ýíÕ±²¬¿²¬¸¶:´°­®»º±®³

Ú±´µ»­µ±´»®»º±®³Ú´»µ­«¼¼¿²²»´­»

Ò§¬ Ò±®¼·­µ ˲¹»µ¿®¬»´ßÐÎ×Ô îðïí

λº±®³»®²»­ ¬·¼

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ï ïìóðíóîðïí ïðæìêæëð

î ¤ ˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí

ߺ «²¹¼±³­­µ±´»½¸»º Õ·³ Þ®§²¿¿ô Õ(¾»²¸¿ª²­ Õ±³³«²»­ ˲¹¼±³­­µ±´»

Er målet for ungdomsskolens heltids-undervisning at føre de unge frem til folkeskolens afgangsprøver? Eller er målet at asfaltere en vej for udsatte unge ind i uddannelses systemet? Svaret er selvfølgelig ja til begge spørgsmål. I bredere forstand er målet at gøre de unge myndige og give dem redskaber, så de kan få uddannelse og arbejde og få andel i de personlige og samfundsmæssige værdier, som er alment anerkendt.

Nye VejeForleden var jeg på besøg på vores afklarings- og vejledningsforløb, Nye Veje, for at høre om metoder i arbej-det med de unge. Vi mødte en elev, som fortalte sin livshistorie, et ungt liv fyldt med sko-leskift, massivt misbrug, omsorgssvigt og følelsen af fjendskab. En anden elev fortalte om et liv uden forældre og om at stå uden for - uden at kunne

Fra A til BBegge elever gjorde stort indtryk på mig. De havde nu fundet det mo-mentum i deres liv, hvor de kunne skifte spor, og det er det momentum, lærerne og vejlederne skaber vilkår for. Den ene elev har fået arbejde, og den anden har fundet sig selv i et liv uden stoffer. ”Nu har jeg været stoffri i en måned”, som han sagde.

Vi ved, at overgangen fra grund skole til ungdomsuddannelse volder mange unge problemer. Vi ved des værre alt for godt, hvad der kan ske: Han pjæk-ker, og inden længe holder han op, og

Brug for innovative tilgange Jeg kom derfor til at tænke på, at ud-dannelsessystemet ikke er indrettet til denne unge mand. Uddannelses-systemets indretning er simpelthen det største problem for en løsning af problemet. I vores optik er ungdomsskolens arbejde at gøre den unge mand parat, indtil et nyt system tager over. Men samarbejdet mellem systemerne kan blive bedre. Og vi kan styrke samar-bejdet på tværs af forvaltningerne. Kort sagt: Vi skal blive bedre til at fordele og tage ansvar på tværs. For overgangsfænomenet kan ikke løses af enkelte institutioner, men skal være drevet af en samarbejds- og innova-tionskultur. Og det skal vi skabe en tradition for.

Kan vi gøre det anderledes? Det er ikke raketvidenskab, vi har brug for: Den unge mand har brug for en lærer, han har tillid til. Læreren skal følge ham i overgangen fra et sy-stem til et andet. Læreren skal med på EUD i et eller andet omfang. Han/hun skal møde ham efter skoletid og tale dagens situationer igennem, opmuntre

ham og træne ham i, hvad han skal gøre den følgende dag.

tænkning, jeg her præsenterer, for-

lidt anderledes. Den tænkning udfor-drer vores måde at drive skole på. Tænk ningen kan være provokerende og udfordre vores opfattelse af, hvad der er læreropgaver og pædagogop-gaver.

Nye samarbejdsformerUngdomsskolens medarbejdere gør i forvejen meget for de unge. De er dygtige, engagerede og har faglig stolthed. Mange af dem er et holde-punkt i de unges liv i overgangen fra ung til voksen.

for vores opgave som ungdomsskole. Invitationen omfatter en udstrakt hånd til en dialog om, hvordan vi kan indrette heltidsundervisningen lidt anderledes.Jeg ved, vi har lærere, der kan, og at vi har udviklingskraften og modet til at prøve at indrette vores skolesystem på de unges præmisser. Kan vi etablere ny samarbejdsformer mellem ung-domsskole og EUD?

Stafetten tog hermed lige en lille om-vej omkring København på sin vej til Frederikssund…

­; ±ª»®¹¿²¹»² º®¿ ¸»´¬·¼­«²¼»®ª·­²·²¹ ¾´·ª»® ¾»¼®»á

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ î ïìóðíóîðïí ïðæìêæëï

˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí ¤ í

Nogle gange tager ting bare tid – og nogle gange er det bare værd at vente på! I maj måned sidste år talte jeg i min tiltrædelsestale som formand for Ungdomsskoleforeningen om, at det i spektret omkring organisationsarbej-det med unge er orkestreringen af po-

rigtig mange organisationer, forenin-

for noget nær den samme sag. Men vi giver os til kende med hver vores stemme, fra hver vores verden og med hver vores mindset. Efterfølgen-de vedtog foreningens bestyrelse på et udviklingsseminar i september en strategi om, at Ungdomsskoleforenin-gen i den kommende periode skulle gå forrest i at få etableret et tættere samarbejde med de øvrige interes-senter i arbejdet med unge og altså derved gå foran for i fællesskab med ligesindede at orkestrere polyfonien.

Endelig får vi nu for alvor hul på

ikke mindre end i alt otte organisatio-ner sammen til et sonderende møde

-skab. Vi har ført dialog med hver af foreningerne igennem den senere tid og alle er heldigvis indstillede på at undersøge, hvordan vi kan understøtte synergi, retning og fælles forståelser i arbejdet med unges uddannelsespa-rathed. I kommunerne arbejdes der efterhånden godt på tværs af søjler, siloer og grænser i de lokale ungeind-

kraftigt ind i dagligdagen. Det er disse fakta, der har inspireret Ungdomsskoleforeningen til at søge nye veje i arbejdet gennem initiati-vet Nyt Nordisk Ungekartel, som er navnet kommunikeret med et smil på læben. Konkret har bestyrelsen valgt at starte med at invitere samar-bejdspartnere, som repræsenterer en

skoleform i omegnen af uddannelses-parathed og samarbejdspartnere, som repræsenterer en tværgående indsats. At vælge til betyder også at vælge fra, men det er vigtigt for mig at under-strege, at den indbudte skare kun er

kunne have startet i andre hjørner af uddannelsesparatheden, men har altså valgt denne. Hver især gør de inviterede organisa-tioner et fremragende stykke arbejde på egen bane. Idéen er, at vi sammen har noget at gøre i fællesskab som supplerende og kvalitetshøjnende i arbejdet med strukturer omkring den fælles overligger, unges uddannelses-parathed. Det er dét vi glæder os til at undersøge den 9. april i Nyborg.

