SOMMERSYMFONI: American AlbumSøndag den 29. maj kl. 15.00

SOMMERSYMFONI: KærlighedshistorierSøndag den 5. juni kl. 15.00

SOMMERSYMFONI: Viva BrazilSøndag den 19. juni kl. 15.00

SOMMERSYMFONI: Isabelle Faust i PragSøndag 14. august kl. 15.00

Kr. 40

3

Søndag den 29. maj kl. 15.00

SOMMERSYMFONI: American AlbumLawrence Foster, dirigentToke Møldrup, celloBertel Haarder, oplæserTivoli Copenhagen Phil

Aaron Copland (1900-90): Lincoln Portrait (1942) (ca. 15’)

John Williams (f. 1932): Cellokoncert (1993-94/2015) (ca. 30’)

1. Theme and Cadenza 2. Blues 3. Scherzo 4. Song

PAUSE

Charles Ives (1874-1954): Three Places in New England (1903-1914/1929) (ca. 19’)

I. The “St. Gaudens” in Boston Common (Col. Shaw and his Colored Regiment)

II. Putnam’s Camp, Redding, Connecticut III. The Housatonic at Stockbridge

Leonard Bernstein (1918-1990): Symfoniske danse (1960) (ca. 22’)

1. Prologue 2. Somewhere 3. Scherzo 4. Mambo 5. Cha-Cha (Maria) 6. Meeting Scene 7. Fugue (Cool) 8. Rumble 9. Finale

Tak til den amerikanske ambassade for støtte til American Album-koncerten.

Koncerten optages og sendes på P2 den 31. maj

Tag med Helle og Alfredo Tesio på madeventyr til ROM

Om stolte traditioner, mad, mennesker og livet i den evige stad

Helle og Alfredo Tesio tager læseren med på en opdagelsesrejse gennem det autentiske romerske køkken. De fortæller lev­ende om råvarer, mad og passionerede mennesker på markeder, i special­butikker, hos grønthand­leren og bageren, i trattoriaer, osteriaer og på historiske restauran­ter, hvor også fortidens fortællinger og anekdoter skaber stemning. Bogen er fuld af gode opskrifter og gennemgår på sin egen drømmende måde den mad, der er blevet spist i Rom igen­nem århundreder. Af old­tidens romere, Romerkir­ken, det jødiske samfund, de fattige, aristokraterne og romantikerne.

 Scan QR­koden og læs uddrag fra bogen.

208 sider, vejl. pris 249,95 kr. Bogen kan købes på www.muusmann­ forlag.dk og hos boghandlere.

NY BOG

4 5

Mange vil få associationer til musikken fra patriotiske amerikanske film eller tv-serier, når Coplands nostalgiske toner indleder eftermiddagens koncert, og kompositionen er da også en slags underlægningsmusik til tekster af Abraham Lincoln – præsident under den amerikanske borgerkrig og kendt som præsidenten, der ophævede slaveriet.

Copland komponerede musikken i starten af 1942 på opfordring af dirigenten Andre Kostelanetz, der under indtryk af 2. ver-denskrig ønskede et musikalsk portræt af en ”eminent amerikaner”. Copland valgte Lincoln og skrev sin musik for symfoni- orkester og oplæser. Der læses op af Lincolns taler og breve, som Copland valgte, ikke blot ud fra hvor kendte de var, men også ud fra et indholdsmæssigt relevans-kriterium. Lyt med og bedøm selv teksternes relevans –også i dag!

Listen over oplæsere gennem tiderne er lang og imponerende. Man finder bl.a. navne som Neil Armstrong, Bill Clinton, Walter Cronkite, Katharine Hepburn, Tom Hanks, Samuel L. Jackson, Gregory Peck, Barack Obama og Margaret Thatcher på listen.

Mange kender nok Aaron Coplands ballet-musik Appalachian Spring, Billy the Kid og Rodeo og vil ikke mindst efter at have hørt Lincoln Portrait næppe undre sig over, at Copland også har en del filmmusik på sam-vittigheden. Det gælder i særdeleshed også for programmets næste komponist: John Williams har indtil videre været nomineret til 49 Oscars for sin musik til film som Star Wars, Indiana Jones, E.T., Jurassic Park og Schindlers Liste, men han udfolder heldigvis

også sine storslåede, symfoniske universer i koncertsalene. Et eksempel er cellokoncer-ten, som Williams komponerede til cellisten Yo-Yo Ma, og som blev uropført af Boston Symfoniorkester i 1994 med Williams selv som dirigent og selvfølgelig Yo-Yo Ma som solist.Koncerten har siden da været opført talrige gange i USA og indspillet på cd, men endnu aldrig været opført i Europa! Det er altså en ganske særlig begivenhed, der finder sted i Tivolis Koncertsal denne efter-middag, hvor cellisten Toke Møldrup træder frem foran orkestret som solist. Det sker i en nyligt revideret udgave af musikken, som blev spillet første gang den 28. april af Yo Yo Ma i Philadelphia – og altså nu raskt derefter af vores egen Toke Møldrup i København.

Møldrup har en livslang fascination af Wil-liams’ filmmusik og finder i cellokoncerten alt, hvad han kan ønske sig i den boldgade med et ægte ’helte-tema’ for celloen i 1. sats, en blues-inspireret 2. sats, et kapløb mel-lem orkester og solist i 3. sats og en nærmest syngende cello-stemme i finale-satsen, som Williams selv omtaler som en særlig hyldest til Yo-Yo Ma.

Med Charles Ives’ Three Places in New England forbliver musikken i den stærkt billedskabende afdeling. Hvor Williams var søn af en filmstudie-musiker, var Ives søn af en militærmusiker, og det hører man tydeligt i Ives’ viltre musik-sammensurium, hvor marchmusik, hymner, amerikanske folke-sange og andet godt dukker op på tæpper af både stærkt dissonerende klange og meget smukke strygerflader. Et umiskendeligt amerikansk landskab fremstår som resultat, hvilket også blev noteret, da Ives som en af

USA i det musikalske kalejdoskopAf Maria Frej, programchef

Inspireret af det amerikanske præsidentvalg tager sæsonens første SOMMERSYMFONI på en rejse i det amerikanske symfoniske musiklandskab og kommer undervejs om-kring både film, musical og en ægte ”maverick”.

de første amerikanske komponister fik sin musik opført uden for USA. ”Musikken nær-mest beskriver Amerika”, sagde man f.eks. da Three Places… blev spillet i Paris i 1930, og hvor man – ligesom vi i Tivoli i dag – måske ikke genkender alle de konkrete citater, men alligevel fuldstændig kan gribe værkets mening.

