Med

lem

sbla

d fo

r D

ansk

Sø

-Res

taur

atio

ns F

oren

ing

- A

pril

20

03 -

94.

årg

ang

SØ

-RE

ST

AU

RA

TIO

NE

N

3

Brødets Bånd

2

Kontor-og foreningslokalerMose Alle 132610 RødovreKontortid: Mandag-torsdag 9-16 Fredag 9-15

Telefon 36 36 55 85Mandag - fredag 9-15

Sekretær (Vivi) 36 36 55 87Kontingent (Corlis) 36 36 55 88Faglig sekretær (Ole S.) 36 36 55 89Fax: 36 36 55 80Girokonto: 542-4437E-mail forening:E-mail formand:E-mail faglig:E-mail sekretær:E-mail kasserer:Internet:

Formand:Ole PhilipsenPrivat telefon 26 37 12 35

Arbejdsløshedskasse-Aalborg, telefon 98 16 85 00-Århus, telefon 86 13 45 11-Esbjerg, telefon 70 10 22 23-Herning, telefon 97 12 30 11-Kolding, telefon 75 54 22 00-Odense, telefon 66 11 42 60-Ringsted, telefon 57 67 66 00-Hillerød, telefon 48 24 77 24-Roskilde, telefon 46 32 55 66-Københavns kommune telefon 33 13 15 55-Københavns amt telefon 33 91 20 11

Redaktion og annoncerOle Philipsen (ansvarshavende)Ole Strandberg (opsætning)

Produktion:Special-Trykkeriet Viborg a-sLivøvej 18800 ViborgTelefon 86 62 40 33

ISSN 0 109-0267Oplag: 2.100 eksemplarer

Modtagergrupper:Sø-Restaurationspersonalet i handelsflåden,passagerskibe samt offshoreenheder. Endvide-re rederier, færgeoverfarter, skibsproviante-ringshandlere, sømandskirker m.fl.

Fra "Princess of Scandinavia" på vejind i Göteborg havn.

DSRF er partipolitisk uafhængig,og må aldrig yde støtte til nogetpolitisk parti (vedtægterne § 2).

dsrf@dsrf.dkformand@dsrf.dk

faglig@dsrf.dksekretaer@dsrf.dkkasserer@dsrf.dk

www.dsrf.dk

Dansk Sø-Restaurations Forening

af dette nummersluttet den 21. april 2003.

Stoftil juni-nummeret skal være redaktionen ihænde senest den 20. maj 2003.

Næste nummerudkommer ca. 2. juni 2003.

R E D A K T I O N E N

Leder .........................................................

Ingen faggrænser i DFDS - kaptajnen.......Foreningen orienterer................................Krænkelser af fagforeningsrettigheder......Kokkestilling - fiskeriskolen Thyborøn....Førtidspensionsreform 1/1-2003...............Fødselsdage, ind/ud m.v. ..........................Bestyrelsesmøde 14/4-2003......................Ny faglig sekretær.....................................Samsø-Linien i sin egen sø.......................DSRF søger formand................................Medlemsmøde APM, rammeaftale...........Industribrød - eller smag og stolthed........FTF skal have ny formand........................BHT - april-2003-status-quo....................Nyhedsbrev - vægtvogterne.....................Rundtur på Samsø....................................

3

4569

101215151618202226283032

I N D H O L D

Forside:Billederne er fra Smørum, hvor Peter og JensNielsen driver „Smørum Konditori“. Brødrene ermedlemmer af „Brødets Bånd“.Bagside:Fra en Samsø-tur 17. marts 2003.

3

L E D E R En overskrift til arbejdsmarkeds- og velfærdspolitikken bur-de for tiden være: ”Hvor f… skal vi hen!”.

Der er vel ingen der kan give et fornuftigt svar på dette, men når man kikker på fra sidelini-en, kan man godt blive lidt bange for at en generel uinteresse fra befolkningen, lader enkel-te mere eller mindre fanatiske oratorer og politikere gøre næsten som det passer dem,bare de er kloge nok til at gøre det i småbidder så ingen kløjs i det.

På arbejdsmarkedsområdet har vi i dag en overbevist liberal „idealist“. Han har sin overbe-visning, og da han samtidig har magten vil han også have den gennemført, fair nok. Menproblemet er at befolkningen som helhed ikke gider tage stilling til det han gennemfører.Først en deltidslov. Fagbevægelsen protesterede og meddelte at det var imod den danskemodel, hvor sådan noget aftales mellem parterne, men generelt var borgerne ligeglade.Nu er det eksklusivaftalerne der står for tur. Fagforeningerne protesterer og råber om noket brud på den danske aftalemodel, men en opinionsundersøgelse siger at det giver over50% af befolkningen ham ret i skal væk. Men huskede man at spørge de samme 50% afbefolkningen, om det så var rimeligt at den nye lov kun skulle gælde for det man kaldernormallønsområdet, men ikke i de liberale erhverv? Når/hvis den nye lov kommer, må entimelønnet ikke tvinges ind i en fagforening, men en advokat, læge, tandlæge m.m mågodt. Personligt er jeg ret ligeglad med om loven kommer eller ej, men ikke i, om den giverde samme rettigheder/pligter for alle, og det gør den ikke. Nogen må andre må ikke.

Danmark er kendt i verden for at være et land hvor det flyder i mælk og honning, gratissygehuse, skoler o.s.v. Alt dette får vi på baggrund af et af verdens højeste skatte- ogafgiftstryk. Vi der bor her er måske ikke helt enige, vi vil i de kommende år opleve atpensionisterne vil dele sig i en over og underklasse. De som altid har haft ufaglært arbejdeeller beskeden pensions-indbetaling fra deres ansættelsesforhold, vil komme til at værehenvist til at leve af en stadig mere og mere udhulet folkepension fra det offentlige. Mensde som er endt i den bedre del af arbejdsmarkedet, vil få en væsentlig bedre pensiongennem arbejdsgiver/lønmodtager pensioner aftalt i ansættelsesforholdet.

Fader stat mangler penge så den er jo glad over at arbejdsmarkedet overtog en del afpensionsproblemet, ved at aftale det generelt i de kollektive overenskomster fra 1980-erneaf. Især da det jo er den enkelte arbejdsgiver og -tager der indbetaler hele beløbet, ogstaten så kan beskatte pengene når de skal udbetales, samtidig med at de modregnes iefterlønnen og folkepensionen. Og da de fleste jo nu har sådanne pensionsordninger så erder ikke så mange der råber op, når folkepensionen ikke holder trit med virkelighedensudgifter. Cirklen er endt som i vore olde- og besteforældres tid, de unge skal have et jobmed pension!.

Det nye nu er sygdomsforsikringer. Man vil nu også gerne forsikres så man er sikker på atfå en hurtig og god behandling, hvis ulykken er ude. En eller anden dummerniks som migtroede ellers, at den forsikring betalte jeg løbende hver måned gennem skatten, men dettroede mange jo også om folkepensionen.

Så hvor skal vi hen? Skal det ende med et USA-lignende system med bruger-betaling ogforsikringer, og med hvilket skattetryk?

AOP

4

DFDS er altid god for en forandring. Intetandet rederi har vel så ofte skiftet unifor-mer, skibsfarver og logo, samt skilt selska-ber ad for så at samle dem igen.

Budet på fremtidens skibsdrift i DFDS kal-des ”Skibsdrift 2000”. Dette er i nogenudstrækning blevet gennemført i for-skellige afdelinger i skibene.Desværre er der et kæmpehuli planlægningen af dennedriftsform, nemlig en lilleting som faggrænser/ove renskomste r.Dansk Sø-Restaura-tions Forening mod-tager, og har gen-nem de sidste 2 årmodtaget, en lindstrøm af henven-delser fra medlem-mer i DFDS, somfortæller at de er ble-vet pålagt at udførearbejde som ikke er indenfor deres område, og nårde har protesteret mod-taget svaret, "Jamendet skal I, det er nem-lig en del af "Skibsdrift 2000"".

Senest har vi hørt at kaptajnen på en afde største passagerskibe i DFDS på etmøde har slået ud med armene og udtalt,at der ikke mere er noget der hedder fag-grænser i DFDS, nu er det ”skibsdrift2000”. Enten er kaptajnen totalt misinfor-meret af rederiet, eller også er arbejdsreten by i hans russiske verdenskort. Hvis"man" virkelig mener det, og vil gennem-

føre det pr direktiv, må vi håbe rederiet harcheckhæftet parat, og er klar til at udskri-ve en lind strøm i erstatningsbod for over-enskomstbrud.

