FYBA Psychology

204
F.Y.B.A. Psychology Paper I General Psychology Revised syllabus in the subject of Psychology Paper I General Psychology at the F.Y.B.A. to be brought into force with effect from the academic year 2008 2009. Objectives :- 1. To impart knowledge of the basic concepts and modern trends in Psychology. 2. To foster interest in the subject of Psychology and to create a foundation for further studies in Psychology. 3. To make the students aware of the applications of Psychology concepts in various fields so that they understand the relevance of psychology in different areas of life. Terms I ( Topics 1 to 5) 4 lectures per week 48 lectures per term 9 lectures per topic and 3 lectures for computer assisted demonstrations / quiz / administration of Psychology scales= Topic 1 The Science of Psychology. a) What is Psychology? b) Psychology then History of Psychology c) Psychology now Modern Perspectives d) Types of Psychological professionals e) Psychology The Science f) Ethics of Psychological Research g) Critical thinking h) Applying Psychology Does astrology work? i) Psychology in India* Topic 2 The Biological Perspective a) Neurons and nerves: Building the Network b) The Central Nervous system c) The Peripheral Nervous system d) Inside the brain and structures of the brain e) The chemical connection : the Endocrine glands f) Applying Psychology Differences between male and female brains

Transcript of FYBA Psychology

Page 1: FYBA Psychology

F.Y.B.A.

Psychology – Paper I

General Psychology

Revised syllabus in the subject of Psychology – Paper I General Psychology at the F.Y.B.A. to be

brought into force with effect from the academic year 2008 – 2009.

Objectives :-

1. To impart knowledge of the basic concepts and modern trends in Psychology.

2. To foster interest in the subject of Psychology and to create a foundation for further

studies in Psychology.

3. To make the students aware of the applications of Psychology concepts in various fields so

that they understand the relevance of psychology in different areas of life.

Terms I ( Topics 1 to 5)

4 lectures per week 48 lectures per term 9 lectures per topic and 3 lectures for computer

assisted demonstrations / quiz / administration of Psychology scales=

Topic 1 The Science of Psychology.

a) What is Psychology? b) Psychology then History of Psychology c) Psychology now Modern Perspectives d) Types of Psychological professionals e) Psychology The Science f) Ethics of Psychological Research g) Critical thinking h) Applying Psychology – Does astrology work? i) Psychology in India*

Topic 2 The Biological Perspective

a) Neurons and nerves: Building the Network b) The Central Nervous system c) The Peripheral Nervous system d) Inside the brain and structures of the brain e) The chemical connection : the Endocrine glands f) Applying Psychology – Differences between male and female brains

Page 2: FYBA Psychology

Topic 3 Consciousness : Sleep, Dreams, Hypnosis, and Drugs

a) What is Consciousness? b) Altered states – Sleep c) Dreams d) Altered states –Hypnosis e) Altered states – Psychoactive Drugs f) Applying Psychology – Sleep deprivation

Topic 4 Learning

a) Definition of Learning b) Classical Conditioning c) Operant Conditioning d) Cognitive learning Theory e) Observational Learning f) Applying Psychology – Behavior modification of a development challenged child

Topic 5 Memory

a) Memory: Encoding, Storage, Retrieval b) Models of memory – LOP and PDP c) The information – processing model – sensory, short–term and long-term memory. d) Retrieval of Long- Term Memories e) The reconstructive nature of Long- Term Memory Retrieval f) Forgetting g) Memory and the brain – the physical aspects of memory h) Applying Psychology- Current research in Alzheimer’s disease

Term 2 (Topics 6 to 10)

4 lectures per week 48 lectures per term, 9 lectures per topic and 3 lectures for computer

assisted demonstrations /quiz/ administration of Psychology scales.

Topics 6 Cognition. Thinking, Intelligence and Langrage

a) How people think b) Intelligence c) Language d) Applying Psychology- Mental exercises for better cognitive health

Topic 7 Motivation and Emotion

a) Approaches to understanding Motivation b) Hunger c) Emotion d) Applying Psychology – The how-to of happiness

Page 3: FYBA Psychology

Topic 8 Stress and Health

a) Stress b) Factors in the Stress Reaction c) Coping with stress d) Applying Psychology – Focus on wellness

Topic 9 Theories of Personality

a) Sigmund Freud and Psychologysis b) The Behaviorist view of Personality c) The Social Cognitive view of Personality d) Humanism and Personality e) Trait Theories f) The biology of Personality : Behavioral Genetics g) Assessment of Personality h) Applying Psychology – Personality testing on the internet

Topic 10 Statistics in Psychology ( Appendix section of the Text book)

a) Why do psychologists use statistics? b) Descriptive Statistics – Frequency distributions the Normal Curve, other distribution types skewed distributions.

c) Measures of central tendency – mean, median, mode d) Measures of variability – range and SD, Z scores e) Inferential Statistics – statistical significance f) The correlation coefficient

Important Notes -

1) The following points can be covered in sub-topic I-I psychology in India’- The history of Psychology in India; Current trends and fields of applications; Indian Psychology; Educational and career options for graduates and post-graduates in Psychology ( This sub- topic is only for students’ awareness not for examination)

2) In order to enrich learning’ the contents of the CD ‘Live! Psych’ that accompanies the textbook (interactive media simulations animations and experiments) should be integrated with teaching through demonstrations and discussions.

3) While teaching Topic 10 ‘ Statistics in Psychology’, raw scores can be generated by administering some simple Psychological scales / Personality questionnaires available online on the websites mentioned in the textbook or included in some books like ‘Comprehensive Stress Management’ by Greenberg (2002) Psychology Applied to Modern Life : Adjustment in the 21st Century’ ( Whiten & Looyed’2003) ‘ Applied industrial / Organizational Psychology’ (Aamodt‘2004) ‘Training Instruments in HRD and OD’ (Pareek’2003) or the scores obtained by students on the Quiz given in each chapter can be used for data analysis.

Page 4: FYBA Psychology

Book for Study

Ciccarelli’ S.K. & Meyer, G.E.(2008). Psychology ( Indian Subcontinent adaptation.)

New Delhi Dorling Kindersley (India) Pvt Ltd (South Asian Edition)

Books for Reference

1) Baron, R.A, & Kalsher, M.J. (2008) Psychology From Science to Practice ( 2nd ed.) Pearson Education inc. Allyn and Bacon.

2) Ciccarelli,S.K. & Meyer, G.E. (2006) Psychology Pearson Education inc. and Dorling Kindersley Publishing inc. New Delhi; first Indian reprint 2007.

3) Coon, D, & Mitterer, J.O.(2007) Introduction to Psychology Gateways to Mind and Behaviour (11th ed) Wadsworth / Thomson Learning publications, New Delhi, first Indian reprint 2007

4) Feldman, R.S. (2008) Understanding Psychology (8th ed) Mc Graw- Hill Publications, New York.

5) Kalat, J.W. (2005) Introduction to Psychology ( 7th ed) Wadsworth – Thomson

Learning Publications, Belmont, USA.

6) Lahey’ B. B. (2007) Psychology An Introduction (9th ed) Mc Graw- Hill

Publications, New York.

7) Passer, M. W, & Smith, R. E. Psychology. The Science of Mind and Behaviour

(3rd ed) Mc Graw- Hill publications, International edition, New York (2007)

8) Wade, C & Tavris, C.(2006) Psychology (8th ed) Pearson Education inc, Indian

reprint by Dorling Kindersley, New Delhi.

9) Wood, S.E., Wood, E.G. & Boyd. D ( 2008) The world of Psychology( 6th ed)

Pearson Education inc, Aliyn and Bacon.

10) Zimbardo, P.G. Johnson, R. L. & Weber. A. N. (2008) Psychology Core Concepts ( 5th ed)

Pearson Education inc, Allyn and Bacon.

Page 5: FYBA Psychology

1

ceevemeMeem$eeMeer heefj®e­e

efkeYeeie ‚ 1

IeìkeÀ j®evee

1.1 ceevemeMeem$e cnCepes keÀe³e?

1.2 ceevemeMeem$ee®³ee keÀener J³eeK³ee

1.3 ceevemeMeem$ee®³ee Fefleneme

1.4 ceevemeMeem$ee®ee Giece

1.5 ceO³e³egie

1.6 ceevemeMeem$eebleie&le efJeefJeOe efJe®eejOeeje

1.7 ceevemeMeem$ee®³ee GHeMeeKee

1.1 ceevemeMeem$e cnCepes JeÀe­e?

DevesJeÀ MeleJeÀebhetkeea ceveg<­eeme peieeefke<e­eer ke ceveg<­epeeleerefke<e­eer JegÀlegn} keeìt }eie}s. ceevekeer ceve JeÀmes JeÀe­e& JeÀjerle

Demes ­eeefke<e­eer®eer GlmegJeÀlee efvecee&Ce Pee}er. ceeveke megbmekeeo JeÀmee meeOeleele, Yee<ee JeÀMeer eqMeJeÀleele, efkeefkeOe Yeekevee Goe.

Òesce eEJeÀkee celmej JeÀMee Deelcemeele JeÀjleele ­eeefke<e­eer®es efke®eej ceveele Glhevve nesT }eie}s DeeeqCe l­eeletve®e ceevemeMeem$e

­ee efke%eevee®ee pevce Pee}e.

ceevemeMeem$e ns leg}veelceJeÀ o=ä­ee SJeÀ vekes Meem$e Deens. SJeÀe MeleJeÀehetkeea les veekeeªheeme Dee}s. ceevemeMeem$eele

ceeveke ke ÒeeC­eeb®­ee kele&vee®ee DeY­eeme JeÀs}e peelees. Psyche cnCepes Deelcee. Logos cnCepes DeY­eeme.

ceevemeMeem$e cnCepes `Deelcee®ee DeY­eeme.' l­eeveblej megceejs 4•• ke<ee&hetkeea `Psyche' ­ee Meyoe®ee DeLe& `ceve' Demee

}eke}e ies}e DeeeqCe ceevemeMeem$ee®eer k­eeK­ee 'cevee®ee DeY­eeme' DeMeer JeÀjC­eele Dee}er.

1.2 ceevemeMeem$ee®­ee JeÀener k­eeK­ee:

kej efo}su­ee ceevemeMeem$ee®­ee k­eeK­ee Deelee JegÀCeerner keehejerle veener. JegC[ìd (Wundt) ­ee Meem$e%ee®­ee celes

'ceevemeMeem$ee®ee GoodsMe peeieªJeÀ kele&vee®eer ef®eefJeÀlmee JeÀjCes' ne Deens. 'peeieªJeÀlee' cnCepes k­eJeÌleer JeÀe­e JeÀjles

Page 6: FYBA Psychology

Deens n­ee®es Yeeve efle}e DemeCes nes­e. peskne SKeeoer k­eJeÌleer jeieekeles, Ieeyejles, efle}e leneve eEJeÀkee YetJeÀ }eieles leskne

efle}e l­ee®eer peeeqCeke nesle Demeles. DeMeer peeeqCeke nesCes cnCepes ' peeie=le DevegYeke ` nes­e. l­eevegmeej ceevemeMeem$ee®eer

k­eeK­ee `peeieªJeÀ DevegYekeeb®es Meem$e' efkebÀJee `yeesOeeJemLes®es Meem$e' DeMeer JeÀjC­eele Dee}er.

ner k­eeK­eeoseqKe} mekee&vegceles eqmkeJeÀej}er ies}er veener. Meem$e ns kemletefveÿ Deens. l­eele mekee&vee henelee ke

v­eeneUlee ­esleer} DeMee keemlekee®ee DeY­eeme JeÀs}e peelees. ÒeeCeer ke ceeCemes JeÀe­e JeÀjleele ­ee®es efvejer#eCe, veeWo ke DeY­eeme

JeÀjlee ­eslees. ­ee heeÞe&Yetceerkej ceevemeMeem$ee®eer k­eeK­ee ' ceevekeer ke ÒeeC­eeb®­ee ceeveJeslej kele&vee®es Meem$e' DeMeer JeÀjC­eele

Dee}er.

ceveg<­e ne meceepe efÒe­e ÒeeCeer Deens. pevceeheemetve ce=l­ethe­e¥le lees meceepeekej Deke}byetve Demelees. eqMeMeg Demeleevee

l­ee®eer JeÀeUpeer ceelee‚ efhelee Iesleele. heg{s Flej meeceeeqpeJeÀ IeìJeÀ l­ee®­ee mebieesheveele neleYeej ueekeleele. ­ee

o=äerJeÀesveeletve henelee ceevemeMeem$ee®eer k­eeK­ee ' peerkeMeem$eer­e meceepeMeem$es' DeMeer nesles.

melejek­ee MeleJeÀeceOes ceevemeMeem$ee®ee hee­ee lelke%eeveele neslee. De@efjmìe@ì} meejK­ee lelkelkesl­eebveer ceevemeMeem$e cnCepes

Deelcee®ee DeY­eeme JeÀjC­ee®es Meem$e' DeMeer ceevemeMeem$ee®eer k­eeK­ee JeÀs}er. 19 k­ee MeleJeÀele ' Psyche' ®eer k­eeK­ee

`ceve' DeMeer JeÀjC­eele Dee}er. ke l­eecegUs 'ceevemeMeem$e cnCepes cevee®es Meem$e' DeMeer k­eeK­ee heg{s DeeCe}er ies}er. 19 k­ee

MeleJeÀe®­ee hetkee&Oee&le®e Meem$e%eebvee `ceevemeMeem$e' ­ee DeY­eemeeme Meem$eer­e o=efäJeÀesve Demeekee Demes keeìt }eie}s ke l­ee

o=äerves ceve ner meb%ee De­eesi­e keeì}er. ceevemeMeem$eer­e DeY­eemee®­ee keeì®ee}erle iet{ ke Dece=le& mebJeÀuhevee nUt ‚ nUt

veeefnMee Peeu­ee. JegC[ìd ke efìMevesj ­ee ceevemeMeem$e%eebveer yeesOeekemLes®eer mebJeÀuhevee heg{s DeeCe}er. ceevemeMeem$e®eer k­eeK­ee

`yeesOeeJemLes®es Meem$e' DeMeer JeÀjCeele Dee}er. heg{s efmeiceb[ He´Àe@F&[ ­eebveer DeyeesOe ceveeefke<e­eer®­ee mebJeÀuhevee ceeb[u­ee.

ceevemeMeem$e®eer k­eeK­ee hegvne SJeÀoe yeo}tve `yeesOeekemLee ke DeyeesOeekemLee' ­ee®ee DeY­eeme JeÀjCeejs Meem$e' DeMeer JeÀs}er

ies}er. ceve, yeesOeekemLee, DeyeesOeekemLee n­ee mebJeÀuhevee ceeies he[u­ee. ke@ìmeve meejK­ee ceevemeMeem$e%eebveer `ceevekee®­ee ke

ceeveJeslej ÒeeC­eeb®­ee kele&veekej' Yej efo}e ke ceevemeMeem$e®eer k­eeK­ee `ceevekeer ke ceeveJeslej ÒeeC­eeb®­ee kele&vee®ee DeY­eeme'

DeMeer JeÀjC­eele Dee}er. ner k­eeK­ee Deepener Òe®eef}le Deens. ­ee k­eeK­esletve kele&ve ner mebJeÀuhevee mheä nesle ies}er.

ceevemeMeem$ele `kele&ve' ne SJeÀ leebef$eJeÀ Meyo Deens. ceveg<­e kee ÒeeCeercee$e pes JeÀener JeÀjlees les cnCepes `kele&ve' meeceev­e

Meyoele meebiee­e®es lej, SKeeo­ee ÒesjJeÀe}e efceUCeeje Òeeflemeeo cnCepes kele&ve nes­e.

(k­eJeÌleer)

S----------------------------► R

(GefÎHekeÀ ) (Òeeflemeeo)

(Stitnulus) (Response)

Page 7: FYBA Psychology

`ÒesjJeÀ' cnCepes DeMeer JeÀesCeleerner MeejerjerJeÀ Ieìvee ke eqmLeleer p­ee­eesies %eeveWefo´­eebvee ®ee}vee efceUles. `ÒesjJeÀ' ne DeebleefjJeÀ

eEJeÀkee yeen³e Demet MeJeÀlees. [esUs, veeJeÀ, JeÀeve, lke®ee ke peerYesmeejKeer %eevebso´er­es "jeefkeJeÀ ÒeJeÀeje®­ee ÒesjJeÀebefke<e­eer

mebkesovee#ece Demeleele. ner ÒesjJeÀs cnCepes, jbie, keeme, Deekeepe, ®eke ke mheMe& (iejce, Leb[, kesovee F.) ­ee ÒeJeÀeje®eer

Demeleele]

ÒeJeÀeMee®es efJeÀjCe [esU­eebvee GefodoHeerle JeÀjles l­eeme `o=<­e‚Gefodoheve' cnCeleele. Okeefve}njer JeÀeveebvee Gefo=heerle JeÀjles

l­eeme `Þeek­e‚Gefodoheve' cnCeleele. ner yeen­e‚ mkeªhee®es ÒesjJeÀs Demeleele. DeebleefjJeÀ ÒesjJeÀ ne k­eJeÌleer®­ee Mejerjeletve

efvecee&Ce neslees. Goe. YetJeÀ ke leneve.

DeeOegefvekeÀ ceevemeMeem$ee®eer J³eeK³ee ë

ueens ³ee Meem$e%ee®³ee celes, ` mepeerJe He´eC³eeb®³ee Jele¥vee®ee, yeesOeefvekeÀ efke´À³ee - He´efkeÀ³eeb®ee DeY³eeme keÀjCeejs Meem$e cnCepes

ceevemeMeem$e nes³e.'

efmemejsefue DeeefCe efiueve ces³ej DeeefCe Dev³e ceevemeMeem$ee%eebveer ceeveme Meem$ee®eer J³eeK³ee Lees[³eeHeÀej HeÀjkeÀebves Jejerue

He´ceeCes®e kesÀueer Deens.

`ceevemeMeem$e ns ceeveJe DeeefCe ceeveJeslej He´eC³eeb®³ee Jele&vee®ee, ceeveefmekeÀ efke´À³ee He´efkeÀ³eeb®ee DeY³eeme keÀjCeejs Meem$e Deens

DeeefCe les kesÀJeU Meem$e vemetve leer SkeÀ keÀuee Deens.

ceevemeMeem$e : Meem$e JeÀmes?

ceevemeMeem$e ns jmee³eve, HeoeLe&efJe%eeve DeeefCe peerJeMeem$eeHe´ceeCes®e SkeÀ Meem$e Deens. ceevemeMeem$ee ceO³es ceeveJe DeeefCe

ceeveJesJelej ( HeMeg, He#eer, peue®ej He´eCeer F.) He´eC³eeb®es efveefj#eCe keÀjC³eemeeþer, l³eeb®³ee Jele&vee®ee Jemlegefve<þHeCes

(objective) DeY³eeme keÀjC³eemeeþer He´e³eesefiekeÀ HeOoleer®ee (Experimental method) DeJeuebye kesÀuee peelees.

n³eeKesjerpe meJex#eCe, mebK³eeMeem$eer³e HeOole, vewmeefie&keÀ JeeleeJejCeeleerue efvejer#eCe n³ee meejK³ee Meem$eer³e HeOoleeR®ee

DeJeuebye keÀ©ve Jele&ve mebyeOeerle ceeefnleer®es mebkeÀueve kesÀues peeles. ceerUeuesu³ee ceeefnleer®es efJeMues<eCe keÀ©ve ceeveJeer

Jele&veeyeeyele keÀener ie=nerlekesÀ, efkebÀJee efmeOoevle keÀuHevee ceeb[u³ee peeleele. ³ee efmeOoevle keÀuHevee Jemlegefve<þ HeOoleerves Hegvne

- Hegvne leHeemetve HeenCes DeeefCe l³ee DeeOeejs ceeveJeer Jele&veeyeeyele keÀener meJe&meeceev³e efve³ece He´mLeeefHele keÀjCes ne

ceevemeMeem$ee®ee nslet Demelees.

ceevemeerkeÀ HeeleUerJej Ie[tve ³esCeeN³ee efke´À³ee - He´efkeÀ³eeb®ee DeY³eeme ceevemeMeem$ee%e keÀjleele. ceeveefmekeÀ -efke´À³ee

He´efke´À³ee ceO³es efJeefJeOe YeeJevee, DeJeOeeve, Jesove, mebJesove, efJe®eej He´efke´À³ee, HesjCee DeMee efkeÀleerlejer yeesOeefvekeÀ efke´À³ee -

He´efke´À³eeb®ee (cognitive processes) meceeJesMe neslees. ³ee meJe& ceeveefmekeÀ efke´À³ee - He´efkeÀ³ee DeeHeu³ee Jele&vee®ee®e SkeÀ

Yeeie Deens.

Page 8: FYBA Psychology

1.3 ceevemeMeem$ee®ee Fefleneme:

DevesJeÀ JeÀejCeebJeÀjerlee ceevemeMeem$ee®ee DeY­eeme JeÀjCes iejpes®es Deens.

De) ceeveMeem$ee®­ee Feflenemee®ee DeY­eeme ve JeÀjlee ceevemeMeem$eeefke<e­eer iebYeerjheCes efke®eej JeÀjCes DeMeJeÌ­e Deens.

ye) ceeveMeem$ee®­ee mebMeesOeveele SsefleneefmeJeÀ meboYe& Deefvekee­e& Demeleele.

JeÀ) SsefleneefmeJeÀ hee<ke&Yegceer®­ee DeeOeejs meÐeheefjmLeerleer®es DeeJeÀ}ve JeÀjlee ­esCes meeshes peeles. Flej JeÀesCel­eener

Meem$eele vemes} Ske{e o={mebyebOe ceevemeMeem$ee®ee l­ee®­ee FeflenemeeMeer Deens.

[) ceevemeMeem$ee®ee Fefleneme ª#e vemetve l­eele ÒeeCeer ke ceevekepeeleer®es ÒeMve, mecem­ee, ­eeb®ee meKees} efke®eej

JeÀs}s}e efometve ­eslees.

F&) ceevemeMeem$eer­e Òe­eesieeb®ee Fefleneme SJeÀe MeleJeÀe®ee Deme}e lejer ceeveMeem$ee®­ee efveefj#eCe, o=äerJeÀesve ke

Devegceeveeb®ee efke®eej JeÀjlee ns peieeleer} mekee&le pegves Meem$e Deens Demes cnCeekes }eies}.

1.4 ceevemeMeem$ee®ee Giece:

ceevemeMeem$ee®ee Giece ceO­e ‚ hetke& JeÀeUele 4•• yeer. meer. ceO­es Pee}s}e Dee{Ulees. Òee®eerve ûeerJeÀ ke Òee®eerve

FeqpeHMeer­eve JeÀeUele ceevemeMeem$eer­e efke®eejeb®es hegjekes meehe[leele. 19 k­ee MeleJeÀe®­ee ceO­eehe­e¥le ceevemeMeem$ee}e

lelke%eevee®eer MeeKee cnCetve DeesUKe}s peeF&. Yejerke ceevemeMeem$eer­e efke®eejebvee ÒeJeÀì JeÀjCeejs megjkeeleer®es ceevemeMeem$e%e

cnCetve mee@JeÀ´sìerme, Huesìes ke De@efjmìe@ì} ­eebvee DeesUKe}s peeles. l­eebveer mke­ebefveCe&­ee®eer #ecelee cnCepes JeÀe­e? ceve JeÀmes

JeÀece JeÀjles? k­eJeÌleeR®es meceepeeMeer Deme}s}s veeles JeÀmes Demeles? DeMee ÒeMveeb®­ee cegUehe­e¥le peeC­ee®ee Òe­elve

lelkekesll­eebveer MesJeÀ[es ke<e& JeÀs}e. lelke%eevee®­ee cegUeletve DeKesjerme ceevemeMeem$ee®ee Giece Pee}e. efnheesJeÀ´@ìme ( 4•• ‚

377 yeer. meer. ) p­ee}e kewÐeJeÀMeem$ee®ee peveJeÀ cnCetve mebyeesOe}s peeles, l­eeves Demes cnì}s Deens JeÀer Mejerjeleer} efkeefkeOe

o´keeb®­ee Demecelees}eletve ceeveefmeJeÀ efkeJeÀeme mebYekeleele. De@jermìe@ì} ( 384‚ 322 yeer. meer. ) n­eeûeerJeÀ lelkekesl­ee®eer,

ceeveke ke ÒeeC­eebceO­es ª®eer nesleer. vewmeefieJeÀ peiee®es Òel­e#e efvejer#eCe JeÀjC­ee®eer l­eeves MeesOe}s}er DeY­eemeheOoleer JeÀskeU

efmeOeevleekej Deke}yetbve vekns lej DevegYekeefmeOo ke Òe­eesieefmeOo mkeªhee®eer Deens.

JeÀ´eF&mìhetke& meelek­ee MeleJeÀele Feqpehle®­ee jepeeves JeÀs}s}e Òe­eesie FeflenemeJeÀej cee@ì&ve Fvì ­eeb®­eeceles

ceevemeMeem$eeceOeer} heefn}e Òe­eesie neslee Demes ceeveC­eeme njJeÀle veener. Feqpehle®­ee jepee}e leheemetve hene­e®es nesles JeÀer

he=Lkeerle}ekej Feqpehle ner mekee&le pegveer Deens eEJeÀkee veener. l­ee®­ee JeÀuhevesvegmeej yee}JeÀebkej JeÀesCel­eener Yee<es®ee mebmJeÀej ve

JeÀjlee kee{efke}s lej les peer Yee<ee Dekeiele JeÀjleer} leer yengoe FeqpehleMeer­eve Yee<ee®e DemeCeej. Òel­e#eele JeÀªve

heneC­eemeejKes pejer ne Òe­eesie veme}e lejer jepee®­ee me=peveMeer} JeÀuheves®eer keeKeeCeCeer JeÀs}er heeefnpes, l­ee®­ee celes Yee<ee

ner ceveeletve pevce Iesles DeeeqCe cnCetve®e DeMee ÒeJeÀej®­ee Òe­eesie JeÀªve heneC­ee®eer l­ee®eer F®íe mlegl­e nesleer.

Page 9: FYBA Psychology

1.5 ceO­e­egie:

ceO­e­egieele ( 4•• ‚ 1450 S. [err.) heeef½eceel­e efkeodkeeveebveer ceevekeer kele&vee®ee DeY­eeme Meem$eer­e o=äerJeÀesveeletve

ve JeÀjlee Oeeefce&sJeÀ o=äerJeÀesveeletve JeÀs}e. Devewmeefie&JeÀ eEJeÀkee kesieUs kele&ve JeÀjC­eeN­ee k­eJeÌleer}e YetleÒesleelceeves heíe[}s

Deens ke l­eeves JeÀenerlejer heehe JeÀs}s Deens Demes ie=nerle Oej}s peeF&. ­eekejer} Ghe®eej Òesleelc­eeefke<e­eer DeefOeJeÀ peeCetve IesCes

­ee mkeªhee®ee Demes. peeot, Oeeefce&JeÀ efkeOeer ke leebef$eJeÀ Ghe®eej DeefleMe­e }essJeÀefÒe­e nesles. ceeveefmeJeÀefjl­ee efkeJeÀ=le

DemeCeeN­eebvee Deceeveg<eheCes keeieefke}s peeF&. ­ee®e ­egieele Dejyeer cegme}ceeveebveer kewÐeJeÀMeem$eele cees}e®­ee Deew<eOeeshe®eeje®eer

Yej Ieele}er ke ceeveefmeJeÀ ªiCeebmee"er kes[­eeb®eer FeqmheleUs megª JeÀs}er.

ÒeMve:‚

De) ieeU}su­ee peeiee Yeje :‚

i) Meem$e cnCepes heOoleMeerjefjl­ee JeÀs}s}s‚‚‚‚ nes­e.

ii) ‚‚‚‚‚‚‚‚‚­egieele peeot, Oeeefce&JeÀ efkeOeer ke leebef$eJeÀ Ghe®eej DeefleMe­e }esJeÀefÒe­e nesles.

iii) JeÀ´eF&mìhetke& meelek­ee MeleJeÀele ‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚jepeeves JeÀs}s}e Òe­eesie ceevemeMeem$eeleer} heefn}eÒe­eesie

ceeve}e peelees.

iv) ceevemeMeem$ee®³ee mebMeesOeveele ‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚ meboYe& Deefvekee­e& Demeleele.

v) ceveg<­e kee ÒeeCeercee$e pes JeÀener JeÀjlees les cnCepes ‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚

2) ceevemeMeem$eeme Meem$e cnCetve efmeOo JeÀjC­eeJeÀjerlee JeÀesCel­ee ieesbäeR®ee oeKe}e efo}e peelees?

3) ceevemeMeem$ee®³ee JeÀesCel­eener ®eej k­eeK­ee meebiee?

4) ceevemeMeem$ee®ee Fefleneme DeY­eemeC­ee®eer JeÀesCeleerner leerve JeÀejCes meebiee?

Page 10: FYBA Psychology

efkeYeeie ‚ 2

1.6 ceevemeMeem$eebleie&le efkeefkeOe efke®eejOeeje: (Schools of Psychology)

kele&vekeeo : (Behaviourism)

pee@ve yeer. ke@ìmeve (1878‚ 1959) ­eebvee kele&vekeeoe®es peveJeÀ ceeve}s peeles. ³ee Kesjerpe He@Jnuee@Jn, efmkeÀvej,

yeb[gje DeeefCe keÀe@uìj Fl³eeoer Meem$e%e Jele&veJeeoer Meem$e%e cnCetve DeesUKeues peeleele. ceve n­ee DeveeJeÀ}veer­e ceevekeer

Debiee®es DeO­e­eve JeÀjCes DeMeJeÌ­eÒee­e Deens Demes l­eeb®es cele nesles. Deelceefveefj#eCe ner SJeÀ k­eeqJeÌleefveÿ heOoleer Demeu­eeves

leer DeMeem$eer­e Deens Demes l­eeves "eceheCes meebefiele}s. Deelceefveefj#eCeeHes#ee kesieU­ee kele&veeefOeÿerle ceevemeMeem$eer­e

DeY­eemee®eer mebJeÀuhevee l­eeves ceeb[}er. Je@ìmeveves HeÀkeÌle efveefj#eCe#ece Jele&veeJej ue#e keWÀefêle kesÀues. ­ee mebJeÀuhevesvegmeej

heefjkesMeeleer} GefoodheJeÀeves Ie[ketve DeeCe}s}s kele&ve ­ee®es efvejer#eCe ke heefj#eCe JeÀªve ceevemeMeem$eer­e Ghehelleer efvecee&Ce

JeÀjlee ­esleele ns l­eeves oeKeketve efo}s. kemlegefveÿheCes he[leeUlee ­esCeeN­ee Ieìvee ke kele&veekej l­eeves }#e JeÀWo´erle JeÀs}s.

ceveeMeer mebyebOeerle les ceevemeMeem$e ­ee lelJeÀeef}ve mebJeÀuhevesme l­eeves íso efo}e. efkemeek­ee MeleJeÀe®­ee hegkee&Oee&le

kele&vekeeoeme DevesJeÀ ceevemeMeem$e%eebveer G®e}tve Oej}s. neke&[& efkeÐeeheer"eleer} yeer. SHeÀ eqmJeÀvej ­ee kele&vekeeoe®ee hegjmJeÀej

JeÀjCeeN­ee ceevemeMeem$e%eeb®­ee mebMeesOeveebcegUs ceevemeMeem$eer­e %eeveele ceesb}e®eer Yej he[}er.

mece<ìerJeeoer ceevemeMeem$e : (Gestalt Psychology)

1912 ®³ee ojc³eeve DecesefjkesÀceO³es pesJne, Jele&veJeeo He®eefuele neslee l³ee®e JesUsme pece&veerle `mece<ìerJeeoer

ceevemeMeem$e Go³eeme ³esle nesles. pece&ve Yee<esleerue `iesmìeuì (Gestalt) ³ee Meyoe®ee DeLe& meceie´elcekeÀ, meceg½e³eelcekeÀ,

®eebieueer mebHetCe& j®evee efkebÀJee DeekeÀej ³ee meboYee&le Iesleuee peelees.

Jeoe&³ecej, keÀe@HkeÀe Je kesÀnuej ³eebveer mece<ìerJeeoer ¢<ìerkeÀesve ceeb[uee. l³eeb®ee He´cegKe DeY³eemeefJe<e³e cnCepes Jesove

DeeefCe mebJesove nes³e. l³eeb®³ee celes GÎerHekeÀe®es DeeHeCeeme nesCeejs mebJesove ns GÎerHekeÀe®³ee megì³ee-megì³ee IeìkeÀ Debiee®es ve

neslee, meceg½e³eelcekeÀ, meie´elcekeÀ mJe©Heele Demes nesles. Goe. J³ekeÌleer meceesj efomeu³ee veblej leer®es Deesþ, [eskesÀ, veekeÀ,

®esnjsHeììer F. ®eer þsJeCe DecegkeÀ SkeÀe He´keÀej®eer Deens. cnCetve leer J³ekeÌleer cnCepes ceePee DecegkeÀ SkeÀ ceer$e Deens Demes megìs –

megìs IeìkeÀeb®es mebJesove Ie[tve ³esle veener. lej leer efJeefMe<ì J³ekeÌleer meceesj efomelee®e lees DeeHeuee DecegkeÀ SkeÀ ceer$e Deens.

³ee®es DeeHeCeeme lel#eCeer mebJesove Ie[tve ³esles. DeeHeCeeme nesCeejs yeen³e peiee®es mebJesove ns Deeke=Àleer DeeefCe DeeOeeejYetceer efkebÀJee

HeeMJe&Yetceer ³ee mJe©Heele Ie[tve ³esles. DeeHeCeeme Ie[tve ³essCeejs mebHetCe&leë meceg®®e³eelcekeÀ mebJesove ns GÎerHekeÀeleerue IeìkeÀ

Debiee®es HejmHejmebyebOe keÀmes Deensle ³eeJej DeJeuebyetve Demeles. Goe. Keeueerue Deeke=Àleerle kesÀJeU oesve GY³ee DeeefCe oesve

Dee[J³ee DeMee ®eej jsKee ve efomelee lees ®eewkeÀesve Demeu³ee®es mebJesovee Ie[tve ³esles. mece<ìerJeeoer ceevemeMeem$e%eebveer DeekeÀej

mebJesove, ieleer mebJesove Fl³eeoeR®ee meKeesue DeY³eeme kesÀuee Deens.

Page 11: FYBA Psychology

meO³ee mece<ìerJeeoer ceevemeMeem$eeleerue ³ee mebkeÀuHevee yeesOeefvekeÀ ceevemeMee

m$ee®³ee (cognitive Psychology) DeY³eemee®ee Yeeie yeveu³ee Deensle. Hejbleg mebJesovee

Kesjerpe yeesOeefvekeÀ ceevemeMeem$eele DeJeOeeve, DeO³e³e, mcejCe – efJemcejCe, efJe®eej He´efke´À³ee,

mecem³ee Heefjnej Fl³eeoeR®ee DeY³eeme kesÀuee peelees.

3) j®eveeJeeoer ceevemeMeem$e ë (Structuralism)

S[Je[& efìMevesj ³eeves j®eveeJeeoer ceevemeMeem$ee®ee Hee³ee Ieeleuee. efìMevesj ne efJeunsce JegC[ìd ®ee efJeÐeeLeea Jegì ³eeves

1879 ceO³es pece&veerleerue uee³eHeefPebie ³esLes ceevemeMeem$ee®eer Heefnueer He´³eesieMeeUe mLeeHeve kesÀueer. efìMevesj ³eeves JegC[ìd®³ee

efJe®eeejebvee Heg{x efJemleeefjle kesÀuesues Dee{Utve ³esles. DeeHeu³ee ceeveefmekeÀ DevegYeJeeb®eer j®evee keÀMeer Deens ³eeb®³ee DeY³eemeeuee

l³ebeveer cenllJe efoues. yeesOeefvekeÀ DevegYeJee®es cnCepes®e ceeveJeer cevee®es cegueYetle IeìkeÀ peeCetve IesC³eeb®ee l³eebveer He´³elve kesÀuee.

cnCetve®e l³eebveer DeeHeu³ee DeY³eemeele Jesove, mebJesove, YeeJevee, He´eflecee Demes DevegYeJee®es pes cetU IeìkeÀ Deensle, l³ebe®³ee

DeY³eemeeme cenlJe efoues. DeeHeu³ee ceeveefmekeÀ IeìkeÀeb®es mJe©He vescekesÀ keÀmes Deens. ns peeCetve IesC³eemeeþer l³eebveer

Deelceefvejer#eCe efkeÀbJee mJeeefvejer#eCe (Introspection) HeOoleer®ee GHe³eesie kesÀuee. Deelceefveefj#eCe cnCepes mJeleë®e

mJele뮳ee ceeveefmekeÀ DevegYeJeeb®es efvejer#eCe keÀ©ve l³ee®es DeLe&ie´nCe keÀjCes nes³e. Goe. DeeHeu³ee efþkeÀeCeer pesJneb YeeJevee

efvecee&Ce nesleele, pemes DeeHeu³eeuee pesJne ogëKe nesles, jeie ³eslees F. lesJne DeeHeCe mJeleë l³ee®es efvejer#eCe keÀje³e®es. Goe.

DeeHeu³eeuee SKeeo³ee IeìvescegUs ogëKe Peeues lej l³ee JesUer vescekesÀ keÀe³e Jeeìues? l³eeJesUer DeeHeu³ee MeejerefjkeÀ DeeefCe

ceeveefmekeÀ HeeleUerJej vescekesÀ keÀesCeles yeoue Peeues? ³ee®es mJeleë®e efveefj#eCe keÀªve l³ee DevegYeJee®eer veeWo keÀjCes . DeMee

Deelceefveefj#eCeeletve yeesOeeefvekeÀ DeLeJee ceeveefmekeÀ DevegYeJee®es mJe©He vescekesÀ keÀmes Deens. ³eeyeeeyele keÀener He´ceeCeele ceeefnleer

efceUt MekeÀles. Hejbleg DevegYeJee®es vescekesÀ keÀesCeles IeìkeÀ cenlJee®es Demeleele, ³ee yeeyeele j®eveeJeeoer ceevemeMeem$e%eeb ceO³es Jeeo

efvecee&Ce Peeues.

4) keÀe³e&Jeeoer ceevemeMeem$e : (Functionalism)

DecesefjkesÀleerue, neJe&[& efJeÐeeHeerþeleerue efJeu³ece pescme ³eeves keÀe³e&Jeeoer ceevemeMeem$ee®ee Hee³ee Ieeleuee (1842 –

1910) l³ebeveer j®eveeue#eer ceevemeMeem$ee®³ee Deelceefvejer#eCe HeOoleerJej DeeefCe ceeveefmekeÀ IeìkeÀeb®³ee l³eeb®³ee

efJeMues<eCee®³ee mJe©HeeJej efìkeÀe kesÀueer. efJeu³ece pescme DeeefCe l³ee®³ee menkeÀe³ee¥®³ee celes J³eefkeÌle®eer yeesOeeJemLee ner

DeO³e³eve mce=leer, YeeJe – YeeJevee, efJe®eej He´efkeÀ³ee Fl³eeoeR®³ee keÀe³ee&ceOetve Dee{Utve ³esles. cnCepes®e ceve ns DeeHeu³eeuee

He´l³e#e peieele vescekesÀ keÀe³e& keÀjC³eeme ceole keÀjles. yeouel³ee HeefjefmLeleerMeer mecee³eespevee meeOeCes ns yeesOeeJemLes®es cegK³e

keÀe³e& Deens, Demes cele l³eebveer ceeb[sue.

l³eeb®³ee celes ceeveJeer cevee®es efkebÀJee yeesOeeJemLes®es mJe©He keÀmes Demeles, l³ee®eer j®evee keÀMeer Demeles, ³eeHew#ee l³ee®es

keÀe³e& keÀmes ®eeueles, ns peeCetve IesCes cenlJee®es Deens. cnCetve ne efJe®eejHe´Jeen `keÀe³e&Jeeo' cnCetve DeesUKeuee peelees. J³ekeÌleer

DeeefCe l³ee®³ee YeesJeleeue®eer HeefjefmLeleer ³eeleerue HejmHej mebyebOeeme l³ebeveer cenlJe efoues.

Page 12: FYBA Psychology

5) ceveesefJeMues<eCe efmeOoebvle (Psychoanolysis)

efmeiceb[ HeÀe@F&[ ³eeme ceveesefJeMues<eCee®ee pevekeÀ ceeveues peeles. He´@ÀeF&[ves He´Lece®e ceeveJeer cevee®eer j®evee DeeefCe DeyeesOe

cevee®eer mebkeÀuHevee ceeb[ueer. l³ee®³ee celes DeeHeu³ee Dele=Hle F®íe, DeebkeÀe#ee, ceevemeerkeÀ mebIe<e&, keÌuesMekeÀejkeÀ mce=leer DeeefCe

He´ecegK³eeves oceve (Repress) kesÀuesu³ee uewefiekeÀ He´sjCee ³eeb®es JeemleJ³e DeyeesOe cevee®³ee HeeleUerJej Demeles. meceepeceev³e

vemeCeeN³ee ueQefiekeÀ He´sjCee, Dele=Hle F®íe, keÌuesMekeÀejkeÀ DevegYeJe ³eeb®es yeesOeeJemLesletve DeyeesOeeJemLes®³ee HeeleUerJej oceve

kesÀues peeles. ³ee DeyeesOe cevee®ee meJee&efOekeÀ He´YeeJe DeeHeu³ee Jele&veeJej He[lees.

He´Àe@F&[ves DeeHeues efJe®eej ìHH³ee – ìHH³eeves ceeb[uesues Dee{Utve ³esleele. J³eefkeÌlecelJee®ee efJe®eej keÀjleevee l³eeves Fodce

(Id), Denced (Ego) DeeefCe efJeJeskeÀelcee efkebÀJee meod meod efJeJeskeÀyegOoer (Superego) ³ee mebkeÀuHevee ceeb[uîee lemes®e

eflemeN³ee ìHH³eele ceveesuewefiebkeÀ efJekeÀemee®³ee DeJemLee (Psychosexual stages) mHe<ì keÀjÀve Jele&veeJej nesCeeN³ee

l³ee®³ee HeefjCeeceeb®eer ®e®ee& kesÀuesueer Dee{Utve ³esles.

J³ekeÌleer®³ee DeyeesOeceveeleerue He´sjCee, keÌuesMekeÀejkeÀ DevegYeJe, mebIe<e& F. peeCetve IesC³eemeeþer l³eeves cegkeÌlemeen®e³e&

(Free Association) leb$ee®ee lemes®e `mJeHve efceceebmee' leb$ee®ee DeJeuebye kesÀuee. l³ee®³ee celes J³ekeÌleer®³ee efþkeÀeCeer

DemeCeeN³ee He´cegKe DeyeesOe He´sjCee cnCepes uewefiebkeÀ He´sjCee DeeefCe Deeke´ÀcekeÀlee nes³e. ceveesefJeMues<eCee®ee He´YeeJe keÀuee, meeefnl³e,

efMeuHekeÀuee Fl³eeoeRJej megOoe He[uesuee efometve ³eslees.

ceevemeMeem$eeleerue DeeOegefvekeÀ efkebÀJee mecekeÀeueerve ¢<ìerkeÀesve ë

19 J³ee MelekeÀe®³ee HegJee&Oeele ceeveJeer Jele&vee®es mJe©He DeY³eemeC³eemeeþer pes HejbHejeiele efJe®eej He´Jeen efkebÀJee ¢<ìerkeÀesve

ceeb[C³eele Deeues nesles, les DeefuekeÀ[®³ee keÀeUele keÀener He´ceeCeele ogj meejC³eele Deeues Deensle. Demes pejer Demeues lejer

HejbHejeiele efJe®eej He´Jeeneleerue Jele&veJeeo, mece<ìerJeeo lemes®e ceveesefJeMues<eCe Deepener megOeeefjle mJe©Heele DeeOetefvekeÀ

ceevemeMeem$eeceO³es DeefmlelJeele Deensle. ³ee DeeOegefvekeÀ ¢<ìerkeÀesveebceO³es Heg{erue efJe®eej He´Jeeneb®ee meeceeJesMe neslees.

1) pewefJekeÀ ¢<ìerkeÀesve ë

J³ekeÌleerJele&ve DeeefCe ceeveefmekeÀ efke´À³ee – He´efke´À³ee peeCetve IesC³eemeeþer l³eeceeieerue pewefJekeÀ DeefOe<ìeve DeY³eemeeves

Del³eeJeM³ekeÀ Demeles. DeeHeu³ee ceWotleerue efJeefJeOe keWÀêe®es, ceWotjmee³eveeb®es efve³eb$eCe DeeHeu³ee Jele&veeJej DeeefCe efYevve

ceeveefmekeÀ efke´À³ee He´efkeÀ³eebJej Demeles. DeeHeu³ee Jele&veeceeieerue DeeefCe ceeveefmekeÀ He´efkeÀ³ee ceeieerue vesceke̳ee veme pewefJekeÀ He´efkeÀ³ee

MeesOeC³ee®ee He´³elve pewJeceevemeMeem$e%e keÀefjle Demeleele. DeeHeues mebJesove DeO³e³eve, mce=leer JesieJesieU³ee efJe®eej He´efkeÀ³ee F.

®es efve³eb$eCe ceWotleerue JesieJesieU³ee keWÀêeÜejs kesÀues peeles.

Goe .- ceWot®³ee [eJ³ee DeOe&ieesueecetUs Yee<es®es DeekeÀueve Ie[tve ³esC³eeme ceole nesles. lej mLeeefve³e mebyebOee®es DeLe&ie´nCe

cebsot®³ee GpeJ³ee DeOe&ieesueecegUs Ie[tve ³esles. lemes®e ceWotleerue efnHHeeske@ÀcHeme ceO³es mce=leer®es mebIeìve keÀ©ve ceeefnleer®es peleve

kesÀues peeles. (ceWot DeeefCe vemeHesMeer®³ee keÀe³ee&efJe<e³eer DeeefCe DebleÞeeJe mebyebOeerle ceeefnleer He´keÀjCe 2 ceO³es efouesueer Deens.)

Page 13: FYBA Psychology

2) Jele&veJeeoer ¢<ìerkeÀesve ë

Jele&veJeeoer ceevemeMeem$e%e efveefj#eCe#ece ` GodoerHeve DeeefCe He´efleke´Àer³ee' ³eeb®³ee DeY³eemeeme cenllJe osleele. l³ee®³ee

celes, Jele&ve ns DeefYemebOeeveeletve Ie[tve ³esles. Je HeefjefmLeleerletve efJeefMe<ì meJeef³ebvee, Jele&ve He´keÀejebvee He´yeefuekeÀjCe efceUeu³ee

cegUs Jele&veeuee DeekeÀej efouee peelees. Lees[ke̳eele Jele&ve ns DeefYemebOeeve DeeefCe He´yeueerkeÀjCee®ee He´YeeJe Deens.

Goe. SKeeos cegue melele Kees[³ee keÀjCeejs Demesue efkeÀJebe Deeke´ÀcekeÀ Jele&ve keÀefjle Demesue Je Flejebveer l³eeyeeyele l³ee®es

keÀewletkeÀ kesÀues. (Oeve He´yeueerkeÀjCe) lej l³ee®ee Kees[meeU HeCee efkeÀJee l³eeb®es Deeke´ÀcekeÀ Jele&ve ¢{ nesle peeF&ue. pej ueneve

ceguee®³ee DeekeÀcekeÀ Jele&veeuee ³eesi³e JesUer efMe#ee kesÀueer. ($eÝCeHe´yeuekeÀ) lej les ceguee Deeke´ÀcekeÀ Jele&ve keÀjC³ee®es ìeUt

ueeiesue. DeMee He´keÀejs DeeHeues Jele&ve ns DeefYemebOeeve, He´yeefuekeÀjCe DeeefCe DebleJ³e&efkeÌlekeÀ mebyebOee®ee HeefjCeece lemes®e HeefjefmLeleer

pev³e IeìkeÀ ³eeb®³ee Deblejefke´À³esletve efvecee&Ce nesles.

efye. SHeÀ. efmkeÀvej ³eebveer meeOeveelcekeÀ DeefYemebOeevee®ee DeJeuebye keÀ©ve Jele&veeuee keÀMee He´keÀejs DeekeÀej oslee ³eslees les

oeKeJetve efoues.

3) yeesOeefvekeÀ ¢<ìerkeÀesve ë

ceevemeMeem$eeleerue yeesOeefvekeÀ ¢<ìerkeÀesveeceO³es efJeefJeOe ceeveefmekeÀ efke´À³ee He´efke´À³eeb®ee DeY³eeme kesÀuee peelees. mebJesove, mcejCe

– efJemcejCe, lekeÀe&vegceeve, efveCe&³eve, mecem³ee Heefjnej ³eeb®³ee DeY³eemeeme yeesOeefvekeÀ ceevemeMeem$e%e cenlJe osleele. l³eeb®³ee

celes, J³ekeÌleer®³ee efJeefMe<ì Jele&veeJej ue#e keWÀêerle keÀ©ve J³ekeÌleer®³ee ceeveefmekeÀ He´efke´À³eeb®ee Jemletefve<þ HeOoleerves DeY³eeme

keÀjlee ³eslees. ceeveefmekeÀ He´efkeÀ³eebDeeOeejs J³ekeÌleer Jele&vee®es DeLe&ie´nCe keÀefjle Demeleebvee yeesOeefvekeÀ ceevemeMeem$e%e ceeveJeer ceve

DeeefCe mebieCekeÀ cnCepes®e ceeveefmekeÀ He´efke´À³ee DeeefCe mebieCekeÀ ³eeleerue meeOec³ee&®ee DeeOeej Iesleele. yeen³e peieeleerue

GooerHekeÀ ceeefnleer efveJe[Ces efle®eer Dev³e ceeefnleerMeer leguevee keÀjCes. DeeefCe mce=leerle DemeCeeN³ee Dev³e ceeefnleerle leer meceeefJe<þ

keÀjCes, l³ee ceeefnleer®es ©HeeblejCe keÀjCes, efle®eer Hegvej&®evee keÀjCes F. efJeefJeOe ceeieea He´efke´À³ee kesÀu³ee peeleele. yeesOeefvekeÀ

ceevemeMeem$e%eebveer DeeOetefvekeÀ ceevemeMeem$eele ceesuee®eer Yej Ieeleueer Deens.

4) DeeOetefvekeÀ ceveesefJeMues<eCe efmeodOeeble ë

megjJeeleer®³ee keÀeUele He´ÀeF&[ves ceeveJeer Jele&veeJej ueQefiekeÀ He´sjCee DeeefCe Deeke´ÀcekeÀ HesjCee ³eeb®ee meJee&&e fOekeÀ He´YeeJe

keÀmee He[lees les meebefieleues l³eeves uewefiebkeÀ He´sjCee, ceveesueQefiekeÀ efJekeÀeme, Deeke´ÀcekeÀlee, ceeveefmekeÀ mebIe<e& ³eeJej Deel³ebeflekeÀ

Yej efouee. Hejbleg veblej®³ee keÀeUele keÀeue& ³egbie, De@[uej Fl³eeoerveer He´ÀF&[ves ceeb[uesu³ee keÀener mebkeÀuHeveeJej efìkeÀe kesÀu³ee.

DeeOetefvekeÀ ceveesefJeMues<eCe efmeodOeebleevegmeej ceeveJeer peerJeveele kesÀJeU ueQefiekeÀ He´sjCee Je Deeke´ÀcekeÀlee SJe{³ee®e keÀener

cenllJee®³ee He´sjCee veeefnle. Flej DeveskeÀ HesjCee Deensle. efkeÀ p³eeb®ee He´YeeJe DeeHeu³ee Jele&veeJej He[le Demelees.Goe. ceele=lJe

He´sjCescetUs®e DeeF& DeeHeu³ee cegueebmeeþer nJes lesJe{s keÀ<ì keÀjC³eeme le³eej Demeles. He´mebieer mJeleë®ee peerJe Oeeske̳eeceO³es Ieeueles.

lemes®e mJe-peeleer®es mebj#eCe efn megodOee SkeÀ pevcepeele He´sjCee Deens. DeeefCe l³ee®ee DeeHeu³ee Jele&veeJej He´YeeJe He[le

Demelees.

Page 14: FYBA Psychology

5) Glke´Àebleer Jeeoer ¢<ìerkeÀesve ë

Glke´ÀebleerJeeoer ceevemeMeem$e ns ®eeue&me [eefJe&ve ³eeves Glke´Àebleer mebbyebOeerle ceeb[uesu³ee efmeodOeebleeJej DeeOeejuesues

Deens. [eefJe&ve ®³ee celes, He=LJeerJej p³ee He´eCeer peeleeR®³ee efþkeÀeCeer yeouel³ee HeefjefmLeleerMeer mecee³eespeve meeOeC³ee®eer #ecelee

nesleer, peieC³eeme DeeJeM³ekeÀ DemeCeejs iegCeOece& nesles. les®e He´efleketÀue HeefjefmLeleerle efìketÀve jent MekeÀues. DeeefCe He´peeleeRceO³es

³ee #eceleeb®ee DeeefCe iegCeOecee¥®ee DeYeeJe neslee, les He=LJeer leueeJe©ve veeceMes<e Peeues. ³ee ¢<ìerkeÀesvee vegmeej yeouel³ee

HeefjefmLeleerMeer, He´eflekegÀue HeefjefmLeleerMeer mecee³eespeve meeOeC³eemeeþer ceveg<³ee®³ee efþkeÀeCeer efvejefvejeU³ee pewefJekeÀ ³eb$eCee

lemes®e ceeveefmekeÀ ³eb$eCee efJekeÀefmele nesle iesu³ee.

Goe. yengleskeÀ meJee¥vee®e iees[ HeoeLe& DeeJe[leele. ³ee iees[ ®eJeer®eer DeeJe[ Glke´Àebleerleerue efJekeÀemee®ee SkeÀ Yeeie Deens.

DeeHeues HegJe&pe DeeoerceeveJe peerJeble jenC³eemeeþer efvejefvejeU³ee JevemHeleer, HeÀUs Keeble p³ebeveer keÀ[Jeì JevemHeleer Keeu³ee

DeeefCe l³ee efJe<eejer efveIeeu³eecegUs cejCe HeeJeues. DeeefCe p³ebeveer les Keeuîee veenerle les peerJeble jeefnues. DeeefCe l³eebveer efHekeÀuesueer

Heewef<ìkeÀ iees[ HeÀUs KeeGÀve l³ee HeefjefmLeleerMeer mecee³eespeve kesÀues. DeeefCe cnCetve®e nUtnUt iees[ ®eJeer®eer DeeJe[ efJekeÀefmele

nesle iesueer. DeeefCe l³ee®es pev³et Heg{erue efHe{erkeÀ[s mebke´Àceerle nesle iesues. cnCetve DeeHeCee meJee¥vee iees[ HeoeLe¥ DeeJe[leele.

DeeefCe keÀ[Jeì HeoeLe& DeeJe[le veener.

ceevekeleekeeo : (Humanism)

meve 1950 ®­ee megceejeme kele&vekeeo ke ceveesefkeM}s<eCeeme Deekneve osCeeje SJeÀvekeerve efke®eej IesTve ®eUkeU megª

Pee}er. ceevekeer DeefYeÒesjCee ke kele&veeme mecepetve Iesleevee JeÀskeU DeyeesOe vekns lej yeesOeelceJeÀ DevegYekeeb®ee efke®eej JeÀjCes ner

cenlkee®es "jles Demes cnì}s ies}s. yeen­e heefjkesMeeleer} GefodoHekeÀebcegUs ceevekeer kele&ve efve­ebef]$ele nesles Demes ceeveCeeje

kele&vekeeo ke DeyeesOe ceveeleer} peeeqCekeebcegUs ceveg<­ekele&ve efve­ebef$ele nesles ns ceeveCeeje ceveesefkeM}s<eCeeme efke®eej; ns oesvener

efmeOeevle ceevekeleekeeÐeebvee Deceev­e nesles. ceevekeleekeeoer ceevemeMeem$e%e DeyeÏence ceem}es ke JeÀe}& je@peme& ­eeb®­ee celeevegmeej

ceveg<­e peeeqCekehetke&JeÀ Deeheu­ee Dee­eg<­ee®eer efoMee "jket MeJeÀlees. leJeÀ&Meem$eevegmeej efveCe&­e IesC­ee®eer #ecelee l­ee®­ee "e­eer

kemeles. mkele:®­ee Òeieleer ke DeelcekeemleefkeJeÀerJeÀjCee®­ee ÒesjCesves Deehe}s me#eceerJeÀjCe JeÀjC­eemee"er Òel­esJeÀ ceveg<­e Peìlees

Demes ­ee ceevemeMeem$e%eeb®es cele Deens. ceevekeer ceveeleer} mke‚mebIe<e& ceevekeer F®íe, DeeJeÀeb#ee ke kele&veeme ®ee}vee oslees.

kele&veele ceevekeer ceveesk­eeheeje®eer cegK­e YegefceJeÀe Demeles. cegJeÌle F®íe, Yeekevee ke DevegYekee®ee mee#esHeer efke®eej ns IeìJeÀ

ceevekeleekeeoele cenlkee®es ceeve}s peeleele. ceevekeer DeefYeÒesjCee ke ÒeyeU F®íebvee mecepetve Iesleevee SJeÀ meceûe o=äerJeÀesve

ceevekeleekeeoer ceevemeMeem$e%eebveer DebefieJeÀej}e Deens.

yeesOeefvekeÀ Ghehelleer: (Cognitive Theory)

Deepe ceevemeMeem$e MebYej ke<e& pegves Demes Meem$e yeve}s Deens. JeÀskeU SKeeoer "UJeÀ Ghehelleer ÒeceeCe ve ceevelee,

Deepe®es ceevemeMeem$e%e efkeefkeOe efke®eejOeejeb®ee DeY­eeme ke hegjmJeÀej JeÀjleevee Dee{Uleensle. eqMekee­e efkeefkeOe mebmJeÀ=leeR®­ee

efkeJeÀemeele ceevemeMeem$ee®eer YegefceJeÀe leheemeC­ee®ee Òe­evle JeÀjerle Deensle. ceevemeMeem$ee®ee Fefleneme henelee Demes peeCekeles

JeÀer lees yeN­ee®e eqmLel­eblejebceOetve ies}e Deens hejbleg Deepe cee$e JeÀesCeleener SJeÀ®e efmeOeevle IesTve ®eUkeU eEJeÀkee KeUyeU

Page 15: FYBA Psychology

nesleevee efomele veener. ceevemeMeem$e ne efkeefkeOe MeebKeeceO­es efkeYeeie}suee Demee efke<e­e jeefn}e Deens. lees meelel­eeves yeo}le

Dee}e Deens ke GlJeÀ´eble nesle ies}e Deens.

ceevemeMeem$ee®eer JeÀe} ‚ js<ee ; (Time Line) Kee}er}ÒeceeCes:

eqKe´mlehetke& 4•• yeer.meer. efnHeeske´@Àìmeves Demes meg®eefke}s JeÀer MeejerjerJeÀ o´k­eeb®­ee Demecelees}ecegUs

ceeveefmeJeÀ efkeJeÀ=leer mebYekeles.

Ke´mlehetke& 350 yeer.meer. De@efjmìesì}®­ee ÒeeCeercee]]]$e ke ceveg<­e kele&vee®­ee DeY­eemeeves

ceevemeMeem$eele vekes oe}ve GIe[}s.

S.[er. 4•• ‚ 1450 ceO­e­egieele kele&vee®ee DeY­eeme Meem$eer­e o=äerJeÀesveeletve ve JeÀjlee lees

Oeeefce&JeÀ o=äerJeÀesveeletve JeÀs}e ies}e.

1506 S.[er. ceevekeleekeeoer }@ìerve }sKeve ceeJeÀex ceeªef}JeÀ ­eeves heefnu­eeboe

`ceevemeMeem$e' ner meb%ee keehej}er.

17•• ®ee hetkee&Oe& ceeveefmeJeÀ efkeJeÀ=leer Deme}s}s ªiCe kes[s "jefke}s peele ke l­eebvee

Deceeveg<e keeieCetJeÀ efceUs.

18•• ceOeer} JeÀe}Keb[ Fbi}b[ceOeer} 'keÌkeeJeÀj' ­ee GvkeYet´ JegÀbìgyeeves ceeveefmeJeÀ efkeJeÀ=leeb]vee

efou­eepeeCeeN­ee Deceeveg<e kele&CetJeÀer®­eeb jeieeves l­eeb®­ee Ghe®eejemee"er

Oecee&oe­emebmLee JeÀe{}er.

18•• ®ee ceO­e pece&ve Meem$e%e ceg}j ke ns}ceesìesume ­eebveer Jesove ke mebkesove ­eeb®ee

heOoleMeerj DeY­eeme megª JeÀs}e. JeÀkeìer®­ee DeY­eemee®es vekes Meem$e

'He´Àsvee@}e@peer' Go­eeme Dee}

1841 Fbi}[ceOeer} kes[­eeb®eer FeqmheleUs ke DeeÞeceebceO­es heefn}e k­eekemeeef­eJeÀ

ieì le­eej Pee}e.

18•• ®ee GllejeOe& efmeiceb[ He´Àe@F&[ ­eebveer DeyeesOeceveekej DeeOeejerle ceveesefkeM}s<eCe

efkeJeÀefmele JeÀs}s.

1870 pece&veerle }shesme ­esLes `Jeb[' ­ee Meem$e%eeves heefn}er ceevemeMeem$eer­e

Òe­eesieMeeUe JeÀe{}er ke Òee­eesefieJeÀ ceevemeMeem$ee®es heefn}s peve&} megª

JeÀs}s.

19•• `ceevemeeshe®eej' ke `ceevemeMeem$e' oesvner MeeKee k­eekemeeef­eJeÀo=ä­ee

HeÀesHeÀekeu­ee. kele&vekeeo }esJeÀefÒe­e Pee}e. ke@ìmeve ke eqmJeÀvej ­ee

ceevemeMeem$e%eebveer ­eeceO­es Yejerke JeÀe­e& JeÀs}s.

Page 16: FYBA Psychology

1910 kejefo­eeceej iesmìeuì ®eUkeU megª Pee}er. kejefo­eeceej, JeÀesHeÀJeÀe,

JeÀesn}j ­ee ceevemeMeem$e%eebveer ner ®eUkeU meke&$e hemejefke}er ke ner

efke®eejOeeje HeÀesHeÀeke}er.

1950 ®es oMeJeÀ ceevekeleekeeo ®eUkeU ceevekee®­ee #eceleebefke<e­eer meJeÀejelceJeÀ efke®eej

JeÀjCeejer efke®eejOeeje.

1970 ®es oMeJeÀ yeeweqOoJeÀ efmeOeebvle ceeveefmekeÀ Heefke´À³eeJej Yej, Deepe SJeÀ®e DeMeer

JeÀesCeleerner efke®eejOeeje Deeqmlelkeele veener. ceevemeMeem$e ns

GlJeÀ´beleerkeeoer Meem$e Deens.

1.7 ceevemeMeem$ee®­ee GheMeeKee :

1 ef®eefJeÀlmee ceevemeMeem$e : (Clinical Psychology)

ner ceevemeMeem$ee®eer mekee&le cees"er GheMeeKee Deens. ef®eefJeÀlmee ceevemeMeem$e%e (Psychologist) Ph.D. Demeleele

ke ceevemeeshe®eejle%e (Psychiatrist ) M.D. ner JewÐeefkeÀ³e HeoJeer OeejCe kesÀuesues Demeleele. ef®eefJeÀlmee ceevemeMeem$e%e

YeekeefveJeÀ oes<e MeesOetve JeÀe{leele ke l­eekej ceevemeeshe®eej JeÀjleele. k­eeqJeÌle®­ee kele&veeleer} efkeJeÀ=leer®es efveoeve JeÀjCes ke

l­eekej ceevemeMeem$eer­e Ghe®eej JeÀjCes ­ee®es ÒeeqMe#eCe ef®eefJeÀlmee ceevemeMeem$e MeeKesle osleele. ­ee ÒeJeÀej®­ee

Ghe®eejemee"er efkeefkeOe ceevemeMeem$eer­e ®ee®eC­ee, mecetnef®eefJeÀlmee heOoleer, efkeM}s<eCeheOoleer, efoIe&ceg}eKele heOoleer F. ®ee

keehej JeÀs}e peelees. ceevemeMeem$e%ee}e kewÐeJeÀMeem$eer­e o=äerJeÀesveeletve ceveesef®eefJeÀlmeeMeem$e ve eqMeJeÀu­eecegUs Mem$eefJeÀ´­ee,

Deew<eOes F. mkeªheeleer} kewÐeJeÀer­e Ghe®eej meg®eefkelee ­esle veenerle. lees ceevemeeshe®eej leb$eeb®ee keehej JeÀjlees. ef®eefJeÀlmee

ceevemeMeem$e ner ceevemeMeem$ee®eer Del­eble DeeOegefveJeÀ ke efkeMee} MeeKee Deens. ceveesªiCeemee"er Deme}s}er ªiCee}­es ke

ceevemeeshe®eej JeÀWo´ele ns ceevemeMeem$e%e JeÀe­e&jle Demeleele. JeÌkeef®ele®e ef®eefJeÀlmee ‚ ceevemeMeem$e%e mkele:®ee k­ekemee­e

JeÀjleevee efomeleele.

2 mecegheosMeJeÀ ceevemeMeem$e : (Counselling Psychology)

mecegheosMeJeÀ ceevemeMeem$e%e leg}vesves JeÀceer iebYeerj mkeªhee®­ee YeekeefveJeÀ ke kew­eJeÌleerJeÀ ÒebMveevee neleeUleele.

}esJeÀeb®­ee Mew#eeqCeJeÀ ke k­eekemeeef­eJeÀ mecem­eeb®es efvejeJeÀjCener ns ceevemeMeem$e%e JeÀjleele. Demes JeÀjleevee les efkeefkeOe

®ee®eC­eeb®­ee DeeOeejs k­eeqJeÌle®eer ke=lleer, o=äerJeÀesve (attitude), Deeke[ ke k­eeqJeÌlecel®ee®eer keweqMeÿs he[leeUtve heneleele.

hejbleg meke&®e mecegheosMeJeÀ JeÀener mecegheosMeJeÀ ceevemeMeem$e%e Demeleele Demes veener. MeeUe ke Flej mebmLeeble mecegheosMeJeÀe®es,

JeÀece JeÀjCeeN­ee mekee¥vee®e ceevemeMeem$eer­e ÒeeqMe]#eCe efceUe}s}s Demeles Demes veener. meke&meeOeejCeheCes, mecegheosMeJeÀ

ceevemeMeem$e%ee}e ceevemeMeem$eeleer} Ph.D ke SJeÀe ke<ee&®es mecegheosMeve‚ÒeeqMe#eCe I­eekes }eieles.

Page 17: FYBA Psychology

3 Mee}s­e ke mebmLeeceOeer} ceevemeMeem$e :

MeeUsleer} ceg}ebvee kew­eJeÌleerJeÀ heeleUerkej ®ee®eC­ee IesTve ceeie&oMe&ve JeÀjCeeN­ee mecegheosMeJeÀ ceevemeMeem$e%eebvee

'Mee}s­e ceevemeMeem$e%e' cnCeleele. SKeeoe efkeÐeeLeea pej MeeUsle efkeef®e$e ÒeJeÀej®es kele&ve JeÀjerle Demes} lej Mee}s­e

ceevemeMeem$e%e ®ee®eC­ee ke ceg}eKele IessTve mecem­es®es efveoeve ke mecem­ee heefjnej JeÀjC­ee®ee Òe­evle JeÀjleele. DeMee

efkeÐeeL­ee&®­ee mecem­ee efvekeejC­eemee"er heg{s JeÀesCeleer Ghee­e­eespevee JeÀjekeer ­ee®es ceeie&oMe&ve JeÀjleele. JeÀskeU efkeÐeeL­ee¥vee

mecegheosMeJeÀ ­ee veel­eeves ceeie&oMe&JeÀ cnCetve ve jnelee les Mee}s­e eqMe#eJeÀ, k­ekemLeeheve ke DeefOeJeÀejer ­eebvee ceeie&oMe&ve

JeÀªve efveJeÀeshe keeleekejCe efveefce&leermee"er Òe­evle JeÀjleele. ceevemeMeem$eer­e %eeve ke ÒesjCeeb®ee keehej JeÀªve Mew#eeqCeJeÀ

ÒeefJe´À­ee DeefOeJeÀ ÒeYeekeer JeÀjC­ee®ee l­eeb®ee Òe­elve Demelees.

4 Òee­eesefieJeÀ ceevemeMeem$e : (Experimental Psychology)

­ee MeeKesJeÀ[s megceejs 1• ìJeÌJeÀs ceevemeMeem$e%e keUleele. ­ee MeeKes®ee mebyebOe Òel­e#e }esekebÀeMeer ­esle veener. kele&vee®eer

ceg}Yetle lelkes he[leeUtve heneC­eeJeÀ[s ­ee ceevemeMeem$e%eeb®ee JeÀ} Demelees. Òee­eesefieJeÀ ceevemeMeem$ee®es JeÀe­e& pejer leelJeÀeU

Ghe­eeseqpele mkeªhee®es veme}s lejer efoIe&JeÀe}erve Ghe­eeseqpelke DemeCeejs Demeles. mebMeesOeve ke Òe­eesieeb]Üejs vekes %eeve efveefce&Ces ke

pegves %eeve he[leeUCes ­ee®ee Ghe­eesie heg{er} efhe{erleer} ceevemeMeem$e%eebvee veJeÌJeÀer®e neslees. vekes efve<JeÀ<e&, vekeer ceeefnleer ke

vekeer Devegceeves lemes®e Ghehelleer efveefce&leer ner ­ee®e MeeKescegUs mebYekeles.

`Òe­eesie' cnCepes JeÀener yeeyeeRkej efvejer#eCe "skeCes, JeÀener ieesäer cegodoece Ie[ketve DeeCeCes ke SKeeo­ee efke<e­ee®es ­eesi­e

efveefj#eCe ke heefj#eCe JeÀªve ­eesi­e lees efve<JeÀ<e& JeÀe{lee ­esCes nes­e. Òe­eesieebÜejs GefÎHekeÀ ke Òeefleke´Àer³ee ­eeleer} mebyebOe

mheä neslees.

S (STIMULUS ) ----------------> R (RESPONSE)

(GefÎHekeÀ) (Òeefleke´Àer³ee)

­ee hewJeÀer JeÀener ÒesjJeÀ ke Òeeflemeeo IeìJeÀ mkeleb$e lej JeÀener Deke}byeerle mkeªhee®es Demeleele. p­eebvee Òe­eesiee®­ee kesUer Òe­eesie

JeÀjCeeje efve­ebef$ele JeÀjlees DeMee IeìJeÀebvee mkeleb$e IeìJeÀ cnCeleele ke p­eebvee Òe­eesiee®­ee kesUer Òe­eesie JeÀjCeeje efve­ebef$ele

JeÀjerle veener cee$e p­eeb®­eele yeo} nesT MeJeÀlees DeMeebvee Deke}byeerle IeìJeÀ Demes mebyeesOeleele.

Page 18: FYBA Psychology

S ---------------------Organism------------------ R

(GefooddheJeÀ) k­eeqJeÌle (Òeefleke´Àer³ee)

(mkeleb$e HeefjJele&keÀ ) yeeU (Hejleb$e HeefjJele&keÀ)

SKeeo­ee yeeUe}e les yeeU j[Ceej®e

oj oesve leemeebveer veener eEJeÀkee DeefleMe­e

otOe heepe}s. JeÀceer kesUe j[s}.

HeÀe­eos:

ceevemeMeem$eer­e ceeefnleer mebJeÀ}vee®eer ner mekeeslJeÀ=ä heOole ceeve}er peeles. hegvne‚ hegvne Òe­eesie JeÀªve ceeefnleer

he[leeUtve heeefn}er peeles. efvejer#eCes JeÀjlee ­esleele.

­ee heOoleerle Òe­eeWieeble&iele yeeyeeRkej Òe­eesieJeÀl­ee&}e efve­eb$eCe "skelee ­esles.

Òe­eesie heOoleMeerjefjl­ee JeÀsu­eecegUs efvejer#eCes Deieoer De®etJeÀ ke lebleesleble ­esleele.

­ee heOoleervegmeej efceUefke}s}er ceeefnleer ke efvejer#eCes DeefOeJeÀ efkeMkeemeen& Demeleele.

leesìs:

efceUefke}s}er ceeefnleer JegÀef$ece Òe­eesieMeeUsle efceUefkeu­eecegUs KeN­ee peerkeveele k­eJeÌleer®eer kele&CetJeÀ efYevve mkeªhee®eer

"jC­ee®ee OeesJeÀe Demelees.

ceveg<­ekele&ve ner SJeÀ iegbleeiegbleer®eer yeeye Deens. SJeÀe®e IeìJeÀe®­ee heefjCeeceeves kele&ve Ie[le veener. l­eecegUs ns

efve<JeÀ<e& Òel­e#e peerkeveele JeÀenermes De­eesi­e "ª MeJeÀleele.

Òe­eesieeleer} k­eJeÌleer Òe­eesiee®­ee kesUer JeÀ=ef$ece heOoleerves keeiet MeJeÀleele p­eecegUs efvejer#eCes ®egJetÀ MeJeÀleele, efve<JeÀ<e&

De­eesi­e "ª MeJeÀleele.

5 DeewÐeesefieJeÀ ceevemeMeem$e : (Industrial Psychology)

JeÀejKeeves, GÐeesieOebos ke mejJeÀejer Keel­eele ceevemeMeem$ee®ee keehej Deieoer Deef}JeÀ[s JeÀs}e peeket }eie}e Deens.

megjkeeleerme yegOoercellee ke #ecelee ®ee®eC­eeb®ee keehej JeÀªve JeÀece JeÀjCeeN­ee k­eeqJeÌleb®eer l­eeb®­ee yegOoercellee ke JeÀ}sÒeceeCes

efkeefkeOe Keel­eebmee"er efveke[ JeÀjC­eele Dee}er.heefnu­ee cene­egOoele ­ee ®ee®eC­eeb®ee keehej JeÀªve mewefveJeÀeb®eer efveke[ ­eesi­e

Page 19: FYBA Psychology

l­ee efkeYeeieemee"er JeÀjC­eele Dee}er. veblej 1920 mee}er ­ee ®ee®eC­eeb®ee keehej veesJeÀjerle }esJeÀebvee ­eesi­e Keel­eele

efkeYeeieC­eemee"er JeÀjC­eele Dee}e.

Deepe ceevemeMeem$e%eebvee JeÀejKeeves ke JeÀbhev­eeceOes meuueeieej ke mebMeesOeJeÀ cnCetve vesceC­eele ­esles ke les k­eekemeeef­eJeÀ

ÒeeqMe#eCe osCes, veesJeÀjoejebkej osKejsKe JeÀjCes, hejmhebjeceOeer} mebkeeo kee{efkeCes, JeÀeceieej ke veesJeÀoebjevee meuuee osCes F.

JeÀeces JeÀjleele. k­ekemLeeheJeÀ ke JeÀeceieej vesles ­eebvee ns ceevemeMeem$e%e ÒeeqMe#eCe osleele.

6 kewJeÀeefmeJeÀ ceevemeMeem$e : (Developmental Psychology)

pevceeheemetve ce=l­ethe­e¥le, kee{l­ee ke­eevegmeej ceeveefmeJeÀlesle nesle peeCeejs yeo}, ­eeefke<e­eer kewJeÀeefmeJeÀ ceevemeMeem$e%e

DeY­eeme JeÀjleele. JeÀeskeU­ee ke­eele k­eJeÌleer®­ee kele&veele ke #eceleebceO­es cees"­ee ÒeceeCeekej yeo} nesle Demeu­eeves kewJeÀeefmeJeÀ

ceevemeMeem$e%eeb®es }#e cegK­elkes yee}ceevemeMeem$eekej JeÀWo´erle Pee}s}s Demeles. DeMee ceevemeMeem$ee®es oesve efkeYeeie

mebYekeleele.

‚ MegOo (Pure )

‚Ghe­eeseqpele (Applied)

MegOo kewsJeÀeefmeJeÀ ceevemeMeem$eele `}neve ceg}eb®­ee efke®eejebceOes nesCeeje efkeJeÀeme' ­eekej mebMeesOeve JeÀs}s peeles lej

Ghe­eeseqpele kewJeÀeefmeJeÀ ceevemeMeem$eele kew®eejerJeÀ Demecelees} DemeCeeN­ee ceg}ebkej' DeY­eeme JeÀs}e peelees.

7 k­eeqJeÌlecelke ke meceeeqpeJeÀ ceevemeMeem$e: ; (Personality and Social Psychology )

ef®eefJeÀlmee ceevemeMeem$e%eebÒeceeCes, meceeeqpeJeÀ k­eeqJeÌlecelke ceevemeMeem$e%e ®ee®eC­eeb®ee cees"­ee ÒeceeCeekej keehej

JeÀjleele.meeceev­e k­eJeÌleeR®ee (normal persons) DeY­eeme JeÀjCeeN­ee ceevemeMeem$e%eebvee k­eeqJeÌlecel®e ceevemeMeem$e%e

cnCeleele. meeceeeqpeJeÀ ceevemeMeem$e%eebvee meeceeeqpeJeÀ IeìJeÀeb®ee k­eJeÌleer®­ee ceevemeMeem$eekej JeÀe­e heefjCeece neslees ns

peeCetve IesC­eele jme Demelees. }neve cees"­ee ieìebceOes nesCeejer meeceeqpeJeÀ oskeeCe‚ IeskeeCe ­eeb®es efkeM}s<eCe ns ceevemeMeem$e%e

JeÀjleele.

ÒeMve:

1) pees[­ee pecekee:

(De) (ye)

‚ kele&vekeeo ‚ JeÀe}& je@peme&, DeyeÏence ceemuees

‚ ceevekeleekeeo ‚ 1970 ®es oMeJeÀ,

‚ iesmìeuì meceûeleekeeo ‚ ceveesªiCeebJeÀjerlee Oecee&oe­e mebmLee,

‚ yeeweqOoJeÀ Ghehelleer ‚ JeÀesn}j, JeÀesHeÀJeÀe

‚ JeÌkeeJeÀj heefjkeej ‚ efnheessJeÀ´@ìme

‚pee@ve yeer. ke@ìmeve

Page 20: FYBA Psychology

Š) ieeU}su­ee peeiee Yeje:

i) ceevekeleekeeoer }@ìerve }sKeJeÀ ‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚ ­eebveer heeefnu­eeboe `eevemeMeem$e' ner meb%ee keehej}er.

ii) SJeÀesCeermek­ee MeleJeÀe®­ee ceO­eele ceg}j ke ns}ceesìesuPe ­ee Meem$eeb%eeveer ‚‚‚‚‚‚‚ke mebkesove ­eeb®ee

heOoleMeerj DeY­eeme megª JeÀs}e.

iii) SJeÀesCeermek­ee MeleJeÀe®­ee GllejeOee&le‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚ ­eebveer DeyeesOeceveekej DeeOeejerle ceveesefkeM}s<eCe leb]$e

efkeJeÀefmele JeÀs}s.

iv) pece&veerle }shesPe ­esLes ‚‚‚‚‚‚‚ ­ee Meem$e%eeves heeefn}er ceevemeMeem$eer­e Òe­eesieMeeUe JeÀe{}er.

v) pece&ve Yee<esle `iesmìeuì' ®ee DeLe& ‚‚‚‚‚‚‚ Demee neslees.

‹) Lees[JeÌ­eele efìhee Ðee.

De) DeewÐeesefieJeÀ ceevemeMeem$e

ye) Òee­eesefieJeÀ ceevemeMeem$e

JeÀ) Mee}s­e ke mebmLeelceJeÀ ceevemeMeem$e

Page 21: FYBA Psychology

2

pewefJekeÀ o=<ìerkeÀesve

IeìkeÀ j®evee

2.0 Gefo<ìs

2.1 leeW[DeesUKe

2.3 ceppeHesMeer Je ceppeeleblet peeUs le³eej keÀjCes

2.4 ceO³eJeleea ®esleemebL³ee

2.5 HeefjIeer³e ®esleemebL³ee

2.6 cesbot®ee Deble&Yeeie Je ceWot®eer j®evee

2.7 jemee³eefvekeÀ mebosMeJenve DeblemLeeve ie´bLeer

2.8 ceevemeMeem$ee®ee JeeHej ë m$eerJe Heg©<e ³eeb®³ee ceWotleerue HeÀjkeÀ

2.9 meebjeMe

2.10 ceevemeMeem$eer³e HesMee ë He´keÀej

2.11 ceevemeMeem$ee®es mJe©He

2.12 ceevemeMeem$e Je efveeflelelJes

2.13 ceevemeMeem$ee®³ee DeY³eemeHeOoleer

2.14 ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej

2.0 Gefo<ìs ë

³ee He´keÀjCee®³ee DeKesjerme DeeHeCeeme ......

- ceppeeHesMeeR efJe<e³eer ceeefnleer, l³eeb®eer keÀe³ex Je He´keÀej ceeb[lee ³esleerue.

- ceWot®³ee efJeefJeOe j®evee Je keÀe³ex veceto keÀjlee ³esleerue.

- m$eer Je Heg©<e ³eeb®³ee ceWotleerue HeÀjkeÀ mHe<ì keÀjlee ³esleerue.

Page 22: FYBA Psychology

efJeYeeie - SkeÀ

2.1 leeW[ DeesUKe ë

ceevemeMeem$e ns ceeveJeer Jele&vee®ee DeY³eeme keÀjCeejs Meem$e Deens. ³eeceO³es DeeHeCe ceveg<³ee®³ee efvejer#eCeelcekeÀ

Jele&vee®ee DeY³eeme keÀjlees. ceeveJeer Jele&veeJej HeefjCeece keÀjCeeN³ee efJeefJeOe IeìkeÀb®eener DeY³eeme ³eeceO³es kesÀuee peelees. ceeveJeer

Jele&vee®ee DeLe& ueeJeCeejs DeveskeÀ o=<ìerkeÀesve Deensle HewkeÀer ceevemeef®eefkeÀlmee ¢<ìerkeÀesve - ceveg<³ee®³ee megHle ceveeJej yesleuesuee

Deens. yeewOoerkeÀ o=<ìerkeÀesve - ceveg<³ee®³ee efJe®eejebJej keWÀo´erle kesÀuesuee Deens. Je Jele&veelcekeÀ o=<ìerkeÀesve ceveg<³ee®³ee DeO³e³eve

He´efke´À³esJej yesleuesuee Deens. ceveg<³ee®³ee Jele&veeuee mecepetve IesC³eekeÀjerlee SkeÀ DeeieUeJesieUe cegoode GHeueyOe keÀ©ve osCeeje

ceeveJeer ceWot`ne osKeerue HeÀej cenlJee®ee ceeveuee iesuee Deens. ceveg<³ee®³ee ceveeleerue efJeefJeOe He´efkeÀ³ee n³ee ceWotJej DeJeuebyetve

Demeleele cnCetve ceveg<³ee®³ee ceWoteefJe<e³eer ceeefnleer Je %eeve keÀ©ve IesCes DeeJeM³ekeÀ Deens.

³ee He´keÀjCeele cegK³elJes pewefJekeÀ ¢<ìerkeÀesveeletve ceveg<³ee®³ee Jele&veekeÀ[s Heeefnues peeCeej Deens. ³ee o=<ìerves HeneJe³ee®es

Demeu³eeme keÀener peerJeMeem$eer³e mebkeÀuHevee mecepetve IesCes DeeJeM³ekeÀ Deens. J³ekeÌleer Jele&vee®ee DeY³eeme keÀjleevee ceeveJeer

Mejerj®evee, l³eeleerue efJeefJeOe IeìkeÀ Je l³eeb®es keÀe³e& ³eeefJe<e³eer ceeefnleer keÀ©ve IesCes DeeJeM³ekeÀ Deens. ceeveJeer Mejerjele peeUs

le³eej keÀjCeeN³ee vemeHesMeer Je ceppeeHesMeer, l³eeb®eer keÀe³ex lemes®e ceO³eJeleer& vemeHesMeer peer efJeefJeOe yeewOoerkeÀ keÀe³ee¥keÀjerlee

peyeeyeoej Deens. HeefjIeer³e vememebmLee ner ceO³eJeleer& vememebmLee Je mebHetCe& ceeveJeer Mejerj ³eeleerue ogJee Demelees. ceWot®es peJeUtve

efvejer#eCe kesÀu³eeme Demes efomeles keÀer lees cegK³elJes ®eej Yeeieele efJeYeeieuee Deens. Deie´Keb[, ceO³eKeb[, kegbÀYeKeb[ Je

HeeMJe&Keb[. ceWotuee ®eej efJeYeeieele efJeYeeieC³eeHes#ee Demes cnìues lej DeefOekeÀ Þes³emkeÀj þjsue keÀer ceWotceOes DeveskeÀ He´keÀej®³ee

GHe- He´Ceeueer keÀece keÀjerle Demeleele Goe. mJee³ekeÌle ceppeemebmLes®es keÀe³e& YeeJeefvekeÀ DevegYeJee®³ee yeeyeleerle cenlJee®es keÀe³e&

keÀjles. kegbÀYeKeb[ ¢kedÀ He´efleceeb®eer mce=leer Je MeyoeLe& mce=leer ³ee®es mebJeOe&ve keÀjC³ee®es keÀe³e& keÀjlees. ceWot®³ee efJeefMe<þ Yeeieele

JesoveevegYeJeeb®es DeLe&yeesOeve Je Jele&ve efve³eb$eCe Meke̳e nesles. Mejerje®³ee mvee³et, ie´bLeer, Jesove Fbefê³e F. YeeieebkeÀ[tve Deeuesues

vemeeJesie ie´nCe keÀ©ve l³eeb®ee DeLe& ueeJeCes, He´efleefke´À³ee Ie[Jetve DeeCeC³eemeeþer Mejerje®³ee YeeieekeÀ[s keÀejkeÀ vemelebletdÜeje

DeeosMe HeeþefJeCes. iebOe, mHeMe&, ogëKe, ÞeJeCe, ¢<³e Je DevegYeJe F. He´mebieeb®³ee mce=leer®es peleve keÀjCes, lemes®e ef®ebleve, ceveve,

DeO³e³eve, DeJeOeeve, efJe®eej keÀjCes, ³eespevee DeeKeCes, keÀuHevee keÀjCes, mJeHve HeneCes, me=peveMekeÌleerves veJeefveefce&leer keÀjCes

Fl³eeoer meJe& He´keÀej®³ee G®®e ceeveefmekeÀ He´efkeÀ³ebe®es efveOee&jCe keÀjCes ner ceesþ³ee ceWot®eer cenlJee®eer keÀe³eW b Deensle. ceWot Je

ceppeejppet ³eeb®³ee ceOeerue ceeskeÀU³ee peeieebceO³es mesjye´es - mHee³eveue veeJee®ee êJeHeoeLe& Demelees. ³eecegUs ceWot Je

ceppeejppet®es Hees<eCe kesÀues peeles. meJe& He´´keÀeje®³ee MeejerjerkeÀ Heefke´À³ee Je ®eueveJeueve efMemleyeOo mJe©Heele ®eeueC³eekeÀjerlee

þjles leer cnCepes ie´bLeermebmLee, J³ekeÌleer®³ee Mejerjele efJeefJeOe mJe©Hee®³ee ie´bLeer Demeleele. l³eeceO³es JesieJesieUer jmee³eves le³eej

nesleele. leer jkeÌleele efcemeUleele Je ³ee jmee³eveebceeHe&Àle J³ekeÌleeruee mebosMe ie´nCe Je DeekeÀueve nesles.

Page 23: FYBA Psychology

2.2 ceppeeHesMeer ( vemeHesMeer) Je ceppeelbelet ë peeUs le³eej keÀjCes

ceO³eJeleea ®esleemebmLes®es ( vememebmLes®es ) He´eLeefcekeÀ IeìkeÀ cnCepes ceppeeHesMeer (vemeHesMeer) Je ceppeeleblet.

(vemeleblet) vememebmLesceO³es DeieefCele vemeHesMeer meeceeJeuesu³ee Demeleele. ³eeHewkeÀer SkeÀ le=leer³eebMe ceppeeHesMeer Demetve þjuesu³ee

Flej HesMeer l³eebvee mene³³ekeÀ cnCetve keÀe³e& keÀjleele. mebHetCe& ceeveJeer Mejerjele 12 ceneHeodce

(12,000,000,000,000) Fleke̳ee He´®eb[ mebK³esves HesMeer Deensle. l³eeb®es peeUs MejerjYej efJeKegjuesusÀ Deens. efJeefJeOe

GefÎHekeÀeb®es ie´nCe, mebkeÀueve keÀjCes DeeefCe veblej mvee³et, ie´bLeer ³ee meejK³ee DeJe³eJeebkeÀ[s HeeþefJeCes ns®e cegK³e keÀe³e& HesMeeRvee

keÀjeJes ueeieles. DeeefCe cnCetve®e ceppeemebmLesceOeerue j®eveelcekeÀ, keÀe³ee&lcekeÀ Je efJekeÀemeelcekeÀ IeìkeÀ cnCetve ceppeeHesMeeRvee

DeesUKeues peeles. DeMee ceppeeHebsMeervee `ceeefnleer JeenkeÀ' HesMeerner cnCeleele. ³ee HesMeerb efMeJee³e ceppeemebmLesle `efiue³ee HesMeer '

Demeleele. efiue³ee HesMeer ceeefnleerJeenkeÀ HesMeeR®³ee Hees<eCeeme DeeJeM³ekeÀ Demeleele. He´l³eskeÀ ceppeeHesMeer®ee DeekeÀej ©He Je

keÀe³e& efYevve Demeles. Hejbleg keÀener yeeyeer meejK³ee Demeleele Goe. HesMeer Mejerj, efMeKeeleblet, De#eleblet Je meerceeHeg®í.(

Deeke=Àleer ke´À. 2.1 Hene)

(Dee.keÀ. 2.1) vemeHesMeer®eer j®evee

efMeKeeleblet

HesMeer efYeÊeerkeÀe

HesMeer kesWÀê

cee³euesefve®es DeeJejCe

meercee Heg®í

cegK³e vemeleblet

meerceeHeg®íe®es ìeskeÀ

(vememebOeer®es ìeskeÀ)

j@ve JnerDej®eer Kee®e

Page 24: FYBA Psychology

HesMeer Mejerj (Cell Body) ë

HesMeer Mejerj ceppeeHesMeer®ee ceO³eJeleea Yeeie Deens. HesMeer keWÀêeYeesJeleer®ee ne Yeeie YegjkeÀì jbiee®ee Demetve ³eeceO³es

mee³eìes HueePece (Cytoplasm) jemee³eefvekeÀ êJeHeoeLe& Demelees. ³eeuee®e HesMeer êJe Demesner cnCeleele. HesMeer®³ee

Hees<eCeemeeþer DevveHees<ekeÀ Je Flej IeìkeÀ jkeÌleele Glmeefpe&le keÀjCbes ns keÀe³e& mee³eìesHueePece ®³ee ceoleerves HesMeer Mejerj

keÀjerle Demeles. HesMeer Mejerje®eer SkeÀ yeepet efvecegUleer nesle peeJetve lesLes cebppeeleblet efvecee&Ce neslees Flej efþkeÀeCeer efMeKeeleblet

HegÀìuesues Dee{Uleele.

cegK³eleblet ë (Axon)

HesMeer Mejerje®³ee SkeÀe yeepetuee pees ueebye Je Lees[emee pee[ leblet Dee{Ulees l³eeme cegK³e leblet Demes cnCeleele. cegK³e

leblet ceeHe&Àle ceppeeHesMeeRvee mebosMe Heesnes®eefJeuee peelees. ³ee lebletYeesJeleer Heebb{js Je pee[ Demes pes DeeJejCe Demeles l³eeme

`cee³eefueve ' Demes cnCeleele. Hee³ee®³ee Deebieþ³eeHeemetve ceppeelebletuee pees[Ceeje cegK³eleblet SkeÀ ceerìjHes#eener ueebye Demet

MekeÀlees. DeeCeuesu³ee vemeeJesiee®es ceppeeJesiee®es ogmeN³ee vemeHesMeerkeÀ[s, mLee³et Je ie´bLeerkeÀ[s Jenve keÀjCes ns cegK³eleblet®es keÀe³e&

Demeles. cegK³elebletkeÀ[tve peeCeeN³ee vemeeJesiee®es DeefOekeÀ JesieevesJenve ³ee `cee³eefueve' veeJee®³ee DeeJejCeecegUs nesles.

efMeKeeleblet ë (Dendrites)

efMeKeeleblet DeefleMe³e meg#ce Demeleele. Pee[e®³ee HeÀebo³ebeHe´ceeCes efJeKegjuesu³ee ³ee efMeKeelebletcegUs®e GefodoHevee®es

keÀe³e& nesles. Flej HesMeeRkeÀ[tve mebosMe efmJekeÀe©ve les HesMeerMejerjekeÀ[s HeeþefJeC³ee®es keÀe³e& ns efMeKeeleblet keÀjleele.

efMeKeeleblet®³ee keÀe³ee&®³ee efJe©Oo mJe©Hee®es keÀe³e& meerceeHeg®í keÀjleele.

meerceeHeg®í ë (Terminal Bultons)

cegK³eleblet pesLes mebHelees lesLes Del³eble meg#ce Demes HeÀeìs HegÀìuesues efomeleele. ³ee lebletvee meerceeHeg®í Demes cnCeleele.

vemeHesMeeR®³ee efMeKeeleblet GÎerHeerle nesTve pes vemeeJesie ie´nCe kesÀues peeleele les cegK³eleblet ceOetve meerceeHeg®í ³ee YeeieebHe³e&le

DeeCeues peeleele Je MesJeìer lesLetve ogmeN³ee ceppeeHesMeerkeÀ[s mebkeÀefcele kesÀues peeleele. (Dee. ke´À. 2.2 Hene)

meercee Heg®íe®es ìeskeÀ

meke´ÀceCe êJ³ee®es HegÀies

vememebOeer®eer j®evee

Dev³e HesMeer®ee efMeKeeleblet

vememebOeer®eer Kee®e

(Dee.keÀ. 2.2)

Page 25: FYBA Psychology

men³eespeve HesMeer ë v³egjesiueer³eue mesume

³ee HesMeerbvee iueer³eue mesume Demesner mebyeesOeues peeles. ie´erkeÀ Meyo iuet DeLee&le ef®ekeÀì HeoeLe& ³eeHeemetve ³ee HesMeeR®es

veecekeÀjCe Peeues Deens. n³ee HesMeer ceppeeHesMeeRHes#ee JesieU³ee Demeleele. les ceppeelelebtvee l³ebe®es keÀe³e& keÀjC³eeme ceole

keÀjleele. les ceppeeleblet SskeÀceskeÀebHeemetve YeeweflekeÀ Je jemee³eefvekeÀ ¢<ì³ee, efJeueie þsJetve keÀe³e& keÀjC³eeme ceole keÀjleele. les

He´eCeJee³et®ee Je DeeJeM³ekeÀ jmee³eveeb®ee HegjJeþe efve³ebef$ele keÀjleele. efMeJee³e ogKeeHeleercegUs Jee DeepeejecegUs Peeuesueer

ceppeelebletb®eer neveer keÀe{tve ìeketÀve ceppeelbeletb®es keÀe³e& DeyeeefOekeÀHeCes ®eeuet þsJeleele. He´ieuYe ceO³eJeleea ceppeemebmLesle leerve

He´keÀej®³ee efiue³eeHesMeer Dee{Uleele. De@mì^esmeeF&ìmed, Deesueeriees[W[^e@meeF&ìmed Je cee³eke´Àesefiue³eue HesMeer nes³e.

De@mì^esmeeF&ìmed, HesMeer kesÀJeU ceWot Je ceppeejppte ceOes Dee{Uleele. l³eeb®ee DeekeÀej ®eeboCeermeejKee Demelees.

cebppeemebmLesleerue mebosMeJenveekeÀjerlee ueeieCeejs jemee³eefvekeÀ He³ee&JejCe efve³ebef$ele keÀjC³ee®es keÀe³e& ³ee HesMeer keÀjleele.

Deesueeriees[W[^e@meeF&ìmed ceO³eJeleea ceppeemebmLesceOes®e Dee{Uleele. keÀener De#eleblet®³ee YeesJeleer DeeJejCeelcekeÀ

efmveiOe HeoeLee&He´ceeCes DemeCeejs cee³eefueve veeJee®es DeeJejCe efvecee&Ce keÀjleele. ³ee cee³eefueve DeeJejCeecegUs De#eleblet®eer

keÀe³e&#ecelee Jee{les Je vemee Jesiee®es efJeÐe=leJenvee®es keÀe³e& ieleerceeve nesles.

eflemeN³ee He´keÀej®³ee cee³eke´Àesefiue³eue HesMeer ³ee cegUele®e efHeÀjml³ee mJeYeeJee®³ee Demeleele Je l³ee ce=leHesMeeR®ee

keÀ®eje meeHeÀ keÀ©ve HesMeervbee meeceev³eHeCes keÀece keÀ© osleele.

vemeHesMeer cnCepes keÀe³e ?

efiue³eeHesMeer cnCepes keÀe³e ?

ceppeeJesie efkebÀJee vemeeJesie ë (Neural Impulse)

ceppeeHesMeerbceO³es efJeo³etle Yeej Demelees. ne efJeo³etleYeej p³eeme efJeo³etle jemee³eefvekeÀ Yeej Demes osefKeue cnCeleele,

HesMeerbceOeerue mebosMeJenvee®es keÀe³e& l³eecegUs Ie[tve ³esles. cegK³eleblet®³ee ìskeÀe[eJej GefoodHeerle Peeuesuee mebosMe cegK³elebletceeHe&Àle

meerceeHeg®í He³e¥le Jenve keÀjlees Je ³ee efyebotHeemetve ceppeeblelet keÀener mebke´ÀceCe êJ³e (Neuro transmitters) mees[lees. pes

Heg{speeJetve ogmeN³ee ceppeeHebsMeerMeer mebHeke&À meeOeleele. ³ee efþkeÀeCeer efJeÐe=le MekeÌleer®es ©Heeblej jemee³eefvekeÀ Gpexle nesles.

Lees[ke̳eele vemeeJesie cnCepes HesMeerle Ie[tve ³esCeeje efJeo³etle – jemee³eefvekeÀ yeoue nes³e.

HetCe& DeLeJee veemleer efmeodOeeble ë (All or None Principle) (Dee. ke´À. 2.3 DeeefCe 2.4 Hene)

vemeeJesie efvecee&Ce nesC³eeme GefoodHekeÀ ne SkeÀe þjeefJekeÀ efkeÀceeve leerJe´les®ee DemeeJee ueeielees. Dev³eLee ceppeeHesMeer®es

GefoodHeve nesCeej veener Je vemeeJesiener efvecee&Ce nesCeej veener. ns vemeeJesie SkeÀe HesMeerkeÀ[tve ogmeN³ee vemeHesMeerkeÀ[s mebkeÀefcele

nesleele. SkeÀe meWsskeÀoe®³ee npeejeleerue SkeÀe Yeeieele ne vemeeJesie le³eej neslees Je ³eenerHes#ee keÀceer keÀeueeJeOeerle lees SkeÀe

HesMeerkeÀ[tve ogmeN³ee HesMeerkeÀ[s Heesne®eefJeuee peelees. ³ee Jenvee®eer oesve He´cegKe JewefMe<þs Deensle. 1) Devegllespeve keÀeU 2) HetCe&

DeLeJee veemleer efve³ece. ³ee efve³eceele Demes efomeles keÀer yeen³e GefoodHekeÀe®³ee leerJe´lesJej vemeeJesiee®ee Jesie DeJeuebyetve vemelees.

