Post on 02-Dec-2014
description
1
Konflikthåndtering på
arabisk
Æstetiske møder på italiensk
Kommunikation på Helsingørsk
M a g a s i n e t
TEMA
ko
mm
un
ika
tio
nku
rser
&evaluering
nr. 01 sommer 2011
2
Velkommen til
i dette premierenummer af Magasinet kOMMUNikaTiON kan du få inspiration til konflikthåndtering fra demonstranter under revolutionen i Egypten i februar 2011 og fra ansatte i Lyngby- Tårbæk kommune.
Du kan få inspiration til at holde rare og effektive møder fra socialarbejdere i københavns kommune. Og du får et uddrag af Didda Larsen og Mikkel Wieses nye bog buongiorno rarE OG EFFEkTiVE MØDEr.
kommunikér MÉr er ikke et af landets største kommunikations-firmaer. Men vi har en stor drøm: at bringe erfaringer og inspira-tion fra folk, der har stået i problemerne ud til en større offentlig-hed. så kære læser. Vi håber, at du får nogle både rare og inspirerende minutter i selskab med Magasinet kOMMUNikaTiON.
Mød dem her i magasinet
”Min søn på 10 år blev såret den 25. Januar, da han sad på mine skuldre under den fredelige demonstration på Tahrirpladsen. Min søn ligger stadig i sengen. Han er psykisk traumatiseret. Mubarak og alle hans allierede skal i fængsel.”
sådan fortæller Mohammad til dette nummers tema om konflikt-håndtering. Vi møder Mohammad på Tahrirpladsen i kairo få uger efter Mubaraks fald i Egypten.
En gang imellem har vi også bare snakket. Og så tænker man: hvor er vi overhovedet på vej hen?
sådan fortæller Nicolaj, socialpædagog på kuben om nødvendig-heden af at gøre noget nyt for at skabe rare og effektive møder.
kærlig hilsen
Mikkel & Didda
Kort nyt! ____________________________________________ 3
TEMA: Konflikthåndtering på arabiskFebruar 2011. revolution i Egypten. Magasinet kOMMUNika-TiON pakkede den store rygsæk med fotogrej og tog til kairo, hvor de blev modtaget som de første turister efter præsident Mubaraks fald. bevæbnede med kamera og kuglepen mødte Magasinet kommunikation de oprørske egyptere, der fredeligt kæmper for demokrati. Læs Didda Larsen og Mikkel Wiesereportage om konflikthåndtering på arabisk _______________ 4
Tips til håndtering af konflikter_________________ 10
Æstetiske møder på italienskbogen buorngiorno rarE OG EFFEkTiVE MØDEr vil revolutio-nere mødekulturen på de danske arbejdspladser. Magasinet kOMMUNikaTiON bringer et uddrag af den populære bog oget par tips, der ikke blev plads til i kommunikér MÉrs bog _______________________________ 12
Kommunikation på helsingørskTopmodel lokker Helsingørs ungdom til at gøre noget ved deres forbrug af rusmidler. Læs interview med Flemming Licht om Helsingør kommunes innovative tilgang til kommunikation ______________________________ 22
Kursusoversigt ____________________________________ 24
lederindhold
kort nyt kort nyt kort nyt kort Vuggestuer, vuggestuer, hvad skal vi med vuggestuer? Min den yngste er 14.
En vandrehistorie fra 1970’erne tillægger Mogens Glistrup dette citat. kommunikér MÉrs kursuscenter har nu til huse i den herskabslejlighed i københavns indre by, hvor samme Mogens Glistrup havde sit advokatkontor. i den 200 år gamle lejlighed, der emmer af atmosfære er der espressomaskiner til cafe latte ad libitum og brænde ovn til glæde for de kuldskære.
Effektive møder i socialforvaltningenbuorngiorno rarE OG EFFEkTiVE MØDEr får omtale i sOFbladet. bogen som er har udgivet med støtte fra
københavns kommunes socialforvaltning kan du down-loade gratis. Besøg www.kommunikermer.nu
Danmarks grønne kommunikationsfirma cykler byen rundti marts 2011 har københavnerne kunnet se kommunikér MÉrs karakteristiske firmacykler med det pink logo på de sorte nummerplader. Didda Larsen og Mikkel Wiese har cyklet ud med over 400 gratis udgaver af bogen buorngiorno rarE OG EFFEkTiVE MØDEr til medarbej-dere overalt i københavns kommune.
Kommuniker mer, Skindergade 23,1 • 1159 København K • +45 2855 0475 / +45 2810 3907 • kontakt@kommunikermer.nu • www.kommunikermer.nu
3
Buongiorno, rare og effektive møderDiDDa Larsen & MikkeL Wiese
ansvarshavende redaktør: Didda Larsen • Fotos: kommunikerMer.nu
M a g a s i n e t
kort nyt kort nyt kort nyt kort
Didda og Mikkel holder kursus om rare og effektive
møder i kursuscenteret i skindergade
54
TEMA KonfliKthåndtering og revolution i Kairo
”i er de første turister i kairo i en måned: Welcome kairo!” Taxachaufføren, der kører os til kairos centrum har skudt kamelen. Med sig i vognen har han de første turi-ster kairo har set siden den fredelige revolution startede den 25 januar. kampklare soldater, der bemander de tanks, der stadig bevogter alle centrale gadehjørner tæt på opstandens centrum, Tahrir-pladsen. Men stemnin-gen er anderledes end for en uge siden. Diktatoren Mu-barak er trådt tilbage og militæret har lovet, at Egypten er på vej mod demokrati. En blomst er stukket ind i kanonløbet på en tank tæt på Tahrirpladsen. På selve pladsen begynder folk at samle sig ved mørkets frembrud. De samles for at feste videre. For de har allerede befundet sig i en lykkerus i en uge. Drenge løber rundt på pladsen og svinger stolte det egyptiske flag og børn får malet det egyptiske flag i an-sigtet. For en uge siden kunne de være blevet dræbt lige som mere end 300 egyptere blev det ved Tahrir-pladsen. Nu ånder her fred.
