Post on 15-Jan-2016
description
Organisations- og Virksomhedsteori
10. Undervisningsgang – 6. maj 2013
Lectures, Spring 2013Wee
kDate Subject Literature
5 28. Jan Introduction to the course
6 4. Feb Multiple Perspectives MJH, Chap 1+2
7 11. Feb Winter holiday
8 18. Feb Organizations and Environment MJH, Chap 3
9 25. Feb Cancelled
10 4. Mar Organizational Social Structure + Case MJH, Chap 4 + Comp
11 11. Mar Culture + Technology MJH, Chap 6 + 5
12 18. Mar Organizational Power, Control & Conflict + Case MJH, Chap 8 + IKEA
13 25. Mar Case Work kick off
14 1. Apr Easter holiday
15 8. Apr Case work – supervision at ITU
16 15. Apr Theory in Practice / New directions in Organization Theory
MJH, Chap 9+10
17 22. AprStrategizing; Intro + Decision Theory
Nygaard, Chap 1+2
18 29. AprStrategizing; Agent- and Transactional cost analysis
Nygaard, Chap 4+5
19 6. May Strategizing; Institutional- Networks theory Nygaard, Chap 8+9
20 13. May Strategizing; Corporate Systems Theory / IKEA Case
Nygaard, Chap 10
21 20. May Whit Monday
22 27. May Spare week
Institutionel teori
Strategizing
En verden fyldt med institutioner Hvordan påvirker de institutinelle omgivelser
en organisations omgivelser? Mange hensyn skal tages på grund af
institutionalisering som defineres som stabile samfundsskabte spilleregler
Organization
Environment
Inputs Outputs
Organization
Environment
Inputs Outputs
System
Individ
Social Gruppe
Institutionelle pres
Legitimitet Organisationen skal ikke blot være effektiv for
at overleve, den skal også være legitim. Hvilke mål og midler opfattes som legitime i
omverdenen Legitimitet opfattes som gyldigt og
acceptabelt i en bestemt kontekst Organisationen skal forstå de krav om legitim
adfærd der er bygget ind i samfundets grundlæggende strukturer
Måden vi beslutter og handler på skal opfattes som legitim samt ikke mindst de motiver vi angiver herfor
Organisationens og lederens magt står og falder med , at beslutninger opfattes som legitime
Legitimitet Effektivitet skal balanceres mod den sociale
sammenhæng som organisationen indgår i Organisationens adfærd bliver bedømt og
betragtet af andre, ud fra forskellige sociale standarder
De grundlæggende forventninger udtrykker i de fleste tilfælde forskellige typer af værdier (normativ adfærd)
Legitimitetskrav er ofte så stabile og indgroede at de betragtes som grundlæggende spilleregler – de er blevet til institutioner.
Institutionelle strukturerRegulative strukturer Reguleres ved at tvinge individer og grupper
til at gøre eller undlade at gøre bestemte ting Ser institutioner som en ydre ramme, der
typisk udgøres af lov, aftaler og vedtægter Sanktion eller straf som konsekvens af ikke at
følge reguleringen vil gøre det rationelt at ’spille efter reglerne’
Behøver ikke at være overbevist om legitimiteten, så længe de opfattelsen er, at det er effektivt at overholde reglerne
Institutionelle strukturerNormative strukturer Individer eller grupper udstyres med fælles
normer for, hvad der er god opførsel i forskellige sammenhænge og institutionen opfattes som en fælles moral
Socialisering i bestemte fællesskaber med stærke værdier der påvirker beslutninger man træffer
Karakteriseres som uformelt of internaliseret og kan vises som en eller flere roller som vi indtager
Truslen om at blive udelukket af fællesskabet får os til at efterleve de normative strukturer
Fælles normer kan begrænse opportunismen og økonomer anser tillige disse som betydelige
Institutionelle strukturerKognitive strukturer Former individers og gruppers adfærd ved
hjælp af viden og erkendelse eks. ved hjælp af et fælles verdensbillede
Et verdensbillede er en bestemt tolkningsramme eller meningssystem som hjælper til at forstå omverdenen
Skabes og overleves gennem eks. uddannelse, videnskab og medier sådan at individer og grupper kommer til at se de samme trusler og handlemuligheder mm.