Dansk Sø-Restaurations Forening, somrepræsenterer den største gruppe

af ansatte på DFDS’s passager-skibe, skal her slå fast, at for-eningen ikke har indgået no-gen som helst aftale medDFDS om ”Skibsdrift 2000”.Foreningen har 3 overens-

komster med rederiet, og deskal overholdes til punkt

og prikke. Overtrædelseraf disse overenskom-

ster med henvis-ning til ”Skibsdrift

2000”, er bods-på-dragende overens-

komstbrud, som for-eningen vil forfølge i det

fagretslige system.

Foreningen kan da udmær-ket forstå at rederi og skibs-

ledelser vil have mere fleksi-bilitet, og mener at faggræn-

ser er en hindring, - men det er ikke nogetsom ivrige kaptajner eller hotelmanagersså bare afskaffer ombord på ”deres” ski-be. Det ændres eventuelt gennem over-enskomstforhandlinger mellem rederi ogfagforening, og ikke via interne ledelses-bestemmelser eller underhåndsaftaler om-bord, med mindre man har masser afcheckblanketter og skrivekløe.

AOP

INGEN FAGGRÆNSER I DFDSDET SIGER KAPTAJNEN SELV

5

FORENINGEN ORIENTERERFORENINGEN ORIENTERER

Ny tillidsrepræsentant og suppleant„Dana Gloria“ - DFDS.

Helle Kongsbak - Tillidsrepræsentant

Jeg er 34 år, og kommer fra Aalborg. Eruddannet på kontor i 1986 hos Royal Arc-tic Line (Dengang KNI). Der fortsatte jegendnu 5 år efter endt læretid, og fik så jobi ejendomsmæglerbranchen hos Home iNørresundby.

Efter 12 år på kontor skulle der ske nogetnyt. Hvor idéen om at gå til søs kom fra,ved jeg egentlig ikke, men da beslutnin-gen var taget, gik det pludselig stærkt. Dethar det gjort lige siden. Jeg har nu arbej-det for DFDS i 3 1/2 år.

Efter en afløser periode på Crown of Scan-dinavia startede jeg på Dana Anglia sominformationsassistent. Jeg valgte at blivepå Esbjerg-Harwich ruten da Dana Ang-lia indtog Polen ruten, og er nu ansat isamme stilling på Dana Gloria.

Det har været en spændende tid til søs,men også en meget anderledes verdenend den jeg kom fra. Derfor var det nød-

vendigt for mig, at sætte mig ind i, og føl-ge med i det faglige omkring mig, for atvide hvor jeg stod. Det udviklede sig til eninteresse.

Jeg håber at min interesse for det fagligekan/vil være til gavn og nytte for mine kol-legaer i mit virke som tillidsrepræsentantpå Dana Gloria.

Jesper Hansen - Suppleant

Jeg er 27 år gammel. Uddannet som ma-skinsnedker i 1998, og ville så prøve livettil søs.

Jeg startede i Januar 1999 på Queen ofScandinavia. Siden har jeg også været påPrincess og Pearl. Nu går jeg som natte-vagt på Dana Gloria.

Jeg stillede op til valg som tillidsrep. dajeg synes der var nogle ting ombord somskulle ændres.

Kontoret:Lukket: 1. maj

30. maj5-6 juni

Vivi Puge holder ferie: 22.-30. april.

6

FRA MORD TIL BUREAUKRATISKEBENSPÆND

Krænkelser af fagforeningsret-tigheder i år 2002.

Den årlige tilstandsrapport udgi-vet af "Frie Faglige Internationa-le". Dansk udgave v/ LO, FTF ogAC.

Årets danske udgave fokuserer pådanske Danidas programsamarbejds-lande.Vi gengiver afsnittet om Nord- ogSydamerika.

Økonomisk krise og ofte voldelige politi-ske stridigheder mellem højre- og venstre-orienterede grupper præger hverdagen iLatinamerika og sætter stærke begræns-ninger for mulighederne for at lave fagligtarbejde.

Den økonomiske krise og gennemførelsenaf krav fra Verdensbanken og IMF ram-mer især samfundets svageste, og dennegative virkning af strukturtilpasningerhar ført til strejker og uro mange steder på

kontinentet.

Den sorte eller uofficielle økonomi vokserstærkt. Næsten 95 procent af de nye jobblev skabt i den sorte økonomi.

Latinamerika er det farligste sted på klo-den at være fagligt aktiv. Chikane, fyrin-ger, overfald, bortførelser og mord præ-ger hverdagen. Som sædvanlig skillerColumbia sig ud med en enestående bru-tal rekord på 185 dræbte fagligt aktive i2001. Den colombianske regering forsø-ger at løbe fra ansvaret for mordene ogpåstår, at de skyldes væbnede konflikter ilandet. Den største del af disse snigmorder imidlertid udført af paramilitære grup-per, som i det skjulte får støtte fra regerin-gens egne sikkerhedsstyrker.

I Mellemamerika går ejerne af bananplan-tagerne forrest i kampen mod fagligt akti-ve og bruger både pisk og gulderod. Pi-sken er fyringer og trusler, mens gulero-den er arbejdsgiverstyrede foreninger, desåkaldte solidarismos, hvor de ansatte

7

nyder visse fordele til gengæld for ikke at melde sig ind i enfagforening.

Som andre steder i verden er eksportfremmezonerne i Mel-lemamerika i realiteten fagforeningsfrie områder. Faglige ret-tigheder findes stort set ikke, og arbejdsforholdene er elen-dige. Situationen i de mexicanske zoner er lige så slem, hvisikke værre. En god nyhed fra eksportfremmezonerne kom-mer fra El Salvador, hvor en fagforening endelig er blevetanerkendt efter lang tids internationalt pres.

I USA og Canada er de offentligt ansattes ret til at organise-re sig og forhandle kollektivt meget begrænset. Således ermere end 40 procent af de offentligt ansatte i USA afskåretfra kollektiv forhandling om løn og arbejdsforhold. I februarhar Bush-administrationen udstedt adskillige forordninger,som underminerer arbejdernes rettigheder. Det drejer sigblandt andre om beskyttelse af kontraktarbejdere på bygge-projekter.

Bolivia

Bølge af fyringer førte til udbredt social uroHård kurs mod regeringskritisk fagforeningslederKrigen mod narko rammer småbønderne hårdt.

Bolivias undertrykkende arbejdsmarkedslovgivning er ikkeblevet forbedret. De offentligt ansatte må ikke danne fagfor-eninger, bortset fra i sundheds-, undervisnings- og oliesek-toren. Generalstrejker og symptatistrejker er forbudt, og derer stærke begrænsninger på strejkeretten.

Bølge af fyringer førte til udbredt social uro.Trods begrænsninger har der i de seneste år været en delstrejker, som myndighederne har slået hårdt ned på. En bøl-ge af fyringer har bragt arbejdsløsheden op over 33 procent,og Bolivia var i 2001 præget af sociale spændinger og uro-ligheder. Arbejdere og småbønder marcherede, demonstre-rede og lavede vejspærringer i protest mod præsident HugoBanzers ny-liberale politik.

Hård kurs mod regeringskritisk fagforeningsleder.Fagforeningslederen Oscar Olivera fra FabriksarbejdernesFagforening blev arresteret to gange i løbet af året, anklagetfor at ville omstyrte landet efter at have krævet præsiden-tens afgang. I samme omgang blev han anklaget for mord-forsøg. Begge anklager er siden blevet frafaldet og Olivera

CIA’s baghave

Overlagte mord påfagligt aktive er denmest brutale og ulti-mative krænkelse affaglige rettigheder.Mordene bliver oftebegået af paramili-tære grupper sombag kulisserne........

8

blev løsladt. Anden gang, han blev arresteret, var det for attilskynde til oprør. Også denne anklage blev trukket tilbage,og efter udbredte protester mod hans arrestation blev Olive-ra løsladt.

Krigen mod narko rammer småbønderne hårdt.USA's krig mod narko har haft alvorlige konsekvenser for debolivianske småbønder, som for en stor dels vedkommendelever af at dyrke coca-blade. Småbønderne protesterer mod,at der ikke er gjort nok for at sikre alternative indtægtsmulig-heder for dem, og protesterne har ført til voldsomme indgrebfra politi og militær. I april blev mange såret under en pro-testmarch. I november blev 2000 soldater udkommanderettil at fjerne bøndernes vejspærringer, og i december blev enaf coca-bøndernes ledere skudt og en anden alvorligt såretunder en ellers fredelig protestdemonstration. Ifølge øjen-vidner blev fagforeningslederen skudt på kort afstand af sol-dater fra sikkerhedsstyrkerne efter, at han havde søgt tilflugtpå et fagforeningskontor.

