Blogish!

Et farverigt E-magasin til dig - fra en flok danske blogdamer med skrivekløe

| INDHOLD |

Svalbard – the northern-most gateway to the Arctic | Svalbard willonce again play a key role during the International Polar Year ¼ 4

You can never survive alone | Environmental knowledge and survival systems among Sami reindeer herders ¼ 8

At the hub of climate research |Ice core project will give information about climate history and current climate change ¼ 10

Udgivet af en flok danske bloggere.Redaktør: Anne MärcherGrafisk design: Sidsel Gaustadnes, www.spagat.dkForside foto: Anne Märcher, Styling, Sidsel

Du kan finde Blogish på Facebook her - og du må meget gerne dele bladet med dine veninder.

| 3 | Blogish! |

Man kan sige meget om inter-nettet – og det gør man godt nok også. Hele tiden. ”Internettet har ændret vores måde at tænke på, internettet har ændret vores måde at arbejde på. Internettet har æn-dret vores måde at være demokra-tiske på, læse nyheder på, dele vi-den på, shoppe på, kommunikere på, vælte diktatorer på, internettet har ændret verden”.

Bag dette magasin står en grup-pe bloggere, som - selvfølgelig - har mødt hinanden via internettet, og som gennem et par år har lært hinanden at kende, både online og IRL. Ordjonglører, netnørder, legekammerater, idéudvekslere, mødre, kærester, døtre.

Vidt forskellige – og fælles om mange ting.

En af de ting vi er fælles om, er en stor nysgerrighed i forhold til netværk, nye medier og de mulig-heder de giver os. Fx lige nu, hvor vi sender Blogish i luften. Bare fordi. Fordi vi kan, og fordi vi har lyst. Fordi det er sjovt. Og ikke mindst fordi vi er spændte på at se, hvor langt sådan en størrelse

kan nå omkring, når man sender den af sted helt uden anden PR end lige præcis vores netværk.

Så kære læser: Send videre! Og bliver du inspireret, så gi’ den gas! Det har aldrig nogensinde været lettere og mere rørende gratis at publicere, end det er nu. Det har heller aldrig været lettere at finde ligesindede – eller det modsatte – i det stadigt voksende ocean af blogs, der lever på internettet som ét stort, totalt uregerligt socialt medie.

Internettet har ændret verden. Det lyder stort og lidt paradoksalt i introduktionen til et magasin der, som vores blogs, mest handler om hverdag og nærvær. Men havde det ikke været for internettet og de blogs som førte os sammen, havde vores liv set så anderledes ud, at det næsten ikke er til at fatte. Det fejrer vi her, og det vil vi gerne dele. Håber inspirationen breder sig i alle retninger!

På alles vegneAnne Märcher

Ud af et netværk

| Blogish! | 4 |

Drøm-meglimt Ti bloggere. Ti snapshots af drømme her og nu. Hvad drømmer du om?

| 5 | Blogish! |

Astrid B:Road tripJeg drømmer om at køre på motorcykel i det nordlige USA. At køre op langs østkysten en sensom-

mer, krydse Vermont, New Hampshire, Maine mens bladene er allersmukkest. Jeg vil bo på små Inn’s og drikke mor-genkaffe alene og måske tale lidt med kroejeren om tingenes tilstand. Hver dag vil jeg køre et nyt sted hen, bare køre i nogle timer mens de røde, gule og brune blade flyver mig om ørene og septem-berhimlen er høj og blå og kølig. Jeg vil stoppe undervejs og tage billeder af småbyerne jeg kommer i gennem, og spise en bruger på den lokale grill. Spørge min sidemand hvordan livet er. Skrive det ned og gemme det til senere. Jeg vil slutte turen med at flyve til Martha’s Vineyard, hvor min mand og mine tre sønner venter mig og hvor vi alle holder et par ugers ferie sammen i et stort beach house mens sommer for alvor bliver til efterår.mamamedmere.blogspot.dk

Trine: Alle mine bøgerJeg drømmer om alle de bøger jeg en dag skal udgive.

Der er tusinde bøger inde i mig – mindst.

Og rigtig mange af dem er børnebøger. Der er bogen om ‘Dummedukke’, der

altid spørger om alt det forkerte på de forkerte tidspunkter. Og der er bogen om ‘Pigen Der Aldrig Ville Spise’. Bogen om

‘Maleriet der blev væk’ ligger også der-inde og lurer.

De ligger lige så fint inde i min hjertekule, og hygger sig og venter - ven-ter på en anledning eller en dag, hvor de har vokset sig fine og store og færdige nok til at bryde ud og komme til live.En dag!hverdagsjunkie.dk

Astrid S: Den store rejseJeg drømmer om at stikke til søs med min familie! For købet af vores sejlbåd Anna var første skridt imod

den der frihed, som man oplever, når man sejler. Tre ugers sommerferie bliver meget hurtigt for lidt – det er antiklimaks, når man kommer hjem, og både børn og voksne har lyst til at blive på båden. Vores fælles drøm har været at frigøre os fra den pakkede hverdag og gøre noget anderledes. At sanse mere, blive mere nærværende, overkomme udfordringer, møde mennesker, sejle, lære hinanden bedre at kende, være mere sammen med pigerne – og have tid til det hele. Så om 4-5 år tager vi ud at sejle i omkring et år i området omkring Indonesien. På mandag har vi møde med banken for at lægge en plan for opsparingen, og der er lige landet en pakke fra Amazon med læsestof til forberedelserne. En af bøgerne er ” Sail Away: How to Escape the Rat Race and Live the Dream”. Beslutningen alene har givet os ny energi og et anderledes syn på hverdagen.connectingthedots.dk

Drøm-meglimt Ti bloggere. Ti snapshots af drømme her og nu. Hvad drømmer du om?

| Blogish! | 6 |

Fie: En helt speciel butikJeg drømmer om at eje en genbrugs-butik. Ikke sådan en med vintagetøj el-ler retromønstrede

børnehavestole fra halvfjerdserne. Men ting. Sager. Dingenoter. Et løjerligheds-kabinet med fire vægge, en forstørret sættekasse, et sted for skønhed og gak og nørderi, et sted hvor kun de aller- fineste, allermærkeligste ting, som for alvor vækker noget i dig, får plads. Det skal være et lille lokale med store vinduer. Der skal være kaffe og en bænk ude foran og en kat og nogle store palmer i potter og jeg skal have læsebriller på og læbe-stift. Jeg kan lige se det for mig.flosdiner.dk

Anne: Rødglødende bronzeJeg drømmer om at lære at støbe bronze-skulpturer og at få mit eget værksted hvor jeg kan lave alle de små

og store figurer som jeg har i hovedet og i skitsebøger. For nogle år siden fulgte jeg arbejdsforløbet med en bronzeskulptur hos en kunstner, i forbindelse med en artikel jeg var ved at skrive, og jeg blev totalt fanget ind. At se den flydende bronze gløde i smeltediglen var som at kigge ned i selve jordens indre. Fascina-tionen har siddet i mig siden, for det er den vildeste proces og jeg bliver ganske enkelt nødt til at lære det, og til en dag at kunne banke mine egne værker fri af deres gibsforme. Fuldkommen magisk!undreland.dk

Ann-Birthe: En bog der gør en forskelJeg drømmer om at skrive en bog en dag. En lærebog. Som fører

mig over i min største drøm: At være med til at forbedre billedsprogsundervisnin-gen i Danmark. Tænk, hvis jeg kunne få flere til at se, hvad jeg ser, når jeg ser børn og billeder i det samme rum. Tænk, hvis jeg kunne få flere til at forstå, at vi faktisk taler det samme sprog verden over, billed-sproget, og at vi bør bruge mere krudt på den fællesnævner i vores skolesystem. Dét gad jeg godt. Det ville give rigtig meget mening for mig.

Men jeg drømmer om mange ting. Om flere børn. En Iben eller en Otto? Om større økonomisk frihed. Om en gul Raleigh cykel. Jeg drømmer om at blive bedre til at sy, og at male flere malerier. Og om en have med træer store nok til, at der kan hænge en hængekøje mellem dem. Min hængekøje. Små drømme kan også være store.frahovedtilpen.com

Julie: Midt I min drømJeg drømmer om nu. Jeg kan huske min mor, der siger, at jeg ikke skal drømme så store og vilde

drømme, for jeg bliver bare skuffet. Jeg ved ikke, hvad hun drømte om, der ikke gik i opfyldelse? Jeg kan ikke huske, hvad jeg drømte om dengang, som hun syntes var så urealistisk. Jeg kan huske, jeg sagde, jeg ville giftes med rig mand

| 7 | Blogish! |

(never gonna happen!) og at jeg ville være forfatter (hvilket jeg synes jeg er, dog uden andre udgivelser end min blog). Men jeg kan ikke huske noget helt ureal-istisk. Jeg kan dog huske, at jeg ikke var enig med hende. At jeg sagde, at hvis man ikke drømmer, så har man ingen retning. Og at hvis man drømmer stort nok, så skal noget af det nok gå i opfyldelse. Lige nu har jeg ingen store drømme. Jeg er midt i min drøm. Jeg ville gerne have en mand og nogle børn, og være bibliotekar og skrive. Og det er okay lige nu ikke at drømme stort, ikke at have nogen særlig retning. Jeg skal ingen steder. Det kan også være en drøm, at leve i nuet.julesrules.wordpress.com

Lykke: Verden og familien Jeg drømmmer om at vise mine børn verden. Mindst en måned, gerne tre, på hvert kontinent, et ad

gangen, hvor jeg selv underviser dem og hvor vi forsøger at skabe en „hverdag” i en anden kultur. Jeg drømmer også om en international karriere, gerne med jobs i udlandet et par gange om året. Jeg drømmer også om at leve af mine ord, både de skriftlige og de mundtlige i form af bøger, artikler, foredrag og undervis-ning. Og så drømmer jeg om et rigt familieliv med masser af børn, børns venner og egne venner samlet om et stort middagsbord til god mad, særligt til hverdag og  men også til (flere) fest(er). Og slutteligt drømmer jeg om at kunne høre bølgeskvulp i mit soveværelse og se havet fra mit skrivebord.blog.lykkerix.dk

Maria: Nu er jeg bareJeg drømmer om at blive rigtig god til at løbe. Sådan wow-feel-the-flow løbende. Det

gad jeg godt. Engang drømte jeg meget. Jeg drømte om at rejse til grønland for at arbejde og leve i et halvt år. Jeg drøm-te også om et arbejde jeg aldrig ville kede mig i. Jeg drømte om lykkelighed, tryghed, ro, plads. Mentalt sådant. Jeg drømte om at være knalddygtig til et-eller-andet stort. Jeg drømte om at have mit eget hus, med en hængekøje i haven. Jeg drømte og drømte og drømte.Nu ér jeg bare. Midt i det hele, uden at være nogen af de steder alligevel, på den måde jeg drømte om. Det er bedre der hvor jeg ér nu, end i mine drømme.missfryd.wordpress.com

Cristine:Pizza til drengeneJeg drømmer om at mine 2 drenge går ud af døren hver morgen på vej til børnehaven og tænker: Gad vide

om mor laver pizza i aften?Ikke på grund af mine madlavnings-

kundskaber. Men fordi at jeg så ved, at jeg har givet dem et frirum, hvor bekymring-erne er overladt til de voksne. For mig er der intet, der er mere vigtigt. Børn skal ikke bekymre sig, de skal drømme. Om slik, Thomas Tog, Benjamin fra krokodil-lestuen og farmors bamsekage. Det er min drøm. En family size én af slagsen.Cristines.dk

| Blogish! | 8 |

Vi bliver aldrig enige.(Hvis vi er heldige nok)

Venskaber er noget der tager tid. De fleste af vores venner har vi med os fra før vi kunne læse, eller fra før vi blev færdige med skolen, eller fra før vi fik børn og tiden blev knap.