Vi maler byen rød, sort og hvidi time efter time kommer folk hen til os. De siger Welcome Egypt! Og vil have taget billeder af os. Ude i midterrabat-ten er der nogle unge mennesker i gang med at male kantstenene i de egyptiske farver. Da vi kommer til at betræde de nymalede sten er der straks to unge menne-sker, en dreng og en pige, der venligt men bestemt beder os ikke at træde på det nymalede. Vi vil aldrig mere smide skrald på vores gader står der på ahmeds skilt. Han står med skiltet midt i den øre-døvende trafiklarm med de årtusindgamle pyramider i baggrunden. selv her ved pyramiderne er renovations-revolutionen nået ud. En ældre mand bliver lykkelig, da vi spørger om vi må tage et billede af det enorme egyp-tiske flag han selv lige har malet på fortorvet.
Bryllupsvals på en tankEn brud og hendes gom stiger ud af en limousine og dan-ser brudevals på toppen af en tank, mens de og omkring 30 hujende egyptere svinger deres egyptiske flag. Det er en lykkelig nat ved Nilens breder. Og selv om det er sent på aftenen møder vi stadig unge, der utrætteligt er ved at male kantsten i de egyptiske farver.
Konflikthåndtering på Tahrir-pladsenEgypterne er uenige om deres lands fremtid. Og de egyptere, der har demonstreret fredeligt for demokrati er uenige om, hvordan De er også uenige om, hvordan de skal opnå et mere demokratisk Egypten. Nogle vil fort-
Kunsten at danse brudevals
på toppen af en kaMPVOGN
En ældre mand bliver lykkelig,
da vi spørger om vi må tage et billede
af det enorme egyptiske flag han selv
lige har malet på fortorvet.
TEMA: Konflikthåndtering og revolution i Kairo
6
sætte protesterne på Tahrir-pladsen selv om militæret har forbudt dem det og nogle vil renovere gaderne for på den måde at vise vejen for det nye Egypten. Og soldaterne, som det vrimler med på Tahrir-pladsen, forsøger at hol-de både protesterende og de første udenlandske turister med deres lidt for store kameraer, væk fra pladsen. Men de gør det alle for det meste helt fredeligt. soldaterne skubber godmodigt til demonstranterne. Demonstranter-ne følger lidt med og går derefter tilbage til pladsen. Og de unge renovations-revolutionære maler ufortrødent vi-dere. Ja selv over for de forhadte sikkerhedsfolk, som var
dem, der dræbte de fleste demonstranter under opstan-den, er folk ikke-voldelige. Vrede men stadig ikke-volde-lige. For intet er som det var for en uge siden i Egypten. Nu demonstrerer sikkerhedspolitiet nemlig på Tahrir- pladsen for mere i løn.
Opstanden fortsætter, siger Mohammadsenere samme dag er der en stor demonstration. Demon-stranterne er ikke bare glade folk, der er tilfredse og maler deres gader. Flere taler om at der er brug for en rigtig revolution og at Mubaraks folk ikke skal blive på
magten. Mohammed fortæller sin historie til vores iPhone og beder os om at fortælle hans historie. Den er nu på youtube og CNNs ireport. Han fortæller: ”Min søn på 10 år blev såret den 25. Januar, da han sad på mine skuldre under den fredelige demonstra-tion på Tahrirpladsen. Min søn ligger stadig i sengen. Han er psykisk traumatiseret. Mubarak og alle hans allierede skal i fængsel.” En redaktør af et egyptisk børneblad har også ta-get dagen fri for at demonstrere. Han fortæller hvordan en egyptisk tv-station tidligere på dagen filmede sympa-tidemonstrationen for det libyske folk, der blev udsat for massakrer. Men tv-folkene ville ikke filme demonstra-tionen mod deres egne magthavere, selvom den fandt sted lige ved siden af. Den manglende lyst til at vise, at der er egyptere, der mener, at revolutionen ikke er fær-dig er ikke kun et lokalt fænomen. Vi filmede en spontan natlig demonstration gennem kairos gader til Libyens am-bassade. Optagelserne kom på CNN. Vores optagelser af protester mod Mubaraks allierede var også for CNN ”so last week”.
En lille dreng får malet sit ansigt i det egyptiske flags
farver under festivitasen på Tahrirpladsen i kairo otte
dage efter Præsident Mubaraks afsættelse.
Didda på Tahrirpladsen.
Mikkel med demonstranter på Tahrirpladsen.
”Min søn på 10 år blev såret den 25. Januar, da han sad på mine skuldre under den fredelige demonstration på Tahrirpladsen. Min søn ligger stadig i sengen.”
98
interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview
interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview
Rie Toft er cand.sciend.soc i internationale udviklings-
studier. Hun har desuden læst Minoritetsstudier på KUA.
Mikkel Wiese, er født i 1964. og er kandi dat i pæ dagogik
og historie fra RUC. Han har efter efteruddan nelser som systemisk pro ces kon sulent
og i coaching.
En samtale mellem Rie Toft og Mikkel Wiese. Om oprør, konflikthåndtering og kompleksitetstænkning.
? ?? Rie Toft: Hvordan kan det være at i tog til Egypten for at studere konflikter?
Mikkel Wiese: Det kan måske virke paradoksalt, at vi drager til kairo for at se hvor dygtige egypterne er til at håndtere konflikter. Det billede vi har set af den arabiske verden i medierne de seneste ti år har været præget af en ubegribelig grad af stereotypitet. Vi i vesten er moder-ne og demokrater og araberne er gammeldags, udemo-kratiske og som regel også fundamentalistiske. Vi får det indtryk, at arabere er sådan nogle mennesker, der går
amok, bare vi tegner en lille tegning. De succesfulde demokratiske opstande i Tunesien og Ægypten tegnede et andet billede. Det var det billede, vi gerne ville opleve på tæt hold. Og for os er der kun en måde at gøre det på. Tage derned, møde menneskerne og snakke med dem. Vi kom derned nysgerrige på, hvad folk på gaden i kairo tænkte om opstanden og om konflikthåndtering. På Tahrir-pladsen mødte vi Mohammad, hvis tiårige søn var blevet ramt af en tåregasgranat på opstandens første dag. Drengen ligger i sengen. selvom Mohammad er helt øde-lagt af sorg og bekymring over det, der skete med hans søn, den dag under en fredelig demonstration, hvor søn-nen sad på hans skuldre, så kommer faren stadig og pro-testerer fredeligt på Tahrir-pladsen. Faren kombinerede vilje og fredelige midler. Han ville have, at Mubarak skulle fængsles og med ham alle hans allierede, som stadig sad på vigtige poster. Hans fornemmeste våben i denne her kamp var at møde op og blive ved med at møde op, selvom han blev chikaneret i militæret. Militæret havde nemlig fået ordrer på at få folk til at miste lysten til at demonstrere. Vi måtte selv sande, at det ikke kun var egypterne soldaterne prøvede at få til at miste lysten til at demon-strere. Vi var også selv flere gange ude for at blive bedt om at pakke kameraerne væk. Mohammad og de andre, der blev ved med at protestere på Tahrir-pladsen kombi-nerede det at være fredelige og nærmest tvinge de tidli-gere magthavere ud i konfliktnedtrapning med et stort
mod. Mens vi hørte på Mohammads historie, stod folk, som demonstranterne var sikre på, var fra sikkerheds-politiet, og videofilmede Mohammad.