I maj udløste et sammenbrud i forhandlingerne mellem fag-foreninger og regeringen en generalstrejke.

Nicaragua

Strejker skal varsles et halvt år i forvejenDomstole beordrede fyrede fagforeningslederegenansatAnsatte tyranniseret i eksportfremmezoner.

Strejker skal varsles et halvt år i forvejen.At gennemføre en lovlig strejke kræver tålmodighed af fag-foreningerne i Nicaragua. Lige omkring et halvt år tager deprocedurer, som loven kræver, før Transportministeriet kanerklære strejken lovlig. Som et resultat af de omstændeligeprocedurer har der kun været en lovlig strejke i landet, sidenloven blev indført i 1996. Også andre procedurer for konflikt-løsning tager lang tid. Således har 142 fyrede toldembeds-mænd ventet otte år på erstatninger for fyringer under enstrejke i 1993. I 2001 dømte Den interamerikanske Menne-skerettighedsdomstol regeringen i Managua til at betale er-statningerne.

Domstol beordrede fyrede genansatEn anden domstols afgørelse fik en positiv betydning for enstrid i en af Nicaraguas eksportfremmezoner. Det skete, daen appelret i Managua bestemte, at ni fagforeningsledere

I Sydamerika skiller Co-lumbia sig makabert udmed 185 myrdede fag-ligt aktive i 2001. Hermenes det at være eks-tremt højreorienteredeparamilitære gruppermed forbindelser til nar-kokriminalitet, som stårbag, men de skyldigebliver sjældent fundet. I2001 modtog 203 fag-foreningsledere døds-trusler, 12 forsvandt og37 blev bortført i Colum-bia.

I lande med et-par tistyre, hvor magten erbygget op omkring etenkelt parti, er der typiskopbygget et enstrengetfagforeningssystem.Her er uafhængige fag-foreninger forbudt og bli-ver ofte bekæmpet me-get voldsomt.Det gælder ikke mindsti Kina, men også i foreksempel Nordkorea,Vietnam, Laos, Burma,

9

skulle genansættes efter en strejke i 2000. Domstolens af-gørelse banede vej for en aftale, som satte punktum for enårelang strid mellem tekstilvirksomheden og fagforeningen.

Ansatte tyranniseres i eksportfremmezoner.Den positive afgørelse rokker ikke ved, at arbejdernes rettig-heder bliver massivt undertrykt i eksportfremmezonernesvirksomheder, hvor kun tre procent af de ansatte er fagfor-eningsmedlemmer, primært på grund af arbejdsgivernesmodstand. I mange tilfælde minder forholdene om slaveri.De hovedsageligt kvindeligt ansatte bliver sat på overarbej-de uden ekstrabetaling og ofte direkte tyranniseret af deresoverordnede, der for eksempel kan finde på at trække dem iløn, hvis de befinder sig for længe på toilettet.

Kokkestilling

Fiskeriskolen i Thyborøn sø-ger skibskok.Der er bopælspligt i området.Skolen er evt. behjælpeligmed bolig.

Kontakt foreningen for nær-mere oplysninger

Iraq, Ægypten og Syri-en.

Anholdelse og fængs-ling af faglige lederemed og uden lovgrund-lag er udbredt i alle ver-densdele....I Kina risikerer arbejde-re fængsel på livstid,hvis de forsøger at dan-ne en uafhængig fag-forening.................

10

FØRTIDSPENSIONSREFORM1. JANUAR 2003

Regler hvorefter førtidspension/invaliditetsydelse bliver vurderet, når bopælskommu-nen har truffet beslutning om rejsning af førtidspensionssag indtil 31. december 2002

Nye regler med gyldighed for førtidspensionssager indledt efter 1. januar 2003:

Overfladisk og umiddelbart betragtet, enreform som vil noget til gavn for enkelthedog rimelighed. Det er imidlertid ikke udengrund, når RBF i stillingsannoncer for fag-lige sekretærer kræver, at ansøgerne for-står, at Claus Hjort Frederiksen er denstørste katastrofe for arbejdsmarkedet vihar måtte døje med i årtier.

Pensionsværdi

Efter 1. januar 2003 er den samlede pen-sion skattepligtig, hvor dele før var skatte-fri.

Der kan ikke længere søges boligydelse,personlige tillæg (f.eks. varmehjælp), in-validitetsydelse, bistands- eller plejetillæg.Man skal som udgangspunkt kunne klaresig for pensionen eller hjælp skal søges

Hvornår kan pensionssag rejses

Pension tilkendes først, når alle andremuligheder er udelukket. Andre mulighe-der er:

- Den sygemeldte kan raskmel-des og vende tilbage til A-kas-sesystemet.- Pgl. kan revalideres/omskoles- Pgl. kan placeres i fleksjob.

Der skal have været foretaget en konkretarbejdsprøvning eller andet forsøg på ar-bejdsfastholdelse.

Der skal være tale om en eller flere kroni-ske lidelser, og tilstanden skal være såstationær, at arbejdsevnen kan vurderes.

fra anden lovgivning.

nEepytsnoisnep

denåm.rp305.31:egilnEdenåm.rp774.11:etfiG

tejøhrofgilednimlAnoisnepsditrøf

%05demtasdennenvesdjebrAdenåm.rp698.9:egilnE

denåm.rp645.7:etfiG

etsmelleMnoisnepsditrøf

3/2demtasdennenvesdjebrAdenåm.rp219.01:egilnE

denåm.rp265.8:etfiG

etsejøHnoisnepsditrøf

egiledytebulittasdennenvesdjebrAdenåm.rp158.31:egilnE

denåm.rp105.11:etfiG

11

Hensigten og udgangspunktet er, at allesom tidligere tilkendtes „almindelig forhø-jet“ førtidspension, og en stor del af demsom fik „mellemste“ førtidspension, nu skalfortsætte med at arbejde i fleksjob (nårman påtænker at næsten ingen kan opnå„højeste“ førtidspension med de gamle reg-ler, ligner det mest en udbombning af heleførtidspensionssystemet).

Alternativ til fleksjob er ledighedsydelse,som udgør 91% af højeste dagpengebe-løb (kr. 11.916).

Hvem får ikke og hvad så?

Ressourceprofil

Efter 1. januar 2003 skal kommunerne be-skrive og vurdere den sygemeldte i forholdtil følgende ressource-parametre:

UddannelseArbejdsmarkedserfaringInteresserSociale kompetencerArbejdsrelevante ønskerIndlæringsevneArbejdsrelevante ønskerPræstationsforventningerArbejdsidentitetBolig og økonomiSocialt netværkHelbred

Som man kan se, er det nu uhyre uinte-ressant om man har arme og ben i behold.Mest af alt ligner det en gang lilla pladder-bureaukratisme, hvor pædagogiske sags-behandlere får nok at gøre med at blotlæg-ge og sælge resterhvervsevner på fordel-agtige betingelser til et erhvervsliv, som harlært af borgmester Brixtofte, at arbejdskraftkan fås til sponsorpriser.

Arbejdsmarkedsstyrelsen sætter detskrivebordskønt op som følger:

Der forventes langt mere „grundig“sagsbehandling end tidligere.

Diverse

I følge FTF’s socialrådgiver, Lisbeth Sned-ker, kan det forventes at 2 ud af 3, somtidligere ville kunne få førtidspension, numå indstille sig på fleksjob. Brutalt sagtkan det næsten blive umuligt at få tildeltførtidspension fremover. Man skal „igang“for enhver pris, uanset hvor syg man er.

Hvilken logik der er i, at fokusere på fing-re som er tilbage, fremfor fingre som erforsvundet, må man spørge papirnusser-ne om. Det er, uanset hvordan man ven-der og drejer det, to kongruente sider afsamme sag.

Dengang Nyrup Rasmussen på trods aftro og love hakkede sig ind i efterlønsret-ten, oprørtes den danske befolkning medreklamens hjælp til systemskifte.

Nu trækker vi tilsyneladende på skuldre-ne, når hele vores sociale system omlæg-ges til subsidie- og bureaukratitunge le-verencer af billig arbejdskraft. Vi er snartet samfund som helt kører på „DIS“.