Læs også artiklen på side 11

˼µ±³³»® ï𠹿²¹» ;®´·¹¬

˼¹·ª»®æ ˲¹¼±³­­µ±´»º±®»²·²¹»²ô Ϋ¹;®¼­ª»¶ ç Þô ëððð Ѽ»²­» Ýô

Ì´ºò êê ïìç ï ìç ó Ú¿¨ êê ïî èï îìô Ó¿·´æ «²¹à«²¹¼±³­­µ±´»º±®»²·²¹»²ò¼µô

©©©ò«²¹¼±³­­µ±´»º±®»²·²¹»²ò¼µ

Þ´¿¼«¼ª¿´¹æ Þ¶¿®²» Ó±«®·¼­»² ø®»¼¿µ¬(®÷ô

Í(®»² Ó§®«° ø¿²­ªò÷ô Û¶²¿® Þ± л¼»®­»²ò

Ü»¿¼´·²» º±® ²:­¬» ¾´¿¼ »® ±²­¼¿¹ ¼»² íò ¿°®· ́îðïíò

Þ´¿¼ ìñïí «¼µ±³³»® ¼»² íðò ¿°®· ́îðïí

ͧ²­°«²µ¬»®ô ¼»® º®»³­:¬¬»­ · ¾´¿¼»¬ ¼:µµ»® ·µµ» ²(¼ª»²¼·¹ª·­ ˲¹¼±³­­µ±´»º±®ó

»²·²¹»² ­§²­°«²µ¬»®ò Õ±°·»®·²¹ »´´»® ¿²¼»² ¹»²¹·ª»´­» ¿º »²µ»´¬» ¿®¬·µ´»® º®¿ ¾´¿¼»¬ »®

¬·´́ ¿¼¬ô ³»² ³»¼ ¬§¼»´·¹ µ·́ ¼»¿²¹·ª»´­»ò

ß²²±²½»°®·­»® ±¹ ³»¼·»·²º±®³¿¬·±² °;

©©©ò«²¹¼±³­­µ±´»º±®»²·²¹»²ò¼µ

ß¾±²²»³»²¬æ ï ¾´¿¼ øµ«² º±® ·µµ»ó³»¼ó´»³³»®÷æ êïð µ®òô ë ¾´¿¼»æ ïòéëð µ®òô ïë ¾´¿¼»æ

ìòìðð µ®ò Þ´¿¼» ¸»®«¼±ª»®ô °®ò ­¬µòæ ïëë µ®ò º±® ïêóëð ­¬µò

Þ´¿¼» «¼ ±ª»® ëð ­¬µò »® ¹®¿¬·­ÿ

ß´́ » °®·­»® »® »¨½´ò ³±³­ò Ø»²ª»²¼»´­»® ª»¼®ò ¿¾±²²»³»²¬ ®»¬¬»­ ¬·´ ˲¹¼±³­­µ±´»º±®ó

»²·²¹»²ò

Ì®§µæ

êððð Õ±´¼·²¹ô ¬´ºò éë ëî éé ïï

Ú±®­·¼»º±¬±æ

Ñ°´¿¹ îëðð

×ÍÍÒ ðïðêóìïçí

Ò§¬ Ò±®¼·­µ ˲¹»µ¿®¬»´ÿ

ߺ Í(®»² Ó§®«°ô ر´¾:µô Ú±®³¿²¼ º±® ˲¹¼±³­­µ±´»º±®»²·²¹»²­ ¾»­¬§®»´­»

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ í ïìóðíóîðïí ïðæìêæëî

ì ¤ ˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí

Ú®¿ µ±²¬¿²¬¸¶:´° ¬·´ «¼¼¿²²»´­» λ¹»®·²¹»² ª·´ ¸¿ª» «²¹» µ±²¬¿²¬¸¶:´°­³±¼¬¿¹»® · «¼¼¿²²»´­»ò Û¹« »® »² ±°´¿¹¬ ³«´·¹¸»¼

ߺ Þ¶¿®²» Ó±«®·¼­»²

Unge skal i uddannelse – de skal ikke være i kontanthjælpssystemet. Sådan lyder en af overskrifterne i regerin-gens udspil til en kontanthjælpsre-form, ”Alle kan gøre nytte”. Nærmere bestemt ønsker regeringen, at alle unge under 30 år uden uddan-nelse, som har forudsætningerne for at kunne gennemføre en uddannelse, betragtes som uddannelsesparate og derfor hurtigst muligt skal påbegynde en uddannelse. Samtidig bortfalder kontanthjælpen for unge under 30 uden uddannelse og erstattes af ud-dannelseshjælp svarende til SU.

Vi skal tro på demFor unge, der ikke er parate, skal der i stedet igangsættes forløb, der kan bane vejen for påbegyndelse af en uddannelse.Og det kan der være god brug for, er-kender beskæftigelsesmininster Mette Frederiksen.

som samfund kan give unge med på deres vej. Men vi anerkender også, at der er unge, som har haft en svær opvækst og skolegang. Dem skal vi tage hånd om. De skal ikke mødes med krav om uddannelse her og nu. De skal mødes med en tro på, at de kan tage en uddannelse. For dem kan

og blive rustet til arbejdsmarkedet være længere. Derfor skal vi støtte

dem hele vejen. For vi ændrer ikke på målet om uddannelse, udtalte hun ved

Alle skal medDe såkaldte aktivitetsparate unge skal selv komme med forslag til ud-dannelser, som de på sigt kan søge om optagelse på. Derefter skal de tilbydes forskellige forløb, som skal klargøre dem hertil. Det kan fx være virksomheds- eller brobygningsforløb, tilknytning af mentor, tæt vejledning

indsatser, hvis der er brug for det. Endvidere tilbydes der ekstra hjælp til unge enlige forsørgere. - Vores udgangspunkt for reformen er klart. Vi opgiver ingen. Hverken som medmenneske eller som samfund

-sker bliver fastholdt i passivitet uden rygstød til at komme ind i arbejdsfæl-lesskabet. Vi tror på, at alle med den rigtige hjælp kan rykke sig hen imod et arbejde. For nogen handler hjælpen også om at udvise omsorg og stor tål-modighed, siger Mette Frederiksen.

Forværrer imageI sit udspil peger regeringen selv på erhvervsskolerne som en mulig vej for de unge, der skal væk fra kon-tanthjælpssystemet. Det har fået

erhvervsskolerne slet ikke er parate til et stort ekstra optag, ligesom det ikke vil gavne skoleformens image.

- Vi risikerer, at stadig færre stærke unge vil have erhvervsuddannelserne som førstevalg, hvis der proppes

ind på skolerne, advarer uddannel-sesforsker ved Roskilde Universitet, Christian Helms Jørgensen fx i Uge-brevet A4.Og han bakkes op af sin kollega ved Aalborg Universitet, lektor Peter Koudahl, som mener, at politikerne forsøger at bruge erhvervsskolerne

- Det bliver for det første svært, fordi skolerne slet ikke har de nødvendige

- Der skal tages hånd om de unge, som har haft en svær opvækst og skolegang, lød det bl.a. fra beskæfti-gelsesminister Mette Frederiksen

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ì ïìóðíóîðïí ïðæìêæëë

˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí ¤ ë

forestille mig, at det vil højne uddan-nelsernes anseelse blandt de unge, udtaler han til Ugebrevet A4.

Egu – et oplagt værktøjDerfor bør regeringen og kommunerne også se i andre retninger. Og her er egu en oplagt mulighed, lyder det fra Lasse Johansson fra Haderslev Ung-domsskole, som i forvejen har en del egu-elever i alderen 18 til 30 år.- Det er besynderligt, at man på Slots-holmen ikke har tænkt på egu i den her sammenhæng. Det er et oplagt

værktøj, som kommunerne oven i købet selv råder over og er forpligtet på, siger han.Lasse Johansson mener heller ikke, at erhvervsskolerne er gearet til et stort ekstra optag af kontanthjælpsmodta-gere. - Det er problematisk at presse for mange ind på erhvervsskolerne. For det første har de i forvejen et image-

unge, som vælger EUD fra. For det

uafklarede og svage dropper ud, siger han og fortsætter:

- De er ikke gearet til at løse de mere

opgaver, der er forbundet med de her unge. Det er egu derimod. Her kan de unge få en form for mesterlære, men med meget mere vejledning og med undervisere, som ikke kun har en faglig tilgang.