De fleste venskaber har en bagage fuld af tid der er gået (og forventning om tid der kommer). Nogle venskaber er forenede af fælles fortid, det samme arbejde, den samme skolegang, og i ét enkelt ekso-tisk tilfælde jeg kender til, fordi man har været gift med den samme mand.

For det meste går det hele lidt som man planlægger det – derudaf, men hvis man er rigtig heldig, kan man blive ramt hårdt i nakken af noget af det, man ellers prøvede at dukke sig for. For nogle er det det børn, de ikke troede de ønskede sig. For andre er det den mand, det job, den hund eller sågar – oh gru – den pasnings-krævende have, de ikke regnede med de ville komme til at elske.

Julia Lahme ∞ julialahme.dk

| 9 | Blogish! |

For mig, og en del andre kvinder, var det et møde på tværs af alt. Jeg var be-gyndt at blogge et år forinden, og havde derigennem lært en kvinde, hendes mand, og deres tre unger at kende i Horsens. Jeg besøgte hende mellem togturen og det foredrag jeg skulle holde, og vi stod nede bag brændestablen og røg hemmelige smøger, som hendes unger ikke måtte opdage, vi var i gang med.

Det var hyggeligt og nært. Selvom vi i virkeligheden ikke kendte hinanden, gjorde vi, for hendes hverdag og min hverdag boede et klik fra hinanden i cyberspace, så vi fulgte med. Jeg tog der-fra med aftensol i håret, holdt foredraget og tog hjem.

Et par uger senere kom der en invitation fra Horsens. Damen var i gang med at samle alle de bloggere, hun havde lyst til at møde i virkeligheden, og bad mig hive nogle med.

Et par måneder gik, og pludselig en dag gik det op for mig, hvorfor jeg har plads til 16 om mit spisebord, for der sad de og flere til. Med strikketøj, babyer, dialekter, andre jobs, andre liv, kvinder jeg ikke vidste jeg var nødt til at kende, fordi det aldrig var faldet mig ind at jeg manglede den ene eller den anden før mit puslespil var lagt.

Men der sad de. Og lå. Og ammede, og snakkede, og røg og drak og var midt i skilsmisser, selvstændighedsdrømme, fyringer, forelskelser, længsler, depression-er, stress, småkagebagning og dag- institutionstider og titusind andre ele-menter som hverdag og liv er bygget op af.

Om vi havde andet tilfælles på dét tid-spunkt end en internetopkobling ved jeg faktisk ikke. Men internetopkoblingen, åbenheden og lysten til at finde ud af hvem de andre var og er, den trivedes og det gør den stadig.

Som månederne gik og fortroligheden sprang ud af og ud i fællesskabet skete der ting og sager. Vi lærte hinanden at kende, og fandt ud af mangt og meget. For eksempel at det eneste vi alle var enige om er at en internetopkobling er nødvendig for at overleve. At iPhone er et must og at livet ikke virker helt, helt uden kage.

Meget andet er vi ikke enige om, langt fra, men det er her styrken i fællesskabet er: At vi i modsætning til andre kvinde-fællesskaber ikke har udgangspunkt i de samme drømme eller liv, holdninger eller livssyn.

Jeg har aldrig mødt noget lignende, el-ler nogen der ligner dem. Jeg håber at de kommer til min firsårs fødselsdag, og at vi til den tid alle er sprunget ud som full-blown excentrikere, med cerutter, sherry, slør, hatte og unge mænd til at vifte os med palmeblade.

Jeg håber vi ser tilbage sammen og ved at vi er lykkedes med aldrig at blive helt enige eller ens, at vi har undsluppet det, der gør nogle kvindefællesskaber uhyg-gelige; nemlig den latente intolerance.

Og så håber jeg de bliver og sover på gulvet, som de plejer, og at yoga for altid er noget man skal være kreastiv for at kunne finde ud af.

Julia Lahme ∞ julialahme.dk Julia Lahme er forfatter med meget mere - og driver et strategisk PR- og kommunikationsbureau. www.lahme.dk

| Blogish! | 10 |

KreativPrøv lige at sige det. Kreativ. Og fortæl mig uden løgn og uden at blinke, at du kan sige det uden at børnehavefarvekridt eller batikfarvede gardiner dukker op på din indre skærm?

Kreativ.Eller kommer du til at tænke på noget som føles strømlinet, superkompliceret og lidt-for-arty-til-at-jeg-forstår-det-smart?

Én kreativitet – to verdner?Jeg synes der tegner sig et billede, hvor kreativitet bøjer sig i to retninger.

På den ene side: De historier vi bliv-er fortalt om det kreative som noget avanceret og sværttilgængeligt - den der uopnåelige form for kreativitet, som vi beundrer og imponeres af hos vores forbilleder; designerne, instruktørerne, kunstnerne.

De korrekte glittede magasiner er fyldt med dem. Smarte, trendsættende – og altid med en udstråling af at være en lille smule utilnærmelige.

På den anden side møder vi fortællin-ger, hvor kreativitet næsten blevet et fy-ord, en betegnelse for mental pause- gymnastik, som er strandet i sfo’erne kreative værksteder og i børnefamili-ernes dagligstue. I dén fortolkning har ordet kreativitet fået en snært af noget ubehjælpsomt klippe-klistre over sig. Ordet springer næsten helt af sig selv op i gryden med lyseduge, jule-bazarer og påskekyllinger lavet af æggebakker.

Det skyldes formentlig den noget lem-fældige omgang man havde med krea-tivitets-begrebet i 70’erne – hvor stort set alle former for kreativitet blev forherliget i udtrykkets og udfoldelsesmulighedernes hellige navn. Det årti har gjort uoprettelig skade på vores nutidige opfattelse af hvad vi mener, når vi bruger ordet ‘kreativ’!

Kreativt oprør – NU!Men kreativitet er så meget mere end det – og jeg synes det er ved at være på tide at kreativitetsbegrebet får et makeover af de helt store.

For kreativitet er ikke kun forbeholdt de få, særligt indviede.

Trine Kok ∞ trinekok.blogspot.com

| 11 | Blogish! |

Kreativitet er for mig at se et spørgsmål om en bestemt måde at tænke på. Et tan-kemønster. En livsfilosofi.

Kreativitet er evnen til at samle viden, indryk, sansninger, oplysninger og stem-ninger, der ikke nødvendigvis har noget som helst med hinanden at gøre – og sætte dem sammen på måder der endnu ikke er afprøvet.

Kreativitet handler om at se mulig-hederne i dét som man har til rådighed – uanset hvad det så er man arbejder med.

Og når man ser på kreativitet i dét per-spektiv er der reelt ingen grænser for hvad begrebet kan rumme.

Vi skal væk fra forestillingen om at krea-tivitet kun er forbeholdt enten de få, sær-ligt indviede - eller de glade amatører.

Kreativitet findes i alle farver, størrelser, former og afskygninger. Kreativiteten kan i sit væsen ikke påduttes nogen som helst grænser – ellers ville begrebet opløse sig selv.

Man vælger at være kreativ Kreativitet er en indre proces, der handler om den person som er i gang med at ‘være skabende’ – uanset hvilket materiale eller formål der ligger bag.

Med andre ord, så er det en helt enormt subjektiv ting – noget der sker indvendigt

i takt med at man arbejder med noget ‘udvendigt’.

Kreativiteten leger med, alle de steder vi leger og former. Om det er leg med ord, evnen til at finde smukke tekstiler, en ny måde at sætte krydderier sammen, et helt særligt blik for smukke opstillinger af interiør, udtænkning af geniale koncepter, eller evnen til at gennemskue bits og web-koder. Kreativiteten har utallige ansigter, udtryksformer og formål – og bør derfor også værdsættes derefter. For mig at se er kreativitet et aktivt valg!

Uanset om man er ‘født med’ en særlig evne, eller om man med benhårdt arbej-de har tillært sig en særlig kunnen, så er kreativitet noget man vælger.

Når man vælger at være kreativ vælger man en særlig indstilling til livet, hvor man stiller skarpt på muligheder frem for begrænsninger.

Det er ikke afhængigt af om man arbej-der med træ/stof/ideer/perler/bits eller noget som helst andet – og det er heller ikke et spørgsmål om hvorvidt noget kan defineres som smukt eller ej:

Kreativitet er en måde at være til stede i sit liv – og agere med dét man har.

Vi har alle kreativiteten stillet til rådig-hed, det er blot et spørgsmål om at række ud og gribe den.

Blogsfæren er et vidunderligt landskab, hvor det er muligt at finde eksempler på kreativitetens spændvidde og utallige ansigter.På www.trinekok.blogspot.com kan du hver uge få et indblik i kreativitetens væsen i interviewserien ‘Skabt til at skabe’. Trine Kok er indehaver af Meraki og arbejder med formidling af kreativitet.

| Blogish! | 12 |

2003“Det der med at være blevet mor, er en meget forunderlig ting. De fleste dage, synes jeg det er absolut vidunderligt og synes, jeg har det under fuld kontrol. Jeg kender mit barn, ved hvad hendes lyde og bevægelser betyder og har et glimrende samarbejde kørende med hende, om at få dagen til at flyde på bedste beskub. Og så er det bestemt heller ikke en ringe ting pludselig at være verdens 8. vidunder i no-gens øjne. I Klara’s øjne er jeg bare toppen af poppen!