1. sats refererer til et monument, der hylder et ganske særligt regiment i den amerikan-ske borgerkrig: Det bestod udelukkende af afroamerikanere og led en trist skæbne med over 600 faldne i et slag mod Fort Wagner i South Carolina. I musikken høres både patriotiske krigs-sange og plantage-slavers sange. I 2. sats er der fest og ballade, når Ives fører os til den årlige 4th of July-fejring i Putnam’s Camp, hvor man hører et virvar af flere orkestre, men undervejs træder ind i en drengs drømmeverden, hvor en sorgfuld Frihedsgudinde åbenbarer sig. 3. satsen beskriver et pastoralt flodlandskab, hvor Ives har valgt at citere en hymne, frem for f.eks. en march.

Leonard Bernsteins Symfoniske danse fra musicalen West Side Story tager os fra naturen til storbyen, New York, hvor den moderne udgave af Romeo og Julie udspil-ler sig. Også med 60 år på bagen fremstår musikken knivskarp og hip med Bernsteins melodiske genistreger som f.eks. Somewhere og mesterlig brug af orkesterformatet. Dirigentstjernen Bernstein, der bl.a. i mere end 10 år var chefdirigent for New York Filharmonikerne, havde som komponist et stærkt ønske om at formidle musikken ud til et bredt publikum og rakte f.eks. ud mod jazz og populærmusik i bestræbelserne. Med West Side Story må man sige, at det virkelig lykkedes for Bernstein: Musikken satte helt nye standarder for niveauet i mu-sical-genren og opnåede en overvældende popularitet – herunder en Oscar i forbin-delse med musicalens filmatisering – og musikken går den dag i dag sin sejrsgang i både musical-opsætninger og i koncert-salene, som f.eks. i Tivoli i dag.

Lincoln-citaterne som læses op under Coplands værk er primært fra tre berømte taler: De første citater er fra hans årlige tale til kongres-sen, 1. december 1862, hvor amerikanerne slikker sårene efter et af borger- krigens blodigste slag, sla-get ved Antietam. Citatet, der taler om ”right and wrong” stammer fra The Great Debates of 1858, hvor slaveriet i Amerika er på dagsordenen. Det sidste citat handler igen om borgerkrigen og er fra 19. november 1863, hvor Lincoln indvier The Sol-diers’ National Cemetery. Talen kaldes Gettysburg Address.

6

Lawrence Foster, dirigent

Dirigenten Lawrence Foster er blandt de mest succesfulde amerikanske dirigenter med en fremtrædende karriere på begge sider af Atlanten. Han er særdeles anerkendt for sine dynamiske fortolkninger af moderne værker – fra Harrison Birtwistles Tragedia til Paul McCartney oratorium Standing Stone, side om side med repertoiret fra klassikken og romantikken, samt et bredt operarepertoire.

Foster har en særlig stjerne hos (Tivoli) Co-penhagen Phil og blev udnævnt til orkestrets æres-gæstedirigent for en tre-årig periode fra sæsonen 2014/15. Foster har i årenes løb været chefdirigent for adskillige orkestre, Barcelona Symfoniorkester, Jerusalem Sym-foniorkester, Houston Symfoniorkester og Gulbenkian-orkestret i Lissabon. Foster er desuden en efterspurgt operadirigent og har bl.a. været chefdirigent for Montpellier-ope-raen. I dag er han chefdirigent for operaen i Marseille og Marseille Filharmonikerne.

Toke Møldrup, cello

Tivoli Copenhagen Phils solocellist, Toke Møldrup, debuterede i 2005 fra solistklassen i København som elev af professor Morten Zeuthen, og Politikens anmelder tildelte debutkoncerten 6 hjerter under overskriften: ”Toke Møldrup er morgendagens mand”. Møldrup har vundet priser i flere konkur-rencer – blandt andet 1. prisen i Melbourne

International Chamber Music Competition i Australien i 2003 som medlem af den danske strygekvartet Paizo. Han vandt Den Danske Strygerkonkurrence i 2006, og i 2007 EBU-konkurrencen ”New Talent International Music Competition” i Bratislava. Møldrup har jævnligt optrådt som solist med de danske orkestre og er blevet tildelt flere hædersbevis-ninger, bl.a. Dronning Ingrids Hæderslegat, Jakob Gade Prisen og Musikanmelderringens Kunstnerpris. Han har givet koncerter i bl.a. Carnegie Hall, Wigmore Hall og Musikverein i Wien og spillet ved en række internationale festivaler. For ganske nylig har Møldrup sam-men med violinisten Lars Bjørnkjær og pia-nisten Katrine Gislinge dannet Den Danske Klavertrio, som allerede har udgivet en cd og spillet koncert i Carnegie Hall.

Møldrup blev ansat som solocellist i Copen-hagen Phil i 2010.

Bertel Haarder, oplæser

Bertel Haarder har siden juni 2015 været kirke- og kulturminister i Danmark – og det er ikke mindre end hans niende ministerpost i sine flere end 40 år i Folketinget. I flere end 15 år heraf har Haarder været undervisnings-minister. Haarder blev medlem af Folketin-get for partiet Venstre i 1973 og er med andre ord en af de mest erfarne politikere i landet. Han anses som en af sin generations vigtigste Venstre-ideologer. Bertel Haarder er søn af en højskoleforstan-der og uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet – men allerede inden da læste han jura et år i USA – og kender Lincolns Gettys-burg-tale ”næsten udenad”. Han har desuden et tæt forhold til klassisk musik, hvad seerne bl.a. har kunnet opleve i DR1’s Maestro i 2012.

© N

ikolaj Lund

Vi sætter en ære i at behandle digsom vi gerne selv vil behandles.

Almen tandbehandling.Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tand-blegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt.

En af Danmarks mest erfarne Implantat Klinikker.Siden 1995 har vi udført disse komplicerede be-handlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz- ingen billige kopi produkter. Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden.

Tandlægerne Tove Thrane og Peter Gade.

““

* når indiceret i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Forum Tandlæge- & Implantatcenter

H.C. Ørsteds Vej 50 C, st.1879 Frederiksberg Cwww.forumtand.dkmail@forumtand.dk

Gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation. Tlf.: 38 34 42 22 Man-tor: 08.00-18.00 • Fre: 08.00-13.00

KUPON - Gratis panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.forumtand.dk under ”patient udtalelser”.

Da jeg kom ind til tandlægen, �ik jeg en meget omhyggelig gennemgang af mine tænder. Jeg blev grundig og forståeligt informeret om hvad der kunne gøres med mine tænder - også om prisen samt hvad jeg kunne forvente undervejs i behandlingsforløbet...