? ?? Rie Toft: Hvad blev du inspireret af, som du har fået lyst til at bringe ind i din undervisning om konflikt-håndtering i Danmark?
Mikkel Wiese: stædighed er centralt. Det at kunne sætte sin vrede til side. samtidig med at man er stædig. Når vi underviser ansatte i danske kommuner handler det faktisk også for dem om i tilspidsede situationer at blive i stand til at sætte sin vrede til side. Og om at følge egyp-terne i at gå ned af konflikttrappen. Og det kræver, at man bliver i stand til at håndtere sin egen vrede. For persona-le med borgerkontakt handler det blandt andet om at fin-de veje til at formidle, hvad der er muligt at gøre for bor-gerne og hvad det ikke er muligt at gøre for borgerne.
? ?? Rie Toft: Men kan stædighed ikke være konfliktop-trappende?
Mikkel Wiese: konflikthåndtering kræver som et mi-nimum, at nogle mennesker giver udtryk for hvor de selv står og hvor de gerne vil hen. Det at gå ned af kon-flikttrappen handler om at gå i dialog. Det handler om at kunne lytte til dem, der vil noget andet. Men konflikter er komplekse størrelser. Du kan sagtens argumentere for, at demokratiske opstande optrapper konflikter. Men du kan også argumentere for, at succesrige demokratiske opstande er den bedste vej til konflikthåndtering. Demo-krati handler jo blandt andet om at kunne give udtryk for sine tanker og samtidig kunne lade sig inspirere at an-dres tanker. Og så er vi jo langt nede af konflikttrappen.
? ?? Rie Toft: Hvilke nye perspektiver har mødet med de-mokratibevægelsen i Egypten givet dig på konflikthånd-tering?
Mikkel Wiese: i dette marts måned har jeg deltaget i arbejdet op til og under to konferencer om kompleksi-
tetstænkning. samtidig er kommunikér MÉr engageret i et forskningsprojekt omkring trivsel, relationer og kom-pleksitetstænkning som sparringspartnere og formidlere. Tankerne fra denne kompleksitetstænkning har sammen med mødet med folk i Egypten givet mig nogle nye per-spektiver. Jeg mener, at hele konflikthåndteringstanken kan blive beriget af kompleksitetstænkningen. Når vi si-ger, at konflikter er komplekse, så mener vi, at ingen par-ter kan planlægge sig til et givent udfald af konflikten. Og apropos parter, så kan kompleksitetstænkningen også hjælpe os der. Traditionel konflikttænkning ser konflikter som noget, der udspiller sig mellem to parter. Vi opfatter ikke konflikter to-dimensionelt. Den demokratiske op-stand i Egypten er en god case for kompleksitetstænk-ning i konflikthåndtering. Efter Mubarak gik af er der tal-rige grupper, der forsøger at påvirke udviklingen. På få dage ved Tahrir-pladsen møder vi unge mennesker, der maler kantsten rundt om pladsen, fordi de vil gøre deres land fint og fordi de er tilfredse med Mubaraks afgang trods af, at mange af hans folk stadig sidder på magten. andre ønsker radikale ændringer mens sikkerhedspoliti-folk demonstrerer blandt andet for at få mere i løn, nog-le soldater forsøger at forhindre demonstrationer og nog-le ønsker, at folk ville stoppe med at male og protestere og vende tilbage til et mere dagligdags liv. Og internt i disse grupperinger er der sikkert også massere af mod-sætninger. Usa satsede på, at Mubarak blev siddende. Muba-rak satsede på, at Usa satsede rigtigt og Libyerne satse-de på, at det ville blive lige så let at vælte Gaddafi, som egypterne havde det med at vælte Mubarak. Det illustre-rer den komplekse pointe, at det er umuligt at planlæg-ge et givent udfald.
kompleksitet i kairo& konflikthåndtering
TEMA: Konflikthåndtering og revolution i Kairo
Mohammad har et billede på sin mobiltelefon af sin søn.
Hans 10-åriges dreng blev såret den 25. januar da han sad
på sin fars skuldre. se interviewet med Mohammad på
www.kommunikerMer.nu/tv
1110
Tips Til håndTERing Af KOnfliKTER
konflikter skaber menneskelig ulykke. Men konflikter skaber også udvikling. Den måde som vi håndterer kon-flikterne er betydningsfuld, faktisk er det det, der adskil-ler mennesker fra dyr. Det mente den romerske politiker Cicero allerede for mere end 2.000 år siden.
når du skal håndtere en konflikt5 tips fra fra kommunikér Mér kig på dig selv. Er jeg på vej op eller ned af kon-flikttrappen? Er jeg konstruktiv eller skal jeg lige bruge en lille pause? brug eventuelt en time-out. sig for ek-sempel: Jeg undersøger det lige og vender tilbage. Det giver både borgeren og dig luft spørg dig selv: Hvad er årsagen til, at denne borger er frustreret? Er han stødt på sine værdier, bange for at miste materielle gevinster, mangler han anerkendelse eller står der overlevelse på spil? brug svaret til at væl-ge dit næste skridt sørg for at borgeren aldrig taber ansigt. Det er det, vi kalder Facework. Hvis borgeren bevarer sin værdighed, eskalerer konflikten ikke i samme omfang Fokuser på det positive. sig for eksempel.: ”Godt du kom” i stedet for: ”Du er udeblevet to gange”. Det er det, vi kalder ressourcesprog i stedet for mangelsprog Husk på at dit kropssprog og toneleje betyder mere end man skulle tro!