Men enkelte dage vågner jeg, og fatter ikke hvad der foregår. I morges f.eks. Jeg kunne slet ikke huske, hvordan det nu er man plejer at få hende til at sove igen. Jeg blev helt forvirret og kom til at sige til Stoffer ”den er vågen! Babyen er vå-gen!” ”åh nej” svarede han ironisk ”find bogen, slå op i bogen! hvad er det nu man skal gøre…?”

2004 “Onsdag var en super dag, eftersom jeg havde travlt på arbejde og fandt ALT hvad folk spurgte efter! Man tror det måske ikke, men det sker faktisk sjældent. Der er altid et eller andet som ikke er på sin plads eller som er i stykker, men onsdag fandt jeg alle folks obskure ønsker, selv dem der lød ”jeg kan huske en bog fra min barndom om en der hedder Gitte – har i den?” og ”vi leder efter et spil hvor der er noget med en ubåd i”.

Og så, TA DA DA: Torsdag aften skal vi sørme lørme til fest! Vi skal til fødselsdag, og min søster passer Klara og jeg glæder mig! Jeg skal have pænt tøj på og være frisk og lade som om jeg er bare lidt ung i det!”

En dag i AugustNi år. Ni punktnedslag. Ni sensommerdage i Julies liv.

Julie Arndrup ∞ julesrules.wordpress.com

| 13 | Blogish! |

2005 “Og så så man lige mig i Stella Nova nederdel og Rützou top og bare beskidte fødder, kravlende rundt på en træbro og fiske efter tangsnarrer og hundestejler og krabber, med et net min far havde købt til Klara… Var det 9 eller 29 jeg fyldte i juni? Men hvis man ikke skal udnytte det at have et barn til selv at lege, så ved jeg da slet ikke hvad man skal med de små ba-rylere? Personligt har jeg mest fået barn for at legalisere min trang til at bygge med legoklodser og altså fiske med net fra sommervarme kampestens bolværk… Jeg fangede også meget mere end min søster!”

2006“Så er man ellers flyttet på landet. Nu er der nok nogen, der vil mene at Vanløse ikke er rigtig på landet, men faktum er, at jeg hørte en hane i morges. Yeps, en hane. Som i galende. Kykkelikyy osv. Man spørger sig selv, om der ikke er noget helt råddent i kongeriget Danmark, når folk i forstæderne holder haner. Sikkert også høns, men det er på en måde mere okay. Larmer ikke. Så meget. Leverer æg. Men haner? Hvad er formålet? Hvorfor gør man det? Og hvor er det rimelige i, at jeg er flyttet fra at blive vækket kl 2 om nat-ten af galende kamphaner på den lokale bodega, til nu at blive vækket kl. 6 om morgenen af galende hane-haner?

…Og for ligesom at fuldende idyllen, så skete der noget helt outreageous den anden aften. Klara og stoffer tog et kar-bad nede i kælderen, og jeg gik ned for at se, hvor de blev af. Og så sad der en FRØ! Lige ved afløbet på gulvet. Og den så på mig, som om det var MIG der var helt åndssvagt på afveje, som om den havde al ret i verden til at sidde der, med sine små fede grønne lår, som om JEG var det freakede element i den situation.”

Illustrationer Pia Olsen

| Blogish! | 14 |

2007Nå, så var jeg de der 12 fulde uger henne. Dvs de første tre måneder er overstået. Så er det NU energien skal vende tilbage, madleden skal forsvinde, jeg skal ikke længere i seng kl 21 senest og jeg skal begynde at se smukkere og mere glødende ud end nogen sinde før.

Yeah right.Bliver ikke tilfældet i dag. Efter en nat,

hvor Klara vågnede SÅ mange gange, at jeg til sidst satte mig op i sengen med et ryk og brølede “nu slår jeg hende kraft-ædemig ihjel!” – hvorefter Stoffer vågnede og tog over. Nok godt for alle implicerede parter. Men jeg lå tilbage og tænkte, hvorfor hvorfor hvorfor? Hvad skulle jeg på den her galej? Hvor dybt hjernedød og masochistisk er man så ikke, når man fri-villigt starter forfra, med een til?

Åh kæreste Gud, hvis du findes der ude et sted, og har tid midt i alle katastroferne, børsnoteringerne og de vanskelige fødsler – gider du så lige sikre mig et nemt barn denne gang? Bare så vi alle sammen kan opretholde forestillingen om, at der findes en form for retfærdighed. Den må gerne have flyveører, en ekstra tå eller være en dreng – bare den er STILLE om natten. Tak. Var bare det.

2008“Nå, men så var jeg nok lige ude og snuse til virkeligheden i dag. Det viser sig rent faktisk, at der findes mennesker derude, som ikke udelukkende bekymrer sig om, hvorvidt man får sin baby til at spise øko hjemmelavet grød, fremfor den der pul-

vergrød der smager vildt meget af vanille (men der er ikke tilsat sukker – ih tak, pro-ducent!)

Nogen – ja, måske i virkeligheden de fleste – bruger størstedelen af deres dag på deres faglige virke. De tænker i fred. De taler med andre voksne mennesker uden afbrydelser! De spiser i fred! Med begge hænder!

Ja. Det er sandt. I kid you not. Jeg tog til fællesmøde for faggrupperne under min fagforening. Yes. Jeg gav Agnes en BØFA badge på sin nye uld-dragt, og så tog vi ind til BF og lod som om vi vidste noget om ting. Nikkede på de rigtige steder. Lagde en tænksom hånd under hagen og sagde mm hmmm. Holdt øjenkontakt med andre voksne og for-søgte at høre det de sagde, og ikke bare slå fra i hjernen og høre den der statiske støj kkkkrrrrrgggghhhhhhh – pausebillede.”

2009“Klara er under aflevering i fritidshjem, men først følger jeg hende lige på toilettet. Mens hun så sidder der, med døren åben og snakker som et vandfald, spørger hun mig: Klara: Moar, hvordan blev jeg egentlig til en pige? Mig: hmm, ja, altså, det er sådan noget der bare sker inde i maven, når ægget fra mod-eren og frøet fra faderen finder hinanden. Det logisk tænkende barn: var det fordi ægget var lyserødt?  Mig: hahahahaha, ja, det kan da være. Det er det da nok. Klogt barn: ja, og så er fars æg blå, ikke? Mig: Jo. Kom nu ned fra det toilet.”

| 15 | Blogish! |

2010“…Så stiller hun sig foran mig, lægger

begge hænder på mine bryster og siger: Er der egentlig stadig mælk i de her? Nej, siger jeg. Hvorfor ikke, spørger hun. Fordi der ikke længere er nogen baby der har brug for at spise af dem, siger jeg, så stop-per mælken med at komme.

Hvorfor har du dem så stadigvæk? Spørger hun så. Altså, hmm, det er fordi jeg er en kvinde. Når du bliver voksen, så får du også større bryster end du har nu. Årh hvad, siger hun så, og laver kæmpe bryster foran sig selv, med hænderne, og siger “jeg vil bare have dem såååå lange, helt over til vinduet!”.

Tro mig, siger jeg, når du bliver voksen vil du ikke have at nogen bruger ordet lange om dine bryster.

Og da jeg så vågnede i morges, og det stadig regnede, så var jeg sådan helt, aii, hvorfor har jeg også stadig de bryster? Der er ingen der har brug for dem. Der er bare ingen der har brug for mig, mand, til noget som helst. Jeg er bare hende der roder og spiser al maden. Men man skal passe på med, hvad man ønsker sig, og således måtte jeg bruge omkring 10-15 min. på at tvinge mig selv fri fra en stor-skrigende Agnes, da vi skulle sige farvel i morges. Okay, jeg har fattet det, der er nogen der har brug for mig så.”

2011“3-årige i en nøddeskal: Agnes fik et raserianfald af dimensioner i går, fordi hun kun måtte få TO under-lødige Phineas og Ferb kiks, og ikke fire, efter aftensmaden. Hun opfører svanens død i syv akter, og hendes far forsøger at bevare roen og lade som om, det ikke går ham på. Til sidst sker følgende: Far: Agnes, du må gerne gå lidt ind på værelset og lege, nu! Agnes; NEJ!!!! Far: jo, gå lige lidt ind på værelset. Agnes: NEJ JEG VIL IKKE!!!!!!!Far: hvorfor ikke?? Agnes: SÅ ER DER IKKE NOGEN DER KAN HØRE MIG!!!!!!! Far: færdig af grin.”

| Blogish! | 16 |

5gode råd, når du tegner med dit barn

| 17 | Blogish! |

1Tegn sammen med dit barnMesterlæremetoden har været en brugt metode i så mange år, fordi den virker. Når du tegner, så tegner dit barn også. Og aber efter. Og spørger ind til det du tegner. Og beder dig om at vise, hvordan du tegnede den flotte hest. Måske spørger han om du vil tegne en for ham på hans tegning. Sig at du gerne vil vise ham hvordan du gjorde det, så han selv kan tegne efter det du tegner. Så tegner du trin for trin din hest, og han tegner si-multant på sin tegning. Ros ham og sig måske endda, at hans er meget flottere end din egen.

Bed ham eventuelt også om at vise dig, hvordan han har tegnet sin bil og lad ham være mesteren.Når jeg underviser, tegner jeg også selv. Og selv om jeg nogle gange tegner meget bedre end eleverne, mister de ikke modet af det. Tværtimod bliver de motiverede af at se, hvor god man kan blive af at øve sig længe nok, ligesom de lærer, at det er godt at kunne grine af sig selv og sine egne fejl, når læreren også laver fejl og må tilrette sin tegning efter det.

2Spørg ind til tegningerne og anerkend de ting dit barn har tegnetDet er godt at rose. Det er endnu bedre at anerkende. Ros virker kun kortvarigt. ”Den er flot min skat” er ros. ”Sikke en stor hest, du har tegnet der. Er det en magisk hest? Den ser helt magisk ud med de lille pletter,” er anerkendelse. Det kan også være anerkendende at spørge ind til tegningen, som fx følgende samtale mel-lem min fireårige søn og mig forleden, da han spurgte, om jeg ikke synes det var en flot tegning, han havde lavet: ”Jo, hvad søren er det du har tegnet der? Er det et cirkustelt?”, spurgte jeg. ”Nej, det er en bil, mor”, var svaret lettere fornærmet. ”Ved du hvad, det har du da ret i. Det kan jeg da godt se, nu du siger det. Det kan faktisk godt være både et cirkustelt og en bil på én gang. Måske du kunne lave en cirkustelt-bil, hvor man kunne se cirkus, mens man kørte en tur?”

