU-rammeprogrammer.

De internationale FoU-aktiviteter kan deles op i følgende hovedkategorier:

- Internationale FoU-samarbejdsprojekter og udenlandsk finansieret FoU - Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i udlandet - Internationalt fagligt arbejde, herunder deltagelse i internationale

standardiseringsudvalg

Internationale FoU-samarbejdsprojekter og udenlandsk FoU-finansiering.

Forsknings- og udviklingsprojekter med internationale partnere varierer fra mindre korte

projekter med få aktører til store projekter, som strækker sig over flere år med et stort

antal af partnere.

Den primære baggrund for institutternes deltagelse i internationale FoU-

samarbejdsprojekter er, at det giver adgang til og bidrager til udvikling af nye viden.

Herudover bidrager deltagelse i projekterne til opbygning af international anerkendelse og

netværk samt i mange tilfælde funding til FoU-aktiviteter.

I 2009 deltog GTS’erne i 139 samarbejdsprojekter med udenlandske partnere, herunder

virksomheder og forskningsinstitutioner. I de seneste år har antallet ligget mellem 130 og

180 af sådanne projekter årligt (se figur 6).

Figur 6 - Internationale FoU-samarbejdsprojekter

Page 21: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

19

Deltagelse i EU FoU-samarbejdsprojekter er en af de vigtigste adgange til funding, viden

og internationalt netværk.

Deltagelse i EU-projekter

GTS- institutterne deltog i 2009 i 69 FoU-projekter under EU’s programmer. En stor del af

de internationale FoU-samarbejdsprojekter er projekter under de store EU-

rammeprogrammer. Mens der kun var begrænset deltagelse i EU’s 5. rammeprogram

med 25 projekter, var interessen for det 6. rammeprogram langt større. Her deltog

institutterne i 75 projekter. Årsagen til den stigende interesse skal blandt andet findes i

programmernes størrelse og finansieringsmuligheder. I takt med, at

rammeprogrammerne er blevet større og dele af dem i højere grad retter sig mod RTO’er6

og overførsel af viden til erhvervslivet, er fokus på programmerne steget.

I 2009 deltog institutterne i 27 igangværende projekter under EU’s 7. rammeprograms

hovedkategorier. Det 7. rammeprogram løber til 2013. Forventninger er, at GTS opnår

deltagelse i flere projekter, end de gjorde i det 6. rammeprogram. Institutterne er mest

aktive i Cooperationdelen af rammeprogrammet.

Programmerne er en vigtig videnresurse for GTS-institutterne. De sikrer adgang til viden

og opbyggelse af samarbejdsrelationer til vigtige videnpartnere - herunder ledende

universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder.

De forskningsområder og teknologier, der bliver arbejdet med i rammeprogrammerne, er

ofte så langt fra kommercialisering, at ikke forskningstunge små og mellemstore

virksomheder har vanskeligt ved at afsætte resurser til at deltage. GTS-institutternes rolle

er derfor vigtig, da de på baggrund af viden og teknologi rekvireret gennem deltagelse i

programmerne kan videreudvikle denne viden, så den kan overføres til de danske

virksomheder.

Et eksempel er Alexandra Instituttets (AI)deltagelse i projektet Palcom, som omhandlede

konceptet ’IT-i-alting’ under EU’s 6. Rammeprogram. AI deltog i projektet fra 2004 til 2007,

hvor de arbejdede med IT-systemer til styring og overvågning af større events. I 2007

testede de teknologien i forbindelse med ”tall ships race” og fra 2008 til 2009 blev der

arbejdet videre med teknologien i et dansk projekt, hvor danske universiteter og

virksomheder deltog. I 2010 er udviklingen af teknologien fortsat via et udviklingsprojekt

finansieret af Region Midtjylland. AI er nu ved at være tæt på kommercialisering og

teknologien skal testes yderligere i forbindelse med årets Skanderborg festival (se den

fulde casebeskrivelse i case 7).

Udover de forskningsintensive projekter i rammeprogrammets hovedkategorier findes der

også en række underkategorier, som blandt andet retter sig mod små og mellemstore

virksomheder. GTS var i 2009 med i seks af den type projekter. Et af programmerne er

Eurostars, som er tilegnet forskningstunge SMV’er. I disse projekter skal et universiteter

og GTS-institutter deltage som videnpartner. Et eksempel er GTS-instituttet Bioneer som

sammen med en dansk virksomhed har opnået deltagelse i et Eurostars projekt.

Bionneer, som har opbygget en del erfaringer med EU-projekter, bistod med at formulere

ansøgningen samt identificere en relevant international partner, som var nødvendig for at

ansøge om projektet. Bioneer deltager selv i projektet sammen med den danske SMV.

6 RTO’er er den internationale betegnelse for GTS lignende institutter (Research and Technology

Organisation)

Page 22: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

20

Deltagelseskapacitet

Ansøgning og opnåelse af deltagelse i EU-projekter kræver en målrettet indsats. Der er

ofte behov for adgang til et stort internationalt netværk, international anerkendelse samt et

indgående kendskab til ansøgningsprocessen.

Teknologisk Institut har i de seneste år arbejdet med at opbygge en kapacitet for

ansøgning og administration af deltagelse i EU-projekter. TI har opbygget en central

enhed, som har til formål at støtte de enkelte centre med at identificere relevante

programmer, finde attraktive internationale og danske partnere, ansøge om deltagelse og

efterfølgende at administrere deltagelse i projekter.

Enheden blev oprettet i starten af 2007. Resultaterne af den målrettede indsats er, at der

er opnået deltagelse i langt flere og større programmer. Det er samtidigt lykkes at opnå en

meget bedre succesrate på ansøgningerne, hvilket har reduceret antallet af afviste

ansøgninger markant. Ydermere er TI’s rolle i programmerne ofte blevet mere markant,

og instituttet administrerer i dag en række projekter under EU’s 7. rammeprogram.

Initiativet har bekræftet Teknologisk Institut i, at det kræver en flerårig målrettet indsats at

opbygge kapacitet til at søge om deltagelse i EU-programmer. Samtidigt har det vist, at en

sådan indsats forbedrer chancerne for at opnå deltagelse i programmerne.

Udenlandsk finansieret FoU

FoU-samarbejdsprojekterne bidrager med ekstern finansiering af FoU-aktiviteter, hvilket

har stor betydning for, at GTS-nettet kan opretholde sit FoU-niveau. Finansieringen fra

udenlandske kilder er et vigtigt supplement til de offentlige midler, GTS-institutterne

modtager i Danmark.

I 2009 hentede institutterne 74 mio. kr. i udenlandsk FoU-finansiering (se figur 7), som

dermed udgjorde over 10 % af GTS-nettet FoU-omsætning i 2009. Det er en stigning på

15 % i forhold til året før. De 31 mio. kr. kom fra EU-programmerne, hvilket er mere end

en fordobling i forhold til året før. De resterende midler stammer fra andre kilder end EU,

herunder forskningsmidler fra asiatiske forskningssatsninger (se case 7 og 8).

I figur 7 ses udviklingen i den udenlandsk finansierede FoU. Det ses, at udviklingen de

seneste år har været stigende. Niveauet af modtagne EU-midler har dog været lavt de

seneste år, men det er nu igen på vej op. Kigger man længere tilbage end vist i figuren,

modtog GTS i 2001 118 mio. kr. i FoU finansiering fra udlandet.

Figur 7 - Udenlandsk finansieret FoU mio. kr.

Page 23: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

21

Samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner sikrer adgang til viden

GTS-institutterne samarbejder med en række udenlandske forskningsinstitutioner. Typen

af samarbejde har meget forskellige karakter og omfatter blandt andet udveksling af

forskere, større samarbejdsprojekter, samt oprettelse af fælles forsknings- og

udviklingscentre.

I 2009 var der 229 samarbejdsrelationer med udenlandske forskningsinstitutioner. Antallet

af samarbejdsrelationer er steget de seneste år (se figur 8). Det viser, at der i stigende

grad er fokus på at opnå adgang til viden fra internationale videnresurser.

Figur 8 - Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i udlandet

Eksempelvis samarbejder Bioneer gennem deres afdeling på Københavns Universitet

Bioneer:FARMA via et innovationskonsortium med tyske og engelske universiteter.

Samarbejdet omfatter primært udveksling af forskere, som sikrer overførsel af viden (se

case 11).

Teknologisk instituts center for Robotteknologi har en række samarbejdsrelationer med

førende universiteter inden for udvikling af robotteknologi. Blandt andet er der en

samarbejdsaftale med det anerkendte ’Instituttet for Advanced Science and Technology’ i

Japan. Samarbejdet har ført til et stort projekt om overførsel og test af robotteknologi i den

danske plejesektor med test af robotsælen PARO. Det gode samarbejde med instituttet i

Japan bidrager til international anerkendelse, og at udlandet får øjnene op for Danmark og

danske virksomheders kompetencer inden for området (se den fulde casebeskrivelse i

case 12).

Page 24: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

22

Internationalt arbejde

GTS’erne deltager i en række internationale faglige aktiviteter, herunder deltagelse i

standardiseringsudvalg, internationale konferencer, råd og nævn m.m. Disse aktiviteter er

vigtige for konstant at kunne følge udviklingen, udvide fagligt netværk og opnå

international anerkendelse. I 2009 deltog institutterne i 169 af den type af internationalt

fagligt arbejde (se figur 9). Fra 2005 til 2007 var der et fald i deltagelsen. Det skyldes

primært, at deltagelse i internationale standardiseringsudvalg faldt, fordi omkostninger i

forbindelse med deltagelse i disse udvalg steg mærkbart.