Glidende overgangLasse Johansson erkender, at det i en silobetragtning umiddelbart kan være økonomisk dyrere på den korte bane,

Det kan undre, at egu ikke er nævnt i forbindelse med kontanthjælpsreformen (foto: Haderslev Ungdomsskole)

Fortsættes næste side...

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ë ïìóðíóîðïí ïðæìêæëê

ê ¤ ˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí

Ú®¿ µ±²¬¿²¬¸¶:´° ¬·´ «¼¼¿²²»´­»­òòòº±®¬­¿¬ º®¿ ­·¼» ë

at sende de unge på egu end på SU. Men i et livsbaneforløb vil det være menneskeligt bedre og oven i købet billigere. - Kommunerne ved jo godt, at de på længere sigt ellers kommer til at understøtte mange af de unge – enten fordi de falder fra igen, eller fordi de ikke kan klare sig for SU, hvis de fx har stiftet familie.Samtidig påpeger Lasse Johansson, at det er en stor fordel, at Haderslev

ungdomsskolen, da det giver mulighed for at lave glidende overgange mellem fx heltidsundervisning og egu.

Skal være parateI det hele taget har ungdomsskolernes

en del brugbare værktøjer i forbindel-se med kontanthjælpsreformen, idet man i forvejen er involveret i brobyg-ningsinitiativer, erhvervsklasser, 20/20 ordninger mv. – ordninger som netop skal hjælpe med at klargøre de unge til uddannelse. - Som den også fremgår af rege-ringens udspil vil der være brug for yderligere tiltag i forhold til de unge, der ikke er uddannelsesparate. Her vil nogle af de tilbud som allerede eksi-sterer rundt om på ungdomsskolerne givet være relevante, men vi skal også være parate til at tænke nyt i sam-arbejde med såvel kommunerne som erhvervsskolerne, siger Ungdomssko-

Bo Pedersen.

Trivsel på spilSom et led i kampen mod drilleri,

Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Danske Skolelever og Danmarks Lærerforening sam-men udviklet et nyt dialogværktøj kaldet ”Trivsel på spil”.

-dagsdilemmaer ud fra temaer, som typisk kan give anledning til problemer i skolen. Det gælder fx sladder, alkohol til fester, klike-dannelse og dårlig opførsel på de

Inden for det enkelte tema skal deltagerne forholde sig til syns-punkter og løsningsforslag og på den baggrund nå frem til en fore-byggende løsning. Spillet, som er udviklet med støtte fra Ministeriet for Børn og Under-visning, kan frit benyttes af lærere, forældre, ledelse og elever. Det kan frit downloades fra ministeriets hjemmeside, www.uvm.dk

Knive i nattelivetDet Kriminalpræventive Råd har startet en kampagne, der skal oplyse om knive i nattelivet. Selv om det er under 1 %, der har kniv-våben med i byen, tror hver tredje unge, at ”en del til alle” har det. Det skaber utryghed og kan give et skævt billede.Derfor har rådet som et led i kampagnen udviklet digitalt un-dervisningsmateriale bestående af faglige artikler, opgaver og quizzer, der belyser forskellige emner inden for det kriminalpræventive om-råde. Læs mere på www.dkr.dk

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ê ïìóðíóîðïí ïðæìêæëé

˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí ¤ é

ߺ Þ¶¿®²» Ó±«®·¼­»²

Vi ønsker gyldne timer! Sådan skriver formanden for Ung-domsskoleforeningen, Søren Myrup i den lille publikation om folkeskolere-formen, som foreningen udgav i sidste måned. En kommende helhedsskole handler ikke om ”at give børn og unge mere af det samme, men at tilbyde dem mere af noget andet”, lød det endvidere.Udgivelsen er baseret på indsam-ling af gode eksempler på allerede igangsatte eller planlagte forpligtende samarbejder mellem folkeskole og ungdomsskoler. Dem er der mange af, og de erfaringer bør medtages, når den kommende folkeskolereform skal udmøntes, lyder budskabet.

Mere konkret handler det om, at ung-domsskolen er en oplagt samarbejds-partner, når og hvis en kommende

i en længere skoledag, sådan som re-geringens reformudspil lægger op til.Det var ligeledes det budskab en lille delegation fra Ungdomsskoleforenin-gen havde med sig til Christiansborg, da de sidst i februar havde foretræde for Folketingets Børne- og undervis-ningsudvalget. Og selv om de ikke havde konkrete resultater med hjem, gik mødet godt, fortæller bestyrelses-formand Søren Myrup.

med og mødte. Og så er jeg overbe-vist om, at vi nu bliver inviteret ind til en nærmere drøftelse af, hvilken rolle ungdomsskolen kan spille i forbindelse med folkeskolereformen.

De gyldne timer

lille nye publikation til såvel udvalget som ministeren og andre, de mødte på deres vej. Og som det fremgår af sekretariats-leder Ejnar Bo Pedersens klumme på side 17 her i bladet greb Christine Antorini stafetten og henviste selv til ”de gyldne timer” som et mål for re-formen, hvad angår aktivitetstimerne.

Ikke tænkt bredt nokMen kommunikationen gik ikke kun den ene vej, idet ungdomsskolefolket også blev klogere på reformen.- Vi blev bekræftet i, at man ikke tæn-ker så bredt, som vi kunne ønske, når man tænker helhedsskole. Helheden går mere på tiden end på indholdet. Vi så fx gerne, at man også tænkte på at

mulighed for at vælge fag om aftenen i ungdomsskolens regi som et led i de-res uddannelse, fortæller Søren Myrup og fortsætter:- Samtidig var det tydeligt, at de ikke var så langt endnu med det konkrete indhold – samt at udmøntningen kom-mer til at foregår lokalt.

Brug udgivelsen!Det sidste er Ungdomsskoleforeningen i og for sig positive overfor, da ud-møntningen jo så passende kan tage afsæt i de mange gode samarbejder mellem folkeskole og ungdomsskoler,

kort er beskrevet i publikationen. - Men det betyder også, at vi ung-domsskoler skal være vakse rundt

Myrup, som derfor opfordrer til, at

udgivelsen i forhold til deres kommu-ner.

Publikationen ”Gør en god skole bedre – med ungdomsskolen” kan frit

udprintes fra www.ungdomsskoleforeningen.dk

Ù(® »² ¹±¼ º±´µ»­µ±´» ¾»¼®»

˲¹¼±³­­µ±´»º±®»²·²¹»² ¸¿® ¸¿º¬ º±®»¬®:¼» º±® Ú±´µ»¬·²¹»¬­ Þ(®²»ó ±¹ «²¼»®ª·­²·²¹­«¼ª¿´¹

Ungdomsskoleforeningens delegation på Christiansborg: Bestyrelsesmedlem Finn Lillelund Christensen (Frede-rikshavn), bestyrelsesformand Søren Myrup (Holbæk) og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen.

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ é ïìóðíóîðïí ïðæìêæëè

è ¤ ˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí

Û¬ °«­¬»®«³ ¬·´ »º¬»®¬¿²µ»

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ è ïìóðíóîðïí ïðæìéæðì

˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí ¤ ç

Ò§ »¹« · Ò§¾±®¹

ungdomsuddannelse eller har fået ar-

uafklaret med sin fremtid og 3 elever

Et naturligt valg-

mune ønsket at udvikle nye veje for at støtte unge ”ikke uddannelsespa-

kan bidrage til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Loven om uddan-nelsesparathed gav med Ungepakke 2 mulighed for at sætte fokus på de begreber og værktøjer, der skal til for, at den unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse”, fortæller ung-domsskoleinspektør Peter Guldberg og fortsætter:

ansættelsesmuligheder af medarbej--

varetage netop sådan en opgave. En række af ungdomsskolens eksiste-

Dagligdagen i PitStop er bygget op omkring en fast struktur. Eleverne får et

friluft, sundhed, idræt og faglighed. ”Me, myself & I” er undervisning i psyko-logi/selvudvikling.