Konflikthåndtering når du skriver skriv venligt skriv klart og tydeligt. skriv mere som du taler. skriv så du selv ville have forstået teksten inden du fik dit job og din uddannelse skriv så borgeren forstår hvem, der gør hvad og med hvilken begrundelse skriv så borgeren kan læse, at du har forstået hans perspektiv skriv til borgeren, så han får lyst til at gøre det, du gerne vil have ham til. skriv ressourcefokuseret skriv så borgeren føler sig grundlæggende anerkendt. skriv på en måde, så borgeren kan se, at du har sat dig ind i borgerens synsvinkel skriv det vigtigste først. borgeren skal bruge mindre
Vi er uenige. Vi kan skabe udvikling eller konfliktoptrapning.
nu er der to lejre, der er hinandens fjender. Vreden overtager.
Vigtig milepæl. Vi skaber lejre. Enten er du med mig eller også er du imod mig.du er min fjende og et dårligt menneske.
der er ikke plads til os begge. Det er her man taler om krig mellem to lande.
Jeg snakker ikke med dig. Det nytter alligevel ikke noget. Vigtig milepæl. Vi kan ikke snakke sammen og hvis vi ikke gør noget, så er vi måske på vej ind i en alvorlig konflikt.
problemet vokser. Du har også svigtet mange gange før.
det er din skyld. Den oprindelige uenighed er ikke længere så vigtig. Det bliver personligt. Vigtig milepæl. Vi kan stadig snakke sammen, men rart er det ikke. Allerede nu snakker vi hellere med andre end med hinanden om vores uenighed.
når man er helt oppe i det røde felt kan man bruge en af Kommunikér MÉRs ideer. Ryst en flaske og se på den til indholdet når at bundfælde sig. det er et billede på selv at falde til ro, før man handler.
Disse tips er inspireret af et kompetenceudviklingsfor-løb om konflikthåndtering for Lyngby-Tårbæk Kommune. Medarbejderne i Lyngby-Tårbæk Kommune har bidraget.
tid på at læse sig frem til det vigtigste og du skal bruge mindre tid på at skrive skriv så det er klart for borgeren, hvem der gør hvad. Undgå derfor passiver. Passiver er eksempelvis: Det fore-skrives, at nedrivning forestås inden årets udgang Husk at ord nogle gange virker hårdere på skrift. krops-sprog og tonefald kan have noget formildende over sig – og det har kommunale skrivelser ikke lige så let ved
Medarbejderne i lyngby-Tårbæk Kommunes tips til konflikthåndtering Få en andens mening anerkendende kommunikation kend egne grænser Tal pænt Pas på sig selv, ikke gå op af stigen aktiv lytning Hvis du er rigtig presset, så tænk dig om og tæl til 10 stil deltagende spørgsmål, så man får overblikket over den egentlige problemstilling kommunikér klart. Hvis der ikke er klarhed, er det svært for borgeren at forstå, hvorfor kommunen har ta-get denne beslutning Vær meget lyttende Giv tid. borgeren skal føle, at der bliver lyttet til dem. Udskyd konflikten, på den måde kan luften gå lidt af ballonen og der kan komme en mere løsningsorienteret vinkel på problemerne
KOnfliKTTRAppEn
når
du
skal
sig
e
nEJ
brug ja-nej-ja-modellen Signaler først ja. Brug anerkendende respons.
Sig for eksempel:”Jeg noterer her, at du mener
Lyngby Tårbæk kommune skylder dig 70.000 kr.”
Signaler derefter nej: ”Det er ikke kommunen/forvaltnin-
gens/min chef/ lovgivningen ikke indforstået med.”
Signaler til sidst ja eksempelvis ved at sige: ”Du har mulig-
hed for at klage over kommunens afgørelse…”
At reagere med automatik på følelserAt negligere den anden og at afbryde den andens fortællingAt overdrive og generalisereAt fokusere på den andens skyldAt forsvare sig selv og angribe den anden At være tavs og indelukket i mimik og kropssprogAt være sarkastisk At true
At undersøge og være nysgerrigAt vise ægte interesseAt holde sig til kendsgerningerAt fokusere på problemets løsningAt sige sin egen mening og lytte til den andenAt give små udtryk for, at man lytterAt være oprigtigAt være beroligende og tillidsskabende
nE
dT
RA
pp
E
Tips til at gå ned af konflikttrappen & undgå turen derop
Op
TRA
pp
E
”Vi holder så mange møder, at de møder vi har til fælles alle sammen, de skal være virkelig vedkommende og nærværende. Der er ofte en tendens til at holde møder for mødernes skyld. Det har vi udviklet os væk fra.” sådan fortæller en medarbejder i socialforvaltnin-gen i københavns kommune om den udvikling, der alle-rede er i gang både inden for den offentlige sektor og i private virksomheder som Danisco En udvikling, hvor medarbejderne siger farvel til traurige møder og goddag til rare og effektive møder. Forfattere til bogen buorn-giorno rarE OG EFFEkTiVE MØDEr Didda Larsen og Mikkel Wiese har selv brugt en for stor del af deres ung-dom på arbejdspladser med lange, energidrænende og udsigtsløse møder. Nu arbejder de som forfattere, under-visere og konsulenter for at skabe rare og effektive mø-der. bogen er udviklet i forbindelse med et kompetence-udviklingsforløb i kommunes socialforvaltning. Men det er noget af en udfordring, fortæller Didda Larsen:
Kadaverdisciplin er ikke særligt effektivt”Når vi holder kurser i effektive møder oplever vi en mod-reaktion på de lange og traurige møder. Nu skal det være mere kontrol, mener nogen. Men de færreste har det rart
med militaristisk mødedisciplin. kadaverdisciplin er ikke særligt effektivt. Det er vigtigt at trække vejret i en travl hverdag, og nyde en blåbærmuffin og en kop stempelk-affe sammen. i kommunikér MÈr siger vi derfor, at der ikke er effektive møder uden at det er rart og ikke rare møder uden effektivitet. Hvis hverdagen er stresset, be-sparelser fylder og arbejdspresset trykker, så er det klart, at der er brug for effektive møder. Men der er godt nok
også brug for at mø-dearrangøren forkæ-ler sine mødedelta-gere og viser dem, at det er vigtigt, at de deltager. Jeg har
oplevet mange forfærdelige møder i min tid som offent-lig ansat. Men jeg har aldrig oplevet, at møder var for-færdelige, hvis mødearrangøren havde tænkt over både relevans, inddragelse af deltagerne og æstetik. Det er nemlig den slags møder, vi betegner som rare og effek-tive.”