SkeÀe þjeefJekeÀ #ecelebs®ee GefoodHekeÀ vemeeJesieemeeþer Hegjsmee Demelees. leelHe³e&, Demes keÀer pesJne vemeeJesie GlHevve nesleele lesJne

Page 26: FYBA Psychology

les HetCe& MekeÌleerefveMeer GefoodHeerle nesleele Dev³eLee GefoodHeerle nesle veenerle. Goe. pej SKeeo³ee `HeÀìekeÀe' HeÀes[e³e®ee

Demeuee lej lees Goyelleerves, cesCeyelleerves efkebÀJee ceMeeueerves, keÀMeevesner ueeJeuee lej lesJe{e®e DeeJeepe keÀjerle HegÀìlees.

vemeHesMeerceOeerue mebosMeJenve ë

pesJne vemeHesMeer GefoodHeerle nesleele lesJne l³ee meerceeHeg®íekeÀ[tve keÀener jmee³eves mees[leele. ³ee jmee³ebveevee

mebke´ÀceCe êJ³es Demes cnCeleele. ner mebke´ÀceCe êJ³e oesve ceppeeHesMeerceOeerue ceeskeÀU³ee peeiesle, p³ee peeiesme vememebOeer

(Synaptic Gap) Demes cnCeleele, lesLes mees[ueer peeleele. cegK³eleblet®³ee ìeskeÀeuee íesì³ee- íesì³ee HeeskeÀU ieeþer

Demeleele. ³eeveeb®e mebke´ÀceCe êJ³ee®es HegÀies Demes cnCeleele. p³eele mebke´ÀceCe êJ³e meeþefJeueer peeleele. pesJne SKeeoe

GefoodHekeÀ cegK³elebletkeÀ[tve He´´Jeeme keÀefjle ³ee HeeskeÀU ieeþerHe³e¥le Heesnes®elees lesJne lees ³ee ieeþerceOeerue êJeHeoeLee&me GefoodHeerle

OeveefJeÐegle Yeejerle keÀCe HesMeer efYeÊeerkesÀ®eer yeensjerue yeepet

vemeleblet

HesMeer efYeÊeerkesÀ®eer Deeleerue yeepet $eÝCe efJeÐegle

Yeejerle keÀCe

(Dee.ke´À. 2.3) vemelebletleerue Oeve DeeefCe $eÝCe efJeÐegle Yeejerle keÀCeeb®es mLeeve

(Dee.ke´À. 2.4)

GÎerHekeÀ

vemeeJesiee®es veme lebletleerue Jenve

Page 27: FYBA Psychology

keÀjlees Je oesve vemeHesMeerceOeerue ceeskeÀU³ee peeiesle mebke´ÀceCe êJ³e mees[ues peeles. m$eJeles. ns jmee³eve efMeKeelebletceOeerue ie´enkeÀ

keWÀêeJej peeles Je ³ee leNnsves oesve vemeHesMeerceOeerue mebosMeJenve nessles.

ceppeemebmLes®es mebieþve ë

ceppeemebmLesle oesve cegK³e MeeKee Demeleele. ceO³eJeleea ceppeemebmLee (CNS) Je meerceeiele (efmeceeJele&) ceppee

mebmLee (PNS). ceppeemebmLee ceeveJeeme DeeHeu³ee Deeleerue Je yeensjerue He³ee&JejCee¥Meer pees[C³eeme Je ³eesi³e He´keÀejs ³ee melele

yeoueCeeN³ee He³ee&JejCee¥Meer pegUJetve IesC³eeme ceole keÀjles. ceppeemebmLes®³ee MeejerjerkeÀ pe[Ce – Ie[Ceer®es %eeve leer

mecepetve IesC³eeme Je jesieefveJeejCe keÀjC³ee®³ee ¢<ìerves GHe³egkeÌle þjsue.

ceppeemebmLee (vememebmLee)

ceO³eJeleea ceppeemebmLee meerceeiele ceppeemebmLee

ceWot ceppeejppet/uebyeeceppee keÀeef³ekeÀ ceppeemebmLee mJee³eÊe ceppeemebmLee

menevegYeJeer efJeYeeie HejemenevegYeJeer efJeYeeie

ceO³eJeleea ceppeemebmLesceOes ceWot Je ceppeejppet Demes oesve Yeeie Demeleele Je les Jele&vee®es efve³eb$eCe keÀjleele. meerceeJeleea

ceppeemebmLee ner yeen³e DeJe³eJeeb®³ee yeepetuee DemeCeeN³ee efJeefJeOe ceppeeyebOe Je ceppeelebletHeemetve yeveueer Deens. ceWot mkebÀo,

ceppeejppet lemes®e Mejerje®³ee meJe& DeJe³eJeebvee pees[Ceejs ceppeeleblet ³eele cees[leele.

Central Nervous System

Nervous System

Peripherial Nervous System

Brain Spinal Cord

Somatic Nervous System

Autonomic Nervous System

Sympathetic System

Para – Sympathetic System

Page 28: FYBA Psychology

2.3 ceO³eJeleea ceppeemebmLeeë (Central Nervous System)

ceO³eJeleea ceppeemebmLesle Heg{erue Ie[ecees[er Ie[leele. JeeleeJejCeeleerue DevegYeJe efceUefJeC³eemeeþer meerceeJeleea

YeeieekeÀ[tve ³esCeeN³ee De#elebletceeHe&Àle peer ceeefnleer DeeCeueer peeles leer ceO³eJeleea ceppeemebmLesle meeþefJeCes Je l³eele DeeJeM³ekeÀ

les yeoue keÀjCes. keÀewMeu³e³egkeÌle neue®eeueeRJej efve³eb$eCe þsJeCes. mebJesoveerkeÀ ceeefnleer mcejCekeÀ#esle meeþefJeCes. veJeerve ke=Àleer

efMekeÀu³eeJej efke´À³eebceOes yeoue Ie[efJeCes. MeejerjerkeÀ efmLeleer®es efve³eb$eCe keÀjÀve keÀener He´sjkeÀeb®es GefodoHeve keÀjCes. PeesHesJej

efve³eb$eCe þsJeCes. Yee<ee Je efJe®eebj ³eebvee ®eeuevee osCes. Lees[ke̳eele, mebJesove, DeO³e³eve, mcejCe, efJe®eej DeeefCe Yee<ee ³eemeeþer

ceO³eJeleea ceppeemebmLee keÀe³e& keÀjerle Demeles.ceO³eJeleea ceppeemebmLesleerue IeìkeÀ cnCepes ceWot Je ceppeejppet ³eebvee Mejerj

efJeMes<e mebj#eCe HegjefJeles. ns DeJe³eJe Mejerje®³ee ne[eb®³ee meebiee[³eele cnCepes keÀJeìer Je Heeþer®ee keÀCee ³eele megjef#eleHeCes

yemeefJeuesues Demeleele. ceWotHe=<þ veeJee®³ee mebjef#ele DeeJejCeeves ceWot Dee®íeouesuee Demelees. ceWot Je ceppeejppet ³eeb®³eeleerue

ceeskeÀU³ee peeiebeceO³es `mesjsye´esmHee³eveue' veeJee®ee êJeHeoeLe& Demelees. ³eecegUs ceWot Je ceppeejppet®es Hees<eCe kesÀues peeles. ceWotuee

Hegjsmee mekeÌleHegjJeþe keÀjC³eekeÀjerlee OeceC³eeb®es SkeÀ efkeÌue<ì peeUs efJeCeuesues Demeles. ceWotuee Je ceppeejppetuee jkeÌleHegjJeþe,

Hees<eCe Je mebj#eCe osC³ee®es keÀe³e& Mejerj He´ecegK³eeves keÀjles Je Mejerjele efvecee&Ce nesCeeN³ee IeelekeÀ HeoeLee¥vee ceWotHeemetve otj

þsJeles. ceO³eJeleea ceppeememLes®³ee IeìkeÀeb®ee meefJemlej efJe®eej Heg{erue He´keÀjCeele keÀjÀ.

meerceeiele ceppeemebmLeeë (Peripheral Nervous System)

meerceeiele ceppeemebmLesceO³es ceWot Je ceppeejppetHeemetve efveIeeuesu³ee Je Mejerje®³ee meJe& DeJe³eJeebHe³e&le Heesnes®euesu³ee

®esleeleblebt®ee meceeJesMe neslees. meerceeiele ceppeemebmLesceO³es ceppeeleblet ns Mejerjeleerue DeJe³eJeebkeÀ[tve ceO³eJeleea

ceppeemebmLeskeÀ[s mebosMee®es Jenve keÀjleele lemes®e ceO³eJeleea ceppeemebmLeskeÀ[tve Mejerjeleerue mvee³et, ie´bLeer Je Flej

DeJe³eJeebkeÀ[s mebosMe Jenve keÀjleele. ³ee mebmLescegUs %eeveWefê³eeb ceeHe&Àle yeen³e peieeuee He´eflemeeo osC³ee®es keÀe³e& megkeÀj nesles.

³ee meerceeiele ceppeemebmLse®es oesve He´cegKe Yeeie Deensle. 1) keÀeef³ekeÀ ceppeemebmLee 2) mJee³ekeÌle ceppeemebmLee

keÀeef³ekeÀ ceppeemebmLee ë(Somatic Nervous System)

%eeveWefê³eebvee efceUeuesu³ee mebJesovee ceO³eJeleea ceppeemebmLesceOes Jeentve DeeCeCeeN³ee ceppeelebletb®ee meceeJesMe keÀeef³ekeÀ

ceppeemebmLesle kesÀuee peelees. ceO³eJeleea ceppeemebmLesskeÀ[tve efJeefJeOe DeJe³eJeebkeÀ[s mebosMe IesTve peeCeejs ceppeeleblet ³eele

meceeefJe<ì nesleele. keÀejkeÀ ceppeelebletbcegUs Mejerjeleerue Heì³eeHeì³eeb®es mvee³et keÀe³ee&efvJele nesleele DeeefCe ³eecegUs®e DeeHeCe

nele, Hee³e, [eskesÀ nueJet MekeÀlees [esUs, keÀeve Je lJe®es®eer keÀe³ex Heej Hee[ueer. peeleele. ³eeceO³es Sbsef®íkeÀ Je Devewef®íkeÀ

efke´À³eeb®ee meceeJesMe neslees.

mJee³eÊe (vememebmLee) ceppeemebmLee ë(Autonomic Nervous System)

³ee ceppeemebmLes®es keÀe³e& ceWotceO³es Demeles. ceO³eJeleea ceppeemebmLesskeÀ[tve efveIeCeeN³ee ceppeelebletbcegUs

Deele[³eemeejK³ee DeefleMe³e veepetkeÀ DeJe³eJee®es keÀecekeÀepe megjÀ nesles. ueeUie´bLeer yejesyej®e Flejner keÀener ie´bLeerbceOetve

Page 29: FYBA Psychology

jkeÌlem$eeJe le³eej keÀjCes, Ëo³eeceOeerue efJeefMe<ì DeMee mvee³etb®³ee keÀe³ee&®es efve³eceve keÀjCes, ³eemeejKeer keÀe³ex mJee³ekeÌle

ceppeemebmLeskeÀ[tve Heej Hee[ueer peeleele. mJee³ekeÌle ceppeemebmLee peeie=le efve³eb$eCeeefMeJee³e DeeHeues keÀe³e& keÀjerle Demeles.

Jesoveeb®es ie´nCe keÀjC³eeHes#ee He´efleefke´À³ee keÀjC³ee®es®e keÀecekeÀepe HeecegK³eeves Heej Hee[ues peeles. mJee³ekeÌle ceppeemebmLee

j®eveelcekeÀ Je keÀe³ee&lcekeÀ ¢<ìerves ceO³eJeleea ceppeemebmLesJej DeJeueyetve Demeles. mJee³ekeÌle ceppeemebmLee SkeÀceskeÀbeMeer

efJejesOeeYeeme meeOeCeeN³ee oesve GHeieìele efJeYeeieuesueer Demeles –menevegYeJeer efJeYeeie Je HejemenevegYeJeer efJeYeeie.

menevegYeJeer He´Ceeueer ë( Sympathetic System)

ner He´Ceeueer meJe&meeOeejCeHeCes Mejerje®eer efke´À³ee Jee{efJeles. Mejerjeuee keÀesCel³eener Oeeske̳eeuee efkebÀJee cesnveleeruee

meeceesjs peeC³eekeÀjerlee ner He´Ceeueer le³eej keÀjles. He´sjkeÀeuee He´eflemeeo osleevee ner He´Ceeueer De@[^erve@ueerve m$eeJe Mejerjele

HeePejefJeles p³eecegUs ceveg<³eeuee DeefOekeÀ MekeÌleer He´eHle Peeu³eemeejKeer Jeeìles Je lees mebkeÀìeuee meeceesje peeC³eeme efmeOo neslees.

HejemenevegYeJeer HeCeeueer ë( Parasympathetic System)

menevegYeJeer He´Ceeueer®³ee efJejÀOo keÀe³e& ner He´Ceeueer keÀjles. nesefceDeesmì@efmeme cnCepes®e meeceev³e keÀe³e&He´Ceeueer megjÀ

þsJeC³ee®es keÀece ner He´Ceeueer keÀjles. Mejerjeuee efJeÞeebleer Je megOeejCee ([eie[gpeer ) keÀjC³eekeÀjerlee ueeieCeejer leCeeJemnerle

He´Ceeueer jeyeJetve Mejerjebleie&le DeJe³eJeeb®es keÀe³e& megjUerle ®eeuet þsJeC³ee®es keÀece HejemenevegYeJeer He´Ceeueer keÀjles. De@[^erve@efueve®ee

He´YeeJe veenermes keÀjCeejs ner He´Ceeueer Mejerjele HeePejefJeles.

2.5 ceWot®ee Deble&Yeeie Je j®evee ë

³ee Yeeieele DeeHeCe mebHetCe& Jee{uesu³ee He´ieuye ceWotefJe<e³eer ®e®ee& keÀjCeej Deenesle. ceWot®es cegK³e leerve Yeeie – ceWot®ee

Deie´Yeeie, ceO³e- ceWot Je HeeMJe& ceWot Demes He[leele Je Heg{erue ceppee veefuekeÀe ceppeejppet®es mJejÀHe OeejCe keÀjles. ceesþ³ee

ceWot®es ®eej Keb[ cnCepes Deie´Keb[, ceO³eKeb[, keÀgbYeKeb[ Je HeeMJe&Keb[ Demes Deensle. l³eeceeies ( Cerebellum) cnCepes

íesìe ceWot Demelees.

ceppeemkebÀOeë- (Brain Stem)

ceWot®ee meJee¥le ceeieemeuesuee Je efJekeÀefmele nesCeeje Yeeie cnCepes ceppeemkebÀOe nes³e. ³ee Yeeiee®es ®eej GHeYeeie

cnCepes jppetcetue (Medulla Oblongata), ceppeemeslet (Pons), ceO³eceWot (Midbrain),DeeefCe peeuece³e GooderHeve

³eb$eCee (Reticular Formation) Heg{s DeeHeCe ceppeemkebÀOeeuee `keÀefve<ì ceppeemkebbÀo' Je `Jeefj<þ ceppeemkebÀo' Demes

efJeYeeiet³ee.

Page 30: FYBA Psychology

keÀefve<ì ceppeemkebÀOe ë(Lower brain Stem)

³eele jppetcetue p³eeuee ceWot®es He´JesMeÜej Demes cnCeleele ³ee®ee meceeJesMe Demelees. ne Yeeie MJemevee®es, jkeÌleoeye

efve³eb$eCee®es, nNo³emHebove DeeefCe He®eve ³ee meejK³ee cenl®ee®³ee keÀe³ee¥®es efve³eceve keÀjlees. ceppeemesletcegUs ceeefnleer®es Jenve

ceppeejppet, ceWot, ueneve ceWot Je vemeHesMeerbceOes kesÀues peeles. Mejerje®ee leesue meebYeeUCes, ÞeJeCe Je ¢<ìerJesovee®es keÀe³e& ³ee

YeeieeceeHe&Àle kesÀues peeles. ®esnNN³eeJejerue ogëKe Jesove, leeHeceeve, mHeMe& Fl³eeoeR®es %eeve Hee@vme DeLee&le ceppeemeslet cegUs nesles.

J³ekeÌleeruee He[Ceejer mJeHves Je peeie=leeJemLee ³eeb®ee ceppeemeWletMeer mebyebOe Dee{Ulees. ³ee efJeYeeieele®e meesHes meleke&À Jele&ve

efve³ebef$ele nesles.

Jeefj<þ ceppeemkebÀOeë (Upper brain Stem)

Jeefj<þ ceppeemkebÀOe ne keÀefve<ì ceppeemkebÀOee®³ee Jejerue yeepetme Demelees. ³ee ceppeemkebÀOeele oesve cenl®ee®eer keWÀês

Demeleele – M®eslekeÀ (Thalamus) Je DeOeë M®eslekeÀ (Hypothalamus). ceO³eceWot®³ee Jejerue Yeeieele JeeìeC³ee®³ee

DeekeÀejeSJe{e ne Yeeie Demetve ceWot®³ee oesvner DeOe&ieeWueecegUs Dee®íeouee iesuesuee Demelees. l³eecegUs yeensjÀve efomele veener.

keÀe@He&me keÀueesmece ³ee veeJee®³ee DeeJejCeeves l³ee®es mebj#eCe kesÀues peeles. ³ee efþkeÀeCeer Ie[tve ³esCeejs meb³eespeve G®®e opee&®es

Demeles. Mejerje®³ee DeJe³eJeebkeÀ[tve Deeuesueer ceeefnleer efmJekeÀejCes Je ceWotceeHe&Àle ³eesi³e DeJe³eJeebkeÀ[s l³eeb®eer jJeeveieer keÀjCes ns

HeÀej®e cenl®ee®es keÀe³e& M®eslekeÀecegUs Ie[les. ³eecegUs®e l³eeuee ceWot®ee `Keepeieer ef®eìCeerme' Demes cnCeleele. o=<ìer,ÞeJeCe

mHeMe&, ogëKe, ®eJe, leeHeceeve Je MejerjefmLeleer®es %eeve keÀjÀve osCeejer efJeefJeOe keWÀês ³ee Yeeieele Demeleele. M®eslekeÀe®³ee

efkebÀef®ele Keeefueue Yeeieele [eUerSJe{³ee DeekeÀeje®ee DeOeëM®selekeÀ ne Yeeie Demelees. ceveg<³ee®³ee Jele&veeJej HeefjCeece

keÀjCeeN³ee YeeJeefvekeÀ GefoodHeveebMeer n³ee®ee peJeU®ee mebyebOe Demelees. Jele&veMeem$e%eebvee jme DemeCeeN³ee nmeCes, j[Ces,

jeieeJeCes ³eemeejK³ee YeeJeefvekeÀ Jele&veeJej DeOeëM®eslekeÀe®es efve³eb$eCe Demeles. ne³eHeesLe@ue@cemeceOetve®e menevegYeJeer keÀe³ex

DeLee&le leneve, YegkeÀ, uewefiebkeÀ efkeÀ³ee, Mejerje®es leeHeceeve ³eeb®es efve³eceve nesles.

ueneve ceWot ë (Cerebellum)

[eske̳ee®ee keÀJeìerle ceesþ³ee ceWot®³ee Keeueerue yeepetme ceppeemeslet®³ee ceeieerue yeepetme ueneve ceWot Demelees.

mvee³etleeCe®es efve³eb$eCe lemes®e mvee³etb®³ee neue®eeueer®ee mecevJe³e meeOeCes Je Ssef®íkeÀ neue®eeueerle mecevJe³e meeOeC³ee®es keÀe³e&

ne ueneve ceWot keÀjlees. ®eeueCes, HeUCes, G[³eeceejCes, HeesnCes, Pee[eJej ®e{Ces, ³eeJej ne ceWot efve³eb$eCe þsJelees. Demes ceeveues

peeles keÀer yeewOoerkeÀ He´efkeÀ³ebeceOes ueneve ceWot efJeMes<e cenl®ee®eer YegefcekeÀe yepeeJele veener. Hejbleg ueneve ceWot meesH³ee keÀejkeÀ

neue®eeueeR®³ee mce=leer neue®eeueeR®³ee mce=leer meeþJetve þsJelees.

He´efleef#eHle efke´À³ee ë (Refex Action)

keÀener efke´À³ee Del³bele peueoHeCes keÀjCes DeeJeM³ekeÀ Demeles. meeOeejCeHeCes leerve les HebOeje meskebÀoebHe³e&le ³ee efke´À³ee

Ie[tve ³esleele. DeeCeeryeeCeer®³ee He´mebieer Del³eble peueo efveCe&³e IesC³ee®eer DeeJeM³ekeÀlee Demeu³eecegUs meJe& efke´À³ee ceWotSsJepeer

ceppeejppet DeeHeu³ee DeefOekeÀejele Heej Hee[lees. `ceppeejppet®³ee HeeleUerJej ceWot®³ee ceoleer efMeJee³e Ie[tve ³esCeeN³ee

Page 31: FYBA Psychology

He´efleefke´À³eebvee, He´efleef#eHleefke´À³ee Demes mebyeesOeleele.' [esU³eemeceesj ef®eueì Deeues Demeu³eeme HeeHeC³ee efceìCes, ®eìkeÀe

ueeielee®e nele ceeies Kes®eCes, efMWekeÀe ³esCes, þmekeÀe ueeieCes. peebYeF& ³esCes, DeÞeg ³esCes ...... DeMee DeveskeÀ He´e fleef#eHle efkeÀ³ee

Deensle. He´efleef#eHle efke´À³ee Ie[tve ³esC³eekeÀjerlee SskeÀ JesokeÀ Je SkeÀ keÀejkeÀ vemeeJesie DeMee oesve®e vemeeJesieeb®eer DeeJeM³ekeÀlee

Demeles. l³eebvee He´efleef#eHle ®eeHe Demes cnCeleele. n³ee efke´À³ee pevcepeele Je ve efMekeÀlee Ie[tve ³esleele.³ee He´eefle#eHle

efke´À³eebcegUs®e Mejerjmebj#eCe nesles.

2.6 jemee³eefvekeÀ mebyebOe ë

ie´bLeer mebmLee ë (Endocrine Gland)

Mejerjele DeveskeÀ ueneve – ueneve ie´bLeer Demeleele. ³ee ie´bLeerbvee Debleëm$eeJeer ieb´Leer Demes cnCeleele. ³ee meJe& ieb´LeeR®eer

efceUtve ie´bLeer mebmLee yeveles. He´l³eskeÀ ie´bLeerceOetve efJeefMe<þ He´keÀej®ee jemee³eefvekeÀ m$eeJe HeePejlees. l³eeme Debleëm$eeJe

(Hormnes) Demes cnCeleele. ie´bLeebr®es `veeueie´bLeer ' Je `efJeveeueie´bLeer ' Demes oesve He´keÀej He[leele.

De) veeue ie´bLeer ë

p³ee ie´bLeerceOetve efvecee&Ce nesCeeje m$eeJe veefuekesÀceeHe&Àle Fbefê³e HeeskeÀUerle Jee Mejerj He=<þeJej Hemejlees l³ee ie´bLeervee

veeue ie´bLeer Demes mebyeesOeleele. Goe. ueeUie´bLeer, Oece&ieb´Leer, DeÞe=ieb´Leer, mJeeogefHeb[ ie´bLeer ³ee veeueie´bLeer nesle.

ye) efJeveeue iebLeer ë

p³ee ie´bLeerceOetve efvecee&Ce nesCeeje m$eeJe mejU jkeÌleele efcemeUlees l³ebevee Debleëm$eeJeer ie´bLeer Demes cnCeleele. ³ee

ie´bLeerleerue Debleëm$eeJe peerJeve®eke´Àeleerue pewJe- jemee³eefvekeÀ He´efkeÀ³ee ceesþ³ee He´ceeCeele He´YeeefJekeÀ keÀjerle Demeu³ee keÀejCeeves

³ee ie´bLeeRvee `peerJeve mebj#ekeÀ' cnCegvener mebyeesOeues peeles. ceevemeMeem$ee®³ee efJeÐeeL³ee&me pemes ceppeemebmLesefJe<e³eer ceeefnleer

DemeCes DeeJeM³ekeÀ Demeles l³ee®eHe´ceeCes ie´bLeermebmLseefJe<e³eer peeCetve IesCes ner cenlJee®es Demeles keÀejCe ie´bLeermebmLee efJeefJeOe

He´keÀej®³ee Jele&veeme He´YeeefJele keÀjles.

efHe³egef<ekeÀe iebLeer ë (Pituitary Gland)

efnuee cemlekeÀie´bLeer Demesner cnCeleele. Flej meJe& ie´bLeebÀ®³ee keÀe³ee&Jej cemlekeÀ ie´bLeer®es efve³eb$eCe Demeu³eeves efleuee

He´Oeeve ie´bLeer Demesner cnCeleele. cemlekeÀ ie´bLeer®es oesve Yeeie He[leele-Deie´Yeeie (anterior) Je HeeÞe&Yeeie (Posterior).

Deie´Yeeieeleerue meesce@ìesì^esHeerve jmee³eve m$eeJeecegUs ne[eb®eer Je HesMeers®eer Jee{ nesles. MeejerjerkeÀ efJekeÀemeeme ceole nesles. Je ³ee

m$eeJee®³ee keÀcejlescegUs MeejerjerkeÀ Jee{ Kegbìles Je uewefiebkeÀ efJekeÀeme ceboeJelees. cemlekeÀ ie´bLeerceOetve m$eJeCeeN³ee He´esue@keÌìerve

jmee³eveecegUs yeeU pevceeuee Deeu³eeJej ceeles®³ee mleveeceOetve ogOe HeePejles. ACTH veeJee®³ee jmee³eve m$eeJeecegUs

De@[^erveueerve ie´bLeerceOes keÀe@ìeamee@ue®eer efveefce&leer nesles Je Mejerjeme leCeeJejner keÀjC³eeme leer ceole keÀjles. cemlekeÀ ie´bLeer®³ee

HeeÞJe&Yeeieeletve nesCeeN³ee jmem$eeJeecegUs Heesìeleerue mvee³etJej HeefjCeece neslees. jkeÌleoebye Jee{lees. ceg$eefHeb[ DeeefCe Deele[er

DeebkegÀ®eve HeeJeleele. Ëo³ee®es keÀe³e& ceboeJeles ³ee Yeeieele m$eJeCeeN³ee `De@vìer[e³egjsìerkeÀ' Je `Dee@efkeÌme³ee@efmeve' cegUs

Page 32: FYBA Psychology

ceg$eefHeb[e®es keÀe³e& megjUerle nesles Je m$eer³eeb®³ee He´megleer®³ee JesUer DeekegbÀ®eve- He´mejCe efke´À³ee Je ogOee®ee HegjJeþe megjUerle

neslees.

efHe³egef<ekeÀe ie´bLeer®es mLeeve ne³eHeesLe@ue@ceme cnCepes®e DeOeë Þ®eslekeÀe®³ee Keeueerue yeepetme Demeles. DeOeë

Þ®eslekeÀe®³ee Deleëm$eeJeeJej efHe³egef<ekeÀe ie´bLeer®es m$eeJe DeJeuebyetve Demeleele. Demes cnCelee ³esF&ue keÀer keÀener efJeefMe<þ

jmee³eveeb®³ee m$eJeC³eevegmeej DeOeë Þ®eslekeÀ efHe³egef<ekeÀe ie´bLeeR®es jemee³eefvekeÀ m$eeJe efve³e$eerle keÀjlees.

ceWotmlejer³e iebLeer ë (Pineal Gland)

M®eslekeÀe®³ee peJeU ceWot®³ee ceO³eYeeieer ceeie®³ee yeepetuee, ner ie´bLeer Demeles. ner SkeÀ ieg{ ie´bLeer cnCetve DeesUKeueer

peeles. keÀener lelJe%eeveer ³ee ie´bLeerme Mejerj Je ceve ³eebvee pees[Ceeje ogJee efkebÀJee Deelcee®es mLeeve cnCetve mebyeesOeleele, Delebsefê³e

#eceles®³ee ¢<ìerves efHevesue ie´bLeer®es keÀe³e& cenlJee®es ceeveleele. ner®ee `meneJes Fbefê³e’ cnCetvener GuuesKe kesÀuee peelees. n³ee

ie´bLeer®es vescekesÀ keÀe³e& Depetvener ³eeefJe<e³eer Depetvener De%eeve®e Demesue lejer MeejerjerkeÀ Jee{ Je ueQefiekeÀ HeefjHekeÌJeveeMeer ³ee

ie´bLeerletve m$eJeCeeN³ee jmee³evee®ee mebyebOe DemeeJee Demes ceeveleele.

uewefiekeÀ iebLeer ë (Sex Glands)

Je=<eCe ie´bLeer ë (Testes)

ner HegjÀ<eebceO³es Dee{UCeejer peveve ie´bLeer Deens. He´peveveekeÀjerlee DeeJeM³ekeÀ DemeCeejs Sperms cnCepes jsleHesMeer

³ee ie´bLeerle efvecee&Ce nesleele. ³ee jsleefHeb[eletve m$eJeCeeN³ee Sv[^esefpeve (Androgens) jmee³eveecegUs HegjÀ<eebceO³es ueQefiekeÀ

Jele&ve He´YeeefJele nesles Je HegjÀ<emegueYe ue#eCes efomet ueeieleele.

efyepee[b keÀes<e ë (Ovaries)

He´peeslHeeoveemeeþer DeeJeM³ekeÀ Demeuesu³ee m$eer³eebceOeerue efyepee[b keÀes<ee ceeHe&Àle Deb[yeerpe efkebÀJee Deb[HesMeer efvecee&Ce

nesleele. m$eer³eeb®³ee ueQefiekeÀ ie´bLeerletve `Smì^espesve'(Estrogen) Je He´espesmìesefpeve (Progestrogen) ns Deleëm$eeJe

le³eej kesÀues peeleele. ³eecegUs m$eer³eebceO³es `m$eer – megueYe ue#eCes efomet ueeieleele. DeeJeepe ceOetj nesCes, mleveeb®ee DeekeÀej

Jee{Ces, ceeefmekeÀ HeeUer megjÀ nesCes Je mebHetCe& Mejerjeme ieesueeF& He´eHle nesCes F.

kebÀþmLe ie´bLeer ë (Thyroid Gland)

mJej³eb$ee®³ee oesvner yeepetme kebÀþmLe ie´bLeer®es mLeeve Demeles. ³ee ie´bLeerme Mejerje®es `Hesme – ceskeÀj' cnCetve

mebyeesOeues peeles. ³ee ie´bbLeer®³ee m$eeJeeme `Lee³eje@efkeÌPeve' cnCeleele. ®e³eeHe®e³ee®eer efke´À³ee, HesMeerleerue leeHeceeve Je

Gpee&MekeÌleer®es efve³eb$eCe ner ie´bLeer keÀjles.

Page 33: FYBA Psychology

GHekebÀþmLe ie´bLeer ë (Parathyroid Gland)

Lee³eje@F&[ ie´bLeer®³ee yeepetuee oesvneryeepetme oesve GHekebÀþmLe ie´bLeer Dee{Uleele. Devve ie´nCe kesÀu³eeveblej l³eeleerue

ke@ÀueefMe³ece Je He@ÀemHeÀjme Mejerje®³ee Jee{ermeeþer GHeueyOe keÀjÀve osC³ee®es keÀece n³ee ie´bLeer keÀjleele Je l³eecegUs Mejerjeleerue

ne[s cepeyetle nesleele. ³ee ieb´Leerletve m$eJeCeeN³ee He@jeLee@ceexve jmee³evee®³ee Deele m$eJeC³eeves JeejbJeej ceg$em$eeJe nesCes, YegkeÀ

ceboeJeCes, Gueì³ee nesCes, mveeb³eg®ee LekeÀJee ³esCes, efkeÀ[Ceermìesve nesCes F. oes<e mebYeJeleele.

Je=keÌkeÀmLe ie´bLeer ë (Adrenal Gland)

efkeÀ[veer®³ee ìeskeÀeJej ³ee ie´bLeer®es mLeeve Demeles. ³ee ie´bLeerletve DeveskeÀ mJeleb$e m$eeJe HeePejleele. l³eecegUs

Mejerjeleerue ceerþ, #eej, HeeCeer Je He´efLeveeb®es efve³eceve kesÀues peeles. leCeeJe efmLeleerle ³eke=Àleeleerue meeþefJeuesues iuegkeÀespe

GHe³eesieele DeeCetve Mejerjele Gpee&MekeÌleer efvecee&Ce keÀjleele. keÀe@ìeamee@ue veeJee®ee ³ee ie´bLeerleerue m$eeJe Mejerjeleerue meeKej®es

He´ceeCe efve³ebef$ele keÀjlees. keÀe@ìeave ³ee m$eeJeefceÞeCeHewkeÀer keÀe@ìeamee@ue Je keÀe@ìe&Peesve ns m$eeJe De@uepeea He´efleyebOekeÀ, meebOesogKeer,

ceeveefmekeÀ DeeIeele Je YeeJeefvekeÀ #eesYe Meeble keÀjC³eekeÀjerlee ceveesjÀiCeeme Deew<eOee®³ee mJejÀHeele efoues peeles.

mJeeogefHeb[ DeLeJee efHuene ë (Pancreas)

peþje®³ee Keeue®³ee yeepetme mJeeoefHeb[ ie´bLeer Demeles. ³ee ie´bLeer®³ee Debleëm$eeJeeme `Fvmegefueve' Demes cnCeleele.

FvmegefuevecegUs jkeÌleeceOeerue meeKejs®es He´ceeCe efve³ebef$ele kesÀues peeles. Fvmegefueve®es He´ceeCe keÀceer Peeu³eeme jkeÌleeleerue meeKejs®es

He´ceeCe Jee{les. ³eecegUs efvecee&Ce nesCeeN³ee Deepeejeuee `ceOegcesn' Demes cnCeleele. Fvmegefueve®es He´ceeCe DeefOekeÀ Peeu³eeme J³ekeÌleer

Keeoe[ yeveles. LekeÀJee ³eslees, MJeemees®ídJeemeele De[LeUs efvecee&Ce nesleele Je J³ekeÌleer ef®ebleeletj yeveles

2.7 ceevemeMeem$ee®ee JeeHejë m$eer Je HegjÀ<e ceWotceOeerue Yeso ë

m$eer Je HegjÀ<e ³eeb®³ee ceWotceOes KejesKej®e HeÀjkeÀ Deens keÀe? efkeÀleerlejer Je<es& Demee®e mecepe neslee keÀer ceWot cnCepes

ceWot Deens m$eer®ee Demees keÀer HegjÀ<ee®ee. Hejbleg Deelee Meem$e%eebveer MeesOetve keÀe{ues Deens keÀer m$eer Je HegjÀ<ee®³ee ceWotle

j®eveelcekeÀ Je keÀe³ee&lcekeÀ Yeso Demeleele. ³eeHeg{erue efJeJes®eve kegÀCee®ee ceWot DeefOekeÀ Gllece Deens ns efmeOo keÀjC³eekeÀjerlee

vemetve m$eer – HegjÀ<e ³eeb®³ee cebsotceOeerue Yeso ³eeb®es JeemleefJekeÀ oMe&ve Ie[efJeC³eekeÀjerlee Deens.

ye´eskeÀe efJeYeeieeuee Deeuesu³ee Peìke̳eeceOetve m$eer³ee ueJekeÀj meeJejleele Je HegjÀ<e yeje®e keÀeueeJeOeer Iesleele ³ee®es

keÀejCe Meem$eer³e mebMeesOeveeletve Demes mHe<ì Peeues Deens keÀer Yee<es meboYee&leerue keÀesCel³eener keÀe³ee&meeþer kesÀJeU m$eer³ee ceWot®ee

GpeJee Yeeie osefKeue JeeHejleele lej HegjÀ<e Je efm$e³ee meeceev³eleë ceWot®ee [eJee Yeeie JeeHejleevee efomeleele. cnCetve®e ye´eskeÀe

efJeYeeieeme yemeuesu³ee Peìke̳eeveblej m$eer³ee GpeJ³ee yeepet®³ee ceWot®ee JeeHej keÀjerle ueJekeÀj megOeejCee oeKeefJeleele. Keeueer

ceWot®³ee oesvner efJeYeeieeleerue keÀe³ex Je HegjÀ<e m$eer³eeb®³ee yeeyeleerle l³ee®ee HeefjCeece ³ee®es mHe<ìerkeÀjCe efoues Deens. YeeJeefvekeÀ

DeefYeJ³ekeÌleer keÀjerlee m$eer³ee oesvner lej HegjÀ<e cebbsot®ee kesÀJeU GpeJee Yeeie JeeHejleele. ¢<³e Je DeJekeÀeMe mebyebOeer

peeefCeJsekeÀjerlee HegjÀ<e ceWot®ee [eJee Yeeie lej m$eer³ee oesvner Yeeie JeeHejleele.MeyomebHelleer Je J³eeK³eebkeÀjerlee m$eer³ee ceWot®es

Page 34: FYBA Psychology

oesvner Yeeie JeeHejleele. lej HegjÀ<e kesÀJeU [eJ³ee Yeeiee®ee JeeHej keÀjleele. J³eekeÀjCe Je Yee<eeleb$eekeÀjerlee HegjÀ<e mebHetCe& SkeÀ

Yeeie lej m$eer³ee ceWot®³ee [eJ³ee Yeeiee®ee kesÀJeU Heg{®ee Yeeie JeeHejleevee Dee{Uleele. nelee®³ee neue®eeueeRkeÀjerlee m$eer³ee

[eJ³ee efJeYeeiee®ee Heg{®ee Yeeie lej HegjÀ<e ceWot®ee mebHetCe& [eJee Yeeie JeeHejleele.

Demes osefKeue mHe<ì Peeues Deens keÀer HegjÀ<eeb®ee ceWot ne m$eer³eeb®³ee ceWotHes#ee DeekeÀejeves ceesþe Demelees. HegjÀ<eeb®³ee

ceWot®es mejemejer Jepeve 1325 ie´@ce FlekesÀ lej m$eeR³ee®³ee ceWot®es mejemejer Jepeve 1144 ie´@ce FlekesÀ Demeles. cee$e cebsot®es

Jepeve DeeefCe yegOoercellee ³eeb®ee Lesì mebyebOe veener. keÀe@He&me keÀesueesmece veeJee®es ceWot®³ee oesvner Yeeieebvee pees[Ceejs leblet

m$eer³eebceO³es DeefOekeÀ He´ceeCeele Dee{Uleele. cee$e m$eer Je HegjÀ<e ³eeb®³ee Jele&veeleerue HeÀjkeÀ, efJe®eejeb®eer keÀe³ex Je YeeJeefvekeÀ

DevetYetleer Je DeefYeJ³ekeÌleer ³eeJej meeceeefpekeÀ Je meebmkeÀ=eflekeÀ JeeleeJejCee®eener HeefjCeece Demelees.

2.8 meejebMe ë

HegjeCekeÀeUeHeemetve ceeveJee®ee ceWot ns Meem$e%ebe®³ee jÀ®eer®es efþkeÀeCe yevetve jeefnues Deens. leb$e%eevee®³ee

DeeOegefvekeÀerkeÀjCeecegUs ceWot®³ee leHeemeCeer®es leb$e DeJeiele Peeues Deens Goe. CT mke@Àve,MRI, FMRI F. Deepe DeeHeCe Demes

cnCet MekeÀlees keÀer ceWot ne ceeveJee®³ee Jele&veekeÀjerlee peyeeyeoej Deens Je ceveg<³ee®³ee Mejerje®ee meJee&le cenlJee®ee Yeeie Deens.

He´Mve ë

1. ceO³eJeleea ®esleemebmLes®es cegK³e IeìkeÀ keÀesCeles ?

2. efìHee Ðeeë (i) meJe&Jee vewkeÀ efve³ece

(ii) ceppeeJesie cnCepes keÀe³e?

(iii) He´efleef#eHle efke´À³ee

(iv) efHe³egef<ekeÀe ie´bLeer

3. ceWot®³ee j®eves®es Je efJeefJeOe Yeeieeb®es l³eeb®³ee keÀe³ee&men Lees[ke̳eele JeCe&ve keÀje.

4. pees[³ee peceJeeë

(De) (ye)

De@[^erveue ie´bLeer (i) mJej³eb$ee®³ee yeepetme mLeeve

kebÀþmLe ie´bLeer (ii) Sv[^esefpeve

Deb[efHeb[ (iii) keÀe@ìeamee@ue êeJe

jsleefHeb[ (iv) ieg{ ie´bLeer

efHevesue ie´bLeer (v) Smìesefpeve Je He´espesmìesefpeve

efJeveeue ie´bLeer (vi) peerJeve mebj#ekeÀ ie´bLeer

5. m$eer Je HegjÀ<ee®³ee cebsotceOeerue Yeso mHe<ì keÀje.

Page 35: FYBA Psychology

efJeYeeie – oesve

2.10 ceevemeMeem$eer³e HesMee ë He´keÀej –

GHe³eesefpele ceeveMeem$ee®ee Hee³ee®e cegUele ceevemeMeem$eer³e cegguelelJeeb®³ee DeeOeejs Flej efJeYeeieeleerue mecem³ee

efveJeejCe keÀjCes , ne Deens.

2.10.1 He´mleeJevee

ceevemeMeem$eer³e HesMesJejebvee efkebÀJee J³eeJemeeef³ekeÀebvee ueeskeÀbe®³ee ceeveefmekeÀ Deejesi³e Je meJe&meeceev³e peerJeveceeve

megjUerle keÀjC³eekeÀjerlee ceeveefmekeÀ J³eeOeeRJej GHe®eej keÀjCeejs cnCetve DeesUKeues peeles. ³eele cegK³elJes –ceevemeesHe®eej

le%e, ef®eefkeÀlmee ceevemeMeem$e%e, ef®eefkeÀlmee meeceeefpekeÀ mesJekeÀ, ef®eefkeÀlmee Heefj®eejerkeÀe, ceeveefmekeÀ Deejesi³e meceb$ekeÀ, Je

Flej DeveskeÀ He´keÀej ³esleele. DeveskeÀ peìerue Je DeeJneveelcekeÀ He´Mveeb®ee GneHeesn keÀjC³ee®ee He´³elve He´l³eskeÀ ceevemeMeem$e%e

DeeHeeHeu³ee þjeefJekeÀ #es$eeceOes keÀjerle Demelees. keÀener peCe keÀejCeefceceebmee keÀjerle Deensle lej ceeveMeem$eer³e %eevee®ee

GHe³eesefpele ¢<ìerkeÀesveeletve mecem³ee efveJeejCeekeÀjerlee JeeHej keÀjerle Deens. iejpe He[u³eeme DeeHeu³eeHes#ee JesieU³ee #es$eeleerue

– ceevemeMeem$e%eekeÀ[s les DeeHeu³eekeÀ[erue jÀiCe HeeþefJeleele Je l³ee®eer mecem³ee veeefnMeer nesF&ue Demee He´³elve keÀjleele.

2.10.2 ceevemeesHe®eej le%e

cnCepes keÀe³e?

ceevemeesHe®eej ner SkeÀ He´cegKe JewÐekeÀer³e MeeKee Deens. ³eele ceeveefmekeÀ J³eeOeer®ee DeY³eeme Je GHe®eej neslees.

DeefuekeÀ[s ³ee #es$eeuee HeÀej cenl®e He´eHle nesleevee efomele Deens. ceevemeesHe®eejeceO³es ceveg<³ee®³ee ceeveefmekeÀ, YeeJeefvekeÀ Je

Jele&veefJe<e³ekeÀ DeepeejebJej GHe®eej kesÀues peeleele. Deew<eOeeb®³ee JeeHejeves l³eeOeer®³ee Fbefê³eefJe<e³ekeÀ m$eesleeJej GHe®eej kesÀues

peeleele. J³eeOeer®³ee YeeweflekeÀ Je Jele&veeefJe<e³ekeÀ yeeyeeR®ee Kegueemee Peeu³eeJej Deew<eOes Je Flej GHee³eeb®eer ³eespevee kesÀueer peeles.

ceevemeesHe®eej le%e keÀesCe Demelees?

ceeveefmekeÀ mecem³ee, Deepeej Je YeeJeefvekeÀ efJeke=Àleer efJe<e³eer GkeÀue Je GHe®eej keÀjCeeN³ee JewÐekeÀer³e J³eeJemeeef³ekeÀeme

ceevemeesHe®eejle%e cnCeleele. ceevemeesHe®eejle%eeb®eer ceeieCeer efoJemebsefoJeme Jee{le Deens.DeeOegefvekeÀ peerJeveceevee®³ee Jee{l³ee

leCeeJeecegUs ceeveefmekeÀ efJeke=Àleer Je Deepeejeb®es HeceeCe Jee{le Deens.

ceevemeesHe®eej le%e keÀesCe Demelees?

ceeveefmekeÀ mecem³ee, Deepeej Je YeeJeefvekeÀ efJeke=Àleer efJe<e³eer GkeÀue Je GHe®eej keÀjCeeN³ee JewÐekeÀer³e

J³eeJemeeef³ekeÀeme ceevemeesHe®eejle%e cnCeleele. ceevemeesHe®eejle%eeb®eer ceeieCeer efoJemesefoJeme Jee{le Deens. DeeOegefvekeÀ

peerJeveceevee®³ee Jee{l³ee leCeeJeecegUs ceeveefmekeÀ efJeke=Àleer Je Deepeejeb®es He´ceeCe Jee{le Deens.

Page 36: FYBA Psychology

Mew#eefCekeÀ Hee$elee ë

MBBS ®³ee HeÜJeerveblej JewÐeefkeÀ³e ceneefJeÐeeue³eeletve M.D. ®eer HeodJeer He´eHle keÀjeJeer ueeieles. ner HeoJ³egllej

HeoJeer ceevemeesHe®eejeleerue Demeles. He´l³eskeÀ osMeele efJeefJeOe keÀeueeJeOeer Je efJeefJeOe efJe<e³e Demet MekeÀleele. Yeejleele ns He´efMe#eCe

3 Je<ee¥keÀjerlee efoues peeles.

ceevemeesHe®eej le%e keÀe³e keÀjleele?

jÀiCee®³ee mecem³es®eer GkeÀue keÀjÀve l³eeme GHe®eej osCes; ne GHe®eej keÀesCel³eener leerve He´keÀeje®ee Demet MekeÀlees

- JewÐekeÀer³e Deew<eOeesHe®eej, meceb$eCe, ceeveefmekeÀ efkebbÀJee FueskeÌì^erkeÀ GHe®eej. keÀener JesUe mebceesnvee®ee osefKeue JeeHej kesÀuee

peelees. jÀiCebe®es Hegve&ëJemeve keÀjC³eemeeþer meeceeefpekeÀ

keÀe³e&keÀlex Je J³eJemee³e- mebOeer HegjefJeCeejs J³eeJemeeef³ekeÀ ³eeb®eerner ceole Iesleueer peeles.

ceevemeesHe®eej le%e He´ecegK³eeves Keeueerue mesJee GHeueyOe keÀjÀve osT MekeÀleele.

ceeveefmekeÀ jesiee®es efveoeve keÀjCes, GHe®eeje®³ee mebYeeJeveeb®eer ®e®ee& keÀjCes Je GHe®eeje®eer efoMee þjefJeCes

Deepeeje®³ee MeejerjerkeÀ Je ceeveefmekeÀ He´ke´Àer³ee mecepetve IesCes Je ceeveefmekeÀ Deejesi³eeMeer DemeCeeje

MeejerjerkeÀ efmLeleer®ee mebyebOe peeCetve IesCes.

Deepeeje®es efveoeve keÀjCes.

Flej JewÐekeÀer³e J³eeJemeeef³ekeÀebMeer mebHeke&À keÀjÀve (pemes Deejesi³e efveiee keÀjCeejs J³eeJemeeef³ekeÀ,

ceevemeMeem$e%e, vemexme Je Flej Deejesi³eeMeer mebyebOeerle J³eeJemeeef³ekeÀ ) SkeÀ mebHetCe& Je meceie´ GHe®eejHeOoleer®ee

DeejeKe[e le³eej keÀjCes.

Deew<eOeesHe®eej osCes - ceeveefmekeÀ J³eeOeersbkeÀjerlee DeveskeÀ He´keÀeje®es Deew<eOeesHe®eej GHeueyOe Deensle.

2.10.3 ef®eefkeÀlmee ceevemeMeem$e%eë

ef®eefkeÀlmee ceevemeMeem$e%e ner ceevemeMeem$ee®eer He´cegKe MeeKee Deens. ceveesefJeke=ÀleeR®es efveoeve keÀjÀve l³eeJej GHe®eej

keÀjCeeN³ee MeeKesme ef®eefkeÀlmee ceevemeMeem$e cnCeleele. ceveesefJeke=ÀleeR®³ee meboYee&le ef®eefkeÀlmee ceevemeMeem$e Je ceevemeesHe®eej

le%e ³eeb®es ³eesieoeve HeÀej cenl®ee®es Deens. ef®eefkeÀlmee ceevemeMeem$e%e ns Sce.S.,Heer.S®e. [er. HeoJeerOej Demeleele. ef®eefkeÀlmee

ceevemeMeem$e%e Je=lle – Fefleneme (Patient History ) HeOoleer Üeje jÀiCeeefJe<e³eer meKeesue ceeefnleer efceUefJeleele. lemes®e

ceevemeMeem$eer³e keÀmeesì³eeb®ee efJeke=Àleer efveoeveekeÀjerlee GHe³eesie keÀjleele. efJekeÀej otj keÀjC³eekeÀjerlee ceevemeesHe®eej-

HeOoleer®ee JeeHej keÀjleele. ceveesjÀiCeeue³es, Keepeieer jÀiCeeue³es Je meecegnerkeÀ ceeveefmekeÀ Deejesi³e keWÀêeletve les DeeHeu³ee mesJee

HegjefJeleele. ef®eefkeÀlmee ceevemeMeem$e%e ceveesefJeke=Àleer, mecee ³eespevee®eer mecem³ee, Jew³eefkeÌlekeÀ Je HeefjJesMeer³e keÀejCes, efyeIe[uesues

DeeblejJ³eefkeÌlele mebyebOe, DevegJebMeerkeÀ Je MeejerjerkeÀ IeìkeÀeb®ee MeesOe IesCes F. iees<ìerbefJe<e³eer Fueepe HegjefJeleele.

Page 37: FYBA Psychology

ef®eefkeÀlmee ceevemeMeem$e%e vescekesÀ keÀe³e keÀjleele?

ceeveefmekeÀ Je MeejerjerkeÀ efJekeÀej DevegYeefJeCeeN³ee keÀesCel³eener Je³eesieìeleerue J³ekeÌleermeesyele ef®eefkeÀlmee ceevemeMeem$e%e keÀece

keÀjleele. les cegK³elJesë

ef®eblee Je Deewoeefmev³e

iebYeerj ceeveefmekeÀ efJekeÀej

MeejerjerkeÀ J³eeOeerojc³eeve le[pees[ keÀjCes

cebppeemebmLesefJe<e³ekeÀ J³eeOeer / efJekeÀej

Hees<eCeeefJe<e³eer / DeenejeefJe<e³eer®³ee mecem³ee / efJekeÀej

Jele&ve mecem³ee / efJekeÀej

J³emeveeefOevelee

mJeleëMeer Je FlejebMeer pegUJetve IesC³eeefJe<e³eer mecem³ee

efMekeÀC³eeefJe<e³eer mecem³ee / De[®eCeer / le=ìer.

³ee keÀjerlee ef®eefkeÀlmee – ceevemeMeem$e%e Keeueerue He´keÀejs keÀece keÀjleele.

jÀiCee®³ee iejpee He[leeUCes, efJeefJeOe HeOoleeRÜeje jÀiCee®³ee Jele&vee®es Je iegCee®eer HeejKe

keÀjCes, He´l³e#e efvejer#eCe HeOoleer efkebÀJee cegueeKele leb$ee®ee DeJeuebyet keÀjCes.

SkeÀ ye[g- J³eeJemeeef³ekeÀ ieìe®ee Yeeie cnCetve keÀece keÀjCes p³eeceOes JewÐekeÀer³e meuueeieej,

Heefj®eeefjkeÀe, meeceeefpekeÀ keÀe³e&keÀlex, Mew#eefCekeÀ meuueeieej,Deejesi³e keÀe³e&keÀlex, Meeues³e

Heefj®eeefjkeÀ, efHeÀefpe³eesLesjefHemì Je Dee@ke̳egHesMeveue LesjefHemì ³eeb®ee meceeJesMe Demelees.

³eesi³e GHe®eej, meceb$eCe, GHeosMe, ³eeb®ee JeeHej Flej J³eeJemeeef³ekeÀebmen keÀjCes.

ef®eblee, Deewoeefmev³e, J³eJeveeefOevelee, meeceeefpekeÀ Je Jew³eefkeÌlekeÀ keÀewìgbefyekeÀ He´Mve,

DeeJneveelcekeÀ Jele&ve Je ³eentve DeefOekeÀ iebYeerj mecem³eebkeÀefjlee GHe®eej osCes.

kegbÀìgyeele Je meceepeele jÀiCee®es Hegve&Jemeve keÀjCes.

GHe³eesefpele mebMeesOeve keÀjÀve GHeueyOe %eeveele DeefOekeÀ He´ceeCeeb®eer Yej ìekeÀCes.

Page 38: FYBA Psychology

2.10.4 mecegHeosMeve ceevemeMeem$e%e ë (Counselling Psychologist)

mecegHeosMeve cnCepes keÀe³e ?

meewc³e Je ceO³ece mJejÀHeeleerue ceeveefmekeÀ mecem³ee mees[efJeC³eekeÀjerlee HejmHej mebJeeoeletve meuuee cemeuele keÀjCes

cnCepes meceb$eCe nes³e. ³ee mecem³ee Deewoeefmev³e, ef®eblee, efvejeMee, F. He´keÀej®eer Demet MekeÀles.

mecegHeosMekeÀ keÀesCe Demelees ?

DeeHeCe DeeHeu³ee jespe®³ee peerJeveele DeveskeÀ J³ekeÌleer DeveskeÀefJeOe mecem³eebveer ie´emeuesu³ee Henelees. mecem³ee efJeefJeOe

He´keÀeje®³ee Demeleele. YeeJeefvekeÀ, Jew³ekeÌleerkeÀ, keÀewìgbefyekeÀ J³eeJemeeef³ekeÀ, yeewefOokeÀ, Mew#eefCekeÀ, JewJeeefnkeÀ F. DeMee

mecem³eebcegUs J³ekeÌleer DeelceefJeMJeeme njJetve yemeleele. keÀenerpeCe v³etveieb[eves Heíe[uesues Demeleele. iewjmecepeeletve JewJeeefnkeÀ

megKe njefJeuesues, DeY³eemeele ue#e ve ueeieu³eeves JewHeÀu³eeves PegkeÀuesues lej J³eeJemeeef³ekeÀ efJeJeb®evesletve leneve – YetkeÀ

njHeuesues DeveskeÀ peCe mebce$ekeÀ ceevemeMeem$e%eebkeÀ[s ³esleele. DeMee JesUer l³eeb®³ee mecem³eeb®ee meebieesHeebie efJe®eej keÀjÀve

l³eeJej ³eesi³e Demes Gllej MeesOeC³ee®es keÀe³e&, meuuee Je ceeie&oMe&ve keÀjC³ee®es keÀe³e& ceevemeMeem$e%e keÀjleele. mecem³eeie´mle

J³ekeÌleerMeer megjJeeleeruee efJeMJeeme mebHeeove keÀjÀve Je JeebjJeej met®evee osTve l³eeb®³eeleerue DeelceefJeMJeeme Jee{efJelee ³eslees.

³eesi³e meuuee Je ceeie&oMe&ve osC³eemeeþer meceb$eCe ceevemeMeem$e%e mecee³eespeve, DeefYe³eesi³elee, DeefYejÀ®eer Je J³eefkeÌlecel®e

ceeHevee®³ee ®ee®eC³eeb®ee ner JeeHej keÀjleevee efomeleele.

Mew#eefCekeÀ Hee$eleeë

ceevemeMeem$e efkebÀJee mecegHeosMeveele Heer. S®e. [er. ®eer. HeoJeer Iesleuesues ceevemeMeem$e%e ns keÀece keÀjÀ MekeÀleele.

mecegHeosMekeÀ vescekesÀ keÀe³e keÀjleele ?

jÀiCeeyejesyej efJeMJeemee®es Je Deeoje®es veeles efvecee&Ce keÀjCes.

meceb$eCee®ee keÀjej le³eej keÀjCes p³eele vescekesÀ keÀe³e cegoosd ®e®exuee I³ee³e®es (Deieoer Keepeieer yeeyeeRmen ) ns þjefJeCes.

FlejebMeer menpeemenpeer ®e®exuee IesT MekeÀle veenerle DeMee mecem³ee meceb$ekeÀ meesyele ®eef®e&C³eeme jÀiCeeuee He´eslmeenerle

keÀjCes.

jÀiCee®es cnCeCes meefke´À³eHeCes SskeÀCes Je l³ebe®eer efmLeleer mecepetve IesCes.

ceveele keÀesCeleener keÀue ve þsJelee efveHe#eHeeleerHeCeeves jÀiCee®es keÀLeve SskeÀCes Je efmJekeÀejCes.

jÀiCeeuee l³ee®³ee mecem³es efJe<e³eer ienjer peeefCeJe keÀjÀve osCes.

jÀiCee®³ee keÀLeveeleerue Jee Jele&veeleerue meelel³ee®ee DeYeeJe Dee{Uu³eeme l³eeme DeeJneve osCes.

jÀiCeebvee mecem³ee efveJeejCeekeÀjerlee DeeJeM³ekeÀ DemeCeeN³ee Heg{erue efveJe[er Je efveCe&³e IesC³eeme ceole keÀjCes.

jÀibveevee DeeJeM³ekeÀ Demeu³eeme Flej ceevememeesHe®eej J³eeJemeeef³ekeÀebkeÀ[s HeeþefJeCes.

Page 39: FYBA Psychology

2.10.5 Mew#eefCekeÀ DeLeJee Meeues³e ceevemeMeem$e%e ë (Educationalor School

Psychologist)

yeeuekesÀ Je efkeÀMeesjJe³eerve cegueeb®³ee DeO³e³eve efJe<e³ekeÀ mecem³eebvee efveJeejC³eekeÀjerlee ef®eefkeÀlmee ceevemeMeem$ee®eer

Je Mew#eefCekeÀ ceevemeMeem$ee®eer ceguelelJes ns ceevemeMeem$e%e JeeHejleele. Meeues³e ceevemeMeem$e%e ns ceevemeMeem$ee®es

DeY³eemekeÀ; yeeue Je efkeÀMeesjJe³eerve cegueeb®ee efJekeÀeme, DeO³e³eve, kegÀìgbye, HeeuekeÀl®e, DeO³e³eve efmeOoeble Je J³eefkeÌlecelJee®es

efmeOoeble ³eeefJe<e³eer peeCeCeejs Demeleele.

Mew#eefCekeÀ ceevemeMeem$e%e keÀesCe Demelees ?

efJeÐeeL³ee¥b®³ee Meeues³e peerJeveeMeer pegUJetve IesC³ee®³ee He´efkeÀ³esle ceole keÀjCeeje IeìkeÀ cnCetve Meeues³e

ceevemeMeem$e%e DeesUKeuee peelees. DeO³e³eve, meeceeefpekeÀ Je keÀeQìgefyekeÀ mebyebOe, YeeJeefvekeÀ meceleesue F.keÀjerlee He´ecegK³eeves

keÀece kesÀues peeles. ef®eefkeÀlmee ceevemeMeem$e%eeHes#ee efMe#eCe #es$eeleerue He´efMe#eCe, yeeueefJekeÀeme Meem$e Je Jele&veMeem$e,

Mew#eefCekeÀ ceevemeMeem$e ³ee efJe<e³ee®ee Meeues³e ceevemeMeem$e%ee®ee DeY³eeme DeefOekeÀ Demelees. efMe#eCe #es$eeleerue HeoJeer Je

ceeveMeem$ee®es %eeve ³eeJej DeeOeejerle meceb$eCe Meeues³e ceevemeMeem$e%e keÀjlees. ³eekeÀefjlee J³eefkeÌleiele efkebÀJee ieì®e®ee& kesÀueer

peeles. Meeues³e keÀe³e&ke´Àceeb®es cegu³eceeHeve, yeewefOokeÀ cetu³eefveOee&jCe, Meeues³e cegueeb®eer ieUleer LeebyeefJeC³eekeÀjerlee GHee³e³eespevee

DeeKeCes F. keÀeces ns ceevemeMeem$e%e keÀjleele. DeO³e³eveeleerue De[®eCeer DeesUKeCes Je l³eeJej GHee³e meg®eefJeCes ns l³eeb®es

He´cegKe keÀe³e& Demeles. l³eebvee `MeeUe meceb$ekeÀ' Demesner cnCeleele.

Mew#eefCekeÀ Hee$elee ë

ceevemeMeem$eeleerue HeoJ³egllej HeoJeer Je meceb$eCeeleerue He´efMe#eCe ne cegueYetle Hee³ee iejpes®ee Demelees. Heer. S®e. [er. ner

DeefOekeÀ®eer Hee$elee Demet MekeÀles. yeeuekesÀ neleeUC³ee®ee DevegYeJe, l³eeefJe<e³eer He´efMe#eCe, efJeefJeOe iejpee Demeuesu³ee

cegueebefJe<e³eer efMe#eCe Je mecepe DemeCes HeÀe³eo³ee®es þjles.

Meeues³e ceevemeMeem$e%e vescekesÀ keÀe³e keÀjleele ?

yengleebMe Meeues³e ceevemeMeem$e%e Keeueerue mesJee HegjefJeleele.

DeO³e³eve Je Jele&vee®³ee mecem³eebJej He´YeeJeer GHee³e³eespevee keÀjleevee efMe#ekeÀ, HeeuekeÀ Je J³eJemLeeHekeÀ ³eeb®³eeMeer

mecevJe³e meeOeCes.

yeeueceevemeMeem$e Je yeeueefJekeÀemeMeem$ee®ee Jele&ve Je DeO³e³eve ³eeJej nesCeeje HeefjCeece ³ee®eer mecepe efvecee&Ce keÀjC³eeme

ceole keÀjCes.

DeO³e³eveemeeþer yeeuekeÀe®eer ngMeejer Je keÀewMeu³es ³eeb®es cetu³eefveOee&jCe keÀjCes.

meeceeefpekeÀ - YeeJeefvekeÀ efJekeÀeme Je yeeuekeÀe®es ceeveefmekeÀ Deejesi³e leHeemeCes.

DeO³e³evee®es He³ee&JejCe leHeemeCes Je MeeUsme SkeÀ megjef#ele Je He´YeeJeer Mew#eefCekeÀ efþkeÀeCe yeveefJeC³eeme ceole keÀjCes.

Meeues³e keÀecekeÀepee ceOes De[LeUs efvecee&Ce keÀjCeeN³ee efJeÐeeLee¥®³ee HejmHejeleerue mecem³ee Je keÀewìgbefyekeÀ HeMve mees[efJeCes.

Page 40: FYBA Psychology

mecee³eespevee®es cegueeb®es Je l³ebe®³ee kegÀìgbyee®es HeMve mees[efJeC³eeme He´l³e#e kegÀìgbye Je cegueebmeesyele keÀece keÀjCes.

Mew#eefCekeÀ-¢<ì³ee keÀcepeesj Je DeO³e³eveele De[®eCeer DemeCeeN³ee yeeuekeÀebkeÀefjlee mJeble$e Mew#eefCekeÀ DeY³eemeke´Àce

efveefce&Ces.

Meeues³e J³eJemLeeHeveele mecepe, menveefMeuelee, efYevvelesefJe<e³eer efmJekeÀ=leer efvecee&Ce keÀjCes.

MeeUsle megjef#ele Je DeO³e³eveeme HegjkeÀ Demes JeeleeJejCe peesHeemeCeejer mebmLee yeveefJeC³eekeÀjerlee keÀe³e&ke´Àceeb®eer efveefce&leer

keÀjCes.

2.10.6 mebIeìveelcekeÀ ceeveMeem$e%e Jee DeewÐeesefiekeÀ ceevemeMeem$e%e (Occupational Psychologist

& Industrial Psychologist)

mebIeìveelcekeÀ ceevemeMeem$e%e keÀesCe Demeleele?

ns ceevemeMeem$e%e keÀecee®³ee efþkeÀeCeer nesCeeN³ee ceeveJeer Jele&vee®ee DeY³eeme keÀjleele. ns J³eeJemeeef³ekeÀ kebÀHev³eebceOes

peeJetve DeeHeueer mesJee HegjefJeleele, keÀeceieejeb®eer efveJe[, keÀeceieebje®es Jesleve, ceeuekeÀ- keÀeceieej mebyebOe Je keÀeceieejebvee

GHeueyOe DemeCeejs JeeleeJejCe DeMee DeveskeÀ IeìkeÀeb®ee DeY³eeme ³ee MeeKesle kesÀuee peelees. DeewÐeesefiekeÀ #es$eeleerue He´ieleer ner

³eesi³e keÀeceekeÀefjlee ³eesi³e keÀeceieej efveJe[Ces, l³eeb®eer GlHeeove#ecelee Jee{efJeCes, GlHeeovee®eer He´YeeJeer peeefnjele keÀjCes,

efJelejCe megjUerle nesCes ³ee meJee¥Jej DeJeuebyetve Demeles.keÀeceieejebvee He´efMe#eCe osCes, ceeuekeÀebvee `keÀeceieej- DeefYecegKe' He´Je=lleer

peesHeemeC³eeme He´Je=lle keÀjCes,F.iees<ìer megkeÀjHeCes keÀjC³eekeÀjerlee mebIeìveelcekeÀ Jee DeewÐeesefiekeÀ ceevemeMeem$e%e mesJee

HegjefJeleele. GlHeeovee®eer Jee{ ner keÀeceieej, keÀce&®eejer, He³e&Jes#ekeÀ Je J³eJemLeeHekeÀeb®³ee ceveesOew³ee&Jej DeJeuebyetve Demeles. ns

ceveesOew³e& Jee{efJeC³eemeeþer DeewÐeesefiekeÀ ceevemeeMeem$e%e efJeefJeOe He´keÀej®³ee keÀe³e&ke´Àceeb®eer DecebueyepeeJeCeer keÀjÀve GÐeesiee®³ee

meJee¥efieCe efJekeÀemeekeÀjerlee DeeHeueer mesJee osleele.

Mew#eefCekeÀ Hee$elee ë

ceevemeMeem$eeleerue cegueYetle HeoJeer Je Hegjsmes He´efMe#eCe efkebÀJee DeewÐeesefiekeÀ ceevemeMeem$eeleerue Heer.S®e.[er.

Keeueerue Deeþ efJeYeeieele keÀewMeu³e DemeCes iejpes®es Demeles.

ceeveJe- ³eb$e ³eeb®³eeleerue HejmHejmebyebOe.

He³ee&JejCeer³e j®evee, keÀe³e&- megueYeerkeÀjCe, Deejesi³e Je megjef#elelee ³eeefJe<e³eer %eeve.

Jew³eefkeÌlekeÀ efveJe[ Je cetu³eefveOee&jCe, Je ³eekeÀefjlee ueeieCeeN³ee ®ee®eC³ee, j®evee F.

keÀce&®eeN³eeb®es keÀjer³ej efJekeÀeme Je mJecetu³e efveOee&jCe ³eeefJe<e³eer ceeefnleer.

J³eefkeÌleefJekeÀeme Je meceb$eCe

He´efMe#eCe (iejpee DeesUKeCes, He´efMe#eCe DeejeKe[e yeveefJeCes, He´efMe#eCee®es cetu³eceeHeve keÀjCes )

keÀeceieej mebyebOe Je DeefYeHe´sjCee

mebIeìveelcekeÀ efJekeÀeme Je yeoue.

Page 41: FYBA Psychology

mebIeìveelcekeÀ ceevemeMeem$e%e vescekesÀ keÀe³e keÀjleele?

SKeeo³ee ieìe®es Je mebIeìves®eer JeemleefJekeÀ mebmke=Àleer peeCetve IesC³eekeÀjerlee HeOoleeR®eer j®evee keÀjCes Je lees GHe³eespeCes.

³eecegUs veJeerve mebmke=Àleer mebJe&Oeveeme Je keÀecee®eer Gefo<ìs þjefJeC³eeme ceole efceUles.

J³ekeÌleer Je ieì ³eeb®³eeyejesyej keÀece keÀjleevee vesle=lJeiegCe, ieìeble keÀe³e& keÀjC³ee®eer #ecelee Je meecegnerkeÀ mecegn-#eceleeb®ee

efJekeÀeme meeOeCes.

keÀeceieej mebyebOe efvejesieer þsJeC³eekeÀjerlee Je keÀce&®eeN³eebceOes DeefYeHesjCee peeieefJeC³eekeÀjerlee meuuee osCes.

yeebOeer Je cegueeKeleer, cetu³eefveOee&jCeelcekeÀ ®ee®eC³ee, ef®eefkeÀlmee- ceevemeMeem$eer³e ®ee®eC³ee ³eeb®³ee JeeHejeves keÀeceieej

efveJe[ He´efkeÀ³ee Je cegu³eceeHeve He´efkeÀ³ee megueYe keÀjCes.

He´efMe#eCe DeejeKe[³eeb®eer efveefce&leer Je cetu³eefveOee&jCeekeÀjerlee DeejeKe[³eeb®eer efveefce&leer keÀjCes.

GlHeeove#ecelee Jee{efJeC³eekeÀefjlee meuuee Je met®evee osCes.

kebÀHeveer®eer Deejesi³e Je mebj#eCe #ecelee Jee{efJeCes, DeHeIeelee®eer keÀejCes Je ìeUC³ee®³ee GHee³eespeveeb®ee MeesOe IesCes.

leCeeJe ìeUCes Je leCeeJee®es J³eJemLeeHeve ³eeefJe<e³eer meuuee, He´efMe#eCe osCes Je leb$e efMekeÀefJeCes.

2.10.7 Deejesi³e ceevemeMeem$e%e ë(Health Psychologist)

ceeveJeer Deejesi³e peHeC³eemeeþer Je DeepeejeJej He´efleyebOe keÀjC³eemeeþer ns ceevemeMeem$e%e DeeHeueer mesJee HegjefJeleele.

MeejerjerkeÀ Je ceeveefmekeÀ Deejesi³ee®ee mebyebOe ³eeJej mebMeesOeve keÀjleele. Jew³eefkeÌlekeÀ Deejesi³e megOeejC³eekeÀjerlee ceveg<³eeves

peerJeveMewueerle keÀesCeles yeoue keÀjeJsele ³ee®es ceeie&oMe&ve keÀjleele.efJeefJeOe Deejesi³e megefJeOeeb®es cetu³eceeHeve keÀjleele.

ns lemes veJeerve #es$e Demetve ceevemeMeem$eer³e ceguelelJeeb®ee JeeHej ceveg<³ee®ee ¢<ìerkeÀesve, Jele&ve Je efJe®eej ³eeb®ee Deejesi³eeJej

nesCeeje HeefjCeece leHeemeC³eekeÀjerlee keÀjleele. efmeieejsì®es mesJeve keÀjCes mees[Ces, GvneHeemetve lJe®es®es mebj#eCe F. efJe<e³eer

ceeie&oMe&vee®eer mesJee HegjefJeueer peeles. cegK³e nslet efvejesieer peerJeve Je J³eeOeer ìeUC³eekeÀjerlee %eeve osCes, ne nes³e.

Deew<eOeesHe®eejeves efvecee&Ce Peeuesues JeeF&ì HeefjCeece, Deejesi³e ³eb$eCes®eer GHe³eesefielee Je iebYeerj Deepeejeleerue mecee³eespeve

efJeYeeieele osefKeue keÀe³e& kesÀues peeles. nuueer, pevelesceOes Deejesi³eeefJe<e³eer peeefCeJepeeie=leer Peeueer Deens. Jepeve keÀceer keÀjCes Je

#ecelee efJekeÀeme ³eeJejner yeN³ee®e He´ceeCeele keÀece kesÀues peele Deens.

Mew#eefCekeÀ Hee$elee ë

Deejesi³e ceevemeMeem$eeleerue HeoJ³egllej HeoJeer Je mebMeesOeveeme megjJeele. Yeejleele ³eeefJe<e³eer®es Mew#eefCekeÀ keÀe³e&ke´Àce

HeÀejmes GHeueyOe veenerle Hejlegb pemepeMeer ceeieCeer Jee{sue lemeleMeer Mew#eefCekeÀ mebOeer GHeueyOe nesF&ue.

Deejesi³e - ceevemeMeem$e%e vescekesÀ keÀe³e keÀjleele ?

Deejesi³eeuee DemeCeejs OeeskesÀ keÀceer keÀjC³eemeeþer keÀecee®³ee efþkeÀeCeer Je peerJeveceeveele DemeCeeN³ee $egìeR®ee leHeeme Je

ceevemeMeem$eer³e efmeOeevleeb®³ee DeeOeejs l³eeb®es efvejmeve keÀjCes.

Deejesi³ekeÀejkeÀ Jele&vee®eer peeefCeJe keÀjÀve osCes Je Deejesi³eefJe<e³ekeÀ ceeveMeem$eer³e ¢<ìerkeÀesveeme He´eslmeenve osCes.

Page 42: FYBA Psychology

Deejesi³epeleve keÀjCeejs J³eeJemeeef³ekeÀ Je jÀiCe ³eeb®³eeceOes megmebJeeo Ie[Jetve DeeCeCes.

Deejesi³e, J³eeOeer Je J³ekeÌleer ³eeb®³eeceOeerue yeewefOokeÀ He´efkeÀ³eebyeeyele mebMeesOeve keÀjCes.

iebYeerj J³eeOeercegUs nesCeejer ceeveefmekeÀ Je keÀewìgbefyekeÀ DeefmLejlee peerJeveceeveeleerue yeoueeb®³ee DeeOeejs otj keÀjCes.

2.10.8 efke´À[e ceevemeMeem$e%e ë (Sports Psychologist)

efke´À[e ceevemeMeem$e%e cnCepes keÀe³e ?

ceevemeMeem$ee®eer ner SkeÀ GieJeleer MeeKee Deens. ³ee ceevemeMeem$e%eeÜejs efJeefJeOe J³ee³eece Je efke´À[ebkeÀefjlee HetjkeÀ

þjCeeN³ee ceevemeMeem$eer³e efmeodOeeblee®ee MeesOe Iesleuee peelees. KesUe[tbvee efoueer peeCeejer HesjCee, DeefYeHe´sjCee Je=Ooer, ceveesOes³ex

Jee{efJeC³eekeÀjerlee ueeieCeejs ceeie&oMe&ve, meceb$eCe lemes®e KesUeJej HeefjCeece keÀjCeejs meeceeefpekeÀ IeìkeÀ, MeejerjerkeÀ IeìkeÀ,

ceeveefmekeÀ meyeueerkeÀjCe Je mekeÀejelcekeÀlee ³eeefJe<e³eer efJe®eej ³ee MeeKesle kesÀuee peelees. KesUe[tbceO³es meebefIekeÀ YeeJevee le³eej

keÀjCes, vesle=lJe iegCe Je=OoeRiele keÀjCes, HejmHej osJeeCe-IesJeeCeerletve mecee³eespevee meeOeCes, efKeuee[tJe=lleer jÀpeeefJeCes,

menkeÀe³ee&®eer Je=lleer Jee{efJeCes F. iees<ìer efkeÀ´[e ceevemeMeem$e%ee®³ee meuu³eeves Je ceoleerves Meke̳e nesleele.

Mew#eefCekeÀ Hee$elee ë

ner SkeÀ veJ³eeves efvecee&Ce Peeuesueer MeeKee Deens. ceevemeMeem$e Je efke´À[eefJe<e³ekeÀ %eeve GHe³eesieer þjles.

ceevemeMeem$ee®eer HeoJ³egllej HeoJeer Je ceevemeMeem$e Je efke´À[e ³ee efJe<e³eer®es mebMeesOeveeme Deie´ke´Àce efceUlees. Yeejleele

DeeefuekeÀ[s®e HeoJ³egllej HeoJeer keÀjerlee efke´À[e- ceevemeMeem$ee®ee efJe®eej megjÀ Peeuee Deens. Goe. Hebpeeye efJeÐeeHeerþ Je

Deefceìer efyePevesme mkegÀue,³eg.Heer.

efke´À[e ceevemeMeem$e%e vescekesÀ keÀe³e keÀjleele ?

OeeJeHeìtbvee keÀceeue ceeveefmekeÀ Deejesi³e He´eHle keÀjÀve osC³eekeÀjerlee ceeveMeem$eer³e GHe®eej osCes p³eepeesies efke´À[e-

efJe<e³ekeÀ DeeJeekeÀe Je=OoeRiele nesF&ue.

#ecelee efJekeÀemee®ee He´³elve keÀjCes Jew³ekeÌleerkeÀ efJekeÀeme, Deejesi³e Je mecee³eespeve keÀewMeu³eeb®ee efJekeÀeme keÀjCes.

efke´À[eHeìtbb®eer #ecelee, ceeveefmekeÀ Deejesi³e Dee³eg<³eYej keÀmes Jee{sue ³eeJej mebMeesOeve keÀjCes.

2.10.9 iegvnsieejer®es ceevemeMeem$e%e ë(Forensic Psychologist)

efmeodOeeble :

ceevemeMeem$ee®es efmeodOeeble, %eeve Je keÀewMeu³e JeeHejÀve iegvnsieejeme mecepetve IesCes Je iegvneDevJes<eCeele ceole keÀjCes

ns keÀe³e& iegvnsieejer MeesOeCeejs ceevemeMeem$e%e keÀjleele. iegvnsieeje®³ee Jele&veeJej keÀesìe&le le%e efìHeCCeer keÀjC³ee®es keÀe³e&ner les

keÀjleele.

Page 43: FYBA Psychology

Mew#eefCekeÀ Hee$elee ë

iegvnsieejer DevJes<eCe ³ee efJe<e³eele HeoJeer Je HeoJ³egllej HeoJeer, ner cegueYetle Hee$elee. ceevemeMeem$e%e ³ee efJe<e³eeleerue

%eeve mebHeeove keÀjÀve ns keÀe³e&#es$e efveJe[t MekeÀleele. Yeejleeleerue DeveskeÀ efJeÐeeHeerþs ³ee efJe<e³eele HeoJeer Je ef[Hueescee

®eeueefJeleele. cegbyeF& efJeÐeeHeerþ ne efJe<e³e ueJekeÀj®e megjÀ keÀjC³ee®³ee efJe®eejele Deens.

iegvne DevJes<eCe ceevemeMeem$e%e vescekesÀ keÀe³e keÀjleele?

GHe®eej keÀe³e&ke´Àce le³eej keÀjCes Je jeyeefJeCes.

iegvnsieejeb®es Deeke´ÀcekeÀ Jele&ve megOeejCes, keÀce&®eejer Je kewÀo³eeb®³ee yeouel³ee iejpeebvee He´eflemeeo osCes, keÀce&®eejer Je

kewÀo³eeb®³ee ceveeJejerue leCeeJe keÀceer keÀjCes.

kewÀo³eeb®³ee iees<eJeeje le³eej keÀjC³eekeÀjerlee mebK³eeMeem$eer³e DeeOeej IesCes Je SKeeoer veJeerve keÀuHevee jÀ{

keÀjC³eekeÀjerlee l³eeme þesme DeMee mebMeesOeveele HegjeJee osCes.

keÀesìe&le HegjeJes meeoj keÀjCes, ceevemeMeem$eer³e megOeejie=ns Je legjbÀieebvee meuues osCes, iegvne®eer ef®eefkeÀlmee keÀjCes.

iegvnsieejeb®³ee Hegve&JemeveekeÀjerlee keÀe³e&ke´Àce yeveefJeCes, DeekeÀcekeÀ iegvnsieejebvee neleeU³eemeeþer ceeie& meg®eefJeCes. #eesYe –

J³eJemLeeHeve, meeceeefpekeÀ #ecelee Je yeewefOekeÀ keÀewMeu³eeb®es He´efMe#eCe lemes®e oejÀ®³ee J³emevecegkeÌleer keÀjerlee GHe®eej osCes.

iegvnsieejeb®es ceevemeMeem$e%e Heesefueme ³eb$eCee, v³ee³e J³eJemLee Je meJe& He´keÀej®³ee iegvnsDevJes<eCe mebmLeebyejesyej keÀece keÀjÀ

MekeÀleele.

He´Mve ë

1.ceevemeMeem$eerleerue HesMeeb®eer ³eeoer keÀje.

2.Lees[ke̳eele efìHee Ðeeë (i) mebce$ekeÀ ceevemeMeem$e%e

(ii) Mew#eefCekeÀ ceevemeMeem$e%e

(iii) ceevemeesHe®eej le%e

3. iegvnsieejer®es ceevemeMeem$e cnCepes vescekesÀ keÀe³e Je l³eemeeþer ueeieCeejer Mew#eefCekeÀ Hee$elee ³ee®eer ®e®ee&

keÀje.

Page 44: FYBA Psychology

efJeYeeie leerve

2.11 ceevemeMeem$ee®es mJejÀHe ë (Nature of Psychology)

ns meJe&Þegle Deens keÀer ceevemeMeem$ee®ee Hee³ee Meem$eer³e lelJe%eeveeJej DeeOeejerle Deens. n³ee mel³eeuee DeveskeÀ

efJe®eejJeble Je ceevemeMeem$e%eebveer efmeOo kesÀues Deens. DeeOegefvekeÀ ceevemeMeem$ee®ee Yej

Meem$eer³e HeOoleersJej Deens. ³ee®e Meem$eer³e HeOoleersb®³ee DeeOeejs YeeweflekeÀMeem$e, jmee³eveMeem$e, JewÐekeÀer³eMeem$e ³ee

Meem$eeb®ee efJekeÀeme Meke̳e Peeuee Deens. ceevemeMeem$eelener ®ee®eCeer, efmeodOeeble efJekeÀeme, Devegceeve efveefce&leer Je Hetve&efvecee&Ce F.

Meem$eer³e lelJes JeeHejueer peeleele. megmebyeOo efvejer#eCe ne Meem$ee®ee cenlJee®ee efvekeÀ<e þjlees. He´³eesiee®³ee ceeO³eceeletve DeeefCe

j®eveelcekeÀ o=<ìerves Ie[CeeN³ee Ieìveeb®es Jemlegefve<þ efveej#eCe DeeefCe ceeHeve keÀjÀve ceeefnleer®eer HeOoleMeerj j®evee keÀjCes

cnCepes®e Meem$eer³e ¢<ìerkeÀesveeletve mebMeesOeve keÀe³e& keÀjCes nes³e. kesÀuesues efvejer#eCe Je He´³eesie l³ee®e HeOoleerves ogmeN³ee

J³ekeÌleerme, ogmeN³ee efþkeÀeCeer Hegvne keÀjlee ³esGÀve l³eeletve DeeOeer®es efve<keÀ<e& He[leeUtve Henelee ³esCes Meem$eer³e¢<ì³ee

DeeJeM³ekeÀ Demeles.

Meem$ee®eer JewefMe<þ³es KeeueerueHe´ceeCes Deensle.

Meem$eeceOes efJe<e³eeleerue JeemleJeJeeoer Ieìvee Je %eeve ³eeb®ee meeþe Je l³eebvee efmeOo keÀjCeejs efve³ece Je ceguelelJes

Demeleele.

mel³ee®ee MeesOe IesC³eeJej Yej Demelees.

keÀejCes Je HeefjCeece ³eeb®es veeles He´mLeeefHele keÀjles.

Jemlegefve<þ mebMeesOeve Je Meem$eer³e HeOoleeR®ee DeJeuebye keÀjles.

efve<keÀ<ee¥®eer He[leeUCeer keÀjC³ee®es HeefjCeece efvecee&Ce keÀjles.

þesme efmeOeevleeJej DeeOeejerle GHe³eesefpelee.

Meem$eer³e efve³ece meJe&ceev³e Je kegÀþsner l³ee®e HeOoleer®es ueeiet nesCeejs Demeleele.

Ieìveeb®es mHe<ìerkeÀjCe Meke̳e nesles.

³ee®e OeleeaJej ceevemeMeem$ee®es mJejÀHe He[leeUtve Heenlee ³esF&ue.

ceevemeMeem$eeceOes JeemleJeJeeoer efmeodOeeble Je l³ebevee efmeOo keÀjCeejs efve³ece Je ceguelelJes Deensle.

ceevemeMeem$ee®es GHe³eesefpele efJeYeeie Deensle. Goe. Mew#eefCekeÀ ceevemeMeem$e, DeewÐeesefiekeÀ ceevemeMeem$e, ef®eefkeÀlmee

ceevemeMeem$e.

ceevemeMeem$eele JeeHeju³ee peeCeeN³ee HeOoleer Je leb$es Meem$eer³e mJejÀHee®eer Deensle. Goe. efvejer#eCe, He´³eesieHeOoleer,

Hegve&He[leeUCeer ³eecegUs ceeveJeer Jele&vee®³ee cetu³eefveOee&jCeeme JeemleefJekeÀlee Je efJeMJeemeen&lee He´eHle nesles.

Page 45: FYBA Psychology

SKeeo³ee He´³eesiee®eer Hegve&He[leeUCeer Dev³e He´mebieer, Dev³e J³ekeÌleerkeÀ[tve kesÀueer peeJet MekeÀles Je efve<keÀ<ee¥®eer He[leeUCeer

Meke̳e nesles.

He´mLeeefHele mel³es, Ieìvee Je efve³eceebvee meJe&peieYej meJe&ceev³elee Deens.

Jejerue meJe& JewefM<þ³eebJejÀve Demes cnCelee ³esF&ue keÀer ceevemeMeem$e SkeÀ Meem$e Deens. ceevemeMeem$e pejer YeeweflekeÀMeem$e

Je jmee³eveMeem$e meejKes MegOo Je He´cegKe Meem$e vemeues lejer l³eeleerue Jemlegefve<þlee, He´e³eesefiekeÀlee, megJ³eJeefmLele efvejer#eCe

Je Jemlegefve<þ Ieìveeb®ee DeeOeej ns efvekeÀ<e ceevemeMeem$eeme `Meem$e' cnCetve mLeeve osleele.

ceevemeMeem$eele Deelcee, ceve Fl³eeoeR®ee DeY³eeme kesÀuee peelees DeMeer Heg<keÀU ueeskeÀbe®eer ®egkeÀer®eer mecepetle Deens. Decegle&

Je De¢<³e cevee®³ee DeY³eemeeves ceeveJeemebyeOeer®³ee %eeveele efJeMes<e Yej He[Ceej veener cnCetve cevee®³ee mJejÀHeeefJe<e³eer efYeceebmee

ve keÀjlee ceevemeMeem$e%eebveer ceveg<³eJele&vee®³ee DeY³eemeeme megjJeele kebsÀueer. Jele&ve ne ceevemeMeem$ee®ee He´cegKe DeY³eemeefJe<e³e

Deens, ceeveJee®ee Deelcee efkebÀJee ceve veJns. Jele&ve cnCepes DeMeer keÀesCeleerner ceeveJeer efke´À³ee Jee ceeveJeslej He´eC³eeb®eer efke´À³ee peer®es

ceeHeve efvejer#eCe kesÀues peeJet MekeÀles. ceeveJee®³ee MeejerjerkeÀ neue®eeueer lemes®e Ssef®íkeÀ Je Devewef®íkeÀ MeejerjerkeÀ efke´À³ee

l³ee®eHe´ceeCes F®íe, efJe®eej, Jesovee, DeekeÀeb#ee, mcejCe Fl³eeoer ceveesJ³eeHeej ³eeb®eener Jele&veele meceeJesMe neslees.

DeeHeCe meJe&®e Demes ceevelees keÀer ceevemeMeem$eer³e mebMeesOeveeleerue efve<keÀ<e& J³ekeÌleervegmeej Je efJeefJeOe celeebvegmeej yeouet

MekeÀleele Jee l³eele keÀceeueer®eer leHeÀeJele Demet MekeÀles. cee$e ns efve<keÀ<e& efvecee&Ce keÀjCeejer mebMeesOeve He´efkeÀ³ee ner

JemlegefveHþmJejÀHee®es efvejer#eCe, He´³eesie Je ®ee®eC³ee ³eemeejK³ee Meem$eer³e Ie[Ceer®eer vekeÌkeÀer®e Deens.

He´Mveë

1. Meem$ee®eer JewefM<þ³es veceto keÀje.

2. ceevemeMeem$e `Meem$e' Deens ns He[leeUs osTve efmeOo keÀje.

3. ®etkeÀ keÀer yejesyej les meebiee –

(i) ceevemeMeem$eele Deelcee Je ceve ³eeb®ee DeY³eeme kesÀuee peelees-

(ii) megmebyeOo efvejer#eCe ne Meem$ee®ee cenlJee®ee efveke&À<e þjlees-

(iii) DeeOegefvekeÀ ceevemeMeem$ee®ee Yej Meem$eer³e HeOoleeRJej Deens-

(iv) Jele&ve ne ceevemeMeem$ee®ee He´cegKe DeY³eemeefJe<e³e Deens--

(v) Meem$e YeefJe<³eeleerue YeeefkeÀles keÀjÀ MekeÀles-

Page 46: FYBA Psychology

efJeYeeie - ®eej

2.11 ceevemeMeem$e Je efveeflelelJesë (Ethics & Psychologist)

kegÀCeerner Henele vemeleeveeosefKeue ³eesi³e les®e Jele&ve keÀjCes, cnCepes efveleercellee nes³e.

leeW[ DeesUKe ë

ceeveJeer Je ceeveJeslej He´eC³eeb®³ee Jele&vee®³ee DeY³eemeemeeþer keÀener He´³eesie keÀjeJes ueeieleele. ceeveJeeyejesyej®e keÀener He´eC³eeb®eener

He´³eesieemeeþer JeeHej kesÀuee peelees. ceevemeMeem$eer³e mebMeesOeve ns meefpeJeeb®³ee peerJeveeefJe<e³eer®es %eeve efceUJetve l³eeb®es peerJeve

DeefOekeÀ mece=Oo keÀjC³ee®³ee Goelle nsletves kesÀues peeles. cee$e veweflekeÀ¢<ì³ee efJe®eej kesÀu³eeme keÀener cegueYetle efveeflelel®es

HeeUCes iejpess®es þjles. efvejer#eCe Jee mebMeesOeve keÀjleevee He´eC³ebe®³ee vewmeefiekeÀ Jele&veeJej yebOeves Ieeleueer peeleensle keÀe?

ceeveJeeb®³ee Keepeieer Dee³eg<³eele vekeÀes FlekeÀer {JeUe{JeU Jee oKeue efoueer peeles³e keÀe? ³eeefJe<e³eer®eer mele&keÀlee jeKeCes

iejpes®es Deens.

ceevemeMeem$eer³e mebMeesOeveele efvejer#eCeeKeeueer Jee He´³eesieele meeefceue J³ekeÌleeR®ee menYeeie efceUefJeCes HeÀej®e iejpes®es Demeles.

SKeeo³ee J³ekeÌleer efJe<e³eer ceeefnleer efceUefJeleevee l³ee®ee l³ee J³ekeÌleer®ee Jew³ekeÌleerkeÀ peerJeveeJej efJeHejerle HejerCeece nesT ve³es

³eeefJe<e³eer®eer peyeeyeoejer ceevemeMeem$e%eeJej Demeles. keÀesCel³eener HeefjefmLeleerle veweflekeÀcegu³eeb®eer Hee³eceuueer nesCeej veener ns

Heeefnues peeles.l³eekeÀjerlee ceevemeMeem$eer³e mebMeesOevee®eer keÀener efveleerlelJes APA cnCeles `DecesjerkeÀve mee³ekeÀesuee@efpekeÀue

DemeesefMe³eveves' efveefM®ele kesÀueer Deensle.

ceguelelJe ë De HeÀe³eoe Je keÀu³eeCe

p³eeb®³eeyejesyej keÀece keÀje³e®es Deens DeMee J³ekeÌleerbs®ee HeÀe³eoe JneJee Je keÀesCeleerner vegkeÀmeeve nesT ve³es ³eemeeþer

DeeìeskeÀeì He´³elve keÀjCes. ceevemeMeem$e%eeb®³ee J³eeJemeeef³ekeÀ ke=ÀleerceOes p³eeb®³ee meesyele keÀece keÀjeJe³ee®es l³eeb®es keÀu³eeCe

mebYeJelees keÀer veener, l³eeb®ee nkeÌkeÀYebie lej nesle veener vee F. efJe<e³eer mele&keÀlee DemeCes iejpes®es Deens. mebMeesOeveeleerue

He´ebC³ee®ee ³eesi³e mebYeeU keÀjCes Je l³eeb®esner keÀu³eeCe keÀjCes ns HeneCes DeefveJee&³e þjles. keÀceerle keÀceer neveer Je Fpee nesF&ue

Demes keÀesCel³eener Devewmeefie&keÀ Je De®eevekeÀ GodYeJeuesu³ee He´mebieer HeneJes.

ceguelelJe ë ye FceeveerHeCee Je peyeeyeoejer

p³eeb®³eeyejesyej keÀece keÀje³e®es Demeles DeMee J³ekeÌleeRmeesyele efJeMJeemee®es veeles ceevemeMeem$e%e efvecee&Ce keÀjlees. p³e

ieìebyejesyej Jee mecegnemeesyele keÀece keÀjeJe³ee®es l³eeb®³ee meceJesle keÀece keÀjleevee DeeHeCeeJej DemeCeeN³ee J³eeJemeeef³ekeÀ Je

Meem$eer³e peyeeyeoejer®es Yeeve ceevemeMeem$ee%eeme Demee³euee nJes. DeeHeu³ee Jele&CetkeÀer®ee opee&, megmHe<ìlee Je DeeHeu³ee

J³eJemee³ee®³ee ce³ee&osefJe<e³eer peeefCeJe þsJetve ceevemeMeem$e%eeves DeeHeu³ee #es$eeMeer F&ceeve yeeUieeJes.

Page 47: FYBA Psychology

ceguelelJe ë keÀ SkeÀelcelee

ceevemeMeem$e%eeves De®etkeÀlee, He´eceeefCekeÀHeCee Je mel³eHeje³eCelee n³ee®ee Meem$e, efMekeÀJeCe, Je He´l³e#e, ke=Àleer

keÀjleevee oeKeuee ÐeeJee. ceeveMem$e%e Keesìs yeesueCes, ®eew³e&keÀce& keÀjCes, HeÀmeJeCetkeÀ keÀjCes, ueeb[erueyee[er keÀjCes, mel³ee®eer

®egkeÀer®eer ceeb[Ceer keÀjCes F. He´keÀeje®³ee keÀ=leer keÀjerle veenerle. ®egkeÀer®³ee keÀyegueer osCes. DeJeemleJe Je®eves osCes F. iees<ìer

ìeUeJ³eele. DeeHeu³ee HesMeeuee veeceg<keÀer ³esF&ue Demes Jele&ve ìeUeJes Je SkeÀ meJe& o=<ìerves efJeMJeemeen& J³ekeÌleer cnCetve DeeHeueer

He´eflecee peesHeemeeJeer.

ceguelelJe ë [ v³ee³eerHeCee

ceevemeMeem$e%e ceevemeMeem$eele ueeieCeeje KejsHeCee Je l³eeletve ³ee Meem$eeme nesCeeje KejeKegje HeÀe³eoe peeCetve

Demeleele. cnCetve®e mece opee&®³ee HeOoleer, Heefke´À³ee, JeeHejÀve Je ³eesi³e v³ee³eerHeCee oeKeJetve ceevemeMeem$eele vekeÀUle ³esCeejs

Jew³ekeÌleerkeÀ keÀue keÀceer keÀjC³ee®ee He´³elve keÀjleele. Jemlegefve<þlee He´ceeCe ceevetve yeekeÀer meJe& ®egkeÀer®³ee ke=Àleer yeepetuee

meejleele. v³ee³eerJe=lleerves ³eesi³e efve<keÀ<e& meceesj DeeCeleele.

ceguelelJe ë F& ueeskeÀeb®³ee nkeÌkeÀebefJe<e³eers Je mevceeveeefJe<e³eer Deeoj

ceevemeMeem$e meJe& ueeskeÀeb®ee mevceeve Je Deeoj jeKeles Je l³eeb®³ee SkeÀebleeefJe<e³eer®³ee nkeÌkeÀemebyebOeer meleke&À Demelees.

l³eeb®³ee iegHleles®³ee iejpesefJe<e³eer peeCetve Demeles. ceevemeMeem$e%eevee keÀuHevee Demeles keÀer ueeskeÀeb®³ee mebmke=Àleer, J³eefkeÌleiele

yeeyeer, Je³e, Oece&, efuebieYeeJe, DeHebielJe, Yee<ee, mebHeefllekeÀ efmLeleer ³eeefJe<e³eer iegHlelee, Deeoj jeKeCes iejpes®es Demeles.

DeeHeu³ee ceveeleerue keÀesCel³eener keÀue, DeeJe[- veeJe[, Hemebleer F. iees<ìer ueeskeÀeb®³ee keÀu³eeCe, Deeoj, mevceeve jeKeleevee

Dee[ ³esJet osT ve³esle.

efveleerlelJes ë- HeÀe³eoe Je keÀu³eeCe

- F&ceeveerHeCee Je peyeeyeoejer

- SkeÀelcelee

- v³ee³eerHeCee - ueeskeÀeb®³ee nkeÌkeÀ Je mevceeveeefJe<e³eer Deeoj.

2.12.1 APA ®eer He´eC³eeb®³ee mebMeesOeveeJejerue ceeieoMe&keÀ lelJesë

De) iejpeë

mHe<ì Meem$eer³e ¢<ìerkeÀesveeletve neleer Iesleuesu³ee mebMeesOeveele DeeJeM³ekeÀlee Demeu³eeme®e He´eC³eeb®ee Deble&YeeJe

keÀjeJee. DeMee mebMeesOeveeletve ceeveJe Je He´eC³eeb®ee GHe³eesiee®es efve<keÀ<e& Je ceeefnleer He´leerle JneJeer.

Page 48: FYBA Psychology

ye) peHeCetkeÀer®ee opee & ë

He´eC³eebvee Deble&Yetle keÀjCeeN³ee mebMeesOeveele He´eC³eeb®³ee peHeCetkeÀerkeÀjerlee He³ee&JeCeer³e keÀeUpeer Je megjef#ele ³eeb®ee

efJeMes<e efJe®eej kesÀuee peeJee p³eecegUs He´eC³eeb®es keÀu³eeCe ogue&ef#eues peeCeej veener.

keÀ) mJeemLeë

He´eC³eeb®³ee mJeemLee®eer efJeMes<e keÀeUpeer I³eeJeer. He´³eesieeojc³eeve He´eC³eeb®es He´peveve keÀjleevee l³eeb®³ee mJeemL³eeme

Fpee nesCeej veener ns HeneJes.

[) ³eesi³e JeeieCetkeÀ ë

He´³eesieMeeUsleerue He´eC³eebvee ceeCetmekeÀer®eer JeeieCetkeÀ ÐeeJeer. keÀceerle keÀceer Jesovee Je $eeme nesF&ue ³ee®eer o#elee I³eeJeer.

He´eC³eebvee cejCe Deeues lej les Jesovee jnerle DemeeJes. He´eC³eeb®eer ef®ejHeÀe[ keÀjleevee. Yetue osTve ceie®e ns He´³eesie efmeOo

keÀjeJesle. Dee@HejsMeve ceOetve lJejerle yejs nesC³eekeÀjerlee Deew<eOeesHe®eej keÀjeJesle.

ceeveJeer He´³egkeÌleebJej mebMeesOeve keÀjleevee keÀener ceeie&oMe&keÀ lelJes Je Deìer APA ves efJeefnle kesÀu³ee Deensle. l³ee Heg{erueHe´ceeCes,

GlmHegÀle& menYeeie ë (Voluntary Participation)

ceevemeMeem$eer³e He´³eesieebceOes He´³egkeÌleeves GlmHegÀleHeCes menYeeieer Peeues Heeefnpes. l³ee®³eeJej keÀmeuesner o[HeCe Demelee

keÀecee ve³es. oyeeJener Demet ve³es. Del³eble ceeskeÀUsHeCeeves l³eeves He´³eesieele menYeeieer JneJes. He´³eesieele menYeeieer Demeleevee

lees nJes lesJne He´³eesieeletve yeensj He[t MekeÀlees. mebMeesOeveele jneJe³ee®es keÀer veener ns þjefJeC³ee®es mebHetCe& mJeeble$³e

He´³egkeÌleeme Demeues Heeefnpes.

HetJe&mebceleer ë(Informed Consent)

He´l³e#e mebMeesOevekeÀe³e& megjÀ keÀjC³ee Deieesoj He´³egkeÌleekeÀ[tve uesKeer mebceleerHe$e Iesleues Heeefnpes. He´³eesieele vescekesÀ

kesÀues peeCeej Deens, He³eesiee®es mJejÀHe Je J³eeHleer keÀe³e DemeCeej Deens F. He´³eesieeefJe<e³eer®eer ceeefnleer He´³egkeÌleeuee mecepesue

DeMee Yee<esle osCes DeefveJee³e& Deens. DeMeer ceeefnleer ve oslee®e SKeeo³ee J³eefkeÌleme He´³eesieele meeefceue keÀjÀve IesCes

DeveweflekeÀ Deens.

ceeefnleer ueHeefJeCes ë (Deception)

ceevemeMeem$eer³e mebMeesOeveeceO³es He´³egkeÌlee®³ee KeN³eeKegN³ee Je vewmeefie&keÀ He´efleefke´À³ee efceUefJeC³eemeeþer meYeesJeleeue®³ee

JeeleeJejCeele keÀener yeoue keÀjeJes ueeieleele. keÀOeer – keÀOeer legcner KegHe yegOoerceeve Deenele, legcner KetHe me#ece Deenele

Demes Keesìs efve<keÀ<e& menpeHeCes meebefieleues peeleele. He´³egkeÌleeuee les Kejs Jeeìtve lees l³eevegmeej He´efleefke´À³eelcekeÀ Jele&ve

oeKeefJelees. ne mejmekeÀì meJe&®e He´³eesieebceOes Demee Keesì³ee®ee DeeOeej Iesleuee peeJet ve³es. IesTve He³eesie keÀjCes iejpes®es

Demeles lejer He´³eesie mebHeu³eeveblej ueies®e®e ³ee HeÀmeJeCegkeÀer®es keÀejCe Je Kejs mJejÀHe He´³egkeÌleeuee meebefieleues peeJes.