ߺ ¶±«®²¿´·­¬ ±¹ °®±¶»µ¬³»¼¿®¾»¶¼»® Ó¿´»²» ɱ²­¾»µô Ê¿®¼» ˲¹¼±³­­µ±´»

- Til august begynder jeg på SOSU-skolen i Esbjerg, herefter vil jeg ud-danne mig til sygeplejerske, fortæller en elev fra PitStop i Varde. Eleverne er i gang med fremlæggelse af opgaven ”Mig og min fremtid”. Hun står ved bordenden. Beretter om sin plan og svarer på spørgsmål fra kammerater og undervisere. Blikket er fast, stemmen er sikker, og krops-sproget bekræfter en 17-årig med tro på egne evner.

Væk fra slingrekursenMen sådan var det ikke for godt et halvt år siden. Dengang var hun sko-

om at skulle ”tvinges” i uddannelse, der var uro i familien, og fysisk var hun helt ude af form. En skolemæssig

9. klasse, afbrudt 10. klasse, et ikke fuldendt efterskoleophold og en jeg-gider-ikke-mere holdning til uddannel-sessystemet – det var udgangspunk-tet, da hendes UU-vejleder erklærede hende for ”ikke uddannelsesparat” og foreslog et 20 ugers forløb i PitStop.Og nej… det er ikke alle unge, der får samme positive udgang som oven-stående, men næsten. På et år har to elevhold – i alt 28 unge i alderen 15-17 år – været tilmeldt projektet under Varde Kommunale Ungdomsskole. Syv elever droppede ud – 21 gennem-førte. Af de 21 er de 16 påbegyndt en

rende tilbud og medarbejdere fra SSP, klubberne og undervisningssiden sup-plerer med pædagogiske og praktiske erfaringer. Herudover har ungdoms-skolen et administrativt apparat, der er gearet til at klare nye udfordringer, så i tæt samarbejde med bl.a. UU- og

vi projekt ”PitStop” med elevstart i januar 2012. Peter Guldberg har ikke kun et navn, men også et hjerte, der banker for de unge mennesker. Som tidligere folke-

i ungdomsskolen, kæmper han nu på den politiske front for at få projektet ”PitStop” implementeret i Varde Kom-mune som et fast tilbud til unge.

Bøger er ikke farlige…Svend Aage Hansen er projektleder for PitStop. Han har fra projektets start

Ê¿®¼» ˲¹¼±³­­µ±´» ¸¿® ¹±¼» ®»­«´¬¿¬»® ³»¼ °®±¶»µ¬ з¬Í¬±°ô ¼»® »® »¬ ¬·´¾«¼ ¬·´ ïëóïéó;®·¹» «²¹»ô ¼»® ¿º ËË »® ª«®¼»®»¬ ·µµ» «¼¼¿²²»´­»­ó

¿¬ °;¾»¹§²¼»ô ¸ª¿¼ ¼» »´´»®­ ·µµ» ±®µ»¼» � »² «²¹¼±³­«¼¼¿²²»´­»

Fortsættes på næste side...

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ç ïìóðíóîðïí ïðæìéæðì

ïð ¤ Ë²¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí

for forløbet.- Det har hele tiden været hovedtan-ken, at PitStop ikke måtte ligne folke-skolen, fordi det ofte var dér, de unge havde lidt deres første nederlag. Sam-tidig ville vi også gerne, at de skulle

en bog, uden den helt store katastrofe -

nødt til at studere. Derfor har de unge

i dansk, engelsk og matematik. Med en differentieret undervisningsform udfyldes der boglige ”huller” for den enkelte elev – og de, der ønsker det, har mulighed for at tilmelde sig en 9. klasses prøve i dansk og matematik, fortæller Svend Aage Hansen, der glæder sig over den positive evalu-eringsrapport, han netop har afsluttet for de første to elevhold.

Ja til hele pakken!Dagligdagen i PitStop er forholdsvis fast struktureret. Eleverne møder til fælles morgenmad og dagen efterføl-ges af diverse lektioner, der slutter om eftermiddagen. Eleverne i PitStop kan ikke få SU – og i modsætning til produktionsskolerne får de heller ikke løn for den indsats, de yder. Der er møde- og deltagepligt. Så eleverne siger ja til hele pakken. De skal selv have lyst til at være en del af det fællesskab og netværk, der over 20 uger bygges op omkring hvert

eneste hold – hver eneste elev. - Vi deltager i et projekt under Re-gion Syddanmark, hvor vi udveksler erfaringer, får input og samarbejder omkring tiltag, der skal forberede

er snublestenen ikke det rent bog-lige, men en helt anden faktor nemlig ”hverdags-parathed”. At være parat til hverdagen. At stå op, at møde til tiden, holde aftaler og deltage aktivt i undervisningen. At bryde med dårlige og usunde hverdagsvaner. At tage an-svar i stedet for at give andre skylden. Selv om Svend Aage Hansen er med i projektet på lederplan og ikke er en del af elevernes dagligdag, så er hans engagement ikke til at tage fejl af, for i Varde har de fat i noget der giver resultater.

Nøglen til succesOg hvad er det så?- Vi har eksperimenteret med holdene – taget det bedste og valgt noget an-det fra. Det tyder på at mikset mellem

sundhed, idræt og faglighed – giver et godt resultat. Der ligger et væld af

grundpiller. Ligeledes er brobygning,

som psykisk giver selvtillid og øger selvværdet. Vigtige værdier der er med til at løfte den unge tilbage i en uddannelsesmæssig retning (foto: PitStop).

з¬Í¬±° »® »¬ º±®´(¾ °; îð «¹»® º±® «²¹»ô °®·³:®¬ · ¿´¼»®»² ïëóïé ;®ô ¼»® ¿º ¼»®»­

ËË󪻶́ »¼»®» »® »®µ´:®»¬ �·µµ» «¼¼¿²²»´­»­ó°¿®¿¬»�ò

Ü»® ±°¬¿¹»­ ïê »´»ª»® °; »¬ ¸±´¼ò ر´¼­¬¿®¬ · ¶¿²«¿® ±¹ ¿«¹«­¬ò

з¬Í¬±° ¿®¾»¶¼»® ³»¼ »¬ ¾«¼¹»¬ °; ¹±¼¬ ±¹

ª» ́7² ³·´́ ·±² µ®±²»® ¸ª·´µ»¬ ¾»¬§¼»®ô ¿¬ »² »´»ª ;®´·¹¬ µ±­¬»® ½¿ò íëòððð µ®±²»®ò

praktikforløb, foredrag og virksom-hedsbesøg også vigtige elementer, projektlederen. - At projekt PitStop indtil nu har været

godt og tæt samarbejde med UU, dygtige eksterne undervisere og de to fuldtidsansatte, der i det daglige binder hele forløbet sammen. Det er

de to fuldtidsansatte, har de rigtige folk ansat. Man skal ”ville” de unge. Det kræver mod, fasthed, tålmo-dighed og empati. Det har vist sig, ikke overraskende, at være en god

der sammen med Peter Guldberg og mange andre håber, at PitStop efter projektets udløbsdato ved udgangen af 2013 er permanent forankret i ung-domsskolen.

