GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1...
Transcript of GTS-nettet i internationalt perspektiv · 2019-09-20 · 3 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1...
En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning, juni 2010.
GTS-nettet i internationalt perspektiv
GTS-nettet i internationalt perspektiv - En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning, juni 2010
_________________________________________________________
Udgivet af GTS – Godkendt Teknologisk Service
Rapporten kan også hentes på hjemmesiden: www.teknologiportalen.dk
Kontakt
GTS – Godkendt Teknologisk Service
Gregersensvej 1, 2630 Taastrup
Telefon 4516 2626
www.teknologiportalen.dk
1
Indhold
Kapitel 1. Indledning og resume ........................................................................................ 3
1.1 indledning ................................................................................................................ 3
1.2 Resume ................................................................................................................... 5
Kapitel 2. GTS-nettets internationalisering ........................................................................ 7
2.1 Globalisering af den kommercielle omsætning ......................................................... 7
2.2 Baggrunden for GTS-nettets internationale aktiviteter .............................................. 8
2.3 GTS i front med internationalisering ....................................................................... 10
Kapitel 3. GTS-nettets rolle som videnhjemtagningsaktør ............................................... 11
3.1 Forudsætning for GTS-nettets videnhjemtagning ................................................... 11
3.2 Bearbejdning, tilpasning og spredning af viden ...................................................... 12
3.3 Typer af projekter og ydelser ................................................................................. 12
Kapitel 4. Udvikling af teknologisk service gennem internationalisering ........................... 14
4.1 Matchmaking ......................................................................................................... 14
4.2 Etablering af nye teknologiske services ................................................................. 14
4.3 Opretholdelse af standarder ................................................................................... 15
4.4 Hjemtagning af viden og teknologi ......................................................................... 15
4.5 Virksomheder får hjælp til internationalisering ........................................................ 16
4.6 Tiltrækning af viden til Danmark ............................................................................. 16
Kapitel 5. GTS-nettets internationale aktiviteter ............................................................... 18
5.1 Internationale forsknings- og udviklingsaktiviteter .................................................. 18
5.2 Repræsentation i udlandet ..................................................................................... 23
5.3 Kommercielle aktiviteter i udlandet ......................................................................... 24
Kapitel 6. Cases .............................................................................................................. 30
Case 1: Adgang til international viden gennem matchmaking ......................................... 30
Case 2: Viden fra a-kraft overført til inspektion under vand ............................................ 32
Case 3: Samarbejde med tyrkisk virk-somhed skabte nye testmetoder .......................... 33
Case 4: DFMs målinger forbedres ved hjælp af internationalt netværk ........................... 34
Case 5: Myndigheder stiller krav til produkters sikkerhed ............................................... 35
Case 6: Internationalt samarbejde styr-ker produktudvikling i Danmark .......................... 36
Case 7: System skaber overblik over festivalgæster ...................................................... 38
Case 8: Viden om vand hentes hjem fra Singapore ........................................................ 40
Case 9: Simulator træner flådeofficerer i at bekæmpe pirater ......................................... 42
Case 10: Nye løsninger vil nedsætte energiforbruget i væksthuse ................................. 43
Case 11: Hvordan optages orale læge-midler i mavetarmsystemet? .............................. 45
Case 12: Robotteknologi kan med fordel anvendes i den offentlige sektor ..................... 46
Case 13: International softwareudvikling til gavn for dansk erhvervsliv ........................... 48
2
Liste over figurer Figur 1 - Fordeling af GTS-nettets samlede omsætning på 3.225 mio. kr. (2009) .............. 7 Figur 2 - Rationale for GTS-nettets internationalisering ..................................................... 8 Figur 3 - Sammenligning af RTO systemer ( 2007 )......................................................... 10 Figur 4 - GTS-nettet proces for international videnhjemtagning ....................................... 11 Figur 5 - Videntilførsel via internationale GTS-aktiviteter ................................................. 13 Figur 6 - Internationale FoU-samarbejdsprojekter ........................................................... 18 Figur 7 - Udenlandsk finansieret FoU mio. kr. .................................................................. 20 Figur 8 - Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i udlandet ............................. 21 Figur 9 - Internationalt eksternt fagligt arbejde ................................................................. 22 Figur 10 - GTS repræsentationer ..................................................................................... 23 Figur 11 - FoU-indsats i udlandt, årsværk ........................................................................ 24 Figur 12 - Udenlandsk omsætning fordelt på type, 1.3 mia. kr. (2009) ............................. 26 Figur 13 - Udenlandsk omsætning geografisk fordelt, 1.3 mia. kr. (2009) ........................ 27 Figur 14 - Udviklingen i udenlandske kommerciel omsætning fra 2000 til 2009 ............... 28 Figur 15 - Udviklingen i GTS-nettets omsætning fra 2000 til 2009 ................................... 29
3
Kapitel 1. Indledning og resume
1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den internationale
kommercielle omsætning. Det er sket i form af såvel udenlandske kunder i Danmark som
ved en udbygning af aktiviteter i udlandet med datterselskaber og repræsentationer. Den
internationale omsætning er blevet mere end tredoblet i perioden. Det har sikret en
grundlæggende positiv økonomisk udvikling i institutterne.
Den internationale omsætning har samtidig betydet, at ny viden er blevet ført tilbage til
Danmark og har styrket den danske teknologiske service. Den internationale FoU-aktivitet
har ikke haft en tilsvarende vækst i perioden, alligevel har udviklingen også her været
markant, blandt andet i kraft af etablering af egentlige forskningsenheder udenfor
Danmark. I denne rapport søger vi at kortlægge udviklingen, og skabe grundlaget for at
forstå de effekter, den har haft, og de muligheder den rummer.
GTS-nettet har en vigtig rolle i at støtte de danske virksomheders adgang til viden uden
for Danmark. Især de små og mellemstore virksomheder er udfordrede, når det kommer til
at identificere og etablere strategisk vidensamarbejde med udenlandske aktører. Små og
mellemstore virksomheder har ofte ikke den modtagekapacitet og de resurser, der skal til
for at samarbejde med udenlandske videnaktører.
Netop betydningen af denne rolle og mulighederne i nettets udvikling var det
internationale panel inde på i evalueringen af GTS-nettet, som blev udført i 20091. De
fremhævede, at det høje niveau af internationalisering er et godt afsæt for at øge niveauet
af international videnhjemtagning til gavn for det danske erhvervsliv. I evalueringen blev
det fremhævet, at GTS-nettet i modsætning til lignende systemer i udlandet har tilpasset
sig globaliseringens nye spilleregler. Det blev samtidigt anbefalet, at GTS-nettet skulle
fortsætte sin internationale udvikling dog med et større fokus på internationale FoU-
aktiviteter.
Rådet for Teknologi og Innovation har taget anbefalingerne fra evalueringen til sig og har
implementeret dem gennem RTI’s 2010-2015 strategi for GTS-nettet2. Essensen er, at
GTS-nettet i højere grad skal understøtte dansk erhvervslivs internationale
videnhjemtagning, og der sættes en række mål for indsatsen:
Mere samarbejde med udenlandske universiteter og videninstitutioner med internationale spidskompetencer
Øget deltagelse i internationale forskningsprogrammer
Støtte danske virksomheders deltagelse i internationale forskningsprogrammer.
Desuden efterlyser RTI en formulering af en fælles strategi fra GTS-institutterne med en
beskrivelse af, hvordan den internationale videnhjemtagning i endnu højere grad kan
understøttes. 1 A Step Beyond: International Evaluation of the GTS Institute System in Denmark, Forsknings- og
Innovationsstyrelse, Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling (2009) 2 Rådet for Teknologi og Innovation – Strategi for GTS-nettet 2010-2015, Forsknings- og
Innovationsstyrelsen, Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling
4
Denne analyse er det første led i udarbejdelsen af denne strategi. Intentionen er her, at
kortlægge og skabe viden om GTS-nettets nuværende rolle som international
videnhjemtagningsaktør. Rapporten, og de muligheder udviklingen rummer, vil blive
drøftet med nettets interessenter på et seminar i juni 2010. På den baggrund vil GTS
bestyrelsen udarbejde en fælles strategi for området.
Læsevejledning
Rapporten er opbygget i 6 kapitler.
I det første kapitel finder du en indledning og et resume.
Kapitel 2 giver et kort overblik over GTS-nettet nuværende internationalisering og
udvikling, herunder det overordnede rationale for GTS-nettets internationalisering.
Desuden gives en sammenligning med andre europæiske institutters internationalisering.
I kapitel 3 præsenteres en model for GTS-nettets rolle som videnhjemtagningsaktør, og
hvilke elementer der indgår i processen. Desuden bliver forskellige typer af internationale
projekter og ydelser gennemgået.
Kapitel 4 giver en række eksempler og cases på, hvordan internationaliseringen konkret
spiller tilbage på den teknologiske service i Danmark.
Kapitel 5 giver en mere detaljeret gennemgang og kortlægning af GTS-nettet nuværende
internationale aktiviteter, herunder:
Direkte videnhjemtagningsaktiviteter, som fx internationale FoU-projekter, samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner, deltagelse i internationalt fagligt arbejde og FoU-finansiering i udlandet.
International repræsentation i udlandet.
Udenlandsk kommerciel omsætning.
Endelig er der i kapitel 6 en samling af 13 cases, der er udvalgt som eksempler på,
hvordan GTS-nettets nuværende internationale aktiviteter bidrager til international
videnhjemtagning. Disse cases er desuden brugt som eksempler gennem hele rapporten.
Tal og data stammer fra GTS-nettets Performanceregnskab for 2009, der offentliggøres i
august 2010.
Læs mere om GTS-nettets rolle og øvrige aktiviteter, samt de enkelte institutter og deres
profil på www.teknologiportalen.dk og de respektive institutters hjemmesider.
5
1.2 Resume Denne rapport indeholder en analyse af GTS-nettets internationale aktiviteter. Det
fremgår, at nettet igennem de sidste 10 år har været igennem en iøjenfaldende
internationalisering, der har været mere markant for det danske GTS-system, end for
lignende systemer i andre europæiske lande. På hvilken måde er internationaliseringen
slået igennem, og hvilken betydning har det for det danske GTS-system? Det er de to
centrale spørgsmål, som vi søger svar på igennem analysen.
Internationaliseringen er især slået igennem i forhold til salg af kommercielle ydelser til
udenlandske kunder. Udviklingen har været så gennemgribende, at den udenlandske
kommercielle omsætning i dag er på 39 % af den samlede omsætning. Det svarer
nogenlunde til den omsætning, som de danske kunder står for. Det er især nærmarkeder i
Norden og Europa, som benytter GTS-nettets ydelser, men også fjernmarkeder i Asien og
Amerika er interessante for GTS-nettet. Væksten er i vidt omfang sket via køb og
etablering af datterselskaber eller repræsentationer. I samme periode har der ikke været
tale om samme stigning i antallet af projekter og internationale forsknings- og
udviklingsmidler. Der er en tendens i retning mod flere formaliserede og strategiske
samarbejdsrelationer med udenlandske partnere.
Der er flere årsager til stigningen i nettets internationale aktiviteter. I Danmark er
udfordringen for institutterne, at der er begrænsede muligheder for at hente FoU-funding.
Samtidig er det danske hjemmemarked begrænset. Herudover er det kun en meget lille
del af verdens viden, der bliver udviklet i Danmark. Analysen viser, at
internationaliseringen har formået at modvirke disse begrænsninger. Der er skabt adgang
til globale videnresurser, international FoU-funding samt specialiseret viden og teknologi.
Samtidig har omsætningen givet en indtjening, der sikrer rentabilitet og dermed mulighed
for vedligeholdelse og udvikling af GTS-nettets teknologiske serviceydelser.
Det er ikke nyt, at GTS-nettet har internationale aktiviteter. Hvis nettet skal leve op til sin
rolle som indsamler, udvikler og udbyder af den nyeste teknologiske viden, er det
nødvendigt med international videnhjemtagning. For GTS er der først tale om
videnhjemtagning, når ny viden kommer ud og virker i de danske virksomheder.
Evnen til videnhjemtagning har sit fundament i de kompetencer, som nettet har opbygget i
Danmark og i de internationale aktiviteter. Hvis udenlandske partnere skal være
interesseret i et samarbejde med et dansk institut, kræver det, at instituttet bliver opfattet
som attraktivt. En position, det er muligt at opnå via et højt fagligt videnniveau,
spidskompetencer inden for specifikke områder samt unikt udstyr og faciliteter. Det er
lykkes for institutterne at opnå bred international anerkendelse, og det har banet vejen for
deltagelse i en række internationale FoU-samarbejdsprojekter. Gennem de kommercielle
aktiviteter får institutterne viden om de nyeste udviklingstendenser inden for
teknologiområdet. Når det sættes i relation til de behov som danske virksomheder har, er
det muligt at hjemtage viden målrettet dansk erhvervsliv.
I forhold til samspillet med de udenlandske aktører er der udover salg af kommercielle
ydelser en række forskellige typer af samarbejde og aktiviteter. Der er fx deltagelse i EU-
projekter eller andre typer af international FoU-samarbejde. Der bliver hjemtaget ny
teknologi og teknologiske platforme. Der er deltagelse i internationale
standardiseringsudvalg. Der er matchmaking mellem danske virksomheder og
udenlandske videnpartnere m.m. Intensiteten af viden i de forskellige aktiviteter varierer,
6
men samlet set bidrager alle typer af aktiviteter til, at det danske GTS-net kan udfylde
rollen som international videnhjemtager til gavn for danske erhvervsliv.
Analysens hovedpointe er, at de internationale aktiviteter bidrager positivt ved dels at
bringe international viden hjem til Danmark, og dels ved at styrke det danske GTS-net –
og dermed nettets muligheder for på bedste vis at udfylde sin rolle i det danske
innovationssystem. International viden overført og tilpasset behovene hos små og
mellemstore virksomheder er en forudsætning for, at Danmark kan forblive et af verdens
mest innovative lande.
7
Kapitel 2. GTS-nettets internationalisering Igennem de sidste 10 år har GTS-nettet været igennem en iøjnefaldende
internationalisering. Udviklingen er sket i takt med den stigende globalisering og de
udfordringer og muligheder, den har affødt. Internationaliseringen har været mere markant
for det danske GTS-net, end den har været for lignende systemer i andre lande.
Internationaliseringen skyldes især en væsentlig stigning i salg af kommercielle ydelser til
udenlandske kunder. Ydelserne sælges fra Danmark eller fra udenlandske
datterselskaber, der er blevet købt eller etableret i perioden.
2.1 Globalisering af den kommercielle omsætning Det er ikke nyt for GTS-nettet at arbejde internationalt. Lige siden det nuværende system
blev etableret i 1970’erne, har international videnhjemtagning været indskrevet som en
væsentlig del af det grundlæggende virke. Samtidig har internationalt udsyn og samspil
med førende forskningsmiljøer- og partnere altid været en integreret del af institutternes
strategier. Det nye er, at den kommercielle omsætning i løbet af de sidste 10 år er blevet
international: Den udenlandske kommercielle omsætning er vokset fra cirka 350 mio.kr. i
år 2000 til 1,3 mia.kr. i 2009. Det svarer til, at den på ni år har udviklet sig fra at udgøre 16
% af den samlede omsætning til i dag at udgøre 39 %. Det betyder, at den danske
kommercielle omsætning og den internationale kommercielle omsætning i dag er
tilnærmelsesvis lige store.