Page 49: FYBA Psychology

mebef#eHle ceeefnleer osCes ë (Debriefing)

³eeuee `He´³eesie He½eele cegueeKele` Demesner cnìues peeles. kesÀuesu³ee He³eesiee®es efve<keÀ<e& He´³egkeÌleebvee mecepesue DeMee

Yee<esle meebieCes iejpes®es Demeles. He´³eesiee®es Mew#eefCekeÀ,meeceeefpekeÀ cenlJe l³eecegUs ue#eele ³esles Je He´³egkeÌleeHeemetve ueHeJetve

þsJeuesueer ceeefnleer ner l³eeuee keÀUles. DeMeer mebef#eHle ceeefnleer efou³eeves He´³egkeÌleeb®eer efJeMJeemeen&lee peesHeemelee ³esles.

ceeefnleer®eer iegHleleeë (Confidentially of Data)

mebMeesOeveeceOes efJeMJeemen&lee peHeCes KetHe cenl®ee®es Demeles. He´³egkeÌleeves efouesu³ee Keepeieer ceeefnleer®es

meeJe&ef$eefkeÀkeÀjCe kesÀues peeJet ve³es. leer meJe& ceeefnleer iegHle þsJeC³ee®es yebOeve He´³eesie keÀl³ee&Jej Deens. He´³egkeÌleeves mHe<ì

kesÀuesu³ee celeebcegUs lees kegÀþsner De[®eCeerle ³eslee keÀecee ve³es, ns HeneJes. kesÀJeU mebMeesOevee®³ee keÀeceemeeþer He´³egkeÌleeb®³ee

celeeb®ee JeeHej kesÀuee peeJee.

He´³egkeÌleeb®es nkeÌkeÀ ë (Participants Rights)

ceevemeMeem$e%eeves efkebÀJee mebMeesOekeÀeves He´³egkeÌleeb®³ee nkeÌkeÀeefJe<e³eer peeiejÀkeÀ DemeeJes. ns nkeÌkeÀ KeeueerueHe´ceeCes

Deensle.

o ceeefnleer

o He´JesMe

o efveJe[

o megjef#elelee

o iegHlelee / SkeÀeble

o Deeoj

Jej veceto kesÀuesueer efveleerlelJes keÀener He´cegKe efveleerlelJse Deensle. p³ee p³ee mebmLeeceOes DeMee He´keÀej®es He´³eesie ceeveJeer J³eefkeÌlebJej

kesÀues peeleele, l³ebevee He´³eesie keÀjC³eeHetJeea Flej Meem$e%eeb®³ee keÀefceìerkeÀ[tve leMeer HejJeeveieer IesCes yebOevekeÀejkeÀ Deens.

He´Mve ë

1. ceeveJeer He´³egkeÌleebJej mebMeesOeve keÀjleevee APA ves efJeefnle kesÀuesueer ceeie&oMe&keÀ lelJes ' ³eeJej

meefJemlej ®e®ee& keÀje.

2. ceevemeMeem$ee®eer lelJes' ³eeJej meefJemlej ®e®ee& keÀje.

3. pees[³ee peceJee ë

(i) ceeefnleer ueHeefJeCes - megjef#elelee / efveJe[

(ii) He´³egkeÌleeb®ee nkeÌkeÀ - He´eCeer mebMeesOeveeleerue ceeie&oMe&keÀ lelJe

(iii) mebef#eHle ceeefnleer osCes - De®etkeÀlee, HeeceeefCekeÀlee, mel³eHejeCelee

(iv) iejpe - DeHeefjne³e& HeefjefmLeleerle ceev³elee

(v) SkeÀelcelee - `He´³eesie He½eele cegueeKele '

Page 50: FYBA Psychology

efJeYeeie – Hee®e

2.13 ceevemeMeem$ee®³ee DeY³eemeHeOoleer ë (Methods of Studying Psychology)

keÀesCel³eener Meem$ee®³ee Feflenemeele JesieJesieU³ee DeY³eemeHeOoleer JesUesJesUer Go³eeme ³esleele Je l³ee Meem$ee®³ee

mebMeesOevee®³ee DeeJeeke̳eele ceesuee®eer Yej ìekeÀleele. keÀener pegv³ee DeY³eemeHeOoleer keÀeUe®³ee DeesIeele keÀeueyeen³e þjleele.

Hejbleg l³eebveer l³ebe®³ee SsefleneefmekeÀ keÀeUele meoj Meem$eeuee meceepeele mLeeve efceUJetve osC³eekeÀjerlee Deveceesue keÀe³e& kesÀuessues

Demeles. He´l³eskeÀ Meem$eele keÀener þjeefJekeÀ HeefjCeeces Je HeOoleer®ee mebMeesOeveemeeþer DeJeuebye kesÀuee peelees. pemepeMeer Meem$ee®eer

J³eeHleer Je mJejÀHe yeouele peeles lemeleM³ee DeY³eemeHeOoleer efJekeÀeefmele nesle peeleele.

De) Jemlegefve<þ efvejer#eCe HeOoleerë (Objective Observation Method)

efvejer#eCe cnCepes nsletHetJe&keÀ kesÀuesueer HeneCeer nes³e. keÀesCel³eener He´mebieekeÀ[s, IeìveskeÀ[s DeY³eemeHetCe& jerleerves HeneCes

cnCepes efvejer#eCe . efvejer#eCe efveoex<e nesC³eemeeþer keÀener Deìer HeeUeJ³ee ueeieleele, l³ee DeMeeë

ceeveJeer He´³egkeÌlee®es Jee He´eC³ee®es efvejer#eCe vekeÀUle keÀjeJes. Demes efvejer#eCe vewmeefie&keÀ nesles. `iesmesue'(1929) ³ee

ceevemeMeem$e%eeves ueneve cegueeb®³ee efvejer#eCeemeeþer `SkeÀoMeea keÀe®es®³ee' Keesu³eeb®ee GHe³eesie kesÀuee.

efvejer#eCe keÀjleevee yeejkeÀeJes efìHeC³eekeÀjerlee ogefye&Ce, ke@Àcesje, ìsHejskeÀe@[&j veeWoJener F. GHekeÀjCeeb®ee JeeHej keÀjeJee.

ceeveJeer HetJe&ie´n Je Jew³ekeÌleerkeÀ oes<e efvejer#eCeele ³esJet ve³esle cnCetve SKeeo³ee Ieìves®es DeveskeÀ J³ekeÌleeRveer meebefOekeÀHeCes

efvejer#eCe keÀjeJes.

vescekesÀ keÀMee®es efvejer#eCe keÀje³e®es les mebMeesOekeÀeves DeeieeT þjefJeues. Demeu³eeme efvejer#eCeele vescekesÀHeCee ³eslees Je veeWoer

IesC³eeme ceole nesles.

efvejer#eCee®³ee cegK³e HeOoleer KeeueerueHe´ceeCesë

Deelce efvejer#eCe vewmeefie&keÀ efvejer#eCe efve³eespeveyeOo efvejer#eCe

(Introspection) (Natualistic (Systematic

observation) observation)

Deelcee efvejer#eCe ë

DeeHeCe®e DeeHeu³ee ceveele [eskeÀeJetve HeneCes cnCepes Deelceefvejer#eCe nes³e. Deble&cegKe nesTve mJele뮳ee DevegYeJee®es

efvejer#eCe Je efveJesove keÀjCes ³eele DeHesef#ele Demeles. efJeu³ece JegC[ì (1879) ³ee Meem$e%eeves He´Lece ³ee HeOoleer®ee JeeHej

kesÀuee. Deelceefvejer#eCeekeÀjerlee He³egkeÌleeves Jemlegefve<þ JneJes ³eemeeþer l³eeves He´³egkeÌleebvee efJeMes<e He´efMe#eCe efoues nesles.

ceveg<³ee®³ee YeeJeYeeJevee, peeefCeJee, F®íe- DeekeÀeb#ee, Jeemevee,He´sjCee, DeefYejÀ®eer DeeefCe DeefYeJe=lleer ³eeb®³eemeejK³ee

Page 51: FYBA Psychology

ceveesJ³eeHeejeb®ee þeJe IesC³eemeeþer Deelceefvejer#eCe HeOoleer HeÀe³eosMeerj þjles. `efì®evesj' (1898) ³ee Meem$e%eeves ³ee

HeOoleerme Meem$eer³e mJejÀHe He´eHle keÀjÀve efoues.

ce³ee&oe Je oes<eë

³ee HeOoleerÜejs efceUeuesueer ceeefnleer J³eefkeÌleiele mJejÀHee®eer Demeles, efle®es ³eLeeLe& DeekeÀueve ogmeN³eeuee kesÀJeU

keÀLeveecegUs nesF&ue Demes veener. ceeefnleer®³ee Jemlegefve<þles efJe<e³eer MebkeÀe efvecee&Ce nesleele.

ner HeOoleer kesÀJeU mJele뮳ee ceveesJ³eeHeejebkeÀjerlee®e JeeHejueer peeJet MekeÀles. Flejeb®es ceveesJ³eeHeej ³eeb®ee ceeieesJee ³ee

HeOoleerves Ieslee ³esle veener.

p³ee Jemlet®es efvejer#eCe keÀjeJe³ee®es leer keÀener keÀeU efmLej jneJeer ueeieles Hejbleg F®íe, YeeJevee, keÀuHevee F.®es mJejÀHe

MeerIe´lesves yeoueles. l³eecegUs De®etkeÀ Deelceefvejer#eCe Ie[sue®e Demes veener.

HeÀkeÌle He´ew{ Je meJe&meeceev³e J³eefkeÌlebkeÀjerlee®e ner HeOoleer JeeHejele ³esJet MekeÀles. ueneve cegues, Jes[mej Je ceveesjÀiCe

J³ekeÌleer, He´eCeer ³eebvee Deelceefvejer#eCe keÀjlee ³esle veener.

cevee®es efvejer#eCe Jemlegefve<þles®³e He´ceeCeele yemet MekesÀue keÀe ner MebkeÀe jneles. ceeveJeer OeejCeeb®es De[LeUs peeCeJele

jneleele lemes®e ceeveJeer Deelceefvejer#eCeeves efve<keÀ<ee&®es De®etkeÀ Je HeefjCeecekeÀejkeÀ keÀjCes Meke̳e nesle veener.

vewmeefie&keÀ efvejer#eCe ë

vewmeefiekeÀ efmLeleerle kesÀuesuee Jele&vee®ee HeOoMeerj DeY³eeme cnCepes vewmeefie&keÀ efvejer#eCe. He´eC³eeb®³ee Jele&vee®ee

DeY³eeme keÀjC³eemeeþer menmee ner HeOoleer JeeHejueer peeles. Ie[CeeN³ee Ieìvesme keÀesCeleener De[LeUe efvecee&Ce ve keÀjlee

mebMeesOekeÀ Ieìves®es Jee Jele&vee®es DeefueHleHeCes efvejer#eCe keÀjerle Demelees. efvejer#ekeÀe®eer YegefcekeÀe leìmLe Demeu³eeves Ieìvesle Jee

Jele&veele ke=Àef$ecelee ³esC³ee®eer Meke̳elee vemeles. p³ebe®es efvejer#eCe keÀjeJe³ee®es Demeles l³eebvee l³ee®eer keÀuHevee ³esJet ve³es cnCetve

meeJeOeefiejer yeeUieueer peeles. ³ee HeOoleerle efceUeuesueer ceeefnleer keÀener JesUe DeveewHe®eejerkeÀ HeOoleer®eer Demeles. l³eecegUs ³ee

ceeefnleer®es Meem$eer³e cegu³ener keÀceer Demet MekeÀles. cee$e J³ekeÌleer®es meeceev³e Jele&ve pemes®³ee lemes DeY³eemelee ³esles ner ³ee

HeOoleer®eer meJee&le ceesþer GHeueyOeer Deens. ³eeÜejs yeen³e-³eLeeLe&lee ®eebieueer He[leeUlee ³esles.

ce³ee&oe Je oes<eë

efvejer#ekeÀe®eer J³eefkeÌleefve<þlee, Jemlegefve<þ Je DeefYeefveleer jefnle efvejer#eCe efceUCes vesnceer®e Meke̳e nesle veener. JeemleJee®eer

Deens leMeer®e Je Deens eflelekeÀer®e veeWo efvejer#ekeÀeves keÀjeJe³eeme nJeer.l³eele J³ekeÌleerefYevvelee, HetJe&ie´n Je mecepe ³eeb®ee

He´eog&YeeJe nesT MekeÀlees.

efvejer#ekeÀeves veesbo keÀjleevee Jemlegefve<þles®³ee HeefuekeÀ[s peeJetve DeLe& keÀe{Ces ®egkeÀer®es þjÀ MekeÀles. efMeJee³e efvejer#ekeÀeves

Deieesoj®e keÀener DeHes#ee keÀjÀve þsJeuesu³ee Demeleerue lej l³eeb®eener HeefjCeece efvejer#eCeeJej efveef½eleHeCes nesT MekeÀlees.

ceeveMeem$eer³e efvejer#ekeÀeves efveie´neves HetJe&ie´n Je DeHes#ee ³eebHeemetve otj jeefnues Heeefnpes.

p³eeb®es efvejer#eCe nesle Deens l³ee He´³egkeÌleebvee lemes ue#eele Deeu³eeme Jele&veele vewmeefie&keÀlee jnele veener. l³eeb®³ee Jele&veele

HeÀjkeÀ He[lees. ne HeefjCeece keÀìe#eeves ìeUe³euee nJee.

Page 52: FYBA Psychology

efve³eespeveyeOo efveefj#eCe ë

³ee HeOoleer®³ee efvejer#eCee®es oesve HekeÀej He[leele.

Jemlegefve<þ efvejer#eCe He´e³eesefiekeÀ efvejer#eCe

Jemlegefve<þ efvejer#eCeë

efvejer#eCe vewmeefie&keÀ Je Kegu³ee JeeleeJejCeele kesÀues peeles. efvejer#eCee®ee efJe<e³e, HeOoleer Je DeejeKe[e HetJe&efve³eespeve

Demelees. He´³eesieeleerue He´MveemebyebOeer peemleerle peemle Jemlegefve<þlee DeeCeC³ee®ee He´³elve ³ee efvejer#eCeele kesÀuee peelees. ³ee

HeOoleerle ke=Àef$ecelee Deefpeyeele vemeles. vewmeefie&keÀ jerleerves He´efleefke´À³ee keÀMee efvecee&Ce nesleele ns®e peeCetve IesC³ee®ee Go=sM³e

Demelees. meeceeefpekeÀ Jele&veeefJe<e³eer®eer DeveskeÀ Gllejs peeCetve IesC³eemeeþer Jemlegefve<þ efvejer#eCe HeOoleer JeeHejleele.

He´e³eesefiekeÀ efvejer#eCe ë

³ee efvejer#eCeeceOes HeefjefmLeleer efve³ebef$ele keÀjÀve, keÀener IeìkeÀebceOes nJes lemes HeefjJele&ve Ie[Jetve l³ebe®³ee HeefjCeeceeb®es

efvejer#eCe kesÀues peeles. efJeefMe<þ keÀe³e&keÀejCeer®ee JeeHej kesÀuee peelees. ns efvejer#eCe vewmeefie&keÀ efvejer#eCeeHes#ee Deieoer JesieUs

Deens. He´e³eesefiekeÀ mebMeesOeveele ³ee HeOoleer®ee JeeHej neslees.

efve³eespeveHetCe& efvejer#eCeele Ieìves®es Meke̳e lesJe{³ee peJeU peeJetve efvejer#eCe keÀjeJes Je l³ee®eer lJejerle veeWoner keÀjeJeer. Heg{s l³ee

veeWoerJejÀve meefJemlej efJeMues<eCe keÀjlee ³esT MekesÀue.

ye)Je=lle – Fefleneme HeOoleerë(Case History Method)

ef®eefkeÀlmee ceevemeMeem$eele ner HeOoleer He´ecegK³eeves JeeHejueer peeles. yejs®eoe ceeveJeer Jele&veeJej He´³eesie keÀjlee ³esle

veenerle. He´³eesie keÀjCes Meke̳e vemeles Jee les F<ì vemeles. DeMee JesUer Jele&vee®eer Je l³eeleerue mecem³eeb®eer keÀejCes MeesOeC³eekeÀjerlee

HetJe&Feflenemeele [eskeÀJeeJes ueeieles. ³ee HeOoleer®ee JeeHej keÀjleevee J³eefkeÌlemebyebOeer meKeesue Je meJe&bkeÀ<e ceeefnleer efceUefJeC³ee®ee

He´³elve kesÀuee peelees. ³eele J³eefkeÌle®eer DevegJebefMekeÀ ceeefnleer,HetJe&peeb®ee Fefleneme, HeeuekeÀ, Flej peJeU®es veeles JeeF&keÀ,

efMe#ekeÀ, efce$e, Mespeejer ³eeb®³eekeÀ[tvener efJeefJeOe mJejÀHeeleerue ceeefnleer ieesUe kesÀueer peeles. ceveg<³epeerJeveeleerue þUkeÀ Ieìvee,

YetlekeÀeU, J³ekeÌleer®eer YetlekeÀeUeefJe<e³eer®eer mce=leer F. iees<ìer cenlJee®³ee þjleele. ³ee HeOoleerle J³ekeÌleer®es He´l³e#e efvejer#eCe,

®ee®eC³ee IesCes, cegueeKele IesCes, HeMveeJeueer osTve Gllejs efuentve IesCes F. meeOeveeb®ee osefKeue JeeHej kesÀuee peelees.`efHe³eepes' ³ee

ceevemeMeem$e%eeves yeeuekeÀeb®³ee yeesOeelcekeÀ efJekeÀemeeyeeyele ³ee®e HeOoleer®ee DeJeuebye keÀjÀve mebMeesOeve kesÀues.

Page 53: FYBA Psychology

ce³ee&oe ë

³ee HeOoleerle osefKeue vewmeefiekeÀ efvejer#eCe HeOoleerHe´ceeCes®e J³eefkeÌleefve<þ DeefYeveleer®eer (bias)

Meke̳elee veekeÀejlee ³esle veener.

ceeefnleer efceUJeC³eekeÀefjlee He´³egkeÌlee®³ee keÀLeveeJej®e meJe&mJeer DeJeuebyetve jneJes ueeieles. J³ekeÌleer®es efveJesove l³ee®³ee

HetJe&peerJevee®³ee mce=leerJej DeJeuebyetve Demeles Je les lebleesleble Demesue®e Demes veener.

keÀener efJeefMe<þ HeefjefmLeleer efvecee&Ce Peeueer keÀer leer®³ee yeeyeleerle ceeefnleer efceUJeC³eekeÀjerlee ner HeOoleer DeJeuebyeerueer

peeles. l³ee HeefjefmLeleer meboYee&leerue ceeefnleer®e kesÀJeU ieesUe kesÀueer peeles. mebMeesOekeÀ HeefjefmLeleer®es efve³eb$eCe keÀjÀ MekeÀle

veener.

keÀ) meJex#eCe HeOoleer ë (Survey Method)

meceepeeleerue efJeefJeOe IeìkeÀeb®ee He´eefleefveefOekeÀ mJejÀHeele DeY³eeme keÀjC³eekeÀefjlee meJex#eCe HeOoleer JeeHejC³eele

³esles. cegueeKele Je He´MveeJeueer®ee JeeHej ³eele kesÀuee peelees. He´eefleefveefOekeÀ ieìe®eer efveJe[ keÀjÀve ueeskeÀcelee®ee keÀewue mecepetve

IesC³eemeeþer meJes&#eCe JeeHejleele. ueeskeÀeb®eer celes peeCetve IesT l³ee ceeefnleer®es mebkeÀueve ³ee HeOoleerle kesÀues peeles. He$e,

Jele&ceeveHe$es, ceeefmekeÀ, HeÀesve, ceesyeeF&ue HeÀesve,F&- cesue, He@ÀkeÌme, Sme. Sce. Sme. ³ee Üejs ueeskeÀcelee®eer ®ee®eHeCeer kesÀueer peeles.

meJex#eCeeÜejs efJeHegue HeceeCeele Je J³eeHekeÀ mJejÀHeele efceUCeejer ceeefnleer mebMeesOekeÀeme GHe³egkeÌle þjles. ner HeOoleer Keef®e&keÀ

veener lemes®e JesU KeeT osefKeue veener. DeveskeÀ He´Mve HeÀej ceesþ³ee ueeskeÀmebK³esMeer efveie[erle Demeleele. Goe. ngb[e HeOoleer,

yeeueefJeJeen, efJeYekeÌle kegÀìgbye, J³emeveeefOevelee, celeoevee®es Je³e F. meJe& ueeskeÀebvee He´Mve efJe®eejÀve ceeefnleer ieesUe keÀjCes

DeMeke̳e Demeu³eeves He´eefleefveefOekeÀ vecegvee ieìe®eer efveJe[ kesÀueer peeles.

ce³ee&oe ë

p³eeb®³eekeÀ[s DeeOegefvekeÀ meeOeves (mebieCekeÀ, ceesyeeF&ue F.) veenerle l³eeb®³eeHe³e¥le Heesnes®elee ³esle veener Je les DeeHeueer celes

veeWoJet MekeÀle veenerle. DeefMeef#ele Je ie´eceerCe Yeeieeleerue J³ekeÌleeRvee meJex#eCeele menpeemenpeer Yeeie Ieslee ³esle veener.

DeveskeÀoe ceeCemes DeeHeues Kejs cele ve oslee, Keesìer celes peer menpe ceev³e nesleele DeMeer jepekeÀejCeer Je OeesjCeer

HeOoleer®eer celes veeWoJeleele Je efoMeeYetue keÀjleele.

efveJe[uesuee ieì mebyebOeerle pevemebK³es®es De®egkeÀ He´efleefveefOelJe keÀjCeeje Demesue®e Demes veener.

He´Mveeb®eer ³eesi³e ceeb[Ceer kesÀueer vemeu³eeme efve<keÀ<e& ®egkeÀer®ee efveIet MekeÀlees.

DeefYeveleer, HetJe&ie´n, DeekeÀme, mJeeLe& Je De%eeve ³eeves celes He´otef<ele nesGÀ MekeÀleele.

[) He´e³eesefiekeÀ HeOoleerë (Experimental Method)

Jele&vee®³ee efvejer#eCee®eer ner SkeÀ HeOoleer Deens. ³ee HeOoleerle mebMeesOeve keÀjCeeN³ee®³ee neleele meJe& cenlJee®eer met$es

Demeleele. lees HeefjefmLeleer®es iejpesvegmeej efve³eb$eCe keÀjÀ MekeÀlees. He´³eesiee®eer ³eespevee meJe&mJeer mebMeesOekeÀe®³ee neleer Demeles.

nJeer leer HeefjefmLeleer lees efvecee&Ce keÀjÀ MekeÀlees. Je l³ee®ee ceeveJeer Jele&veeJej keÀe³e HeefjCeece neslees ³ee®es efveefj#eCe keÀjÀ MekeÀlees

Page 54: FYBA Psychology

ceevemeMeem$ee®³ee DeY³eemee®eer meJee&le cenlJee®eer, efJeMJemeveer³e Je efveoex<e HeOoleer cnCetve ³ee HeOoleerkeÀ[s Heeefnues peeles. %eeve

efceUefJeleevee kesÀJeU Devegceeve ve keÀjlee l³eeJej He´l³e#e He´³eesie keÀjÀve veJeerve ceeefnleer efceUefJeCes ns He´e³eesefiekeÀ HeOoleer®ess HecegKe

Gefo<ì Deens. ceevemeMeem$eele He´³eesie He´eCeer Je ceeveJeebJej kesÀues peeleele. He´l³eskeÀ He´³eesieeuee SkeÀ efJeefMe<þ j®evee, efveef½le

DeejeKe[e, He´³eesiee®es ìHHes Demeleele.

HeÀe³eosë

He´e³eesefiekeÀ HeOoleerle keÀe³e&keÀejCe mebyebOee®ee JesOe Ieslee ³eslees. He´³eesiekeÀl³ee&®³ee efve³eb$eCeecegUs He´³eesieeleerue nJee lees IeìkeÀ

yeouelee ³eslees, Flej IeìkeÀ efmLej þsJelee ³esleele. l³eecegUs keÀesCel³ee IeìkeÀe®ee Jele&veeJej HeefjCeece Deens ns DeesUKelee

³esles.

He´e³eesefiekeÀ HeOoleerle ceeHeve Meke̳e nesles. kesÀJeU keÀe³e Deens ns®e veener lej les efkeÀleer He´ceeCeele Deens ns meebielee ³esles.

He´³eesiee®eer HegvejeJe=lleer HeÀkeÌle ³ee®e HeOoleerle Meke̳e nesles. Hegvne Hegvne He´³eesie keÀªve efve<keÀ<e& De®etkeÀ Deens ns efveoeve

keÀjlee ³esles.

³ee HeOoleerleerue efve<keÀ<e& DeefOekeÀ Jemlegefve<þ Demeleele.

ce³ee&oe ë

He´³eesieMeeUs®eer ke=Àef$ecelee ner ceesþer ce³ee&oe Deens. He´³egkeÌleeuee DeeHeCe He´³eesieMeeUsle Deenesle, DeeHeu³ee Jele&vee®es

efvejer#eCe, ceeHeve nesle Deens Je l³ee®³ee veeWoer kegÀCeerlejer keÀjerle Deens. n³ee peeefCeJesHeemetve cegkeÌle neslee ³esle veener.

He´e³eesefiekeÀ HeOoleerle yeen³e efve³eecekeÀebJej efve³eb$eCe þsJelee ³esles cee$e DeebleefjkeÀ Je YeeJeefvekeÀ IeìkeÀebJej efve³eb$eCe þsJeCes

keÀþerCe nesles.

He´³eesieeb®³ee yeeyeleerle veweflekeÀles®es HeMve GHeefmLele nesleele. ceeveJeer Jele&vee®³ee keÀener DebieeJej He´³eesie keÀjCes Meke̳e nesle

veener.

He´Mve ë

1. Jemlegefve<þ efvejer#eCe HeOoleerle ³esCeeN³ee GHeefvejer#eCe HeOoleer efJe<e³eer ceeefnleer Ðee.

2. Je==llesFefleneme Je meJex#eCe HeOoleer®³ee ce³ee&oe mHe<ì keÀje.

3. ®etkeÀ keÀer yejesyej les meebiee –

(i) He´e³eesefiekeÀ HeOoleerle DeeblejerkeÀ Je YeeJeefvekeÀ IeìkeÀebJej efve³eb$eCe þsJelee ³esle veener

(ii) DeefMeef#ele Je ie´eceerCe pevelesuee meJex#eCeele menpeemenpeer Yeeie Ieslee ³esle veener

(iii) Deelceefvejer#eCe ner HeOoleer keÀesCel³eener Je³eesieìekeÀjerlee JeeHejlee ³esles

(iv) meJex#eCe cnCepes nsleHetJe&keÀ kesÀuesueer HeneCeer nes³e

(v) Deelceefvejer#eCeele Fleje®³ee ceveesJ³eeHeejeb®ee ceeieesJee Ieslee ³esle veener

Page 55: FYBA Psychology

efJeYeeie – meneJee

2.14 ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej ë (Critical Thinking)

`efJe®eej keÀjCes' ne SkeÀ cenlJee®ee ceeveJeer DevegYeJe Deens. ceeveJe DeeHeu³ee peeie=leeJemLesle melele keÀmeuee lejer

efJe®eej keÀjerle Demelees.PeesHesle osefKeue ner efJe®eejeb®eer Þe=bKeuee keÀe³ece Demeles, n³ee DeJemLesleerue efJe®eebje®es He´keÀìerkeÀjCe

mJeHveeb®³ee ceeO³eceele nesles. efJe®eej keÀje³e®ee veener Demes þjefJeues lejer Hegvne J³eefkeÌle efJe®eej keÀjC³eeme®e He´Je=lle nesles.

efJe®eej ner SkeÀ DeebleefjkeÀ mJejÀHee®eer efke´À³ee Deens Je leer melele ®eeuet Demeles. `DeeHeu³ee DevegYeJee®³ee DeeOeejs efceUeusÀu³ee

ceeefnleer®es mebieþve'cnCepes efJe®eej Demes {esyeUceeveeves cnCelee ³esF&ue.

ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej ë

ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eeje®³ee mebkeÀuHevesme peieYej He´®eb[ cenlJe efceUt ueeieues Deens. Demee efJe®eej J³eefkeÌleme

iegbleeiegbleer®³ee mebkeÀuHevee DeefOekeÀ megmHe<ì Je vescekesÀHeCeeves mecepetve IesC³eeme ceole nesles. ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eeje®ee JeeHej

keÀefþCe mebkeÀuHevee meesH³eejerleerves mecepeC³eeme neslees. efoveke´Àceele yeN³ee®e JesUe, yeN³ee®e Hebmeieer J³eefkeÌleme mJeleb$³eHeCes efveCe&³e

I³eeJee ueeielees. ns efveCe&³e %eeve Je DevegYeJeeJej DeeOeejerle Demeleele. ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eeje efMeJee³e mecem³es®ee yegOoeruee Heìsue

Demee efveCe&³e IesCes keÀþerCe Demeles.

ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej ³ee meb%es®es cegU efJemeeJ³ee MelekeÀe®³ee GllejeOe&le Deens. nuueer ner meb%ee MeeUe, keÀe@uespe,

Dee@efHeÀmesme F. efþkeÀeCeer keÀesCel³ee vee keÀesCel³ee mJejÀHeele SskeÀe³euee efceUles.

`ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej' cnCepes vescekesÀ keÀe³e ?

J³eeK³ee ë

`ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej cnCepes keÀejCeefceceebmee DemeCeejs efveCe&³e' ( yes³ej, 1995)

`keÀe³e keÀjeJes efkebÀJee keÀMeeJej efJeMJeeme þsJeeJee n³ee®ee JesOe IesCeeje keÀejCeefceceebmee Demeuesuee Je He´eflemeeoelcekeÀ efJe®eej

cnCepes ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej' (vee@jerme Je Sefveme,1981)

`ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej cnCepes keÀejCeefceceebmeekeÀjÀve keÀe³e keÀjeJes efkebÀJee keÀMeeJej efJeMJeeme þsJeeJee ³eeefJe<e³eer®ee efveCe&³e'

(vee@jerme, efmìHeÀve, 1985)

`ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej cnCepes leke&ÀmebyeOo efve<keÀ<ee&®ee Ie[Ce nes³e' (efmeceve Je keÀeHueeve, 1989)

`ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej cnCepes SKeeoer iees<ì efmJekeÀejeJeer, veekeÀejeJeer keÀer efveCe&³e ueebyeJeeJee ³ee®ee efJe®eejebleer kesÀuesuee

¢{efve½e³e' (cetj Je HeejkeÀj, 1994)

Jejerue efJeJes®eveeves ns mHe<ì nessles keÀer ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej cnCepes keÀjCes cnCepes mecepe efvecee&Ce keÀjCes, ¢<ìerkeÀesvee®es

cegu³eceeHeve keÀjCes Je mecem³ee Heefjnej keÀjCes nes³e. ³ee eflevner efke´À³eebceO³es He´Mve efJe®eejues peeleele DeeefCe cnCetve®e

Page 56: FYBA Psychology

ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eejele mecepetve IesC³eemeeþer, cetu³eceeHeveemeeþer Je mecem³ee Heefjnejemeeþer He´Mve efJe®eejC³ee®³ee efke´À³esle

DeeHeCe iegbleuesues efomelees, Demes cele cee³ejevee Je efJekeÌìj ³eebveer 1992 ceOes J³ekeÌle kesÀues.

Lees[ke̳eele Demee efJe®eej cnCepes mJe-efoioefMe&le,mJele뮳ee efMemleerle, mJeleë®e efve³ebef$eCe kesÀuesues, mJe

megOeejCeskeÀjerlee kesÀuesues G®®e-HeeleUerJejerue He´³elve nesle. ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej keÀjCeeN³ee J³ekeÌleer yegOoerJeeoeves,

keÀe³e&keÀejCeYeeJe DemeCeejs Je Flejebvee peHeCeejs peerJeve peieC³ee®ee He´³elve keÀjleele.

ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej cnCepes Meke̳eleeb®es Je Devegceebvee®es cegu³eceeHeve keÀjerle l³ebe®³eeefJe<e³eer HegjeJ³ee®³ee DeeOeejs efveCe&³e

IesCes. ceeveJe ne YeeJeefvekeÀ, DeefYeefveleerie´mle Je HetJe&ie´n peHeCeeje He´eCeer Deens. Hejbleg ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej cnCepes keÀesCeleerner

YeeJevee Dee[ ³esJet ve oslee efJe®eej keÀjC³ee®eer #ecelee.DevegYeJe Je He´efMe#eCeeves Demee efJe®eej keÀjC³ee®eer #ecelee Je=Ooerbiele nesT

MekeÀles.

ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej keÀjleevee keÀener cegueYetle JewefMe<þ³eeb®ee efJe®eej keÀjCes DeeJeM³ekeÀ Deens. lekeÀ&efJe®eej keÀjCeejer

J³ekeÌleer ,

cenlJee®es He´Mve Jee mecem³ee megmHe<ìHeCes ceeb[t MekeÀles.

keÀesCeleener efveCe&³e HetCe& efJe®eejevleer Iesleevee DeeJeM³ekeÀ ceeefnleer®eer peceJeepeceJe keÀjles.

Kegu³ee ceveeves efJe®eej keÀjles.

iegbleeiegbleer®³ee mecem³eeb®es meceeOeeve keÀjleevee He´YeeJeerHeCes mebJeeo meeOetve Flejeb®es efJe®eej mecepetve Iesles.

ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eejele keÀener keÀewMeu³es meeceeJeuesueer Deensle. l³eeHewkeÀer keÀener He´cegKe JewefMe<þ³es KeeueerueHeceeCes Deensle.

-yegOoerHeeceeC³eJeeo – YeeJevesHes#ee HegjeJ³eeuee, He´ceeCeeuee Je yegOoeruee Heìsue l³eeJej®e efJeMJeeme þsJeCeeje.

-mJe- peeefCeJe – mJele뮳ee iejpee, DeefYeefveleer ³eeefJe<e³eer peeefCeJe Demeu³eeves l³eebvee efveCe&³eele {JeUe- {JeU keÀjÀ osle

veener.

-Kegueer ceeveefmekeÀlee- JesieJesieU³ee He³ee&³eebveer efJe®eej keÀjC³eeme le³eej DemeCes Je He´eceefCekeÀHeCes mJele뮳ee ®egkeÀeb®eer ogjÀmleer

keÀjC³ee®eer le³eejer DemeCes.

- efMemle – leke&À Je yegOoerHe´eceeC³eJeeo JeeHejÀve efMemleyeOoHeCes efJe®eej keÀjC³ee®eer le³eejer.

-efveCee&³ekeÀlee IeeF&IeeF&ves efveCe&³e ve Ieslee meJe& Meke̳elee He[leeUtve, HegjeJes leHeemetve ceie®eëefveCe&³e IesCes.

Page 57: FYBA Psychology

ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eejebves ®eej DeeOeejë-

keÀener®e mel³es He[leeUtve, ®ee®eCeer keÀjÀve HeneJeer ueeieleele, Flej JeemleJe iees<ìer®es HeÀkeÌle HegjeJes leHeemeeJesle.

meJe& HegjeJes meejK³ee opee&®es vemeleele. keÀener HegjeJes Flej HegjeJ³eebHes#ee Jej®e{ Demeleele.

SKeeo³ee iees<ìerle DeeHeues Heeb[erl³e, Demeues cnCepes DeeHeCeeme meJe&®e iees<ìer menpe peceleele. Demes veener.

Meke̳elee DemeCes cnCepes MeeMJeleer veJns. keÀener Meke̳elee Demet MekeÀleele lej keÀener iees<ìers®eer

MeeMJeleer Demeles, ³eeleerue HeÀjkeÀ mecepeCes.

ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eeje®³ee Hee®e Hee³eN³ee ë

(De) Devegceeve keÀe³e Deens ?

(ye) Devegceeveeme DemeCeejs He´ceeCe Jee HegjeJee keÀe³e ? lees ³eesi³e Je efJeMJemeveer³e Deens keÀe?

(keÀ) HegjeJee mecepetve IesC³ee®es efkebÀJee HegjeJ³ee®ee DeLe& ueeJeC³ee®es DeeCeKeer keÀener ceeie& Deensle ?

([) efveCe&³eebHe´le peeC³eemeeþer DeeCeKeer keÀener HegjeJes Deensle keÀe?

(F&) neleer Demeuesu³ee HegjeJ³eeb®ee Je Meke̳eleeb®ee efJe®eej keÀjlee keÀesCelee yegOoerHe´eceeC³eJeeoer efveCe&³e

mebYeJelees ?

`ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eeje®³ee keÀewMeu³ee®ee' DeY³eeme keÀMeemeeþer keÀje³e®ee?

ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej cnCepes kesÀJeU ceeefnleer®es mebkeÀueve veJns. DeMee J³ekeÌleer peerme yeN³ee®e iees<ìeR®eer ceeefnleer Deens

Je peer®eer mce=leer ®eebieueer Deens leer ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej keÀjÀ MekesÀue®e Demes veener. ef®eefkeÀlmkeÀ efJe®eej keÀjCeejer J³ekeÌleer

ceeefnleer®³ee HeefjCeeceeb®es DeeOeejs Devegceeve keÀjÀ MekeÀles Je DeJeiele ceeefnleer®³ee DeeOeejs mecem³ee- Heefjnej keÀjÀ MekeÀles. leer

ceeefnleer efceUefJeC³eemeeþer ceeefnleer®es m$eeslener MeesOet MekeÀles. efJeefJeOe lelJeleslle, ceevemeMeem$e%e iesueer DeveskeÀ Je<ex

`ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eejmejCeer®ee'DeY³eeme keÀjerle Deensle keÀejCe Meeues³e, ceneefJeÐeeue³eerve Je J³eeJenejerkeÀ peieele lemes®e

Jew³ekeÌleerkeÀ veelesmebyeOeele ³eMe He´eHleermeeþer `ef®eefkeÀlmkeÀ efJe®eej' keÀjCes iejpes®es þjles.

ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej Dee³eg<³eele He´l³sekeÀ #es$eele ³eMe HeeHle keÀjÀve oslees-

megmHe<ìHeCes Je yegOoerHe´eceeC³eJeeoer efJe®eej keÀjC³ee®eer #ecelee ³eesi³e efveCe&³e IesC³eeme ceole keÀjles. J³ekeÌleer pej

Mew#eefCekeÀ, mebMeesOeve, DeeefLe&keÀ, J³eJemLeeHeve DeLeJee keÀe³eosefJe<e³ekeÀ #es$eele keÀece keÀjerle Demesue lej ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej

keÀjeJee®e ueeielees. Hejbleg lejerner Demee efJe®eej keÀjC³ee®eer #ecelee keÀesCel³eener #es$eeHegjleer ce³ee&oerle vemeles. keÀesCel³eener

keÀejefkeÀoea®³ee ³eMeekeÀjerlee `ef®eefkeÀlmkeÀ efJe®eej'YejIeesme ceole keÀjÀ MekeÀlees.

Page 58: FYBA Psychology

Mew#eefCekeÀ DeLe& keÀejCeele ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eejebvee cenlJeHetCe& mLeeve Deens-

peeieeflekeÀ mlejeJejerue Mew#eefCekeÀ DeLe&keÀejCe ceeefnleer Je leb$e%eevee®³ee ®eeueerves ®eeueues Deens. J³ekeÌleerme yeoueeme

lJejsves Je He´YeeJeerHeCes meeceesjs peeJes ueeieles. yeouel³ee Mew#eefCekeÀ DeLe&keÀejCeele yegOoer-ueJeef®ekeÀHeCes JeeHejC³ee®³ee keÀewMeu³eebvee

HeÀej ceesþer ceeieCeer Deens. ceeefnleer®eer ef®eefkeÀlmee keÀjCes, mecem³ee mees[efJeC³eekeÀjerlee ceeefnleer®es efJeefJeOe m$eesle mebkeÀefuele

keÀjCes ³ee keÀewMeu³eebvee cenlJe Deens. PeHeeì³eeves yeoueCeeN³ee keÀe³e&#es$eele ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej keÀjC³ee®eer #ecelee HeÀej

cenlJee®eer ceeveueer peeles.

ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eejecegbUs Yee<ee Je meeojerkeÀjCee®es keÀewMeu³e Jee{les-

DeeHeu³ee keÀuHevee ceeb[C³ee®eer keÀuee ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej keÀjC³ee®³ee meJe³eerves Je=OoeRiele nesles. DeO³e³eveele osefKeue

ieÐee®eer leke&ÀMegOo j®evee DeekeÀueve keÀjC³eemeeþer ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eejmejCeer®ee GHe³eesie neslees. ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eejeves

DeekeÀueve #eceleener Jee{les.

ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eejeves me=peveMeeruelee Jee{les-

kesÀJeU veJeerve keÀuHevee peJeU Demeu³ee keÀer mecem³ee-HeefjnejekeÀjerlee me=peveMeerue GHee³e meg®eleele Demes veener. l³ee

veJeerve keÀuHevee neleeceOeerue mecem³eskeÀjerlee GHe³egkeÌle Je efveie[erle Demee³euee nJ³eele.veJeerve keÀuHeveeb®es cegu³eceeHeve, efveJe[

Je DeveeJeM³ekeÀ keÀuHeveeb®ee efve®eje keÀjC³eekeÀjerlee ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej keÀewMeu³eeb®ee GHe³eesie neslees.

mJeleë®es Heefleefyebye GceìefJeC³eemeeþer ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eebje®ee GHe³eesie neslees-

peerJeve DeLe&HegCe&lesves Je j®eveelcekeÀ HeOoleerves peieC³eekeÀjerlee J³ekeÌleerme mJeleë®es efveCe&³e Je cegu³es ³eeb®es mHe<ìerssskeÀjCe

ÐeeJes ueeieles. ³ee mJe- cegu³eceeHevee®³ee He´efke´À³esme meeOeves HegjefJeC³ee®es keÀe³e& ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eej keÀjleele.

He´Mveë

1. ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eeje®³ee keÀesCel³eener oesve J³eeK³ee efuene.

2. ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eeje®eer cegueYetle JewefMe<þ³es mHe<ì keÀje.

3. ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eejmejCeer®ee DeY³eeme keÀMeemeeþer keÀje³e®ee Demelees les meHe´ceeCe ceeb[e.

4. ef®eefkeÀlmekeÀ efJe®eebje®es ®eej DeeOeej keÀesCeles?

Page 59: FYBA Psychology

3

yeesOeeJemLee

efveêe,mJeHves, mebceesnve Je Deceueer HeoeLe&

efJeYeeie – 1

IeìkeÀ j®evee

3.1 yeesOeeJemLee

3.2 yeesOeeJemLes®eer J³eeK³ee

3.3 efveêe

3.4 efveêeveeMe

3.5 efveês®³ee efJeke=Àleer ë- efveêe efyeIee[e®es He´keÀej

3.6 Flej efveêe efJeke=Àleer

3.7 mJeHves

3.8 mebceesnve

3.9 ceeveme - efke´À³eeMeerue Deceueer HeoeLe&

3.1 yeesOeeJemLeeë

DeO³e³evee®ee efJe<e³e cnCetve yeesOeeJemLes®ee iee{ mebyebOe ceevemeMeem$ee®³ee Flej efJe<e³eebMeer ³eslees les cnCepes mebJesove,

mce=leer, Yee<ee, mecem³ee Heefjnej F. yeesOeeJemLes®eer YegefcekeÀe kesÀJeU DeeHeu³ee Jele&veeuee efve³ebef$ele keÀjCes FlekeÀer®e vemetve leer

Jele&veeuee efoMee oMe&vee®es Je efve³eb$eCee®es keÀe³e&ner keÀjles.

yeesOeeJemLee cnCepes®e peeie=leeJemLee. yeesOe cnCepes peeefCeJe. ceeveJeer ceve SkeÀ iet{ Je De¢<³e DeMee mJe©Heele

Mejerjele Jeeme keÀjles. DeeHeues Mejerj SkeÀ JesieUs®e keÀe³e& keÀjerle Demeles Je ceve cee$e ogmeN³ee®e efJe®eejele iegbleuesues Demeles.

cevee®³ee mee#eerves®e pejer meejs J³eJenej Ie[le Demeues lejer ceve cee$e peueeMe³eeleerue ceeMeemeejKes ®eb®eueHeCes JeeJeejles,

#eCeele FLes lej #eCeele YetlekeÀeUele lej #eCeele YeefJe<³ekeÀeUele [eskeÀeJet Heneles. cevee®³ee yeesOeeJemLes®es efmeiceb[ He´À@eF&[

³eeves leerve He´keÀej meebefieleues Deensle. yeesOeeJemLee, DeyeesOeeJemLee Je megHleyeesOeeJemLee, meceesj Ie[CeeN³ee Je peeCeJeCeeN³ee

GefoodHekeÀeb®eer peeCeerJe keÀªve osles leer yeesOeeJemLee. cevee®³ee ieeY³eeleerue He´mebieeb®eer Jemlet®eer efkebÀJee J³eefkeÌle®eer mce=leer keÀener

keÀeU efJe®eej keÀjÀve yeesOeeJemLesle DeeCelee ³esles leer megHle yeesOeeJemLee Je yeeueHeCeer®³ee efkebÀJee YetlekeÀeUe®³ee mce=leer cevee®³ee

Page 60: FYBA Psychology

kegÀHeerle peHeCeejer HeCe l³eeHeemetve J³eefkeÌleme DeyeesOe þsJeCeejer leer DeyeesOeeJemLee, He´@ÀeF&[®³ee celes J³ekeÌleeruee yeeueHeCeer Deeuesues

DevegYeJe, DeJ³ekeÌle efJe®eej, He´emebefiekeÀ mce=leerr, $eemeoe³ekeÀ efJe®eej ns meJe& DeyeesOeeJemLesle ceveele o[Hetve þsJeuessues Demeleele.

³ee oceve (Repressed) kesÀuesu³ee oefcele mce=leer ceveg<³e Jele&veeJej He´YeeJe ìekeÀleele Demes He´@ÀeF&[ cnCelees.

3.2 yeesOeeJemLes®eer J³eeK³ee ë

`þjeefJekeÀ #eCeer J³ekeÌleer DevegYeJele Demeuesues mebJesove, efJe®eej Je YeeJeveeb®eer peeefCeJe keÀjÀve osCeejer cevee®eer

peeie=leeJemLee cnCepes®e yeesOeeJemLee'.

meYeesJeleeue®³ee HeefjmLeerleer®eer peeefCeJe Je HeefjefmLeleerleerue yeoueebMeer nesCeejs mecee³eespeve Je DeekeÀueve n³ee iees<ìer

yeesOeeJemLesle®e mebYeJeleele. vesceke̳ee GefoodHeerkeÀe®eer efveJe[ keÀ©ve meceesj®³ee J³ekeÌleeruee ³eesi³e He´efleefke´À³ee osCes, mecem³ee –

Heefjnej keÀjCes, efJe®eej keÀjCes, YeeJevee Je ke=ÀleerJej efve³eb$eCe þsJeCes ³ee meJe& iees<ìer J³ekeÌleeruee yeesOeeJemLesle®e Meke̳e nesleele.

peeie=leeJemLesleerue yeoueuesu³ee efmLeleerleerue DevegYetleer ë (Altered States of Consciousness)

³ee efmLeleer®eer J³eeK³ee DeMeer keÀjlee ³esF&ue ë `ceeveefmekeÀ ke=ÀleeRceOes opee&lcekeÀ Je j®eveelcekeÀ yeoue oeKeefJeCeejer

yeesOeeJemLee cnCepes®e peeie=leeJemLseleerue yeoueuesu³ee efmLeleerleerue DevegYetleer nes³e'. DeMee DeJemLee efJeefJeOe He´keÀej®³ee

Demeleele. DeMeeJesUer efJe®eej DebOegkeÀ, DemHe<ì, DemebyeOo nesleele efkebÀJee efJe®eejnerveleener DevegYeJeeme ³esles. DeMee DeJemLesme

keÀejCeerYetle þjleele les Deceueer HeoeLe&, Deew<eOeesHe®eej, keÀener þjeefJekeÀ megvve keÀjCeejs DevegYeJe F.efveêeJemLee, mJeHveeJemLee,

efJeYe´ceeJemLee, mebceesnveeJemLee, O³eeve- OeejCee, Deceueer HeoeLee&b®³ee mesJeveeves Deeuesueer iebgieer F. efmLeleerle peeie=lee-

JemLesleerue DevegYetleer yeoueleele.

³eeefMeJee³e, yeesOeeJemLee, DeyeesOeeJemLee Je megHleeJemLesKesjerpe cevee®³ee De%eele HeeleUerJej keÀener efke´À³ee Ie[le

Demeleele. l³ebe®ee yeesOe DeeHeCeeme nesle veener cnCetve l³ebevee(Non- Conscious) De%eele yeesOeeJemLee cnCelee

³esF&ue.jkeÌleoeyeeleerue yeoue, Deeke=Àleer Jee Hee½e&Yegceer®es nesCeejs mebJesove, DeekeÀueve F.keÀener yeeyeer De%eele- yeesOeeJemLes®eer

GoenjCes Deensle.

peeie=leeJemLes®es leerve mlej Deensle.

- He´l³e#e peeie=leeJemLee (Direct Conscious)

- He´Jeener peeie=leeJemLee (Flowing Conscious)

- efoJeemJeHveeJemLee (Day Dreaming)

He´l³e#e peeie=leeJemLee-

pesJne DeeHeCe SKeeos keÀe³e& keÀjerle Demelees lesJne DeeHeues HetCe& ue#e l³ee ke=ÀleerJej keWÀêerle Peeuesues Demeles. efn SkeÀ

peeefCeJes®eer DeJemLee Demeles. GoenjCeeLe& - yegOoeryeU KesUle Demeleevee DeeHeCe HetCe& ue#e meeWieì³ebeJej keWÀêerle kesÀuesues

Demeles. DeeHeCe SkeÀeie´ceveeves,megJ³eJeefmLeleHeCes les keÀe³e& keÀjerle Demelees. kegÀþues ner yeewOoerkeÀ keÀe³e& keÀjleevee ner®e DeJemLee

Page 61: FYBA Psychology

Demeles. ³ee®e peeefCeJesuee He´l³e#e peeie=leeJemLee cnìues peeles. peeie=leeJemLesleerue He´l³eskeÀ®e ke=ÀleerkeÀjerlee SkeÀeie´lee, ue#e

keWÀo´erle keÀjCes Je l³eeleerue yeejkeÀeJ³eeb®es DeJeOeeve þsJeues lej ke=Àleer DeefOekeÀ HeefjCeecekeÀejkeÀjerl³ee Heej He[les.

He´Jeener peeie=leeJemLee-

peeie=leeJemLee pejer HeefjCeecekeÀejkeÀ Demeueer, JeemleJee®eer peeefCeJe keÀjÀve osCeejer Demeueer lejer efmLej vemeles.

HeeC³ee®³ee He´JeeneHe´ceeCes leer SkeÀe peeieer efmLej ve jnelee leer SkeÀe efJe®eejeJejÀve ogmeN³ee efJe®eejeJej He´JeenerHeCes Jenele peeles.

J³ekeÌleer®es efJe®eej SkeÀe peeieer efmLej vemeleele, les melele yeouele Demeleele. DeeHeCe DeeOeer®³ee oesve efceefveìeb®ee efJe®eej kesÀuee

lej Demes efomeles keÀer lesJe{³ee keÀeueeJeOeerle DeeHeu³ee ceveele DemebK³e efJe®eej ³esGÀve iesuesues Demeleele. ner He´Jeener

peeie=leeJemLee nes³e.

efoJeemJeHveeJemLeeë

ceveeleerue F®íe, keÀecevee, DeekeÀeb#ee ³eeefJe<e³eer®eer GIe[³ee [esU³eemeceesj ®eeueCeejer ef®e$eHeÀerle cnCepes

efoJeemJeHveeJemLee. efmeiceb[ He´@ÀeF&[®³ee celes J³ekeÌleer®³ee Dele=Hle F®íe Je iejpee ³eecegUs efvecee&Ce Peeuesu³ee leeCee®ee e fve®eje

efoJeemJeHveebcegUs neslees. keÀejCe Dele=Hle F®íeb®eer Hetleea ceveg<³e efoJeemJeHveebcegUs keÀjleess. keÀejCe Dele=Hle F®íeb®eer Hetleea ceveg<³e

efoJeemJeHveeÜejs keÀªve Ieslees. DeveskeÀ mebMeesOeveeletve Demes efomeues Deens efkeÀ kebÀìeUuesu³ee DeJemLesleerue, efve<keÀer³eHeCes

yemeuesueer J³ekeÌleer efoJeemJeHves DeefOekeÀ Heneles. peeie=leeJemLesle J³ekeÌleer®es ceve melele efke´À³eeMeerue Demeles. cee$e pesJne keÀener

efJeefMe<ì efJe®eej Jee ke=Àleer keÀjerle vemeles lesJne J³ekeÌleer efoJeemJeHveeJemLesle Jee He´Jeener peeie=leeJemLesle JeeJejleevee Dee{Ulse.

ceveg<³ee®³ee Jele&veeJej DeyeesOecevee®ee He´YeeJe efkeÀleer ns mHe<ì keÀjleevee He´@ÀeF&[ ³eebveer ceeveJeer cevee®eer leguevee

efnceveieeMeer kesÀueer Deens. les cnCeleele keÀer efnceveiee®ee kesÀJeU SkeÀ oMeebMe Yeeie yeensjÀve efomet MekeÀlees Je Gjuesuee veGÀ

oMeebMe Yeeie HeeC³eeKeeueer Demelees. ceeveJeer cevee®es Demes®e Deens. ceveJee®es yengleebMeer Jele&ve ns DeyeesOe HeeleUerJejÀve Je

efve³ebef$ele nesle Demeles.

He´Mve ë

1 Lees[ke̳eele efìHee Ðeeë

De)yeesOeeJemLee

ye) peeie=leeJemLesleerue yeoueuesueer efmLeleer

keÀ) efoJeemJeHveeJemLee

2 pees[³ee pegUJee ë

(De) (ye)

(i) Gefo¢HekeÀeb®eer peeefCeJe ö O³eeve OeejCee

(ii) efJe®eejnerveles®ee DevegYeJe ö He´l³e#e yeesOeeJemLee

(iii) GIe[³ee [esU³eemeceesjerue ef®e$eHeÀerle ö yeesOeeJemLee

(iv) ue#e HetCe&HeCes ke=ÀleerJej keWÀêerle - efoJeemJeHveeJemLee

Page 62: FYBA Psychology

efJeYeeie – 2

3.3 efveêeë

efveêe ner He´l³eskeÀ meefpeJee®eer peerJeMeem$eer³e iejpe Deens. efveêe ner SkeÀ®e DeJemLeevemetve les DeveskeÀ DeJemLeeb®es

efceÞeCe Deens. efvemeiee&ves meJe& He´eCeercee$eebvee ner PeesHes®eer osCeieer efoueer Deens. meJe&meeceev³eHeCes jespe je$eer J³ekeÌleer PeesHes®³ee

DeeOeerve nesles Je mekeÀeUer Hegvne peeie=leeJemLesle ³esles. efJeefJeOeefke´À³eebcegUs efMeCeuesu³ee Mejerjeuee efJeÞeebleer®eer iejpe Yeemeles Je

l³eecegUs oj 20- 22 leemeebveer ceeveJeeme keÀener leeme PeesHe I³eeJeerMeer Jeeìles. He´l³eskeÀ ceveg<³ee®³ee keÀecee®³ee mJejÀHeevegmeej

PeesHes®eer JesU þjles. Goe. je$eHeeUer keÀjCeeN³ee ceeCemeebvee mekeÀeUer PeesHe I³eeJeer ueeieles HeCe yengleebMeer ueeskeÀ je$eer

PeesHeleele. meJe&meeceev³eHeCes Gllece Deejesi³eekeÀjerlee 5-6 leemeeb®eer PeesHe HegjsMeer Demeles. cee$e keÀener keÀejCeemleJe SKeeo³ee

efoJeMeer JesUsJej PeesHet ve MekeÀuesueer J³ekeÌleer jeefnuesueer PeesHe Heg{erue efoJeMeer YejÀve keÀe{les. DeMee He´keÀejs ceeveJeer peerJeveele

24 leemee®³ee efoJemeele efke´À³eeMeeruelee Je efveêe ³eeb®es þjeefJekeÀ ®eke´À megjÀ Demeles.ne³eHeesL@eue@ceme ceOeerue HejeJewef½ekeÀ

(Supracosmic) keWÀêeceeHe&Àle PeesHes®es ®ekeÀ efve³ebef$ele kesÀues peeles.

yesMegOoeJemLee, Deceueer HeoeLe& mesJeveeves Deeuesueer yesnesMeer, mebceesnveeJemLee efkebÀJee Yetue efou³eeves ³esCeejer iegbieer

³eeHes#ee efveêeJemLee JesieUer Demeles.

3.3.1 J³eeK³ee ë

efveêe ner Mejerje®eer SkeÀ DeMeer vewmeefie&keÀ efmLeleer Demeles keÀer p³ee DeJemLesle MeejerjerkeÀ neue®eeueer Je mebJesove

ie´enkeÀlee ceboeJeles, Mejerjeleerue mvee³et efMeefLeue Peeuesues Demeleele Je JesieU³ee He´keÀej®³ee ceWotuenjer Dee{Uleele.

efveêeJemLesleerue MeejerjerkeÀ yeoue

efveêeJeMe J³ekeÌleer yeesOeeJemLesHes#ee SkeÀe JesieU³ee peieele He´JesMe keÀjles. efveêeefmLeleer®ee Meem$eer³e ¢<ìerkeÀesveeletve DeY³eeme

keÀjleevee ne@vme yeie&j ³ee pece&ve ceveesefJekeÀej le%eeuee Keeueerue He´cegKe yeoue nesleevee efomeues.

1. efveo´eJemLesle J³ekeÌleer®³ee ceWotle jbie-uenjer DeefOekeÀ ue³eyeOo Je efve³eefcele Demeleele.

2. uenjerb®eer leerJe´lee nUt – nUt Jee{le peeles. uenjeR®³ee efke´À³eeMeeruelescegUs Deeboesueve efJemleejner Jee{lees.

3. Þeemees®íJeemee®ee Jesie ceboeJelees, Mejerje®es leeHeceeve Je jkeÌleoeye keÀceer neslees.

4. mvee³et efMeefLeue nesleele Je Mejerjeuee SkeÀ He´keÀej®eer De®esleve DeJemLee ³esles.

efveês®³ee efJeefJeOe DeJemLee

HetCe& peeie=leeJemLesletve J³ekeÌleer nUt – nUt DeOe& peeie=leeJemLesle Je veblej nUt – nUt efveêeOeerve nesles. peeie=leeJemLesletve

efveêeJemLesle peeleevee Keeueerue DeJemLee efometve ³esleele.

Page 63: FYBA Psychology

1. efveês®eer Heefnueer DeJemLee ë ( DeuHeÀeuenjeR®eer DeJemLee)

efveêeDeJemLesle peeleevee J³ekeÌleer efoJ³ee®es yeìCe yebo keÀjeJess leMeer ueeieueer®e peeie=leeJemLesletve efveêeJemLesle peele veener.

peeie=leeJemLesleerue peeefCeJe nUt – nUt ceboeJele J³ekeÌleer He´Lece He´Jeener peeie=leeJemLesle veblej efoJeemJeHveeJemLesle Je Heg{s nUt–

nUt efveês®³ee DeeOeerve nesles. ner vee peeie=le vee efveo´eJemLee cnCepes®e `ceesnefveês®eer DeJemLee' nes³e.

FueskeÌì^esFveefmeefHeÀueesie´eHeÀ'(Electroencephalo Graph – EEG ) ³ee GHekeÀjeÜejs ceWotuenjerb®es ceeHeve keÀjlee ³esles.

³eeuee®e ceefmle<keÀeuesKe Demes cnCeleele peeie=leeJemLesleerue efyeìe uenjeR®es jÀHeeblej PeesHes®³ee iegbieer®³ee DeJemLesme

DeuHeÀeuenjerle nesles DeeefCe cnCetve®e ³ee DeOe&Jeì PeesHes®³ee DeJemLesme DeuHeÀeuenjer®eer DeJemLee Demesner cnCeleele.

Lees[³eeM³ee DeeJeepeeves ³ee DeJemLesleerue J³ekeÌleer peeieer nesT MekeÀles. ³ee DeJemLesle Deepetyeepetuee Ie[CeeN³ee Ieìveeb®es

mebJesove DemHe<ì Je cebo nesT ueeieles. mvee³et efMeefLeue nesGÀ ueeieleele.meJe&meeOeejCeHeCes [esUs efceìu³eeJej 10-15

efceefveìs ner DeJemLee Demeles Je l³eeHeg{s J³ekeÌleer efveês®³ee Heg{u³ee DeJemLesle peelees.

2. efveos®eer ogmejer DeJemLeeë ( efLeìe uenjersb®eer DeJemLee)

efveo´s®eer ³ee DeJemLesle DeuHeÀe uenjerbs®es jÀHeeblej efLeìe uenjerle nesles. PeesHe ueeielee#eCeer PeesHes®eer ner DeJemLee megjÀ

nesles. efveo´s®eer ³ee DeJemLesle J³ekeÌleer nueke̳ee PeesHesle Demeles Je nekeÀ ceeju³eeves Jee mHeMe& kesÀu³eeves menpe peeieer nesT

MekeÀles.

3. efveos®eer leermejer DeJemLee ë (iee{ PeesHes®eer DeJemLee )

³ee DeJemLesle efLeìe uenjebrs®es jÀHeeblej [suìe uenjerle nesles. ceWot®³ee uenjer DeefOekeÀ efve³eefcele Je ue³eyeOo

mJejÀHeele efometve ³esleele. efveês®³ee ³ee DeJemLesle J³ekeÌleer iee{ PeesHesle Demeles. jkeÌleoeye keÀceer Je ïo³ee®eer ieleer cebo Demeles.

PeesHes®³ee ³ee DeJemLesletve J³ekeÌleeruee menpeHeCes peeies keÀjCes keÀþerCe Demeles.

4. efveos®eer ®eewLeer DeJemLee ë (He´iee{ PeesHes®eer DeJemLee)

³ee DeJemLesle DeefleMe³e keÀceer leerJe´les®³ee [suìe uenjer Dee{Uleele. ³ee DeJemLesle J³ekeÌleer mebHetCe&HeCes efveêeOeerve Je

iee{ PeesHesle Demeles. ³ee DeJemLesletve J³ekeÌleeruee peeies keÀjCes DeJeIe[ Demeles. ieoe – ieoe nueJetve efkebÀJee peesjeves nekeÀ

ceejÀve J³ekeÌleeruee cenled He´meemeeves peeies keÀjlee ³esles.

3.4 efveêeveeMeë (Insomnia)

MeejerjerkeÀ Þeceeves LekeÀuesu³ee Mejerjeuee Meeble iee{ PeesHe Iesleueer keÀer leepesleJeeves Jeeìles. cnCetve®e efoJemee®³ee 24

leemeeble keÀceerle keÀceer 5 – 6 leeme PeesHeCes DeeJeM³ekeÀ Demeles. keÀener peCeebvee cee$e I³eeJeerMeer Jeeìueer lejer HegjsMeer PeesHe ³esle

veener. cnCepes je$eYej l³ee peei³ee®e Demeleele. je$eer Lees[erMeer PeesHe ³esles Je veblej je$eYej PeesHe®e ³esle veener. Demes

efve³eefcele mJejÀHeele DeeþJe[s, ceefnves nesle jeefnues lej l³eeuee ` efveêeveeMe'Demes cnCeleele.

Page 64: FYBA Psychology

efveêeveeMee®es oesve HekeÀej mebYeJeleele

PeesHe ve ueeieC³ee®ee efveêeveeMe –(Sleep – onset insomnia)

nJeer lesJne J³ekeÌleerme PeesHe ueeiele veener HeCe pej PeesHe ueeieueer lej Heg{s ®eebieueer PeesHe nesles.

ueJekeÀj peeie ³esC³ee®ee efveêeveeMe (Early – awakening insomnia )

³ee He´keÀejele J³ekeÌleeruee efle®eer PeesHe HetCe& nesC³eeDeeOeer®e peeie ³esles. keÀOeer – keÀOeer ceO³eje$eer®e lej keÀOeer Yeu³ee

Heneìs J³ekeÌleer Gþtve peeles Je veblej Hegvne PeesHe ³esle®e veener.

HegjÀ<eebHes#ee m$eer³eebceO³es efveêeveeMee®es He´ceeCe peemle Dee{Ules. vewjeM³e, ceeveefmekeÀ leCeeJe Je ef®eblee ner efveêeveeMee®³ee

oes<ee®eer HecegKe keÀejCes Deensle. keÀener J³ekeÌleeRvee PeesHes®³ee ieesU³ee Iesleu³eeKesjerpe PeesHe ³esle®e veener.

efveêeveeMeeJej GHee³e cnCetve ns keÀ©ve HeneJes ë efveêeveeMe ie´mle J³ekeÌleeRveer

-efoJemee Deefpeyeele PeesHet ve³es.

- PeesHesHetJeea GllespekeÀ Hes³e IesCes ìeUeJes.

- þjeefJekeÀ JesUer PeesHeC³ee®eer meJe³e ueeJeeJeer.

- PeesHe ve ³esC³eeefJe<e³eer ef®eblee keÀjCes ìeUeJes.

PeesHes®es He´keÀejë

J³ekeÌleer nueke̳ee PeesHesHeemetve He´iee{ PeesHesHe³e¥le DeJemLee Heej keÀjerle peeles. PeesHesceOes nesCeejer [esU³ee®eer neue®eeue

ue#eele IesGÀve Meem$eer³e ¢<ì³ee PeesHes®es oesve He´keÀej meebefieleues Deensle.

MeerIe´ves$e neue®eeue efveoe – (Rapid eye movement –REM sleep)

³ee DeJemLesle [esU³ebe®eer yebo HeeHeC³eeb®³ee Deele MeerIe´ neue®eeue megjÀ Demeles. ³ee He´keÀej®³ee PeesHesle J³ekeÌleer

PeessHes®³ee Heefnu³ee DeJemLesHeemetve ®eewL³ee DeJemLesHe³e¥le He´Jeeme keÀjles Je Hegvne ®eewL³ee DeJemLesHeemetve Heefnu³ee DeJemLesle

³esles. je$eYejele 4-5 JesUe ner DeeJele&ves Jee ®eke´À megjÀ jneles. ³ee®e He´keÀeje®³ee REM PeesHesle J³ekeÌleer mJeHves yeIelees,

n³ee He´keÀeje®³ee PeesHessves ceeveefmekeÀ leeCe – leCeeJe, mebIe<e& ³eeb®ee efve®eje neslees. DeMee He´keÀeje®eer iee{ PeesHe ueneve

cegueebceOes DeefOekeÀeDeefOekeÀ HeceeCeele Je Je=Oo J³ekeÌleeRceOes Del³euHe HeceeCeele efometve ³esles. `PeesHe ns ®eewme<ì jesiebe®es

Deew<eOe Deens' ner cnCe ³ee He´keÀej®³ee PeesHesJejÀve®e ®eueveele Deeueer DemeeJeer.

efmLejves$e efveêe ë (Non –REM sleep)

³ee He´keÀej®³ee PeesHes®³ee DeJemLesle [esU³eeb®eer HeeHeCeerDee[ MeerI´e neue®eeue efometve ³esle veener. ner PeesHe He´ecegK³eeves

MeejerjerkeÀ LekeÀJee YejÀve keÀe{C³eemeeþer DeeJeM³ekeÀ Demeles. yemeu³ee – yemeu³ee PeesHeCes, He´Jeemeeleerue [guekeÀer ³ee

He´keÀej®³ee PeesHesHewkeÀer DemeeJ³eele.

Page 65: FYBA Psychology

efveêe Jeb®eve ë (Sleep Deprivation)

He´l³eskeÀ J³ekeÌleer®³ee peerJeveele keÀOeer vee keÀOeer Demee DevegYeJe ³eslees®e. efveês®eer Jeb®evee cnCepes iejpe Demeuesu³ee

He´ceeCeele efveêe ve efceUCes nes³e. PeesHes®³ee leke´ÀejeRcegUs,DeeflekeÀ<ì keÀjerle jeefnu³eeves Jee Deew<eOeesHe®eejeves, PeesHe

ueebyeefJeC³ee®³ee He´mebieer efveêe- Jeb®evee peeCeJeles. DeMee He´keÀej®³ee iee{ Je DeeJeM³ekeÀ He´ceeCeeleerue efveêe Jeb®evescegUs

MeejerjerkeÀ Je ceeveefmekeÀ Deepeej mebYeJeleele. efveêe Jeb®evesle Keeueerue ue#eCes efometve ³esleele.

-LejLejCeejs nele

-DeJeOeeve nervelee

-SkeÀìkeÀ DeJekeÀeMeele yeIeCes

-DeOeexefvceueerle [esUs

-meJe&meeOeejCe megKee®ee DeYeeJe

- ef®e[ef®e[

- jeie ³esCes

- vewjeM³e

- DebOegkeÀ ¢<ìer

-DeeYeeme nesCes.

efveês®³ee Jeb®evescegUs DeveskeÀ MeejerjerkeÀ Je ceeveefmekeÀ og<HeHeefjceeCe mebYeJeleele. efJe®eej keÀjC³ee®³ee #ecelesceOes DeYeeJe,

leCeeJepev³e HeefjefmLeleer mebYeeUC³ee®eer kegÀJele keÀceer nesCes, YeeJeveeJeMelee ³esCes, jesie He´eflekeÀejkeÀ MekeÌleer®ee DeYeeJe F. iees<ìer

nesT MekeÀleele. PeesHe DeeHeu³ee MeejerjerkeÀ ³eb®eCesleerue SkeÀ cenlJee®es Debie Deens. PeesHes®³eemebHetCe& Jeb®evesves ce=l³etner mebYeJelees.

3.5 efveês®³ee efJeke=Àleer ë efveêe efyeIee[e®es He´keÀej ë

1. De@Heefve³ee ë (Apnea)

De@Heefve³ee cnCepes PeesHesle MJeeme yebo He[C³ee®eer efJeke=Àleer. Je=Oo, Je³emkeÀj Je PeesHesle IeesjCeeN³ee J³ekeÌleerceOes ner efJeke=Àleer

Dee{Ules. ner efJeke=Àleer mLetue J³ekeÌleercebOes DeefOekeÀ He´ceeCeele efometve ³esles. peJeU peJeU DeOee& efceefveì efkebÀJee peemle

keÀeueeJeOeerkeÀjerlee MJeemees®íJeeme yebo neslees. De@@Heefve³ee®³ee jÀiCeebvee PeesHesle Hegjsmee He´eCeJee³et GHeueyOe nesle veener.

De@Heefve³ee®es oesve He´keÀej Deensle.

De) PeesHesle De[LeUe efvecee&Ce keÀjCeeje De@Heefve³ee ë

ne He´keÀej meJee&efOekeÀ Dee{UCeeje Deens. PeesHeues Demelee IeMeele keÀenerlejer De[LeUe efvecee&Ce neslees. peesjeves Ieesjleevee

megceejs 10 les 60 meskebÀo FlekeÀe JesU MJee®íesMJeeme Leebyelees, Demes HeneC³eele Deeues Deens. Jejerue nJee vesCeejer veefuekeÀe

DejbÀo DemeCes, JeebefMekeÀ oes<e, mLetueHeCee Je PeesHesHetJeea ceÐemesJeve ner keÀener keÀejCes De@Heefve³ee efvecee&Ce keÀjleele.

Page 66: FYBA Psychology

ye) ceO³eJeleea efveêe De@Heefve³ee ë (Central Sleep Apnea)

³ee He´keÀej®ee De@Heefve³ee ceWotkeÀ[tve MJee®íesMJeemee®ee F&Meeje GefMeje Deeu³eeves mebYeJelees. MJeeme IesC³eemeeþer

PeesHesletve peeies JneJes ueeieles. Demes keÀOeer- keÀOeer MeskeÀ[es JesUe keÀjeJes ueeieles. ³ee PeesHesletve peeies nesC³ee®eer mce=leer

meJe&meeOeejCeHeCes J³ekeÌleerme jnele veener.

De@Heefve³ee®eer {esyeU ue#eCes ë

ceesþ³eeves IeesjCe.

PeesHesletve Gþu³eeJej peeCeJeCeeje efvejÀlmeen Je efoJemeYej peeies jneC³eeme nesCeeje $eeme.

Gþu³eeJej [eskesÀ –ogKeer peeCeJeles.

iegoceju³eemeejKes Jeeìtve je$eer PeesHesletve peeie ³esCes.

IeeceeIegce nesTve GþCes.

je$eerletve JeejbJeej yeeLejÀce®³ee HesÀN³ee.

iee{ PeesHe ueeieC³eeme $eeme.

mLetue DemeCes HeCe kesÀJeU ns®e keÀejCe Demet MekeÀle veener.

ceesþe MJeeme IesC³eemeeþer PeesHesletve peeie ³esCes.

2. veekeÀexuesHmeer ë (Narcolepsy)

³ee efJeke=Àleerle peeiesHeCeer ceOes – ceOes PeesHes®es PeìkesÀ ³esleele. keÀener J³ekeÌleeR®es PeesHesJej efve³eb$eCe ve jnelee peeiesHeCeer keÀe³e&

keÀjlee –keÀjlee De®eevekeÀ keÀener efceefveìs PeesHes®³e lebêerle peeleele. DeefleMe³e DeYeeJeeves Dee{UCeeje efveêeefJekeÀej Demetve

ueessskeÀmebK³es®³ee kesÀJeU DeOee& ìkeÌkeÀe J³ekeÌleeRceOes ner efJeke=Àleer Dee{Ules. ceeveefmekeÀ leCeeJe Je DemJemLelee ns ³ee ceeieerue cegK³e

keÀejCe Deens. De®eevekeÀHeCes mvee³et efMeefLeue He[t ueeieleele Je MeejerjerkeÀ neue®eeueer Leb[eJeleele. cee$e ner efveo´e REM efveêe

vemeles. melele meleke&À jneC³ee®eer iejpe DemeCeeN³ee J³eJemee³eele Goe. [^e³eJneRie, ceMeerveJej keÀece keÀjCes, DeJepe[ Jeneves Je

GHekeÀjCes neleeUCes F. ner efJekeÀ=leer iebYeerj mecem³ee efvecee&Ce keÀjÀ MekeÀlees.

3.6 Flej efveêe efJeke=Àleer ë

Deefleefveêe ë (Hypersomnia)

keÀener J³ekeÌleer kegÀbYekeÀCee&meejK³ee KetHe JesU PeesHeleele. yemeu³ee yemeu³ee osefKeue IeesjÀ ueeieleele. ³ee efJekeÀejeme

Deefleefveêeoes<e Demes cnCeleele.

Page 67: FYBA Psychology

PeesHesle yeesueCes ë (Sleep Talking)

keÀener cegues lemes®e He´ew{ ceeCemesner PeesHesle ye[ye[leevee Dee{Uleele. keÀOeer DemHe<ì Meyo lej keÀOeer HetCe& Jeeke̳e

yeesuetve oeKeefJeleele. ®egketÀve ve meebieC³eemeejKeer ceeefnleer osefKeue PeesHesleerue yeesueC³eeletve J³ekeÌle nesles. keÀOeerlejer Demee

He´mebie DebieeJej yeslelees. meeOeejCeleë DeefleYeb³ekeÀj mJeHves He[le Demeleevee efkebÀJee efveo´eYeceCe DeJemLesle ne He ´keÀej

Ie[lees.

PeesHesle oele KeeCes ë (Bruxism)

keÀener J³ekeÌleeR®es PeesHesle oeleeJej oele Jeepeleele. l³ee®eJesUer l³eebb®³ee Mejerjeleerue mvee³etble ®eslevee efometve ³esles.

ueneve ceguesner PeesHesle oeleeJej oele Ieemeleevee, DeeHeìleevee efometve ³esleele. ne oes<e PeesHes®³ee megjJeeleer®³ee

DeJemLeebceOes efometve ³eslees Je ³ee®es keÀejCe cnCepes peerJeveeleerue leeCe – leCeeJe Je jeiee®ee efve®eje ve nesCes ns Demeles.

efveêeYeceCeë (Sleep Walking ) PeesHesle ®eeueCes

keÀener J³ekeÌleer PeesHesle ®eeuet ueeieleele. He´iee{ efveêsle Demeleevee J³ekeÌleer Gþtve Iejele efHeÀjeJes Jee ojJeepee GIe[tve

Iejeyeensjner Ye´ceCe keÀjles. efkeÀMeesjJe³eerve cegueebceOes ne He´keÀej DeefOekeÀ mebYeJelees. DeMeeJesUer J³ekeÌleerves [esUs DeOe&Jeì

GIe[s efkebÀJee l®eef®ele Heb´meieer HetCe& GIe[s Demeleele. J³ekeÌleer jml³eeJejÀvener OeeskesÀ ìeUle. J³eJeefmLele ®eeueleele cee$e

PeesHes®³ee iegbieercegUs DeHeIeele mebYeJeleele. leCeeJeie´mle HeefjefmLeleerle He´ew{ J³ekeÌleerner efveêeYeceCe keÀjleevee efomeleele. cee$e

DeMee HeefjefmLeleerle J³ekeÌleer met®evee ie´nCe keÀjleele. met®evee efou³eeme peeJetve Hegvne efyeíev³eeJej PeesHeleele. ner

efveêeYe´ceCe efmLeleer efJeMes<e efJeke=Àleer ceeveueer peele veener.

efveêeJemLesle nesCeeje Deefve³ebef$ele ceg$em$eeJe ë (Enuresis)

uenevecegues yejs®eoe PeesHesle HeebIejÀCe Deesues keÀjleele. keÀener He´mebieer He´ew{ J³ekeÌleerner Deepeejer, ieYe&ieUerle Demeleevee

PeesHesle HeebIe©Ceele®e ceg$eefJemepe&ve keÀjleele. ne oes<e cegK³elJes PeesHes®³ee Heefnu³ee Je ogmeN³ee DeJemLesle mebYeJelees.

Ye³eevekeÀ mJeHveebMeer ne Deefve³eb$eerle ceg$em$eeJe mebyebOeerle Demelees. MeejerjerkeÀ keÀejCes pemes vemeHesMeerleerue oes<e efkebÀJee

ueIeJeer ceeiee&leerue De[LeUs DeeefCe ceeveefmekeÀ oes<e pemes efYeleer, jeie, ue#e DeekeÀ<eg&ve IesC³ee®eer Je=lleer n³eeceOetve cegueebceOes

ne efJekeÀej efometve ³eslees.

Jejerue meJe& He´cegKe DeMee efveêe – efJeke=Àleer Deensle.

He´Mve ë

1) He´cegKe efveêe – efJekeÀebjeefJe<e³eer ceeefnleer Ðee.

2) De@Heefve³ee ³ee efveêeoes<eemebyebOeer mHe<ìerkeÀjCe osleevee l³ee®eer He´cegKe ue#eCes veceto keÀje.

3) efìHee Ðee.

De)efveo´s®eer Jeb®evee

ye) efveêeveeMe

keÀ)efveês®³ee efJeefJeOe DeJemLee

Page 68: FYBA Psychology

4) pees[³ee pegUJee ë

De ye

-DeuHeÀeuenjersb®eer DeJemLee mebHetCe& efveêeefOevelee, iee{ PeesHe

- peeiesHeCeer PeesHes®es PeìkesÀ ³esCes De@Heefve³ee

-efveês®eer ®eewLeer DeJemLee veekeÀeuesHmeer

- PeesHesle MJeeme yebo He[C³ee®eer efJeke=Àleer efveês®eer Heefnueer DeJemLee

5)`efveêe ner meefpeJeeb®eer peerJeMeem$eer³e iejpe Deens '- mHe<ì keÀje.

efJeYeeie – 3

3.7 mJeHves ë (Dreams )

mJeHves ne DeeHeu³ee efveês®ee meJee&le jmeHetCe& Je ogue&ef#ele Demes Debie Deens. efmeiceb[ He´@ÀeF&[ ³ee ceevemeMeem$e%eeves

mJeHveebJej yejs®e mebMeesOeve kesÀues Je 1900 meeueer `mJebHveeb®ee DeLe& 'veeJee®ee ie´bLe He´efmeOo kesÀuee. mJeHveebvee mLeU, keÀeU,

JesUs®³ee ce³ee&oe vemeleele. mJeHvse keÀOeer legìkeÀ, DemHe<ì, efJe®eej lej keÀOeer ìUkeÀHeCes mcejCeele jneCeejer Demeleele.

ceveeleerue keÀener Dele=Hle Jeemevee, He´eflecee, DeekeÀebMee Je keÀuHevee mJeHvee®³e ceeO³eceeletve ceveë®e#egmeceesj Gceìleele Je mJeHves

peeCeefJeleele.

3.7.1 mJeHvee®eer J³eeK³eeë

-mJeHves cnCepes ceveg<³ee®³ee Deble&ceveele peeiesHeCeer IeesUCeejs efJe®eej Jes<eeblej keÀjÀve He´eflekeÀelcekeÀ mJe©Heele PeesHesle efomeCes

nes³e.

- yegOoer®eer JewefJeO³eHetCe& Je Depees[ Ieìvee peer REM efveêsle DevegYeJeeme ³esles.

-He´l³e#e DevegYeJe, He´mebie, J³ekeÌleer efkebÀJee Jemlet DevegHeefmLele Demeleeveener PeesHesle les KejesKejer®es Deens Demes Jeeìe³euee ueeieles

l³eeuee mJeHve Demes cnCeleele.

mJeHveeefJe<e³eer He@ÀeF&[®es mHe<ìerskeÀjCe ë mJeHve cnCepes F®íeHetleea ë

He´@ÀeF&[®³ee celes mJeHves cnCepes DeyeesOecevee®eer Yee<ee Demeleele. DeyeesOeceveele Deveble He´keÀeje®³ee F®íe oefcele mJejÀHeele

Demeleele. l³eele uewefiebkeÀ F®íeb®eener meceeJesMe Demelees. ³ee F®íeb®es He´keÀìerkeÀjCe cnCepes®e mJeHves nesle. oefcele F®íebvee

DeMeer YeemeelcekeÀ DeefYeJ³keÌleer osTve mJeHves leCeeJe otj keÀjC³eeme ceole keÀjleele. DeyeesOeceveeleerue DeekeÀeb#ee®eer

He´eflekeÀelcekeÀ DeefYeJ³ekeÌleer cnCepes mJeHves Demes He´À@eF&[ves ceev³e kesÀues Deens. mJeHveeÜejs DeeHeCe DeyeesOe ceveele KeesueJej

peeGÀve megHleeJemLesleerue mebIe<e& Je He´sjCee ³eeb®ee MeesOe IesT MekeÀlees. mJeHveeb®³ee oesve HeeleU³ee Demeleele.

De) He´keÀì DeeMe³e ë (Manifest Content)

Page 69: FYBA Psychology

³ee mJejÀHeele mJeHves DevegYeJeeme ³esleele. ³eele He´À@eF&[uee jÀ®eerveJnleer.

ye) DeHe´keÀì DeeMe³e ë(Latent Content)

Demes DeeMe³e pes He´keÀìerkeÀjCeekeÀjerlee GlmegkeÀ Deensle Hejbleg ogëKekeÀejkeÀ Je DeefmJekeÀejen& Demeu³eeves JesieU³ee mJejÀHeele

J³ekeÌle nesleele. He´eflekeÀelcekeÀ mJejÀHeele ns DeeMe³e mJeHveeceOes J³ekeÌle kesÀues peeleele. cnCetve®e DeHe´keÀì mJeHveeb®ee DeLe&

ueeJeC³ee®ee He´³elve kesÀuee peelees. mJeHves DeeHeu³ee megHle ceveeleerue DeveskeÀ iees<ìer He´keÀì keÀjles. He´À@eF&[®³ee celes ` mJeHve ne

DeyeesOe ceveele [eskeÀefJeC³ee®ee jepeceeie& Deens , cnCetve®e mJeHveeb®ee DeLe& ueeJeCes iejpes®es Demeles.

Ye³eeJen mJeHveeb®es efJeJejCe ë

Ye³eeJen mJeHveeb®es oesve He´keÀej mbeYeJeleele.

1) Ye³e³egkeÌle mJeHve 2) Ye³eeeflejskeÀer mJeHve

1) Ye³e³egkeÌle mJeHveë (Night mare) leguevesves keÀceer efYeleeroe³ekeÀ Demeleele. DeMee mJeHveele mebkeÀìs, efYeleeroe³ekeÀ nuues,

Yetle- ®esìkeÀerCe F. ®es oMe&ve, ce=l³etme¢<³e HeefjefmLeleer Deeoer iees<ìerbcegUs Ye³ekebÀHeerle nesTve J³ekeÌleer peeieer nesles. Ye³e³egkeÌle

mJeHves REM efveês®³e keÀeUele He[leele. DeeHeCe IeeyejÀve peeies neslees Je cnCetvener ner mJeHves ue#eele jneleele. ner mJeHves

REM PeesHesle ³esleele.

2) Ye³eeflejskeÀer mJeHveë (Night Terror) ³ee mJeHveele J³ekeÌleer efkebÀkeÀeUer HeÀess[tve peeieer nesles. ner mJeHves leguevesves keÀceer

He´ceeCeele ³esleele Hejbleg DeefOekeÀ efYeleeroe³ekeÀ Je DemJemLe keÀjCeeje DevegYeJe osleele. IeeceeIetce nesTve, ¿o³ee®eer ieleer Jee{tve,

MJemevee®eer ieleer Jee{tve, íeleer o[Heu³ee®eer YeeJevee DevegYeJeeme ³esles. Mejerj Gllespeerle Peeu³eemeejKes Yeemeles Hejbleg ³ee

mJeHvee®eer mce=leer DebOegkeÀ Demeles.

Ye³e³egkeÌle mJeHves Ye³eeeflejskeÀer mJeHves

1) REM PeesHesle He[leele. 1) He´iee{ PeesHesle efkebÀJee PeesHes®³ee megjJeeleer®³ee

keÀeueKeb[ele He[leele.

2)Ye³ekebÀefHele nesTve peeie ³esles. 2) efkebÀkeÀeUer HeÀes[tve peeie ³esles.

3) keÀceer efYeleeroe³ekeÀ Demeleele. 3) Deel³ebeflekeÀ efYeleeroe³ekeÀ Demeleele.

4)efoIe&keÀeU DevegYeJe 15 les 45 efceefveìs mJeHves

®eeueleele.

4)DeuHekeÀeU DevegYeJe 10 les 20 efceefveìs mJeHves

®eeueleele.

5)mJeHvee®eer mce=leer lebleesleble mJejÀHeele Demeles. 5) mJeHvee®eer mce=leer Oegmej mJejÀHeele Demeles.

Page 70: FYBA Psychology

6)3 les 7 Je<ee&®³ee Je³eele meJee&efOekeÀ He´ceeCeele

³esleele.

6) 3 les 5 Je<ee&®³ee cegueeb®³eele efomeleele Je

keÀOeer-keÀOeer He´ew{ J³ekeÌleermener DevegYeJe ³eslees.

7)efmePeesHesÀefve³ee, mebJesoveMeeruelee, efYeleer,

vewjeM³e, ef®eleebletjlee, leeCe – leeCeJeie´mle

HeefjefmLeleerle ner mJeHves ³esleele.

7)ceÐeeefOevelee, leerJe´ ceeveefmekeÀ mebIe<e&, YeeJeefvekeÀ

leeCe-leCeeJe, Deel³beeflekeÀ ef®eblee ³ee HeefjefmLeleerle

ner mJeHves He[leele.

8) mJeHveeojc³eeve MeerIe´ ves$e neue®eeue. 8)mJeHveeojc³eeve efmLej – ves$elee.

3.7.2 mJeHveeb®eer cenlJee®eer keÀe³exë

1) efveês®es megj#eej#ekeÀ ë

PeesHesceOes Demeleevee yeensjerue GefoodHekeÀeb®es mebJesove cebo Peeuesues Demeles. cee$e lejerner leerJe´ GefoodHekeÀ Pee sHecees[ keÀjÀ

MekeÀleele. cnCetve He´keÀeMe Peesle, ceesþe DeeJeepe, ieeWieeì, mHeMe&Jesove ³eecegUs J³ekeÌleer®eer efveêeYebie nesT ve³es cnCetve mJeHveeb®ee

He[oe kesÀuee peelees Je l³eecegUs efveêe Yebie nesle veener. PeesHes®es mebj#eCe kesÀues peeles. yeen³e JeeleeJejCeemeejK³ee®e He´eflecee Je

DevegYeJe mJeHveele megjÀ Demeu³eeves J³ekeÌleer efveJeeble PeesHeles.

2) iejpe HegjefJeCeejs otle ë

ceveg<³ee®³ee Dele=Hle MeejerjerkeÀ efkebÀJee ceeveefmekeÀ F®íe Je iejpee Demeleele. He´l³e#eele pejer l³ebe®eer HetCe&lee nesGÀ MekeÀle

vemesue lejer mJeHveele les Meke̳e nesles. l³eecegUs ³ee ceeO³eceeletve iejpeeb®eer Hetleea nesTve J³ekeÌleerme DeeblejerskeÀ meceeOeeve efceUles.

Goe. yeef#eme efceUeu³ee®es mJeHve, efmevesleejkeÀebmeceJesle Yesìer®es mJeHve, uee@ìjer ueeietve ueeieesueeie ÞeeRcele Peeu³ee®es mJeHve,

megboj jceCeerMeer ueive Peeu³ee®es mJeHve F.

3) meg®ekeÀ mJeHves ë

mJeHveeb®³ee ceeO³eceeletve DeveskeÀoe met®evee efceUle Demeleele. MeejerjerkeÀ oes<eeb®³ee, veJeefveefce&le keÀuHeveeb®³ee, DeOe&Jeì

jeefnuesu³ee keÀeceeceOeerue ogJes meeHe[u³ee®³ee F. DeyeesOeceveeleerue keÀener vescekesÀ met®ekeÀ YeeJe mJeHveeceOes He´keÀì nesleele Je

keÀuHevee mHegÀjleele.

4)mecem³ee meceeOeeve ë

peeiesHeCeer p³ee mecem³es®es Gllej MeesOeC³ee®ee He´³elve keÀjerle Demelees, Devegllejerle GHee³eeb®ee Heeþueeie keÀjerle Demelees,

mebMeesOeveele kegÀþslejer ³esTve De[keÀuesues Demelees. ceWot efMeCetve peelees Je GHee³e meeHe[le veener. DeMee mecem³eeb®eer GkeÀU

DeveskeÀoe mJeHveebÜeje nesles. ceWot PeesHes®³ee Meeble DeceueeKeeueer ³eesi³e efJe®eej keÀjÀ MekeÀlees Je Gllej PeesHesle meg®ele

Page 71: FYBA Psychology

He´Mve ë

1)mJeHveeb®eer keÀe³ex keÀesCeleer?

2) Ye³e³egkeÌle mJeHves Je Ye³eeeflejskeÀer mJeHves ³eeleerue HeÀjkeÀ mHe<ì keÀje.

3)efìHee Ðee.

De) mJeHveeefJe<e³eer He´@ÀeF&[®es mHe<ìerskeÀjCe.

ye)mJeHveeb®³ee efJeefJeOe J³eeK³ee.

efJeYeeie – 4

3.8 mebceesnve ë

mebceesnveeefJe<e³eer®es iet{ DeekeÀ<e&Ce He´e³eesefiekeÀ keÀe³e&ke´Àce, peeot®es He´³eesie Je efì.Jner. Jejerue mebceesnvee®³ee meboYe&leerue

keÀe³e&ke´Àce Jee ef®e$eHeìebcegUs Jee{le®e iesues Deens. mebceesnveefmLeleer cnCepes Yeejuesueer, DeeOeerve DeJemLee. p³ee J³ekeÌleer®³ee

DeceueeKeeueer Demeles efle®³ee met®eveeb®es Heeueve mebceesefnle J³ekeÌleer De®etkeÀHeCes keÀjles. iet{ efJeÐee cnCetve SkesÀkeÀeUer DeesUKeues

peeCeejs ` mebceesnve ' DeefuekeÀ[s Meem$eer³e mebMeesOeveeves efmeOo Peeues Deens. cee$e Deew<eOeesHe®eej cnCetve mebceesnvee®ee JeeHej

Depetvener Jeeoe®ee efJe<e³e Deens.

3.8.1 mebceesnvee®eer J³eeK³ee ë

mebceesnveeJemLee cnCepes yeesOeeJemLes®eer DeMeer efJeue#eCe efmLeleer p³eele J³ekeÌleer efveêsmeceeve efmLeleerle peeles Je

mebceesnvekeÀl³ee&®³ee met®eveebvegmeej Jeeieles.

mebceesnvee®³ee Hee³eN³ee Je leb$es ë

keÀesCe kegÀCeeuee mebceesnerle keÀjerle Deens ³eeJej DeeOeejerle mebceesnve He´efke´À³es®³ee keÀener Hee³eN³ee KeeueerueHe´ceeCes Deensle.

p³ee®³eeJej mebceesnve keÀjeJe³ee®es Deens l³ee J³ekeÌleeruee DeJeOeeve SkeÀeie´ keÀjÀve mebceesnkeÀe®³ee [esU³eele HeneC³eeme

meebefieleues peeles.

mebceesefnle keÀjeJe³ee®es DemeCeeN³ee J³ekeÌleerme met®evee efou³ee peeleele. Goe. `legcner LekeÀuesu³ee Deenele Je legcneuee

Deejece keÀjeJeemee Jeeìle Deens. legcner legce®es mvee³et efMeefLeue Je Mejerj nuekesÀ keÀje Je efveês®³ee mJeeOeerve Jne.'

mebceesnkeÀ meceesjerue J³ekeÌleeruee meebielees keÀer keÀesCel³eener iees<ìerJej ue#e kebsÀêerle keÀjÀ vekeÀe Je mebceesnkeÀe®³ee met®eveebkeÀ[s

ue#e Ðee.

J³ekeÌleeruee mJeleëefJe<e³eer KeesueJej efJe®eej keÀjC³eeme meebieC³eele ³esles.

Page 72: FYBA Psychology

efJeefJeOe He´keÀejebveer J³ekeÌleeruee mebceesnerle keÀjlee ³esles. meJe&meeOeejCeHeCes JeeHejues peeCeejs leb$e cnCepes J³ekeÌleeruee meebieCes

keÀer legcneuee Deelee Meeble Jeeìles³e, PeesHe ³esles³e, [esUs GIe[s þsJeCes keÀþerCe Jeeìles³e.

SkeÀe Meeble, meb³eceer DeeJeepeele mebceesnkeÀeves Demes met®eJeeJes keÀer He´³egkeÌle Deelee nUt- nUt cevee®³ee Meeble Deejeceoe³eer

HeeleUerJej Keesue Keesue peele Deens.mebceesnkeÀ Demesner megef®ele keÀjlees keÀer cevee®³ee ³ee Meeble- Keesue – Deejeceoe³eer

HeeleUerJej J³ekeÌleer mebceesnkeÀe®³ee met®evee lebleesleble HeeUCeej Deens.

SkeÀe ogmeN³ee leb$eele mebceesnkeÀ J³ekeÌleeruee SKeeo³ee íesì³ee JemletJej ue#e keWÀêerle keÀjeJe³eeme ueeJelees. ner Jemlet

®ekeÀ®ekeÀerle mJejÀHee®eer Demetve mebceesnkeÀ leer nueefJele jnelees. mebceesnkeÀ ngkeÀceer mJejÀHee®ee ceesþe Je cevee®ee Heie[e

IesCeeje DeeJeepener keÀe{t MekeÀlees. Hejbleg, DeeOegefvekeÀ mebceesnkeÀ DeMee ngkeÀceer DeeJeepee®ee JeeHej keÀjerle veenerle.

J³ekeÌleer mJeleëuee mebceesnerle keÀjÀ MekeÀlees. p³eeme mJe-mebceesnve cnìues peeles. ³eemeeþer He´efMef#ele mebceesnkeÀe®eer iejpe

vemeles.

meJe&®e J³ekeÌleeRvee mebceesnerle keÀjCes Meke̳e vemeles. kesÀJeU met®evee#ece J³ekeÌleer®e menpeHeCes mebceesnerle nesleele.

meceepeeleerue megceejs 15…J³ekeÌleer p³ee menpeHeCes He´YeeefJele nesCeeN³ee, keÀuHeveeefJeMJeele jceCeeN³ee YeeJeveeJeMe

nesCeeN³ee,Flejeb®³ee DeeOeerve peeCeeN³ee Demeleele l³ebevee®e mebceesnerle keÀjlee ³esles.

mebceesnve DeJemLes®eer JewefMe<þ³es ë

1. Deejece Je Meebleer ë

mebceesnve DeJemLesle mvee³et efMeefLeue nesleele Je ceveele KeesueJej Meeble efveJeeble Jeeìles Je l³eeletve Deejece Je Meebleer ³eeb®ee

DevegYeJe efceUlees.

2. mJe-efve³eb$eCee®ee DeYeeJe ë

mebceesnerle Peeuesueer J³ekeÌleer HegCe&HeCes mebceesnkeÀe®³ee DeeOeerve Demeles. SkeÀHe´keÀej®³ee efveêeJemLesle

Demeles Je mJeleë mJeleb$eHeCes efJe®eej keÀjC³ee®³ee efmLeleerle vemeles.mJeleëJej mJeleë®es keÀener®e efve³eb$eCe jnele veener.

3. Ye´ce Je DeeYeeme ë

mebceesnerle J³ekeÌleer mJeHveeHe´ceeCes kesÀJeU keÀuHevesves efJeefJeOe JesoveevegYeJe IesT MekeÀlees. Leb[erves kegÀ[kegÀ[les, nJesle G[les,

Heesnles, HeUles, ceesþeuee ì^keÀ ®eeueJeles F. vemeuesu³ee iees<ìebr®³ee kesÀJeU met®evescegUs l³eeb®es DeeYeeme nesleele. Goe. GkeÀUl³ee

keÀe@HeÀer®ee ojJeU keÀe@HeÀer vemeleeveener peeCeJelees. ceOegj mebieerlee®ee Ye´ce nesT MekeÀlees.

4. DemeeOeejCe Jele&veë

mebceesnerle DeJemLesle J³ekeÌleer vesnceer keÀjCeej veener Demes Jele&ve keÀjÀ MekeÀles. HetCe&HeCes mebceesnkeÀe®³ee leey³eele Demeu³eeves

l³ee®³ee meg®evesvegmeej Jeeieles. Goe. vee®eCes, ieeCes, He´eC³eeHe´ceeCes Deesj[Ces Fl³eeoer.

Page 73: FYBA Psychology

5. Jesovee Meceveë

mebceesnerle J³ekeÌleeruee efJeefMe<þ met®evee efou³eeme efleuee efle®³ee Mejerjeleerue Jesovee peeCeJesveeMee nesleele. GHe®eej cnCetve

³ee®e JewefMe<þ³ee®ee JeeHej kesÀuee peelees. keÀener He´keÀeje®³ee Mem$eefke´À³ee keÀjleevee efkebÀJee JesoveeMeceveemeeþer ner HeOoleer

GHe³egkeÌle þjles.

6. Hejeieceve ë

mebceesefnle J³ekeÌleerme ceveeves efle®³ee yeeUHeCeele, leejÀC³eele IesGÀve peelee ³esles. Hejeieceve cnCepes ceeies peeCes.

Je³eele ceeies peeTve keÀener þjeefJekeÀ þUkeÀ He´mebieeb®³ee mce=leer GpeU keÀjlee ³esleele Je l³eecegUs ceeveefmekeÀ efJeke =ÀleeR®es efveoeve

Je GHe®eej Meke̳e nesleele.

mebceesnvee®es efmeodOeeble ë

mebceesnvee®³ee oesve meJee&le ueeskeÀefHe´³e efmeodOeeble KeeefueueHe´ceeCes ë

mebceesnvee®ee efJeIeìve efmeodOeeble ë (Dissociation theory)

Dejvesmì efJeueieeF& ³eeves 1991 ceOes ne efmebOeevle ceeb[uee. l³ee®³ee celeevegmeej mebceesnve ns yeesOeHeeleUerJej keÀe³e&

keÀjles.Hejbleg,cevee®ee Demee SkeÀ Yeeie Demelees p³eeme `ígHee efvejer#eCe' cnCelee ³esF&ue pees yeesOeHeeleUerJej ®eeUCeeme keÀe³ee&®es

efvejer#eCe keÀjerle Demelees. ne `ígHee efvejer#eCe'peeefCeJes®³ee HeefuekeÀ[s Demelees. Hejbleg yeesOeHeeleUerJej ue#e þsJetve Demelees.