I undervisningen spørger jeg hele tiden ind til elevernes billeder. ”Hvorfor maler du træet blåt?” Og jeg påpeger de ting, jeg synes er interessante ved deres billeder: ”Hvor er det fedt, at træet er blåt, det får det næsten til at lyse der midt i det mørke-røde felt.”

Ann-Birthe Overholt Nicolaisen, ∞ www.frahovedtilpen.dk

Billedkunstlærer og stifter af undervisningsportalen Billedguiden.dk

gode råd, når du tegner med dit barn

| Blogish! | 18 |

3 Lad fantasien blomstreDet behøver ikke at ligne, når børn tegner. Det behøver heller ikke at være realistisk, det de tegner. I stedet for at rette på dem, når de tegner ”forkert”, så opmuntr dem til at tænke videre i det univers, de tegner. ”Den mand med de tre arme der, han kan da både have en paraply, en is og holde sin kone i hånden på én gang. Det er smart tænkt!”

De allermest interessante børneteg-ninger er dem, hvor alt kan lade sig gøre og hvor fantasien og underbe-vidstheden har fået frit spil. De fleste af vi voksne har mistet evnen til dette, da realiteten slog til og vi lærte, hvad var rigtigt og forkert. Børnene kan det endnu, og det skal vi værne om.

Det er tilladt at tegne efter og at male skabelonerNår man når en vis alder, skal det helst ligne, det man tegner. Selvkritikken træder ind. Det er faktisk på det tidspunkt, de fleste stopper med at tegne og derfor aldrig ud-vikler sig videre rent billedsprogligt.

Malebøger og overføringspapir er fantas-tiske redskaber for en pige på 10-12 år. Hun vil rigtig gerne tegne noget der ligner, noget der er pænt og ordentligt. Ved at tegne efter eller at udfylde tegnede felter i en skabelon øver hun sit blik for linjer og former. Og hun får lyst til at tegne videre og tilføre skabelo-nen hendes egne idéer. Modellen får måske lidt ekstra farve på kjolen eller tyl under nederdelen.

Eller der bliver gemt skatte i sandet under sandslottet.På samme måde kan den fireårige dreng få et helt kick ud af, at den bamse han har tegnet, ligner så godt, simpelthen bare ved at lægge bamsen ned på papiret og lade ham tegne rundt om den med en sort tusch. Derefter kan han selv tegne øjne og mund ind og male den i de rigtige farver. Selvtillid styrker motivationen. Det giver selvtillid at nå de mål man sætter sig. Hvis målet er at tegne noget der ligner, skal man hjælpe barnet hen mod det mål.

4

| 19 | Blogish! |

5Viskelæder er forbudtDit barn vil hade dig for dette. Men en gang imellem er det godt at lade viskelæderet blive i penal-huset eller i skuffen. Alt for ofte bliver barnet for fokuseret på den ene streg der ikke vil makke ret, og visker og visker og retter og retter og kommer aldrig rigtig videre med tegningen. I værste tilfælde ender han med at give op og smide tegningen ud. Når det når dertil, så bed ham om at tegne videre et andet sted på tegningen og vende tilbage til det drilske senere. Eller måske begynde på en ny tegning og lade den drilske ligge lidt, til han har fået en ny idé til hvordan han kan tegne det han ønsker.

Den ”forkerte” streg er ofte det der gør tegningen særligt interes-sant. Det der giver prinsessen et knæk i benet, der får hende til at se ud som om hun nejer. Eller danser. Børn er låst fast i skemategninger og vil forsøge at få deres streger til at danne det, de allerede kender i de skabeloner, de har liggende i deres bevidsthed. Typisk kender vi huset med taget og de to vinduer og døren i midten. En forkert streg kan rykke døren til venstre og pludselig har vi ændret på skabe-lonen. Videreudviklet den og gjort den mere personlig. Sådan ud-vikles billedsprog!

| Blogish! | 20 |

All Rights Reversed!Du har lige skrevet månedens bedste blogindlæg. Det eneste du mangler er lidt eye candy – etbillede der spiller op til teksten og får forsiden af din blog til at fænge. Hvad gør du? Billedgoogler ’goat with tongue out’, og vælger et af de (forbløffende mange) billeder der popper op?

Eller, du har lige lavet det fineste dias-show med alle billederne fra ferien. Det eneste der mangler, før du lægger det på YouTube, er noget stemningsmusik. Hvad gør du? Bruger det der lækre solostykke af Keith Jarret, som du alligevel har liggende på computeren?

Hvis det er tilfældet, så er du ikke alene. Jo, måske er du alene om det med geden, men du er i hvert fald langt fra den eneste der ’låner’ billeder og musik på internettet når du lige mangler. Også selvom du nok godt ved at det i mange tilfælde er ulovligt.

I de fleste tilfælde sker der ikke noget. Måske bliver din video fjernet fra YouTube, fordi Keith Jarrets pladeselskab har fundet den i et af de rutinetjek som specielt større rettighedshavere foretager en del af, for at tage toppen af den ulovlige deling.

Og ind imellem kommer der så rent faktisk en regning. Det måtte fx en dansk madblog-ger se i øjnene, da hun uventet blev mødt med et krav på adskillige tusind kroner fra en forurettet fotograf, som ikke lod sig formilde af, at bloggeren havde handlet i god tro.

Der er med andre ord god grund til at re-spektere det lille ©, når man færdes på nettet – hvad enten man er én af dem, som faktisk tager det med andres rettigheder alvorligt, el-ler man bare vil undgå at blive fanget af et af de stadigt mere brugte programmer, som kan opspore brug af musik og billeder på nettet.

Diskussionen om rettigheder i kølvandet på internettets mulighed for deling af kopier er omfattende, og kommer efter al sandsyn-lighed til at fortsætte mange år endnu. I den ene ende af holdningsspektret kører den ene svinedyre retssag efter den anden, i konstant bestræbelse på at dæmme op for ulovlig de-ling. I den anden ende popper nye fildeling-stjenster op som champignoner, og modstan-dere af copyrightreglerne argumenterer med en retorik der er frihedskæmpere værdig.

Men måske finder vi det allermest spæn-dende - og fremadskuende - standpunkt et sted midt imellem de to yderpunkter. Dér hvor en almennyttig organisation, under navnet Creative Commons, i 2001 satte sig for at definere en række standarder, som gør det muligt for kunstnere, webudviklere og andre kreative hovedet at dele deres arbejde uden at give afkald på alle rettigheder.

“Our vision is nothing less than realizing the full potential of the Internet — universal access to research and education, full participation in culture — to drive a new era of development, growth, and productivity.” creativecommons.org

Creative Commons:

Med ret til at dele

| 21 | Blogish! |

All Rights Reversed!

Creative Commons opstiller fire grundvilkår, som kan kombineres så det er muligt at skræddersy en licens til et værk:

NavngivelseDu lader andre kopiere, distribuere, vise og udøve dit værk – og afledte værker baseret på det – men brugeren skal kreditere værket på den måde, du har angivet.

Ikke-KommercielDu lader andre kopiere, distribuere, vise og udøve dit værk – og afledte værker baseret på det – men brugeren må kun bruge værket til ikke-kommer-cielle formål.

Ingen bearbejdelserDu lader andre kopiere, distribuere, vise og udøve dit værk, men brugeren må ikke ændre, bearbejde eller bygge videre på det.

Del På Samme Vilkår. Du lader andre ændre, bearbejde eller bygge videre på dette værk, og brugeren må kun videre-sprede det resulterende værk under en identisk licens.

Læs meget mere om Creative Commons på creativecommons.dk- Blandt andet om hvordan du kan kombinere dig frem til en licens der passer til dine ønsker, hvis du vil dele dine værker.

På siden findes også en fortegnelse over steder på nettet, hvor du kan søge efter billeder, musik og andre medier, som er omfattet af Creative Commons licenser.

På creativecommons.org kan du (på engelsk) læse meget mere om baggrunden og visionerne bag Creative Commons.

Creative Commons betyder, direkte over-sat, ’kreativ fælled’. Med tanke på at en fælled oprindeligt var en landsbys fælles græsning-sareal, er navnet mere end velvalgt: Creative Commons er en måde hvorpå man kan sende sine digitale værker ’på græs’ på nettet, hvor andre kan finde og bruge dem - uden nød-vendigvis at give afkald på alle rettigheder.

Målet er at skabe bedre betingelser for kreativ nytænkning og udveksling af ideer og viden på internettet. Midlet er simpelt: En række klare juridiske retningslinjer med tilhørende symboler, som gør det muligt at definere og synliggøre, præcis hvordan og på hvike betingelser et værk må bruges.

Har du lyst til at dele fotos, musik eller ny-udviklet software, kan du med Creative Com-mons piktogrammer fx fortælle modtageren, om hun må bruge det enkelte værk til kom-mercielle formål, om hun må ændre i det, og hvordan hun må dele det videre.

Og har du brug for billeder, musik eller andet til eksempelvis din blog, kan du, når du søger blandt værker med Creative Commons-mærkning, altid sikre dig, at du ikke krænker andres rettigheder.

I udgangspunktet er betingelsen for at bruge et værk, at du krediterer den der har stillet det til rådighed, og måske at du an-giver at værket må deles videre – også med de ændringer du har foretaget i det. På den måde hjælper du ophavsmanden med at udbrede kendskabet til hans arbejde, hvilket kan være en af grundene til at han har valgt at sende det ’på græs’.

| Blogish! | 22 |

Min sommerfryd “Fra singlemor til tresomhed med verdens bedste kæreste. Fra lidt for lille lejlighed til eget hus. Fra drøm til virkelighed. Der kan ske meget på et år! Flyttekasser, stemningsbilleder og sommerglimt fra Maria - på vej gennem sensommeren med et flyttelæs.”

Marie ∞ missfryd.wordpress.com

| 23 | Blogish! |

| Blogish! | 24 |

Oppe fra IKEA-skamlen fly-ver både ingredienser og

ordrer i en jetstrøm ud over køkkenet: Jeg skal bruge min rullekage, moar! Jeg skal lige have tomatsovsen, moar! Tag lige mine ærm-

er op, moar! Og mor farer rundt med kageruller, sovs og

ærmerulning. Med et lykkeligt og småstresset grin på læberne.