Adfærd reguleres ved at man tror på en bestemt fælles forestilling og at afvigelser kan tolkes irrationelt
Institutionelle strukturer
Regulativt Normativt Kognitivt
Institutionel Struktur
Ydre regler Værdier og normer, der kan være uformelle og ofte internaliserede
Vedernsbilleder, fælles forestillinger
Institutionel påvirkning
Ved formelt at tillade og forbyde bestemte typer af adfærd
Ved at etablere bestemte standarder for hvad der er rigtig og forkert adfærd
Ved at skabe et bestemt omverdens- og selvbillede hos individer og grupper, hvor bestemt adfærd opfattes som fornuftig
Sanktioner ved regelbrud
Straf Eksklusion af fællesskab eller skyld
Stempling som ufornuftig eller uansvarlig
Eksempler Selskabslovgivningen
En branches uskrevne regler
En brancheforening, der I diverse rapporter beskriver en truende fremtidig markedssituation
Institutionalisering En institution dannes når noget bliver så
stabilt og givet, at den bliver forudsætningen for forskellige typer af adfærd
Instutionalisering af bestemte værdier og mønstre er forudsætningen for at skabe holdbare sociale fællesskaber
Kan ses som de rationelle valg som principal vælger som gardering i agent- og transaktionsomkostningsteorien
Kan også ses om en ubevidst proces, hvor der over tid udkrystalliseres en gøre eller opfatte tingene på
Institutionelle omgivelserStaten og andre politiske institutioner Kilde til lovgivning og politikker; regulerer
virksomheder Ofte forudsætning for velfungerende
økonomier; Tredeling af magten; Lovgivende, udøvende og
dømmende Ejendomsretten Aftaleretten
Staten kan påvirke strategizing gennem politikker der institutionaliserer detaljerede reguleringer
Generelt regulativ, man kan også ses som normativ gennem eksempelvis informationskampagner
Institutionelle omgivelserProfessioner og fag Påvirker virksomheder gennem etiske regler
og normer Koncentrationen af forskellige fagområder kan
påvirke rekrutteringsgrundlaget for eksempelvis lederroller, hvilket igen kan kædes sammen med statens regulering
Udvikling af standardiseringer og certificeringer, eksempelvis ISO 9000 på kvalitetsområdet
Påvirker typisk normativt, men kan også være kilde til regulerende aktiviteter samt kognitive forestillinger
Institutionelle omgivelserAndre organisationer Andre organisationer kan virke som
institutioner hvis de har fået en særlig institutionel status.
Eksempelvis brancheorganisationer der har opnået ret til at udvikle standarder eller lignende
Organisationer med en rådgivende rolle; forsknings-institutioner, udviklingscentre og ikke mindst konsulent-virksomheder. (Normativt og kognitivt)
Institutionelle omgivelserKultur Betegner de fælles antagelser og
adfærdsmønstre der helt grundlæggende præger et samfund – kulturelt baseret
Opmærksomhed på dybt indlejrede forestillinger som kan påvirke offentlighedens tolkning af strategizing
Organisatoriske perspektiver Generel forandring af de institutionelle
betingelser! Isomorfisme; Øget ensretning i forhold til
omverdenen Dekobling; Lav sammenhæng mellem det
man siger og det man gør – Hykleriets organisation!
Meningsdannelse; Påvirkning af omverdenens problemopfattelse og opfattelse af, hvad der er legitim adfærd
Institutionsdannelse; Aktiv skabelse af ny institution
Politisk indflydelse Træghed kan præge ændringer ved stærke
institutioner
Øvelse! Den efterfølgende slide er fra MJH’s
omverdensteori og genbesøger de institutionelle kræfter
Dan to grupper og lav følgende øvelse: Sammenlign MJH’s institutionelle teori med
Strategizing! Præsentér gerne resultatet på tabel eller
grafisk!
Tid: 1 time
Institutional TheoryPhilip Selznick, who is regarded as the grandfather of institutional theory, based institutional theory on his observation that organizations adapt, not only to the strivings of their internal groups, but to the values of external society. Elaborating on this idea, Paul DiMaggio and Woody Powell argued that ‘organizations compete not just for resources and customers, but for political power and institutional legitimacy, for social as well as economic fitness’. Environments dominated technical, economic or physical demands reward organizations for efficiently and effectively supplying the environment with goods and services.