Figur 9 - Internationalt eksternt fagligt arbejde

Størstedelen af det internationale faglige arbejde består i deltagelse i konferencer og

standardiseringsudvalg. Gennem deltagelse i internationale standardiseringsudvalg er

GTS-institutterne blandt andet med til at præge nye internationale standarder. Ydermere

bidrager deltagelsen til, at institutterne er opmærksomme på udviklingen i standarderne

og hurtigt kan implementerer dem i services til danske virksomheder.

DFM deltager eksempelvis i en række udvalg og netværk omkring standardudvikling inden

for metrologiområdet. Et eksempel er DFM’s store engagement i den europæiske

sammenslutning af metrologi institutter EURAMET. EURAMET har til formål at koordinere

samarbejde på metrologiområdet og styrke fælles forskning og udvikling inden for måling

og standardisering. Denne koordinering sikrer en fælles europæisk forståelse for

målemetoder og standardisering, hvilket bidrager til at støtte samhandel mellem lande (se

case 4).

DBI’s deltagelse i internationale standardiseringsudvalg sikrer, at DBI hurtigt kan

implementere nye internationale standarder inden for det brand- og sikringstekniske

område. Her er der blandt andet arbejdet intensivt med at udvikle test, prøvning og

certificering af bygningskomponenter, så de opfylder EU’s byggevaredirektiv. Det er

vigtigt, da danske producenter nu kan få testet og certificeret deres produkter efter

europæiske standarder, så de kan sælges i EU (se case 5).

En anden type internationalt arbejde er deltagelse i konferencer og publicering af artikler

til internationale videnskabelige tidsskrifter. DELTA er aktive inden for udvikling af

modenhedsmodeller til at bestemme virksomheders kapabilitet inden for software og

produktudvikling. Gennem deltagelse i konferencer og udgivelse af videnskabelige artikler

har DELTA fået kontakt til nogle af de førende eksperter på området. Samarbejdet er

blevet udviklet over årene, og DELTA har blandt andet udbudt kurser til danske

virksomheder i samarbejde med eksperterne (se case 6).

Page 25: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

23

5.2 Repræsentation i udlandet Der er repræsentationer i cirka 30 lande, og de spænder bredt fra datterselskaber, der

fungerer som salgskontorer til opkøbte højteknologivirksomheder og FoU-centre.

Som nedenstående kort viser (figur 10) er GTS-institutterne primært tilstede med

repræsentationer i Norden og det øvrige Europa. Men institutterne er også repræsenteret i

verdens vigtigste videnmiljøer og markeder, herunder USA (øst og vest kyst), Dubai,

Indien, Japan, Singapore, Kina og Australien.

Figur 10 - GTS repræsentationer

De udenlandske repræsentationer er primært base for kommercielle aktiviteter, men

bruges også til at opnå adgang til lokale vindenresurser.

Det er ofte nødvendigt at oprette egentlig fysisk repræsentation, da karakteren af de

ydelser institutterne leverer, kræver direkte tilstedeværelse. Ydelserne omfatter ofte

længere rådgivningsopgaver, test og prøvning og uddannelse (se mere i afsnittet om

GTS-nettets udenlandske omsætning i afsnit 5.3).

For at kunne tilbyde test- og prøvningsydelser har FORCE Technology blandt andet

opbygget testfaciliteter i det meste af Norden. Teknologisk Instituts datterselskab i Sverige

og Polen tilbyder i særlig grad uddannelser.

DHI’s salg af software kræver ofte, at man er tæt på kunden for at kunne levere den

nødvendige support samt lære af de problematikker, som kunderne arbejder med. Den

globale efterspørgsel på DHI’s software har medført, at der er oprettet en række salg og

support kontorer i hele verden. DHI’s strategi er samtidig, at de enkelte salgskontorer skal

gå i dialog med og opstarte samarbejde med de lokale videnresurser, herunder

universiteter, RTO’s og virksomheder.

De enkelte GTS-institutters organisationsstruktur gør, at selvom der er datterselskaber i

udlandet, findes den primære viden ved moderselskabet i Danmark. Det betyder, at viden

opbygget gennem løsning af internationale kundeopgaver kanaliseres tilbage til

moderselskabet og bidrager på den måde i opbygningen af viden i det danske selskab. På

Page 26: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

24

den måde bliver viden og erfaringer høstet internationalt brugt til videreudvikling af

eksisterende services samt udvikling af nye services målrettet de danske virksomheder.

FoU-indsats i udlandet

Etablering af FoU-kapacitet i udlandet kan bidrage til at opnå kontakt til lokale

videnresurser. Få af institutterne har valgt at oprette egentlig FoU-kapacitet i udlandet, og

DHI er det institut, der har den største udenlandske FoU-kapacitet, som primært er

baseret i Singapore. Derudover har FORCE Technology og Teknologisk Institut også en

mindre FoU-indsats i udlandet.

Den udenlandske FoU-indsats var i 2009 på cirka 100 årsværk (se figur 11) hvilket svarer

til cirka 15% af GTS-nettets samlede indsats, som i 2009 var på cirka 640 årsværk.

Den største udvikling i den udenlandske FoU-indsats skete fra 2007 til 2008, da FoU-

indsatsen steg fra 45 til 90 årsværk. Denne markante stigning skyldes primært, at DHI i

2007 åbnede deres FoU-center i Singapore.

Figur 11 - FoU-indsats i udlandt, årsværk

Nogle få institutter har etableret internationale FoU-aktiviteter for at opnå adgang til lokale

videnresurser. Den største udenlandske FoU-kapacitet er etableret af DHI. DHI indgik i

2007 et 5-årigt centersamarbejde med det Singaporianske Nanyang Technological

University (NTU). Samarbejdet er delvist finansieret af offentlige forskningsmidler fra

Singapore, som i erkendelse af, at de er meget sårbare på vandforsyningsområdet, satser

bevidst på at transformere denne samfundsmæssige sårbarhed til en kommerciel styrke.

Derfor har de givet betydelige forskningsbevillinger med det erklærede mål at gøre

Singapore til verdens betydeligste ”Water Hub”. Denne offentlige satsning har bevirket at

verdens førende viden inden for DHI’s område findes i Singapore. For at opretholde

DHI’s spidskompetence er det derfor vigtigt, at man er til stede i Singapore (se den fulde

casebeskrivelse i case 8).

5.3 Kommercielle aktiviteter i udlandet Knap halvdelen af GTS-nettets kommercielle omsætning kommer fra udenlandske

kunder. De udenlandske kunder modtager enten services via GTS-repræsentationerne i

udlandet eller direkte ved GTS-instituttet i Danmark.

GTS-nettets fokus på kommerciel omsætning i udlandet er generelt sket i takt med den

stigende globalisering. Den kommercielle udenlandske omsætning udgjorde 16 % af

GTS-nettet omsætning i år 2000, mens den i 2009 udgjorde 39 %, hvilket har været det

stabile niveau de sidste 4-5 år. (figur 15)

Page 27: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

25

Den udenlandske omsætning bidrager på flere måder til GTS-nettets udvikling. For det

første sikrer udenlandske kunder en kommerciel indtjening, som bidrager til at sikre

rentabiliteten af GTS-nettets ydelser. Samtidigt giver den kommercielle omsætning et

overskud, der grundet GTS-institutternes almennyttighed reinvesteres i nye FoU

aktiviteter. Den udenlandske kommercielle omsætning bidrager samtidigt med at

opretholde og vedligeholde institutternes portefølje af ydelser, herunder især

omkostningstunge test- og prøvningsfaciliteter.

For det andet sikrer kontakten med udenlandske kunder, at GTS-nettet følger med

udviklingen og konstant udvikler nye og forbedrer eksisterende ydelser. Den direkte

efterspørgsel af GTS-nettets ydelser fra udenlandske i kunder i Danmark er også indikator

for, at niveauet af ydelserne er højt.

Et eksempel på, hvordan opgaver for udenlandske kunder bidrager til videreudviklingen af

institutternes ydelser, er FORCE Technologys kommercielle aktiviteter inden for etablering

af skibssimulatorer. FORCE vandt sammen med den engelsk-amerikanske

forsvarskoncern, Megitt, en stor international licitation om levering af verdens mests

avancerede simulatorkompleks. Sådanne kontrakter og et tæt samarbejde med de

amerikanske partnere gør, at FORCE i dag kan tilbyde førende teknologiske metoder og

værktøjer samt stille faciliteter til rådighed for det danske marked. En sidegevinst er

desuden, at instituttet gennem sådanne projekter trækker en række danske

underleverandører med ud (se den fulde casebeskrivelse i case 9).

GTS-nettets aktiviteter i udlandet er alle etableret med et afsæt i institutternes danske

aktiviteter, og har til formål at støtte udviklingen af det enkelte instituts strategiske

udvikling. En udenlandsk kundebase giver samtidigt muligheden for at opbygge faciliteter

og services i verdensklasse, selvom den danske kundebase er begrænset.

Generelt er resultatet af GTS-nettet store udenlandske kommercielle aktiviteter, at man

kan tilbyde danske kunder services og faciliteter, som kvalitetsmæssigt ligger langt over

hvad den danske kundebase og det danske offentlige tilskud kan finansierer. Dette blev

også pointeret i den internationale evaluering7og den tilhørende internationale institut

sammenligningen8.

Udover de ovenstående primære afkast har den kommercielle omsætning i udlandet en

række indirekte spin-offs til institutterne og til dansk erhvervsliv:

- Gennem levering af ydelser og løsning af opgaver opnår institutterne international anerkendelse indenfor deres kompetencefelt. Dette kan lede til nye kunder, samt sikre adgang til videnresurser og forskningsprojekter i udlandet.