12
flere og flere siger Buongiorno Til RARE Og EffEKTiVE MØdER
du kan se uddrag fra bogen på de følgende sider
Bogen Buorngiorno RARE OG EFFEKTIVE MØDER
vil revolutionere mødekulturen på de danske
arbejdspladser. Magasinet KOMMUNIKATION
bringer et uddrag af den populære bog...
sådan samler du bogen1 ikke klar til mødebordet2 skub midten af flappen opad3 nu kan mødet begynde
Buongiorno, rare og effektive møderDiDDa Larsen & MikkeL Wiese
Køb bogen og stil den på mødebordetbuorngiorno rarE OG EFFEkTiVE MØDEr er designet til at stille på mødebordet. bogens spiralryg gør, at i kan slå op på den mest inspirerende side til netop det møde i skal holde den dag og hente inspiration.
Bogen er blevet revet væk og udkommer derfor i 2. oplag. Bogen koster 190 kr. eksklusive moms og det er muligt at opnå rabat, hvis mange fra samme arbejdsplads skal bruge bogen som inspiration til udviklingen af rare og effektive møder. Bestil bogen: rareogeffektivemoeder@kommunikermer.nu
1 2
3
”En gang imellem har vi også bare snakket. Og så tænker man: hvor er vi overhovedet på vej hen?” – Nikolaj
14
10.
Fø
r m
ød
et
kæ
re k
olle
ger
Jeg
glæ
der
mig
til a
t se
jer
til p
erso
nal
emø
de
på
tors
dag
fra
14-1
6.
Vi s
kal a
rbej
de
med
bo
sted
ets
triv
sels
po
litik
.
Vi i
nd
led
er m
ød
et m
ed li
dt r
ar m
usi
k o
g e
n læ
kker
sm
oo
thie
. Bag
efte
r vi
l jeg
bed
e je
r ar
-
bej
de
med
jere
s o
pfa
ttel
se a
f, hv
ad tr
ivse
l er
i min
dre
gru
pp
er. i
ska
l ikk
e fo
rber
ede
and
et
end
mås
ke e
t par
tan
ker
om
, hva
d tr
ivse
l på
arb
ejd
spla
dse
n e
r fo
r je
r.
Man
ge
hils
ner
Mø
dei
nd
kald
eren
En
rar
mød
eind
kald
else
11.
Fø
r m
ød
et
ved
r. p
erso
nal
emød
et p
å to
rsd
ag
Det
er
ble
vet b
eslu
ttet
i F
orv
altn
ing
ens
kon
tor
Z p
er d
d. a
t all
e in
stitu
tion
er i
forv
altn
ing
-
en s
kal a
rbej
de
med
triv
sels
po
litik
og
vi s
kal l
ever
e et
slu
tpro
du
kt a
ller
ede
dd
. Der
for
bed
es i
alle
væ
re p
un
ktlig
e o
g m
ød
e til
tid
en
LÆs
: Til
tiden
på
tors
dag
!!!
Vi h
ar m
eget
der
ska
l nås
!!! L
æs
per
son
aleh
ånd
bo
gen
på
dre
v h
:uxz
://i
nst
itutio
nen
:q-
dre
vet.
Den
kan
pri
nte
s o
g ta
ges
med
hje
m, s
å d
er e
r in
gen
un
dsk
yld
nin
ger
for
ikke
at
hav
e fo
rber
edt s
ig!!!
Mø
dei
nd
kald
eren
En
ikke
så
rar
mød
eind
kald
else
17
37.
Tilb
age
til m
ød
et
int
er
vie
w: ø
nsk
ebrø
nd
en p
å n
y C
arls
-b
erg
gly
pto
teke
t om
give
t af
gam
le r
om-
ersk
e gu
der
, nog
le k
un
med
hov
eder
og
and
re k
un
med
kro
p d
ann
er r
amm
en fo
r Lo
uis
e w
alth
ers
inte
rvie
w m
ed d
idd
a og
m
ikke
l om
tæn
keh
atte
, dom
æn
eteo
ri o
g om
figu
rern
e m
ads
og C
onny
, som
kom
-m
un
ikér
mér
s ku
rsis
ter
ald
rig
bli
ver
skån
et
for.
Lou
ise
er a
nsa
t i k
omm
un
ikér
mér
og
har
del
tage
t i u
dd
ann
else
n S
kab
eff
ekti
ve
mød
er.
Lou
ise:
Hvo
rfo
r er
tæn
keh
atte
ne
så a
nven
de
-
lige
til m
ød
er in
den
for
det
so
cial
e o
mrå
de
og
det
su
nd
hed
smæ
ssig
e o
mrå
de?
did
da:
Tæ
nke
hat
ten
e er
go
de,
ford
i det
er
en
tilg
ang
til m
ød
edes
ign
, der
er
um
idd
elb
art l
et
at fo
rstå
og
gå
til. D
er e
r o
gså
mu
ligh
ed fo
r at
gø
re m
eto
den
vis
uel
ved
at a
nven
de
rig
tige
hat
te o
g d
et g
ør
det
lid
t an
der
led
es, u
nd
erh
ol-
den
de
og
let t
ilgæ
ng
elig
t fo
r al
le.
Det
un
ikke
ved
tæn
keh
atte
ne
er, a
t all
e ta
ger
sam
me
per
spek
tiv p
å sa
mm
e tid
. Jeg
har
del
-
tag
et i
man
ge
mø
der
, hvo
r fo
lk k
om
til m
ød
et
og
gik
fra
mø
det
med
de
sam
me
mo
dst
rid
en-
de
po
sitio
ner
og
ing
en h
avd
e ry
kket
sig
sid
en
forr
ige
mø
de,
hvo
r d
e sa
mm
e m
od
stri
den
de
po
sitio
ner
do
min
ered
e m
ød
et.
Tag
den
pin
k ha
t på,
Con
ny
16
38
. Ti
lbag
e til
mø
det
Mø
ded
elta
ger
e er
fors
kell
ige
sted
er o
g e
r
op
tag
ede
af fo
rske
llig
e tin
g, n
år d
e d
elta
-
ger
. Ved
at v
i tag
er s
amm
e h
at p
å o
g g
ør
det
sam
tidig
, bliv
er d
et d
e m
ang
e p
ersp
ektiv
er p
å
sam
me
pro
ble
mst
illin
g, d
er p
ræg
er m
ød
et.
sam
tidig
eft
erla
der
tæn
keh
atte
ne
rum
for
at
alle
per
spek
tiver
kan
ko
mm
e p
å b
anen
og
all
e
kan
føle
sig
hø
rt.
