Digital kunst
description
Transcript of Digital kunst
Digital kunst
• Definition på kunst• Ars Electronica i Linz• Ortega Y Gasset: Menneskets fordrivelse fra kunsten,
1926• Mimesis• Narcissisme > Oceanisk evne• Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie • Temaer i digital kunst
Definition på kunst:
• Originalitetskrav
• Autonomi
• Kulturel kapital
• Ontologi
• Det kulturelle felt
Definition på kunst:
• Originalitetskrav:
Værket skal være enestående og må ikke kopiere tidligere værker uden der er tale om en reformulering. (Værkets varenatur.)
• Autonomi:
Værket skal ikke være anvendeligt. Således adskiller det sig fra:
Design – brugervenlighed f.eks.
Vareæstetik – en vares overflade og konnotationer
Det naturskønne og ubearbejdede Erkendelse af videnskabelig natur
Definition på kunst:
• Kulturel kapital:
Værket skal kunne give producenten eller konsumenten en mængde kulturel kapital. Opfyldelsen af dette krav er afhængig af den herskende klasses æstetiske domæne. Værket er altså altid indskrevet i en klassemæssig sammenhæng, der beror på et socialt magtforhold.
• Ontologi:
Værket skal give indsigt og erkendelse om livet på et ontologisk plan. (Modsat underholdning. Og her har vi måske forskellen på oplevelsesøkonomi og erfaringsøkonomi?)
Definition på kunst:
• Det kulturelle felt:
Museet som værkets sted. Værket skal have tilkæmpet sig en placering i det kulturelle felt. Anerkendelse eller blot diskuterbart. Gatekeepers skal have givet værket adgang til det kulturelle felt.
De udstillede genstande skal nødvendigvis berøres.
Mimesis: Værkernes teknologi muliggør og kræver i mange tilfælde en øjeblikkelig og umiddelbart afbildning – af museet selv (metafiktion) og af betragteren og gæsten (narcissisme).
Usability: ikke ikke-intenderet usikkerhed.
Teknologisk imperativ. Computeren som medium i forskellige former. Lys og lyd.
Multimodalitet i værkerne plus brugerinddragelse.
Smag: Gæsterne var unge og børn primært.
Intenderet sociabilitet, som når afbillede gæster, sammen indgår i en virtuel verden.
Metafiktion: • Værkproduktion kommer i forgrunden, når det er brugeren, der skal producere værket.• De værkproducerende redskaber kommer i forgrunden via den ikke nødvendigvis simple betjening af dem.
Ortega Y Gasset: Menneskets fordrivelse fra kunsten, 1926
• Modernismens autonomi fra funktion og fra mimesis betød det menneskeliges fordrivelse fra kunsten.
• Den postmoderne digitale kunst har inddraget mennesket igen i kunsten. Både som kunstner, betragter og motiv.
Mimesis, modalitet og konvergens
Mimesis:
• Aristoteles: en stiliseret gengivelse af virkeligheden (Poetik)
• Platon: kunst er en gengivelse af en gengivelse (Republikken) – den fænomenologiske verden kontra den perfekte
Mimesis, modalitet og konvergens
Troværdighedsmarkører:• Farver:
MætningForskelle
• Kontekstualisering:Artikulerede baggrundeFokusOvereksponeringEllipse - eller fravær af rekvisitter
• Abstraktionsgrad:Detaljemængde
• Dybde• Komposition
Mimesis, modalitet og konvergens
Troværdighedsmarkører:
• Troværdighedsmarkører er en slags advarsel om afbildningens svagheder. De er mere Platoniske end Aristoteliske.
• En kontrakt med aflæseren
• parallelitet med betragterens rolle i aflæsning af digital kunst,
Mimesis, modalitet og konvergens
• Samme binære sproglige dybdestruktur
• kodetab
• det virtuelle - Platoniske
• Pygmalion-paradokset
• betragteren tekstualiseres
Narcissisme > Oceanisk evne
Narcissisme > Oceanisk evne
• Den oceaniske evne er forudsætningen for interaktive medier
• Immersion
• Ophævelsen af skellet mellem subjekt og tekst
Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie
To typer:1. Digitale redskaber er anvendt til produktionen af
kunstværket; men kunstværkets endelige form er analogt. Dvs. distributionen af det er analogt. Eksempel: en skulptur, en spillefilm. Værktøj.
2. Værket produceres og distribueres digitalt. Dvs. dets endelige fysiske form er digital. F.eks. en screensaver? Værktøj og medium.
Overordnet: teknologisk kunst med en digital basis. Dvs. den sproglige dybdestruktur er binær: 0 og 1. (Konvergens)
Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie
• Kunstinstitutionen og digital kunst:
• Dada
• Futurismens fascination af maskiner, fart og modernitet.
• Fluxus
• Konceptkunst
• Installationer
Temaer i digital kunst
• Kunstigt liv• Kunstig intelligens• Intelligente agenter• Telenærvær• Telerobotter• Krop og identitet• Databaser, - visualiseringer og –mapping• Subversiv aktivisme• Hybride former
Kunstigt liv
• Life Spacies II • http://
beallcenter.uci.edu/shift/games/lifespacies.html
Kunstig intelligens
• Robotskulpturer• http://
accad.osu.edu/~rinaldo/ -
• Ken Rinaldo
Intelligente agenter
• Ken Feingold • (silicone, pigments,
fiberglass, steel, software, electronics, etc; 24"x28"x24h")
Intelligente agenter
• Ken Feingold • (silicone, pigments,
fiberglass, steel, software, electronics, etc; 24"x28"x24h")
Telenærvær – Telepresence eller telematics
• Ken Goldbergs Telegarden fra 1995- http://www.ieor.berkeley.edu/~goldberg/garden/Ars/
Krop og identitet
• Lea Cheangs BRANDON, Guggenheim Museum, N.Y. 1998
• http://www.medienkunstnetz.de/works/the-brandon-project/
Krop og identitet
• Lea Cheangs BRANDON, Guggenheim Museum, N.Y. 1998
• http://www.medienkunstnetz.de/works/the-brandon-project/
Databaser, - visualiseringer og –mapping
• Alex Galloway, Carnivore, 2001
• http://www.medienkunstnetz.de/works/the-brandon-project/
Databaser, - visualiseringer og –mapping
• Nancy Paterson, Stock Market Skirt, 1998
• http://www.vacuumwoman.com/MediaWorks/Stock/stock.html
• og også med webcam: http://www.vacuumwoman.com/MediaWorks/Stock/stockwebcam.html
Subversiv aktivisme
• iSee-projektet - institute of applied autonomy
• http://www.appliedautonomy.com/isee.html
Subversiv aktivisme
• iSee-projektet - institute of applied autonomy
• http://www.appliedautonomy.com/isee.html
Hybride former
• Epidemic af Nikolaj Bendix • http://www.about-time.dk/html/larsen.html