- Grundet institutternes indgreb med danske virksomheder kan institutterne hjælpe danske virksomheder til at få udenlandske kunder og samarbejdspartnere.

- Opbygningen af internationalt netværks er samtidig med til at sikre adgang til nye samarbejdspartnere, herunder både kunder og samarbejde med videninstitutioner.

Fordeling af udenlandsk kommerciel omsætning

I 2009 var der en udenlandske kommerciel omsætning for næsten 1.3 mia. kr. som svarer

til 39 % af totalomsætningen. Omsætningen er primært fordelt på institutterne: FORCE, 7 A Step Beyond: International Evaluation of the GTS Institute System in Denmark, Forsknings- og

Innovationsstyrelse, Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling (2009) 8 International Comparison of Five Institute Systems, Forsknings- og Innovationsstyrelsen,

Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling (2009)

Page 28: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

26

DHI, DELTA og Teknologisk Institut. De resterende institutter har en begrænset

udenlandsk kommerciel omsætning.

Kommerciel udenlandsk omsætning fordelt på typer

Institutternes udenlandske omsætning kan inddeles i rådgivning og konsulentydelser, test

og prøvning, varesalg, uddannelse og kommerciel FoU.

Figur 12 - Udenlandsk omsætning fordelt på type, 1.3 mia. kr. (2009)

Cirka 1/3-del af omsætningen består af rådgivnings- og konsulentydelser, som ofte har et

højt videnniveau. Et eksempel er DHIs rådgivning af offentlige myndigheder i blandt andet

Afrika og Mellemøsten. Et andet eksempel er FORCE Technologys rådgivning af den

svenske A-kraft industri (se den fulde casebeskrivelse i case 2).

Knap 1/3-del af omsætningen består af salg af udstyr, software og andet varesalg. Salget

omfatter avanceret test- og prøvningsudstyr, avanceret software med et højt niveau af

indlejret viden samt andre avancerede produkter. DHI sælger blandt andet deres software

over hele verden (se den fulde casebeskrivelse i case 13).

Lidt under 1/3-del består af test- og prøvningsydelser. Salget bidrager til at institutterne

kan opretholde, udvikle og sikre vedligeholdelse af test og prøvningsfaciliteterne. DELTA’s

har blandt andet udviklet test- og prøvningsmetoder på baggrund af efterspørgsel fra

udenlandske kunder (se den fulde casebeskrivelse i case 3).

Udover de tre hovedkategorierne består en mindre del af omsætningen også af

uddannelse, her er særligt Teknologisk Institut aktive i Sverige. Endeligt udfører

institutterne kommercielle forsknings- og udviklingsprojekter for 40 mio. kr.

Størstedelen af den udenlandske omsætning består dermed af, hvad der kan betegnes

som standardydelser i form af test- og prøvnings ydelser samt varesalg.

Page 29: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

27

Geografisk fordeling af omsætning

Den udenlandske omsætning stammer primært fra kunder i nærmarkederne. Norden står

for hele 43 % af GTS-nettets udenlandske omsætning, mens 25 % kommer fra det øvrige

Europa.

Figur 13 - Udenlandsk omsætning geografisk fordelt, 1.3 mia. kr. (2009)

Ud over den store tilstedeværelse på nærmarkederne har institutterne også en betydelig

omsætning på de største globale markeder i Nordamerika og Asien, som står for

henholdsvis 8 % og 15 % af den udenlandske omsætning.

Institutterne har samtidigt omsætning på de nye vækstmarkeder som Mellemøsten,

Sydamerika og Afrika.

Tilstedeværelsen på de globale markeder bidrager til at institutterne får indsigt i, hvad der

rører sig på disse markeder. De får indsigt i nuværende og fremtidige behov samt indsigt

i, hvilken viden der er tilgængelig fra globale videnresurser. Denne tilgang benyttes i

særdeleshed af DHI, som opererer indenfor, hvad man kan betegne, som en global niche.

De relativt få spiller på DHI’s område gør, at den nyeste viden inden for området findes

relativt få steder i verden. DHI prøver derfor altid at være til stede disse steder (se den

fulde casebeskrivelse i case 8).

Page 30: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

28

Udviklingen i GTS-nettets udenlandske kommercielle aktiviteter

Den udenlandske kommercielle omsætning har udviklet sig markant de sidste 10 år med

en stigning fra cirka 350 mio. kr. i år 2000 til cirka 1.3 mia. kr. i 2009. De danske

kommercielle ydelser er ikke steget i samme grad, hvilket har medført, at den

udenlandske omsætning har fået en større betydning for GTS-institutternes kommercielle

forretning. Den udenlandske kommercielle omsætning er gået fra at repræsentere cirka

16 % af den total omsætning i år 2000 til 39 % i 2009. Se figur 14 for udviklingen i GTS-

nettets udenlandske omsætning.

Figur 14 - Udviklingen i udenlandske kommerciel omsætning fra 2000 til 2009

Baggrunden for den kraftige vækst i den udenlandske kommercielle omsætning skal

særligt ses i forhold til to faktorer:

- For det første væksten i globaliseringen, som har resulteret i, at GTS-institutternes ydelser er blevet efterspurgt af udenlandske kunder. Samtidig så institutterne de kommercielle muligheder for at opstarte aktiviteter på udenlandske markeder og tilbyde danske standardydelser til udenlandske kunder.

- For det andet oplevede GTS-nettet fra 2000 til 2005 et markant fald i den danske kommercielle omsætning. Samtidigt stagnerede og faldt Resultatkontraktmidlerne frem til 2007. Derfor var det attraktivt for institutterne at søge øget indtjening via kommercielle aktiviteter i udlandet. ( se figur 15 for udviklingen i GTS-nettets udenlandske, danske og samlede omsætning)

0

200

400

600

800

1000

1200

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Udenlandsk kommerciel omsætning mio. kr. (P/L indekseret år 2000 = 100)

Page 31: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

29

Figur 15 - Udviklingen i GTS-nettets omsætning fra 2000 til 2009

Generelt har den udenlandske omsætning været en medvirkende årsag til, at GTS-

institutterne i dag er kommercielt bæredygtige. Samtidigt har de kommercielle

udenlandske aktiviteter bidraget til en positiv økonomisk vækst af GTS-institutterne i de

seneste fem år. Ovenstående graf viser også, at udviklingen i de udenlandske

kommercielle aktiviteter har betydet, at GTS-institutterne fra år 2000 til 2006 ikke blev

hårdere ramt af faldet i den danske kommercielle omsætning.

Andelen af den kommercielle udenlandske omsætning har de seneste 4-5 år stabiliseret

sig på et niveau, hvor den udgør knap 40 % af omsætningen. Det skyldes, at der fra 2006

igen er sket en vækst i den danske kommercielle omsætning samt FoU-omsætningen.

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

Udvikling i GTS-nettets omsætning, mio. kr. (P/L indekseret: år 2000 = 100)

Totalomsætning

Dansk kommerciel omsætning mio. kr.

Udenlandsk kommerciel omsætning mio. kr.

Resultatkontraktmidler mio. kr.

Page 32: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

30

Kapitel 6. Cases I dette kapitel præsenteres 13 cases om GTS-nettets internationale aktiviteter. Casene er

eksempler på, hvordan de internationale aktiviteter bidrager til videnhjemtagning og bedre

teknologiservice til det danske erhvervsliv.

Case 1: Adgang til international viden gennem matchmaking For en dansk virksomhed kan det være særdeles svært at

overskue, hvilke eksperter der kan hjælpe dem videre i en

udviklingsproces. Det er en problemstilling, som Center for

Teknologisk Partnerskab gør noget ved: Her skabes forbindelse

mellem fageksperter og virksomheder, der mangler viden.

Center for Teknologisk Partnerskab (TP) på Teknologisk Institut giver danske

virksomheder adgang til den nyeste teknologiske viden. Gennem sit systematiserede og

omfattende globale ekspertnetværk hjælper TP danske virksomheder til ny viden og

teknologi, der sikrer dem de mest visionære og konkurrencedygtige løsninger og

produkter. TP har adgang til 22.000 eksperter, som spænder over mere end 850 tekniske

fagområder fordelt på over 240 videninstitutioner i 42 lande.

Det globale netværk består af alt lige fra private opfindere over erfarne folk i erhvervslivet

til forskere ved universiteter og videninstitutioner. Uden for de danske grænser

samarbejder TP eksempelvis med Fraunhofer (Tyskland), TNO (Holland), IVF (Sverige),

South China University of Technology (Kina), Auckland University of Technology (New

Zealand) og University of California (USA). TP kan gennem netværket finde

samarbejdspartnere, der kan hjælpe danske virksomheder med at finde de mest

innovative og konkurrencedygtige løsninger på en given teknologisk udfordring.

Produkter skal hele tiden udvikles og fornyes

Det er i dag ikke kun de store danske virksomheder, der mærker presset fra den globale

konkurrence. Den øgede konkurrence bevirker, at danske virksomheder uanset størrelse

konstant må udvikle sig og have fingeren på pulsen, hvad angår den nyeste viden og

teknologi. Det anerkender den danske pumpevirksomhed Hamworthy Svanehøj A/S. De

er medlem af TP og har gjort brug af TPs services og globale netværk. Virksomheden har

et mål om at være den mest attraktive pumpeleverandør inden for sit markedssegment.

En af vejene hertil er at få deres pumpeprogram videreudviklet, så de kan opnå

driftsmæssig fleksibilitet samtidig med en høj effektivitet. For at realisere dette har

Hamworthy Svanehøj A/S et konkret behov for at få tilført den nyeste viden på

internationalt ekspertniveau.