Læs hele Lisbeths beretning på www.forumtand.dk.

8 9

Søndag den 5. juni kl. 15.00

SOMMERSYMFONI: Kærlighedshistorier

Mario Venzago, dirigent

Niklas Walentin, violin

Tivoli Copenhagen Phil

Leos Janácek (1854-1928):

Jalousi (1894) (ca. 6’)

Edward Elgar (1857-1934):

Violinkoncert i b-mol, op. 61 (1909-10) (ca. 48’)

1. Allegro

2. Andante

3. Allegro molto

PAUSE

Richard Strauss (1864-1949):

Don Juan, tonedigt for orkester, op. 20 (1888-89) (ca. 17’)

Maurice Ravel (1875-1937):

Daphnis og Chloé, suite nr. 2 (1913) (ca. 17’)

1. Lever du jour

2. Pantomime

3. Danse générale

Den schweiziske dirigent Mario Venzago er chefdirigent og kunstnerisk leder for sym-foniorkestret i Bern og er desuden tilknyt-tet det anerkendte finske orkester Tapiola Sinfonietta. Før Venzago kastede sig over karrieren som dirigent, var han koncertpia-nist og har optrådt som sådan i hele Europa som solist og akkompagnatør.

Venzago har været chefdirigent for operaen i Graz, Graz’ Filharmoniske Orkester, Basel Symfoniorkester, Göteborg Symfoniorkester og Indianapolis Symfoniorkester. Fra 2010 til 2014 var han chefdirigent for det britiske kammerorkester Royal Northern Sinfonia. Venzago har dirigeret orkestre som Berliner Filharmonikerne, Gewandhaus-orkestret i Leipzig og London Filharmonikerne, og han er tilbagevendende gæstedirigent for en række nordiske symfoniorkestre.

I 2009 indspillede Venzago Elgars cello-koncert med DR SymfoniOrkestret med Sol Gabetta som solist. Indspilningen lå i top 10 på den tyske hitliste i flere måneder og præ-mieredes med en udnævnelse til “Editor’s Choice” i det prestigefyldte engelske musik-magasin Gramophone med ordene: …”en hjertelig, tonalt afrundet præstation, intim og helt i ét med Mario Venzagos subtile håndtering af det orkestrale arrangement.”

Mario Venzago, dirigent

© Th

orbjørn Fessel

Niklas Walentin er en komet på den danske violinstjernehimmel – årgang 1994 – men allerede mere end godt på vej til en inter-national karriere med sin virtuose teknik og personlige, musikalske stil, der på samme tid hylder en gylden tradition hos historiens store violin-maestroer og et moderne, ung-dommeligt ’drive’.

På Det Kongelige Danske Musikkonservato-rium studerer Walentin både i solistklassen som violinist og i solistklassen for ensembler med sin trio, Trio Vitruvi. Han har i en perio-de også studeret på konservatoriet i Lugano, Italien. Walentin har vundet stort set alt, hvad der findes af danske klassiske konkurrencer og priser.  I 2012, som 18-årig, vandt han hele tre priser i Carl Nielsen-konkurrencen. I 2013 blev han tildelt DR P2s Talentpris – samme år modtog han Statens Kunstfonds Ung Elite-støtte. Og i 2014 vandt han med Trio Vitruvi DR’s Kammermusikkonkurrence. Særlig aktuel er Musikanmelderringens pris, som han modtog i 2015 og nu kvitterer for med koncerten i Tivolis Koncertsal.

Walentin har tidligere optrådt med Tjajkov-skijs violinkoncert foran Sønderjyllands Symfoniorkester og Carl Nielsens violin-koncert med Copenhagen Phil. I Carnegie Hall har han optrådt i et rent Carl Nielsen-recitalprogram. Man finder allerede hele to cd’er på Walentins udgivelsesliste: En cd med værker af bl.a. Bach, Paganini og Ysaÿe, og en ren Carl Nielsen-udgivelse.

Niklas Walentin, violin

© A

lberto Venzago

10 11

’Her kommer jeg’ – kæk og selvsikker entre-rer den spanske libertiner Don Juan scenen i Strauss’ symfoniske digt. Og ikke længe efter starter selvfølgelig en smægtende kurtisering… Også i Strauss’ partitur er der inskriptioner, nemlig citater fra Nikolaus Lenaus Don Juan-digt, men som publikum behøver man slet ikke disse tekst-bidder: Det er let at følge med musikalsk og forestille sig kvinderne, som Don Juan bedårer, og høre, hvordan alvoren indfinder sig un-dervejs – for kærlighed er jo trods alt ikke kun skæg og ballade. Dramaet udfolder sig. Kampen med en af de forførte kvinders far (Kommandanten) hvirvler frem og tilbage. Og Don Juan ender med at falde i kampen – måske nærmest med vilje i melankoli og modløshed over tilværelsens hulhed og egen manglende evne til at kunne være i et ægte kærlighedsforhold?

Så desillusioneret kan man jo ikke efterlade

publikum. Der må naturligvis en ’happy end’ til i en koncert med overskriften Kærlig-hedshistorier. Den kommer med Ravel og hans passionerede balletmusik om Daphnis og Chloé. Forhistorien til suite nr. 2 er kort fortalt, at Chloé ganske dramatisk er blevet bortført af nogle pirater. Guden Pan træder hjælpende til og får forenet de to elskende igen. I suiten opfører parret som tak en dans om Pan og nymfen Syrinx – Pans fløjte høres tydeligt i musikken – og historien slutter i et eksalteret klimaks, hvor Daphnis og Chloé falder i hinandens arme.

Ravels i starten meget drømmende musik er en perfekt afslutning på en eftermiddag i kærlighedens tegn, hvor man altså har været gennem et følelsesregister fra dyster jalousi over engelsk romantik til skæbnesvangert drama med døden til følge – og så med Ravels meget fysiske, frenetiske dans som punktum.

Nogle kærlighedshistorier er enkle og ligetil. Andre er mere dystre og komplicerede, og til denne kategori hører absolut historien i Janáceks opera Jenufa, som han brugte henved 10 år på at komponere – alt imens hans datter, til hvem operaen er dedikeret, lå for døden. Meget kort fortalt handler operaen om en kvinde mellem to brødre, en graviditet som ender med et barnemord, en jaloux mand som vansirer kvinden Jenufa, men som hun trods dette ender med at elske og blive gift med. Det er selvsagt ikke nogen munter historie, selvom den ender relativt

lykkeligt med tilgivelser på kryds og tværs. Til Jenufa komponerede Janácek indled-ningsvist en ouverture, som han 10 år senere så valgte ikke at bruge alligevel. Den blev i stedet til den selvstændige koncertouverture Jalousi. Musikken bygger på den tjekkiske folkesang Zarlivec, ”Den skinsyge mand”, hvor en værre bandit synger, at han hellere vil hugge hovedet af kvinden, end at lade en anden elske hende, når han selv er borte. Som det måske er med jalousien, er musik-ken stormfuld, varmblodet og dramatisk med masser af underliggende spændinger.