12

Rundefødselsdage i perioden 01/05/03 - 09/06/03

Anne Lise Pedersen - Stenbrudsvej 24,3730 Neksø - fylder 60 år den 9. maj

Anne-Lise Kofoed - Baunebjergvej 363,3050 Humlebæk - fylder 60 år den 11.maj

Jens Jørgen Assingbo - Vølundsvej 4,8900 Randers - fylder 60 år den 12. maj

Allan Mandrup Hansen - BodenhoffsPlads 8, 1.th., 1430 København K -fylder 50 år den 16. maj

Svend Åge Madsen - DagHammarskjölds Gade 3-204,Aagaarden, 9000 Aalborg - fylder 85 ården 19. maj

Ove Pedersen - Kragholmen 200, st.tv.,9900 Frederikshavn - fylder 60 år den22. maj

Vagn Nielsen - Klarborgvej 4, Sjørslev,8620 Kjellerup - fylder 80 år den 2. juni

Preben Hansen - Kalundborgvej 94,4470 Svebølle - fylder 60 år den 5. juni

Rita Jensen - Hunsballevej 35, 7600Struer - fylder 70 år den 9. juni

Brita Vilja Thomsen - Tværbommen 59,2.tv., 2820 Gentofte - fylder 75 år den 9.juni

JUBILÆUM i perioden 11/03/03 - 09/06/03

Helle Vivian Nielsen har den 1/5 2003været medlem af foreningen i 25 år.

Arne Bruun har den 21/5 2003 væretmedlem af foreningen i 50 år.

Christian Heydenreich har den 1/5 2003været medlem af foreningen i 25 år.

Gorde Johny Leonhard Jensen har den1/5 2003 været medlem af foreningen i 25år.

Vi mindes

Jørgen Willy Jensen, f. 18/6 1925, erafgået ved døden d. 16. oktober 2002

Erik Leif Brudelykke, f. 17/6 1940, erafgået ved døden d. 20. marts 2003

Jytte Johanne Petersen, f. 25/3 1935, erafgået ved døden d. 25. marts 2003.

Carl Erik Olsen, f. 6/6 1920, er afgåetved døden d. 30. marts 2003

13

Tak for opmærksomhedenved mit 40 års jubilæum.

Med venlig hilsenHenning Mikkelsen

Jeg siger mange tak for opmærksomhe-den til min fødselsdag.

Med de bedste hilsner fraMarie Andersen

Hjertelig tak for venlig opmærksomhedved mit 25 års jubilæum og min fødsels-dag.

Med venlig hilsenJudith Johansen

Hjertelig tak for opmærksomheden vedmit 25 års jubilæum.

Jens-Alfred JensenHolstebro

Hjertelig tak for venlig opmærksomhedved min fødselsdag og en tak til Dorit ogOlle for den smukke buket blomster.

HilsenAnny Petersen

Mange tak for opmærksomhe-den ved mit jubilæum i marts.

HovmesterJ. B. Cordua, Luna Mærsk

Jeg takker mange gange for den flaskerødvin jeg modtog i anledning af minfødselsdag.

Med venlig hilsenInger Darling

Jeg vil hermed takke mange gange forvenlig opmærksomhed ved min 50 årsdag.

De bedste hilsnerHovmester Klaus Aage Nielsen

Mange tak for vinen jeg modtog i anled-ning af min 70 års fødselsdag.

Med venlig hilsenRita Rasmussen

Hjertelig tak til forening samt venner forvenlig opmærksomhed ved min 50 årsfødselsdag.

De bedste hilsnerJørn Ole Smidt

Purser Finn E. Lund kunne den 9. april2003 fejre sit 40 års jubilæum hos Born-holmsTrafikken. Dagen blev fejret med re-ception, hvor Finn Lund fik overrakt Dron-ningens Fortjenstmedalje i Sølv af direk-tør Mads Kofoed.

Finn Lund har været medlem af DSRF si-den 1961 og har igennem mange år væ-ret et meget aktivt bestyrelsesmedlem.Finn Lund er stadig i bestyrelsen for for-eningens Uddannelsesfond og Boligfon-den, samtidig med at han er foreningensmedlem af Sø-og Handelsretten.

Finn E. Lund (stående) i samtale medpensioneret purser Hans Espersen vedforeningens generalforsamling/jubilæum28. august 2002

Finn E. Lund, BHT

14

Indmeldelser i perioden 14-02-2003 til 03-04-2003

INDDSRF EFTERNAVN FORNAVN REDERI

21-03-2003 Jakobsen Louis 10-03-2003 Fjørdal Bjarki Túná A. P. Møller01-04-2003 Marek Michael A. P. Møller01-04-2003 Skov Ib A. P. Møller01-03-2003 Dahl Claus Dinesen Alcatel19-02-2003 Johansen Valentine K. DFDS19-02-2003 Nilsson Linda DFDS19-02-2003 Østergaard Lea Zaar DFDS01-03-2003 Frillerhøj Brian DFDS01-03-2003 Logis Bjarne DFDS06-03-2003 Jensen Nicolai DFDS06-03-2003 von Irgens-Bergh Carina DFDS13-03-2003 Olsen Lasse Nis DFDS14-03-2003 Hansen Jesper M. DFDS19-03-2003 Fracz Cezary DFDS19-03-2003 Larsen Ole Sander DFDS19-03-2003 Rostgaard Jette DFDS19-03-2003 Sandell Selma Katrine DFDS24-03-2003 Jeppesen Marion DFDS01-04-2003 Hansen Mette Munch DFDS01-04-2003 Jespersen Anders Højslev DFDS01-04-2003 Simonsen Jørn DFDS01-04-2003 Steffensen Lene Højmark DFDS01-03-2003 Nielsen Rune Scandlines

24

Thomas SkauHans Henrik Haarby Hansen DFDSAnders Dalgård Olesen DFDS

Slettet p.g.a. restance

Ind/Ud februar 2003

Ind 11Ud 15Netto -4

Ind/Ud marts 2003

Ind 16Ud 7Netto 9

15

Bestyrelsesmøde, mandag d. 14. april 2003

Fra venstre mod højre:Barno Jensen, midlertidig land (FU)Carsten Pedersen, DFDSKaren Margrethe Madsen, BHTJannik N. Madsen, DFDSBenny Svendsen, BHT (FU)Kenneth „Cirkeline“ Petersen, DFDSLiv Teigland, midlertidig land (suppleant)

Helle Hermansen, BHTKaren Vedsted, udd.Jens Chr. Raassi Andersen, APM (næstf.)

Fraværende:Ole Nielsen, Torm (arbejde)Thomas Nielsen, APM (arbejde)Hanne Jørgensen, DFDS (arbej- de) (FU)

Ny faglig sekretær

På bestyrelsesmødet d. 14. april god-kendte bestyrel-sen ansættelse afChristian Petersensom ny faglig se-kretær fra 1. maj2003.Christian har gan-ske kortfattet skre-vet om sig selv:

Jeg er født og opvokset i Esbjerg, hvordet meste af min familie stadig bor. Des-uden har jeg boet i længere perioder iAalborg, London og siden 1999 i Køben-havn. Jeg er uddannet i engelsk og inter-nationale forhold på Aalborg Universitet.Efter jeg blev færdig med min uddannel-se har jeg bl.a. arbejdet som kundeser-vicemedarbejder i London og som webadministrator i København. Nu glæderjeg mig meget til at komme i gang medarbejdet som faglig sekretær hos DSRF.

16

SAMSØ-LINIENi sin egen sø

11. oktober 2002 afsluttedes et organisa-tionsmøde med Samsø-Linien med et pro-tokollat. Indholdet af møde og protokollatblev udførligt omtalt i oktober-nummeretaf fagbladet (7/2002), og afslutningsvisskrev vi: "Nu har det vist sig at ledelsengennem år har givet pokker i faktuelle ogindiskutable aftaler tillige. Vi håber på bed-re tider". Håbet blev desværre hurtigt gjorttil skamme.

Allerede før årsskiftet blev foreningen igenkontaktet af medlemmer og tillidsrepræ-sentant, som bl.a. mente at rederiet fort-sat anvendte reglen om gennemsnitligovertid over 6 måneder, til at skjule at over-tid forsvandt i et uigennemskueligt regne-stykke. Henvendelse til regnskabsafdelin-gen medførte de velkendte svar om "så-dan har vi altid gjort, og det er rigtigt!".Herudover blev det påpeget at henvendel-ser til rederiet om efterbetaling i henholdtil oktober-aftalen, blev mødt med isnen-de tavshed og at tidligere ansatte på over-enskomst-stridende vilkår, blev opsagt veden slet og ret postal fremsendelse af skat-tekort - eller f.eks. med den ultra-korte la-koniske meddelelse "Da du ikke længereer ansat ved Samsø Linien A/S, skal jegbede dig aflevere dit personalekort sna-rest muligt".