Virksomheden kontaktede derfor TP for at få udført en global søgning efter ”state of the

art”-viden inden for anvendt pumpeteori. TP udførte søgningen i sit globale netværk efter

viden, der matchede de krav og behov, som Hamworthy Svanehøj A/S havde. Gennem

en omfattende screening og efterfølgende separate henvendelser til en række af de

Page 33: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

31

førende internationale teknologiske videninstitutioner, blev otte potentielle partnere

identificeret og kvalificeret. Resultaterne blev herefter forelagt Hamworthy Svanehøj A/S,

som efter en evaluering af de otte muligheder valgte at tage kontakt til Universität

Stuttgart. Den globale vidensøgning hos TP og kontakten til universitetet har resulteret i,

at grundstenen er lagt til et konstruktivt udviklingssamarbejde mellem Universität Stuttgart

og Hamworthy Svanehøj A/S.

- Vi har haft et meget fint forløb og samarbejde med Teknologisk Partnerskab. Uden deres hjælp havde vi ikke været i stand til at afdække den globale viden på dette område så effektivt og efterfølgende at identificere de ’bedste-af-de-bedste’, som var vores mål. Nu glæder vi os over samarbejdet med Universität Stuttgart, som har et meget højt fagligt niveau. Det vil helt sikkert bringe os videre til endnu bedre produkter, fortæller Peter Højlund Hviid, direktør for Hamworthy Svanehøj A/S.

Den dybe tallerken er måske allerede opfundet

Teknologisk Partnerskab skaber altså forbindelsen og agerer videnformidler mellem dem,

der har viden, og dem der mangler den. Konceptet bygger på tanken om, at danske

virksomheder bør udnytte allerede eksisterende viden i stedet for at bruge tid på selv at

”opfinde den dybe tallerken”. Det giver hurtigere, billigere og bedre løsninger. Konceptet

gavner altså både medlemmerne af ekspertnetværket, Teknologisk Partnerskabs

medlemsvirksomheder og ikke mindst innovationen og konkurrenceevnen i dansk

erhvervsliv generelt.

Page 34: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

32

Case 2: Viden fra a-kraft overført til inspektion under vand Udviklingsprojekter på svenske a-kraftværker har tilført nyttig

viden til FORCE Technology, som de har benyttet inden for

inspektion af kritiske komponenter under vand på offshore

olieinstallationer. Det har bragt instituttet i verdenseliten inden

for dette område.

FORCE Technologys servicetilbud til den danske industri inden for ikke destruktiv

prøvning omfatter, ud over de traditionelle manuelle prøvningsmetoder, avancerede

prøvningsmetoder. Det drejer sig blandt andet om automatiserede ultralydsteknikker, hvor der

anvendes fjernbetjente operatøruafhængige robotsystemer til fremføring af målesensorer.

Viden inden for dette område er i høj grad opnået gennem udviklingsprojekter og service udført for

de svenske a-kraftværker. I forhold til den traditionelle industri giver de særdeles høje

sikkerhedskrav inden for den nukleare sektor kombineret med vanskelige forhold pga. den

radioaktive stråling et betydeligt større økonomisk råderum for udvikling af nye og avancerede

prøvningsmetoder.

Inspektion af rustfrie materialer

FORCE Technology besluttede i slutningen af firserne at udbygge kompetencen inden for

inspektion af rustfrie materialer, som i den danske industri primært bliver brugt inden for medicinal-

og fødevareindustrien. Der blev derfor sendt et hold ingeniører og teknikere på en række kurser

hos EPRI (Electric Power Research Institute) i USA, som på vegne af de amerikanske elværker

driver forskning og udvikling inden for elforsyning. EPRI er desuden center for uddannelse og

certificering af personale og udstyr, der skal udføre inspektion af sikkerhedskritiske komponenter

på amerikanske a-kraftværker. På daværende tidspunkt var EPRI ledende indenfor inspektion af

rustfrie materialer.

Inspektionsopgaver på a-kraftværker

De indhentede kompetencer blev blandt andet udnyttet kommercielt i forbindelse med store

inspektionsopgaver på sikkerhedskritiske komponenter på svenske a-kraftværker – projekter der

finansierede udvikling af inspektionsmetodik og avanceret inspektionsudstyr samt den tilhørende

kvalitetssikring. Et af de udførte projekter omfattede inspektion af interne dele i selve

reaktortanken. Delene er fremstillet af rustfrit stål og dermed betydeligt vanskeligere at undersøge

end tilsvarende emner i ”almindeligt” stål. Undersøgelsen blev yderligere kompliceret af, at

reaktortanken er fyldt med vand for at mindske den radioaktive stråling.

Viden overført til boreplatforme

De erhvervede kompetencer indenfor inspektion af kritiske komponenter under vand blev overført

til offshore olieinstallationer, hvor FORCE Technology i dag er blandt verdens førende inden for

denne krævende disciplin. Siden 2000 har FORCE Technology udført årlige inspektioner af

svejsninger på benene på SIRI-olieplatformen i den danske del af Nordsøen. SIRI-platformen står

på sine tre ben på ca. 55 m vanddybde. Det nuværende inspektionsudstyr er testet ned til 1000 m

vanddybde og opgraderes i øjeblikket til 3000 m vanddybde. Dermed vil undervandsinspektion

også kunne tilbydes i forbindelse med udnyttelse af olieforekomster på store vanddybder i de

arktiske områder.

Page 35: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

33

Case 3: Samarbejde med tyrkisk virk-somhed skabte nye testmetoder DELTA har gennem udviklingstest af computere for en tyrkisk

virksomhed fået kompetencer, som danske leverandører af

militærudstyr kan bruge til test af udstyr. Et eksempel på,

hvordan viden hentet fra udviklingsopgaver for udenlandske

virksomheder ofte er med til at kvalificere ydelser rettet mod de

danske virksomheder.

I 2004 blev DELTA Test & Consultancys kontaktet af en tyrkisk virksomhed, der

producerer udstyr til helikoptere. Den tyrkiske virksomhed skulle levere computere, der

bruges til at styre helikopteres udstyr, og virksomheden efterspurgte DELTAs

kompetencer til at udføre tests af disse computere. Computerne skulle leve op til militære

standarder, og det satte skrappe krav til testmetoderne. Nogle af de nødvendige

faciliteter, metoder og kompetencer besad DELTA Test & Consultancy allerede, mens

andre endnu ikke fandtes. Derfor udviklede DELTA nye testmetoder i samarbejde med

den tyrkiske virksomhed. Det drejer sig blandt andet om test af udstyrets holdbarhed, når

det udsættes for varierende acceleration og kombinerede højde- og temperaturforskelle.

Test afspejler virkeligheden

Testen er med til at sikre, at udstyret fungerer som tilsigtet, når det er udsat for

påvirkninger, der afspejler den virkelige brugssituation. Under opgaven fik DELTA dermed

ny viden og kompetence på området og har derigennem opnået et bedre udgangspunkt

for at kunne rådgive danske leverandører af militærudstyr om, hvilke krav udstyret skal

leve op til, afhængigt af hvor og hvordan udstyret anvendes.

Standarder fra militæret implementeres ofte i andre produkter

Mange af de militære standarder og krav til materialer og produkters holdbarhed bliver

ofte med tiden implementeret i standarder og krav til udstyr, der anvendes civilt. Her

tænkes specielt på udstyr, som indgår i et sikkerhedsaspekt, det gælder fx medicinsk

udstyr og udstyr, som benyttes i transportmidler. Fejl på sådant udstyr kan have

menneskelige konsekvenser, hvorfor kravene til udstyrets robusthed hele tiden skærpes.

En af de danske leverandører af militærudstyr, der har haft gavn af DELTA Test &

Consultancys nyerhvervede kompetencer er Copenhagen Sensor Technology, der laver

kameraer til helikoptere og kampvogne. Virksomheden har fået assistance fra DELTA til at

udarbejde kravspecifikationer samt fået testet nogle af sine produkter ved DELTAs unikke

test- og prøvningsfaciliteter.

Page 36: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

34

Case 4: DFMs målinger forbedres ved hjælp af internationalt netværk DFM’s deltagelse i en international sammenslutning af

metrologiske institutter har givet dem flere kompetencer inden for

måling af blandt andet partikelvolumener. Denne viden er

efterspurgt af både små og store danske virksomheder og

ydelsen er bl.a. brugt af Novo Nordisk.

DFM’s forskning sigter mod udvikling af målemetoder med stadig større nøjagtighed samt udvikling

og anvendelse af målemetoderne i industri og samfund. Instituttet koordinerer den decentrale

metrologiske struktur i Danmark gennem organisationen DANIAmet - og deltager i internationale

projekter om opbygning af metrologisk infrastruktur i en række nye EU medlemslande og i lande

uden for Europa.

DFM er medlem af EURAMET, som har til formål at koordinere samarbejdet inden for bl.a.

forskning og udvikling på metrologiområdet. Formålet er at styrke måling og standardisering for at

fremme samhandel og forståelse. Igennem EUROMET har DFM været involveret i flere

projekter.Et eksempel er EURAMET 1027, der blev gennemført i 2008-2009. Projektet gik ud på at

sammenligne målepræstationer af partikeltællere på fremstillede forbrændingsreferencepartikler.

Projektet blev gennemført med det mål at forbedre sammenligneligheden mellem forskellige

målemetoder. Derved blev der dannet grundlag for bedre forståelse af egne målemetoder – og ikke

mindst begrænsninger heraf. Projektet involverede 10 institutter med ekspertise inden for

bestemmelse af partikelstørrelse, bestemmelse af partikelkoncentration og geometrisk udformning

af partikler. Blandt institutterne var to danske, nemlig FORCE Technology og DFM. Begge

institutter har haft store fordele ud af at deltage i projektet. FORCE Technology er blevet i stand til

at bruge deres ELPI(electrical low pressure impactor)måleinstrument mere pålideligt, eksempelvis

ved forbrændingsanlæg. DFM er blevet i stand til at udmåle partikelvolumener- og morfologi bedre.

