Demant%20aarhus%20ssp%2004112013%20alkohol%20og%20stoffer%20som%20social%20mark%c3%b8r

JAKOB DEMANT LEKTOR

AARHUS

UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

PSYKOLOGISK INSTITUT

5.11.2013

ALKOHOL OG STOFFER SOM SOCIAL MARKØR

JAKOB DEMANT

5.11.2013


Twitter: @jakobdemant

Mail: [email protected]

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

PROGRAM

› Alkohol og stoffer som en social markør › Alkoholkulturens lethed › Nye tal fra Sydøstjyllands politikreds › Forandringen i alkoholkulturen for unge – og hvorfor

man skal være varsom med flertalsmisforståelser › Det svære fravalg › Overgangen til ungdomsuddannelserne

› Illegale stoffer › Hash og problematisk forbrug

2

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

ALKOHOLKULTURENS LETHED

› Naturligheden i alkoholkulturen

› Mulighedsstrukturen: Hvor/Hvornår kan man få fat i alkohol

› Letheden vs. Problemet: hvornår opfattes alkohol som et problem?

› Uskadeligheden: Voksne mener det er ufarligt › De lande hvor man opfatter alkoholen som ufarlig er lande hvor man

drikker mest

3

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

4

Ny spændende

undersøgelse fra

Sydøstjyllands politikreds:

Ungdomsuddannelser I

Skanderborg, Horsens,

Hendensted, Vejle,

Fredericia og Billund

7579 deltagere

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

AFHOLDNE UNGE: FINDES DE?

› 92,5% Drikker

alkohol

› 95% af dem der

drikker alkohol

har prøvet at

være fulde

5

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

FULDSKABSKULTUR?

6

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

7

Flertalsmisforståelser?

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

Forandring undervejs blandt de15-årige (Skolebørnsundersøgelsen) - Udviklingen i Danmark i tal

› Procent, som har prøvet at drikke alkohol 1998-2010 › 1998: Drenge: 95 % Piger: 95 % › 2010: Drenge: 87 % Piger: 88 % › Procent, som drikker alkohol mindst ugentligt, 1998-2010 › 1998: Drenge: 46% Piger : 38% › 2010: Drenge: 28% Piger: 19% › Procent, som har prøvet at være fulde mindst to gange, 1998-2010 › 1998: Drenge: 70% Piger: 63% › 2010: Drenge: 57% Piger: 56%

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

TRE LIVSSTILE FOR 8-9-KLASSES UNGE 00’ERNE VS. 10’ERNE

• 2004-5 (8. -9. klasses unge)

• De forsigtige: Har aldrig været fulde. Har ofte smagt alkohol (ca. 20%)

• Mainstream: Fulde første gang når de er ca. 14. Går til fest ”en gang i mellem” (ca.65%)

• De erfarne: Opfatter sig selv som party-freaks. Debut som 12-13 årige. Meget dominerende

i fokusgrupperne (ca. 15%)

• 2011 (9. klasses unge)

• De forsigtige: Samme definition (ca. 70%)

• Mainstream: Er orienterede imod at begynde at drikke og feste men har kun lav erfaring.

Har sjældent erfaring med fuldskab. (ca. 20%)

• De erfarne. Samme definition. Men har slet ikke samme magt i fokusgrupperne (ca. 10%)

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

HVILKE FORANDRINGER ER DER I KULTUREN?

› Alkoholpraksis er stadig med til at selektere de unge i smarte og mindre

smarte.

› Alkohol er stadig central for at opleve sig selv som ung/moden. Dog slet

ikke så manifest. Og i højere grad når de unge ser frem i tiden. De unge der drikker ses i nogen grad stadig som ”foran” og mere modne.

› Men: Fravalg af at drikke er accepteret og udbredt

› Men: Diskurs om alkohol er meget fragmenteret

› Vi skal se på en cases hvor alkoholerfaring får en anden betydning

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

CASE: BO - EN INKLUDERET OG UDFORDRET ALKOHOLPOSITION

Bo er sådan en, der drikker, ikke hyppigere end nogle af de andre, men han drikker bare flest genstande, når han er til fest. Bo kæmper for ikke at fremstå ukontrolleret og ekstrem, og når han føler sig mest udsat, spiller han ”klassens klovn”. Bo er interessant, da han både er inkluderet i drengegruppen samt udsat og udfordret på samme tid – der er tale om komplekse forhandlinger, hvor betydningen af alkohol er tvetydig.

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

TAB AF KONTROL - ER DET OMVENDTE AF SEJT?

Moderator: Hvad synes I om det der med, at man brækker sig? Oskar: Det er ikke, det er ikke fedt tror jeg. Nicklas: Det er en der ikke kan styre det og kommer til at drikke alt, alt for meget (…) Oskar: Det er jo ikke rart når man. Jens: Det er ikke rart at se på. Oskar: Man får det helt dårligt selv. Rune: Så længe det ikke er til hver eneste fest. Moderator: Så det er ikke noget der sådan er sejt at gøre? Bo: At brække sig? Nej. [Flere siger nej]. Oskar: Nej det er lige det omvendte.

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

HVILKE DISKURSER UDFORDRER?

› Performance-orientering

› Refleksion omkring konsekvenser af alkoholbrug › Kontrol- og risikoperspektiv

› Tryghedsdiskurs › Sundhedsdiskurs

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

HVORFOR PASSE PÅ MED AT TALE OM DRIKKEPRES? Interviewer: Er der nogen ikke drikker til de privatfester I kommer til?