Foreningen samlede dokumentation for depåståede forhold i januar og februar må-ned, og afsendte 2 breve til rederiet hen-holdsvis 3. og 4. marts.

I brevet af 3. marts begærede vi på vegneaf 10 medlemmer efterbetaling for sam-menlagt 3.195 timer med henvisning tilprotokollatet af 11. oktober. Vi understre-gede i brevet at 2 regulerings-begæringer,med tilhørende dokumentation, var indgi-vet i henholdsvis december og januar,uden de pågældende havde modtaget såmeget som en modtagelses-accept frarederiet siden.

I brevet af 4. marts anmodede vi rederietom:1) Bekræftelse på at normtid reduceresforholdsmæssigt ved afvikling af fridage, iforbindelse med beregning af overtid ef-ter 6-måneders reglen.2) Bekræftelse på at ansættelsesforholdkun opsiges med overenskomstaftalt var-sel og3) Bekræftelse på at "ad hoc" ansættelsekun sker i forbindelse med spidsbelastnin-ger.

Vi fik ikke svar fra Samsø Linien som vi-deresendte vores breve til "BilfærgernesRederiforening", som ved brev af 5. martsanmodede om præcisering vedrørendereduktion af normtid i forbindelse med fri-dage, og i øvrigt bekræftede at overens-komsten blev overholdt for de øvrigespørgsmåls vedkommende. Endelig med-delte rederiforeningen at der senere villeblive taget stilling til spørgsmålet om ef-terbetalinger.

Foreningen svarede rederiforeningen 11.

17

marts og uddybede spørgsmålene punktfor punkt. Med hensyn til efterbetalinger-ne udtrykte vi vores forundring over atdenne begæring var videresendt til rede-riforeningen, fordi det måtte antages atvære et bogholderi-spørgsmål hos Sam-sø-Linien. Endelig meddelte vi, at vi agte-de at indkalde til fællesmøde såfremt viikke havde modtaget tilfredsstillende af-klaring af de forskellige spørgsmål fredagd. 14. marts.

Herefter er korrespondancen frem til or-ganisationsmødet d. 27. marts mest pr. e-mail, bortset fra at foreningen 24. martspå begæring fremsendte komplet doku-mentation for efterbetalingskrav for tilsam-men 3.195 timer.

Mødet den 27. marts endte igen op i etforlig, dog med det forbehold at rederietkrævede en uges betænkningstid for et en-kelt punkts vedkommende. Foreningen til-kendegav at såfremt vi ikke fik en positivtilbagemelding for dette punkts vedkom-mende, ville der ikke være tale om forlig,

og de forskelligespørgsmål vil blive vi-dereført ved Arbejds-retten og faglig vold-gift. Efterfølgende harSamsø Linien fåetyderligere tidsfrist pågrund af personligeforhold, til ugen efterpåske. Konsekvens-mæssigt kan vi ikkeomtale forligsskitseni dette nummer afbladet, men vendertilbage i næste num-mer.

"Vi håber på bedre tider", skrev vi som sagti sidste nummer af bladet. Foreningen månu erkende at vi snart ikke ved hvad vihåber når det gælder Samsø-Linien. Deter vores opfattelse at vi i årevis har væretekstremt samarbejdsvillige overfor rederi-ets behov og ønsker. Omvendt har vi måt-te konstatere en cementering af at Sam-sø-Linien spiller sit eget spil på bag-grund af misforståede såkaldte "lokaleaftaler". Protokollat-aftalen af 11. oktober2002, bliver til stadighed forsvaret medgensidige forståelser med en tidligere til-lidsrepræsentant - uagtet der ikke fore-ligger en snus som kan retfærdiggøreindgåelse af sådanne lokal-aftaler. Lo-kalt udtrykkes det sådan, at "historien bli-ver vedvarende tørret af på...".

Vi har i skrivende stund endnu ikke hørtnoget om realisering af efterbetalings-be-gæringerne, og vi undrer os stadig. Ende-lig må vi sige, at vores klokke for 6-måne-ders aftalen nu er faldet i slag. Hvordanoplever de øvrige organisationer Samsø-Linien som overenskomst-partner? Måskeskulle vi tage en snak sammen!

OleS

18

Dansk Sø-Restaurations Foreningsøger

FORMAND D.S.R.F forventer:

At du skal være ansvarlig for foreningens daglige drift.At du skal være foreningens forhandlingsleder ved overens-komstspørgsmål.At du skal være foreningens repræsentant i diverse søfarts-organisationer, råd & nævn.At du skal forestå foreningens kontakt til medlemmer ogsamarbejdspartnere.At du skal lede og fordele det daglige arbejde blandt de an-satte på foreningens kontor.At du skal kunne beherske engelsk i skrift og tale på for-handlingsniveau.

D.S.R.F. kan tilbyde:

Et spændende job i en udfordrende branche.Ansættelse på funktionærvilkår.Løn efter aftale.Frihed under ansvar.Åbenhed og ærlighed.

Skriftlig ansøgning:Dansk Sø-Restaurations Forening

Mose Alle 132610 Rødovre

(Mrk. „Formandsansøgning“)

Ansøgningen skal være bestyrelsen i hænde senest tirsdag d. 1. juni 2003(Foreningens bestyrelse har opfordret den nuværende formand til at søge den ovennævnte

stilling)

*

*

*****

****

19

§ 20................. Overgangsbestemmelser ................................................................. Formand:Nuværende formand fortsætter indtil udløbet af valgperioden i 2003, hvorefter vedtægternes be-stemmelser træder i kraft for formandsvalg. Hvis formanden skulle fratræde / få forfald inden udlø-bet af valgperioden, konstituerer bestyrelsen en midlertidig formand, indtil der er blevet valgt enformand i henhold disse vedtægter.

§ 14. Formand.Bestyrelsen vælger en formand, der skal være aktivt medlem. Formanden kontraktansættes somforeningens daglige leder med mindst 1 års opsigelse. Formanden er medlem af bestyrelsen og forretningsudvalget. Vælges formanden blandt bestyrelsens medlemmer, indtræder en suppleant i bestyrelsen eftergældende regler. Valg af formand kræver tilslutning fra mindst 2/3 af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Formandenskal afgå ved førstkommende generalforsamling efter det fyldte 65. år. For at opsige formanden kræves tilslutning af 2/3 af samtlige bestyrelsesmedlemmer på to påhinanden følgende bestyrelsesmøder, der skal afholdes med mindst 8 dages mellemrum og skalhave opsigelse af formanden på dagsordnen. Bestyrelsesmedlemmer der er ude at sejle kan ved ansættelse og opsigelse af formanden afgivestemme ved hjælp af fax / e-mail, som sendes til foreningens advokat. Før valg til formand skal der i foreningens medlemsblad indrykkes en opfordring til medlemmerom at indgive ansøgning til bestyrelsen. Hvis 2/3 del af bestyrelsen er af den formening at der efter 3 opfordringer ikke er indkommet kva-lificerede ansøgninger fra medlemmerne, kan opfordringen udvides til andre, fortrinsvis søfarendeeller tidligere søfarende. Formanden tegner foreningen. Foreningens bank-, giro- og andre konti dog sammen med forenin-gens bogholder eller et medlem af forretningsudvalget. Formanden kan handle på foreningens vegne i sager, der ikke kan afvente bestyrelsens eller for-retningsudvalgets afgørelse, men skal snarest derefter forelægge sagen for bestyrelsen/forret-ningsudvalget. Formanden er ansvarlig for, at bestyrelsens retningslinier følges og er overfor den-ne ansvarlig for enhver handling foretaget på foreningens vegne. Formanden er foreningens forretningsfører og leder foreningens kontor og daglige administration. Forretningsføreren / formanden er fastlønnet og kan ikke uden bestyrelsens godkendelse havenogen form for bibeskæftigelse.Gagen kan ikke overstige nogen af foreningens overenskomsters højeste løntrin inklusiv alle til-læg og kostpenge.

Uddrag af foreningens vedtægter

20

Fredag den 11. april mødtes 21 debatlyst-ne hovmestre fra A.P.Møller inkl. derestalsmænd, til møde og debat om fremti-den for forsøgsrammeaftalen mellemDSRF og A.P.Møller.