For børn i køkkenet er lig med ac-tion. I hvert fald i vores køkken. For at få den 3-årige med, skal der være noget spændende, hun gerne må, noget hun kan brillere med – og nogen, hun kan hundse med. Stolthed og status i jobbet er en kæmpe faktor for at få det til at lykkes.

Så jeg tager tålmodigheden på, og vi starter i god tid. Op på skammel. Tænde ovn. Ned ad skammel. Binde forklæde. Op på skammel. Rulle dej ud. Skære piz-zafyld.

Og så fremdeles. Pizza er en ofte tilba-gevendende ret herhjemme, simpelthen fordi vi kan lave den sammen, og fordi faserne i den er overskuelige, samtidig med, at smagen kan varieres.

Når maden er enkel og hjemmegjort, kan man se og bestemme, hvad der kom-mer i. I en sammenkogt eller indviklet ret er det ikke til at se, hvad der er hvad, og for et barn på 3 år ikke rigtigt til at smage forskellene. Så de fleste dage står den på overskuelig mad. Her er nye grønne bøn-ner med salt på. Her er et kyllingespyd. Her er en pizza med skinke og rød peber.

Nu kunne det lyde, som om jeg synes, at alt skal indrettes efter børnenes smag, og at de ikke skal udfordres. Men pointen er faktisk den modsatte. Jeg tror på, at man skal lege mad-interesse og mad-viden ind, ikke presse den. Ikke lave forbud og påbud om at spise op, sidde pænt eller blive truet med at miste retten til et eller andet, hvis man ikke smager på den fine mad.

For hvad hvis nu, der står en stor, fem-benet edderkop på lur ved siden af taller-kenen, som er lige ved at stjæle den der kartoffel! Gisp! Så er det om at nå den først! Haps den ind i munden før den bliver hugget! Der bliver hvinet og grinet, og fars hånd, den farlige edderkop, får et gok med en gaffel, så kartoffelstykkerne flyver hen over bordet.

Leg i køkkenet

eller hvorfor én kartoffel på gulvet er bedre end ti slatne pomfritter

| 25 | Blogish! |

Det er lidt noget svineri at spise med hos os. Sådan er det bare. For når jeg siger, at man må lege med maden, så mener jeg det helt bogstaveligt, og i den proces, hvor spisebordet bliver mere en legeplads end et ophøjet familiealter, er kampen mod mad-spild en ét skridt frem og to tilbage-proces. En tredjedel af kartoflerne ender under sto-len, en tredjedel ikke bliver spist – men det vigtige er, at den sidste tredjedel passerer smagsløgene med et smil.

Jeg kan udmærket se, at mit barn ikke har helt samme bordskik som mange andre. Det kan godt være problematisk fra tid til anden, men til gengæld spiser hun. Og hun spiser sundt. Hun ved, hvad langt de fleste grønt-sager hedder, hun kan forme boller, skære mango, hun plager ikke, har respekt for det varme komfur, og hun har forståelse for, at forskellige mennesker spiser forskellige ting. Og jeg er pavestolt af det.

Tilbage til pizzabagningen. Vi skal spise nu. IKEA-skamlen bliver sparket væk og små ben stæser hen over det meldryssede gulv for at finde far. Se, hvad vi har bagt.

Vil du smage?

5 køkkentips til børn1. Lav en skuffe med børnenes eget køkkengrej, så de selv kan gå til det – ikke legetøj, men godt kram. Se fx den danske webshop kitchen4kids.dk store udvalg af rigtigt grej til små fingre.

2. Gør håndvasken til første og sid-ste stop, så hygiejnen ikke skrider i svinget. Giv barnet sit eget forklæde og snak om forskellen mellem at spise rå og tilberedt mad. 3. Glem orden, tid og æstetik og fokuser i stedet på at rose de små sejre. Det kan godt tage 20 minut-ter at skære en agurk ud, men når det lykkes, er det for barnet som at kreere en perfekt Michelin-souffle

4. Leg med maden og glem bord-skikken for en stund. Blomkålsbuke-tter bliver bare mere interessante, hvis de forestiller strithår på en tall-erken med tomatnæse og pølsemund

5. Giv ikke op. Et nej til at smage er som regel kun en momentan idé. Vælg dine kampe. Prøv at sige okay og give et alternativ - eller lege maden spændende - i stedet for at presse.

Fie L. Olsen ∞ flosdiner.dk

| Blogish! | 26 |

| 27 | Blogish! |

Dej:1 pk gærlunt vandpizzamel, italiensk mel eller durummelet nips salt

Dejen samles med de mængder vand og mel, der nu passer til den volumen dej, du skal lave. Du behøver ikke stå og måle op, den skal bare samles og æltes til den er fin og elastisk, og så hæve i en times tid. Hvis der bliver dej tilovers, så lav hurtige boller af resten.

Fyld:Tomatsovs – hjemmelavet eller købtGrønt, fx champignon i skiver, rød peber i strimler, ananas, tynde skiver kartoffel, tynde skiver squash/aubergine mm.Kød, fx kogt/stegt kyllingefilet, tun i vand, mager skinke, røget skinke, røget mørbrad, spegepølse LOW fra Aalbæk mm.

Hytteost er et rigtig godt alternativ til den fede cheddar, man ellers gerne bruger. Det er mager ost, smager skønt og den smelter/bruner fint i små toppeDrys med tørret oregano eller frisk basilikum. Bag pizzaerne ved maxvarme i 12-14 minutter.

Flo’s børnevenlige pizza – på den fedtfattige måde

Perfekt madpakkemad: bag en stor portion - smid dem i fryseren, tag dem op og smid på brødristeren og så ned i madpakken...

Leg i køkkenet

| Blogish! | 28 |

“Jeg sidder på værtshuset i mange timer. Sidder op ad en bar med en øl i hånden og en håndtaske tæt ved min side. På bunden af tasken ligger der en del piller i uorden, smurt ind i tobaksfnuller. Diskret skyller jeg et par af de beroligende piller ned med min øl og venter på virkningen.

Mit yngste barn har jeg overladt til min store datter på 12 år. Hun kan sagtens klare aftensmad og bleskift, og handle ind for de småmønter, hun kan finde i min jakkelomme. Når jeg på et tidspunkt bliver nødsaget til at tage hjem til de sovende unger, fortsætter festen bare der. De vågner jo aldrig ved den høje musik eller lydene fra de bekendtskaber, som jeg vælger at slæbe med i seng.

Går det helt galt, kan min store dat-ter tage en taxa hen på tanken, når jeg sent om natten mangler vin eller cigaret-ter. Hun er så pligtopfyldende.

Ind imellem falder jeg bevidstløs om-kuld på sofaen. Min hjerne slår fra, og i længere tid kan jeg overhovedet ikke vækkes. Hvis jeg vågner ved uro bliver jeg rasende og kan slet ikke styre min ondsk-absfulde mund.

Heldigvis lister ungerne som regel selv af sted i skole, og den store følger den lille i dagpleje. Så er jeg fri for at køre dem, og det er fint, for jeg kan ikke klare deres gråd i bilen. Den distraherer mig, så jeg kører ind i ting...”

Sådan er min virkelighed lykkeligvis ikke. Men skulle jeg have fulgt min mors sti, kunne dette have været situationer fra mit liv.

Heldigvis er der børn, der formår at gøre sig fri deres sociale arv. Jeg er et af dem. Jeg er ikke længere den store pige, som stod med ansvaret for min lillesøster. Jeg er i stedet blevet aktør i mit eget liv.

Ind i mellem kan jeg godt føle mig lidt som Astrid Lindgrens barnehelt Pippi Langstrømpe. Den seje lille fregnede pige, som midt i sin ensomhed uden forældre og med det omgivende miljø s strenge krav, trodsede livets udfordringer og havde glæde og mod på livet.

Jeg har undret mig meget over, hvor-ledes jeg har klaret mig gennem tiden. Min jord har ikke været idéel til sund vækst. Alligevel står jeg her idag og fungerer - på trods.

GennembrudChristina Skarø Jacobsen ∞ rappedikke.blogspot.dk

| 29 | Blogish! |

I mit uddannelsesforløb har jeg læst sider i mængdevis om forældrerollen, svigt, mønsterbrydere og om den mod-standskraft særlige børn kan opbygge og styrke sig i, trods en belastende opvækst. Men også med personlig optagethed har jeg været engageret i studiet af mønster-bryderne.

Man læser ofte om den negative sociale arv og om hvor vanskeligt det kan være at bryde den. Hvor stor risikoen er for at børn bliver bærere af de samme belas-tende livsomstændigheder som deres forældre. 

Men hvad er det egentlig for en mekan-isme der driver mønsterbryderne? Der må være mere i os end social arv og miljøpå-virkning. Jeg er født ”Christina” og må have haft en eller anden særlig stærk kerne i mig?!

Jeg siger ikke, at det er min medfødte styrke i sig selv, der har gjort forskel-len. Jeg ville ikke have kunnet gøre det uden støtte fra vigtige personer. Min far i særdeleshed.

Hver anden weekend fik jeg oplevet og lært at værdsætte helt andre værdier i livet, end dem jeg så til hverdag hos min mor. Jeg tror, jeg via de livsfaktorer blev hjulpet på vej rent identitetsmæssigt.

Min far og min klasselærer dengang gjorde en forskel. Jeg fik en støtte som gav mig selvværd og mod til at stikke af. Springet var som et spring ud i den dybeste afgrund. For at finde vejen ud af det altoverskyggende. Finde solen og en fast grund at stå på.

Betegnelsen ‘Mælkebøttebarn’ emmer af lykke og solstråler. Men vejen gennem brosten og asfalt har langtfra været nem

og smertefri. Det har været forbundet med store vanskeligheder at ændre ret-ning.

Jeg har ædt mange kameler, spillet med mange muskler og løftet på brogede heste, og mit liv kan stadig i nutiden byde på ‘indbrudstyve, som river og flår i mine møjsommeligt opsparede skatte’ - men ved I hvad? Man er vel ikke bomstærk til ingen verdens nytte, Vel?!

Christina blogger på rappedikke.blogspot.dkPå hendes blog kan du - blandt meget andet - læse mere om livet som mønsterbryder og mælkebøttebarn og booke hendes foredrag om emnet. Christina beskæftiger sig også med en helt anden form for mønstre. Hun designer, syr og sælger sit eget mærke Rappedikke på rappedikke.bigcartel.com – og udvikler sammen med Lis Karlsson snitmønstre under navnet CentiLong. Find dem på centilong.bigcartel.com

| Blogish! | 30 |

Hold ud23 nov 2011 af Flo, 17 Kommentarer »

En eller anden sagde, at man ikke kunne blogge, hvis man prøvede at lukke af for det, der virkelig optager en. Jeg tror, det er sandt, også selvom det bærer mig helt ud på kanten af det private, og selvom det intet har med mad at gøre. Men jeg kommer jo aldrig i gang, hvis jeg bare sidder og prøver at regne den ud. Så her kom-mer der sørme noget, jeg har skrevet.