Novo Nordisk benytter DFMs målinger

En af de danske virksomheder, der har nydt godt af DFM’s forbedrede kompetencer inden for

måling af partikelvolumener, er Novo Nordisk A/S. Virksomheden har behov for karakterisering af

partiklernes form i luftfiltre. Luften i deres rene rum bliver løbende renset med særlige luftfiltre, og

at kunne måle partikelpenetrationen igennem luftfiltrene er derfor meget vigtigt til kvalitetskontrol,

især i tilfælde af lækager i filtrene. I første omgang bestemmes penetrationen ved hjælp af

almindelige kugleformede testpartikler af forskellig størrelse. Det er dog essentielt at gennemføre

målingerne med aerosolpartiklerne, som genereres ved produktionen i rummene, da disse partikler

afviger fra den typiske kugleform. Derfor skal filtereffektiviteten bestemmes afhængig af

partiklernes morfologi, dvs. udformning. Effektiviteten og specielt viden om effektiviteten af disse

filtre har direkte afsmitning på den produktion og forskning, der foregår i renrummene.

Den opnåede viden fra EURAMET 1027-projektet har medvirket til et udvidet

innovationskonsortium, NaKIM, blandt andet gennem ovennævnte samarbejde med Novo Nordisk

A/S. Andre deltagere i konsortiet fra dansk erhvervsliv tæller blandt andre Aalborg Industries, Alfa

Laval Nakskov A/S og en række mindre virksomheder som ingeniørvirksomheden Unit One.

Page 37: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

35

Case 5: Myndigheder stiller krav til produkters sikkerhed Når danske virksomheder skal sælge produkter på både det

danske og det udenlandske marked, er der en række krav til

sikkerhed, der skal opfyldes. Det kan virke uoverskueligt for en

dansk virksomhed at sætte sig ind i reglerne, men der er hjælp at

hente hos DBI, der nøje følger området til gavn for de danske

virksomheder.

Gennem internationale netværk indhenter og bearbejder DBI systematisk den nyeste

viden fra hele verden på de brand- og sikringstekniske områder. Desuden deltager DBI i

dansk og internationalt norm- og standardiseringsarbejde inden for sine kerneområder. På

det grundlag har DBI opbygget en portefølje af serviceydelser, som har til formål at hjælpe

danske virksomheder med at opnå et sikkerhedsniveau, som både opfylder kundernes

behov og danske og internationale myndighedernes krav.

I 1988 blev EU's byggevaredirektiv vedtaget. Det har til formål at gennemføre det indre

marked og at fjerne de tekniske handelshindringer inden for bygge- og anlægssektoren

gennem udarbejdelse af harmoniserede standarder for byggevarer i EU. Arbejdet med

dette er omfattende og inkluderer blandt andet sikring af, at byggevarer lever op til nogle

væsentlige krav med hensyn til sikkerhed og andre aspekter.

I 2004 blev DBI kontaktet af en byggevareproducent, der havde brug for instituttets

kompetencer i forbindelse med brandprøvning af ventilationskanaler. Spørgsmålet var om

DBI’s prøvninger uden videre ville kunne anvendes i alle europæiske lande. DBI gik derfor

ret tidligt i forløbet i gang med en kortlægning af kravene i de europæiske lande, og

erfarede at specielt de tyske krav til accept af udenlandske prøvninger nødvendiggjorde et

nærmere samarbejde med en tysk prøvningsanstalt. DBI valgte derfor at indlede et

tættere samarbejde med Materialprüfungsamt Nordrhein-Westfalen (MPA NRW) som

udbyder af Allgemeines Bauaufsichtliches Prüfzeugnis (ABP) for ventilationskanaler.

Samarbejdet medførte, at DBI fik indsigt i tysk byggekultur, hvor ventilationskanalerne

laves med pladematerialer. Med denne nye viden kunne DBI tilpasse sine tests af danske

ventilationskanaler, der laves af stål.

På baggrund af samarbejdet kunne DBI opbygge test- og prøvningsfaciliteter og

kompetencer til brug for, den nye omfattende europæiske standard for brandprøvning af

ventilationskanaler. DBI kunne som en af de første i Skandinavien udføre prøvninger efter

EN-standarden. Det betyder, at danske virksomheder er garanteret, at når deres

produkter består DBI’s prøvninger kan de sælge deres produkter i hele EU. Det er en stor

fordel for de danske virksomheder.

Page 38: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

36

Case 6: Internationalt samarbejde styr-ker produktudvikling i Danmark DELTAs samarbejde med internationale forskere giver nye

serviceydelser, der hjælper danske virksomheder med rådgivning

i procesforbedring og modenhedsvurdering. Det har bl.a. ført til,

at danske virksomheder kan opnå CMMI-akkreditering i Danmark,

og dermed ikke behøver opsøge specialister i udlandet.

DELTA Axiom er en afdeling i DELTA, der har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder

med at blive mere professionelle til produktudvikling. Det omfatter ydelser som

modenhedsvurderinger, procesforbedringer og træning inden for produktudvikling. I en

lang årrække har DELTA qua sin frontviden og deltagelse i forskningsprojekter engageret

sig i konferencer, skrevet artikler i forskellige internationale tidsskrifter, deltaget i

forskellige internationale samarbejdsprojekter mv. DELTA har således markeret sig

internationalt inden for modenhedsmodeller og procesforbedring.

Siden 1979 har DELTA været sekretariat for foreningen Tecpoint (www.tecpoint.dk), og i

dette forum fik DELTA kontakt til Bill Curtis, Alec Dorling og Tim Kasse – der internationalt

set er førende eksperter i modenhedsmodeller. Samarbejdet med Dorling og Kasse er nu

udvidet til at omfatte forretning, der sikrer, at deres viden og erfaring gennem samarbejdet

kommer danske virksomheder til gavn fx gennem kurser og rådgivning inden for

modenhedsmodeller.

Femtrinsskala

Modenhedsmodeller er metoder til at vurdere en given virksomheds produkt i forhold til

udviklingsprocessers stærke og svage sider. Modellen vurderer processerne på en

femtrinsskala fra det laveste niveau, hvor der hersker kaos, til det øverste niveau, hvor

udviklingsprocesser konstant bliver optimeret. Dette måles på den praksis, virksomheden

udøver, når den udvikler produkter og services, og på hvorvidt disse løbende evalueres

og forbedres.

I samarbejdet med Dorling er DELTA nu med til at revidere den internationale ISO15504

standard, der anvendes til modenhedsvurderinger. Tim Kasse har tilsvarende været

central i forbindelse med den amerikanske CMMI-model. DELTA har fokuseret på

udviklingen på området og har derved også kunnet udnytte samarbejdet i forhold til at

bringe ny viden til Danmark. I dag kan danske virksomheder opnå CMMI-akkreditering i

Danmark, og virksomhederne behøver dermed ikke at opsøge specialister i udlandet.

Samarbejdet har også resulteret i fælles udvikling af diverse koncepter og materiale. Dertil

kommer, at DELTA afholder kurser for mange danske virksomheders medarbejdere på

området bl.a. i samarbejde med Dorling og Kasse.

Grundfos benytter DELTAs kompetancer

Grundfos er en af de virksomheder, som har brugt DELTAs kompetencer i en årrække.

Morten Thy Christensen, Senior Specialist og Global Process Manager i Grundfos

fortæller:

Page 39: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

37

- På baggrund af mere end 12 års samarbejde omkring procesforbedringsaktiviteter i

Grundfos anser jeg DELTA som en yderst kompetent samarbejdspartner, vidensformidler

og kursusudbyder. DELTA har et stort globalt netværk, der omfatter universiteter,

videnscentre, forskere, virksomheder og praktikere. Dette netværk gør, at vi som

virksomhed kan få adgang til den nyeste viden både på teoretisk og praktisk niveau

omkring processer, procesforbedring og modenhedsmodeller.

- DELTA besidder et højt teoretisk kompetenceniveau og praktisk erfaring erhvervet

gennem samarbejde og implementering i mange virksomheder. Gennem DELTAs store

engagement og evne til at forstå virksomhedskulturen indefra opnås større forankring af

viden og kompetencer i den specifikke virksomhedskontekst.

Page 40: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

38

Case 7: System skaber overblik over festivalgæster Med udgangspunkt i software udviklet i det europæiske

forskningsprojekt ’Palcom’ har Alexandra Instituttet medvirket til

at udvikle et overblikssystem kaldet @aGlance. Systemet er

udviklet til at skabe overblik og forbedre samarbejdet mellem

ledelse, medhjælpere og det professionelle beredskab i

forbindelse med afholdelse af Skanderborg Festivalen.

I perioden 2004-2007 deltog Alexandra Instituttet i projektet ’Palcom’, som var en del af

rammeprogrammet ”Future and Emerging Technologies” under EU’s 6. rammeprogram.

Visionen for ’Palcom’ var at skabe det tekniske og konceptuelle grundlag for ”IT-i-alting”. I

projektet deltog udover Alexandra Instituttet: Aarhus Universitet, Aarhus School of

Architecture, University of Siena, Lund og Malmö universiteter, Lancaster og London

University samt Kings College.

