~ < ~

1! I

f! L 11 ,,, ! i 11 ;1 f f 1·

!

i, '-

: l i

,- - ---------· ·-·----·-- -- -·-- . ---··· --- - ··- ---· .. - ··--· ---·--- -··---·1

f! Notatpligt ·---------1-------------·-----------·----------· ··--··j

Objektivt i 1

i ; Obligatorisk I i --- - ---- ·- - -~ --· - - - --. ___ 1 __ --- - ·· - ---- ~ - ------·-- ··-·-----------·-·------- ·- 1 Ordinationer ! ! r------- ·-------------1- ----------·-·----------------- - ----1

1 Samtykke I i

i Stamoplysninger / i ;-------------·-------- -·- --- ·i----.. ··-----------------·-·--·- .. ---------------------1 ! Sygeplejeintervention i ! ~---- - -·- ····---------- _ ......... +--------·- -----·---·-- --·- ____________ ) i Sygeplejeproblem i ! i--· ---·-----"" •-··--·--·-··-·------- - !--------........ ........... __ ___ -- .. ·-·----- --.. ····----·· -:

I Sygeplejeprocessen / ! ·-· - -···-··- ------ ----- ·- ··------------- ----- --·-·-·------ - ----·-----·-··- -··--······----·

54 K<1pitel l

Kapitel 2 ~ !Ii~'\ Fif:?>~ t:: fl ~T0.i ,,,...,..l~ :i::,.--1'" !lj Y;f.· '-'"',,. r·~:· ~.; ~ r,, 1,: \lf; \ 0 ,,; •i ;"-,,.., ~t~ g; · f o/' ; }:'; f r ~ ;i ~1 ~- ..,,).• i:~ 'f·~ f': ~:._-

0 Hvad er en livshistorie?

Livhistorie i et skema Når du skal skrive en borgers livshistorie ind i et skema, er livs­historien grafisk opdelt i forskellige bokse, som hver især har en overskrift. Du ved du helt præcist, hvilke emner, du skal skrive om, for de er angivet i overskriften.

Uvhistorie som en sammenhængende tekst Når du skal skrive en borgers livhistorie uden at have et skema, men har en blank side til rådighed, så har du brug for en dispo­sition, så du ved, hvad du skal skrive og i hvilken rækkefølge.

UvsMstori':'. s~

t' ···1

j

'i ,,..,, \

--t~ l · .. ~ ' ,. ~

I r:

.1

t:. f l.r

~~ ' .t

'~\

...

\

Herunder får du en skabelon til, hvordan e,. disposition kan være. Dispositionen består af otte punkter. Nogle gange kan alle otte punkter være relevante at have med i en borgers livs­historie. Andre gange kan det være, at du skal udelade nogle af punkterne.

Struktur Rækkefølgen er vigtig, når du skriver, så skriv kronologisk -dvs. at det, der først er sket i borgerens liv, skal komme først. Hvis du hopper rundt i rækkefølgen, bliver læseren forvirret.

Overskrifter Brug punkterne i dispositionen som overskrifter i livshisto­rien. Så bliver det nemmere for den, der læser, at finde rundt i livshistorien. Måske kan det være, at læseren kun har brug for at vide noget om borgerens interesser og aktiviteter. Så behøver man kun læse det afsnit.

rlJl JI Skabelon

Disposition t il livshistorie

1. Præsentation af borgeren. Nævn her helbredsmæssige

forhold, fx kroniske sygdomme eller handicaps, som har

haft en indflydelse på borgerens liv

2. Borgerens fødested og sted han/hun voksede op

3. Borgerens skolegang og arbejde

4. Netværk/familie: Søskende, mand/kone, børn, børnebørn

og venner

S. Religion

6. Interesser og aktiviteter før og nu

?. Vaner

8. Borgerens sidste vilje

"\

./

SG f<.ao itel 2

li Eksempler

Livhistorie fra primærsektoren /

\.

MINES LIVSHISTORIE

Præsentation

Mette Turmine Petersen, kaldet Mine, er 96 år. Hun er født d.

24.2.1918. Hun bor i dag alene i en lejlighed tæt på Århus. Hun

klarer det meste selv. Hendes helbred har altid været godt og

er stadig godt, selvom hun har nogle skavanker pga. sin høje

alder.