Men
der
kan
sel
vfø
lgel
ig o
gså
væ
re n
og
et
irri
tere
nd
e ve
d tæ
nke
hat
ten
e. D
et k
an ta
ge
lan
g ti
d a
t nå
hel
e ve
jen
ru
nd
t. D
et k
an o
gså
føle
s lid
t beg
ræn
sen
de,
at m
an ik
ke b
are
kan
sn
akke
løs
og
sig
e al
t hva
d m
an m
ener
,
når
nu
man
er
i gan
g m
ed a
t sig
e n
og
et.
og
tæn
keh
atte
er
ikke
en
met
od
e, h
vor
man
kan
sig
e: H
vis
du
bar
e b
rug
er d
en h
er m
eto
de
så
går
mø
det
fin
t! T
æn
keh
atte
ne
kræ
ver,
at e
n
39.
Tilb
age
til m
ød
et
mø
del
eder
ell
er fa
cilit
ato
r h
jælp
er p
roce
ssen
igen
nem
. all
igev
el s
å sy
nes
jeg
, at t
æn
keh
at-
ten
e er
no
get
af d
et b
edst
e, v
i har
. Det
er
et
nem
t des
ign
, so
m o
gså
kan
bliv
e vi
suel
t med
hat
te. o
g s
å at
met
od
en k
an r
um
me,
at m
ød
e-
del
tag
ern
e er
fors
kell
ige
sted
er. D
et e
r d
e tr
e
bed
ste
ting
for
mig
ved
tæn
keh
atte
.
Lou
ise:
er
der
så
no
gen
per
spek
tiver
, so
m d
et
kun
ne
være
ber
igen
de
at h
ave
med
og
so
m
ikke
er
rep
ræse
nte
ret i
De
Bo
no
s tæ
nke
hat
te?
den
pin
k h
atm
ikke
l: Ja
det
syn
es je
g s
ådan
set
, at d
er e
r.
Jeg
syn
es, a
t det
er
ber
igen
de
at s
up
ple
re
med
en
tæn
keh
at, d
er h
and
ler
om
per
spek
-
tivsk
ifte
. gu
ruka
sin
gh
, so
m e
r ko
mm
enta
tor
på
sik
h n
et, e
r af
den
op
fatt
else
, at e
ffek
tiv
kom
mu
nik
atio
n h
and
ler
om
at s
e u
d o
ver
sin
egen
refe
ren
cera
mm
e. D
et h
and
ler
om
at
kob
le s
ig p
å an
dre
s o
pfa
ttel
se a
f vir
kelig
he
-
den
. alt
så d
et a
t ku
nn
e sk
ifte
per
spek
tiv fr
a si
t
eget
per
spek
tiv ti
l sam
tale
par
tner
ens
per
-
spek
tiv. D
erfo
r h
ar v
i i k
om
mu
nik
ér M
ér ti
llad
t
os
at o
pfin
de
end
nu
en
tæn
keh
at –
den
pin
k
tæn
keh
at. D
et e
r d
en, v
i kal
der
for
per
spek
tiv-
skif
teh
atte
n.
Meg
et k
om
mu
nik
atio
n e
r ifø
lge
gu
ruka
sin
gh
sometskakspil,hvorduflytterdinebrikkerog
jegflytterminebrikker.Foratkommunikere
effe
ktiv
t, b
liver
vi n
ød
t til
at k
ob
le o
s p
å d
en
and
ens
situ
atio
n. F
ørs
t der
er
der
tale
om
egen
tlig
ko
mm
un
ikat
ion
. når
vi b
rug
er tæ
n-
keh
atte
ne,
er
det
oft
e, fo
rdi v
i har
en
ko
nkr
et
pro
ble
mst
illin
g, v
i ger
ne
vil b
live
klo
ger
e p
å.
18
40
. Ti
lbag
e til
mø
det
Ved
at b
rug
e d
en p
ink
per
spek
tivsk
ifte
hat
giv
er v
i ikk
e b
are
vore
s eg
en m
enin
g ti
l ken
de.
Vi s
ætt
er o
s i d
et v
i op
fatt
er s
om
pro
ble
met
s
sted
. på
den
måd
e b
liver
vi k
log
ere
på
løs-
nin
ger
, so
m ik
ke b
are
er v
ore
s eg
ne,
og
so
m
der
for
kan
vis
e si
g a
t væ
re m
ere
bru
gb
are.
Vi
bliv
er m
ed a
nd
re o
rd e
nd
nu
klo
ger
e.
Lou
ise:
Hva
d e
r d
et v
igtig
ste
bu
dsk
ab p
å ku
r-
set s
kab
eff
ektiv
e m
ød
er?
did
da:
no
get
af d
et v
igtig
ste
vi ta
ler
om
med
vore
s ku
rsis
ter,
når
vi h
old
er k
urs
er o
m e
ffek
-
tive
mø
der
er,
at fo
lk e
r fo
rske
llig
e st
eder
. Det
er d
et, v
i ill
ust
rere
r i d
e fo
rum
spil,
der
er
en
fast
del
af v
ore
s u
nd
ervi
snin
g. D
er e
r d
et ik
ke
så m
eget
tæn
keh
atte
ne,
so
m d
et e
r d
om
æn
e-
teo
ri, v
i bru
ger
. Del
tag
ern
e p
å m
ød
er b
efin
der
sig
oft
e i t
re fo
rske
llig
e d
om
æn
er: n
og
le e
r i
pro
du
ktio
nen
s d
om
æn
e, h
vor
reg
ler
og
au
tori
-
tete
r o
g d
et, a
t der
er
én s
and
hed
er
i cen
tru
m.
an
dre
er
i det
per
son
lige
do
mæ
ne,
hvo
r d
et
er d
e p
erso
nlig
e fø
lels
er o
g v
ærd
ier,
der
er
vigtige.Ogendnuandreerirefleksionensdo
-
mæ
ne.
Her
er
der
ikke
ku
n e
n s
and
hed
, men
et ø
nsk
e o
m a
t se
fors
kell
ige
per
spek
tiver
og
mu
ligh
eder
.
når
vi i
kke
fors
tår
hin
and
en p
å m
ød
er e
ller
måskeligefremkommerikonflikt,såerdet
oft
e fo
rdi v
i befi
nd
er o
s i f
ors
kell
ige
do
mæ
ner
.
Lou
ise:
Hvo
rdan
ko
mm
er d
ette
frem
i je
res
foru
msp
il?
mik
kel:
Vi h
ar to
fig
ure
r i v
ore
s fo
rum
spil,
so
m
41.