Kærligheden i Elgars violinkoncert er an-derledes romantisk. Elgar maler med store, længelsfulde og lidenskabelige penselstrøg, hvormed man kommer vidt omkring, uden at det nogensinde kammer over og bliver farligt som hos Janácek.

I partituret finder man en gådefuld inskrip-tion, som oprindeligt er et roman-citat: ”Aquiestá encerrada el alma de .....” – ”heri er nedfældet sjælen tilhørende …..” Musik-forskere har selvfølgelig brugt de seneste 100 år på at løse denne gækkebrevsgåde: Hvilken sjælfuld person med fem bogstaver i sit navn kan der være tale om? Uden at det fuldstændig kan bevises, forekommer en vis Alice Stuart-Wortley at være den muse, Elgar havde i tankerne. Der er dog bred enighed om, at Elgar i givet fald nok havde et plato-nisk forhold til denne Alice – han var jo trods alt englænder og i øvrigt vistnok lykkeligt gift. Hans eventuelle passion for Alice skøn-nes derfor at være kanaliseret ind i værket. Hurra for det – for mystikken i værket såvel som i kærligheden!

Kærlighedens veje og vildvejeAf Maria Frej, programchef

Kærlighedens mange ansigter tages under behandling denne eftermiddag – fra jalou-siens komplicerede væsen til en happy end for to elskende, efter at de er gået så grueligt meget igennem.

François-Louis Français: Paysage avec Daphnis et Chloé.

© Th

orbjørn Fessel

12 13

Søndag den 19. juni kl. 15.00

SOMMERSYMFONI: Viva Brazil

Jonathan Stockhammer, dirigent

Egberto Gismonti, klaver

Tivoli Copenhagen Phil

Arthur Honegger (1892-1955):

Rugby (1928) (ca. 9’)

Claude Debussy (1862-1918):

Jeux (1913) (ca. 20’)

Bohuslav Martinu (1890-1959):

Half-Time (1924) (ca. 10’)

PAUSE

Egberto Gismonti (f. 1947):

Strawa no Sertão (ca. 8’)

7 Anéis (ca. 10’)

Música de Sobrevivencia (ca. 11’)

Frevo (ca. 6’)

Koncerten optages og sendes på P2 den 24. juni

Den amerikanske dirigent Jonathan Stock-hammer bor i Tyskland og har et bemærkel-sesværdigt vidtspændende virke; fra opera over det symfoniske kernerepertoire til den helt nye musik – og herunder også afstikkere til andre musikalske genrer.

Stockhammer var under sine studier i Los Angeles assistent for Esa-Pekka Salonen hos L.A. Phil og flyttede efterfølgende til Tysk-land for at kunne arbejde med ny musik-ensembler som f.eks. Ensemble Modern. Det moderne repertoire er også centralt for operaområdet, som i dag udgør hovedpar-ten af Stockhammers opgaver. F.eks. dirige-rede han New York City Opera i opførelsen af Sonningpris-modtageren Thomas Adès’ opera Powder her Face. I marts 2016 diri-gerer han opsætningen af Peter Eötvös’ Tre Søstre på Statsoperaen i Wien.

Stockhammers interesse for genrekrydsende projekter er løbende kommet til udtryk, f.eks. i Ensemble Moderns projekt med mu-sik af rockmusikeren Frank Zappa, hvilket indkasserede en Echo Klassisk Award. Han har derudover bl.a. dirigeret indspilningen af pop-duoen Pet Shop Boys musik til stum-filmklassikeren Panserkrydseren Potemkin, og projekter med jazzmusikerne Chick Co-rea, Gary Burton og Sydney Symfoniorkester, hvilket udløste en Grammy i 2009.

Jonathan Stockhammer, dirigent

Den brasilianske musiker og komponist Egberto Gismonti er en verdensmusiker, som i sjælden grad har brudt igennem internationalt og vundet anerkendelse i den brede musikver-den – fra jazzmiljøet til det klassiske musikliv.Han har studeret hos den legendariske musikpædagog Nadia Boulanger, som andre komponister fra nær og fjern – f.eks. Stravin-sky, Philip Glass, Aaron Copland, Piazzolla – og her fået undervisning og sparring i kom-position. Hans musik trækker tråde tilbage til Heitor Villa-Lobos i måden, hvorpå hjem-landets folkemusik i dens mange forskellige former bliver en væsentlig inspirationskilde. Gismonti er samtidig en brillant musiker, både som guitarist og pianist, og han har i en menneskealder turneret verden rundt og optrådt i på verdensmusikscenerne med en række forskellige konstellationer.

Også jazz-scenerne bliver indtaget, f.eks. i det berømte jazztrio-samarbejde med den norske saxofonist Jan Garbarek og den ame-rikanske bassist Charlie Haden, der udgav tre cd’er på pladeselskabet ECM. Det er også på ECM man finder cd’en med Gismontis samar-bejde med det litauiske stats-symfoniorkester: Meeting Point, der skaber et særdeles vellykket møde mellem brasiliansk musik, improvisa-tion og den europæiske klassiske musiktradi-tion. Projektet har Gismonti fortsat med f.eks. Japans Filharmoniske Orkester og nu med Tivoli Copenhagen Phil.

Egberto Gismonti, klaver

© M

arco Borggreve

14 15

kun to uger inden Sacres, og det var på balletten Jeux – der betyder spil – med musik af Debussy. Balletten blev hverken en overvældende succes eller en skandale, som i tilfældet Sacre, men Debussys musik står ikke desto mindre tilbage som et mesterværk. Det var samtidig Debussys sidste værk for symfoniorkester.

Handlingen i balletten er ganske enkelt, at en mand og to kvinder spiller tennis i en park i skumringen, mister bolden og begyn-der at lede efter den. Der opstår en magisk stemning, hvor de tre personer begynder at lege børnelege – skjul, fangeleg osv. – alt imens mørket falder på. Det ender med kys og kærlig omfavnelse, som bliver afbrudt af en pludselig tennisbold, der kastes ind til dem. Overraskede og lettere chokerede forlader de skyndsomst området.