`ígHee efvejer#eCe'ns DeMee ceeveefmekeÀ ³eb$eCesme efouesues jÀHekeÀ Deens peer ceveg<³ee®³ee peeefCeJesHeefuekeÀ[s Demetve ceveg<³ee®³ee

ceveesJ³eeHeejeJej ue#e þsJetve Demeles Je lees®e mebceesefnle J³ekeÌleer®³ee peeefCeJesHeefuekeÀ[s efle®³ee ³eb$eCes®ee leeyee IesTve Jele&ve

keÀjles. ceeveJeer cevee®es ³eeJesUer efJeIeìve nesles Je SkeÀ eflemejs®e DeefmlelJe cevee®ee leeyee IesTve ³ebb$eCee ®eeueefJeles.

meeceeefpekeÀ – yeesOeelcekeÀ efmeodOeeble ë (Social – cognitive theory)

³eeuee®e `YegefcekeÀe JeþefJeC³ee®ee efmebOeevle' Demesner cnCeleele. mebceesnkeÀ Je mebceesnerle J³ekeÌleerceOes efvecee&Ce Peeuesues

meeceeefpekeÀ Je He´emebefiekeÀ mebyebOe J³ekeÌleeruee mebceesnkeÀe®³ee met®eveeb®es Heeueve keÀjC³eeme Yeeie Hee[les. leer DeeHeesDeeHe®e

mebceesnkeÀeme DeeHeu³ee cevee®ee leeyee osles. mebceesnveeefJe<e³eer®eer J³ekeÌleer®eer DeHes#ee, ¢<ìerkeÀesve, OeejCee ³eeb®eer ner ³eeme ceole

nesles. ³ee efmeodOeebleele mebceesnvee®e cevee®eer SkeÀ JesieU³ee HeeleUerJejerue DeJemLee ve ceevelee efoioMe&keÀeves meebefieleuesuee

DeefYeve³e meeojerkeÀjCe Demes®e mJejÀHe ceeveleele. ³eele mebceesnkeÀ efoioMe&keÀ Je He´³egkeÌle DeefYeveslee Demelees.

mebceesnvee®es GHe³eesieë

1) Je³ee®³ee HejeieceveecegUs yeeueHeCeer®es efJemce=leerle iesuesues He´mebie DeeþJet MekeÀleele. iegvnsieejeme, DeepeeN³eeme, ceveesjÀiCeeme

Demes YetlekeÀeUele HeeþJetve iegvn³ee®es HegjeJes Je Deepeeje®eer keÀejCes MeesOelee ³esleele.

2) J³emeve, efveo´eveeMe, Ye´³e, ef®eblee, leCeeJe Je JeeF&ì meJe³eer ³eeHeemetve mebceesnveeleerue met®eveebcegUs cegkeÌleelee efceUt MekeÀles.

3) DeY³eemeele, efke´À[e#es$eele Je J³ekeÌleer®ee Jew³ekeÌleerskeÀ DeelceefJeMJeeme Jee{Jetve ³eMemJeer keÀeceefiejer keÀjC³eekeÀjerlee

mebceesnvee®ee GHe³eesie neslees. mJele뮳ee #eceles®ee keÀceeue meercesHe³e¥le GHe³eesie keÀjC³eekeÀjerlee mebceesnve met®evee ceole

keÀjleele.

Page 74: FYBA Psychology

4) JesoveeMeceveekeÀjerlee nesCeeje mebceesnvee®ee GHe³eesie ner SkeÀ efJeue#eCe GHeueyOeer Deens. Mem$eefke´À³eskeÀjerlee Yetue ve oslee

mebceesnve Meke̳e Deens. efoIe&keÀeueerve Deepeejele JesoveeMecevee keÀjerlee mebceesnve GHe³egkeÌle þjles. ceeveefmekeÀ êewye&u³eele

osefKeue GYeejer DeeCeC³eekeÀjerlee mebceesnve ceole keÀjles.

5) ceeveefmekeÀ efJeke=ÀleerceOes efveoeve keÀjC³eekeÀjerlee Je Heg{s GHe®eejHeOoleer cnCetve mebceesnve yejs®e GHe³egkeÌle þjles.

He´Mve ë

1) ieeUuesu³ee peeiee Yeje.

(i) Je³ee®³ee õõõõ cegUs yeeueHeCeer®es efJemce=leerle iesuesues He´mebie DeeþJet MekeÀleele.

(ii) mebceesnvee®ee efJeIeìve efmeodOeeble Dejvesmì efJeueiee[& ³eeves meve õõõ ceOes ceeb[uee.

(iii) mebceesnve DeJemLesle mvee³et õõõö nesleele.

(iv) meceepeeleerue megceejs õõõõ…J³ekeÌleer menpeHeCes mebceesnerle nesCeeN³ee Demeleele.

(v) `meeceeefpekeÀ yeesOeelcekeÀ efmeodOeeble ' õõõõõ efmeodOeeble Demesner cnCeleele.

2) mebceesnvee®es GHe³eesie mHe<ì keÀje.

3) mebceesnvee®eer J³eeK³ee osTve mebceesnve DeJemLes®eer JewefMe<þ³es veceto keÀje.

efJeYeeie – 5

3.9 ceeveme – efkeÀ´³eeMeerue Deceueer HeoeLe& ë (Psycho-active drugs)

ceeveme – efke´À³eeMeerue Deceueer HeoeLee¥vee `yeesOeeJemLee yeoueefJeCeejs Deceueer HeoeLe& ' Demesner cnCeleele. yeesOeeJemLee

yeoueC³eeme Yeeie Hee[Ceejs Demes ns HeoeLe& Demeleele. kesÀJeU yeesOeeJemLee veJns lej Jele&ve Je ceeveefmekeÀ efmLeleer yeoueeJe³eeme

Yeeie Hee[Ceejs Demes ns Deceueer HeoeLe& Deensle. ³eeHewkeÀer keÀener Deceueer HeoeLe& JewÐeefkeÀ³e J³eeJemeeef³ekeÀe®³ee meuu³eeves

keÀe³eosMeerjjerl³ee GHe®eejekeÀjerlee GHeueyOe nesleele Je keÀeneR®ee JeeHej keÀe³eÐeeves efveef<eOo kesÀuee Deens.

Deceueer HeoeLee¥®³ee JeeHeje®es HeefjCeece ë

ceeveme – efkeÀ´³eeMeerue Deceueer HeoeLee¥®³ee JeeHejeleerue cenlJee®ee OeeskeÀe cnCepes l³eeJej nesCeejs ceeveefmekeÀ Je MeejerjerkeÀ

DeJeuebefyelJe.

MeejerjerkeÀ DeJeuebefyelJeë

SKeeo³ee Deceueer HeoeLee&®ee JeeHej mees[tve efouee efkebÀJee LeebyeefJeu³eeme MejerjeceOes efJeefJeOe DemegjJeeJen Je

OeeskeÀeoe³ekeÀ He´efleefke´À³ee Gceìleele Je ue#eCes efomet ueeieleele. Deceueer HeoeLee¥Jej MeejerjerkeÀ DeJeuebefyelJe Demeu³eeme DeMee

He´keÀeje®³ee MeejerjerkeÀ He´efleefke´À³ee efomet ve³esle cnCetve Deceueer HeoeLe& efkebÀJee [^ie Iesle®e jneJee ueeielees. efJeefJeOe Deceueer HeoeLe&

Page 75: FYBA Psychology

Jee Deew<eOeevegmeej He´efleefke´À³ee Je ue#eCeeb®es mJejÀHe yeoueles. J³emeveer J³ekeÌleer Deceueer HeoeLee¥®ee JeeHej mees[u³eeves nesCeeN³ee

MeejerjerkeÀ He´efleefke´À³ebevee IeeyejÀve J³emeve ®eeuet®e þsJelees, DeMee ue#eCeebvee DeHeJesMeve (Withdrawal) ue#eCes cnCeleele.

Deceueer HeoeLee¥®³ee Deenejer iesuesueer J³ekeÌleer l³eeefMeJee³e jent MekeÀle veener. þjeefJekeÀ JesUsveblej lees HeoeLe& ve Iesleu³eeme leerJe

DeHeJesMeve He´efleefke´À³ee Gceìleele. MeejerjerkeÀ DeJeuebefyelJee®eer leerve ue#eCes Heg{erueHe´ceeCesë

1. JeeHeje®eer mekeÌleer

2. efve³eb$eCee®ee DeYeeJe

3. JeeHejeves nesCeeN³ee HeefjCeeceeb efJe<e³eer yesefHeÀkeÀerjer

ceeveefmekeÀ DeJeuebefyelJeë

ceeveefmekeÀ DeJeuebefyelJeeceOes lees efJeefMe<þ æ[^ie IesC³ee®eer leerJe´ F®íe efvecee&Ce nesles keÀejCe l³ee Kesjerpe vesnceer keÀe³ex

keÀjCes keÀþerCe nesles. ceeveefmekeÀ Je MeejerjerkeÀ mlejeJej Iesle Demeuesu³ee Deceueer HeoeLee&®eer leerJe´ iejpe Jee leueHeÀ YeemeCes

cnCepes®e ceeveefmekeÀ DeJebueefyelJe nes³e. l³eeKesjerpe DeeHeCe jent®e MekeÀle veener DeMeer YeeJevee efvecee&Ce nesles. ceeveefmekeÀ

DeJeuebefyelJee®eer ue#eCes MeejerjerkeÀ DeHeJesMeve ue#eCeebHes#ee meewc³e mJejÀHee®eer Demeleele. keÀeskesÀvemeejK³ee GllespekeÀ HeoeLee¥®ee

JeeHej ceeveefmekeÀ DeJeuebefyelJe efvecee&Ce keÀjles.

Deceueer HeoeLee¥®eer menveMeeruelee ë(Drug Tolerance)

SKeeoe æ[^ie JeejbJeej IesC³ee®eer meJe³e Demeueer keÀer lees [^ie l³ee®e cee$esle Iesleu³eeme HetJeeaFlekeÀer veMee efvecee&Ce

keÀjerle veener.nJee lees HeefjCeece meeOeC³eemeeþer ceie [^ie®eer cee$ee efkebÀJee JeejbJeeefjlee Jee{JeeJeer ueeieles. DeMeeHe´keÀejs, vesnceer®eer

veMee ³esC³eekeÀjerlee [^ie®es He´ceeCe Jee{JeeJes ueeieles ³eeme®e `Deceueer HeoeLe& Jee [^ie®eer menveMeeruelee' cnCeleele. keÀener [^ievee

cee$e DeMeer menveMeeruelee vemeles Je l³eeb®es He´ceeCe Jee{efJeC³ee®eer iejpe Yeemele veener. Hejbleg, yejs®eoe Flej Deceueer Je

GllespekeÀ HeoeLe& Je oejÀ ³ee HeoeLee¥vee DeMeer menveMeeruelee Demeles.

DeHeJesMeve ë (Withdrawal)

DeHeJesMeve ue#eCes ns ceeveefmekeÀ Je MeejerjerkeÀ DeJeuebefyelJee®ee þesme HegjeJee Deens. meelel³eeves SKeeo³ee [^ie Jee

oejÀ®es mesJeve kesÀu³eeme DeHeJesMeve efometve ³esles. meewc³e [eskesÀogKeer, ceUceU, jkeÌleoeyeele Jee{ Je Mejerj ogKeCes F.

meejKeer DeHeJesMeve ue#eCes efomet ueeieleele.Mejerjeleerue jkeÌleeceOes Deceueer HeoeLee&®ee cee$ee SkeÀe þjeefJekeÀ HeeleUer Hes#ee keÀceer

Peeu³eeme ner ue#eCes Dee{Uleele. meewc³e ue#eCeebceO³es Ieece HegÀìCes, neleeb®eer LejLej, [^ie IesC³ee®eer leerJe´ F®íe Je

DeMekeÌleHeCee peeCeefJeCes F. ®ee meceeJesMe Demelees lej leerJe´ ue#eCeebceOes ceUceU,Gueì³ee, leeHe ³esCes, ¿o³ee®eer Oe[Oe[

Jee{Ces,Heesìele cegj[e ³esCes Je Yeeme nesCes F. ®ee meceeJesMe neslees. ³ee meJe& ue#eCeebvee mebHeg<ìele DeeCeC³eemeeþer meesHee Ghee³e

cnCepes p³ee [^ie®³ee mees[C³eecegUs ner DeHeJesMeve ue#eCes efomet ueeieueer Deensle lees®e [^ie Hegvne mesJeve keÀjCes Je keÀjerle®e

jneCes. p³eecegUs J³emeveeOeervelee Jee{erme ueeieles.

Page 76: FYBA Psychology

[^ie®es Jeefie&keÀjCe ë

1) GllespekesÀ ë (Stimulants) - Dee@cHeÀerìeceeF&ve(Amphetamines)

- keÀeskesÀve (Cocaine)

- efvekeÀesìerve (Nicotine)

- ke@ÀefHeÀve (Caffine)

2) vewjeM³e efvecee&Ce keÀjCeejs [^ie –

(Depressants)

- efveêeIegìer (Barbiturates)

- ef®ebleeMeecekeÀ ceeveme – efke´À³eeMeerue

[^ie (Anti-enxiety Psychiatric

Drug)

3) ceefoje - (Alcohol)

4) DeHetÀpev³e Deceueer HeoeLe& - (Narcotics)

- DeesHeer³ece (Opium)

- cee@efHe&Àve (Morphine)

- nsje@Fve (Heroin)

- cesLee[esve (Methadone)

5) efJeYe´cekeÀejkeÀ Deceueer HeoeLe& -

(Hallucinogens)

- LSD (Lysergic Acid diethylamide)

- cesmkeÀeueerve (Mescalive)

6) ceejerpegDeevee –

keÀener He´cegKe Deceueer HeoeLe& ë

DeHetÀpev³e Deceueer HeoeLe& ë(Narcotics)

DeHetÀHeemetve le³eej kesÀuesues HeoeLe& JesoveeMeecekeÀ Demeleele. SkeÀHe´keÀej®eer lebêer, Oegboer efvecee&Ce keÀjÀve les ceveeJejerue

leeCe keÀceer keÀjleele. Yeejleele HetJee&Heej ueneve cegueebvee Meeble keÀjC³eemeeþer efkebÀJeee PeesHe ³esC³eemeeþer DeHetÀ®ee JeeHej kesÀuee

peele Demes. DeHetÀJej He´efkeÀ³ee keÀjÀve efJeefJeOe He´keÀej®es Deceueer [ie le³eej kesÀues peeleele.

ceeefHe&Àve (Morphine)

ne Jesovee MeecekeÀ Je iegbieer DeeCeCeeje Deceueer HeoeLe& Deens. keÀ®®³ee DeHetÀ Heemetve cee@HeÀeave®eer HeeJe[j kesÀueer peeles.

JesoveeMeecekeÀ cnCetve DeveskeÀ Deew<eOeebceOes Dee@efHe&Àve®ee JeeHej kesÀuee peelees. veMee keÀjC³eemeeþer osefKeue cee@efHeÀve®ee GHe³eesie

keÀjleele. cee$e ³eecegUs J³emeveefOelee efvecee&Ce nesles.

Page 77: FYBA Psychology

ieo& (Brown Sugar)

ne DeHetÀ®ee DeMegOo jÀHeeleerue HeoeLe& Demetve leerJe´ mJejÀHee®ee HeefjCeece oslees. ieo& menmee efmeieejsìceOes YejÀve

Dees{ueer peeles. efkebÀJee peeUtve leer JeeHeÀ veekeÀeJeeìs Dees{leele. keÀOeer keÀOeer De@u³egefceefve³ece®³ee He_³eeJej ieo&®eer HeeJe[j

leeHeJetve lees Oetj veekeÀeves ngieuee peelees. ieo& lJejerle DeemekeÌleer efvecee&Ce keÀjCeeje Deceueer HeoeLe& Deens. ieo&®eer veMee 5-6

leeme efìkeÀles Je Hegvne ieo& IesC³ee®eer leerJe´ F®íe efvecee&Ce nesles. ieo&®eer DeHeJesMeve ue#eCes iebYeerj Je keÌues<eoe³ekeÀ Demeleele.

efnje@F&ve ë (Heroin)

efnje@F&ve ns DeHetÀ®es MegOo mJejÀHe Demeles. efnje@F&ve peieYejele efJeefJeOe veeJeeves DeesUKeueer peeles. efnje@F&ve cee@efHe&Àve

Hes#eener leerJe´ mJejÀHee®ee, OeeskeÀeoe³ekeÀ DeHeJesMeve ue#eCes efvecee&Ce keÀjCeeje Je DeemekeÌleer efvecee&Ce keÀjCeeje Deceueer HeoeLe&

Deens. efnj@eF&ve®es FbpeskeÌMeve Iesleues peeles, Demes keÀjleevee lJe®es®³ee Keeueer megF& ìes®eleele l³eeuee `efmkeÀve Hee@efHebie 'Demes

cnCeleele. efnje@F&ve leHeefkeÀjer meejKes nbgieleelener. efkebÀJee efnje@F&ve®eer ieesUer keÀjÀve Keeleele. megjJeeleerme DeMeeHe´keÀejs efnje@F&ve

Iesleele Je Heg{s efnje@F&ve®eer menveMeeruelee (tolerance) efvecee&Ce Peeu³eeJej megF& Lesì vemesle®e ìes®eleele.

efveêeiegìeR ë (Barbiturates)

efveêeiegìeR ceO³es yeeye&jerkeÀ De@efme[®ee JeeHej kesÀuesuee Demelees. keÀener efveêeiegìer DeuHekeÀeU lej keÀener oerIe&keÀeU

iegbieer efvecee&Ce keÀjleele. efveêeiegìer ef®eblee Je leeCeleCeeJe veeefnmee keÀjC³eekeÀjerlee Deew<eOe mJejÀHeele ner JeeHejleele Je keÀener

DeepeejebJej Goe. efveêeveeMe, G®®e jkeÌleoeye F. Deew<eOe cnCetve keÀe³e& keÀjleele. yeN³ee®e keÀeueeJeOeerkeÀjerlee efveêeiegìeR®es

J³emeve kesÀu³eeme ceWotJej efJeHejerle HeefjCeece neslees. J³ekeÌleerlJee®es efJeIeìvener mebYeJeles. MeejerjerkeÀ Je ceeveefmekeÀ DeJeuebefyelJe

efvecee&Ce nesles. efveêeiegìebrs®ee GHe³eesie lJejerle iegbieer ³esC³eekeÀjerlee, efveêeveeMeeJej Deew<eOe cnCetve, peerJeveeleerue De[®eCeerJej

Deceueer Gleeje cnCetve kesÀuee peelees Je Heg{s ns meJe&peCe efveêeiegìeR®es DeemekeÌle Je J³emeveer yeveleele. efveêeiegìeb rs®eer DeHeJesMeve

ue#eCes cnCepes DeHemceeje®ee PeìkeÀe, Mejerjeruee kebÀHe megìCes, efveêeveeMe nesCes, ceUceU, Gueìer, cegj[e, ¿o³ee®eer Oe[Oe[

Je DeMekeÌleHeCee ner Deensle.

efvekeÀesìerveë (Nicotine)

efvekeÀesìerve ne SkeÀ efJe<eejer DeukeÀueer³egkeÌle HeoeLe& Demetve lees lebyeeKetceOeerue He´cegKe efke´À³eeMeerue IeìkeÀ Demelees. ne

HeoeLe& efmeieejsì, KeeC³ee®ee lebyeeKet, efmeieej Je keÀener efkeÀìkeÀveeMekebÀeceOesner Dee{Ulees. ne HeoeLe& DeemekeÌleer efvecee&Ce

keÀjlees. J³ekeÌleeruee DeemekeÌleer efvecee&Ce Peeu³eeveblej lebyeeKet efkebÀJee efmeieejsì®es mesJeve mees[u³eeme leerJe´ DeHeJesMeve ue#eCes

efomeleele.

efvekeÀesìerve®es HeefjCeece KeeueerueHe´ceeCes ë

De) ceO³eJeleea ceppeemebmLesme Gllespevee osGÀve efkeÀ³eeMeerue yeveJeles.

ye) leCeeJe veeefnmee keÀjÀve ceveëefmLeleer Deeveboer yeveefJeles.

Page 78: FYBA Psychology

keÀ) G®®ejkeÌle oeye Jee{efJelees Je ïo³ejesiee®eer Je keÀke&Àjesiee®eer Meke̳elee Jee{efJeles.

[) DeeflemesJeveeves o=<ìer DebOegkeÀ nesles, ceveeleerue ieebsOeU Jee{lees Je cegj[e ³eslees.

ke@ÀHesÀve (Caffeine)

ke@ÀHesÀve ns jmee³eve DeveskeÀ Hes³es Je HeoeLee&bceO³es meeHe[les. peieYej ke@ÀHesÀve®es mesJeve kesÀues peeles Je l³eeme

meceepeceev³eleener Demeles. cee$e ke@ÀHesÀve®³ee DeeflemesJeveeves mecem³ee GHeefmLele nesT MekeÀles. ®ene, keÀ@eHeÀer, ®ee@keÀuesì,

KeeskeÀu³eeJejerue Deew<eOes, keÀeskeÀekeÀesuee meejKeer MeerleHes³es F. ceOes ke@ÀHesÀve ne Gllespeve HeoeLe& Demelees. ke@ÀHesÀve®³ee

o=<HeefjCeeceebceOes DeHeJesMeveeHes#ee DeemekeÌleer Je J³emeveeefOevelee He´cegKe Demeles. Flej Deceueer HeoeLee&b®³ee DeHeJesMeve ue#eCeebHes#ee

ke@ÀHesÀve®eer DeHeJesMeve ue#eCes meewc³e Je veieC³e Demeleele. ke@ÀHesÀve®eer DeHeJesMeve ue#eCes cnCepes DemJemLelee, meewc³e [eskesÀogKeer,

Gllespevee, efveêeveeMe, Heesìe®³ee leke´Àejer F. Deensle.

ceefoje (Alcohol)

ceÐe ne SkeÀ iegbieer DeeCeCeeje HeoeLe& Demetve lees Meke&Àje³egkeÌle HeoeLe& DeebyeJetve l³eeb®³ee JeeHesÀuee meeþJetve l³eeHeemetve

yeveefJeuee peelees. ceÐee®eer keÀener JewefMe<þ³es KeeueerueHe´ceeCes Deensle.

-lees vewjeM³e Je iegbieer efvecee&Ce keÀjCeeje HeoeLe& Demeuee lejer DeveskeÀebvee ®ewlev³e efvecee&Ce keÀjÀve oslees.

-ceWot®eer keÀener keWÀês ceÐeeves leelHegjleer keÀe³e& keÀjC³eeme DemeceLe& nesleele. l³eecegUs vesnceer®eer keÀe³ex keÀjCes keÀþerCe nesles. Goe.

yeesueCes, ®eeueCes F.

- ceÐee®³ee DeeflemesJeveeves mvee³etb®eer ³eb$eCee keÀesuece[tve He[les Je yeewefOokeÀ He´efkeÀ´³ee ³eesi³eefjleerves keÀe³e&jle jnele veenerle.

ceÐe yeveefJeC³eekeÀjerlee Oeev³es, HeÀUs Je Yeep³ee ³eeb®ee GHe³eesie kesÀuee peelees. Goe. ient, cekeÀe, êe#es, meHeÀjb®eo, yeìeìs F.

HeoeLe& DeebyeJetve l³eeb®³ee JeeHesÀletve leerJe´ ceÐeHe´keÀej (efJnmkeÀer Je jce )yeveefJeues peeleele. He´l³eskeÀ®e ceÐeele FLesvee@ue veeJee®ee

HeoeLe& JeeHejleele. lees DeefleMe³e menpeHeCes jkeÌleele efYevelees Je Mejerje®³ee meJe& YeeieebHe³e&le Heesnes®elees. J³ekeÌleerves efkeÀleer

He´ceeCeele ceÐemesJeve kesÀues Deens ns leHeemeC³eekeÀjerlee `MJeeme ef®eefkeÀlmekeÀ' veeJee®es GHekeÀjCe JeeHejues peeles. J³ekeÌleerves

Glme&efpele kesÀuesu³ee nJesleerue ceÐee®es He´ceeCe ns GHekeÀjCe De®etkeÀHeCes oeKeJeles Je l³ee³eesies jkeÌleeleerue ceÐee®es He´ceeCe efveefM®ele

keÀjlee ³esles.

ceÐee®es HeefjCeece ë

ceÐee®es leelHegjles Je ogjieeceer, oesvner He´keÀej®es HeefjCeece efometve ³esleele. ceÐeecegUs yejer®e keÀe³ex efJemkeÀUerle nesleele.

keÀejkeÀ mecevJe³e {emeUlees.

He´efleefke´À³es®ee keÀeueeJeOeer Jee{lees, He´efleefke´À³ee ceboeJeles.

Page 79: FYBA Psychology

ceÐeecegUs ieebsOeU efvecee&Ce neslees, o=<ìer DebOegkeÀ nesles, SskeÀC³ee®eer Je efveCe&³e#ecelee keÀceer nesles.

Flej Deceueer HeoeLee¥®³ee ceeveeves ceÐee®eer DeHeJesMeve ue#eCes iegbleeiegbleer®eer Deensle.

1) ceÐee®es efoIe&keÀeueerve HeefjCeeceë

ceÐee®³ee leelHegjl³ee HeefjCeeceebefJe<e³eer DeeHeCe %eele Demelees Hejbleg ceÐee®es keÀener otjieeceer HeefjCeece osefKeue Deensle. ceÐeecegUs

Keeueer efouesues otjieeceer og<HeefjCeece mebYeeJeleele.

DeHeJesMeve ue#eCes ë

keÀener cenlJee®eer DeHeJesMeve ue#eCes cnCepes neleebvee kebÀHe megìCes, ceUceU Je Jeebl³ee, ef®eblee, efJeYe´ce, ef®e[ef®e[sHeCee

Je efveêeveeMe F. nesle. leerJe´ mJejÀHee®³ee DeHeJesMeve ue#eCbeeceOes Mejerjeuee kebÀHe megìCes, Ye³eeJen Ye´ce neCes F. iees<ìer

³esleele.

DeJe³eJeebvee F&pee ë

ceÐee®³ee oerIe&keÀeueerve HeefjCeeceele DeJe³eJeebvee nesCeejer F&pee ne cenlJee®ee og<HeefjCeece Deens. efoIe&keÀeU

DeefleceÐemesJeveecegUs Mejerjeleerue HesMeer Je Fbefê³eeJej efJeHejerle HeefjCeece nesleele. Mejerjeleerue ceÐe Mejerjele peerJevemelJes Je

He´efLeveeb®³ee keÀcejlescegUs nesCeejs jesie mbeYeeJeleele. ³ekeÀ=lee®es efJekeÀej,G®®e – jkeÌleoeyee®ee efJekeÀej, ®esnN³eeJej

leebyetmeHeCee,[esUs ueeue nesCes, megpeCes F. iees<ìer mebYeJeleele. efoIe&keÀeueerve F&pesceOes `[scesvMeer³ee' Je `Jeefve&keÌme Deepeej'

³eemeejKes efJekeÀej nesC³ee®eer Meke̳elee yeUeJeles. `[scesvMeer³ee' cnCepes yegOoerYe´b<eeHe´ceeCes yeewOoerkeÀ #eceleeb®ee Nneme nesCes p³eeme

`ceWotJej efJe<eHe´³eesie nesCes' mvee³etb®ee mecevJe³e efyeIe[Ces Je efvejLe&keÀ yejUCes DeMeer ue#eCes efomeleele.ceÐee®³ee DeeflemesJeveeves

Lee³eeefceve veeJee®³ee peerJevemelJee®ee DeYeeJe efvecee&Ce neslees Je `Jeefve&keÌme' jesie neslees.

3) Deejesi³eeJej og<HeefjCeeceë

ceÐeecegUs meJe&meeOeejCe Deejesi³eele efyeIee[ efvecee&Ce neslees. ceÐee®³ee He´oerIe& mesJeveeves ¿o³ee®es jesie, ceWot®ee efyeIee[, Hueerne

³ee DeJe³eJee®eer Kejeyeer Je ³ekeÀ=lee®³ee keÀe³ee&le De[LeUe efvecee&Ce neslees.

4) ieYe&Jeleer m$eer®³ee ieYee&®³ee Jee{erle oes<eë

ieYe&Jee{erMeer ceÐeHe´eMevee®es veeles mebMeesOeveeletve efmeOo Peeues Deens. ieYe&Jeleer m$eerves ceÐeHeeve kesÀu³eeme Jee ceÐeHeer m$eer®³ee

veJeeiele yeeUele MeejerjerkeÀ oes<e efvecee&Ce Peeuesues Dee{Uues Deens. DeMeer yeeuekesÀ ceeflecebo Demeleele. ³ee efJekeÀ=leerme `HesÀìue

DeukeÀesnesue efmev[esce' (FAS) Demes cnCeleele. meggceejs 750 HewkeÀer 1 J³ekeÌleerme ner efJekeÀ=leer Demeles. FAS Demeuesueer

J³ekeÌleer.

-Deefle nUt DeMeer ieYee&leerue Jee{.

-®esnN³eeJejerue MejerjeJejerue DeJe³eJeeble efJekeÀ=leer.

-ceO³eJeleea ®esleemebmLesle efJekeÀ=leer, oeKeefJeles.

Page 80: FYBA Psychology

ceejerpegDeeveeë (Marijuana)

ceejerpegDeevee ³ee Deceueer HeoeLee&®³ee JeeHejeves ` leelHegjlee Glmeen ' Jeeìlees. keÀejkeÀ mecevJe³e

{emeUlees Je efJeYe´ce mebYeeJelees. 1960 les 70 ®³ee oMekeÀele ceejerpegDeevee HeÀej ueeskeÀefHe´³e Demee

Deceueer HeoeLe& neslee. `nMeerMe' ³ee Deceueer HeoeLee&Meerner l³ee®ee peJeU®ee mebyebOe Deens.

ceejerpegDeevee ³ee Deceueer HeoeLee&®ee HeefjCeece yeN³ee®e iees<ìeRJej DeJeuebyetve Demelees.

- æ[^ie®eer cee$ee Je opee&

- mesJevekeÀl³ee&®eer ceveëefmLeleer Je J³eefkeÌlecelJe

- mesJevekeÀl³ee&®es YetlekeÀeueerve DevegYeJe

- meeceeefpekeÀ Hee½e&Yegceer

- mesJevekeÀl³ee&®³ee DeHes#ee

ceeefjpegDeevee [ie®es cegK³e HeefjCeece KeeueerueHe´ceeCes Deensle.

ceveëefmLeleerceOes JeejbJeej yeoue (Mood Swings)

HejekeÀesìer®es JesoveevegYeJe p³eele ceveg<³eeme DeeHeCe nJesle lejbiele Demeu³ee®es efkebÀJee [esU³eeHeg{s efJeefJeOe jbie vee®ele

Demeu³ee®es DevegYeJe ³esleele.

DeeeflcekeÀ Gunemee®eer YeeJevee Je l³eeceeieesceeie Ye³eie´mlelee, efJeYe´ce Je efveêe ³eeb®ee DevegYeJe.

ceejerpegDeevee®³ee meelel³ee®³ee mesJeveeves mce=leerYe´ce neslees lemes®e SkeÀeie´les®ee, DeefYeHesjCee Je mJeëHe´efleces®ee Nneme

neslees.

ceejerpegDeevee®³ee mesJeveeves keÀener megKeeJen DevegYeJener ³esleele Goe. meceeieceeleerue Deevebo Jee{lees.

DeeflemesJeve Je lesner menpeHeCes He´YeeJeerle nesCeeN³ee J³ekeÌleer®³ee meesyele kesÀues lej keÀceeueer®ee Deevebo, nem³ee®eer

keÀejbpeer Je ye[ye[sHeCee efvecee&Ce neslees. cee$e yeje®e keÀeU DeeflemesJeve ®eeuet þsJeu³eeme efvejÀ®íen,efMeefLeuelee,

vewjeM³e YeeJevee Je efJeYe´ce ns HeefjCeece efometve ³esleele.

Deefle cee$ee mesJeve kesÀu³eeme ceveesjÀiCeeHe´ceeCes ue#eCes efometve ³esleele. Goe. ef®ebleeletjlee, vewjeM³e, efJeYe´ce F.

Lees[³ee DeJeOee&leerue MeeefjjerkeÀ HeefjCeeceecebOes ¿o³ee®eer ieleerle ceO³ece Jee{, He´efleefke´À³ee osC³eele efJeuebye, yegyegUeb®es

DeekegbÀ®eve, [esU³eeb®eer Keepe, leeW[ megkesÀ nesCes Je YegkeÀ Jee{Ces yeeyeer ³esleele.

ceejerpegDeeveecegUs ceeefnleer®eer DeekeÀueve, mebkeÀueve, efJelejCe F. He´efke´À³ee ceWotceOes efJeuebyeeves nesles.

Page 81: FYBA Psychology

He´Mve ë

1) Lees[ke̳eele efìHee Ðee.

De) ceejerpegDeevee

ye) ceÐee®es HeefjceeCe

keÀ) Deceueer HeoeLee¥®es HeefjceeCe

[) efvekeÀesìerve

2) He´l³eskeÀer oesve – veeJes Ðeeë

I) ke@ÀHesÀve³egkeÌle HeoeLe&

II) ceÐeyeveefJeC³eekeÀjerlee JeeHejues peeCeejs KeeÐeHeoeLe&

III) DeHetÀpev³e Deceueer HeoeLe&

IV) GllespekesÀ

3) [^ie®es Jeefie&keÀjCe mHe<ì keÀje.

Page 82: FYBA Psychology

4

DeO³e³eve

efJeYeeie – 1

IeìkeÀ j®evee

4.1 He´mleeJevee

4.2 J³eeK³ee

4.3 DeO³e³evee®eer JewefMe<ì³es

4.4 DeO³e³evee®eer ©Hes

4.5 DeO³e³evee®es He´keÀej

4.6 DeO³e³eveeJej HeefjCeece keÀjCeejer efve³eecekesÀ

4.7 DeO³e³evee®es He´keÀej

4.1 He´mleeJeveeë (Introduction)

DeO³e³eve He´efke´À³ee ceeveJeer peerJeveeleerue SkeÀ cenlJee®es Debie Deens. DeO³e³eve cnCepes MeeUe keÀe@uespeeleerue kesÀJeU

HegmlekeÀer efMe#eCe veJns. peerJeveeleerue He´cegKe IeìkeÀ Goe. Yee<ee, mebmke=Àleer, ¢<ìerkeÀesve, OeejCee, HeOoleer, keÀewMeu³es, cegu³es

³eebvee efMekeÀCes Je DebefiekeÀejCes cnCepes®e DeO³e³eve nes³e. J³ekeÌleer®³ee pevceeHeemetve ce=l³etHe³e¥le DeefJejle ®eeuet jneCeejer ner

He´efke´À³ee Deens. ceveg<³ee®³ee efJe®eej, ÞeOoe, keÀewMeu³es Je H´el³e#e ke=Àleerme ®eeuevee DeO³e³eveecegUs efceUles. DeO³e³eveecegUs

J³ekeÌleer®³ee %eeveele Je #eceleebceOes Je=Ooer nesles. meYeesJeleeue®³ee HeefjefmLeleerMeer mecee³eespeve keÀjC³ee®eer #ecelee,

YeeJeveeefJe<keÀejeb®eer ³eesi³e OeeìCeer, efJe®eejeb®eer keÀ#eeJe=Ooer, yeouel³ee JeemleJee®es Yeeve, veelesmebyebOee®eer peHeCetkeÀ, meeceeefpekeÀ

yeebefOeuekeÀer F. DeveskeÀ iees<ìer ceveg<³eeme efMekeÀtve Deelcemeele keÀjeJ³ee ueeieleele. ceveg<³ee®³ee meceie´ Jele&veeMeer mebyeefOele DeMeer

ner DeO³e³evee®eer He´efke´À³ee Deens. cnCetve®e DeO³e³eveeefJe<e³eer mebJee&efieCe mecepe efvecee&Ce keÀjÀve IesCes iejpes®es Deens.

4.2 J³eeK³ee ë (Definition)

`DevegYeJe Je Jele&ve ³eeb®³eele nesCeejer megOeejCee cnCepes DeO³e³eve nes³e.'- (vee@ce&ve ceve )

`mejeJe Je DevegYeJe ³eeb®³eecegUs Jele&veele Ie[tve ³esCeeN³ee meeHes#e Je keÀe³ece®³ee yeoueebvee DeO³e³eve cnCeleele.'-

(cee@ie&ve efkebÀie Je je@efyevmeve )

`nUt – nUt Jele&veHe´Ceeueerle Ie[tve ³esCeejs yeoue cnCepes DeO³e³eve nes³e.'- ( efieueHeÀes[&)

`ceveg<³ee®ee keÀesCel³eener He´keÀejs efJekeÀeme Ie[Jetve DeeCeCeejer Je HeefjJesMee®es mJejÀHe HetJeeaHes#ee efvejeUs keÀjCeejer

keÀesCeleerner efke´À³ee cnCepes DeO³e³eve nes³e.'- (Jeg[JeLe&)

Page 83: FYBA Psychology

4.3 DeO³e³evee®eer JewefMe<þ³es ë (Characteristics of Learning)

DeO³e³eveeves Jele&veele yeoue Ie[Jetve ³eslees ë

DeO³e³eveecegUs Jele&veele ®eebieues Je JeeF&ì yeoue Ie[tve ³esleele. ns yeoue meJe&meeOeejCeleë efìkeÀeJet mJejÀHee®es

Demeleele. pes yeoue leelHegjles Demeleele, ef®ejmLee³eer vemeleele DeMeebvee DeO³e³eve cnCele veenerle. Goe. [^e³eefJnbie efMekeÀCes,

mJewHeekeÀ efMekeÀCes, mee³ekeÀue ®eeueefJeC³eeme efMekeÀCes.³eeceOes Jele&ceeve Ie[tve Deeuesuee yeoue keÀe³ecemJejÀHeer Demelees. keÀener

efoJeme mJewHeekeÀ kesÀuee veener cnCetve keÀener HeekeÀefke´À³ee Hegvne keÀOeer®e keÀjlee ³esCeej veenerle Demes vemeles

DeO³e³eveele mejeJee®es cenlJe ë

DeO³e³eveele leelHegjl³ee yeoueebvee cenlJe veener. SKeeoer iees<ì efMekeÀueer keÀer leer keÀe³ecemJejÀHeer keÀjlee ³ee³euee nJeer

lej®e les DeO³e³eve þjÀ MekeÀles. Goe. mee³ekeÀue ®eeueefJeC³eeme efMekeÀueer lej keÀener keÀeU leer ve ®eeueJetve osefKeue Hegvne

He´³elve kesÀu³eeme ®eeueefJelee Deeueer Heeefnpes. cee$e DeMee He´keÀeje®es DeO³e³eve mejeJeeKesjerpe mebYeJele veener. mejeJeeves DeO³e³eve

HekeÌkesÀ Je keÀe³ecemJejÀHeer nesC³eeme ceole nesles. mee³ekeÀue ®eeueefJeCes, ceesìej ®eeueefJeCes, ìe³eefHebie keÀjCes, HeesU³ee ueeìCes F.

He´keÀej®³ee iees<ìer mejeJeecegUs®e efMekeÀlee ³esleele.

DeO³e³eveeleerue yeoue megOeejerle mJejÀHee®es nesle peeleeleë

DeO³e³eveecegUs nesCeejs yeoue megOeejerle mJejÀHee®es nesle peeleevee efomeleele. DeeOeer neleele Hesvmeerue OejCes, ceie efiejJeCes,

De#ejs jsKeeìves Je Heg{s Jeeke̳es®³ee Jeeke̳es efueefnCes efkebÀJee mee³ekeÀue OejCes, DeeOeejeves l³eeJej ®e{C³eeme efMekeÀCes, mejU

ceeiee&Jej mee³ekeÀue ®eeueefJeCes, ieesue HesÀN³ee ceejCes Je Heg{s mejeF&leHeCes mee³ekeÀueJej mJeej nesTve cewueesvecesue peeCes.

DeO³e³eveele kesÀJeU keÀe³ecemJejÀHeer yeoue DeHes#eerle vemetve efMekeÀuesu³ee keÀewMeu³eele efkebÀJee %eeveele megOeejCee nesle peeCes ne ner

Yeeie cenlJee®ee Demelees. ns met$e keÀesCel³eener He´keÀej®³ee keÀewMeu³e efMekeÀC³eeme ueeiet þjles. Goe. mJewHeekeÀ, ef®e$ekeÀuee,

HeesnCes F.

`efke´À³ee – He´efleefkeÀ´³ee ' ne mebyeOe DeO³e³eveecegUs ¢{ neslees ë

GefoodHekeÀ Je He´efleefke´À³ee ³eeceOeerue mebyebOe DeO³e³eveeves ¢{ neslees. keÀesCel³ee GefoodHekeÀeme keÀesCelee He´eflemeeo o³eeJes ns

DeO³e³eveeves meeO³e nesles. Goe. nele Yeepeuee keÀer leeye[leesye HeeC³eeKeeueer OejCes, efmeiveue ueeue He[uee keÀer iee[er

LeebyeefJeCes, oejeJejerue yesue Jeepelee®e oej GIe[Ces,DeeF&ves [esUs Jeìeju³eeme ieHHe yemeCes F. DeLee&le GefoodHekeÀ Je

He´efleefke´À³ee ³eeleerue mebyebOe pees[C³ee®³ee He´efke´À³esme DeO³e³eve cnCelee ³esF&ue.

4.4 DeO³e³evee®eer jÀHes ë (Form of Learning)

1) vekeÀejeLeea DeefYe³eespeve ë (Negative Adaptation)

DeO³e³evee®eer DeveskeÀ jÀHes mebYeJeleele. l³eeHewkeÀer `vekeÀejeLeea DeefYe³eespeveele'J³ekeÌleer SKeeo³ee GefoodHekeÀeme les

vesnceer®es®e Peeu³eeves mejeJeles Je DeejbYeer osCeejer He´efleefke´À³ee osF&veeMeer nesles. Goe. mejeJeeves kegÀ$ee ogOeeJeeu³eeJej Je

ceesuekeÀjCeerJej YegbkesÀveemee neslees. efkesÀJee Mespeejer ®eeueuesu³ee yeebOekeÀeceeJejerue ceesþ – ceesþeues DeeJeepe mejeJeeves keÀebveevee

$eeme osF&veemes nesleele. efkebÀJee ìsefueHeÀesve®³ee Iebìerves megjJeeleerme keÀeve ìJekeÀejCeeje ìe@ceer Heg{s lemes keÀjsveemee neslees. ³ee

He´keÀej®³ee Jele&veleerue HejerJele&veeme ` vekeÀejeLeea DeefYe³eespeve ' cnCeleele.

Page 84: FYBA Psychology

2) meJe³e ë (Habit)

vesnceer les®e Je lemes®e keÀe³e& kesÀu³eeves J³ekeÌleeruee leMeer meJe³e pe[les. mebmkeÀejebcegUs ner meJe³e pe[les. efJeMes<eleë

He´sjCeeb®es efJeefMe<þ leNnsves meceeOeeve keÀjC³ee®eer meJe³e mebmkeÀejebMeer DeJeuebyetve Demeles. MeekeÀenejer efkebÀJee ceebmeenejer Deenej

mesJeve keÀjCes, jespe Gþues keÀer ®ene efHeCes efkebÀJee otOe efHeCes, PeesHeleevee DeeF&®³ee®e ceeb[erJej PeesHeCes, efJeefMe<þ efce$eeb®ee

menJeeme DeeJe[Ces, F.

3) DeefYemebOeeve ë (Conditioning)

DeO³e³evee®ee SkeÀ cenl®ee®es jÀHe cnCepes mJeeYeeefJekeÀ DeefYemebOeeve. SkeÀe GefoodHekeÀeMeer efveie[erle Demeuesueer

mJeeYeeefJekeÀ He´efleefke´À³ee pees[erves ³esCeeN³ee ogmeN³ee GefoodHekeÀeMeer pees[ueer peeles ³eeuee®e ` DeefYemebOeeve ' Demes cnCeleele. ner

ogmejer GefoodHekesÀ cetU GefoodHekeÀe®³ee pees[erves DeOee& meWkeÀo DeeOeer, veblej efkebÀJee GefoodHekeÀemeesyele®e ³esleele. Goe.

[e@keÌìjeb®³ee FbpeskeÌMeve efou³eeves j[Ceejs cetue Heg{s-Heg{s [e@keÌìjeb®³ee oMe&veeves®e j[t ueeieles, keÀekeÀebveer efouesu³ee

®ee@keÀuesìcegUs DeeveboCeejs yeeuekeÀ Heg{s keÀekeÀebvee Heengve®e Deeveboles, ogOee®³ee yeeìueerme leeW[ ueeJeues keÀer Deesþeb®eer efJeefMe<þ

neue®eeue keÀjCeejs yeeU Heg{s –Heg{s yeeìueer Heentve®e Deesþeb®eer neue®eeue megjÀ keÀjles.F.

4.5 DeO³e³evee®es He´keÀej ë (Types of Learning)

ceeveJeer DeO³e³evee®es leerve He´keÀej mebYeJeleele.

De) ceewefKekeÀ DeO³e³eve ë(Verbal Learning)

Meyo ner ceeveJeeuee efceUeuesueer cenlJee®eer osCeieer Deens. kesÀJeU OJeefve veJns lej Meyo mebHeoscegUs ceeefnleer®eer

osJeeCeIesJeeCe , DeekeÀueve, DeO³e³eve Meke̳e nesles. yeesueerYee<ee, Meyo, mebK³ee ns®e GefoodHekeÀ yevetve He´efleefke´À³ee efceUefJeC³ee®es

keÀe³e& keÀjleele. ueneve cegues SsketÀve – SsketÀve Yee<ee efMekeÀleele. Jemletb®eer veeJes, J³ekeÌleerb®es veeles, meceepe, Mespeej ³eeb®³eeMeer

pees[ues peeCes, HejmHej ceeefnleer, YeeJevee, cetu³es ³eeb®eer osJeeCe IesJeeCe kesÀJeU ceewefKekeÀ mebJeeoeves Meke̳e nesles. meeceeefpekeÀ

J³eJeneje®es cenl®ee®es meeOeve cnCetve Yee<eskeÀ[s Heeefnues peeles. MeeUe Je ceneefJeÐeeue³eerve efMe#eCeele mebJeeo,Yee<ee Je Meyo

³eebvee Devev³emeeOeejCe cenl®e Deens.

ye) keÀejkeÀ DeO³e³eve ë (Motor Learning)

keÀewMeu³es Deelcemeele keÀjC³eekeÀjerlee keÀejkeÀ DeO³e³evee®eer iejpe Yeemeles. ceeveJee®es keÀejkeÀ Jele&ve mejeJee®es efmeOo

nesles. megjJeeleeruee keÀejkeÀ keÀewMeu³es efMekeÀleevee peeefCeJeHetJe&keÀ neue®eeueer keÀjeJ³ee ueeieleele Je Heg{s – Heg{s mejeJeeves

He´efleef#eHle efke´À³esHeceeCes menpe Je DeeHeesDeeHe neue®eeueer nesleele. Goe. [^e³eefJnbie keÀjCes, HeesnCes, mee³ekeÀue ®eeueefJeCes, Yebe[er

IeemeCes, Yeepeer ef®ejCes, leyeuee JeepeefJeCes F. keÀener neue®eeueer Je efke´À³ee HeÀkeÌle mvee³et mecevJe³eeJej®e DeJeuebyetve Demeleele

Goe. vele&ve ³eesi³e mJejÀHeeleerue He³elve Je yeN³ee®e keÀeueeJeOeerkeÀjerlee kesÀuesuee mejeJe cee$e keÀesCelesner keÀejkeÀ keÀewMeu³e meeO³e

keÀjÀve osT MekeÀlees.

keÀ) mecem³ee Heefjnej ë (Problem Solving)

Jejerue oesvner DeO³e³eve He´keÀejele He´efleefkeÀ´³ee®e efMekeÀJeueer peeles cee$e mecem³ee Heefjnejele He´emebefiekeÀ HeefjefmLeleer

DeesUKetve He´efleefke´À³ee keÀesCeleer ÐeeJeer ns®e J³ekeÌleeruee MeesOee³e®es Demeles. mecem³es®eer GkeÀue keÀjleevee mebHetCe& HeefjefmLeleer

Page 85: FYBA Psychology

mecepetve IesGÀve, DevegYeJe Je %eevee®ee JeeHej keÀjÀve, ³eesi³e He´efleefke´À³ee þjJetve, l³ee®ee He´YeeJeer JeeHej keÀjÀve mecem³ee Heefjnej

keÀjeJee ueeielees. mecem³es®eer keÀejCeefceceebmee keÀe³e, cetU keÀMeele Deens Je mebYeeJ³e keÀesCel³ee He´keÀejs Meyo, ke=Àleer F.

ceeO³eceeletve l³ee®es meceeOeeve keÀjlee ³esF&ue ³ee meJee¥®ee meebieesHeeie efJe®eej keÀjÀve mecem³ee mees[efJeC³eele DeO³e³eve cenlJee®eer

YegefcekeÀe Heej Hee[les. efMekeÀuesu³ee efJeefJeOe ceewefKekeÀ, keÀejkeÀ Je yeewefOokeÀ keÀewMeu³ebe®ee GHe³eesie keÀjÀve mecem³ee Heefjnej kesÀuee

peelees. ns SkeÀ DeO³e³eve keÀewMeu³e Deens.

4.6 DeO³e³eveeJej HeefjCeece keÀjCeejer efve³eecekesÀ ë (Determinants of Learning)

(De) He´³egkeÌleeMeer efveie[erle DemeCeejer efve³eecekesÀ ë (Subjective Determinants)

DeO³e³eve J³ekeÌleer keÀjerle Demeu³ee keÀejCeeves efle®³eeceOeerue iegCe JewefMe<þ³eeb®ee DeO³e³eveeJej efveef½eleHeCes HeefjCeece

neslees. lesJne He´³egkeÌleebMeer efveie[erle DemeCeeN³ee efve³eecekeÀeb®ee efJe®eej keÀjCes cenl®ee®es þjles.

1) HeefjHekeÌJeleeë

ceveg<³eeceOeerue #eceleeb®ee Peeuesuee mebHetCe& efJekeÀeme cnCepes HeefjHekeÌJelee He´eHle nesCes. pevceeHeemetve DeesìerHeesìele

DemeCeeje ieYee&Me³e m$eer®³ee efkeÀMeesjeJemLesle HetCe&HeCes efJekeÀefmele nesTve keÀe³ee&me efmeOo nesles HeefjHekeÌJevee®es GoenjCe Deens.

lemes®e megjJeeleerme yeesìeb®³ee mvee³etbceOes keÀejkeÀ mecevJe³e ve Deeu³eeves ueneve cegueeme Hesvmeerue leerve yeesìebceOes He´ew{ebHeceeCes

Oejlee ³esle veener. lees leer cegþerceOes HekeÀ[lees. lejer HeefjHekeÌJelescegUs mebHetCe& efJekeÀeme nesTve ceveg<³e l³ee – l³ee Je³eeceOeerue

Mew#eefCekeÀ He´efke´À³ee neleeUC³eeme Je DeO³e³eveeme efmeOo neslees. ³eesi³e l³ee HeefjHekeÌJeveeveblej DeO³e³eveeme megjJeele kesÀu³eeme

JesU Je Þecelej Jee®eleele®e Hejbleg ®eebieues DeO³e³evener mebYeJeles.

2) DeeJe[ Jee keÀue ë

DeO³e³eveeleerue iees[er efkebÀJee jme ne l³ee J³ekeÌleeruee Demeuesu³ee GHepele #eceleebJej DeJeuebyetve Demelees.

GoenjCeeLe& mebieerlee®ee metj De®etkeÀ HekeÀ[C³ee®eer #ecelee Je ieeC³ee®ee ieUe DemeCeeN³ee J³ekeÌleerme ieeCes efMekeÀC³eele jme

Jeeìlees Je lees iee³eve ueJekeÀj Deelcemeele ner keÀjlees. He´l³eskeÀ J³ekeÌleerle mJeYeeJeleë®e keÀener iegCe JewefMe<þs Demeleele. keÀener

#eceleener GHepele®e He´eHle Peeuesu³ee Demeleele. Goe. MeejerjerkeÀ ueeefuel³e pes ve=l³eemeeþer iejpes®es Demeles. ef®e$ekeÀuee,

ieefCeleer #ecelee, Gllece DeeJeepe, KesUe[tbkeÀefjlee ueeieCeeje keÀejkeÀ Je mvee³etb®ee mecevJe³e F. DeMee #ecelee DeesUKetve ³eesi³e

He´efMe#eCe efou³eeme DeHesef#ele DeO³e³eve Ie[tve Deeu³ee®es efomeles. DeeJe[ Je keÀue lemes®e #eceleeb®ee efJe®eej keÀjÀve DeY³eemee®eer

MeeKee efveJe[eJeer.

3) Fbefê³e- #ecelee ë

ceeveJee®³ee Heb®esefê³eebceeHe&Àle mebJesove nesles Je l³eeletve®e Heg{s DeO³e³eve mebYeJeles. p³ee J³ekeÌleer Hee®ener

%eeveWefê³eebceeHe&Àle HetCe& #ecelesves DeO³e³eve keÀjÀ MekeÀleele l³ee DeefOekeÀ ieleerves Heg{s peeleele. cee$e ³eeGueì DebOe, cetkeÀ-

yeefOejcegues kesÀJeU Fbefo´³e-#ecelee keÀceer Demeu³eeves ceeies He[uesueer efomeleele.

4) J³ekeÌleer®es Je³e ë

ceeveJee®³ee Je³eeJej l³ee®eer HeefjHekeÌJelee, MeejerjerkeÀ-yeewOoerkeÀ efJekeÀeme Je DeekeÀueve #ecelee DeJeuebyetve Demeles.

pemepeM³ee MeejerjerkeÀ Je yeewOoerkeÀ #ecelee Jee{leele DeO³e³eve HeefjCeecekeÀejkeÀ nseles. Jee{l³ee Je³eevegmeej ue#e SkeÀeie´

keÀjC³ee®eer #ecelee Jee{les, DeO³e³evee®³eeefJe<e³eer®es cenlJe mecepeles lemes®e peieeefJe<e³eer®³ee HetJee&vegYeJee®eer Hetbpeer efJemleejles Je

Page 86: FYBA Psychology

cnCetve®e DeO³e³eve DeefOekeÀ He´YeeJeerHeCes keÀjlee ³esles. ueneve cegues ®eb®eue, mJe®íboer Demeleele. SkeÀe efþkeÀeCeer SkeÀeie´lesves

yemeC³ee®eer #ecelee l³eeb®³eele keÀceer Demeles. DeO³e³evee®es peerJeveeMeer DemeCeejs mekeÀejelcekeÀ veeles leer mecepet MekeÀle veenerle

lemes®e keÀOeer-keÀOeer DeefYeHe´sjCes®eer keÀcelejleener peeCeJeles. lemes®e Je³eesJe=Oo ceeCemes MeejerjerkeÀ J³eeOeerves J³eie´ Demeleele,

SkeÀeie´lee efìkeÀJet MekeÀle veenerle, veJeerve keÀener efMekeÀC³eeme GlmegkeÀ vemeleele DeeefCe cnCetve®e ³egJekeÀ Je Heew{ J³ekeÌleer

DeO³e³eveele efJeMes<e He´ieleer oeKeefJeleele.

5) J³ekeÌleer®es efuebieë

DeO³e³evee®³ee yeeyeleerle m$eer – HegjÀ<e ne Yeso mebYeJele veener. cee$e HetJee&vegYeJe, DeeJe[ Je mebOeer ³ee yeeyeleerle keÀener

JesUe efm$e³ee ceeies jeefnuesu³ee efomeleele. ueneveHeCeeHeemetve Peeuesues nsletHegjsmmej DeefYemebOeeve Je mebmkeÀej,meeceeefpekeÀ

ceev³elee, efuebieYesoe®es Iejele Je meceepeele DemeCeejs JeeleeJejCe ³eecegUs keÀener keÀe³e&#es$es HegjÀ<eeb®eer Je keÀener keÀe³e&#es$es

m$eer³eeb®eer Demes {esyeU Jeefie&keÀjCe meceepeele HeneJe³eeme efceUles. cee$e ceevemeMeem$eer³e¢<ì³ee efJe®eej kesÀuee lej keÀesCel³eener

#eceleeb®³ee yeeyeleerle m$eer³ee keÀceer vemeleele. l³eecegUs DeO³e³eve #ecelesefJe<e³eer m$eer- HegjÀ<e Demee efuWeieYeso keÀjlee ³esCeej

veener.

6) DeefYeHe´sjCeeë

SKeeo³ee iees<ìeruee efMekeÀC³ee®eer DeebleefjkeÀ F®íe cnCepes DeefYeHesjCee, Heefj#eskeÀjerlee DeY³eeme keÀjC³ee®eer He´sjCee

efceUles,G®®e HeoekeÀjerlee keÀece keÀjC³ee®eer He´sjCee, Heefnuee ke´ÀceebkeÀ efceUefJeC³eekeÀjerlee Denesje$e DeY³eeme keÀjC³ee®eer He´sjCee,

efke´ÀkesÀì ìerceceOes efveJe[ nesC³eekeÀjerlee efoJeme je$e vesì He´@keÌìerme keÀjC³ee®eer He´sjCee, yeejerkeÀ nesC³eekeÀjerlee [e³eefìbie

keÀjC³ee®eer DeefYeHesjCee F. GoenjCes Deensle DeefYeHe´sjCesves Ie[uesu³ee meeLe&keÀles®eer. DeO³e³eveekeÀjerlee ner cnCepes®e kegÀþueerner

veJeerve iees<ì efMekeÀC³eekeÀjerlee keÀenerlejer efceUJeC³ee®eer He´sjCee GHe³egkeÌle þjles.

7) J³ekeÌleer®eer yegOoercellee ë

J³ekeÌleer®eer yegOoercellee Je DeO³e³eve #ecelee ³eeb®ee peJeU®ee mebyebOe Demelees. kesÀJeU SkeÀeie´lee, He´sjCee, DeeJe[ efkebÀJee

HeefjHekeÌJelee ³eeJej DeO³e³eve DeJeuebyetve vemeles. J³ekeÌleer®³ee yeewOoerkeÀ #ecelesefMeJee³e DeO³e³eve mebYeJele®e veener. meJe&meeceev³e

yegOoer®³ee J³ekeÌleerHes#ee yegOoerceeve J³ekeÌleer iees<ìer®es DeekeÀueve, mebkeÀueve Je l³eeb®eer mce=leer þsJetve DeO³e³eveele efJeMes<e ieleer

oeKeJet MekeÀleele. keÀceer yegOoerceeveeHes#ee peemle yegOoerceeve J³ekeÌleer ueJekeÀj efMekeÀles.

ye)Heeþ³eJemletMeer mebyebOeerle DemeCeejer efve³eecekesÀë(Objective Determinants)

1) DeLe&HetCe&lee ë

Heeþ³eJemlet efkebÀJee peer iees<ì DeY³eemee³e®eer leer DeLe&HetCe& DemeCes iejpes®es Deens. efvejLe&keÀ iees<ì efMekeÀC³eele

J³ekeÌleeruee keÀenerner iec³e JeeìCeej veener. peerJeveeMeer efveie[erle DemeCeejs %eeve Je keÀewMeu³es efMekeÀC³eele J³ekeÌleeruee cnCetve®e

jÀ®eer Jeeìles. Demes %eeve DeLe&HetCe& Jeeìles. cnCetve®e mJele뮳ee Yee<esleerue efMe#eCe DeefOekeÀ DeLe&HetCe& Jeeìles.

Page 87: FYBA Psychology

2) ueebyeer Je Keesueer ë

p³ee®³ee efJe<e³eer efMekeÀe³e®es l³ee Oe[³ee®eer, He´keÀjCee®eer ueebyeer Je Keesueer ³eeJej les efMekeÀC³eeme ueeieCeeje JesU

DeJeueyetbve Demelees. peer iees<ì keÀceer keÀeueeJeOeerle Je menpeHeCes efMekeÀlee ³esles DeMee iees<ìer®es DeO³e³eve keÀjCes meeshes Jeeìles. Je

les ef®ejkeÀeue mce=leerle þsJeCes ner menpe Meke̳e nesles.

3) DeeJe[ - veeJe[

DeO³e³eve efJe<e³ee®eer DeeJe[ Demeu³eeme les efMekeÀCes megkeÀj nesles. DeY³eemee®eer efJeMes<e DeeJe[ vemeuesuee megceej

efJeÐeeLeea efmevesceeb®eer ieeCeer cee$e menpe Heeþ keÀjÀ MekeÀlees, mee³ekeÀue – mkegÀìj®³ee efjHesjeRieceOes Deie´smej Demelees.

DeeJe[l³ee efJe<e³ee®es DeO³e³eve Deevebo osles Hejbleg veeJe[er®³ee efJe<e³eele Deefpeyeele jÀ®eer ve Jeeìu³eeves Deevebo e fceUle veener Je

menpe DeekeÀueve mebYeJele veener. Heeþ³eHegmlekeÀ Jee®ee³euee Iesleues keÀer [esU³eeJej PeeHe[ ³esCeeje efJeÐeeLeea keÀeobyejer Jee

iees<ìer®es HegmlekeÀ je$eer GefMejeHe³e¥le peeietve Jee®ele yemelees. DeeJe[l³ee iees<ìer®es DeO³e³eve DeefOekeÀ ieleerves, DeefOekeÀ ®eebieu³ee

HeOoleerves Je ef®ejkeÀeU mcejCeele jeefnue Demes nesles lej veeJe[l³ee, Deevebo ve osCeeN³ee iees<ìer®es DeO³e³eve menpemeeO³e

Jeeìle veener Je efJemcejCeelener ueies®e peeles.

4) HeefjJesMe ë

DeO³e³eveemeeþer YeesJeleeue®es YeeweflekeÀ JeeleeJejCe mekeÀejelcekeÀ Jee vekeÀejelcekeÀ HeefjCeece meeOele Demeles.

DeY³eemeemeeþer YeesJeleeue®es JeeleeJejCe He´mevve, Meeble Je Deeuneooe³ekeÀ Demesue lej DeY³eeme ®eebieuee neslees. YejHetj

Gpes[, KesUleer nJee, mees³eermkeÀj yemeC³ee®eer peeiee, Meeblelee ³eeb®ee DeO³e³eveeJej ®eebieuee HeefjCeece neslees. oerIe&keÀeU

DeY³eeme keÀjeJeemee Jeeìlees. cee$e ieeWieeì, DbeOeejer Keesueer, IeeceeIetce keÀjCeeje GkeÀe[e, DemJe®í JeeleeJejCe, De[®eCeer®eer

peeiee, iewjmees³eer®es Deemeve F. iees<ìer DeO³e³eveeme ueeieCeejer SkeÀeie´lee nesGÀ osle veenerle. DeY³eemeele ceve ueeiele veener

l³eecegUs HeefjJesMe SkeÀ cenlJee®es efve³eecekeÀ Deens, Demes ceeveues peeles.

He´Mveë

1) Lees[ke̳eele efìHee Ðee.

(i) DeO³e³evee®eer JewefMe<þ³es

(ii) DeO³e³evee®es He´keÀej (iii) DeO³e³eveeJej HeefjCeece keÀjCeejer He´³egkeÌleeMeer efveie[erle DemeCeejer efve³eecekesÀ

(iv) DeO³e³evee®eer jÀHes

(v)

2) ieeUuesu³ee peeiee Yeje ë

De) DevegYeJe Je Jele&ve ³eeb®³eele nesCeejer õõõõö cnCepes DeO³e³eve nes³e.

ye) DeO³e³eveeves õõõõõö yeoue Ie[tve ³eslees.

keÀ) ceeveMeem$eer³e ¢<ì³ee efJe®eej kesÀu³eeme keÀesCel³eener #eceleeb®³ee yeeyeleerle m$eer³eeõõõõ-

vemeleele.

[) `efkeÀ³ee õõõõ ne mebyebOe DeO³e³eveecegUs ¢{ neslees.

Page 88: FYBA Psychology

efJeYeeie – 2

4.7 DeO³e³evee®es He´keÀej ë

(i) DeefYepeele DeefYemebOeeve ë cnCepes®e meen®e³ee&Üejs DeO³e³eve (Classical Conditioning Learning by

Association )

jefMe³eve Mejerj efJe%eeve Meem$e%e FJneve HeeJeueesJn ³eebveer He´³eesieMeeUsle kegÀ$³eebJej keÀener He´³eesie kesÀues. l³eeb®³ee ue#eele

Deeues keÀer kegÀ$³eeb®³ee leesb[ele Devve þsJeu³eeveblej l³eeb®eer vewmeefie&keÀ Heefleefke´À³ee cnCetve l³eeb®³ee leeW[ele ueeU GlHevve nesles.

ueeU ner kesÀJeU DevveHeoeLe& þsJeu³eecegUs nesles Demes veener lej IebìeveeoemeejK³ee Devewmeefie&keÀ GefoodHekeÀecegUsner nesles pesJne

Iebìeveeoe®ee mebyebOe Devve efceUC³eeMeer ueeJeuee peelees. l³eeb®³ee ³ee mebMeesOeveeme veesyesue HegjmkeÀejeves mevceeefvele keÀjC³eele

Deeues.

meoj He´³eesieele kegÀ$³eeuee He´³eesieMeeUsle ³eesi³e efþkeÀeCeer GYes keÀjC³eele Deeues. l³ee®³ee leeW[ele keÀener veefuekeÀe

yemeefJeu³ee iesu³ee. kegÀ$³ee®³ee leeW[eleerue ueeU veefuekeÀebJeeìs Keeueer ³esTve SkeÀe ceespeHee$eele He[sue DeMeer J³eJemLee kesÀueer.

kegÀ$³ee®³ee LeeUerceOetve Devve osC³ee®eer mees³e kesÀueer. Devve osC³ee®³ee keÀener meskebÀo Deieesoj Iebìeveeo keÀjC³eele ³esF& Je

l³eeveblej Devve osC³eele ³esF&. Demes keÀener JesUe meelel³eeves kesÀu³eeveblej Demes ue#eele Deeues keÀer Devve ®eeJeu³eeveblej efvecee&Ce

nesCeejer ueeU Deelee Iebìeveeoeveblej m$eJet ueeieueer. Demes efomeues keÀer Iebìeveeo Peeuee cnCepes Devve efceUCeej Demes

DeO³e³eve Peeues. Iebìeveeo ³ee Devewmeefie&keÀ GefoodHekeÀeMeer ueeU HeePejC³ee®eer efke´À³ee DeefYemebOeerle Peeueer. kegÀ$ee ner He´efleefke´À³ee

mJeleëntve efMekeÀuee-Iebìeveeoe®es meen®e³e& ueeU GlHeeoveeMeer Peeues cnCetve ³ee He´keÀejeuee `DeefYepeele DeefYemebOeeve ' cnìues

peeles.

DeefYemebOeeve He´efke´À³escegUs oesve iees<ìeRceOeerue meen®e³e& mebyebOee®es %eeve J³ekeÌleeruee nesT MekeÀles. l³eecegUs SkeÀe IeìvesJejÀve

ogmeN³ee veblej Ie[CeeN³ee mebYeeJ³e Ieìves®ee Deboepe ³esJet MekeÀlees. Goe. ueneve yeeUeuee DeeF&ves G®euetve IesTve l³ee®³ee

ieeueeuee yeesì ueeJeues keÀer lees ceeve JeekeÀ[er keÀjÀve efle®³ee yeesìeuee ®eesKet ueeielees. DeeF&®³ee peJeUerkeÀercegUs Je ieeueeuee

Peeuesu³ee mHeMee&ves lees Deelee DeeHeu³eeuee otOe efceUCeej Demes mecepelees Je He´efleefke´À³ee oslees. SkeÀe GefoodHekeÀeMeer

mJeeYeeefJekeÀHeCes efveie[erle DemeCeejer He´efleefke´À³ee l³ee GefoodHekeÀemen ³esCeeN³ee ogmeN³ee GefoodHekeÀemener pees[ueer peeles l³eeme

DeefYemebOeeve Demes cnCeleele.

DeefYemebOeeveeceOeerue keÀener Meem$eer³e mebkeÀuHeveeë

1) DeveefYemebOeerle GefoodHekeÀ ë (Unconditioned Stimulus) - U.S.

Demes GefoodHekeÀ p³eeuee DeO³e³eveeefMeJee³e DeHesef#ele DeMeer He´efleefke´À³ee efceUles Je leer vewmeefie&keÀefjl³ee efceUles. ³ee

He´efleefke´À³esmeeþer DeO³e³eve keÀjeJes ueeiele veener.Goe. HeeJeueesJn®³ee He´³eesieeleerue DevveHeoeLe& l³eecegUs ueeU DeeHemegkeÀ®e

HeePejÀ ueeieles. efkebÀJee í[er ceeju³eeJej efJeÐeeL³ee¥uee DeeHemegkeÀ®e j[t ³esles.

Page 89: FYBA Psychology

2) DeefYemebOeerle GefoodHekeÀ ë(Conditioned Stimulus) - C.S.

Demee GefoodHekeÀ p³eeuee DeveefYemebOeerle GefoodHekeÀeMeer meen®e³e& Peeues lej®e DeHesef#ele He´efleefkeÀ³ee efceUles DeLeJee

kesÀJeU l³ee GefoodHekeÀele He´efleefke´À³ee efvecee&Ce keÀjC³ee®eer #ecelee vemeles. l³eeuee leìmLe GefoodHekeÀ Demesner cnCeleele. Goe.

HeeJeueesJne®³ee He´³eesieeleerue Iebìeveeo pej Devve efceUJeC³eeMeer pees[uee iesuee lej®e Heg{s peeJetve Iebìeveeo SsketÀve ueeU efvecee&Ce

nesF&ue.

3) DeveefYemebOeerle He´efleefke´À³ee ë(Unconditioned Response) - U.R.

DeO³e³eveeefMeJee³e DeveefYemebOeerle efkebÀJee vewmeefiekeÀ GefoodHekeÀeuee efoueer iesuesueer He´efleefke´À³ee cnCepes DeveefYemebOeerle

He´efleefke´À³ee nes³e. Goe. HeeJeueesJn®³ee He´³eesieele DevveHeoeLe& leeW[ele iesu³eeJej ueeU HeePejCes ner He´efleefke´À³ee efkebÀJee í[er

ueeieu³eeJej j[t ³esCes ner He´efleefke´À³ee cnCepes vewmeefie&keÀ GefoodHekeÀeuee efceUeuesueer vewmeefie&keÀ He´efleefkeÀ³ee Deens. efle®es DeO³e³eve

keÀjeJes ueeiele veener.

4) DeefYemebOeerle Heefleefke´À³ee ë(Conditioned Response) - C.R.

pesJne kegÀ$³ee keÀ[tve ueeU ieUCes ner He´efleefke´À³ee DeefYemebOeerle GefoodHekeÀeuee efceUles lesJne l³ee He´efleefke´À³esme

DeefYemebOeerle He´efleefke´À³ee cnCeleele. Goe. Iebìeveeoeuee efceUCeejer ueeU HeePejC³ee®eer He´efleefke´À³ee efkebÀJee ceemlejeb®³ee

neleeleerue Gieejuesueer í[er Heentve j[t HegÀìC³ee®eer He´efleefkeÀ³ee ³ee DeefYemebOeerle He´efleefke´À³ee nesle. (Deeke=Àleer 4 ë 1 Hene)

DeveefYemebOeerle GefÎHekeÀ DeveefYemebOeerle He´efleefke´À³ee

(U.S.) (U.R.)

Goe. Devve Goe. ueeueeslHeeove

DeefYemebOeerle GefÎHekeÀ DeefYemebOeerle He´efleefke´À³ee veener

(C.S.)

Goe. Ieìebveeo Goe. kegÀ$³ee®es keÀeve ìJekeÀejCes ueeueeslHeeove veener.

DeefYemebOeerle GefÎHekeÀ DeveefYemebOeerle GefÎHekeÀ DeveefYemebOeerle He´efleke´Àer³ee

(C.S.) (U.S.) (U.R.)

Goe. Ieìebveeo Goe. Devve Goe. ueeueeslHeeove

DeefYemebOeerle GefÎHekeÀ DeeefCe DeveefYemebOeerle GefÎHekeÀ oesvner

(C.S.) (U.S.)

pees[erves 20 – 25 JesUe meeoj keÀjCes Je veblej HeÀkeÌle DeefYemebOeerle GefÎHekeÀ (C.S.) osCes.

Page 90: FYBA Psychology

DeefYemebOeerle GefÎHekeÀ DeveefYemebOeerle GefÎHekeÀ veener DeveefYemebOeerle He´efleke´Àer³ee

(C.S.) (U.S. veener) (C.R.)

Goe. Ieìebveeo Goe. Devve efoues veener Goe. ueeueeslHeeove

Deeke=Àleer 4.1 DeefYepeele DeefYemebOeeve vescekesÀ keÀmes Ie[tve ³esles.

DeefYepeele DeefYemebOeevee®es cenlJe ë

DeefYepeele DeefYemebOeeveeuee ceeveJeer peerJeveele HeÀej cenlJe Deens. ceeveJeeves DeeHeu³ee peerJeveele DeveskeÀ He´efleefke´À³ee,

DeveskeÀ He´keÀej®es Jele&ve ³ee He´efke´À³esceeHe&Àle®e efMekeÀues Deens.ceeveJeeme meJe³eer ueeJeC³ee®es keÀece DeefYemebOeeveeves kesÀues Deens.

YeeJevee, YeeJeefvekeÀ He´efleefke´À³ee,ceeveJeer Je=lleer,efJeke=Àleer Je ceeveJeer Jele&vee®³ee iegbleeiegbleer®³ee He´MveebMeer DeefYemebOeeve He´efke´À³es®ee

mebyebOe Deens, ceevemeesHe®eejeceO³es DeefYemebOeeve He´efke´À³esme DeefleMe³e cenlJe Deens.

(ii) meeOekeÀ DeefYemebOeeveë (Instrumental Conditioning)

` DeefYepeele DeefYemebOeeveeMeer 'pemes HeeJeueesJn ³ee ceevemeMeem$e%ee®es veeJe pees[ues iesues Deens lemes®e `meeOekeÀ

DeefYemebOeeveeMeer' yeer.SHeÀ. efmkeÀvej ³ee ceevemeMeem$e%ee®es veeJe pees[uesues Deens. efmkeÀvejuee meeOekeÀ DeefYemebOeevee®ee pevekeÀ

cnìues Deens.

meeOekeÀ DeefYemebOeeveele meeO³e He´eHle keÀjC³eemeeþer He´³egkeÌleeuee keÀesCeleer lejer efJeefMe<þ He´efleefke´À³ee keÀjC³eeme efMekeÀeJes ueeieles.

YeesJeleeue®³ee JeeleeJejCeele yeoue Ie[Jetve DeeCeC³eemeeþer J³ekeÌleeruee keÀesCeleer lejer efke´À³ee efkebÀJee meeOekeÀ Jele&ve keÀjeJes

ueeieles, cnCetve®e ³ee DeefYemebOeeveeuee meeOekeÀ- DeefYemebOeeve cnìues peeles.

efmkeÀvejves He´³eesieemeeþer SkeÀe YegkesÀu³ee Gbefojeuee SkeÀe Hesìerle þsJeues. ³ee ®eewkeÀesveer Hesìerle SkeÀ DeMeer keÀU Jee

Pe[He Demeles keÀer peer oeyeueer keÀer Devvee®eer ieesUer Pe[HespeJeUerue Jeeìerle He[les. YegkesÀu³ee Gbojeves neue®eeueerme megjJeele

kesÀueer Je l³eecegUs ` keÀU ' oeyeueer iesueer keÀer Devvee®eer ieesUer Jeeìerle He[s. keÀU oeyeueer keÀer Gbojeme Devvee®eerr ieesUer efceUs.

Gbefoj megjJeeleerme keÀener keÀeU MeesOekeÀ neue®eeueer keÀjlees Je Demes yejs®eoe Ie[u³eeJej vescekesÀHeCeeves keÀU oeyetve Devvee®eer

ieesUer efceUJelees. ³eeHe´ceeCes keÀU oeyeCes (Instrumental behaviour) DeeefCe Devvee®eer ieesUer efceUJeCes (Reinforcer)

³eeb®³eele mebyebOe He´mLeeefHele neslees. Heg{erue He´l³eskeÀ JesUer l³ee Gbojeuee l³ee Hesìerle þsJeues lees Flej DeveeJeM³ekeÀ He´³elve ve

keÀjlee leer `keÀU' oeyelees Je Devve efceUJelees. keÀU oeyeueer keÀer Devve efceUles ns lees efMekeÀlees. ³ee He´³eesieele keÀU oeyeC³ee®eer

efke´À³ee DeefYemebOeevee®eer keÀjC³eemeeþer Devvee®ee meeO³e cnCetve GHe³eesie kesÀuee Deens.³ee He´keÀeje®³ee DeefYemebOeevee®eer GoenjCes

cnCepes efkeÀleer Je keÀMeeHe´keÀejs DeY³eeme kesÀu³eeves DeeHeu³eeuee ®eebieues iegCe efceUleele ns mecepeues keÀer DeeHeCe l³ee®eHe´keÀejs

DeY³eeme keÀjlees, Pee[eJejerue HeÀUs Hee[C³ee®eer De®etkeÀ HeOoleer Deelcemeele Peeueer keÀer DeeHeCe l³ee®eHe´ceeCes vescekeÀer ke=Àleer

keÀjlees, DecetkeÀ SkeÀe He´keÀejs kesÀuesueer HeekeÀke=Àleer ®eefJe<ì Peeu³eeme l³ee®e ke=Àleer®ee DeJeuebye keÀjlees.F.

Page 91: FYBA Psychology

(iii) He´³elve – He´ceeo HeOoleer ë(Trial and Error method)

Lee@ve&[eF&keÀ ³ee ceevemeMeem$e%eeves `He´³elve-He´ceeo'³ee HeOoleer®ee HegjmkeÀej kesÀuee. l³eeves Gbefoj,ceebpej,memee F.

meejK³ee He´eC³eebJej He´³eesie kesÀues.

He´³eesieë – He´³eesieemeeþer He´³egkeÌle cnCetve SkeÀ YegkeÀues ceebpej efveJe[C³eele Deeues. SkeÀe yeepetves ueesKeb[er iepe Demeuesueer Je

l³eeuee ojJeepee Demeuesueer Hesìer le³eej keÀjC³eele Deeueer. Hesìer®³ee Deeleerue efJeefMe<þ keÀU oeyeueer keÀer ojJeepee GIe[s.

Hesìeryeensj SkeÀe yeMeerle DevveHeoeLe& þsJeues.HesìerceOes YegkesÀues ceebpej þsJeC³eele Deeues. ceebpejeuee iepeeceOetve yeMeerle KeeC³ee®es

HeoeLe& efomele nesles cee$e Hesìer®ee ojJeepee yebo Demeu³eeves l³eeme yeensj He[tve l³ee yeMeerHe³e¥le peelee ³esle veJnles. Hesìeryeensj

He[C³eekeÀjerlee ceebpejeves yejs®e He´³elve kesÀues. ³esjPeeN³ee ceejCes, iebpeeJej Hebpee ceejCes, iegjiegjCes, efHeÀmekeÀejCes, ojJeepeeJej

Oe[keÀe ceejCes, ueeWKe[er iepeebMeer PeìHeìCes, veKeebveer Deesjyee[Ces,F. ceOes –ceOes yeMeerleerue DevveHeoeLee&keÀ[s les

DeeMeeUYetleHeCes Henelener nesles. He´³elve keÀjlee-keÀjlee ceebpeje®ee Hee³e l³ee efJeefMe<þ keÀUerJej He[lees Je keÀU oeyeueer peeTve

ojJeepee GIe[lees. ceebpej lJejerle yeensj ³esTve DevveHeoeLe& Ye#eCe keÀjles. ojJeepee keÀmee GIe[uee iesuee ns cee$e ceebpejeme

mecepele veener. cee$e ne®e He´³eesie DeveskeÀoe kesÀu³eeJej ojJeepee keÀmee GIe[uee peelees ns ceebpejeme þeTkeÀ nesles. Heg{s-Heg{s

ceebpej DeveeJeM³ekeÀ neue®eeueer ìeUles,keÀceer JesUele, keÀceerle –keÀceer ®egkeÀe keÀjerle. menpeHeCes leer efJeefMe<þ keÀU oeyetve oej

GIe[les Je yeMeerleerue DevveHeoeLe& efceUefJeles.

DeLee&le He´l³eskeÀ JesUer les ceebpej YegkesÀues Demeleevee®e ne He´³eesie kesÀuee iesuee Dev³eLee ceebpejeves yeMeerleerue Devve

efceUefJeC³eemeeþer He´³elve kesÀues vemeles.

³ee He´³eesieeletve Demes efometve ³esles keÀer He´³eesiee®³ee Jee{l³ee mebK³esyejesyej DevegYeJeeves ceebpeje®³ee DeveeJeM³ekeÀ

neue®eeueer keÀceer neGÀ ueeieu³ee. He´³elve Je mejeJe Jee{uee leMeer ®egkeÀeb®eer mebK³ee keÀceer Peeueer Je JesUner keÀceer ueeiele

iesuee.³ee He´³elve He´ceeo HeOoleerle He´³elveecebgUs nUt nUt ®egkeÀe keÀceer keÀjerle DevegYeJeeves Heg{s-Heg{s efyeve®egkeÀHeCes SKeeoer iees<ì

keÀjC³eeme efMekeÀues peeles.

(iv) cece&o=<ìerÜeje DeO³e³eve ë(Learning by Insight)

cece&¢<ìerÜeje DeO³e³eve ne yeesOeefvekeÀ DeO³e³evee®ee eflemeje He´keÀej Demetve GJe&efjle oesve He´keÀej Heg{erue efoues

Deensle. keÀesnuej ³ee ceevemeMeem_e%eeuee mece<ìerJeeoer ceevemeMeem_ee®ee pevekeÀ cnCeleele. l³ee®³ee celes ceeveJeer DeO³e³eveele

meceie´HeCes HeefjefmLeleer®es DeekeÀueve keÀjÀve cece&¢<ìervess leer mecem³ee mees[efJeC³ee®es meeceL³e& Demeles. l³eekeÀjerlee He´³elve

He´ceeoe®eer DeeJeM³ekeÀlee Yeemele veener. yegOoercelles®³ee G®®e ÞesCeerleerue He´eCeer Je ceeveJe mecem³ee megjJeeleeruee®e meceie´HeCes

mecepetve Iesleele Je cece&¢<ìerves leer mees[efJeleele. ³eeceOes mecem³es®es cece& ue#eele Deeues keÀer mecem³ee ®egìkeÀermejMeer mees[efJelee

³esles.

He´³eesieë keÀesnuejves megueleeve veeJee®³ee ef®eHeebPeerJej He´³eesie kessÀues. l³eeHewkeÀer SkeÀe He´³eesieele efHebpeN³eele megueleeveuee þsJeues Je

l³ee efHebpeN³ee®³ee ceO³eYeeieer Gb®eeJej kesÀUer®ee SkeÀ Ie[ ìebietve þsJeuee. YegkesÀu³ee ef®eHeebPeerves G[³ee ceeªve kesÀUer

efceUefJeC³ee®ee He´³elve kesÀuee. veblej He´³eesieeleerue meeOeve cnCetve þsJeuesu³ee oesve SkeÀele-SkeÀ yemeCeeN³ee keÀeþ³ee SkesÀkeÀ keÀjerle

IesTve Ie[eHe³e&ble Heesnes®eC³ee®eer MeLe& kesÀueer. ceie kebÀìeUtve efHebpeN³ee®³ee keÀesHeN³eele yemetve keÀeþ³eebMeer KesUt ueeieuee. p³ee

Page 92: FYBA Psychology

#eCeer l³eeuee mecepeues keÀer n³ee keÀeþ³ee SkeÀele SkeÀ yemeleele Je l³eeHeemetve SkeÀ ceesþer keÀeþer le³eej nesles, l³ee#eCeer l³eeves

lJejsves peeJetve l³ee keÀeþ³eeb®³ee ³eesi³e JeeHejeves Ie[ efceUefJeuee. ³ee He´³eesieele megueleeveves `cece&¢<ìer' cnCepes®e Deble&¢<ìer®ee

JeeHej keÀjerle kesÀUer efceUJeueer Je mecem³ee mees[efJeueer.

`cece&¢<ìer' DeO³e³evee®eer JewefMe<þs ë

1) cece&¢<ìer Je yegOoercellee ³eeb®ee Ieefve<ì mebyebOe Deens.

2) ceeveJe lemes®e ceeveJeslej ceeveJe Je ceeveJeslej G®®eÞesCeerleerue He´eCeer cece&¢<ìer®ee JeeHej keÀjleele.

3) Je³e Jee{sue lemee cece&¢<ìer®ee JeeHej DeefOekeÀ He´ceeCeele Je He´YeeJeerHeCes kesÀuee peelees.

4) He´³elve-He´ceeoeletve yejs®eoe cece&¢<ìer DeJelejles.

5) DevegYeJe mebHevvelee Je JesoveerkeÀ DevegYeJeeb®es mebIeìve, meb³eespeve ³eecegUs cece&o=<ìer Jee{les, efJekeÀefmele nesle.

6) cece&¢<ìercegUs SkeÀe®e mecem³eskeÀ[s JesieJesieU³ee yeepetbveer Heenlee ³esles.

DeMeer ner cece&¢<ìer cnCepes DeO³e³eveekeÀjerlee JeeHejuesueer yegOoer®eer kegÀMeeie´lee, mcejCeMekeÌleer,leke&ÀMekeÌleer, HetJee&vegYeJe, cessbot®eer

meefkeÀ´³elee,efJe®eejeb®eer YegefcekeÀe ceeveefmekeÀlee lemes®e efJeefMe<þ mecem³eskeÀ[s meJe& yeepetbveer HeneJeC³ee®ee ¢<ìerkeÀesve ³eeb®ee

SkeÀef$ele, meceie´ HeefjCeece nes³e.

(v) efveefj#eCeelcekeÀ DeO³e³eve ë(Learning by Observation)

Deuyeì& yeeb[gje ³ee ceevemeMeem$e%ee®³ee celes keÀener iees<ìer DevegYeJeuesu³ee Je efMekeÀuesu³ee vemeleeveener kesÀJeU

efveefj#eCeeletve l³ee keÀjlee ³esleele. DeMee DeO³e³eveeme efveefj#eCeelcekeÀ DeO³e³eve cnCelee ³esles. yeeb[gjeb®³ee celes ogmeN³ee®³ee

Jele&vee®es efvejer#eCe keÀjÀve lemes®e Jele&ve keÀjCes cnCepes efkeÀllee efiejefJeCes Je yejs®eoe Demee efkeÀllee efiejJetve DeeHeCe

DevegkeÀjCeeletve efMekeÀle Demelees. Goe. cebefojele peeleevee meJe& Flej ueeskeÀ Heeo$eeCes yeensj keÀe{tve þsJeleele cnCetve DeeHeCener

keÀe{lees, þjeefJekeÀ He´keÀejs nele pees[tve l³eeJej cemlekeÀ þsJelees Je efouesues leerLe& He´eMeve keÀjÀve Peeu³eeJej kesÀmeeJejÀve nele

efHeÀjJelees,F. DeMeeHe´keÀej®es DeveskeÀ mJejÀHeeleerue meeceeefpekeÀ, veweflekeÀ, Oeeefce&keÀ Jele&ve J³ekeÌleer efvejer#eCeeletve Je

DevegkeÀjCeeletve efMekeÀles. Demes meJe&Þe=le Deens keÀer yeeuekesÀ Iejeleerue ceesþ³ee J³ekeÌleeR®es efvejer#eCe yeejkeÀeF&ves keÀjleele Je lemes®e

Jele&ve Deelcemeele keÀjleele.Goe. yemeC³ee®eer HeOole, yeesueC³ee®eer HeOole, neJe-YeeJe meJe³eer F. efvejer#eCe keÀjÀve l³eeHe´ceeCes

efkeÀllee efiejefJeCes ner DeO³e³evee®eer cenl®ee®eer yeeye Deens. keÀOeer- keÀOeer ns DevegkeÀjCe Je efkeÀllee efiejefJeCes (modeling)

peeefCeJeHetJe&keÀefjl³ee kesÀues peeles lej keÀOeer – keÀOeer vekeÀUle DeeHeu³eeJej He´YeeJe DemeCeeN³ee J³ekeÌleeR®es DeeHemegkeÀ®e DevegkeÀjCe

kesÀues peeles. efveefj#eCeeletve DeO³e³eve HeOoleer®ee HeefjCeece JeeF&ì meJe³eer Je Jele&ve efMekeÀC³eelener nesles. efnmebkeÀ efmevescee,

®esleeJeCeejer DeMueerue ¢<³es, DemeeceeefpekeÀ Jele&vee®es Heg<ìerkeÀjCe keÀjCeeN³ee ceeefuekeÀe ³eeletvener JeeF&ì Jele&ve efMekeÀC³ee®ee

HeefjCeece mebYeJelees. ³ee DeO³e³eve He´keÀeje®eer Yee<ee efMekeÀCes, meeceeefpekeÀ Jele&ve efMekeÀCes, ceveesJe=lleer Je l³eeb®es He´keÀìerkeÀjCe

efMekeÀCes Je SkebÀoj®e J³ekeÌleercelJe meekeÀejC³eele efJeMes<e YegefcekeÀe Demeles.

Page 93: FYBA Psychology

`yeewOeefvekeÀ DeO³e³eve efmeOoeble' - ³eeb®³ee celes DeO³e³eveele Debleie&le ceeveefmekeÀ He´efke´À³ee cenlJee®³ee þjleele ìesU³eele,

yegpej, DeuJeì& yeeb[gje F. ®³ee ceeies yeesOeeefvekeÀlesle nesCeejs yeoue DeO³e³eveele Deefle efkebÀJee efJeefMe<ì vemeHesMeer

GIeer³eerle nesC³eeHes#ee cenlJee®eer YetefcekeÀe yepeeJeleele.

³eemeboYee&le

1) S[Je[& ìesUceveves megHle DeO³e³eveeJej He´³eesie kesÀues Je l³eeletve oeKeJetve efoues keÀer Heeefjleesef<ekeÀe

efMeJee³e osKeerue DeO³e³eve Ie[le Demeles. Hejbleg les He´keÀì ve neslee megHle jneles Je ³eesi³e JesUer

He´keÀì nesles.

2) ceeìeave mesueerieceveves mebHeeefole Demene³elesJej He´³eesie kesÀues. HeefjefmLeleer DeeHeu³ee Deeìeske̳eeyeensj®eer

Deens ns J³ekeÌleer®³ee ue#eele Deeu³eeJej mebHeeefole Demene³eles®eer He´efleefke´À³ee J³ekeÌleer osles.

3) cece&¢<ìer DeO³e³eve

He´Mveë

1) He´³elve – He´ceeo HeOoleerÜejs DeO³e³eveeleerue He´³eesie meefJemlej efuene.

2) efìHee Ðee.

(i) cece&¢<ìerÜejs DeO³e³eve (ii) efvejer#eCeelcekeÀ DeO³e³eve (iii) meeOekeÀ DeefYemebOeeve

3) pees[³ee peceJee.

(De) (ye)

(i) He´³elve He´ceeo HeOoleer - Deuyeì& yeeb[gje

(ii) DeefYepeele DeefYemebOeeve - keÀesnuej

(iii) cece&¢<ìerÜeje DeO³e³eve - Lee@ve&[eF&keÀ

(iv) efvejer#eCeelcekeÀ DeO³e³eve - yeer.SHeÀ.efmkeÀvej

- Jeoef³ecej

4) ³eeoer mJejÀHeele efuene ë

De) cece&¢<ìer DeO³e³evee®eer JewefMe<þs.

ye) DeefYemebOeeveeceOeerue Meem$eer³e mebkeÀuHevee.

Page 94: FYBA Psychology

5

mce=leer

efJeYeeie – 1

IeìkeÀ j®evee

5.1 He´mleeJevee

5.2 J³eeK³ee

5.3 mce=leer He´keÀer³es®eer keÀener þUkeÀ JewefMe<þs

5.4 mce=leer®eer oesve cenlJee®eer He´e©Hes

5.5 JesoefvekeÀ mce=leer

5.6 DeuHekeÀeueerve mce=leer

5.7 efoIe&keÀeueerve mce=leer

5.8 efoIe& mce=leer®es He´keÀej

5.9 efoIe&keÀeueerve mce=leer®es Hel³eeve³eve

5.10 efJemcejCe

5.11 efJemce=leer efJe<e³eer®es ¢<ìerkeÀesve

5.12 mce=leer ueesHe

5.1 He´mleeJevee ë

mce=leer cnCepes DeeþJeCeer. YetlekeÀeUeleerue pes DevegYeJe, ceeefnleer, He´eflecee Je cenlJee®es #eCe DeeHeCe ceWotle meeþJetve

þsJelees Je iejpe He[u³eeme Jele&ceeve keÀeUeleerue GHe³eesieemeeþer Hegvne mce=leer HeìueeJej DeeCetve DeeþJet MekeÀlees, l³eeuee

ceevemeMeem$eer³e Yee<esle mce=leer cnCeleele. ceevemeMeem$eele mce=leer- efJemce=leer ³ee efJe<e³eeuee HeÀej cenlJe Deens Je yeesOeelcekeÀ

ceevemeMeem$eele l³eeJej yejs®e mebMeesOeve Peeues Deens. mce=leer ner SkeÀ cenlJee®eer yeesOeeefvekeÀ He´efkeÀ´³ee Demetve l³ee®ee owvebefove

peerJeveeMeer iee{e mebyebOe Deens. ceevemeMeem$eele mce=leer Jej Hee³eeYetle mebMeesOeve keÀjCeejs keÀener ceevemeMeem$e%e cnCepes nce&ve

Sefyebien@me,pee@pe& mHeefue¥ie, De@ìefkeÀvemeve Je efMeefHe´Àve ns nesle. mce=leeruee `mcejCe'Je efJemce=leeruee `efJemcejCe'cnìues peeles.

Page 95: FYBA Psychology

5.2 J³eeK³ee ë

`HetJee&vegYeJee®es HegvejÀppeerJeve cnCepes mce=leer efkesÀJee mcejCe.'(mìeTì)

`ieleDevegYeJeeb®eer meeþJeCe DeeefCe DeeþJeCe cnCepes mce=leer nes³e.'(efJeucece pescme )

`JesoefvekeÀ ceeefnleer®es mebkesÀleerkeÀjCe, meeþJeCe Je HegvejÀppeerJeve keÀjCeejer yeesOeelcekeÀ He´efke´À³ee cnCepe mce=leer.'

`DeO³e³eveeÜejs OeejCe keÀsuesu³ee DevegYeJeebvee GpeeUe osCes Je les Hegvne ceveëHeìueeJej DeeCeCes cnCepes mcejCe keÀjCes

nes³e.'

`DeMeer ke=ÀleerMeerue He´Ceeueer p³eele JesoveevegYeJeebceeHe&Àle efceUeuesueer ceeefnleer IesCes, l³eeb®es ³eesi³e Dee³eespeve keÀjCes, meeþJeCes

Je ³ee Yeeb[ejeletve leer®es Hegvne leepesHeCeeves Hegve&He´eHeCe keÀjCes cnCepes mce=leer.'(De@ueve ye@[sueer )

ceeveMeem$eevegmeej mce=leer He´efke´À³esle leerve GHe-He´efkeÀ³ee ³esleele, mebkesÀleerkeÀjCe, meeþJeCe Je Hegvee&He´eHeCe.

meebkesÀleerkeÀjCe – (Encoding)

JesoveevegYeJeeletve efceUeuesueer ceeefnleer mebekesÀeflekeÀ mJejÀHeele mce=leer J³eJemLesle meeþefJeueer peeles. meebkesÀeflekeÀjCe ner

mce=leer®eer Heefnueer DeJemLee Deens. HeefjJesMeeletve efceUCeejer JesoefvekeÀ ceeefnleer Je MeejerjerkeÀ GefoodHekesÀ ceWotceOeerue mce=leer keWÀêele

He´eflecee Je mebkesÀleeb®³ee ©Heele þsJeueer peeleele. ns meebkesÀleerkeÀjCe ¢<ì Je Yee<³e oesvner mJejÀHeeleerue Demeles.

meeþJeCe - (Storage)

meebkesÀeflekeÀ mJejÀHeeleerue ceeefnleer mce=leerceOes mebmkeÀefjle keÀjÀve peleve kesÀueer peeles. meeþJeCeerceOes Heg{erue mebYeeJ³e

JeeHejekeÀjerlee ceeefnleer peHetve þsJeueer peeles. ceeefnleer keÀceer keÀeueeJeOeer keÀjerlee cnCepes®e DeuHemce=leer cnCetve efkebÀJee DeefOekeÀ

keÀeueeJeOeerkeÀjerlee cnCepes®e oerIe&mce==leer cnCetve þsJelee ³esles.

Hegve&He´eHeCe efkebÀJee Hel³eeve³eve ë (Retrieval)

³ee He´efkeÀ³esle meeþJeCeerleerue ceeefnleer He´eflecee, Yee<³e efkebÀJee JesoveerkeÀ mJejÀHeele Hegvne mce=leerHeìueeJej DeeCetve l³eeb®ee

leguevesle He´l³e#e JeeHej kesÀuee peelees. oerIe&mce=leerceOes Hegve&He´eHeCe ner leguevesle ogOe&j He´efke´À³ee Deens. He gve&He´eHeCe ve Peeu³eecegUs

yejs®eoe efJemcejCe mbeYeJeles. Hegve&He´eHeCeemeeþer F&Meejs, DeeþefJeC³eeme ceole keÀjleerue Demes IeìkeÀ iejpes®es Demeleele. mce=leer ner

SkeÀ efJeMeeue meeþe Demelees.

5.3 mce=leerHe´efke´À³es®eer keÀener þUkeÀ JewefMe<þs ë

mce=leerle kesÀJeU YetlekeÀeueerve ieleDevegYeJe®e meeþJeues peeJet MekeÀleele.

mce=leer Je DeO³e³eve ³ee He´efke´À³eeb®es Ieefve<ì veeles Deens.

Hegve&He´eHeCe ner He´l³e#e mce=leer peeie=leer®eer efke´À³eeMeerue He´efkeÀ³ee Deens.

mce=leer®es DeuHemce=leer Je oerIe&mce=leer Demes oesve He´keÀej mebYeJeleele.

Page 96: FYBA Psychology

mce=leer®eer HeejÀHes ë (Models of Memory)

mce=leer Je mce=leerceOeerue ceeefnleer®eer meeþJeCe ³eeb®es He´l³e#e efvejer#eCe keÀjlee ³esle veener. cnCetve mce=leerJej mebMeesOeve

keÀjCeeN³ee ceevemeMeem$e%eebveer efJeefJeOe He´e©Heeb®³ee DeeOeejs mce=leer keÀMeer keÀe³e& keÀjles ³ee®es mHe<ìerkeÀjCe osC³ee®ee He´³elve kesÀuee

Deens. ³ee He´e©HeebcegUs DeeHeCeeme keÀUles keÀer,

- mce=leer keÀmes keÀe³e& keÀjles.

- meebkesÀeflekeÀ ceeefnleer kegÀþs Je keÀMeer meeþefJeueer peeles.

- yeens©ve ³esCeejer ceeefnleer keÀMeer neleeUueer peeles.

- mce=leer®es efJeefJeOe mlej Demeleele keÀe ? F.