Tilb
age
til m
ød
et
altid
er
i hve
r d
eres
do
mæ
ne.
Mad
s er
pæ
da-
go
gen
, der
sel
v sy
nes
, at h
an h
ar h
jert
et p
å
rett
e st
ed o
g h
elle
re b
rug
er ti
min
utt
er p
å at
snak
ke m
ed e
n b
ebo
er p
å b
ost
edet
, hvo
r h
an
arb
ejd
er e
nd
at p
rio
rite
re a
t ko
mm
e til
tid
en ti
l
et m
ød
e.
Mad
s b
efin
der
sig
i d
et p
erso
nlig
e d
om
æn
e
og
oft
e i g
ræn
sela
nd
et m
elle
m d
et p
erso
nlig
e
domæneogrefleksionensdomæne.Conny
er h
ans
koll
ega
som
syn
es, a
t det
er
resp
ekt-
løst
at k
om
me
for
sen
t til
mø
det
og
næ
rmes
t
fyri
ng
sgru
nd
at k
om
me
for
sen
t på
gru
nd
af e
n
hyggesnakmedenbeboer.Konflikternemel
-
lem
Co
nny
og
Mad
s h
and
ler
tit o
m, a
t Co
nny
har
forb
ered
t en
dag
sord
en, s
om
hu
n v
il h
old
e
for
alt i
ver
den
. Mad
s tr
æd
er 1
0 m
inu
tter
for
sen
t in
d ti
l mø
det
med
no
get
uo
psæ
ttel
igt,
som
han
men
er k
ræve
r ø
jeb
likke
lig o
g fæ
lles
refleksion.
Lou
ise:
Hva
d e
r ku
rsis
tern
es re
spo
ns
på
teo
-
rier
ne?
did
da:
Do
mæ
net
eori
og
tæn
keh
atte
er
no
get
af d
et v
ore
s ku
rsis
ter
find
er m
est i
nsp
irer
end
e.
Hvo
r d
om
æn
eteo
ri b
åde
er e
n te
ore
tisk
for-
klar
ing
sram
me
og
no
get
af d
et m
est g
enke
n-
del
ige
på
det
per
son
lige
pla
n, s
å er
tæn
keh
at-
ten
e et
fan
tast
isk
red
skab
til a
t ska
be
fæll
es
refleksion,derhvoruenighedererstærkestog
fæll
es ti
lgan
g m
est n
ød
ven
dig
. og
vi a
nb
efa-
ler
at tæ
nke
den
pin
k h
at in
d i
des
ign
et.
20•Huskbrainbreaks.Opafstolene.Hop,løb,
råb
, syn
g, d
ans
•Gørnogetnythvert4.m
inut,såfalder
hje
rnen
ikke
i sø
vn
•Bodyagehandleromhvorgam
melkrop
-
pen
er
ble
vet o
g ik
ke o
m d
en a
lder
folk
har
•Opfindselvenmådeatmåledeltagernes
mø
dea
lder
på.
Hvo
r m
eget
del
tag
er d
e?
Hvo
r o
fte
fald
er d
e i s
øvn
? o
g s
å vi
der
e
•Designdereftermøder,derfårdeltagerne
til a
t liv
e o
p ig
en
Hol
d d
ig v
ågen
på
mød
et
21
22
Didda Larsen, født 1976, er Cand. Comm. fra RUC med socialvidenskab som andet
fag. Har efteruddan nel ser som systemisk proceskonsulent og i løs nings fokuserede samtaler.
Kommunikation på helsingørsk
En kort samtale om Helsingung.nu med Flemming Licht, som er konsulent og behandler i Helsingør Misbrugscenter.
interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview in-
? ?? didda: Hvorfor har i valgt at lave Helsingung.nu i Hel-singør Misbrugscenter?
flemming: Vi har lavet Helsingung.nu i samarbejde med kommunikér MÉr for at komme i kontakt med de
unge på de unges præmisser. Jeg tror, det er vigtigt, når man skal kommunikere med unge, at man gør det på nogle måder eller via nogle medier, som de unge i forve-jen bruger. Det nytter ikke at vi laver foldere til de unge, fordi det læser de ikke. Hvis man vil kommunikere med de unge, må man kommunikere i øjenhøjde. Det næste er, at vi gerne vil blive bedre til at bruge de nye smart-phones.
? ?? didda: i har valgt at bruge billeder af fotomodeller på helsingung.nu. Hvordan kan det være?
flemming: Grunden til at vi har valgt at bruge foto-modeller, der ser helt normale ud og ligner helt normale unge er fordi de unge, der kommer her for at få hjælp ligner helt normale unge og er helt normale unge. Det har været vigtigt for os at signalere, at det at miste kontrol-len over sit forbrug af rusmidler kan ramme os alle. Hos
Vi har fået flere
ungE i butikken
Til unge i Helsingør om alkohol, hash og stoffer
Til unge i Helsingør om alkohol, hash og stofferHelsingungv/Helsingør MisbrugscenterHelsingør kommuneKongevejen 4 • 3000 Helsingør
Ring eller skriv på
+45 2531 3593
hej@helsingung.nu
Mode
lfoto
: Mik
kel W
iese
, Kom
mun
ikér
mér
.nu
Til unge i Helsingør
om alkohol, hash og stoffer
Til unge i Helsingør
om alkohol, hash og stoffer
Helsingung
v/Helsingør Misbrugscenter
Helsingør kommune
Kongevejen 4 • 3000 Helsingør
Ring eller skriv på +45 2531 3593
hej@helsingung.nu
Mod
elfo
to: M
ikke
l Wie
se, K
omm
unik
érm
ér.n
u
interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview
langt størstedelen af de unge, der kommer her – fak-tisk 9 ud af 10 – kan man ikke se, at de har mistet kon-trollen.