Musikken ping-ponger ikke frem og tilbage som en tenniskamp. Der spilles jo reelt hel-ler ikke meget tennis i balletten. Musikken hvirvler derimod rundt i luften som 100 ten-nisbolde med masser af skift i tempo, moti-ver, stemninger… Nogen har talt sig frem til ca. 60 temposkift i løbet af de ca. 20 minut-ter stykket varer! Alligevel er der en stærk overordnet ’debussysk’ linje i det tonale og harmoniske univers, hvor man befinder sig i en musikalsk drømmeverden, der glitrer mange-facetteret som solens reflekser på en bølgende havoverflade.

Selvom koncertens anden del med verdens-stjernen Egberto Gismonti som hovedper-son så afgjort rykker til det OL-aktuelle land Brasilien, er der faktisk tråde til Frankrig:

Gismonti har nemlig studeret hos den navn-kundige Nadia Boulanger i Paris og dedike-ret sit værk Strawano Sertão til en anden af hendes elever: Igor Stravinsky. Stykket er en musikalsk fiktion med kærlighed og humor, der med Gismontis ord ”placerer Stravin-sky i nordøst-Brasiliens musiklandskab”. At Brasilien er en stærk musikalsk kilde for Gismonti, både som komponist og solist, kommer stærkt til udtryk også i det reste-rende program, der præsenterer hans hits 7 Aneis og Frevo i symfoniske klæder, samt hans værk Música de Sobrevivencia, der for-tæller vigtige kapitler af Brasiliens historie. I starten beskriver musikken striden mellem de brasilianske indianere og de ’fremmede’ – europæere og afrikanere. Lidt efter lidt opdager de stridende parter dog, hvor meget de har til fælles. 500 år senere ser vi så resul-tatet: dagens Brasilien med sit særlige mix af folkeslag, som det er lykkedes at bringe sammen i fredelig sameksistens.

Med mestre som Gismonti kommer man i tanke om, at der – ligesom når det handler om sport – må være en ganske særlig indre flamme og dedikation, som sammen med timevis af øvning løfter kunstneren op på det topniveau, vi andre så heldigvis har mulig-hed for at glæde os over.

Nogen gange kan man få det indtryk, at den klassiske musik befinder sig i et reservat uden forbindelse til den verden, vi ellers går rundt i til daglig. På godt og ondt – som var den en ø fjernt fra verdens larm og støj. Men der er også eksempler på, at musikken ryk-ker ind i den jordnære hverdags-arena, f.eks. når komponister vælger at relatere til noget så profant som sport.

Det gør bl.a. Honegger og Martinu i forsøg på at understrege den klassiske musiks samtidig-hed og aktualitet. Og i en glad fascination over omverdens-fænomener som nu f.eks. sport.

I antikkens Olympiske Lege hang sport og kunst naturligt sammen. Legene var ikke blot en sportsbegivenhed med konkurrencer i løb, femkamp og boksning. Det var også en kulturbegivenhed for kunstnere og filosoffer med forelæsninger, udstillinger, koncerter m.m. Dette lå i forlængelse af de græske idealer om det hele, ædle menneske – den sunde sjæl i det sunde legeme.

De moderne Olympiske Lege tænkte i samme baner, og man kunne således ved åbningsceremonien i 1896 høre en olym-pisk hymne komponeret af græske Spyros Samaras. Lige siden har der været adskillige olympiske bestillingsværker – fanfarer, hym-ner osv. – ligesom der i perioden 1912-1948 endda var særlige konkurrencer inden for de skønne kunster: arkitektur, billedhugger-kunst, malerkunst, litteratur og musik. I 1924 sad f.eks. Selma Lagerlöf og Igor Stravinsky i juryen. Konkurrencerne blev siden erstattet af andre typer kulturbegivenheder i forbin-delse med OL – i Rio 2016 f.eks. det store kulturprogram: Celebra.

Som sagt er Honegger og Martinu eksempler på komponister, der – uden at have deltaget i en konkurrence eller at have fået en særlig bestillingsopgave på en sportshymne eller -fanfare – har ladet en direkte fascination af sport skinne igennem i musikken. Honegger kunne lide rugbyens spontanitet og fysiske umiddelbarhed. Han beskriver i en pro-gramnote, hvordan han i musikken prøver at fange det vilde, det abrupte og kaotiske i sporten, angreb og modangreb. Værket er en del af hans trilogi Mouvements Sympho-niques, hvor man også finder den populære Pacific 231, der illustrerer et lokomotiv.

Martinu færdedes i samme boldgade – han komponerede f.eks. musik som hyldest til flyvemaskiner, og så altså Half-Time, der er inspireret af amerikansk fodbold. Det er voldsom og larmende musik – det må have været et højdramatisk opgør dér på banen – og til tider triumferende og pompøst. Man kan måske nok få brug for en ’time-out’ bagefter.

Begge værker er fra 1920’erne med franske forbindelser: Tjekkiske Martinu opholdt sig i flere omgange i Paris, hvor han sugede til sig af det pulserende musikliv, og nok var Honegger født af schweiziske forældre, men han boede i Frankrig det meste af sit liv. Med Debussy går koncerten så helt ind til kernen af det franske musikliv, som de to yngre komponister står på skuldrene af: Vi går nemlig til balletpremiere på Ballet Russes i Paris 1913.

Hvis tankerne fluks farer til Stravinskys Sacre du Printemps, er det ikke helt forkert. Men faktisk var der samme steds en premiere

En musikalsk tour de forceAf Maria Frej, programchef

Inspireret af OL i Brasilien kommer eftermiddagens SOMMERSYMFONI først omkring værker med sportsaspekter, hvorefter den brasilianske superstjerne Egberto Gismonti går på scenen.

16 17

Tivoli Copenhagen Phil er et fuldt besat symfoniorkester bestående af godt 70 musikere, der spiller sommeren igennem i Tivoli. Om vinteren hedder orkestret Copenhagen Phil – hele Sjæl-lands Symfoniorkester – og er et landsdelsorkester, der både spiller i Konservatoriets Koncert-sal på Frederiksberg og rundt omkring på Sjælland.

Gennem de seneste år har orkestret markeret sig dels ved at tiltrække store internationale dirigenter og solister, dels ved at udforske og udfordre den klassiske koncertgenre i samarbejde med alternative koncertkoncepter og i forskellige cross-over-projekter.

Når orkestret om sommeren forvandler sig til Tivoli Copenhagen Phil står der også interna-tionale solister og dirigenter på scenen, ligesom der er tradition for flotte operakoncerter og plads til de mere populære klassiske koncertformer, som f.eks Tivoli-toner på Plænen, film- og syng-med-koncerter.