5.4 mce=leer®eer oesve cenlJee®eer He´e©Hes ë

De) mebmkeÀjCe mleje®es Hee©He ë(Levels of Processing model LOP)

1972meeueer efke´ÀkeÀ Je ueeskeÀnì& ³ee ceevemeMeem$e%eebveer ienve efkebÀJee Keesue mebmkeÀjCe mleje®es He´e©He ceeb[ues.

mce=leerner keÀHH³eekeÀHH³eele þsJeueer peeles ³ee mebkeÀuHevesme l³eebveer veekeÀejues. l³eeb®³ee mebMeesOeveevegmeej mce=leer ner SkeÀmebIe

He´efke´À³ee Demetve %eeveWefo´³eebÜejs ie´nCe kesÀuesu³ee ceeefnleerJej JejJej®es efkebÀJee meKeesue mebmkeÀjCe kesÀues peeles Demes l³eebveer cnìues

. cnCetve®e mce=leer He´efkeÀ³esle ceeefnleerJej nesCeejs mebmkeÀjCe cenlJee®es Deens ns ³ee He´e©Heele mHe<ì kesÀues Deens. oerIe&keÀeueerve

mce=leer keÀjerlee ceeefnleerJej meKeesue mebmkeÀjCe nesCes iejpes®es Deens p³eele ceeefnleer DeLee& menerle mecepetve Iesleueer peeles.

l³eecegUs ceeefnleer efìkeÀC³ee®ee keÀeueeJeOeer Jee{lees. JejJej®es mebmkeÀjCe Peeuesueer mce=leer ueies®e efJemcejCeele peeles cee$e meKeesue

mebmkeÀjCeecegUs efvecee&Ce Peeuesueer mce=leer DeefOekeÀ megyekeÀ, DeeefKeJejsefKeJe kebÀieesjs DemeCeejer Demeles cnCetve leer oerIe&keÀeU

mcejCeele jneles. Goe. Kejsoeruee peeleevee leeW[Heeþ kesÀuesueer ³eeoer keÀener keÀeUeves efJemejueer peeles. cee$e DeLe& mecepetve

IesGÀve ¢<³eebvee [esU³eemeceesj DeeCetve DeeþJeCeerle þsJeuesueer keÀefJelee oerIe&mce=leer yeveles.

ye) mecebelej efJelejCe mebmkeÀjCe He´e©He ë(Parallel Distributed Processing Model PDP)

1986meeueer pescme ce@keÀkeÌuesue@[ Je [sefJn[ ©ceueneì& ³ee oesIeebveer ns He´e©He ceeb[ues, ³ee efmeodOeebleele Demes

cnìues Deens keÀer mce=leer mebke´ÀceCe He´efke´À³ee ìHH³eeìHH³eeves ve neslee ceWotceOeerue He´efke´À³ee SkeÀe®e JesUer mebmkeÀejerle nesTve

mce=leer efvecee&Ce nesles. efJeefJeOe He´keÀej®es JesoveevegYeJe Goe. ¢<³e, ÞeeJ³e, iebOeerle, mHeMe&, jbie, ©He, ©ef®e, DeekeÀej F. ®³ee

mce=leer SkeÀe®e JesUer ceWot®³ee efJeefJeOe Yeeieele meeþJeu³ee peeleele. ns meJe& efJeYeeie SkeÀceskeÀbeMeer SkeÀe peeU³eeHe´ceeCes pees[uessues

Demeleele. mce=leer peeie=le nesleevee HejmHejebMeer DevegyebOeerle ns efJeYeeie SkeÀceskeÀebMeer ³eesi³e vesìJeke&À keÀjleele Je mce=leer He´keÀì

nesles.³eemeeþer ceWotleerue meJe&®e efJeYeeie peeie=le Peeues Heeefnpes Demes veener lej keÀener JesUe SKeeo-ogmeN³ee He´efleces®³ee efkebÀJee

JewefMe<þ³ee®³ee DeeOeejs mce=leer peeie=le nesles.

ne efmeodOeeble DeefuekeÀ[uee Demeu³eeves l³eeme H´eceeefCele keÀjCeejs Hegjsmes mebMeesOeve Depetve JneJe³ee®es Deens. lemes®e kesÀJeU SkeÀe

DevegYeJeele ceeefnleer®es FlekesÀ ienve DeO³e³eve keÀmes Ie[les ³ee®es mHe<ìerkeÀjCener ³ee efmeOeevleele efceUle veener.

Page 97: FYBA Psychology

keÀ) ceeefnleer Heefke´À³eekeÀjCe Hee©He ë (Information Processing Model )

³ee He´ejÀHeeme De@ìefkeÀvme Je MesHe´Àerve ³eeb®ee ef$emce=leer efmeOeevle Demesner cnCeleele. 1968 meeueer ceeb[uesu³ee ³ee

He´ejÀHeele mce=leer®es leerve He´keÀej ceeb[ues Deensle- JesoefvekeÀ mce=leer, DeuHekeÀeefueve mce=leer Je oerIe&mce=leer He´l³eskeÀ DeJemLes®eer

keÀener JewefMe<þs Deensle. ³eeceOes ceeefnleer keÀMeer Je kegÀþs meeþJeueer peeles Je Hegvne peeie=le nesles ³ee He´efke´À³esefJe<e³eer efJeJes®eve

Dee{Ules. JesoefvekeÀ DevegYeJe ie´nCe kesÀu³eeveblej DeuHekeÀeU (Deieoer 2-3meWkeÀo ) JesoefvekeÀ keÀHH³eele OeejCe kesÀues peeleele.

Heg{®eer He´efkeÀ³ee ve Peeu³eeme les ueies®e®e ueesHe HeeJeleele Je l³ee®³eekeÀ[s Hegjsmes ue#e HegjefJeu³eeme les Heg{s DeuHemce=leer®³ee

keÀHH³eele He´JesMe keÀjleele.³ee keÀHHeele osefKeue kesÀJeU 20-30 meWkeÀo JesUsHe³e¥le ner ceenerleer OeejCe kesÀueer peeles. Heg{s l³ee

ceeefnleerme DeLe&HetCe&lee He´oeve keÀªve leer oerIe&mce=leer Jee `keÀe³ece®ee keÀHHee '³ee keÀHHeele GpeUCeer Je efJemleej GpeUCeer

leb$eeceeHeÀ&le OeejCe kesÀueer peeles. He´l³eskeÀ keÀHH³eele keÀceer DeefOekeÀ keÀeU ceeefnleer efìketÀve jneles. DeuHemce=leer keÀHH³eeleerue

ceeefnleer DeLe&HetCe& Demeles Je oerIe&mce=leer keÀHH³eeleerue ceeefnleer efle®³ee cetU mJejÀHeemen DeLe&HetCe& efjl³ee mebie´nerle kessÀuesueer

Demeles. (Dee. ke´À. 2.2 Hene)

mejeJe, meebkesÀeflekeÀjCe

STM LTM

yeen³e peieeleerue

GefÎHekeÀ efJemcejCe HegvejeJenve

(OJeveer,He´keÀeMe,F.) DeuHekeÀeefueve efoIe&keÀeueerve mce=leer

JesoefvekeÀ mce=leer mce=leer

S.M

Page 98: FYBA Psychology

Deeke=Àleer 5.1 DejefkeÀvmeve DeeefCe efMeHe´Àerve ³ee®es mce=leer efJe<e³ekeÀ He´ejÀHe.

5.5 JesoefvekeÀ mce=leer ë (Sensory Memory)

JesoefvekeÀ mce=leer ne mce=leer He´efkeÀ³es®ee Heefnuee ìHHee Deens. Heb®esefê³eebceeHe&Àle nesCeejs ¢<ìer,ÞeeJ³e, mHeMe&, iebOe,

jÀef®eJesovee®eer veeWo IesTve ³ee GefoodHekeÀeb®³ee YeeweflekeÀ JewefMe<þ³eeb®eer ceWotceOes keÀener #eCe meeþJeCe keÀjC³ee®³ee ³ee mce=leer®³ee

ìHH³eeme JesoefvekeÀ mce=leer cnCeleele. JesoefvekeÀ mce=leer mebJesoveeMeer pees[uesueer Demetve DeJeOeeve nener ³ee mce=leer®ee SkeÀ

cenlJee®ee Yeeie Deens. ³ee mce=leer®es oesve He´keÀej Deensle.

- cetle& mce=leer (Iconic Memory) -¢<³e – JesoefvekeÀ mce=leer

- He´eflemeeoelcekeÀ mce=leer (Echoic Memory) ÞeeJ³eJesoefvekeÀ mce=leer efpe®ee ÞeJeCeeMeer mebyebOe Demelees.

cetle& mce=leerle ¢<ìerJesoveecegUs efvecee&Ce nesCeeN³ee mce=leerme meeþefJeues peeles. cetle& cnCepes He´efleceeb®eer mce=leer. ¢<³e

ceeefnleer®³ee yeeyeleerle meskebÀoele 1/4 Yeeie Fleke̳ee DeuHe JesUele ¢<ì GefoodHekeÀe®eer veesbo Iesleueer peeles. mce=leer®³ee ³ee

ìHH³eeJej ceeefnleer pejer DeefOekeÀ keÀeU jenle vemeueer lejer JesoefvekeÀ mce=leerle mebJesoveelcekeÀ DevegYeJee®eer ngyesngye He´efleke=Àleer

efomeles. cegle& mce=leerHes#ee He´eflemeeoelcekeÀ mce=leer keÀener DeefOekeÀ keÀeU cnCepes 3/4 meWkeÀoeHe³e&le jneles.

pee@pe& mHeefue¥ie ³eeves 1963 ceOes JesoefvekeÀ mce=leerJej keÀener He´³eesie kesÀues. l³eeHewkeÀer `ce³ee&efole DenJeeue leb$e'(Partial

Report Technique) ³ee He´³eesieebleie&le l³eeves JesoefvekeÀ mce=leerefJe<e³eer keÀener iees<ìer peeCeC³ee®ee He´³elve kesÀuee.

megceejs 16iees<ìer SkeÀef$eleHeCes cegle& mce=leerle keÀ®®³ee efkebÀJee He´efkeÀ³ee ve kesÀuesu³ee mJejÀHeele meeþJeu³ee peeGÀ

MekeÀleele.³ee He´³eesieele mHeefue¥ie ³eeves

W P X T

M R C S

L H Y D

JejerueHe´ceeCes 12 Fbie´peer DeeÐeeMejs He´³eesieele Yeeie Iesleuesu³ee He´³egkeÌleebvee 20meskebÀo FlekeÀe JesU oeKeefJeueer.

l³eeveblej leervener DeesUerbHewkeÀer kegÀþu³eener SkeÀe DeesUerleerue De#ejs DeeþJee³euee meebefieleues peeF&ue Demes DeeOeer®e He´³egkeÌleebvee

keÀUefJeC³eele Deeues nesles. De#ejs oeKeefJeu³ee iesu³eeveblej ueies®e®e DeeþJee³euee meebefieleues lesJne He´³egkeÌleebvee mebyebOeerle

DeesUerleerue yejer®e De#ejs DeeþJeueer cee$e 4 meskeÀboeveblej DeeþefJeC³eeme meebefieleues lesJne DeesUerleerue SKeeos®e De#ej DeeþJet

MekeÀues.³eeJejÀve Demes efomeles keÀer JesoefvekeÀ mce=leer HeÀej ®eìkeÀve ueesHe HeeJeles. JesoefvekeÀ mce=leer melele mebke´Àefcele nesle Demeles.

o=<³e mJe©Heeleerue ceeefnleer ueesHe HeeJeles Je veJeerve ceeefnleer l³ee efþkeÀeCeer Hegvne keÀener®e meskeÀboebmeeþer meeþefJeueer peeles. ¢<³e

JesoefvekeÀ mce=leer cnCepes®e cetle& mce=leer meeOeejCeleë SkeÀe meskebÀoeHes#ee keÀceer JesU Je ÞeeJ³e JesoefvekeÀ mce=leer cnCepes®e

He´eflemeeoelcekeÀ mce=leer 4-5 meskebÀo FlekeÀe JesU mcejCeele jneles. uee@ie (1980) Je ueesHìme (1985) ³eeb®³ee

mebMeesOeveevegmeej o=<³e GefodoHekeÀ veeefnmes Peeu³eeveblej megceejs 200 les 400 efceefuemeskebÀoeHe³e¥le cnCepes®e SkeÀe

meskebÀoeHes#eener keÀceer JesU He³e¥le cetle& mce=leer efìkeÀles.

Page 99: FYBA Psychology

5.6 DeuHekeÀeefueve mce=leerë (Short Term Memory)

ner mce=leer®eer ogmejer DeJemLee Deens. ³ee mce=leerme `keÀe³ee&lcekeÀ mce=leer' Demes ner cnìues peeles. Jesove Fbefê³eebÜejs

efceUeuesu³ee ceeefnleer®ee keÀener Yeeie pesJne Heg{erue He´efkeÀ³esmeeþer efveJe[uee peelees lesJne lees DeuHekeÀeefueve mce=leerceO³es ³eslees.

efceUeuesueer ceeefnleer pej ³eesi³e DeJeOeeve osTve efceUefJeueer Demesue lej leer®ee JesoefvekeÀ keÀHH³eele®e ueesHe ve neslee leer Heg{erue

He´efke´À³esmeeþer DeeHeesDeeHe®e DeuHekeÀeueerve mce=leer keÀ#eele ueesìueer peeles. Goe.ceeefmekeÀ Jee®eleevee l³eeceOeerue nsDejDee@F&ue®eer

peeefnjele ue#e osTve Heeefnueer keÀer nsDej Dee@F&ue®es veeJe, l³eele JeeHejuesu³ee cee@[sue®es veeJe, efle®es keÀHe[s, Hee½e&Yegceer.

F.®eer veeWo nesles. DeMee He´keÀejs ceeefnleer pesJne DeuHekeÀeefueve mce=leer keÀ#eele ³esles lesJne efle®³eeJej DeveskeÀ He´efke´À³ee nesleele.

l³eeHewkeÀer GpeUCeer keÀjCes (Rehearsal) DeeefCe OeejCee keÀjCes (Retention) ne oesve He´efkeÀ³ee cenlJee®³ee þjleele.

HewkeÀer GpeUCeer keÀjCes ³ee He´efke´À³esle pej Hegvne – Hegvne leer®e ceeefnleer efceUle jeefnueer, leer®eer GpeUCeer nesle jeefnueer lej

leer ³ee ìHH³eeJej peemle keÀeU jent MekeÀles. Goe. jcePeeve Heìsue veeJee®³ee ceeCemee®ee HeÀesve efoJemeele leerve JesUe Deeuee Je

l³eeves legce®³ee Jeef[ueebkeÀjerlee efvejesHe efouee lej l³ee ceeefnleer®eer GpeUCeer Peeu³eeves les veeJe Je efvejesHe ue#eele veerì

jne³euee ceole nesles. GpeUCeercegUs SKeeoe Hee{e Heeþ keÀjCes, ³eeoer ue#eele þsJeCes, veeJes ke´ÀceJeej ue#eele þsJeCes, HeÀesve

vebyej ve efuentve Ieslee DeeþJeCeerle þsJeCes F.iees<ìer Meke̳e nesleele. OeejCee keÀjCes cnCepes ceeefnleer ¢{ keÀjCes nes³e. ceeefnleer

DeuHekeÀeefueve mce=leer keÀ#esle jenC³ee®eer #ecelee J³ekeÌleer mejeJeeves Jee{Jet MekeÀles. ³eeuee®e OeejCee cnCeleele. pemeepemee

keÀeU peelees lemeleMeer DeuHemce=leerleerue ceeefnleer efJemcejCeele peeles. Fbefê³eebveer ie´nCe kesÀuesu³ee ceeefnleer®³ee mce=leer Yeeb[ejele

jneC³ee®ee keÀeU pesce-lesce 20 les 30 meskebÀo FlekeÀe Demelees. GefoodHekeÀ veeefnmee Peeu³eebvelejner keÀener keÀeU He³e¥le

ie´enkeÀ HesMeerJej peer He´eflecee Gceìtve jeefnuesueer Demeles, l³ee DeeOeejs mcejCe keÀsues peeles les DeuHekeÀeefueve Demeles.

ne keÀHHee cnCepes SkeÀ íesìer Hesìer®e peCet. SkeÀe®e JesUer DeveskeÀ DevegYeJe ³eele keÀeWyeC³ee®ee He´³elve kesÀu³eeme les

Gueìtve yeensj He[leerue efMeJee³e l³eeleerue ceeefnleer®es oerIe&mce=leerlener ©Heeblej nesCeej veener. cee$e DeuHekeÀeefueve mce=leer ner

mce=leer®eer cenlJeHetCe& DeMeer DeJemLee Deens. DeLe&HetCe&jerl³ee kesÀuesueer GpeUCeer DeuHemce=leer Jee{efJeC³eeme GHe³eesieer þjles.

pee@pe& efceuej (1956)³eeb®³ee DeuHemce=leerJejerue mebMeesOeveeletve Demes efometve Deeues keÀer ceveg<³e DeuHemce=leerle SkeÀe

JesUer vesceke̳ee meele iees<ìer efkebÀJee Hee®e les veGÀ iees<ìer þsGÀ MekeÀlees. l³eeb®ee peieHe´efmeOo He´yebOe ` The magical

number 'Seven': Plus or minus two’ ns®e veceto keÀjlees. pee@pe& efceuej ³eebveer `DebkeÀDeeJeekeÀe ®ee®eCeer ' (Digit

– Spam Test) ®³ee DeeOeejs DeuHemce=leer®eer ce³ee&oerle keÀ#ee efmeOo kesÀueer. ner ®ee®eCeer DeMeerë l³eebveer keÀeieoeJej Keeueerue

DebkeÀ efuentve efoues.

6, 3, 9, 7, 4, 6, 2, 3, 9, 4

les He´³egkeÌleebvee oj meskebÀoeuee SkeÀ ³ee ieleerves ceesþ³eeves ke´Àceeves G®®eeje³euee meebefieleues. veblej [esUs efceìtve Hegvne ne ke´Àce

meebiee³euee meebefieleuee. keÀener JesUe Demes kessÀu³eeJej ue#eele Deeues keÀer DeefOekeÀebMe J³ekeÌleer l³eeleerue `meele' DebkeÀ yejesyej

ke´Àceeves meebiet MekeÀleele. HeÀej®e keÀceer J³ekeÌleer ke´Àceeves `veGÀ' DebkeÀ meebiet MekeÀleele.

Page 100: FYBA Psychology

efJeefJeOe mebJesoveeceeHe&Àle efceUeuesueer ceeefnleer DeuHemce=leerle jent MekeÀles. OeejCee keÀjCes ner DeuHemce=leer®eer ogmejer

He´efke´À³ee p³eele J³ekeÌleer Jemletb®ee ieì keÀ©ve l³eeb®eer mce=leer þsJeC³ee®ee He´³elve keÀjles. ieì efkebÀJee Chunk ns DeuHemce=leer®es

meJee&le íesìs HeefjceeCe Deens. ieì cnCepes oerIe&keÀeefueve mce=leerle DemeCeejs He´efleefveefOekeÀ SkeÀkeÀ. Goe. YPPAH ³ee Meyoele

Hee®e ieì Deensle. cee$e HAPPY ³ee Meyoele SkeÀ®e He´efleefveefOekeÀ ieì Deens. l³ee®eHe´ceeCes SKeeoe JeekedÀÌHe®eej Jee cnCe

Demesue lej l³eemener SkeÀ®e He´eefleefveefOekeÀ ieì ceeveuee peeJet MekeÀlees. `DeebOeUe ceeielees SkeÀ osJe oslees oesve [esUs' efkebÀJee

`neleele keÀUmee, ieeJeeuee JeUmee'.

DeìefkeÀvemeve Je efMeHe´Àerve (1968),ye´eGÀve (1958), Heerìjmeve Je Heerìjmeve (1959) F.

ceevemeMeem$e%eeb®³ee mebMeesOeveeletve Demes efmeOo Peeues Deens keÀer DeuHemce=leer®ee keÀeU 12 les 30 meskebÀo FlekeÀe Demelees. lees

Jee{JeeJe³ee®ee Demeu³eeme 12 les 30 meskebÀoeceOes GpeUCeer keÀjeJeer ueeieles veener lej mce=leer®ee ueesHe neslees. oesve He´keÀej®eer

GpeUCeer Demeles.

HeeþHegjeJee GpeUCeer (Maintainance Rehearsal)ë kesÀuesueer ef®eefkeÀlmee peMeer®³ee leMeer ³eb$eJele Hegvne efiejefJeCes.

DeLe&HetCe& efJemleejerle GpeUCeer (Elaborative Rehearsal ) : GefoodHekeÀe®eer DeefOekeÀ KeesueJej Je DeLe&HetCe&

ef®eefkeÀlmee nes³e.

5.7 oerIe&keÀeefueve mce=leer ë (Long Term Memory ) LTM

ceeefnleer®eer He´efkeÀ³ee keÀjCeeN³ee ³eb$eCesle oerIe&keÀeefueve mce=leer ne MesJeì®ee ìHHee ceeveuee peelees. ³ee keÀHH³eele efJeefJeOe

He´keÀej®³ee Dece³ee&o mce=leer®eer oerIe&keÀeU meeþJeCe keÀjÀve þsJeueer peeles. He´l³eskeÀ J³ekeÌleer®es mJeleë efJe<e³eer®es

%eeve,HeefjJesMeemebyebOeer Je peieeleerue Flej J³ekeÌleeR efJe<e³eer®es %eeve oerIe&mce=leerle meeþefJeues peeles. ¢<ì, ÞeeJe, jÀef®e,

iebOe,mHeMe& ³eeefJe<e³eer®es DevegYeJe HeeflekeÀelcekeÀ mJejÀHeele cesbot®³ee efþkeÀeCeer meeþefJeues peeleele. oerIe&keÀeefueve mce=leerceOeerue

ceeefnleer DeeHeCe nJeer lesJne peeie=le keÀjÀ MekeÀlees. ³ee keÀHH³ee®eer meeþJeCe – keÀ#ee Dece³ee&o Demeles. DeuHekeÀeefueve

ceeefnleerJej ³eesi³e mebmkeÀejCe nesTve leer oerIe&keÀeefueve mce=leerkeÀ#esle efmLejeJeueer keÀer J³ekeÌleer®³ee ce=l³etHe³e&le ner mcejCe

#ecelee ve<ì nesle veener. ie´bLeeue³eeHe´ceeCes SkeÀ efJeefMe<þ He´Ceeueer JeeHejÀve efJe<e³e, meve, J³ekeÌleer F.®³ee mce=leer ke´ÀceJeej

J³ekeefmLeleHeCes peleve keÀjÀve þsJeu³ee peeleele.

oerIe&keÀeefueve mce=leer DeuHekeÀeefueve mce=leerHes#ee ®eej yeeyeleerle JesieUsHeCee oMe&efJeles.

(i) ceeefnleer®es He´l³eeJenve.

(i i) ceeefnleer®³ee OeejCes®es mJejÀHe.

(i i) efJemce=leer®eer keÀejCes.

(i v) cesbotleerue mce=leer – meeþJeCeer®eer mLeeves

Page 101: FYBA Psychology

ceeefnleer®es Hel³eeJenve ë

DeuHekeÀeefueve mce=leer®es He´l³eeJenve menpe Demeles. cee$e oerIe&keÀeefueve mce=leer®ee DeeJeekeÀe Heb´®e[ ceesþe Demeu³eeves

He´l³eeJenveemeeþer iejpe Demesue lesJe{er®e ceeefnleer peeie=le kesÀueer peeles. Goe. HeefnueerceOes DeeHeu³ee Jeiee&le nesleer l³ee cegueer®es

veeJe DeeþJeleevee Flej DeveskeÀ meboYe& ®eeUJeleele Hejbleg vescekesÀHeCeeves efle®es veeJe Heg{s ³esles.

ceeefnleer OeejCes®es mJejÀHe ë

DeuHekeÀeefueve mce=leerceOes JesoveevegYebJeeb®³ee mJejÀHeele®e ceeefnleer OeejCe kesÀueer peeles cee$e oerIe&mce=leerle

JesoveevegYeJeebmen ceeefnleer®eer OeejCee keÀjleevee efle®ee DeLe& osefKeue ue#eele Iesleuee peelees. MeyoeLee¥®es mebkesÀle peemle ue#eele

þsJeues peeleele.

efJemce=leer®eer keÀejCesë

DeuHekeÀeefueve mce=leer®eer GpeUCeer kesÀueer iesueer veener lej leer ueies®e ueesHe HeeJeles. cee$e oerIe&keÀeefueve mce=leerle

ceeefnleer®eer meeþJeCe DeLeJee OeejCee Peeueer keÀer leer keÀe³ecemJejÀHeer Demeles.

ceWotleerue mce=leer®eer mLeeves ë

DeuHekeÀeefueve mce=leer Deie´Keb[e®³ee YeeieeJej meeþJetve þsJeueer peeles. oerIe&keÀeefueve mce=leer cee$e ceWot®³ee efnHHeeske@ÀcHeme ³ee

Yeeieele He´Lece ³esles Je Heg{s ceWot®³ee efJeefJeOe Yeeieele meeþJeueer peeles. efJeefJeOe He´keÀej®³ee GefoodHekeÀebmeeþer JesieJesieU³ee peeiee

vescetve efouesu³ee Demeleele.

meYeesJeleeue®³ee HeefjJesMeeleerue GefoodHekeÀebcegUs JesoefvekeÀ mce=leer efvecee&Ce nesleele. l³eeceOetve®e DeuHekeÀeueerve mce=leer

mebYeJeles.DeuHekeÀeefueve mce=leer®eer GpeUCeer kesÀu³eeme Je DeLe&HetCe& DeekeÀueve kesÀu³eeme oerIe&keÀeefueve mce=leer yeveles.

DeuHekeÀeefueve mce=leer®es GpeUCeer DeYeeJeer efJemcejCe mbeYeJeles.

5.8 oerIe&mce=leer®es He´keÀejë

1) He´efke´À³ee mce=leer ë (Non – declarative Or Procedural Memory )

efJeefJeOe keÀewMeu³es, meJe³eer Je Flej keÀe³ee&lcekeÀ keÀejkeÀ keÀewMeu³eeb®eer meeþJeCe keÀjCeejer mce=leer cnCepes DeJee®ekeÀ mce=leer

nes³e. iee[er keÀMeer ®eeueJeeJeer, DeebIeesU keÀMeer keÀjeJeer, mJewHeekeÀeefJe<e³eer®eer keÀewMeu³es ³eeb®ee ³eele meceeJesMe neslees. SKeeoer

iees<ì keÀMeer keÀjeJeer efkebÀJee l³ee iees<ìer®eer ke=Àleer keÀMeer keÀjeJeer lemes®e GefoodHekeÀ Je He´e flemeeo ³eeleerue mebyebOe DeJee®ekeÀ

mce=leerle Jemelees. ³ee He´keÀej®³ee keÀewMeu³es efkebÀJee ke=ÀleerefJe<e³eer®³ee mce=leerme DeJee®ekeÀ mce=leer DeLeJee DeJ³ekeÌle mce=leer cnìues

peeles. ³ee mce=leeruee DeJee®ekeÀ mce=leer DeLeJee DeJ³ekeÌle mce=leer cnìues peeles. ³ee mce=leeruee DeJ³ekeÌle mce=leer cnCeleele. keÀejCe

³ee mce=leerbkeÀ[s J³ekeÌleerme peeefCeJeHetJe&keÀ ue#e ÐeeJes ueeiele veener. SkeÀoe meJe³eer yeeCeu³ee,keÀewMeu³es Deelcemeele Peeueer keÀer

He´³elve ve keÀjlee efke´À³esuee He´efleefke´À³ee efceUleele Je efke´À³ee DeeHeesDeeHe Ie[tve ³esleele.

Page 102: FYBA Psychology

2) Jee®ekeÀ mce=leer : ( Declarative Memory )

peeie=le Je JeemleJe mJejÀHeeleerue mce=leerme Jee®ekeÀmce=leer cnCeleele. ³eeceOes %eeveeOeejerle mce=leer p³eeceOes mLeU, keÀeU,

Yee<ee, He´mebie, ceeefnleer, %eeve Deeoer JeemleefJekeÀ mce=leer Demeleele. Jee®ekeÀ mce=leerme He´keÀì mce=leer Demesner cnCeleele.

peeie=leHeCes p³ee®es mcejCe keÀjÀ MekeÀlees DeMee mce=leer cnCepes veeJes, J³eefkeÌleefJeMes<e, MeyoeLe&, mebkeÀuHevee F. iees<ìer efJe<e³eer®³ee

mce=leer ³ee He´keÀejele cees[leele cnCetve jÀ{ DeLee&ves mce=leer p³eeuee cnCeleele leer ner®e nes³e. Goe. Heefj#esceOes Gllejs ³ee®e

mce=leerletve meg®eleele. He´keÀì mce=leer®es oesve Yeeie Demeleele – Ieìvee He´mebieeb®eer mce=leer Je Meyomce=leer.

3) Ieìvee – He´mebieeb®eer mce=leer ë

J³ekeÌleer®³ee mJele뮳ee peerJeveeleerue mLeue–keÀeue efJe<e³ekeÀ DeeþJeCeer ³ee mce=leer ceO³es peleve keÀjÀve þsJeu³ee peeleele.

peerJeveevegYeJeeleerue leejerKe -Jeej Je peeiesefJe<e³eer®³ee mce=leer ³ee He´keÀejele cees[leele. ®eefj$eelcekeÀ HeeMJe&Yetceer Demeuesu³ee Je

YeeJeefvekeÀ mHeMe& ueeYeuesu³ee J³eefkeÌlepeerJeveeleerue efJeefJeOe Ieìvee Je He´mebie ³ee oerIe&keÀeefueve mce=leerle leHeMeerueebmen veeWoefJeuesues

Demeleele. ³ee He´mebieele mJeleë®es ³eMe (Heefnueer Deeues lesJne efceUeuesueer ì^e@HeÀer Je MeeyeemekeÀer), efYeleeroe³ekeÀ DevegYeJe (

mee³ekeÀueJejÀve He[u³eeves Hee³eeuee Peeuesues He@´ÀkeÌ®ej)keÀewlegkeÀ, uee[(HeoJeeroeveemeeþer cegoodece HejieeJeentve Deeuesues Deepeer –

Deepeesyee, l³eebveer efouesues ceneie[s Ie[³eeU), veeJe[les He´mebie (peerJeueie cewef$eCeerMeer Peeuesues keÀ[eke̳ee®es Yeeb[Ce, MeeUsle

efceUeuesueer efMe#ee, cegbyeF& yee@cyemHeÀesmìele oesve efoJeme De[keÀuesues yeeyee) F. cegK³e He´mebie peleve kesÀues peeleele.

4) Meyomce=leer : ( Semantic Memory)

³ee mce=leerle Meyoeb®es DeLe&, l³eeceOeerue HejmHejmebyeOe Je l³eeb®³ee mebJeeoeleerue Je efJe®eejebceOeerue JeeHeje®es efve³ece meeþJeues

peeleele. ner Meyoeb®³ee DeLee&Meer efveie[erle DeMeer mce=leer Demetve l³eele mLeue-keÀeuee®eer ieCevee nesle veener. Meyoeb®es peie Je

l³eeb®ee JeeHej ³eeefJe<e³eer®es mebIeìerle %eeve p³eele JeemleefJekeÀ iees<ìer, cetuelelJes, veeles Je ³eespevee ³eeb®ee meceeJesMe neslees.

leke&Àmegmebiele efjleerves ner ceeefnleer meeþefJeu³eecegUs J³ekeÌleerme l³eeletve leeefke&ÀkeÀ Devegceeve keÀe{Ces Meke̳e nesles. leguevesle

Meyomce=leer He´mebie Je Ieìveeb®³ee mce=leerHes#ee DeefOekeÀ mebIeìerle Demeles Je He´mebie – Ieìveeb®³ee mce=leerHes#ee keÀceer HeceeCeele ³ee

mce=leer®es efJemcejCe mebYeJeles.

He´Mve ë

1) KeeefueueHewkeÀer keÀesCel³eener leerve meb%ee mHe<ì keÀjeë

JesoefvekeÀ mce=leer

mebkesÀleerkeÀjCe

DeJee®ekeÀ mce=leer

Ieìvee – He´mebiee®eer mce=leer

Page 103: FYBA Psychology

2) oerIe&keÀeefueve mce=leerefJe<e³eer meefJemlej ceeefnleer Ðee.

3) efìHee Ðee.

Jee®ekeÀ mce=leer

DeuHekeÀeueerve mce=leer

ceeefnleer mebke´ÀceCe He´efkeÀ³ee He´e©He

mce=leer He´efke´À³es®eer JewefMe<þ³es

4) pees[³ee peceJee

(De) (ye)

12 les 30 meskebÀo - He´eflemeeoelcekeÀ mce=leer®ee keÀeU

3 les 4 meskebÀo - mce=leer He´efke´À³es®ee DeejeKe[e

JeeIe Je vee@ce&ve - DeuHe – mce=leer®ee keÀeU

pee@pe& efceuej - mebmkeÀjCe mleje®es He´e©He

efke´ÀkeÀ Je ueeskeÀFì& - DebkeÀ – DeeJeekeÀe ®ee®eCeer

5) mce=leer®es meebkesÀeflekeÀjCe, meeþJeCe Je He´l³eve³eve ³ee keÀuHevee GoenjCeemen mHe<ì keÀje.

6) mce=leer®³ee oesve J³eeK³ee osGÀve oerIe&mce=leer®³ee keÀesCel³ee ner oesve He´keÀejeb®eer ®e®ee& keÀje.

efJeYeeie – 2

5.9 oerIe&keÀeefueve mce=leer®es He´l³eeve³eve ë(Retrieval of Long – Term Memory)

oerIe&keÀeefueve mce=leerletve ceeefnleer®es He´l³eeve³eve keÀjCes,leer vescekesÀHeCeeves DeeþJeCes ns meesHes veener.mce=leer®³ee

meeþ³eeceOetve ceeefnleerme Hegvne mce=leerHeìueeJej peeie=le keÀjC³ee®³ee He´efke´À³esme He´l³eeve³eve cnCeleele. He´l³eeve³eve F&Meejs

He´l³eeve³eve keÀjC³eele ceesuee®eer ceole keÀjleele. ns F&Meejs cnCepes mce=leerceOetve SKeeoer iees<ì peeie=le keÀjleevee ceole keÀjCeejs

GefoodHekeÀ nes³e. ³eebvee met®ekeÀ DeeþJeCeer Demesner mebyeesOeleele pes DeeHeu³ee oerIe&mce=leer ieb´Leeue³eeletve vesceke̳ee keÀesCel³ee

efJeYeeieeletve ceeefnleer®es He´l³eeve³eve keÀjeJe³ee®es ceeefnleer efceUJee³e®eer ³ee®es ceeie&oMe&ve keÀjleele. DeeHeu³ee HeefjJesMeeleerue

keÀesCeleerner Jemlet, Ieìvee Demes GefoodHekeÀ þjÀ MekeÀles.

Page 104: FYBA Psychology

He´l³eeve³evee®³ee oesve cenlJee®³ee He´efke´À³ee cnCepes

mebmkeÀjCe efJeMes<elee efveoMe&ve lelJe (Encoding Specificity)

DeJemLee DeJeuebyeve DeO³e³eve (State Dependent Learning)

mebmkeÀjCe efJeMes<elee efveoMe&velelJe ë

He´mebie Je Ieìveeb®³ee mce=leerletve pesJne He´l³eskeÀ ceeefnleerMeer pees[uee iesuesuee DeLe&yeesOe meeoj kesÀuesu³ee met®ekeÀecegUs peeie=le

neslees lesJne DeMee He´l³eeve³evekeÀjerlee `mebmkeÀjCe efJeMes<elee efveoMe&ve lelJe'JeeHejues Deens Demes cnCeleele. iees[ve Je ye@[sueer

³eebveer 1975 ceOes SkeÀe He´³eesieeletve ns oeKeJetve efoues keÀer mce=leer®es He´l³eeve³eve meJeewllece nesles pej DeO³e³evee®ee HeefjJesMe Je

He´l³eeve³evee®ee HeefjJesMe SkeÀ®e Demesue HeeC³eeKeeueer Demeleevee DeeþJeCeerle þsJeuesueer ³eeoer HeeC³eeKeeueer Demeleevee®e

®eìkeÀve mcejles Je keÀeþeJej Demeleevee mcejCeele þsJeuesueer ³eeoer keÀeþeJej Demeleevee®e meJeewlleceefjl³ee mcejles.

DeJemLee DeJeuebyeve DeO³e³eve ë

mce=leer p³ee efJeMes<e HeefjmLeleerleerue DevegYeJeebcegUs efvecee&Ce Peeueer Demeles l³ee®e MeejerjerkeÀ efkebÀJee ceeveefmekeÀ HeefjefmLeleerle

Jee DeJemLesle Demeleevee l³ee mce=leerb®es He´l³eeve³eve menpeHeCes nesT MekeÀles. veMesleerue DeJemLesle efMekeÀuesu³ee iees<ìer veMesleerue

DeJemLesle®e DeefOekeÀ mcejleele. keÀejCe pesJne SKeeoer iees<ì efMekeÀueer peeles lesJne mce=leerle JeeleeJejCeeleerue JewefMe<þ³esner

veeWoJeueer peeleele. Heg{s He´l³eeve³evee®³ee JesUer ³ee JewefMe<þ³eeb®³ee mebJesoveecegUs mce=leerle meeþefJeuesu³ee meeefnl³ee®es He´l³eeve³eve

keÀjC³eeme ®eeuevee efceUles. Goe. DeeHeCe pesJne Deeveboer Demelees lesJne HetJee&³eg<³eeleerue Deeveboce³eer He´mebiee®³ee DeeþJeCeer

³esleele. Goe. kegÀìgyeebleerue meJe&peCe pesJne ueivekeÀe³ee&meeþer SkeÀ$e peceleele lesJne HetJeea®³ee DeveskeÀ megKeo He´mebieeb®³ee mce=leer

ceveeceOes lejUleele ³ee Gueì DeeHeCe pesJne ogëKeer ceveëefmLeleerle Demelees lesJne ceveele HegJee&³eg<³eeleerue ogëKeo He´mebie®e

mcejleele. DeebleefjkeÀ DeJemLee DeMeeHe´keÀejs He´l³eeve³eveekeÀjerlee met®ekeÀ YegefcekeÀe Heej Hee[les Je ³ee®e DeJemLee DeJeuebyeve

DeO³e³eve Jee He´l³eeve³eve cnCeleele.

He´l³eenJeve Je DeesUKeë (Recall and Recognition)

oerIe&mce=leerletve ceeefnleer®es He´l³eeve³eve keÀjleele DeeHeCe SkeÀlej He´l³eeJenve efkebÀJee DeesUKe ³ee iees<ìeR®ee JeeHej keÀjlees. ³ee

oesvener HeOoleer mce=leer ceeHeveekeÀjerlee JeeHejleele. He´l³eeJenve cnCepes mce=leer He´l³eeve³evee®eer DeMeer HeOoleer p³eele

mce=leerceOeerue ceeefnleer HeÀej keÀceer He´l³eeve³eve®eer DeMeer HeOoleer p³eele mce=leerceOeerue ceeefnleer HeÀej keÀceer yeen³emJejÀHeer

met®ekeÀeb®³ee ceoleerves Kes®etve DeeCeueer peeles. DeesUKe cee$e ³eeHes#ee JesieUer He´efke´À³ee Demetve l³eele SKeeo³ee ceeefnleerMeer,

He´eflecesMeer efceUlee–pegUlee GefoodHekeÀ Deeuee keÀer l³eeme DeeOeer®³ee mce=leeRMeer pegUJetve HeneC³ee®eer #ecelee DemeCes DeeJeM³ekeÀ

Demeles. mebMeesOeveeletve Demes efmeOo Peeues Deens keÀer `DeesUKe' ner He´l³eeJenveeHes#ee 'meesHeer DeMeer He´l³eeve³evee®eer HeOoleer

Deens.

Deieoer DeesþebJej efkebÀJee Deieoer efpeYes®³ee ìeskeÀeJej ë (Tip of the Tongne - TOT)

oerIe&mce=leerle efJemcejCee®eer DeveskeÀ keÀejCes Deensle. l³eeHewkeÀer SkeÀ cnCepes 'He´l³eeve³evee®es DeHe³eMe' ns Glleceefjl³ee

Heeefnues peeles les `Deieoer DeesþebJej' efkebÀJee `Deieoer efpeYes®³ee ìeskeÀeJej' ner DeHetJe& Ieìvee. ³ee®ee MeesOe He´Lece ne@Je[&

³egefveJnefme&ìerleerue ceevemeMeem$e%e je@pej ye´eTve [sefJn[ ce@keÀvesue ³eebveer 1966 meeueer ueeJeuee. `Deieoer DeesþebJej' ³ee

Page 105: FYBA Psychology

Ieìvesle SKeeos ceeefnleer®es veeJe Jee Meyo pes DeeHeCeeme vekeÌkeÀer þeTkeÀ Deens les DeeþJeC³eele DeHe³eMe ³esles. mce=lee rceOes

meeefnl³e Demeles Hejbleg l³ee®es Hegve&He´eHeCe nesle veener. DeMee efmLeleerle DeeHeCe pes meeefnl³e DeeþefJeC³ee®ee He´³elve keÀjerle

Demelees l³ee®³eeMeer meeOec³e& Demeuesues yejs®e Flej meeefnl³ee®es Hegve&He´eHeCe nesle Demeles. Goe. `megOee ' ns veeJe DeeþefJele

Demeu³eeme megpeelee, megcesOee, megefvelee ner veeJes DeeþefJeleele Hejbleg `megOee' keÀener DeeþJele veener.

ke´ÀefcekeÀ efkebÀJee ÞesefCe – mLeeve HeefjCeece, Deeefo – Deble HeefjCeece ë

(Serial position effect, Primary effect & Recency effect)

mce=leerletve ceeefnleer®es Hegve&ë He´l³eeJenve keÀjleevee ne HeefjCeece efometve ³eslees. 1962 meeueer cegj[e@keÀ veeJee®³ee

ceevemeMeem$ee%eeves He´³egkeÌleebvee SkeÀ ueebye ³eeoer Heeþeblejeme efoueer. He´l³eskeÀ veJ³ee Meyoemen He´³egkeÌleeves Deieesoj®eer meJe& ³eeoer

keÀesCel³eener ke´Àceeves Hegvne DeeþJee³e®eerr Demes meebefieleues. l³eeJejÀve Demes ue#eele Deeues keÀer ³eeoer®³ee megjJeeleer®³ee ieebs<ìerHes#ee

MesJe쮳ee, vegkeÀl³ee®e Heeþeblejerle kesÀuesu³ee iees<ìer DeefOekeÀ mHe<ìHeCes DeeþJeleele. meJee&le keÀceer Hegve&ë He´l³eeJenve ns

³eeoerleerue ceOeu³ee iees<ìeR®es nesles. ceeefnleer mebie´ne®³ee megjJeeleer®³ee Je MesJe쮳ee Yeeieeleerue ceeefnleer DeefOekeÀ De®etkeÀHeCes

DeeþJeCes Je ceOeu³ee HeÀUerleerue ceeefnleer keÀceer HeceeCeele DeeþJeCes ³ee He´keÀejeme ` ceeefuekeÀe-mLeeve HeefjCeece cnCeleele.' ³eele

oesve HeefjCeece mebYeJeleele.

Deeefo HeefjCeece

Deble HeefjCeece

He´eLeefcekeÀ HeefjCeeceele ceeefnleer mebie´ne®³ee megjJeeleer®³ee Yeeieeleerue ceeefnleer Flej YeeieeHes#ee meJee&efOekeÀ De®etkeÀHeCes DeeþJeles.

cee$e efvekeÀ쮳ee HeefjCeeceele mebie´ne®³ee MesJe쮳ee Yeeieeleerue ceeefnleer Flej YeeieeHes#ee meJee&efOekeÀ De®etkeÀHeCes DeeþJeles.

®egkeÀer®es mekeÀejelcekeÀ ë (False Positive)

³ee He´keÀeje®³ee Ieìvesle DeesUKe keÀjleevee ®egkeÀe nesC³ee®eer mebYeeJevee efomeles. ³ee He´keÀejele J³ekeÌleeRvee Jeeìle

Demeles keÀer les vescekeÀe GefoodHekeÀ DeesUKet MekeÀleele HeCe mel³eele cee$e Demes vemeles. mebMeesOeveeletve Demes efve<keÀ<e& efveIeeues

Deensle keÀer SKeeo³ee iegvn³ee®es mee#eeroej yejs®eoe DeMee He´keÀejs DeefmlelJeele vemeuesuee GefoodHekeÀ mel³e ceevetve ®egkeÀer®³ee

ceeCemeeuee iegvnsieej cnCetve DeesUKeleele Je efvejHejeOe ceeCemeeuee iegvnsieej þjefJeleele. ®egkeÀer®³ee mekeÀejelcekeÀles®³ee

ceeveefmekeÀles®³ee peeU³eele yejs®eoe iegvne DevJes<eCeeleerue mee#eeroej De[keÀuesues efomeleele. SefuePeeyesLe uee@Hìme efnves

kesÀuesu³ee mebMeesOeveevegmeej Demes efomeues keÀer ceveg<³e mce=leer ner mLeerj efkebÀJee ve yeoueCeejer iees<ì vemetve l³eele meelel³eeves

yeoue Ie[tve ³esle Demelees. J³ekeÌleer l³eeb®³ee He´mebieeb®³ee mce=leer vekeÀUleHeCes keÀe³ece yeouele, megOeejle Je Hegve&Heefj#eCe keÀjerle

Demeles. He´l³e#e He´mebieebveblej®³ee mce=leerosefKeue les l³ee He´mebieeb®³ee mce=leerle vekeÀUleHeCes Deble&Yetle keÀjerle Demeleele.

þUkeÀ -megmHe<ì mce=leer ë (Flash bulb Memory)

oerIe&mce=leerle He´JesMe keÀjC³eeDeeOeer mce=leer®eer GpeUCeer nesCes iejpes®es Demeles. Hejbleg keÀenerJesUe HeÀej keÀceer efkebÀJee

veieC³e GpeUCeer Jee mee®esyeOo yeebOeCeer efMeJee³e mce=leer oerIe&mce=leerle oeKeue nesleele DeMeebvee `DeeHeesDeeHe mee®es yeebOeCeer'

(Automatic Encoding ) Demes cnCeleele. keÀener He´keÀej®³ee ceeefnleer®eer oerIe&mce=leerle DeeHeesDeeHe oeKeue nesC³ee®eer

Page 106: FYBA Psychology

He´Je=lleer Demeles Je l³eebvee efJeMes<e GpeUCeer®eer iejpe Yeemele veener. DeMee mce=leeRvee oerIe&mcejCeele oeKeue nesC³eeme ceole

keÀjlees lees YeeJeefvekeÀ Oeeiee. l³eecegUs He´oerIe& keÀeueeJeOeer veblejner keÀener Ieìvee þUkeÀHeCes- megmHe<ìHeCes DeeþJeleele, DeMeebvee

þUkeÀ -megmHe<ì mce=leer cnCeleele. ³ee mceb=leer®³ee yeeyeleerle YeeJevee Je He´sjCeeb®ee keÀe³e&Yeeie HeÀej cenlJee®ee Demelees. leerJe´

OekeÌkeÀeoe³ekeÀ YeeJeefvekeÀ He´mebie He´oerIe& keÀeueeJeOeerveblejner efleleke̳ee®e megmHe<ìHeCes mcejCeele jnelees. l³ee He´mebiee®³ee

Deepetyeepet®³ee Ieìveener leHeefMeueJeejHeCes DeeþJeleele. Goe. Fbefoje ieebOeeR®eer nl³ee, cegbyeF&Jej Peeuesuee DeeflejskeÀer nuuee Je

ne@ìsue leepeceneue®eer yejyeeoer, ueeletj®ee YegkebÀHe, peHeeveceOeerue efJeOJebmekeÀ megveeceer F. OekeÌkeÀeoe³ekeÀ Ieìveeb®³ee mce=leer

megmHe<ìHeCes mcejCeele jneleele. ye´eTve Je kegÀefuekeÀ ³eebveer ³eeJej yejs®e mebMeesOeve kesÀues Deens Je `megyeesOe-megmHe<ì mce=leer®es '

oesve cenlJee®es met®ekeÀ meebefieleues Deensle les KeeefueueHe´ceeCes.

ceesþ³ee He´ceeCeeleerue DeeM®e³e&keÀejkeÀlee

ceesþ³ee He´ceeCeeleerue YeeJeefvekeÀlee Je YeeJeefvekeÀ ¢<ì³ee cenlJe.

cee$e ³ee mce=leer®eer cenlJee®eer ce³ee&oe cnCepes ner mce=leer Kejer Deens keÀer Keesìer ³eeefJe<e³eer®eer JeemleefJekeÀlee leHeemeC³ee®ee ceeie&

vemelees.

5.10 efJemcejCe ë

SKeeoer iees<ì iejpe Demeleevee veerìHeCes ve DeeþJeCes efkebÀJee Deefpeyeele ve DeeþJeCes ³eeme efJemce=leer efkebÀJee efJemcejCe

Demes cnCeleele. oerIe&mce=leerle ³eesi³ejerleerves OeejCee efkebÀJee meeþJeCe Peeuesueer vemeles DeMee iees<ìer efJemeju³ee peeleele.

mce=leerHe´ceeCes®e efJemce=leer ner osefKeue SkeÀ vewmeefie&keÀ He´efke´À³ee Deens. owvebefove peerJeveelener keÀeueeblejeves GHe³eesieele ve DeeCeu³ee

peeCeeN³ee DeveskeÀ mce=leer Je Ieìvee efJemeju³ee peeleele. yenjerkeÀ ³ee Meem$e%ee®³ee celes keÀener efJeMes<e ceewefuekeÀ mce=leer GpeUCeer

ve keÀjleener mcejCeele jneleele. efJemcejCeeefJe<e³eer DeefOekeÀ peeiejÀkeÀlee lesJne efvecee&Ce nesles pesJne JeejbJeejefjl³ee J³ekeÌleer

jespe®³ee peerJeveeleerue cenlJee®³ee iees<ìer efJemejles. Goe. ®e<cee,jÀceeue,Heme&, efkeÀuu³ee, DecetkeÀ Jemlet kegÀþs þsJeueer les, DecegkeÀ

J³ekeÌleer®es veeJe, efHe´Àpe keÀMeekeÀjerlee GIe[uee les, F. JeeOe&ke̳eeves efJemce=leer Jee{les Demes DeeHeCe DevegYeJelees. cee$e leejÀC³eele

efJemcejCe Jee{ues keÀer ceeCetme YeebyeeJelees, $eemelees.

efJemcejCe cnCepes keÀe³e?

YetlekeÀeUeleerue mce=leer ve DeeþefJeC³ee®eer He´efke´À³ee.

Ieìvee Jee J³ekeÌleeRefJe<e³eer®eer ceeefnleer ³eesi³e JesUer ve DeeþJeCes,

keÀOeer®e ve DeeþJeCes efkebÀJee l³eeceOeerue keÀener Yeeie ve DeeþJeCes.

mce=leerkeÀ#eeletve nJes Demesue lesJne vescekeÀer mce=leer peeie=le ve keÀjlee ³esCes.

He´l³eeve³eve Je He´l³eeJenvee®eer DekeÀe³e&#ecelee.

Page 107: FYBA Psychology

nce&ve Sefyebien@me ³eeb®ee efJemce=leer JekeÀ ë (Hermann Ebbinghaus and the forgetting Curve)

Sefyebien@me ³ee ceevemeMeem$e%eeves efJemce=leerJej yejs®e Meem$eer³e He´³eesie kesÀues Deensle. l³eeves efJemcejCee®es ceeHeve

keÀjC³eekeÀjerlee mJeleëuee®e He´³egkeÌle yeveJetve leerve De#ejer efvejLe&keÀ Meyo IesTve l³ee®es Heefj#eCe kesÀues.l³eelegve®e Heg{s `

Sefyebien@®ee efJemcejCe Jeke´À' le³eej Peeuee. ³ee mJeleëJejerue He´³eesieele l³eeves DeLe&nerve Meyoeb®eer SkeÀ ³eeoer le³eej kesÀueer. Heeþ

nesF&He³e¥le l³eeves l³ee ³eeoer®es HeþCe kesÀues. keÀesþsner ®etkeÀ ve neslee ³eeoer Heeþ Peeu³eeveblej l³eeves He´l³eeJenve Iesleues.

JesieJesieU³ee keÀeueKeb[eveblej cnCepes 20 efceefveìs, 24leeme, oesve efoJeme, l³ee ³eeoer®es He´l³eeJenve IesC³eele Deeues. l³eeletve

Demes efomeues keÀer DeO³e³eve kesÀuesu³ee efJe<e³ee®ee DeOee& Yeeie Heefnuee kesÀJeU 20 efceefveìele®e efJemejuee peelees. DeO³e³eveeveblej

Heefnu³ee 8 leemeele efJemcejCee®es He´ceeCe Del³eble peemle Je peueo Demeles. 9leemeeveblej 40…Hes#ee keÀceer IeìkeÀ DeeþJeleele.

l³eeveblej efJemcejCee®eer ieleer ceboeJeles.10 efkebÀJee 21 efoJemeebveer Hegvne l³ee®es ceeHeve kesÀu³eeme efJemce=leerle HeÀejmee efomele

veener. Sefyebien@me®³ee celes efJemce=leer ner mejUHeCes keÀeU peelees leMeeHe´ceeCeele nesleevee efomele veener. lej efJemcejCe ns

megjJeeleerme PeHeeì³eeves nesles Je Heg{s SkeÀe®e ieleerves nesles. Keeueerue Deeke=Àleerle `Sefyebien@me efJemcejCe Jeke´À 'oeKeefJeuee Deens.

100…- -0

77…- 20 efceefveìs -25

1leeme

50…- 8leeme -75

25…- -200

~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~

2 4 6 8 10 15 20 25 31

efJemce=leer®ee keÀeueKeb[ (efoJeme )

SketÀCe efJem

ce=l

eer

efJem

ce=l

eer®es ÒeceeCe

OeejCes®

es ÒeceeCe

(%)

Page 108: FYBA Psychology

5.11 efJemce=leerefJe<e³eer®es ¢<ìerkeÀesve ë (Views about forgetting)

efJemce=leer keÀe nesles? mee®esyeebOeCeer®eer DekeÀe³e&#ecelee, mce=leer®ee Nneme, mce=leermeeþJeCeerleerue DeJejesOe keÀer Hegve&ëHe´eCeCeeleerue

De[LeUe?

1) meeþJeCeerleerue oes<e ë (Encoding Failure)

Heb®esefê³eebkeÀ[tve efceUeuesueer ceeefnleer ie´nCe keÀjleevee l³eeleerue keÀener ceeefnleer®ee veeMe neslee Je Gjuesueer keÀener

keÀeueewIeele ueesHe HeeJeles. meeþJeCeerleerue oes<e cnCepes efJemce=leer®eer oeì Meke̳elee. p³ee ceeefnleer®es ³eesi³e ie´nCe Peeuesues veener Je

l³eecegUs ³eesi³e meeþJeCe Peeuesueer veener leer ceeefnleer DeeþJeCeej keÀMeer?

2) mce=leer®ee Nneme ë (Memory Decay Theory)

DeO³e³eveeveblej pemepemee keÀeueeJeOeer efveIetve peelees lemelemes mce=leer®es efJemcejCe nesT ueeieles. DevegYeJee®es DeMeb

efJemkeÀUerle nesle peeleele. ceeefnleer nUt-nUt veeMe HeeJet ueeieles. GpeUCeer®eer mebOeer ve efceUeu³eeves keÀeueeJeOeerveblej mce=leer®es

þmes veeefnmes nesle peeleele. efJemce=leer®es meJee&le He´cegKe keÀejCe ceeveues peeles. efMekeÀuesu³ee iees<ìer pej Hegvne Hegvne DeeþJeu³ee

lej®e l³ee ue#eele jneleele. veenerlej l³ebe®es þmes keÀceer nesle nesle HetCe& HeCes veeMe HeeJeleele. ³eeGueì þmes efpelekesÀ DeefOekeÀ

Ieììd mcejCe eflelekesÀ®e DeefOekeÀ ®eebieues.

3)J³el³e³e efmeodOeeble ë (Interference Theory)

oerIe&keÀeefueve mce=leer®³ee Hegve&HeeHeCeele keÀener De[LeUe efvecee&Ce Peeuee Je ne De[LeUe Flej Deieesoj®³ee

mce=leerb®³eecegUs efvecee&Ce Peeuee Demesue lej ceeefnleer mcejCes keÀþerCe nesles. Je ne J³el³e³e efJemce=leerme keÀejCe þjlees. Goe.

DeeHeu³eeuee 6 Jeerle Demeleevee keÀesCeles efMe#ekeÀ ieefCele efMekeÀJee³e®es ns DeeþJeleevee pej DeeHeues 9Jeerle ieefCele efMekeÀefJeCeejs

efMe#ekeÀ ceOes®e vepejs meceesj ³esT ueeieues lej ³eesi³e leer ceeefnleer DeeþefJeC³eele De[LeUe efvecee&Ce neslees. De[LeUe efvecee&Ce

keÀjCeeN³ee Ieìvee efkebÀJee ceeefnleer cetU IeìvesMeer efpelekeÀe meejKesHeCee oeKeefJele Demesue eflelekeÀe J³el³e³e DeefOekeÀ. mce=leer®³ee

J³el³e³ee®es oesve He´keÀej mbeYeJeleele.

DeeOeer®³ee efkebÀJee Deie´ue#eer DeO³e³evee®ee De[LeUe.

veblej®³ee efkebÀJee HetJe&ue#eer DeO³e³evee®ee De[LeUe.

DeeOeer®³ee efkebÀJee Deie´ue#eer DeO³e³eveele J³ekeÌleerme DeeOeer®eer Ieìvee Jee IeìkeÀ J³el³e³e efvecee&Ce keÀjlees. Goe. efce$ee®ee pegvee

vebyej DeeþJelees Je veJee vebyej DeeþJele veener. cewef$eCeer®es HegJee&Þeceer®es Dee[veeJe DeeþJeles ueiveeveblej®es yeoueuesues ®eìkeÀve

DeeþJele veener.

Page 109: FYBA Psychology

veblej®³ee efkebÀJee HetJe&ue#eer DeO³e³eveele ³eeGueì veJee vebyej DeeþJelees pegvee DeeþJele veener efkebÀJee ueiveeveblej®es Dee[veeJe

DeeþJeles pegves DeeþJele veener.

efmeodOeeble

4)Hegve&yeebOeCeer efmeodOeeble ë (Reconstruction Theory)

³ee efmeOeevleevegmeej mce=leer®³ee j®evesle yeoue Peeu³eecegUs efJemcejCe nesles. 1932 ceOes mej He´ sÀ[^erkeÀ yeeì&uesì ³eebveer ne

efmeodOeeble ceeb[uee. mce=leer®³ee keÀHH³eeleerue ceeefnleer®eer j®evee keÀeueeblejeves FlekeÀer yeoueles keÀer veerì DeesUKet ³esle veener Je

cnCetve®e efJemcejCe nesles. ceveg<³ee®³ee ceeveefmekeÀles HeceeCes vekeÀUleHeCes mce=leer®³ee j®evesle yeoue kesÀuee peelees. Goe.

veeJe[l³ee HeoeLee&®eer, veeJe[l³ee J³ekeÌleer efJe<e³eer®eer efJemce=leer DeeHeesDeeHe Ie[les.

5)He´Àe@F&[®ee oceve efmeodOeeble ë (Repression Theory)

ceveg<³e ne mJeYeeJeleë®e megKe ueesuetHe Je megKeeefYecegKe Demelees. l³eecegUs pes He´mebie,p³ee mce=leer, pes efJe®eej, p³ee

Jemlet l³eeuee vekeÀesMee keÌues<eoe³ekeÀ Jeeìleele l³ee peeefCeJes®³ee #es$eeceOetve noodHeej nesleele Je l³ee efJemce=leerle ueesìu³ee

peeleele. Goe. oelee®³ee [e@keÌìjkeÀ[s peeC³eemeeþer Iesleuesueer DeHee@Fvìcesvì (oelee®es ogKeCes keÌues<eoe³ekeÀ Demeu³eeves),

meemetuee efueefnuesues He$e Heesmì keÀjC³eeme efJemejCes (meemet ner keÌues<eoe³ekeÀ J³ekeÌleer Demeu³eeves ) SKeeo³ee ueivemeceejbYeeuee

peeC³eeme efJemejCes (leerLes YesìCeeN³ee J³ekeÌleer vekeÀesMee Demeu³eeves )F.

5.12 mce=leerueesHe : (Amnesia)

De) ceeveefmekeÀ mce=leerueesHe ë (Mental Amnesia)

leerJe´ ceeveefmekeÀ DeeIeele efJemce=efleme keÀejCeerYetle þjleevee efomeleele. Del³eble efHe´³e J³ekeÌleer®es efveOeve, He´sceYebiee®ee

PeìkeÀe, De®eevekeÀ Peeuesuee MeejerjerkeÀ DeHeIeele, MesDejceekexÀìceOes Peeuesues He®eb[ DeeefLe&keÀ vegkeÀmeeve ceveg<³eeme ieefnje

ceeveefmekeÀ OekeÌkeÀe osleele Je l³eecegUs J³ekeÌleer mJeleë®es veeJe, mJeleë®eer DeesUKe efJemeªve yemeleele. keÀenerJesUe ne mce=leerueesHe

keÀener þjeefJekeÀ keÀeueeJeOeer®eer mce=leer iee³eye keÀjlees. Goe. DeeHeCe kegÀìgbefye³eebmen He´Jeemeele Demeleevee Je DeeHeCe®e iee[er

®eeueefJele Demeleevee Peeuesu³ee DeHeIeelee®³ee mce=leer®ee mce=leerueesHe Peeu³eeves J³ekeÌleerme vescekeÀe lesJe{e®e DeHeIeelee®ee Yeeie

DeeþJele veener.

ye) pewefJekeÀ mce=leerueesHe ë (Biological Amnesia)

ceWotceOes mce=leer®eer meeþJeCe kesÀueer peeles HeCe keÀener keÀejCeemleJe ceWot®eer mce=leer OeejCe #ecelee ceboeJeles, ceWot®³ee

HesMeer veeMe HeeJeleele Je l³eecegUs efJemce=leer mebYeJeles. ceWot®es Deepeej Goe. DeuPee³ecej,Heeefke&Àvemevme DeeefCe yeje®ekeÀeU ceÐeHeer

Demeuesu³ee J³ekeÌleeRceOes n³ee mecem³ee efometve ³esleele. DeMeeHe´keÀej®ee pewefJekeÀ mce=leerueesHe nUtnUt Jee{lees Je DeKesjerme mebHetCe&

mce=leerYe´bMe mebYeJelees. ³eeceO³es DeHeIeeleeves efkebÀJee Mem$eefke´À³esves ceWotuee Fpee nesCes, jkeÌleHegjJeþe keÀceer nesCes F. keÀejCeeves

pewefJekeÀ mce=leerueesHe efkekeÀefmele nesleevee efomelees.

Page 110: FYBA Psychology

keÀ) MewMeJeeJemLesleerue mce=leerueesHe ë (Infantile Amnesia)

³eeme yeeu³eeJemLesleerue mce=leerueesHe Demesner cnCeleele. leerve Je<ex Je³eeHe³e¥le®³ee mce=leer ve DeeþJelee ³esCes ³eeme®e

MewMeJeeJemLesleerue mce=leerueesHe Demes cnCeleele. Je³ee®³ee leerve Je<ee&He³e¥le®³ee DevegYeJeeb®³ee mce=leer J³ekeÌleerme Deefpeyeele DeeþJele

veenerle. DeeIeelee®³ee efkebÀJee Del³eble Deeveboer #eCee®³eener mce=leer mcejle veenerle. ³ee mce=leerueesHee®eer oesve keÀejCes

ceevemeMeem$e%e meebieleele.

1) ceWot®ee DeHeefjHekeÌJe efJekeÀeme 2) Yee<ee keÀewMeu³ee®ee DeYeeJe.

DeuePee³ecej DeepeejeefJe<e³eer®es mebMeesOeve ë (Research in Alzheimers Disease)

`DeuePee³ecej ' ³ee mce=leerueesHee®ee meJee&le DeefOekeÀ Dee{UCeeje He´keÀej Deens. pece&ve JewÐekeÀMeem$e le%e `Deuee@F&me

DeuePee³ecej' ³eebveer 1906 meeueer ner efJeke=Àleer MeesOeueer. megceejs 40 ueeKe Yeejleer³e ³ee Deepeejeves ie´mle Deensle. kesÀJeU

cegbyeF& ceneveiejele megceejs 40,000 FlekesÀ DeuePee³ecej®es jÀiCe Deensle.

DeuePee³ecej Deepeejele cesbotleerue HesMeeR®ee veeMe neslees. ³eecegUs mce=leer, efJe®eej Je Jele&ve ³eeJej Deefve<ì HeefjCeece

neslees. meeceeefpekeÀ peerJeve, owvebefove keÀecekeÀepe Je pevceYej peesHeemeuesu³ee íboeceOesner De[®eCeer efvecee&Ce nesleevee efomeleele.

DeuePee³ecej PeHeeì³eeves Jee{lees Je MesJeìer ce=l³et mebYeJelees. DeepeJej lejer ³ee DeepeejeJej keÀener Deew<eOeesHe®eej veenerle.

Hejbleg He´sce – efpeJneUeves Je ³eesi³e efveiee jeKeu³eeme jÀiCee®ee $eeme keÀceer nesC³eeme ceole nesles.

DeuePee³ecej Deepeeje®eer ue#eCes ë

³ee cegl³et Ie[efJeCeeN³ee Deepeejele cebsot DeekegbÀ®eve HeeJelees. ³ee Deepeeje®eer keÀener meeceev³e ue#eCes KeeueerueHe´ceeCes

Demeleele.

(i) De³eesi³e Jele&ve Je J³eefkeÌlecelJeele yeoue

(ii) YeìkeÀCes, Jemlet ueHeefJeCes lemes®e KeeCes Je PeesHeCes ³eele J³el³e³e.

(iii) ef®e[ef®e[sHeCee, vewjeM³e, ef®eblee Je Deewoeefmev³e.

(iv) ieeWOeUe®eer efmLeleer JesU, peeiee, efoveebkeÀ ³eeefJe<e³eer mebYe´cee®eer DeJemLee.

(v) Yee<ee, ieefCele, Decetle& efJe®eej Je v³ee³eefveJee[e keÀjleevee mecem³ee peeCeefJeCes.

(vi) Deepeeje®³ee iebYeerj efmLeleerle efJeYe´ce Je mebYecee®eer DeJemLee efvecee&Ce nesles.

(vii) Deepeeje®³ee MesJe쮳ee ìHH³eele mJeleë Jejerue MeejerjerkeÀ keÀe³ee&Jejerue mebHetCe& leeyee peeCes.

Page 111: FYBA Psychology

DeuePee³ecej DeepeejeJejerue Ghee³e ë

DeuePee³ecej DeepeejeJej Ghee³e ne meJe&meceeJesMekeÀ Demee Demee³euee nJee p³eele Deepeeje®³ee ue#eCeeb®ee meceie

efJe®eej kesÀuee peeF&ue. Heefnueer Hee³ejer cnCepes ³ee Deepeeje®es De®etkeÀ efveoeve keÀjCes, ner nes³e. Deieesoj Flej meJe& mce=leerueesHe

Je mebYe´cee®eer keÀejCes veekeÀejÀve ³ee Deepeeje®eer efveM®eerleer kesÀueer Heeefnpes. Deepeeje®³ee megjJeeleer®³ee keÀeUele efveoeve

Peeu³eeme Deew<eOeesHe®eeje®³ee ceoleerves Deepeeje®ee efJekeÀeme ceboeJelee ³eslees, jÀiCee®ee peerJeve –opee& jeKelee ³eslees Je l³ee®es

owvebefove keÀe³e& megOeejlee ³esles.

ogmejer Hee³ejer cnCepes ©iCee®³ee kegÀìgbefye³eebveer Je mJeleë©iCeeves ³ee Deepeeje®³ee Heg{erue keÀeUele ³esCeeN³ee

mecem³eebkeÀefjlee mJeleëuee le³eej keÀjCes Je l³ee®es J³eJemLeeHeve keÀjCes, ner nes³e. ceeveefmekeÀ efmLeleer®eer IemejCe

LeebyeefJeC³eekeÀjerlee Je ceboeJeC³eekeÀjerlee keÀener veJeerve Deew<eOes yevele Deensle. Hejbleg leer menpeHeCes Je meJe&$e GHeueyOe veenerle.

1997 meeueer efye´ìveceOes GHeueyOe Peeuesues `[esvesHesPeerue 'ns DeuePee³ecej Jejerue Heefnues Deew<eOe nes³e. jÀiCeeme Meke̳e nesF&ue

leesJej meeceev³e peerJeve peieC³eeme Je meeceev³e efove®e³ee& Dee®ejC³eeme He´esl³eenve ÐeeJes. vesnceer®eer efove®e³ee& Je DeeþJeCeer keÀjÀve

³esCeejer meeOeves Hees<ekeÀ þjleele. Hejbleg pemepemee Deepeej yeUeJelees lemelemes ©iCeeme DeefOekeÀ DeeOeeje®eer Je megÞeg<es®eer iejpe

Yeemeles.

Yeejleele ³ee Deepeejeyeoodue HeÀejmes %eeve peveceevemeele efometve ³esle veener. keÀener mesJeeYeeJeer mebmLeebvee ³eeefJe<e³eer®eer

keÀUkeÀU Demetve l³ee DeuePee³ecej DeepeejeefJe<e³eer peeefCeJe –peeie=leer keÀjerle Deensle. l³eeHewkeÀer keÀener KeeueerueHe´ceeCes ë

- DeuePee³ecej De@v[ efjuesìs[ ef[meDee@[&me& meesmee³eìer Dee@HeÀ Fbef[³ee.

- ef[iveerìer HeÀeTb[sMeve.

He´Mve ë

1) Lees[ke̳eele efìHee Ðee.

(i) efJemce=leer®es ¢<ìerkeÀesve

(ii) ®egkeÀer®es mekeÀejelcekeÀ

(iii) J³el³e³e efmeOeevle

(iv) DeuePee³ecej efJe<e³eer mebMeesOeve

(v) megyeesOe megmHe<ì mce=leer

(vi) Deieoer efpeYes®³ee Mebs[³eeJej .

Page 112: FYBA Psychology

2) pees[³ee peceJeeë

(De) (ye)

iees[ve Je ye@[ueer (1975) - Deieoer efpeYes®³ee MeW[³eeJej

ye´eTve Je ce@keÀvesue (1966) - oceve efmeodOeeble

He´Àe@F&[ - Hetve&yeebOeCeer efmeodOeeble

HesÀ[erkeÀ yeeì&uesì - mebmkeÀjCe efJe<es<elee efveoMe&ve lelJe

3) efJemcejCe cnCepes keÀe³e les veceto keÀje Je nce&ve Sefyebien@me ®³ee efJemce=leer Jeke´ÀeefJe<e³eer

meefJemlej ceeefnleer Ðee.

4) oerIe&keÀeefueve mce=leer®es Hel³eeve³eve ³eeJej efJeJes®eve keÀje.

Page 113: FYBA Psychology

6

yeesOeefvekeÀ He´efke´À³eeë efJe®eej,yegOoercellee

efJeYeeie -1

6.1 efJe®eej

6.2 J³eeK³ee

6.3 ceO³emLeer

6.4 mebkeÀuHevee

6.5 yegOoercellee

6.6 DeYeeef<ekeÀ efkebÀJee ke=ÀleerMeerue ®ee®eC³ee

6.7 yegOoercelles®es efmeodOeeble

6.8 yegOoercelles®es He´keÀej

6.9 leke&À efJe®eej

6.10 leke&À efJe®eeje®es He´keÀej

6.11 mee³eueesefpePece

6.12 mecem³ee - Heefjnej

6.13 mecem³ee - Heefjneje®es efve³ece

mecepetve IesCes, DeekeÀueve keÀjCes, efJe®eej keÀjCes, keÀejCeefceceebmee MeesOeCes, v³ee³e keÀjCes, cegu³eceeHeve keÀjCes,

keÀuHevee efJeueeme keÀjCes F. He´efke´À³ee p³eele ceeefnleer keÀjÀve IesCes efkebÀJee peeefCeJe efvecee&Ce nesCes DebleYeg&le Demeles, DeMee

He´efke´À³ebevee yeesOeefvekeÀ He´efkeÀ³ee cnCeleele.

6.1 efJe®eej ë (Thinking)

efJe®eej keÀjCes ne SkeÀ Del³eg®®e ceeveJeer DevegYeJe Deens. DeeHeCe peeiesHeCeer melele keÀenerlejer efJe®eej keÀjerle Demelees.

PeesHesle osefKeue DeeHeueer efJe®eej He´efke´À³ee megjÀ jneles. leer peeie=leeJemLesHes#ee keÀceer HeceeCeele Demeles Je p³ee®es mHe<ìerkeÀjCe

cnCepes `mJeHves 'nesle. DeeHeCe efkeÀleerner þjJeues keÀer efJe®eej keÀje³e®ee veener lejer Hegvne keÀUle - vekeÀUle DeeHeCe efJe®eej

keÀjÀ ueeielees. efJe®eejeb®eer ner ÞegbKeuee megjÀ®e jneles. meJe&meeOeejCeHeCes efJe®eej keÀjCes cnCepes DeeHeu³ee DevegYeJeeletve

ceeefnleer®eer pe[CeIe[Ce keÀjCes nes³e. Demes keÀjleevee J³ekeÌleer DeveskeÀefJeOe He´eflecee, Yee<es®eer meebkesÀeflekeÀ ef®evns F. ®ee JeeHej

keÀjles.

Page 114: FYBA Psychology

6.2 J³eeK³ee ë

DeeHeu³ee ceepeer DevegYeJeeleerue efJeefJeOe Debiee®eer Hetve&j®evee keÀjCes cnCepes efJe®eej keÀjCes nes³e.

efJe®eej cnCepes keÀuHeveeb®eer SkeÀ DeefJejle ÞegbKeuee

pesJne SKeeoer mecem³ee meeceesjer ³esles, efJe®eej megjÀ nesleele, l³ee mecem³es®eer ef®eefkeÀlmee nesles, Gllej MeesOeues

peeles, ke=Àleer þjefJeueer peeles, n³ee He´efke´À³esme efJe®eej He´efkeÀ³ee cnCeleele.

pesJne keÀuHeveeefJeueeme ³eespeveeyeOo Demetve lees SkeÀ efJeefMe<þ nsletves He´sjerle Demelees, l³eeme efJe®eej cnCeleele.

HetJee&vegYeJee®³ee efJeefJeOe Debieeb®eer ceveeleu³ee ceveele pegUJeepegUJe keÀjCes cnCepes efJe®eej keÀjCes (veece&ve ceve)

cee$e, meJee&efOekeÀ He´ceeCeele JeeHejueer peeCeejer Meem$eer³e J³eeK³ee KeeueerueHe´ceeCes Deens.

`efJe®eejebceOes meebkesÀeflekeÀ ceO³emLeer®ee meceeJesMe nelees?

meebkesÀeflekeÀ ë pesJne J³ekeÌleer efJeefJeOe iees<ìeR®ee efJe®eej keÀjerle Demeles l³eeJesUer l³ee Jemlet, J³ekeÌleer, HeefjJesMe [esU³eemeceesj

npej vemeleele. DeMeeJesUer efJe®eej keÀjC³eekeÀjerlee l³ee iees<ìeR®³ee He´efleceeb®ee JeeHej kesÀuee peelees. Goe. oesve efoJemeebHetJeea®³ee

menueerefJe<e³eer efJe®eej keÀjCes, uee@ìjer efpebkeÀu³ee®es efoJeemJeHve HeneCes, SKeeo³ee Deeieeceer keÀe³e&ke´Àcee®eer DeeKeCeer keÀjCes.

6.3 ceO³emLeer ë

efJe®eej ne `He´sjkeÀ DeJemLee' Je `He´eflemeeo - DeJemLee '³eeleerue ojer YejÀve keÀe{erle Demelees. n³ee oesve

DeJemLeebceOeerue ceO³emLe cnCetve efJe®eej keÀece keÀjlees. Goe. SKeeoer cegueieer ogkeÀeveele iesueer efleves DeveskeÀ [sme Heeefnues,

efJe®eej kesÀuee Je l³eeHewkeÀer SkeÀ [^sme Kejsoer keÀjC³ee®ee efveCe&³e Iesleuee.

efJe®eeje®es cegueYetle IeìkeÀ ë

I) Yee<ee ë (Language )

Yee<ee ner efJe®eeje®es meJee&le cenl®ee®es meeOeve Deens. Yee<esle mebkesÀle efkebÀJee He´eflekesÀ Demeleele. ner He´eflekesÀ Meyoeb®³ee

mJejÀHeele Demeleele. Meyoebvee DeLe& Demeleele. efJeefMe<þ meboYee&le JeeHejuesu³ee Meyoebvee efJeefMe<þ DeLe& Demelees. Meyo

efueefnuesues, yeesueer mJejÀHeeleerue, íeHeerue efkebÀJee ye´sueefueHeerleerue Demeleele. HeÀkeÌle ceveg<³eeuee®e l³ee®es efJe®eej MeyoebceOetve

J³ekeÌle keÀjlee ³esleele.

II) HeeflekesÀ Je He´eflekeÀef®evns ë (Signs & Symbols)

DeeHeCe Mebyoevee l³eeb®³ee He´eflekeÀef®evnebJejÀve mecepelees. p³eeHe´ceeCes `A ' cnCepes `De'DeeefCe l³ee®eHe´ceeCes Yee<es®³ee

efueHeer®es Flej mebkesÀle cnCepes He´eflekeÀef®evns Deensle. Flej He´keÀej®³ee ef®e$eeefueHeerleerue meb%ee osefKeue He´eflekeÀeb®es keÀe³e&

keÀjleele. Goe. ueeue HegÀueer cnCepes JewÐekeÀer³e mesJee, mJeefmlekeÀ cnCepes cebieue He´mebie, Oeeefce&keÀ efJeOeer, Gueìe ueeue ef$ekeÀesCe

Page 115: FYBA Psychology

cnCepes kegÀìgbye efve³eespeve, ueeue efHeJeUe-efnjJee jnoejer®ee efmeiveue, kebÀ[keÌìj®eer Iebìer, ìsefueHeÀesve jeRie, jmee³eve,

ìeU³ee, kegÀkeÀj®eer efMeÆer F. He´keÀej®es mebkesÀle DeeHeCe owvebefove peerJeveele JeeHejerle Demelees.

III) He´eflecee ë(Images)

He´eflecee cnCepes He´l³e#e DevegYeJee®eer Oegmej vekeÌkeÀue nes³e. mebMeesOeveeletve ns mHe<ì Peeues³e keÀer ueneve cegues efJe®eej

keÀjleevee He´ew{eb®³ee leguevesle He´efleceeb®ee peemle JeeHej keÀjleele. jespe®³ee owvebefove peerJeveele DeeHeCe DeveskeÀ He´efleceeb®ee JeeHej

keÀjlees. l³eeHewkeÀer keÀener ÞeeJ³e keÀener ¢<³e mJejÀHee®³ee, keÀener mHeMee&Meer lej keÀener JeemeeMeer efveie[erle DeMee Demeleele.

keÀener efceÞe mJejÀHee®³ee osefKeue Demeleele. n³ee He´efleceeb®ee JeeHej DeeHeCe efJe®eej He´efkeÀ³esle keÀjlees Je l³eecegUs efJe®eej

He´efke´À³esle ceesuee®eer Yej He[les. keÀener J³ekeÌleer He´efleceeb®ee peemle He´ceeCeele lej keÀener keÀceer He´ceeCeele JeeHej keÀjleele.

jepekeÀjCeer, ieefCeleer efkebÀJee lelJeJeslles He´efleceeb®ee JeeHej keÀceer Je Meyoeb®ee JeeHej peemle He´ceeCeele keÀjleele. ³eeGueì keÀuee

#es$eeMeer efveie[erle, JeemletMeem$e%e, j®eveekeÀej F. J³ekeÌleer He´efleceeb®ee JeeHej DeefOekeÀ He´ceeCeele Je ef$eefceleer mJejÀHeele

keÀjleele.

keÀOeer - keÀOeer DeeHeCe DeeHeu³ee F®ísHe´ceeCes Je DeekeÀeb#esvegmeej He´efleceeb®eer efveefce&leer keÀjlees Je l³ee®ee JeeHej efJe®eej

keÀjC³eekeÀjerlee keÀjlees. Goe. SKeeo³ee veJeerve Menjele Hellee MeesOetve keÀe{Ces. J³ekeÌleeruee pesJne Hellee mecepeeJetve meebefieleuee

peelees lesJne J³ekeÌleer l³ee ceeefnleer®ee SkeÀ `yeewefOokeÀ vekeÀeMee' DeeHeu³ee [eske̳eele le³eej keÀjles. ³esCeeN³ee Deeieeceer

DevegYeJee®eer®e He´eflecee J³ekeÌleer®³ee ceveele Gceìles. Hegvne pesJne J³ekeÌleer l³ee®e Menjele lees®e Hellee MeesOele ³esles lesJne HetJeea®³ee

He´eflecee efleuee DeesUKelee ³esleele. J³ekeÌleer DeeHeCe ³eesi³e efþkeÀeCeer peelees³e keÀer veener ns l³eeJejÀve He[leeUtve Heent MekeÀles.

6.4 mebkeÀuHevee : (Concepts)

mebkeÀuHevee n³ee efJe®eejeb®ee SkeÀ cenlJee®ee IeìkeÀ Deens. mebkeÀuHevee n³ee efJeefMe<þ ieìele meceeefJe<ì nesCeeN³ee meJe&

Jemletb®³ee efJe<e³eer Demeles. n³ee meJe& SkeÀe ieìeleerue JemletbceO³es meejKes iegCeOece& Dee{Uleele. mebkeÀuHevee n³ee JemletbefJe<e³eer,

J³ekeÌleeRefJe<e³eer Je IeìbveeefJe<e³eer Demeleele. `HegÀues' ner SkeÀ mebkeÀuHevee Demetve peieele DemebK³e He´keÀej®eer HegÀues Demeleerue. cee$e

leer meejer `HegÀues' ³ee mebkeÀuHeves®es efJeefMe<þ iegCeOece& OeejCe keÀjCeejer Demeleele. mebkeÀuHevee ceeCetme, kegÀ$ee, m$eer, ìsyeue,

HebKee, Pee[, cebefoj, ceneefJeÐeeue³e F. efJe<e³eer Demeleele. mebkeÀuHevee DevegYeJeeletve Je He´efMe#eCeeletve efMekeÀu³ee peeleele.

mebkeÀuHevee Meyo, He´eflekeÀef®evns Jee mebkesÀleeletve J³ekeÌle nesleele. Goe. (+) cnCepes DeefOekeÀ keÀjCes ,(-)cnCepes Jepee keÀjCes.

( √) cnCepes Jeie&cetU keÀe{Ces F. mebkeÀuHeveeb®³ee DeeOeejs efJe®eej keÀjCes ne ceeveJee®ee efJeMes<e iegCeOece& Deens. cnCetve l³eeJej

DeefOekeÀ efJe®eej keÀjÀ ³ee.

mebkeÀuHevee keÀMee yeveleele ?

mebkeÀuHeves®eer J³eeK³ee ë `meejK³ee JeeìCeeN³ee iegCeOecee¥keÀefjlee efoues peeCeejs He´eflekeÀef®evn cnCepes mebkeÀuHevee' `SKeeo³ee

Jemlet®³ee Je Ieìveeb®³ee ieìeme p³eele meejKes iegCeOece& Deensle, efoues peeCeejs mebyeesOeve cnCepes mebkeÀuHevee nes³e.'

Page 116: FYBA Psychology

yeeuekeÀebceOes efJe®eej He´efke´À³esme megjJeele Peeu³eeJej l³eebvee ³esCeeN³ee DevegYeJeeJej les efJe®eej keÀjleele. Je l³eeletve

mebkeÀuHevee le³eej nesT ueeieleele. mebkeÀuHevee efJeefJeOe iees<ìeR®³ee Demet MekeÀleele. peme - pemee yeeuekeÀeb®ee efJekeÀeme nesle

peelees, efJeefJeOe mebkeÀuHeveeb®eener efJekeÀeme nesle peelees. mebkeÀuHevee efveef½eleer nesle Demeleevee Jemlet®³ee efJeefJeOe iegCeOecee¥®ee

efJe®eej kesÀuee peelees. l³eecegUs efJeefMe<þ iees<ìer®es veeJe HegkeÀejues keÀer l³ee Jemlet®³ee veeJeeyejesyej efle®³eeMeer efveie[erle efJeefMe<þ

iegCeOece& ceveele mHe<ì nesleele. He´eCeer Jemletb efkebÀJee cetle& mJejÀHeeleerue iees<ìeRefJe<e³eer mebkeÀuHevee menpe yeveleele Hejbleg JesUs

efJe<e³eer leelJeerkeÀ efkebÀJee Decetle& mJejÀHee®³ee mebkeÀuHevee cee$e ceesþsHeCeer yeveleele.

mebkeÀuHevee le³eej nesleevee efJeefJeOe He´efke´À³eebceeHeÀ&le l³ee yevele Demeleele.

1) mebJesove:

Jesoveebefo³eebÜejs efceUCeejer ceeefnleer mecepetve IesC³ee®³ee yeewefOokeÀ Heefke´À³esme mebJesove cnCeleele. ner SkeÀ cegueYetle

He´efke´À³ee Demetve J³ekeÌleer,Jemlet, Ieìvee efkebÀJee DevegYeJe ³eeb®es mebJesove Peeu³eeefMeJee³e mebkeÀuHevee efveefce&leerme ueeieCeeje

keÀ®®eeceeue efceUt MekeÀCeej veener cnCetve mebkeÀuHevee efveefce&leer keÀjerlee mebJesove cenlJee®es þjles.

2) efJeMues<eCe ë

mebJesoveeletve efceUeuesu³ee ceeefnleer®es efJeMues<eCe nesleevee GefoodHekeÀe®³ee iegCeOecee¥®es efJeMues<eCe kesÀues peeles. l³eeletve®e

Jeefie&keÀjCe mebYeJeles.

3) DecetleeakeÀjCe : (Abstraction)

iegCeebvee DecetleeakeÀjCe jÀHe osCes cnCepes®e l³eebvee J³ekeÌleer, Jemlet, Ieìvee ³eeHeemetve JesieUs keÀjÀve l³eeb®ee DevegYeJe

IesCes nes³e. DecegleeakeÀjCeeÜejs ef®eefkeÀlmee (analysis) efkebÀJee He=LLekeÀjCe (Synthesis) keÀjlee ³esles.

Goe. Hesve, Jener, mee[er,HeÀU ³ee meJe& Jemlet Je l³eeb®es DeekeÀej, jÀHe, mHeMe&, GHe³eesie ³ee o=<ìerves efYevve Deensle. HeCe l³ee

meJe& Jemlet jbieeves pej leebye[³ee Demeu³ee lej l³eeb®ee `leebye[sHeCee DevegYeJeeves peeCeCes ³eeuee DecetleeakeÀjCe cnCeleele.

mebkeÀuHeveeb®³ee efveefce&leerle Decetle&keÀjCeeuee HeÀej cenlJee®es mLeeve Deens.

4) meeceev³eerkeÀjCe : (Generalisation)

Decetle& mJejÀHeele DevegYeJeuesuee SKeeoe iegCeOece& ogmeN³ee SKeeo³ee Jemletle Dee{UCes cnCepes meeceev³eerkeÀjCe nes³e.

Lees[ke̳eele, DeveskeÀlJeeceOes pes meeceev³e Dee{Ules les MeesOetve keÀe{C³ee®eer He´efke´À³ee. Goe. `leebye[sHeCee 'cnCepes keÀe³e ns

keÀUu³eeJej leebye[e efoJee, leebye[er ceesìej, leebye[er HegÀues n³ee Jemlet ³ee®e Jeiee&le cees[leele ns p³eeJesUer mecepeles l³eeJesUer

l³ee He´efke´À³esuee meeceev³eerkeÀjCe Demes cnCeleele.

Page 117: FYBA Psychology

mebkeÀuHeveeb®es efJeefJeOe He´keÀej ë

De) Jemlet Je He´eC³eebefJe<e³eer®³ee mebkeÀuHevee ë

HeÀUe / Ke[t / Pee[ / HegÀue / Iees[e / nlleer F.

ye) mebK³es efJe<e³eer®³ee mebkeÀuHevee ë

oesve / Hee®e / MebYej / npeej / ueeKe F.

keÀ) ieìebefJe<e³eer®³ee mebkeÀuHevee ë

ieg®íe / LeJee /keÀUHe / peceeJe / ieì F.

[) iegCeOecee¥ efJe<e³eer®³ee mebkeÀuHevee ë

iees[ / He´sceU / Metj / He´eceeefCekeÀ / Ye[keÀ F.

F) DeekeÀej Je cegu³eeefJe<e³eer®³ee mebkeÀuHevee ë

peJeU / otj / ueneve / ceesþe / peemle / keÀceer F.

HeÀ) JesUs efJe<e³eer®³ee mebkeÀuHevee ë

keÀeue / Deepe / GÐee / Je<e& / Jeej / ceefnves F.

Jejerue mebkeÀuHeveebceOes Heefnu³ee leerve He´keÀej®³ee mebkeÀuHevee n³ee cetle& mJejÀHeeleerue (oeKeefJelee ³esleerue DeMee) DeeefCe Flej

meJe& Decetle& mJejÀHeeleerue Deensle. Decetle& mJejÀHeeleerue mebkeÀuHevee GefMeje mecepeleele.

J³ekeÌleeruee efJe®eeje®ee keÀe³e HeÀe³eoe neslees?

³eesi³e efveCe&³e IesC³eeme ceole nesles.

ieebsOeU keÀceer neslees.

He´YeeJeer mebIeìveekeÀjerlee GHe³eesie neslees.

DeefOekeÀ ³eesi³eHe´keÀejs ef®eefkeÀlmee keÀjlee ³esles.

DeefOekeÀ veeefJev³eHetCe&lee DeeCelee ³esles.

efJe®eejeb®es He´keÀej:

efJe®eejeb®³ee yeewefOokeÀ He´efke´À³es®es KeeueerueHe´ceeCes Jeefie&keÀjCe mebYeJeles.

1) cetle& efJe®eej ë

efJe®eejeb®eer meJee&le cegueYetle He´efkeÀ³ee Deens. mebJesovee®³ee Hee³eeJej ns efJe®eej DeJeuebyetve Demeleele. JesoveevegYebJee®es

DeekeÀueve keÀjC³ee®³ee He´efkeÀ³esme mebJesove cnCeleele. ner efJe®eej He´efke´À³ee cetle& mJejÀHeeleerue Jemlet Je Ieìvee JeeHejÀve kesÀueer

peeles. ueneve cegues ner efJe®eej He´efke´À³ee meJee&efOekeÀ He´ceeCeele JeeHejleele.

Page 118: FYBA Psychology

2) Decetle& efJe®eej ë

mebkeÀuHeveeb®³ee ceoleerves Decetle& efJe®eej He´efke´À³ee Ie[les. ³ee He´keÀej®³ee Decetle& efJe®eejele Yee<ee cenlJee®eer YegefcekeÀe Heej

Hee[les. cetle& efJe®eejebHes#ee ner efJe®eejHe´efke´À³ee Jejer<þ opee&®eer Demeles. ner He´efke´À³ee mebMeesOevee®³ee keÀeceele ceole keÀjles.

3) HejeJele&veMeerue efJe®eej :

efJe®eejeb®eer ner DeefOekeÀ Jeefj<þ opee&®eer He´efkeÀ³ee Deens. leer meeO³ee efJe®eejebHes#ee SkeÀ JesieUer He´efke´À³ee Deens. ³ee

efJe®eejebcegUs iegbleeiegbleer®³ee mecem³ee mees[efJeC³eeme ceole nesles. ³eele efJe®eejeb®es Hegve&mebIeìve keÀjÀve mecem³esueemeeceesjs

peeC³ee®³ee veJ³ee Jeeìe MeesOeu³ee peeleele, De[LeUs otj keÀmes keÀjeJesle ³eeefJe<e³eer efJe®eej kesÀuee peelees. ³ee efJe®eeje He´efke´À³esle

³eb$eJele He´³elve - He´ceeo ner HeOoleer ve neleeUlee l³eele yeewefOokeÀ ¢<ìerkeÀesve JeeHejuee peelees. mecem³ee HeefjnejekeÀjerlee

lekeÀe&®ee DeeOeej Iesleuee peelees.

4) me=peveMeerue efJe®eej:

keÀnerlejer veJeefvecee&Ce keÀjCeeN³ee efJe®eejebvee me=peveMeerue efJe®eej cnCeleele. Jemlet, He´mebie Jee Ieìveebvee mecepetve

IesC³eekeÀjerlee Je l³eeb®es JeCe&ve keÀjC³eekeÀjerlee veJeerve keÀuHeveeb®eer efveefce&leer kesÀueer peeles. ³ee efJe®eejHeefke´À³esletve veJeveJeerve

keÀuHevee pevce Iesleele. me=peveMeerueles®es yegOoercellesMeer veeles Demeles. jÀ{eryeOo efJe®eejbe®eer Heg<ìer keÀjCeejs veJeveJeerve keÀuHevee

ceeb[t MekeÀle veenerle. JesieUe efJe®eej keÀjCeeN³eebvee SkeÀe®e mecem³es®eer JesieJesieUer Gllejs meg®eleele. me=peveMeerue efJe®eejebceOetve

veJes GHe³egkeÌle Demes keÀenerlejer efvecee&Ce nesle Demeu³eeves l³eeb®ee meeceeefpekeÀ He´ieleerkeÀjerlee GHe³eesie neslees.

5) mekeÀejelcekeÀ efJe®eej ë

mekeÀejelcekeÀ efJe®eej He´efke´À³ee ner DeMeer ceeveefmekeÀ efmLeleer Deens, p³eeceO³es vesnceer mees³eer®es®e efve<keÀ<e& efveIeleerue

Demes ceeveues peeles. ns leCeeJe efve³eb$eCee®es SkeÀ keÀewMeu³e ceeveues peeles. mekeÀejelcekeÀ efJe®eeje®es HeÀe³eos-

leCeeJe keÀceer keÀjlees.

leCeeJeelcekeÀ He´mebieeme meeceesjs peeC³eeme ceole keÀjlees.

He´eflekeÀejMekeÌleerme Heg<ìer oslees.

DeelceefJeMJeeme Je mJe - mecepe ³eele megOeejCee Ie[efJelees.

DeeeflcekeÀ Meebleer, Deevebo Je megjef#elelee oslees.

Oes³³e HetleeakeÀjerlee DeefYeHe´sjCee oslees.

DeeblejerkeÀ MekeÌleer Jee{efJelees.

peerJeveceeveele Je=Ooer keÀjlees.

Page 119: FYBA Psychology

He´Mve ë

1) ³eeoer keÀje.

De)efJe®eejeb®es HeÀe³eos.

ye)mekeÀejelcekeÀ efJe®eeje®es HeÀe³eos

keÀ) efJe®eejeb®es He´keÀej

2) pees[³ee pegUJee ë

(De) (ye)

JesUs efJe<e³eer®eer mebkeÀuHevee Metj

iegCeOecee&efJe<e³eer®eer mebkeÀuHevee keÀeue

DeekeÀejeefJe<e³eer®eer mebkeÀuHevee keÀUHe

mebK³esefJe<e³eer mebkeÀuHevee Hee®e

ieìebefJe<e³eer mebkeÀuHevee ueneve

Pee[

3 ) Lees[ke̳eele efìHee Ðee.

De) DecetleeakeÀjCe

ye) efJe®eeje®ee cegueYetle IeìkeÀ - He´eflecee

keÀ) mebkeÀuHevee

efJeYeeie – 2

6.5 yegOoercellee ë

yegOoercelles®es mJejÀHe ë

yegOoercellee ne Meyo DeeHeCe DeefleMe³e menpeHeCes DeeHeu³ee owvebefove peerJeveele JeeHejlees. efJeefJeOe J³ekeÌleeRveer

yegOoercelles®es efJeefJeOe He´keÀejebveer JeCe&ve kessÀues Deens. MeeUsleerue efMeef#ekesÀ®³ee ¢<ìerves SKeeoe efJeÐeeLeea lesJne ngMeej þjlees pesJne

lees DeeHeues Oe[s J³eJeefmLeleHeCes efMekeÀlees. SKeeo³ee megHejceekexÀì®ee ce@vespej DeeHeu³ee efJekes´Àl³eeme ngMeej þjefJelees pesJne lees

DeeHeu³ee ie´enkeÀe®es meceeOeeve keÀjlees Je l³eeme GlHeeove mejeF&leHeCes efJekeÀlees. SKeeo³ee Jeke&ÀMee@He J³eJemLeeHekeÀeme DeeHeuee

Page 120: FYBA Psychology

keÀefve<þ keÀce&®eejer lesJne®e yegOoerceeve Jeeìsue pesJne leer J³ekeÌleer DeeHeu³ee neleeb®ee Je nl³eejeb®ee JeeHej efMeleeHeÀerves keÀjÀ

MekesÀue. Jejerue GoenjCeele ` yegOoercellee ' ³ee Meyoeves DeekeÀueve `keÀewMeu³e'DeMee DeLee&ves kesÀues iesues Deens.

6.5.1 J³eeK³ee

1) nsletHetJe&keÀ ke=Àleer keÀjCes, leke&ÀHetCe& efJe®eej keÀjCes Je DeeHeu³ee HeefjefmLeleerMeer HeefjCeece keÀejkeÀHeCes mecee³eespeve keÀjCes

cnCepes yegefodOecellee nes³e.`DeMee J³ekeÌleer yegOoerceeve Demeleele p³ee DeeHeu³ee keÀeceele efve<Ceele Demeleele, Demes keÀece p³eele

leejlec³e (Judgement), DeJeOeeve (Attention), keÀejCeefceceebmee (Analysis),mcejCeMekeÌleer (Memory),

Meyomeb®e³e

(Vocabulary) F.®ee JeeHej keÀjeJee ueeielees.

mees³eerkeÀjerlee Meem$e%eebveer yegOoercellee leerve Jeiee&le efJeYeeieueer Deens.

Decegle& yegOoercellee

³eebef$ekeÀ yegOoercellee

meeceeefpekeÀ yegOoercellee

Decegle& yegOoercelleeë

Meyo, meefcekeÀjCes, DebkeÀ DeeefCe Deeke=Àl³ee n³ee He´keÀeje®³ee He´eflekeÀebvee Je keÀuHeveebvee mecepetve IesC³eemeeþer Decetle&

yegOoercellee DeeJeM³ekeÀ Demeles. Decetle& yegOoercellee Demeuesueer J³ekeÌleer He´eflekeÀebceOeerue veeles ³eesi³e efjleerves mecepetve IesGÀ

MekeÀles. Je l³eecegUs mecem³es®eer GkeÀue ner keÀjÀ MekeÀles. [e@keÌìme&, JeefkeÀue, meeefnefl³ekeÀ, J³eeJemeeef³ekeÀ, GÐeespekeÀ

³eeb®³eeceOes ³ee He´keÀeje®eer yegOoercellee yeN³ee®e He´ceeCeele Dee{Ules.

³eebef$ekeÀ yegOoercellee ë

n³eeceOes efJeefJeOe ³eb$eemeesyele keÀece keÀjC³ee®eer #ecelee Deble&Yetle nesles. ³eb$es Je efJeefJeOe He´keÀej®eer meeOeves ³eebvee

neleeUC³ee®eer ne leesìer Demeles. ceske@ÀefvekeÀ, Fbefpeefve³ej Je keÀejKeev³eeleerue keÀeceieej ³eebvee n³ee He´keÀej®eer ³eebef$ekeÀ

yegOoercellee Demeles.

meeceeefpekeÀ yegOoercelleeë

Jew³eefkeÌlekeÀ Je meeceeefpekeÀ yeeyeleerle megjUerleHeCes keÀe³e& keÀjC³ee®³ee #ecelesme meeceeefpekeÀ yegOoercellee cnCeleele.

efJeke´sÀles, ceO³emLeer efkebÀJee jepekeÀejCeer ueeskeÀ meeceeefpekeÀ ¢<ì³ee yegOoerceeve Demeleele. n³ee He´keÀejele cees[CeeN³ee J³ekeÌleer

menpelesves efce$e yeveJet MekeÀleele. mJele뮳ee Jele&CetkeÀerJej efve³eb$eCe þsJet MekeÀleele. ueeskeÀebMeer peceJetve IesC³ee®es keÀmeye

l³eeb®³eekeÀ[s Demeles.

mebMeesOeveeletve Demes efveoMe&veeme Deeues Deens keÀer yegOoerceeve J³ekeÌleer efJeefJeOe #es$eele DeeHeueer He´ieleer keÀjÀ MekeÀles,

³eMe efceUJet MekeÀles. p³ee ceer yegOoerceeve Demeleele DeMee J³ekeÌleer meJe&®e yeeyeleerle megceej He´ieleer keÀjleele.

Page 121: FYBA Psychology

yeefodOecelles®es efmeodOeeble

6.5.1 yegOoercelles®es ceeHeve ë

yegOoercellee ceeHevee®³ee yeN³ee®e HeOoleer Je ®ee®eC³ee Deensle.

De) efyeves®eer HeeLeefcekeÀ ®ee®eCeer ë

DeuHe´sÀ[ efyeves n³ee Heb´sÀ®e Meem$e%eeme (1857 – 1911) yegOoercellee ceeHevee®eer Heefnueer ®ee®eCeer efvecee&Ce

keÀjC³ee®ee ceeve efceUeuee Deens. 1905 meeueer He´WÀ®e Meem$e%e `LesDees[esj – mee³eceve' n³ee®³ee yejesyej efyevesìves `efyeves –

mee³eceve yegOoercellee ÞesCeer' He´efmeOo kessÀueer. efMe#eCeele ceeies jeefnuesu³ee ceboyegOoer Demeuesu³ee cegueebvee MeesOeC³eekeÀjerlee Je

l³eeb®³eekeÀjerlee Heg{s peemleer®es He´efMe#eCe osC³eekeÀjerlee He@efjmeceOeerue MeeUebceOes ner ®ee®eCeer Heefnu³eeboe JeeHejC³eele Deeueer.

n³ee ®ee®eCeer®³ee ÞesCeerle 1908 Je 1911 ceOes Hegvne keÀener ogjÀml³ee keÀjC³eele Deeu³ee.