Jeg glæder mig på andres vegne, når de får en lille knirkende, armfægtende, sødtduftende baby. Babyer er fantastiske. Rørende. Sjove.

Og trættende som ind i helvede, I know.Men jeg føler mig snydt.Snydt, når den nybagte mor summer rundt i sit eget søvn-

berøvede, lykkelige, vattæppeindpakkede univers og ammer, som om der var ingen i morgen. Når hun når det punkt, hvor de to skal vove sig i mødregruppe første gang. Når hun bekymrer sig om det skal være den ene eller anden sut, eller slet ikke, og hvor kedelig sendefladen er om formiddagen, og hvilke café, der nu vil lade hende kaste barmen op på bordet for at give sin baby mad.

Jeg husker intet af det der. Fik ikke særlig meget af det. Husker næsten ikke den første tid. Vi gik i alarmberedskab, da vores baby var en uge gammel, og knoklede for hendes fysiske og vores men-tale overlevelse de næste i hvert fald 10 måneder. Vi klarede det. Vi er her alle tre endnu, alive and kicking.

Jeg kan se, at jeg er gået glip af en masse. En masse, som er godt, og en masse som man kan beklage sig over. Og som mødre om-kring mig, gode, elskede veninder og bekendte, beklager sig over.

Min blog Flo’s Diner handler om fedtfattig mad - ikke om grunden til, at vi laver den. Det er ingen hemmelighed, at det er fordi, vores datterblev født med en stofskiftedefekt, men det er heller ikke fokus. Det er for tæt på, for privat, for ømskindet. Men nogle gange må en blog også lægge skærmpixels til ord om det, man ellers ikke deler med alle. Nogle gange må man blogge om det, man ikke blogger om:

Fie L. Olsen ∞ flosdiner.dk

| 31 | Blogish! |

Sukkerforbrug, sovetider, sexliv, der går i stå.Derfor skal jeg også tage mig sammen for ikke at blive

såret, når jeg hører mødrene beklage sig over ting, der for mig virker som perifere småproblemer.  Eller velsignelser, som de ikke ser, men bare brokker sig over.  Ved du, hvor heldig du er, at du ammer?

Ved du, hvor heldig du er, at dit barn ikke er i livsfare hele tiden?

På den ene side må jeg huske mig selv på, at problemer altid er relative. At jeg ikke er berettiget til at dømme andre. At man intet ved, når man prøver det første gang. At der altid er nogen, der har det værre end mig.

Men jeg tager mig sammen for at ikke at rejse mig op i fuld kvindshøjde og råbe; så ti dog stille og nyd dit barn. Vis lidt taknemmelighed! Ydmyghed! Udholdenhed!

Og i øvrigt: Du er stærkere, end du tror. Du kan godt få dit barn til at æde de grøntsager, rykke den sovetid, whatever – hvis du virkelig skal. Du kan bare forestille dig, at barnet dør, hvis du lader være. Så kan du alt. Undskyld galgenhumoren.

På en anden side er jeg efterhånden begyndt at forstå, at ja, vores familie er særlig. Vi har særlige vilkår, og vi må gerne sige højt, at det har været hårdere for os end for gennem-snits-førstegangsforældre. Det gør os ikke til martyrer, der ikke kan forstå eller respektere det såkaldt normale længere. Det gør os bare til dem, vi er blevet.

Så nu siger jeg det højt. Jeg føler mig lidt snydt. Og nej, det betyder ikke, at jeg er skruk efter et barn mere, eller at jeg er bitter på dig, der har en dejlig ny baby.

Det betyder vist bare, at jeg stadig sørger.

| Blogish! | 32 |

| 33 | Blogish! |

Et maleri i evig forandring

- haveinterview med Torben Hjorth

Lis Karlsson ∞ Karlssonskludeskab.blogspot.dk

| Blogish! | 34 |

Min barndom på landet til trods har jeg aldrig selv interesseret mig så meget som spidsen af et mælke-bøtteblad for ude- og have-liv og den slags spejder-relaterede aktiviteter. Allerhøjest har jeg plantet et par roser og forsøgt at holde det mest ivrige spon-tanvegetation i skak. Lad os bare uden at underdrive sige, at min have er i den lidt kedelige ende. Alene fordi jeg ikke tør. Det kan jo gå grueligt galt!

Men så mødte jeg Torben og Christine. De er begge lige fyldt 40 og bor lidt uden-for Odense med Alberte, Klara og Vigga på 9, 7 og 3 år. Fra mit eget flade frimærke kan jeg stå og se over på deres frodige omgivelser, hvor de altid er igang med et eller andet udendørs projekt.

Torben og Christine har som de første nogensinde formået at få mig til at fatte interesse for alt det spirende og alt det, der ville kunne blive. Og sørme om jeg ikke også har fået brudt nogle linjer og anlagt nye i min have i år. Gravet store planter op og sat nye i stedet og anlagt fine bede in spe.

Nu er jeg blevet sulten efter mere. Jeg vil vide mere, bære mere viden og lyst til min spirende interesse. Hvordan kommer man godt igang? Hvem gør hvad og hvor? Er der ligestilling i haven? Hvordan gør de haveseje egentlig? Torben har budt på kaffe og mens vi fra køkkenet sidder og kigger ud på sensommerregnen i deres have, spørger jeg ham, om det allerede var en drømmehave, da de flyttede ind?-På en måde, ja. To store blomme- og æbletræer i baghaven er da en form for drøm. Råmaterialet var på plads, men den yngre generation har jo nok andre have-

| 35 | Blogish! |

drømme end den ældre generation, somvi købte huset af: Vi ønskede en have med hyggelige, ugenerede rum, hvor de tid-ligere ejere havde ønsket sig masser af udsyn og funktionalitet og derfor blandt andet kun havde hække med en højde på 80 centimeter og en indkørsel, der fyldte 1/3 af hele haven. 

Allerede her bliver jeg helt svedt. Og benovet. Tænk, at de bare har turdet kaste sig ud i det arbejde, det er at ommøblere en hel have på 800 kvm! Jeg genkalder mig klichéen om, at ‘kun en tåbe frygter ikke haven’. Min egen er endda kun på små 300 kvm. Hvordan gør man lige hele 800 af den slags til ‘sit eget’?

-Vi startede med at plante laurbærkirse-bær ud mod vejen, da de gror relativt hurtigt, er stedsegrønne og dermed hurtigt kunne give det private uderum vi ønskede os. Og herfra er det så den evige op- og ombygning og forandring. I starten flyt-tede vi rundt på det hele, også nogle forholdsvist store træer. Dog uden held. Man kan godt kalde os selvlærte på den hårde måde.

Torben sidder stille lidt og ræsonnerer over sine mere eller mindre dyrekøbte erfaringer som haveejer: 

-Jeg deler havesæsonen helt groft op i 4 måneder: Marts er den måned, hvor man begynder at blive utålmodig og gerne vil ud og igang. Man er fuld af indebrændt vintersæson og den ivrige lyst giver nogle gange tåbelige udfald, som for eksempel at beskære sit Filippaæbletræ helt tilbage til stenalderen.

Han ruller med øjnene og ryster på hovedet af sig selv.

-Herefter kommer april, maj og juni og hækkeklipningen afslutter så sæsonen for mit vedkommende. Punktum.

Jeg sender en tanke til det raftehegn vi skal have erstattet den udtjente hæk med i vores egen have og spekulerer på, om man mon så kan afslutte den arbejdende del af udesæsonen et par uger før? 

-Ja, grundlæggende, afbryder Torben mine tanker, så er det jo Christines have.Hun researcher og undersøger, inden hun går igang. Jeg er mere den intuitive type, jeg betragter haven som et maleri som jeg står midt i. Christines research havde dog nok været meget god dengang med æbletræet...Nu har jeg så fået lov at være den, der bestemmer i den allerbagerste del af haven...

>>

| Blogish! | 36 |

Helt samlet kan man vel sige, at man skal lægge de store -og gennemtænkte!- projekter i det tidlige forår, når energien og gåpåmodet er på sit højeste og så kan man ‘male i haven’ resten af sæsonen. Jeg havde faktisk planlagt at spørge om ha-ven altid er et fælles projekt eller om der er en, der har bukserne på. Dét spørgsmål svarede han på helt uden at blive spurgt.

Ude i Torben og Christines have er der en sand overflod af gør-det-selvprojekter, hovedsageligt i træ. Her er en kæmpe potteskjuler med grove beslag, et hjem-mebygget transportabelt marsvinebur, en hængesofa, et stort og flot plantebord med plads til ALT og små træbænke, der passer rundt om æbletræernes stammer. For nu bare at nævne et par stykker. 

Og så er der vertikalhaven. For dem, der ikke har nok i den horison-tale udgave.

Eller måske snarere for dem, der ikke har plads til den helt store omgang plant-er, men alligevel gerne vil gro sine egne friske krydderurter. Så vidt jeg kan regne ud med min begrænsede botaniske viden, så slipper man også for at luge og således er der mere tid til at nyde frem for at yde.

Jeg er imponeret til det punkt, hvor

kæben hænger helt nede på knæene og tænker, at de må nyde hver en lille plet i deres have. Men når alt er så smukt og indbydende og grønt og frodigt, har man så egentlig en yndlingsplet? Er det over-hovedet muligt at foretrække det ene sted frem for det andet? Torbens svar falder prompte:-Voliéren! Det er mit terapispot! Så sidder jeg bare på en træbænk foran volieren og betragter fuglene. Jeg har gloet på høns og duer siden jeg var helt lille og bare nydt at betragte deres adfærd. Med mine tropefu-gle er der cirka 20/25 stykker i alt. Og så er der jo også hønsene og de hvide duer.

Jeg må medgive at fuglene er med til at give et indtryk af, at vi befinder os længere ud på landet, end det faktisk er tilfældet. Sammen med de gamle træer og de mange små rum og kroge skaber de en fornemmelse af, at man befinder sig i en mindre udgave af den store landbohave.