Figur 1 - Fordeling af GTS-nettets samlede omsætning på 3.225 mio. kr. (2009)
Salget af ydelser til internationale kunder er først og fremmest sket i forhold til
nærmarkederne i Norden og Europa, men også til fjernmarkeder som Asien og Amerika.
Fordelingen på typer af aktiviteter er nogenlunde ligelig fordelt mellem rådgivning og
konsulentydelse, varesalg samt test og prøvning. Herudover er en lille del
uddannelsesaktiviteter og kommerciel FoU. For en nærmere analyse af den kommercielle
omsætning se afsnit 5.3.
Den internationale vækst er i vidt omfang sket via køb og etablering af datterselskaber
eller repræsentationer. Særligt DHI og FORCE har ført an i denne udvikling, men TI og
Delta er også aktive. Fra at der ved årtusindskiftet alene var tale om en håndfuld, er der i
dag et stort antal helt eller delvist ejede datterselskaber og repræsentationskontorer
fordelt på knap 30 lande (se verdenskortet i afsnit 5.2). Den seneste udvikling er, at der
ikke alene er tale om selskaber, der sælger og formidler standardydelser, kurser og
8
software, men at der i stigende grad opbygges forsknings- og udviklingskompetencer i
indgreb med relevante lokale videnmiljøer. Det betyder, at der nu er knap 100 FoU-
årsværk i udlandet af de i alt 637 FoU-årsværk i hele nettet.
I forhold til udviklingen i antallet af projekter og internationale forsknings- og
udviklingsmidler, ser det helt anderledes ud. I 2009 var der ca. 74 mio.kr. i udenlandsk
finansieret FoU, det er noget under niveauet i år 2000, hvor beløbet var på mere end 100
mio. kr.
Samtidig er der dog også tegn på, at samarbejdsrelationerne får mere strategisk karakter.
Således er der i dag 229 formaliserede samarbejdsrelationer med udenlandske
forskningsinstitutioner mod knap 50 i 2005.
Samlet set er de mest markante udviklingstræk i de seneste 10 år:
39 % af den kommercielle omsætning er udenlandsk
Den udenlandske kommercielle omsætning er vokset med 366 % siden år 2000
Datterselskaber og repræsentationskontorer i knap 30 lande
Knap 100 FoU-årsværk i udlandet
229 formaliserede samarbejdsrelationer med udenlandske forskningsinstitutioner
I afsnit 5 bliver udviklingen i de internationale aktiviteter gennemgået nærmere.
2.2 Baggrunden for GTS-nettets internationale aktiviteter Grunden til den markante udvikling i GTS-nettet internationale aktiviteter skal findes i en
række forskellige aspekter - først og fremmest globaliseringen, men også de forhold GTS
opererer under i Danmark og dets rolle i det danske innovationssystem.
I den nedenstående figur er der en illustration af rationalet og de væsentligste
incitamenter for GTS-nettets internationalisering.
Figur 2 - Rationale for GTS-nettets internationalisering
I Danmark står GTS-institutterne over for:
Begrænsede muligheder for at indhente FoU-funding
En meget lille del af verdens viden skabes i Danmark
Et begrænset marked for teknologiske ydelser
9
En øget internationalisering har været en måde at kompensere for disse problematikker
og styrke GTS-nettet og dermed de services, GTS-nettet leverer til dansk erhvervsliv.
Internationalisering bidrager med:
Adgang til viden fra globale videnresurser
Adgang til udenlandsk FoU-funding, der sikrer finansiering af videnudvikling, udveksling og opbygning
Globalt distribueret specialiseret viden
Kommerciel omsætning sikrer rentabilitet, vedligeholdelse og udvikling af teknologiske serviceydelser
I det følgende er der en uddybning af de forskellige elementer.
Adgang til viden fra globale videnresurser
For danske virksomheder, der skal konkurrere på det globale marked, er der behov for
adgang til international viden, der kan udvikle og innovere virksomhedens produkter. Ofte
vil viden findes indenfor rammerne af GTS-nettets tætte samarbejde med de danske
universiteter. Men eftersom kun en brøkdel af den globale viden bliver produceret i
Danmark, er det helt nødvendigt at være i indgreb med udenlandske videnresurser og
sikre virksomhederne adgang til en international videnbase.
Adgang til udenlandsk FoU-funding
Globaliseringen har ført til stigende muligheder for at søge international finansiering af
FoU- aktiviteter. Særligt er EU’s programmer for forskning og udvikling blevet øget
markant under 7. rammeprogram. Men også andre steder i verden er der muligheder for
at spille med fx i amerikanske eller asiatiske forskningssatsninger, hvis man har viden på
rette niveau og et netværk på rette sted. Disse muligheder er stadig mere attraktive, idet
danske midler – trods de senere års vækst – udgør en begrænset resurse.
Attraktionen skyldes ikke mindst den vigtige pointe, at FoU-finansiering fra udenlandske
kilder ofte er forbundet med deltagelse i internationalt FoU-samarbejde og dermed giver
adgang til viden fra attraktive internationale netværk.
Specialiseret viden
Samspillet med det globale marked er afgørende, hvis man satser på udvikling af viden og
teknologi indenfor specialiserede nicher. Det gælder fx i forhold til udvikling og
vedligeholdelse af avancerede IT simuleringssystemer. Disse systemer kan relativt let
distribueres over hele verden, og det er afgørende for at klare sig i konkurrencen, at den
bedst tilgængelige viden er indlejret heri.
Øget kommerciel omsætning
Den vigtigste rolle for institutterne er at levere teknologisk service til danske virksomheder
samt sprede den nyeste viden og teknologi til virksomhederne. Det er imidlertid ikke
muligt at drive nettets test- og prøvningsfaciliteter udelukkende med kunder fra dansk
erhvervsliv. Særligt ikke når den teknologiske kompleksitet og kravene i standarder og
normer er stigende. Dermed er de udenlandske kunder med til at sikre, at faciliteter kan
opretholdes i Danmark.
Samtidig oplevede institutterne en usikkerhed og stagnation omkring niveauet af GTS-
bevillingerne på finansloven i starten af årtiet. Det styrkede motivationen for at etablere
kommercielle aktiviteter i udlandet. Disse udenlandske kommercielle aktiviteter består
primært af teknologiske basisydelser, der sikrer rentabilitet af GTS-nettets ydelser samt
vedligeholdelse og udvikling heraf. Aktiviteterne genererer desuden et overskud som
10
reinvesteres i forsknings- og udviklingsprojekter i Danmark. Løsning af kommercielle
kundeopgaver i udlandet bidrager ydermere til at opnå adgang til viden, opbygge ny viden
om internationale behov og udvikle nye service ydelser (læs mere i afsnit 5.3).
2.3 GTS i front med internationalisering
Det danske GTS-net er internationaliseret i langt højere grad end andre europæiske
”GTS-systemer”. Dette gælder især, når man ser på den kommercielle omsætning, hvor
lignende systemer i eksempelvis Holland, Finland og Tyskland har en langt mindre andel
af udenlandsk kommerciel omsætning.
Tyske Fraunhofer, som har en total omsætning, der er cirka fire gange større end GTS-
nettet, har fx kun omkring 9 % af deres omsætning i udlandet. Cirka 15 % af norske
SINTEF’s omsætning stammer fra udenlandske kunder, mens hollandske TNO har lidt
over 20 % af omsætningen i udlandet.
RTO Totalomsætning
mio. euro
FoU Basis midler % udenlandsk
omsætning3
GTS 325 17 % 10 % 43 %
Fraunhofer 1300 43 % 29 % 9 %
SINTEF 285 25 % 8 % 14 %
TNO 575 40 % 34 % 22 %
Figur 3 - Sammenligning af RTO4 systemer ( 2007 )
5
En af årsagerne til variationen i det internationale fokus skyldes formentlig størrelsen på
hjemmemarkedet, hvor GTS-nettets hjemmemarked er væsentligt mindre end tyske
Fraunhofers. Dette leder tilbage til rationalet om, at GTS-nettet har brug for udenlandske
kunder for at sikre rentabilitet af test - og prøvningsydelser.
Samtidigt modtager GTS-nettet et væsentligt lavere niveau af dedikerede offentligt midler
til udviklingsprojekter. Af TNO’s omsætning bestod 34 % i 2007 af basismidler efterfulgt af
Fraunhofer 29 %, kun 10 % af GTS-nettets omsætning kom fra resultatkontraktmidler.
Det fremgår, at Danmark har et kraftig internationaliseret GTS-net. Kombinationen af
hjemmemarkedets størrelse og niveauet af offentlig finansiering er de primære
forklaringer på GTS-nettets udenlandske omsætning.
Internationaliseringen har gjort institutterne mere finansielt stabile og medført, at nettet
kan tilbyde bedre teknologisk service til dansk erhvervsliv. Samtidig har institutterne
formået at bibeholde deres fokus på behovene hos små og mellemstore danske
virksomheder og videnbasen er stadig samlet i Danmark.
Som konsekvens af den stadigt stigende globalisering vil der også i fremtiden være behov
for adgang til viden fra internationale videnresurser, når de danske virksomheder skal
konkurrere på de globale markeder. Der er derfor god grund til også i fremtiden at være
opmærksom på, at udviklingsprojekter og aktiviteter rækker ud efter den bedste viden
samtidigt med, at de tager afsæt i behovene i dansk erhvervsliv.
3 I den udenlandske omsætning er udenlandske forskningsmidler inkluderet.
4 RTO er den internationale betegnelse for GTS lignende institutter (Research and Technology
Organisation) 5 International Comparison of Five Institute Systems, Forsknings- og Innovationsstyrelsen,
Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling (2009)
11
Kapitel 3. GTS-nettets rolle som videnhjemtagningsaktør GTS-nettets rolle som hjemtager af global viden udspringer direkte af rollen i det danske
innovationsfremmesystem: At udvikle og levere teknologiske services, stille teknologisk
infrastruktur til rådighed og overføre ny viden til dansk erhvervsliv. Det betyder, at for GTS
er der først tale om videnhjemtagning, når viden er nået helt ud til de danske
virksomheder.
GTS-nettets rolle omfatter på den måde hele kæden af viden. Institutterne er i indgreb
med internationale videnpartnere, som de udveksler, opbygger og hjemtager viden med.
Institutterne bearbejder og tilpasser derefter viden på baggrund af behovene i dansk
erhvervsliv. Dernæst spredes og overføres viden. Videnkæden bliver fuldendt via GTS-
nettets indgreb med danske virksomheder, der sikrer en indsigt i virksomhedernes
nuværende og fremtidige behov for viden. Denne indsigt spiller tilbage til indgrebet med
internationale videnresurser og danner grundlag for udvælgelsen af nye
satsningsområder. Processen er sammenfattet i nedenstående model.
Figur 4 - GTS-nettet proces for international videnhjemtagning
3.1 Forudsætning for GTS-nettets videnhjemtagning Kapaciteten og evnen til at udføre international videnhjemtagning forudsætter en række
resurser og kompetencer, som nettet har opbygget via sin rolle i det danske
innovationsfremmesystem og nuværende internationalisering.
For at få adgang til internationale videnresurser og udveksle, opbygge og hjemtage viden
er det en forudsætning, at GTS’erne er attraktive videnpartnere for internationale aktører.
Det er blandt andet nødvendigt at kunne møde partnerne i øjenhøjde samt at institutterne
har relevant og avanceret viden, det er attraktivt at få adgang til. I de internationale
forskningssamarbejder er der først og fremmest tale om, at man bytter sig til viden frem
for at købe den.
Medarbejderstaben er den primære resurse, når internationale videnpartnere vurderer,
om der er kapacitet og forskningshøjde til, at det er relevant at samarbejde og udveksle
viden med GTS.
12
Men nettets unikke udstyr og spidskompetencer inden for særlige felter, gør også GTS til
en attraktiv videnpartner. Dertil kommer den internationale anerkendelse, som GTS har
opbygget gennem tidligere internationalt FoU-samarbejde og leverancer af kommercielle
ydelser på højt niveau til udenlandske kunder.
3.2 Bearbejdning, tilpasning og spredning af viden GTS-nettet sikrer, at den hjemtagne viden ikke alene kommer som forskningsresultater i
form af rapporter og konferencepapers. Viden bliver tilpasset de danske behov og vilkår fx
i forhold til standarder eller arbejdsmiljøkrav. I kraft af nettets nærhed til brugerne er der
en omfattende erfaring med denne type aktiviteter.
Der er samtidig opbygget en videnspredningskapacitet, der gør, at det er muligt effektivt at
overføre og sprede viden til danske virksomheder. Hvert år er nettet i indgreb med over
20.000 danske virksomheder.
Overordnet har institutterne den styrke, at de på den ene side kan samarbejde med
forskere og udvikle ny viden - og på den anden side kan levere teknologisk service til små
og mellemstore danske virksomheder. Det er indgrebet i hele kæden af viden, der gør
GTS-nettet til en videnhjemtagningsaktør, der kan sikre hurtig overførsel af viden til dansk
erhvervsliv, hvilket spiller positivt ind på danske virksomheders konkurrenceevne.
3.3 Typer af projekter og ydelser Indgrebet med de internationale videnpartnere (universiteter og institutter) sker gennem
en række forskellige typer af samarbejder og aktiviteter. Afhængig af aktivitetens karakter
varierer graden af videntilførsel fra hhv. den udenlandske partner og fra GTS-instituttet.
Nedenfor er sammenfattet de væsentligste former for internationale
videnudvekslingsaktiviteter. Graden af intensiteten af viden i de forskellige aktiviteter vil
naturligvis variere. Der er tale om generaliserede eksempler.
Samarbejde med FoU-organisationer (universiteter og institutter). Gennem dette samarbejde bidrager både GTS og den udenlandske partner i høj grad med videntilførsel, da samarbejdet i de fleste tilfælde er opstået på baggrund af en fælles FoU-interesse.
Deltagelse i EU-projekter, eksempelvis projekter under EU’s 7 rammeprogram. Gennem især EU-projekter under rammeprogrammerne bidrager deltagerne i høj grad med videntilførsel og udveksling af viden til projekterne.
Teknologihjemtagning. GTS hjemtager teknologi og teknologiske platforme fra internationale forskningsinstitutioner og teknologileverandører. Det sker ofte gennem et tæt samarbejde med den udenlandske partner. Både den internationale partner og GTS bidrager i høj grad med tilførsel af viden.
Udenlandske deltagere i innovationskonsortier. De RTI finansierede innovationskonsortier giver mulighed for deltagelse fra internationale partnere, der i høj grad tilfører viden til konsortiet. Samtidigt tilfører institutterne i nogen grad også viden, ligesom de har ansvar for den efterfølgende spredning af viden.
Internationale kommercielle FoU-projekter. I sådanne projekter bidrager institutterne i høj grad med tilførsel af viden. Partneren, som i dette tilfælde er kunden, bidrager ikke nødvendigvis i så høj grad med viden.