Meyo Je mebK³esMeer efveie[erle mecem³ee mees[efJeCes, keÀejCes –HeefjCeece ³eeleerue veeles MeesOeCes, ef®eefkeÀlmee efkebÀJee

leke&ÀefJe®eeje®ee JeeHej keÀjCes, He´Mveeb®eer Gllejs osleevee l³ee He´MveebefJe<e³eer mecepe Je Deboepe þjJeCes F. efJe<e³eer cegueeb®eer

le³eejer He[leeUtve HeneC³ee®es keÀece ner ®ee®eCeer keÀjles. 3-15 ³ee Je³eesieìeleerue cegueebkeÀjerlee JesieJesieU³ee ieìele ner

®ee®eCeer GHeueyOe kesÀueer iesueer.

efJeefJeOe yeeuekeÀeb®³ee yegOoercellesuee Je #ecelesuee ieìebceOes efJeYeeieleevee `ceeveefmekeÀ Je³e' (mental Age) ner meb%ee

efkebÀJee mebkeÀuHevee efyevesìves Heg{s DeeCeueer. yeeuekeÀe®eer yegOoercellee l³eeves ieeþusÀu³ee ` ceeveefmekeÀ Je³eeJej'þjefJeueer peeJet

ueeieueer. Goe. SkeÀe mene Je<ee&®³ee yeeuekeÀeves Deeþ Je<ee& b®³ee Je³eekeÀjerlee Demeuesueer ®ee®eCeer menpelesves mees[efJeueer lej

l³ee®es ceeveefmekeÀ Je³e Deeþ Je<ex FlekesÀ osefKeue Demet MekeÀles.

efyevesì®eer cetU ®ee®eCeer Sue.Sce. ìce&ve n³ee Meem$e%eeves 1937 meeueer megOeejueer. l³eeves ceeveefmekeÀ Je³ee®eer

keÀuHevee Heg{s DeeCeKeer efJekeÀefmele keÀjerle ‘IQ’- Intelligent Quotent ‘ Demes

yegOoercellee He[leeUlee ³esCeejs keÀes<ìkeÀ yeveefJeues. n³eeme meJe&meeOeejCe HeCes ‘IQ’ Demes cnCeleele. ìce&veves yegOoercelles®es

ceeveefmekeÀ Je³e Je MeejerjerkeÀ Je³e ³ee®es He´ceeCe SkeÀe meceerkeÀjCeeÜejs ceeb[ues.

ceeveefmekeÀ Je³e (MA)

IQ. = õõõõõõ-öƒ100

MeejerjerkeÀ Je³e (CA)

‡ Mental Age =MA

Chronological Age = CA

Page 122: FYBA Psychology

ye) He´ew{ebkeÀjerlee yegOoercellee ®ee®eCeerë

16 Je<eeb&®³ee cegueebkeÀjerlee efvecee&Ce kesÀuesueer yegOoercellee ®ee®eCeer Heg{s yeouetve He´ew{ebkeÀjerleener ueeiet kesÀueer iesueer.

Demes ie=nerle OejC³eele Deeues keÀer yegOoercelles®eer Jee{ 13 Je<ee&veblej ceboeJeles Je 16Je<ee&veblej HetCe&HeCes Leebyeles.

ner ®ee®eCeer 6 Yeeef<ekeÀ Je 5 De- Yeeef<ekeÀ GHe ®ee®eC³eeb®eer yeveueer Deens. l³ee KeeefueueHe´ceeCes

Yeeef<ekeÀ ®ee®eC³ee ë

De) ceeefnleer®eer GHe®ee®eeCeer ë

meeceev³e%eeve Je ceeefnleer leHeemeC³eekeÀjerlee Goe. SkeÀe HegÀìele efkeÀleer Fb®e Demeleele?

ye) mecepes®eer GHe®ee®eeCeerë

meJe&meeceev³e mecepe leHeemeC³eekeÀjerlee Goe. veeCeer Oeelet®eer keÀe yeveefJeleele ?

keÀ) DebkeÀeb®eer GHe®ee®eCeerë

DebkeÀeb®eer ceeefuekeÀe Hegvne –Hegvne meebieC³ee®eer #ecelee leHeemeC³eemeeþer n³eele MelekeÀeHeemetve les one keÀesìerHe³e¥le

keÀesCelesner DebkeÀ mejU Je Gueì³ee ke´Àceeves meebieCes F.®ee meceeJesMe neslees. Goe. efMe#ekeÀeves cnìues 8-4-3 lej efJeÐeeL³ee&ves

les Gueì³ee ke´Àceeves meebiee³e®es , 3-4-8.

[) meceevelJee®eer GHe®ee®eCeerë

ner ®ee®eCeer meJe& GHe®ee®eC³eele meJee&le Gllece þjueer Deens. n³eeceOes oesve Jemlet Jee IeìveebceOeerue mebyebOe peeCetve

I³ee³e®eer #ecelee leHeemeueer peeles.Goe. keÀesCel³ee He´keÀejs Gllespevee Je cejiej uesHeCeele meec³e Deens? ìsyeue Je Keg®eea

keÀesCel³ee He´keÀejs meejKeer Deens?

F&) ieefCelee®eer GHe®ee®eCeer ë

lekeÀ&efJe®eej leHeemeC³eemeeþer ³ee ®ee®eCeerle 10 mecem³ee (ieefCeles) efou³eepeeleele l³ee DeefOekeÀeDeefOekeÀ keÀþerCe

mJejÀHee®³ee nesle peeleele.

HeÀ) MeyomebHeoe GHe®ee®eCeerë

³eele MeyomebHeoe (Vocabulary) leHeemeueer peeles. MeyomebHeoe yegOoercelles®es SkeÀ efJeMJeemeen& HeefjceeCe mecepeues

peeles. ³ee GHe®ee®eCeerle meesHes Je keÀþerCe 42Meyo efoues peeleele p³eeb®ee DeLe& meebiee³e®ee Demelees. Goe. ìsye]ue, Lecee&efceìj

meejKes Meyo.

Page 123: FYBA Psychology

6.6 DeYeeef<ekeÀ efkebÀJee ke=ÀleerMeerue ®ee®eC³ee

(i) ef®e$e –J³eJemLeeHeve GHe®ee®eCeer ë ³eele keÀener ef®e$eeb®ee mecetn Demelees lees pesJne SkeÀeveblej SkeÀ ³ee ke´Àceeves

ueeJeuee peelees lesJne SkeÀ keÀLee keÀLeve nesles.

(ii) ef®e$e–HetCe&keÀjCes GHe®ee®eCeer ë SkeÀ ef®e$eceeefuekeÀe J³ekeÌleerme efoueer peeles. He´l³eskeÀ ef®e$eeceOeerue keÀener Yeeie

cegoodece JeieUuesuee Demelees. J³ekeÌleerves lees Yeeie DeesUKee³e®ee Demelees. ner ®ee®eCeer yegOoercellesleerue GCesHeCee

menpe oeKeefJeles.

(iii) þeskeÀU³ebe®eer GHe®ee®eCeer ë efouesues jbieerle þeskeÀUs DeMeeHe´keÀejs ceeb[e³e®es Demeleele keÀer l³eeletve efouesueer ve#eer

yevet MekesÀue.

(iv) Jemlet-SkeÀef$ekeÀjCe GHe®ee®eCeer ë ³eeceOes leerve peeriemee@ keÀes[er efoueer peeleele. He´l³eskeÀ JesUer DeekeÀej

DeefOekeÀeDeefOekeÀ keÀþerCe nesle peelees. SkeÀe JesUer SkeÀ Demes ns keÀes[s mees[Jee³e®es Demeles.

(v) DebkeÀ –He´eflekeÀef®evns GHe®ee®eC³ee ë ³ee ®ee®eCeerle SkeÀe He´eflekeÀef®evneMeer SkeÀe DebkeÀe®eer meebie[ IeeueeJe³ee®eer

Demeles. ³eeceOes þjefJeuesu³ee mebkesÀleef®evneb®ee JeeHej keÀjÀve ner meebie[ IeeueeJe³ee®eer Demeles. Goe. 3,15,5 Je

efouesues mebkesÀleef®evn + ,& Demeu³eeme 3&5 †15 Demes Gllej DeHesef#ele Demeles.

He´l³eskeÀ GHe®ee®eCeerme iegCe efoues peeleele. Yeeef<ekeÀ Je De-Yeeef<ekeÀ ®ee®eCeeR®es iegCe SkeÀ$e keÀjÀve ³eebvee

Je³eesieìevegmeej IQ He´ceeCes oeKeefJeues peeles.

6.7 yegOoercelles®es efmeodOeeble ë

(i) efmHeDejceve®ee efÜ-IeìkeÀ efmeodOeeble ë

1904 meeueer efmHeDejceve ³ee efyeìerMe ceevemeMeem$e%eeves ne efmeodOeeble ceeb[uee. ³ee efmeodOeebleevegmeej, yegOoer®³ee

He´l³eskeÀ keÀe³ee&le oesve IeìkeÀeb®eer GHeefmLeleer Demeles Demes cnìues Deens. efmHeDejceveves ³ee oesve IeìkeÀebvee `G’ IeìkeÀ Je `S’

IeìkeÀ cnìues Deens. ³eeleerue `G’ IeìkeÀ ne DeebleefjkeÀ Demetve lees efMe#eCeeves DeeCelee ³esle veener, ³eeme `meJe&meeOeejCe –

yeewOoerkeÀ MekeÌleer' Demes cnCeleele. lej `S’ ne IeìkeÀ `G’ IeìkeÀeves He´sjerle Demetve efMe#eCe Je He´efMe#eCeeves He´YeeefJele Demelees.

efmHeDejceve®³ee n³ee efmeodOeebleeves mHe<ì kesÀues keÀer meJe& yeewefOokeÀ keÀe³ex SkeÀceskeÀebme Lees[³ee –DeefOekeÀ He´ceeCeele

He´sjerle keÀjleele. Je efÜ-IeìkeÀ efmeodOeeble ³ee meJe&®e yeeyeleerle ueeiet neslees. He´l³eskeÀ®e yeewefOokeÀ keÀe³e& `G’Je `S’ IeìkeÀebvegmeej

keÀener DeMeer mJe-He´sjerle Je keÀener DebMeer He´efMe#eCeeves Deelcemeele Peeuesues Demeles.

SKeeoer efJeÐeeefLe&veer peer ieefCeleele ngMeej Demesue leer Meem$eelener ngMeej Demet MekesÀue, MeejerjerkeÀ Deejesi³e Je efle®es

nmlee#ejner ®eebieues Demesue DeeefCe lejerosefKeue n³ee DebieYetle yegOoercelles®ee efJekeÀeme `S’ IeìkeÀeJejner DeJeuebyetve Demesue.

Goe. SKeeo³ee J³ekeÌleer®eer Yee<ee, ieefCele efkeÀJee Meem$eeleerue He´ieleer efleuee efceUeuesu³ee efMe#eCeeJej Je efMe#ekeÀeJejner

DeJeuebyetve Demeles.

Page 124: FYBA Psychology

(ii) yengIeìkeÀ efmeodOeeble ë

Lee@cemeve' ³ee Meem$e%eeves efÜ-IeìkeÀ efmeodOeebleeuee keÀ[e[tve efJejesOe oMe&efJeuee. l³eeves meJe&®e yeewefOokeÀ

Ie[ecees[erbceOes DeLeJee efke´À³eebceOes `G’ IeìkeÀe®eer GHeefmLeleer efmJekeÀejueer. cee$e `S’ IeìkeÀ kesÀJeU SkeÀ®e IeìkeÀ cnCetve

ieCeuee peeC³eeme efJejesOe kesÀuee. l³eeves `S1, S2, S3 DeMee IeìkeÀeb®³ee ieìe®³ee GHeefmLeleer®ee Deeie´n Oejuee. l³eeves

Demee efve<keÀ<e& keÀe{uee keÀer meJe&meeceev³e yegOoercellesHes#ee JesieU³ee DeMee lejer keÀener #ecelee Demet MekeÀleele p³eeceOes Flej

DeveskeÀ yeewefOokeÀ keÀe³e& keÀjCeeN³ee #eceleeb®ee ner DebleYee&Je Demet MekeÀlees.

(iii) DeveskeÀ IeìkeÀ efmeodOeebleë

1941 meeueer `Lemì&ve ' ³ee ceevemeMeem$eeves DeMee meJe& #eceleeb®ee mecetn MeesOeC³ee®ee He´³elve kesÀuee p³ee, meJe&

efceUtve yegefOocellee yeveles. l³eeves Keeueer efouesu³ee meJe& #ecelee He[leeUC³eekeÀjerlee efJeefJeOe ®ee®eC³ee efveefce&u³ee ë

De) Yeeef<ekeÀ mecepe ë (yeesueerYee<es®eer mecepe ) MeyoYeb[eje®eer ®ee®eCeer

ye) MeeefyokeÀ kegÀMeuelee ë Meyoeb®ee YejYej efJe®eej keÀjCes, De#ejeb®eer Gueìe Heeueì keÀjÀve

Meyo yeveefJeCes, ³ecekeÀ pegUefJeCes F.

keÀ) DebkeÀ ë ieefCeles Je ceespeCeer

[) DeJekeÀeMeefJe<e³ekeÀ ë j®evee keÀjCes, ef®e$es keÀe{Ces, ¢<³e DeekeÀejeceOeerue veeles MeesOeCes F.

F&) mcejCeMekeÌleer ë DeeþJeCeer Je mce=leer F.

HeÀ) ie´nCeMeerueles®eer ieleer ë¢<³eeleerue yeejkeÀeJ³eeb®es ie´nCe keÀjCes, oesve ef®e$eeleerue HeÀjkeÀ DeesUKeCes F.

ie) lek&eÀefJe®eejë ³eesi³e Gllej MeesOeCes.

I.Q. lekeÌlee

I.Q. keÀ#ee

(I.Q. Range)

ueeskeÀmebK³esleerue He´ceeCe

(…Population)

Jeefie&keÀjCe

(Classification)

140 ®³ee Jej 1.5… He´efleYeeJeeve /DeueewkeÀerkeÀ yegOoer

(Genious)

120 les 139 11… DeeflekegÀMeeie´ yegOoer

(Very Superior)

110 les 119 18… G®®e –meJe& meeOeejCe yegOoer

Page 125: FYBA Psychology

(High Average)

90 les 109 47… meJe& meeceev³e yegOoer

(Average)

80 les 89 14… efvecve –meJe& meeceev³e yegOoer

( Low Average)

70 les 79 6… efmeceeJeleer&& cebolee

(Borderline defective)

70 ®³ee Keeueer 2.5… celeercebolee

( Mental Retardation)

6.8 yegOoercelles®es He´keÀej

`iee[&vej '³ee ceevemeMeem$eeves meele He´keÀej®eer yegOoercellee meebefieleu³ee Deensle.

1) Yeeef<ekeÀ yegOoercellee ë

Meyo efMekeÀC³ee®eer Je mecepeC³ee®eer #ecelee, mece=Oo Yee<ee, J³eekeÀjCe, Yee<es®ee JeeHej, F. cnCepes Yeeef<ekeÀ

yegOoercellee. Goe. keÀJeer, uesKekeÀ, He$ekeÀej F, ceOes ner yegOoercellee Demeles.

2) mebieerleefJe<e³ekeÀ yegOoercellee ë

mebieerle DeesUKeCes, mecepetve IesCes Je efvecee&Ce keÀjCes F. keÀjlee peer #ecelee ueeieles leerme mebieerle-efJe<e³ekeÀ

yegOoercellee cnCeleele. efJeefJeOe JeeÐe JeepeefJeCes, mebieerle osCes (®eeueer j®etve )mebieerle efoioMe&ve keÀjCes ³eekeÀjerlee mebieerle –

efJe<e³ekeÀ yegOoercellee ®eebieueer DemeeJeer ueeieles.

3) DebkeÀ Je leke&À#ecelee efJe<e³ekeÀ yegOoercelleeë

leke&À mecepetve IesCes Je l³eeefJe<e³eer peeefCeJe DemeCes Je DekeÀebceOeerue peeot mecepetve IesCes ³eeme ueeieCeejer #ecelee nerme

DebkeÀ –lekeÀ& efJe<e³ekeÀ yegOoercellee cnCeleele. DeMee J³ekeÌleeR®ee lekeÀ&efJe®eej Je ieefCele ®eebieues Demeles.

Page 126: FYBA Psychology

4) DeJekeÀeMeefJe<e³ekeÀ yegOoercellee ë

¢<³e DeJekeÀeMee®eer mecepe DemeCes cnCepes DeJekeÀeMeefJe<e³ekeÀ yegOoercellee nes³e. efoMeeb®es %eeve, ef$eefcele DeekeÀueve,

HegleU³eeb®eer efveefce&leer keÀjCes F. meeþer n³ee He´keÀej®eer #ecelee iejpes®eer Demeles. JeemletefJeMeejo, veeJee[er, cetleeakeÀej F.

J³ekeÌleerceOes n³ee He´keÀej®eer yegOoercellee cegyeuekeÀ He´ceeCeele Dee{Ules.

5) MeejerjerkeÀ –ieleerpev³elee efJe<e³ekeÀ yegOoercellee ë

MeejerjerkeÀ neue®eeueeRJej ³eesi³e efve³eb$eCe, Jemletb®eer ³eesi³e neleeUCeer ieleerceeve MeejerjerkeÀ neue®eeueer F. ®ee

meceeJesMe ³ee He´keÀej®³ee yegOoercellesceOes neslees. mvee³ebtJejerue efve³eb$eCe, peueo neue®eeueer, ueeefuel³eHetCe& neue®eeueer Je Mejerj®ee

leesue ³eeceOes MeejerjerkeÀ – ieleerpev³e yegOoercellee He[leeUlee ³esles. Goe. KesUe[t ve=l³eebievee ³eebvee lemes®e ®eebieues nmlee#ej,

MeejerjerkeÀ neue®eeueer, neJeYeeJe, YeeJevee ®esnN³eeJej GceìJeCes F.meeþer ner yegOoercellee DeeJeM³ekeÀ Demeles.

6) HejmHej – mebyebOeeleerue yegOoercellee ë

(meeceeefpekeÀ yegOoercellee ) ueeskeÀeb®ee ceveesJ³eeHeej DeesUKeCes, ceveëefmLeleer peeCeCes , mJeYeeJe, He´sjCee, F®íe,

DeekeÀeb#ee peeCeCes Je l³eevegmeej He´eflemeeo osCes ³eekeÀjerlee ner yegOoercellee ueeieles. DeMee He´keÀej®eer yegOoercellee DemeCeeN³ee

J³ekeÌleer FlejebMeer ®eebieues mebyebOe He´mLeeefHele keÀjÀ MekeÀleele. Flejebvee mecepet MekeÀleele. l³eeb®³eeMeer megmebJeeo meeOet MekeÀleele.

®eebieues efJeke´sÀles, GÐeespekeÀ Je GHe®eejle%e ³eeb®³eele ner yegOoercelee efJeHegue He´ceeCeele Dee{Ules.

7) mJe-mecepe yegOoercellee ë

mJeleë®eer yeuemLeeves DeesUKeCes, mJele뮳ee F®íe, yegOoercellee Je Jele&CetkeÀer efJe<e³eer ³eesi³e mecepe DemeCes ³eekeÀjerlee

ner yegOoercellee ueeieles.

He´Mve ë

1) yegOoercelles®es keÀesCelesner oesve efmeodOeeble mHe<ì keÀje.

2) efyeves쮳ee He´eLeefcekeÀ ®ee®eCeer®eer meefJemlej ceeefnleer Ðee.

3) ieeUuesu³ee peeiee Yeje ë

De) õõõõõ-³ee ceevemeMeem$e%eeves meele He´keÀeje®eer yegOoercellee meebefieleueer Deens.

ye) õõõõõ³ee Meem$e%eeves efÜ-IeìkeÀ efmeodOeebleeuee keÀ[e[tve efJejesOe oMe&efJeuee.

keÀ) efyevesì®eer cetU ®ee®eCeer Sue.Sce. ìce&ve ³ee Meem$e%eeves õõõõmeeueer megOeejueer.

[) 1941 meeueer õõõõõõö³ee ceevemeMeem$e%eeves `DeveskeÀ IeìkeÀ efmeodOeeble

meebefieleuee.

Page 127: FYBA Psychology

4) pees[³ee peceJeeë

(De) (ye)

- I.Q 140 ®³ee Jej keÀefve<þ –meJe& meeceev³e yegOoer

- I.Q 90 les 109 efmeceeJelee&r cebolee

- I.Q 120 les 139 celeercebolee

- I.Q 70 ®³ee Keeueer meJe& meeceev³e yegOoer

- I.Q 70 les 79 He´efleYeeJevee /DeueewkeÀerkeÀ yegOoer

DeeflekegÀMeeie´ yegOoercellee

efJeYeeie – 3

6.9 lekeÀ& efJe®eej

leke&ÀefJe®eej cnCepes v³ee³eMeem$eeuee OejÀve leke&À MegOo efJe®eej keÀjCes nes³e. meeOee efJe®eej DeeefCe leke&À efJe®eej ³eele

HeÀjkeÀ Deens. meeO³ee efJe®eejeves mecem³ee megìsue®e Demes veener keÀejCe meeOee efJe®eej keÀjCeeN³ee J³ekeÌleeR®³ee efJe®eejeb®eer efoMee

Je mJejÀHe ³eesi³e Je efveef½ele Demesue®e Demes veener. cee$e leke&À efJe®eejele efJe®eejeb®eer ³eesi³e efoMee, ³eesi³e mJejÀHe Je

keÀejCeefceceebmee lemes®e þjefJekeÀ Gefo<ì Demeles. leke&À efJe®eej ne HeOoleMeerj Je DeLe&HetCe& Demelees. pesJne Gefo<ì meeO³e nesles

lesJne leke&À efJe®eej mebHelees. leke&À efJe®eej ner SkeÀ efJeefMe<þ He´keÀej®eer He´efke´À³ee Demetve l³ee®ee mecem³ee HeefjnejekeÀjerlee osefKeue

JeeHej kesÀuee peelees.

leke&À efJe®eejele ³eesi³e efve<keÀ<ee&me HeÀej cenlJe Deens. efve<keÀ<e& cnCepes HegjeJ³eele ueHeuesues Devegceeve ³eesi³e lekeÀe&ves

efmeOo keÀjCes nes³e. J³ekeÌleer efve<keÀ<ee&®eer ner Heefke´À³ee owvebefove peerJeveele Je Meem$eer³e #es$eele meelel³eeves JeeHejlees. yengleebMeer

ceeveJeer efJe®eej efve<keÀ<ee&me Heesnes®eleele. Goe. HeeTme vemeleeveener pej veoer®es HeeCeer ie{tU Demesue lej DeeHeCe Demee efve<keÀ<e&

keÀe{lees keÀer veoer®³ee GiecemLeeveer®³ee [eWiejeJej efkebÀJee Jeeìsleerue He´Jeeneleerue [eWiejeU Yeeieele HeeTme He[le DemeCeej.

efpeLetve veoer FLeJej Deeueer Deens n³ee efve<keÀ<ee&uee lekeÀe&®ee DeeOeej Deens.

6.10 leke&ÀefJe®eeje®es He´keÀej

leke&À efJe®eeje®es oesve He´keÀej Deensle.

1) efJeieceveelcekeÀ efJe®eej ë (Indictive Reasoning)

n³ee efJe®eejele DeeHeCe SkeÀe efJeefMe<þ DevegYeJee®³ee DeeOeejeJej SkeÀe meJe&meeceev³e DevegYeJeekeÀ[s peelees. owvebefove

J³eJenejeleerue efJeefMe<þ DevegYeJee®³ee DeeOeejeJej SkeÀ meeceev³e efve<keÀ<e& keÀe{uee peelees Je l³eeHeemetve SkeÀ efve<keÀ<e&efJeOeeve

Page 128: FYBA Psychology

le³eej nesles, pes meeceev³e mJejÀHee®es Demeles. jespe®³ee DevegYeJeele DeveskeÀ IeìkeÀ Ie[leele, l³ee efJeefMe<þ IeìveebceOes

meejKesHeCee Dee{Ulees, l³eeceOetve®e meeceev³e lelJe MeesOeues peeles. ³ee He´efke´À³esuee efJeieceveelcekeÀ efJe®eej cnCeleele. Heg{s ³ee

efJeieceveelcekeÀ efJe®eejeletve keÀe{uesues Devegceeve DeeHeCee OeejCee efkebÀJee ceev³elee yeveleele.

Goe. keÀeJeU³eeuee HebKe Demeleele.

ef®eceCeeruee HebKe Demeleele.

HeesHeìeuee HebKe Demeleele.

meeceev³e efJeOeeve yengleskeÀ meJe&®e He#eebvee HebKe Demeleele.

2) efveieceveelcekeÀ efJe®eej ë (Deductive Reasoning)

efJeieceveelcekeÀ efJe®eeje®³ee Gueì efoMee efveieceveelcekeÀ efJe®eej He´efkeÀ³esle Dee{Ules. J³ekeÌleerkeÀ[s meJe&meeceev³e efJe®eej

Demeleele. J³ekeÌleer efJeefMe<þ mJejÀHee®³ee DevegYeJeeble les JeeHejles Je l³eeb®eer mel³elee He[leeUtve Heneles. Lees[ke̳eele meebiee³e®es

lej SKeeo³ee meJe&meeceev³e efJeOeevee®eer efkebÀJee OeejCes®eer mel³elee He[leeUtve HeeneC³eeuee efveieceveelcekeÀ efJe®eej Demes

cnCeleele.

Goe. J³ee³eeceeves YetkeÀ ueeieles.

HeesnCes ne J³ee³eece Deens.

HeesnC³eeves YetkeÀ ueeieles.

leke&À efJe®eejeb®ee GHe³eesie mecem³ee - Heefjnejemeeþer ®eebieuee neslees.

6.11 mee³eueesefpePece

`mee³eueesefpePece ' cnCepes oesve efJeOeeveebceOetve Devegceeve keÀe{Ces nes³e.

Goe. All ‘A’ is ‘B’ - (meJe& ceveg<³eHe´eCeer cel³e& Deensle.)

(All Humans are mortal)

All ‘C’ is ‘A’ - (meJe& MeslekeÀjer ceveg<³eHe´eCeer Deensle.)

(All Farmers are humans)

All ‘C’ is ‘B’ - (meJe& MeslekeÀjer cel³e& Deensle.)

(All Farmers are mortal)

Page 129: FYBA Psychology

Jejerue He´keÀej®ee `mees³eueesefpePece ' efMekeÀC³eeme meesHee Hejbleg JeeHejC³eeme eflelekeÀemee megueYe vemeu³eeves mecem³ee

efvecee&Ce nesleele. J³ekeÌleer®³ee YeeJevee J³ekeÌleer®³ee efJe®eejebvee ie{tU keÀjleele. l³eecegUs efJe®eejeb®ee Hee³ee ³eesi³e Deens keÀer

De³eesi³e ns þjefJelee ³esle veener. DeMee JesUer `mee³eueesefpePece'mebMe³eemHeo þjÀ MekeÀlees.

Goe. All ‘A’ is ‘B’ - (meJe& MeslekeÀjer ceveg<³eHe´eCeer Deensle.)

(All Farmers are humans)

All ‘B’ is ‘C’ - (meJe& ceveg<³eHe´eCeer cel³e& Deensle.)

(All Humans are mortal)

All ‘C’ is ‘A’ - (meJe& cel³e& MeslekeÀjer Deensle.)

(All mortals are Farmers)

All ‘A’ is ‘B’ All ‘A’ is ‘B’

(All Men are mortal) (All Farmer are men)

All ‘C’ is ‘A’ All ‘B’ is ‘C’

(All Farmers are Men) (All Men are mortal)

All ‘C’ is ‘B’ All ‘C’ is ‘A’

(All Farmers are Mortal) (All mortals are Farmers)

-Valid -Invalid

³eesi³e Hee³ee De³eesi³e Hee³ee

A

C

B

(I)

A CB

(II)

Page 130: FYBA Psychology

6.12 mecem³ee –Heefjnej

pesJne J³ekeÌleeruee l³ee®es Gefo<ì þeJetkeÀ Demeles Hejbleg l³ee®³eeHe³e¥le keÀmes Heesnes®ee³e®es les ceeefnle vemeles lesJne

mecem³ee efvecee&Ce nesles. J³ekeÌleer DeeHeu³ee He´eflecee, mebkeÀuHevee Je ceeieerue DevegYeJeeb®ee JeeHej keÀjÀve DeeHeueer mecem³eeHetleea

keÀjC³ee®ee He´³elve keÀjlees. Hejbleg mecem³ee Heefjnejele ³eMe ³esC³eeme keÀejCeerYetle þjlees. J³ekeÌleer®ee HetJee&vegYeJe HeefjefmLeleer®eer

DevegketÀuelee Je J³ekeÌleer®ee ³eesi³e lekeÀ& efJe®eej .

mecem³ee GYeer jnelee#eCeer J³ekeÌleer efleuee mees[efJeC³eekeÀjerlee efJeefJeOe He³ee&³e MeesOet ueeieles. pes He³ee&³e De³eesi³e

Jeeìleele DeMeebvee mees[tve efoues peeles. ³eesi³e Gllej MeesOeC³ee®³ee He´efke´À³esle MesJeìer J³ekeÌleerkeÀ[s SkeÀ ³eesi³e He³ee&³e Gjlees.

MeesOeuesuee He³ee&³e vekeÌkeÀer ³eesi³e He³ee&³e Deens keÀe ³ee®eer He[leeUCeer kesÀueer peeles. He[leeUCeervegmeej He³ee&³e ³eesi³e Deens ns

efmeOo Peeu³eeJej ner efJe®eejHe´efke´À³ee Leebyeles.

Goe.

n³ee keÀes[³ee®es Gllej efceUefJeleevee J³ekeÌleer DeveskeÀ He³ee&³e He[leeUtve Heenles.

DeKesjerme ³eesi³e He³ee&³e meeHe[uee

keÀer lees Hegvne He[leeUtve Heneles. l³ee®eer mel³elee Heìueer keÀer `mecem³ee –

Heefjneje®eer efJe®eej 'He´efke´À³ee mebHeles.

³ee keÀes[³ee ceO³es He´l³eskeÀ mebK³ee ogmeN³ee mebK³es®ee Jeie& Deens. vescekesÀ ns ue#eele

Deeues keÀer 12 ®ee Jeie& kesÀuee keÀer mecem³ee megìles.

6.13 mecem³ee Heefjneje®es efve³ece

1) DeueieesjerLece ë(Algorithm)

DeueieesjerLece ne SkeÀ Demee efve³eceeb®ee meb®e Demelees keÀer lees pej ³eesi³ejerl³ee mecem³ee Heefjnejele JeeHejuee lej mecem³es®es

meceeOeeve vekeÌkeÀer®e meeHe[les. Goe. Jejerue keÀes[³eele Jeie& efkebÀJee Jeie&cetU MeesOeCes ne efve³ece neslee. DeueieesjerLece meJe&®e

He´keÀej®³ee mecem³eebceOes Demeleerue®e Demes veener. DeueieesjerLece Jemlet efve<þ Demeleele.

2) n³egjermìerkeÌme ë (Heuristics)

n³egjermìerkeÌme®es efve³ece cnCepes HetJee&vegYeJeeJej DeeOeejerle DeMee J³ekeÌleerves þjefJeuesu³ee mecem³ee Heefjneje®³ee keÀener HeOoleer

efkebÀJee ³egkeÌl³ee nesle. n³egjermìerkeÌme J³eefkeÌleefve<þ Demeles. Goe. yegOoeryeU KesUCeeN³eeb®³ee mJele뮳ee ³egkeÌl³ee þjuesu³ee

Demeleele. cee$e n³egjermìerkeÌme vesnceer ³eMemJeer nesF&ue Demes veener.

49 5

81 12

? 9

25 7

Page 131: FYBA Psychology

Goe. n@vee@³e ìe@Jej mecem³ee ë

1-C, 3 Jej

2-B, 2 Jej

3-C, 2 Jej

4-A, 3 Jej

5-C, A Jej

6-B, 3 Jej

7-C, 3 Jej

Jejerue mecem³esleerue efve³ece ë-

ceesþ³ee ®ekeÀleer®³ee Jej íesìer ®ekeÀleer He´l³eskeÀJesUer DemeeJeer. íesì³ee ®ekeÀleerJej ceesþer ®ekeÀleer ìeketÀ ve³es.

SkeÀeJesUer SkeÀ®e ®ekeÀleer nueJeeJeer. 1vebyej®³ee veUerleerue ®ekeÀl³ee peMee®³ee leM³ee ke´Àceele vebyej 3 ®³ee veUerle

Heesnes®eJeeJ³eele Je lesner 10 Hes#ee keÀceer JesUe ®ekeÀleer G®euetve.

Jejerue mecem³ee- Heefjnejele J³ekeÌleer He´ceeCes mecem³ess®es Gllej Demesue. He´l³eskeÀe®es n³egjermìerkeÌme JesieJesieUs Demeles.

mecem³ee –Heefjneje®³ee HeOoleer ë

mecem³ee Heefjneje®³ee JesieJesieU³ee HeOoleer Deensle. l³eeHewkeÀer keÀener Keeueer efou³ee Deensle. efJeefJeOe J³ekeÌleer

l³eeHewkeÀer efJeefJeOe HeOoleer JeeHejleele.

De)He´³elveJeeoë

mecem³es®es Gllej MeesOeC³eemeeþer, meJe& yeepetbveer He³elve keÀjC³eele ³eslees. mecem³esefJe<e³eer HeÀejmee ue#eHetJe&keÀ efJe®eej

ve keÀjlee J³ekeÌleer efJeefJeOe leb$eeb®ee JeeHej keÀjerle Demeles. J³ekeÌleer He´³elve keÀjles. De³eMemJeer nesles, Hegvne He´³elve keÀjles. ³ee

meJe& He´³elveebletve MesJeìer SKeeoe He´³elve kesÀJeU ³eesiee³eesieecegUs ³eMemJeer neslees. ceeveJeslej He´eCeer ³ee He´³elveJeeoe®³ee HeOoleer®ee

JeeHej DeefOekeÀ Je Jej®esJej keÀjleele. Goe. ®eeJeer®³ee peg[i³ee®es kegÀuetHe GIe[leevee SkeÀeveblej SkeÀ ®eeJeer DeeHeCe ueeJeC³ee®ee

He´³elve keÀjlees. ³eesiee³eesieeves 5 Jeer efkebÀJee 15Jeer ®eeJeer ueeieles Je kegÀuetHe GIe[les.

1 2 3

Page 132: FYBA Psychology

ye) ³eebef$ekeÀ HeOoleer ë

DeeOeer Iesleuesues He´efMe#eCe veJeerve HeefjefmLeleerle Deieoer ³eb$eJele JeeHejues peeles. n³ee HeOoleerle mecem³ee

HeefjnejekeÀjerlee HetJeea®³ee DevegYeJeeb®ee JeeHej kesÀuee peelees. efJeMes<e efJe®eej kesÀuee peele veener. JesieUer keÀuHevee MekeÌleer JeeHejueer

peele veener. Goe. J³ekeÌleeruee efle®³ee Iej®ee Hellee efJe®eeju³eeme þjuesueer efþkeÀeCes, GpeJeerkeÀ[s pee, [eJeerkeÀ[s JeUe ns

Deieoer ³eebef$ekeÀHeCes meebefieleues peeles. Goe. HeeìeakeÀjerlee cesveg þjefJeleevee efJeMes<e efJe®eej ve keÀjlee vesnceer®ee®e þjeefJekeÀ cesvet

þjefJeC³eele ³eslees.

keÀ) vescekesÀ ue#³eJesOekeÀ HeOoleer ë

megjJeeleerme J³ekeÌleer mecem³es®eer GkeÀue keÀjC³eekeÀjerlee He´³elve He´ceeo HeOoleer®ee JeeHej keÀjles. Hejbleg pesJne yeN³ee®e

He´³elveJeeoeveblej J³ekeÌleerme mecem³ee mees[efJelee ³esle veener, lesJne J³ekeÌleer mecem³esJej ue#e kebsÀêerle keÀjles Je vescekesÀ

`ue#e'DeLeJee `keÀejCe' keÀe³e Deens ³ee®ee MeesOe Iesles. l³eecegUs mecem³es®es Gllej efceUles. ner mecem³ee Heefjneje®eer ³eb$eCee

J³ekeÌleer mce=leerle peleve keÀjles Je efle®ee JeeHej DeMee meejK³ee SKeeo³ee mecem³ee Heefjnejele Hegvne keÀjles.

Goe. iegvnsieejeuee MeesOetve keÀe{leevee HetJeea lemee®e iegvne keÀjCeeN³ee J³ekeÌleeruee MeesOeues Demeleevee Deceueele DeeCeuesueer

³eb$eCee jeyeefJeueer peeles.

[) leke&À efJe®eej ë

SKeeo³ee mecem³es®³ee meceeOeeveekeÀjerlee l³ee mecem³esefJe<e³eer leke&À efJe®eej nesCes DeeJeM³ekeÀ Demeles. leke&À megmebiele

efJe®eej Je ie=efnlekesÀ (ie=nerle OejÀve ®eeueuesu³ee iees<ìer ) HeÀej cenlJee®eer þjleele. efJe®eejeb®eer SkeÀ Þe=bKeuee le³eej nesles Je

leer®e J³ekeÌleerme GllejeHe³e¥le Heesnes®eefJeles. Goe. Jener njJeueer Demeleevee leer MeesOeC³eekeÀjerlee Giee®e keÀHeeìs ve Oegb[eUlee,

DeeHeCe leer MesJeìer keÀOeer Je kegÀþs Heeefnueer Deens n³ee®ee ³eesi³e efJe®eej keÀjÀve leer kegÀþs jent MekeÀles, kegÀþs Demet MekeÀles,

kegÀCeeuee efoueer Demet MekeÀles keÀe ³eeefJe<e³eer leke&À ue{Jetve leer MeesOetve keÀe{Ces.

6.12 mecem³ee –Heefjnejeleerue De[LeUs

1) meJe³e Je ceveesv³eeme ë (Habit and Mental Set )

pej J³ekeÌleer SkeÀe®e He´keÀej®eer mecem³ee Hegvne – Hegvne mees[efJele jeefnueer,lej SkeÀe efJeefMe<þ He´keÀej®ee ceveesv³eeme

le³eej neslees. n³ee ceveesv³eemee®ee J³ekeÌleer®³ee Heg{erue mecem³ee – HeefjnejeJej DevegketÀue Jee He´efleketÀue HeefjCeece neslees. Goe.

J³ekeÌleerpej ieefCeles Jee keÀes[er pej SkeÀe efJeefMe<þ HeOoleerves mees[efJele jeefnueer lej l³ee HeOoleer®eer meJe³e nesles. l³eeveblej meJe&

He´keÀej®³ee ieefCeleebmeeþer leer®e HeOole JeeHejC³ee®eer meJe³e pe[les. cee$e ³eecegUs JesieU³ee Oeleer&®eer mecem³ee mees[efJelee ³esCeej

veener. ner meJe³e Je ne ceveesv³eeme FlekeÀe ¢{ neslees keÀer J³ekeÌleer JesieU³ee HeOoleer®ee efJe®eej keÀjC³eeme He´Je=lle nesle veener.

Page 133: FYBA Psychology

2) keÀe³ee&lcekeÀ leeþjlee ë (Functional Fixedness)

keÀener J³ekeÌleeR®ee SKeeoer Jemlet þjeefJekeÀ HeOoleerves JeeHejC³eekeÀ[s keÀue Demelees. leer Jemlet Flej keÀesCel³eener

HeOoleerves JeeHejueer peele veener. cevee®³ee n³ee OeejCesme keÀe³ee&lcekeÀ leeþjlee cnCeleele.Goe.®ece®ee ne KeeC³eemeeþer

JeeHejleele. `keÀe³ee&lcekeÀ leeþjlee 'Debieer yeeCeuesu³ee J³ekeÌleerme Demes met®ele®e veener keÀer l³ee®eer ceeieerue yeepet

mketÀ[^e³eJnjHe´ceeCes JeeHejueer peeJet MekeÀles.

J³ekeÌleerves ner ceeveefmekeÀlee yeoueC³ee®ee He´³elve kesÀu³eeme mecem³ee Heefjnejele l³ee®ee GHe³eesie nesT MekesÀue. Goe.

SKeeo³ee efJeÐeeL³ee&uee SkeÀ ®eewkeÀesve keÀe{eJe³eeme meebefieleuee DeeefCe l³ee®³eekeÀ[s HetÀìHeÆer vemeu³eeves lees vegmelee®e yemetve

jeefnuee. n³ee Jele&veele `keÀe³ee&lcekeÀ leeþjlee 'peeCeJeles. l³eeuee JesieUe efJe®eej keÀjÀve ns peeCeJeues Demeles keÀer Hesvmeerue®ee

efkebÀJee Jener®³ee keÀeþeb®ee HeÆerHe´ceeCes JeeHej keÀjlee ³eslees lej l³ee®eer mecem³ee megìueer Demeleer.

He´Mve ë

1) Lees[ke̳eele ìerHee Ðee.

mee³eueesefpePece.

mecem³ee Heefjnejeleerue De[LeUs.

n³egjermìerkeÌme.

leke&À efJe®eeje®es He´keÀej.

2) ieeUuesu³ee peeiee Yeje.

De) ceeveJeslej He´eCeer õõõöHeOoleer®ee JeeHej DeefOekeÀ Je Jej®esJej keÀjleele.

ye) SKeeo³ee mecem³es®³ee meceeOeeveekeÀjerlee l³ee mecem³es®ee õõõ- nesCes DeeJeM³ekeÀ

]] Demeles.

keÀ) õõõõne SkeÀ efve³eceeb®ee meb®e Demelees pees mecem³ee – Heefjnejele JeeHejuee

peelees.

[) õõõõ- cnCepes oesve efJeOeeveebceOetve Devegceeve keÀe{Ces nes³e.

Page 134: FYBA Psychology

7

ÒesjCee DeeeqCe Yeekevee

efkeYeeie 1

IeìkeÀ j®evee

7.1 He´mleeJevee

7.2 He´sjCes®es mJe©He

7.3 He´sjCes®eer J³eeK³ee

7.4 He´sjCes®eer efJeefJeOe JewefMe<ì³es

7.5 YetkeÀ -He´sjCee / #egOee He´sjCee

7.6 YeeJevee

7.7 He´sjCee

7.8 YeeJevee - efmeodOeeble

7.1 He´mleeJevee ë

Òemlegle efkeYeeieele ÒesjCee ¿ee mebJeÀuheves®ee DeY­eeme JeÀjleebvee, ÒeecegK­eeves YetJeÀ ³ee mebJeÀuheves®eer Yeekevee ke ÒesjJeÀ

cnCetve mecepetve IesCeej Deenesle- ÒesjCee ner mebJeÀuhevee DeefOeJeÀ ®eebieu­ee heOoleerves mecepetve IesC­eeJeÀefjlee, ÒeLece DeeheCeebme

JeÀener ÒeMve efke®eejues peeCeej Deensle, pej DeeheCeebme efke®eejues, legce®es O­es­e, GefÎäîe JeÀe­e? J­eefJeÌlehejlkes ¿ee ÒeMvee®es

GÊej yeoueCeej Deens, Goe. J­eeK­eelee, [e@JeÌìj, jepeefJeÀ­e veslee F. ceneefkeÐeeue­elee ­esleebvee JeÀMee®es efvejer#eCe JesÀues

JeÀe? jespe ceneefkeÐeeue­eele JeÀe peelee? efkeÐeeLeea DeY­eeme JeÀe JeÀjleele? Deepe "jeefkeJeÀ®e [^sme DeLekee yegì JeÀe

Ieeleuee? ¿ee Òel­esJeÀ ÒeMvee®­ee GÊejeletve legce®eer DeefYe©®eer (Deeke[) ke iejpe efometve ­esles. DeMeeÒeJeÀej®es kele&ve

JeÀjC­eeceeies JeÀesCeleslejer ÒesjJeÀ (Motive) Demeles, Goe. pej ceneefkeÐeeue­eele ­esleebvee SKeeoe KeeÐeheoeLe& ¢efäme he[uee

Demesue lej ¿ee Je=Àleerletve YetJeÀ ¿ee ÒesjCes®eer (Motivation) peeCeerke nesles. DevesJeÀ GÊespeJeÀebceOetve "jeefkeJeÀ SJeÀe

GÊespeJeÀeJeÀ[s (GefÎheJeÀeJeÀ[s) DekeOeeve osC­ee®eer Je=Àleer cnCepes ÒesjCee nes­e, eEJeÀkee "jeefkeJeÀ heefjeqmLeleerle "jeefkeJeÀ

heOoleerves kele&ve JeÀjC­ee®eer Je=Àleer cnCepes ÒesjCee nes­e. DeeheCee mekee¥vee ceeefnle®e Deens JeÀer, ceevemeMeeðe cnCepes ceevekeer

kele&vee®ee DeY­eeme nes­e, cnCetve®e ÒesjCee ¿ee mebJeÀuhevesves mebhetCe& ceevemeMeeðe J­eeheues Deens Demes cnCeC­eeme njJeÀle veener.

ceevekeer cevee®eer heefjheJeÌkelee ke DeO­e­evee®ee heefjCeece cnCepes®e ceevekeer kele&vee®es efkeefkeOe hewuet /ÒeJeÀej nes­e.

Page 135: FYBA Psychology

7.2 ÒesjCes®es mkeªhe:

ÒesjCesuee Fbie´peerle `Motivation' Demes cnCeleele. Motivation ne Meyo (`Movere') `ceesJnj' ¿ee ue@efìve

Meyoeheemetve le­eej Peeuee Deens. ceesJnj®ee DeLe& `ieleer' Demee neslees.

O­es­ehetleea®­ee efoMesves GÊeseqpele JeÀjCeejer DeebleefjJeÀ MeJeÌleer cnCepes ÒesjCee nes­e. ÒesjCescegUs kele&vee®eer efoMee ke

leerke´lee "jles. kele&vee®eer efoMee cnCepes O­es­ehetleea®­ee efoMesves ­eesi­e Demeuesues kele&ve nes­e.

7.3 ÒesjCes®eer J­eeK­ee:

``ÒesjCee ner JeÀe­e& JeÀjC­eeme Òeke=Êe JeÀjCeejer ke kele&veeuee efoMee osCeejer, DeebleefjJeÀ- MeefJeÌle (GÊespevee) nes­e.''

efHeÀMej (ueeYeeEmeie ke eflekeejer, 1971).

``efkeefkeOe ÒeJeÀej®­ee yee¿e eqmLeleerle, "jeefkeJeÀ heOoleerves mecee­eespeve JeÀjC­eemee"er, ceveeuee ke Meefjjeuee le­eej

JeÀjCeejer DeebleefjJeÀ MeJeÌleer cnCepes ÒesjCee'' nes­e.

jesmhesve, HeÀe@JeÌme DeeeqCe ie´siejer (1972)

kejerue J­eebK­eebkeªve ÒesjCee cnCepes :

ceevekee®­ee cetueYetle iejpee ke ÒesjCee ­eeletve efvecee&Ce Peeuesueer, Meefjje®eer DeebleefjJeÀ eqmLeleer eEJeÀkee GÊeseqpele

DekemLee (Òe®eesefole DekemLee) peer J­eefJeÌleceO­es "jeefkeJeÀ ÒeJeÀej®ee leeCe efvecee&Ce JeÀªve, JeÀe­e& JeÀjC­eeme Yeeie hee[les.

GefÎäîehetleea®­ee /O­es­ehetleea®­ee efoMesves ke O­es­eeMeer mebyebefOele iejpehetleea®­ee ¢efäves (efvecee&Ce nesCeejer) JesÀueer

peeCeejer efJe´À­ee cnCepes ÒesjCee nes­e.

DeebleefjJeÀ ®eeuevee efvecee&Ce JeÀjCeeN­ee MeefJeÌleuee®e ÒesjCee cnCeleele.

- DeO­e­eveeletve mebheeefole JesÀuesueer ÒeefleefJe´À­ee DeLekee pevcepeele Òeke=Êeer osKeerue ÒesjCee Demet MeJeÀles.

7.4 ÒesjCes®eer efkeefkeOe keweqMeäîes :

GhejesJeÌle J­eeK­eeb®­ee DeeOeejs ÒesjCes®eer Keeueerue keweqMeäîes meebielee ­esleele:-

1) ÒesjCee ner SJeÀ DeebleefjJeÀ MeefJeÌle Deens, leer Òel­e#e efomele veener.

2) efkeefkeOe kele&veeletve ÒesjCes®es Deeqmlelke peeCekeles. ceevekee®es kele&ve "jkeCeeN­ee ÒesjJeÀekeªve (GefÐeheJeÀekeªve)

ÒesjCes®es Deeqmlelke peeCekeles.

Page 136: FYBA Psychology

3) ÒesjJeÀ kele&veeuee "jeefkeJeÀ efoMee osleele.

4) ÒesjCee®eJe´À Je´Àce heg{erueÒeceeCes:-

iejpee→ ÒesjCee→ ÒeueesYeve (GefÐeheJeÀ)→ yeef#eme, heeefjleesef<eJeÀ, ceesyeouee

Need→ Drive → Incentive → Reward

ÒesjCee®eke´À

He´sjCee / iejpe - GodoerHekeÀ - GodoerHekeÀHeeleUerr ö

1) He´sjCes®es Me³eve → Hegvne ogmejer He´sjCee

Mejerjeuee DeekeM­eJeÀ DemeCeeN­ee pewkejmee­eveeb®ee hegjke"e pesJne Mejerjeuee nesle veener, l­eeletve®e iejpe efvecee&Ce

nesles. ¿ee iejpesletve Mejerje®eer peer GefÐeefhele DekemLee (Òe®eesefole) efvecee&Ce nesles l­eeuee®e ÒesjCee cnCeleele. Òe®eesefole

(GefÐeefhele) eqmLeleerle GefÐeheJeÀe®­ee efoMesves nesCeeN­ee kele&veeuee ÒeueesYeve (Incentive) Demes cnCeleele. ÒeueesYeveecegUs

efkeeqMeä O­es­ee®­ee efoMesves kele&ve nesles. Lees[JeÌ­eele Mejerjebleie&le yeoueebcegUs eEJeÀkee Flej JeÀener JeÀejCeebcegUs J­eJeÌleeruee

JeÀe­e&Òeke=Êe JeÀjCeejer MeJeÌleer cnCepes ÒesjCee nes­e. keemleefkeJeÀ heenlee GefÐeheJeÀ ns®e ÒeueesYeve nesles, p­eeÜejs O­es­ehetleea®es

kele&ve Ie[les. ÒeueesYeveeÜejs ÒesjCeehetleea nesles. pej ¿ee Je=Àleerletve meceeOeeve efceUeues lej lees efceUeuesuee ceesyeouee, ye#eerme

nes­e, ke l­eeletve J­eefJeÌleuee meceeOeeve efceUeues veener lej l­ee®es ªheeblej eqMe#ee DeLekee ÒesjCe ÒeyeueerJeÀjCeele nesles.

DeMeeÒeJeÀejs ÒeueesYeve ke O­es­e ­eele HeÀjJeÀ Deens. iejpeeb®eer hetle&lee JeÀjCes ns O­es­e nes­e lej O­es­ehetleeamee"er ­eesi­e ieesä

DeLekee meeOevee®ee keehej JeÀjCes cnCepes ÒeueesYeve nes­e. Lee@ve&[eF&JeÀ ke mJeÀervej®­ee efmeodOeebleevegmeej:- Lee@ve&[eF&JeÀ®­ee

Òe­elve-Òeceeo ­ee Òe­eesieele Demeuesues YetJesÀues ceebpej ke efhebpeN­eeyeensj "skeuesueer ceeMee®eer ef[Me, ceebpej "skeuesu­ee yee@JeÌmeuee

JegÀuethe ueekeuesues Demeles. ­eeceO­es ceebpej YetJesÀues Demeu­eeves, ceemee efceUefkeC­eemee"er Oe[he[ JeÀjCeej cnCepes®e O­es­ehetleea®ee

Òe­elve JeÀjCeej, hejblet yee@JeÌme GIe[u­eekej ceebpejeuee ceeM­eeSskepeer FuesJeÌì^erJeÀ Mee@JeÀ efouee lej JeÀe­e nesF&ue? Demes

JesÀu­eeves ceebpeje®eer yee@JeÌme®­ee yeensj he[C­ee®eer efJe´À­ee yebo nesF&ue. Lees[JeÌ­eele ÒesjCee cnCepes O­es­ehetleeamee"er JesÀuesues kele&ve

nes­e. kejerue GoenjCeele ceebpej YetJesÀues Demeu­eeves YetJeÀ ner iejpe l­ee®­eele efvecee&Ce nesles, ke ceemee (DeVe) ns ÒeueesYeve

nes­e. ceebpej O­es­ehetleeamee"er (YetJeÀ YeeiekeC­eemee"er) yee@JeÌme®­ee yeensj he[C­ee®ee hejle hejle Òe­elve JeÀjles. ­eeleerue O­es­e

JeÀesCeles? ÒesjCee JeÀesCeleer?

kejerue GoenjCeele YetJeÀ ns ÒesjCe ÒeueesYeve efceUefkeC­eeJeÀefjlee ceebpejele GefÐeefhele DekemLee efvecee&Ce JeÀjles ­eeme

ÒesjCee Demes cnCeleele. DeVe efceUefkeCes ns O­es­e nes­e. ceebpeje®eer O­es­ehetleeamee"er yee@JeÌmeceOeerue Oe[he[ (Je=Àleer, kele&ve)

cnCepes ÒesjCee nes­e. l­ee®ee "jeefkeJeÀ Je´Àce Demeu­eeves l­eeme ÒesjCee®eJe´À Demes cnCeleele.

ÒeMve:- 1) ÒesjCe cnCepes JeÀe­e?

2) ÒesjCee Je´Àce meebietve, GoenjCeemen mheä JeÀje.

Page 137: FYBA Psychology

3) ÒesjCes®eer oesve keweqMeäîes meebiee.

4) ÒesjCes®eer SJeÀ J­eeK­ee equentve DeLe& mheä JeÀje.

7.4 ÒesjCes®es efkeefkeOe ÒeJeÀej :

ceevekeer ÒesjCesceeies ceevemeMeeðeer­e JeÀejCe Demeles, ÒesjCee efvecee&Ce JeÀjCeejs ÒecegKe JeÀejCe cnCepes ceevekeer Je=Àleer ke

ceevekeer kele&ve. efkeeqMeä ÒeJeÀej®­ee O­es­ehetleea®­ee efoMesves kele&ve JeÀjC­eeme Yeeie hee[Ceejer DeebleefjJeÀ Tpee&, DeebleefjJeÀ MeJeÌleer

cnCepes ÒesjCee nes­e.

1) ÒeeLeefceJeÀ /cetueYetle iejpee:-

peieC­eemee"er DeekeM­eJeÀ DemeCeeN­ee pewefkeJeÀ ÒesjCeeb®ee meceekesMe ­eeÒeJeÀejele neslees. YetkeÀ, leneve, Òesce, ueQefieJeÀ

ÒesjCee, leCeekecegJeÌleer, kesoveecegJeÌleer ke Flej ÒeeLeefceJeÀ ÒesjCeeb®ee ­eele meceekesMe neslees.

2) og­­ece ÒesjCee:-

ceevemeMeeðee®es DeO­e­eve JeÀªve mebheeefole JesÀuesu­ee ÒesjCeeb®ee ­eele meceekesMe neslees. ¿ee ÒesjCee J­eefJeÌlehejlkes

yeoueleele. peerkeveeleerue efkeefkeOe lelkes, cetu­es ke Flej cenlkee®­ee ieesäeR®ee ­eele meceekesMe neslees.

og­­ece ÒesjCesletve efvecee&Ce nesCeejer kele&CetJeÀ cnCepes peeCeerkehetke&JeÀ JesÀuesues kele&ve nes­e. J­eJeÌleerves O­es­ehetleea®­ee

efoMesves JesÀuesues peeCeerkehetke&JeÀ kele&ve cnCepes og­­ece ÒesjCee nes­e. ­ee ÒesjCesle SKeeoer ieesä efceUefkeC­ee®es, mebheeove JeÀjC­ee®es

J­eefJeÌleuee efkeMes<e DeeJeÀ<e&Ce Demeles. (peer mkele:JeÀ[s veenerle)

meke&meeceev­eheCes og­­ece ÒesjCes®es oesve cegK­e ÒeJeÀej Deensle.

DeebleefjJeÀ DeeeqCe yeen³e ÒesjCe.

yeen³e-ÒesjCe (Extrinsic- Motivation):-

yeen³eÒesjCe cnCepes ÒeueesYeve, DeLekee heeefjleesef<eJeÀ osTve Dehesef#ele yeoue Ie[ketve DeeCeuesues kele&ve nes­e.

Goe. megÆerleerue menueermee"er hewMeeb®eer ye®ele JeÀjC­eeme meebefieleues peeles, lesJne veJeÀes Demeuesuee Ke®e&

ìeUC­eeJeÀ[s DeefOeJeÀ ue#e osTve ye®ele kee{keueer peeles, heefjCeeceebleer Meskeìer Demes efveoMe&veeme ­esles JeÀer, megÆer®­ee

menueermee"er KejesKej hegjsmes hewmes peceues Deensle, cnCepes kejerue Òemebieele menue ns ÒeueesYeve osTve Dehesef#ele heefjCeece

meeOeuee peelees, (ye®ele JeÀjC­ee®­ee ke=Êeeruee GÊespevee, yeef#eme osTve).

Page 138: FYBA Psychology

DeebleefjJeÀ - ÒesjCe:-

[esU­eeveeb Òel­e#e ve efomeCeeN­ee ÒeueesYeveeletve pes kele&ve Ie[les. les cnCepes DeebleefjJeÀ ÒesjCe nes­e.

JeÀesCel­eener ÒeJeÀej®­ee ÒeueesYeveeeqMekee­e Demes kele&ve Ie[les Demes cnCeCes ®egJeÀer®es "jsue. Debeflece O­es­e cnCepes

Deble&ceveeuee megKeekeCeejs Demeles, pes Òel­e#e efomele veener, hejblet l­ee®eer peeCeerke nesles.

DeMeeÒeJeÀejs pesJne SKeeoe efkeÐeeLeea SKeeÐee efke<e­eele ®eebieueer ie´s[ efceUefkeC­ee®es "jefkeles, cnCepes®e DeÒel­e#eheCes

lees efke<e­e ®eebieu­ee heOoleerves mecepetve IesTve l­eele efve<Ceele le%e nesles. kejerue GoenjCeele ®eebieueer ie´s[ ns (Reward)

Òel­e#e efomeCeejs heeefjleesef<eJeÀ, ÒeueesYeve Deens, hejblet efke<e­ee®es efceUeuesues meKeesue %eeve cnCepes ceevemeMeeðeer­e ¢<ì­ee

Deble&ceveeuee megKeekeCeejs ÒeueesYeve nes­e.

ÒesjCeeoe­eer ­eMemkeer kele&CetJeÀ:-

®eebieu­ee ke heefjCeeceJeÀejJeÀ kele&veele kejerue oesvner ÒeJeÀejeb®ee meceleesue jeKeuee peelees. pejer ÒeueesYeve DeebleefjJeÀ

Demeues lejerosKeerue.

®eebieu­ee ÒeyeueerJeÀjCee®­ee ÒeefJe´À­else DeebleefjJeÀ ke yeen³e ÒeueesYeveeb®ee meceekesMe neslees, p­eeuee yengmebK­e ueesJeÀ ­eMe

mecepeleele. DeMeeÒeJeÀejs DeebleefjJeÀ ke yeen³e ÒeueesYeveeÜejs, Je=Àleer®ee, kele&vee®ee meceleesue jeKetve, efveke[JeÀ O­es­e meeOeC­eeme

Òesefjle JeÀªve cenlJe=Àl­e mebheeefole JeÀjlee ­esles.

1) efmeOoer ÒesjCee / mebHeeove HesjCee (Achievement Motivation):-

³eeuee®e GHeueyOeer®eer HesjCee Demesner cnCeleele. efmeOoer ÒesjCee ns O­es­ehetleeamee"er efceUCeejs ÒesjCe nes­e.

DeMeeÒeJeÀej®eer ÒesjCee Demeuesueer J­eJeÌleer O­es­e mebheeove JeÀjerle ­eMee®es eqMeKej iee"les. ¿ee ÒeJeÀej®­ee ÒesjCesle J­eJeÌleer®­ee

¢äerves ÒeueesYeveehes#ee mebheeefole JesÀuesues ­eMe DeLekee iegCekeÊee cenlkee®eer Demeles.

2) mebueivelee ÒesjCee (Affiliation- Motivation):-

Flejeb®ee menkeeme nkeenkeemee keeìCes ke SJeÀ$e jenC­ee®eer Òeke=Êeer cnCepes mebueivelee ÒesjCee nes­e. ceeveke ne

meceepeefÒe­e ÒeeCeer Deens. mebueivelee ÒesjCescegUs J­eJeÌleer FlejebMeer mebheJe&À meeOetve DeeblejefJe´À­ee mebyebOe ÒemLeeefhele JeÀjleele ke

Flejeb®­ee menkeemeele SJeÀ$e jenleele. DeeHeues kegÀefCelejer Deens Je DeeHeCe megOoe kegÀCee®es lejer Deenesle efn YeeJevee ³ee He´sjCes

ceO³es Demeles.

3) me#eceles®eer / efveHegCeles®eer ÒesjCee (Competence Motivation):-

mekeexlJe=Àä JeÀece JeÀjC­ee®eer F®íe ns ­ee ÒesjCesleerue ÒesjJeÀ nes­e. DeMee ÒeJeÀej®es ÒesjCe Demeuesueer J­eJeÌleer

JeÀesCel­eener ÒeJeÀej®­ee De[LeU­eekej ceele JeÀjerle, mepe&veMeeruelesves, JeÀece JeÀjC­ee®­ee heOoleerleerue kesieUsheCeeves, JeÀeceele

efvehegCelee efceUketve, DevegYekeeletve eqMeJeÀle peeleele.

Page 139: FYBA Psychology

4) ÒeYeglke ÒesjCee (Power Motivation):-

Flejebkej ke®e&mke ieepekeC­ee®eer Òeke=Êeer ke DeefOeJeÀ MeefJeÌleceeve cnCetve Flejebkej ÒeYeeke hee[C­ee®­ee J­eefJeÌle®­ee

Òeke=Êeeruee ÒeYetlke ÒesjCee Demes cnCeleele. JeÀesCel­eener ÒeJeÀej®ee OeesJeÀe helJeÀªve DeLekee DeeJe´ÀceJeÀ Je=ÀleerÜejs J³ekeÌleer

Flejebkej ke®e&mke ieepekeleele.

5) ¢efäJeÀesveelceJeÀ ÒesjCee. (Attitude - Motivation):-

efke®eej JeÀjC­ee®eer, peeCeerke JeÀjC­ee®eer ke leer oMe&efkeC­ee®­ee heOoleer®ee ­eeceO­es meceekesMe neslees. mkele:kejerue

efkeMkeeme ke FlejebJeÀ[s yeIeC­ee®ee ¢äerJeÀesve cnCepes ner ÒesjCee nes­e. DeMeeÒeJeÀej®eer ÒesjCee cnCepes YetleJeÀeUeleerue

ÒeefleefJe´À­ee ke Yeefke<­eJeÀeUe®eer peeCe nes­e.

6) ÒeueesYeve ÒesjCee (Incentive- Motivation):-

J­eefJeÌle DeLekee mecetneuee ÒeueesYeve osTve JeÀe­e& JeÀjC­eeme Òeke=Êe JesÀues peeles. ne ¢efäJeÀesve cnCepes, ``Demes

JesÀu­eekej ns efceUsue'' JeÀesCelesner ÒeueesYeve ÒesjJeÀ osTve Ie[ketve DeeCeuesuee ®eebieueer Je=Àleer DeLekee JeÀe­e& nes­e.

7) Yeerleeroe­eJeÀ ÒesjCee (Fear- Motivation):-

ÒeecegK­eeves JeÀesCel­eener ÒeJeÀej®es Yeerleer ÒesjCe nesTve J­eefJeÌle®­ee F®ísefkeªOo JeÀe­e& JeÀjketve Iesleues peeles.

DeMeeÒeJeÀej®eer ÒesjCee íesì­ee JeÀeceebJeÀefjlee Ghe­egJeÌle Demetve, JeÀece ®eìJeÀve ke leeye[leesye JeÀªve Iesleues peeles.

JeÀesCel­eener ÒeJeÀej®­ee ÒesjCesves GmHegÀle& Demeuesueer J­eefJeÌle ner DeGlmHegÀle& J­eJeÌleerhes#ee DeefOeJeÀ ®eebieu­ee heOoleerves

JeÀece JeÀjles. ÒesjCee J­eJeÌleeruee JeÀeceemee"er GlmHegÀle&heCes le­eej JeÀjC­eeyejesyej®e J­eJeÌleer®es kele&ve osKeerue "jefkeles. Goe.

YetJesÀves J­eeJetÀU Peeuesueer J­eJeÌleer DeVe efceUefkeC­eemee"er, leneveuesueer J­eJeÌleer heeC­eemee"er, ke kesoves®es ie´emeuesueer J­eJeÌleer

kesoveecegJeÌleermee"er J­eeJetÀU Demeles.

8) ÒesjCes®­ee GheheÊeer (efmeodOeeble) (Theories of Motivation):-

ÒesjCee ner mebJeÀuhevee peeCetve IesC­eemee"er ÒesjCeeefke<e­eJeÀ efmeodOeeblemecepetve IesCes iejpes®es Deens. ÒesjCes®­ee

GheheÊeerletve meke&meeceev­e iejpee, lelke, F®íe, Dehes#ee ­eeb®eer ceeefnleer efceUles. ceevekeerkele&veeme ÒesjCee osCeeN­ee ieesäer

mecepetve IesC­eeJeÀefjlee ceevemeMeeðe%eebveer efkeefkeOe leb$e meceepeekeC­ee®ee Òe­elve JesÀuee, ke efkeefkeOe ceevemeMeeðe%eebveer

Deeheeheu­ee ¢efäJeÀesveeletve efmeodOeebleceeb[ues.

efkeefkeOe ÒesjCeeefmeodOeebleele meec­e pejer Demeues lejerosKeerue l­eeb®­ee pewefkeJeÀ ke he­ee&kejCeer­e ¢äerJeÀesveele cee$e

efkeefkeOelee Dee{Ules. yengmebK­e GheheÊeerceO­es (efvemeie& ke heeuevehees<eCe) oesvneb®ee JeÀceer- DeefOeJeÀ ÒeceeCeele meceekesMe Deens.

Page 140: FYBA Psychology

9) menpe- Òeke=Êeer- efmeodOeeble(Instinct- Theory):-

³eeuee®e GHepele He´Je=Êeer Demesner cnCeleele. ÒesjCee ner pewefkeJeÀ ke pev³etb®³ee j®evesletve efvecee&Ce nesles. ÒeeeqCecee$eebleerue

meke& peeleerle menpe- Òeke=Êeer ner Ghepele®e Demeles. ­ee efmeodOeeblee®eer ceO­ekeleea JeÀuhevee, peieC­ee®eer ÒesjCee nes­e, peer

Ghepele DemeCeejer menpeÒeke=Êeer nes­e, ÒesjCee ke kele&ve ns pewefkeJeÀ efJe´À­esletve efvecee&Ce Peeues Deens, cnCepes®e kele&ve, efJe´À­ee

(JeÀce&) ner osKeerue menpeÒeke=Êeer nes­e.

Flej ÒeeeqCecee$eeÒeceeCes®e ceevekeepeeleerceO­es osKeerue DeeF&®eer YetefceJeÀe cnCepes j[CeeN­ee yeeUeuee mebj#eCe, cee­es®eer

Tye osCes ner nes­e, JeÀe? menpeÒeke=Êeer efmeodOeebleebvegmeej efle®­eeceO­es cetuele:®e Demeuesueer ner menpeÒeke=Êeer nes­e, peer

JeÀesCel­eener ÒeJeÀej®es DeO­e­eve DeLekee DevegmebOeeve efJe´À­ee veJns, DeLekee Flejeb®es DevegJeÀjCe, efvejer#eCe JeÀªve JesÀuesues kele&ve

veJns, lej leer pevcele:®e DemeCeejer MegOo pewefkeJeÀ efJeÀ­ee nes­e.

efkeu­ece ce@JeÀ[gieue (William - McDougal (1908):-

­eeb®­ee celes menpeÒeke=Êeer ¿ee kele&vee®es®e efkeefkeOe ÒeJeÀej Deensle, les heg{erueÒeceeCes:

1. JeÀesCelesner DeO­e­eveeeqMekee­e JesÀuesues kele&ve

2. l­eeleerue Yeeke ns SJeÀmeejKes®e Demeleele.

3. meke& ÒeeeqCecee$eeble SJeÀmeejKeer®e Demeles.

Goe. he#eerpeeleerle meke& he#eer SJeÀmeejKes®e ke SJeÀmeejKeer®e Je=Àleer JeÀªve SJeÀmeejKes®e Iejìs yevekeleele. hejblet

pes he#eer SJeÀìs ke kesieUs jenleele les osKeerue Flej he#eebÒeceeCes®e Iejìs yevekeleele, l­eeb®eer ner Je=Àleer JeÀesCel­eener ÒeJeÀej®es

DeO­e­eve JeÀªve veJns, lej Flej he#eeb®­ee DevegJeÀjCeeletve JesÀuesueer Je=Àleer, kele&ve nes­e. heg{s ce@JeÀ[gieue Demesner efke®eej

ceeb[leele JeÀer, ceevekeer kele&ve osKeerue he#­eebÒeceeCes®e Flejeb®­ee DevegJeÀjCeeletve, JesÀuesueer Je=Àleer nes­e. Goe- heeueJeÀlkee®eer

YetefceJeÀe, Deyeesuee, celmej, ueQefieJeÀ ÒesjCee F.

menpeÒeke=Êeer efmeodOeebleeyeeyele DemeCeejs celeYeso:- efkeefkeOe ceevemeMeeðe%eeb®es menpeÒeke=Êeer efmeodOeebleeefke<e­eer celeYeso

efometve ­esleele JeÀejCe menpeÒeke=Êeer meeke&ef$eJeÀ SJeÀmeejK­ee vemetve, J­eefJeÌlehejlkes yeoueleele (Goe. celmej, kesiekesieU­ee

J­eefJeÌlebceO­es celmej ner Yeekevee SJeÀmeejKeer®e vemeles.)

Deepe- menpeÒeke=Êeer GheheÊeervegmeej pewefkeJeÀ (cetueYetle) ÒesjJeÀeyeÎue menpeÒeke=Êeer SJeÀmeejKeer®e Demeueer lejer ceeveefmeJeÀ

Yeekevee®­ee ÒesjJeÀeÒeleer cee$e menpeÒeke=Êeer yeouele peeleele. hejblet ÒeeC­eebkej JesÀuesu­ee menpeÒeke=Êeer®­ee DeY­eemeele ­eehes#ee

leerke´- mkeªhee®­ee menpeÒeke=Êeer efometve Deeu­ee.

peerkemeceepeMeeðee®­ee celeevegmeej:- ­eeceO­es ceeveke ke Flej ÒeeC­eebleerue pevegJeÀeb®ee (jbieceCeer genes) ke yeouele peeCeeN­ee

kele&vee®ee (DeY­eeme) meceekesMe neslees. ne efke®eejÒekeen menpeÒeke=ÊeerceOetve efvecee&Ce Peeuesuee Demeuee lejer leer hetCe&heCes

menpeÒeke=Êeer veJns.

Page 141: FYBA Psychology

ÒecegKe cegÎs:- peerkemeceepeMeeðe%eeb®­ee celes, vewmeefie&JeÀ efveke[er®­ee ÒeefJe´À­esletve pes meeceeeqpeJeÀ kele&ve Ie[les l­eeletve Òepeveve

ÒeefJe´À­ee megueYe nesles. DeMeeÒeJeÀejs ÒeeLeefceJeÀ ÒesjCee cnCepes DeebleefjJeÀ Tpee& peer SJeÀe efhe{erletve ogmeN­ee efhe{erle pevegJeÀeb®es

(genes) mebJeÀceCe Ie[ketve DeeCeles.

kejerue efmeodOeebleeletve Òesefjle nesTve ®eeume& [eefke&veves efmeOo JesÀues JeÀer, iesu­ee 15 oMeue#e Je<ee&le ceeveke

Òepeeleer®ee meeceeeqpeJeÀ ke MeeefjjerJeÀ efJekeÀemeele GlJe´Àebleer Ie[tve Deeueer. DeieeqCele ke<ee¥heemetve kele&ve ÒeJeÀej pevegJeÀebceeHe&Àle

SJeÀe efheef{letve ogmeN­ee efheef{le mebJe´Àefcele nesleele, l­eeuee Devegmeªve meeceeeqpeJeÀ ke meebmJe=ÀefleJeÀ efkeJeÀemee®es eEJeÀkee

heefjkele&vee®es mheäerJeÀjCe JeÀjlee ­esles Demes meebieCeeje efmeodOeeblecnCepes [eefke&vekeeo. efye´ìerMe lelke%e nye&ì&- mhesvmej ­eeves

­ee efmeodOeebleeceeieerue cetueYetle lelke ÒeLece ceeb[ues. l­ee®­ee celes meeceeeqpeJeÀ JeÀe­e& ÒeecegK­eeves mheOee& DeeeqCe mebIe<e& ­eeb®­eeÜejs

®eeueles.

menpeÒeke=Êeer efmeodOeebleekej nesCeeN­ee ìerJeÀelceJeÀ efueKeeCeeletve Demes efmeOo nesles JeÀer, ceeveke mkele:®­ee

DeeqmlelkeeJeÀefjlee, Deeqmlelke efìJeÀketve "skeC­eeJeÀefjlee, peerkeveceeve Gb®eekeC­eeJeÀefjlee melele heefjeqmLeleerMeer meecevee JeÀjle

Demelees, ceevekeer peerkevee®es ns meke& iegCe l­ee®­ee peervmekej®e Dekeuebyetve Demeleele. meceepepeerkeMeeðe%eeb®­ee celes cee$e ceevekeer

peerkevee®es cetueYetle lelke, O­es­e cnCepes peerkeve ke Òepeveve nes­e. l­eeb®­ee celes ceevekee®­ee peerkevee®eer ­eMemkeerlee ner,

pegvegJeÀeb®es mebJeÀceCe SJeÀe efheef{letve ogmeN­ee efheef{le JeÀjC­eele Deens. Goe. ceeveke ke Flej ÒeeCeer l­eeb®­ee efheueeb®es heeueve

hees<eCe JeÀe JeÀjleele? JeÀejCe cegues cnCepes Yeefke<­eJeÀeUeleerue efhe{erle pevegJeÀeb®es mebJe´ÀceCe, DeLekee Yeefke<­eelener mkele:®eer

efhe{er efìJeÀketve "skeC­ee®ee megueYe ceeie& nes­e. efheueeb®eer JeÀeUpeer IesC­eele pejer mkel­eeie efomele Demeuee lejer ner ke=Êeer cnCepes

mkele:®eer efhe{er efìJeÀketve "skeC­eemee"er JesÀuesuee SJeÀ mkeeLeea Òe­elve nes­e. n@efceueìve®­ee celes, pees ÒeeCeer pevegJeÀer­e mebJeÀceCe

heg{®­ee efhe{erle mebJe´Àefcele JeÀjC­eele, ke Deeqmlelke efìJeÀefkeC­eele ­eMemkeer neslees lees®e ­ee meceepepeerkeveemee"er Devegªhe nes­e.

kejerue ¢efäJeÀesveeletve ceevekeer peerkeveeleerue mheOee&, DeeJe´ÀceJeÀlee, ueQefieJeÀ - ÒesjCee, ÒeYeglke ner ÒesjJeÀ mecepetve Ieslee

­esleele.

­eeÜejs®e m$eer ke hegª<eeleerue ueQefieJeÀ ÒesjCeeb®ee DeY­eeme JeÀjCes osKeerue MeJeÌ­e nesles. Goe. SJeÀe DeY­eemeebleer Demes

efometve Deeues JeÀer, SJeÀ megboj hegª<e DeLekee m$eer efYeVeeÅueieer DeveesUKeer J­eJeÌleeruee Keeueerue ÒeMve efke®eejles, leguee ceer

efkeÐeeue­ee®­ee Deekeejele yeefIeleues nesles, Kethe megboj Deens ke heg{erue ÒeMve JeÀjles a) ``let je$eer ceeP­eeyejesyej ­esCeej JeÀe?

b) ceeP­ee jenl­ee ef"JeÀeCeer ­esCeej JeÀe? c) ceeP­eeyejesyej (PeesheC­eeme) je$eer Me­­esme ­esCeej JeÀe? ­ee®ee heefjCeece

cnCepes: ­eeleerue eflemeN­ee ÒeMveeuee JeÀesCelesner m$eer menceleer osCeej veener (75%) (nesJeÀejeLeea hegª<eeb®­ee leguevesle) ¿eeuee

menpeÒeke=Êeer cnCelee ­esF&ue JeÀe? eEJeÀkee efke®eejÒeke=Êeerleerue ne HeÀjJeÀ menpeÒeke=ÊeereqMekee­e Flej JeÀesCel­ee JeÀejCeecegUs Deens

JeÀe?

heg{erue SJeÀe mebMeesOeve Demes Dee{Utve Deeues JeÀer, m$eerr­ee DeesJn­etuesMeve®­ee (Ovulation) m$eerryeerpe HeÀequele

nesC­ee®­ee JeÀeueekeOeerle efkekeenyee¿e mebyebOeele iegbleC­ee®eer MeJeÌ­elee DeefOeJeÀ Demeles, pesJne l­ee (Pregnant) iejesoj

jenC­ee®eer MeJeÌ­eleeosKeerue DeefOeJeÀ Demeles. (DeLee&le ner yeesOeekemLesle Conscious nesCeejer efJe´À­ee veJns)

Page 142: FYBA Psychology

(Seems - Selfish) kejJeÀjCeer mkeeLeeake=Êeer:- kej kej efomeCeejer ner mkeeLeea Òeke=Êeer Demeueer lejerosKeerue

l­eeceeies ogmeN­eeJeÀefjlee JesÀuesuee l­eeie Demelees. Goe. ­esCeeN­ee keeoUe®eer ®eentue osleebvee yue@JeÀye[& mkele:®­ee ce=l­eg®ee

OeesJeÀe mkeerJeÀejlees JeÀe? ­eeletve yue@JeÀye[&®eer heg{®­ee efhe{eruee, efheueebvee kee®ekeC­ee®eer leUceU Demeles. (mkele:®­ee ce=l­et®ee

OeesJeÀe mkeerJeÀeªve) cnCepes®e Gueìhe#eer lees peemleerle- peemle pegvegJebÀ (genes) heg{erue efhe{erle mebJe´Àefcele JeÀjC­eele

­eMemkeer neslees.

mkele:®eer pegvegJebÀ heg{erue efhe{erle eqpeefkele jenC­eemee"er Demeuesueer ner Oe[he[ nes­e (mkele:®es Deeqmlelke heCeeuee

ueeketve). cnCetve kejJeÀjCeer pejer ner mkeeLeeake=Êeer Demeueer, lejerosKeerue l­eeceeies cee$e efve:mkeeLeea ke=Êeer Deens.

ÒesjCee- efmeodOeeble:- (Drive- Theories):-

ÒesjCee cnCepes Mejerje®eer DeebleefjJeÀ leeCece­e eqmLeleer, peer O­es­ehetleea®­ee efoMesves JeÀe­e& JeÀjC­eeme Òeke=Êe JeÀªve

DeebleefjJeÀ leeCe JeÀceer JeÀjC­eeme ceole JeÀjles.

yengmebK­e ÒeeCeer MeeefjefjJeÀ - meceleesue jeKeC­ee®ee Òe­elve JeÀjleele- Goe. ceevekeer Mejerje®es meke&meeceev­e

leeheceeve 98.60F FleJesÀ Demeles. Mejerje®es leeheceeve JeÀceer Peeu­eeme ng[ng[er Yejles, ke kee{u­eeme Ieeceefveefce&leer nesles,

DeMeeÒeJeÀejs Mejerjeleerue mkee­eÊe-cepeemebmLee (ANS) Mejerjeleerue meceleesue-DekemLee efìJeÀkeC­ee®ee Òe­elve JeÀjles.

pesJne ÒesjCeeefveefce&leer nesles, lesJne JeÀe­e& JeÀjC­ee®es ÒesjCe efceUtve, ceevekeer

JeÀe­ee&letve /kele&veeletve Mejerjebleie&le leeCe JeÀceer JeÀjC­eeme ceole nesles, cnCepes®e ÒesjCee#e­e neslees.

Goe. YetJeÀ ueeieu­eekej Mejerjebleie&le DemkemLelee efvecee&Ce nesTve DeVe efceUefkeC­ee®eer ÒesjCee peeie=JeÀ nesles, ke KeeC­ee®eer

F®íe efvecee&Ce nesTve, JeÀenerlejer Keeuues peeles, p­ee­eesies ÒesjCeehetleea nesTve ÒesjCee#e­e neslees ke Mejerjebleie&le Demeuesueer

meceleesue DekemLee hegve:M®e ÒemLeeefhele nesles.

ÒesjCee GheheÊeer - De[®eCeer /ce­ee&oe /$egìer:-

1)JeÀener ceevekeer ÒesjJeÀebceO­es Mejerjebleie&le- meceleesueeqmLeleer ner efvejLe&JeÀ Demeles- %eevee®eer leneve.''... ne JeÀe­e ÒeJeÀej

Deens?

2)ÒesjJeÀeeqMekee­e osKeerue ÒesjCeeefveefce&leer nesles. Goe: ceeveke ne HeÀJeÌle YetJeÀ YeeieefkeC­eemee"er DeVe Ieslees Demes- veJns.

efkeMkeeme DemeCeej veener, J­eJeÌleer yeensj peeTve ®ece®eceerle Yejhesì peskeu­eeveblejosKeerue ìe@HeÀer, ®ee@JeÀuesì KeeC­ee®eer F®íe

JeÀjlees JeÀe?

ÒeueesYeve efmeodOeeble(Incentive - Theory):-

ÒeueesYeve ner SJeÀ ÒesjJeÀ MeJeÌleer Demeles. ÒeefleefJe´À­ee JeÀjC­eemee"er GÐegJeÌle JeÀjCeejer JeÀesCeleerner yeen³e Ieìvee

cnCepes ÒeueesYeve Demesner cnCelee ­esF&ue.

Page 143: FYBA Psychology

ÒeueesYeve ke ÒesjCee ­eeleerue HeÀjJeÀ heg{erue JeÀener cegέeeb®­ee DeeOeejs mheä nesF&ue.

ÒesjCesceO­es DeebleefjJeÀ MeefJeÌle O­es­ehetleea®­ee ¢äerves GefÐeefhele JeÀjles lej ÒeueesYeve cnCepes yeen³e-GÊespeJeÀeÜejs

kele&veeuee efoMee efoueer peeles, peer mJeÀervej®­ee efmeodOeebleeMeer efceUleerpegUleer Deens, ¿ee efmeodOeebleeÜejs pewefkeJeÀ ke vewmeefie&JeÀ

ÒeueesYeveeÜejs kele&veeleerue HeÀjJeÀ oMe&efkeuee Deens.

Goe. legcner MeeUsle peeleele, JeÀejCe DeMee kele&veeletve JeÀesCeleslejer heeefjleesef<eJeÀ (ÒeueesYeve) legcneme efceUles, lej JeÀesCel­eener

pewefkeJeÀ iejpesletve /ÒeYeekeeletve veJns. ­eeletve Demes efmeOo nesles JeÀer, ÒesjCee peeie=leer ner yeen³e-GefÐeheJeÀecegUs nesles.

ce@muees®eer iejpeevegJe´Àce GheheÊeer:-

ce@muees®ee efmeodOeeblene pewke-meeceeeqpeJeÀ iejpeebkej ìeJeÀuesuee SJeÀ ¢efä#eshe nes­e. ­ee iejpee ceevekeer ÒesjCesme

JeÀMeeÒeJeÀejs JeÀejCeerYetle "jleele ¿ee®eer®e GheheÊeer nes­e. ceeveke ne cetuele: ®eebieu­ee mkeYeekee®ee Demetve, l­ee®­eele DevesJeÀ

meghle MeJeÌleer Demeleele, l­ee®­eele DevesJeÀ ®eebieu­ee ÒeJeÀej®es iegCe Demeleele. ­ee iegCeeb®­ee ke meghle MeJeÌleer®­ee meene­­eeves

efkeJeÀemee®­ee efoMesves l­ee®es Òe­elve megª Demeleele®e. ­eeletve®e Je´ÀceMe: G®®e ceevekeer iejpee DeeeqCe Debeflecele:

Deelceeefke<JeÀeje®­ee efoMesves l­ee®es Òe­eeme Ie[leele. ­ee efke®eejOeejsletve®e ce@mueesves: iejpeeb®ee KeeueerueÒeceeCes iejpeevegJe´Àce

efmeodOeebleceeb[uesuee Deens.

ce@muees®­ee kele&veÞesCeerleerue iejpeevegJe´Àce:-

(1) cetueYetle / MeeefjefjJeÀ iejpee:- ­eeceO­es DeVe, heeCeer ke Flej cenlkee®­ee iejpeeb®ee meceekesMe neslees. ­ee iejpee hetCe&

Peeu­ee veenerle lej ceevekeer peerkeve mebhegäele ­esF&ue. cnCetve ÒeLece ­ee iejpee hetCe& JeÀjCes Del­eble cenlkee®es Deens.

(2) mebj#eCe ke megjef#elelee:- MeeefjefjJeÀ iejpee hetCe& Peeu­eekej megjef#eleles®eer iejpe efvecee&Ce nesles. J­eJeÌleer

megjef#elelee, mLew­e&, mkeekeuebyelke, mebj#eCe, efveYe&­elee F. iejpeeb®ee efke®eej JeÀjles ke DeefOeJeÀ megjef#ele ke mLew­e&

DemeCeeN­ee peerkeveeuee ÒeeOeev­e osles.

(3) menkeeme DeeeqCe Òescee®eer iejpe:- peerkeveeleerue mLew­e& ke megjef#eleles®eer iejpe hetCe& Peeu­eeveblej J­eJeÌleeruee menkeeme

ke Òescee®eer iejpe Yeemeles. ­ee iejpesle efce$e, JegÀìgbyeeleerue meom­e ke Flej mecetneyejesyej veeles /mebyebOe efvecee&Ce

JeÀjC­ee®eer iejpe Yeemeles.

(4) mke- DeeojYeeke:- menkeeme ke Dev­e Òescee®eer iejpe hetCe& Peeu­eekej mke- DeeojYeekee®eer iejpe efvecee&Ce nesles.

Òeefleÿe, ceeve, mevceeve, mkeeleb$­e, Deeoj ­ee Yeekeveeb®ee ­eele meceekesMe neslees.

(5) %eeveelceJeÀ iejpe (Cognitive Need):- %eeve efceUefkeC­ee®eer, Flejebvee, peieeuee /peerkeve mecepetve IesC­ee®eer

F®íe ke kele&ve ­eeb®ee meceekesMe neslees. MeeUe, ceneefkeÐeeue­eele legcner HeÀJeÌle ie´s[ efceUefkeC­eemee"er veJns lej %eeve

mebheeove JeÀjC­eemee"er peele Demeeue lej ­ee iejpes®eer heefjhetCe&lee nesles.

Page 144: FYBA Psychology

(6) meeQo­e&¢äer®eer iejpe:- kejerue iejpee hetCe& Peeu­eekej ner iejpe efvecee&Ce nesles. ­eeceO­es meeQo­e& ke Je´ÀceyeOoles®ee

meceekesMe neslees. efkeMkeeleerue meeQo­e&, Je´ÀceyeOolee peeCetve Iesleu­eekej mkele:®­ee DeeqmlelkeeJeÀefjlee ÜbÜ JeÀjC­ee®eer

iejpe mebheles. kejerue meke& iejpee hetCe& Peeu­eekej mebieerle, JeÀuee mebheeove JeÀjC­ee®eer Dees{ ueeieles. efheJeÀ[&ves

ce@muees®­ee meeQo­e&yegOoer®es JeÀewlegJeÀ /mlegleer JesÀueer Deens.

(7) Deelceefke<JeÀeje®eer iejpe:- peerkeveeleerue DeefleMe­e G®®e ke JeÀ"erCe DeMeer ner hee­ejer, p­eehe­e¥le Kethe JeÀceer ueesJeÀ

heesnes®et MeJeÀleele. DeelceefkeJeÀejecegUs J­eJeÌleeruee mkele:®­ee ce­ee&oe DeesUKelee ­esleele. ce@mueesves meebefieleu­eeÒeceeCes,

``J­eJeÌleer JeÀe­e nesT MeJeÀles ­eenerhes#ee cenlkee®es Deens, J­eJeÌleer JeÀe­e Deens les- peerkeveele Kejs Òesce ke yegeqOoceÊee

efceUeueer veener lej efvejeMee heojer he[les. Goe. pej ef®e$eJeÀuesle efvehegCe Demeuesueer J­eJeÌleer [e@JeÌìj yeveueer lej

efvejeMee®e nesles JeÀejCe mkele:®es iegCe, ce­ee&oe DeesUKeC­eeme leer J­eJeÌleer DemeceLe& "jueer.

ÒeMve:-

1) ÒesjCes®es efkeefkeOe ÒeJeÀej meebiee.

2) DeebleefjJeÀ ke yee¿e ÒesjJeÀ cnCepes JeÀe­e?, GoenjCeemen mheä JeÀje.

3) pewefkeJeÀ iejpeskej DeeOeeefjle ÒesjCeeefmeodOeeblemheä JeÀje.

4) ÒesjCes®ee ceevekeleekeeoer efmeodOeeblemheä JeÀje.

7.5 YetkesÀ®eer – ÒesjCee / #egOee He´sjCee ë

ner SJeÀ cetueYetle- MeeefjefjJeÀ iejpe Deens. ceevekee®­ee cetueYetle iejpeebkej DeeOeeefjle efkeefkeOe

ÒesjCeeefmeodOeebleevegmeej, ceevekeer ÒesjCee ¿ee ÒesjJeÀebkej DeeOeeefjle Demeleele. JeÀener cenlkee®­ee ÒesjCee- YetJeÀ (#egOee), leneve,

ueQefieJeÀ - ÒesjCee, DeeJe´ÀceJeÀlee F.

YetJeÀ cnCepes JeÀe­e?

YetJeÀ ner SJeÀ cetueYetle iejpe Deens. pej oerIe&JeÀeU DeVe efceUeues veener lej YetJesÀ®­ee kesovee nesT ueeieleele,

YetJesÀ®eer peeCeerke nesles. YetJesÀ®eer kesovee ke pe"je®es DeeJegbÀ®eve ns oesvner jJeÌlee®­ee jemee­eefveJeÀ iegCeebkej Dekeuebyetve Demeleele.

YetJeÀ ¿ee ÒesjCes®ee Giece (ne­eheesLe@ueeceme- Hypothalamus) DeOeMkeslee#esheJeÀeceO­es nesTve, ­eJe=Àleeletve JeÀener jmee­eve

ðekeC­eecegUs YetJesÀ®­ee kesovee heesìele peeCekeleele ke DemkemLelee kee{les. HeÀJeÌle DeVe ve efceUCes ns®e YetJesÀ®es JeÀejCe Demet

MeJeÀle veener. YetJesÀ®eer Flej JeÀejCes heg{erueÒeceeCes:-

Page 145: FYBA Psychology

YetJesÀ®ee ÒesjJeÀ SJeÀ®e (DeVe) veener. meg©keeleer®­ee JeÀeUeleerue Òe­eesieeletve Demes efmeOo Peeues JeÀer, pe"je®es

DeeJegbÀ®eve-efkeJegbÀ®eve nesT ueeielee®e YetJesÀ®eer peeCeerke nesles. heesì efjJeÀeces Demeu­eekej heesìe®es DeeJegbÀ®eve nesTve YetJeÀ

ueeieles. heesìe®­ee DeeJegbÀ®eve-efkeJegbÀ®eveeme®e heesìele JeÀekeUs Deesj[Ces Demesner cnCeleele. JeÀesCelesner DeVe Iesleu­ee®­ee 12 les

24 leemeeveblej heesìele-JeÀekeUs Deesj[C­ee®eer peeCeerke nesles. YetJesÀ®­ee SJeÀe DeeJegbÀ®eve-efkeJegbÀ®eveeuee 30 mesJebÀo ueeieleele,

hejblet heesìele YetJeÀves DeeJegbÀ®eve-efkeJegbÀ®evee®eer heesìele JeÀekeUs Deesj[C­ee®eer efJeÀ­ee 30-45 mes. jenles. veblej JesÀuesu­ee

Òe­eesieebleer Demes efmeOo Peeues JeÀer, Mejerjeletve pe"j JeÀe{tve Iesleu­eeveblej osKeerue YetJesÀ®eer peeCeerke nesles.

jJeÌleeleerue- meeKej:- ner jJeÌleeleerue ÒecegKe IeìJeÀ nes­e. pesJne jJeÌleeleerue meeKej JeÀceer nesles, lesJne YetJesÀ®eer peeCeerke

nesles, peer ceOegcesneRceO­es DeefOeJeÀ ÒeceeCeele Dee{Ules. kew%eeefveJeÀeb®­ee celes iuegJe@Àiee@ve ke Fvmegequeve ner oesve Deble:m$eeke

mkeeogeEhe[eJeÀ[tve Mees<eues peeleele ke YetJesÀ®eer peeCeerke nesles. FvmegequevecegUs jJeÌleeleerue meeKej efve­ebef$ele JesÀueer peeles, lej

iuegJe@Àiee@vecegUs leer kee{les pesJne jJeÌleeleerue iuegJeÀespe®eer heeleUer SJeÀe "jeefkeJeÀ heeleUer®­ee Keeueer peeles lesJne YetJesÀ®eer

peeCeerke nesles ke KeeC­ee®eer F®íe efvecee&Ce nesles ke jJeÌleeleerue iuegJe@Àiee@ve®eer heeleUer "jeefkeJeÀ heeleUerhes#ee kee{les lesJne YetJeÀ-

YeeieC­ee®eer peeCeerke nesTve DeVe IesC­ee®eer efJe´À­ee Leebyeles.

Hypothalamus DeOeéeslee#esheJeÀ:- jJeÌlee®­ee jemee­eefveJeÀleskej ke ne­eheesLe@ueecemeceO­es YetJeÀ ¿ee Yeekeves®ee Giece

neslees, Demes Òe­eesieebleer efometve Deeues. YetJesÀ®ee yeesOeekemLesleerue (Conscious) Giece HeÀesjye´sve (Forebrain) ceWot®­ee

Keeue®­ee Yeeieele neslees. ne­eheesLe@ueeceme®es oesve Yeeie (Ventromedial Hypothalamus) kej®­ee- ceOeu­ee

yeepet®­ee DeOeéeslee#esheJeÀ ke (Lateral Hypothalamus). yeensjerue yeepet®­ee DeOeéeslee#esheJeÀ, YetJesÀkej efve­eb$eCe

"skeleele. ­eeyejesyej®e ceWotleerue Flej Yeeieeb®eener ­eele meceekesMe neslees pemes equeefcJeJeÀ efmemìerce, ìscheesjue- ueesye F.

YetJeÀ ­ee ÒesjCesle jJeÌlee®eer jemee­eefveJeÀlee, ceWotceO­es Ie[CeeN­ee efJeÀ­ee ­eeyejesyej®e meeceeeqpeJeÀ, meebmJe=ÀefleJeÀ

IeìJeÀeb®eeosKeerue meceekesMe neslees. Goe. KeeC­ee®eer- Deeke[, MeeefjefjJeÀ mebj®evee, lees®e lees®e heCee®ee JebÀìeUe, SJeÀìsheCee,

vewjeM­e, Demegjef#elelee, eE®elee, o[heCe, meeceeeqpeJeÀ ke meebmJe=ÀefleJeÀ ®eeueerjerleer, DeVe ÒeeMevee®­ee meke­eer, DeVee®ee keeme ke

¢M­e F. cnCetve YetJeÀ ner ÒesjCee DeebleefjJeÀ IeìJeÀebyejesyej®e yee¿e-IeìJeÀebkej osKeerue Dekeuebyetve Deens.

YetJesÀ®­ee kesovee (Hungee - Pang):- YegJesÀves heesìe®­ee nesCeeN­ee DeeJegbÀ®eve efkeJegbÀ®eveecegUs heesìele kesovee nesleele, ke

YegJesÀ®eer peeCeerke nesles. DeVe Iesleu­eeveblej 12-24 leemeeveblej DeMeeÒeJeÀej®­ee kesovee heesìele nesleele. YegJesÀ®­ee SJeÀe

DeeJegbÀ®eve- efkeJegbÀ®eveeme 30 mes. lej kejerue ÒeceeCes YetJesÀ®eer peeCeerke 30-45 efceefveìebJeÀefjlee jenles ke 30-150

efceefveìele YetJeÀ-cees[u­ee®eer peeCeerke nesles. YeekeefveJeÀ Òe#eesYeecegUs osKeerue heesìe®es DeeJegbÀ®eve nesles. jJeÌleeleerue meeKej JeÀceer

Peeu­eeves YetJesÀ®eer peeCeerke nesles, peer ceOegcesneRceO­es peemle ÒeceeCeele Dee{Ules. jJeÌleeleerue meeKej JeÀceer Peeu­eecegUs efvecee&Ce

Peeuesueer YetJeÀ 3-4 efokeme peemle Demeles ke veblej nUtnUt JeÀceer nesles. leeªC­eele YetJeÀ leerke´ mkeªhee®eer Demeles,

l­ee®eyejesyej heesìe®es Deejesi­e ®eebieues Demeu­eeme osKeerue YetJeÀ ®eebieueer Demeles. YetJesÀ®­ee kesovescegUs efvecee&Ce nesCeejs heesìe®es

DeeJegbÀ®evee®es ÒeceeCe cee$e ke­eevegmeej kee{le peeles.

Page 146: FYBA Psychology

ÒeMve:-

ìerhee equene

1) YetJeÀ

2) YetJesÀ®­ee kesovee

3) YetJesÀ®eer JeÀejCes

efkeYeeie 2

7.6 Yeekevee

ceevekeer peerkeveele Yeekeveebvee Devev­e cenlke Deens. peerkevee®ee yeje®emee Yeeie ne Yeeke- Yeekeveebveer J­eeheuesuee Deens.

ceevekeer peerkeveele ®eebieu­eele ®eebieues yeoue Ie[ketve DeeCeC­eemee"er Yeekevee JeÀejCeerYetle Demeleele l­ee®eÒeceeCes keeF&ì

Yeekeveebveer FeflenemeosKeerue Ie[lees. meJeÀejelceJeÀ ke veJeÀejelceJeÀ DeMee oesvnerÒeJeÀej®­ee Yeekevee cenlkee®­ee Deensle.

Deevebo-og:Ke, DeeMee-efvejeMee, Òesce DeeeqCe Yeerleer, DeeJeÀ<e&Ce-ÒeefleJeÀ<e&Ce F. DevesJeÀ Yeekevee jespe®­ee peerkeveele DevegYekeeme

­esleele. YeekeveebeqMekee­e peerkeveele J­eLe& Deens. YeekeveebcegUs peerkeveeuee jbie ke íìe Òeehle nesleele, heefjCeeceer peerkeveeleerue

Deevebo, ke Deemkeeo kee{lees. Goe. ®eebieu­ee iegCeebcegUs efceUCeeje Deevebo ef®ejJeÀeue efìJeÀlees hejblet Yeekevee Deefleleerke´leerves

peeie=JeÀ /GÊeseqpele nesCes cnCepes OeesJeÌ­ee®eer met®evee nes­e. p­ee­eesies efce$e-Me$et yevet MeJeÀleele, Deboepe ®egJeÀleele ke J­eJeÌleeruee

DeefOeJeÀ og:Keer yevekeleele. Yeekevee cnCepes JeÀe­e?

Yeekevee- J­eeK­ee ke mkeªhe:-

FceesMeve ne Meyo `FceesJnj' ­ee ue@efìve Meyoeheemetve le­eej Peeuee Demetve l­ee®ee DeLe& (ceesJnj-ieefleceeve JeÀjCes)

nueketve mees[Ces, Òe#egyOe, GÊeseqpele JeÀjCes, nes­e. Yeekeveeefveefce&leerves ceveele KeUyeU efvecee&Ce nesles.