I starten af vores havesnak, fortalte Torben, at haven er i evig forandring, så jeg spekulerer på, om han mon allerede ved, hvad det næste projekt er. Eller kom-mer den slags mon i naturlige bølger? Hverken Torben eller Christine er det mindste i tvivl:

| 37 | Blogish! |

-Her skal være smukt og dejligt og her må gerne være nogle fugle. Det dejlige skal starte allerede, så snart man har passeret bilen lige i starten af indkørslen. ‘Sikken en perle I har her!, siger folk, når de kommer om i haven. Den følelse vil vi gerne trække om til starten af grunden.

Og ellers er den mere konkrete og lang-sigtede plan at ombygge garagen til et atelier/lysthus med ovenlys og græs og planter på taget. Vi vil tilbage til at bo i ‘grundplan’ som i barndommen, hvor man var tæt på sin natur. Så vil vi føle os mere i kontakt med haven og dyrene.Han bliver helt drømmende i blikket.

Kaffen er ved at blive lunken og jeg har fået en masse insight i at drive en lækker og indbydende have frem. Til sidst vil jeg gerne have et helt kort råd med hjem. Den slags universalsætning, der kan hives frem før, under og efter ethvert projekt. Jeg spørger om han vil dele ud af sine erfaringer kogt helt ned. Det er åbenbart lettere tænkt end sagt, for vi når omkring lidt af hvert:

-Skaf nogle dyr!, siger han som det første, kigger ud på de forskellige arter i haven og tilføjer ironisk: Som du så efterfølgende burer inde...-Genbrugstræ er fint. Men man bliver træt af at banke gamle søm ud på et tidspunkt.-Man når langt med sort maling, det dækker mange mindre skavanker.Endelig rammer han den: Kom dog i gang! Lad være at spekulere på, om det bliver pænt nok. Haven er alligevel i evig foran-dring.

Således opmuntret takker jeg for kaffen og begiver mig med gå-på-mod afsted til min egen have. Måske forholder det sig helt modsat af, hvad jeg har troet hidtil - måske er det kun tåber, der frygter haven. 

før og efter

| Blogish! | 38 |

Hybenhegnets lysGlødende plukkemodnesensommersole

Man kan godt blive ramt af haiku når man omgås hyben. Jeg tror det er enten-eller: Enten bliver man rasende irriteret, fordi de små orange bæster tager så ubegribeligt lang tid at håndtere, eller også bliver man ramt af hyben-zen og svømmer hen i mindfulness og det der er værre.

Jeg havde faktisk troet at jeg var en af dem der ville få spat og kaste hele projek-tet efter naboens hund. Kløpulver, frugt-splat og medfølgende ørentviste. Til min overraskelse skete det ikke.

Det tog en lang eftermiddag og en stump aften, men resultatet var det hele værd: Tre store glas syltet sensommer, en ordentlig røvfuld kløpulver og et haikudigt.

Hyben har af en eller anden grund ikke fået helt den samme hypede nordisk-køkken-stjernestatus som fx havtorn og oh-not-again-ramsløg. Måske fordi den rynkede rose, som planten gudhjælpemig hedder, ikke var her allerede i stenalder-en. Eller måske fordi den bare er lidt for almindelig, lidt for besværlig og lidt for svær at komme af med, når den først har slået rødder.

Men hvis man er til krydret, koncen-treret smag af sensommer, skal man gå til hybenbusken. Sæsonen strækker sig fra

Undrelands guide til hyben og hvad man stiller op med dem

| 39 | Blogish! |

sent i juli og et stykke ind i september, alt efter hvordan sommeren har artet sig og hvor buskene vokser.

Det hele går lettest hvis man ikke plukker de mest overmodne eksemplarer, som ganske vist smager fantastisk, men splatter totalt ud. Gå efter de faste, orang-erøde frugter uden synlige spor af orme. Og pluk rigeligt. De er alligevel gratis, og der er ret meget spild.

Når man kommer hjem med sin fangst, skal man væbne sig med tålmodighed, sætte hjernen i frigear og vaske, skære over, skrabe kerner ud og tjekke for orm, til man går i trance.

Den helt klassiske udgave af syltede hyben findes i alle syltebøger fra den-gang syltning var enhver respektabel fru

husmoders pligt. Det smager pragtfuldt - hen i retningen af solmodne abrikoser og lynghonning.

Hyben har så meget smag, at man egentlig ikke behøver at krydre. På den anden side kan de sagtens bære et gedi-gent modspil. Hyben er vilde. De er med på den værste. Her fx i en udgave med chili, en chutney med lakrids, og som ketchup. Den bedste ketchup jeg no-gensinde har smagt, såmænd.

Mængden af hyben i opskrifterne er renset vægt. Regn med at der skal mindst halvandet kilo hyben til et kilo i renset tilstand. Måske mere.

| Blogish! | 40 |

Hybenmarmelade med chili og vanilleScorer totalt sammen med brie – så er du advaret!

400 g hyben2 ½ dl vand½ - 1 tsk knust chilieller 1-2 friske – efter smag1 stang vanille1 spsk honning2 spsk citronsaft85 g sukker

Bring vand, hyben, chili og den flækkede vanillestang i kog, og lad det koge lidt sammen. Tilsæt honning, sukker og cit-ronsaft, og juster smagen til den syrlige eller søde side efter behag.

Fyld på skoldede glas der lukkes straks. Chilismagen udvikler sig ved lagring, så vent et par dage med at bruge af marme-laden – hvis du kan. Hvis du ikke spiser det hele indenfor et par uger, skal der en eller anden form for konservering til, for sukkermængden er lille og holdbarheden dermed begrænset, selv i køleskab.

Atamon kontra ovnsterilisering er næsten et trosspørgsmål, som jeg tillader mig at springe let henover her. Practice what you preach!

Hybenchutney med lakrids

Genial til fisk og kylling. Og stort set alt andet. Næsten.

400 g hyben, halverede og rensede400 g modne blommer2 rødløg4-5 fed hvidløg1 dl æbleeddike100 g sukker1 spsk korianderfrø1 tsk lakridsrodspulver½ tsk fennikelfrøfriskkværnet pebersalt

Tag stenene ud af blommerne, skær dem i grove stykker. Pil og snit løg og hvidløg groft. Læg hyben, blommer, løg og hvidløg i et ildfast fad og vend det rundt med sukker, eddike og krydderier.

Sæt fadet i ovnen v. 180 grader, og lad det koge langsomt sammen. Det tager ca. ½ time. Vend forsigtigt rundt i det ind im-ellem, ellers kan det branke (hold øje!).

Når alt er blødt og saften let sirupsagtig, fyldes chutneyen på skoldede glas. Luk straks. For holdbarhed gælder det samme som for marmeladen ovenfor: Spis med det samme, eller konserver!

I stedet for lakridsrodspulver kan man koge en stang lakridsrod med i gryden og fiske den op før man blender, men vær opmærksom på om lakridssmagen bliver for kraftig undervejs.

| 41 | Blogish! |

HYBENCHUTNEY

Hjemmelavet

HYBENKETCHUP

Hjemmelavet

HYBENMARMELADE

m.chili & vanilie

Hjemmelavet

Brug den til alt hvad duellers ville bruge ketchup til. Og til alt det du ville have puttet ketchup på, hvis du ikke var så voksen.

750 g hyben400 g tomater3-4 fed hvidløg3 dl æblejuice2 laurbærblade1 spsk stødt koriander½ tsk kardemomme1/2 tsk stødt sort peber150 g sukker1,5 dl æbleeddikesalt efter smag

Skær tomaterne i grove stykker, og kom alt undta-gen eddike og sukker i en gryde. Bring i kog og lad simre indtil det begynder at koge ud. Tilsæt eddike og sukker, og blend (det letteste er er bruge en stavblender). Purer den blendede masse gennem en sigte, og juster med eddike, sukker og salt efter smag. Fyld på skoldede glas. Ketchuppen kan holde sig en uge eller to på køl, el-lers skal den konserveres.

Kløpulver- en gadedrengeklassiker!Skrab kernerne ud af nogle modne hyben, og hæld dem ned ad ryggen på folk du vil drille. Vær forberedt på at de bliver smaddersure og gør gengæld.

Hybenketchup der slår alt

Gratis Gave til dig!

Som belønning for din flid i køkkenet har Sidsel fra Spagat designet disse fine labels som du selv kan printe ud og putte på dine hjemmelavede godter!

| Blogish! | 42 |

Læs om APOKALYPSER, når du trænger til noget der råber HAL-LOOOOOO, spar lige på vandet! ind i hovedet på dig. Man skal ikke spøge med apokalypser. De mener det alvorligt. Men du kan godt lade dig underholde af de mange dramatiske historier der er skrevet om emnet. Her er mine fire favoritter.

The Road, af Cormac McCarthy.Verden er gået af lave. Der har muligvis været atomkrig. Du får det aldrig rigtig at vide. Men faktum er, at Nordamerika lig-ger grå og øde hen, og chancerne for over-levelse er svindende. En mand og hans søn vandrer gennem denne Dødens Dal, på vej mod syd, hvor der måske er bedre forhold. Måske ikke. På vejen taler de sammen og møder enkelte ubehagelige typer. En dyster og sært stille roman, som sætter sig i dig i årevis efter du har læst den, og som for altid vil få dig til at pan-ikke, ved tanken om, at du bare SLET ikke har dåsemad nok gemt væk i kælderen. Fantastisk skrevet af Nobel prisvindende forfatter.

Syndflodens år, af Margaret Atwood.I en ikke nødvendigvis så fjern frem-tid lever folk i et meget opdelt samfund. Nogle er heldige og har meget, andre er ikke så heldige og har ikke noget. Den mystiske sygdom, den vandløse synd-flod, er ligeglad. Den tager alle med sig. Tilbage er der ganske få, og vi følger to

Jordens Undergang – og KærlighedTo lister fra bibliotekaren. Om to af hendes yndlingsemner:

Julie Arndrup ∞ julesrules.wordpress.com

| 43 | Blogish! |

kvinder, Ren, en erotisk danser og Toby, tidligere medlem af en religiøs sekt der hedder Guds Gartnere, og deres forsøg på at overleve i en meget anderledes verden. Smukt skrevet, og Som altid i Atwoods bøger er der god, underspillet sort hu-mor og et behageligt sprog, der væver en fortælling man bliver suget helt ind i. Jeg er i hvert fald lige på nippet til (igen) at begynde at oprette Ararat-depoter med dåsemad osv, på udvalgte steder i kæl-deren.