Fødested og opvækst

Mine er født og opvokset på en gård, der hedder Toftlund i

Thrige ved Århus. Her boede hun i hele sin barndom og ung·

dom. Mine elskede at være udenfor og hjælpe faren med dy­

rene. Hun løb og legede med sine to brødre på markerne og

på høloftet.

Skolegang og arbejde

Hun gik syv år i skole og kom derefter ud at tjene på en gård.

Mine havde et ønske om at blive syerske, men det blev ikke til

noget. Hun satte i stedet en ære i at være en god og effektiv

husmor, da hun blev gift.

Familie

Mine havde to brødre og en far og mor. Faren døde efter, at en

ko trådte på ham, da Mine var 13 år. Da Mine var 15 år, døde

moren på grund af sygdom. Mine skulle derfor tidligt klare

sig selv. Mine mødte senere Alfred, som hun blev gift og fik

to sønner med. De drev en gård sammen. Alfred døde i 1961,

og siden da ha r Mine levet alene. Mine har 8 børnebørn og 22

livsh1storiP.

• .. 1

;lr'

.,;

'!'I ":.. t

\,,

~,~!

.\ ~ .... :. ___ ", ....

oldebørn. Mine får tit besøg af sin familie, især holder Mine

meget af at være sammen med de små børn i familien.

Venner

Mine har mange venner, som hun ser ind imellem. Mange af

hendes venner er nu døde. Det gør Mine meget sørgmodig,

når hun tænker på det.

Religion

Mine er kristen. Hun går i kirke en gang imellem, når kirkebus­

sen kommer og henter hende. Om søndagen kan hun godt lide

at se gudstjenesten i fjernsynet.

Interesser og aktiviteter før og nu

Mine har altid sat en ære i at være en god husmor, og hun

bager selv sine boller og kager. Hun holder af at komme ud og

købe ind på torvet.

Vaner

Mine står op kl. 5.30, som hun altid har gjort. Hun spiser altid

sin morgenmad i køkkenet, mens hun hører Radioavisen kl.

?.00. Hver formiddag ordner hun lige badeværelset, så der er

rent og pænt. Hver mandag planlægger hun, hvad hun skal

spise til aftensmad i løbet af ugen. Mine kan bedst lide gam­

meldags dansk mad med kartofler og brun sovs.

Hver tirsdag tager Mine ud til kirkegården. Mine holder selv

sin mands gravsted. Hun sørger for, at gravstedet er rent og

pænt, og at der altid er friske blomster. Hver torsdag får Mine

Bil led-Bladet, som hun nyder at læse.

Mines sidste vilje

Mine har et ønske om at blive begravet ved siden af sin af­

døde mand, Alfred.

Kapit.il ;.:

livhistorie fra psykiatrien

TORBENS LIVSHISTORIE

Præsentation

Torben er 51 år og har lidt af skizofreni med psykoser af for­

skellig art og varighed, siden han var 22. Han har fået for­

skellige typer medicin gennem hele livet, og nogle af de typer

medicin, han har fået, har været med til at forværre hans livs­

situation, fordi medicinen ikke virkede efter hensigten, og så

er Torben holdt op med at tage sin medicin. Det har betydet,

at Torben i perioder ikke har været medicineret, og derfor har

han levet et liv på gaden uden kontakt med nogen mennesker.

Torben har siden morens død for tre år siden igen i perioder

levet et som hjemløs. Han drikker og går rundt og råber efter

folk.

Borgerens fødested og sted han/ hun voksede op

Torben er vokset op i en lille by udenfor Fredericia . Han boede

i et parcelhus sammen med sin mor og far, indtil de blev skil t,

da han var 10 år. Så flyttede han i lejlighed i Fredericia sam­

men med sin mor og storebror. Torben bor nu i beskyttet bolig.

Borgerens skolegang og arbejde

Torben gik i folkeskole og fik en realeksamen, og bagefter blev

han elev i en but ik. Da han var blevet udlært, arbejdede han i

et par år i en elektronikforretning. Han fortæller, at han godt

kunne lide det. Han blev fyret på grund af sin sygdom. I dag

får han førtidspension.