Et pusterum til eftertanke...fortsat fra side 9

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ïð ïìóðíóîðïí ïðæìéæðë

˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí ¤ ïï

ߺ Þ¶¿®²» Ó±«®·¼­»²

Nyt Nordisk Ungekartel. Sådan lyder det foreløbige navn for et nyt samar-bejde på det ungdoms- og uddannel-

på initiativ fra Ungdomsskoleforenin-gen.Omdrejningspunktet vil være ud-dannelsesparathed og målet er i første omgang formuleret som værende ”at skabe synergi, retning og kvalitet i arbejdet med unges uddannelsesparathed - som sup-plement til det gode og solide ar-bejde, som organisationerne hver især leverer i forvejen”. - Vi kommer ofte til at arbejde forbi hinanden i de forskellige inte-resseorganisationer på uddannel-sesområdet. Det gælder fx netop et begreb som uddannelsesparat-

-ret, siger formanden for Ungdoms-skoleforeningens bestyrelse Søren Myrup.- Derfor vil det være rart med et forum, hvor vi kan drøfte tingene lidt

-ståelse og retning. Det er jo det vi gør lokalt i kommunerne, så hvorfor ikke også på organisationsplan, begrunder han.

Sonderende mødeI første omgang har Ungdomsskole-foreningen derfor invitere en række beslægtede foreninger og organisatio-

ner til et sonderende møde i Nyborg den 9. april.Det gælder bl.a. Efterskoleforeningen, Produktionsskoleforeningen, Landsfor-eningen af 10. klasse skoler og Dan-ske Erhvervsskoler, men også aktører som SSP-Samrådet og foreningen Skole og Forældre.

- Vi har inviteret en række foreninger for de forskellige skoleformer samt enkelte tværgående organisationer. Fx kan SSP jo være meget relevante i forhold til en del af de unge, der netop ikke er uddannelsesparate, men har brug en ekstra hånd, forklarer Søren Myrup.

Nyt og tværgåendeSelve overskriften, Ny Nordisk Unge-kartel, kan lyde lidt vel smart. Søren

Myrup indrømmer da også, at det mest er ment som en øjenåbner. - Det er lidt af en provokation for at skabe opmærksomhed om initiativet. På sigt kan det det da nemt være, at det skal hedde noget andet, siger han.Er ordet kartel lidt provokerende,

er det nye nordiske til gengæld alvorligt nok ment. - Når vi kalder det Ny Nordisk, er det jo for at signalere, at vi vil tænke anderledes, og at vi vil tænke på tværs – akkurat som det er opskriften i Ny Nordisk Skole. Vi skal tænke ud af egen

-ning. Vi skal prøve noget nyt, som vi ikke helt ved, hvad er endnu.

Enkelte idéerDerfor er det første møde netop sonderende, så foreningerne i fællesskab kan konkretisere sam-arbejdet mål og indhold.

hvad vi mere konkret skal arbejde med. Udgivelse af et nyhedsbrev som vores eget ”Ungepakkens Nyheds-brev” kunne være en idé. Afholdelse

tværgående emner et anden, slutter Søren Myrup.

Læs også lederen på side 3.

Õ¿®¬»´ «²¼»® ¼¿²²»´­»Ë²¹¼±³­­µ±´»º±®»²·²¹»² ¸¿® ·²ª·¬»®»¬ ¬·´ ¬ª:®¹;»²¼» ­¿³¿®¾»¶¼» ±³ «¼¼¿²²»´­»­°¿®¿¬¸»¼

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ïï ïìóðíóîðïí ïðæìéæðê

ïî ¤ ˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí

ïé ;® ±¹ º®¿ η­·²¹ ˲¹¼±³­­µ±´»

ߺ Þ¶¿®²» Ó±«®·¼­»²

Fortæl lidt om dig selv. Hvor bor du og sammen med hvem?- Jeg bor i Lærkeparken i Vollsmose sammen med mine forældre og store-søster. Jeg vil beskrive mig selv som en livlig person, men også genert på samme tid. Jeg har det nemt med at snakke med folk og kan godt lide at møde nye mennesker på min vej.

Camp-UHvad laver du til dagligt? - Jeg går i 10. Klasse på Camp-U, hvor jeg har fagene dansk, matematik og en-gelsk. Jeg går til valgfag tre gange om ugen og har valgt fysik og engelsk. Der er selvfølgelig en masse andre valgfag såsom idræt, fodbold, madlavning, dans og billedkunst, som man også kan vælge at gå til. Noget af det bedste ved min 10. klasse er, at vi møder 08.30 hver morgen, hvor andre normalt møder klokken 08.00.

Forelsket i LondonHvad går du til i ungdomsskolen?- Ud over 10. klasse går jeg ikke til noget. Men jeg synes, at der er rigtig mange gode forslag til aktiviteter.

Sidste år var jeg ude og rejse med Rising Ungdomsskole. Vi tog til Lon-don, og det var en af de bedste rejser, jeg har været med på. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er blevet forelsket i London. Det var en fantastisk by, hvis man er til storbyer, shopping og hygge.

Ungdomsskolen hjælperHvad er særlig ved ungdomsskolen?- Det særlige ved ungdomsskolen

er, at der er så mange ting, man kan få hjælp til. Hvis man ikke ved, hvad man skal lave i fritiden, tilbyder Rising Ungdoms-skole en masse aktiviteter. Man kan også få hjælp til fx at skrive en

ansøgning til et job, man søger. Hvis du vil have hjælp til noget, så er der nogle til at hjælpe dig.

Sjovt og seriøstHvad betyder mest for dig? Det faglige eller det sociale?- For mig er begge ting meget vig-tige. Det er vigtigt, at jeg har et godt forhold til mine klassekammerater og lærerne. Når jeg bliver sat til at lave en opgave, kan jeg godt lide at hygge-snakke med min sidekammerat. Det er

på den måde, jeg bedst kan arbejde. Jeg går også meget op i det faglige, og det hele bliver sjovere for mig, når

i klassen. Og jeg må nok indrømme, at mine to lærere er sjove, men på samme tid seriøse. En blanding af det

Hvis du kunne bestemme, er der så noget, ungdomsskolen yderligere burde gøre?Det kan godt være, det lyder for godt til at være sandt, men nej. Jeg synes Camp-U, som er en del af Rising Ungdomsskole, gør nok. Vi har været i København, haft en emneuge, hvor vi var på tur, holdt gallafest, og så er der

end rigeligt for mig. Til det faglige har

sig af.

Modeside på FacebookHvilke andre fritidsinteresser har du? Jeg bruger tid på at træne, være sammen med min klassekammerater og min bedste veninde. Når jeg er sammen med mine klassekammerater, spiller vi tit pool eller bordtennis, eller vi sidder og snakker sammen, hvilket er meget hyggeligt. - Når jeg træner er det på skolen, da jeg har fået lov til at låne skolens lille

sammen med de andre piger fra min klasse og parallelklassen. Vi får en ghettoblaster med ind og tilslutter den

Ü»¬ ­:®´·¹» ª»¼ «²¹ó¼±³­­µ±´»² »®ô ¿¬ ¼»® »® ­; ³¿²¹» ¬·²¹ô ³¿² µ¿² º; ¸¶:´° ¬·´

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ïî ïìóðíóîðïí ïðæìéæðê

˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí ¤ ïí

Õ±²¬¿µ¬ Ê·¾»µ» °; ¬´ºæ ìê çï ðî ëç

º®¿ µ®ò 2.025º®¿ µ®ò 2.235º®¿ µ®ò 2.925º®¿ µ®ò 2.495º®¿ µ®ò 1.690

Ophold i flersengsengsværelser på hostel

2.790°®ò °»®­±²è ¼¹ñé ²¬ò

ÓßÎÎßÕÛÍØ

Óò ÚÔÇ º®¿ µ®ò

Ù®(²´¿²¼òòòº®¿ µ®ò ìòíçë

Mød os påfacebook.com/TeamBenns

til en Iphone, og så kører det bare derud af. - Når jeg er sammen med min bedste veninde, bruger vi bl.a. tid på vores

-deverden”. Det er en slags blog, som vi har. Vi poster en masse billeder fx

angående vores egen opfattelse af mode.