Alexandra Instituttet valgte af flere grunde at deltage i projektet. I forvejen havde instituttet

et godt samarbejde med it-forskere på Aarhus og Lund universiteter. Emnet i projektet lå i

naturlig forlængelse af Alexandras fokus på IT-i-alting. Herudover faldt projektet godt i tråd

med instituttets strategi om at øge sine internationale forsknings- og

innovationssamarbejder. Projektets volumen var 243.000 mandetimer og havde et budget

på 12,5 mio. euro. Udover de otte involverede europæiske forskningsinstitutioner deltog

en række små og mellemstore virksomheder med Siemens som den største.

Forskere samarbejde med det lokale beredskab

’Palcom’ fokuserede på en række konkrete cases. En af de større cases i projektet var

udviklingen af et overblikssystem til begivenheden ”Tall Ships Races” i Århus i sommeren

2007. Her samarbejdede forskerne med det lokale beredskab: politi, hjemmeværn, brand-

og havnemyndigheder. Prototypesystemet blev benyttet både under planlægning og

afvikling af den store begivenhed, der tiltrak ca. 750.000 besøgende. Systemet blev

særdeles positivt evalueret af de involverede og havde stor nytteværdi under

arrangementet.

Næste fase i udviklingsarbejdet blev @aGlance-projektet, finansieret af

kompetencecenter ISIS Katrinebjerg og med deltagelse af Alexandra Instituttet, Aarhus

Universitet, Landsbyen Sølund og virksomhederne Polycom Denmark og 43D. Projektet,

der løb i 2008 og 2009, tilpassede systemet fra Tall Ships Races til en festivalkontekst,

hvor der var behov for øget robusthed og øget funktionalitet, og systemet blev tilpasset

udfordringerne ved lokalisering i et skovområde.

Ligesom systemet til Tall Ships Races benytter @aGlance-systemet den basale software-

infrastruktur udviklet i Palcom-projektet og gjort tilgængelig via open source. I 2010

fortsætter udviklingen af @aGlance i et projekt finansieret af projektpuljen under Region

Midtjyllands iKraft-satsning. Målet er nu at give publikum adgang til dele af systemet for at

give dem en bedre festivaloplevelse og optimere logistikken.

Page 41: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

39

Overvågning af festivaler

Der sigtes desuden imod at produktudvikle systemet til et generelt og mere robust system,

der kan sælges til andre events - i første omgang andre danske festivaler. Dette vil ske i

et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Alexandra Instituttet og virksomhederne 43D

og Skanderborg Festival. Sidstnævnte er udset til at stå for den kommercielle

markedsføring. Potentielle kunder er store idrætsstævner, byfester, festivaler og andre

arrangementer med store menneskemængder. Men der er mange andre muligheder for

anvendelse. Politi, ambulance og andet beredskab kan fx gives mulighed for at have et

mobilt @aGlance opsæt til demonstrationer og ulykker m.m.

- Skanderborg Festival har gode erfaringer med at samarbejde om udvikling af @aGlance. Der er udviklet et unikt overvågningssystem, som integreres i et 3D-kort, hvor nøglepersoner spores og på den måde hurtigt kan dirigeres til et fokuspunkt. Det er vigtigt for et så ’hands-on’ event, som Danmarks Smukkeste Festival, hele tiden at være med på den digitale udvikling og @aGlance har gjort Danmarks Smukkeste Festival førende på området. Det har højnet sikkerheden væsentligt på festivalen og har skabt opmærksomhed langt ud over festival-Danmark, udtaler Peter Ib Hansen fra Skanderborg Festivalen.

Page 42: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

40

Case 8: Viden om vand hentes hjem fra Singapore Singapore er sårbare på vandforsyningsområdet, men har aktivt

forsøgt at vende denne sårbarhed til en kommerciel styrke ved

hjælp af forskningsbevillinger. Resultatet er, at verdens dygtigste

virksomheder nu er samlet i Singapore. Det gælder også DHI, der

dermed har direkte adgang til førende forskning på området.

DHI samarbejder med en række internationale aktører og er blandt andet engageret i

Singapore, hvor de i 2007 indgik et 5-årigt centersamarbejde med Nanyang Technological

University (NTU). Samarbejdet er delvist finansieret af offentlige forskningsmidler fra

Singapore, som i erkendelse af, at de er meget sårbare på vandforsyningsområdet, satser

bevidst på at transformere denne samfundsmæssige sårbarhed til en kommerciel styrke.

Derfor har de givet betydelige forskningsbevillinger med det erklærede mål at gøre

Singapore til verdens betydeligste ”Water Hub”. Som følge af de gunstige muligheder har

flere af de internationalt største spillere inden for vandbehandlingsteknologi etableret sig

med vandteknologiske udviklingscentre i Singapore. Det har tiltrukket internationale

eksperter i stort antal. Sammen med NTU, PUB (Singapores nationale vandselskab) og

industrier i Singapore bidrager DHI til udvikling af nye vandbehandlingsteknologier og får

samtidig adgang til den nyeste viden inden for disse områder. Den opbyggede ny viden –

dels hos DHI Singapore og dels hos DHI DK – bidrager således aktivt til hjemtagning af ny

viden inden for de udvalgte projektområder.

Reduktion af energiforbrug fra MBR-anlæg

Et eksempel på dette er udvikling af ny energieffektiv teknologi inden for kommende

generationer af miljøbioteknologiske løsninger baseret på membran-bioreaktorer, MBR. I

samarbejde med det internationale membranteknologiske center i Singapore arbejder DHI

med nye løsninger, der vil kunne reducere energiforbruget (og dermed CO2-udledningen)

fra MBR-anlæg. MBR-teknologi forventes at blive dominerende for fremtidens

miljøteknologiske løsninger baseret på biologiske processer. Allerede i dag er der tale om

en kerneteknologi i Singapores strategi for det fremtidige vandkredsløb, hvor

genanvendelse af vand er et af hovedelementerne. DHI er i Danmark leder af et

innovationskonsortium MEMBIO inden for dette område. Den avancerede viden, der

genereres i Singapore, bidrager dermed til at styrke de danske aktører i konsortiet.

Et andet eksempel på DHI’s videnhjemtagning er udvikling af en ny type membraner til

produktion af ultrarent vand til industriel produktion – eksempelvis inden for

elektronikindustrier. Her er de nye membraner baseret på naturens egne processer ved

anvendelse af de såkaldte aquaporiner. Disse aquaporiner er karakteriseret ved at have

en ekstremt god evne til at rense vand. Målet er at reducere energiforbruget med op til 80

% i sammenligning med de kendte teknologier. I dette tilfælde er DHI koordinator i et

europæisk forskningsprojekt med deltagelse af den danske udviklingsvirksomhed

Aquaporin A/S. Igennem DHI’s deltagelse i forskningscentret er virksomheden også blevet

aktør i projektet i Singapore.

Page 43: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

41

Iværksættervirksomhed fik adgang til internationale videnressourcer

Aquaporin A/S er en forskningsbaseret iværksættervirksomhed etableret i 2005 med ca.

15 ansatte. Virksomheden har en bred vifte af patenter indenfor biomimetiske membraner

til vandfiltrering. For Aquaporin A/S har samarbejdet med DHI omkring international

videnhjemtagning været helt afgørende for virksomhedens udvikling. Med DHI’s hjælp

blev det store europæiske forsknings- og udviklingsprojekt, MEMBAQ, etableret med

direkte adgang til vigtige europæiske forskningsmiljøer.

- DHI har bidraget til vores kontakter med ledende membranvirksomheder i Europa, som er mulige fremtidige aftagere af vores teknologier. Vi er blevet inddraget i et forskningsprojekt i Singapore, som har skabt et afgørende vigtigt netværk for vores asiatiske aktiviteter. Herudover har DHI været en væsentlig katalysator for eksportorienterede vandklyngeaktiviteter til synliggørelse af danske – herunder Aquaporins – kompetencer inden for vandteknologiområdet, fortæller Peter Holme Jensen, administrerende direktør i Aquaporin A/S.

Centersamarbejdet i Singapore er således et eksempel på, hvordan der kan etableres

international videnhjemtagning direkte til danske udviklingsorienterede virksomheder.

Page 44: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

42

Case 9: Simulator træner flådeofficerer i at bekæmpe pirater FORCE Technology er helt i front, når det handler om avancerede

simulatorer til maritime formål. Sammen med engelsk-amerikansk

forsvarskoncern har instituttet vundet licitation om levering af

verdens mest avancerede simulatorkompleks til træning af

flådeofficerer som led i bekæmpelse af pirater og smuglere.

FORCE Technology udvikler og sælger blandt andet avancerede realtidssimulatorer til maritime

formål. Disse skibssimulatorer er sammenlignelige med flyindustriens og bliver anvendt til

avanceret officerstræning og til ingeniørmæssig dimensionering af havneindløb, svajebassiner,

anlægspladser, kanaler, farvandsafmærkning og brospænd m.m. En viden der bl.a. er benyttet i

forbindelse med bygningen af Storebælt, Øresund og Femern mm. Simulatorerne er karakteriseret

ved meget høj realisme – i kraft af meget komplekse matematiske modeller og særdeles livagtig

grafik.

Nødvendigt med internationalt samarbejde

Den danske maritime industri er international. Alligevel er volumen og finansieringen ikke til stede

på det danske marked i et omfang, der kan skabe et højt internationalt niveau. Det er baggrunden

for, at FORCE Technology går ind i internationale projekter for dermed at hente viden hjem, der

bliver til gavn for den maritime industri i Danmark. Resultatet er, at danske virksomheder tilbydes

simuleringsservices og produkter på et højt internationalt niveau og på et prisniveau, som ikke ville

kunne realiseres gennem udelukkende danske aktiviteter.