Tivoli Copenhagen Phil

1. VIOLIN Erik Heide / Jon Gjesme / Frederik Øland (orlov) / (koncertmestre) Anne Søe Dmitri Vaskovich Andreas Orlowitz Kirsten Waaben John Bak Dinitzen Laura Aaberg Kærn Robert Vadasz Gunvor Sihm Vakant Vakant Vakant

2. VIOLIN Yuko Yasui / Kirstine Futtrup Charlotte Ullner Helene M-A Bordonaro Idinna Alsbirk Lützhøft Bolette ThurøeJanina Müller Jeanine MarkleyCæcilie Holst AndersenVakant Vakant

BRATSCH Bernd Rinne / Eva Katrine Dalsgaard Kathryn Ridley Marie Louise Broholt Jensen Ninnie Isaksson Charlotte Poulsen Kragh Rasmus Nørby Jakup Lützen Vakant

CELLO Richard Krug / Toke Møldrup Nille Hovman Steffen Helmuth Halina Wigocka Wamberg Wiebke Vestergaard Lennart Jarde

KONTRABAS Olle Davidson Stephen Buckley Troels Nielsen Andrew Stalker Vakant

FLØJTE Kristina Ersson Anna Juuliska Nykvist Viveca Löfgren

OBO Andreas Fosdal Lars Algot Sørensen Birgitte Lindum

KLARINET Giovanni Punzi Jesper Helmuth Madsen Tage Christensen

FAGOT Karen Lassen Signe Haugland Vakant

HORN Jakob Keiding / Johan Åhnberg Piet Castillo Thomas Ekman Christian Vinther

TROMPETKjell-Åke Andersson Gorm Hovaldt Niels-Jørn Jessen

BASUN Christian Schmiedescamp Vakant Martin Reinhardt

TUBA Vakant

PAUKER Harry Teahan

SLAGTØJ Rico Sindberg Benjamin Fox

HARPE Vakant

CHEFDIRIGENT Toshiyuki Kamioka 1. GÆSTEDIRIGENT Santtu-Matias Rouvali ÆRES-GÆSTEDIRIGENT Lawrence Foster

Champagnegaloppen – en klassisk musikforlystelse for børn.Musikere fra Tivoli Copenhagen Phil spiller også en vigtig rolle i Tivolis nye satsning på for-midling af klassisk musik til børn.

Hver lørdag kl. 14 kan man således opleve fire musikere spille i Champagnegaloppen. Champagnegaloppen inviterer børn i aldersgruppen ca. 6-9 år på en karavane i Akvariet og Tivolis Koncertsal, hvor komponisten Lumbye stolt fortæller om sin musik, og hvor man også møder balletpiger fra Tivolis Ballet Skole og børn fra Tivoli-Garden.

Turen tager ca. 25 og er ganske gratis.Læs mere om Champagnegaloppen på tivoli.dk/sommerklassisk/junior

18 19

Søndag 14. august kl. 15.00

SOMMERSYMFONI: Isabelle Faust i Prag

Antonello Manacorda, dirigent

Isabelle Faust, violin

Tivoli Copenhagen Phil

Bedrich Smetana (1824-1884):

Ouverture til Den solgte Brud (1866) (ca. 7’)

Antonín Dvorák (1841-1904):

Violinkoncert i a-mol, op. 53 (1879) (ca. 32’)

1. Allegro ma non troppo

2. Adagio ma non troppo

3. Finale. Allegro giocoso, ma non troppo

PAUSE

Antonín Dvorák:

Symfoni nr. 9 i e-mol, ’Fra den nye verden’, op. 95 (1893) (ca. 42’)

1. Adagio – Allegro molto

2. Largo

3. Scherzo: Molto vivace – Poco sostenuto

4. Allegro con fuoco

Italienske Antonello Manacorda har siden 2010 været kunstnerisk leder for Kammer-akademie Potsdam og har fra 2011 tillige været chefdirigent for det hollandske Het Gelders Orkester. Før det var han chefdi-rigent for I Pomeriggi Musicali i Milano. Udover de to nuværende stillinger gæste-dirigerer han også orkestre som Frankfurt Radiosymfoniorkester, Helsinki Filharmo-nikerne, BBC Filharmonikerne, Det skotske Kammerorkester, finske Tapiola Sinfonietta og Det svenske Kammerorkester. Sæsonen 2015-16 har bl.a. budt på debut med Göte-borg Symfoniorkester, Islands Symfoni-orkester og Frankfurter Museumsorchester på Alte Oper.

Manacorda er uddannet violinist og har væ-ret med til at grundlægge Mahler Chamber Orchestra (en professionel udløber af Gustav Mahler Jugendorchester under daværende ledelse af Claudio Abbado), hvor han var vicepræsident i 8 år og derudover orkestrets koncertmester. Et legat fra hjembyen, Torino, gjorde det muligt for ham at forfølge drøm-men om at blive dirigent med to års studier hos Jorma Panula i Helsingfors. Manacorda har ved flere lejligheder haft et udbytterigt samarbejde med Isabelle Faust – både med orkestret i Potsdam og Tyske Statsfilharmoni Rheinland-Pfalz, ligesom han har været so-list med Mahler Chamber Orchestra i netop Dvoráks violinkoncert.

Antonello Manacorda, dirigent

Den tyske violinist Isabelle Faust vandt i 1993 den prestigefyldte Paganini-konkur-rence og har siden været en af verdens mest efterspurgte violinister. Hun kendetegnes af særdeles indsigtsfulde fortolkninger af violin-litteraturen og færdes ubesværet både i det traditionelle kernerepertoire og i den helt nyskrevne musik. F.eks. har Faust ur-opført musik af bl.a. Messiaen og Widmann og samtidig vundet en række priser for sine indspilninger af Bach og Beethoven.

Ser man på sæson 2015/16 finder man et tilsvarende bredt billede: Faust spiller Bergs violinkoncert med Boston Symfoniorke-ster under ledelse af Andris Nelsons, og i samme sæson Mathias Pintschers kun få år gamle violinkoncert med Suisse Romande-orkestret og et rent Beethoven-program med Champs-Èlysées-orkestret under Philippe Herreweghes dirigentstok. Faust har optrådt kammermusikalsk og foran orkestre verden over, f.eks. under dirigenter som Abbado, Jansons og Haitink.

Listen med cd-udgivelser er lang, og listen over priser ligeså imponerende med både den franske Diapason d’Or, den tyske Echo Klassik, den britiske Gramophone Award og såmænd japanske Record Academy Award repræsenteret.