Mødet indledtes med at deltagerne badformanden for DSRF om at forklare for-skellen på at være ansat på hovedover-enskomsten og på APM’s rammeaftale.Formanden forklarede bl.a., at en af grun-dene til at APM ville have seniorofficereransat på rammeaftalen var, at den ned-brød en stor del af de historiske faggræn-ser fra hovedoverenskomsten. Idéen i ram-meaftaleprojektet er et fælleslederteamombord (seniorofficerer), som sammenplanlægger og fordeler arbejdet, med en

øget ret til selvstændige økonomiske be-slutninger. Dog skal man i virkelighedenforholde sig til, at det nok tager en del tid,og til en vis grad et generationsskifte tilsøs, før dette reelt kan blive hverdag ude ide lyseblå skibe. Men planen er højt kvali-ficerede faste seniorofficersteam, junior-officersstillinger som uddannelsesstillingerhvor man skifter mellem skibstyper, enskibsmekaniker eller to, og så billige hæn-der for resten.

Blandt hovmestre i A.P. Møller har forenin-gen ofte hørt medlemmer, som under in-gen omstændigheder vil påtage sig andetarbejde end at passe kabyssen og provi-antregnskabet, og som henviser til gamleaftaler og protokollater. Men når man harvalgt at blive ansat på rammeaftalen ogforlade hovedoverenskomsten, så har manogså valgt at forlade de kendte faste ram-mer og accepteret øget fleksibilitet, og kanikke henvise til tidligere protokollater/afta-ler. Historien for rammeaftalen starter førsti 2001.

I det materiale som man i sin tid modtogfra rederiet, er konceptet med lederteamm.v. beskrevet, og man har ved underskriftpå kontrakten accepteret dette. Hvis manikke vil være med i denne nye udvikling,som på sigt vil medføre at man kan få til-føjet noget til sit arbejdsområde som i dagikke er en del af jobbet, så må man vælgeat være ansat på hovedoverenskomsten.Det var en af grundene til at foreningeninsisterede på, at de ansatte skulle kunnevælge frit med fortrydelsesret.

Efter at formanden havde orienteret omdette emne gik diskussionen i gang. Der

Medlemsmøde for hovmestre i A.P.

21

var et stort flertal for at man ikke kunneleve i fortiden, og hvis man ville have jobsom 10 år i erhvervet, måtte man også ak-tivt deltage i udviklingen af dette job, såman fik indflydelse på hvordan jobbet vil-le blive, i stedet for at få noget trukket nedover ørene. For var der en ting man kunnese af historien til søs, så var det at uvilje tilforandring medførte afskaffelse i sidsteende.

I forhold til fremtiden og de kommendeforhandlinger om rammeaftalen, var derenighed om at forhandlinger om løn ogansættelsesforhold skulle varetages afforeningen, sammen med de valgte tals-mænd. Rederiet var, efter de fremmødtesopfattelse, ikke klædt på til at man kunnefå reelle personlige lønforhandlinger forhver enkelt, og systemet med at lønstig-ninger skulle baseres på konduitelister erikke et acceptabelt alternativ. Dertil er deenkelte kaptajners udfærdigelser for for-skellige, og for mange giver standard be-dømmelse, fordi hovmesteren ikke kanforfremmes. Konsekvensen er et fladt gen-nemsnit så der ikke skal skrives lange for-klaringer.Der var også et ønske om at afskaffe demange anciennitets-trin, og måske i ste-det have 3 til 4, således at man oplevedereelle lønstigninger ved skift til højere an-ciennitets-trin. Bonussen var også til de-bat, og det var en generel holdning at denburde afskaffes i sin nuværende form, li-gesom der var flere forslag til hvordan deni stedet kunne fordeles.

Der var konstateret en bedring i overhol-delse af ude/hjemmeperioder og mindsk-ning af tvungne skibsflytninger.

Debatten om arbejdsområder var spredtgennem hele mødet, og især som opfølg-ning af formandens gennemgang af ram-meaftaler. Der var mange holdninger ogmeninger, men en erkendelse af at nårman havde sagt A, ved at skrive under påen kontrakt på rammeaftalen, så havdeman også sagt B i forhold til den udsend-te beskrivelse af rammeaftalens formål. Oghvis man ikke ville dette, så måtte man gåtilbage til at være overenskomstansat.

Der var enighed om at nu skulle forenin-gen og talsmændene til at forhandle medAPM om rammeaftalen skulle forlængesud over den 31. december 2003, og påhvilke betingelser. Når resultatet af disseforhandlinger foreligger vil der blive afholdt2 medlemsmøder, hvorefter spørgsmåletsendes til urafstemning blandt medlem-merne. Forening og talsmænd har gennemde 2 afholdte medlemsmøder været i dia-log med ca. 30% af de ansatte medlem-mer, og det giver en god base for at for-handle med rederiet.

Mødet afsluttedes med spørgsmål til for-eningen og orientering fra formanden, bl.a.om det kommende valg til ny formand forFTF, krigsrisikotillæg, SARS og megetmere. Alle var enige om at det havde væ-ret et godt møde hvor meget var blevetvendt og drejet, samtidig med at man hav-de hygget sig i godt kollegialt selskab.

Møller ansat på forsøgsrammeaftale

22

INDUSTRIBRØDeller smag og stolthed

Af: OleS

Brødets Båndwww.broedetsbaand.com

Denne historie tager udgangspunkt i minstigende lede ved at købe brød i danskebrødudsalg, det være sig hos bagere elleri supermarkedshjørner. Smagsløst, uinspi-reret konsistens-vat - uanset hvor mangevellystige og for brugerne principielt ufor-ståelige navne, den enkelte bager klistrerpå et tilsyneladende større og større ud-bud. Marie-, Kirsten-, Nikolaj-, morgen-,hjemme???- . Jeg undrer mig over ombageren kaster omkring sig med navnesom sad de og voterede i et navnenævnfor lokale gader og stræder. Jeg længes40 år tilbage da jeg rejste rundt i Frankrighvor et ”Pain” var et ”Pain” og smagte ligeherligt uanset hvilket landsbyhjørne det varkøbt, og altid kunne give sikkerhed for etaldrig helt mislykket måltid. Fra de fattig-ste hjørner i verden, fra den somaliskeørken til Kaukusus-bjergene. Fra udtvæ-rede krigsskuepladser til idylliske sydeuro-pæiske landsbyer. Altid kunne og kan manfinde et lokalt brød som sikrer kulinariskudholdelighed.

Kontrasten er nu i en by som København,i Danmark, og sikkert i det meste af denhøj-teknologiske verden, at jeg må stå og

slå krydser på tungen for at tvinge mig selvtil at udtale et ligegyldigt navn, velvidendeat jeg bringer endnu et plagiat af et brødhjem til køkkenet – som jeg lige så vel kanriste med det samme. Jeg græmmes, somNuser ville have sagt.

Brødet er industrialiseret til skade for osalle sammen. I vores helt grundlæggendehverdag.

Så meget desto større var min glæde dajeg en sløv-TV-hjemmeaften i det somkaldes ”Prime Time”, pludselig så et ind-slag om en ny sammenslutning af hånd-værksbagere med faglig stolthed i behold.TV-kokke ser vi til stadighed som faste ind-slag på alle programmer vis a vis de lan-ge vejrudsigter på TV1. Langt over minkulinariske forstand og formåen, men i al-lehånde lækre show-indslag. Jeg har tilstadighed en fornemmelse af at selveshowet er en slags erstatningskaffe for denvirkelige vare i alle de fortravlede hjem.Selve TV’et, kassen i sig selv, er budska-bet, som mediefilosoffen McLuhan sagde,for nu mange år siden. Men hvem snak-ker om det elementære brød uden de selv-samme stjernekokke i en lillefinger-be-mærkning? Hvor er bageren blevet af?Han er forsvundet på samme vis som haner forsvundet fra alle de små villaveje. Ogtilsvarende er 999 ud af 1000 såkaldte”håndværksbagere” i bund og grund ble-

23

vet industribagere som skal behage et synaf mangfoldighed som en anden TV-skærm, uden indhold. Hvor er det synd oghvor er det skam med denne absolutteforarmelse til fordel for Volvo’en og denhastige vej til sofaen og TV.

Brødets Bånd

Så mange, eller rettere få, bagermestre idet ganske land, er i dag medlemmer afen sammenslutning af bagere som ønskerat værne om fagligt håndværk og traditio-ner for godt og velsmagende brød.19 styk-ker kan det blive til ud af tusinder. Billedeter hentet fra sammenslutningens udmær-kede hjemmeside, hvorfra man kan klikkesig frem til hver enkelt lokalitet med enrække oplysninger om den enkelte bagerog hans forretning.