Yeekeves®­ee efvejefvejeU­ee J­eeK­ee KeeueerueÒeceeCes:-

``Mejerje®eer DeeeqCe cevee®eer iegbleeiegbleer®eer (Complex) eqmLeleer, p­eele Yeeke, Yeekevee ke Mejerjebleie&le yeoue

Ie[tve, Òesefjle DekemLee efvecee&Ce JesÀueer peeles.''

``Yeekevee ner iegbleeiegbleer®eer yengIeìJeÀer­e Me=bKeuee Deens, p­ee­eesies ÒesjCeeefveefce&leer nesTve, efJeÀ­ee ÒeefleefJeÀ­ee Ie[tve

­esleele.''

``Yeekevee ner cevee®eer KeUyeUpeveJeÀ DeMeer eqmLeleer, peer Mejerjebleie&le yeoue, kele&ve ke peeCeerkesletve efometve ­esles.''

Page 147: FYBA Psychology

Yeekeves®eer keweqMe<ìîes:-

Yeekeveeb®eer kesiekesieUer keweqMeäîes Demeleele, efkeefkeOe Yeekeveeb®eer efkeefkeOe keweqMeäîes Demetve, efvejefvejeU­ee kele&veeletve

l­ee Òeeflele /efmeOo nesleele.

- Yeekevee ke pewefkeJeÀ /ÒeeLeefceJeÀ iejpeeb®ee pekeU®ee mebyebOe Deens.

- DevesJeÀefkeOe JeÀejCeebveer Yeekevee J­eJeÌle nesleele.

- "jeefkeJeÀ Yeekevee "jeefkeJeÀ kele&veeletve J­eJeÌle nesles.

- YeekeveebcegUs Mejerjebleie&le DevesJeÀ yeoue Ie[leele pemes mkee­eÊe ceppeemebmLee (ANS), Deble:ðeekeer ie´bLeerceO­es, ke

efvejefvejeU­ee Deke­ekeebceO­es.

- Yeekeveeb®eer leerke´lee Kethe DeefOeJeÀ Demeu­eeme, "jeefkeJeÀ Òemebie Ie[tve iesu­eeveblejosKeerue, l­ee®es he[meeo ceeies jenleele,

eEJeÀkee yeje®e JeÀeU efìJeÀleele, p­eeuee YeekeeqmLeleer (Mood) cnCeleele.

- Yeekevee cnCepes cevee®eer DeveeJeÀueveer­e eqmLeleer nes­e.

- kesU ke eqmLeleerhejlkes Yeekevee yeoueleele.

- Yeekevee ­ee yengIeìJeÀer­e Deensle.

Yeekeveeb®ee GÎsMe (Purpose):-

Yeekeveeb®ee GÎsMe, nslet JeÀe­e? Yeekeveeb®ee heefjCeece JeÀe­e? Yeekeveeb®ee ceveekej JeÀe­e heefjCeece neslees? F. Heg{erue

He´ceeCes

7.7 ÒesjCee :

ÒesjCee (Motivation is e-motion) cnCepes (ieefleceeve Yeekevee' nes­e. ÒesjCeeefveefce&leer JeÀjC­ee®es JeÀe­e& Yeekevee

JeÀjleele. YeekeveebeqMekee­e peerkeve efvejLe&JeÀ Deens. ÒesjCeeefveefce&leerves Mejerjebleie&le leCeeJeekemLee DeLekee leCeekejefnle DekemLee

efvecee&Ce nesTve, jJeÌlekeeefnv­eeb®es DeeJegbÀ®eve DeLekee ÒemejCe nesles. Yeekevee ceveeyejesyej®e MejerjeÜejsosKeerue ÒeJeÀì nesleele,

DeMeeÒeJeÀejs YeekeveebcegUs J­eJeÌleeruee megKece­e DeLekee leCeekehetke& DekemLes®eer peeCeerke nesles, heefjCeeceer lkeefjle JeÀe­e&efmeOoer

JeÀjC­eeme lelhej,Òe®eesefole nesles DeLekee megKece­e eqmLeleerle efkeÞeebleer Iesles.

Page 148: FYBA Psychology

DeebleefjJeÀ - heefjCeece (Internal - Signals):-

JeÀesCel­eener ieesäer®es DeeJeÀueve nesCes cnCepes JeÀe­e? YeekeveebÜejs JeÀe{uesues leJe&À - efkeleJe&À ®eebieues DeLekee keeF&ì

Deensle, ­ee®eer peeCeerke nesles. Yeekeveeefke<e­eJeÀ mke-mebkesove efmeodOeebleke %eeveªheer efmeodOeebleeletve Yeekevee mecepetve IesC­eeme

ceole nesles.

Deeheu­ee lelkeevegmeej SKeeoer ieesä Ie[u­eeme, leer keeF&ì Deens Demes Devegceeve JeÀe{ues peeles, lemes®e pesJne ceve-

ogKekeCeejer SKeeoer ieesä Ie[les lesJne leer osKeerue megKeJeÀejJeÀ veener ­ee®eer peeCeerke nesles. heg{s JeÀe­e nesF&ue, ­ee

efke®eejevesosKeerue Yeekevee leerke´ nesleele, cnCetve JeÀOeerner ®eebieuee efveCe&­e IesCes / Je=Àleer JeÀjCes ns ­eesi­e®e Deens.

meeceeeqpeJeÀ yeoue:-

pemes Ëo­ee®es ogKeCes nelee®­ee ogKeC­eeletve ÒeJeÀì nesles, l­ee®eÒeceeCes DeebleefjJeÀ YeekeveeosKeerue yeen³e MejerjeÜejs

ÒeJeÀì nesleele. Goe. ®esnN­ee®­ee veJkeo mvee­egbceOetve, 30 mvee­etbÜejs Yeekevee ÒeJeÀì nesleele.

YeekeveebÜejs yee¿ekele&veeletve metef®ele nesCeejs yeoue kele&vee®eer efoMee "jkeleele. ke´ÀesefOele J­eefJeÌlekej legìtve he[Ces

®egJeÀer®es "jsue. Ieeyejì J­eJeÌleeruee ceole JeÀjCes cnCepes Je=Àle%eles®eer Yeekevee nes­e.

Yeekeveeb®eer Ghe­egJeÌlelee:-

ÒesjCee peeie=leer JeÀjC­eeme Yeekeveeb®ee ®eebieuee Ghe­eesie neslees. mkele:®­ee Yeekeveeb®es efvejer#eCeeletve, mkele:®es Deble&ceve

peeCetve IesC­eeme ceole nesles. YeekeveebÜejs Deble&ceveeleerue meghle efke®eej peeCetve IesC­eeme ceole nesles. DeMeeÒeJeÀejs Yeekevee

mkele:®­ee ke Flejeb®­ee ceveeleerue meghle efke®eej peeCetve IesC­eeme Ghe­egJeÌle "jleele.

Yeekeveeb®es IeìJeÀ :- (i.e. Compenents of Emotion):-

Yeekeveeb®eer "jeefkeJeÀ SJeÀ J­eeK­ee JeÀjCes JeÀ"erCe Demeues, lejer Yeekeveeefveefce&leer JeÀMeecegUs nesles, JesÀJne nesles ke

Yeekeveebkej efve­eb$eCe JeÀmes "skeCeej? ns peeCetve IesCes, cnCepes Yeekeveeb®es IeìJeÀ peeCetve IesCes nes­e. ceevemeMeeðee®­ee efkeefkeOe

JeÀ#eebÒeceeCes®e YeekeveeosKeerue yengIeìJeÀer­e Deensle. ­eeceO­es %eeveelceJeÀ, MeeefjefjJeÀ ke kele&ve ­ee IeìJeÀeb®ee DeY­eeme ke ®e®ee&

JeÀjCes ­eesi­e "jsue.

%eeveelceJeÀ IeìJeÀ (Cognitive - Level):-

ne IeìJeÀ YeekeveebMeer mebyebefOele Demetve l­eeb®ee pekeU®ee mebyebOe Deens.

keg[keLe& ke keÀesnsueyeie& ­eeb®­ee celeevegmeej Yeekeveeb®es mebkesove efvejefvejeU­ee mkeªheele nesles les cnCepes -

megKeJeÀejJeÀ- og:Keoe­eJeÀ DeeeqCe DeMeJeÌle- meMeJeÌle F.

Page 149: FYBA Psychology

Yeekeveeb®es mebkesove nesles cnCepes Yeekeveeb®eer leerke´lee ke megKeJeÀejJeÀlee peeCekeCes nes­e. Goe. pej efce$e DeLekee

cewef$eCeerMeer celeYeso /keeoefkekeeo Peeu­eeveblej, JeÀener Yeekevee ceveeuee peeCekeleele, pemes og:Ke, pesJne Deieoer pekeU®­ee

efce$e- cewef$eCeerMeer DeMeeÒeJeÀej®es keeo nesleele lesJne cee$e kejerue Yeekeveeb®eer leerke´lee kee{les.

1) Yeekeveebkej mebMeesOeve JeÀjleebvee, DevegYekeuesu­ee DevegYekeeyeÎue DeLekee ceveeleerue Yeeke, Yeekevee peeCetve Iesleu­ee

iesu­ee. efvejefvejeU­ee mke-DenJeeue osKeerue Yeekeveeb®ee DeY­eeme JesÀuee.

2) Fbie´peer Yee<esle ®eejMes ÒeJeÀej®­ee veekeeves mebyeesOeuesu­ee kesiekesieU­ee Yeekevee Deensle. hejblet pesJne Sad og:Ke Demes

cnìues peeles, lesJne Sad ­ee Yeekeves®ee Flej ®eejMes Yeekeveeb®­ee leguevesle DeLe& JeÀe­e?

3) Yeekevee ®eìJeÀve yeouele vemeu­eeves ke Yeekeveebkej efve­eb$eCe DeeCeCes JeÀ"erCe Demeu­eeves, Yeekeveeb®ee DeY­eeme JeÀjCes

cee$e DekeIe[ Deens.

4) Yeekevee J­eJeÌleerhejlkes yeoueleele lemes®e l­eeb®eer peeCeerkeosKeerue megKeJeÀejJeÀ les heemetve og:Keoe­eJeÀ F. DevesJeÀ

ÒeJeÀejs yeoueles. Goe. ÒeceesMeve, ye{leer efceUCes = peemle hewmes efceUCes hejblet l­ee®eyejesyej peyeeyeoejer kee{Ceej,

DeeeqCe peemlekesU Iejeheemetve otj jnekes ueeieCeej- ­eeletve SJeÀe®e DevegYekeeletve megKe ke og:Ke ­ee oesvner Yeekevee

JeÀMeeÒeJeÀejs peeCekeleele ns efmeOo nesles.

MeeefjefjJeÀ yeoue:-

Yeekeveeefveefce&leer mkee­eÊe-cepeemebmLesle nesles, ke Mejerjele ®ewlev­e, peeie=leer, GefÐeefhele DeLekee MeeefjefjJeÀ GefÐeheve

Ie[ketve DeeCeles. (Sseq®íJeÀ /Deveweq®íJeÀ) Goe. yeHeÀe&®­ee jes[keªve peeleevee JeÀej®eeueJeÀe®ee JeÀejkejerue efve­eb$eCe megìues

ke JeÀej Deefleieefleceeve Peeueer lej? Ëo­ee®eer Oe[Oe[ kee{les, jJeÌleoeye, Mkemevee®eer ieleer keeìles, [esUs cees"s nesleele F.

MeeefjefjJeÀ yeoue yengmebK­e YeekeveebceO­es Ie[tve ­esleele. Yeekevee JeÀesCeleerner Demeueer lejer Mejerjebleie&le yeoue Ie[ketve

DeeCeleele, l­eeceO­es Keeueerue MeejerjerJeÀ ­eb$eCeeb®ee meceekesMe neslees.

(1) ceO­ekeleea mkee­eÊe ceppeemebmLee (CNS):- equeeqcyeJeÀ efmeeqmìce, ceWothe=ÿ (Cortex)

(2) heefjmejer­e ceppeemebmLee (PNS):- MeeefjefjJeÀ DeeeqCe mJee³elle ceppeemebmLee

hejblet. yeN­ee®e kesUe YeekeveebcegUs Mejerjebleie&le Ie[Ceejs yeoue ns DeefleMe­e met#ce mkeªhee®es Demeleele, pes Òel­e#e-

[esU­eebvee efomele veener, DeMee kesUer Keeueerue ­eb$eCesÜejs les efomeleele:-

(1) GSR (Galvanic - Skin - Response) efkeÐegle - lkeef®e­e yeoue:-

lke®esceOetve meewc­e mkeªhee®ee efkeÐegle Òekeen Òekeeefnle JesÀu­eeme lke®ee efkeÐegle Òekeeneuee efkejesOe JeÀjles. YeekeefveJeÀ eqmLeleerle

lke®es®eer efkeÐegle Òekeeneuee efkejesOe JeÀjC­ee®eer #ecelee ceboekeles ne yeoue ie@ueJneveesceerìj®­ee meene­­eeves ceeheve JesÀuee peelees.

Ieecee®­ee ie´bLeer GÊeseqpele Peeu­eecegUs efkeÐegle- Òekeenele pes ®e{- Gleej nesleele, les ie@ueJn@veesceerìjkej oMe&efkeues peeles.

Page 150: FYBA Psychology

(2) SJeÀmece­e - yengjsKeer (Polygraph) /yengefkeOe DeeuesKe:-

­eeme®e `Demel³e MeesOeer ®ee®eCeer' (lie-detector) Demesner cnCeleele. YeekeefveJeÀ eqmLeleerle Meefjjebleie&le nesCeejs yeoue-

Ëo­ee®eer ieleer, mvee­etbceOeerue leeCe F. SJeÀe®e kesUer yengefkeOe DeeuesKeeÜejs oMe&efkeues peeleele.

kele&veeleerue- yeoue:- DeyeesOe Yeekevee

Meyoeefkevee nekeYeeke DeLekee kele&veeÜejs Yeekevee J­eJeÌle nesleele. Goe. eqmcele nem­e, ceg"er keUkeCes, hee" efHeÀjefkeCes

F.

Yeekeveeb®­ee DeY­eemeele FJeÀceeve ­ee Meeðe%ee®eer JeÀeceefiejer cenlkee®eer Deens. FJeÀceeveves Òe­eesieele JeÀener HeÀesìesie´eHeÀ

Òe­eesieJeÀl­ee¥vee oeKeefkeueer ke HeÀesìesie´eHeÀceOeerue J­eJeÌleerb®­ee ®esnN­eekejerue Yeeke DeesUKeC­eeme meebefieleues, Òe­eesieebveer Demes

efmeOo Peeues JeÀer, JeÀener "jeefkeJeÀ Yeekevee efkeefkeOe mebmJe=ÀleerceO­es meejK­ee®e ÒeJeÀejs J­eJeÌle nesleele. Goe. eqmcelenem­e ns

Deeveboe®es ÒeefleJeÀ Deens. HeÀesìesleerue nekeYeekeeletve meele cetueYetle Yeekevee J­eJeÌle nesleele. Deevebo, og:Ke, jeie, Yeerleer,

DeeM®e­e&, eflejmJeÀej, Ie=Cee F.

kejerue Òe­eesieele - DebOe ueesJeÀebceO­es osKeerue kejerue Yeekevee Dee{Uu­ee.

ÒeMve:-

1. Yeekeveeb®eer J­eeK­ee equene.

2. Yeekeveeb®eer JeÀener GoenjCes Ðee.

3. Yeekeveeb®es IeìJeÀ meebiee.

4. Yeekeveeb®es Deyeesue- Yeeke meebiee.

5. pees[­ee ueekee.

A B

1) ie@ueJneveer lkeJedÀ DevegefJe´À­ee 1) %eeveelceJeÀ heeleUer

2) yengefkeOe DeeuesKe 2) kele&veeleerue yeoue

3) FJeÀceeve 3) Deve=le-MeesOe ®ee®eCeer (Lie- detector)

4) lke®esleerue efkeÐegleÒekeeneleerue yeoue-ceeheve.

Page 151: FYBA Psychology

efkeYeeie- 3

7.8 Yeekevee - efmeodOeeble

A] pescme ueBie®ee Yeekevee- efmeodOeeble:-

efkeu­ece pescme ke pescme ueBie ­ee [@efveMe Meem$e%eebveer Yeekeveeefke<e­eJeÀ efmeodOeebleceeb[uee, oesvner Meem$e%eebveer

ceeb[uesues efmeodOeebleyengleebMeer meejKes Demeu­eeves ­ee GheheÊeerme pescme-ueBie®ee efmeodOeebleDemes cnCeleele.

meke&meeceev­eheCes Yeekeveeefveefce&leer®ee Je´Àce heg{erueÒeceeCes:- vewmeefie&JeÀ /he­ee&kejCeer­e ÒeYeeke (GefÐeheJeÀ)→

ceevemeMeem$eerr­e DevegYeke → Mejerjebleie&le yeoue (Yeekevee)

hejbleg

pescme- ueBie efmeodOeebleevegmeej :-

he­ee&kejCeer­e ÒeYeeke (GefÐeheJeÀ)→ Mejerjebleie&le yeoue→ ceevemeMeem$eerr­e (Yeekevee) DevegYeke.

pescme DeeeqCe ueBie®­ee celeevegmeej, ``ceeP­ee Mejerje®ee LejJeÀehe G[lees cnCetve ceuee Yeerleer keeìles''. pesJne

pebieueeletve peeleebvee eEmen efomelees, lesJne ÒeLece Mejerje®ee LejJeÀehe G[lees ke veblej Yeerleer®eer Yeekevee efvecee&Ce nesles. Mejerje®ee

LejJeÀehe G[euee cnCetve Yeerleer ner; Yeekevee efvecee&Ce Peeueer.

pescme®­ee celeevegmeej:-

GefÐeheJeÀeuee Devegmeªve ÒeLece ``MeejerjerJeÀ efJe´À­ee Ie[leele, ke veblej efkeeqMeä Yeekeveeefveefce&leer nesles.'' meeceev­e

JeÀuhevesvegmeej cee$e ÒeLece Yeekevee, ke veblej MeeefjefjJeÀ neue®eeueer ne Je´Àce Demelees. Goe. pebieueer ÒeeCeer (Demkeue) ¢äerme

he[u­eeme ÒeLece nelehee­e JebÀhe heekeleele, Ieece HegÀìlees ke veblej Yeerleer®eer Yeekevee nesles. (pescme- ueBie®­ee celes- og:Ke

Peeu­eeme j[C­ee®eer Yeekevee nesles, nele hee­e DeeheìCes - ke veblej jeieefveefce&leer nesles. MeeefjefjJeÀ yeoueebeqMekee­e

Yeekeveeefveefce&leer nesles, l­eeme %eeveelceJeÀ (Cognitive) Yeekevee Demes mebyeesOeleele. Goe. eEmeneuee heengve heuee­eve

JeÀjC­ee®eer efJe´À­ee, hejblet l­eeletve efYeleer ne Yeeke efvecee&Ce nesle veener.

$egìer /ce­ee&oe /ìerJeÀelceJeÀ uesKeve:-

pescme ueBbie®­ee efmeodOeebleekej Dee#eshe Iesleebvee JeÀener ceevemeMeem$e%eebveer Òe­eesieeves efmeOo JesÀues Deens JeÀer,

Mejerjebleie&le yeoueeb®­ee eqMekee­emegOoe YeekeveelceJeÀ ÒeefleefJe´À­ee Ie[tve ­esleele.

Page 152: FYBA Psychology

a] Je@Àveve- yee[& efmeodOeeble(Cannon - Bard - Theory):-

heeMke&Yetceer /Òemleekevee:- Je@Àveve ke yee[& ­ee oesve Meem$e%eebveer, pescme-ueBie®­ee Yeekevee-

efmeodOeebleekej ìerJeÀelceJeÀ uesKeve JeÀªve heg{erue efmeodOeebleceeb[uee:-

Je@Àveve ves (1929) ceO­es pescme- ueBie®­ee efmeodOeebleeJej ìerJeÀe JesÀueer leer heg{erueÒeceeCes:-

1) efvejefvejeU­ee Yeekeveebveer Mejerjebleie&le pes yeoue nesleele les meejKes®e Demeleele. Goe. Deevebo ke og:Ke J­eJeÌle

JeÀjleebvee [esU­eebceOetve DeÞet ­esleele.

2) Òel­esJeÀ Yeekeves®ee DeY­eeme JeÀjleebvee Mejerjebleie&le Fbefê­eebceO­es nesCeejs yeoue DeY­eemeCes DeLekee efvejer#eCe JeÀjCes ns

DeMeJeÌ­e Deens.

3) YeekeveebcegUs Mejerjebleie&le nesCeejs yeoue ns DeefleMe­e (cebo) /meekeJeÀeMe ieleerves Ie[leele hejblet les HeÀej JeÀeU

efìJeÀle veener heefjCeeceer ns yeoue DeY­eemeCes cee$e JeÀ"erCe Deens. Goe. og:Keo Ieìvee Ie[u­eekej, Òel­esJeÀ kesUsme

og:Ke ner Yeekeveeefveefce&leer nesC­eeDeeOeer j[C­ee®eer efJe´À­ee nesles®e Demes veJns? eEJeÀkee og:Ke ner Yeekevee j[C­eeDeeOeer

efvecee&Ce nesles Demes veJns.

4) Mejerjebleie&le yeoue YeekeveebeqMekee­e osKeerue nesT MeJeÀleele- Goe. J­ee­eeceeves Ëo­ee®eer ieleer kee{les, hejblet

Yeekeveeefveefce&leer nesle veener.

meke&meeceev­eheCes pesJne JeÀe@ìxJeÌme ke JeWÀefê­e ceppeemebmLesuee GefÐeheJeÀeefke<e­eer Le@ueecemeÜejs mebosMe heesnes®eleele

lesJne Yeekeveeefveefce&leer nesles. Lees[JeÌ­eele ne­eheesLe@ueeceme®­ee GefÐeheveeletve YeekeeefveJeÀ - DevegYeke ke DeebefleefjJeÀ Fbefê­eebceO­es

yeoue Ie[leele ­ee oesvner efJe´À­ee SJeÀe®e kesUer Ie[tve ­esleele heefjCeeceer Yeekeveeefveefce&leer nesles.

hejblet Deeheu­eeuee ceeefnle®e Deens, HeÀJeÌle Le@ueeceme®e Yeekevee efveefce&leer JeÀjle veener lej equeeqcyeJeÀ efmeeqmìce,

ne­eheesLe@ueeceme ke Flej Deke­ekeeb®eeosKeerue Yeekeveeefveefce&le meceekesMe neslees, cnCetve ne SJeÀ %eeveelceJeÀ (Cognitive)

efmeodOeebleDeens.

C) yeesOeelceJeÀ ¢efäJeÀesve:- (Cognitive - View)

Me@keÌìj ke eEmeiej ­eeb®ee efÜIeìJeÀ efmeodOeeble:-

­ee efmeodOeebleevegmeej peiee®es DekeueesJeÀve JesÀu­eeveblej Deeheu­eeuee JeÀe­e keeìues heeefnpes les yee¿e peie®e "jefkeles.

veblej l­ee YeekeefveJeÀ DekemLesuee JeÀesCe JeÀejCeerYetle Deens les DeeheCe "jefkelees.

a) yee¿epeieleeleerue JeÀener GefÐeheJeÀ GÊeseqpele DekemLee efvecee&Ce JeÀªve Ëo­ee®eer Oe[Oe[ kee{keleele, heesìe®es

DeeJegbÀ®eve nesles ke Mkeemees®íkeemee®eer ieleer kee{les.

b) J­eJeÌleeruee meYeeskeleeuee®es DekeueesJeÀve JesÀu­eeveblej JeÀe­e keeìues heeefnpes ns yee¿epeie®e "jkeles.

Page 153: FYBA Psychology

ÒeefmeOo Me@keÌìj - eEmeiej Yeekevee - efmeodOeeble:-

­ee Òe­eesieele mke-F®ísves meeceerue nesCeeN­ee J­eefJeÌble®ee meceekesMe JesÀuee iesuee. Òe­eesieele peerkevemelkeeuee he­ee&­eer

DemeCeeN­ee megÒee@eqJeÌPeve ­ee Deew<eOee®­ee heefjCeeceeb®ee ke J­eefJeÌle®­ee yeesOeelceJeÀ DekemLes®ee DeY­eeme JesÀuee. SJeÀ mecetneuee

FefhevesefHeÀve®es FbpesJeÌMeve DeLekee heefjCeeceefkejnerle Deew<eOe (Placebo) osC­eele Deeues. leCeekehetCe& DekemLesle De@ef[^ve@equeve ­ee

ie´bLeerletve FefhevesefHeÀve ns jmee­eve ðekeles, p­eecegUs jJeÌleoeye kee{Ces, Ëo­ee®eer ieleer, Mkeemees®íkeemee®eer ieleer kee{les

DeMeeÒeJeÀejs p­ee ieìeuee FefhevesefHe´Àve®es FbpesJeÌMeve efoues nesles, l­eeb®eer MeeefjefjJeÀ DekemLee DeefOeJeÀ ÒeceeCeele GefÐeefhele

Peeuesueer efomeueer, ogmeN­ee ieìehes#ee.

Me@keÌìj ke eEmeiej ­eebveer FefhevesefHe´Àve®es FbpesJeÌMeve IesCeeN­ee ieìeuee, Deew<eOee®­ee heefjCeeceebefke<e­eer hetke&met®evee efoueer

nesleer. ­eeceO­es nelehee­eeb®ee LejJeÀehe, Ëo­ee®eer Oe[Oe[, Ieece ­esCes F. heefjCeece meebefieleues iesues, lej ogmeN­ee ieìeuee cee$e

Deew<eOeeb®­ee heefjCeeceeefke<e­eer JeÀesCeleerner hetke&met®evee efoueer veener. DeY­eemeebleer Demes efometve Deeues JeÀer, p­ee ieìeuee

Deew<eOee®­ee heefjCeeceeefke<e­eer hetke&met®evee efoueer iesueer lees ieì l­eebvee peeCeerke nesCeeN­ee Yeekevee mecepetve IesC­eeJeÀefjlee

yee¿epeieleele GheueyOe DemeCeeN­ee GefÐeheJeÀeb®ee DeeOeej Iesleuee lej hetke&JeÀuhevee ve efouesu­ee ieìeuee mkele:®­ee Yeekeveeb®es

mkeDeeJeÀueve Peeues. SJeÀmeejK­ee®e DemeCeeN­ee oesvner ieìeuee JeÀesCel­ee ÒeJeÀej®­ee Yeekeveeb®eer peeCeerke Peeueer? me@®emìj ke

eEmeiej efmeodOeebleevegmeej- Yeekevee cnCepes Deeheu­eeuee JeÀe­e keeìues heeefnpes ns meYeeskeleer®­ee peiee®es DekeueesJeÀve JesÀu­eeveblej

"jles. megÒee@eqJeÌPeve efouesu­ee leermeN­ee ieìeuee mkeleb$e Keesueerle "skeues. l­eeleerue JeÀener Òe­eespeJeÀ Del­eeveboeves lej JeÀener leerke´

jeieeves Je´ÀesefOele Peeues. DeefleMe­e kew­eeefJeÌleJeÀ DeMeer ÒeMveekeueer ­ee ieìeuee osC­eele Deeueer, p­eeceO­es l­eeb®es JeÀewìgbefyeJeÀ

GlheVe, yeeueheCe ke Peeshes®­ee meke­eer ke ueQefieJeÀ ÒesjCeebefke<e­eer ÒeMve efke®eejC­eele Deeues.

Me@keÌìj ke eEmeiej ­eebveer l­eeveblej Òel­esJeÀe®­ee ÒeefleefJe´À­eeb®es efvejer#eCe JesÀues Demelee l­eeb®­ee Demes ue#eele Deeues JeÀer

­ee ieìeves l­eeb®­ee DeebleefjJeÀ GefÐeefhele DekemLesuee Devegªhe DeMee Yeekevee J­eJeÌle JesÀu­ee. (Placebo) heefjCeeceefkejnerle

Deew<eOe efouesuee mecetn cee$e DeefleMe­e efveeq<Je´À­e ke Goemeerve neslee, l­eebveer JeÀesCel­eener Yeekevee J­eJeÌle JesÀu­ee veenerle.

FefhevesefHeÀve osC­eele Deeuesu­ee ieìeves Deew<eOee®­ee heefjCeeceeefke<e­eer hetke&metef®ele ve JesÀuesu­ee ieìeves,- Deeveboe®­ee, megKee®­ee

Yeekevee J­eJeÌle JeÀjCeeN­ee mecetneÒeceeCes®e Yeekevee J­eJeÌle JesÀu­ee.

Lees[JeÌ­eele yee¿epeieleeleerue meboYe& Deeheu­eeuee JeÀe­e keeìues heeefnpes les meg®eefkeleele ke l­eevegmeej DeeheCe

YeekevegYeke neslees, ­eekeªve Demes efmeOo nesles JeÀer, Deeheu­ee J­eefJeÌleiele YeekeefveJeÀ ÒeefJe´À­else yeesOeelceJeÀ DeeeqCe heefjeqmLeleer­e

IeìJeÀeb®ee cenlkehetCe& menYeeie Demelees.

ÒeMve:-

1) pescme ueBie®­ee efmeodOeebleeb®­ee ce­ee&oe meebiee.

2) Je@Àveve-yee[&®ee efmeodOeeble.

3) Yeekeveeb®es JeÀe­e& ke Ghe­eesie.

Page 154: FYBA Psychology

efkeYeeie-4

jespe®­ee peerkeveeleerue Deevebo kee{efkeC­eemee"er JeÀjeke­ee®­ee JeÀener ieesäer (Tips):-

1) peerkeveeleerue Deevebo osCeeN­ee ieesäer DeesUKee­euee eqMeJeÀe. Deevebo efceUefkeC­ee®eer iejpe mekee¥ceO­es meejKeer®e

Demeueer lejer Deevebo efceUefkeC­ee®es ceeie& cee$e J­eefJeÌlehejlkes yeoueleele. mkele:®ee kesieUsheCee peeCetve I­ee ke eE®elee,

JeÀeUpeerheemetve otj jne.

2) peerkeveeJeÀ[s yeIeC­ee®ee ¢efäJeÀesve yeouee, vesnceer peerkevee®­ee meJeÀejelceJeÀ yeepetJeÀ[s yeIee. ceveeves pejer

veJeÀejelceJeÀ ieesäeR®ee efke®eej JeÀjC­eeme Yeeie hee[ues lejer l­eeJeÀ[s ogue&#e JeÀjC­ee®ee Òe­elve JeÀje. Òel­esJeÀ

heefjeqmLeleer®­ee meJeÀejelceJeÀ ke ®eebieu­ee yeepetJeÀ[s ue#e Ðee.

3) ceveeuee YeekeCeejs, efkeÞeebleer Deejece osCeejs, ÒemeVe JeÀjCeejs mebieerle SsJeÀe.

4) Deevebo osCeejs O­es­e ­eespeveehetke&JeÀ efceUkeC­ee®ee Òe­elve JeÀje. DeMeeÒeJeÀejs Òe­elveeves legce®eer ceeveefmeJeÀeqmLeleer Kethe

®eebieu­ee ÒeJeÀejs le­eej nesTve peerkeveeleerue Decetu­e O­es­e efceUefkeC­eemee"er legcner Òesefjle nesCeej.

5) Deeveboer ueesJeÀeb®­ee meeefVeO­eele jne. veJeÀejelceJeÀ efke®eejebveer Iesjuesu­ee ueesJeÀebceO­es jeefnu­eeves legcnerosKeerue lemes

yeveeue. (Goe. meeLeer®­ee DeepeejeÒeceeCes [Infectious])

6) pesJne SKeeoer ieesä ®egJeÀer®es Ie[sue lesJne mkele:uee ke Flejebvee oes<e osC­eehes#ee leer megOeejC­ee®ee Òe­elve JeÀje.

KejesKej Deeveboer DemeCeejs ueesJeÀ mkele:®­ee ®egJeÀeryeÎue j[C­eehes#ee, Lees[e efke®eej JeÀªve, leer ®etJeÀ ke leer

heefjeqmLeleer megOeejC­ee®ee Òe­elve JeÀjleele.

7) JeÀesCel­eener mecem­es®­ee GÊej he­ee&­eeyeÎue efke®eej JeÀje, ÒeMvee®ee Deens.

8) mkele:®es efke®eejeb®es DekeueesJeÀve JeÀje, pesJnepesJne ceveele veJeÀejelceJeÀ efke®eej ­esleerue lesJne lesJne ceveeuee Deevebo

osCeeN­ee meJeÀejelceJeÀ efke®eejeb®ee efke®eej JeÀje.

9) ojjespe ceveeuee Deevebo osCeeN­ee JeÀener ieesäeR®ee Lees[ekesUe lejer efke®eej JeÀje. DeMeeÒeJeÀejs Ieeuekeuesuee

Lees[ekesUe, peerkeveeleerue meJeÀejelceJeÀ ieesäeRkej ue#e osC­eeme Òesefjle JeÀªve, peerkeve Deeveboce­e yevekeC­eeme

ceole JeÀjsve.

10) vesnceer DeeheCe JeÀe­e JesÀues veener ­eeJeÀ[s yeIeC­eehes#ee, DeeheCe JeÀe­e JesÀues Deens, DeLekee JeÀe­e JeÀjlee ­esF&ue ­ee®ee

efke®eej JeÀje.

JeÀener kesUe efokemee®eer meg©keele, Deepe Kethe JeÀener JeÀje­e®eb DeMee efke®eejeves nesles hejblet efokemee®­ee Meskeìer cee$e

l­eeleerue JeÀener JeÀe­ex hetCe& ve Peeu­eeves efvejeMee nesles.

Page 155: FYBA Psychology

11) legcner JeÀe­e JesÀues Deens ­eekej ceve JeWÀefêle JeÀje, JeÀe­e JesÀues veener ­eekej veJns. efokemeYejele Kethe JeÀece JesÀues

Demesue hejblet efokemee®­ee Meskeìer cee$e JeÀener íesìer JeÀeces JesÀueer veenerle cnCetve efvejeMee nesF&ue Demes JeÀjCes ­eesi­e

veener.

12) jespe mkele:JeÀefjlee JeÀenerlejer ®eebieues JeÀje Goe. ®eebieues hegmleJeÀ I­ee, mkele:uee Deeke[Ceeje heoeLe& KeeCes,

Deeke[Ceeje JeÀe­e&Je´Àce otjoMe&vekej yeIeCes, efmevescee heeneCes DeLekee ®eewheeìerkej efHeÀje­euee peeCes. F.

13) Deevebo efceUefkeC­eeJeÀefjlee heefjeqmLeleervegmeej mkele:®­ee ceveeske=Êeerle yeoue Ie[ketve DeeCeekee. JeÀener kesUe, "jeefkeJeÀ

eqmLeleerle Meeble jenCes osKeerue ­eesi­e Demeles hejblet DeMee heefjeqmLeleerleosKeerue DeeMes®ee efJeÀjCe MeesOetve og:Kece­e

heefjeqmLeleerletve ceeie& JeÀe{ekee.

14) mkele:®es Deejesi­e meebYeeUCes ne osKeerue Deevebo mebheeove JeÀjC­ee®ee ceeie& nes­e. ÒeceeCeehes#ee DeefOeJeÀ DeLekee JeÀceer

kepeve DemeCes ­eeletve osKeerue veJeÀejelceJeÀ Yeekevee efvecee&Ce nesleele. J­ee­eeceeves Meefjjeleerue Sv[e@jefHeÀvme

(Endorphins) kee{u­eeves Deevebo kee{C­eeme ceole nesles.

15) cepesoej JeÀe­e&JeÀce yeIeC­eeletveosKeerue ceveesjbpeve nesles.

16) Deevebo efceUefkeC­ee®eer ke mecepetve IesC­ee®eer hee$elee Deeheu­ee Debieer Demeekeer. pes mkele:uee Deevebo

efceUefkeC­eeJeÀefjlee hee$e mecepele veener les Deeveboeheemetve kebef®ele /otj®e jenleele. iejpe keeìu­eeme mkele:uee

kesUeskesUer Deevebo efceUefkeC­ee®es metef®ele JeÀje.

17) jespe Lees[e kesUe lejer mkele:uee Òesefjle JeÀjCeeN­ee hegmleJeÀe®es kee®eve JeÀje.

18) jespe®­ee Lees[e kesUe lejer mkele:JeÀefjlee, JeÀenerlejer ®eebieues Je=Àl­e JeÀjC­eele Ieeuekee. ceveeuee ke Mejerjeuee

efkeÞeebleer osC­eeJeÀefjlee Deeuneooe­eJeÀ keeìCeejs mveeve, Deenej I­eekee, pesCesJeÀªve ceeveefmeJeÀ eqmLeleerle ®eebieues

yeoue Ie[tve ­esF&ue.

19) jespe ogmeN­eeuee Deevebo osCeejer SKeeoer lejer Je=Àleer JeÀjekeer, Goe. ®eebieues Yee<ee, ceole JeÀjCes, yemeceOetve peeleebvee

mkele:®eer peeiee SKeeo­ee iejpekebleeuee osCes F. legcner pesJne ogmeN­eeuee Deevebo oslee, l­eeletve legcneuee lej Deevebo

efceUlees®e lemes®e FlejpeCeosKeerue legcneuee Deevebo osC­ee®ee Òe­elve JeÀjleele.

20) vesnceer Deeveboer jenC­ee®ee Òe­elve JeÀje.

21) Deeveboer J­eefJeÌleyejesyej Me$etlke JeÀª veJeÀe, Gueìhe#eer l­eeb®­ee DeeveboeJeÀefjlee legcnerosKeerue Òe­elve JeÀje.

22) Deevebo ne SKeeo­ee mebmeiee&ÒeceeCes Deens, cnCetve vesnceer Deeveboer J­eJeÌleerb®­ee menkeemeele jene.

23) ceveeÒeceeCes SKeeoer ieesä Ie[le vemesue lesJne mkele:uee l­eeheemetve otj "skeC­ee®ee Òe­elve JeÀje pesCesJeÀªve ceve

Meeble jenC­eeme ceole nesF&ue. mkele:uee heefjeqmLeleerheemetve otj "skeCes cnCepes Deequehle veJns lej ®eebieues ke

Page 156: FYBA Psychology

keeF&ìe®ee mkeerJeÀej JeÀªve, meceleesue jeKeCes nes­e, p­ee­eesies mkele:ceOeerue Debleie&le Meeblelee efvecee&Ce nesTve

Deevebo efceUC­eeme ceole nesF&ue.

24) vesnceer nmelecegKeer jne. mkele:®eer leguevee Flejebyejesyej JeÀª veJeÀe.

Deeveboe®eer "jeefkeJeÀ J­eeK­ee JeÀjCes JeÀ"erCe pejer Demeues, lejer Òel­esJeÀpeCe Deevebo efceUefkeC­eeJeÀefjlee Òe­elveMeerue

Demelees. JeÀener J­eefJeÌleb®­ee celes Deevebo cnCepes megowke, lej JeÀeneR®­ee celes Deevebo cnCepes owke lej JeÀenerb®­ee celes og:Ke ns®e

owke Demeles.

kej veceto JesÀuesu­ee ieesäer, jespe®­ee peerkeveele Dee®ejCeele DeeCeu­eeves, Decetu­e ­eMe ke Deevebo mebheeove

JeÀjC­eeme ceole nesF&ue.

ÒeMve:

(1) Keeueerue mebJeÀuheveeb®es meefkemlej mheäerJeÀjCe Ðee.

(De) Deevebo

(ye) meJeÀejelceJeÀ ceevemeMeem$e

(2) jespe®­ee peerkeveeleerue Deevebo kee{efkeC­eemee"er JeÀener Ghee­e met®ekee-

(3) Deevebo efceUefkeC­ee®ee Oeeefce&JeÀ ke DeeeqlceJeÀ ¢äerJeÀesve ­eeefke<e­eer efkekes®eve JeÀje.

Page 157: FYBA Psychology

8

leCeeke ke Deejesi­e

efkeYeeie – 1

IeìkeÀ j®evee

8.1 He´mleeJevee

8.2 `leCeeJe' cnCepes keÀe³e?

8.3 leCeeJee®es He´keÀej

8.4 leCeeJee®ee HeefjCeece

8.5 leCeeJee®eer keÀejCes

8.6 leCeeJee®es JeieeakeÀjCe

8.7 leCeeJeeuee efceUCeejer He´efleefke´À³ee

8.8 mego={lee

8.1 He´mleeJevee

Deepe®es peerkeve HeÀej OeJeÀeOeJeÀer®es, ieleerceeve ke DeeJneveelceJeÀ Peeues Deens. Deeheu­ee Yeeskeleeue®­ee meceepeele

DevesJeÀ OeJeÌJeÀeoe­eJeÀ ke DeeM®e­e&JeÀejJeÀ Ieìvee DeeheCe henelees. onekeerleu­ee cegueeuee ceOegcesne®es efveoeve, efleMeerleu­ee

J­eJeÌleeruee Ûo­eefkeJeÀeje®ee PeìJeÀe, hejer#es®­ee ne@ueceOes efkeÐeeLeeaveeruee ceg®íe&, veesJeÀjer iesu­eeves he#eIeelee®­ee PeìJeÀe

lemes®e vewjeM­eeletve leªCeeb®eer Deelcenl­ee..... ­ee meke& yeeyeleerle ue#eCes ke heefjCeece pejer MeejerefjJeÀ mkeªheeleerue Demeues

lejer JeÀejCes cee$e ceeveefmeJeÀ mkeªheeleerue Demeleele. l­eele mekee&efOeJeÀ cenlkee®es ceeveefmeJeÀ JeÀejCe cnCepes `leCeeke' ns nes­e.

8.2 `leCeeke' cnCepes JeÀe­e?

`leCeeke' ner SJeÀ DevesJeÀ hewuet DemeCeejer ÒeefJe´À­ee Deens. Deeheu­ee Yeeskeleeue®­ee heefjkesMeeleerue Ieìvee ke Òemebieebvee

meeceesjs peeleevee ne leCeeke efvecee&Ce neslees.

`p­eeb®­eecegUs ceeveefmeJeÀ ke MeejerjerJeÀ JeÀe­e&#ecelesle efkeIeìve Ie[tve ­esles eEJeÀkee lemee OeesJeÀe mebYekelees DeMee IeìveebÜeje

GodYekeCeejer ÒeefJe´À­ee cnCepes leCeeke nes­e'- (HeÀesJeÀve ke ìsuej)

Page 158: FYBA Psychology

leCeeke eEJeÀkee leeCe ne vesnceer®e keeF&ì Demelees Demes ceevet ve­es. l­ee®­ee JeÀceer-peemle ÒeceeCeevegmeej l­ee®es heefjCeece efometve

­esleele. JeÀceer ÒeceeCeeleerue leeCe mkeeYeeefkeJeÀ Demetve lees JeÀenerkesUe ÒesjJeÀe®es JeÀe­e& JeÀjleevee efomelees. Goe. hejer#ee pekeU

Deeu­ee®­ee leeCeeves efkeÐeeLeea DeY­eemeeuee ueeielees. cee$e ne leCeeke DeefOeJeÀ eEJeÀkee leerke´ mkeªhee®­ee Peeu­eeme lees DeefleefjJeÌle

o[heCe le­eej JeÀjlees ke efkeJe=Àle mkeªhee®ee yeespee J­eJeÌleerkej ìeJeÀlees. eE®elee kee{les. J­eJeÌleer Demene­­eheCee DevegYekeles.

heefjCeecele: J­eJeÌleer®es ceveesmkeemL­e efyeIe[les ke l­ee®ee Òel­e#e DeÒel­e#e heefjCeece J­eJeÌleer®­ee MeejerjerJeÀ Deejesi­eekej

mebYekelees.

leCeeke Òel­esJeÀ®e ceveg<­e DevegYeefkele Demelees. cee$e J­eJeÌleer®­ee iegCeefkeMes<eebkej, DeeblejerJeÀ MeJeÌleer ke heefjeqmLeleer®es

mebkesove leer JeÀMeer JeÀjles ­eekej leCeekeeuee leer JeÀMeer ÒeefleefJe´À­ee osF&ue, lees JeÀmee eqmkeJeÀejsue ke l­ee®ee efle®­ee ceeveefmeJeÀ-

MeejerjerJeÀ Deejesi­eekej JeÀe­e heefjCeece nesF&ue ns "jles.

leCeekee®es yeesOeelceJeÀ

cegu­eebJeÀve - DeY­eeme Peeuee Deens

eEJeÀkee veener

Dehe­eMee®eer efYeleer

/ DeY³eeme

Peeuesuee veener

­eMee®eer DeeMee /

DeY³eeme Hegjsmee

Peeuesuee veener

leCeekee®ee efkeIeeleJeÀ

heefjCeece- DeepeejheCe

­esCes.

leCeekee®ee efkeOee³eJeÀ

heefjCeece- DeeCeKeer DeY³eeme

keÀ© Je Jej®ee vebyej efceUJet.

leCeekepev­e GefÎheeJeÀ

(heefj#ee pekeU ­esCes)

(heefj#ee

pekeU ­esCes)

Page 159: FYBA Psychology

8.2 leCeekee®es ÒeJeÀej:

(1) efkeIeeleJeÀ leCeeke: (Distress)

pesJne SKeeoer DeeJneveelceJeÀ heefjeqmLeleer J­eJeÌleeruee Peshesue Demes keeìle veener, l­eeletve Dehe­eMe ­esC­ee®eer efYeleer

meleeket ueeieles, heefjCeeceeb®eer eE®elee Yes[meekeles ke DeeheCe ner heefjeqmLeleer efve­ebef$ele JeÀª MeJetÀ Demee DeelceefkeMkeeme keeìle

veener, lesJne ceveg<­e nej ceevelees. nleyeue neslees. DeMee heefjeqmLeleerle leCeeke efvecee&Ce neslees. cee$e lees veJeÀejelceJeÀles®­ee

Yeekevesletve efvecee&Ce Peeu­eeves lees efkeIeeleJeÀ mkeªhee®ee Demelees. Goe. JeÀecee®ee Dekeepekeer yeespee, De®eeveJeÀheCes he[uesu­ee

eEJeÀkee kee{uesu­ee peyeeyeoeN­ee, DeeefLe&JeÀ vegJeÀmeeve, JegÀìgbyeeleerue J­eJeÌleer®es cees"s DeepeejheCe F. ­eecegUs J­eJeÌleerme melele

eE®elee, $emlelee, jeie, efvejeMee, Demene­­eheCee ­ee Yeekeveeb®ee DevegYeke ­eslees ke leCeeke ceve ke Mejerjekej DeeIeele JeÀjlees.

(2) efkeOee­eJeÀ leCeeke: (Eustress)

ne ®eebieu­ee ÒeJeÀej®ee leCeeke mecepeuee peelees. ­ee ­eesi­e ÒeceeCeeleerue leeCeeJeÀ[s J­eefJeÌle SJeÀ DeeJneve,

JeÀe­e&hetleeaJeÀjerlee ÒesjCee osCeejs SJeÀ meeOeve cnCetve heneles. l­eeceOeerue DeeJneve hetCe& JeÀjleevee SJeÀe ÒeJeÀej®eer efkepe­eÞeer

DevegYekeles. [esU­eemeceesjerue GÎsMe meeO­e JeÀjC­eeJeÀjerlee efve­eespeveyeOo Òe­elve JeÀjles. Goe. mheOee& hejer#eebceO­es heeme

nesC­eeJeÀjerlee efkeÐeeLeea efve­eespeveyeOo DeY­eeme JeÀjleele ke DeMeeÒeJeÀejs le­eejer Peeueer Demeu­eeme hejer#esuee meeceesjs

peeC­eeme Deeveboeves le­eej nesleele, GlmegJeÀ efomeleele. ­ee ÒeJeÀej®­ee leCeekeeletve Òe­elve Ie[leele. J­eJeÌleeruee Òeieleer®eer

mebOeer efceUles, cnCetve®e Demee leCeeke J­eJeÌleer meJeÀejelceJeÀ ceveeves eqmkeJeÀejles. l­eecegUs peerkeveeuee DeefYeÒesjCee efceUles.

(3) DeeflejerJeÌle leCeeke: (Hyper Stress)

peemleer®­ee JeÀeceecegUs ke kee{l­ee peyeeyeoejerves efvecee&Ce nesCeeje leeCe, pees J­eJeÌleer menpeheCes hesuet MeJeÀle veener,

DeMee leCeekeeuee `DeeflejerJeÌle leCeeke' cnCeleele. "jeefkeJeÀ JeÀeuece­ee&osle DevesJeÀ ÒeJeÀej®eer JeÀeces JeÀjekeer ueeieCes, DevesJeÀ

DeeIee[­eebkej YetefceJeÀe heej hee[ekeer ueeieCes ­eecegUs ne leeCe mebYekelees. Goe. m$eeruee veesJeÀjer, Iej, Iejeleerue yeeueJesÀ, ke=Oo,

Deepeejer J­eefJeÌle, Yeepeer-yeepeej, mke­ebheeJeÀ, meeceeeqpeJeÀ GheJe´Àce, F. ieesäer meebYeeUeJ­ee ueeieleele. DeMeele Iejele

ueive JeÀe­e&, cegbpe eEJeÀkee Iej yeoueC­ee®ee Ieeì Ieeleuee lej JeÀecee®ee yeespee hesuele veener ke l­eeletve leCeeke efvecee&Ce neslees.

efJeÀleerner efve­eespeve JesÀues lejer meke& JeÀeceebvee ­eesi­e v­ee­e oslee ­esle veener. DeeflejerJeÌle leCeekeecegUs JeÀe­e&#eceleener JeÀceer nesles.

(4) Dehegje leeCe: (Hypo Stress)

J­eJeÌleeruee pesJne DeeJneveelceJeÀ JeÀece efceUle veener lesJne leer JebÀìeUles. efle®­ee ­eesi­eleshes#ee JeÀceer Òeleer®es JeÀece

efceUeu­eeves ne leeCe efvecee&Ce neslees. DeMee J­eJeÌleer DemkemLe nesleele. ÒesjCeenerve nesleele. peerkeveele lees®e-lees-heCee ­eslees.

DeeJneve ke yeoueeves ceveg<­e lejlejerle neslees. Goe. iegCekellee, eqMe#eCe, DevegYeke Demetvener ­eesi­elesvegmeej JeÀece ve efceUCes,

Glmeener- JeÀe­e&lelhej J­eJeÌleeruee vegmeles yemetve jneC­ee®es JeÀece efceUCes, veJeÀes Demeuesues efjJeÀeceheCe F., ner GoenjCes ­ee

ÒeJeÀej®ee leCeeke efvecee&Ce JeÀjleele.

Page 160: FYBA Psychology

8.4 leCeekee®ee heefjCeece:

kesiekesieU­ee mlejekejerue leCeekee®es kesiekesieUs heefjCeece ceveg<­e peerkeveekej nesleele.

(1) Keeue®ee mlej

(2) ceO­ece mlej

(3) G®®e mlej

`Keeue®­ee mlejeleerue' leCeeke JebÀìeUe, kewHeÀu­e, DeeUme, Peeshes®­ee leJe´Àejer, efveªlmeen, peyeeyeoejer ìeUC­ee®eer Òeke=Êeer ke

SJeÀ ÒeJeÀej®ee iebpe ®e{kelees.

`ceO­ece mlejeleerue' leCeeke Deeheueer JeÀe­e&#ecelee kee{efkelees. ceeveefmeJeÀ mele&JeÀlee, DeefYeÒesjCee, Gllece JeÀe­e&MeJeÌleer, lespemkeer

mce=leer, yeouee®eer F®íe ke MeebleheCee efvecee&Ce JeÀjlees.

`G®®e mlejeleerue' leCeeke ceveg<­eeuee LeJeÀkee oslees. l­eecegUs J­eJeÌleer GÐeceMeerue jnele veener. ­ee leCeekee®es HeÀuemke©he

ieueerleiee$elee, Dehegjer Peeshe, ef®e[ef®e[sheCee, Keeueekeuesueer mke-Òeeflecee, efkemejeUtheCee, keejbkeej nesCeeN­ee ®egJeÀe,

Demheälee, vesìJesÀheCeeleerue DeYeeke F. ieesäer mebYekeleele.

8.5 leCeekee®eer JeÀejCes: (Causes of Stress)

mes[esueeF&ve ­eebveer 1982 ceOes leCeekeeb®eer JeÀener ÒecegKe JeÀejCes MeesOeueer leer KeeueerueÒeceeCes Deensle-

(1) Dehegjer meeOeve-meecegie´er ke Dehegje efveOeer. mkele:®­ee peerkeveekej DemeCeejs Dehegjs efve­eb$eCe osKeerue leCeeke efvecee&Ce JeÀjles.

(2) keefjÿebJeÀ[tve efceUCeeje Dehegje hee"eRyee. mebÒes<eCe ke ceeieeskee efceUC­eeme ­esCeejs J­el­e­eoseqKeue leCeeke efveefce&leele.

(3) DeeflejerJeÌle JeÀecee®ee yeespee ke oyeeke.

(4) mekee&veer efceUtve ìeJeÀuesuee oyeeke J­eJeÌleerme ieeWOeUtve ìeJeÀlees ke leer leCeekeie´mle nesles. Goe. ueiveeJeÀjerlee cegueieer

hemeble JeÀjleevee.

(5) veerì meg®evee ve efou­ee iesu­eecegUs vesceJeÀer JeÀe­e YegefceJeÀe heej hee[ekeer ­eeefke<e­eer DemeCeejer mebefoiOelee. Goe.

keefjÿeb®­ee iewjnpesjerle Deeheu­eekej vesceJeÀer JeÀesCeleer peyeeyeoejer Deens ns ve JeÀUu­eecegUs.

(6) JeÀe­eo­ee®­ee JeÀ®eeìîeele meehe[u­eecegUs leCeekeie´mlelee ­esles. Goe. mebpe­e olleves pekeU yeeUieuesu­ee yebogJeÀercegUs

lees JeÀe­eÐee®­ee JeÀ®eeìîeele meehe[uee ke heg{s efJeÀleerlejer ke<e& l­ee®ee $eeme Yeesieekee ueeieuee.

(7) Deepetyeepet®­ee ­eb$eCeebkej Deeheuee leeyee vemeu­eeves peerkeve efkemJeÀUerle nesles ke leCeeke kee{lees.

(8) heeueJeÀlkee®­ee efkeefkeOe peyeeyeoeN­ee heej hee[leevee leCeeke peeCekelees.

Page 161: FYBA Psychology

(9) Mespeejer ke meceepeeleerue Flej J­eJeÌleerbMeer peceketve Iesleevee lemes®e l­eeb®­eeMeer keeoie´mle heefjeqmLeleer efvecee&Ce Peeu­eeme

leCeeke peeCekelees.

8.6 leCeekee®es keieeaJeÀjCe:

leCeekee®es keieeaJeÀjCe oesve cegK­e IeìJeÀele nesles.

mebmLeelceJeÀ leCeeke peerkeveeleerue leCeeke

(De) mebmLeelceJeÀ leCeeke: (Institutional Stress)

JeÀecee®­ee ef"JeÀeCeer DemeCeeN­ee leCeekeeuee mebmLeelceJeÀ leCeeke cnCeleele. mekee&le meeceev­eheCes Dee{UCeeje

mebmLeelceJeÀ leCeeke cnCepes JeÀeceemeboYee&leerue Dehes#ee, MeejerjerJeÀ, Dehes#ee, hejmhejebleerue Dehes#ee, YetefceJesÀefke<e­eer Dehes#ee,

YetefceJesÀleerue Demheälee, YetefceJesÀleerue mebIe<e&, JeÀecee®ee yeespee, DekeemleJe Dehes#ee, kesUs®­ee yeeyeleerleerue DekeemleJe Dehes#ee,

veesJeÀjerefke<e­eer Demegjef#elelee F. ieesäer mebmLeelceJeÀ leCeeke efvecee&Ce JeÀjleele.

mke®íles®ee DeYeeke, MeejerjerJeÀ LeJeÀekeìer®es JeÀece, SJeÀeblee®ee DeYeeke, mees­eer-megefkeOeeb®ee DeYeeke leCeeke efvecee&Ce JeÀjlees.

Òel­esJeÀ JeÀce&®eeN­eeuee meke&meeOeejCe megefkeOee nJ­ee Demeleele pej l­ee veeJeÀeju­ee iesu­ee lej leCeeke efvecee&Ce neslees.

hejmhejebceOeerue Dehes#ee ke ieìe®eer yebOeves leCeeke efvecee&Ce JeÀjleele. l­eecegUs "jeefkeJeÀ heOoleerves, "jeefkeJeÀ ÒeceeCeele JeÀece

JeÀjCes, Deeheu­ee GÐeceMeeruelesuee DeìJeÀeke IeeueCes, ieìe®­ee hejbhejeb®es Yeeve "sketve JeÀece JeÀjCes ­eecegUs DevesJeÀ yebOeves ­esleele

ke leeCe efvecee&Ce neslees. ieìeceOeerue Deeqmlelke efìJeÀketve "skeC­eeJeÀjerlee Òel­esJeÀpeCe Oe[he[le Demelees. vesle=lkee®es efkeefkeOe

ÒeJeÀej leCeeke efvecee&Ce JeÀjleele. keefjÿ pej JeÀ"esj, neleeKeeueerue J­eefJeÌlebefke<e­eer Deeqpeyeele hekee& ve JeÀjCeejs, mkeleb$eheCes

efveCe&­e IesC­eeme cegYee ve osCeejs, ngJegÀceMeener ke=lleer®es Demeleerue lej l­eeb®­ee neleeKeeueer JeÀece JeÀjleevee leCeeke peeCekelees.

mebIe<e& efvecee&Ce JeÀjCeejs kele&ve ke J­eefJeÌlecelke leeCe efveefce&lees. mebmLesceOeerue keeleekejCe cewef$ehetCe& ke kee{erme Òeeslmeenve osCeejs

vemesue lej JeÀce&®eeN­eebceOeerue hejmhej mebIe<e& leCeeke efvecee&Ce JeÀjlees. peyeeyeoejer®es ­eesi­e keeìhe JesÀues vemeu­eeme YegefceJeÀebceOes

mebIe<e& efvecee&Ce neslees. eqMekee­e vesceJesÀheCeeves YegefceJeÀe ke Dehes#ee ­eeb®es DeeJeÀueve ve Peeu­eeves J­eJeÌleer®eer Iejiegleer peyeeyeoeN­ee ke

mebmLesleerue peyeeyeoeN­ee ­eeceOes Dees{eleeCe nesles. ceveeleerue efke®eej ke Òel­e#e yeesueC­eeleerue DeeMe³e ­eeceOesner mebIe<e&

Peeu­eeme leCeeke kee{lees. J­eefJeÌleme JeÀener yesJeÀe­eosMeerj eEJeÀkee DevewefleJeÀ JeÀjekes ueeieu­eeme leCeeke efvecee&Ce neslees.

(2) peerkeveeleerue leCeeke: (Life Stresses)

peerkeveeleerue leCeekee®es oesve Yeeie Deensle.

Page 162: FYBA Psychology

(De) peerkeveeleerue yeoueebcegUs ­esCeejs leeCe - J­eJeÌleer®­ee peerkeveele nesCeejs cenlkee®es ke cees"s yeoue leCeeke efvecee&Ce

JeÀjleele ke mejlesMeskeìer Deepeejner mebYekeleele. Goe. heleer kee helveer®es efveOeve, JeÀe[ercees[, kewkeeefnJeÀ efkeYeJeÌleheCee, JewÀo,

veesJeÀjer peeCes F.

(ye) peerkeveeleerue OeJeÌJeÀe- meocee- Demee JeÀesCeleener cees"e yeoue p­eecegUs J­eJeÌleer®­ee ¢äerJeÀesveele, YeekeefveJeÀlesle

efJeÀbkee kele&veele yeoue Ie[tve ­eslees. heeUscegUs nueefkeCeeje OeJeÌJeÀe peerkeveeleerue yeoueehes#ee JeÀceer kesUele DeeeqCe DeefOeJeÀ

LesìheCes heefjCeece JeÀjlees. Goe. veesJeÀjer peeC­ee®ee OeJeÌJeÀe megjkeeleerme yemelees, lees peerkeveele og:Ke efvecee&Ce JeÀjlees, heer[e

oslees ke l­eecegUs peerkeve yeoueles.

leCeeke menve JeÀjC­eemee"er DeekeM­eJeÀ ieesäer:

efce$eceb[UeR®ee hee"eRyee.

DeelceefkeMkeeme ke Flejebvee ÒeYeeefkele JeÀjC­ee®eer MeJeÌleer.

meJeÀejelceJeÀ ¢äerJeÀesve.

efkeveesoyegOoer.

eqmkeJeÀejC­ee®eer ke=lleer ke pes Ie[les­eles ®eebieu­eemee"er ­eekej efveÿe.

meb­ece ke Meebleer.

leCeekeekej ceele JeÀjCeeN­ee Ghee­eeb®es %eeve.

ÒeMve:

(1) Lees[JeÌ­eele efìhee Ðee:-

(De) leCeekee®eer JeÀejCes.

(ye) leCeekee®es ÒeJeÀej.

(JeÀ) mebmLeelceJeÀ leCeeke

([) efkeOee­eJeÀ leCeeke

(F&) leCeeke menve JeÀjC­eemee"er ueeieCeeN­ee DeekeM­eJeÀ ieesäer.

(2) ieeUuesu­ee peeiee Yeje:

(i) ------------ mlejeleerue leCeeke Deeheueer JeÀe­e&#ecelee kee{kelees.

(ii) ------------- ­eebveer 1982 ceOes leCeekee®eer JeÀener ÒecegKe JeÀejCes MeesOeueer.

Page 163: FYBA Psychology

(iii) peemleer®es JeÀece ke kee{l­ee peyeeyeoejerves ------------ leCeeke efvecee&Ce neslees.

(iv) peerkeveeleerue leCeekee®es oesve Yeeie Deens- yeoueebcegUs nesCeeje leCeeke ke peerkeveele De®eeveJeÀheCes yemeCeeje------:

efkeYeeie oesve

8.7 leCeekeeuee efceUCeejer ÒeefleefJe´À­ee:

leCeeke JeÀMeeheOoleerves eqmkeJeÀejekee ns J­eJeÌleer®­ee J­eefJeÌlecelkeekej Dekeuebyetve Demeles.

`De' ÒeJeÀej®es J­eefJeÌlecelke Demeuesueer J­eJeÌleer HeÀej IeeF& JeÀjCeejer, DeeJe´ÀceJeÀ, kesUs®­ee yeeyele meleJe&À, mheOee&

JeÀjCeejer ke ®eìJeÀve ÒeefleefJe´À­ee osCeejer DeMeer Demeles. pej l­eebveer mkele:uee efve­eb$eCeele "skeues veener eEJeÀkee Deeheu­ee iegCeeb®es

­eesi­e J­ekemLeeheve JesÀues veener lej leCeeke ke leCeekeeletve Deepeej mebYekeleele.

­eeGueì `ye' ÒeJeÀej®es J­eefJeÌlecelke DemeCeejer J­eJeÌleer Meeble, kesUs®­ee yeeyele JeÀceer meleJe&À ke Oeerj Oeª MeJeÀCeejer

Demeles. l­ee ieesäeRJeÀ[s DeefOeJeÀ ieebefYe­ee&ves heeneleele ke JeÀmee Òeeflemeeo Ðeekee ­eeefke<e­eer efke®eej JeÀjleele ke l­eecegUs leCeeke

menpeemenpeer ­esT osle veenerle.

eÅueieYeeke ke leCeeke:

m$eer­ee ke hegª<e leCeeke kesiekesieU­ee heOoleerves neleeUleele. m$eer­eebceO³es hegª<eebhes#ee leerve heì DeefOeJeÀ kesUe

vewjeM­e ­esC­ee®eer MeJeÌ­elee Demeles. ­eeme l­eeb®es Debleðeeke JeÀejCeerYetle Demeleele. ðeer­eeb®es meeceeeqpeJeÀ mebyebOe DeefOeJeÀ ¢{,

ÒeYeekeer ke DeeOeej osCeejs Demeleele l­eecegUs l­ee leCeekee®es J­ekemLeeheve DeefOeJeÀ ®eebieu­eejerleerves JeÀª MeJeÀleele.

leCeekee®es megjkeeleer®es DevegYeke:

DeeF&®­ee ieYee&le Demeleevee Deeuesu­ee DevegYekeebkej leCeekee®ee Òeeflemeeo Dekeuebyetve Demelees. DeeF&ves leCeekeeuee

efouesuee Òeeflemeeo yeeUekej heefjCeece JeÀjlees. iejesojheCee®­ee megjkeeleer®­ee JeÀeUele ceelee leCeekeie´mle ke efvejeMe Demeu­eeme

efle®es ke ceguee®es efveJeÀeshe veeles yevele veener.

leCeeke ke efve­eb$eCee®ee JeWÀêeEyeot:

DeeF& keef[ueeb®­ee HeÀejJeÀleerveblej cegueeb®­ee ceveele leCeeke efvecee&Ce neslees l­ee®es JeÀejCe meceepeele l­eeyeeyele keeF&ì

yeesueues peeles, keef[ueebyejesyej JeÀceer kesU efceUlees ke meeceeeqpeJeÀ heefjeqmLeleer yeoueles. ­ee mekee¥kej ceguee®es JeÀener®e efve­eb$eCe

vemeles ke l­eeuee Demes keeìt ueeieles JeÀer l­ee®es peie efve­eb$eCeelceJeÀ veener. mebMeesOeveeletve Demes efmeOo Peeues Deens JeÀer p­eeb®es

mkele:kej efve­eb$eCe DeefOeJeÀ Deens DeMee J­eJeÌleerbvee®e G®®e Òeleer®ee leCeeke osCeeN­ee DeefOeJeÀeje®­ee peeieebkej efve­egJeÌle JeÀjekes.

Page 164: FYBA Psychology

leCeeke efve­eb$eCee®es hee®e ceeie&:

Deepe®­ee OeJeÀeOeJeÀer®­ee peerkeveele leCeekeeves meke&$e eqMejJeÀeke JesÀuesuee efomelees. Deeheues ceve ns YeekeefveJeÀ ke

ceeveefmeJeÀ mecem­eeb®es peeUs Peeuesues Deens. leCeekeeves Deeheu­ee jJeÌleeleerue iuegJeÀespe®es ÒeceeCe kee{les ke l­eecegUs jJeÌleoeye ke

ceOegcesne®es efkeJeÀej pe[leele. Deepe®­ee peerkeveMewueer®es ns Deepeej ceeveues peeleele. Ieìves®­ee DeeOeer, leer Ie[le Demeleevee ke

Ie[tve iesu­eeveblej DeeheCe l­eecegUs efvecee&Ce nesCeeN­ee leCeekee®es Ghee­e JeÀª MeJeÀlees. yeernj ke ce@JeÀie´eLe ­eebveer 1996 ceOes

leCeeke efve­eb$eCee®­ee hee®e kesUe meebefieleu­ee Deensle.

(i) leeheoe­eJeÀ Ieìvee Ie[C­eeDeieesoj®e leCeekee®eer MeJeÌ­elee ue#eele IesTve l­eekej Ghee­e­eespevee JeÀjCes.

(ii) leCeekee®eer MeJeÌ­elee Demeleevee Ghee­e­eespeves®eer MeJeÌ­eleener ­eespetve "skeCes. Goe. MeðeefJeÀ­es®­ee DeeOeerheemetve®e

hesveefJeÀueme& IesC­eeme megjkeele JeÀjCes.

(iii) Ieìvee Ie[le Demeleevee ­esCeeN­ee leCeekee®es efve­eb$eCe JeÀjC­eeJeÀjerlee ue#e ogmejerJeÀ[s keUkeCes. Goe. MeejerjerJeÀ

kesovee MeceefkeC­eeJeÀjerlee SKeeoe yew"e KesU KesUCes, ieeCeer SsJeÀCes F.

(iv) ÒeefleefJe´À­eelceJeÀ leCeeke J­ekemLeeheve ns JeÌues<eoe­eJeÀ Ieìvee Ie[tve iesu­eeveblej JesÀues peeles. Goe. DeheIeele Peeuee

Deens ns eqmkeJeÀejCes.

(v) Gjuesu­ee ieeUe®es G®®eeìve JesÀu­eeÒeceeCes ns leCeeke J­ekemLeeheve Ieìvee Ie[tve iesu­eeveblej

yeN­ee®e JeÀeUeveblej l­ee Ieìvesleerue ®eebieu­ee ieesäer Dee"ketve JesÀues peeles. Goe.

DeheIeeleeveblej Demee efke®eej JeÀjCes JeÀer `peerkeekej®es hee­eebkej®e yesleues'!

leCeekee®es J­ekemLeeheve:

leCeeke J­ekemLeehevee®es kew­eJeÌleerJeÀ Ghee­e:

(1) J­ee­eece: J­ee­eeceeves Mejerj ®egmle, ceve lejlejerle jneles ke l­eecegUs DeelceefkeMkeeme kee{lees.

(2) cenlkeevegmeej Je´Àcekeejer: JeÀeceebvee cenlkeevegmeej Je´Àcekeejer Ðee. DeeOeer JeÀesCeles JeÀece JesÀues heeefnpes, JeÀesCeles veblej

JeÀªve ®eeuesue, ns "jkee ke l­eeÒeceeCes JeÀje. meke& JeÀeces SJeÀ$eheCes pecee Peeueer JeÀer iegblee le­eej neslees.

(3) JegÀìgbefye­eebmecekesle Deejece : cegues, JegÀìgbefye­e, efce$e ­eeb®­eeyejesyej efHeÀje­euee peekes. KesUekes, ieHhee ceejeJ­eele.

leCeekehetCe& heefjeqmLeleerle Deejeceoe­eer ieesäer JesÀu­eeves JeÀe­e&lelHejlee kee{les.

(4) ­eesieeY­eeme: ­eesieemeves ke O­eeve JeÀªve ef®elle SJeÀeie´ nesC­eeme ceole nesles.

(5) kesUs®es J­ekemLeeheve: kesUs®es ­eesi­e J­ekemLeeheve JesÀu­eeme kesUs®ee meoghe­eesie JeÀjlee ­eslees.

(6) Gefoäs "jefkeCes: JeÀecee®es Gefoä "jefkeCes ke l­eevegmeej JeÀece JeÀjCes ­eeletve JeÀeces ­eesi­eefjleerves heej he[leele.

Page 165: FYBA Psychology

(7) le[pees[ JeÀjCes: heefjeqmLeleerMeer le[pees[ JeÀªve JeÀener ÒesjCeeb®es meceeOeeve JeÀjCes ke JeÀener ÒesjCeebJeÀ[s mebhetCe&

ogue&#e JeÀjCes DeMeer le[pees[ JeÀjCes iejpes®es Demeles.

(8) peerkeveMewueerle yeoue JeÀjCes: mkele:ceOeerue leCeekee®­ee KeeCeeKegCee DeesUKeCes ke l­eeÒeceeCes Deejesi­ehetCe& peerkeve

peieC­ee®ee Òe­elve JeÀjCes.

(9) menveMeeruelee kee{efkeCes: ÒeefleJetÀue IeìveebcegUs JeÀesuece[tve ve peelee leie OejC­ee®eer #ecelee kee{ketve menveMeeruelee

efvecee&Ce JeÀjCes nener SJeÀ cenlkee®ee Ghee­e Deens.

(10) heewäerJeÀ ke meJeÀme Deenej: ®eewjme Deenejeves ceveg<­ee®es MeejerjerJeÀ Deejesi­e Gllece jneC­eeme ceole nesles. Gllece

Deejesi­e Demeu­eeme leCeekee®es J­ekemLeeheve JeÀjC­eeme ceole efceUles.

(11) meJeÀejelceJeÀlee: leCeeke GlheVe JeÀjCeeN­ee IeìJeÀebefke<e­eer veJeÀejelceJeÀ efke®eej JesÀu­eeme leCeeke kee{lees.

l­ee®eÒeceeCes meJeÀejelceJeÀ efke®eej JesÀu­eeme leCeekeeme meeceesjs peeC­ee®es yeU kee{les.

(12) kepeve kee{erkej efve­eb$eCe: kepeve efve­ebef$ele Demesue lej leeCe efve­eb$eCe menpe MeJeÌ­e nesles.

mebmLeelceJeÀ leCeekee®es J­ekemLeeheve:

mebmLesle JeÀece JeÀjCeeje Òel­esJeÀ JeÀce&®eejer ne l­ee mebmLes®ee®e SJeÀ Yeeie Demelees. yeN­ee®e mebmLee leCeekecegJeÌle

keeleekejCe ke JeÀce&®eeN­ee®es ceve leCeekejefnle JeÀjC­eeJeÀjerlee leCeeke-efve­eb$eCee®eer JeÀe­e&MeeUe jeyeefkeles. menueer, cesUekes, meCe

meepejs JeÀjCes, JeÀce&®eeN­eebvee yeef#emes osCes F. ieesäer JeÀªve oseqKeue keeleekejCeeleerue JeÀecee®ee leeCe JeÀceer JesÀuee peelees.

JeÀce&®eeN­eeuee J­ekemLeeheveele meeefceue JeÀªve IesCes, JeÀecee®es ­eesi­e keeìhe JeÀjCes, peyeeyeoeN­ee keeìtve osCes, JeÀce&®eeN­eeb®­ee

met®evee efke®eejele IesCes, JeÀuhevee ke celeeb®eer oskeeCe-IeskeeCe JeÀjCes F. ieesäeR®­ee ceoleerves mebmLeelceJeÀ leCeeke ce­ee&osle "skelee

­eslees.

­eeeqMekee­e,

- Deeheu­ee efYeleeruee meeceesjs peeCes,

- kele&ceeveJeÀeUele keekejCes ke Deepetyeepet®­ee ieesäeR®es efvejer#eCe JeÀjCes,

- veJeÀejelceJeÀ efke®eejebvee Leeje ve osCes,

- mkele:uee JeÀe­e&ceive "skeCes,

- efYeleer eEJeÀkee o[heCeeme ceveeletve JeÀe{tve ìeJeÀCes,

- mkele:efke<e­eer mkeeefYeceeve yeeUieCes, F. ieesäer JeÀce&®eeN­eeuee leCeeke J­ekemLeeheveeme ceole JeÀjleele.

Page 166: FYBA Psychology

8.8 meg¢{lee:

meg¢{les®eer mebJeÀuhevee:

ceve, Mejerj ke Deelc­ee®ee meceleesue pees meke& JeÀener íeve Deens DeMeer Yeekevee efvecee&Ce JeÀjlees l­eeme meg¢{lee Demes

cnCeleele. peerkeveceeveele meJeÀejelceJeÀ yeoue Ie[ketve DeeCeu­eeves meg¢{lee ­esles. J­eJeÌleer Deeheu­eeuee Demeuesu­ee %eeve ke

DevegYekee®­ee peesjekej efveke[ JeÀjerle Demeles, Je=Àleer JeÀjerle Demeles ke Dee­eg<­eele heg{s peele Demeles, mkele:®ee MeejerjerJeÀ,

meeceeeqpeJeÀ, YeekeefveJeÀ. yeewOoerJeÀ efkeJeÀeme Ie[ketve DeeCele Demeles.

meg¢{les®eer J­eeKee DeMeer JeÀjlee ­esF&ue- `Dee­eg<­e mebhetCe& #ecelesvegmeej peieC­ee®ee "jketve JesÀuesuee melele®ee Òe­elve?

meceleesue ke Deejesi­ehetCe& peerkeve peieC­eekej meg¢{les®ee efkeMkeeme Demelees. Deejesi­e ke Deevebo ­eeb®es megjsue efceÞeCe cnCepes

meg¢{lee.

meg¢{lee kee{erme ueekeCeejs IeìJeÀ cnCepes JeÀener ieesäeR®­ee mebJeÀuheveeb®eer ­eesi­e mecepe DemeCes. n­ee mebJeÀuhevee DeMee:

- veMeerye

- Deejesi­eemee"er®­ee meke­eer

- DeO­eelc­e

- JegÀìgbye

- he­ee&kejCe

- JeÀeceeefke<e­eer peeieªJeÀlee

- Oeve

- megj#ee

- Deejesi­e meskee

- meeceeeqpeJeÀ hee"eRyee

- efkejbbiegUe.

J­eJeÌleerves Deejesi­ehetCe& peerkeveeJeÀjerlee mkele:®e peyeeyeoejer eqmkeJeÀejueer heeefnpes.

ceveg<­eeme leCeeke hetCe&heCes ìeUlee ­esle veener. l­eeuee leCeekee®es J­ekemLeeheve JeÀmes JeÀjekes ns eqMeJeÀlee ­esles. peerkeveele Deevebo

ke meceeOeeve efceUefkeC­eemee"er leCeekee®es efve­eespeve JeÀjCes MeJeÌ­e Deens.

Page 167: FYBA Psychology

ÒeMve:

(1) Òel­esJeÀer 5 cegÎs meebiee.

(De) mebmLeelceJeÀ leCeekee®es efve­eb$eCe JeÀjC­ee®es Ghee­e.

(ye) leCeeke efve­eb$eCee®es yeernj ke ce@JeÀie´eLe ­eeb®es ceeie&.

(JeÀ) meg¢{lee kee{erme ueekeCeejs IeìJeÀ.

(2) leCeeke efve­eb$eCee®es ceeie& JeÀesCeles ns GoenjCeemen mheä JeÀje.

Page 168: FYBA Psychology

9

J­eefJeÌlecelke

efkeYeeie – 1

IeìkeÀ j®evee

9.1 He´mleeJevee

9.2 J³eefkeÌlecelJeeefJe<e³eer®³ee keÀener ©{ mecepegleer

9.3 J³eefkeÌlecelJeeJej HeefjCeece keÀjCeejs IeìkeÀ.

9.4 cevee®eer efJeYeeieCeer

9.5 J³eefkeÌlecelJee®es JeieeakeÀjCe

9.6 efmeiceb[ HeÀe@F&[ ³eebveer efouesu³ee efJekeÀemee®³ee ceveesueQefiekeÀ DeJemLee.

9.7 J³eefkeÌlecelJee®ee Jele&veJeeoer ¢<ìerkeÀesve

9.8 J³ekeÌleercelJee®ee ceeveJeleeJeeoer ¢<ìerkeÀesve

9.9 keÀeue& je@peme&®ee J³ekeÌleercelJe efmeodOeeble

9.1 Òemleekevee:

meeceev­e J­eJeÌleerheemetve mebMeesOeJeÀehe­e¥le Òel­esJeÀ®e peCe `J­eefJeÌlecelke' ­ee meb%es®ee keehej keejbkeej JeÀjerle Demelees.

hejbleg l­eebvee DeefYeÒesle DemeCeeje DeLe& kesieUe Demet MeJeÀlees. J­eefJeÌlecelkeele DevesJeÀefkeOe hewuet ke iegCeOecee¥®ee meceekesMe nesle

Demelees. meeceev­e J­eJeÌleer®­ee uesKeer JesÀkeU Mejerj­eäer, ÒeYeeke hee[C­ee®eer MeJeÌleer, cewef$ehetCe&lee F. ieesäeR®ee DebleYee&ke

J­eefJeÌlecelke ­ee Meyoele neslees. cee$e ceevemeMeem$eer³e ¢<ìîee efke®eej JesÀu­eeme J­eefJeÌlecelke ner SJeÀ meke&meceekesMeJeÀ DeMeer

mebJeÀuhevee Deens.

J­eeK­ee :

J­eefJeÌlecelke cnCepes J­eefJeÌle®eer Mejerjj®evee, kele&veefkeMes<e, DeefYe©®eer, DeefYeke=lleer, #ecelee, ­eesi­elee DeeeqCe JeÀewMeu­es

­eeb®es keweqMe<þîehetCe& mebIeìve nes­e.' (vee@ce&ve ceve)

Òel­esJeÀ J­eJeÌleer®­ee peerkeveele efkeefkeOe Òemebieevee meeceesjs peeleevee ke ©Uleevee efomele Demeuesues kele&vee®es keweqMe<þîehetCe&

mecee­eespeve (­eele efke®eej ke Yeekeveeb®ee meceekesMe neslees) cnCepes

J­eefJeÌlecelke nes­e. (efceMesue)

Page 169: FYBA Psychology

J­eefJeÌlecelkee®es heefjkesMeeMeer keweqMe<þîehetCe& mecee­eespeve efveOee&jerle JeÀjCeeN­ee ceveesMeejerjerJeÀ heOoleer®­ee ieleerMeerue

mebIeìveeuee J­eefJeÌlecelke Demes cnCeleele.' (Dee@ueheesì& )

9.2 J­eefJeÌlecelkeeefke<e­eer®­ee JeÀener ©{ mecepegleer :

(1) JesÀkeU DeeJeÀ<e&JeÀ Mejerj­eäer cnCepes J­eefJeÌlecelke.

(2) Flejebkej ÒeYeeke hee[C­ee®eer #ecelee cnCepes J­eefJeÌlecelke.

(3) J­eefJeÌlecelke ner pevcepeele osCeieer Deens. les Òe­elveebveer JeÀcekelee ­esle veener.

(4) J­eefJeÌlecelke cnCepes DevegkebeqMeJeÀ iegCeOece& Deensle pes JeÀener ueesJeÀebvee pevceeves efceUeuesues Demeleele.

(5) JeÀener J­eefJeÌlebvee J­eefJeÌlecelke Demeles ke JeÀeneRvee les vemeles.

cee$e, kejerue meke& iewjmecepetleer Demetve J­eefJeÌlecelke ns Òel­esJeÀe®es kesieUs Demeles. JesÀkeU Mejerj­eäer®eer DeeJeÀ<e&JeÀlee

cnCepes J­eefJeÌlecelke veJns. lees SJeÀ iegCe Deens p­eele DevesJeÀ iegCeOecee¥®ee DebleYee&ke Demelees. JesÀkeU ÒeYeeke hee[C­ee®eer #ecelee

cnCepes J­eefJeÌlecelke veJns. J­eefJeÌlecelke oskeoÊe osCeieer vemetve les Ie[keekes ueeieles. DevegYeke, heefjÞece ke DeO­e­eveeletve les

HegÀuele peeles. meke­eer eEJeÀkee mkeYeeke cnCepes J­eefJeÌlecelke veJns. mkeYeeke keweqMeÿs, ®eejer$­e, Mejerjmeewÿke F. cnCepes

J­eefJeÌlecelkee®es JesÀkeU SJesÀJeÀ Debie Deens.

9.3 J­eefJeÌlecelkeekej heefjCeece JeÀjCeejs IeìJeÀ:

ceveg<­ee®­ee kele&veekej ke l­ee­eesies ceveg<­ee®­ee J­eefJeÌlecelkeekej ÒeYeeke ìeJeÀCeejs IeìJeÀ Keeueer efoues Deensle.

DevegkebeqMeJeÀlee ke heefjeqmLeleer®ee heefjCeece J­eefJeÌlecelke Ie[Ceerle Demelees®e. ­eeeqMekee­e JeÀener Flej pewefkeJeÀ ke meeceeeqpeJeÀ

IeìJeÀeb®eener J­eefJeÌlecelkeekej heefjCeece Demelees.

(1) MejerjyeebOee:

J­eJeÌleer®eer Gb®eer, jbie, yeejerJeÀ eEJeÀkee mLetue Mejerj­eäer, meg[ewue kee yes[ewue yeebOee ­eeb®ee J­eefJeÌlecelkeekej heefjCeece

neslees. MeejerjerJeÀ J­ebie pemes DebOelke, yeefnjsheCee, heeseque­ees, JegÀye[, ®esnN­eekejerue efkeJe=Àle Deke­eke ­eeb®ee J­eefJeÌlecelkeekej

efkehejerle heefjCeece neslees. JeÀeUer, yegìJeÀer, JesÀmeeU, DeeflemLetue J­eJeÌleer v­etveieb[ peesheemeleevee efomeleele lej Gb®e,

me[heeleU, ieesjer ceeCemes menpe íehe hee[tve peeleele. MeejerjerJeÀ meg[esueheCee ke jbieJeÀebleer J­eefJeÌlecelkee®eer cenlkee®eer yeepet

Deens.

(2) Mejerjele m$ekeCeejer pewefkeJeÀ jmee­eves:

Page 170: FYBA Psychology

ceveg<­ee®ee mkeYeeke ne yeN­ee®e ÒeceeCeele Mejerjele m$ekeCeeN­ee Deble:ðeekeer ie´bLeeR®­ee ðeekeekej Dekeuebyetve Demeles.

ceveg<­ee®eer MeejerjerJeÀ, ceeveefmeJeÀ, uewefieJeÀ kee{ lemes®e l­eeb®es ceveesJ­eeheej ­ee ie´bLeeR®­ee m$eekeeves efve­ebef$ele nesleele. cnCetve

Mejerjele m$ekeCeejer pewefkeJeÀ jmee­eves J­eefJeÌlecelkee®­ee Ie[Ceerle cenlkee®eer ceeveueer Deensle.

(3) J­eJeÌleer®­ee Debieer kemeCeeN­ee #ecelee:

J­eJeÌleer®­ee "e­eer DemeCeeN­ee DevesJeÀ #ecelee Goe. yegOoerceÊee, MeejerjerJeÀ MeJeÌleer, JeÀe­e&#ecelee, Oee[me,

ÞeceMeJeÌleer, efJe´À[e vewhegC­e, megjsue Deekeepe, ef®e$eJeÀuee, keJeÌle=lke #ecelee, mce=leer F. DevesJeÀ iegCeOece& J­eefJeÌlecelkeele Yej

Ieeueleele. l­eecegUs ­ee MeejerjerJeÀ, ceeveefmeJeÀ, meeceeeqpeJeÀ ke JeÀueelceJeÀ #ecelee J­eefJeÌlecelke Ie[CeerJeÀjerlee cenlkee®­ee

"jleele.

(4) JeÀewìgbefyeJeÀ heefjeqmLeleer:

JegÀìgbyeeleerue J­eJeÌleerb®ee yeeueheCeer ke leeªC­eele Deeheu­ee ceveekej cees"e heie[e Demelees. JegÀìgbyeele efJeÀleer J­eJeÌleer

Deensle, l­eeb®es hejmhejmebyebOe JeÀmes Deensle, Iejele Òel­esJeÀeuee efJeÀlehele mkeeleb$­e efoues peeles, JegÀìgbyee®es meeceeeqpeJeÀ mebyebOe

JeÀmes Deensle, Iejele Òesce, JeÀewlegJeÀ, uee[, eqMemle F. ieesäeR®es ÒeceeCe ­eesi­e Deens JeÀe, YeeT-yeefnCe Deensle JeÀe ke l­eeb®es

SJeÀcesJeÀebMeer veeles JeÀmes Deens, DeeF&-keef[ueebceOes megmebkeeo Deens JeÀe, JegÀìgbyee®es meeceeeqpeJeÀ mLeeve, DeeefLe&JeÀ eqmLeleer, SJeÀ$e

JegÀìgbyeheOoleer JeÀer efkeYeJeÌle JegÀìgbye heOoleer, J­eJeÌleer®­ee heeueJeÀeb®es DeJeÀeueer efveOeve, JeÀe[ercees[ F. DevesJeÀ yeeyeer

J­eefJeÌlecelkeekej heefjCeece JeÀjleele. He´Àe@F&[®­ee celes yeeueke­eele nesCeeN­ee JeÀewìgbbefyeJeÀ mebmJeÀejebvee DeefleMe­e cenlke Deens.

(5) meeceeeqpeJeÀ heefjeqmLeleer:

ceveg<­eekej l­ee®­ee Yeeskeleeue®­ee meceepee®ee heefjCeece nesle Demelees. JeÀewìgbefyeJeÀ heefjIeeyeensj SJeÀ meeceeeqpeJeÀ

heefjIe Demelees. ­eele efce$e, veeleueie, eqMe#eJeÀ, Mespeejer, J­ekemee­eeleerue men®ej F. ®ee meceekesMe neslees. peeleer J­ekemLee ke

Flej ÒeJeÀej®­ee keie&ÒeOeeve j®evee ­eeb®eener heefjCeece J­eefJeÌlecelke Ie[Ceerkej nesle Demelees. meceepee®eer DeeefLe&JeÀ megyeÊee,

DeeqmLejlee, ­egOome¢Me heefjeqmLeleer, YeeTyebOeJeÀer, meebmJe=ÀefleJeÀ yew"JeÀ ­ee®eener heefjCeece J­eefJeÌlecelkeefkeJeÀemeekej neslees.

jepeefJeÀ­e eqmLejlee, ª{er-hejbheje, meeceeeqpeJeÀ OeejCee, YeewieesequeJeÀ heefjeqmLeleer F. ieesäer ner cenlkee®­ee "jleele.

1) J³eefkeÌlecelJee®ee efJekeÀeme vescekeÀe keÀmee Ie[lees?

l³eeb®es vescekesÀ keÀe³e cenlJee®es Demeles ³ee meboYee&le efJeefJeOe ceevemeMeem$e%eebveer DeeHeeHeues mebMeesOeve keÀ©ve efJeefJeOe

¢<ìerskeÀessve ceeb[ues Deensle. ³eeHewkeÀer keÀener cenlJee®es ¢<ìerkeÀesve Je l³ee mebyebOeerle efmeodOeeble Lees[ke̳eele Heg{erueHe´ceeCes -

efmeiceb[ He´Àe@F[ ke l­eeb®ee J­eefJeÌlecelkeefke<e­eJeÀ ceveesefJeÞues<eCeelcekeÀ efmeodOeeble: efmeodOeeble

1856 meeueer Dee@eqmì^­ee osMeeleerue He´sÀF&yeie& ­ee ieekeer efmeiceb[ He´Àe@F&[®ee pevce Peeuee. ke­ee®­ee ®eewL­ee ke<eea

eqJnSVee ­esLes mLeueeblejerle Peeues ke Dee­eg<­ee®ee cenlkee®ee JeÀeU l­eebveer ­esLes®e J­eleerle JesÀuee. l­ee eqJnJeÌìesjer­eve

Page 171: FYBA Psychology

JeÀeueKeb[ele ueQefieJeÀ mebyebOeebvee efveleerceÊes®es ÒeKej JeÀke®e nesles. JesÀkeU ÒepeveveeJeÀjerlee®e l­ee®ee keehej JeÀjCes ceev­e nesles.

l­eeves ceeLee& yesvexpe ­ee m$eerMeer Òesceefkekeen JesÀuee. l­eeves `vemeefke%eeve ceevemeeshe®eej' #es$eele peesmesHeÀ yegDej ­eeb®­eemen JeÀece

megª JesÀues. ceevemeeshe®eej le%e cnCetve lees veekeeªheeme Deeuee. l­ee JeÀeUer l­eeves ceeb[uesu­ee `ueQefieJeÀ ÒesjCee' ke `meghle

cevee®­ee' mebJeÀuhevee OeJeÌJeÀeoe­eJeÀ keeìu­ee. l­eecegUs He´Àe@F&[kej yejer®e ìerJeÀe Peeueer. 1939 meeueer Je@Àvmej®­ee jesieeves

He´Àe@F&[®es efveOeve Peeues.

9.4 cevee®eer efkeYeeieCeer:

He´Àe@F&[®­ee celes cevee®es leerve Yeeie Demeleele. ÒeJeÀì ceve, meghle ceve ke Òe-meghle ceve.

(De) yeesOeeJemLee : (Conscious Mind)

He´Àe@F&[®­ee celes ÒeJeÀì ceveeleerue ceeefnleer®eer J­eJeÌleerme hetCe& JeÀuhevee Demeles. ne cevee®ee mekee&le kejerue Yeeie nes­e.

ceveg<­ee®ee meÐeheefjeqmLeleerleerue ie´nCe, mce=leer, efke®eej, JeÀuhevee, Yeekevee ­eeefke<e­eer®eer peeeqCeke ÒeJeÀì ceveele Demeles. ner

DekemLee `DeuheJeÀeequeve mce=leer' ÒeceeCes Demeles.

(ye) DeOe& yeesOeeJemLee : (Preconscious Mind)

ceveg<­eeme p­ee JeÀuhevee, Yeekevee, Ieìvee, mecem­ee, OeejCee ke efke®eej ­eeb®eer peeeqCeke ­ee #eCeeuee vemeles hejbleg pes

JeÀesCel­eener #eCeer ÒeJeÀì ceveele DeeCelee ­esleele; les Òe-meghle ceveele "skeuesues Demeleele. ÒeJeÀì ceveeleerue efke®eej ÒeefJe´À­esle ¿ee

ieesäer vemeleele. hejbleg Del­eble megueYeefjleerves les ÒeJeÀì ceveele oeKeue nesT MeJeÀleele. ÒeJeÀì ceveeMeer megmebiele DeMeer ner

DekemLee Demeles. Deepe ¿ee Yeeieeuee `megmheä oerIe&JeÀeueerve mce=leer' Demes cnCeleele. hejbleg He´Àe@F&[®­ee celes cevee®es ns oesve

Yeeie HeÀej ueneve Demeleele.

(JeÀ) DeyeesOeeJemLee : (Unconscious Mind)

He´Àe@F&[®­ee efmeodOeeblee®ee ne mekee¥le cenlkee®ee Yeeie nes­e. meghle ceve ns ceevekee®­ee J­eefJeÌlecelkee®es ke kele&vee®es cenlkee®es

met®eJeÀ Deens. meghle ceveele meke& ÒeJeÀej®­ee DeefYeÒesjCee Demeleele. meeO­ee cnCepes DeVe efceUefkeC­ee®eer F®íe, mebYeesiee®eer

F®íe DeeeqCe ienve cnCepes me=peveMeeruelee F. ÒeJeÀì ceveeheemetve ne mekee&le cees"e cevee®ee Yeeie ueheuesuee jnelees. ner ÒesjJesÀ

ceveg<­eeme ígH­ee heOoleerves kee ÒeefleJeÀelceJeÀ mkeªheele Òeehle nesleele. mkeHves, G®®eejeleerue oes<e, Demes kele&ve pes veJeÀUle

Ie[les, ns meke& meghleceveeleerue ÒesjJeÀebcegUs Ie[leele. efJeÀleerner Òe­elve JesÀues lejer meghle ceveeleerue mce=leer ÒeJeÀì nesle veenerle.

He´Àe@F&[®­ee celes mkeHves ner meghle cevee®ee jepeceeie& Deens.

Page 172: FYBA Psychology

Deeke=Àleer ke´À. 9.1 He´Àe@F&[ves efouesueer ceeveJeer cevee®eer j®evee.

9.5 J­eefJeÌlecelkee®es keefie&JeÀjCe:

He´Àe@F&[®­ee celes J­eefJeÌlecelkee®es leerve Yeeie Demeleele. l­eeb®­eele veeìîehetCe& oskeeCe-IeskeeCe Demeles. l­eebvee ID

(menpeÒeke=Êeer), EGO (efve­eb$eJeÀ) efkebÀJee Denced ke SUPEREGO (meodmeodefkekesJeÀ) efkebÀJee efJeJeskeÀelcee Demes cnCeleele.

(1) menpeÒeke=Êeer efkebÀJee Foced : (ID)

ne J­eefJeÌlecelkee®ee heefnuee ke mekee&le DeefkeJeÀefmele Yeeie Deens. ne vekepeele yeeueJeÀele Deeqmlelkeele Demelees. ne

mebhetCe&heCes meghle Demelees. ­eeceOes cegueYetle pewefkeJeÀ iejpee Goe. leneve, YetJeÀ, peerkevej#ee, ueQefieJeÀlee F. ®ee meceekesMe neslees.

ner menpeÒeke=Êeer GlmHegÀle& Demetve leer `megKelelkeevegmeej' JeÀe­e& JeÀjles. megKelelkeevegmeej iejpes®eer hetle&lee ner leeye[leesye nesCes

iejpes®es Demeles. l­eeceeieerue heefjCeeceeb®ee efke®eej l­eele meceeefkeä vemelees. He´Àe@F&[®­ee celes DeeJe´ÀceJeÀlee ke uewbefieJeÀ Yeekevee

J­eJeÌleerceOes leerke´lesves Demeleele. F[ cnCepes®e menpeÒeke=Êeer®es JeÀe­e& cevee®­ee DeyeesOe heeleUerkej megª Demeles. l­eecegUs l­ee

ÒesjCeeb®es Deeqmlelke J­eJeÌleerme peeCekele veener. menpeÒeke=Êeer®­ee ªheeves Òel­esJeÀ ceveg<­eele SJeÀ heMeg keeme JeÀjerle Demelees. ne

ceveg<­ee®ee DeefkeJeÀefmele Yeeie mkeeLeea, melele Deevebo efceUefkeC­ee®­ee Òe­elveele Demelees. ogmeN­eeuee l­eecegUs nesCeeN­ee

­eeleveeb®eer l­eeuee lecee vemeles. ­ee DekemLesleerue DeYe&JeÀeme ÒeeLeefceJeÀ mkeªhee®eer efke®eej ÒeefJe´À­ee JeÀªve Deeheu­ee iejpeeb®eer

hetleea JeÀªve IesCes Ske{s®e Dekeiele Demeles. cee$e J­eJeÌleer pemepeMeer cees"er nesle peeles, efle®ee JegÀìgbye ke meceepeeleerue Flej

J­eJeÌleerbMeer mebyebOe ­eslees ke efleuee peieeceOeerue keemlekelee JeÀUt ueeieles lemelemee Fiees cnCepes efve­eb$eJeÀ ke meghejFiees cnCepes

meodmeod efkekesJeÀ efkeJeÀefmele nesC­eeme megjkeele nesles.

(2) efve­eb$eJeÀ: (EGO)

keemlekee®es efve­eb$eCe JeÀjC­ee JeÀjerlee ­ee J­eefJeÌlecelkee®­ee ogmeN­ee Yeeiee®eer efveefce&leer Peeueer Deens. He´Àe@F&[ves `

efve­eb$eJeÀ ' Yeeieeuee J­eefJeÌlecelkee®ee J­ekemLeeheJeÀ cnìues Deens. ­ee Yeeieeuee G®®e yeewefOoJeÀ ÒeefJeÀ­ee ®eeueleele. Fiees®es

yeesOeeJemLee

DeOe& yeesOeeJemLee

DeyeesOeeJemLee

Page 173: FYBA Psychology

JeÀe­e& keemlekeles®­ee lelkeekej DeeOeejerle Demeles. menpeÒeke=lleerves efvecee&Ce nesCeeN­ee iejpee keemleefkeJeÀ mke©heele ke mebIe<e&

ìeUtve Òeehle JeÀjC­eeJeÀjerlee ­ee efve­eb$eJeÀe®eer ceole nesles. iejpes®eer leelJeÀeU hetle&lee JeÀjleevee JeÀener De­eesi­e ceeie&

Dekeuebyeekes ueeiele Demeu­eeme ne ` efve­eb$eJeÀ ' DeeheCeeme Lees[s LeebyeC­ee®eer met®evee JeÀjlees. Goe.

Deieoer ueneve ke­eele YetJeÀ ueeieues JeÀer j[Ces, YesJeÀCes, ogmeN­ee®­ee leeìeleerue DeVeeJeÀ[s DeOeeMeerheCes heneCes ke Òemebieer

ogmeN­ee®­ee leeìele nele ìeJetÀve DeVe G®eueCes F. ieesäer cetue JeÀjles. cee$e Lees[emee cees"e cegueiee efJeÀleerner YetJeÀ ueeieueer

lejer Lees[e Leebyesue ke Deeheues leeì heg{îeele ­esC­ee®eer keeì heeefnue eEJeÀkee vece´lesves ` legcner ceueener Lees[smes Ðeeue JeÀe?' DeMeer

efkevebleer JeÀjsue. hejJeÌ­eeb®­ee Iejer Demeuee lej YegJesÀues jneCes hemeble JeÀjsue heCe DeMee ÒeJeÀejs DeVeemee"er DeeUkeCeer JeÀjCeej

veener. ns meke& Fiees eEJeÀkee efve­eb$eJeÀ efkeJeÀefmele Peeu­eeves nesles. F[®­ee ueQefieJeÀ ke MeejerjerJeÀ iejpee, F®íe ke kele&veekej Fiees

efve­eb$eCe "skelees. ­ee JeÀeceeJeÀjerlee `efve­eb$eJeÀ' yeeweqOoJeÀ #eceleeb®ee keehej JeÀjlees.

3) meodmeodefkekesJeÀ yegOoer : (Super Ego)

­ee mekee&le Debeflece ìHH­eele J­eefJeÌlecelke vewefleJeÀles®es ÒeeefleefveefOelke JeÀjles. ­eesi­e ke De­eesi­e ­eeb®eer eqMe#eJeÀ, heeueJeÀ

ke Flej IeìJeÀ ­eeb®­eeJeÀ[tve efceUeuesueer eqMeJeÀkeCe cnCepes®e efveeflecellee nes­e.­ee meodmeodefkekesJeÀ yegOoer®es oesve Yeeie

Demeleele. `DeeoMe&' p­eele vewefleJeÀles®ee opee& efveeqM®ele neslees. ­eecegUs meeceeeqpeJeÀ ¢äerves ­eesi­e kele&ve JeÀjC­eeme ceveg<­e

Òeke=lle neslees. ogmeje Yeeie Demelees lees `efkekesJeÀ'. pees J­eefkeÌleme vewefleJeÀ¢<ìîee De­eesi­e kele&ve JeÀjC­eeme hejeke=lle JeÀjlees.