Standardiseringsarbejde. GTS-institutternes arbejde med internationale standarder sker gennem internationale standardiseringsudvalg. Gennem dette arbejde enes partnerne om ”state of the art” viden indenfor feltet. Institutterne opbygger på denne baggrund test- og prøvningskapacitet til de nye standarder.
Strategiske kommercielle projekter. I forbindelse med levering af kommercielle ydelser i udlandet ny- eller videreudvikler institutterne ofte services for at kunne
13
indfri de udenlandske kunders krav. Disse projekter bidrager til udviklingen af institutternes services også i Danmark - og institutternes tilførsel af viden er høj.
Matchmaking. Institutterne udfører matchmaking mellem danske virksomheder og udenlandske videnpartnere. I disse tilfælde er institutternes videntilførsel forholdsvis lav, da de primært står for matchningsprocessen. Omvendt er den udenlandske partners tilførsel af viden forholdsvis høj. Videntilførslen sker dog direkte til den danske virksomhed og ikke til GTS-instituttet.
Kommercielle standardydelser. De kommercielle standardydelser bidrager i begrænset omfang til tilførsel af viden fra den udenlandske kunde. Da der er tale om standardydelser bidrager GTS med kendt viden, der er indlejret i fx prøvningsfaciliteter.
Den følgende figur giver et overblik over, hvordan de forskellige aktiviteter bidrager med
tilførsel af viden fra henholdsvis GTS og udenlandske partnere. De forskellige aktiviteters
placering i figuren kan naturligvis variere, men figuren viser det generelle billede.
Figur 5 - Videntilførsel via internationale GTS-aktiviteter
I de følgende afsnit vil vi sætte tal, cases og eksempler på omfanget og udbyttet af de
forskellige typer af aktiviteter.
14
Kapitel 4. Udvikling af teknologisk service gennem internationalisering De internationale aktiviteter bidrager til, at GTS-nettet kan levere teknologisk service i høj
kvalitet til dansk erhvervsliv. Aktiviteterne bidrager blandt andet med at opretholde
internationale standarder, hjemtage nye teknologisk platforme samt udvikle nye
teknologiske services. I de følgende afsnit er der en række eksempler på de forskellige
typer af roller, som de internationale aktiviteter giver GTS-nettet mulighed for at udfylde.
4.1 Matchmaking Gennem sin deltagelse i internationalt samarbejde, kommercielle opgaver for
udenlandske kunder og andre former for international tilstedeværelse er GTS’erne i
indgreb med mange udenlandske virksomheder og forskningsinstitutioner. Det sikrer et
indgående kendskab til udenlandske aktørers kompetencer. Denne indsigt bliver blandt
andet brugt i forbindelse med samarbejdsprojekter og kundeopgaver, hvor institutterne
hjælper danske virksomheder med at finde strategiske udenlandske partnere.
Teknologisk Instituts center for Teknologisk Partnerskab (TP) har udelukkende til formål at
finde videnpartnere til danske virksomheder. TP har et struktureret netværk med over
22.000 eksperter fordelt på 240 videninstitutioner i 42 lande. Der er bl.a. samarbejde med
universiteter i Kina, Australien og USA samt en række europæiske universiteter og
forskningsinstitutioner (se den fulde casebeskrivelse i case 1).
4.2 Etablering af nye teknologiske services Når institutterne sælger ydelser på det internationale marked, fører det ofte til
videreudvikling og tilpasning af eksisterende ydelser eller udvikling af helt nye ydelser.
Det sker bl.a., når der er et kommercielt potentiale i at udvikle en ny service til et
udenlandsk marked, som så senere kan tilbydes danske virksomheder. Eller når salg af
en ydelse passer ind i det enkelte instituts strategiske udviklingsproces, og instituttet
dermed har en egeninteresse i at udvikle en ny eller forbedret service på baggrund af den
udenlandske kundeopgave.
Viden inden for avancerede prøvningsmetoder på boreplatforme er i høj grad opnået
gennem udviklingsprojekter og service udført af FORCE Technology for de svenske
atomkraftværker. I forhold til den traditionelle industri giver de høje sikkerhedskrav inden
for den nukleare sektor et betydeligt større økonomisk råderum for udvikling af nye og
avancerede prøvningsmetoder. Den viden, som FORCE Technolgy har tilegnet sig via
deres arbejde med atomkraftværkerne, har de overført til deres ydelser indenfor
inspektion af kritiske komponenter under vand på offshore olieinstallationer. Det betyder,
at FORCE Technology i dag er blandt verdens førende inden for denne krævende
disciplin (se den fulde casebeskrivelse i case 2).
Et eksempel på en kundeopgave, der har ført til udvikling af eksisterende serviceydelser,
er en opgave som DELTA løste for en tyrkisk leverandør af udstyr til militærhelikoptere.
Virksomheden havde behov for at få testet sine komponenter efter hårde militære
standarder. DELTA kunne levere de fleste af disse tests via deres eksisterende test- og
prøvningsfaciliteter. Det var dog ikke alle tests, instituttet kunne udføre. Men da opgaven
15
lå i forlængelse af instituttets strategi på området, valgte DELTA at udvikle test- og
prøvningsfaciliteterne til blandt andet test af udstyrets holdbarhed, når det udsættes for
varierende acceleration og kombinerede højde- og temperaturforskelle. Det har ført til, at
DELTA i dag har et bedre udgangspunkt for at rådgive danske leverandører af militært
udstyr. Dertil kommer at militære standarder ofte ligger til grund for fremtidige standarder
for forbrugsprodukter (se den fulde casebeskrivelse i case 3).
4.3 Opretholdelse af standarder GTS-nettet spiller en vigtig rolle i forhold til at kunne teste, certificere og informere danske
virksomheder om de nyeste standarder, herunder internationale standarder og især EU-
standarder. Det er ofte nødvendigt for danske eksportvirksomheder at få certificeret og
godkendt deres produkter efter internationale standarder, hvis virksomhederne skal kunne
sælge deres produkter på udenlandske markeder. For at kunne udfylde den rolle deltager
GTS-institutterne blandt andet i en række internationale standardiseringsudvalg og
internationalt samarbejde på metrologiområdet. Samtidig bidrager løsning af test-,
prøvnings- og certificeringsopgaver for udenlandske kunder også til at opretholde disse
ydelser.
Dansk Fundamental Metrologi (DFM) deltager i en række internationale samarbejder på
metrologiområdet (måling og måleteknik), herunder det store EU-samarbejde EURAMET,
som har til formål at koordinere forskning og udvikling på metrologiområdet samt at styrke
en fælles europæisk forståelse for måling og standardisering (se den fulde
casebeskrivelse i case 4).
Et andet eksempel er DBI’s arbejde med at sikre, at danske produkter indenfor
byggevareindustrien kan certificeres og testes efter europæiske standarder for brand- og
sikringsteknik. DBI har arbejdet med EU’s byggedirektiv, der nødvendiggjorde udvikling af
nye test- og prøvningsmetoder efter nye EU-standarder. DBI har blandt andet opbygget
sin viden gennem involvering i standardiseringsudvalg i EU samt gennem arbejde med
udenlandske kunder. Resultatet var, at DBI, som en af de første i Europa, kunne teste og
prøve produkter efter den nye omfattende standard (se den fulde case beskrivelse i case
5).
4.4 Hjemtagning af viden og teknologi GTS-nettet har i kraft af sit store indgreb med dansk erhvervsliv stor indsigt i danske
virksomheders nuværende og fremtidige behov for viden. Via de internationale aktiviteter
opnår institutterne adgang til viden og teknologi, der bliver overført og tilpasset danske
virksomheders behov. Viden og teknologi hjemtages ofte i forbindelse med for eksempel
EU-projekter og samarbejde med internationale vindepartnere. Udenlandske
kommercielle ydelser medfører også, at institutterne identificerer ny viden og teknologi.
Teknologisk Institut identificerede i 2005 nano-coatning udstyr i USA, som kunne
tilpasses, så det kunne bruges til at forbedre høreapparater og head sets, så fugt, sved
m.m. ikke trængte ind i apparaterne. Teknologisk Institut investerede derfor i udstyret, og
tog det med hjem til Danmark. Gennem resultatkontraktmidler og innovationskonsortier
blev teknologien udviklet yderligere og procesmulighederne blev overført til en række
danske virksomheder, herunder blandt andet WIDEX, som er en dansk producent af
høreapparater. Teknologisk Institut er nu kommet videre i innovationsprocessen og ser
på, hvordan teknologien kan bruges til at forbedre andre produkter som fx stegepander og
sølvtøj.
16
Samarbejdet med internationale eksperter er også et eksempel på, hvordan viden bliver
overført til danske virksomheder. DELTA’s Axiom afdeling har gennem flere år været
meget aktive inden for forskning i modenhedsmodeller for virksomheders produkt- og
softwareudvikling. Gennem publicering af videnskabelige artikler og deltagelse i
videnskabelige konferencer og netværk er der opbygget tætte relationer til nogle af
verdens førende eksperter på området. Det har resulteret i et tæt samarbejde, som gør,
at der kan udbydes kurser for danske virksomheder med internationale eksperter som
undervisere. Dermed får danske virksomheder adgang til den nyeste viden på området
(se den fulde casebeskrivelse i case 6).
Alexandra Instituttets videnhjemtagning gennem deltagelse i EU-projekt under det 6.
rammeprogram er endnu et eksempel. Projektet omhandlede temaet ”it-i-alting”- om
brugen af it inden for nye virkeområder, herunder styring af store events via avancerede
IT overblikssystemer. På baggrund af viden fra projektet og Alexandra Instituttets egen
viden på området, blev der opstartet et dansk projekt, som skulle videreudvikle
teknologien og gøre den parat til kommercialisering. Teknologien er blevet testet og
videreudviklet i forbindelse med Tall Ships Race og Skanderborg Festival (se den fulde
casebeskrivelse i case 7).
4.5 Virksomheder får hjælp til internationalisering De internationale aktiviteter betyder, at det ofte er muligt at hjælpe danske virksomheder
med at få adgang til viden, FoU-finansiering eller kunder i udlandet. På baggrund af
nettets deltagelse i EU-projekter er der opbygget kompetencer indenfor ansøgning,
partnersøgning, deltagelse og administration af EU-projekter. Institutterne har derfor
kompetencer til at tage danske virksomheder med i EU FoU-projekter. Et andet eksempel
er institutternes store kontaktflade til udenlandske virksomheder og videnpartnere, der
giver mulighed for at hjælpe danske virksomheder med at finde kunder og strategiske
partnere.
DHI har i mange år internationaliseret dele af deres forskning og udvikling, og instituttet
har blandt andet startet et centersamarbejde med Nanyang Technological University i
Singapore samt deltaget i adskillige EU–projekter. DHI’s store internationale netværk på
vandområdet har gjort, at instituttet kunne hjælpe den forskningsbaserede
iværksættervirksomhed Aquaporin med deltagelse i et stort europæisk FoU-projekt samt
et FoU-projekt i Singapore (se den fulde casebeskrivelse i case 8).
Et andet eksempel er, når GTS-nettet tager danske leverandører med ud for at løse større
kommercielle projekter for udenlandske kunder. FORCE Technology vandt sammen med
en international leverandør et større udbud omkring etablering af en stor skibssimulator i
Singapore. I forbindelse med projektet tog FORCE en række danske underleverandører
med til Singapore for på den måde at kunne løfte opgaven (se den fulde casebeskrivelse i
case 9).
4.6 Tiltrækning af viden til Danmark GTS-nettet har en rolle i forhold til at tiltrække udenlandske videnresurser og
højteknologiske virksomheder til Danmark. Det sker blandt andet ved at etablere
danskbaserede initiativer med internationale partnere. De RTI finansierede
innovationskonsortier er et godt eksempel på, hvordan nettet får udenlandske
virksomheder med i close-to-market FoU-projekter og dermed sikrer overførsel af
teknologi og viden til danske virksomheder.
17
Innovationskonsortiet ”Væksthus koncept 2017”, som ledes af Agrotech, beskæftiger sig
med udvikling af fremtidens teknologier til væksthusbranchen og skal sikre, at branchen er
på forkant med udviklingen. I konsortiet deltager en række virksomheder og
forskningsinstitutioner, herunder forskere, teknologileverandører og slutbrugere i form af
væksthusbranchen. Hollandske Philips Lightning deltager i konsortiet. Virksomheden er
en af verdens ledende producenter indenfor lys og især aktive inden for LED området.
Philips valgte at deltage i innovationskonsortiet, fordi det gav adgang til AgroTechs unikke
test- og prøvningsfaciliteter og mulighed for at komme i direkte indgreb med slutbrugeren,
nemlig gartnerierne. Resultatet er, at den nyeste teknologi nu bliver afprøvet i den danske
væksthusbranche (se hele casebeskrivelsen i case 10).
Innovationskonsortier bruges også til at etablere tætte samarbejder med udenlandske
forskningsinstitutioner. Bioneer deltager i innovationskonsortiet ”Predictive Drug
Absorption Consortium” (PDA), der ønsker at udvikle metoder til forudsigelse af, hvordan
lægemidler indtaget gennem munden opføre sig i mavetarmsystemet. Som et led i PDA
har Bioneers afdeling på Københavns Universitet Bioneer:FARMA etableret et tæt
samarbejde med tyske og engelske forskningsinstitutioner. Samarbejdet omfatter blandt
andet forskerudvekslingssamarbejde. Viden udviklet i PDA kommer en række danske
virksomheder inden for medicinalbranchen til gode, fordi det giver dem adgang til viden
om, hvordan deres lægemidler skal doseres og pakkes ind, når de indtages gennem
munden (se den fulde casebeskrivelse i case).
Et andet eksempel er Teknologisk Instituts robotcenters fokus på overførsel af teknologi til
den offentlige sektor. Robotcentret er en af de drivende kræfter i RoboCluster, der er et
innovationsnetværk beliggende i Odense, der har som formål at samle kompetencer inden
for robotteknologi. Robotcentret har blandt andet startet en række projekter med
internationale partnere omkring brug af robotteknologi i plejehjemssektoren. Robotcentret
har en vigtig rolle i at profilere Danmark som testbase for robotteknologier og på den
måde tiltrække ledende internationale aktører. Det har bl.a. ført til, at japanske Cyberdyne
har valgt at etablere sig i RoboCluster (se den fulde casebeskrivelse i 12).
18
Kapitel 5. GTS-nettets internationale aktiviteter I dette kapitel er der en præsentation af de væsentlige performanceindikatorer for GTS-
nettets internationale aktiviteter samt en analyse af indikatorernes udvikling. Kapitlet
omfatter analyse af:
- FoU-aktiviteter - Repræsentationer i udlandet
- Udenlandsk kommerciel omsætning samt udviklingen i denne
5.1 Internationale forsknings- og udviklingsaktiviteter Formålet med de internationale FoU- aktiviteter er at få adgang til den nyeste viden
gennem samarbejde og indgreb med internationale videnresurser. Aktiviteterne spænder
bredt fra deltagelse i internationale standardiseringsudvalg, der bidrager til at opretholde
og udvikle internationale standarder til etablering af FoU-centre i udlandet og deltagelse i
forskningstunge EU-projekter under EU-rammeprogrammer.