Den første, af Justin CroninDen Første indeholder alle de gode ele-menter. Overbevisende personskildringer, som man holder af eller ikke kan lide, og som man gerne vil vide mere om og se, hvad der sker med. Overbevisende ende på verden som vi kender den, overbev-isende fortsættelse og kamp for overlev-else. Kort fortalt, er der nogen som tror de kan kurere kræft med hjælp fra noget vampyrflagermuseblod fra sydamerika. Enhver kan jo sige sig selv, at der tager de grusomt fejl. Har de ikke læst Stephen King? Har de ikke spillet Resident Evil? Har de ikke set I am Legend??? Har his-torien ikke lært dem noget som helst?? Hvad tænker folk på, når de gør den slags? Nå, men de gør det - de tager nogle livstidsfanger og de giver dem virus og vupti, Amerika er lagt øde. Jeg vil helst ikke afsløre for meget, for det her er en virkelig nervepirrende spændende bog, og den er heldigvis kun den første i en trilogi.

Opgøret, af Stephen King.En klassiker, simpelthen. USA får influen-za og 99 procent af befolkningen bukker under. De overlevende mærker henhold-vis Det gode og Det onde trække i dem, og de deler sig op alt efter om de er til den mørke mand (ond) eller den gamle dame (god). Et forrygende efterspil venter. Stephen King kan virkelig noget. Han kan fortælle den gode, spændende historie så frit fra leveren at man ikke får sovet før bogen er færdig.

Hvis du ikke har nerver til apokalypser, eller bare generelt holder af god eskapisme, så er her listen for dig. KÆRLIGHED. Uhh. Den ER hele vejen rundt om dig! Her er nogle af mine yndlings flugtveje.

The Twilight Saga, af Stephenie Meyer.Ja. Det er ungdomsbøger. Nej. De kom-mer aldrig til at vinde en Nobelpris i litteratur. Men de kunne måske vinde en fredspris, hvis man gav dem chancen? Aldrig har så mange voksne kvinder sneget sig over i bibliotekernes ung-domsafdelinger før. Sagaen om teenage-pigen Bella og den over 100 år gamle teenagevampyr Edward sætter nye stand-arder for, hvor langt ud du kan drømme dig. Kan du huske hvordan din allerførste forelskelse var? I så fald vil du forstå disse bøger. Hvis ikke - så trænger du måske til en genopfriskning? Der er drama og følelser for alle pengene her.

| Blogish! | 44 |

The MacCarrick Brothers Trilogy, af Kresley Cole.Hvis du ikke har noget imod at læse på engelsk, kunne du prøve med Kres-ley Coles bøger. Hun har skrevet rigtig mange. Mine favoritter er de tre bøger om de tre skotske brødre. De er nogle værre banditter, men kærligheden overvinder som bekendt alt og de mangler hver især bare den helt rigtige kvinde, til at få sat skik på dem. Det er erotisk og hot, men det er også sjovt og spændende. En god handling, tilsat det der lidt ekstra...

50 Shades of Grey, af E. L. |JamesNogle af de voksne damer der læser Twilight ender med at savne lidt mere erotisk handling. De fleste af os nøjes med at tænke os til den, men enkelte gør noget ved det. Således skrev E.L. James oprindeligt 50 Shades of Grey som en fanfiction på nettet, en videreskrivning, på Twilight sagaen. Den blev voldsomt populær ved de mange online husmødre og er altså nu omskrevet og udgivet som rigtig bog. Den handler om den unge Ana der indleder et glohedt S/M forhold til den dominerende mangemillionær Christian Grey. Læs den under dynen og lad det gå ud over din mand bagefter. Han vil i frem-tiden opfordre dig til at læse mange flere bøger.

Stolthed og fordom, af Jane Austen.Og alle de andre hun har skrevet. Ja, du har set filmene og serierne. Men har du læst bøgerne? De er MEGET bedre og det er utroligt så meget man kan få ud af, at læse om de her kvinders følelser. Det er mange år siden, men det er så lig det du selv føler nu. De er ikke lige så eksplicitte som de andre titler jeg anbefaler, men der er alligevel en sitrende spænding og en herlig dialog, som gør det til nogle af de bedste kærlighedbøger jeg har læst. Brug din fantasi og tilsæt selv den handling der udelades. Du kan jo evt. skrive en fan-fiction over dem bagefter og blive rig?

| 45 | Blogish! |

At male på fliser og for-tove er noget af det bedste sådan en sensommerdag. Gadekridt er sjovt, men hjemmelavet fortovsmaling og pensler er bare sjovere!

Bland majsstivelse og vand sammen i en lille skål. Hæld lidt mere vand i, hvis massen bliver for klistret.

Tilsæt et par dråber frugtfarve, og rør til farven bliver ensartet. Malingen er ikke så klar til at starte

med, men tørrer utrolig flot op. Det er smaddersjovt at få lov til at arbejde med penslerne for alle stør-relser. Måske der endda er nogle helt nye skolebørn der allerede kan male no-gle af bogstaverne?

Den tørre maling kan enten fejes væk med en hård børste/kost - ellers forsvinder det i regnvejr.

Vær dog opmærksom på, at nogle typer frugtfarve er kraftigere end andre,

og måske derfor kan sætte mærker. Afprøv evt. malin-gen et harmløst sted inden I går i gang.

DIYFortovsmaling

Du skal bruge:5 tsk majsstivelse2 dl vandFrugtfarveEn lille skålNoget at røre medPensler

Sommerferien er slut, men hvis alt er som det plejer at være, har vi endnu nogle af årets fineste solskinsdage til gode.

Trine Kok ∞ merakavi.dk

| Blogish! | 46 |

BARCELONA-Ahh! Der er noget skønt ved at besøge en by for fjerde gang. Denne gang glemte vi alt om om Gaudi, Dalí og Miró - og datteren derhjemme. Istedet huskede vi hinanden og vores yndlingssteder som vi stolt viste hinanden. Jeg forstod at fodbold er meget mere end fodbold - sammen med 90.000 Barca fans på et meget varmt Camp Nou. Følte mig gammel på Barcelonetta stranden, evigt ung i gårdhaven ved Bibliotek Cataluyana, og ydmyg under hvælvingerne i Santa María del Mar katedralen. Her er lidt glimt fra byen - og et udpluk af nogle favoritter.

Sidsel Gaustadnes ∞ spagat.dk/blog

Spis her: Tapas 24, 269 Diputacio. Bar Lobo, Pintor Fortuny 3.

Hold en tænkepause her:Biblioteca de Catalunya,Carrer de l’Hospital, 56.

Mød de lokale her:Camp Nou!

| 47 | Blogish! |

Snup en drink her:Plaça Reial eller Plaça de Santa Maria 1

Nyd stilheden her:Santa María del Mar,Plaça de Santa Maria 1

Tag en dukkert eller cykeltur her:La Barceloneta

Få Barcelona historier her: Vindens skyggeaf Carlos Ruiz Zafón.Havets katedral af Ildefonso Falcones.Vicky Cristina BarcelonaFilm af Woody Allen.barcelonaDiv. forfattere guider dig. Fra serien vide verdenAarhus Universitetsforlag.

| Blogish! | 48 |

Fra hot til skrot

En flytteklumme

| 49 | Blogish! |

I min karriere som køben-havner har jeg boet 11 steder på 13 år. Rakket rundt fra snot til flot og tilbage igen. I små brandfælder, på kollegier, i kvindehuse, i fancy lejlig-heder, med og uden udsigt, i samtlige bydele. Sådan lærer man byen, cykelsmutvejene og flyttekassefoldningens kunst at kende.

Når man sådan kommer ind med fire-toget, er der ikke meget netværk at trække på, så jeg endte som lejer hos en noget suspekt type ude i Sydhavnen. Han skylder mig stadig et depositum, men det var vist noget med, at han også skyldte det væk. Til no-gen med store, flotte rygmærker.

Så jeg rykkede på kollegium. Og så i fremlejet brandfælde. Og så hjem til en kæreste. Så væk fra en kæreste. Så i kvindestiftelse. Så i byfornyet 2-værelses. Så tilbage til kæreste. Så væk fra kæreste igen. Så i flyverskjul. Og så i lovenest med ham, der nu er min helt egen mand.

Sideløbende gik jeg fra at være en dy-dig studine til irriterende akademiker til journalist med en indtægt. Mit ego var én lang opadgående kurve. Og fra the love shack (baby, love shack) tog vi vores op-

svingsoverskudsfriværdipenge og rykkede i drømmelejlighed med parkudsigt, midt i det rigtige København.

Nu var vi nået frem. Nørrebro. Med hippe butikker, barer og etnisk korrekthed. Det var orkanens øje. Vi var københavnere. Vi var hot.

Men så kom finansgrisen, og den øffede alting op. Arbejdsløshed, andelsværdi, ego og overskud. Alt sammen en temmeligt nedadgående spiral. Og med et barn på armen var 2200 Gangsta’s Paradise bare ikke så lækkert længere. Et barn, der oven i købet havde en ekstra kuffert fuld af bekymring med til mor og far, da hun kom ind i verden.

Så vi flyttede igen. Med vold og magt. Gennem tre-fire banker, en hel masse rug-brød og havregryn og en mindre Ganges-flod af blod, sved og tårer. Ikke siden stu-dinedagene har økonomien været så stram. Aldrig har jeg haft så mange byggemate-rialer, mørtel og skrot til at ligge og flyde i en ufærdig lejlighed. Så meget vasketøj, indkøb og opvask.

Men jeg har også mere plads, end jeg nogensinde har haft. Mere rum. Mere fred. Byens puls er faldet, udenfor vinduerne og bag de personlige ruder. Jeg kan høre mågerne og Oslo-bådens båt runge over havet. Mere end nogensinde bor der en bundfældet overbevisning i mig om, at jeg aldrig flytter igen. Jeg har flyttet. Flyttet mig. Fra hot til skrot, og jeg er hjemme.

Fie L. Olsen ∞ flosdiner.dk

BladrBladr!

Blogish!

Gave til dig Hent Anna Margrethe Kjærgaards fine fugl I høj opløsning her og print den på kraftigt papir – lige til at ramme ind!

Billedet er en gave, og du må gerne printe den og give den videre – men den må ikke bruges til kommercielle formål, og ikke gengives elektronisk uden henvisning til kunstneren.

Anna Margrethe Kjærgaard:Født i Århus 1972Uddannet illustrator fra Danmarks Designskole, Institut for Visuel Kommunikation i 2002.

Siden 2008 bosat på Bornholm. Freelanceillustartor.

Anna Margrethe har modtaget et stort antal priser og legater, senest fra Kunst-fondens børnelitteraturpulje 2012.