Som eksempel er her valgt et tilfældigt klipfra et medlem i Jylland:

Thorkild Jensen (markedsførings-udvalget)

Bageriet IngeborgNørregade 139870 Sindaltlf. 98 93 50 45

Bageriet er beliggende på ”byensbedste plads” og har 15 ansatte.Sortimentet er bredt og bageriet erkendt for godt brød og god service.Thorkild Jensen er udlært hos Bage-riet Håbet i Hjørring og har speciale imorgenbrød, hvilket folk kommer franær og fjern for at købe. For Thorkilder et godt brød, et brød med bid i, derhar haft den liggetid, det skal ha´. Detgiver mere smag. Derudover er detvigtigt at råvarerne er gode og at manhar en god føling med det man laver. Ibutikken kan man få god informationom produkterne, samt smagsprøver.Thorkild er medlem af Brødets Båndfordi han gerne vil være med til atmarkedsføre faget på en ordentligmåde, som det har fortjent. Han tagersit arbejde seriøst og det er samtidighans hobby. Han håber at BrødetsBånd kan være med til at højne stan-darden inderfor faget, og gøre detmere attraktivt at være bager.

De 19 brødre, som jeg vover at kalde dem,har netop afsluttet en landskonkurrencemed indsamling af opskrifter fra husmød-re og andet godtfolk. 19 lokale vindere gårvidere til en landsfinale på „det værdigebrøds dag“ den 11. juni, hvor en opskrifts-bog „Værdigt Brød“ samtidig offentliggø-res.

Sø-Rest vil følge konkurrencen og anmel-de bogen.

24

Det er ikke ingredienserne, derafgør om et brød bliver godt ellerdårligt. De er simple - vand, mel,gær og salt. Det er den måde, manbehandler dejen på gennem pro-cessen.

Peter og Jens Nielsen(bestyrelsesmedlem)

Smørum KonditoriFlodvej 75

2765 Smørumtlf. 44 65 62 85

Smørum Konditori ligger i Smørumcentret. Bageriet har 32 ansatte. Man kanvælge imellem et bredt sortiment af friskt og varmt brød hele dagen, fast food og

lækre sandwich. Konditoriet har desuden en café med 15 siddepladser. PeterNielsen er udlært hos Lindehøj Bageri i Herlev og har været selvstændig i 10

år.For Peter er et godt brød, et brød der er brugt god tid på. Derved udvikler detsmag, samt den struktur der er oppe i tiden. For Peter er hans arbejde ikke bare

et job, men en livsstil. Han går op i kvalitet og der bliver bagt brød hele dagen. Deter altid muligt at få svar på faglige spørgsmål, enten af ekspedienten eller af en

bager eller konditor. Peter håber at Brødets Bånd kan være med til at hæveniveauet hos alle landets bagere, og sætte dagsorden for godt brød. Peter ermedlem af foreningens bestyrelse og har igennem sit medlemskab i Brødets

Bånd lært en masse dygtige bagere at kende, der ligesom ham selv vil fremmedet gode brøds sag.

Onsdag d. 19. marts havde jeg lavet enaftale med Peter fra "Smørum Konditori",om at se bageriet og få en sludder om brødog bagning. Egentlig burde det nok haveværet en fagets mand som var sendt påopgaven. Men jeg var lysten på sagen pågrund af min langtids-irritation over bager-fagets elendighedsudvikling, og valgteSmørum med omhu, fordi jeg er vokset opi omegnen, medens området stadig varlandsby- og bondepræget. Smørum harstadig sit gadekær og landsbypræg, menstorbyens computer-prægede industrialis-me er vokset støt ind i området. Der er nytog gammelt med fritflydende rum imellem.

Jeg mødte begge brødre, men snakkedemest med bestyrelsesmedlem fra "BrødetsBånd", Peter Nielsen. Det hele strålede afbegejstring og entusiasme, og ikke mindstbrødrene selv. Der var en smittende ener-gi, lyst og arbejdsvillige hænder blandetind i butikken i overskudsgivende mål oglængder. Det behøvede man ikke værekulinariker for at tolke.

Det følgende er pluk fra snakken med Pe-ter.

Det er ikke bare i Danmark faget som

Brødets Bånd ønsker at arbejdesammen med partnere, der harsammenfaldende interesser medforeningens – at tale det godebrøds sag og fremme forbruget afdet.

25

håndværk betragteter sunket sammen.Bagere lukker over-alt i Europa i sam-me hast. Det er in-dustrien som tagerover. I Danmarkproduceres ikkemere end omkring10-15% af voresbrød af egentligehåndværksbagere.Industrien sidder på resten.

Kunderne kræver i dag et stort udvalg afforskellige brød, men forskellen fra det enebrød til det andet er i virkeligheden beske-den. Prøver selv at begrænse udvalgetfordi det ikke er her kunsten ligger begra-vet.

Den lille bagers problem er arbejdsdøg-net og vanskelighederne med at skaffe nyarbejdskraft som er interesseret i den spe-cielle døgn- og ugerytme. Der er behovfor at tænke nyt og omlægge rytmerne,selvom mange af de gamle bagere vil hjemkl. otte om morgenen hvor butikspersona-let kan tage over.

Kundegrundlaget i Smørum er 10.000 lo-kale indbyggere, men der kommer faste

kunder fra hele områ-det incl. Ballerup. Derer også virksomhederi området med fastedaglige ordrer, me-dens supermarkeder-ne er uinteressante.De ønsker først ogfremmest billigt brød,og det ville være no-get tosset at konkurre-re med sig selv til dis-

countpriser i Netto rundt om hjørnet.

De forskellige bagere i "Brødets Bånd" harhver deres kæpheste. For nogen er råva-rerne det saliggørende. F.eks. er hvede-kim pillet ud af den mel som sælges i Dan-mark af hensyn til melets holdbarhed. Detkoster både sundhedsmæssigt og smags-mæssigt. Derfor importerer nogle bagereselv deres mel fra Frankrig eller Italien,hvorfra melet også er bedre på grund afmere sol. For Peter og Jens er hvedekimikke afgørende. Det altafgørende er tid oglangtidshævning.

1)Først blandes en gang "pjask" som beståraf mel, vand og gær. Lige meget mel tillige meget vand og 1 gr. gær pr. liter vand.Pjasket gærer i 12-18 timer og det er i den

26

proces at smagen kommer frem.

2)Diverse blandes i af hensyn til en merehomogen dej og hensyn forskellige slagsbrød. Igen 12-18 timers gæring.

Peter og Jens er i midten af tredverne oghar haft forretning en halv snes år, de sid-ste 4 år sammen om konditoriet i Smø-rum som Peter har startet op. En af demskal helst være tilstede i bageriet, mende har delt arbejdet imellem sig, så det ermuligt at leve et almindeligt famlieliv vedsiden af. Omregnet til heltidsansatte harde ca. 16 ansatte. En af de ansatte er en-gageret på samme vis som dem selv, og

han starter utvivlsomt sin egen forretningop med tiden. Det er ikke bare et arbejde,men også en livsstil og en hobby. Desvær-re er der langt flere engagerede kokke ikokkefaget, end bagere blandt bagere. Derer ikke problemer med de ansatte. Selvføl-gelig går bølgerne højt når det skal gåstærkt, så er der ikke tid til lange sætnin-ger som skiftes ud med korte ordrer.

Administrativt klares det meste i håndenog computer bruges kun til varebestillin-ger, hvorimod ansættelsesbeviser og løn-regnskaber skrives i hånden. Ingen af brød-rene er computer-nørder selvom de nokskeler til udviklingen. Alle ansatte arbejderpå overenskomst med NNF.

Vores hovedorganisationFTF

skal have ny formandDet blev den 8. april meddelt at FTF formand siden1988 Anker Christoffersen, ikke genopstiller ved FTF’skongres i november 2003.Anker som fylder 64 til efteråret, ønsker at få mere fritidog tid til andre poster han bestrider.

Det var fra Danmarks Læreforening, hvor han var næst-formand, at Anker blev valgt til posten som den første fuldtidsformand for FTF.

De sidste par år har Anker sparket gang i debatten og arbejdet om FTF som enhandlekraftig hovedorganisation, således at ikke alle bare tænker LO når dertænkes hovedorganisation. Dette arbejde er nu godt i gang og det blive et stortkrav til den næste formand for FTF, at bære dette videre til mållinien.

Der har d.d. (15.april) meldt sig to kandidater til formandsvalget. Det er 1. næst-formand Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd og formand Bente Sorgen-frey fra BUPL (Forbundet for pædagoger og klubfolk).

Det er altid spændene når der er kampvalg, og DSRF ser frem til at høre kandi-daternes holdninger til FTF og fremtiden. AOP

Fik rigeligt brød med hjem, og jeg skal huske at sige at det er værd at køre langt for!