­eemee"er lees DehejeOeerheCee®eer Yeekevee efvecee&Ce JeÀjlees ke Gueìhe#eer ­eesi­e vewefleJeÀ kele&ve JesÀu­eeme ceveele 'ieke&' `meceeOeeve'

­eeb®eer Yeekevee efvecee&Ce JeÀjlees.

J­eefkeÌlecelkee®­ee kejerue leervener IeìJeÀebceOeerue mebIe<e& meg© Demeuee lejer l­eeb®­eeleerue

`menpeÒeke=Êeer' ke `meodmeodefkekesJeÀ yegOoer' ­eeb®­eele SJeÀ meeOec­e& Deens. ns oesIesner DekeemleefkeJeÀ mke©heele Demeleele.

menpeÒeke=Êeerkej efve­eb$eCe "sketve ke keemlekee®es Yeeve "sTve menpeÒeke=lleer ke

meodmeodefkekesJeÀ ­eeb®­eeleerue mebIe<e& JeÀceer JeÀjC­ee®es JeÀe­e& efve­eb$eJeÀ Fiees JeÀjerle Demelees. cegueYetle iejpee hetCe& JeÀjC­eemee"er

`menpeÒeke=lleer' Oe[he[les. ceevekeer Òeefleÿs®es j#eCe JeÀjC­ee®ee Òe­elve `meodmeodefkekesJeÀ' JeÀjlees. ­eeletve efkeefkeOe mebIe<e&

efvecee&Ce nesleele. ­ee mebIe<ee¥heemetve efve­eb$eJeÀ-Fieesuee kee®eefkeC­eeJeÀjerlee J­eJeÌleer `mebj#eCe ­eb$eCeeb®ee' keehej JeÀjles.

9.6 efmeiceb[ He´Àe@F&[ ­eebveer efouesu­ee efkeJeÀemee®­ee ceveesueQefieJeÀ DekemLee :

(Freud's Psychosexual Stages of Development)

DeyeesOeekemLesleerue Dele=hle ÒesjCee ke oceve JesÀu­ee peeCeeN­ee F®íe ke iejpeeb®ee J­eefJeÌlecelkeekej heefjCeece neslees.

lemes®e ueQefieJeÀ keemeveeb®ee J­eJeÌleer®­ee kele&veekej ÒeYeeke efomelees. He´Àe@F&[®­ee celes yeeueJeÀe®ee efkeJeÀeme JeÀece Òeke=Êeervegmeej

neslees ke l­ee®ee Je´Àce iegoJoej ke peveveWefê­es ­eeb®­eeMeer mebyebOeerle Demelees. ueQefieJeÀ ÒesjCee J­eJeÌleer®­ee pevceeheemetve efkeefkeOe

mkeªheele JeÀe­ee&eqvkele nesleevee efomeles. menpeÒeke=ÊeerceOeerue ueQefieJeÀ Gpee& SJeÀe Deke­ekeeJeÀ[tve ogmeN­eeJeÀ[s peeles. cnCetve®e

­ee DekemLeebvee efkeJeÀemee®­ee ceveesueQefieJeÀ DekemLee cnCeleele. peerkeveeleerue heefnueer hee®e ke<ex J­eefJeÌlecelkee®­ee GYeejCeerle

Page 174: FYBA Psychology

cegueYetle YegefceJeÀe yepeekeleele. ­ee ke­eeleerue megKeo, og:Keo DevegYekeeb®­ee yeerpeeletve®e heg{s JeÀe­ecemkeªheer efomeCeejer

J­eefJeÌlecelke keweqMeÿs DeeJeÀej Iesleele.

ceveesueQefieJeÀ efkeJeÀemee®­ee hee®e DekemLee Deensle.

(1) cegKeekemLee: (Oral Stage)

pevceeveblej heg{erue 18 ceefnves ner DekemLee mebYekeles. ­ee DekemLesle yeeueJeÀe®­ee meke& efJe´À­ee cegKeeJeÀ[s JeWÀêerle

Peeuesu­ee Demeleele. ­ee DekemLesle yeeU Dees" ke peerYes®­ee ceoleerves DeeF&®es mleveheeve JeÀªve JeÀecemegKe Òeehle JeÀjerle

Demeles. p­ee cegueebvee cegKeekemLesle megKe Òeehle nesle veenerle leer cegues efve<Je´Àer­e, JeÀhe[e ®eesKeCes, Debie"e ®eesKeCes, veKes

JegÀjle[Ces F. ÒeJeÀej®es kele&ve JeÀjleevee efomeleele ke Òeew{ekemLesle nÆer, ogjeie´ner, JebÀpeg<e yeveleele.

(2) iegoekemLee: (Anal Stage)

ke­ee®­ee 18 ceefnv­eebheemetve 3 ke<ee&he­e¥le ner DekemLee Demeles. ­ee ke­eele yeeueJeÀ vewmeefie&JeÀjerl­ee ceue-ceg$e

efkemepe&vee®­ee efJeÀ­eebkej efve­eb$eCe "skee­euee eqMeJeÀleele. iegoÜeje®­ee ke ceg$eeMe­ee®­ee mvee­etbkej efve­eb$eCe "skeC­ee®­ee

efJe´À­esletve megKe efceUefkeC­ee®ee Òe­elve JeÀjleele. cee$e JeÀener kesUe heeueJeÀ ­ee efJe´À­eebkej uekeJeÀj leeyee efceUefkeC­ee®eer meJeÌleer

JeÀjleele, JeÀ[JeÀheCes keeieefkeleele DeeeqCe l­eecegUs Demes cegue ­ee DekemLesleerue megKeeme cegJeÀles. Demes cetue Òeew{heCeer Deeleu­ee

iee"er®es, Deefle ÒeceeCeele KeeCeejs, Deefle Oegce´heeve JeÀjCeejs, ¢ä Òeke=Êeer®es, DeefleefjJeÌle ÒeceeCeele le[pees[ JeÀjCeejs nesles.

(3) MewMveekemLee: (The Phallic Stage)

³eeuee®e uewefiebkeÀeJemLee Demesner cnCeleele. ner DekemLee 3 N­ee ke<ee&heemetve 6 J­ee ke<ee&he­e¥le Demeles. ­ee ke­eele

cegueeb®es ue#e ceue-ceg$e efkemepe&ve efJe´À­eebkeªve ueQefieJeÀ Deke­ekeebJeÀ[s keUleevee efomeles. ueQefieJeÀ Deke­ekeebvee mheMe& JeÀjCes, leer

neleeUCes ­eeletve megKe efceUkeCes megª nesles. lemes®e efYeVeeÅueieer heeueJeÀebyeÎue (cegueerme keef[ueebyeÎue ke cegueeme DeeF&yeÎue)

DeeJeÀ<e&Ce efvecee&Ce nesles. ­eeuee®e `Fef[heme' ke `FuesJeÌì^e' ieb[ Demes mebyeesOeleele. cegueeuee DeeF&efke<e­eer keeìCeeN­ee

DeeJeÀ<e&Ceeuee `Fef[heme' lej cegueeruee keef[ueebefke<e­eer keeìCeeN­ee DeeJeÀ<e&Ceeuee `FuesJeÌì^e' ieb[ cnCeleele. Fbefê­eeb®eer neleeUCeer

JeÀjC­eeyeeyele Iejele keef[ueOeeN­eebJeÀ[tve yebOeves Ieeleueer peeleele. l­eecegUs cegueebceOes ueQefieJeÀ eE®elee GodYekeles. DeMeer cegues

Òeew{ekemLesle mkele:efke<e­eer ieke&, yeshekee&F&, yesefHeÀefJeÀjer yeeUieleele.

(4) meghleJeÀecegJeÀ DekemLee: (Latency Stage)

ner DekemLee ke­ee®­ee mene ke<ee¥heemetve ueQefieJeÀ heefjheJeÌkelee Òeehle nesF&he­e¥le Demeles. megceejs 6 ke<ex les 13-14 ke<ex

FleJeÀe JeÀeU yeeueJeÀ ­ee DekemLesle Demelees. ­ee JeÀeUele ueQefieJeÀ F®íe meghleekemLesle peeleele. ­ee oyeuesu­ee ueQefieJeÀ Gpex®es

ªheeblej MeeUs­e GheJe´ÀceebceOes Yeeie IesCes, cewoeveer KesU- KesUCes, me=peveMeerue ieesäer meeJeÀejCes ­eele JesÀues peeles. ­ee JeÀeUele

ueQefieJeÀ ¢ä­ee JeÀesCeleerner vekeerve keweqMeÿs Dee{Ule veenerle.

Page 175: FYBA Psychology

(5) peveveJeÀecegJeÀ DekemLee: (Genital Stage)

­ee DekemLesle cegue heeQie[ekemLesle ­esles. ­ee DekemLesle KeN­ee DeLeea ueQefieJeÀ peerkeveeme megjkeele nesles. ueQefieJeÀ megKe

Òeehle JeÀjC­eemee"er cegues nmlecewLegve JeÀjCes, ÒeCe­ejc­e meeefnl­e kee®eCes ­ee ieesäer JeÀjleevee Dee{Uleele. efYeVe-eÅueieer

J­eefJeÌleefke<e­eer DeeJeÀ<e&Ce efvecee&Ce nesles. heefnu­ee hee®e ke<ee&le efveJeÀeshe ueQefieJeÀ efkeJeÀeme Peeuee Demeu­eeme cegues-cegueer ­ee

JeÀeUele efveJeÀeshe ke vewmeefie&JeÀ ueQefieJeÀmegKee®ee DevegYeke IesT MeJeÀleele.

ÒeMve:

(1) meefkemlej ìerhee Ðee.

(De) efkeJeÀemee®­ee ceveesueQefieJeÀ DekemLee

(ye) He´Àe@F&[ves efouesues J­eefJeÌlecelkee®es keefie&JeÀjCe

(JeÀ) J­eefJeÌlecelkeekej heefjCeece JeÀjCeejs IeìJeÀ

(2) pees[­ee pecekee:

(De)mlebYe (ye)mlebYe

18 ceefnves 3 ke<ex cegKeekemLee

pevceeheemetve 18 ceefnves iegoekemLee

3 les 6 ke<ex meghle- JeÀecegJeÀ DekemLee

heeQie[ekemLesveblej MewMveekemLee

6 ke<ex les 12-13 ke<ex peveve-JeÀecegJeÀ DekemLee

(3) ieeUuesu­ee peeiee Yeje:

(De) ­eesi­e ke De­eesi­e ­ee®eer heeueJeÀ, eqMe#eJeÀ ke meceepeeleerue Flej IeìJeÀ ­eeb®­eeJeÀ[tve efceUeuesueer eqMeJeÀkeCe cnCepes

-------------- nes­e.

(ye) ueQefieJeÀ ke MeejerjerJeÀ iejpee, F®íe ke kele&veekej efve­eb$eCe "skeC­eemee"er `efve­eb$eJeÀ' Fiees -----------

#eceleeb®ee keehej JeÀjlees.

(JeÀ) leneve, YetJeÀ, peerkevej#ee, ueQefieJeÀlee F. ®eer menpeÒeke=Êeer GlmHegÀle& Demetve leer

`-----------' vegmeej JeÀe­e& JeÀjles.

([) --------- meeueer Dee@eqmì^­ee osMeeleerue He´sÀF&yeie& ­ee ieekeer efmeiceb[ He´Àe@F&[®ee pevce Peeuee.

Page 176: FYBA Psychology

efkeYeeie - 2

9.7 J­eefJeÌlecelkee®ee kele&vekeeoer ¢äerJeÀesve:(Behaviourist View of Personality)

DeO­e­evee®­ee cegueYetle lelkeebkej kele&vekeeo DeeOeejuesuee Deens. kele&vekeeoevegmeej meke& ÒeJeÀej®es kele&ve ns

DeO­e­eveeves Deelcemeele JesÀuesues Demeles. kele&vekeeoevegmeej meke­e ke mejekeeves ­eb$ekele Peeuesues DeO­e­evemeeO­e Òeeflemeeo ­eeb®ee

ieì cnCepes ceevekeer J­eefJeÌlecelke nes­e. meJeÀejelceJeÀ hee"eRyee ke yeef#emeebcegUs ceevekeer kele&ve ¢{ nesC­eeme ceole nesles.

l­ee®eÒeceeCes eqMe#ee ke veJeÀejelceJeÀ ÒeeflemeeoecegUs efJeefMe<ì ceevekeer kele&ve ve nesC­eeme ceole nesles. yeeueheCeeheemetve J­eJeÌleerme

efceUCeeN­ee yeef#emes ke eqMe#es®ee heefjCeecemkeªhe ceevekeer J­eefJeÌlecelke Ie[les. Goe. yeesueIeske[e cegueiee Demeu­eeme l­ee®­ee

yeeueheCeer l­ee®­ee yeesueIeske[sheCeeme Yejhetj hee"eRyee ke JeÀewlegJeÀ efceUeu­eeves l­eeves ne iegCeefkeMes<e Deelcemeele JesÀuesuee Demelees.

heg{s ­ee®e meke­eerme efce$e, menJeÀejer ­eeb®eer hegäer efceUles ke meke­eer®es ªheeblej J­eefJeÌlecelkee®­ee cegueYetle IeìJeÀeble nesles.

yeeb[gje, heekeueesJn ke eqmJeÀvej ns kele&vekeeoer efmeodOeeblee®es megjkeeleer®es DeY­eemeJeÀ Deensle. kele&vekeeo

J­eefJeÌlecelkee®ee `ceveesef®eefJeÀlmeJeÀ' ke `ceevekeleekeeoer' ¢äerJeÀesve mebhetCe&heCes veeJeÀejlees.

9.8 J­eefJeÌlecelkee®ee ceevekeleekeeoer ¢efäJeÀesve: (Humanism and Personality)

`yeesOeheeleUerkej nesCeeN­ee ÒeefJe´À­ee ­ee HeÀejMee cenlkee®­ee vemeleele' ns He´Àe@F&[®es cele Deye´ence ceemuees, JeÀeue&

je@peme& F. ceevemeMeem$e%eebvee ceev­e veJnles. l­eeb®­ee celes, J­eJeÌleerves yeesOeheeleUerkej Iesleuesu­ee efveCe&­eekej®e l­ee J­eJeÌleer®es

YeefkeleJ­e Dekeuebyetve Demeles. cee$e DeyeesOe ceve Òemebieer efveCe&­e ÒeefJe´À­esle De[LeUs efvecee&Ce JeÀjles ns He´Àe@F&[®es cele l­eebvee heìle

nesles. ceevekeleekeeoer ¢äerJeÀesve yeeUieCeeN­ee J­eJeÌleerbvee `mke-mebJeÀuhevee' (Self Concept) cenlkee®eer keeìles. p­eeuee

DeeheCe yegOoerceeve Deenesle Demes keeìles lees G®®e-eqMe#eCe IesC­ee®ee efveCe&­e Ieslees. mkele:®es meskeeYeekeer, ÒesceU ceve

DeesUKeCeejer J­eJeÌleer heefj®eejerJeÀe nesC­ee®ee Òe­elve JeÀjles. ceevekeleekeeoer ¢äerJeÀesveeefke<e­eer DeY­eeme JeÀjCeeN­ee

ceevemeMeem$e%eebvee Demes peeCekeues JeÀer Yeeskeleeue®­ee heefjkesMeecegUs ke meceepeecegUs J­eJeÌleeruee vesceJesÀheCeeves `mke-mebJeÀuhevee'

yeveefkeCes JeÀ"erCe nesles, l­eele J­el­e­e efvecee&Ce neslees. meeOeejCeheCes 1950 ®­ee oMeJeÀeheemetve ceevekeleekeeoer efke®eejmejCeer

Go­eeme Deeueer. DevesJeÀ ceeveMeem$e%eeb®­ee mebMeesOeveeletve, ÒeyebOeebletve, Òe­eesieeletve ke l­eebveer meeJeÀejuesu­ee mebJeÀuheveebceOetve

leer le­eej Peeueer, ceevekeleekeeoer ¢äerJeÀesveeefke<e­eer JeÀeue& je@peme&, Deye´ence ceemuees, eqJnJeÌìj He´@ÀJeÀume, efHe´Àìmed heue&me,

jesuees ces F. veer Deeheu­ee mebJeÀuhevee ceeb[u­ee Demeu­ee lejer l­eehewJeÀer ÒeYeekeer "ju­ee l­ee JeÀeue& je@peme& ke ceemuees ­eeb®­ee®e

mebJeÀuhevee.

9.9 JeÀeue& je@peme&®ee J­eefJeÌlecelke efmeodOeeble: (Carl Rogers Theory of Personality)

je@peme&®­ee celes Òel­esJeÀ J­eefJeÌleceOes SJeÀ ÒeJeÀej®eer DeeblejerJeÀ MeJeÌleer Demeles. ner MeJeÌleer ceveg<­eeme mkele:®­ee "e­eer

DemeCeeN­ee #ecelee DeesUKeC­eeme ceole JeÀjles. ner®e MeJeÌleer J­eJeÌleerme JeÀewMeu­e mebheeove JeÀjC­eeJeÀjerlee ke efkeJeÀefmele

Page 177: FYBA Psychology

nesC­eeJeÀjerlee Òeeslmeenerle JeÀjles DeeeqCe J­eJeÌleer®­ee #eceleeb®ee DeefOeJeÀeefOeJeÀ Ghe­eesie JeÀªve efleuee heefjhetCe& J­eJeÌleer yeveC­eeme

ceole JeÀjles. ­ee DeeblejerJeÀ efJe´À­esme `mke-keemleefkeJeÀlee' Demes cnCeleele. Òel­esJeÀ J­eJeÌleerme efveke[er®es mkeeleb$­e Demeles.

mke-efkeJeÀemeeJeÀjerlee GÊece "jsue DeMeer efveke[ les JeÀjleele. J­eefJeÌlecelke efkeJeÀemeele ns DeebleefveoxMeve (self- direction)

ÒeYeekeer YegefceJeÀe yepeekeles ke efkeJeÀeme Ie[ketve DeeCeles.

peerkeveele mebIe<e& Demelees ner ieesä ceev­e JeÀªve oseqKeue ceevekeleekeeoer efke®eej Òekele&JeÀ ceevekepeeleerJeÀ[s

meJeÀejelceJeÀlesves heneleevee efomeleele. peerkeveeleerue cegueYetle ÒesjCeeb®es meceeOeeve JeÀjleevee meeceesN­ee ­esCeeN­ee mebIe<ee&®­ee

YeeskeN­eele De[JeÀuesu­ee J­eJeÌleer G®®e ÒesjCeeb®­ee hetleea®ee efke®eejner JeÀª MeJeÀle veenerle, Demes ceevemeMeem$e%eeb®es cele Deens.

ceemuees®eer `ÒesjCeeb®eer Glejb[' (Hierarchy of Motives) ns®e meebieles.

Òel­esJeÀ J­eJeÌleer Deeheu­ee keemleke heefjkesMee®es mkele:®­ee JegÀkeleervegmeej DeeJeÀueve JeÀªve Iesles ke l­eevegmeej

Deeheu­ee J­eefJeÌlecelkeeuee DeeJeÀej osC­ee®ee Òe­elve JeÀjles. ­eeuee J­eefJeÌleefveÿlee (Subjectivity) Demes mebyeesOeleele.

J­eefJeÌleefveÿlee cnCepes Òel­esJeÀ J­eJeÌleer®ee Dee­eg<­eeJeÀ[s yeIeC­ee®ee ¢äerJeÀesve efYeVe Demelees, keemlekelesefke<e­eer®­ee peeeqCekee

kesieU­ee Demeleele. J­eJeÌleer®es J­eefJeÌlecelke cnCepes Kejslej efle®­ee keemlekelesefke<e­eer®­ee kew­eJeÌleerJeÀ celeeb®es Lesì ÒeefleeEyeye

Demeles. DeeheCe JeÀesCe Deenesle, JeÀe­e Deenesle ­eeefke<e­eer®eer J­eefJeÌleefveÿ mecepe cnCepes `mke-mebJeÀuhevee' nes­e.

J­eefJeÌlecelkee®­ee ¢äerves ner mebJeÀuhevee cenlkee®eer Demeles.

je@peme& ­eebveer mke-mebJeÀuheves®es oesve ÒeJeÀej efoues Deensle.

- keemleefkeJeÀ mke-mebJeÀuhevee: J­eefJeÌle®es mkele:®­ee #ecelee ke iegCeOecee¥efke<e­eer Demeuesues DeeJeÀueve.

- DeeoMe& mke-mebJeÀuhevee: J­eefJeÌleuee DeeheCe JeÀmes Demeekes ­eeefke<e­eer JeÀe­e keeìles les.

J­eefJeÌle®eer mke-mebJeÀuhevee ®egJeÀer®eer Demeu­eeme cnCepes®e keemleefkeJeÀ vemeu­eeme mkele:efke<e­eer ®egJeÀer®­ee mecepegleer le­eej

nesleele. l­eeletve®e heg{s mecem­ee efvecee&Ce nesleele.

®egJeÀer®eer mecepe- mecem­ee ­eesi­e mecepe- meceeOeeve

keemleefkeJeÀ-mke DeeoMe& mke keemleefkeJeÀ mke DeeoMe&mke

Page 178: FYBA Psychology

Òel­esJeÀ J­eJeÌleerbceOes mkele:®ee efkeJeÀeme Ie[efkeC­ee®eer DeeblejerJeÀ MeJeÌleer Demeles. hejbleg J­eefJeÌleJeÀ[tve leer JeÌkeef®ele®e keehejueer

peeles.

J­eefJeÌlecelkee®ee iegCelelke efmeodOeeble: (Trait theory of Personality)

Dee@ueheesì& ­eebveer 1936 meeueer ne efmeodOeeble ceeb[uee. J­eefJeÌlecelkee®eer DeMeer keweqMeÿ­es peer J­eJeÌleerceOes JeÀceer-

DeefOeJeÀ ÒeceeCeele Demeleele ke J­eJeÌleer®­ee kele&veekej heefjCeece JeÀjleele DeMee iegCeOecee¥vee iegCeefkeMes<e (Traits) cnCeleele.

efkeefkeOe Òemebieele, efkeefkeOe ef"JeÀeCeer ke efkeefkeOe ÒeJeÀej®­ee heefjeqmLeleerle J­eJeÌleer SJeÀmeejKeer®e keeieleevee efomeles leer ­ee

iegCeefkeMes<eebcegUs. Goe. SKeeo­ee J­eJeÌleer®ee iegCeefkeMes<e `cew$eerhetCe& DemeCes' ne Demeu­eeme leer DeveesUKeer J­eJeÌleerbMeer megOoe

ceveceesJeÀUer keeietve pekeUerJeÀ meeOeles. Dee@ueheesì&®­ee celes J­eefJeÌlecelke iegCeefkeMes<eebcegUs heefjeqmLeleerveg©he "jeefkeJeÀ heOoleer®es

kele&ve Ie[les. Goe. ueepeeUt J­eJeÌleer, Òekeemeele menÒekeeM­eebMeer mebYee<eCe ìeUtve hegmleJeÀ kee®eCes hemeble JeÀjles, ceesJeÀU­ee

mkeYeekee®eer J­eJeÌleer cee$e vepejevepej JeÀjerle, eqmcelenem­e osles ke mebYee<eCe JeÀjC­eeme megjkeele JeÀjles. cew$eer JeÀjles. l­ee®­ee

mebMeesOeveeletve MeyoJeÀesMeeleerue megceejs 3,500 mLeerj iegCekeweqMeÿ­es MeesOeueer Deensle. IeìJeÀ keweqMeÿ­eeb®­ee Debleerce ìHH­eekej

l­eeves meke& mLeerj iegCekeweqMeÿ­es leerve ÒeJeÀejele efkeYeeieueer.

(1) ÒeOeeve iegCekeweqMeÿ­es: (Cardinal Traits)

ner iegCekeweqMeÿ­es J­eJeÌleer®­ee Dee­eg<­eele ke®e&mke ieepeefkeCeejer Demeleele. SKeeo- ogmeN­ee iegCeeke©ve J­eJeÌleer®es

mebhetCe& J­eefJeÌlecelke ÒeYeeefkele Peeuesues efomeles. ­ee ÒeOeeve iegCeeke©ve leer J­eJeÌleer DeesUKeueer peeles. mebhetCe& Dee­eg<­e J­eJeÌleer ­ee

iegCee®­ee DeefYeJ­eJeÌleerle J­eleerle JeÀjles. Goe. Yeercee®eer MeJeÌleer meeOevee, Depeg&vee®ee hejeJe´Àce, JeÀCee&®es Deewoe­e&, efnìuej®ee

p­et-Üs<e, eqMekeepeer®ee OeesjCeerheCee, ceoj ìsjsmeeb®eer meskeeYeekeer ke=Êeer, vesleepeeR®ee JeÀCeKej ue{eTheCee, cenelcee ieebOeer®eer

Deefnbmee F. DeYeekeeves®e J­eJeÌleerbceOes ÒeOeeve iegCe Dee{Uleele.

(2) JeWÀêer­e iegCekeweqMeÿ­es: (Central Traits)

J­eefJeÌlecelkeele meelel­eeves J­eJeÌle nesCeeN­ee iegCekeweqMeÿ­eebvee JeWÀêer­e iegCekeweqMeÿ­es cnCeleele. Dee@ueheesì&®­ee celes

Òel­esJeÀ J­eJeÌleerle Demes JeÀener iegCe Demeleele pes "UJeÀheCes hegvne-hegvne Òeleerle nesleele. meke&meeceev­e J­eJeÌleerbceOes yengoe ns

iegCeefkeMes<e efomeleele. l­eeb®eer J­eehleer ÒeOeeve iegCekeweqMeÿ­eebhes#ee JeÀceer Demeles. Demes iegCeefkeMes<e cnCepes GÊece JekeÌle=lJe,

JeÀkeerceve, Oee[meer ke=Êeer, ÒeeceeeqCeJeÀheCee, Goejlee, JeÀ"esj ÒeMeemeve, F. meebielee ­esleerue.

(3) og­­ece iegCekeweqMeÿ­es: (Secondary Traits)

ns iegCe JeWÀêer­e iegCeeb®­ee hes#ee JeÀceer cenlkee®es Demeleele, heefjeqmLeleervegmeej yeoueleele. JeÀener Òemebieer ­ee iegCeeb®ee

kele&veekej ÒeYeeke efometve ­eslees cee$e ­ee iegCeefkeMes<eebÜejs J­eefJeÌlecelkee®eer DeesUKe yevele veener. Goe. KeeC­ee®­ee meke­eer,

hees<eeKeeb®­ee ÒeJeÀejeefke<e­eer hemebleer, efJe´À[e ÒeJeÀejeefke<e­eer, hegmleJeÀeb®­ee ÒeJeÀejeefke<e­eer hemebleer, F.

Page 179: FYBA Psychology

Je@Àìsue ­eeb®ee J­eefJeÌlecelkeefke<e­eJeÀ efmeodOeeble: (Catell's Theory of Personality)

`jsceb[ yevee&[ Je@Àìsue' ­ee ceevemeMeem$e%eeves npeejes J­eJeÌleerb®eer J­eefJeÌlecelke ®ee®eCeer (Test data), ÒeMveekeueer

(Questionnaire data) ke peerkeveke=ÊeevleeÜejs (Life History data) ceeefnleer efceUefkeueer ke l­eevegmeej ceevekee®­ee

cegueYetle iegCeeb®eer ­eeoer JesÀueer. ­ee ceeefnleer®es meebeqK­eJeÀer­e efkeMues<eCe JeÀªve 16 ÒecegKe iegCeeb®eer ­eeoer le­eej JesÀueer.

iegCeefkeMes<eeb®es oesve ÒeJeÀej Je@Àìsueves meebefieleues.

- oMe&veer iegCeefkeMes<e (Surface Trait)

- cetU iegCeefkeMes<e (Source Traits)

oMe&veer iegCe kejkej®es lej cetU DeLekee m$eesle iegCeefkeMes<e ns JeÀe­ece®es mLee­eer iegCe Demeleele. Je@Àìsue®­ee 16

iegCeefkeMes<eeb®es keCe&ve l­eeves efke©Oo DeLeea Meyoeb®­ee pees[erves JesÀues Deens. ns meesUe hee­eeYetle iegCe J­eJeÌleer®­ee yee¿ekele&veeletve

menmee ue#eele ­esle veenerle. cee$e l­eeb®ee ÒeYeeke J­eefJeÌlecelke Ie[Ceerkej yeje®e Demelees. oMe&veer iegCeefkeMes<e JegÀCeemener menpe

ue#eele ­esCeejs Demeleele.

Je@Àìsueves mheä JesÀuesues 16 iegCeefkeMes<e ke l­eeb®es efke©Oo ©he:

(1) Outgoing- ceveceesJeÀUe x Reserved - efYe[mle, JegÀ{e

(2) Highly Intelligent- yegOoerceeve x Low Intelligence- DeuheyegOoer

(3) Emotionally Stable- YeekeefveJeÀ¢ä­ee eqmLej x Emotional- YeekeveeÒeOeeve

(4) Dominant- ke®e&mke ieepeefkeCeeje x Submissive- veceles IesCeeje

(5) Surgency- Glmeener / ceveceewpeer x Desurgency- iebYeerj

(6) Conscientious- efke®eejer x Expedient- leelhegjlee HeÀe­eoe heeneCeeje

(7) Adventurous- Oee[meer x Timid- efYe$ee

(8) Sensitive- mebkesoveMeerue x Tough Minded- JeÀ"esj

(9) Trusting- efkeMkeemet x Suspicious- mebMe­eKeesj

(10) Practical- keemlekekeeoer x Imaginative- JeÀuhevesle jceCeeje

(11) Forthright- mheäkeJeÌlee x Shrewd- ®eletj

Page 180: FYBA Psychology

(12) Self- Assured- DeeMkemle x Apprehensive- Ye­eYeerle

(13) Experimenting- Òe­eesieMeerue x Conservative- hegjeCecelekeeoer

(14) Self- Sufficient- mke­ebhetCe& x Group Oriented- mecegnekeuebyeer

(15) Controlled- efve­ebef$ele x Un-Controlled- Deefve­ebef$ele, yeseqMemle

(16) Relaxed- leCeekejnerle x Tense- leCeekeie´mle

kejerue meesUe IeìJeÀeb®es (iegCeefkeMes<eeb®es) efkeMues<eCe JeÀªve l­eeb®es hegvne ®eej ÒecegKe J­eefJeÌlecelke IeìJeÀele keefie&JeÀjCe JesÀues

Deens.

(De) Adjustment Vs. Anxiety

mecee­eespeveeqMeuelee efke©Oo eE®elee

(ye) Intraversion Vs. Extraversion

Debleceg&Kelee efke©Oo yeefnceg&Kelee

(JeÀ) Emotionally Tender minded Vs. Emotionally Alert

YeekeefveJeÀ¢ä­ee ce=ot cevee®ee efke©Oo YeekeefveJeÀ¢ä­ee meleJe&À

([) Subduedness Vs. Independence

vece efke©Oo mkeleb$eke=Êeer®ee

Dee­ePeWJeÀ®ee J­eefJeÌlecelke iegCeefkeMes<e efmeodOeeble: (Eysenck's Trait Theory)

Dee­ePeWJeÀ®ee J­eefJeÌlecelke- iegCeefkeMes<e efmeodOeeble DevegkebeqMeJeÀ ke pewefkeJeÀ IeìJeÀebkej DeeOeejerle Deens. n@vme

Dee­ePeWJeÀ ­ee efye´ìerMe ceevemeMeem$e%eeves (n@vme DeeF&PeWJeÀ) J­eefJeÌlecelkee®es cegueYetle ®eej IeìJeÀ meebefieleues Deensle.

(1)Debleceg&Kelee efke©Oo yeefnceg&Kelee J­eefJeÌlecelke IeìJeÀ:

(Intraversion Vs Extraversion Personality Dimension)

(2)oesuee­eceeve DekemLee (®esleeheoeqMelee) efke©Oo YeekeefveJeÀ eqmLejlee

(Neuroticism Vs Emotional Stability)

(3)ceveesefkeJe=Àleer (Psychoticism)

Page 181: FYBA Psychology

(4)yegOoerceÊee (Intelligence)

­ee kejerue iegCeefkeMes<eebceOes yegOoerceÊee ne iegCeefkeMes<e #eceleskej Dekeuebyetve Demeu­eeves l­eeuee kele&ve iegCeeb®ee MegOo

IeìJeÀ ceevelee ­esle veener. cnCetve kejerue leerve®e IeìJeÀ J­eefJeÌlecelkee®­ee yeeyeleerle cenlkee®es Deensle. ­ee leerve IeìJeÀebJoejs

J­eJeÌleer®­ee kele&vee®es mheäerJeÀjCe oslee ­esles, Demes Dee­ePeWJeÀ ceevelees.

Dee­ePeWJeÀ®­ee celes p­ee J­eJeÌleerle ceveesefkeJe=Àleer®es ÒeceeCe peemle Demeles leer mkeYeekeele Keeueerue iegCeefkeMes<e

oeKekeles- Je´tÀjheCee, kewjYeeke, Leb[heCee, efke<ecelee lemes®e meeceeeqpeJeÀ ©{er ke hejbheje Pegiee©ve osCeeN­ee, efveÿtj,

DeelceJeWÀêer, meceepeefkejesOeer ke=Êeer ke Je´tÀj- ­egOoheì eEJeÀkee efYeleeroe­eJeÀ ef®e$eheìele jme IesCeeN­ee J­eJeÌleer.

ceveesefkeJe=Àleer®es ÒeceeCe Deuhe Demeu­eeme DeMee J­eJeÌleer efve­ebef$ele kele&vee®­ee, o­eeUt, mecepetleoej, meceepeeleerue

efveleer- efve­eceeb®es heeueve JeÀjCeeN­ee Demeleele.

yeefnceg&Keer J­eJeÌleer meceepeele efcemeUCeejer, ye[ye[er, meYee- meceejbYeele jceceeCe nesCeejer, ceveceewpeer, meeceeeqpeJeÀ

JeÀe­ee&le Yeeie IesCeejer, Oee[meer, GÊeseqpele nesCeejer ke yeouee®es mkeeiele JeÀjCeejer Demeles lej Debleceg&Keer J­eJeÌleer Meeble,

eE®eleveMeerue, SJeÀebleefÒe­e, JeÀueelceJeÀ, YeekeveeMeerue, nUkeer, efYe[mle, meceepeeheemetve otj jneCeejer ke GÊeseqpele nesCes

ìeUCeejer Demeles.

cevee®eer oesuee­eceeve DekemLee eEJeÀkee ®esleeheoeqMelee Òeke=Êeer DemeCeeN­ee J­eJeÌleer uenjer, ceeveefmeJeÀefjl­ee DemkemLe,

eE®eleerle, DehejeOeerYeeke DemeCeeN­ee, lee"j ke GÊeseqpele Demeleele. YeekeefveJeÀ eqmLejlee ne iegCeefkeMes<e DemeCeeN­ee J­eJeÌleer

Meeble, meceleesue mkeYeekee®­ee, leCeekejnerle, heg{eJeÀej IesCeeN­ee ke efve­ebef$ele kele&ve DemeCeeN­ee Demeleele.

ceveesefkeJe=Àleer ne iegCeefkeMes<e DemeCeeN­ee J­eJeÌleerme yegOoerceeveles®eer pees[ efceUeu­eeme l­ee peerkeveele ­eMemkeer nesT

MeJeÀleele. OegjbOej jepeJeÀejCeer yevet MeJeÀleele. l­eeb®­ee ­eMee®­ee ceeiee&le ­esCeeN­ee JegÀCeeueener YeekeveekeMe ve neslee yeepetuee

mee©ve heg{s peeket MeJeÀleele. Debleceg&Keerke ceveesefkeJe=Àleer DemeCeeN­ee J­eJeÌleer JeÀheìer, HeÀmeJ­ee ke Je´tÀj Demeleele.

GefÎheJeÀeb®­ee Òeeflemeeoele leer®e leer Je=Àleer JesÀu­eeves meke­eer efvecee&Ce nesleele. nUt- nUt meke­eeRletve J­eefJeÌlecelke iegCe

efkeJeÀefmele nesleele. DevesJeÀ J­eefJeÌlecelke iegCeeletve "UJeÀ J­eefJeÌlecelke IeìJeÀ ÒemLeeefhele neslees Demes Dee­ePeWJeÀ®ee J­eefJeÌlecelke

iegCeefkeMes<e efmeodOeeble meebielees.

J­eefJeÌlecelke ceehevee®­ee heOoleer:

I] cegueeKele : (Interview)

cegueeKele ns J­eefJeÌlecelke ceehevee®es mekee&le pegves leb$e Deens. cegueeKele j®eveeyeOo, JeÀener ÒeceeCeele j®eveeyeOo

eEJeÀkee cegJeÌle mke©hee®eer Demeles. cegueeKele ne ceevemeMeeðe%e ke Òe­egJeÌle ­eeceOeerue ÒeMveesÊejeb®­ee mke©heeleerue mebkeeo

Demelees. cegueeKeleerle yeesueer lemes®e nekeYeeke oseqKeue cegu­eeefveOee&jerle JesÀues peeleele. cegueeKeleer®es cenlke keehejCeeN­ee®­ee

Page 182: FYBA Psychology

DevegYekeekej Dekeuebyetve Demeles. cegueeKele IesCeeje ÒeeqMeef#ele Demeekee ueeielees. j®eveeyeOo cegueeKele DeefOeJeÀ kemletefveÿ

ceeefnleer peceket MeJeÀles. cegueeKele ner mejU-meesheer ke JeÀceer Keef®e&JeÀ heOole Deens. cegueeKeleer®­ee JeÀener ce­ee&oener Deensle.

- DeOee&-heeTCe leemee®­ee cegueeKeleerke©ve mebhetCe& J­eefJeÌlecelkee®ee Gueie[e nesle veener.

- cegueeKeleer®­ee kesUer ®eebieues efve­ebef$ele kele&ve JeÀjCeejer J­eJeÌleer keemlekeele lemes®e kele&ve JeÀjCeejer Demesue Demes veener.

- cegueeKele ner J­eefJeÌleefveÿ heOole Deens l­eecegUs l­eeceOes cegueeKele IesCeeN­ee®­ee celeeb®ee heefjCeece peeCekelees.

- J­eefJeÌlecelkee®­ee mebhetCe& hewuetb®es ceeheve JeÀjC­eeme ner heOoleer DemeceLe& "© MeJeÀles.

II] Òe#esheCe ®ee®eCeer: (Projective Test)

­ee ®ee®eCeerÜejs J­eefJeÌlecelke ceeheve JeÀjleevee J­eJeÌleerme DeveeJeÀueveer­e eEJeÀkee Demheä GefÎheJeÀeme Òeeflemeeo

osC­eeme meebefieleues peeles. ­ee ®ee®eCeerÜejs DeyeesOe ceve, ueheuesu­ee Yeekevee ke DeeblejerJeÀ mebIe<e& mheä nesleele.

J­eefJeÌlecelkee®­ee ceveesef®eefJeÀlmeJeÀ efmeodOeebleekej ner ®ee®eCeer DeeOeejerle Demeles. lemes®e mebj#eCe ­eb$eCes®­ee Òe#esheCeekejner leer

DeeOeejuesueer Demeles. Deeheu­ee F®ísvegmeej cegJeÌleheCes GÊejs efoueer peeket MeJeÀleerue DeMee mke©hee®eer ner ®ee®eCeer Deens.

DekeyeesOeve, íghes J­eefJeÌlecelke ke l­ee®es hewuet MeesOetve JeÀe{C­eemee"er ­ee ®ee®eCeer®ee Ghe­eesie neslees.

jesMeeJe&À®eer MeeF&®­ee ef"heJeÌ­ee®eer ®ee®eCeer: (Rorschach Ink Blot Test)

ner mekee&efOeJeÀ ÒeceeCeele keehejueer peeCeejer Òe#esheCe ®ee®eCeer Deens. 1921 meeueer nce&ve jesMeeJe&À ­eeves ner ®ee®eCeer

efveefce&ueer. ­ee ®ee®eCeerle Òe­egJeÌleeuee MeeF&®­ee ef"heJeÌ­eeletve efvecee&Ce Peeuesu­ee oesvner yeepet meejK­ee Demeuesu­ee ÒeceeCeyeOo

10 DeeJe=Àl­ee (5 Je=À<Ce-Oekeue ke 5 jbieerle) SJeÀeceeietve SJeÀ oeKeefkeu­ee peeleele. ef®e$e heeefnu­eekej `les JeÀMee®es

Demesue'? `ef®e$e heentve legcneuee JeÀe­e Dee"keues? F. ÒeMveeb®eer GÊejs Ðeeke­ee®eer Demeleele. Òe­egJeÌleeb®­ee GÊejele l­ee®­ee

Yeekevee-ÒesjCeeb®es ÒeefleeEyeye Demeles. veJeÀUleheCes l­eeceOetve ceevekeer Deblejbie GIe[ nesleele.

jesMeeJe&À®­ee ®ee®eCeerle Demes efomeues JeÀer meceepeeleerue DevesJeÀ J­eJeÌleer meke&meeOeejCe ÒeefleefJe´À­ee osleele. kesieUer ÒeefleefJe´À­ee

DeYeekeeves®e Dee{Ules. ®ee®eCeer®­ee mheäerJeÀjCeeletve Keeueerue cegÎs O­eeveele Deeues.

De) jbie ­ee IeìJeÀe®ee efke®eej JeÀjCeeN­ee J­eJeÌleerbceOes YeekeefveJeÀ keweqMe<"­es DeefOeJeÀ Dee{Uleele.

ye) jbieeb®ee Deeqpeyeele efke®eej ve JeÀjCeeN­eebceOes Yeekevee yeesLeì, efvejme Demeleele.

JeÀ) ieefleceeve ceevekeer Deke­eke efomeCeeN­ee J­eJeÌleer efokeemkeHveele ke JeÀuheveeefkeMkeele jceCeeN­ee Demeleele.

[) ceevekeer Mejerje®es Deke­eke DeefOeJeÀ efomeCeeN­ee J­eJeÌleer ÒeJe=Àleer mkeemL­eeyeeyele DeefOeJeÀ eE®elee JeÀjleele.

III] ke=ÊeFefleneme heOoleer: (Case Study Method)

Page 183: FYBA Psychology

J­eefJeÌleefke<e­eer meKeesue ceeefnleer efceUefkeC­eeJeÀjerlee ­ee heOoleer®ee keehej JesÀuee peelees. J­eefJeÌle®ee mkeYeeke, l­ee®­ee

kele&vee®ee Denkeeue, J­eJeÌleerpeerkeveeleerue cenlkee®­ee Ieìvee, kewÐeefJeÀ­e Fefleneme, Mew#eCeerJeÀ Òekeeme, meeceeeqpeJeÀ-DeeefLe&JeÀ

eqmLeleer, kewkeenerJeÀ mebyebOe F. efke<e­eer J­eefJeÌleiele ceeefnleer efceUketve J­eefJeÌle®es J­eefJeÌlecelke peeCetve IesCes meeshes nesles. J­eJeÌleer®­ee

meÐeeqmLeleer®ee ­eesi­e Deboepe yeebOetve l­eekej Ghee­e meg®eefkelee ­esleele. ­eeÒeceeCes meKeesue ke meke& yeepetbefke<e­eer ceeefnleer efceUketve

J­eefJeÌle®­ee mecem­es®es JeÀejCe mecepetve Iesleues peeles. ke=ÊeFeflenemee®ee GÎsMe cnCepes Òe­egJeÌlee®­ee peerkeveeefke<e­eer mekee¥efieCe

ceeefnleer efceUketve J­eefJeÌleuee mecepetve IesCes ns Demeles. He´Àe@F&[ves ­ee ceeiee&®ee Dekeuebye JeÀ©ve ceevemeMeem$eele J­eJeÌleerefke<e­eer

­eesi­e ceeefnleer mebJeÀequele JeÀjC­ee®es SJeÀ meeOeve efceUketve efoues.

ke=ÊeFeflenemee®­ee JeÀener ce­ee&oe Deensle.

(1) ner heOoleer SJeÀe J­eJeÌleerhegjleer®e ce­ee&oerle Deens. SJeÀe J­eJeÌleer®­ee ke=Êe-Feflenemee®ee Ghe­eesie ogmeN­ee J­eJeÌleerJeÀjerlee

nesle veener. l­eeletve meeceev­eerJeÀjCe mebYekele veener.

(2) ceevemeMeem$e%ee®eer J­eefJeÌleiele ce­ee&oe, Deeke[-veeke[ l­ee®­ee ceeefnleer-mebJeÀueveele J­el­e­e DeeCet MeJeÀles.

¢äerJeÀesve ogef<ele Demeu­eeme leelhe­e& ®egJeÀer®es efveIet MeJeÀles.

(3) ­ee heOoleer®eer kemletefveÿlee ce­ee&oerle Demeles. Òe­egJeÌlee®ee ceeefnleer osC­eeleerue ÒeeceeeqCeJeÀheCee ke mebMeesOeJeÀe®eer ceeefnleer

efceUefkeC­eeleerue efveJeÀeshelee ­eekej yejs®e JeÀener Dekeuebyetve Demeles. ner SJeÀ J­eefJeÌleefveÿ heOoleer "jles.

JeÀener HeÀe­eos KeeequeueÒeceeCes:

- kele&vee®eer mebYeeJ­e JeÀejCes mecepetve IesC­eeme ceole nesles.

- J­eefJeÌle®eer meKeesue ceeefnleer efceUkelee ­esles.

- SJeÀe J­eefJeÌle®es GoenjCe ogmeN­ee J­eJeÌleer®­ee yeeyeleerle ceeie&oMe&JeÀ "© MeJeÀles.

IV] efvejer#eCe heOoleer:

­ee leb$eeceOes J­eefJeÌle®es J­eefJeÌlecelke peeCetve IesC­eemee"er J­eefJeÌle®es efvejer#eCe JesÀues peeles. l­eeyejesyej ceehevee®­ee

Flej JeÀener heOoleeR®eer meebie[ Ieeuetve J­eefJeÌle®­ee kele&vee®es ceeheve JesÀues peeles. ns efvejer#eCe vewmeefie&JeÀ heefjeqmLeleerle Òe­egJeÌle

mkeeYeeefkeJeÀ kele&ve JeÀjleevee JesÀues peeles ke l­eevegmeej kele&vee®es cetu­eefveOee&jCe ke cetu­eceeheve nesles. Òe­eesieMeeUsleerue

efvejer#eCeeJeÀjerlee oseqKeue heefjeqmLeleer efve­ebef$ele "skeueer peeles. efveefj#eCeeleerue cenlkee®es cegÎs keCe&veelceJeÀ heOoleerves veeWoefkeues

peeleele. Je=Àef$ece DeLekee mebhetCe&heCes vewmeefie&JeÀ heefjeqmLeleerle efvejer#eCe JeÀjleevee DeeOeejemee"er kee meboYee&mee"er cegueeKele

eEJeÀkee ke=Êe-Fefleneme heOoleerceOetve mebJeÀequele JesÀuesu­ee ceeefnleer®ee Ghe­eesie neslees. efvejer#eCeemee"er SJeÀ mee®esyeOo DeejeKe[e

le­eej JeÀ©ve kemletefveÿ efvejer#eCe JeÀjC­eekej Yej efouee peelees. meg#ceheCes efvejer#eCe JesÀu­eeves DevesJeÀ cenlkee®­ee yeeyeer

efveoMe&veeme ­esleele. efvejer#eCe heOoleer Flej heOoleeR®eer J­eehleer kee{efkeC­eemee"er hetjJeÀ cnCetve keehejueer peeles. Goe.

yeeuekee[erle cegueeb®es efvejer#eCe JeÀjC­eeJeÀjerlee mkeleb$e Demee íghee efvejer#eCe JeÀ#e Demelees. p­eeceOes mebMeesOeJeÀ yemetve yeje®e

Page 184: FYBA Psychology

kesU cegueebvee ve efomelee SJeÀe íesì­eeM­ee iekee#eeceOetve efveefj#eCe JeÀjerle Demelees ke Deeheues efvejer#eCe DeejeKe[­eele veeWoefkele

Demelees.

ce­ee&oe:

- efvejer#eJeÀe®ee kew­eJeÌleerJeÀ ¢äerJeÀesve efvejer#eCeele [esJeÀeket MeJeÀlees.

- Deeheues efvejer#eCe nesle Deens ns mecepeu­eeme Òe­egJeÌle vewmeefie&JeÀ ÒeefleefJe´À­ee osle veener. l­ee®­ee keeieC­eele Je=Àef$ecelee ­esles.

- meke&®e Òemebie, Ieìvee ke heefjeqmLeleeR®es efvejer#eCe JeÀjlee ­esle veener.

- meke& ÒeJeÀej®eer heefjeqmLeleer ke heefjkesMe Òe­eesieMeeUsle efveefce&lee ­esle veener.

ÒeMve:

(1) efìhee equene:

(De) JeÀeue& je@peme& ­eeb®ee J­eefJeÌlecelkeefke<e­eJeÀ efmeodOeeble.

(ye) J­eefJeÌlecelkee®ee iegCelelke efmeodOeeble.

(JeÀ) Je@Àìsue ­eeb®ee 16 iegCeefkeMes<eebmen J­eefJeÌlecelke efmeOoeevle.

(2) pees[­ee pecekee:

(De) (ye)

1921 Dee@ueheesì&

Oee[meer nce&ve jesMeeJe&À

1936 efYe$ee

yeeb[gje, heekeueesJn, eqmJeÀvej ceevekeleekeeoer efke®eejmejCeer

1950 kele&vekeeoer efmeodOeeble DeY­eemeJeÀ

ceemuees ÒesjCeeb®eer Glejb[

(3) Dee­ePeWJeÀ®­ee J­eefJeÌlecelke iegCeefkeMes<e efmeodOeeblee®es ®eej cegueYetle IeìJeÀ JeÀesCeles?

(4) ke=Êe-Fefleneme heOoleer®es HeÀe­eos ke ce­ee&oe mheä JeÀje.

(5) cegueeKele ke efvejer#eCe heOoleer®­ee Òel­esJeÀer leerve ce­ee&oe meebiee.

Page 185: FYBA Psychology

10

ceevemeMeem$eer­e mebK­eeMeem$e

efkeYeeie -1

IeìkeÀ j®evee

10.1 He´mleeJevee

10.2 J³eeK³ee

10.3 ceevemeMeem$eeleerue mebK³eeMeem$ee®ee GHe³eesie

10.1 He´mleeJeveeë

ceevemeMeem$e ke mebK­eeMeem$e ­eeb®ee pekeU®ee mebyebOe Deens. ceevemeMeem$ee®ee mebMeesOeveekej Yej Demelees.

mebMeesOeveele mebK­eeMeem$eer­e %eevee®ee Ghe­eesie JeÀªve keemleefkeJeÀ Devegceeves ke efve<JeÀ<e& JeÀe{lee ­esleele. mebK­eelceJeÀ

ceeefnleer®es mebJeÀueve, keefie&JeÀjCe, ef®eefJeÀlmee ke efkeMues<eCe JeÀjC­ee®es JeÀe­e& mebK­eeMeem$e JeÀjles. ceevemeMeem$eer­e ceeefnleer®es

mebK­eeMeem$e keeheªve efve<JeÀ<e& JeÀe{Ceejs megjkeeleer®es mebK­eeMeem$e%e cnCepes He´Àeeqvmeme ieueìesve, ®eeue&med mheerDejceve,

efkeu­ece iee@mesì, JeÀeue& efheDejmeve F.

ceevemeMeem$e%eeuee mebK­eeMeem$ee®es %eeve Demeu­eeme lees mebJeÀequele ceeefnleer®es Meem$eer­eefjl­ee efkeMues<eCe JeÀªve vekes %eeve

efvecee&Ce JeÀª MeJeÀlees. De®etJeÀ efve<JeÀ<e& JeÀe{t MeJeÀlees. ceevemeMeem$eeuee Meem$e cnCetve ceev­elee efceUC­eeJeÀjerlee ner Meem$eer­e

MeeKee ceoleveerme "jueer Deens. ceevemeMeem$eeleerue efkeefkeOe ®ee®eC­ee ke Òe­eesieebÜejs peceefkeuesueer ceeefnleer heg{s mebK­eeMeem$eer­e

mebJeÀuhevee keeheªve Meem$eer­e DeeOeejekej ÒeceeeqCele JesÀueer peeles. ­ee®ecegUs ceevemeMeem$eeceOes mebMeesOeve JeÀjCeeN­ee Òel­esJeÀeuee

mebK­eeMeem$ee®es cegueYetle %eeve Demee­euee nkes.

10.2 J­eeK­ee:

`HeefjceeCeelcekeÀ mkeªheeleerue ceeefnleer®eer efkeeqMeÿ heOoleerves ceeb[Ceer JeÀªve l­ee DebJeÀeb®ee DeLe& ueekeCes, l­eekeªve

efve<JeÀ<e& JeÀe{Ces, cnCepes mebK­eeMeem$e nes­e.'

`mebK­eeMeem$e cnCepes HeefjceeCeelcekeÀ mJejÀHeele ceeefnleer pecee JeÀjCes, efle®eer ceeb[Ceer JeÀjCes, efkeMues<eCe JeÀjCes ke

DeLe&MeesOeve JeÀjCes nes­e.'

(Je´Àe@JeÌmeìve ke Je´ÀeT[sve)

Page 186: FYBA Psychology

10.3 ceevemeMeem$eeleerue mebK­eeMeem$ee®ee Ghe­eesie:

(1) Ghe­eeseqpele ceevemeMeem$eele Demeuesu­ee efkeefkeOe mecem­eebceOes leewueefveJeÀ DeY­eeme JeÀjC­eeme ke l­eeletve ceeefnleer®es

De®etJeÀ efkeMues<eCe JeÀjC­eele mebK­eeMeem$eer­e %eevee®eer ceole nesles.

(2) mebJeÀequele ceeefnleer®ee meejebMe JeÀe{tve l­eeceOeerue efkeefkeOe JeÀue MeesOeC­ee®es JeÀe­e& mebK­eeMeem$e JeÀjles.

(3) Meem$eer­e efve<JeÀ<e& JeÀe{tve l­eevegmeej ­eesi­e Demes Devegceeve "jefkeC­eeme mebK­eeMeem$e Ghe­eesieer "jles.

(4) ceevekeer #ecelee ke iegCeOecee¥®es mebK­eelceJeÀ ceeheve JeÀjC­eeJeÀjerlee mebK­eeMeem$e ceole JeÀjles.

(5) mebK­eeMeem$e peceefkeuesu­ee DeeJeÀ[­eeb®­ee mkeªheeleerue ceeefnleer ke iegCeebvee mecepesue DeMee megìmegìerle mkeªheeleerue

leJeÌl­eebÜejs ceeb[C­eeme Ghe­eesieer "jles.

(6) leewueefveJeÀ ¢ä­ee efke®eej JeÀjC­eeJeÀjlee leguevee JeÀjlee ­esF&ue DeMeeÒeJeÀejs ceeefnleer®es keefie&JeÀjCe ke efkeMues<eCe JeÀjles.

(7) ceeefnleer mebJeÀueveeme keehejC­eele ­esCeejer ®ee®eCeer ÒeceeeqCele JeÀjC­ee®es JeÀecener mebK­eeMeem$e JeÀjles.

(8) J­eJeÌleer®es JeÀe­e& ceehevee®eer megìmegìerle meesheer ke leewueefveJeÀ heOoleer mebK­eeMeem$eecegUs GheueyOe nesles. mebK­eeMeem$eer­e

heefjceeCeeb®­ee mkeªheele SJeÀe®e leJeÌl­eele efkeefkeOe ÒeJeÀej®­ee iegCeOecee¥®eer ceeefnleer Yejlee ­esles ke SJeÀe®e ¢äer#esheele

l­eekeªve efve<JeÀ<e& JeÀe{Ces meeshes nesles.

(9) cees"­ee ieìeb®­ee ceeJeÀe¥®eer mejemejer JeÀe{Ces, mekee&efOeJeÀ ke mekee&le JeÀceer iegCeebJeÀ JeÀe{Ces, l­eekeªve MeleJeÀer

DeeJeÀ[skeejer MeesOeCes F. ieesäer megJeÀj nesleele.

(10) mebK­eeMeem$eeleerue efkeefkeOe DeeJe=Àl­ee ke j®eveeb®ee keehej JeÀªve ceeefnleer ­eesi­e mkeªheele ceeb[lee

­esles.

mebK­eeMeem$e vesceJesÀ JeÀe­e JeÀjles?

mebK­eelceJeÀ meeceie´er pecee JeÀjCes: ceevemeMeem$eer­e mebMeesOeveele cees"­ee ÒeceeCeekej mebK­eeMeem$eer­e ceeefnleer ieesUe JesÀueer

peeles. l­eeJeÀjerlee ®ee®eCeer eEJeÀkee ÒeMveekeueer®ee Ghe­eesie neslees.

meeceie´er®eer ceeb[Ceer JeÀjCes: peceefkeuesueer ceeefnleer JeÀesäJesÀ, leJeÌles, mlebYe, meejCeer, DeeuesKe Fl­eeoeR®­ee ceoleerves

J­ekeeqmLele ceeb[ueer peeles.

efkeMues<eCe JeÀjCes: MesJeÀ[skeejer, ÒeceeCe, mejemejer F. ®ee keehej JeÀªve peceefkeuesu­ee meeceie´er®es efkeMues<eCe JesÀues peeles.

efve<JeÀ<e& JeÀe{Ces: peceefkeuesu­ee ke efkeMues<eCe JesÀuesu­ee ceeefnleerletve ­eesi­e DeLe& MeesOeuee peeles ke efve<JeÀ<e& JeÀe{lee ­eslees.

mebK³ee Meem$eeleerue He´cegKe Meem$eer³e HeOoleer ë

keCe&veelceJeÀ mebK­eeMeem$e: (Descriptive Statistics)

Page 187: FYBA Psychology

mee®esyeOo mkeªheele ceeefnleer®eer ceeb[Ceer JeÀjCes, meejebMe JeÀe{Ces ke leer meeoj JeÀjC­ee®es JeÀe­e& keCe&veelceJeÀ

mebK­eeMeem$e JeÀjles. efouesu­ee mebJeÀequele ceeefnleer®es meejebMeele keCe&ve JeÀjC­ee®es JeÀe­e& ner mebK­eeMeem$eer­e ÒeefJe´À­ee JeÀjles.

DeeJeÀ[skeejer efJeÀbkee DeeuesKeeb®ee keehej JeÀªve mebJeÀequele ceeefnleer meeoj JesÀueer peeles.

keCe&veelceJeÀ mebK­eeMeem$eele keejbkeejerlee efkelejCe (Frequency Distribution), mlebYeeuesKe (Histogram),

keejbkeejerlee yengYegpee (Frequency Polygon), meceleesue keJe´À (Normal Curve), JeWÀêer­e Òeke=Êeer®eer ceeheJesÀ

(Measures of Central Tendency) cnCepes ceO­eceeve (Mean), DebJeÀieeqCeleer­e ceO­eceeve (Arithmetic

Mean), ceO­eiee (Median), yengueJeÀ (Mode) lemes®e ÒeceeCe efke®eueve (Standard Deviation) F. ®ee meceekesMe

neslees.

(1) keejbkeejerlee efkelejCe:- (Frequency Distribution)

efceUeuesu­ee ceeefnleer®es ueneve ieì le­eej JeÀªve l­ee jJeÀev­eele vesceJesÀ efJeÀleer ìJeÌJesÀ ceeefnleer he[ueer Deens, ns

­eekeªve mecepeles. SJeÀe JeÀesäJeÀele ner ceeefnleer keefie&JeÀjCe JeÀªve YejCes iejpes®es Demeles. `efouesues IeìJeÀ JeÀesCel­ee

ÒeceeCeele efouesu­ee efvejefvejeU­ee keiee&le efkelejerle Peeues Deensle les oeKeefkeCeeN­ee heOoleerme keejbkeejerlee efkelejCe Demes

cnCeleele'.

efouesu­ee ceeefnleer®­ee DeeOeejs JeÀesäJeÀ le­eej JesÀues peeles. l­eele efkeefkeOe jJeÀeves JeÀªve l­eele keie&keej keejbkeejerlee veceto

JesÀueer peeles. GoenjCeeoeKeue DeeheCe F­eÊee 5 keer®­ee DebJeÀieeqCele efke<e­eele meneceener heefj#esle megceejs 30 efkeM$eeL­ee¥vee

80 iegCeebhewJeÀer efceUeuesu­ee iegCeeb®ee `keejbkeejerlee efkelejCe leJeÌlee' le­eej JeÀª­ee.

efkeM$eeL­ee¥vee efceUeuesues iegCe: 35, 31, 28, 17, 41, 56, 60, 71, 36, 31, 51, 63, 71, 73, 59, 30,

34, 29, 67, 76, 19, 55, 57, 60, 44, 41, 54, 37, 39, 70.

kejerue iegCeeb®eer keejbkeejerlee JeÀesäJeÀ KeeueerueÒeceeCes:

keie& leeUe js<ee keejbkeejerlee

1-10 - -

11-20 II 2

21-30 III 3

31-40 IIII II 7

41-50 III 3

51-60 IIII III 8

Page 188: FYBA Psychology

61-70 III 3

71-80 IIII 4

SJetÀCe = N= 30

Òel­esJeÀ ieìeleerue efkeM$eeLeea mebK­ee kejerue JeÀesäJeÀele veceto JesÀueer Deens. Òel­esJeÀ efJeÐeeL­ee¥mee"er SJeÀ leeUe js<ee ceejueer

peeles. ®eej js<ee GY­ee Peeu­ee JeÀer hee®ekeer js<ee eflejheer ceejueer peeles ke hee®e®ee SJeÀ ieì le­eej neslees. leeUejs<ee

ceespeC­eeJeÀjerlee ner heOoleer meesheer "jles. DeMeeÒeJeÀejs keejbkeejerlee efkelejCe leJeÌlee efkeeqMeä ieìebceOeerue efkelejCe oeKeefkelees.

(2) mlebYeeuesKe:

meebeqK­eJeÀer ceeefnleer megmheäheCes ceeb[C­eemee"er `mlebYeeuesKe' ner veJeÀeMeeMeem$eer­e heOole keehejueer peeles. GY­ee

mlebYeeb®­ee mene­­eeves keieeaJe=Àle keejbkeejerlee oeKeefkeCeeje SJeÀ DeeuesKe Deens. keejbkeejerlee efkelejCeemee"er mekee&efOeJeÀ ÒeceeCeele

keehejueer peeCeejer heOoleer Deens. ­eecegUs oesve ieesäeR®es lkejerle DeeJeÀueve nesles.

- keiee¥ceOeerue efkelejCe mlebYee®­ee mene­­eeves oeKeefkeu­eeves mekee&le DeefOeJeÀ ke mekee&le JeÀceer DebJeÀ JeÀesCel­ee ieìele cees[leele

ns mecepeles.

- efvejer#eCeeleerue (ieìeieìeleerue) HeÀjJeÀ SJeÀe ¢äer#esheele mheä JeÀjles.

mlebYeeuesKeele `X' ke `Y' Demes oesve De#e Demeleele. `X' ­ee Dee[J­ee De#eekej keie& eEJeÀkee ieì Demeleele lej `Y' ­ee

GY­ee De#eekej keejbkeejerlee mheä JesÀuesueer Demeles. meke& Dee­ele mlebYeeb®eer ªboer meejKeer Demeles hejbleg Gb®eer cee$e

keejbkeejerles®­ee ÒeceeCeele oeKeefkeueer peeles. mlebYeeuesKeeleerue SJetÀCe mlebYeeuesKeeb®es DeeJeÀejceeve SJetÀCe cnCepes®e N Ske{s

Demeles ke Òel­esJeÀ mlebYeeuesKe l­ee-l­ee keiee&le efouesu­ee DebJeÀebSke{e Demelees.

9

8

7

6

5

4

3

2

1

1-1

0

11

-2

0

21

-3

0

31

-4

0

41

-5

0

51

-6

0

61

-7

0

71

-8

0

JeejbJeejerl

ee efJeÐ

eeLeea mebK

³ee

Page 189: FYBA Psychology

- iegCeeb®es keie&-

(keejbkeejerlee efkelejCeeleerue JeÀesäJeÀeceOeerue DeeJeÀ[skeejer keehe©ve kejerue pees[ mlebYeeuesKe JeÀe{uee Deens.)

(3) keejbkeejerlee yengYetpee: (Frequency Polygon)

ne oseqKeue keejbkeejerlee oeKeefkeCeeje SJeÀ DeeuesKe Deens. cee$e ­eele SJeÀ meueie js<ee keejbkeejerlee oMe&efkeles.

mlebYeeuesKeeÒeceeCes ìesJeÀe®es eEyeot `X' ke `Y' De#eekejerue oeKeefkeuesu­ee mebK­esvegmeej kee cegu­eevegmeej JeÀe{ekes ueeieleele.

l­eeveblej les eEyeot SJeÀe js<esves pees[leele. cee$e ­eeJeÀjerlee keiee&®es ieì ve Ieslee (Goe. 31 les 40 iegCeebJeÀ) JeÀesCelesner SJeÀ

cetu­e (31 eEJeÀkee 40) Iesleues peeles eEJeÀkee (31 les 40 ceOeerue Òel­esJeÀ cegu­e Iesleues peeles Goe. 31, 32, 33-----

40.) Òel­esJeÀ®e cetu­e Iesleues peeles. les `X' JeÀer `y' De#eekej Demeekes ns ­eesi­e efke®eej JeÀªve "jkeekes ueeieles. ogmeN­ee

heOoleervegmeej keie&ieìeleerue cetu­ee®es ceO­ecetu­e Iesleues peeles. Goe. 31 les 40 iegCeebJeÀeceOeerue iegCeebJeÀ cnCepes 35 Demes

"jketve De#eekej 35 ns cetu­e IesTve DeeuesKe ceeb[uee peelees.

Goe.

mes.ceer. Gb®eer cegueeb®eer mebK­ee

150-154 10

154-158 15

158-162 20

162-166 12

166-170 8

Page 190: FYBA Psychology

- keejbkeejerlee yengYegpee-

- mes.ceer. ceOeerue Gb®eer-

-

`mlebYeeuesKe' ke `keejbkeejerlee yengYegpee' ­eele HeÀejmee HeÀjJeÀ veener. cee$e SJeÀe®e DeeuesKe JeÀeieoekej SJeÀentve DeefOeJeÀ

keejbkeejerleeb®eer leguevee JeÀje­e®eer Demeu­eeme `keejbkeejerlee yengYegpee' DeefOeJeÀ Ghe­egJeÌle "jlees.

(4) keleg&UeuesKe: (Pie Chart)

pesJne ceevemeMeem$eer­e mebMeesOeveele oesveentve DeefOeJeÀ IeìJeÀeb®ee DeY­eeme JesÀuee peelees lesJne keleg&UeJeÀej

DeeuesKee®ee Ghe­eesie neslees. SJeÀe®e ¢äer#esheele 5-6 IeìJeÀebefke<e­eer®eer ÒeceeCe mke©heeleerue ke legueveelceJeÀ ceeefnleer mheä

JeÀjCeeje Demee ne DeeuesKe Deens. cee$e 7-8 IeìJeÀebhes#ee DeefOeJeÀ IeìJeÀebJeÀjerlee ne DeeuesKe keehejCes mees­eer®es vemeles.

SJeÀe®e keleg&Uele MesJeÀ[skeejer®es ÒeceeCe efou­eeves leguevee JeÀjC­eeme ceole nesles. keleg&Ue®­ee 3600

®­ee ÒeceeCeele ÒeehleebJeÀeb®es

ìJeÌJesÀkeejerle ©heeblej JesÀues peeles. ne leJeÌlee mecepeC­eeme meeshee Demelees.

20

15

10

5

150 154 158 162 166 170

keejbkeejerl

ee

eqMe#eCeekejerue Ke®e&

ceeefmeJeÀ

ye®ele

Deejesi­eekejerue

Ke®e&

JeÀhe[sueÊes, ®ewve

­eekejerue Ke®e&

IejYee[s, keerpeefyeue, heeCeer

efyeue F.

ceO³eceJeefie&³e Iejeleerue

Ke®ee&®es DeboepeHe$ekeÀ DeenejeJejerue

Ke®e&

Page 191: FYBA Psychology

(5) meceleesue keJe´À: (Normal Curve)

meceleesue keJe´Àeuee `meceleesue mebYeeJ­e keJe´À' eEJeÀkee `Iebìs meejKee keJe´À' Demesner cnCeleele. ­ee keJe´ÀeceOeerue iegCeebJeÀ

ÒeceeCeyeOo mke©heele efkelejerle Demeleele. cnCepes®e ceO­eYeeieer ceO­eceeve Demetve oesvner yeepetme ÒeceeCeyeOolesle ÒeehleebJeÀ

efkeYeeieuesues Demeleele. ­ee keJe´ÀeceOes ceO­eceeve (Mean), ceO­eiee (Median) ke yengueJeÀ (Mode) SJeÀe®e eEyeotkej

Demeleele.

meceleesue keJe´Àe®eer keweqMeÿ­es:

(i) meceleesue keJe´Àe®­ee ceO­eceeveekejerue ÒeehleebJeÀ ke ceO­eceeveeKeeequeue ÒeehleebJeÀeb®eer mebK­ee meejKeer Demeles.

(ii) ceO­eceevee®­ee ef"JeÀeCeer meceleesue keJe´Àe®eer Gb®eer mekee&efOeJeÀ Demeles. l­ee®eÒeceeCes ceO­eceeve, ceO­eiee ke yengueJeÀ ns

SJeÀe®e eEyeotkej Demeleele.

(iii) ceO­eceevee®­ee ef"JeÀeCeer Demeuesueer mekee&efOeJeÀ Gb®eer oesvner yeepetme megjkeeleerme nUt, veblej kesieeves ke l­eeveblej nUt ¿ee

Je´Àceeves JeÀceer nesle peeles. keJe´Àe®eer Keeequeue heeleUer meke&meeOeejCeheCes De#eeme ìsJeÀle veener.

meceleesue mebYeeJ­e keJe´À:

Adopter's Categories:

eqmkeJeÀejCeeN­eeb®es keefie&JeÀjCe:

34% 34%

10%

6% 10% 6%

Page 192: FYBA Psychology

Innovators Early Early Late Laggards

Adopters Majority Majority GeqMeje ceeieemeuesues

JeÀuheJeÀ heg{ejerle uekeJeÀj eqmkeJeÀejCeejs

eqmkeJeÀejCeejs yengleebMe

yengleebMe

kejerue meceleesue keJe´Àele vekeerve JeÀuhevee eqmkeJeÀejCeeN­eeb®es keefie&JeÀjCe oeKeefkeues Deens.

(6) efke<eefcele keJeÀ efkebÀJee efJe<ece efJelejCe : (Skewed Curve)

DeeOeer heeefnuesu­ee `meceleesue mebYeeJ­e keJe´Àele' ÒeehleebJeÀeb®es efkelejCe ceO­eceevee®­ee oesvner yeepetme meceeve ÒeceeCeele

Peeuesues Deens. cee$e pesJne ÒeehleebJeÀeb®es keefie&JeÀjCe ns ceO­eceevee®­ee JeÀesCel­eener SJeÀe yeepetme Peeuesues Demeles lesJne lees keJe´À

`efke<eefcele keJe´À' ceeveuee peelees. efke<eefcele keJe´Àele ceO­eceeve ke ceO­eiee ns SJeÀe®e ef"JeÀeCeer vemeleele lej les kesiekesieU­ee

ef"JeÀeCeer Demeleele.

efke<eefcele keJe´À JesÀJne le­eej neslees?

efke<eefcele keJe´Àe®es oesve ÒeJeÀej mebYekeleele.

- $e+Ce efke<eefcele keJeÀ ( Negatively Skewed Curve)

- Oeve efke<eefcele keJe´À (Positively Skewed Curve)

$e+Ce efke<eefcele keJe´Àele efkelejerle ÒeehleebJeÀ ceO­eceevee®­ee DeeOeer®­ee Yeeieele DeefOeJeÀ ÒeceeCeele Demeleele ke Oeve efke<eefcele

keJe´Àele ÒeehleebJeÀ ceO­eceevee®­ee heg{erue Yeeieele efkelejerle Demeleele.

Page 193: FYBA Psychology

Goe.

yengueJeÀ

ceO­eceeve

ceO­eiee

- $e+Ce- efke<eefcele keJe´À-

yengueJeÀ

ceO­eceeve

ceO­eiee

- Oeve- efke<eefcele keJe´À-

Page 194: FYBA Psychology

$e+Ce efke<eefcele keJe´À DeMeekesUer le­eej neslees pesJne DeefOeJeÀ ÒeehleebJeÀ ceO­eceevee®­ee [eJ­ee yeepetme Demeleerue. Goe. iegCeeb®es

efkelejCe- keiee&le peemle iegCeebJeÀ efceUefkeCeejer cegues DeefOeJeÀ Demeleerue, ®ee®eCeer meesheer Demeu­eeves DeefOeJeÀ cegueebvee ®eebieues

iegCeebJeÀ efceUeuesues Demeleerue.

Oeve efke<eefcele keJe´À DeMeekesUer le­eej neslees pesJne DeefOeJeÀ ÒeehleebJeÀ ceO­eceevee®­ee GpeJ­ee yeepetme Demeleerue. Goe. iegCeeb®es

efkelejCe JesÀu­eeme pej DeefOeJeÀ cegueebvee JeÀceer iegCeebJeÀ efceUeues Demeleerue eEJeÀkee ®ee®eCeer JeÀ"erCe Demeu­eecegUs iegCeebJeÀ JeÀceer

efceUefkeCeeN­ee cegueeb®eer mebK­ee peemle Demesue.

(7) JesÀbêer­e Òeke=Êeer®eer ceeheJesÀ: (Measures of Central Tendency)

JeWÀêer­e Òeke=Êeer®eer leerve ceeheJesÀ heg{s efouesueer Deensle.

(I) ceO³e /ceO­eceeve: (Mean)

’ceO³e cnCepes DebkeÀieefCeleer³e mejemejer nes³e.“ mebHetCe& He´eHleekeÀeb®eer (scores) yesjerpe keÀ©ve l³eeme SketÀCe

JeejbJeeefjlesves / mebK³esves Yeeieu³eeme ceO³e efceUlees. Goe. 1+ 2+ 3+ 6+ 8= 20 / 5 = 4

mebK³ee Meem$eele DemebIeìerle He´eHleekeÀeb®ee ceO³e keÀe{C³eemeeþer Heg{erue met$e JeeHejleele.

_

= ,

_

ceO³e, He´eHlebebkeÀ , yesjerpe, SketÀCe mebK³ee

He´eHlebebkeÀe®eer yesjerpe

ceO­ee®es HeÀe­eos:

1) ceO³e mecepeC³eeme Je keÀe{C³eeme meesHee Deens.

2) mecegne®ee ceO³e ne l³ee mebHetCe& mecegne®es He´efleefveOeerlJe keÀjerle Demelees.

3) ceO³e ne yewefpekeÀ mJe©Hee®ee Deens. ³ee®ee DeLe& oesve JesieJesieU³ee mecegneb®es ceO³e SkeÀ$eerle keÀ©ve l³eeb®ee meeceeefnkeÀ

ceO³e keÀe{lee ³eslees.

4) ìeskeÀekeÀ[erue He´eHleekeÀeb®ee HeefjCeece ceO³eeJej neslees. cnCepes®e Del³eble keÀceer efkebÀJee peemle cegu³e DemeCeeN³ee

He´eHleekeÀebcegUs ceO³ee®es cetu³e yeoueles. Goe. Jejerue GoenjCee®ee ceO³e `4' Deeuee Deens. pej Jejerue

He´eHleekeÀebleerue 2 He´eHleebkeÀe®³ee peeieer 12 He´eHleebkeÀ Demesue lej-

1+ 12 + 3+ 6+ 8= 30

_

= †

30

5† &6' 6

x = ³esF&ue.

5) oesve mecegne®³ee Jele&vee®ee legueveelcekeÀ DeY³eeme keÀjC³eemeeþer ceO³e GHe³egkeÌle þjlees.

Page 195: FYBA Psychology

(II) ceO­eiee: (Median)

’ ceO³eiee cnCepes efJelejCeeleerue (He´eHleekeÀebleerue) Demes mLeeve keÀer p³ee®³ee Jej DeeefCe Keeueer MeskeÀ[e 50

He´eHleebkeÀ ³esleele.

ceO³eiee ns kebsÀefê³e He´Je=lleer®es ceeHekeÀ Demeues lejer leer ’mLeeveer³e mejemejer“ Demeles.

ceO³eiee (mdn) keÀe{C³eemeeþer Heg{erue met$e JeeHejleele.

mdn †

1

2

+ mdn ceO³eiee, SketÀCe He´eHleebkeÀe®eer mebK³ee

Goe.- 5,4,3,12,6 ³ee He´HleekeÀeb®eer ceO³eiee keÀe{C³eemeeþer He´bLece meJe& He´eHlebkeÀ ®e{l³ee efkebÀJee Glejl³ee ke´Àceeves ceeb[tve

I³eeJesle. He´eHlekeÀ ®e{l³ee ÞesCeer ceO³es ë 3,4,5,6,12 SketÀCe He´eHleebkeÀ Hee®e Deensle. cnCetve

mdn †

+5 1

2

mdn † =6

3

2

³ee DeLe& leermeN³ee mLeeveeJejerue He´eHlebekeÀ ceO³eiee Deens. Jejerue efJelejCeeble `5' ne He´eHleekeÀ leermeN³ee mLeeveeJej Deens.

cnCepes Jejerue efJelejCeeb®eer ceO³eiee `5' Deens. ³ee He´eHlebkeÀe®³ee Jej DeeefCe Keeueer MeskeÀ[e 50 He´eHleebkeÀ ³esleele cnCepes®e

`5' ®ee ceO³eies®³eeJej oesve DeeefCe Keeueer oesve Demes He´eHleebkeÀ ³esleele.

pesJneb He´eHlekeÀeb®eer mebK³ee mece Demeles lesJne Heg{erue He´ceeCes ceO³eiee keÀe{leele. Goe.- 1,3,4,5,6,12 ³ee

GoenjCeeceO³es He´eHlekeÀeb®eer mebK³ee `6' Deens.

mdn †

+12

+6 1

2

7

2

† 3.5

³ee DeLe& 3.5 ³ee mLeeveeJej ceO³eiee ³esles. cnCepes®e 4 DeeefCe 5 He´eHleebkeÀe®³ee ceO³es ceO³eiee ³esles. cnCetve

+4 5

2

9

2

† 4.5 ³ee®ee DeLe& Jejerue efJelejCee®eer ceO³eiee 4.5 SJe{er Deens.

ceO³eies®es HeÀe³eos ë

1) ìeskeÀekeÀ[erue He´eHleebkeÀe®ee ceO³eiesJej HeefjCeece nesle veener.

2) pesJne efJe<ece efJelejCe Demeles lesJne ceO³e (mean) ne mecegne®es He´efleefveOeerlJe keÀ© MekeÀle veener. DeMeeJesUer

ceO³eiee keÀe{Ces Gef®ele þjles.

Page 196: FYBA Psychology

3) He´eHlebekeÀ pesJne JeCe& mJejÀHeeleerue ÞesCeer ceO³es oMe&Jeues peeleele lesJneb l³eeb®eer ceO³eiee keÀe{lee ³esles Hejbleg ceO³e

keÀe{lee ³esle veener. Goe. A+, A, B+, B, C.

4) ceO³eiee keÀe{C³eemeeþer He´eHleebkeÀ ®e{l³ee efkeÀbJee Glejl³ee ÞesCeerceO³es ceeb[eJes ueeieleele Hejbleg HeÀejMeer DeekeÀ[scees[

keÀjeJeer ueeiele veener.

(III) yengueJeÀ / Yegn&<ìkeÀ : (Mode)

’efJelejCeele JeejbJeej ³esCeeN³ee He´eHleekeÀebme ceO³e cnCeleele meecev³eleëefJelejCee®ee ceO³e (

_

) yenglekeÀe®³ee

cegu³ee®³ee peJeUHeeme Demelees. Keeueerue efJelejCeele `13' ne yenglekeÀ Deens. keÀejCe `13' ne He´eHlebekeÀ meJee&efOekeÀJesUe

Deeuesuee Deens. 11, 13,14,13,20,13,18,9,13 Hejbleg keÀener JesUe SkeÀe®e efJelejCeele 2 efkebÀJee l³ee Hes#ee peemle

yenglekeÀ Demet MekeÀleele.

Goe.- 5,7,6,7,3,6,2,7,6 Jejerue efJelejCeele 7 DeeefCe 6 Demes oesve yenglekeÀ Deensle.

yenguekeÀe®es HeÀe³eos ë

1) pesJne mecegne®³ee mejemejer®eer ®eìkeÀve ceeefnleer nJeer Demeles lesJne yenglekeÀ keÀe{uee peelees. l³eemeeþer HeÀejMeer

DeekeÀ[scees[ keÀjeJeer ueeiele veener.

2) yenglekeÀeJej ìeskeÀekeÀ[erue He´eHleebkeÀe®ee HeefjCeece nesle veener.

3) efJejleCe ceesþs Demesue lej yenguekeÀ efveOee&jerle keÀjCes efJeMJemeveer³e Demeles ueneve efJelejCe Demesue lej yenguekeÀ

keÀe{Ces efJeMJemeveer³e þjle veener.

4) pesJne efJelejCeeleerue meJe& He´eHleebkeÀeJej meejK³ee®e He´ceeCeele Yej IeeJe³ee®ee vemelees Hejblet efJelejCee®³ee mejemejer®ee

(ceO³ee®ee) Deoebpe I³ee³e®ee Demelees lesJne yenglekeÀe®ee GHe³eesie keÀjleele.

heefjkele&veMeerueles®eer heefjceeHekesÀ:

efkemleej: (Range)

`efkemleej' ns heefjkele&veMeerueles®es mekee&le cegueYetle, meeshes ke meeOes mejU heefjceeCe Deens. `ÞesCeerleerue mekee&le ueneve

ÒeehleebJeÀ ke mekee&le cees"e ÒeehleebJeÀ ­eeleerue HeÀjJeÀe®es cegu­e cnCepes efkemleej.' mekee&efOeJeÀ ke mekee&le ueneve cnCepes efJeÀceeve

ÒeehleebJeÀeleerue HeÀjJeÀ cnCepes efkemleej Demesner cnCelee ­esF&ue. efkemleej ns efve­eefceleheCes keehejues peeCeejs heefjceeCe vemetve

l­ee®es JeÀejCe cnCepes ns heefjceeCe keehe©ve vesceJeÀe efve<JeÀ<e& JeÀe{lee ­esle veener. ns SJeÀ {esyeU heefjceeCe Deens.

ÒeehleebJeÀ efoues Demelee mekee&le cees"­ee ÒeehleebJeÀeletve mekee&le ueneve ÒeehleebJeÀ kepee JesÀu­eeme ÞesCeer®ee efkemleej JeÀUlees.

ÒeceeCe efke®eueve: (Standard Deviation)

ÞesCeerleerue ceeefnleer®eer J­eehleer mecepetve IesC­eemee"er ÒeceeCe efke®euevee®ee keehej JeÀjleele. heefjkele&veMeerueles®es ceeheve

JeÀjCeejs ns SJeÀ efkeMkemeveer­e heefjceeCe Deens. efouesu­ee efJelejCeeleerue Òel­esJeÀ ÒeehleebJeÀeb®es ceO­eceeveeheemetve®es efke®eueve

Page 197: FYBA Psychology

l­eeb®­ee $e+Ce ke Oeve ef®evnebmenerle IesCes. meke& efke®eueveeb®es keie& JeÀjCes cnCepes $e+Ce ef®evn DeeheesDeehe®e peeles. l­eeveblej meke&

efke®eueveeb®­ee keiee¥®eer yesjerpe JeÀjCes ke l­ee yesjpesme ÒeehleebJeÀeb®­ee SJetÀCe mebK­esves YeeieCes. ­eeke©ve efke®eueveeb®­ee keiee¥®eer

mejemejer efceUsue. l­ee mejemejeR®es keie&cetU JeÀe{ues cnCepes efouesu­ee ÒeehleebJeÀeb®es ÒeceeCeefke®eueve efceUles.

ÒeceeCe efke®eueve oMe&efkeC­eeJeÀjerlee efmeicee ef®evn keehejleele. cnCetve

Standard Deviation = SD eEJeÀkee = 2 2d

Goe. efJelejCeeleerue ÒeehleebJeÀ cnCepes®e (x) = 11, 12, 14, 14,16, 18, 18, 20, 21.

ceO­eceeve = 16

ceO­eceeveeheemetve efke®eueve = (d)

= - 5, -4, -2, -2, 0, +2, +2, +4, + 5.

efke®eueveeb®ee keie& = (d2) = 25, 16, 4, 4, 0,4, 4, 16, 25.

d2 = keiee&b®eer yesjerpe = 98

ÒeceeCe efke®eueve SD eEJeÀkee = 2d n = 998 = 10.88

= 3.3

ÒeceeCe- efke®euevee®ee keehej JesÀJne neslees?

(i) mekee&efOeJeÀ efkeMkemeveer­e Demes eqmLej mke©hee®es heefjkele&veMeerueles®es heefjceeCe nkes Demeu­eeme.

(ii) heg{s peeketve men-mebyebOe ke mebK­eeMeem$eeleerue Flej heefjceeCes ueeiet JeÀjeke­ee®eer Demeu­eeme.

(iii) pesJne kew­eJeÌleerJeÀ ÒeehleebJeÀeb®eer oesve eEJeÀkee DeefOeJeÀ ®ee®eC­eebveer leguevee JeÀjeke­ee®eer Demeu­eeme.

ÒeceeCe efke®euevee®eer mekee&le cees"er ce­ee&oe cnCepes l­ee®ee keehej mejeF&leheCes JeÀjC­eeme mebK­eeMeem$e ke ceevemeMeem$ee®ee

DeY­eeme lemes®e ­eesi­e ÒeeqMe#eCee®eer iejpe Demeles. DeÒeeqMeef#ele J­eJeÌleerme ÒeceeCe- efke®euevee®ee keehej JeÀjCes JeÀ"erCe keeìles

JeÀejCe les mekee&efOeJeÀ ke efJeÀceeve ÒeehleebJeÀeb®­ee yeeyele mebkesoveeMeerue Demeles.

Z ÒeehleebJeÀ: (Z- Scores)

ÒeceeCe efke®euevee®­ee cee$esle oMe&efkeuesu­ee ÒeceeeqCele ÒeehleebJeÀebleerue ÒeeefleefveefOeJeÀ mke©hee®es, kew­eJeÌleerJeÀ He´eHleebkeÀ ke ieìeleerue

efkeÐeeL­ee¥®­ee ceO­eceeve, ceO³e ­eeleerue HeÀjJeÀ cnCepes Z ÒeehleebJeÀ nesle.

Page 198: FYBA Psychology

Goe. 10 keer®­ee keiee&leerue `JeÀ' ­ee efkeÐeeL­ee&uee Yegieesue efke<e­eele 51 iegCe efceUeues. MeeUsleerue Flej efkeM$eeL­ee¥vee l­ee®e

efke<e­eele efceUeuesu­ee iegCeeb®es ceO­eceeve 40 DeeeqCe ÒeceeCe efke®eueve 10 Demeu­eeme, l­ee `JeÀ' veekee®­ee efkeM$eeL­ee&®ee

Yegieesueeleerue Z ÒeehleebJeÀ

51-40 = 11 = 1.1 Demee Demesue.

10 10

kejerue GoenjCeele pej ceO­eceeveehes#ee ÒeehleebJeÀ JeÀceer Demesue lej Z ÒeehleebJeÀ $e+Ce mke©heele ­esF&ue.

Z ÒeehleebJeÀe®es Ghe­eesie:-

SKeeÐee ÒeehleebJeÀe®es efJelejCeeleerue vesceJesÀ ef"JeÀeCe meebieles. Goe. efkepe­e veekee®­ee 9 ke<ee¥®­ee ceguee®es kepeve 40

efJeÀueesie´@ce Demeu­eeme Flej l­ee®e ke­ee®­ee cegueeb®­ee leguevesle l­ee®es kepeve JegÀ"s Deens ns Z ÒeehleebJeÀecegUs mecepeg

MeJeÀles.

efkeefkeOe ÞesCeeRceOeerue ÒeehleebJeÀebMeer oseqKeue leguevee MeJeÌ­e nesles. Goe. ieerleeves 72% iegCeebJeÀ efle®­ee jmee­eveMeem$e

heefj#esle efceUefkeues ke 61% peerkeMeem$eele efceUefkeues lej JeÀMeele efle®eer Òeieleer DeefOeJeÀ Deens ns mecepetve IesT

MeJeÀlees.

meebeqK­eJeÀer Devegceeve: (Statistical Inference)

ner meebeqK­eJeÀer Meem$ee®eer MeeKee vecegvee ieìe®­ee DeeOeejekej Devegceeve JeÀe{C­eeme ceole JeÀjles. DeefveeqM®elelee

Demeleeveener DeelceefkeMkeemeeves efveCe&­e IesC­ee®eer leeJeÀo ­ee®e Meem$eer­e MeeKescegUs efceUles. mebMeesOeJeÀebvee JeÀesCeles heefjCeece

DevegceeveeJeÀjerlee le­eej Deensle ke JeÀesCeles JesÀkeU ­eesiee­eesieeves efceUeuesues heefjCeece Deensle ­eeceOeerue HeÀjJeÀ ­ee MeeKescegUs

JeÀjlee ­eslees. DevegceeveelceJeÀ mebK­eeMeem$ee®­ee efkeefkeOe heOoleer Deensle. mebMeesOevee®­ee heOoleervegmeej, l­eeleerue mkeleb$e ke

Dekeuebefyele IeìJeÀebvegmeej mebK­eeMeem$eer­e heOoleer®eer efveke[ JeÀjekeer ueeieles. DevegceeveelceJeÀ mebK­eeMeem$eele efkeefkeOe

®ee®eC­eeb®ee keehej JesÀuee peelees. cegKelkes ìer- ìsmì, SHeÀ ìsmì ke JeÀe­emkeÌJesDej ìsmì (X2 test) F.

menmebyebOe: (Correlation)

’oesve IeìJeÀebceOeerue, oesve HeefjJele&keÀebleerue (Variables) efkebÀJee oesve keÀmeesì³eeb®³ee He´eHleekeÀebleerue HejmHej

mebyebOe cnCepes menmebyebOe nes³e.“ menmebyebOe oMe&efkeleevee lees Metv­e les + 1 DeeeqCe Metv­e les - 1 ­ee JeÀ#esle oMe&efkeuee peelees.

menmebyebOe leerve ÒeJeÀej®ee Demelees. DeeefCe ceevemeMeem$eeceO³es menmebyebOe vesnceer + 1 DeeeqCe Metv­e les – 1 Hes#ee keÀceer

Dee{Uttve ³eslees. Goe + 0.80, - 0.30 Fl³eeoer.

- Oeve menmebyebOe (Positive Correlation)

- $e+Ce menmebyebOe (Negative Correlation)

Page 199: FYBA Psychology

menmebyebOe oesve eEJeÀkee l­eentve DeefOeJeÀ ieesäeRceOes oseqKeue oeKeefkelee ­eslees.

1) Oeve menmebyebOe Demeu­eeme SJeÀe IeìJeÀele kee{ Peeu­eeme ogmeN­ee IeìJeÀelener kee{ nesles ke Ieì Peeu­eeme ogmeN­ee

IeìJeÀelener Ieì nesles. Goe. kee{l­ee ke­eeyejesyej mecepegleoejheCeener kee{lees eEJeÀkee J­eJeÌleer®eer pee[er JeÀceer Peeueer JeÀer

kepevener JeÀceer nesles.

2) $e+Ce menmebyebOe Demeu­eeme SJeÀe IeìJeÀele kee{ Peeu­eeme ogmeN­ee IeìJeÀele Ieì nesles ke SJeÀe IeìJeÀele Ieì

Peeu­eeme ogmeN­ee IeìJeÀele kee{ nesles, ­ee mebyebOeeuee $e+Ce- menmebyebOe cnCeleele. Goe. meeKejs®eer eEJeÀcele kee{u­eeme

efle®­ee ceeieCeerle Ieì nesles. eEJeÀkee ke­e kee{les leMeer DeheefjheJeÌkelee JeÀceer nesles eEJeÀkee kemlet®­ee Glheeovee®eer DeekeeJeÀ kee{ueer

JeÀer l­ee®eer eEJeÀcele JeÀceer nesles.

Oeve menmebyebOe- ke­e kee{ues JeÀer heefjheJeÌkelee kee{les.

ke­e kee{ues /heefjheJeÌkelee kee{ueer

$e+Ce menmebyebOe- Yeeke kee{ues JeÀer ceeieCeer Ieìles.

Yeeke kee{ues /ceeieCeer Ieìles.

3) Megv³e menmebyebOe (tero correlation)

pesJne SkeÀe IeìkeÀe®³ee (HeefjJele&keÀe®³ee) cegu³eele Jee{ Peeueer Demelee efkebÀJee Ieì Peeueer Demelee ogmeN³ee

HeefjJele&keÀe®³ee cegu³eele efJemkeÀUerle HeCes Jee{ efkebÀJee Ieì Ie[tve ³esles. efkebÀJee ogmeN³ee HeefjJele&keÀe®es cetu³e efmLej jenles DeMee

JesUer Metv³e menmebyebOe ³eslees. Goe meceepeMeem$e%eebvee Deeke´ÀcekeÀlee DeeefCe menkeÀe³e&Meeslelee ³ee oesve Jele&veHe´keÀejeceO³es

(IeìkeÀeceO³es) Megv³e menmebyebOe Dee{Utve Deeuee Deens. cnCepes p³eeb®³ee efþkeÀeCeer Deeke´ÀcekeÀlee Deens l³eeb®³ee efþkeÀeCeer keÀOeer

keÀOeer menkeÀe³e&Meerue les®es JeCe&ve Dee{Ules. lej keÀOeer keÀOeer Dee{Utve ³esle veener.

ÒeMve:

(1) efìhee Ðee:

(De) ceevemeMeem$eeceOeerue mebK­eeMeem$ee®ee Ghe­eesie.

(ye) keejbkeejerlee efkelejCe

(JeÀ) efke<eefcele keJe´À

([) ÒeceeCe efke®eueve

Page 200: FYBA Psychology

(2) ieeUuesu­ee peeiee Yeje:

(i) mebK­eeMeem$e cnCepes mebK­eelceJeÀ ceeefnleer pecee JeÀjCes, efle®eer ceeb[Ceer, ----------- ke DeLe&MeesOeve JeÀjCes

nes­e.

(ii) efouesues IeìJeÀ JeÀesCel­ee ÒeceeCeele efouesu­ee efvejefvejeU­ee keiee&le efkelejerle Peeues Deensle ns oeKeefkeCeeN­ee

heOoleerme, --------------- efkelejCe Demes cnCeleele.

(iii) meebeqK­eJeÀer ceeefnleer megmheäheCes ceeb[C­eemee"er ----------- ner veJeÀeMeeMeem$eer­e heOole keehejueer peeles.

(iv) ----------- oMe&efkeC­eeJeÀjerlee x ns heefjceeCe keehejleele.

(3) DeeJe=Àleer JeÀe{tve GoenjCes M$ee.

De) keejbkeejerlee yengYegpee

ye) meceleesue keJe´À

JeÀ) keleg&UeuesKe

[) mlebYeeuesKe

Page 201: FYBA Psychology

He´Lece Je<e& keÀuee

ceevemeMeem$e DeY³eemeHeef$ekeÀe ke´À.1

meeceev³e ceevemeMeem$e

met®evee ë (1) keÀesCelesner Hee®e He´Mve mees[Jee.

(2) meJe& He´Mveebvee meceeve iegCe Deensle.

1) ceevemeMeem$ee®eer J³eeK³ee efuene ceevemeMeem$ee®³ee cenlJee®³ee O³es³e ®e®ee& keÀje. 20

2) De) Devegceeefmle<keÀ keÀe³ee&®eer ceeefnleer Ðee. 10

Ye) ®esleeHesMeer®³ee mebj®eves®es efJeJes®eve keÀje. 10

3) efveês®es ìHHes keÀesCeles? efveêe efJeke=Àleer mHe<ì keÀje. 20

4) DeefYepeele DeefYemebOeeve Je meeOekeÀ DeefYemebOeeve n³ee meb%ee mHe<ì keÀje. 20

5) mce=leerueesHee®eer J³eeK³ee efuene. mce=leerueesHee®³ee He´keÀejeyeÎue ®e®ee& keÀje. 20

6) He´sjCes®eer J³eeK³ee Ðee. mce=leerueesHe He´keÀejeyeÎue ®e®ee& keÀje. 20

7) efìHee Ðee. keÀesCelesner ®eej 20

De) He´³eesie HeOole ye) ®esnN³eeJejerue neJeYeeJe

keÀ) yeesOeeJemLes®³ee HeeleU³ee [) mJeHveebvee®es efmeOoeble

F) MeejerefjkeÀ yeoue HeÀ) yeesOeelcekeÀ cetu³eceeHeve

8) yegOoercellee cnCepes keÀe³e? yegOoercelles®³ee efJeefJeOe efmeOoeblee®es JeCe&ve keÀje. 20

9) efìHee Ðee. keÀesCel³eener ®eej. 20

De) ceveesefJeMues<eCeJeeo (Psychoanalysis) ye) JebMeeiece #ecelee

keÀ) Deeke´ÀcekeÀlee [) meeceev³e DevegketÀueve mebj#eCe

F) celeercebolJe HeÀ) JesMuej®eer yegefOoceeHeve ®ee®eCeer

10) leeCeeMeer ue{e osC³eemeeþer DemeCeeN³ee efJeefJeOe leb$ee®es efJeJes®eve keÀje. 20

Page 202: FYBA Psychology

He´Lece Je<e& keÀuee

ceevemeMeem$e DeY³eemeHeef$ekeÀe ke´À.1

meeceev³e ceevemeMeem$e

met®evee ë (1) keÀesCelesner Hee®e He´Mve mees[Jee.

(2) meJe& He´Mveebvee meceeve iegCe Deensle.

1) ceevemeMeem$ee®eer J³eeK³ee Ðee DeeefCe ceevemeMeem$e DeYmeemeC³ee®³ee DeHe´e³eesefiekeÀ HeOoleer mHe<ì keÀje. 20

2) He=mìceppee mebmLes®es JeCe&ve keÀ©ve l³ee®es keÀe³e& efuene. 20

3) DeO³e³eve cnCepes keÀe³e? ³eesi³e He´³eesiee®³ee meen³eeves DeefYepeele DeefYemebOeevee®eer mebkeÀuHevee mHe<ì keÀje.20

4) De) efoIe&keÀeueerve mce=leer- keÀ#ee®eer ceeefnleer efuene. mce=leer megOeej HeOoleerJej efìHHeCeer efuene. 10

ye) He´yeueerkeÀjCee®³ee lekeÌl³eeJej ìerHe efuene. 10

5) mce=leerueesHee®eer J³eeK³ee efuene. mce=leerueesHee®³ee oesve IeìkeÀeb®eer ®e®ee& keÀje. 20

6) YeeJevesleerue uewefiebkeÀ Je meebmke=ÀeflekeÀ HeÀjkeÀe®eer meefJemlej ®e®ee& keÀje. 20

7) He´sjCee ner meb%ee mHe<ì keÀje. Hes´jCes®³ee He´®eesovee GlHeÊeer®es JeCe&ve keÀje. 20

8) leeCeeJee®eer J³eeK³ee Ðee. leeCeeJee®³ee efJeefJeOe GHeÊeeryeÎue ®e®ee& keÀje. 20

9) J³eefkeÌlecelJee®eer J³eeK³ee Ðee. J³eefkeÌlecelJeceeHevee®³ee efJeefJeOe HeOoleer®eer ®e®ee& keÀje. 20

10) kesÀvêer³e He´Je=Êeer Je HeefjJele&ve efMeue He´Je=lleer ceeHevee®eer ®e®ee& keÀje. 20

Page 203: FYBA Psychology

meboYe& met®eer

1) ceevemeMeem$e cetU uesKekeÀ efmemejsueer, oef#eCe DeeefMe³ee, cejeþer DeeJe=lleer efHeDejmeve

Sp³egkesÀMeve, F.me. 2008 Üejs HekeÀeefMele.

Page 204: FYBA Psychology

2) DeeOegefvekeÀ ceevemeMeem$ee®eer DeesUKe, He´e. keÀJeeCes megjsMe DeeefCe HemeejkeÀj Deejleer,

efJeHetue HeyueerkesÀMeve, efiejieebJe, cegbyeF& - 400 004.