De internationale FoU-aktiviteter kan deles op i følgende hovedkategorier:
- Internationale FoU-samarbejdsprojekter og udenlandsk finansieret FoU - Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i udlandet - Internationalt fagligt arbejde, herunder deltagelse i internationale
standardiseringsudvalg
Internationale FoU-samarbejdsprojekter og udenlandsk FoU-finansiering.
Forsknings- og udviklingsprojekter med internationale partnere varierer fra mindre korte
projekter med få aktører til store projekter, som strækker sig over flere år med et stort
antal af partnere.
Den primære baggrund for institutternes deltagelse i internationale FoU-
samarbejdsprojekter er, at det giver adgang til og bidrager til udvikling af nye viden.
Herudover bidrager deltagelse i projekterne til opbygning af international anerkendelse og
netværk samt i mange tilfælde funding til FoU-aktiviteter.
I 2009 deltog GTS’erne i 139 samarbejdsprojekter med udenlandske partnere, herunder
virksomheder og forskningsinstitutioner. I de seneste år har antallet ligget mellem 130 og
180 af sådanne projekter årligt (se figur 6).
Figur 6 - Internationale FoU-samarbejdsprojekter
19
Deltagelse i EU FoU-samarbejdsprojekter er en af de vigtigste adgange til funding, viden
og internationalt netværk.
Deltagelse i EU-projekter
GTS- institutterne deltog i 2009 i 69 FoU-projekter under EU’s programmer. En stor del af
de internationale FoU-samarbejdsprojekter er projekter under de store EU-
rammeprogrammer. Mens der kun var begrænset deltagelse i EU’s 5. rammeprogram
med 25 projekter, var interessen for det 6. rammeprogram langt større. Her deltog
institutterne i 75 projekter. Årsagen til den stigende interesse skal blandt andet findes i
programmernes størrelse og finansieringsmuligheder. I takt med, at
rammeprogrammerne er blevet større og dele af dem i højere grad retter sig mod RTO’er6
og overførsel af viden til erhvervslivet, er fokus på programmerne steget.
I 2009 deltog institutterne i 27 igangværende projekter under EU’s 7. rammeprograms
hovedkategorier. Det 7. rammeprogram løber til 2013. Forventninger er, at GTS opnår
deltagelse i flere projekter, end de gjorde i det 6. rammeprogram. Institutterne er mest
aktive i Cooperationdelen af rammeprogrammet.
Programmerne er en vigtig videnresurse for GTS-institutterne. De sikrer adgang til viden
og opbyggelse af samarbejdsrelationer til vigtige videnpartnere - herunder ledende
universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder.
De forskningsområder og teknologier, der bliver arbejdet med i rammeprogrammerne, er
ofte så langt fra kommercialisering, at ikke forskningstunge små og mellemstore
virksomheder har vanskeligt ved at afsætte resurser til at deltage. GTS-institutternes rolle
er derfor vigtig, da de på baggrund af viden og teknologi rekvireret gennem deltagelse i
programmerne kan videreudvikle denne viden, så den kan overføres til de danske
virksomheder.
Et eksempel er Alexandra Instituttets (AI)deltagelse i projektet Palcom, som omhandlede
konceptet ’IT-i-alting’ under EU’s 6. Rammeprogram. AI deltog i projektet fra 2004 til 2007,
hvor de arbejdede med IT-systemer til styring og overvågning af større events. I 2007
testede de teknologien i forbindelse med ”tall ships race” og fra 2008 til 2009 blev der
arbejdet videre med teknologien i et dansk projekt, hvor danske universiteter og
virksomheder deltog. I 2010 er udviklingen af teknologien fortsat via et udviklingsprojekt
finansieret af Region Midtjylland. AI er nu ved at være tæt på kommercialisering og
teknologien skal testes yderligere i forbindelse med årets Skanderborg festival (se den
fulde casebeskrivelse i case 7).
Udover de forskningsintensive projekter i rammeprogrammets hovedkategorier findes der
også en række underkategorier, som blandt andet retter sig mod små og mellemstore
virksomheder. GTS var i 2009 med i seks af den type projekter. Et af programmerne er
Eurostars, som er tilegnet forskningstunge SMV’er. I disse projekter skal et universiteter
og GTS-institutter deltage som videnpartner. Et eksempel er GTS-instituttet Bioneer som
sammen med en dansk virksomhed har opnået deltagelse i et Eurostars projekt.
Bionneer, som har opbygget en del erfaringer med EU-projekter, bistod med at formulere
ansøgningen samt identificere en relevant international partner, som var nødvendig for at
ansøge om projektet. Bioneer deltager selv i projektet sammen med den danske SMV.
6 RTO’er er den internationale betegnelse for GTS lignende institutter (Research and Technology
Organisation)
20
Deltagelseskapacitet
Ansøgning og opnåelse af deltagelse i EU-projekter kræver en målrettet indsats. Der er
ofte behov for adgang til et stort internationalt netværk, international anerkendelse samt et
indgående kendskab til ansøgningsprocessen.
Teknologisk Institut har i de seneste år arbejdet med at opbygge en kapacitet for
ansøgning og administration af deltagelse i EU-projekter. TI har opbygget en central
enhed, som har til formål at støtte de enkelte centre med at identificere relevante
programmer, finde attraktive internationale og danske partnere, ansøge om deltagelse og
efterfølgende at administrere deltagelse i projekter.
Enheden blev oprettet i starten af 2007. Resultaterne af den målrettede indsats er, at der
er opnået deltagelse i langt flere og større programmer. Det er samtidigt lykkes at opnå en
meget bedre succesrate på ansøgningerne, hvilket har reduceret antallet af afviste
ansøgninger markant. Ydermere er TI’s rolle i programmerne ofte blevet mere markant,
og instituttet administrerer i dag en række projekter under EU’s 7. rammeprogram.
Initiativet har bekræftet Teknologisk Institut i, at det kræver en flerårig målrettet indsats at
opbygge kapacitet til at søge om deltagelse i EU-programmer. Samtidigt har det vist, at en
sådan indsats forbedrer chancerne for at opnå deltagelse i programmerne.
Udenlandsk finansieret FoU
FoU-samarbejdsprojekterne bidrager med ekstern finansiering af FoU-aktiviteter, hvilket
har stor betydning for, at GTS-nettet kan opretholde sit FoU-niveau. Finansieringen fra
udenlandske kilder er et vigtigt supplement til de offentlige midler, GTS-institutterne
modtager i Danmark.
I 2009 hentede institutterne 74 mio. kr. i udenlandsk FoU-finansiering (se figur 7), som
dermed udgjorde over 10 % af GTS-nettet FoU-omsætning i 2009. Det er en stigning på
15 % i forhold til året før. De 31 mio. kr. kom fra EU-programmerne, hvilket er mere end
en fordobling i forhold til året før. De resterende midler stammer fra andre kilder end EU,
herunder forskningsmidler fra asiatiske forskningssatsninger (se case 7 og 8).
I figur 7 ses udviklingen i den udenlandsk finansierede FoU. Det ses, at udviklingen de
seneste år har været stigende. Niveauet af modtagne EU-midler har dog været lavt de
seneste år, men det er nu igen på vej op. Kigger man længere tilbage end vist i figuren,
modtog GTS i 2001 118 mio. kr. i FoU finansiering fra udlandet.
Figur 7 - Udenlandsk finansieret FoU mio. kr.
21
Samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner sikrer adgang til viden
GTS-institutterne samarbejder med en række udenlandske forskningsinstitutioner. Typen
af samarbejde har meget forskellige karakter og omfatter blandt andet udveksling af
forskere, større samarbejdsprojekter, samt oprettelse af fælles forsknings- og
udviklingscentre.
I 2009 var der 229 samarbejdsrelationer med udenlandske forskningsinstitutioner. Antallet
af samarbejdsrelationer er steget de seneste år (se figur 8). Det viser, at der i stigende
grad er fokus på at opnå adgang til viden fra internationale videnresurser.
Figur 8 - Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i udlandet
Eksempelvis samarbejder Bioneer gennem deres afdeling på Københavns Universitet
Bioneer:FARMA via et innovationskonsortium med tyske og engelske universiteter.
Samarbejdet omfatter primært udveksling af forskere, som sikrer overførsel af viden (se
case 11).
Teknologisk instituts center for Robotteknologi har en række samarbejdsrelationer med
førende universiteter inden for udvikling af robotteknologi. Blandt andet er der en
samarbejdsaftale med det anerkendte ’Instituttet for Advanced Science and Technology’ i
Japan. Samarbejdet har ført til et stort projekt om overførsel og test af robotteknologi i den
danske plejesektor med test af robotsælen PARO. Det gode samarbejde med instituttet i
Japan bidrager til international anerkendelse, og at udlandet får øjnene op for Danmark og
danske virksomheders kompetencer inden for området (se den fulde casebeskrivelse i
case 12).
22
Internationalt arbejde
GTS’erne deltager i en række internationale faglige aktiviteter, herunder deltagelse i
standardiseringsudvalg, internationale konferencer, råd og nævn m.m. Disse aktiviteter er
vigtige for konstant at kunne følge udviklingen, udvide fagligt netværk og opnå
international anerkendelse. I 2009 deltog institutterne i 169 af den type af internationalt
fagligt arbejde (se figur 9). Fra 2005 til 2007 var der et fald i deltagelsen. Det skyldes
primært, at deltagelse i internationale standardiseringsudvalg faldt, fordi omkostninger i
forbindelse med deltagelse i disse udvalg steg mærkbart.
Figur 9 - Internationalt eksternt fagligt arbejde
Størstedelen af det internationale faglige arbejde består i deltagelse i konferencer og
standardiseringsudvalg. Gennem deltagelse i internationale standardiseringsudvalg er
GTS-institutterne blandt andet med til at præge nye internationale standarder. Ydermere
bidrager deltagelsen til, at institutterne er opmærksomme på udviklingen i standarderne
og hurtigt kan implementerer dem i services til danske virksomheder.
DFM deltager eksempelvis i en række udvalg og netværk omkring standardudvikling inden
for metrologiområdet. Et eksempel er DFM’s store engagement i den europæiske
sammenslutning af metrologi institutter EURAMET. EURAMET har til formål at koordinere
samarbejde på metrologiområdet og styrke fælles forskning og udvikling inden for måling
og standardisering. Denne koordinering sikrer en fælles europæisk forståelse for
målemetoder og standardisering, hvilket bidrager til at støtte samhandel mellem lande (se
case 4).
DBI’s deltagelse i internationale standardiseringsudvalg sikrer, at DBI hurtigt kan
implementere nye internationale standarder inden for det brand- og sikringstekniske
område. Her er der blandt andet arbejdet intensivt med at udvikle test, prøvning og
certificering af bygningskomponenter, så de opfylder EU’s byggevaredirektiv. Det er
vigtigt, da danske producenter nu kan få testet og certificeret deres produkter efter
europæiske standarder, så de kan sælges i EU (se case 5).
En anden type internationalt arbejde er deltagelse i konferencer og publicering af artikler
til internationale videnskabelige tidsskrifter. DELTA er aktive inden for udvikling af
modenhedsmodeller til at bestemme virksomheders kapabilitet inden for software og
produktudvikling. Gennem deltagelse i konferencer og udgivelse af videnskabelige artikler
har DELTA fået kontakt til nogle af de førende eksperter på området. Samarbejdet er
blevet udviklet over årene, og DELTA har blandt andet udbudt kurser til danske
virksomheder i samarbejde med eksperterne (se case 6).
23
5.2 Repræsentation i udlandet Der er repræsentationer i cirka 30 lande, og de spænder bredt fra datterselskaber, der
fungerer som salgskontorer til opkøbte højteknologivirksomheder og FoU-centre.
Som nedenstående kort viser (figur 10) er GTS-institutterne primært tilstede med
repræsentationer i Norden og det øvrige Europa. Men institutterne er også repræsenteret i
verdens vigtigste videnmiljøer og markeder, herunder USA (øst og vest kyst), Dubai,
Indien, Japan, Singapore, Kina og Australien.
Figur 10 - GTS repræsentationer
De udenlandske repræsentationer er primært base for kommercielle aktiviteter, men
bruges også til at opnå adgang til lokale vindenresurser.
Det er ofte nødvendigt at oprette egentlig fysisk repræsentation, da karakteren af de
ydelser institutterne leverer, kræver direkte tilstedeværelse. Ydelserne omfatter ofte
længere rådgivningsopgaver, test og prøvning og uddannelse (se mere i afsnittet om
GTS-nettets udenlandske omsætning i afsnit 5.3).
For at kunne tilbyde test- og prøvningsydelser har FORCE Technology blandt andet
opbygget testfaciliteter i det meste af Norden. Teknologisk Instituts datterselskab i Sverige
og Polen tilbyder i særlig grad uddannelser.
DHI’s salg af software kræver ofte, at man er tæt på kunden for at kunne levere den
nødvendige support samt lære af de problematikker, som kunderne arbejder med. Den
globale efterspørgsel på DHI’s software har medført, at der er oprettet en række salg og
support kontorer i hele verden. DHI’s strategi er samtidig, at de enkelte salgskontorer skal
gå i dialog med og opstarte samarbejde med de lokale videnresurser, herunder
universiteter, RTO’s og virksomheder.
De enkelte GTS-institutters organisationsstruktur gør, at selvom der er datterselskaber i
udlandet, findes den primære viden ved moderselskabet i Danmark. Det betyder, at viden
opbygget gennem løsning af internationale kundeopgaver kanaliseres tilbage til
moderselskabet og bidrager på den måde i opbygningen af viden i det danske selskab. På
24
den måde bliver viden og erfaringer høstet internationalt brugt til videreudvikling af
eksisterende services samt udvikling af nye services målrettet de danske virksomheder.
FoU-indsats i udlandet
Etablering af FoU-kapacitet i udlandet kan bidrage til at opnå kontakt til lokale
videnresurser. Få af institutterne har valgt at oprette egentlig FoU-kapacitet i udlandet, og
DHI er det institut, der har den største udenlandske FoU-kapacitet, som primært er
baseret i Singapore. Derudover har FORCE Technology og Teknologisk Institut også en
mindre FoU-indsats i udlandet.
Den udenlandske FoU-indsats var i 2009 på cirka 100 årsværk (se figur 11) hvilket svarer
til cirka 15% af GTS-nettets samlede indsats, som i 2009 var på cirka 640 årsværk.
Den største udvikling i den udenlandske FoU-indsats skete fra 2007 til 2008, da FoU-
indsatsen steg fra 45 til 90 årsværk. Denne markante stigning skyldes primært, at DHI i
2007 åbnede deres FoU-center i Singapore.
Figur 11 - FoU-indsats i udlandt, årsværk
Nogle få institutter har etableret internationale FoU-aktiviteter for at opnå adgang til lokale
videnresurser. Den største udenlandske FoU-kapacitet er etableret af DHI. DHI indgik i
2007 et 5-årigt centersamarbejde med det Singaporianske Nanyang Technological
University (NTU). Samarbejdet er delvist finansieret af offentlige forskningsmidler fra
Singapore, som i erkendelse af, at de er meget sårbare på vandforsyningsområdet, satser
bevidst på at transformere denne samfundsmæssige sårbarhed til en kommerciel styrke.