JournalistdrømHvad er dine planer for fremtiden med hensyn til uddannelse eller job?- Efter 10. Klasse skal jeg på gymna-siet, STX på Mulernes Legatskole. I

fremtiden vil jeg gerne være journa-list, og min helt store drøm er at få

-daktør. Jeg vil gå hele vejen for det. Hvordan kan ungdomsskolen hjælpe dig på vej mod målet?Ungdomsskolen kan hjælpe mig med at gøre mig uddannelsesparat, hvilket jeg også har fået hjælp til. Jeg er rigtig glad for, at jeg har valgt 10. Klasse på Camp-U, fordi jeg har fået en masse ny viden, som jeg er klar til at bruge, og jeg føler mig mere klar til gymnasiet.

Ûª¿´«»®·²¹ ­±³

º±®¬:´´·²¹

Bogen ”Evaluering i narrativt per-spektiv” præsenterer en model for, hvordan indsatser kan blive vurderet eller evalueret i et nar-rativt perspektiv. Forfatteren sæt-ter fokus på de konkrete fortæl-linger om indsatsen, mere end de generelle vurderinger af den. Hvis I som Ungdomsskole ønsker at evaluere jeres indsatser via et narrativt perspektivt giver denne bog konkrete redskaber til og baggrundsinformation om, hvor-dan I kan fremhæve jeres gode erfaringer via fortællinger. Denne dokumentation kan være med til at skabe betingelser for jeres videre arbejde med at udvikle indsatser.

LA

Hanne Fredslund: Evaluering i et narrativt perspektiv, Dansk Psy-kologisk Forlag 2013

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ïíÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï íÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï íÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï íÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï íÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï íÞ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ïíÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï íÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï íÞ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ïíÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï íÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï íÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï íÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï íÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï íÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï í ï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð éï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð éïìóðíóîðïí ïðæìéæðéï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð éï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð éïìóðíóîðïí ïðæìéæðéï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð éï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð éï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð éï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð éï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð éï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð éï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð éï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð éï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð éï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð éï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð éï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ð é

ïì ¤ ˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí

Ø»´»²» Ê¿´¹®»»²ô Ü¿²³¿®µ­ Ê»¶´»¼»®º±®»²·²¹ô ±¹ Ì®·²» Þ»²¼·¨ô Ü¿²­µ Ú±´µ»±°´§­²·²¹­ Í¿³®;¼ô ±°º±®¼®»® ®»¹»®·²¹»² ¬·´ ¿¬

·µµ» »® °¿®¿¬» ¬·´ ¹§³²¿­·»¬ »´´»® »®¸ª»®ª­«¼¼¿²²»´­»

Ú¿­¬¸±´¼ ¿³¾·¬·±²»²

I starten af februar meddelte Mini-steriet for Børn og Undervisning, at det lovede udspil vedrørende en ny

efteråret med efterfølgende uddannel-sesopstart i efteråret 2014. Udskydel-sen blev begrundet med, at regerin-gen først ønsker at se resultaterne af de øvrige igangsatte

såvel folkeskoleom-rådet som erhvervs-skoleområdet.Vi håber, at udsky-delsen vil betyde, at vi får et forslag

uddannelse med en bred målgruppe.

Standardtilbud, nej takI begyndelsen af marts 2013 var Dansk Folkeoplysnings Samråd medar-

der ikke vurderes uddannelsesparate. Her tegnede eksperter og praktikere stort set samstemmende et billede af den store gruppe unge, som enten ikke begynder på en ungdomsuddan-nelse, eller som ikke gør den færdig.”De unge, der har svært ved at gen-

nemføre en uddannelse, er en sam-mensat gruppe. De skal tilbydes forløb, der tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af deres potentia-

Torben Pilegaard fra KORA - Det Natio-nale Institut for Kommuners og Regio-

ners Analyse og Forskning.Han blev bak-ket op af bl.a. Noemi Katznel-son, Center for Ungdomsforsk-ning (CeFU). Hun beskrev det ”sam-mensurium af problemer”,

der ligger bag de unges manglende

sundhedsmæssige, faglige, psykiske med mere.

Skal tilpasses den ungeNetop derfor er der brug for en

tilpasses den enkelte unge. Som Sune

”Unge, der ikke er uddannelsesparate

praksis”.

Peter Koudahl fra Aalborg Universitet formulerede samme pointe på denne måde: ”Hvis alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, må der ska-bes overensstemmelse mellem det, uddannelserne tilbyder, måden det

unges ”mangler” er ikke en vej frem. Uddannelsernes fejl og mangler må

Et reelt alternativFlere af oplægsholderne advarede mod at indsnævre en kommende

har faglige problemer:”Den skal være et reelt alternativ for de 15 % af en ungdomsårgang, der ikke føler sig hjemme i de eksisteren-de uddannelser. Er den ikke bred, vil den stigmatisere deltagerne, hvorimod en bred uddannelse kan sikre et stær-kere fællesskab,” sagde Steen Devan-

har været med til at iværksætte en

Et tredje benOgså erhvervslivets repræsentanter har tidligere formuleret behovet for

Ü»® »® ¾®«¹ º±® »²

¬·´¾«¼¼»¬ µ¿² ¬·´°¿­­»­ ¼»² »²µ»´¬» «²¹»

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ïì ïìóðíóîðïí ïðæìéæðé

˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí ¤ ïë

-lent Claus Rosenkrands Olsen, DI, den 12. november 2013 for, at målgruppen skal være langt bredere end 3-5 % af en årgang, hvis den skal løse opga-ven. I Berlingske Ti-dende den 14. no-vember 2013 skrev direktør Henrik

DA: ”Det er en stor og sammensat gruppe af unge, som skal samles op af et nyt og tredje ben af uddannelse [...].

-dannelse skal kunne favne op til

årgang, som ellers svigtes i uddannel-sessystemet.”

Ikke kun for de svageSom vejledere og folkeoplysere har vi - på de unges vegne - glædet os til

et tilbud, der kan ramme den meget brede og komplekse målgruppe, som

vi erfaringsmæssigt ved udgør virke-ligheden. På linje med forskerne, erhvervsorga-nisationerne og andre, der har delta-get i debatten, vil vi på det kraftigste advare regeringen mod at falde i fæl-

den og kun åbne det nye tilbud for de virkeligt svage.

Fleksibilitet i centrumDet er en meget stor del af de unge, der - af vidt forskellige grunde - ikke er parate til at gennemføre gymnasiet eller en erhvervsud-dannelse. De har mange forskellige barrierer i forhold

til ungdomsuddannelserne. De skal ikke have et standardtilbud fra hylden. De har brug for et tilbud, der lever op

Det skal være en håndholdt ind-sats, tilpasset den enkelte ungeDen skal have løbende optag, så tilbuddet er klart, når motivatio-nen er der

Den skal kunne sammensættes af forskellige lærings-, vejlednings- og praktiktilbud Den skal integrere uddannelse med uddannelses-, erhvervs- og mere eksistentiel vejledning

-relser og holdsammensætninger for at undgå, at de unge blive mast ind i et forløb, de ikke har behov forDen skal udnytte hele den eksi-sterende palet af tilbud til unge, herunder efterskoler, højskoler, produktionsskoler, ungdomsskoler, oplysningsforbund, frie fagskoler og daghøjskoler.

visionært bidrag til at løse et stort samfundsproblem. Derfor lyder vores opfordring til rege-ringen: Fasthold visionen og ambitio-

tænkepausen til at tænke stort.