? ?? didda: Hvordan virker helsingung.nu?
flemming: Helsingung.nu har helt klart givet os flere kunder i butikken. altså flere unge mennesker i rådgivning og behandling. Det første kvartal i 2011, hvor Helsingung.nu har eksisteret har vi haft lige så mange unge igennem som i hele 2009. i alt 67 unge. Når vi viser helsingung.nu til unge giver de udtryk for, at de synes den er okay og at oplysningerne er gode. indtil videre tror jeg dog mest, hjemmesiden har været brugt af samarbejdspartnere. Det er først efter jul, vi er begyndt at dele plakater og postkort ud. samarbejdspar-nerene er vildt begejstrede. De synes, at de her tests på helsingung.nu er vildt smarte.
helsingung
v/helsingør Misbrugscenterhelsingør kommune
Kongevejen 4 • 3000 Helsingør
Ring eller skriv på +45 2531 3593
hej@helsingung.nu
Til unge i H
elsingør
om alkohol, hash og s
toffer
Til unge i H
elsingør
om alkohol, hash og s
toffer
Helsingung
v/Helsingør M
isbrugsc
enter
Helsingør k
ommune
Kongevejen 4 • 3000 Helsin
gør
Ring eller skriv på
+45 2531 3593 hej@helsingung.nu
Mod
elfo
to: M
ikke
l Wie
se, K
omm
unik
érm
ér.n
u
Flemming Licht er konsulent på
Helsingør Misbrugscenter og samarbejdspartner i
udviklingen af helsingung.nu
24
Kickstart rare og effektive møderLær mere om at kickstarte rare og effektive møder. kommunikér MÈr indbyder til en dag med minioplæg, forumspil, øvelser og engagerende dialog om at kickstarte rare og effektive møder. Deltagerne får den nye bog om møder buon-giorno rarE OG EFFEkTiVE MØDEr af Didda Larsen og Mikkel Wiese og ekstra-materiale. læs mere på www.kommunikermer/kurserVi kommer også gerne på kickstartbesøg på din arbejdsplads. Kontakt os, så designer vi det perfekte arrangement til jer. Arrangementet kan være 2 timers oplæg med øvelser eller helt op til tre dages uddannelse på arbejdspladsen og efterfølgende konsulentbistand.
Kommunikationskurser
Rare og effektive møderFarvel til lange og traurige møder. Goddag til fremadrettede møder, der er med til at skabe fremtiden. kommunikér Mér tilbyder en tredages uddannelse for jer, der gerne vil blive bedre til at gennemføre gode møder, hvor alle går hjem med en fælles oplevel-se af næste skridt. Vi tilbyder en stor værktøjskasse med forskellige redskaber, der sætter fokus på din kommunikation som mødeleder. Dagene veksler mellem oplæg, forum-spil, videoklip og en lang række af øvelser i mødeledelse. hvad får du med dig: Du bliver trænet i forskellige redskaber til at planlægge og gennemføre møder, hvor alle føler sig hørt samtidig med, at der er klare formål med mødet Fokus på at bruge møder til at debattere det relevante og ikke det ikke-relevante Du lærer at håndtere konflikter på møder på en konstruktiv måde Du får inspiration til at designe det gode møde, lave den gode mødeindkaldelse og skrive det gode referat Du får en større forståelse for, hvorfor det nogle gange går galt på møder – en forståelse, du kan bruge konstruktivt
Konflikthåndtering & kommunikation med borgerne Heldagskurset indeholder: Facework – arbejdet med, at borgeren ikke må tabe ansigt i mødet med kommunen. Mundtligt og skriftligt rammesætning. Det gode brev. Den gode mødeindkaldelse. Den tydelige og behagelige indledning på samtalen. skriv venligt og forståeligt: 10 håndgribelige tips Det gode afslag. Mundtligt og skriftligt Forumspil : ”Det er din fejl, at du ikke mødte op. Det får nu konsekvenser!” Tackling af konflikten, når den opstår konfliktoptrappende og konfliktnedtrappende kommunikation konflikter eller samarbejde. De små nuancer gør en stor forskel Det at blive siddende tungt i stolen, når en konflikt er ved at blive optrappet
dagens udformningVi kombinerer korte teoretiske oplæg om konflikttrapper, anerkendende kommunikation og appreciative inquiry med øvelser i konflikthåndtering, forum-spil, hvor konkrete konflikter udspiller sig og deltagerne løser konflikterne samt korte filmklip om konflikter.
”Godt kursus, god undervisning. kan anbefales!
Har nu været til 5 møder og må indrømme,
at det lærte virker!”
Henrik Meins, tillidsmand, Danisco
”kurset giver god plads til at lære og udvikle sig som møde-
leder, og kommunikér MÈr er meget gavmilde med at give
værktøjer og øvelser til inspiration af mødedesign og
mødeafvikling. Dejlige og inspirerende omgivelser!”
Louise Dalsgaard, Kaospilot,
projektleder i kontorfællesskab på Nørrebro
”De tre dage var en øjenåbner for, hvor meget god
planlægning kan påvirke mødets forløb.”
Flemming Skov, Danisco
skrivekurser
skriv hurtigt og klart skriv hurtigt, klart og ret smart er et intensivt kursus, der på en dag vil gøre dig i stand til at klare hverdagens skriftlige arbejde på en smartere måde. kurset kombinerer praktiske skriveøvelser, oplæg og dialog. kurset tager udgangspunkt i kursusdeltagernes hverdag og konkrete behov. læs mere på www.kommunikermer/kurser
dokumenter hurtigt og klart Dokumenter hurtigt og klart er et intensivt kursus, for hele din arbejdsplads, der på en dag vil gøre jer i stand til at klare hverdagens skriftlige arbejde på en smar-tere måde. kurset kombinerer praktiske skriveøvelser, oplæg og dialog. kurset tager udgangspunkt i kursusdeltagernes hverdag og konkrete behov. læs mere på www.kommunikermer/kurser
skriv kort og godt til nettetkurset gør ledere og medarbejdere, der arbejder med skriftlig kommunikation, bedre til at formidle kompliceret stof på en måde, der er behageligt at læse for borgerne og let at forstå. kurset er en intensiv dag, hvor deltagerne bliver i stand til at bruge journalistiske skriveregler, som på en dag gør dem til bedre skrift-lige kommunikatører. læs mere på www.kommunikermer/kurser
skriv hurtigt, klart og målgruppevenligt kurset gør ledere og medarbejdere, der arbejder med skriftlig kommunikation, bedre til at formidle kompliceret stof på en måde, der er behageligt at læse for borgerne og let at forstå. kurset er en intensiv dag, hvor deltagerne bliver i stand til at bruge journalistiske skriveregler, som på en dag gør dem til bedre skrift-lige kommunikatører. læs mere på www.kommunikermer/kurser
kurser ogkonsulentydelser
Kontakt os gerne for specialdesignede kurser og konsulentydelser.
Tlf. +45 2855 0475 / +45 2810 3907
kontakt@kommunikermer.nu • www.kommunikermer.nu