Derfor har de givet betydelige forskningsbevillinger med det erklærede mål at gøre
Singapore til verdens betydeligste ”Water Hub”. Denne offentlige satsning har bevirket at
verdens førende viden inden for DHI’s område findes i Singapore. For at opretholde
DHI’s spidskompetence er det derfor vigtigt, at man er til stede i Singapore (se den fulde
casebeskrivelse i case 8).
5.3 Kommercielle aktiviteter i udlandet Knap halvdelen af GTS-nettets kommercielle omsætning kommer fra udenlandske
kunder. De udenlandske kunder modtager enten services via GTS-repræsentationerne i
udlandet eller direkte ved GTS-instituttet i Danmark.
GTS-nettets fokus på kommerciel omsætning i udlandet er generelt sket i takt med den
stigende globalisering. Den kommercielle udenlandske omsætning udgjorde 16 % af
GTS-nettet omsætning i år 2000, mens den i 2009 udgjorde 39 %, hvilket har været det
stabile niveau de sidste 4-5 år. (figur 15)
25
Den udenlandske omsætning bidrager på flere måder til GTS-nettets udvikling. For det
første sikrer udenlandske kunder en kommerciel indtjening, som bidrager til at sikre
rentabiliteten af GTS-nettets ydelser. Samtidigt giver den kommercielle omsætning et
overskud, der grundet GTS-institutternes almennyttighed reinvesteres i nye FoU
aktiviteter. Den udenlandske kommercielle omsætning bidrager samtidigt med at
opretholde og vedligeholde institutternes portefølje af ydelser, herunder især
omkostningstunge test- og prøvningsfaciliteter.
For det andet sikrer kontakten med udenlandske kunder, at GTS-nettet følger med
udviklingen og konstant udvikler nye og forbedrer eksisterende ydelser. Den direkte
efterspørgsel af GTS-nettets ydelser fra udenlandske i kunder i Danmark er også indikator
for, at niveauet af ydelserne er højt.
Et eksempel på, hvordan opgaver for udenlandske kunder bidrager til videreudviklingen af
institutternes ydelser, er FORCE Technologys kommercielle aktiviteter inden for etablering
af skibssimulatorer. FORCE vandt sammen med den engelsk-amerikanske
forsvarskoncern, Megitt, en stor international licitation om levering af verdens mests
avancerede simulatorkompleks. Sådanne kontrakter og et tæt samarbejde med de
amerikanske partnere gør, at FORCE i dag kan tilbyde førende teknologiske metoder og
værktøjer samt stille faciliteter til rådighed for det danske marked. En sidegevinst er
desuden, at instituttet gennem sådanne projekter trækker en række danske
underleverandører med ud (se den fulde casebeskrivelse i case 9).
GTS-nettets aktiviteter i udlandet er alle etableret med et afsæt i institutternes danske
aktiviteter, og har til formål at støtte udviklingen af det enkelte instituts strategiske
udvikling. En udenlandsk kundebase giver samtidigt muligheden for at opbygge faciliteter
og services i verdensklasse, selvom den danske kundebase er begrænset.
Generelt er resultatet af GTS-nettet store udenlandske kommercielle aktiviteter, at man
kan tilbyde danske kunder services og faciliteter, som kvalitetsmæssigt ligger langt over
hvad den danske kundebase og det danske offentlige tilskud kan finansierer. Dette blev
også pointeret i den internationale evaluering7og den tilhørende internationale institut
sammenligningen8.
Udover de ovenstående primære afkast har den kommercielle omsætning i udlandet en
række indirekte spin-offs til institutterne og til dansk erhvervsliv:
- Gennem levering af ydelser og løsning af opgaver opnår institutterne international anerkendelse indenfor deres kompetencefelt. Dette kan lede til nye kunder, samt sikre adgang til videnresurser og forskningsprojekter i udlandet.
- Grundet institutternes indgreb med danske virksomheder kan institutterne hjælpe danske virksomheder til at få udenlandske kunder og samarbejdspartnere.
- Opbygningen af internationalt netværks er samtidig med til at sikre adgang til nye samarbejdspartnere, herunder både kunder og samarbejde med videninstitutioner.
Fordeling af udenlandsk kommerciel omsætning
I 2009 var der en udenlandske kommerciel omsætning for næsten 1.3 mia. kr. som svarer
til 39 % af totalomsætningen. Omsætningen er primært fordelt på institutterne: FORCE, 7 A Step Beyond: International Evaluation of the GTS Institute System in Denmark, Forsknings- og
Innovationsstyrelse, Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling (2009) 8 International Comparison of Five Institute Systems, Forsknings- og Innovationsstyrelsen,
Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling (2009)
26
DHI, DELTA og Teknologisk Institut. De resterende institutter har en begrænset
udenlandsk kommerciel omsætning.
Kommerciel udenlandsk omsætning fordelt på typer
Institutternes udenlandske omsætning kan inddeles i rådgivning og konsulentydelser, test
og prøvning, varesalg, uddannelse og kommerciel FoU.
Figur 12 - Udenlandsk omsætning fordelt på type, 1.3 mia. kr. (2009)
Cirka 1/3-del af omsætningen består af rådgivnings- og konsulentydelser, som ofte har et
højt videnniveau. Et eksempel er DHIs rådgivning af offentlige myndigheder i blandt andet
Afrika og Mellemøsten. Et andet eksempel er FORCE Technologys rådgivning af den
svenske A-kraft industri (se den fulde casebeskrivelse i case 2).
Knap 1/3-del af omsætningen består af salg af udstyr, software og andet varesalg. Salget
omfatter avanceret test- og prøvningsudstyr, avanceret software med et højt niveau af
indlejret viden samt andre avancerede produkter. DHI sælger blandt andet deres software
over hele verden (se den fulde casebeskrivelse i case 13).
Lidt under 1/3-del består af test- og prøvningsydelser. Salget bidrager til at institutterne
kan opretholde, udvikle og sikre vedligeholdelse af test og prøvningsfaciliteterne. DELTA’s
har blandt andet udviklet test- og prøvningsmetoder på baggrund af efterspørgsel fra
udenlandske kunder (se den fulde casebeskrivelse i case 3).
Udover de tre hovedkategorierne består en mindre del af omsætningen også af
uddannelse, her er særligt Teknologisk Institut aktive i Sverige. Endeligt udfører
institutterne kommercielle forsknings- og udviklingsprojekter for 40 mio. kr.
Størstedelen af den udenlandske omsætning består dermed af, hvad der kan betegnes
som standardydelser i form af test- og prøvnings ydelser samt varesalg.
27
Geografisk fordeling af omsætning
Den udenlandske omsætning stammer primært fra kunder i nærmarkederne. Norden står
for hele 43 % af GTS-nettets udenlandske omsætning, mens 25 % kommer fra det øvrige
Europa.
Figur 13 - Udenlandsk omsætning geografisk fordelt, 1.3 mia. kr. (2009)
Ud over den store tilstedeværelse på nærmarkederne har institutterne også en betydelig
omsætning på de største globale markeder i Nordamerika og Asien, som står for
henholdsvis 8 % og 15 % af den udenlandske omsætning.
Institutterne har samtidigt omsætning på de nye vækstmarkeder som Mellemøsten,
Sydamerika og Afrika.
Tilstedeværelsen på de globale markeder bidrager til at institutterne får indsigt i, hvad der
rører sig på disse markeder. De får indsigt i nuværende og fremtidige behov samt indsigt
i, hvilken viden der er tilgængelig fra globale videnresurser. Denne tilgang benyttes i
særdeleshed af DHI, som opererer indenfor, hvad man kan betegne, som en global niche.
De relativt få spiller på DHI’s område gør, at den nyeste viden inden for området findes
relativt få steder i verden. DHI prøver derfor altid at være til stede disse steder (se den
fulde casebeskrivelse i case 8).
28
Udviklingen i GTS-nettets udenlandske kommercielle aktiviteter
Den udenlandske kommercielle omsætning har udviklet sig markant de sidste 10 år med
en stigning fra cirka 350 mio. kr. i år 2000 til cirka 1.3 mia. kr. i 2009. De danske
kommercielle ydelser er ikke steget i samme grad, hvilket har medført, at den
udenlandske omsætning har fået en større betydning for GTS-institutternes kommercielle
forretning. Den udenlandske kommercielle omsætning er gået fra at repræsentere cirka
16 % af den total omsætning i år 2000 til 39 % i 2009. Se figur 14 for udviklingen i GTS-
nettets udenlandske omsætning.
Figur 14 - Udviklingen i udenlandske kommerciel omsætning fra 2000 til 2009
Baggrunden for den kraftige vækst i den udenlandske kommercielle omsætning skal
særligt ses i forhold til to faktorer:
- For det første væksten i globaliseringen, som har resulteret i, at GTS-institutternes ydelser er blevet efterspurgt af udenlandske kunder. Samtidig så institutterne de kommercielle muligheder for at opstarte aktiviteter på udenlandske markeder og tilbyde danske standardydelser til udenlandske kunder.
- For det andet oplevede GTS-nettet fra 2000 til 2005 et markant fald i den danske kommercielle omsætning. Samtidigt stagnerede og faldt Resultatkontraktmidlerne frem til 2007. Derfor var det attraktivt for institutterne at søge øget indtjening via kommercielle aktiviteter i udlandet. ( se figur 15 for udviklingen i GTS-nettets udenlandske, danske og samlede omsætning)
0
200
400
600
800
1000
1200
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Udenlandsk kommerciel omsætning mio. kr. (P/L indekseret år 2000 = 100)
29
Figur 15 - Udviklingen i GTS-nettets omsætning fra 2000 til 2009
Generelt har den udenlandske omsætning været en medvirkende årsag til, at GTS-
institutterne i dag er kommercielt bæredygtige. Samtidigt har de kommercielle
udenlandske aktiviteter bidraget til en positiv økonomisk vækst af GTS-institutterne i de
seneste fem år. Ovenstående graf viser også, at udviklingen i de udenlandske
kommercielle aktiviteter har betydet, at GTS-institutterne fra år 2000 til 2006 ikke blev
hårdere ramt af faldet i den danske kommercielle omsætning.
Andelen af den kommercielle udenlandske omsætning har de seneste 4-5 år stabiliseret
sig på et niveau, hvor den udgør knap 40 % af omsætningen. Det skyldes, at der fra 2006
igen er sket en vækst i den danske kommercielle omsætning samt FoU-omsætningen.
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Udvikling i GTS-nettets omsætning, mio. kr. (P/L indekseret: år 2000 = 100)
Totalomsætning
Dansk kommerciel omsætning mio. kr.
Udenlandsk kommerciel omsætning mio. kr.
Resultatkontraktmidler mio. kr.
30
Kapitel 6. Cases I dette kapitel præsenteres 13 cases om GTS-nettets internationale aktiviteter. Casene er
eksempler på, hvordan de internationale aktiviteter bidrager til videnhjemtagning og bedre
teknologiservice til det danske erhvervsliv.
Case 1: Adgang til international viden gennem matchmaking For en dansk virksomhed kan det være særdeles svært at
overskue, hvilke eksperter der kan hjælpe dem videre i en
udviklingsproces. Det er en problemstilling, som Center for
Teknologisk Partnerskab gør noget ved: Her skabes forbindelse
mellem fageksperter og virksomheder, der mangler viden.
Center for Teknologisk Partnerskab (TP) på Teknologisk Institut giver danske
virksomheder adgang til den nyeste teknologiske viden. Gennem sit systematiserede og
omfattende globale ekspertnetværk hjælper TP danske virksomheder til ny viden og
teknologi, der sikrer dem de mest visionære og konkurrencedygtige løsninger og
produkter. TP har adgang til 22.000 eksperter, som spænder over mere end 850 tekniske
fagområder fordelt på over 240 videninstitutioner i 42 lande.
Det globale netværk består af alt lige fra private opfindere over erfarne folk i erhvervslivet
til forskere ved universiteter og videninstitutioner. Uden for de danske grænser
samarbejder TP eksempelvis med Fraunhofer (Tyskland), TNO (Holland), IVF (Sverige),
South China University of Technology (Kina), Auckland University of Technology (New
Zealand) og University of California (USA). TP kan gennem netværket finde
samarbejdspartnere, der kan hjælpe danske virksomheder med at finde de mest
innovative og konkurrencedygtige løsninger på en given teknologisk udfordring.
Produkter skal hele tiden udvikles og fornyes
Det er i dag ikke kun de store danske virksomheder, der mærker presset fra den globale
konkurrence. Den øgede konkurrence bevirker, at danske virksomheder uanset størrelse
konstant må udvikle sig og have fingeren på pulsen, hvad angår den nyeste viden og
teknologi. Det anerkender den danske pumpevirksomhed Hamworthy Svanehøj A/S. De
er medlem af TP og har gjort brug af TPs services og globale netværk. Virksomheden har
et mål om at være den mest attraktive pumpeleverandør inden for sit markedssegment.
En af vejene hertil er at få deres pumpeprogram videreudviklet, så de kan opnå
driftsmæssig fleksibilitet samtidig med en høj effektivitet. For at realisere dette har
Hamworthy Svanehøj A/S et konkret behov for at få tilført den nyeste viden på
internationalt ekspertniveau.
Virksomheden kontaktede derfor TP for at få udført en global søgning efter ”state of the
art”-viden inden for anvendt pumpeteori. TP udførte søgningen i sit globale netværk efter
viden, der matchede de krav og behov, som Hamworthy Svanehøj A/S havde. Gennem
en omfattende screening og efterfølgende separate henvendelser til en række af de
31
førende internationale teknologiske videninstitutioner, blev otte potentielle partnere
identificeret og kvalificeret. Resultaterne blev herefter forelagt Hamworthy Svanehøj A/S,
som efter en evaluering af de otte muligheder valgte at tage kontakt til Universität
Stuttgart. Den globale vidensøgning hos TP og kontakten til universitetet har resulteret i,
at grundstenen er lagt til et konstruktivt udviklingssamarbejde mellem Universität Stuttgart
og Hamworthy Svanehøj A/S.
- Vi har haft et meget fint forløb og samarbejde med Teknologisk Partnerskab. Uden deres hjælp havde vi ikke været i stand til at afdække den globale viden på dette område så effektivt og efterfølgende at identificere de ’bedste-af-de-bedste’, som var vores mål. Nu glæder vi os over samarbejdet med Universität Stuttgart, som har et meget højt fagligt niveau. Det vil helt sikkert bringe os videre til endnu bedre produkter, fortæller Peter Højlund Hviid, direktør for Hamworthy Svanehøj A/S.
Den dybe tallerken er måske allerede opfundet
Teknologisk Partnerskab skaber altså forbindelsen og agerer videnformidler mellem dem,
der har viden, og dem der mangler den. Konceptet bygger på tanken om, at danske
virksomheder bør udnytte allerede eksisterende viden i stedet for at bruge tid på selv at
”opfinde den dybe tallerken”. Det giver hurtigere, billigere og bedre løsninger. Konceptet
gavner altså både medlemmerne af ekspertnetværket, Teknologisk Partnerskabs
medlemsvirksomheder og ikke mindst innovationen og konkurrenceevnen i dansk
erhvervsliv generelt.