Ú¿­¬¸±´¼ ª·­·±²»² ±¹ ¿³¾·¬·±²»®²»ò Ô¿¼ ±­

­±³ »® ¾®»¼ ±¹ ®»»´¬

°¿«­»² ¬·´ ¿¬ ¬:²µ» ­¬±®¬

ߺ Ø»´»²» Ê¿´¹®»»² ±¹ Ì®·²» Þ»²¼·¨ô º±®³¿²¼ º±® Ü¿²³¿®µ­ Ê»¶´»¼»®º±®»²·²¹ ±¹ ­»µ®»¬¿®·¿¬­´»¼»® · Ü¿²­µ Ú±´µ»±°´§­²·²¹­ Í¿³®;¼

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ïë ïìóðíóîðïí ïðæìéæïï

ïê ¤ ˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí

Ú:®®» «¼»² °®¿µ¬·µÒ§» ­¬¿¬·­¬·µ³»¬±¼» ¹·ª»® ³»®» ®»»´´» ¬¿´ô ³»²»® ³·²·­¬»®

ߺ Þ¶¿®²» Ó±«®·¼­»²

Mangel på praktikpladser har længe været udnævnt som en af de store

-nelse.Seneste statistik på området er fra januar 2013 og viser, at 5.400 elever mangler praktikplads, hvilket er et fald på 10 % i forhold til samme må-ned året før. Men faldet skydes nu især, at man har omlagt måden at opgøre tallene på. Elever som er i en uddannelsesaf-tale eller er i skolepraktik registreres i modsætning til tidligere således ikke længere som praktikpladssøgende.

Viser reel mangelMålet er at give et mere retvisende billede af situationen, lyder det Børne- og Undervisningsministeriet. - Det er vigtigt med den ny og mere retvisende praktikpladsstatistik, som i højere grad viser den reelle mangel på praktikpladser. Det giver os et bedre grundlag for det videre arbejde

en styrket uddannelsesgaranti. Sam-tidig er jeg glad for at konstatere, at udviklingen går i den rigtige retning, siger Børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Den nye statistik er en konsekvens af Finanslovsaftalen sidste år.

Õ:®»­¬»ª±´¼ «¼¾®»¼¬Ò§ ¾±¹ ±¹ ¸¶»³³»­·¼» ­:¬¬»® º±µ«­ °; µ:®»­¬»ª±´¼ ¾´¿²¼¬ «²¹»

ߺ Þ¶¿®²» Ó±«®·¼­»²

9.500 piger og 5.500 drenge mellem 16-24 år er udsat for fysisk vold i deres kæresteforhold. Sådan kan man læse på en ny hjemmeside, der informere og rådgiver om kærestevold.Bag siden, videnomkærestevold.dk, står Danner, som har fået 1 mil-lion kr. fra Bikubenfonden til at indsamle viden på området. Under-

er i orden i et kæresteforhold, og hvad der ikke er, udtaler seniorkon-

Det sker ikke for migPå den nye hjemmeside, der henvender sig til pædagoger, lærere og andre fagfolk, der har med unge at gøre, kan man bl.a. læse om faresignaler – og ikke mindst om, hvad man skal gøre, hvis man regi-strerer unge, der er ramt af vold i deres kæresteforhold. Endvidere er der links til en række steder, hvor man kan få yderlige rådgivning og viden.Et andet resultat af forskningsprojektet er bogen ”Det sker ikke for

-

20 fortællinger fra unge, der har været udsat for kærestevold.

Inger Glavind Bo: ”Det sker ikke for mig”, Dansk Psykologisk Forlag

Ö»¹ ­§²¬»­ ¶± ·µµ»ô ³·¬ º±®¸±´¼ ª¿® ª±´¼»´·¹¬ ²±µò Ü»¬ ª¿® ²±µ ³·¹ô ¼»® ±ª»®¼®»ª ´·¼¬ò Ø¿² ­´±¹ ³·¹ ¶± ·µµ» ¾¿®» «¼»² ¹®«²¼ô ¼»¬ ­¿¹¼» ¸¿² º¿µ¬·­µ ¬·¬ò Ü»¬ ª¿® ¶± µ«²ô ²;® ¶»¹ ­»´ª ª¿® «¼» ±³ ¼»¬ô ±¹ ¼»¬ ¬®±»¼» ¶»¹ °;ò

fem-seks år ældre fyr)

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ïê ïìóðíóîðïí ïðæìéæïï

ߺ Û¶²¿® Þ± л¼»®­»²ô Í»µ®»¬¿®·¿¬­½¸»º

ͧ²´·¹¸»¼ ±¹ ·³(¼»óµ±³³»²¸»¼ »® ª·¹¬·¹

Ü»¬ »® ´¿²¹¬ ­¶±ª»®» ±¹ ª·¹¬·¹»®» ¿¬ ª:®» µ±²ó­¬®«µ¬·ª ±¹ ­°·´´» ³»¼ò

³»¼ª·®µ» ¬·´ ¿¬ º±®³»

Ikke alt nyt er godt nyt. Sådan lyder et gammelt mundheld med en vis almengyldighed.For ungdomsskolerne er det en spændende tid, vi lever i. Udkastet til en ny reform af folkeskolen er et godt eksem-pel herpå. Hvis man tager ”nej-hatten” på, er der bestemt farer og uforudsigelige vanskeligheder heri: Hvordan skal ungdomsskolernes rolle være? Har de unge overhovedet lyst og kræfter til at gå i ungdomsskole, hvis de skal være i skole hele dagen? Og synes forældrene, at de har tid og kræfter til det?Sådan kunne man se på det, stikke ho-vedet i busken og håbe på, at det hele går over…Den vinkel har vi dog ikke taget. Nej, vi har valgt ”ja-hatten” og sagt, at vi rigtig gerne fra skoleformens side vil være med til at få en endnu bedre skole ud af reformplanerne. Planer, som vi også

Begreber som helhedsskole, sammenhængende skoledag og aktivitetstid er spændende og nye. De ligger i god pagt med ungdomsskolens traditionelle værdier og styrker – og de ligger også i rigtig god tråd med visionerne om en Ny Nordisk Skole, som ungdomsskolen også bakker helhjertet op omkring. At over 20 ungdomsskoler allerede er med taler sit tydelige sprog.Med udgangspunkt i regeringens udspil omkring ”Gør en god skole bedre” søgte Ungdomsskoleforeningens formand med følge foretræde i Folketingets Børne- og Undervis-ningsudvalg. Og vi var heldige inden selve foretrædet at få en dialog med Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini. Hun bebudede sågar et snarligt – af Ministeriet indkaldt – møde, hvor vi som skoleform sammen med klubområdet, øvrig fritid, forenings- og kulturliv kan drøfte,

hvordan vi kan gøre det nye og spændende til ”gyldne ti-

i den lille publikation, som Ungdomsskoleforeningen har lavet som kommentar til og svar på regeringens reformud-spil.