Et godt eksempel på betydningen af det internationale samarbejde er en meget stor international

licitation, som FORCE Technology vandt i samarbejde med den engelsk-amerikanske

forsvarskoncern Meggitt. Parterne har i fællesskab udviklet og leveret verdens mest avancerede

simulatorkompleks til træning af flådeofficerer som led i bekæmpelsen af pirater og smuglere

Der var meget høje krav til den interaktive våben- og skibsmanøvresimulering, til grafiksystemer og

til samkøring af syv simulatorer. I den forbindelse trak FORCE Technology omkring 70 danske

underleverandører med på opgaven, blandt andre NordInvent A/S, JPH Concept, Cltech A/S, JJ

Elektronik, DCC A/S, PMR A/S, Comm/2 og i2i A/S.

Dansk virksomhed fik glæde af internationalt samarbejde

Da den danske maritime industri er international er der brug for services og produkter på state-of-

the-art-niveau. Et eksempel er den danske virksomhed Svitzer A/S, der skulle vælge leverandør af

sine træningsydelser for slæbebådskaptajner. For at kunne indfri disse mål stillede Svitzer A/S så

store krav til den gængse simulatorteknologi og funktionalitet, at det var nødvendig med et

omfattende udviklingsarbejde. Efter en international screening valgte Svitzer A/S at indgå et tæt

samarbejde med FORCE Technology i Lyngby. Den state-of-the-art-kompetence, som FORCE

Technology kan anvende i sit samarbejde med Svitzer A/S, er blandt andet er resultat af den viden,

der blev opnået gennem samarbejdet med Meggitt.

Page 45: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

43

Case 10: Nye løsninger vil nedsætte energiforbruget i væksthuse I dag er væksthuse storforbrugere af energi, men forskere

arbejder på at udvikle energirigtige løsninger. En udfordring som

internationalt innovationskonsortium med deltagelse af AgroTech

og DELTA beskæftiger sig med. AgroTech er leder af konsortiet.

Væksthusbranchen har i dag meget store udgifter til energi, og der er derfor stor

økonomisk og klimamæssig interesse i at finde metoder til reduktion af energiforbruget.

For at sikre, at energireduktionen ikke forringer plantekvaliteten, er der brug for nye

tekniske løsninger og en øget forståelse for plantefysiologiske reaktioner.

I 2008 blev innovationskonsortiet ”Væksthus koncept 2017” etableret for at sikre, at den

danske væksthusbranche er på forkant af udviklingen. Innovationskonsortiet beskæftiger

sig med udvikling af fremtidens teknologier til væksthusbranchen og er støttet af Rådet for

Teknologi og Innovation. I konsortiet deltager 14 danske og udenlandske virksomheder,

tre universiteter og GTS-institutterne AgroTech og DELTA. AgroTech er leder af

konsortiet. Blandt deltagerne er der både forskere, virksomheder, som er

teknologileverandører samt gartnerier. Denne konstellation sikrer, at kæden fra forskning

til kommercialisering og anvendelse hos slutbrugeren er fuldt repræsenteret.

Konsortiet har til formål at udvikle og teste de nyeste energieffektive teknologier i

væksthusbranchen. Der arbejdes med en række forskellige teknologier såsom automatisk

styring af væksthusene, energilagring, trådløse sensorer og udvikling af vækstlys baseret

på lysdioder.

Lysdioder kan reducere energiforbrug med 50 %

Udviklingen med lysdioder (LED-lamper) betyder, at det på sigt er muligt at reducere

energiforbruget til belysning af planter med mindst 50 %. Desuden kan de nye dioders

belysning af planterne ændres og tilpasses den enkelte plantes behov. Det kan give

væksthusene konkurrencemæssige fordele, dels i kraft af reducerede udgifter, dels ved

en grønne profil.

Hollandske Philips Lightning er især aktive inden for LED-området. De er en af verdens

ledende producenter inden for lys, og de er opmærksomme på potentialet i nye LED

teknologier til væksthusbranchen. Philips valgte at deltage i konsortiet, fordi de via

konsortiet kunne få adgang til AgroTechs unikke test og prøvningsfaciliteter, samt udvikle

og teste teknologier i tæt samarbejde med slutbrugeren af LED-lamperne, nemlig

gartnerierne.

Danske gartnerier blandt de første til at teste nye teknologier

For de danske gartnerier har deltagelse i konsortiet bidraget til, at man er på forkant med

nye teknologier og metoder til at drive væksthuse mere energieffektivt. Deltagelsen af

blandt andet Philips har sikret, at danske gartnerier er blandt de første til at teste nye

LED-teknologier.

Page 46: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

44

Eksempelvis eksperimenterer den danske gartnerivirksomhed SOGO TEAM ApS nu med

en helt ny måde at producere orkidéer på. I stedet for at bruge naturligt lys som primær

lyskilde vil man i stedet bruge de højteknologiske lysdioder. Dette har potentiale til at gøre

produktionen af orkidéer væsentlig mere energieffektiv, da den nu kan foregå i

almindelige bygninger, som er isoleret væsentligt bedre end væksthusene.

Inge Ulsted er udviklingschef i SOGO TEAM ApS. Hun finder det meget positivt, at

gartneriet er en del af konsortiet, fordi store industrivirksomheder som Philips Lightning

deltager. Hun udtaler:

- På den her måde får vi teknologi ind i vores virksomhed, som det ellers er rigtig svært at få adgang til. Samarbejdet med Philips giver os en unik mulighed for at afprøve en ny spændende teknologi, men hvad endnu vigtigere er, at vi sikrer, at Philips producerer nøjagtig det, vi efterspørger, og at udviklingen foregår her hos os og ikke hos vores konkurrenter i fx Holland. Potentialerne er store, for vi bruger væsentlig mere vækstlys i Danmark, fordi vi ligger så nordligt. Kan vi udvikle LED lamperne tilstrækkeligt, er der mulighed for væsentlige reduktioner i vores udgifter og miljøbelastning.

Page 47: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

45

Case 11: Hvordan optages orale læge-midler i mavetarmsystemet? Det er et spørgsmål som internationalt innovationskonsortium

har sat sig for at give et svar på. Målet er, at udvikle metoder, der

kan forudsige, hvordan indpakkede ovale lægemidler opfører sig i

mavetarmsystemet. En viden der er efterspurgt af

medicinalindustrien. GTS-instituttet Bioneer deltager med sin

viden om modellering af lægemiddelstoffer i mavetarmsystemet.

Der er generelt større patienttilfredshed ved oral medicinering, som er nemmere at

administrere for patienter. Men der er en række udfordringer forbundet med at fremstille

og indpakke orale lægemidler, som skal optages via mave-tarmsystemet. Bioneer har

derfor sammen med en række virksomheder og forskningspartnere etableret

innovationskonsortiet ”Predictive Drug Absorption Consortium” (PDA). Formålet er at

udvikle nye metoder til forudsigelse af, hvordan lægemidler, der bliver indtaget gennem

munden, opfører sig i mave-tarmsystemet. Projektet startede i januar 2009 og er planlagt

til at løbe til foråret 2012. Budgettet er på 40,5 mio. dkr., hvoraf de 16,8 mio. er bevilget af

Rådet for Teknologi og Innovation. I projektet deltager H. Lundbeck A/S, Scandinavian

Clinical Nutrition AB, AstraZeneca R&D, LifeCycle Pharma A/St og Det Farmaceutiske

Fakultet ved Københavns Universitet.

Projekt vil udvikle modeller

Som et led i projektet har Bioneers afdeling på Københavns Universitet, Bioneer:FARMA,

og Det Farmaceutisk Fakultet (KU) et samarbejde med det tyske Johan Wolgang Goethe

Universitet og det engelske Institute of Food Research i Norwich. Samarbejdet vedrører

opbygning af nye modeller for forudsigelse af optagelse af lægemidler i mave-

tarmsystemet. De tyske forskere bidrager med deres modeller for, hvordan lægemidler

opfører sig i tarmen, mens den engelske forskningsinstitution bidrager med en model for

mavefunktionen, der kan anvendes til at forudsige, hvordan medicinalprodukter nedbrydes

og optages. Bioneer:FARMA deltager med sin omfattende viden om modellering af

lægemiddelstoffer i mave-tarmsystemet.

Viden til gavn for de danske medicinalvirksomheder

Den knowhow og de teknikker, som Bioneer får adgang til gennem

forskerudvekslingssamarbejdet med de udenlandske institutioner, kommer en række

danske medicinalvirksomheder til gode, når modellerne er færdigudviklede.

Virksomhederne får langt bedre muligheder for at forudsige, hvordan deres lægemidler vil

opføre sig efter oral indtagelse. Derved kan de langt mere præcist tage stilling til, hvordan

deres respektive lægemiddelkandidater skal indpakkes for at få maksimal

behandlingseffekt på en given sygdom.

Page 48: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

46

Case 12: Robotteknologi kan med fordel anvendes i den offentlige sektor Gennem samarbejde med internationale aktører sikrer Center for

Robotteknologi, at nye teknologier bliver testet i Danmark og

blandt andet overført til den offentlige sektor. Et eksempel er et

samarbejde med japanske partnere om robotsælen Paro, der bl.a.

kan bruges terapeutisk i plejesektoren.

Center for Robotteknologi, der er en del af Teknologisk Institut, har specialiseret sig i at

skabe robotløsninger og viden om deres anvendelse. Centeret arbejder bl.a. med opgaver

som udvikling af ideer, test og demonstration af løsninger, udvikling af nye virksomheder

og produkter samt formidling af ny robotviden til industrivirksomheder, forskningsinstitutter

og den offentlige sektor. Centeret er partner i RoboCluster, der er et nationalt

innovationsnetværk, der samler de danske kompetencer inden for robotter, automation og

intelligente, mekaniske systemer. Netværket består af leverandører og aftagere i

branchen samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner med speciale i robot- og

automationsteknologi. Det sikrer en tæt relation mellem forskningskompetencer på

området og virksomheder inden for robotudvikling. Konsulentbistand,

laboratorieundersøgelser, overførelse af viden på konferencer, workshops, kurser og

netværk er nogle af centerets metoder til vidensdeling.