32
Case 2: Viden fra a-kraft overført til inspektion under vand Udviklingsprojekter på svenske a-kraftværker har tilført nyttig
viden til FORCE Technology, som de har benyttet inden for
inspektion af kritiske komponenter under vand på offshore
olieinstallationer. Det har bragt instituttet i verdenseliten inden
for dette område.
FORCE Technologys servicetilbud til den danske industri inden for ikke destruktiv
prøvning omfatter, ud over de traditionelle manuelle prøvningsmetoder, avancerede
prøvningsmetoder. Det drejer sig blandt andet om automatiserede ultralydsteknikker, hvor der
anvendes fjernbetjente operatøruafhængige robotsystemer til fremføring af målesensorer.
Viden inden for dette område er i høj grad opnået gennem udviklingsprojekter og service udført for
de svenske a-kraftværker. I forhold til den traditionelle industri giver de særdeles høje
sikkerhedskrav inden for den nukleare sektor kombineret med vanskelige forhold pga. den
radioaktive stråling et betydeligt større økonomisk råderum for udvikling af nye og avancerede
prøvningsmetoder.
Inspektion af rustfrie materialer
FORCE Technology besluttede i slutningen af firserne at udbygge kompetencen inden for
inspektion af rustfrie materialer, som i den danske industri primært bliver brugt inden for medicinal-
og fødevareindustrien. Der blev derfor sendt et hold ingeniører og teknikere på en række kurser
hos EPRI (Electric Power Research Institute) i USA, som på vegne af de amerikanske elværker
driver forskning og udvikling inden for elforsyning. EPRI er desuden center for uddannelse og
certificering af personale og udstyr, der skal udføre inspektion af sikkerhedskritiske komponenter
på amerikanske a-kraftværker. På daværende tidspunkt var EPRI ledende indenfor inspektion af
rustfrie materialer.
Inspektionsopgaver på a-kraftværker
De indhentede kompetencer blev blandt andet udnyttet kommercielt i forbindelse med store
inspektionsopgaver på sikkerhedskritiske komponenter på svenske a-kraftværker – projekter der
finansierede udvikling af inspektionsmetodik og avanceret inspektionsudstyr samt den tilhørende
kvalitetssikring. Et af de udførte projekter omfattede inspektion af interne dele i selve
reaktortanken. Delene er fremstillet af rustfrit stål og dermed betydeligt vanskeligere at undersøge
end tilsvarende emner i ”almindeligt” stål. Undersøgelsen blev yderligere kompliceret af, at
reaktortanken er fyldt med vand for at mindske den radioaktive stråling.
Viden overført til boreplatforme
De erhvervede kompetencer indenfor inspektion af kritiske komponenter under vand blev overført
til offshore olieinstallationer, hvor FORCE Technology i dag er blandt verdens førende inden for
denne krævende disciplin. Siden 2000 har FORCE Technology udført årlige inspektioner af
svejsninger på benene på SIRI-olieplatformen i den danske del af Nordsøen. SIRI-platformen står
på sine tre ben på ca. 55 m vanddybde. Det nuværende inspektionsudstyr er testet ned til 1000 m
vanddybde og opgraderes i øjeblikket til 3000 m vanddybde. Dermed vil undervandsinspektion
også kunne tilbydes i forbindelse med udnyttelse af olieforekomster på store vanddybder i de
arktiske områder.
33
Case 3: Samarbejde med tyrkisk virk-somhed skabte nye testmetoder DELTA har gennem udviklingstest af computere for en tyrkisk
virksomhed fået kompetencer, som danske leverandører af
militærudstyr kan bruge til test af udstyr. Et eksempel på,
hvordan viden hentet fra udviklingsopgaver for udenlandske
virksomheder ofte er med til at kvalificere ydelser rettet mod de
danske virksomheder.
I 2004 blev DELTA Test & Consultancys kontaktet af en tyrkisk virksomhed, der
producerer udstyr til helikoptere. Den tyrkiske virksomhed skulle levere computere, der
bruges til at styre helikopteres udstyr, og virksomheden efterspurgte DELTAs
kompetencer til at udføre tests af disse computere. Computerne skulle leve op til militære
standarder, og det satte skrappe krav til testmetoderne. Nogle af de nødvendige
faciliteter, metoder og kompetencer besad DELTA Test & Consultancy allerede, mens
andre endnu ikke fandtes. Derfor udviklede DELTA nye testmetoder i samarbejde med
den tyrkiske virksomhed. Det drejer sig blandt andet om test af udstyrets holdbarhed, når
det udsættes for varierende acceleration og kombinerede højde- og temperaturforskelle.
Test afspejler virkeligheden
Testen er med til at sikre, at udstyret fungerer som tilsigtet, når det er udsat for
påvirkninger, der afspejler den virkelige brugssituation. Under opgaven fik DELTA dermed
ny viden og kompetence på området og har derigennem opnået et bedre udgangspunkt
for at kunne rådgive danske leverandører af militærudstyr om, hvilke krav udstyret skal
leve op til, afhængigt af hvor og hvordan udstyret anvendes.
Standarder fra militæret implementeres ofte i andre produkter
Mange af de militære standarder og krav til materialer og produkters holdbarhed bliver
ofte med tiden implementeret i standarder og krav til udstyr, der anvendes civilt. Her
tænkes specielt på udstyr, som indgår i et sikkerhedsaspekt, det gælder fx medicinsk
udstyr og udstyr, som benyttes i transportmidler. Fejl på sådant udstyr kan have
menneskelige konsekvenser, hvorfor kravene til udstyrets robusthed hele tiden skærpes.
En af de danske leverandører af militærudstyr, der har haft gavn af DELTA Test &
Consultancys nyerhvervede kompetencer er Copenhagen Sensor Technology, der laver
kameraer til helikoptere og kampvogne. Virksomheden har fået assistance fra DELTA til at
udarbejde kravspecifikationer samt fået testet nogle af sine produkter ved DELTAs unikke
test- og prøvningsfaciliteter.
34
Case 4: DFMs målinger forbedres ved hjælp af internationalt netværk DFM’s deltagelse i en international sammenslutning af
metrologiske institutter har givet dem flere kompetencer inden for
måling af blandt andet partikelvolumener. Denne viden er
efterspurgt af både små og store danske virksomheder og
ydelsen er bl.a. brugt af Novo Nordisk.
DFM’s forskning sigter mod udvikling af målemetoder med stadig større nøjagtighed samt udvikling
og anvendelse af målemetoderne i industri og samfund. Instituttet koordinerer den decentrale
metrologiske struktur i Danmark gennem organisationen DANIAmet - og deltager i internationale
projekter om opbygning af metrologisk infrastruktur i en række nye EU medlemslande og i lande
uden for Europa.
DFM er medlem af EURAMET, som har til formål at koordinere samarbejdet inden for bl.a.
forskning og udvikling på metrologiområdet. Formålet er at styrke måling og standardisering for at
fremme samhandel og forståelse. Igennem EUROMET har DFM været involveret i flere
projekter.Et eksempel er EURAMET 1027, der blev gennemført i 2008-2009. Projektet gik ud på at
sammenligne målepræstationer af partikeltællere på fremstillede forbrændingsreferencepartikler.
Projektet blev gennemført med det mål at forbedre sammenligneligheden mellem forskellige
målemetoder. Derved blev der dannet grundlag for bedre forståelse af egne målemetoder – og ikke
mindst begrænsninger heraf. Projektet involverede 10 institutter med ekspertise inden for
bestemmelse af partikelstørrelse, bestemmelse af partikelkoncentration og geometrisk udformning
af partikler. Blandt institutterne var to danske, nemlig FORCE Technology og DFM. Begge
institutter har haft store fordele ud af at deltage i projektet. FORCE Technology er blevet i stand til
at bruge deres ELPI(electrical low pressure impactor)måleinstrument mere pålideligt, eksempelvis
ved forbrændingsanlæg. DFM er blevet i stand til at udmåle partikelvolumener- og morfologi bedre.
Novo Nordisk benytter DFMs målinger
En af de danske virksomheder, der har nydt godt af DFM’s forbedrede kompetencer inden for
måling af partikelvolumener, er Novo Nordisk A/S. Virksomheden har behov for karakterisering af
partiklernes form i luftfiltre. Luften i deres rene rum bliver løbende renset med særlige luftfiltre, og
at kunne måle partikelpenetrationen igennem luftfiltrene er derfor meget vigtigt til kvalitetskontrol,
især i tilfælde af lækager i filtrene. I første omgang bestemmes penetrationen ved hjælp af
almindelige kugleformede testpartikler af forskellig størrelse. Det er dog essentielt at gennemføre
målingerne med aerosolpartiklerne, som genereres ved produktionen i rummene, da disse partikler
afviger fra den typiske kugleform. Derfor skal filtereffektiviteten bestemmes afhængig af
partiklernes morfologi, dvs. udformning. Effektiviteten og specielt viden om effektiviteten af disse
filtre har direkte afsmitning på den produktion og forskning, der foregår i renrummene.
Den opnåede viden fra EURAMET 1027-projektet har medvirket til et udvidet
innovationskonsortium, NaKIM, blandt andet gennem ovennævnte samarbejde med Novo Nordisk
A/S. Andre deltagere i konsortiet fra dansk erhvervsliv tæller blandt andre Aalborg Industries, Alfa
Laval Nakskov A/S og en række mindre virksomheder som ingeniørvirksomheden Unit One.
35
Case 5: Myndigheder stiller krav til produkters sikkerhed Når danske virksomheder skal sælge produkter på både det
danske og det udenlandske marked, er der en række krav til
sikkerhed, der skal opfyldes. Det kan virke uoverskueligt for en
dansk virksomhed at sætte sig ind i reglerne, men der er hjælp at
hente hos DBI, der nøje følger området til gavn for de danske
virksomheder.
Gennem internationale netværk indhenter og bearbejder DBI systematisk den nyeste
viden fra hele verden på de brand- og sikringstekniske områder. Desuden deltager DBI i
dansk og internationalt norm- og standardiseringsarbejde inden for sine kerneområder. På
det grundlag har DBI opbygget en portefølje af serviceydelser, som har til formål at hjælpe
danske virksomheder med at opnå et sikkerhedsniveau, som både opfylder kundernes
behov og danske og internationale myndighedernes krav.
I 1988 blev EU's byggevaredirektiv vedtaget. Det har til formål at gennemføre det indre
marked og at fjerne de tekniske handelshindringer inden for bygge- og anlægssektoren
gennem udarbejdelse af harmoniserede standarder for byggevarer i EU. Arbejdet med
dette er omfattende og inkluderer blandt andet sikring af, at byggevarer lever op til nogle
væsentlige krav med hensyn til sikkerhed og andre aspekter.
I 2004 blev DBI kontaktet af en byggevareproducent, der havde brug for instituttets
kompetencer i forbindelse med brandprøvning af ventilationskanaler. Spørgsmålet var om
DBI’s prøvninger uden videre ville kunne anvendes i alle europæiske lande. DBI gik derfor
ret tidligt i forløbet i gang med en kortlægning af kravene i de europæiske lande, og
erfarede at specielt de tyske krav til accept af udenlandske prøvninger nødvendiggjorde et
nærmere samarbejde med en tysk prøvningsanstalt. DBI valgte derfor at indlede et
tættere samarbejde med Materialprüfungsamt Nordrhein-Westfalen (MPA NRW) som
udbyder af Allgemeines Bauaufsichtliches Prüfzeugnis (ABP) for ventilationskanaler.
Samarbejdet medførte, at DBI fik indsigt i tysk byggekultur, hvor ventilationskanalerne
laves med pladematerialer. Med denne nye viden kunne DBI tilpasse sine tests af danske
ventilationskanaler, der laves af stål.
På baggrund af samarbejdet kunne DBI opbygge test- og prøvningsfaciliteter og
kompetencer til brug for, den nye omfattende europæiske standard for brandprøvning af
ventilationskanaler. DBI kunne som en af de første i Skandinavien udføre prøvninger efter
EN-standarden. Det betyder, at danske virksomheder er garanteret, at når deres
produkter består DBI’s prøvninger kan de sælge deres produkter i hele EU. Det er en stor
fordel for de danske virksomheder.
36
Case 6: Internationalt samarbejde styr-ker produktudvikling i Danmark DELTAs samarbejde med internationale forskere giver nye
serviceydelser, der hjælper danske virksomheder med rådgivning
i procesforbedring og modenhedsvurdering. Det har bl.a. ført til,
at danske virksomheder kan opnå CMMI-akkreditering i Danmark,
og dermed ikke behøver opsøge specialister i udlandet.
DELTA Axiom er en afdeling i DELTA, der har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder
med at blive mere professionelle til produktudvikling. Det omfatter ydelser som
modenhedsvurderinger, procesforbedringer og træning inden for produktudvikling. I en
lang årrække har DELTA qua sin frontviden og deltagelse i forskningsprojekter engageret
sig i konferencer, skrevet artikler i forskellige internationale tidsskrifter, deltaget i
forskellige internationale samarbejdsprojekter mv. DELTA har således markeret sig
internationalt inden for modenhedsmodeller og procesforbedring.
Siden 1979 har DELTA været sekretariat for foreningen Tecpoint (www.tecpoint.dk), og i
dette forum fik DELTA kontakt til Bill Curtis, Alec Dorling og Tim Kasse – der internationalt
set er førende eksperter i modenhedsmodeller. Samarbejdet med Dorling og Kasse er nu
udvidet til at omfatte forretning, der sikrer, at deres viden og erfaring gennem samarbejdet
kommer danske virksomheder til gavn fx gennem kurser og rådgivning inden for
modenhedsmodeller.
Femtrinsskala
Modenhedsmodeller er metoder til at vurdere en given virksomheds produkt i forhold til
udviklingsprocessers stærke og svage sider. Modellen vurderer processerne på en
femtrinsskala fra det laveste niveau, hvor der hersker kaos, til det øverste niveau, hvor
udviklingsprocesser konstant bliver optimeret. Dette måles på den praksis, virksomheden
udøver, når den udvikler produkter og services, og på hvorvidt disse løbende evalueres
og forbedres.
I samarbejdet med Dorling er DELTA nu med til at revidere den internationale ISO15504
standard, der anvendes til modenhedsvurderinger. Tim Kasse har tilsvarende været
central i forbindelse med den amerikanske CMMI-model. DELTA har fokuseret på
udviklingen på området og har derved også kunnet udnytte samarbejdet i forhold til at
bringe ny viden til Danmark. I dag kan danske virksomheder opnå CMMI-akkreditering i
Danmark, og virksomhederne behøver dermed ikke at opsøge specialister i udlandet.
Samarbejdet har også resulteret i fælles udvikling af diverse koncepter og materiale. Dertil
kommer, at DELTA afholder kurser for mange danske virksomheders medarbejdere på
området bl.a. i samarbejde med Dorling og Kasse.
Grundfos benytter DELTAs kompetancer
Grundfos er en af de virksomheder, som har brugt DELTAs kompetencer i en årrække.