Environments dominated by social, cultural, legal and/or political demands reward organizations for conforming to the values, norms, rules and beliefs upheld by social institutions such as government, religion and education. Sometimes actions are repeated because explicit rules or laws exist to ensure their repetition (legal and political influences). Sometimes activity patterns are supported by norms. Values and expectations (cultural influences); sometimes by a desire to be or look like another institution (social influences). Powell and DiMaggio distinguished between these three different institutional pressures and gave them distinctive labels;
• Coercive institutional pressures are at work when the pressure to conform comes from governmental regulations or laws
• Normative institutional pressures are at work when pressure comes from cultural expectations, for instance via the education of organizational members
• Mimetic institutional pressures are at work when one organization has desires to look like other organization and explained these as responses to uncertainty that involve copying other organizational structures, practices or outputs in order to conform to expectations.
Netværksteori
Strategizing
Netværksteori Ser på de mønstre af relationer som
virksomheden er en del af Transaktionsomkostningsteorien peger på
enten hierarki eller marked, netværksteorien peger på en tredje; netværksorganiseringen
Burns & Stalker’s organiske organisationsform implicerer et mere foranderligt relationsmønster, både indenfor og udenfor organisationen
NetværksteoriKendetegn Anden bølge
virksomhederTredje bølge virksomheder
Organisation Hierarki Netværk
Fokus Organisation Individ
Stil Strukturer Fleksibilitet
Grundlag for styrke Stabilitet Fleksibilitet
Ledelse Dogmatik Inspirerende
Ressource Penge Information
Fortrin Større ensartethed Meningsfulde forskelle
Motivation At fuldende At byggeTyper af økonomisk organisering
Kendetegn Marked Hierarki Netværk
Normativt basis Kontrakter Ansættelse Komplementær styrke
Kommunikationsform
Pris Rutiner Relationer
Konflikthåndtering Jura Ordre Omdømmepleje
Grad af fleksibilitet Høj Lav Middel
Grad af forpligtethed
Lav Middel til høj Middel til høj
Tone I relationen Præcision Formel Åben, gensidig interesse
Foretrukken association
Uafhængig Afhængig Gensidig afhængighed
Netværksstrukturer Fokus på det mønster af relationer som
netværket består af, dog uden at fokusere på indholdet af relationen
En relation er den (sociale) kontakt mellem to aktører; Dyader; En enkelt relation Triader; Sæt til analyse af relationers gensidige
afhængighed Netværk; Sæt af relationer mellem flere aktører Kvasiorganisation; løsning af konkrete opgaver
Inddeling i netværkszoner giver visualisering af direkte og indirekte relationer
NetværksstrukturerCentraliserende strukturer
Decentraliserende strukturer
Netværksstrukturer1. Netværkets struktur er kendetegnet ved
kontinuitet, det vil sige, at der er en vis stabilitet inden for netværket
2. Netværkets struktur er kendetegnet ved dets kompleksitet, det vil sige, at der ofte er mange personer på forskellige organisatoriske niveauer i de netværk, virksomheder indgår i
3. Netværkets struktur er kendetegnet ved at være summetrisk, det vil sige at netværksparterne har en ensartet resourceindsats
4. Netværkets struktur er kendetegnet ved at være uformelt, det vil sige, at der kun sjældent henvises til juridiske eller lignende kontrakter
Netværksprocesser Fokus på økonomiske relationer som er indlejret i
en bestemt social kontekst. Indholdet i netværket Relationer mellem virksomheder er ikke kun
økonomisk baserede men samtidig også på tillid. Forretningsmæssigt indhold analog til RDT Kendetegn ved netværksprocesser:
De er adaptive, det vil sige, at der er en høj grad af imitation af produktionsprocesser, administrative procedurer og andre aktiviteter mellem netværksparterne
Præget af en atmosfære af samarbejde Socialt funderet, det vil sige baseret på personlighed (det
subjektive) og tillid Rutinepræget, det vil sige, at der sker en
institutionalisering af roller og opgaveløsninger
Social embeddedness of economical action
Analyse af netværk Struktur: analyse af form Proces: analyse af indhold Analyser skal holdes på samme niveau
Virksomhed Relation Netværk
Aktiviteter Aktivitetsstruktur Aktivitetsforbindelse Aktivitetsmønster
Aktører Organisationsstruktur Aktørforbindelse Aktørmønster
Ressourcer Ressourcelager Ressourceforbindelse
Ressourcekonstellation