I øjeblikket deltager centeret i flere end 30 robotteknologiprojekter, der strækker sig fra

rene forskningsprojekter til udvikling af prototyper af nye komponenter og systemer. Der

er primært samarbejde med små og mellemstore virksomheder, som beskæftiger mellem

15 og 200 personer. Robotcentret samarbejder med 120 industrielle partnere og 10

partneruniversiteter.

Centeret er involveret i mange internationale aktiviteter, der alle sammen bidrager positivt

til, at udlandet får øjnene op for Danmark og danske virksomheder. Centeret har blandt

andet en samarbejdsaftale med det anerkendte Institute for Advanced Science and

Technology (AIST) i Japan. Samarbejdet har ført til, at Robotcenteret siden 2008 har kørt

et storstilet projekt omkring robotsælen Paro – et projekt, der inddrager nogle af landets

kommuner, plejecentre og institutioner.

100 sæler i de danske kommuner

I februar 2010 havde projektet omkring 100 sæler ude i danske kommuner. Teknologisk

Institut har senest udvidet samarbejdet til at dække hele Europa. Danmark er som følge

heraf blevet et af de førende lande i verden i forhold til at anvende terapeutiske robotter i

demensplejen. Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi har haft besøg af de

japanske partnere og det amerikanske firma, som skal lancere sælen i USA med henblik

på at lære dem, hvordan robotten bruges optimalt i den givne pleje. I projektforløbet vil der

systematisk blive foretaget erfaringsopsamlinger, der koordineres med de japanske

samarbejdspartnere for derved at få et internationalt samarbejde om den teknologiske

udvikling på velfærdsområdet. Dermed har Center for Robotteknologi fået knyttet stærke

bånd mellem en lang række danske og internationale aktører og sig selv.

Page 49: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

47

Tine Mono fra Handicapområdet Guldborgsund, bosted for udviklingshæmmede i

Guldborgsund Kommune, udtaler:

- Vi har oplevet kontakten med Center for Robotteknologi som kompetent, fagligt velfunderet og meget professionel. Det gælder både i forhold til den første kontakt og den opfølgende kontakt efter anskaffelsen af Paro. På baggrund af den information vi har fået, har vi været i stand til at arbejde pædagogisk og systematisk og betræde nyt land i forhold til de voksne udviklingshæmmede borgere, vi arbejder med.

- Paro er et pædagogisk redskab, vi kun lige er begyndt at få øjnene op for. Vi ser store muligheder i brugen af Paro inden for handicapområdet især i forbindelse med arbejdet med udviklingshæmmede og/eller psykisk syge borgere. Vi har arbejdet i lidt over et halvt år med Paro. Et synligt resultat er, at Paro har hjulpet en voksen udviklingshæmmet mand ud af en depressiv tilstand. Sidegevinsten har været, at alle medbeboere oplever glæde, når Paro er aktiv. Paro giver øget livskvalitet.

- Inden for vores arbejdsområde er der også gode perspektiver i anvendelse af robotter inden for rengøringsfeltet. Vi holder øje med udviklingen inden for dette felt, fortæller Tine Mono.

Efter samme model som Paro-projektet har Teknologisk Institut gennemført en række

andre GTS-rettede aktiviteter med det formål at bringe viden hjem fra udlandet. Et

eksempel er aftalen med japanske Cyberdyne omkring udbredelsen af exoskeleton

styrkedragtsteknologi i den danske rehabiliteringssektor. Et andet eksempel er en

samarbejdsaftale med Giraff, der er en svensk virksomhed, som oprindeligt blev startet i

USA. Virksomheden udvikler en såkaldt ”Giraff telepresence-robot” til brug i blandt andet

hjemmeplejen.

Page 50: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

48

Case 13: International softwareudvikling til gavn for dansk erhvervsliv DHI har ved hjælp af feedback fra internationale brugere af deres

produkter samt samarbejde med forskere i Europa og Japan

videreudviklet deres software simulerings- og

modelleringsværktøjer til vandmiljøer. Resultatet er, at DHI i dag

er verdensførende på området.

En stor del af den viden, som DHI opbygger, indlejres løbende i form af forbedringer og

nye moduler til en række softwareværktøjer, som DHI sælger som produkter. De mest

kendte af disse værktøjer/produkter er MIKE-familien (MIKE 11, MIKE 21, MIKE 3, MIKE

SHE, MIKE URBAN m.fl.).

MIKE-produkterne er i dag førende i verden på en række felter. Primært inden for

modellering af vand og miljø i kystområder, men også inden for modellering af vandløb,

vand i byer og specielt inden for integreret modellering af grundvand-overfladevand.

Produkterne anvendes derfor også af stort set alle førende internationale rådgivere med

aktiviteter på vand og miljøområderne. Feedback fra de store internationale brugere er en

vigtig kilde til viden og inspiration for den løbende videreudvikling af DHI’s teknologi. DHI

gør derfor meget for at skaffe kvalificeret feedback. Det sker blandt andet gennem årlige

brugermøder i en stribe lande, gennem systematisk kursusvirksomhed med

brugerfeedback og gennem opfølgning på supporthenvendelser fra brugerne. Idéer til

videreudvikling registreres systematisk og udgør en vigtig del af grundlaget for

udviklingsplanlægning for MIKE-produkterne.

Attraktiv samarbejdspartner

Den globale førerposition betyder også, at det er attraktivt for universiteter og forsknings-

institutioner at benytte DHI’s teknologi i undervisningen og i forskningsprojekter. Det er en

bevidst politik fra DHI at understøtte disse aktiviteter ved at stille teknologi og vejledning til

rådighed på favorable vilkår og ved at indgå i mere direkte samarbejder med udvalgte

forskningsinstitutioner. For eksempel har DHI aktivt understøttet opbygningen af

forskningsnetværker inden for økologisk modellering både i Europa og i Japan. Mere end

10 universiteter deltager aktivt i disse netværker. DHI stiller software og en platform for

videnudveksling til rådighed for universiteterne, som så til gengæld aktivt medvirker til

udvikling af ny viden på området.

Danske rådgivere er blandt de mest aktive brugere af MIKE-produkterne. Rådgiverne

opnår klare konkurrencefordele i udlandet i kraft af deres lange og veldokumenterede

erfaring som brugere af DHI’s teknologi. De danske rådgivere deltager aktivt med forslag

til videreudvikling af produkterne og ofte også i egentlige fælles udviklingsprojekter –

typisk sammen med universitetspartnere. Gennem samarbejdet opnår de danske

rådgivere et højt niveau af ekspertise i brugen af teknologien og medindflydelse på dens

videre udvikling.

Page 51: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

49

COWI benytter MIKE

Én af de virksomheder, der har oplevet dette er COWI Vandbygning og Kyster, der p.t.

omsætter for ca. 275 mio. kr. heraf ca. 90 % i udlandet. Det bringer dem i top tre på

verdensplan inden for disse fagområder (Kilde: Det internationale tidsskrift Engineering

News Records (ENR) årlige brancheundersøgelse i 2009). Ole Juul Jensen er direktør i

Vandbygning og Kyster i COWI og formand for Vandbygningsteknisk Selskab. Han

fortæller:

- DHI’s software (MIKE21) er det mest brugte kommercielle software til simulering af hydrodynamik i havet, kystzonen og floder. Der er, hvad man kan kalde en ”industry standard”. Positionen er opnået ved en meget lang og fokuseret udviklingsindsats i mere end 30 år.

- Hos COWI er MIKE21 et helt afgørende redskab i vores internationale projekter. Vi har formentlig den største gruppe af MIKE21-modellører hos noget privat firma i verden med ca. 20 modellører i DK, Golfen, Indien og USA. Det er en helt nødvendig ting for vores internationale forretning, der omfatter ca. 330 medarbejdere inden for ”marine and coastal engineering”, samt rådgivning vedr. fundering af offshore wind farms, hvor Danmark er helt i front internationalt. Det er derfor af stor betydning for COWI og den danske vandbygningsbranche, at Danmark har stærke miljøer på universiteterne - og et stærkt DHI, der også frem over udvikler sig og bevarer sin position helt i top internationalt, som det er tilfældet i dag.

Page 52: GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den

Om rapportenI denne rapport finder du en analyse af GTS-nettets internationale aktiviteter. Det fremgår, at aktiviteterne dels resulterer i hjemtagning af viden til Danmark, og dels bidrager til styrkelse af GTS-nettet. Da størstedelen af verdens viden produceres uden for de danske grænser, er det afgørende at følge den internationale udvikling og bringe relevant viden hjem til de danske virksomheder. Det er en forudsætning for, at Danmark kan bevare sin position som et af verdens mest innovative lande.

GTS-institutter• AgroTech – Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation• Alexandra Instituttet• Bioneer• DBI – Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut• DELTA• DFM• DHI – Vand • Miljø • Sundhed• FORCE Technology• Teknologisk Institut

KontaktGTS – Godkendt Teknologisk Service Gregersensvej 1, 2630 Taastrup Telefon 4516 2626 [email protected]

www.teknologiportalen.dk

Redaktion: Martin Krogstrup Nielsen, Ragnar Heldt Nielsen, Louise Kampp Rasmussen, Morten Smith og Dorthe Christiansen Forside foto: Lars Bahl