27

Det følgende er en opskrift jeg fik af Peter, til brug hvorsomhelst, også til søs.

Speltbrød fra Schweiz - ca. 8 brødFordej: 1000 g Fuldkorns speltmel (eller alm. fuldkornsmel)

1000 g Koldt vand5 g Gær (som en ært)

Gæren opløses i vandet - melet tilsættes og det blandesmed spartel eller hånd - står køligt til næste dag, men helstikke i køleren.

Dejen: 2000 g Fordej (ovenstående)1700 g Speltmel 630 (eller alm. hvedemel)

40 g Gær30 g Sukker eller 60 g flydende lys malt50 g Salt

1000 g Vand

Dejtemperatur: 22-24 grader C

Æltetid: 12 minutter langsom, 1-2 minutter hurtig

Liggetid: 30 minutter. Dejen stødes ved at den trækkes udog foldes sammen. Ligger igen 30 minutter.

Opslåning: Vejes af på 700 g - virkes forsigtig op. Formes tillange brød, som sættes på et melet klæde. Tørra-sker i bageriet tildækket med plast i ca. 1,5 time.Brødene sættes på plade eller skues direkte påhærden. Husk at snitte brødet på skrå med flad-liggende klinge.

Afbagning: Ovntemperatur ved indsætning som til fransk-brød. Dampes let. Bagetemperatur ca. 15 grader Clavere end franskbrød. Bagetid: 50-60 minutter -deraf de sidste 10 minutter med åben spjæld.Brødene skal bages mørke af.

Det er vigtigt at ingredienserne i fordejen er vejet nøjagtigt.

28

Mandag d. 14. april var de faglige organi-sationer inviteret til orienteringsmøde på"Jens Kofoed" af BHT's direktør MadsKofoed.Baggrunden var et motorhaveri på M/V"Nor Hav", som forhindrer indsættelse afdenne godsfærge mellem Køge og Røn-ne fra ultimo april måned.

Mads Kofoed anvendte lejligheden til atorientere om status i trafikken på flereområder.

UDLICITERING

Uofficiel orientering om hvor stængernestår når det gælder udlicitering. Der er nyeterminer, og udliciteringen skal nu havevirkning fra april 2005, medens kontrak-ten skal være indgået juli 2004.

BHT har nu skåret ind til benet, senest vedstore personalenedskæringer på landsi-

den (60% skåret væk), ogføler sig godt klædt på tiludlicitering og fremtid.Helheden fremover er 1hurtigfærge mellem Røn-ne og Ystad og 2 Ro-Paxskibe mellem Rønne ogKøge. Hertil kommer enkonventionel passager-færge stand-by. Beskæf-tigelsen kan formentligholdes på det nuværendeniveau, måske lidt mindre.Ro-Pax skal kunne fragte400 passagerer, heraf100 i køjer. Det er beslut-

tet at der ikke skal være catering på Ro-Pax skibene. Der er passende skibe i dan-ske farvande, men ikke meget at se efterpå verdensmarkedet. Ro-Pax'erne skalvære natfærger, måske med afstikker tilRostock for at begrænse liggetiderne. Kra-vet til hurtigfærgen er 900 pax mod 1000 idag, og 220 biler mod de nuværende 180.Mols-linjen har skræddersyet skib til op-gaven, men er en god samarbejdspartnerog færgerne kan ikke være begge stederpå én gang.

Finansielle vilkår. BHT kan tabe licitatio-nen hvis de finansielle vilkår ikke er i or-den, men for BHT gælder det liv eller død,det gør det ikke for eventuelle konkurren-ter. BHT agter kun at byde ind 100% meddansk flag og besætning. Det er måskenaivt, men i BHT er der stor tiltro til at vin-de licitationen. Vi i DSRF krydser fingreog ønsker BHT fortsat held med den frem-tidige udvikling. Kan vi hjælpe, er vi klar.

BORNHOLMSTRAFIKKENapril-2003-status-quo

29

GODSFÆRGE

Færgen skal sejle i 12 måneder fra 1. aprili år at regne, og ny kontrakt skal derforvære indgået umiddelbart efter påske. Deter ikke muligt at skaffe afløser for "Nor Hav"med dansk besætning nu og her, selvomdet skal ende med dansk besætning. Derer tilbud på et skib fra NIS-flåden ("Clair"som sejler 15 knob) fra 15. august og M/V"Bore Mari" vil gerne fortsætte 4 måne-der. Det er det bedste som kan realiseres.BHT har stået på hovedet for bedre løs-ning, men det har været totalt umuligt meddet korte varsel. De næste 4 måneder vilder således ikke være forskel på besæt-ningsmæssig status quo.

Foreningerne har taget orienteringen tilefterretning.

Udsigter som forsvinder

Den 14. februar 1866 blev Dampskibsselskabetpaa Bornholm af 1866 A/S stiftet af en rækkebornholmske erhvervsfolk, i daglig tale benævnt"66"-selskabet. Rederiet blev drevet som privataktieselskab indtil 1973.Ved lov nr. 272 af 23. maj 1973 overtog statenrederiet, og BornholmsTrafikken videreføres nusom statsvirksomhed.Det er BornholmsTrafikkens hovedformål at sørgefor transport til og fra Bornholm af passagerer, postog gods, så det bliver til størst mulig gavn for detbornholmske samfund.

OleS

30

Vi har fået tilsendt og viderebringer til underfundig opmærk-somhed, og ikke at forglemme de nye BMI’ere:

De Danske Vægtkonsulenters

NyhedsbrevApril 2003.

Vidste du at

De Danske Vægtkonsulenter i første kvartal 2003 tabte i alt 135 ton 430 kilo?

Nyhed

Den 28. april udkommer *Spis dig slank mand* af Inge Kauffeldt.

Vi bringer her en lille smagsprøve fra bogen:

Halvdelen af alle danske mænd er overvægtige - og det er de stort set flintren-de ligeglade med.

Det er desværre kun et par procent af dem, der ser deres egen overvægt somet problem. Mandens overvægt sidder - i modsætning til kvindens - omkring allede vitale dele, dvs koncentreret om maven. Den mandlige overvægt er derfor ik-ke kun uskøn - den er direkte sundhedstruende.

Mænd accepterer underligt nok sig selv og deres egen overvægt, men forventerpå den anden side at kvinderne holder den slanke linie.

'Spis dig slank mand' er skrevet som en opfordring - og udfordring - til alle deovervægtige mænd, der går rundt og tror at 'rigtige mænd vejer ikke under 100kilo'. De Danske Vægtkonsulenter vil med 'Spis dig slank mand' forsøge at fåflere mænd ud af busken og få dem til at gøre noget effektivt ved deres over-vægt, sundhed og udseende. (Se også www.vaegtkonsulenterne.dk)

Nyhed

De Danske Vægtkonsulenter åbner nyt slankehold i København City - kun formænd.

31

Tina Thorsted fra De Danske Vægtkonsulenter, som til daglig underviser i kost-omlægning i København, har taget initiativ til at få lokket de overvægtige mændud af busken og få dem i gang med et vægttab. Lige så vel som en mand kan li-de at se en smuk og slank kvinde, kan en kvinde lide at se en flot og slankmand, udtaler Tina Thorsted. Hun har nu åbnet et hold 'for bare mænd'.

Igennem de sidste par år er tilgangen af mænd forøget, men der er stadigvækflest kvinder på vores hold. Mændene gider ikke høre på så meget snak somkvinderne, griner Tina Thorsted, og de føler sig heller ikke særlig godt tilpas, nårde sidder som 'ene hane i kurven' ude på vore hold.

Derfor har jeg oprettet et særligt hold, som skal fungere helt på mændenespræmisser. Efter den obligatoriske kontrolvejning hver uge er der selvfølgelig etefterfølgende møde, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål og få tips ogideer etc. Men til dette møde er der kun afsat en halv time i modsætning til nor-malt en time.

Månedens opskrift

Månedens opskrifter er nu opdateret og de er alle hentet fra DDV's nyeste bog'Spis dig slank mand'. Se bl.a. Engelsk bøf med bløde løg og skysauce, Røgethellefisk med østershatte og Stegte sild i eddike (www.weightconsultants.com/da/menu-month.asp).

Månedens slankeråd

Spis dine livretter i starten af din kostomlægning, - indtil resultaterne viser sig.Derefter kan du begynde at eksperimentere med alle de nye muligheder.

Månedens citat

Paté er blot en leverpostej, der har læst videre (John Koldbæk).