Nadja: Nej…det ved jeg ikke [ser på Michelle, der ryster svagt på hovedet]

Karina: Der er ikke nogen der er fuldt ædru, når de går hjem –

Nadja: Hvis man først er til en privatfest, og man måske ikke lige har noget rigtig sprut med, så

tilbyder folk altså nemt én noget…”vil du have en øl?”, og ”vil du have lidt…?”

Adam: Nej, det er jo ikke sådan, at hvis man ikke har taget noget med, så får man ikke noget

[fni] […]

Maria: Det kan man jo bare bestemme. Hvis man har bestemt sig hjemmefra, at man vil ikke

drikke sig fuld, så kan man jo også bare gøre det. Men alligevel, jeg tror ikke på man

kommer –

Nadja: Man kommer ikke derfra uden at have drukket lidt […]

Adam: Så kan man lide så godt lade være med at møde op!

Nadja: Ja. Alle de tilbyder en et eller andet, og så til sidst overgiver man sig

14

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

EN FLERTALSPROBLEMATIK?

9. klasse-unges forestillinger om ungdomsuddannelserne:

”Altså i gymnasiet, der er også sådan, der er jo ret mange gymnasiefester.

Det er der. Og på EUC (erhvervsuddannelserne), så møder man jo mange

der sådan tager en bajer, når de er på arbejde (…) Jeg tror faktisk man

drikker lige meget uanset hvor du kommer hen” (Emil)

”Det er jo en ungdomsuddannelse. Dine forældre har ikke rigtig mere at

skulle have sagt mere (…) Det er en selv, der har ansvaret for det, tror jeg.

Det gælder også alkohol og alt sådan noget. Der er jo ikke forældremøder

og sådan noget[…] Det fungerer jo slet ikke på samme måde jo” (Terese )

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

DEN RIGTIGE OG FORKERTE MÅDE AT DRIKKE PÅ › At drikke for de forkerte grunde › Det skal altid være forbundet med noget socialt

› Kontrollen af det ukontrollerede › Sanktionering af den forkerte drikkestil

› Især i midt teenagerne er det prestige at drikke fuldskabsorienteret. Men

sociale normer mellem de unge kan være med til at fastholde det kontrollerede, især blandt de lidt ældre

› Kan vi skelne mellem at arbejde med regler/aftaler for en aldersgruppe og bygge på normer hos den ældre gruppe?

16

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

KAN MAN SIGE FRA HVIS NOGEN DRIKKER FOR MEGET?

Thomas: Man ville nok ende med at blive alkoholiker (…) Hvis man fortsætter og ikke når at stoppe i tide så (…)

Kristian: Ja ja men nu drikker du jo næsten ikke. Thomas: Hov hov hov, hov hov hov det ved du da ikke. Peter: Jeg tror ikke i dit tilfælde Thomas men i Kristians fx så kunne det godt

være at man skulle [pause] Kristian: Hvorfor skal jeg sidde og kritiseres? Peter: Det er dig der drikker mest.

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

OM ILLEGALE STOFFER

En god måde at opdele dem på?

«Hash og hårde stoffer»

«Hash og andre stoffer end hash»

18

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

HASHENS NORMALISERING › Markant ændring i unges holdninger til hash fra 14-15 år, til de er 17-19 år. › 38 pct. af de 17-19-årige har prøvet hash › 14-15-årige: alkohol ufarligt – ”hash og andre stoffer” farlige › 17-19-årige: alkohol og hash ufarligt – kategorien ”stoffer” omfatter ikke

længere hash

› Denne neutraliseringsproces (hvor det kriminelle stigma af stoffet fjernes) relateres til bestemte former for hashbrug.

› om de unges holdninger til hashrusen som kontrollabel eller ukontrollabel

› om hash set i forhold til andre rusmidler (alkohol vs. hårde stoffer)

› om en differentiering mellem sporadisk hashrygning og et mere regelmæssigt brug af stoffet.

› Den personlige neutralisering skaber grundlaget for normalisering

(samfundsmæssigt): Hash er 1) udbredt, 2) let tilgængeligt 3) accepteret: Derfor kan det beskrives som normaliseret blandt unge i Danmark.

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

20

Gennemsnit “har prøvet”

= 40%

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

21

15-18 årige.

Mads Uffe Pedersens studie i fire kommuner

Studiet er på vej i en bog om unge i urbane og

rurale områder af Danmark.

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

22

Mads Uffe Pedersens analyse

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

ER GENERAL FOREBYGGELSE DEN ENESTE VEJ FREM?

› Både hash og andre stoffer end hash: flest med rekreativ brug få med problematisk brug.

› Sundhedsinteresse kunne være at undgå regelmæssig brug

› Fra afhold til skadesreduktion

23

AARHUS




JAKOB DEMANT

5.11.2013

24

Twitter: @jakobdemant

facebook.com/pages/Global-Drug-Survey-DK/355570434577222

Kick off 12.Nov 13

Demant%20aarhus%20ssp%2004112013%20alkohol%20og%20stoffer%20som%20social%20mark%c3%b8r

Documents

Transcript of Demant%20aarhus%20ssp%2004112013%20alkohol%20og%20stoffer%20som%20social%20mark%c3%b8r