Familie

Torbens mor døde for tre år siden. Torben var meget tæt knyt­

tet til sin mor, og hun kom og besøgte ham en gang om ugen,

hvor de altid drak kaffe og spiste wienerbrød . Torben har ikke

LivshfstGrie-

-...,

S9

r---- ~

kontakt til sin far. Han fortæller, at han hader sin far og at fa-

ren S'::Jnes, Torben er en svag mand. Torbens storebror kom-

mer på besøg en gang imellem. Storebroren har tre teenage-·~ ~ I børn, som Torben aldrig har mødt.

Venner Torben har ingen venner, og han fortæller, at han aldrig har

haft nogen venner, heller ikke i skolen.

Religion Ingen noter

Interesser og aktiviteter før og nu Da Torben var ung, kunne han godt lide at reparere elektronik,

der var gået i stykker. Inden han blev syg første gang, nåede

han at få sin egen computer. En gang imellem, når han har en

god periode, snakker Torben om, at han godt kunne tænke sig

at finde ud af noget mere om computere.

Vaner Torben sover altid længe og er først oppe ved 10-tiden. Det

første, han skal have, når han står op, er en kop kaffe og en ci-

garet. Torben sidder ude i køkkenet om formiddagen. Når han

bliver sulten, smører han sig en ostemad på franskbrød med

birkes. I løbet af dagen sidder Torben mest ude i køkkenet og

ryger. Han får frokost og aftensmad bragt, og en SSA hjælper

med at anrette maden. Torben kan godt lide, når maden er

pænt anrettet. Torben drikker en alkoholfri øl til sin frokost og

til sin aftensmad. Om aftenen sidder Torben i sin lænestol og

ser fjernsyn . Torben går først i seng ved 1-2-tiden om natten.

Borgerens sidste vilje Torben siger, at han vil i de ukendtes grav, når han dør.

l 6!.1 Kap itel 2

fi» Sproget

Grundleddet Husk grundled, når du skriver borgerens livshistorie. Det vil sige skriv borgerens navn eller hun/han. Hvis du undlader grundleddet, bliver det meget upersonligt, når borgeren selv eller pårørende læser livshistorien.

Interview-spørgsmål Når du er ude i praktik og skal skrive en borgers livshistorie, har du brug for at få indblik i borgerens liv. Du kan begynde med at læse borgerens elektroniske omsorgsjournal. Her får du fakta-viden om borgeren, men du har brug for at vide mere om borgeren for at kunne skrive hendes eller hans livshistorie. Hvis borgeren er rask nok og selv har lyst til det, så tag en snak med hende eller ham. Inden du snakker med borgeren, er det det vigtigt, at du har forberedt det, du gerne vil spørge ham

eller hende om.

Åbne og lukkede spørgsmål Når du forbereder det, du gerne vil spørge borgeren om, så husk, at der findes to slags spørgsmål: lukkede spørgsmål og åbne spørgsmål. Lukkede spørgsmål som for eksempel: Er du gift? Har du nogen søskende? giver kun mulighed for at svare ja eller nej. Åbne spørgsmål som for eksempel: Hvordan var din barndom? Hvad har du arbejdet med? giver borgeren mu­lighed for at svare med flere ord end ja og nej.

Livshistorir. f::t

.~ I

,.,.---·-··---·----- ---·------i I INTERVIEW-SPØRGSMÅL l i f " Hvor er du født?

j " Hvor voksede du op?

" Hvor gik du i skole?

" Hvor lang tid gik du i skole?

- - ---··------------..,., \

' I i I I i ! !

" Hvad lavede du efter du var færdig med skolen?

" Hvilken uddannelse har du taget?

" Hvad har du arbejdet med?

: Osv. I i ) '--·- - - -----·-·-··- - ·- --------------------- --

! OBS etikken

En livshistorie er en meget personlig og betydningsfuld ting for et menneske. Når livshistorien bliver skrevet ned, bliver den meget tydelig og derfor er det vigtigt, at etikken er i orden, både i det skriftlige sprog og når du taler med borgeren om hans/hendes liv.