Morten Thy Christensen, Senior Specialist og Global Process Manager i Grundfos
fortæller:
37
- På baggrund af mere end 12 års samarbejde omkring procesforbedringsaktiviteter i
Grundfos anser jeg DELTA som en yderst kompetent samarbejdspartner, vidensformidler
og kursusudbyder. DELTA har et stort globalt netværk, der omfatter universiteter,
videnscentre, forskere, virksomheder og praktikere. Dette netværk gør, at vi som
virksomhed kan få adgang til den nyeste viden både på teoretisk og praktisk niveau
omkring processer, procesforbedring og modenhedsmodeller.
- DELTA besidder et højt teoretisk kompetenceniveau og praktisk erfaring erhvervet
gennem samarbejde og implementering i mange virksomheder. Gennem DELTAs store
engagement og evne til at forstå virksomhedskulturen indefra opnås større forankring af
viden og kompetencer i den specifikke virksomhedskontekst.
38
Case 7: System skaber overblik over festivalgæster Med udgangspunkt i software udviklet i det europæiske
forskningsprojekt ’Palcom’ har Alexandra Instituttet medvirket til
at udvikle et overblikssystem kaldet @aGlance. Systemet er
udviklet til at skabe overblik og forbedre samarbejdet mellem
ledelse, medhjælpere og det professionelle beredskab i
forbindelse med afholdelse af Skanderborg Festivalen.
I perioden 2004-2007 deltog Alexandra Instituttet i projektet ’Palcom’, som var en del af
rammeprogrammet ”Future and Emerging Technologies” under EU’s 6. rammeprogram.
Visionen for ’Palcom’ var at skabe det tekniske og konceptuelle grundlag for ”IT-i-alting”. I
projektet deltog udover Alexandra Instituttet: Aarhus Universitet, Aarhus School of
Architecture, University of Siena, Lund og Malmö universiteter, Lancaster og London
University samt Kings College.
Alexandra Instituttet valgte af flere grunde at deltage i projektet. I forvejen havde instituttet
et godt samarbejde med it-forskere på Aarhus og Lund universiteter. Emnet i projektet lå i
naturlig forlængelse af Alexandras fokus på IT-i-alting. Herudover faldt projektet godt i tråd
med instituttets strategi om at øge sine internationale forsknings- og
innovationssamarbejder. Projektets volumen var 243.000 mandetimer og havde et budget
på 12,5 mio. euro. Udover de otte involverede europæiske forskningsinstitutioner deltog
en række små og mellemstore virksomheder med Siemens som den største.
Forskere samarbejde med det lokale beredskab
’Palcom’ fokuserede på en række konkrete cases. En af de større cases i projektet var
udviklingen af et overblikssystem til begivenheden ”Tall Ships Races” i Århus i sommeren
2007. Her samarbejdede forskerne med det lokale beredskab: politi, hjemmeværn, brand-
og havnemyndigheder. Prototypesystemet blev benyttet både under planlægning og
afvikling af den store begivenhed, der tiltrak ca. 750.000 besøgende. Systemet blev
særdeles positivt evalueret af de involverede og havde stor nytteværdi under
arrangementet.
Næste fase i udviklingsarbejdet blev @aGlance-projektet, finansieret af
kompetencecenter ISIS Katrinebjerg og med deltagelse af Alexandra Instituttet, Aarhus
Universitet, Landsbyen Sølund og virksomhederne Polycom Denmark og 43D. Projektet,
der løb i 2008 og 2009, tilpassede systemet fra Tall Ships Races til en festivalkontekst,
hvor der var behov for øget robusthed og øget funktionalitet, og systemet blev tilpasset
udfordringerne ved lokalisering i et skovområde.
Ligesom systemet til Tall Ships Races benytter @aGlance-systemet den basale software-
infrastruktur udviklet i Palcom-projektet og gjort tilgængelig via open source. I 2010
fortsætter udviklingen af @aGlance i et projekt finansieret af projektpuljen under Region
Midtjyllands iKraft-satsning. Målet er nu at give publikum adgang til dele af systemet for at
give dem en bedre festivaloplevelse og optimere logistikken.
39
Overvågning af festivaler
Der sigtes desuden imod at produktudvikle systemet til et generelt og mere robust system,
der kan sælges til andre events - i første omgang andre danske festivaler. Dette vil ske i
et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Alexandra Instituttet og virksomhederne 43D
og Skanderborg Festival. Sidstnævnte er udset til at stå for den kommercielle
markedsføring. Potentielle kunder er store idrætsstævner, byfester, festivaler og andre
arrangementer med store menneskemængder. Men der er mange andre muligheder for
anvendelse. Politi, ambulance og andet beredskab kan fx gives mulighed for at have et
mobilt @aGlance opsæt til demonstrationer og ulykker m.m.
- Skanderborg Festival har gode erfaringer med at samarbejde om udvikling af @aGlance. Der er udviklet et unikt overvågningssystem, som integreres i et 3D-kort, hvor nøglepersoner spores og på den måde hurtigt kan dirigeres til et fokuspunkt. Det er vigtigt for et så ’hands-on’ event, som Danmarks Smukkeste Festival, hele tiden at være med på den digitale udvikling og @aGlance har gjort Danmarks Smukkeste Festival førende på området. Det har højnet sikkerheden væsentligt på festivalen og har skabt opmærksomhed langt ud over festival-Danmark, udtaler Peter Ib Hansen fra Skanderborg Festivalen.
40
Case 8: Viden om vand hentes hjem fra Singapore Singapore er sårbare på vandforsyningsområdet, men har aktivt
forsøgt at vende denne sårbarhed til en kommerciel styrke ved
hjælp af forskningsbevillinger. Resultatet er, at verdens dygtigste
virksomheder nu er samlet i Singapore. Det gælder også DHI, der
dermed har direkte adgang til førende forskning på området.
DHI samarbejder med en række internationale aktører og er blandt andet engageret i
Singapore, hvor de i 2007 indgik et 5-årigt centersamarbejde med Nanyang Technological
University (NTU). Samarbejdet er delvist finansieret af offentlige forskningsmidler fra
Singapore, som i erkendelse af, at de er meget sårbare på vandforsyningsområdet, satser
bevidst på at transformere denne samfundsmæssige sårbarhed til en kommerciel styrke.
Derfor har de givet betydelige forskningsbevillinger med det erklærede mål at gøre
Singapore til verdens betydeligste ”Water Hub”. Som følge af de gunstige muligheder har
flere af de internationalt største spillere inden for vandbehandlingsteknologi etableret sig
med vandteknologiske udviklingscentre i Singapore. Det har tiltrukket internationale
eksperter i stort antal. Sammen med NTU, PUB (Singapores nationale vandselskab) og
industrier i Singapore bidrager DHI til udvikling af nye vandbehandlingsteknologier og får
samtidig adgang til den nyeste viden inden for disse områder. Den opbyggede ny viden –
dels hos DHI Singapore og dels hos DHI DK – bidrager således aktivt til hjemtagning af ny
viden inden for de udvalgte projektområder.
Reduktion af energiforbrug fra MBR-anlæg
Et eksempel på dette er udvikling af ny energieffektiv teknologi inden for kommende
generationer af miljøbioteknologiske løsninger baseret på membran-bioreaktorer, MBR. I
samarbejde med det internationale membranteknologiske center i Singapore arbejder DHI
med nye løsninger, der vil kunne reducere energiforbruget (og dermed CO2-udledningen)
fra MBR-anlæg. MBR-teknologi forventes at blive dominerende for fremtidens
miljøteknologiske løsninger baseret på biologiske processer. Allerede i dag er der tale om
en kerneteknologi i Singapores strategi for det fremtidige vandkredsløb, hvor
genanvendelse af vand er et af hovedelementerne. DHI er i Danmark leder af et
innovationskonsortium MEMBIO inden for dette område. Den avancerede viden, der
genereres i Singapore, bidrager dermed til at styrke de danske aktører i konsortiet.
Et andet eksempel på DHI’s videnhjemtagning er udvikling af en ny type membraner til
produktion af ultrarent vand til industriel produktion – eksempelvis inden for
elektronikindustrier. Her er de nye membraner baseret på naturens egne processer ved
anvendelse af de såkaldte aquaporiner. Disse aquaporiner er karakteriseret ved at have
en ekstremt god evne til at rense vand. Målet er at reducere energiforbruget med op til 80
% i sammenligning med de kendte teknologier. I dette tilfælde er DHI koordinator i et
europæisk forskningsprojekt med deltagelse af den danske udviklingsvirksomhed
Aquaporin A/S. Igennem DHI’s deltagelse i forskningscentret er virksomheden også blevet
aktør i projektet i Singapore.
41
Iværksættervirksomhed fik adgang til internationale videnressourcer
Aquaporin A/S er en forskningsbaseret iværksættervirksomhed etableret i 2005 med ca.
15 ansatte. Virksomheden har en bred vifte af patenter indenfor biomimetiske membraner
til vandfiltrering. For Aquaporin A/S har samarbejdet med DHI omkring international
videnhjemtagning været helt afgørende for virksomhedens udvikling. Med DHI’s hjælp
blev det store europæiske forsknings- og udviklingsprojekt, MEMBAQ, etableret med
direkte adgang til vigtige europæiske forskningsmiljøer.
- DHI har bidraget til vores kontakter med ledende membranvirksomheder i Europa, som er mulige fremtidige aftagere af vores teknologier. Vi er blevet inddraget i et forskningsprojekt i Singapore, som har skabt et afgørende vigtigt netværk for vores asiatiske aktiviteter. Herudover har DHI været en væsentlig katalysator for eksportorienterede vandklyngeaktiviteter til synliggørelse af danske – herunder Aquaporins – kompetencer inden for vandteknologiområdet, fortæller Peter Holme Jensen, administrerende direktør i Aquaporin A/S.
Centersamarbejdet i Singapore er således et eksempel på, hvordan der kan etableres
international videnhjemtagning direkte til danske udviklingsorienterede virksomheder.
42
Case 9: Simulator træner flådeofficerer i at bekæmpe pirater FORCE Technology er helt i front, når det handler om avancerede
simulatorer til maritime formål. Sammen med engelsk-amerikansk
forsvarskoncern har instituttet vundet licitation om levering af
verdens mest avancerede simulatorkompleks til træning af
flådeofficerer som led i bekæmpelse af pirater og smuglere.
FORCE Technology udvikler og sælger blandt andet avancerede realtidssimulatorer til maritime
formål. Disse skibssimulatorer er sammenlignelige med flyindustriens og bliver anvendt til
avanceret officerstræning og til ingeniørmæssig dimensionering af havneindløb, svajebassiner,
anlægspladser, kanaler, farvandsafmærkning og brospænd m.m. En viden der bl.a. er benyttet i
forbindelse med bygningen af Storebælt, Øresund og Femern mm. Simulatorerne er karakteriseret
ved meget høj realisme – i kraft af meget komplekse matematiske modeller og særdeles livagtig
grafik.
Nødvendigt med internationalt samarbejde
Den danske maritime industri er international. Alligevel er volumen og finansieringen ikke til stede
på det danske marked i et omfang, der kan skabe et højt internationalt niveau. Det er baggrunden
for, at FORCE Technology går ind i internationale projekter for dermed at hente viden hjem, der
bliver til gavn for den maritime industri i Danmark. Resultatet er, at danske virksomheder tilbydes
simuleringsservices og produkter på et højt internationalt niveau og på et prisniveau, som ikke ville
kunne realiseres gennem udelukkende danske aktiviteter.
Et godt eksempel på betydningen af det internationale samarbejde er en meget stor international
licitation, som FORCE Technology vandt i samarbejde med den engelsk-amerikanske
forsvarskoncern Meggitt. Parterne har i fællesskab udviklet og leveret verdens mest avancerede
simulatorkompleks til træning af flådeofficerer som led i bekæmpelsen af pirater og smuglere
Der var meget høje krav til den interaktive våben- og skibsmanøvresimulering, til grafiksystemer og
til samkøring af syv simulatorer. I den forbindelse trak FORCE Technology omkring 70 danske
underleverandører med på opgaven, blandt andre NordInvent A/S, JPH Concept, Cltech A/S, JJ
Elektronik, DCC A/S, PMR A/S, Comm/2 og i2i A/S.
Dansk virksomhed fik glæde af internationalt samarbejde
Da den danske maritime industri er international er der brug for services og produkter på state-of-
the-art-niveau. Et eksempel er den danske virksomhed Svitzer A/S, der skulle vælge leverandør af
sine træningsydelser for slæbebådskaptajner. For at kunne indfri disse mål stillede Svitzer A/S så
store krav til den gængse simulatorteknologi og funktionalitet, at det var nødvendig med et
omfattende udviklingsarbejde. Efter en international screening valgte Svitzer A/S at indgå et tæt
samarbejde med FORCE Technology i Lyngby. Den state-of-the-art-kompetence, som FORCE
Technology kan anvende i sit samarbejde med Svitzer A/S, er blandt andet er resultat af den viden,
der blev opnået gennem samarbejdet med Meggitt.
43
Case 10: Nye løsninger vil nedsætte energiforbruget i væksthuse I dag er væksthuse storforbrugere af energi, men forskere
arbejder på at udvikle energirigtige løsninger. En udfordring som
internationalt innovationskonsortium med deltagelse af AgroTech
og DELTA beskæftiger sig med. AgroTech er leder af konsortiet.
Væksthusbranchen har i dag meget store udgifter til energi, og der er derfor stor
økonomisk og klimamæssig interesse i at finde metoder til reduktion af energiforbruget.
For at sikre, at energireduktionen ikke forringer plantekvaliteten, er der brug for nye
tekniske løsninger og en øget forståelse for plantefysiologiske reaktioner.
I 2008 blev innovationskonsortiet ”Væksthus koncept 2017” etableret for at sikre, at den
danske væksthusbranche er på forkant af udviklingen. Innovationskonsortiet beskæftiger
sig med udvikling af fremtidens teknologier til væksthusbranchen og er støttet af Rådet for
Teknologi og Innovation. I konsortiet deltager 14 danske og udenlandske virksomheder,
tre universiteter og GTS-institutterne AgroTech og DELTA. AgroTech er leder af
konsortiet. Blandt deltagerne er der både forskere, virksomheder, som er
teknologileverandører samt gartnerier. Denne konstellation sikrer, at kæden fra forskning
til kommercialisering og anvendelse hos slutbrugeren er fuldt repræsenteret.
Konsortiet har til formål at udvikle og teste de nyeste energieffektive teknologier i
væksthusbranchen. Der arbejdes med en række forskellige teknologier såsom automatisk
styring af væksthusene, energilagring, trådløse sensorer og udvikling af vækstlys baseret
på lysdioder.
Lysdioder kan reducere energiforbrug med 50 %
Udviklingen med lysdioder (LED-lamper) betyder, at det på sigt er muligt at reducere
energiforbruget til belysning af planter med mindst 50 %. Desuden kan de nye dioders
belysning af planterne ændres og tilpasses den enkelte plantes behov. Det kan give
væksthusene konkurrencemæssige fordele, dels i kraft af reducerede udgifter, dels ved
en grønne profil.