Isabelle Faust, violin

© N

ordicartistsmanagem

ent

20 21

Begynder man at læse om Prags historie, må man starte helt tilbage omkring år 870, hvor Prags Borg stod færdigbygget. Borgen blev efter sigende opført på foranledning af prin-sesse Libuše, som i 600-tallet regerede over det tjekkiske landområde, og som forudså en stor fremtid for byen. Prag har da også gennem århundrederne vokset sig stor og magtfuld og tiltrukket åndspersoner fra nær og fjern, alt imens forandringerne har bølget hen over byen og landet, hvor man gennem historien støder på osmannere og habs-burgere, tyskere og østrigere, indtil vi når frem til 1800-tallet, hvor Prag som Bøhmens hovedstad var centrum for den tjekkiske nationalbevægelse. Tjekkerne ønskede auto-nomi, hvilket lykkedes efter 1. verdenskrig, hvor det østrig-ungarske kejserrige faldt, og hvor Tjekkoslovakiet blev oprettet.

De nationalistiske strømninger prægede selvfølgelig ikke kun det politiske klima, men også kultur- og musiklivet i 1800-tallets Prag, hvor man bl.a. finder komponisten Smetana – ’den tjekkiske musiks fader’. Tituleringen skyldes netop anstrengelserne for at kom-ponere en tjekkisk, national musik, hvilket Smetana bl.a. gjorde ved at lade sig inspirere af bøhmisk folkemusik og ved at relatere til tjekkisk historie. Smetana komponerede f.eks. den symfoniske cyklus Má Vlast (Mit Fædreland), som skildrer landets historie, landskaber og legender, ligesom Smetana skrev en opera om prinsesse Libuše.

En anden kendt Smetana-opera er Den solgte Brud, som i bedste nationalromanti-ske ånd fik en tjekkisk landsby som arena for sin handling. Her møder vi Marenka og Je-nik, som elsker hinanden, men som selvføl-gelig må gennemgå alskens forviklinger før det hele ender lykkeligt. Der er f.eks. trusler om tvangsægteskab, der er cirkus i byen, og

en bjørn der slipper løs, der er hemmelige faderskaber på spil og snedige aftaler på kryds og tværs. Komedien blev dog trods bestræbelserne på at bidrage til den tjekkisk-nationale strømning ikke nogen stor succes ved uropførelsen i Prag i 1866. Det blev deri-mod en opførelse i Wien i 1892 – otte år efter komponistens død – der blev grundlaget for operaens succes, ikke mindst internationalt, initieret af en begejstret Mahler, der i sin egenskab af dirigent tog værket på repertoi-ret både i Wien og New York.

I dag er Smetanas musik dog også stærkt feteret i sit hjemland – f.eks. spilles Má Vlast hvert år den 12. maj – Smetanas dødsdag – på den store musikfestival Prag Forår.

Komponisten Dvorák fulgte i Smetanas spor med hensyn til at lade sig inspirere af tjekkisk folkemusik og søge en nationalistisk tone i sine værker. I modsætning til Smetana oplevede Dvorák selv sit internationale gennembrud. I forbindelse med en østrigsk komponistkonkurrence, som Dvorák vandt i 1874, 1876 og 1877, blev den begavede tjek-kiske komponist nemlig ’opdaget’ af Brahms, som sad i konkurrencens jury.

Det var således Brahms, der introducerede Dvorák til den berømte violinist Joseph Joachim. Joachim opfordrede fluks Dvorák til at komponere en violinkoncert, hvilket han så gjorde. Violinkoncerten er fuld af inspiration fra den slaviske folkemusik; smukke enkle melodier, til tider næsten im-provisatoriske udtryk og dansende karakte-ristika – nogen vil måske genkende noget af materialet i Dvoráks Slaviske danse.

Det blev dog ikke Joachim, der et par år se-nere uropførte Dvoráks violinkoncert, trods det at stykket blev dedikeret til ham. Der

Velkommen til PragDenne eftermiddag foregår i 1800-tallets i Prag, hvor der lyder nationalromantiske, tjekkiske toner fra Smetana og Dvorák, også når vejen lægges forbi USA.

var åbenbart for mange ting i værket, som ikke faldt i Joa-chims smag. Måske netop de lidt utraditionelle elementer og tilgange fra det folkemusikin-spirerede?

Dvorák spillede i øvrigt selv violin og ernærede sig i en periode som musiker i Prag, hvor han bl.a. oplevede at blive dirigeret af sit idol Wagner på nationalteatret. Han sad bl.a. i orkestret, da Smetana dirige-rede sin Den solgte Brud i 1866, ligesom Smetana faktisk dirige-rede en række Dvorák-uropførelser, f.eks. af den 3. symfoni.

Efter successen i komponistkonkurrencerne i Wien begyndte Dvorák dog at kunne leve af sit virke som komponist. I 1891 blev han professor på konservatoriet i Prag, og i 1892 flyttede han så til USA, hvor han skulle lede konservatoriet i New York.

Det var i denne periode, han komponerede sin 9. symfoni, på bestilling af New York Filharmonikerne, hvormed han for alvor placerede sig på den internationale kompo-nistscene.

Dvorák ønskede at kende den amerikanske musik på samme måde som den tjekkiske folkemusik, og han interesserede sig derfor levende for f.eks. den afroamerikanske og indianske musik. I forbindelse med ur-opførelsen af den 9. symfoni skal Dvorák have hævdet, at der decideret er citater og elementer fra den amerikanske folkemusik i symfonien. Senere benægtede han dog dette og skrev, at han helt enkelt på et mere overordnet plan havde ladet sig inspirere af

diverse temaer og karakteristika. Siden har musikforskere diskuteret og undersøgt dette – f.eks. ’hønen og ægget’ med hensyn til bestemte negro spirituals og linjer i Dvoráks musik.

Hvorom alting er, så hører man tydeligt, at Dvorák har interesseret sig for det amerikan-ske, mens han har komponeret sin symfoni, som han selv gav titlen ”Fra den nye verden”. Samtidig fornægter det tjekkiske ophav sig bestemt ikke, og Dvorák skal da også på et senere tidspunkt have udtalt, at symfonien ”er og bliver tjekkisk musik”.

Dvorák savnede i øvrigt Bøhmen og Prag. Han flyttede tilbage dertil efter tre år i USA og genoptog sit professorat på konservato-riet i Prag.

Den 9. symfoni er den dag i dag helt utrolig populær. ’Fra den nye verden’ figurer til stadighed i toppen af alverdens afstem-ningslister over de mest elskede symfonier og såmænd om ikke astronauten Neil Arm-strong tog en indspilning af symfonien med til månen i 1969.