Hvad kan du spørge om? Overvej nøje, når du sidder sammen med borgeren, hvad du kan spørge om. Vær opmærksom på borgerens grænser - det er sikkert ikke alt i borgerens liv, han eller hun har lyst til at tale om. Læg mærke til, når borgeren siger fra; det kan være verbalt (med ord) eller non-verbalt ved hjælp af kropssproget, og respekter det. Læs eksemplet herefter:

ti2 Kapital 2

Anette skal skrive fru Pedersens livshistorie. Hun har på for­

hånd forberedt de spørgsm~I, hun gerne vi l stille fru Peder­

sen. Anette spørger Fru Pedersen: Hvor mange søskende har du? Fru Pedersen svarer: Jeg har kun to søskende tilbage -for Jem år siden døde min eneste søster. Det var en meget voldsom død. Jeg tænker stadig meget på hende. Fru Peder­

sen sidder helt stille, holder om sig selv og er lige ved at be­

gynde at græde.

Anette kan se på fru Pedersens kropssprog og hendes an­

sigtsudtryk, at hun er meget påvirket af at tale om søsterens

død. Anette er nysgerrig efter at vide, hvordan søsteren døde

- og hun er lige ved at spørge mere, men hun lader være. Hun

kan mærke, at hun vil overskride fru Pedersens grænser. Hun

siger i stedet: Ah, fru Pedersen, jeg kan se, at du bliver meget ked af de t, når du fortæller om din søster. Har du lyst til at tale mere om det? Har du brug for en tår kaffe og en pause fra alle

mine spørgsmål?

'\

, Opgaver og øvelser til skolen og til praktikken

Skolen

-tf Livshistoriens betydning "' Lav en mindmap over flg. to spørgsmål:

1. Hvilken betydning har livshistorien for det enkelte men­neske?

2. Hvilken betydning har livshistorien for det enkelte men­neske, der er blevet ældre og har brug for pleje og om ­sorg, eller for det menneske, der lider af en psykisk syg­dom og har brug for pleje og omsorg?

(li Saml op i klassen og diskuter jeres svar.

l.ivshis.to.r i !': b'.1

- - .. -,-- ..--·.-~

\ ~

f\

I· ; ;,:i

,,. .. tl' t~ ·~ '

k'' " rJ, rt1;·:. :{.: ~ ~~11

' ~

e . .f: r""''' ~ ·, ... -ri~ t?'i' t:~\

\'{;:.,'

•\'/ :~~', '

ki-

[l [ .. -:,;, ,,. k: ,.-:- t ) i -· -U. {

~-: ' ... -~ ··:. r-.- • ·lo (:: . . . :,, ) .. ' ~ .

':t I

t~:f (';,>\~ ~ ~~

* Forskellige typer af livshistorier .

" Overvej hvilke forskelle og ligheder der er mellem livshisto­rien skrevet i et skema og den livshistorie, der er skrevet ud fra en disposition.

" Hvilken type livshistorie vil du selv helst læse om dig selv? Begrund.

* At stille spørgsmål til livshistorien

e Læs livshistorien fra primærsektoren og livshistorien fra psykiatrien.

" Overvej om du/I mangler nogle oplysninger i forhold til de to borgere? Skriv ned, hvilke oplysninger, I evt. mangler,

" Formuler spørgsmål til de to borgere, så I kan få de mang­lende oplysninger. Arbejd sammen i par.

" Skriv spørgsmålene ned og diskuter i klassen bagefter.

* Vaner Overvej hvad punktet vaner i livshistorie kan indeholde? Skriv ned. Diskuter i klassen bagefter.

* Edith fra Østerbro

Se Dokumentarfilmen "Edith fra Østerbro"7 og skriv deref­ter Ediths livshistorie. Brug skabelonen Disposition til livs­historie, når du skal skrive.

Vejledning: Se filmen. ~ Formål: At få kendskab til Ediths liv, 9 Mål: At kunne skrive Esthers livshistorie. " Strategi: Tag notater undervejs, skriv vigtige ting om Ediths

liv ned.

7 "Edith fra Østerbro", dokumentarfilm af Søren Ryge, fra DR1

G4 \<.;?J;l i1:ef Z

* Min fars "md Se Dokumentarfilmen "Min fars sind"8 og skriv derefter Sø­rens livshistorie. Brug skabelonen Disposition til livshisto­rie, når du skal skrive.

Vejledning: Se filmen. " Formål: At få kendskab til Sørens liv. " Mål: At kunne skrive Sørens livshistorie. " Strategi: Tag notater undervejs, skriv vigtige ting om Sørens

liv ned.

* Farvel fa rmor Se dokumentarfilmen "Farvel Farmor" fra DR2. Sammen­lign med Mines livshistorie på side 57. Hvordan passer den skrevne livshistorie med dokumentarfilmen? Overvej forskelle, ligheder og eventuelle mangler i den nedskrevne

livshistorie.