Derfor er og var vi glade for og stolte over, at Antorini selv fremviste vores publikation for Tingets udvalg og netop fremhævede vores begreb om ”gyldne timer” som et godt billede på, hvad hun gerne ser, at den nye aktivitetstid

siden da, har ministeren bekræftet sin levende interesse for at få konkretise-ret, hvordan den kommunale ungdoms-skole kan spille med og medvirke til realisering af en spændende fremtid.Kun på baggrund af de gode eksempler, som medlemsskolerne har indsendt – og tak for det – er publikationen blevet

mulig. Men allerede nu ligger den på mange skolefolks og kommunalpolitikeres bord. Og ikke mindst på skrivebor-dene i Slotsholmen. Den bliver læst og brugt.Fremtiden kommer, hvad enten vi vil eller ej. Og det er da langt sjovere og vigtigere at være konstruktiv og spille

giver vi den fuld skrue med at gøre skoleformen synlig med den konstruktive vinkel, at vi som ungdomsskolefolk har

-

forældrene, Men først og fremmest til gavn for ungdom-men, som skal tage det største slæb, når fremtiden skal formes.

Læs også artiklen på side 7

Þ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï éÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï éÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï éÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï éÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï éÞ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ïéÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï éÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï éÞ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ïéÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï éÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï éÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï éÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï éÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï éÞ ´ ¿ ¼ í ó ï í ò · ² ¼ ¼ ï é ï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï íï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï íïìóðíóîðïí ïðæìéæïíï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï íï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï íïìóðíóîðïí ïðæìéæïíï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï íï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï íï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï íï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï íï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï íï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï íï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï íï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï íï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï íï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï íï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï íï ì ó ð í ó î ð ï í ï ð æ ì é æ ï í

ïè ¤ ˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí

Møde om folkeskolereform5. april var Ungdomsskoleforeningen til møde med Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini. Her blev der bl.a. talt om klubområdet i forhold til regeringens udspil til en folkeskolereform, hvor en helhedsskole tænkes at skulle integrere SFO og fritidsklubber. I mødet deltog også repræsentanter fra BUPL, Dansk Ungdoms Fællesråd, LU og Ungdomsringen.

Møde med KLKommunernes Landsforeningen har valgt ikke længere at have fast plads i Kontaktudvalget, hvor der sidder repræsentanter fra Børne- og Undervisningsministeriet, Ungdomsskoleforeningen, LU, Uddannelsesforbundet og Ungdomsringen. Men det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke længere er kontakt mellem Ungdomsskoleforeningen og KL. Midt i marts var bestyrelsesformand Søren Myrup og

Nyt Nordisk UngekartelSom det fremgår andetsteds i bladet har Ungdomsskolefor-eningen inviteret de andre skoleformers organisationer til møde om dannelse af et forum for samarbejde om uddan-

NetværksmøderDen 15. april mødes det såkaldte Storbynetværk i Aalborg. Foruden UngAalborg deltager ungdomsskolerne i Køben-

-ket.En måned efter, den 15. maj holder Demokratinetværket møde i Ribe med Esbjerg Ungdomsskole som vært. Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk

LandsmødetIndkaldelserne til Ungdomsskoleforeningens landsmøde den 7. maj er på vej ud til alle medlemsskoler. Allerede nu kan man via foreningens hjemmeside tilmelde sig som kandidat til bestyrelsesvalget. Læs mere på næste side.

Ny publikationI forbindelse med foretræde for Folketingets Børne- og undervis-ningsudvalg samlede foreningen gode eksemplar på forpligtende samarbejder mellem folkeskoler og ungdomsskoler. Materialet blev brugt til en lille publikation om fol-keskolereformen og ungdomssko-len, som frit kan downloades fra www.ungdomsskoleforeningen.dk

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ïè ïìóðíóîðïí ïðæìéæïì

˲¹¼±³­­µ±´»² ýí ß°®·́ îðïí ¤ ïç

Ü»® »® ²« ;¾»²¬ º±® ¬·´³»´¼·²¹ ¿º µ¿²¼·¼¿¬»® ¬·´ ¾»­¬§®»´­»²ò Ü»¬ ­µ»® ª·¿ ¸¶»³³»­·¼»²

Ô¿²¼­³(¼» ±¹ ª¿´¹ ¬·´ ¾»­¬§®»´­»²

maj på Dalum Landbrugsskole i Odense. Nærmere invita-tion og omtale vil følge.På landsmødet er der ordinært valg af tre bestyrelsesposter for to år. Posterne varetages i dag af: Jørgen Sams (KKU), Per Christensen (Korsløkke Ungdomsskole) og Hans Mose-gaard (Vejle Ungdomsskole), som alle genopstiller.

Hvem er valgbar?Ifølge vedtægterne er det nødvendigt med forhåndstilmel-ding, hvis man søger valg til Ungdomsskoleforeningens bestyrelse. Det gælder i øvrigt også på suppleantposterne.Til gengæld er det ikke længere krav om en særlig ansæt-

telseskategori. For at være valgbar skal du alene være tilknyttet en ungdomsskole, som er gyldigt medlem af Ungdomsskoleforeningen, det kan være som ansat eller fx bestyrelsesmedlem.

Hvordan opstiller du?På Ungdomsskoleforeningens hjemmeside, www.ungdoms-

tilmeldingsskema. Dette udfyldes og mailes til ungdoms-skoleforeningen, så det er os i hænde senest d. 16. april 2013. Samme dato er dagen for sidste frist for indsendelse af forslag til dagsordenen på landsmødet.

Straks efter sidste års landsmøde blev der koordineret kalendre, så den nye bestyrelses første møde kunne fastsættes

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ ïç ïìóðíóîðïí ïðæìéæïë

Klub med bid iNår det spares gør det som regel ondt. Men det kan også bane vejen for noget godt. I Varde har man efter en sparerunde fået en klub med bid i. Politikerne besluttede at samle tand-plejen et sted, hvorfor der blev ledige lokaler. En efterfølgende rokade gav i stedet plads for en helt hus til ung-domsskoleklubben. Klubben er dog ikke ene om at benytte den tidligere tandklinik. Krathuset, som huset

-ges i dagtimerne af ungdomsskolens projekt for ikke-uddannelsesparate, Pitstop. Læs mere om Pitstop på side 8-10 her i bladet.

Da Sarah så lyset…Altid lys på vejen. Sådan hedder hosstående selvportræt, som er lavet af 16-årige Sarah Groot, der er elev på Byhøjskolens fotolinje under Københavns Kommunes Ungdomsskole.Billedet har været udstillet på Ungdommens Vårsalong på Københavns Rådhus i marts måned sammen med en lang række andre billeder lavet af unge kunstnerspirer fra bl.a. ungdomsskoler i København, Odense, Esbjerg, Aalborg og Aarhus. Alle har de forholdt sig til det overordnede tema ”Se lyset”.- Temaet er svært. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i mig selv. Tid-ligere var jeg satanist, men jeg så lyset, da jeg blev moster. Da gik det op for mig, at der var en lys vej for os alle. Der er altid lys for enden. Jeg valgte derfor at se lidt mere positivt på tilværelsen, fortæller Sara Grott ifølge KKUs nyhedsbrev.

Besøg på BorgenEt trekløver fra Ungdomsskole-foreningen, Finn Lillelund Chri-stensen, Søren Myrup og Ejnar Bo Pedersen besøgte sidst i februar Christiansborg, hvor de havde foretræde for Folketingets Børne- og undervisningsudvalg. Med sig havde de bl.a. en ny lille publikation om ungdomsskolerne og folkeskolereformen, der giver gode eksempler på forpligtende samarbejder mellem de to skole-former. Læs mere på side 7 og side 17 her inde i bladet.

Þ ¿́¼íóïíò·²¼¼ îð ïìóðíóîðïí ïðæìéæîï