22

SommerKlassisk er støttet af Augustinus Fonden.

Underdirektør, Kultur i TivoliNikolaj Koppel

Programchef, klassisk musikMaria Frej

ProjektlederRikke Henriksen

PR, kommunikation og markedsføringLine Breuning

RedaktionLine Breuning

SkribenterMaria Frej, Line Breuning, Solveig Lindeskov Andersen, Hanne Askou

ScenemesterJens Trikker Christoffersen

Sceneteknisk afdelingHelgi SigurdssonMichael Frejdal

ProduktionsledereIngeborg HoltenKatrine Lund BasbøllAdam Stadnicki

NodearkivarLena Persson

Layout og annoncesalgADCO:DESIGN

TrykLaserTryk.dk A/S

66 forrygende koncerter i Tivoli fra maj-september

Oplev f.eks.PÅ TOUR: Budapest Festival Orchestra

Søndag 28. august kl. 15.00Dirigent: Ivan Fischer / Mahler: Symfoni nr. 3

Lad os høre, hvad du mener!Vi vil gerne vide mere om, hvad du oplever, når du er til koncert i Tivolis Koncertsal.

Skriv gerne til os, hvad du synes om koncerten og foreslå evt. navne eller temaer til nye koncerter i SommerKlassisk.

Vi svarer selvfølgelig også på dine spørgsmål til koncerten m.m.Spørg og skriv på Facebook/sommerklassisk

Du kan også tilmelde dig SommerKlassisks nyhedsbrev på tivoli.dk/sommerklassisk.Her giver vi dig gode tilbud og nyheder om kommende koncerter,

interviews og videoer med kunstnerne.

Med venlig hilsenMaria Frej, programchef

Fotografering samt alle former for lyd- og filmoptagelser under koncerten er forbudt. Husk venligst at slukke din mobiltelefon.

Et godt syn er en vigtig del af vores livskvalitet. At kunne se giver frihed til at gøre netop det, vi har lyst til. Først når vores syn forringes, indser vi vigtigheden af et godt syn i hverdagen.

Vores syn forringes allerede fra 40 års alderen. Gammelmandssyn og grå stær er hyppige årsager til gradvis forringelse af synet.

Hidtil har der ikke været en medicinsk behandling, der gør det muligt at forhindre eller forsinke udviklingen af grå stær, men der findes en anden metode. Linsen, der rammes af grå stær eller gammelmandssyn, fjernes kirurgisk, og erstattes af en kunstig linse*. Det er en enestående teknik, der med ét forbedrer både syn og livskvalitet.

Hvis du ønsker et godt syn på alle afstande og under alle lysforhold, så er en kunstig flerstyrke linse det rette valg. Du kan i dag få en flerstyrke linse med hele tre fokus-punkter - altså ikke kun til syn på kort og lang afstand, men også til mellemafstande, for eksempel til arbejde foran computeren, ved madlavning eller læsning på lidt længere afstand.

En kunstig linse med tre fokuspunkter giver dig frihed til et aktivt liv uden briller.

*Den kunstige linse kaldes også for en intraokulær linse.

Vil du se skarpt på alle afstande?Skarpt syn på lang afstand, mellemafstand og tæt på.

Syn p

å lan

g afst

and

Syn p

å mell

emaf

stand

Syn t

æt p

å

EsbjergEuroEyes 7027 4553www.euroeyes.dk

HerningEuroEyes 7027 4553www.euroeyes.dk

IkastIkast Øjenklinik9620 5030www.ikast-oejenklinik.dk

SkiveSkive Øjenklinik9752 3244www.skiveojenklinik.dk

VejlePrivathospitalet Mølholm8720 3040www.molholm.dk

AalborgEuroEyes 7027 4553www.euroeyes.dk

AalborgØjenlæge KlinikkenMasoud Arani9812 7200

AarhusØjenlægernes Center7877 1771www.ingenbriller.dk

AarhusEuroEyes 8613 0066 www.euroeyes.dk

AarhusØjenklinikken Aros8612 3760 www.arosklinik.dk

AarhusØjenklinikken Skt. Clemens8612 9070www.synskirurgi.dk

AarhusØjenklinikken Valdemarsgade8612 3631

Din nærmeste specialist på Sjælland: Din nærmeste specialist i Jylland:

CharlottenlundØjenhospitalet Danmark7170 0000 www.ohd.dk

CharlottenlundØjenlægernes Center7877 1771www.ingenbriller.dk

HørsholmPrivatklinik Hørsholm 3151 2333www.hboeye.dk

KøbenhavnEuroEyes 7027 4553www.euroeyes.dk

KøbenhavnCity Eye Clinic3312 2085www.city-eye-clinic.dk

København KiClinic Copenhagen 3311 6625www.iclinic-copenhagen.dk

KøbenhavnØjenlægernes Hus70 22 12 32www.oejenlaegerneshus.dk

Rungsted Rungsted Øjenklinik4586 4911www.eyeclinic.dk

AeldreSagen_170x240mm_saerprogr_07_2015.indd 1 08-07-2015 09:24:27

Øjenforeningen+ + + 11077 + + +0893 Sjælland USF B

...kunne også gælde Øjenforeningen – som kæmper for at bevare synet for alle

En tankepå eftertiden...

En smuk gestus med en varig virkning for efterfølgende generationers livskvalitet er at skrive et testamente, hvor et arvebeløb tilfalder Øjen-foreningen.

Øjenforeningens formål er at rejse forsk-ningsmidler for at bekæmpe øjensyg-domme, der fører til svagsyn og blindhed.

Til brug for dem, der overvejer at skri-ve testamente, har Øjenforeningen

derfor udarbejdet en brochure om, hvor-dan man giver testamentariske gaver.

Ring venligst til Øjenforeningen på 33 69 11 00 og få tilsendt brochuren – eller benyt nedenstående kupon.

Ny

Kon

gens

gade

20

1

557

Køb

enha

vn V

Jeg ønsker at få tilsendt brochure om testamentariske gaverJeg ønsker advokatbistand betalt af ØjenforeningenJeg ønsker at blive ringet op på tlf.:Jeg ønsker at blive medlem af Øjenforeningen

Navn:Adresse:Postnr.: By:

Øjenforeningen er som almennyttig forening fritaget for skat af arv

’Jeg har sympati for Øjenforeningens indsats for forskning i øjensygdomme, så jeg har betænkt foreningen testamentarisk’

Vagn Banke Nielsen

vos_170x240_01.indd 1 27-02-2015 11:48:22