* Den egen livshistorie Skriv din egen livshistorie. Brug skabelonen Disposition til livshistorie, når du skriver. Begynd med at lave en mind­map over det, du kommer til at tænke på i forhold til punk­terne i skabelonen. Skriv derefter din egen livshistorie.

Refleksion: " Hvordan var det at skrive din egen livshistorie? " Hvad var vigtigt for dig at få med? ., Hvad har du lært af at skrive din egen livshistorie? " Hvordan kan du bruge det, du har lært af at skrive din egen

livshistorie, når du skriver en borgers livshistorie?

8 "Min fars sind" dokumentarfilm fra DR2

Livshistori~ 55

! il

.. ./;

. ~)~.·

(;i;~' ti?t ~~tz r .~::i '.'. {;J

~ - -... ; ·:..:~·-

, , ... .,,. '·· .1

. '

·i

Praktikken * Skriv en borgers livshistorie

Brug skabelonen Disposition til livshistorie, når du skal skrive. Lad din vejleder læse livshistorien og få din vejle­ders feedback omkring, hvad der var godt og hvad der kan blive bedre .

Vejledning: " Formål: At få kendskab til en borgers livshistorie. " Mål: At kunne skrive en borgers livshistorie " Strategi: Begynd med at læse om en borger i hans/hendes

omsorgsjournal. Hvis borgeren kan og har lyst til det, så tal med borgeren om hans/hendes liv. Forbered nogle inter­view-spørgsmål. Skriv noter ned undervejs, eller spørg om du må optage, hvad borgeren fortæller.

ABC Ordforklaringer til nye ord i kapitlet : , - - --- --. ··------- - -- - - - - ----- - --- -- . - -- -, l Nye ord i Skriv en forklaring l L __________ -· -··- -----~--·------- ----------------------- --------------- -1 I ' I , Anerkende i 1 L I ' r-··- ·---·-------··-- - ····- -· - ·-t - ··-··--·-----· ------·-· -· .. ·--·-·- - - · -···- ------------- ----1

I Borgerens grænser j !

···- --···--·- ··--·----- ----- ·-- ,- -·-- ·-·---- -·- ·-··· --···--- .. ------- -- --·-··- -·- -·· - ·------ -· ---- !

, Disposition i i 1----- ··- -- -·--- -- --~--- ----------- ---- --------------------------1 : Helhedsbeskrivelse ' , '·······----- ---------------···--------4----.- - --------- -····--- ··- ·------·-··------·-···----------· -- ~ j Kronologisk ! i

: __ livshistorie ____ - 1-- ---- ------------···-----·---- -- ---- j i Lukkede spørgsmål i I

t'" i · 1

Non-verbalt I i ----- - - ---·- ··- -·· -- --- __J __ --- - - - ·--- ·- - - -- ·--- ··- - ·-- ---- - ·-- ----- ·- -- - -------- ~

' I Verbalt J I

- -- ---·· ··-- ----·---- - ·-·+-·- - - ------------ ---- -------···-- - ·- --------··--·-- - ··: i Åbne spørgsmål i i [_ __ ___________ - - ·- -------·-L ·---------- -- ··--- ··--- ·----- ---- ----·---··--·-·-- ·

66 Kc1pit8! 2

Kapitel 3l -.-., I!'.:""" r:c-1 F""" ~ fi~' ,..._, r ~ '-' tL. i.i_. ~ ti~ \ .··, _1 h,·, , Ih " 1::'""' rii - \\ ;,r\ i-·. f~ q, /~ ~ ~h r•, \ •. · '~ t ••

0 Hvad er referat?

Mødereferater Formålet med mødereferater er at dokumentere og fastholde

viden. Der findes to typer mødereferater:

l. Et beslutningsreferat, som er kort. Det er kun beslutnin­gerne, du refererer. Diskussioner og debatter refereres

ikke. 2. Et informationsreferat, som er længere og går mere i

dybden. Her refererer du både de diskussioner, der har været på mødet og de beslutninger, der er blevet taget.

Referat af en helhedsvurdering Formålet med at tage referat af helhedsvurderinger er, at sarn -

talen efterfølgende kan dokumenteres.

Referat 67