Hollandske Philips Lightning er især aktive inden for LED-området. De er en af verdens
ledende producenter inden for lys, og de er opmærksomme på potentialet i nye LED
teknologier til væksthusbranchen. Philips valgte at deltage i konsortiet, fordi de via
konsortiet kunne få adgang til AgroTechs unikke test og prøvningsfaciliteter, samt udvikle
og teste teknologier i tæt samarbejde med slutbrugeren af LED-lamperne, nemlig
gartnerierne.
Danske gartnerier blandt de første til at teste nye teknologier
For de danske gartnerier har deltagelse i konsortiet bidraget til, at man er på forkant med
nye teknologier og metoder til at drive væksthuse mere energieffektivt. Deltagelsen af
blandt andet Philips har sikret, at danske gartnerier er blandt de første til at teste nye
LED-teknologier.
44
Eksempelvis eksperimenterer den danske gartnerivirksomhed SOGO TEAM ApS nu med
en helt ny måde at producere orkidéer på. I stedet for at bruge naturligt lys som primær
lyskilde vil man i stedet bruge de højteknologiske lysdioder. Dette har potentiale til at gøre
produktionen af orkidéer væsentlig mere energieffektiv, da den nu kan foregå i
almindelige bygninger, som er isoleret væsentligt bedre end væksthusene.
Inge Ulsted er udviklingschef i SOGO TEAM ApS. Hun finder det meget positivt, at
gartneriet er en del af konsortiet, fordi store industrivirksomheder som Philips Lightning
deltager. Hun udtaler:
- På den her måde får vi teknologi ind i vores virksomhed, som det ellers er rigtig svært at få adgang til. Samarbejdet med Philips giver os en unik mulighed for at afprøve en ny spændende teknologi, men hvad endnu vigtigere er, at vi sikrer, at Philips producerer nøjagtig det, vi efterspørger, og at udviklingen foregår her hos os og ikke hos vores konkurrenter i fx Holland. Potentialerne er store, for vi bruger væsentlig mere vækstlys i Danmark, fordi vi ligger så nordligt. Kan vi udvikle LED lamperne tilstrækkeligt, er der mulighed for væsentlige reduktioner i vores udgifter og miljøbelastning.
45
Case 11: Hvordan optages orale læge-midler i mavetarmsystemet? Det er et spørgsmål som internationalt innovationskonsortium
har sat sig for at give et svar på. Målet er, at udvikle metoder, der
kan forudsige, hvordan indpakkede ovale lægemidler opfører sig i
mavetarmsystemet. En viden der er efterspurgt af
medicinalindustrien. GTS-instituttet Bioneer deltager med sin
viden om modellering af lægemiddelstoffer i mavetarmsystemet.
Der er generelt større patienttilfredshed ved oral medicinering, som er nemmere at
administrere for patienter. Men der er en række udfordringer forbundet med at fremstille
og indpakke orale lægemidler, som skal optages via mave-tarmsystemet. Bioneer har
derfor sammen med en række virksomheder og forskningspartnere etableret
innovationskonsortiet ”Predictive Drug Absorption Consortium” (PDA). Formålet er at
udvikle nye metoder til forudsigelse af, hvordan lægemidler, der bliver indtaget gennem
munden, opfører sig i mave-tarmsystemet. Projektet startede i januar 2009 og er planlagt
til at løbe til foråret 2012. Budgettet er på 40,5 mio. dkr., hvoraf de 16,8 mio. er bevilget af
Rådet for Teknologi og Innovation. I projektet deltager H. Lundbeck A/S, Scandinavian
Clinical Nutrition AB, AstraZeneca R&D, LifeCycle Pharma A/St og Det Farmaceutiske
Fakultet ved Københavns Universitet.
Projekt vil udvikle modeller
Som et led i projektet har Bioneers afdeling på Københavns Universitet, Bioneer:FARMA,
og Det Farmaceutisk Fakultet (KU) et samarbejde med det tyske Johan Wolgang Goethe
Universitet og det engelske Institute of Food Research i Norwich. Samarbejdet vedrører
opbygning af nye modeller for forudsigelse af optagelse af lægemidler i mave-
tarmsystemet. De tyske forskere bidrager med deres modeller for, hvordan lægemidler
opfører sig i tarmen, mens den engelske forskningsinstitution bidrager med en model for
mavefunktionen, der kan anvendes til at forudsige, hvordan medicinalprodukter nedbrydes
og optages. Bioneer:FARMA deltager med sin omfattende viden om modellering af
lægemiddelstoffer i mave-tarmsystemet.
Viden til gavn for de danske medicinalvirksomheder
Den knowhow og de teknikker, som Bioneer får adgang til gennem
forskerudvekslingssamarbejdet med de udenlandske institutioner, kommer en række
danske medicinalvirksomheder til gode, når modellerne er færdigudviklede.
Virksomhederne får langt bedre muligheder for at forudsige, hvordan deres lægemidler vil
opføre sig efter oral indtagelse. Derved kan de langt mere præcist tage stilling til, hvordan
deres respektive lægemiddelkandidater skal indpakkes for at få maksimal
behandlingseffekt på en given sygdom.
46
Case 12: Robotteknologi kan med fordel anvendes i den offentlige sektor Gennem samarbejde med internationale aktører sikrer Center for
Robotteknologi, at nye teknologier bliver testet i Danmark og
blandt andet overført til den offentlige sektor. Et eksempel er et
samarbejde med japanske partnere om robotsælen Paro, der bl.a.
kan bruges terapeutisk i plejesektoren.
Center for Robotteknologi, der er en del af Teknologisk Institut, har specialiseret sig i at
skabe robotløsninger og viden om deres anvendelse. Centeret arbejder bl.a. med opgaver
som udvikling af ideer, test og demonstration af løsninger, udvikling af nye virksomheder
og produkter samt formidling af ny robotviden til industrivirksomheder, forskningsinstitutter
og den offentlige sektor. Centeret er partner i RoboCluster, der er et nationalt
innovationsnetværk, der samler de danske kompetencer inden for robotter, automation og
intelligente, mekaniske systemer. Netværket består af leverandører og aftagere i
branchen samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner med speciale i robot- og
automationsteknologi. Det sikrer en tæt relation mellem forskningskompetencer på
området og virksomheder inden for robotudvikling. Konsulentbistand,
laboratorieundersøgelser, overførelse af viden på konferencer, workshops, kurser og
netværk er nogle af centerets metoder til vidensdeling.
I øjeblikket deltager centeret i flere end 30 robotteknologiprojekter, der strækker sig fra
rene forskningsprojekter til udvikling af prototyper af nye komponenter og systemer. Der
er primært samarbejde med små og mellemstore virksomheder, som beskæftiger mellem
15 og 200 personer. Robotcentret samarbejder med 120 industrielle partnere og 10
partneruniversiteter.
Centeret er involveret i mange internationale aktiviteter, der alle sammen bidrager positivt
til, at udlandet får øjnene op for Danmark og danske virksomheder. Centeret har blandt
andet en samarbejdsaftale med det anerkendte Institute for Advanced Science and
Technology (AIST) i Japan. Samarbejdet har ført til, at Robotcenteret siden 2008 har kørt
et storstilet projekt omkring robotsælen Paro – et projekt, der inddrager nogle af landets
kommuner, plejecentre og institutioner.
100 sæler i de danske kommuner
I februar 2010 havde projektet omkring 100 sæler ude i danske kommuner. Teknologisk
Institut har senest udvidet samarbejdet til at dække hele Europa. Danmark er som følge
heraf blevet et af de førende lande i verden i forhold til at anvende terapeutiske robotter i
demensplejen. Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi har haft besøg af de
japanske partnere og det amerikanske firma, som skal lancere sælen i USA med henblik
på at lære dem, hvordan robotten bruges optimalt i den givne pleje. I projektforløbet vil der
systematisk blive foretaget erfaringsopsamlinger, der koordineres med de japanske
samarbejdspartnere for derved at få et internationalt samarbejde om den teknologiske
udvikling på velfærdsområdet. Dermed har Center for Robotteknologi fået knyttet stærke
bånd mellem en lang række danske og internationale aktører og sig selv.
47
Tine Mono fra Handicapområdet Guldborgsund, bosted for udviklingshæmmede i
Guldborgsund Kommune, udtaler:
- Vi har oplevet kontakten med Center for Robotteknologi som kompetent, fagligt velfunderet og meget professionel. Det gælder både i forhold til den første kontakt og den opfølgende kontakt efter anskaffelsen af Paro. På baggrund af den information vi har fået, har vi været i stand til at arbejde pædagogisk og systematisk og betræde nyt land i forhold til de voksne udviklingshæmmede borgere, vi arbejder med.
- Paro er et pædagogisk redskab, vi kun lige er begyndt at få øjnene op for. Vi ser store muligheder i brugen af Paro inden for handicapområdet især i forbindelse med arbejdet med udviklingshæmmede og/eller psykisk syge borgere. Vi har arbejdet i lidt over et halvt år med Paro. Et synligt resultat er, at Paro har hjulpet en voksen udviklingshæmmet mand ud af en depressiv tilstand. Sidegevinsten har været, at alle medbeboere oplever glæde, når Paro er aktiv. Paro giver øget livskvalitet.
- Inden for vores arbejdsområde er der også gode perspektiver i anvendelse af robotter inden for rengøringsfeltet. Vi holder øje med udviklingen inden for dette felt, fortæller Tine Mono.
Efter samme model som Paro-projektet har Teknologisk Institut gennemført en række
andre GTS-rettede aktiviteter med det formål at bringe viden hjem fra udlandet. Et
eksempel er aftalen med japanske Cyberdyne omkring udbredelsen af exoskeleton
styrkedragtsteknologi i den danske rehabiliteringssektor. Et andet eksempel er en
samarbejdsaftale med Giraff, der er en svensk virksomhed, som oprindeligt blev startet i
USA. Virksomheden udvikler en såkaldt ”Giraff telepresence-robot” til brug i blandt andet
hjemmeplejen.
48
Case 13: International softwareudvikling til gavn for dansk erhvervsliv DHI har ved hjælp af feedback fra internationale brugere af deres
produkter samt samarbejde med forskere i Europa og Japan
videreudviklet deres software simulerings- og
modelleringsværktøjer til vandmiljøer. Resultatet er, at DHI i dag
er verdensførende på området.
En stor del af den viden, som DHI opbygger, indlejres løbende i form af forbedringer og
nye moduler til en række softwareværktøjer, som DHI sælger som produkter. De mest
kendte af disse værktøjer/produkter er MIKE-familien (MIKE 11, MIKE 21, MIKE 3, MIKE
SHE, MIKE URBAN m.fl.).
MIKE-produkterne er i dag førende i verden på en række felter. Primært inden for
modellering af vand og miljø i kystområder, men også inden for modellering af vandløb,
vand i byer og specielt inden for integreret modellering af grundvand-overfladevand.
Produkterne anvendes derfor også af stort set alle førende internationale rådgivere med
aktiviteter på vand og miljøområderne. Feedback fra de store internationale brugere er en
vigtig kilde til viden og inspiration for den løbende videreudvikling af DHI’s teknologi. DHI
gør derfor meget for at skaffe kvalificeret feedback. Det sker blandt andet gennem årlige
brugermøder i en stribe lande, gennem systematisk kursusvirksomhed med
brugerfeedback og gennem opfølgning på supporthenvendelser fra brugerne. Idéer til
videreudvikling registreres systematisk og udgør en vigtig del af grundlaget for
udviklingsplanlægning for MIKE-produkterne.
Attraktiv samarbejdspartner
Den globale førerposition betyder også, at det er attraktivt for universiteter og forsknings-
institutioner at benytte DHI’s teknologi i undervisningen og i forskningsprojekter. Det er en
bevidst politik fra DHI at understøtte disse aktiviteter ved at stille teknologi og vejledning til
rådighed på favorable vilkår og ved at indgå i mere direkte samarbejder med udvalgte
forskningsinstitutioner. For eksempel har DHI aktivt understøttet opbygningen af
forskningsnetværker inden for økologisk modellering både i Europa og i Japan. Mere end
10 universiteter deltager aktivt i disse netværker. DHI stiller software og en platform for
videnudveksling til rådighed for universiteterne, som så til gengæld aktivt medvirker til
udvikling af ny viden på området.
Danske rådgivere er blandt de mest aktive brugere af MIKE-produkterne. Rådgiverne
opnår klare konkurrencefordele i udlandet i kraft af deres lange og veldokumenterede
erfaring som brugere af DHI’s teknologi. De danske rådgivere deltager aktivt med forslag
til videreudvikling af produkterne og ofte også i egentlige fælles udviklingsprojekter –
typisk sammen med universitetspartnere. Gennem samarbejdet opnår de danske
rådgivere et højt niveau af ekspertise i brugen af teknologien og medindflydelse på dens
videre udvikling.
49
COWI benytter MIKE
Én af de virksomheder, der har oplevet dette er COWI Vandbygning og Kyster, der p.t.
omsætter for ca. 275 mio. kr. heraf ca. 90 % i udlandet. Det bringer dem i top tre på
verdensplan inden for disse fagområder (Kilde: Det internationale tidsskrift Engineering
News Records (ENR) årlige brancheundersøgelse i 2009). Ole Juul Jensen er direktør i
Vandbygning og Kyster i COWI og formand for Vandbygningsteknisk Selskab. Han
fortæller:
- DHI’s software (MIKE21) er det mest brugte kommercielle software til simulering af hydrodynamik i havet, kystzonen og floder. Der er, hvad man kan kalde en ”industry standard”. Positionen er opnået ved en meget lang og fokuseret udviklingsindsats i mere end 30 år.
- Hos COWI er MIKE21 et helt afgørende redskab i vores internationale projekter. Vi har formentlig den største gruppe af MIKE21-modellører hos noget privat firma i verden med ca. 20 modellører i DK, Golfen, Indien og USA. Det er en helt nødvendig ting for vores internationale forretning, der omfatter ca. 330 medarbejdere inden for ”marine and coastal engineering”, samt rådgivning vedr. fundering af offshore wind farms, hvor Danmark er helt i front internationalt. Det er derfor af stor betydning for COWI og den danske vandbygningsbranche, at Danmark har stærke miljøer på universiteterne - og et stærkt DHI, der også frem over udvikler sig og bevarer sin position helt i top internationalt, som det er tilfældet i dag.
Om rapportenI denne rapport finder du en analyse af GTS-nettets internationale aktiviteter. Det fremgår, at aktiviteterne dels resulterer i hjemtagning af viden til Danmark, og dels bidrager til styrkelse af GTS-nettet. Da størstedelen af verdens viden produceres uden for de danske grænser, er det afgørende at følge den internationale udvikling og bringe relevant viden hjem til de danske virksomheder. Det er en forudsætning for, at Danmark kan bevare sin position som et af verdens mest innovative lande.
GTS-institutter• AgroTech – Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation• Alexandra Instituttet• Bioneer• DBI – Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut• DELTA• DFM• DHI – Vand • Miljø • Sundhed• FORCE Technology• Teknologisk Institut
KontaktGTS – Godkendt Teknologisk Service Gregersensvej 1, 2630 Taastrup Telefon 4516 2626 [email protected]
www.teknologiportalen.dk
Redaktion: Martin Krogstrup Nielsen, Ragnar Heldt Nielsen, Louise Kampp Rasmussen, Morten Smith og Dorthe Christiansen Forside foto: Lars Bahl